Opstartsopgave

Teori om valg til Folketinget

1. Hvilken type magt har Folketinget?

Folketingets magt er lovgivende magt. Dvs. de kun folketing der vedtager love.
2. Hvor mange medlemmer sidder i Folketinget og hvor er de valgt?

Der er 179 medlemmer i folketinget. De fleste medlemmer, kommer fra den sydlige del af riget, og
de 2 andre kommer fra Færøerne og 2 i Grønland.  

3. Hvor mange mandater skal til for at få flertal i Folketinget?

Der er 90 mandater.
4. Hvilke krav skal være opfyldt for at have stemmeret til Folketinget i Danmark?

Næsten alle i Danmark har ret til at stemme, men ikke alle. Hvis man gerne vil stemme skal man:  
 
 Være dansk statsborger 
 Have fast bopæl i Danmark 
 Være fyldt 18 år 
 Ikke være umyndiggjort 

5. Hvilke krav skal være opfyldt for at få lov til at stille op til Folketinget?

6. Hvad er en storkreds og hvor mange er der i Danmark?

Der er 10 storkredse og det er et område i Danmark.

7. Hvilke tre måder kan du stille op til Folketinget på? Og hvad betyder det?

Repræsentant for et nyt parti: 

 
 Hvis man vil stille op for et nyt parti, skal partiet skaffe ca. 20.000 underskrifter.  
 
 Underskriften skal de få fra stillere. Stillere er personen der skriver under på, at de ønsker du stiller
op til folketinget.  
 
 
Repræsentant for et eksisterende parti: 
 
 Hvis man stiller op som repræsentant for et eksisterende parti, skal selve partiet selv ønske, at du
stiller op.  
 
 Dog kræver de fleste partier, at du har været medlem i partiet i mindst 2 år. 
 
  
Løsgænger: 
 
 Hvis man ikke er medlem af noget parti, er man en løsgænger. 
 
 Hvis en løsgænger vil stille op til folketinget, skal de have mindst 150 underskrifter fra stillere i det
område, de stiller op i.  

8. Hvad er en Valgkreds og opstillingskreds og hvor mange er der i Danmark?

9. Hvor mange kredsmandater er der og hvor mange tillægsmandater er der. Hvorfor har vi både
kredsmandater og tillægsmandater?
Der er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.

10. Hvad er en spærregrænse? Og hvad er fordelen/ulempen ved en spærregrænse?

Fordelen ved at have en høj spærregrænse er, at der ikke kommer mange små partier, der
besværliggør arbejdet i folketinget. Fordelen ved at have en lav spærregrænse er, at de små
gruppers/partiers holdninger, også kan blive hørt.

11. Hvad er ”forholdstalsmetoden” og hvad er ”flertalsvalg i enkeltmandskredse”? Hvilke fordele og

ulemper er der ved de to metoder?
Forholdstalsmetoden giver antal % pladser i folketinget, ude fra hvor mange % stemmer partiet har
fået. Hvis et parti har 25% stemmer, vil de også få 25% pladser i folketinget.

Flertalsvalg i enkeltmandskredse det er en metode som bygger sig på, at hvert område i landet, kan
sende en repræsentant til parlamentet. Hvor den repræsentant der får flest stemmer i et område,
kommer i parlamentet.