You are on page 1of 2

Hvorfor er Danmark et af verdens lykkeligste lande?

28. april 2011


KronikDanmark kommer ofte i undersøgelser ud som et af verdens lykkeligste lande.
Spørgsmålet er så, om vi ved, hvorfor Danmark er et af de lykkeligste lande i verden –
og kan vi overhovedet måle lykke?
Af: Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, RUC
Til manges overraskelse bliver Danmark i mange undersøgelser kaldt ét af verdens lykkeligste
lande. Det sker, når der spørges til, hvor lykkelige folk er – typisk på en skala fra 0-10 - hvor nul er
meget ulykkelig og 10 er meget lykkelig.

Ønsket om at være lykkelig og forstå hvad lykke er, er ikke nyt, men har været centralt - også
historisk - til forståelse af, hvad et godt samfund er. De seneste 10-15 år er der kommet stadig
større interesse for at vide mere om og overveje at bruge lykke som indikator ved
samfundsmæssige beslutninger, eksempelvis i lande som Frankrig, England, Canada og Bhutan.

Det udspringer også af et ønske om at have informationer og oplysninger om


samfundsudviklingen, der ikke alene er baseret på økonomiske tal for eksempelvis BNP, inflation
og vækst i samfundet. Forskning i lykke har mange og meget forskellige udgangspunkter. Lige fra
psykologiske, filosofiske, sociologiske og økonomiske m.fl. tilgange, der alle har det til fælles, at
de ønsker at forstå, hvad det er, der gør mennesker tilfredse og lykkelige.

Lykke skal måles ordentligt


Kan man overhovedet måle lykke? Det korte svar er ja. Det er klart, at det bygger på individers
individuelle opfattelse af, hvordan de har det, men dette er principielt ikke anderledes end ved
andre undersøgelser af befolkningens opfattelse af og holdninger til en lang række
samfundsmæssige problemstillinger. Det er klart, at det er vigtigt at spørge på en god og
ordentlig måde og ikke starte med eksempelvis at sige: Det er godt vejr i dag. 

Mennesker kan godt forholde sig til, om de er glade og tilfredse, og de kan typisk også skelne
mellem om det er en kortvarig aktuel tilstand der gør dem lykkelige, eksempelvis hvis de lige har
vundet i lotto, eller det er en mere generel tilfredshed med livet. Derfor ser det også ud til, at
lykken ændrer sig over livet. Vi er mest lykkelige i de unge år og i de ældre år, men mindre
tilfredse i de år hvor der måske både er stress og behov for at passe arbejde, familie og egne
interesser.

Et problem ved målinger og analyser er, at vi ikke altid kan vide, hvilken sammenhæng der er.Er
det eksempelvis fordi vi er lykkelige, at vi bliver gift - eller er det fordi vi er gift, at vi er lykkelige?
Det ændrer ikke ved, at det giver os ny forståelse for centrale problemstillinger i den enkelte
persons og hele samfundets liv, når der er særlige sammenhænge, som vi bliver opmærksomme
på.

Hvorfor er Danmark så et af verdens lykkeligste lande?


Det kan der være en række forklaringer på. De handler bl.a. om, at vi er et af verdens mest lige
lande, uden der dog deraf kan sluttes, at vi ville blive mere lykkelige, hvis samfundet blev endnu
mere lige, end det er i dag. Det handler om, at vi er et af verdens rigeste lande.
Der er, idet mindste indtil en vis grænse, en sammenhæng mellem graden af lykke og såvel et
samfunds som et individs indkomst. Derfor er de rige lande oftere også lykkeligere lande end de
fattige lande. Det handler om et velfærdssamfund, som sikrer den enkelte en høj grad af tryghed
og sikkerhed i hverdagen såvel i relation til indkomst som mere kvalitative aspekter. Danmark er
også et af de lande, hvor der er stor politisk stabilitet og tiltro til, at der ikke er korruption og at vi
kan tro på andre mennesker.  

Denne tro på andre og stabilitet er dermed en vigtig ingrediens i opfattelsen af et stabilt


samfund. Det handler også om, at der er en stor sammenhængskraft i det danske samfund og
mange mennesker har gode sociale kontakter.

Et ofte rejst spørgsmål er: Kan Danmark være et lykkeligt land, når der er mange selvmord og et
stort salg af lykkepiller? Ja, selvom det er et paradoks, så kan gennemsnittet godt vise, at
Danmark er et lykkeligt land, selvom der er nogen, der har det dårligt og har brug for støtte.

Kan man så bruge tal om lykke til at træffe beslutninger?


Det kan være vanskeligt at gøre på alle områder, fordi det ikke altid er klart, hvilken vej
sammenhængen går. Selvom vi eksempelvis ved, at lykkelige mennesker er mere sunde, kan vi
ikke være sikre på, at fordi flere bliver sundere, at så bliver samfundet lykkeligere. Men det kan
bidrage til, at når der skal træffes beslutninger, så kan der ses nærmere på hvilke faktorer, der er
vigtige bidrag til at gøre borgerne mere tilfredse. Men det kan også bidrage til, at det kan være
fornuftigt at skubbe folk til at leve et sundere liv - idet det både gør dem lykkeligere og får dem til
at leve længere.

Det betyder også, at det kan være vigtigt at tænke over, at mange mennesker gerne vil have et
arbejde (bl.a. for at have noget at stå op til om morgenen) - men ikke at den enkelte
nødvendigvis vil arbejde mere eller længere i dag fordi befolkningen også sætter pris på deres
fritid. Viden om, hvad der gør folk lykkelige, kan dermed blive et supplement til at beregne og
vurdere, om et samfund udvikler sig i den ene eller anden retning end ud fra traditionelle
økonomiske elementer som eksempelvis BNP pr. indbygger. 

Dermed kan undersøgelser og viden om lykke give nye bidrag til at træffe kvalificerede
beslutninger som øger den samlede livstilsfredshed.

- Hvad er problemet med at måle lykke?

At vi ikke kan vide hvilken sammenhæng de der bliver spurgt, er lykkelige i, hvis ens mor lige er død, er man
nok ikke så lykkelig, men hvis man lige har vundet i lotto, er man verdens lykkeligste. Dog mener artiklen at
de fleste danskere godt kan svare ud fra en overordnet vinkel af sit liv.

- Hvorfor er Danmark ifølge artiklen verdens lykkeligste land?

Vi er et af verdens rigeste lande og vi lever meget lige.

- Forhold jer kritisk. Er i enige?

Ja, men det er jo ikke fordi vi rander rundt med røven bar som små lalleglade alfer i en skov. Det er fordi, vi
er glade for hvad vi har.

You might also like