Kandidatuddannelsen I Medicin Studieordning (Uddybet)

Kandidatuddannelsen i medicin
7. semester………………………………………………………………………...4
- Kursus i grundlæggende klinik……………………………………………………………… 4
- Eksamen i grundlæggende klinik……………………………………………………………. 9
- Kursus og eksamen i intern medicin og kirurgi……………………………………………... 11
8. semester………………………………………………………………………...21
- Kursus og eksamen i klinisk farmakologi og terapi………………………………………….21
- Klinisk kursus i intern medicin……………………………………………………………… 24
- Klinisk kursus i kirurgi……………………………………………………………………… 28
- Klinisk kursus i anæstesiologi………………………………………………………………..32
- Kursus i patientsikkerhed og kvalitetsudvikling…………………………………………….. 36
- Eksamen i medicin, kirurgi, patologi, anæstesiologi og patientsikkerhed…………………...40
- OSCE i intern medicin, kirurgi, anæstesiologi og diagnostiske specialer…………………... 43
9. semester………………………………………………………………………...46
- Kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi……………………………………..46
- Eksamen i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi………………………………….. 50
- Kursus og eksamen i arbejds- og miljømedicin……………………………………………... 53
- Klinisk kursus i oftalmologi………………………………………………………………….55
- Eksamen i oftalmologi………………………………………………………………………. 58
- Klinisk kursus i oto-rhino-laryngologi……………………………………………………….60
- Eksamen i oto-rhino-laryngologi……………………………………………………………. 64
- Klinisk kursus i dermato-venerologi…………………………………………………………67
- Eksamen i dermato-venerologi……………………………………………………………… 71
10. semester………………………………………………………………………....73
- Klinisk kursus i psykiatri inklusive børne- og ungdomspsykiatri……………………………73
- Klinisk kursus i neurologi og neurokirurgi………………………………………………….. 77
- Eksamen i neurologi, neurokirurgi og psykiatri inklusive børne- og ungdomspsykiatri…….80
- Klinisk kursus i socialmedicin og rehabilitering……………………………………………..84
- Eksamen i klinisk socialmedicin og rehabilitering………………………………………….. 87
- Kursus og eksamen i retsmedicin………………………………………………………….…89
11. semester………………………………………………………………………...92
Side 1 af 306
Specialefokuserede kurser……………………………………………………………………...93
- Specialefokuseret kursus og eksamen i børne- og ungdomspsykiatri………………………..93
- Specialefokuseret kursus og eksamen i gynækologi og obstetrik……………………………98
- Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: endokrinologi……………………... 103
- Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi…… 107
- Specialefokuseret kursus og eksamen i gastroenterologi og hepatologi: gastrointestinal
endoskopi……………………………………………………………………………………. 111
- Specialefokuseret kursus og eksamen i gastroenterologi og hepatologi: inflammatorisk
tarmsygdom…………………………………………………………………………………..115
- Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: geriatri……………………………..120
- Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: infektionsmedicin………………… 124
- Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: kardiologi…………………………. 128
- Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: reumatologi……………………….. 132
- Specialefokuseret kursus og eksamen i karkirurgi…………………………………………...138
- Specialefokuseret kursus og eksamen i klinisk onkologi…………………………………….142
- Specialefokuseret kursus og eksamen i oftalmologi………………………………………… 147
- Specialefokuseret kursus og eksamen i ortopædkirurgi……………………………………...152
- Specialefokuseret kursus og eksamen i oto-rhino-laryngologi……………………………… 156
- Specialefokuseret kursus og eksamen i thyreoideasygdomme……………………………… 160
- Specialefokuseret kursus og eksamen i rekonstruktiv plastikkirurgi………………………...164
- Specialefokuseret kursus og eksamen i psykiatri: psykotiske lidelser i skizofrenispektret…. 169
- Specialefokuseret kursus og eksamen i psykiatri: affektive lidelser…………………………174
- Specialefokuseret kursus og eksamen i psykiatri: sexologi…………………………………. 178
- Specialefokuseret kursus og eksamen i urologi (Herlev)…………………………………….182
- Specialefokuseret kursus og eksamen i almen medicin……………………………………... 187
- Specialefokuseret kursus og eksamen i radiologi: neuro-imaging…………………………...191
- Specialefokuseret kursus og eksamen i radiologi: ultralydsscanning……………………….. 195
- Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: hæmatologi……………………….. 199
- Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: lungesygdomme…………………... 203
- Specialefokuseret kursus og eksamen i klinisk fysiologi og nuklearmedicin………………..207
- Specialefokuseret kursus og eksamen i neurologi: apopleksi……………………………….. 211
- Specialefokuseret kursus og eksamen i oftalmologi: medicinsk retina……………………... 215
- Specialefokuseret kursus og eksamen i patologisk anatomi, cytologi og kirurgi:
kolorektalcancer……………………………………………………………………………... 219
- Specialefokuseret kursus og eksamen i urologi (Rigshospitalet)…………………………….224
Valgfag………………………………………………………………………………………….. 229
Side 2 af 306
- Kursus i regressionsanalyse…………………………………………………………………. 229
- Kursus i basal og klinisk sexologi……………………………………………………………232
- Kommercialisering af biomedicinske innovationer…………………………………………. 235
- Kursus i gerontologi………………………………………………………………………….239
- Kursus i etiske dilemmaer indenfor medicin – Lægens rolle belyst gennem litteratur og
film….……………………………………………………………………………………….. 242
- International Sommer Skole i Intern Medicin………………………………………………..245
Andet……………………………………………………………………………………………. 251
- Kursus og eksamen i klinisk beslutningslære……………………………………………….. 251
- Kursus og eksamen i HealthZup…………………………………………………………….. 254
- Forlænget forskningsophold………………………………………………………………… 257
- Ophold ved udenlandsk universitetshospital…………………………………………………259
- Sommer kursus i International Sundhed…………………………………………………….. 261
- Internationalt studie - Sundhedspleje i Tropiske Afrika…………………………………….. 264
- Sommer kursus i Globale Sundhedsudfordringer…………………………………………… 268
- Internationalt studie – Global Folkesundhed………………………………………………... 272
- Kandidatspeciale (10 ECTS)…………………………………………………………………276
- Kandidatspeciale (25 ECTS)…………………………………………………………………279
12. semester………………………………………………………………………........................282
- Klinisk kursus i almen medicin………………………………………………………………282
- Eksamen i almen medicin…………………………………………………………………… 286
- Klinisk kursus i pædiatri…………………………………………………………………….. 288
- Eksamen i pædiatri…………………………………………………………………………...292
- Klinisk kursus i gynækologi og obstetrik………………………………………………….... 295
- Eksamen i gynækologi og obstetrik…………………………………………………………. 300
- Kursus i akut patient………………………………………………………………………… 302
- Eksamen i akut patient………………………………………………………………………. 305
7. semester
Side 3 af 306
Kursus i grundlæggende klinik
Uddannelse
Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk
Kursusindhold
Kurset skal introducere den studerende til den praktiske kliniske uddannelse, herunder de principper
og procedurer som danner grundlag for diagnosticering og behandling af patienter med almindelige
medicinske og kirurgiske sygdomme.
I kommunikationstræningen arbejder den studerende på at etablere en relation til patienten, som
understøtter indhentelse og viderebringelse af information.
Målbeskrivelser
Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:
Som lægefaglig ekspert, som kommunikator og som professionel
Viden
 Beskrive de patoanatomiske og -fysiologiske forhold ved de enkelte sygdomme.

Færdigheder
 Foretage en relevant og fyldestgørende anamnese og objektiv undersøgelse
 Resumere problemstillingen, opstille tentativ diagnose og differentialdiagnoser
 Foreslå undersøgelses- og behandlingsplan på et indledende niveau
 Analysere og begrunde en basal fortolkning af parakliniske undersøgelsesresultater
 Udvise professionel adfærd i forhold til patienten.

Kompetencer
 Varetage den primære lunge- og hjerteredning på hospital i de første minutter efter, at det er
konstateret, at patienten er bevidstløs.
Formelle krav
Ingen
Undervisningsform
Ophold på kliniske afdelinger, forelæsninger og holdundervisning
Bemærkninger
Side 4 af 306
Kurset evalueres ved eksamen i grundlæggende klinik.
Kursussproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.
Alle henvendelser vedr. undervisning, lokaler, holdsætning og eksamen henvises til Sektion for
Studieservice, se http://sund.ku.dk/kontakt/medarbejdere/aus-medarbejderoversigt/
Feedbackform
Individuel
Kollektiv
Tilmelding
Selvbetjeningen på KUnet
Kurset udbydes ikke til eksterne studerende.
Eksamen
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusattest opnås på baggrund af godkendt deltagelse i undervisningen og godkendt logbog.
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
En intern bedømmer
Kriterier for bedømmelse
Side 5 af 306
For at opnå godkendelse af logbog og dermed opnå kursusattest skal den studerende kunne:
Færdigheder, som skal beherskes selvstændigt på en medicinsk eller kirurgisk afdeling:
 Optage anamnese på en patient
 Foretage objektiv undersøgelse af en patient
 Vurdere en patients almentilstand, f.eks. bevidsthedsniveau, akut medtagethed,
smertepåvirkning, hydreringstilstand, ernæringstilstand, dyspnoe, blodtryk og temperatur
 Inspicere øjne
 Inspicere mundhule og svælg
 Vurdere halsvenestase
 Palpere lymfeknuder
 Palpere skjoldbruskkirtel
 Undersøge for nakkestivhed
 Udføre hjertestetoskopi
 Udføre lungestetoskopi
 Inspicere og palpere/perkutere abdomen og nyreloger
 Palpere arteriepuls
 Palpere perifere lymfeknuder/RES
 Undersøge for ødemer og varicer
 Undersøge hud, herunder anæmi, cyanose, icterus og blødninger
 Give subkutan injektion
 Udføre venepunktur inklusive blodsukkerbestemmelse og venyler inklusive forsendelse
 Anlægge intravenøs adgang (PVK)
 Opsætte intravenøs væske
 Anvende urinstix
 Genkende normalt røntgen af thorax
 Beskrive normalt EKG.

Så vidt muligt:
 Undersøge brystet
 Undersøge brokporte
 Undersøge de mandlige kønsorganger
 Undersøge led, herunder skulder-, albue-, hånd-, hofte-, knæ- og ankelled
 Undersøge reflekser, herunder patelar-, achilles- og plantarreflekser samt sensibilitet
 Anlægge blærekateter på mænd og kvinder
 Undersøge columna (inspektion og bevægelighed).

Færdigheder, som skal udføres under supervision på en medicinsk eller kirurgisk afdeling:
Side 6 af 306
 Strukturere og skrive indlæggelsesjournal inklusive resumé
 Præsentere en patient på konference eller over for en læge på afdelingen
 Optage klinikjournal på mindst 2 patienter
 Skrive journal på mindst 10 patienter.

Så vidt muligt:
 Udføre arteriepunktur
 Give blodtransfusion
 Pode sår
 Udføre steril afdækning.

Færdigheder, som skal udføres under supervision på CAMES:
 Gennemføre 2 interviews med simulerede patienter, herunder
o Styre og strukturere et medicinsk interview med en patient i forbindelse med
journaloptagelse
o Indlede, opretholde og afslutte en kontakt til patienten på et professionelt niveau
o Udrede og belyse patientens situation biomedicinsk, socialt og psykologisk.
 Udføre genoplivning på fantom, herunder
o Udføre korrekte procedurer mhp at stille diagnosen klinisk hjertestop
o Ved hjertestop kunne alarmere ”Hjertestop”, give effektiv hjerte-lunge-redning, vurdere, om
hjerterytmen er stødbar eller ikke-stødbar og udføre sikker defibrillering.
 Demonstrere udvalgte basale kliniske færdigheder (blærekateter, sutur, sterilteknik, iv-
anlæggelse og blodprøvetagning), herunder
o Optage og genkende normalt EKG
o Bestemme peak flow
o Foretage steril vask og iklædning
o Beherske kirurgisk knudeteknik
o Foretage sterile procedurer i eksempelvis suturering, herunder afdækning og iføre sig sterile
handsker, kittel og maske
o Foretage hudsutur, herunder kende indikation og komplikationer ved hudsutur, kunne
vurdere neurovaskulære forhold i forbindelse med hudlæsion og kunne anvende nåleholder,
saks og pincet
o Anlægge intravenøs adgang mhp blodprøvetagning eller intravenøs indgift, herunder kende
indikationer og komplikationer for iv-adgang og kunne udføre korrekt procedure
o Anlægge uretralkateter på mandligt fantom, herunder kende indikationer og komplikationer
for kateteranlæggelse af seponering, have kendskab til forskellige typer katetre med hensyn
til størrelse, form, materiale og kunne identificere årsager til ikke fungerende kateter.
Side 7 af 306
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 3
Holdundervisning 43
Klinik 185
I alt 231
Side 8 af 306
Eksamen i grundlæggende klinik
Uddannelse
Kandidatuddannelsen i medicin – obligatorisk
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres kursus i grundlæggende klinik.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i grundlæggende klinik er registreret under kursus i
grundlæggende klinik.
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30 minutter
Mundtlig eksamen af 30 minutters varighed uden forberedelsestid med udgangspunkt i
observation af eksaminandens varetagelse af en fokuseret patientkonsultation
Krav til indstilling til eksamen

Ingen
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Alle hjælpemidler er tilladt. Dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Flere interne bedømmere
Side 9 af 306
Eksamensperiode
Se eksamensplan

For at opnå karakteren 12 skal den studerende for patienter med en medicinsk eller
kirurgisk sygdom kunne:
Som lægefaglig ekspert, som kommunikator og som professionel:
Viden
 Beskrive de patoanatomiske og -fysiologiske forhold ved de enkelte sygdomme.

Færdigheder
 Resumere problemstillingen, opstille tentativ diagnose og differentialdiagnoser på et indledende
niveau
 Foreslå undersøgelses- og behandlingsplan på et indledende niveau
 Analysere og begrunde en basal fortolkning af parakliniske undersøgelsesresultater
 Udvise professionel adfærd i forhold til patienten.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 0,5
I alt 0,5
Side 10 af 306
Kursus og eksamen i intern medicin og kirurgi
Uddannelse
Kandidatuddannelsen i medicin - eksamen obligatorisk
Kursusindhold
Den studerende skal opnå viden om symptomer, diagnostik og behandling af almindeligt
forekommende tilstande og kendskab til symptomer og diagnostik af sjældnere forekommende
tilstande inden for hjertekarsygdomme, kræftsygdomme, mave-tarmsygdomme og urinvejenes
sygdomme. Den studerende skal opnå forståelse for de patoanatomiske forandringer samt de
patofysiologiske mekanismer, der ligger til grund for ovennævnte sygdomsenheder.
Målbeskrivelser
Generelt:
Som akademiker og lægefaglig ekspert:
Viden
 Redegøre for, diskutere og vurdere forekomst, symptomer, klinisk og paraklinisk diagnostik,
prognose, behandling og forebyggelse ved almindeligt forekommende tilstande
 Nævne symptomer og diagnostik af sjældnere forekommende tilstande
 Redegøre for farmakas virkningsmekanismer og bivirkninger
 Redegøre for patoanatomiske forandringer og patofysiologiske processer på organ-, celle- og
molekylært niveau, som har betydning for diagnostik og/eller terapi.
Side 11 af 306
Hjerte-karsygdomme:
Viden
 Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af de vigtigste hjerte-
karsygdomme, herunder akut koronart syndrom, kronisk stabil angina pectoris,
hjerteklapsygdomme, hjerteinsufficiens, hjertearytmier, endocarditis, perikarditis og
myokarditis, kardiomyopatier, dyb venøs trombose, lungeemboli og cor pulmonale,
hjertestopbehandling, hyperkolesterolæmi, kongenitte hjertesygdomme og hypertension.
Tilsvarende skal der kunne redegøres for kardiel risikovurdering både med kardiologisk og
anæstesiologisk synsvinkel.
karsygdomme, der behandles thoraxkirurgisk, herunder iskæmisk hjertesygdom og
hjerteklapsygdomme og akut aortadissektion.
karsygdomme, der behandles karkirurgisk, herunder varicer, ulcus cruris og lymfødem, akut
ekstremitetsiskæmi, claudicatio intermittens, carotis stenose, subclavian steal syndrome og
abdominalt aortaaneurysme.
 Redegøre for forekomst, patogenese, kliniske og paraklinske fund, mulighed for forebyggelse,
samt farmakologisk behandling, kirurgisk og perkutan interventionel behandling af disse
sygdomme
 Redegøre for valg af EGK-optagelse, klinisk biokemiske-, billed-, nukleardiagnostiske samt
invasive undersøgelser, der anvendes ved udredning af patienter mistænkt for hjerte-karsygdom.

Færdigheder
På baggrund af en patientcase:
 Analysere og vurdere den medicinske og kirurgiske problemstilling ved almindeligt
forekommende tilstande indenfor hjerte-karsygdomme.

Kompetencer
 Planlægge diagnostik og lave en behandlingsplan ved almindeligt forekommende tilstande
indenfor hjerte-karsygdomme.

Side 12 af 306
Hæmatologi, onkologi og plastikkirurgi:
Viden
 Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af de vigtigste
sygdomme inden for hæmatologi, herunder anæmier, trombocytsygdomme,
granulocytsygdomme, akutte og kroniske myeloproliferative sygdomme samt akutte og kroniske
lymfoproliferative sygdomme samt sygdomme i det hæmostatiske system
 Beskrive det normale hæmopoietiske systems opbygning og de forskellige
undersøgelsesmetoder og behandlinger, der anvendes inden for hæmatologien.
 Redegøre for de almindelige principper for diagnostik, stadieinddeling og behandling af solide
tumorer, herunder beskrive tumorbiologi, forebyggelse og tidlig diagnostik, stadieinddeling og
prognostiske faktorer, samt principperne vedr. den ikke-kirurgiske behandling
 Skitsere symptomer, diagnostik og behandling af de vigtigste solide tumorer, såsom lunge-,
bryst- og tarmkræft. (Detaljer omkring de enkelte kræftsygdomme henhører under de enkelte
organers sygdomme).
 Redegøre for de vigtigste problemstillinger, indikationer og behandlingsprincipper inden for
plastikkirurgi, herunder akutte traumatiske tilstande, medfødte misdannelser, benigne og
maligne solide tumorer og basale rekonstruktionsprocedurer, som anvendes i plastikkirurgi.
 Redegøre for ætiologiske faktorer, profylakse og screening ved maligne sygdomme
 Redegøre for behandlingsmodaliteterne inden for hæmatologi og onkologi, herunder
principperne i behandling med cytostatika (herunder højdosisbehandling og
stamcelletransplantation), endokrin behandling, antistofbehandling, ”targeteret” behandling med
små molekyler, immunmodulerende behandling, samt strålebehandling samt redegøre for
transfusionsbehandling
 Redegøre for disse behandlingers akutte bivirkninger og den understøttende behandling
 Beskrive senfølger af disse behandlinger
 Redegøre for behandlingen af akutte tilstande i hæmatologi og onkologi
 Redegøre for principperne ved kurativ versus palliativ behandling
 Redegøre for valg af billeddiagnostiske undersøgelser
 Beskrive principperne inden for den patologiske diagnostik, herunder molekylærbiologiske
undersøgelsesmetoder og tumormarkører.

Færdigheder
forekommende tilstande indenfor hæmatologi, onkologi og plastikkirurgi.

Side 13 af 306
Kompetencer
indenfor hæmatologi, onkologi og plastikkirurgi.

Nefro-urologi:
Viden
 Beskrive udførslen af en klinisk objektiv undersøgelse af abdomen med angivelse af relevante
objektive tegn inkl. tegn fra andre områder med relevans for nefrologiske og urologiske lidelser
som ødemer, tegn på anæmi, hudforandringer og uræmisk foetor
 Have kendskab til, hvordan rektalexploration med henblik på prostata udføres.
 Angive indikationer for udførelse af følgende procedurer og undersøgelser: anlæggelse af
nefrostomi, intern urinafledning (JJkateter), blærekateter (transuretralt/suprapubisk), nyrebiopsi,
prostatabiopsi, renografi, renal clearencebestemmelse, klinisk biokemisk undersøgelser,
opsamling af døgnurin mhp kvantitering af proteinuri, ultralydscanning, CT, MR-scanning,
røntgenundersøgelser inkl. CT-urografi, direkte pyelografi, oversigt over urinvejene,
karundersøgelser, urinstix/urindyrkning og urinmikroskopi
 Redegøre for differentialdiganoser ved hypertension, hæmaturi, proteinuri, ødemer, smerter i
abdomen inkl. flankesmerter og scrotalsmerter med og uden feber, vandladningssymptomer,
udfyldninger i flanke, nedre abdomen, scrotum og uræmi
 Ud fra symptombeskrivelser redegøre for diagnostiske overvejelser samt lægge behandlingsplan
for almindeligt forekommende nefrologiske og urologiske lidelser som nefrotisk syndrom,
glomerulonefritis, diabetisk nefropati, LUTS, urinvejsinfektioner, erektiv dysfunktion, akut og
kronisk nyreinsufficiens, hypertension, væske- og elektrolytfortyrrelser, sten i urinvejeme,
tumorer inkl. cancer i urinvejene og scrotum og funktionsforstyrrelser i de fraførende urinveje
(neuromuskulær blæredysfunktion, hydronefrose, infravesikal obstruktion, inkontinens)
 Angive indikation for diæter for patienter med nyreinsufficiens
 Redegøre for undersøgelser til afklaring af diagnose og lægge behandlingsplan for akutte
behandlingskrævende tilstande som akut uræmi, akutte væske og elektrolytforstyrrelser, akut
scrotum, akut urinretention og ureterstensanfald
 Opstille og tolke relevante undersøgelsesprogrammer, både anamnestisk, klinisk objektivt og
paraklinisk, herunder at kunne tolke og vurdere behovet for klinisk biokemisk, radiologiske,
mikrobiologiske, patologiske samt klinisk fysiologiske undersøgelser
 Beskrive væsentlige epidemiologiske forhold, erhvervsmæssige og sociale sammenhænge,
ætiologi, patogenese og prognose ved store sygdomsgrupper som kronisk uræmi, hypertension,
benign prostatahyperplasi, cancer i urinvejene og scrotum.

Side 14 af 306
Færdigheder
forekommende tilstande indenfor nefro-urologi.

Kompetencer
indenfor nefro-urologi.

Medicinsk og kirurgisk gastroenterologi:
Viden
 Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik, differentialdiagnostik og behandling
af de vigtigste medicinske og kirurgiske gastroenterologiske sygdomme, herunder refluks-
sygdom, peptisk ulcus, malabsorption, kronisk inflammatoriske tarmsygdomme, akut og kronisk
pancreatitis, galdestenssygdom, infektiøs og ikke-infektiøs hepatitis, levercirrhose, neoplasier i
mave-tarmkanalen, akutte abdominale tilstande, anallidelser og hernier
 Redegøre for valg af endoskopiske-, billeddiagnostiske-, nuklearmedicinske samt klinisk
biokemiske metoder, der anvendes ved udredning og behandling af patienter mistænkt for
medicinske og kirurgiske gastroenterologiske lidelser.
 Opstille relevante undersøgelsesprogrammer og behandling i forbindelse med medicinske og
kirurgiske gastroenterologiske kliniske tilstande, herunder icterus, ileus, akut abdomen, diare,
øvre og nedre gastrointestinal blødning samt redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser.
 Have kendskab til grænsefladen mellem kirurgisk- og medicinsk gastroenterologi.

Færdigheder
forekommende tilstande indenfor medicinsk og kirurgisk gastroenterologi.
Kompetencer
indenfor medicinsk og kirurgisk gastroenterologi.
Formelle krav
Ingen
Undervisningsform
Forelæsninger og studenteraktiverende holdundervisning
Side 15 af 306
Bemærkninger
Kurset er ikke obligatorisk, men det vil blive evalueret ved eksamen i intern medicin og kirurgi.

Eksamenssproget er dansk.
Feedbackform
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Tilmelding
Eksamen
Point
20 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 6 timer med opsyn.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt
Kun lommeregner uden lagrede data
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Én intern bedømmer
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 16 af 306
For at opnå karakteren 12 skal den studerende til eksamen kunne:
Generelt:
Viden
 Redegøre for, diskutere og vurdere forekomst, symptomer, klinisk og paraklinisk diagnostik,
prognose, behandling og forebyggelse ved almindeligt forekommende tilstande
 Nævne symptomer og diagnostik af sjældnere forekommende tilstande
 Redegøre for farmakas virkningsmekanismer og bivirkninger
 Redegøre for patoanatomiske forandringer og patofysiologiske processer på organ-, celle- og
molekylært niveau, som har betydning for diagnostik og/eller terapi.
Hjerte-karsygdomme:
Viden
karsygdomme, herunder akut koronart syndrom, kronisk stabil angina pectoris,
hjerteklapsygdomme, hjerteinsufficiens, hjertearytmier, endocarditis, perikarditis og
myokarditis, kardiomyopatier, dyb venøs trombose, lungeemboli og cor pulmonale,
hjertestopbehandling, hyperkolesterolæmi, kongenitte hjertesygdomme og hypertension.
Tilsvarende skal der kunne redegøres for kardiel risikovurdering både med kardiologisk og
anæstesiologisk synsvinkel.
karsygdomme, der behandles thoraxkirurgisk, herunder iskæmisk hjertesygdom og
hjerteklapsygdomme og akut aortadissektion.
karsygdomme, der behandles karkirurgisk, herunder varicer, ulcus cruris og lymfødem, akut
ekstremitetsiskæmi, claudicatio intermittens, carotis stenose, subclavian steal syndrome og
abdominalt aortaaneurysme.
 Redegøre for forekomst, patogenese, kliniske og paraklinske fund, mulighed for forebyggelse,
samt farmakologisk behandling, kirurgisk og perkutan interventionel behandling af disse
sygdomme
 Redegøre for valg af EGK-optagelse, klinisk biokemiske-, billed- , nukleardiagnostiske samt
invasive undersøgelser, der anvendes ved udredning af patienter mistænkt for hjerte-karsygdom.
Side 17 af 306
Hæmatologi, onkologi og plastikkirurgi:
Viden
 Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af de vigtigste
sygdomme inden for hæmatologi, herunder anæmier, trombocytsygdomme,
granulocytsygdomme, akutte og kroniske myeloproliferative sygdomme samt akutte og kroniske
lymfoproliferative sygdomme samt sygdomme i det hæmostatiske system
 Beskrive det normale hæmopoietiske systems opbygning og de forskellige
undersøgelsesmetoder og behandlinger, der anvendes inden for hæmatologien.
tumorer, herunder beskrive tumorbiologi, forebyggelse og tidlig diagnostik, stadieinddeling og
prognostiske faktorer, samt principperne vedr. den ikke-kirurgiske behandling.
 Skitsere symptomer, diagnostik og behandling af de vigtigste solide tumorer, såsom lunge-,
bryst- og tarmkræft. (Detaljer omkring de enkelte kræftsygdomme henhører under de enkelte
organers sygdomme).
 Redegøre for de vigtigste problemstillinger, indikationer og behandlingsprincipper inden for
plastikkirurgi, herunder akutte traumatiske tilstande, medfødte misdannelser, benigne og
maligne solide tumorer og basale rekonstruktionsprocedurer, som anvendes i plastikkirurgi.
 Redegøre for ætiologiske faktorer, profylakse og screening ved maligne sygdomme
 Redegøre for behandlingsmodaliteterne inden for hæmatologi og onkologi, herunder
principperne i behandling med cytostatika (herunder højdosisbehandling og
stamcelletransplantation), endokrin behandling, antistofbehandling, ”targeteret” behandling med
små molekyler, immunmodulerende behandling, samt strålebehandling samt redegøre for
transfusionsbehandling
 Redegøre for disse behandlingers akutte bivirkninger og den understøttende behandling.
 Redegøre for behandlingen af akutte tilstande i hæmatologi og onkologi
 Redegøre for valg af billeddiagnostiske undersøgelser inden for hæmatologi og onkologi
undersøgelsesmetoder og tumormarkører.

Side 18 af 306
Nefro-urologi:
Viden
 Beskrive udførslen af en klinisk objektiv undersøgelse af abdomen med angivelse af relevante
objektive tegn inkl. tegn fra andre områder med relevans for nefrologiske lidelser som ødemer,
tegn på anæmi, hudforandringer og uræmisk foetor
 Have kendskab til, hvordan rektalexploration med henblik på prostata udføres.
 Angive indikationer for udførelse af følgende procedurer og undersøgelser: anlæggelse af
nefrostomi, intern urinafledning (JJkateter), blærekateter (transuretralt/suprapubisk),
nyrebiopsi, prostatabiopsi, renografi, renal clearencebestemmelse, klinisk biokemisk
undersøgelser, opsamling af døgnurin mhp kvantitering af proteinuri, ultralydscanning, CT,
MR-scanning, røntgenundersøgelser inkl. CT-urografi, direkte pyelografi, oversigt over
urinvejene, karundersøgelser, urinstix/urindyrkning og urinmikroskopi
 Redegøre for differentialdiganoser ved hypertension, hæmaturi, proteinuri, ødemer, smerter i
abdomen inkl. flankesmerter og scrotalsmerter med og uden feber, vandladningssymptomer,
udfyldninger i flanke, nedre abdomen, scrotum og uræmi
 Ud fra symptombeskrivelser redegøre for diagnostiske overvejelser samt lægge behandlingsplan
for almindeligt forekommende nefrologiske og urologiske lidelser som nefrotisk syndrom,
glomerulonefritis, diabetisk nefropati, LUTS, urinvejsinfektioner, erektiv dysfunktion, akut og
kronisk nyreinsufficiens, hypertension, væske- og elektrolytfortyrrelser, sten i urinvejeme,
tumorer inkl. cancer i urinvejene og scrotum og funktionsforstyrrelser i de fraførende urinveje
(neuromuskulær blæredysfunktion, hydronefrose, infravesikal obstruktion, inkontinens)
 Angive indikation for diæter for patienter med nyreinsufficiens
 Redegøre for undersøgelser til afklaring af diagnose og lægge behandlingsplan for akutte
behandlingskrævende tilstande som akut uræmi, akutte væske og elektrolytforstyrrelser, akut
scrotum, akut urinretention og ureterstensanfald
 Opstille og tolke relevante undersøgelsesprogrammer, både anamnestisk, klinisk objektivt og
paraklinisk, herunder at kunne tolke og vurdere behovet for klinisk biokemisk, radiologiske,
mikrobiologiske, patologiske samt klinisk fysiologiske undersøgelser
 Beskrive væsentlige epidemiologiske forhold, erhvervsmæssige og sociale sammenhænge,
ætiologi, patogenese og prognose ved store sygdomsgrupper som kronisk uræmi, hypertension,
benign prostatahyperplasi, cancer i urinvejene og scrotum.
Side 19 af 306
Medicinsk og kirurgisk gastroenterologi:
Viden
 Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik, differentialdiagnostik og behandling
af de vigtigste medicinske og kirurgiske gastroenterologiske sygdomme, herunder refluks-
sygdom, peptisk ulcus, malabsorption, kronisk inflammatoriske tarmsygdomme, akut og kronisk
pancreatitis, galdestenssygdom, infektiøs og ikke-infektiøs hepatitis, levercirrhose, neoplasier i
mave-tarmkanalen, akutte abdominale tilstande, anallidelser og hernier
 Redegøre for valg af endoskopiske-, billeddiagnostiske-, nuklearmedicinske samt klinisk
biokemiske metoder, der anvendes ved udredning og behandling af patienter mistænkt for
medicinske og kirurgiske gastroenterologiske lidelser.
 Opstille relevante undersøgelsesprogrammer og behandling i forbindelse med medicinske og
kirurgiske gastroenterologiske kliniske tilstande, herunder icterus, ileus, akut abdomen, diare,
øvre og nedre gastrointestinal blødning samt redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser
 Have kendskab til grænsefladen mellem kirurgisk- og medicinsk gastroenterologi.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 107
Holdundervisning 64
Eksamen 6
Forberedelse 400
I alt 577
Side 20 af 306
8. semester
Kursus og eksamen i klinisk farmakologi og terapi
Uddannelse
Kursusindhold
Undervisningens formål er at give den studerende forståelse for rationel anvendelse af lægemidler,
forståelse for den lovmæssige baggrund for lægemiddelanvendelse i bredeste forstand og den
praktiske ordinationsproces. Der undervises i følgende emner:
 Rationel anvendelse af lægemidler (rationel farmakoterapi)
 Receptskrivning og anvendelse af fmk (fmk-online)
 Lovmæssige og administrative forhold omkring lægemidler, herunder ordinationsret
 Organisering af lægemiddelområdet, lægemiddelkomitesystemet inkl. opgørelsen af
lægemiddelforbrug, de nationale retningslinier, KRIS og RADS
 Identifikation af risikogrupper og ordination til risikogrupper
 Utilsigtede hændelser med lægemidler, fejl, mangler og compliance
 Lægemiddelforgiftninger, illegale lægemidler og dopingmidler
 Lægemiddelbivirkninger og systemer til erkendelse af bivirkninger
 Terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM)
 Kosttilskud, naturlægemidler, alternative behandlingsformer: forbrug, evidens for effekt,
interaktioner og bivirkninger
 Regler for lægers pligt til at søge om tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed
 Ordination af medicin ved almindeligt forekommende kroniske sygdomme, udvalgte akutte
tilstande og problemer ved behandling af almindelige infektiøse tilstande.
Målbeskrivelser
Målbeskrivelserne for kurset er identiske med de kriterier for bedømmelse, der er anført nedenfor.
Formelle krav
Ingen
Undervisningsform
Forelæsninger og case-baseret holdundervisning
Bemærkninger
Kurset er ikke obligatorisk, men det vil blive evalueret ved eksamen i klinisk farmakologi og terapi.
Undervisningssproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.
Side 21 af 306
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Den skriftlige eksamen består af en multipel choice test og kortsvarsopgaver.
Hjælpemidler
Det er tilladt at tilgå pro.medicin.dk under eksamen.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
En intern bedømmer
Eksamensperiode
Se eksamensplan

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:
Som lægefaglig ekspert og som professionel
Viden
 Redegøre for, hvorledes utilsigtede hændelser ved lægemiddelordinationer kan undgås.
 Redegøre for interaktion mellem de hyppigst benyttede kosttilskud, naturlægemidler, alternative
behandlingsformer og den lægeligt ordinerede medicin
 Redegøre for lægers pligt til at søge om tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed
 Redegøre for særlige terapeutiske overvejelser ved ordinationer til risikogrupper
 Redegøre for ordination og seponering ved polyfarmaci
 Redegøre for særlige terapeutiske overvejelser ved ordinationer til børn og voksne.

Færdigheder
Side 22 af 306
 Kende til lovgivning om lægemiddelordination
 Kunne skrive ekspederbare recepter og anvende fmk-online
 Kende til terapeutisk lægemiddelmonitorering, utilsigtede hændelser og rationel farmakoterapi
 Anvende terapeutisk lægemiddelmonitorering
 På baggrund af en diagnose og tilhørende sygehistorie samt kliniske og parakliniske data kunne
ordinere medicin ved almindeligt forekommende kroniske og akutte sygdomme.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 20
Holdundervisning 14
Forberedelse 34
I alt 68
Klinisk kursus i intern medicin
Side 23 af 306
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at færdiggøre den studerendes kliniske uddannelse i intern medicin, så den
studerende efter kandidateksamen kan fungere som læge i klinisk basisuddannelsesstilling. Kurset
skal fastholde og uddybe den studerendes kliniske færdigheder, så den studerende efter endt kursus
kan have ansvaret for et mindre antal patienter. I kurset indgår formidling af basal information til
patienten i respekt for individet og under inddragelse af medicinske, psykologiske og etiske
overvejelser. Kurset skal udbygge den studerendes grundlag for rationel farmakoterapi af relevans
for medicinsk behandling og gøre den studerende i stand til at udfærdige fejlfrie, entydige og
ekspederbare recepter.
Målbeskrivelser
Efter endt kursus forventes den studerende at kunne følgende vedr. patienter med interne
medicinske problemstillinger:
Som akademiker, som lægefaglig ekspert, som samarbejder, som kommunikator og som
professionel
Viden
 Diskutere, vurdere og beslutte relevante diagnoser og differentialdiagnoser
 Redegøre for relevant undersøgelsesplan og foreliggende undersøgelsesresultater
 Redegøre for de pato-anatomiske og -fysiologiske mekanismer
 Redegøre for en relevant behandlingsplan, herunder diskutere virkningsmekanismer og
bivirkninger ved behandlingen.

Færdigheder
 Analysere den intern medicinske problemstilling
 Vurdere og tolke mikrobiologiske, patologiske, billeddiagnostiske og andre parakliniske svar
ved almindeligt forekommende medicinske tilstande
 Forklare/redegøre for epidemiologi, ætiologi, naturhistorie, forebyggelse, prognose og
behandling, samt almindeligt forekommende bivirkninger hertil.

Kompetencer
Side 24 af 306
 Udføre kliniske procedurer og demonstrere færdigheder på den intern medicinske afdeling og i
forbindelse hermed kunne:
 redegøre for indikationer og kontraindikationer for de nævnte procedurer
 redegøre for utensilier anvendt til procedurerne
 udføre procedurerne korrekt, herunder forberedelse og eventuel steril teknik
 redegøre for de hyppigste komplikationer, deres forebyggelse og behandling.
 Udvise professionel adfærd i forhold til patient, kolleger og pårørende
 Udføre medicinsk interview og informationssamtale under hensyn til patientens integritet.
Formelle krav
Kursusattest i grundlæggende klinik
Undervisningsform
Ophold på hospitalsafdeling og kliniktimer
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i medicin, kirurgi, patologi,
anæstesiologi og patientsikkerhed samt ved OSCE i intern medicin, kirurgi, anæstesiologi og
diagnostiske specialer.
Feedbackform
Kollektiv
Tilmelding
Eksamen
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Bedømmelsesform
Side 25 af 306
Censurform
En intern bedømmer

Færdigheder, som skal beherskes selvstændigt:
Som lægefaglig ekspert og som professionel:
Færdigheder
 Vurdere sår/cicatrice og skifte forbinding
 Anlægge iltkateter og dosere ilt
 Pode sår
 Optage anamnese
 Udføre objektiv undersøgelse
 Fremlægge patient på afdelingens konference
 Udføre venepunktur, anlægge intravenøs adgang (PVK) samt blærekateter på både mænd og
kvinder
 Undersøge columna (inspektion og bevægelighed)
 Undersøge led, herunder skulder-, albue-, hånd-, hofte-, knæ– og ankelled.
 Undersøge reflekser, herunder patelar-, achilles– og plantarreflekser samt sensibilitet.
 Give intravenøs medicin
 Udføre steril afdækning
 Anlægge ventrikel-/duodenalsonde.

Så vidt muligt:
 Undersøge mammae
 Eksploratio rektalis.

Færdigheder, som skal beherskes under supervision:
Side 26 af 306
 Ordinere medicin
 Planlægge udskrivelse
 Informere patienter om anbefalede aktiviteter efter udskrivelse og eventuel ambulant kontrol
 Ajourføre medicinordinationer og skrive recepter til patienter
 Skrive epikrise
 Behandle akutte smerter
 Observere patient på opvågningsafsnit
 Syne afdød og udfærdige dødsattest
 Gå stuegang
 Udarbejde undersøgelsesprogram og udfylde henvisninger til supplerende undersøgelser
 Informere patient og eventuelt pårørende om undersøgelsesplaner og behandlingsplaner.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 185
Holdundervisning 20
Forberedelse 109
I alt 304
Klinisk kursus i kirurgi
Side 27 af 306
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at færdiggøre den studerendes kliniske uddannelse i kirurgi, så den studerende
efter kandidateksamen kan fungere som læge i klinisk basisuddannelsesstilling. Kurset skal
fastholde og uddybe den studerendes kliniske færdigheder, så den studerende vil kunne have
ansvaret for et mindre antal patienter. I kurset indgår formidling af basal information til patienter i
respekt for individet og under inddragelse af kirurgiske, psykologiske og etiske overvejelser. Kurset
udbygger den studerendes grundlag for rationel farmakoterapi af relevans for kirurgisk behandling
og gør den studerende i stand til at udfærdige fejlfri, entydige og ekspederbare recepter.
I kurset indgår undervisning og øvelser i kommunikation, som sætter den studerende i stand til at
formidle basal information til patienter i respekt for individet og under inddragelse af kirurgiske,
medicinske, psykologiske og etiske overvejelser. Ligeledes indgår en fælles undervisningsdag med
sygeplejestuderende i tværfaglig kommunikation og samarbejde, med fokus på at lære om, af og
med hinanden i det fælles møde med patienten.
Målbeskrivelser
Som lægefaglig ekspert og som professionel:
Viden
 Redegøre for relevant undersøgelsesplan og foreliggende undersøgelsesresultater
 Redegøre for de pato-anatomiske og -fysiologiske mekanismer
bivirkninger ved behandlingen
 Forklare/redegøre for epidemiologi, ætiologi, naturhistorie, forebyggelse og prognose.

Færdigheder
 Diskutere, vurdere og beslutte relevante diagnoser og differentialdiagnoser
Side 28 af 306
ved almindeligt forekommende kirurgiske tilstande
 Analysere den kirurgiske problemstilling
 Udføre kliniske procedurer og demonstrere færdigheder på den kirurgiske afdeling og i
forbindelse hermed kunne:
o Redegøre for indikationer og kontraindikationer for de nævnte procedurer
o Redegøre for utensilier anvendt til procedurerne
o Udføre procedurerne korrekt, herunder forberedelse og eventuel steril teknik
o Redegøre for de hyppigste komplikationer, deres forebyggelse og behandling.
 Indgå i et tværfagligt samarbejde med respekt og ligeværd for anden professionel og patient.

Kompetencer
 Udvise professionel adfærd i forhold til patient, kolleger og pårørende.
Formelle krav
Undervisningsform
Holdundervisning med kommunikationstræning i CAMES
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Side 29 af 306
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer

Som lægefaglig ekspert, som samarbejder, som kommunikator, som sundhedsfremmer og som
professionel:
Færdigheder, som skal udføres selvstændigt på en kirurgisk afdeling:
 Pode sår
 Optage anamnese
 Fremlægge patient på afdelingens konference
 Udføre venepunktur, anlægge intravenøs adgang (PVK) samt blærekateter på både mænd og
kvinder
 Anlægge ventrikel-/duodenalsonde
 Undersøge columna (inspektion og bevægelighed)
 Undersøge led, herunder skulder-, albue-, hånd-, hofte-, knæ– og ankelled
 Udføre hudsutur og beherske kirurgisk knudeteknik.

Færdigheder, som skal beherskes under supervision på en kirurgisk afdeling:
Side 30 af 306
 Planlægge udskrivelse af patienter
 Ajourføre medicinordinationer og skrive recepter til patienter
 Skrive epikrise
 Gå stueganng
 Informere patient og eventuelt pårørende om undersøgelsesplaner og behandlingsplaner.

Så vidt muligt:
 Undersøge brokporte
 Undersøge de mandlige kønsorganer.

Færdigheder, som skal beherskes under supervision på CAMES:
 Informere om prøvesvar og operation, herunder:
o Styre og strukturere en informationssamtale med en patient om simple prøvesvar og
operation
o Eksplorere og belyse patientens anskuelser og interesser
o Sikre sig, at patienten har forstået informationen og indhente informeret samtykke.
 Træne tværfagligt samarbejde omkring stuegang for læge- og sygeplejestuderende, herunder:
o Styre og strukturere en udskrivelsessamtale med en patient ved stuegang i samarbejde med
sygeplejestuderende
o Redegøre for egen og sygeplejerskers professionelle rolle, ansvar og værdigrundlag
o Kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer til andet sundhedspersonale.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 185
Holdundervisning 13
Forberedelse 129
I alt 327
Side 31 af 306
Klinisk kursus i anæstesiologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til faget anæstesiologi og skal give den
studerende en basal teoretisk viden og praktisk tilgang til anæstesi, intensiv terapi og
smertebehandling.
Målbeskrivelser
Efter endt kursus forventes den studerende at kunne følgende vedrørende patienter med
anæstesiologiske problemstillinger:
Som akademiker, som lægefaglig ekspert, og som professionel
Viden
Generelt:
 Redegøre for anæstesiologiens arbejdsområder (anæstesi, intensiv medicin, smertebehandling
samt præhospital behandling).
Anæstesi:
 Redegøre for formålet med præoperativ vurdering, perioperativ risikovurdering,
ASA klassifikation, fasteregler samt patientinformation om anæstesiforløb, risiko og mulige
komplikationer
 Redegøre for normale værdier for blodtryk, puls, arteriel iltmætning og koncentration af carbon
dioxid i udåndingsluft
 Beskrive sædvanlige medikamina til generel anæstesi: intravenøse sovemidler,
inhalationsanæstetika, intravenøse opioider samt neuromuskulært blokerende midler
 Beskrive perioperative komplikationer som f.eks. hypotension og hypoksæmi og på basalt
niveau beskrive behandlingen af disse
 Beskrive monitorering af patient i forbindelse med anæstesi
 Beskrive observation af patienter under anæstesi og i opvågningsfasen
 Beskrive principper for anlæggelse af spinal-, epidural- og perifer nerveblokade, indikationer og
komplikationer
 Beskrive perioperativ væskebehandling, inklusive indikation for blodtransfusion
 Redegøre for, hvordan frie luftveje sikres og angive indikationer for brug af larynxmaske samt
trakeal intubiation.

Side 32 af 306
Intensivmedicin:
 Redegøre for kriterier for visitation til intensiv afdeling
 Redegøre for principper for basal behandling af respiratorisk og cirkulatorisk svigt
 Redegøre for basale principper i et væskeregnskab og kunne lægge et væskeskema
 Redegøre for behandling af hypovolæmi, hypokaliæmi, hyperkaliæmi
 Tolke arteriepunktur.
Smertebehandling:
 Redegøre for basale principper i akut smertebehandling
 Redegøre for principperne i en plan for postoperativ smertebehandling
 Beskrive de overordnede principper for behandling af kroniske smerter.

Formelle krav
Undervisningsform
Bemærkninger
Feedbackform
Individuel
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Side 33 af 306
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusattest opnås på baggrund af godkendt deltagelse i undervisningen og godkendt logbog
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer

Færdigheder, som skal beherskes selvstændigt:
 Stille diagnosen hjertestop
 Udføre basal genoplivning, herunder gøre rede for behandlingssekvens ved genoplivning når
man er alene, og når man er et team.
 Kende forskel på stødbar og ikke-stødbar rytme
 Anvende algoritme for genoplivning
 Demonstrere anvendelse af defibrillator samt kunne dosering for børn og voksne
 Redegøre for indikation af standard medikamina i forbindelse med genoplivning samt
standarddosering for voksne og børn.

Færdigheder, som skal beherskes under supervision:
Foretage en præoperativ risikovurdering af en patient
 Informere en patient om anæstesi
 Monitorere patient til anæstesi
 Vurdere, om der er en fri luftvej
 Udføre maskeventilation og lægge tungeholder samt nasal airway
 Ventilere manuelt på tube eller larynxmaske
 Lægge postoperativ smerteplan for ukompliceret patient
 Lægge et simpelt væskeskema

Færdigheder, som skal overværes:
 Anlæggelse af regional anæstesi
 Intubation
Side 34 af 306
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 74
Holdundervisning 8
Forberedelse 40
I alt 122
Side 35 af 306
Kursus i patientsikkerhed og kvalitetsudvikling
Uddannelse
Kursusindhold
Formålet med kurset er at give den studerende en grundlæggende forståelse af patientsikkerhed og
kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet, herunder betydningen af IT systemer. Kurset indeholder fire
delområder. Under området patientsikkerhed præsenteres og diskuteres basale forhold omkring
fejlteori og læring af fejl. Under området kvalitet præsenteres begreber og metoder inden for
kvalitetsudvikling, herunder statistisk proceskontrol. Under området teamtræning præsenteres
betydningen af menneskelige faktorer, herunder sammenhængen mellem menneske og det system,
de interagerer med, samt betydningen af at arbejde som et team for at kunne minimere risiko for
fejl. Under området sundhedsinformatik præsenteres sammenhængen mellem bruger, organisation
og teknologi på lokalt, nationalt og internationalt niveau.
Målbeskrivelser
Patientsikkerhed:
Viden
 Redegøre for begreberne patientsikkerhed og utilsigtet hændelse samt formålet med
patientsikkerhedsarbejde
 Beskrive det danske patientsikkerhedssystem inklusiv organiseringen af
patientsikkerhedsarbejde på afdelings-, hospitals- og nationalt niveau
 Redegøre for patienten og sundhedsprofessionelles ansvar og rettigheder ved utilsigtede
hændelser.
 Beskrive typiske typer af utilsigtede hændelser samt hvordan disse kan forebygges/risikoen kan
reduceres.
 Beskrive analyseprincipper for at undersøge utilsigtede hændelser
 Redegøre for principper for personlig og psykologisk håndtering af utilsigtede hændelser
 Redegøre for begrebet den menneskelige faktor, og hvordan arbejdsstedet skal indrettes og
organiseres for at minimere risiko for- og betydning af fejl, herunder
o Interaktion mellem menneske og maskine
o Interaktion mellem mennesker og kendskab til betydning af træthed, stress m.m.
o Interaktion mellem mennesker og kendskab til betydning af mangelfuld kommunikation,
afbrydelser, utilstrækkelig viden og utilstrækkelige færdigheder.

Side 36 af 306
Færdigheder
 Diskutere metoder til at sikre god patientsikkerhed og forebygge utilsigtede hændelser, herunder
fx god patientsikkerhedskultur, tjeklister og sikker mundtlig kommunikation (ISBAR)

Kvalitet:
Viden
 Beskrive hvordan kvalitet kan defineres, og herunder beskrive forskellige dimensioner og
aspekter ved kvalitet
 Beskrive kvalitetsplanlægning, kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling (Jurans trilogi), herunder
formålet dermed .
 Beskrive udvalgte kvalitetstilgange (fx akkreditering, kliniske kvalitetsdatabaser, patient
reported outcomes/patientoplevet kvalitet og den aktuelle danske kvalitetsmodel)
 Beskrive principperne for en kvalitetsudviklingsproces (prioritering af forbedrings-tiltag),
forbedringsvidenskab samt måling af kvalitet(herunder indikatorer og analyse af data i
forbindelse med forbedringsarbejde/statistisk proceskontrol).
 Redegøre for forbedringsmodel inklusiv PDSA-cirklen.

Færdigheder
 Diskutere grundlæggende metoder i kvalitetsudvikling og kvalitetsovervågning, herunder
ledelse og feed-back, evidensbaseret medicin, kliniske retningslinjer, forbedringsmodellen,
patientinvolvering, audit, survey, opgørelser over indikatorer og statistisk proceskontrol.

Team:
Viden
 Redegøre for og inddrage principper for effektiv kommunikation, ledelse og samarbejde i en
simuleret situation.

Færdigheder
 Styre og strukturere anvendelsen af observationer og faglig viden for at optimere
patientbehandling i en akut situation.

Sundhedsinformatik:
Viden
 Redegøre for væsentlige elementer i en elektronisk patientjournal
 Beskrive, hvordan sundhedsdata udveksles og tilgås i den danske sundhedssektor.
 Diskutere, hvilke forhold der har betydning for udviklingen af effektive sundheds-IT-løsninger.
 Redegøre for de hyppigst anvendte kliniske beslutningsstøtteværktøjer (fx instrukser, guidelines
og nationale kliniske retningslinjer).
Side 37 af 306
Kompetencer
Kunne indgå i en kritisk dialog omkring anvendelsen af sundhedsinformatik.
Formelle krav
Undervisningsform
Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og simulationsbaseret træning (teamtræning)
Bemærkninger
Tilmelding
Eksamen
Point
0 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i simulationskurset samt e-læringsdelen.
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer
For at opnå kursusattest skal den studerende kunne:
 Foretage journalgennemgang af patientforløb med en utilsigtet hændelse og diskutere forhold
omkring såvel systemperspektivet som individets ”non-technical skills”
Side 38 af 306
 Bidrage med observationer og faglig viden for at optimere patientbehandling i en akut situation.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 14
Holdundervisning 13
E-læring 3
Forberedelse 38
I alt 68
Side 39 af 306
Eksamen i medicin, kirurgi, patologi, anæstesiologi og patientsikkerhed
Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres kursus i intern medicin, kursus i kirurgi, kursus i anæstesiologi samt kursus
i patientsikkerhed og kvalitetsudvikling.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i medicin, kirurgi, patologi, anæstesiologi og

patientsikkerhed samt ved OSCE i intern medicin, kirurgi, anæstesiologi og diagnostiske specialer
angives under kursus i intern medicin, kursus i kirurgi, kursus i anæstesiologi og kursus i
patientsikkerhed og kvalitetsudvikling.
Tilmelding
Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Ingen
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 40 af 306
For at opnå karakteren 12 skal den studerende med baggrund i en sygehistorie og oplysninger om
kliniske fund kunne:
Som lægefaglig ekspert, som kommunikator, som professionel:
Viden
 Redegøre for relevant undersøgelsesplan og foreliggende undersøgelsesresultater ved
almindelige medicinske og kirurgiske sygdomme
 Redegøre for de pato-anatomiske og -fysiologiske mekanismer ved almindelige medicinske og
kirurgiske sygdomme
bivirkninger ved behandlingen ved almindelige medicinske og kirurgiske sygdomme
 Redegøre for epidemiologi, ætiologi, naturhistorie, forebyggelse og prognose ved de
almindelige medicinske og kirurgiske sygdomme
 Beskrive de almindeligste medicinske eller kirurgiske procedurer samt redegøre for indikationer
og kontraindikationer
 Redegøre for utensilier anvendt til de almindelige medicinske og kirurgiske procedurer
 Redegøre for de hyppigste komplikationer til de almindelige medicinske og kirurgiske
procedurer samt deres forebyggelse og behandling
 Redegøre for anæstesiologiens arbejdsområder (anæstesi, intensiv medicin, smertebehandling
samt præhospital behandling)
 Redegøre for normale værdier for blodtryk, puls, arteriel iltmætning og koncentration af carbon
dioxid i udåndingsluft
 Redegøre for sædvanlige medikamina til generel anæstesi: intravenøse sovemidler,
inhalationsanæstetika, intravenøse opioider samt neuromuskulært blokerende midler
 Beskrive perioperative komplikationer som f.eks. hypotension, hypoksæmi og på basalt niveau
beskrive behandlingen af disse
 Redegøre for observation af patienter under anæstesi og i opvågningsfasen
 Redegøre for fremgangsmåden ved anlæggelse af spinal-, epidural- og perifer nerveblokade,
indikationer og komplikationer
 Redegøre for, hvordan frie luftveje sikres og angive indikationer for brug af larynxmaske samt
trakeal intubation.
 Redegøre for perioperativ væskebehandling, inklusive indikation for blodtransfusion
 Redegøre for principper for basal behandling af respiratorisk og cirkulatorisk svigt
 Redegøre for basale principper i et væskeregnskab og kunne lægge et væskeskema
 Redegøre for behandling af hypovolæmi, hypokaliæmi og hyperkaliæmi
 Redegøre for basale principper i akut smertebehandling
 Redegøre for principperne i en plan for postoperativ smertebehandling til ASA 1-2 patienter
 Tolke arteriepunktur
 Redegøre for ASA klassifikation, fasteregler samt patientinformation om anæstesiforløb, risiko
og mulige komplikationer
Side 41 af 306
 Redegøre for kriterier for visitation til intensiv afdeling
 Redegøre for begreberne patientsikkerhed og utilsigtet hændelse samt formålet med
patientsikkerhedsarbejde
 Redegøre for patienten og sundhedsprofessionelles ansvar og rettigheder ved utilsigtede
hændelser
 Beskrive typer af utilsigtede hændelser samt hvordan disse kan forebygges/risikoen kan
reduceres
Beskrive analyseprincipper for at undersøge utilsigtede hændelser
 Redegøre for principper for personlig og psykologisk håndtering af utilsigtede hændelser
 Redegøre for begrebet den menneskelige faktor, og hvordan arbejdsstedet skal indrettes og
organiseres for at minimere risiko for og betydning af fejl.
 Beskrive hvordan kvalitet kan defineres, og herunder beskrive forskellige dimensioner og
aspekter ved kvalitet
 Beskrive kvalitetsplanlægning, kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling (Jurans trilogi)
 Redegøre for forbedringsmodel inklusiv PDSA-cirklen
 Beskrive principperne for en kvalitetsudviklingsproces (prioritering af forbedrings-tiltag),
forbedringsvidenskab samt måling af kvalitet(herunder indikatorer og analyse af data i
forbindelse med forbedringsarbejde/statistisk proceskontrol).
 Redegøre for væsentlige elementer i en elektronisk patientjournal
 Beskrive, hvordan sundhedsdata udveksles og tilgås i den danske sundhedssektor.
 Diskutere, hvilke forhold der har betydning for udviklingen af effektive sundheds-IT-løsninger.
 Redegøre for de hyppigst anvendte kliniske beslutningsstøtteværktøjer (fx instrukser, guidelines
og nationale kliniske retningslinjer).

Færdigheder
 Analysere den intern medicinske problemstilling eller kirurgiske problemstilling
 Diskutere, vurdere og beslutte relevante diagnoser og differentialdiagnoser ved almindelige
medicinske og kirurgiske problemstillinger
ved almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske tilstande
 Diskutere metoder til at sikre god patientsikkerhed og forebygge utilsigtede hændelser
 Reflektere over betydningen af sundhedsinformatik med udgangspunkt i kursets læringsmål.
Kompetencer
 Kunne reflektere over anvendelsen af sundhedsinformatik.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 6
I alt 6
Side 42 af 306
OSCE i intern medicin, kirurgi, anæstesiologi og diagnostiske specialer
Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres kursus i intern medicin, kursus i kirurgi, kursus i anæstesiologi samt kursus
i patientsikkerhed og kvalitetsudvikling.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i medicin, kirurgi, patologi, anæstesiologi og

patientsikkerhed samt ved OSCE i intern medicin, kirurgi, anæstesiologi og diagnostiske specialer
angives under kursus i intern medicin, kursus i kirurgi, kursus i anæstesiologi og kursus i
patientsikkerhed og kvalitetsudvikling.
Tilmelding
Selvbetjening på KUnet
Kurset udbydes ikke til eksterne studerende
Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Andet, 2 timer
OSCE - stationsbaseret eksamen med mundtlige og skriftlige opgaver

Ingen
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen censur
Side 43 af 306
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
 For procedurerne, der nævnes under færdigheder, kunne:
o Redegøre for indikationer og kontraindikationer for de nævnte procedurer
o Redegøre for utensiler anvendt til procedurerne
o Udføre procedurerne korrekt, herunder forberedelse og evt. steril teknik
o Redegøre for hyppigste komplikationer, deres forebyggelse og behandling.

Færdigheder
 Pode sår
 Optage anamnese
 Udføre venepunktur, anlægge intravenøs adgang (PVK) samt blærekateter
 Anlægge ventrikel-/duodenalsonde
 Udføre hudsutur og beherske kirurgisk knudeteknik
 Skrive epikrise
 Informere patient og eventuelt pårørende om undersøgelsesplaner og behandlingsplaner
 Styre og strukturere en udskrivelsessamtale med en patient ved stuegang i samarbejde med
sygeplejeske
 Redegøre for egen og sygeplejerskers professionelle rolle, ansvar og værdigrundlag
 Kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer til andet sundhedspersonale
Side 44 af 306
 Informere om prøvesvar og operation, herunder
o Styre og strukturere en informationssamtale med en patient om simple prøvesvar og
operation
o Eksplorere og belyse patientens anskuelser og interesser
o Sikre sig, at patienten har forstået informationen og indhente informeret samtykke.
 Stille diagnosen hjertestop
 Udføre basal genoplivning, heunder gøre rede for behandlingssekvens ved genoplivning når
man er alene, og når man er et team.
 Kende forskel på stødbar og ikke-stødbar rytme
 Anvende algoritme for genoplivning
 Demonstrere anvendelse af defibrillator samt kunne dosering for børn og voksne
 Redegøre for indikation af standard medikamina i forbindlese med genoplivning samt
standarddosering for voksne og børn
 Monitorere patient til anæstesi
 Klargøre patient til anæstesi
 Udføre maskeventilation og lægge tungeholder
 Ventilere manuelt på tube eller larynxmaske
 Lægge postoperativ smerteplan
 Lægge væskeskema på intensiv patient og kende begreber
 Udvise professionel adfærd

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 2
I alt 2
 68
Side 45 af 306
9. semester
Kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at give den studerende redskaber til kritisk læsning og fortolkning af
medicinsk videnskabelig litteratur, såvel epidemiologisk forskning som anden forskning, baseret på
kvantitativ metodologi. Kurset skal give den studerende indsigt i basal epidemiologisk teori og
kundskaber til at forstå og forklare statistiske aspekter af medicinsk litteratur. Endvidere skal kurset
give den studerende evner til at udføre simple statistiske analyser på egen hånd. Desuden skal kurset
give den studerende en grundlæggende forståelse af betydningen af demografiske, sociale og
psykosociale forhold for folkesundheden og de væsentligste folkesygdomme, samt for samspillet
mellem biologiske og sociale processer i forhold til sygdomsudvikling, for lægens rolle i
forebyggelse og sundhedsfremme og for sundhedsvæsenets struktur, organisering, finansiering,
styring og sundhedspolitiske processer.
Side 46 af 306
Målbeskrivelser
Som akademiker, som lægefaglig ekspert og som sundhedsfremmer.
Viden
 Beskrive statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer
 Forstå og beskrive statistiske nøglebegreber samt simple statistiske tests
 Forstå og redegøre for de hyppigheds- og associationsmål, der anvendes i deskriptive og
analytiske studier.
 Forstå en multipel regressionsanalyse med såvel kontinuert som binært outcome
 Redegøre for de mest anvendte epidemiologiske studiedesigns
 Beskrive disse studiedesigns væsentligste anvendelsesområder samt styrker og svagheder
 Beskrive de væsentligste processer, der leder til fejlagtige forskningsresultater (konfounding,
selektions- og informationsbias samt tilfældighed) samt identificere typiske eksempler på
sådanne processer i medicinsk litteratur.
 Beskrive metoder til at vurdere kausalitet samt diskutere kausaliteten af konkret beskrevne
associationer fra den medicinske litteratur
 Forklare betydningen af demografiske, sociale og psykosociale forhold for folkesundheden og
de væsentligste folkesygdomme
 Redegøre for mulige mekanismer bag disse forhold
 Redegøre for samspillet mellem biologiske og sociale processer i udviklingen af væsentlige
sygdomme og helbredsproblemer
 Redegøre for det danske sundhedsvæsens opbygning, finansiering, beslutningstagere, aktører
samt de vigtigste styringsredskaber og kvalitetsfremmende aktiviteter.
 Redegøre for alternative modeller til udformning af sundhedsvæsener samt alternative og/eller
komplementære metoder til styring af sådanne.
Side 47 af 306

Færdigheder
 Foreslå og diskutere de mest hensigtsmæssige studiedesigns til løsning af konkrete
videnskabelige problemstillinger indenfor medicin.
 Kritisk fortolke og diskutere en medicinsk videnskabelig artikel, der er baseret på
epidemiologiske metoder, herunder resultaterne af statistiske analyser.
 Udføre simple statistiske analyser og fortolke resultater af statistiske analyser på baggrund af
computer output eller medicinske tekster og sætte disse i forhold til det underliggende
videnskabelige problem.
 Beregne simple statistiske tests
 Beregne hyppigheds- og associationsmål
 Vurdere anvendelsen af forskellige forebyggelsesstrategier og reflektere over lægens rolle i
forebyggelse og sundhedsfremme.
 Analysere, diskutere og vurdere konsekvenser af politiske og organisatoriske tiltag, der berører
sundhedsvæsenet.
 Diskutere og vurdere styringsredskabers og -rationers betydning for aktører og aktiviteter i
relation til et specifikt tema, herunder for samarbejdet/koordinationen mellem
sundhedsvæsenets forskellige dele og faggrupper.
 Udarbejde og fremlægge et forslag til en projektbeskrivelse for et epidemiologisk
forskningsprojekt.
Formelle krav
Ingen
Undervisningsform
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i statistik, epidemiologi og
medicinsk sociologi.
Feedbackform
Kollektiv
Tilmelding
Side 48 af 306
Eksamen
Point
0 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Kursusdeltagelse
Kursusattest på baggrund af aflevering og godkendelse af skriftlige opgaver samt deltagelse i sidste
undervisningsgang, hvor projektbeskrivelsen fremlægges.
Bedømmelsesform
Bestået/ikke bestået
Censurform
En intern bedømmer

Som akademiker og som lægefaglig ekspert
Viden
 Forstå statistiske nøglebegreber samt simple statistiske tests
 Forstå hyppigheds- og associationsmål
 Forstå en multipel regressionsanalyse med såvel kontinuert som binært outcome.

Færdigheder
 Beregne simple statistiske tests
 Beregne hyppigheds- og associationsmål
 Udføre og fortolke simple statistiske analyser
 Udarbejde og fremlægge et forslag til en projektbeskrivelse for et epidemiologisk
forskningsprojekt.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 52
Holdundervisning 58
Forberedelse 155
I alt 265
Side 49 af 306
Eksamen i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi
Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi er

registreret under kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi.
Tilmelding
Eksamen
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig eksamen.

Ingen
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler er tilladt. Dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Èn intern bedømmer (ingen censur)
Eksamensperiode
Side 50 af 306
Se eksamensplan
Som akademiker, som lægefaglig ekspert og som sundhedsfremmer.
Viden
 Beskrive statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer
 Beskrive statistiske nøglebegreber samt simple statistiske tests
 Redegøre for de hyppigheds- og associationsmål, der anvendes i deskriptive og analytiske
studier.
 Redegøre for de mest anvendte epidemiologiske studiedesigns
 Beskrive disse studiedesigns væsentligste anvendelsesområder samt styrker og svagheder
 Beskrive de væsentligste processer, der leder til fejlagtige forskningsresultater (konfounding,
selektions- og informationsbias samt tilfældighed) samt identificere typiske eksempler på
sådanne processer i medicinsk litteratur.
 Beskrive metoder til at vurdere kausalitet samt diskutere kausaliteten af konkret beskrevne
associationer fra den medicinske litteratur
 Forklare betydningen af demografiske, sociale og psykosociale forhold for folkesundheden og
de væsentligste folkesygdomme
 Redegøre for mulige mekanismer bag disse forhold
 Redegøre for samspillet mellem biologiske og sociale processer i udviklingen af væsentlige
sygdomme og helbredsproblemer
 Redegøre for det danske sundhedsvæsens opbygning, finansiering, beslutningstagere, aktører
samt de vigtigste styringsredskaber og kvalitetsfremmende aktiviteter.
 Redegøre for alternative modeller til udformning af sundhedsvæsener samt alternative og/eller
komplementære metoder til styring af sådanne.
Færdigheder
 Foreslå og diskutere de mest hensigtsmæssige studiedesigns til løsning af konkrete
videnskabelige problemstillinger indenfor medicin.
 Kritisk fortolke og diskutere en medicinsk videnskabelig artikel, der er baseret på
epidemiologiske metoder, herunder resultaterne af statistiske analyser.
 Udføre simple statistiske analyser og fortolke resultater af statistiske analyser på baggrund af
computer output eller medicinske tekster og sætte disse i forhold til det underliggende
videnskabelige problem.
 Vurdere anvendelsen af forskellige forebyggelsesstrategier og reflektere over lægens rolle i
forebyggelse og sundhedsfremme.
 Analysere, diskutere og vurdere konsekvenser af politiske og organisatoriske tiltag, der berører
sundhedsvæsenet.
 Diskutere og vurdere styringsredskabers og -rationers betydning for aktører og aktiviteter i
relation til et specifikt tema, herunder for samarbejdet/koordinationen mellem
sundhedsvæsenets forskellige dele og faggrupper.
Side 51 af 306
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 5
I alt 5
Side 52 af 306
Kursus og eksamen i arbejds- og miljømedicin
Uddannelse
Kursusindhold
Formålet med kurset er at give de studerende grundlæggende viden om helbredsproblemer i relation
til udsættelse for eksponering i miljø og arbejdsmiljø samt om midler og strategier, der kan
anvendes til forebyggelse heraf.
Målbeskrivelser
Målbeskrivelser for kurset er identiske med de kriterier for bedømmelse, der er beskrevet nedenfor.
Formelle krav
Ingen
Undervisningsform
Bemærkninger
Eksamenssproget er dansk.
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Side 53 af 306
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Én intern bedømmer (ingen censur)
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Som lægefaglig ekspert, som sundhedsfremmer og som professionel
Viden
 Redegøre for de væsentligste miljøfaktorer og eksponeringsomstændigheder, som medfører
helbredsproblemer og risiko for helbredsproblemer eller gener.
 Redegøre for de væsentligste arbejdsrelaterede eksponeringer og relaterede helbredsproblemer.

Færdigheder
 Benytte principper for risikovurdering til diskussion af helbredsproblemer i forbindelse med
miljøfaktorer
 Foretage en arbejdsmedicinsk udredning på basalt niveau, herunder en realistisk og begrundet
vurdering af, om der foreligger en arbejdsbetinget sygdom.

Kompetencer
 Give relevant erhvervsvejledning og foreslå forebyggende foranstaltninger på individ-,
arbejdsplads- og samfundsniveau, hvor det er relevant.
 Diskutere midler og strategier, der anvendes til forebyggelse af helbredsproblemer i forbindelse
med miljø- og arbejdsmiljøfaktorer.
 Demonstrere evne til at rådgive befolkningen, arbejdspladsen og den enkelte, herunder
risikogrupper som gravide og ammende, børn, patienter med kroniske sygdomme om risiko ved
væsentlige faktorer i miljø og arbejdsmiljø.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 24
Holdundervisning 20
Forberedelse 76
I alt 120
Side 54 af 306
Klinisk kursus i oftalmologi
Uddannelse
Kursusindhold
Formålet med kurset er at give den studerende teoretiske og praktiske færdigheder, der sætter
ham/hende i stand til at håndtere patienter med oftalmologiske problemstillinger i skadestuen og i
almen praksis.
Målbeskrivelser
Viden
 For de almindeligt forekommende øjensygdomme
o Sammenfatte epidemiologien, forklare patofysiologien, beskrive symptomer, angive
undersøgelsesmetoder samt redegøre for behandlingsmuligheder og prognose
o Mestre prodromer ved nethindeløsning, akut glaukom og våd aldersrelateret
makuladegeneration
o Erkende øjenskader og henvise relevant
 Redegøre for, hvorledes man diagnosticerer og behandler øjenlidelser, som kan behandles
udenfor det oftalmologiske speciale.
 Sammenfatte betydningen af screening for diabetisk retinopati samt nedsat syn og skelen hos
børn
 Redegøre for synskravene til førerbevis og til anmeldelse af børn og unge til synsregistret.
Færdigheder
 Selvstændigt udføre basal specialeorienteret objektiv undersøgelse, som er fokuseret på
patientens symptom/problem.
 Selvstændigt måle synsstyrke uden og med brillekorrektion, udføre synsfeltundersøgelse for
hånd, vurdere farvesynet med Ishiharas farvetavler, vurdere eksterna, stilling, lejring og
motilitet - herunder skelne mellem paralytisk og non-paralytisk skelen og vurdere symmetri af
lysrefleks ved Hirschbergs test, undersøge pupilreaktion for lys, vurdere forkammerdybde med
pencillygte, skelne mellem forskellige former for rødt øje og udføre vending af øvre øjenlåg
over vatpind
 Bedømme retrobulbær resistance og intraokulært tryk (ved bi-digital palpation) samt visualisere
rød refleks, blodkar og papil ved oftalmoskopi af øje med dilateret pupil og klare medier
 Selvstændigt administrere øjendråber og øjensalve, udføre øjenskylning og anlægge en
blikhindrende øjenforbinding
 Ved forskellige oftalmologisk-kliniske scenarier: angive om henvisning til
øjenlæge/øjenafdeling er indiceret, og om dette i givet fald skal være akut per telefon.
Side 55 af 306
Formelle krav
Kursusattest i klinisk kursus i intern medicin
Kursusattest i klinisk kursus i kirurgi
Kursusattest i patientsikkerhed og kvalitetsudvikling
Undervisningsform
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i oftalmologi.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i oftalmologi angives under klinisk kursus i
oftalmologi.
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i undervisningen
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer
Side 56 af 306
Viden
 Redegøre for, hvilke krav der stilles til synsfunktionen i forbindelse med bilkørsel og erhverv
 Redegøre for øjensygdommenes manifestation ved sygdomme andre steder i kroppen.

Færdigheder
 Diagnosticere de akutte/subakutte livs- og blindhedstruende tilstande
 Diagnosticere og behandle de hyppigste infektiøse og allergiske øjensygdomme
 Diagnosticere de almindeligste øjensygdomme og være orienteret om deres behandling
 Vurdere, hvilke øjensygdomme der kan forebygges ved rettidig indsats.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 10
Holdundervisning 26
Eksamen 0,5
Forberedelse 101
I alt 137,5
Side 57 af 306
Eksamen i oftalmologi
Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres klinisk kursus i oftalmologi.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i oftalmologi er registreret under klinisk kursus i
oftalmologi.
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve af 30 minutters varighed inklusive votering og uden forberedelse. Sædvanligvis
medvirker en patient, som undersøges i eksaminator og censors overværelse.

Ingen
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 58 af 306
Viden
 For de almindeligt forekommende øjensygdomme:
o Sammenfatte epidemiologien, forklare patofysiologien, beskrive symptomer, angive
undersøgelsesmetoder samt redegøre for behandlingsmuligheder og prognose
o Mestre prodromer ved nethindeløsning, akut glaukom og våd aldersrelateret
makuladegeneration
o Erkende øjenskader og henvise relevant
 Sammenfatte, hvorledes man diagnosticerer og behandler øjenlidelser, som kan behandles
udenfor det oftalmologiske speciale.
 Sammenfatte betydningen af screening for diabetisk retinopati samt nedsat syn og skelen hos
børn
 Redegøre for synskravene til førerbevis, og til anmeldelse af børn og unge til synsregistret.

Færdigheder
 Ved forskellige oftalmologisk-kliniske scenarier: angive om henvisning til
øjenlæge/øjenafdeling er indiceret, og om dette i givet fald skal være akut per telefon
 Selvstændigt udføre basal specialeorienteret objektiv undersøgelse, som er fokuseret på
patientens symptom/problem.
 Selvstændigt måle synsstyrke uden og med brillekorrektion, udføre synsfeltundersøgelse for
hånd, vurdere farvesynet med Ishiharas farvetavler, vurdere eksterna, stilling, lejering og
motilitet - herunder skelne mellem paralytisk og non-paralystisk skelen og vurdere symmetri af
lysrefleks ved Hirschbergs test, undersøge pupilreaktion for lys, vurdere forkammerdybde med
pencillygte, skelne mellem forskellige former for rødt øje og udføre vending af øvre øjenlåg
over vatpind
 Bedømme retrobulbær resistance og intraokulært tryk (ved bi-digital palpation) samt visualisere
rød refleks, blodkar og papil ved oftalmoskopi af øje med dilateret pupil og klare medier
 Selvstændigt administrere øjendråber og øjensalve, udføre øjenskylning og anlægge en
blikhindrende øjenforbinding.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 0,5
I alt 0,5
Side 59 af 306
Klinisk kursus i oto-rhino-laryngologi
Uddannelse
Kursusindhold
Formålet er at give den studerende teoretiske og praktiske færdigheder, der sætter ham/hende i
stand til at håndtere patienter med oto-rhino-laryngologiske problemstillinger i skadestuen og i
almen praksis.
Målbeskrivelser
Viden
 Sammenfatte patofysiologien, herunder ætiologi og patogenese, af de almindeligt
forekommende oto-rhino-laryngologiske sygdomme
 Sammenfatte symptomer og angive undersøgelsesmetoder ved de almindeligt forekommende
oto-rhino-laryngologiske sygdomme
 Redegøre for behandlingsmuligheder og prognose af de almindeligt forekommende oto-
rhinolaryngologiske sygdomme
 Sammenfatte epidemiologien, herunder risikofaktorer og muligheder for forebyggelse af de
almindeligt forekommende oto-rhino-laryngologiske sygdomme
 I detaljer kunne beskrive en nødtracheotomi (coniotomi) og en almindelig regelret tracheotomi
 Angive teknikker til fjernelse af fremmedlegemer og behandling af epistaxi.

Side 60 af 306
Færdigheder
 Demonstrere kundskaber og færdigheder inden for oto-rhino-laryngologi samt hoved- og
halskirurgi på et niveau, som kan være grundlag for funktion i introduktionsstilling og i
uddannelse til speciallæge i almen medicin.
 Selvstændigt kunne udføre basal specialeorienteret objektiv undersøgelse, som er fokuseret på
patientens symptom/problem
 Selvstændigt kunne udføre fagets grundlæggende undersøgelsesmetoder herunder:
o Brug af pandelampe
o Otoskop inklusive Weber´s og Rinne´s test, hviske- og talestemme undersøgelse
o Pneumatisk otoskopi
o Anterior rhinoskopi
o Undersøgelse af cavum oris inkl. bimanuel palpation
o Indirekte laryngoscopi
o Palpation af ansigt og hals
o Undersøge kranienervefunktioner
o Nystagmus med Bartels briller
o Dix-Hallpikes manøvre
o Balancespecifik neurologisk undersøgelse (proprioception, finmotorik og Romberg).
 Ved inspektion og palpation kunne påvise frakturer i ansigtsskelettet
 Aflæse et simpelt audiogram og tympanogram
 Kunne udføre øreskylning og finnålsaspiration.

Kompetencer
 Diagnosticere og selvstændigt behandle livs- og funktionstruende tilstande inden for oto-rhino-
laryngologi samt hoved- og halskirurgi
 Diagnosticere og behandle almindeligt forekommende akutte og kroniske sygdomme i øret,
næse-bihuler, cavum oris, pharynx, larynx og i halsens bløddele
 Diagnosticere og behandle øvre luftvejsobstruktion hos såvel børn som voksne.
Formelle krav
Undervisningsform
Side 61 af 306
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i oto-rhino-laryngologi.
Feedbackform
Kollektiv
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 62 af 306
For at opnå kursusattest skal den studerende at kunne:
Viden
oto-rhino-laryngologiske sygdomme, herunder selvstændigt kunne udføre fagets grundlæggende
undersøgelsesmetoder
 Sammenfatte epidemiologien og muligheder for forebyggelse af de almindeligt forekommende
 Have kendskab til øreskylning, fjernelse af fremmedlegemer og finnålsaspiration.
 I detaljer beskrive en nødtracheotomi (coniotomi) og en almindelig regelret tracheotomi.
Færdigheder
 Redegøre for behandlingsmuligheder og prognose af de almindeligt forekommende oto-rhino-
laryngologiske sygdomme

Kompetencer
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 10
Holdundervisning 29
Forberedelse 98
I alt 137
Side 63 af 306
Eksamen i oto-rhino-laryngologi
Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalures klinisk kursus i oto-rhino-laryngologi.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i oto-rhino-laryngologi angives under klinisk

kursus i oto-rhino-laryngologi.
Alle henvendelser vedr. holdsætning, skema, lokaler og eksamen henvises til Sektion for
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig eksamen af 20 minutters varighed inklusive votering forudgået af 20 minutters
forberedelse med patient, så vidt det er muligt. Sædvanligvis medvirker en patient, som undersøges
i eksaminator og censors overværelse.

Ingen
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 64 af 306
Viden
 Redegøre for behandlingsmuligheder og prognose af de almindeligt forekommende oto-rhino-
laryngologiske sygdomme
 Sammenfatte epidemiologien, herunder risikofaktorer og muligheder for forebyggelse af de
almindeligt forekommende oto-rhino-laryngologiske sygdomme
 I detaljer kunne beskrive en nødtracheotomi (coniotomi) og en almindelig regelret tracheotomi
 Kende teknikker til fjernelse af fremmedlegemer og behandling af epistaxis.
Færdigheder
 Demonstrere kundskaber og færdigheder inden for oto-rhino-laryngologi samt hoved- og
halskirurgi på et niveau, som kan være grundlag for funktion i introduktionsstilling og i
uddannelse til speciallæge i almen medicin.
 Selvstændigt kunne udføre basal specialeorienteret objektiv undersøgelse, som er fokuseret på
patientens symptom/problem
 Selvstændigt kunne udføre fagets grundlæggende undersøgelsesmetoder herunder:
o Brug af pandelampe
o Otoskop inklusive Weber´s og Rinne´s test, hviske- og talestemme undersøgelse
o Pneumatisk otoskopi
o Anterior rhinoskopi
o Undersøgelse af cavum oris inkl. bimanuel palpation
o Indirekte laryngoscopi
o Palpation af ansigt og hals
o Undersøge kranienervefunktioner
o Nystagmus med Bartels briller
o Dix-Hallpikes manøvre
o Balancespecifik neurologisk undersøgelse (proprioception, finmotorik og Romberg).
 Aflæse et simpelt audiogram og tympanogram
 Kunne udføre øreskylning og finnålsaspiration.
Side 65 af 306

Kompetencer
 Diagnosticere og selvstændigt behandle livs- og funktionstruende tilstande inden for oto-rhino-
laryngologi samt hoved- og halskirurgi

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 0,3
I alt 0,3
Side 66 af 306
Klinisk kursus i dermato-venerologi
Uddannelse
Kursusindhold
Dermato-venerologi er et klinisk speciale, der beskæftiger sig med diagnostik, forebyggelse og
behandling (medicinsk og kirurgisk) af sygdomme i hud, hår og negle. Venerologi beskæftiger sig
med kønssygdomme samt udvalgte sygdomme i genitalier.
Målbeskrivelser
Som lægefaglig ekspert, som akademiker, som sundhedsfremmer og som professionel
Viden
 Sammenfatte symptomer på hudsygdomme ved korrekt at anvende fagets terminologi, herunder
o Kunne definere kliniske typer af hudforandringer
o Kunne forstå begreber af primære og sekundære hudforandringer
o Kunne anvende fagets terminologi og kunne beskrive lokalisering, fordeling og typer af
hudforandringer
o Kunne optage en relevant anamnese fra patienter med hud- eller kønssygdomme med henblik
på at beskrive sygdommens historie og subjektive symptomer.
 Redegøre for principperne bag- og indikationerne for diagnostiske tests i dermato-venerologi,
herunder
o Være i stand til at foretage simple diagnostiske tests såsom stansebiopsi, prøvetagning for
mikrobiologisk udredning ved mistanke om bakterielle, svampe eller virusinfektioner
o Diagnosticering af gonore og non-gonokok urethrit ved lysmikroskopi
o Kunne forstå principper bag og beskrive indikationer for immunofluorescence undersøgelse,
epikutan test samt priktest.
 Sammenfatte principper bag lokale (topikale) behandlinger, herunder
o Forstå og forklare virkningsmekanisme, klassifikation, indikationer, kontraindikationer og
bivirkninger af topikale glucocortikoider
o Være i stand til at initiere behandling med lokale antibiotika, antifungale og antivirale
præparater
o Kende til brugen af lokal behandling til akne, rosacea, præmaligne tilstande og brug af
calcineurin hæmmere
o Forstå principper bag indikationer og kontraindikationer for fototerapi: UVB og PUVA.
Side 67 af 306
 Redegøre for de basale virkningsmekanismer og kunne beskrive indikationer og
kontraindikationer for følgende systemiske behandlinger af hudsygdomme, herunder
o Antibiotisk behandling af bakterielle infektioner
o Systemiske antimykotika og antivirale midler
o Antiinflammatoriske og immunsuppressive midler: glucocortikoider, methotrexat,
ciclosporin, azathioprin
o Retinoider
o Biologisk behandling inklusive anti-TNF-alpha og anti-interleukin 12/23 midler.
 Sammenfatte simple kirurgiske indgreb, som anvendes ved hudsygdomme, herunder
o Excision
o Curettage
o Kryoterapi.
 Redegøre for hudens immunsystem, herunder immunpatogenesen af almindeligt forekommende
hudsygdomme som:
o Psoriasis
o Atopisk dermatit
o Kontakt dermatit
o Bulløst pemphigoid.
 Sammenfatte betydningen af ultraviolet stråling som carcinogen og kortfattet kunne beskrive
molekylær patogenese af hudkræft, herunder
o Basalcelle carcinom
o Spinocellulært carcinom
o Malignt melanom.
 Diskutere og beskrive epidemiologiske aspekter af hudkræft, kontakt dermatit, kroniske sår og
kønssygdomme samt kunne beskrive, hvilken rolle en alment praktiserende læge spiller i
forebyggelsen af disse sygdomme.
 Redegøre for, hvilke hudsygdomme der har en akut og alvorlig karakter, og kunne beskrive den
initiale behandling af disse sygdomme.
 Sammenfatte systemiske manifestationer af autoimmune hudsygdomme (psoriasis som
eksempel) samt kunne reflektere over, hvilken rolle den alment praktiserende læge har i
diagnostik og behandling af kardiovaskulære, psykologiske samt reumatologiske
manifestationer.
 Sammenfatte hudmanifestationer af systemiske sygdomme inklusive medikamentelle reaktioner
til systemiske behandlinger.

Side 68 af 306
Færdigheder
 Have praktisk kendskab til diagnostik og behandling af almindeligt forekommende
hudsygdomme og kønssygdomme, herunder
o Mestre de diagnostiske kriterier for hver sygdom
o Beskrive sygdommens prognose
o Kunne initiere behandling af ukomplicerede tilfælde af hudsygdomme
o Mestre kriterier for viderehenvisning med henblik på specialist diagnose og behandling.
Formelle krav
Undervisningsform
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i dermato-venerologi.
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Bedømmelsesform
Censurform
Side 69 af 306
En intern bedømmer

For at opnå kursusattest, skal den studerende kunne:
Viden
forekommende dermatologiske og venerologiske sygdomme
 Sammenfatte epidemiologien og muligheder for forebyggelse af de almindeligt forekommende
dermatologiske og venerologiske sygdomme
 Redegøre for de livstruende sygdomme indenfor dermatologi og venerologi
 Beskrive biopsiteknik til rutinehistologi og immunfluorescens, prøvetagning for virus, teknik
ved scabiesdiagnostik, hudtest ved lysdermatoser, epikutantest og priktest.

Færdigheder
 Optage anamnese og udføre objektiv undersøgelse vedrørende dermatologiske og venerologiske
sygdomme
 Udføre en venerologisk undersøgelse
 Selvstændigt kunne diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende hud- og
kønssygdomme.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 13
Holdundervisning 22
Eksamen 0,5
Forberedelse1 102
I alt 137,5
Side 70 af 306
Eksamen i dermato-venerologi
Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres klinisk kursus i dermato-venerologi.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i dermato-venerologi er registreret under klinisk

kursus i dermato-venerologi.
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 25
Mundtlig eksamen af 25 minutters varighed uden forberedelse baseret på en patient-case. Eksamen
består som minimum af 2 spørgsmål – et i dermatologi og et i venerologi.

Ingen
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 71 af 306
Viden
 Definere diagnostiske kriterier for de almindeligt forekommende hud- og kønssygdomme
 Sammenfatte differentialdiagnoser for almindeligt forekommende hud- og kønssygdomme
 Kortfattet beskrive patogenese af almindelige inflammatoriske hudsygdomme og hudkræft
 Sammenfatte hudmanifestationer af intern medicinske sygdomme og kunne beskrive
medikamentelle hudreaktioner
 Sammenfatte indflydelsen af hudsygdomme på patientens livskvalitet
 Redegøre for principperne bag forebyggelsen af hudkræft, kroniske sår, kontakt dermatit samt
kønssygdomme.

Færdigheder
 Give en udtømmende, objektiv beskrivelse af hudforandringer ved hjælp af fagets terminologi
 Lægge en diagnostisk plan for en konkret patient med hud- eller kønssygdomme
 Fortolke resultater af diagnostiske tests.
Kompetencer
 Informere patienten om årsag, prognose og behandling
 Initiere behandlingen af en patient med en ukompliceret hud- eller kønssygdom
 Bedømme om en konkret patient med en hudsygdom bør henvises til en specialist.
 Initiere behandlingen af en patient med livstruende eller alvorlig hudsygdom.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 0,4
I alt 0,4
Side 72 af 306
10. semester
Klinisk kursus i psykiatri inklusive børne- og ungdomspsykiatri
Uddannelse
Børneattest: Vær opmærksom på, at man som studerende kan blive bedt om at indhente og
fremvise en børneattest ved kursusstart
Kursusindhold
Formålet med kurset er at lære den studerende at kunne genkende og beskrive psykopatologi, kunne
fremsætte relevante diagnostiske hypoteser og være bekendt med farmakologisk og
psykoterapeutisk behandling ved psykiske sygdomme hos børn, unge og voksne.
Målbeskrivelser
Psykiatri:
Viden
 Redegøre for epidemiologiske, patofysiologiske og ætiologiske sammenhænge for almindeligt
forekommende sygdomme
 Redegøre for de psykofarmakologiske hovedgruppers virkningsmekanismer og bivirkninger
 Redegøre for indikationer for indlæggelse på lukket afdeling
 Redegøre for bestemmelser i psykiatriloven vedrørende tvangsforanstaltninger, herunder
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, bæltefiksering og tvangsbehandling
 Redegøre for indikationer for ECT-behandling.

Færdigheder
 Foretage en dækkende psykiatrisk undersøgelse, inklusive objektiv psykiatrisk, herunder
dokumentere om patienten er psykotisk eller suicidal
 Beherske den psykiatriske terminologi.

Kompetencer
 Udfærdige en korrekt psykiatrisk journal også omfattende diagnoseforslag og foreløbig plan for
undersøgelser og behandling
 Udfærdige tvangspapirer.
Side 73 af 306
Særligt for børne- og ungdomspsykiatri:
Viden
 Redegøre for udviklingsaspekterne ved psykiatriske fænomener hos børn og unge
 Sammenfatte undersøgelsesmetoder og diagnostiske redskaber: diagnostiske interviews, rating
scales, checklister, psykologiske tests, somatiske, neuroradiologiske og neurofysiologiske
undersøgelser.
 Redegøre for familiemæssige aspekter i symptomatologi, diagnostik og behandling
 Redegøre for differentialdiagnostik, epidemiologi og behandling ved
o Generelle, specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller autismespektrum
tilstande
o Hyperkinetiske forstyrrelser, sociale funktionsforstyrrelser samt adfærds- og følelsesmæssige
forstyrrelser hos børn og unge
o Tidlig debut af psykoser, affektive lidelser, angst- og tvangstilstande, misbrug og
spiseforstyrrelse.
 Redegøre for de mest almindelige behandlingsmetoder i børne- og ungdomspsykiatri, herunder
psykoedukation, medicinsk behandling og tværfagligt/tværsektorielt samarbejde
 Redegøre for sociale hjælpeforanstaltninger i forhold til børne- og ungdomspsykiatriske
patienter.

Færdigheder
 Vurdere akutte psykiatriske tilstande, herunder suicidal adfærd hos børn og unge, og foreslå en
korrekt initial behandling af disse.
Formelle krav
Undervisningsform
Forelæsninger, ophold på hospitalsafdeling og kliniktimer
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i neurologi, neurokirurgi og
psykiatri inklusive børne- og ungdomspsykiatri.
Feedbackform
Side 74 af 306
Kollektiv
Tilmelding
Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer

Færdigheder, som skal beherskes på en voksenpsykiatrisk afdeling:
 Udfærdige psykiatrisk journal, herunder anamnese, objektiv psykisk diagnose og
behandlingsforslag skriftligt
 Fremlægge journal for en speciallæge, lektor eller professor
 Deltage i dagvagt
 Deltage i aftenvagt
 Udfærdige rød tvang erklæring
 Udfærdige gul tvang erklæring
 Følge op på indlagte patienter ved studenterklinik med lektor eller professor
 Overvære ECT behandlinger.

Færdigheder, som skal beherskes på en børne- eller ungdomspsykiatrisk afdeling:
 Optage journal eller klinisk resumé, herunder anamnese, klinisk/"objektiv psykisk" vurdering,
konklusion og diagnoseforslag skriftligt samt evaluere journal ved lektor.
Side 75 af 306
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 46
Klinik 148
Holdundervisning 23
Forberedelse 126
I alt 343
Side 76 af 306
Klinisk kursus i neurologi og neurokirurgi
Uddannelse
Kursusindhold
Formålet med kurset er, at den studerende erhverver kundskaber og færdigheder i relation til
diagnostik og behandling af de væsentligste neurologiske og neurokirurgiske sygdomme samt lærer
at relatere de basale neuroanatomiske, biokemiske, fysiologiske, genetiske og farmakologiske
færdigheder til klinikken, med henblik på at kunne varetage ikke specialiserede neurologiske og
neurokirurgiske problematikker som læge.
I kommunikationstræningen prøver den studerende at gennemføre en informationssamtale om en
alvorlig diagnose på et basalt niveau, og der reflekteres over samtalernes forløb.
Målbeskrivelser
Som lægefaglig ekspert, som akademiker og som professionel.
Viden
 Redegøre for de neurofarmakologiske hovedgruppers virkningsmekanismer og bivirkninger
samt væsentlige interaktioner
 Sammenfatte de anatomiske, patofysiologiske og ætiologiske sammenhænge for de almindeligt
forekommende neurologiske og neurokirurgiske sygdomme
 Sammenfatte epidemiologi, diagnostik og behandlingsmuligheder af de almindeligt
 Sammenfatte de vigtigste neurologisk og neurokirurgiske relevante diagnostiske metoder inden
for klinisk neurofysiologi, neuroradiologi, neuropatologi og laboratoriediagnostik
 Sammenfatte principperne for forelæggelse af neurologiske/neurokirurgiske og kliniske
problemstillinger ved faglige konferencer.
Færdigheder
 Mestre den klinisk neurologiske undersøgelse og beskrive normale og patologiske fund
fyldestgørende i journalform
 Vurdere symptomer og fund med henblik på at kunne relatere disse fokaldiagnostisk til
strukturer i nervesystemet
 Erkende vigtige differentialdiagnostiske muligheder
 Give et begrundet diagnoseforslag og forslag til yderligere udredning samt være bekendt med
eksisterende behandlingsmuligheder
 Vurdere med sikkerhed tilstedeværelsen af livs- og førlighedstruende neurologiske og
neurokirurgiske tilstande
Side 77 af 306
 Give en korrekt initial behandling af disse livs- og førlighedstruende neurologiske og
neurokirurgiske tilstande.
Kompetencer
 Udfærdige en journal med fyldestgørende neurologisk/neurokirurgisk anamneseoptagelse og
objektiv neurologisk undersøgelse
 Anvende viden fra basale fag som neuroanatomi og neurofysiologi i kliniske problemstillinger
 Anvende viden om neurofarmakologi i kliniske problemstillinger.
Formelle krav
Undervisningsform
Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning, ophold på hospitalsafdeling, kliniktimer og
kommunikationstræning
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i neurologi, neurokirurgi og
psykiatri inklusive børne- og ungdomspsykiatri.
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Side 78 af 306
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer

Færdigheder, som skal beherskes på en neurologisk eller neurokirurgisk afdeling:
 Optage neurologisk eller neurokirurgisk journal på mindst 3 patienter, herunder anamnese,
objektiv- og neurologisk undersøgelse, diagnose og behandlingsforslag
 Fremlægge journal skriftligt og modtage evaluering ved lektor eller professor
 Kort fremlægge en indlæggelsesjournal ved konference eller over for en lektor eller professor
 Fremlægge en vurdering (opfølgning) af indlagte patienter ved klinik eller over for en lektor
eller professor
 Deltage i dagvagt
 Deltage i aftenvagt
 Overvære neurofysiologiske undersøgelser (EEG, ENG, EMG).

Færdigheder, som skal beherskes på CAMES:
 Gennemføre informationssamtale om den alvorlige diagnose, herunder
o Styre og strukturere en informationssamtale med en patient/pårørende om den alvorlige
besked på basalt niveau
o Eksplorere og inddrage patientens/den pårørendes anskuelser, interesser og følelser i
samtalen formidle alvorlig information på en empatisk og patientcentreret måde.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 36
Klinik 111
Holdundervisning 25,5
Forberedelse 102
I alt 274,5
Side 79 af 306
Eksamen i neurologi, neurokirurgi og psykiatri inklusive børne- og ungdomspsykiatri
Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres klinisk kursus i psykiatri inklusive børne- og ungdomspyskiatri samt klinisk
kursus i neurologi og neurokirurgi.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i neurologi, neurokirurgi og psykiatri inklusive

børne- og ungdomspsykiatri angives under klinisk kursus i psykiatri inklusive børne- og
ungdomspsykiatri samt klinisk kursus i neurologi og neurokirurgi.
Tilmelding
Eksamen
Point
12,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 1 time
Mundtlig eksamen af 1 times varighed med forberedelse i 1 time og 45 minutters ved
hovedspørgsmål i neurofag, forberedelse i 1 time og 15 minutter ved hovedspørgsmål i psykiatri
eller forberedelse i 1 time ved hovedspørgsmål i børnepsykiatri. Eksamen består af et hoved- og et
bispørgsmål. Ved hovedspørgsmål i psykiatri stilles bispørgsmål i neurologi eller neurokirurgi. Ved
hovedspørgsmål i neurologi eller neurokirurgi stilles bispørgsmål i psykiatri. Bispørgsmålet indgår
ikke i forberedelsen.

Ingen
Side 80 af 306
Hjælpemidler
Det er tilladt at medbringe lægemiddelkataloget.
Ved hovedspørgsmål i neurofag må egen reflekshammer, stemmegaffel, lygte og opthalmoskop til

neurologisk undersøgelse medbringes, men stilles også til rådighed i forberedelseslokalet sammen
med udstyr til olfaktorisk undersøgelse, vatpinde, tungespatler, målebånd, blodtryksapparat,
termometer samt papir og skriveredskaber.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Som lægefaglig ekspert, som akademiker og som professionel
Psykiatri:
Viden
 Redegøre for epidemiologiske, patofysiologiske og ætiologiske sammenhænge for almindeligt
forekommende sygdomme
 Redegøre for de psykofarmakologiske hovedgruppers virkningsmekanismer og bivirkninger
 Redegøre for indikationer for indlæggelse på lukket afdeling
 Redegøre for bestemmelser i psykiatriloven vedrørende tvangsforanstaltninger, herunder
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, bæltefiksering og tvangsbehandling
 Redegøre for indikationer for ECT-behandling.

Færdigheder
 Foretage en dækkende psykiatrisk undersøgelse, herunder dokumentere om patienten er
psykotisk eller suicidal.
 Beherske den psykiatriske terminologi.

Kompetencer
undersøgelser og behandling
Side 81 af 306
 Udfærdige tvangspapirer.

Børne- og ungdomspsykiatri:
Viden
 Redegøre for udviklingsaspekterne ved psykiatriske fænomener hos børn og unge
 Redegøre for differential diagnostik, epidemiologi, diagnostik og behandling ved
udviklingsforstyrrelser, hyperkinetiske forstyrrelser, sociale funktionsforstyrrelser, adfærds- og
funktionsforstyrrelser, samt tidlig debut af psykoser, affektive lidelser, angst- og tvangstilstande,
misbrug og spiseforstyrrelser
 Redegøre for de mest almindelige behandlingsmetoder, herunder psykoedukation, medicinsk
behandling, tværfagligt/tværsektoriel indsats samt sociale hjælpeforanstaltninger
 Sammenfatte de almindelige undersøgelsesmetoder og diagnostiske redskaber (diagnostiske
interviews, rating scales, checklister, psykologiske tests, somatiske, neuroradiologiske og
neurofysiologiske undersøgelser).

Færdigheder
 Foretage en dækkende psykiatrisk undersøgelse, inklusive objektiv psykiatrisk, herunder
dokumentere om patienten er psykotisk eller suicidal.

Kompetencer
undersøgelser og behandling.

Neurologi og neurokirurgi:
Viden
 Redegøre for diagnostik, herunder differentialdiagnoser og behandling for almindeligt
 Sammenfatte væsentlige diagnostiske metoder, herunder radiologi, neurofysiologi, patologi og
laboratoriemedicin, til udredning af neurologiske og neurokirurgiske sygdomme
 Redegøre for de neurofarmakologiske hovedgruppers virkningsmekanismer og bivirkninger
 Sammenfatte epidemiologi, patofysiologi og ætiologi for almindeligt forekommende
neurologiske og neurokirurgiske sygdomme.

Færdigheder
 Beherske den neurologiske undersøgelse
 Vurdere og fortolke fund og symptomer med henblik på at relatere disse fokaldiagnostisk til
strukturer i nervesystemet
 Inddrage viden om anatomi, fysiologi og farmakologi i kliniske problemstillinger
 Med sikkerhed vurdere tilstedeværelsen af livs- og førlighedstruende neurologiske/
neurokirurgiske sygdomme og redegøre for korrekt initial behandling af disse.

Side 82 af 306
Kompetencer
 Udfærdige en korrekt og dækkende neurologisk/neurokirurgisk journal inklusive diagnostiske
overvejelser og foreløbig plan (undersøgelser og behandling).
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 1
I alt 1
Side 83 af 306
Klinisk kursus i socialmedicin og rehabilitering
Uddannelse
Kursusindhold
Formålet med kurset er at give den studerende forudsætninger for klinisk diagnostik og forklaring af
en patients funktionsevne som resultat af samspillet mellem sygdomme, individuelle og
omgivelsesmæssige faktorer og som grundlag for udformning af en rehabiliteringsplan. Denne
planlægning inddrager - i tillæg til lægelig sygdomsbehandling - en tværfaglig rehabiliteringsindsats
samt klinisk forebyggelse og sundhedsfremme efter behov. Rehabiliteringsplanen bygger på
kendskab til og forståelse for lægens koordinerende rolle og opgave i det samlede sundheds-, social-
og rehabiliteringssystem.
Målbeskrivelser
Viden
 Sammenfatte metoder til bestemmelse af funktionsevne på organniveau, aktivitetsniveau og
deltagelsesniveau
 Redegøre for ICF-modellen (International Classification of Functioning) i en klinisk
sammenhæng.

Færdigheder
 Analysere en patients funktionsevne og udviklingen i funktionsevnen som produkt af
helbredsmæssige, personlighedsmæssige og omgivelsesmæssige faktorer
 Anvende metoder til bestemmelse af funktionsevne på organniveau, aktivitetsniveau og
deltagelsesniveau
 Anvende ICF-modellen (International Classification of Functioning) i en klinisk sammenhæng
 Anvende gældende aftaler for udveksling af sociale og helbredsmæssige oplysninger (”Det
Socialt-lægelige Samarbejde”) som aftalt mellem Kommunernes Landsforening og Den
Almindelige Danske Lægeforening
 Vurdere symptomer og fund med henblik på at diagnosticere funktionsnedsættelse eller risiko
herfor samt udlede behov for klinisk forebyggelse og rehabilitering
 Anvende tiltag, der kan bedre funktionsevnen eller afhjælpe funktionsevnenedsættelse rettet
mod børn, voksne og ældre.

Kompetencer
Side 84 af 306
 Udforme en lægejournal med vægt på funktionsevne og funktionsevnens konstituerende
komponenter.
Formelle krav
Undervisningsform
Forelæsninger, kliniktimer og ophold i kommunal forvaltning, trænings- og/eller
rehabiliteringscenter
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i klinisk socialmedicin og
rehabilitering.
Feedbackform
Skriftlig
Tilmelding
Eksamen
Point
0 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i undervisningen og godkendt logbog
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer
Side 85 af 306
For at opnå kursusattest skal den studerende:
Færdigheder
 Optage socialmedicinske journaler på patienter eller papirsager, herunder anamnese,
funktionsevnevurdering, diagnose og behandlingsplan samt foreløbig handleplan, der
indbefatter såvel helbredsmæssige som sociale aspekter.
 Fremlægge journal ved konference over for en lektor eller professor samt en kommunal
sagsbehandler.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 16
Klinik 54
Holdundervisning 9
Forberedelse 29
I alt 108
Side 86 af 306
Eksamen i klinisk socialmedicin og rehabilitering
Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres klinisk kursus i socialmedicin og rehabilitering.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i klinisk socialmedicin og rehabilitering angives

under klinisk kursus i socialmedicin og rehabilietering.
Tilmelding
Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Mundtlig eksamen af 30 minutters varighed med 75 minutters forberedelse

Ingen
Hjælpemidler
De studerende må medbringe bogen Sociale ydelser, print fra medicin.dk samt et ark med overblik
over den socialmedicinske journal.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Side 87 af 306
Viden
 Redegøre for metoder til beskrivelse af funktionsevne på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau
og anvende metoden på konkrete cases
 Sammenfatte de socialmedicinsk relevante bestemmelser i social- og sundhedslovgivningen
samt lægens rolle i den sammenhæng
 Redegøre for gældende aftaler for udveksling af sociale og helbredsmæssige oplysninger i en
konkret sag.

Færdigheder
 Analysere og beskrive alle elementer af funktionsevnen og dens udvikling i en konkret case ud
fra helbredsfaktorer, personlige faktorer og omgivelsesfaktorer
 Vurdere og reflektere over symptomer og fund med henblik på at udlede behov for yderligere
oplysninger, behandling, klinisk forebyggelse og/eller rehabilitering
 Opstille en konkret og udtømmende handlingsplan med behandlingsmæssige og sociale tiltag,
der kan forbedre eller kompensere for funktionsnedsættelse eller risiko herfor.
 Anvende gældende aftaler for udveksling af sociale og helbredsmæssige oplysninger i en
konkret sag.

Kompetencer
 Udforme og præsentere en lægejournal med vægt på en udtømmende beskrivelse og vurdering
af funktionsevne og dens konstituerende elementer samt handleplan og argumentere for denne
plan.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 0,5
I alt 0,5
Side 88 af 306
Kursus og eksamen i retsmedicin
Uddannelse
Kursusindhold
Formål med kurset er, at den studerende får kendskab til retsmedicinske undersøgelsesmetoder,
dødsårsager og dødsmåder samt deres indbyrdes talmæssige fordeling, retsmedicinsk traumatologi,
identifikation (herunder retsgenetiske metoder) og klinisk retsmedicin, indbefattet lægelige aspekter
i forbindelse med tortur og torturfølger samt kendskab til forgiftninger indbefattet stofmisbrug.
Desuden skal den studerende få kendskab til medicinallovgivning i forbindelse med udøvelse af
lægegerning i overensstemmelse med autorisationsloven, sundhedsloven, klage- og
erstatningslovgivningen m.v. og de vigtigste internationale konventioner på området.
Kurset har ydermere til formål at vinkle det retsmedicinske pensum, så det for den studerende
fremgår på hvilken måde, det indgår i KBU-lægens arbejde.
Målbeskrivelser
Som lægelig ekspert, som akademiker og som professionel
Viden
 Redegøre for retsmedicinske undersøgelsesmetoder
 Sammenfatte dødsårsagers og dødsmåders indbyrdes talmæssige fordeling
 Redegøre for retsmedicinsk traumatologi og for klinisk retsmedicin og herunder for de lægelige
aspekter i forbindelse med tortur og torturfølger
 Redegøre for retskemiske problemstillinger (alkoholforgiftninger, indbefattet stofmisbrug)
 Redegøre for retsgenetiske problemstillinger i forbindelse med identifikation, faderskabssager
og med sporundersøgelser
 Redegøre for retsantropologiske problemstillinger i forbindelse med personidentifikation
 Redegøre for principper for anvendelse af medicinallovgivning i forbindelse med udøvelse af
erstatningslovgivningen og tilhørende retsområder
 Sammenfatte indholdet af de vigtigste internationale torturkonventioner
 Beskrive afholdelse af ligsyn
 Redegøre for, hvordan man skelner mellem dødsårsager og dødsmåder.

Færdigheder
 Udfylde dødsattester.
Formelle krav
Side 89 af 306
Ingen
Undervisningsform
Forelæsninger samt studenteraktiverende undervisning, herunder ligfremvisning og obduktion.
Bemærkninger
For henvendelser omkring holdsætning, skema, lokaler og eksamen henvises til Sektion for
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kombineret MC eksamen og essay-eksamen af 2 timers varighed
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 90 af 306
For at opnå karaktern 12 skal den studerende kunne:
Som lægelig ekspert, som akademiker og som professionel
Viden
 Redegøre for retsmedicinske undersøgelsesmetoder
 Sammenfatte dødsårsagers og dødsmåders indbyrdes talmæssige fordeling
 Redegøre for retsmedicinsk traumatologi og for klinisk retsmedicin og herunder for de lægelige
aspekter i forbindelse med tortur og torturfølger
 Redegøre for retskemiske problemstillinger (alkoholforgiftninger, indbefattet stofmisbrug)
 Redegøre for retsgenetiske problemstillinger i forbindelse med identifikation, faderskabssager
og med sporundersøgelser
 Redegøre for retsantropologiske problemstillinger i forbindelse med personidentifikation
 Redegøre for principper for anvendelse af medicinallovgivning i forbindelse med udøvelse af
erstatningslovgivningen og tilhørende retsområder
 Sammenfatte indholdet af de vigtigste internationale torturkonventioner
 Beskrive afholdelse af ligsyn
 Redegøre for, hvordan man skelner mellem dødsårsager og dødsmåder.
Færdigheder
 Udfylde dødsattester.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 15
Holdundervisning 6
Eksamen 2
Forberedelse 46
I alt 69
Side 91 af 306
11. semester
Specialistperspektiv
Kursus og eksamen i specialefokuseret kursus…………………………………… 93
Kursus og eksamen i klinisk beslutningslære…………………………………….. 251
Valgfag……………………………………………………………………………. 229
Kandidatspeciale (10 ECTS)……………………………………………………… 276
Specialistperspektiv med innovation

Kursus og eksamen i specialefokuseret kursus…………………………………… 93
Kursus og eksamen i HealthZup………………………………………………….. 254
Forskerperspektiv
Kursus og eksamen i klinisk beslutningslære…………………………………….. 251
Forlænget forskningsophold……………………………………………………….257
eller Valgfag………………………………………………………………………. 229
Internationalt perspektiv – klinik i udlandet

Ophold ved udenlandsk universitetshospital………………………………………259
Kandidatspeciale (10 ECTS) ………...…………………………………………… 276
Internationalt perspektiv – international sundhed

Sommer kursus i International Sundhed………………………………………….. 261
Internationalt studie - Sundhedspleje i Tropiske Afrika………………………….. 264
Internationalt perspektiv – global sundhed

Sommer kursus i Globale Sundhedsudfordringer………………………………… 268
Internationalt studie – Global Folkesundhed……………………………………... 272
Kandidatspeciale (10 ECTS).…………………...………………………………… 276
Side 92 af 306
Specialefokuserede kurser
Specialefokuseret kursus og eksamen i børne- og ungdomspsykiatri
Uddannelse
Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk (specialistperspektivet)
Børneattest: Vær opmærksom på, at man som studerende kan blive bedt om at indhente og fremvise
en børneattest ved kursusstart
Kursusindhold
Kurset fokuserer på psykopatologi hos børn og unge, med vægt på udvikling.
Kurset opdeles i tre sektioner, hver af ca. to ugers varighed:
1) Spæd- og/eller småbørnsambulatorium
2) Skolebørnsafsnit eller -ambulatorium
3) Ungeambulatorium eller –sengeafsnit
Den studerende modtager såvel klinisk som teoretisk undervisning i diagnostik og behandling af
psykisk sygdom hos børn og unge. Undervisningen har fokus på en systematisk tværfaglig
udredning og psykoedukation, samt beslutninger om behandlingstilbud, enten psykoterapeutisk eller
medikamentel, med inddragelse af familien og barnets nærmiljø.
På tværs af afsnittene skal den studerende fokusere på, hvordan psykopatologiske fænomener
præsenterer sig på de forskellige alderstrin i udviklingen, samt blive bevidst om de ændringer i
præsentation af symptomer, der finder sted på tværs af aldersgrupper. Dette vil den studerende
kunne knytte konkret til enkelte børn/unge/familier, som hun/han møder i løbet af kurset. Der bliver
også lagt vægt på at lære den studerende om forskelle mellem udviklings- og kronologisk alder og
vigtigheden af at vurdere udviklingsalder hos et barn differentieret i forskellige domæner, herunder
kognition, motorik og empati/social kognition.
Den teoretiske undervisning består af 15-20 lektioner af op til halvanden times varighed, som
strækker sig over hele forløbet. Lektionerne varetages af forskellige lektorer/professorer og har
fokus på udviklingspykopatologi.
Side 93 af 306
Målbeskrivelser
Som akademiker, som lægefaglig ekspert, som samarbejder, som sundhedsfremmer og som
professionel.
Viden
 Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer (fra kapitel ICD 10:
”psykiske udviklingsforstyrrelser”, ”Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelse opstået før voksen
alderen/i barndommen” og de mest almindelige sygdommer, som overlapper med
voksenpsykiatri, fx psykose og affektive lidelser) samt beskrive somatisk udredning af
barnet/den unge.
 Beskrive behandlingsmuligheder for de almindeligste sygdomsmanifestationer (se ovenfor),
herunder kunne afgøre om barnet/den unge skal henvises til andet speciale.
 Have kendskab til og reflektere over forskning indenfor børne- og ungdomspsykiatri, herunder
kende til endofænotyper/epidemiologisk forskning og deres rolle for forebyggelse, så vel som
vigtigheden af afprøvning af lægemidler og andre terapiformer i faget.
 Redegøre for konkrete afgrænsninger af sygdomspræsentationer i kontekst af
differentialdiagnoser og komorbiditet.
 Redegøre for vigtigheden og udviklingsmuligheder af kognitive færdigheder og andre domæner
hos børn og unge.
 Redegøre for psykopatologiske fænomener, og hvordan disse ændrer sig på tværs af alderstrin.
 Redegøre for lægemiddelbehandling på et basalniveau.
 Redegøre for akutpsykiatriske udfordringer i børne- og ungdomspsykiatri, herunder suicidalitet,
alvorlig undervægt, behandling af patient med akut agiteret psykose, samt tvangsindlæggelse.
Færdigheder
 Varetage god kommunikation.
 Samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter og pårørende.
 Agere professionelt.
 Gennemføre stuegang på patienter, som er udvalgt af den kliniske lektor/professor.
 Deltage i vagtarbejde under supervision af klinisk lektor/professor.
 Kunne ordinere et relevant udredningsprogram med en systematisk gennemgang af komorbiditet
(fx med hjælp af et semistruktureret interview) og inddragelse/samarbejde med andre relevante
faggrupper.
 Gennemføre patientkonsultation ved f.eks. indledende vurdering eller psykoedukation under
supervision.
 Demonstrere kliniske færdigheder (anamnese, psykopatologisk vurdering på baggrund af en
”objektiv psykiatrisk”), som typisk udføres af læger, som er i en introduktion til specialet.
Side 94 af 306
 Udføre basale kliniske procedurer (kommunikere med andre aktører i sundheds-og skolevesen,
informere forældre/barnet om diagnosen, psykoedukation for de almindeligste tilstande) som
typisk udføres af læger, som er i introduktion til specialet.
 Fremlægge patient til konference.
 Formidle videnskabelige problemstillinger på området ved fremlæggelse af en videnskabelig
artikel overfor afdelingens læger og sundhedspersonale.
Kompetencer
 Overføre viden til at optage en relevant og fokuseret journal.
 Udvise vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise
samt bidrage til udvikling af andre og faget generelt.
 Selvstændigt kunne kombinere udredningsprogrammet og nå frem til den korrekte diagnose og
efterfølgende behandling.
 Kunne foreslå et opfølgende forløb i ambulant regi med relevante tidsmæssige kontrolbesøg.
Formelle krav
Kursusattest i oftalmologi
Kursusattest i oto-rhino-laryngologi
Kursusattest i dermato-venerologi
Kursusattest i klinisk kursus i psykiatri inkl. børne- og ungdomspsykiatri
Kursusattest i klinisk kursus i neurologi og neurokirurgi
Undervisningsform
Ophold på hospitalsafdeling (diagnostisk eller klinisk) og vejledningstimer med klinisk
lektor/professor. Aktiverende undervisning, hvor den studerende får teoretisk input fra lektorerne,
fremlægger materiale fra klinikken eller bruger videomateriale til at drøfte fænomener.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Side 95 af 306
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Praktisk mundtlig prøve
Praktisk mundtlig prøve, 1 time med 24 timers forberedelse.
Under den sidste halvdel af opholdet på afdelingen skal den studerende ved en eksamination
varetage anviste afdelingsfunktioner under supervision af en klinisk lektor eller af en klinisk
professor.
Ved forberedelsens start informeres eksaminanden om, hvilke afdelingsfunktioner hun/han skal
varetage under eksaminationen. Hvis eksaminationen indeholder stuegang på specifikke
patienter/patienttyper informeres eksaminanden også om, hvilken/hvilke patienter/patienttyper det
drejer sig om.
Ingen
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Som lægefaglig ekspert, som samarbejder, som sundhedsfremmer og som professionel.
Viden
 Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer (fra kapitel ICD 10:
”psykiske udviklingsforstyrrelser”, ”Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelse opstået før voksen
alderen/i barndommen” og de mest almindelige sygdommer, som overlapper med
voksenpsykiatri, fx psykose og affektive lidelser), samt beskrive somatisk udredning af
barnet/den unge
 Beskrive behandlingsmuligheder af de almindeligste sygdomsmanifestationer (se oven),
herunder kunne afgøre om barnet/den unge skal henvises til andet speciale.
Side 96 af 306
 Have kendskab til og reflektere over forskning indenfor børne- og ungdomspsykiatri, derunder
kende til endofænotyper/epidemiologisk forskning og deres rolle i forebyggelse, så vel som
vigtigheden af afprøvning af lægemidler og andre terapiformer i faget
 Redegøre for vigtigheden og udviklingsmuligheder af kognitive færdigheder og andre domæner
hos børn og unge.
 Redegøre for lægemiddelbehandling med psykofarmaka på et basalt niveau.
 Redegøre for akutpsykiatriske udfordringer i børne- og ungdomspsykiatri, herunder suicidalitet,
alvorlig undervægt, behandling af patient med akut agiteret psykose samt tvangsindlæggelse.
Færdigheder
 Varetage god kommunikation
 Udvise evne til at samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter og
 pårørende
 Agere professionelt
 Gennemføre konsultationer med barnet/familien/den unge, som er udvalgt af den kliniske
lektor/professor.
 Gennemføre patientkonsultation ved f.eks. indledende vurdering eller ved psykoedukation
 Demonstrere kliniske færdigheder (anamnese, psykopatologisk vurdering på baggrund af en
”objektiv psykiatrisk”, psykoedukation på de mest relevante tilstande), som typisk udføres af
læger, som er i en introduktion til specialet.
 Kunne lægge en relevant udredningsplan inkl. kliniske og parakliniske undersøgelser
 Kunne optage en relevant journal, der har fokus på problemstillingen
 Kunne informere barnet/familien/den unge om diagnosen og relevante behandlingsmetoder, evt.
lægge en præliminær behandlingsplan.
Den studerendes deltagelse gennem hele kursusforløbet indgår i den samlede eksamenskarakter
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Eksamen 1
Forberedelse 104
Holdundervisning 10
Eksamensforberedelse 24
I alt 361
Side 97 af 306
Specialefokuseret kursus og eksamen i gynækologi og obstetrik
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til gynækologi og obstetrik, så den studerende
opnår enkelte udvalgte kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling til
specialet. Kurset bygger videre på 6. semesters obligatoriske kursus i gynækologi og obstetrik. På
kurset vil de studerende i særlig grad stifte bekendtskab med, indenfor gynækologien, tidlig
graviditet, og de komplikationer, som kan opstå inden for de første 12 uger af graviditeten,
behandling af infertilitet, gynækologisk endokrinologi samt problemstillinger relateret til
menopause, inkontinens og cancerscreening. Indenfor obstetrikken, kliniske cases indenfor prænatal
diagnostik, præeklampsi og blødning l tredje trimester. Der vil blive lagt vægt på interaktiv
undervisning, med kliniske cases og opgaver i grupper. Kurset skal ud over at øge kendskabet til
specialet, tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget selvstændighed og
selvtillid i rollen som professionel.
Målbeskrivelser
Som lægefaglig ekspert, som samarbejder, som akademiker, som sundhedsfremmer og som
professionel.
Viden
 Indenfor specialets område:
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer, herunder tidlig
graviditet, og de komplikationer, som kan opstå inden for de første 12 uger af graviditeten
o Beskrive behandling og profylakse af de almindeligste sygdomsmanifestationer, herunder
kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale.
o Principperne ved evacuatio uteri.
o Beskrive gynækologisk reproduktionsendokrinologi, herunder basal endokrinologi, normal
fysiologi, afvigelse fra normal hypothalamisk/hypfysær ovariel akse, infertilitet og
perimenopause
Færdigheder
 Samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter og pårørende
 Gennemføre stuegang på patienter, som er udvalgt af de kliniske supervisorer.
 Deltage i vagtarbejde under supervision af klinisk supervisor.
Side 98 af 306
 Gennemføre patientkonsultation ved f.eks. indlæggelse, modtagelse/skadestue, i ambulatorium
eller på stuegang på et basalt niveau
 I forhold til området: Tidlig graviditet, og de komplikationer, som kan opstå inden for de første
12 uger af graviditeten;
o Detaljeret anamnese
o Objektiv udredning inkl. ultralydsskanning og træning af ultralyd på simulator.
o Behandlingsprincipper for og korrekt kodning.
 Demonstrere kliniske færdigheder, som typisk udføres af læger, som er i en introduktion til
specialet, herunder information om non-invasiv prænatal testning (NIPT) og principielle
gevinster og problemer ved prænatal fuldsekventering af det føtale genom.
 Fremlægge patient til konference
 Fremlægge en videnskabelig artikel indenfor specialet overfor afdelingens læger og
sundhedspersonale
Kompetencer

Formelle krav
Kursusattest i gynækologi og obstetrik
Undervisningsform
lektor/professor.
Der vil i forbindelse med introkursus blive lagt vægt på interaktiv undervisning, med kliniske cases
og opgaver i grupper.
Bemærkninger
Side 99 af 306
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Praktisk mundtlig prøve, 1 time
Praktisk mundtlige prøve med 24 timers forberedelse.
varetage anviste afdelingsfunktioner under supervision af en klinisk lektor, en klinisk professor eller
speciallæge ved afdelingen.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 100 af 306

Viden
o sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer, herunder tidlig
graviditet, og de komplikationer, som kan opstå inden for de første 12 uger af graviditeten
o beskrive behandling og profylakse af de almindeligste sygdomsmanifestationer, herunder
o principperne ved evacuatio uteri.
o beskrive gynækologisk reproduktionsendokrinologi, herunder basal endokrinologi, normal
fysiologi, afvigelse fra normal hypothalamisk/hypfysær ovariel akse, infertilitet og
perimenopause, samt principperne ved screening for gynækologisk cancer.
o Principper ved udredning og behandling af inkontinens.
Færdigheder:
eller på stuegang på et basalt niveau.
 I forhold til området: Tidlig graviditet, og de komplikationer, som kan opstå inden for de første
12 uger af graviditeten;
o Detaljeret anamnese.
o Objektiv udredning inkl. ultralydsskanning og træning af ultralyd på simulator.
o Behandlingsprincipper for og korrekt kodning.
specialet, herunder kunne give information om non-invasiv prænatal testning (NIPT) og
principielle gevinster og problemer ved prænatal fuldsekventering af det føtale genom.
sundhedspersonale.
Den studerendes deltagelse gennem hele kursusforløbet indgår i den samlede eksamenskarakter.
Side 101 af 306

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Side 102 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: endokrinologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til specialet medicinsk endokrinologi, så den
studerende opnår enkelte udvalgte kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling
til specialet.
De studerende vil modtage såvel teoretisk og klinisk undervisning i ætiologien, behandling og
kontrol af de store endokrinologiske sygdomme Diabetes type 1+2, thyreoidea sygdomme,
knoglesygdomme herunder osteoporose og calcium forstyrrelser (især hyperparathyreoidisme) samt
fedme. Mere overfladisk vil gonadesygdomme, gynækomasti, PCOS , binyresygdomme og
hypofysesygdomme blive berørt.
De studerende deltager i de endokrinologiske ambulatorier, hvor de skal håndtere ny-henviste
patienter inkl. planlægning for udredning og behandling. Der vil også indgå planlagt stuegang på
medicinsk patienter med fokus på endokrinologiske aspekter.
De studerende vil lære at fortolke undersøgelser for knoglemineral indhold (BMD), se/evt. foretage
ultralyd af thyreoidea samt fortolke/evt. se andre relevante klinisk fysiologiske undersøgelser.
De studerende sidder med ved diætsamtaler af diabetikere, lærer af at måle blodsukker, at instruere
patienter i injektionsbehandling bl.a. med insulin samt at regulere på insulindoser.
De studerende vil have mulighed for at deltage i specialambulatorier som stofskifte-
øjenambulatorium samt deltage i kliniske konferencer både lokalt og tværfagligt (f.eks. thyreoidea
kirurgikonferencer).
De studerende skal fremlægge endokrinologiske cases ved konference på lige fod med afdeligens
yngre læger.

Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o Mht. diabetes type 1+2, thyreoidea sygdomme (højt og lavt stofskifte, struma)
knoglesygdomme herunder osteoporose og calcium forstyrrelser (især
hyperparathyreoidisme) samt fedme: Kunne forklare sygdomsmekanismen,
kunne sammenfatte diagnostik , iværksætte behandling, og beskrive et ambulant forløb,
herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale samt informere patienten
om diagnosen og forløbet.
Side 103 af 306

o Kunne anvende samarbejdet med andre behandlere, især sygeplejersker og diætister, hvilket
især gælder mht. type 1+2 diabetes.
o Mht. gonadesygdomme, gynækomasti, PCOS , binyresygdomme og hypofyse-
sygdomme: Kunne forklare sygdomsmekanismen, og mere overfladisk kunne sammenfatte
diagnostik , og iværksætte behandling

Færdigheder
Kompetencer
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Den teoretiske undervisning vil omfatte 4 moduler á 2 timer afholdt på regionens hospitaler.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Side 104 af 306

Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Praktisk mundtlig prøve, 2 timer
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 105 af 306

Viden
o Mht. diabetes type 1+2, thyreoidea sygdomme (højt og lavt stofskifte, struma)
knoglesygdomme herunder osteoporose og calcium forstyrrelser (især
hyperparathyreoidisme) samt fedme: Kunne forklare sygdomsmekanismen, kunne
sammenfatte diagnostik , iværksætte behandling, og beskrive et ambulant forløb, herunder
kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale samt informere patienten om
diagnosen og forløb.
o Demonstrere samarbejde med andre behandlere, især sygeplejersker og diætister, hvilket især
gælder mht. type 1+2 diabetes.
o Mht. gonadesygdomme, gynækomasti, PCOS , binyresygdomme og hypofysesygdomme:
Kunne forklare sygdomsmekanismen, og mere overfladisk kunne sammenfatte diagnostik ,
og iværksætte behandling.

Færdigheder:
sundhedspersonale
 Gå stuegang på et mindre antal patienter, som er udvalgt af den kliniske lektor/professor.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 2
I alt 362
Side 106 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset tilstræber at give den studerende indsigt i samtlige af afdelingens fokusområder indenfor
gastroenterologien og hepatologien. Den studerende tilknyttes i hver periode en af de ansvarlige
specialister indenfor hvert af afdelingens faglige og videnskabelige områder. Disse omfatter:
Endoskopi: Den studerende vil få supervision på simulator og deltage i endoskopi. Varighed 1-2
uger.
Inflammatoriske tarmsygdomme: Den studerende vil blive tilknyttet sengeafsnittet og deltage i
ambulatorie og dagafsnit på dage, hvor kun denne type patienter kommer. Desuden deltager den
studerende ved endoskopi på egne patienter. Varighed 1-2 uger.
Pancreassygdomme: Afdelingen har højt specialiseret funktion indenfor dette område. Den
studerende skal deltage i stuegang, medvirke ved avancerede endoskopiske procedurer og deltage i
multidisciplinære konferencer. Varighed 1-2 uger.
Kroniske leversygdomme med fokus på komplikationer til cirrose: Der vil her være mulighed for at
følge patienter til mere invasive undersøgelser, som levervenekaterisation. Den studerende deltager
i stuegang, ambulatorie og ved endoskopi af egne patienter.
Der vil være mulighed for evt. deltagelse i mindre forskningsprojekter.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
 Diagnosticere de almindeligste sygdomsmanifestationer indenfor inflammatoriske
tarmsygdomme, leversygdom, specielt cirrose og pancreassygdomme, såvel akut- som kronisk
pancreatitis
 Beskrive behandling og profylakse indenfor ovennævnte sygdomme, herunder afgøre om
patienten skal henvises til andet speciale
 Redegøre for indikationerne for øvre og nedre endoskopi
 Redegøre teoretisk for endoskopiske procedurer, herunder gennemgå den endoskopiske søjle.
Side 107 af 306

Færdigheder
 Samarbejde med kolleger, andre personalegrupper, patienter og pårørende
 Gennemføre stuegang på udvalgte patienter.
 Deltage i superviseret vagtarbejde, herunder patientkontakt i forbindelse med indlæggelse fra
akutmodtagelse/skadestue
 Deltage i ambulant funktion på basalt niveau
sundhedspersonale.
Kompetencer
Formelle krav
Undervisningsform
Ophold på hospitalsafdeling (diagnostisk eller klinisk), vejledningstimer med klinisk
lektor/professor og teoretiske lektioner indenfor hvert af de fire områder.
Bemærkninger
Feedbackform
Side 108 af 306

Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Der gives 24 timers forberedelse.
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 109 af 306

professionel.
Viden
o sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer
kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale
 Redegøre for undersøgelses- og behandlingsprogram for patienten med komplikationer til akut
og kronisk pankreatitis
 Redegøre for undersøgelses- og behandlingsprogram for patienten med cirrhosis hepatis, samt
redegøre for forebyggelse og behandling af komplikationer hertil
 Redegøre for evidensbaserede behandlingsregimer ved inflammatorisk tarmsygdom, samt for
indikation for kirurgi
 Have kendskab til indikationer for endoskopi, samt til endoskopets opbygning og funktion.
Færdigheder
 Udvise evne til at samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter og pårørende
 Deltage i vagtarbejde under supervision af klinisk lektor/professor
specialet.
 Udføre basale kliniske procedurer, som typisk udføres af læger, som er i introduktion til
specialet.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
Side 110 af 306

I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i gastroenterologi og hepatologi: gastro-
intestinal endoskopi
Uddannelse
Kursusindhold
Det specialefokuserede kursus i gastrointestinal endoskopi vil give interesserede studerende en
multidisciplinær undervisning med vægt på egentlig oplæring i gastrointestinal endoskopi.
Oplæringen vil ligne den, som en læge i introduktionsstilling tilbydes. Udover teoretisk
undervisning i endoskopi og de relevante sygdomme vil kurset fokusere på hands-on oplæring, i
starten på simulator og efterhånden som superviseret endoskopi. Formålet med kursus er at give den
studerende et både teoretisk, men også praktisk indblik i samspillet mellem basal klinik og de
diagnostiske og terapeutiske muligheder, som gastrointestinal endoskopi kan tilbyde. Efter endt
kursus kan den studerende optage en anamnese og lægge et relevant udredningsprogram samt
selvstændigt gennemføre en diagnostisk øsofago-gastro-duodenoskopi.
I løbet af kurset tilbydes teoretisk undervisning inden for følgende emner: Endoskopets opbygning
og biopsiteknik, gastroskopi – indikationer og teknik, øvre gastrointestinale sygdomme, nedre
endoskopi, inflammatorisk tarmsygdom, avanceret endoskopi og komplikationer til endoskopi,
cancer i mave-tarmkanalen samt andre billeddannende modaliteter i mave-tarmkanalen.
Målbeskrivelser
Som lægefaglig ekspert, som samarbejder, som kommunikator, som akademiker og som
professionel.
Viden
 Beherske grundlæggende endoskopisk terminologi
 Redegøre for almindeligt forekommende øvre og nedre gastrointestinale sygdomme
 Have grundlæggende viden om endoskopets opbygning, teknik og billeddannelse
 Forstå og tolke histopatologiske prøvesvar
 Redegøre for komplikationer til endoskopiske procedurer
 Redegøre for udvalgte metoder i avanceret diagnostisk og terapeutisk endoskopi
 Redegøre for endoskopiens plads i udredning og behandling af sygdomme i øvre mave-
tarmkanal
 Redegøre for de vigtigste elementer i teamlederrollen på endoskopistuen
Side 111 af 306

Færdigheder
 Foretage anamnese og lægge udredningsprogram for patienter med symptomer fra øvre mave-
tarmkanal
 Foretage klinisk vurdering af patient henvist til øvre endoskopi
 Selvstændigt kunne stille indikation for øvre endoskopi
 Selvstændigt kunne gennemføre øvre og nedre endoskopi på skopisimulator
 Selvstændigt kunne gennemføre en diagnostisk øsofago-gastro-duodenoskopi på patient
sundhedspersonale
 Gennemføre stuegang på patienter, som er udvalgt af den kliniske lektor/professor

Kompetencer
 Som teamleder tage ansvar for og koordinere det tværfaglige samarbejde på endoskopistue
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Side 112 af 306

Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Praktisk mundtlig prøve, 1,5 time
Eksamen vil omfatte en anamneseoptagelse på en patient med symptomer fra øvre mave-tarmkanal
efterfulgt af en diagnostisk øsofago-gastro-duodenoskopi på en patient eller eventuelt selvstændig
gennemførelse af øvre og nedre endoskopi på skopisimulator. Dette vil også inkludere opfølgning
på skopien og information til patienten inklusive eksaminandens forslag til videre udredning og
behandling. I løbet af eksaminationen vil der være mundtlig overhøring i relevante emner fra kurset.
Ved forberedelsens start præciseres det, hvilke funktioner eksaminanden skal varetage under
eksaminationen.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 113 af 306

Som lægefaglig ekspert, som samarbejder, som kommunikator, som akademiker og som
professionel.
Viden
 Beherske grundlæggende endoskopisk terminologi
 Redegøre for almindeligt forekommende øvre og nedre gastrointestinale sygdomme
 Have grundlæggende viden om endoskopets opbygning, teknik og billeddannelse
 Forstå og tolke histopatologiske prøvesvar
 Redegøre for komplikationer til endoskopiske procedurer
 Redegøre for udvalgte metoder i avanceret diagnostisk og terapeutisk endoskopi
 Redegøre for endoskopiens plads i udredning og behandling af sygdomme i øvre mave-
tarmkanal
 Redegøre for de vigtigste elementer i teamlederrollen på endoskopistuen

Færdigheder
 Foretage anamnese og lægge udredningsprogram for patient med symptomer fra øvre mave-
tarmkanal
 Foretage klinisk vurdering af patient henvist til øvre endoskopi
 Selvstændigt kunne gennemføre en diagnostisk øsofago-gastro-duodenoskopi på patient eller
selvstændigt kunne gennemføre øvre og nedre endoskopi på skopisimulator
 Selvstændigt kunne stille indikation for øvre endoskopi

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1,5
I alt 361,5
Side 114 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i gastroenterologi og hepatologi: inflamma-
torisk tarmsygdom
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset opdeles i fire sektioner, hver af ca. to ugers varighed:
1) ambulatorium
2) endoskopi
3) sengeafdeling
4) ”diverse”, hvor de studerende vil lære om medicinsk gastroenterologiske sygdomme – med fokus
på inflammatorisk tarmsygdom (dvs. colitis ulcerosa, Crohns sygdom og mikroskopisk colitis).
De studerende vil modtage såvel klinisk som teoretisk undervisning i ætiologien ved inflammatorisk
tarmsygdom, diagnostik og behandling af inflammatorisk tarmsygdom, konventionelle og nyere
behandlingsprincipper og indikationerne herfor, patologi/histologi samt radiologiske
undersøgelsesmodaliteter.
I endoskopiafsnittet vil de studerende lære om basale endoskopiteknikker, ultralydsundersøgelser
(herunder endoskopisk ultralyd) samt om avanceret endoskopi.
På sengeafdelingen vil de studerende ud over inflammatorisk tarmsygdom tilegne sig generel viden
om øvre gastrointestinale sygdomme; funktionelle tilstande i mavetarmkanalen; lever-, galde- og
pankreassygdomme; akutte adbominale tilstande; mikrobiologiske analyser og desuden om særlige
obstetriske forhold ved inflammatorisk tarmsygdom.
Endelig er det tilrettelagt således, at de studerende under kurset vil opnå en basal viden om
regulatoriske forhold ved introduktion af nye medicinske behandlinger - og de vil få mulighed for at
se afdelingens kliniske forskningsenhed, hvor lægemiddelafprøvninger foregår.
Sluttelig vil de studerende blive undervist i immunologien ved inflammatorisk tarmsygdom. Den
teoretiske undervisning vil blive givet i 15-20 lektioner af op til halvanden times varighed, som
strækker sig over hele forløbet.
Side 115 af 306

Målbeskrivelser
Som akademiker, som lægefaglig ekspert, som samarbejder, som sundhedsfremmer og som
professionel.
Viden
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer
 Have kendskab til og reflektere over forskning indenfor inflammatorisk tarmsygdom, herunder
klinisk lægemiddelafprøvning
 Differentiere inflammatorisk tarmsygdom fra andre mavetarmsygdomme, herunder differentiere
mellem undergrupper af inflammatorisk tarmsygdom.
 Redegøre for sygdomsforløb og komplikationer ved inflammatorisk tarmsygdom,
ekstraintestinale manifestationer ved inflammatorisk tarmsygdom - og om inflammatorisk
tarmsygdom hos mødre under graviditet og fødsel.
 Redegøre for behandlingsmodaliteter for inflammatorisk tarmsygdom, herunder behandling af
patienter med mild, moderat og svær sygdomsaktivitet inkl. indikation for brug af biologisk
behandling.
 På et basalt niveau redegøre for tilgrænsende gastroenterologiske sygdomme.
Færdigheder
 Gennemføre stuegang på patienter
 Deltage i vagtarbejde
 Kunne ordinere et relevant udredningsprogram med blod- og afføringsprøver, radiologiske
undersøgelser samt endoskopi med henblik på at kunne stille/afkræfte en diagnose i
inflammatorisk tarmsygdom.
specialet.
specialet.
 Formidle videnskabelige problemstillinger på området ved fremlæggelse af en videnskabelig
artikel overfor afdelingens læger og sundhedspersonale
Side 116 af 306

Kompetencer
 Overføre viden til at optage en relevant og fokuseret journal
samt bidrage til udvikling af andre og faget generelt
efterfølgende behandling
 Kunne foreslå et opfølgende forløb i ambulant regi med relevante tidsmæssige kontrolbesøg.
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Side 117 af 306

Prøveform
24 timers forberedelse.
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
 Redegøre for undergrupper af inflammatorisk tarmsygdom samt differentialdiagnoser
 Redegøre for relevante ekstraintestinale symptomer
 Redegøre for evidensbaserede behandlingsregimener
 Redegøre for prognose, herunder hvilke patienter, der evt. skal tilbydes skærpet overvågning fx
med regelmæssige kolonoskopier.

Side 118 af 306

Færdigheder
specialet.
 Kunne lægge en relevant udredningsplan inkl. kliniske og parakliniske undersøgelser
 Kunne optage en relevant journal, der har fokus på problemstillingen
 Kunne informere patienten om diagnosen, herunder hvilke symptomer, der skal få patienten til
at henvende sig akut/subakut/hvilke medicineringer, der skønnes sikre i forbindelse med
graviditet/om der er evt. kosttilskud (fx vitamin B12 eller jern), som anbefales.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Side 119 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: geriatri
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset skal introducere den studerende til de væsentligste aspekter af specialet intern medicin:
geriatri. Kurset skal give viden og øvelse i relation til patologi, diagnostik og behandling af dels de
almindelige medicinske sygdomme, som er særligt hyppige blandt ældre herunder cardio- og
cerebrovaskulære sygdomme, infektionssygdomme og forstyrrelser i væske- og elektrolytbalance
og dels de symptomkomplekser, som er særligt hyppige hos geriatriske patienter, såsom
polyfarmaci, fald og balanceproblemer, kognitive problemer som demens og delirium, inkontinens
og malnutrition. Kurset skal give øvelse i kommunikation med patienter og pårørende samt træne
samarbejdet med sygeplejersker, terapeuter, patienter og deres pårørende. Endelig skal kurset give
en grundlæggende viden om aldringsrelaterede sygdomsfænomener, herunder om baggrunden for
atypisk sygdomspræsentation og brug af den geriatriske vurdering (comprehensive geriatric
assessment).
Målbeskrivelser
Viden
 Redegøre for
o Patofysiologi associeret med normal aldring og aldringsrelaterede sygdomsprocesser
herunder atypisk sygdomspræsentation
o Relevante aspekter af patofysiologi, diagnostik, behandling og forebyggende strategier i
relation til almindelige sygdomstilstande hos ældre, herunder iskæmisk hjertesygdom,
hjertesvigt, KOL, væskebalanceforstyrrelser, infektioner, fald og osteoporose
o Patofysiologi, diagnostik, vurdering, behandling og profylakse i relation til almindelige
geriatriske syndromer, herunder smerter, depression, demens, delirium, fald og instabilitet,
iatrogenese (herunder polyfarmaci), inkontinens, fejlernæring, sarkopeni og frailty
o Den geriatriske vurdering med systematisk gennemgang af ADL-funktion (basale
færdigheder som påklædning, spisning, personlig hygiejne) og IADL-funktion
(instrumentelle færdigheder som at betjene vaskemaskine, telefon, TV), kognition, gang,
balance, hørelse, ernæring og syn
o Den prognostiske betydning af funktionsniveau
o Den geriatriske arbejdsmetode, herunder behovet for samarbejde i tværfaglige geriatriske
teams og for samarbejde med patienter og pårørende.
 Forholde sig kritisk til
Side 120 af 306

o Brug af guidelines under hensyntagen til multimorbiditet, polyfarmaci og mangel på
forskningsdata vedrørende denne patientkategori
o Betydningen af numerisk alder på baggrund af viden om den store heterogenitet blandt ældre.
 Diskutere
o Etiske problemstillinger, herunder spørgsmål om kunstig ernæring, seponering eller
undladelse af medicinsk behandling, fravalg af ekstensiv udredning, genoplivning, advanced
care planning og alderisme.

Færdigheder
 Diagnosticere og behandle
o Almindelige medicinske sygdomstilstande herunder iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt,
KOL, væskebalanceforstyrrelser, infektioner og osteoporose
o Almindelige geriatriske syndromer herunder smerter, depression, demens, delirium, fald og
instabilitet, iatrogenese (herunder polyfarmaci), inkontinens, fejlernæring, sarkopeni og
frailty
 Drøfte
o Plan for udredning, diagnostiske fund og behandling med brug af passende sproglig
fremstilling både med andre læger, i det tværfaglige team og med patienter og pårørende
under hensyntagen til patienters særlige behov fx som følge af sansedeficit, kognitiv
svækkelse og multimorbiditet
o Etiske forhold med kolleger og i det tværfaglige team.
Kompetencer
 Iværksætte og koordinere
o Udredning, behandling og kontrol af almindeligt forekommende medicinske
sygdomstilstande herunder iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, KOL, væskebalance-
forstyrrelser, infektioner, fald og osteoporose
o Udredning, behandling og kontrol af almindelige geriatriske syndromer herunder smerter,
depression, demens, delirium, fald og instabilitet, iatrogenese (herunder polyfarmaci),
inkontinens, fejlernæring, sarkopeni og frailty.
 Tage ansvar for og lede
o Det tværfaglige samarbejde
o Kommunikation med patienter og pårørende.
 Identificere behov for og videreudvikle
o Egen viden og færdigheder inden for specialet.
Formelle krav
Side 121 af 306

Undervisningsform
lektor/professor. Den teoretiske undervisning vil helt overvejende gives i form af digitale oplæg,
som kan tilgås via Absalon), derudover selvstudier, læringsdagbog og systematisk daglig feedback.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Side 122 af 306

Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

professionel.
Viden
 Redegøre for profylakse, udredning, behandling og kontrol af de almindeligste
sygdomme/tilstande
 Redegøre for indholdet i og den teoretiske baggrund for brug af geriatrisk vurdering

Færdigheder
 Udvise evne til samarbejde i det tværfaglige team, med kolleger og med patienter og pårørende
 Gennemføre fokuseret objektiv undersøgelse
 Lægge udredningsplan for en geriatrisk patient

Kompetencer
 Gennemføre stuegang på patienter udvalgt af den kliniske professor/lektor. I stuegangen
inkluderes relevant kommunikation med det tværfaglige team og med patient/pårørende.
 Den studerendes deltagelse gennem hele kursusforløbet indgår i den samlede eksamenskarakter.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 3
I alt 363
Side 123 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: infektionsmedicin
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til det internmedicinske speciale
infektionsmedicin, så den studerende opnår enkelte udvalgte kompetencemål svarende til niveauet
for en introduktionsstilling til specialet. Den studerende skal i kurset opnå et godt kendskab til det
infektionsmedicinske speciale både med hensyn til kliniske rutiner samt med hensyn til de aktuelle
videnskabelige problemstillinger, der internationalt tegner specialets udvikling. Kurset byder på
enkelte dage med centraliseret undervisning, men den største del af tiden vil kursisterne være i
klinisk arbejde på to forskellige infektionsmedicinske afdelinger samt 2 dages ophold på en klinisk
mikrobiologisk afdeling. Hovedvægten vil blive lagt på de akutte bakterielle infektioner. Den
primære tilgang vil være den løbende vurdering af patientforløb i forbindelse med stuegang (på
Rigshospitalet og Hvidovre) samt i vagtfunktionen (på Hillerød, Herlev og Roskilde).
Kurset bygger, uanset speciale, på den studerendes færdigheder indenfor intern medicin, kirurgi,
psykiatri og de kliniske neuro- og sansefag, og kurset skal, ud over kendskabet til
infektionsmedicin, tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget
selvstændighed og selvtillid i rollen som professionel.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o Sammenfatte diagnostik af patienter med de almindeligste sygdomsmanifestationer ved
bakterielle infektioner herunder systemisk infektion (sepsis), infektion i centralnervesystemet
(meningitis og cerebrale abscesser), infektioner i øvre og nedre luftveje (pharyngitis og
pneumoni), infektioner i abdomen (gastroenteritis, urinvejsinfektioner), bløddels- og
knogleinfektioner (erysipelas, fasciit, artrit og spondylit).
o Redegøre for forekomst, patogenese, mikrobielle årsager, kliniske og paraklinske fund,
mulighed for forebyggelse og opsporing samt farmakologisk behandling af disse sygdomme.
Herunder i særlig grad kunne redegøre for bakterielle agens og deres resistensforhold og
behandling.
Side 124 af 306

o Redegøre for valg af mikrobielle, billed- og nukleardiagnostiske samt invasive undersøgelser
som lumbal- og pleurapunktur, der anvendes ved udredning af febrile patienter. Samt tolke
disse og sætte dem ind i den kliniske sammenhæng.
o Ordinere behandling og profylakse til de almindeligste sygdomsmanifestationer samt vurdere
behovet for specifikke sygdomsforbyggende interventioner som isolation og vaccination,
herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale.
Færdigheder
 Gennemføre stuegang på patienter indlagt på infektions medicinsk afd (Rigshospitalet og
Hvidovre)
 Deltage i vagtarbejde under supervision (Hillerød, Herlev og Roskilde).
 Gennemføre patientkonsultation vedindlæggelsepå stuegang eller ved ambulant opfølgning af
udskrevne patienter på et basalt niveau
 Gennemføre stuegang på patienter med bakterielle infektioner, herunder stillingtagen til muligt
infektionsfokus, infektionsagens, udredning og behandling
 Gennemføre indlæggelse af patienter med formodet bakterielle infektioner herunder
stillingtagen til aktionsdiagnose, muligt infektionsfokus, infektionsagens, udredning og
behandling
 Udføre basale kliniske procedurer, som lumbal punktur.
sundhedspersonale.
Kompetencer
inden for infektionsmedicin, samt bidrage til udvikling af andre og faget generelt. Herunder
være opmærksom på hvorledes information om aktuelle epidemier kan fremsøges.
Formelle krav
Undervisningsform
Side 125 af 306

lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Praktisk mundtlig prøve, 1,5 time
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Side 126 af 306

Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste bakterielle infektioner
o Beskrive behandling og profylakse af de almindeligste bakterielle infektioner, herunder
kunne afgøre hvorvidt andre specialer skal inddrages i behandling af patienten
o Redegøre for behov for forebyggende tiltag som vaccination og isolation.
Færdigheder
 Gennemføre stuegang på infektionsmedicinske patienter
 Gennemføre patientkonsultation vedindlæggelse eller på stuegang på et basalt niveau
specialet, herunder i forbindelse med indlæggelse eller stuegang af patienter med formodet
bakteriel infektion at tage stilling til aktionsdiagnose, infektionsfokus, infektionsagens,
udredning og behandling
 Udføre basale kliniske procedurer som lumbal punktur.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1,5
I alt 361,5
Side 127 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: kardiologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til specialet intern medicin: kardiologi, således at
den studerende efter endt kursus opnår enkelte udvalgte kompetencemål svarende til niveauet for en
lægelig introduktionsstilling til specialet. Den studerende skal under kurset opnå et godt kendskab
til specialet både med hensyn til kliniske rutiner samt med hensyn til de aktuelle videnskabelige
problemstillinger, der internationalt tegner specialets udvikling. Kurset bygger videre på den viden
og de færdigheder, den studerende har opnået på de tidligere kliniske kurser og især i de kliniske
kurser i intern medicin og det teoretiske tema E kursus (hjerte-kar-sygdomme). Kurset skal, udover
kursets specifikke speciale, tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine og overblik med
heraf følgende øget selvstændighed og selvtillid i rollen som professionel.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
 Redegøre for diagnostik og behandling af de almindeligste kardiologiske sygdoms-
manifestationer (bl.a. akut koronar syndrom, kronisk iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt,
hjerteklapsygdomme, hjertearytmier) både for såvidt angår farmakologisk behandling og
interventionel behandling
 Redegøre for forebyggende behandling (bl.a. lipidsænkende behandling).

Færdigheder
 Mestre en patientkontakt/konsultation ved f.eks. indlæggelse (både ved akut og elektiv
indlæggelse), ambulatoriekonsultation og stuegang.
 Mestre kliniske færdigheder, som typisk udføres af læger, som er i introduktion til specialet
(bl.a. tolkning af elektrokardiogram, biokemiske prøvesvar, billeddiagnostik)
 Varetage god kommunikation med kolleger, andre personalegrupper, patienter og pårørende
 Samarbejde med kolleger og andre personalegrupper
Side 128 af 306

 Fremlægge og diskutere en patient til konference
 Fremlægge og diskutere en videnskabelig artikel indenfor specialet overfor afdelingens læger og
andet sundhedspersonale
 Gennemføre stuegang på udvalgte patienter under supervision
 Deltage i vagtarbejde under supervision.

Kompetencer
 Udvise vilje og evne til selvstændigt at tage ansvar for kontinuerligt at opsøge ny viden
 Vurdere og videreudvikle egen ekspertise inden for specialet, samt bidrage til udvikling af
andres viden og fagets generelle udvikling.
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Side 129 af 306

Prøveform
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

professionel.
Viden
 Redegøre for diagnostik og behandling af de almindeligste kardiologiske
sygdomsmanifestationer (bl.a. akut koronar syndrom, kronisk iskæmisk hjertesygdom,
hjertesvigt, hjerteklapsygdomme, hjertearytmier) både for så vidt angår farmakologisk
behandling og interventionel behandling
 Redegøre for forebyggende behandling (bl.a. de generelle principper for patienter med kendt
iskæmisk hjertesygdom i form af acetylsalicylsyre og lipidsænkende behandling).
Side 130 af 306

Færdigheder
 Mestre en patientkontakt/konsultation ved f.eks. indlæggelse (både ved akut og elektiv
indlæggelse), ambulatoriekonsultation og stuegang.
 Mestre kliniske færdigheder, som typisk udføres af læger, som er i introduktion til specialet
(bl.a. tolkning af elektrokardiogram, biokemiske prøvesvar, billeddiagnostik)
 Varetage god kommunikation med kolleger, andre personalegrupper, patienter og pårørende
 Samarbejde med kolleger og andre personalegrupper

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Side 131 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: reumatologi
Uddannelse
Kursusindhold
Den studerende vil på kurset deltage aktivt i afdelingens arbejde svarende til en yngre læge med
egne patienter i ambulatoriet, der er henvist til nærmere udredning for muskel- og ledsymptomer.
Disse patienter kan have karakter af en diagnostisk nød, som kræver viden indenfor reumatologi og
andre intern medicinske specialer. I et vist omfang vil der være mulighed for at deltage i tilsyn på
komplicerede patienter indlagt på andre afdelinger og deltagelse i vagtarbejde under supervision af
erfarne kolleger.
Der fokuseres på hands-on færdigheder i forhold til patienter med akutte og kroniske artrit- og
rygsygdomme, som er væsentlige at kunne som læge. Den studerende vil opnå grundlæggende
kliniske færdigheder inden for ledundersøgelse, rygundersøgelse, smertebehandling m.m. og blive
introduceret til ultralyd, ledpunktur, mikroskopi af ledvæske, indgivelse af biologiske lægemidler
samt indikation for og tolkning af billeddiagnostiske undersøgelser (røntgen, MR, CT, PET-CT,
DXA).
Der fokuseres på at lære grundlæggende og målrettet udredning, undersøgelse og behandling af de
almindeligste reumatologiske sygdomme samt intern medicinsk komorbiditet og
differentialdiagnoser. I et vist omfang vil den studerende også møde den reumatologiske patient
med svær organpåvirkning.
Den studerende vil blive trænet i at præsentere og diskutere patientcases. Desuden trænes i at kunne
formidle udrednings- og behandlingsplan herunder information til patienten.
Dette kursus i Intern Medicin – Reumatologi giver den studerende de nødvendige redskaber til at
vurdere og undersøge og behandle patienter mistænkt for eller kendt med lokale og generaliserede
reumatologiske sygdomme.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
Side 132 af 306

o Redegøre for de hyppigste årsager til ledsmerter med eller uden ledhævelse herunder
osteoartrose, reumatoid artritis, reaktiv artritis og krystalartritis.
o Identificere, diskutere og forholde sig kritisk til de symptomer og kliniske fund en patient
med ledsmerter kan have samt kunne reflektere over, om der er tale om sjældnere
bindevævssygdomme.
o Redegøre for hyppige årsager til udbredte muskelsmerter herunder ved polymyalgia
reumatica og arteritis temporalis.
med udbredte muskelsmerter kan have samt kunne reflektere over differentialdiagnoser
herunder fibromyalgi, infektion, malign sygdom eller anden bindevævssygdom.
o Redegøre for årsager til rygsmerter med eller uden udstråling herunder uspecifikke
rygsmerter, degenerative rygsygdomme som spinalstenose og diskusprolaps samt kunne
redegøre for inflammatoriske og ikke-inflammatoriske rygsmerter.
o Identificere, diskutere forholde sig kritisk tilde symptomer og kliniske fund en patient med
rygsmerter med eller uden udstråling til ekstremitet kan have.
Færdigheder
 Vedr. patient med ledsmerter
o Stille en mulig diagnose og differentialdiagnose samt tage stilling til relevant udredning af en
patient med ledsmerter.
o Foretage relevant anamnese og global ledundersøgelse efter standardiserede principper hos
en patient med ledsmerter.
o Foreslå en plan for relevant behandling af en patient med ledsmerter.
o Vurdere indikationen for billeddiagnostik herunder røntgenundersøgelse, MR-scanning
(MR), og ultralydsundersøgelse (UL) hos en patient med ledsmerter
o Beskrive tegn på artrit vurderet ved UL
o Foretage mikroskopi af ledvæske og beskrive forekomst af krystaller.
o Kunne formidle udrednings- og behandlingsplan, herunder information til en patient med
ledsmerter.
 Vedr. patient med udbredte muskelsmerter
patient med udbredte muskelsmerter.
o Foretage en relevant anamnese og objektiv undersøgelse hos en patient med udbredte
muskelsmerter.
o Vurdere indikationen for billeddiagnostik herunder røntgenundersøgelse, UL, MR, CT og
PET-CT.
o Foreslå en plan for relevant behandling af denne patient.
o Kunne formidle udrednings- og behandlingsplan, herunder information til patienten med
udbredte muskelsmerter
Side 133 af 306

 Vedr patient med rygsmerter
o Stille en mulig diagnose og differentialdiagnose samt tage stilling til relevant udredning af
en patient med rygsmerter.
o Foretage en relevant rygundersøgelse hos en patient med rygsmerter med eller uden
udstråling til ekstremitet.
o Foreslå en plan for relevant smertebehandling af patient med rygsmerter samt kunne vurdere
behovet for henvisning til fysioterapi og kirurgi.
o Vurdere MR billeder på et basalt niveau hos en patient med rygsmerter
o Formidle udrednings- og behandlingsplan, herunder information til patienten vedrørende
smertebehandling, konservativt forløb versus kirurgisk behandling af diskusprolaps og
informere om faresymptomer.
 Præsentere og diskutere patientcases.
Kompetencer
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Side 134 af 306

Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 135 af 306

Viden
o Redegøre for de hyppigste årsager til ledsmerter med eller uden ledhævelse herunder
osteoartrose, reumatoid artritis, reaktiv artritis og krystalartritis.
med ledsmerter kan have samt kunne reflektere over, om der er tale om sjældnere
bindevævssygdomme.
o Redegøre for hyppige årsager til udbredte muskelsmerter herunder ved polymyalgia
reumatica og arteritis temporalis.
med udbredte muskelsmerter kan have samt kunne reflektere over differentialdiagnoser
herunder fibromyalgi, infektion, malign sygdom eller anden bindevævssygdom.
o Redegøre for årsager til rygsmerter med eller uden udstråling herunder uspecifikke
rygsmerter, degenerative rygsygdomme som spinalstenose og diskusprolaps samt kunne
redegøre for inflammatoriske og ikke-inflammatoriske rygsmerter.
o Identificere, diskutere forholde sig kritisk tilde symptomer og kliniske fund en patient med
rygsmerter med eller uden udstråling til ekstremitet kan have.
Færdigheder
 Vedr. patient med ledsmerter
patient med ledsmerter.
o Foretage relevant anamnese og global ledundersøgelse efter standardiserede principper hos
en patient med ledsmerter.
o Foreslå en plan for relevant behandling af en patient med ledsmerter.
o Vurdere indikationen for billeddiagnostik herunder røntgenundersøgelse, MR-scanning
(MR), og ultralydsundersøgelse (UL) hos en patient med ledsmerter
o Beskrive tegn på artrit vurderet ved UL
o Foretage mikroskopi af ledvæske og beskrive forekomst af krystaller.
Side 136 af 306

o Kunne formidle udrednings- og behandlingsplan, herunder information til en patient med
ledsmerter.
 Vedr. patient med udbredte muskelsmerter

patient med udbredte muskelsmerter.
o Foretage en relevant anamnese og objektiv undersøgelse hos en patient med udbredte
muskelsmerter.
o Vurdere indikationen for billeddiagnostik herunder røntgenundersøgelse, UL, MR, CT og
PET-CT.
o Foreslå en plan for relevant behandling af denne patient.
o Kunne formidle udrednings- og behandlingsplan, herunder information til patienten med
udbredte muskelsmerter.
 Vedr patient med rygsmerter
o Stille en mulig diagnose og differentialdiagnose samt tage stilling til relevant udredning af
en patient med rygsmerter.
o Foretage en relevant rygundersøgelse hos en patient med rygsmerter med eller uden
udstråling til ekstremitet.
o Foreslå en plan for relevant smertebehandling af patient med rygsmerter samt kunne vurdere
behovet for henvisning til fysioterapi og kirurgi.
o Vurdere MR billeder på et basalt niveau hos en patient med rygsmerter
o Formidle udrednings- og behandlingsplan, herunder information til patienten vedrørende
smertebehandling, konservativt forløb versus kirurgisk behandling af diskusprolaps og
informere om faresymptomer.
 Præsentere og diskutere patientcases.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Side 137 af 306

Eksamen 2
I alt 362
Specialefokuseret kursus og eksamen i karkirurgi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset er tilrettelagt, så de studerende indføres i det karkirurgiske speciale og opnår udvalgte
karkirurgiske specialekompetencer. Afdelingen varetager selv specialiseret diagnostisk udredning
med kredsløbsfysiologiske undersøgelser og ultralydbaseret billeddiagnostik forud for
endovaskulær eller åben kirurgisk behandling af arterielle og venøse lidelser. Patienterne har typisk
betydelig kardiovaskulær, pulmonal og endokrinologisk co-morbiditet. De studerende opnår således
bred klinisk indsigt og basale kompetencer indenfor kommunikation, objektiv undersøgelse,
parakliniske undersøgelser samt medicinsk og kirurgisk behandling styrkes.
Afdelingen har en høj forskningsaktivitet, og kurset er en oplagt platform for kandidatspecialet. Der
er åbne projekter vedr. både behandling og diagnostik af fokuserede karkirurgiske områder, fx
aneurismer, varicer eller underekstremitetsiskæmi.
Kontakt gerne kursusleder inden semestertilmelding.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o Definere og reflektere over behandlingsindikation ved karkirurgiske lidelser
o Redegøre for diagnostisk udredning af karkirurgiske lidelser
o Redegøre for behandling og profylakse af karkirurgiske lidelser
o Reflektere over differentialdiagnoser og redegøre for behov for medicinsk eller anden
kirurgisk udredning af patienter før operation
Side 138 af 306

o Redegøre for forekomst og hyppighed af almene og specifikt karkirurgiske operations-
komplikationer
Færdigheder
 Mestre basal karkirurgisk ultralydsdiagnostik
 Selvstændigt gennemføre stuegang på patienter, som er udvalgt af den kliniske lektor/professor.
 Deltage i vagtarbejde under supervision
 Gennemføre patientkonsultation ved indlæggelse og i ambulatorium
 Mestre forskellige suturteknikker
 Mestre kateteranlæggelse, pvk-anlæggelse samt foretage a-punktur
sundhedspersonale
 Udføre endovaskulære procedurer i simulator (CAMES)
 Assistere v. karkirurgiske endovaskulære og åbne indgreb, herunder at udføre basale
karkirurgiske del-indgreb på niveau med læger i introduktionsuddannelse
Kompetencer
 Selvstændigt lægge en diagnostisk karkirurgisk udredningsplan samt en behandlingsplan ud fra
en helhedsorienteret klinisk vurdering af patienten
 Kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise ud fra teori og samarbejde
med læger og andet sundhedspersonale.
Formelle krav
Undervisningsform
Deltagelse i vagtarbejdet på Rigshospitalet og ophold på Gentofte hospital, hvor afdelingens
dagkirurgiske varicebehandlinger varetages. En klinisk lektor vil fungere som tutor under hele
kurset, og der er planlagt 1-3 ugentlige undervisningstimer bl.a. med ultralydsdiagnostik,
suturteknik, journaloptag etc.
Bemærkninger
Side 139 af 306

Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i specialefokuseret kursus i
karkirurgi.
Feedbackform
Tilmelding
Kurset afholdes på matrikler i Region Hovedstaden (Rigshospitalet og Gentofte Hospital).
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Praktisk mundtlige prøve med 24 timers forberedelsestid.
Den studerende skal foretage fokuseret/problemorienteret journaloptag på karkirurgisk indlagt
patient. Eksaminatorer stiller spørgsmål undervejs, og diagnostik og behandling gennemgås. Den
studerende skal demonstrere en eller flere kliniske praktiske færdigheder som selvstændigt element
i eksaminationen.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 140 af 306

professionel.
Viden
 Redegøre for patologiske fund ved gennemgang af arteriografier og ultralydsskanninger
 Definere og reflektere over behandlingsindikation ved karkirurgiske (arterielle og venøse)
lidelser
 Redegøre for karkirurgisk behandling, herunder risici ved både åbne kirurgiske og
endovaskulære procedurer
Færdigheder
 Udføre basale karundersøgelser med ultralyd
 Udføre simulation af basale endovaskulære procedurer
 Redegøre for suturmaterialer og demonstrere forskellige sutureringsteknikker
 Udføre og fortolke ankeltrykmåling
 Demonstrere suturering af hud
 Kommunikere professionelt med patient
 Redegøre for karkirurgiske billeddiagnostiske undersøgelser
 Sammenfatte sygdomsbillede og diagnostik mhp. behandling, herunder evt. henvisning af
patient til udredning i andre specialer
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Eksamen 1
I alt 257
Side 141 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i klinisk onkologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset opdeles i 4 sektioner
1. Sengeafdeling (4 uger)
2. Ambulatorium (2 uger)
3. Stråleterapi (1 uge)
4. Fase1/palliation (1 uge)
Kurset har til formål at introducere den studerende til onkologi, så den studerende opnår udvalgte
kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling til specialet. Der vil ved kursus
blive lagt vægt på medicinsk behandling og stuegangsfunktion, men kurset vil også give mulighed
for at opnå kendskab til palliativ behandling, fase 1 undersøgelser samt strålebehandling. Den
studerende vil i forbindelse med kurset opnå et godt kendskab til specialet både med hensyn til
kliniske rutiner samt med hensyn til de aktuelle videnskabelige problemstillinger, der internationalt
tegner specialets udvikling. Kurset bygger på den studerendes færdigheder indenfor intern medicin,
kirurgi, psykiatri og de kliniske neuro- og sansefag, og kurset vil, ud over kendskabet til det
specifikke speciale, tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
Side 142 af 306

tumorer, herunder beskrive tumorbiologi, forebyggelse og tidlig diagnostik og stadieinddeling
 Skitsere symptomer, diagnostik og behandling af de hyppigst forekommende solide tumorer,
såsom lunge-, bryst- og tarmkræft
 Redegøre for behandlingsmodaliteterne inden for onkologi, herunder principperne i behandling
med cytostatika, endokrin behandling, antistofbehandling, ”targeteret” behandling med små
molekyler, immunmodulerende behandling samt strålebehandling
 Redegøre for disse behandlingers akutte bivirkninger og den understøttende behandling af disse
bivirkninger
 Redegøre for behandlingen af akutte tilstande i onkologi
 Redegøre for valg af billeddiagnostiske undersøgelser inden for onkologi
undersøgelsesmetoder og tumormarkører
 Kende til lovgivning og principperne for klinisk forskning
 Kende til principperne for evaluering af behandlingseffekt
 Kende til principperne for bivirkningsregistrering
 Kende til strålebehandling og, på et grundlæggende niveau, beskrive palliative og kurative
indtegninger og planer
 Den studerende skal, på et basalt niveau, kunne forklare bivirkningerne ved strålebehandling

Færdigheder
 Danne sig et overblik over den onkologiske patients tilstand/sygdom
 Optage onkologisk orienteret anamnese og gennemføre onkologisk orienteret objektiv
undersøgelse, svarende til god medicinsk standard
 Anvende viden om onkologi til at informere om rationalet for behandling og mulige
bivirkninger
 Lave undersøgelsesplaner for, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende
komplikationer til kræftsygdomme og deres antineoplastiske behandling
 I åben dialog informere patient og pårørende om undersøgelses- og behandlingsplan
 Iværksætte understøttende og lindrende behandling af kræftpatienter
 Fortolke parakliniske fund, anamnese, vitale værdier i patientbehandlingen, herunder kunne
udarbejde forslag til en problemorienteret undersøgelsesplan, angive sandsynlig diagnose og
differentialdiagnose(r)
 Fortolke basale billeddiagnostiske og andre parakliniske procedurer
 På basalt niveau mundtligt og skriftligt forelægge problemstillinger for kolleger og andet
sundhedspersonale, således at dette kan lægges til grund for relevante beslutninger.
Kompetencer
Side 143 af 306

Undervisningsmateriale
Anbefalet litteratur: Klinisk onkologi, Specht L, Herrsted J, Storm HH, Rørth M
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
Side 144 af 306

15 ECTS
Prøveform
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
 Redegøre for
o Cystostatika og antihormonel behandling
o Strålebehandling, herunder bivirkninger
o Immunterapi, herunder bivirkninger
o Overordnede behandlingsstrategier for udvalgte onkologiske sygdomme

Side 145 af 306

Færdigheder
 Gennemføre stuegang på den akutte eller kroniske patient, som er udvalgt af den kliniske
lektor/professor

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Eksamen 1
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
I alt 361
Side 146 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i oftalmologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til det oftalmologiske speciale, så den studerende
opnår udvalgt viden, færdigheder og kompetencemål svarende til niveauet for en læge én måned
inde i sin introduktionsstilling til specialet. Den studerende skal i kurset opnå et godt kendskab til
specialet både med hensyn til kliniske rutiner samt med hensyn til de aktuelle videnskabelige
problemstillinger, der internationalt tegner specialets udvikling. Kurset bygger på den studerendes
færdigheder indenfor intern medicin, kirurgi, psykiatri og de kliniske neuro- og sansefag, og kurset
skal, ud over kendskabet til det specifikke speciale, tilføre den studerende en generel øget klinisk
rutine med deraf øget selvstændighed og selvtillid i rollen som professionel. Den studerende skal
deltage i afdelingens intro-kurser sammen med de introduktionslæger, som starter på samme tid.
Kurserne indeholder undervisning i praktisk oftalmologisk undersøgelsesteknik. Det forventes
derudover, at den studerende tilegner sig viden ved at læse relevant litteratur. Den studerende vil få
arbejdsopgaver i klinikken på linje med introduktionslæger.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
Side 147 af 306

o sammenfatte diagnostik af de almindeligste oftalmologiske sygdomme, herunder:
Aldersrelateret makulopati, glaukom, katarakt, diabetisk retinopati, uveitis og konjunktivitis
o beskrive behandling og profylakse af de almindeligste oftalmologiske sygdomme (nævnt
ovenfor), herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale.
o redegøre for basale oftalmologiske undersøgelsesmetoder, herunder visusbestemmelse,
refraktionering med autorefraktor og brillekasse, synsfelt for hånd, vurdering af eksterna-
stilling-lejring-motilitet og pupilforhold, måling af øjets tryk med Goldmanns
applanationstonometri, spaltelampe og oftalmoskopi.
o studerende med forløb overvejende i et oftalmologisk subspeciale, skal kunne redegøre for
undersøgelsesmetoder knyttet hertil. F.eks. skal en studerende med forløb i grå stær klinikken
kunne foretage linseberegning mhp. grå stær operation.
Færdigheder
specialet. Herunder visusbestemmelse, maskinel objektiv refraktionering med autorefraktor,
subjektiv refraktionering vha. brillekasse, synsfelt for hånd, vurdering af eksterna-stilling-
lejring-motilitet og pupilforhold, måling af øjets tryk med Goldmanns applanationstonometri,
anvende spaltelampe og foretage oftalmoskopi med 90D linse og direkte oftalmoskopi.
sundhedspersonale

Kompetencer
 Fungere på en hospitalsøjenafdeling på niveau med en reservelæge i starten af
introduktionsstilling til specialet.
 Samarbejde med læger og andre personalegrupper sigtende mod at give patienten den bedst
mulige behandling i respekt for patientens integritet.
 Udvise vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden.
Side 148 af 306

Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
I efterårssemesteret starter kursus første hverdag i oktober og i forårssemesteret første hverdag i
april. Tiden til kandidatspecialet vil således blive delt i to perioder; en periode før og en periode
efter det specialefokuserede kursus.
Såfremt den studerende ønsker at kombinere specialefokuseret kursus i oftalmologi på
øjenafdelingen i Glostrup med et kandidatspeciale i øjensygdomme, kan studenten kontakte
øjenafdelingen før semesterstart.
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Side 149 af 306

I den sidste uge af opholdet på afdelingen skal den studerende ved en eksamination varetage anviste
afdelingsfunktioner under supervision af en klinisk lektor eller af en klinisk professor. Studentens
præstation herunderdanner basis for bedømmelsen
Ved forberedelsens start, dvs. dagen forinden, informeres eksaminanden om, hvilke
afdelingsfunktioner hun/han skal varetage under eksaminationen. Hvis eksaminationen indeholder
stuegang på specifikke patienter/patienttyper informeres eksaminanden også om, hvilken/hvilke
patienter/patienttyper det drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
o sammenfatte diagnostik af de almindeligste oftalmologiske sygdomsmanifestationer
o beskrive behandling og profylakse af de almindeligste oftalmologiske sygdoms-
manifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale.
o Redegøre for basale oftalmologiske undersøgelsesmetoder
o Studerende med forløb overvejende i et oftalmologisk subspeciale skal kunne redegøre for
undersøgelsesmetoder knyttet hertil.

Færdigheder
Side 150 af 306

specialet. Herunder visusbestemmelse, maskinel objektiv refraktionering med autorefraktor,
subjektiv refraktionering vha. brillekasse, synsfelt for hånd, vurdering af eksterna-stilling-
lejring-motilitet og pupilforhold, måling af øjets tryk med Goldmanns applanationstonometri,
anvende spaltelampe og foretage oftalmoskopi med 90D linse og direkte oftalmoskopi.
sundhedspersonale.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Side 151 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i ortopædkirurgi
Uddannelse
Kursusindhold
Det specialefokuserede kursus i ortopædkirurgi vil give interesserede studerende en undervisning
med vægt på ortopædkirurgisk undersøgelsesteknik og præsentere den studerende for
grundlæggende ortopædkirurgiske behandlingsprincipper.
Oplæringen vil ligne den, som en læge i introduktionsstilling tilbydes. Udover teoretisk
undervisning i de relevante sygdomme vil kurset fokusere på et eller flere af de enkelte fagområder
inden for specialet: alloplastikkirurgi, traumatologi, artroskopisk kirurgi, rygkirurgi, onkologi,
pædiatrisk ortopædkirurgi og håndkirurgi.
Formålet med kursus er at give den studerende et både teoretisk, men også praktisk indblik i
samspillet mellem specialets fagområder og relationer til øvrige lægelige specialer. Efter endt
kursus kan den studerende optage en anamnese og lægge et relevant udredningsprogram samt
selvstændigt gennemføre en klinisk ortopædkirurgisk undersøgelse.
I løbet af kurset tilbydes også undervisning i ortopædkirurgisk billeddiagnostik.
Der vil være fokus på et eller nogle få mindre ortopædkirurgiske indgreb (typen vil afhænge af
afdelingens faglige profil men kunne f.eks. være osteosyntese af hoftebrud, diagnostisk
knæartroskopi, behandling af mindre, benigne bløddelstumorer eller knoglecyster).
Målbeskrivelser
Side 152 af 306

professionel.
Viden
 Beherske grundlæggende ortopædkirurgisk terminologi
 Redegøre for almindeligt forekommende ortopædkirurgiske sygdomme og skader.
 Have grundlæggende viden om ortopædkirurgisk billeddiagnostik
 Redegøre for grundliggende frakturklassifikation
 Redegøre for frakturbehandlingsprincipper
 Redegøre for indikationerne for den eller de valgte operative indgreb.
Færdigheder
 Foretage anamnese og lægge udredningsprogram for patienter med symptomer fra
bevægeapparatet
 Foretage klinisk vurdering af patient med symptomer fra bevægeapparatet
 Selvstændigt kunne planlægge et billeddiagnostisk undersøgelsesprogram
 Selvstændigt kunne informere patienter om risici og succesudsigter ved en elektiv eller akut
ortopædkirurgisk procedure
sundhedspersonale
 Gennemføre stuegang på patienter, som er udvalgt af den kliniske lektor/professor
 Selvstændigt kunne stille indikation for den eller de valgte operative procedurer
 Under supervision udføre den eller de valgte operative procedurer.
Kompetencer
Formelle krav
Side 153 af 306

Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Eksamen vil omfatte en anamneseoptagelse på en patient med symptomer fra bevægeapparatet
efterfulgt af en klinisk ortopædkirurgisk undersøgelse. Derudover forventes eksaminanden at kunne
planlægge et relevant udrednings- og behandlingsprogram. Dette vil indebære forslag til relevante
billeddiagnostiske undersøgelser. I løbet af eksaminationen vil der være mundtlig overhøring i
relevante emner fra kurset.
Ved forberedelsens start præciseres det, hvilke funktioner eksaminanden skal varetage under
eksaminationen.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Side 154 af 306

Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
 Indhente en sufficient anamnese fokusering på den aktuelle indlæggelsesårsag
 Indhente øvrige relevante helbredsmæssige oplysninger
 Demonstrere grundlæggende undersøgelse af større led
 Demonstrere og beskrive primær vurdering og behandling af en patient med en større
ekstremitetsfraktur
 Kunne beskrive principperne for frakturbehandling
 Redegøre for indikationerne for det eller de valgte ortopædkirurgisk indgreb
 Vurdere behandlingsresultatet af det eller de valgte ortopædkirurgisk indgreb
 Redegøre for generelle komplikationer til ortopædkirurgiske indgreb og specifikke
komplikationer til det eller de valgte ortopædkirurgisk indgreb
Færdigheder
 Beherske grundlæggende ortopædkirurgisk terminologi
 Redegøre for principperne for frakturbehandling
 Redegøre for almindeligt forekommende ortopædkirurgiske sygdomme (f.eks. hoftenære
femurfrakturer, hofteartrose, knæartrose, menisk- og ledbåndsskader i knæ)
 Foretage det eller de valgte ortopædkirurgisk indgreb under supervision
 Foretage klinisk vurdering og af patient med ekstremitetsfraktur
 Selvstændigt kunne stille indikation for hhv. røntgen, MR og CT i ortopædkirurgisk diagnostik
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Side 155 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i oto-rhino-laryngologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til et lægeligt speciale, så den studerende opnår
enkelte udvalgte kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling til specialet.
Den studerende skal oplæres i de grundlæggende undersøgelsesmetoder samt kliniske rutiner for
derved at kunne indgå i afdelingens funktion med varetagelse af akutte øre-næse-halstilstande. Da
afdelingen har et fast samarbejde med Rigshospitalets simulationscenter, vil der i tilknytning til
forløbet være planlagt træning inden for nødtracheotomi, otoskopi, luftvejs diagnostik og ultralyd.
Det forventes, at den studerende opnår disse kompetencer til bestået niveau.
Som led i forløbet vil den studerende blive inddraget i videnskabelig akademisk virksomhed og
forventes at fremlægge på afdelingens morgenkonference under vejledning og sparing med klinisk
lektor.
Kurset bygger på den studerendes færdigheder indenfor intern medicin, kirurgi, psykiatri og de
kliniske neuro- og sansefag, og kurset skal, ud over kendskabet til det specifikke speciale, tilføre
den studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget selvstændighed og selvtillid i rollen
som professionel.
Målbeskrivelser
Side 156 af 306

professionel.
Viden
Færdigheder
specialet herunder kikkertundersøgelser af svælg og strube.
 Udføre basale kliniske procedurer, såsom otomikroskopi, rhinoskopi, fiberlaryngoskopi og
ultralydsundersøgelser af hals.
sundhedspersonale.

Kompetencer
Formelle krav
Undervisningsform
Ophold på hospitalsafdeling, i simulationscenter og vejledningstimer med klinisk lektor/professor
Side 157 af 306

Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Side 158 af 306

Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
 sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer
 beskrive behandling og profylakse af de almindeligste sygdomsmanifestationer, herunder kunne
afgøre om patienten skal henvises til andet speciale.
Færdigheder
 Demonstrere kliniske færdigheder i form af specialiseret objektiv øre-næse-halsundersøgelse
 Udføre basale kliniske procedurer, herunder otomikroskopi, rhinoskopi og flexibel
laryngoskopi.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
Side 159 af 306

I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i thyreoideasygdomme
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til thyreoidea-sygdomme generelt set fra både et
medicinsk, kirurgisk, histopatologisk og billeddiagnostisk/fysiologisk perspektiv, så den studerende
opnår kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling til specialet. Den studerende
skal i kurset opnå et godt kendskab til det tværfaglige område som thyreoidea-sygdomme udgør
både med hensyn til kliniske rutiner samt med hensyn til aktuelle videnskabelige problemstillinger,
der internationalt tegner områdets udvikling. Kurset bygger på den studerendes færdigheder inden
for intern medicin, kirurgi, patologi og billeddiagnostik/fysiologi, og kurset vil, ud over kendskabet
til det specifikke område, tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
 Inden for specialets område:
Side 160 af 306

o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer, herunder:
Thyreotoksikose – diffus, solitær eller multinodøs, kontrol af thyreoideacancer, thyreoidea
Associeret Orbitopati/Oftalmopati (TAO), kontrol af gravide med hypo – hyperthyreoidisme,
multinodøs struma
o Beskrive komplikationer og behandling heraf.

Færdigheder
 Varetage god kommunikation med patienter, pårørende og kommende kollegaer samt øvrige
personalegrupper
 Gennemføre undersøgelser på patienter, som er udvalgt af de undervisende læger ved
afdelingerne
 Tolkning af biokemiske variable som eks. thyreoidea autoantistoffer (TRAb, anti-TPO, anti-Tg)
 Tolkning af patologisvar herunder finnålsaspirater
 Tolkning af thyreoidea scintigrafi og ultralyd af thyreoidea samt FDG-PET undersøgelser og
radiojod behandling
 Tolkning af CT/MR-scanninger
 Deltage som assistent ved thyreoidea-operationer
 Demonstrere relevante kliniske færdigheder, som typisk udføres af introduktionslæger inden for
området, herunder: Udføre ultralyds og fiberendoskopisk undersøgelse samt udførelse af biopsi-
tagning
 Udføre basale kliniske procedurer, som typisk udføres af introduktionslæger inden for området
 Fremlægge patienter til konference
 Fremlægge en videnskabelig artikel inden for området over for afdelingens læger og
sundhedspersonale
Kompetencer
samt kende til vigtigheden af senere at kunne bidrage til udvikling af andre og faget generelt
Formelle krav
Side 161 af 306

Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Under den sidste halvdel af opholdet på afdelingerne skal den studerende ved en eksamination
professor.
Det vil primært dreje sig om ambulant journaloptagelse, undersøgelse og plan for en patient. Ved
forberedelsens start informeres eksaminanden om, hvilke afdelingsfunktioner hun/han skal varetage
under eksaminationen.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Side 162 af 306

Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
 Inden for specialets område:
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer, herunder:
Thyreotoksikose – diffus, solitær eller multinodøs, kontrol af thyreoideacancer, thyreoidea
Associeret Orbitopati/Oftalmopati (TAO), kontrol af gravide med hypo – hyperthyreoidisme,
multinodøs struma
o Redegøre for kirurgiske procedurer ved kirurgiske thyreoidea-sygdomme samt beskrive
komplikationer og behandling heraf.
Færdigheder
 Varetage god kommunikation med patienter, pårørende og kommende kollegaer samt øvrige
personalegrupper
 Gennemføre undersøgelser på patienter med thyreoidea sygdomme og disses komplikationer
 Tolkning af biokemiske variable som eks. thyreoidea autoantistoffer (TRAb, anti-TPO, anti-Tg)
 Tolkning af patologisvar herunder finnålsaspirater
 Tolkning af thyr. scintigrafi og ultralyd af thyreoidea samt FDG-PET undersøgelser og radiojod
behandling
 Tolkning af CT/MR-scanninger
 Gennemføre patientkonsultation ved f.eks. indlæggelse, i ambulatorium eller på stuegang på et
basalt niveau
 Demonstrere relevante kliniske færdigheder, som typisk udføres af introduktionslæger inden for
området
 Udføre basale kliniske procedurer, som typisk udføres af introduktionslæger inden for området,
herunder: udføre ultralyds og fiberendoskopisk undersøgelse samt udføre biopsi-tagning i form
af finnålsaspiration
 Fremlægge patienter med thyreoidea sygdomme og disses komplikationer
 Fremlægge evidensbaseret viden inden for området

Side 163 af 306

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Eksamen 2
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
I alt 362
Specialefokuseret kursus og eksamen i rekonstruktiv plastikkirurgi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset i rekonstruktiv plastikkirurgi har til formål at introducere den studerende til specialet
plastikkirurgi. Udover almen plastikkirurgi vil kurset introducere den studerende til mere
specialiserede opgaver, herunder større brandsår, medfødte misdannelser, avanceret
kræftbehandling, traumer og mikrokirurgi.
Den studerende vil opnå praktiske og teoretiske færdigheder indenfor plastikkirurgi via øvelser,
undervisning, mesterlæreprincippet og selvstudier. Den studerende forventes i løbet af kurset, under
supervision, at kunne varetage opgaver svarende til nye læger i plastikkirurgisk
introduktionsstilling.
Den studerende forventes at spille en aktiv rolle på afdelingen. Ved stuegang forventes det, at den
studerende har forberedt sig og læser op på sine patienter. På operationsstuen forventes det, at den
studerende har læst op på patientens sygehistorie og indgrebet, samt at han/hun i løbet af kurset vil
kunne yde kompetent assistance og, under supervision, udføre operative opgaver efter
plastikkirurgiske principper.
Kurset vil, udover viden og kunnen indenfor det plastikkirurgiske speciale, være med til at ruste den
studerende til et arbejde som læge på en hospitalsafdeling.
Side 164 af 306

Kurset vil stille store krav til den studerende, men vil til gengæld være en unik mulighed for at få et
stort læringsudbytte både teoretisk og praktisk.
Målbeskrivelser
Som medicinsk ekspert, som kommunikator, som samarbejder, som sundhedsfremmer, som
akademiker og som professionel.
Viden
 Navngive de almindeligste kirurgiske instrumenter og beskrive deres funktion
 Hensigtsmæssigt vælge ligatur- og suturmateriale ved operationer
 Redegøre for suturvalg, materiale, nålestørrelse, nåletype
 Redegøre for anvendelse af fuldhud, delhud, composite grafts og andre transplantater brusk,
nerve og fedt.
 Redegøre for forholdsregler for at undgå sårruptur, samt risiko for udvikling af
hypertrofiske/atrofiske ar og keloider

Færdigheder
 Udføre hæmostase
 Angive de forskellige typer lapper og forstå de grundlæggende principper herfor
o Lapdesign
o Indhold i lapper
o Lapperenes klassifikation på baggrund af blodforsyning
o Sy et sår med
o Subcutane suturer
o Hudsuturer
o Enkeltknuder
o Diverse fortløbende suturer
o Tilbagestingssuturer
 Revidere et sår med fjernelse af nekroser og/eller hypertrofiske granulationer og vurdere sårets
egnethed til transplantation
 Meche et transplantat, og forklare brug af mechet hud og/eller punch grafts
 Ordinere, udføre og begrunde hensigtsmæssigt tidspunkt for suturfjernelse.
Side 165 af 306

 Ordinere og redegøre for principper i anvendelsen af forskellige sårplejeprodukter (og vurdere
økonomien i behandlingen)
 Vælge egnede donorsteder og redegøre for principper ved opheling heraf
 Udvise professionel personlig og interpersonel adfærd
 Etablere, fastholde og afslutte en lægefaglig relation til patienter og pårørende
 Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis, såsom videregivelse af oplysninger, indhentning af
informeret samtykke, og overholdelse af tavshedspligt
 Samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale, herunder kunne søge råd hos kolleger og
andre i eller uden for organisationen
 Identificere, formidle og argumentere et videnskabeligt budskab til kolleger og andet personale,
herunder
o Holde oplæg for afdelingens læger
o Præsentere patienter ved morgenkonference efter at have deltaget i vagt
 Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient til kolleger eller andet
sundhedspersonale, på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning.

Kompetencer
 Rådgive om tiltag, der kan forebygge/forbedre en given patients tilstand
Udvise vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise samt
bidrage til udvikling af andre og faget generelt.
Formelle krav
Undervisningsform
Ophold på hospitalsafdeling (diagnostisk eller klinisk) samt vejlednings- og undervisningstimer
med klinisk lektor/professor.
Bemærkninger
Udover eksamen vil den studerende efter endt ophold få en evaluering af kursuslederen på baggrund
af tilbagemeldinger fra klinikkens reserve- og overlæger om den studerendes teoretiske og praktiske
præstation ved stuegang og på operationsstuen.
Side 166 af 306

Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Side 167 af 306

Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Som medicinsk ekspert, som kommunikator, som samarbejder, som akademiker, som
sundhedsfremmer og som professionel.
Viden
 Sammenfatte diagnostik, behandling og profylakse af de almindeligste sygdomsmanifestationer
indenfor onkologisk plastikkirurgi.
 Redegøre for overordnede principper i plastikkirurgisk behandling af kroniske sår.
 Redegøre for de mest almindelige plastikkirurgiske rekonstruktioner, herunder lapplastikker og
composite grafts.
 Have kendskab til de mest almindelige typer af medfødte misdannelser og den plastikkirurgiske
behandlinger af disse.
Færdigheder
 Udføre hæmostase.
 Revidere et sår med fjernelse af nekroser og/eller hypertrofiske granulationer og vurdere sårets
egnethed til transplantation.
 Meche et transplantat, og forklare brug af mechet hud og/eller punch grafts.
 Ordinere, udføre og begrunde hensigtsmæssigt tidspunkt for suturfjernelse.
 Ordinere og redegøre for principper i anvendelsen af forskellige sårplejeprodukter (og vurdere
økonomien i behandlingen).
 Vælge egnede donorsteder og redegøre for principper ved opheling heraf
 Udvise professionel personlig og interpersonel adfærd.
 Etablere, fastholde og afslutte en lægefaglig relation til patienter og pårørende.
 Identificere, formidle og argumentere et videnskabeligt budskab til kolleger og andet personale

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Side 168 af 306

Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i psykiatri: psykotiske lidelser i skizofreni-

spektret
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til psykiatri, så den studerende opnår
kompetencemål i diagnostik, udredning og behandling af psykotiske lidelser i det skizofrene
spektrum (skizofreni, skizotypisk sindslidelse, akut psykose, paranoid psykose og skizoaffektiv
psykose) svarende til niveauet for en introduktionsstilling til specialet.
Den studerende modtager såvel klinisk som teoretisk undervisning i diagnostik og behandling af
lidelser i det skizofrene spektrum. Undervisningen har fokus på en systematisk tværfaglig
udredning og psykoedukation samt beslutninger om behandlingstilbud, psykoterapeutisk og
medikamentelt, med inddragelse af familien. Undervisningen inkluderer state of the art
diagnosticering af lidelser i det skizofrene spektrum, rating med skalaer til bedømmelse af
sværhedsgrad, psykopatologi, udredning og behandling i h.h.t. nye danske retningslinjer for
behandling af skizofreni. Den studerende vil i kurset opnå et godt kendskab til specialet både med
hensyn til kliniske rutiner samt med hensyn til de aktuelle videnskabelige problemstillinger, der
internationalt tegner specialets udvikling.
Side 169 af 306

kliniske neuro- og sansefag, og kurset vil, ud over kendskabet til lidelser i det skizofrene spektrum,
tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget selvstændighed og selvtillid i
rollen som professionel.
Kurset omfatter
Klinisk ophold i ambulante teams, der behandler patienter med psykotiske lidelser: et OPUS team
for patienter med debuterende psykose og et team for patienter med langvarig psykotisk lidelser
Ophold på forskningsenhederne på Psykiatrisk Center Glostrup/Hvidovre og Psykiatrisk Center
København, (på Gentofte Hospital)
Besøg på Neuropsykiatrisk Laboratorium på Psykiatrisk Center København, afdeling O og på
Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct Hans
Den teoretiske undervisning består af lektioner, som strækker sig over hele forløbet. Lektionerne
varetages af forskellige lektorer/professorer og har fokus på psykopatologi og forskning.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
 Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer for lidelser indenfor det
skizofrene spektrum (fra kapitel ICD 10: F2: Skizofreni og beslægtede lidelser).
 Beskrive behandlingsmuligheder for de almindeligste sygdomsmanifestationer.
 Have kendskab til og reflektere over forskning, herunder kende til endofænotyper/
epidemiologisk forskning og deres rolle for forebyggelse, så vel som vigtigheden af afprøvning
af lægemidler og andre terapiformer.
 Redegøre for lægemiddelbehandling på et basalniveau.
 Redegøre for akutpsykiatriske udfordringer herunder suicidalitet, behandling af patient med
akut agiteret psykose, samt tvangsindlæggelse.

Færdigheder
Side 170 af 306

 Gennemføre patientkonsultation i et ambulant team på et basalt niveau
psykiatri herunder bedømmelse af sygdomssværhedsgrad og behandlingsbehov.
psykiatri, herunder bedømmelse af udvikling i sværhedsgrad af psykopatologiske fænomener og
vurdering af selvmordsrisiko.
sundhedspersonale
 Følge et mindre antal patienter ambulant under supervision

Kompetencer
 Overføre viden til at optage en relevant og fokuseret journal.
 Udvise vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise.
efterfølgende behandling.
Formelle krav
Undervisningsform
Ophold i ambulant team under vejledning og supervision af klinisk læge. Aktiverende undervisning,
hvor den studerende får teoretisk input fra lektorer og professorer, fremlægger materiale fra
klinikken eller bruger videomateriale til at drøfte fænomener.
Bemærkninger
Feedbackform
Side 171 af 306

Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Der gives 1 uges forberedelse.
Under den sidste halvdel af opholdet i ambulatoriet skal den studerende ved en eksamination
professor.
varetage under eksaminationen. Hvis eksaminationen indeholder stuegang/ambulant behandling på
specifikke patienter/patienttyper informeres eksaminanden også om, hvilken/hvilke
patienter/patienttyper det drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

professionel.
Viden
o Sammenfatte udredning og diagnostik af psykotiske lidelser i det skizofrene spektrum
Side 172 af 306

o Beskrive behandling af akut psykose og principper for vedligeholdelsesbehandling mhp.
forebyggelse af tilbagefald af episoder, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til
andet speciale.

Færdigheder
 Gennemføre ambulant behandling af patienter med lidelser i det skizofrene spektrum under
supervision og udarbejde og gennemføre behandlingsplan
psykiatri, herunder vurdere indikation for anvendelse af tvang for patienter med lidelser i det
skizofrene spektrum.

Den studerendes deltagelse igennem helle kursusforløbet indgår i den samlede eksamens-
bedømmelse.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Side 173 af 306

Specialefokuseret kursus og eksamen i psykiatri: affektive lidelser
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til psykiatri, så den studerende opnår
kompetencemål i diagnostik, udredning og behandling af depression, mani og bipolar lidelse
(affektive lidelser) svarende til niveauet for en introduktionsstilling til specialet. Undervisningen
inkluderer state of the art diagnosticering af unipolar og bipolar lidelse, rating med affektive
skalaer, affektiv psykopatologi, udredning og behandling i henhold til nye danske retningslinjer for
behandling af depression og mani/bipolar lidelse. Den studerende vil i kurset opnå et godt kendskab
problemstillinger, der internationalt tegner specialets udvikling.
Kurset bygger, uanset speciale, på den studerendes færdigheder indenfor intern medicin, kirurgi,
psykiatri og de kliniske neuro- og sansefag, og kurset vil, ud over kendskabet til det affektive
område, tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget selvstændighed og
selvtillid i rollen som professionel.
Målbeskrivelser
Side 174 af 306

professionel.
Viden
o Sammenfatte diagnostik og udredning ved unipolar lidelse og bipolar lidelse
o Beskrive behandling af akutte episoder (depression, mani og blandingstilstand) og principper
for vedligeholdelsesbehandling mhp. forebyggelse af tilbagefald af episoder, herunder kunne
afgøre, om patienten skal henvises til andet speciale.
Færdigheder
 Gennemføre stuegang på eller ambulant behandling af patienter med unipolar lidelse og bipolar
lidelse under supervision og udarbejde og gennemføre behandlingsplan på enkelte patienter
specialet.
specialet, herunder diagnostik, differentialdiagnostik, komorbide lidelser, udredning,
psykometriske skalaer (Hamilton Depression scale, Young Mania Scale), medicinsk behandling,
anden fysiologisk behandling (ECT, motion, mv.), psykologisk behandling, vurdering af
selvmordsrisiko, indikation og regler for tvangsanvendelse.
sundhedspersonale

Kompetencer
Formelle krav
Side 175 af 306

Undervisningsform
Ophold på hospitalsafdeling (sengeafsnit eller ambulant) og vejledningstimer ved forskere/ klinisk
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Der gives 1 uges forberedelse.
varetage anviste afdelingsfunktioner under supervision af klinisk tutor.
Studenten får 1 uge før den formelle 1 times eksamen tildelt en patient, som skal beskrives, og hvor
der lægges behandlingsplan mv. Endvidere skal studenten efter eget valg lave en kortere teoretisk
redegørelse vedrørende et tema med relation til pågældende eksamenspatientforløb. Ved selve
eksaminationen præsenterer studenten patienten, behandlingsplanen, overvejelser mv., gerne via en
power-point præsentation for tutoren (overlægen) som deltager ved eksamen sammen med intern
bedømmer (professor/lektor). Endvidere fremlægger studenten ovennævnte teoretiske redegørelse
over et emne, også gerne via power-point præsentation, og temaet drøftes med tutor og intern
bedømmer.
Hjælpemidler
Side 176 af 306

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
o Sammenfatte udredning og diagnostik af affektive lidelser
o Beskrive behandling af akutte episoder (depression, mani og blandingstilstand) og principper
for vedligeholdelsesbehandling mhp. forebyggelse af tilbagefald af episoder, herunder kunne

Færdigheder
 Gennemføre stuegang på eller ambulant behandling af patienter med unipolar lidelse og bipolar
lidelse under supervision og udarbejde og gennemføre behandlingsplan.
psykiatri, herunder vurdere indikation for anvendelse af tvang for patienter med depression eller
mani.
Side 177 af 306

psykiatri, for patienter med affektive lidelser, herunder diagnostik, differentialdiagnostik,
komorbide lidelser, udredning, psykometriske skalaer (Hamilton Depression scale, Young
Mania Scale), medicinsk behandling, anden fysiologisk behandling (ECT, motion, mv.),
psykologisk behandling, vurdering af selvmordsrisiko, indikation og regler for
tvangsanvendelse.
 Den studerendes deltagelse gennem hele kursusforløbet indgår i den samlede eksamenskarakter
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Forberedelse 104
Holdundervisning 10
Eksamen 1
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i psykiatri: sexologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til det psykiatriske speciale klinisk sexologi, så
den studerende opnår kompetencemål i diagnostik, udredning og behandling af seksuelle
dysfunktioner svarende til niveauet for en introduktionsstilling, samt introduceres områderne
kønsidentitetsforstyrrelser og behandling af seksualkrænkere. Den studerende vil på kurset deltage i
afdelingens kliniske arbejde og konferencer. Undervisningen inkluderer state of the art udredning
og diagnosticering af seksuelle dysfunktioner, psykopatologi, og behandling. Den studerende vil i
kurset opnå et godt kendskab til specialet både med hensyn til kliniske rutiner samt med hensyn til
de aktuelle videnskabelige problemstillinger, der internationalt tegner specialets udvikling. Kurset
bygger på den studerendes færdigheder indenfor intern medicin, kirurgi, psykiatri og de kliniske
neuro- og sansefag, og kurset vil, ud over kendskabet til det specifikke speciale, tilføre den
studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget selvstændighed og selvtillid i rollen som
professionel.
Side 178 af 306

Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o Sammenfatte diagnostik af almindelige seksuelle dysfunktioner.
o Sammenfatte samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorers indflydelse på
udvikling af seksuelle dysfunktioner.
o Beskrive behandling og profylakse af de almindeligste seksuelle dysfunktioner, herunder
o Forklare de grundlæggende kriterier for kønsidentitetsforstyrrelse samt udredning og
behandling af disse.
Færdigheder
 Optage en sexologisk anamnese på en almen sexologisk patient under hensyntagen til den
enkelte patients situation.
 Fremlægge journalen på klinisk konference og komme med forslag til tentative diagnoser og
mulige behandlinger.
 Udarbejde forslag til differentiale diagnostiske overvejelser, samt diskutere indflydelse af
biologiske, psykologiske og sociale faktorer for den enkelte patients problemstilling.
sundhedspersonale.

Kompetencer
Formelle krav
Side 179 af 306

Undervisningsform
Ophold på ambulant afsnit og vejledningstimer med klinisk lektor/professor og personale på
afdelingen.
Deltagelse i journal club og intern undervisning.
Deltagelse i tværfaglige konferencer.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Praktisk mundtlig prøve, 1,5 timer
Praktisk mundtlig prøve med 24 timers forberedelse.
professor.
Side 180 af 306

drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
o Sammenfatte diagnostik af almindelige seksuelle dysfunktioner
o Sammenfatte samspil mellem bio-psyko-social faktorers indflydelse på udvikling af seksuelle
dysfunktioner
o Beskrive behandling og profylakse af de almindeligste seksuelle dysfunktioner, herunder
o Forklare de grundlæggende kriterier for kønsidentitetsforstyrrelse samt udredning og
behandling af disse
Færdigheder
 Foretage en forvisitation og udfærdige forvisitationsjournal på patient henvist med en almen
sexologisk problemstilling
 Fremlægge forvisitationsjournal
Side 181 af 306

 Komme med oplæg til diagnose og behandlingsforslag
 Agere professionelt ved fremlæggelse af problemstillingen
 Den studerendes deltagelse gennem hele kursusforløbet indgår i den samlede eksamenskarakter
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Eksamen 1,5
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
I alt 361,5
Specialefokuseret kursus og eksamen i urologi (Herlev)
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til urologi, så den studerende opnår udvalgte
kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling til specialet. Den studerende skal i
kurset opnå et godt kendskab til urologien både med hensyn til kliniske rutiner samt med hensyn til
de aktuelle videnskabelige problemstillinger, der internationalt tegner urologiens udvikling. Kurset
bygger på den studerendes færdigheder indenfor både de basale fag som anatomi, fysiologi og
biokemi samt de kliniske fag intern medicin, kirurgi, psykiatri og neuro- og sansefag. Kurset skal,
ud over kendskabet til urologi, tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget
selvstændighed og selvtillid i rollen som professionel. Kurset tilrettelægges så det dækker bredt de
urologiske patienttyper og problemstillinger, herunder vil de blive introduceret til subspecialerne:
uro-onkologi, endourologi og stensygdom, andrologi og neurourologi/LUTS. Kirurgisk vil de
overvejende blive oplært i at kunne assistere, men også superviseret udføre småindgreb.
Side 182 af 306

Målbeskrivelser
professionel.
Viden
 Indenfor det urologisk område:
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer, herunder brug af alle
relevante parakliniske undersøgelser, dvs radiolog i, klinisk kemi, klinisk fysiologi,
mikrobiologi og specifikke urologiske undersøgelser: urodynamik, vævsprøvetagning
(prostata, blære og nyre) og diverse endoskopiske procedurer (urethro-, cysto-, uretero-,
nefro-skopi)
o Beskrive behandling og profylakse af de almindeligste sygdomsmanifestationer, herunder i
grove træk kunne beskrive de mest almindelige kirurgiske urologiske procedurer og kunne
afgøre om patienten skal henvises til andet speciale
Færdigheder
 Varetage god kommunikation, herunder:
o Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient til kolleger eller
andet sundhedspersonale, på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning, f.eks
fremlægge patient til konference
o Kommunikere med sundhedsmedarbejdere på en sådan måde, at medarbejdernes roller er
afgrænsede og informationen til disse er afpasset kompetence og ansvar, således at der gives
enslydende meddelelser til patienter og pårørende
o Informere patienter og pårørende om de mest almindelige urologiske invasive undersøgelser
og procedurer, herunder om forventelig effekt, normale per- og postoperative forløb,
bivirkninger, komplikationer og risici – på et niveau og i en detaljeringsgrad, som er tilpasset
den enkelte patient og sikre forståelse af informationen
 Samarbejde med kollegaer (læger), andre personalegrupper, patienter og pårørende, herunder
kunne søge råd hos kolleger (læger) og andre i eller uden for organisationen
o Agere professionelt, herunder:
o Udvise professionel personlig og interpersonel adfærd
Side 183 af 306

o Handle i balance mellem faglige og personlige roller, herunder kunne administrere egne
ressourcer
o Erkende egne personlige, faglige og etiske grænser
 Så vidt det tidsmæssigt er muligt, etablere, fastholde og afslutte en lægefaglig relation til
patienter og pårørende
eller på stuegang på et basalt niveau på patienter, som er udvalgt af den kliniske
lektor/professor.
o Demonstrere kliniske færdigheder, som typisk udføres af læger, som er i en introduktion til
specialet:
o Modtage, undersøge og vurdere urologiske patienter
o Skrive en struktureret urologisk journal, stille en tentativ diagnose og tilrettelægge et
undersøgelsesprogram baseret på diagnosen
o Ordinere, tolke og handle på almindelige biokemiske, billeddiagnostiske og klinisk
fysiologiske undersøgelser
o Erkende og medinddrage risikofaktorer i beslutningsprocesser vedrørende urologi, og i
nødvendigt omfang henvise til relevant speciale til præoperativ optimering
o Diagnosticere almindelige postoperative komplikationer som f.eks. blødning, sårinfektion,
respirationsinsufficiens, hjerteinsufficiens, dyb venetrombose
o Varetage initial behandling af ovenstående komplikationer samt visitere til relevant
behandler
o Varetage postoperativ ernæring (enteral og parenteral), herunder behandle postoperativ
kvalme
o Diagnosticere og behandle blødningsforstyrrelser, herunder ordinere tromboseprofylakse
o Diagnosticere og initialt behandle patient i shock samt visitere til relevant behandler
o Instituere relevant og adækvat smertebehandling såvel præ- som postoperativt
o Skelne mellem forskellige former for sår
 Agere som sundhedsfremmer, herunder:
o Rådgive om tiltag, der kan forebygge/forbedre en given patients tilstand
o Anvende sociallovgivning og sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde
sundhedspersonale

Kompetencer
 Kunne varetage en basal urologisk patientkontakt. Ekstrahere vigtige anamnestiske
informationer, kliniske og parakliniske undersøgelser og sammenfatte det i et resume og
relevant plan
 Reflektere over egen rolle og behov for yderligere viden og færdigheder såfremt man overvejer
en fremtid indenfor urologien
Side 184 af 306

samt bidrage til udvikling af andre og faget.
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Eksaminationen vil bestå af 1 ”bedside” patientgennemgang/ stuegang/ journaloptag samt 2
teoretiske cases. Der gives 24 timers forberedelse til patientgennemgangen men ingen forberedelse
til de 2 teoretiske cases.
Både patienten og de 2 teoretiske cases vælges af den eksamensansvarlige lektor/professor. Under
Side 185 af 306

hensyntagen til de på eksaminationstidspunktet tilgængelige patienttyper vil ”bedside” patienten og
”papir” casene alle findes blandt hyppige urologiske tilstande og almene urologiske
problemstillinger.
Eksaminanden vil ved forberedelsens start således blive informeret om, hvilken patient der bliver
brugt, samt om opbygningen af og hvorledes ”papir”-casene forventes gennemgået. Til ”papir”-
casene tilstræbes brug af billede/video materiale og evt. grafisk fremstilling af prøvesvar eller andet
relevant materiale. Begge ”papir”-cases vil tage udgangspunkt i en virkelig patienthistorie.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
relevante parakliniske undersøgelser, dvs radiologi, klinisk kemi, klinisk fysiologi,
(prostata, blære og nyre) og diverse endoskopiske procedurer (urethro-, cysto, uretero-,
nefro-skopi)

Side 186 af 306

Færdigheder
 Gennemføre urologisk patientkonsultation ved f.eks. indlæggelse, modtagelse/skadestue, i
ambulatorium eller på stuegang på et basalt niveau
 Demonstrere kliniske færdigheder, som typisk udføres af læger, som er i begyndelsen af
urologiuddannelsen (introduktionsstilling). Herunder kunne diagnosticere og indlede behandling
af: urinvejsinfektion/urosepsis, blæreretention, obstruerende urinvejssten, hæmaturi og akutte
skrotale tilstande. For cancerpatienter erkende og indlede behandling for de mest
alvorlige/almindelige tilstande associeret med fremskreden cancer såsom: medullært tværsnits
syndrom, smerter, kvalme/obstipation og psyko-sociale problemstillinger.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1,5
I alt 361,5
Specialefokuseret kursus og eksamen i almen medicin
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til specialet almen medicin, så den studerende
opnår kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling til specialet. Specialet er
karakteriseret ved, at det almindeligvis er borgerens første, frie og uvisiterede kontakt til
sundhedsvæsenet, hvor alle helbredsproblemer uanset personens alder, køn, eller andre
karakteristika behandles. Der skal sikres en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer ved
koordineret behandling, samarbejdes med andre sundhedsprofessioner i den primære
sundhedstjeneste og sikres hensigtsmæssig kontakt og samarbejde med specialister i det sekundære
sundhedsvæsen. Der arbejdes med en personcentreret tilgang, der både er rettet mod den enkelte,
Side 187 af 306

familien og lokalsamfundet. Der er en særlig beslutningsproces, bestemt af sygdommenes
forekomst (prævalens og incidens) i lokalsamfundet.
Den studerende skal i kurset opnå et godt kendskab til almen medicin både med hensyn til
kommunikation, kliniske rutiner samt med hensyn til de aktuelle videnskabelige problemstillinger,
der Internationalt tegner specialets udvikling.
kliniske neuro- og sansefag, og kurset skal, ud over kendskabet til almen medicin, tilføre den
studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget selvstændighed og selvtillid i rollen som
professionel.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o Sammenfatte diagnostik af øvre luftvejsinfektioner, sygdomme i bevægeapparatet,akutte
cardiopulmonale sygdomme,urinvejssygdomme, psykiske sygdomme,hudlidelser ,
gynækologiske lidelser. kroniske sygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme,kronisk
obstruktiv lungesygdomme i tidlig fase og risikotilstande som forhøjet blodtryk og
hypercholesterolæmi
o Beskrive behandling og profylakse af de almindeligste sygdomsmanifestationersom nævnt
under pkt.1
o Kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale.

Færdigheder
 Varetage god kommunikation og kunne anvende den patientcenterede konsultations metode
 Modtage, undersøge og behandle patienter som er udvalgt af den kliniske lektor/professor.
Kompetencer
Formelle krav
Side 188 af 306

Kursusattest i almen medicin
Undervisningsform
Klinisk arbejde i en af universitet udvalgt praksis kombineret med feedback på konsultationer både
på kliniske indhold og det mere kommunikative. Feedback gives af kliniske lektorer eller
professorer.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Der gives 24 timers forberedelse til eksamen.
I tutorlægepraksis optages videofilm af håndteringen af tre, af den kliniske lektor eller kliniske
professor, udvalgte patienter: En patient med et akut problem, en patient med et kronisk problem og
en profylaktisk undersøgelse af et barn eller en gravid. Efter fremvisning af hver video diskuteres
kommunikation, klinisk håndtering, differentialdiagnoser og aktuel viden på området.
Hjælpemidler
Side 189 af 306

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
 Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer
 Sammenfatte diagnostik af øvre luftvejsinfektioner, sygdomme i bevægeapparatet,akutte
cardiopulmonale sygdomme,urinvejssygdomme, psykiske sygdomme,hudlidelser,
gynækologiske lidelser, kroniske sygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme,kronisk
obstruktiv lungesygdomme i tidlig fase og risikotilstande som forhøjet blodtryk og
hypercholesterolæmi
 Beskrive behandling og profylakse af de almindeligste sygdomsmanifestationersom nævnt
under pkt.1
 Kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale.
 Demonstrere sin evne til vurdere ny viden.

Færdigheder
Varetage god kommunikation og anvende den patientcentrerede konsultationsmetode.
 Udvise evne til at samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter og pårørende.
 Gennemføre modtagelse, undersøgelse og behandling af patienter, som er udvalgt af den
kliniske lektor/professor.
 Demonstrere kliniske færdigheder, som typisk udføres af læger, som er i en introduktionsstilling
til specialet, herunder Hjerte-lunge stetoskopi, undersøgelse af akut abdomen, EKG-optagelse,
blodprøvetagning, spirometri, kliniske laboratorieundersøgelse som urinmikroskopi og
dyrkning, Hb.CRP samt udtagning og forsendelse af blodprøver

Side 190 af 306

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Eksamen 3
Forberedelse 104
Holdundervisning 10
I alt 363
Specialefokuseret kursus og eksamen i radiologi: neuro-imaging
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til radiologi i form af neuroimaging, så den
studerende opnår udvalgte kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling i
radiologi. Kompetencerne vil også kunne anvendes, såfremt den studerende senere vælger et
beslægtet speciale. Der vil undervises teoretisk i neuroimaging hovedsageligt med CT og MR. De
studerende vil derefter under supervision indgå i dagsarbejdet og under supervision beskrive
scanninger indenfor neuroradiologi. Derved opnår den studerende en øget klinisk rutine og indsigt i
Side 191 af 306

sygdomme indenfor neurospecialerne eksempelvis intrakranielle blødninger og tumorer. Der vil
være tæt supervision og feedback. Den studerende forventes i løbet af kurset at blive i stand til at
diagnosticere de mest almindelige intrakranielle blødninger og infarkter. Den teoretiske
undervisning vil desuden indeholde forskningsmuligheder indenfor neuroimaging samt beslægtede
billedmodaliteter/specialer.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o Radiologisk diagnosticere de almindeligste lidelser i cerebrum og columna med de anvendte
modaliteter
o Diagnosticere intracerebrale og ekstracerebrale blødninger, typiske cerebrale infarkter,
rumopfyldende processer og hydrocephalus
o Forstå principper ved CT skanning og kender til principperne ved MR-skanning. Kender
faktorer af betydning for billedkvalitet ved CT scanning
o Kende til kilder for patient- og personalebestråling samt metoder til begrænsning af
bestråling
o Forstå de væsentlige begreber ved strålefysik
o Principper for anvendelse af kontraststoffer, herunder timing af skanning ift. Kontrastindgift.
Kender til kontraindikationer, bivirkninger og interaktioner for de anvendte kontraststoffer
Færdigheder
 Deltage i dagsarbejde under supervision af klinisk lektor/professor.
 Diagnosticere de mest almindelige intrakranielle sygdomme på CT skanning
sundhedspersonale
Kompetencer
Side 192 af 306

Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
professor.
Side 193 af 306

drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
o Være i stand til at beskrive de mest almindelige blødninger og infarkter ved CT
o Sammenfatte skanningsresultatet og de mulige kliniske differential diagnoser samt
behandlingsmuligheder
o Beskrive begrænsninger for enkelte undersøgelser bl.a. baseret på den teoretiske viden om
CT-skanning og sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer
kunne afgøre om patienten skal henvises til anden billeddiagnostik eller et andet speciale.
Færdigheder
 Deltage i dagsarbejde under supervision af klinisk lektor/professor
 Diagnosticere de almindeligste intrakranielle sygdomme på CT skanning.
Arbejdsbelastning
Side 194 af 306

Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i radiologi: ultralydsscanning
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til radiologi, hvad angår ultralydsskanning, så
den studerende opnår kompetencemål indenfor ultralydsskanning svarende til niveauet for en
introduktionsstilling i radiologi. Kompetencerne vil også kunne anvendes, såfremt den studerende
senere vælger et andet speciale. Der vil undervises teoretisk i ultralydsskanning og i skanning på
Side 195 af 306

normalpersoner. De studerende vil derefter under supervision skanne patienter, som henvises til
radiologisk afdelings afsnit for ultralydsskanning. Derved opnås en øget klinisk rutine og indsigt i
specielt abdominale sygdomme, således at de mest almindelige sygdomme kan diagnosticeres. Der
vil være tæt supervision og feedback. Der vil også være mulighed for at øve ultralydvejledt biopsi
på et fantom. Den teoretiske undervisning vil desuden indeholde forskningsmuligheder indenfor
ultralydsskanning samt beslægtede billedmodaliteter.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o undersøge abdomen med ultralyd ved simple problemstillinger med assistance fra specialist
o kende til princippet i dannelse af ultralydsbillede, herunder kende til faktorer af betydning for
billedkvalitet herunder valg af probe og basale apparaturindstillinger
o undersøge thorax med ultralyd ved simple problemstillinger med assistance fra specialist og
eventuelt udføre ultralydsvejledt intervention
Færdigheder
 Deltage i dagsarbejde under supervision af klinisk lektor/professor.
 Demonstrere kliniske færdigheder og udføre basale kliniske procedurer, som typisk udføres af
læger, som er i en introduktion til specialet, eksempelvis gennemføre en abdominal
ultralydskanning og genkende den mest almindelige patologi samt kommunikere med patienten
under undersøgelsen.
Side 196 af 306

sundhedspersonale
Kompetencer
samt bidrage til udvikling af andre og faget.
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Side 197 af 306

professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
o Være i stand til at foretage en simple ultralydsskanninger og optimere skanningsbilledet
o Sammenfatte skanningsresultatet og de mulige kliniske differential diagnoser samt
behandlingsmuligheder
Side 198 af 306

o Beskrive begrænsninger for enkelte undersøgelser bl.a. baseret på den teoretiske viden om
ultralydsskanning og sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer
kunne afgøre om patienten skal henvises til anden billeddiagnostik eller et andet speciale.
Færdigheder
 Deltage i dagsarbejde under supervision af klinisk lektor/professor
 Kunne gennemføre en ultralydsskanning af de abdominale organer og diagnosticere den mest
almindelige patologi samt have kendskab til ultralydvejledt intervention og evt kunne tage en
biopsi på et fantom.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: hæmatologi
Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til specialet intern medicin: hæmatologi. Kurset
skal give den studerende viden om ætiologi, diagnostik (patologi, specifik molekylærbiologi og
Side 199 af 306

klinik) og behandling for de hyppigste benigne og maligne hæmatologiske sygdomme. Kurset skal
desuden give den studerende viden om diagnostik og behandling af de hyppigste komplikationer til
medicinsk cancer behandling, og der trænes i kommunikation med den alvorligt syge patient. Efter
endt kursus opnår den studerende enkelte udvalgte kompetencemål svarende til niveauet for en
lægelig introduktionsstilling til specialet. Den studerende skal under kurset opnå et godt kendskab
problemstillinger, der internationalt tegner specialets udvikling, så som vigtigheden af protokolleret
og biologisk targeteret behandling. Kurset bygger videre på den viden og de færdigheder, den
studerende har opnået på de tidligere kliniske kurser og især i de kliniske kurser i intern medicin og
det teoretiske tema F kursus (Hæmatologi-Onkologi). Kurset skal, ud over kendskabet til det
specifikke speciale, tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine med heraf følgende øget
Målbeskrivelser
Viden
o Redegøre for diagnostik og behandling af de almindeligste benigne hæmatologiske
sygdomme, herunder bl.a. mangelsygdomme (jern, folat, B12), og hæmostase samt maligne
hæmatologiske sygdomme som akut og kronisk leukæmi, myelodysplastisk syndrom,
lymfom og myelomatose.
o Desuden redegøre for diagnostik og behandling af de hyppigste komplikationer så som
infektion, sepsis, blødning, tumorlysesyndrom, hypercalcæmi og tværsnit.
o Viden on de væsentlige molekylære mekanismer der fører til hæmatologisk cancer og opnå
basal forståelse af grundprincipperne i translationel hæmatologisk cancer forskning
Færdigheder
 Mestre en patientkontakt/konsultation ved indlæggelse (både ved akut og elektiv indlæggelse),
ambulatoriekonsultation og stuegang.
 Mestre kliniske færdigheder, som typisk udføres af læger, som er i introduktion til specialet,
herunder tolkning af biokemiske prøvesvar inklusive. differentialtælling, patologisvar,
kromosomanalyse, flowcytometri og billeddiagnostik.
 Varetage god kommunikation med patienter og pårørende, kolleger og andre personalegrupper.
 Samarbejde med kolleger og andre personalegrupper.
Side 200 af 306

 Fremlægge og diskutere en patient til konference.
 Fremlægge og diskutere en videnskabelig artikel indenfor specialet overfor afdelingens læger og
andet sundhedspersonale.
 Gennemføre stuegang på udvalgte patienter under supervision.Deltage i vagtarbejde under
supervision
Kompetencer
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Side 201 af 306

Praktisk mundtlig prøve, 1 time. Der gives 24 timers forberedelse til eksamen.
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode

professionel.
Viden
o Sammenfatte udredningsplan og diagnostik af de almindeligste hæmatologiske sygdomme,
incl. tolkning af blodprøvesvar, patologisvar, flowcytometri, kromosmanalyser, hyppige
genetiske manifestationer samt billeddiagnostik.
o Diagnosticere og lave behandlingsplan for de hyppigste sygdomsmanifestationer, incl.
udrede, prioritere og foreslå behandling af akutte hæmatologisk tilstande
o Beskrive behandling incl. hovedprincipperne for kemoterapeutisk og targeteret hæmatologisk
cancer behandling, herunder nævne de hyppigst anvendte regimer.
o Beskrive de hyppigst forekommende bivirkninger behandlingen
o Beskrive udredning og behandling af de hyppigste komplikationer til kemoterapeutisk
behandling
o Beskrive profylakse af de almindeligste komplikationer herunder kunne afgøre om patienten
skal henvises til andet speciale.
Side 202 af 306

o Redegøre for diagnostik, udredning og behandling af almindelige koagulations-
problematikker: DVT, lungeemboli og DIC
o Beskrive overordnet hvad dyremodeller kan anvendes til.

Færdigheder
 Deltage i vagtarbejde under supervision af vagthavende læge
specialet. Alle de ovennævnte samt på basalt niveau diagnosticere og lægge en behandlingsplan
for patienten, incl diagnose og behandling af primær sygdom( kemoterapi), tumorlyse ,
transfusioner, antibiotika valg, planlægge udskrivelse, epikrise skrivning.
specialet.For eksempel anlæggelse af drop, subkutane injektioner, bloddyrkning, EKG,
venesectio, kende principperne for lumbalpunktur og knoglemarvsundersøgelse.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i intern medicin: lungesygdomme
Uddannelse
Kursusindhold
Side 203 af 306

Kurset har til formål at introducere den studerende til et lægeligt speciale, så den studerende opnår
enkelte udvalgte kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling til specialet.
Intern medicin: Lungemedicin er et fag med mange patienter både i indlagt og ambulant regi, det er
også et område med både akut og kronisk syge patienter, samt unge og gamle patienter. De
hyppigste sygdomme er astma, KOL og lunge kræft. Den studerende vil opnå færdigheder i
journalskrivning og varetagelse af den multisyge patient, idet patienter med KOL i exacerbation
ofte både er hjerte- og lungesyge samtidigt, samt potentielt også lider af sukkersyge og gigt. Der
anvendes non-invasiv ventilation som maske-respirator i de almindelige sengeafsnit, og her opnås
viden om arterielle gasanalyser. Hos astmapatienter er der mulighed for at opnå viden om
luftvejsinflammation, allergi og respirationsfysiologi. De inflammatoriske sygdomsmekanismer ved
astma danner baggrund for valg af de nye biologiske midler, der anses som fremtidens
behandlingsmulighed samt arbejdet med Personalised Medicine.
Udredning af lungekræft er et område, der fylder meget indenfor lungemedicin, og her foretages en
lang række invasive undersøgelser, hvor kurset vil give indsigt i de muligheder, der er indenfor
dette område, herunder anatomiens rolle. Udover disse almindelige sygdomme, vil de studerende
også støde på mindre udbredte sygdomsgrupper såsom lungefibrose, som er væsentlige lidelser med
et progredierende forløb, hvor både viden om røntgenundersøgelse af lungerne og
respirationsfysiologi er væsentlige faktorer.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer ved astma og KOL
o Beskrive behandling og profylakse af de almindeligste sygdomsmanifestationer (akut og
kronisk), herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale.
Færdigheder
Side 204 af 306

specialet, herunder Lunge stetoskopi, opsætte non-Invasiv ventilation (NIV), drøfte respirator
med anæstesi afdeling.
specialet, herunder Thoracocentesis, Spirometri, Peak-flow, priktest, tage a-punktur og
analysere denne.
sundhedspersonale

Kompetencer
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Side 205 af 306

Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
professor. Det kan også være en af afdelingens seniorlæger.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Færdigheder
Side 206 af 306

specialet, herunder Lunge stetoskopi, opsætte non-Invasiv ventilation (NIV), drøfte respirator
med anæstesi afdeling.
specialet, herunder Thoracocentesis, Spirometri, Peak-flow, priktest, tage a-punktur og
analysere denne.
sundhedspersonale
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Eksamen 1
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Uddannelse
Side 207 af 306

Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til faget klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
Den studerende forventes at opnå kompetence svarende til kompetencemål for niveauet for en
introduktionsstilling i klinisk fysiologi og nuklearmedicin indenfor udvalgte undersøgelser. Særligt
fokuseres der i kursusforløbet på ”Basisundersøgelser i klinisk fysiologi og nuklearmedicin”, som
defineret af Sundhedsfagligt råd i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, Region Hovedstaden.
Der vil blive undervist i såvel teoretisk som praktisk anvendt klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
Den studerende vil under supervision deltage i visitation til gennemførelse og besvarelse af klinisk
fysiologisk og nuklearmedicinske funktionsundersøgelser. Således vil de mest almindelige
indikationer for specialets basisundersøgelser gennemgås, herved opnås en vis klinisk rutine og
indsigt i specialet. Der vil i undervisningsforløbet være tæt supervision og feedback, hvor den
studerende vil følge afdelingernes vagthavende læger. Der vil endvidere også være mulighed for, at
den studerende selvstændigt kan deltage i afvikling af afdelingernes undersøgelser og ved interesse,
deltage i afdelingernes forskning.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o Kende principperne for anvendelse af radioaktive lægemidler.
o Kende principperne for billeddannelse med gamma-kamera og andre diagnostiske
hybridmodaliteter, herunder SPECT/CT og PET/CT scanning.
o Kender principperne for behandling af benigne tilstande med radioaktive lægemidler.
o Sammenfatte klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk diagnostik af de almindeligste
sygdomsmanifestationer.
o Kunne afgive indikationsstilling for henvisning til klinisk fysiologisk og nuklearmedicinske
undersøgelser for almindelige tilstande og sygdomsmanifestationer.
Færdigheder
Side 208 af 306

 Beskrive undersøgelser, som er udvalgt af den kliniske lektor/professor. Dette vil overvejende
svare til undersøgelser beskrevet i ”Basisundersøgelser i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin",
Sundhedsfagligt Råd, Region Hovedstaden.
 Deltage i vagtarbejde under supervision af speciallæge/ klinisk lektor/professor.
 Demonstrere procedurer, som typisk udføres af læger, som er i en introduktion til specialet.
Dette vedrører deltagelse i beskrivelse af undersøgelser i Radiological Information System
(RIS) og Picture Archiving and Communication System (PACS).
specialet. Afhængigt af valg af afdeling kan drejer det sig om deltagelse i udførelse af f.eks.
arbejds EKG, distal blodtryksmåling, hudperfusionsundersøgelse, lungefunktion, invasive
undersøgelser m.m.
 Fremlægge patientundersøgelse til konference
sundhedspersonale
Kompetencer
Som lærebog og pensumsindikation anvendes afsnittet om diagnostiske klinisk fysiologi og
nuklearmedicin i bogen ”Diagnostiske Fag”, Munksgaard 2016 samt udvalgte kapitler i bogen
”Klinisk Nuklearmedicin”, DSKFNM 2011.
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Side 209 af 306

Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Praktisk mundtlig prøve, 1
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Som lægefaglig ekspert, som samarbejder, som sundhedsfremmer og som
Viden
Side 210 af 306

o Sammenfatte diagnostik ved brug af udvalgte klinisk fysiologiske/nuklearmedicinske
undersøgelser.
o Beskrive udførelsen af udvalgte undersøgelser, tolkningen heraf og alternative
metoder, f.eks. radiologiske metoder.
Færdigheder
 Beskrive undersøgelser, som er udvalgt af den kliniske lektor/professor.
 Demonstrere procedurer, som typisk udføres af læger, som er i en introduktion til specialet.
Dette vedrører deltagelse i beskrivelse af undersøgelser i Radiological Information System
(RIS) og Picture Archiving and Communication System (PACS).
specialet. Afhængig af valg af afdeling kan det dreje sig om deltagelse i udførelse af f.eks.
arbejds-EKG, distal blodtryksmåling, hudperfusionsundersøgelse, lungefunktion, invasive
undersøgelser m.m.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i neurologi: apopleksi
Uddannelse
Side 211 af 306

Kursusindhold
Formålet med kurset er, at den studerende opnår et bredt kendskab til apopleksi i alle sygdommens
faser samt praktisk erfaring med de hertil relaterede opgaver, som udføres af reservelæger. Den
studerende vil indgå i modtagelsen af patienter med apopleksi/transitorisk cerebral iskæmi,
herunder for eksempel objektiv undersøgelse og anlæggelse af PVK samt udfærdigelse af primær
udrednings- og behandlingsplan under supervision. Den studerende vil få lejlighed til at observere
akut modtagelse og udredning af patienter til revaskulariseringsprocedurer. Den studerende vil få
kendskab til principper for udredning med henblik på årsag til apopleksi og få kendskab til relevant
anvendelse af CT- og MRI-scanning samt ultralyd. Under ophold på apopleksiafsnit vil den
studerende opnå kendskab til neurorehabilitering og lægens rolle heri, herunder deltagelse i
reservelægearbejde under supervision i det tværfaglige team samt i tværfaglig stuegang. I
apopleksiambulatoriet vil den studerende opnå kendskab til dels prognose, og dels til hvilke
lægelige problematikker der optræder i senforløbet samt ved kronisk vaskulær sygdom.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o sammenfatte diagnostik af apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi
o redegøre for principperne i ætiologisk udredning
o beskrive behandling og profylakse af apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, herunder
o redegøre for principperne for tværfaglig behandling
Færdigheder
 Planlægge primær udredning, og på basis af denne, tage stilling til primær behandling ved både
cerebralt infarkt, transitorisk cerebral iskæmi og intracerebral hæmoragi.
 Genkende og anatomisk-lokalisere almindelige præsentationer af apopleksi.
 Med sikkerhed genkende præsentationer, der kræver vurdering for akut intervention.
 Gennemføre patientkonsultation ved f.eks. indlæggelse, modtagelse/skadestue eller på stuegang
på et basalt niveau.
specialet, herunder tolkning af prøvesvar, optagelse af anamnese samt neurologisk
undersøgelse.
Side 212 af 306

specialet, herunder optage anamnese, objektiv neurologisk undersøgelse samt fokuseret
neurologisk undersøgelse.
sundhedspersonale
Kompetencer
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Side 213 af 306

professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
o sammenfatte diagnostik af apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi
o redegøre for principperne i ætiologisk udredning
o beskrive behandling og profylakse af apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, herunder
o redegøre for principperne for tværfaglig behandling
Færdigheder
 Udvise evne til at samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter og pårørende,
herunder særligt at kunne indgå i en reservelægefunktion i en teamstruktur
Side 214 af 306

 Agere professionelt, herunder kunne forvalte sin faglighed i forhold til for eksempel inhabile
patienter og erkende grænserne for egen viden
specialet, herunder anamnese, objektiv neurologisk undersøgelse, plan for primær udredning og
behandling samt kende indikationer for, hvornår der skal konfereres angående trombolyse/EVT.
 Vejlede i non-farmakologisk primær og sekundær profylakse.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i oftalmologi: medicinsk retina
Uddannelse
Side 215 af 306

Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til det oftalmologiske subspeciale, medicinsk
retina, så den studerende opnår enkelte udvalgte kompetencemål svarende til niveauet for en læge,
der arbejder i medicinsk retina som led i introduktionsstilling til specialet - oftalmologi. Den
studerende skal i kurset opnå et godt kendskab til medicinsk retina både med hensyn til kliniske
rutiner samt med hensyn til de aktuelle videnskabelige problemstillinger, der internationalt tegner
specialets udvikling. Kurset bygger på den studerendes færdigheder indenfor oftalmologi, og kurset
skal, ud over kendskabet til det specifikke subspeciale, tilføre den studerende en generel øget
klinisk rutine med deraf øget selvstændighed og selvtillid i rollen som professionel.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer i medicinsk retina
(Alders-relateret makula degeneration, diabetisk nethindesygdom, vaskulære okklusioner).
o Beskrive behandling (særligt intravitreale injektioner) og profylakse af de almindeligste
sygdomsmanifestationer (Alders-relateret makula degeneration, diabetisk nethindesygdom,
vaskulære okklusioner).
o Beskrive de mest almindelige undersøgelsesteknikker i medicinsk retina
(fluoresceinangiografi, indocyaningrønangiograft, visusbestemmelse, optisk kohærens
tomografi, klinisk nethindeundersøgelse).

Færdigheder
Side 216 af 306

 Gennemføre ambulante besøg på patienter, som er udvalgt af den kliniske lektor/professor.
specialet – optage relevant øjenanamnese og udføre en almindelig øjenundersøgelse med fokus
på synsmåling, spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi.
sundhedspersonale.

Kompetencer
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Side 217 af 306

Prøveform
Praktisk mundtlig prøve, 1 time (30 minutters konsultation og 30 minutters eksamination)
Der gives 24 timer forberedelse. Under den sidste halvdel af opholdet på afdelingen skal den
studerende ved en eksamination varetage anviste afdelingsfunktioner under supervision af en
klinisk lektor eller af en klinisk professor. Ved forberedelsens start informeres eksaminanden om,
hvilke afdelingsfunktioner hun/han skal varetage under eksaminationen. Eksaminationen vil
indeholde ambulant besøg på en patient med en medicinsk nethindesygdom.
Den studerende vil 24 timer før eksamen få information om patientens diagnose.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

professionel.
Viden
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer (Alders-relateret
makula degeneration, diabetisk nethindesygdom, vaskulære okklusioner).
o Beskrive behandling (særligt intravitreale injektioner) og profylakse af de almindeligste
sygdomsmanifestationer.
o Beskrive de mest almindelige undersøgelsesteknikker i medicinsk retina
tomografi, klinisk nethindeundersøgelse).

Færdigheder
Side 218 af 306

 Gennemføre patientkonsultation i ambulatorium
specialet – optage relevant øjenanamnese og udføre en almindelig øjenundersøgelse med fokus
på synsmåling, spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi.
 Kunne beskrive og tolke de mest almindelige undersøgelsesteknikker i medicinsk retina
tomografi, klinisk nethindeundersøgelse)og patologiske fund ved de mest almindelige
sygdomme i medicinsk retina (AMD, venøse okklusioner, diabetisk retinopati).
 Beskrive de mest almindelige behandlingsprincipper ved medicinske nethindesygdomme
(intravitreal injektion, argon-laser, photodynamisk terapi).

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i patologisk anatomi, cytologi og kirurgi:

kolorektalcancer
Uddannelse
Side 219 af 306

Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til den diagnostiske udredning og behandling af
patienter med mistanke om og med kolorektalcancer. Den studerende bliver indført i det
multidiciplinære samarbejde omkring disse patienter og der lægges særligt vægt på vigtigheden og
nødvendigheden af det tætte samspil afdelingerne imellem for at opnå det bedst mulige resultat for
den enkelte patient inden for de givne pakkeforløbs tidsrammer. På Kirurgisk afdeling optager den
studerende anamnese og lægger et relevant udredningsprogram for den enkelte patient. Den
studerende deltager i operationer, varetager superviseret stuegang og har egne patientforløb fra
diagnostik til udskrivelse og start af onkologisk behandling. På Patologiafdelingen indføres den
studerende i normal og cancer histologi med fokus på patogenese, histologisk klassifikation, samt
prognostiske faktorer og TNM klassifikationssystemet. Den studerende foretager superviseret
makroskopisk vurdering og udskæring af operationspræparater, mikroskopering og udfærdigelse af
mikroskopi rapport. Den studerende præsenterer egne præparater ved MDT konferencer. Den
studerende kan redegøre for forskellige behandlingsmuligheder ved præsentation i forskellige
sygdomsstadier og får indblik i screeningsprogrammet og dettes betydning for det enkelte individ
og samfundet. Derudover præsenterer den studerende en indsigt i betydning af molekylærbiologisk
karakterisering for patienters onkologiske behandling. Kurset tager udgangspunkt udredning og
behandling af patienten med kolorektal cancer og omfatter ophold på Patologiafdelingen (1/2) og
Kirurgisk Afdelingen (1/4), Roskilde og Køge, samt kortere ophold på Billeddiagnostisk afdeling
og Onkologisk Afdeling.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
 Indenfor specialernes områder:
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer , herunder smerter i
abdomen, ændring i afføringsmønster, blod i afføringen, vægttab og anæmi. Endvidere kunne
o Beskrive differentieret behandling afhængig af præsentation af sygdommen (akut versus
elektiv, lokaliseret versus dissemineret sygdom)
o Beskrive principperne for den kirurgiske tilgang til patienter med cancer i colon og rectum,
herunder beskrive fordele ved minimal invasiv kirurgi og principper for organbesparende /
sphincterbesparende behandlingsprincipper.
o Diskutere kvalitetssikring af operationspræparater ved makroskopisk beskrivelse
o Redegøre for histologiske undertyper og TNM klassifikation, herunder betydning for
o Redegøre for kolorektalcancer screeningsprogrammets betydning for den enkelte patient og
for samfundet
Side 220 af 306

Færdigheder
 Gennemføre superviseret patientkonsultation i ambulatorium eller stuegang på patienter, som er
udvalgt af den kliniske lektor/professor.
specialet, herunder selvstændigt kunne præsentere patienter til multidisciplinære konferencer.
specialet, herunder:
o Kunne udføre undersøgelse af endetarm/bækkenbund og superviseret sigmoideoskopi.
o Kunne placere trochars ved laparoskopisk kirurgi.
o Udføre en makroskopisk vurdering af et operationspræparat
o Udskære et operationspræparat i henhold til nationale guidelines
o Mikroskopere et operationspræparat og udforme en histologisk rapport med udgangspunkt i
WHO klassifikation og nationale guidelines
o Fremlægge en videnskabelig artikel indenfor specialet overfor afdelingens læger og
sundhedspersonale

Kompetencer
 Skal selvstændigt kunne udforme en udrednings- og behandlingsplan for en patient ved
mistanke om kolorektalcancer
 Skal selvstændigt kunne vurdere et operationspræparat makroskopisk, udtage de relevante snit,
samt mikroskopere og udfærdige en histologisk rapport
Formelle krav
Side 221 af 306

Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
professor.
drejer sig om.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Side 222 af 306

Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan

professionel.
Viden
 Indenfor specialernes områder:
o Sammenfatte diagnostik af de almindeligste sygdomsmanifestationer , herunder smerter i
abdomen, ændring i afføringsmønster, blod i afføringen, vægttab og anæmi. Endvidere kunne
o Redegøre for forskellige kirurgiske tilgange afhængig af cancertype og stadie herunder
organbevarende eller sphincterbevarende behandling.
o Diskutere kvalitetssikring af operationspræparater ved makroskopisk beskrivelse
o Redegøre for histologiske undertyper og TNM klassifikation, herunder betydning for
o Redegøre for kolorektalcancer screeningsprogrammets betydning for den enkelte patient og
for samfundet

Færdigheder
Side 223 af 306

 Gennemføre patientkonsultation i ambulatorium og på stuegang på et basalt niveau
 Kunne udføre undersøgelse af endetarm/bækkenbund og sigmoideoskopi
 Udarbejde en udrednings-og behandlingsplan for en patient med mistanke om kolorektalcancer
 Udføre en makroskopisk vurdering af et operationspræparat
 Udskære et operationspræparat i henhold til nationale guidelines
 Mikroskopere et operationspræparat og udforme en histologisk rapport med udgangspunkt i
WHO klassifikation og nationale guidelines

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Eksamen 1
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
I alt 361
Specialefokuseret kursus og eksamen i urologi (Rigshospitalet)
Uddannelse
Side 224 af 306

Kursusindhold
Kurset har til formål at introducere den studerende til urologi, så den studerende opnår udvalgte
kompetencemål svarende til niveauet for en introduktionsstilling til specialet. Den studerende skal i
kurset opnå et godt kendskab til urologien både med hensyn til kliniske rutiner samt med hensyn til
de aktuelle videnskabelige problemstillinger, der internationalt tegner urologiens udvikling. Kurset
bygger på den studerendes færdigheder indenfor både de basale fag som anatomi, fysiologi og
biokemi samt de kliniske fag intern medicin, kirurgi, psykiatri og neuro- og sansefag. Kurset skal,
ud over kendskabet til urologi, tilføre den studerende en generel øget klinisk rutine med deraf øget
selvstændighed og selvtillid i rollen som professionel. Kurset tilrettelægges så det dækker bredt de
urologiske patienttyper og problemstillinger, herunder vil de blive introduceret til subspecialerne:
uro-onkologi, endourologi og stensygdom, andrologi og neurourologi/LUTS. Kirurgisk vil de
overvejende blive oplært i at kunne assistere, men også superviseret udføre småindgreb.
Målbeskrivelser
professionel.
Viden
 Indenfor det urologiske område:
(prostata, blære og nyre) og diverse endoskopiske procedurer (urethro-, cysto-, uretero-,
nefro-skopi)
Færdigheder
 Varetage god kommunikation, herunder:
Side 225 af 306

o Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient til kolleger eller
andet sundhedspersonale, på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning, f.eks
fremlægge patient til konference
o Kommunikere med sundhedsmedarbejdere på en sådan måde, at medarbejdernes roller er
afgrænsede og informationen til disse er afpasset kompetence og ansvar, således at der gives
enslydende meddelelser til patienter og pårørende
o Informere patienter og pårørende om de mest almindelige urologiske invasive undersøgelser
og procedurer, herunder om forventelig effekt, normale per- og postoperative forløb,
bivirkninger, komplikationer og risici – på et niveau og i en detaljeringsgrad, som er tilpasset
den enkelte patient og sikre forståelse af informationen
 Samarbejde med kollegaer (læger), andre personalegrupper, patienter og pårørende, herunder
kunne søge råd hos kolleger (læger) og andre i eller uden for organisationen
 Agere professionelt, herunder:
o Udvise professionel personlig og interpersonel adfærd
o Handle i balance mellem faglige og personlige roller, herunder kunne administrere egne
ressourcer
o Erkende egne personlige, faglige og etiske grænser
o Så vidt det tidsmæssigt er muligt, etablere, fastholde og afslutte en lægefaglig relation til
patienter og pårørende
eller på stuegang på et basalt niveau på patienter, som er udvalgt af den kliniske
lektor/professor.
specialet:
o Modtage, undersøge og vurdere urologiske patienter
o Skrive en struktureret urologisk journal, stille en tentativ diagnose og tilrettelægge et
undersøgelsesprogram baseret på diagnosen
o Ordinere, tolke og handle på almindelige biokemiske, billeddiagnostiske og klinisk
fysiologiske undersøgelser
o Erkende og medinddrage risikofaktorer i beslutningsprocesser vedrørende urologi, og i
nødvendigt omfang henvise til relevant speciale til præoperativ optimering
o Diagnosticere almindelige postoperative komplikationer som f.eks. blødning, sårinfektion,
respirationsinsufficiens, hjerteinsufficiens, dyb venetrombose
o Varetage initial behandling af ovenstående komplikationer samt visitere til relevant
behandler
o Varetage postoperativ ernæring (enteral og parenteral), herunder behandle postoperativ
kvalme
o Diagnosticere og behandle blødningsforstyrrelser, herunder ordinere tromboseprofylakse
o Diagnosticere og initialt behandle patient i shock samt visitere til relevant behandler
o Instituere relevant og adækvat smertebehandling såvel præ- som postoperativt
Side 226 af 306

o Skelne mellem forskellige former for sår
 Agere som sundhedsfremmer, herunder:
o Rådgive om tiltag, der kan forebygge/forbedre en given patients tilstand
o Anvende sociallovgivning og sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde
sundhedspersonale

Kompetencer
 Kunne varetage en basal urologisk patientkontakt. Ekstrahere vigtige anamnestiske
informationer, kliniske og parakliniske undersøgelser og sammenfatte det i et resume og
relevant plan
 Reflektere over egen rolle og behov for yderligere viden og færdigheder såfremt man overvejer
en fremtid indenfor urologien
Formelle krav
Undervisningsform
lektor/professor.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Side 227 af 306

Point
15 ECTS
Prøveform
Eksaminationen vil bestå af 1 ”bedside” patientgennemgang/ stuegang/ journaloptag samt 2
teoretiske cases. Der gives 24 timers forberedelse til patientgennemgangen men ingen forberedelse
til de 2 teoretiske cases.
Både patienten og de 2 teoretiske cases vælges af den eksamensansvarlige lektor/professor. Under

hensyntagen til de på eksaminationstidspunktet tilgængelige patienttyper vil ”bedside” patienten og
”papir” casene alle findes blandt hyppige urologiske tilstande og almene urologiske
problemstillinger.
Eksaminanden vil ved forberedelsens start således blive informeret om, hvilken patient der bliver
brugt, samt om opbygningen af og hvorledes ”papir”-casene forventes gennemgået. Til ”papir”-
casene tilstræbes brug af billede/video materiale og evt. grafisk fremstilling af prøvesvar eller andet
relevant materiale. Begge ”papir”-cases vil tage udgangspunkt i en virkelig patienthistorie.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 228 af 306

Viden
(prostata, blære og nyre) og diverse endoskopiske procedurer (urethro-, cysto, uretero-,
nefro-skopi)

Færdigheder
 Gennemføre urologisk patientkonsultation ved f.eks. indlæggelse, modtagelse/skadestue, i
ambulatorium eller på stuegang på et basalt niveau
 Demonstrere kliniske færdigheder, som typisk udføres af læger, som er i begyndelsen af
urologiuddannelsen (introduktionsstilling). Herunder kunne diagnosticere og indlede behandling
af: urinvejsinfektion/urosepsis, blæreretention, obstruerende urinvejssten, hæmaturi og akutte
skrotale tilstande. For cancerpatienter erkende og indlede behandling for de mest
alvorlige/almindelige tilstande associeret med fremskreden cancer såsom: medullært tværsnits
syndrom, smerter, kvalme/obstipation og psyko-sociale problemstillinger.

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 222
Holdundervisning 10
Forberedelse 104
Eksamen 1,5
I alt 361,5
Valgfag
Side 229 af 306

Kursus i regressionsanalyse
Uddannelse
Kandidatuddannelsen i medicin – valgfag
Kursusindhold
Kurset er en overbygning på 'Kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi' og har til
formål at gøre deltagerne fortrolige med at udføre multiple lineære og logistiske regressionsanalyser
af data fra medicinske studier.
Kurset indeholder følgende emner:
 En- og tosidet ANOVA
 Simpel og multipel lineær og logistisk regression
 Confounding
 Interaktion
 Modelkontrol
Målbeskrivelser
Viden
 Forklare den lineære og den logistiske regressionsmodel, herunder simple sammenligninger
såvel som multiple regressionsmodeller.
o Redegøre for disse modellers forudsætninger og fortolkninger
 Redegøre for multiple lineære og logistiske regressionsmodeller, herunder for modellernes
forudsætninger og hvordan de fortolkes.
 Reflektere over statistikkens betydning på det sundhedsvidenskabelige område.

Færdigheder
Gennemføre konkrete simple såvel som multiple regressionsanalyser ved brug af R.
 Udføre og fortolke lineære og logistiske regressionsanalyser.
 Begrunde valg af statistisk metode til analyse af en konkret problemstilling knyttet til et
specifikt datasæt. Herunder vurdere om analysens forudsætninger er opfyldt.
 Fortolke resultaterne af simple såvel som multiple regressionsanalyser.
 Præsentere resultaterne af de statistiske analyser klart og lødigt. Herunder bedømme den
statistiske usikkerheds betydning for analysens konklusioner.
 Læse og bedømme statistiske oplysninger i rapporter, videnskabelige artikler og medier.
Kompetencer
Side 230 af 306

 Overføre basal statistisk teori, metode og ræsonnement til anvendelse indenfor det
sundhedsvidenskabelige område i det efterfølgende arbejdsliv.
 Selvstændigt planlægge og udføre basale statistiske analyser.
 Indgå professionelt i sundhedsfagligt projektsamarbejde hvor statistiske oplysninger har
betydning enten som produkt af eller som beslutningsgrundlag for det overordnede projekt.
Som grundbog anbefales Kirkwood & Sterne: Essential medical statistics (2ed). Dertil indgår
videoer med små forelæsninger og instruktion i anvendelse af R. Dertil medicinske artikler som
eksempler på anvendelse af de statistiske metoder.
Formelle krav
Kursusattest i kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi
Undervisningsform
Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og online træningsaktiviteter: Som en del af
forberedelsen skal den studerende, udover at læse, se en række videoer og foretage konkrete
statistiske analyser i R. Omfanget af disse træningsaktiviteter forventes at være 6 timer pr.
undervisningssession.
Bemærkninger
Undervisningssproget er dansk. Engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.
Forud for kursusstart gives en online introduktion til R. Dette tjener som en repetition for de
studerende, som allerede kender til R, og som introduktion til de studerende, som ikke kender til R
(studerende som har taget kurset i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi før 2015-
ordningen).
Feedbackform
Individuel
Kollektiv
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Side 231 af 306

Kursusdeltagelse
Beståelse af kursus opnås på baggrund af godkendt deltagelse i undervisningen, herunder
træningsaktiviteter.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
Censurform

For at opnå bedømmelsen bestået skal den studerende kunne
Viden
 Redegøre for multiple lineære og logistiske regressionsmodeller, herunder for modellernes
forudsætninger og hvordan de fortolkes.

Færdigheder
 Udføre og fortolke lineære og logistiske regressionsanalyser.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Holdundervisning 10
Forelæsninger 15
Forberedelse 42
I alt 67
Kursus i basal og klinisk sexologi
Side 232 af 306

Uddannelse
Kursusindhold
Uanset hvilket speciale man som læge kommer i berøring med, vil man uundgåeligt blive
konfronteret med patienter med seksuelle problemer. De henvender sig i almen praksis, de
konsulterer gynækologer og urologer, og på såvel psykiatriske som somatiske afdelinger vil
patienternes seksuelle ytringer og problemer kræve stillingtagen og eventuelt behandling. Både
psykiatrisk og somatisk sygdom samt deres behandling medfører ofte seksuelle problemer. Kurset
vil give en bred indføring i menneskets seksuelle udvikling og funktion set i et biologisk,
psykologisk, socialt og kulturelt perspektiv.

Målbeskrivelser
Viden
 Beskrive menneskets seksuelle udvikling, identitet, problemstillinger og diversitet set i et bio-
psyko-socialt perspektiv
 Forklare de mest almindelige seksuelle problemer, herunder deres hyppighed og risikofaktorer
 Redegøre for behandlings- og rådgivningsmuligheder i forbindelse med de mest almindelige
seksuelle problemer
 Forklare og reflektere over betydningen af at inddrage menneskets seksualitet i lægens arbejde

Færdigheder
 Formidle basal information og rådgive om seksuelle problemer

Kompetencer
 Initiere en samtale med patienten omkring seksualitet og afdække eventuelle seksuelle gener
med respekt for patientens integritet
Der gives adgang til elektronisk mappe med relevant litteratur ugen før kursets start.
Supplerende litteraturforslag (ikke obligatorisk): Bancroft J: Human Sexuality and its Problems, 3.
ed. Churchill Livingstone 2009. Porst H, Buvat J. Standard Practice in Sexual Medicine. Blackwell
Publishing, Oxford 2006. Maurice W L; Sexual medicine in primary care. Mosby 1999
Undervisningsform
Forelæsninger, arbejde i mindre grupper, praktiske øvelser og gruppediskussioner
Side 233 af 306

Tilmelding
Udbydes til merit- og tompladsstuderende. Søg via disse links:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/meritstuderende/
http://sund.ku.dk/uddannelse/efter-og-videreuddannelser/enkeltfag/
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Aktiv deltagelse i undervisningen
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
Censurform

For at opnå bedømmelsen bestået skal den studerende kunne:
Viden
 Beskrive menneskets seksuelle udvikling, identitet, problemstillinger og diversitet set i et bio-
psyko-socialt perspektiv
 Forklare de mest almindelige seksuelle problemer, herunder deres hyppighed og risikofaktorer
 Redegøre for behandlings- og rådgivningsmuligheder i forbindelse med de mest almindelige
seksuelle problemer
 Forklare og reflektere over betydningen af at inddrage menneskets seksualitet i lægens arbejde

Færdigheder
 Formidle basal information og rådgive om seksuelle problemer.
Side 234 af 306

Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Holdundervisning 60
Forberedelse 15
I alt 75
Kommercialisering af biomedicinske innovationer
Side 235 af 306

Uddannelse
Kursusindhold
Målet med kurset er at give et omfattende og systematisk overblik over de mest almindelige
aspekter ved kommercialisering af Biomedicinske Innovationer.
Lærte concepter:
 Innovationskoncepter og applikationer inden for sundhedsvæsen og bioteknologi præsenteres.
Eksempler på forstyrrende og inkrementelle innovationer diskuteres. Forskellige modeller af
innovation illustreres. Ti typer innovation og eksempler fra sundhedsvæsenet præsenteres.
Begreberne åben og lukket innovation er skitseret. Innovation i netværk og
innovationsprocessen inklusive idégenerering diskuteres. Modeller af S-kurver er illustreret med
monoklonale antistoffer som eksempler.
 Udvikling af lægemidler. De vigtigste trin i opdagelse af medikamenter, præklinisk og klinisk
udvikling er beskrevet. Succesfaktorer for medikamentudvikling og årsager til
medikamentudviklingsfejl diskuteres. Eksempler inkluderer små molekyler fra Lundbeck,
insulinmolekyler fra Novo Nordisk og monoklonale antistoffer fra biotekvirksomheder.
Definition af relevante produktprofiler for at sikre en stærk indtægtsmodel diskuteres. Endelig
illustreres forskelle mellem farmaceutisk lægemiddeludvikling, diagnostik og enhedsudvikling.
 Patenter & know-how-koncepter præsenteres, og betydningen af patenter for
kommercialiseringsprocessen illustreres. Begreber som nyhed og opfindelsestrin diskuteres.
Forskellige typer patentkrav præsenteres. Opfindelses- og ejerskabsmodeller af patenter
diskuteres. Eksempler på patentkrav på gener, proteiner og kemiske strukturer tilvejebringes.
Eksempler på patenthistorier for insulin og monoklonale antistoffer er inkluderet. Udarbejdelsen
af patentansøgninger og patentlivscyklus diskuteres. Patentstrategier er illustreret med et
eksempel fra Lundbeck. Endelig diskuteres området for overtrædelse af patenter.
 Publikationer og patentbeskyttelse diskuteres.
 Værktøjer til vurdering af forretningsmuligheder diskuteres.
 Kommercialisering ved licensgivning præsenteres. Forskellige typer kommercialiseringsaftaler
er skitseret. Licensprocessen med virksomheder er beskrevet med eksempler på små molekyle-
og proteinkasser. Grundlæggende økonomiske sigtstrukturer diskuteres. Universitet-industri
samarbejder diskuteres, og der gives en saghistorie.
 Kommercialisering ved etablering af et nyt firma er skitseret. Investeringsprocessen er skitseret.
Gruppearbejde med at skrive en forretningsplan. Vilkår for investorer og konceptet om
fortynding af ejerskab diskuteres, og sagshistorier fra biotekvirksomheder leveres.
 Forhandlinger om kommercialiseringsaftaler diskuteres. Træning i forhandlinger
Efter afslutningen af kurset forventes den studerende at kunne håndtere en

kommercialiseringsproces generelt, herunder viden om, hvornår man skal søge professionel
rådgivning til mere specifikke kommercialiseringsaktiviteter, såsom patentering og forhandling.
Side 236 af 306

Målbeskrivelser
professionel.
Viden
 Forklare forskellige kommercialiseringsmodeller ved at bruge konkrete eksempler fra det
danske pharma & Biotek-miljø
 Forklare grundlæggende elementer i innovation i forskellige applikationer
 Forklare trinene i udvikling af farmaceutisk lægemiddel
 Forklare trinnene i udarbejdelse af en patentansøgning, og hvordan man anvender
patentbeskyttelse i kommercialiseringsprocessen
 Forklare, hvordan man udarbejder en forretningsplan
 Forklare de grundlæggende trin i en licens og i en investeringsproces
 Forklare de grundlæggende trin i en forhandlingsproces
Færdigheder
 Bruge erhvervede færdigheder i planlægning af en kommercialiseringsproces til nye
innovationer
Kompetencer
 Kan anvende forskellige kommercialiseringsmodeller til forskellige typer innovationer
Formelle krav
Ingen
Undervisningsform
Kurset involverer forelæsninger af inviterede talere, interaktive seminarer, simuleringstræning og
gruppearbejde.
Der lægges vægt på studerendes deltagelse, og flere casestudier, gruppearbejde og gruppeøvelser
bruges til at optimere læring og for at forberede de studerende på fremtidige muligheder for
kommercialisering af forskning.
Feedbackform
Tilmelding
Åben for kreditoverførselsstuderende og andre eksterne studerende. Ansøg her:
Side 237 af 306

Kreditoverførsel studerende:
http://healthsciences.ku.dk/education/other-programme-options/credit-transfer-students/
Andre eksterne studerende:
https://healthsciences.ku.dk/education/student-mobility/guest-students/
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Obligatoriske elementer:
Kursdeltagelse
Mundtlig præsentation af en kommercialisering case. Varighed: 1 time
Bedømmelsesform
Censurform

professionel.
Viden
 Forklare forskellige kommercialiseringsmodeller ved at bruge konkrete eksempler fra det
danske pharma & Biotek-miljø
 Forklare grundlæggende elementer i innovation i forskellige applikationer
 Forklare trinene i udvikling af farmaceutisk lægemiddel
 Forklare trinnene i udarbejdelse af en patentansøgning, og hvordan man anvender
patentbeskyttelse i kommercialiseringsprocessen
 Forklare, hvordan man udarbejder en forretningsplan
 Forklare de grundlæggende trin i en licens og i en investeringsproces
 Forklare de grundlæggende trin i en forhandlingsproces
Færdigheder
 Bruge erhvervede færdigheder i planlægning af en kommercialiseringsproces til nye
innovationer
Side 238 af 306

Kompetencer
 Kan anvende forskellige kommercialiseringsmodeller til forskellige typer innovationer
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Holdundervisning 35
Forberedelse 20
Eksamen 2
I alt 59
Kursus i gerontologi
Uddannelse
Side 239 af 306

Kursusindhold
I disse år er der en rivende udvikling i aldringsforskningen, men undervejs i lægeuddannelsen er der
ikke et tilsvarende fokus på aldringens mange aspekter. Alle læger vil komme til at møde ældre
patienter. Selvom sygdomme og behandlingsmetoder er de samme blandt ældre som blandt yngre
patienter, er der en lang række forhold, der gør arbejdet med den ældre patient til en særlig
kompleks problemstilling. Her på dette kursus opnår du viden om en lang række af disse forhold.
Vi kommer omkring
 Aldringens demografi og en bred introduktion til den normale aldringsproces, herunder
introduktion til specifikke molekylære aldringsmekanismer og teorier om aldring,
 Alderdommens sygdomsbillede og særlige problematikker omkring medicinsk og kirurgisk
behandling af ældre,
 Behandling af ældre i almen praksis,
 Forebyggelse og rehabilitering blandt ældre,
 vigtige faktorer for ældres hverdag og helbred (sociale relationer, fysisk aktivitet, kost) og om
kommunikation med den gamle patient,
 Om vigtigheden af at tage hele den ældres livsforløb i betragtning, om livets afslutning (etiske
aspekter, pårørende), og om begrebet succesfuld aldring,
 Om ældre menneskers egne oplevelser af og ønsker om det at blive gammel.
Målbeskrivelser
Målbeskrivelserne er identiske med de kriterier for bedømmelse, der er anført nedenfor.
Læsemateriale vil være tilgængeligt i Absalon.
Undervisningsform
Forelæsninger og studenteraktiverende undervisning.
Bemærkninger
Feedbackform
Tilmelding
Side 240 af 306

Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Beståelse af kursus opnås på baggrund af godkendt deltagelse i undervisningen.
Bedømmelsesform
Censurform
Èn intern bedømmer.
Eksamensperiode
Se eksamensplan

For at opnå bedømmelsen bestået skal den studerende på tilstrækkeligt niveau kunne:
Viden
 Redegøre for aldringens demografi, den normale aldringsproces, herunder mekanismer og
teorier om aldring
 Redegøre for principper for forebyggelse og rehabilitering blandt ældre og redegøre for
eksisterende praksis herfor
 Redegøre for begrebet succesfuld aldring.

Færdigheder
 Benytte viden om alderdommens sygdomsbillede og særlige problematikker omkring medicinsk
og kirurgisk behandling af ældre i det kliniske arbejde med ældre patienter
Side 241 af 306

 Benytte viden om faktorer af betydning for den enkelte ældres livsforløb, hverdag og helbred,
samt den enkelte ældres egne ønsker til alderdommen i mødet med den enkelte ældre patient
 Benytte viden om kommunikation med ældre patienter
 Benytte viden om livets afslutning, kommunikation herom og inddragelse af pårørende.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 2
Holdundervisning 23
Forberedelse 42,5
I alt 67,5
Kursus i etiske dilemmaer indenfor medicin – Lægens rolle belyst gennem litteratur
og film
Uddannelse
Side 242 af 306

Kursusindhold
Kurset giver gennem læsning af litteratur, filmfremvisning og diskussioner af det læste og sete,
kombineret med etik-relevante oplæg, den medicinstuderende indsigt i etiske dilemmaer og i
lægerollen generelt.
Lægerollen og dens dilemmaer, både hvad angår eksistentielle problemstillinger og diagnostiske og
behandlingsmæssige dilemmaer, repræsenterer store udfordringer i det daglige kliniske arbejde.
Eksempelvis udgør spørgsmål omkring fosterdiagnostik, tidligt fødte børn, prognoser ved alvorlige
diagnoser, valg af behandling ved malign/terminal sygdom og aktiv dødshjælp daglige etiske
dilemmaer indenfor lægegerningen. Nogle af grundbegreberne og synsvinklerne introduceres på
bacheloruddannelsens obligatoriske kursus i videnskabsteori, men litteratur og film, som er relateret
til medicinske dilemmaer og oplevelser hos såvel læge som patient, repræsenterer en helt anden
tilgang til emnet. Kurset anvender en tværfakultær tilgang til emnet med en blanding af undervisere
fra medicin og andre fakulteter.
Målbeskrivelser
Viden
 Redegøre for eksempler på litteratur og film, som belyser lægens etiske dilemmaer
 Identificere aktuelle etiske problemstillinger indenfor medicin.

Færdigheder
 Beskrive etiske dilemmaer i film og litteratur om lægevidenskab og reflektere over, hvordan
fiktionen kan bidrage til udvikling af egen praksis.
 Diskutere og vurdere argumenter for forskellige etiske holdninger i lægeetiske dilemmaer og
argumentere for egen holdning.
 Drøfte og perspektivere etiske problemstillinger i kliniske situationer.

Kompetencer
 Være i stand til at kommunikere etiske problemstillinger til andre faggrupper.
 Opsøge ny viden indenfor læge-etiske spørgsmål og reflektere over læringsprocessen omkring
etiske dilemmaer.
Som grundbog anvendes: Atul Gawande: Being Mortal – Illness, Medicine, and what matters in the
end.
Supplerende oplysninger om undervisningsmateriale kan findes på Absalon.
Side 243 af 306

Undervisningsform
Forelæsninger, filmfremvisning og studenteraktiverende holdundervisning.
Der forventes et litterært værk (eller uddrag heraf) læst forud for hver undervisningsseance. Dette
værk diskuteres i plenum, og relevant etisk viden formidles af undervisere. Derudover gives et
foredrag om det aktuelle emne, der vises en film, som diskuteres af underviser og studerende
efterfølgende.
Bemærkninger
Feedbackform
Kollektiv
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Beståelse af kursus opnås på baggrund af godkendt deltagelse i undervisningen.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
Censurform
Side 244 af 306

Viden
 Redegøre for eksempler på litteratur og film, som belyser lægens etiske dilemmaer
 Identificere aktuelle etiske problemstillinger indenfor medicin.

Færdigheder
 Beskrive etiske dilemmaer i film og litteratur om lægevidenskab og reflektere over, hvordan
fiktionen kan bidrage til udvikling af egen praksis.
 Diskutere og vurdere argumenter for forskellige etiske holdninger i lægeetiske dilemmaer og
argumentere for egen holdning.
 Drøfte og perspektivere etiske problemstillinger i kliniske situationer.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 30
Holdundervisning 10
Forberedelse 28
I alt 68
International Sommer Skole i Intern Medicin
Uddannelse
Side 245 af 306

Kursusindhold
Sommerskolen giver et systematisk og omfattende overblik over de mest almindelige sygdomme og
behandlinger inden for intern medicin. Inviterede talere vil dele indsigt i den nyeste forskning,
fremtidige udviklinger og behandlinger. Fokus vil være på deltagelse og dialog, herunder
forskellige innovative uddannelsesmetoder, der skal optimere læringsresultatet. Målet med kurset er
at give en grundig forståelse af primært akutte, men også ikke-akutte tilstande, og således gøre de
studerende mere forberedt på livet som juniorlæge.
Sommerskolen er et to ugers kursus. Følgende emner undervises på kurset:
Nefrologi, endokrinologi, mave-tarmsygdomme, onkologi, hæmatologi, kardiologi, infektions-
medicin og lungemedicin.
Målbeskrivelser
Se kriterier for eksamensvurdering nedenfor.
Litteratur
Anbefalet litteratur:
Harrison’s Principles of Internal Medicine
Kumar & Clark’s Clinical Medicine
Davidson's Internal Medicine
Internationale, amerikanske eller europæiske retningslinjer
Review artikler fra akademiske tidsskrifter
Anbefalede akademiske kvalifikationer

Internationale og danske medicinstuderende, der har opnået en bachelorgrad eller har gennemført
mindst tre års medicinske studier.
Undervisningsform
Kurserne kombinerer foredrag af inviterede talere, interaktive seminarer og gruppearbejde. Kurset
er baseret på aktiv studie deltagelse.
Bemærkninger
Al undervisningen afholdes på engelsk.
Feedback form
Kollektiv
Tilmelding
Find ansøgningsskema på sommerkursets webside:
http://healthsciences.ku.dk/education/summercourses/

Side 246 af 306

Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Praktisk skriftlig eksamen, 7 timer
Obligatoriske elementer: Aktiv deltagelse i løbet af kurset og deltagelse i en praktisk skriftlig
eksamen i grupper med en mundtlig præsentation.
Studerende tildeles et certifikat fra Københavns Universitet, når de har bestået de obligatoriske
elementer.
Hjælpemidler
Internettet og bøger vil være tilgængelige til den skriftlige eksamen.
Bedømmelsesform
Censurform

Viden
Kardiologi
 Forklare patofysiologi, behandling og diagnostik ved kronisk hjertesvigt.
 Forklare stabil iskæmisk hjertesygdom.
 Analysere systematisk en elektrokardiografi (EKG) med fokus på iskæmisk hjertesygdom og
arytmier.
 Definere og forklar de mest almindelige typer supraventrikulære arytmier.
Lungemedicin
 Forklare grundlæggende lungefysiologi i forhold til kronisk obstruktiv lungesygdom og astma.
 Systematisk analysere en arteriel blodgasanalyse.
 Diskutere de mest almindelige årsager til lungeknuder.
 Demonstrere grundlæggende forståelse af diagnosticering af akut respirationssvigt.
Side 247 af 306

 Demonstrere grundlæggende forståelse af behandling af de forskellige kurser i en
lungehovedknude.

Infektiøs medicin
 Forklar sepsis patofysiologi og dens hovedårsager.
 Forklar behandling og årsager til lungeinfektioner, ventrale nervøse infektioner og human
immundefektvirus.
Onkologi og hæmatologi
 Forklar de grundlæggende patofysiologi og risikofaktorer for udvikling af kræft.
 Få en grundlæggende forståelse af kræftepidemiologi, diagnostik, iscenesættelse og behandling.
 Få grundlæggende viden om de mest almindelige kræftformer i udviklede lande.
Nefrologi
 Forklar de forskellige patofysiologiske årsager til akut nyresvigt
 Forklar årsagerne til hyperkalæmi
 Forklar og diskuter årsager og konsekvenser af dehydrering.
 Forklar patofysiologien ved kronisk nyresygdom.
Endokrinologi
 Få en grundlæggende forståelse af diagnostik, behandling og patofysiologi af type 1 og type 2
diabetes.
 Forklar de mest almindelige årsager til abnormiteter i calciummetabolismen
 Forklar patofysiologien ved hypofyse- og binyreinsufficiens og de kliniske konsekvenser.
 Forstå symptomer på thyroideaforstyrrelser, og fortolk relevant blodarbejde.
Gastrointestinale sygdomme
 Forklar patofysiologien for mavesår og inflammatorisk tarmsygdom.
 Forklar de mest almindelige årsager til diarré og malabsorption og irritabelt tarmsyndrom.
 Forklar årsagerne til cirrose og kronisk leversvigt samt de kliniske og parakliniske ændringer,
der findes i relation til disse tilstande.
Færdigheder
Kardiologi
 Genkende akut iskæmisk hjertesygdom fra symptomer, blodarbejde og ændringer i
elektrokardiografi.
 Genkende symptomer og parakliniske tegn på stabil angina og kronisk hjertesvigt.
Side 248 af 306

 Genkende patienter med kliniske eller parakliniske tegn på arytmier.
Lungemedicin
 Genkende, diagnosticere og behandle patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og astma.
 Genkende almindelige patologier på røntgenbillede af brystet.
 Have en systematisk diagnostisk tilgang hos patienter med lungeknuder.
Infektiøs medicin
 Have en systematisk tilgang hos patienter med feber eller andre tegn på infektioner.
 Fortolke de mest almindelige parakliniske test for infektioner som blodarbejde, blodkultur og
lændepunktion.
 Bestille relevante test hos patienter, der har tegn på infektioner efter rejsen
 Genkende symptomer på de mest almindelige kræftformer, og start grundlæggende diagnostik
og grundlæggende såvel som mere avanceret test.
 Vise grundlæggende viden om behandling, prognose og bivirkninger af behandlingen.
 Genkende vigtige komplikationer ved kemoterapi og akutte onkologiske tilstande.
Nefrologi
 Fortolke relevant blodarbejde og symptomerne, der findes hos patienter med kronisk
nyresygdom.
 Anerkende kriterierne for bestilling af hæmodialyse til patienter med akut nyresvigt.

Endokrinologi
 Have en diagnostisk tilgang hos patienter med unormale skjoldbruskkirtelhormoner og
patienter, der mistænkes for at have diabetes.
 Vide, hvordan og hvornår man skal behandle patienter med binyreinsufficiens

 Have en diagnostisk tilgang hos patienter med symptomer som diarré eller blodig afføring.
 Diagnostisere leversvigt og vide, hvornår man skal kontakte en hepatolog for specialbehandling.

 Genkende symptomer på de mest almindelige kræftformer, og start grundlæggende såvel som
mere avanceret test.
 Genkende vigtige komplikationer ved kemoterapi og akutte onkologiske tilstande.

Side 249 af 306

Kompetencer
Kardiologi
 Starte behandling for akut iskæmisk hjertesygdom og akut hjertesvigt.
 Starte akut og langtidsbehandling af de mest almindelige supraventrikulære arytmier.
Lungemedicin
 Starte behandling for akut åndedrætssvigt fra den første evaluering.
 Starte akut og langvarig behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom og astma.
Infektiøs medicin
 Initiere diagnosticering og behandling af patienter, der præsenterer med sepsis.
 Initiere behandling og diagnosticere patienter med infektioner i centralnervesystemet eller
lungeinfektioner.

Nefrologi
 Bruge en diagnostisk tilgang til akut nyresvigt, og start relevant behandling.
 Diagnosticere og behandle akut hyperkalæmi.
 Genkende og behandl patienter med kronisk nyresygdom afhængigt af sværhedsgraden.

Endokrinologi
 Starte grundlæggende behandling hos patienter med ketoacidose og svær hyperglykæmi.
 Diagnosticere og behandle type 1 og type 2 diabetes.
 Starte grundlæggende test for abnormiteter i skjoldbruskkirtlen og patienter med tegn på
hypofyse- eller binyreinsufficiens.

 Bruge en systematisk tilgang til patienter, der lever med leversvigt, og start relevant behandling.
 Diagnosticere og behandle akut blødning af mave-tarm-systemet og start relevant diagnostik og
behandling.

 Starte grundlæggende diagnostik hos patienter, hvor der er mistanke om kræft.
 Starte grundlæggende diagnostik og behandling af akutte onkologiske tilstande.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Holdundervisning 64
I alt 64
Side 250 af 306

Andet:
Kursus og eksamen i klinisk beslutningslære
Side 251 af 306

Uddannelse
Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk (forsker- og specialistperspektiv)
Kursusindhold
Formålet med kurset er at give indblik i, hvordan man skaber evidens i sundhedsvæsenet, og
hvordan man træffer beslutninger.
Baggrund: Mængden af videnskabelig litteratur øges eksponentielt, og samtidig er sundhedsvæsenet
underlagt økonomiske begrænsninger. Hvordan finder man frem til, hvad der er viden, hvordan
finder man frem til retningslinier for brug af denne viden, og hvordan udmøntes det i praksis?
Målbeskrivelser
Som akademiker, som lægefaglig ekspert, som sundhedsfremmer og som formidler
Viden
 Sammenfatte centrale træk angående grundlaget for kliniske beslutninger
 Definere pålidelighed og relevans af data
 Selv kunne finde litteratur og danne beslutningsgrundlag for konkrete spørgsmål
 Gøre rede for etikkens grundbegreber og beskrive etiske problemer i forskningen
 Kunne gennemskue komplekse problemstillinger som f.eks. børnevaccination,
antibiotikaresistens og medicinering af ældre
 Kende grundlaget for instrukser, guidelines og pakkeforløb
 Kende grundlaget for sundhedspolitik og prioriteringer.

Færdigheder
 Diskutere guidelines og prioriteringer.

Kompetencer
 Overskue metoder til og selvstændigt fremfinde viden og kritisk sammenfatning.

Formelle krav
Ingen
Undervisningsform
Forelæsninger og studenteraktiverende holdundervisning. Kurset er inddelt i fire moduler. De tre
moduler holdes alene for lægestuderende, mens det fjerde modul, One Health, holdes for medicin-
og veterinærmedicinstuderende sammen.
Bemærkninger
Side 252 af 306

Feedbackform
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Kursusdeltagelse
De obligatoriske elementer på kursus og eksamen i klinisk beslutningslære er:
 Mødepligt til og deltagelse i One-Health-modulet
 Aflevering og godkendelse af portfolio
Portfolioen består af én sides portefølje for hver af de tre moduler, som alene er for
medicinstuderende.
One Health-modulet, som gennemføres sammen med veterinærmedicinstuderende, dokumenteres

ved underskrift på deltagelse i gruppearbejde.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Reeksamen
En samlet portfolio på fire sider med én sides portefølje for hvert modul inklusive for One-Health-
modulet.
Som akademiker, som lægefaglig ekspert, som sundhedsfremmer og som formidler
Side 253 af 306

Viden
 Sammenfatte den viden, der præsenteres i det pågældende modul.
 Vise at hun/han er i stand til selvstændigt at reflektere over denne viden.
 Give ideer til, hvad man kan gøre i situationer, hvor der mangler viden.

Færdigheder
 Analysere materialet og redegøre for de argumenter, der fremføres.
Kompetencer
 Overskue de fremførte argumenter og nå frem til en begrundet stillingtagen.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forberedelse 41
Forelæsninger 12
Holdundervisning 16
I alt 69
Kursus og eksamen i HealthZup
Uddannelse
Side 254 af 306

Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk (Specialistperspektiv med innovation)
HealthZup erstatter et normalt kandidatspeciale for studerende indskrevet med specialistperspektiv
med innovation.
Kursusindhold
På baggrund af Stanford Universitets Biodesign innovations proces, vil de studerende blive
introduceret til forskellige aspekter af sundheds- og assisteret leveinnovation. Det inkluderer klinisk
behovsanalyse, markedsanalyse, dannelse af ideer, prototyping, lovgivnings- og erhvervsplan
udvikling. Foredrag vil blive afholdt af forskellige fakulteter og gæstetalere fra sundhedsteknologi
industrien.
De studerende vil arbejde i interdisciplinære projekt hold der udfører feltstudier i kliniske miljøer.
De industrielle partnere vil instruere dem undervejs i deres projekter. Det forventes at de studerende
præsenterer deres behov fund og screening proces/ behov statement, stakeholder og
markedsanalyse, concept mapping og en tidlig prototype for et panel af foredragsholdere, læger og
industrielle partnere ved kursets ende.
Målbeskrivelser
At give de studerende teoretisk og praktisk viden og erfaring med aspekterne af sundhed og
assisteret leve teknologi innovation. Det forventede resultat af kurset er at hver deltager udvikler en
interdisciplinær tænkning og samarbejdskultur and på den måde har en praktisk forståelse og evner
som del af deres træning.
Viden
 Diskutere det kliniske miljø og de identificerede behov, og hvordan prototypens mål
identificeres.
 Diskutere stakeholderen / markedsanalysen i forbindelse med innovationen.
 Diskutere prototypeprocessen for innovationen.
 Beskrive og skelne mellem observationer, problemer og behov.
 Beskrive, hvordan man oversætter et problem til en klinisk behovsstatement, der er nøjagtig,
passende i omfang og løsningsuafhængig.
 Beskrive, hvordan de identificerede behov korrelerer med eksisterende behandlingsmuligheder.
 Forklare, hvordan man udfører en gap-analyse, der kan føre til identifikation af muligheder i
behandlingslandskabet.
 Forklare, hvordan man udvikler et behovsrangeringssystem.
 Forklare, hvordan man klynger og organiserer output fra en idedannelsessession, så det kan
præsenteres og analyseres på en meningsfuld måde (koncept mapping).
 Forklare, hvordan man søger efter eksisterende patenter, frihed til at operere og kendt teknik.
 Diskutere hvordan man vælger den passende forretningsmodel baseret på de unikke egenskaber
ved innovationen og dens kunder.

Færdigheder
Side 255 af 306

 Udføre en brainstorm session
 Lave et concept map
 Lave en prototype
 Lave en erhvervsplan
 Udføre en relevant litteratursøgning og diskutere fundene i relation til et givent område indenfor
sundhedsteknologi
Kompetencer
 De studerende vil være i stand til at demonstrere teoretisk og praktisk viden og erfaring med
aspekterne af sundhed og assisteret leve teknologi innovation.
Formelle krav
Det er et krav at have opnået 60 ECTS på kandidatuddannelsen ved Københavns Universitet.
Undervisningsform
Forelæsninger, feltstudier og projektarbejde
Tilmelding
Alle studerende skal tilmelde sig kurset i registreringsperioden.
Alle studerende skal aflevere en specialeopgavekontrakt i henhold til de almindelige
masterafhandlingsregistreringsperioder.
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig eksamen, 30 minutter
Mundtlig eksamen baseret på skriftlige rapporter. En gruppe rapport, en personlig portfolio, og en
litteratur anmeldelse. Ingen forberedelsestid.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Side 256 af 306

 Viden
Diskutere det kliniske miljø og de identificerede behov, og hvordan prototypens mål
identificeres.
 Diskutere stakeholderen / markedsanalysen i forbindelse med innovationen.
 Diskutere prototypeprocessen for innovationen.
 Beskrive og skelne mellem observationer, problemer og behov.
 Beskrive, hvordan man oversætter et problem til en klinisk behovsstatement, der er nøjagtig,
passende i omfang og løsningsuafhængig.
 Beskrive, hvordan de identificerede behov korrelerer med eksisterende behandlingsmuligheder.
 Forklare, hvordan man udfører en gap-analyse, der kan føre til identifikation af muligheder i
behandlingslandskabet.
 Forklare, hvordan man udvikler et behovsrangeringssystem.
 Forklare, hvordan man klynger og organiserer output fra en idedannelsessession, så det kan
præsenteres og analyseres på en meningsfuld måde (koncept mapping).
 Forklare, hvordan man søger efter eksisterende patenter, frihed til at operere og kendt teknik.
 Diskutere hvordan man vælger den passende forretningsmodel baseret på de unikke egenskaber
ved innovationen og dens kunder.

Færdigheder
 Demonstrere en prototype, dens værdi og dens potentielle markedsværdi
 Udføre et pitch
Kompetencer
 De studerende vil være i stand til at demonstrere teoretisk og praktisk viden og erfaring med
aspekterne af sundhed og assisteret leve teknologi innovation.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Feltarbejde 30
Forelæsninger 76
Holdinstruktion 33
Praktiske øvelser 20
Forberedelse 252,5
Eksamen 0,5
I alt 412,0
Forlænget forskningsophold
Uddannelse
Side 257 af 306

Kursusindhold
Formålet med opholdet er at give den studerende ekstra tid til at gennemføre et forskningsprojekt
ved en sundhedsvidenskabelig forskningsgruppe. Opholdet giver den studerende mulighed for at
udføre forskning ved en forskningsgruppe og derved tilføre sit kandidatstudium en
forskningstoning.
Målbeskrivelser
Formelle krav
Bestået første studieår af kandidatuddannelsen i medicin samt tilmelding til forskerperspektivet med
25 ECTS kandidatspeciale.
Undervisningsform
Udførsel af forskning på eget projekt ved en forskningsgruppe.
Bemærkninger
Opholdet evalueres ved eksamen i kandidatspecialet.
Tilmelding
Eksamen (SMEA15055E)
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusattest opnås på baggrund af godkendt forskningsophold. Opholdet skal være på 2-4 ugers
varighed med en samlet arbejdsbelastning på cirka 68 timer.
Bedømmelsesform
Censurform
Side 258 af 306

Som medicinsk ekspert, som akademiker, som professionel
Viden
 Sammenfatte forskningsområdets aktuelle teorier
 Sammenfatte forskningsområdets aktuelle teknikker
 Sammenfatte forskningsområdets aktuelle litteratur.
Færdigheder
 Anvende forskningsområdets tidsvarende metoder
 Analysere problemstillinger indenfor forskningsområdet
 Opstille og teste hypoteser indenfor forskningsområdet.
Kompetencer
 I forbindelse med eget forskningsprojekt analysere problemstillingen
 I forbindelse med eget forskningsprojekt anvende aktuelle metoder
 I forbindelse med eget forskningsprojekt opstille og teste hypoteser.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Projektarbejde 68
I alt 68
Ophold ved udenlandsk universitetshospital
Uddannelse
Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk (internationalt perspektiv - klinik i udlandet)
Side 259 af 306

Kursusindhold
Ophold på klinisk afdeling, der er tilknyttet et udenlandsk universitetshospital. Opholdet kan være
selvarrangeret, eller der kan ansøges om at komme til udlandet via et af Det Sundheds-
videnskabelige Fakultets aftaler.
Formålet med selvarrangeret internationalt klinisk ophold er, at den studerende opnår erfaring med
at arbejde med kliniske opgaver på et hospital i et andet land end Danmark. Der er således dels et
klinisk uddannelsesmæssigt sigte, hvor den studerende øger sin kliniske viden, færdigheder og
kompetencer, men hertil kommer hovedformålet, nemlig internationaliseringsperspektivet, hvor den
studerende opnår erfaring med klinisk læring i et andet hospitalsmiljø end det danske. Det dobbelte
sigte gør, at det er et krav til den kliniske afdeling, at den er tilknyttet et universitetshospital.
Målbeskrivelser
Formelle krav
Flere ophold kan kombineres, men det er en betingelse, at der på samme tid gives forhånds-
godkendelse for hele forløbet svarende til 20 ECTS.

Undervisningsform
Ophold på afdeling
Bemærkninger
Tilmelding
Eksamen
Point
20 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusattest opnås på baggrund af godkendt ophold.
Side 260 af 306

Bedømmelsesform
Censurform
Èn intern bedømmer

Viden
 På et andet sprog en dansk overordnet sammenfatte de patoanatomiske og –fysiologiske forhold
vedrørende de sygdomme, som afdelingen behandler.
 Sammenfatte de mest almindelige samarbejdsrutiner mellem sundhedspersonalet på afdelingen.

Færdigheder
 På et andet sprog end dansk, resumere problemstillingen, opstille tentativ diagnose og
differentialdiagnoser
 På et andet sprog end dansk, foreslå undersøgelses- og behandlingsplan på et indledende niveau
 Analysere og begrunde en basal fortolkning af parakliniske undersøgelsesresultater.

Kompetencer
 Udvise professionel adfærd i forhold til patienten og de skikke, der gælder i det pågældende
land.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Klinik 530
I alt 530
Sommer kursus i International Sundhed
Uddannelse
Side 261 af 306

Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk (internationalt perspektiv – international sundhed)
Kursusindhold
Dette kursus forbereder medicinstuderende og sundhedspersonale til at deltage i sundhedsforsyning
i udviklingslandene.
Kurset giver en grundlæggende forståelse af de sundhedsmæssige problemer, udviklingslandene
står overfor, og de udfordringer, disse giver sundhedssystemerne. Kursets emner inkluderer
tropemedicin, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, seksuel og reproduktiv sundhed, sociale og
kulturelle aspekter af sundhed, børns sundhed, overførbare og ikke-smitsomme sygdomme, sundhed
relateret til vand og sanitet og sundhed i nødsituationer.
Der lægges vægt på de biomedicinske og kliniske aspekter af de sygdomme, som mennesker i
udviklingslandene står overfor. De vigtigste sygdomme vil blive diskuteret mere detaljeret med
vægt på klinisk præsentation, diagnose og behandling. Betingelserne inkluderer diabetes og andre
ikke-smitsomme sygdomme, underernæring, malaria og andre febersygdomme, tuberkulose,
filariase, leishmaniasis, schistosomiasis, tarmorm, diarrésygdomme, spedalskhed, psykiske
sygdomme, seksuelt overførte sygdomme, hepatitis, HIV / AIDS, øjen- sygdomme, hudsygdomme
og slangebid. Introduktioner til programmer for børns sundhed og reproduktiv sundhed tilbydes
også.
De socioøkonomiske kontekster og kulturelle aspekter af sundhedsforsyning i fattige samfund med
ressourcer og de ændrede sygdomsmønstre i udviklingslande diskuteres også. Sundhedsmæssige
problemer i forbindelse med urbanisering undersøges såvel som sundhedsforsyningen i
nødsituationer.
Målbeskrivelser
Ved kursets ende forventes den studerende at kunne
Viden
 Demonstrere en bred forståelse af sygdomsforholdene, der påvirker ressourcefattige samfund.
 Forklar den globale overgang i sygdomsbyrder og dens determinanter.
 Demonstrere forståelse for sundhedsforsyning i fattige samfund med ressourcer og dens aktører.
 Vise forståelse for sundhedsudfordringer under katastrofer og sundhedsforsyning under sådanne
omstændigheder
 Beskrive vigtige sundhedsspørgsmål i udviklingslande, såsom specifikke sygdomme, samt
påvirkninger på grund af den sociokulturelle sammenhæng.

Færdigheder
 Hjælpe med at levere sundhedsydelser i ressourcefattige samfund
 Analysere dilemmaerne ved prioritering af international sundhed
Side 262 af 306

 Overveje rollen som de vigtigste globale sundhedsinteressenter i udformningen af politikker og
programmer rettet mod internationale sundhedsudfordringer.
 Levere eller planlægge sundhedsydelser på hospitaler og sundhedscentre i udviklingslande.

Kompetencer
 Administrere levering af grundlæggende sundhedsydelser i fattige samfund med ressourcer.
 Engagere dig i fortalervirksomhed, kommunikation og netværk
 Evaluere praksis på hospitaler og sundhedscentre i udviklingslande og reflekterer over, hvordan
man sikrer at undgå skade og deltage i udviklingen af bedste praksis.
Litteratur
Et kursusbind med artikler og andet kursusmateriale leveres ved kursets start. Efter accept anbefales
de studerende en bogpakke med 2-4 bøger om international sundhed og tropisk medicin.
Formelle krav
Kursusbevis i klinisk kursus i intern medicin
Kursusbevis i klinisk kursus i kirurgi
Ansøgere, der ikke er studerende på en kandidatuddannelse i medicin, skulle have afsluttet deres
uddannelse, som som minimum skal omfatte en BSc i de respektive fag inklusive
midtvejsuddannelse på mindst tre år.
Undervisningsform
Kurset undervises af engagerede undervisere, der repræsenterer en række institutioner som
Københavns Universitet, Dansk Udenrigsministerium, WHO, UNFPA, UNHCR, Røde Kors og
MSF. Alle lærere har praktisk erfaring inden for international sundhed. Den fleste undervisning
leveres som forelæsninger, men undervisning tilvejebringes også for mindre grupper og som
gruppearbejde. Laboratorieøvelser i diagnoser af parasitiske sygdomme.
Bemærkninger
Undervisningen bliver afholdt på engelsk
Tilmelding
Find venligst ansøgningsformularen på sommerrrr kursets webside:

Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusbevis opnås på grundlag af godkendt kursusdeltagelse.
Side 263 af 306

Bedømmelsesform
Censurform

Viden
 Beskrive vigtige sundhedsspørgsmål i udviklingslande, såsom specifikke sygdomme, samt
påvirkninger på grund af den sociokulturelle sammenhæng.

Færdigheder
 Levere eller planlægge sundhedsydelser på hospitaler og sundhedscentre i udviklingslande.

Kompetencer
 Evaluer praksis på hospitaler og sundhedscentre i udviklingslande og reflekterer over, hvordan
man sikrer at undgå skade og deltage i udviklingen af bedste praksis.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Holdundervisning 14
Laboratorie 3
Forelæsninger 75
Forberedelse 43
I alt 135
Internationalt studie - Sundhedspleje i Tropiske Afrika
Uddannelse
Side 264 af 306

Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk (internationalt perspektiv – international sundhed)
Kursusindhold
Vedhæftning til en klinisk afdeling på et hospital eller en klinik i udviklingslanden. Vedhæftningen
arrangeres af Fakultet for sundheds- og medicinske videnskaber, men kan under særlige
omstændigheder arrangeres af den studerende. Dette kræver forudgående godkendelse af fakultetet.
Vedhæftningen vil være i en periode på 8 uger den nordøstlige del af Tanzania; Korogwe
(distriktshospital) eller Tanga (regionalt hospital)
Formålet med vedhæftningen er at få erfaring med sundhedsforsyning og klinisk medicin på en
institution i udviklingslandene. Opholdet skal øge den studerendes kliniske færdigheder og give
indsigt i sygdomsmønsteret i det omgivende samfund. Den studerende skal også opleve og få en
forståelse af udfordringen ved at levere sundhedsydelser i et samfund med begrænsede
sundhedsbudgetter.
Målbeskrivelser
Ved kursets ende forventes den studerende at kunne
Viden
 Få viden om det lokale sygdomsmønster
 Få indsigt i prioritering på sundhedsfaciliteter med begrænsede ressourcer
 Demonstrere et tilstrækkeligt kvalifikationsniveau inden for klinisk medicin, akademiker og
sundhedsudbyder.
 Beskrive patofysiologiske egenskaber ved sygdomme behandlet på den afdeling eller den
besøgte klinik.
 Dokumentere viden om kliniske rutiner og arbejdsdeling mellem sundhedsafdelingerne på
anlægget.

Færdigheder
 Få eksponering for arbejde under forhold, der er markant forskellige fra dem, der opleves i det
danske sundhedssystem
 Diagnosticere og initialisere behandling af de mest almindelige sygdomme behandlet på
sundhedsfaciliteten
 Udarbejde en relevant klinisk historie og udføre en klinisk undersøgelse og på baggrund heraf
 Give foreløbige diagnoser og differentielle diagnoser
 Foreslå relevante parakliniske undersøgelser og give et forslag til indledende behandling.

Kompetencer
 Yde professionel sundhedsydelser i henhold til normerne og standarderne i det besøgte land.
Formelle krav
Side 265 af 306

Kursusbevis i klinisk kursus i anæstesi
Kursusbevis i patientsikkerhed og kvalitetsudvikling
Kursusbevis i klinisk kursus i øjenlæge
Kursusbevis i klinisk kursus i otorhinolaryngologi
Kursusbevis i klinisk kursus i dermatologi og venereologi
Kursusbevis i klinisk kursus i neurologi og neurokirurgi
Eksamen i sommerkursus i international sundhed
Undervisningsform
Vedhæftning til en klinisk afdeling på et hospital eller en klinik i udviklingsland.
Bemærkninger
Bemærk, at sommerkursus i international sundhed kun undervises i august. Derfor skal studerende,
der planlægger at deltage i " Internationalt studie - Sundhedspleje i Tropiske Afrika" i foråret,
deltage i Sommer kursus i International Sundhed i august året før.
Feedback form
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Portfolio
Kursusdeltagelse
Side 266 af 306

Portfoliodokumentet skal bestå af to dele:
1. Den første skal indeholde en klinisk dagbog. Under den kliniske tilknytning skal den studerende
føre en dagbog med beskrivelser og reflektioner inspireret af det daglige arbejde på hospitalet.
Indtastningerne kunne afspejle de studerendes tanker om en bestemt klinisk sag (klinisk
præsentation, diagnose, styring og behandling). Poster kan også indeholde refleksioner om, hvordan
kliniske tjenester leveres og styres på hospitalet, og hvordan det lokale sundhedspersonale formår at
arbejde i et miljø med begrænsede ressourcer. Ved at føre dagbogen skal den studerende notere sig
5 af de 7 roller som læger, herunder: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejdspartner,
sundhedsfremmende og professionel. Dagbogen kan opbevares på dansk eller engelsk.
Porteføljedokumentet skal indeholde et 5-10 sider uddrag af dagbogen på dansk eller engelsk.
2. Den anden del af portfoliodokumentet skal skrives på engelsk og indeholde en sagsfremstilling

formateret som følger: max. ordtælling 750, maks. 5 referencer, maks. 1 tabel og / eller 1 billede /
figur.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform

Viden
 Demonstrere et grundlæggende kendskab til klinisk medicin og mere indgående viden om den
eller de tilstande, der påvirker patienten valgt til præsentation som klinisk sag
 Beskrive patofysiologiske egenskaber ved sygdomme behandlet på den afdeling eller den
besøgte klinik.
 Dokumentere viden om kliniske rutiner og arbejdsdeling mellem sundhedsafdelingerne på
anlægget.

Færdigheder
 Udarbejde en relevant klinisk historie og udføre en klinisk undersøgelse og på baggrund heraf
 Give foreløbige diagnoser og differentielle diagnoser
Side 267 af 306

 Foreslå relevante parakliniske undersøgelser og give et forslag til indledende behandling.

Kompetencer
 Yde professionelle sundhedsydelser i henhold til normerne og standarderne i det besøgte land.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Holdundervisning 2
Forelæsninger 2
Praktisk træning 240
Forberedelse 130
Eksamen 31
I alt 405
Sommer kursus i Globale Sundhedsudfordringer
Uddannelse
Side 268 af 306

Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk (internationalt perspektiv – global sundhed)
Kursusindhold
Sommerkurset i globale sundhedsudfordringer består af to ugers klassebaseret læring og en uges e-
læring. Kurset samler studerende fra en række professionelle baggrunde for at introducere dem til
de vigtigste begreber, determinanter, muligheder og udfordringer inden for global folkesundhed.
Gennem en blanding af foredrag, casestudier, gruppearbejde og workshops undersøger, diskuterer
og analyserer denne sommerskole mange af de største udfordringer for nuværende og fremtidig
sundhed. Samler en virkelig international gruppe af lidenskabelige studerende sigter sommerkursen
at tjene som en platform for læring, udveksling af oplevelser og synspunkter, netværk og
inspiration, og således give deltagerne mulighed for at blive mere effektive sundhedsledere, tænkere
og forandringsagenter.
Emner, der dækkes af kurset, kan omfatte følgende: Sundhed og menneskerettigheder; Global
sundhedsstyring; Epidemiologisk overgang; Folkesundhedsdemografi; Determinanter for sundhed;
Adgang til medicin; Sundhed og udvikling; Teknologi, innovation og global sundhed; Katastrofer
og humanitær bistand; Migration og mental sundhed; Sundhedssystemer i global sammenhæng; og
mere.
Målbeskrivelser
Efter afslutningen af kurset skal de studerende være i stand til at:
Viden
 Eksemplificere viden om global sundhedsinfrastruktur og regeringsførelse inklusive de vigtigste
internationale aktører
 Forklar den globale overgang i sygdomsbyrden og dens determinanter
 Eksempler på viden om og diskutere retfærdighed i sundhed og sundhed og
menneskerettigheder
 Demonstrere en forståelse af aktuelle globale sundhedsmæssige udfordringer og implikationer
for sundhedspolitik og -systemer på globalt, regionalt og nationalt niveau
 Demonstrere viden om centrale globale sundhedsdatabaser

Færdigheder
 Udforske, forklare og analysere centrale udfordringer for nuværende og fremtidig sundhed på
globalt og regionalt niveau
Side 269 af 306

programmer, der er rettet mod globale sundhedsudfordringer
 Analysere og diskutere aktuelle globale sundhedsstyringsstrukturer
 Analysere dilemmaer i ressourcetildeling og prioritering af global sundhed
 Udarbejde en politisk orientering om en udvalgt global sundhedsudfordring
 Bidrage konstruktivt til peer review
 Navigere i centrale globale sundhedsdatabaser
Kompetencer
 Overveje og diskutere politikker og programmer på tværs af sektorer, discipliner og geografiske
regioner
 Kommunikere globale sundhedsprioriteter gennem en politisk brief og advokatstrategier
 Identificere og diskuter nøgledeterminanter for global overgang i sygdomsbyrde
 Evaluere globale sundhedsstyringsstrukturer og aktører kritisk
 Bidrage til en konstruktiv og effektiv teamproces inden for et internationalt undervisningsmiljø

Litteratur
Opgaver og et udkast til politisk kort vil blive afsluttet som en del af online kursuskomponenten.
Derudover vil litteratur blive gjort tilgængelig på online kursusplatformen, hvor de studerende
forventes at læse udvalgte videnskabelige artikler, udforske databaser og gennemgå rapporter om
global sundhed.
Formelle krav
Studerende skal have et passende niveau af akademisk engelsk, så de kan læse den medfølgende
litteratur og deltage i diskussioner og præsentationer.
Ansøgere, der ikke er studerende til kandidatuddannelsen i medicin ved Københavns Universitet,
skal have gennemført mindst en uddannelse inden for et niveau på et relevant akademisk felt og skal
fremlægge et motivationsbrev til det kursus, der er ansvarligt for bedømmelsen. Alle ansøgninger
skal indsendes via det kursusspecifikke online ansøgningsskema (se nedenfor).
Undervisningsform
Kurset undervises af internationale og danske fagfolk og akademikere fra en række universiteter, De
Forenede Nationers agenturer og konsulenter med erfaring fra Global Health. Undervisningen
inkluderer foredrag, gruppesessioner, studerendes præsentationer, e-læring og udflugter.
Bemærkninger
For spørgsmål vedrørende undervisning, undervisningsfaciliteter og eksamen se venligst:
http://sund.ku.dk/kontakt/medarbejdere/aus-medarbejderoversigt/
Feedback form
Side 270 af 306

Tilmelding
Selvbetjeningen på KUnet.
Find ansøgningsskema på sommerkursets webside:

Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Kursdeltagelse
Kursusbevis opnås på grundlag af kursusdeltagelse
Bedømmelsesform
Censurform
For at opnå bedømmelsen bestået skal den studerende kunne

Efter afslutningen af kurset skal de studerende være i stand til at:
Viden
 Eksemplificere viden om global sundhedsinfrastruktur og regeringsførelse inklusive de vigtigste
internationale aktører
 Forklar den globale overgang i sygdomsbyrden og dens determinanter
 Eksempler på viden om og diskutere retfærdighed i sundhed og sundhed og
menneskerettigheder
 Demonstrere en forståelse af aktuelle globale sundhedsmæssige udfordringer og implikationer
for sundhedspolitik og -systemer på globalt, regionalt og nationalt niveau
 Demonstrere viden om centrale globale sundhedsdatabaser

Færdigheder
 Udforske, forklare og analysere centrale udfordringer for nuværende og fremtidig sundhed på
globalt og regionalt niveau
Side 271 af 306

programmer, der er rettet mod globale sundhedsudfordringer
 Analysere og diskutere aktuelle globale sundhedsstyringsstrukturer
 Analysere dilemmaer i ressourcetildeling og prioritering af global sundhed
 Udarbejde en politisk orientering om en udvalgt global sundhedsudfordring
 Bidrage konstruktivt til peer review
 Navigere i centrale globale sundhedsdatabaser
Kompetencer
 Overveje og diskutere politikker og programmer på tværs af sektorer, discipliner og geografiske
regioner
 Kommunikere globale sundhedsprioriteter gennem en politisk brief og advokatstrategier
 Identificere og diskuter nøgledeterminanter for global overgang i sygdomsbyrde
 Evaluere globale sundhedsstyringsstrukturer og aktører kritisk
 Bidrage til en konstruktiv og effektiv teamproces inden for et internationalt undervisningsmiljø
Arbejdsbelastning
Kategori Hours
Forelæsninger 70
Praktiske øvelser 20
Forberedelse 45
I alt 135
Internationalt studie – Global Folkesundhed
Uddannelse
Side 272 af 306

Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk (internationalt perspektiv – global sundhed)
Kursusindhold
National Institute of Public Health i Cuernavaca, Morelos, Mexico er vært for det globale
folkesundhedskursus i løbet af de 4 uger feltbesøg i udlandet. National Institute of Public Health er
valgt som vores vært, da vi har etableret et forskningssamarbejde med denne vigtige institution i
Latinamerika. Desuden vil flere institutionelle besøg og stedbesøg, herunder Mexico City og andre
områder i Morelos, være en del af kursusprogrammet.
Formålet med kurset er at få en forståelse af konteksten og årsagerne til den nationale
sygdomsbyrde og kritisk at vurdere og diskutere folkesundhedsstrategi, interventioner og relaterede
sundhedsmæssige udfordringer i sammenhæng med socioøkonomiske forhold og ændringer.
Hovedfokus vil være på primære og sekundære forebyggelsesstrategier af ikke-smitsomme
sygdomme (NCD'er), herunder eksponering for livsløb og komorbiditeter. Besøget vil styrke
kursusdeltagernes evne til at observere, sammenligne og diskutere forhold, der vedrører
epidemiologi, social medicin og sundhedsvæsen i et samfund i hurtig overgang.
Forud for det 4-ugers feltbesøg i Mexico (oktober-november) deltager kursusdeltagerne i en 2-ugers
International Summer School in Global Health Challenges med et bredt folkesundhedsfokus
(august) og en 3-ugers international præ- afgangskursus (september) for at udvide overlapning med
studerende / sundhedspersonale fra forskellige lande. Forudgående afgangskursus giver et indblik i
livsforsikringsrisikofaktorer for NCD'er inklusive komorbiditeter, det danske sundhedssystem,
civilsamfundets ngo'er og sundhedspolitik fra kommune til statsniveau i Danmark. Formålet er at
sikre en solid viden om folkesundhed, inden man rejser til Mexico, og at kunne sammenligne de
danske og mexicanske sundhedssystemer, politikker og civilsamfundsinddragelse i forbindelse med
NCD-byrden.
Målbeskrivelser
Formålet med kurset er at gøre det muligt for den studerende at:
 Identificere og beskrive vigtige ikke-overførbare sygdomme (NCD'er) i forbindelse med
demografi og socioøkonomiske ændringer
 Identificere centrale risikofaktorer for livscyklus for NCD'er (miljø, livsbetingelser / stil,
arvelighed)
 Analysere de forskellige sundhedsforsikringss rolle for sundhedsresultater inkl.
behandlingsmuligheder (primær og sekundær forebyggelse)
 Forbinde forskellige NCD'er og infektionssygdomme (komorbiditet) og konsekvenserne for
sundhedssystemet
 Evaluere de komplekse interaktioner mellem NCD'er, risikofaktorer for NCD'er,
sundhedssystemet og sundhedsforsikringsmuligheder
Formelle krav
Kursusbevis i patientsikkerhed og kvalitetsudvikling
Side 273 af 306

Kursusbevis i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi
De studerende skulle have afsluttet sommerkursen i globale sundhedsmæssige udfordringer
Undervisningsform
Institutionelle besøg og stedbesøg inklusive formel / uformel interaktion med sundhedspersonale og
patienter, foredrag, gruppearbejde, journalklubber inkl. præsentationer.
Feedback form
Kontinuerlig feedback i løbet af semesteret på gruppe- og individuelt niveau. Individuelt tilsyn for
dem, der vælger kandidatafhandling baseret på data fra værtsinstitution og / eller har Institut for
Folkesundhed ved Københavns Universitets vejleder.
Tilmelding
Eksamen
Point
15 ECTS
Prøveform
Portfolio
Portfolio inkluderer:
Kursdeltagelse
Udvikling af to logbøger, der beskæftiger sig med to forskellige emner, og som inkluderer
refleksion og en analyse af specifikke spørgsmål designet af kurslærerne.
En logbog vil understrege primær og / eller sekundær forebyggelse af en eller flere NCD'er i
sammenhæng med sundhedssystemet.
Den anden logbog vil understrege livsvilkår / -stil på befolkning- eller underbefolkningsniveau og
påvirkningen af forhold / livsstil (selvudvalgt eller ”betinget”) på risikoen for NCD'er inkl. co-
morbiditet.
Hver logbog består af fem sider ekskl. referencer. Logbøgerne skal skrives på engelsk.
Den studerende får en karakter baseret på begge elementer.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
Side 274 af 306

7-trins skala
Censurform

Som medicinsk ekspert, som samarbejdspartner, som manager, som lærd, som sundhedsadvokat,
som kommunikator og som professionel.
Viden
 Forstå sygdomsbyrden ved specifikt forudvalgte sygdomme (NCD'er), risikofaktorer og deres
kontekst
 Redegøre for grundlæggende begreber vedrørende sammenhængen mellem nogle NCD'er og
smitsomme sygdomme
 Drøfte de internationale og andre kontekstuelle faktorer, der påvirker det mexicanske
sundhedsvæsen, f.eks. den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA) medlemskab (i
øjeblikket delvis opløst), dobbelt byrde af sygdomsudfordringer, komplekst sundhedsvæsen
 Forklare adgang og barrierer for pleje af patienten med vægt på kroniske patienter
 Vurdere folkesundhedsprogrammering og interventioner og gennemførelsesudfordringer
Færdigheder
 Søge og gennemgå relevant peer-review litteratur relateret til dette specifikke lands
sundhedssystem, sygdomsbyrde og relaterede interventioner samt relaterede huller i litteratur
 Kritisk diskutere sundhedssystemernes respons på specifikt forudvalgte kroniske og smitsomme
sygdomme
 Sammenligne sundhedssystemerne i de nordiske lande og Mexico
 Vurdere kvaliteten af plejen inklusive forholdet mellem specifikke interventioner,
behandlingsretningslinjer og klinisk praksis
Kompetencer
 Kommunikere reflektioner og analyse om forebyggelse, diagnose, behandling og pleje af
specifikke forudvalgte sygdomstilstande eller syndromer (primært NCD'er) i mundtlige og
skriftlige præsentationer
Side 275 af 306

 Analysere og præsentere observationer fra institutionelle besøg, klasseværelsessessioner og
forelæsninger i relation til fagfællebedømt litteratur
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Holdundervisning 84
Forelæsninger 18
Forberedelse 251
Projekt arbejde 52
I alt 405
Kandidatspeciale (10 ECTS)
Uddannelse
Side 276 af 306

Kursusindhold
Formålet med kandidatspecialet er, at den studerende lærer at arbejde selvstændigt med et
videnskabeligt projektforløb, der kan bygge på litteraturstudier, og som varer mindst 4 uger.
Desuden skal den studerende lære at formidle projektets resultater og konklusioner såvel skriftligt
som mundtligt under anvendelse af det pågældende fags videnskabelige formidlingstradition.
Målbeskrivelser
Efter endt projektarbejde forventes den studerende at kunne:
Som akademiker
Viden
 Redegøre for de faglige problemstillinger i specialet under inddragelse af resultater på
internationalt videnskabeligt niveau.
Færdigheder
 Arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et selvvalgt projekt, der er
indenfor det sundhedsvidenskabelige emneområde.
 Formidle specialet såvel skriftligt som mundtligt under hensyntagen til fagets
formidlingstradition
 Vurdere resultater, som er fremkommet i specialet.

Kompetencer
 Diskutere indholdet i specialet på et videnskabeligt niveau.
Undervisningsform
Litteratursøgning og videnskabeligt projektarbejde med universitetstilknyttet vejleder.
Bemærkninger
Specialet kan skrives ved alle institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Tilmelding
Via specialekontrakten i selvbetjeningen på KUnet
Eksamen
Point
10 ECTS
Prøveform
Side 277 af 306

Skriftlig aflevering, jf. nedenstående
Mundtligt forsvar, 45 minutter
Den mundtlig prøve fordeler sig på 25 minutters mundtlig fremlæggelse af specialet med
anvendelse af AV-udstyr efterfulgt af 20 minutters videnskabelig diskussion med vægt på
problemstillinger rejst i specialet.
Det skriftlige kandidatspeciale på 10 ETCS skal have et omfang på ca. 20 sider (inkl. figurer,
tabeller og referencer).
Alternativt kan den studerende vælge at aflevere et (publiceret eller upubliceret) manuskript, hvor
vedkommende er første- eller medforfatter (se bestemmelser om evt. medforfattererklæringer i
studieordningen). For kandidatspecialet på 10 ECTS vil dette f.eks. kunne være en kasuistik, dog
ledsaget af en supplerende teoretisk redegørelse med relation til kasuistikkens tema.
Yderligere retningslinjer for kandidatspecialet fremgår af studieordningen: http://sund.ku.dk/

uddannelse/vejledning-information/studieordninger/medicin/

Bestået 1. studieår af kandidatuddannelsen i medicin.
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur

Som lægefaglig ekspert og som akademiker
Viden
Side 278 af 306

 Redegøre for de faglige problemstillinger i specialet under inddragelse af resultater på
internationalt videnskabeligt niveau.
Færdigheder
 Formidle arbejdet mundtligt såvel som skriftligt
 Analysere data, som indgår i specialet
 Vurdere videnskabelige resultater, som er præsenteret i specialet.

Kompetencer
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 1
Forelæsninger 6
Projektarbejde 259
Vejledning 10
I alt 276
Kandidatspeciale (25 ECTS)
Uddannelse
Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk (forskerperspektivet)
Side 279 af 306

Kursusindhold
Projektarbejde og forskningsophold ved vejleders forskningsgruppe.
Formålet med kandidatspecialet er, at den studerende lærer at arbejde selvstændigt med et
videnskabeligt projektforløb, der er foregået under et ophold ved en forskningsgruppe. Opholdet
ved forskningsgruppen skal vare mindst 16 uger. Desuden skal den studerende lære at formidle
projektets resultater og konklusioner såvel skriftligt som mundtligt under anvendelse af det
pågældende fags videnskabelige formidlingstradition.
Målbeskrivelser
Efter endt projektarbejde forventes den studerende at kunne:
Som akademiker
Viden
 Redegøre for de faglige problemstillinger i specialet under inddragelse af resultater på det
højeste internationale videnskabelige niveau.
Færdigheder
 Arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et selvvalgt projekt, der ligger
inden for det sundhedsvidenskabelige emneområde. Projektets formål skal enten være at
analysere empiriske data, som den studerende selv har medvirket til at indsamle, eller være at
analysere data, som er udleveret af vejleder, eller være at udabrejde en systematisk
oversigtsartikel.
 Formidle specialet såvel skriftligt som mundtligt under hensyntagen til fagets
formidlingstradition
 Vurdere resultater, som er fremkommet i projektforløbet.

Kompetencer
Diskutere indholdet i specialet på et videnskabeligt niveau.
Undervisningsform
Litteratursøgning og videnskabeligt projektarbejde med universitetstilknyttet vejleder.
Bemærkninger
Specialet kan skrives ved alle institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Tilmelding
Via specialekontrakten i selvbetjeningen på KUnet
Side 280 af 306

Eksamen
Point
25 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, jf. nedenstående
Mundtligt forsvar, 45 minutter
Den mundtlig prøve fordeler sig på 25 minutters mundtlig fremlæggelse af specialet med
anvendelse af AV-udstyr efterfulgt af 20 minutters videnskabelig diskussion med vægt på
problemstillinger rejst i specialet.
Det skriftlige kandidatspeciale på 25 ETCS skal have et omfang på ca. 40 sider (inkl. figurer,
tabeller og referencer).
Projektets formål kan f.eks. være at analysere empiriske data, som den studerende selv har
medvirket til at indsamle, eller data som er udleveret af vejleder. Publicerede data kan også
anvendes med henblik på udarbejdelsen af en oversigtsartikel/review, så længe emnet falder inden
for forskningsgruppens forskningsområde.
Alternativt kan den studerende vælge at aflevere et (publiceret eller upubliceret) manuskript, hvor
vedkommende er førsteforfatter (se bestemmelser om evt. medforfattererklæringer i
studieordningen), evt. ledsaget af en uddybende teoretisk redegørelse med relation til manuskriptets
tema.
Yderligere retningslinjer for kandidatspecialet fremgår af studieordningen: http://sund.ku.dk/

uddannelse/vejledning-information/studieordninger/medicin/

Bestået 1. studieår af kandidatuddannelsen i medicin.
Det er desuden en forudsætning for at tilmelde sig kandidatspeciale på 25 ECTS, at der foreligger
en aftale med en vejleder om et forskningsophold ved vejleders forskningsgruppe på mindst 16
uger.
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur

Side 281 af 306

Som lægefaglig ekspert og som akademiker
Viden
 Redegøre for de faglige problemstillinger i specialet under inddragelse af resultater på det
højeste internationale videnskabelige niveau.
Færdigheder
 Analysere data, som indgår i specialet.
 Formidle arbejdet mundtligt såvel som skriftligt
 Vurdere videnskabelige resultater, som er præsenteret i specialet.

Kompetencer
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 1
Forelæsninger 6
Projektarbejde 650
Vejledning 24
I alt 681
12. semester
Klinisk kursus i almen medicin
Side 282 af 306

Uddannelse
Kursusindhold
Den studerende skal efter kurset kunne anvende tidligere indlært viden i mødet med den uvisiterede
patient samt kende og kunne anvende den patientcentrede konsultationsproces. Den studerende skal
kunne inddrage patienten i beslutningsprocessen og handle ud fra patientens hele livssituation og
forudsætninger. Den studerende skal kunne diagnosticere og behandle almindeligt forekommende
tilstande i almen praksis.
Den studerende skal desuden lære at bruge ”konsultationsprocessen” som et kommunikativt redskab
til diagnostik og behandling.
Kurset indeholder et ophold hos en almen praktiserende læge (tutorlæge). Under opholdet skal den
studerende optage nogle af sine konsultationer. Forud for hver videooptagelse indhenter den
studerende tilladelse fra patienten. Den enkelte videooptagelse skal vare mellem 10 og 20 minutter.

Målbeskrivelser
Følgende lægeroller anvendes på kurset: lægefaglig ekspert, sundhedsfremmer, professionel,
kommunikator og samarbejder.
Viden
 Redegøre for de problemer af fysisk, psykisk og social art, som befolkningen søger den
praktiserende læge for.
 Redegøre for den praktiserende læges rolle som primær, personlig, kontinuerlig og
koordinerende (tovholder) fagperson for den enkelte patient og dennes familie
 Beskrive gensvarsmodeller og andre kommunikative redskaber i konsultationsprocessen
 Beskrive generelle sundhedspsykologiske teorier
 Redegøre for betydning og anvendelse af evidensbaseret medicin i patientbehandlingen.
 Analysere og bedømme tilgængelige forebyggende sundhedstiltag i forhold til den enkelte
patient.
Færdigheder
 Modtage patienten, analysere, vurdere og foreslå behandling af akutte tilstande
 Modtage patienten, analysere, vurdere og foreslå eventuelt kontrolforløb for patienter med
kroniske sygdomme i almen praksis
Side 283 af 306

 Analysere og vurdere behovet for kontakt til andre kliniske og parakliniske specialer, til
sekundærsektor og til sociale myndigheder
 Analysere og diskutere anvendeligheden af ”konsultationsprocessen” som
kommunikationsværktøj i mødet med patienten i en patientcentreret konsultation
 Anvende den patientcentrede model i læge-patientsamtalen
 Anvende konsultationsprocessen og gensvarsmodellen i læge-patientsamtalen
o Analysere konsultationen ud fra ovenstående principper
 Diagnosticere patienten ud fra almen-medicinske diagnostiske strategier
 Anvende diagnostiske test og parakliniske undersøgelser og foretage medicinordinationer ud fra
rationelle principper
 Analysere og bedømme tilgængelige, forebyggende sundhedstiltag i forhold til den enkelte
patient
 Varetage ”gate-keeper” funktionen, dvs. at analysere og bedømme patientens behov for
behandling i primærsektoren eller i sekundærsektoren.
 Udfærdige et problemorienteret journalnotat efter PSOAP modellen, dvs. i forhold til
Problemer, Subjektive symptomer, Objektive fund, Analyse og Plan
o journalnotatet skal ICPC-kodes.
 Ved holdundervisningen analysere mindst en af sine egne videoer i forhold
til konsultationsprocessen og det faglige indhold og i den forbindelse kunne anvende den
patientcentrede konsultation i almen praksis og kunne se patienten i et helhedsperspektiv.
Kompetencer
 Foretage sikker patientbehandling, herunder selvstændigt vurdere om patienten kan
viderebehandles i almen praksis eller skal henvises til akut eller elektiv behandling.
Formelle krav
Kursusattest i klinisk kursus i oftalmologi
Kursusattest i klinisk kursus i oto-rhino-laryngologi
Kursusattest i klinisk kursus i dermato-venerologi
Kursusattest i klinisk kursus i psykiatri inklusive børne- og ungdomspsykiatri
Undervisningsform
Ophold hos almen praktiserende læge, forelæsninger og studenteraktiverende holdundervisning
Bemærkninger
Udover evalueringen af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i almen medicin.
Side 284 af 306

Feedbackform
Individuel
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusattest opnås på baggrund af godkendt ophold hos den alment praktiserende læge, godkendt
deltagelse i undervisningen og godkendt logbog.
Obligatoriske elementer: Optagelse af en konsultationsvideo visende en konsultation med en patient
optaget i tutorlægens praksis med den studerende i lægens rolle. Videoen er udgangspunktet for den
efterfølgende mundtlige eksamen i almen medicin.
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer

Færdigheder
Side 285 af 306

 Modtage patienten, analysere, vurdere og foreslå behandling af akutte tilstande
 Modtage patienten, analysere, vurdere og foreslå eventuelt kontrolforløb for patienter med
kroniske sygdomme i almen praksis
 Analysere og vurdere behovet for kontakt til andre kliniske og parakliniske specialer, til
sekundærsektor og til sociale myndigheder
 Analysere og diskutere anvendeligheden af ”konsultationsprocessen” som
kommunikationsværktøj i mødet med patienten i en patientcentreret konsultation
 Anvende den patientcentrede model i læge-patientsamtalen
 Anvende konsultationsprocessen og gensvarsmodellen i læge-patientsamtalen
o Analysere konsultationen ud fra ovenstående principper
 Diagnosticere patienten ud fra almen-medicinske diagnostiske strategier
 Anvende diagnostiske test og parakliniske undersøgelser og foretage medicinordinationer ud fra
rationelle principper
 Analysere og bedømme tilgængelige, forebyggende sundhedstiltag i forhold til den enkelte
patient
 Varetage ”gate-keeper” funktionen, dvs. at analysere og bedømme patientens behov for
behandling i primærsektoren eller i sekundærsektoren.
 Udfærdige et problemorienteret journalnotat efter PSOAP modellen, dvs. i forhold til
Problemer, Subjektive symptomer, Objektive fund, Analyse og Plan
o Journalnotatet skal ICPC-kodes.
 Ved holdundervisningen analysere mindst en af sine egne videoer i forhold
til konsultationsprocessen og det faglige indhold og i den forbindelse kunne anvende den
patientcentrede konsultation i almen praksis og kunne se patienten i et helhedsperspektiv.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 17
Holdundervisning 20
Klinik 59
Forberedelse 111
I alt 207
Eksamen i almen medicin
Uddannelse
Side 286 af 306

Bemærkninger
Ved eksamen evalueres klinisk kursus i almen medicin.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i almen medicin angives under klinisk kursus i
almen medicin.
Tilmelding
Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 1 time
Mundtlig eksamen uden forberedelse. Eksaminationen varer cirka 50 minutter, og voteringen varer
cirka 10 minutter. Eksaminationen består af tre dele:
Første del tager udgangspunkt i en konsultationsvideo på 10 - 20 minutters varighed. Videoen, som

viser den studerendes selvstændige gennemførelse af en konsultation, er optaget af den studerende i
forbindelse med dennes ophold hos tutorlægen under klinisk kursus i almen medicin. Eksaminanden
vælger selv, hvilken konsultationsvideo der skal bruges til eksamen, men videoen må ikke være set
i undervisningen på universitetet. Først ser eksaminator, censor og eksaminand d
konsultationsvideoen, og derefter
gennemgås og analyseres den af eksaminanden. Det journalnotat, der
knytter sig til den viste konsultation, inddrages i denne del af
eksaminationen. Første del vægter cirka 50 %.
Anden del af eksaminationen tager udgangspunkt i et klinisk spørgsmål, som eksaminanden tildeles
ved lodtrækning. Anden del vægter cirka 25 %.
Tredje del af eksaminationen tager udgangspunkt i et teorispørgsmål, som eksaminanden tildeles

ved lodtrækning. Tredje del vægter cirka 25 %.

Ingen
Side 287 af 306

Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Viden
 Redegøre for arbejdet i primærsektoren på baggrund af det teoretiske pensum.

Færdigheder
 Spørge til relevante symptomer ud fra de hypoteser om sygdomme, som den studerende danner
sig under anamneseoptagelsen, samt inddrage kendskabet til sygdommenes epidemiologi i
almen praksis.
 Vurdere patientens symptomer, foreslå tentativ diagnose, foreslå eventuelle parakliniske
undersøgelser, foreslå relevant behandling og opfølgning samt aftale relevant "sikkerhedsnet".
 Analysere sin konsultation både med henblik på kommunikationen og det kliniske indhold og
diskutere eventuelle mangler, hvoraf der kun må være få eller uvæsentlige.

Kompetencer
 Arbejde patientcentreret (bruge konsultationsprocessen) i mødet med nye patienter.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 1
I alt 1
Klinisk kursus i pædiatri
Uddannelse
Side 288 af 306

Børneattest: Vær opmærksom på, at man som studerende kan blive bedt om at indhente og fremvise
en børneattest ved kursusstart
Kursusindhold
Kurset har til formål at lære den studerende pædiatri på et niveau, hvor den studerende kan fungere
som læge i klinisk basisuddannelse samt at begynde i en introduktionsstilling med henblik på
pædiatri eller almen medicin.
Målbeskrivelser
Viden
 Redegøre for almindeligt forekommende sygdomsproblemer, akut svær sygdom, medfødte
tilstande, kroniske sygdomme og de hyppigste degenerative sygdomme hos børn samt deres
diagnostik og behandling. Der lægges mest vægt på de kliniske og praktiske aspekter, men den
teoretiske baggrund er også vigtig.
 Redegøre for organisationen af behandling af syge børn og foreslå visitation.

Færdigheder
 Analysere problemstillingen for børn i alle aldre, inklusive at optage en alderssvarende
anamnese, gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse samt tilpasse anamneseoptagelse
og klinisk undersøgelse til problemstillingen
 Vurdere et barns tilstand med hensyn til bevidsthed, velbefindende, smerter, angst, kredsløb,
respiration, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling, kønsudvikling og psykosocial
situation samt demonstrere ABCDE-vurderingen af et akut sygt barn
 Identificere det akut eller kronisk syge barn
 Skabe kontakt til børn i alle aldre.
Kompetencer
 For børn i alle aldre, og for almindeligt forekommende pædiatriske tilstande:
o Vurdere og tolke mikrobiologiske, patologiske, billeddiagnostiske og andre parakliniske svar
Side 289 af 306

o Forklare/redegøre for relevant undersøgelsesplan på foreliggende undersøgelsesresultater
o Forklare/redegøre for en relevant behandlingsplan, herunder diskutere virkningsmekanismer
og bivirkninger ved behandling
o Forklare/redegøre for patoanatomiske og patofysiologiske mekanismer, ætiologi,
epidemiologi, forebyggelse og prognose samt psykosociale og udviklingsmæssige problemer
o Informere og rådgive familier om børns medicinske, psykosociale, og udviklingsmæssige
problemer
o Udvise professional adfærd i forhold til barn og forældre
o Have tilstrækkelig rutine til pålideligt og i et rimeligt tempo at indsamle og fortolke kliniske
oplysninger om syge børn, foretage en primær vurdering og rapportere effektivt, herunder
anvende relevante fagudtryk.
Formelle krav
Undervisningsform
Ophold på hospitalsafdeling med direkte patientkontakt, kliniktimer og studenteraktiverende
holdundervisning. Kurset inkluderer også blended learning i akut pædiatri, der både omfatter et e-
læringsmodul og undervisning på CAMES med simulationstræning. Desuden indeholder kurset
central caseundervisning dels i pædiatriske emner, dels i mikrobiologi og genetik på pædiatriske
patienter.
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i pædiatri.
Feedbackform
Individuel
Kollektiv
Side 290 af 306

Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer

Færdigheder
 Vurdere et barns tilstand med hensyn til bevidsthed, velbefindende, smerter, angst, kredsløb,
respiration, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling, kønsudvikling og psykosocial
situation samt demonstrere ABCDE-vurderingen af et akut sygt barn
 Opnå et barns fortrolighed og optage en alderstilpasset anamnese
 Gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse og gennemføre en målrettet klinisk
undersøgelse.
 Planlægge udskrivelse og skrive epikrise.

Kompetencer
 Udføre patientkontakter, hvor den studerende har lægens rolle. Patientkontakterne kan være
journaloptagelse, ambulant besøg, stuegang eller børneundersøgelse på barselsgangen. Der
kræves forskellige kontakter med hensyn til barnets alder og barnets diagnoser.
 Fremlægge en patient på konference eller overfor en læge på afdelingen.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 5
Side 291 af 306

Klinik 140,5
Holdundervisning 30
Forberedelse 43
I alt 218,5
Eksamen i pædiatri
Uddannelse
Side 292 af 306

Bemærkninger
Ved eksamen evalueres klinisk kursus i pædiatri. Internationale studerende kan aflægge eksamen på
engelsk.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i pædiatri angives under klinisk kursus i pædiatri.
Tilmelding
Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve med 25 minutters forberedelse.
Eksaminationen er baseret på to cases.

Første case trækkes forud for forberedelsen. Denne case på en side omhandler et barns
sygdomsforløb. Supplerende oplysninger om barnets forløb forelægges for eksaminanden under
eksaminationen. Denne del af eksaminationen tager cirka 20 minutter.
Anden case er en video af et barn. Videoen varer 25-30 sekunder og vises op til to gange under
eksaminationen. Denne del af eksaminationen tager cirka 5 minutter.

Ingen
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Side 293 af 306

Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Se eksamensplan

Ud fra en skriftlig case:
Viden
 Redegøre for de relevante pædiatriske problemstillinger.

Færdigheder
 Identificere de klinisk vigtigste oplysninger i casen
 Angive et eller flere mulige problemer (diagnoser)
 Angive en eller flere relevante observationer og kliniske eller parakliniske undersøgelser
 Angive, hvordan disse skal prioriteres indbyrdes og i forhold til behandling.
 Angive, om der er behov for akut behandling.
 Demonstrere, hvordan familie og barn kan informeres og eventuelt rådgives, inklusive med
profylakse og opfølgning.
 Diskutere ætiologi og patofysiologi
 Vurdere, hvad der ville ske, hvis barnet ikke blev behandlet.
 Vurdere den forventede behandlingseffekt og en realistisk prognose.

Kompetencer
 Foreslå en eller flere relevante behandlinger.
Ud fra en video-case:
Viden
 Redegøre for de relevante pædiatriske problemstillinger.
Side 294 af 306

Færdigheder
 Angive det primært observerbare, gerne med almindelige ord, samt med relevante fagtermer
 Angive relevante diagnostiske muligheder
 Demonstrere, hvordan barnets almentilstand, størrelse i forhold til alder, ernæringstilstand eller
psykomotoriske udvikling er, samt hvad man umiddelbart kunne gøre mht. behandling,
yderligere undersøgelse eller henvisning.

Kompetencer
 Foreslå relevante undersøgelser og behandlinger.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 1
I alt 1
Klinisk kursus i gynækologi og obstetrik
Side 295 af 306

Uddannelse
Kursusindhold
Kurset har til formål at lære den studerende gynækologi og obstetrik på et niveau, hvor den
studerende kan fungere som læge i klinisk basisuddannelse samt at begynde i en
introduktionsstilling med henblik på gynækologi og obstetrik eller almen medicin.
Kommunikationstræningen fokuserer på overbringelsen af en alvorlig besked og varetagelsen af
patientens/den pårørendes emotionelle reaktioner på lægens information samt systematisk
refleksion over, hvorledes man bevidst og på en professionel måde kan strukturere og styre sine
samtaler.
Målbeskrivelser
Viden
 Redegøre for forløbet af den normale graviditet, fødsel og barselsperiode
 Skitsere undersøgelsesprogrammet i den normale graviditet, herunder prænatal screening
 Beskrive indikationer og undersøgelsesmetoder for prænatal diagnostik og fosterovervågning i
graviditeten og under fødslen
 Beskrive risikofaktorer, herunder psykosociale faktorer og medicinske tilstande, der kan
påvirkes af eller influere på graviditeten.
 Kunne vurdere akut behandlingskrævende tilstande i graviditeten
 Beskrive hypertensive tilstande under graviditeten, herunder redegøre for mulige
komplikationer og behandling
 Beskrive principper for diagnostisering og behandling af truende for tidlig fødsel,
tvillingegraviditet, stort fosterskøn, mindre liv, intrauterin væksthæmning, for tidlig fødsel,
uregelmæssig fosterpræsentation, manglende fremgang, læsioner i fødselsvejen og infektioner i
barselsperioden
 Beskrive årsag til blødning i 3. trimester, under fødslen og i puerperiet samt beskrive
behandlingsmulighederne
 Redegøre for kvindens hormonelle cyklus og de fysiologiske forandringer ved menarke,
menopause og klimakterium
 Beskrive metoder til svangerskabsforebyggelse, herunder sterilisation, samt redegøre for fordele
og ulemper ved de forskellige metoder
 Beskrive lovgivningen om og metoder til provokeret abort samt redegøre for information til den
abortsøgende, herunder de etiske problemstillinger
 Redegøre for principperne for håndtering af tilstande med blødning og smerter i den tidlige
graviditet
 Beskrive screeningsprogram for cervikale præcancroser.
Side 296 af 306

 Beskrive relevante undersøgelsesforløb og -metoder, behandlingsmuligheder og prognose ved
benigne og maligne gynækologiske tumorer
 Beskrive principper for risikofaktorer, diagnostik, behandling og komplikationer for
urogynækologiske lidelser, infertilitet, endometriose, polycystisk ovariesyndrom og uterine
fibromer.
 Beskrive undersøgelsesforløb ved almindelige gynækologiske symptomer såsom udflåd,
blødningsforstyrrelser, underlivssmerter, kontaktblødning, barnløshed, urininkontinens og
nedsynkning samt klimakterielle gener.

Færdigheder
 Optage anamnese hos den normale gravide med udfyldelse af vandrejournal
 Vurdere den gravide i 3. trimester og/eller ved fødsel med de 4 håndgreb, symfyse/fundus mål,
hjertelyd og vaginal eksploration
 Vurdere en cardiotocografi-kurve, udfylde og fortolke et partogram og registrere apgarscore
 Optage anamnese hos en patient med almindeligt forekommende gynækologisk sygdom
 Foretage en gynækologisk undersøgelse inklusive relevant prøvetagning.

Kompetencer
 På en standardiseret og systematisk måde kunne foretage en gynækologisk undersøgelse og
foretage de mest almindelige procedurer forbundet hermed.
Formelle krav
Undervisningsform
Ophold på hospitalsafdeling, kliniktimer, studenteraktiverende holdundervisning,
færdighedstræning og kommunikationstræning
Bemærkninger
Side 297 af 306

Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i gynækologi og obstetrik.
Feedbackform
Individuel
Tilmelding
Eksamen
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Bedømmelsesform
Censurform
En intern bedømmer

Viden
 Overvære et intrauterint indgreb (ab pro, evac, hysteroskopi)
 Overvære et fødselsforløb
 Overvære sectio.

Færdigheder
Side 298 af 306

 Gennemføre patientkontakter, hvor den studerende er i lægens rolle, f.eks. stuegang på udvalgte
patienter, udskrivelsessamtale med epikrise, ambulant kontrol, fødselsforløb, undersøgelse eller
orientering før elektivt sectio eller samtale før planlagt gynækologisk operation.
 Gennemføre patientkontakter på nyhenviste patienter, hvor den studerende er i lægens rolle,
f.eks. blødning i tidlig graviditet, nyhenvist graviditet, blødningsforstyrrelser, provokeret abort,
sterilisation, inkontinens, ovariecyste, prolaps, underlivsinfektion eller celleforandringer.
Herunder optage anamnese, foretage objektiv undersøgelse, foretage gynækologisk
undersøgelse under supervision, diskutere differentialdiagnoser, udredning og behandling.
 Foretage gynækologisk undersøgelse på fantom og patient
 Tage prøver ved gynækologisk undersøgelse, herunder smear, bakteriepodning og klamydiatest,
på patient eller fantom
 Føre en vandrejournal
 Udføre de 4 håndgreb
 Foretage symfyse-fundus mål
 Sammenfatte og fortolke et cardiotocografi
 Udfylde et partogram
 Lytte hjertelyd med træstetoskop og doptone/cardiotocografi ultralyd
 Foretage vaginal eksploration hos gravide, der ikke er i fødsel og hos gravide i fødsel under
supervision.
 Vaginalscanne under supervision
 Registrere APGAR score
 Gennemføre vagter, som ikke ligger i dagtiden.
Færdigheder, som den studerende skal vise, at hun/han behersker i forbindelse med sit ophold på
CAMES:
 Kommunikation, informationssamtalen om den alvorlige besked:
 Styre og strukturere en informationssamtale med en patient/pårørende om den alvorlige besked
 Eksplorere og inddrage patientens/den pårørendes anskuelser, interesser og følelser i samtalen
 Udvise empati og varetage patientens/den pårørendes krisereaktion på professionel måde.

Færdighedskursus i gynækologisk undersøgelse og samtale med gynækologisk patient:
 Udføre en gynækologisk undersøgelse på fantom.

Kompetencer
 Foretage de mest almindelige procedurer, som er relateret til den gynækologiske undersøgelse
som f.eks. smear og podning.
 Informere og overbringe besked om alvorlig gynækologisk/obstetrisk tilstand og prognose.
Arbejdsbelastning
Side 299 af 306

Kategori Timer
Forelæsninger 6
Klinik 140,5
Holdundervisning 34
Forelæsninger 25
I alt 205,5
Eksamen i gynækologi og obstetrik
Side 300 af 306

Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres klinisk kursus i gynækologi og obstetrik. Internationale studerende kan
aflægge eksamen på engelsk.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i gynækologi og obstetrik angives under klinisk
kursus i gynækologi og obstetrik.
Tilmelding
Eksamen
Point
5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve uden forberedelse

Ingen
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Side 301 af 306

På baggrund af en case:
Viden
 Redegøre for de relevante gynækologisk problemstillinger.

Færdigheder
 Identificere de vigtigste kliniske oplysninger i casen
 Angive en eller flere sandsynlige diagnoser
 Diskutere ætiologi, patogenese og prognose
 Demonstrere, hvordan patienten kan informeres og rådgives.
 Demonstrere på fantom, hvordan gynækologiske undersøgelser, podninger og smear udføres.

Kompetencer
 Foreslå og diskutere et relevant undersøgelsesprogram
 Foreslå evidensbaseret behandling og diskutere forventet effekt af behandling.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 0,5
I alt 0,5
Side 302 af 306

Kursus i akut patient
Uddannelse
Kursusindhold
Formålet med kurset er at sætte den studerende i stand til at vurdere den akutte patient og
iværksætte initial behandling samt opnå kendskab til avanceret livsunderstøttende behandling.
Etik og kommunikation
Undervisning i etik og kommunikation samt øvelser i kommunikation.
Målbeskrivelser
Viden
 Redegøre for akutte medicinske og kirurgiske tilstande
 Sammenfatte lægens rolle i akut-teamet og påtage sig et selvstændigt ansvar i dette team.

Færdigheder
 Identificere, observere og monitorere akutte tilstande
 Påbegynde og udføre umiddelbar akut behandling
 Sætte realistiske grænser for sin egen kompetence
 Angive principper for visitation og være i stand til at anvende disse i praksis
 F.eks. på fantom, demonstrere kendskab til avanceret livsunderstøttende behandling.

Kompetencer
 Selvstændigt give ekstern hjertemassage, udføre hæmostase og ventilere på maske og på tube.
 Anvende ABCDE-algoritme i behandling
 Vurdering og stabilisering af den akutte patient.

Etik og kommunikation
Som lægefaglig ekspert, som kommunikator og som professionel:
Færdigheder
 Identificere og reflektere over etiske dilemmaer og mulige valg i samtalen
 Forvalte udvalgte dele af lov om patienters retsstilling i en akut og dilemmafyldt samtale
 Håndtere en udfordrende samtale med patient, pårørende eller anden professionel, i en akut
situation.
Side 303 af 306

Formelle krav
Undervisningsform
Forelæsninger og studenteraktiverende holdundervisning.
Holdundervisning med kommunikationstræning på CAMES.
Bemærkninger
Udover evaluering af selve kurset, evalueres det desuden ved eksamen i akut patient.
Feedbackform
Individuel
Kollektiv
Tilmelding
Eksamen
Point
0 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Kursusdeltagelsen består af godkendt deltagelse i undervisningen i etik og kommunikation.
Hjælpemidler
Side 304 af 306

Bedømmelsesform
Censurform

(Bemærk, nedenstående omhandler kun obligatoriske øvelser i forbindelse med undervisningen i
etik og kommunikation).
Færdigheder, som skal beherskes på CAMES, i forbindelse med undervisningen i etik og
kommunikation:
 Identificere og reflektere over etiske dilemmaer og mulige valg i samtalen
 Forvalte udvalgte dele af lov om patienters retsstilling i en akut og dilemmafyldt samtale
 Håndtere en udfordrende samtale med patient, pårørende eller anden professionel, i en akut
situation.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Forelæsninger 2
Holdundervisning 64,5
Forberedelse 205
I alt 271,5
Side 305 af 306

Eksamen i akut patient
Uddannelse
Bemærkninger
Ved eksamen evalueres kursus i akut patient.
Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i akut patient angives under klinisk kursus i akut
patient.
Tilmelding
Eksamen
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Stationsbaseret mundtlig eksamen af 45 minutters varighed uden forberedelse

Ingen
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Se eksamensplan
Side 306 af 306

Viden
 Sammenfatte principper for visitation af den akutte patient og være i stand til at anvende disse i
praksis
 Sammenfatte lægens rolle i akut-teamet og påtage sig et selvstændigt ansvar i dette team
 Redegøre for akutte medicinske og kirurgiske tilstande.
Færdigheder
 Identificere, observere og monitorere akutte tilstande
 Påbegynde og udføre umiddelbar akut behandling
 Selvstændigt udføre give ekstern hjertemassage, udføre hæmostase og ventilere på maske og på
tube
 Demonstrere kendskab til avanceret livsunderstøttende behandling.

Kompetencer
 Sætte realistiske grænser for sin egen kompetence.
Arbejdsbelastning
Kategori Timer
Eksamen 0,75
I alt 0,75
Side 307 af 306

Kandidatuddannelsen I Medicin Studieordning (Uddybet)

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Kandidatuddannelsen I Medicin Studieordning (Uddybet)

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Kandidatuddannelsen i medicin

Kursussproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kriterier for bedømmelse

Krav til indstilling til eksamen

Kriterier for bedømmelse

Kursussproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kursus og eksamen i klinisk farmakologi og terapi

Undervisningssproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kriterier for bedømmelse

Klinisk kursus i intern medicin

Kursussproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kriterier for bedømmelse

Klinisk kursus i kirurgi

Kursussproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kriterier for bedømmelse

Kursussproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kriterier for bedømmelse

Kursussproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i medicin, kirurgi, patologi, anæstesiologi og

Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i medicin, kirurgi, patologi, anæstesiologi og

Krav til indstilling til eksamen

Kriterier for bedømmelse

Kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi

Undervisningssproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kriterier for bedømmelse

Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi er

Krav til indstilling til eksamen

Kriterier for bedømmelse

Undervisningssproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Krav til indstilling til eksamen

Undervisningssproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i oto-rhino-laryngologi angives under klinisk

Krav til indstilling til eksamen

Undervisningssproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kriterier for bedømmelse

Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i dermato-venerologi er registreret under klinisk

Krav til indstilling til eksamen

Klinisk kursus i psykiatri inklusive børne- og ungdomspsykiatri

Undervisningssproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kriterier for bedømmelse

Undervisningssproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kriterier for bedømmelse

Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i neurologi, neurokirurgi og psykiatri inklusive

Krav til indstilling til eksamen

Ved hovedspørgsmål i neurofag må egen reflekshammer, stemmegaffel, lygte og opthalmoskop til

Kriterier for bedømmelse

Undervisningssproget er dansk - men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i klinisk socialmedicin og rehabilitering angives

Krav til indstilling til eksamen

Specialistperspektiv med innovation

Internationalt perspektiv – klinik i udlandet

Internationalt perspektiv – international sundhed

Internationalt perspektiv – global sundhed

Specialefokuseret kursus og eksamen i børne- og ungdomspsykiatri

Kriterier for bedømmelse

Den studerendes deltagelse gennem hele kursusforløbet indgår i den samlede eksamenskarakter

Side 100 af 306

Den studerendes deltagelse gennem hele kursusforløbet indgår i den samlede eksamenskarakter.

Side 101 af 306

Side 102 af 306

Side 103 af 306

Side 104 af 306

Side 105 af 306