Nr. 04 december 2008/60.

årgang

byplan
Udkommer med 4 numre om året
Ansvarlig udgiver
Dansk Byplanlaboratorium
Redaktion
Dennis Lund (ansv.)
Christina Hoffer
Nr. 4 december 2008/60. årgang
Redaktionsudvalg Grafisk tilrettelæggelse Abonnement i Danmark Signerede artikler står for forfat-
Peer Frank, Ellen Højgaard Anne Madsbjerg Årsabonnement i 2008: 500 kr. terens regning, usignerede for
Jensen, Christina Hoffer, Niels Bastian Junker inkl. moms og porto. den ansvarshavende redaktørs
Østergård. Bjarke Fogh regning.
Redaktionsudvalget udpeges af Pris for abonnementer i udland,
Dansk Ekspedition henvendelse til Bastian Junker
Byplanlaboratorium og FAB Dansk Byplanlaboratorium
(Foreningen af Byplanlæggere) Eva Josephsen Forsidelayout
1165 København K Anne Madsbjerg
Redaktionsadresse Nørregade 36
Dansk Byplanlaboratorium Tryk
Bastian Junker eller Marie Partoft Tlf.: 33 13 72 81 Handy-Print A/S
Nørregade 36, 1165 København Mail: db@ byplanlab.dk ISSN 0007-7658 Realdania har finansieret farve-
Tlf.: 33 17 72 72 trykket af dette særnummer af
Mail: bj@ byplanlab.dk Oplag Byplan om Öresundsvisioner 2040
1200
p. 1-3 Leder, Fra Stauning til Øresundsvision Dennis Lund
p. 4-7 Öresundsvisioner 2040 Karen Skou
p. 8-9 Fakta om Konkurrencen Karen Skou
p. 10-13 Regionplantænkning Jens Kvorning
p. 14-19 MOSAÏC::REGION Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl og Magdalena Haggärde
p. 20-25 Öresundsdogmer Caroline Beck og Jacob Kamp
p. 26-27 Krydsfeltet – byen, skoven og vandet Bo M. Andresen, Mads Farsø og Juan J. Palma-Alverez
p. 28-29 Regionen er død – borgen længe leve René Lindsay
p. 30-31 Byen om sundet Sinus Lynge
p. 32-33 Från fysisk planering till värdebaserad utveckling av vår region Jonas Olsson
p. 34-35 Fremtiden er Lille Pernille Juul Schmidt
p. 36-37 UNIQUE VIA COMPLEMENTATION Dominic Balmforth, Oliver Seidel og Verena Brehm
p. 38-39 Øresundsparlamentet Uffe Lind og Dorte Børresen
p. 40-41 Øresundsregionen – Plan eller Marked? Jan Engell
p. 42-43 KØGE 2040 - Hvad er Køges rolle i Øresundsregionen? Marie Stærke
p. 44-45 Ideer om natur- og miljøplanlægning i en bæredygtig øresundsregion Peder Agger
p. 46-47 Potentialet i en HH-forbindelse? Tine Utzon-Frank
p. 48 ATMOSFÆRISKE FORBEDRINGER I ANLEDNING AF ØRESUNDSVISIONER 2040 Martin Zerlang
p. 49 Region Hovedstaden i Øresundsregionen Vibeke Storm Rasmussen
p. 50-53 ÖPPENHET SOM METOD Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl och Magdalena Haggärde
p. 54-55 Plantænkning mellem rammer og frihed - refleksioner over Öresundsdogmer Caroline Beck og Jacob Kamp
p. 56 Dansk Byplanlaboratoriums Årsprogram 2009
Fra Stauning til Øresundsvision
Leder
På en frokostcafé med udsigt til Kongens Nytorv
sidder to herrer og spiser frokost - højt belagt
dansk smørrebrød. Over kaffen er snakken blevet
så intens, at de tager blyanten til hjælp og begyn-
der at skitsere på smørrebrødsservietten. De har
mødt hinanden i egenskab af byplanprofessorer
fra Sverige og Danmark og drøfter den faglige ud-
vikling og et evt. samarbejde på tværs af sundet.
De understøtter den let opløftede snaksaglighed
med at ridse Øresundsregionens fremtidige by-
udvikling op i form af broforbindelser m.m. Per-
sonerne er Sune Lindström fra Sverige og Peter
Bredsdorff fra Danmark. Året er 1959.
Skitsen, som stadig kan ses på Dansk Byplanla-
boratorium i København, er en af de første doku-
mentationer på det stadigt tilbagevendende bil-
lede af en storby på tværs af Øresund.
Samtalen og skitsen ville være utænkelig uden
den danske statsleders Staunings langsigtede
projekt for landets udvikling frem mod den skandi-
naviske velfærdsmodel med velfærdsstaten som
dynamo. I dette projekt, som allerede indledtes
før 2. Verdenskrig, indgik uddannelse, transport-
systemer, byudvikling og mange andre forhold.
Velfærdsstaten nåede sit højdepunkt omkring
begyndelsen af 70erne efter 30-35 års uafbrudt
udvikling. Her søsatte man PP 1 og PP 2 som de
store, nye perspektivplaner for samfundets videre
udvikling frem til midten af 80erne. Men stort set
dagen efter planernes offentliggørelse ændrede
Danmark og verdens kurs, idet oliekrisen knæk-
kede kurven over den hidtidige lineære udvikling.
Bilfrie søndage og en arbejdsløshed, der på 2 år
steg til det 5-dobbelte. Landet gik i sort og blev
aldrig det samme.
Den skandinaviske velfærdsmodel blev helt ud-
faset i slutningen af 80erne, og siden har dansk
planlægning ikke bidraget med noget som helst
af betydning på den internationale planlægnings-
scene.
I 2007 indledte Fonden Realdania med Dansk By-
planlaboratorium som sekretariat et langt mindre
ambitiøst projekt, Öresundsvisioner 2040, men
dog et projekt, som har til opgave at intensivere
debatten om Øresundsregionen som det bærende
metropolområde for hele Danmark og Sydsve-
rige.
Projektet blev gennemført med en visionskonkur-
rence, hvor enhver med hang til fysisk planlæg-
ning kunne byde ind med sin øresundsvision 30
år frem. Forslagene skulle specielt fokusere på
bæredygtighed, mangfoldighed og integration,
men var herudover ikke underlagt strenge form-
krav. Konkurrencen blev afsluttet i foråret 2008
og BYPLAN viser i det følgende de præmierede
projekter suppleret af kommentarer fra andre per-
soner med indsigt i den regionale udvikling.
Det er symptomatisk, at de præmierede projekter
søger at undgå at udvikle konkrete planløsninger,
fx som man gjorde i den store plankonkurrence
for Ørestaden i 90-ernes begyndelse. Også denne
byudvikling havde et betydeligt planperspektiv
over flere årtier. Alligevel fokuserede de fleste
projekter dengang på konkrete strukturplaner,
hvilket gjorde, at byudviklingen ikke kunne skifte
spor. I dag ser vi en halvfærdig bydel, som på
nogle punkter afgjort har tydelige kvaliteter, men
som også synes at lide under en monotoni og en
uoverensstemmelse mellem en dybtgående og
ekstraordinært arkitektonisk detailplanlægning
på den ene side og et fravær af mangfoldighed,
overraskelser og attraktive byrum på den anden
side - et forstadsliv, som man netop ville undgå
og som bytætheden skulle modvirke.
Øresundskonkurrencen søger i en mere åben pro-
ces at konkretisere byregionens fremtid med mere
abstrakte, mere verbale, mere uforpligtende,
mere dogmeprægede og mindre præcise guide-
lines. Det er blevet til dogmer, læresætninger,
statements eller regler. Måske er det klogt, thi
ikke så snart dommerkomiteen havde sat sit sid-
ste punktum og dermed givet sine anbefalinger,
Leder 1
 blev det åbenlyst, at Danmark og verden i øvrigt
igen var kommet i en hel anden situation. Som
en tyv i natten havde finanskrisen ramt verden,
akkurat som oliekrisen væltede velfærdsstatens
perspektivplaner i 1973.
Realdanias projekt for Øresundsregionen kan
selvsagt ikke direkte sammenlignes med det
førnævnte velfærdsprojekt. Hertil er der et skala-
spring af dimensioner. Alligevel har de begge det
tilfælles, at det tager tid at udvikle store projekter,
og at der kan opstå uventede forhold, som ingen
plan eller projekt er herre over. Begge projekter
havde/har måske også en vision for fremtiden.
2 Leder
Men de adskiller sig også fra hverandre på et par
meget væsentlige områder. Hvor velfærdsmodel-
len er et samlet politisk samfundsanliggende, er
Öresundsvisioner 2040 mere en tegneøvelse og
løs fabuleren over en konkret fysik om byerne og
landskabet i regionen. For at det regionale billede
af Øresundsregionen skal kunne fremkaldes, kræ-
ves en politisk vilje. Uden en sådan er Øresunds-
projektet ikke så meget en vision, men snarere en
intellektuel manifestation på en vision, som ingen
har taget stilling til. Udspillet er positivt, fordi det
for planlæggere især altid er rart med et sam-
menfattende billede. Men billedet har kun me-
ning, hvis målet ligger klart og forudsætningerne
er intakte. Billedet er IKKE målet, men alene et af
midlerne til målet.
For at omgå den indbyggede usikkerhed eller
uklarhed i konkurrencen, forsøger de mest bega-
vede Øresundsbesvarelser at undgå at tegne en
alt for konkret virkelighed. Man søger i stedet
at holde planlægningen flydende eller elastisk.
Derfor bliver besvarelserne til dogmer, strategier,
enkelte fysiske statements og en korpulent infra-
struktur, der skal ses som svaret på privatbilis-
mens negative bæredygtighed. Desuden udsagn
om kompakte byer, adgang til rekreation og hen-
sigter med det store landskab.
Aftenstemning på terrassen. Foto: Dennis Lund
Der er forskel på mål og midler. Så længe man
ikke kender målet for Øresundsregionens fremtid,
så er det måske ej heller ganske indlysende at
diskutere, hvor urbaniseringen skal foregå, hvilke
kollektive infrastrukturer vi skal have, hvor land-
skabet skal bevares, hvor tæt der skal bygges, og
hvor forskellige anlæg skal placeres. Og så længe
viljen fra statslig side, dvs. regeringen, ikke er ud-
trykt, så er der mere tale om byplanetuder.
Konkurrencen har dog vendt et blad i byplanbo-
gen, hvilket i sig selv ikke skal forklejnes. Vi har
bevæget os langt væk fra årtierne med master-
planer og er nu også på vej væk fra strukturpla-
nens determinerende udsagn og færdigtegnede
billeder, således som vi så det i den 15 år gamle
Ørestadskonkurrence. Allerede den gang så vi de
første tegn på en opblødning i planlægningsprin-
cipperne, hvor strukturplaner mere fik karakter af
strategier. Alligevel endte det med en forstening,
som ingen formåede at korrigere undervejs - og
som man politisk ikke ville fravige. Det siger no-
get om den tids planlægning, men også om: Hvor
der er en vilje, er der en vej. Ørestadsplanen var
en udviklingsplan over 30 år. I dag er 2/3-dele af
projektet gennemført, og den sidste del lader sig
næppe heller korrigere.
Politikken er visionen, og byplanen er et af dens
midler. Konkurrencen har sat gang i en diskus-
sion, men den har klart set bort fra, at det ikke
er byplanen, der laver visionen: Det gør kun po-
litikken. Derfor står man med nogle besvarelser,
som på denne ene side næsten virker som ”De 10
bud”, og på den anden side angiver konkret, hvor
hurtigtoget skal køre og hvornår. Det første gør
byplanen guddommelig, almægtig og abstrakt,
og med en ikke ubetydelig risiko for manglende
handlingsorientering. Det andet får byplanen til
at ligne en togplan fra DSB, hvor togene alligevel
ikke kører til tiden.
Dennis Lund, Redaktør, Byplan
Selv i den meget gennemtænkte og utroligt ambitiøse
planudvikling for Ørestad, hvor der er gjort mange studier
af mangfoldighed, er livet i gaden stærkt begrænset indtil
tre hollandske fyre tog dagsophold i vejkanten ved Ørestad
City. Foto: Dennis Lund
Leder 3
 Hvordan bliver Öresundsregionen
til fremtidens unikke metropol?

Idé- og debat-
tävlingen/
konkurrencen
ÖresundsVisioner 2040
søger kreative svar, skæve
ideer og store tanker
Konkurrencen er åben for alle og har
en samlet vinstsumma/ præmiesum
på 1,3 mio. DKK. Læs mere på
oresundsvisioner2040.dk

I 2007 udskrev Realdania en konkurrence om Öresundsregionen 2040. Læs om vinderforslagene i dette nummer af Byplan

4 Introduktion
Af Karen Skou
Hvordan bliver Øresundsregionen til fremtid-
ens unikke metropol? Det spørgsmål er om-
drejningspunktet for idé- og debatkonkur-
rencen Öresundsvisioner 2040
Den fysiske virkelighed vi kommer til at leve i om
30, 40, 100 år bliver mere eller mindre formet
af de beslutninger, der træffes i dag. Med ide-
konkurrencen Öresundsvisioner 2040 ønsker Re-
aldania at åbne for en visionær og fri debat om
Øresundsregionens langsigtede fysiske udvikling.
Det er nødvendigt at tænke langsigtet i forhold
til bæredygtighed, mobilitet og bosætning i både
et regionalt, tværnationalt og globalt perspektiv.
Realdanias ambition er at bidrage til at kvalificere
kommunernes og regionernes diskussion af den
langsigtede udvikling og de langsigtede invester-
inger i regionen og dermed bidrage til udviklin-
gen af Øresundsregionens position som en unik
metropol.
Fingerplanens natur
På den danske side af sundet planlægges sta-
dig efter ”Fingerplanen” fra 1947. En plan, der
har gjort en forskel, set i forhold til byspredning.
Det er en let forståelig plan, som har bevirket, at
København har en helt unik struktur. Byen har i
store træk udviklet sig langs infrastrukturkorridor-
erne mod Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød
og Helsingør. Mellem korridorerne er der grønne
områder, landbrugsland, skov og gartneri.
At København er anderledes end mange andre
storbyer, afspejler sig tydelig ved ankomsten til
byregionens motorveje, hvor man i mange andre
storbyer kører langs byens bagside og industri-
kvarterer, er indfaldsvejen i København præget
af marker, søer og skov langt ind mod byens cen-
trum.
Fingerplanens princip om stationsnærhed giver
muligheden for anvendelse af den kollektive
trafik, men har også gjort Københavns City til
byens dominerende arbejdsplads og medført et
voldsomt pres ikke kun på den kollektive transport,
men også på indfaldsvejene med deraf mang-
lende mobilitet og øget CO2-udledning.
De grønne kiler betyder, at Københavnerne lever
i en by med nærhed til det åbne land, med mu-
lighed for stor biodiversitet samt sikring af storby-
ens grundvand/drikkevand. I takt med den økono-
miske vækst, byens udbygning, forstædernes
vækst, er de grønne kiler kommet under pres og
”svømmehuden” mellem fingrene bliver lige så
stille fyldt ud.
Segregation, integration og
bæredygtighed
Øresundsbroen, billigere boliger, lavere leve-
omkostninger, lavere bilpriser og bedre mulighed
for adgang til natur og friluftsliv på den svenske
side af Øresund, har i de senere år medført, at et
stigende antal danskere har bosat sig i Sverige,
mens de fortsat arbejder i Danmark. Samtidig har
de senere års høje beskæftigelsesgrad i Køben-
havn medført, at flere og flere svenskere arbejder
i København. Pendlingsoplandet vokser, regio-
nen omfatter nu byer som Holbæk, Hässleholm,
Korsør og Ystad. Internationalisering og globali-
sering stiller regionen over for nye vilkår.
Hovedstadsområdet er præget af en voksende
segregering, idet kun visse grupper har råd til at
bosætte sig i regionens centrale områder. Det
rejser en debat om, hvorledes der kan tilbydes
boliger til befolkningsgrupper med lav- og mel-
lemindkomster.
Indenfor arkitekt- og planlæggerfaget diskuteres,
hvorledes det gode og mangfoldige byliv skabes.
Inklusion i stedet for eksklusion kræver at forskel-
lige (indkomst)grupper kan mødes i et offentligt
byrum, så den sociale bæredygtighed gennem
tolerance og accept af en fremmed eller ander-
ledes livsstil opretholdes i regionen.
Mange af regionens havneområder omdannes
til nye erhvervs- og boligområder. Potentialet er
beliggenhed ved vand og nærhed til eksisterende
infrastruktur. Udfordringerne er at revitalisere
havnene med forskellige strategier og metoder,
så der sikres variation og ikke mindst udvikling af
bæredygtige nye bydele set i det regionale per-
spektiv.
Regionens institutioner er en del af den nordiske
velfærdsmodel dog med to forskellige velfærd-
statssystemer, der er med til fastholde en række
institutionelle og kulturelle barrierer i form af
sprog, sygesikring og skattesystemer.
Introduktion 5
 Der er behov for en koordineret indsats på det in-
stitutionelle plan for at styrke de igangværende
tendenser og bevægelser, der sker på trods. Den
nordiske velfærdsmodel er uden tvivl en styrke og
har en positiv effekt for tiltrækning af erhverv og
arbejdskraft til regionen.
Nye muligheder
Derfor finder Realdania et aktuelt behov for at dis-
kutere hvilket udviklingskoncept, der skal afløse
den nu snart 60 år gamle Fingerplan som guide-
line for den fremtidige fysiske udvikling. Hvordan
tænkes den fysiske planlægningen af hele Øre-
sundsregionen? De mange naturskønne og ube-
byggede arealer på især den svenske side af
Øresund stiller krav om udvikling af nye metoder
og koncepter indenfor den regionale planlægning,
der på en gang kan være nænsom og nytænkende
i forhold til de eksisterende landskabs- og kultur-
værdier. Ligeledes er beliggenheden ved vand
og det centralt placerede Øresund et unikt gode
for regionen, der bør integreres i alle fremtidige
planer. Sundet er på en gang en fysisk barriere og
et samlende symbol med rekreativt potentiale for
regionen Dette er baggrunden for, at Realdania
udskrev konkurrencen om Öresundsvisioner 2040,
hvor forslagsstillerne skulle skitsere en overbe-
visende (plan)strategi for en bymæssig udvikling i
Øresundsregionen, hvor udviklingen af regionens
elementer og processer sker velgennemtænkt
med bæredygtighed og livskvalitet for øje som
gode rammer for det mangfoldige liv. Ønsket var
en fysisk plan, der kan løfte ’arven’ Fingerplanen
og på denne måde fremtidssikre regionen.
6 Introduktion
Mellem struktur og proces
De indkomne forslag til planlægning og plan-
metoder tilfører det eksisterende samarbejde
på tværs af sundet nye dimensioner. Generelt
udtrykker forslagene en vis form for skepsis over
for det eksisterende planlægningssystem. I ste-
det foreslås det at udvikle en metode, der ikke
tegner færdige billeder men åbner og skaber nye
handlingsrum. Brug af dogmer som ramme om
den fremtidige planlægning er et svar, elastisk
planlægning med et handlingsrum for de store
udfordringer er et andet svar. Dommerkomiteens
betænkning konkluderer, at ingen af de indkomne
forslag fuldt ud leverer en fysisk struktur, som
overbevisende konkretiserer en vision eller strate-
gi for en bæredygtig udvikling og et mangfoldigt
liv i Øresundsregionen. Mange forslag leve-
rer interessante bud på at løse problemstillingen
ved hjælp af enten en ny planmetode eller en ny
fysisk struktur.
Ingen forslag overvinder eller udnytter den uud-
talte dialektik mellem plan og proces, som på en
gang må forventes behandlet for at løse region-
ens udfordringer. I stedet gives der mange gode
forslag, der enten tager det eksisterende plansys-
tem for givet med henblik på at levere en struktur-
plan eller lancerer strukturen til en hel ny form for
plansystem indenfor regionen.
Tre særlige udviklingsperspektiver
for Øresundsregionen
Infrastruktur, de bynære landskaber og det region-
ale samarbejde har stor bevågenhed i de aktuelle
regionale diskussioner. I lyset af mobilitetsdiskus-
sioner er det interessant at fremhæve at næste
alle besvarelserne foreslår, at den eksisterende
kollektive transport udvikles og gøres mere at-
traktiv. Særligt dens hurtighed og hyppighed skal
være nye konkurrenceparametre. Der peges på en
hurtig jernbaneringforbindelse rundt om Øresund,
nye placeringer for en ringforbindelse, der går
på tværs af det eksisterende linjenet og binder
fingerplanens net bedre sammen og hermed gør
den kollektive trafik mere fleksibel. Rigtig mange
af forslagene peger på behovet for en fast forbin-
delse ved Helsingør-Helsingborg. I forhold til den
igangværende byudvikling nævner flere teams
byspredningen og et tab af landskabsværdier
som et problem. Mange teams peger på en høj
bebyggelsestæthed som det mest bæredyg-
tige for fremtidig regional udvikling. Med inspira-
tion i fingerplanen argumenteres der i en højere
trafikal transport-effektivitet med begrundelse i
bæredygtighed, naturbeskyttelse og ud fra et øn-
ske om at skabe et mere intenst og mangfoldigt
byliv. Få forslag formår at overkomme paradokset
mellem ønsket om tæthed og en længsel efter
bebyggelsesformer, der er tæt integreret med
naturen. Flere forslag beskriver regionen som en
netværksby eller en polycentrisk region. De for-
slag, der arbejder med simple retningslinjer og
kontraster indenfor dette netværk – at byen skal
forstås som en afgrænset ’borg’ eller at byen kan
’inddæmmes’ ved hjælp af skov - leverer de klar-
este svar på at begrænse en yderligere byspred-
ning.
 Idékonkurrence og debat om

Hvordan
oresundesregionens fremtid
Mange af forslagene diskuterer spørgsmålet om
integration forstået som en homogenisering mel-
lem politiske og administrative systemer og deres
tilknyttede kulturer. Flere forslag påpeger, at det

skal
er nødvendigt at etablere en fælles mental og so-
cial konstruktion – ud over den fysisk-materielle
planlægning - for at realisere visionen om en fak-
tisk fungerende Øresundsregion. Et enkelt forslag
gør spørgsmålet om ejerskab og medvirken til det

öresunds-
centrale i besvarelsen ved at introducere et mo-
bilt parlament, som skal være en måde at sikre en
levende debat i hele regionen.

Dialektik, debat og demonstrations-

regionen
værdi
På tværs af alle besvarelserne er der en interes-
sant dobbelthed imellem at ville homogenisere
regler og planer indenfor regionen – og samtidig
se forskellene mellem Danmark og Sverige som

se ud om
en kvalitet. Sådanne dualistiske aspekter i ide-
konkurrencens besvarelser kan danne grundlag
for en visionær debat, både i faglige kredse, i stat
og kommuner på begge sider af sundet, i forsk-
ningsinstitutioner – og ikke mindst i den brede

30-40 år
offentlighed. Overordnet er det Realdanias øn-
ske, at debatten holdes i kog, og at projektet kan
medvirke til at styrke Øresundsregionens position
som en unik metropol – økonomisk, administra-
tivt, kulturelt og oplevelsesmæssigt.
Karen Skou, Projektleder, Realdania

Introduktion 7

Fakta om konkurrencen
Af Karen Skou
Realdania initierer og støtter en visionær og fri
debat om Øresundsregionen langsigtede fysiske
udvikling.
Med projektet Öresundsvisioner 2040 ønsker
Realdania at initiere og støtte en visionær og fri
debat om Øresundsregionen langsigtede fysiske
udvikling, såvel i lokalt, regionalt, tværnationalt
som globalt perspektiv.
Som led i projektet blev der hen over vinteren
2007 og foråret 2008 afholdt en idekonkurrence,
hvor der blev søgt kreative svar på, hvilke ideer
og planer, der kan være strukturerende for den
fysiske udvikling af metropolen omkring Øresund
i et 30-40 årigt sigte med henblik på at styrke Øre-
sundsregionen som en unik metropol.
I idekonkurrencen blev der lagt op til, at besvarel-
serne skulle skitsere rammerne for en bymæssig
udvikling, der indebærer, at udviklingen af re-
gionens elementer og processer sker velgennem-
tænkt med bæredygtighed og livskvalitet for øje.
Målgrupperne for konkurrencen var de statslige
planlægningsinstitutioner, de regionale udvik-
lingsråd, kommuner, forskningsinstitutioner, kon-
sulenter og ikke mindst den brede offentlighed på
begge sider af sundet. Dansk Byplanlaboratorium
fungerede som konkurrencesekretariat og Bysted
A/S fungerede som kommunikationsrådgiver.
8 Introduktion
Konkret blev forslagsstillerne bedt om at komme
med svar på en eller flere af de tre centrale udfor-
dringer for regionen:
1. Samspillet mellem byudvikling, trafikudvikling,
bæredygtighed og miljø
2. Blandede bysamfund og spændende bykerner
3. Integration på tværs af sundet
Konference og debatavis
Idekonkurrencen blev skudt i gang med en åb-
ningskonference og en debatavis, hvor de forskel-
lige temaer for konkurrencen blev slået an. Her
blev der stillet spørgsmål til hvilke megatrends,
der vil være af størst betydning for Øresundsre-
gionen i fremtiden, hvad det ville betyde i forhold
til en aldrende befolkning, den teknologiske ud-
vikling, klimaforandringer etc. Her blev spurgt til
om planlægningen ender i et trafikkaos med et
Introduktion
ÖRESUNDS
VISIONER
2040
TÄVLING/
KONKURRENCE
START
06092007
fremtidsscenarie, hvor pendlere kan forvente at
sidde i kø 15 arbejdsdage om året. Boligprisernes
himmelflugt (der i mellemtiden synes at være
bremset af finanskrisen) blev kædet sammen med
pendlingen over sundet efter boliger. Et andet
spørgsmål gik på, hvad den forventede fremskriv-
ning af højtuddannede og en stigning af videnser-
hverv fra 18% i dag i regionen til 30% i 2045 og
fald i produktionserhverv vil betyde for byens kul-
tur, fritid, forbrug og sociale sammenhængskraft.
Begrebet bæredygtighed blev behandlet, og det
blev bl.a. diskuteret om transportfradraget kunne
udfases, prisen på kollektiv trafik skulle sænkes
og om der skulle indføres bompenge og roadpri-
cing for at sikre en mere bæredygtig mobilitet.
60 forslag
Den første del af konkurrencen var åben, hvor
hele 60 forslagsstillere indsendte deres bidrag i
form af maksimalt fem A4 sider. Efter den første
etape blev de 15 mest interessante/originale be-
svarelser af disse udvalgt til viderebearbejdning.
Forslagene blev bedømt på deres evne til at skabe
konsistente fremtidsbilleder, der ville kunne dan-
ne grundlag for den fysiske planlægning, vægtige
bud på det ærlige ved den skandinaviske metro-
pol samt bæredygtige løsninger. Derudover blev
der i udvælgelsen lagt vægt på, at der blev stillet
vigtige spørgsmål, introduceret relevante begre-
ber, givet tværfaglige løsninger og givet bud på
nye planlægningsmetoder.
Resultatet af første runde blev et bredt og dæk-
kende udvalg af opgavens tematikker, der i et
følgebrev – udformet af dommerkomiteen – øn-
skedes yderligere besvaret og ridset op i henhold
til de problemfelter, som dommerkomiteen fandt
væsentlige, eller som den måske var blevet gjort
opmærksom på af forslagsstillerne i forhold til
konkurrenceprogrammet. Efter første etape blev
der udbetalt et honorar på 25.000 danske kr. til
hver af de 15 udvalgte deltagere.
I anden runde afleverede de 15 udvalgt deltagere
max 25 A3 sider. I denne anden etape blev ni be-
svarelser præmieret og en samlet præmiesum på
1 mio. danske kr. blev fordelt på henholdsvis 2 x
1.præmier (hver 250.000 kroner), 3 x 2. præmier
(hver 100.000) kroner og 4 indkøb (hver 50.000
kroner).
Bedømmelskomiteen var bredt sammensat fag-
ligt og repræsenterede såvel den danske som den
svenske side af sundet.
Forslagene blev bedømt på deres evne til at ska-
be:
• Konsistente fremtidsbilleder, der kan danne
grundlag for den fysiske planlægning
• Vægtige bud på det særlige ved den skandina-
viske metropol
• Bæredygtige løsninger
Derudover blev der lagt vægt på, at der blev:
• Stillet vigtige spørgsmål
• Introduceret relevante begreber
• Givet tværfaglige løsninger
• Givet bud på nye planmetoder
Tankevækkende synspunkter
Besvarelserne repræsenterede en bred vifte af
interessante og tankevækkende synspunkter og
gav alle bud på planlægningens rolle, karakter
og vigtigste temaer. Flere af idekonkurrencens
besvarelser stillede spørgsmålstegn ved, om det
var rigtigt at give forslag til en fysisk struktur for
regionen og rejste således en mere principiel dis-
kussion om planlægningens metoder.
Konkurrencens resultat har siden været udstillet
på Dansk Arkitektur Center i København, Form/
Design Center i Malmø samt Stadsbibliotektet
i Landskrona, ligesom der har været afholdt de-
batmøder i forbindelse med udstillingerne. Der er
udgivet en lille pamflet, som beskriver konkurren-
cens resultat, og alle besvarelserne kan downloa-
des fra Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside
www.byplanlab.dk
Det ville i øvrigt være meget positivt, hvis udstil-
lingen turnerede videre rundt i regionen, f. eks. på
de lokale rådhuse eller biblioteker. Udstillingen
kan lånes ved henvendelse til Karen Skou:
ks@realdania.dk
Konkurrenceresultatet har desuden været omtalt
på diverse konferencer bl.a. Interreg konferencen
i Malmø, på det 58. danske byplanmøde 2008 i
Helsingør og på region hovedstadens visionskon-
ference.
Konkurrencevinderen og dommerkomiteen ar-
bejder nu videre med at udarbejde en debat- og
lærebog i regional planlægning, inspireret af re-
sultatet af idekonkurrencen. Denne bog vil blive
målrettet de højere læreranstalter.
Karen Skou, projektleder, Realdania
Öresundsvisioner 2040
Konkurrencen var åben for alle. Besvarelserne skulle omfatte
en vision for regionens indhold og et forslag til den fysiske
struktur som ramme om, hvordan det skal være at leve, bo
og arbejde i Øresundsregionen om 30 år - gerne suppleret
med en strategi for, hvordan den ønskede udvikling for Øre-
sundsregionen i et 30-årigt perspektiv kan opnås. Det samlede
konkurrencemateriale, de forskellige debatoplæg, de femten
udvalgte besvarelser og dommerbetænkning kan downloades
på www.oresundsvisioner2040.dk
Bedømmelseskomitéen har bestået af:
- Arkitekt MAA, professor Jens Kvorning,
Kunstakademiets Arkitektskole,
Formand for dommerkomitéen og fagdommer
- Etnolog, professor Orvar Löfgren,
Lunds Universitet
- Arkitekt Fredrik Fritzson, UID
- Professor i miljøplanlægning Peder Agger, RUC
- Arkitekt Kaj Uwe Bergman, BIG
- Billedkunstner Kerstin Bergendal, DTU,
fagdommer
- Trafikprofessor Otto Anker Nielsen, DTU,
fagdommer
- Arkitekt Karen Skou, Realdania
Introduktion 9
 Introduktion
REGIONPLANTÆNKNING
Af Jens Kvorning
Hvis man lidt på afstand skal vurdere betydnin-
gen af konkurrencen om Öresundsvisioner, så
vil jeg nok hævde, at det vigtigste aspekt er, at
konkurrencen forsøger at igangsætte en ny debat
om regionplanlægning, og at den har formået at
engagere nogle nye grupper og nye generationer
i denne debat.
Der var en gang…
Da regionplanlægningen blev lovfæstet med 1974
planlovsreformen blev denne begivenhed fulgt af
en omfattende debat om regionplanlægningens
indhold og temaer. I nogle år dominerede regi-
onplanspørgsmålet både på uddannelsesinstitu-
tionerne og i den faglige debat, som fandt sted
i andre faglige fora. Debatten om regionplanlæg-
ningen kom til at danne den scene, hvor mange af
samtidens store debattemaer blev ført sammen
og forsøgt konkretiseret og gjort forståelige. Der
udfoldede sig voldsomme diskussioner om decen-
tralisering contra centralisering, om center og pe-
riferi og der udfoldede sig tilsvarende voldsomme
debatter om demokrati og styring. At de store
samfundsmæssige temaer skulle diskuteres på
planlægningsscenen, det var i fuld overensstem-
melse med planlægningsforståelsen hos både
planlovreformens fædre og hos dem, der deltog i
debatten. Og planlovens fædre forsøgte også på
andre måder at sætte nye perspektiver på plan-
lægningen i almindelighed og regionplanlægnin-
gen i særdeleshed. Bendt Andersen, som var en
af konstruktørerne af planlovskomplekset, harce-
lerede og svingede pisken over planlæggernes
tendens til at fylde deres plandokumenter med et
10 Introduktion
hav af informationer om historiske forhold – og så
blive meget fåmælte, når det kom til at sige noget
fremtiden, og hvordan den skulle styres.
Korrektion af regionplandebatten
Så blev regionplanlægningen til daglig praksis og
debatten forsvandt mere eller mindre fra den of-
fentlige scene og flyttede ind på de kontorer, hvor
der blev arbejdet fagligt med regionplanlægning
og dens relaterede temaer. Debatten kom mere til
at handle om, hvordan man gjorde tingene, end
hvad der skulle gøres.
Det ironiske er så at på det tidspunkt - hvor den
næste store reform af kommunerne og planlæg-
ningen i det store og hele fjerner regionplan-
lægningen, i den form vi kendte fra det gamle
plansystem - så dukker denne konkurrence op og
forsøger at genplacere regionplanlægningen på
debatscenen. Og ironien fordobles så at sige ved
at mange af forslagene fra konkurrencen uden at
sige det og måske uden at være helt bevidste om
det, kommer til at argumentere for en regionplan-
lægningsform, der ligner det nye plansystems
regionale udviklingsplaner mere end den ligner
den gamle regionalplanlægning, der oprindeligt
var tænkt som både en afgørende del af planhie-
rakiet og som en plan, der rummede en stærk og
bestemmende fysisk-rumlig del.
Man kan i høj grad se konkurrencebesvarelserne
– og måske især de præmierede – som nogle, der
meget bevidst starter forfra på regionplandebat-
ten. Der er ganske vist mange, der med stor re-
spekt refererer til Fingerplanen, men det er mest
som eksempel på en type af planudsagn, der for-
mår at kommunikere på en overfyldt kommunika-
tionsscene, hvor det drejer sig om at slå igennem
med markante tegn og brand-agtige udsagn. Der
er ikke mange henvisninger til, hvad der er sket
hidtil i det, der kunne kaldes regionplansystemet
– i interaktionsfeltet mellem en idé-debat og et
politisk-administrativt implementeringsapparat,
der rummer sine egne logikker og dynamikker.
Det, der i mange besvarelser skaber paralleller til
de regionale udviklingsplaner, begynder med en
form for generel undsigelse af den eksisterende
planlægning, der opfattes som for ufleksibel
og for lidt procesorienteret. I stedet bliver der i
mange besvarelser sat et måske lidt idealiseret
og måske også lidt slidt billede af en anden og
mere åben og procesorienteret planlægning. Det
er på den ene side svært at være uenig i dette
synspunkt, men man bliver nemt lidt irriteret,
fordi det er svært at se noget afgørende nyt i
tænkningen om åbenhed og fleksibilitet i forhold
til de debatter, der har været ført de sidste 15 år.
Mange kommer som sagt til at foreslå næsten
den samme type plan eller policy dokument som
de regionale udviklingsplaner uden at sige det.
”The New Beginning”
Der, hvor ’the new beginning’ for alvor viser sig, er
i den store opmærksomhed på kommunikations-
dimensionen og nødvendigheden af at kunne slå
igennem i debatten. Opmærksomhed - det er ikke
længere noget, man som planproducent er garan-
teret på forhånd, det er noget, man må tilkæmpe
sig. Denne tilgang er noget af det, der bevirker, at
der i mange af konkurrencebesvarelserne udvik-
les en ny form for tænkning omkring planlægning
generelt og regionplanlægning specifikt.
Et af de felter, hvor denne nye tænkning viser sig
meget klart, er i opmærksomheden på det særlige
ved regionen: Det, der af nogle kaldes regionens
identitet og af andre mest efterspørges som det,
der kan brande regionen. Jeg har masser af re-
servationer overfor brugen af identitetsbegrebet
på en region. Og jeg har endnu flere reservatio-
ner over for meget af branding-tænkningen, men
det der sker her, er, at der med denne form for
afsæt, udvikles en stor opmærksomhed om nogle
overordnede kvaliteter, som i visse tilfælde mere
nærmer sig det symbolske end, det har at gøre
med det fysiske og funktionelle.
Vægtningen af disse dimensioner er afgørende ny
i forhold til de debatter, der udspandt sig i slut-
ningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne om
regionplanlægning og levevilkår.
Man kan så spørge, om det netop ikke kun er
branding-tænkningen, der sætter sig igennem
her. Selvom denne tænkning åbenlyst spiller en
rolle, så mener jeg også, at der er mere på spil:
Der er en synsvinkel, der ser regionen som noget,
der er en del af et kulturelt felt og et kulturelt kon-
sum. På samme måde som mange argumenterer
for, at den store interesse for byrum, kan ses som
et udtryk for, at byen er blevet en del af et kul-
turelt konsum, hvor byrummet indgår på samme
måde som galleriet og kunsthallen, så kan man
se den markante interesse for regionens overord-
nede og symbolske kvaliteter, som en opfattelse
af eller en påstand om, at også regionen i en vis
forstand må ses som noget, der indgår i et kultu-
relt konsum.
Ud af denne tilgang kommer i mange forslag
fokuseringen på Øresund som det bærende og
grundlæggende – både for at udvikle en folkelig
forståelse for regionen og som udgangspunkt for
det faglige arbejde med regionplanlægningen.
Øresund bliver i nogle forslag set som en form
for regional park, og denne synsvinkel kaster igen
nogle nye synsvinkler af sig på andre aspekter af
regionplanproblematikken og omdefinerer nogle
kategorier og begreber. Selve parkbegrebet bliver
Introduktion 11
 omdefineret til at kunne bruges i regional skala,
men også som udtryk for en form for hybriditet
mellem det dagliglivsorienterede, det rekreative
og det symbolske. Det kan lyde meget søgt og
akademisk. Men selvom man kan indvende, at
denne nye begrebsanvendelse måske ikke sæt-
ter sig markant igennem i alle dele af forslagene,
så mener jeg alligevel, det er ganske afgørende,
hvilke begreber og tankeformer man anvender.
Der ligger skjult i vores tradition en hierarki-,
funktions- og oplandstænkning, som det er vigtigt
at få eksamineret. Vi ser mange eksempler på, at
man i de faglige debatter siger nogle indledende
ord om globalisering, netværk og videnssamfund
– og så snakker man i øvrigt videre i de planlæg-
ningskategorier, man er vant til. Saskia Sassen
12 Introduktion
har sagt med direkte adresse til planlæggere,
at en af de største fejltagelser, der begås i den
aktuelle samfundsanalyse og planlægning, er at
man viderefører den hierarkiske tænkning, man
er vant til – den der begynder med nationen og
ender med det lokale boligområde. Dette hierarki
eksisterer ikke længere, hævder Sassen. Lokal-
områder kommunikerer med lokalområder i andre
byer og andre lande udenom byen og regionen, og
derfor må vi forstå byens og regionens elementer,
helheder og dynamikker på en anden måde, end
vi er vant til.
Og det er det, der er tilløb til eller i hvert fald for-
søg på i mange af forslagene.
Der melder sig så i det perspektiv endnu en ironisk
dimension i forhold til den gamle regionplanlæg-
ning: Når Bendt Andersen harcelerede over at de
mange historiske kort, som planlæggerne fyldte
deres plandokumenter med, så kan man sige, at
det netop er de informationer, som findes i disse
kort, der nu bliver bragt frem som en vigtig dimen-
sion i nyorienteringen af planlægningen.
Der er også i demokratiforståelsen og debatten,
om hvordan befolkningen inddrages og aktiveres
nogle markante forskelle fra den idédebat, der
udspandt sig omkring 1980 og de synspunkter,
der kommer frem i nogle af konkurrencebesva-
relserne. Det forslag, der kommer længst taler
om nødvendigheden af, at arbejde med det, der
kaldes ’matters of concern’ i stedet for ’matters
of facts’. Altså at debatten om regionplanlægnin-
gen må tage udgangspunkt i det, der optager og
bekymrer befolkningen – ikke det planlæggerne
opfatter som de vigtigste facts. Det omdefinerer
både planlæggerrollen og planlægningsforståel-
sen.
Dogmerne som styring
Endelig er der en anden dimension af planlæg-
ningsforståelsen, der er afgørende anderledes
end den, der har været dominerende og som var
indbagt i den gamle regionplanlov. Den kommer
i særlig grad til syne i de to vinderforslag, men
er også repræsenteret i andre projekter. Fra at
forstå regionplanen som en nok overordnet men
sammenfattende plan, så præsenterer de to vin-
derforslag regionplanen som henholdsvis et sæt
målsætninger eller som en form for vidensmæs-
sigt beredskab. Målsætningerne – eller dogmerne
som de kaldes - udtrykker nogle fælles overord-
nede mål for regionens udvikling, som alle mere
konkrete planer og projekter skal fortolke og rette
sig efter, men som samtidig har en karakter, så de
kan fortolkes og tilpasse lokale vilkår og behov.
Vidensberedskabet er indgangen i det forslag,
der kalder sig Mosaic. De ser mosaikmetaforen
som udtryk for både en beskrivelse af regionens
mangfoldighed og som en målsætning for, hvilken
fleksibilitet og åbenhed planlægningen bør have.
Med det afsæt formuleres det synspunkt, at vi
slet ikke behøver at havde den samme type plan,
som vi tidligere har haft. Vi har nu muligheden for
at have en så omfattende og ajourført viden om,
hvilke udviklingstendenser, der er i gang i regio-
nen og muligheden for at lave nogle hurtige kon-
sekvensvurderinger. Derfor hævder forfatterne,
at planlægningen kan ændres til en form, hvor
den arbejder med en dialektik mellem nogle helt
overordende mål og nogle hyppige korrigeringer
og opdateringer.
Konkurrenceresultaterne vil uden tvivl bliver vur-
deres meget forskelligt afhængigt af, hvor man
befinder sig fagligt. Man kan meget vel hævde,
at ingen af forslagene kommer frem til noget, der
i den beskrevne form vil kunne fungere som en
regionplan. Men jeg mener, det er lige så vigtigt
at se på, at der her igangsættes en ny idédebat,
som forsøger at diskutere, hvad en regionplan kan
være i et postindustrielt samfund, og hvordan den
kan tænkes i et transnationalt perspektiv.
Introduktion 13
 1.PrÆmie
MOSAÏC::REGION
- EN DIALOG MELLAN HANDLINGSRUM
Af Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl och Magdalena Haggärde

14
 F
Olle N
ng t
Be
gästexpert
fotograf
Jorddrift i sjöskap och landskap
Mosaïc::Region handlar om att upptäcka och
värdesätta - det handlar om hur landskapet
måste upptäckas igen och igen, och hur
planen kan förbereda de framtider vi ännu
inte vet något om. Det handlar om en metod
och en struktur som öppnar upp i stället för
att framställa färdiga bilder, och det hand-
lar om att skapa handlingsrum där de stora
framtidsutmaningarna är möjliga att lösa.
Mosaïc::Region
- är ett assemblage av mångdimensionella
brickor där var bit kan utforskas och utvecklas.
Varje bricka öppnar för en tvåvägs projektion av
globala fenomen och tillstånd i ett lokalt land-
skap. Mosaïc::Region är ett öppet nätverk där
inviterade stämmor och gästexperter från hela
Skandinavien har skrivit in sig i konceptet och i
visionen för framtidens Øresund. Samarbete är
en levandegöring av projektets grundläggande
idé om öppen experimentering som metod för
framtidig planläggning, en metod som utmanar
de existerande hierarkiska planläggningsidealen.
En trovärdig karta för bärkraft..
‘A credible map of sustainability has yet to be
drawn, but there can be no doubt that other as-
pects already trailed and trialled have run out of
whatever credibility they had’ 1
il
ss
on
Alla vet att den utveckling av konstant växt av
förbruk av landskap och resurser som försiggår,
inte kan fortsätta på samma vis (Danmark t.ex.
förbrukar dubbelt så mycket resurser per person
som landet kan producera2).
Mosaik-betraktningarna räddar inte ett försvin-
nande landskap men försöker skapa nätverk för
det kommande, och så sett laddas landskapet
med ny energi.
Øresundsregionen i ett globalt perspektiv har en
unik position av kunskap, kultur och produktion,
och en unik möjlighet att redefiniera sin framtid.
Sundet är det som förbinder, och regionens kust
och stränder kommer under de nästa decennierna
bli en av de största utmaningarna i det politiska
kunskapsrummet. Regionen är ett kustlandskap;
skapat och påverkat både av natur och människa.
Kusten är på många vis ett symptom på region-
ens tillstånd, och en symbol på regionens framtid.
Den livsstil och den politiska vilja som utvecklas
de kommande åren kommer att vara avgörande
för regionens succé.
B
‘E 5:an mot framtiden; e-stetik, e-tik,
Pe
e-kologi, e-konomi och e-motioner’ ur
gästexpert
‘E-dens lustgård tur och retur’
e rt
xp
ist
/jordbrukse
Mjaa
Nils l a
nd
G
texpert
äs
g
rk
a
f
itek ra
t/fotog
Naturlandskap och produktionslandskap
landskap / sjöskap
Ett hårddrivet jordbruk, så som det till stor del
föregår i Skåne och på Sjælland i dag, är ett hot
mot biodiversitet, och påskyndar jorderosion-
en och föroreningen av sundet. I ett framtidigt
miljöperspektiv kommer de producerande land-
skapen, också i urban kontext, få ett förnyat fokus
både som mat- och energiproducenter. Rehabili-
tering av naturlandskap ger sammanhängande
naturnätverk, nätet av biotoper och gröna korri-
dorer, är moment och landskapsbetraktningar som
kommer ut av en mosiktänkning där var bricka kan
ses både övergripande och inzoomad till varje de-
talj i landskapet.
I betraktningarna kring deltemat en dag på
stranden utforskas Öresunds kust och stränder
både kartografiskt spekulerande och genom de-
taljerade djupdykningar och studier. Sundet är
en upplevelsesvärld som också rymmer aspekten
överlevnad.
Det producerande landskapet rinner bokstavligen
ut i Öresund. Det ligger en hel förståelsesvärld och
ett ekologiskt och pedagogogiskt projekt i det att
ter Sylw tillbringa en dag på stranden: närliggande, hög-
a
kvalitativa rekreationsområden som nås genom
n
hastighetsnätverket innehåller Mosaïc::Moduler
journ
som symbols of sustainability.
al
1. PrÆmie 15
 Med landskapet i förgrunden; rekreations-, produktions-, och naturlandskap – rehabiliterade till sammanhängande naturnätverk.

‘Mosaïc::Moduler: symbols of sustainability; ‘här i gränslandet har nya processer möjlighet att hyperkartläggning / supernormal

I
historiske fortællinger om det marine og mari- uppkomma. I detta till synes fula ola Wingre En hyperkartläggning har fokus på värden utöver
ar

C
time; rekreation; biotoper, natur- landskap kan ett ‘möjlighets- den neutralt professionella objektiviteten6. Alla

n
C
ieler & L
dF

gästexpert
ol
forståelse og naturbekyttelse.’ ur land’ träda fram’ lager av processer, program och händelser deltar i
H
h

Lar
Rein

texpert

pro
kt
‘Marin mosaik - vand og strand’ ur ‘När skönheten kom till byn’ en öppen web. Kunskapen sammanbinds och kop-
se n f o

ite
lan

f.
dskapsark
äs

g
plas från olika databaser. I ett öppet inviterande
ur

rs

lt
akvaku
planens elasticitet / elas-
tisk planläggning
Mosaikmetaforen kan ses som en bild av allt det
som sker, -både fysiskt och mentalt. En mosaikin-
spirerad planläggning måste ha en strategi för att
finna, se och fånga upp det som sker. Om en bricka
i mosaiken skiftar färg, förändras bilden, -kanske
inte mycket, men summan av många små ändrin-
gar ger till slut en helt ny bild. Färgen på brickorna
är i sista instans en konsekvens av de politiska
visioner och den samlade vilja som finns i region-
en. Mängden information är oändlig – strategin
är att laga operativa system för att motta, be-
handla, lagra och framkalla relevant information,
och få näten av kunskap att kommunicera. Det
intressanta uppstår i veckningen (folding)3 mellan
ka
re
Sårbarhetskartläggn-
ing/unik mångfald
Sårbarhetskartläggning är en bricka i vår anti-
generiska tänkning där mångfald och diversitet
är avgörande, och där mosaikens unika styrka ska
odlas och förädlas. Självsagt gäller detta för att
bevara och styrka en mångfaldig natur, men det
gäller likafullt de sociotoper som av olika grunder
är utsatta för ekonomisk och politisk press och
omdanning – i båda fallen gäller att förstärka
genom att länka samman och öppna för nya möj-
ligheter, snarare än att konservera. Vår hänsikt är
att använda det som kommer inom räckvidd5.
‘Dermed kan såvel praksis som akademia spille
sammen om at udnytte den grønne ressource
plan-nätverk är det möjligt för den som väljer det
att ta en position och att påverka.
Till exempel kan lager av existerande landska-
psforskning i regionen, från den minsta biotop,
avtecknas som en utövande kartografi, -en
kartografi som innebär en ny och kontinuerlig
avteckning av regionens landskap. Genom en
hyperkartläggning av det supernormala svarar
undersökningen med en elastisk och utvecklande
strategi, där det sårbara först och främst beskyd-
das genom offensiva interventioner, och inte
primärt genom avgränsningar.
‘Det lokale mosaiklandskab er betydelig mere
rigere naturmæssigt, jordbrugsmæssigt og

H J
lagren av information och handling. I dessa veck optimalt. Begrebet den grønne Barfoed R
æstetiskt end tilfældet er i dag - Pr
as gen imda
ør
uppstår det nya ting, och här finns möjligheten till ressource hænger sammen med ligesom det landskab er kommet
an
m

hl
J

gästexpert
Th o

drup prof.

ny förståelse. Elasticitet är ett huvudbegrepp i en strategisk tænkning’ ur ‘Staden gästexpert

i tættere kontakt til regionens en-

prof
tnin
er

ny planläggning. De politiska visioner som sätter som biotop’ kelte byenheder’ ur ‘Mellem landet
rs

.
dr an

al

l
. gr u dska sförv
öna res
mål för utvecklingen korrigeras och omvärderas og byen - regionens bynære mo-
p

kontinuerligt så att planen alltid har en karaktär saiklandskaber’

av work in progress4.

16 1. Premie
En rhizomestruktur av riktningar och hastigheter binder samman regionens nät av platser och händelser.
Där alla hastigheter möts
De mekaniska hastighetsstrukturerna, och särskilt
det bilbaserade samhället, står inför en logistisk
brytning, och ett nytt nätverk måste utvecklas.
Tanken om detta kan ses som en prefiguration,
och vi kan så sett se det nya metronätverket och
(tåg)förbindelsen mellan Helsingborg och Hel-
singør som en begivenhet som redan är7. Station-
erna på denna snabbtågsförbindelse är platser
där alla hastigheter möts i ett elastiskt system av
samarbetande infrastruktur (cykel/metro/tåg).
De kan ses som observationsposter i ett land-
skap i ändring8 – som portar, öppningar, till en
ny stad och landskapsförståelse, som vi därför
undersöker brett. Metroringen med det nya has-
tighetsnätverket skapar portar till 2040 och vidare
framåt i tidens rum. Genom detta sammansatta
nätverk lanseras en betraktning kring stationerna
som plats och potential, som ‘blurs the boundary
between the object and the field’9 Stationerna ger
oss möjlighet att vända tillbaka från en resa i tid,
och upptäcka vad vi funnit.
A
‘En perseptiv krets för multikul-
0047
tur och innovation’ ur ‘Mosaik-
ert
ens Portar’
texp
gäs
ar
kitekter
idéuniversum / dialogen
De inbjudna experterna utgör projektets idéuni-
versum och representerar en kritisk blick på me-
toden och regionen i andan av mosaikens struktur
och strategi – och är en inbjudan till att börja på
den öppna process som kan föra Øresundsregion-
en mot och bortom 2040. Den öppna dialogform
som varit fruktbar personer emellan kan också
appliceras som dialog mellan adaptiva handlings-
rum och tankefält.
nätverk / kunskapsfält
Våra inbjudna gäster är plockade ur ett kunskaps-
fält, ett energinät, med oss som mottagarstation.
Dessa kompetenta men tidigare svaga stämmor
kan bli meningsbärande och synliga i nätverkets
pågående öppenhet, där det utvecklas en (op)
position i ett rörligt samtal med överbyggningar
– och underströmmar.
I erfarenheten av datateknologin och internets
strukturer för datainhämtning, lagring och för-
medling kan det utvecklas nya, öppna och oändli-
ga nätverksstrukturer som i sin tur öppnar för en
närmast gränslös input och output av kunskap.
‘a ‘collective bricolage’ in which individuals (cli-
ents, users, designers) are able to interrogate the
heterogeneity of a situation, to acknowledge their
own position and then go beyond it, to open it up
to new meanings, new possibilities, to ‘collage
their own collage onto other collages’(...)’ 10
anti-generisk / adaptibel
Vi diskuterar regionen som anti-generisk, men
adaptibel. Med anti-generisk menas mångfaldig
och unik, genererad av egenartade landskap, lång
historisk påverkan och individuella initiativ.
Samtidigt har regionen en öppning mot världen
genom ekonomiska, politiska, kunskapsmäs-
siga och teknologiska strukturer. Regionens ro-
busthet och möjlighet för öppna strukturer, är i
sista instans beroende av det politiska mod och
den självbild som skapas. Dagens region är inte
homogen, och en mosaiktänkning kommer stärka
diversiteten och samtidigt öppna för en i utgångs-
punkten större likvärdighet i betraktningen av de
olika brickorna.
Stora, självmedvetna politiska system och domi-
nanta regionala centra kan vara ett av de största
hindren för att skapa fria, likvärdiga och elastiska
nätverksstrukturer. Ska Øresunds-regionen lyckas
måste en mångfald av stämmor och de politiska
strukturerna ha en genuin önskan om detta.
1. PrÆmie 17
 Små kulturers värld, kvalitet och dynamik, - och nät av korsningar.

D K
A re Berk
NO RD dd a
‘Fremtidens Øresundsregion skal ‘Processen som med- och motspelande aktör

ak
gästexpert
gästexpert

være et landskab som producerer vilken ständigt skapar arenor för att fånga

og

pro
og samler forskellig-heder.’ ur upp flest möjligt av dessa stämmor och kraft-

ol
.s

ar
kitekter
‘Sustainable Difference’
Små kulturers dynamik
“It is important to identify the lacks in representa-
tion, what and who is/are not represented, and to
not only make them visible, but to use this oppor-
tunity as creative potential to benefit previously
invisible actants” 11.
De små kulturerna är många och kompetenta
stämmor som vanligtvis förbigås i en planpro-
cess. Den kvalitet som de små kulturernas värld
och deras nät av korsningar lokalt och globalt
utgör hotas av gränsdragningar och avstånd som
dominerar den politiska bilden.
Att leva sig in i de små kulturernas diversitet, det
att förstå deras dynamik är den politiska utman-
ingen.
ocial ntrop
a
er som tillsammans utgör den platsbildande
processen’ ur ‘Region och identitet’
Öppenhet och experiment
Mosaïc::Region har använt öppenhet, experiment,
spekulation och invitation som underliggande me-
tod för att inympa planen med mening och kom-
petens. Processen är självförstärkande på det vi-
set att de bilder och de texter som skapas i nästa
omgång bildar grunden för en förnyad förståelse
och läsning av landskapet. Detta ger i sin tur
grundlag för retolkning, korrektion och nyskrivn-
ing av planen och metoden. En sådan process och
metod kan aldrig bli konkluderad, den kan bara
öppna för en ny läsning och nya erkännelser, sätta
igång och avföda processer undervägs. I sin dju-
paste betydelse är planen ett kontinuerligt work
in progress där dialogen dyrkas och ombildas till
ett fundament för planen.
f
Mosaïc::Team (tävlingsförslaget)
www.mosaic-region.com
Författare i samarbete:
Dahl&Uhre arkitekter; Knut Eirik Dahl och Kjerstin Uhre,
medarb. Erik Kauffman
70°N arkitektur; Magdalena Haggärde och Gisle Løkken, medarb.
Berit Steenstrup.
Gästexperter:
A - 0047 (projektplats för konst och arkitektur, Oslo), B - Peter Sylwan
(journalist, Stockholm), C - Reinhold Fieler & Lars-Henrik Larsen (akva-
kulturforskare, Tromsø), D - NORD (arkitekter, København), E - Peter
Löwendahl-Nyrén (journalist, Stockholm), F - Bengt Olle Nilsson (fo-
tograf, Ystad), G - Nils Mjaaland (arkitekt/fotograf, Stockholm), H -
Thomas Barfoed Randrup (landskapsarkitekt/professor gröna resurser,
København), I - Carola Wingren (landskapsarkitekt/professor, Lund), J
- Jørgen Primdahl (professor landskapsförvaltning, København), K - Odd
Are Berkaak (professor socialantropologi, Oslo)
Samtalspartners och bidragsgivare:
Åsa Sonjasdotter, Maaike Knol, Roy T. Eriksen, Svein Jentoft, Tom Niel-
sen, Rikke Munck, Ola Bettum, 70°N arkitektur; Joar Lillerust, Thomas
Hoss, Anniken Romuld, Petra Schnutenhaus, Kjeld Nash.

18 1. PrÆmie
Fodnoter:
1
Iñaki Ábalos i artikeln ‘I would prefer
not to’ ur Natural Metaphor - an anthol-
ogy of essays on Architecture and Nature,
Architectural Papers III, red. Josep Lluis
Mateo, 2007, Actar, Barcelona. s. 163.
2
Enligt www.footprintnetwork.org
3
’folding’ är ett av de begrepp (efter Deleuze: le pli) som
Jean Hilliers använder och utvecklar i Stretching Beyond
the Horizon - a Mulitplanar Theory of Spatial Planning and
Governance, 2007, Ashgate, Hampshire, t.ex. på s. 232:
‘Spatial planning practice can be regarded as a perform-
ance of folding. Plans can be folded, metaphorically and
literally, in many ways. In planning as becoming, there
would be no predetermined style of folding, unfolding or
refolding.’
4
‘Work in Progess’ som begrepp får vi via Hillier: ‘In dis-
cussion with Michel Foucault, Gilles Deleuze speculates
on an emergent relationship between theory and prac-
tice in which practice becomes a set
of relays from one theoretical point to
another.’, ibid. s. 322, från Félix Guat-
tari, The three Ecologies, 2000, Athlone
Press, London, s. 40.
5
‘Here we have made use of everything that came within
range, what was closest as well as farthest away’, Gilles
Deleuze och Félix Guattari, A thousand plateaus, 2004
(1980), Continuum, London, s. 3.
6
John Pløger refererar i sin text ‘Å strekke seg over sky-
ene’ - hvorfor ikke? publicerad i Plan 5/2007 till Hilliers
uppmaning att ‘anerkjenne viktigheten av å sette fokus på
prosesser som konstrueres og knyttes til praksis og be-
givenheter, og derfor bygge på at planlegging handler om
verdier og ikke en (faglig) nøytral objektivitet’.
7
Jean Baudrillard och Enrique Valiente Noailles, Exiles
from Dialogue, Polity, Cambridge, 2007, s 4. ‘It’s a prefigu-
ration. It’s already there like the event in a sense, and it
finds its fulfilment in something that wholly escapes it.
The event impacts on thought even before it has occured.
And when it finally happens, it’s both the realization of
thought and its end.’
8
I en text av Franco Purini i Casabella beskriver han hoten
mot det italienska landskapet och föreslår ett (mentalt)
nätverk av observationsposter för att beskydda det.
9
’Theory, Practice and Landscape’, konversation mellan
Stan Allen och Florian Sauter i Natural Metaphor - an
anthology of essays on Architecture and Nature, Archi-
tectural Papers III, red. Josep Lluis Mateo, 2007, Actar,
Barcelona. s. 137.
10
Doina Petrescu, Losing control, keeping desire, es-
say i Architecture and participation, red. Blundell-Jones,
Petrescu, Till, 2005, Routledge, London, s. 45.
11
Jean Hillier, ibid., s. 258-259
1. PrÆmie 19
 Öresundsdogmer
- et eksperiment mellem rammer og frihed
Af Caroline Beck og Jacob Kamp
Hvordan kan vi tænke langsigtet, bredt re-
gionalt, dybt lokalt og i en global kontekst
på samme tid? Hvordan giver vi plads til
nødvendige sporskifte på den lange bane
og imødekommer overraskelser? Og hvad
kan, skal og vil vi overhovedet planlægge
regionalt? I Öresundsdogmer eksperimen-
terer vi med en udviklingsstrategi, som på
samme tid arbejder med enkle, forpligtende
retningslinjer og frisætter lokal og regional
planlægning fra en central, samlende struk-
tur.
I projektet formulerer vi otte dogmer. De fokuserer
på to felter for planlægning: ”Rum & Rammer” og
”Mennesker”. ”Rum & Rammer” indeholder dog-
mer for den fysiske planlægning i bred forstand
i forhold til både land og by. ”Mennesker” dæk-
ker over dogmer for den institutionelle struktur og
tankegang og den sociokulturelle regionsudvik-
ling. Dogmerne indeholder hver især både lokal-
regionale, transnationale og globale perspektiver
alt afhængig af snitfladen, og tanken er, at de
skal kunne bruges på alle niveauer fra det enkelte
kvarter i storbyen til landsbyen ude på landet - og
i alle skalaer fra lokalplanens og regionsplanen.
Dogme # 1 – Kontrast
Al udbygning i regionen sker uden, at omfanget
af eksisterende ubebyggede eller grønne arealer
ændres. Massive skel mellem land og byområ-
der.
20 1. PrÆmie
Vi ønsker en region, som er præget af kontra-
ster mellem land og by, mellem det tætte og det
spredte, det luftige og det urbane. Et værdifuldt
og bæredygtigt særkende ved regionen i dag og i
fremtiden skal være korte afstande til grønne om-
råder, til luft, himmel, hav og lys. Derfor vil vi ikke
indlemme mere land til by. I stedet må vi bygge
højere og tættere i eksisterende større byområ-
der.
Dogme # 2 - Foranderlighed
10 pct. restarealer til eksperimenter i alle byom-
råder.
Etablering af restarealer i alle regionens by-
områder sker for at give plads til planløshed og
forberede foranderlighed. Anvendelsen bestem-
mes lokalt, men restarealerne er pr. definition
fleksible i forhold til brugere, funktioner og behov.
Restarealer er en form for urbant, ”planløst be-
redskab” og kan flytte rundt efterhånden, som de
enkelte områder udvikler sig. De kan dække over
bygninger, steder, pladser af enhver art: Boliger,
kontorer, kældre, haller, byggetomter, tomt nybyg-
geri osv.
Dogme # 3 - Tilgængelighed
Max. 300 m. til offentlig transport og max. 15
min. imellem afgange i alle byområder. Anlæg nyt
kollektivt transportnet i netværksbyen og provins-
byen, omlæg trafikstrukturen i metropolen
Den offentlige transport er en hjørnesten i re-
gionens infrastruktur, trafik og miljøudvikling og
1. PrÆmie
lokale udviklingsstrategi. Det skal være så let
som muligt at tilvælge bus, metro, tog, letbane
(og cyklen for den sags skyld) og at fravælge bi-
lismen.
Dogme # 4 – Bæredygtighed
Regionen skal være selvforsynende med vedva-
rende energikilder.
Det er nødvendigt at udvikle en samtænkt bæ-
redygtig region med store ambitioner og forplig-
tende målsætninger, som sikrer en høj livskvalitet
for fremtiden. Den regionale miljø og energipoli-
tik skal være forpligtende i forhold til alle beslut-
ningstyper og instanser. Den slår igennem inden
for krav til nybyggeri, restaureringer, udbygning af
infrastruktur, forskningssamarbejde, brændsel og
opvarmning.
Dogme # 5 - Helhed
og Dogme # 6 - System
Vi er én region ikke tre regioner i en.
Vi samtænker, harmoniserer og samarbejder tæt
på tværs af regionens offentlige systemer, ar-
bejdsmarkedet og administrative tankegange og
praksis.
Vi har meget tilfælles og tætte bånd og står stær-
kere, hvis vi ude i verden taler med én stemme og
arbejder for fælles sag – at gøre Øresundsregio-
nen kendt og attraktiv for mennesker, erhverv og
kultur. Vi er epicentret for en ӌbensindet nord-
europæisk livsstil”.
Fælles systemer, institutioner og arbejdsmarked
 By- og landskabstypologier
Provinsbyer
Metropol
Netværksbyer
Landskabsmonumenter
Grøn infrastruktur
Vi har i projektet arbejdet med en række by-
og landskabstypologier:
Netværksbyen: At gentænke kræver
nye ord. Vi arbejder derfor med begrebet
”netværksbyer” som erstatning for ”forstæ-
der”. Det gør vi for at åbne for og med sigte
på at gentænke, udvikle og rejse byerne om-
kring metropolen som selvstændige enheder
og identiteter (ikke primært ”for” til noget
andet)
Provinsbyerne: Ligger som selvstæn-
dige satellitter til metropolen i det åbne land,
men mange provinsbyer er i dag præget af,
at modernismens zoneopdeling har ført til, at
de er blevet til ens kopier af København blot
i mindre skala med deres egne små forstæ-
der.
Metropolbyen: København/Malmø er
det internationale samlingspunkt for regio-
nen, dens motor og dens ansigt udadtil. Det
er metropolen, som er forbindelsen til andre
metropoler i Europa og resten af verden igen-
nem hurtigtog og lufthavn.
Landskabsmonumenterne: Er tænkt
som store enkeltstående landskabelige ele-
menter. Elementer, der kan tilføje karakter og
identitet til enten det åbne landskab i og ved
provinsbyerne, som punkter i netværksbyens
grønne infrastruktur og som modstandsgi-
vere og ’landmarks’ i metropolens storskala
byggerier.
Grøn infrastruktur: Indføres i det
åbne land imellem provins– og landsbyerne.
Her tænkes den som en overlejring af det
eksisterende produktions- og transportland-
skab, et netværk af spredningskorridorer, der
binder eksisterende natur- og kulturlandska-
ber sammen til glæde for dyr, natur og ikke
mindst mennesker. I netværksbyen frigøres
plads til den grønne infrastruktur ved kon-
centration af byggeri omkring netværksknu-
depunkterne/ bycentrene. Her tænkes den
grønne infrastruktur som et sammenhæn-
gende overlejrende netværk.
1. PrÆmie 21
 understøtter i sig selv en regionsidentitet og inte-
gration på tværs. Samtidig signalerer det såvel i
praksis som symbolsk, at der faktisk er tale om en
samlet region – ikke blot på papiret og de bonede
gulve.
Dogme # 7 - Åbenhed
Vi uddeler ”Ö green card” til mennesker fra hele
verden, som gerne vil bo i regionen.
Det er først og fremmest mennesker, som skaber,
forandrer og definerer regionen. En pluralistisk og
dynamisk befolkningssammensætning er grobund
for en levende region med en tydelig international
profil. Samtidig kan det bibringe den arbejdskraft,
22 1. PrÆmie
som arbejdsmarkedet har brug for, - også i frem-
tiden.
Dogme # 8 - Sprog
Sprogene dansk og svensk er lige og sidestillede
i alle sammenhænge
Vi skal i regionen forstå hinandens sprog og
kende til hinandens historie og kulturer. Det er en
praktisk og mental forudsætning for integration.
Hvor længe skal alt i øresundsregi formidles og
oversættes til de to sprog?
Mulighed for flere dogmer
De otte konkrete dogmer for Øresundsregionen
er hverken tænkt som de endelige eller eneste,
der er relevante at arbejde med i regionen, for
der vil løbende være brug for at tilføje nye, ef-
terhånden som samfundet, omverdenen og be-
hovene ændrer sig. Regionsudvikling må være et
demokratisk og omstilleligt projekt. Samtidig er
det vigtigt, at dogmerne giver stor plads til lokal
fortolkning og handlingsrum, hvilket betyder, at
dogmerne i praksis kan føre mange veje på tværs
af regionen.
Konkurrenceforslaget Öresundsdogmer er udarbejdet i tæt
samarbejde mellem landskabsarkitekt Jacob Kamp, 1:1 land-
skab og kulturanalytiker, cand.mag. Caroline Beck, Nueva.
Ingen Boligørkener
10 % af alle nye boligområ-
der er afsat til erhverv, kultur
og aktiviteter. Erhverv i dag-
timerne skaber grobund for
serviceydelser, mødesteder,
butikker, handelsaktivitet.
1. PrÆmie 23
 Torvet tilbage i netværksbyen
Vi vil have torvet tilbage! Mødestedet, krydspunktet, der hvor
det sner i vores område. Koncentrer svømmehallen, skolen,
fritidshjemmet, biblioteket. Nye og samlende lokale knude-
punkter skaber grobund for de småhandlende og frigør plads
til den grønne infrastruktur.

24 1. PrÆmie
Letbaner krydser og samler netværksbyerne
Nye letbaner forbinder centre i netværksbyen som erstat-
ning for de firsporede hovedveje. I stedet føres de store veje
udenom byerne.

1. PrÆmie 25
 2. PrÆmie
Krydsfeltet – byen, skoven og vandet
Af Bo M. Andresen, Mads Farsø og Juan J. Palma-Alverez
Krydsfeltet er et sted, hvor elementer mødes. Ud
fra sammenstød og overlap opstår nye situationer
og erkendelser. Øresundsregionen befinder sig i
krydsfeltet mellem Sverige og Danmark, Skandi-
navien og Europa, hav og land, by og natur, vej
og bane, det lokale og globale og vindenergi og
atomkraft. Det gør denne byregion til en levende
organisme, der påvirkes af bevægelser og spæn-
dinger indenfor og udenfor krydsfeltet. Spændin-
gerne giver regionens planlæggere problemer og
potentialer i deres stræben efter at gøre det til et
bedre sted at leve, arbejde og besøge.
Bæredygtig tæthed
Øresundsregionens største problem er, at men-
nesket spreder sig for meget. Byens spredning
og vækst sker på bekostning af natur- og land-
skabsværdier. Byspredningen modarbejder byens
26 2. PrÆmie
Byen fortættet i de stationsnære områder og indrammet med skov.
funktion, som et mødested og krydsfelt af forskel-
ligheder og intensiteter. Regionens bæredyg-
tighed skabes primært af tre forhold: Tætheden
i knudepunkter, tidsafstande imellem disse og
integrationen af funktioner og netværk. Koncen-
tration motiverer en mere effektiv transport og
udveksling byerne imellem.
Skoven som redskab
Skovrejsning kan anvendes som fysisk redskab til
at begrænse byspredning. Skov kan bruges til at
tegne byens kant og danne en ramme for byens
liv og fysiske udvikling. Endvidere fungerer sko-
ven som en tydelig arealafgræsning, som gør det
nemt for bygherrer at forholde sig til. Skoven op-
tager CO2, renser nedbør til drikkevand og giver
mulighed for et rekreativt og varieret friluftsliv.
Afstand som tid
Ved at udvikle den kollektive transport mellem
regionens knudepunkter, motiveres fortætningen
af byerne. Den tidsmæssige afstand nedsættes
ved hjælp af hurtigere transportmidler og hyppi-
gere afgange mellem knudepunkterne. Med en
ny jernbanering om sundet sammenflettes det
eksisterende linjenet: Alle stationer gøres til mel-
lemstationer i et regionalt netværk af konstant
cirkulation. Målet er, at alle steder indenfor re-
gionen kan nås indenfor en time. Hvor vejnettet
krydser det kollektive net, skal det være muligt,
at stille bilen i parkeringshuse og skifte til tog,
bus eller cykel.
Byrum skaber byer
Gader og pladser danner ramme for hverdagsli-
vets aktiviteter og er et krydsfelt for byens bebo-

ere. I udviklingen af lokalområderne har byrum-
mene førsteprioritet. Her skal der være plads til
træer, græs, cyklister og fodgængere. I nybyggeri
skal der være plads til udadvendte funktioner i
stueetagen, der kan give liv til byrummet. Ned-
slidte og oversete byrum kan revitaliseres med
hjælp fra kreative græsrødder, der i kraft af billig
husleje motiveres til, at skabe uforudsigelighed
på stedet.
Sundet som identitet
De administrative og økonomiske barriere, der
går på tværs af af sundet, skal ophæves. Et fæl-
les råd, der arbejder på at integrere på tværs af
sundet dannes. Borgerne har fælles regionale
skattepligter og rettigheder, der giver dem mu-
lighed for at vælge frit blandt eksempelvis syge-
huse, telenet og institutioner i regionen. Børnene
Nye ringjernbaner fletter det eksisterende (stations-)bynetværk sammen på tværs af Fingerplanen og de svenske toglinjer.
vokser op med en bevidsthed om, at Øresund er landskaber ligger oftest frakoblet det nuværende
én region. De kulturelle særpræg bevares, da re- regionale netværk. Eksempelvis havneområder,
gionens landsdele fungerer som formidler af de parcelhuskvarterer og kyststrækninger. Særligt
to forskellige nationers identitet gennem sprog, Barsebäck udgør et stort potentiale, i kraft af dets
historie og kunst. Gennem samarbejdet mellem centrale placering i regionen. Her kan et fortidigt
de to kulturer udvikles en ny fælles identitet om- kontroversielt ikon, blive til et fremtidigt regionalt
kring Øresund. symbol på den fælles identitet.
Bo M. Andreasen er kulturgeograf. Mads Farsø og Juan J.
Reservelandskaber Palma-Alverez er begge landskabsarkitekter
Regionens placering ved vandet er unik. For at
imødegå det uforudsigelige i fremtiden bør by-
planlæggerne gemme noget til senere, så man
ikke fratager fremtidens planlæggere deres mu-
ligheder for at videreudvikle regionen. Derved
bevares fremtidige potentielle lommer, som en
dynamik i regionen ved, at de får lov til at ligge
hen til deres tid kommer. Disse byens reserve-
Skov som redskab til at begrænse byspredningen.
2. PrÆmie 27
 2. PrÆmie
Regionen er død – borgen længe leve
Af René Lindsay
For at udpege fremtidens Øresund, ser Wun-
derbau mod fortiden. Forslaget er inspireret
af den klassiske by. Byen, der er opstået
over hundreder af år, hvor gader, stræder og
torv ser ud, som de gør, fordi indbyggerne
har gået dem til. Og hvor tætheden af byg-
ninger, mennesker, erhverv og kultur er en
konsekvens af, at indbyggerne måtte finde
de optimale proportioner indenfor murene –
hvor borgerne hører til.
Wunderbaus vision for fremtidens Øresund er et
opgør med den udflydende by, hvor forstadens
formløshed spreder sig som svømmehud mellem
fingerplanens fingre. Med introduktionen af et nyt
bysystem, borgen med en beboet bymur, styrkes
byernes identitet indadtil, så der igen bliver en
gevinst ved at bo indenfor murene. Øresunds byer
bliver indbyrdes forskellige, men bindes sammen
af et fælles mål: At etablere en attraktiv og kon-
kurrencedygtig netværksby skabt af kompakte og
28 2. PrÆmie
komplekse byer – uden de komplikationer som
sprawlbyen giver.
Øresundsregionen bindes i første omgang sam-
men på et abstrakt plan – ved at de syv centrale
byer vælger at implementere den samme byud-
viklingsstrategi. Derefter bindes byerne fysisk
sammen af en stærk regional infrastruktur – Øre-
sundsringen. Øresundsringens tog kan bringe bor-
gere fra en vilkårlig by på cirklen, til en hvilken
som helst anden, på under en time og bliver der-
med det centrale transportsystem for de borgere,
der bruger flere af byerne hver dag.
Dette muliggøres ikke med nye linier eller flere
og hurtigere tog. Det handler helt enkelt om at
have færre stationer, så togene ikke skal standse
hvert femte minut. Øresundsringen erstatter de
eksisterende togforbindelserne på de to kyster
og tegner København, Malmø, Lund, Landskrona,
Helsingborg, Helsingør og Hørsholm som centrum
for regionens urbane liv.
Bymurens tilbagevenden
Øresundsregionen har ikke megapolernes tiltræk-
ningskræft og selv hvis regionen oplevede (og ac-
cepterede) masseindvandring over de næste 30
år, ville den ikke kunne konkurrere med storbyer
som London og New York. Derfor må der spilles
på andre kvaliteter, når fremtidens vidensarbej-
dere skal tiltrækkes. Øresundsregionen skal kon-
kurrere på at have levende byer, der er store nok
til at have en vifte af kulturer og kontraster, tætte
nok til at fastholde brokvarterenes nærhed og na-
boskab og små nok til altid at have let adgang til
skov, park og hav.
Ved en ensidig satsning på at udvikle byers cen-
trum, risikerer man at gøre resten af byen lige-
gyldig. I denne strategi, forstærkes byens kant,
ved at fortætte og forbinde byudviklingsområder
i byens periferi. Med en strategi, der metaforisk
beskrives som en beboet bymur, tegnes der igen
en skarp grænse mellem by og landskab.
Nutidens byer har ikke brug for forsvarsværn.
Men der er stadig god grund til at ønske bymuren
tilbage. Siden bymurene faldt, er boligerne skyl-
let ud over landskabet og opleves i dag som et
evigt voksende bælte af sprawl, der hverken er
økologisk, økonomisk eller socialt bæredygtigt.
De planlægningsideologier, der dominerer by-
udviklingen i dag, formår ikke at skabe byer, der
overbeviser borgerne om, at livet i den tætte by
er signifikant bedre end i forstaden. Det er her,
borgen kan vise en ny vej frem.
Borgen – en brik i en bæredygtig by-
region
I løbet af de sidste 40 år er vores gennemsnitlige
boligareal fordoblet. Enhver bæredygtig nytænk-
ning bliver dermed hurtigt devalueret. Bygninger
bliver mere miljøvenlige og teknologien forbed-
res, men det grundlæggende problem er, at alt for
få mennesker kan se en gevinst ved at bo småt og
tæt i byen, frem for stort og spredt i forstaden. En
ændring af denne holdning, kræver en gentænk-
ning af byens rolle som identitetsskaber. Og her
kommer borgen ind.
Borgernes ressourceforbrug er over 100 gange
større i Houston end det er i Hong Kong. Selvom
der er mange penge at spare ved at flytte ud af
byen og tage bilen til arbejde, skole, supermarked
og cineplex vælger borgerne i Hong Kong i ste-
det at rykke sig sammen. De vælger at bo i små
lejligheder og leve i tætte bymiljøer, fordi borger-
skabet - livet indenfor murene - har stor værdi
for dem. Af denne grund kan bystaten samle sine
økonomiske, kulturelle eller sociale ressourcer på
et mindre område, så langt flere mennesker får
nytte af dem.
At skabe en bæredygtig by handler om at skabe
rammer for, at borgerne afgiver noget af deres
private rum, mod at få et større og bedre offent-
ligt rum. Et liv, hvor man vælger at bo småt og
tæt, mod at have et rigt udbud af cafeer, butikker,
restauranter og parker lige udenfor døren.
Der er behov for en gennemgribende gentænk-
ning af byens karakter. Den nye bymur handler
ikke om at skabe borge, men om at skabe bor-
gere. Borgere i den enkelte Øresundsby, men
også borgere omkring Øresund som sådan. Ved at
etablere et fælles bysystem i alle Øresundsbyer,
med genkendelige strukturer og karakter, binder
strategien Øresunds borgere sammen i et socialt
fællesskab, der kan virke tilbage på regionen og
styrke dens identitet som global landsby.
René Lindsay er arkitekt
2. PrÆmie 29
 Byen om sundet
Af Sinus Lynge
Byen om sundet er en undersøgelse af
en enkel og pragmatisk gestus: En sam-
menhængende by med Øresund som det
naturlige centrum. En by, der forbinder
de to sider bygget på eksisterende in-
frastruktur, en by af mange mindre byer
med fritid, sundhed og naturen er i cen-
trum.
Byen om Sundet er ideen om et regionalt
kraftcenter omkring Øresund. En metro-
pol, hvor en enkel og topmoderne infra-
struktur skaber muligheden for et helt unikt
samspil mellem høj tilgængelighed, tæt by
og en levende natur. Skandinaviens største
metropol planlagt omkring 144 km levende
kystpark.
Projektet foreslår en todeling af regionen i en
central metropolzone omkring Øresund [re-
gionens kraftcenter] omgivet af en regional
landskabszone med marker, skove, vandløb
og kyst. De to zoner udvikles efter forskel-
lige principper med henblik på at udvikle og
fastholde henholdsvis byens og landskabets
respektive kvaliteter.
IMAGE BUILDING / BUILDING IMAGE
Regioner er mindsets. Politiske, geografiske,
økonomiske, kulturelle eller sociale virkelig-
heder kan være drivende for den regionale
forståelsesramme, men i sidste ende er det
mennseskers tro på og tilknytning til den re-
gionale forståelsesramme, der er afgørende
for, om en region fungerer.
Derfor handler dette projekt om at omsætte
30 2. PrÆmie
en politisk vision, en mental forståelsesramme
til en fysisk og konkret virkelighed, der kan ople-
ves og bruges af beboere, turister, virksomheder,
tilflyttere med flere for at skabe integration og
vækst på tværs af sundet.
ØRESUND - CONNECTING PEOPLE
Øresundsregionen har en unik regional struktur.
By- og infrastruktur fortættes omkring sundet i
en cirkulær bystruktur på størrelse med den hol-
landske Randstadt. I midten ligger Øresund som
et blåt centrum.
Byen om Sundet bygger videre på denne struktur
og etablerer først og fremmest 4 nye fysiske og
imatrielle fællesskaber som grundlag for regio-
nens nye fælles forståelsesramme.
Én fælles Øresundsmetropol
Den eksisterende koncentration af by og infra-
struktur omkring Øresund fortættes til én sam-
menhængende regional by bestående af mange
forskellige mindre byer. Regionens historiske
og nye bycentre vil ligge som perler på en snor
omkring Øresund. De varierede bycentre giver et
stort udbud af destinationer og lokaliseringsmu-
ligheder for beboere, turister og virksomheder.
Den tætte by omkring infrastrukturen minimerer
persontransport og forsyningsveje. Det er samti-
dig forudsætningen for den grønne region udenfor
byzonen og styrker kontrasten mellem tæt byen
og landskabet.
Ét fælles infrastrukturelt kredsløb
Både jernbane og motorvej danner i dag en næ-
sten intakt ring omkring sundet. En forbindelse
2. PrÆmie
mellem Helsingborg og Helsingør slutter ringen
og gør Øresundsmetropolen til én sammenhæn-
gende tværnational by. En ny højhastighedsbane
med fem stationer binder ringen sammen i én
sammenhængende by, ét samlet og integreret
marked for arbejde, boligudbud, uddannelse, kul-
tur, rekreation og socialliv.
Én fælles kystpark omkring
Byens centrum er verdens længste bynære kyst-
park. Kystparken er et moderne fritidslandskab:
En blanding af natur og fritidsfacilititer planlagt
og udviklet med henblik på at skabe de optimale
betingelser for mennesker og dyr. På globalt plan
et unikt sammenhængende, rekreativt, offentligt
rum, med et stort udbud af attraktioner for bebo-
ere og gæster. Kombinationen af tæt by og rekre-
ativt landskab, høj tilgængelighed og multipolær
bystruktur giver et stort udbud af attraktive bolig
og erhvervslokaliseringer.
Ét nyt fælles logo
Et nyt logo formaliserer den cirkulære by med
Øresund i midten. Logoet promoverer og kom-
munikerer planen om den cirkulære by på tværs
af sundet. Det promoverer visionen om Øresund-
regionen som nyt transnationalte fællesskab og
som regionalt center. Det promoverer de fælles
vækstmuligheder, der transcenderer de sidste
århundredes nationalstats interesser, der har delt
sundet i to siden Danmark mistede Skåne i 1658.
Det promoverer historien om Øresund som ny for-
bindelse og nyt midtpunkt frem for barriere.
Sinus Lynge er arkitekt og partner i Effekt
Sinus Lynge, EFFEKT
Tue Foged, EFFEKT
Christian Correll, Brainstones
Poul Henrik Andersen, Brainstones
Wu Yu, Brainstones
Flemming Thornæs
Jarl Zinn
Ole Hjort Caspersen
Per Simmonson
Jakob Nørrebjerg Madsen, EFFEKT
Morgan Helt Jacobsen, EFFEKT
Lyndal Brown, EFFEKT
Stine Tang Jensen, EFFEKT
www.effekt.dk

2. PrÆmie 31

Från fysisk planering till
värdebaserad utveckling av vår region
Af Jonas Olsson
Vad definierar framtidens Öresundsregion och
hur skapar vi en långsiktigt hållbar process för
dess utveckling? Vi behöver skapa en vision och
ett arbetssätt för Öresundsregionen som alla kan
förhålla sig till och som är utvecklingsbar och kan
anpassas lokalt till en given situation. Vi behöver
kunna sätta utvecklingen av vår region i händerna
på alla de som vill bidra och skapa en enad kraft
genom de handlingar vi gör.
Vi har en stark önskan om att definiera och av-
gränsa vår värld som är direkt kopplad till vårt be-
hov av att skapa kontroll för att kunna förstå och
navigera i vår tillvaro. Samhälls- och stadsplane-
ringens uppgift i detta perspektiv är att i geografi-
ska och fysiska termer definiera och planera våra
omgivningar. På så sätt kan vi skapa en illusion av
kontroll inom ett avgränsat område.
Detta synsätt gör att vi hittills har fokuserat på det
fysiska av vår tillvaro och ritat planer, infrastruk-
tur och landmärken utan att i grunden fråga oss
vad det är för liv som skall levas i dessa miljöer.
Resultatet är uppenbart för var och en av oss där
vi idag står med ett samhälle som är i akut behov
av integration i bred mening, långsiktigt hållbara
lösningar och meningsfulla miljöer.
32 indkøb
Det är dags att skapa nya arbetssätt och metoder
för utvecklingen av vår region. Arbetssätt som
kan förena kommuner, företag, organisationer
på båda sidor av sundet och skapa en enad kraft.
Arbetssätt som sätter livet vi skall leva i våra mil-
jöer först och främst och skapar beredskap inför
framtiden. Detta måste vara utgångspunkten för
att bygga en attraktiv region som är långsiktigt
hållbar ekologiskt, ekonomiskt och socialt.
När kände du dig som en Öresundsmedborgare
sist? Sammanhanget betyder allt, det definierar
oss och skapar mening i vår tillvaro. Det hand-
lar inte om geografi, politik eller administration
utan det är kulturen som binder oss samman. Vår
kultur är vårt sätt att leva, ett sätt att agera och
ett sätt att samverka. Sakta men säkert växer det
fram en Öresundskultur som är mångfacetterad
och inkluderande – en hybrid av det svenska,
danska och globala. Vi börjar acceptera varandra
för våra olikheter och ser inte bara vår egen natio-
nella kultur som utgångspunkt för det vi gör. Det
är snarare våra intressen och livsstilar som defi-
nierar vårt agerande och vår grupptillhörighet. I
detta perspektiv är regionen som definierad fysisk
plats inte intressant utan att det är en plats som
kan lyckas samla tillräckligt många människor
indkøb
som tillsammans agerar utifrån gemensamma
värderingar.
Genom värdebaserad planering kan vi skapa en
värdegrund för Öresundregionen som kan delas
av alla. Med utgångspunkt i en inkluderande vi-
sion för Öresundsregionen kan vi definiera ett an-
tal områden med tydliga koncept för utvecklingen
av den byggda miljön. Målsättningen blir då att
skapa projekt som stödjer de värden vi vill uppnå
och som på så sätt kan manifestera sig fysiskt och
förändra vår region. Detta innebär att en kommun
kan arbeta lokalt med att omsätta frågor kring nya
typer av boende, kommunikationer, förändrade
konsumtionsmönster osv. Samtidigt bidrar man
till att förena regionen genom att verka under vårt
gemensamma värdeparaply. På detta sätt är det
arbetsmetoden och innehållet som förenar istäl-
let för en grandios fysisk plan. Det skapar en öp-
penhet inför framtiden och möjligheter att kunna
agera utifrån varje given situation.
”Idag är jag utless på ordet region. Problemet är
att en region avgränsar sig från något annat. Jag
vill hellre tala om Öresundsnätverk” Uffe Pallu-
dan, Öresundskomiteén 10 år.
I globala kunskapsekonomin är våra regioner och
städer konkurrensutsatta och beroende av att
locka till sig rätt kompetens. Utgångspunkten
måste vara att vår region skall koppla samman
kompetens inte bara locka till sig den – varhelst
den råkar befinna sig. I detta perspektiv kan man
se Öresundsregionen som ett nätverk men också
som en community, dvs. ett sammanhang som
sträcker sig utanför regionens geografiska grän-
ser och som man kan ingå i oavsett var man befin-
ner sig i världen.
I vårt tävlingsbidrag för Öresund 2040 var vår vi-
sion:
Öresund – vågar bjuda in.
Öresundsregionen är en region utan gränser som
baseras på att kultur och värderingar förenar oss.
Vi är en naturlig plats för multidisciplinärt och
korsbefruktat arbete, boende och rekreation. Per-
spektiv och idéer skapas inom regionen och in-
gen instans dikterar villkoren, men vi uppmuntrar
och befrämjar de mångas idéer och uttryck, som i
grunden baseras på en dröm om gemenskap och
mänskliga värderingar. Vi är en naturlig mötes-
plats för vår omvärld – fysisk som virtuell.
White Arkitekter och Futurelab genom Jonas Ols-
son, Arkitekt SAR/MSA
indkøb 33

FREMTIDEN ER LILLE
IDEER TIL PLANLÆGNING AF DEN FYSISKE INDRETNING OG FREMMELSE AF SAMMENHÆNGSKRAFTEN I ØRESUNDSREGIONEN 2040.
Af Pernille Juul Schmidt
Meget tyder på, at fremtiden bliver mindre i
skala. I mange år har vi planlagt og bygget
efter store planer, og store nye byområder
er opstået med eet slag. Men måske er vi
på vej til en anden måde at byplanlægge på
– en mere detalje- og helhedsorienteret til-
gang, der vægter den lille og menneskelige
skala over for sidste århundredes moderni-
34 indkøb
stiske industri-skala. Den gamle fingerplan
var en stor og god plan – men dette forslag
plæderer for flere detaljer i planen og en op-
splitning i mange små ’fingerplaner’.
I næsten 200 år har planlægning handlet om at
huse flest muligt på kortest mulig tid for at holde
trit med en stor befolkningstilvækst i byerne.
indkøb
Og inden for de sidste 10-15 år har byplanlæg-
gere og arkitekter i hele verden lidt af en slags
gigantitis – jo større jo bedre. I Dubai ser vi det
tydeligst – men Ørestaden herhjemme er også et
godt eksempel. Et kæmpe område udlagt til ud-
vikling med eet slag. Det er efterhånden næsten
en kliché at gentage, at successen er svær at få
øje på.
LILLE, LANGSOM OG STENALDERAGTIG
Måske kommer vi snart til at byplanlægge på
en helt anden måde. Meget tyder nemlig på, at
fremtiden kan blive lille, langsom og stenalderag-
tig. De store mastodonters tid er måske ovre, og
samfundsudviklingen går mod mindre enheder på
mange områder, som vi ser det fx med mikrobryg-
gerierne. Vi vender desuden blikket bagud og på
nogle områder helt til stenalderen – forstået som
en søgning mod det lokale og den lille afstand. Og
mod den lille håndlavede produktion som mod-
svar til industrialiseringens masseproduktion. Der
er allerede mange tendenser at se fx i den økolo-
giske bevægelse.
Den nye stenalder kan desuden være et billede
på en fremtidig opløsning af landegrænser med
langt mere fokus på netværket. I stenalderen var
Sjælland og Skåne et netværk af stammer, og en
udvikling mod mere netværkstænkning er et godt
udgangspunkt for ideen om tættere integration i
Øresundsregionen. Vi vender tilbage til en tid før
nationalstatens opståen, hvor der var langt større
kontakt mellem Sjælland og Skåne. Hvor små net-
værk var kernen i vores hverdag.
KAN VI BYPLANLÆGGE SAMMENHÆNGS-
KRAFTEN FREM?
Måske kan vi planlægge så den berømte sam-
menhængskraft får bedre betingelser – ikke bare
inden for landegrænserne, men også på tværs af
sundet. Den økonomiske vækst er der snart ingen
tvivl om. Det går jo godt på mange områder. Og
individet har sjældent haft flere muligheder og
mere plads til at udfolde sig på. Men er det den
slags byer, vi ønsker os i fremtiden? Rige byer,
hvor individet beskytter sig selv i ghettoer og
dermed skaber ikke bare større fysiske afstande,
men også større sociale afstande. Hvis vi kun
passerer hinanden i bil og kun møder vores egne,
så er sammenhængskraften i fare. Og sammen-
hængskraften opstår netop, når alle samfundslag
og kulturer kender hinanden og mødes hver dag.
Det gode liv i fremtiden er ikke kun betinget af
flot arkitektur, gode pladsforhold og flotte bade-
faciliteter, det er også betinget af, at vi føler os
godt tilpas med vores naboer. Og det kan byplan-
lægning hjælpe til. At vi samtidig skal sørge for
en bæredygtig udvikling er en selvfølge, der snart
sagt ikke kan diskuteres. Vi kan altid håbe på høj-
teknologiske løsninger, der med et snuptag løser
fx forureningen fra biler, men det ændrer ikke ved
andre problematiske aspekter af ’bilifiseringen’ af
hele Øresundsregionen. Når vi tager bilen i stedet
for toget, fravælger vi fællesskabet og møder kun
hinanden i road rage. Og i sidste ende kan et tra-
fikhierarki med bilen øverst resultere i en ghetto-
iseret Øresundsregion, hvor vi flygter hjem i bil til
vores egen trygge bastion. Sammenhængskraften
er i fare.
KAN FINGERPLANEN BRUGES I FREMTI-
DEN?
Fingerplanen havde sit udspring i en modernisme,
der på sin negative sider tæller ensformighed og
overdreven industriel tænkning. Og selvom mo-
dernismen i sin kerne havde fokus på mennesket,
nærhed og sund livsudfoldelse, må vi begynde at
kigge lidt kritisk på ideerne om uanede mængder
af lys, luft og plads for den enkelte – en tænk-
ning, der stadigvæk præger tidens arkitektur og
planlægning. Måske er det tid til planlægning,
der sætter grænser for individets udfoldelse
og beskytter naturen og det byggede miljø mod
samme.
Flere fremtidsforskere peger på, at vi i fremtiden
bliver trætte af at hele tiden at tænke nyt, opfinde
den dybe tallerken igen og igen. Og når finger-
planens fadder, Steen Eiler Rasmussen, står klar
med en erfaring og viden, der på mange måder
synes mere moderne end fx ’Bigness’-ideer, så er
det oplagt at bygge videre på hans tanker og blot
opgradere fingereplanen, så den passer til det
nye årtusinde. Fingerplanen er for god til at smide
ud, men man kan gøre den mere detaljeret og
splitte den op i mange små fingerplaner. For ek-
sempel skabe mange små grønne fingre i stedet
for de få lange grønne strøg i den store fingerplan.
Desuden må man forsøge at koncentrere bylivet i
mange små centre i især forstæderne, der lider
under moderne ’sprawl’.
Steen Eiler Rasmussens tilgang til byplanlægning
handlede om at se de små detaljer og de ting, der
ikke kan måles og vejes. For ham smeltede mu-
sik, sanser, arkitektur og bymiljø sammen til en
helhed, en ramme for menneskets udfoldelse. Det
er den form for helhedsorienteret byplanlægning,
vi har brug for. En planlægning, der tager hensyn
til, at selv de mindste detaljer kan have stor be-
tydning. Vinden om hjørnet, lyden fra skolegården
eller rimfrosten på vinduerne.
Med den nuværende planlægning i Ørestadsre-
gionen får vi færre detaljer og færre små rum. Vi
må have flere baggårde og smalle gyder. Vi må
have kupeen tilbage, så vi igen kan møde nye
mennesker i overraskende samtaler, som ikke for-
styrres af storrummets diktatur. Men der er lang
vej endnu før de små ting skal få større betydning,
når vi planlægger. Den lille skala kræver mod.
Pernille Juul Schmidt er cand. comm.
indkøb 35

UNIQUE VIA COMPLEMENTATION
Af Dominic Balmforth, Oliver Seidel og Verena Brehm
Vil vi, som region, forbindes til og påvirkes
af globale kræfter, eller er vi bange for at
miste vores rødder og kulturelle præg til et
generisk syn af massiv urbanisme? Hvordan
kan vi omfavne vores kultur og landskaber
og bruge dem til at styre fremtidig, bære-
dygtig vækst? Skal Øresundsregionen være
blomstrende og attraktiv for alle, må vi fo-
kusere på mangfoldighed mellem menne-
sker og steder og på, hvordan dynamikken
mellem kontrastfulde kvaliteter kan opfylde
individuelle ønsker og kollektiv behov.
FREMTIDENS MEGATRENDS
For at skabe en fremtidsvision for Øresundsregio-
nen 2040 er det nødvendigt at anerkende de ud-
fordringer og potentialer, der vil præge fremtiden.
Disse ‘megatrends’ der:
1 Globalisering - Lokalisering
2 Stigende og skiftende type af mobilitet
3 Stigende kompleksitet
4 Demografisk skift
5 Sundhedssamfundet udvikles
6 Nye arbejdssystemer
7 Mangfoldiggørelse af livsstil og kultur
8 Skiftende forbrugsmønstre
9 Vidensbaseret økonomi
10 Konvergens af teknologi og videnskab
11 Forsvindende energi + ressourcer
12 Klimaforandringer
13 Ny politisk verdensorden
14 ‘Co-creation’ og selv-realisering
BÆREDYGTIGHED
Samfund, miljø og økonomi skal kvalificeres, hvis
36 indkøb
de skal fungere som ‘mission statements’: Social
lighed, sundt miljø, kvalitativ økonomisk vækst.
DELTAGELSE
Det er oplagt, at angribe fremtidig udvikling med
forskellige strategier, aktører og organisatoriske
strukturer. For at finde en løsning på de udfor-
drende problemer, er det nødvendigt at engagere
og ansvarliggøre et maksimum af mennesker.
Deltagelse, engagement og reflekteret, visionær
styring danner grundlag for at skabe effektiv og
fleksibel udvikling.
POSITIONERING
EU og Skandinavien skal være frontløbere for
forandring styret af holistiske beslutninger, som
sikrer social, økonomisk og miljømæssig bære-
dygtighed. ’The Nordic way of life’ - defineret af
høj livskvalitet, social velfærd, liberale værdier
og en progressiv kultur og økonomi – skal som
befolkningens ’mindset’ sikre bæredygtig vækst.
Øresundsregionens geografi giver den funktion
som interface mellem Central- og Nordeuropa,
og den kan støtte udveksling af viden, services og
produkter. Forbindelser mellem Øresundsregio-
nen, de Baltiske byer og de etablerede netværk
af Europæiske storbyer skal effektiviseres ved
implementeringen af et højhastighedstog og nye
færgeruter.
KONCEPT: UNIK VIA KOMPLEMENTERING
Vi foreslår en robust udviklingsramme, der kombi-
nerer to overordnede strukturer:
indkøb
Koncept
1. ‘Metrosund’ – en alliance af ni byer der omringer Øresund
2. ‘Ørezoner’ – en underinddeling af regionerne
Sjælland, Hovedstaden og Skåne i ni områder.
For at sikre mangfoldighed og diversitet skal
Øresundsregionen indeholde forskellige kompo-
nenter. Boligområder med forskellige karakterer
opfylder behov for forskellige mennesker. Folk
som bor, arbejder og besøger regionen kan skabe
forhold til folk og steder uden for deres eget na-
bolag. Et bredt udvalg af bebyggede områder og
natur sikrer biodiversitet, sunde miljøer og kon-
trastfulde fritidsaktiviteter. En stærk økonomi i
udvikling kan støtte forskellige arbejdsmønstre
og generere forskellige former for arbejdskraft.
PROFILERING
Hver Metrosund-by og Ørezone defineres af en
unik profil, som beskriver deres fremtidige kva-
liteter. Profilerne baseres på stedernes eksiste-
rende særegenheder, der styrkes og suppleres for
at opfylde kravene fra de fremtidige megatrends.
Derved bliver den regionale identitet styrket og
global kompetence sikret. Profilerne skal forstås
som overordnede koncepter for udviklingen af
specifikke steder, med henblik på omgivelser, og
programmer og deres indbyrdes relation. Ved at
skabe en unik profil skabes både et kvalitativt
potentiale, lokal identitet og en stærk relation
mellem mennesker og steder. Profileringen af et
sted, forsøger vi ikke kun at beskrive og bygge
på stedets funktioner, men at kvalificere, hvordan
disse funktioner bliver brugt eller kan bruges. Op-
fattelsen af det unikke og af frihed kan opretholde
personlig og kollektiv stimulering og tilfredshed.
Dette kan motivere grupper til at ‘co-create’ deres
omgivelser gennem uformel, spontan handling el-
ler gennem nøje overvejede strategier.
PLACE MAKING
“FORM & RELATION MATTER!”
Vi tror på, at urbane former og landskabstyper skal
skærpes og differentieres tydeligt. Dette betyder,
at områder bør være rumligt adskilte, ‘sprawl’
(spredning) og ‘mergence’ (sammensmeltning)
bør forebygges. Eksisterende bebyggelsesområ-
der skal intensiveres af fortætning: Start med at
fortætte, udvid, hvis det er nødvendigt. Forholdet
mellem grønne og urbane områder designes spe-
cifikt til hver profil.
BEBYGGEDE OMRÅDER
Vi foreslår følgende principper for udviklingen af
bebyggede områder:
1. At udvikle stærk urban form og struktur, der kan skabe
identitet og styrke program.
2. At fortætte eksisterende områder rumligt og program-
matisk før der udvides på åbent land, for at minimere
sprawl og forøge den lokale udbud af varer og services.
3. At give ubrugbare, forladte områder tilbage til naturen.
Rumlig og programmatisk tæthed bør overvejes
som lovbestemt miljøbeskyttelses politik: At mi-
nimere fladen af urbane områder betyder:
1. Flere åbne rum, som tillader naturlige cykler og forøger bio-
diversiteten,
2. Mere offentligt rum, hvilket fostrer social inter-
aktion og forståelse,
3. Multifunktionelle områder, som muliggør ‘ short-distance-
living’ og beriger dagliglivet.
Fortætning betyder en minimering af det mil-
jømæssige aftryk af bygninger og befolkning.
Fortætningen af eksisterende urbane områder
gennem reprogrammering og konvertering af
utidssvarende bygningstypologier (f.eks industri-
haller og enfamiliehuse), ved at øge brugen af
eksisterende bygninger og tilføje nye funktioner i
monofunktionelle områder, er essentielt
LANDSKAB
Tre typer landskaber defineres:
1. Det eksisterende ‘naturlige’ landskab
(åer og søer, kystlinie og øhav, fredede områder og
national parker),
2. Ikke tilgængelige zoner
3. Programmeret landskab til energi- og føde-
vareproduktion, samt fritid og rekreation.
Udover fredede områder, skal etableres fuldstæn-
digt utilgængelige områder for at re-introducere
udviklingen af habitater. I byområder kan zonerne
skabe uforudsete kvaliteter og oplevelser. Store
landskabsområder bruges til regional energi- og
fødevareproduktion for at muliggøre bæredygtige
lokale cykler. Marker og skove til produktion af
biomasse og ‘powercrops’ og marker til økologisk
landbrug placeres i alle Ørezoner. Disse områder
fungerer som ressourcer og som steder til fritid og
rekreation, hvilket skaber en bevidsthed om og et
forhold til menneskeskabte landskaber.
MOBILITETS INFRASTRUKTUR
En udvidet infrastruktur skal forstærke og optime-
re et multi-forbundet, multi-centreret offentligt
transport netværk. Metrosund-byerne forbindes
af en hurtig ringbane, Metrosund-Ekspres. Den
maksimale rejsetid mellem to Metrosund-byer er
begrænset til en time.
I yderkanten af Ørezonerne ligger en række ’gate-
way’ byer som kaldes ”Øreportaler”. De udvikles
til kulturelle ‘ambassadører’ for regionen og er
næringsdrivende for regionale produkter som vi-
den, teknologi og varer. Hver Ørezone indeholder
alliancer af adskillige små og mellemstore byer,
der profiterer på landskabets forskelligheder og
de historiske steders særkende.
SUNDET
Sundet, i dag en grænse mellem og adskillelse
af to lande, bliver et åbent centrum med fokus på
fritid, kultur og kulturarv, og kaldes ’Leisure Loop’.
En kontinuerlig cykelrute omkring Sundet forbin-
der, fritids- og sportsfaciliteter og seværdigheder.
En færgelinie stopper ved nogle destinationer.
Ven er et populært udflugtsmål. På grund af nær-
heden til Metrosund, blomstrer Leisure Loopet
som mål for kortvarige ophold for lokale og glo-
bale gæster.
ØVG
Vi foreslår, at indsætte et centralt udviklingsor-
gan ØRESUND VISIONARY GUIDANCE (ØVG)
som en multidisciplinær, uafhængig, indbyrdes
forbundet ’task force’. Visionær styring varetages
af otte kernemedlemmer med forskellig eksper-
tise som er tæt forbundet til en række regionale
styregrupper; ØVG AGENCIES og de lokale befolk-
ningsgrupper.
Dominic Balmforth, Arkitekt maa, SUSTURB
Oliver Seidel, Arkitekt Dipl.-Ing, cityförster; netværk for arki-
tektur, og Verena Brehm, Arkitekt Dipl.-Ing, cityförster
www.susturb.com
www.cityfoerster.de
indkøb 37
 Øresundsparlamentet
På vej mod social og politisk regionalisering i Øresundsregionen
Satellitternes besøg er politiske byrumsevents. Satellitternes arkitektur er af midlertidigt karakter og kan genkendes som en rumlig
afspejling af den grafiske annoncering, der er gået forud for besøget.
Af Uffe Lind og Dorte Børresen
Øresundsregionen er på mange måder
allerede en økonomisk, infrastrukturel og
arbejdsmarkedsmæssig realitet. En fuld-
byrdet regionalisering kræver imidlertid, at
borgerne i regionen tager stilling til og ans-
var for regionale anliggender, der strækker
sig ud over kommunale og nationale græns-
er. Dette indebærer en social og politisk re-
gionalisering: En proces, som de nuværende
politiske strukturer og institutioner ikke kan
tilvejebringe. Øresundsparlamentet leverer
et svar på problemet.
38 indkøb
indkøb
Øresundsparlamentet er et forslag til en ny poli-
tisk struktur og institution, der kan sammenkæde
de fysiske, sociale og politiske aspekter i Øre-
sundsregionens regionsdannelse. Formålet med
denne nye institution er for det første at gøre
Øresundsregionen til et fælles socialt og politisk
anliggende for de mennesker, der bor i regionen.
Med inspiration fra den franske sociolog Bruno
Latour skal Øresundsparlamentet kortlægge og
skabe regionale matters of concern, hvilket bl.a.
indebærer, at borgerne i regionen må forstå sig
selv som borgere i Øresundsregionen og ikke kun
som borgere i Danmark, Sverige, Skælskør eller
Lund.
Parlamentet skal for det andet muliggøre, at an-
liggender kan rejse i regionen og dermed blive
Øresundsparlamentet:
synlige som regionale anliggender. Hvad der er et
Et mobilt parlament
regionalt anliggende – et regionalt matter of con-
Øresundsregionen fremstår allerede i dag til dels
cern – er i udgangspunktet et åbent spørgsmål. Alt
som en fysisk-geografisk enhed. Spørgsmålet er
kan i princippet være og blive et regionalt matter
imidlertid, hvordan regionens beboere kan føle
of concern, og alle kan i princippet blive medlem
sig som en del af denne fysisk-geografiske enhed,
af parlamentet. Netop det mobile, eksplorative,
når det kun i ringe omfang er muligt at tage stilling
opsøgende og kortlæggende er væsentlige karak-
til og behandle politiske anliggender på regionalt
tertræk ved Øresundsparlamentets struktur.
plan. Med andre ord: I en fuldbyrdet regionaliser-
ingsproces må den fysiske planlægning suppleres
Satellitterne: Øresundsparlamen-
med tiltag, der skaber regionen som en social og
tets førstekammer
politisk enhed, og dette er netop formålet med
Grundlaget for Øresundsparlamentets arbejde
Øresundsparlamentet.
er fem ”satellitter”. Satellitterne er i sig selv en
slags miniparlamenter og vigtige aktører i den
parlamentariske proces. Første skridt i det par-
lamentariske arbejde er, at en satellit sendes ud
på en rundrejse i regionen udstyret med et givent
overordnet tema – et matter of concern. Temaet
er så bredt formuleret og fleksibelt, at det kan
tage forskellige former og fyldes med forskelligt
indhold undervejs på satellittens tur rundt i regio-
nen. Hver rundrejse varer som udgangspunkt to
måneder, og hvert ophold i en by i regionen varer
tre til fem dage. Satellitten skal komme rundt i
alle egne af regionen.
Via diskussioner, feltarbejde, interviews og an-
dre former for kommunikation og undersøgelser
udforsker satellitten et givent temas forskellige
regionale aspekter, dybde, interessenter og kom-
pleksitet. Satellitten foretager således en region-
al kortlægning af et bestemt overordnet matter
of concern. Denne kortlægning er både en be-
skrivende optegnelse, men også en skabelse af et
bestemt anliggendes regionale identitet. Satellit-
terne tvinger med andre ord folk til at se og disku-
tere deres bekymringer i en regional kontekst.
Det mobile hovedsæde: Øresund-
sparlamentets andetkammer
Andet skridt i den parlamentariske proces består
i, at det regionale matter of concern på baggrund
af satellitternes kortlægning behandles og gøres
til genstand for en række beslutninger i parla-
mentets hovedsæde. Parlamentsmedlemmerne
udpeges på baggrund af, hvem det regionale mat-
ter of concern berører i det daglige. Der er altså
tale om en løbende og fleksibel sammensætning
af parlamentet, der skal sikre, at de givne emner
rent faktisk behandles af de berørte parter. Det
er dog en forudsætning, at tyve procent af parla-
mentsmedlemmerne i hver forsamling skal bestå
af ”menige borgere”.
Beslutningsdelen er et centralt element i mo-
dellen. Social og politisk regionsdannelse er ikke
blot et spørgsmål om mental regionalisering, om
at vi opfatter os som borgere i Øresundsregionen.
Det er i lige så høj grad et spørgsmål om, at vi er
i stand til at handle politisk derefter, og at vores
politiske handlinger får reel betydning for vores
og andres liv i regionen.
Parlamentets hovedsæde skifter placering hvert
fjerde år, hvilket vil sige, at regionen får midler-
tidige hovedstæder i en regional turnusordning.
Formålet med dette er både at afspejle og under-
støtte en polycentrisk virkelighed: Øresundsregio-
nen har ikke én fast hovedstad, tværtimod kan
forskellige byer fungere som vært for regionens
parlamentariske hovedsæde.
Deloverskrift: Øresundsparlament-
et som et regionalt svar på globale
udfordringer
Ifølge sociologen Zygmunt Bauman har globali-
seringen skabt en mere flydende verden – økono-
misk, kulturelt, politisk og infrastrukturelt. Glo-
baliseringens flydende effekter slår især igennem
på regionalt plan: Pendlerafstande vokser, nye
polycentrisk byregioner vokser frem og folk be-
væger sig generelt på kryds og tværs af lokale og
nationale grænser for at få familieliv, kulturliv, ar-
bejdsliv og økonomi til at hænge sammen. Disse
regionale effekter af globaliseringen har fået by-
og regionaliseringseksperter som Michael Storper
og Ed Soja til at udpege regioner som de nye fun-
damentale enheder i socialt liv, hvilket også bety-
der, at de traditionelle og eksisterende nationale
og lokale politiske systemer og strukturer er sat
under et hidtil uset pres. Øresundsparlamentet er
et svar på de nye politiske og sociale udfordringer
i globaliseret og regionaliseret verden. Parlamen-
tet skal give borgerne i Øresundsregionen mu-
lighed for at agere politisk i en ny flydende global
og regional virkelighed.
Artiklen er skrevet på baggrund af projektet ”Øresundsparla-
mentet” udarbejdet af imitio ved Christian Borch og Uffe Lind
og Klar Arkitekter ved Dorte Børresen og Henning Stüben.
indkøb 39

Øresundsregionen – Plan eller Marked?
Øresundsbroen er en gammel vision, der er nu realiseret. Et monument og symbol over politik og planlægning
Af Jan Engell velfungerende by- og trafikmønster og en høj
Hvad bestemmer integrationen i Øresunds-
regionen? Planlægningen eller marked-
skræfterne? Markedet er drivende for
udviklingen, visionerne er politik- og plan-
forberedende, og politikken og planen er
redskaber til at påvirke og korrigere ud-
viklingens retning.
Realdania har med konkurrencen om Öresunds-
visioner 2040 sat Øresundsregionens fremtidige
udvikling til debat – endnu en gang. For der er en
lang tradition for visioner og offentlig debat – om
40 Kommentar
Kommentar
Øresundsregionen og national poli-
tik
Begge stater har lagt stor vægt på, at debatten
og planerne for en fremtidig fælles Øresunds-
region er forankret i de berørte regioner og
kommuner. Staten kommer naturligt ind, når
der er tale om overordnede infrastrukturanlæg
eller helt overordnede krav til planlægning.
Den daværende miljøminister formulerede i
Landsplanredegørelse 1992 målet ”Øresundsre-
gionen skal være Nordens byregion nr. 1”, og
de efterfølgende landsplanredegørelser har alle
været positive over for udviklingen af en stærk
Øresundsregion. De to regeringer nedsatte en
Øresundskomité til at formidle det tværgående
samarbejde i regionen. For Miljøministeriet,
som ansvarlig for miljøet i bred forstand og for
den fysiske planlægning, kan der stilles 2 over-
ordnede krav til Øresundsregionens udvikling:
Funktionalitet og bæredygtighed. Et effektivt og
grad af miljømæssig bæredygtighed, det sidste
drømmen om at sammensmelte den danske og
voldsomt aktualiseret af klimaproblemernes
svenske del af Sydskandinavien. De første ideer
forværring. Derfor er funktionalitet og bæredyg-
om en fast Øresundsforbindelse fremkom for over
tighed også udgangspunktet for denne artikel om
100 år siden. I 1936 lavede et ingeniørkonsorti-
Øresundsvisioner.
um et gennemarbejdet forslag. I begyndelsen af
1990’erne besluttede både Danmark og Sverige
Forud for Realdanias konkurrence ligger en lang
endelig anlægget, og i år 2000 – ca. 10 år efter
række rapporter, som er blevet udarbejdet af re-
- stod forbindelsen færdig! Utålmodigheden har
gionale og lokale offentlige myndigheder, siden
været stor undervejs, og man kan konstatere, at
den faste forbindelse blev en realitet. Det star-
det er visions- og debatprocesserne, der tager tid
tede med det såkaldte Miljøprogram, der om-
og ikke realiseringen.
handlede luft- og vandkvalitet samt principper for
planlægning. Siden lavede OECD en rapport, som
pegede på behovet for en fælles planstrategi.
Sidst har regioner og kommuner arbejdet med re-
gionens byudvikling og infrastruktur i EU-støttede
interreg-projekter, ØRIB I, II og III. Man kan roligt
sige, at der er god tradition for debatoplæg!
Konkurrencen
Mange af besvarelserne i Realdanias konkurrence
om Øresundsvisioner bygger realistisk nok på den
eksisterende overordnede trafikstruktur, men sup-
plerer den med en højklasset banering rundt om
Øresund. I det hele taget er fællestrækkene høj
prioritet til kollektiv trafik, tættere bybygning og
frem for alt ønske om diversitet og mangfoldighed.
Bymønstret skal være en polycentrisk netværksby,
og planen skal kun bestå i få ubestrideligt nød-
vendige regler. I forhold hertil er det naturligt på
dansk side at sammenligne med Fingerplanen.
Man kan sige, at den danske Fingerplan faktisk
også er et bynetværk, bare mere integreret end
mønstret af Øresundsregionens øvrige byer.
Fingerplanen fastlægger en overordnet struktur,
hvor by, landskab og trafik hænger særlig tæt
sammen med henblik på at opnå både høj funk-
tionalitet og miljømæssig bæredygtighed. Vinder-
forslagets dogmer om tæthed, tilgængelighed og
kontrast mellem by og land harmonerer således
fint med Fingerplanen. Fingerplanens stationsnær-
hedsprincip kan også opfattes som et dogme, der
skal lede den lokale planlægning på bæredygtigt
spor. Det store ønske om regional mangfoldighed
inden for bæredygtige, overordnede rammer er
heller ikke i modsætning til Fingerplanens struk-
tur. Fingerbystrukturen har for længst vist sin ro-
busthed under skiftende konjunkturer og trends.
Men forskellen er, at Fingerplanen som overord-
net plan er gået fra visions- og debatfasen til at
være et styringsredskab, som har retning og for-
pligter, og som også medfører fravalg.
Den fremtidige udvikling af
Øresundsregionen
Integrationen i Øresundsregionen med hensyn til
bosætning, erhverv og beskæftigelse går faktisk
hurtigere, end man kunne forvente. Markedet
er så at sige foran politikken og planlægnin-
gen. Markedet fungerer gennem tusindvis af
beslutninger hos enkelte personer, familier og
virksomheder. Og erhvervslivet har været først
til at udnytte de nye muligheder i praksis, bl.a.
gennem netværkssamarbejder inden for medico,
miljøteknologi mv. Markedskræfterne er drivende
for udviklingen, mens planlægningen kan virke
kanaliserende.
Det er EU, som for alvor har sat integrationen i
Europa på dagsordenen. EU har støttet talrige
Interreg-projekter for at bløde op på de nation-
ale grænser og udnytte de nye muligheder for
samarbejde, økonomisk og menneskeligt. EU er i
høj grad en drivkraft for integrationen i Øresunds-
regionen, fordi man stiller samme krav på begge
sider af sundet til forskel fra megen national
lovgivning. Vandrammedirektivet er et stort og
håndfast eksempel på noget, der bliver til noget
på tværs af grænser
Øresundssamarbejdet er i øjeblikket formelt
forankret i Region Hovedstaden, som i sin første
regionale udviklingsplan ser en styrket integra-
tion i Øresundsregionen som en forudsætning
for hovedstadsregionens udvikling, bl.a. med en
ny højklasset trafikforbindelse over H-H og sydpå.
Og dette fremtidsbillede er ikke blevet modsagt!
I debatten ser der ud til at være bred konsensus
om netværksbyen som fremtidig udviklingsmodel.
Den sikrer, at alle regionens kompetencer kan
udnyttes. Det særlige potentiale ligger imidlertid
nok i, at den integrerede Fingerbystruktur kobles
til en mere integreret struktur mellem Malmø,
Lund og Helsingborg. Her kan der formentlig
sikres det bedste underlag for en fremtidig høj-
frekvent regional banebetjening, der på sigt kan
blive til en Øresundsring.
Men, men - med den økonomiske krise og udsigten
til kommende lavkonjunktur og med bevidst-
heden om stadigt alvorligere klimapåvirkninger
må tiden vel også være inde til for alvor at tænke
og realisere langtidsholdbar by- og infrastruktur i
Øresundsregionen.
Jan Engell, Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen
Kommentar 41
 KØGE 2040
Hvad er Køges rolle i Øresundsregionen?
Af Marie Stærke
Med konkurrencen Öresundsvisioner 2040 ef-
terlyste Realdania koncepter, der kunne afløse
den berømte Fingerplan som retningsgivende for
udviklingen – og nu med hele Øresundsregionen
som perspektiv. Fingerplanen er et fantastisk prin-
cip, som man efter min opfattelse skal være me-
get varsom med at tilsidesætte og det især i en
udviklingspresset tid. Fingerplanen giver en unik
anvisning på, hvordan man skaber en metropol –
ja en hel region, hvor der er balance mellem byen,
det rekreative landskab og den kollektive trafik.
Set fra min stol her i Køge, så handler det ikke om
at afløse Fingerplanen, men om at nyfortolke dens
muligheder og se den i et perspektiv, der også er
dækkende for Region Sjælland og for den sam-
lede Øresundsregion. Det handler i høj grad om
at fortolke sit lokalsamfund ind i den overordnede
tænkning, som er udtrykt i Fingerplanen og Køges
rolle er at være hængslet til Region Sjælland.
Hvordan ser man sig selv i Køge?
Længe før Fingerplanen - nemlig for mere end
700 år siden, var der nogle fremsynede menne-
sker, der pegede på placeringen af Køge dér, hvor
landtransporten fra de sjællandske kornkamre
krydsede skibstransporten i Køge Å. Rollen som
42 Kommentar
transportcenter har Køge varetaget lige siden og
med et ganske stærkt engagement i alle årene.
Det føler man, når man står midt på Køge torv,
går en tur på Køge Havn eller besøger de store
virksomheder i Skandinavisk Transport Center.
I Køge ser vi os som et helt samfund med både by
og land – et samfund, hvor vi husker vores histo-
rie og vores kulturelle baggrund. Vores ambition
er at kunne fastholde vores lokale egenart sam-
tidigt med, at vi med nysgerrighed møder fremti-
dens muligheder.
Jeg forestiller mig, at Køge også i 2040 er en-
gageret i rollen som regionalt og internationalt
transportcenter. Og jeg forestiller mig, at vi kan
håndtere denne store opgave samtidigt med, at
vi skaber et væld af gode bymæssige og rekrea-
tive tilbud, så vi fortsat han leve op til vores mål-
sætning om, at Køge er den hele by og det hele
lokalsamfund, hvor hver enkelt borger kan leve et
helt og godt liv.
Hvilke forventninger har man til en kommende ny
infrastruktur – og satser man på det?
Transport, mobilitet og mødet mellem mennesker
Kommentar
er nøgleord i en fremtidig Øresundsregion. Derfor
har vi i Køge i de seneste 10-15 år arbejdet for
fremme af de regionale infrastrukturanlæg og her
selvfølgelig især de 3 mest nødvendige, nemlig
Femern Bælt Forbindelsen, København-Ringsted
banen over Køge og Køge Bugt Motorvejens ud-
bygning helt til Køge. Disse infrastrukturanlæg er
helt centrale for hele regionens grundlæggende
udviklingspotentiale og vi har i Køge allerede
satset og er klar til at varetage vores rolle – hvis
staten vil give os de nødvendige planmæssige
rammer til det.
Er det godt at være en by i købstads-
ringen?
Købstadsringen omkring København er unik, og
vi er i Køge meget bevidste om vores kulturelle
rolle her. Samtidigt er det vigtigt at fremhæve, at
det også er vigtigt for os at se på alle de andre
samarbejder i det store netværk, som er så vig-
tige for, at Køge kan udvikle og udfylde sin plads i
det samlede regionale billede.
Marie Stærke er borgmester i Køge
Kommentar 43

Ideer om natur- og miljøplanlægning
i en bæredygtig øresundsregion
Af Peder Agger
Til daglig beskæftiger jeg mig med naturfor-
valtning og politik på RUC. Jeg har aldrig før del-
taget som dommer i en idekonkurrence. Så da jeg
blev spurgt, sprang jeg til af nysgerrighed og for
at udnytte muligheden for at tale naturens sag.
Bæredygtighed
Det brundtlandske begreb om en udvikling, der
imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå
på kompromis med de fremtidige generationers
mulighed for at sikre deres behov, er blevet kritis-
eret for at være så mangetydigt, at det næsten er
tomt, eller så abstrakt at ingen kan være uenig,
men kun få kan forholde sig konkret til. Jeg me-
ner, at sådan må det være.
Da man ikke kan forestille sig bæredygtighed i
alene et enkelt land, må begrebet nødvendigvis
være så rummeligt, at alle dele af verden kan
være med. I nu 25 år har det da også været ram-
mesættende for en diskussion om, hvordan man
kan koble miljøbeskyttelse med udvikling i et per-
spektiv, der får både hensynet til den anden side
af kloden og de kommende generationer med ind
i billedet.
Ved at tænke på lighed mellem generationer, er
det også klart, at bæredygtig udvikling er et nor-
mativt begreb, som ikke kun imødekommes gen-
nem naturvidenskabelige studier, teknologisk ud-
vikling eller økonomiske kalkuler. Det er en måde
44 kommentar
at organisere komplekse politiske diskussioner,
hvor naturvidenskabelig rationalitet og normative
argumenter kan bidrage til en mere sammenhæn-
gende forståelse. Diskussioner som de stadigt
mere omfattende konfrontationer mellem men-
nesket og dets naturgrundlag har nødvendiggjort.
Hvad angår naturgrundlaget, opstillede en af
miljøbevægelsens pionerer, den amerikanske
økolog Barry Commoner i 1975 fem punkter, som vi
gør bedst i at indse, hvis vi ønsker at fortsætte:
1. Everything is connected to everything else,
2. Everything has to go somewhere
3. Nature knows best,
4. There is no such a thing as a free lunch
5. If you don’t put something into the enviro-
ment, it isn’t there.
En indsigt hvis pragmatiske fortolkning kan ko-
ges ned til: ’Do more with less’ – eller på dansk:
Mer’ musik – mindre isenkram!
Natur og miljø i øresundsregionen
Vi skal med andre ord tænke både langt og bredt
og være opmærksomme på sammenhænge. Og
hvis det skal føre til noget, skal det være kon-
kret og gerne flersidigt. Dertil kommer, at naturen
udover beskyttelse også har brug for plads, sam-
menhæng og stabilitet. Er det noget vi kan levere
i Øresunds-regionen?
Kommentar
Blandt de indsendte besvarelser er der mange
gode forslag, f.eks. om en højere grad af selvfor-
syning med energi og fødevarer.
I det ene vinderprojekt, Öresundsdogmer, for-
drer dogme 1, at al udbygning sker, uden at om-
fanget af eksisterende ubebyggede eller grønne
arealer ændres, hvilket kan imødekomme noget
af naturens behov. Højt/ tæt byggeri er i det
hele taget en anbefaling, der går igen i mange
af besvarelserne. Ud fra en natur- og miljømæs-
sig synsvinkel er det velkomment, fordi der res-
sourcemæssigt er mange stordriftsfordele i den
tætte by. Men af bl.a. rekreative og lokalklima-
tiske grunde er nærhed til åbent land og hav en
forudsætning. Derfor er fingerplanen populær.
Især er det vigtigt at prioritere de naturgivne
strukturer, ’deep structures’, som rammesæt-
tende for en i øvrigt dynamisk udvikling, der sty-
res ud fra enkle regler/dogmer mere end ud fra
en på forhånd fastlagt fysisk struktur. Det drejer
sig om kysterne, vandløb, bakker og åse og de
lidt mindre ’dybe’ skovbryn, grønne korridorer og
byrande. Det andet vinderprojekt ’Mosaic Re-
gion’ går ligeledes udenom færdige planer men
foreslår udvikling af en elastisk planlægning, der
er i stand til at opfange problemerne efterhånden,
som de opstår.

Men en ting, der har slået mig, når man ser de
indsendte forslag under et, er, at så få har haft
fokus på det, som i en vis forstand udgør selve
kernen i Øresundsregionen: Øresund. ’Mosaic
Region’ foreslår ganske vist, at de 300 kilometer
kystlinje, som i dag er uden sammenhængende
planlægning, udvikles til en strandpark. Og bes-
varelsen ’Øresundsvisioner – Byen om sundet’
fremhæver Øresund som det naturlige centrum,
men forslaget bliver dog ved en oplistning af for-
skellige rekreative aktivitetsformer.
Men ligesom et langt liv har lært mig, at det er
bedre at bedømme eksaminander på det de har,
frem for på det de ikke har skrevet, skal det heller
ikke tages som en kritik af de enkelte besvarelser,
at der i så ringe grad gås til biddet, når det gælder
en mulig fælles Nationalpark Øresund. Fraværet
kan have mange årsager. En af dem er sikkert,
at arkitekter og planlæggere er uvante med at
forholde sig til det marine miljø. Det er da – in-
drømmet – også svært. Men i og med at begrebet
om Integrated Coastal Zone Management er in-
troduceret mange steder i verden, og i og med, at
vi kulturelt, administrativt og økonomisk kommer
stadigt tættere på Sverige, behøver det vel ikke at
være helt utopisk at forestille sig, at man i 2040
har fundet ud af en fælles forvaltning af det, der
hidtil har adskilt os, men som fremover kan blive
det ‘naturlige centrum’.
Optimistiske entreprenører
Endnu en ting, der har slået mig, er den udbredte
optimisme, der præger forslagene. Måske har
det at gøre med selve idekonkurrencers væsen.
De kalder på utopier fra konstruktive optimister
frem for på dystopier fra socialentreprenører og
biologer. Men skal man som politiker eller poli-
tisk tænkende hjælpes til at forholde sig til frem-
tiden, har man brug for mere end skønmalerier.
På samme måde som det internationale klima-
panel (IPCC) beskriver klimaets mulige udvikling
gennem en vifte af forskellige mere eller mindre
ønskværdige scenarier, har vi også i Øresundssa-
mmenhæng brug for visioner både af det ønskede
og det mindre ønskede, for på den måde så at
sige at få spændt diskussionsfeltet ud.
Klimaforandringer og recession er i gang, og
de aktuelle fald i oliepriserne er et forbigående
fænomen. Naturen har det heller ikke for godt.
Faktisk har dens tilstand ikke hidtil været ringere
end i dag. Så der kan nok være brug for lidt mere
pessimisme i synet på fremtiden. Det kan måske
gøre den mere bæredygtig.
Peder Agger er professor, ENSPAC, RUC og medlem af dom-
merkomiteen
kommentar 45

Potentialet i en HH-forbindelse?
Af Tine Utzon-Frank
Fremtiden og mulighederne i en fast forbindelse
mellem Helsingør og Helsingborg baserer sig på
en stærkere integration i Øresundsregionen. Gen-
nem de seneste år er den dansk-svenske integra-
tion vokset tværs over Øresund. Hver dag rejser
70.000 mennesker over Øresundsbroen, og der
er allerede trængsel på togene om morgenen fra
Malmö til København og den modsatte vej om ef-
termiddagen.
Udviklingspotentialet i selve bro-investeringen er
større end de fleste havde forestillet sig. Selvom
den økonomiske krise har afdæmpet væksten
noget, er pendlingen over den sydlige del af Øre-
sund markant i omfang: Danskere flytter stadig
til Malmö-området, og svenske stemmer høres i
stigende grad på gaderne i København. Intet sted
i regionen har den voksende trafik på vej og bane
været så fremtrædende som på Øresundsbroen
og de tilstødende trafikkorridorer.
Men væksten når på et tidspunkt et loft. Allerede
nu bliver der sagt stop for flere godstog over Øre-
sundsbroen, hvilket betyder flere lastbiler på ve-
jene. Når indvielsen af Femern Bælt står klar om
10 år vil lastbiltrafikken på motorvejene mellem
Øresund og Rødby være fordoblet i omfang. Last-
biler i konvojkørsel i stil med de overfyldte cen-
traleuropæiske motorveje kunne da blive et kende-
46 Kommentar
tegn også i Øresundsregionen, og belastningen i
trafiknettet vil risikere at forværre trængselsprob-
lemerne langt ud over det niveau, vi mærker i dag
i form af trafikpropper og forsinkelser.
For at bibeholde Øresundsregionen som ét sam-
let dynamisk arbejds- og boligmarked i en sund
og holdbar økonomisk vækst, sættes nu fokus på
mulighederne for at forbedre trafiksystemet i form
af en fast forbindelse over det nordlige Øresund.
Regionen skal møde de globale udfordringer ved
at styrke sine kvaliteter og konkurrenceevne på et
miljømæssigt bæredygtigt grundlag.
HH-forbindelsen skal nu undersøges i forhold til
bl.a. perspektiverne om:
1. At aflaste den nuværende Øresundsforbind-
else
2. At gods i større omfang kan blive overført fra
lastbil til tog gennem en fordobling af baneka-
paciteten
3. At Nordvestskåne kan blive koblet sammen
med Storkøbenhavn for at sikre fortsat inte-
gration og udvikling af det Øresundsregionale
arbejdsmarked
4. At der i dele af ”Ring 5” realiseres ny og at-
traktiv byudvikling både for erhverv og boliger,
der skal bindes samme af et højklasset kol-
lektivt transportnet på tværs af regionen
Kommentar
5. At ringen rundt om Øresund sluttes med flere
interregionale Øresundstog
6. At der muliggøres indførelse af moderne hur-
tigtog, der udnytter Femerns potentiale.
Disse udviklingsperspektiver blev formuleret i EU
Interreg-projektet ØRIB. Et nyt stort Interreg-pro-
jekt IBU-Øresund om Infrastruktur og byudvikling
er lige blevet igangsat af Skåne-, Sjælland- og
Hovedstadsregionerne i samarbejde med 27 an-
dre parter (kommuner og vej- og banemyndigh-
eder), se www.orib.dk. I IBU-Øresund vil der blive
arbejdet videre med by- og transportudvikling for
en bæredygtig og konkurrencedygtig Øresundsre-
gion. Et selvstændigt delprojekt vil have fokus på
Femern Bælt og HH forbindelsens betydning.
Kradserierne er fra sommeren 1959, hvor de to byplanprofes-
sorer Peter Bredsdorff og Sune Lindström over en frokost an-
tyder en sammenhængende Øresundsregion.
Kommentar 47
 Kommentar
ATMOSFÆRISKE FORBEDRINGER
I ANLEDNING AF ÖRESUNDSVISIONER 2040
Af Martin Zerlang
Nytårsaften 1828 sendte H.C.Andersen i sin
første bog fortællerjeget ud på en vandretur, som
gav navn til romanen: Fodrejse fra Holmens Canal
til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.
Undervejs kommer jeget til et lokkende teater, og
han afbryder for en stund sin vandring for at stige
til op til toppen af denne mærkelige bygning, der
ender i et enormt panorama over København, som
byen vil tage sig ud 300 år senere, altså i 2128,
og det han ser er: At alle veje er regelmæssige
og lige, at alle huse ser ud som palæer, og at alle
byens store pladser er udsmykket med statuer af
konger til hest.
Rytterstatuerne røber, hvor svært det kan være at
skue ud over sin egen tid. Romanen slutter med,
at fortælleren overvejer at sejle ud til Saltholm,
”med samme Følelser, som Crayon forlod America
og seilede over Verdenshavet”. At Andersen ikke
inddrager Øresund i sin vision, selvom turen går
fra en kanal til en pynt, viser, at Øresund dengang
snarere blev set som en grænse end som en res-
source. Der var langt fra Holmens Canal til Ver-
denshavet.
Nu om dage råber tiden på globalisering, og
København skal danne kerne i den verdens-
metropol, som Realdania indkaldte skitser til i
Öresundsvisioner 2040, som blev afgjort i april
2008. Men tiden råber også på lokalisering, så
48 Kommentar
skitserne skulle ikke bare sætte denne metropol
på verdenskortet, men skulle samtidig vise ”det
særlige” ved den skandinaviske metropol. Af
dommerbetænkningen fremgår, at netop Øresund
i de fleste af de indkomne forslag blev fremhævet
som ”identitetsbærende”: Sundet mellem Køben-
havn og Malmö tolkes som en resource, der kan
stimulere såvel de kreative som de rekreative
klasser. Samtidig noteres det, at ingen af forsla-
gene har omsat denne vision af den globaliserede
Sundby som et overbevisende fremtidsbillede.
Men måske efterlysningen af identitet er for
bastant? Man kender byer, der som New York,
der med deres skyline sætter en signatur på selve
himmelrummet, og man kender byer, der som Bil-
bao lader en enkelt bygning være byens vartegn,
men identitet har det med at ekskludere det, der
ikke passer ind, det man kunne kalde ’alteritet’,
og det passer sig nu hverken til byer eller bydele
at være eksklusive. Byer skal være inklusive.
Et alternativ til den identitetsdyrkelse, som har
fortættet sig i ideen om et brand, er indkreds-
ningen af det, man kunne kalde byens atmos-
fære. Her handler det hverken om begreber eller
billeder, men om en indkredsning af de sanselige
kvaliteter ved byen, farver, lys, lyde, flader, stof-
ligheder, dette at ”hvor” man befinder sig, virker
ind på, ”hvordan” man befinder sig.
Det er ikke sikkert, at man altid kan lokalisere
en særlig øresundsk atmosfære så præcist som
billedkunstneren Jesper Christiansen, der engang
ved et seminar på Center for Urbanitet og Æstetik
fortalte, hvordan Arne Jacobsens lille, grønlige
skyskraber ved Vesterport gav ham associationer
til en algeklædt bundgarnspæl. Men for arkitek-
ten og byplanlæggeren er det en udfordring at
arbejde med den atmosfære, der er bestemt af de
enorme vandområder, der kendetegner Øresunds-
metropolen: Vinden der efter en kort opbremsning
i København fejer ind over Malmö, velfærden der
har forvandlet gammelt slum til attraktive boligo-
mråder, den lave skala som viser at ingen skal sky-
gge for andre og de tusind tårne som spredt over
hele området fortæller om en lyst til at tale både
med og imod koret.
Man taler om atmosfæriske forstyrrelser. Om man
kan tale om atmosfæriske forbedringer er måske
lovlig optimistisk. Men det gælder om så præcist
som muligt at stille ind på de øresundske kanaler.
Og i 2040 vil der helt sikkert være flere kanaler,
både regelmæssige og lige og snoede og slyn-
gede.
Martin Zerlang er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturviden-
skab, Københavns Universitet

Region Hovedstaden i Øresundsregionen
Af Vibeke Storm Rasmussen
Én plan for hele Øresundsregionen?
- Udviklingen går hurtigt. Integrationen i Øre-
sundsregionen får i disse år et kraftigt skub
fremad – og baggrunden er naturligvis Øre-
sundsbroen. Trafikken på tværs af sundet stiger
markant, og gradvist bliver det mere almindeligt
at bo på den ene side og arbejde eller uddanne
sig på den anden.
Både for Danmark – og især for hovedstadsregio-
nen - er det en positiv udvikling: Godt nok fylder
hovedstadsregionen meget i den danske befolk-
ning og økonomi, men internationalt set er vi én
af de relativt små storbyregioner, der skal klare
sig i konkurrencen med andre storbyregioner.
Derfor har vi brug for en ny langsigtet strategi
for Øresundsregionen. En strategi, der kan samle
regionens aktører om en fælles vision – og sikre
en langsigtet udvikling på tværs af erhverv, kultur,
uddannelse, klima, infrastruktur samt bolig- og
befolkningsforhold.
I Øresundskomitéen er vi netop gået i gang med
visionsarbejdet. Målet er, at vi i sommeren 2010
kan offentliggøre en ny udviklingsstrategi for hele
Øresundsregionen, som er udviklet i dialog med
regionens mange aktører, så der fra starten er
samlet bred opbakning til strategi, vision og mål.
Skal vi ha’ en transportkorridor op gennem
Nordsjælland?
- Region Hovedstaden har her i 2008 vedtaget en
ny regional udviklingsplan – og her er udviklingen
af den trafikale infrastruktur naturligvis et centralt
tema. Også i hovedstadsregionen stiger trafikken
i disse år mærkbart, ikke mindst fordi vi er et
trafikalt knudepunkt for hele Øresundsregionen.
Der er naturligvis behov for en sammenhængende
planlægning af trafikken på tværs af Øresundsre-
gionen, og derfor har Region Hovedstaden sam-
men med Region Skåne og Region Sjælland netop
taget initiativ til et markant fælles øresundspro-
jekt ”IBU – Infrastruktur og Byudvikling i Øre-
sundsregionen”.
IBU har et samlet budget på over 36 mio. svenske
kr. IBU skal blandt andet gennemføre en række
fremadrettede analyser af infrastrukturen. I Re-
gion Hovedstaden har vi ansvar for den del af pro-
jektet, der skal belyse Femern Bælt-forbindelsens
betydning for Øresundsregionen, behovet for en
fast forbindelse mellem Helsingør og Helsing-
borg og en ny jernbane- og vejforbindelse i en ny
Ring 5. Analysen, der gennemføres i samarbejde
med en lang række kommuner, sætter fokus på
miljøkonsekvenser og sammenhæng til regionens
øvrige bane- og vejforbindelser.
Kommentar
Er der overhovedet brug for en regional ud-
viklingsplan?
- Integrationen i Øresundsregionen forventes at
blive tættere i årene fremover med øget pendling
mellem bolig og arbejde. Der er et stort potentiale,
men der er også mange barrierer for udviklingen
mod en integreret storby over Øresund. Personligt
tror jeg ikke, at tiden er inde til en fælles region
og organisation på tværs af de to nationalstater.
Derimod mener jeg, at det øgede politiske samar-
bejde, vi i Øresundskomiteen har søsat med en
række fælles initiativer, herunder et fælles infra-
strukturindspil til de to regeringer og nu udarbe-
jdelsen af en fælles strategi for Øresundsregio-
nen, er vejen frem.
Målet bør være at skabe rammerne for en styrket
politisk dialog og et velfungerende samarbejde,
så indsatsen fra de to nationalstater trækker i
samme retning på tværs af Øresundsregionen.
Både i Danmark og Sverige har vi en fælles inter-
esse i at skabe en attraktiv og konkurrencedygtig
Øresundsregion.
Vibeke Storm Rasmussen (S) er Regionsrådsformand i
Region Hovedstaden og formand for Øresundskomitéen
Kommentar 49
 Om planläggare hade haft mod till att
‘stoppa världen’ genom att kliva ut ur
sina invanda cirklar, skulle de kan-
ske uppleva skönheten (...) av oorto-
doxa och marginala platser.’ (1)

50
50

ÖPPENHET SOM METOD
Af Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl och Magdalena Haggärde
Mosaïc::Region är en metod för undersökn-
ing och en strategi för en inviterande plan-
läggning. Vår metod är att skapa nya arenor
och finna nya nätverk för kunskap och dia-
log där vi i den yttersta konsekvens öppnar
för att använda allt som kommer i vår väg (2).
Metoden öppnar för en dialog mellan han-
dlingsrum av olik skala och tyngd, och lyfter
betydelsen av det oförutsedda och oförut-
sägbara som en relevant del av en icke-hi-
erarkisk, men likafullt adaptiv planprocess.
Att erkänna samhällets komplexitet och att förstå
olika hastighetslinjers dynamik, är en grundläg-
gande förutsättning för en öppnande planprocess,
oberoende av planens geografiska avgränsning el-
ler skala. Dessa linjer (lignes de fuite (3)) är meta-
forer för ständigt nya undersökningar och proc-
esser som har med de fysiska ramarna att göra,
men de är också bilder av tendenser, upptäckter
och ändringskrafter som utmanar konventionerna.
Vi måste kontinuerligt avläsa och förstå de små
skillnaderna i platser och aktiviteter, - och genom
att observera och odla de små ändringarna kan
mosaiken och bilden sakta skifta färg. Planen och
processen måste i en mosaik-tänkning uppfinnas
igen och åter igen, och genomgå en ständig refor-
mulering som ett work in progress. (4)
Traditionella planer, och då särskilt regulering-
splaner är i sin natur begränsande, - liksom lagar
som ska hindra utveckling utöver vissa gränser.
De traditionella planverktygen låser och fixerar
det kända i stället för att vara sökande och öppna
för experimentering mot det okända, - planen blir
till ett mål i sig själv i stället för ett matters of
concern (5).
‘Någonting i världen tvingar en att tänka. Detta
något är föremål för ett grundläggande möte, och
inte för ett igenkännande’ (6). Det är en aware-
ness för de stora globala ändringskrafterna, och
samtidigt en erkännelse av kraften och kom-
petensen från de små kulturerna och de svaga
stämmorna.
En framtidig mosaikplanlägging måste drivas av
dynamiken i foldingen mellan samhällets kompl-
exa strukturer och de ändringskrafter som verkar
(7). Planen ska utvidga sitt undersökningsfält,
erkänna sin diskursiva natur, och vara öppnande
och inviterande i mycket större grad än i dag. ‘Vi
förstår begränsningen, för att den liknar det vi
Metodiske Reflektioner
redan vet eller det vi tror oss att veta, medan öp-
penhet (…) hör till det outalade, namnlösa, främ-
mande och okända.’ (8)
PRAXIS OCH TEORIBYGGANDE - MOSAIKEN
SOM SAMTAL OCH IDÉUNIVERSUM
Vår utgångspunkt för ett förnyat teoribyggande
är vår praxis som arkitekter, och ett grundlag
från flera konkreta urbana processer i Tromsø
och andra platser i Skandinavien. Tromsø har
genom flera processer kunnat betraktas som en
urban, experimentell zon där ny terminologi, nya
kommunikationsformer och arenor, och konkret
experimentering, har utprövats. I det seneste
Byutviklingens År 2005 (9), utvecklades det ett
eget vokabulär för att diskutera och forska på sin
egen stad. Samhällsforskare John Pløger har i sin
artikel ‘Å strekke seg over skyene- hvorfor ikke?’
(10) upptäckt dessa processer och dryftar me-
toden i ljus av Jean Hillier och Patsy Haleys idéer
om komplexitet och subjektivitet som centrum för
planläggning. I lokaltidningen fördes det genom
40 veckor med krönikor en diskussion om stad-
sutveckling. Det var stämmor från andra yrkesfält,
men som genom utmaning och engagemang blev
experter på egen stad.
51
51
 Mosaïc::Region bearbetar och utvecklar erfaren-
heter, begrepp och element från flera av dessa
tidigare processerna och lyfter dem ut i ett större
geografiskt fält. Mosaikbetraktningarna rymmer
en redaktionell tillnärmning där innehåll och
förmedling är djupt sammanvävda. Genom en
kontinuerlig uppdatering och redigering är mo-
saiken alltid operativ, och alltid under utveckling.
Metoden legitimerar den subjektiva läsningen
som relevant, och utmanar och inviterar ständigt
nya stämmor till processen, en idé- och ener-
gibank av experter och medspelare, - de som vet
något som vi inte vet. Genom att bjuda in forskare
och meningsbärande miljöer i Skandinavien med
hjälp av enkla, men betydelseladdade utmanin-
gar av typen: ‘a credible map of sustainability has
yet to be drawn’ (11), avtäcks det i mosaiken en
utvidgad landskapsförståelse för hela Øresund-
sregionen.
Speciellt gäller det medvetenheten om den press
som ligger på landskapet och sjöskapet som are-
na för förändring, som naturlandskap, rekreation-
slandskap, produktionslandskap och som urbant
expansionslandskap.
MOSAIKENS UPPTÄCKTER
Det kan sättas upp teser eller strategier för vad
en ny planläggningsprocess kan handla om, - inte
som regler, men som påminnelser för en ständig
reformulering och re-tänkning av egna mål och
processer.
En av de mest grundläggande metodiska erfar-
enheter är möjligheterna som ligger i en process
av öppenhet och invitation. Vår utgångspunkt för
52
att närma oss Øresundregionen är en omfattande
kartografisk undersökning av hela regionen där
en mängd upptäckter har gjort oss i stånd till
att formulera problemställningar och utsagor för
ytterligare undersökningar och testing. På det
grundlaget inviteras gästerna, och en öppen dis-
kurs utlöses som informerar och konfronterar vår
idévärld. Undersökningen och de nya stämmor-
nas vokabulär laddar mosaiken och ger den ny
färg. Genom den nya expertisen ackumuleras en
tvåvägsprojektion där globala fenomen och lokala
förhållanden sätter avtryck.
Att utveckla en inviterande planläggningsstrategi
som verktyg, är grundläggande sett en fråga om
forskning och undersökning, upptäckt och förtol-
kning av det vi möter och det vi ser; - från den
minsta biotop till övergripande politiska struk-
turer. Syftet är att finna förändringskrafter, som
verkar i landskapet och i staden, och som kan
dyka upp på oförutsägbara platser. En planproc-
ess som undersöker och förbereder för en okänd
framtid är baserad på en bricolagetaktik (12) av
invitation, spekulation och experiment, och syftar
till att inympa planen med mening, insikt och
kompetens.
Genom att lyfta landskapet i förgrunden genom
hela planens verkningstid, genom hållbara ut-
sagor och strategier, ges platsen och planen
identitet och attraktion. Kontinuerligt fokus på
och förberedelser av landskapet för det som ska
komma, laddar landskapet med ny energi för
att möta olika typer påverkan. Ett möjligt och
verksamt moment är att tidigt i planens period
introducera och begreppssätta element av oförut-
sägbart framtidigt motstånd som kan utmana
kommande processer, - något som utlöser nya
processer och upptäckter.
Att hindra kompromettering av koncept och idé vi-
lar på förmågan och viljan att låta landskapet och
sjöskapet vara konceptuellt bärande. Strategiskt
sett tillhör platsen alltid ett större landskap och
en större kontext. I en framtidig ekologiskt ans-
varig tänkning tillförs nya moment av landskap
och arkitektur som symbols of sustainability (13),
och får position som observationsposter (14) för
de förändringer som kommer.
En utvidgad och öppen process och dialog i
planläggningen ger en unik möjlighet till kom-
munikation och ackumulering av kunskap, men
framtvingar en kritisk position för att evaluera
och använda det som kommer. Den nya planen
verkar i en friare rhizomestruktur (15) av kunskap,
samtal och forskning, där också datateknologin
ger nya möjligheter till kommunikation, insamling
och bearbetning.
Planprocessen kommer behöva framkalla nya
dialoger och upptäckter, och utmana faran för
begränsing. En kompetent mottagsapparat kom-
mer i en sådan process kunna få en roll mer som
kurator än som lagstiftare. Metoden förutsätter
engagemang, experiment och nyfikenhet i hela
planens verkningstid och därigenom kan planens
egentliga avsikt framkallas; - att vara öppen, men
kritiskt mottaglig för framtider vi ännu inte vet
något om.
(1) Jean Hillier, Stretching Beyond the Horizon - a Mu-
litplanar Theory of Spatial Planning and Governance,
2007, Ashgate, Hampshire, s. 231
(2) Vår fria tolkning och användande av Deleuze/Guat-
taris begrepp har inspirerat projektet: ‘Here we have
made use of everything that came within range, what
was closest as well as farthest away’, Gilles Deleuze
och Félix Guattari, A thousand plateaus, 2004, Con-
tinuum, London, s. 3.
(3) ‘lignes de fuite - lines of flight’ kommer från Deleuze
och Guattari: ‘to think multiplicity means to draw es-
cape routes or ‘lines of flight’ away from closed and
fixed structures or codes that restrict and constrain the
movement and connectivity of thought and action’, A
Thousand Plateaus, 1987, MN: University of Minnesota
Press, Minneapolis, s. 8. Doina Petrescu beskriver dem
som ‘an abstract and complex enough metaphor to map
entire social field, to trace its shapes, its borders, its be-
comings.’ Losing control, keeping desire, essay i Archi-
tecture and participation, red. Blundell-Jones, Petrescu,
Till, 2005, Routledge, London, s. 45.
(4) ‘Work in Progess’ som begrepp får vi via Hillier: ‘In
discussion with Michel Foucault, Gilles Deleuze specu-
lates on an emergent relationship between theory and
practice in which practice becomes a set of relays from
one theoretical point to another.’, ibid. s. 322, från Fé-
lix Guattari, The three Ecologies, 2000, Athlone Press,
London, s. 40.
(5) Bruno Latours begrepp; ‘matters of concern’ (Why
Has Critique Run out of Steam? From Matters of Fact
to Matters of Concern, Critical Inquiry 30.02, 2004),
introduserades i Øresundsvisioner av tävlingsförslaget
Øresundsparlamentet. Begreppet har inspirerat vår vi-
dare tänkning och ingår i vår metod för att värdesätta
de upptäckter som görs.
(6) Catharina Gabrielsson citerar Deleuze i Om rummet
för teorins produktion, paper Architectural Inquiries for-
skarkonferens, Chalmers, Göteborg, 24-26/4 2008.
(7) ’folding’ är ett av de begrepp (efter Deleuze: le pli)
som Jean Hilliers använder och utvecklar i Stretching
Beyond the Horizon - a Mulitplanar Theory of Spatial
Planning and Governance, 2007, Ashgate, Hampshire,
t.ex. på s. 232: ‘Spatial planning practice can be regard-
ed as a performance of folding. Plans can be folded,
metaphorically and literally, in many ways. In planning
as becoming, there would be no predetermined style of
folding, unfolding or refolding.’
(8) Catharina Gabrielsson, Om rummet för teorins
produktion, paper Architectural Inquiries forskarkonfe-
rens, Chalmers, Göteborg, 24-26/4 2008.
(9) Byutviklingens År 2005 finns beskrivet t.ex. på www.
northerngateway.no
(10) Pløgers artikel är publicerad i Plan 5/2007, titeln
parafraserar Jean Hilliers ‘Stretching Beyond the Ho-
rizon’: A Multiplanar Theory of Spatial Planning and
Governance
(11) Iñaki Ábalos i artikeln ‘I would prefer not to’ ur
Natural Metaphor - an anthology of essays on Archi-
tecture and Nature, Architectural Papers III, red. Josep
Lluis Mateo, 2007, Actar, Barcelona. s. 163.
(12) bricolage är en term utvecklad av Lévi-Strauss i La
pensée sauvage. Bricolage som term för kollaborativ
taktik kommer från Doina Petrescu: ‘a ‘collective bri-
colage’ in which individuals (clients, users, designers)
are able to interrogate the heterogeneity of a situation,
to acknowledge their own position and then go beyond
it, to open it up to new meanings, new possibilities, to
‘collage their own collage onto other collages’, Los-
ing control, keeping desire, essay i Architecture and
participation, red. Blundell-Jones, Petrescu, Till, 2005,
Routledge, London.
(13) Symbols of Sustainability kommer från ett av gäst-
bidragen i Mosaïc::Region – Mosaikens Moduler, av
Reinhold Fieler och Lars-Henrik Larsen, akvakulturfor-
skare.
(14) I en text av Franco Purini i Casabella beskriver han
hoten mot det italienska landskapet och föreslår ett
(mentalt) nätverk av observationsposter för att besky-
dda det.
(15) ‘the rhizome connects any point to any other point,
and its traits are not necessarily linked to traits of the
same nature; it brings into play very different regimes
of signs, and even nonsign states. The rhizome is re-
ducible to neither the One or the multiple.’ Deleuze och
Guattari, A Thousand Plateaus, 1987, MN: University
of Minnesota Press, Minneapolis, s. 8.
Gisle Løkken,
sivilarkitekt MNAL, partner og daglig leder 70°N arkitektur.
Kjerstin Uhre,
sivilarkitekt MNAL, partner og daglig leder i Dahl & Uhre ar-
kitekter.
Knut Eirik Dahl,
professor urbanisme AHO, sivilarkitekt MNAL, partner Dahl &
Uhre arkitekter.
Magdalena Haggärde,
sivilarkitekt MNAL, partner 70°N arkitektur.
www.mosaic-region.com
53
53
 metodiske Reflektioner
Metropol nu
Plantænkning mellem rammer og frihed
- refleksioner over Öresundsdogmer
Af Caroline Beck og Jacob Kamp.
Hvordan det startede
Projektet Öresundsdogmer er resultatet af et
helt bevidst valg: Ikke at have som sigte at ud-
vikle en ny samlende regionsplan. Vi har ikke
taget udgangspunkt i en visualiseret og konkret
fysisk fremtidsregion – en ny ”fingerplan”. Og
vi har ikke anlagt veje, broer, bebyggelse, skov
og nyt landskab. Vi startede et andet sted. Ved
værdier, kvaliteter og visioner for livet og udvik-
lingen i regionen. For dé må være de fremtidige
pejlemærker, udgøre kriterierne og kravene til det
vi planlægger, og de må være målene for vores
valgte veje og beslutninger. Planerne er sidenhen
redskaber til at hjælpe visioner, værdier og kvali-
teter på vej.
Hvad vi - i vores begrænsede kendskab - til gen-
gæld ikke vidste var, hvor udfordrende det valg
54 metodiske Reflektioner
tilsyneladende kan være i mødet med eksiste-
rende planlægningspraksis, hvor materialisering,
kortlægning og den fysiske plans rolle som struk-
turerende og beslutningsbærende princip både er
mål og middel.
Det giver da også rigtig god mening, at borgere,
politikere, private aktører og interessenter ved,
hvad de skal forholde sig til og forvente i regio-
nen. Men hvordan bliver en regionsplan så til?
Hvilken form har den, hvad skal den hvile på?
Og hvor stort handlings-, fortolknings- og foran-
dringsrum skal den give plads til? Det er nogle af
disse elementer, Öresundsdogmer trækker frem
og arbejder med.
Dogmetanken kom på banen
Frem for den konkrete, fysiske regionsdannelse
har vi metodisk arbejdet med at udvikle og spe-
cificere dogmer eller retningslinjer for regionsud-
vikling. Dogmer, som tvinger beslutningstagere
og borgere til at forholde sig til nogle langsigte-
de, vægtige målsætninger. Tanken bag dogmerne
er, at ubestridelige rammer kan skabe kreative
løsninger: En plantænkning i spændingsfeltet
mellem rammer og frihed. Dogmerne udgør et
spændingsfelt med rum til lokal fortolkning og
forandring, de er en mur at spille de mere kort-
sigtede og stedbundne planer op mod og sikre en
lang horisont.
Hvad nu hvis…
Hvis tiden er løbet fra en samlende detailplan-
lægning, som formulerer og definerer en vision og
masterplan. Og hvis lokalplanernes koncentration
omkring facadehøjder, tegltage og vinduesflugter
Metropol 2040
mest af alt skaber papirarbejde – og ikke nødven-
digvis fører til ’den gode by’. Hvis vi heller ikke er
drevet af en tro på, at vi kan planlægge os frem
til ´det perfekte liv´ i den ideelle by, hvad kan så
være planlægningens mål og midler?
I Öresundsdogmer har vi haft som mål at arbejde
med udviklingsstrategier og planlægningsmeto-
der, som understøtter og fremmer kontraster og
variationer i Öresundsregionens forskellige kva-
liteter. Det betyder, at vi implicit har formuleret
vores bud på, hvad der er særlige kvaliteter i regi-
onen. Vi har set på det, der kendetegner regionen,
og det der kunne udvikle sig. Vi har indkredset
de udviklinger, vi gerne vil understøtte, og dem
vi vil modvirke. Og i den proces blev dogmerne
et inspirerende og eksperimenterende middel og
redskab. Vi valgte at arbejde med meget speci-
fikke og forpligtende retningslinjer og rammer for Vi glæder os til en fremtidig planlægning, som
til gengæld at give plads til stor frihed og bredt bevæger sig reflekteret, aktivt og eksperimen-
spillerum i udførelsen af dem. Spændingsfeltet terende i spændingsfeltet mellem rammer og
mellem disse to planer har stadig til gode at blive frihed.
udforsket nærmere i praksis!
Caroline Beck er kulturanalytiker, cand.mag og Jacob Kamp er
landskabsarkitekt.
Samtidig har det været centralt i vores projekt,
at langsigtet plantænkning sikrer løbende foran-
dringer, fortsatte dialoger og ud- og afviklinger af
planmæssige mål og konsekvenser inden for de
planer, der lægges for regionen. Og at have for
øje, at der i høj grad er brug for at samtænke de
forskellige planinstanser, -niveauer og sektorer.
Opdelingen i forvaltninger m.m. afspejler politi-
ske kategorier, men som samfund, borgere og re-
gion flyder hverdagslivets mange livsområder og
vilkår sammen.
metodiske Reflektioner 55
 Årsprogram 2009
Årsprogrammet opdateres løbende på www.byplanlab.dk

FORÅR Liv i bymidten EFTERÅR

Digital Kommuneplanlægning
Kursus i Odense 2.-3. februar
Videreudvikling af kursus afholdt i 2008
Kurset fokuserer på, hvordan digitale redskaber kan være med
til at kvalificere kommuneplanlægningen, og hvordan arbejdet
kan tilrettelægges.
Fremtidens almene boligområder
Fyraftensmøde i Byplanlaboratoriet 18. februar
Hvordan kan kommuner og boligorganisationer styrke deres
indbyrdes samarbejde? Debat om Regeringens udspil til re-
form på det almene område. Hvad indebærer styringsdialo-
gen, og hvordan styrkes mål og rammestyring i den enkelte
kommune?
Den Regionale Forpligtelse
Debatdag i København 23. februar
Kommunernes regionale forpligtelse. Er der tale om mere end
pæne ord? Hvordan udformes kommuneplanerne på det felt?
Hvad er miljøcentrenes rolle og hvilken rolle spiller den regio-
nale udviklingsplan?
Den bevarende lokalplan
-Løftet pegefinger og strategisk udvikling
Kursus i Køge 24-25. februar
Bevarende lokalplaner i byer. Hvordan videreføres traditioner-
ne? Hvordan udvikles nye modeller? Eksempler fra Helsingør,
Køge, Aalborg og Århus.
Co2-neutrale bydele
Kursus på Amager 4-5. marts
Omdannelse af eksisterende byområder. Hvordan kan der op-
stilles målbare indikatorer, der kan kortlægge bydele og byg-
ningers energiforsyning og forbrug?
Landsbyer under pres
Netværksseminar 10 marts
Netværksseminar om områdefornyelse og andre redskaber,
som kommunerne kan bruge til udvikling af landsbyerne. Se-
minaret arrangeres for Velfærdsministeriet
Studietur til Tyskland og Holland til foråret
Det bliver stadig sværere for mindre byer at fastholde hand- Vand i byen.
lende og livet i bymidten. Hvilke strategier benytter små og 3 heldagsmøder i august
mellemstore tyske og hollandske byer? Kursus i redskaber, der sikrer en bæredygtig håndtering af
byens vand, herunder regnvand, spildevand og drikkevand.
Et helt boligmarked Kurset er et netværkskursus, hvor planlæggere og teknikere
1-dags kursus i Ballerup 22. april mødes.
Hvordan skabes et sammenhængende boligmarked i kommu-
nen? Hvad kan planlægges, og hvordan kan samarbejdet mel- Hovedstadsseminar.
lem kommune og boligorganisationer tilrettelægges? Kurset Kursus i september i Gladsaxe
vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra Ballerup kommune. Opfølgning på hovedstadsseminar i 2008
Fokus på fortætning og omdannelse
Fysiske helhedsplaner og fremtidssikring
Kursus i Odense 13- 14. maj. Lokalplankvalitet og bykvalitet.
Vejledning og øvelser om fremtidssikring og helhedsplaner i Kursus i Esbjerg 14.-16. september
almene bebyggelser Lokalplanen som redskab og spørgsmålet om kvalitet i den
Videreudvikling af kursus afholdt i 2008. Ved overtegning gen- fysiske virkelighed.
tages det.
Det 59. Danske Byplanmøde.
Miljøvurdering af planer 1-2. oktober i Slagelse
Kursus i Korsør 5-6. maj
Loven, vejledningen og eksempelsamlingen. VVM – Vurdering af Virkninger på Miljøet
Kursus i Korsør i oktober
Åben Land konferencen Kurset har fokus på processen og indholdet i VVM redegørel-
11.-12. Juni sen samt koblingen til bl.a. lov om miljøvurdering af planer
Videreudvikling af Åben Land-konferencen (afholdes for 12 og programmer
gang)
Mobilitet og planlægning
By i bevægelse Kursus i november
Kursus i Fredericia og Vejle 15.-16. juni Om veje, trafik og planlægning. Hvordan indarbejdes trafik-
Om byrum og bevægelse med besigtigelser i Fredericia og planlægningen i kommune og lokalplaner? Hvad betyder det,
Vejle. at kommunerne har fået et større ansvar på området? Hvilke
redskaber kan bruges?
By og land
Kursus i november
Et redskabsorienteret kursus, som fokuserer på registrerings,
analyse- og skitseringsmetoder
Planloven i Praksis
Kursus i Roskilde i december
Kurset giver et overblik over planloven. Hvad bliver besluttet
og på hvilke niveauer og hvordan spiller planerne sammen?

56