BYPLAN NYT 7.

årgang · Juni 2009 3

TEMA | PLANLÆGNINGEN OG KULTURARV

Leder: Arven side 3
Kort Nyt side 4
Kulturarven åbner muligheder side 6
Kulturarven ind i planlægningen side 8
Kulturarven og det gode liv side 10
Velfærdsbyen som arvestykke side 12
Planlægning og bevaring - et synspunkt og en kommentar side 14
Bevarende lokalplaner går tæt på folks råderum side 15
De skal kende Tørskind Grusgrav side 15
Nye øjne på det gamle side 16
Debat side 18
2 BYPLAN NYT 3 2009

Redaktion Annoncer ISSN Signerede artikler står for

BYPLAN NYT 7. årgang · Juni 2009 3 Ellen Højgaard Jensen (ansv.) mp@byplanlab.dk 1602-9038 forfatterens regning,
Marie Horskær Partoft Bestilles senest usignerede for den
3. august 2009 Nr. 4 i 2009 udkommer i ansvarshavende
Redaktionsadresse september Det har temaet: redaktørs regning
Dansk Byplanlaboratorium Layout Byer i bevægelse
Nørregade 36 Bastian Junker og Temaartiklerne i dette
1165 København K Gry Christophersen Forsideillustration nummer af Byplan Nyt
Tlf.: 33 13 72 81 Gehl Architects er sponseret af Kulturarvsstyrelsen
Fax: 33 14 34 35 Oplag
TEMA | PLANLÆGNINGEN OG KULTURARV
Leder: Arven side 3
Mail: mp@byplanlab.dk 3400 Illustrationen viser sigtelinjer
og udsigtspunkter i Fredericia.
Kort nyt side 4
Kulturarven åbner muligheder side 6
Kulturarven ind i planlægningen side 8
Kulturarven og det gode liv side 10

Tryk Kortlægningen er udført af

Velfærdsbyen som arvestykke side 12
Planlægning og bevaring - et synspunkt side 14
Bevarende lokalplaner går tæt på folks råderum side 15
De skal kende Tørskind Grusgrav side 15
Nye øjne på det gamle
Debat
side 16
side 18
www.byplanlab.dk Handy-Print A/S Gehl Architects
byplan nyt nr. 3 / 2009 (7. årgang)

Foto: Magnus Kaslov
TEMA ||
pLANLÆGNINGEN OG KULTURARV
Byplan Nyt sætter fokus på, hvordan man arbejder
med kulturarv i landets kommuner.
Vi stiller spørgsmålene:
Hvordan kan kulturarven bruges som ressource.
Hvilke eksisterende tiltag er i gang?
Hvordan inddrager man kulturarven i kommuner-
nes arbejde?
Nogle kommuner har mange erfaringer og andre er
lige begyndt. Fælles for dem alle er, at kulturarven
kan bruges aktivt som en del af planlægningen for
byerne og det åbne land.
BYPLAN NYT 3 2009 3
leder
Ar ven
Kommunerne har fået nye opgaver på kulturmiljøområdet,
og det ser ud til, at de fleste har fundet ud af, at det er en
guldgrube, de har overtaget.
Mariagerfjord Kommune har f.eks. kortlagt kulturmiljøerne
omkring fjorden. Hvor de gamle kommuner vendte ryggen
mod fjorden, så er den blevet det samlede element i den nye
kommune. Derfor er det vigtigt, at formidle historien om
vandet som det samlede element op gennem historien – fra
Vikingetiden til den dag, hvor stationerne blev anlagt i Nord-
jylland.
I maj måned kunne en stolt borgmester udgive publikationen:
”Dejlig er Fjorden”. Den fortæller historien fra istiden til i
dag og giver kommunen et rigtig godt grundlag for at træffe
strategiske valg. Som borgmesteren sagde: ”Det er som at
arve sin bedstemor.Vi har lige åbnet skabet og nu skal vi se,
hvilke klenodier, der gemmer sig, og hvordan vi kan bruge
dem aktivt i fremtiden.” Derfor skal kortlægningen følges op
af en strategi, der skal koordineres med den næste planstra-
tegi.
På det strategiske niveau har planlæggere og politikere taget
kulturarven til sig. Det bliver straks sværere, når visioner
og strategier skal omsættes til kommuneplanrammer eller
bevarende lokalplaner. Så bliver planlægningen ofte set som
en begrænsning af den individuelle frihed, hvad den jo i bund
og grund også er. I nogen tilfælde er løsningen at bevare de
overordnede strukturer i stedet for at detailplanlægge for
sprosser. De overordnede strukturer er tit og ofte ældre
end de enkelte bygninger. Det gælder f.eks. i Fredericia, hvor
gridstrukturen skal bevares for en hver pris.
Når kulturarven skal omsættes til lokalplaner, der berører
den enkelte husejer, viser både gode og dårlige erfaringer, at
der skal der afsættes rigtig mange ressourcer til formidling.
Den gode historie skal fortælles. Historien om, at dit hus
har en fortid, som giver identitet og at en samlet plan for det
kvarter, som du bor i, måske kan hæve huspriserne på sigt.
Når Aalborg Kommune fik Byplanprisen for et par år siden,
så var det netop for den del af arbejdet. Måske planlæggerne
skal blive bedre til at formidle, hvorfor man laver planer og
hvad de skal kunne? Her kan det være en ide at inddrage
museerne – de er nemlig vant til at fortælle den gode histo-
rie til et bredt publikum.
Jeppe Hauberg Hansen fra Faxe Kommune skriver, at den
bevarende lokalplan måske skulle omdøbes til en ”kvalitets
lokalplan”. Jeg kan godt se pointen. Kulturarven skal ses som
en ressource – ikke som en spændetrøje.
Ellen Højgaard Jensen
4 BYPLAN NYT 3 2009
Kort Nyt
Kulturarven som bindemiddel i områdefornyelsesprocesser
Foto: Skills, Schools and Stories
Foto: Vibeke Meyling
Kulturarv og klima
På baggrund af den første rapport om
klimaændringernes effekt på kulturarven
giver Nordisk Råd 600.000 kr. til projektet
”Effekter av klimaendringer på kulturminner
og kulturmiljø” om, hvordan fortiden bevares
i fremtiden.
Projektet skal skabe mere viden og erfaring
om, hvordan den de øgede klimaændringer
Dansk Bygningsarv og Indenrigs- og Social-
ministeriet vil inspirere danske kommuner
til at stille skarpt på mulighederne i de gamle
mursten og glemte byggeskikke, når et byom-
råde i kommunen skal fornyes. Inspirationen
kommer fra danske og udenlandske projek-
ter, der har inddraget, begejstret og udviklet
lokale beboere igennem arbejdet med den
lokale kulturarv. Det bebyggede miljø er en
af de mest håndgribelige manifestationer af
lokal historie og rummer fortællinger, der
kan være en vigtig nøgle til at styrke lokal
identitet og binde borgere sammen på tværs
af interesser og livsformer. Projektet vil
resultere i en publikation, der samler erfa-
ringerne fra udvalgte gode eksempler, hvor
kulturarven blev bindemidlet i områdeforny-
elsesinitiativet.
Kilde: Dansk Bygningsarv
RUC starter ny
planlæggeruddannelse
1september 2009 starter RUC sit nye plan-
lægningsfag: Plan, By og Proces. Det nye fag
har fokus på analyse og design af planer og
planprocesser inden for by- og regional plan-
lægning. Målet med faget er at imødekomme
de udfordringer, som planlægningsområdet
oplever i disse år. Derfor vil faget primært
beskæftige sig med udviklingen af sociale og
miljømæssige bæredygtige byer og lokalsam-
fund, samt de markante ændringer i mobilitet
og beboersammensætning. Samtidig skal
faget også imødekomme den voksende
mangel på planlæggere med procesmæssige
og tværfaglige kompetencer.
Kilde: Pressemeddelelse fra RUC 20.4.2009
påvirker fredede bygninger, monumenter og
kulturmiljø og er et samarbejde mellem alle
de nordiske lande. Målet med projektet er at
forberede de nordiske kulturarvsstyrelser til
at imødegå de varslede klimaændringer, samt
styrke samarbejdet mellem myndighederne.
Kilde: Pressemeddelelse fra Kulturarvsstyrel-
sen 2.4.2009 Foto:Vibeke Meyling
 BYPLAN NYT 3 2009 5

Ny publikation: Brug Havnen –

Industrihavnens Kulturarv

Kan kulturarven bidrage aktivt til udviklin-

gen af de mange havne, som står over for en
omdannelse?

Ja, mener Kulturarvsstyrelsen, der i slutnin-

gen af juni udsender bogen Brug Havnen –
Industrihavnens Kulturarv.

Gennem seks danske og fire udenlandske

Foto:Vibeke Meyling
Dobbeltbosætning kan hjælpe udkantsområderne
En ny rapport om dobbeltbosætning i
landdistrikterne fra Institut for forskning
og udvikling i landdistrikter ved Syddansk
Universitet peger på, at dobbeltbosætning
kan være en relevant udviklingsvej. Dobbelt-
bosætning betyder, at det er muligt at eje og
anvende en helårsbolig uden at have primær
adresse dér. En sådan løsning vil være specielt
attraktiv i områder med høj naturværdi, da
eksempler analyseres, hvordan kulturar-
ven har givet værdi til den fornyede havn.
Erfaringerne er sammenfattet i syv gode
råd til havneplanlægning. Publikationen er
en del af Kulturarvsstyrelsens satsning på at
synliggøre industrisamfundets kulturarv og
kommer i forlængelse af bøgerne: Industri,
dette er et vigtigt parameter for at kunne Industri fra 2007 og Industrisamfundets
tiltrække dobbeltbosættere. Rapporten Havne 1840-1970 fra 2008.
peger derudover på, at en lempelse af
bopælspligten kan bruges som en metode til
at vedligeholde kvaliteten af det fysiske miljø,
men ikke nødvendigvis løser mere langsig-
tede problemer for kommuner, der er fanget
i en negativ udvikling.
Kilde: Iful, Syddansk Universitet 20.4 2009

Hvornår er et byggeri
bæredygtigt?
At et hus er et lavenergihus, er ikke nødven-
digvis det samme som, at det er bæredygtigt.
Det er derfor ikke nok kun at kigge på ener-
giforbruget, når der tales om bæredygtige
huse. Hvis et hus skal være 100% bæredygtigt
er det nødvendigt også at se på bl.a. levetiden
af boligen, vedligeholdelse og sociale forhold
sådan indeklima, sundhed og velværd.
For at sætte fokus på, hvad der gør et byggeri
bæredygtigt, har EU udstukket nogle klare
retningslinier for, hvad der har betydning
i vurderingen af et bæredygtigt byggeri og
her opdeles mellem produktionsniveau og
bygningsniveau. På den måde bliver det ikke
kun et spørgsmål om selve bygningen, men
også hvordan byggematerialet bliver trans-
poneret, anvendt og vedligeholdt. Og når
bygningen skal rives ned, har det betydning
om byggematerialerne bliver genbrugt eller
kræver deponi.

Kilde: Pressemeddelelse, Kalk- og Teglværks-

Foto: Christian Broen
foreningen 18.05.09
6 BYPLAN NYT 3 2009
TEMA
Kunsthallen Brandts Klædefabrik i Odense anvender gamle industribygninger til nye kulturelle formål. Dette er et godt eksempel på forbindelser mellem nyt og gammelt.
Foto: Realdania
Ku lt u r a rven i nd i planl æ gn i ngen
Fire projekter skal vise, hvordan kulturarven får gennemslagskraft i kommunernes planlægning.
Af journalist Anne Tortzen
”Vores ambition er at vise kommunerne,
hvordan de kan indarbejde kulturarven i
planlægningen som noget positivt frem for at
betragte den som besværlig” siger Chri-
stian Andersen, projektleder hos Realdania.
Det er kernen i kulturarvskommunepro-
jektet, som er blevet til i et samarbejde
mellem Kulturarvsstyrelsen og Realdania.
Fire projekter skal inspirere kommunerne
til at bruge kulturarven fremadrettet og
aktivt i udviklingen og integrere landskaber,
bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer i
den kommunale planlægning. De to parter
har allerede gennemført en første runde af
projektet, hvor fire kommuner arbejdede
med kulturarven som en ressource i den
kommunale udvikling.
I denne runde er der fortsat fokus på kultur-
arven, men også på, hvordan arbejdet med
kulturarven kan forankres i kommunernes
planlægning, fortæller byplanlægger Lisbeth
Øhrgaard fra Kulturarvsstyrelsen.
”En ting er at sige noget pænt om kultur-
arven i en skåltale. Noget andet er at få
kulturarven ind i planlægningen, så den får
gennemslagskraft i udviklingen. Hvis der en
dag kommer en ansøgning om et projekt,
som betyder, at en gammel, men kulturhi-
storisk interessant industribygning skal rives
ned, kan man nemt glemme de kulturhisto-
riske hensyn. Hvis kommunerne kender til
kulturarven og bygger den ind i planlægnin-
gen, tror vi på, at den får en større plads i
de konkrete prioriteringer” understreger
byplanlæggeren.
”En ting er at sige noget
pænt om kulturarven i
en skåltale. Noget andet
er at få kulturarven ind i
planlægningen”
Lisbeth Øhrgaard,
Kulturarvsstyrelsen
Kulturarven under pres
Kulturarvsstyrelsen og Realdania har valgt
at sætte fokus på særlige områder, hvor
kulturarven er under pres. Det gælder
f.eks. omdannelsen af nedlagte industri- og
havneområder. Og det gælder landsbyer, som
kommer under pres fra byerne.
Projektleder Christian Andersen fra Realda-
nia fortæller: ”Vi satser på nogle felter, hvor
vi ser et særligt behov, fx omdannelse af hav-
neområder. Her gælder det for kommunerne
om at tænke sig rigtigt godt om - for der skal
ikke mange fejlgreb til, så er de kulturelle
værdier ødelagt.”
Og chefkonsulent Michael Lauenborg fra
Kulturarvsstyrelsen siger: ”I mange kom-
muner tordner udviklingen derud af, når det
gælder nedlagte havnearealer og industriom-
råder. Her er det os magtpåliggende at vise,
at der er andre muligheder end at gøre det,
som mange har gjort - nemlig at omdanne
havnene til boligområder uden sammenhæng
med den kulturarv, der var i forvejen. ”
Det handler om at finde de karaktergivende
elementer i kulturarven. Så kan man ofte
kombinere nyt og gammelt på en måde,
der respekterer stedets kulturhistorie – og
samtidig få noget nyt og spændende ud af
det. Som eksempler fremhæver han Brandts
Klædefabrik og Kvægtorvet i Odense. Det er
gode eksempler på, at det kan lade sig gøre
at anvende gamle industribygninger til nye
formål og samtidig bevare deres egenart og
historie.

Udfordringer
Lisbeth Øhrgaard håber på, at projektet vil
inspirere andre kommuner i deres arbejde
med kulturarven, hvor de står over for nogle
store udfordringer: ”Kommunerne har
travlt med den første kommuneplan efter
kommunalreformen. Der er mange nye ting
at arbejde med, og ikke alle kommuner har
fået udpeget de kulturhistoriske bevarings-
værdier og kulturmiljøer endnu” fortæller
Lisbeth Øhrgaard.
Christian Andersen fra Realdania ser kom-
munernes udvikling og bevaring af kultur-
arven som en oplagt win-win situation:
Kulturarven bliver bevaret og taget hånd
om - samtidig med at kommunerne opnår
kontante fordele i form af nye tilflyttere, flere
virksomheder og flere turister. En undersø-
gelse, Kulturarvsstyrelsen og Realdania fik
lavet i 2005, viser nemlig, at både borgere,
erhvervsliv og turister opfatter en levende
kulturarv som et plus.
Nødvendigt samarbejde
At tage hånd om kulturarven handler grund-
læggende om viden. Og det er ikke nød-
vendigvis en viden, man har som planlægger.
Derfor er det en rigtig god ide, at de kommu-
nale planlæggere samarbejder med de lokale
kulturhistoriske museer. Og det er netop
hvad Kulturarvsstyrelsen gerne vil opmuntre
til og styrke gennem projektet. For jo bedre
I Aalborg er man ved at
omdanne en del af havnefronten
til rekreative formål.
Foto: Realdania
Mange almene afdelinger lever deres eget stille liv. De fungerer fint i dag,
men får måske problemer i fremtiden. Kan kommuner og boligorganisationer
være på forkant med udviklingen? Foto: 3B
BYPLAN NYT 3 2009 7
de kommunale planlæggere for eksempel
kender til en landsbys oprindelige struktur
TEMA
og grænser i landskabet, jo større chance er
der for, at de tager det med i overvejelserne,
når der skal planlægges for en eventuel
udvidelse af byen.
Chefkonsulent Michael Lauenborg mener,
at der gemmer sig store muligheder for
kommunerne i at kigge nærmere på, hvad der
kendetegner deres byer, landsbyer og land-
skaber. At grave i kulturhistorien og finde ud
af, hvad det er for nogle særlige historier, der
knytter sig til netop dette sted og gøre dem
synlige.
”Vi vil gerne fremme det
autentiske og opmuntre
kommunerne til at arbejde
med de kendetegn, de har - i
stedet for at vælge nogle, de
gerne vil have.”
Michael Lauenborg,
Chefkonsulent
”Vi vil gerne fremme det autentiske og
opmuntre kommunerne til at arbejde med Mariager havnekran er netop blevet istandsat. Her bevares
de kendetegn, de har - i stedet for at vælge kulturarven i havnen. Foto: Realdania
nogle, de gerne vil have” understreger
Michael Lauenborg.
Særligt fokus
Kulturarvskommuneprojektet løber frem til 2010. Kulturarvsstyrelsen og Realdania har valgt at
sætte fokus på en række områder, hvor udfordringerne presser sig på, nemlig:
• Landbebyggelser i områder med stort bymæssigt udviklingspres
• Omdannelse af havnearealer og andre industriområder.
• Bygningskulturens turistmæssige potentialer.
 8 BYPLAN NYT 3 2009 TEMA
K u lt u r a r ven å bne r m u l i g h ede r
Fire kulturarvskommuner arbejder aktivt med at bruge kulturarven til at udvikle kommunen og skabe en ny identitet.
Af journalist Anne Tortzen
Vi vil give borgerne historien tilbage
Frederiksværk er først og fremmest kendt
for røg, støj og møg på grund af det store
stålværk - en industri, der hører en anden
tid til. Halsnæs Kommune vil vise, at byen er
meget andet end det. Det vil de gøre ved at
tydeliggøre de enestående kulturmiljøer.
Byen er som den eneste i Danmark planlagt
som industriby, og man har alle dage ernæret
sig ved produktion af tunge genstande.
Oprindeligt var der produktion af krudt og
kugler, senere kom stålindustrien til. Faktisk
kan man aflæse byens industrihistorie i dens
struktur med et kanalsystem, der løber gen-
nem hele byen. Frank Allan Rasmussen, leder
af kommunens kulturhistoriske museum,
siger:
Stålindustrien er en stor del af Frederiksværks kulturarv. Fotos: Industrimuseet Frederiksværk
Fjorden er en rekreativ mulighed
I slutningen af maj offentliggjorde Mariager-
fjord Kommune ”Dejlig er fjorden” – et
opslagsværk om kulturarven ved fjorden:
Byer, havne, landskaber, geologi etc. Efter
kommunalreformen er Mariager Fjord
omgivet af én, samlet kommune, hvor der før
var flere.Ved at fortælle historien om fjorden,
kan man finde en fælles identitet, selvom man
tidligere har boet i hver sin kommune og
hver sit amt.
Direktør Jørgen Basballe fra Mariagerfjord
Kommune er godt tilfreds med ”Dejlig er
fjorden” Han mener, det har fundet en form,
der gør, at mange vil efterspørge det – både
kommunens borgere og besøgende. Oprin-
deligt var opslagsværket kun ment til intern
Mariagerfjord Kommune har kortlagt fjordens potentialer i fjordatlasset ”Dejlig er fjorden”. Foto: Dav Jacobsen
”Vi vil gerne give borgerne historien tilbage
ved at vise, hvordan deres by og dens industri
har gjort en forskel og spillet en vigtig rolle.
Bl.a. ved at levere stål til Lillebæltsbroen og til
Storebæltsfærgerne.”
Hans vision er at flytte museet ud i byrum-
met og bruge bygninger, maskiner, møller
osv. til at formidle byens historie: ”Fx er
det, folk kalder ”åen” et stykke fantastisk
ingeniørkunst bygget af svenske straffefan-
ger”, understreger Frank Allan Rasmussen.
Det er nemlig den føromtalte kanal. Formid-
lingen af byens industrihistorie foregår med
lokal inddragelse. Man har interviewet de
tidligere værftsarbejdere og fået fortalt deres
historier om arbejdet og livet i Frederiks-
værk. Museet og kommunen har i samarbejde
brug i forvaltningen og planlægningen og til
politikerne. Men der har været stor interesse
for arbejdet hos befolkningen, så man har
besluttet at trykke atlasset i et stort oplag.
Der har allerede været flere henvendelser
omkring atlasset. Det fokuserer kun på de
fjordnære omgivelser og ikke på resten af
kommunen, hvilket har fået lokale i andre
lokalområder til at blive opmærksomme på
kulturarven i deres lokalområde
Næste skridt er en fjordstrategi, der bygger
på udpegningerne og kortlægningen i ”Dejlig
er fjorden”. Fjordstrategien skal angive,
hvordan kulturarven omkring fjorden kan
Se ”Dejlig er fjorden” på www.mariagerfjord.dk
afholdt walk-and-talk arrangementer, hvor
borgerne kan komme i dialog med planlæg-
gere og kulturhistorikere om byen og dens
udvikling.
Og børn i de lokale skoler bliver inddraget
som kulturarvsambassadører, der lærer om
industrialismen og via blog kommer i kontakt
med unge i lignende industribyer andre ste-
der i Europa, f.eks. i Ruhr distriktet i Tyskland
og i Sverige og England.
Frank Allan Rasmussen tror på, at kommunen
ved at synliggøre sine kulturelle værdier kan
blive et bedre sted at bo. Og han håber sam-
tidig på, at Halsnæs Kommune kan tiltrække
unge familier og øge turismen i området ved
at sætte spot på den enestående kulturarv.
udvikles og udnyttes. Desuden indgår ”Dejlig
er fjorden” i den nye kommuneplan.
Fjorden har stor fortælleværdi, og med
fjordatlasset er historierne kommet frem i
arbejdet.
”Vi skal være bevidste om at bruge fjorden
fornuftigt. Den er en rekreativ mulighed, der
kan gøres til et aktiv både for borgerne og
for besøgende” siger Jørgen Basballe. Han
peger på, at for relativt få midler kan man øge
tilgængeligheden til fjorden og oplevelsen af
dens kulturarv bl.a. ved at anlægge naturstier
og cykelstier – bygge shelters og indrette
steder, hvor det er muligt at sejle i
kano og kajak.

Idyl ved Mudderhullet, en rest af den gamle struktur
med lange smalle grunde med adgang til havnens
vand. Foto: Robert Mogensen, COWI
Hver havn har sin historie
Havnene omkring Det Sydfynske Øhav i
Fåborg, Svendborg, Marstal, Rudkøbing og
Ærøskøbing har haft stor og skiftende betyd-
ning gennem tiden. Nu er fire sydfynske kom-
muner gået sammen om at sætte fokus på
den maritime kulturarv - byerne og havnene
omkring det fælles hav.
Første skridt er at kortlægge Øhavets kul-
turhistorie og de enkelte havnes historie og
betydning. Chef for Plan og Kultur i Faaborg-
Midtfyn Kommune, Christian Tønnesen håber,
at projektet kan medvirke til at skærpe
opmærksomheden på forskellene mellem
havnene. Og være med til at give de fire kom-
Udvikling med respekt for historien
Vordingborg Kommune med den gamle
kongeby har en rig kulturarv: Landsbyer,
herregårdsmiljøer, kirker og landskaber, der
fortæller historien om tilblivelse af Danmark.
Kommunen har længe før kommunesam-
menlægningen haft kulturarven i fokus: I
90erne udgav man i Præstø og Vordingborg
kommuneatlas med bevaringsværdige
bygninger i samarbejde med Miljøministe-
riet og på Møn blev der i samarbejde med
Kulturarvsstyrelsen udarbejdet et egentligt
kulturarvsatlas.
I kommunens hovedby er et større ”Borg-
center” undervejs i tilknytning til borgruinen
og Gåsetårnet. I den forbindelse har der
været holdt en konkurrence om fornyelse
TEMA
Ærøfærgen ligger til ved siden af en gammel træskibsbåd. Foto: Thomas Gaarde Madsen
muner hver en tydelig profil, der trækker på
den særlige maritime historie. Fx er havnen i
Svendborg præget af industri, mens Marstal
har været den mest udprægede fragthavn.
Projektet skal også formidle, hvordan byerne
omkring Øhavet er præget af den maritime
historie fx er klokketårnet i Fåborg bygget
som et sømærke og byens store købmands-
gårde har været afhængige af en velfunge-
rende havn for at få tilført varer.
Det kræver en ekstra indsats at få samarbej-
det til at fungere på tværs af kommunegræn-
ser:
Der er mange visioner for kulturarven i Vordingborg.
Her ses visionen for slotstorvet. Illustration: SLA
af slotstorvet med udgangspunkt i stedets
historie. Men der er stadig mange udfordrin-
ger, når det gælder om at bevare og udnytte
kulturarven. Hvordan kan man bevare de
særlige særpræg i landsbyer og købstæder
samtidig med, at byerne udvikler sig?
Vordingborg Kommune er i gang med få
kortlagt, hvilke kvaliteter det er vigtigt at
understøtte i lokalcentre og landsbyer. Et
eksempel er Lundby, der består af to byer,
den gamle landsby med stjerneudstykninger
og den nyere stationsby, der orienterer sig
mod jernbanen.
Her skal et eksempelprojekt danne grundlag
for nogle generelle anbefalinger af, hvordan
kulturarvens potentiale kan bidrage til at
BYPLAN NYT 3 2009 9
”Vi står alle med vores kortlægningsinteres-
ser og tænker det ind i hver vores områder.
Det er en udfordring at få sat fokus på den
fælles formidling og huske at prioritere det”,
siger han. Det brede samarbejde er en
fordel, når der skal rejses ressourcer, fx fra
erhvervslivet, som de fire kommuner har
planer om. Ifølge planchefen er det en udfor-
dring at komme ud over kortlægningen og
bruge kulturarven aktivt.
De fire kommuner sigter mod at anvende
deres fælles og forskellige maritime kulturarv
aktivt i planlægning og restaurering - og i
markedsføring af kommunerne.
skabe ny type liv i købstæder og landsbyer.
Anbefalingerne skal efterfølgende bruges og
indarbejdes i kommuneplanlægningen.
”Vi vil ikke kun beskytte kulturarven, men
også vise, hvordan vi kan bruge de historiske
elementer til at visualisere en spændende ny
udvikling”, fortæller projektleder Johan Land-
gren,Vordingborg Kommune. Der er tale om
et visionsprojekt – og det er ikke meningen,
at alt skal realiseres, understreger han.
”Vi arbejder i to spor: Konkret arbejder
vi med visioner for fremtiden, og parallelt
med det bliver der udviklet anbefalinger til,
hvordan arbejde med kulturarven bedst kan
gribes an gennem vidensindsamling, interes-
sentanalyser m.v.”, fortæller Johan Landgren.
10 BYPLAN NYT 3 2009
TEMA
Strandvejen og strandanlægget ved Bellevue er en del af Gentoftes rekreative kulturarv. Foto: Gentofte Kommune
K u lt u r a r ven o g det g o de l i v
Vi skal møde arkitekt Ole Thun, der er byplanlægger i Gentofte. Kommunen, som mange mest forbinder med
luksusvillaer, lystyachter og livsnydere. Ikke desto mindre står kulturarven helt centralt, når man sidder på det
nyklassicistiske rådhus fra 1936 og læser i Gentoftes Kommuneplan 2009.
Af journalist Jesper Vind Jensen
Her støder man på mange levende beskri-
velser af lokalhistorien siden middelalderen.
Fx er det iøjnefaldende, at de fyldige afsnit
om bydelenes ”bevaringsinteresser” står før
afsnittene om ”offentlig service”, ”erhverv”
og ”grønne områder og fritidsanlæg”.
Den 176 sider lange plan er heller ikke på bil-
ledsiden præget af kommunale værker, insti-
tutioner og trafikanlæg – men af kommunens
smukke og umistelige kulturarv: Slotsparker
fra oplysningstid og romantik, enevældens
snorlige jagt- og kongeveje, klassicistiske
landsteder, statelige 1800-tals-banegårde,
befæstningsanlæg fra Estrup-tiden, livred-
dertårne i 30’er-funkis og Arne Jacobsen-
byggerier, fx den hvide benzintank fra 1938 til
automobilerne på Strandvejen. ”Kulturarven
giver lokal identitet, rodfæste og branding i
en globaliseret verden,” siger Ole Thun, da
vi er kommet op til byplanafdelingens lyse
kontorer.
”Kulturarven giver lokal
identitet, rodfæste og
branding i en globalise-
ret verden”
Ole Thun, arkitekt
”Kulturarvsbegrebet
handler derfor ikke om
at gøre lokalsamfundet
til et museum, men om
at bruge historien dyna-
misk i byplanlægningen
til kommunens kulturel-
le, sociale og økonomiske
udvikling”
Ole Thun, arkitekt
”Kulturarven er samtidig ofte en æstetisk
nydelse med stor oplevelsesværdi for bor-
gerne. Så alt i alt er den en resurse, som kan
ægge til fantasi og kreativitet og videreudvik-
ling. Kulturarvsbegrebet handler derfor ikke
om at gøre lokalsamfundet til et museum,
men om at bruge historien dynamisk i
byplanlægningen til kommunens kulturelle,
sociale og økonomiske udvikling,” fastslår
han. Derved understøtter kommunens kul-
turarvsatsning også fint Gentoftes overord-
nede mission som ”et godt sted at bo, leve og
arbejde”. Eller som Thun siger: ”Rammen om
det gode og sunde liv”.
Fra fortet til galopbanen
At kulturarvsbegrebet står stærkt i Gentofte
er der flere grunde til. For det første er den
historiske interesse generelt steget i sam-
fundet. For det andet er den københavnske
forstad for længst holdt op med at være en
udviklingskommune i gængs forstand.
Gentofte er udbygget, og det er naturligt at
koncentrere sig om det eksisterende, vur-
derer Ole Thun fra sin stol på rådhuset med
udsigt over Gentoftes historiske nord-syd-
akse, Bernstoffsvej.
Den nordsjællandske kommune var så
fremsynet, at den allerede i 1984 lavede en
registrering af bevaringsværdige bygninger,
som blev udgivet i bogen ’Huse i Gentofte’.
Her var 2.400 af kommunens af 17.000
ejendomme udpeget og klassificeret i tre
bevaringskategorier.
I værkets efterfølger ’Gentofte – Atlas over
bygninger og bymiljøer’ (2004), som er udgi-
vet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, er
antallet af udpegede bevaringsværdige huse
fordoblet til 4.800 huse. Det nye atlas er fuldt
integreret i den nye kommuneplan, hvor 33
bymiljøer i Gentofte er særligt udvalgte for
deres kulturarvskvaliteter – fra Charlot-
tenlund Fort over Hellerup bydelscenter til
Tuborg Havneby og Klampenborg Galopba-
ne. Atlasset adskiller sig fra andre kommune-

Jægersborg Allé rummer nogle af Gentoftes store villaer, hvor af mange har høj kvalitet. Nederst til højre ses Charlottenlund Fort. Fotos: Gentofte Kommune.
atlas ved, at det ikke slutter i 1940, men går
helt op til 1970. Det understreger Gentoftes
status som foregangskommune, mener Ole
Thun.
”Vi har mange modernistiske byggerier af
høj kvalitet, som vi gerne vil bevare. Lige fra
skoler og sportshaller, til etagebyggerier og
privatboliger som arkitekten Finn Juhls villa,”
fortæller byplanlæggeren, der indtil 2006
sad i Københavns Amt og derfor har stor
tværkommunal erfaring.
Ifølge Ole Thun har forvaltningen ikke haft
nævneværdige problemer med at imple-
mentere kulturarven så stærkt i den nye
kommuneplan.
”Det er i dag ikke læn-
gere nørdet at interes-
sere sig for den lokale
kulturarv. ”
Ole Thun, arkitekt
”Det er i dag ikke længere nørdet at interes-
sere sig for den lokale kulturarv. Det skyldes
nok, at Gentofte har prioriteret opgaven
siden den konservative Jørgen Gotfredsen
var borgmester (1970-84). Han satte gang
i projektet ’Huse i Gentofte’, og for fem år
siden tog den nuværende borgmester Hans
Toft initiativ til kommuneatlasset.”
Pointen er, at kulturarvens politiske bevå-
genhed og forankring i Gentofte er spiret
frem ved egen kraft. ”Fra borger til borg-
mester,” forklarer Ole Thun. Det har heller
ikke været et særligt konservativt projekt.
Kommuneplanen er enstemmigt vedtaget
i byrådet. ”Der vil selvfølgelig altid være en
vis uenighed om, hvordan kagen skal skæres.
Hvad skal man prioritere, og så videre,”
siger Thun. Han nævner, at arbejdet i dag
glider nemmere, fordi den 10 mand store
byplanafdeling også samarbejder tæt med
kommunens strategiudviklingsfolk.
”Der vil selvfølgelig altid
være en vis uenighed
om, hvordan kagen skal
skæres. ”
Ole Thun, arkitekt
Fra Bernstoff til Jacobsen
Men hvad er det for en identitet, Gentofte
Kommune søger? Oprindelig var det et fat-
tigt sted med dårlig agerjord. De fede jorde lå
ude på vestegnen. Derfor blev skovene ikke
fældet i Gentofte, hvilket imidlertid betød, at
området senere blev attraktivt som jagtrevir
for monarker og adel.
Siden kom også centraladministrationens
folk til, bl.a. statsminister J.H.E. Bernstoff,
der var en fremsynet oplysningsmand og
BYPLAN NYT 3 2009 11
TEMA
havde en stor rolle for landboreformerne i
Danmark. Bernstoff fik anlagt lange snorlige
veje, som var tilgængelige for almenheden og
dermed skabte økonomisk udvikling.
Senere søgte borgerskabet og middelklas-
sen til Gentofte for at realisere ’det gode
liv’. Det satte fra slutningen af 1800-tallet til
1950’erne gang i villa- og institutionsbyggeri-
et, som i det velstående Gentofte typisk blev
udført i god smag, herunder modernistisk
arkitektur og design.
”Vi har en rød tråd i historien, som handler
om nytænkning, kvalitet og det excellente.
I den forstand går der en lige linje fra J.H.E.
Bernstoff til Arne Jacobsen,” opsumme-
rer Gentofte-arkitekten ikke uden en vis
stolthed.
At byplanlæggernes visioner er badet i
historisk tænkning fremgår også af, at Kom-
muneplan 2009 nærmest kræver, at nybyggeri
har kulturarvspotentiale. For som der står i
planen: ”Arkitekturen skal være af så høj kva-
litet, at den er værd at bevare for eftertiden.”
For Ole Thun er det desuden et must, at
byens planlæggere plejer et netværk med
de lokalhistoriske foreninger og arkiver. Det
giver ”inspiration og commitment,” siger han,
inden Byplan Nyt igen forlader slotsarkitekt
Thorvald Jørgensens nyklassicistiske bygning.
12 BYPLAN NYT 3 2009
TEMA
Morten Søndergaard ophøjer ligefrem Irmahønen over Sortedamssøen til en mytisk fugl, der har lagt det første æg til Københavns tilblivelse. Foto: Magnus Kaslov.
V E L F ÆR D S B Y E N SO M A R V E S T Y K K E
Da de første aeroplaner lettede, var det, som om de også lettede fra fortiden. De åbnede for et nyt blik på byen. Hvad skulle man
med grundværdier, når man kunne dyrke farten og fugleperspektivet?
Af Professor Martin Zerlang
Otto Rung tog i 1908 tidens puls i novellen
”Flyveperspektiv”.Titlen røber, hvad det
drejer sig om. Det nye ”flyverfotografi” har
åbnet for ”en ny Dimension af det Rumlige”,
og et nyt menneske, ”løftet i Højden til de
evige Sfærer”.
I 1910 bragte Illustreret Tidende et fotografi
af en af disse ”Luftens Herrer” i en todækker
over Horsens, højt hævet over et kirketårn.
At byde det moderne liv velkommen var at
tage afsked med fortiden. Sådan blev det dog
ikke ved. Flyvemaskinen og fotografiet kunne
sikre båndene til fortiden. Museumsinspek-
tøren Hans Stiesdal begyndte i 1950erne at
bruge luffotofotografiet til at spore de linjer i
landskabet, som kunne røbe kulturminder, fra
gravhøje til borganlæg.
Samtidig blev også den nærmeste fortid
bevaret gennem luftfotografier. Bønderne var
jo på vej ud af samfundet og ind i kulturarven.
Sylvest Jensen, som siden 1930erne havde
fotograferet stort set hver eneste gård i lan-
det, fik i 1950erne følgeskab af firmaer som
Odense Luftfoto, Ålborg Luftfoto, Kastrup
Luftfoto og Aero Dan. Så kunne bonden i
den sidste tid, inden gården blev afhændet
eller udstykket, nyde det smukt indrammede
skråfotografi af det, der havde dannet ramme
om slægtens eksistens.
”Et fotografi af landsbyen
True viser et landsbymiljø,
som er ved at blive skyllet
bort af en tsunami af parcel-
huse.”
Martin Zerlang, professor
Luftfotografierne afslørede en total omlæg-
ning af kulturlandskabet. Et fotografi af
landsbyen True viser et landsbymiljø, som
er ved at blive skyllet bort af en tsunami af
parcelhuse. I årene 1960 til 1980 blev der
bygget 450.000 parcelhuse, og i samme grad
som de moderne nybyggere krøb i skjul bag
ligusterhækken, forsvandt de klare gamle
bystrukturer.
Til parcelhusene føjede sig højhuse, gårdhuse
og klyngehuse, og fra 1970erne - med en
nostalgisk hilsen til bondekulturen - de tæt-
lave byggerier, der kunne hedde Gadekæret
eller Galgebakken eller Tinggården.
Og til de nye bystrukturer føjede sig et
ekspanderende net af trafikveje, afskærmet
af støjvolde og ”afstandsgrønt”, men synlige
fra luften, hvorfra man også kunne obser-
vere den hastigt voksende masse af biler,
der bragte folk ud i samfundet. For så vidt
som samfundet stadig eksisterede. Margaret
Thatcher erklærede, at ”Society doesn’t
exist”, og mange af sovebyernes indbyggere
var sikkert enige. Parcelhuset lukker sig om
sig selv. I stedet for villaens gadedør med
portløver henviser parcelhuset sine gæster til
en sidedør. Den vigtigste dør er havedøren.
Hvad skal man med det offentlige rum, når
man har solen?
Moderniseringen var én lang afsked med
fortiden. Når man i 1970erne talte om sane-
ringsmodne ejendomme og kvarterer, viste
det en vilje til at bortrense alle minder om de
gamle bykvarterer.
”Parcelhuset lukker sig om
sig selv. I stedet for villaens
gadedør med portløver hen-
viser parcelhuset sine gæster
til en sidedør. Den vigtigste
dør er havedøren. Hvad skal
man med det offentlige rum,
når man har solen?”
Martin Zerlang, professor
De gamle livlige gader erstattedes af trafik-
veje og fodgængerstier, og midt imellem den
den slags hverken-eller, som forfatter Bent
Vinn Nielsen satirisk har døbt Gadehave-
gårdsvejsgården.
Man har sagt, at kultur er vaner, men fra
midten af det 20. århundrede begyndte flere

Camilla Christensen beskriver sarkastisk Høje Gladsaxe som en by med ”en struktur så nyfødt og renfærdigt uskyldig som selve efterkrigstidens byplanlægning”, hvorpå
hun punkterer uskylden. Foto: Magnus Kaslov
og flere at foretrække velfærd for vaner. En
neonreklame for Daells Varehus meddelte,
at ”Flere og flere går om ad Nørregade”,
men det moderne massesamfund boomede,
så selv dette prisbillige varehus måtte lukke,
og neonskiltet, som havde fejret massen af
forbrugere, endte på historiens losseplads.
I De Dødes Rige (1912-16) lader Henrik
Pontoppidan en jysk lægprædikant oplever
de første lysreklamer på Rådhuspladsen. Han
ser ordene ”Søholms Kaffe er den bedste”
– og siger: ”Dette er jo Helvede!” Idag er
neonreklamen selv kulturarv. I romanen
Tingenes Orden (2000) ophøjer digter og
forfatter Morten Søndergaard ligefrem
”En jysk lægprædikant
oplever de første lysrekla-
mer på Rådhuspladsen. Han
ser ordene ”Søholms Kaffe
er den bedste” – og siger:
”Dette er jo Helvede!””
Martin Zerlang, professor
Irmahønen over Sortedamssøen til en mytisk
fugl, der har lagt det første æg til Københavns
tilblivelse.
”Velfærdsbyen” lagde fortiden bag sig, men
lagde sig dermed også uden for kunstnernes
synsfelt. Ganske vist finder man mareridtsbil-
leder af de nye byer i 1970ernes litteratur,
stærkest i forfatter Michael Buchwalds Blok-
land (1975), hvor menneskene, med navne
som Cem, Multi og Repro, bliver lige så flade
og firkantede, lige så grå og kedelige, som
de blokke, de bor i. Men skildringer af det
nye liv i Høje Gladsaxe, Brøndby Strand og
Ishøj var undtagelsen. De ”gode tider”, som
man med et 60er-slogan ville ”gøre bedre”,
betød, at man hverken havde historisk eller
kunstnerisk distance.
Men det har ændret sig. Med årtusindskiftet
er der kommet fokus på det nye Danmark.
Til gengæld sættes det nye i perspektiv, helt
tilbage til forhistorisk tid. I romanen Jorden
under Høje Gladsaxe (2002) skriver lyriker
og forfatter Camilla Christensen sarkastisk
om Høje Gladsaxe som en by med ”en struk-
tur så nyfødt og renfærdigt uskyldig som
selve efterkrigstidens byplanlægning”, hvorpå
hun punkterer uskylden.
De skinnende hvide højhuse tilskrives en
fortidsløs hengivelse til fremtiden, men
fortiden indhenter dem. På romanens sidste
sider afsløres det, at ”det nu hedengangne
firma Sylvesters Luftfoto” på åsen ”syd
for det sted, der nogle år senere kom til at
hedde Høje Gladsaxe” havde observeret
spor i landskabet. Disse fik Nationalmuseet
til at sende en hær af arkæologer ud for at
udgrave. katalogisere og registrere det, som
BYPLAN NYT 3 2009 13
TEMA
røbedes af ”den uforklarlige, plet- og
stregvise frugtbarhed”: En jernalder-
landsby. Camilla Christensen sender
sit historiske kikkertblik helt tilbage til
jernalderen, men skriver samtidig et
bidrag til Høje Gladsaxes egen historie,
hverdagslivet i de nye velfærdsbyggerier.
”Men det ligger næsten i
ordet, at spørgsmålet om
kulturarven kom til at kredse
om det, der havde været.”
Martin Zerlang, professor
I 1960erne fostrede velfærdsstaten
tanken om kulturpolitik, og spørgsmålet
om kulturarven blev en vigtig del af
denne politik. Men det ligger næsten i
ordet, at spørgsmålet om kulturarven
kom til at kredse om det, der havde
været. Men nu er der gået halvanden
menneskealder, og både højhuse og
parcelhuse har fået patina, og selvom
de stadig her og der står så flunkenye,
som da de blev bygget, er det evident,
at også velfærdsbyen, hvad enten den
gemmer sig bag en ligusterhæk eller
hæver sig højt over et landskab, er en
del af kulturarven. Forstaden er ved at
komme i fokus.
 14 BYPLAN NYT 3 2009 TEMA
P lanl æ gn i ng o g beva r i ng
– E t s yn s p u nkt
Planlægger i Faxe Kommune Jeppe Hauberg Hansen fortæller om udfordringerne med de
bevarende lokalplaner.
Af planlægger Jeppe Hauberg Hansen
Faxe Ladeplads, Havneby og Badeby
En udfordring i mit arbejde er en bevarende
lokalplan for kystbyen Faxe Ladeplads, der
tidligere var aktiv med fiskeri og udskibning
af kalk
n fra Faxe kalkbrud.
Havnen, der oprindeligt var et fiskerleje og
siden udvidet til industrihavn, var i slutningen
adgangsvej
af 1870erne en af de mest driftige på det
østlige Sjælland.
Fra 1879 var jernbaneforbindelsen udbyg-
get med forbindelse til København, så også
datidens badeturister kunne komme til
området med tog. Faxe Ladeplads blev en
så populær badeby, at der i sæsonen var 1-2
daglige færger til København.Turisterne blev
indkvarteret i byens badehoteller, og indbyg-
gerne tjente lidt ekstra i badesæsonen, hvor
mange rykkede ud og lejede hovedhuset ud.
Efter 1970 aftog sommerbylivet og byen er
blevet lidt støvet, men industrien lever stadig.
Havnen er siden blevet til en udpræget indu-
strihavn – og Fakse Ladeplads er kun en lokal
badeby. Byens kulturmiljø, tiltrækker ”de
P kreative borgere”. Så her er den konkrete
udfordring at finde en passende balance imel-
lem de værdier, der er knyttet til badebyens
historie, og den aktive industrihavn. Opgaven
sti
– E n ko mmenta r
Af Lisbeth Øhrgaard og Michael Lauenborg, Kulturarvsstyrelsen
Faxe Ladeplads Havn er en af de syv danske
industrihavne havne, der i forbindelse med
Kulturarvsstyrelsens industriprojekt blev sat
fokus på. Den rummer et særligt karakte-
ristisk kulturmiljø. Havnen blev anlagt som
udskibningssted for de lokale godsers kalk-
stensproduktion, og den fortsatte virksom-
hed på kalkhavnen medvirker til at bevare
miljøet. Den kulturhistoriske sammenhæng
mellem kalkbruddet inde i land, de bevarede
fabriksbygninger og ovne samt jernbanefor-
bindelsen har stor værdi for fortællingen om
Kulturmiljø
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Det vil sige: Et sted (fx et byrum eller landskab) + noget fysisk (fx arkitektur eller anlæg) + noget historisk (en tidsepoke, en samfundsmæssig
udvikling, en hændelse). Det historiske behøver ikke at være ’gammelt’.
Et kulturmiljø skal kunne afgrænses tydeligt for at kunne administreres i praksis, fx gennem beskyttende retningslinjer i en lokalplan.
i den bevarende lokalplan er at fastholde
historien om byens storhedstid. Der er
udvalgt huse i bymidten som kan fortælle
historien om en by med overskud, og det
offentlige rum bliver opgraderet.
Bevaring – fremadrettet
En løbende udfordring er nye lokalplaner,
der kan bevare det historisk værdifulde og
give mulighed for ændringer, så en nødvendig
udvikling kan finde sted. Den ”bevarende”
lokalplan, burde kaldes en ”kvalitets” lokal-
plan, da dens opgave er at udpege kvaliteter
og give mulighed for udvikling i øvrigt. Udvæl-
gelse af bevaringselementer har relativ værdi,
bestemt af den tid, der vurderer. Derfor må
der bevares lidt mere end vi kan argumen-
tere os klart frem til. På denne måde giver vi
også de kommende generationer noget at
arbejde med.
Kulturmiljøer og lokalplaner i samme
hus
Amterne har udpeget kulturmiljøer, som
kommunerne har forholdt sig til ved lokal-
planlægning.
Nu skal kommunerne selv udpege kultur-
miljøerne. Og lave lokalplaner. Begge ting
i samme hus – spørgsmålet er om det vil
fungere?
områdets særlige historie. Kommunalre-
formen har givet kommunerne en enestå-
ende mulighed for selv at udpege og sikre
kulturmiljøer. § 11 a, nr. 14 i Planloven giver
denne hjemmel.
Udpegningen af kulturmiljøer i kommune-
planen er beskyttelse i sig selv. De tilhørende
retningslinjer i kommuneplanen definerer
arten af beskyttelsen. Der kan fx stå, hvilke
bærende værdier der er tale om og at disse
ikke må fjernes ved en evt. omdannelse af
Skal vi lave dobbelt arbejde fremover – først
(kulturmiljø-)registrering, og dernæst (beva-
P
rende) lokalplan for det samme område?
Når alt foregår i kommunerne mangler
amternes uvildighed og overblik over kul-
turmiljøerne, måske Kulturarvsstyrelsen her
kunne have en rolle?
Det ster
i et problem at amterne, som stod for
udpegningerne i vores kommune, kun har
udpeget kulturmiljøer i landzonen, og byerne
mangler helt. Og antallet af udpegninger er
beskedent og kvaliteten svingende fra amt
til amt.
SAVE
Ved bevaring af bebyggelse kræves en beskri-
velse af områdets bygninger og øvrige bebyg-
gelse, som grundlag for udpegninger.). Her
kan fx SAVE systemet bruges som redskab
– men – det bør opdateres. Bygningerne skal
i SAVE være fra før 1940. I 1980 gav dette
skæringspunkt mening – der så man 40 år til-
bage. Det står kommunerne frit for at opda-
tere SAVE, men det vil være hensigtsmæssigt
at Kulturarvsstyrelsen står for opdateringen,
så SAVE fortsat er et alment system. I det
seneste nyhedsbrev fra Kulturarvsstyrelsen
står at en revision af SAVE er på vej - så langt
så godt.
området. Kulturarvsstyrelsen arbejder på
at gøre databasen Fredede og Bevarings-
værdige Bygninger (FBB) mere funktionel,
så det bliver lettere for kommunerne selv at
inddatere SAVE registrerede bygninger og
bebyggede strukturer. Styrelsen har ingen
planer om at ændre SAVE systemet, da der
ikke ligger nogen begrænsning i at anvende
systemet på bygninger opført efter 1940.
Det er senest gjort i Rudersdal Kommune og
tidligere i Gentofte.
 TEMA BYPLAN NYT 3 2009 15

Byvandring i Snesere Kirke. Foto: Næstved Bygninger i Snesere. Foto: Næstved Kommune Pause på Snesere fort. Foto: Næstved
Kommune Kommune

B eva r ende l o kalplane r g å r tæ t på

f o lk s r å de r u m
Næstved kommune har netop lavet nye bevarende lokalplaner, og det har skabt stor debat. I
den nye kommuneplan er også udpeget 100 nye kulturmiljøer, der alle får bevaringsstatus.
Af journalist Laura Engstrøm

Det er ikke altid så let at lave lokalplaner, der
skal bevare kulturarven. Se nu i Snesere. Her
har Næstved Kommune udstukket retnings-
linjerne for en bevarende lokalplan, og det
har medført stor debat blandt beboerne.
De har nu afholdt tre borgermøder i Sne-
sere, og sagen er gået ind i sin sidste fase.
”Vi begyndte med en gensidig dialog. En
medarbejder og en konsulent gik ture med
beboerne for at høre, hvordan de gerne
så den nye lokalplan. Men folk føler jo et
ejerskab over disse steder, og en bevarende
lokalplan går ofte tæt på folks råderum. Så
vi har været nødt til at justere lokalplanen
efterfølgende,” fortæller Marit Christiansen,
der er byplanchef i kommunen.
I Næstveds nye kommunalplan er der et
andet bevarende element, der til gengæld er
faldet i god jord: 100 steder i kommunen er
blevet udpeget som kulturmiljøer.
”Vi bad Næstved Museum om at hjælpe os.
De har udpeget de mange steder, og det er
lige fra gamle voldsteder, man ikke kan se
mere, til en boligbebyggelse fra 60’erne,”
fortæller Marit Christiansen.
Ideen med de 100 kulturmiljøer har begej-
stret politikerne, så projektet nu skal udgives
i bogform til glæde for turister og beboere.

D e s kal kende T ø r s k i nd g r u s g r av
I trekantområdet er kommunerne gået sammen om at bevare og formidle den fælles kulturarv.

Af journalist Laura Engstrøm

”Der ligger guld gemt, som bare skal tages
frem og pudses op” siger kulturkonsulent
Karsten Rimmer Larsen.
De færreste har hørt om Robert Jacobsens
skulpturpark i Tørskind Grusgrav – eller
historien om, hvorfor der er så mange bus-
stop i Billund. Men det skal et nyt projekt i
Trekantområdet, der omfatter Middelfart,
Vejen, Billund, Kolding, Fredericia og Vejle,
nu råde bod på. Projektet er en del af en
kulturaftale mellem Trekantområdets kom-
muner og Kulturministeriet, og ideen har
kulturkonsulent i Trekantområdet, Karsten
Rimmer Larsen fået.
60 mennesker fra de seks kommuner
er inviteret med til at give deres bud på,
hvordan man bedst får arvesølvet pudset op,
så turister og borgere får øje på det. ”De
60 har meget forskellige baggrunde. Der er
politikere, kommunalansatte, gymnasieelever,
kunstnere og byplanlæggere.Vi prøver at lege
turister i vores eget lokalområde.
Vi bliver sat af en bus og så ser vi på, hvilke
sanseoplevelser der er de forskellige steder,
og hvilke fortællinger, der er de pågældende
steder,” fortæller Karsten Rimmer Larsen.
12 steder i Trekantområdet er udpeget til
at få særlig fokus. Blandt andre Koldinghus,
Christiansfeld, Jelling og kirkerne i Fredericia
og første oplæg til projektet er allerede i hus.
”Ideen er så, at det gerne skulle udmønte i en De færreste kender Robert
Jacobsen skulpturpark i Tørskind
række konkrete forslag til, hvordan vi løfter Grusgrav.
kendskabet til regionen op på et højere Illustration: Gry Olivia Christo-
niveau,” siger Karsen Rimmer Larsen. phersen
16 BYPLAN NYT 3 2009
TEMA
Udsnit af kort over panoramer og sigtelinjer i den gamle del af frederecia. Illustration: Gehl Architects.
N ye øjne p å det gamle
Kulturarv. En traditionel byplanlægger ser på byen på en anden måde end museumsmennesket
og idrætsmanden. Derfor vil Fredericia nedbryde muren mellem dem.
Af journalist Pernille Steensgaard
Selvom voldanlægget ligger som en urør-
lig ring om Fredericia og klemmer byen
på samme måde, som Københavns volde
engang klemte hovedstaden, har borgme-
steren aldrig bandet det langt væk. Dertil
er Frederik den tredjes fæstningsanlæg fra
1650 alt for enestående. Så byen lever med
de begrænsninger, der hører med og glæden
ved at besidde Nordeuropas bedst bevarede
anlæg.
Da Fredericia for et par år siden planlagde et
højt hus i nærheden af kastellet, var Kultur-
arvsstyrelsen ”ikke glade”, som borgmester
Uffe Steiner Jensen (A) formulerer det. Så
byrådet lagde projektet ned.
”Kulturarven bestemmer
meget af planlægningen
inden for voldene i Frede-
ricia”
Uffe Steiner Jensen,
Borgmester,
Fredericia Kommune
”Kulturarven bestemmer meget af planlæg-
ningen inden for voldene i Fredericia, men
det er ikke en dramatisk begrænsning,” siger
han. ”Det viser sig, at den plan Christian den
fjerde lavede, og hans søn Frederik førte
ud i livet, er holdbar i dag, og den arbejder
vi videre med i 2009. Vores byplanlæggere
kender historien næsten lige så godt som
museumsfolkene og bruger dem som tætte
samarbejdspartnere. Samarbejdet er ikke
formaliseret, men yderst succesfuldt. Også
Kulturarvsstyrelsen er en naturlig partner i
en by som vores. Vi har simpelthen kontakt
med dem, viser dem vores planer og tanker
og får signaler og gode ideer retur. Det er vi
helt vilde med, og så undgår vi også at køre
direkte ind i muren.”
I år er det hundrede år siden fæstningen til
forsvar af Jylland blev taget ud af det danske
forsvar. I 1917 blev det enorme anlæg fredet,
intakt med vagttårn, krudttårn og byporte.
Museumschef Bodil Schelde-Jensen, Frederi-
cia Bymuseum, har aldrig hørt nogen sige, at
anlægget var direkte irriterende.Tværtimod.
”Men jeg har da hørt folk sige: ”Øv, vi må jo
ikke noget!” Vi har vendt det til, at vi må en
hel masse med voldene, bare vi passer på.”
I 2007 offentliggjorde byrådet sin store
byrumsplan, udarbejdet af de efterhånden
verdensberømte bylivsinspiratorer Gehl
Architects. Det rykkede. Byen ønskede sig
en plan for, hvordan den kunne bruge volden,
og hvad man skulle gøre den dag, industrien
forlod Sønderstrand og åbnede muligheden
for at forene byen med vandet igen. ”De
hjalp os med at åbne Fredericia og se på den
med nye øjne. Mentalt kørte vi lige op på 10.
etage og så ud over det hele. De dyrkede
de store linjer, den store sammenhæng og
helstøbte anlæg. Man kunne mærke, at de er
vant til at arbejde i kæmpe skala, ikke fedte
rundt med hvert eneste hjørne. Man kan ikke
bevare alting, så man skal sætte sine mål og
finde ud af, hvad der er vigtigt at holde fast
i, så man ikke risikerer at høvle det ned bid
for bid. For eksempel har Fredericia bevaret
sit sjældne og karakteristiske karrésystem
fra 1600-årene.Vi har ingen slyngede gader,”
siger Bodil Schelde-Jensen.

”Når bevaringsforeningerne er aktive, rea-
gerer nogle ved at sige: ”Vi vil da ikke bo i en
museumsby!” Det er noget vrøvl. Kulturarv
er et aktiv, der er med til at give identitet og
karakter til lokalsamfundet, samtidig med
at man kan se, at vi også har været her. Vi
planlægger ud fra den gamle fæstningsby, men
i en fremtidsorienteret retning,” siger Bodil
Schelde-Jensen, der kalder museets sam-
arbejde med planlæggerne en stor succes.
De mødes med folk fra kommunens Børne
– og Kulturafdeling, som hendes museum
hører under, og med Teknik & Miljø, drøfter
sager med dem og tager med dem ud efter
behov. Alle planer, der berører fredninger,
går gennem museet. Museumschefen er
budgetansvarlig for voldanlægget, og Miljø &
Teknik udfører driften.
”Byplanlæggere og arki-
tekter ser anderledes på
kulturarven end os – med
æstetiske briller. Det gør vi
jo ikke.”
Bodil Schelde-Jensen,
Museumschef
”Byplanlæggere og arkitekter ser anderledes
på kulturarven end os – med æstetiske bril-
ler. Det gør vi jo ikke.Vi ser på sammenhænge
og på, hvilke historier tingene fortæller. Hvis
noget er grimt, kan man møde den holdning,
at det ikke er så betydningsfuldt. Når vi
begynder at fortælle historien, bliver de mere
interesserede.Vores opgave er heller ikke at
forstå, at erhvervslivets interesser må veje
tungest.Vi skal holde fast i vores argumenter
Museumsloven
Museumslovens kapitel 8 indeholder
de formelle rammer for samarbejdet
mellem planmyndighederne og de
statsanerkendte museer om den fysiske
planlægning:
- Museerne skal gennem samarbejde
med planmyndighederne virke for, at
væsentlige bevaringsværdier sikres for
eftertiden.
- Planmyndighederne skal inddrage ved-
kommende kulturhistoriske museum,
når der udarbejdes en kommuneplan
eller en lokalplan, der berører beva-
ringsværdier.
og synspunkter, ” siger hun. ”Vi vil både dia-
log og modspil. Det er vigtigt for os at blive
brugt, for museerne er en kæmpe videns-
bank. Hvis man ikke spørger sine kulturhi-
storikere og museer, begår man en dumhed.
Dybest set kunne det være spændende at
have ansat en kulturhistoriker i planlægnings-
afdelingen. Det kunne nok også være nyttigt
at have et fast møde mellem museet og
planlæggerne hver halve eller hele år, så man
på forhånd kunne dele viden, drøfte perspek-
tiver og undgå hovsa-løsninger.”
Fredericia vil arbejde på tværs. For et par år
siden flyttede Erik Jespersen, direktør for
Teknik & Miljø, sammen med de fem andre
direktører, herunder kommunaldirektøren,
ind på samme gang. ”Det fungerer over al
forventning!” siger han. ”Min afdeling har
fået et meget mere intenst samarbejde
med Børne- og Kulturdirektøren, som har
museumsvæsen og voldanlægget, byens
allervigtigste element, under sig. Vi har gjort
det for at sikre, at den mere traditionelle
byplanlægning, som ligger i mit regi, kommer
i tæt kontakt med museumsfolkene, og det
store byrumsprojekt er et konkret resultat
af vores samarbejde. Det har også gjort, at
mine byplanlæggere har fået bedre kendskab
til det historiske og finder det helt naturligt
at inddrage Bodil Schelde-Jensen. De har det
helt inde under huden.”
Kommunaldirektøren har været i sin stilling
i otte år, de andre direktører i højst tre, så
alle har været opsatte på at prøve noget nyt.
I begyndelsen var medarbejderne ifølge Erik
Jespersen ængstelige for at få for langt til
Som Fredericia skulle have set ud. Efter kobberstik 1677 til Resens Atlas Danicus.
BYPLAN NYT 3 2009 17
TEMA
deres direktører, men flytningen er en succes.
De forskellige fagchefer ude i afdelingerne er
kommet mere i spil, og det positive for byen
er, at direktørerne er blevet langt bedre til
arbejde hen over grænserne.
”Vores forslag til kommunalplan er ude nu.
Afsnittet om midtbyen oser af illustrationer
og tekster om at forny byen med respekt for
kulturarven,” siger Erik Jespersen, der sætter
det store byrumsprojekt fra forrige år som
et gennembrud for det nye tætte samarbejde
mellem kommunens afdelinger.
Dertil kom det uvurderlige ”fremmede” blik
på byen fra Gehls folk, der tematiserede de
forskellige bastioner, så voldanlægget spæn-
der sig over Sanselighedens Bastion med
ro og plads til fordybelse og Tarzan Bastion,
hvor børn skal kunne larme og bevæge sig. En
tredje bastion vil lægge vægt på det militær-
historiske og en fjerde på den storslåede
udsigt.
”Det har faktisk åbnet vores
øjne for vores egen by. Det
havde vi ikke ventet i første
omgang,”
Erik Jespersen,Teknisk direk-
tør Fredercia Kommune
Det hjalp også, at Gehl Architects faktisk ikke
kendte byen så godt og kom med en frisk
tilgang til det store fortidsminde. De gik det
tyndt i deres søgen efter det særlige. ”Det
har faktisk åbnet vores øjne for vores egen
by. Det havde vi ikke ventet i første omgang,”
siger Fredericias tekniske direktør.
18 BYPLAN NYT 3 2009
Debat Landsbyerne er truet af samfundet.
Anker Lohmann Hansen, Lektor. Civ.Ing.
Jørgen Møller, Lektor,Arkitekt MAA
Aalborg Universitet. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning.
I Byplan Nyt nr. 1, 2009 er temaet ”Landsby-
er under pres”, og Byplan Nyt har ret i, at det
er en væsentlig problemstilling.Yder Byplan
Nyt et fagligt, vægtigt bidrag til at forstå den
samfundsmæssige kontekst for problemerne
eller ændre ved den kendsgerning, at hverken
regering eller Folketing gør noget reelt for at
ændre ved den situation?
Nej, det gør Byplan Nyt ikke. I takt med
tidsånden fokuseres på de ”grimme” huse,
landsby med golfbane og kulturekspressen i
Thy. Jamen herregud!
Der er ingen tvivl om, at de økonomiske
rammebetingelser er afgørende for sam-
fundets udvikling. En række økonomiske
beslutninger har medført alvorlige, negative
konsekvenser for landsbyerne. Her skal
nævnes tre:
De betydelige transportomkostninger, der er
knyttet til omfanget af bilbenyttelse, som igen
er knyttet til bopæl og udbudet af kollektiv
trafik. Beboerne i landsbyerne er nødt til at
bruge bil og kører dobbelt så meget i bil som
beboerne i København. De store investering-
er i kollektiv trafik er sket i byerne.
Den anden er opvarmningsomkostningerne.
Kulfyrede kraftværker leverer billig og
næsten afgiftsfri varme til bybefolkningen. På
landet er der afgiftsbelagt individuel opvarm-
ning eller barmarksværker, hvis varmepris er
op mod 5 gange så dyr som byernes varme.
Den tredje er skattestoppet. De større byers
boligejere har med loftet over boligskatterne
fået nogle relative fordele, som næsten ikke
kan overvurderes. Udligningen der lå i, at
boligskatten fulgte med op, når efterspørgs-
len på boliger i et område steg, er sat ud af
kraft.
Er det rimeligt, at den økonomiske politik
skal tage de sidste i landsbyen i en langstrakt
dødskamp? Hvad er det for et samfund, der
ignorerer signalerne og tendenserne?
Skal landsbyerne være de positive rurale
bosætningssteder, mange rent faktisk gerne
vil have, så skal følgende forhold forbedres:
- Der skal ske en udligning i energiomkost-
ningerne mellem land og by
- Der skal ydes særlige tilskud til efterisole-
ring, alternative energikilder osv. i land-
distrikterne med henblik på fortrængning af
fossile brændstoffer
- Der skal afsættes betydelige byfornyelses
midler (en mia. om året) til landsbyforbed-
ring
- Der skal afsættes betydelige midler til
opkøb og nedrivning af utidssvarende huse
Hvis regering og Folketing ikke vil noget med
landsbyerne, så fjern dem, men gør det på en
anstændig måde, så det ikke medfører social
og økonomisk ruin for de mennesker, der
bor der. I Danmark er der to bosætningsom-
råder, som samfundet har interesseret sig
for, fordi der var /er problemer: Det ene er
brokvarterer og bycentre, hvor der gennem
tiden er brugt mange, mange milliarder. Fordi
der boede så mange på et afgrænset område,
i en let opfattelig geografi, der gjorde, at
problemerne ikke kunne skjules – og for at
skabe beskæftigelse.
Det andet er de store almennyttige bolig-
kvarterer, hvor samfundet bruger milliarder
på istandsættelse og social indsats. Fordi
der bor mange, som skaber problemer for
samfundet, socialt og kriminelt, og som bliver
mediemæssigt eksponerede i TV.
Et tredje bosætningsområde er landsbyerne
under pres! Men her går samfundet ikke
ind med en massiv indsats. Hvorfor? Er det
fordi problemet er ”ubegribeligt”, geografisk
diffust, spredt og forskelligartet. Eller er det
fordi beboerne stort set opfører sig ordent-
ligt og æder urimelighederne i sig? Eller er
det fordi, der ikke er en massiv, mediemæssig
eksponering af landsbyerne, at de folketings-
politiske interesser skrumper ind?
Vi håber, at kunne være med til at initiere
en åben, udogmatisk og fordomsfri debat
om landsbyerne under pres. Det skylder vi
hinanden og de op mod 1 million danskere,
der beboer de 7.000 små og store landsbyer
over hele Danmark.

Forsømte huse og bygninger i landdistrikterne råber højt på handling
Kaj Møldrup Christensen
Formand for Panel for Udvikling, Landdistrikter og Fiskeriområder.
Kommunerne,Vækstforum og Regionsrådet i Region Midtjylland
fremsendte i februar 2008 redegørelsen ”Udvikling og fornyelse af
landsbyerne - rammevilkår og forslag til initiativer” til de berørte
ministre med forslag om:
• At der afsættes betydeligt flere penge til fornyelse i landsbyerne
• At der oprettes en særlig fond for landsbyfornyelse,
• At kommunerne får bedre muligheder for erhvervelse af fast ejen- hurtig og markant indsats i forhold til problemet med forfaldne huse
dom med henblik på sanering og fornyelse m.v.
Det daværende Velfærdsministerium svarede på alle ministres vegne
og redegjorde for mulighederne i den eksisterende lovgivning. Des-
uden er ændringer i byfornyelsesloven nu vedtaget, og Velfærdsmini-
steriet har udsendt en vejledning med titlen ”Udvikling af landsbyer
– en værktøjskasse”, som giver overblik og er et skridt i den rigtige
retning. Men det er langt fra tilstrækkeligt til at løse de voksende
Landsbyerne kræver planlægning
Ellen Højgaard Jensen, Direktør
Dansk Byplanlaboratorium
Måske kan den nuværende krise lukke op for særlige tilskud til lands-
byfornyelse.Vi kunne styrke beskæftigelsen i de dele af landet, der
traditionelt bliver hårdt ramt i krisetider, og vi kunne tage alvorligt fat
på et samfundsproblem.
Evalueringen af byfornyelsesloven viser, at der er et stort behov for
byfornyelse på landet. Evalueringen viser også, at Byfornyelsesmidlerne
alt i alt er blevet så få, at smertegrænsen er ved at være nået. Derfor
er der snarere tale om en udvikling af støtteniveauet end en skæv
fordeling mellem by og land her og nu. Når de store renoveringer i
de almene bebyggelser nævnes, så må vi holde os for øje, at midlerne
kommer fra lejernes indbetalinger til landsbyggefonden, og ikke fra
Regeringen. Men det løser jo ikke problemet på landet.
BYPLAN NYT 3 2009 19
problemer med forfaldne huse og erhvervsbygninger i landsbyer og
på landet. Der skal betydeligt flere penge og bedre lovgivning til for at
løse opgaven med forfaldne huse og erhvervsbygninger.
Jeg er glad for, at Regionsrådet i Region Midtjylland nu har vedtaget
mit forslag om en fornyet henvendelse til Indenrigs- og socialminister-
en, Økonomi- og Erhvervsministeren og Miljøministeren om en
og erhvervsbygninger i landsbyer og på landet.
Der er stadig behov for at pege på en række barrierer i diverse love
for en langt mere aktiv indsats og brug for omfattende investeringer.
Det er opgjort, at vi har mere end 10.000 forfaldne huse i landsby-
erne og mange forfaldne erhvervsbygninger. Forfaldne og forsømte
bygninger hindrer udvikling og fornyelse i landdistrikterne.
Debattørerne påpeger, at landsbyfornyelse kræver støttemidler. Det
er ganske givet rigtigt, men det er først og fremmest en opgave, der
kræver planlægning og afvejning af interesser. Der er lang vej igen og
brug for både forskning, udredning og politisk stillingtagen. Det giver
jeg debattørerne ret i.
Hvis vi har fortalt for mange solstrålehistorier i sidste nummer af
Byplan Nyt, så skal jeg være den første til at beklage. Solstrålehistori-
erne findes bestemt, men kun der, hvor der er noget at bygge videre.
Det var derfor, vi kaldte nummeret for landsbyer under pres.
Byplanlaboratoriet deltager gerne i en fortsat debat om landsbyernes
fremtid. Det handler nemlig om planlægning.
20 BYPLAN NYT 3 2009
BYPLAN NYT 3 2009 21
 22 BYPLAN NYT 3 2009

siderne

Klik og du skal finde!

Mange sætter i disse uger sidste punktum i kommuneplanen. Derefter sætter flere kommuner gang i
temaplanlægning for eksempelvis landskaber og byomdannelse. Læs videre og få en guide til, hvordan du
med fordel kan springe et par led over, komme tæt på andres erfaringer, og dykke ned i fagspecifik viden om
metoder og resultater. Det foregår først og fremmest på www.plan09.dk.

afORSIDE
aktuelt aktuelt PROJEKTER NETVÆRK INSPIRATION OM PLAN09
Plan09 har indledt slutspurten. Der er knap seks måneder igen.
Men spurten byder på meget, bl.a. nye publikationer, evaluerin-
ger af eksempelprojekterne og højt fagligt niveau af inspiration.
Det foregår først og fremmest på www.plan09.dk, der rummer
over 360 pdf’er, mere end 300 illustrationer, en forside og fem
menupunkter med et hav af undersider. Indholdet er målrettet
folk med interesse i kommuneplanlægning, ansatte i kommuner-
ne, konsulenter, forskere og studerende. Der er to omdrejnings-
punkter for det hele: Eksempelprojekter og aktiviteter igangsat af
sekretariatet, som findes under de mest aktive menupunkter hhv.
”Projekter” og ”Inspiration”.

Klog af andres erfaringer

Alt fra endelige planer, over refleksioner midt i arbejdsprocessen
til informative illustrationer er tilgængeligt under menupunktet
www.plan09.dk/projekter. Det er de 21 igangværende projekter
om arbejdet med kommuneplanen, og de fem tidligere om plan-
strategiarbejdet, der selv har skrevet om deres arbejde. Hvert
projekt har fokuseret på særlige temaer i kommuneplanlægnin-
gen fx klima, detailhandel, dialog og analyser. Så skal du i gang
med temaerne nu, så er det et oplagt sted at starte din research.

Eksempelprojekterne har deres egen side, som de opdaterer Virkemiddelkataloget for forebyggelse af klimaforandrin-
ger er et pædagogisk værktøj til, når du skal vise effekten
løbende i hele deres projektperiode. Det står kronologisk, øverst
af forskellige tiltag for fx dine politikere. Udarbejdet af
er seneste nyt. Er projektet afsluttet, er det en evaluering. Hvert Sønderborg, Frederikshavn og Albertslund Kommuner.
projekt er grundigt beskrevet med uddybende omtaler, rapporter,
undersøgelser osv. Det ville næsten være synd (for dig), hvis du
ikke benytter dig af muligheden for at springe nogle led over, ved
at lære af andres erfaringer!

Seneste nyt er Virkemiddelkataloget udarbejdet af klima-kom- Skæve vinkler og metoder

munerne Sønderborg, Albertslund og Frederikshavn, som skaber
overblik over virkemidler til CO2-reduktion. Det er en god ind-
gang til planlæggeren, der skal forklare og besvare spørgsmål fra
fx politikeren i forbindelse med kommunens klima-tiltag. Dyk ned
i, hvordan Randers kom frem til erkendelsen om, at afgrænsnin-
gen af en koncentreret bymidte gør forskellen for detailhandlen
og bylivet i Randers Kommune.
www.plan09.dk/Inspiration byder på forskellig slags inspiration,
afhængig af hvad du har brug for. Noget er kommuneplanrelate-
ret, andet er metodisk inspiration. Det er her debat og plankultur
bliver koblet med organisations- og ledelsesudvikling. Du får mest
ud af materialet under inspiration, hvis du selv følger op på det.
Har du hang til strategisk planlægning, så spil det nye voksenspil
KOMPAS. Dyrk netværkstanken og vær klar til selv at blive opsøgt.
 BYPLAN NYT 3 2009 23

kultur. Er I klar til at gå over til behovsorienteret planlægning og

vil gerne vide lidt om, hvordan man foretager det skridt, så klik
dig hen til Plankultur under Inspiration. Genopfrisk NABC-model-
len for systematisk idéudvikling (introduceret på seminar i Vejle i
2007) eller læs dig ind på Co Creation-begrebet (introduceret på
seminar i 2008), som er oplagt til arbejdet med tværfaglighed og
kommuneplan-arbejdet.

Vurdering af byggemuligheder gennem volumenstudier af byomdan-
nelsesområder har dannet grundlag for beregninger af det fremtidige
passagergrundlag i den kollektive trafik i Roskilde.
Kom nu – Netværk!
Mennesket lærer og forstår bedst, hvad andre siger, hvis det fore-
går i en dialog. Så er der mulighed for at få svar på egne, aktuelle
spørgsmål. Det var princippet bag vidensdelingen på Planmes-
se09s stande, og det også princippet for indholdet på
www.plan09.dk. Du kommer ganske enkelt meget længere, hvis
du bruger sitet som indgang til at blive klogere, men samtidig
tager kontakt til fx de kommunale projektledere på netop det
eksempelprojekt, der interesserer dig. Hvis du kun ser på den
færdige plan risikerer du selv at skulle opfinde den dybe tallerken
i forhold til at nå gennem den proces, der har ført til resultatet.

De unge planlæggere sætter i deres artikler fingeren på centrale

og lidt ømtålelige punkter i plankulturen. Og hatten af for, at de
debatterer det. Brænder du inde med en kommentar til deres
artikler, så send dem til plan09@blst.dk - vi uploader det gerne på
sitet.

Sidder du midt i arbejdet med kommuneplanen selv eller sav-

ner du fiffige tips til fx den politiske proces, så klik for temaer i
kommuneplanen og kommuneplaner. Du får et her-og-nu-billede
af, hvad rører sig hvor. Kombinér det eventuelt med et klik forbi
www.plan09.dk/Kompetencenetvaerket/ som er for og med plan-
læggere og kommuner, der har meldt emner og erfaringer ind som
deres kompetence. Så ved du også, hvem du kan kontakte for at
få den viden og svar på de spørgsmål, der er relevante for dig.

Seneste nyt indenfor de faglige emner er C0 2-beregneren, så

hvis klima er vigtigt i din kommune, så er det måske et godt værk-
tøj for dig.

Inspiration er også vært for Plan09s publikationer. Nogle er tema-

specifikke, andre var indspark til aktuelle processer, da de udkom.
Måske kan du hente inspiration til den nye omgang i 2010, måske
kan du give dem videre til dine nye politikere, så de introduceres
til planlægningens udfordringer. Men glem ikke, - der kommer
flere til inden udgangen af 2009.
NABC er en systematisk idéudviklingsmetode med fokus på bruge-
rens behov. Brug metoden til at videreudvikle og målrette en original
idé.
www.plan09.dk/nabc

Plan09s formål har været at være med til at understøtte udvik-

lingen af plankulturen. Både vha. eksempelprojekternes store
indsats, men også ved at betragte plankultur som organisations- Svend Erik Rolandsen & Christina Krog
 24 BYPLAN NYT 53 2008
2009
Dansk Byplanlaboratorium
Nørregade 36
1165 København K
46069
magasinpost B

Byer i bevægelse
Det 59. danske Byplanmøde
1. og 2. oktober 2009 i Slagelse
Tilmelding og program på www. byplanlab.dk

Hovedstadsseminar
Gladsaxe d. 10. september

Et helt boligmarked
Kursus i Ballerup d. 15. september 2009

Lokalplankvalitet og bykvalitet
Kursus i Esbjerg d. 14.-16. september 2009

Tilmelding på www.byplanlab.dk