You are on page 1of 2

Matematikprojekt Vektorer i planen 3MF, 2023

Landmåling og arealberegning.
Når landmålere opmåler arealer for at kunne optegne kort, beregne
grundarealer og afsætte skelpæle sker det med et
kikkertinstrument, som kaldes en teodolit. Oprindelig blev det kun
anvendt til at måle vinkler med, men moderne instrumenter er
forsynet med en laserkilde, der bruges til afstandsmåling. Et sådant
instrument kaldes også en ”totalstation”. Laserstrålen, der
udsendes fra måleinstrumentet reflekteres fra et spejl der er
placeret i målepunktet. Tiden det tager for lyset at tilbagelægge
strækningen bliver automatisk opfanget og omregnet til en afstand
mellem punktet, hvor måleinstrumentet står og punktet hvor
reflektoren er placeret. Alle måleresultater opsamles på et hukommelseskort. Når man kommer hjem til
kontoret, overføres måledataene til en computer, der kan bearbejde og udskrive måleresultaterne.
Du kan læse mere om totalstationer på f.eks.
http://www.leica-geosystems.dk/dk/Total-Stations-TPS_4207.htm
http://www.geoteam.dk/produkter/landmaaling/totalstationer.html

Nedenfor er angivet nogle måleresultater fra opmåling af en mark, som en landmand skal have drænet, og
senere beplantet med juletræer.
Til det formål skal optegnes et kort og nogle arealer beregnes – se fig. 1.

Måleresultater:
Punkter Afstand Retningsvinkel
A-B 153,47 m -25,73º
A-C 187,31 m -11,07º
A-D 214,16 m 15,51º
A-E 123,45 m 34,56º
A-F 168,13 m 51,30º
A-G 144,24 m 74,89º

Fig. 1

Projekt landmåling, vektorer


1 af 2
Matematikprojekt Vektorer i planen 3MF, 2023

Opgaver:

1. Beregn koordinater til punkterne og optegn kort i det


viste koordinatsystem i målestok 1:1000 på
millimeterpapir - eller i Geogebra.
2. Beregn arealets størrelse.
3. Marken skal deles i to arealer, der skal beplantes
med hhv. Rødgran og Nordmannsgran – se fig. 2.
Bestem punkt H’s beliggenhed, når arealet deles af
en linje, der går gennem punkt E og er parallel med
AG, og beregn de to arealers størrelse
4. Bestem punkt H’s beliggenhed, når HE skal stå
vinkelret på AB og beregn de to arealers størrelse.
5. Bestem punkt H’s beliggenhed, hvis de to arealer
skal være lige store, og bestem vinklen mellem AB
og HE
Fig.2
NB! Beregningerne skal foretages ved vektorbetragtninger.

Faglige mål.
I denne projektopgave lægges der vægt på følgende faglige mål:
Du skal:
– kunne analysere praktiske problemstillinger primært inden for teknik, teknologi og naturvidenskab, opstille
en matematisk model for problemet, løse problemet, samt dokumentere og tolke løsningen, herunder gøre
rede for modellens evt. begrænsninger og dens validitet …
(her SKAL løsningen foregå under anvendelse af vektorregning)
– kunne anvende relevante matematiske hjælpemidler, herunder CAS og matematikprogrammer, til
visualiseringer og undersøgelser, der understøtter begrebsudviklingen samt til dokumentation
– kunne formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne eller talte
sprog.

Kernestof:
I denne projektopgave lægges der vægt på arbejde med følgende kernestof:
- geometrisk og analytisk vektorregning i planen; vektorrepræsentation både med kartesiske og
polære koordinater, komposanter/vektorligninger, længder og vinkler.
Opgavebesvarelsen
skal afleveres i rapportform og skal dermed indeholde dokumentation for resultaterne i form af:
forudsætninger, gennemgang/forklaring af den anvendte matematik samt de konkrete beregninger med
forbindende tekst og tilhørende skitser.

Afleveres i UDDATA+, gerne i grupper af 2-3 personer, MEN det er meningen, at man arbejder
sammen om opgaverne og alle i gruppen har været med til at løse alle opgaver. Det er IKKE et
teknologiprojekt, hvor arbejdsdeling er en acceptabel metode!

Opgaven udleveret: onsdag 23/8, 2023


Opgaven afleveres senest: søndag 17/9, 2023, kl. 23.55

Projekt landmåling, vektorer


2 af 2

You might also like