Regeringssammensætning m.m.

1. Hvilke forskellige regeringstyper har vi i Danmark (se tabel 5.4, side 101 i grundbogen)

Når der dannes en ny regering, kan der være tale om 2 slags regeringer. Hvis det dannes af et parti,
kaldes det et, et-partregering. Hvis flere end et parti går sammen om regeringsmagten kaldes det en
flerpartiregering. Vi har mindretals- og flertalsregering i Danmark. Som regel har vi mindretalsregering.
Det vil ofte kræve at flere partier slår sig sammen hvis de skal have et flertal.

2. Hvilken type regering havde vi før valget?

Et-partiregering

3. Udfyld følgende skema

Parti Antal mandater Rød/blå blok

A - Socialdemokratiet 50 Rød
B - Radikale Venstre 7 begge
C - Konservative 10 Blå
D - Nye Borgerlige 6 Blå
F - SF 15 Rød
I - Liberal Alliance 14 Blå
M - Moderaterne 16 Begge
O - Dansk Folkeparti 5 Blå
V - Venstre 23 Blå
Æ- 14 Blå
Danmarksdemokraterne
Ø - Enhedslisten 9 Rød
Å - Alternativet 6 Rød
Grønlandske mandater 2 Rød
Færøske mandater 2 Rød
Løsgænger/uden for 0 Kan være begge
parti
I alt 179 6 Røde og 6 blå og
2 begge.

4. Ud fra en ideologisk inddeling af partierne (se evt. grundbogen side 51), hvordan vil den
kongelige undersøger så kunne anbefale at danne regering (husk der skal kunne tælles til 90
mandater) - find 2-3 forskellige bogstavkombinationer. Du må gerne undersøge eksperternes bud
på nettet.
Regeringssammensætning m.m.
5. Find argumenter for / imod at det vil blive en god regering

Imod: de har forskellige holdninger og radikale venstre har det ikke så godt lige nu

For: det er en bred regering hvor det er en blanding af det hele

6. Hvilke emner vil du mene vil være lette at blive enige om og hvilke vil give besvær at blive enige
om?

Lette: Emner der vil være lette at blive enige om kunne f.eks. være skattelettelser,
Rwanda(asylcenter), CO2 afgift, akutpakker, Jobcentre og Arne-Pension.

Besvær: Emner der ville være besvær kunne f.eks. være Advokatundersøgelse,
kontanthjælpsloftet, Gymnasieaftalen

7. Hvad er domstolenes opgaver?

1. Sikre at folketinget ikke vedtager love der strider mod grundloven

2. Dømme civile sager
3. Dømme straffesager

8. Hvad er forskellen på civile sager og straffesager

Civile sager handler om sager mellem to parter som ønsker hjælp fra domstol til at afgøre
konflikten mellem dem. Imens straffesager handler om at vurderer om loven er overtrådt hvis
loven er overtrådt, vil den dømte for det meste få en straf.

9. Hvor mange byretter og landsretter har vi?

Der er 24 byretter rundt om i landet. Der er to landsretter i Danmark. Østre landsret og vestre
landsret

10. Hvordan forløber en ”normal” straffesag hos domstolene?

Her vurderer de om loven er overtrådt og hvis loven er overtrådt, vil den dømte blive sendt til
byretten og får en straf.