k o l o r Tt TS^B

Om dette eksemplar
Dette eksemplar er fremstillet af Nota til Benjamin
Martin Henriksen. Eksemplaret er personligt
og må ikke deles. Misbrug kan medføre
udelukkelse fra Nota og retsforfølgelse.
Eksemplaret indeholder data, så det kan spores
tilbage til brugeren.
 GRUNDBOG

1. udgave 1. oplag 2009

©2009 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Ksbenhavn

Forlagsredaktion: Tine Friis Scheby og Trine Juhler Vinther

Omslag og grafik: 2Krogh A/S
Tegninger: 2Krogh A/S
Prepress og tryk: Narayana Press
ISBN: 978-87-0203013-6
Kopiering fra denne bog ma kun finde sted pa institutioner,
der har indgSet aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen
nasvnte rammer.

Fotos:
Scanpix/Mark Edwards, forside
Gyldendal/Jette Wede, s. 1
Gyldendal/©PhotoDisc, s. 11
Corbis/© Bettmann, s. 16
Scanpix/Keystone/Keystone, s. 22 0 .
Polfoto/Mauritius Image/Katzer, s. 22 n.
Max Bill/billedkunst.dk, s. 25
Corbis/Nick Springett, s. 27
Polfoto/arcangel images/Thomas Erskine, s. 33
Gyldendal billedbibliotek, s. 34 av.
Polfoto/linkimage/Gunnar Smoliansky, s, 34 oh.
Scanpix Danmark/Kristian Ssederup, s, 38
Corbis/Jim Cornfield, s. 44
Scanpix/Stockfood/Colin Cooke, s. 45
Scanpix/Bent Midtrup, s. 52
Scanpix/Ty Stange, s. 54
Polfoto/Nordicphotos/Gunnar Smoliansk, s. 58
Scanpix Danmark/Biofoto
/Terkel Broe Christiensen, s. 65
Yahama/Roland, s. 85 ev.
Gyldendal billedbibliotek, s. 91
De bedste praveoplaeg - til den skriftlige traening
i matematik syvende og ottende klasse, Gyldendal
2006 (s. 41,42) s, 98 - 99
Polfoto/Claus Lunde, s. 105
Polfoto/Nonstock/Arne Pastoor, s. 109
Corbis/© Clifford White, 5. 118
Polfoto/Mottlau Michael, s. 124
Corbis/ © Kenneth Johansson, s. 129
IKEA, s. 130 0v„ 131 av., 133 0 ., 136, 137
Polfoto/Picture Press/JINX 5, 130 oh.
Polfoto/Simon Hogsbergs, 131 oh.
Thorkild Jensen, s. 132
Polfoto/First light/Roman Konopka, s. 135
Le Klint/UnderCover/ Isfahan Akryl, s. 138
Polfoto/Stine Larsen, s. 140
Scanpix/Biofoto/Lars Gejl, s, 141
Scanpix/ FoodPhotogr. Eising, s. 143 ov.
CORBIS/© Arte & Immagini srl, s. 158
Polfoto/Nordicphotos/Thomas Tholstrup, s. 163
Polfoto/Oxford Scientific/Mike Powles, s. 168
Soren Lundberg: Alle ovrige

Til 8. klasse horer:

Kolorit 8 - kopimappe
Kolorit 8 - laererens bog
Kolorits hjemmeside: www.kolorit.gyldendal.dk
Indhold

Tal og regning..........................................................................s. 1
Geometriske eksperimenter.............................. s. 17
Biografen....................... . .................................. s. 33
Funktioner og ligninger........................................................s. 45
Undersogelser af trekanter .............. ............................s. 65
Pythagoras og pythagoraeerne ..................................... s. 83
Laes matematik................................... s. 95
Hvad siger statistikken?..................................................... s. 109
D esig n......................................................................................... s. 129
Tal og algebra............................................................................ s. 141
Vsekst.......................................................................... .s. 155

Formelsamling..........................................................................s. 169

Facitliste.......................................................................................s. 175

Stikordsregister....................................................................... s. 187
Til eleverne
Kolorit 8 er jeres grundbog til matematik i
8. klasse. Til bogen horer en kopimappe med
opgaver, I kan arbejde videre med. Kolorit har
ogsa en bjemmeside, www.kolorit.gyldendal.dk,
hvor der bl.a. ligger links, l kan bruge til nogle
af opgaverne.
Kolorit 8 indeholder 11 kapitler.
8 af kapitlerne tager udgangspunkt i et
matematisk omrade. I de kapitler findes
forskellige typer af sider:
□ Intro: I introduceres til, hvad kapitlet
handler om.
■ Mundtlig: Her er der opgaver, der log­
ger op til, at I sammen i hele klassen
eller i grupper kan snakke om og med
matematik. De fleste nye ting prsesenteres
pa disse sider,
■ Problem: Her er der opgaver, hvor I skal
arbejde sammen eller enkeltvis med
problemlosning.
■ Fcerdighed: Her er der opgaver, hvor I kan
ove de faerdigheder, der horer med til det
matematiske omrade, kapitlet handler
om. I skal prove at lose opgaverne uden
lommeregner, hvis der ikke er skrevet
andet i teksten.
■ Pointer: Kapitlet slutter med, at I evaluerer,
hvad I har laert, og skriverdet i en logbog.
3 af kapitlerne tager udgangspunkt i tema-
erne: Biografen, Pythagoras og pythagorceerne
og Design. Temakapitlerne er bygget lidt
anderledes op. Pa prcesentationssiderne kan I
laese, hvordan I kan arbejde med kapitlerne.
Det er en god ide at arbejde i grupper med
temaerne. I skal ogsa evaluere jeres arbejde
med kapitlerne ved at fortaelle om det til en
fremlaeggelse eller i en skriftlig opgave.
Bagerst i grundbogen er der en formelsamling,
som I kan fa brug for til at lose nogle af opga­
verne. Der er ogsa en facitliste til opgaverne
pa faerdighedssiderne og et stikordsregister, sa
I kan sla op og finde ud af, hvor I kan laese om
det, I soger.
I bogens opgaver bruges nogle ord, som
det er vigtigt, I kender og forstar.
□ Beregn: I skal finde losningen pa opgaven
ved at regne.
□ Beskriv/forklar: I skal med jeres egne ord
sige eller skrive, hvad I har fundet ud
af i arbejdet med opgaven. I skal prove
at begrunde, hvad I er naet frem til og
hvordan.
□ Diskuter. I skal snakke sammen om jeres
forskellige forslag til losninger.
□ Omskriv: 1 skal skrive regneudtrykkene pa
en anden made.
□ Undersog: I skal prove jer frem og kan
maske pa forskellige mader komme frem
til en losning.
□ V/s: I skal med et regneudtryk, en graf,
illustration eller lignende vise, hvordan I
har taenkt og regnet.
Cod arbejdslyst!
Tal og regning

Verden er fyldt med tal. Tal bruges bade til at beskrive ■ INTRO
antal, lasngder, storrelser, forhold, areal, rumfang, fart,
priser og meget mere. I kan fmde tal i aviser, blade,
reklamer, pa skilte, internettet og mange andre steder.

Tal bruges ogsa til at lose problemer. Vi er i mange

sammenhaenge afhaengige af at kende tallene og at
kunne regne med dem.

I dette kapitel skal I arbejde med at fa overblik over de

tal, som I allerede kender. I skal ogsa laere nogle af de tal
at kende, som ikke bruges sa ofte i hverdagen.

I kender allerede flere forskellige regneregler, og i dette

kapitel skal I laere og udvikle flere nye regler.
De naturlige tal, N
De aeldste nedskrevne tal, vi kender,
er ca. 50 00 ar gamle og stammer fra
Egypten og Babylon. Egypterne og
babylonerne brugte nogle andre tegn
og symboler, end vi ger i dag.
Det talsystem, som vi bruger i dag, blev
udviklet i Kina og Indien omkring ar 600
e.Kr. Det kaldes titalssystemet, for med
ti forskellige cifre, nemlig 0 , 1 , 2 , 3, 4,
5, 6, 7, 8 og 9, kan vi skrive et hvilket
som heist naturligt tal.
Titalssystemet er et positionssystem,
fordi cifrenes vaerdi afhaenger af deres
position (plads) i tallet. Fx har 5 og 8
forskellig vaerdi i tallene 58 og 85.
De hele tal, Z
De forste tal, I laerte at kende, var de
naturlige tal. Det er alle de tal, som I
taeller med, altsa 1, 2, 3, ... osv.
1 Giv eksempler pa, hvornar og hvordan
de naturlige tal bruges i hverdagen.
2 Undersog, om resultatet altid bliver
et naturligt tal, nar I
a laegger naturlige tal sammen.
b traekker et naturligt tal fra et andet
naturligt tal.
De hele tal er en udvidelse af maengden
af naturlige tal. Der Andes bade positive
og negative hele tal,
0 er ogsa en del af de hele tal.
3 Giv eksempler pa, hvornar og hvor­
dan negative tal bruges i hverdagen.
4 Undersog, om resultatet altid bliver
et helt tal, nar I
a ganger et helt tal med et helt tal.
b dividerer et helt tal med et helt tal.
De rationale tal, Q Tai i maengder

De rationale tal er alle hele tal og tal, Indhold og mal

der kan skrives som broker.
I dette kapitel skal I arbejde med tal og
5 Giv forskellige eksempler pa, hvornar forskellige regneregler.
og hvordan de rationale tal bruges i
hverdagen. Malet er, at I

6 Forklar, hvorfor 0,75 er et rationalt tal, far indblik i ligheder og forskelle mellem
naturlige tal, hele tal, rationale tal og
Maengderne med tal kan laegges „inde irrationale tal.
i hinanden" som vist i tiguren overst til
hojre. far forstaelse for og erfaringer med,
hvordan man regner med negative tal.
7 Forklar, hvad figuren overst til hojre
viser. i laerer at skrive meget sma og meget
store tal som tier-potenser.
Der Andes nogle tal, der ikke er rationale
og derfor ikke kan skrives som en brok. laerer om kvadratrodder.
Sadanne tal kaldes irrationale tal. 1kender
alierede et, nemlig K .

1 kapitlet skal I mode flere irrationale tal.

1 Til venstre er vist vejrprognoser For
Kobenhavn og tre byer i Gronland.
Beskriv, hvordan de naturlige tal og
de negative tal bruges i prognoserne.

2 Forklar, hvorfor forskellen mellem

prognosens dag- og nattemperatur i
Nuuk om fredagen kan beskrives med
regneudtrykket (— 1) —(—5),

3 Skriv et regneudtryk, der viser, hvor­

dan forskellen mellem prognosens
hojeste og laveste temperatur i
a Kobenhavn kan beregnes.
b Nuuk kan beregnes.

4 Hvor stor er forskellen mellem prog­

nosens hojeste og laveste temperatur i
a Ksbenhavn?
b Nuuk?

5 i lobet af hvilket dogn forventes

temperaturen at svinge mest i
a Kobenhavn?
b Nuuk?

6 Der kan vaere store forskelle mellem

temperaturerne i byerne i Gronland.
Brug de hele tal til at beskrive nogie
forskelle mellem temperaturerne i prog­
noserne for Danmarkshavn og Prins
Christian Sund.
 -V

1 Find resultatet af mindst syv af regne- 5 Hvilket tal er mindst?

udtrykkene. a 7,3 eller 7,28
a 4567 + 345 b 14,19 eller 14,9
b 9999 + 101 c 3,015 eller 3,07
c 14,6 + 37,14 d 7,5 eller 7,50
d 7,13 + 0,0845
e 527 - 309 6 Sandt eller falsk?
f 8,7-5,9 a 34 - 26 = 26 - 34
g 1 8 , 2 - 16,59 b 34 • (20 + 9) = 3 4 - 2 9
h 26-(-15) c 25 - 17 = 17 - 25
i ( - 167) - ( - 214) d 47 + 19 = 19 + 47
J H + ( - 22) e 24 : 12 = 12 : 24
f 28 : 7 = 28 j
2 Find resultatet af mindst syv af regne-
udtrykkene. 7 Find resultatet af hvert regneudtryk,
a 56-48 og skriv, hvor mange led der er i hvert
b 2,7 - 3,8 eksempel.
c 13, 6-0, 4 a 23 + 2 - 19 - 8 : 2
d 25 - 1000 b 1 4 : 2 - 3 + (25 + 5 ) - 8
e 36,15 - 10 c 12,5 - 2 - 5 - 3 - 2 - 4 - 1 , 2 5
f 372:3 . d ( 3 + 12: 2 ) - 3 + 3 - 1 5
g 3,6:8 e 35,2 • 100 : 10
h 17,5 : 5 f 0,85 : 10 - 1000
i 14 5: 1 0
j 57,1 : 100 8 Lav et overslag pa mindst fern af
regneudtrykkene,
3 Afrund til en decimal. a 9,95 + 13,5 + 14,15
a 19,75 b 31-39
b 8,94 c 99,95:21
c 8,95 d 23,65 - 12,19
d 29,039 e 1249 : 51
f 26,8 • 4
4 Afrund til naermeste hele tier, g 79,75 + 103,35
a 15,76 h 974,95 - 99
b 19,156
c 99,2 9 Find gennemsnittet af tallene.
d 4,3 a 5 , - 3 , 6 , 2 , - 4 , 12
b 2 ,5 ,- 12,4,8,- 1
c 11,-11,15,-15,10
d 7, 'u 2, - 10, 8, 2.
 0 =2 + ( - 2 ) linje1

0 =(- 4 ) ■(2 + ( - 2)) linje2

0 = ( - 4) • 2 + (- 4) ■(- 2) linje3

4 • ( - 2 ) - (- 2 ) + (- 2 ) + (- 2 ) + (- 2 ) 0 =- 8 + (- 4) • ( - 2) linje4
=- 8

Pa denne og naeste side skal I arbejde med 4 0verst til hojre er vist en omskrivninj
at gange og dividere med negative tal. af et regneudtryk. Forklar, hvad der
sker i
1 Forklar, hvorfor 4 - ( - 2) = - 8. a linje 1 .
b linje 2 .
2 Fortael en kort regnehistorie, hvor c linje 3.
2 ■( - 25) indgar. d linje 4.

3 Fremstil og udfyld et skema som vist 5 Hvad viser linje 4 om resultatet af

nederst. Forklar ud fra skemaet, hvor­ (” 4) ■(- 2)?
for monstret i tallene forer til,
at ( - 4 ) ( - 2 ) = 8. 6 Man kalder resultatet af et gange-
stykke for produktet.
Resultat Skriv en regel for, hvornar produktet
X - (- 2)
af to tal bliver
4 (- 2) a positivt.
3 (- 2) b negativt.
2 ( - 2)
1 ■(- 2)
0 - 2)
M )-f-2 )
(- 2) ■{ - 2)
(- 3) ■( - 2)
(~ 4) - (-2)
( - 6) : 2 = (- 3), fordi { - 3) • 2 = 2 - (- 3) ( - 6) : (- 2) = 3, fordi 3 ■( - 2) = ( - 6)
= ( - 6)

7 Forklar, hvorfor (- 6) : 2 = ( - 3). Pa de fleste lommeregnere Andes en

+ /- tast, der kan aendre et tals fortegn.
8 Skriv en kort regnehistorie, hvor
{ - 3 00) : 3 indgar. 13 Undersog, hvordan I med jeres lom-
meregner kan finde resultatet af
9 Forklar, hvorfor { - 6) : ( - 2) = 3. regneudtrykkene. Er parenteserne
nodvendige?
10 Man kalder resultatet af et divisions- a 9 (-3)
stykke for kvotienten. b (~ 112): 4
Skriv en regel for, hvornar kvotienten c ( - 1750) : ( - 25)
mellem to tal bliver d 18 ■(- 15)
a positiv. e 56 + ( - 14) .
b negativ. f 17 ( - 2 0 1 + 15

11 Find kvotienten mellem tallene.

a { - 36) : 9
b 36: (-9)
c (-36): (-9)
d (-81): (-9)
e ( - 15) : 2
f 150: (- 50)

12 Find resultatet af de tre regneudtryk,

og forklar resultatet.

(-25) 4 254 (-25) ■

4
2 2 ( - 2)
1 Find resultatet af regneudtrykkene. 5 Hvilket tal ligger lige midt imellem
a 6 -(-5) tallene?
b (-4). 3 a (- 3) og 3
c (-10) - ( - 3 ) b H o g 30
d ( - 12) • ( - 4) c (- 9) og 3
e 25: (-5) d ( - 90) og ( - 50)
f (-2) (-3 )-4 e ( - 17) og 5
g ( - S) 3 3 f ( - 0 ,5 ) og (3 ,5)
h ( - 6) ( - 2) - ( - 2 )
6 Skriv mindst to regneudtryk med
2 Sandt ellerfalsk? gange, hvor produktet bliver
a (- 18) : 18 = - 1 a 36
b 12 :4 = 3 b -2 4
c 12 : (- 4) - 3 c 12,5
d ( - 25) : ( - 10) = - 2 , 5 d -20
e 9 0 : ( - 15) = 6
f ( - 9 0 ) : (- 15) = 6 7 Skriv mindst to regneudtryk med
division, hvor kvotienten bliver
3 Find resultatet af regneudtrykkene. a 5
a 49:7 b -2
b 49: ( - 7 ) c -10
c (-49): (-7) d -0,5
d 275 : ( - 25) e 0,25
e ( - 1731) : 3
f 285 : 5 8 Find resultatet af regneudtrykkene,
g ( - 1 2 0 ) : 15 nar a ~ 5 og b = ( - 4).
h ( - 1240) : ( - 4)4S a 2a + b
b 2a - b
4 Giv mindst tre eksempler pa, hvilke c (-a ) - b
tal der kan sta i stedet for a, sa d a2 - b2
resultatet af regneudtrykket bliver e a ■b - b)
positivt.
a 2a - a
b a2
c a3
d a .
e (-a )
f (-4). a
S < -3 ) - ( - a )
I hverdagen kan du fa brug for at regne med artdre tal
end de hele tal. Fx kan der vaere forskellige rationale tal
pa boner og varedeklarationer. n et t o
GodthSbsvej 16
Roxy
1 I mange hverdagssituationer er det ikke nodvendigt
at finde den praecise vaerdi af et regneudtryk. I hvilke 7 ,9 5
H I N I N ftlK 0KQ LO GISK
situationer er det en god ide at lave et overslag? 0 K O . 58DM(tLK 8 ,9 5
K OLD SKSL 1 2 ,0 0
10 SKG m 2 6 ,5 0
2 Lav et overslag over det samlede belob for varerne M IN IH itL K SSXQLDGISK 7 ,9 5
8 K 0 . HAVREGRYN 1 3 ,9 5
pa bonen uden at bruge lommeregner. 2 4 ,9 5
FAX'S K0NS1
PANT 3 ,0 0
ECO VER D C f AN 2 1 ,0 0
3 Find det praedse samlede belab for alle varerne. 2 ,7 0
A 9U A G , 5 . L P
PANT 1 ,5 0
2 ,7 0
4 Hvor mange penge skal du betale, hvis du betaler AQUA 0 , 5 . 1 . P
1 ,5 0
PANT ............
kontant?

Eksempler pa energi og naeringsindhold i forskellige drikkevarer.

Tabel 1: Udvalgte naeringsstoffer i forskellige drikkevarer (pr. 100 g)
energi tilsat fedt (g) protein
(«) sukker (g)
(s)
sodmaelk 270 3,5 3,3
letmaelk 190 1,5 3,4
0
minimaeik 160 0,5 3,4
skummetmaelk 140 0,1 3,4
kakaoskummetmaelk 240 5 0,4 3,5
Kilde: Mejeriforeningen

Tabellen viser, at de forskellige typer 5 Hvor mange kj kommer fra fedt t 100 g
maelk har forskelligt indhold af fedt. a sodmaelk? .
Derfor er der ogsa forskel pa energi- b letmaelk?
indholdet. Fedt omsaettes til energi, c minimaeik?
som mSles i kilojoule (kj). d skummetmaelk?
e kakaoskummetmaelk?
1 gram fedt giver ca. 38 kj.
6 Beregn, hvor storen del afenergien der
kommer fra fedt (fedtenergiprocenten)
i de forskellige slags maelk i tabellen.
Pa denne side og den naeste side skal du arbejde med
meget store tal og meget sma tal.

1 I Danmark er vi ca. 5 500 0 0 0 mennesker. Hvor mange

a kopper kaffe drikkes der mon pa en dag?
b computere er der mon i alt i danske hjem?
c par sko mon danskerne har til sammen?
d gange siges der mon ,rtillykke" pa et ar?

2 Et menneske har mellem 90 0 0 0 og 140 0 0 0 har pa

hovedet. Radharede harfaerrest har. og blonde har
flest. Hvor mange har har I cirka til sammen
a i din familie?
b i klassen?

3 Et menneskehar vokser ca, 0,3 mm pa et dogn.

Hvor meget vokser det pa
a en maned?
b en time?
c et minut?

4 Diameteren af et menneskehar er typisk mellem

0,000018 m og 0,00018 m. Hvor meget svarer det til i
a centimeter?
b millimeter?

Det kan vaere besvaarligt at laese og skrive meget store

og meget sma tal, men der findes en kort skrivemade for
„ekstreme tal“ med mange nuller.

5 500 0 0 0 kan ogsa skrives som 5,5 ■105 6. .

106 er en tier-potens og betyder 10 - 10 - 10 - 10 ■10 ■10.
6 kaldes for eksponenten, og 10 kaldes for roden.

0,000018 kan ogsa skrives som 1,8 ■10 s.

10 s er en tier-potens og betyder
________ 1________
10-10■to-10■10'
5 Omskriv dine resultater fra opgave 1 - 3 ved at bruge
tier-potenser. .
Nar Solens masse (vaegt) skrives som vist til hojre,
kan det vaere svaert at lasse tallet.
Derfor bruger man ofte tier-potenser til at skrive
meget store og meget sma tai. Det kaldes
videnskabelig skrivemade.

1 Forklar, hvorfor Solens masse kan skrives som

1,99 ■103Qkg,

2 Omskriv tallene ved at bruge tier-potenser:

a Jordens masse:
5 980 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 0 kg.
b Manens masse:
73 500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 kg.
c Jupiters masse:
1 898 6 0 0 0 0 0 000 00 0 0 0 0 00 0 00 0 0 0 0 kg. Solen vejer ca.
d Mars’ masse: 1 990 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
641 850 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 kg, 000 000 000 000 kg

3 Et vandmolekyle vejer ca.

0 ,0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029 91 kg.
Forklar, hvorfor massen kan skrives som 2,991 * 10 26 kg.
7T TRIG DATA STATVAI
4 Omskriv tallene ved at bruge tier-potenser: V %' PRB
a Massen af et brintatom: A EE 1 1
0 ,0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 001 670 g.
✓“ DEC HEX OCT
b Massen af en bakterie:
0 ,0 0 0 00 0 00 0 000 45 g. X2 7 8 9
. CLRVAR
. E> E ?
De fleste lommeregnere har en tast, som gsr det let MEMVAR
A JC A
at finde vaerdien af potenser. Det kan vaere forskelligt, J O
hvordan den knap ser ud pa lommeregnere.
o A....................... B
l
5 Undersog, hvordan du kan bruge din lommeregner EM Solens masse 1,99*10*30
3 Jordens masse
til at finde vaerdien af potenser. 4 MSnensmasse ____________
s Jupiters masse
6 Mars' masse
6 Skriv de store og sma tal fra opgave 1 til 4 i et Massenaf el vandmolekyle
8 Massenaf et brintatom ! 3
regneark som tier-potenser. Hvordan kommer
_9_ Massenaf en bakterie X ]
tier-potenserne til at sta i regnearkets ceiler? 10 1 |j ............ ........
MMMUM
Kvadrat pa sombraet Kvadrat pa sombraet

1 Forklar, hvordan I kan finde arealet af Sidelaengden i kvadratet overst til

hvert kvadrat overst. . venstre er kvadratroden af 16.
-v/?6 = 4, fordi 4 - 4 = 1 6 .
2 Hvad er sidelaengden i kvadratet til
venstre? 5 Undersog, hvordan I med lomme­
regner kan finde
3 Hvorfor er det ikke lige til at finde
a
sidelaengden i kvadratet til hojre?
« b s/36
4 Brug en lommeregner og unders0g,
c VToo
om I kan finde et tal, der ganget med
sig selv er sa taet pa 2 som muligt, d Vl 2,25
e S
Der Andes ikke noget rationalt tal, som
kan bruges til at beskrive sidelaengden i f s/s
et kvadrat med arealet 2. Vi har derfor
g Vvs
brug for flere tal end de rationale tal,

Det er besluttet, at kvadratrod 2 er

det tal, der ganget med sig selv giver 2 .
Det gaelder altsa, at V2 ■-J2. = 2,
Sidelaengden af kvadratet overst til hojre
er derfor V2 .
De reelle tal Regningsarternes hierarki

Kvadratradder har „samme plads" som

potenser i regningsarternes hierarki.

1 Forst udregnes indholdet af alle parenteser

2 Dernaest udregnes potenser og rodder.
3 Sa udregnes gange og division.
4 Til sidst udregnes plus og minus.

De regningsarter, der har samme plads i

hierarkiet, fx plus og minus, kan regnes fra
venstre mod hojre.

5 Lav sa mange forskellige kvadrater, I kan, Mange kvadratradder kan ikke skrives som
pa sombraet. Tegn dem pa sombraetpapir. et helt tal eller en brak. Disse kvadratradder
a Find area let af hvert kvadrat. er derfor ikke rationale tal, men irrationale.
b Find omkredsen af hvert kvadrat.
9 Find mindst tre eksempler pa kvadrat­
6 Forklar, hvordan I kan finde radder, som er
a et kvadrats sidelaengde, hvis I kender a irrationale tal,
* area let. b rationale tal.
b et kvadrats areal, hvis I kender side-
laengden. Kvadratradder har samme plads i regnings­
arternes hierarki som potenser.
7 Forklar med jeres egne ord, hvad det
betyder at finde kvadratroden af 25. 10 Hvilken raekkefoige skal der regnes i?
Find resultatet.
8 Man kan kun finde kvadratroden af
a 3 + 5 - ^ 9 - (2 + 6 )
positive tal.
a Undersog, hvad der sker pa jeres b 4 ■102 - 5 ■Vioo
lommeregnere, hvis I praver at finde
kvadratroden af - 25.
b Hvorfor giver det ikke mening at finde
kvadratroden a f - 2 5 ?
1 Undersog, hvilke tal fra 1 til 100 du kan finde kvadrat-
roden af, sa resultatet bliver et helt tal.

2 Tegrt mindst tre kvadrater, hvor arealet er et helt tal og

sidelaengden et irrationalt tal.

3 Forklar, hvorfor figur a's iaengste side er 2 ■V i cm.

4 Hvordan kan du skrive sidelaengdeme af figur b og c?

5 Skriv regneudtryk, der viser, hvordan du kan beregne

arealet af figur a, b og c ud fra sidelaengdeme. Beregn
arealet.

6 Tegn mindst tre andre figurer, der bestar af kvadrater,

hvor du har brug for kvadratrodder til at beskrive side-
laengderne.
Beregn omkreds og areal af hver figur.
Brug evt. lommeregner til opgaverne pa 6 Beregn sidelaengden i hvert afde fire
denne side. kvad rater.

1 Skriv tallene med videnskabelig

skrivemade.
a 1000
b 100
c 10
d *
e — -—
100
2 Omskriv brakerne til decimaltal.
a

C >
d To7 7 Hvilke tal har samme vaerdi?

3 Find resultatet af regneudtrykkene. a V4 f 8

a 103+ 102 t> y/64 g 15
b 5 • 103 + 2 ■102 c ^49 h 4,5
c 10s + 10s
j _JL , _j4_ d >/225 ' 2
I02 + 102
e y/20,25 j 7
4 Skriv tallene med videnskabelig
skrivemade. 8 Sandt eller falsk?
a 100000000
b 145 0 0 0 0 0 0 0 0 0 a VT = 2
c 0 ,0 0 007 b V4 • V4 =2
d 0 , 0 0 0 0 0 0 009
c ( V4 Y = 4
5 Los ligningerne. d s/4 * 4 = 2
a 10* =100
b 5* = 25 9 Find resultatet af regneudtrykkene.
c 6* = 36
a 25 : 5 + 2 ■VTe
d 10*= 1000
e 11*= 11 b 2 ■32 + (8-3) •2
- c A/(20 + 5) + 2 4 ; 6 - 2
d 3 ■103- (5 0 0 + 10,5)
e 5 • 105
6 - 5 - IQ3
f V h )1 + V ?
Tjeklisten Skriv om dit arbejde med kapitlet. Brug evt. din
elektroniske logbog.
Udfyld din elektroniske
logbog med folgende Her er forsiag til, hvad du kan komme ind pa:
faerdigheder.
■ Giv eksempler pa, hvornar du bruger tal i hverdagen,
Finde produktet af et og hvilke tal du bruger.
positivt og et negativt tal
■ Fortael om, hvilke maengder med tal du kender,
Finde produktet af to og hvad der kendetegner dem.
negative tai
* ■ Giv eksempler pa, hvordan man regner med
Finde kvotienten mellem et negative tal.
positivt og et negativt tal
n ■ Forklar, hvorfor -|- er et rationalt tal.
Finde kvotienten mellem
to negative tal ■ Giv eksempler pa, hvornar det er hensigtsmaessigt
at skrive tal med videnskabelig skrivemade.
Skrive store og sma tal
som tier-potenser ■ Forklar, hvad kvadratroden af et tal er.

Regne med kvadratrodder ■ Hvilke sider fra kapitlet laerte du mest af at arbejde med?

Bruge regneark til at

regne med tier-potenser
De fleste matematiske opdagelser er sket, nar matematikere
har arbejdet eksperimenterende med at lose problemer.
Det vil sige, at de har forsagt at klare problemerne ved at

□ prove sig systematisk frem,

□ gaette pa lesninger,
□ afprove deres gaet.

Nar de har fundet lasninger, der ser ud til at holde, har de

diskuteret med andre matematikere, otn lasningerne kan
bruges altid - eller om de kun gaelder i nogle tilfaelde.

I begyndelsen af 1800-tallet eksperimenterede den

schweiziske matematiker, Euler, sig fx frem til at finde en
sammenhaeng mellem antallet af hjarner (H), kanter (K) og
flader (F) i regulaere polyedre. I mange ardiskuterede han
og andre matematikere, far de fandt ud af, at sammenhaen-
gen faktisk gaelder for alle polyedre - ikke kun de regulaere.

Maske har I tidligere arbejdet med sammenhaengen og ved,

at H-K+F = 2 for alle polyedre. Ellers kan I efterprave det
ved at taelle jer frem pa polyedre, som I bygger af brikker.

1 dette kapitel skal I arbejde med andre geometriske

problemer, der giver mulighed for, at I kan gare forskel-
lige opdagelser ved at eksperimentere.
Midtpunkt pa et linjestykke
De fire tegninger cverst skal hjaelpe med
at forklare fire geometriske begreber,
som I skal bruge i dette kapitel.
Nar I har arbejdet med begreberne, skal
I kunne forklare deres betydning med
jeres egne ord, og I skal selv kunne lave
tegninger - i handen og med computer
- der viser dem.
Midtnormal pa et linjestykke
Et midtpunkt pa et linjestykke er det
punkt pa linjestykket, der har samme
afstand til linjestykkets endepunkter.
En midtnormal pa et linjestykke er den
linje, der star vinkelret pa linjestykket, og
som gargennem linjestykkets midtpunkt.
1 Tegn et linjestykke med dets midt­
punkt og dets midtnormal.
I skal gore det pa tre forskellige
mader. Brug
a lineal, vinkelmaler og blyant.
b lineal, passer og blyant.
Hent evt. hjaelp pa tegningen til
venstre.
c et geometriprogram.
2 Tegn fire punkter tilfeldige steder pa
jeres midtnormal. Mai afstanden fra
hvert punkt til hvert af linjestykkets
endepunkter. Hvad opdager I?
Median
En median i en trekant er et linjestykke,
der gar fra en af trekantens vinkelspidser
til midtpunktet pa den modstaende side.
En vinkelhalveringslinje er en linje, der
gar fra en vinkelspids og deler vinklen i
to lige store vinkler.
3 Tegn en trekant med en median og
en vinkelhalveringslinje. I skal gore
det pa tre forskeliige mader. Brug
a lineal, vinkelmaler og blyant.
b lineal, passer og blyant
Hent evt. hjaelp pa tegningen
herunder.
c et geometriprogram.
Vinkelhalveringslinje
Indhold og mal
Kapitlet handler om geometriske
eksperimenter.
Malet er, at I
f3r flere erfaringer med geometriske
eksperimenter.
bliver bedre til at lose geometriske
problemer.
bliver bedre til at konstruere med et
geometriprogram og „i handen“.
laerer begreberne midtpunkt, midt-
normal, median og vinkelhalveringslinje.
laerer at konstruere en trekants ind-
skrevne og omskrevne cirkel.
1 a Tegn fire forskellige trekanter.
Brug evt. et geometriprogram.
b Konstruer midtpunkter pa to af trekanternes sider.
c Tegn et linjestykke meflem de to midtpunkter pa
hver trekant.

Det linjestykke, du bar tegnet, kaldes for en

midtpunktstransversal.
En midtpunktstransversal deler en trekant i to - en Nile
trekant og en stor trekant.

For hver af dine fire trekanter skal du undersoge f0lgende:

2 Undersog, om midtpunktstransversalen er parallel

med en af trekantens sider.

3 Undersog forholdet mellem laengden af midt­

punktstransversalen og det linjestykke, den er
parallel med.

4 Undersog forholdet mellem arealet af den store

trekant og den Nile trekant, der dannes med
midtpunktstransversalen.

5 Skriv, hvad du har opdaget om

midtpunktstransversaler i trekanter.
1 a Tegn et kvadrat, et rektangel, et parallelogram
og en tilfaeldig firkant.
Brug evt. et geometriprogram.
b Konstruer midtpunkter pa hver af firkanternes sider.
c Tegn linjestykker mellem midtpunkterne som vist
herunder.

Linjestykkerne deler hver firkant i en indre firkant og en

ydre firkant.

2 Undersog, hvilken form den indre firkant far i

a et kvadrat.
b et rektangel.
c et parallelogram,
d en tilfaeldig firkant.

3 Undersog forholdet mellem arealet af den ydre fir­

kant og den indre firkant i fiver af de fire firkanter.

4 a Herunder er tegnet en bla firkant.

Hvilken type firkant kan dannes, hvis der tegnes
linjestykker mellem midtpunkterne pa firkanten?
Hvorfor?
b Arealet af den bla firkant er 20 cm2.
Hvad bliver arealet af den indre firkant? Hvorfor?

5 Skriv, hvad du har opdaget om midtpunkter i firkanter.

Pa et fodboldhold skal forsvarsspillerne passe pa hver
sit omrade af banen. De ska! altsa fordele hele banen,
sa hver spilier passer pa det omrade, der er naermest
dem. Men hvilken del af banen er det?

1 De to punkter, A og B, forestiller to forsvarsspillere

set oppefra.
Lav en skitse af situationen, og vis hvilken del a"
banen, hver spilier skal daekke.

2 Forestil dig nu, at der er tre spillere, A, B og C,

pa banen.
Lav en skitse af situationen, og vis hvilken del af
banen, hver spilier skal daekke,

3 Gentag forrige opgave, men nu med fire spillere,

A, B, C og D.

4 Forklar, hvilken strategi du har brugt til at lose

opgave 1, 2 og 3.
I ringspil gaelder det om at kaste en ring, sa den lander
pa en pind.
Deltagerne starfordelt pa en graasplane.
Pinden er placeret imellem dem.

For at spillet skal vaere retfaerdigt, skal pinden placeres

lige langt fra deltagerne. Men hvor er det?

1 De to punkter, A og B, forestiller to deltagere

set oppefra.
Lav en skitse af situationen og vis, hvor pinden
kan vaere placeret.

2 Forestil dig nu, at der er tre deltagere, A, B og C,

i spillet.
Deltagerne star fordelt pa banen.
Lav en skitse af situationen og vis, hvor pinden
kan vaere placeret.

3 Gentag forrige opgave, men nu med fire deltagere,

A, B, C og D.

4 Vis, at det ikke altid kan lade sig gore at placere

pinden retfaerdigt, nar der er fire deltagere.
Brug et geometriprogram til opgaverne pa denne side.

1 Konstruer en trekant med en median.

Civ midtpunktet og vinkelspidserne navne som vist
herunder.

2 a Find areaiet af trekant ABD og trekant ACD.

b Sammentign de to arealer. Er det sandt, at de to
arealer bliver lige store?

3 Undersag, om din opdagelse ser ud til at gaeide for

alle trekanter.

4 Tegn fiere forskellige trekanter. Undersag hajdet og

grundlinjer, og forklar, hvorfor en median deter en
trekant i to lige store arealer.

5 Konstruer en trekant med tre medianer.

6 Find areaiet af hver af de seks sma trekanter, der

opstar. Flvad opdager du?
Den schweiziske kunstner, Max Bill (1908-1994),
har malet dette billede.
I december 2008 blev billedet brugt i folkeskolens
afsluttende prove i matematik, fordi det er malet pa en
ganske saerlig matematisk m3de.

1 Fremstil en tegning mage til billedet.

De ydre mal skal vasre 10 cm • 13 cm.
Brug evt. et geometriprogram.

2 Hvilke typer trekanter kan du se pa billedet?

3 Marker de linjestykker pa din tegning, som kan

betragtes som medianer.

4 Find arealet af hver trekant pa din tegning.

Hvad opdager du? Forklar hvorfor.
Brug et geometriprogram til opgaverne pa denne side.

1 Konstruer en vinkel med en vinkelhaiveringslinje.

2 Tegn eller indsaet fire forskelfige punkter pa vinkel-

halveringslinjen, og underssg afstanden fra punk-
terne til vinklens ben. Hvad opdagerdu?

3 Undersog, om din opdagelse ser ud til at gaelde for

alle vinkler.

4 Konstruer en trekant med tre vinkelhalveringslirijer.

Giv trekantens sider navne som vist herunder.

5 De tre vinkelhalveringslinjer skaerer hinanden i punktet S.

Overvej, uden at male, hvad der ma gaelde om afstan­
den fra
a S til siderne a og b.
b S til siderne b og c.
c S til siderne a og c.
d S til siderne a, b og c.

6 Undersag, om din opdagelse ser ud til at gaelde for

alle trekanter.
En beboerforening vil bygge en ny legeplads i omradet
mellem tre trafikerede veje.

Beboerne er enige om, at legepladsen skal ligge sa

langt fra de tre veje som muligt.

1 Tegn en tilfaeldig trekant.

2 Forestil dig, at trekantens sider svarer til de tre veje.

Find det punkt i trekanten, der har storst afstand til
de tre sider.

3 Forklar beboerforeningen, hvordan de skal lose deres

problem.
Tre punkter En tilfaeldig trekant

Opgaverne pa denne og pa naeste side 1 Tegn tre punkter som overst til venstre.
skal hjaelpe jer til at laere, hvordan I kan Diskuter, hvordan I kan finde et fjerde
konstruere en trekants omskrevne cirkel punkt, som ligger lige langt fra hvert af
og indskrevne cirkel. de tre andre.

En trekants omskrevne cirkel er en 2 Konstruer det fjerde punkt, og

cirkel, der gar igennem trekantens kontroller, at det ligger lige langt fra
vinkeispidser. hvert af de tre andre punkter.

3 Prov med tre nye punkter - og tre til.

Diskuter, om jeres metode til at kon­
struere det fjerde punkt altid virker.

4 Tegn en trekant som overst til hojre.

Hvordan kan I finde det punkt, der
ligger lige langt fra hver af trekantens
sider?

En trekants indskrevne cirkel er en 5 Konstruer punktet, og kontroller, at

cirkel, der tangerer trekantens sider. det ligger lige langt fra hver af tre­
kantens sider.

6 Prov med en ny trekant - og endnu

en. Diskuter, om jeres metode til at
konstruere punktet altid virker.
Konstruktion af omskrevet cirket Konstruktion af indskrevet cirkel

En trekants omskrevne cirkel har 9 Diskuter, om alle trekanter har en

centrum i det punkt, der Jigger lige omskrevet og en indskrevet cirkel.
langt fra trekantens vinkelspidser. Hvorfor? Hvorfor ikke?

En trekants indskrevne cirkel har 10 Diskuter, om alle firkanter har en

centrum i det punkt, der ligger lige omskrevet og en indskrevet cirkel.
langt fra trekantens sider. Hvorfor? Hvorfor ikke?

Nar l har fundet centrum for cirklen,

kan I konstruere cirklen med passer eller
med et geometriprogram.

7 Tegn tre forskellige trekanter.

Konstruer trekanternes omskrevne
cirkler med
a passer.
b et geometriprogram.8

8 Tegn tre forskellige trekanter.

Konstruer trekanternes indskrevne
cirkler med
a passer.
b et geometriprogram.
1 Figuren herunder er konstrueret ved
hjaslp af midtpunkter. Lav en til-
svarende konstruktion ved hjaelp af
et geometriprogram.
2 Angiv koordinatsaettet til midtpunktet
pa hvert linjestykke.
4 Figurerne er inddelt ved hjaelp af
3 Brug et geometriprogram.
a Konstruer en trekant.
b Konstruer trekantens tre midt-
punktstransversaler.
c Find arealet af den Mile trekant i
midten.
d Find forholdet mellem arealet af
den lille trekant og arealet af den
store trekant.
midtpunkter.
Hvor stor en del af hver figur er
farvet?
5 a Konstruer en trekant i et koordinat- 7 Fremstil en tegning mage til evt. ved
system som vist herunder. hjaelp af et geometriprogram.

b Find koordinatsaettet for centrum 8 I hvilken trekant ligger vinkel-

til trekantens omskrevne cirkel. halveringslinjerne, midtnormalerne
c Find koordinatsaettet for centrum og medianerne oven i hinanden?
til trekantens indskrevne cirkel.
d Konstruer de to cirkler.

6 a Find arealet af trekanten herunder.

b Find arealet af den bla og den gule

del af trekanten.
Tjeklisten
Udfyld din elektroniske
logbog med folgende
ferdigheder.
Konstruere midtpunkter
Konstruere midtnormaler
Konstruere medianer
Konstruere vinkel-
halveringslinjer
Konstruere en trekants
omskrevne cirkel
Konstruere er> trekants ^ hjaelp af din viden om midtpunkter, midtnormaler,
indskrevne cirke!
Skriv om dit arbejde med kapitlet. Brug evt. din
elektroniske logbog.
Her er forslag til, hvad du kan komme ind pa:
■ Tegn og fortael, hvad du ved om midtpunkter.
■ Tegn og fortael, hvad du ved om midtnormaler.
■ Tegn og fortael, hvad du ved om medianer.
■ Tegn og fortael, hvad du ved om vinkelhalverings-
linjer.
■ Tegn og fortael, hvad du ved om midtpunkts-
transversaler i trekanter.
■ Civ et eksempel pa et problem, som du kan lose ved
medianer, vinkelhalveringslinjer eller midtpunkts-
transversaler.
■ Forklar, hvordan du konstruerer en trekants
indskrevne og omskrevne cirkel.
■ Lav en konstruktion, du selv finder pa, ved hjaelp af et
geometriprogram.
■ Fortael, hvad du har laert om at bruge et geometri­
program i forbindelse med kapitlet.
Biografen

Der har vaeret biografer i Danmark i mere end hundrede ar.

t 1904 abnede den forste rigtige biograf i Danmark.
Den la i Kabenhavn. Det var nyt og spaendende for folk
at opleve billeder, der bevaegede sig.

I begyndelsen viste man stumfilm uden lyd og farver, mens

en pianist spillede klaver til. Efterhanden, som filmene
blev laengere, blev pianisten i de storre byer aflast af et
belt orkester.

Biograferne var ikke sa store til at begynde med, men

udviklingen gik stasrkt, og folk blev mere og mere inte-
resserede i at se film. Biograferne blev starre, og tek-
nikken blev bedre, sa der kom farver og lyd pa filmene.
Snart bavde a lie storbyer rigtige biografer, I de helt
sma byer blev der i begyndelsen haengt et laerred op pa
kroen eller pa hotellet, og sa kunne man se film der.

I dette kapitel kan I bl.a, arbejde med statistiske under-

sogelser, malestoksforhold, beregning af priserog
rumfang. Der er fire forskellige emner, der handler om
biografen: biografstatistik, biografsalen, biografbilletter
og biograftur.
Biografstatistik Biografsalen

Den forste danske biograf la i Kobenhavn. Moderne biografsale er indrettet, sa til-

Siden er der kommet biografer rundt
omkring i hele landet. I skal arbejde med
biografernes fordeling i Danmark og salg
af billetter. I skal ogsa lave en statistisk
undersagelse af en biograf, I selv vaelger.
Side 36-37
skuerne kan sidde, se og hore godt.
I skal arbejde med biograflaerred, billed-
format, og hvordan biografstolene kan
placeres i salen pa en hensigtsmaessig
made. I skal ogsa designe jeres egen
biografsal.
Side 38-39

Sadan kan I arbejde med kapitlet

I kan arbejde individuelt, i grupper eller samlet med
de opgaver, der er knyttet til alle fire emner. I kan ogsa
arbejde med nogle af opgaverne til flere af emnerne.

I hvert emne far I forskellige informationer, der har

med biografer at gore. I kan evt. finde flere oplysnin-
ger pa nettet eller maske sporge nogle, der arbejder i
en biograf i naerheden.

Som afslutning pa temaet kan I prasentere jeres ar­

bejde for resten af klassen. Pa side 44 er der ideertil
praesentationen.
Biografbilletter Biograftur

Der bfiver lavet statistik over, hvor mange
biografbilletter der saelges i Danmark.
I skal undersoge, om danskerne mest ser
danske eller udenlandske film, og hvor-
nar pa aret de gar i biografen. I skal ogsa
lave jeres egen undersogelse om klassens
biografvaner.
Side 40-41
En biograftur handler ofte om at se en film,
mens der spises fx popcorn.
I skal arbejde med mulighederne for at
vaelge pladser i biografen, billetpriser og
med kob af popcorn. I skal ogsa designe
jeres eget popcornbaeger.
Side 42-43

Indhoid og mal
I dette kapitel skal I arbejde med forskellige matematiske
omrader med udgangspunkt i temaet biografen.

Malet er, at I

bliver bedre til at bruge matematik til at beskrive

virkeligheden.

kan lose og selv stille opgaver med matematiske

problemstiilinger.

samarbejder med andre, nar I loser opgaver ved hjaeip

af matematik.

bliver bedre til at fremlaegge jeres arbejde for andre

ogfortaelle, hvordan I hararbejdet med opgaverne.
1913: Indfering af Biograffilm fordelt efter censurforhold, 2008
statscensur Antal spil­ Antal solgte Entrd- Filmleje i pet. af
lefilm billetter indtsgt entremdtcegt
1000 1000 kr. pet.
Tre kategorier:
Film i alt 624 13119 725 710 44
■ tilladt for born
Tilladt for alle 236 5 273 276 921 43
forbudt for born
- Herat fraridet for barn under 7 Sr 103 1 919 101 358 42
total forbudt
Tilladt for barn over 11 Sr 172 5 098 287 126 46
Tilladt for barn over 15 Sr 123 2 621 154 819 45
Ucensurerede eller uoplyste 93 127 6 844 38

Heraf danske film i alt 128 4 275 222 345 45

Tilladt for alle 73 2 268 119 629 44
- Herat frarSdet for born under 7 ar 28 ' 541 28 387 43
Tilladt for born over 11 3r 28 973 49 821 45
Tilladt for bom over 15 ar 18 1 010 51 529 46
Ucensureret eller uoplyst 9 24 1 366 39
Kilde: Danmarks Statistik

I begyndelsen blev det at drive en bio- 2 Hvor mange procent af alle de film,
graf opfattet som gogl. Indtil Danmark der blev vist i 2008, var
i 1922 fik sin forste biograflov, var det a tilladt for alle?
i de fleste byer den lokale politimester, b tilladt for born over 11 ar?
der skulle give tilladelse til at drive bio- c tilladt for born over 15 ar?
grafer. Frem til 1913 censurerede man d ucensurerede eller uoplyst?
film i de enkelte byer. Det skete i forbin-
delse med premieren. 3 Lav et cirkeldiagram over jeres
resultater fra opgave 2.
I 1913 blev statscensuren indfort. Det
betod, at alle film skulle til Kobenhavn og 4 Se pa tabellen overst pa naeste side,
censureres, for de matte vises i biografer- a I hviiken region er der flest biografer?
ne. Man inddelte dengang filmene i de tre b I hviiken region er der det mind-
kategorier, som er vist overst til venstre. ste antal siddepladser pr. 1000
indbygger?
I dag ser kategorierne ud som vist c Hvor bliver der solgt flest biograf-
overst til hojre. billetter pr. indbygger?

! Tabellen viser, at der i 2008 i alt blev

vist 624 spillefilm. Forklar, hvordan I kan
beregne 624 ud fra andre tal i skemaet

36 I BIOGRAFEN
 Biograferne og deres virksomhed fordelt pa regioner, 2008
Antal Biografer Antal faste siddepladser Antal solgte bilietter Entrei ndtsegt
1alt Pr. 1 000 I alt Pr. 1 000 Heraf til 1alt Heraf
indbyggere indbyggere danske film filmleje
1 000 1 000 pet. mio. kr. pet.
Hele Iandet 164 58,4 10,7 13119 2,4 33 725,7 44
Region Hovedstaden 44 22,4 14,0 5 695 3,6 27 321,5 43
Heraf Ksbenhavns og 15 12,1 20,1 3 481 5,8 22 199,1 42
Frederiksbergs kommuner
Bornholm og Christianso 3 0,5 12,2 78 1,8 39 4,1 46
Region Sjceliand 25 6 7,3 1 268 1,6 40 70,5 46
Region Syddanmark 36 11.3 9,5 2 332 2,0 38 125,7 45
Heraf Odense 3 2,7 14,5 723 3,9 34 39,4 44
Region M idtjylland 34 13,0 10,5 2 738 2,2 34 149,1 45
Heraf Arhus 6 4,6 15,4 1 176 4,0 27 63,2 45
Region N ordjylland 22 5,2 9,0 1 008 1,7 38 54,8 45
Heraf Aalborg 4 2,0 10,0 578 3,0 32 32,8 45
KUde: Dan marks Statistik

5 Skriv selv mindst tre sporgsmal, som b Hvor meget skuile man i gennem-
I kan svare pa ved at bruge tabellen. snit betale for en biografbillet ved
Find svarene. billetlugen, nar momsen var 25 %?

6 Forklar med jeres egne ord, hvad jeres
resultater i opgave 4 og 5 fortaeller
om biografernes fordeling i iandet, og
om hvor besogte de er i regionerne i
Danmark.
7 ! Region Hovedstaden var 27 % af de
solgte bilietter til danske film. Hvor
mange bilietter svarer det til?
S I hvilken region blev der solgt flest
bilietter til danske film?9
9 Den samlede entreindtaegt var i
2008 pa 725,7 mio. kr. ekskl. moms,
a Beregn gennemsnitsprisen for en
biografbillet ekskl. moms.
10 I skal lave en undersogelse overen
biograf i Danmark, I selv vaelger. I kan
fx finde oplysninger pa internettet
eller tale med en, der arbejder i en
biograf. Undersog fx,
a hvor mange film der vises i en
bestemt periode, og hvordan de
procentvist er fordelt pa „censur-
kategorierne".
b hvordan fordelingen er af danske
og udenlandske film,
c antal siddepladser i forhold til,
hvor mange der bor i byen.
d billetpriser, og sammenlign med
gennemsnitsprisen i 2008.
e hvor mange der bruger biografen i
labet af en bestemt periode.
 Laerred
UERRED

I biografen kan der vises film i tre forskellige

formater:
• 1,66 : 1
a 1,85 : 1
a 2,35 : 1

Moderne biografsale er indrettet, sa 3 Giv forslag til, hvilken starrelse laeng-

publikum kan fa en god oplevelse. Der er
bade taenkt pa, at man skal kunne sidde,
se og hore godt.
Det kraever godt teknisk udstyr at fa en
god lyd, men salens storrelse har ogsa
betydning. Hvis salen er for stor i forhold
til antallet af tilskuere, kan det vaere svaert
at fa en god akustik. Hvis salen erfor lille,
kan det vaere ubehageligt at sidde derin-
de. Man regner med 3-3,5 m2 pr. tilskuer,
0 verst er vist et eksempel pa en
biografsal.
den og bredden af gulvet i biografsa­
len kan have, hvis
a en biografstol er 60 cm bred, og
b afstanden mellem stoleryggene er
1,2 m.
4 Lav en tegning af laerredet overst i et
malestoksforhold, som I selv vaelger.
5 Pa laerredet kan der vises film i de
tre forskellige formater, som I kan se
overst. Vaelg et af formaterne, og vis
pa jeres tegning fra opgave 4, hvor
meget billedet fylder.

1 Hvor mange siddepladser er der i alt

i biografsalen overst til venstre? Skriv
forskellige regneudtryk, der viser,
hvordan I kan beregne det.

2 Inden for hvilket interval vil arealet af

gulvet i en biografsal med det antal
siddepladser normalt ligge?
0 verst kan I se en tegning af biografsalen
set fra siden med de tre forreste raekker.
For at man skal kunne aggodt, uanset
hvor man sidder henne i biografen, er
stolene placeret med en haeldning pa 15°.
6 Tegn biografen set fra siden med alle
10 raekker i et malestoksforhold, I
selv vaelger, nar
<■ afstanden mellem stoleryggene
er 1,2 m.
■m siddehejden er 43 cm.
^ stolenes hojde er 110 cm.
-■ stolenes dybde er 60 cm.
gulvet haelder 15°.7
7 Hvor stor er hojdeforskellen mellem
stolene. pa forste og sidste raekke?
8 I skal designe jeres egen biografsal.
a Hvor mange siddepladser skal der
vaere?
b Hvordan skal stolene placeres?
I raekker bag hinanden eller forskudt
i forhold til hinanden?
c Lav tegninger af jeres biografsal
i et malestoksforhold, som I selv
vaelger. I kan bade lave tegninger af
grundplanen og af biografsalen set
fra siden.
d Lav en matematisk beskrivelse af
jeres biografsal.
I kan evt. finde inspiration ved at laese
om biografer fx pa internettet.
Kilde: Danmarks Statistik
1 2008 blev der solgt 13,1 mio. biograf-
billetter i Danmark. Det er det storste
arttal siden 1983, hvor der blev solgt
13,8 mio. billetter,
1 Hvordan kan I bruge sojlediagrammet
til at beregne, hvor mange biograf-
billetter der i alt blev solgt i lobet af
etar?
2 Hvor praecis blev jeres beregning i
opgave 1 ?
3 Hvor mange gange i Isbet af 2008 gik
danskerne i gennemsnit i biografen?
4 Hvor mange biografbilletter blev der i
alt solgt i Danmark i 2007?
5 Hvor mange biografbi11etter bliver
der solgt i 2009, hvis salget vokser
med samme procent som fra 2007 til
2008?
6 Beregn for bade 2007 og 2008, hvor
stor en procentdel af de solgte billetter,
der vartil
a amerikanske film,
b danske film,
c europaeiske film,
d ovrige udenlandske film.
7 I undersogelser fra Danmarks Sta­
tistik kan man laese, at hver tredje
tilskuer ser en dansk film. Passer det
med jeres beregninger? Hvorfor?
Hvorfor ikke?
8 Beskriv med jeres egne ord, hvordan
billetsalget har udviklet sig
a fra 2007 til 2008.
b fra 1995 til 2008.
Kilde: Danmarks Statistik

Sojlediagrammet viser, hvor mange 12 Sammenlign jeres undersogelse

biografbilletter der blev solgt i Danmark i klassen med tallene for hele
hver uge i lobet af 2008. Danmark.

9 I hvilken uge blev der solgt

a flest biografbilletter?
b faerrest biografbilletter?

10 Diskuter, hvad arsagerne kan vaere til,

at billetsalget varierede pa den made
i lobet af et ar.

11 Lav en undersogelse i klassen, der

viser noget om jeres biografvaner.
I kan fx undersoge,
a om I mest ser amerikanske,
danske, europaeiske eller ovrige
udenlandske film.
b hvornar pa aret I mest gar i biografen.
c hvor mange gange I gar i biografen
pa et ar i gennemsnit.
 ■o g » : ledige pladser
: reserverede pladser
■: solgte pladser

Biografbilletterne er dyrest til pladserne

i det markerede omrade.

Billetpriser:
Far kl. 18.00: 65 kr. / 70 kr.
Efterkl. 18.00: 75 kr. / 80 kr.

Fire venner planlaegger at tage en tur 3 Hvor mange muligheder har de for at
i biografen. De vil bestille billetter pa vaelge fire pladser ved siden af hinanden
internettet til en film og skal sidde i den a i det dyreste omrade?
sal, som er vist averst. b i det billigste omrade?

1 Hvor mange siddepladser er der i alt i 4 Hvor stor er den samlede prisforske!
biografsalen? mellem de dyreste og de billigste bil­
letter til fire personer?
2 Skriv regneudtryk, der viser, hvor
mange pladser i salen der er 5 Hvor mange procent er det dyrere at
a ledige. se film efter kl. 18.00 i det dyreste
b reserverede. omrade i forhold til at se film far
c solgt. kl. 18.00 i det billigste omrade?

Nar de bestiller billetter, kan de selv

vaelge blandt de ledige pladser. De vil
gerne sidde ved siden af hinanden, og de
fire bla pladser er en af mulighederne.

En tur i biografen er for mange for-
bundet med at kobe slik, popcorn og
sodavand. Nogle gange bliver popcorn
kaldt „det hvide guld“, for biograferne
tjener rigtig mange penge pa at saelge
popcorn. For nogle biografer er salget af
popcorn afgorende for, at de har r3d til
at vise filmene.
0 verst ses nogle popcornbaegre i
forskellige storrelser.
6 Hvor stort er rumfanget af
a det mindste baeger?
b det mellemste baeger?
c det storste baeger?
Formel for pyramidestub
V = ^ ■h • (C + ^Crg + g)
h: hojde
C: areal af grundflade
g: areal af topflade
7 Undersog, hvad literprisen for
popcorn er, hvis man kober
a det mindste baeger.
b det mellemste baeger.
c det storste baeger.
8 De fire venner vil gerne kobe ca. 5
liter popcorn til deling. Hvilke baegre
vil I anbefale dem at kobe? Hvorfor?
9 Undersog, hvilke mal et popcorn-
baeger kan have, hvis det skal kunne
rumme 5 liter popcorn og have form
som en
a pyramidestub.
b rumlig figur, I selv vaelger.
10 Hvor meget vil I foresla, at et baeger
med 5 liter popcorn skal koste?
Hvorfor?
 I skal praesentere jeres arbejde for resten af klassen. Det er
vigtigt, at 1 taenker pa at formidle jeres arbejde pa en over-
skuelig made. I kan vaelge at fortaeile om nogle vaesentlige
pointer fra emnet, og om hvordan I har arbejdet. i kan
bruge forslagene nederst pa siden eiler jeres egne ideer,
Nar I har fremlagt, kan I skrive om jeres arbejde med
kapitlet. Brug evt. den elektroniske logbog. Her er for-
slag til, hvad I kan komme ind p3:

■ Hvordan har I brugt matematik til at beskrive og

fordybe jer i emnet?
■ Hvordan var jeres samarbejde i gruppen?
■ Hvordan valgte I at fremlaegge for klassen? Hvad lun-
gerede godt, da I fremlagde? Hvad vil I gore anderledes
naeste gang?

Biografstatistik Biografsalen
I kan fx I kan fx
I ■ fortaeile om censur. ■ fortaeile, hvad I ved om indretning
I ■ fortaeile, hvad I har undersogt om af biografsale.
biografer og billetsalg i Danmark ud ■ vise tegninger af, hvordan billed-
fra tabellerne. formatet har indflydelse pa, hvor
I ■ praesentere jeres egen undersogelse meget af laerredet der bruges.
af en biograf. I kan fx lave en power- ■ praesentere designet af jeres biografsal.
point-praesentation. I kan fx lave en brochure, en internet-
side eller powerpoint-praesentation.

Biografbilletter
I kan fx
a fortaeile, hvad I kan laese i sojledia-
grammerne, I har arbejdet med.
■ praesentere resultaterne af jeres egen
undersogelse. Brug fx en planche eller
powerpoint-praesentation,
■ forklare, hvordan I har sammenlignet
jeres egen undersogelse med stati-
stikken for hele Danmark.
Biograftur
I kan fx
■ fortaeile, hvordan I har beregnet
mulighederne for at vaelge pladser i
biografen.
■ fortaeile om jeres okonomiske over-
vejelser omkring billetpriser og kob af
popcorn.
m praesentere jeres eget popcornbaeger.
Funktioner og ligninger

Mange forskellige sammenhaenge kan beskrives med en ■

matematisk funktion. Det kan vaere praktisk, fordi det
pa den made bliver muligt at bruge matematik til at lose
forskellige problemstillinger.

Der er fx sammenhaeng mellem prisen for kirsebaer og det

antal gram, der kobes. Hvis vi kender sammenhaengen og
ved, hvor meget vi vil kabe, kan vi regne prisen ud.

I Danmark betaler vi en fast procentdel af prisen pa

varer i moms. Vi kender derfor sammenhaengen mellem
prisen uden moms og med moms, og vi har mulighed for
at regne pa prisen,

I dette kapitel ska! I arbejde med at beskrive sammen­

haenge fra hverdagen med funktioner, og 1 skal bruge
ligninger som et redskab til at lose bade praktiske og
teoretiske problemer.
En tebutik saelger forskellige slags te.
100 g te koster 25 kr.

Gram Kroner
50 12,50
100 25,00
150 37,50
200 50,00
250 62,50
300 75,00
350 87,50
400 100,00

En funktion eren sammenhaeng, hvor der Nar x og y folges ad pa denne made,

til enhver x-vaerdi Andes netop en y-vaerdi.
Man siger, at y er en funktion af x. En
ligning, der beskriver en funktion, kaldes
en funktionsforskrift.
Nar grafen for en funktion er en ret linje,
kaldes det en lineaer funktion.
1 0 verst er sammenhaengen mellem
pris og maengden af te beskrevet
med en tabel og en graf. Skriv en
funktionsforskrift for funktionen.
2 Hvid te er ofte dyrere end almindelig
te. Udfyld en tabel og tegn en graf
for sammenhaengen mellem pris og
maengde af hvid te, nar prisen er 65 kr.
for 100 g. Skriv funktionsforskriften.
kaldes funktionen ligefrem proportional.
3 Diskuter, hvorfor ligefrem proportio-
nale funktioner altid skaerer y-aksen i
punktet (0,0).
4 Diskuter, om der er ligefrem propor-
tionalitet mellem
a pris og antal pakker tyggegummi,
b vaegt og alder.
c pris og antal billetter til biografen.
d pris og antal lejede film,
e temperatur og tidspunkt pa dagen.
f pris og vaegten af et brev.
5 Hvilke andre sammenhaenge kan I
finde, der kan beskrives med ligefrem
proportionale funktioner?

Hvis 100 g hvid te koster 65 kr., koster

200 g 130 kr. Hvis der kobes dobbelt
sa meget te (x), bliver prisen for te (y)
altsa dobbelt sa stor. Hvis der kobes tre
gange sa meget te (x), bliver prisen for
te (y) ogsa tre gange sa stor.
f(x) = 0 ,2 Sx + 40

Gram Kroner
0 40,00
50 52,50
100 65,00
150 77,50
200 90,00
250 102,50
300 115,00
350 127,50
400 140,00

En tebutik saslger ogsa daser til at Indhold og mal

opbevare te i.
y = 0,25x 4- 40 er en funktionsforskrift, I dette kapitel skal I arbejde med
der beskriver sammenhaengen mellem funktioner og ligninger.
pris og antal gram te inkl. en dase.
Den kan ogsa skrives som: Malet er, at I
f(x) = 0,25x + 40, og man laeser det
sadan: „f af x er lig med 0,25x + 4 0 “. bruger funktioner til at beskrive

6 Forklar, hvad tallene i funktions-

H forskellige sammenhaenge.

torskriften betyder. laerer, hvad der kendetegner lineaere

funktioner.
7 Hvordan kan I forklare, at funktionen
overst ikke er ligefrem proportional, bliver bedre til at bruge et
ud fra
a funktionsforskriften?
H funktionsprogram.

b tabellen? bliver bedre til at bruge ligninger

c grafen?8 til at lose problemer.

8 Hvilke sammenhaenge kan I finde, der undersoger regler til at lose ligninger.
kan beskrives med en lineaer funktion,
som ikke er ligefrem proportional?
Lisa har fritidsjob hos en bager. Grafen viser sammen-
haengen mellem Lisas bn og arbejdstimer pa hverdage
og om brdagen.

1 Hvor mange timer skal Lisa arbejde for at tjene 300 kr.?

2 Hvor meget tjener Lisa i timen? Forklar, hvordan du

fandt resultatet.

Om sondagen tjener Lisa 80 kr. i timen.

3 Tegn i et koordinatsystem en graf, der viser sam-

menhaengen mellem bn og antal arbejdstimer om
sondagen.

4 Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de to grafer?

5 Skriv funktionsforskrifterne for de to grafer.

6 Forklar, hvorfor begge funktioner er ligefrem

proportionale.7

7 Lisa vil gerne tjene 1500 kr. en maned. Civ et forslag

til, hvilke dage og hvor mange timer hun kan arbejde
for at tjene pengene.
1 Den sorte graf viser sammen­
haengen meliem Lisas bn og
antal arbejdstimer pS hver-
dage, og den rode graf viser
sammenhaengen meliem Lisas
bn og antal arbejdstimer om
sondagen. Tegn graferne i et
funktionsprogram.

2 Tegn mindst to grafer, der viser

sammenhaengen meliem bn og
arbejdstimer, hvis Lisas bn om
sondagen bliver storre.

3 Tegn mindst to grafer, der viser

sammenhaengen meliem bn og
arbejdstimer, hvis Lisas bn om
sondagen bliver mindre.

4 Lisa far fast 300 kr. hver mSned ud over bn for de

timer, hun arbejder. Tegn en graf, der viser sammen-
haengen meliem hendes samlede indtaegt og antal
arbejdstimer, hvis timebnnen er
a 60 kr,
b 75 kr.
c 90 kr.

5 Hvad sker der med graferne og funktionsforskrifterne,

hvis det faste bebb aendres?

6 Find forskrifterne for mindst to funktioner, hvis grafer

er vandrette. Hvilke situationer fra hverdagen kan
graferne beskrive?

7 Undersog, hvad der sker, hvis tallene i funktions-

forskriften er negative. Hvilke situationer fra hver­
dagen kan disse grafer beskrive?8

8 Hvad ved du nu om sammenhaengen meliem

funktioners forskrifter og grafer?
f<x) = 2x + 3

X f(x)
-3 -3
-2 -1
-1 1
0 3
1 5
2 7
3 9
4 n

1 0 verst til venstre er en tabel og en 4 Lav en tabel, og skriv en funktionsfor-

forskrift for en funktion. Hvilken af
linjerne i koordinatsystemet til hojre
er graf for funktionen? Forklar, hvor-
dan ( finder ud af det.
Tallet foran x i funktionsforskriften er et
udtryk for, Hvor meget en linje stiger eller
falder i forhold til x-aksen. Det kaldes
stigningstallet.
skrift, der passer til den rode graf.
5 Vaelg et tilfaeldigt punkt pa den rode
graf. Urtdersog, bvordan I kommer til
et nyt punkt pa grafen, nar I har gaet
1 til hojre parallelt med x-aksen.
6 Hvad er stigningstallet for den rode
graf?

2 Vaelg et tilfaeldigt punkt pa den bla 7 Skriv funktionsforskrifter for tre

graf overst. Ga 1 til hojre parallelt funktioner, der er
med x-aksen. Hvor langt skal I ga op a parallelle.
parallelt med y-aksen for at komme b stigende.
til et nyt punkt pa grafen? Prov at c vandrette.
starte forskellige steder pa grafen. d faldende.
Hvad finder 1 ud af?

3 Hvordan kan I aflaese den bla linjes

stigningstal
a i funktionsforskriften?
b pa grafen?
c i tabellen?
Alle lineaere funktioner har en funktions- 12 Hvordan ser grafen ud, hvis
forskrift, der kan skrives pa formen a b = 0?
f(x) = ax + b, hvor a er stigningstallet. b a = 0?

8 Forklar, hvad koordinatsystemet 13 Tegn grafen, og skriv forskriften fo r1

overst til venstre viser. funktionen, der gar igennem punktet
a (0 ,4 ) og har stigningstallet 2,
9 Hvad kan I sige om grafen for en b (0 ,2) og har stigningstallet 3.
funktion, hvis a er c (0,-3) og har stigningstallet 1.
a positiv? d ( 0, 1 ) og har stigningstallet 1 .
b negativ?
c meget stor? 14 Hvilke af de folgende funktioner er
d meget lille? lineaere? Forklar, hvordan I finder frem'
til det.
10 Hvilken af linjerne overst til hojre er
a f(x) = 10x+ 19
graf for funktionen
a f(x) - 3x - 4? b f(x) = - 100x + 2
b f(x) = - 2x + 1 ?
c f(x) = x2 + 2
c f(x) = 3 x + 1 ?■
d f(x) = Sx - 2? d f(x) = - x - 3
e f(x) = 3?
e f(x)=i
11 Hvilken betydning har tallet b i
f(x) = ax + b for grafen? 15 Tegn linjen med ligninge’n x = 2,
og forklar, hvorfor det ikke er grafen *
for en funktion.
 Entre
Voksen 12 ar + DKK 85
Voksen, fredage efter kl. 20.00 12 ar + DKK 125
Barn 3-11 ar DKK 45
Barn 0-2 Sr Gratis
Forlystelser
Turpas (voksen) DKK 200
Turpas (barn) DKK 160
Turbiliet (1-3 pr. forlystelse) DKK 20
www.tivoli.dk, 2009

I Tivoli i Kobenhavn er der bade en pris for entre og

for forlystelser. Hvis man kober et turpas, kan man frit
prove alie forlystelser. Det er ogsa muligt at kobe tur-
billetter og betale med dem.

Maria pa 15 ar tager i tivoli en lordag, Hun betaler entre

og kober turbilletter til forlystelser. Maria prover kun
forlystelser, der koster to turbilletter.

1 Udfyld en tabel, der viser sammenhaengen mellem

Antal forlystelser Samlet pris den samlede pris og antal forlystelser.
(entr£ + forlystelser)
0 85 kr. 2 Tegn i et koordinatsystem en graf, der viser sammen­
1 12S kr haengen mellem den samlede pris og antal forlystelser.
2
3 3 Tegn i samme koordinatsystem en graf, der viser
4 sammenhaengen mellem den samlede pris og antal
5 forlystelser^ hvis Maria havde kobt turpas i stedet for.
6
7
4 Undersog, hvor mange forlystelser til to turbilletter
8 Maria skal prove, for det kan betale sig for hende at
9 kobe et turpas i stedet for.
10
1 Udfyld en tabel for y = 4x - 4, og
tegn grafen i et koordinatsystem.
I hvilket punkt skaarer grafen
a x-aksen?
b y-aksen?
2 Grafen viser sammenhaengen mellem
pris i kroner og kg aebler.
5 Skriv koordinatsaettene til tre punkter,
der ligger pa grafen for
a f(x) = 3x.
b f(x) = - 2 x - 3.
c f(x) = 4x4-10.
d f(x) = 5.
6 P, Q, R, S og T er punkter i et
koordinatsystem. P = (0 ,-1 ),
Q = (-3 ,5 ), R = (2,10), S = (0 ,4 ) og
T = (- 1 -1 ) o
a Hvilke punkter ligger pa grafen for
f(x) = 3x + 4?
b Hvilke punkter ligger pa grafen for
f(x) = - 2x - 1 ?
c Hvilke punkter ligger pa y-aksen?

7 Skriv for hver af funktionerne

stigningstallet og koordinatsaettet
til skaeringspunktet med y-aksen.
a f(x) = 1 5 x - 8
Aflaes i koordinatsystemet,
hvor meget b f(x) = - 7 x + 9
a 2 kg koster.
c f(x) = \ x + 2
b 3,5 kg koster.
c du kan kobe for 50 kr. d f(x) = - 3 x + 16
d du kan kobe for 25 kr.
8 Find forskriften, der passer til hver af
3 a Tegn grafen for funktionen folgende grafer.
f(x) = 6x + 2 .
b Skriv forskriften for tre funktioner,
hvis grafer er parallelle med
f(x) = 6x + 2 .

4 Skriv forskriften for tre funktioner,

der skaerer y-aksen i punktet (0 ,5 ),
og tegn graferne for funktionerne.
 Prisen for at kore med taxa bestar af et
startgebyr, som skal betales, uanset hvor
langt du korer, og en pris pr. kort kilometer.

I en storby koster det 12 kr, om dagen pr,

kart kilometer.
Hvis du prajer taxaen pa gaden, sa er der et
startgebyr pa 24 kr.
Det er dyrere, hvis du ringer og bestiller den
pa forhand. Sa koster det 37 kr. i startgebyr.

1 Lav en tabel, der viser sammenhaengen

mellem prisen og antal korte km,
a hvis du prajer taxaen pa gaden.
b hvis du bestiller taxaen pa forhand.

2 Tegn grafer ud fra de to tabeller, og skriv

funktionsforskrifter for de to funktioner.

3 Forklar, hvordan du kan aflaese starl-

gebyret og kilometertaksten
Fra Ronne til Antal km Pris a pa grafen.
Muleby 7 km 117 kr. b i funktionsforskrifter.
Akirkeby 16 km 211 kr.
Arsdale 32 km 379 kr. 4 Hvor langt kan du kore for 300 kr.r nar
www.bornholmstaxa.dk du prajer taxaen pa gaden?

5 I mindre byer er prisen for taxakorsel an-

derledes. Tabellen til venstre viser prisen
for at kore i taxa om dagen mellem Ronne
og tre andre byer. Tegn oplysningerne i
et koordinatsystem som vist til venstre.
Forbind punkterne med en ret linje.

6 Brug grafen til at undersoge,

a hvor stort startgebyret ca. er.
b hvor meget det koster pr. km.

7 Hvad koster det at kore fra Ronne til

Gudhjem, nar der er ca. 25 km?
1 Hvilke af funktionerne har grafer, 3 I hvilket punkt skaerer
der er rette linjer? a rod linje x-aksen?
b rod linje y-aksen?
a f(x) = 123x
c gran linje x-aksen?
b f(x) = -1 2x + 2 + 3 d gran linje y-aksen?
e rad og gran linje hinanden?
c f(x) = 2x - |
d f(x) = 3x2 - 2
e f(x) = x4
f f(x)-1 2 jx + 7

2 Tabellerne beskriver tire forskellige

funktioner.
X y X y
-2 -8 -2 5
-1 -4 -1 3
0 0 0 1
1 4 1 -1
2 8 2 -3
4 Skriv ligningerne for de to rette linjer
3 12 3 -5
i opgave 3,

X y X y 5 Skriv koordinatsaet til tre punkter pa

-2 -6 -2 -19 a x-aksen.
-1 -2 -1 -9 b y-aksen.
0 2 0 1
1 6 1 11 6 Hvad er faelles for alle punkter pa
2 10 2 21 a x-aksen?
3 14 3 31 b y-aksen?

a Hvilke af funktionerne har grafer, 7 a Tegn grafen for funktionen

der er parallelle? f(x) = 3x + 4 og for g(x) = 5x - 2.
b Hvilken funktion har en graf, b I hvilket punkt skaerer graferne
der skaerer y-aksen i (0 ,2 )? hinanden?
c Hvilken af funktionerne har den
graf, der stiger mest?
d Hvilken af funktionerne har en graf
med et negativt stigningstal?
e Hvilke funktioner har grafer, der
skaerer hinanden pa y-aksen?
 12x4-24 = 264
Hvor mange gange kan „12" vaere der?
Mange praktiske og teoretiske proble-
mer kan loses ved at opstille ligninger.
I har allerede arbejdet med problem-
stillinger flere gange i dette kapitel, som
kan loses med ligninger.
I har fx arbejdet med taxakorsel og
sammenhaengen mellem prisen og
hvor langt, der kores. Nar startgebyret
er 24 kr. og kilometertaksten 12 kr.,
kan sammenhaengen beskrives med
funktionsforskriften
f(x) = 12x + 24.
1 Hvis vi vil undersoge, hvor langt man
kan kore for 264 kr., kan problem-
stillingen skrives med ligningen
264 = 12x + 24. Forklar hvorfor.
Vi skal finde ud af, hvad x er. I har
tidligere lost ligninger ved fx at „gaette
og prove efter“. I har ogsa sammenlignet
losning af ligninger med, at der ska! vaere
ligevaegt mellem skalene pa en vaegt.
0 verst er vist fire andre mader at lose
en ligning pa.
2 Forklar for hinanden, hvordan ligningen
12x 4- 24 = 264 bliver lost i eksemp-
lerne overst.
3 Los ligningerne faelles i klassen pa de
fire forskellige mader.
a 3x4-4=13
b 5x + 2 = 22
c 4x4-2 = 14
12x + 24 = 264
Hvor mange gange kan man springe 12?
4 Hvilken made foretraekker I hver isaer?
Hvorfor?
5 Los de folgende ligninger, og vaelg
selv, hvilken metode I vil bruge.
a 7x + 3 - 24
b 3x + 5 = x + 15
c x+x+4=x+5+2
d 5x + 2 = 3x + 12
e 6x = x + x + 2 + x + 1
f 6x + 10 = 10x + 7
12x+ 24 = 264
+ 24 = 264 Hvilket tat skal jeg laegge
til 24 for at fa 264?
= 240 Det er 240.
12x = 240 Hvilket tal skal jeg gange
12 med for at fa 240?
Nar I har lost en ligning, sa kan I saette
losningen ind pa x’s plads pa bade
venstre og hojre side af lighedstegnet
og regne efter, om regneudtrykkene pa
begge sider har samme vaerdi.
'
6 Prov efter, om I har fundet de rigtige
losninger i opgave 5.
7 Skriv to forskellige ligninger, hvor
losningen er
a x = 10.
b x = 4.
c x = 2.
d x =- 1.
 Bilers benzinforbrug afhaenger bl.a. af, hvor langt bilen
kan kare pH en liter, og hvor langt der kares.
En benzintank saelger benzin til 10,00 kr. pr. liter.

1 Skriv en ligning, der udtrykker, hvor mange liter

benzin man kan kabe for
a 250 kr.
I For 300 kr. kan mao
b 320 kr.
I kabe ^ liter benzin,
r 10 i
dvs. 30 liter. Bilen '
karer 600 km. Hvor 2 Las dine ligninger fra opgave 1.
langt karer bilen J
V pa 1 liter? ( 3 Det er forskelligt, hvor langt biler karer pa en liter.
Undersag, hvor langt en bil kan kare for 250 kr.
hvis den karer
a 10 km pa en liter,
b 15 km pa en liter,
c 20 km pa en liter.

4 Brugte du ligninger i opgave 3? Hvorfor?

Hvorfor ikke?

5 Hvor langt kan en bi! kare pa en liter, hvis den for

a 300 kr. kan kare 600 km?
b 200 kr. kan kare 300 km?
1 Hvilket af tallene 1 , 2, 3, 4 er lesning 8 Folg punkterne.
til ligningen 3x + 4 = 5x - 2. ■ Lasse taenker pa et tal.
■ Han ganger tallet med 3.
2 Hvilke af ligningerne er 5 lasningtil? ■ Han laegger 7 til.
a 3x + 2 = 17 ■ Han har nu 16.
b 130 = 30x - 20
c 15 4- 3x = 35 Hvilket tal taenkte Lasse pa fra
d 10 4- 3x = 22 begyndelsen?
e 8 x 4 - 4 = lOx - 6
9 Falg punkterne.
3 Skriv to forskellige ligninger, ■ Jakob taenker pa et tal.
hvor x = 4. • Han laegger 10 til.
■ Han ganger med 2.
4 Hvor stor er hver side i en ligesidet ■ Han har nu 40.
trekant, hvis omkredsen er
a 21 cm? Hvilket tal taenkte Jakob pa fra
b 99 cm? begyndelsen?

5 En trekant har en hojde pa 10 cm 10 Falg punkterne.

og et areal pa 40 cm2. Hvor lang er N Asger taenker pa et tal.
grundlinjen? m Han traekker 5 fra.
■ Han ganger med 3.
6 Et rektangel har en omkreds pS 24 cm2. a Han har nu 3.
Hvor lang er bredden, hvis laengden er
a 6 cm? Hvilket tal taenkte Asger pa fra
b 8 cm? begyndelsen?
c 10 cm?
d 11 cm?

7 Hvor lang erx?

Man kan traekke det samme tal fra Man kan dividere med det samme tal pa
pa begge sider af lighedstegnet. begge sider af lighedstegnet.

400+ lOOx = 1600 lOOx = 1200

400 - 400 + lOOx = 1600 - 400 lOOx : 100 = 1200 :100

lOOx = 1200 x = 12

j r j e g har 400 kr. i sparebassen^V

og laegger 100 kr. af min Ian
\ til side hver maned. 2 Forklar, hvorfor ligningerne overst til
' S s Hvomar har jeg 1600 k r .? ^ ^ f
venstre giver samme resultat.

3 Undersog, om reglen gaelder i de

folgende ligninger.
a x + 5 = 15
b x + 16 * 46
c x + 7 = 17
d 2x + 4 = 24
e 3x + 2 = 12 + x
f 5x + 7 = 23 + 3x

En anden regel lyder, at „man kan divi­

dere med det samme tal pa begge sider af
lighedstegnet." Vi skal undersoge reglen.

4 Forklar, hvorfor ligningerne overst til

1 Forklar, hvordan ligningen hojre giver samme resultat.
4 0 0 + 100x= 1600
passer pa Olivers situation. 5 Forklar, hvad det betyder for Oliver, at
x = 12.
I en opslagsbog om ligningslosning kan
man laese, at „man kan traekke det samme 6 Undersog, om reglen gaelder i de
tal fra pa begge sider a f lighedstegnet". falgende ligninger.
Vi skal undersoge reglen. a 3x = 21
b 5x = 40
Hvis man traekker 400 fra pa begge c 2x =16
sider af lighedstegnet, far man d 6x + 3 = 39
lOOx = 1200. e lOx + 4 = 44
f 7x + 2 = 16
Man kan laegge det samme tal til Man kan gange med det samme tal
pa begge sider af lighedstegnet. pa begge sider af lighedstegnet,

l x - 200 = 800 l x = 1000

2

l x - 200 + 200 = 800 + 200 l x - 2 = 1000- 2

l x = 1000 x = 2000

7 Forklar, hvordan ligningen 11 Forklar, hvad det betyderfor Mark, at

l x - 200 = 800 x = 2000.

. passer pa Marks situation. 12 Undersog, om reglen gaelder i de

folgende ligninger.
Vi skal undersoge reglen, at „man kan
a l x = 20
Icegge det samme tal til pa begge sider af
lighedstegnet b x : 2 = 17
c l x = 10
8 Forklar, hvorfor ligningerne overst til
venstre giver samme resultat. d l x - 5 = 25
e x: 5 - 2 = 3
9 Undersog, om reglen gaelder i de
folgende ligninger. f -x =4
a x - 8 = 10 Jeg sastter halvdelen af min^
b x - 12 = 32 bn i bankert og bruger 200
c x - 6 = 14 kr. ti! min mobiltelefon. Hvor
meget skal jeg tjene for at
d 2 x - 1 - 13 ^have 800 kr. tilbage?
e 3x - 9 = 6 - 2x
f 5x - 15 = 15 - x fgA^
Den sidste regel, vi skal undersoge, er,
at „man kan gange med det samme tal pa
begge sider af lighedstegnet".1
0

10 Forklar, hvorfor ligningerne overst til

hojre giver samme resultat.
1 Los ligningerne.
a 6x - 2 = 16
b 3x- 5 = 10
c 25 - 5x = IS
d 9x- 16 = 38
e x+3+6+x=0
f x + 2,3 = 5,5
g x - 3,7 = 4,3
2 Los ligningerne.
a 6x + 5 = 9 + 5x
b 4x + 9 = 2 + 3x
c 3x + 7 - 7 + 3x
d 2x+ l ^ x - 2 0 = 10 + ^x
3 Los ligningerne.
a f+3=7
b | -5 =0
c -y5= 8
d I^ i = 3
e I2- x - 14
4 L0s ligningerne.
a 2(4 + x) = 12
b 15 - 3(4 - x) = 9
c 4x - 10 - (x - 4) = x + 4
d 2(3x + 1) - 4x = 16
e 5x - (3 + 2x) = 3
5 Los ligningerne.
a x2 - 25
b x2+ 2 = 38
c 2x2 = 18
d 2x2 - 3 = 29
6 Lea og Maria har tilsammen 250 kr.
Hvordan er pengene fordelt imellem
dem, hvis
a Lea har 100 kr. mere end Maria?
b Lea har 110 kr. mere end Maria?
c Maria har 140 kr. mere end Lea?
7 Marcus laver saftevand af saft, der
blandes med vand i forholdet 1 :4 .
Hvor meget saft skal Marcus bruge
til at lave
a 2 liter saft?
b 0,5 liter saft?
8 Lotte og Sofie er til sammen 28 ar. Lotte
er to ar aeldre en Sofie. Hvilke ligninger
udtrykker, hvor gammel Sofie er:
a x + (x + 2) = 28
, 28
b T =x
c 2x + 2 - 28
d (28 - 2) ; 2 = x
e 2x = 30
9 Hvor gamle er Lotte og Sofie fra
opgave 8?
10 Camilla og Laura er til sammen 25
ar. Camilla er tre ar aeldre end Laura.
Skriv en ligning, der udtrykker, hvor
gammel Laura er. Beregn deres aldre.
11 Maithes mor er tre gange sa gammel
som Malthe. Til sammen er de 56 ar.
Skriv en ligning, der udtrykker, hvor
gammel Malthe er. Beregn deres aldre.
I Danmark betaler vi moms for varer. I 2009 var
momsen 25 %.

1 Peter skal betale 200 kr. i moms for en vare.

Forklar, hvorfor ligningen x ■ J- = 200 kan bruges
til at finde prisen for varen uden moms.

2 Skriv en ligning, der kan bruges til at finde prisen

uden moms, hvis Peter betaler
a 400 kr. i moms,
b 250 kr. i moms,
c 10 kr. i moms.

3 Los ligningerne fra opgave 2.

Hvilken regel brugerdu?

4 Skriv en ligning, der kan bruges til at finde prisen

uden moms, hvis prisen med moms er
a 1500 kr.
b 4250 kr.
c 375 kr.

5 Los ligningerne fra opgave 4.

Hvilke regler bruger du?

I andre lande kan momsen have andre storrelser.

6 Skriv ligninger, der viser, hvor mange procent

Peter skal betale i moms, hvis
a prisen uden moms er 200 euro,
og prisen med moms er 238 euro,
b prisen uden moms er 350 kr.,
og prisen med moms er 399 kr.7

7 Los ligningerne fra opgave 6.

Hvilke regler bruger du?
Tjeklisten
Udfyld din elektroniske
logbog med folgende
fasrdigheder.
Tegne grafer
Finde funktionsforskrifter
Tegne grafer i et funktions-
program
Finde stigningstallet
Finde en grafs skasrings-
r punkt med y-aksen
Bruge ligninger til at lose
problemstillinger
Bruge reglerne for
ligningslosning
Skriv om dit arbejde med kapitlet. Brug evt. din
elektroniske logbog.
Her er forslag til, hvad du kan komme ind pa:
■ Forklar, hvad ligefrem proportionalitet betyder.
■ Hvad ved du om sammenhaengen mellem en
funktionsforskrift og dens graf?
■ Forklar, hvad a og b betyder i f(x) = ax + b,
■ Vis et eksempel pa, hvordan du foretraekker at lose
ligninger.
■ Forklar, hvilke regler du bruger, nar du loser ligninger.
■ Giv et eksempel pa et problem, der kan loses med en
ligning.
■ Fortael om to ting fra kapitlet, som du gerne vii blive
bedre til.
Undersogelser af trekanter

Det har flere gange vist sig, at opdagelser i matematikken INTRO

kan vaere nyttige uden for matematikken.

For mere end 2 0 00 ar siden gjorde matematikere nogle

opdagelser om trekanter, der gor os i stand til at finde
afstande, som vi ikke umiddelbart kan male.

Nogle gange er det overraskende,

nar det viser sig, at matematisk vi-
den kan bruges til at lose praktiske
problemstillinger, Kan I fx forestille
jer, at I kan bruge matematisk
viden om ligedannede trekanter
til at finde afstanden fra kysten til
skibet, selv om 1 ikke kan komme til
at male afstanden?

I dette kapitel ska I I undersoge

forskellige trekanter. I bliver hjul-
pet til at gore nogle af de samme
opdagelser, som matematikere tid-
ligere har gjort - og I skal bruge
jeres viden til at lose praktiske
problemstillinger.
I har tidligere arbejdet med trekanter. 5 Hvad er malestoksforholdet mellem
hvert par af ligedannede trekanter
1 Hvad ved I om trekanters averst?
a forskeliige former?
b vinkler? Nar to figurer har parvis lige store
c hojder? vinkler, kaldes de ensvinklede.
d areal?

2 Undersog og beskriv hver trekant

overst. Kom bl.a. ind pa form, side-
laengder og areal.

3 Forklar med jeres egne ord, hvad det

betyder, at to trekanter er
a kongruente.
b ligedannede. 6 Undersog, om det kan lade sig gore
at konstruere to forskeliige trekanter,
4 Hvilke af trekanterne overst er som er
a kongruente? a ensvinklede, men ikke ligedannede.
b ligedannede? b ligedannede, men ikke ensvinklede.

7 Gaelder den samme regel for firkanter?

Nar man skal tale om en bestemt trekant,
er det praktisk at kunne navngive den, sa
alle ved, hvilken trekant der tales om.
En trekant navngives efter vinkelspids-
ernes bogstaver, der altid er store. En
trekant med vinkelspidserne A, B og C
kaldes derfor trekant ABC. Ofte skrives
det sadan: A ABC.
Hvis en retvinklet trekant kaldes ABC,
er C den rette vinkel.
Siden over for en vinkel navngives med
det tilsvarende lille bogstav. Siden over
for vinkel A kaldes derfor a osv.
De sma bogstaver bruges ogsa som
betegnelse for sidernes laengde.
Trekanterne overst er alle retvinklede.
I retvinklede trekanter har siderne nogle
bestemte navne, som l skal kende. De
to sider, der ligger ved den rette vinkel
kaldes kateter. Den side, der ligger over
for den rette vinkel, kaldes hypotenusen.
8 Hvilke af siderne i trekanterne overst
til venstre er
c kateter?
d hypotenuse?
Indhold og mal
I dette ska! kapitel skal I undersoge lige-
dannede trekanter og retvinklede trekanter
Malet er, at I
laerer mere om ligedannede trekanter.
far viden om og laerer at bruge Pythagoras’
saetning.
f&r viden om og laerer at bruge funktionen
tangens,
kan bruge jeres viden til at beregne
afstande, som 1ikke kan male.
Brug evt. et geometriprogram til opgaverne
pa denne side.

1 Tegn to iigedarmede trekanter.

2 Navngiv vinkelspidserne og siderne i

dine to trekanter pa samme made som
trekanterne til venstre.

3 Find laengden af siderne a, b, c, d, e, f.

4 Beregn ^ , - og T..

Sammenlign resuttaterne.
Hvad opdager du?

5 Tegn andre ligedannede trekanter.

Undersog forholdet meiSem deres
sidelaengder pa samme made sorn i
opgave 4.

I to ligedannede trekanter kaldes de si­

der, der ligger over for lige store vinkler,
for ensliggende sider.
Pa tegningen til venstre er sider med
samme farve ensliggende.

6 Hvad ser der ud til at gaelde om

forholdene mellem ensliggende sider
i ligedannede trekanter?
Skriv en regel.
1 Tegn to ligedannede trekanter, og 7 Her er skitser af to ligedannede
find malestoksforholdet mellem dem. trekanter.

2 Tegn en trekant, der er ligedannet

med trekant ABC. Malestoksforholdet
mellem din trekant og trekant ABC
skal vaere 3:1,

3 Tegn en retvinklet trekant, ABC, og

navngiv trekantens vinkler og sider.
Hvor lang er siden
4 Sandt eller falsk? a d?
a To ensvinklede trekanter er b e?
ligedannede.
b To ligedannede trekanter er 8 Hvor hojt er traeet?
ensvinklede.

5 Sandt eller falsk?

a To ensvinklede firkanter er
ligedannede.
b To ligedannede firkanter er
ensvinklede.

6 a Tegn en retvinklet trekant, hvor

den ene katete er 3 cm, og den
anden katete er 4 cm.
b Hvor lang er hypotenusen?
Tegningen overst ti! venstre viser to
linjer, derskaerer hinanden. Pa den made
opstar der fire vinkler, hvis ben ligger i
forlaengelse af hinanden. To vinkler, der
pa den made ligger over for hinanden,
kaldes topvinkler.
1 Mai de to topvinkler, der er markeret
med rodt. Sammenlign dem. Hvad
opdager I?
2 Forklar, hvordan I kan beregne de to
topvinkler, der er markeret med blat.
Kan I vaere sikre pa, at de er lige store?
3 Tegn selv flere topvinkler, og mal
dem. Brug evt. et geometriprogram.
4 Hvad ser der ud til at gaelde om
topvinkler? Skriv en regel.
Pa tegningen overst til hojre skaeres to
parallelle linjer af en tredje linje, der kal­
des m. Pa den made opstar der nogle par
af vinkler, som har hver sin parallelle linje
som hojre ben og m som venstre ben, fx
V 1 ° g V 5‘
Der opstar ogsa nogle par af vinkler; som
har hver sin parallelle linje som venstre
ben og m som hojre ben, fx v2 og v .
Disse par af vinkler kaldes ensliggende
vinkler.
5 Hvilke par af vinkler pa tegningen
overst til hojre er ensliggende?
6 Mal de ensliggende vinkler. Sammen­
lign dem. Hvad opdager I?
7 Tegn to andre parallelle linjer og
en ny linje, som skaerer dem. Mal
de ensliggende vinkler. Brug evt. et
geometriprogram.
Hvad ser der ud til at gaelde om ens­
liggende vinkler ved parallelle linjer?
Skriv en regel.
8 Tegn to linjer, som ikke er parallelle.
Undersog, om samme regel gaelder,
hvis de to linjer skaeres af en tredje
linje.
Skitsen overst til venstre bestar af to Skitsen overst til hajre rummer ogsa to
trekanter, A ABC og A BDE. trekanter, A ABC og A DBE.
Linjestykkerne AC og DE er parallelie. Linjestykkerne AC og DE er parallelie.

9 Forklar, hvorfor A ABC og A BDE er 11 Forklar, hvorfor A ABC og A DBE er

ligedannede. ligedannede.

10 Beregn laengden af linjestykket AC. |BD| betyder laengden af linjestykket BD.

12 Forklar, hvorfor det gaelder, at

4 _ |BD|
6 jBDj+3

13 Prov at finde |BD|.

Det er ikke [ige til at komme til at male bredden af Sen,
men du kan beregne afstanden, hvis du laver nogle
malinger pa landjorden.
Tegningerne viserto forskellige opmalinger, du kan
foretage pa landjorden,
De lodrette rode linjer pa tegningen til venstre er parallelle.
De vandrette bla linjer pa tegningen til hojre er parallelle.

1 For begge tegninger skal du forklare,

a hvilke malinger der er foretaget.
b hvorfor de to trekanter pa hver tegning er lige-
dannede.
c hvordan du kan bruge malingerne til at finde bred­
den af aen.

2 Brug en eller begge metoder til at finde en laengde et

sted i naerheden af skolen.
Kan du fx finde laengden af skolens fodboldbane
uden at male den?
Vis med en skitse, hvilke mSlinger du har foretaget,
og forklar, hvad du har fundet ud af.
1 Hvilke af vinklerne er lige store? 3 De to vandrette linjestykker i
Hvorfor? trekanten er parallelle.
De to rode linjer er parallelle. Hvad er arealet af den rode trekant?

4 Hvor langt er der ud til baden?

2 Beregn laengden af det rode linje-

stykke.
Der er en sammenhaeng mellem side- Trekant Areal, Areal, Areal,
laengderne i en retvinklet trekant. mindste naest­ storste
I skal undersoge denne sammenhaeng kvadrat mindste kvadrat
ved at lose opgaverne pa denne side og kvadrat
diskutere resultaterne. 1
2
1 Pa den retvinklede trekant overst til 3
venstre er der tegnet kvadrater pa 4
trekantens sider.
Hvad er arealet af det 4 Se pa resultaterne i skemaet. Hvilken
a mindste kvadrat? sammenhaeng er der mellem arealerne
b naestmindste kvadrat? ved hver trekant?
c starste kvadrat?
5 Undersog, om sammenhaengen ogsa
2 Tegn mindst tre andre retvinklede tre- gaelder for trekanter, der ikke er ret­
kanter. Brug enten kvadratpapir, blankt vinklede.
papir eller et geometriprogram.
Tegn kvadrater pa trekanternes sider Pa den retvinklede trekant overst til hojre
pa samme made som pa tegningen kaldes trekantens sider for a. b og c.
overst til venstre. Sammenhaengen mellem sidelaengderne
i den retvinklede trekant kan beskrives
3 Find arealet af kvadraterne pa jeres som a2+ b2= c2.
tegninger. Skriv jeres resultater i et
skema. 6 Hvordan passer dette med jeres
undersogelse?
Hvis AABC er retvinkiet, og vinkel C
er den rette vinkel, gaelder der for
sidelaengderne a, b og c, at:
a2+ b2 = c2.
Sammenhaengen mellem sidelaengderne
i en retvinkiet trekant er opkaldt efter
den graeske matematiker, Pythagoras,
der levede i ca. ar 570-500 f.Kr.
Den kaldes for Pythagoras’ saetning.
7 0verst til venstre er Pythagoras'
saetning skrevet for en retvinkiet
trekant, A B C
Hvordan skal saetningen skrives, hvis
den retvinklede trekant hedder DEF,
og vinkel F er den rette vinkel?
8 Forklar, hvorfor Pythagoras’ saetning
kan formuleres sadan:
J en retvinkiet trekant er summen af
kateternes kvadrater lig med kvadra-
tet pa hypotenusen".
I kan bruge Pythagoras' saetning til at
finde ukendte sidelaengder i retvinklede
trekanter.
9 For den rode trekant overst gaelder
ifolge Pythagoras’ saetning, at
52 + 42 = c2
For den bla trekant overst gaelder
ifolge Pythagoras’ saetning, at
a2 + 42 = 52
Forklar, hvorfor.
10 Brug Pythagoras’ saetning til at finde
de ukendte sidelaengder i de to tre­
kanter overst til hojre.
Kontroller, om jeres beregninger ser ud
til at passe ved at male pa trekanterne.
1 Undersag, hvor mange forskellige afstande du kan
finde pa et sambret med S ■5 sam.
Tegn alle de forskellige afstande pa sambraetpapir.

2 Find den precise laengde af hver af de afstande,

du bar fundet,
Nogle af laengderne kan du taelle dig frem til, andre
kan du beregne ved hjaelp af Pythagoras’ saetnirig.

3 Presenter jeres resultater for hinanden.

Har I fundet de samme afstande?
1 Beregn de ukendte sidelaengder ved 3 Skitsen viser grundplanen af en stue,
hjaelp af Pythagoras' saetning. der har form som et rektangel.
Hvor lang er stuens diagonal cirka?
Brug evt. lommeregner.

4 Ole vil bygge en hylde som den, der

er vist pa tegningen.

2 Afsast punkterne i et koordinatsystem,

og brug Pythagoras’ saetning ti! at
finde afstanden mellem punkterne.

a (2 ,1 ) og (6 ,3 )
b (0,0) og (2 , 1 )
c ( 1 , 1 ) og ( 6,6)
d ( - 1 , 2) og ( 3 ,- 2 )
e (4, - 1 ) og ( - 2 , - 3 ) Hvor lang skal laegten, I, vaere?
Brug evt. lommeregner.

5 En tomrer skal bestille tagspaer til

et hus.
Tagspasrene skal vaere lige lange.
Hvor lange skal de vaere?
I kan finde hojden af et hus pa flere
mader, selv om I ikke kan komme til at
male den.

Forst skal 1male vinklen mellem et punkt

pa jorden og husets top. Dernaest skal I
male afstanden mellem punktet og huset.

Pa tegningen overst er disse malinger

foretaget for jer. Laeg maerke til, at der
dannes en retvinklet trekant.

1 Kan I finde hojden af huset ved at

bruge Pythagoras’ sastning?
Hvorfor? Hvorfor ikke?

2 Find hojden af huset pa tegningen

ved at tegne den retvinklede trekant
og omridset af huset i et passende
malestoksforhold, male og regne.
Brug evt. et geometriprogram.
I de folgende opgaver skal I laere at be-
regne husets hojde ved at bruge funk-
tionen tangens.
Tangens er en funktion, der knytter en
vinkelstorrelse sammen med ettal. I en
retvinklet trekant, ABC, er tangens til
vinkelstorrelsen A lig med a divideret
med b.
Det skrives tan (A) = ^ .
b
0 verst er tegnet en retvinklet trekant
ud fra opmalingerne ved huset pa for-
rige side. Vinkel A er 34°, b er 24 m, og
a svarer til hojden af huset.
3 Beregn tan (3 4 “) ved at bruge den
vaerdi af ar 1 fandt i opgave 2.
I kan beregne tan (34°) ved hjaelp af en
lommeregner.
4 Undersog, om jeres
lommeregner viser,
at tangens til 34° er
cirka 0,6745. Passer
dette resultat med
jeres beregninger i
opgave 3 ?
5 Forestil jer, at I ikke kender husets
hojde, a. Forklar, hvorfor husets
hsjde kan findes ved at lose ligningen
0,6745 =
24
6 Los ligningen, og sammenlign resultatet
med jeres resultat fra opgave 2.
7 Hvad ville husets hojde vaere, hvis
vinkel A var 40°, og b var 25 meter?
8 Find hojden af en bygning p3 skolen
ved at foretage de nodvendige ma­
linger og bruge funktionen tangens.
Du kan finde tangens til forskellige
vinkelstorrelser, selv om du ikke har en
lommeregner med tangensfunktionen.

1 Tegn et koordinatsystem pa
millimeterpapir.
Lad x-aksen ga til 1,0 og y-aksen til 1,2.
Afsaet en vinkel pa 30°, og tegn en
linje med ligningen x • 1 .
Se tegningen til hojre.

2 Laeg maerke til, at vinklen pa 30° er

den ene vinkel i en retvinklet trekant.
Forklar, hvordan du kan finde tangens
(30°) uden at bruge lommeregner.

3 Forklar, hvorfor du kan aflaese i

koordinatsystemet, at tangens til 30°
er cirka 0,58.

4 Find flere vaerdier for tangens ved at

afsaette vinkler og aflaese i koordinat­
systemet Udfyld en tabe! som den
herunder.

v” 10 15 20 25 30 35 40 45 50
Tan
(v)

5 Forklar, hvorfor
a tan ( 0°) ■ 0
b tan (90°) ikke findes.
6 Sammenlign dine aflaesninger af
tangensvaerdier med lommeregnerens
vaerdier for tangens.
Det var den danske matematiker,
laege og astronom, Thomas Fincke
(1561 -1656), som var den forste,
der brugte begrebet „tangens".
I kan laese mere om Thomas Fincke
pa internettet. Brug fx de links, cer
findes pa Kolorits hjemmeside.
1 Find tangens til hver vinkel. 4 Beregn laengden af den rode katete.
Brug lommeregner. Brue lommeregner.

a 5°
b 19°
c 23°
d 80°
e 89°

2 Find tangens til de markerede vinkler

uden at bruge lommeregner.

5 Hvor langt er der fra huset til

skorstenen?
Brug lommeregner.

3 Hvor hojt er traaet?

Brug lommeregner.
Tjeklisten Skriv om dit arbejde med kapitlet. Brug evt. din
elektroniske Iogbog.
Udfyld din elektroniske
iogbog med folgende Her er forslag til, hvad du kan komme ind pa:
faerdigheder,
■ Forklar, hvad du nu ved om ligedannede trekanter,
Navngive trekanter
■ Forklar, hvad du ved om topvinkler og ensiiggende
Vide, hvad der er kateter vinkler.
og hypotenuse i en ret-
vinklet trekant ■ Giv et eksempe! pa, hvordan du kan bruge din viden
om ligedannede trekanter til at finde afstande.
Finde ud af, om to tre­
kanter er ligedannede ■ Forklar, hvad du har laert om Pythagoras’ saetning.

Kunne finde ensiiggende ■ Giv et eller flere eksempler, der viser, hvordan du kan
sider i to ligedannede bruge Pythagoras’ saetning.
trekanter
■ Forklar, hvad du har laert om funktionen tangens.
Vide, hvad topvinkler og
ensiiggende vinkfer er ■ Giv et eller flere eksempler, der viser, hvordan du kan
bruge funktionen tangens.
Beregne afstande ved
hjaelp af ligedannede ■ Har du arbejdet med et geometriprogram undei vejs
trekanter i forlobet? Fortael, hvad du har laert om at bruge
program met.
Kende og bruge Pytha­
B goras' saetning

Kende og bruge funktio-

nen tangens
Pythagoras
og pythagoraeerne

Pythagoras blev fodt pa den graeske 0, Samos, ■ INTRO

omkring ar 570 f.Kr.

Han rejste og studerede geometri

og astronomi i Egypten.
Senere slog han sig ned i Crotone
i Italien, hvor han samlede en stor
gruppe tilhaengere omkring sig. De
kaldte sig pythagoraeerne. Sammen
studerede pythagoraeerne matematik,
astronomi og musik.

Pythagoraeerne mente, at der er en

meget taet sammenhaeng mellem
tal og den made, som vores verden
er opbygget pa. Som de sa det, er
verdens smukke former, monstre og
klange bygget op af simple tal eller
simple forhold mellem tal.

Tal spillede derfor en ganske saerlig

rolle for pythagoraeerne. Faktisk
pastod de, at „alt er tal". Dermed
mente de, at alle livets vigtige ting kan
beskrives med tal.I

I dette tema skal I arbejde med nogle

af pythagoraeernes opdagelser.
Bevis for Pythagoras’ saetning Pythagoraeiske tripier og venskabelige tal

I har tidligere arbejdet med Pythagoras’ Pythagoraeerne undersogte tallene pa for-

saetning om sammenhaengen mellem
sidelaengderne i en retvinklet trekant.
Men hvordan kan I vise, at saetningen
gaelder for alle retvinkfede trekanter?
I dette emne skal I arbejde med at bevise
Pythagoras’ saetning.
Side 86-87
skellige mader. De undersogte bl.a., hvilke
tal der kan vaere sidelaengder i en retvinklet
trekant, og de ledte efter sammenhaange
mellem et tals divisorer og tallet selv.
I dette emne skal I arbejde med tal-
undersogelser.
Side 88-89

Sadan kan I arbejde med kapitlet

I kan arbejde individuelt, i grupper eller samlet med

de opgaver, der er knyttet til alle fire emner.

Efterfolgende kan I udvaelge et af emnerne, som I

vil specialisere jer i. Pa Kolorits hjemmeside Andes
henvisninger til mere litteratur om hvert emne og
links til internetsider, der kan give jer mere viden cm
emnerne.

Som afslutning pa temaet kan I skrive en rapport om

det emne, som I har specialiseret jer i. Pa side 94
Andes der ideer til rapportskrivningen.
Tal og toner Figurtal

Pythagoraeerne var meget optagede af Pythagoraeerne undersogte, hvilke figurer

musik. De opdagede, at de klange, de
bedst kunne Side, kan beskrives med
simple talforhold, Der er altsa en sam-
menhaeng mellem tal og toner.
I dette emne skal I arbejde med sammen-
haengen mellem tal og toner.
Side 90-91
der kan dannes af forskellige antal. Pa den
made opstod trekantstallene og kvadrattal-
lene, som I maske kender fra tidligere - men
ogsa femkantstallene, sekskantstallene osv.
I dette emne skal I arbejde med talmon-
stre og formler.
Side 92-93

Indhold og mal

I dette kapitel skal I arbejde med forskellige matematiske om-

rader med udgangspunkt i Pythagoras og pythagoraeerne.

Malet er, at I far

erfaringer med at bevise matematiske saetninger.

rutine i at bruge matematiske formler.

erfaringer med at undersage tals divisorer.

kendskab til at beskrive lyd ved hjaelp af matematik.

flere erfaringer med at undersoge, generalisere og

argumentere i forbindelse med figurtallene.
I skal udvikle et bevis for Pythagoras’
saetning. Et bevis er en forklaring, der
ikke kan modsiges.
Forst skal I vise, at Pythagoras’ saetning
gaelder for retvinklede trekanter, hvor
den ene katete er 3 cm, og den anden
katete er 4 cm.
For nemheds skyld kalder vi bare kateter-
nes laengder for 3 og 4, Hypotenusens
laengde kalder vi for c. Pythagoras pa-
star, at i disse trekanter er 32 + 42 = c2.
I skal bevise, at dette er rigtigt.
1 Hvad er laengden af c ifolge Pythagoras?
2 Klip syv brikker ud i karton som vist
herunder. Brug evt. kopiark 1. Brikker-
ne skal bruges i opgave 3 og opgave 5.
3 Tegn en kvadratisk ramme med
sidelaengden 7 cm, og placer de fire
trekanter og det storste kvadrat med
arealet c2 i rammen, som vist overst.
4 Forklar, hvorfor brikkeme passer helt
praecist i rammen. Se pa laengder og
vinkler.
5 Ifolge Pythagoras er 32 + 42 = c2.
Han pastar altsa, at arealet af de to
mindste kvadrater tilsammen er lige
sa stort som arealet af det storste
kvadrat.
Bevis, at han har ret ved at placere de
to mindste kvadrater og de fire trekan­
ter i samme ramme som i opgave 3.
6 Forklar, hvorfor brikkerne passer helt
praecist i rammen. Se pa laengder og
vinkler.
7 Forklar, hvorfor I nu har bevist, at
32 + 42 = 52 0g laengden af c altsa er
5 cm.
I ved nu, at Pythagoras' saetning gaelder
for retvinklede trekanter med kateterne
3 cm og 4 cm. Men gaelder den for alle
retvinklede trekanter?
I kan ikke klippe alle retvinklede trekan­
ter ud og give samme forkiaring som pa
forrige side. Men I kan bevise, at saet-
ningen gaelder for en retvinklet trekant,
uanset hvilke mal kateterne har.
8 Klip syv nye brikker ud i karton.
Der skal igen vaere fire kongruente,
retvinklede trekanter, men kateternes
laengder er ikke vigtige.
Civ sidelaengderne navne som vist
herunder. Husk, at kvadraternes side-
laengder skal svare til trekanternes
sider.
9 Tegn en kvadratisk ramme med en
sidelaengde, der svarer til a + b fra jeres
trekanter.
Undersog pa samme made som for, om
a2 + b2 = c2.
10 Forklar, hvorfor Pythagoras' saetning
gaelder for alle retvinklede trekanter.
Det var faktisk slet ikke Pythagoras, der
fandt sammenhaengen meliem sidelaang-
derne i retvinklede trekanter, selv om den
kaldes for Pythagoras’ saetning.
Da han levede, havde sammenhaengen
vaeret kendt i mere end 1000 ar. Men maske
fandt Pythagoras et bevis for saetningen.
Nu Andes der flere hundrede forskellige
beviser for Pythagoras’ saetning. i kan finde
mange af dem pa
internettet. Teg-
ningen er fra det
bevis, der regnes
for det aeldste.
Kan laengderne ( 6 , 8, 10) danne en retvinklet trekant?
6 cm
8 cm
10 cm
Pythagoras’ saetning fortaeller, at hvis vi
har en retvinklet trekant, ABC, hvor C er
den rette vinkel, sa gaelder a2 + b2 = c2.
Men den omvendte pastand er ogsa
rigtig-
Hvis vi har tre sidelaengder, a, b og c,
der opfylder a2 + b2 = c2, sa kan side-
laengderne saettes sammen til en ret­
vinklet trekant.
Tre hele, positive tal, a, b og c, der
opfylder a2 + b2 = c2, kaldes en
pythagoraeisk tripel.
1 Undersog, om (6 , 8, 10) er en
pythagoraeisk tripel.
2 Konstruer en trekant med sidelaeng-
derne 6 cm, 8 cm og 10 cm. Er det
rigtigt, at trekanten er retvinklet?
3 Find en anden pythagoraeisk tripel
ved at prove jer frem.
4 Gang hvert af tallene i en pythagorsisk
tripel med
a 2. Er de tre nye tal ogsa en
pythagoraeisk tripel?
b et tal, I selv vaelger. Er de tre nye
tal ogsa en pythagoraeisk tripel?
5 Pythagoraeerne opdagede, at hvis m
er et ulige tal, sa er
, m2-1 m2+ 1s
(m,---- , ------ )
' 2 2
en pythagoraeisk tripel.
Hvilken tripel far I, hvis I indsaetter 3
pa m’s plads?
6 Find mindst tre andre pythagoraeiske
tripler ved at bruge formlen fra
opgave 5. Brug evt. regneark.
7 Lav en planche med alle de pytha-
goraeiske tripler, som I harfundet i
klassen.
24 oplost i primfaktorer
Pythagoraeerne undersogte de natur-
lige tal pa forskellige mader. De fandt fx
tallenes aegte divisorer og summen af
tallenes aegte divisorer.
Tallet 10 har fire divisorer, nemlig 1,2,
S og 10. Men del er kun 1, 2 og S, der
er de aegte divisorer - tallet selv regnes
ikke med.
Summen af 10's aegte divisorer er derfor
1 +2 + 5 = 8.
Nar I skal finde et tals aegte divisorer, kan
det vaere en fordel forst at oplose taliet i
primfaktorer. I kan finde et tals divisorer
ved at gange primfaktorerne. 0verst er
vist et eksempel med tallet 24.
8 Hvilke aegte divisorer har tallet
a 96?
b 124?
9 Hvad af summen af de aegte divisorer i
a 96?
b 124?
De aegte divisorer
Hvis summen af et tals aegte divisorer er
mindre end tallet selv, kaldte pythago-
raeerne tallet for defektivt.
Hvis summen af et tals aegte divisorer er
storre end tallet selv, kaldte pythagorae-
eme tallet for excessivt.
10 Er de folgende tal defektive eller
excessive?
a 10?
b 96?
c 124?
Pyth agoraeerne kaldte to tal for
venskabelige tal, hvis summen af de
aegte divisorer i det ene tal er fig med
det andet tal.
11 Undersog, on 220 og 284 er
venskabelige tal.
12 Undersog, om 10 har et venskabeligt tal.
I kan laese mere om pythagoraeernes
undersogelser af naturiige tal pa in-
ternettet. Brug fx de links, der findes
pa Kolorits hjemmeside.
Ifslge en gammel fortaelling kom Pytha­
goras en dag forbi en smedje.
Fra smedjen horte han nogle smukke
klange, der opstod, nar to smede med
deres hamre ramte jernet samtidig.
Det viste sigr at klangene fra de to
hamre afhang af hammerhovedernes
vaegt. Ved at veje hammerhovederne
fandt Pythagoras ud af, at de smukkeste
klange opstod, nar forholdene mellem
vaegten af to hammerhoveder er de mest
simple.
Nar det ene hammerhoved vejer dob-
belt sa meget som det andet, er deres
vaegtforhold 2 :1 . S3 danner de en klang,
der kaldes en oktav.
1 Hammerhovederne pa tegningen har
vaegtforholdet 2 :1 . Forklar hvorfor.
2 Skriv vaegten pa to hammerhoveder,
der kan danne en oktav.
Nar vaegtforholdet mellem de to
hammerhoveder er 3:2, danner de en
klang, der kaldes en kvint.
3 Skriv vaegten pa mindst tre forskellige
saet af hammerhoveder, der danner en
kvint.
4 To hammerhoveder skal danne en
kvint. Det tungeste hammerhoved
vejer 450 g. Hvad skal det letteste
hammerhoved veje?
N3r vaegtforholdet mellem de to ham­
merhoveder er 4 :3 , danner de en klang,
der kaldes en kvart.
5 Skriv vaegten pa mindst tre forskellige
saet af hammerhoveder, der danner en
kvart.
Pythagoras og pythagoraeerne studere-
de ogsa klange ved hjaelp af et strenge-
instrument.
De fandt ud af, at hvis forholdet mellem
strengens laengde og laengden af den del
af strengen, der klinger, er 2:1, dannes
en oktav.
Forholdet 3:2 danner en kvint, og
forholdet 4:3 danner en kvart - pa
samme made som vaegtforholdet mellen
hammerhovederne.
I kan efterligne Pythagoras’ undersogel-
ser ved hjaelp af en guitar. Pa de fleste
guitarer er laengden af det stykke af
strengene, der klinger, ca. 65 cm.
Ved hjaelp af en finger afkortes det
stykke, der klinger. Tegningen overst
viser, hvordan stykket, der klinger, kan
afkortes til ca. 43,3 cm. Fingeren saettes
i guitarens 7. band.
6 Prov pa en guitar forst at lade hele
strengen klinge og bagefter at saette
fingeren i 7. band og lade den afkor-
tede streng klinge.
Undersag forholdet mellem hele
strengens laengde og den afkortede
strengs laengde.
7 Hvad er forholdet mellem hele
strengens laengde og den afkortede
strengs laengde, hvis man saetter
fingeren i 5. band?
8 Undersog, hvordan man sptller en
oktav pa en guitarstreng.
9 Spil pa skift pa en has streng og pa en
afkortet streng ved at saette fingeren
forskellige steder pa strengen.
a Hvilket toneskift lyder bedst?
b Undersog forholdet mellem hele
strengens laengde og den afkor­
tede strengs laengde.1 0
10 Er I enige med Pythagoras i, at smukke
klange kan beskrives med simple tal-
forhold?
I kan laese mere om pythagoraeernes under-
sagelser af tal og toner pa internettet. Brug fx
de links, derfindes pi Kolorits hjemmeside.
De fire forste trekantstal De fire forste kvadrattal

De fire f0rste rektangulaere tal De fire f0rste femkantstal

Pythagoraeerne brugte smasten til at 3 Hvad er det tiende

vise forskellige antal. Med smastenene ■ trekantstal?
undersogte de, hvilke figurer forskellige ■ kvadrattal?
antal kan danne. m rektangulaere tal?
■ femkantstal?
0 verst kan 1 se de ferste fire af de tal,
som pythagoraeerne kaldte trekants­ For hver af de fire typer figurtal lykkedes
tal. kvadrattal, rektangulaere tal og det pythagoraeerne at finde en formel,
femkantstal. der kan bruges til at beregne et tilfaeldigt
tal i folgen. Tallet kaldes n.
1 Skriv en liste med de fire forste
■ trekantstal. 4 Deres formel for det n’te femkantstal,
m kvadrattal.
■ rektangulaere tal. p er F = n^ n'^
■ femkantstal.
Undersog, om formlen ser ud til at
2 Hvad er det femte vaere rigtig.
■ trekantstal?
■ kvadrattal? 5 Kan I finde en formel for det n'te
■ rektangulaere tal? ■ trekantstal?
■ femkantstal? m kvadrattal?
■ rektangulaere tal?
 3-kant ■ A A A 3-kant 1 3 6 10

4-kant • n Hi 4-kant 1 4 9 16

5-kant * o & 5-kant 1 5 12 22

6-kant 6-kant

De frgurtal, der borer til regulaere poly­ 8 Undersog forskellene mellem tallene i
goner, danner et slags monster, nar de skemaet, Hvilke monstre kan I se?
bliver skrevet i et skema. Disse figurtal
kaldes ogsa for polygonale tal. Hvis I bruger centicubes til at symboli-
sere tallene, kan I ogsa fremstille rumlige
I de to pabegyndte skemaer overst kan figurtal, fx kubiktal.
I se trekantstaliene, kvadrattallene og
femkantstallene. Skemaet med tallene
findes ogsa pa kopiark 2 ,

6 Undersog sekskantstallene.
Udfyld skemaet pa kopiark 2 med
ieres resultater.

9 Undersog og beskriv kubiktallene eller

nogle „kassetal", I selv finder pa.

7 Undersog udviklingen i skemaets

I kan laese mere om figurtal pa inter-
kolonner. Udfyld sa meget af skemaet
nettet. Brug fx de links, der findes pa
pa kopiark 2 , som I kan.
Kolorits hjemmeside.
 I skaf skrive en kort rapport om jeres arbejde med enten

■ beviset for Pythagoras’ saetning

■ pythagoraeiske tripler og venskabetige tal

• tal og toner

■ figurtal

Brug forslagene her pa siden eller jeres egne ideer.

Bevis for Pythagoras’ saetning Tal og toner

I ■ Forklar Pythagoras’ saetning med jeres ■ Skriv om sammenhaengen mellem

egne ord. talforhold og toner.

1 ■ Giv et eller flere eksempler pa, ■ Skriv om klange, der kan beskrives
hvordan saetningen kan bruges. med talforhold.

I ■ Forklar, hvordan I kan vide, at saetnin­ ■ Skriv om jeres egne undersogelset

gen er rigtig. Brug tegninger. med tal og toner.

Pythagoraeiske tripler og venskabelige tal Figurtal

■
; ■ Forklar, hvad pythagoraeiske tripler er, ■ Forklar, hvad der menes med figurtal.
og hvad de kan bruges til.
■ Giv eksempler pa figurtal.
I ■ Giv eksempler pa pythagoraeiske tripler.
■ Beskriv sammenhaengene mellem de
■ Forklar, hvad venskabelige tal er. ligesidede figurtal.

I ■ Giv eksempler pa venskabelige tal. ■ Skriv om jeres egne undersagelser

■ Skriv om andre undersagelser af de

naturlige tal.
Laes matematik

Dette kapitel handler om at laese matematiktekster.

Matematiktekster er tekster, der pa en eller anden made
indeholder matematik. Matematikken kan indga i en
tekst pa forskellige mader, og derfor kan I ogsa finde
matematiktekster mange forskellige steder. Det kan fx
vaere i matematikopgaver, aviser, pjecer, pa internettet, i
bankbrochurer og pa skilte.

Det er vigtigt at kunne laese matematiktekster for fx at

kunne lose matematikopgaver og forsta, hvordan mate­
matikken kan bruges til at formidte viden og holdninger.

Der er forskel pa at laese fx romaner og matematiktekster.

Det er meningen, at romaner skat laeses fra begyndelsen
til slutningen, og teksten kaedes sammen i saetninger og
afsnit. I matematiktekster skal man nogle gange vende
tilbage til oplysninger, man har f3et tidligere, og der kan
indga fx tabeller og diagrammer. Det kraever derfor noget
andet at laese matematik.
 ■ ■
Tekster i matematiksammenhaenge
- laes og laer
Papirproduktion
Pa Dalum Papirfabrik i Odense starter
papirfremstillingen med en „suppe", der
bestar af vand og fibre. 99 % af vaegten
er vand og 1 % er fibre. Vandet dampes
vaek, og fibrene bliver til papir.
Den ene procent fibre bliver til 117 00 0
tons papir hvert ar.
■ Hvor mange tons „suppe“ bruger fabrik-
ken om aret?
■ Hvor mange tons vand bruger fabrik-
ken om a ret?
Fra „De bedste 0veoplceg“, Cyldendal 2 0 06
Matematiktekster kan deles ind i to typer
- „tekster i matematiksammenhaenge1' og
„tekster i andre sammenhaenge11.
„Tekster i matematiksammenhaenge'1
finder I fx i en matematikbog, i en op-
slagsbog eller i en opgave. Nar I laeser
teksteme og arbejder med indhoidet, er
det meningen, at I skal laere matematik
eller vise, hvad I kan,
0 verst til venstre er vist et eksempel pa
en matematikopgave. 0 verst til hojre
kan I se forskellige laesemader, som I kan
bruge, nar I skal laese og arbejde med en
matematikopgave.
Laesemader
Nar I laeser, kan l
■ taenke pa, om indhoidet haenger sammen
med noget, I ved i forvejen.
■ undersoge, om der er nogle ord, som I
har brug for at fa forklaret.
■ lave en tegning af det, opgaven handler
om, for at fa klarhed over opgaven.
■ forklare binanden, hvad opgaven gar ud
pa.
■ finde ud af, hvilke oplysninger I skal
bruge, og hvilke 1 ikke skal bruge.
1 Los opgaverne overst til venstre,
mens I bruger nogle af laesemaderne.
2 Fortael hinanden, hvordan I brugte
laesemaderne.
3 Diskuter, om I har andre ideer til,
hvordan man kan laese og lose
matematikopgaver i matematik.
„Tekster i andre sammenhaenge" kan
ogsa indeholde matematik. Her bruges
matematikken til at formidle fx informa-
tioner og holdninger.
Teksten er altsa ikke skrevet, for at I
skal laere matematik, men matematikken
bruges ti! at fortaelle noget om verden
omkring os. I kan finde sadanne tekster
fx i aviser, rapporter og pa internettet.
Tekster i andre sammenhaenge Laesemader
- taes og brug
Nar I laeser, kan I:
■ taenke pa, om indholdet haenger sammen
med noget, I ved i forvejen.
■ undersoge, om der er nogle ord, t har
brug for at fa forklaret.
■ skrive noter med vigtige ord fra teksten
eller vise indholdet med en tegning.
■ forklare med egne ord. hvad teksten
S o m d et ses a j diagram I , d er viser s r a r / r o sperge-
handler om.
skem aundersBgeken, s d synes std rstep arten a f eleverne,
a t de lia r det g o d t (4 7 pet.) eller virkelig g o d t ( 1 Z pet.) ■ finde ud af, hvilken sammenhaeng teksten
helbred, men sam tid ig er det naesten hverfem te, d er svarer, indgar i, og hvorfor og hvordan matema-
a t d et er rim eligt (1 8 p et. svarer nogenlunde).
tik bruges i teksten.

0 verst til venstre er vist et uddrag af en Indhold og m3l

rapport fra Borneradet. 0verst til hojre
kan I se forskellige laesemader, som I kan I dette kapitel skal I arbejde med at laese
bruge, nar I laeser „tekster i andre sam- forskellige matematiktekster.
menhaenge'' med matematik.
M llet er, at i
4 Brug nogle af laesemaderne overst bliver bevidste om, hvad en matematik-
til hojre i forbindelse med teksten tekst er.
overst til venstre.
bliver opmaerksomme pa, fivor mate­
Det saerlige ved begge typer matematik’ matiktekster Andes.
tekster er, at de ofte bestar af forskellige
dele. Det kan vaere fx tekst, skemaer, laerer mader til, hvordan matematik­
tabeller, grafer og tegninger. Nar I laeser tekster kan laeses.
matematiktekster, skal I derfor fa delene
bliver bevidste om, hvorfor det er
til at haenge sammen.
vigtigt at kunne laese matematiktekster.
Der kan ogsa vaere symboler som fx
%, + og >, og der kan vaere matematiske
fagudtryk i teksten. Nogle gange kan de
samme ord bruges forskelligt i matema-
tikkens sprog og i vores hverdagssprog.
 Efter 9. klasse skal du til skriftlig afgangsprove i matematik,
Nogle af opgaverne ligner de opgaver, som du kan se pa
denne side og den naeste side.

I den slags opgaver er der tal og oplysninger, som du

skal bruge til at lose opgaverne. Ofte kan der ogsa
vaere tekst og billeder, som ikke direkte skal bruges. De
er med i teksten, sa du maske lettere kan forestille dig,
hvad opgaven handler om.

1 Los morgenmatematik-
opgaverne pa denne
side og pa den naeste
side. Brug nogle af laese-
maderne pa side 96.

2 Hvilke tal og oplysninger

brugte du for at lose
opgaverne?

Fra „De bedste preveoplceg", Gyldendal 2006

3 Hvilke oplysninger brugte du ikke direkte?

4 ! opgave 4.6 star der: „Vis, at rumfanget af en kop er

cirka 200 kubikcentimeter". Hvad betyder det
„at vise" noget i matematik?

5 Hviiken opgave var svaerest p i de to sider?

Hvorfor?

Fra „De bedste preveoplceg", Gyldendal 2006

Mundtlig
I skal arbejde med at laese teksterne i
jeres egen matematikbog grundigt. Det
er en fordel for jer at vide, hvordan jeres
matematikbog er bygget op. Nar I kender
sidetypen, ved I, hvad I kan forvente af
siden. I ved fx noget om, hvordan I kan
arbejde, og om I skal laere noget nyt eller
fx ave jer pa faerdigheder.
De fleste kapitler i Kolorit 8 bestar af
fern forskellige sidetyper: intro, mundt­
lig, problem, faerdighed og pointer.
Introsiden introducerer jer til, hvad
kapitlet handler om og kan inspirere jer
til at taenke pa det, som I ved om emnet
i forvejen. Nar I skal laere noget nyt i
matematik, er det vigtigt at bruge det, I
allerede har laert.
Pa de forste mundtlige sider i et kapitel
kan 1 laese om kapitlets indhold og mal.
Det giver jer muiighed for at arbejde
malrettet med matematik og vaere be-
vidst om, hvad I er i gang med at laere.
Problem
Siderne i matematikbogen kan vaere
sat sammen af forskellige dele, fx tekst,
skemaer, tegninger, opgaver m.m.
1 0 verst til venstre er et eksempel pa
en mundtlig side fra Kolorit i 8.
a Hvor mange forskellige dele er
siden sat sammen af?
b Hvordan skal de enkelte dele saet-
tes sammen for at forsta indholdet
pa siden?
De mundtlige sider praesenterer ofte nye
ting. Der er tit noget, som I skal disku-
tere eller forklare for hinanden i klassen,
sa det er en god ide at arbejde sammen
om siderne.
2 Diskuter, hvorfor det kan vaere en god
ide at forklare matematik hojt for hin­
anden og snakke, mens man arbejder
med et matematisk problem.
Faerdighed Pointer

Problemsiderne har opgaver med 5 Diskuter, hvad forskellen pa „tjek-

matematiske problemer, og faerdigheds- listen" og de ovrige sporgsmal er.
siderne kan I bruge til at ove jer pa
matematiske faerdigheder. 6 Diskuter, hvordan I kan bruge laese-
maderne overst p3 side 96, nar I
3 Sammenlign problem- ogfaerdigheds- arbejder med jeres matematikbog.
siderne overst.
a Forklar, hvad forskellen er pa
opgaver med problemlosning og op­
gaver, hvor I over jer pa faerdigheder
b Find eksempler pa tekstdele, sym-
boler og fagudtryk pa siderne, som
I saerligt forbinder med matematik.

4 Diskuter, hvad det betyder, nar der

star, at I ska I
a forklare.
b omskrive.
c undersoge.

Pointe-siderne sidst i et kapitel laegger

op til, at I evaluerer jeres arbejde med
kapitlet.
Matematik pa nettet
„Tekster i andre sammenhaenge", der
indeholder matematik, kan blandt andet
findes pa internettet. Det er tekster,
hvor matematik bruges til at formidle fx
informationer.
Indholdet er ikke altid sat sammen, sa
man skal laese det fra begyndelsen til
slutningen. Teksterne kan vaere bygget
op pa andre mader end fx en roman
eller en novelle, fordi det sa er lettere at
finde oplysningerne.
0 verst er et eksempel pa en tekst, der
handler om, hvilke paerer man skal vaelge.
www.elsparefonden.dk
1 Brug laesemaderne pa side 97 til at
laese eksemplet overst.
2 Diskuter, hvad I kan laese i skemaet
om at skifte glodepaerer ud med
A-paerer.
3 Diskuter sammenhaengen mellem
tekst og skema. Kunne teksten eller
skemaet have staet alene? Hvorfor?
Hvorfor ikke?
4 Hvordan bruges matematik til at
informere om paerer?
 Matematik i avisen

Sondagsavisen, d. 13.-15. februar 2009, journalist Rene Teige

Skemaet overst er fra Sondagsavisen
den 13.-15. februar 2009. Det viser
resultatet af en unders0gelse, hvor
forskellige elsparepaerer blev testet. Det
er et eksempei pa en tekst, der ikke skal
laeses „fra start til slut". I stedet kan I
vaelge at kigge pa nogle fa oplysninger
ad gangen.
5 Forklar, hvordan skemaet er bygget
op, og hvordan I laeser det.
7 Nederst i skemaet har hver paere faet
en kommentar. Undersag, hvordan
kommentarerne haenger sammen med
de tal, der star i skemaet.
8 Diskuter, om der er sammenhaeng
mellem pris og kvalitet.
9 Hvordan bruges matematik til at
informere om paerer?

6 Sammenlign „Producentens oplys­

ninger" med „Malte vaerdier i test".
Passer malingerne med producentens
oplysninger?
 I 2009 udgav RSdet for Storre Faerdselssikkerhed en rap­
port, der beskriver, hvordan brugen af cykelhjelme har
udviklet sig.
Her kan du se et uddrag af rapporten.

/Endring i brug af cykelhjelm blandt maend og kvinder

i forskellige aldersgrupper

De ganske betydelige stigninger, der ses for cyklister

i alderen fra 26 ar og opefter, er sket bade blandt
mandlige og kvindelige cyklister. For mandlige cyklister
i alderen 26-60 er hjelmbrugen steget fra 12 % i 2006
til IS % i 2008 og for kvinder fra 9 % til nu 15 %.

Samme monster ses blandt mandlige og kvindelige

cyklister fra 60 ar og opefter. Mens det i 2006 var 7 %
af maendene, der brugte hjelm, er det i 2008 13 %.
Blandt kvinder er der i 2008 5 gange sa mange med
hjelm - en stigning fra 3 % i 2006 til 15 % i 2008.

I de ovrige aldersgrupper ses kun mindre, ikke signi-

fikante udsving bade blandt maend og kvinder samt
drenge og piger fra 2006 til 20 08 .

1 Brug nogle af laesemaderne pa side 97 til at laese ud-

draget.

2 Hvilken sammenhaeng er der mellem brugen af

cykelhjelm og alder? Forklar, hvordan du laeser det i
sojlediagrammerne.

3 Beskriv mindst to andre oplysninger, som du kan

laese i sojlediagrammerne.

4 Hvilken sammenhaeng er der mellem teksten og sojle­

diagrammerne?

Kilde: 5 Hvordan bruges matematik til at fortaelle om under-

Radet for Sterre Fcerdselssikkerhed sogelsens resultater?
1 Brug nogle af laesemaderne pa side 97 til at laese
eksemplet overst.

2 Hvad kan vaere svasrt at forsta i eksemplet? Hvorfor?

3 Giv eksempler pa, hvad du kan

a laese i tabellen.
b regne ud ved at bruge tabellen.

4 Hvordan bruges matematikken i eksemplet?

1 2005 lavede Borneradeten undersogelse, der bl.a.
handler om, hvad unge mener, der er rigtigt og forkert.
991 elever i 8. klasse fra hele Danmark deltog i under-
segelsen. Pi naeste side kan du laese nogle af resultaterne.

1 Laes teksten pa naeste side. Brug nogle af laese-

maderne pa side 97.

2 Hvordan anvendes matematik i teksten?

3 I teksten skriver forfatterne om noget af det,

de laeser i tabellen.
a Hvordan kan forfatterne ud fra tabellen skrive,
at naesten 9 ud af 10 unge synes, at det er i orden
at kore to pa en cykel?
b Vis, hvordan de bruger tabellen til at sige andre
ting i teksten.

4 Skriv selv en tekst om nogle af de andre oplysninger

i tabellen. I din tekst skal matematikken bruges til at
fortaelle noget om, hvad unge mener.

5 Lav en tilsvarende undersogelse i klassen, og sammen-

lign med Borneradets undersogelse.
 Hvad er rigtig og forkert adfaerd?

I samfundet har vi skabt nogle normer og regler for, hvad der er

acceptabel og ikke-acceptabel adfaerd. Deler teenagere disse
normer og regler, eller har de deres egne?

I undersageisen bad vi de unge om at tage stilling til, hvorvidt de

synes, at det er ok at gore folgende ting:

SpargsmSI: H v ilk e t in g e r ifo lg e d in m e n in g o k a t g o r e

o g h v ilk e t in g e r f o r k e r t e a t g o r e ?
{mulighed for at saette flere kryds)
Det er ok (procent) Det er ikke ok (procent)
Kopiere film or musik 85,9 14,1
Stjaele 4.8 95,2
Mobbe andre 6,5 93,5
Snyde i skolen 25,0 75,0
Sli pk en anden 27,0 73,0
Lyve for sine foraeldre 31,5 68,5
Drikke alkohol 85,8 14,2
Ryge hash 10,6 89,4
Kare to pa en cykef 87,2 12,8
Lyve til egen fardel 46,5 53,5
Kore gratis med tog og bus 58,5 41,5

Nassten 9 ud af 10 unge synes, at det er i orden at kore to pa en cykel.

85,9 procent synes, at det er ok at kopiere film og musik. De unge i
8. klasse synes derimod ikke, at det er i orden at stjaele og at mobbe
andre. Her ligger tallene pa henholdsvis 4,8 procent og 6,5 procent.

Naesten en tredjedei af de unge synes, at det er ok at lyve overfor

deres foraeldre. Og lige knap halvdelen mener, at det er ok at lyve,
hvis det er til egen fordel.

Det er ogsa vaerd at bemaerke, at en fjerdedel af de unge synes, at det

er ok at snyde i skolen. At snyde i skolen kan naturligvis vaere mange
ting, men det er tankevaekkende, at en s3 forholdsvis stor gruppe ac-
cepterer og godkender snyd i skolen.

Lige sa tankevaekkende er det, at mere end hver 4. elev i 8. klasse

(27 procent) mener, at det er ok at sla pa en anden.

B 0 R N E R A D E T, RIGTIG O G FO R KERT - EN PUBUKATIO N OM UNGES HOLDNINGER WWW.boemeraadet.dk

Tjeklisten
Udfyld din elektroniske
logbog med folgende
faerdigheder.
Kende de forskellige
sidetyper i Koiorit 8
Laese diagrammer
B Finde oplysninger i
skemaer og tabeller
Skriv om dit arbejde med kapitlet, Brug evt. din
elektroniske logbog.
Her er forslag til, hvad du kan komme ind pa:
■ Forklar med dine egne ord, hvad en matematiktekst
er, og hvor du fx kan finde matematiktekster.
m Vaelg to af sidetyperne i Koiorit 8, og skriv,
hvad du forventer af sidetyperne.
■ Hvilke laesemader vil du isaer huske, nar du laeser
„tekster i matematiksammenhaenge"?

Bruge laesemader tit at ■ Hvilke fordele og ulemper ser du ved at bruge

komme i gang med en matematik til at formidle viden og holdninger
matematikopgave fx i avisen?

Bruge laesemader til at ■ Hvilke laesemader vil du isaer husker, nar du laeser
laese og forsti en tekst, „tekster i andre sammenhaenge" med matematik?
hvor matematik bruges til
at formidle fx viden ■ Forklar med dine egne ord, hvorfor det er vigtigt at
kunne laese matematiktekster.

■ Har arbejdet med kapitlet aendret din made at laese

matematiktekster pa? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Hvad siger statistikken?

Hvis I slar op i en tilfaeldig avis, vil I naesten altid kunne

finde en eller flere statistiske undersogelser. Mange er
nemlig interesseret i at se, hvad statistiske undersogelser
kan fortaelle os.

Statistik kan fx vise os, hvordan tempe-

raturen udvikler sig med tiden forskellige
steder i verden. Pa baggrund af tallene
kan vi sammenligne klimaet i forskellige
dele af verden. Vi kan ogsa undersoge,
om der kan vaere sammenhcenge mellem
forskellige udviklinger - fx sammenhaeng
mellem stigningen I verdens temperaturer
og stigningen i maengden af CO2, som
udledes.

Vi kan desuden bruge statistik til prove at

forudsige, hvordan det vil ga med tempe-
raturerne i fremtiden - eller vi kan se pa
sandsynligheden for, at det vil vaere godt
vejr i et land, vi skal besoge.

I dette kapitel skal I arbejde med, hvordan

statistik kan bruges til at sammenligne,
undersoge sammenhaenge, forudsige og
vurdere sandsynligheder.
■ BjgjQ
Tider i hele sekunder. Hyppigheds- og frekvenstabel for pigerne.

Pigerne: X H(x) m F(x)

h(x).
19, 21 , 22 , 22 , 28 , 29 , 41,50 [1 S ;2 0 r ! 1 12,5 % 12,5 %
|2 0 ;2 5 T 3 4 3 7 ,5 % 5 0 ,0 %
Drengene: f2 5 ;3 0 r 2 6 2 5 ,0 % 7 5 ,0 %
24 , 25 , 25 , 26 , 26 , 27, 28 , f30 ;3 5 [ 0 6 0 ,0 % 7 5 ,0 %
30 , 30 , 30 , 32 , 33,41 [3 5 ;4 0 [ 0 6 0 ,0 % 7 5 ,0 %
[4 0 :4 5 f 1 7 1 2 ,5 % 87,5 %
[4 5 ;5 0 r 1 8 12,5 % 1 0 0 ,0 %

En 8. klasse har afholdt en konkurrence 0 verst til hojre er pigernes resultater

i at taste en bestemt sms-tekst hurtigst
muligt pa mobiltelefon. Deres resultater
ses overst til venstre.
Efter konkurrencen kom klassen til at
diskutere, om det var pigerne eller
drengene, der havde klaret sig bedst.
1 Se pa resuitaterne overst.
Hvad taler for, at pigerne klarede sig
bedst? Hvad taler for, at drengene
klarede sig bedst?
2 Find for hvert af de to observations-
saet:
a typetallet.
b mindstevasrdien.
c storstevaerdien.
d variationsbredden.
e middeltallet.
vist i en tabel.
4 Diskuter, hvad hver kolonne i tabelien
viser.
5 Forklar med jeres egne ord, hvad
hvert begreb betyder:
a h(x), hyppighed.
b H(x), summeret hyppighed.
c f(x ), frekvens.
d F(x), summeret frekvens.
6 Tegn en hyppigheds- og frekvens­
tabel for drengene, og sammenlign
de to tabeiler.

3 Diskuter, hvad jeres resultater i op-

gave 2 betyderfor sammenligningen
mellem pigerne og drengene.
Kvarti Isaet

Pigerne:
19,®)- 2 2 ,(§ 7 2 ^ 29,(41), SO
Nedre kvartil: 21, median: 25, ovre kvartil: 41

Drengene:
24, 25, 2 5 , ® 26, 27,
3 0 ,3 0 ,0 ,3 2 ,3 3 ,4 1
Nedre kvartil 26, median: 28, 0vre kvartil: 30

Figurerne overst til hojre kaldes 8 Sammenlign boksplottene overst til

boksplot. De kan bruges til at skabe hajre. Hvad fortaeller de om pigernes
overblik over observationssaet. og drengenes tider i konkurrencen?
Hvad fortaeller de ikke?
I boksplot bruges observationssaettenes
nedre kvartil, median og avre kvartil. Til
sammen kaldes de tre tal for et kvartilseet.
Desuden bruges observationssaettets Indhold og mal
mindstevaerdi og storstevaerdi.
Kapitlet handler om statistik og sand-
Kvartilsaettet kan findes ved at skrive ob- synlighed.
servationerne i raekkefoige efter storrelse.
Forst findes medianen, der er den midter- Malet er, at I
ste observation. Hvis der er et lige antal .
observationer, er medianen gennemsnit-
tet af de to midterste observationer.
P laerer metoder til at sammenligne, finde

sammenhaenge, forudsige og finde

Sa findes nedre kvartil og ovre kvartil pa
samme made som medianen som den
midterste observation i hver af de to halv-
dete. Medianen taelles med i hver halvdel,
hvis den er en del af observationssaettet.7
7 Se pa kvartilsaettene overst til venstre.
Forklar, hvordan hvert tal i kvartil-
saettene er fundet.
sandsynligheder ved hjaelp af statistik.
laerer en raekke ord, der bruges i for-
bindelse med statistik.
bliver bedre til at laese og forstc)
statistiske undersagelser.
selv bliver i stand til at gennemfore en
statistisk undersogelse.
Fodboldklubben „Sparta“ har to juniorhold - e t f o r
piger og et for drenge.
] en saeson scorede begge hold lige mange mil.
Tallene viser, hvor mange mal de forskellige spillere scorede:

Pigerne:
0 , 0 , 0 , 0 , 1 , 2 , 4 , 4, 5, 7, 7, 10, 11, 12

Drengene:
0 ,0 , 0 ,0 , 0 , 0 , 1 , 1 , 4 , 6, 6, 6,10, 10,19

1 Hvor mange mal scorede hvert af de to hold i saesonen?

2 Hvor mange spillere indgik

i saesonen hos
a pigerne?
b drengene?

3 Find for hvert af de to observationssaet:

a typetallet.
b mindstevaerdien.
c storstevaerdien.
d variationsbredden.
e middeltallet.
f kvartilsaettet.

4 Tegn et boksplot for hvert af de to hold.

5 Beskriv forskellene mellem de to holds scorings-

statistik ved hjaelp af dine resultater i opgave 3 og 4.
1 Tallene viser alderen pa en skakklubs 3 Skriv et observationssaet, hvor
50 medlemmer: middeltallet er 5, og typetallet er 6.

TO 34 34 55 61 12 19 22 25 40 4 Skriv et observationssaet, der kunne

34 28 14 11 37 48 60 43 56 71 passe til boksplottet.
22 39 46 41 35 51 32 47 11 43
16 18 30 44 57 62 21 33 53 70
40 49 39 26 18 58 25 70 65 36

a Tegn og udfyld et skema som dette.

X h(x) H(x) f(x) F(x)

[10;20[ 9 9 18 % 18%
[20;30[
[30;40[ 5 De to boksplot er tegnet efter en
(40;50[ undersogelse af nogle pigers og
[50;60[ drenges harlaengder.
[60;70 [
[70;80 [

Find observationssaettets
b typetal.
c mindstevaerdi.
d storstevserdi.
e variationsbredde.

2 Tallene viser en 9. Masses karakterer Forklar, hvad boksplottene viser.

ved en afgangsprove:
6a Kast en almindelig terning og en
10, 02, 7, 7, 12, 4, 10, 7, 7, 02, 7, ti-sidet terning 20 gange hver,
4, 10, 12, 7, 4, 4, 7, 10, 7, 02, 00 Noter ojentallene.

a Skriv karaktererne i raekkefolge

efter storrelse.
b Find observationernes mindste­
vaerdi og storstevaerdi.
c Find observationernes kvartilsaet.
d Tegn et boksplot for observatio-
nerne. b Tegn de to tilhorende boksplot, og
kommenter forskellen.
o ■ K l'9 !»■

Ken D D 0 D D D D P D D P D P D 0 P P D P D

Hejde 1cm 172 161 153 162 161 166 149 153 162 170 150 161 166 155 155 155 162 155 155 161

X Fo d lm n g d e i cm 28 28 24 28 23 26 24 24 26 25 22 24 25 24 25 18 24 25 22 22

S i Hovedom kreds i cm 56 57 52 55 56 59 52 56 57 45 53 54 56 60 46 47 58 60 52 50

S R a k k e v id d e 1cm 221 225 199 222 202 215 204 198 202 189 195 201 220 216 215 190 212 188 203 217

1 Forklar, hvilke oplysninger I kan se i

skemaet overst.

2 Hvordart kan I bruge oplysningerne i

skemaet til at sammenligne pigernes
og drengenes mal?

3 Fremstil et Ngnende skema for jeres

egen klasse.

4 Undersog og sammenlign pigernes

og drengenes
a hojde.
b fodlaengde.
c hovedomkreds.
d raekkevidde.

5 Praesenter jeres resultater for

hinanden.
Oplysningerne fra skemaet kan ogsa
bruges til at undersoge, om der er
sammenhaeng mellem fx elevernes hojde
og fodlaengde eller mellem elevernes
hajde og raekkevidde.

6 Hvilke sammenhaenge forventer I at

kunne finde i skemaet?

7 0verst er vist to punktdiagram-

mer med observationer fra skemaet. Hvis punkterne ligger mere tilfaeldigt i
Hvilke variable er vist pa koordinat- diagrammet, tyder det pa, at der ikke er
systemernes akser? sammenhaeng mellem de to variable.

8 Hvad viser de punkter, som ligger pa 10 Hvilket af punktdiagrammerne overst

lodrette linjer i de to punktdiagrammer?
9 Hvad viser de punkter, som ligger
pa vandrette linjer i de to punkt­
diagrammer?
Hvis punkterne i punktdiagrammerne lig­
ger naesten pa en linje, tyder det pa, at
der er en lineaer sammenhaeng mellem
de to variable. Jo tydeligere punkterne
ligger pa en linje, jo tydeligere er den
lineaere sammenhaeng.
viser tydeligst en lineaer sammen­
haeng mellem de to variable?
11 Forestil jer, at I moder en person, der
er 180 cm hesj. Hvilke forventninger
vil I have til personens fodlaengde og
raekkevidde? Hvor praecise kan I vaere
i jeres forventninger?
12 Undersog forskellige sammenhaenge
mellem jeres egne mal i klassen. Brug
evt. regneark.
 Dyrker born og unge, som kun bruger lidt tid foran
fjernsyn og computer, mere motion end dem, der ser
meget fjernsyn?
Eller er det omvendt?

Du skal undersoge, om der i jeres klasse er en sammen-

haeng mellem den tid, I bruger foran en skaerm, og den
tid I bruger pa motion.

1 Skriv forst, hvad du forventer, at undersogelsen vil vise.

2 Skriv, hvor mange timer du bruger foran fjernsyn og

computer om ugen, og hvor mange timer du rorer
dig, Indsaml data fra hele klassen.

3 Indtast klassens data i et regneark,

4 Lav et punktdiagram, hvor x-aksen viser „antal timer ved

en skaerm'1, og y-aksen viser „antal timer med motion11.

o »
1 Antal timer ved en ekatmrt Antal tinier med motion 5 Beskriv, hvad punktdiagrammet
2 7 2 viser om sammenhaengen mellem
3 3,5 5
4 21 4
skaerm og motion i jeres klasse.

6 Vil du kunne bruge din undersa-

gelse til at forudsige, hvor mange
timer en person bruger p3 motion
om ugen, hvis han fortaeller dig, at
han bruger tre timer om dagen ved
--------. . . .
en skaerm? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Pa Danmarks Statistiks hjemmeside kan man laese,
at der i Danmark er en tydelig sammenhaeng mellem
antal barn i en famiiie og antal kaeledyr i familien.

Du skal undersage, om denne sammenhaeng ogsa

gaelder i jeres klasse.

1 Skriv, hvor mange born der i alt bor hjemme hos dig,
og hvor mange kaeledyr I har tilsammen.
Indsaml data fra hele klassen.

2 Beregn, hvor mange kaeledyr familier med 1 barn hat

i gennemsnit. Derefter hvor mange kaeledyr familier
med 2 born har i gennemsnit. Fortsaet med 3 bom,
4 born osv.

3 Tegn et punktdiagram, hvor x-aksen viser „antal

born", og y-aksen viser „antal kaeledyr i gennemsnit'
Brug evt. regneark.

4 Beskriv, hvad jeres eget punktdiagram viser om

sammenhaengen mellem antal bom og antal kaeledyr
i gennemsnit.

5 Tegn den rette linje, der passer bedst til punkterne i

diagrammed

6 Find funktionsforskriften for den rette linje.

7 Er det rimeligt at sige, at der er en lineaer

sammenhaeng mellem antal born og antal
kaeledyr i gennemsnit?
Hvorfor? Hvorfor ikke?

eksempel
Vindertider i 100 m for kvinder ved OL Vindertider i 100 m for maend ved OL
Ar Tid i sek. Ar Tid i sek. Ar Tid i sek. Ar Tid i sek.
1924 - 1972 11,1 1924 10,6 1972 10,14
1928 12,2 1976 11,1 1928 10,8 1976 10,06
1932 11,9 1980 11,1 1932 10,3 1980 10,25
1936 11,6 1984 11,0 1936 10,3 1984 9,99
1948 11,9 1988 10,6 1948 10,3 1988 9,92
1952 11,6 1992 10,8 1952 10,4 1992 9,96
1956 11,6 1996 10,9 1956 10,5 1996 9,84
1960 11,2 2000 10,7 1960 10,2 2000 9,87
1964 11,5 2004 10,9 1964 10,0 2004 9,85
1968 11,1 2008 10,78 1968 9,9 2008 9,69

Statistik bruges bl.a. til fors0g pa at

forudsige, hvad fremtiden vil bringe. I kan
fx forsoge at forudsige, hvordan vinder-
tiderne i 100 meter lob ved de olympiske
lege vil udvikle sig i de kommende ar.

0 verst kan I se vindertiderne for kvinder

og maend fra 1924 til 2 0 0 8 . 1 1924 var
konkurrencerne kun for maend.

1 Bestem variationsbredden i tiderne for

a kvinder.
b maend.

2 Hvad fortaeller variationsbredden om

vindertiderne hos
a kvinder?
b maend?

3 Beskriv med jeres egne ord, hvordan

vindertiderne har udviklet sig for
a kvinder.
b maend.
Punktdiagram med vindertider for
begge kon
I punktdiagrammet overst til venstre kan
I se, hvordan vindertiderne for kvinder
og maend har udviklet sig siden 1924.
4 Er det rimeligt at sige, at tiderne har
udviklet sig lineaert?
Hvorfor? Hvorfor ikke?
Man kan prove at forudsige, hvilke vinder­
tider der vil komme i fremtidens OL. Hvis
man tror pa, at vindertiderne udvikler sig
lineaert, kan man tegne de rette linjer, der
passer bedst til punkterne.
Sadanne rette linjer kaldes tendenslinjer.
Punktdiagrammet overst til hojre viser
tendenslinjer for kvindernes og maende-
nes vindertider. Linjerne er tegnet ved
hjaelp afet regneark.
5 Forklar, hvad tendenslinjerne fortaeller
om fremtidens vindertider i 100 meter
lob for kvinder og maend.
Punktdiagram med tendenslinjer for
begge kon
6 Tror I pa, at udvrklingen vil ga som
tendenslinjerne viser?
Hvorfor? Hvorfor ikke?
7 Tegn selv et punktdiagram for kvinders
og maends vindertider i 100 meter lob
ved OL.
I jeres diagram skal I kun bruge tiderne
fra 1972-2008.
Brug evt. et regneark.
8 Tegn de to rette tendenslinjer, der
passer til jeres punktdiagram.
Brug evt. et regneark.
9 Hvad fortaeller jeres tendenslinjer om
fremtidens vindertider i 100 meter
lob for kvinder og maend?
10 Hvorfor kan der vaere forskel pa det,
jeres egne tendenslinjer viser, og det
tendenslinjerne overst viser?
Pa Danmark Statistiks hjemmeside kan du laese,
at vi danskere bliver foraeldre senere og senere.
Tabellen viser gennemsnitsalderen for nybagte
modre og faedre fra 1980 til 2002.

Gennemsnitsatder, Cennemsnitsalder,
Arstal
nybagte mad re nybagte faedre
1980 24,6 30,0
1982 25,0 30,2
1984 25,4 30,6
1986 25,7 31,0
1988 26,1 31,2
1990 26,4 31,4
1992 26,9 31,7
1994 27,3 32,1
1996 27,7 32,3
1998 27,8 32,5
2000 28,1 32,7
2002 28,5 32,7
Kilde: Danmarks Statistik

1 Tegn et punktdiagram, der viser udviklingen i

gennemsnitsalderen for bade nybagte modre og
faedre.

2 Tegn de to rette tendenslinjer, der passer ti! dit

punktdiagram.
Brug evt. regneark.

3 Beskriv med dine egne ord, hvad diagrammet og

tendenslinjerne fortaeSler.

4 Hvornar vil „en gennemsnitsperson", der i dag gar i

8. klasse, blive far eller mor - ifolge tendenslinjerne?

5 Tror du pa, at udviklingen vil ga, som tendenslinjerne

tyder pa?
Hvorfor? Hvorfor ikke?
I 2006 gennemforte Forskningsgruppen for
Borns og Unges Sundhed en undersagelse.
De undersogte bl.a. hvor stor en procentdel af
danske drenge, der drikker sodavand hver dag.

Her er resultatet af undersogelsen vist

pa tre forskellige mader:

1 Hvad viser de tre diagrammer om

danske drenges forbrug af sodavand?

2 Beskriv forskellene pa de tre diagrammer.

3 Hvilken betydning har diagrammernes

udseende for den, der skal laese dem?

4 Tegn et diagram, der viser de samme

resultater pa en made, du synes, er
rimelig. Brug evt. regneark.

5 Vi I en ret tendenslinje kunne hjaelpe

til at forudsige, hvor stor en procent­
del af voksne maand, der drikker
sodavand hver dag? Hvorfor?
Hvorfor ikke?
□ Dodelighedstavle fra 2 0 0 6 /2 0 0 7
--1--
Alder 0 s 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100
Levende
1000 994 994 993 991 987 984 980 973 963 946 917 878 820 739 621 463 284 126 34 6
maend
Levende
1000 996 995 995 994 993 991 990 986 980 970 952 926 887 829 736 605 432 238 86 27
kvinder

Kilde: Dan marks Statistik (tallene er afrimdede)

Nogle af de virksomheder, der har brug
for statistik, er forsikringsselskaber.
Forsikringsselskaber bruger bl.a. stati­
stik til at fastsaette den praemie, som vi
skal betale for en livsforsikring.
Selskaberne har nemlig brug for at ken-
de sandsynligheden for, at en person,
som vil tegne livsforsikring, lever i et vist
antal ar efter, at aftalen er indgaet.
Den pris, som personen skal betale for
sin forsikring, afhaenger af den forven-
tede levealder.
For at bestemme sadanne sandsynlighe-
der bruger forsikringsselskaberne bl.a.
sakaldte dodelighedstavler. En sadan
dodelighedstavle er vist averst.
Pa tavlen kan I bl.a. se, at 27 ud af 1000
tilfaeldige kvinder er naet at blive 100 ar.
Vi kan derfor mene, at sandsynligheden
for, at en kvinde bliver mindst 100 ar, er
Vi kan ogsa se, at 6 ud af 973 tilfael­
dige 40-arige maend kan regne med
at blive 100 ar.
1 Hvad fortaeller tavlen om sandsyn­
ligheden for, at en tilfaeldig 40-
arig mand bliver mindst 100 ar?
2 Hvad er sandsynligheden for, at en
nyfodt pige bliver mindst 80 ar?
3 Find mindst fern forskellige
sandsynligheden ved hjaelp af
dodelighedstavlen.
Presenter jeres resultater for
hinanden.
4 Vil det vaare rimeligt, hvis forsik-
ringsselskaberne udelukkende
bruger tavlen til at bestemme
sandsynligheder om levetid?
5 Hvorfor kan man ikke bestemme
sandsynligheden for, aten bestemt
person bliver 100 ar uden brug af
statistikken?
B Antal levende pr. 1000 danskere i 2 0 0 6 /2 0 0 7

Forestil jer, at de 986 40-arige kvinder 10 Hvor stor skal den arlige forsikrings-
fra tabellen vil tegne en livsforsikring. praemie vaere, for at selskabet far
overskud?
Forestil jer ogsa, at et forsikringssel-
skab vil udbetale 100 000 kr. for hver
af kvinderne, der dor, inden de fylder
60 ar.

6 Hvor mange af de 986 40-arige

kvinder dor, ifolge statistikken, inden
de er fyldt 60 ar?

7 Beregn, hvor mange penge forsikrings-

selskabet regner med at skulle udbetale
i livsforsikringer,
Hvorfor kan det ga anderledes i
virkeligheden?

8 Hvor mange kvinder er der, ifolge

dodelighedstavlen pa forrige side,
til at betale forsikringspraemie i det
forste ar? Det andet ar? Det tredje ar?
Lav en liste over alle 20 ar,

9 Hvor mange arlige indbetalinger

regner forsikringsselskabet med at fa
i alt?
Meningsmaling, 29.1.2009 Danske partier i Folketinget, 2009

A: Socialdemokratiet
B: Det Radikale Venstre
C: Konservativt Folkeparti
F: Socialistisk Folkeparti
: Borgerligt Centrum
: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Y: Liberal Alliance
: Enhedslisten
Kilde: Megafon for TV2

I Danmark findes flere virksomheder, der
gennemforer meningsmalinger. Ved at
sporge et vist antal danskere i forskellige
aldre og fra forskellige steder i landet pro-
ver man at finde ud af, hvad en hel befolk-
ningsgruppe menerom en bestemt sag.
En sadan undersogelse kaldes ogsa for
en stikproveundersogelse.
Sojlediagrammet overst viser, hvad ca,
1200 voksne personer i 2009 svarede
pa sporgsmalet:
„Hvilket parti ville du stemme pa, hvis
der var folketingsvalg i morgen?"
1 Hvor stor en procentdel af de 1200
personer har svaret, at de ville
stemme pa Socialdemokratiet (A)?

2 Hvor mange ud af de 1200 personer

har svaret, at de ville stemme pa
Konservativt Folkeparti (C)?

3 Hvad fortaeller meningsmalingen om

sandsynligheden for, at en tilfaeldigt
udvalgt voksen vil stemme pa enten
Det Radikale Venstre (B) eller
Socialistisk Folkeparti (F)?

4 Kan vi vaere sikre pa, at stemmerne

ville fordele sig pa den made, som dia-
grammet viser, hvis der var folketings­
valg dagen efter meningsmalingen?
Hvorfor? Hvorfor ikke?
Hvem skal udvaelges til stikproven?
I meningsmalingen var stikprove-
storrelsen ca. 1200, fordi ca. 1200
personer svarede pa sporgsmalet.
I det folgende skal I undersage, hvil-
ken betydning en stikpraves starrelse
kan have, og hvilken betydning det
kan have, at de personer, der indgar i
undersagelsen, er naje udvalgt.
I skal derfor prove at finde frem til jeres
klasses gennemsnitlige skonummer ved
hjaslp af en stikpraveundersagelse.
Hvor mange skal udvaelges til stikpreven?
5 Udtag en stikprave pa fem personer
fra jeres klasse.
Skriv de fem personers skonummer.
6 Bestem det tal, der med storst sand-
synltghed er klassens gennemsnitlige
skostorrelse ud fra stikproven.
7 Begynd forfra og udtag en stikprove
pa ti personer fra jeres klasse.
Skriv de ti personers skonummer, og
find pa den baggrund jeres nye gaet.
8 Gentag processen med 15 og 20
personer.
9 Find klassens virkelige gennemsnitlige
skonummer.
10 Diskuter pa baggrund af jeres underso-
gelse betydningen af stikprovestorrelser
og den made, personerne er udvalgt pa.
11 Overvej, hvad jeres undersogelse
fortaeller om en meningsmaiing som
den pa forrige side.

Kilde: Callup
1 Diagrammet viser en meningsmaling
blandt skoleborn, der har svaret pa
sporgsmalet:
„Glaeder du dig til at starte i skolen
igen efter sommerferien?"
a Hvad er, ifolge meningsmalingen,
sandsynligheden for, at en til-
faeldig pige pa 7 ar glasder til at
starte i skolen efter sommerferien?
b Hvad viser diagrammet om holdnin-
gen hos elever med forskellig alder?
2 a Brug et simuleringsprogram til at
simulere 10 kast med en terning.
Hvad fortaeller din stikprave om
sandsynligheden for at fa en 6'er?
b Simuler nu 100 kast med en terning.
Hvad fortaeller din stikprove om
sandsynligheden for at fa en 6'er?
c Fortsaet pa samme made med 200
kast, 300 kast, osv. indtil 1000 kast.
Skriv for hver simulering, hvad din
stikprave fortaeller om sandsynlig­
heden for at fa en 6 ’er.
3 I 2007 gennemforte Borneradet: en
sporgeskemaundersogelse blandt
1100 elever i 6 . klasse fra forskelllige
klasser i hele Danmark.
Et af sporgsmalene lod:
„Synes du, at I har et godt eller dar-
ligt sammenhold i klassen?1'
‘svarene fo rd elte sie sad an:
Procent
Meget godt 25
Rimelig godt 67
Rimelig darligt 6
Meget darligt 1
1alt 100
Kilde: Bsmeradet
a Tegn et sajlediagram, der viser
elevernes svar.
b Hvor mange af de 1100 elever
synes, at sammenholdet i deres
klasse er rimelig godt?
c Hvad er sandsynligheden for, at
en tilfaeldig elev i 6 . klasse synes,
at sammenholdet i deres klasse er
rimelig darligt?
d Mener du, at undersogelsen
kan bruges til at vise, hvor godt
sammenholdet er i skoleklasser i
Danmark? Hvorfor? Hvorfor ikke?
I skaf nu lave jeres egen undersagelse, hvor I bruger stati­
stic som I selv indsamler. I kan arbejde sammen i grupper.
Arbejdet kan godt straekke sig over Here timer.

1 Begynd med at diskutere, hvad I gerne vi! undersage.

I kan sage inspiration med de links, der Andes pa
Kolorits hjemmeside.
Skriv det eller de spargsmal ned, som I gerne vil have
svar pa.

2 Diskuter, hvordan I bedst kan indsamle jeres data.

Skal i foretage en meningsmaling - eller en anden
form for stikpraveundersagelse?
Skal I fremstille et spargeskema - og hvem skal svare
pa det?
Kan I finde jeres data pa internettet, r bager eller i
andre medier?
Skal I bruge et simuleringsprogram til at simulere et
eksperiment?

3 Cennemfar jeres undersagelse.

4 Analyser jeres data.

Hvilke tabeller eller diagrammer kan hjaelpe med at
skabe overblik over materialet?
Hvilke tal fortaeller noget vigtigt om jeres data?

5 Diskuter, hvad I har faet at vide ved at gennemfare

undersagelsen.
Har I faet svar p3 de spargsmal, som I stillede fra
begyndelsen?
Var der noget, der overraskede jer?

6 Afslut arbejdet med at praesentere jeres resultater for

hinanden.
Hvordan bliver det lettest for andre at fa indblik i
jeres undersagelse og resultater?
Tjeklisten
Udfyld din elektroniske
logbog med falgende
faerdigheder.
Finde typetal, mindste-
vaerdi, storstevaerdi, varia-
tionsbredde og middeltal
Tegne en hyppigheds-
og frekvenstabel
Finde et kvartilsaet
Tegne et boksplot
Tegne et punktdiagram
pa regneark
Tegne en tendenslinje
f
•-
i et punktdiagram
Finde sandsynligheder
ved hjaelp af statistik
Bruge computer til at
B simulere et eksperiment
Skriv om dit arbejde med kapitlet. Brug evt. din
elektroniske logbog.
Her er forslag til, hvad du kan komme ind pa:
■ Giv et eksempel, der viser, hvordan du kan finde
kvartilsaettet i et observationssaet, og forklar, hvad
tallene fortaeller.
• Giv et eksempel, der viser, hvordan du kan tegne et
punktdiagram, og forklar, hvad diagrammet fortaeller.
■ Fortael om en statistisk undersogelse, der kan bruges
til at finde sandsynligheder.
■ Fortael om en stikproveundersogelse, og forklar,
hvordan det bedst kan sikres, at undersogelsen er
praecis.
■ Find en praesentation af en statistisk undersogelse
pa internettet eller i en avis. Forklar, hvad under-
sogelsens tabeller og/eller diagrammer viser.
■ Fortael om din egen statistiske undersogelse.
Design

Nar man skal fremstille mobler, kokkenredskaber, toj,

biler, reklamer, huse og meget andet, sa ma man overveje,
hvordan det skal se ud. Det er ogsa vigtigt at taenke pa,
hvordan man kan designe produktet, sa det kommer til
at fungere pa den bedste made for dem, der skal bruge
det. Design betyder formgivning - det handler altsa om,
hvordan produktet skal se ud og fungere.

Mange af de ting, som er omkring os, er designet af

professionelle designere. De skal ofte finde pa kreative
mader at lose en opgave pa. I kan ogsa selv vaere de­
signere, nar I bestemmer, hvordan noget skal se ud og
fungere. Maske har I provet at designe en invitation til
en fest, jeres eget toj eller en hjemmeside.

I dette kapitel kan I bl.a. arbejde med at konstruere

figurer og monstre samt lave beregninger pa flade og
rumlige figurer. Der er fire forskellige emner, der handler
om design: spejle, dartskiver, daser og lamper.
Spejie Dartskiver

Spejle findes i alle mulige forskellige
former og storrelser. I ska I arbejde med
spejle, der er ellipseformede og under-
soge, hvad der kendetegner en ellipse.
I skal ogsa designe og beskrive jeres
eget spejl og lave en model af det.
Man spiller dart ved at kaste pile pa en
dartskive. I skal arbejde med, hvordan en
dartskive ser ud og kan bruges.
I skal ogsa designe jeres egen dartskive
og lave jeres egne spilleregler for, hvor­
dan man kan spille dart.

Side 132-133 Side 134-135

Sadan kan I arbejde med kapitlet

I kan arbejde individuelt, i grupper eller samlet med
de opgaver, der er knyttet til alle fire emner.
I hvert emne skal I forst arbejde med et designet pro-
dukt, og bagefter skal I designe jeres eget produkt og
lave en matematisk beskrivelse af det.
Som afslutning pi temaet kan I praesentere jeres
arbejde for resten af klassen og lave en lille udstilling
med de ting, som I har designet og lavet modeller af.
I kan skrive en pjece, der fortaaller om jeres produkt
og design.
 Daser Lamper

Der Andes mange forskellige slags daser.
Nogle er til pynt, og andre bruges til
opbevaring. I ska! arbejde med dasers
storrelser, former og monstre.
I skal ogsa designe og beskrive jeres
egen dase og lave en model af den.
Side 136-137
Lamper er praktiske, for de giver os lys.
Lamper kan ogsa bruges til at udsmykke
et hjem. Nogle onsker et bestemt design.
I skal arbejde med lampeskaermes storrel-
ser og monstre.
I skal ogsa designe og beskrive jeres egen
lampeskaerm og lave en model af den.
Side 138-139

Indhold og mal
i dette kapitel skal 1 arbejde med forskellige matematiske
omrader med udgangspunkt i temaet design.
Malet er, at I
undersoger og konstruerer forskellige geometriske
figurer.

P bruger matematik til at designe og beskrive et produkt.

bliver bedre til at bruge matematik til at beskrive
monstre.
bliver bedre til at praesentere jeres arbejde skriftligt.
 I skal bruge:
knappenale
A3-papir
et biodt underlag
■ sytr3d/snor
■ 1 blya nt

Konstruktion:
Saet papiret fast pa det biode underlag.
■ Sla to knuder pa snoren.
Stik en knappenal gennem hver knude,
og saet dem fast pa papiret
■ Stram snoren ud med en blyant.
■ Tegn ellipsen.

Nogle spejle har form som en ellipse.
I skal prove at konstruere forskellige el-
lipser og undersoge deres form.
1 Konstruer en ellipse pa den made,
som er beskrevet overst.
2 I skal konstruere flere ellipser pa
samme made. Undersog, hvad der sker
med ellipsens form, hvis snoren gores
a laengere.
b kortere.
3 Undersog, hvad der sker med el­
lipsens form, hvis afstanden mellem
knappenalene gores
a storre.
b mindre.
4 Hvordan ser figuren ud, hvis knappe­
nalene saettes samme sted?
De to punkter, hvor knappenalene sid-
der, kaldes for ellipsens braendpunkter.
Et linjestykke igennem de to braend ­
punkter kaldes for ellipsens storakse.
5 Vaelg en af ellipserne fra opgave 2.
a Vaelg et tilfeldigt punkt pa el­
lipsen. Mai afstandene til begge
braendpunkter, og laeg afstandene
sammen.
b Vaelg et andet punkt pa ellipsen.
Mai igen afstandene til braend-
punkterne, og laeg dem sammen.
c Hvad finder I ud af?
d Undersog, hvilken sammenhaeng der
er mellem summer af afstandene og
laengden af ellipsens storakse.
e Prov at forklare sammenhaengen.
I kan fx tage udgangspunkt i et af
storaksens endepunkter.
6 Hvor stor er afstanden mellem P og et
braendpunkt, hvis P befinder sig som pa
tegningen herunder, og storaksen er
a 24 cm?
b 10 cm?
c x cm?
c hvor et spejl med jeres design pas-
sende kunne haenge.
9 I skal lave en matematisk beskrivelse
af jeres spejl. Forklar, hvordan I har
konstrueret det, og hvilke beregnin-
ger I har lavet undervejs. Beskriv ogsa
rammens monster.

7 For hver af de to spejle overst skal 1

a finde laengden af storaksen.
b finde laengden af lilleaksen.
c beregne laengden af „snoren“.
d finde braendpunkterne.
e konstruere spejlene i et malestoks-

forhold, I selv vaelger.

8 I skal designe jeres eget ellipse-

formede spejl og lave en model i et
malestoksforhold, som I selv vaelger.
I kan overveje,
a hvor langt og bredt det skal vaere.
b hvordan rammen evt. skal se ud. I kan
udsmykke rammen med et monster.
Point:
Bull's eye: den indre center-ring. Point: 50.
Bull’s ring: den ydre center-ring. Point: 25.
Triple ring: det indre smalle band. Point: tre gange feltets vaardi.
Double ring: det ydre smalle band: Point: to gange feltets vaerdi.

Dart er et pilespil, hvor spillerne kaster Der er mange spilvariationer. En af spil-

pile mod en skive, der er inddelt i for-
skellige pointfelter. Hver spiller har tre
pile pr. runde.
0 verst pa siderne kan I laese informa-
tioner om dartskivens storrelse, point-
fordelingen, og hvordan kasteren skal
vaere placeret i forhold til dartskiven.
lene gar ud pa at spille sig fra 501 point
ned til praecis 0 point pa ferrest mulige
forseg. Der skal afsluttes med en double
ring eller med at ramme Bull's eye.
4 Civ forslag til, hvordan en spiller med
faerrest mulige forsog kan spille sig
fra 501 point og ned til 0 point.

1 Lav en dartskive af fx et stort ark 5 En spiller skal placere sig som vist
karton ud fra malene overst pa naeste overst pa naeste side.
side. a Hvor stor er afstanden fra spi!le-
rens fod til centrum af Bull’s eye?
2 Hvor stort er arealet af b Hvor mange grader er vinklen v?
a hele dartskiven?
b Bull’s eye?
c et felt i double-ringen?
d et felt i triple-ringen?

3 Skriv i hvert felt pa dartskiven, hvor

mange point feltet giver.
Standard-dimensioner pa dartskiven

Bull's eye, diameter 12,7 mm

Bull's ring, diameter 31,0 mm
Double- og triple-ringens indverrdige mil 8,0 mm
Fra triple-ringtil centrumaf Bull's eye 1170 mm
Fra double-ring til centrum af Bull’s eve 170,0 mm

Dartskiven skal placeres pa en lodret vaeg,

sa skivens centrum er 1,73 m overgulvet.

Kasteren skal sta 2,37 m fra vaeggen.

6 I skal designe jeres egen „dartskive“

og lave en model af den. I vaelger selv,
hvordan skiven skal vaere inddelt i
felter. I kan overveje,
a hvor mange felter der skal vaere pa
skiven, og hvordan de skal placeres
i forhold til hinanden.
b hvordan pointsystemet skal vaere.

7 Giv en matematisk beskrivelse af jeres

dartskive. I kan fx komme ind pa
a beregning af hele skivens areal,
b felternes geometriske form og
storrelse.
c symmetriforhold.
d pointsystemet.

8 Lav jeres eget spil, som kan spilles pa

jeres dartplade. Skriv en spilvejledning.
I kan fx finde inspiration ved at laese
om forskellige typer dartspil pa inter-
nettet.
 Lille:
Diameter: 6 cm
Hsjde: 8 cm

Meilem:
Diameter: 7,5 cm
Hojde: 15 cm

Stor:
Diameter: 9 cm
Hsjde: 17 cm

Der Andes daser i alle mulige forskellige
former, farver og stsrrelser. Mange bru-
ger daser til at opbevare mad eller ting i,
og nogle har ogsa daser staende til pynt.
0 verst kan I se daser i tre forskellige
storrelser.
5 Forklar, hvad den sidste kolonne „over-
fladeareal/rumfang" siger noget om.
6 Fremstil i regneark et skema mage til
foren dase med en kvadratisk grund-
ftade med sidelaengden 6 cm.

1 Beregn rumfanget af hver dase. Brug 7 Sammenlign de to skemaer.

evt. formelsamlingen bagerst i bogen.
2 Beregn, hvor stort arealet er afdet
materiale, der er brugt til at fremstille
hver dase. I kan se bort fra lagets
kant hen over dasen.
a Diskuter, om der kan vaere mest
i cylinderformede eller kassefor-
mede daser.
b Hvad viser kolonnerne „overflade-
areal/rumfang" om de to typer af
daser?

3 Til hvilken afdaserne er der brugt

O A C D
mindst materiale i forhold til, hvor 1 D ls e r m e d « n rad ius p i 3 cm

megetden kan indeholde? 2

3 R u m tftn * O v e r fle d e ir e a t O w «rflad ® ar*af/ru m faftg

a i 2 8 ,2 7 4 3 3
5 2
4 Forestil jer, at I har mange daser, der 6 3
7 4
alle sammen har en radius pa 3 cm, 8 5
9 6
men med forskellige hojder. 10 *

a Fremstil et skema som vist i regne- i i

12
»
9

arket, og udfyld det. 13 10

b Tegn en graf, der viser sammen-

haengen meilem rumfang og hojde.
c Hvordan kommer grafen til at se
ud? Hvorfor?
8 Tegn manstret, som er pa daserne
averst. I kan bruge de mal, der er
angivet averst til hajre. I skal lave sa
meget af manstret, at I far mindst fire
cirkler med pa jeres tegning.
10 I skal lave en matematisk beskrivelse
af jeres dase. Forklar, hvordan I har
fremstillet den, og hvilke beregninger
I har lavet undervejs. I skal ogsa be-
skrive dasens monster.

9 I skal designe jeres egen dase med et

monster, der kan beskrives matematisk,
og fremstille en model af dasen. I kan
fx overveje,
a hvilken form den skal have,
b hvor meget den skal kunne inde-
holde.
c hvad den ska! bruges tit.
d hvordan manstret skal se ud. Skal
der vaere figurer pa? Symmetri?
Storrelse small
0 verste diameter: 12 cm
Nederste diameter: 24 cm
Hojde: 15 cm

Storrelse medium
0verste diameter: 17 cm
Nederste diameter: 34 cm
Hojde: 21 cm

Storrelse large
0 verste diameter: 22 cm
Nederste diameter: 44 cm Arealet af en keglestubs krumme overflade:
Hojde: 27 cm O = n ■(R + r) ■\J(R-r)2*+h2

Der findes lamper i mange forskellige
storrelser og stilarter. Lamper skal ikke
kun sorge for, at vi har lysr sa vi kan se.
Ofte vaelger vi ogsa lamper, der har et
design, som vi godt kan lide, eller som
passer godt til det rum, hvor den skal
haenge eller sta.
I skal arbejde med en type lamper, hvor
man kan skifte skaermen indeni ud.
1 Nar siderne pa en inderskaarm til
lampen overst saettes sammen, far den
form som den krumme overflade pa en
keglestub. Find for hver af de tre stor-
relser overst
a radius, r, for den lille grundflade.
b radius, R, for den store grundflade.
c arealet af skaermens krumme-
overflade.
2 Beregn sidelaengden, s, ved hjaelp af
Pythagoras' saatning.
3 Nar man kender sidelaengden, s, kan
man beregne den krumme overflade
med formlen 0 = n ■(R + r) ■s.
a Beregn for hver af de tre starrelser
lampeskaermens krumme overbade
med formlen.
b Fik I samme resultat som i opgave
Ic?
c Sammenlign de to formler for den
krumme overflade. Forklar, hvordan
man ud fra formlerne kan se, at
s=V(Mr+h7
d Sammenlign formlen for s med,
jeres beregning af s i opgave 2.
4 I skal arbejde med monstret pa lam­
pen overst. Beskriv monstret. I kan fx
komme ind pa
a figurer.
b symmetri.
c vinkler.
I skal konstruere „cirklen med stjernen
indeni" ved hjaelp af passer og lineal. I
skal bruge, hvad I ved om at konstruere
et linjestykkes midtpunkt, midtnormaler
og vinkelhalveringslinjer. Se evt. kapitlet
„Geometriske eksperimenter".
5 Konstruer en cirkel med en radius
pa 8 cm, og inddel cirklen i seks lige
store dele.6
6 I hvert cirkeludsnit skal I konstruere
en af „stjernens takker".
a Konstruer trekantens vinkel­
halveringslinjer (de rode linjer).
Laag maerke til, at trekanten gar
lidt ud over cirklen.
b Konstruer midtpunkterne til tre­
kantens sider.
c Tegn et linjestykke fra hvert af de
tre midtpunkter til vinkelhalverings-
linjernes skaeringspunkt.
d Fortsaet, til I har konstrueret hele
stjernen i cirklen.
7 I skal designe jeres egen lampeskaerm
med et monster, der kan beskrives
matematisk, og fremstille en model
afden. Skaermen kan have form som
en keglestub, eller I kan vaelge en belt
an den form. I kan overveje,
a hvor den skal placeres.
b hvor stor den skal vaere.
c hvordan monstret skal se ud.
Skal der vaere matematiske figurer
pS? Symmetri?
8 I skal lave en matematisk beskrivelse
af jeres lampeskaarm. Forklar, hvordan
I har fremstillet den, og hvilke bereg-
ninger I har lavet undervejs. I skal ogsa
beskrive lampeskaermens monster.
I har i arbejdet med kapitlet designet et produkt og lavet
en matematisk beskrivelse af det. I kan sammen i klassen
lave en udstilling med de produkter, som I har desigret.
Med udgangspunkt i jeres matematiske beskrivelse af
produktet skal I lave en skriftlig presentation af jeres
produkt, som „interesserede kobere“ kan fa - l kan f:<
skrive en pjece.

I jeres beskrivelse af produktet, kan I fx komme ind pa:

Selve designet
■ Form.
■ Storrefse.
■ Monster,
■ Anvendelse.
■ Pris.

Designprocessen
■ Hvordan kom I frem til designet?
■ Hvilke beregninger gjorde I undervejs?
■ Hvordan arbejdede I sammen i gruppen?
■ Hvad har I laert om design og om matematik?
Tal og algebra

f matematik er I vant til at arbejde med tal pa mange

forskellige mader, men nogle gange kan det vaere
hensigtsmsessigt at bruge bogstaver i stedet for tal.

Brugen af bogstaverne gor det muligt at lose problemer,

beskrive talmanstre, sammenhaenge og at benytte formler.
Det skal I arbejde med i dette kapitel.
□ Lose et matematisk problem 9 Generalisere et monsters udvikling

ordbaerbakkerne pakkes i kasser af

Forskelliee storrelser.

Pris: 500 g for 20 kr. incl. moms

I matematik bruges ofte bogstaver i 3 Forklar, hvordan monstret for antal

stedet for tab fx i formler. Bogstaverne
kaldes for variable, fordi de star i stedet
for tal, som kan variere.
I skal arbejde med fire forskellige mader
at bruge bogstaver pa i matematik.
1 Det forste eksempel handler om at
lose et matematisk problem.
a Forklar, hvorfor prisen uden moms
for S00 g jordbaer kan findes ved
at lose ligningen
x- 1,25 = 20
b Hvor meget koster 500 g jordbaar
uden moms?
Det andet eksempel viser, hvordan et
monster udvikler sig.2
2 Hvor mange bakker jordbaer kan der
vaere i en kasse, der har
a storrelse 1 ?
b storrelse 2 ?
c storrelse 3?
d storrelse 10?
bakker udvikler sig.
Nar der findes et monster i sammen-
haengen mellem talstorrelser, kan variable
bruges til at generalisere denne udvikling.
4 Forklar, hvad det betyder at
generalisere.
5 Hvordan kan I bruge variable til at
generalisere udviklingen af monstret?
6 Det tredje eksempel viser, hvordan
variable kan bruges til at beskrive
sammenhaenge.
a Hvilken sammenhaeng viser
eksempel tre?
b Skriv en funktionsforskrift for
sammenhaengen.
0 Beskrive sammenhaenge 0 Skrive formler

X 0 i 2 3 4 5 Rumfanget for
en cylinder
y 0 30 60 90 120 150
V = n ■r2 • h

Rumfanget for
en kasse
V = I ■b ■h

7 Eksempel 4 overst viser to emballager Indhold og mat

til jordbaer.
a Hvilke variable indgar i formlerne? I dette kapitel skal I arbejde med at bruge
b Brug variable til at skrive en formel variable i forbindelse med problemlosning,
for overfladearealet af en kasse til talmonstre, sammenhaenge og formler.
jordbaer.
Malet er, at I
8 Diskuter ud fra de fire eksempler,
hvordan I far erfaringer med at bruge variable til
a forst har oversat virkeligheden til at lose matematiske problemer.
matematik,
b dernaest brugt tal og bogstaver til f ir erfaringer med at bruge algebra til
at regne pa virkeligbeden og evt. at generalisere.
omskrive
c og til sidst tolket omskrivningerne, bliver bedre til at bruge variable til at
sa de har fortalt jer noget om beskrive sammenhaenge.
virkeligheden.
bliver bedre til at skrive regneudtryk
Algebra handler netop om denne med variable.
proces, hvor I oversaetter, omskriver og
tolker. kan bruge geometriske tegninger til at
vise regneregler.
9 Diskuter ud fra de fire eksempler,
hvilke fordele og ulemper der er ved at
bruge bogstaver/variable i matematik.
 Du skal arbejde med at lose et matematisk
problem med udgangspunkt i flaskepant.

1 I Danmark har vi tre forskellige pantsat-

Kilde: www.dansk-retursystem.dk
ser, nemlig pant A, pant B og pant C.
Skriv et regneudtryk, der viser, hvordan
du vil beregne, Hvor mange penge du
far i pant for syv 0,25 L flasker og syv
1,5 L flasker.

2 Hvilke af regneudtrykkene herunder

viser, hvor mange penge du far for
fire flasker til pant A og fire flasker til
pant C? Hvorfor?
a 1 +1 + 1 + 1 + 3 + 3 + 3 + 3
b 4 *1 + 4 - 3
c 4 • (1 + 3 )
d 4 + 12

3 Hvilke af regneudtrykkene herunder

viser, hvor mange penge du far for a
flasker til pant A og a flasker til pant C?
Hvorfor?
a a ■3 + a ■1
b a ■(1 + 3 )
c 4a

4 Skriv mindst et regneudtryk, der viser,

hvor mange penge du far, hvis du har a
flasker til pant A og b flasker til pant C.

5 Matilde afleverer lige mange flasker

til pant B og pant C og far i alt 25 kr.
Hvor mange flasker afleverer hun?

6 Mads afleverer i alt 15 flasker og far

36 kr. Nogle af flaskerne er til pant
B, og resten af flaskerne er til pant C.
Hvor mange er der af hver slags?
1 En butik giver 20 % rabat pa alle 6 Find pyramidens rumfang, nar arealet af
varer. Hvad skal kunderne betale for grundfladen er 100 cm2, og hojden er
varer, der for kostede a 9 cm.
a 100 kr.? b 12 cm.
b 250 kr.? c h cm.
c 800 kr.?
d x kr.?
h: hejde
C: areal af grundflader____________
2 Hvor mange% rabat har en kunde V: rumfang ---------------------
faet for en vare, der for kostede
V -= Jj - h ' G
a 500 kr., og nu koster 250 kr.?
b 400 kr., og nu koster 300 kr.?
c 900 kr, og nu koster 810 kr? 7 I en klasse er
d 600 kr., og nu koster 585 kr.? ■ c antallet, der cykler til skole.
■ g antallet, der gar,
3 En forretning har under udsalget ■ b antallet, der tager bussen.
solgt alle varer med en rabat pa
50 %. Nu giver de en rabat pa 20 % Skriv med dine egne ord, hvad regne-
oveni. Hvad skal kunderne nu betale udtrykkene viser.
for varer, der for udsalget kostede
a c =g+ 5
a 400 kr.?
b 120 kr.? b b= I -6
c 500 kr.?
c c = 2 -b
d n kr.?

4 I en ligebenet trekant er vinklerne 8 Skriv regneudtrykkene efter storrelse,

ved grundlinjen lige store. hvis x = 3.
Skriv regneudtryk, der viser, hvor stor 2x + 5
topvinklen, t, er, hvis en vinkel ved x2
grundlinjen er
3x+ 1
a 20° 8x - 3x
b 55° 4x +1
c v°
9 Skriv regneudtrykkene efter storrelse,
5 Skriv regneudtryk, der viser, hvor stor hvis n = 4.
en vinkel, v, ved grundlinjen er, hvis
topvinklen er n+ 3
a 50° n2 - 10
b 30° 5 n - 15
c t° 4 • Vn
Du skal arbejde med, hvordan et monsters udvikiing kan
generaiiseres.

Monsteret viser nogle trekanter, der er lavet af taand-

stikker. Forestil dig, at monstret fortsaetter med at
udvikle sig.

1 Fremstil et skema som vist. Udfyld skemaet ved at

undersoge,
a hvor mange sma trekanter der er i hver figur.
b hvor mange store trekanter der er i hver figur.
c hvor mange taendstikker hver figur bestar af.2

Figur nr. 1 2 3 4 5 6 10 n
Antal sma trekanter 4
Antal store trekanter 1
Antal taendstikker 9
i monstret

2 Brug taendstikker til at lave dine egne figurer, der

udvikier sig efter et bestemt monster. Brug variable
til at beskrive denne udvikiing.
Du skal arbejde med, hvordan et monsters udvikling kan
generaliseres.

1 0 verst kan du se en slags heksagoner, der bestar af

cirkler. Hvor mange cirkler skal der bruges til at tegne
figuren pa trin 3? Trin 4? Trin 5? Trin 6 ? Trin 10?

2 Prov at finde frem til en formel, der viser, hvor mange

cirkler figuren har pa trin n.

3 Figurerne viser tre forskellige mader, som heksago-

nerne kan inddeles pa, for at gore det lettere at finde
ud af, hvor mange cirkler der er.
Undersog, hvilken figur der passer til hvilket af
regneudtrykkene, nar n er sidelaengden i figuren.
a n2 + n(n — 1 ) + (n - 1 )2
b n(2 n - 2) + (n - 1 ) 2 + n
c n3 + (n - 1 ){n + 1 ) + (n - 2){n - 1 )

4 Find andre regneudtryk, der beskriver, hvor mange

cirkler der er i figuren. Du kan fx bruge figurerne
herunder.
Du skal arbejde med at bruge variable til at beskrive
sammenhaenge mellem kalorieforbrug og aktiviteter

Aktivitet i 30 min. Kalorieforbrug

Cykling (19 km/t) 240 kcal
Lob (9,6 km/t) 300 kcal
Gang (4 km/t) 75 kcal
Brystsvomning 300 kcal
Brusebadning 60 kcal
Rulleskajter 210 kcal
Sove 27 kcal
Tale i telefon 45 kcal
Kilde: www.kelloggs.dk

1 Tabeilen viser, hvor meget en person pa 60 kg ca.

forbraender ved forskellige aktiviteter i 30 min.
a Ved hvilke aktiviteter forbraendes flest kalorier?
b Hvor laenge skal personen tale i telefon for at for-
braende lige sa mange kalorier som ved en cykettur
pa 30 min.?
c Giv et andet eksempel pa, hvad du kan laese ud af
tabeilen.

2 Grafen beskriver en sammenhaeng

fra tabeilen overst,
a Hvilken sammenhaeng beskriver
grafen?
b Lav en tabel, og skriv en funktions-
forskrift der passer til sammen-
haengen.

3 Vaelg mindst to andre aktiviteter fra

tabeilen, og beskriv sammenhaengen
mellem tid og kalorieforbrug med en
tabel, ligning og graf.
 4 Hvor stor er x, hvis omkredsen er 26 i
a skitse A i opgave 3?
b skitse B i opgave 3?

5 Skriv en formel for kubens

a rumfang.
b overfladeareal.
1 Bogstaverne viser laengderne af
figurerne everst. Er regneudtrykkene
sande eller falske?
a n = 2 •I
b m=p- k
c k+ I« m 6 Ole har x kr., og Thomas har 50 kr.
mere end Ole. Heidi har halvdelen af
2 Skriv selv to sande og to falske reg- det, som Thomas og Ole har tilsam-
neudtryk om laengderne af figurerne men. Skriv et udtryk, der viser,
fra opgave 1 . a hvor mange penge Thomas har.
b hvor mange penge Ole og Thomas
3 Skriv for hver afde to skitser her- har til sammen.
under et udtryk for c hvor mange penge Heidi har.
a omkredsen.
b arealet. 7 Reducer udtrykkene:
a 2x + 5x
Skitse A b x+ x+ x
c (4x + 5) + ( 2 x - 3)
d (4x + 5) - ( 2 x - 3)
e 3x + 4 + 2(x + 1)
f - x + ( - x ) + 3(x + 4)
g -5 + 3x + 3(2 - x)
h -4a + 3b - (2a + b)
i 2a + 4(a + b) - (3a + b)

Skitse R
Cange ind i en parentes Cange ind i en parentes
- med tal - med bogstaver

3 (2 + 4) = ? a (b + c) = ?

Nogle regler for regning med tal og Hvor pa figuren kan I finde
bogstaver kan vises med geometriske a ab?
figurer. I skal her arbejde med nogle af b ac?
disse regler.
I skal undersoge, hvad der sker, hvis
1 Brug figuren overst til venstre til at regnetegnet i parentesen er minus.
forklare, hvorfor
3(2 + 4) = 3 - 2 + 3 ■4. 5 Undersog, om det er sandt, at
a 2 ( 6 - 2 ) = 2 - 6 - 2 -2
2 Forklar, hvorfor de fire regneudtryk b 4( 7 - 3 ) = 4 - 7 - 4 -3
herunder har samme vaerdi. Brug evt. c 10(8 - 5) = 10 ■8 - 10 ■5
en figur.
a 2(a + 5) 6 Brug figuren til at forklare, hvorfor
b 2 ( 5 + a) a (b - c) = ab - ac.
c 2 a + 10
d 10 + 2 a

3 Hvilken vaerdi har de fire regneudtryk

i opgave 2 , hvis
a a - 3?
b a = 0?
c a = 1? 7 Sandt eller falsk?
d a =-4 ? a 5 (4-2) - 5(2 -4 )
b 5(4 - 2) = 5 ( - 2 + 4)
4 Brug figuren overst til hojre til at c 3(7 - 5 ) = 3(5 - 7 )
forklare, hvorfor a(b + c) = ab + ac. d 3(7 - 5) = 3 ( —7 + 5)
Kvadratet pa en toteddet sum Kvadratet pa en toleddet sum
- med tal - med bogstaver

(2 + 4 )2 = ? (a + b)2 = ?

8 Diskuter, hvad „kvadratet pa en to­ 14 Brug jeres regel til at omskrive

leddet sum" betyder. a (2 + b)2
b (a + 3 )2
9 Brug tegningen overst til venstre til c (a + 4 )2
at forklare, hvorfor d (5 + b)2
(2 + 4 )2 = 22 + 42 -I- 2 • 2 • 4. e (c + f) 2
f (2 + a)2 + (a + 5)2
10 Forklar, hvorfor tegningen overst til
hojre viser (a+b)2.

11 Hvor stort er arealet af hvert kvadrat

og rektanglerne pa tegningen everst
til hojre?

12 Brug tegningen til at finde en regel

for, hvordan I kan omskrive (a + b)2.

13 Sammenlign med, hvordan reglen star

i en formelsamling.
0verst er tegnet to figurer. For hver figur kan arealet
af de sma dele skrives med regneudtryk som vist.

1 Tegn de folgende kvadrater, og skriv i hver del af

kvadratet et regneudtryk for arealet.

2 Tegn de fire kvadrater til venstre, og skriv i hver

del af kvadratet et regneudtryk for arealet.

3 Brug de to kvadrater til at forklare, at

(3 4- l )2 = 32 + T + 2 ■1 -3 og

(3 + 1) 2 = (3 - 1 ) 2 + 4 • 1 -3 .

4 Resultaterne i opgave 3 m3 betyde, at

32+ 12+ 2 ■1 - 3 = (3 - 1 ) 2+ 4 • 1 - 3
Omskriv og vis, at det er rigtigt,

5 Hvordan kan du omskrive (a + b)2 pa to forskel-

lige mader?
Til hojre er tegnet et stort og et lille kvadrat.
Det lille kvadrat har et areal pa a2, og det store kvadrat
har et areal pa b2.
Kvadraterne indgar i figurerne herunder.

1 For Fiver figur skal du skrive mindst et regneudtryk

for, hvor stort det hvide og det gronne omrade af
figuren er.

Eksempel:
Arealet af det granne omrade: 2a2.
Arealetaf det hvide omrade: b2 - 2a2.
Tjeklisten Skriv om dit arbejde med kapitlet. Brug evt. din
elektroniske logbog.
Udfyld din elektroniske
logbog med folgende Her er forslag til, hvad du kan komme ind pa:
faerdigheder.
■ Giv et eksempel pa, hvordan man kan bruge variable
Bruge variable til at lose til at lose matematiske problemer.
matematiske problemer
m Forklar, hvad det betyder at generalisere.
Bruge variable til at be-
B skrive, hvordan et mon­
ster udvikler sig
■ Giv et eksempel pa, hvordan man kan bruge variable
til at beskrive sammenhaenge,

Bruge variable til at be- ■ Lav en tegning, der viser en regneregel.

skrive sammenhaenge
■ Forklar med dine egne ord, hvad algebra er.
Skrive regneudtryk med
variable ■ Vis med et eksempel, hvordan du kan
□ oversaette virkeligheden til matematik,
Omskrive a(b+c) □ dernaest bruge tal og bogstaver til at regne pa
I Omskrive (a + b)2
virkeligheden og evt. omskrive
□ og til sidst tolke omskrivningerne, s§ de fortadler
dig noget om virkeligheden.

■ Hvad er det vigtigste, du har laert gennem arbejdet

Bruge geometriske med kapitlet?
tegninger til at vise
regneregler
Vaekst

Vaekst betyder „det, at noget vokser". Ordet bruges i

rigtig mange forskellige sammenhaenge.
Fx kan mennesker, dyr og planter vaere i vaekst, men
det samme kan befolkningstallet, okonomien og
beskaeftigelsen.

Vaekst kan vaere positiv eller negativ. Positiv vaekst

betyder, at vaeksten er tiltagende - altsS voksende.
Negativ vaekst betyder, at vaeksten er aftagende - altsa
faldende.

I dette kapitel skal I isaer undersoge og beskrive forskel­

lige former for positiv vaekst.
Lineaer vaskst Punktvis lineaer vaekst

Vi kan beskrive, hvordan noget vokser 3 En bil korer forst i 2 timer med 100
ved hjaelp af funktioner. Vi kan vaelge at km/t, fortsaetter i 2 timer med 50 km/t
bruge en sproglig beskrivelse, en tabel, og korer derefter videre med 80 km/t.
en funktionsforskrift eller en graf. Beskriv, hvordan turens laengde vokser
Nogle gange kaldes funktionsforskrifter ved hjaelp af
ogsa for ligninger eller for formler. I forbin- a en sproglig beskrivelse.
delse med vaekst bruges ofte ordet formel. b en tabel.
c tre formler.
1 Beskriv, hvordan 7-tabellen vokser
ved hjaelp af en Timer 1 2 3 4 5 X
a sproglig beskrivelse. Laengde
b tabel.
r formel. 4 Beskriv antallet af lag i et stykke papir,
Trin 3 4
som du folder flere og flere gange.
1 2 5 X
Brug en
Tal
a sproglig beskrivelse.
2 En bil korer med praecis 100 km/t. b tabel.
Beskriv, hvordan turens laengde vok­ c formel.
ser ved hjaelp af en
a sproglig beskrivelse.
b tabel.
c formel.

Timer i 2 3 4 5 X Antal fold 1 2 3 4 5 X

Laengde Antal lag
Stykkevis lineaer vaekst
Nogle former for vaekst ses sa tit, at de
har fie t deres eget navn.
Hvis vaeksten kan beskrives med
ligningen for en ret linje, altsa y=ax+b,
kaldes den for lineaer vaekst.
Grafen for lineaer vaekst er en ret linje
eller en del af en ret linje.
Hvis vaeksten kan beskrives med en
ligning, der har x som eksponent, altsa fx
y=ax , kaldes den for eksponentiei vaekst.
Grafen for eksponentiei vaekst er ikke en
ret linje. Enten stiger den mere og mere,
eller ogsa falder den mere og mere.
Laag maerke til, at lineaer og eksponentiei
vaekst i nogle tilfaslde kan vaere stykkevis
eller punktvis.
5 Hvilken graf overst horer til hver af
opgaverne 1 -4 ?
6 Hvilke former for vaekst beskrives i
opgave 1 - 4 ?
Punktvis eksponentiei vaekst
7 Beskriv andre ting, der vokser lineaert
eller eksponentielt.
Indhold og m il
I dette kapitel skal I arbejde med at be-
skrive vaekst.
Malet er, at I
fir erfaringer med at bruge funktioner
B til at beskrive vaekst.
laerer, hvad det forstas ved lineaer
vaekst og eksponentiei vaekst.
laerer begreberne rentesats, termin og
kapftal.
laerer at bruge to renteformler.
far erfaringer med at bruge regneark
til arbejdet med vaekst.
Der findes et sagn fra oldtidens Persien, der fortaeller
om Grand Vizier, der havde opfundet et nyt spil, soin
han opkaldte efter landets konge. Spillet blev spillet pa
et skakbraet, der har 64 felter.

Kortgen blev sa begejstret for spillet, at ban ville foraere

Grand Vizier en belonning efter eget onske.
Grand Vizier svarede, at han kun onskede lidt hvede
som tak. Hvis kongen ville give en hvedekerne for det
forste felt pa skakbraettet, dobbelt sa mange - altsa to
- for det andet felt, dobbelt sa mange - altsa fire - for
det tredje felt osv., sa ville han blive glad.

Kongen protesterede og mente, at det var en alt for

beskeden belonning. Han spurgte, om Grand Vizier ikke
hellere ville have juveler, et palads - eller i det mind-
ste 10 000 hvedekerner for hvert felt pa skakbraettet.
Men Grand Vizier holdt fast pa sit onske, og kongen
begyndte at taelle op: 1 ,2 , 4, 8, 16, osv.

1 Beskriv, hvordan antallet af hvedekerner vokser i

kongens forslag. Brug en
a tabel.
b forme!,
c graf.

2 Beskriv, hvordan antallet af hvedekerner vokser i

Grand Viziers forslag. Brug en
a tabel.
b formel.
c graf.

3 Hvilken type vaekst er der i

a kongens forslag?
b Grand Viziers forslag?
Salmonella er en bakterie, som mennesker kan blive syge af.
Bakterien kan findes i kod og aeg, men den bliver draebt,
hvis kodet eller aegget bliver opvarmet til 70° C eller mere.

I temperaturer mellem 5° og 46° kan salmonella formere sig.

En salmonellabakterie vokser eksponentielt efter
funktionsforskriften y = 8X, hvor x betyder „antal timer",
og y betyder „antal bakterier".

1 Udfyld en tabel mage til den herunder.

Antal timer, x 0 1 2 3 4 5 6
Antal bakterier, y 1

2 Fremstil en graf, der viser bakterievaeksten.

3 Hvis du far over 100 0 0 0 salmonellabakterier, er du

naesten sikker pa at blive syg.
Undersog, hvor lang tid der gar, for 1 salmonellabakterie
bliver til 100000.

10 salmonellabakterier vokser eksponentielt efter funk­

tionsforskriften y = 10 ■8*, og 20 salmonellabakterier
vokser eksponentielt efter funktionsforskriften y = 20 - 8s,
hvor x betyder „antal timer", og y betyder „antal bakterier",

4 Undersog, hvor lang tid der gar, for 20 salmonella­

bakterier bliver til 100 000 bakterier.
Sierpinskis trekant er en fraktal, der konstrueres som
vist herunder.

1 Konstruer de forste tre trin af Sierpinskis trekant.

2 Beskriv, hvordan antallet af sorte trekanter vokser

ved at udfylde en tabel som vist.

Trin 0 1 2 3 4 n
Antal 1

3 Fremstil en graft der viser, hvordan antallet af sorte

trekanter vokser.

4 Hvor stort er det samlede areal af de sorte trekanter

pa trin 1 , hvis arealet af trekanten pa trin 0 er 1 ?

5 Beskriv, hvordan arealet af de sorte trekanter vokser

ved at udfylde en tabel som vist.

Trin 0 1 2 3 4 n
Areal 1

6 Fremstil en graf, der viser, hvordan arealet af de sorte

trekanter vokser.

7 Forklar, hvad der viser, at arealet afde sorte trekanter

har en negativ, eksponentiel vaekst.
 □

1 Hvilken form for vaekst viser hver eraf? 3 Tabellen herunder viser antailet af
forfaedre, hvis man gar generationer
tilbage.

Generationer 1 2 3 4 5 6
tilbage
Antal 2 4 8 16 32 64
forfaedre

a Hvor mange oldeforaeldre havde du?

b Hvor mange forfaedre har du, hvis
du gar 7 generationer tilbage?
c Fremstil en graf, der viser, hvordan
antailet af forfaedre vokser, hvis
man gar generationer tilbage.

d Hvor mange generationer skal man

50 g 6 ,5 0 ga tilbage for at finde over 10 000
10 0 g 1 0 ,5 0 forfaedre? Brug lommeregner.
250 g 17,00
500 g 2 8 ,0 0
males. 1000 g 3 6 ,0 0
2 cmtyk

2 Tabellen viser priserne pa frimaerker til

storbreve i Danmark, 2009.
a Fremstil en graf, der viser, Invordan
priserne vokser med vaegten. Lad
enheden pa x-aksen vaere gram og
enheden pa y-aksen vaere kr.
b Hvilken type vaekst er der tale om?
Renteformel 1
R = K ' r ' 360
R er rentelobet
K er kapital
r er rentesatsen i procent pr, ar
d er antal dage
Hvis I saetter et belob ind pa en bank-
konto, vil det vokse, fordi banken betaler
jer renter.
Det rentebelob,! fa ra f jeres penge,
afhaenger af tre ting:
□ Kapitalens storrelse, dvs, det belob,
i har indsat i banken.
□ Rentesatsen, dvs. den renteprocent,
banken giver.
□ Hvor lang tid pengene har staet i
banken.
Det kan vaere forskelligt, hvor tit der
tilskrives renter pa en bankkonto. Perio-
den mellem to rentetitskrivninger kaldes
en termin. En termin er oftest arlig eller
halvarlig.
Inden for en termin kan rentebelobet
beregnes ved hjaelp af renteformel 1
overst til venstre.
Rentebelobets vaekst indenfor en termin
1 Forestil jer, at I saetter 2000 kr. ind pa
en konto. Rentesatsen er 5 % pr ar.
I vii haeve pengene igen inden for
en termin. Brug renteformel 1 til at
beregne rentebelobet, hvis I haever
belobet efter 40 dage.
2 Udfyld en tabel, der viser, hvordan
rentebelebet vokser med antallet af
dage. Brug evt. regneark.
Antal dage 40 80 120 160 200 240
Rentebelab
3 Fremstil en graf i et koordinatsystem
som vist overst til hojre.
Crafen skal vise, hvordan rentebelobet
vokser med antallet af dage.
4 Hvilken form for vaekst har rentebelobet
inden for en termin? Hvorfor?
Renteformel 2 Saldoens vaekst efter antal term iner

K„ = K(1 + r ) n

K er kapital
n er antal terminer
Kn er kapital efter n terminer
r er rentesatsen i procent pr. termin

Hvis I lader pengene sta pa kontoen 8 Fremstil en graf i et koordinatsystem

i lang tid, sa der tilskrives renter over
flere terminer, far I bade renter af den
indsatte kapital og af de renter, der
tilskrives.
5 Forest)I jer, at I saetter 20 00 kr. ind
pa en konto. Rentesatsen er 5 % pr.
termin.
Hvor mange penge star der pa kon­
toen efter farste termin?
som vist averst til hajre. Grafen skal
vise, hvordan saldoen vokser med
antallet afterminer.
9 Forklar, hvorfor saldoens vaekst efter
n terminer kan beregnes ved hjaelp af
renteformel 2 averst til venstre.
10 Hvilken form for vaekst har saldoen?
Hvorfor?

6 Forklar, hvorfor kontoens saldo efter

a farste termin kan beregnes ved:
2 0 0 0 -1 ,0 5 .
b anden termin kan beregnes ved:
2000 • 1 ,052.

7 Udfyld en tabel, der viser, hvordan sal-

doen vokser med antallet af terminer.
Brug evt. regneark.

Antal terminer 1 2 3 4 n
Saldo efter
terminsnummer
Det kan vaere en fordel at bruge regneark til at under-
S0ge vsekst.
Det skal du prove i opgaverne pa denne side.

Forestil dig, at nogle bedsteforaeldre saetter 1000 kr. ind

pa en bankbog den dag, deres barnebarn bliver fodt.
Bedsteforaeldrene vil give bankbogen til deres barne­
barn p i hendes 18 ars fedselsdag.

Regn med, at banken tilskriver renter en gang om aret,

og at renten gennem alle arene er 4 %.

1 Begyndelsen til et regneark, der viser, hvordan saldoen

vokser med antallet afterminer, kan fx se sldan ud:

I celle C7 star der „=B2“.

I celle B8 star der „=C7*$B$4",
Hvilken formel star der i celle
a C 8?
b B9?
c C9?

2 Udfyld selv et regneark som vist ovenfor, og fortsaet

det, sli det viser de 18 terminer.
Hvor mange penge er der til barnebarnet pa hendes
18 ars fadselsdag?

3 Fremsti! en graf, der viser, hvordan saldoen vokser ar

for ar.

4 Undersag ved at sendre i regnearket, hvor mange

penge barnebarnet ville fa, hvis
a bedsteforaeldrene havde sat 2000 kr. ind fra start,
b startkapitalen var 2000 kr., og rentesatsen var
6 % om aret.
c startkapital var 2000 kr., rentesatsen 6 % om aret,
og bedsteforaeldrene hvert ar havde sat 500 kr.
ekstra ind p3 kontoen.

5 Undersog ved hjaelp af regnearket, hvilken kapital og

rentesats, der vil kunne give barnebarnet 10 000 kr. i
18 ars fodselsdagsgave.
Foresti! dig, at du har 10000 kr„ som du geme vil spare op.
Du skal vaelge den bank, du heist vil anbringe pengene i.

1 To banker tilbyder 4,5 % i rente pr. an

Bank A tilskriver renter en gang om aret.
Bank B tilskriver renter to gange om aret.
Hvilken bank vaelger du? Hvorfor?

2 Brug et regneark til at undersoge, hvor stor forskel der

vil vaere pa saldoen efter 10 ar i bank A og i bank B.
Regnearket kan evt. begynde som vist herunder.

3 Hvilken bank vil du vaelge, hvis bank A haever sin

rentesats til 4,6 %?

4 Brug regnearket til at undersoge, hvilken rentesats

bank A skal give, for at saldoen efter 10 ar i bank A
og bank B bliver sa godt som ens.
 Forestil dig to drenge, der har hver sin opsparing.
Pa Anders' konto star der 12 0 0 0 kr.
Renten pa hans konto er 2 % om a ret.
Pa Nikolajs konto star der kun 8 0 00 kr.r
men renten pa hans konto er 5 % om aret.

Du skal undersoge, hvordan det gar med de to saldoer,

der begge tilskrives renter en gang hvert ar.

^ I 1 Brug et regneark til at undersage, hvem der har flest

penge efter
a 10 ar.
b 20 ar.
Regnearket kan fx begynde som vist herunder.

g||g| P ^fK
1 §g | F A

i « y l %

2 Fremstil to grafer, der viser, hvordan Anders’ og

Nikolajs opsparing vokser med tiden.
Graferne skal vaere i samme koordinatsystem.
r e B ji y ) W m m
3 Hvor mange ar gar der cirka, far de to opsparinger er
lige store?
Hvordan kan du se det pa graferne?
iSsfeslv <^| 4 Beskriv, hvornar Anders’ opsparing er storst, og
hvornar Nikolajs opsparing er storst.
Forklar ogsa, hvordan dette ses pii dine grafer.
I alle opgaverne er terminen 1 ar. 3 Frederikke saetter 500 kr. ind pa en
Brug lommeregner til opgaverne. konto den 1. januar. Rentesatsen er
4 % om aret. Hvor mange penge kan
1 Pa en konto star 5000 kr. til en hun haeve efter
rentesats pa 2,5% . a 30 dage?
Vis, hvordan rentebelsbet vokser b 100 dage?
med antallet af dage ved at c 1 ar?
a udfvlde en tabel.
Antal dage SO 100 ISO 200 250 300 4 Malte far 8 0 0 0 kr. i konfirmations-
Rentebelob gave. Han saetter dem ind pa en
konto, der giver 3 % i rente om aret.
b fremstille en graf. Hvor mange penge kan han haeve
efter
a 1 ar?
b 3 ar?
c 5 ar?

5 Beregn det arlige rentebelob, nar

rentesatsen er 3,5 %, og saldoen er
a 1000 kr.
b 6700 kr.
c 34 0 0 0 kr.
2 Pa en konto star 5000 kr. til en d 1 million kr.
rentesats pa 2,5 %.
Vis, hvordan saldoen vokser med 6 Pa en konto star der 2 0 0 0 kr.
antallet af terminer ved at Hvor mange ar gar der, for belobet er
a nrlfvldfi p n tahed fordoblet, hvis rentesatsen er
Antal terminer 1 2 3 4 n a 4% ?
Saldo efter b 5 7o?
terminsnummer c 8 %?

b fremstille en graf. 7 Pa en saldo har der et ar staet

4500 kr., da der tilskrives 225 kr.
i rente.
Hvad er rentesatsen?

8 Pa en saldo har der i et ar staet et

belob, som vokser til 1522,50 kr., da
der tilskrives 5 % i renter.
Hvad var belobet?
Tjeklisten
Udfyld din elektroniske
logbog med folgende
faerdigheder.
Skriv om dit arbejde med kapitlet Brug evt. din
elektroniske logbog.
Her er forslag til, hvad du kan komme ind pa:
■ Beskriv nogle forskelle ved lineaer og eksponentiel vaekst,

Fremstille en graf, der ■ Civ et eller flere eksempler pa noget, der vokser tineaert.
B viser lineaer vaekst
■ Civ et eller flere eksempler pa noget, der vokser
Fremstille en graf, der eksponentielt.
viser eksponentiel vaekst
■ Forklar, hvordan vaekst og funktioner haenger sammen.
Bruge renteformel 1

I
■ Forklar, hvad ordene kapital, rentesats og termin og
Bruge renteformel 2 betyder.

■ Skriv en historie om renter i en bank. Forklar i historien,

hvordan du kan beregne rentebelob.

Bruge regneark tit arbej- ■ Beskriv, hvilke nye ting du har laert om at bruge
det med vaekst. regneark.
Formelsamling
Tal o e a lg e b r a

Der gadder nogle aftaler om, hvilken raekkefolge man

regner i, nar man skal udregne vaerdien af et udtryk, fx
5 + 4 ■(3 - 2) - 6

1 Forst udregnes indholdet af alle parenteser.

2 Dernaest udregnes potenser og rodder.
3 Sa udregnes gange og division.
4 Til sidst udregnes plus og minus.

De regningsarter, der har samme plads i raekkefclgen,

fx plus og minus, kan regnes fra venstre mod hojre.

Parenteser, hvor der star minus foran, kaldes

minusparenteser.
Parenteser, hvor der star plus eller ingenting foran,
kaldes plusparenteser.

Minusparenteser kan man haeve, hvis man skifter

fortegnene i parentesen.
+ bliver til - og omvendt.

Plusparenteser kan man haeve uden at skifte fortegn.

Eksempler:
2a + (a +b) = 2a + a + b
2 a + (a - b) = 2a + a - b
2a - (a +b) = 2 a - a - b
2a - (a - b) = 2 a - a + b

a (b + c) = ab + ac (a + b)2 = a2 + b2 + 2ab
Man kan gange ind i parenteser ved at gange med
hvert led i parentesen.

Eksempel:
2 + 2 (a + b) + 3a = 2 + (2a + 2b) + 3a = 2 + 2a + 2b + 3a

0 konomi

R er rentelsbet
K er kapital
r er rentesatsen i procent pr. a
d er antal dage

K er kapital
n er antal terminer
K n er kapital efter n terminer
r er rentesatsen i procent pr. termin

Geometri - Retvinklet trekant

P Y T H A G O R A S S ^ T N IN G

I en retvinklet trekant er summen af kateternes

kvadrater lig med kvadratet pa hypotenusen.

Hvis Z C = 90°, gaelder: Derfor gaelder:

a2 4- b2 = c2 a2 = c2 - b2
b2 = c2 - a2

Omvendt Pythagoras:
Hvis a2 + b2 = c2 i trekant ABC, sa er trekant ABC
retvinklet, og Z C er den rette vinkel.

TA N G EN S

tan (A) = §

tan (B) = |
CIRKFI

C: centrum for cirklen A =n ■ r2

p: cirkelperiferien O = 2 ■71■ r eller
d: diameter O =Jt ■ d
r: radius (r = \ ■d)
t: vinkelret pa radius er en tangent til cirklen
k: korde til cirklen - den laengste korde er d
A: areal
O: omkreds

PA RA LLELO GRAM

h: hojde A = h ■g
g: grundlinje
A: areal

R E K TA N G E L

I: laengde A = I -b
b: bredde O = 2 ■(I + b)
A: areal
O: omkreds

TRAPEZ

h: hojde A = ^ • h ■(a + b)
a og b: paralielle sider
A: areal

TREKA N T

h: hajde
g: grundlinje
A: areal

A =\ ~
CYLINDER

h: hojde V = n • r2 ■h
r: radius O = 2 ■n ■r ■h
V: rumfang
O: den krumme overflade

KASSE

h: hojde V = ! ■b ■h
I: Isengde
b: bredde
V: rumfang

KEC LER

h: h0J'de V = t • h ■G
G: areal afgrundfladen -------- -— -----------
V: rumfang

KEC LESTU B

V = ^ ■h - ji • (R2+ r2 + R ■r) og

O - n ■(R + r) ■s j(R -rf + h2 = K ■(R + r) • s

R: radius i den store grundflade

r: radius i den lille grundflade
h: hojde
s: sidelaengde
V: rumfang
O: krumme overflade
KUGLE

r: radius H = * . „ . f3
d: diameter
V: rumfang O = 4 ■n ■r2
O: overflade

PRISM E

h: hejde V = h ■C
G: areal afgrundfladen ______ ______
V: rumfang

PYR A M ID E

h: hejde v =I .h.c
G: areal afgrundfladen _______ _ __________
V: rumfang

PYRAMIDESTUB

V = ~ ■h ■(G + i^G-g + g)

h: hejde
G: areal af grundflade
g: areal af topflade
M aleenheder

E N H ED ER FO R LrEN G D E

Nav'n Giga- Mega­ Kilo­ Hecto­ Deka- M eter Deci­ Centi­ Milli­ Mikro- Nano­
meter m e te r meter meter m e te r meter meter meter m e te r meter

Forkor- Gm Mm km hm dam m dm cm mm |im nm

telse

Antal 10? 10s 1000 100 TO i 0.1 0,01 0,001 10-s 10 5

meter

EN H ED ER FO R RUM FAN G

Navn Giga- Mega­ Kilo- HeCto­ Deka­ Liter Deci­ Centi­ Milli­ Mikro- Nano­
liter liter liter liter liter liter liter liter liter liter

Forkor- Gl Ml kl hi dal 1 dl cl ml Hi nl
telse m3 dm3 cm*

Antal 10y 106 1000 100 10 i 0,1 0,01 0,001 10-6 10 5

liter

ENHEDER FOR VrtGT

Navn Ton Kilogram Hektogram Dekagram Cram Decigram Centigram Milligram

Forkortefse t kg hg dag g ' de eg mg

Antal gram 1000 000 1000 100 10 i 0,1 0,01 0.001

Facitliste
TAL OG REGNING 7a 57. Tre led. f Sandt
SIDE 5 1 b 261. To led.
1a 4912 c 0. Tre led. 3a 7
b 10100 d 15. Tre led. b -7
c 51,74 e 352. Et led. c 7
d 7,2145 f 85. Et led. d -11
e 218 e -577
f 2,8 5 a 7,28 f 57
g 1,61 b 14,19 g -8
h 41 c 3,015 h 310
i 47 d De er lige store.
j -8 4 a Alle positive tal og 0.
8 a ca. 38 b Alle tal bortset fra 0.
2 a 2688 b ca. 1200 c Alle positive tal.
b 10,26 c ca. 5 d Alle positive tal.
c 5,44 d ca. 11 e Alle negative tal.
d 25000 e ca. 25 f Alle negative tal.
e 361,5 f ca. 100 g Alle positive tal.
f 124 g ca. 183
g 0,45 h ca. 875 5a 0
h 3,5 b 22
i 14,5 9a3 c -3
j 0,571 b 1 d -7 0
c 2 e -6
3 a 19,8 d 1 f 1,5
b 8,9
c 9,0 ■SIDES 6 a Fx 2 ■19 og 4 ■9
d 29,0 1a -3 0 b Fx -3 - 8 og 4 • ( - 6)
b -12 c Fx5-2,5 og 1,25-10
4 a 20 c 30 d Fx -2 -1 0 og 4 - (- 5 )
b 20 d 48
c 100 e -5 7 a Fx 10:2 og 100:20
d0 f 24 b Fx 4 : (- 2 ) og
g -4 5 (- 3 0 ): 15
6a Sandt h -2 4 c Fx (- 2 0 ) :2 og
b Sandt 10 : ( - 1 )
c Falsk 2 a Sandt d Fx -3 : 6 og
d Sandt b Sandt 14: (- 2 8 )
e Falsk c Falsk e Fx 4 :1 6 og
f Sandt d Falsk 1 0 :4 0
e Falsk
8 a 6 8 a Sandt 7 -
b 14 b Faisk
c -1 c Sandt 8 Trekant a
d9 d Faisk
e -8 0
9 a 13
side is b 28 1 I kan finde summen af
1 a 103 c 13 236 + 172 + 123 + 93.
b 102 d 2489,5
c 101 e 4995000 2 a 37,8%.
d 10-1 f 15 b 27,6%.
e 10-2 c 19,7% .
d 14,9% .
2 a 0,001 .
b 0,05 3
c 0,0003 1 -
d 0,1
2 a (2 ,2)
3 a 1100
b (1 ,5 :2 )
b 5200
c 200 000 c (0 ,5 ;1 ,5)
d 0,09

4 a 1 ■10s 3a
b 1,45-10" = 145-109 b-
c 7 -10 5 c -
d 9-10-9 d 1:4

5 a x =2 4 a Region Hovedstaden.
b x =2 b Region Sjaelland.
4a 4
c x =2 c Kobenhavns og
b1
d x =3 4 Frederiksbergs kom-
e x =l c 1 muner.
2

6 a 6 cm 5 -
b 10 cm 5 a -
c 9 cm b (4 ,5) 6 -

d 1 cm c (3 ,3)
d - 7 1538 billetter.
7 a= i, b^f, c=j, d =g, e = h
6 a 10 cm2
b Den bla del: 5 cm2
Den gule del: 5 cm3
 8 Antalletaf solgte bil- 2 Det kan vaere svaert at
letter til danske film er aflaese sojlerne nojag-
storst i Region Hoved- tigt.
staden (1538 billetter),
men i forhold til det 3 2-3 gange.
samlede salg i regio-
nerne saelges der pro- 4 Ca. 12,2 mio.
centvis flest i Region
Sjaelland (40% ). 5 Ca. 14.2 mio.
9 a Ca. 55 kr. 6 9 a Uge 40.
b Ca. 69 kr. Film 2007 2008
10 - Amerikanske 57% 52%
Danske 25% 32%
I SIDE 38^^^5iografsalen
1 188 siddepladser. Europaeiske 16% 14%
8-19 + 2-18 0vrige 2% 2%
10 -(8 + 8 )+ 9 -2 + 8 + 2 udenlandske
2 I interval let
564 m2-658 m2. 7 I 2008 g ik32% afb il-
letterne til danske film.
3- Det passer godt med,
at hver tredje tilskuer
4 _ (33,3 %) ser en dansk
film. I 2007 gik 25 %
5- af billetterne til danske
film. Det svarer til, at
6 - hver fjerde tilskuer ser
en dansk film.
7 2,9 m.
8 a Der er i alt solgt ca.
8 - 1 mio. flere biograf-
billetter i 2008 end
SIDE 40-41 - Biografbi Iletter i 2007. Salget af
1 Hver af de fire sojler billetter til amerikan-
for et ar kan aflaeses. ske, europaeiske og
Summen af resultaterne ovrige udenlandske
giver antal solgte bio- film er naesten uaen-
grafbilletter i alt pa et ar. dret, men der saelges
ca. 1 mio. flere billet­
ter til danske film.
b Salget er billetter
har varieret igen-
nem perioden, men
der er hvert ar solgt
flest billetter til
amerikanske film,
Antallet af billetter
til danske film er
steget mest.
b Uge 19.
10Fx kan ferier og ars-
tider have indflydelse
pa salget.
11 -
12 -
SIDE 42-43 - Biosraftur
1 189 siddepladser.
2 a 5 -1 9 + 3 19
- (3 - 5 + 7 )+ 8
+ 11 = 149.
b 7 + 2- 9 + 8 + S
= 38
c 18 -16 = 2
3 a 33 muligheder.
b 70 muligheder.
4 60 kr.
5 Ca. 23% .
6 a Ca. 1,4 L.
b Ca. 2,1 L.
c Ca. 3 ,4 L.
7 a Ca. 14,3 kr. 3 a c ffx) = 4x + 5
b Ca. 14,3 kr.
c Ca. 11,8 kr.

8 -

9 -

10 -

5 a Fx (- 2 ,- 6 ) . (0 ,0 ).
1 b Fx f(x) = 6x - 3 , (1 ,3 ).
X
y
f(x) = 6x + 1 , b Fx ( - 1 ,- 1 ) . (0 ,- 3 ).
-2 -1 2 f(x) = 6x 4-10. (2 ,- 7 ).
-1 -8 c Fx (0,10). (1,14).
0 -4 4 a Fx f(x) = 2x + 5 (5 ,3 0 ).
1 0
2 4 6 a R, S. T.
3 8
b P ,Q ,T.
c P, S.
4 12

7 a a - 15.
Skaeringspunkt:
( 0 , - 8).
b a = -7.
Skaeringspunkt:
(0 ,9 ).
b f(x) = -x+5 c a=2 .
4
Skaeringspunkt:
0 , 2) .
(

d a = -3 .
Skaeringspunkt:
(0,16).
a ( 1 ,0)
b (0 ,- 4 ) 2 8 a Lilia: f(x) = 2x.
b Gran: f(x) - -7 x + 5.
2 a 24 kr. c Markebla:
b 42 kr. f(x) - -x + 7.
c 4,2 kg. d F?0d: f(x) = 2 .
d 2,1 kg. e Lysebla: f(x) = - 1.
 SIDE 55
7 a 8 x = 3.
1 a, b, c, f.
9 x = 10.
2 a Cul og orange,
b Orange. 10 x = 6.
e Lilia,
d Bla. SIDE 62

e Bla og lilla. 1 a x = 3.
b x = 5.
3 a (- 2 ,0 ). c x = 2,
d x = 6.
b (0 ,2 ).
e x = -4,5.
c ( 2 1 , 0).
f x = 3 ,2 .
d (0 ,5 ). g x = 8,
e 0 3 ).
2 a x = 4.
b x = -7.
4 Rod: y = x + 2. c x kan vaere alle tal.
Cron: y = -2 x + 5. d x = 10.

5 a Fx (- 4 ,0 ). (0 ,0 ). b (3,13). 3 a x = 8,
(8, 0 ) . b x = 25.
SIDE 59
b Fx ( 0 ,- 5 ) . (0 ,0 ). c x = 10.
( 0 , 11) . 1 x = 3. d x = 4.

6 a y-koordinaten er 2 a, b, e.
altid 0 . 4 a x = 2.
b x-koordinaten er 3 Fx 2x + 5 = 3x 4- 1. b x = 2.
altid 0. 4x - 5 = - 2 x+ 19. c x = 5.
d x = 7.
4 a 7 cm. e x ~ 2.
b 33 cm.
5 a x = 5.
5 8 cm. b x = 6.
c x = 3.
6 a 6 cm. d x = 4.
b 4 cm.
c 2 cm. 6 a Lea h a rl75 kr., og
d 1 cm. Maria har 75 kr.
b Lea har 180 kr., og
7 a x = 4. Maria har 70 kr.
b x = 2,5. c Lea har 55 kr., og
c x = 8. Maria har 195 kr.
 SIDE 73 3 5,20 m
7 a 0,4 L.
b 0,1 L. 1 a v, =v3, v2 =v4.
De er topvinkler 4 a 10,00 cm
8 a, c, d. b V, - V3 = v5 = v7, b 3 ,0 0 cm
v2 = v4 = v6 = v8. c 1,99 cm
9 Lotte er 15 ar, og Sofie er De er enten topvink­
13 ar. ler eller ensliggende 5 10,07 m
vinkler.
10Fxx + (x + 3) = 25.
Laura er 11 ar, 2 cm
og Camilla er 14 ar.
3 6 cm2
1 Fx x +3x = 56.
1 1 5
Malthe er 14 ar, og Mal- 4 32 m
thes mor er 42 ar. 2 -

SIDE 77

1 a x= Vl°4c
m 3 _
= 10,20 cm
b x = 752 cm = 721 cm 4 Der er fire retvinklede
1 - c x = V&4 cm = 8 cm trekanter. De placeres
med de rette vinkler i
2 - 2a720 =4,47 rammens rette hjorner.
b 7s = 2,24 Langs hver side i ram-
3 c Tso = 7,07 men ligger en katete pa
d 732 = 5,66 3 cm og en katete pa 4
e 740 = 6,32 cm - i alt 7 cm svarende
til rammens sidelaengde.
4 a Sandt 3 750,5 m = 7,11 m
b Sandt 5 -
4 74624 cm =68 cm
5 a Falsk, 6 De to mindste kvadrater
(sandt for romber) 5 745 m +0,5 m =721 m kan placeres i modsatte
b Sandt hjorner i rammen. Til-
S ID E S bage er der to rektang-
6a- 1 a 0,0875 ler med sidelaengderne
b 5 cm b 0,3443 3 cm og 4 cm. I hvert
c 0,4245 rektangel kan placeres
7 a d = 3 cm d 5,6713 to retvinklede trekanter
b e = 3,5 cm e 57,2900 med kateterne 3 cm og
4 cm.
8 3m 2 a 2
b 0,75
c 0,4
 SIDE 92-93 Figurtal
7 Forskellen melfem brik- 9 a 124
kerne i de to rammer b 100 1 Trekantstal: 1 ,3 , 6 , 10.
er, at der i den forste Kvadrattal: 1 ,4 , 9, 16.
ramme er to kvadrater 10 a Defektivt Rektangulaere tal:
med arealet (3 cm)3 og b Excessivt 2 , 6 , 12, 20 .
(4 cm)2, og i den an- c Defektivt Femkantstal:
den ramme et kvadrat 1 ,5 , 12,22.
med arealet (5 cm)3. 11 Ja
Derforer 33+ 42 = 53. 2 Det femte
Det store kvadrats 12 Nej trekantstal: 15
sidelaengde svarertil kvadrattal: 25
SIDE 90 91 Tal og toner rektangulaere tal: 30
laengden af c. Derforer
c = 5 cm. 1 500 g : 250 g = 2 : 1 femkantstal: 35

8 - 2 Fx 400 g og 200 g 3 Det tiende

trekantstal: 55
9 - 3 Fx 300 g og 200 g kvadrattal: 100
150 gog 100 g rektangulaere tal: 110
10 - 600 g og 400 g femkantstal: 145

SIDE 88-89 4 300 g 4-

Pythagoraeiske tripler og
venskabelige tat 5 En formel for det n'te
5 Fx 400 g og 300 g
1 Ja 200 gog 150 g trekantstal: n (n+1J
300 gog 225 g 2
2 ja kvadrattal: n2
6 3 :2 rektangulaere tal:
3 - n ■(n+1 )
7 4 :3
4 a Ja 6 -
b Ja 8 Saet fingeren i 12. band.
7-
5 ( 3 ,4 ,5 ) 9 _
8 -

6 Fx (5, 12, 13), (7, 24. 10 -

25), (9 , 40, 41) 9-

7 -

8 a 1 ,2 , 3, 4, 6 , 8, 12,
16, 24, 32, 48.
b 1 ,2 ,4 ,3 1 ,6 2 .
 HVAD SICER STA TISTIKKEN ? 3 -
SIDE 113

1 a 4 -
X h(x)____ H(x) f(x) F(x)
[10:20 [ 9 9 18% 18% 5 Generelt har pigerne
[20;30r 8 17 16% 34% laengere har end
[30;40[ 10 27 20% 54 % drengene. Halvdelen af
[40;50[ 10 37 20% 74% drengens harlaengde er
f50;60[ 6 43 12% 86% hojst 10 cm. Halvdelen
[60;70 [ 4 47 8% 94% af pigernes harlaengde
100% er hojst 35 cm,
[70;80[ 3 50 6%
Variationen i pigernes
b 34 harlaengder er en del
c 10 sterre end hos drenge­
d 71 ne (45 cm mod 23 cm).
e 61
6 -

2 a 00, 02, 02, 02, 4, 4, 4, 4, 7, 7 7

SIDE 126
7, 7, 7, 7, 7, 10, 10, 10 ,10, 12, 12
b Mindstevaerdi: 0 0 . 1 a 95 %
Stsrstevaerdi: 12. b Der er flere yngre
c Nedre kvartil: 4, end aeldre elever,
median: 7, derglaedersig til
svre kvartil: 10. at starte i skole.
d Pigerne glaeder sig
mere end drengene
pa samme alder.

2 -

b 66
c 6%
d-
 DESIGN
SIDE 152-133 Spejle 1 -
1 -
2 a 907,92 cm2,
2 a Den bliver mere fa 1,27 cm2.
„rund“, c 4,17 cm2,
b Den bliver mere d 2,84 cm7.
„flad“. 3 -

3 a Den bliver mere 4 -

„flad“.
b Den bliver mere 5 a 2,93 m.
„rund". b 361

4 Det bliver en cirkel. 6 -

S a ­ 7 -
fa -
c Summen af et R -
punkts afstand
til ellipsens to SIDE 136-H7 Daser

braendpunkter er 1 Lille: 226,19 cm3.

den samme for alle Mellem: 662,68 cm3.
punkter pa ellipsen. Stor: 1081,49 cm3.
d Summen af afstan-
dene er lig med 2 Lille: 207,35 cm2.
laengden af storak- Mellem: 441,79 cm2.
sen. Stor: 607,90 cm2.
e -
3 Den store dase.
6 a 12 cm.
b 5 cm. 4 a
c l x cm. Hajde Rumfang Overfladeareal Overfladeareal/rumfang
1 cm 2 8 ,2 7 cm3 7 5 ,4 0 cm2 2 ,6 7
7 a 58 cm. 37 cm. 2 cm 5 6 ,55 cm5 9 4 .2 5 cm2 1,67
b 29 cm. 25 cm, 3 cm 8 4 ,8 2 cm3 113,10 cm2 1,33
c 58 cm. 37 cm. 4 cm 113,10 cm3 131,95 cm2 1,17
d - 5 cm 141,37 cm3 150,80 cm2 1,07
e - 6 cm 169,65 cm3 169,65 cm2 1 ,0 0
7 cm 197,92 cm3 188,50 cm2 0,95
8 - 8 cm 226,19 cm3 207,35 cm2 0 ,9 2
9 cm 2 5 4 ,4 7 cm3 226,19 cm2 0 ,8 9
9 - 10 cm 2 8 2 ,7 4 cm' 2 4 5 ,0 4 cm2 0 ,8 7
4 h 7 a­
b Hvis man fx vil lave en dase med
en bredde pa 6 cm og et rumfang
pa 280 cm3, er det i forhold til da-
sens overfladeareal lige meget, om
man laver en cylinderformet e ler
kasseformet dase, Der skal bruges
lige meget materiale.

8 -

9 -

c Det bliver en ret linje med iignin- 10 -

gen y = 32 • K ■h.
SIDE 138-39 Lamner
Stigningstallet a = 32 ■n ~ 28,3.
1 + 2
5 Hvor stort area let af materialet til
dasen er i forhold til, hvor meget der Small Medium Large
kan vaere i dasen. r 6 Cm 8,5 cm 11 cm
R 12 cm 17 cm 22 cm
6 Krumme 913,57 1814,91 3022,55
Hojde Rumfang Overflade­ Overfladeare­ overflade­ cm' cm' cm2
areal al/rumfang areal
s 16,16 cm 22,66 cm 29,15 cm
1 36,00 cm* 96,00 cm-’ 2,67
2 72,00 cm5 120,00 cm2 1,67 3 a Small: 913,83 cm*.
Medium: 1815,31 cm2.
3 108,00 cm5 144,00 cm2 1,33
Large: 3022,06 cm2,
4 144,00 cm’ 168,00 cm2 1,17 b Resultatet bliver ca, det samme.
Forskellene skyldes afrunding.
5 180,00 cm5 192,00 cm2 1,07
c -
6 216,00 cm3 216,00 cm2 1,00 d -
7 252,00 cm1 240,00 cm2 0,95
4-
S 288,00 cm5 264,00 cm' 0,92 5 -
9 324,00 cm3 288,00 cm2 0,89 6 -
7-
10 360,00 cm3 312,00 cm2 0,87 8 -
 TAL OC ALGEBRA VyEKST
SIDE 145 SIDE 161
8 x2, 3x + 1 ,2x + 5,
1a 80 kr. 4x 4- 1, 8x - 3x. 1 a Punktvis lineaer
b 200 kr. vaekst.
c 640 kr. 9 5n - 15, n2 - 10, b Stykkevis lineaer
d (x - 0 ,20x) kr. ’■/n + 3, 4 • vaekst.
= 0 r80x kr. c Punktvis eksponentiel
SIDE 149
vaekst.
2 a 50% 1 a Sandt
b 25 % b Falsk 2a
c 10 % c Sandt
d 2 ,5 %
2 Sande:
3 a 160 kr. fx: I = 2 k og n - m 4- k.
b 48 kr. Falske:
c 200 kr. fx:p = n + mogk = p - l
d (n - 0 ,5 n -
0,5n-0,8)kr. 3 a A: 2(5 + 4x)
= n •0,5 ■0,8 kr. B: 2- 5 + 4x
b A: 5 ■4x
4 a t = (180 - 2 • 20)* B: 4 • 2x
b t= ( 1 8 0 - 2 • 5 5 )“
c t= (180 - 2 * v) ° 4a 2
b4
5 a v = 180^50“ 2 b Stykkevis lineaer
5 a xJ vaekst.
b v=
b 6x2
c v = 180^« 3 a 8 oldeforaeldre.
6 a x 4- 50 b 128 forfaedre.
6 a 300 cm3 b 2x 4- 50
b 400 cm5 c x + 25
c 1 ■h ■100 cm3
3
7 a 7x
7 a Der er 5 mere, der b 3x
cykler, end der gar c 6x - 2
til skole. d 2x + 8
b Der er hatvt sa man­ e 5x + 6
ge, der tager bussen, f x + 12
end der gar til skole. g 1
c Der er dobbelt sa h - 6a 4- 2b
mange, der cykler, i 3a 4- 3b
end der tager bussen
til skole. d 14 generationer.
 SIDE 167 3 a 501,50 kr.
1 a b 505,50 kr.
100 150 200 250 300 c 520 kr.

On
Antal dage

O
Rentebelob i kr, 17 35 52 69 87 , 104
4 a 8240 kr.
1 b b 8742 kr.
c 9274 kr.

5 a 35 kr.
b 234,50 kr.
c 1190 kr.
d 35 0 0 0 kr.

6 a 18 ar
b 15 ar
c 10 ar

7 5%

8 1450 kr.
2a
Antal terminer 1 2 3 4 n
Rentebelab i kr. 5125 5253 5384 5519 5000 -1,025"

2 h
St ikords register
Algebra............................................ .142, 143
Algebra
og tegninger............. 150, 151, 152, 153
Bevis................................... 86, 87
Boksplot........................................................... I l l
Braendpunkt......................................... 132, 133
Defektive tal.................................................... 89
Eksponent........................................................10
Eksponentiel vaekst............. 157, 159, 160
Ellipse......................................................132, 133
Ensliggende s id e r ........................................68
Ensliggende vinkler..................................... 70
Ensvinklet......................................................... 66
Excessive ta l.................................................... 89
Faglig laesning i matematik........................96
Femkantstal............................................92, 93
Figurtal......................................................92, 93
Forhold............................................68, 90, 91
Frekvens...........................................................110
Gange ind i parentes................................ 150
Generalisere........................................ .142
Hele tal........................................................ 2, 3, 4
Flypotenuse.................................................... 67,86
Hyppighed......................................................110 Omskreven cirkel..................................28, 29
Indskreven c irk e l................................. 28, 29
Irrationale ta l................................................... 3,13
K ap ital.............................................................162
Katete.................................................................67,86 Positive tal . ................................
Keglestub........................................................138
Kongruente trekanter................................66
Krumme overflade......................................138
Kub iktal............................................................93
Kvadratet pa en toleddet
storrelse..............................................151, 152
Kvadratrod............................ .11, 12, 13, 14
Kvadrattal.................................................92, 93
Kvartilsaet......................................................... 111
Kvotient.................... 7
Ligedannede trekanter...........66, 68, 71
Ligefrem proportional................................ 46
Ligningslosning.................. 56, 57, 60, 61
Lilleakse................................................. 132, 133
Lineaer funktion .......................... 46, 50, 51
Lineaer sammenFiaeng.......................115, 117
Lineaer vaekst................................................156
Laesemader.............................................. 9 6 , 97
Masse..................................................................11
Median (g eom etri).................. 19, 24, 25
Median (sta tistik ).......................................I l l
Meningsmaling..................................124, 127
Midtnormal ..................................................... 18
M idtpunkt......................................................18,21
Midtpunktstransversal................................20
Naturlige tal....................................................... 2
Nedre k v a rtil................................................. I l l
Negative t a l...................................2, 4, 6 , 7
Negativ vaekst ............... 155, 160
Overfladeareal............................................. 136
Overslag................................. 5 ,9
Polygonale t a l ............................................... 93
Positionssystem................................................2
2
Positiv vaekst................................................ 155
P ro d u kt............................................................... 6
Punktdiagram.............................115, 117, 119
Punktvis eksponentiel vaekst.................157
Punktvis lineaer vaekst.............................. 156
Pyramidestub..................................................43
Pythagoras........................................ 83
Pythagoras’ saetning . . . . 74, 75, 78, 79
Pythagoraeisk tripel.....................................88
Rationale tal............................... 3, 9, 12, 13
Reelle t a l ................................................... 12, 13
Regler for ligningslosning.............60, 61
Regnearternes h ierarki.............................. 13
Rektangulaere t a l ................................. 92, 93
Renteforme!......................................162, 163
Rentesats........................................................162
Retvinklet trekant. . . . 67, 74, 75, 78, 79
Rod....................................................................... 10
Rumfang.................. 136
Sekskantstal.................................................... 93
Stigningstal............................................ 50, 51
Stikprovestarrelse......................................125
Stikproveundersagelse........................... 127
Storakse...............................................132, 133
Stykkevis lineaer vaekst..............................157
Summeret frekvens....................................110
Summeret hyppighed...............................110
Tangens .......................................... . . 79, 80
Tendenslinje.................. ................... 119, 120
T erm in .............................................................162
Tier-potens..................................................... 10,11
Titalssystem et......................... 2
Topvinkler....................................................... 70
Trekantstal................................. 92, 93
V ariable..........................................................142
Venskabelige tal................................... .89
Videnskabelig skrivemade...................... .11
Vinkelhalveringslinje......................... 19, 26
Vaekst...................................................155, 156
/Egte divisorer............. ................................. 89
0 vre k v a rtil............. ..................................... I l l