Veterinær etik og videnskabsteori

Blok 1, 2023

Øvelse 1: Hvad er etik?

Baggrund:
De næste 5½ år vil du blive præsenteret for en række forskellige fagområder, der tilsammen skal
ruste dig til at arbejde som dyrlæge. Både i din studietid og i dit efterfølgende arbejdsliv vil du
opleve, at dyrlægearbejdet er uløseligt knyttet til etiske spørgsmål. Hvem eller hvad har krav på
etisk hensyn? Hvad man stiller op, hvis man står i et dilemma, hvor det at tage hensyn til nogle
interesser betyder, at der er andre, som man ikke kan tage hensyn til? Det er svære, men vigtige
spørgsmål, da det ofte er en del af dyrlægens arbejde at afveje hensynet til dyr i forhold til
menneskelige interesser. Etik, forstået som evnen til at analysere og kritisk forholde sig til
forskellige værdier, er derfor en vigtig del af dyrlægens faglighed.

Som det vil fremgå af undervisningen på kurset, findes der ikke inden for etikken objektive
metoder, som gør det muligt at afgøre, hvilken løsning på en etisk problemstilling, der er den
rigtige. Etik er ikke som matematik, hvor der er et facit. Du skal derfor arbejde med at genkende,
forstå og forholde dig til de grundlæggende værdier, der kommer til udtryk i etiske diskussioner.
For at kunne det skal du være fortrolig med en række klassiske etiske teorier, der argumenterer for,
hvad der er vigtigt, hvor vigtigt det er og hvorfor det er vigtigt. Det redskab vil sætte dig bedre i
stand til at forstå, hvad eventuelle uenigheder om fx behandlingsformer, brugen af dyr til
fødevareproduktion, forsøgsdyr og dyrevelfærd hos løsgående dyr i naturplejen handler om. Videre
vil du bedre kunne forstå den værdimæssige baggrund for andres holdninger – og dine egne.

Formål:
1. At give eksempler på hvordan etiske værdier spiller ind i en veterinær/veterinærstuderendes
virke.
2. At give en forståelse af hvad et etisk dilemma er.
3. At give en forståelse af, at begrebet ”dyrevelfærd” kan anskues ud fra forskellige
definitioner på ”det gode liv”.

Plan:
A: Individuelt:
Læs den tildelte case og besvar spørgsmål individuelt inden undervisning

B: Projektgruppe, kl.10 - 10.45:

Sæt jer sammen i projektgrupperne og følg vejledningen.
I aftaler selv et sted at mødes.

C: Øvelseshold, kl.11.00 - 12:00:

De to cases diskuteres på øvelsesholdet
11.00-11.30: Case 1
11.30-12.00: Case 2

1
Case 1 (gr.1-4, 9-12, 17-20, 25-28)
A: Individuelt
Læs casen igennem og følg vejledningen.
Du er netop startet i dit første job som dyrlæge i en praksis med fokus på svin. Du får en
henvendelse fra en landbrugsmedhjælper, Kristian, der har overtaget en ældre ejendom med 30
hektar beliggende som nabo til hans fødegård. Han er i tvivl om, hvilken form for svineproduktion
han skal påbegynde. Han overvejer om det skal være økologiske grise, da han er træt af at arbejde i
en konventionel indendørsstald og ikke har råd til at investere i en ny, moderne stald. Den samlede
investering til etablering af økologisk produktion vil være mindre, men til gengæld skal han regne
med et større arbejdstidsforbrug med svinene.
Der kan imidlertid være en række udfordringer ved hold af økologiske svin set ud fra et
dyrevelfærdssynspunkt, som Kristian er bekymret for:
 Trynering er tilladt: Den påfører grisen smerte og hæmmer dens naturlige rodeadfærd. Formålet
er at hindre grisene i at rode så meget, at de ødelægger græsdækket i folden. Fra et miljømæssigt
synspunkt er græsdækket vigtigt, da manglende vegetation øger risikoen for nedsivning af nitrat
til grundvandet.
 Halekupering er ikke tilladt. Omfanget af halebid er typisk højere hos økologiske end
konventionelle svin.
 Større dødelighed blandt smågrise pga. ihjellægning i farehytterne, nedsat kropstemperatur,
mangel på næring, luftvejsinfektioner, mave/tarmbetændelser, halebid etc.
Til sammenligning er der følgende forskelle på reglerne for hold af konventionelle og økologiske
svin:

Konventionelle svin Økologiske svin

Hvor meget plads
skal et slagtesvin på ca. 100
kilo mindst have, når de er
på stald?
Hvordan skal søer
opstaldes?
Må søer bindes og fikseres?
(fiksering betyder,
at søerne ikke kan vende
sig rundt).
Skal svinene have adgang
til det fri?
Må gulvet hos Ja, men kun tilladt i 2/3 af arealet.
slagtesvin være spaltegulv?
Er det tilladt at klippe haler
og slibe tænder på
pattegrisene?
Hvor længe skal
pattegrisene
være hos soen?
Minimum 0,65 m².
Drægtige søer og gylte skal være løse i grupper fra
fravænning af pattegrise eller indsætning i
løbeafdelingen og frem til indsættelse i farestalden.
Ja, de må fikseres
i bokse, men de må
ikke bindes.
Nej, ingen krav.
Ja, begge dele er tilladt, dog ikke rutinemæssigt.
Det er kun tilladt maksimalt at klippe halvdelen af
halen af.
Mindst 28 dage efter fødslen – dog kun 21 dage,
hvis særlige forhold overholdes.
Minimum 1,3 m².
De skal altid kunne bevæge sig frit og have
permanent adgang til udendørs arealer.
Søerne går i grupper, undtagen i de sidste
stadier af drægtighedsperioden, og når de
giver mælk.
Nej.
Ja, alle svin skal have permanent adgang til
udendørsarealer. I græsningssæsonen skal
alle søer, gylte og smågrise have adgang til
græsningsarealer, når vejrforholdene og
jordbundens tilstand tillader det.
Orner, søer, gylte og slagtesvin opstaldet
indendørs skal have uhindret adgang til en
løbegård.
Ja, men kun i højst halvdelen af gulvarealet
indendørs. Spaltegulv er forbudt i
liggearealer.
Nej, begge dele er forbudt.
Mindst 40 dage efter fødslen.

2
Hvilke krav er der til Efter 24 timers transport skal svinene læsses af og Transporttiden skal holdes på et minimum.
transporten af svinene til hvile i mindst 24 timer, før transporten kan fortsætte.
slagteriet? Dyrene skal hele tiden have adgang til vand.
Skal svinene have Nej, det er ikke et krav, men søer skal have foder medJa.
grovfoder? højt fiberindhold, der kan give dem mæthedsfølelse
og opfylde deres behov for at tygge.
Skal foderet være Nej, det er ikke et krav. Ja, som udgangspunkt skal fodret være
økologisk? økologisk. Dog må der i en
overgangsperiode bruges op til 5 pct. ikke-
økologisk foder.
Må foderet være Ja. Nej.
gensplejset?
Skal svinene have strøelse Ja, de skal have tilstrækkelig med halm eller andet Ja, der skal være rigeligt med tør strøelse,
og andet materiale, de kan manipulerbart materiale, der kan opfylde deres som svinene kan rode i.
beskæftige sig med? behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
Er der særlige regler for Hvis dyrlægen har stillet en diagnose, må Hvis dyrlægen har stillet en diagnose, må
medicinering af svinene? landmanden efterbehandle enkeltdyr i op til 5 dage. landmanden efterbehandle enkeltdyr i op til
Indgår landmanden og dyrlægen en 5 dage.
sundhedsrådgivningsaftale, får landmanden
regelmæssigt besøg af dyrlægen og må behandle
dyrene i tiden mellem besøgene, men kun hvis
dyrlægen har stillet en diagnose og kun efter
dyrlægens anvisning.

Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen

1) Du vil anbefale Kristian at anlægge en økologisk svineproduktion. Angiv en begrundelse, der

forsvarer dette valg (én sætning):

………………………………………………………………………………………………………..

………………………………………………………………………………………………………..

2) Du vil anbefale Kristian at anlægge en konventionel svineproduktion. Angiv en begrundelse, der

forsvarer dette valg (én sætning):

………………………………………………………………………………………………………..

…………………………………………………………………………………………………..

B: Projektgruppe
 Uddyb på skift, hvad der ligger i jeres anførte begrundelser. Hvilke etiske argumenter og syn på
dyrevelfærd indeholder de?
 Hvilke andre begrundelser kunne der gives for de to valg? (skriv dem ned)
 Udvælg to begrundelser for hhv. 1) og 2) som skal præsenteres for resten af holdet med fokus på
de bagvedliggende syn på værdier og dyrevelfærd

3
Case 2 (gr.5-8, 13-16, 21-24, 29-32)

A: Individuelt
Læs casen igennem og følg vejledningen.
Du er netop startet i dit første job som dyrlæge på en klinik for smådyr. På en af dine første vagter
kommer en familiefar ind med en hund af racen Golden Retriever og ønsker, at den bliver aflivet.
Hunden er ung (4 år) og rask, men den kan ikke være alene hjemme. Den bider tøj, sko og puder i
stykker og naboer har klaget over, at den gør og hyler meget, når den er alene.
Du ved, at hundens adfærd formodentligt skyldes, at den er frustreret og bange. Du spørger til
familiens historie med hunden samt de vaner, der er i familien. Familien har haft hunden siden den
var hvalp, og i hundens første tid hos familien var der på grund af barselsorlov næsten altid nogen
hjemme. Men det ændrede sig, da orloven sluttede, og her begyndte hundens problemer med at
være alene. Det bliver også tydeligt for dig, at hunden sandsynligvis ikke får nok motion og ikke
bliver beskæftiget.
Du fortæller ejeren, at der formodentlig kan gøres noget ved hundens adfærdsproblemer, men det
vil kræve, at familien får råd og vejledning af en professionel dyreadfærdskonsulent og at de er
villige til at ændre på nogle rutiner, så hunden kan få mere motion. Ejeren er dog meget afvisende,
da familien har en travl hverdag i forvejen med to børn og krævende arbejde. Herefter oplyser du
ejeren om, at der er muligheder for at hunden får et nyt hjem fx gennem hjælp fra frivillige
organisationer. Men også det afviser ejeren, da tidsperspektivet umiddelbart virker uoverskueligt og
de er meget trætte af ødelagte sager i hjemmet og klager fra naboer. Ejeren insisterer på, at hunden
skal aflives nu og her; det er ikke til diskussion. Personligt mener du, det er forkert at aflive en ung
rask hund.

Du vælger at aflive hunden. Angiv en begrundelse, der forsvarer dette valg (én sætning):

Familien er ikke i stand til at tage vare på hunden, eller hjælpe den et nyt sted hen,
………………………………………………………………………………………………………..
så det er den mest effektive løsning til problemet nu her
………………………………………………………………………………………………………..
Du vælger ikke at aflive hunden. Angiv en begrundelse, der forsvarer dette valg (én sætning):

Den viser ingen sygdomstegn, så den har ret til liv på lige fod med et menneske
………………………………………………………………………………………………………..

………………………………………………………………………………………………………..

B: Projektgruppe
 Uddyb på skift, hvad der ligger i jeres anførte begrundelser. Hvilke etiske argumenter og syn på
dyrevelfærd indeholder de?
 Hvilke andre begrundelser kunne der gives for de to valg? (skriv dem ned)
 Udvælg to begrundelser for hhv. 1) og 2) som skal præsenteres for resten af holdet med fokus på
de bagvedliggende syn på værdier og dyrevelfærd

4
C: Øvelseshold
De to cases diskuteres med fokus på:
 Hvilke etikker kan knyttes til de forskellige begrundelser?
 Hvilken rolle spiller dyrevelfærd i forbindelse med begrundelserne?
 Hvordan kan dyrevelfærden vurderes forskelligt afhængig af hvilken velfærdsteori, der
anvendes?