Planters vækst

Intro
Jordbundens sammensætning har stor betydning for, hvilke planter der kan vokse i de forskellige
klimabælter. Heriblandt er der flere faktorer der spiller ind, såsom fotosyntese
næringsstoffer, når man taler om den “perfekte” jord til den bestemte plante.
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Jordbundstyper
Der findes forskellige jordtyper, der består af forskellige bestanddele. Disse bestanddele kommer i
forskellige sammensætning f.eks. i Muldjord og Morjord. Derudover kan jordens forskellige lag
fortælle os noget om, hvordan jorden, er dannet (smeltevandssand, morænesand m.m.)
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Muldjorden og morjorden karakteristika
Kalkindholdet i jorden har betydning for jordens surhedsgrad - jordens pH-værdi. Hvis
surhedsgraden er pH 7, er jorden hverken sur eller basisk, men neutral. Hvis jordens surhedsgrad
er under pH 5,5, er jordbunden så sur, at der ikke kan leve bakterier i den. Dette forhold er
afgørende for, om jorden er blevet til muld eller til mor. Muldjord indeholder en del kalk, som gør,
at jorden ikke er sur, altså omkring pH 7. Ved den surhedsgrad kan bakterier leve godt og
nedbryde organisk stof til næringssalte. De halvt nedbrudte organiske stoffer er føde for
regnormene. Når der er mange regnorme, bliver jorden blandet rundt, og der bliver dannet gange
i jorden, så der kan komme luft ned til bakterierne og vand ned til plantens rødder. Muldjord er
altså et godt levested både for planter, orme, svampe og bakterier. Morbund er kalkfattig og sur,
og pH-værdien er under 5,5. Nedbrydning af plantedele sker ikke ved bakterier, men ved svampe,
og nedbrydningen går langsomt. De døde plantedele, fx grannåle eller bøgeblade, kan ligge i
skovbunden i flere år, før de bliver nedbrudt. Da der ikke er regnorme til at blande jorden rundt,
ligger de halvt nedbrudte blade i tydelige lag. Morbund er et dårligt levested både for planter,
orme og bakterier.

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Mikro og makro
Alle planter har brug for de 17 essentielle næringsstoffer. Makronæringsstofferne udgør grenene
på træet. Planterne har brug for mere end 1 kg/ha om året. Mikronæringsstofferne udgør bladene.
Planerne har brug for mindre end 1 kg/ha om året. Planterne kan ikke
undvære næringsstofferne. Mangler et næringsstof går plantens udvikling i stå. Planten kan kun
optage næringsstoffer på ion-form (ladning afhængig af placering i Det Periodiske System). Hvis
der er ler partikler i jorden, vil de tiltrække de positive nærings-ioner (kationer). Planteroden kan
hente de positive nærings-ioner på en lerpartikel, ved at bytte positive brint-ioner (H+)
for næring$sioner. (Tungtopløselige) De negative ioner (anioner) bindes til vandet i jorden og
optages direkte i rødderne, når planten opsamler vand (obs. fosfat er undtagelsen her). (let
opløselige) De letopløselige ioner udskylles nemt med vandet, hvis ikke de optages i planterne.
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Fotosyntese
Fotosyntesen er meget kompliceret og foregår gennem mange trin. Kort fortalt så henter planten
vand (H2O) op fra jorden gennem rødderne og carbondioxid (CO2) fra atmosfæren. I bladenes
celler sker de mange kemiske processer, som drives af energien i solens lys også når det er
overskyet. Slutprodukterne er glukose (CH1206) som planten bruger og oxygen (O2) som sendes
ud af bladene som et affaldsstof.
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Plantebælter følger klimabælter
Klimazonerne er opdelt i plantebælter, alt efter de planter der gror i området. Dette afhænger af
mængden af regn, derfor er hver klimazone inddelt i plantebælter efter regnmængden: Fra
regnskov hvor det regner hele året - til ørken hvor det næsten ikke regner.