Helene Strange Himmelev Gymnasium

Kvinders stemmeret
Grundloven fra 1849 taler om valgret, men denne valgret var kun forbeholdt få. Bl.a. kunne kvinder
ikke få lov til at stemme, da de blev set som værende følelsesladet følelsesladede og derfor var de
irrationelle. Først i 1915 blev kvinder tildelt stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen
blandt andet ved hjælp fra kvindesagsorganisationer som dansk kvindesamfund og
paraplyorganisationen. For at få en stemmeret var kvinder igennem en hård kamp i 66 år.

Vi vil på baggrund af disse to kilder der er blevet udleveret, lave en kildekritisk analyse, hvor vi
undersøger, hvordan datiden så på forholdet mellem kvinder og stemmeret.

Disse to kilder fortæller deres syn på kvinder og om de skal have stemmeret.

Kilde 1 er skrevet af Caroline Testman der var formand for dansk kvindesamfund. Kildetypen er et
indlæg og det er en førstehåndskilde da Caroline er afsenderen selv og levede fra 1839 til 1919 og
var forkæmper for kvinders stemmeret, er kilden dermed samtidig. Som man kan læse i teksten,
lægger hun meget vægt på at kvinder skulle have lov til at sidde i undervisningsvæsenet, hvilket
hænger sammen med at hun var stor fortaler for at forbedre kvinders uddannelsesmuligheder.

Dette indlæg henvender sig til alle uanset, samfundsgruppe, køn mm. Hun prøver og at gøre oprør
mod at kvinder ikke har samme rettigheder som mænd. Hun vil derfor gerne nå ud til så mange som
muligt, for at ændre valgretssystemet, så det ikke kun er mænd, der får lov at stemme.
Man kan tydeligt se tendensen i denne kilde, da afsenderen er en kvinde og formand for dansk
kvindesamfund. Hun taler på kvinders vegne og ingen andres. Hun taler på vegne af kvinderne og
mener at vi er for langt bagud med samfundsudviklingen i forhold til andre lande. Hun skriver bl.a.
”I England, Østerrig, Sverig, Finland og Island, for slet ikke at tale om det fjerne Amerika, have
kvinderne stemmeret og tildels valgbarhed” Hun sammenligner her Danmark med forskellige lande
og mener, at vi bør følge dem. Hun mener at vi skal bryde de gamle fordomme og skikke, da der
skete en masse samfundsomvæltninger på det tidspunkt og tiden var også kommet til, at der også
skete en stor omvæltning for kvinderne, ved at lade dem få mere indflydelse. Ved at lade kvinderne
få stemmeret og lade dem komme med i forskellige bestyrelser, ville kvinderne også blive mere
integreret i samfundet.
Helene Strange Himmelev Gymnasium

Hvor kilde 2 fortæller at kvinders stærke følelsesliv gør dem uvidende, mener Caroline at det ikke
gør nogen forskel. Hun fortæller at kvinder bør kunne sidde i undervisningsvæsenet, da der er lige
mange drenge og piger i skolen.
I teksten stiller hun spørgsmålet: hvorfor er kvinden udelukket? Hvem vedtager hendes ret og tarv?
Hun mener dermed at fordi kvinder ikke er valgbarlige eller har stemmeret, så kan de ikke selv
bestemme hvilken person, der skal varetage deres holdninger og gøre hvad der er mest gavnligt for
dem.

”Fortidens ro indenfor de fire vægge, med de stille sysler i familiens midte, trænges af den bydende
nødvendighed tilbage, hun maa, uddanne sig til et erhverv udenfor dem, hvis hun ellers vil leve.
Nye kræfter og interesser vaagne derved op i hende, og hun føler sig som en borger i samfundet i
stedet for ene kun medlem i en familie” Hun fortæller her at kvinder skal være borgere som samme
rettigheder som mænd og ikke kun passe på familien. Man kan læse, at kvinderne er ved at være
trætte af ikke at kunne udvide deres interesser i fx erhverv eller uddannelse.

Formålet med denne artikel Caroline Testman har skrevet, er at oplyse befolkningen om hvorfor
kvinden ikke har stemmeret og afklare, hvordan kvinder er ligeså egnet som mænd, til at sidde i
diverse bestyrelser, kommissioner osv.

Af denne kilde kan man konkludere at selvom det var en sværere tid og leve i for kvinder og de ikke
havde særlig meget magt, så var der stadig kvinder der turde demonstrere og stå op for sig selv,
overfor regeringen, mændene osv.

Kilde 2 er fra 1888, den tager udgangspunkt i at kvinder ikke skal have stemmeret. Den er samtidig,
da forslaget ikke blev vedtaget i Landstinget, og Carl Plougs udtagelse er i samme år.
Kilden er skrevet af Carl Ploug. Carl Ploug var en dansk digter, redaktør og politiker. Han var
redaktør for bladet ”Fædrelandet”, bladet var nationalliberale. Carl Ploug var en del af Landstinget
fra 1859-1890, inden da var han medlem af Folketinget fra 1853-1857.

Det er en førstehåndskilde, da afsenderen er ham selv, han udtaler sig omkring forslaget for at
kvinder skulle have stemmeret. Det blev ikke vedtaget i Landstinget, som Carl Ploug selv var
Helene Strange Himmelev Gymnasium

medlem af. Det at det er en førstehåndskilde, dermed er der en troværdighed i at der dengang var
mænd, som var imod kvinder skulle have politisk indflydelse.
Kilden er skrevet i 1888, det er en tid hvor mænd var overhovedet, dermed er det nemmere for Carl
Ploug at ytre sig om at kvinder ikke skal have stemmeret og dermed ikke ligestilling. For der var
ingen ligestilling mellem mænd og kvinder, både politisk, men også socialt. Mændene havde
magten, og bestemte over kvinderne. Dermed vil det være sværere for en kvinde at ytre sig, som fx
Carl Ploug gør, fordi mænd vil have en højere stemme end kvinder.

Carl Plougs holdninger er netop at kvinder ikke skal have stemmeret, og selvom kilden er med
tendens. Så ytrer han sig ikke på en aggressiv måde, han prøver at nå sin modtagere med gode
argumenter og rolig udtagelse. Det har nok også noget at gøre med at han taler fra Landstingets
talerstol.

Udtagelsen er repræsentativitet, da målgruppen for modtageren er stor. Det kan være et ”opråb” til
mændene om at det begynder at blive en realitet, at kvinder kan få stemmeret. Carl Ploug udtaler
også: ” Jeg tror, at Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende Mandens Medhjælp”, han
prøver at nå de troende til at sammenligne med Biblen. Ifølge de troende, så har Gud altid svaret, så
dermed har Biblen svaret, da det er Guds ord. Carl Ploug gør den mere troværdig ved at henvise til
Biblen.

Carl Plougs hovedsaglige argumentation, er at kvinder og mænd ikke er ens. Kvinder har ikke de
samme evner som mænd, kvinder er følelsesladede og mænd er fornuftige stærke. Carl Ploug mener
også at kvinder slet ikke er klar til at træde ind i politik. Tvivlen går på at mænd tror at kvinderne
alligevel er underlagt deres mænds holdning.
De argumenter viser os hvordan mænd ser på kvinder, at kvinder er et objekt.

I kilden kan vi konkludere at i vores fortid har vi ikke haft ligestilling, og der var nogle mænd der
ikke ønskede at kvinder skulle have politisk indflydelse.

God besvarelse, hvor I sætter begivenhederne ind i en sammenhæng og bruger historiefaglige

begreber. I har valgt nogle centrale citater ud fra teksten, som I bruger til at underbygge jeres
påstande. Næste gang skal I være opmærksomme på sproget, som godt kan gøres mere fokuseret.
Helene Strange Himmelev Gymnasium