You are on page 1of 8

Fredag d. 28. oktober 2022 Silja K.

Jensen
En finale på en fantastisk uge
- Den er lettere at sige fem gange hurtigt

Så fik jeg afsluttet praktikugen, og den kunne ikke have været bedre. Jeg har
virkelig lært meget, og jeg har fået et bedre indtryk af, hvad det vil sige at
være frisør. Det er i hvert fald ikke en nem opgave, man skal kunne tåle til at
stå op konstant, og min faster har allerede sagt, at der går ikke én dag, hvor
hun ikke har ondt i ryggen. Man skal være klar til at være meget social og
snakke konstant. Man skal kunne føre en samtale, lærer sine kunder at kende
både personligt men også udseendemæssigt, altså deres hår.
Når min faster møder en ny kunde, starter hun altid med at stille nogle
spørgsmål for at kende kundens hår bedre. Det er ofte, hvornår blev du sidst
klippet? som er det første ledende spørgsmål. Man siger, at hår vokser cirka 1-
2 cm om måneden, så hvis det er 2 måneder siden kunden blev klippet, og de
gerne vil beholde deres hår i nogenlunde samme længde som sidst de blev
klippet, så ved min faster, at hun skal klippe omkring 2 cm af.

Onsdag aften havde jeg sat ’hair curlers’ i en dukkes hår, og dagen efter tog
jeg dem ud og begyndte at arbejde på en ret så krøllet paryk. Jeg har fået at
vide, at jeg har talent for mine opsætninger med hår, hvilket overraskede mig
meget, da jeg næsten altid selv har løst hår. Nedenunder vil der være billeder
af mine opsætninger, her brugte jeg hårklemmer, hårklips og elastikker til at
sætte håret på plads.
Nu er det fredag, og siden det er min sidste dag, fik jeg lov til at klippe min
onkel. Jeg var nervøs og også lidt usikker på mine egne evner, da jeg aldrig
har klippet andre mennesker end mig selv før. Han skulle bare trimmes og
have klippet i siderne, men det gik godt.
Jeg startede med at få en kam og en sprøjteflaske med vand i, hvor jeg skulle
fugte hans hår og rede det igennem. Derefter fik jeg en saks i hånden, og min
faster hjalp mig med at gå i gang, jeg klippede lige en guide til resten af
klipningen, og bagefter fik jeg en tyndesaks. Tyndesaksen gør, at håret får en
mere blød overgang fra der hvor jeg havde klippet, og der hvor jeg ikke har
klippet. Så ser håret ikke firkantet ud, og det har nogenlunde samme tykkelse
i hele håret. Efter det brugte jeg en stor hårtrimmer til at trimme håret op til
hans hårlinje. Hårlinjen sidder cirka ved ørene, og jeg skulle ikke trimme
længere end den. Jeg gik efter med en lille hårtrimmer for at fjerne de mindste
hår i nakken, og så var jeg færdig.
Min faster har været meget positivt overrasket over hvor ”lærenem” jeg er,
men jeg må sige, jeg har også overrasket mig selv i den her uge.
Jeg bruger en tyndesaks for at lave en ’blød overgang’

Da klokken nærmede sig lukketid i salonen, hjalp jeg til med at gøre rent, feje
og tørre borde og hylder af, ligesom jeg har gjort alle de andre dage. Lige før
vi skulle til at slukke alt lyset og låse, gav min faster mig en pose, fyldt med
lækre ting til håret. Der var blandt andet en hel serie af hårprodukter, balsam,
shampoo, hårolie osv. Jeg er så ufatteligt taknemmelig for de ting, jeg fik med
hjem, og alt det, jeg har lært. Jeg tror dog ikke, jeg skal være frisør, men jeg
ved nu hvordan man farver hår, hvordan man trimmer, hvordan man klipper,
den rigtige måde man skal vaske hår på og meget mere til, som 100% kan
være nyttigt i fremtiden.
Jeg synes, det skal være et krav, at alle skoler har en uges praktik i 8. og 9.
klasse, man lærer også meget om sig selv i løbet af den uge. Jeg vidste for
eksempel ikke, at jeg kunne finde ud af at lave smukke håropsætninger, eller
at jeg ikke kan fordrage lugten af afblegningskemikalier. Det har været en
spændende og interessant uge, og jeg er sikker på, at alle ville have
muligheden for at lære mere om sig selv, hvis de også er ude at opleve andre
hverdage og rutiner, end dem man er vant til.
Onsdag d. 26. oktober 2022 Silja K. Jensen
Franske fletninger og frisørarbejde

Det er nu min anden dag i praktik som frisør, og jeg er allerede blevet endnu
klogere. Vi startede dagen ud med at pynte op til halloween, satte nogle græskar
op og pyntede med plastik-edderkopper på spejle og forskellige borde.

Butikken efter pynt

Derefter fandt jeg dukken frem igen, og så sørgede jeg for at lave endnu en
fransk fletning. Det er stadig svært at mestre den helt, da jeg ender med at lave
den skæv. Min faster nævnte, at jeg skulle holde mine arme lige og hele tiden
kigge tilbage på dukkens ansigt for at se om fletningen stadig ligger midt på
hovedet. Jeg øvede mig lidt, og så begyndte jeg at lave to fletninger i stedet for
en. De blev meget flotte, selvom jeg stadig havde et par fejl hist og pist. Det er
godt, at min faster er så dygtig, hun kan nemlig nemt hjælpe mig. (:
I dag fik jeg også lov til at hjælpe min faster med kunderne. Jeg tørrede en
kvindes hår, hvor jeg lærte, at man skal køre sine fingre gennem kundens hår,
mens man tørrer, og så skal man også kigge i spejlet for at rette deres hår, så
man er sikker på, at det sidder, som de vil have det. Min fasters kunder er
meget åbne overfor min hjælp, det er jeg rigtig glad for, også selvom det er
lidt grænseoverskridende en gang imellem.
Efter det mødte jeg en virkelig sej kunde. Hun var 92 år gammel, kunne stadig
køre bil og kom ind for at få lyse striber. Der fik jeg også lov til at lave dem på
hende sammen med min faster, og det var meget hyggeligt. Først skulle hun
have en lysningshætte på- den jeg kaldte en ’sjov hat’ i mit sidste blogindlæg,
og bagefter skulle man tage en pind og trække alle hårene ud lige så stille,
ligesom jeg forklarede sidst. Jeg fandt også ud af, at det var vigtigt, at man
stak den lige ned og så ud, så man fik alle hårene med fra hovedbunden og op.
Hvis man stak til siden, ville man kun få de øverste hår med, og så ville de lyse
striber kun ligge på den yderste del af hovedet. Efter det var jeg også med til
at blande farve og smører det på.

Meget stilfuld hætte


Tirsdag d. 25. oktober 2022 Silja K. Jensen
Er frisør hos faster et fremtidigt fuldtidsjob eller blot en
fornuftig fritidsinteresse?
- Prøv at sige det fem gange hurtigt ;)

I denne uge er jeg i praktik som frisør hos min søde faster Michella. Salonen ligger
i Søborg, ikke mange kilometer fra hovedstaden. Jeg er først startet i dag, da min
faster ikke har åbent om mandagen, hvilket er meget rart, så havde vi mandagen
til at sove længe og hygge. Min faster, onkel, kusine og deres søde buttede kat
bor i en lejlighed i Herlev cirka 20 minutter væk fra København, hvor jeg skal bo i
en lille uges tid. Normalt ser jeg dem 2-3 gange om året, så det er virkelig dejligt,
at jeg kan være her i fem dage og tilbringe noget tid sammen med dem.

Min faster har været frisør i mange år, så hun har meget erfaring. Hun har altid
det sejeste hår, og så er hun, - selvfølgelig en fantastisk frisør. Jeg var med i
salonen fra klokken 09.00 til 18.00, og selvom det lyder som utroligt lang tid,
føltes dagen alligevel virkelig kort. Jeg havde tit noget at lave til at starte med var
det mest at feje hår væk fra gulvet og se på, hvad min faster lavede, men så fik
jeg også nogle opgaver ind imellem som, jeg kunne lave. For eksempel fik jeg lov
til at vaske en ældre dames hår. Jeg fik at vide, at jeg skulle skrubbe det hårdt og
forme mine fingre som en klo, så jeg kun brugte fingerspidserne til at vaske med.
Det så meget let ud, men var faktisk pænt svært.

Jeg fik også en dukke at øve på, vaskede dens hår, og så prøvede jeg at lære en
fransk fletning. Jeg har tænkt mig at lave en fletning hver dag, så jeg til sidst er
mester i franske fletninger og måske andre slags fletninger, nu hvor jeg er i gang.

Vasker hår på en kunde der aldrig brokker sig Første forsøg på fransk fletning
Jeg hjalp også min faster med at lave lyse striber på en kunde, så skulle hun have
en sjov hat på, hvor man tog en pind og stak gennem nogle huller, træk hårene
ud, som skulle farves, og så klaskede man ellers bare farven på. Jeg syntes selv
det var besværligt, men jeg fik lov til at trække et hår ud, og bruge penslen da
farven skulle smøres ud. Man skulle virkelig gnubbe farven ind i hårene for at
være sikker på, at der ikke kun var de yderste hår der blev farvet.
Det var en smule grænseoverskridende, men også sjovt. Man møder mange
forskellige mennesker som frisør, det er helt klart noget af det fedeste ved det.

Noget andet, jeg også hurtigt fandt ud af, er hvor meget man står op hele tiden.
Nu fordi jeg er praktikant, fik jeg flere øjeblikke, hvor jeg kunne sidde ned og tage
en pause, men min faster var på hele tiden på, især på en dag med mange
kunder. Hun havde måske maks. 15 minutters tid til at sidde ned. Man får ondt i
ryggen og fødderne efter sådan en hel dag i salonen, som er noget man skal
overveje hvis man vil være frisør.
En anden ting man skal overveje, som min faster fortalte mig om, er al den teori
der indgår. Man skal kunne se alle klipninger i hovedet, det er vigtigt at vide
hvilken vinkel man skal holde hånden på, om det er 0° eller 45° betyder meget.
Det er også vigtigt at det første klip er perfekt, fordi det betyder en del for resten
af klipningen, man bruger nemlig det første klip som en guide til resten af håret,
og så skal man også være opmærksom på faldet i håret, hvirvler, den retning
håret naturligt gror og hvordan håret har ændret sig siden sidst. Hår kan ændre
sig hurtigt og tilfældigt, derfor er det vigtigt at ens frisør kender til de forskellige
forandringer der kan ske/er sket.

Jeg glæder mig i hvertfald meget til i morgen, der burde heller ikke være så
mange kunder, som der var i dag. Jeg kommer til at tilføje nye billeder, hver gang
jeg har lavet en ny fletning, så man kan se mine fremskridt.

You might also like