Eksamen alle noter

tirsdag den 15. november 2022 09.02

PBL 1 uden
noter (5)

PBL og videnskabsteori 1

- Problembaseret læring og projektarbejde v. Pernille Gjerløv-Juel

PBL 1

Problemformulering:

Tragten: Hvordan kommer fi fra emne til problemstilling:

Emne: Find noget som interesserer en og ligger indenfor fælles ramme

Emneformulering: For at finde emneformulering er det en god ide, at sige tanker højt
interessant eller og hvad vi undrer os over. '

Problemstilling:

Problem formulering:

Emne, problemstilling og formål kan indgå i indledningen og giver læseren et godt ove
problemformuleringen skærper man fokus og fortæller sin læser præcist hvad man sk

En problemformulering behøves ikke omhandle noget problematisk, dog skal der være
noget man mangler svar på.

Problemformuleringen er ikke kun til at vise sin studievejleder at man har fundet et pr
hjælper en til at guide gennem opgaven ift hvad man skal komme ind på. Det vil sige n

Hvorfor PBL.
PBL reflekter til virkelige problemstillinger:

Virkelige problemstillinger er ofte meget mere kompleks end hvad man kan finde i en
teorier.

Studerede tager ansvar for egen læring

- Større selvstændighed
- Lærer hvordan man lærer
Samt det udvikler også ens kompetencer til virkeligheden. Når man kommer ud på arb
samarbejde med ens kollegaer, dog i dette tilfælde er det studiekammarater.

Hvad er et godt problem:

 eller lave et mindmap. Find ud af hvorfor emnet er

erblik for baggrunden af opgaven. Men

kriver om og hvad man kommer til at undersøge.

e et problem i problemformuleringen, som hentyder til

roblem, det bliver brugt som et styringsredskab, som

når du skal søge litteratur eller når man skal til at analysere.

"lærer bog". Samt de lader sig også sjældent afgrænse sine

bejdsmarkedet. Det vil sige bruge teori, kommunikation og

 - Lærer hvordan man lærer
Samt det udvikler også ens kompetencer til virkeligheden. Når man kommer ud på arb
samarbejde med ens kollegaer, dog i dette tilfælde er det studiekammarater.

Hvad er et godt problem:

Et problem kan være praktisk og teoretisk:

Problemformulering:
Hvad skal SAS gøre for at kunne differentiere sig fra sine konkurrenter i et stærkt konk
for SAS at de betaler mere for brændstof end deres tætteste konkurrenter, idet den te
sammenligne flypriser.

Typer af problemformuleringer
Beskrivende, hvad og hvilke. Kategoriserende, evaluerende, undersøgende Afdækk

- Hvad skal SAS gøre for at differencerne sig fra sine konkurrenter

Forklarende, søger forklaringer og årsager. Spørger hvordan og hvordan kan det

- Hvordan kan det være at SAS betaler mere for brændstof end deres tættest
teknologen har gjort det nemmere at samlingen priser

Problemløsende: En løsning, anbefaling, overvejelse til en konkret problem

- den har vi ikke med. I vores problemformulering kommer vi ikke med han
bør der gøres eller hvad kan man gøre
bejdsmarkedet. Det vil sige bruge teori, kommunikation og

kurrencepræget marked, samt hvilke konsekvenser har det

eknologiske udvikling har gjort det nemmere at

ke eller kortlægge et bestemt fænomen

t være
te konkurrenter og hvilke konsekvenser det har at med

ndlingsforslag eller forslag. Vi spørger heller ikke hvad

Problemløsende: En løsning, anbefaling, overvejelse til en konkret problem

- den har vi ikke med. I vores problemformulering kommer vi ikke med han
bør der gøres eller hvad kan man gøre

______________________________________________________________________

PBL og videnskabsteori 2

- 3/10: Problembaseret læring og projektarbejde

PBL 2 uden
noter (3)
Argumentation for afgrænsninger+ definitioner af centraler begreber
- Vi kan ikke undersøge alt i et projekt
- Derfor er det vigtigt at man afgrænser sin projekt med sin problemformule
- Det gælder blandt andet branchen og geografi, samt teori.

En problemformulering påstande og argumenter skal kunne argumenteres genne

F.eks Graf på at SAS betaler mere i brændstof, graf på den teknologiske udvikli

En problemformulering er lidt ligesom et kompas, det guider en vis vej og holde

problemformuleringen er ikke hugget i sten.

Vores problemformulering er en løbende procces. Man finder altid mere inform

som gør at man måske kommer til at ændre på sin PF(PROBLEMFORMULERI
at den er slået fast,

Der er mange afgræsninger og definitioner, så hvis man gør brug af disse, skal m

Efter man har læst en introduktion er det vigtigt, at det står klar for de gældende
undersøge. Altså hvad og hvorfor.

______________________________________________________________________
 ndlingsforslag eller forslag. Vi spørger heller ikke hvad

_________________________________________

ering. Som også er et krav, som hjælper på det.

em data, grafer eller tabler når det bliver relevant.

ing osv.

e retning med projketarbejdet. Men

mation ift til emnet og det gør en klogere på projektet,

ING) Når man har ændret den 1 gang, betyder det ikke

man være i stand til at forklare hvorfor.

e læsere at det ved helt præcist hvad man kommer til at

_________________________________________
Der er mange afgræsninger og definitioner, så hvis man gør brug af disse, skal m

Efter man har læst en introduktion er det vigtigt, at det står klar for de gældende
undersøge. Altså hvad og hvorfor.

______________________________________________________________________

PBL og videnskabsteori 3 og 4

- Introduktion til videnskabsteori v. Kenneth Nygaard

Forelæsning
1 VT_2022…

https://www.moodle.aau.dk/pluginfile.php/2741829/mod_resource/content/1/Guba
20Paradigm%20Dialog.%20London.%20SAGE%20Publications_uden%20skygger.pdf

Guba, EG (1990): The Paradigm Dialog, kap. 1, 2, 3 og 4 (findes som online kompend

Nelson, RR (2016): The sciences are different and the differences matter, Research Po
1692-1701: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S00487333163009
net)

______________________________________________________________________

Projektstyring og proceskompet
man være i stand til at forklare hvorfor.

e læsere at det ved helt præcist hvad man kommer til at

_________________________________________

a%2C%20Egon%20G.%20%281990%29.%20The%

dium herunder)

olicy 45,
981 (link til artiklen, kan downloades når I er på universitets

_________________________________________

tencer 1 v. Louise
______________________________________________________________________

Projektstyring og proceskompet
Kringelum (14. oktober)

Litteratur: Mac, A. & Hagedorn-Rasmussen, P. (2018) Projektarbejdets kompleksitet,

Projektstyri
ng og…
______________________________________________________________________

Digitalt materiale til Projektstyr

proceskompetencer
_________________________________________

tencer 1 v. Louise

, kapitel 3, 5, 6

_________________________________________

ring og
Ved temaet omkring 'Møder og feedback' skal I udarbejde en gruppekontrakt, som
- Møder og feedback - kapitel 7, 8 samt podcasten: "Four practices for leading an eff
https://coachingforleaders.com/podcast/leading-an-effective-meeting/
- Projektstyring - kapitel 10
- Noter og læringsportfolio - kapitel 11, 12, 13
- Kreativitet i gruppearbejde - kapitel 9

Kreativitet i gruppearbejde
https://panopto.aau.dk/Panopto/Pages/Viewer.aspx?id=867c4a74-8b4f-4e8c-94d8-ad

SE DE SIDSTE 8 MINUTTER FRA DENNE, OMHANDLER INDUKTION, DEDUKTION OG ABD

De 3 mest kreativitet faktorer er, variation, tryghed og handlefrihed. De mest grundlæ

- Brainstorm gennem teorier og hvilken metoder vi gør for at løse problemstilling

- Åben proces og findes ingen dårlige ideer.

I praktisk
- I praktisk, post-it tuscher eller a3 papir.
- Vælg er fokus for brainstorm og vær åben for alle ideer.

Evt tage forskellige hatte på 6 farver som de foreslår.

Gul
- Ser positiv på tingene. Fordele og potentialer
Grøn
- Kreativ, nye ider og ser nye koncepter og perspektiver som man havde ikke tæn
Red
- Følelser, den røde hat skal man udtrykke sine føelser og sige hvad man synes go
Hvid
- Fakta og data. Søger kendte og nødvendige fakta
Sort
- Logisk, udfordringer og risiko. Den sorte hat ser hvor det kan gå galt og hvad der
hvordan man løser dem. Relativ negativ hat, fordi man ser klart og tydeligt.
Blå hat
- Fokus på overblik og planlægning. En form for guide indenfor brainstorming.
m afleveres i moodle (jf. nedenfor) senest d. 18/10 kl. 12.
fective meeting”

db2011170c2&start=0

DUKTION

æggende principper og hvad det er for en størrelse.

g.

nkt på før

odt om og hvad man ikke kan lide. Samt udtrykker ens frygt

r kan gå galt. Se hvilke problemer der kan opstå men også

Sort
- Logisk, udfordringer og risiko. Den sorte hat ser hvor det kan gå galt og hvad der
hvordan man løser dem. Relativ negativ hat, fordi man ser klart og tydeligt.
Blå hat
- Fokus på overblik og planlægning. En form for guide indenfor brainstorming.

Det er en god øvelse til at få en klart tækning og gør at man ser nye perspektiver ift til

Horisontal tænkning
- Går på tværs af forskellige tankesæt og viden. Det vi ønsker med kreativitet er h
kreative løsninger til det samme problem. Det er spontan, flydende og baseret p
almindeligt ved børn med glæde, fantasi og flere perspektiver

Når vi taler om horisontal tænkning, har det også nogle videnskabteoretiske implikatio
samfundsvidenskabelige. Men hvis vi arbejder bevidst med kreativitet, kan man skabe
projekt på en overraskende observation . Det vil sige, at det står i modsætning til dedu
teori( EN MERE VERTIKAL TÆNKNING HVOR VI FOKUSERE PÅ TEORIEN). Eller induktion
fænomen heri. For at få abduktion kræver det ho,risontal tænkning som omhandler k
før og bryde sine forventninger til teori, metode og problemstillinger.

Vertikal mønstre af viden begrænser os til at teori eller begrænser os at kigge på empi

Vertikal tænkning er kun ved at fokusere 1 sted.

- Kun en specifik metode eller teori begrænser os til at hvordan vi ser på verden o

Ikke altid de samme metoder udvikler den kreative tilgang, hvis man bliver ved med at
brainstorm osv.

Handler om at give plads til hinanden og udfordre hinanden gennem de forskellige ha

Divergere: Generere ideer

Konvergere: Vurdere og udvælge

Vigtigt at kunne skelne mellem forskellen og vide hvornår man skal divergere og hvorn

Projektmøder og feedback
https://panopto.aau.dk/Panopto/Pages/Viewer.aspx?id=d1dd639b-32f5-47f6-ab35-ad
Projekt møder er meget vigtigt, fordi det er her vi fremviser vores materiale og diskuss

Peer rewiew bliver det gjort stor del af, det er her vi viser vores materiale til vores stu
der er godt og hvad der lige skal blive kigget på igen. Nogle Peer Rewiew er nogle gang
r kan gå galt. Se hvilke problemer der kan opstå men også

l opgaven og problemformulering. God til at få et overblik.

horisontal tænkning. Horisontal tænkning er at genere flere

på nysgerrighed. Der er horisontal tænkning meget

oner. Oftest arbejder vi induktivt og deduktivt inden for det

e potentialet for abduktion. En tilgang hvor vi basere vores
uktion, som tager afsæt i en hypotese i den eksisterende
nen hvor man tager afsæt i empirien af observationen af et
kreativitet, fordi man skal finde noget som man ikke vidste

iri. Fokus er kun et sted.

og i dette sammenhæng vores opgaver.

t bruge den samme metode ved samme projekter, f.eks

atte evt.

når det er på tide at konvergere.

daf013bfaac&start=0'
sionerne opstår.

dievejleder, får kritik, får afvide hvor hullerne er og hvad

ge gode oplevelser nogle gange dårlige oplevelser.
Projekt møder er meget vigtigt, fordi det er her vi fremviser vores materiale og diskuss

Peer rewiew bliver det gjort stor del af, det er her vi viser vores materiale til vores stu
der er godt og hvad der lige skal blive kigget på igen. Nogle Peer Rewiew er nogle gang

Projektmøder er der 2 forskellige elementer

Formelle elementer: Kerne opgaverne, lærringsmål ved eksamenen
Uformelle elementer: dynamik med møder, hvor vi kan skabe en produktiv dialog.

Ordet Multivers kommer fra Karl Weick og betyder: Alle og hver en har forskellige for
forståelse for hvad mødet gik ud på og hvad der blev henvist til. Derfor er det vigtigt a
i mødet og hvad det indbagte og en form for consensus( latin for overensstemmelse).

Vidensformer:
Modus 1: Modus 1 går ud på, at det viden man ved, kan man sagtens give videre til de
lidt ligesom en tankstation: Man hælder bare benzin ned i bilen, som konveneres til m

Modus 2; Meget mere ser på hvilken viden der bliver skabt sammen.

Disse 2 former for viden sker sådan set hver gang indenfor møder.

7 dødssynder:

Hjælper en til at give en en bedre forståelse for hvordan man går ind til møder og hvo

- Fakta( på et helt arbejdsår, så svarer det til 14 dage spildt på møder, hvor man b

1. Når deltager ikke tager møder alvorligt

2. Møder er for lange: Man kan nå dobbelt så meget på den halve tid
3. Deltagerne holder sig ikke til dagsordenen, bruger mere tid på at være enige en
4. Der sker ikke noget efter mødet er afsluttet. Deltagerne fører ikke beslutninger
5. Deltagerne fortæller ikke sandhenden, der er meget snak lidt ærlighed og åbenh
6. Møder mangler altid vigtig information, så vigtige beslutninger udskydes unødig
7. Møder bliver ikke bedre, folk gør de samme fejltagelser ( det som denne video h

Mødekæden og facilitering
 sionerne opstår.

dievejleder, får kritik, får afvide hvor hullerne er og hvad

ge gode oplevelser nogle gange dårlige oplevelser.

rståelse f.eks når man går ud fra et møde, har man forskellig
at vi snakker om hver vores forståelse af hvad der skete inde

en anden person.
man fylder bare viden på.

ordan man ikke skal opføre sig.

bare har brugt sin tid på tider.

nd konstruktiv diskussion
ud i livet
hed
gt
har meget fokus på)
Forberedelse:
- Dagsorden
- Rolleklarhed
Mødet
- Styring
- Proces
- Involvering
Opfølgning
- Aftaler
- Handling, skal der på og hvordan får vi fyldt op på den.

Godt redskab til at hvordan man skal argere før under og efter.

Drejebog
Eksempel i lærer bog, 8.1
Hvorfor gør vi det, hvorfor, procces tid og hvem har ansvar for det.

Mødediamant

Når vi bevæger os i den kasse, som hedder mødediamanten.

- Del fokus på facilitatorerne( person der hjælper en gruppe mennesker med at d

Det kan man bruge denne mødediamant til.
- godt redskab til at vise, hvordan vi åbner en emne, folder emne ud og hvordan

Møderoller
definere og nå et fælles mål) med de formelle og uformelle.

vi lukker emnet.