Indholdsfortegnelse

Ligninger:................................................................................................................................................................. 2
Det faktiske output Y =ZZ (når økonomien er i ligevægt).....................................................................................2
ISLM modellen for sigt og mellemlangt sigt.................................................................................................................2

Samlet eftersp ø rgelse og multipikator effekt .................................................................................................. 3

Samlet efterspørgelse .............................................................................................................................................3
Multiplikator.................................................................................................................................................................3
Handelsbalancen..........................................................................................................................................................5
Forbrugsfunktionen......................................................................................................................................................6

Varemarkedsmodellen (efterspørgslen efter varer og services).................................................................................6

Åben økonomi.............................................................................................................................................................. 6
Lukket økonomi............................................................................................................................................................ 7

ISLMPC:................................................................................................................................................................... 7
IS.................................................................................................................................................................................. 8
ZZ=CY −T + Ii , Y +G ........................................................................................................................................... 8
IS I ÅBEN ØKONOMI:................................................................................................................................................8
LM- RELATION.............................................................................................................................................................. 8
PC................................................................................................................................................................................. 8

Inflation................................................................................................................................................................... 9
Inflationsforventingerne:..............................................................................................................................................9
Arbejdsløshed.............................................................................................................................................................11
LØNDANNELSE............................................................................................................................................................12

Reale valutakurs:.................................................................................................................................................... 12
Depreciering, handelsbalancen og output..................................................................................................................13

Renteparitetsbetingelsen:...................................................................................................................................... 14
Hvordan fastholder centralbanken valutakursen?......................................................................................................15
Valutareserven.......................................................................................................................................................15
Hvordan en fast valutakurs fastholde valutakursen når man ikke kan ændre på renten(bruge pengepolitik)........16

SOLOWS vækstmodel uden teknologisk udvikling:.................................................................................................. 17

Ligninger:
Det faktiske output Y =ZZ (når økonomien er i ligevægt)

Udtrykket "Y = Z" betyder, at det faktiske output (Y) i økonomien er lig med potentielt output (Z).
Dette udtryk bruges til at angive, at økonomien er i ligevægt, hvor det faktiske output er i
overensstemmelse med det potentielle output. Potentielt output (Z) eller naturligt output er det
outputniveau, der opnås ved fuld udnyttelse af økonomiens produktionskapacitet og ressourcer,
herunder arbejdskraft, kapital og teknologi. Det repræsenterer den maksimale produktion, som
økonomien kan opnå på lang sigt uden at skabe inflation eller ressourcemæssig underudnyttelse.
Når det faktiske output (Y) er lig med potentielt output (Z), er økonomien i en tilstand af
økonomisk ligevægt, hvor der ikke er noget outputgap. Outputgapet er forskellen mellem det
faktiske output og potentielt output og kan være positivt (overbeskæftigelse) eller negativt
(underbeskæftigelse). Udtrykket "Y = Z" viser, at når økonomien er i ligevægt, er produktionen på
det niveau, der svarer til den naturlige kapacitet i økonomien. Dette kan være et mål for økonomisk
effektivitet og optimal ressourceudnyttelse.

ISLM modellen for sigt og mellemlangt sigt

 Samlet eftersp ø rgelse og multipikator effekt
¿
ZZ=C ( Y −T ) + I ( Y , i ) +G+ NX(Y ,Y , E)

Samlet eftersp ø rgelse

Det udtryk, du nævner, repræsenterer den samlede efterspørgsel (Z) i en økonomi som en funktion
af forskellige komponenter. Lad os se på de forskellige elementer i udtrykket:

- C(Y - T) repræsenterer forbruget, hvor Y er det samlede output og T er skatterne. Det viser,
at forbruget afhænger af det disponible indkomstniveau (Y - T).
- I(Y, i) repræsenterer investeringerne, hvor Y er det samlede output og i er renteniveauet.
Investeringerne afhænger typisk af både outputniveauet og renteniveauet.
- G repræsenterer de offentlige udgifter, herunder udgifter til offentlige tjenester og
infrastruktur.
- NX(Y, Y^, ε) repræsenterer nettoudførslerne, hvor Y er det indenlandske output, Y^ er det
udenlandske output, og ε er en variabel, der angiver valutakursen. Dette element tager
hensyn til forskellen mellem eksport og import og afhænger af både det indenlandske og
udenlandske output samt valutakursen.
- Samlet set repræsenterer udtrykket Z = C(Y - T) + I(Y, i) + G + NX(Y, Y^*, ε) den samlede
efterspørgsel i økonomien. Det viser, at den samlede efterspørgsel afhænger af forskellige
faktorer som forbrug, investeringer, offentlige udgifter og nettoudførsler. Denne model
bruges typisk til at analysere økonomiske sammenhænge og forudse ændringer i
outputniveauet baseret på ændringer i de forskellige komponenter af den samlede
efterspørgsel.
Multiplikator
AB: first-round decrease in production
BC: first-round decrease in income
CD: second-round decrease in demand
DE: second-round decrease in production and income

Hvor stor multikatoreffekten afhænger af det marginale forbrugstilbøjlighed( hvor stor en andel
som går til forbrug) hvis den er stor, bliver. multikatoreffekten større. Hvis den er lille, betyder det
at vi vælger at spare op eller bruge dem på udlandske varer(import)

Eller omvendt hvis man har ekspansiv finanspolitik:

Multiplikatoreffekten kan observeres i ligningen ved at analysere sammenhængen mellem

ændringer i en af de komponenter, der påvirker den samlede efterspørgsel (Z), og den resulterende
ændring i det samlede output (Y). Når der sker en ændring i en af komponenterne i ligningen, vil
det have en multiplikatoreffekt på det samlede output.
 - Dette skyldes, at ændringer i efterspørgslen i en sektor kan skabe yderligere efterspørgsel i
andre sektorer gennem en række afledte effekter. Lad os tage et eksempel: Hvis der sker en
stigning i de offentlige udgifter (G), vil det øge den samlede efterspørgsel (Z). Denne øgede
efterspørgsel vil føre til en stigning i produktionen og beskæftigelsen i forskellige sektorer i
økonomien. Denne stigning i produktion og beskæftigelse vil igen føre til øget indkomst og
forbrug (C), hvilket yderligere øger den samlede efterspørgsel. ’
- Denne proces fortsætter og kan have en multiplikatoreffekt på det samlede output. På
samme måde kan ændringer i investeringer (I), skatter (T) eller nettoudførsler (NX) også
have en multiplikatoreffekt på det samlede output.
Ved at analysere sammenhængen mellem ændringer i disse komponenter og det resulterende
output kan man identificere den multiplikatoreffekt, der opstår i økonomien.

Handelsbalancen

NX =X ( Y ¿ , E ) −ℑ(Y , E)/ E

I det udtryk, du nævner, repræsenterer NX nettoudførslerne og består af to elementer: X(Y^, E)

repræsenterer eksporten, hvor Y^ er det udenlandske output og E er en variabel, der angiver
eksportniveauet.
- Eksporten afhænger af det udenlandske output og andre faktorer, der påvirker
eksportaktiviteten. IM(Y, E) repræsenterer importen, hvor Y er det indenlandske output og
E er en variabel, der angiver importniveauet.
 - Importen afhænger af det indenlandske output og andre faktorer, der påvirker
importaktiviteten.
Derfor beregnes nettoudførslerne (NX) som differensen mellem eksporten og importen: NX =
X(Y^*, E) - IM(Y, E)

Den anden del af udtrykket, IM(Y, E)/E, angiver importelasticiteten i forhold til eksporten. Dette
viser, hvor meget importen ændrer sig i forhold til en ændring i eksporten som følge af en
ændring i den økonomiske aktivitet. Samlet set viser ligningen om der er overskud eller
underskud på handelsbalancen.

Forbrugsfunktionen

C  c0  c1 (Y  T )
C1 = marginal propensity to consume (mpc)
• ”Den marginale forbrugstilbøjelighed”: Den mængde hvormed forbruget stiger, når
den disponible indkomst stiger med en enhed
• 0 < c1 < 1 (en højere disp. indk. vil altså altid have en pos. effekt på forbruget, C)
C0 en konstant, der repræsenterer den del af forbruget der er uafhængig af indkomsten
Ændringer i c0 repræsenterer ændringer i forbruget for et givent niveau af den disponible indkomst
• Forbrugeroptimisme (forventninger)
• Formue

Y= Disponipel indkomst:
Varemarkedsmodellen
(efterspørgslen efter varer og services)

Åben økonomi
• Denne identitet, definerer den samlede efterspørgsel (Z) som forbrug, plus investeringer,
plus offentligt forbrug, plus eksport, minus import.

Ligevægtoutput og handelsbalacen

Y =ZZ
Y =C ( Y −T ) + I ( Y , i )+G−ℑ ( Y , ε ) /ε + X ( Y ¿ , ε )

Z ≡ C + I + G + X – IM(simpel ligning af den overfor)

Her er C forbruget, I investeringerne, G de offentlige udgifter, X eksporten og IM importen. Den

samlede efterspørgsel (Z) er dermed summen af disse komponenter.

Denne ligning viser, hvordan den samlede efterspørgsel påvirkes af forskellige faktorer i
økonomien. For eksempel, hvis der er en stigning i forbruget (C) eller investeringerne (I), vil den
samlede efterspørgsel stige. På samme måde vil en stigning i de offentlige udgifter (G) eller
eksporten (X) også øge den samlede efterspørgsel. Omvendt vil en stigning i importen (IM) mindske
den samlede efterspørgsel.

Lukket økonomi
Z≡C+I+G
ISLMPC:

IS I en lukket økonomi
ZZ=C ( Y −T ) + I ( i , Y ) +G

IS-ligningen i en lukket økonomi. IS-ligningen beskriver ligevægten på varemarkedet og viser,

hvordan den samlede efterspørgsel (Z) afhænger af outputtet (Y), skatteindtægterne (T), forbruget
(C), investeringerne (I) og de offentlige udgifter (G).
IS I ÅBEN ØKONOMI:

• Importen afhænger positivt af indkomsten (Y) og den reale valutakurs (ε):

• Eksporten afhænger positivt af den udenlandske indkomst (Y*) og negativt af ε:

LM- RELATION

PC
PP(3)

• Arbejdsløshedsraten påvirker løndannelsen, fordi den påvirker hhv. lønmodtagernes og

virksomhedernes forhandlingsstyrke
• Når arbejdsløsheden er høj, er virksomhederne bedre stillede til lønforhandling:
– Det er lettere (mindre omkostningsfyldt) for virksomheden at finde kvalificerede
alternativer og dermed mindre risikabelt, hvis medarbejdere siger op
Derfor vil en højere arbejdsløshedsrate give virksomheder øget forhandlingsstyrke (bargaining
power), når lønnen skal forhandles
Så jo højere arbejdsløshedsraten er, jo lavere er lønningerne

Inflation

Inflationsforventingerne:

Vi er interesseret at vide hvad inflationen kommer til at være, da vi er interesseret i vores købekraft
Arbejdsløshed:
LØNDANNELSE

Reale valutakurs:
På kort sigt er priserne konstante (P=P*), dvs. ε =E

Epsilon

• P er det indenlandske prisniveau og P* er det udenlandske prisniveau

• Disse er prisindeks
• E er den nominelle valutakurs

Den reale valutakurs er altså gennemsnitsprisen på indenlandske varer relativt til

gennemsnitsprisen på udenlandske varer og services, når prisen udtrykkes i samme valuta
Den reale valutakurs ændres, hvis enten E eller P/P* ændres – i begge tilfælde påvirkes
nettoeksporten

• Hvorfor er reale deprecieringer/apprecieringer vigtige for virksomhederne?

• En lavere real valutakurs (real depreciering) gør indenlandske varer mere
konkurrencedygtige relativt til udenlandske varer
• En højere real valutakurs (real appreciering) gør indenlandske varer mindre
konkurrencedygtige relativt til udenlandske varer
• En ændring i den reale valutakurs vil således påvirke nettoeksporten

Depreciering, handelsbalancen og output

• En real depreciering påvirker handelsbalancen gennem tre forskellige kanaler:

• Eksporten, X, stiger
• Importen, IM, falder.
• 1/ε stiger og øger den relative pris på udenlandske varer
Marshall–Lerner condition: En real depreciering medfører en stigning i nettoeksporten

Renteparitetsbetingelsen:

Dette hjælper os med at bestemme udbud og efterspørgsel efter indenlandsk vs udenlandsk valuta
og dermed bestemme valutakursen, E.
Renteparitetsbetingelsen fortæller os, at:
• En stigning i den indenlandske rente vil føre til en stigning i den indenlandske
valutakurs, E
• En stigning i den udenlandske rente vil føre til et fald i E
• En stigning i den forventede valutakurs vil føre til en stigning i den indenlandske
valutakurs

Hvis vi tager den forventede valutakurs og i* for givet, så bliver:

• En højere indenlandsk rente medfører en højere valutakurs — en appreciering.

• En lavere indenlandsk rente medfører en lavere valutakurs — en depreciering.
• Figuren er tegnet for en konstant i* og en konstant Ee. Hvis en af disse variable ændres, må
vi skifte kurven op eller ned
 • En rentestigning har nu to effekter:
• Den direkte effekt på investeringerne
• Den indirekte efterspørgselseffekt gennem valutakursen

Hvordan fastholder centralbanken valutakursen?

1) Pengepolitik (gennem de pengepolitiske renter)

2) Centralbanken intervenerer på valutamarkedet. Dvs. Køber/sælger

indenlandsk valuta for at påvirke valutakursen

Valutareserven
• Nationalbanken råder over en valutareserve for at have et beredskab til
intervention på valutamarkedet.
• ECB kan hjælpe med støtteopkøb
 • IMPLIKATIONER: Hvis vi har en fast valutakurs, kan centralbanken altså ikke anvende
pengepolitikken som et politisk instrument til fx at bekæmpe en recession eller
overophedning

Hvordan en fast valutakurs fastholde valutakursen når man ikke kan ændre på renten(bruge
pengepolitik)

Den ultimative måde, hvorpå vi kan fastholde to valutaers værdi ift. hinanden, er ved at indføre en
fælles valuta…
Men hvordan kan en økonomi bekæmpe stigende inflation, hvis den ikke kan anvende selvstændig
pengepolitik (hæve renten og dæmpe efterspørgslen)?
Hvordan kan en økonomi rejse sig efter en økonomisk krise (fx coronakrisen), hvis den ikke kan
anvende selvstændig pengepolitik og sænke renten (derigennem stimulere efterspørgslen og
depreciere sin valuta)?

Stimuler efterspørgslen
- Finanspolitik (G+T, hvis der er råd…)
- Real depreciering

En af dagens vigtige pointer er...

at vi på mellemlang sigt vil nå samme outputniveau (Yn) og samme reale valutakurs, uanset om vi
har faste eller flydende valutakurser.

• På mellemlang sigt vil den reale valutakurs tilpasse sig gennem en ændring i det
indenlandske prisniveau relativt til det udenlandske
• Når den reale valutakurs deprecierer, stiger NX
• Når NX stiger, stiger Y
• Når Y stiger, stiger beskæftigelsen og arbejdsløsheden falder
• Med tiden når vi tilbage til udgangspunktet
• Men det kan tage lang tid og have store omkostninger i form af højre arbejdsløshed og
lavere levestandard

Uden en nominel depreciering er løsningen en depreciering af den reale valutakurs

Dette lyder måske let…

Den reale valutakurs deprecieres, forbedrer konkurrenceevnen, NX stiger, efterspørgsel + output

stiger og outgabet lukkes.
Men ofte er vejen til en real depreciering ikke særlig attraktiv!
For hvis E er fast, må P ændre sig:
SOLOWS vækstmodel uden teknologisk udvikling:

Y/N= Output pr. arbejder

K/N= kapital pr. arbejder

F= teknologisk niveau

Når vi bevæger os mere op ad kapital pr. arbejder, vokser vores output pr. arbejder som vi kalder
for vækst via kapital-akklamation
 Y =F ( K , N , A ) og/eller
Y
AN
=f ( )
K
AN
- Y afhænger af K, N og A
- Kapitalen har aftagende marginalprodukt
- K, N og A udvikler sig over tid.
- Hver periode vokser både A og N med en konstant rate hhv. gA og gN.
- K forældes og nedslides over tid, og vi antager, at K deprecieres med en konstant rate,δ .
- For at holde K/AN konstant må denne udvikling i K, A, og N modsvares af nye investeringer i
K.
Nye investeringer/bruttoinvesteringerne bestemmes af opsparingen, sY.
- Hvis sf ( )
K
AN t ( )
> ( δ + gn + g A )
K
AN t
sker der en nettokapitalakkumulation – dvs. K/AN vokser

hver periode.
Forklar steady state:
- Økonomien konvergerer mod en stabil tilstand/ligevægt, hvor K/AN og dermed Y/AN er
konstante

- sf ( )K
AN t ( )
−( δ + g n + g A )
K
AN t
=0
- I steady state følger økonomien en balanceret vækststi:
o I steady state vokser Y/N med gA