K

K
o
o
r
r
a
a
n
n
e
e
n
n
s
s
F
F
o
o
r
r
t
t

l
l
l
l
i
i
n
n
g
g
e
e
r
r

Af Ibn Kathir

ISBN 978-87-92370-14-3

Zeytuna Publication

1. Udgave, 1. Oplag
Printed in Copenhagen 2008

Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne
bog eller dele deraf er kun tilladt med njagtig gengi-
velse af titel og forfatternavn.







Oversttelse af Koranen
Det skal st fuldstndig klart, at Koranen kun er autentisk
p dens originale sprog, arabisk. Eftersom en perfekt over-
sttelse af Koranen er umulig, har vi gennem hele bogen
anvendt en meningsmssig oversttelse af Koranen.

- Subhanahu wa taala:
Han er ophjet og fri for mangler.

- Salla Allahu aleihi wa sallam:
M Allahs fred og velsignelse vre med ham.

e.H efter Hijri (Islamisk kalender)

Zeytuna Publication
info@zeytuna.dk
www.Zeytuna.dk



Indholdsfortegnelse

FORORD ......................................................................................... 5
KORT OM IBN KATHIR ..................................................................... 9
HABIL OG QABIL (ABEL OG KAIN) ................................................... 11
DEN FRSTE FORBRYDELSE P JORDEN ..................................................... 11
DHUL-QARNAIN (HAM MED DE TO HORN) ..................................... 20
VAR HAN EN PROFET? ........................................................................... 22
HVORFOR HAN BLEV KALDT DHUL-QARNAIN (DEN MED DE TO HORN) ......... 23
HVAD ER HANS NAVN? .......................................................................... 24
DHUL-QARNAIN SGER LIVETS JE ......................................................... 28
YJJ WA MJJ (GOG OG MAGOG) ............................................. 33
ET MEGET VIGTIGT SPRGSML ............................................................. 37
DMNINGEN ...................................................................................... 38
HISTORIEN OM LUQMN .............................................................. 42
BILQIS (DRONNINGEN AF SABA) ................................................... 56
HISTORIEN OM SABA ................................................................... 65
HISTORIEN OM KOEN .................................................................... 71
HISTORIEN OM QRN (KORAH) ................................................... 75
HISTORIEN OM MUSA OG KHIDR ............................................. 83
ASHB UL-QARYAH (BYENS FOLK) ................................................. 91
SABBAT-BRYDERNE ....................................................................... 95




ASHB UL-KAHF (HULENS FOLK) .................................................. 100
TILBEDEREN BARSISA (DEN LOVLSE) .......................................... 113
ASHB UL-JANNAH (HAVENS FOLK) ............................................. 115
AZHAB UL-AKHDD (GRFTENS FOLK) ......................................... 120
AL-KFIR WAL MUMIN (DEN TROENDE OG DEN VANTRO) ........... 124
AZHAB UL-FIL (ELEFANTENS FOLK) ............................................... 132
AFSLUTTENDE BN (DUA) .......................................................... 142

5


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Forord

Al lovprisning og taknemmelighed tilkommer Allah, Alverdens
Herre.
Koranen blev nedsendt til Allahs udvalgte sendebud, Mu-
hammad . Koranen blev benbaret til profeten Muhammad
over en tidsperiode p 23 r.
Profeten Muhammad brugte sit liv, fra frste benbaring til
hans dd, p at viderebringe Koranens budskab og barmhjer-
tighed til menneskeheden.
Denne glorvrdige Koran er et stende mirakel som ingen no-
gensinde har og vil kunne lave noget lig.
Koranen kalder mennesket til at overveje formlet med eksisten-
sen, og heri forsyner mennesket med retledning til livet.
Et budskab der skabte en enestende kultur, der beundres af
bde muslimer svel som ikke muslimer.
Dette budskab har efterladt sine tydelige spor i mere end en mil-
liard menneskers verden over, som i dag er muslimer.
Allah har i Sin visdom ogs valgt at forsyne Koranen med
fortllinger om folkeslag og nationer der eksisterede fr Islam
kom til verden.

6



Og sledes beretter Vi til dig en del af hvad der skete
i tidligere tider. Og sandelig har Vi givet dig en p-
mindelse (Koranen) fra Os (20: 99)
Disse fortllinger beskriver hndelser i historien med klarhed
og visdom, sledes at generationer efter kan lre af dem og blive
pmindet, og dermed trffe de rigtige beslutninger i livet.
Det er med denne betragtning at Ibn Kathir valgte at inkludere
disse fortllinger fra Koranen i sit store historiske vrk Al Bi-
dayah wa Nihayah (fra begyndelsen til afslutningen).
Beretninger om tidligere profeter og sendebude har Ibn Kathir
valgt at skrive i en selvstndig bog i sit vrk som hedder Profe-
ternes historie og derfor er de ikke en del af denne bog, selvom
det ogs er historier der berettes i Koranen.
Ibn Kathir formede at berette disse fortllinger fra Koranen i
sammenhng med Profeten Muhammads beretninger (aha-
dith) om de selvsamme begivenheder i historien. Og dermed
formede han at prsentere lseren fr en levende og fyldestg-
rende opklaring af de enkelte begivenheder. Ligeledes for lse-
ren et beskrivende billede af heltenes personligheder i fortllin-
gerne.
Af den samme grund har Ibn Kathir og bogen opnet stor aner-
kendelse blandt muslimer i historien svel som i dag. Der har
dog vret enkelte beretninger der er blevet tilskrevet Profeten ,
som blev brugt i den originale version der har vist sig at vre
opdigtede (Mawdua). Disse har vi i Zeytuna publication valgt at
fjerne, og der hvor der stadig er beretninger som blandt hadith
7

kyndige (muhaditheen) anses for at vre svage i deres beret-
ningskde (isnad), valgte vi at tilfje det ved siden af beretnin-
gen.
Og Allah ved bedst.
Zeytuna Publication har ligeledes valgt at tilfje fortllingen om
Habil og Qabil til denne bog, selvom Ibn Kathir oprindeligt lag-
de den i Profeternes Historie.
Til sidst vil vi blot sige at, Al lovprisning og taknemmelighed
tilkommer Allah, den Almgtige.















9

Kort om Ibn Kathir

Hans fulde navn var Abu Al-Fida, 'Imad Ad-Din Isma'il bin
'Umar bin Kathir Al-Qurashi Al-Busrawi og han blev fdt i et
omrde ved navn Majdal, i byen Busra i Syrien, i ret 701e.H.
Hans far var byens Imam om fredagen, og dde da Ibn Kathir
var blot fire r gammel. Derefter tog hans onkel ansvaret for
hans opdragelse og uddannelse, og da Ibn Kathir var fem flytte-
de han til Damaskus. Her studerede han under nogle af de mest
prominente lrde Islam har rummet.
Hans lrere var Ibn Taymiyya, ibn Hajjar, Jamal Ad-Din Yusuf
bin Az-Zaki Al-Mizzi, adh-Dhahabi, imam Hafiz og Ibn al-
Firkah. Disse er blot nogle af de, der blev en del af ibn Kathirs
udvikling. Han giftede sig med sin lrers, Ad-Din Yusuf bin Az-
Zaki Al-Mizzis datter.
I 1366 e.kr. fik han en hjtstende position i Damaskus store
moske efter blandt andet at have arbejdet i officielt embede i
1341 e.kr.
Ibn Kathir nede at pvirke et utal af lrde der studerede under
ham. Deri tller blandt andet ibn Hajji og Ibn al-Imad al-
Hanbali.
Ibn Hajji beskrev ham med flgende ord:
Han havde den bedste hukommelse nr det handlede om hadith (Profe-
tens beretninger) teksterne.
Han var ogs den der havde mest viden nr det drejede sig om berettere
og autenticitet.
Hans samtidige og lrere var enige om disse kvaliteter.
10

Hver gang jeg mdte ham, lrte jeg noget fra ham.
Blandt Ibn Kathirs mange vrker tller flgende:
Tafsir Ibn Kathir, et af de mest anerkendte tafsir vrker (forkla-
ring til Koranen) over Koranen.
Al-Bidayah An-Nihayah, et 14 binds historie vrk fra Adams
. Tid indtil hans egen, indeholder blandt andet profetens
biografi, profeternes historier og om tidligere nationer. Al-Ijtihad
fi Talabi Al-Jihad, som var et undersgende vrk om jihad og
Tabaqat Ash-Shafiyah,
Disse er blot nogle af de mange vrker Ibn Kathir har efterladt,
nogle nede han ikke at frdiggre inden sin dd i 774 e.H. Han
mistede synet lige inden hans dd indtraf, og han plejede at an-
give sit natlige arbejde med det store vrk, Musnad ibn Hanbal,
som rsag hertil.
Al-Hafiz Ibn hajar Al-Asqalani sagde om ham;
Ibn Kathir mistede sit syn lige inden hans liv sluttedes, han dde i
Damaskus i 774 e.H. M Allah sknke ham Sin barmhjertighed og
gre ham til et af Jannahs beboere.

11

I Allahs navn, den Barmhjertige, den Ndige

Habil og Qabil (Abel og Kain)
Den frste forbrydelse p jorden

Allah siger:
` `

`





Ls beretningen om Adams to snner op for dem i
sandhed! Da de begge bragte et offer. Fra den ene af
dem blev det modtaget, men fra den anden blev det
ikke modtaget. Den afviste sagde: "Jeg vil sandelig
sl dig ihjel!" Den anden sagde: "Allah tager kun
imod fra de gudfrygtige. Selvom du strkker hnden
ud mod mig for at drbe mig, vil jeg ikke strkke
hnden ud mod dig for at drbe dig. Jeg frygter Al-
lah, Alverdens Herre. Sandelig, jeg ser gerne, at du
pdrager dig min synd svel som din egen, s du bli-
12

ver en af Ildens beboere. Det er gengldelsen for
dem, der handler uret." Da drev hans indre ham til
at drbe sin broder, og han drbte ham. Han blev en
af de fortabte. Derp sendte Allah en krage ud, som
skrabede i jorden, for at vise ham, hvordan han
kunne skjule sin broders lig. Han (morderen) sagde:
"Ve mig!". "Er jeg s ude af stand, at jeg ikke kan
gre som denne krage og skjule min broders lig!" Og
han blev en af dem, der angrer. (5:27-31)
As-Sadiy berettede via Abu Malik og Abu Salih fra Ibn Abbas,
autoriseret af Ibn Masud og andre Sahabah, at Adam plejede
at gifte snnen fra den ene fdsel til datteren fra en anden. Sle-
des skulle Abel giftes med Kains sster, der var bedre og smuk-
kere end nogen som helst anden. Kain ville dog beholde hende
for sig selv. Adam beordrede ham til at tillade Abel at gifte
sig med hende, men det afviste han blankt. Adam beordrede
s begge at bringe en ofring til Allah . Imens drog Adam af
sted p pilgrimsrejse til Mekka. Lige fr han tog af sted forsgte
Adam at efterlade ansvaret for sine brn (deres affrer og
varetagelse) til himlene, jorden og til sidst bjergene, men alle
ngtede at bre denne tunge byrde. Kain pdrog sig derefter
ansvaret og efter at Adam var draget af sted, bragte de (Abel
og Kain) deres ofringer til Allah . Abel ofrede en fed hun-ged,
mens Kain ofrede et bundt rdne planter. Senere kom en ild fra
himlen og tog ofringen bragt af Abel og lod Kains vre urrt.
Kain blev rasende og sagde til sin bror: Jeg drber dig, s du
ikke kan gifte dig med min sster. Abel sagde: Allah tager kun
imod fra de gudfrygtige.
Abdullah ibn Amr sagde: Ved Allah! Den drbte (Abel) var
strkere (end morderen, Kain), men han ngtede at strkke sin
hnd ud mod sin bror for at drbe ham, grundet sin sandfr-
dighed og gudsfrygt.
13

Abu Jafar Al-Baqir nvnte, at Adam var tilstedevrende, da
de bragte deres ofringer. Efter at Abels ofring blev modtaget,
sagde Kain til sin far, Adam : Den blev kun accepteret fra
ham, fordi du pkaldte Allah for Hans skyld. Og han havde
noget skjult til hensigt mod sin bror. En dag, da Abel var forsin-
ket, sendte Adam Kain for at lede efter ham. De to brdre
mdtes og Kain sagde: Din ofring blev accepteret og min blev
ikke. Abel sagde: Allah tager kun imod fra de gudfrygtige.
Kain blev sur og slog sin bror med en jernstang og Abel faldt
dd om jeblikkelig.
Det siges: Kain drbte sin bror ved at sl ham med en sten p
hovedet, mens han sov. Det siges ogs: Kain kvalte sin bror vol-
deligt og bed ham til dden, som dyr gr. Men, da Kain truede
med at drbe ham, sagde Abel: Selvom du strkker hnden
ud mod mig for at drbe mig, vil jeg ikke strkke hnden ud
mod dig for at drbe dig. Jeg frygter Allah, Alverdens Herre.
(5:28), og det indikerer hans gode moral og etik, hans frygt for
Allah og ideelle sandfrdighed, at han ikke ville skade sin
bror, i modstning til det onde, som Kain havde til hensigt mod
sin bror. Omkring dette berettede Abu Bakr, at Profeten Mu-
hammad sagde:
Nr to muslimer str overfor hinanden, og den ene af
dem angriber sin bror med et vben, s er begge af dem
i Helvede. Ahnaf, en af beretterne, sagde: Jeg sagde,
eller det blev sagt: Allahs Sendebud! Det kan vre til-
fldet for den, der drber, men hvad med den drbte
(hvorfor skal han i Helvede)? Dertil sagde han :
Han havde ligeledes til hensigt at drbe sin bror.
Allah siger: Sandelig, jeg ser gerne, at du pdrager dig min
synd svel som din egen, s du bliver en af Ildens beboere."
(5:29), dvs. jeg har ikke til hensigt at kmpe mod dig, selvom jeg
er meget strkere og hrdet end dig, men du pdrager dig
14

min synd svel som din egen, dvs. du vil bre syndet for dra-
bet p mig oveni dine tidligere synder.
1

Berettet af Imam Ahmad, Abu Dawud og At-Tirmidhi via Sad
Ibn Abu Waqqas om hans udtalelse omkring Uthman ibn Af-
fans prvelse: Jeg bevidner, at Allahs Sendebud sagde:
Der vil snart komme en periode med kaos, hvor den,
der sidder, vil vre bedre end den, der str og den, der
str, vil vre bedre end den, der gr og den, der gr, vil
vre bedre end den, der lber. Nogen sagde: Allahs
Sendebud! Hvad mener du at man burde gre, hvis en
kommer ind i mit hjem og strkker sin hnd ud for at
drbe mig?
Allahs Sendebud sagde:
Vr prcis som Adams sn (Abel). Berettet af Ibn
Mardwiyah via Hudhaifah ibn Al-Yaman med en
anden formulering: Vr prcis som den bedste af
Adams to snner.
Imam Ahmad berettede fra Muawiyah og Waki, som sagde: Vi
blev fortalt af Al-Amash, autoriseret af Abdullah ibn Murrah
fra Masruq fra Abdullah ibn Masud, som sagde: Profeten
sagde;
Ingen (intet menneske) drbes eller myrdes (uretfr-
digt) uden at der falder en del af ansvaret for forbry-

1
Hvad angr Profetens hadith, der blev transmitteret af nogle andre berettere,
som sagde: Drberen vil bre alle af den drbtes synder, s kender ingen i
hvilken grad den er gyldig; om hvorvidt den er autentisk, god (hasan), eller
endda svag (daif). Den kan ikke findes i nogen af samlingerne af Profetens
hadith.
15

delsen over Adams frste sn, der opfandt traditionen
med at drbe (p jorden). (Ahmads Musnad)
Der er en grotte, kendt som Blodgrotten, i et bjerg, der ligger i
den nordlige del af Syrien. Det menes, at det var der Kains for-
brydelse af drabet p sin bror Abel fandt sted. Folk, der levede
der fik dette at vide af Bogens Folk (kristne og jder), og kun
Allah den Almgtige kender til gyldigheden eller gtheden af
det. Al-Hafiz ibn Asakir nvner i biografien om Ahmad ibn
Kathir at Han (Ahmad) s Allahs Sendebud , Abu Bakr,
Umar og Abel i en drm. Ahmad fik at vide af Abel der svr-
gede p dette at det var hans eget blod (der blev udgydt der (i
den selvsamme grotte)). Abel sagde, at han bad Allah om at en-
hver pkaldelse til Ham og bnner, der blev udfrt der, blev
accepteret. Allah accepterede hans egen pkaldelse og Allahs
Sendebud, Muhammad troede p dette og sagde: Jeg (Allahs
Sendebud), Abu Bakr og Umar plejede at besge dette sted hver
torsdag. Det skal dog lige pointeres, at denne beretning kun er
en vision, en forestilling. Selv hvis den var sand, s kan ingen
lov baseres p en sdan ting, og Allah ved bedst! Allah si-
ger: Derp sendte Allah en krage ud, som skrabede i jorden,
for at vise ham, hvordan han kunne skjule sin broders lig. Han
(morderen) sagde: "Ve mig!". "Er jeg s ude af stand, at jeg ikke
kan gre som denne krage og skjule min broders lig!" Og han
blev en af dem, der angrer. (5:31).
Nogle fortolkere sagde: Efter at Kain havde drbt sin bror, bar
han ham p sin ryg i et helt r (uden at vide, hvad han skulle
gre med sin brors lig!). Andre sagde: Han bar ham p sin ryg i
100 r indtil Allah sendte to ravne, der kmpede mod hinan-
den. En af dem blev drbt. Morderen kradsede i jorden for at
skjule den dde ravns lig. Da Kain s ravnen gr dette, sagde
han: Ve mig! Er jeg ikke engang i stand til at gre som denne
16

ravn og skjule min brors lig? Derefter begravede han sin brors
lig og dkkede det over med jord.
Historikere sagde: Adam blev meget ked af det og flte stor
sorg for sin dde sn Abel. Mujahid sagde: Kain blev straffet
kort efter. P den selvsamme dag som han havde drbt sin bror,
Abel, blev hans fod bundet til hans lrben og hans ansigt blev
med tvang rettet mod solen. Hans ansigt plejede at flge solen,
som en straf for hvad han havde gjort mod sin bror. Allahs Sen-
debud sagde:
Intet synd forrsager s megen straf (med s stor
hast) i det nuvrende liv, sidelbende med hvad der
venter dens udfrer i det Hinsides, end overtrdelse og
at bryde familiebnd.
Imam Abu Jafar nvner i sin Tarikh (historie) p autoriteten af
nogle folk, som sagde: Eva fdte 40 brn gennem 20 fdsler. Ibn
Ishaq mente det samme og han nvnte deres navne i detaljer.
Dog er hverken deres navne eller antal sikre! Andre sagde: Der
var 120 fdsler, i hver blev en dreng og pige fdt. De frste
iblandt dem var Kain og hans sster Qalimah, og de sidste var
Abdul Mughith og hans sster Umm-ul-Mugith. S voksede
mennesket i antal og spredte sig p jorden. Allah sagde:



O I mennesker! Frygt jeres Herre, som skabte jer af
en enkel person, af denne skabte dens mage, og fra
disse to skabte mange mnd og kvinder! Frygt Al-
lah, ved Hvem I krver fra hinanden jeres ret, og
17

(bryd) ikke slgtskabsbndet! Sandelig, Allah er
Evig Vogtende over jer. (4:1)
Historikere sagde: Adam dde ikke, fr han havde set 400.000
mennesker fra sit afkom. Kun Allah ved bedst!
Allah siger:




Han er den, der skabte jer af en enkel person (Adam).
Fra ham skabte Han hans kone til at nyde livets gl-
der med ham. Da de havde vret sammen (gteskabe-
ligt), bar hun en let byrde (blev gravid). Den gik hun
med en tid, og da det blev tungt for hende, pkaldte de
Allah, deres Herre: "Hvis Du giver os et retskaffent
barn, vil vi sandelig vre blandt de taknemmelige."
Da Han s havde givet de to et retskaffent barn, s
tilskrev de ogs partnere til Ham i det Han havde gi-
vet dem. Sandelig, Allah er ophjet og hvet over,
hvad de stter ved Hans side. (7:189-190).
Adam blev frst nvnt for at drage Koranlserens opmrk-
somhed, og s blev hele menneskeheden nvnt. Det er en mde
at nvne hele menneskeheden efter at dennes forfader er nvnt;
Allah siger: Vi skabte mennesket af et udtrk af ler. Deref-
ter satte Vi det som en Nutfa (blanding af mandlig og kvinde-
lig seksuel udskillelse) i en solid bolig (livmoder). (23:12-13).
Og Han siger: Den nrmeste himmel har Vi smykket med
lys og gjort disse lys til skyts mod satanerne. Til dem har Vi
18

gjort straffen i helvedesilden klar. (67:5). Det er velkendt at
lys til skyts er ikke det samme som lys til udsmykning, men
Han gik fra at omtale en enkel kategori eller person til hele
menneskeheden.
Adam var menneskehedens fader. Han blev skabt af Allahs
Hnd, Der pustede (Ruh) Sjl i ham , Der fik englene til at
bukke sig for ham , Der lrte ham navnene p alting, og
som fik Adam til at hvile i Hans rummelige Paradis. Beret-
tet af Ibn Hibban i hans Sahih p autoritet af Abu Dharr, som
sagde: Jeg sagde: O Allahs Sendebud! Hvor mange af Allahs
profeter var der? Han sagde: 124.000. Jeg sagde: O Allahs
Sendebud! Hvor mange var Sendebude iblandt dem? Han
sagde: 313, et stort antal! Jeg sagde: O Allahs Sendebud!
Hvem var den frste af dem? Han sagde: Adam. Jeg sagde:
O Allahs Sendebud! Var han en profet nedsendt med et bud-
skab? Han sagde: Ja, Allah den Almgtige skabte ham med
Sin hnd, og pustede Ruh (Sjl) i ham, og formede ham s (p en
meget god mde).
I hadithen om Natterejsen, som man kan finde i de to Sahih Al-
Bukhari og Muslim sagde Profeten Muhammad :
S blev porten bnet og vi gik over til den nrmeste
himmel og der s vi en mand siddende med nogle folk
p sin hjre side og nogle p sin venstre. Da han kig-
gede mod sin hjre side, s grinte han og da han kig-
gede mod sin venstre side, s grd han. Og s sagde
han: Velkommen! O gudfrygtige Profet og gudfrygtig
sn! Jeg spurgte Gabriel: Hvem er han? Han svare-
de: Han er Adam og folkene p hans hjre og venstre
side er hans afkoms sjle. Dem p hans hjre er Para-
disets folk og dem p hans venstre er Helvedets folk,
og nr han kigger over mod sin hjre side griner han
19

og nr han kigger mod sin venstre side grder han.
(Al-Bukhari og Muslim)
Hvad angr Profetens hadith, der siger: S gik jeg forbi Yusuf
(Josef) og jeg fandt ham med den halve sknhed. Nogle lrde
forklarer, at det betyder, at han var blevet sknket halvdelen af
den sknhed, som Adam blev sknket. Sandelig, det er me-
get passende og overbevisende! At Allah , skabte Adam ,
formede ham med sin Hnd og pustede Ruh i ham, s m
Allah have skabt det bedste af alting.
Det blev berettet via Abdullah ibn Umar og Abdullah ibn
Amr, som sagde: Da Allah den Almgtige skabte Paradiset, sagde
englene: Vor Herre! Gr dette sted til vores, for Du har skabt for
mennesket den nuvrende verden i hvilken de spiser og drikker. Allah
den Almgtige sagde: Ved Min Mgtighed og Storhed! Jeg vil ikke
sammenligne de gudfrygtige blandt dem, som Jeg skabte med Min
Hnd og dem, som da Jeg sagde Bliv, og de blev til!


20

I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Dhul-Qarnain (Ham med de to Horn)

Allh siger:




`






` `


` `
`

21

Og de vil sprge dig om Dhul-Qarnain. Sig (til dem):
Jeg vil nu forelse jer noget til ihukommelse af ham.
Vi gav ham visselig styrke p jorden og gav ham mid-
ler til (at n) alle ting. Derp fulgte han en vej. Indtil
han nede solens nedgang (og) fandt, at den gik ned i
mudret kilde, og fandt et folk hos den. Vi (Allah) sag-
de: O Dhul-Qarnain, du kan enten straffe dem eller
vise dem godhed. Han svarede: Hvad angr dem, som
ver uret, s vil vi visselig straffe dem. Derp skal de
sendes til deres Herre, s vil Han straffe dem med en
frygtelig straf. Den, der er overbevist og handler ret-
frdigt, vil f den bedste belnning, og vi vil p vor
befaling tiltale ham lettelse (ens ord). Derp fulgte
han (en anden) vej. Indtil han nede solens opgang, og
fandt den stende op over et folk, som Vi ikke havde
givet nogen beskyttelse mod den. sledes (forholder
sandheden sig). Og Vi omfattede i (Vor) erkendelse alt,
hvad der var hos ham. Derp fulgte han endnu en (an-
den) vej. Indtil han nede (stedet) mellem de to bjerge
(og) ved den fandt et folk, som ikke forstod et ord. De
sagde: O Dhul-Qarnain, Gog (Yajj) og Magog
(Majj) skaber visselig korruption p jorden. M vi
betale skat til dig, p betingelse af, at du bygger en
mur mellem os og dem? Han svarede: Den styrke, min
Herre, har givet mig, er bedre, men hjlp mig med (je-
res fysiske) styrke, s vil jeg bygge en befstet vold
mellem jer og dem. Bring mig blogge af jern. (Det
gjorde de,) indtil der var jvnet ud mellem de to bjer-
ge. (S) sagde han: Bls nu (med jeres blseblge).
(Det gjorde de) indtil han gjorde det (rdgldende
som) ild. (Derp) sagde han: Bring mig smeltet kobber,
s jeg kan hlde det derover. Derfor var (Gog og Ma-
gog) ikke i stand til at overskride (volden), og de var
ikke i stand til at grave igennem den. Han sagde: Det-
te er en barmhjertighed fra min Herre. S nr min Her-
22

res lfte indtrffer, s vil han bryde (volden) i styk-
ker. Og min Herres lfte er sand. (18:83-98)

Var han en profet?
Allh , lovpriste Dhul-Qarnain for hans retsindighed i den
glorificerede Koran. Han regerede over st og vest samt mange
andre regioner, hvor han udviste retfrdighed overfor befolk-
ningerne og herskede over dem med en bemrkelsesvrdig
retfrdighed. Det mest sandsynlige er, at han blot var en retsin-
dig konge, dog siges det, at han muligvis var en profet eller et
sendebud. Der findes imidlertid ogs folk, der pstr, at han var
en engel. Dette er dog ikke en udbredt holdning. De Troendes
Leder, Umar bin Al-Khattab hrte engang en mand, der hjlydt
kaldte p en anden mand, sige: O Dhul-Qarnain. Dertil svare-
de Umar: Hold mund. Er det ikke nok, at I har navngivet jer selv
efter profeterne, skal I ogs gre det med englene.
Det er berettet, at Abdullah Bin Amr sagde: Dhul-Qarnain var en
profet. Modsat berettede Abu Hurairah, at Allhs Sendebud
sagde:
Jeg ved ikke, om Tubba var forbandet eller ej, jeg
ved ikke, hvorvidt Hudud (fastlagte islamiske straffe)
er gjort til undtagelse for deres folk, og jeg ved ikke,
om Dhul-Qarnain var en profet. (Denne hadith er
svag)
I en anden beretning forklarer Bin Abbs, at Dhul-Qarnain var
en enestende konge, hvis bedrifter blev lovprist i Allhs Bog.
Han blev gjort sejrrig, og hans minister var Al-Khadir, lederen af
hans hr og hans personlige rdgiver.
23

Al-Azraqi og andre beretter, at Dhul-Qarnain omfavnede og
adopterede islam i Profeten Ibrahims nrvr, og at han ud-
frte Hajj-ritualerne ved Kabah sammen med ham og hans sn
Ismail .
Ligeledes berettedes det via Ubaid Bin Umair og hans sn samt
af Abdullah og andre, at Dhul-Qarnain drog p pilgrimsfrd p
eget initiativ, og da Ibrahim hrte om dette, bd han ham
velkommen samt lavede Dua for ham og rdgav ham. Udover
dette befalede Allh skyerne om at underlgge sig Dhul-
Qarnain, og fre ham hen, hvor han nskede. Allh ved bedst.

Hvorfor han blev kaldt Dhul-Qarnain (Den med De To
Horn)
Dette er et kontroversielt diskussionsemne, da der ikke hersker
en absolut og entydig forklaring p dette. Nogle siger, at han
havde noget placeret p sit hoved, der lignede to horn. Wahb
Bin Munabbih sagde Han havde to horn af messing p sit hoved.
(Denne fortolkning er meget svag)
Nogle lrde blandt Bogens Folk sagde om dette emne: Dette er
fordi, at han regerede over persiske og romerske territorier. Det er
ogs blevet berettet, at han nede den frste solstrle fra st og
fra vest, og at han regerede alt imellem disse. (Den sidstnvnte
holdning er den mest plidelige, og den er blevet fortalt af Az-
Zuhari).
Al-Hasan Al-Basri sagde: Han havde to fletninger af hr, som han
plejede at folde op, og derfor blev han kaldt Dhul-Qarnain. Ishaq Bin
Bishr berettede, at farfaren til Umar Bin Shuaib sagde: Dhul-
Qarnain kaldte engang en tyrannisk konge til Allhs vej. Kongen af-
slog og slog ham p hovedet og brkkede et af hans horn. Dhul-
Qarnain kaldte endnu engang kongen til Allhs vej, og som resultat
24

brkkede kongen det andet horn. Han blev efterflgende kaldt Dhul-
Qarnain.
Ath-Thawri berettede, at Ali Bin Abu Talib engang blev spurgt
om Dhul-Qarnain. Han svarede: Han var en retsindig og from
mand. Han kaldte sit folk til Allhs vej, men de slog ham p hans horn
(en af siderne af hans hoved), og han dde. Allh genoplivede ham,
og han begyndte p ny at kalde sit folk til Allhs vej, de afslog hans
kald og slog ham p hans andet horn, hvorefter han dde. Allh
bragte ham til live endnu en gang, og han blev derfor kaldt Dhul-
Qarnain. I en anden beretning, beretter Abu At-Tufail, at Ali
Bin Abu Talib sagde: Han (Dhul-Qarnain) var hverken en profet, et
sendebud eller en engel, men derimod en oprigtig og from tjener af
Allh.

Hvad er hans navn?
Retslrde er uenige om Dhul-Qarnains oprindelige navn. Az
Zubair Bin Bakkar berettede flgende via Abdullah Bin Abbs:
Hans (Dhul-Qarnain) navn var Abdullah Bin Ad-Dahhak Bin Ma'd,
eller Mus'ab Bin 'Abdullah Bin Qinan Bin Mansur Bin 'Abdullah Bin
Al-Azd Bin Ghauth Bin Nabt Bin Malik Bin Zaid Bin Kahlan Bin
Saba' Bin Qahtan.
Det er berettet i en hadith, at han var fra Himyar stammen, og at
hans mor var en romersk kvinde. Det siges, at han blev kaldt
filosoffen grundet hans enestende mentalitet. As-Shuaili beret-
tede flgende: Hans navn var Marzaban Bin Marzabah. Ibn
Hisham berettede ligeledes, at hans navn var As-Sab Bin Dhi
Maraid, som var farfaren til Tababiah, og det var ham der af-
sagde dom til Ibrahims fordel vedrrende As-Sab brnden.
Flgende er blevet berettet: Han var Afridun Bin Asfiyan, som
drbte Ad-Dahhak. Al-Qass Bin Saidah Al-Ayyadi sagde i sin
25

kendte tale: O folk af Ayyad Bin As-Sab!! Dhul Qarnain regerede
over st og vest. Han herskede over jinn og mennesket og levede i totu-
sind r, dette varede ikke lngere end et jeblik.
Ad-Darqutni og Bin Makula nvnte, at hans navn var Hirmis
eller Hirwis Bin Qitun Bin Rumi Bin Lanti Bin Kashaukhin Bin
Yunan Bin Yafith Bin Nuh (Noah ). Allh ved bedst.
Ishaq Bin Bishr berettede via Said Bin Bashir, autoriseret af Qa-
tadh, som sagde: Alexander blev kaldt Dhul-Qarnain, hans far var
den frste Csar, og han var beslgtet med Sam Bin Nuh.
Ved denne formodning er det vigtigt at adskille imellem de to
personligheder, som begge bar navnet Dhul-Qarnain. Den frste
er den retsindige Dhul-Qarnain, hvorimod den anden er Ale-
xander Bin Philips Bin Masrim Bin Hirmis Bin Maitun Bin Rumi
Bin Lanti Bin Yunan Bin Yafith Bin Yunah Bin Sharkhun Bin
Rumah Bin Sharfat Bin Tufil Bin Rumi Bin Al-As Bin Yaqz Bin
Al-Is Bin Ishaq Bin Ibrahim . Denne slgtslinje blev berettet
af Al-Hafiz Bin Asakir i hans Tarikh (historie). Han var desuden
leder af Makedonien, Grkenland og gypten, hvor han etable-
rede Alexandria, og det var baseret p ham, at romerne baserede
deres kalender. Han kom langt efter den frste Dhul-Qarnain.
Ovenstende (vedr. Alexander) var tre hundrede r fr Isa .
Hans minister var den kendte Artatalis. Endvidere var han den,
der drbte Dara Bin Dara, underlagde sig de persiske konger og
overtog deres lande. Vi bragte kun dette i fokus, fordi mange
mennesker tror, at de to mnd, der blev kaldt Dhul-Qarnain er
den samme, hvilket er en stor fejltagelse, da der er stor forskel p
de to. Den frste var en oprigtig og from tilbeder af Allh , og
han var en retsindig konge, hvis minister, Al-Khadir, var en ret-
frdig mand. Ydermere mener nogle retslrde, at han ogs var
profet. Den anden var derimod en polyteist, hvis minister var
filosof. Udover dette var der en stor tidsforskel imellem dem, en
26

tidsperiode p over totusind r. Flgelig vil enhver, p nr en
ignorant, se den enorme forskel imellem de to.
Allhs Ord: Og de vil sprge dig om Dhul-Qarnain, blev
benbaret, fordi folk fra Quraish spurgte jderne om noget, de
kunne sprge Muhammed om for at afprve hans viden. J-
derne sagde til dem: Sprg ham om en mand, som rejste igen-
nem verden, og om nogle unge mnd som begav sig ud, og som
ingen ved, hvad der hndte. Derp benbarede Allh , Den
Almgtige, historierne om Hulens Folk og Dhul-Qarnain. Sle-
des sagde Han : Sig (til dem): Jeg vil nu forelse jer noget
til ihukommelse af ham, dvs. tilstrkkelig viden om ham og
hans status. S sagde Han : Vi gav ham visselig styrke p
jorden og gav ham midler til (at n) alle ting.. Dvs. Allh Den
Almgtige udvidede hans kongerige og forsynede ham med
det, der skulle sikre, at hans nsker blev opfyldt. Qutaibah beret-
tede, at Ali Bin Abi Talib engang blev spurgt om Dhul-Qarnain:
Hvordan kunne han n st og vest? Ali svarede: Skyerne blev
underlagt ham, han blev forsynet med alle midler og blev givet forln-
get sollys. Ali tilfjede: Vil du have, at jeg skal forstte? Man-
den blev tavs, og Ali blev ligeledes tavs.
Det blev berettet af Abu Ishaq As-Subaii via Amr Bin Abdullah
Al-Wahda: Jeg hrte Muawiyah sige: Fire personer regerede over
verden: Profeten Sulaiman Bin Dawud , Dhul-Qarnain, en mand
fra Hulwan folket og en anden mand. En spurgte: Var det Al-
Khadir? Muawiyah svarede nej.
Az-Zubair Bin Bakkar berettede, at Sufyan Ath-Thawri sagde:
Jeg ved, at der er fire personer, som har regeret denne verden. To af
dem var troende, og to af dem var vantro. De to troende var profeten
Sulaiman og Dhul-Qarnain. Og de to vantro var Namrud og Bikh-
tinassar. Det samme blev berettet af Said Bin Bashir.
27

Der blev berettet af Ishaq Bin Bishr via Said Bin Abu Urubah via
Qatadah via Al-Hasan, at: Dhul-Qarnain var en konge efter Nam-
rud. Han var en trofast muslim, som rejste fra st til vest. Allh ,
forlngede hans liv og gav ham sejr over hans fjender, og Han gav
ham deres ejendomme. Han erobrede lande og underlagde sig deres folk
samt rejste igennem verden, indtil han nede fra st til vest. Allh
Og de vil sprge dig om Dhul-Qarnain. Sig (til dem): Jeg vil
nu forelse jer noget til ihukommelse af ham. Vi gav ham vis-
selig styrke p jorden og gav ham midler til (at n) alle ting.
Dvs. den ndvendige viden for at han kunne realisere sine ml.
Ibn Ishaq sagde: Muqatil pstod, at han plejede at erobre et
land og samle dets skatte, hvorefter han gav dets folk et valg.
Acceptere Allhs vej og flg mig, eller bliv drbt.
Ibn 'Abbs, Mujahid, Sa'id Bin Jubair, 'Ikrimah, 'Ubaid Bin Ya' la,
As-Sadyi, Qatadah og Ad-Dahhak sagde: Og vi gav ham mid-
ler til (at n) alle ting vil sige viden. Qatadah og Matar Al-
Warag sagde: Dette betyder landomrder og milesten. Abdur-
Rahman Bin Laid Bin Aslam sagde: Dette betyder sprog, da han
(Dhul-Qarnain) plejede at tale med folk p deres sprog, frend
han overtog deres land. Den mest sandsynlige forklaring er, at
han blev forsynet med alle de midler, han skulle bruge til at rea-
lisere sit ml og sine behov. Han plejede at tage skatte fra de
omrder han erobrede, s han var i stand til at erobre de nste
osv.
Nogle lrde blandt Bogens Folk nvnte, at han tilbragte 1600 r
med at kalde folk til Allhs vej, der hersker dog muligvis en
overdrivelse omkring de antal r han tilbragte med at kalde folk
til Allhs Vej. Allh ved bedst.
Allhs Udtalelse: Derp fulgte han (en anden) vej. Indtil han
nede solens nedgang, dvs. han nede til det sted, hvis grnse
ingen kan bryde, og han stod p kanten af det vestlige hav, som
hed Oqyanus, hvori rerne Al-Khalidat (De Evige) var placeret.
28

Der stod han og s ud p den faldende sol, og der Indtil han
nede solens nedgang (og) fandt, at den gik ned i en mudret
kilde dvs. havet, som en der str ved kysten og ser solen g
ned i havet. Det vil alts sige, at det ved solnedgangen s ud
som om, at solen gik ned i en mudderpl.
Imam Ahmed berettede via Yazid Bin Hamn via Al-Awwam Bin
Haushab, som sagde: Jeg fik fortalt af en befriet slave, som til-
hrte Abdullah Bin Amr via Abdullah, som sagde: Allhs Sen-
debud s p solen, da den var p vej ned og sagde:
I Allhs brndende helvede. Var det ikke for Allhs
forebyggelse og hans beordring, ville den brnde alt
p denne jord. (Denne hadith er svag)

Dhul-Qarnain Sger Livets je
Bin Asakir reporterede en lang beretning, hvori Dhul-Qarnain
havde en ven blandt englene, som hed Ranaqil. Dhul-Qarnain
spurgte ham: Kender du det sted p jorden, der hedder Livets
je? Englen fortalte, hvor dette sted l. Dhul-Qarnain drog
derefter ud og sgte efter dette sted. Han udpegede Al-Khadir
som sin vismand. Al-Khadir fandt dette sted i det dunkle land,
og han drak deraf.
Men Dhul-Qarnain fandt det ikke. Ikke desto mindre mdtes
han med en gruppe engle i et palads, og han blev givet en sten.
Da han vendte tilbage til sin hr spurgte han de lrde om ste-
nen, og de lagde den p den ene side af en vgt og lagde tusind
andre sten p den anden side af vgten. Den side med den ene
sten tippede. Han spurgte derefter Al-Khadir, som lagde en en-
kelt sten og en hndfuld jord p den side af vgte, hvor de tu-
sind sten havde ligget, og denne gang tippede vgten til Al-
Khadirs side. Han kommenterede s: Dette er ligesom Adams
29

barn, han vil aldrig vre tilfreds fr han er dkket af jord (be-
gravet). Derp kastede de lrde sig p jorden, som et tegn p
respekt og re. Allh ved bedst.
Allh fortalte os derefter om, hvordan Dhul-Qarnain nedfl-
dede domme over de folk han regerede. "Vi (Allah) sagde: O
Dhul-Qarnain, du kan enten straffe dem eller vise dem god-
hed." Han svarede: Hvad angr dem, som ver uret, s vil vi
visselig straffe dem. Derp skal de sendes til deres Herre, s
vil Han straffe dem med en frygtelig straf dvs. han vil blive
ramt af lidelser i dette liv og i det Hinsides. Den, der er over-
bevist og handler retfrdigt, vil f den bedste belnning, og vi
vil p vor befaling tiltale ham lettelse (ens ord). De troende,
vil frst og fremmest modtage belnning i det hinsidige liv, som
er det vigtige liv. Men af Allahs nde vil de ogs blive skn-
ket retskaffenhed, viden og en rodfstet overbevisning i dette
liv. Allh Den Almgtige siger: Derp fulgte han (en anden)
vej. Dvs. han fulgte en vej tilbage fra vest til st. Nogle siger, at
det tog ham tolv r at vende tilbage til sten. Derp fulgte han
(en anden) vej. Indtil han nede solens opgang, og fandt den
stende op over et folk, som Vi ikke havde givet nogen beskyt-
telse mod den. Dvs. de havde ingen huse eller noget som helst
ly, som kunne redde dem fra solens strke strler. Nogle lrde
siger flgende: De plejede at sge ly i grfter for ikke at blive
brndt af solens kraftige strler. Derefter sagde Allh Den Al-
mgtige: Vi omfattede i (Vor) erkendelse alt, hvad der var
hos ham.. Dvs. Allh vidste alt om hans affrer. Han beva-
rede og forsknede ham under hans rejse fra st til vest og vice
versa. Det blev berettet via Ubaid Bin Umair, via Abdullah og
andre, at Dhul-Qarnain udfrte pilgrimsfrd til fods. Da Ibra-
him hrte dette, mdtes han med ham, og ved deres mde
bad han til Allh for hans skyld og rdgav ham. Det er ogs
blevet sagt, at han fik en hest at ride p, men at han sagde: Jeg
rider ikke p en hest i Ibrahims land. Derefter underlagde
30

Allh , Den Almgtige, ham skyerne, og Ibrahim meddelte
denne nyhed til ham. Skyerne plejede at fre ham hen, hvor end
han nskede. Allh siger: Derp fulgte han endnu en (an-
den) vej. Indtil han nede (stedet) mellem de to bjerge (og) ved
den fandt et folk, som ikke forstod et ord Dvs. de var uviden-
de. Det siges, at de var Tyrkere, ftre af Gog og Magog. De for-
mede dog at fortlle ham, at Gog og Magog gjorde dem uret og
skabte fordrv i deres land. De tilbd ham hyldest, hvis han
byggede en barriere (dmning), som kunne forhindre dem i at
skabe fordrv. Han afslog at tage imod denne hyldest, da han
fandt rigelig hyldest i det Allh havde givet ham. Allh
sagde endvidere: Han svarede: Den styrke, min Herre, har
givet mig, er bedre. S bad han dem om at bringe mnd og
vrktj, s de kunne bygge en barriere. Gog og Magog kunne
kun n dem fra et specifikt sted som l imellem to klipper. Ud
over denne vej, var kun det store hav og de hje bjerge. Som
flge deraf anvendte han jern og smeltet kobber: Han brugte jern
i stedet for sten, og smeltet kobber i stedet for ler. Allh Den
Almgtige sagde: Derfor var (Gog og Magog) ikke i stand til
at overskride (volden), og de var ikke i stand til at grave igen-
nem den. Han sagde: Dette er en barmhjertighed fra min Her-
re Allh gjorde dette til en barmhjertighed fra Ham til Sine
tjenere, s de ikke blev angrebet af Gog og Magog. S nr min
Herres lfte indtrffer, dvs. den tid hvor Allh beslutter sig
for at lade dem destruere og angribe menneskeheden ved den
sidste time: s vil han bryde (volden) i stykker. Og min Herres
lfte er sand. Dette vil uundgeligt finde sted. Som Han si-
ger:



31

(Sdan skal det vre), lige til der blev bnet for Gog
og Magog, og de strmmer frem fra et hvert hjdedrag.
Og (opfyldelsen af) det sande lfte er kommet nr. Se
da, hvor de vandtros jne stirre. (Og de vil sige): Ve
os. Vi var visselig ikke agtsomme i denne sag. Nej, vi
var uretfrdige. (21:96-97)
Allh siger: Og p denne dag skal Vi lade nogen af dem
strmme mod andre (af dem), og der skal blses i (krigs)
trompeten (18:99). Dvs. den dag Gog og Magog trder frem Og
derp vil samle dem alle sammen. (18:99).
Det blev berettet af Abu-Dawud At-Taylisi via Ath-Thawri som
sagde: Jeg blev fortalt, at det frste menneske som nogensinde
gav et hndtryk (til et andet menneske) var Dhul-Qarnain. Li-
geledes blev det berettet af Kab Al-Ahbar, at han sagde til
Muawiyah: Da Dhul-Qarnain var p sit ddsleje sagde han til
sin mor, at hun efter hans dd skulle samle alle kvinderne i byen
og invitere alle dem, der havde mistet nogle af deres brn, til
spisning, og at de, der havde mistet brn, ikke skulle rkke ud
efter maden. Moren gjorde som Dhul-Qarnain sagde. Moren s
derefter, at ingen rakte ud efter maden og sagde: Lovprist er
Allh, har I alle mistet jeres brn? De svarede: Ved Allh, det
har vi. Dette var meget trstfuldt for hende.
Ishaq nvnte via Bishr Bin Abdullah Bin Ziyad via nogle folk fra
Bogens Folk, der sagde om Dhul-Qarnains testamente, at det var
et elegant og langt rd, og at han dde i en alder af tretusind r
(dette er en svag mening).
Bin Asakir sagde: Jeg blev informeret, at han (Dhul-Qarnain)
levede omkring 36 r. Andre siger, at han levede i 32 r, og at
han levede 740 r efter Dawud (David) . Han kom 5181 r
efter Adam , og hans styre varede i seksten r. Men dette er
32

sandt for den makedonske Alexander og ikke vores Dhul-
Qarnain. Han forvekslede derfor de to personer.
Iblandt dem, der forvekslede de to personligheder og erklrede
dem begge som vrende den samme person, er Imam Abdul
Malik Bin Hisham (Forfatteren af Profetens Biografi). Denne
forveksling blev afvist af Al-Hafiz Abu Al-Qasim As-Suhaili.
Han var strk opponent af dette og satte klare grnser imellem
de to personer. Han sagde: Mske kaldte nogle af de tidligere
konger sig for Dhul-Qarnain for at flge den rigtige Dhul-
Qarnains eksempel. Allh ved bedst!




33


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Yjj wa Mjj (Gog og Magog)

Allh siger:


` `


` `
`
De sagde: "O Dhul-Qarnain! Sandelig Gog og Magog
skaber korruption p jorden. M vi betale skat til dig
p betingelse af, at du bygger en mur mellem os og
dem?" Han svarede: "Den styrke, min Herre har givet
mig, er bedre, s hjlp mig med (jeres fysiske) styrke!
S vil jeg bygge en mur mellem jer og dem. Bring mig
blokke af jern!" (det gjorde de,) indtil der var jvnet
mellem de to bjerge. S sagde han: "Bls nu (med jeres
blseblge)!" (det gjorde de) ind han havde gjort det
(rdgldende som) ild. S sagde han: "Bring mig smel-
tet kobber at jeg kan hlde derover." Derfor var (Gog
og Magog) ikke i stand til at overskride (volden), og
de var ikke i stand til at grave igennem dem. Han
sagde: Dette er en barmhjertighed fra min Herre. Nr
34

min Herres lfte indtrffer, s vil han bryde (volden) i
stykker. Og min Herres lfte er sand. (18:94-98)

Indtil den blev bnet for Gog og Magog, og de
strmmer fra ethvert hjdedrag. (21:96)
Der hersker ingen tvivl om, at Gog og Magog er blandt Adams
brn. Som bevis p dette er der en hadith, som er at finde i
bde Sahih Bukhari og Sahih Muslim. Der blev berettet af Al-
Amash via Abu Salih via Abu Said Al-Khudri, som sagde at
Profeten Muhammad sagde:
Allh vil sige (P opstandelsesdagen), O Adam! Og
Adam vil svare, Labbaik wa Sadaik, og alt ret er i
dine hnder. Allh vil derefter sige: Frembring fol-
ket fra Ilden! Adam vil sige: O Allh, Hvor mange
er folket fra Ilden Allh vil svare Fra hver tusinde,
skal du frembringe 999. Til den tid vil brn vre
stdige og ulydige, enhver gravid kvinde vil abortere,
og man vil se mennesket (som var de) beruset, men de
vil ikke vre beruset, men Allhs vrede vil vre gru-
som. Profetens ledsagere spurgte: O Allhs Sende-
bud. Hvem er Den Forventede. Han sagde: Det er en
der kommer med gldefulde budskab. n person vil
vre fra jer, og 1000 vil vre fra Gog og Magog. Pro-
feten sagde endvidere: Ved Ham i hvis hnd min
sjl ligger, hb at I vil vre en fjerdedel af paradisets
folk. Vi udrbte: Allhu Akbar! Han tilfjede: Jeg
hber, at I vil vre en tredjedel af Paradisets folk. Vi
udrbte: Allhu Akbar! Han sagde: Jeg hber, i vil
vre halvdelen af Paradisets folk. Vi udrbte endnu
en gang: Allhu Akbar Han sagde s: I (muslimer)
(sammenlignet med vantro) er ligesom det sorte hr
35

p huden af den hvide okse, eller ligesom det hvide
hr p den sorte okse. (Dvs. jeres antal er meget smt,
sammenlignet med deres). (Bukhari og Muslim)
Denne hadith angiver deres store antal, og forklarer at de er et
meget strre antal end resten af menneskeheden. Desuden er de
beslgtet med Nuh (Noah), fordi Allh fortalte os i Kora-
nen, at Nuh bad sin Herre om jordens folk, da han sagde:
` `
Og Nuh sagde: Min Herre! efterlad ikke p jorden n
eneste blandt de vantro (71:26).
S sagde Allh :

Men Vi frelste ham, og dem, der (ellers var ombord
p skibet), og Vi gjorde det til tegn for alverden
(29:15).
Og Han sagde:
`
Og Vi gjorde hans efterkommere, til de eneste over-
levende. (37:77)
Imam Ahmad nvner i sin Musnad, og Abu Dawud i sin Sunan,
at Noah fdte tre snner: Shem, Ham og Japheth. Shem var
arabernes fader, Ham var sudanesernes fader og Japheth var
fader til Tyrkerne.
36

Gog og Magog var blandt den del af Tyrkerne
2
, der udgjorde
Mongoler, og som var srligt strke og skabte fordrv. Nogle
folk pstod, at Gog og Magog var skabt af en kombination af
Adams sd og Jorden, og derfor ikke fra Hawa (Eva). Men den-
ne pstand, som er fra Sheik Abu Zakariya An-Nawawi i hans
forklaring til Sahih Muslim og andre Lrde, er blevet klassifice-
ret som vrende svag, siden der ingen er beviser for dette. Des-
uden strider det imod de klare tekster fra den Hellige Koran, der
nvner, at hele menneskeheden fra i dag stammer fra Nuh .
Nogle folk pstod, at Gog og Magog har andre former og ud-
seende. Nogle siger, at de er liges hje som palmetrer, andre
siger, at de er meget korte, og nogle siger endda, at de kan tage
deres ene re og bruge det som seng og det andet re som dyne.
Disse pstande er dog helt uden bevis. Den rigtige holdning er,
at de er blandt Adams brn, og de har den samme natur og
form.
Allhs Sendebud sagde:
Allh skabte Adam og gjorde ham 60 alen (dhiraa).
Da Han skabte ham, sagde Han til ham: G og hils
p den gruppe af Engle og lyt til deres respons, for det
vil vre din hilsen og dit afkoms hilsen. S sagde
Adam til Englene: As-salamu Alaikum (m freden
vre med jer). Og Englene svarede: As-salamu Alai-
kum Wa Rahmatullah (m freden og Allhs barm-
hjertighed vre med jer) og englene tilfjede til
Adams afkoms hilsen wa Rahmatullah (barmhjertig-
hed). Enhver person som vil indtrde paradiset vil
ligne Adam (udseende og form). Mennesket er skrum-
pet siden Adams skabelse.

2
Er ikke nutidens Tyrkere.
37

Denne hadith afkrfter de andre falske pstande, som intet be-
lg har.

Et Meget Vigtigt Sprgsml
Den tidligere nvnte hadith, hvorom der er enighed, rejser
sprgsmlet om, hvorvidt de (Gog og Magog) vil blive behand-
let ligesom resten af menneskene p Dommedagen, eller om de i
stedet indtrder helvedets ild uden at have fet tilsendt en pro-
fet, p trods af Allhs tale:

Og Vi har ikke straffe, frend Vi har sendt et sende-
bud (for at advare) (17:15)
Svaret er flgende: De vil ikke blive straffet uden, at de er
blevet advaret. Dvs. at hvis de eksisterede fr Profeten
Muhammeds tid, og de fik tilsendt et sendebud, s er de
blevet advaret. Men hvis de ikke fik tilsendt et sendebud,
vil de blive behandlet som Natur Folk, og dem, som ikke
fik Islams budskab. I forbindelse med dette, findes der en
hadith, som er berettet af Profetens ledsagere, hvori Pro-
feten siger flgende:
De (dem der ikke har fet advarsler) vil blive pr-
vet p Opstandelsesdagen. Og hvem end, der accep-
terer kaldet, vil indtrde paradisets porte. Og hvem
end, der afslr kaldet, vil indtrde ilden.

38

At prve dem p Dommedagen ndvendiggr ikke deres frelse
og strider derfor ikke imod beretningerne om, at de vil indtrde
ilden, fordi Allh oplyser sin Profet om det usete, og flge-
lig har han informeret ham om, at de vil vre blandt helvedes
beboer, og at de vil afvise kaldet og underkastelsen til Allh
indtil Dommedagen. Dette indikerer, at de vil vre yderst st-
dige i deres afvisning af kaldet i denne verden, da der p Dom-
medagens vil eksistere folk, som plejede at bengte sandheden,
men dr vil underkaste sig Allh Den Almgtige. Allh siger:
`

Og hvis du bare kunne se, nr forbryderne, vil bje
deres hoveder hos deres Herre! (og sige) Vores Her-
re! Vi har set og vi har hrt. Send os tilbage, s vi
kan handle retfrdigt, sandelig (nu) har vi fet
overbevisning med sikkerhed (32: 12)
Der er foruden alt dette en hadith, der siger, at Profeten p Al-
Isra wal Miraj (Den himmelske valfart) kaldte dem til Allh ,
men at de afslog ham. Denne hadith er dog fabrikeret og opdigtet
af lgneren Amr Ibn As-Subh.

Dmningen
Det blev nvnt tidligere, at Dhul-Qarnain byggede en barriere af
jern og kobber, og han byggede den helt op til skyerne. Der fin-
des ingen bygning p jorden, som kan mles med dens hjde og
dens gavn for menneskeheden. Imam Bukhari berettede i sin
Sahih flgende hadith: En mand fortalte engang Profeten , at
han havde set denne (Gog og Magogs) dmning. Profeten
spurgte ham: Hvordan fandt du den?. Manden svarede: Jeg
39

fandt den som delagte klder. Profeten sagde: Sledes har
du set den.
En lignende hadith blev berettet af Qatadah, som sagde: Jeg blev
fortalt, at mand engang sagde: O Allhs sendebud! Jeg har set
Gog og Magogs dmning. Profeten sagde: Beskriv den for
mig. Manden svarede: Den s ud som delagte klder med
rde og sorte striber. Profeten sagde: Du har set den.
Nogle siger, at kaliffen Al-Wathiq sendte budbringere for at le-
vere beskeder til forskellige konger, der gjorde, at de rejste fra
land til land, indtil den dag, de nede dmningen. Da de vendte
tilbage til kaliffen, sagde de til ham, at den havde en kmpe dr
med mange lse. Det var en meget hj og tt bygning, og byg-
ningsmaterialet var lst inde i et trn. De sagde ligeledes, at der
stadig var vagter, der holdt je med den. De tilfjede, at dens
placering var i den nordstlige del af verden. Endvidere sagde
de, at de tilhrende jordarealer var store, og at dmningens folk
levede af landbrug og jagt, samt at deres antal var enormt.
Hvordan kan man betvivle Allhs tale i den berede Koran,
som siger: Derfor var (Gog og Magog) ikke i stand til at over-
skride (volden), og de var ikke i stand til at grave igennem
dem. (17:97). Og hadithen fra Profeten , som er berettet igen-
nem Imam Bukhari og Imam Muslim via De Troendes Moder,
Zainab Bint Jahsh, som sagde: Profeten kom engang til mig i en
tilstand af frygt og sagde:
Ingen har ret til at blive tilbedt foruden Allh. Ve
over araberne for den fare, der er nr. Der er kommet
en bning som denne i Gog og Magogs mur. (Han for-
mede en cirkel med sine fingre). Zainab Bint Jahsh
sagde: O Allhs sendebud, bliver vi destrueret, selv-
om om der er oprigtige mnd iblandt os. Han svare-
de: Ja, hvis de onde personer forges. Og i en anden
40

beretning sagde Profeten : Allh har lavet en b-
ning i Gog og Magogs mur og viste den ved hjlp af
sine fingre. (Al-Bukhari og Muslim)
Forklaringen er som flger. Frnvnte kan betyde to ting. Det
frste er, at bningen i dmningen er revnen og bningen for
ondskab og kaos, og at Profetens udtalelse blot tjener eksem-
plificering. Anden mulighed er, at Allhs tale: Nu kunne de
(Gog og Magog) hverken overskride den eller gennembryde
den., var relateret til en bestemt tidsperiode, hvilket vil sige, at
det ikke strider imod muligheden for, at der var en bning i de-
res mur.
Hvad angr den hadith, der er berettet af Imam Ahmad i hans
Musnad, som siger, at Profeten sagde:
Sandelig, Gog og Magog graver hver dag igennem
dmningen, og s snart de kan se solens strler igen-
nem den, vil deres leder sige: G tilbage, I vil frdig-
gre den i morgen. Den nste dag vil de finde den
kraftigere end nogensinde. Indtil det rigtige tidspunkt
indtrffer, nr Allh nsker at sende dem mod menne-
skeheden. Da vil de grave til de ser solens strler
igennem den, og deres leder vil endnu en gang sige:
G tilbage og I vil frdiggre den i morgen. Nr de
kommer nste dag, vil de se den, som de efterlod den,
og de vil grave igennem den og g imod menneskehe-
den. De vil drikke enhver drbe af vand, de mder p
deres vej. De vil beskytte sig selv med fstninger, og
Gog og Magog vil skyde med pile op mod himlen. Nr
pilene vender tilbage med det, der umiddelbart ligner
blod, vil de sige: Vi har besejret Jordens og Paradi-
sets folk. S vil Allh sende orme igennem deres
nakker, som vil drbe dem alle. Allhs Sendebud
sagde: Ved Ham i hvis Hnd Muhammads sjl lig-
41

ger! Levende vsner p jorden vil blive fede og tak-
nemmelige for at spise deres kd og (drikke deres)
blod.
S rapporterede Imam Ahmad denne hadith p autorisering af
Hasan Ibn Musa via Sufyan via Qatadah. At-Tirmidhi rapporte-
rede den samme hadith p autorisering af Abu Awanah via Qa-
tadah, hvor han sagde: Det er en mrkelig hadith, som kun er
net os igennem en beretningskde.
42


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Historien om Luqmn

Allh siger:

`
` ` `


`
`

` `

`


Vi gav Luqmn visdommen: "Vr taknemmelig mod
Allh!" Den taknemmelige er taknemmelig til egen
fordel; men den utaknemmelige! - Allh er rig og
prisvrdig. Da Luqmn sagde til sin sn, idet han
formanede ham: "Min sn! St ingen anden ved
43

Allhs side! At stte nogen ved Allhs side er en
vldig uret." Vi har plagt mennesket at tage vare p
sine forldre, for hans moder bar ham mjsommeligt,
og siden varede det to r at afvnne ham: "Vr tak-
nemmelig mod Mig og mod dine forldre! Hos Mig
ender alting. Men hvis de bekmper dig, for at du
skal stte noget, som du ikke har nogen viden om,
ved Min side, skal du ikke adlyde dem! Du skal om-
gs dem pnt i dette liv; men flg den vej, som de, der
vender sig angrende til mig, flger! Til Mig skal I
vende tilbage, og da vil Jeg underrette jer om, hvad I
gjorde." "Min sn! Om det s ikke vejer mere end et
sennepskorn, om det ligger p en klippe, i himlene el-
ler i jorden, s vil Allh bringe det for dagen. Sande-
lig, Allh er Den, der kender de mindste ting, og (Han
er) indsigtsfuld. Min sn! Udfr Salah! Pbyd det
rette, og forbyd det slette! Br tlmodigt, hvad der
rammer dig! Det er udtryk for beslutsomhed. Vrng
ikke ansigt ad folk, og g ikke selvtilfreds omkring
p jorden! Allh elsker ingen forfngelig pralhals.
G med afmlte skridt, og tal med snket stemme!
Sandelig, den hsligste stemme af alle er slets
skrl." (31:12-19)
Han er Luqman Ibn Anqa Ibn Sadun, eller som det er berettet af
As-Suhaili via Ibn Jarir og Al-Qutabi, at han var Luqman Ibn
Tahran fra folket i Jerusalem (Quds). Han var en from mand,
som hengav sig til Allh og var forsynet med meget visdom.
Det siges, at han var en dommer under Profeten Dawuds
livstid, men Allh ved bedst.
Der er berettet af Sufyan Ath- Thawri via AlAshath via Ikrimah,
autoriseret af Ibn Abbs, at Luqman var en slave fra Etiopien,
der plejede at arbejdede som tmrer. Qatadah beretteed via Ab-
dullah Ibn Az-Zubair, som sagde: Jeg spurgte Jabir Ibn Abdul-
44

lah om Luqman. Han sagde: Han var lav og havde en flad n-
se. Han var fra Nubien.
Det blev berettet af Yahya Ibn Said Al-Ansari via Said Ibn Al-
Musayib, som sagde: Luqman var blandt de sorte mnd fra
Egypten. Han havde tykke lber og Allh forsynede ham
med visdom, men ikke med Profetskab. Al-Awzai sagde: jeg
er blevet fortalt af Abdur-Rahman Ibn Harmalah, at en sort
mand kom til Said Ibn Al-Musayib og bad ham om almisse.
Said svarede: Du skal ikke fle dig underlegen over din mrke
farve, for blandt de bedste mnd p jorden, var der tre sorte
mnd: Bilal Ibn Rabah, Majah (Umar Ibn Al-Khattabs befriet
slave) og Luqman Den Vise fra Nubien, som var sort og havde
tykke lber.
Flgende blev berettet af Al-Amash via Mujahid: Luqman var
en stor mrk slave med tykke lber, og han havde skve fd-
der. Umar Ibn Qais sagde flgende: Luqman var en mrk slave
med tykke lber og skve fdder. Han havde skve fdder, fordi han
engang prdikede for folk, og en mand kom til ham og spurgte: Er du
ikke ham, der plejede at hyrde fr med mig? Luqman sagde: Jo, det er
jeg. Manden sagde: Hvad lftede dig op til denne status? Luqman
svarede: At sige sandheden og at vre tavs om ting, der ikke vedrrer
mig.(Berettet af Ibn Jarir via Ibn Hamid via Al-Hakam)
Ibn Abu Hatim sagde: Jeg blev fortalt af Abu Zarah, at han
blev fortalt af Safwan via Al-Walid via Abdur-Rahman Ibn Abu
Yazid Ibn Jarir, som sagde: Allh forgede Luqmans visdom:
En mand som kendte ham, s ham en dag og sagde: Er du den
slave, der plejede at se efter mine fr? Luqman svarede ja.
Manden sagde derefter: Hvad har ophjet din status? Luqman
svarede: Et guddommeligt budskab, at vre oprigtig og at sige
sandheden.
45

Flgende er ligeledes berettet af Ibn Wahb: Jeg blev fortalt af
Abdullah Ibn Ayyash Al-Fityani, som via Umar, Afrahs befriet
slave, som sagde: En man kom engang over til Luqman Den Vise og
spurgte: Er du ikke en slave? Luqman svarede: jo. Manden sagde
derefter: Du er den mrke frehyrde! Luqman sagde derefter: Hvad
angr min hudfarve, s str den meget klar, s hvad er det, der har
gjort dig forbavset? Manden svarede: Du er blevet en person, som
folk opsger for at f udstedt domme, og de accepterer gldeligt din
dom. Luqman sagde: O min ftter, hvis du gr, hvad jeg siger til
dig, vil du ogs blive sdan. Manden svarede: Hvad er det? Luq-
man sagde: At snke sit blik, at passe sin tunge, kun at spise, hvad
der er tilladt, at vre gavmild, at udvise gstfrihed, at respektere ens
naboer og at se bort fra de ting som ikke vedrrer n. Alle disse ting har
gjort mig til den, jeg er i dag.
End dag nvnte Abu Ad-Darda noget om Luqman Den Vise:
Han var ikke udstyret med visdom, fordi han var velhavende
eller havde brn, eller grundet andre srtegn. Han blev udstyret
med visdom, fordi han udvede selvbeherskelse, og fordi han
var dybt tnkende, samt fordi han aldrig sov om dagen. Desu-
den var der aldrig nogen, som havde set ham spytte eller gre
andre trivielle ting. Han var meget veltalende og velformuleret.
Han grd ikke da alle hans brn dde. Han plejede ligeledes at
f prinse og folk med autoritet til at ihukomme og tnke dybt.
Det var p grund af dette, at han fik tildelt visdom.
Nogle folk pstr at han blev tilbudt profetskab, men at han
frygtede, at han ikke ville leve op til dets krav og hje status, og
derfor valgte han blot at dele ud af den visdom, han allerede
havde, Allh ved dog bedst.
De fleste lrde mener, at han var en vis mand og ikke en Profet.
Han blev nvnt i Koranen hvori Allh lovpriste og roste ham
og citerede ham for hans rd til sin sn. "Min sn! St ingen
anden ved Allhs side! At stte nogen ved Allhs side er en
46

vldig uret." Luqman forbd sin sn dette og advarede ham
mod at tilbede andre end Allh . Imam Al-Bukhari sagde: Det
blev berettet af Qutaibah via Jarir via Al-Amash via Ibrahim via
Alqamah via Abdullah, som sagde. Da verset:

Dem, som er overbeviste og ikke sammenblander de-
res overbevisning med det, der er forkert. Disse er i
sikkerhed, og de er retledet. (6:82)
blev benbaret, sagde vi: O Allhs Sendebud, hvem i blandt os
har ikke skadet sig selv og gjort uret. Profeten svarede: Det,
der omtales, er at beg Shirk. Dvs. tilbedelse af andre ved siden
af Allh .
Allh benbarede derp versene, der omhandler, hvordan
man skal behandle sine forldre godt, selv hvis de var polytei-
ster. Det er dog klart, at man ikke m adlyde dem, hvis de kalder
en til at flge deres falske tro. Derefter frdiggjorde Allh
Luqmans rd til sin sn: "Min sn! Om det s ikke vejer mere
end et sennepskorn, om det ligger p en klippe, i himlene eller
i jorden, s vil Allh bringe det for dagen. Allh er Den, der
kender de mindste ting, og (Han er) indsigtsfuld. Han forby-
der her sin sn at skade mennesker, selv p den mindste mde,
og forklarer, at den, der gr det, vil Allh finde og stille til
regnskab. Allh siger:

Sandelig, Allh begr ikke et stvgrans vgt af uret. (4:40)
Han siger ligeledes:
47

`

Og vi vil gre op med al uretfrdighed p Domme-
dagen, og ingen vil derp blive behandlet uret. Og
hvis der er en uret gerning p strrelse med et sen-
nepskorn, vil Vi frembringe den. Vi er sandelig til-
strkkelig til at gre regnskab(21:47).
Luqman fortalte sin sn, at alle handlinger, store som sm, i
himlene eller p jorden, sandelig vil blive frembragt af Allh .
Han er alvidende. Allh siger ligeledes:
`


Hos Ham findes nglerne til det skjulte. Dem kender
kun Han. Han ved, hvad der er p landjorden og i ha-
vet. Intet blad falder, uden at Han ved det. Der findes
intet fr i jordens mrke, intet vdt og intet trt,
uden at det er optegnet i et tydeligt skrift (6:59)
Han siger:
`


De vantro sagde: Timen vil ikke kom til os. Sig:
Jo! Ved min Herre, den vil komme til jer. Han er den
48

der kender det skjulte. Ikke et stvgrans vgt i him-
lene eller p jorden overses af Ham. Der er intet min-
dre eller strre end dette, uden at det er optegnet i et
tydeligt skrift. (34:3)
As-Sadiy pstod, at den klippe, som er omtalt i det tidligere
nvnte vers, er den som ligger under den syvende himmel. Det-
te er dog forkert, da ordet klippe i stningen ikke er bestemt
men ubestemt, s der er ikke tale om en specifik sten. Abu Sad
Al Khudri berettede at Profeten sagde: Selv hvis en af jer
udfrer noget under en solid sten, vil hans handling blive kendt.
Luqman sagde O min sn: Udfr Salah Her tales der om at
udfre Salah p en korrekt mde og p rette tidspunkt. Derefter
sagde han: Pbyd det gode og forbyd det slette dvs. at kalde
til Allh med alt det, man besidder af kraft og styrke, og hvis
ikke det er muligt, s med hjertet. Derp opfordrede han ham til
at vre tlmodig: Br tlmodigt, hvad der rammer dig! Det er
udtryk for beslutsomhed. Dette sagde han, fordi han vidste,
hvad der venter n der kalder til Allh , nemlig at blive betrag-
tet som en fjende af folket. Allh Siger: Det er udtryk for
beslutsomhed. Hvilket vil sige, at det er uundgeligt, at man
vil blive bekmpet, hvis man underkaster sig Allh .
Allh siger: Vrng ikke ansigt ad folk med stolthed. Ibn
Abbs, Mujahid, Ikrimah, Said Ibn Jubair, Ad-Dahhak, Yazid
Ibn Al Asam, Abu Al-Jawza og andre siger, at dette vers bety-
der, at man ikke skal vre hovmodig eller arrogant. Allh
siger endvidere: G ikke selvtilfreds omkring p jorden!
Allh elsker ingen forfngelig pralhals. Her forbyder Luq-
man sin sn at vre arrogant og indbildsk.
49


Allh siger yderligere:

G ikke i arrogance omkring p jorden! Du kan
hverken gennembore eller udtrkke jorden eller blive
s hj som bjergene. (17:37)
Dvs. at den, som besidder en arrogant karakter ikke kan betrde
hele jorden p en gang, ej heller gennembore den ved at g eller
lbe hurtigt p den, og han vil aldrig vre s hj som bjergene,
uanset, hvor meget han strkker sig i hovmod og arrogance.
Man skal alts kende sin menneskelige natur, da man ikke er
andet end et menneske, som er skabt for at tilbede Allh . En
hadith siger flgende: Mens en mand gik p vejen, med sine
lange klder slbende hen ad jorden af stolthed, blev han slugt
af jorden, og han vil blive ved med at synke indtil dommens
dag.(Berettet af Imam Al-Bukhari i hans Sahih)
En anden beretning siger flgende: Pas p med at slbe jeres
klder med stolthed, da dette er uforskammethed, og det er no-
get der er ildeset af Allh
Allh siger: Allh elsker ingen forfngelig pralhals
Efter Luqman havde forbudt sin sn at vre arrogant, beordrede
han ham at vre et ydmygt vsen. Han sagde: G med afml-
te skridt.
50

Allh siger ydermere:


Og de oprigtige slaver af Den Ndige (Allh), er
dem, der gr p jorden med snket blikke og ydmyg-
hed, og nr de tbelige adresserer dem, svarer de med
milde ord. (25:63)
Luqman sagde ogs: Og tal med snket stemme! Nr menne-
sket taler, skal det alts ikke hve stemmen.
Det er blevet berettet af Abu-Hurairah, at Profeten sagde: Nr
du hrer haner gale, s sprg om Allhs velsignelse, for hanernes galen
indikerer, at de har set en engel. Og nr du hrer et sel skryde, s sg
tilflugt hos Allh fra Satan, for deres skryden indikerer, at de har set
Satan (Berettet af Imam Al-Bukhari i hans Sahih). P bag-
grund af dette, er det forbudt at hve stemmen uden en beret-
tiget rsag. Det er dog tilladt at hve stemmen under Adhan
(kaldet til bn) og p slagmarken.
Disse er nogle af de rd, Luqman gav til sin sn, som nvnt i
Koranen. Mange andre er nvnt i bogen Hikmat Luqman
(Luqmans Visdom) Fra denne vrdige bog citerer vi flgende:
Det er berettet af Imam Ahmad, at Ibn Umar sagde: Vi fik at
vide af Allhs sendebud , at Luqman Den Vise plejede at sige: Hvis
noget betros Allh, s vil han bevare det.
Det er blevet berettet af Ibn Hatim, at Al-Qasim Ibn Mukhaimi-
rah sagde, at Profeten sagde: Luqman sagde til sin sn, da
han rdgav ham: O min sn! Tag dig i agt for maskering, for
det er forrderi om natten og uvrdigt om dagen.
51

Det er berettet af Damurah, at As-Sariy Ibn Yahya sagde: Luq-
man sagde til sin sn: O min sn! Sandelig, visdom har bragt
fattige mnd til kongernes sale.
Det blev berettet via 'Abdah lbn Sulaiman via Ibn Al-Mubarak
via 'Abdur Rahman Al-Mas' udi, at 'Aun Ibn 'Abdullah sagde:
Luqman sagde til sin sn: O min sn! Hvis du mder et folk,
s start med at give dem Allhs hilsen. St s til side og sig
ikke et ord, fr de har talt. Hvis du finder dem ihukommende
Allh , s tilslut dig dem. Men hvis de udfrer andet, s forlad
dem og sg efter andre.
Det blev ligeledes berettet gennem Amr Ibn Uthman via Damu-
rah Ibn Hafs Ibn Umar, som sagde: Luqman placerede en sk med
sennepskorn ved siden af sig og begyndte derefter at rdgive sin sn, og
med hvert rd gav han ham et korn, indtil skken var tom. Han sagde:
O min sn! Hvis de rd jeg har givet dig, blev givet til bjergene, ville
de knuses. Da blev hans sn ramt af chok.
Imam Ahmed nvnte i sin bog Az-Zuhd Luqmans biografi og
mange andre vrdifulde ting. Han sagde: Jeg fik af vide af
Waqi via Sufyan via en ukendt mand via Mujahid, som sagde:
Allhs tale: Vi gav Luqmn visdommen. Betyder visdom og
indsigt. Han tilfjede: Han var ikke Profet.
Waqi berettede via Sufyan via Ashath via Ikrimah via Ibn
Abbs, som sagde: Luqman var en etiopisk slave
Aswad berettede via Hammad via Ali Ibn Yazid via Said Ibn
Al-Musayib, som sagde: Luqman var en skrdder. Saiya be-
rettede via Jafar via Malik Ibn Dinar, som sagde: Luqman sag-
de til sin sn: O min sn! Gr lydighed mod Allh til dit er-
hverv, og du vil opn fortjeneste uden at have nogen varer.
Yazid berettede via Abul Ashhab via Muhammad Ibn Wasi,
som sagde: Luqman sagde til sin sn: O min sn! Frygt Allh
52

, og lad ikke folk bemrke, at du frygter ham, for at du derved
opnr hder, mens dit hjerte er syndigt.
Yazid Ibn Hamn og Waqi berettede os via Abul Ashhab via Kha-
lid Ar-Rabii, som sagde: Luqman var en Etiopisk slave, der
arbejde som tmrer. En dag beordrede hans mester ham til at
slagte en ged og bringe ham de to mest frodige og saftige dele.
Luqman slagtede geden og bragte mesteren gedens hjerte og
dens tunge. Mesteren spurgte: Kunne du ikke finde noget, der
var bedre og mere behageligt end dette? Luqman svarede nej.
Efter et stykke tid beordrede mesteren Luqman til at slagte en ny
ged og kaste de to mest afskyelige dele vk. Luqman slagtede
geden og kastede derefter hjertet og tungen vk. Mesteren ud-
brd: Jeg bad dig om at bringe mig de to bedste dele, og du
bragte mig hjertet og tungen. Derefter bad jeg dig smide de to
mest afskyelige dele af geden ud, og du smed hjertet og tungen
ud! Hvordan kan dette vre? Luqman svarede: Intet kan vre
mere tilfredsstillende end disse to dele hvis de er gode. Intet kan
dog vre mere afskyeligt end dem, hvis de ikke er gode.
Dawud Ibn Rashid berettede via Ibn Al-Mubarak via Muamir
via Abu Uthman, der via en mand fra Basra berettede: Luqman
sagde til sin sn: O min sn! Vr ikke venner med et fjols, s
han tror, at du acceptere hans fjollerier. Og tag ikke den vise
mands vrede let, da han vil holde sig fra dig
Dawud Ibn Usaid berettede via Ismail Ibn Ayyash via Damdam
Ibn Zarah via Shuraih Ibn Ubaid Al-Hadrami via Abdullah Ibn
Zaid, som sagde: Luqman sagde: Sandelig Allhs hnd holder
p munden af de klogeste mnd: Ingen af dem taler om noget,
uden at Allh har beordret det.
Abdur-Razzaq fortalte, at han havde hrt Ibn Juraij sige: Jeg
plejede at maskere mig selv om aftenen, og Umar sagde til mig:
Har du ikke hrt, at Luqman sagde, at maskering om dagen er
53

ydmygelse, og om dagen er det uvrdigt? S hvorfor maskerer
du dig om natten? Jeg svarede: Luqman var ikke i gld.
Det blev berettet af Hasan via Al-Junaid via Sufyan, som sagde:
Luqman sagde til sin sn: O min sn! Jeg har aldrig fortrudt at
vre tavs. Hvis tale er slv, s er tavshed guld.
Det blev berettet af Abdus-Samad via Waqi via Abul Ashhab via
Qatadah, som sagde: Luqman sagde til sin sn: O min sn!
Forlad det onde og det onde vil forlade dig.
Imam Ahmed berettede: Jeg fik af vide af 'Abdur-Rahman Ibn
Mahdi via Nafi' Ibn 'Umar via Ibn Abu Malikah via 'Ubaid Ibn
'Umair, som sagde: Luqman sagde til sin sn, mens han rdgav
ham: O min sn! Vlg imellem forsamlinger med omhu. Hvis du
finder en forsamling hvor Allh bliver ihukommet, s sid iblandt
dem, og hvis du er belrt (lim), vil din viden gavne dig. Men hvis du
er uviden, s vil de belre dig. Hvis Allh nsker dem noget godt,
fr du en del af den godhed. O min sn! St dig ikke i en forsamling
hvor Allh ikke bliver ihukommet, for hvis du besidder viden, s vil
din viden ikke gavne dig, og hvis du er uviden, vil de tilfje til din uvi-
denhed. Hvis Allh nsker at straffe dem, vil du ogs blive straffet.
O min sn! Fryd dig ikke ved synet af en strk mand, der udgyder de
troendes blod, for Allh udpeger n til at drbe ham, som aldrig
dr.
Abdur-Razzaq berettede via Mumir via Ayyub via Abu Qula-
bah, som sagde: Luqman blev en gang spurgt: Hvem er den
bedste i tlmodighed? Han sagde: Det er ham, som ingen ska-
de udver, efter at have udvist tlmodighed. Hvem er den
bedste i viden? Han svarede: Det er ham, som forger sin vi-
den gennem andres viden. De spurgte efterflgende: Hvem er
den bedste af alle mennesker? Han svarede Det er de rige og
de velhavende. De sagde: Er det ham, som har penge og ejen-
54

dom? Han svarede: Nej. Det er ham, der gav ud af den rigdom
han besad, og som ikke holdt den tilbage.
Det blev berettet af Sufyan Ibn Uyaynah, at Luqman engang
sagde, at den vrste af alle mennesker, er den, der ikke fler
skam, nr han har beget en forbrydelse
Det blev berettet af Abu As-Samad via Malik Ibn Dinar, som
sagde: Jeg fandt nogle visdomsord, som er flgende: Allh
destruerer folk, der udtrykker meninger, som flger folks lyster.
Og der er intet godt i at lre noget nyt, mens man ikke handler
iflge det, man tidligere har lrt.
Abdullah Ibn Ahmed sagde: Jeg fik af vide af Al-Hakam Ibn
Abu Zuhair Ibn Musa via Al-Faraj Ibn Fudalah via Abu Said,
som sagde: Luqman sagde til sin sn: O min sn! Lad kun op-
rigtige mnd spise din mad, og sprg de retslrde til rds i dine
affrer.
Dette er hvad Imam Ahmad citerede fra Luqman, og jeg har selv
tilfjet noget, som han ikke har og omvendt. Allh ved bedst.
Ibn Abu Hatim sagde: Jeg fik af vide af min far, som hrte fra
Al-Abbs Ibn Al-Walid via Zaid Ibn Yahya Ibn Ubaid Al-
Khuzai via Said Ibn Bashir via Qatadah, som sagde: Allh
gav Luqman valget imellem profetskab og visdom, og han fore-
trak visdommen frem for profetskabet. Da kom Jibreel ned,
mens han sov og forsynede ham med visdom, og han begyndte
at forkynde den nste morgen.
Sad sagde: Jeg hrte Qatadah sige flgende: Der blev sagt til
Luqman: Hvorfor foretrak du visdom frem for profetskab, da
Allh tilbd dig at vlge frit imellem dem? Han svarede:
Hvis Allh valgte at give mig profetskab ville jeg acceptere
det og gre alt for at vinde hans tilfredshed, men han valgte i
55

stedet, at lade mig vlge, hvad jeg ville have. Jeg var bange for
at vre for svag til profetskabet, s jeg valgte visdommen.
Denne beretning er ikke helt autentisk, fordi beretningsmanden,
Said Ibn Bashir, ikke er en trovrdig person. Den mest udbred-
te holdning ibland de lrde, ssom Mujahid, Said Ibn Al-
Musayib og Ibn Abbs er, at Allhs Tale: Vi gav Luqmn
visdommen, betyder, at han blot var udstyret med visdom og
viden, uden at vre profet med et specifikt budskab. Han var
sledes ikke en profet og derfor er intet blev benbaret til ham.


56


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Bilqis (Dronningen af Saba)

Allh sagde:



` ` `
Og han holdt mnstring over fuglene og sagde s:
"Hvorfor ser jeg ikke hrfuglen? Eller er den en af
dem, der ikke mder op? Jeg vil tildele den en streng
straf eller slagte den, med mindre den fremlgger en
klar rsag for mig." Den lod dog ikke vente lnge p
sig og sagde da: "Hvorfor ser jeg ikke hrfuglen? El-
ler er den en af dem, der ikke mder op? Jeg vil tildele
den en streng straf eller slagte den, med mindre den
fremlgger en klar rsag for mig." (27:20-23)






57

Jeg fandt hende og hendes folk tilbedende solen i
stedet for Allh. Satan har ladet deres handlinger
fremst i et smukt lys for dem og afledt dem fra ve-
jen, s de ikke lader sig retlede, s at de ikke under-
kaster sig Allh, som bringer det skjulte i himlene og
p jorden for dagen og ved, hvad I holder skjult, og
hvad I bent siger. Allh, der er ingen, der har ret til
at blive tilbedt foruden Ham, den vldige trones Her-
re." Han (Sulaiman) sagde: "Vi vil f at se, om du ta-
ler sandt, eller om du er en af dem, der lyver. Drag af
sted med denne min skrivelse og overbring den til
dem! Vend dig s fra dem og vent p deres svar!"
(27:24-28)
` ` `



"O I ledere!" sagde hun. "Sandelig, en refuld skri-
velse er blevet mig overbragt. Den er fra Sulaiman og
lyder: I Allhs navn, den Ndige, den Barmhjertige.
St jer ikke over mig, men kom til mig som musli-
mer, mens I overgiver jer!" Hun sagde: "O I ledere!
Giv mig et rd i min sag! Jeg vil ikke trffe nogen af-
grelse, uden at I er vidner." De sagde: "Vi har styrke
og stor krigskunnen; men det tilkommer dig at befale,
s overvej, hvad du vil befale!" (27:29-33)

`
58

`


Hun sagde: "Sandelig, nr konger drager ind i en by,
skaber de fordrv i den og fornedrer de mgtige af
dens folk, sledes gr de. Jeg vil sende ham en gave og
vente p de udsendtes svar." Da Sulaiman hrte det-
te, sagde han: "Forstrkker I mig med rigdom, selv-
om det, Allh har givet mig, er bedre end det, som
Han har givet jer? Nej, I kan selv glde jer over jeres
gave! Vend tilbage til dem! Vi vil komme til dem med
hrstyrker, som de ikke kan stille noget op imod og
fordrive dem derfra, ydmyge og i underkastelse!"
(27:34-37)
Her nvner Allh historien om hrfuglen, da den blev fundet
manglende fra hren. Alle mulige slags forskellige fugle i Su-
laimans hr havde deres kommandrer og ledere, som kom
til ham med regelmssige rapporter om daglige anliggender,
hvilket var en sdvane blandt regenter. Hrfuglens opgave var,
iflge Ibn Abbs og andre, at finde vandkilder, da de engang
var p rejse gennem rkenen. Hrfuglen har evnen til at opdage
vand under jorden, og nr den opdagede vand, ville hren gra-
ve i jorden og drikke af vandet. Da Sulaiman beordrede den
til at vise sig for ham, blev den fundet manglende. S sagde Su-
laiman : "Hvorfor ser jeg ikke hrfuglen? Eller er den en af
dem, der ikke mder op? Jeg vil tildele den en streng straf el-
ler slagte den, med mindre den fremlgger en klar rsag for
mig." Sulaiman truede med at irettestte den for dens fra-
vr uden at have givet besked, enten ved at straffe den hrdt
eller ved at slagte den, medmindre den kom med en god und-
skyldning for dens fravr.
59

Da hrfuglen snarligt kom tilbage til Sulaiman og sagde til
ham: "Jeg har fet nys om noget, som du ikke ved. Jeg bringer
dig sikker underretning om Saba. Jeg fandt, at det er en kvin-
de, der hersker over dem. Hun har fet alt, der kan besiddes af
en regent p jorden og har en vldig trone. Hrfuglen fortalte
Sulaiman om kongeriget Saba, der regerede over Yemens
lande. I Sulaimans tid blev kongeriget arvet af en kvinde fra
den kongelige familie, hvis ikke der var nogen mand til at arve
tronen.
Det blev berettet af Imam Bukhri via Abu Bakr, at Profeten
sagde, da nyheden, om at perserne havde udpeget en kvinde
som dronning, kom til ham:
Intet folk med en kvinde som deres leder vil f succes.
Hun har fet alt, der kan besiddes af en regent p jorden og
har en vldig trone. Noget af alting betyder dt, som konger
normalt besidder og har befjelser over. En vldig trone er en
indikation p, at hendes trone var udsmykket med kostbare sten
og perler og var lavet af guld.
Hrfuglen nvnte dernst, at hendes folk, selvom de var blevet
sknket sdanne store rigdomme af Allhs nde, ikke tilbedte
Ham og ikke var Ham taknemmelige. De tilbad solen, der var
skabt af Allh som en nde til dem. Satan havde helt klart
afledt dem fra den rette vej, fra Allhs Vej. Allh , der har
skabt universet, og som er vel bekendt med selv den mindste af
alle skabninger i dette univers. Allh er Den, der fortjente al
deres tilbedelse. Han er Ejeren af den Vldige Trone.
Efter at have hrt dette fra hrfuglen skrev Sulaiman et brev
til dronningen af Saba og kaldte hende til Allhs Vej, til at
tilbede Ham og til udelukkende at underkaste sig Hans Vilje
samt at indlemme sit kongerige i Sulaimans kongerige. St
60

jer ikke over mig, men kom til mig som muslimer, mens I
overgiver jer!"
Da brevet blev modtaget af dronningen fra hrfuglen, lste hun
det og kaldte alle sine ministre og rdgivere sammen til konsul-
tation omkring brevets indhold. Hun informerede dem: "Sande-
lig, en refuld skrivelse er blevet mig overbragt. Den er fra
Sulaiman og lyder: I Allhs navn, den Ndige, den Barmhjer-
tige. St jer ikke over mig, men kom til mig som muslimer,
mens I overgiver jer!"
Hun sgte s deres rd i denne sag og sagde: "I verste! Giv mig
et rd i min sag! Jeg vil ikke trffe nogen afgrelse, uden at I
er vidner."
Som respons sagde de: "Vi har styrke og stor krigskunnen".
Dvs. vi har midler nok til at g i krig, og vi har tilstrkkelig
styrke dertil, men det tilkommer dig at befale, s overvej,
hvad du vil befale!"
Hendes holdning til sagen var dog langt visere end deres. Hun
kendte til Sulaimans mgtighed, og vidste, at hans brev ikke
blot var en tom trussel: Hun sagde: "Sandelig, nr konger
drager ind i en by, skaber de fordrv i den og fornedrer de
mgtige af dens folk, sledes gr de. Hun fortalte dem rigtig
nok, at hvis Sulaiman erobrede deres kongerige, s ville de
blive de mest fornedret ydmyget blandt folk. S hun sagde: Jeg
vil sende ham en gave og vente p de udsendtes svar. Hun
ville bestikke Sulaiman og aflede hans opmrksomhed fra
hende og hendes kongerige ved at sende ham gaver og etablere
et venskab. Men hun vidste ikke, at Sulaiman var en profet,
som ikke ville g p kompromis med de vantro og sidestille no-
gen eller noget med Allh.
61

Da Sulaiman hrte dette, sagde han: "Forstrkker I mig med
rigdom, selvom det, Allh har givet mig, er bedre end det, som
Han har givet jer? Nej, I kan selv glde jer over jeres gave! S
beordrede han udsendingen: Vend tilbage til dem!, og truede
med at sende dem en kmpe hr, som de ikke ville kunne mod-
st, Vi vil komme til dem med hrstyrker, som de ikke kan
stille noget op imod, og fordrive dem derfra, ydmyge og i un-
derkastelse!"
Da udsendingen vendte tilbage til sin dronning med denne trus-
sel, fandt hun ingen anden udvej end at overgive sig til Sulai-
man . S hun underkastede sig ham, og tog af sted med sine
ministre for at mde Sulaiman . Da Sulaiman hrte nyhe-
den om, at de var p vej til ham, sagde han til de jinn, der var til
stede:

` ` `
` `
`

` `

Han sagde: O forsamling!" "Hvem af jer vil bringe
mig hendes trone, inden de kommer til mig og overgi-
ver sig?" En ifrit (strk jinn) blandt jinnerne sagde:
"Jeg skal bringe dig den, fr du har rejst dig fra din
plads! Jeg er strk og plidelig nok dertil." Ham, der
havde viden om Skriften, sagde: "Jeg bringer dig den,
inden du nr blinke med jet!" Da han s den st hos
62

sig, sagde han: "Dette hrer til min Herres gunst, for
at Han kan prve mig: Om jeg er taknemmelig eller
utaknemmelig. Den, der er taknemmelig, er taknem-
melig til sin egen fordel, men den, der er utaknemme-
lig! Sandelig, min Herre er rig og gavmild." Han
sagde: "Gr hendes trone ukendelig for hende! Lad os
se, om hun genkender den eller ej genkender den."
(27:38-41)



` ` ` `
`
Da hun kom, sagde man: "Ser din trone sledes ud?"
Hun sagde: "Man skulle tro, at det var den samme!"
(Sulaiman sagde:) " Vi blev sknket viden fr hende,
og vi har overgivet os til Allh." Det, som hun tilbed-
te i stedet for Allh, stod i vejen for hende. Hun hrte
til et vantro folk. Man sagde til hende: "Trd ind i
paladset!" Da hun s det, troede hun, at det var dybt
vand og blottede sine ben. Han sagde: "Det er et pa-
lads, der er belagt med krystal." Hun sagde: "Herre!
Jeg har handlet uret mod mig selv! Jeg overgiver mig
ligesom Sulaiman til Allh, alverdens Herre." (27:42-
44)
Da Sulaiman bad jinnerne om at bringe ham Bilqis trone,
som hun sad p, nr hun var i prsidens, fr hun nede til ham,
trdte en ifrit frem iblandt dem og sagde: "Jeg skal bringe dig
den, fr du har rejst dig fra din plads!, dvs. fr du har rejst dig
fra dit mde. Sulaiman plejede dagligt fra morgen til middag
63

at tage sig af sit kongeriges anliggender. Jinnen sagde, at han
havde den fulde evne til at udfre denne opgave: Jeg er strk
og plidelig nok dertil.
Men en af de troende blandt jinnerne, der var i hans retssal, og
hvorom det siges, at han kendte til Allhs Mgtige Navn, sagde
til Sulaiman : " Jeg bringer dig den, inden du nr blinke med
jet!"
Sledes s Sulaiman hendes trone for sig inden hans je ne-
de at blinke, hentet over en distance, der rakte fra Yemen til Je-
rusalem. Han sagde s: "Dette hrer til min Herres gunst, for at
Han kan prve mig: Om jeg er taknemmelig eller utaknemme-
lig. Den, der er taknemmelig, er taknemmelig til sin egen for-
del, men den, der er utaknemmelig! - Min Herre er rig og gav-
mild."
S beordrede Sulaiman at tronens udseende blev ndret, s
den blev forkldt for hende og som en prve, for at se om hun
kunne genkende den eller ej. "Gr hendes trone ukendelig for
hende! Lad os se, om hun genkender den eller ej genkender
den." Da hun kom, blev der sagt: "Ser din trone sledes ud?"
Hun sagde: "Man skulle tro, at det var den samme!" Hun ude-
lukkede muligheden for, at det var hendes trone, da dens ud-
seende for det frste var blevet ndret, og for det andet fandt
hun det umuligt, at det skulle vre hendes trone, eftersom hun
havde efterladt den p dens palads.
Sulaiman havde fet bygget et storslet palads af krystalglas,
og i alle passager i paladset, var der vandstrmme dkket med
krystalglas. I disse vandstrmme var der fisk og andre dyr fra
vandet, og det s mest ud som et akvarium inde i paladset. Da
Bilqis kom til ham, blev hun bedt om at trde ind i paladset. Da
hun trdte ind i paladset, troede hun, at det var dybt vand og
blottede sine ben. Han sagde: "Det er et palads, der er belagt
64

med krystal." Hun sagde: "Herre! Jeg har handlet uret mod mig
selv! Jeg overgiver mig ligesom Sulaiman til Allh, alverdens
Herre."
Det nvnes af Thalabi og andre, at Sulaiman giftede sig med
hende og beholdte hende som dronning af Yemen og sendte
hende tilbage. Han besgte hende en gang om mneden og blev
med hende i tre dage. Han beordrede ogs jinnerne til at bygge
tre paladser i Yemen, som blev kaldt Ghamdn, Sliheen og Bei-
tun.

65

I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Historien om Saba
Allh siger:

` ` `






Sandelig, Saba havde et tegn i deres hvilesteder: To
haver, en til hjre og en til venstre. "Spis af jeres Her-
res underhold og vr taknemmelige mod Ham! Det er
et godt land, og Han er en tilgivende Herre." Men de
vendte sig bort, og da lod Vi flodblgen komme over
dem og gav dem i stedet for deres haver to andre ha-
ver med frugter af tornebusk, med tamarisk og nogle
f lotus trer. Dette gengldte Vi dem med, fordi de
var utaknemmelige. Skulle Vi straffe nogen anden end
den utaknemmelige? Mellem dem og de byer, som Vi
havde velsignet, anbragte Vi synlige byer og gjorde
rejsen imellem dem let: "Rejs i sikkerhed dr, nat og
dag!" "Vor Herre!" sagde de da. "Gr vore dagsrejser
lngere!" De handlede uret mod sig selv. Da gjorde
66

Vi dem til fortllinger og rev dem i stumper og styk-
ker. Sandelig, deri er der tegn for enhver, der er tl-
modig og taknemmelig. (34:15-19)
Muhammed Ibn Ishaq sagde: Navnet p Saba er Abd Shams
Ibn Yashjub Ibn Ya rub Ibn Qahtan. Han var den frste til at tage
gidsler, og han var en meget gavmild mand. As-Suhaili sagde:
Det er blevet sagt, at han var den frste person nogensinde der
blev kronet. Andre lrde siger, at han var muslim, og at han
besad store poetiske kompetencer, hvormed han plejede at brin-
ge gode nyheder om fremtiden, om Muhammed . Sidstnvnte
holdning blev bragt i At-Tanwir fi Maulid Al-Bashir An-Nashir,
skrevet af Ibn Didya.
Imam Ahmed sagde: Jeg blev fortalt af Abu Abdur-Rahman via
Abdullah Ibn Luhaiah via Abdullah Ibn Dalah, som sagde:
Jeg hrte Abdullah Ibn Abbs sige: En person spurgte Profeten
om Saba, om hvorvidt han var en mand, en kvinde, et land
eller et navn p et land? Han sagde: Sandelig, han var en
mand, der fik 10 snner. Seks af dem arvede Yemen og fire af
dem arvede Sham (Levanten).
Snnerne i Yemen var: Madhaj, Kindah, Al-Azd, Al-Ashariyun,
Anmar og Himyar. Dem, der arvede Levanten, var: Laghm,
Judham, Amilah og Ghassan. Manden, der spurgte Profeten ,
var Farwah Ibn Musaik Al-Ghatifi.
Dette betyder, at navnet Saba dkker alle disse stammer, og
blandt dem var At-Tababiah i Yemen. Deres konger plejede at
bre kroner, ligesom kongerne i Persien plejede at gre. Ara-
berne plejede at kalde enhver, der regerede over Yemen og
Hadramaut Tubba , og de plejede at kalde de royale p den
arabiske halv og i Levanten for Qaisar. Kongen over Persien
kaldte de Kisra. Den, der regerede Egypten, plejede de at kalde
67

Firaun (Farao), og lederen af Indien plejede de at kalde Pto-
lemes. Bilqis var fra Himyar kongefamilien, der regerede over
Yemen. De plejede at leve lykkeligt og enkelt, med rigelige for-
syninger. Frugter, afgrder og andre rigdomme. De var et oprig-
tigt folk, som fulgte den rigtig vej, indtil den dag, de fordrejede
Allhs budskab og bengtede det. Derp blev de ydmyget og
destrueret.
Muhammed Ibn Ishaq berettede igennem Wahb Ibn Munabah,
at Allh sendte dem tretten profeter. As-Sadi pstod, at Allh
har sendt dem tolv tusind profeter, men Allh ved bedst.
Pointen er, at efter de skiftede den sande overbevisning ud med
falsk tro og underkastede sig solen i stedet for Allh , hvilket
fandt sted i perioden under Bilqis og hendes forfdre, sendte
Allh en flodblge hen over dem: Men de vendte sig bort,
og da lod Vi flodblgen komme over dem og gav dem i stedet
for deres haver to andre haver med frugter af tornebusk, med
tamarisk og nogle f lotus trer. Dette gengldte Vi dem med,
fordi de var utaknemmelige.
Mange lrde nvnte, at Marab dmningen var bygget for at
holde vandet bag to enorme bjerge, og da vandet forsvandt be-
gyndte folk at dyrker frugter og grntsager. Det siges, at dm-
ningen var bygget af Saba Ibn Yarub, hvilket ndrede strm-
mens retning, s vandet ikke oversvmmede folk. Udover dette
forsgte han at sikre, at vandet ikke blev en fare for folket, men
han dde fr dette blev realiseret. Himyar stammen frdiggjor-
de hans arbejde, og dmningen blev bygget solid. Derefter be-
gyndte folket at leve i frugtbarhed og lykke. Qatadah og andre
sagde: En kvinde blandt dem ville g omkring med en kurv p
hovedet, og den ville altid vre fyldt friske, modne frugter, og
den luft de indndede, var s ren, at der hverken levede fluer
eller skadelige parasitter i deres land. Allh Siger: Sande-
68

lig, Saba havde et tegn i deres hvilesteder: To haver, en til
hjre og en til venstre. "Spis af jeres Herres underhold, og vr
Ham taknemmelige! Det er et godt land, og Han er en tilgi-
vende Herre."
Han siger ligeledes:
`
Og da jeres Herre forkyndte: "Hvis I er taknemmeli-
ge, vil Jeg give jer endnu mere; men hvis I er utak-
nemmelige, da er Min straf streng". (14:7)
De begyndte at bede om forvandlingen af godhed til ondskab,
ligesom Israels Brn, som bad Allh om at forvandle Manna
og vagtler til urter, agurker, hvidlg, linser og lg. Derp blev de
frataget Allhs velsignelser og deres land blev destrueret.
Allh siger: Men de vendte sig bort, og da lod Vi flodbl-
gen komme over dem
Mange lrde sagde, at Allh sendte rotter og mus ned under
dmningen, og da de opdagede dette, hentede de katte som
skulle jage musene vk. Alt dette var dog forgves. Deres
dmning var for svag, og vandet endte med at oversvmme alt.
Deres frugtbare land forsvandt, og Allh gav dem i stedet
for deres haver to andre haver med frugter af tornebusk, med
tamarisk og nogle f lotus trer, Som var dkket af torne.
Dette gengldte Vi dem med, fordi de var utaknemmelige.
Skulle Vi straffe nogen anden end den utaknemmelige?
Dette vil sige, at Allh kun straffer dem, som er uretfrdige og
ulydige.
69

Allh siger endvidere: Da gjorde Vi dem til beretninger og
rev dem i stumper og stykker. Dvs. at da Allh havde de-
strueret deres haver og deres land, var de ndt til at emigrere.
De blev spredt for alle vinde. Nogle af dem flyttede til Hijaz, og
Khuzaah flyttede til Mekka. Nogle af dem flyttede til Medina,
og de var de frste til at bostte sig der, efterfulgt af tre stammer
blandt jderne: Banu Qainuqa, Banu Quraidah og Banu An-
Nadir. Jderne formede alliancer med Aus og Khazraj og boede
der, indtil Profeten Muhammed uddrev dem, grundet deres
forrderi. Nogle af dem flyttede til Syrien og konverterede sene-
re til kristendommen. Disse var Ghassan, Amilah, Bahra,
Lukham, Judham, Tanukh, Taghlub og andre.
Muhammed Ibn Ishaq sagde i sin biografi af Profeten , at de
frste til at forlade Yemen fr flodblgen var: Amr Ibn 'Amir Al-
Lukhami. Lukham var snnen af 'Adyi Ibn Al-Harith Ibn Mur-
rah Ibn Azd Ibn Zaid Ibn Muha' Ibn 'Amr Ibn 'Uraib Ibn Yashjub
Ibn Zaid Ibn Kahlan Ibn Saba'. Ibn Hisham tilfjede flgende:
Lukham Ibn 'Adyi Ibn 'Amr Ibn Gharib Ibn Saba'
Grunden til, at han flyttede til Yemen, var at han en dag s rotter
under dmningen, og inds at den snart ikke ville holde lnge-
re, og at vandet ville bryde igennem.
Han narrede dog folk til at tro, at der var en anden rsag bag
hans afsked. Han fik nemlig sin yngste sn til at give ham en
lussing foran en stor forsamling. Derp sagde han: Jeg vil aldrig
bo et sted, hvor min yngste sn frit kan give mig en lussing.
Han tilbd derefter at slge sin ejendom. Yemens handelsfolk
sagde: Udnyt Amrs vrede og kb al hans ejendom. Derefter
flyttede han vk med sine brn og slgtninge. Azd stammen
sagde: Vi forlader aldrig Amr Ibn Amir. S de solgte ogs de-
res ejendom og drog af sted med Amr, uden at kende den reelle
70

rsag bag hans afsked. De ankom til landet hvor stammen Ak
levede, og mod dem udkmpede de en jvnbyrdig krig.
Til sidst tog de af sted fra Aks land og skiltes undervejs. Ibn
Jafnah Ibn Amr Ibn Amir tog til levanten, Al-Aus og Khazraj tog
til Yathrib (Medina), Khuzaah tog til Maran, Azd As-Sarah tog
til As-Sarah, og Azd-Amman tog til Amman. Derefter sendte
Allh flodblgen mod deres dmning, og den kollapsede.
As-Sadi berettede noget lignende, og Ibn Ishaq sagde, at Amr
Ibn Amir var prst. Andre siger, at hans kone var Tarifah Bint
Al-Khair Al-Himyariah, og at hun var prstinde. Det siges, at
hun foruds flodblgen.
Dog var det ikke alle folk af Saba, der flygtede fra Yemen, efter
dmningen kollapsede. De fleste blev derimod boende. Kun
folket fra Dam tog af sted og forsvandt fra landet. Dette kommer
til udtryk i den frnvnte hadith, hvori Abdullah Ibn Abbs
siger, at flertallet af yemenitterne blev i Yemen. Kun 4 stammer
tog af sted, og seks stammer blev, hvor de var. De blev boende
og regerede selv landet i 70 r, indtil Kongen Negus erobrede
omrdet. Derefter regerede Saif Ibn Dhi Yazan Al-Himyari kort
efter Muhammeds fdsel. Senere sendte Profeten Muhammed
Ali Ibn Abu Talib, Khalid Ibn Al-Walid, Abu Musa Al-Ashari
og Muadh Ibn Jabal for at invitere Yemens folk til Islam. Deref-
ter erobrede Al-Aswad Al-Ansi Yemen og udrev Profetens
udsendinge. Under Abu Bakr Al-Siddiqs tid erobrede musli-
merne Yemen tilbage og havde nu endnu engang kontrol over
Yemen.


71


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Historien om Koen

Allh siger i Srat Al-Baqarah:

`
` `
`
`
Og da Musa sagde til sit folk: "Sandelig, Allh befa-
ler jer at slagte en ko!" De sagde: "Holder du os for
nar?" Han sagde: "Jeg sger tilflugt hos Allh fra at
vre blandt de uvidende!" De sagde: "Bed p vore
vegne din Herre om at forklare os, hvad det skal vre
for n!" Han sagde: "Han siger, at det skal vre en ko,
der hverken er for gammel eller for ung. Det skal vre
n, der er derimellem. S gr nu, hvad I har fet be-
sked p!" De sagde: "Bed p vore vegne din Herre om
at forklare os, hvilken farve den skal have!" Han sag-
de: " Han siger, at det skal vre en ko af en klar gul
farve, en fryd at kigge p." (2:67-69)
`

`
72

`


De sagde: "Bed p vore vegne din Herre om at forklare
os, hvordan den skal vre, for i vore jne ligner alle
ker hinanden. Sandelig om Allh vil, bliver vi ledt til
den." Han sagde: "Han siger, at det skal vre en ko,
der ikke er opdrttet til at vende jorden og vande
marken, en ko uden plet og normal." De sagde: "Nu er
du kommet med sandheden!" S slagtede de den. Men
det var lige fr, at de ikke havde gjort det. Og da I s
slog n ihjel og derp kom op at strides om forbrydel-
sen; hvad I holder skjult, det bringer Allh frem - da
sagde Vi: "Sl ham med et stykke af koen!" Sledes
giver Allh de dde liv og viser jer sine tegn. Sledes,
at I (derved) m forst! (2:70-73)
Ibn Abbs, Mujhid, Suddi og andre lrde sagde: Der var en
meget rig mand blandt israelitterne. Han var gammel og havde
nogle never, der nskede ham dd, s de kunne arve hans rig-
dom. En nat drbte en af dem ham og smed hans lig p midten
af vejen; eller som i en anden udgave: P en mands drtrin.
Om morgenen begyndte de at skndes om, hvem der havde
drbt ham. Mandens nev kom frem og begyndte at grde hj-
lydt. Folk sagde: Hvad skndes I for? Hvorfor gr I ikke til
Allhs Profet? S gik neven hen til Musa , og klagede over
mordet p sin onkel. Musa sagde: Jeg sprger enhver af jer i
Allhs Navn. Hvis I har nogen som helst viden om denne hndelse, s
skal I fortlle os det. Men ingen s ud til at have nogen viden om
det. S folk forlangte af Musa, at han spurgte Allh om denne
sag.
73

Da Musa spurgte Allh om denne sag, s befalede Han
israelitterne til at slagte en ko. Musa sagde til dem: Allh
befaler jer at slagte en ko!". De tog det som en spg og troede,
at han holdte dem for nar, fordi de ikke kunne tro, at han
havde spurgt sin Herre om denne sag, og at Han ville bede
dem om at slagte en ko. S de sagde: "Holder du os for nar?"
Musa svarede dem ved at sige: " Jeg sger tilflugt hos Allh
fra at vre blandt uvidne!" Jeg sger tilflugt hos Allh fra at
sidestte nogen partner med Ham , som Han ikke har befa-
let mig. Det er ignoranternes foretagende, at forfalske ting og
derefter henvise til Allh . Det er hvad Han befalede mig, da
jeg spurgte Ham om denne sag.
IbnAbbs, Mujhid, Suddi og andre sagde: Havde de slagtet en
hvilken som helst anden ko, s ville det have vret tilstrkkelig
og accepteret. Men de blev ved med at diskutere, s Allh
gjorde det svrere for dem.
Israelitterne spurgte s efter koens karakteristika, ssom koens
farve og dens alder.
Hver gang de spurgte efter mere klarhed blev de givet oplysnin-
ger, der gjorde det svrere for dem at finde den specifikke ko.
De blev s befalet at slagte en ko, der var midaldrende; hverken
ung eller gammel. Men de pressede Musa til at sprge efter
farven. S blev de befalet at slagte en ko med farven gul, som
skulle vre dyb og lys, skulle fryde iagttagerne, og som er me-
get sjlden og kr. Dette var tilsyneladende ikke nok for dem,
s de indsnvrede deres egne muligheder for at finde en sdan
ko ved at sprge efter mere klarificering. De sagde: "Bed p vore
vegne din Herre forklare os, hvordan den skal vre, for i vore
jne ligner alle ker hinanden. Om Allh vil, bliver vi ledt til
den."
74

Musa sagde til dem: "Han siger, at det skal vre en ko, der
ikke er opdrttet til at vende jorden og vande marken, en ko
uden plet og lyd." De sagde: "Nu er du kommet med sandhe-
den!" S slagtede de den. Men det var lige fr, at de ikke havde
gjort det. At finde en ko med de kvaliteter var nemlig yderst
usandsynligt. Fordi de blev befalet at slagte en ko, der ikke var
opdrttet til at vende jorden eller vande markerne. Uden plet og
lyd. Qatdah og Abul-liyah sagde, at koen ikke mtte have
anden farve end foreskrevet. Og da Musa gave dem alle be-
skrivelserne, sagde de: "Nu er du kommet med sandheden!".
Det siges, at de s begyndte at lede efter en ko, der passede til
beskrivelserne, og de fandt den kun hos en mand, der var lydig
mod sine forldre. Da de tilbd at kbe koen af ham, afslog han.
De prvede at lokke ham med et stort belb og tilbd ham end-
da dens vgt i guld. Men han afviste dem. Manden ville kun
slge den til dem, hvis han fik dens vgt tifoldigt i guld.
Da de s kom i besiddelse af koen, bad Musa dem slagte den,
S slagtede de den. Men det var lige fr, at de ikke havde
gjort det. Dernst befalede Musa dem at sl den dde
mand med et stykke af dens kd. Da de slog ham, brage Allh
ham til live igen. Han stod op, og Profeten Musa spurgte
ham: Hvem drbte dig? Han sagde: Min nev. Og s faldt han
dd om igen.
Allh sagde: Sledes giver Allh de dde liv og viser jer
sine tegn. Sledes, at I (derved) m forst!
Dvs., som I bevidnede genopstandelsen ved Allahs pbud, s
kan Han gre det samme med alle dde mennesker, Han siger:
Skabelsen og genopstandelsen af jer alle er ligesom for en
person. Sandelig, Allah er den Al-Hrende, Al-Seende. (31:28)

75


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Historien om Qrn (Korah)

Allh siger:





Qrn hrte til Musas folk. S begik han overgreb
mod dem. Vi gav ham s mange skatte, at nglerne
dertil ville vre en tung byrde for en flok strke
mnd. Da hans folk sagde til ham: "Fryd dig ikke!
Allh elsker ikke dem, der fryder sig. Strb efter den
hinsidige bolig med det, Allh har givet dig, men glem
ikke din andel i denne verden! Og gr godt, ligesom
Allh har gjort godt mod dig! Og Strb ikke efter for-
drv p jorden! Allh elsker ikke dem, der skaber for-
drv." (28:76-77)




76

`

Han sagde: "Det blev kun givet mig i kraft af min
egen viden!" Vidste han ikke, at Allh fr ham har til-
intetgjort slgter, der var strkere end ham og havde
samlet mere sammen? De, der forbryder sig, vil ikke
blive spurgt om deres synder. Han trdte frem for sit
folk i sin pragt. De, hvis hu stod til det jordiske liv,
sagde: "Gid vi havde fet det samme som Qrn! Han
har en vldig lykke med sig." Men de, der havde fet
viden, sagde: "Ve jer! Allhs belnning er bedre for
den, der tror og handler ret! Kun de standhaftige vil f
den tildelt." (28:78-80)


`


Da lod Vi ham og hans bolig synke i jorden. Han
havde ingen flok af mnd til at hjlpe sig i stedet for
Allh; han var ikke blandt dem, der fik hjlp. Om
morgenen sagde de, der dagen fr havde nsket at v-
re i hans sted: "Ak, det ser ud til, at Allh tildeler un-
derhold rundhndet, til hvem Han vil af sine tjenere,
eller knapt tilmlt. Hvis ikke Allh havde vist os
godhed, havde Han ladet os synke. Ak, det ser ud til,
at de vantro ikke fr succes." Det er den hinsidige bo-
lig. Den lader Vi tilkomme dem, der ikke nsker over-
77

legenhed p jorden og ikke nsker fordrv. Alt vil en-
de godt for de gudfrygtige. (28:81-83)
Det er berettet af Ibn Abbs, at Qrn var Profeten Musas
ftter.
Ibn Jarr sagde: Det er de fleste lrdes holdning, at Qrn var
hans onkels sn. Dog sagde Ibn Ishq: Han var Musas onkel.
Qatdah sagde: Han blev kaldt Al-Munawwar, den oplyste,
fordi han lste Toraen med en smuk stemme. Men han brd
senere med Musa grundet sin arrogance omkring sin rigdom,
hvilket endte med at delgge ham.
Allh har nvnt hans overvldende rigdom i Koranen, og at
selv nglerne til hans skattekamre skulle bres af en gruppe af
velbyggede mnd. Det siges, at nglerne var lavet af skind, og
blev bret p 60 muldyr.
Da han udviste arrogance, blev han stillet til regnskab af nogle
gode folk, der sagde: "Fryd dig ikke!. Handl ikke hovmodigt
og opfr dig ikke stolt. Allh elsker ikke dem, der fryder sig.
Strb efter den hinsidige bolig med det, som Allh har givet
dig. (28:76). Lad din indsats og rigdom blive brugt p Allhs
Vej og for at opn Hans belnning i livet efter dden., for det
er det evige liv. Men glem ikke din andel i denne verden, og
tag af alle nydelserne, der er blevet gjort dig tilladte i dette liv.
Gr godt, ligesom Allh har gjort godt mod dig! Glem ikke
de mindre velstilledes andel i din rigdom og vr god mod dem,
som Han har vret god mod dig. Strb ikke efter fordrv
p jorden!, ved at mislede dem og ved at vre hovmodig mod
dem. Hvis du gr det, s vil det vre fordrv og ondt, der vil
fremme den Guddommelige Straf over dig, for Allh elsker
ikke dem, der skaber fordrv." (28:77)
78

Trods alt dette, var Qrn stolt af sin enorme rigdom og autori-
tet, og han havde ingen hensigt om at lytte til dem, der irettesat-
te ham. S Han sagde: "Det blev kun givet mig i kraft af min
egen viden!" Jeg har hverken behov for jeres prdikener eller
jeres irettesttelse. Det, jeg har, er grundet min egen viden, som
I ikke har, og at jeg er det vrd. Hvis ikke mine handlinger var
Allh mere kre, s ville Han ikke have sknket mig denne
enorme rigdom. Allh afviste hans argument ved at sige:
Vidste han ikke, at Allh fr ham har tilintetgjort slgter, der
var strkere end ham og havde samlet mere sammen? De, der
forbryder sig, vil ikke blive spurgt om deres synder. Mange af
de tidligere nationer der blev destrueret, var mgtigere end
Qrn, og de besad flere bunker af rigdomme, end han havde
arbejdet for, og de var ogs strkere end ham. Hvis han havde
ret i det, han sagde, ville Allh ikke have straffet og destrueret
de tidligere nationer.
At vre rigere og mere magtfuld er ikke et bevis p, at man er
retskaffen eller udvalgt af Allh .
Allh siger i Srat Al-Muminn:


Regner de med, at Vi, nr Vi forstrkker dem med
formue og brn, fremskynder de gode ting for dem?
Nej, de aner intet! (23:55-56)
Fortolkere siger, at Qrn kom ud i en stor parade og fremviste
al sin rigdoms guld og pragt. Dem, der strbte efter rigdom og
en lignende livsstil, nskede, at de kunne f den samme hder.
Men da de religise lrde hrte dem, strbende efter den prg-
tige livsstil, irettesatte de dem, sigende: Ve jer! Allhs beln-
79

ning er bedre for den, der tror og handler ret! Kun de standhaf-
tige vil f den tildelt." (28:80)
Allh siger: Da lod Vi ham og hans bolig synke i jorden.
Han havde ingen flok af mnd til at hjlpe sig i stedet for
Allh; han var ikke blandt dem, der fik hjlp. (28:81). Da
Qrn kom ud med sit guld og i sin overddige parade, mens
han fremviste sin arrogance og stolthed overfor sit folk, blev han
straffet ved at blive slugt af jorden. Det er blevet berettet i en
hadith fra Ibn Umar, som sagde, at Profeten sagde:
Mens en mand gik og trak sine klder i arrogance, for-
rsagede Allh, at han blev slugt af jorden, og sledes
vil han synke i den indtil Dommedagen.
Det er berettet af Ibn Abbs og Suddi, som sagde: Qrn gav
nogle penge til en prostitueret og bad hende om at sige til Musa
foran folket: Du har gjort sdan og sdan med mig. S den
prostituerede rbte op omkring det foran folk. Da Musa hrte
det, blev han rystet og bad to Raktn
3
og gik s til hende. Han
bad hende svrge, at hendes pstand var sand, og han spurgte
hende, hvad der fik hende til at gre det, hun gjorde. Hun fortal-
te Musa , at det var Qrn, der havde tvunget hende til at
gre, som hun gjorde, og hun bad derefter om Allhs Tilgivel-
se og fortrd sin synd. Musa faldt derefter p kn og pkald-
te Allhs forbandelse over Qrn. Allh sendte Sin benba-
ring til ham, sigende: Jeg har befalet jorden at adlyde dig i denne
sag, og Musa befalede s jorden at sluge ham og hans hus,
og det skete.
Det er ligeledes blevet berettet, at da Qrn kom ud med pomp
og pragt, gik han forbi en forsamling, hvor Musa irettesatte
sit folk. Da folk s ham, vendte de sig mod Qrn og stirrede p

3
Fastlagte bevgelser og udtalelser i bnnen.
80

hans pragt. Musa bad Qrn om at fortlle, hvad der havde
fet ham til at handle sledes. Han sagde: O Musa! Hvis du er
blevet udvalgt til Profetskab, s er jeg blevet udvalgt til rigdom.
Hvis du vil, s kan vi g et bestemt sted hen, og s kan du p-
kalde den Guddommelige Forbandelse over mig, og jeg kan gre
det samme mod dig.
Musa og Qrn gik s med deres folk, og Musa sagde til
ham: Vil du pkalde frst eller skal jeg? Qrn sagde: Jeg
pkalder frst. Og da han havde pkaldt den Guddommelige
Forbandelse, blev den ikke accepteret mod Musa . S sagde
Musa til ham: Skal jeg pkalde nu? Qrn sagde: Ja. Mu-
sa sagde s: O Allh! Befal jorden, at den skal adlyde mig i
dag. Allh benbarede for ham, at Han havde gjort det.
Musa sagde: O jord! Fang dem, og jorden lod deres fdder
synke. S sagde han : O jord! Tag dem, og de sank yderlige-
re, indtil jorden gik dem til knene og s til skuldrene. S sagde
Musa : O jord! Bring deres rigdomme og skatte, og s kom
jorden med dem. S sagde Musa , gestikulerende med sin
hnd: Slug disse Levitter, og sledes sank de i jorden.
Da dette skrkkelige scenarie udspilledes sig for jnene af dem,
der havde nsket en sdan rigdom og pragt, sagde de: Hvis
ikke Allh havde vist os godhed, havde Han ladet os synke.
Ak, det ser ud til, at de vantro ikke fr succes." (28:82). De var
derefter taknemmelige for ikke at have vret i Qrns sted, og
sledes blev de reddet fra en pinefuld straf.
S informerede Allh os, at livet i det Hinsidige er det evige
liv, og det liv som er den rette grund til fejring og stolthed eller
til bedrvelse og evig smerte. Det er den hinsidige bolig. Den
lader Vi tilkomme dem, der ikke nsker overlegenhed p jor-
den, og ikke nsker fordrv. Alt vil ende godt for de gudfryg-
tige. (28:83)
81

Det er muligt, at denne hndelse kan have fundet sted i Egyp-
ten, fr Musa forlod den med israelitterne, som Allh Si-
ger: Da lod Vi ham og hans bolig synke i jorden. (28:81), siden
bolig umiddelbart ser ud til at betyde bygning. Den anden
mulighed er, at det kunne have sket, da de vandrede i rkenen,
og her kunne bolig s betyde telte eller telt-by.
Qrn er blevet nvnt i andre vers i Koranen. Allh siger i
Srat Ghfir:

` `
Vi udsendte Musa med Vore tegn og en tydelig be-
myndigelse, til Farao, Hmn og Qrn. De sagde:
"En lgnagtig troldmand!" (40:23-24)
Det er ligeledes blevet benbaret i Srat Al-Ankabt:
`



Og Qrn, Farao og Hmn! Musa bragte dem de kla-
re beviser. De var hovmodige p jorden, og de kunne
ikke undslippe. Hver og n straffede Vi for sin synd.
Over nogle af dem sendte Vi en sandstorm, og andre
blev taget af skriget. Nogle af dem lod Vi synke i jor-
den, og andre lod Vi drukne. Det var ikke Allh, der
gjorde dem uret, men de handlede uret mod sig selv.
(29:39-40)
82

Imam Ahmad har berettet fra Abdullh bin Amr, at Profeten
nvnte bnnens mgtighed en dag og sagde:
Hvem end, der er opmrksom p sin bn, s vil den
vre et lys og en frelse for ham p Dommedagen, og
hvem end, der forsmmer den, vil blive fjernet fra dens
lys og frelse, og han vil blive genoprejst med Qrn,
Farao, Hmn og Ubai bin Khalaf.
83


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Historien om Musa og Khidr

Allh sagde:



`


Da Musa sagde til sin tjener: "Jeg fortstter, indtil
jeg nr det sted, hvor de to have mdes, eller jeg vil
vandre r efter r!" Da de s kom til stedet, hvor de to
have mdes, glemte de deres fisk, og den fandt hurtigt
vej igennem havet. Da de var get videre, sagde han
til sin tjener: "Bring os vor frokost, for vi er sandelig
udmattede af vor rejse!" Han sagde: "S du da vi sg-
te tilflugt ved klippen? For dr glemte jeg fisken. Og
kun Satan kunne f mig til at glemme den, s jeg ikke
tnkte p den. Den fandt vej til havet p forunderlig
vis." Han sagde: Det er det, vi sger efter!" Og s gik
de tilbage ad samme vej, skridt for skridt. (18:60-64)

84






De fandt en af Vore slaver, som Vi havde vist Vor
barmhjertighed og tildelt af Vor viden. Musa sagde til
ham (Khidr): "M jeg flge dig, s du kan lre mig no-
get af det, du selv er blevet belrt af sandheden?" Han
sagde: "Sandelig, du vil ikke kunne vre tlmodig med
mig. Hvordan skulle du kunne have tlmodighed med
det, som du ikke har nogen viden om?" Han (Musa)
sagde: "Om Allh vil, vil du finde mig udholdende. Jeg
vil ikke stte mig op imod dig i nogen sag." Han sagde:
"Hvis du flger mig, s sprg mig ikke om noget, fr jeg
selv nvner det for dig!" (18:65-70)





`
De drog af sted, indtil de gik om bord p et skib, hvor-
efter han (Khidr) brd hul p det. Han (Musa) sagde:
"Har du brudt hul p det for at f folkene derp til at
drukne? Du har beget noget forfrdeligt!" Han sagde:
85

"Sagde jeg ikke til dig, at du ikke ville kunne vre tl-
modig med mig!" Han (Musa) sagde: "Lad mig ikke
blive stillet til regnskab, at jeg glemte det! Lg ikke for
stor en byrde p mig i min sag!" S de drog af sted, og
da de s mdte en ung dreng, slog han ham ihjel. Han
(Musa) sagde: "Har du slet et uskyldigt menneske
ihjel, uden at det var gengldelse for et andet liv? Du
har beget noget afskyeligt!" Han sagde: "Sagde jeg ik-
ke til dig, at du ikke ville kunne vre tlmodig med
mig!" Han (Musa) sagde: "Hvis jeg herefter sprger dig
om noget, s skal du ikke lngere flges med mig! Du
er p forhnd undskyldt fra min side." (18:71-76)
`

`

`

De drog af sted, og da de s kom til folkene i en by,
bad de dem om noget at spise. Men de ngtede at tage
imod dem som gster. S fandt de en mur i den (byen),
der var ved at styrte sammen, og han (Khidr) byggede
den op igen. Han (Musa) sagde: "Hvis du ville, kunne
du have taget ln for det!" Han sagde: "S m vore veje
skilles! Jeg vil give dig en forklaring p det, som du ik-
ke havde tlmodighed med: Skibet tilhrte nogle fatti-
ge mennesker, som arbejder p havet; jeg ville blot give
det en skade, for der var en konge efter dem, som tog
hvert eneste skib med magt. Den unge mand havde tro-
86

ende forldre, og vi frygtede, at han ville lade under-
trykke dem med oprrskhed og vantro. (18:77-80)


`

Vi nskede, at deres Herre skulle give dem en, der var
mere retskaffen og tttere p barmhjertighed i stedet
for. Hvad angr muren, s tilhrte den to unge forl-
drelse drenge i byen, og under den l der en skat, som
tilhrte dem. Deres far var retskaffen, og din Herre n-
skede, at de skulle n myndighedsalderen og derp
fremdrage deres skat som en barmhjertighed fra din
Herre. Og jeg gjorde det ikke p egne vegne. Det er for-
klaringen p det, du ikke var tlmodig med."(18:81-82)
Nogle jdiske lrde mener, at den Musa, der mdte Khidr ikke
er profeten Musa , men Musa bin Manasseh bin Yusuf bin
Yaqub bin Ishaq . Nogle muslimske lrde, der flger de-
res holdning, har ogs denne mening. Dog er den mening, der
stttes af Koranen og hadith, og der er enighed om blandt mus-
limske lrde, at han var Musa bin Imrn , profeten der blev
sendt til israelitterne.
Imam Bukhri har berettet fra Sad bin Jubair, som sagde: Jeg
sagde til Ibn Abbs: Nauf Al-Bakli pstr, at den Musa, der
mdte Khidr ikke er den Musa, der blev sendt til israelitterne.
Ibn Abbs sagde: Han lyver, fordi Ubai bin Kab har fortalt
mig, at han hrte Profeten sige: Musa holdt en tale for israe-
litterne, og en af dem spurgte ham: Hvem er den person med
viden? Musa sagde: Det er jeg. S Allh skldte ham ud,
87

fordi han ikke tilskrev viden til Allh . Allh sagde s til
ham: Jeg har en slave ved havets sammenlb, der er mere vi-
dende end dig. Musa sagde: Min Herre! Hvordan kan jeg fin-
de ham? Han sagde: Tag en fisk med dig i en vandfyldt
beholder, og nr end du ser, at fisken er forsvundet, s vil man-
den vre der .
S tog Musa en fisk og puttede den i en vandfyldt beholder,
og sgte efter manden. Han tog sin tjener, Joshua bin Nn, med
sig, og da de nede frem til en sten lagde de sig p den og faldt i
svn. Mens de sov, formede fisken at vrikke sig ud af beholde-
ren og forsvandt i havet. Da de stod op glemte hans tjener at
fortlle ham om fiskens forsvinden, og de fortsatte s deres rejse
i yderligere en dag og en nat.
Da det blev morgen igen, sagde Musa til sin tjener: "Bring os
vor frokost, for vi er sandelig udmattede af vor rejse!" Indtil de
passerede stenen, hvor de sov, havde Musa ikke flt sig trt
eller sulten. S da han spurgte efter sin morgenmad, huskede
Joshua fiskens forsvinden og sagde: S du da vi sgte tilflugt
ved klippen? For dr glemte jeg fisken. Og kun Satan kunne f
mig til at glemme den, s jeg ikke tnkte p den. Den fandt
vej til havet p forunderlig vis." Da Joshua sagde dette udbrd
Musa : Det er det, vi sger efter! Og s gik de tilbage ad
samme vej, skridt for skridt.
De skyndte sig tilbage, skridt for skridt, og da de var net tilbage
til stenen fandt de en mand der sad dkket i et klde. Musa
hilste p ham, og sagde: Jeg er Musa.. Manden sagde: Musa,
Israels sn? Musa sagde: Ja, og jeg er kommet til dig for at
lre af den visdom, du er blevet givet. Han sagde: "Du vil ikke
kunne vre tlmodig med mig. O Musa! Jeg har viden fra
Allh, som du ikke har og du har viden fra Allh, som jeg ikke
har. Musa sagde: "Om Allh vil, vil du finde mig udhol-
dende. Jeg vil ikke stte mig op imod dig i nogen sag."
88

Khidr sagde: "Hvis du flger mig, s sprg mig ikke om noget,
fr jeg selv nvner det for dig! Og de drog af sted, gende
langs kysten. S passerede et skib dem, og de spurgte skibsfol-
kene om at tage dem med sig. Skibsfolkene genkendte Khidr og
tog dem med uden betaling. Mens de var p skibet tog Khidr en
kse og smadrede en af skibets planker. Musa sagde til ham:
Hvad gjorde du? De tog os med uden betaling, og du lavede et
hul i skibet, for at f folkene derp til at drukne? Du har be-
get noget forfrdeligt!" Han sagde: "Sagde jeg ikke til dig, at
du ikke ville kunne vre tlmodig med mig!" Han (Musa)
sagde: "Lad mig ikke blive stillet til regnskab, at jeg glemte
det!
Profeten kommenterede dette og sagde, at det var Musas
frste afbrydelse som resultat af hans forglemmelse. Han sag-
de endvidere: S kom en spurv og satte sig for enden af skibet
og dyppede sit nb en eller to gange i havet. Khidr sagde til
Musa: Min viden eller din viden, i forhold til Allhs viden, er
ikke sammenligneligt med andet end det som spurven har taget
fra havet med sit nb.
S gik de af skibet og begyndte at g langs kysten. Mens de gik,
s Khidr en dreng, der legede med andre brn. Khidr gik hen til
ham, holdt hans hoved med sin hnd, flede det af hans krop og
drbte ham. Musa sagde til Khidr i al forbavselse: "Har du
slet et uskyldigt menneske ihjel, uden at det var gengldelse
for et andet liv? Du har beget noget afskyeligt!" Khidr svarede
ham: "Sagde jeg ikke til dig, at du ikke ville kunne vre tl-
modig med mig!" Musa inds endnu engang, at han ikke
kunne undertrykke sin nysgerrighed, og derfor havde han igen
adspurgt ham, efter at han havde lovet ikke at gentage det. S
sagde Musa : "Hvis jeg herefter sprger dig om noget, s
skal du ikke lngere flges med mig! Du er p forhnd und-
skyldt fra min side."
89

S rejste de igen videre, og De drog af sted, og da de s kom til
folkene i en by, bad de dem om noget at spise. Men de ngte-
de at tage imod dem som gster. S fandt de en mur i den (by-
en), der var ved at styrte sammen, og han byggede den op
igen. Musa sagde til ham: Dette er folket, som vi kom og
spurgte om lidt mad, men de gav os hverken mad eller ophold
som gster. Alligevel har du repareret muren. "Hvis du ville,
kunne du have taget ln for det!" Han sagde: "S m vore veje
skilles! Jeg vil give dig en forklaring p det, som du var tl-
modig med.
Profeten sagde, efter at han havde berettet denne historie:
Vi nsker, at Musa kunne have forholdt sig tlmodig, s Allh
kunne fortlle os mere om deres historie. (Al-Bukhri)
*************
Allh siger:
`
` `

Og da Allh sluttede pagt med profeterne: "Nr Jeg
har bragt jer noget af skriften og visdom, og der siden
kommer et sendebud til jer for at bekrfte, hvad I har,
s skal I tro p ham, og I skal hjlpe ham!" Han sag-
de: "Kan I g med til dette, og vil I slutte pagt med
Mig p dette grundlag?" De sagde: "Vi gr med til
det." Han sagde: "S vr da vidner! Jeg er vidne
sammen med jer." (3:81)
Dette vers viser, at Allh tog et lfte fra enhver profet, om at
sttte og hjlpe de profeter, der kommer efter ham. Dette lfte
90

indebrer ogs, at de er overbevist om Profeten Muhammad ,
fordi han er Profeternes Segl. For enhver profet, der end m
have mdt ham , ville det vre krvet af ham at vre overbe-
vist om ham og hjlpe ham i fuldfrelsen af hans ml.
Hvis Khidr var i live i Profetens tid, ville han alts ikke have
lov til andet end at mde vores Profet og flge ham samt
hjlpe ham med opnelsen af hans ml. Khidr ville s san-
delig have vret blandt dem, der deltog i Badr-slaget, og han
ville have kmpet under vores Profet , ligesom Gabriel
(Jibreel) og andre engle gjorde det.
Khidr kan enten have vret en profet, hvilket synes at vre den
korrekte holdning og mening, eller et Sendebud eller en engel,
som det ogs menes. Hvad end han mtte vre, s er en ting
sikker. Nemlig at Gabriel er englenes leder, og at Musa er
mere eminent end Khidr. Og var han i live, ville det have vret
ham plagt, at vre overbevist om Profeten Muhammad og
hjlpe ham.
Hvad angr dem, der siger at Khidr var en Wali (Allhs ven),
s er det mere passende, at Khidr tlles blandt Profeter og Sen-
debude. Det er ikke berettet i nogen som helst autentisk eller
svag hadith, at Khidr kom til Profeten og mdte ham.
91


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Ashb ul-Qaryah (Byens folk)

Allh siger:


`


` ` `



` ` `
` `
`



92

Og prg for dem et eksempel om en bys indbyggere,
da sendebuddene kom til dem. Da vi sendte dem to
sendebud, forkastede de dem begge. S styrkede vi
(dem) med et tredje (sendebud), og de sagde (alle): vi er
visselig sendt til jer (fra Allah). De svarede: I er kun
ddelig som os, og den Ndige har ikke benbaret no-
get. I lyver kun. (Sendebuddene) svarede: vor Herre
ved, at vi sandelig er sendt til jer (fra Ham). Og vore
forpligtelse er kun at forkynde budskabet klart og ty-
deligt. De sagde: vi tager sandelig ondt varsel af jer.
Hvis I ikke holder inde, vil vi visselig stene jer, og en
smertelig straf skal visselig ramme jer fra os. (Sende-
buddene) svarede: jeres onde varsel beror jer selv. Men
hvad, om i formanes (ved budskabet)? Nej, I er et folk,
som overskrider (alle grnser). Men fra den fjerneste
by kom en mand ildende og sagde: O mit folk, flg (al-
le) sendebuddene. Flg dem, der ikke beder jer om no-
gen ln, men som er retledede. Og hvorfor skulle jeg
ikke tilbede Ham, Som har skabt mig, og til Hvem I
skal bringes tilbage? Skulle jeg tage andre guder ved
siden af Ham? Hvis den Ndige skulle nske (at tilf-
je) mig ondt, s vil deres bn ikke gavne mig det
mindste, ej hellere kan de frelse mig. Jeg vil da visselig
vre i benbar vildfarelse. Jeg tror da visselig p jeres
Herre, hr da p mig. Det blev sagt (til ham): G da
ind i paradis. Han sagde: O gid mit folk vidste (be-
sked om dette). Hvorledes min Herre har beskyttet
mig (mod synd) og gjort mig til en af de, der vises re
(af Ham). Og Vi sendte ikke ned over hans folk efter
ham nogen hrskare fra himlen, og Vi sender ikke
(nogensinde sdanne hrskare). Der ld kun t rb, og
se, de var (alle) stille (lydlse, dde, delagte). (36:13-
29)

93

Abdullah ibn Abbs, Kab Al-Ahbar og Wahb ibn Munabih og
mange andre beretter historien om en by ved navn Antioch (An-
takiyah), der blev regeret af kongen Antikhis ibn Anitkihis. Den-
ne konge plejede at tilbede idoler. Allh sendte ham tre sen-
debude, som han modsatte sig hrdt. Disse Sendebude var Sadiq
, Masduq og Shalum .
Det er krystalklart, at de var sendebude sendt af Allh . Qata-
dah mente, at de var sendebude sendt af Isa . Den samme
holdning har Ibn Jarir via Wahb Ibn Sulaiman og Shuaib Al-
Jibai, der tilfjede, at disse sendebude blev kaldt: Shamoun
(Simon), Yuhanna (Jonas) og Paulus (Paul), samt at byen blev
kaldt Antioch. Denne holdning er ubegrundet, fordi folket i
Antioch modtog tre af Isas disciple, som var de frste til at
tro ham . Antioch var derefter en af de fire byer, hvori der
eksisterede kristne patriarker. Disse fire byer var Antioch, Jeru-
salem, Alexandria og Rom. Dog blev folk fra disse byer ikke
destrueret, hvorimod folk fra den frnvnte by, i versene fra
Koranen, blev fuldstndig destrueret, grundet drabet p deres
landsmand, som Allh havde sendt for at tilrettevise dem.
Allh siger: Der ld kun t rb, og se, de var (alle) stille
(lydlse, dde, delagte). (36:29). Der er ingen modsigelse mel-
lem de to fortolkninger, hvis tilfldet er, at de tre af Allhs
Sendebude blev sendt til det tidligere Antioch, og at de blev
beskyldt for at lyve, hvilket forrsagede fuldstndig destrukti-
on. S blev deres land befolket p ny, og under Isas levetid
troede det nye folk p de tre sendebude.
Pstanden, om at historien, der nvnes i den Mgtige Koran, er
om Isas sendebude, er meget absurd og ubegrundet. Kon-
teksten viser klart, at de, Sendebuddene, blev sendt af Allh .
Allh siger: Og prg for dem et eksempel, dvs. giv dit folk
som eksempel, O Muhammad , da sendebudende kom til
dem. Da vi sendte dem to sendebud, beskyldte de dem for at
94

lyve, S styrkede vi (dem) med et tredje (sendebud)., dvs. Vi
stttede dem med et tredje Sendebud, sagde (alle): vi er visse-
lig sendt til jer (fra Allah). ". byens folk sagde, at Sendebudde-
ne kun var mennesker, og de afviste, at Allh skulle have
sendt mennesker som Sine sendebude til menneskeheden. Sen-
debuddene fortalte, at Allh ved, at de er blevet sendt til dem,
og hvis de lyver, s vil Han sandelig give dem den hrdeste af
alle straffe. De tilfjede: Og vore forpligtelse er kun at for-
kynde budskabet klart og tydeligt..", dvs. hvad de var sendt
med, og at retledning og vildledning udelukkende ligger i
Allhs Hnd. "Vi tager sandelig ondt varsel af jer, dvs. i det
som I bringer os. Hvis I ikke holder inde, vil vi visselig stene
jer, og en smertelig straf skal visselig ramme jer fra os!", dvs.
de truede med at ydmyge dem og drbe dem (stening til d-
den). "jeres onde varsel beror jer selv", dvs. jeres varsler vil
skade jer. "Men hvad, om i formanes (ved budskabet)?, fordi
vi pmindede jer om retledning og kaldte jer til den, s truede i
os med drab og ydmygelse. I er et folk, som overskrider (alle
grnser). Dvs. I overtrder alle grnser ved at beg alle mulige
former for synder og ved at vre ulydige mod Allh .

95


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Sabbat-bryderne
Allh siger:



`



Sprg dem om den by, der l ved havet! Da de begik
overtrdelser p sabbatten! Da deres fisk p deres
sabbatsdag kom til dem i stimer, mens de ikke kom
den dag, hvor de ikke holdt sabbat! Sledes prvede
Vi dem, fordi de var ulydige overfor Allahs pbud. Og
da en gruppe iblandt dem sagde: "Hvorfor formaner I
folk, som Allh vil tilintetgre eller tildele en streng
straf?" De sagde: "For at opn tilgivelse fra jeres
Herre; mske bliver de gudfrygtige!" Da de siden
glemte det, hvorom de var blevet pmindet, frelste Vi
dem, der havde forbudt det onde, og ramte dem, der
havde handlet uret, med en hrd straf, fordi de pleje-
de at overtrde Allahs pbud. Og da de overskred
grnserne med det, som de var blevet forbudt, sagde
Vi til dem: "Bliv til aber, som man kyser bort!" (7:163-
166)
96

Og Han siger:



I ved besked om dem af jer, der begik overtrdelser i
forbindelse med sabbatten, hvorfor Vi sagde til dem:
"Bliv til aber, som man kyser bort!" S Vi lod deres
straf vre et advarende eksempel for deres samtid og
eftertid, en formaning til de gudfrygtige. (2:65-66)

`


I, der har fet Skriften! Tro p det, som Vi har sendt
ned til bekrftelse af, hvad I allerede har, fr Vi ud-
visker ansigter (p nogle af jer) og vender dem p
vrangen, eller forbander dem, som Vi forbandede fol-
kene med sabbatten! Hvad Allh befaler, sker. (4:47)
Abdullah bin Abbs, Mujahd, Ikrmah, Qatadah, Al-Suddi og
andre sagde, at de var Aylah-folket. Ibn Abbs tilfjede, at deres
by l imellem Madian og At-Tur. De sagde desuden, at Aylah-
folket var meget opmrksomme p Toraens lrdomme og Sab-
battens forbud mod at fiske p lrdage. Men fiskene plejede
strmme til kysten om lrdagen og holde sig vk resten af ugen.
Da deres fisk p deres sabbatsdag kom til dem i stimer, mens
de ikke kom den dag, hvor de ikke holdt sabbat! Sledes pr-
97

vede Vi dem, fordi de var ulydige., dvs. at Allh prvede
dem ved at sende dem s store stimer af fisk p Sabbatten,
grundet deres ulydighed og oprr. Da de s dette, lavede de et
nummer for at kunne fange fisk p Sabbatten. De ordnede deres
net og reb p en sdan mde, at havvandet kunne strmme ind i
igennem dem, men ikke ud igen. Alt dette gjorde de om freda-
gen som forberedelse p fiskenes ankomst om lrdagen. Sledes
kom fiskene om lrdagen og blev fanget i nettene, rebene og de
kunstige strmme. Da lrdagen sluttede, kom Aylah-folkene for
at hente deres store fangst. Som konsekvens heraf blev Allh
rasende p dem, og Han forbandede dem grundet deres svin-
del og bedrag. Eftersom det kun blev gjort af en gruppe iblandt
dem, blev de resterende, der ikke tog del i deres syndige hand-
ling, delt i to grupper: En gruppe, der forkastede deres handling
og forsg p at bedrage Allh og snyde med Hans Befaling.
Den anden gruppe forbd og forkastede ikke de syndiges hand-
ling, de misbilligede snarere den frste gruppes reaktion, da de
formanede de syndige. De sagde: "Hvorfor formaner I folk, som
Allh vil tilintetgre eller tildele en streng straf?", dvs. hvad er
meningen med at formane et folk, der uundgeligt vil blive
straffet af Allh ? Den frste gruppe svarede: "For at opn til-
givelse fra jeres Herre, da Han har beordret os til at pbyde
det gode og forbyde det onde; sledes overholder vi dette af
frygt for Hans straf. Mske bliver de gudfrygtige!", dvs.
dem, der begik disse synder vil muligvis fortryde det, som de
har gjort og sledes blive sparet for Allhs , og det er muligt, at
Han tilgiver dem alle.
Allh sagde: Da de siden glemte det, hvorom de var blevet
pmindet, frelste Vi dem, der havde forbudt det onde, og ram-
te dem, der havde handlet uret, med en ulykkelig straf, fordi
de var overtrdere. Og da de fremturede med det, som de var
blevet forbudt, sagde Vi til dem: "Bliv til aber, som man kyser
bort!". Dvs. at de, der handlede uret, var stolte og arrogante mod
98

den gruppe, der forbd dem det onde. Derfor reddede Allh
dem, der kaldte til det gode og forbd det onde, og Han straf-
fede dem, der udfrte den syndige handling, med en voldsom
straf. Allh forklarede s, hvilken straf de blev givet, nemlig at
de blev gjort til aber.
Her er pointen, at Allh udslettede dem, der handlede ondt,
reddede dem, der handlede godt og sknede de troende, der
hverken pbd det gode eller forbd det onde. Retslrde er
uenige angende den tredje gruppe. Nogle mener, at de blev
frelst. Andre mener, at de blev udslettet sammen med dem, der
handlede ondt. Det er dog den frste mening, der accepteres af
de velkendte lrde, inklusiv IbnAbbs, Fortolkernes Overho-
ved, som refererede til denne holdning i en debat med sin lrer
Ikrmah, der gav Ibn Abbs et vrdifuldt klde som beln-
ning, da han vandt diskussionen.
Det br her bemrkes, at den tredje gruppe ikke blev nvnt
blandt dem, der blev frelst, selvom de foragtede den syndige
handling med deres hjerter, idet de burde have drevet deres le-
gemer (hnd eller tunge) til at forbyde en sdan handling. De
blev sledes frelst med dem, der kaldte til det gode, fordi de ikke
selv havde beget den syndige handling, men derimod forbd
den med deres hjerter.
Det er blevet berettet af Abdur Razzaq gennem Juraij gennem
en mand, hvis navn ikke er kendt, gennem Ikrimah gennem Ibn
Abbs; og Malik har berettet fra Ibn Ruman, Shaiban, Qatadah
og Ata Al-Khurasani, som sagde, at resten af folket vendte ryg-
gen til dem, der havde beget den syndige handling. Nogle af
dem erklrede sin forkastelse og afstandstagen. Overtrderne
lyttede ikke til dem, der pbd det gode og forbd det onde.
Efterflgende plejede de (overtrderne), at tilbringe natten ad-
skilt fra resten af landsbyens folk, og der var dre eller barrierer
mellem dem og resten af folket, som forventede at straffen snart
99

ville ramme dem. En dag havde de endnu ikke bnet sine dre
ved middagstid. Resten af folket blev derfor nysgerrige og send-
te en for at se, hvad der var sket med de andre. Han klatrede op
p en af barrierne og s, at de var blevet forvandlet til aber med
haler, og de skreg. Folket bnede drene og aberne genkendte
deres slgtninge, mens deres slgtninge ikke kunne genkende
dem. Da sagde en blandt folket: Forbd vi jer ikke at beg en
sdan handling? Aberne da nikkede anerkendende med hove-
derne. Efter at have hrt denne historie grd Abdullah ibn
Abbs og sagde: Sandelig, vi ser mange onde handlinger, som
vi ikke forkaster eller bengter eller s meget som kommente-
rer!
Det blev berettet af Ibn Abu Hatim og Jarir gennem Ibn Abu
Nujaih gennem Mujahid, som sagde: Kun deres hjerter og ikke
deres figur blev forvandlet til aber. Ligesom tilfldet i Hans
tale:
`


De, der blev plagt Toraen, hvorefter de ikke bar
den, de er at ligne med et sel, som brer bger.
Hvilken ulykkelig sammenligning for de folk, der
kalder Allhs tegn for lgn! Allh retleder ikke de
folk, der handler uret. (62:5).
Denne holdning virker dog meget sr, og den modstrider den
benlyse betydning af Koranen samt de tidligere lrdes og deres
efterflgeres holdning.
100


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Ashb ul-Kahf (Hulens Folk)

Allh siger:

`


` `


`

`
`

`
`


101








`

`
`

`

Regner du hulens folk og indskriften for at vre no-
get forunderligt blandt Vore tegn? Da de unge mnd
sgte tilflugt i hulen og sagde: "Herre! Vis os barm-
hjertighed fra Dig og muliggr for os en ret vej i vor
sag!" S forseglede vi deres rer i hulen i adskillige r.
S vkkede Vi dem for at f at vide, hvem af de to
grupper, der bedst kunne regne ud, hvor lnge de hav-
de vret der. Vi fortller dig sandfrdigt beretningen
om dem. Sandelig, de var unge mnd, der troede p
deres Herre, og Vi gav dem yderligere retledning. Vi
befstede deres hjerter, da de rejste sig og sagde: "Vor
102

Herre er himlenes og jordens Herre. Aldrig vil vi p-
kalde nogen Ilah (Skaber) foruden Ham, for s ville vi
sige en uhyrlig kufr (overtrde alle grnser). Vore
folk har taget sig afguder ud over Ham. Hvorfor frem-
lgger de ikke et klart bevis om dem? Hvem handler
da mere uret end den, der finder p lgne om Allh?
Da I nu har lagt afstand til dem og det, som de tilbe-
der ud over Allh, sg da tilflugt i hulen! S vil jeres
Herre udbrede noget af sin barmhjertighed til jer og
berede jer sttte i jeres sag." Nr solen stod op, kunne
I se den trkke sig vk fra deres hule, hjre om, og
nr den gik ned, veg den til venstre, uden om dem,
mens de befandt sig i dens rummelige indre. Dette er et
af Allhs tegn. Den, som Allh retleder, er retledet;
men den, som Han vildleder, for ham vil du ikke finde
nogen hjlper til at vise den rette vej. I kunne anse
dem for vgne, som de l dr og sov, og som Vi lod
dem vende sig om p hjre og venstre side, og som de-
res hund l med udstrakte forben ved indgangen. Hvis
I havde fet je p dem, havde han vendt sig bort p
flugt, opfyldt af skrk for dem. Og sledes vakte Vi
dem til live igen, s de kunne forhre sig indbyrdes. En
af dem sagde: "Hvor lnge har I vret her?" Nogle
sagde: "Vi har vel vret her en dags tid, eller noget af
en dag." Andre sagde: "Jeres Herre ved bedst, hvor
lnge I har vret her. Send en af jer af sted til byen
med de slvmnter, som I har, s han kan se, hvem
der har den reneste mad dr, og bringe jer fdevarer
fra ham! Men han skal vre forsigtig, s ingen fr nys
om jer! Hvis de fr kendskab til jer, vil de stene jer el-
ler tvinge jer til at g tilbage til deres levemde. I s
fald vil I aldrig vre succesrige." Sledes gjorde Vi
deres sag kendt, for at man kunne vide, at et lfte fra
Allh er sandhed, og at der ikke hersker nogen tvivl
om Timen (opstandelsen). Da de (byens folk) stredes
103

indbyrdes angende dem! Nogle, og deres Herre kender
dem bedst, sagde: "Rejs en bygning over dem!" Men
andre, og det var dem, der fik deres vilje angende
dem, sagde: "Lad os lave os et tilbedelsessted over
dem!" Nogle sagde: "De var tre; den fjerde af dem var
deres hund." Andre sagde: "De var fem; den sjette af
dem var deres hund", gttende om det usete. Eller de
siger: "De var syv; og den ottende af dem var deres
hund." Sig: "Min Herre kender bedst deres antal." Kun
f ved noget om dem, s du skal ikke diskutere dem
undtagen med klare beviser, og du skal ikke bede no-
gen af dem (Jder og Kristne) om deres mening ang-
ende dem. Sig ikke om noget: "Dette vil jeg gre i
morgen!" uden et: "Om Allh vil!" Hvis du glemmer
det, skal du nvne din Herre og sige: "Mske vil min
Herre lede mig til noget, der er nrmere den sandhe-
dens vej end dette!" De var i deres hule i trehundrede
r og derp yderligere i ni. Sig: "Allh ved bedst, hvor
lnge de var der." Ham tilhrer det skjulte i himlene
og p jorden. Hvor skarpt Han dog ser, og hvor skarpt
Han dog hrer! De har ingen hjlper foruden Ham.
Han lader ingen tage del i Hans dom og styre. (18:9-
26)
Disse vers samt versene der omhandlede Dhul-Qarnain, blev
iflge Muhammed Ibn Ishaqs biografi af Profeten , benbaret
af flgende rsag: Folk fra Quraish opsgte engang en gruppe
jder med det forml at f leveret sprgsml af dem, s de kun-
ne afprve Profeten Muhammeds viden. Jderne sagde, at de
skulle sprge ham om et folk, der forsvandt i fortiden, og som
ingen vidste noget om, samt om en mand, der plejede at rejse
jorden rundt og om Ar-Ruh (livets hemmelighed). Som svar p
dette benbarede Allh flgende Koran vers:
104

`

Og de sprger dig, O Muhammed om Ruh, (livets
hemmelighed). Sig: Ruh er en af de ting, der er forbe-
holdt min herre, og I er kun blevet givet en lille andel
af viden. (17:85)
Allh benbarede ligeledes:

Og de sprger dig om Dhul-Qarnain. Sig: "Jeg vil re-
citere en beretning om ham for jer." (18:83)
Og her siger Han yderligere: Regner I Hulens folk og Ar-
Raqim inskriptionen (navnene eller nyheden om hulens folk)
for noget forunderligt blandt vore tegn?
Dette vil sige at historien om Hulens Folk ikke er mere signifi-
kant og fantastisk end alle de andre vidunder og gigantiske tegn
Allh har forsynet os med. Hulen er et hul i et bjerg. Shuaib
Al-Jibai nvnte at deres hule hed Haizam. Med hensyn til
Ar-Raqim berettede IbnAbbs flgende: Jeg ved ikke, hvad
det betyder. Nogle lrde, ssom Ibn Jarir og andre, sagde fl-
gende om emnet: Det er det sted, hvor de dokumenterede nyhe-
den om dem og offentliggjorde deres navne. Det siges ligeledes,
at det er navnet p det bjerg, hvor deres hule l. Der er dog ble-
vet sagt en del ting om dette, og det absolutte svar ligger hos
Allh , den Alvidende. Shuaib Al-Jiba fortalte ydermere, at
deres hund hed Himran.
At jderne havde kendskab til dem (Hulens Folk) afkrfter nog-
le fortolkeres pstand om, at de kom efter Isa , og at de var
105

kristne. Det m vre klart, at deres folk var idol-tilbedere. Man-
ge fortolkere og historiker fastslr ligeledes, at de levede i en
periode, hvor en konge ved navn Diqyanus regerede, og at de
var snner af adelen eller tilhrte royale familier. De mdte hin-
anden ved et festmltid, og bar alle vidne til ritualer, hvor deres
folk lovpriste idoler, og p det tidspunkt lftede Allh slret
fra deres hjerter, og de inds, at deres folk var vildfarne.
Som flge deraf forkastede de deres folks falske tro og valgte i
stedet udelukkende at tilbede Allh . Det er ligeledes blevet
berettet, at de hver isr blev vejledt af Allh og derefter fandt
sammen.
Imam Muslim meddelte i sin Sahih flgende beretning fra Profe-
ten som understtter ovenstende:
Abu Hurairah berettede, at Profeten sagde:
Sjle er tropper, som er frt sammen og dem som har
forhold til hinanden (i himlen, hvor fra de kom) vil
have tt bnd til hinanden (p jorden) og dem i
blandt dem (sjlene), som modsatte sig hinanden (i
himlen) vil ogs vre adskilt (p jorden)
De (hulens folk) udspurgte hinanden om deres tilstand og be-
sluttede sig for at forlade og forkaste deres folks tro samt at flyg-
te med denne sande overbevisning.
Allh siger:
` `


106

`

Vi fortller dig sandfrdigt beretningen om dem. De
var unge mnd, der troede p deres Herre, og Vi for-
gede dem i deres retledning. Vi befstede deres hjer-
ter, da de rejste sig og sagde: "Vor Herre er himlenes
og jordens Herre. Aldrig vil vi pkalde nogen Ilah
(Skaber) foruden Ham, for s ville vi sige en uhyrlig
kufr. Vore folk har taget sig afguder ud over Ham.
Hvorfor fremlgger de ikke et klart bevis om dem?
Hvem handler da mere uret end den, der finder p lg-
ne om Allh? (18:13-15)
Klar bemyndigelse betyder i denne sammenhng absolutte be-
viser eller tegn p deres pstandes sandhed.

`

Hvem handler da mere uret end den, der finder p
lgne om Allh? Da I nu har lagt afstand til dem og
det, som de tilbeder ud over Allh, sg da tilflugt i hu-
len! S vil jeres Herre udbrede noget af sin barmhjer-
tighed til jer og berede jer sttte i jeres sag." (18:15-16)
Dvs. Efter i har forladt deres tilbedelse af idoler. Allah siger
flgende om Profeten Ibrahim :


107

Og husk at Ibrahim sagde til sin fader og sit folk:
"Sandelig, jeg siger mig fri af det, som I tilbeder bort-
set fra Ham, der skabte mig. Sandelig, han vil retlede
mig. (43:26-27)
P samme mde forlod disse unge mnd deres folks tro, og de
mtte sge tilflugt i hulen for ikke at blive ramt af folket og de-
res tros ondskab.
`

Sg da tilflugt i hulen! S vil jeres Herre udbrede
noget af sin barmhjertighed til jer og berede jer sttte
i jeres sag. (18:16)
Hvilket vil sige, at Allh vil beskytte og belnne jer for jeres
bestrbelser. Derp beskrev Allh selve Hulen, idet Han
beskriver, at dens bning var mod nord: Nr solen stod op,
kunne man se den trkke sig vk fra deres hule, hjre om, og
nr den gik ned, veg den til venstre, uden om dem, mens de
befandt sig i dens rummelige indre Dvs. at solen stod op vest
for deres hule og gik ned st for den. Den visdom, der ligger
heri, er at Allh gav dem frisk luft af og til, s Hulen var forsynet
med ren luft, mens de l i den, mens de befandt sig i dens
rummelige indre. Dette er et af Allhs tegn
Alts er dette et bevis p Allhs storhed, og at Han sandelig
er den eneste Skaber, da de var inde i Hulen i en unaturlig lang
periode: Den, som Allh retleder, er retledet; men den, som
Han vildleder, for ham vil du ikke finde nogen hjlper til at
vise den rette vej. I kunne anse dem for vgne, som de l dr
og sov, og som Vi lod dem vende sig om p hjre og venstre
side. Det er blevet fortalt, at de blev vendt og drejet fra side til
108

side en gang om ret. Hvor mange gange de egentlig blev vendt
ved dog kun Allh . og som deres hund l med udstrakte
forben ved indgangen dette vil sige, at deres hund, som gjorde
dem selskab, ikke indtrdte Hulen. Den sad derimod foran Hu-
len med strakte ben. Den var en lydig hund, og dens forbliven
uden for hulen var et tegn p respekt, da englene ikke indtrder
et hus, hvori der er en hund. Denne hund var dog velsignet, idet
den gjorde de Oprigtige selskab.
De retslrde er uenige om Hulens prcise beliggenhed. Nogle
siger, at den l i Jerusalem (Quds), andre siger, at den l placeret
i Ninawa-omrdet. Nogle siger ogs, at hulen var i Levanten,
hvilket ogs er mest sandsynligt, men Allh ved bedst.
Allh forsynede os ogs med en eminent beskrivelse af deres
udseende, da de l i hulen og visualiserede dem for os.
Han sagde: Hvis I havde fet je p dem, havde han vendt
sig bort p flugt, opfyldt af skrk for dem. Dette er et resultat
af deres udseendes hje vrdighed. Dette vers er ikke kun rettet
mod Profeten , da det er en naturlig ting at fle refrygt, nr
man sanser dydige ting.
Efter 309 r valgte Allh at vkke dem fra deres dybe svn,
og en blandt dem udtalte:
""Hvor lnge har I vret her?" Nogle sagde: "Vi har vel vret
her en dags tid, eller noget af en dag." Andre sagde: "Jeres Her-
re ved bedst, hvor lnge I har vret her. Send en af jer af sted
til byen med de slvmnter, som I har, s han kan se, hvem der
har den reneste mad dr, og bringe jer fdevarer fra ham! Men
han skal vre forsigtig, s ingen fr nys om jer! Hvis de fr
kendskab til jer, vil de stene jer eller tvinge jer til at g tilbage
til deres levemde. I s fald vil I aldrig vre succesrige."
109

Dette betyder, at det aldrig ville g dem godt, hvis de vendte
tilbage til deres folks tro, efter Allh havde retledet dem. De
troede, at de blot havde sovet en dag, eller noget af en dag, og de
havde slet ikke forestillet sig, at de skulle havde sovet i 300 r.
En periode s lang, at alt havde ndret sig i mellemtiden. Deres
genration var vk, og en ny generation havde arvet deres land.
Da en af dem tog ned til byen for at anskaffe fde, var han bange
for, at han skulle blive genkendt og forfulgt endnu en gang. Han
forkldte sig derfor som en anden. Da byens folk s ham i hans
klder, blev de mistnksomme og troede, at han var en spion,
der kunne skade dem. Nogle lrde siger, at han formede at
flygte fra dem, andre siger dog, at han informerede dem om sin
situation og bragte dem til Hulen, hvor hans flgesvende var. Da
de nrmede sig Hulen, gik han ind og fortalte sine ledsagere om
den lange periode, de havde tilbragt i Hulen, og at det var et
guddommeligt vrk af Allh . Det er blevet sagt af nogle lr-
de, at de vendte tilbage til deres svn, mens andre mener, at de
faldt dde om.
Hvad angr byens beboere, s siges det, at de ikke gik ind i Hu-
len, fordi de enten frygtede, hvad der ville ske, eller fordi de
simpelthen ikke kunne. Der opstod en debat blandt byens folk
omkring Hulen og dens folk. Nogle blandt byens beboer sagde:
Lad os bygge en bygning over dem. Dvs. blokere indgangen
s ingen kunne skade dem. Den mest udbredte og udspredte
holdning var dog, at hulen skulle gres til en bygning som en
hder til dens folk, og s folk kunne f en strk tilknytning til
deres storhed. Dette var alment i tiden fr Profeten Muhammed
, men Islam forkaster ideen om, at bygge hellige monumenter
over gravpladser, selv hvis en Profet skulle vre begravet der.
Profeten sagde:
M Allh forbande jderne og de kristne. De har
tilbedelsessteder over deres profeters grave.
110

Profeten advarede muslimer mod, at blive et folk, der, ligesom
de forrige nationer, dyrker de oprigtige folks grave.
Allh siger: Sledes gjorde Vi deres sag kendt, for at man
kunne vide, at et lfte fra Allh er sandhed, og at der ikke her-
sker nogen tvivl om Timen (opstandelsen). Da beviste Allh
Sin magt ved at lade disse unge mnd sove uafbrudt i 300 r.
Ham der lagde dem i denne tilstand, er s sandelig i stand til at
genoprejse et ddt folk, og bringe dem til live p ny. Og de
Overbeviste har ingen tvivl i dette sprgsml:

Sandelig, Hans beordring sker, hvis Han nsker det.
Han siger blot bliv, og s det bliver til. (36:82)
Allh siger
"Nogle sagde: "De var tre; den fjerde af dem var deres hund."
Andre sagde: "De var fem; den sjette af dem var deres hund",
gttende om det usete. Eller de siger: "De var syv; og den ot-
tende af dem var deres hund." Sig: "Min Herre kender bedst
deres antal." Allh fortller her om folks uenighed omkring
deres antal (Hulens Folk). Han citerer tre bud p deres antal,
mens han forkaster to af dem, og giver en indikation p, at det
sidste er sandt. Men Allh oplyste Sin Profet om de bedste
egenskaber, og sagde til ham, at han altid skulle sige Allh ved
bedst. Derfor siger Allh Sig: "Min Herre kender bedst
deres antal
Hans tale Sig: "Min Herre kender bedst deres antal." Kun f
ved noget om dem, s du skal ikke diskutere dem undtagen
med klare beviser, og du skal ikke bede nogen af dem (Jder
og Kristne) om deres mening angende dem. Allh oplyste
111

ikke deres antal i starten af deres historie, da Han sagde:
Sandelig, de var unge mnd, der troede p deres Herre
Hvis der var visdom i deres antal, ville Allh sandelig have
nvnt det.
Allh siger: Sig ikke om noget: "Dette vil jeg gre i mor-
gen!" uden et: "Om Allh vil!" Hvis du glemmer det, skal du
nvne din Herre og sige: "Mske vil min Herre lede mig til
noget, der er nrmere den sandhedens vej end dette!" Det er
en stor og hj moralsk lektion, som Allh giver os her. Og det
er, at nr en muslim nsker at udfrer noget, s skal vedkom-
mende tilfje om Allh vil, da han ikke ved, hvad der kan ske
i morgen. Abu Hurairah berettede, at Profeten sagde:
Allhs sendebud, Sulaiman Ibn Dawud, sagde fl-
gende: Jeg vil have samleje med 70 koner p en nat.
De vil alle give fdsel til drenge, og de vil alle (dren-
gene) kmpe for Allhs sag. Hans ledsagere eller
Englene sagde: Sig: Med Allhs Vilje (insha-
Allah). Men Sulaiman gjorde det ikke, fordi han
glemte det. Som resultat fdte ingen af hans koner et
barn, bortset fra en som fdte et barn for tidligt.
Allhs sendebud sagde yderligere: Hvis han havde
sagt Med Allhs Vilje ville hans nske blive op-
fyldt.
Allh siger: Hvis du glemmer det, skal du nvne din Her-
re, fordi glemsomhed nogle gange forrsages af Satan, og hvis
man ihukommer Allh , vil Satan forlade ens hjerte, og man vil
huske, hvad man havde glemt. Og sig: " Mske vil min Herre
lede mig til noget, der er nrmere den sandhedens vej end
dette!" Dvs. hvis der er uenighed eller debat om noget, s skal
man referere til Allh , og han vil retlede. Allh siger ligele-
des: " De var i deres hule i trehundrede r og derp yderligere i
112

ni. Sig: "Allh ved bedst, hvor lnge de var der." Ham tilhrer
det skjulte i himlene og p jorden. Hvor skarpt Han dog ser,
og hvor skarpt Han dog hrer! De har ingen hjlper foruden
Ham. Han lader ingen tage del i Hans dom og styre.

113


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Tilbederen Barsisa (Den Lovlse)

Allh siger i Sin Glorvrdige Koran:
`
`

Ligesom med Satan, nr han sagde til mennesket:
Bliv vantro. Nr mennesket bliver vantro s siger Sa-
tan: Jeg siger mig ls af dig, Sandelig jeg frygter Al-
lah, Al Verdens Herre. S enden for begge vil vre, at
de skal forblive i ilden. Sledes er straffen for dem der
gr uret (Dhalimun). (59-16-17)
Ibn Jarr siger, at Abdullah bin Masud fortolkede ovenstende
Koranvers sledes: Engang for lnge siden var der en kvinde,
der passede sine fr og geder. Hun havde fire brdre. Hun ple-
jede(af en eller anden rsag), at tilbringe natten i en munks celle.
Munken begik hor med hende, og hun blev gravid. Satan kom til
ham og sagde: Drb kvinden og begrav hende derefter, for du
er en hjt respekteret mand (risiker ikke dit omdmme for s-
dan en simpel kvinde). Munken drbte hende og begravede
hende derefter. Satan besgte s hendes fire brdre i deres
drmme, mens de sov og sagde til dem: Munken begik hor
med jeres sster, og hun blev gravid. Han drbte hende og be-
gravede hende det og det sted. Om morgenen sagde en af dem:
Ved Allh! I nat drmte jeg om noget, og jeg ved ikke, om jeg
skal fortlle jer det eller holde det for mig selv? De sagde: For-
114

tl os det. Det gjorde han s, og en af dem sagde: Ved Allh!
Jeg havde den samme drm. Den tredje sagde det samme, og
det gjorde den fjerde ogs. De blev enige om, at der mtte vre
noget om den drm. De tog hen til kongen og bad om hans
hjlp mod munken. Kongens tropper arresterede ham, og han
blev taget vk. P vejen kom Satan til ham og hviskede i hans
re: Jeg narrede dig. Ingen andre kan redde dig fra dette. Da
bukkede munken for Satan. Da han s blev frt frem for kongen
sagde Satan til ham: Jeg er fri fra dig! Til sidst blev munken
drbt.
Den samme historie blev berettet af De Troendes Leder, Ali bin
Abu Tlib med en anden ordlyd. Ibn Jarr sagde: Jeg blev fortalt
af Khallad bin Aslam, autoriseret af An-Nadr bin Shamil, der
blev fortalt af Shubah, der blev fortalt af Abu Ishq, der blev
fortalt af Abdullh bin Nahik, som sagde: Jeg hrte Ali sige:
En munk tilbedte udelukkende Allh i 60 r. Satan satte sig
for at friste ham, men han kunne ikke. Han gik til en kvinde og
berrte hende med sin ondskab (gjorde hende skr). Kvinden
havde brdre, der blev besgt af Satan, som fortalte dem, at de
skulle tage hende til munken for behandling og helbredelse. De
tog hende over til munken, og han behandlede hende. Efterfl-
gende blev hun hos ham i hans celle i en tid. En dag blev han
tiltrukket af hende og begik hor med hende. Hun blev gravid, s
han drbte hende (for at skjule sin forbrydelse). Hendes brdre
kom (efter at de blev bekendte med, hvad der var sket) og Satan
kom frem igen og sagde til munken: Jeg er din ven, jeg fandt
ingen mde at vildlede dig p, men til sidst narrede jeg dig. S
adlyd mig, og jeg vil redde dig fra dette. Buk dig for mig, og du
vil blive reddet. Munken gjorde det. S sagde Satan, som nvnt
i Koranen: Jeg siger mig ls af dig, Sandelig jeg frygter Allah,
Al Verdens Herre.
115

I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Ashb ul-Jannah (Havens Folk)

Allh siger:

` `


`

` `

`

Vi udsatte dem visselig for prvelser, ligesom Vi ud-
satte dem med haven for en prvelse, da de svor, at de
ville hste den nste morgen, uden at sige Hvis Al-
lah vil. Da kom en ild fra din Herre over den og
brndte den, mens de sov. Om morgenen var den sort
ligesom en kulsort nat. De kaldte p hinanden nste
morgen: "G tidligt ud til jeres jord, hvis I vil hste!"
S drog de af sted, mens de hviskede til hinanden: "I
dag skal ingen fattig komme ind i den til jer!" De
drog tidligt ud, mlbevidste og selvsikre. Da de s
den, sagde de: "Vi er get forkert. Nej, vi er blevet
116

straffet!" Den bedste af dem sagde: "Sagde jeg ikke til
jer: Hvorfor siger I ikke Hvis Allh vil
(inshaAllah)?" "Lovprist vre vor Herre!" sagde de.
"Sandelig, vi har handlet uret." S vendte de sig mod
hinanden med bebrejdelser. "Ve os!" sagde de. Vi er
visselig blandt forbryderne! Mske giver vores Herre
os noget bedre i stedet for den. Sandelig, vi vender os
mod vores Herre." Sledes er straffen; men straffen i
det hinsidige er strre. Hvis de blot vidste det! (68:17-
33)
Allh fremstter her et eksempel til Quraish polyteister, idet
Han gjorde dem en tjeneste ved at sende den berede og mg-
tige Profet, Muhammad , men de troede ikke p ham og forka-
stede det, han havde bragt til dem.
Allh siger:


Har du ikke set dem, der ombytter Allhs nde for
vantro og lader deres folk sl sig ned i fortabelsens
bolig, i Helvede, hvor de skal brnde? Hvilket ondt
sted at vre! (14:28-29)
Ibn Abbs sagde, at Koranverset omtaler Quraish polyteister,
som blev sammenlignet med havens folk. Haven, der indeholdt
adskillige modne fugter og planter, som var klar til at blive h-
stet. Sledes siger Han : Da de svor, i hemmelighed, at de
ville hste den nste morgen, s de ikke blev set af hverken
fattige eller trngende, for de nskede at undg at give dem af
frugternes. S de svor uden at sige Hvis Allh Vil. Som konse-
kvens heraf lammede Allh dem og sendte en ild over deres
117

have, der brndte den og intet efterlod. Han siger: Da kom
en ild fra din Herre over den og brndte den, mens de sov.
Om morgenen var den sort ligesom en kulsort nat.
Allh siger yderligere: De kaldte p hinanden nste mor-
gen: "G tidligt ud til jeres jord, hvis I vil hste!" Dvs. at de
stod tidligt op om morgenen og kaldte p hinanden for at drage
tidligt af sted of hste frugterne, fr nogen fattig eller trngende
kunne n at komme og bede om almisser. Historien fortstter:
S drog de af sted, mens de hviskede til hinanden: "I dag skal
ingen fattig komme ind i den til jer!" De drog tidligt ud, ml-
bevidste og selvsikre. De hviskede til hinanden for ikke at bli-
ve hrt og blev enige om, at de skulle gre det, s de ikke skulle
give ud. Historien fortstter og fortller, at de gik fremad med
serisitet, magt og en beslutsom, ondsindet hensigt.
Ikrimah og Ash-Shuabi sagde: De drog tidligt ud, mlbevid-
ste og selvsikre, betyder vrede og med drlig hensigt mod den
fattige. Da de s den, sagde de: "Vi er get forkert." Nej, vi er
blevet straffet!", dvs. at da de nede deres have, s de, hvad der
var sket med den og mente, at de var blevet straffet for deres
onde hensigter, og de var sledes blevet frataget hstens velsig-
nelse.
Om Den bedste af dem, siger Ibn Abbs , Mujahd og andre,
at han var den bedste og mest retfrdige iblandt dem alle. "
Sagde jeg ikke til jer: Hvorfor siger I ikke Hvis Allh vil
(inshaAllah)?", dvs. at de burde have sagt et godt ord frem for
at lgge ondsindede planer. "Lovprist vre vor Herre!" sagde
de. "Sandelig, vi har handlet uret." S vendte de sig mod hin-
anden med bebrejdelser. "Ve os!" sagde de. Vi er visselig
blandt forbryderne!, de fortrd og udviste sorg, da de intet
kunne stille op mod Allhs afgrelse, og de indrmmede de-
res syndige handling, efter at de var blevet straffet, og deres plan
var blevet spoleret.
118

Det siges, at de var brdre, der havde arvet haven fra deres af-
dde far, som pleje at give meget ud til velgrenhed. Men nu,
hvor de besad haven, ngtede de at gre det samme som deres
afdde far, og de havde til hensigt at snyde de fattige for havens
frugter. Af denne grund straffede Allh dem hrdt. Pga. den-
ne episode befalede Allh , at der skal gives til velgrenheden
af frugter, og det foretrkkes, at der gives p selve hstdagen.
Han siger:



Han er den, der lader haver opst, med vkster, der
slynger sig op ad noget, og vkster, der str alene;
palmer og korn af forskellig slags; oliven og granat-
bler; noget, der ligner hinanden, og noget, der ikke
ligner hinanden. Spis af deres frugt, nr de brer, og
giv, hvad I har pligt til, nr hsten er inde. Men g
ikke for vidt! Allh elsker ikke dem, der gr for vidt.
(6:141)
Det siges, at de var fra Yemen, fra en landsby kaldet Darwan.
Det siges ogs, at de var fra Abbyssinien.
Allh siger: Sledes er straffen; men straffen i det hinsidige
er strre. Hvis de blot vidste det!, dvs. sledes straffer Vi dem,
der ikke adlyder Vores befaling og ikke viser godhed mod de
ndlidende af Vores skabninger.
Denne historie ligner det, som Allh sagde:
119





Allh giver som eksempel en by: Den var tryg og ro-
lig og fik sit rigelige underhold alle vegne fra. Men
den bengtede Allhs ndegaver. S lod Allh den
smage hungerens og frygtens kval for det, de havde
gjort. Et sendebud var sandelig kommet til dem, en af
deres egne, men de kaldte ham en lgner. S ramte
straffen dem, mens de handlede uret. (16:112-113)
Det siges, at dette eksempel er Mekkas folk, og de blev givet som
eksempel til dem selv, og der er sandelig ingen modstning i
dette.







120


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Azhab ul-Akhdd (Grftens Folk)

Allh siger:

`
`

`

Ved himlen der brer stjernebillederne! Ved den lo-
vet dag (opstandelsesdag). Og ved den bevidnende
dag (fredag), og den bevidnet dag (Arafat dagen).
Dd over grftens folk. Af ilden der nres med
brndsel. Da de sad ved den og bevidnede, hvad de
gjorde mod de troende (brndte dem). De havde ingen
fejl andet end at de var overbevist om Allah Den Al-
Mgtige og Den Prisvrdige! Til hvem herre-dmmet
over himlene og jorden tilhrer! Allh er vidne til alt.
Sandelig de, der udsatte de troende mnd og kvinder
(torturerede dem og brndte dem), og derefter ikke
anger, s vil de f Helvedes straf, og de vil f flam-
mernes straf. (85:1-10)

121

Muhammad Ibn Ishaq mente, at de levede kort efter Isa ,
men andre lrde var uenige med ham og mente, at de levede fr
ham . Dog nvner mange lrde, at denne hndelse fandt
sted mere end n gang. Der er en hadith fra Profeten , der beret-
ter historien om dem, der nvnes i den berede Koran. Imam
Ahmed sagde: jeg blev fortalt af Hammad Ibn Salamah, der
blev fortalt af Thabit, der blev fortalt af Abdur Rahman Ibn Abu
Laila, som sagde: Suhaib sagde, at Allhs Sendebud sagde:
Der levede en konge fr jer, og han havde en magiker i sit hof.
Da han (magikeren) blev gammel, sagde han til kongen: Jeg er
blevet gammel, s send en ung dreng til mig, s jeg kan lre ham
magi. Han (kongen) sendte en ung dreng til ham, som han skul-
le trne (i magi). P sin vej (til magikeren) fandt han (den unge
dreng) en munk, der sad. Han lyttede til munkens tale og blev
imponeret af den. Det blev en vane for ham at passere munken
og tilbringe tid med ham, lyttende til hans lre, for derefter at
tage for sent af sted til magikeren. Han (magikeren) slog ham
pga. hans forsinkelse. Han beklagede sig til munken, og munken
sagde til ham: Nr du fler frygt for magikeren, s sig: Mine
slgtninge opholdte mig. Og nr du fler frygt for din familie, s
skal du sige: Magikeren opholdte mig Det skete s, at et stort
rovdyr kom og blokerede vejen for folket, og han (den unge
dreng) sagde: I dag vil jeg finde ud af, om magikeren eller mun-
ken er overlegen. Han samlede en sten op og sagde: O Allh,
hvis munkens foretagende er Dig mere krt end magikerens, s
forrsag dd til dyret, s folk kan bevge sig frit. Han kastede
derefter stenen mod dyret og drbte det, hvorefter folk kunne
bevge sig frit. Han (den unge dreng) kom s til munken og for-
talte ham det, og munken sagde: Min sn, i dag er du mig mere
overlegen. Du er net til et punkt, hvor du snarligt vil blive sat
p prve, og hvis det viser sig, at du gr, s lad vr med at af-
slrer mig. Den unge dreng begyndte at behandle de blinde og
dem, der led af spedalskhed. Han begyndte at helbrede folk mod
alverdens sygdomme. Da en af kongens ledsagere, som var blevet
122

blind, hrte om dette, kom han til ham med utallige gaver og
sagde: Hvis du helbreder mig, vil alle disse ting vre dine.
Han sagde: Jeg helbreder ikke nogen med min egen magt. Det er
Allh, der helbreder, og hvis du tror p Allh, s vil jeg ogs
bede Allh om at helbrede dig. Han troede p Allh, og Allh
helbredte ham, hvorefter han tog hen til kongen og sad ved hans
side, som han frhen plejede. Kongen sagde til ham: Hvem gav
dig dit syn tilbage? Han sagde: Min Herre! Kongen blev for-
arget: Betyder det, at din Herre er en anden end mig. Han sag-
de: Min Herre og din Herre er Allh.. S tog kongen fat om
ham og gav ham smerter og lidelser, indtil han rbede drengen.
Den unge dreng blev sledes tilkaldt kongen sagde til ham:
Dreng! det er kommet mig for re, at du er blevet s dygtig i din
magi, at du helbreder de blinde og dem, der lider af spedalskhed,
og at du gr sdan og sdan. Drengen sagde: Jeg helbreder in-
gen; det er Allh, der Helbreder. kongen tog fat om ham og gav
ham smerter og lidelser, indtil drengen rbede munken. Munken
blev sledes tilkaldt, og der blev sagt til ham: Du burde vende
ryggen til din overbevisning. Han ngtede dog at gre dette.
Kongen beordrede, at en sav blev bragt frem, og han placerede
den midt p munkens hoved og savede det i stykker indtil et
stykke faldt af. S blev kongens flge bragt frem, og der blev
sagt til ham: Vend ryggen til din overbevisning. Men han ng-
tede, og saven blev s placeret midt p hans hoved, som blev
savet i stykker indtil et stykke faldt af. S blev den unge dreng
bragt frem, og der blev sagt til ham: Vend ryggen til din overbe-
visning. Han ngtede, og han blev s overrakt til en gruppe af
kongens mnd. Kongen dmte: Tag ham til bjerget, f ham til
at klatre op ad det, og nr I nr dets top, s bed ham om at ven-
de ryggen til sin overbevisning, og hvis han ngter, s smid ham
ud (fra bjerget). S tog de ham og fik ham til at klatre op ad
bjerget, og han sagde: O Allh, red mig fra dem, som Du n-
sker. Bjerget begyndte s at sklve, og de faldt alle ned, og den
unge dreng kom tilbage til kongen. Kongen sagde til ham: Hvad
er der sket med dem, der gik med dig? Han sagde: Allh har
123

reddet mig fra dem. Han rakte ham igen til nogle af sine mnd
og sagde: Tag ham ud i en lille bd og nr I nr til midten af
havet, s bed ham om at vende ryggen til sin overbevisning, men
hvis han ngter, s smid ham i (havet). S tog de ham, og dren-
gen sagde: O Allh! Red mig fra dem, og fra det de vil gre.
Lidt efter kntrede bden og de druknede, og han kom tilbage til
kongen, og kongen sagde til ham: Hvad er der sket med dem, der
gik med dig? Han sagde: Allh har reddet mig fra dem. Han
sagde til kongen: Du kan ikke drbe mig, frend du gr, hvad
jeg beder dig om. Kongen spurgte: Hvad er det? Drengen sva-
rede: Du skal samle folk et bent sted og hnge mig ved en tr-
stamme. Tag s en pil fra dit kogger og sig: I Allhs Navn, Al-
verdenernes Herre, og skyd s en pil. Hvis du gr alt dette, vil du
vre i stand til at drbe mig. Kongen samlede folket et bent
sted og bandt drengen til stammen af et tr. Kongen tog derefter
en pil fra sit kogger, placerede pilen i buen og sagde: I Allhs
navn, den unge drengs Herre; han affyrede pilen, og den satte
sig fast i hans tinding. Han (drengen) placerede sine hnder p
tindingen, hvor pilen havde ramt og sat sig fast, og han dde.
Folket sagde: Vi bevidner vores overbevisning p denne unge
drengs Herre, vi bevidner vores overbevisning p denne unge
drengs Herre, vi bevidner vores overbevisning p denne unge
drengs Herre. Kongens flge kom til ham og sagde: Ser du,
Allh har faktisk gjort det, som du prvede at undg. De (folket)
har bevidnet deres overbevisning p Allah. Kongen beordrede
at man gravede grfter bestemte steder p vejen. Da grfterne
var blevet gravet ud, blev der tndt ild i dem, og der blev sagt til
folket: Den, der ikke vender ryggen til denne drengs overbevis-
ning vil blive kastet i ilden eller beordret at hoppe ned i den.
Folket valgte dden og vendte ikke ryggen til deres overbevis-
ning, indtil en kvinde kom med sit barn og tvede med at hoppe i
ilden, og barnet sagde til hende: O moder, hold denne prvelse
ud, for det er Sandheden. (Berettet af Imam Ahmed, Imam Muslim og
An-Nisai fra Hammad Ibn Salamahs hadith).
124


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Al-Kfir wal Mumin (Den Troende og den
Vantro)

Allh siger:


`
`

`

` `

`


`

` ` `
125

Og giv dem eksemplet om de to mnd: Vi gav den
ene af dem to haver med druer, og omgav dem med
dadelpalmer, og mellem de to lagde Vi et dyrket jord.
Hver af de to haver gav sit udbytte (i overflod) og
svigtede ikke det mindste heri. Og mellem dem lod Vi
en flod strmme frem. Og han havde frugt (i mngde)
og sagde til sin flle, i det han strides med ham: Jeg
har strre rigdom end du har, og jeg er mgtigere
iflge (dvs. i antal). Han trdte ind i sin have, idet
han handlede uret mod sig selv. Han sagde: Jeg tror
ikke, at dette nogensinde skal foreg. Og jeg tror ik-
ke, at Timen (opstandelsesdagen) nogensinde vil
komme, og selvom jeg ogs blev sendt tibage til min
Herre, s vil jeg visselig finde et bedre sted, end dette
nr jeg vender tilbage til ham. Hans flle sagde til
ham, idet han strides med ham: Forngter du Ham,
der skabte dig af stv, derp af nutfa (en blanding af
mandlig og kvindelig seksuel udskillelse), og som s
gjorde dig til et fuldkomment menneske. Hvad mig
angr, s tror jeg, at Allh er min Herre, og jeg stter
ikke en eneste partner ved siden af min Herre. Og
hvorfor sagde du ikke, da du trdte ind i din have:
(kun) det, som Allh vil (er blevet sknket mig). Der
er ikke nogen magt, foruden Allh. Hvis du ser mig
som ringere end dig p rigdom og brn, s vil min
Herre mske give noget bedre end din have, og vil
sende over den en storm fra himlen, s den skal blive
gold, glat jord. Eller dens vand vil synke (i jorden), s
du ikke vil vre i stand til at finde det. Og hans frug-
ter blev (virkelig) omfattet (af en delggelse), og
han begyndte at vride sine hnder (af fortrydelse)
over hvad han havde givet ud p den, nu da den l
sammenstyrtet p sine (vinranke) stilladser. Og han
vil sige: O gid jeg ikke havde stillet nogen partner
ved siden af min Herre. Og han havde ikke et parti,
126

som kunne hjlpe mod Allh, og han var heller ikke i
stand til at hjlpe sig selv. I et sdant tilflde kom-
mer (virkelig) beskyttelse fra Allh, den Sande. Han
giver den bedste belnning, og Han giver det bedste
resultat. (18:32-44)
Nogle retslrde sagde: Dette er et eksempel, der ikke ndven-
digvis har fundet sted i det virkelige liv. Majoriteten af de rets-
lrde har dog den holdning, at den rent faktisk fandt sted i
menneskets tid. Hans udtalelse, Giv dem eksemplet, dvs.
Quraish polyteister, da de var stolte og arrogante mod de svage
og de fattige. Det er som Allhs tale, nr han siger:

Giv dem eksempelet med byens folk, da de udsendte
kom dertil. (36:13).
Det er velkendt, at en af disse mnd var troende, mens den an-
den var vantro. Det siges ligeledes, at de begge var meget rige.
Den troende spenderede al sine rigdom og velstand for Allhs
skyld. Hvad den vantro angr, s afveg han fra Allhs vej,
selvom han gav to haver og frugtplantager ud. Hans to haver
indeholdt vindruer og dadelpalmer, der omringede hans planter
og vindruer, foruden rindende floder og strmme, der lb over-
alt p hans jord. Hans trers frugter og planter var utallige, ude-
lukkende grundet Allhs nde, og synet af hans haver var
imponerende. Manden med de to haver blev dog stolt og hand-
lede arrogant mod den troende, sigende: " Jeg har strre rigdom
end du har", dvs. jeg er bedre end dig, idet du spilder din rig-
dom, og fordi du ikke handler som jeg handler ved at kbe ha-
ver og frugtplantager og investere penge heri for at f et afkast
senere. Du burde have fulgt i mine fodspor! ). Han trdte ind i
sin have, idet han handlede uret mod sig selv. Han sagde: Jeg
127

tror ikke, at dette nogensinde skal foreg, fordi der var s
mange planter og trer, og hvis nogen af dem skulle forg, s
ville han udskifte dem med nogle bedre og finere af slagsen.
Fordi, tnkte han, at han havde alt: Overflod af vand, utallige
frugter og en masse forskellige planter.
Den vantro sagde: Jeg tror ikke p, at Timen (opstandelsesda-
gen) nogensinde vil komme, idet han lagde sin lid til dette livs
spildte nydelser og bengtede eksistensen af det hinsidige. S
sagde han: og selvom jeg ogs blev sendt tilbage til min Her-
re, s vil jeg visselig finde et bedre sted ", dvs. hvis der reelt er
et hinsides liv og en Sidste Dag, s vil han dr finde noget, der er
bedre end det, han blev givet i dette liv. Han blev bedraget af
det, han var blevet givet og troede, at Allh sknkede ham
alle disse goder og velsignelser, fordi Han elskede ham og
favoriserede ham frem for andre. Det samme blev sagt af AlAs
ibn Wail, som Allh benbarede det i Koranen:


Har du mon set ham, der forkaster vore tegn sigende:
Jeg vil visselig f rigdom og brn!". Kender han det
usete, eller har han mon sluttet en (srlig) pagt med
den Barmhjertige? (19:77-78).
Og Allh sagde henvisende til den, som Han havde skn-
ket goder:

` `

128

Og hvis Vi lader det smage barmhjertighed fra Os
efter (de) trngsler, der har ramt det, s vil de visse-
lig sige: Dette tilkommer mig (med rette), og jeg tror
ikke, at Timen (nogensinde) oprinder. Men hvis jeg
sendes tilbage til min Herre, s vil jeg visselig f det
bedste hos Ham. Men Vi skal visselig meddele de
vantro, hvad de har gjort, og Vi skal visselig lade
dem smage en hrd straf. (41:50).
Qarun (Kora) sagde:

"Der svarede han: Jeg har kun fet dette givet p
grund af den viden jeg besidder!". (28:78)
Men Allh siger:


Vidste han ikke, at Allh fr ham har tilintetgjort
slgter, der var strkere end ham og havde samlet
mere sammen? De, der forbryder sig, vil ikke blive
spurgt om deres synder. (28:78)
Og Allh siger endvidere:
`
`

129

Det er ikke jeres ejendom og jeres brn, der bringer
jer i Vor nrhed. Men de, der tror og handler rigtigt,
vil f det dobbelte til gengld for, hvad de har gjort.
De vil vre i sikkerhed i de hje vrelser. (34:37)
Og Han siger:


Regner de med, at Vi, nr Vi forstrkker dem med
formue og snner, fremskynder de gode ting for dem?
Nej, de aner intet! (23:55-56)
Da denne uvidende person blev vildledt af det, som han var
blevet givet i dette liv, bengtede han det Hinsidige og pstod,
at hvis der skulle vise sig at vre et hinsides liv, s ville han dr
finde, hvad der er bedre end det, som han blev givet. Da den
troende hrte ham, sagde han til ham: "Tror du ikke p Ham,
som frst skabte dig af jord og derp af en drbe, for endelig at
forme dig til en mand? Dvs. bengter du Genopstandelsen,
mens du ved, at Allh er den, der skabte dig af jord, s af en
nutfa og dernst formede dig til en mand, indtil du blev en sta-
bil og oprejst mand med hrelse, syn, forstelse og de organer,
som du forbryder dig med! Hvorledes kan du s bengte Gen-
opstandelsen, mens du ved, at Allh er i stand til at skabe dig
ud af intet? Jeg, derimod: Han er Allh, min Herre, og jeg st-
ter ingen ved siden af min Herre! Dvs. jeg er overbevist om
noget andet end det, som du er overbevist om. Jeg tilbeder ingen
ved siden af Ham , og jeg er overbevist om, at Han vil gen-
oprejse de dde og samle de spredte, rdne knogler, og jeg ved,
at der ingen partner er med Allh i Hans herredmme eller i
Hans skabninger, og at der ingen Ilh er foruden Ham .
130

S henledte den troende den vantros opmrksomhed p det,
som han burde have sagt, da han trdte ind i haven: Hvorfor
sagde du ikke, da du trdte ind i din have: Hvad Allh n-
sker!? Der findes ingen magt undtagen hos Allh!, dette er
det bedste at sige for enhver, der beundrer noget af sin rigdom,
sit hjem, sine brn eller sin status.
S sagde den troende til den vantro: Hvis du synes, at jeg har
mindre formue og frre brn end dig, s kan det dog vre, at
Allh vil give mig noget, der er bedre end din have, dvs. i det
Hinsidige. Og sende en afregning ned over den fra himlen,
dvs. en plage eller et uvejr, der vil rive dens trer og planter op,
s den bliver til ngen hjslette, dvs. bld, mudret jord, hvor
der ikke vokser planter eller trer. Eller vandet siver bort, s
du ikke lngere kan f fat i det", sledes at der opstr trke, s
ingen plante kan gro.
Allh siger: Hans afgrde blev delagt fra alle sider., Dvs.
at alle hans frugter og planter blev delagte og udryddet. Da
vred han om morgenen sine hnder over alt det, som han hav-
de givet ud p den, for den var rykket op med rode, dvs. fuld-
stndig delagt. Dette var modsat alle hans hb og nsker, idet
han tidligere havde sagt: "Jeg tror ikke p, at dette nogensinde
vil forg. Han fortrd nu sine tidligere handlinger og udtalel-
ser, der gjorde ham vantro, og sagde nu i stedet: "Gid jeg dog
ikke havde sat nogen ved min Herres side!" S sagde Allh :
Han havde ingen flok til at hjlpe sig, ingen ud over Allh;
og han fik ingen hjlp. Han kunne alts hverken hjlpe sig
selv eller f hjlp af andre.
131

Deraf Allhs tale:

Da vil det (mennesket) ingen styrke have, og ingen
hjlper. (86:10)
Og Hans udtalelse: Her findes beskyttelsen hos den Allh,
den Sande, dvs. at det absolutte herredmme og den endelige
afgrelse udelukkende tilkommer Allh . Han er bedst til at
belnne og genglde, dvs. at Allh er den bedste at indg
en handel med, da Han giver den bedste af alle belnninger
og hos Ham ligger den bedste af alle destinationer.
Afslutningsvis understreger denne historie tre ting:
a) Man br ikke slge sig selv til dette livs luksus og lade
sig vildlede heraf. Endvidere br man stole mere p det,
der er hos Allhs , end p det, der ligger i menneskets
hnder. Man br stte al sin lid til Allh . Lydighed
mod Allh br vre ens frste og sidste ml. Enhver,
der foretrkker andet end Allh og at adlyde Ham, vil
sandelig blive straffet herfor.
b) Man br acceptere det gode rd fra ens medflende bror
med hele hjertet, da der i afvisningen af hans rd ligger
komplet destruktion og delggelse.
c) Fortrydelse gavner intet, hvis Allhs afgrelse er truf-
fet.


132


I Allhs navn, den Barmhjertige, den Ndige
Azhab ul-Fil (Elefantens Folk)

Allh siger:


`
Har du ikke set, hvorledes din Herre handlede med
elefantens folk? Lod Han ikke deres plan blive tilin-
tetgjort? Han sendte flokke af fugle imod dem. Der
kastede teglsten over dem. Og gjorde dem lig en op-
dt stubmark.(105:1-5)
At-Tabari sagde: Den frste til at tmme elefanter var Ifridun
Ibn Athqiyan, som drbte Ad-Dahhaq. Han var den frste til at
bruge sadler p heste. Den frste til at ride og tmme heste, var
dog Tahmuris, den tredje konge p jorden. Det er ogs blevet
berettet, at Ismail Ibn Ibrahim var den frst blandt araberne
til at ride p heste, Allh ved dog bedst.
Det er yderligere blevet berettet, at selvom elefanter er forholds-
vise store dyr, s har de en frygt for katte. Derfor udarbejdede
nogle krigsherrer en god strategi, da de kmpede mod inderne.
De bragte katte med til slagmarken for at skrmme de elefanter,
inderne havde med sig.
133

Ibn Ishaq sagde: Guvernren, Abraha Al-Ashram, byggede en
kmpe kirke og skrev derefter til kongen Negus flgende ord:
jeg har bygget dig en unik kirke, og jeg har i sinde at udfrer
pilgrimsfrd fra Mekka til Abbysinien.
As-Shuaili sagde: Abraha Al-Ashram beordrede yemenitterne
til at bygge den enorme kirke og pressede dem, indtil de ikke
smagte andet end ydmygelse. Han plejede at hugge hnderne af
de arbejdere, som kom for sent p arbejde. Han plejede ligeledes
at tage vrdifulde genstande fra paladser, ssom perler, del-
sten og lign. Han lavede kors ud af guld og slv samt prdike-
stole af ibenholt og elfenben. Han fik ogs kirken udvidet og fik
forhjet dens status. Efter Abraha blev drbt, plejede Jinner at
irettestte de mennesker, der prvede at plyndre kirken, fordi
den var bygget ovenp to kmpe idoler kaldet Kuaib og hans
kone.
Yemenitterne tvede med at rre og nrme sig kirken. Det for-
blev p denne mde indtil perioden, hvor den frste kalif fra
Abbsidernes ra, Al-Saffah, regerede. Han beordrede sine
mnd til at destruere den.
Ibn Ishaq berettede, at da araberne hrte om det brev Abraha
havde sendt til kongen Negus, blev en mand fra Kinanah vred.
Han drog ud p en rejse, indtil han nede kirken, hvorefter han
urinerede p dens vgge. Ingen lagde mrke til ham og han tog
derefter hjem sikkert. Nyheden nede Abraha, som spurgte efter
den, der havde beget hrvrk mod kirken. Folk svarede ham:
Det blev gjort af en af araberne. Da han var i frd med at udf-
re pilgrimsfrd ved Mekka, fik han nyheden om din intention
om at aflede fokus fra deres pilgrimsdestination, ved at bygge
denne kirke. Araberen blev vred og valgte at besudle kirken, s
folk ville frastdes. Da Abraha hrte om dette, blev han rasen-
de og svor, at han ville destruere Kabah. Han beordrede deref-
134

ter de kristne om at forberede sig til krig. Han ledte en stor eks-
pedition, hvor der var mange elefanter i hans hr. Araberne fik
nys om dette og var skrkslagne, men da de opdagede, at Abra-
has intention var at delgge Kabah, besluttede de sig for at
bekmpe ham.
En nobel mand blandt yemenitterne, ved navn Dhu Nafar, be-
sluttede sig for at komme araberne til undstning og mobilise-
rede sin klan. Dhu Nafar og hans klan mdtes med Abraha og
hans hr p slagmarken og udkmpede en stor kamp. Dhu Na-
fars hr led nederlag, og Dhu Nafar selv blev taget til fange,
hvorefter han blev bragt frem til Abraha. Abraha var ved at
drbe ham, men Dhu Nafar udbrd: O min konge! Drb mig
ikke, jeg vre i din interesse. Abraha sknede ham og valgte at
holde ham fngslet. Abraha forsatte videre p sit krigstogt. Han
ankom til Khataam landet, hvor han mdte Nufail Ibn Habib
Al-Khath som frte to stammer Shahran og Nahis- samt en
rkke folk blandt araberne. Nufail led ogs nederlag og blev
ligeledes taget til fange og bragt foran Abraha. Abrahas hensigt
var at drbe ham, men han sagde: O min konge! Drb mig
ikke, jeg vil fre dig hen, hvor du nsker. Da lslod Abraha
Nufail og tog ham som sin guide.
Da de passerede Taif, mdte de Mas' ud Ibn Mu' tab Ibn Malik
Ibn Ka' b Ibn 'Amr Ibn Sa'd Ibn 'Auf Ibn Thaqif, der sammen
med sit flge sagde: O konge! Vi er dine slaver, og vi vil lytte til
dig og adlyde dig, og vi vil aldrig vre oprrske, der er ingen
ufred mellem Dem og os, det er ikke vores hus (Al-Lat) de n-
sker at destruere, vi vil frer dem derhen, hvor De nsker.
Ibn Ishaq fortalte yderlige, at Al-Lat var et bedehus i Taif, og
det betd for dem, hvad Kabah betd for Quraish. De sendte en
mand ved navn Abu Rughal, som skulle frer Abraha til Kabah.
De forsatte deres rejse, indtil de nede til et sted der hed Al-
135

Maghmas, hvor Abu Rughal dde. Han blev begravet der, og
araberne plejede i rene efter at stene hans grav.
Jeg nvnte i Historien om Thamud, at Abu Rughal var med i
Abrahas krigstogt, og at han blev drbt efter at have fet kastet
en sten i hovedet. Profeten sagde: Som et tegn p dette, blev
han begravet med to gyldne grene. Folk gravede derefter dybt
efter dem og fandt dem. Ved sammenligning af Profetens ud-
talelse og Ibn Ishaqs beretning, konkluderer jeg, at det er to for-
skellige personer, der deler det samme navn og er beslgtet.
Ibn Ishaq berettede videre, at da Abraha ankom til Al-Makhmas,
sendte han en mand der hed Al-Aswad Ibn Masud ud p en
ekspedition med en gruppe ryttere. Al-Aswad indtog dele af
arabernes territorium, hvor der befandt sig to hundrede kame-
ler, som tilhrte Abdul Muttalib, Profetens onkel, som den
gang var en nobel og prisvrdig mand. Da dette skete, beslutte-
de Quraish, Kinanah og Hudhail sig for at bekmpe Abraha,
men de overvejede beslutningen, og inds at de ikke havde mid-
lerne til det. Derp sendte Abraha Hanatah Al-Himiari til mekka
for at opsge arabernes leder og bringe ham flgende besked:
Jeg (Abraha) kom ikke for at bekmpe jer, men kun for at de-
lgge jeres hellige hus. Hvis I ikke str i vejen for dette, vil vi
ikke gre skade p jer. Abraha sagde ydermere til sin budbrin-
ger: Hvis han viser sig at vre villig til dette, s bring ham til
mig.
Da Hanatah ankom til Mekka spurgte han efter lederen. Han fik
af vide, at det var Abdul-Muttalib Ibn Hashim. Han s ham og
leverede meddelelsen til ham. Abdul-Muttalib svarede: Ved
Allh! Vi har ikke til hensigt at kmpe, det har vi nemlig ikke
rd til. Dette er Allhs hellige hus og hans Khalil (ven) Ibrahims
hus, og det er kun ham, der kan beskytte det, hvis han nsker
136

det. Da Hanatah hrte dette sagde han: Kom med mig og md
Abraha, det er det, han nsker.
Abdul-Muttalib drog sammen med nogle af sine snner ud for at
mdes med Abraha. Da han nede lejren spurgte han efter Dhu-
Nafar, som var hans ven. Han tog hen til hans fangested og sag-
de: O Dhu Nafar! Kan du ikke gre noget for os i denne svre
tid? Dhu Nafar svarede: Hvad kan en fange, som kun venter
p sin henrettelse yde? Det eneste jeg kan gre er at f min ven,
elefantpasseren Anis, til at lgge et godt ord ind for dig hos
Abraha, s du kan mdes med ham. Abdul-Muttalib svarede,
at det var nok. Dhu Nafar sagde derefter til Anis: Sandelig, Ab-
dul-Muttalib lederen af Quraish, han er god mod mennesker og
mod dyr, og kongen Abraha har beslaglagt to hundrede af hans
kameler. S sprg Abraha, om han ville mdes med ham, og lg
mange krfter deri. Anis svarede ja og gik til kongen Abraha.
Anis sagde: O konge! Lederen af Quraish er her, og han vil
prsentere sig for dig, s vr ndig og giv ham tilladelse.
Abraha gav ham sin tilladelse. Abdul-Muttalib var en meget flot
mand, og da Abraha s ham, udviste han stor respekt og var
meget imponeret. Abraha ville derfor ikke have, at Abdul-
Muttalib skulle sidde ydmyget p sine kn som andre, Han ville
dog heller ikke lade ham sidde p en trone som ham selv, derfor
valgte han selv at stte sig med ham p det royale tppe. Da
sagde han til sin tolk: Sprg ham om, hvad han vil. Abraha
blev overrasket over Abdul-Muttalibs svar. Han bad nemlig kun
om kompensation for sine 200 kameler og ikke om at frede
Kabah.
Da Abraha udtrykte sin overraskelse sagde Abdul-Muttalib:
Kamelerne tilhrer mig, og jeg er mester over dem. Kabah til-
hrer derimod Allh og har Ham som beskytter. Abraha
svarede: Ingen kan beskytte den imod mig. Abdul-Muttalib
sagde: Gr hvad du nsker!.
137

Ibn Ishaq berettede, at da Abdul-Muttalib gik til Abraha, var han
ledsaget af Ya'mur Ibn Nafa'ah Ibn 'Adiy Ibn Ad-Dail Ibn Bakr
Ibn 'Abd Manaf Ibn Kinanah, lederen af Banu Bakr stammen
samt Khuwailid Ibn Wailah, lederen af Hudahail stammen, som
tilbd Abraha en tredjedel af ejendommene fra Tihamah distrik-
tet, for at han til gengld skulle lade Kabah vre i fred. Abraha
afslog dog deres tilbud. Ibn Ishaq tilfjede til denne beretning, at
han ikke var sikker p om den var autentisk.
Da Abdul-Muttalib vendte tilbage til Quraish fortalte han dem,
hvad der var sket, og beordrede dem til at evakuere byen og
sge tilflugt i bjergene. Derefter tog han nogle retskafne mnd
med sig hen til Kabah, hvor de bad til Allh om hans hjlp.
Efter dette drog Abdul-Muttalib af sted til bjergene og ventede
p, hvad der skulle ske. Abraha forberedte sig imens p at inva-
dere Mekka, og han mobiliserede sine tropper og sin elefant.
Hans elefant hed Mahmoud. Da elefanten Mahmoud var rettet
imod Mekka, trdte Nufail Ibn Habib frem i nrheden af den og
hviskede i dens re: G ned p kn Mahmud, og tag sikkert
hjem igen. Du er nu ankommet til Allhs hellige by. Derefter
slap Nufail elefantens re og den knlede.
As-Shuail sagde om dette, at det betyder at elefanten faldt til
jorden, eftersom elefanter ikke knler. Dog pstr nogle, at ele-
fanter kan knle ligesom kameler. Men Allh ved bedst.
Nufail Ibn Habib drog s af sted, indtil han var i sikkerhed og
udenfor farer. De kristne slog elefanten, for at presse den til at
rejse sig, men den reagerede ikke p slagene. De slog den endda
p hovedet med et kse-lignende vben, men den ngtede at
lystre. De gjorde alt, hvad de kunne for at f den til at st p sine
ben, men de kunne simpelthen ikke. Da de s vendte den fra
Mekkas retning og mod Yemen, begyndte den at rejse sig og g.
138

P samme mde begyndte den at g, da de vendte den i retning
af Syrien.
Ibn Ishaq berettede, hvordan de p ny prvede at vende den
mod Mekka, men at den igen afviste at bevge sig. Da sendte
Allh fugle, der lignede hge, ind fra kysten. Hver fugl bar tre
sten. En i nbbet og to i klerne. Stenene var p strrelse med
bnner og linser. Alle dem, der blev ramt af en stenene dde.
Fuglene ramte dog ikke dem alle, og de resterende flygtede,
mens de spurgte efter Nufail Ibn Habib, s han kunne flge dem
tilbage Yemen.
Ibn Ishaq sagde, at de kristne flygtede med dden i hlene.
Abraha blev ramt af en sten, og hans mnd bar hans krop, mens
den faldt fra hinanden, del for del, indtil de nede Sanaa, hvor
hans bryst, iflge historikerne, flkkede, og han dde.
Ibn Ishaq sagde: Jeg fik af vide af Yaqub Ibn Utbah, at det var
det r, mslinger, kopper og andre sygdomme spredte sig p
den arabiske halv.


`
Har du ikke set, hvorledes din Herre handlede
med elefantens folk? Lod Han ikke deres plan
blive tilintetgjort? Han sendte flokke af fugle
imod dem. Der kastede teglsten over dem. Og
gjorde dem lig en opdt stubmark(105:1-5)
139

Ibn Hisham og Ibn Ishaq havde hver deres tolkning af dette
vers. Ibn Hisham sagde: Ordet Ababil betyder i flokke, dog
brugte araberne ikke dette ord, fr Allh benbarede det i
Koranen. Hvad angr ordet Sijjil, s fik jeg at vide af Yunus
An-Nahwi og Abu Ubaidah, at araberne plejede at bruge det
somStrk og Solid. Endvidere siger nogle lrde at ordet
oprindeligt var persisk, og bestr af to ord Sinj og lil. Sinj be-
tyder sten og lil str for ler, hvor Sijjil betyder hrde sten af
ler. Han tilfjede at Assf betyder blade. Al-Kasai sagde: Jeg
hrte nogle grammatikere sige: Ordet Ababil hedder i ental
Abil. Mange lrde mener desuden, at Ababil betyder fugle-
flokke i grupper.
Abdullah Ibn Abbs berettede: Deres nb var fuglenb, men
deres ben var ligesom hundenes. Udover dette berettede Ikri-
mah: Deres hoveder var som lvernes, de var grnne og kom
fra kysten. Ubaid Ibn Umair sagde ligeledes: de var sorte hav-
fugle, som havde sten i nbbet og i deres kler. Abdullah Ibn
Abbs sagde yderligere: De lignede rne, og den mindste sten,
de havde, var s stor som et menneskehoved, mens andre var s
store som kameler. Yunus Ibn Bakir deler samme holdning som
Ibn Ishaq herom. Allh ved bedst.
Ibn Abu Hatim sagde, at Abu Zarah berettede, autoriseret af
Muhammad Ibn 'Abdullah Ibn Abu Shaibah via Mu'awiyah via
Al-A'mash via Abu Sufyan via Ubaid Ibn Umair, som sagde:
Da Allh ville destruere elefantens folk, sendte han flokke af
fugle mod dem. Hver fugl bar tre sten, en i nbbet og to i kler-
ne. De flj, indtil de svvede lige over hren, hvor de skreg og
smed stenene. Stenene lemlstede enhver, der blev ramt ramte.
Foruden dette sendte Allh en kraftig vind, som gede stene-
nes hastighed og styrke.
140

Ibn Ishaq sagde, som nvnt tidligere, at ikke alle de kristne blev
ramt af sten. Nogle af dem formede at flygte og vende tilbage
til Yemen, hvor de fortalte deres folk, hvad der var sket med
dem og deres hr. Abraha blev dog ramt af stenene. Han blev
bret tilbage til Yemen, hvor han dde. M Allh forbande
ham.
Ibn Ishaq sagde, at han fik at vide af Abdullah Ibn Abu Bakr via
Samurah, at Aishah sagde: Jeg har set elefantens rytter og dens
passer, og han var en gammel og blind krbling. Han spurgte
folk, om de kunne fodre ham. Det blev nvnt tidligere, at ele-
fantpasseren hed Anis, men rytteren er ukendt. Allh ved
bedst.
I sin tafsir (fortolkning) nvnte An-Naqqash, at en oversvm-
melse tog ligene og smed dem ud i havet. Det samme r dette
skete, blev Profeten Muhammed fdt. Nogle siger dog, at det-
te skete to r fr hans fdsel.
Ibn Ishaq citerede nogle af de digte, araberne skrev for at beskri-
ve denne mgtige hndelse, hvor Allh gjorde sit hellige hus
sejrrigt, idet Han nskede at sknke dette hus re, vrdig-
hed og respekt igennem sit Sendebud Muhammed og den
lovgivning, der blev nedsendt til ham. En af sjler i denne lov-
givning er Salah, som udfres i retning mod den berede
Kabah.
Det, Allh gjorde ved elefantens folk, var ikke for Quraish
stammens skyld, Da de kristne havde tttere tilknytning til
Kabah end Quraish, som var en polyteistisk stamme. Denne sejr
var derimod til selve Kabah for at forberede den til Muhammed
og muslimerne.
141

Ibn Ishaq tilfjede: Efter Abrahas dd overtog hans sn Yak-
sum herredmmet, hvorefter hans bror Masruq Ibn Abraha blev
deres sidste konge.
Hndelsen med elefanten fandt sted under Muharram mne-
den, r 882 iflge den romerske kalender. Efter Abraha og hans
to snners dd, blev det Abbysinske styre over Yemen bragt til
ophr, og den kirke, som blev bygget af Abraha blev forladt.
Ingen turde nrme sig den, da den var bygget over en grav-
plads, hvor de to idoler Kuaib og hans kone l.
De to idoler var lavet af tr, og de var berrt af Jinn. Derfor tur-
de ingen, at nrme sig den eller at rre dens rigdomme, da de
var bange for Jinn. Den forblev forladt, indtil den frste Kalif i
Abbsidernes ra hrte om den rigdom, kirken indeholdt, og
beordrede den destrueret.








142







Afsluttende bn (dua)
Afslutningsvis br enhver muslim lfte sine hnder i vejret og
sige: O Allh! Al lovprisning tilkommer dig. Du er lyset i him-
lene og p jorden. Al lovprisning tilkommer dig. Du er vogter
over himlen og jorden. Al lovprisning tilkommer dig. Du er Her-
re over himlen og jorden, og alt hvad, der er imellem. Du er
sandheden, Dit lfte er sandheden, Din tale er sandheden, og
mdet med Dig er sandheden, og paradiset er sandheden og
helvedet er sandheden, og alle profeterne er sandheden og Ti-
men er sandheden. O Allh! Jeg underkaster mig Dig og er
overbevist om Dig og afhngig af Dig, og jeg sger Din tilgivel-
se, og for Din sag vil jeg kmpe, og iflge Din lov vil jeg handle.
Tilgiv mig for mine fortidige synder og mine fremtidige synder,
og de synder, jeg begik hemmeligt, og de synder, jeg begik of-
fentligt. Det er Dig, jeg tilbeder. Ingen har ret til at blive tilbedt
foruden Dig.