Permeabilitet og porøsitet

Formål

Formålet med dette forsøg er at måle både permeabilitet og porøsitet i nogle forskellige typer jord.
Derudover at sætte jordens vandkapasitet ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Hvor man ville
kunne lave et søjlediagram over permeabilitet.

Teori

Permeabilitet er et naturfagligt begreb der beskriver hvor mange ml vand der kan løbe igennem et
jordlag i minuttet. Det er bl.a. vigtigt når det kommer til grundvands dannelse.

Porøsitet er hvor stor %-del af et jordlag der er hulrum. Altså hvor meget af jorden der blot er luft,
grundet måden størrelsen af korne som den givende jordtype består, og hvordan korne ligger sig op ad
hindanen.

Hypotese

Min hypotese for dette forsøg var, at sandet havde den største permeabilitet, derefter kom jorden og til
sidst leret. Det tænkte jeg fordi, jeg tænkte jorden ville absorbere mere af vandet og ligeledes ville leret.

Materialer

Forsøg med permeabilitet: del 1.

 Tragt
 Filterpapir
 250-300 ml måleglas
 300 ml konisk kolbe
 Vægt
 200 gram plantejord, sand og ler
 Vand
 Ur til tidstagning

Forsøg med porøsitet: del 2.

 50 ml bægerglas
 40 ml Plantejord, sand og ler
 40 ml vand
Fremgangsmåde

Forsøg med permeabilitet: del 1.

1. Opstil måleglasset med tragten placeret i, hvor filterpapiret ligger i
tragten
2. vej 200 gram af hver type jord, derefter plaser det i filterpapiret i
tragten
3. Derefter hæld 200 ml op i en 300 ml kronisk kolbe
4. hæld vandet oven i jorden mens du på sammentid sætter tid på hvor
lang tid det tager for vandet at løbe igennem.
5. Når vandet er løbet igennem afmål hvor meget vand løb igennem
jorden på den given tid.
6. Derefter gentag processen med de andre jordprøver

Forsøg med porøsitet: del 2.

1. hæld 40 ml af en af jordprøverne op i
bægerglasset
2. hæld lige så stille vand op i bægergalsset, indtil
der kommer en lille vandpyt på toppen
3. afmål hvor meget af vandet du kunne hælde i
jorden
Resultater

Sand:
Tid: 3 min 6 sek. vand: 162 ml

162
permeabilitet: ·100=52 ,25 ml i min
3 ,10
Vand: 15 ml

15
Porøsitet: ∗100=37 , 5 % hulrum i jord
40

Jord:
Tid: 1 min 30 sek. vand: 170 ml
 170
permeabilitet: · 100=113 ,33 ml i min
1 ,5
Vand: 27 ml

27
Porøsitet: ∗100=67 , 5 % hulrum i jord
40

Ler:
Tid: 4 min 35 sek. vand: 128 ml

128
permeabilitet: · 100=27 , 95 ml i min
4 ,58
Vand: 5 ml

5
Porøsitet: ∗100=12 ,5 % hulrum i jord
40

Konklusion
Så min konklusion efter at have lavet disse forsøg er at, den type jord der har den højeste
permeabilitet, er alm. Plante jord. Grunden til at den har størst permeabilitet er fordi, den består
af store stykker jord fremfor små, hvilket skaber stører hulrum. Derved er der plads til, at vandet
kan flyde igennem. Jeg havde dog regnet med, at sandet ville have haft den største permeabilitet,
men den havde kun den næst største.

Størrelsen af korne som jordtypen er opbygget af har stor

betydning både for permeabilitet og porøsitet. Grunden til
den har betydning for porøsiteten er fordi, desto stører korne
er desto stører hulrum kan de skabe fordi, der ikke er plads
til at de kan ligge tæt op ad hindanen. (illustreret i Øverste
venstre hjørne)
Men hvis korne derimod er små, ville de kunne ligge meget
tættere, og derved ville der ikke opstå så store hulrum i
jorden. (illustreret i nederste venstre hjørne)
Siden kornstørrelsen har stor indflydelse på porøsiteten, har den også stor indflydelse på
permeabiliteten. Det har den fordi porøsitet er, hvor stor del af jordlaget det er hulrum i %, og
permeabilitet er hvor meget vand der løber igennem jorden. Derved hvis der er store hulrum i
jorden, vil der også være mere plads til vandet kan løbe igennem jorden.
Men Der kan også være en meget høj porøsitet, men pga. hvordan korne ligger sig har nemlig
også stor indflydelse på permeabiliteten. Fx, har ler en lav permeabilitet men en høj porøsitet.
Ergo har ler en stor % der er hulrum, men fordi korne kitter sig sammen til små flade korn, kan
vandet ikke så let trænge igennem leret. (illustreret i nederste højre hjørne)

Perspektivering

Denne information om både permeabilitet og porøsitet, som vi har fundet ved hjælp af dette
forsøg, ville vi kunne lærer mere om vores jord.
Fx, som vist på billedet over Danmark kan vi se at vi på
Jylland er meget bedre til at udnytte grundvandet. Det
kunne være fordi, at meget af jorden på Sjælland består af
ler, hvilket man i mine resultater ville kunne se har en
meget mindre permeabilitet end andre jordtyper. Derved
løber ikke lige så meget af vandet på Sjælland ned til
grundvandet fordi, deres Jordtype har en mindre
permeabilitet end jordtypen på Jylland. På Jylland består
meget af vore jord nemlig af sandjord, Denne type jord har
nemlig en høj permeabilitet i modsætning til leret som
jorden består af på Sjælland.

Ergo har jordtyperne rundt i hele verden en kæmpe indflydelse på dette land og eller bys
grundvandsudnyttelse. Det har den fordi, jordtyper og deres permeabilitet betyder meget for hvor
meget af vandet der siver ned til grundvandet.