a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

februar 2009

cbs OBSERVER 1 foto: morten andersen, fotomani.dk

Få er uenige om, at det af og til kniber med evnen til at formidle på engelsk på universiteterne, men uenigheden om, hvor langt man skal gå for at sikre fagligheden på dansk er stor.

Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet

Gennem det meste af januar rasede der en sprogstrid om de danske universiteters øgede brug af engelsk som
forsknings- og undervisningssprog. Et flertal uden om regeringen ville have skrevet ind i universitetsloven,
at universiteterne skal forske og undervise på dansk, men Socialdemokraterne trak sig
sonligt imod tanken, og det samme – og videnskabsministeren kunne vet på både dansk og engelsk, om kandidaterne. Det er CBS forpligtet
sprogforbistring
var videnskabsminister Helge nøjes med at indkassere en henstil- problemstillingen – med indspark til at forholde sig til.
Sander – begge parter med hen- ling, som han ikke har i sinde at fra politikeren og sprognævnsdirek- Men udgør CBS’ praksis en trussel
Af Bjørn Hyldkrog visning til, at brugen af engelsk følge. Debatten er dog kun sparket tøren over CBS’ ledelse, sprogsup- for dansk som forsknings- og under-
som arbejdssprog på universi- til hjørne. Socialdemokraternes portere og internationale VIP’er til visningssprog på universiteterne?
teterne er en af forudsætninger forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, de studerende. 4.980 af CBS’ bachelorstuderende
Tal dansk! Skriv dansk! Folketings- for, at Danmark kan klare sig i har meldt ud, at hun har i sinde at Den øgede brug af engelsk på er i gang med en uddannelse, hvor
politikerne bød universiteterne på en globaliseret verden. Selv CBS fortsætte drøftelserne om sprogpro- CBS, især i undervisningen, er ikke undervisningssproget er dansk. Kun
noget af en optakt til forårsseme- Students’ formand, Henrik Thorn, blemerne. uden afledte problemer og udfor- 1.570 bachelorstuderende går på et
steret. Dansk Folkeparti, Social- gik i brechen for brugen af engelsk dringer. Undervisernes engelsk- engelsksproget studie. På kandidat-
demokraterne, SF og Enhedslisten på CBS og endte i debat med Et 12-siders sprogtema kundskaber står for skud. De stu- niveau er 3.475 af CBS’ studerende
vedtog en beretning i Folketingets Dansk Folkepartis Søren Krarup, CBS OBSERVER har observeret pro- derendes egne kan der også sættes i gang med en dansksproget uddan-
Kulturudvalg, som skulle pålægge en af de centrale initiativtagere til cessen. CBS OBSERVER er avis for spørgsmålstegn ved. Undervisning nelse, mens 2.687 er i gang med en
regeringen at ændre universitetslo- Kulturudvalgets beretning, i DR2- en stærkt internationalt orienteret på et fremmedsprog giver et viden- engelsksproget. Og af CBS’ 458 fuld-
ven, så universiteternes undervis- aktualitetsprogrammet Deadline. business school med rigtig mange stab – men den intensive brug af tidsansatte forskere og undervisere
ning og forskningspublicering på Kravet endte med at falde som udenlandske studerende og stadig Engelsk på højt niveau gennem underviser de 400 på dansk. 1
dansk blev sikret ved lov. krav, fordi Socialdemokraterne ikke flere engelsksprogede uddannelser. uddannelsen er i sig selv samtidig
Universitetsrektorerne var ufor- ville bryde universitetslovsforliget Vi bringer derfor en halv avis, skre- direkte kompetencegivende for Læs mere side 8-19
studenterkl ager - 2 sparc - 4 c itatr e ko r d - 6 - 7 thuli - 20 extracurricular ects - 23

Men det er nu rart at have dem.

CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig kr. 12.828 om måneden i indtægt, hvis du står
uden job i en periode. Det giver dig tid og overskud til at finde det rigtige job. HUSK blot at melde dig ind i CA a-kasse ETENCE FO
RSIKRING
RE KOMP
KARRIE
senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Vi giver dig også de bedste odds for en god karriere via coaching,
relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis. Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk

87-jan09-ann_kraemmerhuset_70x251 1 27-01-2009 11:34:17

 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Studieadministrative fejl og rettelser

CBS’ service over for de studerende har stået meget for skud gennem de seneste år. De studerendes utilfredshed spænder
sig fra sene aflysninger eller flytning af undervisning over tilsvarende underretninger om eksamener til sjusk med
karakterer og eksamensbeviser. Det var især det sidste, CBS blev kritiseret for i DR’s radioaviser i januar.
Uddannelsesdekan Jan Molin forholder sig til kritikken

fejlretning
Af Bjørn Hyldkrog
Tegning: Niels Poulsen

Året startede ikke på nogen beha-

e se lv, sådan
gelig måde for medarbejderne i S t være!
CBS’ studieadministration. Hen over
SK A L d e
tre dage kunne de på DR’s nyheds-
flader høre eller læse, at deres
ansvarsområde ’sejlede’, og at der i
CBS’ administration herskede ’kao-
tiske forhold’. Videnskabsministeren
reagerede prompte med krav
om en redegørelse, og Dansk
Folkepartis uddannelsesordfører,
Martin Henriksen, gik så vidt som
til endnu en gang at kræve CBS sat

Endelig!
under administration. Semantikken
blev så skarp, at CBS Students-
formand Henrik Thorn på
ynes
cbsobserver.dk følte sig forpligtet Ja, jeg set er
til at give udtryk for, at kritikken
stadig digt, at der
for dårlvedet kan
var skudt over mål.
Det centrale kritikpunkt var fejl i
karakterer og eksamensbeviser, og overho stavefejl i
komme ensbevis!
det er noget, CBS’ uddannelsesde-
kan Jan Molin ikke sidder overhø-
rig: et eksam
- Vi tager de studerendes klager
om fejl i karakterer og eksamens-
beviser dybt alvorligt. Jeg er per-
sonligt meget optaget af de stude-
rendes retssikkerhed – og hvad der
for mig var et meget vigtigt aspekt
af kritikken var, at en del af de stu-
derende, der havde henvendt sig til
Danmarks Radio, allerede mente, at
de havde henvendt sig til CBS om
deres problemer uden resultater, delser om problemer med karakte- om der sker systematiske fejl, eller Det nye eCampus, der vil blive at eksamener er blevet flyttet med
siger Jan Molin og understreger: rer og eksamensbeviser. om det drejer sig om enkeltstående lanceret i marts – og som ikke må kort varsel siger uddannelsesdeka-
- De studerende kan forvente Studerende blev så opfordret til fejl, forklarer Jan Molin. forveksles med SiteScape – vil byde nen og understreger:
samme kvalitetssikring af CBS’ at henvende sig – enten ad den vej på en række konkrete forbedringer, - Jeg er personligt dybt taknem-
centrale ydelser over for dem, som eller ved at rekvirere en blanket fra Endnu bedre information der skal gøre CBS’ kommunikation melig over den indsats, medar-
alle andre borgere kan forvente eller henvende sig i Informationen Hotlinen har siden sin etablering til de studerende endnu mere mål- bejderne i studieadministrationen
fra enhver anden offentlig myn- på Solbjerg Plads. Her er en af modtaget under 20 henvendelser – rettet og relevant. Den vil blandt løbende leverer. Det har været både
dighed. Med det sagt, så er vi ikkemedarbejdernes centrale funktioner et overskueligt antal set i forhold andet indeholde aktuel information ubehageligt og ufortjent for dem at
skruet anderledes sammen and alle at hjælpe studerende med proble- til, at CBS håndterer 45-50.000 om studierne, så som flytning af skulle høre i medierne, at det hele
andre – man kan ikke forvente nul mer på rette vej videre ind i CBS’ eksamener om året. Det har des- lokaler og undervisningstidspunkter. sejler. Det er en absurd formulering
administration.
fejl. Det er en illusion at forvente, uden vist sig, at der ikke er tale i forhold til, hvor mange stude-
at noget som helst administrativt - I den første bølge har vi kon- om nogen store, overordnede Langsigtede løsninger rende, vi betjener, og eksamener, vi
system, bemandet af mennesker, centreret os om de studerendes systemfejl – det har drejet sig om Som man kan læse ud af case-artik- gennemfører.
retssikkerhed – at CBS’ afgørelser
kan tilbyde nul fejl. Det er derfor, en række enkeltsager, der alle er len på side 4, så har studerende, Uddannelsesdekanen påpeger, at
der er de klage- og ankeinstanser, og dokumentation står til troende. enten løst eller i færd med at blive der henvender sig med et problem, næsten samtlige studieadministra-
der er – og det vigtigste er, hvad vi
Det, vi modtog gennem vores løst. En tredjedel af henvendelserne i hvert fald hidtil kunne opleve tive opgaver – fra lokalebookinger
gør for at rette eventuelle fejl. klage-hotline, viste sig at være for- til hotlinen kommer fra utålmodige CBS’ håndtering af det som noget over flytning af undervisning til
holdsvist lettilgængelige fejl at rette. studerende, der ikke var klar over, af et forhindringsløb. Og utilfredse eksamener er et sammenrend af
Hurtig problemløsning Ingen er blevet smidt fejlagtigt ud at ministeriets eksamensbekendtgø- studerende skelner ikke mellem de flere interessenter. Derfor har en
Det officielle CBS’ umiddelbare af studiet eller har fået inddraget relse anviser en behandlingstid for problemer med karakterer og eksa- arbejdsgruppe under studieadmi-
reaktion på kritikken var at gen- eksamensbeviser, fortæller Jan karakterer på seks uger. mensbeviser, der aktuelt har været nistrativ chef Rie Snekkerup siden
nemgå alle sager der blev nævnt Molin og uddyber: - Det at de studerendes mang- blæst om i medierne, og problemer oktober afdækket årets studiead-
i pressen og samtidig etablere en - Mailadressen, exams@cbs, er lende indsigt i, hvordan tingene med lokaler, aflysninger, eksamens- ministrative gang på CBS. Dens
mail-hotline, exams@cbs.dk, som ikke kun en postkasse, den er et hænger sammen, tager vi på vores flytninger og lignende. De vil bare opgave er at beskrive alle opgaver,
en fælles indgang til alle henven- diagnoseapparat – og vi har opret- kappe. Det er noget, vi informerer have bedre service – og den vil Jan rutiner og procedurer med henblik
tet en arbejds- grundigt og tydeligt om, men åben- Molin hjertens gerne yde, men hver- på at finde frem til flaskehalsene
cbs observer gruppe, der bart ikke grundigt og tydeligt nok, ken han eller de studieadministra- og komme med løsningsforslag.
analyserer alle siger marketingchef Janie Huus tive medarbejdere kan trylle: Arbejdsgruppen skal afrapportere
indkomne klager. Tange og fortæller videre: - De studerende retter deres fru- i slutningen af januar, hvorefter
Næste deadline 12. februar For de studeren- - Vi er i færd med at etablere et strationer mod i forvejen pressede dens redegørelse skal til behand-
de er det vigtigt nyt e-campus, og der vil vi gøre os medarbejdere, der sideløbende har ling i CBS’ bestyrelse, der har afsat
Debatindlæg max. 1 A4-side at få hurtigt svar endnu mere umage for at informere travlt med at håndtere konsekven- 30 millioner kroner til at styrke de
på deres klager om, hvordan de studerende kan serne af for eksempel systemned- administrative processer i 2009 og
Sendes til red.observer@cbs.dk og løst deres klage og hvornår de kan forvente et brud. Mange af vores frontlinjemed- 2010. Investeringen skal fordeles på
problemer, og svar. Desuden bliver klage-hotlinen arbejdere står som oftest og skal fire områder: Økonomistyring, HR,

1 det gør de. Min

hovedinteresse er
at få afdækket,
en permanent kanal – et fast element
i vores løbende kvalitetssikring af
vores service over for de studerende.
håndtere problemer, de selv ingen
indflydelse på – så som at under-
visere flytter undervisningen, eller
IT og intranet.

1
cbs observer 1 februar 2009 3

Deeper Water
Learn to Swim
in
The consulTing business is abouT people –
this is why we invite you to meet us at the following events:

We pride ourselves in being among the few firms

to have established and defined the business of
management consulting. A.T. Kearney recruits
consultants for our Copenhagen office, who wish
to make a difference to our clients.

Please sign up at: www.careercenter.cbs.dk/events

We are looking forward to meeting you!

For more information: Please contact our recruiting coordinator, Lene Nielsen at +45 3369 3053 or by email to lene.nielsen@atkearney.com.
Do also visit us at www.atkearney.dk.
 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Det SPARCer ikke helt endnu
Det studieadministrative system, SPARC, rundede sidst i 2008 sin etårs fødselsdag. For CBS er SPARC på en og samme tid
et ønskebarn og et problembarn, men det har haft for mange børnesygdomme, og det har stået på længe. Symptomerne er
dyb frustration og stor irritation over konkrete problemer hos de studerende
om gennemsnittet af to 7-taller, for-
karakterafvigelse tæller Emil.
Af Martin Kølbæk Fem måneders ventetid
Foto: Liselotte Østergaard
SPARC-systemet skal håndtere cirka
45.000 eksamenskarakterer om året.
Emil Siercziynski blev færdig som Derfor fandt Emil det dybt besyn-
bachelor i begyndelsen af august derligt, at det ikke kunne beregne
2008, men det er først nu i januar gennemsnittet af blot to af dem.
2009 at han har fået et eksamens- Han fortæller videre, hvordan valg-
bevis, han kan vise til sin arbejds- fagssekretariatet lovede at sende
giver. sagen videre til CBS IT, der ville se
Som en del andre studerende i på den ved lejlighed – men den lej-
det seneste års tid har han på egen lighed bød sig vist aldrig.
krop mærket konsekvensen af, at En måned senere, i begyndelsen
CBS’ studieadministrative system, af januar 2009, tog en noget opre-
SPARC, måtte tages alt for hurtigt vet Emil Siercziynski så kontakt
i brug som stu- med projektlede-
‘
dieadministrativt ren for SPARC,
arbejdsredskab. Så ringede jeg til studiechef
At der skulle valgfagssekretariatet og Annette Juhl
gå fem måne- fik endelig noget at vide: Hansen, der et
der efter hans SPARC kan ikke regne par timer senere
sidste eksamen gennemsnittet ud mellem havde rettet
på et valgfag en mundtlig og en skriftlig problemet. Det
under Summer var så det, og
karakter – og vi taler om
University Emil var både
skyldes endnu
gennemsnittet af to 7-taller. taknemmelig og
en SPARC- imponeret over
børnesygdom. Emil Siercziynski den effektivitet,
SPARC kunne Bachelor fra CBS, 2008 Annette Juhl
ikke finde ud af, Hansen udviste
hvilken karakter, set i forhold til
der skulle stå på eksamensbeviset, det forudgående forløb. Men synes
fordi, Emil havde fået to karakterer dog, at han som minimum godt
i faget, der nu skulle omregnes til kunne have fået sig en undskyld-
en. ning med i købet:
- Efter at have ventet i tre måne- - Jeg hørte ikke så meget som et
der på karakteren, skrev jeg til Det kvæk fra nogen som helst om und-
internationale Kontor, der lovede skyldninger for den inkonsistente
at sende beskeden videre til valg- kommunikation eller for den forsin-
fagssekretariatet. Efter yderligere kede karaktergivning. Det synes jeg
ti dage og ingen respons skrev simpelthen er for ringe, siger Emil
jeg endnu en mail og fik samme Siercziynski.
besked. Så ringede jeg til valgfags- På det tidspunkt havde Emil for
sekretariatet og fik endelig noget længst fået sig et job, men havde
at vide: SPARC kan ikke regne gen- det ikke været for en overbærende
nemsnittet ud mellem en mundtlig arbejdsgiver, kunne fejlen i SPARC
og en skriftlig karakter – og vi taler snildt have forhindret ham i at
Hjulskifte i overhalingsbanen
parten af de problemer, vi slås
målsparc med, knytter sig til at gennemføre
en så radikal studieadministrativ
Af Bjørn Hyldkrog systemændring på så kort tid, som
vi er blevet tvunget til. Vi har i
princippet skulle skifte hjul, mens
Det var ikke med CBS’ gode vilje vi kører i fuld fart ned ad motor-
– hverken i CBS IT eller studiead- vejen – CBS kan ikke lukke sit
ministrationen – at man var nødt studieadministrative system ned i
til at tage det stadig forholdsvist tre måneder, siger uddannelsesde-
nye studieadministrative system i kan Jan Molin.
brug, før man reelt var klar til det. Ifølge dekanen er det ærgerligt,
Systemet var ikke færdigudviklet, at SPARC skulle få så uheldig
da det nye karaktersystem blev opstart. Det er stort set ikke syste-
vedtaget i Folketinget og skulle met i sig selv, der ikke fungerer
træde i kraft med næsten øjeblik- hensigtsmæssigt – det gør præcist,
kelig virkning. Men der var intet hvad det bliver bedt om. Men det
valg. Det gamle studieadministra- afdækker skånselsløst, hvis en
tive system, HSAS, kunne ikke studieordning ikke er konsistent
håndtere det nye karaktersystem. opbygget, eller hvis der er blevet
- Min vurdering er, at hoved- tastet noget forkert ind. Som kon-
Emil Siercziynski er glad over at have fået sit eksamensbevis, men forstår
stadig ikke, at det kan tage CBS’ flere måneder at løse et enkelt problem.
komme ud på arbejdsmarkedet. Han
forstår stadig ikke, hvordan CBS’
studieadministrative medarbejdere
kan have så svært ved at sætte sig
sekvens er CBS nu sideløbende
i færd med at standardisere sine
kombinationsuddannelsers studie-
beskrivelser og rutiner.
- CBS’ diversitet og mange kom-
binationsstudier gør, at vi var nødt
til selv at udvikle et mere kom-
plekst studieadministrativt styrings-
system end det, som hovedparten
af de øvrige universiteter benytter
sig af. Det har ikke været omkost-
ningsfrit for nogen af de berørte
parter, siger Jan Molin og påpeger:
- Om meget kort tid vil alle
fejlene være afdækket og rettet,
men det vil kræve tolerance og
tålmodighed indtil da. Til gengæld
vil der som bonus begynde at
komme funktioner og services,
der aldrig har kunnet lade sig
gøre før. 1 mangel på et kontrolsystem, der
i de studerendes sted, at et enkelt
problem, som en studiechef kunne
løse på et par timer, kunne få lov til
at cykle rundt så længe, før der blev
taget hånd om det.
Rydder stadig op
I den anden ende af problemstillin-
gen sidder studiechef Annette Juhl
Hansen, der under hele forløbet har
siddet med hovedpinen.
- Vi er stadig i gang med den
oprydningsfase, hvor alle de gamle
karakterer fra det forrige studiead-
ministrative system skal overføres
til SPARC. Der er som sådan ikke
flere fejl i SPARC- systemet, men
der er en masse data, der stadig
mangler at føres ind, forklarer
Annette Juhl Hansen.
Flaskehalsen i SPARC-systemet
er det samme, som der er ved det
meste software: det kan ikke løse
problemer egenhændigt. Man må
fortælle det meget præcist, hvor-
dan alle opgaver skal løses – som i
sagen med at regne gennemsnittet
af to karakterer ud.
- Emil er desværre en af de
studerende, der er ramt af vores
fanger de fejl, der er i systemet.
Dem ser vi i sagens natur først, når
det er for sent, fortæller Annette
Juhl Hansen og forklarer, hvordan
SPARC-systemet afviger fra dets
forgænger:
- Før i tiden behøvede man ikke
at tænke meget på, om den prøve,
man skulle registrere, hørte til
under den ene eller den anden stu-
dieordning. Det skal man i SPARC
– og karakterer, der efter systemets
logik stammer fra en forkert studie-
ordning, kan derfor ikke bare træk-
kes over. Det var altså den dårlige
datadisciplin, der kunne lade sig
gøre i det gamle system, der gjorde,
at studerende har måtte vente alt
for længe på deres karakterer.
I bagklogskabens lys
Roden til de langsomme fremskridt
er ifølge studiechefen, at man
undervurderede omfanget af, hvad
der skulle til for at håndtere syste-
mets implementering. På grund af
SPARC-systemets meget præcise
opdeling i studieordninger, måtte
flere studieadministrative medar-
bejdere lære systemet, og til det
formål er der skrevet manualer,
udprintet checklister og lavet kur-
ser. Ting der alle sammen tager tid,
som kun kan trækkes fra den tid,
der ellers ville være blevet brugt
på at rette de fejl og mangler, der
altid vil være, når man tager et nyt
system i brug.
- Det kommer ikke bag på mig,
hvor meget der stadig mangler. Set
i bagklogskabens klare lys kunne vi
have undgået en hel del problemer
og sparet meget ved at have tilført
ekstra ressourcer til implemente-
ringen af SPARC fra starten, mener
Annette Juhl Hansen.
For enden af tunnelen
Efter et år med SPARC er det rime-
ligt at stille spørgsmål om, hvornår
overgangsproblemerne vil være
overstået en gang for alle. Ifølge
Annette Juhl Hansen nærmer man
sig et svar:
- Forhåbentligt bliver vi endeligt
færdige med at overføre de gamle
karakterer en gang i løbet af for-
året. Når vi har gjort det, kan vi
fokusere på at videreudvikle syste-
met og tilføje de nye funktioner,
vi hele tiden har ønsket os – det
drejer sig for eksempel om, at stu-
derende skal kunne melde sig til
eksamener, valgfag og sågar seme-
stre via internettet.
Med mindre der dukker nye,
uforudsete forhindringer op, kan
CBS’ studerende – og studieadmini-
strative medarbejdere – se frem til
i den nære fremtid at have lagt de
værste problemer bag sig. Efter et
år med frustration og hårudrivning
vil det være en kærkommen foran-
dring endelig at begynde at se gni-
sten i SPARC, frem for problemerne.
1
 cbs observer 1 februar
l æ s t p å cbsobser ver.dk
Panel nedsat til evaluering af universiteterne
Videnskabsminister Helge Sander har offent-
liggjort det uafhængige internationale eks-
pertpanel, der skal evaluere universiteterne
og ikke mindst vurdere effekterne af univer-
sitetsloven fra 2003. De fem eksperter er dr.
Agneta Bladh, rektor ved Kalmar Universitet
CBS Students skal have ny formand
CBS Students er gået en lidt utraditionel vej
for at finde sin nye formand. Hvor mange
studenterorganisationer finder sin formand
blandt de i forvejen aktive, har CBS Students
valgt at oprette en ”jobannonce” på e-cam-
pus. Studenterorganisationen søger ifølge
annoncen en formand, der er en ”aktiv og
udadvendt person, der kan udtale sig på
vegne af alle de studerende i mange forskel-
lige sammenhænge (…)”.
Tre CBS-studerende tog Venture Cup-præmier
Der var CBS-studerende på to af de hold, der
løb med præmierne for de bedste forretning-
sideer i den regionale Venture Cup-finale i
København den 11. december 2008. Ifølge
regionslederen hos Venture Cup i København,
Michael Bak, har der været et meget højt
niveau på forretningsideerne i år.
Vinderholdet, der blandt andet fik en
check på 25.000 kroner, består af: Pranjul
Shah, ph.d.-studerende på DTU Nanotech.
Kristina Aggergaard, kandidatstuderende
Endeligt resultat fra CBS’ styrelsesvalg
CBS Students snart forhenværende formand,
Henrik Thorn, blev topscorer ved de stude-
rendes valg til bestyrelsen.
Henrik Thorn fik 275 stemmer og skal
sammen med Uffe Gade repræsentere de
studerende i CBS’ bestyrelse. Samtidig blev
Maja Nyvold, Christian Refshauge og Robin
Bentley valgt som studenterrepræsentanter
Lektor vandt cbsobserver.dk’s konkurrence
Det blev en af CBS’ lektorer, Mark Lorenzen
(M.Sc., Ph.D.) fra Institut for Innovation og
Organisationsøkonomi, der løb med hoved-
gevinsten – en MacBook – i cbsobserver.
dk’s store julekonkurrence. Den 23. decem-
ber 2008 svarede Mark Lorenzen rigtigt på
spørgsmålet: ”Hvilke to af CBS bachelorud-
dannelser fik store fald i ansøgertallet i 2008,
1.350 abonnenter til cbsobserver.dk’s nyhedsbrev
cbsobserver.dk selv klarede sig nu også gan-
ske pænt i forbindelse med webavisens jule-
konkurrence. Et af formålene med konkur-
rencen var at tiltrække abonnenter til webavi-
sens nyhedsbrev. Dem er der nu – efter godt
en måned – 1.350 af. Nyhedsbrevets modta-
gere er også vindere. De vil fremover kunne
Slut med anonyme kommentarer på webavisen
cbsobserver.dk’s redaktionen er glad for de
mange kommentarer, der kommer til nyhe-
derne og her generelt oplevet debatten som
særdeles lødig. Men påfaldende mange af
kommentarerne er blevet skrevet af ’anony-
mous’!. Derfor skal man nu give sig til kende
med navn og e-mail, hvis ønsker at kommen-
tere på artiklerne eller deltage i debatten på
cbsobserver.dk. E-mail-adressen vil dog ikke
Nyt intranet på vej til CBS’ medarbejdere
CBS’ nuværende intranet, ’Inside’, er forældet
og trænger til en grundig opdatering. Derfor
bliver der i øjeblikket arbejdet på et nyt
intranet med brugervenlighed i centrum for
at lette de daglige arbejdsopgaver for medar-
bejderne.
Undersøgelser har vist, at det nuværende
intranet ikke er et effektivt nok arbejdsred-
skab for medarbejderne, og derfor er der ble-
2009
redigeret af dalia siwan
(formand), professor Georg Winckler, rektor
ved Wiens Universitet, dr. Abrar Hasan, uaf-
hængig rådgiver, professor Elaine El-Khawas
fra George Washington University og profes-
sor Peter Maassen fra Oslo Universitet.
05.12.2008
Christian Kryger, bestyrelsesmedlem i CBS
Students og studenterpolitisk aktiv på CBS i
en række år, forklarer, at annoncen måske er
udtryk for, at man har en lidt anden organisa-
tionsopfattelse end andre studenterorganisa-
tioner, idet man i CBS Students ikke kun ser
de studenterpolitisk aktive, men alle stude-
rende som medlemmer. Fristen for at sende
en motiveret opstilling sluttede den 2. februar
2009. 27.01.2009
på DTU Nanotech. Paw Linnemann Larsen,
MSc in Management of Innovation and
Business Development-studerende på CBS.
Martin Sørensen, kandidatstuderende på
DTU Nanotech. Desuden var der også
CBS-deltagelse i holdet på tredjepladsen,
Tæmple: Gabriele Dingelyte, som læser cand.
merc. (Strategic Market Creation), og Dovile
Akuckaite, som læser cand.merc. (Applied
Economics and Finance).
12.12.2008
til Akademisk Råd. Samtlige indvalgte stude-
rende er valgt på CBS Students’ lister.
På VIP-siden blev Keld Laursen, David
Lando, Thomas Riis, Peter Bogetoft, Susanne
Beckmann, Arnt Lykke Jacobsen, Niels
Åkerstrøm, Martin Jes Iversen og Signe
Vikkelsø indvalgt i Akademisk Råd.
5.12.2008
efter at Videnskabsministeriet skærpede opta-
gelseskravene til universitetsuddannelserne i
Danmark?”.
Mark Lorenzen svar var nummer 4416
blandt de i alt 4566 svar, der kom ind i for-
bindelse med julekonkurrencens 24 spørgs-
mål.
05.01.2009
nøjes med at modtage et enkelt nyhedsbrev
om ugen frem for – som det var tilfældet
gennem december – et (eller nogen gange
flere, beklager) om dagen. Her er hovedge-
vinsten øget indsigt i, hvad der rører sig i og
omkring CBS’ verden.
05.01.2009
kunne ses af andre end redaktionen.
Det er redaktionens håb, at det vil gøre
debatten endnu mere perspetiverende og sag-
lig, at det fremgår tydeligt, hvem man debat-
terer med. Hvis man har et meget påtrængen-
de behov for at kommentere anonymt, bedes
man kontakte redaktionen på red.observer@
cbs.dk. 05.01.2009
vet nedsat en projektgruppe til at iværksætte
en ny løsning, som hvis alt går efter planen,
er klar til brug den 1. april 2009.
I første omgang vil det nye intranet blandt
andet indeholde en opdateret telefonbog.
Derudover lover projektgruppen, at det bliver
aldeles lettere at begå sig samt gemme og
publicere information på det nye intranet.
03.12.2008
ISBN 978-87-629-0331-9
1. udgave 2008
249 sider – hæftet
Pris kr. 400,- (inkl. moms)
Handelshøjskolens Forlag
ISBN 978-87-574-1942-9
1. udgave 2009
238 sider – hæftet
Pris kr. 430,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
ISBN 978-87-574-1865-1
1. udgave 2008
170 sider – hæftet
Pris kr. 325,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
ISBN 978-87-574-2016-6
1. udgave 2008
210 sider – hæftet
Pris kr. 325,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø
Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55
forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk
5
Design & Branding
Midler til målet?
af Cecilie Skovsbøl Andersen
& Birgitte Wandall Grandjean
Design og Branding – midler til målet? rummer
inspirerende nytænkning om, hvordan virksom-
heder konkret formår at kommunikere strate-
gisk, kreativt, differentieret og fokuseret.
Forfatterne har en ny og forfriskende tilgang til
at forene det visuelle med det verbale, det
emotionelle med det rationelle og det kreative
med det strategiske. Alt sammen for at illu-
strere, hvordan virksomheder bedst opbygger
og revitaliserer stærke og unikke vinderkon-
cepter.
Balanceret lederskab
Fra vision til virkelighed
af Richard Ledborg Hansen,
Jan Toftholm Andersen & Claus Valentiner
Denne bog er et praktisk anvendelsesværktøj
for ledere i en omskiftelig og foranderlig hver-
dag.
Bogen fokuserer på de processer, der skaber
rammen for forandringer. Den kombinerer tradi-
tionel management-tænkning med et organisa-
tionspsykologisk forståelsesapparat. Resulta-
tet er en række modeller, som lederen kan an-
vende direkte i sit forandringsarbejde – og der-
med bedre forstå medarbejderne, sig selv og
den proces lederen på en gang skal styre og
være en del af.
Ledelsens indvendighed og etik
af Ole Dissing
Ledelsens indvendighed og etik er mest af alt
en bog om ordentlighed. Den beskriver, hvor-
dan etikken opstår og konstrueres, når værdi-
erne taler med den forretningsmæssige virke-
lighed. Bogen beskriver med udgangspunkt i
det intuitive, hvilke alternative ledelseskompe-
tencer, der er mulige og nødvendige i den nye
virkelighed og hvordan disse kan tilføre ånd til
måden, hvorpå man driver virksomhed.
Med en række filosofiske begreber inviterer
bogen ind til et anderledes univers, der kan
anvendes i en nuanceret, mere bredspektret
og mere etisk ledelsesform.
Regulering af arbejde og velfærd
– mod nye arbejdsdelinger mellem
staten og arbejdsmarkedets parter
af Mikkel Mailand
Der har i Danmark traditionelt eksisteret en re-
lativt skarp arbejdsdeling mellem staten på
den ene side og fagforeninger og arbejdsgiver-
foreninger på den anden side. Igennem analy-
ser af områderne efteruddannelse, aktivering
og familie/arbejdsliv diskuterer denne bog, om
arbejdsdelingen er under forandring, nærmere
bestemt, om der er tegn på øget overlap mel-
lem hvad staten regulerer, og hvad parterne
regulerer.
Bogen bygger på 40 interviews med centralt
placerede embedsmænd og repræsentanter
fra arbejdsmarkedets parter.
nyt
juridisk
Handelshøjskolens
Forlag forlag
 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

CBS’ mest citerede forsker

Forskere i universitetsverdenen kæmper med at gøre sig synlige og publicere deres forskning, så den kan blive læst – og
ikke mindst brugt – af andre forskere. Det kan være svært, for nylig blev professor Peter Maskell fejret for at opnå 1000 ISI-
citationer som den første på CBS nogensinde
- Meget kan gå hen og få en gen- deres eget arbejde, påvirker min
fødsel på et eller andet tidspunkt,
hvor det pludselig bliver relevant.
Eller det kan man i hvert fald håbe
på, siger Peter Maskell, professor
ved Institut for Innnovation og
Organisations-økonomi. Efter et
stort grin ryster han let på hovedet
og fortæller:
- Det, mit institut har fremhævet
er, at der sidder 1000 forskere på…
jeg ved ikke hvor mange universi-
teter i verden, som mener, at det,
som jeg har skrevet, er vigtigt nok
til at anvende og
forskning forskersamfundets videre
udvikling.. Og da alle forskere jo
meget gerne vil indgå i sådan nogle
diskussioner – sætte deres eget fin-
geraftryk og sørge for at skubbe til
forskningsfronten i en eller anden
retning – så har denne opgørelses-
måde vundet indpas.
Citatets sneboldeffekt
Det øjeblik, man som forsker først
bliver citeret én gang, er der større
og større chance for at blive citeret
igen. Selv mener

‘
citere. Peter Maskell, at
Peter Maskell
Det (ISI citationer 1 ) er der nogle gange
har otte primære også blot er tale
forskningsom-
et underligt mål… et om, at man som
råder, hvoraf de meget ufuldstændigt mål, forsker kan være
mest citerede men det er det bedste, vi heldig at komme
arbejder kan har i øjeblikket. Der er ikke med et bidrag,
findes i forsk- nogen entydig sammenhæng der rammer en
ningsområderne: med forskningens kvalitet i debat lige på det
Cluster theory sig selv – det kan enhver jo tidspunkt, hvor
and analysis og sige sig selv. Men man kan den tager af og
Localized lear- sige, at det dokumenterer, letter:
ning and growth. at ens forskning påvirker - I mit tilfælde
Peter Maskells stod det for
forskersamfundets videre
og Anders eksempel ikke i
Malmbergs arti-
udvikling og dynamik. kortene, at lige
kel ”Localised dén artikel ville
learning and ramme
industrial competitiveness” fra 1999 ind så godt, eller at dén bog ville
er topscorer med 250 ISI citationer. blive citeret så meget, i forhold til
Inden for samfundsvidenskaben så meget andet. Hvis jeg ser på
er det kun enkelte forskere, der har min samlede produktion, så er der
flere ISI-citationer (se faktaboks for noget, der efter min egen opfattelse
definition) end Peter Maskell. De er enormt klogt, som ingen citerer,
mest citerede publicerer artikler, og så er der andet, som jeg aldrig
der placerer sig i de faglige græn- havde regnet med at blive citeret
seflader mellem discipliner som sta- så meget for, siger Peter Maskell og
tistik og samfundsvidenskab eller uddyber:
statistik og økonomi, det er ofte - Der kan man også tale om en
forskere, der udvikler metoder, som sneboldeffekt. Når læsere inden for
kan anvendes meget bredt af andre et fagområde ser mange artikler
forskere. med samme reference, så er der
større sandsynlighed for, at de går
Målestok for anvendelse tilbage og læser den artikel, der
Når man måler forskningens anven- refereres til. Jeg tror yderligere, at
delse, undersøger man, om andre der er en second loop – altså at
forskere citerer den. Derfor er cita- nogle af disse læsere også under-
tionerne et centralt succeskriterium viser og dermed formidler stoffet
for den enkelte forskers forskning. videre, så en ny gruppe også bliver
- Det er et underligt mål… et eksponeret.
meget ufuldstændigt mål, men det
er det bedste, vi har i øjeblikket. Learning by frustration
Der er ikke nogen entydig sammen- Da Peter Maskell startede på sin
hæng med forskningens kvalitet i egen forskeruddannelse, var der

‘
sig selv – det kan ikke nogen vej-
Om professor Peter Maskell har set lyset, eller om han bare er kommet i forskerportræt enhver jo sige sig ledning, og der
søgelyset, må man selv læse ind i billedet. Men at nå op på over 1000 ISI selv. Men man Jeg skrev på et var heller ikke
citationer som den første forsker er noget særligt - og nok også et godt Af Dalia Siwan kan sige, at det skandinavisk sprog, nogen peers
eksempel, der er værd at bestræbe sig på at efterleve. Fotos: Rie Neuchs dokumenterer, fordi jeg mente, at jeg (fagfæller, der
at ens forskning havde en forpligtelse til at bedømmer om
Langt den meste forskning, som påvirker for- bidrage til styrkelsen af en artikel kan
ISI citationer forskere prøver at få publiceret, når skersamfundets nordisk faglitteratur. antages til pub-
aldrig frem til publikation og ender videre udvikling Jeg brugte al min energi licering i et tids-
Institute for Scientific Information (ISI) er en bibliografisk databasetje- hengemt i skrivebordsskuffer. Oven og dynamik siger på at skrive kapitler til skrift, og som,
neste, der omfatter over 14.000 akademiske tidsskrifter, hvoraf de sam- i købet er det kun en meget lille Peter Maskell og bøger, der kom i bittesmå hvis den ikke
fundsvidenkabelige er samlet i databasen Social Science Citation Index del af de publicerede forskningsar- fortsætter: er hel god nok,
oplag på obskure forlag.
(SSCI). Disse datakilder, der er tilgængelige elektronisk via biblioteket, tikler, der nogensinde bliver læst - Hvis ingen kommer med
giver mulighed for måling af citationer af artikler de enkelte tids- – eller i hvert fald brugt – af andre. læste eller brugte
Jeg har kort sagt tæsket ændringsforslag
skrifter, der dermed kan rangordnes indenfor de enkelte fagområder. Forskningen kommer i de relevante mit arbejde, så rundt i årevis i noget, som ). Derfor
SSCI gør det også muligt for en samfundsforsker at identificere, hvilke tidsskrifter og lignende publice- havde det ingen har været pløkåndssvagt. 1
føler han i dag
artikler der har været nævnt oftest, og hvem der har nævnt dem. Kilde: ringskanaler, men står så blot ube- indflydelse på en forpligtelse
(http://en.wikipedia.org/wiki/Institute_for_Scientific_Information) nyttet hen. Det betyder imidlertid noget, men i det øjeblik nogen til at sikre, at nye generationer bli-
ikke at den nødvendigvis dør: arbejder med videre med det i ver bedre stillet i udgangspunktet,
 cbs observer 1 februar 2009 7

end han selv var – og at de ikke
behøver løbe ind i helt så mange
frustrationer, som han mener at
have pådraget sig selv:
- Jeg skrev på et skandinavisk
sprog, fordi jeg mente, at jeg havde
en forpligtelse til at bidrage til styr-
kelsen af nordisk faglitteratur. Jeg
brugte al min energi på at skrive
kapitler til bøger, der kom i bit-
tesmå oplag på obskure forlag. Jeg
har kort sagt tæsket rundt i årevis
i noget, som har været pløkånds-
svagt, beretter en pludselig ani-
meret, næsten oprørt professor og
tilføjer:
helst voicemail et par gange om derende, der er kloge, tænksomme
dagen, så går det tit hurtigere. Alle og skarpe, men ikke altid lige godt
dem, som jeg ikke mener er hasten- forberedte, og som derfor let stil-
de, ringer jeg til lidt i fire, for så er
ler ”tåbelige” spørgsmål. Bagefter
de også mere korte i spyttet. Det er er der sommetider et eller andet i
sådan nogle små trick, der gør mig text­book svaret, der skurrer i mit
i stand til at hente meget arbejdstid indre øre, selv om det overordnet
ind, fortæller Peter Maskell, der set er helt korrekt. Nogen gange får
også er en meget aktiv deltager i man så fat i en ende, hvor man kan
internationale faglige konferencer. se, at der er noget ufuldstændigt
i den måde, som textbook-svaret
Fra produktion til formidling er skruet sammen på – at der er
Sceneskift. Peter Maskell sidder på en nuance eller et element eller
Kilen omgivet af studerende, der i afgrænsning, som ikke er i orden
små klynger sidder ved bordene og og som kan udfoldes forsknings-
arbejder, mens mæssigt. Det,

- Det er det, der er problemet
med at være storebror i en eller
anden forstand. Man skal finde
nogle veje fremad uden selv at
have lokale forbilleder til, hvordan
det skal gøres.
Det tager Peter Maskell sig så tid
til at være. Tid er der ellers altid
for lidt af i hans liv. Maskell har
travlt. Meget travlt. For ud over
forskningen har professoren i dag
sin undervisning og administrative
arbejde som forskningscenterleder
og fungerer desuden i bestyrel-
ser for erhvervsvirksomheder i
Danmark og i udlandet.
- Det handler om at skære alt
det fra, som man nemt spilder sin
tid med, herunder meget pjat. Jeg
tager for eksempel nødigt telefonen
medens jeg skriver, men samler
‘
lyset flimrer lok- synes jeg, er
kende ind gen- Det er sjovt at omgås tæskeskægt.
nem de smalle studerende, og man Udtrykket
glaspartier. bliver skærpet i sin egen hos den 54årige
Professoren har professor,
forskning. Når jeg går fra
noteret med til- understreger en
fredshed, at hans
undervisningen, så kan jeg begejstring over
resultater ikke undertiden nærmest vride at befinde sig på
er uafhængig af min skjorte, fordi jeg har den rette hylde i
hans erfaring været så meget på. tilværelsen - en
som underviser: begejstring, der
- Det er sjovt sikkert også
at omgås studerende, og man bliver medvirkede til at gøre ham til årets
skærpet i sin egen forskning. Når
jeg går fra undervisningen, så kan
jeg undertiden nærmest vride min
underviser på cand. merc. og senest
som initiativtager til og leder af
MSocSc in Management of Creative
Fra sten til samfund
skjorte, fordi jeg har været så meget Business Processes under cand.soc. CBS mest citerede professor, der for DRUID (- et tværuniver-
på, fortæller Peter Maskell og fort- studienævnet. Peter Maskell, læste oprindeligt sitært center inden for Industrial
sætter: kulturgeografi på Københavns Dynamics), formand for bestyrel-
- Noget jeg elsker i undervis- Universitet. Han ville være geo- sen for DIME (EUs Network of
ningssituationen, er at møde stu- 1 log og til Grønland og hamre i Excellence on the Dynamics of
sten, men blev studenterpolitisk Institutions & Markets in Europe)
aktiv og derigennem mere sam- og reviewer for en lang række
fundsorienteret. Han var i Afrika, tidsskrifter og adskillige forlag.

Syv skarpe til forskerspirerne

Peter Maskell har reflekteret lidt over citationsmønstrene for hans
eget arbejde og kommer med gode råd til studerende, der drømmer
om en karriere som forsker
1. Kom tidligt i gang
Start allerede som studerende med at lave en tids-
skriftsartikel. Prøv at få en artikel publiceret i specia-
leperioden, også selvom det er i et elendigt tidsskrift
– så vænner du dig til formen og til at præcisere dit
argument efter håndværkets regler. Det tager alen-
lang tid at lære, og resultatet i starten er ofte ringe.
Først efter meget træning er det muligt at strukturere
en artikel hurtigt, når en god ide dukker op.
2. Skriv på engelsk
Det at skrive engelsk er ikke en oversættelse af
dansk. Gå i gang med at tage en engelsksproget
uddannelse, helst med udvekslingsophold i engelsk-
sprogede lande. Der er ingen vej udenom. Det
samme gælder også i danske virksomheder, for du
kan ikke være helt i dit eget lille miljø og samtidig
gøre din forskning troværdig. Desuden er ordfor-
rådet meget større på engelsk, og der skal du have
en fornemmelse for sproget, så du kan være præcis.
Det samme gælder sætningsopbygningen og måden
at argumentere på. Englænderne mener for eksempel
tit, at danske artikler er tunge og svære at komme
igennem, fordi de meget bedre kan lide et luftigt og
legende sprog – og det kræver tid at indfange.
3. Fornem feltet
Det har stor betydning, hvordan du målretter din
idé til en sulten eller en mæt læserkreds. Kig på
modtagerne. Når du står med din pakke, så se, hvor
den mest vil ryge ind som ren gospel. Sådan en for-
nemmelse for et fagområde tager (igen) tid at dyrke.
Specielt dynamikken. Hvad er det, der skal til, for at
tingene kan rykke? Når Peter Maskell i dag skriver
noget inden for et fagområde, så ved han for eksem-
pel, hvem der også er i gang med et eller andet – og
om det, de andre er i gang med, er bedre og mere
”sexy”, eller at det, som han overvejer at bakse med,
ligger ”way beyond”.
4. Nyt er godt
Kvaliteten skal være i orden, men der skal også være
en nyhedsværdi, en ny vikling eller en ny tilgang.
Eller brug noget, der er meget velkendt på ét områ-
de, over på et andet område, hvor det er helt ukendt.
Det handler om, at du skal tænke innovativt. Der
er ingen idé i at gentage samme pointer, som andre
allerede har fremført.
5. Less is more
Der findes, ifølge Peter Maskell, et hierarki i publi-
ceringer: Det laveste er et working paper, fordi der
næsten ikke er nogen kvalitetskontrol. Det næste er
at få en artikel i en bog, fordi bøger tit er meget løst
strukturerede. Derfor lyder hans råd til CBS’ stude-
rende:
- Skriv artikler! Tidsånden er nærmest ikke til
andet. Lær at skrive formen. Det er svært. Det kan
jeg også se, når jeg har store opgaver og kandidataf-
handlinger. Det er få, der fra begyndelsen forstår, at
’Less is more!’. Du skal putte det hele i kværnen og
så slibe ned til det essentielle.
6. Ram relevansen
Nogle temaer interesserer omverden mere end andre.
Selv om du har samme kvalitet i dine artikler, kan
du måske aldrig lykkes i nogen områder, hvorimod
du i andre kan få omverdens interesse. Derfor skal
du lære – hvis du er i et felt, hvor du bliver ved med
at slæbe dig rundt uden opmærksomhed – at du er
nødt til at finde noget andet at bruge dine evner på.
7. Bliv eksponeret
Deltag i så mange faglige arrangementer i Danmark
og udlandet, som du overhovedet kan – allerede nu
mens du er studerende. Tag ud og se girafferne. Hør
efter hvor de lægger vægten, hvad de finder vigtigt.
Det lærer du enormt meget af.
1
men vendte tilbage og blev for- Peter Maskell har det med sin
sker. Derefter var det som om karriere, som han har det med
karrieren fandt sin egen rytme. det danske samfund; der skal
I dag er Peter Maskell profes- ske noget! Det er frem over step-
sor ved Institut for Innovation og perne, ellers bliver vi sat af.
Organisationsøkonomi (INO) og
blandt andet også forskningsle- 1
Forskningsområder, citationer og
publiceringer
Peter Maskells forskningsområder med det gennemsnitlige antal cita-
tioner per citeret publikation:
• Cluster theory and analysis: 27 citationer.
• Concepts, methods, case studies: 9 citationer.
• Environment, planning, infrastructure: 0 citationer.
• Globalization, outsourcing & knowledge flows: 4 citationer.
• Higher education and economic development: 7 citationer.
• Industrial Dynamics: 3 citationer.
• Localized learning and growth: 41 citationer.
• Social capital and institutional competitiveness: 8 citationer.
Samlet gennemsnit: 20 citationer per citeret publikation
De fire mest citerede arbejder:
Bathelt,H., Malmberg,A. and Maskell,P. (2004): Clusters and
Knowledge: Local buzz, global pipelines and the process of know-
ledge creation. Progress in Human Geography 28 (1): 31-56. 145 cita-
tioner.
Malmberg,A. and Maskell,P. (2002): The elusive concept of localiza-
tion economies: towards a knowledge-based theory of spatial cluste-
ring. Environment and Planning A 34 (3): 429-449. 148 citationer.
Maskell,P. and Malmberg,A. (1999): Localised learning and industrial
competitiveness. Cambridge Journal of Economics 23 (2): 167-185. 250
citationer.
Maskell,P. et.al. (1998): Competitiveness, localised learning and regi-
onal development. Specialisation and prosperity in small open econo-
mies, London: Routledge. 174 citationer.
De 1000 citerede artikler
Samtlige Peter Maskells 1000 citerede artikler kan findes på:
http://www2.druid.dk/conferences/userfiles/file/pm/Citing.pdf
 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Lovlig dansk sprogpolitik forude

Hvis det står til en stor del af Folketingets partier, så skal der værnes bedre om det danske sprog på universiteterne.
På CBS kan det få mærkbare konsekvenser – både for sprogpolitikken og for de engelsksprogede uddannelser.
Nogle politikere vil ændre meget, andre lidt – men alt tyder på, at der er ændringer på vej
foto: per morten abrahamsen, scanpix. fotomanipulation: morten andersen, fotomani.dk
(herunder CBS) skal bære et dansk
navn, er det også et grundlæggende
princip i Dansk Folkepartis for-
slag til sproglov fra 2006, at dansk
skal være det eneste officielle og
offentlige sprog i Danmark, og
at al offentlig tjeneste og admi-
nistration skal foregå på dansk.
Fremmedsprog kan kun anvendes
i undervisning og eksamination i
fremmedsprog og kun undtagelses-
vis ved foredrag og konferencer.
Når CBS i sin sprogpolitik
bestemmer, at dansk og engelsk
er ligestillede, og at den stærke
internationale profil skal styrkes
og udbygges, så kan et lovindgreb,
der bygger på de principper, Dansk
Folkeparti foreslår, betyde vidtgå-
ende konsekvenser for CBS’ priori-
tering og ligestilling af engelsk.

Holger Danske, Danmarks helt egen variant af Arthur-legenden, hvor den sovende helt vil vågne op til dåd,
når riget stander i våde. Også kendt som Oger le Danois - og her gengivet som Holger Danglish.
modersmålslov
Af Christina D. Tvarnø
Søren Krarup fra Dansk Folkeparti
ender med at vige for det engelske,
siger Søren Krarup.
Vil styrke og udvikle dansk
Dansk Folkeparti mener, at reg-
ler er nødvendige for at styrke
og udvikle det
- Det er utrolig groft med rene
engelske uddannelser uden dansk.
Det betyder, at dansk bliver et
almuesprog, fordi det ikke bruges
til at formidle dansk forskning,
siger Søren Krarup og fortsætter.
- Dansk
telse med omverdenen ændrer sit
navn til ”Copenhagen Business
School” … så kan en sproglov
ændre på dette og kræve respekt
for og anvendelse af det danske
sprog.”
Ud over princippet om, at alle
Regeringsudspil på vej
Om det kommer så vidt er dog
ikke sikkert. Bente Dahl, kultur-
politisk ordfører for Det Radikale
Venstre, er også med i Folketingets
Kulturudvalg og har deltaget i
sprogforhandlingerne. Men det
Radikale Venstre har lige trukket
sig fra dem.
- Regeringen har oplyst, at den
kommer med en køreplan og et
sprogpolitisk udspil om kort tid. Så
vi afventer regeringens udspil og
går med i forhandlingerne om spro-
get på de danske universiteter, når
vi kender regeringens dagsorden,
siger Bente Dahl og fortsætter:
- Vi er meget interesserede i en
bred debat om det danske sprog,
og Det Radikale Venstre arbejder
for, at vi ikke indskrænker det dan-
ske eller det engelske eller andre
sprog. Vi skal sikre, at også det
danske sprog udvikler sig, men vi
vil ikke gøre det på bekostning af
andre sprog i universitetsverdenen.

er en central initiativtager til arbej-
det med en ny betænkning om en
dansk sproglov:
- Efter nytår mødes Folketingets
Kulturudvalg for at vedtage en
betænkning, der stiller krav om
lovgivning, siger Søren Krarup, der
lægger vægt på, at lovgivning er et
vigtigt redskab for at sikre det dan-
ske sprog:
- Der, hvor man kan, skal lovgi-
ver lave bindende regler. Det har
større vægt end henstillinger og
målsætninger. Offentlige myndighe-
der skal forpligtes over for det dan-
ske sprog, så det danske sprog ikke
‘
danske sprog og Folkeparti vil offentlige institutioner i Danmark 1
modvirke at det Det er utrolig groft med blive ved med
danske sprog rene engelske uddannelser at arbejde for
taber til engelsk. en lovgivning,
uden dansk. Det betyder, at
- Sproget udvik- der sikrer, at det
ler sig, og tonen
dansk bliver et almuesprog, danske sprog
i landet kan lov- fordi det ikke bruges til at ikke udvandes.
giver ikke gøre formidle dansk forskning, Der er kun ét
noget ved. Men vi modersmål, og
kan som lovgivere Søren Krarup det er det sprog,
sætte grænser MF (DF) og medlem af man taler bedst
for, hvordan det Folketingets Kulturudvalg og mest præcist.
offentlige bruger Jeg vil håbe, at
sproget. De græn- jeg kan slå et
ser arbejder vi med nu i Folketinget. hul i muren og sikre, at dansk ikke
Om det så lige bliver med en egent- skubbes ud af universiteterne. Det
lig sproglov eller på anden vis, er er åndelig uvidenhed, at alt skal
det, som udvalget sidder og arbejder være på engelsk.
med nu i den betænkning, vi udfor-
mer, siger Søren Krarup. Ruten tilbage til HHK
Hvis ikke det danske sprog Hvis principperne i Dansk
sikres, så er der ifølge Dansk Folkepartis forslag til forberedelse
Folkepartis forslag til forberedelse af sproglov fra 2006 kom til at
af en sproglov fra 2006 risiko for, gælde, kunne det betyde, at CBS
at dansk gradvist hører op med at igen kom til at hedde HHK – hvis
være et sprog, der er brugbart i der da er nogen, der stadig kan
videnskabelig sammenhæng og til huske, hvad den forkortelse står
videnskabelige formål. En sproglov for. Det fremgår nemlig specifikt af
skal sikre, at dansk blandt andet de indledende bemærkninger, at:
anvendes inden for forskning og ”Når Handelshøjskolen i Pastor Søren Krarup, Dansk Folkeparti, er af den mening, at al offentlig
uddannelse. København uden nogen reel drøf- tjeneste og administration skal foregå på dansk - også på universiteterne.
 cbs observer 1 februar 2009 9

Man kan godt være

international på dansk
De seneste tyve års internationalisering og globalisering har medført,
at stadig mere af universiteternes undervisning foregår på engelsk.
Men denne udvikling kan være på vej mod at blive vendt.
Fra politisk side barsles der med lovregler, der skal sikre det danske
sprog som undervisnings- og forskningssprog på universiteterne
niveau, hvis for meget af under- medlemmer ikke er imod globalise- sprog, kan understøttes af et særligt
visningen foregår på engelsk. ring og internationalisering, og at sprogtaxameter, så der bliver øko-
Sprogudvalgets rapport henviser et lovindgreb, der sikrer det danske nomisk råderum til at arbejde med
blandt andet til empiriske studier, sprog, ikke skal betragtes som ret- både dansk og engelsk på samme
der viser, at engelsk som under- tet imod engelsk: tid.
visningssprog kan medføre, at det - Vi anerkender behovet for - I praksis vil det betyde, at fag-
samlede faglige niveau synker, fordi engelsk i et globalt samfund. Men og studieansvarlige skal tænke over,
hverken studerende eller undervise- universitetsloven bør indeholde hvilke fag, der er særligt vigtige for
re behersker engelsk så godt, som konkrete lovregler, der sikrer, at det danske samfund, og hvilke fag
de behersker deres modersmål. de studerende fortsat har mulighed der skal undervises i på dansk. Det
for at reflektere over deres fag- er også vigtigt at henvise til danske
Dansk som forskningssprog område på dansk. Der er ikke tale lærebøger i undervisningen, siger
Det er ikke kun inden for undervis- om, at alle kurser skal udbydes på Sabine Kirchmeier-Andersen.
ning, at sprogudvalget fremhæver begge sprog, men universiteterne Et krav om at anvende danske
vigtigheden af at værne om det skal gøre rede for, hvordan de vil lærebøger støder dog ind i endnu
danske sprog. Forskningssproget sikre dansk, et problem.

Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, byder på vel-
mente forslag til, hvordan der skal værnes om dansk på universiteterne.
danskificering
Af Christina D. Tvarnø
Foto: Rie Neuchs
I de seneste år er der sket en riven-
de udvikling i udbuddet af engelsk-
sprogede uddannelser på univer-
siteterne. Særligt inden for områ-
derne natur, teknik og erhvervsøko-
nomi. På DTU er det toneangivende
sprog på alle kandidatuddannelser
i dag engelsk. Også CBS er ganske
godt med i denne udvikling.
Af CBS’s officielle sprogpolitik
fremgår det, at CBS er et dansk uni-
versitet med en stærk international
orientering inden for forskning og
uddannelse. Det understreges des-
uden, at CBS er blandt de førende i
Danmark, hvad angår engelskspro-
gede uddannelser og undervisning
på engelsk. Ifølge sprogpolitikken
skal CBS’ stærke internationale pro-
fil fortsat forbedres og udbygges
ved at benytte dansk og engelsk
som ligestillede arbejdssprog i både
uddannelse, forskning og admini-
stration.
CBS’ stigende brug af engelsk
som arbejds- og uddannelsessprog
kan måske vise sig at være en
forkert beslutning, hvis man lyt-
ter til medlemmerne i regeringens
sprogudvalg. Sprogudvalget blev i
efteråret færdig med en rapport om
det danske sprog, ”Sprog til tiden”.
Rapporten blev udarbejdet, fordi
Dansk Folkeparti allerede i 2006
var ude med riven efter for meget
engelsksproget undervisning på
universiteterne. Regeringen nedsat-
te derfor et sprogudvalg, der blandt
andet skulle vurdere udviklingen af
det danske sprog på universiteterne
og se på, om det var nødvendigt
med lovregler.
Sænker det faglige niveau
Tal fra Videnskabsministeriet viser,
at en fjerdedel af universitetsud-
dannelserne – 198 ud af 810 vide-
regående uddannelser – i 2007 var
engelsksprogede. På CBS er der
flere engelsksprogede uddannelser
end gennemsnittet – et hurtigt kig
på cbs.dk viser, at ti bachelorud-
dannelser er på dansk mod syv
på engelsk, og at der på kandidat-
niveau er der 11 dansksprogede
uddannelseslinjer og 19 engelsk-
sprogede. Det huer ikke sprogud-
valget.
Af sprogudvalgets rapport frem-
går det blandt andet, at det går ud
over formidlingen, når undervisning
udelukkende foregår på engelsk.
Kernepunktet i argumentationen
for bindende bestemmelser er, at
brugen af dansk som hovedregel
ikke må afskaffes i uddannelser,
hvis kandidater er beskæftiget i en
dansk sammenhæng. Rapporten
undtager dog uddannelser, der
gennemføres i samarbejde med
en udenlandsk institution, uddan-
nelser, der er indført specifikt med
henblik på international rekrutte-
ring, og uddannelser under en vis
størrelse, hvor brugen af to sprog
vil give anledning til uforholdsmæs-
sige udgifter eller administrative
problemer.
Ifølge rapporten falder udbyttet
af undervisningen og det faglige
bør heller ikke kun være på
engelsk. Sprogudvalget mener, at
dansk videnskabsformidling skal
prioriteres højere og at danske for-
skere fortsat også skal kunne publi-
cere på dansk.
I takt med globaliseringen
skal forskere naturligvis kunne
udveksle og diskutere deres viden
på engelsk. Men det er et centralt
argument, at et vigtigt formål for
dansk forskning er at formidle
videnskabelige resultater til den
danske befolkning og bidrage til
den danske debat. Desuden skal
danske forskningspublikationer
understøtte den forskningsbaserede
undervisning på universiteterne og
dermed højne det faglige niveau.
- Det er vigtigt for det danske
samfund, at forskningen også
diskuteres på dansk og med vel-
definerede danske udtryk og ikke
kun på engelsk. Derfor skal lysten
til at bruge dansk som forsknings-
sprog øges, og det er universiteter-
nes forpligtelse at skabe rammer
for at bruge dansk i formidlingen
af forskningen, siger direktør for
Dansk Sprognævn og medlem af
sprogudvalget, Sabine Kirchmeier-
Andersen, der har en fortid fra CBS
– nærmere betegnet på Institut for
Datalingvistik, hvor hun har været
adjunkt, lektor og institutleder.
Den frivillige vej gik ikke
Det danske sprog kan ifølge rap-
porten, ”Sprog til tiden”, sikres gen-
nem bindende bestemmelser i uni-
versitetsloven. Det kunne der dog
ikke opnås enighed om i sprog-
udvalget. Formanden for Dansk
Sprognævn (og medlem af sprog-
udvalget) Niels Davidsen-Nielsen –
tidligere professor i engelsk på CBS
– har i den sammenhæng udtalt, at
man længe har ønsket at sikre det
danske sprog ved hjælp af sprog-
politikker, det vil sige ad frivillig-
hedens vej, men at dette ikke har
vendt udviklingen, hvorfor næste
skridt må være at indføre bindende
bestemmelser i universitetsloven.
Sabine Kirchmeider-Andersen for-
klarer, at flertallet af sprogudvalgets
‘
siger Sabine Videnskabs-
Kirchmeier- ministeriet har
Andersen og fort-
Det er vigtigt for det fremlagt et for-
sætter: danske samfund, at slag til en biblio-
- Her må de forskningen også diskuteres metrisk indika-
gerne være krea- på dansk og med tor, som fastsæt-
tive. Man kunne veldefinerede danske udtryk ter, hvilke point
jo for eksempel og ikke kun på engelsk. forskerne kan få
sikre, at der på Derfor skal lysten til at bruge for deres forsk-
hver engelsk- dansk som forskningssprog ningspublicering.
sprogede uddan- øges, og det er Og her gives de
nelse også er universiteternes forpligtelse fleste point til
mindst et kursus engelsksprogede
at skabe rammer for at bruge
på dansk, eller artikler i de bed-
at der tilbydes
dansk i formidlingen af ste tidsskrifter.
danske kurser forskningen. Dermed giver
som supplement den bibliome-
Sabine Kirchmeier-Andersen triske indikator
til rent engelsk-
sprogede uddan- direktør for Dansk ingen incitamen-
nelser. Man kan Sprognævn, tidligere lektor ter for forskerne
også arbejde med og institutleder ved CBS til at udarbejde
parallelsproglig dansksprogede
undervisning, lærebøger, når
hvor man for hele deres bag
eksempel systematisk introducerer vedliggende forskning er blevet for-
nye begreber og deres definitioner muleret og udgivet på engelsk.
på både dansk og engelsk – even- - Det er et stort problem, at
tuelt i uddannelsens e-læringsrum. Videnskabsministeriets økonomiske
På den måde ville man også sikre, incitamentstruktur på alle områder
at udenlandske lærere og stude- systematisk favoriserer engelsk,
rende får lettere ved at lære dansk siger Sabine Kirchmeier-Andersen,
og får lyst til at blive og arbejde i og pointerer:
Danmark. - Det er meget vigtigt, at
Videnskabsministeriet også aner-
Op mod økonomi kender, at det skal være meriteren-
og bibliometri de at publicere på dansk. Ellers er
De mange engelsksprogede uddan- der stor risiko for, at vi mister de
nelser og linjer på CBS vil blive danske artikler og lærebøger, og
påvirket mærkbart af et lovindgreb, det understøtter ikke det danske
der kræver dansk som sprog på sprog i undervisningen.
uddannelsen. Som minimum lægger 1
sprogudvalget op til, at uddannelser
enten skal indeholde danskspro-
gede fag eller tilbyde danskspro-
gede fag sideløbende med den
engelsksprogede undervisning.
Kravene kan blive aktuelle for CBS’
syv bacheloruddannelser og 19
kandidatlinjer på engelske, og det
vil være meget omkostningsfuldt at
løfte en sådan opgave.
I forhold til de økonomiske
udfordringer nævner rapporten
”Sprog til tiden” dog, at et lovind-
greb, der forpligter universiteterne
til at videreudvikle det danske fag-
 10
CBS’ uddannelser værner om Danmark
Sven Junghagen, CBS’ Vice President for International Affairs, betragter den verserende debat om at værne om det danske
sprog på universiteterne gennem lovgivning som mere ideologisk end fornuftsbaseret. Formålet med CBS’ uddannelser er
at uddanne kandidater, hvis kompetencer gavner dansk erhvervsliv og Danmark – på bundlinjen
den globale vinkel
Af Bjørn Hyldkrog
Foto: Rie Neuchs
Danmark er et lille land og et
lille sprogområde. Danmark er på
ingen måde selvforsynende, men er
afhængig af at kunne gøre sig inter-
nationalt. Det er dansk erhvervsliv
om nogen meget bevidst om, og
ingen af de danske flagskibsvirk-
somheder arbejder kun nationalt.
De agerer på en global markeds-
plads, hvor engelsk er forretnings-
sproget – til gavn for Danmarks
betalingsbalance. Danmark har krav
på at få mest muligt ud de ressour-
cer, det danske samfund sætter af
til universiteternes uddannelser og
forskning, og det forpligter CBS til
at prioritere forsknings- og uddan-
nelsessproget efter relevans for
aftagerne.
Og så værner CBS’ sprogpolitik i
øvrigt om dansk.
For CBS’ Vice President
for International Affairs, Sven
Junghagen, er Handelshøjskolens
ambassadør over for de universi-
teter og business schools verden
over, som CBS har udvekslings-,
uddannelses- og forskningssam-
arbejder med. Som han oplever
virkeligheden, er den strategiske
satsning på internationalisering
og engelsksprogede uddannelser
den eneste rigtige vej frem. Hvilket
sprog, uddannelser skal undervises
på, eller forskning skal publiceres
på, skal prioriteres efter relevans
for aftagerne.
- CBS har respekten for det dan-
ske sprog og behøver ikke nogen
lov for at fastholde denne respekt.
CBS’ sprogpolitik meget eksplicit
– dansk og engelsk er sidestillede
som arbejds- og uddannelsessprog.
Vi forholder os meget bevidst til
vores forpligtelser over for det dan-
ske sprog og tilbyder alle udenland-
ske medarbejdere og studerende
– både udvekslings- og fuldtidsstu-
derende – danskundervisning, siger
Sven Junghagen og fortsætter:
- Men vi må og skal have det
internationale miljø. Den engelsk-
sprogede undervisning er en
grundlæggende forudsætning for, at
vores danske studerende efter endt
uddannelse har de bedste mulige
forudsætninger for at agere i en
international sammenhæng til gavn
for dansk erhvervsliv og Danmark.
Den kompetence understøttes bedst
gennem undervisning på engelsk.
Kvalitet og kvalitetssikring
Sven Junghagens arbejde og
ansvarsområde gør, at det nok ikke
er særligt overraskende, at han har
de holdninger, han har. Men de
bygger på en meget pragmatisk
logik. CBS’ internationale virke
og renommé er værdiskabende
for både de studerende og dansk
erhvervsliv, og engelsksprogede
uddannelser er en forudsætning for
den værdiskabelse:
- CBS har en international ori-
entering med regional forankring.
Danmark og det danske sprog
er vigtige og ikke noget, CBS på
nogen måde vender ryggen til, men
hvis vi som business school skal
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
bidrage til sikre de bedst mulige
kompetencer til et stedse mere
internationalt orienteret dansk
erhvervsliv, skal vi selv være på for-
kant, hvad international orientering
angår, siger Sven Junghagen.
CBS er dog samtidig forpligtet til
at tilbyde de studerende de fagligt
bedst mulige uddannelser. Et af kri-
tikpunkterne mod engelsksprogede
uddannelser er, at det sænker det
faglige niveau, hvis ikke undervis-
ningen foregår på det sprog, både
underviserne og de studerende er
bedst til. Sven Junghagen anerken-
der problemstillingen:
- Hvis du har en underviser, der
underviser på et sprog, der er frem-
med for vedkommende selv – og
som underviser et publikum på et
sprog, der er et fremmedsprog for
dem, er der en reel risiko for, at der
vil være et indholdstab. Det forhol-
der vi os til, siger Sven Junghagen
og forklarer:
- Vi forholder os på CBS meget
bevidst til de risici, der er forbun-
det med den engelsksprogede
undervisning. De undervisere, der
underviser på andre sprog end
deres eget, bliver monitoreret og
– hvis niveauet ikke er tilfredsstil-
lende – tilbudt coaching og under-
visning. Vi kan ende med at gå i
dialog med den enkelte underviser
med henblik på at sikre, at de kun
underviser på dansk.
Ej et spørgsmål
om enten-eller
Sven Junghagen understreger, at det
på CBS sagtens kan lade sig gøre at
gennemgå et helt bachelor- og kan-
didatforløb på dansk. Han under-
streger også, at uddannelser inden
for fagområder som for eksempel
regnskab og jura, hvis kandidaters
kompetencer et rettet mod danske
forhold og danske regler, per defi-
nition er på dansk.
Som CBS’ V ice Presi-
dent for International
Affairs er Svend Jung-
hagens holdning til,
hvilket arbejdssprog
der skal gælde på
CBS i forhold til både
forskning og under-
visning velsagtens en
given sag. Han mener
selvfølgelig, at det skal
være det mest relevan-
te sprog for det pågæl-
dende fagområde.
- Det er ikke et spørgsmål om globalt erhvervsliv, hvis lingua
enten-eller. Det må og skal være franca er engelsk, fortæller Sven
både-og. Når dansk er det mest Junghagen og understreger:
relevante sprog at undervise på, - Selvfølgelig skal der forskes på
skal der undervises på dansk, og dansk og formidles forskning til
når engelsk er mest relevant, skal Danmark. Men der er gode grunde
der undervises på engelsk. Vi for- til, at forskere – især på CBS – væl-
holder os på CBS nemlig også til, ger at publicere deres forskning
om vi har råd til at lade være, når på engelsk, selv om de har tænkt
nu al Danmarks velfærd bygger på deres store tanker på dansk. Hvis
udveksling med omverdenen, og de ønsker at bidrage til forsknings-
Danmarks konkurrencedygtighed feltet med noget af betydning, så
er afhængig af vores kandidaters må de gøre det på det mest frem-
evner til at begå sig sprogligt, herskende sprog, som den ypperste
fagligt og kompetencemæssigt, forskning inden for feltet foregår på
bemærker Sven internationalt –
‘
Junghagen. og for CBS’ forske-
re er det engelsk.
Samme prio- Hvis du har en
Det må og skal vi
ritering lærer, der underviser på et ikke bare forholde
med sprog, der er fremmed for os til, men handle
forskning vedkommende selv – og proaktivt på for
Sven Junghagen som underviser et publikum ikke at svigte det
har samme på et sprog, der er et danske samfund.
holdning når fremmedsprog for dem, er Sven Junghagen
det gælder der en reel risiko for, at der påpeger, at stort
forskningsfor- vil være et indholdstab. Det set ingen erhvervs-
midling – når forholder vi os til. ledere læser forsk-
dansk er det ningstidsskrifter.
mest relevante De læser digests
Sven Junghagen
sprog at for- som ’Ledelse &
midle på, skal
Vice President for Erhvervsøkonomi’,
der formidles International Affairs hvor forskningen
på dansk, og formidles på dansk
når engelsk er – det er relevant
mest relevant, skal der formidles på forskningsformidling, selv om
engelsk: det ikke er egentlig forskningspub-
- Vi agerer som erhvervslivets licering. Han påpeger også, at når
universitet på et internationalt CBS’ forskere på baggrund af deres
vidensmarked, og for at modtage forskning går i de danske medier
skal man også have noget at byde som eksperter eller deltager i den
på – den udveksling må nødvendig- danske debat, så gør de også det
vis håndteres på et mere udbredt på dansk.
sprog end dansk. Engelsk er ikke - Jeg har stor respekt for dem,
det eneste sprog – forskere kom- der vil værne om det danske sprog,
munikerer også indbyrdes på tysk, men det må ikke ske på bekostning
fransk og engelsk. Men på CBS af Danmarks interesser som sam-
beskæftiger mange af de mest fund, mener Sven Junghagen.
centrale forskningsfelter sig med 1
et internationalt orienteret eller
 cbs observer 1 februar 2009 11

Sproget er ikke den største udfordring

De engelsksprogede uddannelser er en klar styrke for CBS, og de er kommet for at blive, mener uddannelsesdekan
Jan Molin. Han anerkender, at ”det multikulturelle auditorium” giver udfordringer af såvel sproglig som pædagogisk
karakter – som CBS løbende arbejder på at håndtere stedse bedre

visere) til CBS: sproglige kompetencer er ’screenet’

sprogkompetencer
Af Ingrid Amelie Thorn
Foto: Liselotte Østergaard
For CBS er de engelsksprogede
uddannelser en klar styrke, mener
uddannelsesdekan Jan Molin.
Han glæder sig derfor over forsk-
ningsminister Helge Sanders svar til
Socialdemokraterne om sprogpoli-
tikken på uddannelsesområdet.
Socialdemokraternes ønske om
at beskytte dansk som uddan-
nelsessprog er i strid med
Danmarks internationaliserings-
strategi, var ministerens konklusion.
Engelsksprogede uddannelser er
nødvendige, og hvis uddannelsesin-
stitutionerne skulle udbyde parallel-
le kurser på dansk og engelsk, ville
de simpelt hen gå konkurs. Den
udlægning er Jan Molin helt enig i:
- CBS har en udvekslingsordning
med over 400 universiteter verden
over. Det er helt unikt og kan kun
lade sig gøre i kraft af den brede
vifte af engelsksprogede uddan-
nelser, som CBS udbyder. Målet er
at tiltrække mange udenlandske
studerende, idet de indholdsmæs-
sigt bidrager til studierne. CBS’
udenlandske studerende er samti-
dig en forudsætning for, at danske
studerende kan udveksles til andre
universiteter, eftersom udvekslings-
aftaler er gensidige, forklarer Jan
Molin og fortsætter om rekrutterin-
gen af udenlandske forskere (og
dermed forskningsbaserede under-
- Det er et afgørende konkur-
renceparameter, og da der for
CBS som universitet er en meget
tæt kobling imellem forskning og
uddannelse, er det helt centralt for
os at drage nytte af de udenlandske
forskere til undervisning.
Pragmatisk sprogstrategi
Politikken på CBS er, at flere
uddannelser fremover skal udby-
des på engelsk. Det gælder både
på kandidat- og bachelorniveau.
Men i modsætning til Københavns
Universitet er det ikke en målsæt-
ning, at alle uddannelser med tiden
skal udbydes på engelsk. Der kan
være uddannelser, hvor det kan
være fagligt og indholdsmæssigt
velbegrundet at udbyde dem på
dansk.
Som eksempel nævner Jan Molin
Master­programmet i Management
Development (MMD), der handler
om personlig lederudvikling. Her
ville engelsk typisk udgøre en bar-
riere for de studerende. Så det er
en pragmatisk strategi, hvor man
vurderer sprogspørgsmålet for hver
enkelte uddannelse.
At der så opstår problemer i for-
bindelse med de engelsksprogede
uddannelser er ikke til at komme
uden om. Jan Molin påpeger umid-
delbart to, hvoraf sprogkompeten-
cer er den ene: Svage engelskkom-
petencer hos såvel underviserne
som de studerende. Alle mødes
så at sige på udebane, og det gør
det helt centralt, at de nødvendige
hos de studerende, inden de opta-
ges på uddannelsen. Hvad under-
viserne angår, bør de sproglige
kompetencer vurderes ved ansæt-
telsen. Det kan være svært at styre,
men det er institutternes ansvar, at
undervisere på engelsksprogede
uddannelser er kvalificerede rent
sprogligt.
Jan Molin er godt bekendt med
de studerendes kritik af deres
underviseres sprogkompetencer.
Han er så også bekendt med, at
der er tilfælde, hvor underviserne
er nødt til at sænke det sproglige
niveau for at sikre, at flest mulige
studerende kan følge dem rent
sprogligt. Sidstnævnte er selvfølge-
lig utilfredsstillende for de sprogligt
stærke studerende, hvilket igen Jan Molin mener, at man må tage sprogspørgsmålet op fra uddannelse til
understreger behovet for en dialog uddannelse - ikke al uddannelse er bedst på engelsk.
med partneruniversiteterne om at
styrke deres screening af de stude- ligt ud, siger Jan Molin, der betrag- rustet til at håndtere de pædago-
rendes engelskkundskaber. ter ”det multikulturelle auditorium” giske og sproglige udfordringer.
som en langt mere udfordrende Dernæst er man i gang med en
Udfordrende pædagogik problemstilling end sprogproble- undersøgelse af engelskkompe-
Det andet problem er, hvad Jan merne: tencerne hos underviserne. Ved
Molin kalder udfordringerne ved - Det er vores klare oplevelse, at at kortlægge disse, kan man blive
”det multikulturelle auditorium”: problemer af kulturel og pædago- klogere på, hvordan en målrettet
- Dansk pædagogik – med stort gisk karakter ofte bliver betegnet indsats over for underviserne skal
fokus på samarbejde og aktiv delta- som sprogligt betingede, forklarer tilrettelægges.
gelse fra de studerendes side – kan han og peger på en række løsnin- Allerede nu er der tilbud om
være en udfordring for både under- ger, der skal tage hånd om udfor- supervision på det sproglige områ-
visere og studerende, især hvis de dringerne på de engelsksprogede de af engelskkyndige. Jan Molin
studerendes kultur er meget frem- uddannelser: understreger dog, at mange af CBS’
medartet i forhold til den danske. For det første nævner uddannel- undervisere er dygtige til engelsk,
Det stiller krav til underviseren sesdekanen adjunktuddannelsen, og at supervision og anden sproglig
og ikke mindst det internationale der forholder sig til problemstil- assistance er et tilbud, der ydes på
kontor om at kommunikere CBS’ lingen med henblik på at sikre, at baggrund af den enkeltes behov.
læringsstrategi meget klart og tyde- fremtidige undervisere er bedre 1

Engelsk giver diversitet og styrke i forskningen

CBS’ satsning på engelsk som forskersprog er nødvendig, hvis danske forskere skal klare sig i den internationale liga,
mener forskningsdekan Alan Irwin. Det danske sprog er for småt til international forskning, og danske forskere er derfor
nødt til at mestre engelsk, både til publikationer og på internationale seminarer
parallelle sprog
Af Ingrid Amelie Thorn
Foto: Rie Neuchs
CBS’ sprogpolitik er en styrke, fast-
slog forskningsdekan Alan Irwin
i sin nytårstale til medarbejderne.
Han udfordrede selv de sproglige
barriere ved at holde halvdelen af
talen på dansk – uden at læse op,
som han senere understregede:
- Der var masser af fejl, selv om
den skriftlige tale var grammatisk
korrekt. Men det var netop min
pointe at vise danskerne, at man
ikke skal være bange for at kaste
sig ud i det, siger Alan Irwin og
understreger:
- Danskerne er generelt meget
gode til engelsk, men det er min
erfaring, at de er lidt tilbagehol-
dende af frygt for at begå sproglige
fejl. Man skal huske på, at der er
en tolerance over for udlændinge,
og derfor behøver danskere ikke
tale perfekt engelsk. Det er langt
bedre at droppe den sproglige
perfektionisme og i stedet vise sin
entusiasme og personlighed.
Forskningsdekanen mener, at de
sproglige barrierer er overkommeli-
ge, og han foretrækker i stedet at tale
om fordelene ved engelsk og dansk
som parallelle sprog på CBS. Det er
hans klare opfattelse, at videnskapi-
talen på CBS styrkes ved at efterleve
den internationale forskningsverdens
engelsksprogede virkelighed.
Internationalt miljø
Alan Irwin påpeger, at universiteter
verden over er i skarp konkurrence
om at tiltrække de bedste forskere,
og CBS ville være ringere stillet,
hvis man var begrænset til kun
at ansætte dansktalende forskere.
Inden for de fleste fagområder fore-
går den faglige debat på engelsk,
og danske forskere er nødt til at
publicere på engelsk, hvis de vil
anerkendes internationalt.
Det samme gælder ved deltagelse
i faglige seminarer, som oftest fore-
går i udlandet. Alan Irwin presser
derfor på, når unge danske forskere
præsenterer deres forskning over
for andre forskere eller holder
deres forelæsninger på dansk:
- Jeg synes, at de burde kaste sig
ud i det på engelsk, for typisk skal
de holde den samme forelæsning i
udlandet ved en senere lejlighed, og
så kan de lige så godt gøre det med
det samme, siger han og bemærker:
- Hvis jeg følges med unge for-
skere til konference, driller jeg dem
ved at sige, at jeg ikke vil se dem
snakke med hinanden i pauserne.
Konferencer er til for at møde uden-
landske kolleger, og selv om man
ikke kender folk, er det bare om at
kaste sig ud i det. Briter og nord-
amerikanere er ofte meget åbne og
uformelle, selv overfor danskere.
Hvorvidt dansk dermed er i fare
for at forsvinde som forskersprog,
mener Alan Irwin ikke, at han er den dem, mener han, men opfordrer
rette til at udtale sig definitivt om: dog udenlandske forskere, der
- Som jeg oplever det er dansk opholder sig i Danmark i længere
langt fra dødt som forskningssprog. tid, til at lære dansk, så de bedre
Det er dansk, jeg hører i frokost- kan begå sig i det danske samfund:
pausen. Danske forskere diskuterer - Jeg har altid sagt, at man skal
deres forskning på dansk, og selv kunne forstå sproget nok til at
om de publicerer på engelsk, er kunne læse avisen i metroen. Hvis
debatten stadig levende på dansk, ikke man kan begå sig på national-
bemærker han og påpeger, at CBS’ sproget, er man udeladt at det kultu-
forskning inden for visse fagom- relle fællesskab, fastslår Alan Irwin.
råder, som er tæt knyttet til speci- 1
fikke danske forhold – eksempelvis
dele af juraen og dele af regnskabs-
væsen – selvsagt diskuteres og pub-
liceres på dansk.
Lokal integration
Det er den kulturelle diversitet ved
CBS, der tiltaler Alan Irwin. Han
havde været gæst på CBS flere
gange, før han søgte stillingen som
forskningsdekan:
- En international organisation
som CBS sætter ens egne kulturelle
værdier i perspektiv og udfordrer
12 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
cbs observer 1 februar 2009 13

grafik: rené lynge, grafisk bureau

 14
Linguistic challenges or linguistically challenged
Many of CBS’ students attending study programs or courses taught in English claim that poor language skills on the teach-
ers side is a major handicap. CBS OBSERVER set out to uncover the extent of this dissatisfaction – and also uncovered
another side the story
surveillances
By Sebastian Schwolow and
Bjørn Hyldkrog
Language, it has been said, is the
greatest achievement of man. If
you listen to CBS’ students talking
about the level of English spoken
by their teachers in their spare
time, the greatness of the achieve-
ment was achieved elsewhere in
another context.
If the dissatisfied speak truly, the
level of English taught at CBS is a
resident evil that induces irritation
and headaches. According to them,
the mush of linguistic bastardiza-
tions, awkward stammering and
long-drawn “errrr”s are what finally
stick with them rather than the
course curriculum – resulting in a
general distrust in the overall com-
petences of those who know, but
cannot say so properly.
It is, however, easy to blame
one’s own shortcomings – be these
poor language skills or poor learn-
ing abilities – on other factors
when in informal conversation with
one’s peers. So CBS OBSERVER
set out to test the level of dissat-
isfaction a little more objectively
through a couple of rough and
ready polls on e-Campus and
cbsobserver.dk and also took
contact to a research project on
the subject in possession of results
from a considerably more thorough
survey.
First a quick reservation; The
three surveys (see the three Student
perspective-articles) are all based
more or less on asking students to
give their subjective opinions. All
they can do is to indicate whether
or not there is a problem that
needs to be adressed by CBS.
Commented critique
In CBS OBSERVER’s own survey
on cbsobserver.dk, which was
answered by 47 students, just over
half claimed to be dissatisfied with
the quality of the English they are
taught in by their teachers. Several
of the respondents identified poor
pronunciation as a problem, and
one respondent commented:
- Is it too much to ask that a
finance teacher can pronounce the
word “finance” properly?
Another reported criticism was
the lack of important vocabu-
lary creating a paralyzing factor.
According to one of the comments,
a Dane teaching a course in English
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
photo: scanpix, photo manipulation morten andersen, fotomani.dk
had to ask Danish students in the
audience for English terms central
to his lecture.
Lost in transfer
Among the critical comments, par-
ticularly poor English skills were
attested to those teachers who had
previously only taught in Danish
– and perhaps the most important
problem expressed in this regard is
the following statement submitted
by one of our respondents:
- If they (the teachers
1) ) fewest respondents, the students
cannot express themselves suffi-
ciently in English, it has an impact
on their knowledge on the subject,
causing the students not getting the
most out of it.
The point is clear. Knowledge
that – in an educational environ-
ment, where the transfer of knowl-
edge is the crucial objective – is
poorly communicated, teaches very
little. Perhaps that is why over half
of the 993 CBS students respond-
ing to another CBS OBSERVER-poll
on e-Campus expressed that they
considered their study performance
to be adversely affected by their
teachers’ level of English.
Not that bad after all
In the commented survey with
did not just scorn their teachers’
English skills – they also handed
out praise, even if they did so con-
ditionally:
- The level varies A LOT from
teacher to teacher! There should
have been an option to answer
The linguistic challenge as symbo-
lised through the most Danish of all
cultural icons - kolonihaven, or the
allotment it’s called in English.
“partially”, is one of the comments
given along with others to the same
effect. While not exactly exuberant,
this kind of comment and the many
people who sent it are a sign that
there’s a flip side to the claims of a
total English flop at CBS.
In a third, somewhat more thor-
ough survey (the EMHED-survey)
carried out by the Department of
International Language Studies
and Computational Linguistics,
a fair majority of students actu-
ally expressed a positive attitude
towards their teachers and the
English they speak. So the picture
is far from clear.
Blaming the other guy
In all of the surveys, the students
were asked to address their own
English skills. The overall indication
was that CBS students have a consi-
derably higher regard for their own
language skills than that of their
teachers.
With such a perception of their
own abilities, it is easy to see, how
students must tend to place respon-
sibility for linguistically challenged
learning with their teachers – after
all, someone must take the blame.
As mentioned above, all three
surveys referred to in this article
can only indicate the extent of
problems with English-language
teaching at CBS. The split between
the expressed satisfaction and dis-
satisfaction lies within the 40-60
percent range, with both satisfied
and dissatisfied students in the
majority in different surveys.
The overall indication ends up
somewhere around half and half
– at least an acknowledgment of
there being room for significant
improvement. With CBS’ interna-
tional profile and high number of
English-language study programs,
electives and foreign students, the
linguistic quality of CBS’ teaching
ought to be held in higher regard
by its recipients than indicated.
1
cbs observer 1 february
Student perspective – hard data on its way
It is hard to describe the exact rela-
tionship between the educational
quality of CBS English-language study
programs and the linguistic profi-
ciency of those who teach them. CBS’
Department of International Language
Studies and Computational Linguistics,
however, has been working to shed
light on the issue.
Its research project, EMHED
(English-Medium Higher Education
in Denmark) was initiated because of
CBS’ growing cultural diversity and
increasing number of study programs
offered in English. Both of these
have increased considerably since the
mid-80s, which has led to a situation
where “all institutions are experienc-
ing problems with the quality of
English-medium degrees and courses”.
These problems manifest them-
selves not only in linguistic challenges
for teaching staff, but also in com-
plaints from students about what they
perceive as “poor” English. Since it is
often unclear, however, what exactly
constitutes “poor” English, the EMHED
project focuses specifically on the
communicative competences of CBS
teachers who are not native English
speakers but teach classes in that lan-
guage.
Quoted indications
As part of their research, the team
recorded teachers during lectures and
handed out an evaluative question-
naire to the attending students after
the class. 1794 CBS students answered
the questionnaire and submitted
their opinion about the quality of the
lecture, the teacher and his or her
English skills. In addition, the stu-
Read more about the EMHED-project
www.cbs.dk/forskning_viden/institutter_centre/institutter/isv/menu/
forskningsgrupper/menu/fremmedsprogspaedagogik/
fremmedsprogspaedagogik/projekt_emhed
2009 15
Student perspectives – eCampus polls
Do students on English-speaking 60.8 percent of the poll’s respondents
study programs deliver a poorer expressing that they considered their
performance because their teachers teachers’ English-competences to have
have problems communicating in a negative impact on their study per-
English? And how do students regard formance. Thus, our survey indicates
their own English competences? CBS that CBS must improve the quality of
OBSERVER reached out for student teaching delivered in English in order
opinions with a rough-and-ready sur- to reach the goals set down in its
vey on eCampus: internationalization strategy.
The answers are interesting seen in However, 43.2 percent of the
the light of past and present debates responding students considered their
concerning the English language skills own level of English to have a nega-
among CBS teaching staff. In its lan-
guage policy, CBS describes “the qual-
tive effect on their study performance
and results – so it’s not just the teach-
dents were asked to assess their own ity of teaching delivered in English” ers command of English that needs
mastery of the language. as a “crucial factor for the success of closer attention.
Given the ongoing debate about CBS’ internationalization strategy”. 1
the quality of English teaching at CBS,
the ratings submitted by students of
their teachers’ English are especially
interesting. The total results indicate
that 57.6 percent of the teachers
received an explicitly positive evalu-
ation, whereas only 8.9 percent were
rated negatively. About 24.4 percent
received a 3 on a 5-point scale and
thus constitute the middle ground.
The survey produced another
interesting perspective – one regard-
ing the way in which students rated
their own language proficiency. An
overwhelmingly confident 87 percent
of the respondents thought they had
a good (29 percent), a very good (41
percent) or an excellent (17 percent)
command of English. Less than 10
percent admitted to poor or sufficient
linguistic competences.
Results in the pipeline
The final results of the project will
not be published until after the sum-
mer, and the researchers are reluctant
to draw any conclusions at this time.
Nonetheless, there are some indica-
tions discernable already now:
Firstly, according to the survey, the
overall proficiency in English among
students enrolled in English-speaking
Student perspectives – cbsobserver.dk’s survey
study programs is very good – if they In another survey carried out by CBS they were not. Perhaps not surpris-
do say so themselves. Secondly, the OBSERVER on cbsobserver.dk, 47 ingly, most respondents commented
level of English competencies among students from different Bachelor and that the quality of teaching in English
CBS’ teaching staff also seems to be Master programs gave their opinions varied a lot from one teacher to the
good, with the majority of those rated about CBS’ teaching staff’s command next. Almost all of the respondents
earning positive or at least average of English as well as their own – and (97.8 percent) considered their study
assessments from their students. how much they felt that these levels performance to be to some degree
1 of English language skill affected their dependent on their teachers’ English-
educational results. language skills, while a significant
The survey found that when it portion also acknowledged their own
comes to assessing their teachers’ responsibility.
English skills, the students were more It was, as mentioned, possible to
or less split down the middle. While comment the questions in the on-line
45.7 percent said that they were survey – a number of these comments
satisfied with their teachers’ level of are quoted in the main article.
English, 54.3 percent reported that 1
 16 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

Hard talk - Ole Helmersen and Joyce Kling have the tools to improve language quality but as of yet not enough buyers at CBS.

Language quality control is a CBS export

CBS wants to implement its language policy and strengthen its international profile. This ambition is not without its
challenges – and the school’s growing multilingualism comes at a price. As a result, CBS is exporting goods it really could
do with investing in itself

- CBS’ language policy is far from
l anguage central being implemented, and one of
By Alexandra Bode the main reasons is lack of fund-
Photo: Liselotte Østergaard ing, judges Associate Professor Ole
Helmersen from the Department of
Intercultural Communication and
independent body within CBS and
therefore all services entail a fee.
Not a highly motivating factor for
tight study program budgets.
- Because we have to charge
fees in order to
and courses, but we do not know
how serious these problems are.
We lack a thorough and reliable
evaluation.
Obviously, the quality and reli-
ability of lan-
aware of the fact that the system-
atic implementation of the school’s
language policy and the related
improvement of professional lan-
guage use are important elements
in its continued and successful

English and Danish language-sup-
port for assignments. Workshops
for lecturers to improve their
English skills. A variety of language
courses. Reading CBS’ language
policy and its emphasis on espe-
cially the parallel use of Danish
and English could make you
believe that Copenhagen Business
School is on its way to becoming
truly multi-, or at least bi-lingual.
Yet, the university’s language policy
missionaries still have a lot of souls
to convert.
Management.
Ole Helmersen was a member
of the Language Policy Committee
that in February 2006 presented a
language policy document, which
should since then have consider-
ably altered the way all members of
CBS live, learn, teach and work. At
the moment, the language policy’s
impact leaves a lot to be desired.
This is especially apparent when
looking through the eyes of CBS’
own unit dedicated to change this;
the Language Center. When asked
about the language policy, Joyce
Kling, head of the Language Center,
can only agree with Ole Helmersen:
- The situation is very slow in the
uptake, and the Language Center is
not in the administrative and finan-
cial situation to change the situa-
tion, Joyce Kling explains.
No missionary fever
CBS’ Language Center offers
English-language training for both
lecturers and students and also
evaluates English-language teaching
– but not for free: the Center is an
‘
keep the Center guage evalua- internationalization process.
running, we can’t Because we have to tions performed It’s an ironic fact that CBS’
evaluate lectures charge fees in order to keep by students Language Center sometimes has an
and then chase the Center running, we depend on easier time exporting its services
down teachers, can’t evaluate lectures and their own lan- than getting to apply them at home.
who we believe then chase down teachers, guage profi- Other business schools, like BI in
would be in need who we believe would be ciency in turn. Norway, set funds aside to regu-
of training, on This makes larly invite CBS’ Language Center
in need of training, on our
our own initiative. teaching and to train their lecturers. CBS itself
The initative – and
own initiative. The initative learning in ought to do the same in a more
first and foremost – and first and foremost the English a fac- systematic manner – or even better,
the funding – has funding – has to come from tor that is only devise a long overdue restructur-
to come from individual study programs or partly control- ing that incorporates the Language
individual study CBS’ governing bodies. lable by CBS Center in the general support
programs or CBS’ – primarily and structure for CBS’ departments and
governing bod- Joyce Kling generally high study programs. Of course, proper
ies, acknowledges head of the Language Center quality teaching funding is an important element in
Joyce Kling. performed by this.
Although the qualified teach- - As with its teaching and
project has been on hold since ers supplemented by language skill research in general, CBS should
the ratification of CBS’ language training. thrive for excellence and profes-
policy, 65 teachers have been sionalism in language proficiency,
evaluated with regard to their oral Leaving the vicious circle make the various departments
English skills – mostly with very Ole Helmersen and Joyce Kling and bodies responsible for taking
positive feedback. However, as Ole both see the same way out of this charge of this and properly imple-
Helmersen notes: dilemma of mutual student-teacher ment the language policy step by
- We suspect that there are teach- need of improved levels of lan- step, posits Ole Helmersen.
ing problems in some areas when it guage skills: CBS needs to become
comes to English-taught programs considerably more institutionally 1
cbs observer 1 february 2009 17

Er dinE brillEr i vEjEn, når du dyrKEr SPOrT?

170,-
Pr. månEd

hOS lOuiS niElSEn får du

1-dagSlinSEr i abOnnEmEnT
fOr Kun Kr. 170,- Pr. månEd
Læs mere om ordningen på
www.louisnielsen.dk - eller bestil tid
til synsprøve i en af vores butikker!

Landsdækkende kundeservice 7013 0111 · www.louisnielsen.dk

 18
The professors
Roseberry and
Leander work on a
formula for the perfect
proof reader that takes
no time out of their
busy days.
Working the international environment
Over the last ten years or so, CBS has become an ever more international business school – and as a consequence ever
more linguistically anglicised. The number of foreign students has grown. So has the number of English-language study
programs. And so has the number of foreign teachers – who live and breathe the language issue every working day
some students are really quite
teachers’ experience good and others struggle. The
first law class in English can be
By Chris Day
Photo: Liselotte Østergaard hard, because it’s unexpected.
Occasionally students can be very
resistant and grumpy. Then in
Associate professor Lynn Roseberry their minds their diffuculties end
from CBS’ Law Department origi- up being my fault.
nally hails from Phoenix, Arizona. When teaching the IB-students,
As a native English-language speak- however, Lynn Roseberry’s experi-
er, Lynn Roseberry’s experience ence is quite different – they com-
as a teacher is that her students’ mand a high level of English and
responsiveness to being taught in are ready and willing to be taught
English depends very much on in the language:
the study program. In her HA(jur.) - When my IB-students get a hard
class – the Danish-language BSc text, they blame the legal concepts,
in Business Administration and not the language, comments Lynn
Commercial Law program – she Roseberry who is of the opinion
initially encountered problems, that the receptivity to being taught
because students just weren’t used in English has a lot to do with
to being taught in English: where the students are recruited
- They can get frustrated when from, and with their expectations of
they don’t understand the concepts. the programme.
Learning a new subject area not in However, the requirements of
Danish is extremely difficult, and it modern Denmark business soci-
can be a huge challenge for Danish ety mean that CBS’ students are
students to attempt to under- almost certainly going to have to
stand complex legal vocabulary in write professionally in English
English, Lynn Roseberry says and once they have graduated. And
continues: Lynn Roseberry can prescribe no
- It may be a fifty/fifty split; quick and easy remedy for gaining
English proficiency – hard work
and lots of practice, that’s it.
Students have
to talk the talk
Although a Franco-Swede,
Professor Anna Leander from
CBS’ Department of Intercultural
Communication and Management
teaches in English – something
she prefers to do. Having spent
most of her academic life working
in English, she has developed all
kinds of “expressions and habits”.
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
Teaching mainly international
programmes, the students that
Anna Leander encounters tend to
be well prepared for the English-
language learning environment they
are placed in.
Professor Leander agrees that
occasionally students may blame
their difficulties with understand-
ing the course concepts on the
language, when this is not really
the case. But overall she remains
very positive about the general lan-
guage skills of the students on her
programs.
- Most of our students are good
enough to take courses in English.
I don’t judge people’s language
skills. The demands are de facto
very high. You can’t follow the
course if you can’t read and under-
stand the material, Anna Leander
points out.
Linguistic support, please
CBS’ teachers don’t just teach. They
do research. When addressing the
research aspect of their work, both
professors dwell on that most pre-
cious of all resources; time. Lynn
Roseberry notes that in her field
there has been a strong emphasis
towards publishing research in
English since around 2000. In this
regard, being a native English-
language speaker is a big advan-
tage – but:
- If I don’t publish in Danish, no-
one knows me here in Denmark,
Lynn Roseberry says.
In terms of proofreading texts
and getting them fit for publica-
tion – a time consuming but crucial
process, both of the professors can
feel alone and unsupported by CBS.
According to Anna Leander there law really requires teaching and
are aspects to working at CBS that research in Danish - which brings
are “not optimal” when it comes to us to another language issue. Lynn
research: Roseberry finds it very easy to rela-
- If you submit a manuscript that te to the dilemma facing the coun-
doesn’t hold to a certain linguistic try when balancing the adoption
standard, your chances of publica- of English with the preservation of
tion are lowered, Anna Leander Danish:
explains. - If the Danes want to compete
In Anna Leander’s research field and cooperate internationally, they
important publica- have to increase
‘
tions are almost their use of
exclusively sub- If the Danes want to English. It can be
mitted in English a kind of Catch 22;
compete and cooperate
– and when it difficult to find the
comes to support
internationally, they right balance, Lynn
regarding writing have to increase their Roseberry muses.
or translation, be it use of English. It can be Anna
English to Danish a kind of Catch 22; Leander describes
or vice versa, CBS difficult to find CBS international
could do more the right balance. environment as
to help. Lynn “not bad at all”.
Roseberry is of the Lynn Roseberry She sees it as
opinion that CBS’ Associate professor, one of CBS’ core
limited linguistic strengths that
CBS’ Law Department
support to scien- every attempt
tific staff, teaching, is made to mix
researching and Danish and for-
publishing in languages not their eign students across the programs,
own, is a source of avoidable prob- rather than keeping them separate.
lems and wastes time: One of Anna Leander’s own main
- Everyone is more or less on reasons for wanting to work at CBS
their own, trying to do the best is its willingness to conduct pro-
they can. If you want to get bet- grams in English that attract inter-
ter, you have to do it on your national students, and it is her clear
own time. That takes away from cut opinion that CBS should do
your other responsibilities, Lynn even more to publicise to the rest
Roseberry says. of the world that foreign students
can come to Denmark and receive
Truly international a first class education in English:
Generally it is Lynn Roseberry’s - We should make more out of
experience that CBS is a very inter- the fact that we are a truly interna-
national environment… maybe not tional university, Anna Leander.
the Law Department, but that’s
just the nature of law. Danish 1
 cbs observer 1 february 2009
CBSummary
edited by torkil bang & bjørn hyldkrog
Universities threatened with language policy
Over the winter months, an opposition majority in the Danish Parliament has worked towards
making the Danish Minister of Science, Helge Sander, force Denmark’s universities to ensure the
use of Danish as a teaching and research language through legislation. Too many Danish uni-
versity educations are being taught in English, and too many Danish researchers publish only in
English at the expense of the development of the Danish language.
Professor Niels Davisen Nielsen, president of the Danish Language
Council, points out that it has already been tried to make the univer-
sities take their responsibility to maintain and develop Danish seri-
ously on a voluntary basis, but that this has been without effect.
One of the central initiators of the demand, Søren Krarup, MP
for Dansk Folkeparti, points out to CBS OBSERVER, that this is not
to be considered legislation against the use of English, but legisla-
tion to ensure the use of Danish – something that might not be
possible in contemporary society as such, but something that rea-
sonably can be demanded of public institutions. Søren Krarup, MP
Pressure on CBS’ bilingual practices
If neither teacher nor student has English as their native tongue, the academic level of what
is taught and learnt is affected negatively, the critics of the current develop-
ment in the Danish university sector claim. They are supported in the claim
by empirical research, which is referred to in a report, “Sprog til tiden”, pub-
lished in the fall of 2008 by an independent language committee set up by
then Danish Minister of Culture, Brian Mikkelsen.
The director of the Danish Language Council, Sabine Kirchmeier-Andersen,
was a member of this language committee. She acknowledges the need
for and importance of English in a global society, but she finds it equally
important that Danish students are ensured the possibility to reflect on their
academic area of focus in their native language. In her opinion there are a
number of ways this could be done – from supplementary courses in Danish
in all English-language study programs to parallel teaching with a systematic
introduction of new concepts and definitions in Danish.
Director Sabine The expenses this would entail for an internationally oriented business
Kirchmeyer- school like CBS with seven bachelor programs and 19 graduate programs
Andersen taught only in English would be enormous.
Protectionistic ideology over self serving reason
According to CBS’ Vice President for International Affairs, Sven Junghagen, the debate about
protecting the Danish language at universities through legislation is more a matter of ideology
than reason. As CBS’ ambassador, negotiating student exchange programs and educational or
research cooperation with universities all over the world and very aware of the value of CBS’
international reputation, he considers CBS’ strategy regarding internationalization and English-
laguage study programs the only possible way to go.
Sven Junghagen is very conscious of the risk of diminishing
academic returns when teachers or students or even both have to
teach and learn in languages not their own, but points out that
CBS is well aware of the possible pitfalls and closely monitors
and offers coaching and education at need to teachers teaching
in another language than their native tongue. The bottom line for
Sven Junghagen is that CBS is committed to ensure that its gradu-
ates acquire exactly those skills that Denmark’s business com-
munity need in order to do well in the global market place, and
while he respects those who want to protect Danish, he thinks it
Sven Junghagen ill advised to do so at the expense of Denmark.
The anglicized necessities of being CBS
CBS’ Dean of Education, Jan Molin, also acknowledges the risks and pitfalls involved in so many
of CBS’ study programs being English-language as is the case, but he actually doesn’t think that
language is the greatest challenge involved in being an international
business school with a considerable foreign student body. Jan Molin
considers the ‘multicultural lecture hall” to be an even greater chal-
lenge and claims that problems with their root in cultural and peda-
gogic issues are often presented as caused by language.
CBS’ Dean of Research, Alan Irwin, stresses that the interna-
tional research environment that CBS’ researchers operate in is
dominated by English. This means that Danish researchers have
to publish in English if CBS is to be internationally recognized for
academic excellence. Dean Jan Molin
A little Anglo anniversary
It may be worth mentioning that this issue marks the
eighth anniversary of the first issue of the CBS Cornet
– the English language pages in Kræmmerhuset (CBS
OBSERVER’s old name). Kræmmerhuset was the
first university newspaper in Denmark to attach an
English-language journalist to the editorial staff – and
is still the general university newspaper in Denmark
with the highest English-language content.
1 1
19
CBS OBSummering
af torkil bang
CBS OBSummering
CBS OBSERVER bringer i hvert nummer en engelsksproget opsummering af de vigtigste
dansksprogede artikler til glæde for internationale studerende og ansatte. I dette nummer har
vi valgt at udvide denne service til også at omfatte en dansksproget opsummering af de vigtig-
ste engelsksprogede artikler – da temaet for avisen jo er debatten om engelsk som forsknings-
og undervisningssprog.
Sproglige udfordringer på flere niveauer
CBS OBSERVER har forsøgt at tage temperaturen på den engelsksprogede undervisning på
CBS. Mange studerende brokker sig over niveauet hos deres undervisere, mens langt færre
peger på deres egne manglende sprogkundskaber som et
problem. Det viser et par overfladiske spørgeundersøgelser,
som CBS OBSERVER har gennemført på cbsobserver.dk og
e-campus. Der er ikke kun ris til underviserne, men også en
del – betinget – ros i den førstnævnte undersøgelse, hvor
der var mulighed for at kommentere på sine svar.
Sideløbende er CBS’ Institut for Internationale
Sprogstudier og Vidensteknologi i gang med et forsk-
ningsprojekt, EMHED (English-Medium Higher Education
in Denmark), der skal kortlægge sammenhænge mellem
undervisningskvaliteten på engelsksprogede programmer og
sprogfærdighederne hos de tilknyttede undervisere. Som en
del af EMHED projektet – hvorfra det endelige resultat fore-
ligger en gang efter sommeren – har man gennemført en
væsentligt mere grundig spørgeskemaundersøgelse. Denne
undersøgelse viser, at de studerende generelt er positive
over for deres underviseres engelskkundskaber. De scorer
dog stadig ikke så højt som de studerende selv, når de selv Skal kolonihaven nu pludselig
skal sige det. til at kaldes for et allotment?
CBS’ sproglige kvalitetskontrol er en eksportvare
Både studerende og lærere på CBS kan få hjælp med det engelske sprog i CBS Language
Center, men der mangler kunder i butikken. Centeret lever af brugerbetaling, og det betyder,
at de enkelte studieprogrammer eller institutter skal rekvirere tjenesterne og betale ved kasse
ét. Derfor sker der ikke nogen systematisk eva-
luering af undervisernes sproglige evner på CBS
som helhed.
Lektor Ole Helmersen fra Institut for
Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi
var selv med i det udvalg, der i februar 2006 frem-
lagde CBS’ sprogpolitik. Han mener, at manglende
midler er den væsentligste årsag til, at sprogpoli-
tikken langt fra er implementeret endnu. I stedet
er kvalitetskontrollen blevet en eksportvare, som
man nyder godt af hos blandt andre BI i Norge.
Her hyrer man med jævne mellem CBS’ Language Lektor Ole Helmersen og Language Center-
Center til at give deres undervisere et eftersyn. leder Joyce Kling, sprogkvalitetskontrol.
Forskellige reaktioner på sproglige udfordringer
Gennem de seneste ti år er CBS blevet en mere og mere internationalt
orienteret business school: antallet af udenlandske studerende er øget
i takt med at der bliver udbudt mere og mere engelsksproget under-
visning. Det samme er antallet af udenlandske undervisere, som har
sprogproblematikkerne helt inde på livet hver dag.
Når dansksprogede studerende møder udfordringerne ved at blive
undervist på engelsk, er der store forskelle på, hvordan de reagerer.
Det er oplevelsen hos lektor på Juridisk Institut, Lynn Roseberry, der
kommer fra Arizona, og derfor har engelsk som modersmål. Når hun
underviser HA (jur.)-studerende, er der mange, der ikke er vant til at
modtage undervisning på engelsk og derfor bliver frustrerede over,
hvor vanskeligt det er. De IB-studerende, som hun også underviser,
behersker derimod engelsk på et højt niveau og vil i en svær tekst
snarere udpege de juridiske spidsfindigheder som problemerne.
Lektor Lynn Roseberry formidler fagligt svært tilgængeligt stof på
engelsk - og oplever at sproget får skylden for forståelsesproblemer
En lille selvpromoverende sidebemærkning
Det er værd at bemærke, at det med dette nummer
er præcis otte år siden det daværende Kræmmerhuset
som det første universitetsmagasin begyndte at levere
nyheder og resumeer på engelsk under rubrikken
CBS Cornet (et navn der på engelsk både betyder
et kræmmerhus og et signalhorn). CBS OBSERVER
er stadig den alment dækkende universitetsavis i
Danmark, der har det største faste indhold af engelsk-
sproget stof - almindeligvis omkring 25-30 procent af
avisen. At over halvdelen af stoffet i dette nummer er
på engelsk slår alle rekorder og bliver næppe genta-
get foreløbig.
 20 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

minutes in the cold is an eternity for

a m i pay i n g f o r th is ?
by kutloano "thuli" skosana
Happy New Semester! Every single
day since coming back from the
holidays I’ve been seriously asking,
“Am I paying for this?”… It’s been a,
hmmm… how can I put it? A bap-
tism of fire!
Some genius at the Full Time MBA
program thought it would be a good
idea to teach us Financial Accounting
in two weeks. Granted, we’ve got a
good teacher. Cheers for Geoff! But,
I mean, eight hundred pages of con-
cepts in two weeks? And two exams
on top of that?! Ok you don’t have
to read every word, but you still got
to make sure that you’re not missing
anything!
Yeah sure, the MBA guys are doing
their job, but what was I thinking
when I signed up for this? We’ve only
been back one week and the memo-
ries of a sunny beach holiday in Cape
Town and cocktail-laced giggly adven-
tures in and around Johannesburg are
hurtling towards the furthest parts of
the brain at lightning speed. If some-
one said to me, ‘your holiday was just
a dream, it didn’t really happen,’ I’d
be inclined to believe them. It feels
like I never left.
On the other hand, I’m starting
to feel like I’m actually living here.
Copenhagen is home. It started with
the New Year celebrations where I
got first-hand experience of how the
Danes celebrate. Dinner was great.
Ok, it was hosted by a Brit, but there
were three Danes present. The dan­
cing and the wine were great. I even
lost my brand new winter gloves.
Hehehe. But the rest was certified
madness!
Fireworks are part of New Year’s
Eve all over the world, but the
Danes really do go nuts! In the local
tally for the night some 13-year-old
lost his finger along with 42 other
firework-related injuries. And those
were just the cases that made it to
the emergency rooms. Surely that’s
a high number considering that
Copenhagen is not exactly the big-
foto: rie neuchs
gest city in Europe.
Even worse, there was nowhere to
hide. Crawling on the ground was
not a possibility, too many suspicious
looking items that could go boom!
The rubbish bins were booby traps,
and there was no telling what was
around the corner. Not cool. And the
tree hugger in me makes me feel
sorry for all the poor animals that
had to live through that.
Yeah, yeah, yeah; softie, softie…
anyway, the guys on
www.foreignersindenmark.dk
had the most interesting discus-
sion around the whole thing. But I
don’t know if legislation will help
something like this. It seems too
entrenched. Although it would be
fun to watch the Danes fight it out
… might be difficult from the lan-
guage perspective.
Oh, I’m guilty of dropping out of
Danish class. I’ll give you two guess-
es why? Here’s a clue: it’s made of
three letters and it starts with an M…
There are other little reasons why
Denmark feels like home. Well, all
of a sudden I found myself moan-
ing about the S-train that was taking
too long to arrive. Hehehe. But five
someone who freezes easily. Oh, but
the best part is when I find myself
thinking that five degrees Celsius is
a warm day. And, and, and, I’ve also
started leaving my shoes by the door
when I take them off.
So slowly but surely, one could get
used to this Danish way of being. I
still don’t cycle and I still get lost all
the time, but the baby steps will turn
into attempted running soon.
Hey, what about the Metro adven-
tures with Ms. Thang? Well, it feels
like we’ve only been catching
glimpses of each other, we’ve both
been so busy. But we did have one
good cackle the other day. Some
friend of hers got a call from an
unsolicited sperm donor who is an
ex-fling, not even an ex-boyfriend.
Nevertheless, the man thought he
had a killer line that would secure
the ovaries he was pursuing when
he said, “With your brains and mine,
can you imagine what contribution
we could make to mankind?”
It cracks us up every single time!
I mean, you’ve got to love it. Who
in the world would even think that’s
even remotely romantic? But worse
still, the guy was surprised when the
girl bolted in the opposite direction!
Nevertheless, this has inspired Ms.
Thang’s and my next adventure. How
do the Danes do this romance thing?
It’s February, the month of love…
vomit… and I wish I was a florist,
because I know that even Denmark
has its fair share of suckers. Or crea-
tures of the male sort who need to
compensate for their indiscretions
around this time of the year. Tee hee.
Well, (to the boys especially) I hope
the little story above is a good guide
to what not to say when you turn on
the charm in February.
Hey, I’ve got to go. I’m sure I’ll
have at least one extra grey hair next
time we meet. And it’s not because
I’ll have celebrated my third 21st
birthday. But I’m sure you can guess
why… I’ll give you two guesses. Ok,
here’s a clue: it has three letters and
it starts with an M…
1

cbs OBSERVER
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-
redak­tions­sekretær Jørn Albertus (DJ), journalist Torkil Bang frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
(DJ), redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst- debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
Andersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-
Nr. 1 2009 1 2. årgang 1 ISSN 1903-4091 Kølbæk & Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Trine Madsen. beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg
CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2789 til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.
Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter
Fax: 3815 3964 ved henvendelse til redaktionen.
E-mail: red.observer@cbs.dk
Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-
Udgivelsesdato for nr. 2: 4. marts 2009 istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.
Deadline til næste nr.: 12. februar 2009
Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.
Annonceekspedition DG Media, Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Kontrolleret oplag 18.307 stk.
Gammeltorv 18, Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen i perioden 1.7.07 - 30.6.08
1457 København K og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian
Tlf.: 7027 1155 Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). Oplag dette nummer 20.200 stk.
cbs observer 1 february 2009 21

The Chinese are coming

Multinational companies from emerging economies are
playing increasingly forceful roles in the global economy.
An well attended international conference held at CBS in
October 2008 addressed some of the related theoretical,
managerial and policy challenges

It will be subjected to further analysis

emerging research
By Peter Gammeltoft
Associate Professor, INT
The Department of International Economics
and Management (INT) hosted a very well-
attended international conference on the 9th
and 10th of October 2008. At the conferen-
ce, the range of theoretical, managerial and
policy challenges raised by multinational
companies from emerging economies were
debated.
In response to an open call for papers,
some 90 abstracts representing a total of
135 authors from 35 countries were submit-
ted to the conference. About half of the
abstracts were accepted, and the conference
was attended by about 60 participants. Two
international publications with papers from
the conference are now in the pipeline.
In spite of its increasing significance the
contemporary rise of outward investment
from emerging and developing economies
(OFDI) remains insufficiently analyzed.
through an ongoing project hosted by
INT and externally funded by the Danish
Social Science Research Council (FSE).
Furthermore, in the coming months, pos-
sible future collaborative projects between
CBS and prominent conference participants
will be developed further. The 60-odd conference participants at the stairs to ’Asia House’, built in 1898 as the head
office of the East Asiatic Company (ØK). Many of them will be seeing more of each other, as
The Indians are already here the INT research project delves further into the subject matter.
From a mere trickle, the outflow of OFDI
has grown to USD253 billion in 2007 significant presence in Denmark. Suzlon even more attention is becoming directed
according to the United Nations Conference located its international business headquar- towards EMNCs and sovereign wealth funds
on Trade and Development. Consequently ters in Århus in 2005. A ’practice session’ at as possible sources of badly needed liquid-
there are now 78 emerging-market multina- the conference featured presentations from ity. This also became obvious during the
tionals (EMNCs) on the Fortune Global 500 Suzlon, Tata, and ’Invest in Denmark’, fol- recent collapse of large US and European
list of the world’s biggest companies, up lowed by a debate with the audience. financial institutions – and is something that
from 20 in 1995. Few global economic phenomena will will be examined more closely in the col-
These companies are mostly looking for remain untouched by the unfolding finan- laborations to come.
larger markets and sustained growth oppor- cial crisis, and international financial flows
tunities, but other prominent motives for are likely to drop. But at the same time 2
investing abroad are the search for intan-
gible assets such as brands, R&D and other
capabilities and talent. A domestic example
is the Indian wind turbine manufacturer, Papers and presentations are available through the conference website: cbs.dk/ofdi
Suzlon, which has already established a
 22 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

Cosy kitsch and serious charity

In the middle of Copenhagen, Café Retro is out to change the world – one latte at a time. CBS OBSERVER sent its café critic
at large off to check out the settings and intentions of what is a major volunteer project

g e t t i n g i n v o lv e d
By William Tylander
Photo: Liselotte Østergaard
Rebekka Walker Pedersen sensed
the end drawing near after four
years and a half studying at CBS.
Her days of working side-by-side
with fellow students, solving busi-
ness problems and finding solu-
an open fireplace in painted brick
and a balcony wrapped around the
whole room.
The experience is akin to stum-
bling upon an old western saloon
or a charming country hunting
lodge. As for the furnishings, imag- quandaries as well as spirited deba-
ine your grandmother’s living room
– garish worn fabrics draped over
loveseats and matching Queen Ann
armchairs. This motif is repeated
a dozen times
stupor and pick up members of the
opposite sex. The simple pleasures
of warm drink, libation and good
conversation are the offerings here.
One is just as likely to overhear
musings over great philosophical
tes on politics and current events.
And with prices well within the
student budget range, the menu is
extremely inviting.
On occa-
enterprise has come to fund over
500,000 DKK annually in charitable
giving. Initial profits supported a
mission in India, but as the revenue
stream has grown, so has the ambi-
tions of the people behind the ini-
tiative. The generated income now
also funds grants for local artists
and charities, and plans are cur-
rently underway for Retro to staff
and support their own mission to
Africa.
people here, but when I introduced
some very basic business prin-
ciples, like Porter’s model, I was
immediately put in charge of nego-
tiating a business partnership for
an expansion plan, Rebekka says.
Café Retro’s flat organizational
structure is supportive of new ideas
and initiatives. Teams of volunteers
are formed quickly, keeping the
atmosphere dynamic and vibrant.
And the future looks promising.

tions, were ending.
- Where did my personal network
go? Rebekka asked herself, wonder-
ing what would fill the void where
strong social bonds had been
forged during her years of study.
She would find the answer to
take her back to the challenges and
camaraderie of her student days in
a small cozy café in the center of
old Copenhagen, fittingly named
Café Retro. As a volunteer for the
non-profit café, Rebekka has a
new network of dedicated fellows
with whom she follows her twin
passions for humanitarian work
and finance, while making her liv-
ing working for CBS’ International
Office after having graduated.
Cozy is the new cool
Café Retro can be found on
Knabrostræde just off Strøget, sand-
wiched between chic boutiques and
charming 16th century townhouses.
Just as the name implies, a visit is a
trip down memory lane. The confi-
nes of this cozy café open up into
a rustic wood-paneled hall with
‘
over, tucked sion, the café Café Retro is planning to open up
into the café’s is also a per- Sign up your CBS-competence a second location in order to offer
We have some very
nooks and cran- formance hall The volunteers are comprised most- more space for staging performanc-
talented people here,
nies. for budding ly of students and represent almost es and supplying an outlet that nur-
The décor
but when I introduced artists in song every imaginable discipline from all tures the inner child and promotes
isn’t chosen some very basic business or in poetry. the local universities. creative play. The entrepreneurial
to show off principles, like Porter’s model, This is not - Everyone brings their own plans call out for new talent, and
anyone’s keen I was immediately put in by happen- unique competences and skills: art Rebekka encourages current CBS
sense of style charge of negotiating a stance, it’s by students consult on design, social students to deliver that talent:
or good fortune business partnership for design. Since workers help organize meetings. - If you want to make a dif-
with finding an expansion plan. its inception What we really could use is more ference and have an immediate
flea market trea- in 2003, Café business expertise; knowledge of impact, sign up right now, she
sures. The café Rebekka Walker Pedersen Retro’s vision accounting, management, public states.
boasts a certain MSc in Economics and has built on relations, and economics, explains
smartness that supporting Claus Petersen, general manager of
Business Administration (MIB)
comes off quite deep debate, Café Retro and masters student in 1
casually, almost creativity and Danish and English literature at the
as if by accident generosity. University of Copenhagen,.
– confident and friendly, not cool Café Retro is much more than a The opportunities for business
as a result of conscious choice. Its café – it’s a non-profit enterprise, students to take on leading roles
best described as functional and staffed by three paid managers, in and for the café are wide open. For more
hip – like that awful sweater your who run the café, and over 120 Rebekka’s MSc in Economics and
mother knitted for you as a kid hard working volunteers. The Business Administration with a
information
that has just somehow come back diverse volunteer staff takes on a concentration in Management Café Retro
in style. plethora of duties, from bartending of Innovation and Business Knabrostræde 26 
and light carpentry to fundraising Development from CBS, for exam- 1210 København K
For fun and non-profit and design. The business does not ple, has opened challenging and Phone: 2622 7300
Café Retro is not the place to go if merely survive, it thrives. rewarding doors for her: bestyrer@cafe-retro.dk
one’s aim is to drink oneself into a In five short years this non-profit - We have some very talented

Claus Petersen and

Rebekka Walker
Pedersen volunteered
to change the world
from the chairs of Café
Retro.
 cbs observer 1 february
<PAY OR WE SING>
Extracurricular encouragement
Mentoring, volunteering and other study relevant extracurricular activities could soon be considered eligible for
ECTS credits. But the idea has a lot of hurdles to get over, before it can become reality
getting paid
By William Tylander
Cartoon: Niels Poulsen
Giving of yourself, your time and
effort can bring a sense of accom-
plishment. It can even leave you
feeling warm and fuzzy. Charitable
pursuits in enlightened self-interest
can also cause great swells in pride
and confidence.
But, let’s face it, the average CBS
student faces enough challenges
– from living up to high standards
demanded in the classroom to liv-
ing up to the even higher costs of
living in Copenhagen.
Getting credits, not just credit
An offer of more value than just
doing the good work in itself may
help provide the proper motiva-
tion for partaking in extracurricular
activities. The administration at CBS
is investigating how time and effort
spent doing study relevant extracur-
ricular activities could be rewarded
with ECTS credits.
- As an institution we want to
support the spirit of volunteerism
that highlights ethics and morals.
We want to make it easier for stu-
dents to take active part in extra-
curricular activities, says Jan Molin,
2009
CBS’ Dean of Education.
Must be study relevant
The dean, however, is not intere-
sted in CBS rewarding any kind
of activity. So while a volunteer
opportunity spent slinging coffee
and washing dishes at Café Retro
may not garner any academic
recognition, actively using CBS-
taught competences doing more
relevant work for the café may give
academic credit in the future.
For any activity to be considered,
it must first relate to the academic
discipline. Establishing a business
model for future cafes or securing
financing and fundraising for new
humanitarian projects might just get
you there. This is, of course, assum-
ing that the extracurricular activity
is study relevant.
- Doing relevant work for grass
roots volunteer organizations
could well fit into our future plans,
assuming that they are willing to
open themselves up to critical eval-
uation of their professionalism, Jan
Molin explains.
It is not just volunteer work for or
traineeships organizations outside
CBS that may be rewarded with
ECTS in the future. The scope could
also include academic credit for
students engaged in school spon-
sored activities. Currently, activities
23
in e d everythinhge most
b t
He’s come taught him in- if I could
we’v vative ways e’d get
<AGGRESSIVE MARKETING> inno him for it, h
grade ht A’s, as in e!
straig a Cum Laud
Summ
under the control of the university CBS’ dean of education acknowl- students signing up to be mentors
are actually the top priority – activi- edges the Challenges ahead if the or arrange the annual case competi-
ties such as arranging the annual idea is to be realized: tion have the right motives to do
‘
CBS Case Competition and mentor- - Establishing so. Finally, by
ing new students for example lend a structure for awarding aca-
themselves well to the kind of eval- awarding academic It’s a question of making demic credit to
uation this plan will require. credit outside of CBS a more flexible and some activities,
This could well lead to a win-win the traditional attractive institution for the school runs
situation. Evaluating the activi- confines of the students with drive. a risk of pro-
ties for ECTS credit eligibility will classroom has no moting them at
ensure greater academic relevance precedent here at Jan Molin the expense of
and encourage greater participation CBS. It’s a pos- Dean of Education other, equally
from the student body. And once sibility that we are worthy ones.
school sponsored extracurricular looking carefully But
activities deliver the framework for into – to say anything more definite if these issues can be satisfacto-
ECTS evaluation, endeavours out- than that would be pure specula- rily addressed, Jan Molin sees the
side the school will follow. tion, says Jan Molin. potential to create a more competi-
There is another reason that tive university.
Careful planning ahead administration is approaching the - It’s a question of making CBS a
Assessing extracurricular activities question of academic credit for more flexible and attractive institu-
for credit will not be easy. Adhering extracurricular activities with cau- tion for students with drive, says
to CBS’ policies and satisfying the tion. CBS also needs to ensure that CBS’ Dean of Education. 1
needs of relevant activities at the
same time will prove a challenge.
It is sure to involve participation
from a wide range of affected par-
cbs observer
ties from the highest levels of CBS’
administration over study boards Next deadline: February 12th
and study program directors to
CBS Students. For ECTS credits to Unsolicited contributions: max. 1 A4 page
be approved, the individual study
boards must establish criteria for Mail to: red.observer@cbs.dk
evaluation. This could include inde-
pendent evaluation of extra curricu-
lar activity as it specifically pertains
to the academic subject.
1
 Be a star
February 18, 2009 · 17:30 -21:00
Teatermuseet i Hofteatret
Grow Further. The BCG matrix allowed many global companies
to identify and invest in their top performing
businesses. We are looking for star-performing
students that we can help grow further to achieve
their own unique aspirations. We invite you to
find out more about how a career in strategy
consulting can help you reach your star potential.

Please register your attendance at

apply.bcg.com/meetbcg by February 9, 2009.
For more information contact us on:
recruiting.cph@bcg.com

COP_AD_CBS_258x175.indd 1 22.01.2009 13:38:07 Uhr

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r february 2009

cbs OBSERVER 1
Danish, English and Danglish at CBS
Denmark has language
issues. CBS has language
issues. So this issue, CBS
OBSERVER presents a 12
page theme on these issues

native linguistics
Af Bjørn Hyldkrog
Foto/grafik/tegning: dem

Through the winter months an opposi-

tion majority in the Danish Parliament has
argued for legislation ensuring the use of
Danish as a language for university research
and education. The involved politicians’
language offensive was at least temporarily
battled to a halt by Helge Sander, Danish
Minister of Science, and the universities.
Meanwhile at CBS, students grouch
about their teachers’ English skills as if that
was the main reason they don’t get straight
A’s. So we’ve tried to uncover as much as
we could about the linguistic challenges
of day to day work and study I English
and Danish both – briefs of all the Danish
articles can be read in CBSummary.
The guy on the right is Holger Danske – CBS OBSERVER in English
the great knight Oger le Danois from the English@CBS – page 12-18 Am I paying for this? – page 20
court of Charlemagne. In this presentation, CBSummary – page 19 Volunteering and ECTS – page 22-23
we’ve dubbed him Holger Danglish. 1