You are on page 1of 2

Grenaa, 29.

april 2021 - en del af

Kære elever på 3. årgang

Skoleåret 2020/21 er gået hurtigt, og nu varer det ikke længe, før I kan kalde jer studenter fra VID
Gymnasier. Coronarestriktionerne sætter desværre nogle begrænsninger på, hvordan vi må fejre jer. Vi vil
imidlertid gøre alt, hvad vi kan, for at jeres sidste tid på gymnasiet bliver så festlig som mulig. Vi ønsker
derfor at gennemføre så mange af vores normale traditioner som muligt.

Lige nu er det meget uvist, hvordan afslutningen af skoleåret helt præcist kommer til at foregå. Genåb-
ningen forløber dog indtil videre meget positivt, og samfundet åbner gradvist mere og mere op. Vi følger
udviklingen løbende, og holder øje med regeringens udmeldinger, og vi vil holde jer løbende orienteret.

I denne mail vil jeg orientere jer om noget af det, som vi allerede nu ved om afslutningen af skoleåret.

• 5. maj: offentliggørelse af eksamensplanen: Det fremgår af eksamensplanen, i hvilke fag I skal til
eksamen. Det fremgår ligeledes, og i hvilke fag eksamen er blevet aflyst (i de aflyste fag ophøjes
standpunktskarakteren til prøvekarakter). I ved allerede nu, at I skal til eksamen i skriftlig dansk,
den finder sted d. 20. maj (HHX) og 21. maj (HTX).

• Sidste skoledag er fredag d. 4. juni. På sidste skoledag skal


der blandt andet ske følgende:
o Morgenmad sammen med jeres klasselærer
(klassevist)
o Underholdning, taler og evt. gaveoverrækkelser
(klassevist)
o Stand-Up ved Jakob Thrane (2-3 klasser samles ad
gangen i multisalen)
o Skolen er vært ved en let frokost - sandwich eller
burgere (klassevist)

Endeligt program for sidste skoledag udarbejdes snarest

• D. 4. juni: Offentliggørelse af standpunktskarakterer i alle fag.

• D. 17. juni: Offentliggørelse af jeres eksamenskarakter i skriftlig dansk.

• Huebegivenhed d. 21.-23. juni: Eksamen for alle afgangselever planlægges, så I har jeres sidste
eksamen enten mandag, tirsdag eller onsdag i uge 25. Til denne eksamen bliver I studenter og får
huen på hovedet (huebegivenhed). Når vi kommer tættere på uge 25, ved vi mere om, hvor mange
gæster I må invitere med på skolen på denne festlige dag.

• Som bekendt er Gallafesten og Lanciers aflyst i år. Vi håber dog på at kunne gennemføre en
studenterreception eller lignende onsdag d. 23. juni. På dette tidspunkt er alle prøver afsluttet.

Hvordan dimissionerne gennemføres, afhænger helt af de gældende restriktioner på dette tidspunkt. Vi


skal nok orientere jer, så snart vi ved mere.

GRENAA: N.P. Josiassens Vej 44b | 8500 Grenaa | Tel +45 87580400 | www.vidgymnasier.dk | EAN nr. 5798000554115 | Cvr. nr. 10520509
RØNDE: Skrejrupvej 9b | 8410 Rønde
- en del af

Vi er klar over, at Corona-restriktionerne medfører, at I ikke kan fejre jeres studentertid, som I havde håbet
på. Vi skal imidlertid nok sørge for, at det bliver en festlig periode alligevel. Vi glæder os til at føre jer trygt
gennem eksamensperioden og være med til at fejre jeres studentereksamen til sommer. Det har været en
fornøjelse at være sammen med jer i snart tre år.

God bededagsferie.

Med venlig hilsen

Morten Bang Sørensen, rektor

GRENAA: N.P. Josiassens Vej 44b | 8500 Grenaa | Tel +45 87580400 | www.vidgymnasier.dk | EAN nr. 5798000554115 | Cvr. nr. 10520509
RØNDE: Skrejrupvej 9b | 8410 Rønde

You might also like