Jesper Bonde ”SKAM” analyse 07/01 2023

”SKAM”
Episode 11 (21.33-29.37)
Fortolkning og analyse

Ungdommen er en tid mellem barndom og voksenalderen. Det er en tid med mange forandringer og
overgange, hvor unge mennesker har mulighed for at udforske deres egen identitet og finde deres
plads i verden. Det kan være spænende, men også udfordrende, da mange står over for mange valg
og beslutninger der kan påvirke deres liv. Kærlighed, mobning, religion, seksualitet og venskaber er
nogle af de mange hoveddilemmaer som ungdommen kan indebære.

”SKAM” er en norsk tv-serie, der følger livet og oplevelserne hos en gruppe unge mennesker på et
gymnasie i Oslo. Serien omhandler deres venskaber, kærlighedsliv, familieliv og de udfordringer,
de står overfor i løbet af deres ungdom. ”SKAM” er blevet en kæmpe succes i Norge, og har også
fået et stort internationalt publikum grundet dens realistiske portrættering af ungdomslivet, og de
emner den tager op. ”SKAM” henvendte sig til unge i alderen 15 år og op. Der er blevet sendt 4
sæsoner af ”SKAM”, hver med fokus på en anden hovedkarakter. Igennem Eva lære vi de andre
hovedpersoner at kende som hendes kæreste Jonas, og hele hendes vennegruppe som består af
Vilde, Nora, Chris og Sana.

Eva og Jonas er kærester. Det har de været siden 7. klasse. Starten på deres forhold har dog været
svær, da det begyndte med at Jonas var utro med sin daværende kæreste, og Evas bedsteven. For at
kunne blive kærester med Jonas, måtte Eva derfor opgive rigtigt meget. Deriblandt hendes
bedsteven. Det har hun aldrig kunne tilgive sig selv for. Eva vælger derfor at slå op med Jonas,
grundet at hun har indset at hun tog et dumt valg (25:37).

I udsnittet tematiserer temaerne kærlighed, tillid og selv respekt. Vi ser hvordan magten, der førhen
i deres forhold lagde hos Jonas, bevæger sig over til Eva. Dermed er virkemidlerne såsom
sproghandlinger, baggrundsmusik, kameravinkler og flashback med til at fremhæve temaerne.

Da Jonas kommer ind af døren (21:25 - 24:33) prøver Eva at opretholde Jonas’ face, ved ikke at
gøre situationen ansigtstruende. Det gør hun f.eks. ved at stille spørgsmål ved at bruge ord, der
skaber tryghed. Eva spørger om han vil have te (21:45) og nævner så om han kan huske første gang
Jesper Bonde ”SKAM” analyse 07/01 2023

de kyssede (22:20). Der er som sådan ikke noget ved deres samtale fra (21:30 - 24:30) der kan
antages som ansigtstruende. Her følger samtalen høflighedsprincippet, da de kommunikerer tydeligt
uden at træde hinanden over tæerne. Deres samtale fra (21:30 - 24:30) er meget symmetrisk. Deres
kommunikation er ideal for en samtale mellem to voksne.
Fra (24:25) ændre samtalen sig dog. Eva begynder at blive mere ansigtstruende, hvilket resultere i
at hun kommer til at dominere samtalen. Der bliver heler ikke brugt lige så meget turtagning, Eva
ender med at tale med et ”forældre-jeg” ned til Jonas. Dette resulterer i at Jonas må stå lidt passivt,
og bare lytte. Det viser også en del mod fra Evas side, som kan sættes sammen med den selv respekt
hun er ved at få.

Der bliver brugt en del selvfremstillende og Informerende sproghandlinger. Et par eksempler kunne
være: Eva siger ”for det fik mig til at føle mig så ussel” (25:48). Dette er en selvfremstillende
sproghandling, da hun siger det i forlængelse af at hun vil forklare Jonas at hun tog et dumt valg.
Eva siger ”Jeg kyssede dig, fordi jeg ikke kunne lade være” (24:43). Dette er også en
selvfremstillende sproghandling, hun om fortæller om hvordan hun havde det ved deres første kys.
Et sidste eksempel kunne være: Jonas siger ”da min kæreste var din bedste veninde, løb jeg en stor
risiko”. Her informerer han Eva om at hvis han kyssede hende, ville han løbe en stor risiko, da han
stadig på det tidspunkt var kærester med Evas bedsteven. Derfor er dette en informerende
sproghandling. Grundet at det er Eva der har mest på hjerte, bliver det mest hende der kommer med
selvfremstillende sproghandlinger.

Hele sekvensen hvor Eva og Jonas slår op er meget intim og intens. Den stemning bliver opbygget
af bland andet det håndholdte kamera der gør det meget personligt. Det gør situationen mere ægte,
og meget troværdig. Specielt da deres samtale går i gang (22:10), får vi nogle helt klare nærbilleder
af dem. Dette giver os et klart signal om hvad de føler. Specielt når Eva fortæller at hun synes det
var et dumt valg at vælge Jonas frem for hendes bedste veninde. (25:25) Her får man nogle meget
klare billeder af begge deres ansigter, der guider en hen mod hvad de føler. Hvor det for Jonas
tilfælde bliver vist, at han bliver såret af de ord. Grundet at det ikke er behageligt at høre, at nogle
fortryder deres beslutninger med dig.
I løbet af scenen bliver der også sprunget en del i tiden. (25:29-25:30) Imens vi hører samtalen
mellem dem, får vi nogle flashback glimt. Flashbacket giver os et indblik i hvordan de var sammen
første gang, og hvordan Jonas var utro med hans daværende kæreste. Ved (27:11) skifter klippet
helt væk fra samtalen, og vi får hele flashbacket at se. Der starter en intens melodi, der er med til at
Jesper Bonde ”SKAM” analyse 07/01 2023

opbygge et klimaks. (27:50) Starter sangen ”take me to church” og flashbacket viser os Eva og der
har sex. (28:30) Eva ligger efterfølgende i sengen, og fælder en tåre. Dette passer godt til både
sangen, da den handler om at føle sig skyldig, men også den samtale de lige har haft omkring at hun
har indset at det var et dumt valg, og har haft svært ved at tilgive sig selv. (25:22-26:00)

Nogle af de temaerne der bliver sat i lyset i denne scene er som nævnt før kærlighed, tillid og
selvrespekt. Så ved brugen af filmiske virkemidler, face Work og sproghandlingerne, får
instruktøren virkelig presset de her temaer godt frem i lyset. Instruktøren får også nogle helt
konkrete problemstillingerne ind, og formår at forklare og vise hvordan karakteren udreder
situationen. Scenen viser også, at det kan være svært at komme ud af noget man ikke har det godt i,
men at den nemmeste måde kan være at snakke om tingene. En af de problemstillingerne der bliver
vist, er at som ung kan være svært at finde ud af hvem man er, og hvilke holdninger og
standpunkter man har.