KØN OG KRISE

Fællesdel

Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord.

1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare nogle af de økonomiske sammenhænge, der
kommer til udtryk i tabel 1.
Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Tabel 1. Udviklingen i Grækenlands økonomi. 2008-2014. Løbende priser.

2008 2010 2012 2013 2014
BNP (mia. euro) 242 226 191 180 178
Statsgæld (mia. euro) 264 330 304 319 317
Betalingsbalancen
-36,6 -25,8 -7,3 -3,7 -3,8
(mia. euro)
Offentlige finanser (mia. euro) -24 -25 -16 -22 -6
Arbejdsløshed (%) 7,8 12,7 24,5 27,5 26,5
Andel fattige (%) 12,7 12,4 16,0 16,6 15,8
Gennemsnitlige årlige disponible indkomst
12.766 13.955 10.628 9.316 8.883
(euro)
Note: Fattige defineres her som personer med en indkomst under 50% af medianindkomsten i landet.
Kilde: Eurostat
1b. Hvad kan der af figur 1 udledes om forskelle i løn i Danmark?

Figur 1. Antal års uddannelse og årsløn i kroner før skat i den private sektor. 2013.
700.000
y = 42142x - 168722
600.000
R2 = 0,84
500.000
Årsløn i kroner

400.000

300.000 Mænd

Kvinder
200.000
y = 28635x - 77415
100.000
R2 = 0,79
0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
Antal års uddannelse
Kilde: Danmarks Statistik
 Delopgave A: Køn og arbejdsdeling i hjemmet og på arbejdsmarkedet

2. Undersøg, hvorvidt påstandene i bilag A1 om arbejdsdelingen i hjemmet og på arbejds-

markedet kan understøttes af materialet i bilag A2.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.

3 Diskutér, hvorvidt arbejdsdelingen mellem kønnene har positive eller negative

konsekvenser for individet og samfundet.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A3, og du skal anvende sociologiske
begreber.

BILAG A1

Helle Holt: ”Ligestilling mellem kønnene? – Ikke i Danmark.”

SFI. 2006. Uddrag.

Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt, og der er også stadig en tydelig arbejdsdeling
mellem mand og kvinde i hjemmet. SFI’s forskning viser, at der er en klar sammenhæng mel-
lem kønsarbejdsdelingen i familien og kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet.

I Danmark har vi et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, selvom både kvinder og mænd, mødre
og fædre er aktive på arbejdsmarkedet. Kvinder og mænd er beskæftiget i forskellige brancher
og sektorer, og mænd er stadig placeret højere i stillingshierarkiet end kvinder. Ligeledes må
vi konstatere, at der stadig er en kønsarbejdsdeling i familierne.

For mange danske par er det sådan, at kvinder og mænd i dag samlet arbejder lige mange
timer, når man lægger betalt arbejde på arbejdsmarkedet sammen med det ubetalte arbejde i
familien. Men fordelingen er forskellig: Kvinderne lægger flere timer i hjemmet, og mændene
lægger flere timer på arbejdsmarkedet. Denne kønsarbejdsdeling opstår specielt for par, når
de får børn, mens der er en højere grad af ligestilling i tiden inden. Det er oplagt, at der er en
sammenhæng mellem kønsarbejdsdelingen i familierne og kønsarbejdsdelingen på arbejds-
markedet.

BILAG A2

Tabel 1: Har vi tid til velfærd? Rockwoolfonden. 2012.

Tabel 2 og tabel 3: SFI. 2013.
Figur 1: Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet. 2012.
Figur 2 og 3: Danmarks Statistik. Kvinder og mænd i 100 år. 2015.
 BILAG A2 (fortsat)
Tabel 1. Husholdningsarbejde opdelt på køn og aktiviteter. 2001 og 2008/09.
Procent og tid i timer og minutter pr. gennemsnitlig ugedag.
2001 2008/2009
Mænd Kvinder Mænd Kvinder
Andel Andel Andel Andel
Tid Tid Tid Tid
aktive aktive aktive aktive
Indkøb 48 1:14 56 1:16 48 0:56 58 1:02
Husligt arbejde 82 1:21 93 2:17 82 1:10 93 1:47
Gør det selv 30 1:55 15 1:19 54 1:46 43 1:26
Omsorg 25 1:09 32 1:49 24 1:40 28 1:58
Note: Gør det selv arbejde dækker i denne sammenhæng over praktisk håndværksmæssigt arbejde udført i hjem-
met. Husligt arbejde dækker over madlavning, oprydning, opvask, vask og rengøring.

Tabel 2. Arbejde tager tid fra familien. Respondenter med børn. 2010. Absolutte tal.
Ja Nej I alt
Mænd 45 133 178
Kvinder 33 140 173
I alt 78 273 351
Chi2-test: p = 0,16
Note: Respondenterne har svaret på følgende spørgsmål:
Mit arbejde forhindrer mig ofte/altid i at være sammen med min familie.

Tabel 3. Arbejde tager tid fra familien. Respondenter uden børn. 2010. Absolutte tal.
Ja Nej I alt
Mænd 12 111 123
Kvinder 13 62 75
I alt 25 173 198
Chi2-test: p = 0,12
Note: Respondenterne har svaret på følgende spørgsmål:
Mit arbejde forhindrer mig ofte/altid i at være sammen med min familie.
 BILAG A2 (fortsat)
Figur 1. Fordeling af beskæftigede efter køn og socioøkonomisk status. 2011. Procent.

Note: Lønmodtagere på højeste niveau omfatter f.eks. aktuar, læge, advokat, bibliotekar, musiker og præst.
Lønmodtagere på mellemniveau omfatter f.eks. laborant, programmør, fotograf og sygeplejerske.
Lønmodtager på grundniveau omfatter f.eks. kontorarbejde, kundeservice, håndværk og landbrugsarbejde.

Figur 2. Erhvervsfrekvens og køn. 1981-2013. Procent.

90
88
86
Mænd
84
82
80
78
Kvinder
76
74
72
70
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
 BILAG A2 (fortsat)
Figur 3. Beskæftigede fordelt på brancher. 2013. Tusinde personer.
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Industri
Bygge og anlæg Mænd
Handel og transport mv.
Kvinder
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning
Erhvervsservice
Off. administration, undervisning og sundhed
Kultur, fritid mm.
0 100 200 300 400 500 600 700

BILAG A3

Lizette Risgaard, Bente Sorgenfrey, Ingrid Stage og Lisa Herold Ferbing: ”Det kan blive
endnu bedre med ligestillingen.”
Politiken 6.5.2015. Uddrag.
De 4 forfattere er alle valgte repræsentanter for fagforbund.

Det er ikke et problem i sig selv, at mænd og kvinder laver noget forskelligt. Men problemer
opstår, når stereotyperne ikke passer på den enkelte, men i stedet bliver indskrænkende og
begrænsende; når de personer, der vejleder unge i deres valg af uddannelse, som udgangs-
punkt kun giver dem halvdelen af hylderne at vælge fra.
For mange andre bliver det frie valg begrænset af fastlåste opfattelser af, hvad drenge og piger
kan. Det er synd for dem og drønærgerligt for samfundet. Endelig kommer vi ikke uden om, at
Danmark kunne gøre det endnu bedre, hvis vi i langt højere grad inddrog begge køn der, hvor
beslutningerne træffes, på arbejdspladsen og i virksomhederne.

Det gjorde Danmark til et rigere samfund, at vi udvidede demokratiet i 1915. Både etisk og
økonomisk. Den lektie kan vi stadig lære af: Demokrati, mangfoldighed og ligestilling gør os
rigere.
Derfor bør alarmklokkerne også ringe, når det ene køn er voldsomt underrepræsenteret, uanset
om det er i regeringskontorerne, på stemmesedlen, blandt departementscheferne, under borg-
mesterkæderne, blandt professorerne, i bestyrelseslokalet eller på direktionsgangen.
Her kan vi i høj grad gøre det endnu bedre. Og lad os en gang for alle begrave den myte, at
årsagen til, at kvinder ikke indtager direktionsgangene og toplederstillingerne i større stil,
skal findes hos kvinderne selv. Eller at kvinder ikke prioriterer en chefkarriere højt nok til at
komme i betragtning til et lederjob. Det er en alt for bekvem måde at bortforklare dét på, at
en mands chance for at blive leder er 2,5 gange større end en kvindes. Derfor må vi hurtigst
muligt væk fra den løsning, der hedder ”fix the women”-tilgangen. Det er ikke dem, det er
galt med. Kvinder både kan og vil gerne tage del i beslutningerne. Tro os. Det er derimod
vores samfund, der skal fikses, så vi får fuldt udbytte af begge køn: på uddannelserne, på
arbejdsmarkedet og i familien.