KEMISK MÅNEDSBLAD / NUMMER 1 JANUAR 2009 / 90.

ÅRGANG ISSN 0011-6335

KEMISK FORENING KEMIINGENIØRGRUPPEN

Tema: Diacetyl og popcorn

Rødvin og tungmetaller
Acrylamid i maden
 TA Instruments
TAKING MATERIAL CHARACTERIZATION TO A NEW LEVEL

TA INSTRUMENTS THERMAL ANALYSIS, MICROCALORIMETRY AND

RHEOLOGY TRAINING COURSES:
• Full day scientific lectures.
• Balanced content between theory and practice.
• Customers are welcomed to bring samples for analysis (pre or post) or
any experimental data for consultation.
• Learn about the latest news in thermal analysis, microcalorimetry and rheology.
• Participation is free.

BE UP-TO-DATE WITH THE LATEST NEWS AND

JOIN THESE FINE SEMINARS, ANNUAL MEETINGS
AND USER MEETINGS:

WHEN: DESCRIPTION: WHERE:

Feb 25-26 Rheology Training Course Danish Technological Institute (Kolding, Dk)
March 3-4 DSC & MDSC Training Course Vestas (Lem, Denmark)
March 10-12 Microcalorimetry Training Course Sollentuna, Stockholm
March 17-18 DSC & MDSC Training Course Sollentuna, Stockholm
March 30-31 Microcalorimetry - Workshop DTU - Nanotech, Copenhagen
April 21 New Technology Seminar - Roadshow Umeå, Sweden
April 22 New Technology Seminar - Roadshow Helsinki
May 5-6 DSC & MDSC Training Course Trondheim (Norway)
May 25-27 Nordic Polymer Days Copenhagen
June 10th Rheology seminar Helsinki
Aug 19-21 Nordic Rheology Conference Reykjavik
Sep 8 Microcalorimetry - User Meeting Sollentuna, Stockholm
Sep 22 New Technology Seminar - Roadshow Oslo
Sep 23 New Technology Seminar - Roadshow Roskilde University, Copenhagen
Oct 13-15 Microcalorimetry Training Course Sollentuna, Stockholm
Oct 21-22 Rheology Training Course Sollentuna, Stockholm
Oct 27 TGA & DMA Training Course Sollentuna, Stockholm
Oct 28 DSC Training Course Ideon Center, Lund (Sweden)

For more information please email: sweden@tainstruments.com, denmark@tainstruments.com,

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 2 or telephone: +46 (0) 8 555 11 521 or +45 46 57 41 00.
norway@tainstruments.com or finland@tainstruments.com
For the latest news in Thermal Analysis, Microcalorimetry and Rheology visit WWW.TAINSTRUMENTS.COM
 INDHOLD
6 Kort Nyt
Rødvins-polyfenoler – og tungmetaller

8 Arbejdsmiljø
Smøraroma og livstruende lungeskader – ”Popcorn Workers Lung”
Laboratoriet som workspace

12 Indeklima
Hårspray, phthalater og misdannelser

14 Levnedsmiddelkemi
Acrylamid i maden

18 Energiforsyning
Nye gasstrømme – nye udfordringer

22 Toksikologi
Arsen og dets toksicitet

25 Bioteknologi
Giftige fumonisiner fra Aspergillus niger
PET- et redskab til at opnå insiderviden – IV. Hjernen

27 Thorvalds madkort
Syntesekemi
30 Den palladiumkatalyserede Heck-reaktion

35 Det Kemometriske Rum

Forbehandling af spektroskopiske data

38 Svaleren
Outsider

40 Kort & Godt – Nyt og Navne

41 Kemikryds

42 Produktnyt

Forsiden:
I Mexico City skaber omkring 25 mio. indbyggere, en totalt kaotisk trafik med timelange pinefulde ophold i køer og
hyppige inversionslag en massiv luftforurening. I modsætning til Danmark, hvor daglig udluftning af lejligheder og
huse anbefales, er det modsatte tilfældet i Mexico City, fordi byluften forværrer indeklimaet.
Foto: Carsten Christophersen.

Naverland 35 Redaktionssekretær: Lektor, ph.d. Peter Szabo Abonnement:

2600 Glostrup Else Frederiksen (Kemiingeniørgruppen) Kasper Nielsen Tel. 43 24 26 91
Telefon 43 24 26 28 else.f@techmedia.dk Ole Vesterlund Nielsen e-mail: kn@techmedia.dk
Telefax 43 24 26 26 (Formand, Kemilærerforeningen) Ring vedr. abonnement eller bestil
Redaktionskomité: Professor, forskningschef Lars Wiebe direkte på shop.techmedia.dk
Ledelse: Professor John Villadsen (formand) under Fagblade
Adm. dir. Steen Dragø Andersen Civ.ing. Hanne Bach Annoncer:
Direktør Peter Christensen Cand.scient Henrik Berg Annie Overgaard Tryk:
Professor, dr. scient. Mikael Bols ao@techmedia.dk P.J. Schmidt Grafisk Produktion
Redaktion: Professor Morten J. Bjerrum Tlf. 43 24 26 93
Docent Carsten Christophersen (Kemisk Forening) Fax: 43 24 26 70
(ansvarshavende) Civ.ing. Arne Büchert Oplag: 6.503
Annonceproduktion:
carsten@techmedia.dk Professor Elo Harald Hansen Ekspl. heraf 5.801
Anne Kold
Lic.techn. Thorvald Pedersen Teknisk chef, cand.scient. i betalt abonnement.
ak@techmedia.dk
thorpe@tdcadsl.dk Allan Astrup Jensen
Tlf. 43 24 26 96
Lektor, ph.d. Claus Cornett Lektor Palle Waage Jensen
Fax: 43 24 26 26
clco@farma.ku.dk Chefkonsulent Ulla Hansen Telcs
Lektor Søren Kiil (Procesindustriens Brancheforening) Layout: Citater fra artikler i Dansk Kemi skal ske med ty-
sk@kt.dtu.dk Fagkonsulent i kemi Keld Nielsen Michael Barrett Boesen delig kildeangivelse. Enhver form for gengivelse
af artikler, herunder illustrationer, forudsætter
Ph.d.-studerende Kristian B. Krogh Lektor, dr. phil. Carl Th. Pedersen udgiverens skriftlige tilladelse.
kbk@novozymes.com Lektor Kjeld Schaumburg Hjemmeside: Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for
Sektionsleder, seniorforsker Henrik Skov Kommunikationschef www.danskkemi.dk materiale, der indsendes uopfordret.
hsk@dmu.dk Lars-Erik Kruse Pedersen
ISSN 0011- 6335
USA: Huson European Media - Tel.: +1 408 879 6666 • UK & France: Huson European media - Tel.: +44 1932 564 999
BeNeLux: Huson European Media - Tel.: +31 205 45 00 10 • Switzerland & Liechtenstein: Mediall - Tel.: +41 56 44 21 440

3 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

 Gymnasieforsøg med
bioteknologi
Gymnasiereformens første årgang er nu blevet studenter fra såvel alment
gymnasium (stx) som teknisk gymnasium (htx). Kemifaget er generelt kommet
rimeligt igennem reformturbulensen. På stx er antallet af elever med det højeste
niveau Kemi A ikke ændret væsentligt, antallet af elever med Kemi C er faldet
noget, mens der er sket en ganske kraftig forøgelse af antallet af elever med
Kemi B – måske pga. en øget opmærksomhed på adgangskravene til de vide-
regående uddannelser. På htx har reformen medført en styrkelse af kemi, idet
Kemi B blev obligatorisk niveau, og dette har medført en væsentlig forøgelse af
antallet af elever med Kemi A.
På såvel stx som htx er der fra og med den igangværende 1.g årgang mulig-
hed for på forsøgsbasis at udbyde en speciel bioteknologistudieretning med
start fra januar 2009. En læreplan for faget til såvel stx som htx vil være klar
omkring juletid.
Studieretningen med bioteknologi er en pakke med Matematik A, Fysik B
og Bioteknologi A. Det er tanken, at Bioteknologi skal give kompetence i såvel
Kemi B og Biologi B, og at studieretningen skal give biologiinteresserede ele-
ver mulighed for at tage bioteknologi i gymnasiet og samtidig opfylde adgangs-
kravene til de naturvidenskabelige fag på de videregående uddannelser.
Hensigten med den nye studieretning er bl.a. at gøre flere piger interesserede
i naturvidenskab og at trække flere elever til de naturvidenskabelige studieret-
ninger. Desværre er erfaringerne de seneste mange år mht. at tiltrække flere
elever med interesse for naturvidenskab ikke særlig gode, og derfor kan man
godt have sine bange anelser om ikke effekten vil være at sammenligne med
at fodre hunden med dens egen hale, så resultatet bare er en omplacering af
eleverne fra eksisterende naturvidenskabelige studieretninger til den nye biotek-
linje. Bekymrende er det i hvert fald, at det på ikke så få skoler har det vist sig
vanskeligt at fylde hele studieretningsklasser op med kemi- eller biologielever
på de højeste niveauer.
Når disse dråber malurt er dryppet i bægeret, skal det også påpeges, at der
med den nye bioteklinje kan komme nye og spændende samarbejdsmuligheder
i stand mellem specielt kemi og biologi. Undervisningen i bioteknologi skal
typisk varetages af 2 lærere med hver deres fagkompetence. Der ligger et stort
ansvar på Undervisningsministeriet og gymnasierne for at gøre efteruddannel-
sen af lærerne ensartet og af høj kvalitet. Forhåbentlig vil det kunne ske i nært
samarbejde med bl.a. universiteterne og relevante virksomheder. Det vil også
være ønskeligt, at der i de 3 år, hvor forsøget planlægges at forløbe på skolerne,
ikke bare er et fast makkerpar eller en enkelt lærer til at varetage undervis-
ningen, men at så mange som muligt kan komme til for at forny og lade sig
inspirere af det nye fags udfordringer.
Der vil helt givet være mange gymnasier, som fra dette eller det kommende
skoleår vil forsøge at få oprettet en studieretning med bioteknologi, og det skal
blive spændende at følge forsøgets udvikling.
Ole Vesterlund Nielsen, Formand for Kemilærerforeningen, ov@virum-gym.dk

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 4

Brother P-touch labels
– de eneste labels, hvor teksten holder!
De laminerede P-touch labels er skabt til brug i selv de hårdeste
miljøer. De tåler kulde og varme, vand, syrer, olie, hårdt fysisk
slid, sollys m.m. P-touch labels er det eneste sikre valg, hvis din
opmærkning skal være læsbar under alle forhold!

5 dansk
P-touch tape findes i mange farver og størrelser kemi, 90, nr. 1, 2009
KORT NYT
Rødvins-polyfenoler - og tungmetaller
Polyfenoler i vin og druesaft har længe været berømte for deres gunstige virkning på
helbredet, men den meste vin indeholder samtidig tungmetaller, der er kendt for alvorlige
sundhedsmæssige problemer
Af Carsten Christophersen, carsten@techmedia.dk
Produkter fra vindruer – druesaft, udtræk fra druekerner og
vin – specielt rødvin har tiltrukket sig stor opmærksomhed som
helsebringende kosttilskud. Nye undersøgelser over produk-
ternes polyfenoler, hvor resveratrol er den bedst kendte, støtter
antagelsen om positiv virkning over for udvikling af kroniske
degenerative sygdomme. Det har ikke mindst stimuleret under-
søgelser, spekulationer og håb om muligheden for at bremse
ældningsprocesser og forlænge livet. Men de brugere, der
indtager de aktive forbindelser i form af vin, indtager samtidig
– foruden alkohol betænkeligt store doser tungmetaller.
Rødvin og druer indeholder polyfenoler, men også tungmetaller som mineralet
på billedet, der gemmer på 83% brunsten – mangandioxid.
Foto: Carsten Christophersen, 2008.
Polyfenoler beskytter
Der er stærk indikation på, at drue-polyfenoler kan nedsætte
antallet af hjerte-kar-sygdomme. Kliniske studier over druepro-
dukters virkning demonstrerer øget blodcirkulation, mindsket
kolesterolniveau og nedsat blodtryk hos patienter. Disse un-
dersøgelser synes at forklare ”det franske paradoks”, nemlig at
franskmænd lever længere og har omkring 30% færre tilfælde
af hjerte-kar-sygdomme på trods af fedtholdig kost og høje
kolesteroltal. Men rødvin alene gør det nok ikke, da den beskyt-
tende dosis resveratrol i dyreforsøg oversat til mennesker svarer
til ca. 52 flasker rødvin pr. person pr. dag.
Litteraturen om emnet er kaotisk og mange undersøgelser
rapporterer modstridende resultater. F.eks. beskriver forskellige
videnskabelige afhandlinger resveratrols indvirkning på bryst-
kræft som positiv, negativ og ingen effekt.
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
Evidens fra mus
Dyreforsøg især med mus viser formindsket tendens til dan-
nelse af blodprop, normalisering af anomal hjerterytme samt
virkning mod indsnævring af blodårer. I mus, der er overvægti-
ge og fede pga. arvelige faktorer, nedsætter resveratrol risikoen
for sukkersyge, fedtlever, hjerte-kar-sygdomme og kræft og
forlænger livet med 30%. Den livsforlængende virkning gen-
findes desværre ikke hos mus med normal vægt, men det gør
den hos flere andre organismer bl.a. bananfluer. Et spændende
resultat er, at i normale mus forhindrer høje doser resveratrol
HO
OH
HO
OH
OH
OH
t ra ns-resveratrol cis-resveratrol
I planter forekommer hovedsageligt trans-resveratrol, mens cis-forbindelser
også fi ndes i rødvin. Utallige undersøgelser er foretaget med de rene forbin-
delser, men det er uvist, om det relativt lille indhold i vin formår at fremkalde
samme fysiologiske effekter.
THQ
United States Environmental Protection Agency har udviklet
en formel til estimering af helbredsrisiko ved langtidsekspo-
nering med miljøgifte og i dette tilfælde tungmetaller. Denne
”Target Hazard Quotient” (THQ) er et mål for risiko baseret
på ”tolerabelt dagligt indtag” af kemikalier.
EF r x EDtot x SFI x M CS i norg
T HQ = __ __ __ ___ ____ ____ ___ __ __ __ x 1 0-3
Rf D x BW a x AT n
EFr er hvor hyppigt personen drikker vin (dage/år); EDtot
er varigheden (år); SFI er vinens vægt (g/dag); MCSinorg er
koncentrationen af tungmetaller i vinen (µg/g våd vægt); Rf D
er den maksimalt tolererede dosis (mg/kg/dag); BWa mid-
delvægten for en voksen; ATn er gennemsnitlig tid personen
er udsat for effekt fra tungmetallerne bortset fra en evt.
kræftfremkaldende virkning (dage) og 10 -3 en enhedsfaktor.
Pga. forskellig gennemsnitsvægt og gennemsnitslevealder
adskiller THQ sig for mænd og kvinder. Defineret på denne
måde betyder en THQ-værdi <1 at indtaget er acceptabelt,
mens THQ > 1 giver anledning til bekymring.
6

Polyfenoler
Polyfenoler består af forbindelser med flere hydroxylgrupper
på aromatiske kerner. Forbindelserne har generelt antioxi-
dativ virkning. Vindruers polyfenolindhold er forskelligt
i kerner, skind og saft. Foruden resveratrol findes et stort
antal fenoliske syrer, anthocyaniner og flavonoider. De har
fysiologiske virkninger, men i forskellig grad og på forskel-
lige funktioner. Resveratrol selv har opnået et sådant ry som
helsebringende middel, at der er fremstillet gensplejset gær,
som formår at producere øl med resveratrol.
vægtforøgelse selv med en fedende diæt med højt kalorieind-
hold. Samtidig løber de dobbelt så langt som ubehandlede mus,
inden de udmattes. Det resultat har især vakt interesse blandt
sportsfolk og i militære kredse.
Resveratrol beskytter mus mod tarm- og prostatakræft. Des-
uden er lovende data offentliggjort over beskyttende effekt mod
Alzheimers-, Parkinsons- og Huntingtons-sygdomme.
Tungmetaller i vin
Blandt vine fra 16 forskellige lande finder en ny undersøgelse,
at kun de undersøgte vine fra Argentina, Brasilien og Italien
BROEN REDLINE
- nødbrusere iht. EN-norm 15154 - 1&2
BROEN LAB GROUP · Skovvej 30 · DK-5610 Assens · Tlf. 64 71 20 95 · Fax 64 71 24 76 · E-mail: lab@broen.com
www.broen.com
7 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
KORT NYT
har et sundhedsmæssigt forsvarligt lavt indhold af tungmetaller
bedømt efter THQ-indeks. Et glas rødvin på 250 ml om dagen
fra 18-års alderen for mænd, der regnes for i gennemsnit at veje
83,11 kg og opnå en gennemsnitsalder på 81,9 år, medfører med
visse vine fra Ungarn en maksimal THQ på helt op til 300.
Det er en samlet værdi for flere tungmetaller, hvor vanadium,
kobber og mangan bidrager mest. Manganholdige sprøjtemidler
anvendes i parentes bemærket mod svamp og også Bordeaux-
væske, der er en blanding af kobbersulfat og kalk bruges.
Forfatterne foreslår tvungen deklaration af metalindholdet på
vinens etikette.
Kilder
Resveratrol in prevention and treatment of common clinical conditions of ag-
ing M. Andrea Markus og Brian J. Morris Clinical Intervention in Aging 2008,
Bind 3, side 331-339.
Resveratrol kan forebygge influenza og blodpropper Carsten Christophersen
Dansk Kemi 2005, Bind 86, nr. 11, side 10-11.
Mangan styrker stål, men svækker svamp Carsten Christophersen Dansk Kemi
2003, Bind 84, nr. 12, side 8-9.
Heavy metal ions in wine: meta-analysis of target hazard quotients reveals
health risks Declan P. Naughton og Andrea Petróczi Chemistry Central Jour-
nal 2008, Bind 2, side 2, doi:10.1186/1752-153X-2-22.
Cardioprotective actions of grape polyphenols Wayne R. Leifert og Mahinda
Y. Abeywardena Nutrition Research 2008, Bind 28, side 729-737.
http://www.beverageworld.com/content/view/35472/ Joe sixpack’s dream?
Disease fighting beer. 6. november 2008.
Rekvirer ny REDLINE brochure hos BROEN
Mangeårig
ng
g erfaring med professionelle
✔ nødbruserløsninger
b i ind- og udland
Nye fleksible
N f løsninger giver
✔ nem
m og hurtig montage
✔ Skaber
be sikkerhed på arbejdspladsen
✔ I henhold
nh til EN-norm 15154 - 1&2
✔ Unik
k kombination af kvalitet og design
ARBEJDSMILJØ
Smøraroma og livstruende lungeskader
- ”Popcorn Workers Lung”
Indeklimaet i industrier, der håndterer diacetyl, kan medføre alvorlig kronisk sygdom og
død, men risikoen kan mindskes ved en arbejdsmiljøindsats

Af Søren Thor Larsen og Gunnar Damgård Nielsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Diacetyl, 2,3-butandion, er et aromastof, som findes naturligt i
smør, øl, kaffe, vineddike, whisky, cognac samt mange lev-
nedsmidler. Stoffet fremstilles også syntetisk og anvendes som
tilsætningsstof til levnedsmidler, herunder popcorn, bagerivarer
og kartoffelchips [1,2,3].
Diacetyl
Diacetyl (CAS nr. 431-03-8) har en molekylvægt på 86,08,
smeltepunkt -2,4˚C og kogepunkt 88˚C. Opløseligheden i
vand er 200 g/L ved 15˚C, damptrykket 56,8 mmHg ved
25˚C og log P (oktanol/vand) -1,34 (ChemIDplus: http://
chem.sis.nlm.nih.gov/chemidplus). Stoffet er således lavmo-
lekylært, vandopløseligt med lavt kogepunkt og højt damp-
tryk, der medfører en potentiel risiko for luftvejseksponering.
I kroppen kan diacetyl reagere med aminosyren arginin og
muligvis også med cystein [1]. Hos rotter omsættes diacetyl
hovedsageligt i leveren, hvor det reduceres trinvist til 3-hy-
droxy-2-butanon (acetoin) og videre til 2,3-butandiol [4].
første publicerede undersøgelse, der lod formode, at smøraroma
kunne give alvorlige arbejdsmiljøskader, selvom diacetyl havde
været anvendt i mere end 50 år [9]. At sammenhængen blev klar
kan skyldes, at koncentrationen af diacetyl blev øget i aroma-
blandingen [9].
Det viste sig senere ved undersøgelser foretaget af US Na-
tional Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH),
at langt flere af virksomhedens ansatte var ramt. NIOSH fandt
således yderligere 5 personer med BO [8], og senere blev endnu
et tilfælde opdaget [5,10]. Af virksomhedens 135 ansatte deltog
116 i lungefunktionsundersøgelser og 21 personer havde luftvej-
sobstruktion. Hyppigheden af luftvejsobstruktion var relateret
til eksponeringen. De personer, som blandede aromastoffer, olie
og salt, var udsatte for den højeste diacetylkoncentration, og de
havde også den største risiko for at udvikle sygdommen [8].
Senere er sygdommen påvist i flere andre popcorn-produce-
rende virksonheder [2,10] såvel som i virksomheder, der frem-
stillede diacetyl [2,9,11], og aromablandinger [3,9]. Der er set
udvikling af BO efter kun 5 måneders udsættelse for diacetyl i
forbindelse med almindelige arbejdsprocesser [2].

Diacetyl og bronchiolitis obliterans

Diacetyl forårsager den relativt sjældne lungesygdom, bronchio-
litis obliterans (BO), der medfører en vedvarende obstruktion i
de nedre luftveje, som kan påvises ved lungefunktionsundersø-
gelser [1,2,5]. Allen Parmet fandt tre tilfælde i en virksomhed i
Missouri i USA, der fremstillede majs til popcorn ved opvarm-
ning i mikrobølgeovne. Virksomheden pakkede råmajs tilsat
salt, olie og smøraroma, der indeholdt diacetyl [6,7]. Soyabøn-
neolie, salt og aromastoffer blev blandet i en stor opvarmet
blandetank (~50˚C) i blanderummet, hvorfra det blev ført til
pakkehallen via et rørsystem, hvor produktet automatisk blev
pakket i polyethylenposer. Pakkeprocessen blev overvåget af en
maskinoperatør og efter automatisk lukning af poserne, pakke-
des de i kartoner. Tilførslen af aromaingredienser til blandetan-
ken foregik manuelt via et låg i toppen af tanken [7]. Ved tilsæt-
ningen var der spids-eksponeringer på op til 1230 ppm [8].
Et af tilfældene var en mand på 26 år, som havde røget i 8 år,
men var holdt op med at ryge 3 år før ansættelsen i virksomhe-
den. Han blandede olie, salt og aromastoffer i blanderummet.
I løbet af ansættelsen fik han tiltagende besværet vejrtrækning
ved anstrengelse samt pibende vejrtrækning og tæthed i brystet.
Efter 18 måneder var hans lungefunktion faldet dramatisk
(forceret vitalkapacitet (FVC): 41% og forceret eksspiratorisk
volumen i et sekund (FEV1): 18%, men han havde normal CO-
diffusionskapacitet (102% af normalværdien)). α-Antitrypsin
var normal. Patienten blev optaget på en liste til lungetrans-
plantation [6]. Sygehistorien indgik sammen med 2 andre i den

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 8


Der er beskrevet udvikling af BO efter en enkelt høj udsæt-
telse. Pga. et bydende behov for en aromablanding blev den
fremstillet under afvigende forhold. En ansat opvarmede en
diacetylholdig blanding i et åbent kar og var eksponeret i
adskillige timer. Ved fyraften fik han smertende, røde øjne som
blev behandlet med steroid og antihistamin. Han havde ingen
luftvejssymptomer, men udviklede BO i løbet af de følgende
måneder [3].
Den manglende erkendelse af sammenhæng mellem ekspo-
nering og udvikling af arbejdsbetinget sygdom, den manglende
vilje til at kommunikere potentielle sammenhæng mellem
eksponering og sygdom, og den manglende myndighedskontrol
er beskrevet i en oversigt [9]. Et eksempel omhandlede en per-
son, som fik konstateret BO i 1980’erne i en alder af 25 år. Hun
fremstillede levnedsmiddeltilsætningsstoffer og var eksponeret
bl.a. for diacetyl og døde som 29-årig af BO.
Eksponering
Der var en række forudsætninger, som ledte til at sandsynlig-
gøre, at diacetyl var årsagen til udvikling af BO:
• At arbejdsmedicinerne var i stand til at identificere udbrud af
den forholdsvis sjældne lungesygdom BO.
• At diacetyl blev identificeret i eksponeringsluften.
• At en øget diacetyleksponering var relateret til en øget fore-
komst af BO (dosis-respons relation).
• At senere dyreeksperimenter bekræftede, at der ikke blot
forelå en statistisk sammenhæng, men at diacetyl kunne frem-
kalde lignende skader i dyr.
9 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
ARBEJDSMILJØ
Der blev identificeret mere end 150 flygtige organiske stoffer
(VOC’er) fra forskellige smøraromaprodukter, hvor de domi-
nerende VOC’er var diacetyl, acetoin, 2-nonanon, smørsyre og
eddikesyre [12]. I Missouri-virksomheden var koncentratio-
nerne højest i blanderummet, hvor den gennemsnitlige daglige
koncentration af diacetyl var 38 ppm med et maksimum på 98
ppm for de enkelte dages gennemsnit. Acetoinkoncentrationen
var i gennemsnit på 4 ppm og respirabelt støv var på 0,38 mg/
m3. Den primære VOC-kilde i virksomheden var processerne i
blanderummet [7].
Eksponeringskoncentrationerne skal tages med et vist forbe-
hold, da den analysemetode, som NIOSH har anvendt underesti-
merer eksponeringerne. Opsamlingen af diacetyl var afhængig
af luftens fugtighed, der konkurrerede med opsamlingen af
diacetyl på opsamlingsadsorbenserne [13). Det har ikke været
muligt, at udarbejde en korrektionsfaktor. Hvis der alligevel
forsøges et meget groft skøn på et middelestimat vil det formo-
dentlig ligge omkring 5 ved koncentrationer fra få ppm diacetyl
og lavere værdier i luften. Skønnet er beregnet fra en nyere
publikation [13].
Eksponering og lungesygdom
En gennemgang af litteraturen viser klart, at hyppigheden af
BO var størst hos personer, der var beskæftiget med fremstilling
af aromablandinger. Det var også de personer, som i alminde-
lighed havde den højeste eksponering. I Missouri-virksomheden
var blandeoperatøren udsat for koncentrationer af diacetyl på
32 ppm (dagligt tidsvægtet gennemsnit), mens den tilsvarende
værdi for pakkerioperatørerne var 1,9 ppm. Hertil kommer, at
ARBEJDSMILJØ
blandeoperatørerne var udsat for potentielt høje spidsekspone-
ringer. Det kan antages, at luftkoncentrationen i pakkerierne
fluktuerer mindre af følgende to årsager: olieblandingen tilføres
kontinuerligt til pakkerierne og diacetyl fordeles ud fra blande-
rummet, hvor der foregår en batchtilførsel af aromastoffer.
Fraktionen af personale som udviklede BO var 3/13 for
blandeoperatørerne og 4/121 hos pakkerioperatørerne [8], dvs.
risikoen for udvikling af BO stiger i takt med stigende udsæt-
telse for diacetyl.
Undersøgelser på dyr
Den første inhalationsundersøgelse på dyr blev foretaget af
BASF i 1993. Rotter blev udsat for diacetyl i 4 timer, hvor
luftkoncentrationen var 2200 mg/m3 (625 ppm) <LD50 <5200
mg/m3 (1477 ppm), hvilket viste, at stoffet var relativt toksisk
og at der var svære luftvejsreaktioner, ”dragging respiration and
gasping respiratory sounds” [1,9]. Ved autopsi fandtes ”focal
atelectasis in all lobes of lung, bloody edema in the bronchi and
intensified hydrothorax” [9]. De alarmerende fund forblev så
godt som upåagtede.
Efter opdagelsen af BO og associationen til smøraroma hos
mennesker foretog NIOSH en række forsøg med rotter. De blev
eksponeret i 6 timer for dampe fra en smøraroma, hvor hoved-
mængden of VOC’erne var diacetyl. Ved et diacetylniveau på
203 ppm opstod der alene skader på næseslimhinden, mens
285 og 371 ppm var relateret til nekrose af næse-, bronkie-
og bronkioleslimhinderne. Elektronmikroskopi bekræftede
epithelcellenekrosen. Der var ikke øget laktatdehydrogenase
(LDH) [14]. LDH er en markør for skader på cellemembranen
hos epitelceller.
NIOSH udførte for nylig et længerevarende studium på mus,
der blev udsat for 0, 25, 50 eller 100 ppm ren diacetyl. Ekspo-
neringen var på 6 timer/dag, 5 dage/uge i 12 uger. Kropsvægten
faldt efter udsættelse for 100 ppm, og der var øget LDH i bron-
kieskyllevæsken BALF ved ≥50 ppm, men der var ikke øget
protein eller øget celletal i den. Der kunne observeres et fald
i respirationshastigheden (≥50 ppm) og minutvolumenet (100
ppm), mens respirationsvolumenet var upåvirket. Lungekol-
lagen-niveauet var upåvirket. Ved 25 ppm var der let inflam-
mation og forandring af slimhinden i næsen. Der var også let
inflammation i bronkierne. Ved højere koncentrationer var
skaderne mere udtalte [15]. Undersøgelsen påviste ikke et nul-
effekt-niveau (NOEL) (<25 ppm), og luftvejspåvirkningerne var
inden for de eksponeringsniveauer, der havde medført lungeska-
der hos mennesker.
Genotoksicitet
Diacetyl er genotoksisk i flere forskellige test [16]. Dette rejser
spørgsmålet, kan der overhovedet sættes en sundhedsbaseret
grænseværdi? Normalt anses genotoksiske stoffer for ikke at
have NOEL. Det er nærliggende at formode, at den genotoksi-
ske virkning kan være en mulig nøgle til forståelse af diacetyls
toksicitet.
Konklusioner
Historien viser flere selvfølgeligheder, som stadigvæk har
gyldighed:
1. Selvom et stof forekommer naturligt i lave koncentrationer
i levnedsmidler (”Generally Recognised as Safe (GRAS)”),
så behøver det ikke at være uskadeligt for dem, der arbejder
med koncentrerede produkter af stoffet.
2. Hvis nye arbejdsmiljøsygdomme skal kunne identifice-
res, kræver det et kompetent arbejdsmedicinsk system, et
kompetent arbejdshygiejnisk system såvel som et rapporte-
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
ringssystem, der muliggør videndeling, så lignende tilfælde
hurtigt kan identificeres og forebyggelse iværksættes.
3. Historien viser nytten af toksikologiske undersøgelser til
identifikation af skadevirkninger af kemiske stoffer, så
præventive tiltag kan iværksættes, før der opstår skader
på mennesker. Det kræver selvfølgelig, at resultaterne fra
sådanne studier er tilgængelige, så de kan anvendes til
forebyggelsestiltag.
4. Da virkningsmekanismen ikke er kendt, kan det ikke forud-
ses, om andre stoffer har lignende virkninger.
E-mail-adresser
Søren Thor Larsen: stl@nrcwe.dk
Gunnar Damgård Nielsen: gdn@nrcwe.dk
Referencer
1. Harber P, Saechao K, Boomus C. Diacetyl-induced lung disease. Toxicol
Rec 2006, 25, 261-272.
2. Kreiss K. Flavooring-related bronchiolitis obliterans. Curr Opin Allergy
Clin Immunol 2007, 7, 162-167.
3. Hendrick DJ. ”Popcorn worker’s lung” in Britain in a man making potato
crisp flavouring. Thorax 2008; 63, 267-268.
4. Otsuka M, Mine T, Ohuchi K, Ohmori S. A detoxication route for
acetaldehyde: metabolism of diacetyl, acetoin, and 2,3-butanediol in liver
homogenate and perfused liver of rats. J Biochem 1996, 119, 246-252.
5. Alkapinar-Elci M, Travis WD, Lynch DA, Kreiss K. Bronchiolitis obliter-
ans syndrome in popcorn production plant workers. Eur Respir J 2004, 24,
298-302.
6. Parmet AJ, von Essen S. Rapid progressive, fixed airway obstructive dis-
ease in popcorn workers: a new occupational pulmonary illness? J Occup
Environ Med 2002, 44, 216-218
7. Kullman G, Boylstein R, Jones W, Piacitelli C, Pendergrass S, Kreiss K.
Characterization of respiratory exposures at a microwave popcorn plant
with cases of bronchiolitis obliterans. J Occup Environ Hyg 2005, 2, 169-
178.
8. Kreiss K, Gomaa A, Kullman G, Fedan K, Simoes EJ, Enright PL. Clini-
cal bronchiolitis obliterans in workers at a microwave-popcorn plant. N
Engl J Med 2002, 347, 330-338.
9. Egilman D, Mailloux C, Vallentin C. Popcorn-worker lung caused by
corporate and regulatory negligence: an avoidable tragedy. Int J Occup
Environ Health 2007, 13, 85-98.
10. Kanwal R, Kullman G, Piacitelli C, Boylstein R, Sahakian N, Martin S,
Fedan K, Kreiss K. Evaluation of flavoring-related lung disease. Risk at
six microwave popcorn plants. J Occup Environ Med 2006, 48, 149-157.
11. Van Rooy FGBGJ, Rooyackers JM, Prokop M, Houba R, Smit LAM,
Heederik DJJ. Bronchiolitis obliterans syndrome in chemical workers
producing diacetyl for food flavorings. Am J Respir Crit Care Med 2007,
176, 498-504.
12. Boylstein R, Piacitelli C, Kanwal R, Kullman G, Kreiss K. Diacetyl emis-
sions and airborne dust from butter flavorings used in microwave popcorn
production. J Occup Environ Hyg 2006, 3, 530-535.
13. McKernan LT, Burroughs E, Deddens E, Pendergrass S, Streicher RP.
Analytical performance criteria. Field evaluation of diacetyl sampling and
analytical methods. J Occup Environ Hyg 2008, 5, D111-D116.
14. Hubbs AF, Battelli LA, Goldsmith WT, Porter DW, Frazer D, Friend S,
Schwegler-Berry D, Mercer RR, Reynolds JS, Grote A, Castranova V,
Kullman G, Fedan JS, Dowdy J, Jones WG. Necrosis of nasal and airway
epithelium in rats inhaling vapors of artificial butter flavouring. Toxicol
Appl Pharmacol 2002, 185, 128-135.
15. Morgan DL, Flake GP, Kirby PJ, Palmer SM. Respiratory toxicity of
diacetyl in C57B1/6 mice. Toxicol Sci 2008, 103, 169-180.
16. Whittaker P, Clarke JJ, San RHC, Begley TH, Dunkel VD. Evaluation of
the butter flavoring chemical diacetyl and a fluorochemical paper additive
for mutagenicity and toxicity using the mammalian cell gene mutation
assay in L5178Y mouse lymphoma cells. Food Chem Toxicol 2008, 46,
2928-2933.
10
 ARBEJDSMILJØ
Laboratoriet som workspace
Skabelse af sundt indeklima og godt arbejdsmiljø i laboratorier med Workspace Design

Af Rikke Seim og Lars D. Christoffersen, ALECTIA A/S

Ved opførelse eller renovering af laboratorier ligger fokus oftest ling forskellige metoder til at facilitere dialogen omkring en fælles
på den tekniske indretning - hvilke analyser skal varetages i designproces. Dermed undgås misforståelser, og den nødvendige
laboratoriet, hvilke instrumenter skal være til rådighed osv. Til viden bliver tænkt ind tidligt i forandringsprocessen.
gengæld glider det ofte i baggrunden, at laboratoriet faktisk også I denne forbindelse er inddragelse af medarbejderne – evt. i form
er et arbejdssted, der bedst muligt skal understøtte det arbejde, af en brugergruppe – særligt vigtigt. Medarbejderne er eksperter
medarbejderne skal udføre. ALECTIA arbejder med konceptet i deres eget arbejde, og de ved ofte, hvor skoen trykker både med
Workspace Design, der er en helhedsorienteret tilgang til tekno- hensyn til arbejdsmiljøet og til produktiviteten. Vi skal udnytte
logiske og organisatoriske forandringer. Her tages f.eks. højde for denne viden i vores design af fremtidens laboratorier, så vi får
indeklima og arbejdsmiljø, mens det nye laboratorium stadig er på skabt både sunde og effektive arbejdspladser.
tegnebrættet.
E-mail-adresser
Workspace Design Rikke Seim: rise@alectia.com
Workspace Design handler - populært sagt - om at gøre det rigtige Lars D. Christoffersen: ldc@alectia.com
fra starten. Det kan ganske enkelt betale sig at involvere de rigtige
kompetencer tidligt i processen. ALECTIA har flere gange været
involveret i ombygning af netop laboratorier, hvor arbejdsmiljø og Referencer:
indeklima ikke er blevet tænkt med ind i forandringsprocessen fra 1. Horgen, T. H., Joroff, M. L., Porter, W. L., & Schön, D. A. 1999, Excel
lence by Design: Transforming Workplace and Work Practice John
starten. Wiley & Sons, New York.
I Workspace Design ses arbejdspladser som indlejret i fire di-
mensioner: Rum, organisation, økonomi og teknologi (SOFT-mo-
dellen: Space, Organisation, Finance og Technology). Tanken er, at
man skal have alle fire dimensioner for øje i en forandringsproces,
da dimensionerne indgår i en dynamisk sammenhæng og påvirker
arbejdspladsen. F. eks. vil det være uhensigtsmæssigt at indføre en
ny teknologi uden at være opmærksom på, hvordan det vil påvirke
arbejdets organisering.
Ved indretning af et laboratorium vil der typisk være mange
forskellige aktører på banen. Disse
aktører hører hjemme i forskellige hjørner
af modellen og har således forskellige
interesser og forskellige måder at kom-
munikere på. Arkitekter og ingeniører,
der primært beskæftiger sig med den
fysiske indretning, befinder sig i S-hjør-
net. I F-hjørnet sidder beslutningstagerne
og varetager budgetter og stiller krav til Kemikalier, REACH og GHS
SOFT-modellen [1]. produktivitet i laboratoriet. Teknologien
– T-hjørnet – der skal anvendes i laborato- Rådgivning
riet indkøbes af eksempelvis en indkøbsafdeling, men teknologien
skal måske også vedligeholdes af en central vedligeholdelsesafde-
ling. O-hjørnet er befolket af de laboranter og kemikere, der skal Software
arbejde i laboratoriet til daglig samt ledelsen, der planlægger og
styrer produktionen.
Kurser
Dialog med mange aktører
I dette virvar af aktører og interessenter er det ikke underligt, at
arbejdsmiljørådgivere og indeklimaeksperter ikke bliver taget med
på råd i de indledende faser. Men det kan blive en dyr forglemmel-
se, hvis Arbejdstilsynet efterfølgende uddeler rådgivningspåbud,
som både kræver konsulentbistand og dyre ombygninger. DHI har Danmarks stærkeste tværfaglige videnmiljø på
kemiske stoffer og deres effekt på mennesker og miljø.
Løsningen er at igangsætte en dialog med de forskellige berørte
aktører og inddrage den fornødne ekspertviden om f.eks. inde-
klima, ergonomi og akustik fra starten. Det er imidlertid vores DHI Center for Miljø og Toksikologi Agern Allé 5 2970 Hørsholm
erfaring, at så forskellige aktører ofte har problemer med at kom- Tel: 4516 9200 www.reach.dhigroup.com www.dhi.dk
munikere, og derfor bruger ALECTIA’s Workspace Design-afde-

11 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

INDEKLIMA
Hårspray, phthalater og misdannelser
Indeklimaproblemer resulterer i misdannelser hos fostre, men risikoen kan sænkes ved et
kontrolleret arbejdsmiljø

Af Carsten Christophersen, carsten@techmedia.dk

Gravide, der har været udsat for phthalater eller hårspray i de
første tre måneder af graviditeten, har to til tre gange så stor
risiko for at føde drenge med hypospadia. Det konkluderer en
undersøgelse ledet af professor Paul Elliott fra Imperial College
i London. Hypospadia er en lidelse, hvor urinrøret udmunder
på undersiden af penis. I
O COOH England og USA rammes
omkring 1 dreng blandt
N 250, mens tallet er lidt
H under 5% i Danmark. Den
HN OH COOH overraskende og alarme-
N rende høje forekomst i
N Danmark kan muligvis
Kilder
Endocrine Disruptors in the Workplace, Hair Spray, Folate Supplementa-
tion, and Risk of Hypospadias: Case-control Study Gillian Ormond, Mark J.
Nieuwenhuijsen, P. Nelson, M. B. Toledano, N. Iszatt, S. Geneletti, og P. Elliott
Environmental Health Perspectives 2008. doi: 10.1289/ehp.11933 (hentes fra
http://dx.doi.org/).
Hypospadias in a Cohort of 1072 Danish Newborn Boys: Prevalence and
Relationship to Placental Weight, Anthropometrical Measurements at Birth
, and Reproductive Hormone Levels at Three Months of Age K.A. Boisen,
M. Chellakooty, I. M. Schmidt, C. M. Kai, I. M. Damgaard, A.-M. Suomi, J.
Toppari, N. E. Skakkebaek og K. M. Main The Journal of Clinical Endocrino-
logy& Metabolism 2005, Bind 90, side 4041-4046.

N N NH2
skyldes international
usikkerhed ved diagnosti- KORT NYT
cering af misdannelsen.
Folsy re De fleste opereres med
Folinsyre eller folsyre beskytter mod
udviklingen af hypospadia
tilfredsstillende resultat
efter 1-års alderen.
Tror du på aviserne?
Risikogruppen be-
står især af frisører, kosmetologer, kemikere, beskæftigede i Mediernes behandling af kemiske emner frustrerer ofte fagfolk,
farmaceutisk industri og kvinder, der arbejder med elektriske fordi informationen, der serveres, er utilstrækkelig til at danne
produkter. sig en informeret mening om emnet. Der er ikke analyser
Tidligere undersøgelser har postuleret en sammenhæng mel- tilgængelige af dette problem, men det er der inden for områ-
lem vegetarianisme og hypospadia, men det har den nye under- det aviser og omtalen af ny medicin. Der er nok ikke den store
søgelse ikke kunnet bekræfte, den finder ingen sammenhæng. forskel på de to områder, så måske kan konklusionerne fra me-
dicin overføres på kemi – tænk f.eks. på energidebatten, global
Hormonforstyrrende stoffer opvarmning og ny teknologi.
Der er stærk mistanke om at En analyse af mediebehandlingen af kliniske afprøvninger af
hypospadia skyldes hormon- 48 konventionelle og 57 urtemedicinske produkter i 552 avisar-
forstyrrende stoffer. Det bedste Me tikler finder en række fællestræk i fremstillingen. Der udelades
OH
bud er phthalater, hvor især basal information om doser, forsøgets omfang og udvælgelses-
diethyl- og dibutylphthalat metoder i de kliniske forsøg. Udtalelser fra patienter, forskere,
er almindelige i kosmetiske Me klinikere og patientgrupper refereres uden hensyn til disse
produkter som deodoranter, gruppers økonomiske bindinger til industrien og andre interes-
negle- og hårmidler. Phthala- sekonflikter. Risiko underrapporteres, især når det drejer sig om
terne eller deres hydrolysepro- O urtemedicin. I de anerkendte videnskabelige medier optræder
dukter monoethyl- og mono- en skævhed mellem resultaterne fra naturmedicin og konven-
Testosteron – det mandlige
butylphthalat har antiandrogen kønshormon, tionel medicin. Artiklerne beskriver hovedsageligt positive
effekt, hvilket øger risikoen for resultater for konventionel medicin og negative for naturmedi-
forstyrrelser i kønsorganerne, cin, selvom de kliniske afprøvninger er identiske. Der er dog
herunder hypospadia. en bedring i kvaliteten af beskrivelserne i den seneste tid. Den
Undersøgelsen er baseret på sammenligning mellem 471 er sammenfaldende med den store offentlige interesse for den
tilfælde af børn med hypospadia, der var henvist til operation, multimilliard-dollar store urtemedicinindustri.
og 490 tilfældigt udvalgte fødsler. Carsten Christophersen

Modtræk – husk folsyre Kilde

Herbal remedy clinical trials in the media.Tania Bubela, Heather Boon og
At undgå phthalater er praktisk taget umuligt, men eksponerin- Timothy Caulfield BMC medicine 2008 Bind 6 side 35. doi:10.1186/1741-7015-
gen kan nedsættes ved omtanke og viden om forureningskil- 6-35
derne. Specielt i tilfældet med hypospadia kan tilskud af folsyre
under de første tre måneder af graviditeten sænke risikoen med
36%. Det er heldigt, fordi gravide allerede anbefales tilskud af
folat for at undgå rygmarvsbrok hos fosteret.

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 12

 KORT NYT
Bakterier der kan selv
Dybt nede (2,8 km) i Mponeng-guldminen i Witwatersrand-bas- Kilde
Environmental Genomics Reveals a Single-Species Ecosystem Deep Within
sinet nær Johannesburg i Sydafrika dominerer en bakterie med Earth. Dylan Chivian et al. Science 2008 Bind 322 side 275-278.
det ualmindelige navn Candidatus Desulforudis audaxviator.
Den kan ikke dyrkes, men alligevel er det lykkedes at afkode
hele dens arveanlæg (genom). Det skyldes, at den udgør >99,9%
af alle levende organismer i det vand, der findes i sprækker i Nyt om...
klippen dernede. Da der næsten udelukkende findes DNA fra
denne bakterie, har det været muligt at sammenstykke genomet …. Ekstraordinært stabile
ved at filtrere omkring 5.600 L sprækkevand og udtrække DNA
fra filtret. Metoden kaldes miljø-genomics. oxoniumioner
Det er mildest talt en usædvanlig organisme. Det 3.349.476
basepar store arveanlæg tillader den at leve uafhængigt af Alkyloxoniumioner som
andet liv under betingelser, hvor de fleste andre for længst har trimethyloxonium-ioner
givet op. Temperaturen er omkring 60°C, men den kan leve er kendt som stærke
ved meget højere varmegrader, pH er 9,3. Uraninit (UO2) i den alkyleringsmidler. De
omliggende bjergart henfalder radioaktivt og udsender α−, β− hydrolyseres imidlertid let
og γ−stråling, der radiolyserer vand til frit H2 og HO-radikaler, i vand. Man har imidlertid nu syntetiseret oxatriquinan oxo-
som danner hydrogenperoxid. Svovlet i pyrit (FeS2) oxyderes af niumionen 1, hvis salte kan omkrystalliseres fra vand. Selv
H2O2 til sulfat, der fungerer som elektronacceptor for bakterien. efter 72 timers reflux i vand af 1, SbF6- var der ingen tegn på
Den har maskineriet til at reducere bicarbonat, CO2 , CO eller dekomposition. Den tilsvarende allyliske ion oxatriquinacen
formiat (der dannes ved radiolyse af bicarbonat). Den bruger oxoniumion 2 er den første stabile allyliske oxoniumion, og
NH3 og NH4+, der findes i omkring 100 µM i vandet, men kan selv om den er betydelig mere reaktiv end 1 er den dog mere
også fiksere N2. D. audaxviator syntetiserer alle nødvendige stabil end simple alkyloxoniumioner.
aminosyrer inkl. selenocystein, men dens forsvar mod oxygen Carl Th.
er svagt. Den bevæger sig vha. en flagel og fortjener virkelig sit
navn audax viator, der betyder dristig rejsende. Oxatriquinane og Oxatriquinacene: Extraordinary Oxonium Ions, Journal
of the American Chemical Society 130 , 2008, side 13532.
Carsten Christophersen

Hvor kommer Hvorfor er det kun nogen gange

skimmelsvampene fra? vi har problemer med dem?

Skimmelsvampe Er de farli
– kend dine egne ge?

Hvad f
Hvordan om fo ortæller na
et vigtigt rdærv, vnet
kontrolleres Hvorfor er d og my bekæmpels
de? vn på dem? kotoxi e
at sætte na ner?

Det er blot nogle af de spørgsmål vi vil besvare på dette kursus

Kursusindhold: Vi tager udgangspunkt i konkrete problemer med skimmelsvampe.
Du vil lære om deres egenskaber som voksesteder, vækstbetingelser, mykotoxinproduktion,
kontamineringsveje, forebyggelse, konserveringsmidler, desinfektion og rengøring. Tilmelding: Til flu@ipu.dk eller på
Sammen vil vi identificere nogle skimmelsvampe af relevans for din situation. Send evt. www.ipu.dk.
dine egne skimmelsvampe til os, så identificerer vi dem sammen. Til identifikationen vil vi Senest 2 uger inden kursusstart
primært anvende simple diagnostiske metoder, som du kan anvende i eget laboratorium skal egne prøver tilsendes IPU.
bagefter. Samtidig omtales og demonstreres mere avancerede metoder som molekylær
biologiske og kemiske analysemetoder. Sted: Lyngby – DTU

Kurset henvender sig til: Alle som har interesse i at lære mere om skimmelsvampe. Tid: Tirsdag, den 28. april 2009
Kurserne har samme koncept, men den 28/4 er der fokus på fødevarer, og den 14/3 er der eller torsdag den 14. maj 2009,
fokus på biotek og farmaceutisk industri. kl. 10-17.

Undervisere: Flemming Lund (ph.d.) og Per Væggemose Nielsen (ph.d.). Pris: 4.000 kr. inkl. kursusmateriale
og identifikation af mindst 1
Arrangør: IPU i samarbejde med Mykologigruppen på DTU Systembiologi. tilsendt skimmelsvamp.

13 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

LEVNEDSMIDDELKEMI
Acrylamid i maden
Fødevaresikkerhedsaspekter og muligheder for at mindske niveauerne - i fødevareindustrien
eller hjemme hos forbrugeren

Af Kit Granby og Rikke Vingborg Hedegaard, DTU Fødevareinstituttet

I 2002 fandt forskere ud af, under måling af acrylamid-ekspo- beregnet af DTU Fødevareinstituttet på baggrund af acrylamid-
nering i svenske tunnelarbejdere, at kontrolgruppen også var kortlægningsdata udført for bl.a. Fødevarestyrelsen og Dansk
eksponeret via kosten. Det er specielt korn- og kartoffelpro- Fødevareerhverv samt kostdata fra 4120 danskere mellem 4-75
dukter, som ved høje temperaturer (bruningsprocesser) danner år. Kostdataene inkluderer f.eks. ikke ristet brød, men hvis en
acrylamid. Dyreforsøg har vist, at acrylamid er kræftfremkal- væsentlig del af brødet er ristet, vil acrylamidindtaget blive
dende og livstidsrisikoen for at få kræft via acrylamid i maden
er estimeret af WHO, US-EPA og EC til 200-600 ud af en
µg acrylamid dagligt indtag fra morgenmadscerealier
million for danske middeleksponeringer. Siden 2002 har man
fået mere indsigt i dannelse og eliminering af stoffet samt dets 2.5
effekter på mennesker. mænd
2
kvinder
Hvilke fødevarer indeholder acrylamid?
1.5
Stivelsesholdige produkter (cerealie- eller kartoffelprodukter),
der tilberedes ved bruningsprocesser som ristning eller bag- 1
ning, har høje acrylamidindhold og derudover indeholder
kaffe, chokolade og kakao acrylamid, som er dannet under 0.5

ristning af bønnerne. For en gennemsnitsdansker kommer det 0

højeste indtag af acrylamid fra brunede kartoffelprodukter, 1- 4- 7 - 11 - 15 - 19 - 25 - 35 - 45 - 55 - 65 - 75 -
chips, kaffe, kager, brød og morgenmadsprodukter (figur 1). 3 år 6 år 10 14 18 24 34 44 54 64 74 80
Det gennemsnitlige indtag for voksne er ca. 24 µg acrylamid år år år år år år år år år år

pr. dag eller 0,3 µg/kg legemsvægt /dag. For børn mellem 4-6 Figur 2. Indtag af acrylamid fra morgenmadscerealier fordelt efter køn og
år er middelindtaget 15 µg/dag, men den relative eksponering alder.

nogle få µg højere. På et tidspunkt var det fremme i medierne,

hvedebrød knækbrød
4%
rugbrød 1%
at havregryn indeholder acrylamid. Det er rigtigt, at enkelte
3% popcorn/snack produkter af havregryn ristes ganske svagt for at få en mere
kaffe 1%
24%
chokolade/kakao nøddeagtig smag, men vores undersøgelser viser, at havregryn
4%
kager/kiks
5%

chips
6%

morgenmadscerealier
2%
fastfood
2%

kartofler(ristede mv)
48%

Figur 1. Bidraget fra forskellige fødevarer til det daglige acrylamidindtag på

ca. 24 µg for voksne (0,3 µg/kg legemsvægt/dag).
er højere end for voksne (0,7 µg/kg legemsvægt/dag). Børn har
især indtag fra morgenmadsprodukter, kager, popcorn, snacks
og chips.
Alle aldersgrupper får i gennemsnit over halvdelen af
acrylamidindtaget fra varmebehandlede kartoffelprodukter,
som chips og pommes frites fra cateringindustrien eller ristede-,
ovnbagte- eller friturestegte kartofler. Indtaget af acrylamid er
Figur 3. Fordeling af indtaget af acrylamid fra kaffe, hvor middelindtaget er
6,5 µg/dag, mens 95-percentilen er 18,1 µg/dag.
indeholder meget lave niveauer, de fleste intet og enkelte op til
15 µg acrylamid/kg, og det er langt mindre end andre typer af
morgenmadsprodukter, som kan indeholde adskillige hundrede
µg acrylamid/kg. Figur 2 viser aldersspredningen på indtaget
af acrylamid fra morgenmadscerealier. Bag middelindtagene er

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 14

 LEVNEDSMIDDELKEMI
der en stor variation i indtaget af acrylamid fra de forskellige tionen er en fælles betegnelse for et helt netværk af reaktioner
fødevaregrupper. Personer med et højt acrylamidindtag, vist mellem proteiner/aminosyrer og oxoforbindelser ved opvarm-
som 95-percentilen, indtager som børn 4-6 år 67 µg acrylamid/ ning af forskellige fødevarer. Disse reaktioner fører til dannelse
dag og som voksne 102 µg/dag. Til eksempel vises fordelingen af en række stoffer, der bidrager til flere funktionelle egenska-
af acrylamidindtaget fra kaffe, som i middel udgør 6 µg/dag, ber i fødevarerne, såsom aroma- og smagsstoffer, antioxidanter
men hvor 95-percentilen er 18 µg/dag (figur 3). samt brunfarvning. Det er dog også i forbindelse med Mail-
lard-reaktionen, at acrylamid dannes. Reaktion mellem den frie
Kemien bag dannelse af acrylamid i fødevarer aminosyre asparagin og en oxoforbindelse (C=O), der i mange
Acrylamid dannes fra proteiner og kulhydrater. Maillard-reak- fødevarer vil være en reducerende sukker, som f.eks. fruktose
eller glukose, fører til dannelse
af acrylamid. Der er enighed
om, at en decarboxylering og
deaminering af aminosyren
asparagin ved Maillard-reak-
tionen fører til dannelsen af
acrylamid (figur 4). Maillard-re-
aktionen er meget kompleks og
vejen til acrylamid går gennem
flere forskellige mellemproduk-
ter. Man har fundet frem til, at
en såkaldt Schiff’sk base er et
centralt mellemprodukt i dan-
nelsen, men andre mellempro-
dukter indgår også og ikke alle
er identificeret.

Hvilke faktorer påvirker

acrylamiddannelsen?
Acrylamid forekommer ikke
i kogte produkter, da dannel-
sen kræver temperaturer over
120°C, som opnås ved steg-
ning, ristning, bagning og lign.
behandling af fødevarer. Flere
fysiske og kemiske parametre
har indflydelse på koncentratio-
nen af acrylamid i fødevaren,
og pH, vandindhold, opvarm-
ningstemperatur og -tid påvirker
både dannelse og nedbrydning
af acrylamid.
Tilberedningstemperaturen
har stor indflydelse på, hvor
meget der dannes, jo kraftigere
varmepåvirkning, des højere
acrylamidindhold. Det er
specielt i sidste fase af tilbe-
redningen, hvor vandindholdet
falder og temperaturen stiger,
at acrylamidindholdet stiger
eksponentielt. Derfor anbefales
det at tilberede ved relativt lave
temperaturer, f.eks. 170°C for
tilberedning af kartofler ved
fritering. Det ses, at acrylami-
dindholdet stiger med tem-
peraturen, figur 5, som viser
indholdet i pommes frites til-
beredt ved 150, 170 og 190°C.
Farven på chipsene er propor-
tional med acrylamidindholdet,
så derfor er der brug for en
holdningsbearbejdning over
for, hvad forbrugerne opfatter
Figur 4. Dannelse af acrylamid fra udgangsstofferne asparagin og reducerende sukre (her eksemplificeret ved som lækre kartoffelprodukter
▼

glucose). - de lysebrune eller de mørke-

15 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

LEVNEDSMIDDELKEMI
brune. Proportionaliteten mellem brunfarvning og acrylami-
dindhold kan bruges til at reducere acrylamidindholdet ved
at mindske overfladearealet på produkterne, f.eks. bage brød
i stedet for boller eller tilberede større kartoffelstykker frem
for fintsnittede. Der er undtagelser fra reglen om, at højere
tilberedningstemperatur giver højere indhold. For kaffe er det
vist, at de mørkt-ristede bønner indeholder mindre acrylamid
end de mellem-ristede. Det skyldes, at man under risteproces-
sen, som sker ved en temperatur på ca. 230°C, har passeret
Figur 5. Acrylamidindhold i kartoffelskiver blancheret i vand eller citron-
syreopløsning - ved forskellig temperatur/tid inden fritering ved 150, 170 og
190°C.
et maksimum for acrylamiddannelse. Den høje temperatur
senere i processen får acrylamid til at dampe af (kogepunktet
for acrylamid er 193°C) eller nedbrydes. Mellem-ristet kaffe,
som vi hovedsageligt drikker i Danmark, indeholder ca. dob-
belt så meget acrylamid som mørkt-ristet, der bl.a. bruges til
espresso. Da mørkt-ristet kaffe indeholder mere melanoidin,
som har antioxidant aktivitet, og den seneste forskning også
har vist, at der er mindre sandsynlighed for at mørkt-ristede
produkter giver mavegener, kunne det være en ide, at udvide
forbruget af mørkt-ristet kaffe.
Hos kartoflerne varierer indholdet af asparagin og reduce-
rende sukre (glucose, fruktose). Asparaginindholdet kan variere
fra sort til sort af kartofler, og derfor arbejdes der med at finde
eller forædle sorter med lavt asparaginindhold. Det er nogen-
lunde konstant igennem sæsonen, men anderledes forholder det
sig med sukkerindholdet. Det har længe været kendt i chips-
industrien, at sukkerindholdet stiger under lagring gennem
sæsonen. Ved temperaturer omkring 4°C danner kartoflerne
sukre af stivelsen, og de bør derfor opbevares ved 8-10°C, hvor
de ikke spirer, og samtidig danner begrænset med sukker. Gen-
nem en sæson kan sukkerniveauet i en kartoffel sagtens stige op
til en faktor 30, og da der for kartofler er en vis proportionalitet
mellem sukkerindhold i råvaren og acrylamid i det brunede
produkt, er det vigtigt at have kontrol med råvaren. Acrylamid-
indholdet i pommes frites kan blive op til 10.000 µg/kg eller
10 mg/kg. Vil man mindske sukkerindholdet i kartofler inden
brug, kan man rekonditionere dem ved stuetemperatur et par
dage.
Vil man af med sukker og asparagin inden bruning af kar-
toflerne, kan det ske ved at lægge dem i en vandopløsning eller
ved at blanchere dem. Denne metode bruges af nogle industrier,
som ønsker at reducere mørkfarvning af produkterne. Tilsæt-
ning af en svag syre, som citronsyre (figur 5), fører til reduktion
i acrylamid, fordi den kemiske reaktion hæmmes ved lavere pH.
Endvidere er det muligt at tilsætte en konkurrerende aminosyre
som glycin, der indgår i Maillard-reaktionen i konkurrence med
asparagin.
En reduktion af acrylamid kan ske ved behandling af fødeva-
rerne med en opløsning af enzymet asparaginase inden varme-
behandling. Enzymet omdanner asparagin til asparaginsyre og
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
fjerner det ene af udgangsstofferne. Den sidste proces kan have
den fordel, at der stadig dannes en del Maillard-reaktionspro-
dukter, der giver farve og smag. Asparaginase har dog ikke fuld
effekt for mere faste produkter pga. begrænset kontakt mellem
enzymet og asparagin.
Mens det mest er sukker, der påvirker acrylamiddannelse i
kartofler, forholder det sig anderledes for kornprodukter, hvor
acrylamidindholdet stiger med stigende asparaginindhold i
kornet.
For brød eller brødprodukter, der hæves med gær, mindskes
asparaginindholdet i dejen under hævningen, idet gæren forbru-
ger det. I vores undersøgelser af acrylamiddannelse i gærbrød
forsvandt over 80% asparagin under hævningen, som foregik på
traditionel vis. Det kan derfor ikke udelukkes, at langtidshæv-
ning vil reducere asparaginniveauet yderligere. Surdejshævning
af rugbrød gav en noget mere begrænset reduktion i asparagin-
niveauet, men til gengæld bevirkede det sure miljø i surdejen,
at dannelsen af acrylamid foregik meget langsommere. De
gamle brødrecepter med gærhævning af hvedebrød og surdejs-
Faktorer der påvirker dannelsen af acrylamid
• Varmebehandlingstemperatur/tid
• Relativ overflade af de produkter der varmebehandles
• Vandaktiviteten (jo lavere des mere acrylamid)
• pH (der dannes mindre acrylamid ved lavere pH)
• Råvarerne pga. deres indhold af udgangsstofferne aspara-
gin og sukre
• Ingredienser (salt, glycin, gær, antioxidanter mindsker
acrylamid; bagemiddel øger acrylamid)
• Asparaginasetilsætning (omdanner udgangsstoffet aspara-
gin til asparaginsyre, der ikke danner acrylamid)
Forsøg med acrylamiddannelse i ristet brød ift. asparaginniveauet i
brøddejen.
hævning af rugbrød begrænser således acrylamidindtaget. Hvis
man derimod vælger at hæve brød med bagemiddel, begrænses
asparagin ikke, og hævemidlet hæver pH, og det øger dannelsen
af acrylamid.
Andre faktorer har også indflydelse på indholdet af acrylamid
i fødevarer. Ved opvarmning kan dannelse af frie radikaler
have en betydning og muligvis være med til at øge indholdet af
acrylamid. Det kræver flere undersøgelser at forstå mekanismen
bag radikalernes indflydelse. Frie radikaler kunne dannes enten
som mellemprodukter i Maillard-reaktionen eller i forbindelse
med dannelsen af oxoforbindelser. Antioxidanter er stoffer, der
hæmmer dannelse af frie radikaler. Tilsætning af antioxidanter,
i form af enten flavonoiderne epicatechin og epigallocatechin
fra grøn te eller krydderier som rosmarin, har vist sig at kunne
mindske indholdet af acrylamid. Flavonoider findes i bl.a.
grøntsager, chokolade og te. Disse resultater peger dog ikke på
16
 LEVNEDSMIDDELKEMI
en generel sammenhæng mellem antioxidanter og reduktion af Lyhne N, Christensen T, Groth MV, Fagt S, Biltoft-Jensen A, Hartkopp H,
acrylamid. Derimod indikerer forsøgene, at forskellige antio- Hinsch HJ, Matthiessen J, Møller A, Saxholt E, Trolle E. 2005 Danskernes
Kostvaner 2000-2002, Hovedresultater, Fødevarestyrelsen april 2005. Report.
xidanter har forskellig effekt på dannelsen af acrylamid, og at No. 11 (http://www.Food.DTU.dk.).
det ikke er lige meget, hvordan antioxidanter bliver tilført for at Olesen PT, Olsen A, Frandsen H., Frederiksen K, Overvad K, Tjønneland A
påvirke indholdet. 2008. Acrylamide exposure and incidence of breast cancer among postmeno-
pausal women in the Danish diet, Cancer and Health Study. Int. J. Cancer 122,
2094-2100.
Status for acrylamid - toksicitet og mulighed for Pedreschi F., Kaack K., Granby K 2008. The effect of asparaginase on acryla-
at begrænse indholdet i maden anno 2008 mide formation in French fries. Food Chemistry 109, 386-392.
Der har ikke været seriøse studier, der afkræfter den sand- Pedreschi F., Kaack K., Granby K. , 2006. Acrylamide content and color devel-
synlige kræftfremkaldende effekt af acrylamid på mennesker, opment in fried potato strips. Food Research International, 39, 40-46
baseret på den kræftfremkaldende effekt i rotteforsøg. Et dansk Pedreschi F, Kaack K. Granby K. 2004. Reduction of Acrylamide Formation
in Potato Slices During Frying. Lebensmittel-Wissenschaft und-Technologie/
biomarkør-studium af acrylamid-hæmoglobinaddukt-niveauer Food Science and Technology 37, 6, 679-685.
i blodprøver fra 374 brystkræftramte og 374 raske personer Tareke E, Rydberg P, Karlsson P, Eriksson S, Törnqvist M. 2002. Analysis of
har vist en sammenhæng mellem øget acrylamid-hæmoglobin- acrylamide, a carcinogen formed in heated foodstuffs. J Agric. Food Chem.
addukt-niveau og udvikling af brystkræft efter justering for 50:4998-5006.
Wenzl,T. and Anklam,E. 2007. European Union database of acrylamide levels
rygning (røg indeholder også acrylamid). in food: update and critical review. of data collection. Food Add. Contam.
Ved et ekspertmøde arrangeret af Den Europæiske Fødevare- 2007, 24, 5-12.
sikkerhedsautoritet (EFSA, maj 2008) blev det konkluderet, at
man nu har et ganske godt kendskab til hvor meget acrylamid
europæerne udsættes for gennem kosten, og selvom der f.eks.
er lidt usikkerhed om, hvor meget acrylamid der genereres, når
forbrugere tilbereder maden hjemme i køkkenet, vil det ikke
ændre væsentligt på eksponeringen på ca. 0,5 µg/kg legems-
vægt/dag. Margenen fra dette niveau og det niveau, hvor en
kræftfremkaldende effekt er observeret i dyreforsøg, er en
faktor ca. 300 for folk med middelindtag og 75 for folk med et
højt indtag. Dette er en meget lille margen ift. andre fødevare-
forureninger. For acrylamid er der ikke som vanligt foretaget
en regulering med grænseværdier for indhold i fødevarer. Man
afventer en mere detaljeret undersøgelse af kræftfremkaldende
effekter (dyreforsøg) fra US-FDA.
Der har ikke vist sig nemme løsninger til at slippe af med
acrylamid i fødevarer, men der er en lang række muligheder for
at begrænse niveauerne. Den europæiske fødevareindustrisam-
menslutning CIAA har lanceret en ”toolbox” (værktøjskasse),
som anviser muligheder for at begrænse acrylamid i fødevarer,
men det er stadig kun et begrænset antal fødevareprodukter,
hvor effekten har kunnet ses. Et godt eksempel på begrænsning
af acrylamid i et produkt har vi fra et dansk samarbejde mel-
lem universiteter og industri, hvor et morgenmadsprodukt fik
begrænset acrylamidindholdet til en femtedel af det oprindelige
ved at introducere en gradueret sænkning af temperaturen i
slutningen af risteprocessen.
ELITE-POSTDOC
E-mail-adresser:
Kit Granby: Kgra@food.dtu.dk
DTU Kemi er i en ekspansionsfase og lancerer en mulig-
Rikke V. Hedegaard: Rivin@food.dtu.dk
hed for, umiddelbart efter opnåelse af en ph.d.-grad, at
få selvstændig tilknytning til instituttets faculty – det
institutfinansierede to-årige elite postdoc-program.

Kilder: Ansøgningsfrist: 1. februar 2009

EC (European Commission) 2002. Opinion of the Scientific Committee on
Food (SCF) on new findings regarding the presence of acrylamide in food.
(http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/out131_en.pdf
Granby K, Nielsen NJ, Hedegaard RV, Christensen T, Kann M, Skibsted LH
2008. Acrylamide-asparagine relationship in baked/toasted wheat and rye
breads. Food Add. Contam.,25, 921-929.
Granby K., Fagt S. 2004. Analysis of acrylamide in coffee and dietary expo-
sure to acrylamide from coffee. Anal. Chim. Acta, 520, 177-182. DTU er et teknisk eliteuniversitet med dannelse, forskning, myndighedsrådgiv-
Hedegaard R.V., Frandsen H., Granby K., Apostolopoulou A., and Skibsted international rækkevidde og standard. ning og innovation, som bidrager til øget
L.H. 2007. Model studies on Acrylamide Generation from Glucose/Asparagine Vores mission er at udvikle og nyttiggøre vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver
in Aqueous Glycerol. J. Agric. Food Chem., 55, 486-492. naturvidenskab og teknisk videnskab til muligheder uanset hvor i organisationen,
Hedegaard R.V., Granby K., Frandsen H., Thygesen J. and Skibsted L.H. 2008. gavn for samfundet. 6.000 studerende man arbejder. Vi står for høj faglighed,
uddanner sig her til fremtiden, og 4.500 kollegial respekt og ansvarlig handle-
Acrylamide in Bread. Effect of prooxidants and antioxidants. Eur. Food. Res.
medarbejdere har hver dag fokus på ud- frihed.
Technol. 227, 519-525.
Hedegaard R.V., de Andrade Sobrinho LG, Granby K. and Skibsted L.H.
2008. Formation of acrylamide in cheese bread. Milchwissenschaft., 63, 168- Læs mere på: dtu.dk/job
170.

17 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

ENERGIFORSYNING
Nye gasstrømme – nye udfordringer
Efter mange års stabilitet på det danske gasmarked, kan vi nu se frem til en tid med
ændringer på flere fronter som følge af faldende produktion, ny infrastruktur og nye
gaskvaliteter
Af Tine Lindgren, Energinet.dk
Gas er gas – eller er det? Vi har i mange år været vant til, at
naturgassen stort set altid har den samme brændværdi, fordi
naturgassen til de danske forbrugere bliver leveret fra de samme
danske felter ude i Nordsøen.
Men når den danske produktion af naturgas fra Nordsøen om
få år reduceres, er det nødvendigt, at vi ser os om efter gasres-
sourcer andre steder fra.
Udfordringen ligger på flere niveauer. Blandt de første er at
tilpasse infrastrukturen, så vi kan få tilført naturgas fra det
nordeuropæiske gasmarked. Samtidig vil også nye brændsels-
former som biogas komme på tale. Det vil medføre, at gaskva-
liteten kommer meget mere i fokus end i dag, hvor naturgassen
kommer ét sted fra og med ensartet kvalitet.
Gassektoren har tilpasset sig de gældende forhold og behov
for at transportere, afregne og forbruge gassen i det danske
naturgasnet. Udfordringen er, at gassen i fremtiden fortsat skal
kunne transporteres, afregnes og forbruges på en sikker og
pålidelig måde i Danmark, selvom den kommer fra nye og for-
skelligartede kilder - lige fra naturgas fra andre lande til mere
alternative gasser.
Vi er inde i en udvikling, der startede for flere år siden, så
både Energinet.dk og distributionsselskaberne er forberedte og i
dialog med myndighederne, nabolande og med de kommercielle
aktører.
De danske krav til naturgaskvalitet
I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsens ansvar at stille krav
til den danske gaskvalitet, som distribueres til kunderne og
anvendes i gasinstallationer til boliger, erhverv, kraftvarme og
industri. Kravene til gaskvaliteten fremgår af Gasreglement
A, bilag 1A. Naturgas opdeles i tre gasfamilier. Den danske
naturgas tilhører 2. gasfamilie, som er opdelt i gruppe L(av) og
H(øj) brændværdi gas. I Danmark har vi kun gas tilhørende 2.
gasfamilie gruppe H.
Det overordnede danske naturgasnet.
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
Kravene har til formål at forebygge utilsigtede skader og sikre
korrekt funktion af gasinstallationer og gasforbrugende ud-
styr, der er korrekt udført og vedligeholdt iht. Gasreglementet.
Kravene i Gasreglementet omfatter forurenende stoffer (svovl-
brinte, vand- og kulbrintedugpunkt) og forbrændingstekniske
egenskaber.
Komponent Indhold (mol-%)
Methan 89,64
Ethan 5,89
Propan 2,35
i-butan 0,38
n-butan 0,54
i-pentan 0,12
n-pentan 0,08
Hexan+ 0,05
Nitrogen 0,28
Kuldioxid 0,67
Sammensætning af den danske naturgas i mol-%, gennemsnit for 2007.
Den naturgas, som anvendes i Danmark, produceres i den
danske del af Nordsøen. Gassen renses for svovlbrinte og tørres
for vand og tungere kulbrinter. Gassen til det danske og svenske
marked kommer i land ved Nybro, hvor gassen trykreguleres og
måles, inden den sendes ud i transmissionssystemet for videre
transport.
Den danske gas har et relativt højt indhold af mellemtunge
kulbrinter, specielt i sammenligning med russisk og norsk gas.
Gassen har hidtil haft en meget ensartet kvalitet, med en ganske
lille sæsonvariation. Tabellen viser sammensætningen af den
danske naturgas. Yderligere oplysninger om gaskvaliteten kan
findes på www.energinet.dk under Systemdrift.
Krav til fælles EU-standard for naturgas
Den danske gaskvalitetsspecifikation vil komme under pres i de
nærmeste år. I forbindelse med liberalisering af gasmarkedet i
Europa kræver EU, at gassens kvalitet ikke må være en teknisk
handelshindring. Der er allerede taget en del initiativer. I 2005
udarbejdede EASEE-gas en såkaldt Common Business Practice
”Harmonisation of Natural Gas Quality” (CBP 2005-001/01).
EASEE-gas er en organisation etableret i 2002 for at udvikle
og fremme forenkling og strømlining af både fysisk transport
og handel med gas i Europa, www.easee-gas.org. Arbejdsgrup-
pen bag CBP’en bestod af repræsentanter for bl.a. producenter,
gashandlere, store gasforbrugere og transmissionsselskaber. Der
er tale om en specifikation, som omfatter gas af 2. gasfamilie
18

gruppe H. CBP’en anbefales at træde i kraft 1. oktober 2010 og
skal gælde i grænsepunkter, dvs. for Danmarks vedkommende
ved Ellund (ved den dansk/tyske grænse), ved Nybro og ved
Dragør (ved den dansk/svensk grænse), se kort over det danske
naturgasnet.
CBP’en stiller krav til indhold af forurenende stoffer samt til
gassens forbrændingstekniske egenskaber. Med forurenende
stoffer forstås her krav til svovlindhold, til vand- og kulbrin-
tedugpunkt og til indhold af CO2 og O2. Arbejdet med imple-
mentering af CBP’en i de europæiske lande er i gang, men det
går langsomt. Dels er der tale om en anbefaling, dels har visse
lande regelsæt, som bygger på andre principper, eller de har
gasser i nettet, der afviger fra kravene i CBP’en. I Danmark har
vi i Regler for Gastransport indarbejdet kravene til forurenende
stoffer.
Fra EU har man herudover igangsat arbejde i CEN-regi
(European Committee for Standardization) for at få udarbejdet
en fælles europæisk standard for gaskvalitet, der skal gælde for
distribueret naturgas. Dette arbejde forventes at tage fem år,
hvoraf de to første år går med laboratorieundersøgelser. Dan-
mark er godt med i det arbejde, idet Dansk Gasteknisk Center
(DGC) har fået opgaven i samarbejde med en lang række euro-
pæiske partnere. Laboratorieundersøgelserne forventes at starte
primo 2009.
ENERGIFORSYNING
grænser”. Energinet.dk støtter gennem ForskNG-programmet
også to danske udviklingsprojekter, som bl.a. drejer sig om at få
biogas i naturgasnettet.
Uanset hvilke nye forsyningsveje, der bliver aktuelle, så må vi
forvente, at naturgaskvaliteten i det danske naturgasnet vil æn-
dre sig. Det vil også blive aktuelt med nye importpunkter, som
vil betyde, at der kan komme regionale variationer i gaskvalitet.
Naturgas fra andre lande
De store projekter i Europa, som vil påvirke dansk gaskvalitet,
er forskelligartede, og de vil påvirke os på forskellige tidspunk-
ter. Udfordringen er, at gassen kan komme ind flere forskellige
steder fra, og vi kan ikke sige på forhånd, hvorfra eller hvornår.
Derfor har vi en udfordring i løbende at sikre, at den varierende
brændværdi bliver afspejlet i afregningen over for forbrugerne.
Energinet.dk er langt med undersøgelser af muligheden for
inden 2015 at få adgang til ny forsyning af naturgas. Det gælder
både norsk gas direkte til Danmark (Skanled projektet), en
forbindelse over Østersøen til Polen (Baltic Pipe) som vil give
polakkerne adgang til norske reserver og Danmark adgang
til russisk gas eller en udvidelse af kapaciteten til Tyskland
(Ellund).

Hvorfor forventer vi nye gaskvaliteter?

Der er umiddelbart to årsager til at danske forbrugere vil opleve
gas fra andre forsyningsområder end den danske nordsø i de
kommende år. Dels pga. en faldende produktion fra de danske
felter og dels som følge af et liberaliseret marked, hvor gasflo-
wet vil være styret af prisdannelsen på gasmarkedet.
Forbruget i Danmark var i 2007 3,6 mia. Nm3. Det er en
mindre nedgang ift. 2006, hvor forbruget var 4,0 mia. Nm3.
Nedgangen skyldes dels et lavere forbrug hos slutbrugerne pga.
ekstraordinært varmt vejr, dels et mindre forbrug på kraftvar-
meværker pga. mindre elproduktion. Fra Danmark er der des-
uden eksport af gas til Sverige via Dragør og til Tyskland ved
Ellund. Eksporten til Sverige og Tyskland var i 2007 på 3 mia.
Nm3. Eksporten af naturgas faldt ca. 14 % ift. 2006 som følge af
mindre eksport til Tyskland.
Ifølge de seneste prognoser for den danske naturgasproduk-
tion vil Danmark være selvforsynende med naturgas til og med
2016. Med mindre der bliver fundet nye gasfelter, forventes
den danske produktion af naturgas at aftage i årene efter 2016,
således at vi skal supplere med import fra leverandører ude fra.
Danmark har derfor brug for ny infrastruktur på naturgasom- Mulig ny infrastruktur til at understøtte tilførslen af naturgas fra andre lande.
rådet. Energinet.dk er for tiden i gang med en omfattende gas-
infrastrukturanalyse, der skal identificere andre tilførselsveje
for gas til Danmark, og hvor man sammenholder en række nye Den danske gaskvalitet adskiller sig fra den, vi kan forvente fra
mulige naturgasforsyningsruter. vores nabolande, hvis et eller flere af disse infrastrukturprojek-
Gas handles kommercielt over grænsen ved Ellund. Den kom- ter bliver gennemført. Den danske gas har en høj andel af ethan,
▼

mercielle gaseksport er normalt meget større end den kommer-

cielle import, dvs. at gasflowet går sydpå, og der er ikke fysisk
tysk gas i det danske net. I foråret 2007 oplevede vi i Danmark ILS Laboratories Scandinavia Aps
Gydevang 22A
en situation, hvor den fysiske gaseksport blev mindre end den DK-3450 Allerød
kommercielle import til Danmark. Pga. tekniske forhold, bl.a. Tel. 48 14 18 50 www.ilsdk.dk
forskel i driftstryk og gaskvalitet mellem tysk og dansk gas,
kom tysk gas aldrig til Danmark, men vi skal være forberedt
Arena, Thermo Scientific
Fuldautomatisk
næste gang, situationen opstår. fotometri til bl.a.:
Vin/øl
Foruden import af naturgas fra andre lande kan der i fremti- Juice
Mælk
den forventes andre gasser i naturgasnettet. Biogas er allerede Honning
på dagsordenen i flere europæiske lande. I Sverige er der flere Fødevarer
Detergenter
biogasproduktionsanlæg, som sender opgraderet biogas ind på - og andre brugerdefinerede
applikationer.
naturgasnettet. Energinet.dk har formuleret et strategisk mål
om biogas i naturgasnettet, der lyder: ”I 2010 har Energinet.dk
introduceret biogas i gassystemet, så det frit kan handles over

19 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

ENERGIFORSYNING
propan og butan. Den gas, vi vil kunne få fra udlandet, vil have
op til 10% lavere brændværdi og wobbe-indeks. I figuren er vist
wobbe-indeks for den danske naturgas i perioden 2000 til 2007
og for gas fra Skanled-projektet, russisk gas og gas fra forsy-
ningsområdet i Nordtyskland. Biogas, som alene opgraderes
til naturgaskvalitet uden tilsætning af propan, vil også have et
wobbe-indeks og brændværdi, som er ca. 10% lavere end den
danske naturgas.
Wobbe indeks variationer (kWh/Nm3)
Dansk gas 2000-2007
Gasreglement
EASEEGas spec.
Gas i Nordtyskland
Norsk gas til Dk
Russisk gas
13 13,5 14 14,5 15 15,5 16
Diagram over wobbe-indeks for dansk naturgas og fra mulige nye forsynings-
kilder. Wobbe-indeks siger noget om den varmeeffekt, en brænder udsættes for
ved forbrænding af et brændstof. Jo højere wobbe-indeks, des højere varmeef-
fekt og dermed højere belastning af brænderen. Forskellige gasser med samme
wobbe-indeks vil give samme belastning af brænderen. Wobbe-indeks bereg-
nes som øvre brændværdi divideret med kvadratroden af den relative densitet.
Som det ses af figuren, så ligger både den tyske og den norske
gas delvis uden for det i dag tilladte variationsområde i Gasreg-
lementet, men inden for EASEE-gas-specifikationen. Gaskvali-
teten fra alle tre lande er forskellig fra den gaskvalitet, der hidtil
har været i det danske net.
Fortsat sikker anvendelse af naturgas i Danmark
Når Danmark får en ny forsyningskilde, skal gassen meget
gerne kunne flyde problemfrit til alle de danske forbrugere og
ud af landet til Tyskland, Polen og Sverige eller andre steder,
hvor efterspørgslen er.
Nye gaskvaliteter vil betyde udfordringer på mange områ-
der for det danske gasmarked. Gasselskaberne har nedsat en
arbejdsgruppe, som skal identificere nødvendige aktioner for at
sikre en forsat sikker anvendelse af naturgas samt problemfri
transport og håndtering af nye og mere varierende gaskvaliteter
i det danske naturgassystem. Arbejdsgruppen har repræsentan-
ter fra alle gasselskaber og fra myndighedsside. Arbejdsgrup-
pens fokus er på indførsel af naturgas fra Tyskland eller Norge,
men forhold omkring biogas indgår også i arbejdet. Flere af
vores nabolande har større variationer i gaskvalitet, og vi har
også etableret kontakt til kollegaer i bl.a. Tyskland og Frankrig
for at trække på deres erfaringer.
Udfordringerne er, dels at brændværdi og wobbe-indeks for
de nye gasser vil være lavere end for den nuværende gas, dels at
der må forventes større regionale forskelle og større variationer
i gaskvalitet. I arbejdsgruppen er allerede igangsat opgaver til
undersøgelse af sikkerheds- og driftsmæssige forhold for gas-
forbrugende apparater. Andre udfordringer, som skal løses, er
de afregningsmæssige forhold ved større variationer i brænd-
værdi og kapaciteten i naturgasnettene. Uanset hvor den nye gas
måtte komme fra, så er der tale om tør naturgas, der tilhører 2.
gasfamilie gruppe H, og som ikke har et svovlindhold højere
end det, den danske gas har.
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
Nogle af de udfordringer, som vi står over for i Danmark, er
udfordringer, som andre europæiske lande i dag lever med. Vi
har i Danmark været beskyttet af den meget ensartede gas-
kvalitet i mange år, og vi skal nu til at omstille os til en mere
foranderlig tid.
E-mail-adresse
Tine Lindgren: til@energinet.dk
Nyt om...
….Smeltelige sprængstoffer
Nitroforbindelser og salpetersyreestre hører til de mest an-
vendte sprængstoffer. Som den først introducerede salpeter-
syreester nitroglycerol 1 er andre som ethylenglycol dinitrat
2 og propylendiglycol dinitrat 3 væsker. Pentaerythrithol
tetranitrat (PETN) 4, et af de mest anvendte sprængstoffer
er fast, men med så højt et smeltepunkt, at man risikerer,
at det eksploderer, hvis man forsøger at smelte det, hvorfor
det må presses sammen for at få en anvendelig sprænglad-
ning, hvilket også er risikabelt. Kemikere ved Los Alamos
laboratorierne i USA har nu fremstillet forbindelsen 5 et
tetranitrat, der yderligere er en dinitroforbindelse. Den
smelter ved 85oC behageligt under dekompositionstempe-
raturen ved 141oC, hvorfor man kan fremstille en kompakt
ladning ved at smelte den.
Carl Th.
Synthesis of an Energetic Nitrate Ester Angewandte Chemie Int. Ed.
2008 47, side 8307.
…. Pas på bierne
På verdensplan udgør værdien af insektbestøvning anslået
153 milliarder €. Langt hovedparten af arbejdet udføres af
bier. Udbredt brug af pesticider truer mange insekters over-
levelse. Men de har ud over at genere med stik og bid stor
betydning for bestøvning af afgrøder i landbrug og frugtavl.
Derfor vil det være en meget dårlig forretning at mindske
antallet af disse små slidere.
Carsten Christophersen
Kilde
Economic valuation of the vulnerability of world agriculture con-
fronted with pollinator decline Nicola Gallai, Jean-Michel Salles, Josef
Settele, Bernard E. Vaissière, Ecological Economics 2008, doi:10.1016/
j.ecolecon.2008.06.014.
20

Kemisk Forenings
Nomenklaturudvalg 2008
Udvalget har fortsat diskussionen om muligheden for at udgive
en terminologiordbog på dansk; men man er stadig ikke kom-
met til nogen klar konklusion vedr. udgivelsen. Sidste år deltog
repræsentanter for nomenklaturudvalget (Ture Damhus og
Peder Olesen Larsen) i forberedelsen og gennemførelsen af en
konference om dansk fagsprog. Det skete i samarbejde med
bl.a. repræsentanter for DANTERMcentret, først og frem-
mest professor Bodil Nistrup Madsen. Dette arbejde er fortsat
i det forløbne år, og der er i samarbejde mellem Bodil Nistrup
Madsen, Sine Zambach, Ture Damhus og Peder Olesen Larsen
udført et pilotprojekt om terminologi for enzymstruktur og ki-
netik. Målet er at vise, at der er brug for et samarbejde mellem
kemikere og terminologer for at nå frem til en klar terminologi.
Pilotprojektet har bl.a. vist, at terminologien i IUPAC’s Gold
Book og i The Oxford Dictionary of Biochemistry and Molecu-
lar Biology ikke er tilstrækkelig konsistent. De første resultater
blev forelagt i maj for JCBN (Joint Committee for Biochemical
Nomenclature) nedsat af IUBMB (International Union of Bio-
chemistry and Molecular Biology) and IUPAC. Det er hensigten
at søge en artikel om pilotprojektet optaget i Chemistry Interna-
tional og at søge nedsat en fælles komité for IUBMB og IUPAC
til at arbejde videre med kemisk terminologi.
Nomenklaturudvalget har afgivet et høringssvar til den af
regeringen nedsatte sprogkommissions rapport ”Sprog til tiden”.
Svaret findes gengivet i sin helhed i Dansk Kemi nr. 12 (2008).
Et underudvalg bestående af Ture Damhus, Søren Møller og
Alexander Senning har sammen med redaktør Thomas Rump
Nyt Teknisk Forlag arbejdet med udgivelsen af en 3. papir-
udgave af Kemisk Ordbog, som udkom i midten af november
2008. Netudgaven er som planlagt blevet opdateret hvert halve
år med dels rettelser og dels nye ord. Papirudgaven fra 2003
indeholdt ca. 13.000 opslagsord. Den nuværende netudgave ca.
15.000. Siden netudgavens oprettelse har Alexander Senning
varetaget redaktionen af den. Han ønsker imidlertid at frasige
sig dette arbejde med udgangen af 2008. Udvalget er ham stor
tak skyldig for det store og samvittighedsfulde arbejde, han har
investeret i vedligeholdelsen af netudgaven. Opgørelser fra Nyt
Teknisk Forlag viser desværre, at netudgaven stadig ikke er
særlig meget brugt, selvom der er solgt flere flerbrugerlicenser.
Muligheden for at købe netudgaven tilbage fra forlaget og lægge
den frit tilgængelig på Kemisk Forenings hjemmeside har været
drøftet med Nyt Teknisk Forlag. Forlaget er imidlertid af den
opfattelse, at papir- og netudgave hører sammen, og vil derfor
foreløbig beholde begge; men man vil forsøge en mere offensiv
markedsføring af netudgaven i forbindelse med udgivelsen af 3.
udgave af papirversionen.
Lektor Vibeke Axelsen har i forbindelse med sin afgang som
formand for Kemilærerforeningen ønsket at udtræde af udval-
get. Udvalget foreslår hende erstattet af den nyvalgte formand
Lektor Ole Vesterlund Nielsen, Virum Gymnasium. Udvalget
har endvidere foreslået Kemisk Forening, at lektor Rolf W.
Berg, Institut for Kemi, DTU indtræder i udvalget. Udvalget
mangler imidlertid stadig nye medlemmer og i særdeleshed
yngre medlemmer, så interesserede opfordres kraftigt til at
melde sig.
Ture Damhus blev i forbindelse med Kemisk Forenings
årsmøde i Odense i juni tildelt Ellen og Niels Bjerrums Ke-
mikerpris for sin indsats for såvel nationalt som internationalt
nomenklaturarbejde.
Carl Th. Pedersen, formand for udvalget
21
KORT NYT
HFE-7100 på museum?
Kemiske forbindelser udviklet til et bestemt
formål finder undertiden overraskende
anvendelser
I 1997 undersøgte vi den atmosfæriske nedbrydning af HFE-
7100 [1]. HFE-7100 er en blanding af n-C4F 9OCH3 og i-
C4F9OCH3 med en atmosfærisk levetid på 5 år. Forbindelsen
skulle bruges som erstatning for forskellige ozonnedbrydende
CFC-forbindelser. HFE-7100 blev udviklet bl.a. til brug som
rensemiddel i den elektroniske industri. En gang imellem bliver
man overrasket over anvendelserne af forskellige kemiske
forbindelser.
Biologisk materiale
på museer bliver ofte
opbevaret i en blanding
af formalin og træsprit.
Formalin er en vandig
opløsning af methanal;
til museumsbrug tilsæt-
tes 6-13% methanol.
De fleste kender den En 8 meter lang blæksprutte der bliver opbevaret
ubehagelige lugt af i HFE-7100 på Smithsonian i Washington DC.
formalin, og man ved,
at methanal er kræftfremkaldende.
Museerne har derfor været på udkig efter andre væsker til
opbevaring af biologisk materiale. Der er blevet udført forsøg
med HFE-7100 som opbevaringsmedium. HFE-7100 er ideel,
fordi den er ikke brandbar, ikke giftig og den angriber ikke ma-
terialet kemisk. Der er to ulemper ved HFE-7100. For det første
har den en vægtfylde som er større end vands. Det betyder, at
mange biologiske prøver vil flyde ovenpå og at man derfor skal
fastgøre dem. For det andet har HFE-7100 et højt damptryk ved
stuetemperatur, hvorfor fordampning skal begrænses.
Museerne er ikke gået 100% over til HFE-7100 til prøver,
hvor man kun har et eksemplar. De siger: ”Vi har 200 års erfa-
ring med alkohol og formalin” [2].
Ole John Nielsen, Copenhagen Center for Atmospheric Research,
Kemisk Institut, Københavns Universitet, ojn@kiku.dk
Referencer
1. T.J. Wallington, W.F. Schneider, J. Sehested, M. Bilde, J. Platz, O.J.
Nielsen, L.K. Christensen, M.J. Molina, L.T. Molina, P.W. Wooldridge:
”Atmospheric chemistry of HFE-7100 (C4F9OCH3): Kinetics of its reac-
tion with OH radicals, UV spectra and kinetic data for the C4F9OCH2 and
C4F9OCH2O2 radicals, and the atmospheric fate of C4F9OCH3O radicals”.
J.Phys.Chem., 101, 8264, (1997).
2. Chemical & Engineering News, November 3, 2008, p 25-29.
CryoMill
■ Hurtig og effektiv kryogen ED
formaling ved –196 °C NYH
■ Ideel til plastik,
temperaturfølsomme
materialer og prøver med
flygtige bestanddele
Kvinderupvej 30 · 3550 Slangerup · Tlf: 4738 1014 · www.skanlab.com
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
TOKSIKOLOGI
Arsen og dets toksicitet
I løbet af de seneste år er der set alvorlige forgiftninger af dyr og også alvorlige
forgiftninger af mennesker på grund af indtagelse af – direkte eller indirekte – træaske fra
CCA-træ. En dødelig dosis for mennesker er kun ca. 20 g aske
Af Anders Permin og Helle Buchardt Boyd, DHI, Center for Miljø og Toksikologi
Arsen er et halvmetal element i det periodiske system med
atomnummer 33. Grundstoffet er naturligt forekommende
og har en stålgrå metallignende farve. I miljøet findes arsen
i forbindelse med andre grundstoffer, f.eks. ilt, klor og svovl.
I forbindelse med disse grundstoffer kaldes arsen uorganisk
arsen. Arsenforbindelser med kul kaldes for organisk arsen. Fra
en toksikologisk vinkel er det vigtigt, at man forstår forskellen
mellem uorganisk og organisk arsen, fordi nogle af de organi-
ske arsenforbindelser er mindre skadelige end de uorganiske.
De fleste uorganiske og organiske stoffer med arsen er hvide
eller farveløse pulvere. Stofferne har ingen lugt, og de fleste har
ingen særlig smag.
Uorganisk arsen findes naturligt i jorden og i mange former
for bjergarter, specielt i mineraler og i malmarter, som inde-
holder kobber eller bly. Arsen findes i mere end 200 forskellige
mineraler, det mest almindelige af dem er arsenpyrit. Når disse
mineraler opvarmes i malmovne, forsvinder de op i skorstenen
som fint støv. Opsamles dette støv i skorstenen, kan det udvin-
des som arsentrioxid (As2O3). Arsen finder vej til drikkevandet
via naturlige aflejringer i jorden eller fra landbrug og industri.
WHO har sat drikkevandsstandarden for arsen til 0,010 ppm
(10 ppb). Denne grænse er sat for at beskytte forbrugere imod
effekterne af en langvarig eksponering til arsen.
Anvendelse i industrien
Ca. 90% af alle producerede arsenforbindelser anvendes som
træbeskyttelse imod svamp og råd. Det beskyttende stof er kob-
berkromeret arsen (CCA). Det behandlede træ kaldes »trykbe-
handlet«. I mange lande er der stadig en udbredt anvendelse af
CCA-træ. Især i sidste halvdel af det 20. århundrede blev det
anvendt til udendørs byggemateriale, hvor der var risiko for
infektion med svamp eller angreb af insekter i ubehandlet træ.
Selvom der i vidt omfang blev nedlagt forbud imod anvendelse
af træet efter offentliggørelsen af studier, som viste en lav
afgivelse fra in situ træ til den omgivende jord, består den mest
alvorlig risiko sandsynligvis i afbrænding af CCA-træ. I løbet
af de seneste år er der set meget alvorlige forgiftninger af dyr
og også alvorlige forgiftninger af mennesker pga. indtagelse
af – direkte eller indirekte – træaske fra CCA-træ. En dødelig
dosis for mennesker er kun ca. 20 g aske.
I løbet af det 18., 19. og 20. århundrede har man anvendt
arsenforbindelser i medicin, herunder arsphenamin og arsentri-
oxid. Såvel arsphenamin som neosalvasan blev brugt til behand-
ling af syfilis og trypanosomiasis (sovesyge). Arsentrioxid har
bl.a. været anvendt til behandling af kræft. Det har også været
anvendt i Fowlers opløsning til behandling af psoriasis. I 2000
godkendte The Food and Drug Administration arsentrioxid til
behandling af patienter med akut promyelocytisk leukemi.
Blyarsenat har indtil for nylig været anvendt som et insekt-
middel til frugttræer. Midlet har forårsaget hjerneskade på
frugtplantagearbejdere. Et kobberarsenat (Scheele’s Green) har
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
i det 19. århundrede været anvendt som farvestof i slik. I det sid-
ste halve århundrede har mononatriummethylarsenat (MSMA),
en mindre toksisk organisk form af arsen, erstattet blyarsenats
rolle i landbruget. Kobberacetoarsenit blev anvendt som et grønt
pigment, der er kendt under mange forskellige navne, heriblandt
»Paris Green« og »Emerald Green«.
Dette stof var årsag til adskillige arsenforgiftninger i kunst-
nerkredse. Emerald Green-pigmentet var et ofte anvendt
pigment blandt de impressionistiske malere. Cezanne udviklede
alvorlig diabetes, som er et symptom på kronisk arsenforgift-
ning. Monets blindhed og Van Goghs psykiske sygdom kan
delvis have været forårsaget af, at de brugte Emerald Green.
Forgiftning via andre almindeligt brugte stoffer, inkl. likør og
absint, blypigmenter, kviksølvbaseret Vermilion og opløsnings-
midler, som f.eks. terpentin kunne dog også være en medvir-
kende faktor i de nævnte tilfælde.
Forurening af grundvand
Grundvand forurenet med arsenforbindelser har ført til en
alvorlig epidemi af arsenforgiftninger i Bangladesh og dets
nabolande. Det estimeres, at ca. 57 millioner mennesker drikker
grundvand med indhold af arsenforbindelser, der ligger over
WHO’s standard på 10 ppb. Arsenforbindelser i grundvandet er
af naturlig herkomst og frigøres fra sediment til grundvand pga.
de iltfrie betingelser, der er i sedimentet.
Man begyndte at bruge dette grundvand, efter at der blev
iværksat en drikkevandsforsyning baseret på borede brønde i
1970’erne og 1980’erne. Grundvandsbaseret drikkevandsforsy-
ning blev etableret for at hindre, at bakterielt forgiftet overflade-
vand blev drukket, men desværre blev man for sent opmærksom
på faren for arsenindhold i grundvandet. Arsenforgiftninger er
blevet rapporteret i mange andre lande og egne i Sydøstasien,
f.eks. Vietnam, Cambodia, Thailand, Tibet og Kina. Disse lan-
des geologiske miljø menes at have samme forudsætninger som
Bangladesh for at generere grundvand med højt arsenindhold.
Styrke
LD50 for grundstoffet arsen er 763 mg/kg legemsvægt (ved
optagelse) og 13 mg/kg (ved intraperitoneal injektion). For et
menneske med en legemsvægt på 70 kg svarer dette til 53 g.
Dog kan arsenholdige stoffer være betydeligt mere toksiske.
Toksicitet
Arsen og mange af dets forbindelser er yderst farlige giftstoffer.
Arsen afbryder cellernes ATP-produktion via mange forskellige
mekanismer. I citronsyrecyklus inhiberer arsen succinatdehy-
drogenase og ved at konkurrere med fosfat stoppes den oxi-
dative fosforylering, hvorved reduktionen af NAD + inhiberes,
mitokondrial respiration og ATP-syntese hæmmes ligeledes.
Produktionen af hydrogenperoxid forøges, hvilket kan medføre
oxidativt stress. Disse metaboliske forstyrrelser kan medføre
22

døden pga. generelt organsvigt sandsynligvis forårsaget af
nekrotisk celledød. Ved obduktion ses murstensrøde slimhinder
pga. alvorlige blødninger.
Ifølge det internationale kræftforskningscenter, IARC, er
arsen og arsenforbindelser klassificeret som hørende til gruppe
1 carcinogener, og EU lister arsentrioxid, arsenpentoxid og
arsensalte som kategori 1 carcinogener. Arsen og arsenforbin-
delser er klassificeret som »Giftig« og »Miljøfarlig« i listen over
farlige stoffer.
Hvis mennesker eksponeres for arsen kan det forårsage både
kort- og langvarige sundhedseffekter. Kortvarige eller akutte
effekter kan forekomme ved eksponering i timer eller i dage.
Langvarige effekter kan forekomme efter flere års eksponering.
De fleste tilfælde af arsen-induceret toksicitet hos mennesker
skyldes eksponering med uorganisk arsen.
Selvom der kan være forskel i styrken hos de forskellige
kemiske forbindelser (f.eks. kan arsenitforbindelser være noget
mere toksiske end arsenatforbindelser), er disse forskelle nor-
malt ikke særligt store. Eksponering af mennesker, der befinder
sig nær giftdepoter, kan finde sted ved indånding af arsenstøv i
luften, indtagelse af arsen i vand, føde eller jord eller hudkon-
takt med forurenet jord eller vand. Ved indånding er den kriti-
ske effekt af uorganisk arsen en øget risiko for lungekræft, men
Kronisk arsenforgiftning kan ske gennem indtagelse af arsenholdigt drikke-
vand over mange år. Billedet viser forandringer i hudpigmentering, dannelse
af hårde områder i huden og hudkræft. En fi nger mangler pga. gangræn.
Foto: http://www.physics.harvard.edu/~wilson/arsenic/pictures/arsenic_
project_pictures2.html
luftvejsirritation, kvalme og hudpåvirkninger kan også fore-
komme. Der er kun få kvantitative data på ikke-cancereffekter
hos mennesker eksponeret for uorganisk arsen ved inhalation.
Men det er usandsynligt at sådanne effekter ligger under en
koncentration på ca. 0,1–1,0 mg As/m3.
Kliniske data fra dyr viser også effekter på luftvejene som
den primære ikke-cancereffekt forårsaget af inhaleret uorganisk
stof, skønt kun få undersøgelser er tilgængelige. Der findes kun
begrænset mængde data på inhalerede organiske arsenforbin-
delser hos mennesker eller dyr; disse undersøgelser er generelt
begrænset til kortvarig eksponering med høj dosis, som forår-
sager åbenlyse effekter.
Der findes relativt begrænset information om effekter forårsa-
get af direkte hudkontakt med uorganisk arsen, men adskillige
studier viser, at hovedeffekten er lokal irritation og dermatitis
med en lille risiko for andre skadelige effekter.
Indtagelse
Viden om organisk arsens giftighed ved indtagelse er omfat-
tende, også for mennesker. Undersøgelser har vist effekter på
23
TOKSIKOLOGI
næsten alle organer og væv. Hud synes at være det mest kritiske
organ ved længevarende indtagelse af arsenforbindelser.
Typiske effekter er hyperkeratose af huden (specielt på hånd-
fladerne og under fødderne), dannelse af mange ligtorne og
vorter og overpigmentering af huden med spredte pletter med
underpigmentering.
Dette begynder typisk at vise sig ved eksponeringsniveauer
på ca. 0,002-0,02 mg As/kg/dag. De yderste blodkar kan
beskadiges, hvilket kan give iltmangel i vævene og medføre
koldbrand. Hjertekarproblemer ses også i forbindelse med
uorganisk arseneksponering i form af øget forekomst af tilfælde
af højt blodtryk og kredsløbsforstyrrelser. Kvalme, opkastninger
og diarre er meget almindeligt forekommende symptomer hos
mennesker efter indtagelse af uorganisk arsen, både efter akut
eksponering med høje doser og efter gentagen eksponering med
lave doser; disse effekter skyldes højst sandsynligt en direkte
irritation af mave-tarmkanalens slimhinde.
Enkelte eksponeringer med høje doser kan føre til påvirkning
af hjernen med kliniske symptomer såsom forvirring, halluci-
nationer, svækket hørelse, emotionel labilitet, mens længere-
varende eksponering for mindre doser kan føre til udvikling
af perifer neuropati, der er karakteriseret som følelsesløshed i
hænder og fødder, som kan udvikle sig til en smertefuld følelse
som stikkende nåle. En nyere undersøgelse har desuden vist en
reduktion i intelligens-scoren hos børn, der var eksponeret for
arsen.
Der findes ikke studier om virkning på reproduktionsevnen i
forbindelse med indtagelse af uorganisk arsen hos mennesker.
Undersøgelser på dyr viser dog, at arsen kan forårsage ændrin-
ger i de reproduktive organer hos begge køn, herunder vægtre-
duktion og øget inflammation i reproduktive væv, skønt disse
ændringer kan være sekundære virkninger. Disse ændringer
medfører dog ikke betydelig skade på reproduktionsevnen.
Kronisk eksponering for uorganisk arsen i drikkevand har
været sat i forbindelse med en udtalt forekomst af aborter,
fosterdød, for tidlig fødsel og børn med lav fødselsvægt, selvom
dosis-respons data ikke for nuværende er tilgængelige for disse
virkninger. Uorganisk arseneksponering af dyr har vist effekter
på fosterudviklingen, men generelt kun i koncentrationer, som
også resulterede i effekter på moderdyrene.
Cancer
Arsen er et kendt humant carcinogen (kræftfremkaldende) både
i forbindelse med inhalation og oral eksponering. Ved inha-
lation er de primære tumortyper cancer i luftvejene. Dog har
nogle få undersøgelser vist en øget forekomst af tumorer i andre
organer, såsom lever, hud, og mave-tarmkanal. Hos mennesker,
der bliver kronisk oralt eksponeret, er hudtumorer den mest
almindelige type af kræft. Ud over hudkræft findes der indika-
tioner for, at indtagelse af arsen også øger risikoen for tumorer
i hovedsagelig blære og lunger og i mindre grad lever, nyrer, og
prostata.
▼
Repræsentativ
Formaling og Sigtning
DER
NYHE
www.skanlab.com
retsch@skanlab.com
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
TOKSIKOLOGI
Ikke-cancereffekter kan omfatte fortykkelse og misfarvning blodproteiner og bruges til behandling af akut arsenforgiftning.
af hud, mavepine, kvalme, opkastning, diarrhoea, følelsesløshed Testning for arsenforgiftning kan foretages ved at undersøge
i hænder og fødder, delvis lammelse og blindhed. hårsække for deres indhold af arsen. Hvis arsen findes i blodba-
nen, vil det gå ind i håret og blive der i mange år.
Minimum risikoniveauer
US Department of Health and Human Services har regnet sig Konklusion
frem til et »minimal risk level« (MRL) (svarer stort set til be- Arsen og mange af dets forbindelser er yderst stærke giftstof-
grebet tolerabel daglig indtagelse) ved oral eksponering: fer og kan forårsage alvorlige sundhedseffekter hos mennesker,
• For eksponering med uorganisk arsen af akut-varighed (14 også dødelige. Der er fornyet opmærksomhed omkring arsen
dage eller mindre) er der udledt en midlertidig MRL på i drikkevand. For nylig har undersøgelser vist, at grundvand i
0,005 mg/kg/dag. Danmark kan have for høje niveauer af arsen. Også lande som
• For eksponering med uorganisk arsen af længere varighed Tyrkiet og Bangladesh rapporterer om for høje forekomster af
(365 dage eller mere) er der udledt en MRL på 0,0003 arsen i drikkevand.
mg/kg/dag.
E-mail-adresser:
Kliniske symptomer Anders Permin: ape@dhigroup.com
Symptomer på arsenforgiftning starter med mild hovedpine Helle Buchardt Boyd: hbb@dhigroup.com
og kan udvikle sig til svimmelhed, og vil normalt, hvis den
forbliver ubehandlet, have dødelig udgang. Symptomer omfatter
mavesmerter, ømhed og tryksmerter, kvalme, opkastninger med Kilder
Anonymous. Arsenic and arsenic compounds. U.S.DEPARTMENT OF
grønligt eller gulligt opkast, undertiden med blod, fornemmelse HEALTH AND HUMAN SERVICES. 224 vol., 2001:1-501.
af tørhed og lukkethed i halsen, tørst, hæshed og vanskelighed U.S.DEPARTMENT OF HEALTH AND HUMAN SERVICES. Public Health
ved at tale, diarrhoea, tenesmus, undertiden sårskorper i tarm- ServiceAgency for Toxic Substances and Disease Registry. Draft Toxicological
åbningen, voldsomme brændende smerter i urinorganer, kram- Profile For Arsenic. 2005.
petrækninger, koldsved, blå/røde pletter på hænder og fødder, Anonymous. Arsenic fact sheet. www.atsdr.cdc.gov/tfacts2.html. 2007.
Anonymous. Arsenic. www.wikipedia.org . 2007.
bevidstløshed, røde og skinnende øjne, delirium, død. Nogle af Anonymous. Some Drinking-water Disinfectants and Contaminants, including
disse symptomer er muligvis ikke til stede, hvis forgiftningen er Arsenic. 2004. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to
sket via indånding. Humans.
Borak J, Hosgood HD. Seafood arsenic: implications for human risk assess-
ment. Reg. Toxicol Pharmacol. 2007; 47:204-212.
Arsenicosis – kronisk arsenforgiftning via drikkevand Vahidnia A, van der Voet GB, de Wolff FA. Arsenic neurotoxicity--a review.
Kronisk arsenforgiftning kan Hum Exp Toxicol. 2007. 26(10):823-32.
ske ved indtagelse af drikke-
vand med højt arsenindhold
over en lang periode. Effek- Nyt om...
terne omfatter forandringer i
hudfarve, dannelse af hårde
pletter på huden, hudkræft, … Hudcancers ”lugt”
lungekræft, nyrekræft og
kan også udvikle sig til
koldbrand. Ikke-kræftfrem- Ved at undersøge luft indsamlet over sund hud og hud
kaldende kroniske effekter med hudcancer fra 11 patienter med sund hud og 11 med
omfatter leverskader – gulsot
og skrumpelever – perifere
karsygdomme, der giver blå
hænder og fødder, Raynaud’s
syndrom, blackfoot disease
(en type koldbrand), anæmi Kroniske skader forårsaget af arsen i
og hyperkeratose i huden. drikkevand. På billedet ses hyperkera-
tose og hudneoplasier.
Arsen i fisk og skaldyr Foto: http://www.physics.harvard.
Betænkelighederne vedrø- edu/~wilson/arsenic/pictures/arse-
rende skadelige effekter ved nic_project_pictures2.html hudcancer er det vha. kombineret gaskromatografi/mas-
langvarig eksponering med sespektrometri påvist, at koncentrationen af dimethylsulfon
arsen koncentrerer sig om forurenet drikkevand og luftbåren 1 er betragtelig højere over hudcancer og koncentrationen
arbejdspladseksponering, mens risikoen ved naturlig forekomst af 6-methyl-hept-5-en-2-on betydelig lavere end over sund
af arsen i fødevarer har fået mindre opmærksomhed. Størstede- hud. Forskerne var blevet inspireret til undersøgelsen af den
len af arsen i mad kommer fra fisk og skaldyr, og heraf er kun iagttagelse, at hunde kan trænes op til at lugte hudcancer.
en lille del i uorganisk form. Størstedelen består af komplekse Carl Th.
organiske forbindelser, der generelt betragtes som værende
ikke-toksiske. Nye studier om fisk og skaldyr har imidlertid do- Analyses of volatile organic compounds from human skin British Journal
kumenteret dannelse af metabolitter, der er kræftfremkaldende of Dermatology 159 2008, side 780.
hos nogle gnavere.

Behandling og testning
Kemiske og syntetiske metoder bruges nu til at behandle arsen-
forgiftning. Dimercaprol og succimer kompleksbinder arsen fra

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 24

 BIOTEKNOLOGI
Giftige fumonisiner fra Aspergillus niger
Skimmelsvampen Aspergillus niger kan danne det kræftfremkaldende mykotoksin fumonisin
B2, som kan forurene fødevarer og bioteknologiske produkter

Af Jesper M. Mogensen, Jesper Mogensen, Jens C. Frisvad, Ulf Thrane, Thomas O. Larsen og Kristian F. Nielsen, Center for Mikrobiel
Bioteknologi, Institut for Systembiologi, DTU

For ca. 10 år siden fandt man ud af, at 5-10% af alle Aspergil- første gang i 1988 fra F. verticillioides. Mere end 50 analoger
lus niger-stammer under visse betingelser kan producere det er sidenhen blevet identificeret og opdelt i fire grupper kaldet
potentielt kræftfremkaldende mykotoksin ochratoxin A. Det fumonisinserierne A, B, C og P. Fokus har været rettet mod
var lidt af en overraskelse, eftersom denne art var blevet brugt B-serien, specielt fumonisin B1 og B2 (figur 2, side 26), da disse
til produktion af flere GRAS (Generally Regarded As Safe)- produceres i store mængder og er de mest toksiske. Fumonisi-
produkter. Taksonomisk set var det ikke totalt uventet, da den nerne bliver hovedsagelig sat i forbindelse med væksten af
ganske nært beslægtede art Aspergillus ochraceus er en kendt Fusarium på majs, og det var da også undersøgelser af isolater
ochratoxin-producent. Ochratoxin er opkaldt efter sidstnævnte. fra majs, der førte til opdagelsen af disse vigtige mykotoksiner.
Heldigvis har det vist sig, at ochratoxinerne ikke produceres Majs og majsprodukter er p.t. de eneste, der bliver screenet for
under industrielle fermenteringsbetingelser, selvom mange fumonisin.
klassiske industrielle stammer kan producere ochratoxinerne
under laboratorieforhold. Ikke desto mindre er det et latent sik-
kerhedsproblem, som man ikke er glad for i industrien, da f.eks.
medieoptimering potentielt kan inducere toksinet, ligesom der
er en, om end lille, risiko for at gensplejsning også kan forår-
sage dette.
Med fulde genomsekvenser på 3 A. niger-isolater er dele af
ochratoxin-genklusteret kendt, og man må derfor forvente, at
industrien er i gang med at teste, om generne er funktionelle
eller delvist slettede i de mutanter, der bruges til produktion af
forskellige metabolitter og enzymer.
For 3 år siden sprængtes den næste bombe, denne gang totalt
uventet – et genkluster med høj homologi til de kendte myko-
toksiner, fumonisinerne, blev fundet i A. niger ATCC 1015 og
CBS 513.88. Dette var mildest talt overraskende, da fumonisi-
nerne kun var kendte fra slægten Fusarium, hovedsageligt F.
verticillioides, som kun er meget fjernt beslægtet med A. niger.
Kort efter påviste vi, at en del A. niger-stammer (bl.a. typekul-
turen) kan producere fumonisin B2 på faste laboratoriemedier.
For at undersøge under hvilke betingelser fumonisin bliver pro-
duceret har vi dyrket A. niger og F. verticillioides på 13 forskel-
lige medier. Hvor F. verticillioides kun producerer fumonisiner
på plantebaserede medier, foretrækker A. niger medier med et
højt indhold af sukker og salt og dermed en lavere vandaktivi-
tet. Det er i overensstemmelse med, at Fusarium betragtes som
en ”mark”-svamp og Aspergillus som en ”lager”-svamp.
Fumonisiner er en gruppe mykotoksiner, der blev isoleret for
Figur 1. Vækst af Aspergillus niger på udvalgte fødevarer (A: Jordbær,
B: druer, C: Jordnødder, D: rosiner).
Aspergillus niger
Aspergillus niger er en meget hurtigt-voksende skimmel- A. niger er meget benyttet produktionsvært af produkter fra
svamp, som man finder mange steder i naturen, eksempelvis andre organismer, da den er i stand til at udskille produkter,
i jord og som kontaminant på mange fødevarer, f.eks. druer, som f.eks. gær ikke kan, desuden kan den gro ved både meget
nødder, våde byggematerialer og tørrede kødprodukter (figur lavt og meget højt pH.
1). A. niger har i mange år været en af bioteknologiindu- Mange af de enzympræparationer, som fremstilles med A. ni-
striens vigtigste arbejdsheste til bl.a. produktion af citron- ger, har efter biologisk-toksikologiske test vist sig at være sikre
syre, en lang række enzymer samt til transformationer af og har ligesom citronsyre været benyttet som fødevareadditiver
xenobiotika. i mange år. Derfor har en del produkter fået GRAS-status hos
US Food and Drug Administration.
▼

Vi er netop ved at screene flere hundrede A. niger-stammer

25 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

BIOTEKNOLOGI
Mykotoksin
Mykotoksiner er sekundære metabolitter fra skimmelsvam-
pe, der forårsager en toksisk effekt i mennesker og andre
hvirveldyr via en naturlig eksponeringsvej.
vis var fumonisinniveauerne ca. 100 gange lavere end grænse-
værdierne for majsprodukter. Fødevarer, som peanuts, druer,
rosiner og tørrede kødprodukter, hvor A. niger er en meget
almindelig kontaminant, er ved at blive screenet. Meningen er
at overføre brugbare kemiske analysemetoder til DTU Fødeva-
reinstituttet, som også deltager i projektet, hvor de undersøger
toksiciteten af potentielle nye fumonisinanaloger.

Andre stoffer fra Aspergillus niger

og andre sorte Aspergiller (figur 1) for fumonisiner, og det er
tilsyneladende langt fra alle, der kan producere fumonisiner.
Samtidig er der store individuelle (forskellige isolater) for-
skelle på, hvilke medier der er bedst til fumonisinproduktion.
Nogle skal stresses, mens andre skal have så rigt et substrat
som muligt. Umiddelbart ser det dog ud som om mange af de
klassiske NRRL stammer fra Agricultural Research Service
Culture Collection, (USA), som vi formoder bliver brugt af en-
kelte biotekvirksomheder, alle kan producere fumonisiner, men
tilsyneladende kan fumonisiner ikke produceres under GRAS-
industrielle betingelser.
Med et netop søsat forskningsprojekt finansieret af Fødeva-
reErhverv ( DFFE) skal vi bl.a. undersøge, om der er specielle
betingelser, der kan trigge fumonisinproduktionen under
industrilignende forhold. Projektet skal også kortlægge om nært
relaterede arter i A. niger-komplekset er mere sikre kandidater
som industrielle produktionsstammer. Projektet skal ligeledes
kortlægge, hvilke nye levnedsmidler der bør screenes for fumo-
nisiner, idet man tidligere kun har screenet levnedsmidler som
indeholder råvarer (hovedsageligt majs), der kan have været
inficeret med fumonisinproducerende Fusarier.
Vi har fundet fumonisin B2 og B4 i thailandske kaffebønner,
der havde en høj naturlig infektionsprocent af A. niger. Heldig-
A. niger producerer en lang række stoffer (figur 2), bl.a. pyrano-
nigriner (3-4 stykker), nigragiliner (2-3 stykker), og så en 20-40
forskellige polycycliske forbindelser som aurasperoner, funale-
noner, og fonseciner. Disse produceres i meget større mængder
end fumonisiner og ochratoxinerne og obstruerer HPLC-UV-
detektion af ochratoxin A i A. niger-kulturekstrakter.
Ud over fumonisiner og ochratoxiner er en tredje gruppe stof-
fer – malforminerne – i søgelyset. Det er små cykliske peptider
med en svovlbro, og de er blevet kaldt mykotoksiner, men da de
kun har vist toksicitet ved injektion i bughulen og ikke ved oral
administration (op til 50 mg/kg), falder de ikke p.t. ind under
definitionen på et mykotoksin. Langtidsforsøg kan ændre denne
klassifikation, da akut toksicitet kun er en meget lille del af en
samlet toksicitetsanalyse.
Analyse for fumonisiner
I modsætning til ochratoxin A, som fluorescerer godt, så er
fumonisinerne og malforminerne hverken UV aktive eller
fluorescerende, og derfor skal de detekteres med LC-MS eller
derivatiseres, så de fluorescerer.
Fumonisinerne har klassisk været analyseret med HPLC-fluo-
rescensdetektion efter o-phthaldialdehyd derivatisering, men
metoden er ikke særlig specifik, med mindre den kombineres

O OH Fumonisin B4 mangler
O O denne OH H O
O OH H
HO Fumonisin B2 OH N
N
H O H H
H NH
NH2 H
HO O N
Fumonisin B1 har en O N O
H
O O H O
HO O ekstra OH her S S
Malformin-C
O
O OH HO O
OH O O
O
HO HO O
NH O
O HO OH
Cl
Cl Ochratoxin A
ochratoxin alpha Funalenone
OH
O O HO O O OH O
O OH
OH OH
NH O O
HO HO O
O Pyranonigrin A O Fonsecin
O OH O OH O O
O OH OH
N O
N Nigragillin Aurasperone B O Figur 2. Udpluk af
OH
O OH Aspergillus nigers
OH BMS-192548 forskellige sekundære
metabolitter.

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 26

 BIOTEKNOLOGI MADKORT
Thorvalds madkort
Frokost på noma
Min kone og jeg spiste frokost på noma en dag først i
november jf. kort og menu. Hvis De så dokumentarfilmen på
DR1 lidt senere på måneden, så overværede De også en del
af tilberedningen af vagtelæggene. De lå på et leje af hø(?) i
en lille ægformet keramikkokotte, høet blev antændt med en
blæselampe, låget lagt på og ægget frembåret til vores bord,
hvor en sidste røg undslap, da vi løftede låget. Men der var
desuden en forhistorie: den kemiske pilning af æggene, som var
blevet kogt i ca. 1 minut forud.

Figur 3. HPLC-UV-MS-kromatogram af et Aspergillus niger-ekstrakt (0,6 cm2

kultur fra gærekstrakt-sakkarose agar). Øverst ses UV- og nederst ESI+ -kro-
matogrammet med MS-spektret af fumonisin B2 indsat. Den teoretiske værdi
for m/z 706,4029 er 706,4014 (2,1 ppm masseafvigelse).
med immunoaffinitetsoprensning, og derfor er LC-MS et nem-
mere (og meget hurtigt billigere) alternativ, specielt hvis man
vil undersøge mange nye matricer. Da ochratoxiner og malfor-
miner også ”kører godt” på LC-MS, er det derfor et åbenlyst
valg.
Vi har i flere år brugt HPLC med Time of Flight (TOF) MS-
detektion (figur 3), da den akkurate masse giver mulighed for
beregning af et begrænset antal elementarsammensætninger og
samtidig giver god specificitet.
Ofte er TOF-analysatoren desværre ikke følsom nok til rig-
tige ”miljøprøver” som fødevarer, hvorfor der anvendes tandem
MS på et triple quadrupol-instrument. Herved opnås 20-100
gange bedre følsomhed, som så kan ”omveksles” til fortynding
og mindre prøveforberedelse.
Den kemiske pilning af æg
De letkogte æg blev lagt i eddike. Jeg prøvede selv med et
hårdkogt hønseæg. Det blev lagt i et lille glas og overhældt
med vineddike, til det var helt dækket. Og det brusede slet
ikke! Eller i hvert fald kun ganske lidt. I min bog ”Kemien bag
gastronomien” (NNF 2002) står der ellers, at ”Æggeskallen
består i det væsentlige af calciumcarbonat indlejret i et netværk
af keratinfibre”. Hvorom alt er, så gik der 1½-2 døgn, med en ny
vineddike efter et døgn, før skallen var opløst, efterladende ”den
ydre skalhinde”, som nu kunne fjernes uden besvær. Netværket
af keratin viste sig som noget grumset brunt snav i væsken,
der på dette tidspunkt var dækket af skum. Men hvorfor der
skulle gå så lang tid, forstår jeg ikke. Ægget smagte kun lidt af
eddiken.
ThP, thorpe@tdcadsl.dk

Hvad nu?
Fundet af fumonisinproduktion af A. niger har mange konse-
kvenser, pga. dens udbredte anvendelse som produktionsorga-
nisme i biotekindustrien. Dette bør medføre, at det undersøges,
hvorvidt fumonisin er til stede, ikke bare i det endelige produkt,
men også i de forskellige produktionstrin samt i bioprodukter
og restaffald. Derudover bør A. niger-kontaminerede fødevarer
også screenes for fumonisiner. Dette må gøres for at tilveje-
bringe en forståelse for, hvor udbredt fumonisiner fra A. niger
er i Danmark og på verdensplan.

E-mail-adresse
Kristian F. Nielsen: kfn@bio.dtu.dk
Kilder
Frisvad, J. C.; Smedsgaard, J.; Samson, R. A.; Larsen, T. O.; Thrane, U. Fu-
monisin B2 Production by Aspergillus niger. Journal of Agricultural and Food
Chemistry 2007, 55 (23), 9727-9732.
Noonim, P.; Mahakarnchanakul, W.; Nielsen, K. F.; Frisvad, J. C.; Samson,
R. A. Fumonisin B2 production by Aspergillus niger from Thai coffee beans.
Food Addit. Contam. 2008, In press.
Pel, H. J. et al. Genome sequencing and analysis of the versatile cell factory
Aspergillus niger CBS 513.88. Nature Biotechnology 2007, 25, 221-231 .

Schuster, E.; Dunn-Coleman, N.; Frisvad, J. C.; Van Dijck, P. W. On the safety
of Aspergillus niger - a review. Appl. Microbiol. Biotechnol. 2002, 59 (4-5),
426-435.

27 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

BIOTEKNOLOGI
PET - et redskab til at opnå insiderviden
- IV. Hjernen
Nervesystemets uhyre komplekse funktion kan undersøges med PET-skanninger, men
metodernes videre udvikling stiller krav om syntese af og undersøgelser med nye
radioaktivt mærkede sporstoffer
Af Svend Borup Jensen
Studier af nervesystemet er et de områder, der har vist sig som
en af de største udfordringer for PET-teknikken. På trods af
de yderst komplekse systemer, der byder på tekniske, metodi-
ske såvel som intellektuelle udfordringer, er det lykkedes med
moderne PET-undersøgelser at kaste lys over delelementer i
hjerneprocesserne.
I 2003 skrev jeg tre artikler til ”Dansk Kemi” om Positron
Emissions Tomografi [1]. De handlede om, hvordan man
vha. en cyklotron laver ustabile isotoper 11C, 14N, 15O og 18F,
og hvordan disse PET-isotoper indbygges i større molekyler.
I denne serie vil jeg gerne give nogle eksempler på, hvad
PET kan bruges til, nemlig at opnå insiderviden om krop-
pens biokemiske processer in vivo.
Neurotransmitter/Receptor
Mennesket har mange forskellige neurotransmittere/kemiske
signalstoffer. Det bliver rigtig kompliceret af, at de forskellige
signalstoffer oftest har rigtig mange forskellige receptorer, som
de enkelte neurotransmittere kan sætte sig på. F.eks. dopa-
minreceptorer, her kendes D1-familien, som består af D1- og
D5- samt D2-familien, som består af D2, D3 og D4. Samtidig kan
hver enkelt receptor have forskellige undergrupper/variationer,
f.eks. er der en teori om, at nogle af receptorerne kan være i for-
skellige stadier. Det skal forstås sådan, at der skal et helt tredje
molekyle til, som påvirker receptorproteinet, så det omlejrer,
sådan at receptorhulrummet passer til neurotransmitteren.
Serotoninreceptorsystemerne er ikke mindre komplicerede. Her
har man kendskab til 13 forskellige receptorer. PET kan være
med til at udforske mange af disse meget komplekse systemer.
Det specielle ved undersøgelserne er, at man oftest ikke vil få
særlig stor viden ved at PET-radiomærke selve neurotransmit-
teren, altså f.eks. dopamin eller serotonin. Det skyldes, at den
radiomærkede dopamin eller serotonin vil sætte sig på alle de 5
undergrupper af dopaminreceptorer eller de 13 serotoninrecep-
torer, så PET-billedet vil simpelthen være for uoverskueligt og
grumset at tolke. Det er her, en af de største udfordringer ligger
i arbejdet som PET-radiokemiker, nemlig at finde og mærke
sporstoffer, som er mere specifikke end neurotransmitteren selv.
Racloprid er et sådant molekyle, det binder primært til D2 og så
lidt til D3 (figur 2). Derfor er [11C]-racloprid, trods det at synte-
sens udfald/succes er meget påvirkelig af forholdet mellem de
forskellige startmaterialer, alligevel et meget udbredt sporstof.
Racloprid er en D2-receptorantagonist, dvs. at den bare bin-
der til receptoren, men ellers ikke forårsager noget. En anden
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
antagonist er SCH23390, en benzodiazepin (figur 2), den binder
ikke til D2, men til D1/D5. Desværre har det oftest ikke har været
muligt at finde molekyler, der binder 100% til en receptor og
ikke til en anden. Et andet eksempel er spiperon (figur 2), der
binder både til dopaminreceptorerne og til 5-HT-serotonin-
receptorerne. Der foregår megen forskning med henblik på at
kortlægge, hvor et givet molekyle vil binde, for eksempel 30%
til en receptor, 10% til en anden osv. Man arbejder også intenst
på at finde nye PET-radioaktivt mærkede molekyler, som er
mere specifikke end dem, man har til rådighed. Man kan sam-
menligne det med at opbygge en værktøjskasse til at se på in
vivo-processer. Som PET-radiokemiker er man således altid på
udkik efter nye sporstoffer, der er mere receptorspecifikke eller
nemmere at syntetisere/mærke.
Cl
O O
N Me
Cl N
N HO
H N
OH N
N
Cl H
F O
Racloprid
SCH 23390 O
Spiperon
Figur 2. Racloprid, SCH23390 og spiperon.
Man kan vælge en anden indgangsvinkel til studierne end den
at søge efter eller bruge sporstoffer, der er specifikke; man kan
vælge at undersøge en medicin, der allerede er på markedet. På
PET Centeret i Århus er man f.eks. i fuld gang med at undersø-
ge en antidepressiv medicin, mirtazapin (figur 3). Man mærker
mirtazapin med kulstof-11 og ser på, hvor det går hen i forskel-
lige situationer. Antidepressiv medicin påvirker næsten altid
rigtig mange forskellige systemer. Det gør mirtazapin også, og
det vidste man godt, da man gik i gang. Det, man så gør, er, at
man syntetiserer [11C]-mirtazapin 2 gange. Imellem hver injek-
tion af [11C]-mirtazapin giver man et stof, der selektivt blokerer
en receptor. Man bruger så forskellen mellem de 2 skannings-
billeder til at sige noget om, i hvor høj grad mirtazapin sætter
sig på lige præcis det receptor site, og sådan fortsætter man, til
man kender mirtazapins affinitet til alle dets receptorsystemer
in vivo.
N
N 1. [11C] methyliodid N
N
2. Semi-prep HPLC
N oprensning N
H 11
CH3
N-desmethyl-mirtazapin 11
[N-methyl- C]mirtazapin
Figur 3. PET-radiomærkning af mirtazapin.
28

Nervecellernes kommunikation
Inde i nervecellen transporteres informationer vha. elektri-
ske spændingsforskelle. Den modtager et signal på cellens
overflade og transporterer signalet/spændingsforskellen hen
til det sted, hvor den videregiver signalet. Her påvirkes andre
nerveceller. Da der ikke er direkte kontakt mellem 2 nerve-
celler, så kommunikerer de med kemiske stoffer. Mellem-
rummet mellem 2 nerveceller kaldes en synapse. Nervecellen
sender et signalstof ud i synapsen, og de omgivende nerver
har receptorer, hvor signalstoffet passer ind. Når et signalstof
aktiverer en receptor, sker en omformning af receptorpro-
teinet, hvorved en ionkanal åbnes. Da der er spændingsfor-
skel mellem nervecellens interne- og eksterne miljø sker en
spændingsudligning, som efterfølgende ”rejser” igennem
nervecellen til der, hvor den kan udsende signalstoffer. Nr. 2
nervecelle sender nogle signalstoffer ud i synapse nr. 2. Dette
er en meget simplificeret beskrivelse. Hvordan hjernen er op-
bygget, og hvordan den kommunikerer, er langtfra forstået til
fulde, men vha. Positron Emissions Tomografi (PET) har vi
mulighed for at få en insiderviden. Med forskellige kemiske
stoffer kan man påvirke synapsesystemet og undersøge hjer-
nen før og efter påvirkningen og derved få en ide om, hvad
påvirkningen gjorde ved hjernen.
BIOTEKNOLOGI
Neurotransmitteren re-uptake sites
Det er ikke kun receptor og receptor sites, som man er inte-
resseret i at udforske med PET. Man ønsker også at finde og
bestemme re-uptake sites. Når en neurotransmitter er blevet
frigivet til synapsen, så skal den fjernes derfra igen, sådan at
synapsen er klar til, at der kan frigives nye neurotransmittere.
Signalstoffer
Signalstoffer kan forstås som kemiske stoffer, der transporte-
rer viden. Hjernens signalstoffer kaldes også for neurotrans-
mittere. Neurotransmitterne leder nerveimpulser fra nerve-
celle til nervecelle. Det siger sig selv, at disse signalstoffer er
uhyre vigtige for os, for uden dem ville vi ikke kunne tænke.
Når neurotransmitteren frigives, sker der enten det, at den sæt-
ter sig på receptor site, den nedbrydes eller optages af nerve-
cellen igen og derved kan genbruges. Begge disse 2 processer
kan man udforske vha. PET. Nedbrydningen foregår f.eks. ved
H3 C H3 C
N H3 C
N NO2 N

NH2 N
N OCF3 CF3

HO NS 4194 NS 2456 NS 2381

HO
Figur 4. Nogle eksempler på de NS-molekyler, man har testet i Århus med
NH2 henblik på at fi nde et godt sporstof til at se på serotonin re-uptake sites.
HO
N
Dopamin H monoaminoxidas (MAO), og det kan undersøges vha. radio-
Serotonin sporstoffet [11C]-harmin. Der har igennem de sidste mange år
være en intensiv søgning efter serotonins re-uptake sites eller
OH transportører, om man vil. I Århus har man undersøgt en hel
OH
HO række potentielle stoffer sammen med NeuroSearch (et udpluk
HO
NH2 figur 4). Selv om man til sidst fandt et sporstof, der ser meget
NHCH3
HO brugbart ud, så var det en Torontogruppe, der kom først med at
HO etablere et brugbart sporstof til serotonin re-uptake sites, nemlig
Noradrenalin Adrenalin stoffet man kalder DASB (figur 5). DASB bruges f.eks. i dag
Figur 1. Dopamin, serotonin, adrenalin og noradrenalin.
NH2 NH2
S S

Forskellige nerver har forskellige signalstoffer, der bliver 1. [11C] methyliodid

CN CN
syntetiseret inden i nerven. Blandt de vigtigste signalstoffer 2. Semi-prep HPLC
N oprensning N
er dopamin, serotonin, adrenalin, noradrenalin eller endor- H CH3
11
H3 C CH3
finer. Endorfiner er kroppens egne naturlige smertestillende 11
[ C]-DASB
Desmethyl-DASB
midler. Dopamin er vigtig i belønningssystemet, men også
forventningen om en belønning kan få hjernen til at frigive Figur 5. Mærkningsreaktionen af DASB-molekylet
dopamin til synapserne. Dopaminmangel medfører træt-
hed og inaktivitet, hvorimod for højt dopaminniveau kan
medføre en psykotisk tilstand som vrangforestillinger og til at undersøge depressive mennesker, primært fordi man godt
hallucinationer eller problemer med at interagere socialt med ved, at betegnelsen depression dækker over mange forskel-
andre mennesker. Signalstoffet serotonin har som dopamin lige ting, og for at kunne forbedre behandlingen er man nødt
indflydelse på rigtig mange sindstilstande, bl.a. depression, til at opnå større og helst målbare differentiationer mellem de
søvn/søvnløshed, angst, sorg. Adrenalin kaldes populært for forskellige former for depression.
kamphormonet, det skyldes, at det gør os klar til, at yde det
bedste vi kan enten i kamp eller på flugt. Noradrenalin bliver E-mail-adresse:
brugt til at gøre os klar til at håndtere vanskelige situationer. Svend Borup Jensen: svend@pet.auh.dk
Noradrenalin kan være med til at undertrykke smerteoplevel-
ser, men noradrenalinniveauet har også stor indvirkning på, Referencer
om man er disponeret for en depression. 1. Jensen S.B., 2003. PET - på Århus Kommunehospital - fylder rundt. dansk
kemi nr. 9, 10 og 11.

29 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

SYNTESEKEMI
Den palladiumkatalyserede Heck-reaktion
I tre artikler beskrives de væsentligste palladiumkatalyserede reaktioner til brug i organisk
syntese. Denne første artikel beskriver Heck-reaktionen, dens mekanisme og eksempler på
anvendelse i totalsyntese

Af Thomas Jensen, Kemisk Institut, DTU og Peter Fristrup, California Institute of Technology (Caltech)

Lige siden den organiske syntesekemi tog sine første spæde
skridt, har reaktioner, der danner C-C-bindinger spillet en
central rolle for, hvilken retning syntesekemien har taget. Et par
eksempler på reaktioner, som har muliggjort konstruktionen af
komplekse molekylære skeletter er Diels-Alder-processen og
Wittig-reaktionen. I starten af 70’erne blev der gjort en række
opdagelser inden for overgangsmetalkatalyse, som har ledt til
flere syntesemetoder, der giver mulighed for at danne carbon-
carbon-bindinger mellem højt funktionaliserede fragmenter.
Faktisk har disse overgangsmetalkatalyserede reaktioner haft
en gennemgribende indflydelse på, hvordan moderne organisk
syntese planlægges og udføres. Blandt disse metoder indtager
palladiumkatalyserede krydskoblingsreaktioner [1], og her-
under Suzuki- [2], Stille- [3] og Heck-reaktionerne en central
rolle. Her beskrives, hvordan Heck-reaktionen er gået fra blot at
være et kuriøst eksempel på palladiums alsidige organometal-
liske kemi til en veletableret syntesemetode.
Heck-reaktionen kan bredt defineres som den palladiumka-
talyserede kobling mellem alkenyl- eller arylhalider/pseudo-
halider og alkener. Det resulterer i koblingsprodukter, hvor et
hydrogenatom fra alkenen formelt er blevet substitueret, figur 1.
I de følgende år udviklede især Hecks forskningsgruppe reak-
tionen og demonstrerede dens brede anvendelighed [6].
Mekanisme for Heck-reaktionen
Den generelt accepterede mekanisme for Heck-reaktionen in-
volverer fem trin, figur 3, dog skal den aktive 14-elektron palla-
dium(0)-specie først genereres. Dette kan enten ske direkte fra
et palladium(0)-kompleks in situ, eksempelvis fra [Pd(PPh3) 4]
ved tab at to PPh3-ligander [7]. Alternativt kan der benyttes et
palladium(II)-kompleks (f.eks. Pd(OAc)2), men i dette tilfælde
må en forudgående reduktion af Pd(II) til Pd(0) finde sted [1].
I det første trin af den katalytiske cyklus adderer det ko-
ordinativt umættede palladium(0)-kompleks oxidativt til
et alkenyl- eller arylhalid, og der dannes et σ-alkenyl- eller
σ-arylpalladium(II)-kompleks. Hastigheden af den oxidative
addition er: X = I > OTf > Br >> Cl, og dette gælder typisk også
for hele reaktionen, da det normalt er den oxidative addition,
som er det hastighedsbestemmende trin. Det mere elektrofile
palladium(II)-kompleks kan koordinere en alken ved samtidig
ligandudskiftning (ikke angivet på figuren) [7].

Pd(0)/L
H -HB
X

X = I, Br, Cl, OTf, ONf, OTs

B = base

Figur 1. Heck-koblingen (den stiplede linje repræsenterer den intramolekylære

version).

De første eksempler på den palladiumkatalyserede kobling af

aryl- og alkenylhalider med alkener blev rapporteret næsten Figur 3. Mekanisme for Heck-reaktionen.
samtidig af Mizorokis [4] og Hecks [5] forskningsgrupper, figur
2, hvorfor reaktionen undertiden benævnes Mizoroki-Heck.
Den efterfølgende syn-addition af σ-alkenyl- eller σ-aryl-pal-
ladiumbindingen til C=C-dobbeltbindingen kan finde sted,
hvis alkenyl (aryl)- og alkenligand er orienteret cis til hinanden
på palladiumkomplekset. Syn-additionen menes at gå via et
PdCl2 (1 mol%)
1.1 eq. CH 3COOK
firleddet transition state, som er vist i centrum af den kataly-
+ +
I
tiske cyklus (figur 3). I det næste trin frigives produktet ved
β-hydridelimination. β-hydrideliminationen forekommer typisk
CH 3OH, 120°C, 2 timer
2 ækv. 1 ækv.

10 % udbytte 90 % udbytte først efter rotation omkring den tidligere dobbeltbinding, idet
Figur 2. Et af eksemplerne på den palladiumkatalyserede Heck-reaktion, som et β-hydrogen skal være orienteret syn-periplant ift. palladium.
blev rapporteret af Mizoroki i 1971. Der er dog blevet observeret anti-elimination i visse tilfælde,

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 30

 SYNTESEKEMI
f.eks. har McIntosh og Weinreb [8] rapporteret en usædvanlig
P
intramolekylær Heck-cyklisering i forbindelse med syntesestu- Pd
O Tf
dier af (+)-lycoricidinanaloger, figur 4. P P Ar
ArOTf Pd
P solv
P Ar P solv
P Pd Pd
Pd P P
P P Ar
ArX Pd R Ar
R
P X
X = I, Br AgOTf AgX

Figur 4. Anti-elimination i intramolekylær Heck-cyklisering [8]. Figur 5. Kationisk reaktionsmekanisme for Heck-reaktionen.

I tilfælde, hvor der ikke er tilsat Ag(I)- eller Tl(I)-additiver, og

Da β-hydrideliminationen er irreversibel, og der oftest kræves
en syn-elimination af PdH resulterer Heck-reaktionen i hø-
jere E:Z ratio end forventet ud fra en simpel termodynamisk
ligevægt. Dette scenario er velkendt inden for mekanismer i
metalorganisk kemi og kaldes for Curtin-Hammett-princippet,
se boks nedenfor [9].
der samtidig anvendes mono-dentate phosphin-ligander, forlø-
ber reaktionen sandsynligvis via en neutral mekanisme, hvor
halidet forbliver koordineret til palladium under hele reaktio-
nen. Den kationiske Heck-reaktion er undersøgt ved et Ham-
mett-studium, hvor hastigheden af reaktionen mellem phenyltri-
flat og en serie para-substituerede styrener blev målt (figur 6).

Curtin-Hammett-princippet
Curtin-Hammett-princippet foreskriver, at produktfordelin-
gen for en reaktion, der kan give flere forskellige produkter
bestemmes udelukkende af de relative energier for de mest
energikrævende transition states. Den relative stabilitet af
intermediater tidligere i reaktionsforløbet er uden indfly-
delse. I figuren nedenfor er A og B de to intermediater, som
er i ligevægt. Ligevægten går via en barriere med lav energi
relativt til de to produktdannende transition states (TS1 og
Figur 6. Hammett-studium af den kationiske Heck-reaktion.
TS2). I Heck-reaktionen vil A og B således være to rota-
merer af det intermediære Pd-σ kompleks, og reaktionen
vil primært finde sted via den favoriserede syn-elimination Reaktionen var hurtigere for elektrondonerende substituenter
(TS1) og give (E)-alkenen som produkt (C). At (E)-alkenen (f.eks. OMe), da disse stabiliserer dannelsen af positiv ladning i
typisk er mere termodynamisk stabil end (Z)-alkenen (D) er transition state for addition. Denne effekt kunne kun observeres
sagen uvedkommende. for substitution i α-positionen, da det kun er her para-substitu-
enten er i direkte konjugation med den positive ladning [13].

Jagten på den aktive specie

I 1995 rapporterede Herrmann og Beller, at palladacyk-
len vist i figur 7, er en meget effektiv katalysator i simple
Heck-reaktioner [14]. Med denne katalysator blev der opnået
turnover numbers (TON) på 200.000, og dette startede en
intensiv udforskning af palladacykler som katalysatorer.
Det er blevet populært at udføre Heck-reaktionen ved brug
af palladium-nanopartikler. Ligesom for palladacyklerne er
det svært at forestille sig, hvordan induktion af regio- eller
enantioselektivitet skal finde sted, men reaktionerne med
Pd-nanopartikler har flyttet grænserne for hvor højt turn over
number (TON), der
Energiforskellen mellem TS1 og TS2 (henholdsvis syn- og Tol kan opnås.
Tol
anti-elimination) er normalt væsentligt større end energifor- P O O Fælles for palla-
skellen mellem produkterne C og D ((E)- og (Z)-alkenen), dacykler og Pd-na-
hvilket gør Heck-reaktionen mere favorabel end konkurre- Pd Pd nopartikler er, at de
rende syntesemetoder til fremstilling af (E)-alkener [10]. O O P begge fungerer som
Tol Tol et reservoir, der kan
Den ovenfor angivne mekanisme illustrerer de generelt accepte- frigive små mængder
Figur 7. Palladacyklen rapporteret af Herr-
rede trin i Heck-reaktionen. Afhængig af ligander, leavinggrup- mann og Beller i 1995.
Pd(0) til opløsningen.
per, palladiumkilder og additiver kan Heck-reaktionen følge Det er disse enkelte
forskellige mekanismer. Således er det blevet foreslået, at Heck- Pd(0)-atomer som
reaktionen forløber via en kationisk mekanisme, hvis koblingen katalyserer Heck-reaktionen uhyre effektivt. Undervejs i
involverer aryltriflater eller hvis der tilsættes Ag(I)-/Tl(I)-salte reaktionen kan reservoiret også tænkes at ”opsnappe” Pd(0)
til reaktionsblandingen [11,12], figur 5. Den oxidative addition efter hver katalytisk cyklus, hvorved dannelsen af kolloider
bliver i dette tilfælde efterfulgt af enten triflatdissociation eller og slutteligt ”palladium sort” forhindres (figur 8).
halidudskiftning vha. Ag(I)- eller Tl(I)-salte. Dissociation af En anden tilgang til opnåelsen af meget høje TONs har
halid/triflat (X) favoriseres yderligere ved bidentate ligander. været rettet mere direkte mod at øge mængden af ligand-frit
Det frigiver en koordinationsplads, hvorfor alkenen kan koordi- Pd(0) i opløsning. Teoretiske beregninger har vist, at når
▼

nere til palladium og addere til Pd-Ar-bindingen.

31 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

SYNTESEKEMI
Florida State University at fremstille den første syntetiske prøve
Pal l adacy k el Pd nano par t i kel
af Taxol [18].
Tol Tol
P O O
Pd
O
Pd
O P
" PdL"
Tol Tol - meget høj aktivitet
- Pd er lavt koordineret

" Palladiumsor t"

- død katalysator

Figur 8. Både palladacykler og Pd-nanopartikler er prækatalysatorer der

ved opvarmning frigiver små mængder, meget aktivt Pd(0).

Pd(0) kun er stabiliseret af en enkelt PPh3-ligand sænkes

barrieren for oxidativ addition betragteligt [15]. Selvom både
palladacykler og Pd-nanopartikler kun spiller en indirekte
rolle for katalysatorens effektivitet gennem at påvirke ”PdL”-
koncentrationen og samtidig forhindre udfældning af ”pal- Figur 10. Heck-reaktion som nøgletrin i Danishefskys syntese af Taxol.
ladium sort”, har forskningen alligevel ført til stadig mere
effektive katalysatorsystemer. I 1996 rapporterede Danishefsky, hvordan Heck-reaktionen
kunne danne den centrale 8-leddede ring af Taxol via en 8-exo-
Direkte syntese af ”PdL” trig cyklisering, figur 10 [19].
En elegant løsning, der giver mere direkte adgang til ”PdL”, Et eksempel på industriel anvendelse af Heck-koblingen er
er blevet vist af [16], der har konstrueret den dimere prækata- Albemarles fremstilling af det smertestillende stof Naproxen,
lysator, så den netop frigiver Pd(PPh3) i første turnover af en figur 11. 2-Brom-6-methoxynaphthalene reageres med ethylen
suzuki-kobling (figur 9). under tilstedeværelsen af en homogen palladiumkatalysator. Det
I deres eksempler anvendes den dimere prækatalysator til giver 2-methoxy-6-vinylnapthalen, som er et intermediat i den
en Suzuki-kobling i mængder på 0.2 mol%, hvilket gør at industrielle fremstilling af Naproxen [20].
mængden af biproduktet 2-phenylpyridin, der dannes ved
aktivering af prækatalysatoren, kan negligeres. Br ethylen
De Vries et. al. er kommet med en meget enklere løsning "Pd"/L CO2H

end både palladacykler og nanopartikler, nemlig, at noget O O O

Naproxen
Ph3 P Br Br PPh3
Pd Figur 11. Albemarles fremstilling af Naproxen.
Pd
N N "Pd(PPh3)"
Asymmetrisk Heck
Katalytiske asymmetriske reaktioner, hvor chiral information
monomer-dimer reduktiv N overføres fra en lille mængde chiralt materiale i katalysatoren
ligevægt elimination til en stor mængde prochiralt substrat er blandt de mest anven-
Ph 3P Br Ph 3P Ph delige syntesemetoder. En Heck-reaktion, hvor et aryl- eller
Pd
PhB(O H)2 B(OH )2 Br Pd alkenylhalid kobles med en alken, danner ikke nødvendigvis et
nyt chiralt center. Med cykliske alkener kan man, da β-hydride-
N N
liminationen forløber via syn-elimination, danne et nyt stereo-
trans-metallering center. Det samme gør sig gældende, hvis der anvendes tri-og
Figur 9. Prækatalysatoren konstrueret af Beeby et al. hvor Pd(PPh3) frigi- tetrasubstituterede alkener som koblingspartnere, figur 12.
ves i første turnover af en Suzuki-kobling.

så simpelt som Pd(OAc)2 bliver uhyre aktivt, når kataly-

satormængden mindskes. De har opnået resultater for en
Heck-reaktion identisk med resultaterne opnået med Beller
og Herrmanns palladacykel (figur 7), og angiver at så længe
katalysatormængden er mindre end 0.1 mol%, kan dannel-
sen af først kolloider (=nanopartikler) og dernæst ”Pd sort”
undgås [17].

Anvendelser af Heck-reaktionen
Heck-reaktionen er blevet anvendt i syntesen af paclitaxel (det
aktive stof i lægemidlet Taxol), figur 10. Taxol er et antican-
cerlægemiddel, der virker ved at fremme polymerisering af
mikrotubuli og derved forhindre den ukontrollerede celledeling
i kræftceller. Kombinationen af Taxols interessante biologiske
egenskaber, den lave naturlige tilgængelighed af stoffet og dets
unikke diterpenskelet ansporede til forskning i fremstilling
af Taxol. I 1994 lykkedes det Holtons forskningsgruppe fra
Figur 12. Tilfælde hvor Heck-koblingen leder til dannelse af et nyt
stereocenter.
I 1989 rapporterede Shibasaki [21] og Overman [22] uafhæn-
gigt af hinanden, asymmetriske, intramolekylære Heck-reaktio-
ner til enantioselektiv syntese af hhv. tertiære og kvarternære
stereocentre, figur 13.
Indledningsvis var det kun muligt at opnå beskeden enantio-

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 32


kontrol, men senere er det blevet muligt at opnå ee over 90%
ved dannelsen af tertiære og kvarternære stereocentre [23].
Figur 13. De to asymmetriske, intramolekylære Heck-reaktioner opdaget i
1989 af Shibasaki og Overman.
Siden er der blevet gennemført utallige totalsynteser med den
asymmetriske Heck-reaktion som nøgletrin. Et eksempel er
Overmans syntese af plantealkaloidet Minfiensine, figur 14.
En central udfordring i syntesen af Minfiensine er det kvarte-
nære stereocenter ved C9a. Det blev vist, at Heck-cykliseringen
forløb i godt udbytte med fremragende ee under tilstedeværel-
sen af phosphinooxazolinliganden L. Dannelsen af det centrale
stereocenter ved C9a vha. Heck-koblingen tillod Overman et al.
at sætte de resterende stereocentre i Minfiensine og fuldende
syntesen af naturproduktet.
SYNTESEKEMI
8. Mcintosh, M. C.; Weinreb, S. M. J. Org. Chem. 1993, 58, 4823.
9. Carey F. A.; Sundberg, R. J. Advanced Organic Chemistry; Kluwer Aca-
demic/Plenum Publishers, New York, 2000, kapitel 4.
10. Beletskaya, I. P.; Cheprakov, A. V. Chem. Rev. 2000, 100, 3009-3066.
11. Cabri, S.; Candiani, I.; DeBernardinis, S.; Francalanci, F.; Penco, S.;
Santi, R. J. Org. Chem. 1991, 56, 5796.
12. Ozawa, F.; Kubo, A.; Hayashi, T. J. Am. Chem. Soc. 1991, 113, 1417.
13. Fristrup, P.; Le Quement, S.; Tanner, D.; Norrby, P.-O. Organometallics
2004, 23, 6160.
14. Herrmann, W. A.; Brossmer, C.; Oefele, K.; Reisinger, C.-P.; Priermeier,
T.; Beller, M.; Fischer, H. Angew. Chem. Int. Ed. Engl. 1995, 34, 1844.
15. Ahlquist, M.; Fristrup, P.; Tanner, D.; Norrby, P.-O. Organometallics
2006, 25, 2066-2073.
16. Beeby, A.; Bettington. S.; Fairlamb, I. J. S.; Goeta, A. E.; Kapdi, A. R.;
Niemelä, E. H.; Thompson, A. L. New. J. Chem. 2004, 28, 600.
17. de Vries, A. H. M.; Mulders, J. M. C. A.; Mommers, J. H. M.; Henderickx,
H. J. W.; de Vries, J. G. Org. Lett. 2003, 5, 3285.
18. Holton, R. A.; Kim, H. B.; Somoza, C.; Liang, F.J, Biediger, R. J.; Boat-
man, P. D.; Shindo, M.; Smith, C. C.; Kim, S.; Nadizedh, H.; Suzuki, Y.;
Tao, C.; Vu, P.; Tang, S.; Zhang, P.; Murthi, K. K.; Gentile, L. N.; Liu, J.
H. J. Am. Chem. Soc. 1994, 116, 1599.
19. Danishefsky, S. J.; Masters, J. J.; Young, W. B.; Link, J. T.; Snyder, L. B.;
Magee, T. V.; Jung, D. K.; Isaacs, R. C. A.; Bornmann, W. G. et al. J. Am.
Chem. Soc. 1996, 118, 2843.
20. Wu, T.-C (Albermarle), U. S. Patent 5,315,026, 1994.
21. Sato, Y.; Sodeoka, M.; Shibasaki, M. J. Org. Chem. 1989, 54, 4738.
22. Carpenter, N. E.; Kucera, D. J.; Overman, L. E. J. Org. Chem. 1989, 54,
5846.
23. Dounay, A. B.; Overman, L. E. Chem. Rev. 2003, 103, 2945.
24. Kirmansjah, L.; Fu, G. C. J. Am. Chem. Soc. 2008, 129, 11340.

Nyt om...

….Biller samarbejder med

bakterier
Figur 14. Den asymmetriske Heck-reaktion som er et nøgletrin i Overmans
syntese af Minfiensine. Nederst er vist den chirale ligand (L), som benyttes i En bille Dendroctonus frontalis, der lever på fyrretræer i
reaktionen.
USA, og som er et alvorligt skadedyr udnytter en bakterie i
opdrættet af sine larver. Larverne lever af svampe af Ento-
Heck-reaktion har flyttet grænserne for, hvad der kan lade mocorti-
sig gøre inden for organisk syntese, og det er forventeligt at cium-slæg-
der kommer yderligere udviklinger og effektiviseringer. Som ten, denne
eksempel på et underudviklet område kan nævnes Heck-reak- svamp le-
tioner, der involverer ikke-aktiverede, dvs. sp3-hybridiserede ver imid-
alkylhalider [24]. lertid i
konkur-
E-mail-adresser rence med
Thomas Jensen: thje@kemi.dtu.dk en anden
Peter Fristrup: peter.fristrup@gmail.dk svamp
Ophiostoma minus. Når billen laver de gange i fyrretræerne,
hvor de lægger deres æg, inficerer de samtidig gangene med
Referencer en bakterie, som de er bærer af. Denne bakterie producerer et
1. U.V. Mentzel, D. Tanner, J. E. Tønder, ”Palladiumkatalyserede krydskob-
linger”, Dansk Kemi, 2007, 87, nr. 9, s. 38-41.
fungicid mycangimycin, som virker på den skadelige svamp,
2. U.V. Mentzel, D. Tanner, J. E. Tønder, ”Den palladiumkatalyserede Suzu- men ikke på larvernes fødesvamp.
kikobling”, Dansk Kemi, 2007, 87, nr. 10, s. 29-31. Carl Th.
3. U.V. Mentzel, D. Tanner, J. E. Tønder, ”Den palladiumkatalyserede Stil-
lekobling”, Dansk Kemi, 2007, 87, nr. 12, s. 29-31. Bacterial Protection of Beetle-Fungus Mutualism, Science 322 side 63;
4. Mizoroki, T.; Mori, K.; Ozaki, A. Bull. Chem. Soc. Jpn. 1971, 44, 581. Beetle Bacteria Wield an Antifungal Agent, Chemical & Engineering
5. Heck, R. F.; Nolley, J. P. J. Org. Chem. 1972, 14, 2320. Chemistry, October 6. 2008, side 47.
6. Heck, R. F. Adv. Chem. Res. 1979, 12, 146
7. Bräse, S.; de Meijere, A. I Metal-Catalyzed Cross-Coupling Reactions; de
Meijere, A.; Diederich, F., Ed.; Wiley-VCH, Weinheim, 2004.

33 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

 Temaer og datoer 2009

1-6335
ISSN 001
RUPPEN
KEMISK ENIØRG
MÅNEDS -6335 / 89. ÅRG
ANG KEMIING
KEMISK BLAD ISSN 0011 r 2008 KEMISK
FORENI / NUMMER UPPEN 10 Oktobe MÅNEDS
NG 6 ANG ENIØRGR KEMISK MER KEMISK BLAD
JUNI 200
2008 / 89. ÅRG KEMIING MÅNEDS BLA D / NUM FORENI / NUMMER
8 / 89. AUGUST
ÅRGANG KEMISK BLAD MÅNEDS NG 11
MER 8 FORENI / NUMMER KEMISK NG
NOVEMB
BLAD / NUM NG 9 FORENI
ER 200
8 / 89.
MÅNEDS SEPTEM KEMISK ÅRGANG
KEMISK
ISSN 001 G BER 200
KEMIING 1-6335FORENIN 8 / 89.
ENIØRGKEMISK ÅRGANG ISSN 001
RUPPEN KEMIING 1-6335
ISSN 001 ENIØRG
KEMIING 1-6335 RUPPEN
ENIØRG
RUPPEN

Ny cance
ran
vil redde alyse
liv
SEM oengnaFnoIB-schweizerkniv LC/MS bes
Tilsammen
temmelse
af amoni
Mystikke Den rum
lige opbyg
ning af pro
syrer me
d 0 volts
elektrosp
Kvk
På fisketu
r me
d Galathe
n om van
Er rygnin
itekni
g et gatew teiner fra ray iksølvs glo a3
inden for immunfors
Fremskridt
Tema:vsvKamem
i Biokataly ay-drug
til hårder varet bale spre
Ny analy
se kan for
d
hindre ud flourecens
mikroskop se – enz
ymer til
organisk
e stoffer?
pes hem
melighede
r dning

FoodPha
Selektive syntese Ha masse
lægemidd sigtsløse pe og ler fra bio
elstoffer behandlin
ger for ba Skimmelsvam i industrien ængning
for brænds
r CO 2-fortr
rmaTech0
designet Danmark
Kviksølv
i kemien udfra kry
stalstruk
rnløshed mykotoksine s absolut
størst
s og medic rdet
Claudius my r?
e og bre

8
inens his turer deste LA
Blev kejser
Alt til LAF
torie elle F
uesvamp –
- standard
1 mindst ener kabinette udbyder
med grøn fl
giforbrug r,
ende LAF industri, UDF og
Se dem kabinet verdens
dansk kemi, alle på absolut
89, nr. 6/7, ScanLab
2008 og LabS
how

Book dine annoncer nu

og få en god placering!
Kontakt Annie Overgaard på tlf: 43 24 26 93

Nr. Udgivelsesdato Annoncedeadline Tema

1 14. januar 10. december 2008 Arbejdsmiljø, indeklima og ventilation
2 5. februar 12. januar Procesteknologi, proces- og måleudstyr, pumper,
filtre, ventiler etc.
3 10. marts 13. februar Miljø: Jord – luft – vand
Særtillæg om vand, spildevand, grundvand,
procesvand, drikkevand og vandmiljø
4 1. april 6. marts Bioteknologi, knowhow, patent
5 13. maj 20. april Analytisk Kemi
Særtillæg om laboratorieudstyr,
laboratoriesikkerhed og metoder
6/7 4. juni 8. maj Medicinalkemi, farmaceutisk udstyr og hygiejne,
screeningsmetoder m.m.
8 5. august 3. juni Life Science
Mikroskoper: Generelle mikroskopteknikker
Med forbehold for ændringer. Listen opdateres løbende.

og applikationer
9 9. september 17. august Bioteknologi og analytisk kemi
10 7. oktober 14. september Kemiteknik og produktdesign
Udstyr til små og store anlæg, pumper, filtre, tætninger,
flow- og niveaumåling
11 9. november 8. oktober Bioteknologi, levnedsmiddelkemi, patent
12 2. december 9. november Gasser og analyse
Alle aspekter mht. gasser til laboratorie-
og industrielt brug.
Hvilke specialgasser er velegnede til hvilke processer?
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 Gasanalyseudstyr
34
 Det Kemometriske Rum

Forbehandling af spektroskopiske data

Ideen er, at de spektre, der skal analyseres med kemometriske metoder, skal indeholde så
lidt irrelevant information som muligt

Af Søren Balling Engelsen, Rasmus Bro & Lars Nørgaard, Institut for Fødevarevidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet

Ved spektroskopiske målinger vil der ofte forekomme lysspred- og en linear trend
ningseffekter, der manifesterer sig i de resulterende spektre. Y(rød)=a×Y + b. A
Disse effekter indeholder ikke-kemisk information. Specielt Hvis man derefter
i det nærinfrarøde omåde (780-2500 nm) er lysspredningsef- tager den første
fekter betydelige og mangfoldige, fordi bølgelængderne for afledte af disse A
den nærinfrarøde stråling vekselvirker med partikel/organel- spektre Y’ (figur
størrelser i de målte prøver. Ved diffus reflektans/transmittans 1B), så vil to af de
spektroskopi vil lyset blive reflekteret og transmitteret, når det tre spektre blive
refraktive indeks ændres. Dette vil typisk ske, når lyset møder identiske – kun det
en partikel eller dråbe i et pulver eller emulsion. Det spredte lys spektrum med både
B
fra prøven vil derfor blive en funktion af to egenskaber: (1) an- offset og lineær
tallet af faseovergange som lyset gennemgår afhængigt af f.eks. trend afviger nu
dråbernes og partiklernes størrelse og form samt (2) de faktu- med et offset. Gen-
elle forskelle i refraktiv indeks af materialerne i prøven og prø- tager man procedu- dA/dλ
vematricen. Der vil f.eks. altid være mere lysspredning ved små ren – altså tager de
partikler end ved større partikler. Der vil også være mere lys- anden afledte af de
spredning, jo mere forskellig prøvematricens refraktive indices oprindelige spektre
er. Det klassiske eksempel er den knuste grønne flaske Tuborg Y” (figur 1C), så bli-
nede i den lokale pub. Når de knuste glasskår/partikler er store, ver resultatet, at alle C
er de stadig tydeligt grønne (analogt til kemisk information), tre spektre bliver
men når glasskårene bliver fuldstændigt knust vil de blive ens. Man har såle-
mælkehvide (lysspredningen skjuler altså den underliggende des opnået, at den d2A/dλ2
kemi). Heldigvis findes der nogle effektive og meget simple spektrale informa-
metoder til fjernelse af disse lysspredningsfænomener: anden tion er blevet renset
afledede spektre og multiplikativ skatter-korrektion (MSC). for både offsetef-
Disse metoder forsøger matematiske at fjerne eller reducere fekter og lineære
lysspredningseffekter i de målte spektre. Hensigten er at fjerne trend. Endvidere Figur 1. Illustration af hvorledes spektrale
afledede kan afhjælpe additive og multiplikative
uønskede interferenser inden kalibrering og det forventede har anden afledte
effekter i råspektre. (A) et single peak spektrum,
resultat er mere simple multivariate modeller. Hvis lysspredning spektre den fordel, at et single peak spektrum plus et offset og et
er ukorreleret til den ønskede responsvariable, hvilket vil være de øger den visuelle single peak spektrum plus et offset og en lineær
tilfældet for de fleste kemiske konstituenter, så vil det være en opløsning i spektrene tendens. (B) første afledede af (A). (C) anden
god strategi. Der eksisterer imidlertid også tilfælde, specielt i og har peaks ved afledede af (A).
det nærinfrarøde område, hvor lysspredningseffekterne netop er samme position som
det, man ønsker at korrelere til. Det kunne f.eks. være, når man de oprindelige spektre, dog med modsat fortegn. Derfor vil
er interesseret i partikelstørrelsen. Det skal også nævnes, at det man i litteraturen nogle gange opleve, at de afbildede spektre er
kan være en betydelig fordel for den visuelle fortolkning at få ganget med minus én (dette fortegnsskift har naturligvis ikke
de analyserede spektre renset for lysspredningseffekter. betydning for efterfølgende multivariate kalibrering).
Vi vil i denne klumme se på de to udbredte forbehandlings-
teknikker for ”forøgelse” af den kemiske information: anden af- Nærinfrarøde spektre
ledte og MSC og på, hvorledes disse transformationer påvirker For at illustrere hvordan anden afledte og MSC influerer på
spektrene. målte spektre har vi udvalgt nogle få NIR-spektre af citrus-
pektinpulvere, der spænder over en meget stor variation i
Spektrale afledede esterificeringsgrad (DE). Esterificeringsgraden er afgørende for
Den første som vi vil se på er anden afledte spektre, der som funktionaliteten af pektin. Højt methoxylerede pektiner danner
forbehandlingsteknik er tudsegammel og blev benyttet inten- geler ved sur pH ved tilstedeværelse af sukker, og esterifice-
sivt af Karl Norris – en af pioneererne inden for nærinfrarød ringsgraden (DE) kontrollerer geleringskinetikken. Gelegenska-
analyse af fødevarer og fødevareingredienser [1]. Figur 1 viser berne af lav-methoxy-pektiner er afhængig af tilstedeværelsen
fordelene ved at tage spektrale afledte. I figur 1A har vi kon- af divalente kationer som f.eks. calcium og er meget mindre
strueret et gaussformet single peak spektrum (sort), tilsat det pH-afhængig end for de højt methoxylerede pektiner. Ved
▼

samme spektrum et offset Y(blå)=Y+b og tilsat både et offset de lavt foresterede pektiner er DE den primære parameter til

35 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

Det Kemometriske Rum
Figur 2. (A) Syv pektin NIR-spektre (1100-2500 nm) med varierende esterificeringsgrad. (B) Syv pektin anden afledede NIR-spektre (1100-2500 nm) med vari-
erende esterificeringsgrad. (C) Skatterplot mellem esterficeringsgraden for de syv pektiner og absorbansen ved 2244 nm. (D) Skatterplot mellem esterficerings-
graden for de syv pektiner og signalintensiteten for de anden afledede spektre ved 2244 nm.
kontrol af deres calciumreaktivitet. For at illustrere forbehand-
lingen af spektre har vi medtaget syv forskellige NIR-spektre
af pektinpulvere med henholdsvis 0, 7, 22, 45, 60, 75 og 93%
DE (figur 2A). I princippet indholder spektrene de samme
polymerer blot med forskellig forestringsgrad og med forskellig
partikelsammensætning.
Inspektion af NIR-spektrene giver os med det samme et hint
om, at det er den lille kombinationstop ved 2244 nm (karbo-
nyl C=O-strækning + methyl C-H-strækning), der kovarierer
stærkt med esterificeringsgraden. Det er imidlertid lige så klart,
at hvis man plotter DE mod absorbtionen ved 2244 nm, så får
man ikke en særlig god korrelation (figur 2C). Hvis man i stedet
beregner de anden afledte af de rå NIR-spektre, så får man til-
syneladende fremkaldt en meget stærkere korrelation (figur 2B).
Nu er der tydeligvis god sammenhæng mellem intensiteten af
2244 nm peaken og DE (figur 2D). Som nævnt ovenfor er denne
korrelation negativ. Når peaken ved 2244 nm stiger, så falder
intensiteten af de anden afledte. Man kan sige, at man ved de
spektrale anden afledte har fjernet lysspredningsfænomener og
fremkaldt den kvantitative kemiske information. Vi vil ikke
her komme ind på nærmere detaljer om, hvorledes man tager
de anden afledte af spektre, men blot understrege, at der findes
effektive numeriske metoder til at løse dette problem, og at en
af de mest populære er Savitzky-Golay [3]. Generelt kan det
anbefales at inspicere de afledte spektre, specielt for at sikre at
støjen ikke er blevet forstørret.
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
MSC
Vi vil nu se på en anden meget populær metode til at fjerne
lysspredningseffekter på – nemlig multiplikativ skatter-korrek-
tion (MSC) [4]. Denne metode blev udviklet af Harald Martens
og medarbejdere og er stærkt inspireret af klassisk Kubelka-
Munk-teori. MSC-metoden er måske bedst motiveret ved at se
på plot af de spektrale variable for individuelle spektre mod de
spektrale variable for et gennemsnitsspektrum (figur 3A). Vi
observerer, at de spektrale variable for hvert spektrum ligger tæt
på regressionslinjen. Afvigelser i hældningen for regressionslin-
jen ift. target-linjen kan opfattes som forskelle i lysspredningen
for prøven, mens afvigelser fra regressionslinien kan opfattes
som kemisk information. Det faktum, at regressionslinjen kræ-
ver et offset for at blive fittet præcist, indikerer endvidere, at der
i prøven ikke bare findes multiplikative lysspredningseffekter,
men også additive lysspredningseffekter. MSC-modellen kan
skrives som følger for ét spektrum:
x = b0 + b1x mean + e
x − b0 e
xcorr = = x mean +
b1 b1
36
 Det Kemometriske Rum
0.8 0.8

0.7 A 0.7 B
0.6 0.6
A(mean)

0.5 0.5
MSC error

A
0.4 0.4

0.3 0.3

0.2 0.2

0.1 0.1
1200 1400 1600 1800 2000 2200 2400
0 nm
0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
A(Zi) Levels of DE

A(2244nm) C

Figur 3. (A) MSC skatterplot, hvor de spektale variable for et til-

fældigt spektrum er plottet mod de spektrale variable for et gen-
nemsnitsspektrum. (B) Syv pektin MSC-korrigerede NIR-spektre
(1100-2500 nm) med varierende esterificeringsgrad.
(C) Skatterplot mellem esterficeringsgraden for de syv pektiner
og den MSC-korrigerede absorbans ved 2244 nm.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
DE

Hvor b 0 (offset i figur 3A) og b1 (hældning i figur 3A) er de
to lysspredningskoefficienter. x , xmean og xcorr er det originale
spektrum, et gennemsnitsspektrum og det korrigerede spek-
trum. I det originale arbejde af Martens og medarbejdere blev
det foreslået, at lysspredningskoefficienterne blev estimeret fra
et mindre spektralt område, hvor der ingen kemisk information
er. Dette er virkelig et godt forslag, men for specielt NIR-spek-
troskopi er det umuligt at finde et sådan tomt spektralt område.
I praksis findes lysspredningskoefficienterne ved brug af hele
spektret. Det har endvidere den fordel, at MSC bliver bruger-
neutralt (objektivt). Et andet vigtigt aspekt ved MSC er defini-
tionen af reference spektret xmean. Da det typisk er vanskeligt at
vælge et velegnet referencespektrum bruges gennemsnitsspek-
tret ofte.
Når vi ser på de MSC-korrigerede pektinspektre i figur 3B,
er det indlysende, at vi ikke bare har bevaret den spektrale
karakter af vores spektre, men vi har også fået fremkaldt den
kemiske information ved 2244 nm. Hvis vi plotter intensiteten
af peaken ved 2244 nm mod DE for de syv pektiner fås en ret
korrelationslinje (figur 3C). Tydeligvis har vi forøget den kvan-
titative information i spektrene. Er man usikker på, om man har
”skyllet babyen ud med badevandet” ved MSC-forbehandlingen,
kan det være et trick at inkludere de to ekstra variable: b 0 og b1
til alle de spektrale variable inden kalibrering.
Outro
Ud fra et multivariat kalibreringsmæssigt syn har MSC-forbe-
handlingen to vigtige konsekvenser: (1) den simplificerer kali-
breringsmodellen og (2) den øger lineariteten mellem spektrene
og responsvariablen. I den næste klumme vil vi se på, hvordan
man validerer antallet af latente faktorer, som benyttes til en
PLS-model, og hvorledes MSC-transformationen kan simplifi-
cere en kalibreringsmodel.
E-mail-adresser
Søren Balling Engelsen: se@life.ku.dk
Rasmus Bro: rb@life.ku.dk
Lars Nørgaard: lan@life.ku.dk
Referencer
1. Near-Infrared Technology in the Agricultural and Food Industries (Eds.
Williams and Norris), The American Association of Cereal Chemists,
Inc., St. Paul, Minnesota, US, 1996 (ISBN: 0-913250-49-X). T.H. Begley,
E. Lanza,E.,K.H. Norris and W.R Hruschka, W.R., Determination of
sodium chloride in meat by near-infrared diffuse reflectance spectroscopy,
Journal of Agricultural and Food Chemistry (1984), 32, 984-987
2. S.B. Engelsen, E. Mikkelsen and L. Munck, New approaches to rapid
spectroscopic evaluation of properties in pectic polymers, Progr. Colloid
Polym. Sci. (1998), 108, 166-174.
3. A. Savitzky and M.J.E. Golay, Smoothing and differentiation of data by
simplified least squares procedures. Analytical Chemistry (1964), 36,
1627-1639. J. Steinier, Y. Termonia and J. Deltour, Comments on smooth-
ing and differentiation of data by simplified least squares procedure,
Analytical Chemistry (1972) , 44,1906 – 1909.
4. P. Geladi, D. McDougall and H. Martens, Linearization and scatter correc-
tion for near-infrared reflectance spectra of meat. Applied Spectroscopy
(1985), 39, 491-500

37 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

Outsider
Der er ikke meget gaderespekt at score, hvis du hører til jordalkalimetallerne. Katalytiske,
asymmetiske og andre imponerende reaktioner er forbeholdt overgangsmetallerne og andre
trendy grundstoffer, eller er de? Calcium og de andre jordalkalimetaller er begyndt at vise
muskler og går måske deres storhedstid i møde

Af Daniel Sejer Pedersen, Institut for Medicinalkemi, Københavns Universitet

Har du et yndlingsgrundstof? For nylig blev jeg opmærksom

på en internetside kaldet Periodic Table of the Elements [1]. Syntesetip 5. Tør HCl gas ved hjælp af calciumchlorid
Internetsiden er et fremragende initiativ fra University of Tør HCl gas er nødvendig til nogle reaktionstyper. Den
Nottingham med en video for hvert grundstof. En eller flere nemme løsning er at have en gascylinder med tør HCl gas
kemikere fortæller om grundstoffet og viser så vidt muligt til rådighed. Gascylindere indeholdende HCl udgør dog en
eksperimenter, som illustrerer grundstoffets egenskaber. Det større sikkerhedsrisiko, da de kan ruste og give anledning til
gik hurtigt op for mig, at der absolut ikke er ligestilling blandt ukontrolleret frigivelse af cylinderens indhold. Et sikrere og
grundstofferne. Min personlige yndling er phosphor. Phosphor praktisk alternativ er at fremstille tør HCl gas, når den skal
er essentielt for liv og indgår blandt andet i DNA og RNA. Der bruges, og boble den direkte ned i reaktionsflasken. Tradi-
er mange reaktioner som benytter organo-phosphor-forbindelser tionelt udføres syntesen af HCl gas ved tilsætning af kon-
og phosphor-ligander er udbredt inden for katalyse osv. Men centreret svovlsyre til f.eks natriumchlorid eller koncentreret
ikke alle grundstoffer deler phosphors høje status. Af gode saltsyre. Af sikkerhedsmæssige grunde er det dog ønskvær-
grunde benyttes de giftige, radioaktive og sjældne grundstoffer digt at erstatte koncentreret svovlsyre med et andet reagens.
ikke meget inden for organisk syntesekemi. Når vi har sorteret
alle de ”interessante” og ubehagelige grundstoffer fra, står vi
tilbage med en håndfuld grundstoffer, hvis primære opgave er at
rydde op, når deres mere spændende kollegaer er færdige med
deres synteseopgave. Det drejer sig i særdeleshed om alkali- og
jordalkalimetallerne i gruppe I og II. Bortset fra magnesium
er der ikke meget spænding at finde her, og det er da i grunden
underligt. Især jordalkalimetallerne må have potentiale, og det
er jeg naturligvis langt fra den første, der har tænkt.

Calcium-katalyse
For nylig udgav Kobayashis forskningsgruppe fra University
of Tokyo en artikel, der beskriver en katalytisk asymmetrisk
metode til syntese af bl.a. α-aminosyrer vha. kirale calcium-
komplekser [2]. Kobayashis gruppe testede som udgangspunkt
magnesium, calcium, strontium og barium og fandt, at alle disse
metaller var i stand til at katalysere den konjugerede asymme-
triske addition til acrylsyre methylester, men at calcium gav den
bedste asymmetriske induktion. Et grundigt studium og opti-
meringsarbejde, hvor ligand, solvent, temperatur osv. blev taget
med i overvejselserne, resulterede i en ny effektiv asymmetrisk
syntesemetode til fremstilling af beskyttede α-aminosyrer, som
eksemplificeret i figur 1.
Eksempel på forsøgsopstilling til gennembobling med HCl gas fremstillet
ved tildrypning af koncentreret HCl til CaCl2. Ungå brugen af metal-
dele. Fremfor en metalnål kan en pasteurpipette med fordel benyttes som
boblerør.
O 10 mol% Ca(Oi-Pr)2 O
THF, −30 o C, 4Å MS Ph N Kombinationen af calciumchlorid og koncentreret saltsyre er
O Me Ot-Bu
et glimrende alternativ til de svovlsyrebaserede metoder. Ud-
O Ph gangsstofferne er billige, reaktionen er let at kontrollere og
O O
Ph N det er lettere at neutralisere affaldsprodukterne efterfølgende.
O t-Bu N N MeO O
Ph
Ph 10 mol% Ph 88% (94% e.e.) A Convenenient Way to Generate Hydrogen Chloride in the Freshman
Lab, Francisco J. Arnáiz, J. Chemical Ed., 1995, 72 (16), 1139.
Figur 1. Calcium katalyseret asymmetrisk Michael addition.

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 38


Kobayashis forskningsgruppe gjorde imidlertid en interes-
sant opdagelse, da de besluttede sig for at benytte krotonsyre
methylester frem for acrylsyre methylester. I stedet for at give
det ventede α-aminosyre produkt fandt en [3 + 2]-cycloaddi-
tion sted, og produktet var en højt substitueret pyrrolidinring.
Reaktion forløber med meget høj diastereo- og enatioselektivi-
tet, og yderligere α-substitution på aminosyre-udgangsstoffet er
mulig, tilmed med meget store substituenter (figur 2). Metoden
er særdeles interessant, da det normalt er yderst vanskeligt at
syntetisere forbindelser af denne type stereoselektivt.
O 10 mol% C a(Oi-Pr)2
O af det optimeringsarbejde, som i særdeleshed finder sted når
Me O Me THF, 10 o C, 4Å M S MeO
O H O O H
Ph
Ph N
Ot-Bu N N
H H H 80% (97% e.e.)
O t-Bu
10 mol%
Figur 2. Calcium katalyseret asymmetrisk [3 + 2]-cycloaddition.
Calcium har altså andre og noget mere imponerende egenskaber
end som tørremiddel i dit calciumchlorid-tørrerør, og brugen
af jordalkalimetallerne inden for organisk syntese vil med sik-
kerhed blive udforsket mere i de kommende år.
Det virtuelle laboratorium
Det mest stabile og forudsigelige i min forskningskarriere er
den evigt tilbagevendende nødvendighed: at søge om forsknings-
midler. I den forbindelse talte jeg med en biokemiker for nylig,
som fortalte mig, at de i deres ansøgninger nu inkluderer en
udgiftspost til at outsource en del af deres arbejde. Ikke alene
er der ikke nødvendigvis tale om helt trivielt laboratoriearbejde,
som skal outsources, det er såmænd også lykkedes dem at få
forskningsmidler til formålet. Dette giver anledning til en in-
teressant problemstilling, da folkene bag dette kontraktarbejde
Calciumchlorid-tørrerør. Måske skal
CaCl2 ned i kolben fremover?
ikke nødvendigvis inkluderes på videnskabelige publikationer.
Jeg kender til en forretningsmand som driver et enmands-bio-
tekfirma med et potentielt cancerlægemiddel i udvikling. Han
rejser selv investorpenge og betaler så kontraktvirksomheder,
primært i Indien og Kina, for at udføre alt arbejdet. Hvis der
var penge nok på kontoen kunne forskere i princippet køre et
lignende koncept ved et universitet (eller hjemmefra). Hvis du
kunne finde de økonomiske midler skulle du ”blot” få nogle
gode ideer, betale dig fra det eksperimentelle arbejde og skrive
artiklerne i ro og mag.
Det kommer naturligvis aldrig så vidt på universiteterne, da
en af vores primære opgaver er at uddanne studerende, men
måske kunne vi lære noget af vore biokemiske kolleger. Meget
Me
f.eks. Kobayashis forskningsgruppe udvikler nye syntesemeto-
O
der, er yderst repetitivt, og de studerende kommer hurtigt til et
N Ot-Bu punkt, hvor der er tale om samlebåndsarbejde. Som så mange
H Ot-Bu
andre syntesekemikere har jeg også brugt lang tid på at gentage
en ny reaktionstype mange gange ved systematisk at variere en
eller flere substituenter med hensyn til steriske og elektroniske
egenskaber. Enhver syntesekemiker, der har gennemgået denne
proces, tænker med stor sandsynlighed ikke tilbage på den med
glæde. Fordelen ved at outsource til nogle dygtige og motive-
rede kemikere er, at forskerne i stedet kan fokusere på de ekspe-
rimenter som ikke opfører sig som ventet og undersøge dem
nærmere. Resultaterne ville opnås hurtigere, de studerende ville
lære mere og publikationerne ville komme ud hurtigere. Måske
er det værd at overveje denne mulighed i fremtiden.
E-mail-adresse
Daniel Sejer Pedersen: dsp@farma.ku.dk
Referencer
1. http://www.periodicvideos.com
2. Development of Catalytic Asymmetric 1,4-Addition and [3 + 2] Cycload-
dition Reactions Using Chiral Calcium Complexes, T. Tsubogo, Saito,
K. Seki, Y. Yamashita, and S. Kobayashi, J. Am. Chem. Soc., 2008, 130,
13321-13332.
39 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009
KORT & GODT - NYT & NAVNE
Polymerer Danmarks Naturvidenskabelige Akademis Ph.d.-pris
Programleder Peter Sommer-Larsen, RISØ DTU, er første mod- Ph.d. Mathias A. S. Hass har d. 5. december fået tildelt Dan-
tager af Elastyrenprisen på 100.000 kr. marks Naturvidenskabelige Akademis Ph.d.-pris og guldme-
Peter Sommer-Larsen er valgt for sit fremragende bidrag til dalje for sin afhandling:
forskning inden for polymerer og syntetiske elastomerer. ”Motion in protein on the
Prisen er indstiftet for at fremme nytænkning og markante microsecond time-scale
resultater inden for kemisk forskning og udvikling og prismod- characterized by NMR:
tageren udpeges af Akademiet for de Tekniske Videnskaber. application to histidine
dynamics in blue copper
Nanoteknologi proteins”.
Miljøprisen 2008 gik til lektor Anders Baun fra Institut for Mathias Hass er 31 år
Vand og Miljøteknologi på DTU. Anders Baun modtog prisen og modtog ph.d.-graden i
for en fremsynet forsknings- og oplysningsindsats for en miljø- 2007 efter studier ved Ke-
mæssig forsvarlig udvikling af nanoteknologi. Prisen, som er på misk Institut, Københavns
250.000 kr., uddeles af Aase og Ejnar Danielsens Fond. Universitet. Han forsker
nu ved Leiden Institute of
Løven Chemistry, Leiden Uni-
LEO Pharma, der fyldte 100 år i 2008, er en dansk forsknings- versity, Gorlaeus Labora-
baseret medicinalvirksomhed, der er globalt førende inden tories, Holland.
for dermatologi. Omsætningen var i 2007 var på 5,3 mia. kr., Mathias Hass har gen-
hvoraf 96% ligger uden for Danmark. LEO Pharma er repræ- nem sine studier ydet
senteret i over 90 lande og har ca. 3.000 medarbejdere, heraf et væsentlig bidrag til
1.200 i Danmark. opklaring og forståelsen Mathias Hass ved modtagelsen af DNA’s
af de processer, der ligger Ph.d.-pris 2008.
NOSA Aerosol Symposium, Oslo 2008 til grund for elektronover-
NOSA (Nordic Society for Aerosol Research) afholder årlige førselsprocesser mellem
konferencer inden for aerosolvidenskab i et af de nordiske lan- metalloproteiner. Resultaterne er publiceret i 11 publikationer i
de. NILU (Norwegian Institute for Air Research) arrangerede førende internationale tidsskrifter.
konferencen i 2008 i Oslo, der bl.a. bød på sne, slud og rensdyr
til konferencemid- Ung kemiker modtager Kristine Meyers Legat
dagen. Konferencen Ph.d. Malene Ringkjøbing Jensen modtog d. 6. oktober det pre-
kan varmt anbefales stigefyldte Kirstine Meyers Legat af Selskabet for Naturlærens
og deltagelse med- Udbredelse for sin forskning inden for anvendelsen af kerne-
fører, ud over det magnetisk spek-
faglige udbytte, et troskopi (NMR) til
gratis medlemskab studier af proteiners
af NOSA. Formålet struktur, dynamik og
med selskabet er funktion.
at øge samarbejdet Malene Ringkjø-
mellem nordiske bing Jensen er 30
aerosolforskere år og forsker ved
samt at opmuntre til Institut de Biologie
tværfaglig dialog og Structurale Jean-
formidle forsknings- Pierre Ebel, Greno-
resultater gennem ble, Frankrig, hvor
konferencer og hun studerer pro-
andre aktiviteter. teiners dynamik og
The Aerosologist fleksibilitet af delvis
award blev tildelt foldede og ufoldede
Professor Erik Swietlicki, Lund Universitet. professor Erik proteiner.
Swietlicki, Lund Hun er ph.d. fra
Universitet, for hans vigtige og mangeårige bidrag til feltet, Kemisk Institut, Kø-
der spænder fra sundhedsaspekter til klimaeffekter. Prisen er benhavns Universitet
tidligere tilfaldet to danskere, nemlig Thomas Schneider (1994) fra 2006, hvor hun
og Finn Palmgren (2007). studerede proteiners
Årets specielle fokus var klimaeffekter af aerosoler, hvilket struktur og funktion
var afspejlet i forelæsninger af bl.a. Andreas Stohl og Gunnar Direktøren for Selskabet for Naturlærens vha. NMR-spek-
Myhre omhandlende radiative forcing og klimaeffekter, samt Udbredelse Dorte Olesen og prismodtageren troskopi med fokus
aerosolers rolle for klimaændringer i Arktis. NOSA favnede Malene Ringkjøbing Jensen. på paramagnetiske
bredt og omhandlede herudover aerosol/sky interaktioner og metalloproteiner.
fundamental aerosolfysik, sekundære organiske aerosoler, Hun opnåede resultater af betydning for opklaring af strukturen
biomasseafbrænding og bioaerosoler, aerosoler i Arktis samt og funktionen af metalion-afhængige proteiner (ca. 1/3 af alle
helbredsaspekter af aerosoler. proteiner).
Næste NOSA-konference bliver i Lund, efteråret 2009, hold Resultaterne af hendes forskning er publiceret i 14 publikatio-
øje med www.nosa-aerosol.org. ner i førende internationale tidsskrifter.

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 40

Kemikryds 2009-1 2009-1 1 2 3 4 5 6 7 8 9
1 10\2
Regler:
3 11\4 12\5
Kemikryds løses ved blanding af ord og
formler 6 6 8 13

Spørgsmålet: Dominerende bestanddel af 7 14\8 9 15\10 1

havene? Kan således besvares korrekt med:
VAND, H2O eller HOH.
11 16\12 17\13
18\14 19\15
Der skelnes ikke mellem store og små
bogstaver og både dansk og international 16 4 20\17 21\18
retstavning accepteres f.eks. klor eller chlor.
19 3
Bemærk de tykke streger mellem nogle af
felterne – de adskiller ord! 20 22\21 23\22
24\23
22> betyder man skal springe et ord ind ved
vandret eller et ord ned ved lodret. 22>> 24 25\25
betyder tilsvarende 2 ord ind eller ned.
26\26 27\27 7
Vin til de dygtige
De små tal i udvalgte ruder danner tilsam- 28 29 28 30
men en sætning. Det er den, som skal
sendes ind.
31 29\32 30\33 31\34 5

Vi trækker lod om 3 gange 2 flasker vin 35 ĺ 2

blandt de rigtige indsendte løsninger. Svaret
skal sendes ind til carsten@techmedia.dk
Krydsorden er sat af Carsten Krogh

Lodret 28. Mål for svingninger pr. sekund. 18. Forkortelse – og internetadresse – for USA’s største
1. Kaliumcarbonat 29. Ton boghandel med 40.000 ansatte og hovedkvarter på
2. Den kemisk korrekte betegnelse for Melamin. 30. Iod Fifth Avenue.
3. Tinhydrid 31. Ord på ét bogstav – både på dansk og engelsk. 19. Plante med en karryagtig duft. Skulle have mange
4. Hvor mange søstre havde Jesus? gode egenskaber for behandling af både fysiske
5. Ubefrugtede (kvindelige) ægceller. Vandret og psykiske sygdomme. På dansk kaldes den ofte
6. Antallet af verdenshave. 1. Kaliumpyrosulfat Evighedsblomst, men mere direkte oversat skulle det
7. Præcis en. 2. Evnen til at opfatte ting uden brug af de kendte snarere være ”udødelig”.
8. Obligation udstedt af en stat. sanser. 20. Calciumsulfat
9. Forkortelse for ”pondus hydrogenii”. 3. Antal timer i et døgn. 21. Iod
10. Æggeret, som ikke er for nybegyndere, og hvor > Kvælstof 22. Nul
timingen er vigtig. 4. Ilt > En
11. Antallet af fingre på hver hånd. 5. Adam og Evas 3. søn, som blev født da Adam var >> Tusind
12. Ilt 130 år gammel. 23. Konsekvensen af at indtage for meget melamin.
13. Resultatet af kraftig iltning af karrosseridele på ens 6. Gennemprøvet konserveringsmiddel. Kan også 24. Aluminiumoxyd på krystalform. Hårdheden er 9, og
bil. bruges som gigtmiddel. klare krystaller kaldes rubin eller safir.
14. Den tyske alkymist Henning Brand isolerede allerede 7. Roman af H.C. Andersen. 25. Marie Curie opdagede dette stof 2. juledag 1898.
i 1669 stoffet fra urin. Det lyste i mørke og brændte > Antallet af verdenshjørner > På sønderjysk bruges det både som foranstillet
fantastisk, så han troede han havde isoleret ”ild” fra 8. Yttrium bestemt artikel (som ”the” på engelsk) og som
grækernes 4 grundelementer: ild, jord, vand og luft. 9. Bogstav der ofte benyttes af stemmen i GPS’en. erstatning for ”jeg”.
15. Aluminium Især hvis man er kommet lidt på afveje. 26. Det første naturlige tal efter nul.
16. Kan godt lide blod. 10. I 1970 havde denne karakter værdien 1 – og det 27. Hvad kaldes det, som stof, læder med mere kan
17. Eulers tal var ikke en god karakter. blive af solen, chlor eller brintoverilte.
18. Se 11. Navnet på ”A PhD research school on integrated > Har man dette bogstav på sit visitkort, betyder
19. Bedre end ris. ressource and waste management” i DTU-regi. det, at man er Ridder af Dannebrog.
> Udtryk fra kontraktbridge. 12. Platin 28. Stibin
20. Væske som man ikke behøver være kemiker for at 13. I kemi betegnelsen for en fraktion af en blanding, 29. Rumfangsenhed
kende. der kan adskilles fra resten. 30. Forkortelse for ”id est”.
> Det 4 bogstav i det græske alfabet. 14. Fire 31. Mindste kvadrattal, som er lig summen af 2
21. Frankrigs længste flod. Vinen Sancerre dyrkes på 15. Blev opdaget allerede i 1938 af Roy J. Plunkett hos kvadrattal.
dens bredder. DuPont. Det blev markedsført i USA i 1946, men 32. Morsekoden er blot en prik.
22. 1. herhjemme først noget senere. Har i dag mange 33. Grundstof opkaldt efter nordisk gud.
> 50 anvendelser, men er mest kendt i forbindelse med 34. 2 stavet bagfra.
23. Vanadium stegepander. 35. Ilt
24. Kalium 16. Nordisk mandsnavn som betyder den krølhårede. > ”2 lodret” fortsat. Men også betegnelsen for ben-
25. SI masseenheden. En dansk møbeldesigner med dette fornavn lavede i zen, hvor 3 kulstofatomer er erstattet af kvælstof.
26. Vand 1933 ”safaristolen”.
27. Svovl 17. 50 Deadline for indsendelse er 2. februar 2009

41 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

 Nyt Elix® Advantage-
Løsning til kemikryds 10 vandrensesystem
Millipore Corporation,
Det hemmelige ord som Carsten Krogh havde gemt i kemikryds som er kendt inden for Life
nr. 10 var: Science, der leverer teknolo-
Melamin gier, værktøjer og service til
biovidenskabelig forskning
og biofarmaceutisk produk-
Ekstra kommentar til løsningen af Kemikryds 10 i DAK tion, har lanceret det nye Elix
december 2008. Advantage-vandrensesystem,
Spørgsmålet i ”2 vandret” lød: som sikrer høj vandkvali-
Hansen, Jensen og Madsen er forelsket i samme pige. Den tet fra hanen. Systemet har
eneste måde at løse problemet på er ved en trekantsduel. Man Millipores patenterede Elix
trækker lod om rækkefølgen og skyder et skud ad gangen efter elektroafioniseringsteknologi,
tur, indtil der kun er én overlevende! Man bestemmer selv, hvor god ergonomi og en ”grøn”
skuddet skal rettes hen. Man må dog ikke skyde pigen. designfilosofi, hvilket sikrer
Hansen har 100% træfsikkerhed, Jensen 80% og stakkels rent vand af højeste kvalitet
Madsen kun 50%. Alle bruger den strategi, som giver dem selv samt brugervenlighed.
bedst chance for at vinde (pigen). Der er ingen vildfarne kugler
eller sårede med nedsat træfsikkerhed. Konstant kvalitet
Hvem har størst chance for at få pigen? på vand under
Skyder Hansen først er det sket med Jensen, og Madsen har tryk, når og hvor
så 50% chance for at skyde Hansen. Skyder Jensen først, får du skal bruge det
Madsen mere end 50% chance for at overleve, hvis Jensen Elix Advantage-syste-
rammer Hansen. met er en modulop-
Skal Madsen skyde, hvor begge modstandere er i live, er det bygget løsning, som er
bedst at skyde lige op i luften. Han er så tilbage i situationen nem at tilpasse og kan
ovenfor og har mindst 50% chance for at overleve. indbygges i arbejds-
Følges denne strategi er chancerne fordelt på: Hansen 30%, bordet eller monteres
Jensen 18% og Madsen 52%. på væggen og dermed
Er Madsen mere blodtørstig og fyrer direkte på Hansen, hvis opfylde behovene i de
han skal skyde først, ændrer chancerne sig til: Hansen 24%, fleste laboratorier. Det
Jensen 31% og Madsen 45%. ergonomiske design på
Jeg overlader det til læserne selv at drage eventuelle konklusio- systemets vanddispen-
ner omkring militær oprustning og lignende. ser – E-POD® (”Elix
water point of delivery”) – er
nem at placere i laboratoriet
og sikrer effektiv levering
af rent vand under tryk, når
og hvor det kræves. Der kan
tilsluttes op til tre E-POD-
enheder pr. system for manuel
og volumetrisk forsyning med
flowhastigheder op til 2 l/min.
Alle nødvendige oplysninger
til daglig brug, f.eks. vand-
kvalitet og systemets status,
kan ses på enhedens grafiske
display. Der findes et sorti-
ment af filtre til brugsstedet,
som kan bruges til at tilpasse
E-POD-enhederne til speci-
fikke anvendelsesområder.
Kombinationen af bedste
teknologier opfylder
de fleste behov
Det nye system kombinerer
Elix’ elektroafioniserings-
teknologi med de bedste
renseteknologier – Progard®
forbehandlingspatron, avan-
ceret omvendt osmose og en
dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 42
254 nm UV-lampe. Systemet
er udviklet til at opfylde eller
overgå kravene som beskre-
vet af ISO® 3696 (klasse
2-vand), ASTM® D1193 (Type
II resistivitet og TOC Table
I-specifikationer) samt den
amerikanske, europæiske og
japanske farmakopé for renset
vand.
Bæredygtigt vandrensesystem
I overensstemmelse med Mil-
lipores mål om bæredygtighed
i processer og produkter er
systemet fremstillet på en
fabrik, der er certificeret iht.
den frivillige miljøstandard
ISO 14001. Desuden medfører
systemet kun lidt vedlige-
holdelse, og med den miljø-
venlige Elix-teknologi er der
styr på driftsomkostningerne.
Et recirkulationsloop til rent
vand reducerer den mængde
drikkevand, som kræves til
produktionen af rent vand.
Komplette og specialiserede
servicetilbud
For at optimere Elix Advan-
tage-systemets ydeevne kan
brugeren vælge at anvende
en omfattende vedligehol-
delsesplan, som kan omfatte
valideringssupport foretaget
af Millipores professionelle
supportteknikere.
Yderligere information:
Véronique Batifort:
Veronique_batifort@
millipore.com
www.millipore.com
Quadra 4 - en ny generation af fuldautomatiseret pipettering i 96- eller
384-brøndsformat
Quadra 4 96- eller 384-brønds
pipetteringsstation er et
ideelt instrument til pladere-
formatering, pladekopiering
eller fortyndingsrækker. Det
indeholder en programmerbar
6-postitions pladeslæde, som
som fører plader til både pipet-
teringshovedet og stackerne.
De seks positioner kan rumme
alle løsdele, der skal bruges i
protokollen (beholdere, reser-
voirer, flerbrøndsplader og et
bredt udvalg af tilbehør). Pla-
der bliver automatisk overført
til slæden fra input-stackerne,
behandlet efter valgt protokol,
for derefter at blive overført til
output-stackeren.
Tomtec’s 96-kanals pipet-
teringshoved pipetterer med
en præcision på 2% ved 10
µL. 20 µL-pipetteringshovedet
kan aflevere volumina < 1 µL
med 2% præcision. Tomtec
kan også levere en Quadra 4
udgave der anvender positiv
forskydning i både 96- og
384-brøndsformat. Disse pipet-
teringshoveder har indbygget
nåle af rustfrit stål, som er
teflonbelagte indvendigt og
udvendigt og som kan gen-
nemføre pipetteringer med
præcisioner på 2-3% ved 0,5
µL. Pipetteringsnøjagtigheder i
denne kategori opnås ved kali-
brering af pipetteringshovedet.
Quadra har desuden et unikt
tip-design. Hvert tips mak-
simale volumen er 450 µL,
hvilket især er anvendeligt, når
der skal overføres aliquots til
kopiplader. Den lange, slanke
spids når helt ned i bunden
af deepwell-plader. Designet
tillader også perle-på-snor-
pipettering af reagenser, med
adskillelse af de individuelle
reagenser ved at bruge luft-
lomme-seperation, f.eks. til
kinetik-studier.
Plads er dyrt i ethvert
laboratorium. Med sit kom-
pakte design, som er unikt for
Quadra’en, optager den kun
lidt (76,2 cm).
Funktionsfleksibilitet ligger
også til grund for dette design.
Gennem et komplet inddelings-
stadium kan Quadra 4 ændre
pladeformat fra 96 til 384 til
1536 eller sættes op til at lave
seriefortyndinger i 8- eller
12-positions retning. Stack-
erne kan håndtere alle plader
i SBS-format, plader med låg,
reservoirer osv. Programmerin-
gen foregår via WINDOWS på
den indbyggede computer.
Der findes et udbud af
tilbehør, som kan vælges for
at fuldende systemets de-
sign. Automatiseret vakuum
fuldfører filtreringen i SPE-
protokoller. Med et ”levende
bund”-reservoirsystem holdes
partikelmateriale i suspension,
mens der pipetteres. Der kan
installeres shakere til omrø-
ring, og en særskilt station kan
sørge for opvarmning eller
afkøling i løbet af processerne.
Endeligt kan produktet også
integreres i robotsystemer.
Yderligere information:
ZINSSER ANALYTIC
GMBH
D-60489 Frankfurt
Tlf. +49 (0)69 789 106-0
E-mail:
info@zinsser-analytic.com

Excentrisk selvansugende pumpe til fødevare- og farmaceutisk industri

PUMPEGRUPPEN A/S har række fordele som: res uden den fjernes fra Yderligere information:
netop introduceret den nye - Høj modstandsevne mod installationen. PUMPEGRUPPEN A/S
fødevaregodkendte pumpe slid ved pumpning af sli- - Pumpen tåler SIP-sterilise- Tlf. 45 93 71 00
fra Mouvex med excentrisk dende medier. ring ved temperaturer op til E-mail:
bevægelse. - Nænsom produkthåndtering. 160°C. info@pumpegruppen.dk
Den hermetisk tætte, posi- - Pumpen er selvansugende - EHEDG, 3A, FDA, www.pumpegruppen.dk
tive fortrængningspumpe er og tåler tørkørsel. ATEX-certifikat.
ideel til transport af slidende, - Ingen diffusion af pro-
aggressive og følsomme dukter, f.eks
medier. Dette skyldes pum- opløsningsmidler.
pens design, der er uden såvel - Intet irriterende
mekanisk akseltætning som spild, da pumpen
magnetisk kobling. er selvdrænende.
Pumpens excentriske - Pulsationsfri
bevægelse kan arbejde uden pumpning.
smøring. Pumpen er selvans- - Præcis dosering
ugende og tåler tørkørsel. selv ved vari-
Grundet den høje sugeka- erende viskosite-
pacitet og høje kompression ter op til 10.000
kan suge- og trykledning cps.
tømmes uden mediespild og - Konstant ydelse
sikrer dermed effektiv og nem gennem pum-
rengøring. pens livscyklus.
Pumpen fås i 8 modeller - Enkel rengøring,
med kapaciteter fra 0,1 til 36 pumpen fjerner
m3/h ved differenstryk op til selv mediet.
9 bar. - Pumpen
Pumpekonstruktionen giver en CIP-rengø-

43 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

Håndholdte elektroniske pipetter
Viaflo VoyagerTM bygger på
Viaflos nyeste innovative
teknologi og er udviklet for at
kunne sikre en effektiv over-
førsel af flere prøver mellem
forskellige formater.
Opgaven at overføre prøver
fra reagensglas eller hætteglas
til assay-plader (24, 48, 96
eller 384 brønde) bliver oftest
gjort vha. enkelt kanals pipet-
ter. Dette arbejde er både tids-
krævende, fysisk hårdt og ofte
ensformigt. Mange forsøger
derfor at automatisere denne
proces ved hjælp af bench-top
robotsystemer, der ofte kræver
teknisk personale til program-
mering, vedligeholdelse samt
service. Denne løsning kan
være meget bekostelig.
I modsætning til sine kon-
kurrenter har Viaflo Voya-
gerTM en hurtig og nøjagtig
justering af spidsafstanden.
Dette virker ved ét tryk på én
enkelt knap og giver mulighed
for 3 variable indstillings-
muligheder, afhængig af de
formater man arbejder med.
Prøver kan overføres fra
rør i stativer, hvor der oftest
er en afstand på mere end 9,0
mm mellem rørene og over i 4,5 mm til 14,0 mm er muligt forskellige 8-kanals modeller i
96 eller 384 plader, hurtigt og med 12,5 µl og 125 µl model- voluminer, der spænder fra 0,5
effektivt. 8 eller 12 overførsler ler og 9,0 mm til 14,0 mm µl til 1250 µl. To forskellige
kan ske på en gang ved hjælp med 300 µl og 1250 µl model- 12-kanals modeller i volumi-
af kun en hånd. Brugen af Vo- ler. Alle Voyager-pipetter ner, der spænder fra 0,5 µl til
yager betyder i disse tilfælde har det brugervenlige Touch 125 µl.
en øget overførselshastighed
og reducerede pipetteringsfejl.
Fordele ved at anvende Viaflo
VoyagerTM:
- Sikker prøvehånd-
tering og reduceret
krydskontamineringsrisici
- Hurtig og enkel anvendelse
og programmering
- Mere ensartede resultater
- Mindre risiko for fejl ved
overførsel af væsker mellem
forskellige formater
- Bedre ergonomi grundet
færre pipetteringer
- En enkelt Voyager kan
erstatte behovet for at købe
tre separate pipetter
- Voyager pipetter er designet
til både højre- og venstre-
hånds operatører
- GripTip sikrer, at alle spid-
ser sidder korrekt fast på Wheel™ til programmering Yderligere information:
alle positioner samt et full color-display, der Dandiag A/S
- Mulighed for er let at aflæse. Tlf. 43 43 30 57
Bluetooth-integration I alt seks Voyager-model- E-mail: dandiag@dandiag.dk
Spidsafstands-justeringer fra ler er nu tilgængelige: Fire www.dandiag.dk

Nyt domicil
Buhl & Bønsøe A/S flyttede stigende krav til måleudstyr
-6335
ISSN 0011
PPEN
ANG NIØRGRU
2007 / 88. ÅRG KEMIINGE
OKTOBER
MER 10
LAD / NUM
MÅNEDSB
KEMISK

ult. november 2008 sit hoved- også krav til målesikkerheden KEMISK
FORENING
KEMISK
KEMISK
MÅNEDS
FORENIN
BLAD
G
/ NUMMER
2 Februar

kontor fra Virum til Hassel- og dermed DANAK-akkre-

2008 / 89. ÅRG
ANG

Nye met
ISSN 0011
KEMIING -6335
ENIØRGR
oder ka UPPEN

lunden 11A i Smørum. diterede kalibreringer. For at CCA foru n forhindre

imprægn rening fra
eret træ
ræ
Den stadigt stigende efter- imødekomme denne efter-
spørgsel på måleinstrumenter spørgsel har virksomheden
til energioptimering har gjort indrettet et nyt, moderne og
det nødvendigt for Buhl & fremtidssikret laboratorium i bistand sk
al
Dansk miljø n i Kathmandu
te
Bønsøe at få mere plads. Hassellunden. forbedre luf yr dræbte n
Forældet udstCO
naderie–
15
losio
kspen
dri raffi 2 vhusgas
formation personer ved og
korrob
sionsprob et
Det er blandt andet måle- og i komplekse
af dråbede
Simulering flydefelter
filtreringen
Brændevin
i H.C. Ørsteds
Ad
forfatterska
sorption
af ga
lem
mikropo s i væsker og
hjælper på røse faste
Vibrering
analyseudstyr af høj kvali- Yderligere information: Grøn kem
i via hvid
stoffe
ferr
biotekknnoolo
loggii
tet til en fornuftig pris, der Buhl & Bønsøe A/S
efterspørges. Tlf. 45 95 04 10
Derudover stiller de stadigt www.buhl-bonsoe.dk
Få mailbesked,
når der er nyheder på
dit fagområde
Tilmeld dig på www.techmedia.dk

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 44

 Leverandøroversigt
Det er målet med denne oversigt at give vore læsere mulighed for hurtigt at finde frem til de
relevante leverandører af produkter og tjenesteydelser inden for kemien og beslægtede områder.
Priser for optagelse: Kr. 205,- pr. produkt. Ekstra linier kr. 55,-. Farvelogo kr. 210,-.
Alle priser er pr. stk. pr. udgave ekskl. moms.
Ordren løber helårligt, men faktureres halvårligt.
Kontakt Heidi Thode på tlf. 43 24 26 62, e-mail: ht@techmedia.dk

Analyse F Gasser Olympus Danmark A/S

Tempovej 48-50
2750 Ballerup
Tlf. 44 73 48 00 - Fax 44 73 48 01
FTIR-udstyr mikroskoper@olympus.dk

B www.olympus.dk

Billedanalyse
AGA A/S
Vermlandsgade 55
N
Olympus Danmark A/S 2300 København S
Tempovej 48-50 Tlf. 32 83 66 00 - Fax 32 83 66 01 NIR-analyse/-udstyr
Bruker Optics Scandinavia AB www.aga.dk
2750 Ballerup
Vallgatan 5 Specialgasser
Tlf. 44 73 48 00 - Fax 44 73 48 01
SE-170 67 Solna
mikroskoper@olympus.dk Yara Praxair A/S
Tlf. +46 8 655 25 30 -
www.olympus.dk Røde Banke 120
Fax +46 8 655 25 99
www.bruker.com/nordic 7000 Fredericia
Brugt analyse- og Tlf. 76 20 88 00 - Fax 76 20 89 97

G
danmark@yarapraxair.com Bruker Optics Scandinavia AB
laboratorieudstyr www.yarapraxair.com
Vallgatan 5
HAW Consulting SE-170 67 Solna
Bregnerødvej 132 B
3460 Birkerød
Tlf. 45 82 77 10 - Fax 45 82 77 09
Gasanalysatorer L Tlf. +46 8 655 25 30 -
Fax +46 8 655 25 99
www.bruker.com/nordic
C. I-Analyse
haw@hawconsulting.dk
Analyse- og laboratorieudstyr, Nattergalevej 7 Laboratoriearmaturer
nyt og brugt 3650 Ølstykke NMR-analyseudstyr
Tlf. 47 17 92 99 BROEN LAB DIVISION
claus@ihle-andersen.dk Skovvej 30

D www.ihle-andersen.dk
FLSmidth Airloq A/S
5610 Assens
Tlf. 64 71 20 95 - Fax 64 71 24 76
lab@broen.com
Klostermarken 6 www.broen.com
Digital 9550 Mariager
Tlf. 70 10 22 77 - Fax 70 10 22 88
billedbehandling
Olympus Danmark A/S
flsairloq@flsairloq.com
www.flsairloq.com M Bruker BioSpin Scandinavia AB
Vallgatan 5
SE-170 67 Solna
Tempovej 48-50 LumaSense Technologies A/S Tlf. +46 8 655 25 10 -
2750 Ballerup
Tlf. 44 73 48 00 - Fax 44 73 48 01
Energivej 30 Massespektrometre Fax +46 8 655 25 99
2750 Ballerup www.bruker.com/nordic
mikroskoper@olympus.dk Tlf. 44 20 01 00 - Fax 44 20 01 01
www.olympus.dk innova@lumasenseinc.com
www.lumasenseinc.com O
E Gasdetektorer
Opvaskemaskiner
Bruker Daltonics Scandinavia AB
Elektronmikroskoper Vallgatan 5
Miele A/S PROFESSIONAL
SE-170 67 Solna Erhvervsvej 2
DFA A/S/NIKON 2600 Glostrup
Tlf. +45 20 21 54 44 -
Lersø Parkallé 101 Tlf. 43 27 11 00 - Fax 43 27 15 09
Fax +45 47 31 74 44
2100 København Ø www.miele.dk
www.bruker.com/nordic
Tlf. 72 48 84 31 - Fax 72 48 84 33
ak@dfa.dk Dräger Safety Danmark A/S
www.dfa.dk Generatorvej 6 B
2730 Herlev
Mikroskoper
DFA A/S/NIKON
S
Tlf. 44 50 00 00 - Fax 44 50 00 01
draeger-safety.dk@draeger.com Lersø Parkallé 101
www.draeger.com 2100 København Ø Software
Tlf. 72 48 84 31 - Fax 72 48 84 33 Camo Software AS
FLSmidth Airloq A/S ak@dfa.dk Producer of The Unscrambler®
Klostermarken 6 www.dfa.dk
Nedre Vollgate 8
9550 Mariager
Leica Microsystems A/S N-0158 Oslo, Norge
Tlf. 70 10 22 77 - Fax 70 10 22 88
Hørkær 20 Tlf. +47 22 39 63 00 -
flsairloq@flsairloq.com
2730 Herlev Fax +47 22 39 63 22
www.flsairloq.com
Tlf. 44 54 01 01 - Fax 44 54 01 11 camo@camo.no
dkinfo@leica-microsystems.com www.camo.com
www.leica-microsystems.com

45 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

 Produktion O Service & miljø
Omrørere
A Johs Thornam A/S
Hvedemarken 3-5
P
3520 Farum
Tlf. 44 34 20 40 - Fax 44 34 20 79
Affugtning thornam@thornam.com
Patenter
Munters A/S www.thornam.com Budde Schou A/S
Ryttermarken 4 Vester Søgade 10
3520 Farum
Tlf. 44 95 33 55 - Fax 44 95 39 55
www.munters.dk
P 1601 København V
Tlf. 70 25 09 00 - Fax 70 25 09 01
info@buddeschou.dk
www.buddeschou.dk

B Pumper
PUMPEGRUPPEN A/S
Lundtoftegårdsvej 95
2800 Kgs. Lyngby
Befugtning Tlf. 45 93 71 00 - Fax 45 93 47 55
Munters A/S info@pumpegruppen.dk
Ryttermarken 4 www.pumpegruppen.dk Chas. Hude A/S
3520 Farum Johs Thornam A/S H.C. Andersens Boulevard 33
Tlf. 44 95 33 55 - Fax 44 95 39 55 1780 København V
Hvedemarken 3-5
www.munters.dk Tlf. 33 19 34 00 - Fax 33 19 35 00
3520 Farum
Tlf. 44 34 20 40 - Fax 44 34 20 79 chashude@chashude.com

E thornam@thornam.com
www.thornam.com
www.chashude.dk
Internationalt Patent-Bureau A/S
Rigensgade 11
Etikettering Pumper, fad- 1316 København K
Tlf. 43 99 55 11 - Fax 43 99 99 11
LSS Etikettering A/S og beholderpumper ipb@ipb.dk
Normansvej 8 Johs Thornam A/S www.ipb.dk
8920 Randers NV Hvedemarken 3-5
Tlf. 70 20 25 00 - Fax 70 20 10 44 3520 Farum
info@lss-dk.com Tlf. 44 34 20 40 - Fax 44 34 20 79
www.lss-dk.com thornam@thornam.com
www.thornam.com

F Pumper, magnetdrevne Zacco A/S

Johs Thornam A/S Hans Bekkevolds Alle 7
Faremærkning Hvedemarken 3-5 2900 Hellerup
Tlf. 39 48 80 00 - Fax 39 48 80 80
3520 Farum
pekema BarCom as info.denmark@zacco.com
Tlf. 44 34 20 40 - Fax 44 34 20 79
Hørkær 24 thornam@thornam.com www.zacco.com
2730 Herlev www.thornam.com
Tlf. 44 92 62 00 - Fax 44 92 53 00
barcom@pekema.dk
www.barcom.dk
Lovpligtig faremærkning af produkter
og prøver - med BarSafe™
V
etiketsystemet
Vægte

G CBH Vægte aps

Vonsildvej 207
6000 Kolding
Tlf. 75 56 73 10 - Fax 75 56 73 20
Gasanalyseudstyr info@cbh-vaegte.dk
www.cbh-vaegte.dk
LumaSense Technologies A/S
Energivej 30
2750 Ballerup
Tlf. 44 20 01 00 - Fax 44 20 01 01
innova@lumasenseinc.com
Å
www.lumasenseinc.com
Åndedrætsværn

K Har du forslag
Køleanlæg til nye
Munters A/S
Ryttermarken 4 Dräger Safety Danmark A/S
rubrikker
3520 Farum
Tlf. 44 95 33 55 - Fax 44 95 39 55
Generatorvej 6 B
2730 Herlev
– så ring til
www.munters.dk Tlf. 44 50 00 00 - Fax 44 50 00 01
draeger-safety.dk@draeger.com
Heidi Thode
www.draeger.com på telefon
43 24 26 62

dansk kemi, 90, nr. 1, 2009 46

 Der vil blive arrangeret fællestransport for Kemisk Forenings
medlemmer fra København, Odense og Ålborg (jf. tilmeldingen
på Kemisk Forenings hjemmeside).

Alle deltagere skal tilmelde sig mødet online på Kemisk For-

enings hjemmeside (www.chemsoc.dk) eller ved henvendelse
til Charlotte Secher, Kemisk Institut, e-mail: cha@chem.au.dk,
tlf.: 8942 3884. Sidste frist for tilmelding er mandag den 19.
januar 2009.

5th Aarhus Winter Meeting EuChemS møder:

http://www.euchems.org/SponsoredEvents/2009.asp

Trends in Modern Chemistry EuCheMS Sponsored Events 2009

European Winter School on Physical Organic Chemistry 01
Fredag den 30. januar 2009 - 06 February 2009,
Auditorium 1, Kemisk Institut, Aarhus Universitet Bressanone, Italy http://www.chimica.unipd.it/wispoc/pubblica
Langelandsgade 140, Århus
Chemical Reactions in Foods Vl 13 - 15 May 2009 Prague,
Program: Czech Republic http://www.carolina.cz/crfVI
11.00 Registrering, Aud. 6.
11.30 Frokost (buffet, valgfrit). Kantinen. EUCHEM Conference on Stereochemistry - Bürgenstock Con-
12.30 Velkomst. ference 17 - 22 May 2009 Brunnen, Switzerland http://www.
stereochemistry-buergenstock.ch
12.40 Professor George C. Schatz, Northwestern University,
Evanston, Illinois, U. S. A. 12th International Conference on Chemistry and the Envi-
“Nanoparticles, DNA, and Theory” ronment 14 - 17 June 2009 Stockholm, Sweden http://www.
chemsoc.se/sidor/KK/icce2009.htm
13.25 Professor Flemming Besenbacher, iNANO, Aarhus
University. XVlll EuCheMS Conference on Organometallic Chemistry
“Catalytic model systems and surface reactivity studied 22 - 25 June 2009 Göteborg, Scandinavia: http://www.chemsoc.
by high-resolution, fast-scanning STM” se/sidor/KK/comc18/index.htm

14.10 Kaffepause Food for the Future - the contribution of chemistry to improve-
ment of food quality 05 - 08 July 2009, Copenhagen, Denmark:
14.30 Professor Harry L. Anderson, University of Oxford, http://www.eurofoodchemxv.life.ku.dk
England.
“Porphyrin Wires for Nanoelectonics and Medicine” European Symposium on Organic Chemistry12 - 16 July
2009 Prague, Czech Republic http://www.esoc2009.com
15.15 Professor Kristoffer Almdal, DTU Nanotech,
Technical University of Denmark, Roskilde. 42nd IUPAC Congress - Chemistry Solutions 02 - 07 August
“Fluorescent Sensor Nanoparticles. Synthesis in 2009 Glasgow, Scotland http://www.iupac2009.org
Segregated Media” ITALIC 5 Science & Technology of Biomasses 01 - 04 Septem-
ber 2009, Como, Italy Email: marco.orlandi@unimib.it
16.00 Kaffepause
3rd European Conference on Chemistry in Life Sciences 03 -
16.20 Professor Christian Amatore, Ecole Normale 05 September 2009, Frankfurt am Main, Germany http://www.
Supérieure, Paris, France. gdch.de/3ecclsc
“Hyperemia in the Brain as Investigated by Ultra
microelectrodes: Coupling Between Oxidative Stress Euroanalysis 2009 06 - 10 September 2009 Innsbruck, Austria:
and Neurotransmission” http://www.euroanalysis2009.at

17.05 Scientific Director Lars B. Wiebe, Danisco A/S, European Symposium on Organic Reactivity 06 - 11 September
Grindsted 2009 Haifa, Israel: http://www.congress.co.il/esor09
“Applied chemistry as practised at Danisco”
18.00 Middag (valgfrit). Kantinen.
20.00 Fredagsbar (valgfrit)

Deltagergebyr: Foredrag +kaffe:

Foredrag + kaffe + frokost:
gratis
100 kr. Mødekalender (1)
Foredrag + kaffe + middag: 250 kr.
Foredrag + kaffe + frokost + middag: 350 kr. 30.1.2009. Kemisk Forening, 5th Aarhus Winter Meeting,
Trends in Modern Chemistry, Kemisk Institut, Aarhus Universi-
Rabat for studerende, der er medlem af Kemisk Forening: tet, se ovenfor.
Foredrag + kaffe + frokost+ middag: 100 kr. 12.6.2009. Kemisk Forening, Årsmøde i Odense.

47 dansk kemi, 90, nr. 1, 2009

Hurtige og pålidelige gasmålinger

ID-nr. 42062
Photoacoustic
Field Gas-Monitor
- INNOVA 1412
Anvendes i en lang række applikationer, eksempelvis:

• Procesovervågning
• Kvalitetskontrol
• Arbejdsmiljø
• Ventilation og luftkvalitet
• Måling af drivhusgasser
• Forskningsopgaver

Læs mere på www.lumasenseinc.com

Energivej 30
DK-2750 Ballerup
Tel. 44 200 100
Udsendt af:
LumaSense Technologies markedsfører INNOVA instrumenter
TechMedia A/S
til måling af gasser, farlige stoffer og indeklimaforhold Naverland 35
samt avancerede temperatur sensorer baseret på fiberoptikteknologi. DK-2600 Glostrup