En bolges hastighed ~ I? Fiours-170 D ehtison 8) boyd ning ©) absorption 9) sreding ¢) transmitteretlys avec @ Amo (1-1) Selv om det ofte ville vere praktisk kun at angive lyset ved dets frekvens, er der tradition for at anfore lysets balgelengde inden for farveleren. En hensigtsmessig enhed for bolgelengde er en nano- meter (1 nm). Med afrundede verdier ligger den synlige del af det elektromagnetiske spektrum inden for intervallet 400 til 700 nm. Farverne i det synlige spektrum, der er et meget lille interval i det elektromagnetiske spektrum. De forskellige spektralfarver har ikke lige brede bind, gran har det store handbredde pa ca. 80 nm. Greenserne for de enkelte farver er ikke skarpe, Evol 34 2s 18 2 i Sg wowt| we ster —_fouforanod rea fin o 8 ID _ Oe ee OEE ae Ea Figur 1-7b Det clektromagnetiske spektrum, Bemazk at akserne erlogaritmiske 1-7 Hvordan stof zendrer palys Allerede i figur 1-1 side 9 s4 vi nogle af de mulige endringer, som bys kan undergé pA dets vej fra lyskilde til iagttager. Ved overgang fra et materiale til et andet kan der bide ske en refleksion og en brydning af lysstrilen. Inde i et materiale kan der foregt en spredning pa smépartikler eller en absorption af fotoner i materialets molekyler (ioner eller atomer). Det lys, der "slipper igennem” og siledes dukker op igen, kaldes det transmitterede lys (lat. trans ~ over, mittere = sende). Disse mulige endringer af lysstralens retning er sammenfattet i figur 1-17a. Refleksion og brydning ved grenseflade mellem to stoffer ses kun, ' par de har forskelligt brydningsindeks mn. Dette indeks er lig med forholdet mellem lysets hastighed i luft (mere pracist i vakuum) og lyshastigheden v i det pageldende stof nae (1-4)cennem reret, gen elektron re skal. Nar 1), udsendes ng bestende a. benyttes », til heerd- sting pa fx erlig veleg- sielle kvik- inger, som 4 overgang Jeksion og foregi en materialets 2nnem” og (lat. trans lysstralens ‘er ses kun, er lig med i vakuum) (1-4) a tilsvarende made er spredning af lys pa partikler (diffus tilbagekast- ning) kun mulig, nar partiklernes brydningsindeks er forskelligt fra det omgivende medium. ‘Som vist i figur 1-17b bevirker endringen af lysets hastighed ved ‘overgang fra fx lut til glas et knak i strlegangen. At brydningsvinklen athenger af lysets bolelengde, illustreres elegant ved Newtons farvespredningsforség med et glasprisme, figur 1-3. I tabel 1-2 side 27 er anfort brydningsindeks for nogle almindeligt forekommende vasker og udvalgte pigmenter — uoplaselige farvestof- fer. ‘Nar en gennemsigtig vaske eller en uigennemsigtig maling eksem- pelvis synes morkebla, er der sket en absorption af farven gul. ‘Sammenhengen mellem en farvetone og den komplementerfarve huskes lettest ved brug af farvecirklen, figur 1-18. te. [etd] ron [0] syntigt spektrum a nm H- ATT) mins: 98 QcH = GTI): 80 \e = Gh minus + 818 Li atten Iq iimus: Oren wa TATA) mins: ws Figur 1-19 (Oplosningers farve (farven pi det transmitterede iys) og absorptionskurver. Ved de bolgelengder, hvor der er skitseret absorptionskurver i figur 1-19, er der sket en svekkkelse af lysintensiteten. I tilfeldet en bla oplasning absorberes fotoner svarende til belgelengder mellem 500 0g 700 nm med maximum ved 600 nm (gul). Netop ved en bolgelengde pé omkring 600 nm vil antallet af transmitterede fotoner vate meget mindre end antallet af transmitterede fotoner per sekund, At absorp- tionskurverne ofte er mindre pane” end skitseret i figur 1-19 ses af spektret i figur 1-20. Principielt forklarer figur 1-19 ogs4 et farvefilters virkning. Svekkel- sen af lysintensiteten vil da afhenge af filterets beskaffenhed (fx glas eller plast) og tykkelse eller Iysvejen d. Jo storre d, desto mere cffektiv svarkkelse af det indfaldende lys. 1-17 Epbryinng_ ved pas ee ae ene Siento soMee Mtn 2 dete ee wae od nda ma GP es) Figur 1-18 Farvecicklen Plmentetfave er energioplasningsmiddel oplasning Figur 1-21 lye betegnes hiv og Absorbans Figur 1-20 ‘Permanganationens spektrum i vandig oplesning, For en oplosning afhenger svekkelsen af lysintensiteten ved en be- stemt belgelengde af 1) den farvede forbindelse (farvestoffet), 2) lysvejen d, 3) farvestoffets koncentration c og 4) oplgsningsmidilet. Oplosningsmidlets indvirkning pa absorptionen elimineres ved at male svekkelsen af lysintensiteten i forhold tl det rene oplsningsmid- dels absorption ved en bestemt bdlgekengde A, Den intensitet, der transmitteres af opldsningsmidlet, betegnes /,. Forestiller vi os, at koncentrationen cy lader ‘/2 I, transmittere, vil den dobbelte koncentration kun lade 1/2 - Yo - I, passere. Man kan vise matematisk, at dette svarer til en eksponenticlt aftagende sammenheng mellem intensiteten I 0g ¢. Hvis vi definerer absorbansen A: A = log -P (=-log 4 ) (ns) copnar vi en lineet sammenheng mellem A og ¢, se figur 1-22. ‘Sammenfattende skrives absorptionsformlen: A= ede (for fastholdt belgelengde) (1-6) « molere absorptionskoefficient eller ekstinktionskoefficient. Regnes ciprocent skrives £1”. d: lysvejen eller tykkelsen. Standard d= 1m. ¢: Koncentration i mol pr. liter. Evt. procent, sa endres «til £1". Figur 1-22. stof (arta Stoffer r Jo storre fx en ves absorptic T enhed 500 til 2. Hvorle elektron:ved en be- toffet), 2) ngsmidlet. res ved at sningsmid- nsitet, der insmittere, sere. Man aftagende (a5) figur 1-22. (1-6) nt, Regnes etil EY. 20 Figur 1-22. Absorbansen malt ved Aya Ved forskellige koncentrationer ¢ af levnedsmiddelfarve- Stof (tartrazin) Stoffer med stor evardi inden for 400 nm til 700 nm er farvede. Jo store evardi, desto mindre farvestof er nddvendigt til at farve fx en veske eller en transparent plast. Typiske farvestoffer har molere absorptionskoefficienter ‘mellem 20.000 og, 100.000 liter/(mol-em). I enheden per procent gange cm ligger E}”.,-verdierne pA ca. 500 til 2.000. Hyvorledes den absorberede energi pavirker farvestofmolekylernes elektronsystemer behandles i kapitel 2. Afslutningsvis omtales lysets spredning eller refleksion fra partikler og et materiales overflade. Langt de fleste materialer, som vi omgiver os med, giver en diffus tilbagekastning af lys pa grand af lysets spredning. Serligt blanke overflader kan dog reflektere lys i "udvalg- te” retninger. Refleksion kan opfattes som et specialtilfzelde af den meget almindelige og vigtige lysspredning. Partiklers spredning af lys athenger bl.a. af deres sterrelse og brydningsindeks n. Ved lysets spredning fra smapartikler er partiklernes diametre af storrelsesordenen 0,1-A eller mindre, hvor A er mellem 400 nm og 700 nm. Sendes lys gennem en saltoplsning eller et glas, er det ikke muligt at se strdlegangen i stoffet. Det er derimod muligt ved en kolloid oplésning, hvis partikler er mellem 1 og 100 nm i diameter. ‘Denne form for lysspredning kaldes Rayleigh-spredning, og intensite- ten af det spredte lys J, er omvendt proportional med lysets bolgeleng- de i fjerde potens: ae an Farvestofier :(iler/(mol-cm)) 20,000 - 100.000 Ee) ‘Spredning/refieksion ‘TABEL 1-2 Brydningsindekser