Til Forstandige Mennesker. Danish Dansk

E
t af formlene med benbaringen af Quran

var at samle folk til at tnke p skabelsen.
Nr en person undersger hans egen krop eller en

hvilken som helst anden levende skabning i
naturen, verden eller hele universet, ser han
tydeligt en perfekt formgivning, skabelseskunst,
nje planlgning og intelligens. Alt dette er bevis
for Guds eksistens, nhed og evig magt. Til folk
med forstand blev skrevet for, at f lseren til at
se og erkende nogle af de beviser p skabelse der
findes i naturen. Mange levende mirakler fremvises
i bogen med hundredevis af billeder og korte
forklaringer.
O M F O R F AT T E R E N
Forfatteren, som skriver under forfatternavnet
Harun Yahya, blev fdt i Ankara i 1956. Han
studerede humanistiske fag p Mimar Sinanuniversitetet i Istanbul og filosofi p Istanbuluniversitetet. Forfatteren har siden 1980 udgivet
mange bger om politiske, trosrelaterede og
videnskabelige emner. Hans hovedfokus har
vret at modbevise Darvinisme og
materialisme, to moderne myter fremfrt i videnskabelige klder. Nogle af
forfatterens bger er blevet oversat til mere end 40 sprog og udgivet i
relevante lande. Harun Yahyas bger appellerer til alle mennesker, bde
muslimer og ikke-muslimer, uanset deres alder, race eller nationalitet, da de
alle bevger sig mod et ml: at bne lsernes sind ved at opmuntre dem til
at tnke over betydningsfulde emner, ssom eksistensen af Allah og Hans
nhed, og ved at fremvise de faldefrdige grundlag og forvredne tanker i
gudlse filosofisk systemer.
OM FORFATTEREN
Under pseudonymet Harun Yahya, har forfatteren udgivet adskillige bger med politiske og tros-relaterede emner. En vsentlig del af hans arbejde omhandler det materialistiske verdensbillede, og dettes historiske og politiske indflydelse p den verden vi lever i.
[Pseudonymet er en kombination af de to navne Aron og John, som et ophjet minde om to
profeter, der kmpede mod gudlsheden].
Hans arbejde omfatter: Judaism and Freemasonry, Freemasonry and Capitalism, Satans
Religion: Freemasonry, Jehovahs Sons and the Freemasons, The New Masonic Order, The
Secret Hand in Bosnia, The Holocaust Hoax, Behind the Scenes of Terrorism, Israels
Kurdish Card, A National Strategy for Turkey, Solution: Quranic Morals, Darwins
Antagonism Against the Turks, The Evolution Deceit, Perished Nations, The Golden Age,
The Colour Art of Allah, The Truth of the Life of This World, Confessions of Evolutionists,
The Misconceptions of Evolutionists, The Quran Leads the Way to Science, The Design in
Nature, Self-Sacrifice and Intelligent Models of Behaviour in Living Beings, Eternity Has
Already Started, Kids Darwin Lied!, The End of Darwinism, The Creation of the Universe,
Never Feign Ignorance, Timelessness and the Reality of Fate, The Miracle og the Atom, The
Miracle in the Cell, The Miracle of the Immune System, The Miracle in the Eye, The Creation
Miracle in Plants, The Miracle in the Spider, The Miracle in the Gnat, The Miracle in the
Honeybee, The Miracle in the Ant.
Blandt hans hfter findes: The Mystery of the Atom, The Collapse of the Theory of
Evolution: The Facts of Creation, The Collapse of Materialism, The end of Materialism, The
Blunders of Evolutionists 1, The Blunders of Evolutionists 2, The Microbiological Collapse of
Evolution, The Fact of Creation, The Collapse of the Theory of Evolution in 20 Questions,
The Biggest Deception in the History of Biology: Darwinism.
Forfatterens andre vrker om forskellige emner fra Koranen omfatter: Ever Thought
About the Truth? Devoted to Allah, Abandoning the Society of Ignorance, Paradise, The
Theory of Evolution, Moral Values in the Quran, Knowledge of the Quran, Quran Index,
Emigrating for the Cause of Allah, The Character of Hypocrites in the Quran, The Secrets of
the Hypocrite, The Epithets of Allah, Communicating the Message and Disputing in the
Quran, Basic Concepts in the Quran, Answers from the Quran, Death Resurrection Hell,
The Struggle of the Messengers, The Avowed Enemy of Man, Satan, Idolatry, The Religion
of the Ignorant, The Arrogance of Satan, Prayer in the Quran, The Importance of Conscience
in the Quran, Day of Resurrection, Never Forget, Disregarded Judgements in the Quran,
Human Characters in the Society of Ignorance, The Importance of Patience in the Quran,
General Knowledge from the Quran, Quick Grasp of Faith 1-2-3, The Crude reasoning of
Disbelief, Perfected Faith, Before Regretting, Our Messengers Say, The Compassion of
Believers, Fear of Allah, The Nightmare of Disbelief, Prophet Isa Will Come, Beauties
Presented to Life by the Quran, A Collection from Allahs Beauties 1-2-3-4.
HIMLENES OG JORDENS TEGN
TIL FORSTANDIGE
MENNESKER
Sandelig i himlene og p jorden er der overbevisende tegn for de troende. Og i jeres egen
skabelse og i alt, hvad Han udbreder (p jorden) af levende vsener, er der visselig tegn
for et folk, som har en sikker tro.
(Sura al Djathija: 3-4)
HARUN YAHYA
OKTOBER 2003
Copyright: Harun Yahya 1999

Frste udgivelse p tyrkisk: Vural Yayincilik, Istanbul, Tyrkiet 1995
Engelsk udgave: TaHa Publishers Ltd. 1999
"The Signs af the Heavens and the Earth For Men of Understanding"
By: Harun Yahya
Oversat til dansk af: IVIC Islamisk Videns- og InformationsCenter

Omar Louborg
Udgiver: IVIC Islamisk Videns-og InformationsCenter
Nrre All 34
DK-8000 rhus C
www.ivic.dk
ISBN 87-91265-01-0
Seil Ofset
MAS-SIT Matbaaclar Sitesi
4. Cadde No: 77 Baclar-Istanbul
(+90 212) 629 06 15
TIL LSEREN
Grunden til at et bestemt kapitel er viet til evolutionsteoriens sammenbrud
er, at denne teori udgr grundlaget for alle anti-spirituelle filosofier. Eftersom
darwinismen forngtede skabelsens faktum, og derfor Allahs eksistens, har
den igennem de sidste 140 r vret rsag til, at mange mennesker har
opgivet deres tro eller er kommet i tvivl. Det er derfor en meget vsentlig
forpligtelse at vise, at denne teori er et bedrag. Det er en forpligtelse som er
strkt knyttet til troen. Det er altafgrende, at dette vsentlige budskab nr
ud til alle mennesker. Nogle af vore lsere har mske kun mulighed for at
lse n af vore bger, og vi finder det derfor passende at reservere et kapitel
til at opsummere dette emne.
En anden pointe der br fremhves vedrrer bogens indhold. I alle forfatterens bger er trosrelaterede emner fremlagt i lyset af Koranens vers (ayat),
og mennesker opfordres til at lre Allahs vers og til at leve efter dem. Alle de
emner, der vedrrer Allahs vers, er forklaret p en sdan mde, at de ikke
efterlader tvivl eller ubesvarede sprgsml i lserens sind.
Den oprigtige, ligefremme og flydende skrivestil sikrer, at enhver lser,
uanset alder eller milj, uden videre kan forst bgerne. Denne effektive og
klare mde at berette p, gr bogen letlselig. Selv mennesker, der hrdnakket forngter det spirituelle, bliver pvirket af de fakta, der bliver
redegjort for i bgerne og kan ikke modbevise sandheden i indholdet.
Denne og alle andre bger af forfatteren kan lses individuelt, eller lses af
en gruppe mennesker sammen. At lse bgerne i en gruppe af mennesker,
som er villige til at drage udbytte af dem, har den fordel, at lserne kan
udveksle personlige erfaringer og overvejelser over teksten med hinanden.
At bidrage i form af omtale og lsning af denne type bger vil desuden vre
en stor tjeneste for troen. Bgerne er skrevet udelukkende for Allahs velbehag. Alle forfatterens bger er overordentlig overbevisende. For de, som
nsker at overbringe troen til andre mennesker, vil en af de mest effektive
mder at overbringe troen p vre, at opfordre folk til at lse disse bger.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Evnen til at se Allahs tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9
1. Del: De fire dyr fremhvet i Koranen . . . . . . . . . . . . . .14

Myggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Honningbien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26
Kamelen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40
Fluen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48
2. Del: Mennesket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55

Skabelsen i livmoderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55
Kroppens mekanismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66
Forsvarssystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98
3. Del: Tegnene i levende vsner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .108

Professonelle Jgere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .108
Forsvarsteknikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .128
Forblffende arkitekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .156
Mysterierne ved dyrenes reproduktion . . . . . . . . . . . . . . .166

Fuglene p trk........................................................................183
Monark-sommerfuglens fantastiske rejse..............................192
Naturen og teknologi ..............................................................196
4. Del: Jorden............................................................................207
En planet skabt for mennesket ..............................................207
5. Del: Nye videnskabelige opdagelser og Koranen..............227

Koranens Vers Og Unverset ..................................................227
6.Del: Evolutionsbedraget........................................................ 241
EVNEN TIL AT SE
ALLAHS TEGN
Og sig: Al pris og tak tilkommer
Allah. Han vil snart vise jer Sine tegn,
s I vil kende dem... Og din Herre er
ikke uvidende Om det I gr.
(Sura al-Naml: 93)
det moderne samfund er menneskers indgang til Koranen

meget forskellig fra, hvad det var dengang den blev benbaret.
Generelt i den islamiske verden er der ret f mennesker, der
har kendskab til Koranens indhold.
Nogle muslimer hnger ofte Korancitater p vggene i deres hjem,
som en del af en dekorativ sammenhng, og ldre mennesker lser
fra tid til anden i Koranen, da de formoder, at de derved bliver beskyttet mod ulykker og unskede hndelser. I henhold til denne form for
overtro, er Koranen for dem en slags amulet mod uheld.
Koranens vers informerer os imidlertid om, at dens forml er helt
forskelligt fra det her nvnte. Allah siger f.eks. i vers 52 i Sura Ibrahim:
Denne (Koran) er et budskab til menneskeheden, s de kan
advares derved, og s at de kan vide, at Han er Den Eneste Gud,
og s at de forstandige kan lade sig formane. I utallige andre vers
gr Allah det meget klart, at en af Koranens mest fornemme opgaver
er at opfordre mennesket til eftertnksomhed.
Allah opfordrer i Koranen mennesket til at forkaste den tro, og de
vrdier, som samfundet ptvinger dem og til selv at tnke efter, og
dermed gre op med fordomme, tabuer og alle former for
bndlggelse af deres sind.
Mennesket m tnke over, hvordan det blev til og hvad formlet
med dets liv er. Hvorfor skal vi d, og hvad venter der os efter dden?
Mennesket m sprge sig selv, hvordan det selv og hele universet blev
til, og hvordan vors eksistens bevares og fortsttes. Alt imens men-
nesket gr dette, m det befri sig fra alle begrnsninger og forudfattede meninger.
Via eftertanke uden at bevidstheden er bundet af sociale, ideologiske eller psykologiske begrnsninger, skulle mennesket kunne erkende at hele universet, inklusive mennesket, er skabt af en overordnet
kraft. Selv nr mennesket undersger sit eget legeme eller et hvilket
som helst andet emne i naturen, vil det opleve, at en imponerende harmoni, plan og visdom kommer til udtryk heri.
Her kommer vi igen under Koranens egen vejledning. Allah viser
os i Koranen hvad vi br tnke over og undersge. Ved hjlp af
denne metode til refleksion, som Koranen beskriver, vil det menneske,
der har troen p Allah, erkende Allahs fuldkommenhed og den evige
visdom, viden og kraft i Hans skabervrk. Nr den troende begynder
at forst tingene, som vist i Koranen, indser han snart, at hele universet er et tegn p Allahs kraft og kunstvrk. Naturen er et kunstvrk,
ikke en skabene kunstner i sig selv. Ethvert kunstvrk viser de
enestende frdigheder hos den, der har skabt det og udtrykker derigennem kunstnerens budskab til os.
I Koranen opfordres mennesket til at betragte talrige begivenheder
og emner, der tydeligt bevidner Allahs eksistens og det enestende ved
Allah og Hans egenskaber. I Koranen vil alt, hvad der brer vidne
herom, vre udpeget som tegn til os, det vil sige prvede vidneudsagn, som absolut viden og som udtryk for sandheden. Allahs tegn
omfatter alle vsener i universet, der benbarer og meddeler Allahs
eksistens og egenskaber. De, der kan betragte disse ting og huske p
dem, vil opdage at hele universet bestr af Allahs tegn.
Sandelig, dette er menneskehedens ansvar: at kunne se
Allahs tegn... P denne mde vil et menneske komme til at kende den
Skaber, som skabte mennesket og alt andet. Mennesket vil p denne
mde sge nrmere til Ham, og opdage meningen med sit liv og sin
eksistens, og derigennem f fremgang.
Denne bog vil aldrig i tilstrkkelig grad kunne vise de utallige
tegn, der findes fra Allah, ej heller kan nogen anden skreven bog gre
10
TIL FORSTANDIGE MENNESKER
det. Alt, det vil sige menneskets ndedrt, den politiske og sociale
udvikling, universets kosmiske harmoni, atomet, som er en af de mindste fysiske bestanddele, alt dette er tegn p Allahs eksistens og fungerer under Hans kontrol og viden, og underlagt Hans love. At kunne
opfatte og kende Allahs tegn krver en personlig indsats og enhver vil
opfatte og kende Allahs tegn i overensstemmelse med sin egen visdom
og samvittighed.
Visse retningslinier vil utvivlsomt ogs kunne hjlpe. Som et frste
skridt vil man kunne undersge visse pointer, der er understreget i
Koranen, for at kunne n til forstelsen af, at hele universet er et
udtryk for Allahs skabelse.
Denne bog er skrevet for at rette opmrksomheden mod nogle af
de emner, som vi gennem Koranen er blevet rdet til at tnke
nrmere over. Allahs tegn i naturen er blevet fremhvet i Sura al-Nahl:
Det er Ham som sender vand (regn) ned fra himlen til jer: af
det drikker I, og af det (vokser) planterne, hvoraf I lader kvget
de.
Ved det lader Han kornet gro, og oliven og daddelpalmer og
druer og frugter af enhver art. Sandelig, heri er der visselig et
tegn for folk, som vil tnke efter.
Og Han har underlagt jer natten og dagen og solen og mnen,
og stjernerne er underlagt jer - p Hans befaling. Sandelig, i
dette er der tegn for folk, som forstr.
Og hvad Han har skabt for jer p jorden af forskellig art og
farve. Og af dyr. Sandelig i dette er der tegn for folk, som husker.
Og det er Ham, som har underlagt (jer) havet, s at I kan spise
frisk kd derfra og frembringe smykker derfra, som I brer. Og
du ser skibene plje sig igennem det, s I kan sge Hans Gaver
(transport af mennesker og gods p havet) og for at I kan vre
taknemmelige.
Og Han har anbragt bjerge solidt i jorden, s den ikke sklver
med jer, og floder og veje, for at I m flge den rette vej.
Og (Han har skabt andre) vejvisere: ( af dem) og af stjernerne
retledes de.
Evnen Tl At Kunne Se Allahs Tegn
11
Er Han, som skaber da lig den,

som intet har skabt? Vil I da
ikke huske? (Sura al-Nahl:
10-17)
I Koranen opfordrer Allah mennesker med forstand, til at tnke over

de emner som andre mennesker
overser, eller simpelthen affrdiger
med s ufrugtbare begreber som
udvikling, tilfldighed eller
naturens eget mirakel .
Sandelig, i himlenes og jordens skabelse og i nattens og
dagens vekslen er der visselig
tegn for de forstandige. De, der
ihukommer Allah, stende, siddende og liggende p deres
sider, og som tnker dybt over
himlenes og jordens skabelse
(sigende): Vor Herre, Du har
ikke skabt dette uden et forml,
hellig er Du (hvet over alt,
hvad nogle tilskriver Dig af
partner). Frels os fra ildens
straf! (Sura al-Imran: 190-191)
Som vi ser i disse vers, ser forstandige mennesker Allahs tegn, og
sger at fatte Hans evige viden, kraft
og kunst gennem refleksion over og
ihukommelse af disse tegn. For
Allahs viden er ubegrnset og Hans
skabervrk er fejlfrit. For forstandige
mennesker er alt omkring dem et
tegn p dette skabervrk.
12
Sandelig, Allah generer Sig ikke for at bruge en

lignelse, hvad enten det er en myg eller noget meget
strre. Og for de troende, s ved de, at det er
Sandheden fra deres Herre og for dem, der er vantro,
s siger de:Hvad vil Allah (sige) med denne lignelse?
Med denne vildleder Han mange, og mange retleder
Han dermed, men Han vildleder kun de oprrske.
(Sura al-Baqarah: 26)
1. DEL: DE FIRE DYR

FREMHVET I KORANEN
MYGGEN
om tidligere nvnt opfordrer Allah i Koranen jvnligt mennesker til at undersge naturen og se tegnene i den. Alle
besjlede og ubesjlede skabninger i universet er fulde af
tegn, der beviser, at de er skabt og at de udtrykker deres skabers
kraft, viden og kunst. Mennesket er ansvarligt for at identificere disse
tegn ved at bruge sin visdom og for at hdre Allah.
Selvom alle levende skabninger brer disse tegn, er der nogle, som
Allah refererer specifikt til i Koranen. Myggen er et af disse dyr. I Sura
al-Baqarah, vers 26 nvnes myggen:
Sandelig, Allah generer Sig ikke for at bruge en lignelse, hvad
enten det er en myg eller noget meget strre. Og for de troende,
s ved de, at det er Sandheden fra deres Herre og for dem, der er
vantro, s siger de: Hvad vil Allah (sige) med denne lignelse? Med
denne vildleder Han mange, og mange retleder Han dermed,
men Han vildleder kun de oprrske.
Selv myggen, der betragtes som en almindelig, uinteressant skabning, er vrd at undersge og fordybe sig i, idet den brer Allahs tegn.
Det er derfor Allah ikke forsmr at bruge en lignelse, hvad enten det
er en myg eller noget strre.
Den vigtigste fdekilde for han og hun myg er nektar.
SPECIELLE KLER TIL PARRING

En han myg, som er moden nok til parring, bruger
sine flehorn, dvs. sine hreorganer, til at finde hunnen. Han myggens antenner har en anden funktion
end hunnernes. Tynde fjer for enden af deres antenner er strkt flsomme overfor lyde, der udsendes
af hun myg. Lige ved siden af han myggens knsorganer, er der modhager, som hjlper ham til at
holde p hunnen under parringen i luften. Han myg
flyver i svrme som skyer, og nr en hun myg kommer ind i svrmen, parrer den han, som kan holde
hunnen, sig med hende under flyvningen. Parringen
varer ikke lnge og hannen flyver tilbage til svrmen efter parringen. Fra det jeblik har hun myggen
brug for blod, for at ggene kan udvikle sig.
MYGGENS USDVANLIGE EGENSKABER

Generelt siger man om myg, at de er blodsugere og lever af blod.
Dette er imidlertid ikke korrekt, da det ikke er alle myg, der suger
blod, men kun hun myggene. Desuden suger hun myggene ikke blod,
fordi de har brug for mad. Bde han og hun myg lever af nektar fra
blomster. Den eneste grund til at hun myggen, til forskel fra han
myggen, suger blod er fordi, de har brug for proteinerne i blodet, da
det hjlper deres g til at udvikle sig. Med andre ord, hun myggen
suger kun blod for at sikre artens overlevelse.
Myggens udviklingsproces er en af de mest fantastiske og beundringsvrdige. Ganske kort kan de forskellige faser i et levende vsens
ndringsproces fra en lillebitte larve til en myg beskrives sledes:
Myggeg, som fodres med blod for at udvikle sig, lgges af hun
myggen i fugtige blade eller i en tr s i lbet af sommeren eller
efterret. Fr dette, undersger hun myggen omhyggeligt jorden ved
Hos nogle myg, lgger hunnen hundreder af g, som et gitter.
NDEDRTSSYSTEMET
Myg i puppestadiet.
Larvens ndedrtssystem fungerer ved at larven nder luft

ind gennem et hult rr, der er
skubbet op over vandoverfladen, samtidig med at larven
hnger nedad under vandet.
Et klbrigt sekret hindrer vandet i at trnge ind i den bning, larven nder igennem.
at bruge de fine flere under sin bagkrop. Nr

hun finder et passende sted, begynder hun at
lgge sine g. ggene, som er mindre end 1
mm lange, arrangeres i rkker, enten i grupper
eller et efter et. Nogle arter lgger deres g i
en form, der fstnes sammen som et gitter.
Nogle af disse g-grupper indeholder omkring
3oo g.
De pnt arrangerede hvide g bliver snart
mrke, og de bliver fuldstndig sorte p et par
timer. Denne sorte farve yder larverne beskyttelse ved at forhindre, at de ses af andre insekter eller af fugle. Bortset fra at ggene skifter
farve, ndrer nogle larvers hud ogs farve i
forhold til deres omgivelser, hvilket hjlper til
at beskytte dem.
Larverne skifter farve ved brug af temmelig
komplicerede kemiske processer. Der er ingen
tvivl om, at hverken ggene, larverne eller
moder myggen er bevidste om processerne bag
farveskiftene i lbet af myggens forskellige
udviklingsstadier. Det er udelukket at disse levende vsner selv kan skabe dette system eller
at dette system skulle vre skabt ved et tilflde.
Myg har vret skabt med disse systemer fra det
frste jeblik, de eksisterede.
16
Puppe
Larve
UD AF GGET
gge-gitter
Nyudklkket larve
Snorkel
Nr klkningsperioden er frdig, begynder larverne nsten samtidigt at komme ud af

ggene. Larverne, som spiser hele tiden,
vokser hurtigt. Deres hud bliver hurtigt for
trang og tillader dem ikke at vokse yderligere.
Dette antyder, at det er tid til deres frste
hamskifte. I denne fase revner den hrde,
skrbelige hud nemt.
Fr myggelarven har gennemget sin fulde
udvikling, skifter den hud to gange mere.
Den mde, hvorp myggelarven fodres, er
ret forblffende. Larven laver sm hvirvelstrmme i vandet med sine to vifteformede
modhagere, der er lavet af fjer. P den mde
viftes bakterier og andre mikroorganismer
forbi dens mund. Larven, som hnger nedad
under vandoverfladen, trkker vejret gennem
et luftrr magen til dykkernes snorkel. Et
klbrigt sekret, som udskilles fra dens krop,
forhindrer vand i at trnge ind i den bning,
den nder igennem. Dette levende vsen
overlever i kraft af sammenhngen og samspillet mellem mange fine balancer. Hvis den
ikke havde et luftrr, kunne den ikke overleve; hvis den ikke havde et klbrigt sekret,
ville dens luftrr blive fyldt med vand.
Skabelsen af disse to systemer p to forskellige tider, ville betyde, at dyret dde i dette
stadium. Dette beviser, at myggen har alle
sine systemer intakte fra begyndelsen, dvs. at
den er skabt.
De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen
17
Nr myggen kommer op af
vandet, skal dens hoved slet
ikke rre vandet, da blot et
enkelt jeblik uden
vejrtrkning, kan betyde at
den bliver kvalt. Selv en
brise eller en lille bevgelse
p vandoverfladen kan blive
livsfarlig for myggen.
Larven skifter hud endnu engang. Det sidste hamskifte er temmelig

forskelligt fra de andre. I dette stadium bevger larven sig frem til sit
sidste modningsstadie, puppestadiet. Det hylster, den er i, bliver for
trangt. Dette viser, at det er blevet tid til, at larven skiller sig af med hylsteret. Et s anderledes vsen kommer ud af denne skal, at det er svrt
at tro, at disse to udgr forskellige udviklingsfaser af det samme vsen.
Som man kan se, er denne forandringsproces alt for kompliceret og fin
til at vre udviklet af enten larven eller hun myggen.
Gennem dette sidste stadium i udviklingen, str myggen overfor
faren for at blive kvalt, nr dens ndedrtsbninger, som nr op over
vandet gennem et luftrr, lukkes.
Fra dette stadie fungerer ndedrttet ikke ved hjlp af disse huller,
men ved hjlp af to rr, som er nyudviklede p dyrets forkrop. Det er
derfor disse rr vender sig op mod vandoverfladen fr hudskiftet. Myggen
i puppen er nu blevet voksen. Den er flyveklar med alle sine organer:
antenner, snabel, fdder, bryst, vinger, bagkrop og sine store jne.
18
HVORDAN MYG OPFATTER

DEN YDRE VERDEN
Myg er udstyret med ekstremt
flsomme varmesensorer. Som
det ses p billedet til hjre,
opfatter de tingene omkring sig
med forskellige farver afhngigt
af varmeudstrlingen. Da
myggens opfattelse ikke er
afhngig af lyset, er det ret
nemt for den at opdage blodrer,
selv i et mrkt vrelse. Myggens
varmesensorer er flsomme nok
til at opdage varmeforskelle p
helt ned til 1:1.000 C.
19
Myggen har nsten 100 jne.

Som et samlet je er disse
anbragt p toppen af dens
hoved. P billedet ovenfor
vises et udsnit p tre af disse
jne. Til hjre ser vi, hvordan
billedet af en genstand sendes
fra jet til hjernen.
20
Snabel
Hinde
Puppen bnes i toppen. Den strste

risiko p dette tidspunkt er vandets indtrngen i puppen. Puppens bne top dkkes
imidlertid med en speciel klbrig vske,
som beskytter myggens hoved mod kontakt
med vandet. Dette jeblik er yderst vigtigt.
Selv den mindste vind kan betyde dden,
hvis myggen falder i vandet, mens den
kravler henover vandoverfladen. Det
lykkes.
Hvordan kan det vre, at den frste
myg rummede evnen til at gennemg en
sdan ndring? Kan det vre fordi en larve
besluttede at ndre sig til en myg efter at
have skiftet hud tre gange? Absolut ikke!
Det er fuldstndig indlysende, at dette lille
vsen, som Allah nvner som eksempel,
blev skabt p denne specielle mde.
FORBLFFENDE TEKNIK
TIL AT SUGE BLOD
Myggens teknik til at suge blod afhnger af et
kompliceret system, i hvilket utroligt detaljerede strukturer samarbejder.
Nr myggen lander p mlet, finder den frst et
sted ved hjlp af lberne i sin snabel. Myggens
sprjtelignende snabel beskyttes af en speciel hinde,
der trkkes tilbage under blodsugnings-processen.
Myggen gennemborer ikke huden, som man har
troet, ved at presse sin snabel hrdt ned i den. Det
vigtigste arbejde udfres af overkben, der er
knivskarp, og af kindbakkerne, p hvilke der sidder
tilbagebjede tnder. Myggen bevger kindbakkerne
21
Snabel
Hinde
frem og tilbage som en sav og gennemskrer huden ved hjlp af

overkberne. Nr brodden, som stikkes ned gennem hullet i huden,
nr en blodre, stopper gennemboringen. Det er nu tid for myggen at
suge blod.
Vi ved imidlertid, at den mindste beskadigelse af en re fr den
menneskelige krop til at udskille et enzym, der fr blodet til at koagulere, eller strkne og dermed stoppe hullet i ren. Dette enzym ville
skabe problemer for myggen, da menneskekroppen ogs vil reagere
p det hul, som er bnet af myggen. Kroppen ville jeblikkeligt f
blodet p dette sted til at strkne og reparere sret. Dette ville betyde,
at myggen ikke kunne suge noget blod.
Men problemet lses af myggen. Fr den begynder at suge blod,
sprjter den et specielt flydende sekret fra sin krop ind i den bning,
22
"Alt hvad der er i himlene og p jorden lovpriser Allah, og Han er

den Almgtige, den Alvise. Han ejer Herredmmet over himlene
og jorden. Han sknker liv og bevirker dd, og Han har
magt over alle ting." (Sura al-Hadid: 1-2)
Fotografiet viser en lille lus, der lever som
en parasit p myggen.
Nr vi ser bort fra myggens fantastiske
systemer til reproduktion, ndedrt og
blodcirkulation, af hvilke vi kun kan
undersge en lille del her, - og betragter
denne lus, som ogs har komplekse systemer og organiske funktioner, kan vi bedre
vrdstte grnselsheden i Allahs tegn.
den har skret i det levende vsen. Denne vske neutraliserer det
enzym, der fr blodet til at strkne.
P denne mde suger myggen det blod, den har brug for, uden problemer med at det strkner. Den svien og opsvulmning p det sted, som
er bidt af myggen, skyldes den vske, som forhindrer blodet i at strkne.
Dette er helt sikkert en usdvanlig proces, som rejser flgende
sprgsml:
1) Hvordan ved myggen, at der er et blodstrknende enzym i den
menneskelige krop?
2) For i sin egen krop at kunne producere et neutraliserende sekret
mod dette enzym har den brug for at kende enzymets kemiske struktur. Hvordan er dette muligt?
3) Selv hvis den p en eller anden mde besad en sdan viden...,
hvordan kan den s producere sekretet i sin egen krop og skabe det
tekniske redskab, som er ndvendigt for at overfre sekretet til sin snabel?
Svaret p alle disse sprgsml er indlysende: Det er ikke muligt for
myggen at udfre noget af ovenstende. Den har hverken den ndvendige visdom, kemiske viden eller laboratorie-omgivelserne til at
producere dette sekret. Vi taler her om en myg, der kun er f millimeter lang, uden bevidsthed eller visdom, - det er det hele!
Det er fuldstndig klart, at Allah, Herre over himlene og over jorden og over alt imellem dem, har skabt bde myggen og mennesket
og givet myggen sdanne usdvanlige og fantastiske egenskaber.
23
HONNINGBIEN
et er velkendt for de fleste, at honning er en fundamental

fdekilde for den menneskelige krop, mens kun f mennesker
er opmrksomme p de usdvanlige kvaliteter der findes hos honningbien.
Vi ved, at biens fdekilde er nektar, som ikke kan findes om vinteren. Derfor blander bierne den nektar, som de samler om sommeren
med et specielt sekret fra deres krop og frembringer et nyt nringsmiddel - honning -, som de gemmer til de kommende vintermneder.
Det er bemrkelsesvrdigt at den mngde honning, som bierne
gemmer, er meget strre end den de faktisk behver. Det frste
sprgsml, man stiller sig selv er, hvorfor stopper bierne ikke denne
overskudsproduktion, som forekommer at vre spild af tid og energi for dem? Svaret p dette sprgsml ligger gemt i den benbaring
som i flge Koranens vers er givet til bien.
Bier frembringer ikke kun honning til sig selv, men ogs til menneskene. Bier er, ligesom mange andre skabninger i naturen, ogs viet
til at tjene mennesket, p samme mde som hnen lgger mindst t
g om dagen, sknt den ikke behver det, og koen frembringer meget
mere mlk, end dens kalve behver.
FREMRAGENDE ORGANISATION I BISTADET

Biernes liv i bistadet og deres produktion af honning er fascinerende.
Lad os, uden at g i for mange detaljer, undersge de grundlggende
trk ved biernes sociale liv. Bier skal udfre mange opgaver, og de
udfrer dem alle ved hjlp af en fremragende organisation.
Regulering af luftfugtighed og ventilation: Bistadets
luftfugtighed, som giver honningen dens srlige egenskaber, m
holdes indenfor visse grnser. Hvis luftfugtigheden er over eller under
disse grnser, delgges honningen og mister sine beskyttende og
26
nrende kvaliteter. P lignende mde m temperaturen i bistadet

holdes p 35 oC, gennem 10 mneder om ret. For at kunne holde temperaturen og luftfugtigheden i bistadet, indenfor disse bestemte
grnser, tager en bestemt gruppe bier sig af ventilationen.
P en varm dag kan man nemt se bierne ventilere bistadet.
Indgangen til bistadet fyldes med bier som, idet de holder sig fast til
trbygningen, vifter luft ind i bistadet med deres vinger. I et almindeligt bistade vil luft som kommer ind fra den ene side, vre tvungent
til at forlade stadet fra den anden side.
Andre ventilator-bier arbejder inde i bistadet for at fordele luften til
alle dets hjrner.
Dette ventilationssystem er ogs brugbart for at beskytte bistadet
mod rg og luftforurening.
Sundhedssystem: Biernes anstrengelser for at bevare honningens
kvalitet begrnser sig ikke til regulering af luftfugtighed og varme.
Indenfor i et bistade eksisterer der et perfekt sundhedssystem, som
holder alt, hvad der kan opst som resultat af en bakterieproduktion,
under kontrol. Hovedformlet med dette system er at fjerne alt, hvad
der kan producere bakterier. Det grundlggende princip i dette sundhedssystem er at forhindre fremmede elementer i at komme ind i bistadet. For at sikre dette, str der altid to vagtposter ved bistadets
28
indgang. Hvis et fremmedelement eller et insekt trods denne sikkerhedsforanstaltning kommer ind i bistadet, gr alle bier i aktion for at
fjerne det fra bistadet.
Mod strre fremmede elementer, som ikke kan fjernes fra bistadet,
bruges en anden forsvarsmekanisme. Bierne balsamerer disse
fremmede genstande. De producerer en substans, der hedder propolis
(bi-harpiks), hvormed de udfrer balsameringsprocessen. Den produceres ved, at de tilfrer et specielt sekret til den harpiks, som de
samler fra fyrretrer, popler og akacietrer, og dette bruges ogs til at
reparere sprkker i bistadet. Nr denne harpiks er fyldt i sprkkerne
af bierne, trrer den, nr den udsttes for luften, og danner en hrd
overflade. Bierne bruger dette materiale til det meste af deres arbejde.
Her kan man allerede undre sig. Propolis har den egenskab, at den
ikke tillader nogen bakterie at leve i den. Dette gr propolis til et ideelt
balsameringsmiddel. Hvordan kan bierne vide at dette middel er et
ideelt middel til balsamering? Hvordan kan bierne producere et middel, som mennesket kun kan producere i et laboratorie og ved hjlp
af teknologi, nr det har et vist niveau af viden? Hvordan ved de, at et
ddt insekt udlser en bakterieproduktion og at balsamering vil forhindre dette?
Det er indlysende, at bien ikke har nogen viden om dette emne
eller har et laboratorium i sin krop. Bien er kun et insekt, som mler
1-2 cm og den gr kun det, som dens Herre har benbaret for den.
MAXIMAL OPBEVARINGS-FORHOLD VED MINIMAL

MATERIALEFORBRUG
Bierne bygger bistader, i hvilke der kan leve og arbejde ca. 80.000
bier, ved at forme sm portioner bivoks.
Bistaderne er opbygget af vokskager, som er bygget af bivoks og
som har hundredvis af sm celler p overfladen. Alle bivokskageceller
er p njagtig samme strrelse. Dette mirakulse ingenirarbejde gennemfres via det kollektive arbejde fra tusindvis af bier. Bierne bruger
disse celler til at opbevare mad i og til at opfostre de unge bier.
29
Bierne har i millioner af r brugt den sekskantede form til at bygge

vokskager. (Man har fundet et bi-fossil som er 100 millioner r gammelt). Det er forblffende, at de har valgt en sekskantet form frem for
en ottekantet eller femkantet. Matematikere giver denne forklaring:
Den sekskantede form er den geometriske form, hvormed man opnr
den bedste udnyttelse af et givent omrde. Hvis vokskagerne var lavet
i en anden form, ville der vre omrder der ikke blev brugt; der ville
sledes kunne gemmes mindre honning og frre bier ville drage nytte
af det.
Hvis dybden er den samme, vil en trekantet eller firkantet celle
kunne rumme samme mngde honning som en sekskantet celle. Men
af alle disse geometriske former har sekskanten den mindste omkreds.
Samtidig med at de har samme volumen, er den ndvendige mngde
voks til sekskantede celler mindre end den voksmngde, som krves
til trekantede eller firkantede celler.
Konklusion: Sekskantede celler krver et minimum af voks for at
blive bygget samtidig med, at de kan rumme maximale mngder honning. Bierne kan ikke selv have udregnet disse resultater, som mennesket er kommet frem til gennem mange komplicerede geometriske
udregninger. Disse sm dyr bruger den sekskantede form naturligt, fordi
de er blevet belrt og inspireret hertil af deres Herre.
Den sekskantede udformning af celler er p mange mder praktisk.
Cellerne passer sammen og de deler vgge med hinanden. Dette sikrer maksimal lagerplads samtidig med et minimalt voksforbrug. Sknt
cellernes vgge er temmelig tynde, er de strke nok til at bre flere
gange deres egen vgt. Ligesom nr de bygger cellernes sidevgge,
opnr bierne maksimale besparelser, nr de bygger bundstykkerne.
Vokskager bygges som en plade med to rkker, der ligger bagside
mod bagside. Herved opstr der et problem med det punkt, hvor to
celler samles. Problemet lses ved at cellernes bundflade konstrueres
ved at samle tre ligesidede kvadrater. Nr tre celler bygges p den ene
side af vokskagen, bygges bundfladen af en celle automatisk p den
anden side af vokskagen.
30
Da bundfladen bestr af ligesidede kvadratiske voksplader, kan man

se en fordybning nedad i bunden af disse celler. Dette medfrer en
forgelse af cellens volumen og ligeledes i den mngde honning, der
kan gemmes.
ANDRE KARAKTERISTISKE TRK VED

VOKSKAGE-CELLER
Et andet punkt, som bierne overvejer under konstruktionen af vokskagen, er cellernes hldningsgrad. Ved at hve cellerne 13o p begge
sider, forhindrer de cellerne i at blive parallelle med bunden. P denne
mde forhindrer de honning i at lbe ud af cellernes bning.
Mens de arbejder, hnger arbejderbierne p hinanden i cirkler og
stimler sammen i flokke. Herved skaber de den ndvendige temperatur
til voksproduktion. Sm celler i deres bagkrop producerer en gennemsigtig vske, som lber ud og hrder de tynde voks-lag. Bierne samler
voksen mellem sm kroge p deres ben. De tager voksen i munden og
tygger og bearbejder den, indtil den er bld nok, hvorefter de giver voksen form i cellerne. Mange bier arbejder sammen for at sikre arbejdspladsen den ndvendige temperatur, der kan holde voksen bld og
smidig.
Et andet interessant punkt er vrd at bemrke: Bygningen af bivokskagen starter i den verste del af bistadet og fortstter samtidig nedad
i to eller tre rkker. Nr et stykke vokskage udvikler sig i to modsatte
retninger, forbindes frst bunden af de to rkker. Denne proces udfres
i en forblffende harmoni og orden. Det er derfor aldrig muligt at forst,
at vokskagen faktisk bestr af tre forskellige dele. Vokskagestykkerne,
som pbegyndtes samtidigt fra forskellige retninger, er s perfekt arrangerede, at selvom der er hundredvis af forskellige vinkler i deres struktur, synes de at vre et ensartet stykke.
For at lave en sdan konstruktion, m bierne p forhnd udregne afstanden mellem start- og forbindelsespunkterne og derefter skabe cellernes
dimensioner i overensstemmelse hermed. Hvordan kan en s fin beregning gres af tusindvis af bier? Dette har altid imponeret videnskabsfolk.
31
Og i jeres skabelse og i alt, hvad Han udbreder af

levende vsener (p jorden), er der visselig tegn for
et folk, som har en sikker tro.
(Sura al-Jathija: 4)
Det er indlysende ulogisk at tro, at bierne af sig selv har lst denne
opgave, som mennesket nsten ikke kan hndtere. Der indgr en s
fin og detaljeret organisering, at det er umuligt for bierne selv at gennemfre denne.
Hvordan opnr de dette? En evolutionist ville forklare det med, at
det blev opnet ved hjlp af instinktet. Hvad er det for et instinkt, som
kan henvende sig til tusindvis af bier p n gang og f dem til at
udfre kollektive opgaver? Det ville ikke vre tilstrkkeligt, at hver bi
fulgte sit eget instinkt, idet dens handlinger ndvendigvis m vre i
overensstemmelse med de andres instinkter for at opn dette forbavsende resultat. Derfor m de vre styret af et instinkt fra en unik
kilde. Bier, som begynder at bygge bistadet fra forskellige hjrner og
kombinerer deres forskellige opgaver uden at der opstr mellemrum
og som konstruerer cellerne ensartet i en perfekt heksagonal form, m
sandelig modtage instinktive beskeder fra den samme kilde!..
Begrebet instinkt, som bruges ovenfor, er ikke andet end et navn,
som det siges i Koranen, i vers 40 i Sura Yusuf. Det er ikke til nogen
gavn at hfte sig ved sdanne simple navne med det forml at afslre
klare sandheder. Bier vejledes fra en unik kilde, og derfor udfrer de
med succes sdanne opgaver, som de ellers ikke ville have vret i stand
til. Det er ikke instinktet, et begreb uden definition, som vejleder bierne,
men den inspiration, som omtales i Sura al-Nahl. Hvad disse sm dyr
gr er at udfre de opgaver, som Allah specielt har givet dem.
HVORDAN DE BESTEMMER RETNINGEN

Bierne er som regel ndt til at flyve langt og undersge store
omrder for at finde fde. De samler blomsterstv og ingredienser til
honningen indenfor en radius af 800 m fra bistadet. En bi, som finder
blomster, flyver tilbage til bistadet for at fortlle de andre bier om
stedet, men hvordan beskriver denne bi blomsternes placering for de
andre bier i bistadet?
Ved at danse!... Bien vender tilbage til bistadet og begynder at
udfre en dans. Denne dans er et udtryksmiddel, som den bruger til
33
at fortlle de andre bier om

blomsternes
placering.
Denne dans, som gentages
mange gange af bien,
indeholder al information om hldning, retning, afstand og andre
detaljer om fdekilden,
som gr andre bier i
stand til at finde den.
Denne dans er i virkeligheden et 8-tal, som konstant gentages af bien (se
billedet). Bien former den midterste
del af 8-tallet ved at vrikke med halen og ved at udfre zigzagbevgelser. Vinklen mellem zigzagene og linien mellem solen og bistadet viser fdekildens njagtige placering (se billedet ovenover).
Det er imidlertid ikke nok at kende retningen til fdekilden.
Arbejderbierne har ogs brug for at vide, hvor langt de skal flyve for
at samle ingredienserne til honningen, s derfor fortller den bi, som
er vendt tilbage fra stedet med blomster, de andre bier om afstanden
til blomsterstvet ved hjlp af bestemte kropsbevgelser. Den gr det
ved at vrikke med den nederste del af sin krop og derved skabe luftstrmme. For at beskrive f.eks. en afstand p 250 m vrikker den nederste del af sin krop fem gange i et halvt minut. P denne mde,
beskrives fdekildens njagtige placering i detaljer, bde hvad angr
retning og afstand.
Et nyt problem opstr for bierne p de flyveture, hvor flyvningen
frem og tilbage til fdekilden tager lang tid. Nr bien, som kun kan
beskrive fdekilden i forhold til solens retning, vender tilbage til bistadet, har solen flyttet sig en grad hvert fjerde minut. Derfor vil bien
lave en fejl i sin beskrivelse af fdekildens retning for de andre bier p
1 grad for hver fire minutter den tilbringer p vejen tilbage.
34
Forbavsende nok har bien ikke dette problem! Biens jne bestr af
hundredvis af sm heksagonale linser. Hver linse fokuserer, ligesom et
teleskop, p et meget snvert omrde. En bi, som ser mod solen p
et bestemt tidspunkt af dagen, kan altid finde dens placering, mens
den flyver. Det formodes at bien udfrer denne kalkulation ved at
bruge forandringen i det lys, som solen udsender afhngigt af tidspunktet p dagen. Derfor kan bien fastsl bestemmelsesstedets placering uden fejltagelser ved at udfre korrektioner af den information,
den giver i bistadet, efterhnden som solen bevger sig fremad.
METODE TIL AT AFMRKE BLOMSTERNE

Nr en blomst har vret besgt, er honningbien i stand til at opfatte, at en anden bi allerede har suget nektaren fra blomsten, og forlader den derfor straks. P denne mde spares bde tid og energi.
Hvordan opfatter bien, uden at undersge blomsten, at nektaren
allerede er suget ud?
Dette er muligt, fordi den bi, som tidligere besgte blomsten, har
efterladt et mrke med en speciel duft p den. S snart en ny bi undersger den samme blomst, mrker den duften og forstr, at blomsten
allerede har vret til gavn. Den bevger sig derfor straks til en anden
blomst. P denne mde undgr bierne at spilde tid p den samme
blomst.
35
DEN MIRAKULSE HONNING

Ved du, hvor vigtig en fdekilde den honning er,
som Allah tilbyder mennesket ved hjlp af et lille
insekt?
Honning bestr af sukker, som f.eks. glukose og
fruktose og af mineraler som f.eks. magnesium,
potasium, calcium, natriumklorid, svovl, jern og fosfat. Den indeholder B1, B2, C, B6, B5 og B3 vitaminer, som ndrer sig i takt med kvaliteten af nektaren og blomsterstvet. Desuden findes der sm
mngder kobber, jod og zink. Den indeholder ogs
forskellige slags hormoner.
Som Allah siger i Koranen: Honning er et
lgemiddel for menneskene. Dette videnskabelige
faktum blev bekrftet af videnskabsfolk, som samledes under Verdens Biavler Konferencen (World
Apiculture Conference), der afholdtes den 20.-26.
september 1993 i Kina. Under konferencen
diskuterede man behandlinger med honningderivater. Specielt de amerikanske videnskabsfolk
sagde, at honning, Gele Royal, pollen og propolis
(bivoks) kan helbrede mange sygdomme. En
rumnsk lge fastslog, at han afprvede honning
p patienter med gr str og 2002 ud af 2094 patienter kom sig fuldstndigt. Polske lger oplyste p
konferencen, at propolis hjlper med at kurere
mange sygdomme, som f.eks. hmorroider, hudproblemer, gynkologiske sygdomme og mange
andre ubalancer.
I dag har biavl og biprodukter bnet for nye retninger af undersgelser i videnskabeligt avancerede
lande. Andre fordele ved honningen kan beskrives
som nedenfor:
37
Let fordjelig: Da sukkermolekyler i honning kan omdannes til

andre sukkerformer (f.eks. fra fruktose til glukose) fordjes honning
let af de sarteste maver, trods dens hje indhold af syre. Den hjlper
nyrerne og tarmene til at fungere bedre.
Lavt kalorieindhold: En anden fordel ved honningen er, at nr
man sammenligner den med den samme mngde sukker, giver honningen 40% frre kalorier til kroppen. Selvom den giver megen energi, ger den ikke kroppens vgt.
Optages hurtigt gennem blodet: Nr honning blandes med lidt
vand, optages den i blodstrmmen p 7 minutter. Dens frie sukkermolekyler medfrer at hjernen fungerer bedre, da hjernen har det
strste forbrug af sukker.
Sttter bloddannelsen: Honning leverer en vigtig del af den ndvendige energi til bloddannelsen. Desuden hjlper den til at rense
blodet. Den har positiv indflydelse p regulering af blodets cirkulationsevne. Den virker ogs beskyttende mod kredslbsproblemer og
reforkalkning.
Virker bakteriedrbende: Honningens bakteriedrbende egenskaber kaldes hmningseffekten. Eksperimenter med honning viser,
at dens bakteriedrbende egenskaber fordobles, nr den fortyndes
med vand. Det er meget interessant at bemrke, at nyfdte bier i
bikolonien fodres med fortyndet honning af de bier, som er ansvarlige
for opsynet med dem - som om de kender denne egenskab ved
honningen.
Gel Royal: Gel Royal er en substans, der produceres af arbejderbierne inde i bistadet. Denne nrende substans indeholder sukker,
proteiner, fedt og mange vitaminer. Den bruges ofte ved problemer,
som skyldes vvs-skader eller fysisk svaghed.
Det er indlysende, at honning, som produceres i meget strre
mngder end ndvendigt for bierne, er skabt til menneskets
fordel. Det er ligeledes indlysende, at bierne ikke
kan udfre en sdan opgave p egen hnd.
39
KAMELEN
et er helt uden for tvivl, at alle

skabninger, med de egenskaber,
de besidder, afspejler deres
Skabers ubegrnsede kraft og viden. Allah
udtrykker dette i utallige vers i Koranen,
hvor Han understreger, at alt, hvad Han
skaber, faktisk er et tegn, dvs. et symbol
og et varsel.
I det 17. vers af Sura al-Ghasjijah, henviser Allah til et dyr, som vi nje vil undersge og tnke over: Kamelen.
I dette afsnit vil vi studere dette levende vsen, som Allah, i Koranen, har
henledt vor opmrksomhed p ved flgende udtryk: Har I ikke set kamelerne hvorledes de er skabt?
Det, som gr kamelen til et srligt
levende vsen, er dens kropsbygning,
som ikke pvirkes af selv de alvorligste
omstndigheder. Dens krop besidder
egenskaber, som gr den i stand til at
overleve i dagevis uden vand eller fde,
og til at vandre i dagevis med en vgt p
hundredvis af kilo p sin ryg.
Kamelens karakteristika, som lseren
vil lre om i detaljer p de flgende dette
dyr er skabt specielt til trre klimatiske
forhold, og at det blev givet for at tjene
menneskeheden. Dette er et benlyst tegn
p skabelsen for forstandige mennesker.
Sandelig, i nattens og dagens veksel
og i (alt), hvad Allah har skabt i himlene og p jorden, er der visselig tegn
for folk, som holder Allahs pbud og
frygter Ham. (Sura Ynus: 6)
ET HOVED, SOM ER BESKYTTET MOD SAND:

* Kamelens jenvipper har et sammenfletnings
system. I tilflde af fare lukkes de automatisk.
De sammenhftende jenvipper lader ingen
stvpartikler komme ind i kamelens je.
* Nsen og rerne er beskyttet af lange hr,
som forhindrer sand og stv i at trnge ind.
* Den lange hals gr kamelen i stand til at
finde fde som for eksempel blade, der befinder sig op til tre meter over jorden.
FDDER, SOM ER TILPASSET ALLE SLAGS TERRN:

* Fdderne bestr af to ter, som er forbundet med en
elastisk trdepude. Denne bestr af fire fedtfyldte kdklumper og gr dyret i stand til at st godt fast p jorden. Foden er fuldstndig tilpasset alle typer terrn.
* Tneglen beskytter fdderne fra mulige skader ved
std.
* Knene er dkket af hrd hud, der er s hrdt og
tykt som horn. Nr dyret ligger ned i det varme sand,
beskytter denne hrde hud dyret fra at blive skadet af
den fantastisk varme jord.
42
PUKLEN SOM ET FDELAGER:

* Kamelens pukkel, som ligner en stor fedtmasse,
leverer, i perioder med fde knaphed og sult,
nring til kamelen. P grund af dette system kan
dyret leve op til tre uger uden vand, hvorved den
mister 33% af sin vgt. Under de samme
omstndigheder ville et menneske miste 8% af
sin kropsvgt og d indenfor 36 timer, da det i
lbet af den tid ville miste al vandet i sin krop.
VARMEISOLERENDE ULD:
* Denne uld bestr af tykt,
sammenfiltret hr, som ikke
kun beskytter dyrets krop
mod iskolde og brndende
vejrforhold, men ogs forhindrer kroppen i at tabe vand.
Kamelen kan udstte
svedafgivelsen ved at ge
sin kropstemperatur til 41oC.
P denne mde forhindrer
den vsketab.
* Med deres tykke uld kan
kameler i Asien overleve
temperaturer p op til +50oC
om sommeren og ned til 50oC om vinteren.
43
DE KAN ENDDA LEVE AF TORNE

kamelerne kan modst temperaturer p -52oC i de hjest
liggende omrder i Centralasien.
EKSTRAORDINR MODSTANDSEVNE OVERFOR TRST

OG SULT
Kamelen kan overleve uden mad og vand i 8 dage ved en temperatur p 50oC.
I dette tidsrum mister den 22% af sin totale kropsvgt. Mens et
menneske vil vre dden nr, hvis det mister kropsvske, der svarer
til ca. 12% af kropsvgten, kan en mager kamel overleve at miste
kropsvske i et omfang, der svarer til 40% af dens kropsvgt. En
anden grund til dens modstandsevne overfor trst skyldes en
mekanisme, der gr kamelen i stand til at ge sin kropstemperatur til
41oC. P denne mde kan dyret holde tabet af vand nede p et minimum i den fantastiske varme i rkenen i dagtimerne. Kamelen kan
ogs snke sin kropstemperatur til 30oC i de kolde rken ntter.
FORBEDRET SYSTEM TIL VANDUDNYTTELSE

Kameler kan optage op til 130 liter vand, hvilket svarer til en tredjedel af deres kropsvgt, p knap 10 minutter. Desuden har kamelen
i nsen en slimhinde, der er 100 gange strre end menneskets. Med
sin store, buede nseslimhinde, kan kamelen tilbageholde 66% af
luftens fugtighed.
MAKSIMALT UDBYTTE AF MAD OG VAND

De fleste dyr dr af forgiftning, nr ophobet urin i nyrerne siver
over i blodet. Kamelerne derimod, udnytter vand og mad maksimalt
ved at sende urinen adskillige gange gennem leveren. Bde blodet og
44
celleopbygningen hos kamelen er speciel, for

at gre det muligt for dette dyr at overleve
lange perioder uden vand under rkenforhold.
Dyrets cellevgge har en speciel opbygning, som forhindrer ekstra vandtab.
Desuden er blodets sammenstning
sdan, at det ikke tillader noget fald i blodcirkulationen, nr vskeniveauet i kamelens
krop falder til et minimum. Endvidere findes
der i kamelens blod, i modstning til andre
levende vsners, et meget hjere niveau af
ggehvideholdige enzymer, som styrker modstanden overfor trst.
Puklen er kamelens anden sttte. En femtedel af kamelens totale kropsvgt er gemt
som fedt i puklen. At kropsfedtet opbevares
kun et sted p kamelens krop, forhindrer
afgivelse af vand fra hele dens krop, - vandafgivelsen er knyttet til fedtet. Dette tillader
kamelen at forbruge et minimum af vand.
Selvom en enpuklet kamel kan fortre 3050 kg mad om dagen, er den under hrde
forhold i stand til at leve op til en mned p
kun 2 kg grs om dagen. Kameler har meget
strke og gummiagtige lber, som tillader dem
at spise torne, der er skarpe nok til at gennembore tykt lder. Desuden har den en mave
med fire kamre og et meget strkt fordjelsessystem, hvormed den kan nedbryde alt,
hvad den spiser. Den kan endda leve af et
materiale som gummi, der ikke kan opfattes
som fde. Det er indlysende, hvor vrdifuld
denne kvalitet er i sdan et trt klima.
FORHOLDSREGLER MOD TORNADOER OG STORME

Kamelens jne har to st jenvipper. jenvipperne fletter sig sammen
og beskytter kamelens jne mod de strenge sandstorme. Desuden kan
kameler lukke deres nsebor, s der ikke kommer sand ind.
BESKYTTELSE MOD BRNDENDE OG ISKOLDE

VEJRFORHOLD
Det tykke og uigennemtrngelige hr p kamelens krop forhindrer
den svidende rkensol i at n dyrets hud. Det holder ogs kamelen varm
i iskoldt vejr. rkenkameler pvirkes ikke af hje temperaturer p op til
+50oC, og den topuklede Bactrian kamel kan overleve i meget lave temperaturer, helt ned til -50oC. Kameler af denne type kan overleve selv i
hjtliggende dale, 4000 meter over havets niveau.
BESKYTTELSE MOD DET BRNDENDE SAND

Kamelens fdder, som er store i forhold til dens ben, er specielt
designet og forstrrede for at hjlpe dyret til at g i sandet uden at synke
i. Fdderne har en bred spredt form og er svulmende. Desuden beskytter
den srlige tykke hud, der sidder under fodslerne, mod det brndende
rkensand.
Lad os reflektere i lyset af disse informationer: Har kamelen selv tilpasset
sin egen krop til rkenforholdene? Har den selv udformet slimhinden i sin
nse eller puklen p sin ryg? Har den selv formet sin nse- og jenstruktur
for at beskytte sig mod tornadoer og storme? Har den selv skabt sit blod og
sin cellestruktur ud fra princippet om at bevare vand. Har den selv valgt den
type hr, som dkker dens krop? Har den selv udviklet sig til et rkenskib?
Ligesom ethvert andet levende vsen kunne kamelen helt sikkert ikke
udfre noget af dette og gre sig nyttig for mennesket. I Koranens vers,
som fastslr: Vil de da ikke betragte kamelerne - hvorledes de er skabt?
drages vor opmrksomhed p bedste vis mod skabelsen af dette dyr.
Ligesom alle andre skabninger er kamelen udstyret med mange specielle
kvaliteter og derefter anbragt p jorden som et tegn p den skabende
Herres fortrffeligheder.
Skabt med s overlegne fysiske egenskaber er kamelen tilskikket at tjene
menneskeheden. For menneskene glder, at de er bestemt til at se de
samme skabelsesmirakler i hele universet og re Skaberen af alle vsner:
47
FLUEN
... (de) er ikke engang
i stand til at skabe en
enkelt flue...
O I mennesker, en lignelse
prges for jer, lyt derfor
(omhyggeligt) til den. Sandelig,
de (falske guder), I pkalder ved
siden af Allah, kan ikke skabe (s
meget som) en flue, selv om de
ogs sluttede sig sammen om det.
Og hvis fluen flj bort med noget,
s ville de ikke kunne redde det
fra den. Svag er den, der sger, og
den, der sges ( afgudsdyrkeren
og afguden). De vurderer ikke
Allah p rette vis. Sandelig,
Allah er Strk, Mgtig.
(Sura al-Hadjdj: 73-74)
48
49
Panoramisk syn gennem

tusindvis af linser
De heksagonal formede linser, som
udgr fluens je, giver et langt strre
synsfelt, end en almindelig linse gr.
Hos nogle fluer, er der nogle gange
op imod 5.000 af disse linser.
Desuden gr jets kugleform det
ogs muligt for fluen at se sin ryg,
hvilket giver den en stor fordel over
for dens fjender.
50
51
Fluens sugepumpe:
Snabelen
En anden
specifik egenskab hos fluen
er den mde,
hvorp den fordjer fden. I
modstning til mange
andre levende organismer,
fordjer fluen ikke fden i
munden, men udenfor kroppen. Ved hjlp af snabelen
hlder den en speciel
vske over fden, som giver
fden den rette konsistens
til at blive opsuget. Derefter
opsuger fluen fden med
sine sugepumper i halsen.
52
53
2. DEL: MENNESKET
SKABELSEN I LIVMODEREN
vis mennesket ikke bruger sin sunde fornuft og sprger sig
selv: Hvordan blev jeg skabt?, vil det udvikle en irrationel
holdning og sige til sig selv: P en eller anden mde kom jeg
her!... Med denne logik, vil mennesket begynde at leve et liv, hvor det
ikke har tid til at tnke p sdanne emner.
Et forstandigt menneske burde tnke over, hvordan det er blevet
skabt og faststte meningen med sit liv i overensstemmelse hermed. I
lbet af denne proces skal han ikke, som nogle
mennesker, blive bange for at ende med konklusionen: Jeg er blevet skabt. Nogle mennesker
nsker ikke at vre ansvarlige overfor en Skaber.
De er bange for at ndre deres livsstil, vaner og
de ideologier, de har accepteret, i fald de anerkender, at de er blevet skabt. Derfor flygter de fra
at adlyde deres Skaber. De forngter Allah og;
... forkastede dem (Hans tegn) med
urette og (falsk) stolthed, medens deres
sjle var overbevist derom. (Sura al-Naml:
14), sledes som det beskrives i Koranen.
P den anden side vil et menneske, som
hylder sin eksistens med visdom og sund fornuft,
ikke se andet end tegnene p Allah som
Skaberen, i sin eksistens. Mennesket vil anerkende, at dets eksistens afhnger af samarbejdet
mellem tusinder af komplicerede systemer, som
det hverken har skabt eller kan kontrollere. Mennesket vil begribe det
faktum, at det er skabt og idet det kender sin skaber, vil det prve at
forst med hvilket forml, Han skabte det.
Mennesket
55
For enhver, som prver at forst rsagen til Hans skabervrk, findes der en vejledende bog: Koranen. Denne bog er en vejledning, som
Skaberen har benbaret til alle mennesker p jorden.
At skabelsesvrket er foreget som beskrevet i Koranen, rummer
en betydningsfuld mening for forstandige mennesker.
De flgende sider indeholder forskellige informationer og viser
mennesker med visdom og sund fornuft, hvordan de blev skabt og
vidunderet i dette skabelsesvrk.
Historien om menneskets skabelse begynder i to forskellige
omrder, som ligger meget langt fra hinanden. Mennesket bliver til
gennem foreningen af to adskilte substanser, som findes i kvindens og
mandens krop.
Disse to substanser er skabt uafhngigt af hinanden og er dog i
perfekt harmoni. Det er sikkert at sden i mandens krop ikke er produceret gennem mandens vilje og kontrol, ligesom gget i kvindens
krop ikke er formet gennem hendes vilje og kontrol. Sandelig, de er
ikke bevidste om disse hndelser.
Vi har skabt jer, hvorfor tror I ikke? Fortl Mig (om) menneskets sd, som I udgyder? Har I skabt det (som bliver til et perfekt menneske)? Eller er det Os, der er Skaberen? (Sura alWaqiah: 57-59)
Det er indlysende at begge substanser, den som kommer fra manden, og den som kommer fra kvinden, er skabt i overensstemmelse
med hinanden. Skabelsen af disse to substanser, deres forening og
transformation til et menneske er sandelig store mirakler.
TESTIKLERNE OG SDEN
Sden, som udgr det frste skridt i skabelsen af et nyt menneske,
produceres udenfor mandens krop. Grunden hertil er, at produktion
af sd kun er mulig i et milj, der er to grader kligere end normal
kropstemperatur. For at stabilisere temperaturen p dette niveau er
huden p testiklerne speciel. Den trkker sig sammen i koldt vejr og
udvider sig i varmt vejr, idet den holder temperaturen konstant.
56
Regulerer og arrangerer manden

denne meget fine balance? Bestemt
ikke. Manden er ikke engang bevidst om denne. De, som fortsat har
modstand overfor skabelsens faktum, kan kun sige, at dette er en
uopdaget funktion i den menneskelige krop. Definitionen af begrebet
uopdaget funktion er intet andet
end en simpel formulering.
Sden og testiklernes inderside.
Sdcellerne, som produceres i
testiklerne i et antal af 1000 stk. pr.
min., har et specielt design, som er
skabt til dens rejse mod de kvindelige ggestokke: En rejse, der
skrider frem, som om de kender
stedet. Sdcellen bestr af et hoved,
en hals og en hale. Halen hjlper
den til at bevge sig ind i livmoderen, som en fisk.
Dens hoved, som indeholder en del af det kommende barns
genetiske kode, er dkket af et specielt beskyttende skjold. Dette
skjolds funktion afslres ved indgangen til kvindens livmoder: Her er
miljet strkt syreholdigt.
Det er klart, at sdcellen har fet et beskyttende skjold af en eller
anden, som er klar over denne surhed. (rsagen til dette syreholdige
milj er at beskytte kvinden mod mikrober.)
Det er ikke kun millioner af sdceller, der sprjtes ind i livmoderen. Sden er en blanding af forskellige slags vsker. Koranen understreger dette faktum i det flgende vers:
Har der ikke vret en periode af menneskets liv, da det ikke
var noget, der var vrd at nvne? Vi skabte sandelig mennesket
af en blandet drbe for at prve det, og Vi gjorde det hrende
(og) seende. (Sura al-Insan: 1-2)
Mennesket
57
Disse vsker i sden indeholder sukker, som skal levere den energi, sden har brug for. Desuden har dens grundlggende sammenstning forskellige opgaver, som f.eks. at neutralisere syren ved indgangen
til kvindens livmoder og at vedligeholde den fedtede vske, som er
ndvendig for at sden kan bevge sig. (Her ser vi igen at to forskellige og uafhngige livsformer er skabt i overensstemmelse med hinanden.) Spermatosoerne foretager en vanskelig rejse inde i kvindens
krop, indtil de nr gget. Ligegyldigt hvor meget de forsvarer sig, nr
kun ca. 1000 ud af 200-300 millioner spermatosoer ggelederen.
GGELEDEREN / GGET
Medens sden er formgivet i overensstemmelse med gget, er
gget ligeledes forberedt til at blive livets fr, men p en helt anden
mde...
Medens kvinden er ubevidst om det, vil det g, der frst modnes
i ggestokkene forlade bughulen. Derefter opfanges det af de arme,
der er anbragt for enden af de vedhng, der kaldes ggelederne og
livmoderen. Derefter fres gget videre af bevgelserne i fimrehrene
p indersiden af ggelederen. gget er kun halvt s stort som det
halve af en saltpartikel.
gget og sden mdes i ggelederen. Her begynder gget at producere et
specielt sekret. Ved hjlp af dette sekret
finder spermatosoerne ggets placering.
Vi m forst, at nr vi siger, at gget begynder at producere et sekret, taler vi ikke
om et menneske eller et bevidst vsen.
Det kan ikke forklares som en tilfldighed
at et mikroskopisk protein begynder en
sdan handling af sig selv og s forbereder og udskiller et kemisk stof for at
trkke spermatosoerne til sig. Det er
tydeligvis en unik plan, der udfres.
58
Ganske kort kan man sige, at kroppens reproduktions-system er

skabt til at forene gget og sdcellen. Dette betyder, at kvindens
reproduktionssystem er skabt i overensstemmelse med spermatosoernes behov og at spermatosoerne er skabt i overensstemmelse med
forholdene i kvindens krop.
SDCELLENS OG GGETS MDE

Nr sdcellen, som vil befrugte gget, nrmer sig gget, beslutter gget igen at producere en speciel vske, som er forberedt
specielt til sden og som trnger igennem sdcellens beskyttelsesskjold. De fyldte enzymskke, som findes for enden af sdcellen
og er skabt specielt til gget, blottes. Nr sdcellen nr gget, gennemborer disse enzymer ggets membran og lader sdcellen passere.
Spermatosoerne omkring gget kmper om at komme ind, men normalt befrugtes gget kun af en enkelt sdcelle.
De ayat i Koranen, som beskriver dette stadium, er meget interessante. I Koranen fastsls det, at mennesket er skabt af et ekstrakt af en
grundvske, dvs. af sden.
Derp frembragte han dets afkom af en simpel vske. (Sura
al-Sadsjda: 8)
Som vi fr at vide i Koranens vers, er det ikke selve den vske, som
brer sdcellen, der befrugter gget, men kun et udtrk, et ekstrakt
af den. En enkelt sdcelle i vsken er, sammen med sdcellens kromosomer, som udgr et koncentrat deraf, den befrugtende del.
Nr et g lukker en sdcelle ind, er det ikke muligt for en anden
sdcelle at komme ind. Det skyldes et elektrisk felt, som omgiver
gget. Omrdet omkring gget er negativt (-) ladet og s snart den
frste sdcelle gennemtrnger gget, ndres denne spnding til
positiv (+). Derfor vil gget, som har den samme elektriske ladning
som spermatosoerne udenfor, begynde at afvise dem.
Dette betyder at de to substansers elektriske ladning, som er skabt
uafhngigt og adskilt fra hinanden, ogs er i overensstemmelse med
hinanden.
Mennesket
59
Sammensmeltningens jeblik
Spermatosoerne
omkring et g.
En af spermatosoerne gennemtrnger
gget for at befrugte det efter en
lang og vanskelig rejse.
Til slut kombineres mandens DNA i sdcellen og kvindens DNA i

gget. Nu findes det frste fr, den frste celle hos et nyt menneske i
moderens mave: Fosteret.
KLUMPEN AF BLOD SOM KLYNGER SIG TIL LIVMODEREN...
Nr mandens sd forener sig med kvindens g, som beskrevet

ovenfor, begynder det barn, som vil blive fdt, at tage form. Denne
enkelte celle, som i biologien kaldes zygoten, det befrugtede g,
begynder at vokse ved deling og bliver til et stykke kd.
Det befrugtede g tilbringer imidlertid ikke sin udviklingsperiode
i et tomrum. Det klynger sig til livmoderen som en plante, hvis rdder
er fastgjort til jorden ved dens slyngtrde. Gennem denne forbindelse
kan det befrugtede g optage de nringsstoffer, som er vsentlige for
dets udvikling, fra moderens krop.
Nr sdcellen, som vil
befrugte gget, nrmer sig
gget, producerer gget
pludselig en speciel vske,
som gennemtrnger sdcellens beskyttelsesskjold. Som
flge heraf blottes de fyldte
enzymskke p sdcellens
hoved. S snart sdcellen nr
gget, gennemtrnger disse
enzymer ggets membran og lader p denne mde sdcellen trnge ind.Nr sdcellen, som vil befrugte
gget, nrmer sig gget, producerer gget pludselig
en speciel vske, som gennemtrnger sdcellens
beskyttelsesskjold. Som flge heraf blottes de fyldte
enzymskke p sdcellens hoved. S snart sdcellen
nr gget, gennemtrnger disse enzymer ggets membran og lader p denne mde sdcellen trnge ind.
Vksten, som starter med en enkelt celle,

fortstter gennem den fortsatte celledeling.
Det befrugtede g, zygoten, der klynger sig til moderens livmoder.
En sdan detalje kunne ikke etableres uden et solidt kendskab til

fysiologi. Det er indlysende, at ingen besad en sdan viden for 1400 r
siden (da Koranen kom til). Interessant er det, at Allah i Koranen altid
refererer til det befugtede g, som udvikler sig i livmoderen, som en
klump blod:
Ls! I din Herres navn, som skabte (alt det eksisterende).
Skabte mennesket af en klump blod.
Ls! Og din Herre er den mest Gavmilde. (Sura al-Alaq: 1-3)
Tror mennesket da, at det vil blive ladt alene (uden belnning
eller straf)? Var det da ikke en drbe sd, der blev udgydt? S
blev det en klump blod, og Han skabte det og fuldkommengjorde det. Derp skabte Han et par af det, manden og kvinden. (Sura al-Qijamah: 36-39)
Den arabiske betydning af det ord vi overstter med blodklump

er noget, som klynger sig til et sted. Ordet bruges til at beskrive igler,
som klynger sig til en krop for at suge blod. Det er indlysende det bedste ord til at beskrive det befrugtede g, som
klynger sig til livmoderens vgge og suger
sin nring derfra.
Koranen kan afslre mere om det
befrugtede g. Idet det hnger perfekt p
livmoderens vgge, begynder det befrugtede
g at udvikle sig. I mellemtiden fyldes livmoderen med en vske, der kaldes amnion
hinden, den inderste fosterhinde, som
DE TRE MRKE OMRDER

Efter befrugtningen finder babyens udvikling
sted i tre srlige omrder. Disse omrder er:
1. ggelederen: Dette er det omrde, hvor
gget og sden forenes og hvor gget hfter
sig p livmoderen.
2. De indre vgge i livmoderen, som det
befrugtede g klynger sig til for at udvikle sig.
3. Den hinde, som er fyldt med en speciel vske,
og hvori fosteret begynder at vokse.
Dette fastsls sledes i Koranen:
Han skaber jer i jeres mdres liv, skabelse efter
skabelse i trefoldigt mrke. Sledes er Allah,
jeres Herre. Han har alene Herredmmet, der er
ingen gud undtagen Ham. Hvorfor vender i jer
da vk (fra Allah)? (Sura al-Zumar: 6)
omgiver det befrugtede g. Den vigtigste opgave for fosterhinden,

som barnet udvikler sig i, er at beskytte det mod slag udefra. I Koranen
benbares dette faktum sledes:
Har vi ikke skabt jer af en simpel vske? Og derp anbragt jer
p et sikkert sted? (Sura al-Mursalat: 20-21)
Alle disse oplysninger vedrrende menneskets skabelse demonstrerer, at Koranen kommer fra en kilde, der kender til denne skabelse i
mindste detalje. Dette beviser endnu engang at Koranen er Allahs ord.
Fostret, der tidligere lignede gel, ndrer sig med tiden. I den
oprindelige blde struktur begynder hrde knogler at udvikle sig for at
give kroppen evnen til senere at st oprejst. Cellerne, som i starten var
de samme, specialiseres: Nogle bliver til lysflsomme jenceller, nogle
til nerveceller, der er flsomme overfor kulde, varme og smerte og
nogle til celler, der er flsomme overfor lydvibrationer. Beslutter
cellerne selv denne differentiering? Beslutter de selv frst at forme et
menneskeligt hjerte eller et menneskeligt je, hvorefter de fuldfrer
JETS UDVIKLING
I frste stadium
af udviklingen
er fosterets je
en sort plet.
Det fr sin
endelige form i
lbet af de
kommende
mneder.
O menneske, hvad har gjort dig ligegyldig overfor din Herre, den mest
Gavmilde? Som skabte dig og derp fuldkommengjorde dig og gav dig
den rette form? I den skikkelse, der behagede Ham, formede Han dig.
(Sura al-Infitar: 6-8)
Allah er det, Som har skabt jorden for jer som en bolig og himlen
som en hvlving. Og Han har formet jer og gjort jeres skikkelser
sknne og gode. (Sura al-Ghafir: 64)
Et menneskes ansigt de frste dage

(til venstre) og dets endelige form.
denne utrolige opgave? Eller er de skabt specielt til disse opgaver?

Visdom, intellekt og sjl samtykker om den anden mulighed.
Efter afslutningen af disse processer, nr barnet har fuldfrt sin
udvikling i moderens underliv, kommer det til verden. Det er nu 100
millioner gange strre og 6 millioner gange tungere end oprindeligt...
Dette er historien om vore frste skridt ind i livet, ikke historien om
nogen anden organisme. Hvad kan vre mere vigtigt for et menneske
end at forst meningen med en s fantastisk skabning?
Det er ulogisk at tro, at alle disse komplicerede funktioner opstr af
deres egen vilje. Ingen har magt til at skabe sig selv eller en anden person eller nogen anden genstand. Allah skaber alle begivenheder, og som
beskrevet her, skabes hvert jeblik, hvert sekund, og hvert stadium.
Allah skabte jer af stv, dernst af en drbe, og derefter gjorde
Han jer til par. Og ingen kvinde bliver svanger eller nedkommer, undtagen med Hans vidende. Og der sknkes ikke nogen
et langt liv, ej heller forkortes nogens liv, undtagen det er nedskrevet i en bog (al-lauh-al-mahfz). Dette er visselig let for
Allah. (Sura al-Fatir: 11)
Vor krop, som fra en enkelt drbe sd, udvikler sig til et menneske, har millioner af fine balancer. Selvom vi ikke er bevidste om
dem, er der utroligt komplekse og fine systemer i vor krop, som
hjlper os til at overleve. Alle disse systemer er formet og styret af den
eneste Ejer, Skaber og menneskets Herre, Allah, for at vi kan forst, at
vi er skabt.
Mennesket er skabt af Allah. Da det er skabt, efterlades det ikke
uden opsyn og uden ml.
MODERMLKEN...
Nringen af et nyt menneske, som har gennemget ndringen fra
en drbe sd til et barn, er i sig selv et mirakel. Menneskemlk er den
bedste nring overhovedet, og den er ikke produceret hverken ved
moderens hjlp eller ved nogen andens hjlp.
Takket vre mlkens indhold og sammenstning er modermlken bde en fortrffelig fdekilde for den nyfdte og et middel,
64
der ger moderens og barnets modstandskraft overfor sygdomme.

Lger er enige om, at modermlkserstatning kun br anvendes, hvis
moderens mlk ikke er tilstrkkelig og at babyer helst skal nres af
modermlk, srlig i de frste mneder. Lad os nu se p modermlkens egenskaber:
Det mest interessante aspekt ved modermlken er, at dens
koncentration ndrer sig i overensstemmelse med babyens udviklingsfaser. Mngden af kalorier og fdens samSUTTEREFLEKSEN
menstning, str i forhold til og ndres i
overensstemmelse med, babyens fdselstidspunkt, om det blev fdt fr tiden eller til
tiden. Hvis barnet er fdt for tidligt, er fedt- og
proteinmngden hjere i modermlken end
den, en baby normalt har brug for, fordi en
for tidligt fdt baby har brug for flere kalorier.
Immunforsvars bestanddele, som
babyen behver, som f.eks. antistoffer eller
immunforsvarsceller, findes allerede frdige i
modermlken. Ligesom professionelle soldater, forsvarer de babyen og beskytter den
Babyer fdes med en sutteremod fjender.
fleks. Deres suttevelser, som
Den er antiseptisk. I normal mlk
begynder i livmoderen ved
at babyen sutter p tommelfinvokser bakterierne, hvis mlken str i rumtemger, er af vital betydning for
peratur i seks timer, men ingen bakterier
babyens evne til at sutte efter
udvikler sig i modermlk i samme tidsrum.
fdslen, da der ikke findes
nogen anden mde, hvorp
Modermlken beskytter barnet mod
babyen kan f den mlk, som er
reforkalkning.
dens eneste fdekilde.
Den er letfordjelig.
Vi ved, at ingen modermlkserstatning, skabt i moderne laboratorier af ditspecialister, har s mange fordele som den naturlige modermlk. Hvordan kan vi besvare sprgsmlet: Hvem skabte denne
mlk, som er de laboratorieskabte langt overlegen, i menneskekroppen, nr moderen selv er uden indflydelse p dens tilblivelse? Det er
ganske tydeligt, at modermlken er skabt af den Skaber, som har skabt
babyen, der har brug for denne mlk...
Mennesket
65
KROPPENS
MEKANISMER
mange vers fra Koranen, vender Allah vor opmrksomhed

mod skabelsen af mennesket og indbyder til, at mennesker
grunder over denne skaberakt. O menneske, hvad har
gjort dig ligegyldig overfor din Herre, den mest Gavmilde? Som
skabt dig og derp fuldkommengjorde dig og gav dig den rette
form? I den skikkelse, der behagede Ham, formede Han dig.
(Sura al-Infitar: 6-8)
Mennesket er en af de levende skabninger, som har naturens mest
fortrffelige, raffinerede og forblffende system, skabt i afpassede proportioner af Allah.
Den menneskelige krop bestr af en mngde kd og knogler, der
gennemsnitlig vejer 60-70 kg. Som det er velkendt, er kd et af
naturens mest srbare materialer. Hvis det efterlades udendrs, nedbrydes det indenfor et par timer. Det bliver fyldt med maddiker i lbet
af nogle f dage og begynder at stinke ulideligt. Den menneskelige
krop bestr for en stor del af dette skrbelige materiale. Alligevel holder det sig uden at blive delagt og uden at nedbrydes i 70-80 r ved
hjlp af blodcirkulationen, som tilfrer det nringsstoffer, og huden,
som beskytter det mod udefra kommende bakterier.
P den anden side er kroppens evner imponerende. Hver enkelt af
de fem sanser er et mirakel. Mennesket lrer den ydre verden at
kende gennem disse sanser og takket vre disse sanser, kan det leve
sit liv fredeligt. De detaljer, som vi stder p, nr vi gennemgr syns-,
smags-, fle-, hre- og lugtesansen og deres fejlfri form, er hver isr
beviser p Skaberens eksistens.
Det mirakulse ved menneskets krop er ikke begrnset til de fem
sanser. Hvert enkelt af de organer, som leder vort liv, er et mirakel for
sig. De fungerer alle for at opfylde vore behov. Lad os blot forestille
os, hvor hrdt livet ville vre, hvis vi var skabt uden hnder. Hvad
ville der ske, hvis vi ikke havde ben eller hvis vor krop var dkket af
torne, skl eller en hrd ydre skal i stedet for hud?
Eksistensen af menneskekroppens komplekse systemer, som f.eks.
ndedrttet, fdeoptagelsen, reproduktions- og forsvarssystemerne
samt kroppens udseende er alle forskellige vidundere.
Mennesket
67
Som vi har set, er der mange fine balancer i menneskets krop. Den
perfekte forbindelse mellem hele det intern-afhngige system og
kroppens andre systemer gr mennesket i stand til at udfre sine
livsvigtige funktioner uden problemer.
Hvad mere er, s udfrer menneskets krop alle disse funktioner
uden at anstrenge sig srligt eller stde p problemer. Det meste af
tiden er mennesket ikke engang bevidst om alt det, som foregr.
Mennesket er ubevidst om mange ting: Det tidspunkt, hvor fordjelsen
begynder eller slutter i maven, hjerterytmen, blodets transport af det
ndvendige materiale til de prcist rigtige steder i kroppen, det, at se
og hre.
Et fejlfrit system er blevet installeret i menneskets krop og det arbejder perfekt. Dette er Allahs skabervrk, Han som regulerer alt mellem
himlene og jorden. Allah skaber alle ting, hver detalje og hvert levende
vsen i universet. Den form, vi mder, nr vi undersger menneskekroppen, er bevis p at Allahs skabervrk er enestende og fejlfrit.
Allah drager vor opmrksomhed mod universets perfektion i Sura
al-Mulk:
Hvem har skabte de syv himle den ene over den anden: Du kan
ikke se nogen mangel i den Perfektes skabervrk. Se igen
finder du nogen fejl? Se igen og igen. Dit blik vil vende tilbage
til dig, ydmyget og opslidt. (Sura al-Mulk: 3-4)
Flgende er blot nogle f af de fine balancer i menneskekroppen:
De fem sanser er skabt fuldstndig i overensstemmelse med de
menneskelige behov. ret, for eksempel, kan kun opfange lydvibrationer indenfor visse grnser. I frste omgang synes det at kunne
opfange lyde indenfor et strre omrde at vre en fordel. Alligevel er
disse begrnsninger af flsomheden som kaldes hregrnsen
skabt med et forml. Hvis vi havde meget flsomme ren, ville vi hvert
jeblik vre ndt til at hre p mange lyde, lige fra slaget af vort hjerte
til lyden af mikroskopiske mider p gulvet. Hvis det var tilfldet, ville
livet virkelig blive meget irriterende for os.
Den samme bevidste ligevgt glder ogs for flesansen. De
68
nerver, som er flsomme for berring ligger under huden. De er flsomme i det bedst mulige omfang og spredt over hele kroppen. Disse
nerver er samlet i bundter specielt p vore fingerspidser, lber og knsorganer. Forholdsvis mindre vigtige omrder p kroppen, som f.eks.
ryggen, har frre nerver. Dette udgr en stor fordel for mennesket. Lad
os forestille os at det modsatte var tilfldet: At vore fingerspidser var
meget uflsomme og at hovedparten af vore nerver var samlet p
ryggen. Dette ville utvivlsomt vre temmelig irriterende. Samtidig med
at vi ikke ville kunne bruge vore hnder effektivt, ville vi fle den
mindste ting for eksempel folderne i vor skjorte p ryggen.
Udviklingen af organerne er endnu et eksempel p denne fine
balance. Tnk f.eks. p hret og jenvipperne. Selvom begge helt
klart bestr af hr, vokser de ikke lige meget i samme tidsrum. Tnk
hvis jenvipperne voksede lige s hurtigt som vort hr. S ville de hindre os i at se, de ville komme ind i jnene og sledes skade et af vore
mest livsvigtige organer. jenvipper har en bestemt lngde, som forbliver konstant. Hvis de p nogen mde bliver kortere, f.eks. p grund
af en forbrnding eller en ulykke, vokser de indtil de har net deres
ideelle lngde og stopper derefter igen vksten.
Selv jenvippernes form er meget vigtig. Da de krller en lille
smule opad, hmmer de ikke synsevnen og de gr jnene smukke.
Mens jenvipperne vokser, dkkes de af en usdvanlig olie, der
udskilles af specielle kirtler p kanten af jenlgene. Det er derfor vore
jenvipper ikke er ru og stride som en brste. Der er lige prcist en
sdan raffineret justering p ethvert omrde af den menneskelige
krop.
Denne srlige balance er udfoldet slende hos den nyfdte baby
og hos den voksne. F.eks. er det nyfdte barns kranieknogler meget
blde og de kan, i en vis udstrkning, bevge sig ind over hinanden.
Denne smidighed srger for at barnets hoved ved fdslen kan komme
frem fra underlivet uden at skades. Hvis disse kranieknogler var
usmidige, ville de flkke under fdslen og pfre barnets hjerne
alvorlige skader.
Mennesket
69
P samme fejlfri mde udvikler alle organerne i et menneske sig

harmonisk i forhold til hinanden. Under udviklingen af f.eks. hovedet
vokser kraniet, som rummer hjernen, i takt med denne. Et kranium,
som udviklede sig langsommere end hjernen, ville presse denne sammen og i lbet af kort tid medfre dden.
Den samme balance gr sig ogs gldende for andre organer, som
f.eks. hjertet, lungerne og brystkassen samt for jet og jenhulen.
Derfor er det nyttigt at undersge vor krops udsdvanlige strukturer for at f je p kunsten og kraften i skabelsen.
Hver enkelt del af vor krop, hvis struktur er mere perfekt end de
mest avancerede fabrikker, udstyret med den seneste teknologi, fremstr som Allahs magelse skabervrk og beviser Hans herredmme
over hele vor krop.
Hvis vi kort undersger den menneskelige krops systemer og
organer, vil vi nje kunne se beviset for et fejlfrit og afbalanceret vrk.
FORDJELSEN
Spyttet, som udskilles fra begyndelsen af fordjelsesprocessen,
bldgr maden, s den let kan tygges og bevge sig ned i spiserret.
Spyttet har ogs en speciel substans, der ved hjlp af sine kemiske
bestanddele kan omdanne stivelse til sukker. Tnk blot p hvad der
ville ske, hvis spyt ikke blev udskilt i munden. Vi ville ikke vre i
stand til at sluge noget som helst eller tale p grund af tr mund. Vi
ville ikke vre i stand til at spise noget fast, men ville vre ndt til at
ernre os ved flydende fde.
Mavens system er i utrolig balance. I maven nedbrydes fden af
saltsyre. Denne syre er s strk, at den er i stand til at nedbryde bde
mavevggen og den fde, som indtages. Der er dog skabt en lsning
for mennesket: Et slimlag, som udskilles under fordjelsen, dkker
mavevggen og yder en usdvanlig beskyttelse mod syrens
oplsende effekt. P denne mde beskyttes maven mod at delgge
sig selv. En fejl i sammenstningen af slimet ville kunne delgge
dens beskyttende funktion. Der er et perfekt samspil mellem den syre,
70
der bruges til fordjelsen og den

Spytkirtler
Mundhulen
slim, der udskilles for at beskytte
maven. Nr maven er tom, producSpiserr
Mave
eres der ikke det sekret, som nedbryder proteiner, dvs. fdevarer, der
stammer fra dyrene. Faktisk eksisterer det i form af en uskadelig substans uden oplsende egenskaber.
Lever
S snart proteinholdig fde kommer
Bugspytkirtel
Galdeblre
ned i maven, produceres der HCl,
Tyktarm
som nedbryder denne neutrale subTyndtarm
stans til proteiner. Nr maven er
tom, skades den ikke af den syre,
som den selv skabte af proteinerne.
Det er bemrkelsesvrdigt at
Endetarm
evolutionsteorien ikke kan forklare
Endetarmsbning
eksistensen af et s komplekst sys(anus)
tem, da den forsvarer den id, at
Fordjelsessystemet er et system, som
komplekse strukturer omkring os
virker ved mundens, spytkirtlernes,
udvikles gradvist fra primitive
mavens, bugspytkirtlens, leverens og
tarmenes flles indsats og i hvilken de
organismer ved en samling af sm
udfolder deres eget virke. Hvis et eller
strukturelle forbedringer. Det er
flere af disse organer ikke virker
ordentligt, standses hele systemet.
imidlertid indlysende, at systemet i
vor mave ikke kunne have udviklet
sig gradvist og skridt for skridt. Manglede blot en enkelt faktor, ville
det medfre organismens endeligt. Et enkelt eksempel er tilstrkkeligt
for bedre at forst udviklingslrens selvmodsigelse. Tnk p en
organisme, som delgger sin egen mave ved hjlp af den syre, som
produceres der - frst ville dens mave blive smertefuldt delagt,
derefter ville dens andre organer blive fortret af den samme syre.
Organismen ville d ved at fortre sig selv levende.
Vsken i maven krver evnen til at nedbryde proteiner efter en
rkke kemiske reaktioner. Tnk p en organisme, der i sin udvikling-
Mennesket
71
sproces har en mave, hvori sdanne kemiske omdannelser ikke kan

finde sted. Hvis mavesaften ikke besad evnen til at nedbryde proteiner, ville organismen ikke vre i stand til at nedbryde fde og den ville
mske d med en klump ufordjet mad i maven.
Lad os betragte emnet fra en anden vinkel. Cellerne i maven producerer mavesyren. Bde disse og andre celler i andre dele af kroppen (f.eks. jencellerne) er identiske celler, der oprinder fra delingen
af den samme oprindelige enkelte celle i kvindens livmoder. Desuden
brer de alle den samme genetiske information. Dette betyder, at databanken i cellerne indeholder genetisk information om proteinernes
nedbrydning og om den syre, der er i maven. Alligevel, idet de er
underlagt en orden fra en ukendt kilde, udfrer jencellerne de
opgaver, der hrer jet til og mavecellerne udfrer de opgaver, der
hrer maven til. Hvad nu hvis jencellerne, som producerer de proteiner, der er ndvendige for jet (af en rsag vi ikke kender), begyndte at producere den syre, der bruges i
Villus (pumpe)
maven - og som de rummer den ndvendige
information om? Hvis noget sdant sker, ville
Blodre
et menneske nedbryde og fordje sit eget je.
Blodre
Lad os fortstte med at undersge de forLymfebane
blffende balancer i vor krop:
Resten af fordjelsesprocessen er lige s
vel planlagt. Den anvendelige del af fden,
som er blevet fordjet, opsuges af tyndtarmens inderside og spreder sig ved hjlp af
En pumpe (villus), som opsuger
de ndvendige nringsstoffer fra
blodet. Tyndtarmens inderside er dkket af
den fordjede fde, i tyndtarforgrenede folder, der ligner rynket stof. P
men. Der er 200 millioner af den
slags pumper p en kvadrat milhver forgrening er der mindre folder, kaldet
limeter af tyndtarmen og hver af
villi. Disse folder forger tarmens opsugende
dem fungerer hvert sekund for at
overflade umdeligt. P ydersiden af disse
opretholde livet. P billedet ses
specielle kanaler (blodrer, kapilceller er der mikroskopiske udposninger,
lrer og lymfebaner), der eksismicrovillier. Disse udposninger opsuger
terer i disse pumper og gennem
hvilke nringsmidler opsuges.
fden og fungerer som pumper. Indersiden af
72
Fde- og vandind
tagelse
Iltoptagelse
Fordjelsessystemet
ndedrtssystemet
O2
Fde, vand
og salte
Kredslbet
Udskillelse
af affaldsstoffer
Transport til og
fra cellerne
kuldioxid og
affaldsstoffer
CO2
Vand og flydende
stoffer
Udskillelsessystemet
Alle menneskekroppens
systemer (fordjelses-, kredslbsog udrensningssystemet)
arbejder sammen
i harmoni med
hinanden. I figuren vises deres
indbyrdes
forhold.
Udskillelse af vand,
salte og affaldsstoffer
disse pumper er forbundet med kredslbet gennem et transportsystem

af diverse transportveje. Gennem dette kredslb fres den nring, der
er blevet opsuget af hele kroppen. Hver af disse villi har ca. 200 millioner microvillier. P n kvadratmillimeter af tyndtarmen arbejder der
200 millioner pumper, som uden at bryde ned eller blive overanstrengt
holder menneskelivet i gang. S mange pumper, som normalt ville
dkke et meget stort areal, er klemt sammen p en meget begrnset
plads. Dette system opretholder livet ved at sikre, at vor krop udnytter den fde, vi indtager, maksimalt.
NDEDRTTET
ndedrttet bygger p fine balancer. Kulde eller forurenet luft kan

pvirke vort helbred negativt. Derfor skal luft vre opvarmet og renset
fr indndingen. Vor nse er passende indrettet til denne opgave.
Hrene og slimet i nseborene filtrerer luften ved at opfange dens
stvpartikler.
Samtidig opvarmes luften p dens vej gennem nseborene.
Nsebenet er specielt udformet, sledes at den indndede luft frst
kan n lungerne efter at have cirkuleret flere gange i nsen for at blive
varmet op. Den struktur, som muliggr at luft kan cirkulere flere gange
i et tyndt ben, kan kun vre resultatet af en bevidst plan. Hvis mennesker skulle prve at gentage denne effekt, ville det at dirigere luftens
bevgelser kun vre muligt gennem komplicerede beregninger. Det
Mennesket
73
faktum, at denne specielle struktur eksisterer for at imdekomme

behovene fra et andet system - nemlig det, at rense og opvarme den
luft, der bevger sig til lungerne - beviser at begge systemer er specielt
skabt af den samme Skaber. Efter disse faser ankommer luften til ndedrtssystemet efter at vre blevet varmet og renset for stv.
SKELETTET
Skelettet er i sig selv et kunstfrdigt ingenirarbejde. Det er kroppens strukturelle stttesystem. Det beskytter vitale organer, som f.eks.
hjernen, hjertet og lungerne, og sttter de indre organer. Det giver den
menneskelige krop nogle overlegne bevgelsesmuligheder, som ikke
kan imiteres af nogen kunstig mekanisme. Knoglevv er ikke uorganisk, som mange mennesker tror. Knoglevv udgr kroppens mineraldepot og omfatter mange vigtige mineraler, som f.eks. kalcium og
fosfor. I overensstemmelse med kroppens behov, opbevarer eller frigiver knoglevvet disse mineraler. Desuden producerer knoglerne
ogs rde blodlegemer.
Udover skelettets perfekte, stabile funktionsevne, besidder
knoglerne ogs exceptionelle egenskaber.
Idet knoglernes opgave er at bre og beskytte kroppen, er de
udviklet med evnerne og styrken til at udfre disse opgaver. De vrst
mulige forhold er ligeledes taget i betragtning. Lrbenet, f.eks., kan
bre en ton, hvis den bres lodret. Overraskende nok brer kroppen
tre gange sin egen vgt, hver gang vi tager et skridt. Nr en sportsudver laver stangspring og lander p jorden, udsttes hver kvadratcentimeter af hans bkken for et tryk p 1.400 kg. Hvad gr denne
struktur, som er skabt ved deling og fordobling af den ene oprindelige
celle, s strk? Svaret p dette sprgsml er gemt i den uforlignelige
udformning af knoglerne.
Et eksempel fra vore dages teknologi kan hjlpe til at belyse
sagen. Stilladser bruges i konstruktionen af store og hje bygninger.
Denne konstruktions understttende dele udgr ikke n massiv blok,
men bestr af mange krydsende stnger, som udgr stilladset. Ved
74
hjlp
af
komKranium
plicerede
beregAnsigtsknogler
ninger, som kun kan
Halshvirvler
Kraveben
udfres af computere, er det muligt at
bygge strkere og
Skulderblad
Brystben
mere
prisbillige
Overarmsknogle
broer og industrielle
konstruktioner.
Spoleben
De
indre
Albueben
Bkkenbund
knoglestrukturer
Hndrodsknogler
ligner det stilladssysMellemhnd
tem, der bruges til at
bygge disse broer og
Fingerknogler
trne. Den eneste
Skelettet er et
Lrben
vigtige forskel er, at
mirakulst stykke
Knskal
ingenirarbejde.
knoglesystemet er
Det bestr af 206
mere komplekst og
knogler. Disse samSkinneben
menhngende
overlegent end det,
knogler giver den
Lgben
som er skabt af menmenneskelige krop
ekseptionelle
nesker. P grund af
Fodrodsknogler
bevgelsesmuligheddette system er
er. Endnu kan ingen
Mellemfodsknogler
konstrueret robot
knoglerne utroligt
Tknogler
efterligne den menstrke og dog lette
neskelige krops
nok til at vre kombevgelighed.
fortable at bruge for
mennesker.
Hvis f.eks. knoglernes indre var liges hrdt og tt som deres ydre,
ville de vre for tunge for mennesket at bre og p grund af deres stive
og hrde struktur, ville de brkke eller flkke ved det mindste slag.
Vores knoglers perfekte udformning hjlper os til at fungere, og til
let og smertefrit at kunne udfre selv vanskelige opgaver. En anden
egenskab ved knoglesystemet er dets fleksibilitet i visse dele af krop-
Mennesket
75
Nringskanal
(til blodrernes og
nervernes ind- og
udgange i
knoglemarven)
Den gule
knoglemarv
Hrdt ydre
knoglevv
Den hrde
knoglemarv
Porst
knoglevv
Knoglevv
Hulrr
Kanaler til knoglemarv

og kapillrnet
Tynde tunneler til produktion af knoglevv
Dette er et mikrofotografi af den fantastiske

opbygning inde i kroppens lngdeknogler.
Knoglerne, som producerer blodceller og fungerer
som kroppens mineraldepot, er levende.
pen. Samtidig med at ribbenene beskytter vitale organer i kroppen,

som f.eks. hjertet og lungerne, udvider og sammentrkker de sig for
at give plads til vejrtrkningen.
Knoglernes elasticitet ndrer sig med tiden. Hos kvinder f.eks.,
udvides hoftebenene, og de bevger sig fra hinanden i graviditetens
sidste mneder. Dette er en ekstrem vigtig detalje, da denne udvidelse
tillader barnets hoved at komme ud af moderens underliv uden at
blive mast under fdslen.
Det mirakulse ved knoglesystemet er ikke begrnset til disse
egenskaber. Ud over deres fleksibilitet, holdbarhed og lethed har
knoglerne ogs evnen til at reparere sig selv. Nr en knogle brkker,
behver man kun at holde den sammen,for at den kan reparere sig
selv. Det er indlysende, at denne proces, ligesom alle andre processer
i kroppen, er usdvanlig kompleks, da millioner af celler samarbejder
om dette ene ml.
Skelettets bevgelighed er en anden vigtig detalje at tage i betragtning. For hvert skridt vi tager, bevger hvirvlerne, som udgr vor
76
rygrad, sig. Normalt ville denne stadige bevgelse og gnidning nedslide hvirvlerne. For at forhindre dette findes der mellem hver hvirvel
modstandsdygtige bruskskiver, kaldet diskos. Disse skiver fungerer
som stddmpere. Ved hvert skridt udver tyngdekraften et tryk som
reaktion p kroppens vgt. Denne kraft skader ikke kroppen takket
vre rygradens stddmpere og ryggens stdfordelende kurvede
form. Hvis denne fleksibilitet og den specielle struktur, som formindsker reaktionskraften, ikke eksisterede, ville denne kraft blive
sendt direkte til kraniet og rygradens verste spids ville trnge ind i
hjernen ved at knuse kraniet.
Tegnene p skabervrket kan
ogs iagttages i knogleleddenes
Halshvirvler
overflade. Leddene behver ikke at
blive smurt, sknt de bevger sig
konstant igennem det enkelte menneskets levetid. Biologer igangsatte Brysthvirvler
undersgelser for at finde rsagen
til dette: Hvorledes fjernes gnidningsmodstanden i leddene?
Bruskskive
Videnskabsmndene opdagede
mellem
at problemets lsning kan betragtes Lndehvirvler
hvirvlerne
som et mirakulst skabervrk.
Ledoverflader, som udsttes for
friktion, er dkket af et tyndt,
porst modstandsdygtigt lag. Under Korsbenet
dette lag er der smrelse. Nr Halebenet
knoglen presser p leddet, strmFor hvert skridt, udver tyngdekraften
mer dette smremiddel ud af poret tryk p kroppen som reaktion p
erne og gr ledoverfladen glat, som
kroppens vgt. Hvis stddmperne
var den smurt i olie.
mellem hvirvlerne ikke eksisterede og
hvis rygraden var lige, ville denne kraft
Alt dette viser, at den menfortstte direkte til kraniet. Resultatet
neskelige krop er resultatet af et
ville blive at spidsen af rygraden ville
trnge ind i hjernen og knuse kraniet.
perfekt skabervrk og at det er et
Mennesket
77
Ikke et eneste af de
systemer, som kan ses
p billedet, er blevet
etableret ved en tilfldighed. Desuden
ville det ikke give
nogen mening at
tnke, at disse systemer var skabt et efter
et. De m vre blevet
skabt samtidigt, i
fuldendt harmoni.
overlegent vrk. Dette perfekte vrk gr mennesket i stand til at foretage sig meget forskelligartede bevgelser med stor hurtighed og
frdighed.
Tnk engang, hvis alt ikke var s perfekt og hele benet var lavet
af en enkelt lang knogle. S ville det at g vre et alvorligt problem,
og vi ville have meget klodsede og unyttige kroppe. Selv det at sidde
ned ville vre vanskeligt og benknoglen ville let brkke ved at vre
tvunget til at udfre sdanne handlinger. Det menneskelige skelet har
en form, der tillader alle slags bevgelser.
Allah skabte og skaber stadigvk alle skelettets evner. Allah opfordrer mennesket, som Han har skabt, til at tnke over dette:
... Se p knoglerne, hvorledes Vi stter dem sammen og s
iklder dem kd... (Sura al-Baqarah: 259)
Mennesket m grunde over dette og psknne Allahs evner, Han
har jo skabt os, og vi m vre Ham taknemmelige. Allah, som skabte
knoglerne og ikldte dem kd, er i stand til at gre dette igen. Dette
fastsls i disse linjer:
Ser mennesket ikke, at Vi har skabt det af en drbe, og s er det
endda et benbart stridslystent (vsen). Og det prger lignelser
om Os og glemmer sin (egen) skabelse. Det siger: Hvem kan give
liv til knoglerne, nr de er rdne og er blevet til stv? Sig: Den,
Som skabte dem frste gang, vil give dem liv. Og Han kender
enhver skabning. (Sura Ya Sin: 77-79)
78
KOORDINATION
I menneskekroppen arbejder alle systemerne samtidig, p en
koordineret mde og i fuld harmoni for et bestemt ml, nemlig for at
holde kroppen i live. Selv de mindste bevgelser, som vi gr hver dag,
som f.eks. det at nde eller smile, er resultatet af et perfekt samarbejde. Inden i os er der et utrolig kompliceret og vidtspndende samarbejdende netvrk, som virker uden at stoppe. Formlet er livets
opretholdelse. Dette samarbejde er srlig synligt i kroppens
bevgelsesapparat, da det at udfre selv den mindste bevgelse
krver, at skelettet, muskler og nerver arbejder perfekt sammen.
Forudstningen for samarbejdet i kroppen er at information
afleveres korrekt. Kun gennem korrekt aflevering af information kan
nye aktiver udvikles. Til dette forml forbinder en hjt udviklet intelligens menneskekroppens funktioner.
For at udfre en koordineret handling, m, som det frste, de
involverede organer og deres interne forbindelse kendes. Disse informationer kommer fra jet, det indre res balanceorganer, musklerne,
leddene og huden. Hvert sekund udsendes billioner af informationer,
de bearbejdes og derefter trffes nye beslutninger. Mennesket har ikke
engang kendskab til de processer, der udfres i dets egen krop med
svimlende hastighed. Det bevger sig, ler, grder, lber, spiser og
tnker. Det anstrenger sig ikke for at udfre nogle af disse handlinger.
Selv for at frembringe et svagt smil skal sytten muskler arbejde sammen p samme tid. Manglende eller forkert funktion af blot n af disse
muskler forandrer ansigtsudtrykket. For at kunne g skal 54 forskellige
muskler i fdderne, benene, hofterne og ryggen arbejde sammen.
Der findes billioner af mikroskopiske receptorer i musklerne og
leddene, som giver information om kroppens aktuelle tilstand.
Beskederne fra disse receptorer sendes til centralnervesystemet og nye
kommandoer, som er i overensstemmelse med centralnervesystemets
vurdering, sendes til musklerne.
Flgende eksempel gr det muligt at forst det perfekte samarbe-
Mennesket
79
jde i kroppen; For blot at kunne lfte hnden, m skulderen bjes, den
forreste og bageste armmuskel - triceps og biceps - skal trkkes
sammen og afslappes, og musklerne mellem albuen og hndleddet
skal dreje hndleddet. For hver enkelt del af handlingen er der millioner af receptorer i musklerne, som straks sender information til centralnervesystemet om musklernes stilling i det pgldende jeblik. Til
gengld fortller centralnervesystemet musklerne, hvad de derefter
skal gre. Man er naturligvis ikke bevidst om nogen af disse processer, man nsker blot at lfte hnden og gr det.
For at holde kroppen lige, vurderes mange informationer, som
stammer fra millioner af receptorer i dine ben, muskler, fdder, ryg,
underliv, bryst og hals og hvert sekund sendes et tilsvarende antal
kommandoer til musklerne.
Vi bruger heller ikke ekstra kraft p at tale.
Mennesket planlgger aldrig hvilken afstand,
der skal vre mellem stemmebndene, hvor
ofte de skal vibrere, i hvilken rkkeflge, hvor
ofte eller hvilke af de hundredvis af muskler i
munden, tungen og halsen, der skal sammentrkkes og afslappes. Mennesket beregner
a
Forbindelses
vvets ydre lag
Bageste
armmuskel, Biceps
Muskelfibrenes
forbindelsesvv
80
Muskelfiber
a) Biceps
b) Muskelskke
c) Muskelfibre i
muskelskke
Sensorerne imellem
Muskelcelle disse fibre sender
(muskelfibre) information til centralnervesystemet
om musklernes
aktuelle tilstand.
Centralnervesysteme
Muskelfibersk
t har absolut kontrol
over musklerne ved
hjlp af de informationer, det modtager
gennem billioner af
receptorer.
Muskelskken
Stimulation
1
Muskelskken
trkkes
sammen
4 Beskeden nr
2 Beskeden sendes
fra receptorerne i
musklerne til
nerverne
3 Nerverne
brer
beskeden
rygmarven og en
bevgelseskontrollr,
bevge neuronet
sttes i bevgelse
Rygmarven
5 Musklerne mod-
8
Muskelcellerne
trkkes
sammen
Bevgelse
tager instrukser
om at indtage
deres nye stilling
6 Det punkt, hvor bevgeneuronet kontakter musklen
7 Musklerne bevger sig ud fra de

instruktioner, som bevge-neuronet giver
Skemaet illustrerer videregivelsen af information fra sensorerne i musklerne
til rygmarven, som til gengld giver musklerne nye instrukser. Hvert sekund,
mens du lser disse linjer, vurderes billioner af informationer, som er videresendt af billioner af receptorer og det samme antal instrukser sendes.
Mennesket fdes ind i dette mirakulse system. Mennesket har imidlertid
ingen andel i hverken skabelsen af det eller i dets drift.
heller ikke hvor mange kubikmeter luft, der skal trkkes ned i
lungerne eller hvor hurtigt og i hvilken rytme denne luft skal udndes.
Ikke engang selvom vi ville det, kunne vi gre det! Selv et enkelt ord,
ytret gennem munden, er resultatet af et flles arbejde udfrt af mange
systemer, fra ndedrtssystem til nervesystem, fra muskler til knogler.
Hvad sker der i det tilflde der opstr et problem i dette samarbejde? Forskellige udtryk ville for eksempel fremkomme p vore ansigter,
hvis vi nskede at smile, eller vi ville ikke kunne tale eller g, nr vi
nskede det. Vi kan imidlertid smile, tale og g, nr som helst vi
nsker det og uden at der opstr problemer, fordi alt, hvad der her er
omtalt, er udfrt som et resultat af skabelsens faktum, den skabelse
som logisk nok krver uendelig intelligens og kraft.
Af denne grund skal mennesket altid huske, at vores eksistens og
liv skyldes Skaberen, Allah. Der findes ingen grund til for mennesket
at vre arrogant eller skrydende. Dets helbred, sknhed eller styrke er
ikke dets eget vrk og det er ikke givet for evigt. Mennesket vil, hvis
det lever lnge, miste sit helbred og sin sknhed. I Koranen fastsls
det p denne mde:
Mennesket
81
Og hvad I end er blevet sknket af glder og pryd i dette liv, s

er det (Hinsides) ved Allah bedre og vil vare for evigt. Har I
ingen fornuft? (Sura al-Qasas: 60)
Hvis et menneske nsker at blive tillagt egenskaber i det evige hinsides, som er disse overlegne, m det vre taknemmeligt overfor Allah
for de goder, Han har sknket ham her p jorden, og leve sit liv i
overensstemmelse med Hans bud.
Som det ses i disse eksempler brer alle kroppens organer og systemer mirakulse kendetegn. Nr disse kendetegn undersges, vil
mennesket kunne se, hvilke fine balancer dets liv afhnger af og det
mirakulse i tilblivelsen deraf. Det vil endnu engang fatte Allahs store
kunstvrk, sledes som det er udtrykt i mennesket.
LEVEREN
Leveren, som ligger i den verste hjre del af bughulen, fungerer som
et fortrffeligt filter i blodets kredslbs-system. Medens nyrerne filtrerer
simpelt vandoplseligt overskudsmateriale fra mennesket, filtrerer leveren komplekst overskudsmateriale, som f.eks. medicin og hormoner.
Forsyningsmssig sttte til forsvarssystemet: Leveren fungerer ikke kun som et filter for fde og fordjelsessystemets overskud.
Den producerer ogs blodlegemer (globulin), som udgr en del af
immunforsvaret, samt enzymer, som reparerer blodrerne.
Renser for bakterier: Kupffer-celler, som findes i leveren, omslutter bakterier, der fres med blodet gennem leveren, isr nr blodet
kommer fra tarmene. Nr antallet af partikler eller andre affaldsprodukter i blodet ges, ger Kupffer-cellerne ogs deres antal, for at
kunne filtrere dette materiale fra blodet.
Produktion af kroppens energiressourcer: En af de mest
specielle egenskaber ved leveren er dens produktion af glukose, som
udgr fordjelsessystemets primre energikilde.
Glukose, som tilfres via den daglige kost, omdannes til glucogen
og opbevares i leveren. Leveren kontrollerer konstant blodets
glukoseniveau.
82
Hvis man ingenting spiser og blodets glukoseniveau begynder at

falde, omdanner leveren det oplagrede glucogen til glukose og frigiver det til blodet. Derfor fr glukoseniveauet ikke lov at falde kritisk.
Leveren kan ogs producere glukose fra fedtsyrer og aminosyrer, og
den kan omdanne andre kulhydrater, som ikke ellers bruges i
energiproduktionen, til glukose.
Leveren opbevarer blod: Leveren kan udvide og sammentrkke
sig. P grund af denne egenskab kan den bde opbevare og frigive
blod til blodrerne.
I en sund krop, opbevarer leveren 10% af kroppens totale blodmngde, dvs. ca. 450 ml. Under visse omstndigheder, f.eks. hvis personen har et hjerteproblem og den normale blodgennemstrmning
ville vre for meget for hjertet at yde, kan leveren fordoble sin evne
til at opbevare blodet, den kan opbevare op til 1 liter blod. P denne
mde gr den det muligt for hjertet at arbejde i et acceptabelt tempo.
Nr behovet for blod stiger, f.eks. under motion, frigiver leveren
det oplagrede blod til kredslbet og imdekommer sledes behovet
for blod.
Leveren arbejder konomisk: Nr glukose forbruges i
musklerne, frigives der mlkesyre, et overskud fra stofskiftet. S lnge
der er mlkesyre i musklen, giver det smerter og forhindrer musklen
i at arbejde. Leveren opsamler mlkesyren fra musklerne og kan
genomdanne den til glukose.
Leveren producerer nye rde blodlegemer som erstatning
for dde: Milten og leveren er de steder, hvor der produceres nye
rde blodlegemer som erstatning for dde blodlegemer og strstedelen af de dde blodlegemers proteiner nedbrydes og genanvendes til
forskellige forml som aminosyrer. Leveren er det organ, hvori jern,
der har vigtige opgaver i kroppen, opbevares.
Leveren er kroppens mest udviklede forrdsorgan. Alle mineraler
og proteiner samt sm mngder fedt og vitaminer opbevares i leveren.
Nr det er ndvendigt, leverer leveren det opbevarede indhold til det
ndvendige omrde ad den kortest mulige vej. Den kontrollerer
Mennesket
83
samvittighedsfuldt om kroppen har energi nok ved hjlp af et specialiseret efterretningssystem. Alle kroppens organer er forbundet med
leveren.
Leveren kan reparere sig selv: Leveren er i stand til at reparere
sig selv. Hvis en del af den beskadiges ger de resterende celler straks
deres antal for at kompensere for den defekte del. Selv hvis 2/3 af leveren er amputeret, kan den tilbagevrende del gendanne leveren fuldstndigt.
Nr leveren reparerer sig selv, fjerner den de delagte eller dde
celler og erstatter dem med nye. En levercelle er specialiseret nok til
at kunne udfre mere end 500 funktioner p n gang. Sdvanligvis
udfrer den sine forskellige funktioner samtidigt.
HUDEN
Tnk p vv, der er flere meter langt og alligevel helt; lad det
vre en vvstype, der samtidig kan levere bde opvarmning og
afkling; fast og alligevel stetisk og som kan tilbyde en effektiv
beskyttelse mod alle udefra kommende pvirkninger.
Hudvvet, som dkker kroppen hos mennesket og hos alle levende vsner, har, med artsspecifikke forskelle, alle disse egenskaber.
Hudvv er, som s mange andre organer, et organ, der er s vigtigt,
at tabet af det udstter menneskets liv for fare. Hvis blot en del af det
beskadiges, kan det lede til et stort vandtab fra kroppen og medfre
dden. P grund af denne egenskab, er huden et organ, som tydeligt
gendriver evolutionsteorien. Det er umuligt for et levende vsen at
overleve, selvom dets organer er fuldt udviklede, hvis huden slet ikke
eller kun delvist er udviklet. Dette viser os, at alle kropslige dele hos
bde mennesket og dyrene er formet helt og fejlfrit p samme tid, dvs.
at de er skabt.
Under huden, som bestr af vidt forskellige lag, ligger et fedtlag,
som har til opgave at isolere mod hede. Over det ligger et lag, som
primrt bestr af proteiner og som giver huden dens elastiske evne.
Det syn, der mder os, hvis vi ser cirka en centimeter under huden,
84
er et billede, der er formet af disse fedtceller og proteiner, med forskellige rer i. Det er slet ikke smukt og kan endda vre skrmmende.
Ved at dkke alle disse strukturer tilfrer huden vor krop et smukt element og beskytter os mod alle udefra kommende pvirkninger. Dette
er i sig selv nok til at vise os, hvor vigtig hudens eksistens er for os.
Alle hudens funktioner er af vital betydning. Nogle af disse funktioner er:
Den forhindrer forstyrrelser af kroppens vandbalance:
Begge sider af overhudslaget er vandttte. Kroppens vandkoncentration kontrolleres ved hjlp af denne egenskab hos huden. Huden er
et vigtigere organ end ret, nsen eller endda jet. Vi kan leve uden
de andre sanseorganer, men det er umuligt for mennesket at overleve
uden hud. Det er umuligt for vand, kroppens mest vitale vske, at
blive opbevaret i kroppen uden huden.
Den er strk og smidig: De fleste af overhudens celler er dde.
Derimod bestr mellemlaget (dermis) af levende celler. Senere mister
overhudens celler deres karakteristika og omdannes til en hrd sub-
Hrstr
Nerveender
Overhud
Talgkirtel
Muskel
til rejsning
Mellemhud
Hrsk
Svedkirtel
Blodrer
Underhudsfedt
Selvom huden
regnes for at have
en enkel struktur,
er den faktisk et
yderst komplekst
organ, der bestr
af forskellige lag,
som indeholder
modtagenerver,
kredslbskanaler,
ventilationssystemer, temperaturog fugtregulatorer. Huden kan
endda producere
et vrn mod
sollys, om ndvendigt.
Mennesket
85
stans, keratin. Keratin holder disse dde celler sammen og danner et

beskyttende vrn om kroppen. Man kunne antage, at den beskyttende
evne ville ges, hvis dette lag var tykkere og hrdere, men det er
fejlagtigt. Hvis vi havde en hud, der var s hrd og tyk som p et
nsehorn, ville vores meget bevgelige krop miste denne bevgelighed og blive kluntet.
Ligegyldigt hvilket levende vsen det drejer sig om, er huden
aldrig tykkere end ndvendigt. Hudens strukturer er udtryk for en
yderst velafbalanceret og velreguleret plan. Lad os forestille os, at overhudsceller hele tiden dde og at denne proces ikke stoppede ved et
bestemt niveau. Vores hud ville da fortstte med at fortykkes og blive
som krokodillehud. Dette er imidlertid aldrig tilfldet. Huden er lige
prcis tyk nok. Hvordan sker dette? Hvordan ved hudceller, at de skal
stoppe processen?
Det ville vre temmelig ulogisk at hvde, at de celler, som hudvvet bestr af, selv beslutter, hvornr de skal stoppe eller at dette
sker tilfldigt. Der er en tydelig konstruktion i hudens struktur. Det
skyldes uden tvivl Allah, Vedligeholderen af alle verdener, den Eneste
Ene, Han, som har skabt denne konstruktion.
Huden kan afkle kroppen i varmt vejr: Mellemlaget er
omgivet af meget tynde kapillrer, som ikke kun bringer nring til
huden, men ogs styrer blodtrykket i den. Nr kropstemperaturen
stiger, udvider venerne sig, hvorved varmen frigives og hjlper derved
det alt for varme blod til at kunne bevge sig gennem hudens yderste
lag, som er forholdsmssigt kligere. En anden afklingsmekanisme er
det at svede: Den menneskelige hud er fuld af mange sm huller,
kaldet porer. Disse porer nr helt ned til hudens dybeste lag, hvor
svedkirtlerne ligger. Disse svedkirtler opsamler vand fra blodet og
sender det gennem porerne ud af kroppen. Det vand, som sendes ud
af porerne, bruger kroppens varme til at fordampe og derved opns
kligheden.
Huden bevarer kroppens varme i koldt vejr: I koldt vejr,
aftager svedkirtlernes aktivitet og venerne trkker sig sammen. Dette
86
formindsker blodcirkulationen under huden og forhindrer derved

kropsvarme i at slippe ud.
Alt dette viser, at menneskets hud er et perfekt organ, som er konstrueret specielt til at lette vort liv. Huden beskytter os, fungerer som
et aircondition anlg og muliggr bevgelighed takket vre dens
smidighed. Desuden er den smuk.
I stedet for denne type hud kunne vi have en tyk og grov hud. Vi
kunne have en usmidig hud, der ville revne og g i stykker i det tilflde, at vi tog et par kilo p. Vi kunne have hud, der ville medfre,
at vi besvimede af varme om sommeren og frs om vinteren. Allah,
som skabte os, har imidlertid dkket vores krop p den mest
behagelige, nyttige og smukke mde. For Han er ... Skaberen,
Frembringeren, Den, der former. (Sura al-Hasjr: 24)
HJERTET
Den vigtigste del af kredslbet, som forbinder den menneskelige
krops 100 trillioner celler med hinanden, er uden tvivl hjertet. Med dets
fire kamre, som pumper iltfattigt og iltet blod ud til forskellige dele af
kroppen, uden at blande dem med hinanden og med dets klapper, der
fungerer som sikkerhedsventiler, hviler hjertets konstruktion p yderst
fine balancer.
Vores hjerte, som banker konstant og i et bestemt tempo gennem
hele vores liv og uden at vi overhovedet blander os, er et af de klareste
beviser p skabelsen.
Hjertet, som starter med at sl mens barnet bliver til i moderens
underliv, arbejder uden at stoppe en eneste gang i vores liv med en
rytme p 70-100 slag i minuttet.
Det hviler kun et halvt sekund mellem hvert slag og det slr ca.
10.000 gange om dagen. Hvis man regner p antallet af slag i et menneskets levetid, ville man n frem til et tal, der er vanskeligt at
udtrykke.
Opbygningen af hele hjertet, som fungerer p en ubeskrivelig fin
mde, er specielt udformet. Hvad hjertet angr har hver enkelt detalje
Mennesket
87
vret nje overvejet: Det iltfattige og det iltede blod, der ikke blandes
med hinanden, reguleringen af kroppens behov, de funktioner, der er
ndvendige for at give nring til hele kroppen og det system, som
pumper prcis den ndvendige mngde blod rundt. Hjertet er formgivet til at varetage alle de ovenfor beskrevne opgaver.
Hjertet, er et vidunder i sin form, deri findes et system s kompliceret, at det p ingen mde kan vre resultat af tilfldigheder. Alle
disse egenskaber viser os
at Allah er Opretholderen
af alle verdner, Han, som
Halsblodre
Halspulsre
skaber fejlfrit og uden forHovedpulsrens
billede.
Lungevener
hvlving
Nogle af hjertets egenHjertet
skaber kan remses op:
Arm arterier
Stor vene fra
Hjertet er placeret i
Vener, som
underkrop
t af de mest beskyttede
tilhrer
nyrerne, levomrder i kroppen: Ved
Hovedpulsren
eren og fordat vre placeret i ribbenjelsessystemet.
shulen
med
dens
iliac - arterier
specielle form er hjertet,
og vener
et af de vigtigste organer,
Lrets
meget godt beskyttet mod
arterier og
vener
udefra kommende slag.
Iltfattigt og iltet blod
blandes aldrig: I hjertet
er iltfattigt og meget
iltholdigt blod i stadig
Skinnebenets
arterier og
bevgelse. Et specielt
vener
vv deler hjertet op i fire
kamre med forskellige
egenskaber. Den verste
Kredslbet forbinder hver enkelt af menneskekropdel bestr af hjre og venpens 100 trillioner celler. P billedet reprsenterer
de rde kapillrer blod med hjt iltindhold og de
stre forkammer, som er
bl reprsenterer blod med lavt iltindhold.
88
Vener
Stor vene fra
overkroppen
Hjre lungearterie
Hjre lungevene
Hjre forkammer
Hjerteklap
Hjertekammerklap
Hjre hjertekammer
Aorta
Venstre lungearterie
Venstre lungevene
Venstre forkammer
Venstre hjerteklap
Hjertekammerklap
Venstre hjertekammer
Skillevg
Stor vene fra

underkroppen
Hjertets toppunkt
Hjertets design er fortrinligt og

baseret p fine balancer, hvor
dets fire kamre pumper blod til
forskellige dele af kroppen
uden at blande de to forskellige
slags blod med hinanden og
hvor dets bninger fungerer
som sikkerhedsventiler.
kamre for opfyldning. De sender blodet til hjertekamrene nedenunder.

Takket vre den fine orden her, blandes blodet aldrig.
Hjertet regulerer blodtrykket, s blodet ikke skader organerne:
Hjertet arbejder ikke som en enkelt pumpe, men som to sammenhngende pumper, der hver har sit eget hjertekammer og forkammer.
Denne adskillelse deler ogs vort kredslbssystem i to. Hjertets hjre
side sender blod med et relativt lavt tryk til lungerne og den venstre side
pumper blod med et hjere tryk til hele kroppen. Denne trykregulering
er meget vigtig: Hvis blodet til lungerne blev pumpet ind med det
samme tryk som rundt i kroppen, ville lungerne bryde sammen, da de
ikke ville kunne modst trykket. Hjertets perfekte balance tillader ikke
at et sdant problem opstr i lungerne, fordi hjertet er skabt fejlfrit.
Hjertet srger for transporten af mange ndvendige materialer til organerne: Rent blod fra hjertet sendes videre til vvet af
aorta og ilt fres til vvet af de blodrer, som nr alle celler. Under
cirkulationen i kapillrerne fordeler blodet ogs andre substanser end
ilt til vvet, f.eks. hormoner, fde og andre nringsstoffer.
Hjertet har klapper, som styrer blodstrmmens retning og
som arbejder sammen i perfekt harmoni: I hjertet er der klapper
ved bningen til hvert kammer, som forhindrer blodet i at flyde i den
Mennesket
89
modsatte retning. Disse klapper mellem arterierne og kamrene er lavet

af trvlet vv og styres af meget fine muskler. Udflydende blod ville
lbe mod hjertekamrene, hvis en af disse muskler holdt op med at fungere, dette ville resultere i alvorlige hjertesygdomme som endda kunne
medfre dden.
Hjertet pumper den ndvendige mngde blod, afhngigt af
forholdene: Mngden af blod, som pumpes rundt af hjertet, skifter i
forhold til kroppens behov. Under normale omstndigheder slr
hjertet 70 slag i minuttet. Under kraftig fysisk udfoldelse, hvor
musklernes behov for ilt stiger, ger hjertet den mngde blod, som det
pumper igennem og ger sit tempo til 180 slag i minuttet. Hvad ville
der ske, hvis det ikke var sdan? Hvis hjertet arbejder med normal
hastighed, nr kroppen har brug for mere ilt, vil balancen blive delagt og kroppen vil blive beskadiget. Noget sdant sker imidlertid ikke
p grund af hjertets perfekte opbygning. Uden at vi skal tage os af det,
regulerer hjertet selv den mngde blod, der skal pumpes rundt.
Hjertet fungerer uden vores indblanding og dog fuldstndigt
som det skal: Den mngde blod, der skal pumpes rundt af hjertet,
kontrolleres af et specielt nervesystem. Hvad enten vi sover eller er
vgne, regulerer nervesystemet selv mngden af blod og den
hastighed, hvormed det skal pumpes. Hjertet er skabt til at vre fejlfrit, uden indblanding regulerer det selv hvor, hvor meget og hvornr
blodet er ndvendigt. Da hjertet ikke kunne have udformet dette system alene eller kunne have udformet dette perfekte system ved en tilfldighed, viser det at hjertet er skabt. Allah, som besidder uendelig
viden, har udformet det p den mest fejlfri mde.
Hjertet arbejder ved hjlp af et specielt elektrisk system: Den
muskel, som fr hjertet til at sl og som kaldes hjertemusklen, adskiller
sig fra alle andre muskler i kroppen. Almindelige muskelceller i kroppen trkker sig sammen nr de bliver stimuleret af nervesystemet.
Hjertemuskelceller trkker sig imidlertid sammen af sig selv. Disse
celler er i stand til at starte og sprede deres egen elektriske udladning.
90
Sknt hver hjertemuskelcelle har denne evne, trkker ingen af dem sig
sammen uafhngigt af de andre, fordi de s ville fungere imod
forskrifterne fra det elektriske system, der kontrollerer dem. Med andre
ord, de skaber ikke et kaos, der ville forstyrre hjertets jvne tempo,
som fungerer ved at den ene del trkker sig sammen, mens den anden
del hviler. Disse celler, som er samlet i kder, arbejder sammen i
overensstemmelse med de instruktioner, de modtager fra det elektriske
system. Igen, en fejlfri harmoni under udfoldelse.
Som det ses ved alle dets egenskaber, viser hjertets opbygning os
dets fejlfri form, dvs. at det er skabt, og det viser os derved sin
Skaber. Det viser os Allah, Vedligeholderen af alle verdner, Han, som
ikke er synlig og dog viser Sig for os i alt, hvad Han har skabt:
Sledes er Allah, jeres Herre: Der er ingen gud undtagen Ham,
Skaberen af alt. S tilbed kun Ham, og Han er Vogter over alle
ting. (Sura al-Anam: 102)
HNDEN
Vores hnder, som gr os i stand til at udfre ganske almindelige
opgaver, som f.eks. at rre rundt i en kop te, vende siderne i en avis
eller skrive, er et utroligt stykke ingenirarbejde.
Hndens vigtigste egenskab er dens evne til at udfre meget
forskellige opgaver yderst effektivt, selvom den har en fast form. Da
den er udstyret med et stort antal muskler og nerver, hjlper armene
vores hnder med at tage ting hrdt eller bldt, i overensstemmelse
med forskellige omstndigheder. F.eks. kan menneskets hnd, uden at
vre formet som en knytnve, udfre et slag mod en genstand med
en vgt p 45 kg. P den anden side kan vor hnd ogs, mellem tommel- og pegefinger, mrke et stykke papir, der kun er 1/10 mm tykt.
Det er indlysende, at disse to handlinger er af forskellig karakter.
Hvor den ene krver stor flsomhed, krver den anden stor styrke. Vi
tnker imidlertid ikke engang et jeblik over, hvad vi skal gre for at
tage et stykke papir mellem vore fingre eller sl med nven. Vi tnker
Mennesket
91
En robot, ligegyldigt hvor

avanceret den er, kan den
aldrig besidde de
samme egenskaber som en
rigtig hnd.
heller ikke over, hvordan vi skal tilpasse den kraft,

der er ndvendig for at udfre disse to handlinger. Vi
siger aldrig: Nu vil jeg tage et stykke papir op. Lad mig
bruge en kraft p 500 g. Nu vil jeg lfte denne spand vand. Lad
mig bruge en kraft p 40 kg. Vi spekulerer ikke engang over dette.
Grunden hertil er, at den menneskelige hnd er skabt til at udfre
alle handlinger samtidigt. Hnden er skabt samtidig med alle dens
funktioner og strukturer.
Alle hndens fingre har en passende lngde, placering og et
passende forhold til hinanden. F.eks. er styrken i en knytnve, der er
formet af en hnd med en normal tommelfinger strre end den, der
findes i en hnd med en afkortet tommelfinger, da tommelfingerens
lngde er afpasset, s den dkker de andre fingre og ger deres kraft
ved at understtte dem.
Der er mange andre sm detaljer i hndens opbygning. Den har
f.eks. strukturer, der er mindre end muskler og celler. Neglene p fingerspidserne er p ingen mde et overfldigt tilbehr. Nr vi samler en
nl op fra gulvet, bruger vi vore negle lige s vel som vore fingre. Den
ru overflade, som omgiver vore negle og fingerspidser, hjlper os med
at opsamle sm genstande. Neglene spiller isr en stor rolle ved reguleringen af det njagtige tryk, fingrene skal udve nr de holder p
en genstand.
En anden speciel egenskab ved hnden er, at den ikke bliver trt.
De medicinske og naturvidenskabelige omrder bruger betragtelige
summer p at lave kopier af hnden. De robothnder, der indtil nu er
fremstillet, kan udfre det samme som menneskehnder, nr det
92
glder kraftudfoldelse. Men det er ikke muligt at sige det samme, nr

det glder flsomhed, manvredygtighed og evnen til at udfre
forskellige opgaver.
Mange videnskabsfolk er enige om, at det ikke er muligt at skabe
en robothnd med fuldstndig samme egenskaber som menneskets
hnd. Ingenir Hans J. Schneebeli, som har designet robothnden
Karlsruhe hnden, siger, at jo mere han har arbejdet med robothnden, jo mere beundrer han den menneskelige hnd. Han tilfjer, at der
stadig vil g lang tid, fr den kan udfre bare en del af de opgaver,
der kan udfres af den menneskelige hnd.
Hnden fungerer som regel i et samarbejde med jet. De signaler,
der nr jet, sendes videre til hjernen og hnden bevger sig i
overensstemmelse med de ordrer, den fr fra hjernen. Disse udfres p
meget kort tid og uden at vi skal udfolde specielle anstrengelser for at
udfre dem. Robothnder derimod er afhngige af enten synet eller
flesansen. Forskellige ordrer er ndvendige for hver bevgelse, de
laver. Samtidig kan den enkelte robothnd ikke udfre forskelligartede
opgaver. F.eks. kan en robothnd, som spiller klaver, ikke holde en
hammer, og en robothnd, som holder en hammer kan ikke holde et
g uden at knuse det. Visse robothnder, som er blevet udviklet for
nylig, kan udfre 2-3 forskellige handlinger, men dette er stadig meget
primitivt, nr vi sammenligner med den menneskelige hnd.
Nr man dertil tnker over, at de to hnder samarbejder med
hinanden i perfekt harmoni, bliver det perfekte i hndens udformning
endnu tydeligere.
Allah skabte hnden som et organ specielt for mennesket. Alle
disse aspekter viser os det perfekte og enestende i Allahs skabervrk.
KONKLUSION
Disse fantastiske mekanismer i den menneskelige krop arbejder
normalt uden vores viden eller bevidsthed om dem. Hjertets slag, leverens opgaver eller hudens fornyelse ligger alle udenfor vores direkte
bevidsthed. Det samme glder hundredvis af andre organer, som vi
Mennesket
93
ikke kommer ind p her. Vi er ikke engang bevidste om, at nyrerne

renser blodet, vor mave nedbryder maden, vore indvoldes bevgelser
eller vore lungers perfekte arbejde, der gr det muligt for os at nde.
Mennesket stter kun pris p sin krop, nr det bliver sygt eller
organerne holder op med at fungere normalt.
Hvorledes er da denne perfekte mekanisme blevet til? Det er utvivlsomt ikke s vanskeligt for et bevidst menneske med indsigt at begribe
og fle, at denne krop er blevet skabt.
Evolutionisternes pstand om at denne krop er blevet til som flge
af tilfldigheder er latterlig, fordi det forudstter, at ophobningen af
tilfldigheder kan skabe en organisme. Den menneskelige krop kan
imidlertid kun fungere, nr alle dens organer er intakte. Et menneske
uden en nyre, et hjerte eller indvolde, kan ikke leve. Selv nr disse
organer findes, kan et menneske ikke overleve, hvis ikke de fungerer
rigtigt.
Derfor m den menneskelige krop vre blevet til som en helhed
for at kunne overleve og forplante sig. At den menneskelige krop er
blevet til jeblikkeligt og fuldstndigt betyder, at den er skabt.
Vi har skabt jer, hvorfor tror I ikke? Fortl Mig (om) menneskets sd, som I udgyder? Har I skabt det (som bliver til et perfekt menneske)? Eller er det Os, der er Skaberen? Vi har bestemt
dden for jer alle, og Vi er i stand til at omforme jer og genskabe jer i en form I ikke kender. (Sura al-Waqiah: 57-61)
94
DEN MENNESKELIGE KROP

ET FARVESTRLENDE SYN
KNOGLE FORMATIONER
Vvet, som ses ovenfor,
er i gang med opbygning af
knogler. Selvom de ved frste
jekast ligner uordnet tmmer, vil dette vv efterhnden styrkes og blive en utrolig
hrd og strk knogle.
LUFTRR
Grnne udposninger fungerer
som et luftfilter. Deres job er at
rense den luft, vi indnder.
Disse udposninger er dkket af
en tyktflydende slim. Ved
hjlp af denne forhindres
fremmedlegemer i at n lun en.
HJERTEVV
GRUNDVV
VV I DET INDRE RE
MAVEVV
LUNGEVV (1)
NETHINDEVV
LUNGEVV (2)
DELGGELSESVV
RDE BLODLEGEMER
FORSVARSSYSTEMET
om man ved, er forsvaret af et land noget, der br prioriteres

hjt, hvis landet skal fortstte sin eksistens. Nationer m altid
vre p vagt overfor alle slags indre og ydre trusler, overfor overfald
og overfor risikoen for krig og terroraktioner. Det er derfor forsvaret
tildeles en stor del af de officielle budgetter. Hren udstyres med det
mest avancerede luftfartsmateriel, skibe og vben, og forsvaret holdes
altid i (det hjeste) beredskab.
Menneskets krop er ogs omgivet af et stort antal fjender og trusler.
Disse fjender bestr af bakterier, vira og lignende mikroskopiske
organismer. De eksisterer overalt: I luften vi indnder, vandet vi
drikker, maden vi spiser og i det milj, vi lever i.
De fleste mennesker er ikke klar over, at kroppen har en
enestende hr, immunforsvaret, som bekmper fjender. Dette er en
reel hr, som bestr af mange soldater og embedsmnd med
forskellige ansvarsomrder. De er specielt uddannede, benytter hjtudviklet teknologi og kmper med traditionelle og kemiske vben.
Hver dag, hvert minut, udkmpes en konstant kamp mellem
denne hr og fjendens tropper, mens vi er uvidende om det. Denne
kamp kan tage form af mindre lokale trfninger svel som af kampe,
hvori hele kroppen er involveret og skrmt. Disse kampe kaldes sygdomsangreb.
Det generelle forlb af denne krig ndres nsten aldrig. Fjenden
forsger at narre den anden side ved at camouflere sig, nr den
trnger ind i kroppen. De trnede undersgelsestropper er hyret af
forsvaret for at identificere fjenden. Fjenden identificeres og passende
vben anvendes for at udrydde ham. Derefter er der nrkontakt, fjenden sls ned, vbenhvile og oprydning p slagmarken. Til sidst
gemmes alle slags informationer om fjenden som en forholdsregel
mod et eventuelt senere angreb.....
98
Kroppens forreste
forsvarslinje er huden. Hvis
huden beskadiges af en rift
eller et sr, betyder det, at
kroppen er i fare. Vira og
bakterier kan da nemt
trnge ind. Nr en sdan
skade er sket, styrter virusog bakteriefjendtlige celler,
fagocytter, til det srede
sted og prver at sluge de
mikroorganismer, der
trnger ind i kroppen.
Lnge fr det, har det
srede sted p huden modtaget behandling for at
forhindre flere
fremmedlegemer i at
trnge ind i kroppen.
DEN BELEJREDE BORG: MENNNESKEKROPPEN

Vi kan sammenligne menneskets krop med en borg, der er belejret
af fjenden. Fjenden kigger efter forskellige mder at invadere borgen
p. Menneskets hud er borgens mur.
Keratinet i hudens celler udgr en uigennemtrngelig barriere for
bakterier og svampe. Fremmede stoffer, som nr huden, kan ikke
komme igennem denne barriere. Selvom hudens ydre lag, der indeholder keratin, slides af, erstattes det af hud, der dannes nedenunder.
Sledes vil alle unskede gster, der har klemt sig inde mellem hudens
lag, blive udstdt fra kroppen sammen med dd hud, nr huden fornyer sig indefra og ud.
FRONTLINJEN
En af mderne hvorp vira trnger ind i kroppen er gennem luften.
Fjenden arbejder sig frem til kroppen gennem den luft, der indndes.
Et specielt sekret i nseslimhinden og celledende forsvarselementer i lungerne (fagocytter) mder disse fjender og fr situationen
under kontrol fr faren vokser. Fordjelsesenzymer i mavesyren og i
tyndtarmen udsletter en stor del af de mikroorganismer, der prver at
invadere kroppen gennem fden.
Mennesket
99
Cellevg
Proteinkappe
VIRUS
Bakteriekromosom
Nukleinsyre
CELLEINVASION UDFRT AF EN VIRUS

1. En virus kontakter en celle og fstner sig til
dens overflade.
(I skemaet er vist en bakteriecelle).
2. I kontaktpunktet udskiller virus et specielt
enzym, som nedbryder bakteriens cellevg.
Herved skabes der et hul i cellevggen. Virus
trkker sin hale tilbage og ved at trkke sig
sammen, sender den sin nukleinsyre, DNA eller
RNA, ind i cellekroppen.
3. Nukleinsyren fra virus, som er vandret ind i
cellen, tager denne under kontrol. Cellens normale funktioner stopper. Nukleinsyren fra virus
kopierer sig selv ved at bruge cellens ressourcer.
4. De nydannede virusdele danner nye vira.
5. Nr der er dannet tilstrkkeligt mange vira,
sprnges cellen og de frdigt udviklede vira
spredes for at finde nye vrtsceller. Den tid,
som gr, fra virus trnger ind i en celle til den
har afsluttet sin reproduktion, er 20-25 min. Ved
slutningen af hver ny reproduktion, er der
formet 200-300 nye vira.
FJENDERNES SAMMENSTD
Visse mikroorganismer har slet sig ned i forskellige dele af menneskets krop og skaber alligevel ikke sygdomme.
Nr en fremmed mikroorganisme kommer ind i kroppen, kmper
disse indenrigsmikrober, de tror at deres milj bliver invaderet og har
ikke lyst til at underkaste sig. Vi kan definere dem som professionelle
soldater. De prver at beskytte deres territorium p grund af egne behov.
Sledes forstrkes hren i vor krop af disse mikroskopiske sttter.
DEN TRINVISE VEJ MOD VARM KRIG

Hvis en mikroskopisk ubuden gst, der trnger ind i kroppen, kan
overvinde de forsvarselementer og bakterie-soldater, der er p vagt,
vil den udlse en krig. Derefter vil kroppen, med dens velorganiserede
hr, udkmpe en perfekt angrebs-forsvars krig mod den fremmed hr.
Den kamp, der udkmpes af forsvarssystemet, bestr af fire dele:
1. Identificering af fjenden.
2. Forstrkning af forsvaret og forberedelse af angrebs-vben.
3. Angreb og slag.
4. Tilbagevenden til den normale tilstand.
100
Makrofager udgr den del af immunsystemet, som frst gr i kamp. De sluger og

fordjer alle slags fremmedlegemer i blodet. Deres anden opgave er at kalde Tcellerne til hjlp, hver gang de mder fjenden. P billedet til venstre ses en
makrofag, der prver at fange en bakterie med sine udlbere. P billedet til hjre
forsger makrofagen at opsluge et fedtmolekyle, som er kommet ind i kroppen.
De celler, som frst mder fjenden, er makrofager, som opsluger

(fagocytrose) fjenden. Disse celler er i nrkontakt med fjenden og
kmper en mand-mod-mand kamp. De er ligesom infanteriet, som
bekmper fjendtlige enheder med bajonetter i hrens frontlinje.
Desuden fungerer makrofager som efterretningsenheder eller som
hrens efterretningstjeneste. De beholder en del af den fjende, de
delgger. Denne del bruges til at fastsl fjendens identitet og til at
bestemme dens egenskaber. Makrofagerne giver denne del videre til
en anden efterretningsenhed, T-signalceller.
TOTAL ALARM
Nr et land er involveret i krig, erklres der generel mobilisering.
De fleste af de naturlige ressourcer og budgettet bruges p krigsudgifter. konomien omlgges som flge af denne ekstraordinre
situation og det bliver en opgave for hele landet. I en krig, som hele
kroppens forsvarshr vil udkmpe, erklres der ogs mobilisering.
Hvordan sker det?
Hvis fjenden er mere end de kan hndtere, udskiller kavaleriet
(macrofagerne), som starter et angreb, et specielt sekret. Navnet p
Mennesket
101
dette er pyrogen, en slags alarmstof. Efter en lang rejse nr pyrogenet hjernen og stimulerer det feberintensiverende center. P grund
af denne pvirkning alarmerer hjernen hele kroppen og personen
udvikler hj feber. Patienten med hj feber fler en naturlig trang til at
hvile. P denne mde bliver den energi, som er ndvendig for
forsvaret, ikke brugt p noget andet. Som det kan ses, er det en utrolig
kompleks plan og form, der er sat i vrk.
DEN UDKOMMANDEREDE HR GR I AKTION

Krigen mellem den mikroskopiske
ubudne gst og immunsystemet bliver mere
kompliceret efter mobiliseringen, dvs. efter
personen er blevet syg. P dette stadium, har
infanteriet (fagocytterne) og kavaleriet
(makrofagerne) vist sig utilstrkkelige og
hele kroppen er i alarmberedskab. Krigen
bliver ophedet. P dette stadium griber lymfocytterne - (T og B celler) ind.
Kavaleriet (makrofagerne) videregiver
den information, de har om fjenden, til TEn B-celle dkket af bakterier
hjlpeceller. Disse celler kalder
T-drberceller og B-celler til slagmarken. Disse udgr immunforsvarets mest effektive kmpere.
VBENPRODUKTION
S snart B-cellerne modtager information om fjenden, begynder de
at producere vben. Disse vben produceres, ligesom raketmissiler,
kun med det forml at ramme den fjende, der er information om.
Denne produktion er s perfekt, at det mikroskopiske
fremmedlegemes tredimensionale form passer fuldstndigt med
vbenets tredimensionale form. Denne overensstemmelse svarer til
den mellem en ngle og dens ls.
102
En makrofag rkker ud for

at opsluge et stort antal bakterier, phagocytose. En
bakterie omringes af en af
makrofagens udlbere. Derp
opsluger en celle den.
Derefter nedbrydes og
delgges fjenden af strke
kemiske stoffer i makrofagen. Med andre ord:
Makrofagen opsluger fjenden, fordjer den og bruger
det frigjorte materiale.
Antistoffer arbejder sig frem til fjenden og slr hrdt ned p den.
Herefter er fjenden neutraliseret, som en tank, hvis larvefdder, skyts
og kanon er delagt. Derefter kommer andre medlemmer af immunsystemet og udrydder den neutraliserede fjende.
Det er vigtigt at tnke over, at immunsystemet vil st overfor millioner af forskellige slags fjender. B-celler kan producere passende
vben til bekmpelse af alle fjendetyper, ligegyldigt hvilken slags det
er. Dette betyder, at immunsystemet har indbygget i sig viden og evne
til at producere de ngler, som passer til millioner af forskellige slags
lse. Disse ikke tnkende celler har evnen til at fremstille millioner af
forskellige immunstoffer og deres evne til at bruge disse p den bedste mde beviser eksistensen af en Ophjet Magt.
Desuden er systemet endnu mere raffineret end det. Mens B-celler
delgger fjenden med raketvben, kmper T-drberceller ogs en
hrd kamp mod fjenden. Nr visse vira trnger ind i en celle, kan de
skjule sig for B-cellernes vben. T-drbercellerne finder de dde celler,
som skjuler denne camouflerede fjende (virus) og delgger den.
EFTER SEJREN
Nr fjenden er slet ned, gr T-undertrykkere i aktion. Disse celler
giver forsvarshren ordre til at stoppe angrebet og fr T-drberceller
og B-celler til at stoppe deres aktivitet. P denne mde undgr krop-
Mennesket
103
pen at fortstte mobiliseringen uden grund. Nr krigen er ovre, afslutter de fleste af de T- og B-celler, som blev produceret specielt til krigen, deres livscyklus og dr. Denne hrde krig skal imidlertid ikke g
i glemmebogen. Fr krigen forlb et kort tidsrum, hvori fjenden blev
identificeret og de ndvendige vben blev produceret. Hvis fjenden
nogensinde kommer tilbage, vil kroppen vre meget bedre forberedt.
En gruppe huskeceller, som har lrt fjendens egenskaber at kende,
arbejder fremover permanent i immunsystemet. Ved et eventuelt andet
angreb har immunsystemet, p grund af informationen i disse huskeceller, midlerne til at reagere fr fjenden kommer til krfter. rsagen
til at vi ikke fr fresyge eller mslinger igen, efter at vi har haft det
n gang, er alts immunforsvarets hukommelse.
HVEM ER DET, SOM SKABER DETTE SYSTEM?

Efter at vi har undersgt al denne information, m vi bruge tid p
at tnke over, hvorledes dette perfekte immunsystem, som vi skylder
vort liv, er blevet til. En fejlfri plan udfoldes her. Alt, hvad der er ndvendigt for denne plan, er tilstede: Makrofager, pyrogen-stoffet, det
feberfremkaldende center i hjernen, kroppens feberskabende
mekanismer, B-celler, T-celler, vben..... Hvordan er dette perfekte system blevet til?
Det er ikke overraskende, at evolutionsteorien, som foreslr, at levende vsner er blevet til ved en tilfldighed, ikke kan forklare, hvordan dette komplekse system blev til. Evolutionsteoriens pstand er, at
levende vsner og levende systemer er skabt skridt for skridt ved
opsummeringen af sm tilfldigheder. Immunforsvaret kan imidlertid
ikke p nogen mde vre skabt skridt-for-skridt. rsagen hertil er, at
i det tilflde at blot en af de faktorer, som systemet bestr af, mangler
eller fungerer forkert, kan systemet ikke fungere og personen ville ikke
kunne overleve. Systemet m vre blevet til p n gang, fuldstndigt
og fejlfrit, med alle dets komponenter intakte. Denne realitet gr
forestillingen om tilfldigheder meningsls.
104
Hvem er det da, der

fremstiller denne plan?
Hvem ved, at kroppens
feber m stige, og at kun p
den mde, kan den energi,
som forsvaret har brug for,
undg at blive brugt andre
steder? Er det makrofagerne?
Makrofager er blot sm
celler. De har ikke evnen til
at tnke. De er levende
organismer, som adlyder en
etableret overordnet orden
og derved opfylder deres
forpligtelser.
Er det mennesket? Absolut ikke. Mennesket er ikke engang bevidst
om, at et s perfekt system arbejder i dets krop. Dette system, som vi
er ubevidste om, beskytter os imidlertid fra den visse dd.
Det er indlysende, at den, som skabte immunsystemet og som
skabte hele menneskets krop, m vre en Skaber, som har ophjet
viden og magt. Denne skaber er Allah, som har skabt den menneskelige krop af en drbe sd.
Mennesket
105
IMMUNFORSVARET
Leukocytterne, som vi har ca. en trillion af, udgr
en hjt specialiseret forsvarshr. De vigtigste
krfter i denne hr og de opgaver, de udfrer
under en krig med fjenden er beskrevet herunder:
VIRUSEN
Virusen, en nedarvet datapakke, er
afhngig af miljet for at blive aktiveret.
Den er ndt til at bruge en vrtscelle
for at reproducere sig.
MAKROFAGEN
Makrofagen er vagtpost og forsvarscellen
i frste linje. Den opsluger og fordjer alle
slags fremmelegemer i blodet. Nr den
mder et mikroskopisk fremmedlegeme,
tilkalder den T-hjlpe-celler til gerningsstedet.
T-HJLPE-CELLEN
Denne er celleimmunsystemets forvalter.
Efter at have identificeret fjenden, vandrer den til milten og lymfekirtlerne og indkalder andre celler til at kmpe mod sygdomsfremkalderen.
T-DRBER-CELLEN
T-drber-cellen, som er tilkaldt af Thjlpe-cellen, udsletter bde de celler, der
er besat af fremmedlegemer og cancerceller.
B-CELLEN
Disse celler, som kan forsts som biologiske vbenfabrikanter, findes i milten og
lymfekirtlerne. Nr de alarmeres af Thjlpe-celler, producerer de kraftige
kemiske vben, antistoffer
ANTISTOFFER
Dette protein, der har form som et Y
hfter sig p sygdomsfremkalderen, gr
den virkningsls og gr den til et ml for
drberceller.
T-UNDERTRYKKER-CELLEN
Denne tredje type T-celler snker eller
stopper T- og B-cellernes aktivitet. De afslutter frst angrebet nr sygdommen er
overvundet.
HUSKECELLEN
Denne forsvarscelle skabes efter at det
frste sygdomsanfald er ovre. Ved at vre
i kroppen i revis, sikrer den at immunforsvarets mekanismer aktiveres meget
hurtigt og effektivt, hvis kroppen mder
den samme sygdomsfremkalder igen.
1
KRIGEN BEGYNDER
Nr vira er udbredt i kroppen,
bliver nogle af dem opslugt af
makrofager. Makrofager fjerner
antistoffer fra virus og stter
dem p sin egen overflade.
Meget f af de millioner af Thjlpe-celler, som vandrer i
kredslbet, har evnen til at
aflse disse specifikke antistoffer. Disse specielle T-celler, som
sidder p makrofagen, bliver
aktive.
2
FORSVARSCELLERNES
ANTAL GES
Nr T-hjlpe-celler aktiveres
ges deres antal. De alarmerer T-drber-celler og B-celler,
som kun er f i antal og flsomme overfor fjendtlig
virus. Nr B-cellernes antal
ges, giver T-hjlpe-cellerne
signal til, at de skal producere antistoffer.
3
NEDKMPELSEN AF
SYGDOMMEN
4
EFTER KRIGEN
Nr sygdommen er overvundet,
stopper T-undertrykker-cellerne
hele angrebssystemet. T-huskeceller og B-celler forbliver i
blodet og lymfesystemet for
at kunne trde til jeblikkeligt, hvis en virus af
samme type skulle
blive opdaget.
I mellemtiden er vira trngt ind

i cellerne. Virus kan kun
reproducere sig indeni en
celle. T-drber-cellerne
slr disse celler ihjel
ved hjlp af udskillelsen af et kemisk stof
og borer sig gennem cellemembranen, hvorved de forhindrer
virus i cellen i at reproducere sig.
Ved at gre sig fast direkte p overfladen af virus, neutraliseres den af
antistoffer, der forhindrer den i at
trnge ind i cellen og starte de
kemiske reaktioner, der vil udslette
den angrebne celle.
3. DEL: TEGNENE I LEVENDE VSNER
PROFESSIONELLE JGERE
syvende vers af Sura Hud fastslr Allah, at Han srger for alle
levende vsner, det vil sige srger for alle de forsyninger, der
opretholder deres eksistens:
Og der er ikke noget levende vsen p jorden, hvis forsrgelse
ikke phviler Allah, og Han kender dets bolig og opholdssted.
Alt er optegnet i en tydelig Bog. (Sura Hud: 6)
Man kan tydeligt se, hvordan Allah forsrger alle levende vsner,
hvis man ser sig omkring, omhyggeligt og med indsigt. Alle vore fdeog drikkevarer bestr af ting, der er skabt. Vandet, vi drikker, brdet,
frugterne og grntsagerne, vi spiser, er alle resultatet af et specielt
skabervrk. Tag for eksempel en frugt, en appelsin.... Denne frugt er
oprindeligt skabt p grenen af et tr (det vil sige p en trmasse).
Tret optager mineraler og vand fra jorden og blander dem med den
energi, det henter fra solen. Det endelige resultat er utroligt nyttigt for
den menneskelige krop, er utroligt velsmagende og utroligt velduftende. Desuden er det pakket ind i en meget sund og stetisk indpakning.
Hvordan frembringer et tr et sdant resultat? Hvorfor er det s
nyttigt for den menneskelige krop? Hvorfor indeholder al frugt vigtige
vitaminer, som er passende for den rstid, de gror p? Hvorfor er de
s velsmagende og ikke bitre? Hvorfor er de s velduftende i stedet for
stinkende?
Et tr er blot en masse af tr og det kan overhovedet ikke komme
p tale, at det af egen vilje skulle producere en frugt og udstyre den
med egenskaber, der er s vigtige for mennesker. Ligesom Allah srger for menneskene, sledes srger Han ogs for dyrene. P de flgende sider vil vi gennemg de jagtteknikker, som visse levende vs-
108
1. Den nedfoldede finne.
2. For at tiltrkke sig

den anden fisks
opmrksomhed,
foldes finnen ud og
den falske fisk kommer til syne.
3. Byttefisken, lokket
til af den falske fisk,
kommer nrmere og
bliver bytte for den
jagende fisk, som den
ikke har opdaget.
ner betjener sig af for at sikre deres underhold.

Det er p ingen mde vanskeligt at forst kraften og omnipotensen
hos Allah, hvis man samvittighedsfuldt, indenfor visdommens og
logikkens rammer, undersger de systemer, dyrene er udrustede med
for at f deres fde. Hvert enkelt af de dyr, vi omtaler i dette kapitel,
er storslede eksempler, som Allah har spredt ud over jorden.
For eksempel er jagtteknikken hos den fisk, der vises p nste
side, forblffende. Denne fisk hverken jager sin fjende eller ligger p
Tegnene I Levende Vsner
109
lur for at kaste sig over den. Ved frste blik ser den ikke anderledes ud
end andre fisk. I samme jeblik den lfter sin finne, kommer der en
falsk fisk til syne p dens ryg. Nr andre fisk nrmer sig denne falske
fisk uden at gre sig klart, hvem denne finnes virkelige ejer er, bliver
de et let bytte for den jagende fisk.
Har denne fisk selv givet sin finne et fiskebillede? Eller rettere, har
tilfldigheder samlet sig og givet fisken en sdan egenskab? Det er
ubestrideligt umuligt at hvde, at en fisk skulle kunne undfange en
sdan bevidst plan og skulle kunne handle efter den og udfre den.
Der er ingen tvivl om at alle de egenskaber, som levende vsner besidder, stiller os overfor et enkelt faktum: Eksistensen af en ejer af denne
ophjede indsigt og af den formgivning, som er fremherskende i
naturen, eksistensen af Allah...
DEN SPRINGENDE EDDERKOP

Det er velkendt, at edderkopper konstruerer et net og venter p at
insekter skal komme forbi og blive fanget. I modstning til andre
edderkopper, foretrkker den springende edderkop selv at g efter sit
bytte. Den laver et hurtigt spring for at n sit bytte. Den kan fange en flue,
der flyver forbi en halv meter vk fra den selv, ved at springe p den.
Edderkoppen udfrer dette forblffende
spring ved hjlp af sine otte ben, der arbejder
efter princippet om hydraulisk tryk, og pludselig kaster den sig over sit bytte og begraver
sine kraftfulde kber i det. Dette spring
udfres normalt i et sammenfiltret plantemilj.
Edderkoppen m udregne den mest hensigtsmssige vinkel for at udfre et vellykket
spring, og overveje sit byttes hastighed og retning.
Det er mere interessant at se, hvorledes
den redder sit eget liv efter at have fanget byt-
110
tet. Edderkoppen kunne nemt d, for nr den springer for at fange sit
bytte, kaster den sig ud i luften og den vil let kunne styrte til jorden
hjt oppe fra (edderkoppen befinder sig sdvanligvis i trtoppene).
Edderkoppen omkommer imidlertid ikke p den mde. Trden,
som den har produceret lige fr den springer og som den hfter p
den gren, som den sidder p, redder den fra at falde til jorden og holder den i luften. Denne trd er s strk, at den kan bre bde
edderkoppen og dens bytte.
En anden interessant egenskab ved denne edderkop er, at den gift,
som den sprjter ind i sit bytte, omdanner dets vv til vske.
Edderkoppens fde bestr kun af byttets flydende vv.
Det er helt sikkert, at denne edderkops egenskaber ikke bestr af
tilfldighedens gaver. Det er ndvendigt, at den p samme tid har
opnet evnen til bde at springe og til at spinde en trd, der vil forhindre den i at falde. Hvis den ikke kunne springe, ville den sulte og d.
Hvis den ikke kunne lave en trd eller hvis dens trd ikke var strk
nok, ville den styrte til jorden. Edderkoppen m sledes have bde en
kropsstruktur, der er i stand til at springe, og et system til at udskille en
trd, der er strk nok til at lfte dens bytte.
Desuden er edderkoppen ikke kun et stykke mekanik, der producerer trd og springer, men en kompleks levende organisme og den m
eksistere med alle sine egenskaber i funktion p samme tid.
Udviklingen af nogle af disse egenskaber kan ikke ske p forskellige
tidspunkter. Kan man for eksempel forestille sig en edderkop med et
utilstrkkeligt fordjelsessystem?
111
DEN KAN SE 360

GRADER RUNDT
En anden utrolig interessant egenskab hos den springende edderkop,
er dens evne til at se. Mange levende vsner med to jne, ogs
mennesket, kan kun se indenfor et
begrnset felt og er ude af stand
til at se bagved sig selv. Den springende edderkop kan imidlertid se
alt hele vejen rundt, ogs dens
egen ryg, med sine fire par jne,
der sidder verst p hovedet. To af
disse jne sidder fremskudt, som
reagensglas, p midten af hovedet.
Disse to store jne (kaldet A.M.
jne) kan bevge sig fra hjre til
venstre samt op og ned i jenhulen.
De andre fire jne p siden af hovedet kan ikke opfange hele billedet
fuldstndigt, men kan opfange
hver bevgelse rundt om dem. P
denne mde, kan edderkoppen let
identificere et bytte bag sig.
En tegning viser omfanget af edderkoppens synsevne.
Evnen hos den springende

edderkops jne til at se uafhngigt
af hinanden hjlper edderkoppen
til hurtigere at opfatte genstande.
P billedet ser det sorte je p kameraet og det lyse je ser et andet
sted hen. Det er forunderligt, at
den springende edderkop har otte
jne og et synsfelt p 360 grader,
nr andre vsner kun har to jne.
Selvflgelig har den ikke selv
tnkt, at dette ville vre nyttigt
og derfor skabt flere jne - eller for
at vre mere prcis: Disse jne
opstr ikke ved en tilfldighed.
Dyret er blevet skabt med alle disse
egenskaber.
CAMOUFLAGE TEKNIK
Hvis der blev spurgt, hvad billedet ovenover viser, ville svaret
utvivlsomt vre: Det er nogle myrer ovenp og nedenunder et blad.
Hvad man ser under bladet er imidlertid en springende edderkop, der
lurer for at jage levende myrer. Denne art af den springende edderkop
ligner myrerne s meget, at selv myrerne tror, den er en af dem.
Den eneste forskel mellem myren og edderkoppen er antallet af
ben. Edderkoppen har otte ben, mens myren har seks.
For at fjerne dette handicap, som nemt kunne afslre edderkoppen, strkker den sine to forreste ben fremad og lfter dem op. P
denne mde, kommer de to ben til at ligne myrens flehorn.
Dens camouflage bestr ikke kun af dette. Edderkoppen har ogs
brug for en jenform, der fr den til at ligne en myre. Dens egne jne
er ikke store eller formet som en mrk plet, ligesom myrens er. En
egenskab, som den har med fra fdslen, hjlper den med at lse det
problem. Edderkoppen har to store pletter p siderne af hovedet.
Disse to pletter ligner myrens jne (bemrk pletterne p siderne af
edderkoppens hoved p billedet ovenover).
Til venstre ses to myrer og en

springende edderkop. Den
eneste mde hvorp man kan
finde ud af hvilken der er myren
og hvilken der er edderkoppen
er ved at tlle benene.
113
Han er Allah, Skaberen,

Frembringeren. Den, der giver
alle ting form. Ham tilkommer
de smukkeste navne. (Alt) hvad
der er i himlene og p jorden
lovpriser Ham, og Han er den
Almgtige, den Alvise.
(Sura al-Hasjr: 24)
FISKENS VANDKANON
Denne fisk skyder det vand, den har samlet i sin mund, op p insekter, der sidder
p grene, der hnger ud over vandet. P
grund af vandtrykket falder insektet ned
og bliver et let bytte for fisken. Det er
vrd at bemrke, at mens fisken udfrer
angrebet, ser den sit byttes placering prcist uden overhovedet at lfte sit hoved
op over vandet. Det er velkendt, at nr en
genstand ovenfor vandet betragtes nedefra vandet, vil den p grund af lysets brydning se ud til at befinde sig et andet sted,
end der, hvor den virkelig er. Derfor, hvis
man vil vre i stand til at ramme et ml
ovenover vandet fra et punkt under vandet, m man kende lysets brydningsvinkel
og indrette skuddet efter det. Denne fisk
hndterer denne vanskelighed instinktivt
og rammer mlet hver gang.
Nsebor
Varmdetektor-hulrum
je uden jenlg
Giftkirtel
Tandsk
Lange skarpe tnder
Ekstra lange skarpe tnder
Gribe tnder
Luftrr til brug under fdeindtagelse
Gribe tnder
Duft opfangende tunge

Elastisk vv mellem kberne
Strk muskuls hale
Galdeblre
Rasle
Hanlige knsorganer
Fedtlag
Tarm
Nyrer
Mave
Hud
KLAPPERSLANGEN
Varmedetektorer, som befinder sig i et hulrum i den forreste del af
klapperslangens hoved, opfanger det infrarde lys, som udsendes af
kropsvarmen hos dets bytte. Denne flsomhed er s fin, at den kan
opfange forskelle p 0,3 grader celsius i omgivelsernes temperatur.
Slangen kan, ved hjlp af den klftede tunge, som er dens lugteorgan,
sanse et ubevgeligt rdt egern, som sidder en halv meter vk i totalt
mrke. Idet den fejlfrit fastslr sit byttes placering, glider slangen
lydlst mod det. Nr den kommer nr nok til at angribe, skyder og
strkker den halsen frem. P samme tid har den allerede hugget tnderne fra sit strke gab, som kan bne sig 180 grader, i sit bytte. Alt
dette finder sted med en hastighed, der svarer til en bils acceleration
fra 0 til 90 km/t p et halvt sekund. Lngden p slangens gifttnder,
dens strkeste vben, nr det glder om at gre fjenden ineffektiv, er
omkring 4 centimeter. Indersiden af dens tnder er hule og forbundet
med giftkirtlerne. S snart slangen bider, trkker kirtlens muskler sig
115
sammen og skyder med stor kraft giften ind i tandens kanal og derefter
ind under byttets hud. Enten lammer slangegiften byttets centralnervesystem eller medfrer dden ved at koagulere blodet. 0,028 g
slangegift er nok til at drbe 125.000 rotter. Giftens effekt indtrder s
hurtigt, at byttet ikke har tid til at skade slangen. Derefter har slangen
ikke andet at gre end at sluge sit lammede bytte med sin elastiske
mund.
Sknt alle kender slangens giftige egenskaber, er der nsten ingen,
der tnker over, hvordan dette foregr. Faktisk er det, at et dyr besidder en giftig egenskab, der kan drbe et andet dyr, ganske forblffende og usdvanligt. Dem, der insisterer p at bengte Allahs eksistens er virkelig ikke i stand til at forklare en s usdvanlig evne.
Giftsystemet i slangens mund er meget kompleks og raffineret. For at
dette system kan fungere, m slangen have specielle gifttnder, som
er hule og giftkirtler, der er forbundet med disse tnder. En meget
strk gift, som vil lamme dens fjender, m skabes og denne refleks m
virke, s snart slangen bider sit bytte. Dette komplicerede system ville
ikke fungere, hvis en af dets komponenter manglede. Det ville tvrtimod medfre, at slangen blev bytte for de dyr, den havde valgt at jage.
Slangens usdvanlige evne til at mrke temperaturforandringer og
duft, viser hvilken detaljeret karakter, vi str overfor.
Her er der tale om en ekstraordinr og usdvanlig begivenhed,
som - vi kun kan kalde et mirakel. Det er imidlertid utnkeligt at
naturen skulle kunne skabe et mirakel, som er overnaturligt. Natur
er navnet, som er givet til hele den orden, vi ser omkring os.
Grundlggeren af denne orden kan helt sikkert ikke vre denne
orden selv. Naturens love er de love, som er fastlagt af Allah, og som
regulerer forholdene mellem det, Han har skabt. At definere begreber
korrekt fr sandheden frem. P den anden side er forvirrede begreber
karakteristisk hos de ikke-troende. De gr det for at skjule sandheden
og forngte det krystalklare skabervrk.
116
HVORDAN BEVGER DEN SIG P SANDET?

rkenslangen kan bevge sig hurtigt p sandet. Ved at
trkke sine brystmuskler sammen p skift, bevger den sin
krop i S-form.
Ved bevgelsens begyndelse drejer den kroppen, lfter sit
hoved og holder det oppe og i balance. Efterhnden som
muskelsammentrkningen bevger sig mod halen, bevger
hovedet sig fremad og rrer jorden. I mellemtiden har sammentrkningen net halen. En ny blgebevgelse lfter halen
op fra sandet og bringer den op p niveau med hovedet. P
denne mde bevger slangen sig fremad og efterlader parallelle spor med en gennemsnitlig hldning p 45 grader.
Gennem denne bevgelse rrer slangen kun jorden to steder.
Med denne form for bevgelse beskyttes slangens krop mod
at blive forbrndt ved at skabe minimal kontakt med det
meget varme, brndende sand.
Da slanger ikke
har kbeben,
kan de bne
munden s hjt,
de nsker. Til
venstre ses,
hvordan en
slange med
lethed kan spise
et g, der er
meget strre
end den selv.
Langsomt
sluges byttet
helt og fordjes.
EN KRIGSMASKINE: SKORPIONEN
Giftig brod
Hjernen
Skorpionens kraftige
gift, som er i stand
til at drbe mennesker, sprjtes ind i
fjenderne ved hjlp
af den brod, der sidder
bagest p dens krop.
Dens hjerne strkker sig fra hoved til

hale og bestr af 15 nervelapper.
Denne hjernestruktur er til stor
fordel for dyret, idet den gr det
muligt for skorpionen at trffe hurtige beslutninger og at sende reflekser
og alle ndvendige ordrer til organerne.
Fdderne
Sanseorganer p dens fdder
hjlper skorpionen til at opfange
enhver bevgelse, lyd og vibration.
Disse sanseorganer er s flsomme,
at skorpionen p 1/1000 sek. kan
mrke vibrationerne fra et levende
vsen i nrheden.
Kler
Skorpionens kler har til opgave
at uskadeliggre dens ofre fr
den stikker dem. Desuden kan
den bruge dem til at grave sig
ned i sandet.
En robust pansring
Dens ydre dkke, der
omslutter den som en
rustning, er kraftigt nok
til at beskytte den, ikke
kun mod dens fjender,
men ogs mod bestrling.
Menneskets krop er modstandsdygtig overfor ca.
600 rad (radioaktiv)
bestrling, mens skorpionen er modstandsdygtig
overfor helt op til 40.000
150.000 rad.
Lungerne
Den har otte
luftkanaler i sin bagkrop.
Selv hvis kun en af dem er
ben, kan den let fortstte
med at nde. Den kan opholde
sig under vand i 2 dage p grund
af sine strke lunger.
Bagkroppen
P undersiden af bagkroppen har hunnen
et par specielle sanseorganer, pektiner. Med
disse undersger den jordbundens overflade
og vlger det mest passende sted til
glgningen.
FISKEKROG-FISKEN
Nr denne fisk vil jage,
frigr den p sit hoved et
vedhng, der ligner en
fiskekrog og begynder at
vente. Den anden fisk, som
nrmer sig og tror at dette
vedhng er en mindre
fisk, kan ikke undg at
blive bytte for den jagende
fisks pludselige angreb.
Vi ved alle, at en fisk ikke
p nogen mde er i stand
til at skabe en krog p sin
krop og at et sdant
fnomen ikke kan forbigs
med en tankels bemrkning om, at det er et tilflde, at det er sdan.
Den lgger
madding ud
til fisken.
Jagtmetoden hos denne fugl, som
lever af fisk, er ogs overraskende.
Frst finder fuglen madding til fisken.
Derefter bringer den maddingen ned
til vandet, lgger den p vandet og
venter. Nr sm fisk flokkes omkring
maddingen og begynder at spise den
uden at vide, hvad der foregr,
fanger fuglen fisken med en pludselig bevgelse.
Den lgger
maddingen
p vandet
og venter.
Fisk flokkes
omkring
maddingen.
Og den
fanger
fisken.
Visse dyr har store jagtfordele af at

deres udseende udgr en vellykket
camouflage. Det er for eksempel
umuligt at opdage slangen ovenfor, nr
den gemmer sig under sandet. Det er
let for denne slange at lgge sig i
baghold for at jage sit bytte, som kommer helt tt p uden at opdage den.
Et andet dyr, som er god til at camouflere sig, er

fisken stjernekiggeren. Denne fisk gemmer sig
i sandet p havbunden. Henover munden har
den en struktur, der ligner en tandrkke. Fisken
nder bekvemt ved hjlp af dette organ, som
ligner tnder og den kan nsten ikke skelnes
fra sandet. Den ligger i baghold og venter p sit
bytte. S snart det nrmer sig, farer den op af
sandet og fanger det.
KAMLEONEN:
EN MESTER TIL AT JAGE
Tungen
Kamleonens tunge holdes sammenrullet i
munden som en fjeder. P midten af tungen sidder et skarpt bruskstykke. Nr den ringformede
muskel ved tungespidsen trkker sig sammen,
skyder tungen ud af munden. Tungen er dkket
af en slimlignende klbrig substans. Nr
kamleonen kommer tt nok p sit bytte, bner
den munden og slynger hurtigt sin tunge mod sit
offer. Den klbrige tunge er p grund af de sammenflettede muskler i stand til at n 1,5 gange
lngere ud end kamleonens egen kropslngde. Tungen er trukket tilbage med byttet
og sammenrullet igen p 0,1 sek.
Camouflage
Kamleonen er det frste dyr man tnker p,
nr sprgsmlet om camouflage bringes p tale.
Kamleonen skifter farve i overensstemmelse
med det sted, den befinder sig. Til venstre ses
det mrke, et bregneblad har efterladt p dens
hud. Lys- og temperaturforandringer menes at
spille en rolle ved disse reaktioner. Alligevel er
dyret ikke engang bevidst om dens fordelagtige
evne til at skifte farver. Dens krop er fra begyndelsen skabt til automatisk at tilpasse sig
farverne i dens omgivelser.
Denne tiger, som er perfekt camoufleret, er med sin

behndighed, sine kraftfulde kber, sin hurtighed og styrke
den perfekte jger. Karakteristisk for tigeren er ogs, at den
aldrig lader vinden komme bagfra, nr den sporer sit bytte, da
vinden vil bre dens lugt med sig til byttedyret og afslre den.
VENUSPLANTEN: EN USDVANLIG JGER

Foruden de rovdyr, vi indtil nu har omtalt, finder der ogs planter,
som jager ved hjlp af forblffende metoder. En af disse er venusplanten, som fanger og lever af de insekter, der kommer til den.
Plantens jagtsystem fungerer p flgende vis: En flue, som leder
efter fde blandt planterne, fr je p en plante, som virker meget
tiltalende: Venusplanten. Det, som gr denne plante, der minder om et
par hnder, der holder om en skl, attraktiv, rundt om dens kronblade. Fluen charmeres af denne uimodstelige duft og lander uden
tven p planten. Mens den bevger sig mod fden, kommer den
uundgeligt til at trde p de tilsyneladende harmlse hr, der dkker
planten. Efter et jeblik smkker planten pludselig sine kronblade
sammen. Fluen sidder fuldstndig sammenklemt mellem to kronblade.
Venusplanten begynder at udskille en vske, der oplser kd og som
omdanner fluen til en gele-lignende vske. Planten fortrer fluen ved
at opsuge denne vske.
Den hurtighed, hvormed planten fanger fluen, er
bemrkelsesvrdig. Den hastighed, hvormed den lukker sig sammen,
er hurtigere end et menneske kan lukke hnderne sammen (hvis du
prver at fange en flue, der sidder p din hndflade, vil det sandsynligvis ikke lykkes, men venusplanten kan). Hvorledes kan denne
plante, der ikke har muskler eller knogler, foretage en s brat
bevgelse?
Forskning har pvist et elektrisk system inde i venusplanten.
Systemet virker sledes: Fluens berring af hrene p planten sendes
videre til modtagere under hrene. Hvis denne mekaniske impuls er
strk nok, vil disse modtagere sende signaler langs kronbladene, ligesom blger i vand. Disse blger sendes til de motoriske celler, der fr
kronbladene til at lave de pludselige bevgelser. Til sidst aktiveres den
mekanisme, der fr planten til at sluge fluen.
Udover at plantens stimulus system er skabt perfekt, er det
mekaniske system, som fr flden til at lukke, ogs unikt. S snart
123
cellerne i planten modtager elektrisk stimulation, ndrer de deres vandspnding.

Cellerne inde i flden frigiver vand. Det
svarer til at en ballon, der taber luften, falder
sammen. Cellerne udenfor flden tager derimod vand ind og svulmer op.
Flden lukker sig p samme mde, som
hos et menneske, der m have en muskel til
at trkke sig sammen og en anden til at
slappe af, for at armen kan bevge sig.
Fluen, som er fanget inde i planten, stimulerer gentagne gange hrstrene og udlser
p denne mde den fremdrivende elektriske
kraft, der fr flden til at lukke endnu tttere. Samtidig aktiveres fordjelseskirtlerne i
flden. Som resultat af denne stimulation,
drber disse kirtler insektet og begynder
langsomt at oplse det. P denne mde lever
planten af fordjelsesvsker, der er omdannet til en skl suppe, beriget af planteproteiner. Nr fordjelsesprocessen er frdig,
virker de mekanismer, der fik flden til at
lukke sig, omvendt og fr nu flden til at
bne sig igen.
Dette system har ogs en anden interessant egenskab: For at aktivere flden, m
hrene berres to gange i trk. Den frste
berring frembringer en statisk elektrisk
opladning, men flden er ikke lukket.
Flden lukkes kun nr endnu en berring
fr den statiske opladning til at n et bestemt
punkt og derefter aflades. P grund af denne
Og planten fanger fluen.
Elektriske
Fluen fr
impulser,
hrene til at
som udlses
bevge sig
af kemiske
og reaktio-
reaktioner,
nen starter.
sendes langs
bladet.
dobbelte mekanisme, lukkes flueflden aldrig uden grund.

Flden aktiveres f.eks. ikke nr en regndrbe falder p den.
Lad os betragte dette storslede system nrmere. Hele systemet er ndt til at etableres samtidigt for at planten kan fange
sit bytte og fordje det ordentligt. Fravret af blot et
enkelt element ville betyde dden for planten. Hvis der
f.eks. ikke var hr p indersiden af bladet, ville
planten ikke lukke sig, da reaktionen
ikke ville starte selvom et insekt ville
vandre ovenp og indeni planten.
Hvis lukkesystemet er der, men planten
mangler vskerne til at fordje insektet, ville hele systemet
vre nytteslst. Kort sagt, hvis
noget element i systemet mangler, ville det betyde dden
for planten.
Denne plante m, lige
siden den blev skabt, have
haft de egenskaber, vi her taler
om. Planten udviklede sig ikke
lige pludselig til en jger. Det er
helt sikkert ikke tilfldighedernes
magiske trylleformular, der
har gjort planten til sdan en professionel jger.
SOLDUGGENS HR
Denne plantes kronblade er dkket af lange rde hr.
Spidsen af disse hr er dkket af en vske, som har en
speciel duft, der tiltrkker insekter. En anden egenskab
ved denne vske er dens sejhed. Et insekt, som styrer
mod duftens kilde vil blive fanget i denne tyktflydende
vske. Nr insektet kmper for at undslippe, vil disse
slyngtrde begynde at bje sig ned for at gribe insektet
bedre. Insektet, som fastholdes fuldstndigt, fordjes af
det protein-nedbrydende sekret. Plantens aktive system
ligner venusplantens.
Hrene p dens top og stngel vibrerer og det elektriske
signal, som starter fra bunden, udlser reaktionen.
Den vigtigste pointe er, at denne kyndige jger ikke har evnen til
at tnke. Hvis dette levende vsen ikke var en plante men et dyr, ville
evolutions-fortalerne muligvis hvde, at dyret af sig selv havde
udviklet sig ved hjlp af naturens agtvrdige indsats! Hvad vi her
126
taler om er et system, der findes i en plante, et vsen uden hjerne og

som helt sikkert er uden bevidsthed. Planten er ikke engang bevidst
om, at den jager. Den er ogs fra begyndelsen skabt med et system,
hvorved den kan ernre sig, ligesom enhver anden plante.
127
FORSVARSTEKNIKKER
yret p hjre side er ikke en slange, men ganske enkelt en lille

klorm. Dette dyr beskytter sig mod sine fjender ved sin
lighed med en slange. Nr den angribes af en fjende, ruller
dette lille dyr roligt sin hale ud mod fjenden og puster den op. I det
jeblik viser en frygtelig slange sig lige foran fjenden, der ikke ser
andet valg end at stikke af og redde sig selv.
Klormens hale ligner en slange s meget, at ikke engang gnisten,
i de mrke pletter, der ligner slangens jne, mangler. Klormen, der
bevger sig langsomt og derfor er et let bytte for sine fjender, undslipper mange farer p grund af denne usdvanlige egenskab.
Hvordan erhvervede klormen sig et sdant antrk? En s
pfaldende form m utvivlsomt have en tilfredsstillende forklaring. Lad
os derfor undersge de udviklingsmuligheder, der kan opstilles som
svar p dette sprgsml.
Mulighed 1: For mange r siden begyndte en klorm, som sgte
efter mder at forsvare sig mod fjendtlige angreb, at observere sine
omgivelser omhyggeligt. Den inds en dag, at alle dens fjender er
bange for slanger. I det jeblik s den p sin krop og besluttede at f
den til at ligne en slange. (Vi kan ikke give nogen forklaring p hvordan den ville f sin krop til at ligne en slanges, hvordan den ville arrangere sit udseende, farven p sin hud og kroppens form for at ligne en
slange!) Lad os sige, at den ville gre sit bedste, anstrenge sig og til
sidst, gre et eller andet. Den havde imidlertid meget kort tid til
forandringen, da den kun ville tilbringe meget kort tid af sit liv som
klorm. Derefter ville den blive til en sommerfugl og flyve.
Det er meget vigtigt, at intet blev glemt, nr den skulle ndre sin
krop, da den kun havde n chance for at prve sin nye hale. Hvis det
frste forsg ikke var en succes og den ikke kunne narre fjenden, ville
alle dens anstrengelser vre forgves. Og den ville oven i kbet miste
128
Dette dyr, som ligner

en frygtelig slange,
er i virkeligheden
kun en f centimeter
lang klorm.
sit liv. Den mtte overleve under denne selvomdannelses-proces. Heldet var imidlertid p
dens side og den blev ikke sine fjenders bytte.
Til sidst gennemfrte den sin vanskelige
opgave og fik sin hale til at ligne en slange.
Mulighed 2: Trer, blomster, insekter,
himlen, vandet, regnen, solen, kort sagt alle
herskende krfter p jorden samledes for at
skabe sig et system og indenfor dette system
gav de simpelthen klormen en hale.
Mulighed
3:
Den
store
kraft,
Tilfldigheden (!), har givet klormen en
slangelignende hale. Ligesom Den har givet
forskellige fortrin til alle andre levende vsner.
Man behver ikke vre srlig intelligent
for at se det ulogiske i disse muligheder, der
alle bygger p evolutionsteorien. Dels er klormen ikke en s omhyggelig og agtpgivende
formgiver, dels har jorden ikke selv et system,
der er i stand til at formgive og skabe. Med
andre ord, et levende vsen kan ikke gribe ind
i sin egen krop for at erhverve sig avancerede
egenskaber eller for at ndre sig til en anden
art og der findes heller ikke udenfor det en
mekanisme, som kan udfre dette. (Dette
emne er detaljeret beskrevet i kapitlet om evolutionsteorien).
De, der betragter naturen som en hjt kvalificeret maskine og tror p begreber som
naturens opdagelse, naturens vidunder,
moder natur, og s videre ved udmrket
godt, at det de kalder natur er luften, vandet,
130
Allah er alle tings Skaber,

og Han er vogter over alle ting.
(Sura al-Zumar: 62)
131
jorden, trer, blomster, dyr og insekter. Kort sagt, hele verden og det
solsystem, vores verden befinder sig i. Hvis mennesker fik at vide, at
alle levende vsner var skabt af verden eller skabt af jorden, ville
de sandsynligvis le. Propaganda, der bruger begrebet natur-kosmisk,
fr imidlertid mennesker til at betragte naturen som et nsten bevidst
vsen. Man m ikke glemme, at natur er navnet p det ekstraordinre velordnede og perfekte system, vi betragter, ikke navnet p
dets grundlgger og giver af evigt liv. Allah skabte alle levende skabninger p jorden og disse fortstter med at leve, udstyret med de
egenskaber, som Allah har givet dem.
I dette kapitel vil vi betragte forsvars-systemet hos visse dyr i
naturen. Mens vi gr det, m vi huske en meget vigtig pointe: En stor
del af naturen baseres p et fortsat forhold mellem levende vsner, der
jager og selv bliver jaget. Dette forhold hviler p en s fin balance at
gennem millioner af r har millioner af arter levet af hinanden og ingen
af dem er forsvundet. Hvis n af de vigtige arter indenfor fdekden
uddde, ville det udlse en stor ubalance. Hvis for eksempel myresluger arterne uddde, ville myrerne invadere enorme omrder p
meget kort tid.
Dette jger-bytte forhold mellem levende vsner foregr i stor harmoni, medmindre mennesket griber ind. Dette systems vigtigste elementer, som opretholder denne uforandrede balance er disse dyrs jagtog forsvarsmekanismer. I tidligere kapitler s vi at visse dyr er skabt
med ekstraordinre jagtfrdigheder og er srget for p den mde.
Hvis naturen var fuld af levende vsner, som var udstyret med
sdanne aggressive systemer, ville de i vid udstrkning fortre de dyr,
de lever af og medfre, at de uddde. Nr disse dyr var udryddet, ville
de, som levede af dem, sulte og naturen ville ende i fuldstndig
destruktion.
Dette problem er imidlertid allerede lst indenfor det system, Allah
har skabt. Ligesom jagende dyr er udstyret med perfekte angrebssystemer, er de dyr, som udgr byttet, udstyret med perfekte forsvarssys-
132
temer. Frdighederne hos begge grupper opretholder balancen

mellem dem. Desuden giver disse ekstraordinre frdigheder mennesket muligheden for at opdage den uendelige magt, visdom og
viden hos Allah, Skaberen af alle disse frdigheder.
Hvert enkelt levende vsen fdes med forskellige evner til at
forsvare sig. Nogle er meget hurtige; de kan redde sig ved at lbe vk.
Nogle kan ikke bevge sig, men er dkket af et strkt panser. Nogle
har fantastiske skrkindgydende egenskaber, som hos klormen, der
blev beskrevet tidligere. Nogle hlder giftige, brndende eller stinkende gasarter ud over deres fjender. Andre er beriget med evnen til at
lade som om, de er dde.
Andre igen er skabt med kroppe, der har ekstraordinre evner for
camouflage.
P de flgende sider, vil vi undersge nogle af de mest fantastiske
og slende eksempler p disse forsvarssystemer. Det burde vre undvendigt at sige, at disse eksempler er specifikke og at andre levende
vsner er udstyret med tusinder af interessante systemer, som vi
umuligt kan nvne her. Nogle af disse er endnu ikke engang opdaget
af menneskene. Alle disse systemer afslrer, at der ikke er nogen proportionsmangel i det univers, der er skabt af Allah og Hans kraft, visdom og viden er grnsels , som Allah nvner det i Sura al-Mulk:
Hvem har skabte de syv himle den ene over den anden: Du kan
ikke se nogen mangel i den Perfektes skabervrk. Se igen
finder du nogen fejl? Se igen og igen. Dit blik vil vende tilbage
til dig, ydmyget og opslidt. (Sura al-Mulk: 3-4)
133
AT SPILLE DD ELLER SRET

Bortset fra nogle f undtagelser, foretrkker de fleste rovdyr levende byttedyr.
dsler er ikke vrdsat. Denne tendens udgr basis for forsvaret hos visse levende arter.
Tigermllen ser dd ud. Det har imidlertid ogs en anden taktik. Nr

det lgger sig p siden, kan dets
orange krop ses. Denne klare farve
advarer jagtdyret om, at tigermllet
smager drligt. Mllet besidder
hverken den visdom, der skal til for
at finde p en sdan taktik, eller
evnen til at skifte farven p sin
krop til en farve, der overfor fjenden antyder, at det smager bittert.
Mllet er simpelthen skabt med
denne interessante frdighed.
Slange arter beskytter sig ved at spille dd.
De vender ansigtet opad, bner munden og
forbliver i denne stilling uden overhovedet
at bevge sig, ligesom en dd slange.
For at fjerne dyr, som er p vej mod dens unger, snker

Regnfuglen sin ene vinge, som om den er brkket. Den
tiltrkker sig fjendens opmrksomhed ved at slbe
vingen hen over jorden, som om den er sret. Den lader
fjenden flge sig, indtil reden er i fuldstndig sikkerhed. Nr fuglen er overbevist om, at fjenden er langt
nok vk fra reden, stopper den sit komediespil og skynder sig tilbage til sine unger.
Opossumen
beskytter sig
ved at spille
dd. Dens fjender ignorerer
den, idet de tror,
den blot er et
dsel. Den spiller
sin rolle s godt,
at dens hjerteslag bliver s
langsomt, at det
stopper. Dens
evne til at snke
sit hjerteslag er
helt sikkert ikke en frdighed, som dyret senere har
erhvervet sig, men en evne den fik, da den blev skabt.
KEMISKE VBEN
Visse levende vsner kan i deres krop producere temmelig komplekse kemiske blandinger, som ville krve meget hj teknologi og
prcist laboratoriearbejde, hvis mennesket skulle producere dem.
Dyrene fremstiller dem ganske let. Her er er nogle af dem:
Artilleribillen
Navnet p det dyr, du ser p billedet, er artilleribillen. Denne billes
forsvarsmetode ligner ikke noget andet dyrs. Nr der er fare p frde,
vil en blanding af to kemikalier (hydrogen peroxid og hydroquinon),
som opbevares p lager, blive frt til et eksplosionskammer. Ved
hjlp af den accelererende effekt fra en speciel katalysator (peroxidase), som udskilles fra vggene i eksplosionskammeret, forvandles
denne blanding ved 100oC til et frygteligt kemisk vben. Skoldet af den
kogende kemiske vske, som sprjtes ud under tryk, gr fjenden i
panik og opgiver jagten.
Hvis vi sger svar p sprgsmlet om, hvordan denne komplekse
forsvarsmekanisme blev til, kan vi se, at det er umuligt for dette insekt
selv at have udviklet denne mekanisme.
Hvordan kunne
insektet fremstille den
opskrift, der fr to
forskellige kemikalier
til at eksplodere ved
kontakt?
Lad
os
antage, at den kunne
det. Hvordan kunne
den udsondre og
opbevare disse i sin
krop? Lad os antage,
at den kunne det.
Hvordan kunne den
135
DEN RDHOVEDE KLORMS SYREFORSVAR

Den rdhovedet klorm, som har et forsvarssystem,
der ligner bombarder- billens, sprjter en syre, som
den producerer i sin egen krop, p fjenden. Den er,
ligesom bombarder-billen, heller ikke en ekstraordinr kemiker, en magisk biolog eller en
mirakuls designer, men et tegn, der er skabt som
et eksempel p Allahs eksistens og evner.
STINKDYRET OG BOMBADER-BILLEN STINKBOMBER

Den eneste egenskab ved den kemiske substans,
som stinkdyret (til venstre) sprjter p sine fjender,
er dens rdselsfulde lugt. Denne afskyelige og permanente lugt er nok til at beskytte dyret mod sine
fjender. En bombarder-bille, som ses ovenfor, er et
andet dyr med den samme forsvarsmekanisme.
136
skabe et opbevaringskammer og et eksplosionskammer

til
disse
kemikalier i sin krop? Selv
hvis den kunne udrette alt
dette, hvordan kunne den
s opfinde opskriften p
en katalysator, der ville
ge disse to kemikaliers
reaktionsevne? Med et ildfast materiale m den
ogs isolere eksplosionskammerets vgge og
vggene i den kanal gennem hvilken den sprjter
blandingen, s den ikke
selv brnder sig. De handlinger, der udfres af
billen kan ikke engang
udfres af mennesker,
med
undtagelse
af
kemikere. Kemikere kan
helt
sikkert
udfre
sdanne handlinger, men
ikke i deres egen krop, kun i laboratorier!
Det er sandelig ufornuftigt at tnke, at billen
er en s specialiseret
kemiker
og
en
s
mirakuls designer, at den
kan organisere sin krop i
overensstemmelse med de
reaktioner, den nsker at
udlse. Det er indlysende,
at billen udfrer disse
handlinger som en refleks,
uden at tnke p resultatet. Intet dyr med en s
overlegen kraft og visdom
eksisterer
i
naturen.
Mennesket kan ikke skabe
et sdant dyr. Bortset fra
at det ikke kan skabe et s
komplekst dyr, har videnskabsmnd ikke engang
vret i stand til at skabe et
protein, selvom de str
med eksempler p det i
deres hnder.
Det er indlysende, at
et Vsen, med ophjet
viden og evner - Allah
skabte dette dyr.
Artilleribillen er, ligesom millioner af andre ting, der er skabt, blot
t eksempel p Hans ubegrnsede evner og magelse skabervrk.
137
FORDELENE VED EFTERLIGNING

Det verste billede viser en
bi og det nederste viser en
flue. P grund af denne
lighed holder fluens fjender
sig vk, da de tror, den er en
bi. Ud over sin lighed med en
bi summer fluen ogs som
bien. Desuden antager denne
flue samme aggressive stilling, som bien, nr den
angribes af en fjende: Den
lfter vingerne og bjer
kroppen forover.
Vicekonge sommerfuglen, til
venstre, smager godt for
fugle. Dens lighed med
Monark sommerfuglen (ovenover) beskytter den stort set
mod truslen fra fuglene.
Den grusomme Aspidontus fisk drager fordel af sin lighed med Rensefisken (p
billedet herunder ses de begge, den ene ovenover den anden). Den kommer tt
p den fisk, som hber p at blive renset og flr bidder af dens hale og finner.
138
PANSER OG PIGGE
Nogle dyr bevger sig meget langsomt og har
ikke mulighed for at lbe vk og gemme sig for
deres fjender. Der findes dog en anden
forsvarsmekanisme for dem: Panser og pigge.
Under fare tager dette krybdyr sin hale i

munden og gr sig kugleformet. Samtidig
beskytter dens panser, som dkker hele
kroppen, den mod alle slags ydre farer.
Pindsvinet er det mest bermte af alle de dyr, der

beskytter sig med pigge. Dyret, som bevger sig
meget langsomt, ville helt sikkert vre forsvundet
for millioner af r siden, hvis det ikke var beskyttet
af et sdant system. Dette beskyttelsessystem, som
muliggr dets overlevelse, er ikke hverken
udtnkt eller fremstillet af pindsvinet, eller
frembragt ved en tilfldighed. Dyret er simpelthen
skabt sdan, og sdan er dt.
Myreslugerens hrde rustning ligner en kogle. Nr

den ruller sig sammen, stikker panseret ud. Nsten
ingen dyr kan bne dette panser med dets skarpe
kanter.
kuglebillen ruller sig sammen til en

kugle I tilflde af fare og er beskyttet
af sin strke skal.
139
CAMOUFLAGE
Nogle dyr er beskyttet ved, at deres
kropsstruktur og udseende er tilpasset deres omgivelser i utrolig grad.
Camouflage-evnerne, som Allah har
tildelt disse dyr, passer s harmonisk
til deres omgivelser, at nr man ser
p billederne, er det svrt at sige,
om der er tale om planter eller dyr.
Sommetider kan man ikke adskille
dyret fra omgivelserne. Camouflagen
er s effektiv og behndig lavet, at
det er indlysende, at der er tale om
en specielt udformet og skabt
forsvarsmekanisme.
ER DET ET TRT BLAD ELLER EN SOMMERFUGL?

Ved frste jekast, opfattes de som trre blade, men billederne (foroven og
forneden) er faktisk af sommerfugle. De bladlignende vinger, som er fulde af
detaljer lige fra nrings-rerne til de rdne plantedele og farvetoner udgr
en enestende beskyttelse for sommerfuglene.
Det er helt umuligt at overse denne utrolige lighed mellem sommerfuglen og
bladet (hverken retegningen eller bladets trre dele er udeladt) eller at kalde
den en tilfldighed.
Er det ikke lige s umuligt at acceptere, at sommerfuglen skulle have gjort sig
selv blad-lignende?
Tre camouflerede sommerfugle p trstammer.
KNLEREN
er et af de insekter, der er skabt i
overensstemmelse med sine
omgivelser. Nogle gange skjuler de
sig p blade, andre gange p grene.
Det eneste vben de har er deres
krops form og farve. P denne mde
skjuler de sig for deres fjender.
Det er temmelig svrt at skelne knleren fra den orkid, hvorp den
har slet sig ned.
Denne knler ligner det blad, den sidder p, s meget, at den

sommerfugl, som er kommet for at suge nektar fra blomsten, ikke har
opdaget den. Den betalte for dette med sit liv.
Det er ikke nemt at skelne den gule edderkop fra blomsten,

den sidder i for at jage fluer.
Denne gren, der ser ud til at vre

fyldt med blomster, er blot fyldt
med snesevis af klorme.
En bladlus, der ligner en torn.
Er Han, som skaber da lig den,

som intet har skabt? Vil I da
ikke huske? (Sura al-Nahl:17)
De grshopper, der lever af blade, lever

deres liv naturligt blandt bladene. Da deres
farve ligner bladenes, er det i almindelighed ikke muligt for deres vrste fjender,
firben og fugle, at f je p dem. Sledes
lever og ernrer de sig i sikkerhed.
Ingen kan hvde, at grshopper
ndredes og blev som blade, bare fordi
de tilbragte deres tid blandt blade, eller at
de p en eller anden mde omskabte sig
selv til blade.
Det er indlysende, at de bladdende
grshopper blev skabt med en sdan camouflage, at de kunne overleve.
Endnu et eksempel p et dyr

med camouflage:
To frer, som har njagtig
samme farve, som mnstret p
trstammen.
Grnne blade og en grn fr.
Der er en klorm blandt bladene!

Klormen til hjre kan let skjule
sig for sine fjender p grund af
sin perfekte lighed med udvksten p et tr. P billedet ovenover er der fire klorme mellem
bladene.
En klorm, der ligner fugleekskrementer.

Det vildt udseende dyr ovenfor
overlever ogs p grundlag af camouflagens fordele.
Elritsen er svr at opdage blandt

smstenene p grundt vand.
Kutlinger ser ikke anderledes ud end klipper,

der er dkket med mos og plankton.
Blandt stenene er der prcis tretten

hornede firben.
Slangen til venstre camouflerer sig perfekt i den bladdkkede skovbund.

Farven p dens skind giver
den store fordele bde under
jagt og som beskyttelse.
Det er temmelig vanskeligt at opdage slangerne blandt bladene.
PELS, DER SKIFTER FARVE EFTER

RSTIDEN OG JORDBUNDSFORHOLDENE
Det karaktertrk, som fuglen foroven har tilflles med kaninen forneden er, at
farven p dens fjer skifter farve med rstiden. Disse dyr tager en helt hvid dragt
p i vintermnederne og om forret skifter de til et nyt udseende, der er i
overensstemmelse med jordbunden og vegetationen.
At skifte farve i forhold til omgivelserne sker gennem meget komplekse mekanismer i dyrenes krop. Disse mekanismer, som kan sammenlignes med menneskets
evne til at blive solbrndt, medfrer farveskift i pelsen hos dyrene. Ligesom vi
ikke kan forhindre vor krop i at blive solbrndt eller forbrndt af solen (undtagen
ved at benytte specielle beskyttelsesmetoder), har dyrene heller ikke kontrol over
forandringerne i deres krop. Det vigtige er, at denne ndring af fjerdragten eller
pelsen giver dyret stor beskyttelse. Ved at blive hvide i vintersneen og okkerbrune
p andre rstider srger fjerene og pelsen for effektiv camouflage af dyrene.
Det kunne meget vel have vret omvendt:
dyret kunne have vret okkerbrunt om vinteren og helt hvidt om sommeren, eller det
kunne have undladt at skifte farve. Kort
sagt, at farverne skifter efter rstiden
udtrykker stor visdom og beregning. Dyret
kan ikke beregne og kontrollere dette.
Sandelig, det er Den, Som skabte dyret, der
har betnkt det med en sdan beskyttelse.
150
Gazellens farver, som er de samme som

grssets, er til stor fordel for dyret.
Hos fugle, der bygger rede p jorden, giver
farverne og mnstrene p deres fjerdragt dem
en perfekt forkldning. Disse fugles g har
ogs samme farver og mnstre, s ogs de kan
ligge ubemrket.
151
FORDELEN VED RDT

Nogle dyrs beskyttelse afhnger af den rde farves
faretruende virkning. Nr der er fare p frde, vil
f.eks. tr-grshoppen vise sin fjende det rde p dens
ryg, mens krabben vil afslre sine klers rde
farve. Det er interessant, at den rde del af
dyrets krop befinder sig p et sted, der normalt ikke kan ses, men som let kan afslres, nr dyret er i fare. Dette hjlper
dyret med at skabe en effekt, som er
chokerende for modtageren.
HESTEKASTANJEFISKEN
er udstyret med en
interessant
forsvarsmekanisme. Nr
der er fare p frde,
sluger denne fisk en
masse vand og svulmer
op. Piggene, som
stikker ud over hele
dens krop, er
tilstrkkelige til at tage
modet fra dens fjender.
AT SE MERE
FRYGTINDGYDENDE
UD END MAN ER
Nr der er fare p frde, svulmer firbenet, p billedet, op
og fr sin krop til at syne
langt strre, end den er i
virkeligheden. Nr det svulmer
op, kommer der rundt om dets
hoved en manke til syne, som
fr det til at se endnu mere
frygtindgydende ud.
FALSKE JNE
En anden beundringsvrdig forsvarsmetode er de
falske jne. Der findes aftegninger p visse dyrs krop,
som kan kaldes falske jne. De falske jne er s
overbevisende at andre dyr, som vil jage disse dyr, ikke
kan undg at tro, at de str overfor et meget strre dyr.
P den anden side, kan de dyr, som besidder disse
falske jne nyde glden ved disse trk, som de ikke
engang er bevidste om.
Nr visse sommerfugle bner deres
vinger, mder vi et par jne, med al
deres symmetri og alle deres detaljer.
Disse jne er i sig selv nok til at overbevise sommerfuglenes fjender om, at de
ikke str overfor en sommerfugl. Isr
er de falske ansigter hos visse sommerfugle, som f.eks. Shonling sommerfuglen, se nedenfor, s perfekte
med deres strlende jne, ansigtstrk,
rynkede jenbryn, mund og nse, at
det samlede billede virker temmelig
frygtindgydende p deres fjender.
Det er umuligt at pst, at dette usdvanlige billede fremkom som resultatet
af en interessant tilfldighed. Nr
detaljerne i billedet nedenfor undersges nrmere, forstr vi, at disse
ansigtstrk ikke kan vre formet af tilfldigheder. Kan tilfldigheder skabe
symmetri? Kan tilfldigheder skabe de

samme farver og former p to forskellige steder? Selvflgelig ikke. Denne
pstand er fuldstndig meningsls og
uvidenskabelig.
Kunne sommerfuglen da p nogen
mde selv have skabt dette system og
tnkt, at det ville vre nyttigt? Svaret
p det sprgsml er et utvetydigt nej.
det er utnkeligt at en klorm, med en
levetid p nogle f uger, ville kunne
lege med sine egne farver og former og
at den ville kunne lave en tegning, der
overgr selv en kunstners, og bruge
denne i forsvars jemed. Som alle
andre levende vsner skabte Allah
ogs disse, og gav dem falske jne.
Ophavsmanden til dette fejlfri design
er helt sikkert Allah, Opretholderen af
alle verdener.
Denne fugl, som lever i tropiske skove, bner

pludseligt sine vinger, nr en fjende angriber
dens unger, g eller den selv. Den pludselige
tilsynekomst af to kraftigt farvede former p
vingerne holder dens fjender p afstand.
Falske organer bruges ikke kun til at skrmme

med, men ogs til flugt. Halen hos mllen i
billedet nedenfor ligner et hoved med flehorn.
Dens form fr angribere til at sigte mod mllens
hale i den tro, at det er hovedet. Mllen vildleder ogs angriberen ved at vende ryggen til.
Denne mlforvirring giver mllen tid til at
undslippe. Det samme falske hoved ses hos
sommerfuglen nedenfor.
Ovenfor ses det gte hoved og jnene hos

pighalerokken.
Pighalerokken svmmer ind i sin hule og

lader halen stikke ud. P halen er der et par
jne. Andre fisk omkring den tr ikke nrme
sig, da de falske jne p halen fr dem til at
tro, at den er vgen.
Denne grnne klorm

beskytter sig mod sine
fjender ved hjlp af de
falske jne p dens hale.
FORBLFFENDE ARKITEKTER
idligere i bogen betragtede vi honningbiens vidunderlige

egenskaber. Vi s, hvordan bisvrmen konstruerer bistadets
store arkitektoniske vidunder, vi s hvilke komplicerede og forfinede
planer, de anvender nr de skaber det, og hvilke arbejdsopgaver, som
er temmelig komplicerede selv for mennesket, de instinktivt udfrer.
Som tidligere nvnt er bierne i stand til at udfre dette srlig
vanskelige arbejde, ikke fordi de er klogere end mennesket, men fordi
de er inspirerede til at udfre det. Ellers ville det ikke vre muligt
for tusinder af disse uvidende dyr at udfre en s vanskelig og kompliceret opgave, som krver kontrol og opsyn fra t centralt sted.
Bierne er imidlertid ikke de eneste fortrffelige arkitekter i
naturen. P de flgende sider vil vi betragte andre dyr, som meget
kompetent udfrer deres komplicerede og vanskelige konstruktionsarbejde, der er liges avanceret som biernes. Disse dyr bruger, ligesom bierne, den viden, der kommer til dem som inspiration og konstruerer arkitektoniske vidundere ved hjlp af medfdte interessante
egenskaber.
Bverne er de frste af de fantastiske arkitekter, man kommer i
tanker om. Disse dyr bygger deres huler i stillestende ser, men disse
ser er specielle p den mde, at de er kunstigt skabt af bveren, som
bygger en dam tvrs over vandlbet.
Bveren begynder at bygge en dmning for at blokere strmmen
og sledes skabe en stillestende s, hvori de kan bygge en hule til sig
selv. Til det forml begynder de med at skubbe tykke grene ned i vandlbets bund. Derefter slber de tyndere grene op ovenp de
kraftigere. De str overfor det problem, at de strmmende vandmasser kan rive disse grene med sig. Med mindre dmningen er fstnet
grundigt til vandlbets bund, vil det strmmende vand hurtigt
delgge den. For at undg at dmningen delgges af vandet, vil
156
det bedste vre at drive ple ned i vandlbets bund og at bygge

dmningen p disse ple. Til dette forml bruger bverne lange ple
som brende stttepiller. De bekymrer sig imidlertid ikke om at drive
disse ple ned i vandlbets bund, men fr dem til at ligge fast i vandet ved at holde dem nede med sten. Til sidst fstner de de grene, de
har stablet op, med en speciel mrtel, som de har lavet af ler og visne
blade. Denne mrtel er vandafvisende og meget modstandsdygtig
overfor vandets nedbrydende virkning.
Bverens dmning standser vandet ved en vinkel p prcis 45o.
Dette betyder, at bveren ikke bygger sin dmning ved at smide
grene tilfldigt ned i vandet, men p en omhyggelig planlagt mde.
Srlig opmrksomhed fortjener det faktum, at alle moderne
hydroelektriske kraftvrker i dag bygges med njagtig samme vinkel.
Bveren begr imidlertid ikke den fejl at lukke fuldstndigt af for vandet. De bygger dmningen sledes, at den holder vandet p det
nskede niveau og med specielle kanaler, som overskydende vand
kan lbe igennem.
4
5
2
Bveren er i srlig grad udstyret med
evner, der passer til det konstruktionsarbejde, den udfrer.
Bverens vigtigste redskab er dens
tnder. Den konstruerer dmninger af
grene, som den har gnavet fri. Naturligvis vil dens tnder ind
imellem blive slidt, trede eller brkke. Var den ikke udstyret
med et specielt system til dette arbejde, ville den hurtigt miste
sine tnder og d af sult.
Som vi imidlertid har nvnt, er bverens problem lst allerede
p forhnd. De fire fortnder, som den bruger til at gnave trer
over med, fortstter med at gro hele livet. Hvordan har tnderne fet en sdan egenskab? Besluttede bveren, at de
skulle gro efter at den oplevede, at de brkkede?
Begyndte tnderne, hos den bver der konstruerede den
frste dmning, pludselig at gro? Tilsyneladende blev
bveren skabt med en sdan egenskab. At dette er et
specielt vrk, kan ses ved det faktum, at de bageste tnders strrelse holder sig konstant. Hvis alle bverens tnder var blevet ved med at gro, ville de bageste tnder,
som ikke slides ned, vokse overfldigt, presse p dens
kber og gre dens mund uanvendelig.
Det er imidlertid kun de fire fortnder, der gror, og det
vil sige de tnder, den bruger til at gnave i trerne.
Foruden dens tnder, er mange andre organer hos
bveren skabt specielt i overensstemmelse med
det arbejde, den udfrer. Den har gennemsigtige
hinder, der forhindrer jet i at blive delagt, nr
den arbejder under vandet. Den har specielle
klapper, der forhindrer vandet i at trnge
ind i dens nse og rer, brede bagpoter,
der gr den i stand til at bevge sig som
en fisk i vandet og en flad, bred og hrd
hale. Disse er nogle af de karakteristiske egenskaber, som bveren er
skabt med.
Indgang under vandet
Ventilationsbning
Dmning
Sove- og spiseomrde
Soigneringsomrde (trring og pleje af pelsen)
Ndudgang
Sbunden
TERMITTERNES TRNE
Termitternes plads blandt naturens arkitekter er indiskutabel.
Termitter, som ligner myrer meget, lever i imponerende reder, som de
bygger af jord. Hjden af et bo kan vre helt op til 6 meter og diameteren helt op til 12 meter. Det mest interessante er, at disse dyr er blinde.
Boets byggemateriale bestr af en modstandsdygtig mrtel, som
arbejdertermitterne laver ved at blande deres spyt med jord. Det mest
fantastiske ved termitternes byggekunst er, at luftforsyningen til boet
holdes konstant og at de holder fugtigheden og varmen forblffende
konstant. De hrde og tykke vgge p de trne, som de bygger af jord,
isolerer boets indre fra varmen udenfor. Luftcirkulationen foregr gennem kanaler, som de har bygget langs boets indre vgge, mens huller
i vggene filtrerer luften.
Et middelstort bo har brug for 1500 liter luft om dagen for at f den
ilt, termitterne behver. Hvis denne luftmngde blev trukket direkte ind
i boet, ville boets temperatur stige til et niveau, der ville vre yderst
farligt for termitterne. De har imidlertid truffet forholdsregler mod dette,
som om de vidste, hvad der ellers kunne tilstde dem.
De bygger fugtige klderrum under boet som en beskyttelse mod alt
for megen varme. Visse arter, der lever i Sahara, graver en vandingskanal
40 meter under jorden og srger for, at vandet nr reden ved fordampning. Trnets tykke vgge hjlper med til at vedligeholde fugtigheden.
Temperaturkontrollen fungerer, ligesom fugtighedskontrollen, meget
fornuftigt og fintmrkende. Luften udefra passerer gennem tynde
kanaler p boets overflade. Herfra lber den ned i de fugtige klderrum og videre op i et rum verst i boet. Her opvarmes luften ved insekternes kropsvarme og stiger til vejrs. P denne mde, ved hjlp af simple fysiske principper, skabes der et luftcirkulationssystem, som konstant overvges af arbejdertermitter.
P ydersiden af boet ses de ijnefaldende tagrender og taget, som
er skrt for at beskytte mod oversvmmelse.
Hvorledes udfrer disse levende vsner, med en hjerne, der er mindre
end en kubikmillimeter og uden synsevne, en s kompleks konstruktion?
160
Selvom de kun er f
centimeter store, kan
termitter rejse trne,
der er mange meter
hje uden at bruge
vrktj. Dette beundringsvrdige bo
beskytter termitkolonien, der
bestr af mere end en
million individer, mod
deres fjender og mod
ugunstige ydre livsomstndigheder.
Termitternes byggeri er sandelig resultatet af et kollektivt samarbejde. At sige, at insekterne graver uafhngige tunneler og disse er tilfldigvis i harmoni med hinanden ville vre rent nonsens. Vi str imidlertid overfor et sprgsml: Hvorledes er disse dyr i stand til at arbejde i harmoni for at udfre dette komplicerede arbejde?
Vi ved alle, at nr et sdant bygningsvrk laves af mennesker, er det,
fr det pbegyndes, tegnet af en arkitekt, derefter er tegningen givet
videre til arbejderne og hele byggeriet organiseres som en byggeplads.
Hvorledes kan termitter, som ikke har en sdan indbyrdes kommunikation og som desuden er blinde, udfre dette gigantiske byggeri i harmoni?
Et eksperiment vil hjlpe os med at finde svaret p dette sprgsml.
Det frste skridt i eksperimentet bestr i at dele et termitbo, der
allerede er under opbygning, i to. Under hele byggeriet er de to termitgrupper forhindret i at have kontakt med hinanden. Resultatet er
overraskende. Hvad der til sidst kan ses, er ikke to adskilte termitboer,
men to dele af samme bo. nr delene bliver sat sammen, viser det sig,
at alle gange og kanaler passer sammen.
Hvorledes kan dette forklares? For det frste er det indlysende, at
ikke alle termitter besidder den ndvendige information for at kunne
bygge boet som en helhed. En termit har kun viden om den del
af processen, som den selv er involveret i. Vi kan da konkludere, at det sted, hvor al informationen opbevares, er i termitsamfundet som helhed. Vi kan derfor her tale om en overordnet viden. En sdan viden kan kun siges at eksistere p samDen centrale skorsten
fundsplan i forbindelse med individer af samme art. Dette
er ikke det eneste eksempel. Nr f.eks. grshopper
svrmer i flok, svrmer de som regel i en bestemt
Hjlpeskorstene
retning. Hvis man tager en
grshoppe ud af dens gruppe
og anbringer den i en ske,
Fdevarelager
mister den straks retningssansen
Svampehaver
og prver panikslagent at flyve i
alle retninger. Hvis vi anbringer
Dronningens kammer
Gange, der frer
den i den svrmende flok
op over jorden
Grundpille hvorp det
underjordiske bo er bygget
Kamre, hvor larver

anbringes
TVRSNIT AF TERMITBOET.
igen, finder grshoppen straks den rigtige retning og begynder at flyve

i samme retning som hele flokken svrmer i!
Kort sagt, den information der tilhrer den kollektive helhed og de
enkelte individers arbejde rbes kun p et flles niveau. Den eksisterer ikke p det individuelle plan. Med andre ord, dyr, der udfrer
kollektivt byggeri, som f.eks. bien og termitten, er ikke som individer
bevidste om, hvad de gr. Hvet over dem alle, kontrollerer en anden
visdom helheden og skaber det perfekte resultat ved at bringe alles
arbejde sammen i en helhed.
Vi har tidligere i bogen pvist, at Allah i Koranen fastslr, at biernes
produktion af honning indgives dem som en inspiration. Dette glder
ogs arbejdet hos termitter og andre dyr.
Det er helt sikkert, at dyrene blev lrt disse fortrffelige processer og at de er programmerede til at udfre dette arbejde. Vi mennesker
er kun i stand til at opfre de utrolige bygninger, vi konstruerer, efter
mange rs arkitektuddannelse og ved hjlp af tekniske redskaber. Det
er indlysende, at disse dyr, der ikke besidder visdom og bevidsthed
som mennesket, blev skabt specifikt til at udfre dette arbejde og
derved til at vre et redskab for synliggrelsen af deres Skabers uendelige viden og magtfuldhed.
Den, som fortjener hyldest og beundring for de store arkitektoniske
vidundere, som de udfrer, er ikke dette lille dyr, men Allah, som med
Sine evner skabte dem.
LANDBRUG I TERMITBOET
Et billede fra termitternes svampehave.
Visse termitter dyrker svampe i de haver, de bygger i boet. Disse

svampe udsender imidlertid varme, som resultat af deres
livsprocesser. En varme, som delgger termitternes temperaturregulering. Termitterne m derfor regulere denne betydelige
temperaturstigning. Termitterne anvender interessante metoder
til at slippe af med den varme, de selv udskiller og som opstr
ved stofskifteprocessen hos de svampe, de dyrker i deres have.
Den udviklede varme stiger op i boets centrale skorsten. Luften
cirkulerer og bevger sig videre til hjlpeskorstene ad smalle
kanaler nr ved vggene. Her tilbageholdes oxygen. Den kuldioxid, som frigives af termitterne og svampene, udskilles. P
denne mde virker boet som en kmpe lunge for hele kolonien.
Luften kles efterhnden som den bevger sig gennem systemet af fine kanaler. Resultatet er, at konstant kold og iltrig
luft strmmer ind med en hastighed p 12 cm i minuttet og at
temperaturen inde i boet konstant ligger p 30oC.
VVERMYREN
Vvermyren lever i Afrikas regnskove.
I modstning til andre myrer, der bygger
deres bo under jorden, bygger disse myrer
deres bo af blade i toppen af trer.
Og alt, hvad der er i

himlene og alt hvad der
er p jorden tilhrer
Allah. Og Allah
omfatter alle ting.
(Sura al-Nisa: 126)
Skabt under ydre farer er boet

sommetider s stort, at det breder
sig mellem tre trer. Boet er gjort
parat til at modsvare alle slags situationer. Det har mange
afdelinger: lige fra private
brnevrelser til vagttrne.
164
Frst spreder myrerne sig over det

tr, hvori de vil sl sig ned. Efter
at have besluttet sig for, hvor de
vil bygge boet, gr de straks i
gang med arbejdet. De blade, som
de vil bruge, foldes fra siden. For
at bringe bladene sammen, laver
de hngebroer ved at tvinge dem
sammen (se til hje og nedenfor).
Den frste myre i kden holder
bladet i spidsen og rkker det
videre til den nste myre, som
klemmer det fast. Denne transportproces fortstter indtil bladspidsen nr den sidste myre og de
to blade overlapper hinanden.
KAN EN LARVE FUNGERE SOM EN

SYMASKINE?
Mens nogle f myrer holder bladspidserne med deres
fdder og mund, henter de andre myrer halvt udviklede
larver fra udklkningsreden. Larverne fungerer med
deres spyt som skytler. Nr de voksne myrer trykker larven mod bladspidserne, begynder dens kirtler, som
udskiller en trdagtig substans, at arbejde. Myren frer
larven frem og tilbage som en nl, indtil bladene er
hftet tt sammen. (Se nedenfor).
165
MYSTERIERNE VED
DYRENES REPRODUKTION
t levende vsner kan opretholde deres udvikling kan kun lade

sig gre gennem deres reproduktive systemers perfekte funktion. Det er imidlertid ikke nok for mennesker og dyr at have reproduktionssystemer; de har ogs brug for et specielt instinkt, parringsdriften, som gr reproduktionen tiltrkkende. Ellers ville de fleste dyr,
trods muligheden for reproduktion, ikke forsge det. Oven i det kommer, at hvis frst de blev opmrksomme p vanskelighederne ved fdsel, glgning og den efterflgende udklkningstid, ville de undg at
involvere sig i parringsakten, som er rsagen til alt, hvad der flger efter.
Denne parringsdrift er i sig selv heller ikke nok. Selvom levende
vsner parrer sig og bringer nyt liv til verden, ville deres art stadig
kunne udd, hvis ikke de var skabt med et instinkt for at beskytte og
pleje deres afkom. Hvis forldrekrlighed, som de fleste levende vsner besidder, ikke eksisterede, ville arterne udd. De, som er fortalere
for evolutionen, taler her om bevidstheden om at opfostre yngel.
Iflge dem m ethvert individ, som bruger temmelig meget tid p at
beskytte sig selv, ogs gre en indsats for at avle sin art. Det er imidlertid indlysende, at et dyr ikke kan tnke: Udviklingen m fortstte
efter mig, s jeg bliver ndt til at gre, hvad jeg kan. Dyret beskytter
og plejer sit afkom, ikke fordi det hber p noget eller forventer
fordele i fremtiden, men fordi det er skabt til det.
Der er dog ogs levende vsner, som mangler sdanne flelser og
som forlader deres afkom s snart, de har bragt dem til verden. Disse
dyr avler mange unger p samme tid og nogle af dem overlever uden
beskyttelse. Hvis de var skabt med en trang til at beskytte deres afkom,
ville vksten i artens bestand eksplodere og naturens balance ville
blive forstyrret.
Kort sagt, reproduktion, forudstningen for livets fortsttelse, er et
system, der er skabt af Allah, Som vil at livet skal fortstte. Allah er
Livgiveren. Han er den, Som har givet alle levende vsner eksistens
og Han er den Eneste, Som frembringer nye levende vsner af dem,
166
Han har skabt. Takket vre Ham lever alle levende vsner. De skylder
ikke deres forldre livet, som det ofte antages, men Allah, Som skabte
bde deres forldre og dem selv. I Koranen siger Allah:
Og det er Ham, der har skabt jer p jorden, og til Ham skal I
vende tilbage. (Sura al-Muminn: 80)
P de flgende sider vil vi gennemg nogle reproduktions systemer, som Allah har sknket visse levende vsner. Disse levende vsner str overfor store vanskeligheder i forbindelse med at sikre artens
fortsttelse. De gr, hvad de gr, ikke fordi de betjener sig af nogen
logik, som f.eks. vi er ndt til at sikre vore arters overlevelse, men
p grund af den omsorg og medflelse, som Allah har sknket dem.
Disse dyr, som har pfaldende reproduktionssystemer, udgr kun
nogle f eksempler. Faktisk er hver levende arts reproduktions system
i sig selv et mirakel.
BOREHVEPSEN
Denne hvepseart fodrer sit yngel med larven fra
en anden hvepseart, sirex hvepsen. Men den
har et problem: sirex hvepsen tilbringer sit larvestadium 4 centimeter under trbarken.
Moderhvepsen m derfor frst finde sirex larven, som den ikke kan se.
For at finde sirex larven bruger hvepsen de
meget flsomme sensorer, den har i kroppen.
P denne mde lser den sit frste problem,
nemlig det at finde sirex larven. Hvad med det
nste problem?...Det lser den ved at bore sig
igennem trbarken.
Det organ, som hvepsen bruger til at bore sig igennem
trbarken, kaldes en lggebrod (Ovipositor). Dette
specielle organ er lngere end hvepsens samlede
kropslngde. Det er formet af to vedhng, som kommer ud af halen, og det har en skarp afslutning, som
en kniv. Knivens ende har en hakket g, i
overensstemmelse med dens forml.
S snart borehvepsen lokaliserer sirex larven under
barken, retter den sit
borende vedhng
lige direkte mod den.
De to vedhng gennemborer barken ved at bevge

sig frem og tilbage som en sav. S snart hvepsen nr
sirex larven, lgger den gennem boretunnelen sine
egne g i larven.
Den unge hveps starter sit liv med at vokse op i den
larve, som dens mor har fundet til den og efterladt
den i. Sirex larven er bde dens fdekilde og beskyttelse. Er det stadig ndvendigt at understrege, at en s
perfekt form aldrig kan vre resultatet af en tilfldighed? Tvrtimod er den forarbejdet af en
Skaber, af Allah, Besidderen af evig visdom og indsigt.
GRAVEHVEPSEN
Hvepsen p billedet fodrer sin larve i sit bo, som den med stor dygtighed har
lavet af mudder. Frst finder den en velnret klorm, som den stikker ni
steder, der svarer til ormens bevgelsescentre. Klormen dr ikke, men er
lammet og kan ikke lngere bevge sig. Hvepsen slber derefter
omhyggeligt klormen, som er s ubevgelig, som om den var dd, hen til
sit bo. Den lammede klorm dkker hvepselarvens behov for kd, indtil
denne er gammel nok til at forlade boet.
PINGVINEN:
ET DYR, DER ER SKABT
TIL POLARKLIMAET
Temperaturen ved den sydlige
polarcirkel, hvor pingvinerne lever,
kan sommetider blive helt ned til
40oC. Pingvinerne har et tykt fedtlag, s de kan overleve i s kolde
omgivelser. Desuden har de et hjt
udviklet fordjelsessystem, der nedbryder fden meget hurtigt. Disse to
faktorer giver pingvinen en kropstemperatur p +40oC, som gr dem
uflsomme overfor kulde.
ALT GRES FOR DEN

UNGE PINGVIN
Pingviner ruger i polarvinteren.
Det er desuden ikke hunnen, men
han pingvinen, der ruger. P denne
rstid udsttes pingvinparret ikke
kun for temperaturfaldet ned til
40oC, men ogs for gletschere.
Vinteren over vokser gletscherne og
afstanden mellem rugestedet og
kysten, der er pingvinernes
nrmeste fdested, ges. Denne
afstand kan blive helt op til 100 km.
Hun pingviner lgger kun et
g. De overlader udrugningen til
hannerne og vender tilbage til
havet. I lbet af den fire mneder
Hvis naturen virkelig var, som Darwin sagde,
det vil sige, hvis hvert individ kun var optaget
af at sikre sit eget liv, ville intet levende vsen
bruge s megen tid og energi, og sulte s
meget, for at beskytte og fde sit yngel.
lange rugetid m han pingvinen modst

de voldsomme polarstorme, hvor
hastigheden kan n op p 100 km/t. Da
hannen vogter gget, har han ingen
mulighed for at jage. Desuden befinder
den nrmeste fdekilde sig et par dagsrejser vk. Mens han ligger p gget i alle
fire mneder, taber han pingvinen halvdelen af sin vgt, men han forlader aldrig
gget. Sknt han ikke spiser i flere
mneder, undlader han at g p jagt og
modstr sulten.
Efter slutningen af de fire mneder,
nr ggene begynder at bne sig, dukker
hun pingvinen pludseligt op. Hun har
ikke spildt tiden, men arbejdet for at
samle fde til sin unge.
Blandt hundredvis af pingviner, finder moderen let sin mage og sin unge. Da
moderen hele tiden har jaget, er hendes
mave fuld. Den gylper maveindholdet
op og overtager pasningen af ungen.
Om forret smelter gletscherne og
der opstr huller i isen, hvorved havet
kommer til syne. Pingvinforldrene begynder snart at jage fisk i disse
huller og at fde deres unge.
At skaffe fde til ungen er en
barsk opgave; I lange perioder
spiser forldrene intet for at
fodre deres unge. Det er ikke
For at beskytte sig mod polarklimaet, som er

ekstremt koldt, flokkes pingvinerne tt. P
denne mde fr flokkens unge pingviner
mulighed for at mdes, samtidig med at de er
beskyttede mod effekten af de kolde vinde.
muligt at bygge rede, nr alt er dkket af is. Alt hvad forldrene kan gre for at beskytte deres unge mod den
isnende kulde er, at stte den ovenp deres fdder og
varme den med deres mave.
At ggene lgges p det rigtige tidspunkt er meget
vigtigt.
Hvorfor lgger pingvinerne g om vinteren og ikke
om sommeren? Der er n grund til dette: hvis de lagde g
om sommeren, ville ungens udvikling finde sted om vinteren nr havet er frossent. I det tilflde ville forldrene,
p grund af de besvrlige vejrforhold og fordi havet, deres
fdekilde, befinder sig lngere vk, have problemer
med at finde fde til ungen.
HELTEN I EN USDVANLIG
FDSELSHISTORIE
Knguruens reproduktionssystem er helt forskelligt
fra andre dyrs. Kngurufostrets udvikling gennemlber
visse stadier, i moderens pung. Stadier som normalt
finder sted inde i livmoderen.
Cirka en mned efter befrugtningen fdes den
blinde knguruunge, som kun er et par centimer lang.
Der fdes som regel kun n unge ad gangen. Dette stadium kaldes for det neonatale stadie. Ungen er endnu
ikke fuldt udviklet: dens forben er utydelige og dens
bagben bestr kun af sm udspring.
Der er ingen tvivl om, at i den tilstand kan ungen
ikke forlade sin mor. Nr fostret kommer ud af livmoderen, begynder det ved hjlp af sine forben at bevge
sig op igennem moderens pels, hvor det efter en tre
minutters lang rejse nr hendes pung. For den lille knguru betyder pungen det samme som livmoderen bety-
170
der for andre pattedyr. Der

er dog en vigtig forskel.
Mens andre kommer til verden som unger, er knguruen blot et foster, nr den
kommer ud af livmoderen.
Dens fdder, hoved og
mange andre organer har
endnu ikke fet deres
endelige form.
Nr ungen nr moderens pung, fstner den
sig til en af de fire dievorter
dr og begynder at die.
P dette stadium gennemgr moderen endnu en
glsningsperiode og et
nyt g dannes i livmoderen. Hunnen parrer sig
endnu engang og det nye
g befrugtes.
Denne gang begynder
gget ikke straks at
udvikle sig. Hvis trken
hrger i Midtaustralien,
som det ofte er tilfldet,
forbliver det befrugtede g
uudviklet indtil trken er
ovre. Modsat begynder
udviklingen af gget, hvis
regnen falder kraftigt og
der er rigelige grsgange.
171
P dette stadium str vi overfor sprgsmlet: hvem beregner dette? Hvem arrangerer ggets udvikling i overensstemmelse med de ydre omstndigheder? gget kan p ingen
mde selv srge for dette arrangement; Det er ikke et fuldstndigt levende vsen, det har ingen bevidsthed og det er
helt ubevidst om vejrforholdene udenfor livmoderen.
Moderen kan ikke srge for dette arrangement, da hun, ligesom alle andre levende vsner, ikke har nogen kontrol over
den udvikling, der finder sted i hendes krop. Denne ekstraordinre begivenhed er helt sikkert kontrolleret af Allah, Som
har skabt bde gget og moderen.
Hvis vejrforholdene er passende, kryber den nye unge,
der ikke er strre end en bnne, 33 dage efter ggets
befrugtning, ud af livmoderens bning og nr pungen ligesom den anden unge gjorde.
I mellemtiden er den frste unge i pungen vokset
betragteligt. Den lever sit liv uden at skade den nye unge, der
kun er en centimeter lang.
Nr ungen er 190 dage gammel, er den vokset stor nok til
at foretage sin frste rejse udenfor pungen. Derefter begynder den at tilbringe det meste af tiden udenfor pungen og den
forlader pungen fuldstndigt, nr den er 235 dage gammel.
Kort efter den anden unges fdsel parrer hunnen sig igen.
Resultatet er, at hun har tre unger, som alle er afhngige af
hende. Den frste lever af grs, men kommer ind imellem
tilbage til sin moder for at die; den anden unge udvikler sig
endnu kun ved at die; den tredje er stadig i fosterstadiet.
Endnu mere forbavsende end at alle tre unger, p hvert
sit stadium, stadig er afhngige af moderen er, at alle tre
unger fodres med forskellig type mlk, i overensstemmelse
med deres behov.
172
Medens den mlk, som fostret drikker, s snart den nr

dievorten i pungen, er transparent og farvels, ndrer
mlken sig i stigende grad og begynder at se ud som rigtig
mlk. Mngden af fedt og andre stoffer i mlken ges i sammenhng med ungens udvikling.
Medens den frste unge fortstter med at drikke den
mlk, som er sammensat efter dens behov, kommer der en
lettere fordjelig mlk fra den dievorte, som den anden unge
bruger. Moderens krop producerer sledes samtidigt to typer
mlk med forskelligt indhold. Nr den tredje unge fdes, er
antallet af mlketyper med forskelligt indhold oppe p tre:
mlk med hjt nringsindhold til den ldste unge og
mlketyper med relativt lavere fedt- og nringsindhold til de
yngre unger. En anden vigtig pointe er, at hver unge finder
den vorte, som er specielt velegnet for den. Ellers ville den
drikke mlk med et indhold, der sandsynligvis ville vre
skadeligt for dens krop.
Dette fodringssystem er temmelig bemrkelsesvrdigt og
det er tydeligvis et resultat af skabelsesvrket. Moderen kan
p ingen mde bevidst arrangere alt dette. Hvordan kan et
dyr bestemme de eksakte ingredienser i den mlk, som dens
unger af forskellig strrelse behver? Selvom den kunne
dette, hvordan skulle den s kunne producere den i sin egen
krop? hvordan kan den sende disse mlketyper gennem tre
forskellige kanaler?
Det er udenfor al tvivl at knguruen ikke er i stand til at
gre noget af dette. Den ved ikke engang, at den mlk, som
dens krop giver, bestr af tre forskellige slags. Denne forunderlige proces er utvivlsomt resultatet af dette dyrs medfdte
natur.
173
EN REDE
AF PLANTER
174
Trods sit kmpemssige

og vilde udseende yder
moderkrokodillen sine
unger den yderste
omsorg. Den yder sine
ubeskyttede nyfdte
sikker beskyttelse i en
speciel pung i munden.
HVILKEN SLAGS MODER ER KROKODILLEN?

Den omsorg, som krokodillen, et af flodens vilde dyr, giver sit yngel,
er ret forblffende.
Frst graver dyret et hul til udrugningen af sine g. Hullets temperatur m aldrig overstige 30oC. Blot en lille temperaturstigning vil vre
livstruende for ynglet i ggene. Krokodillen srger for, at hullet, hvori den
placerer sine g, anbringes p skyggefulde steder. Dette er imidlertid ikke
i sig selv tilstrkkeligt. Derfor gr hun krokodillen sig ekstraordinre
anstrengelser for at holde ggene p en konstant temperatur.
Visse krokodillearter bygger reder
af ukrudt p koldt vand i stedet for at
grave huller (som det ses i billedet til
venstre). Hvis redens temperatur trods
disse forholdsregler stiger, afkler
krokodillen reden ved at sprjte urin
p den. Nr ggene er ved at
klkkes, lyder der hje lyde fra reden. Disse lyde fortller moderen, at
det kritiske jeblik er indtrdt. Krokodillemoderen tager ggene og
hjlper ungerne ud ved at bruge sine tnder som en pincet. Det
sikreste sted for de nyfdte er den beskyttende pung i moderens mund,
der er specielt udviklet til at beskytte et halvt dusin nyfdte krokodiller.
Som det ses, er der stor samarbejdsvillighed og selvopofrelse blandt
dyrene. For et fornuftigt menneske afslrer naturens perfekte harmoni
klart tegnene p tilstedevrelsen af en overlegen Skaber. Det betyder,
tegnene p Allahs tilstedevrelse, Han som er Skaberen af alt i himlene
og p jorden.
175
VARMETEKNOLOGIEN HOS
MEGAPODE FUGLEN
Megapode fuglen, som lever p
Stillehavserne, laver en interessant udrugningsmaskine til sine unger.
I lbet af sommeren lgger hun megapoden et g hver sjette dag. Megapodens g er
imidlertid relativt store i forhold til fuglens
strrelse, nsten s store som strudseg.
Derfor kan hunnen kun udruge et g ad
gangen. Derved er de nylagte g i fare for at
d hver sjette dag p grund af manglen p
varme. Dette er imidlertid ikke noget problem for megapoden, da han megapoden er
skabt med evnen til at bygge en udrugningsmaskine ved at bruge det materiale, som der
er overflod af i naturen: sand og jord.
Med dette forml begynder han megapoden med sine kmpeklr, seks mneder fr
yngletiden, at grave et hul, der er 5 meter i
diameter og 1 meter dybt. Derefter fylder
han hullet med vdt ukrudt og blade.
Han megapoden graver et
Formlet hermed er at bruge den varme, der
hul til sine g.
produceres nr bakterier nedbryder plantedelene, til at opvarme ggene.
Det er imidlertid ndvendigt med andre arrangementer for at
dette kan ske. Den egentlige grund til at planterne rdner og
udskiller varme skyldes det tragtformede hul, som megapoden
laver ned i bunken af planter. Dette hul lader regnvand sive ind
i reden og holder det organiske materiale vdt. P grund af
fugten rdner planterne under sandet og varme udskilles. Kort
fr forret begynder trketiden i Australien og hannen begynder
at lufte det rdne plantelag. Dette gres for at holde varmebal-
176
Medens han megapoden graver

et hul til ggene, overvger
hunnen arbejdet uden overhovedet at blande sig.
Nr tiden for klkningen er inde, tages

ggene ud af sandet.
ancen. Hunnen kontrollerer jvnligt hullet og undersger, om

hannen arbejder eller ej. Til sidst lgger hun g i sandet ovenp
de forrdnede planter.
HAN-MEGAPODEN: ET FLSOMT TERMOMETER

For at udvikle ynglen i Udrugningsmaskinen skal temperaturen holdes p +33oC. For at opn dette, mler han megapoden
jvnligt temperaturen i sandet med sit nb, der er lige s flsomt
som et termometer. Hvis det er ndvendigt, bner den ventilationshuller for at snke temperaturen. Det er endda sledes, at hvis
nogle f hndfulde jord kastes p sandet, fjerner han megapoden
det straks med sine fdder for at forhindre selv den mindste temperaturndring. Ungerne kommer til verden under sdanne
forholdsregler. De nyfdte er s udviklede, at de kan flyve blot et
par timer efter, at de er kommet ud af gget.
Hvorledes har disse dyr kunnet udrette et sdant arbejde i
millioner af r, som ikke engang mennesket har kunnet udfre?
Da vi ved, at dyr ikke besidder et bevidst, rationelt intellekt som
177
menneskets, er den eneste forklaring p dette, at

dyret er specielt programmeret til denne opgave,
og fra begyndelsen skabt til at kunne udfre den.
Ellers er det umuligt at forklare, hvordan den kan forberede dette arbejde seks mneder forud, eller hvordan den kan kende beskaffenheden i denne komplekse kemiske proces. Hvorfor den indlader sig p
en s vanskelig opgave, er et andet sprgsml. Svaret
kan kun ligge i nsket om at reproducere sig og
beskytte afkommet.
GGEN
Hun ggen lgger

sine g ved siden
af ggene fra
andre fugle. S
snart redens ejer
flyver vk, lgger
ggen i al hemmelighed et g i
reden. Samtidig
smider den et af
ggene i reden
ud, s intet
opdages.
178
Vidste I, at ggen lgger sine g i andre fugles

reder og narrer disse fugle til at passe dens unger?
Nr tiden for glgningen indtrffer, arbejder
hun ggen om kap med tiden. rvgen og vagtsom
gemmer hun sig mellem bladene og udspionerer
andre fugle, der bygger rede. Nr den ser en egnet
fugl (en, der ligner den) bygge rede, beslutter den,
hvornr dens egne g skal lgges. Fuglen, som skal
passe ggens unger, er nu valgt.
Nr ggen ser, at den anden fugl lgger sine g,
gr den i gang. S snart den anden fugl forlader
reden, flyver ggen jeblikkeligt hen til reden og
lgger sit eget g i den. Derp gr den noget yderst intelligent: den fjerner et af de g, der allerede l
i reden. Dette forhindrer redens ejer i at undre sig.
Hun ggen gennemfrer med perfekt timing en
bemrkelsesvrdig strategi for at sikre, at dens unge
fr en sikker start p livet. Hun ggen lgger ikke
kun et g, men tyve g i lbet af ssonen. Derfor
m den finde mange plejeforldre, udspionere dem
og finde den rette tid til at lgge sine g. Da hun
HVILKEN UNGE
ER DET?
Selvom der gr seks uger og
ungen vokser sig flere gange
strre, end den var, udfrer
plejefuglen omhyggeligt sine
moderpligter.
Det frste ggeungen gr,

nr den kommer ud af
gget, er at smide de andre
g ud af reden. Sledes
fodrer plejeforldrene kun
ggeungen.
ggen lgger et g hver anden dag og det tager fem dage for et g
at udvikle sig i ggestokkene, har hun ingen tid at spilde.
Efter tolv dages udrugningstid kommer ggeungen ud af gget.
Nr den efter fire dage bner jnene, mder den sine meget hengivne
(pleje-)forldre. Det frste den gr, s snart den kommer ud af gget,
er at smide de andre g ud af reden, nr forldrene er vk.
Plejeforldrene fodrer omhyggeligt ungen, som de tror er deres egen.
I sjette uge, nr ungen forlader reden, ser vi det interessante syn: en
gg, en stor fugl, der fodres af to sm fugle.
Lad os undersge, hvorfor ggen overlader sin unge til andre
fugles omsorg. Sger hun ggen en sdan praksis fordi den er for
doven til at bygge en rede, eller fordi den ikke er dygtig nok til det?
Eller er det fordi den engang plejede at bygge reder og selv passede
sine unger at den gjorde sig klart, at dette er en meget besvrlig
opgave, hvorp den opdagede denne metode? Tror I at en fugl selv
kan udtnke sdan en plan?
PEPSISHVEPSENS KRIG MED TARANTELLEN

I forplantningsperioden bekymrer den kmpestore pepsishveps
sig ikke om at bygge rede eller om udklkning. Den er fra fdslen
udstyret med en helt anderledes forplantningsmekanisme. Denne
hveps fodrer og beskytter sine g ved at bruge verdens strste og mest
giftige edderkop, tarantellen.
Normalt gemmer taranteller sig i underjordiske gange, som de har
gravet. Denne hveps er imidlertid udstyret med specielle sanseorganer, der gr at den kan spore lugten af tarantellen. Derfor er det ikke s
vanskeligt for den at finde sit bytte. Tarantellen er imidlertid et ret
sjldent dyr. Derfor m hvepsen sommetider g i flere timer p jorden
for at finde en enkelt tarantel. Under denne tur forsmmer den ikke at
rense sine sanseorganer regelmssigt, s den bibeholder deres flsomhed.
Nr hvepsen finder tarantellen bryder en krig ud. Tarantellens
vigtigste vben er dens ddbringende gift. Nr kampen begynder,
180
Hvepsen bider tarantellen i den

verste venstre del af maven.
Dette er det bedst egnede sted
at lamme tarantellen.
181
bider tarantellen jeblikkeligt hvepsen. Disse pepsishvepse er beskyttet mod tarantellens gift ved et specielt antistof og p grund af dette
specielle sekret i kroppen, pvirkes de ikke af tarantellens strke gift.
I denne fase kan tarantellen ikke gre mere mod hvepsen. Det er
nu hvepsens tur til at bide. Hvepsen bider tarantellen i den verste
venstre del af maven og afgiver sin gift dr. Det er interessant, at
hvepsen specielt vlger denne del af tarantellens krop, da dette er
tarantellens mest flsomme omrde. Den mest interessante del af forlbet begynder herefter: hvepsens gift afgives ikke i kroppen for at
drbe tarantellen, men for at lamme den.
Hvepsen slber tarantellen til et passende sted, den graver et hul
der og lgger tarantellen ned i hullet. Derefter laver hvepsen et hul i
tarantellens mave og lgger et enkelt g i den.
I lbet af f dage klkkes pepsishvepsens unge. Ungen lever af
tarantellens kd og finder beskyttelse i dens krop, indtil den i puppestadiet forvandles.
Pepsishvepsen m finde en tarantel til hvert enkelt af de tyve g,
den lgger i lbet af forplantningsperioden.
Denne utrolige metode viser os, at forplantningssystemet hos
denne hveps er skabt i overensstemmelse med tarantellens natur. I
modsat fald er det p ingen mde muligt at forklare tilstedevrelsen af
antistoffet mod tarantellens gift eller hvepsens udskillelse af en vske,
der lammer tarantellen.
182
FUGLENE P TRK
Koranen gr Allah os opmrksom p fuglene i flgende vers:

Har de ikke set fuglene over dem, der breder deres
vinger ud og trkker (dem) til sig? Ingen anden end den
Barmhjertige holder dem tilbage. Sandelig, Han ser alle ting.
(Sura al-Mulk: 19)
I dette afsnit vil vi specielt undersge trkfugle; Vi vil beskrive de
perfekte balancer de etablerer, nr de flyver i luften, og beskrive de
systemer, deres krop er begavet med og fokusere p den forunderlige
mde, hvorp de er skabt til at frdes i luften.
HVORDAN FASTLGGER FUGLE TIDSPUNKTET

FOR TRKKET?
Hvorfor og hvordan fugle begyndte at trkke og hvad der fik dem
til at trffe beslutningen har lnge vret interessante emner. Nogle
videnskabsmnd mener, at rsagen til fugletrkket har at gre med
rstidernes skiften, mens andre mener, at sgen efter fde er grunden.
Det, som br overvejes er, hvordan disse fugle, som er uden beskyttelse, teknisk udstyr eller sikkerhed, men kun har deres krop, kan foretage disse langdistance flyvninger. At foretage trkket krver specielle
frdigheder, som f.eks. orienteringsevne, lagring af fde og evnen til
at flyve i lange perioder. Det er umuligt for en fugl, som ikke besidder
disse karakteristiske trk, at ndre sig til en trkfugl.
Flgende eksperiment blev lavet: Nattergale blev valgt til eksperimentet i et laboratorium, hvor temperaturog lysforholdene kunne
varieres. De interne forhold blev arrangeret helt forskelligt fra de ydre
forhold. F.eks. hvis det var vinter udenfor, blev der i laboratoriet arrangeret et forrsklima og fuglene indrettede sig kropsligt efter det.
Fuglene lagrede fedt, som bruges til brndstof, ligesom de vil gre,
183
nr tiden for trkket nrmer sig. Selvom fuglene arrangerede sig i

overensstemmelse med den kunstigt skabte rstid og forberedte sig
som om de skulle flyve vk, startede de ikke fugletrkket fr tiden
var inde. De iagttog rstiden udenfor. Dette beviste at fugle ikke trffer beslutningen om at begynde trkket p grund af rstidsforholdene.
Hvorledes
da,
bestemmer
fuglene
tiden
for
trkket?
Videnskabsmnd har endnu ikke fundet svar p dette sprgsml. De

mener, at levende vsner har krops-ure, der hjlper dem til at kende
tiden i et lukket milj og til at skelne mellem rstidernes vekslen.
Imidlertid er det et uvidenskabeligt svar, at fugle har krops-ure, med
184
hvilke de kender tiden for trkket. Hvad slags ur er det, hvilket organ
i kroppen fungerer det med og hvordan kom det til at eksistere? Hvad
ville der ske, hvis dette ur gik i stykker eller gik for langsomt?
Da det samme system virker ens for alle trkfugle, m disse
sprgsml tillgges stor betydning.
Det er velkendt, at trkfugle ikke pbegynder trkket fra det
samme sted, da fuglene lever spredt, nr tidspunktet for trkket er
inde. De fleste arter mdes frst p et bestemt sted hvorefter de begynder trkket sammen. Hvordan arrangerer de en sdan timing? Hvad
gr disse krops-ure, som fuglene angiveligt har, s harmoniske? Er
det muligt, at en s systematisk orden kan opst spontant?
Det er umuligt for en planlagt handling at opst spontant. Desuden
er der hverken i fugle eller andre vandrende dyr nogen slags ur. Alle
vandrende levende vsner gr dette hvert r p tidspunkter, som de
faststter, men de gr det ikke ved at se p et kropsur. Det, som nogle
mennesker kalder et kropsur, er Allahs kontrol over disse levende vsner. Trkfugle flger Allahs ordrer, ligesom alt andet i universet gr.
ENERGIFORBRUG
Fugle bruger en masse energi under flyvning.
Derfor har de brug for mere brndstof end alle havog landdyr. For eksempel m kolibrien, som kun vejer
nogle f gram, bevge sine vinger 2,5 millioner gange
for at flyve de 3000 km mellem Hawaii og Alaska. Til
trods for dette kan den blive i luften helt op til 36 timer
ad gangen. Dens gennemsnits-hastighed ligger p ca. 80
km/t. Under en s vanskelig flyvning som denne, stiger syreindholdet
i fuglens blod betragteligt og fuglen risikerer at besvime p grund af
stigningen i kropstemperatur. Nogle fugle klarer denne risiko ved at
lande. Hvordan kan de, der flyver over enorme oceaner redde sig?
Ornitologer har observeret, at under sdanne betingelser spreder fuglene deres vinger s meget som muligt og p denne mde nedkles de
ved at hvile.
185
Stofskiftet hos trkfugle er strkt nok til at klare denne opgave.

For eksempel er stofskifte-aktiviteten hos en kolibri, den mindste
trkfugl, 20 gange kraftigere end hos en elefant. Fuglens kropstemperatur kan n +62 grader celsius.
Kun fem centimeter

stor.
V-formationen.
FLYVETEKNIK
Udover at vre blevet skabt til at klare s anstrengende flyvninger
er fuglene ogs udstyret med egenskaber, der gr dem i stand til at
udnytte gunstige vinde.
For eksempel stiger storken helt op til 2000 meters hjde med
opadgende varme vindstrmme. Derefter svver de hurtigt til den
nste opadgende varme vind, uden at bruge vingerne.
Fugle i flok bruger ogs en anden flyveteknik, V-formationen. I
denne teknik fungerer store strke fugle forrest i flokken, som vrn
mod modsatrettede vindstrmme og baner vej for de svagere fugle.
Den aeronautiske ingenir Dietrich Hummel har bevist, at ved en sdan
organisation, sparer flokken generelt 23% energi.
FLYVNING I STORE HJDER

Visse trkfugle flyver i meget store hjder. For eksempel kan gs
flyve i en hjde af 8000 m. Dette er en utrolig hjde, nr man husker det
faktum, at allerede ved 5000 meters hjde er luften 63% tyndere end ved
Nr fuglen er steget helt til tops p de varme vindstrmme, glider den hurtigt ned. Dette
hjlper fuglen med at spare en masse energi, bde nr den stiger op og nr den daler.
Illustrationen viser de
tolv faktorer, der kan
vre af betydning for
fuglene under flyvning.
1. Solen
2. Tidsfornemmelsen
3. Stjernernes placering
4. Ultraviolette strler
5. Polariseret lys
6. Lyde p meget lave
frekvenser
7. Lyde fra f.eks. blger
eller torden, der kommer
meget langt vk fra
8. Jordens magnetfelt
9. Tyngdekraften
10. Meteorologiske
fordele
11. Gunstige vinde
12. Kendetegn p jordoverfladen
havoverfladen. For at flyve i en sdan hjde, hvor luften er s tynd, m

fuglen bruge sine vinger hurtigere og den har derfor brug for mere ilt.
Lungerne hos disse fugle er imidlertid skabt sledes, at de kan
udnytte den ilt, der er i disse hjder, optimalt. Deres lunger, som fungerer anderledes end pattedyrenes, hjlper dem til at f mere energi
ud af utilstrkkelige luftmngder.
PERFEKT HRESANS
Under trkket tager fuglene ogs de vejrmssige forhold i betragtning. For eksempel skifter de retning for at undg en kommende
storm. Melvin I. Kreithen, en ornitolog, der har forsket i fugles hresans, har iagttaget, at visse fugle kan hre lyde p enormt lave
frekvenser, som over store afstande spredes i atmosfren. En trkfugl
kan derfor hre en storm, der er under opsejling over et fjernt
beliggende bjerg, eller torden, der befinder sig over havet, flere hun-
188
drede kilometer vk. Det er desuden en kendt sag, at trkfugle er

omhyggelige med at lgge deres ruter udenfor omrder med risikable
vejrmssige forhold.
RETNINGSSANSE
Hvorledes finder fuglene retningen uden hjlp af kort, kompas
eller andre lignende retningsvisere p deres tusindvis af kilometer
lange flyvning?
Iflge den frste teori om dette sprgsml lrte fuglene kendetegnene p jorden udenad og de kunne derfor n deres ml uden at blive
forvirrede. Eksperimenter har imidlertid vist, at denne teori ikke
er rigtig.
I et eksperiment med duer, brugte man uigennemsigtige linser til
at slre duernes syn. P denne mde blev de forhindret i at navigere
efter landmrker p jorden. Alligevel kunne duerne stadig finde vej,
ogs selvom de blev anbragt flere kilometer vk fra deres flok.
Efterflgende forskning har vist, at jordens magnetfelt synes at
pvirke fuglene. Forskellige studier har vist, at fugle tilsyneladende har
avancerede magnetiske modtagesystemer, der gr det muligt for dem
at finde vej ved hjlp af jordens magnetfelt. Dette system gr det
muligt for fuglene at bestemme retningen ved at sanse ndringer i jordens magnetfelt under flyvningen. Eksperimenter har vist, at trkfugle
endda kan opfatte helt ned til 2% variation i jordens magnetfelt.
Nogle mener, at de kan bortforklare emnet ved at hvde, at fugle
har en slags kompas i kroppen. Hovedsprgsmlet ligger imidlertid
lige her.
Sprgsmlet er: Hvordan er fuglene blevet udrustet med et naturligt
kompas? Vi ved, at kompasset er en opfindelse og et resultat af den
menneskelige intelligens. S hvorledes kan et kompas et apparat, der
er produceret af mennesket med dets kollektive viden eksistere i
fuglenes krop? Er det muligt, at en fugleart for r tilbage, da den skulle
finde retning, tnkte p at bruge jordens magnetfelt og opfandt en
189
TUSINDVIS AF
KILOMETERLANGE
TRKRUTER
190
magnetisk modtager til sin krop? Eller blev en

fugleart, for r tilbage, tilfldigt udstyret med
en sdan mekanisme? Absolut ikke...
Hverken den selv eller tilfldet kan
tilfje et ekstremt avanceret kompas til
fuglens krop. Fuglens kropsstruktur,
dens lunger, vinger, stofskifte og
dens evne til at finde retning er
eksempler p Allahs perfekte
skabervrk:
Han er Allah, Skaberen,
Frembringeren. Den, der giver
alle ting form. Ham tilkommer de smukkeste navne.
(Alt) hvad der er i himlene og
p jorden lovpriser Ham, og
Han er den Almgtige, den
Alvise. (Sura al-Hasjr: 24)
191
MONARK SOMMERFUGLENS
FANTASTISKE REJSE
onark sommerfuglen, som lever i Sydstcanada, har en

trkhistorie, der er mere kompliceret end fuglenes. Der
fdes fire generationer Monark sommerfugle om ret.
Tre af disse fire generationer lever om forret og sommeren.
Nr efterret begynder, ndres situationen. Trkket starter i
august og den generation, der tager p trk lever meget lngere
end de andre generationer fra samme r. De Monark sommerfugle der tager p trk bestr af rets fjerde generation.
Udvandringen starter prcist p natten for efterrs
jvndgnet. De sommerfugle, der flyver mod Syden, lever seks
mneder lngere end de foregende tre generationer. Det er
ndvendigt, at de lever prcis s lnge for at de kan gennemfre deres rejse og vende tilbage. I en periode p fire mneder,
fra december til og med marts, spiser de intet. Da de fr nring
fra fedtdepoterne i deres krop, drikker de kun vand.
De sommerfugle, der flyver sydp, spreder sig ikke efter at
have passeret krebsens vendekreds og ladt det kolde vejr bag
sig. Efter at have fljet hen over halvdelen af det amerikanske
kontinent, slr millioner af sommerfugle sig ned i midten af
Mexico. Her er de vulkanske bjerges hjderygge dkket med en
rigt varieret flora. Beliggende i en hjde af 3000 m er dette sted
varmt nok til, at sommerfuglene kan overleve.
Blomster, der blomstrer om forret, er ret vigtige for Monark
sommerfuglene. For frste gang efter fire mneders faste, fr de
et festmltid af nektar. De oplagrer nu energi nok til et vende
tilbage til Nordamerika. Denne generation af Monark sommerfugle, adskiller sig p ingen andre mder fra de tre tidligere
192
Nr tusindvis af Monark sommerfugle slr sig

ned i et tr, er tret ikke lngere synligt.
193
generationer. De parrer sig i slutningen af marts, fr de starter deres

rejse. P forrsjvndgnet begynder flokken at flyve tilbage til
Nordamerika. Kort efter at de har afsluttet deres rejse og er vendt hjem
til Canada, dr de. Fr de dr, har de fdt en ny generation, hvilket er
ndvendigt for at deres art kan fortstte.
Den nyfdte generation er rets frste generation og lever i ca. halvanden mned. Derefter kommer den anden og den tredje generation.
Nr tiden for den fjerde generation er inde, starter trkket igen.
Denne generation vil leve seks mneder lngere end de andre og
kden vil fortsttes p samme mde.
Dette interessante system fremkalder mange sprgsml: Hvordan kan
det vre, at den fjerde af hver generation lever seks mneder lngere?
Hvordan er denne generation af sommerfugle blevet i stand til at klare
vinteren? Hvordan starter disse sommerfugle deres rejse p jvndgnet
og hvordan afstemmer de sig s fint? Bruger de en kalender?
Det er sikkert, at der ikke findes svar p disse sprgsml i evolutionsteorien eller varianter af denne. Sommerfuglene m have vret i
besiddelse af disse interessante egenskaber fra det jeblik, de blev
skabt. Hvis den fjerde generation for frste gang p jorden ikke havde
haft evnen til at leve lngere, ville alle sommerfuglene d i lbet af
vinteren og dette insekt ville udd.
194
Monark sommerfuglene m have haft denne ekstraordinre egenskab fra det jeblik, de blev skabt. Tilfldigheder har helt sikkert ikke
evnen til at kunne arrangere sommerfuglenes generationer i forhold til
trkket. P den anden side er det ogs usandsynligt, at sommerfuglene
besluttede at f deres fjerde generation til at leve lngere og arrangerede deres stofskifte, DNA og gener i overensstemmelse hermed.
Det er helt klart, at Monark sommerfuglene blev skabt med
sdanne egenskaber.
195
NATUREN OG TEKNOLOGI
VELCROBND OG BURREN
Den svenske ingenir Georges de Mestral
udviklede et nyt lukkesystem, velcrobndet, ved at efterligne burren. Da han havde
anstrengt sig lnge for at fjerne disse
plantedele, der sad fast p hans tj, tnkte
Mestral p at bruge disse planters system i
bekldningsindustrien. Han lavede det
samme hgtesystem p en overfrakke ved
at stte krogene fra denne del af planten
p den ene side og krllet dyreskind p den
anden side af frakken. P grund af
krllerne og krogenes fleksibilitet, hfter
og lsner dette system let, uden at blive
slidt. Dette er grunden til at astronauters
dragt er i dag er udstyret med velcrobnd.
ver eneste dag gr mennesket nye teknologiske fremskridt og

skaber undervrker i design og produktion. Mennesker kan
designe og producere nye produkter med de evner, Allah har
givet dem. Denne pointe fortjener srlig opmrksomhed. Da Allah
giver dem disse evner, har mennesker ingen ret til at puste sig op af
stolthed og arrogance.
Naturen er et bevis p dette. Enhver, som ser sig ordentligt omkring,
kan se, at Allah har overst naturen med utallige undere. Alle vegne er
hvert levende vsen, fra planter til dyr, til lands og til vands, udstyret
med forblffende egenskaber. I dette kapitel, hvor levende vsner
indgr som eksempel p teknologiske opfindelser, er formlet at vise,
at de ting, som mennesker tror, de har opnet gennem deres egne
frdigheder, allerede eksisterer i naturen og for at minde os om, hvor
forkert det er for mennesket at blive skrydende.
Visse konstruktioner, som er produceret af mennesket efter rs
forskning, anstrengelser og teknologiske opfindelser, har eksisteret i
naturen i millioner af r. Videnskabsmnd, som forstr dette, har iagttaget naturen i meget lang tid og bruger den i deres opfindelser. De er
begyndt at udvikle nye modeller ved at se p eksemplerne i naturen.
De har med forbavselse indset at der er stor forskel p de teknikker,
som de bruger, og de perfekte teknikker, som bruges i naturen. Dette
har frt dem til at acceptere eksistensen af en hjere Besidder af
196
ROBOTTER OG INSEKTER
Forskere, som arbejder indenfor robotteknologien, undlader ikke at studere insekter i deres
forskning. Disse robotter, som er skabt ved at
bruge insektben som model, har sikker balance,
nr de str p gulvet. Sdanne robotter, som har
sugeskiver p fdderne, kan g p vgge og
lofter, som fluer.
Visdom, Som regulerer naturen. De indser, at alle disse undere ikke kan
vre skabt ved en tilfldighed. Besidderen af denne hjere visdom,
hvis eksistens de har opdaget gennem videnskaben, er uden tvivl Allah,
Opretholderen af himlene og jorden.
For eksempel efter studier af delfiner, fik skibene p deres stvn,
der oprindeligt var V-formet, monteret et fremspring, en delfinsnude.
Designerne forstod, at delfinnsens form er ideel til den hydrodynamiske gennemskring af vand. Det er indiskutabelt, at ikke kun
nsens form, men alle delfinens egenskaber er ideelle, da hver eneste
af dem er Allahs vrk, Han som er Skaberen (Sura al-Hasjr: 24).
I dette kapitel vil vi, som i eksemplet med delfinen, gennemg modeller, som designere har skabt ved at efterligne naturen. Vi vil henlede
opmrksomheden p fortrinligheden ved Allahs skabervrk. Disse levende vsners egenskaber, som hver isr er et under af formgivning, er
meget vigtige i forbindelse med psknnelsen af Allahs evner. De egenskaber hos levende vsner, som vi her kommer ind p, har eksisteret i
millioner af r, det vil sige, siden de blev skabt. Mennesket har imidlertid
kun vret i stand til at efterligne nogle af disse egenskaber indenfor de
sidste rhundreder. For de, som kan indse det indlysende i Allahs evner,
er alt i naturen begavet med sdanne egenskaber. Dette fastsls i et vers:
(Dette er) en indsigt og en pmindelse for enhver af Allahs
tjenere (der angrende vender sig mod Ham). (Sura Qaf: 8)
197
CONCORDEN OG DELFINEN
Delfinsnuder blev ogs brugt som model for udformningen af Concorden. I en undersgelse, ledet af ingenirer, om reduktion af luftmodstanden p ydersiden af
Concorden, blev de inspireret af delfinens ten-formede
snude. Delfinens halefinne arbejder i vandet som en
maskine. P samme mde blev Concordens motorer placeret bagest, ligesom den fremaddrivende
finne, der virker som en motor hos delfinen,
og vldig gode resultater blev opnet.
SKIBSSTVNEN
OG DELFINEN
Delfinsnuden er blevet
brugt som model for
stvnen p moderne
skibe.
I stedet for den Vformede stvn, bruges
p store skibe, som
bygges i dag, en form,
der ligner delfinsnuden. Denne type
stvn skrer mere
effektivt gennem
havoverfladen og
bidrager til hurtigere
sejlads med mindre
energiforbrug.
Delfinsnude-stvnen
sparer op til 25%
brndstof.
DELFINENS SONAR
Fra et specielt organ p forsiden af hovedet udsender
delfiner lydblger p 200.000 hertz (vibrationer pr.
sekund). Ved hjlp af disse vibrationer opdager de
ikke kun hindringer foran sig. De kan ogs, fra
ekkoets kvalitet, bedmme retning, afstand,
hastighed, strrelse og form p genstanden. Sonaren arbejder efter
samme principper som denne
egenskab hos delfiner.
UBDE OG DELFINEN
Delfinens skyttel-formede krop
giver den evnen til at bevge
sig meget hurtigt i vandet.
Forskere opdagede endnu en
egenskab, der spiller en stor rolle
for dens evne til at bevge sig hurtigt:
Delfinens hud bestr af tre lag. Det yderste
lag er meget tyndt og smidigt. Det inderste lag er tykt og
bestr af smidige hr, der fr dette lag til at ligne en kam
med plastichr. Det tredje lag i midten er lavet af et svampelignende materiale. Et pludseligt tryk, som kan pvirke
den hurtigt svmmende delfin, afbdes, mens det overfres
til de indre lag.
Efter fire rs studier lykkedes det tyske ingenirer at skabe
et syntetisk lag med de samme egenskaber til undervandsbde. Dette lag bestr af to gummilag og mellem dem er
der bobler, som ligner delfinens hudceller. En
forbedring af hastigheden med 250% kan iagttages
hos ubde med dette lag.
VARMEISOLEREDE SKORSTENE OG
BRNDENLDEN
Brndenldens inderside er dkket af et
hrdt lag, der bestr af
kalksten og kisel. Dette
specielle lag beskytter
planten mod den
tsende vske, den producerer. Et tysk firma er
begyndt at efterligne
brndenldens beskyttelse af fabriksskorstene.
SVAMPENS SKELET
Havsvampens sammenvvede skeletstruktur
bestr af glasfibre og tynde nleformede strukturer. Dette skelet beskytter svampen mod alle
slags vandforhold. BMW bygningen, som er konstrueret ud fra en lignende teknik, er imidlertid
temmelig skrbelig i sammenligning med skeletstrukturen hos svampen, der lever i vandet.
HELIKOPTEREN
OG GULDSMEDEN
MBB, et firma som producerer
vben og raketter, har brugt
guldsmedens aerodynamiske struktur
og flyvestil som model for fremstillingen
af BO-105 helikoptere.
Sikorsky Helicopter Company i USA udviklede et nyt design til
helikoptere ved direkte at tilpasse det de flyvemetoder, som
guldsmeden bruger. Denne proces er vist ovenfor sammen med
mellemstadierne under udformningen af helikopteren.
FLYVEMASKINEVINGER OG
GULDSMEDEN
I 1930erne begyndte ingenirer at omforme kanterne p flyvemaskinevingerne for at forhindre,
at de vibrationer, som opstod fra luftstrmmene,
skulle delgge maskinen. Tyve r senere fandt
forskere ud af, at dette system allerede eksisterede i guldsmedens vinger. De sm sorte celler
p guldsmedens vingespidser har samme forml,
som vgten p spidsen af flyvemaskinevinger.
FLYVEMASKINEN OG GRIPPEN
Gribben bner fjerene i spidsen af dens
vinger som fingre p en hnd og formindsker sledes de hvirvelstrmme af
luft, som er skabt af dens vinger. (Billede
til venstre). Billedet forneden viser en
model, der er udarbejdet for at tilfre
samme aerodynamiske struktur til flyvemaskiner.
RADARER OG
FLAGERMUSEN
Da den ser s drligt, at
den m regnes for at vre
blind, udsender flagermusen
meget hjfrekvente lydblger, som kaldes ultralyd.
Disse lyde, som ligger p
over 20.000 hertz (cyklus per
sekund), er uhrlige for mennesker. De lydblger, der er
udsendt af flagermusen,
kastes tilbage af fugle i luften, dyr p jorden og andre genstande p flagermusens
vej. Flagermusen bestemmer sin retning
og placering p grundlag af disse
tilbagekastede vibrationer.
Radarer arbejder efter samme principper.
FLYVEMASKINEN OG
HAVKATTEN
Havkattens flade form, som hydrodynamisk er meget effektiv, har
virket som model for flyvemaskineformen. I dag er det almindeligt
at bruge fladformede modeller
bde i vbenindustrien og i civil
luftfart. For eksempel ligner Orient
Express-modellen af McDonald
Douglas en havkat. Selvom den
flyver dobbelt s hurtig som lyden,
betyder denne nye models flade
form at luftmodstanden under flyvning holdes p et minimum.
FALDSKRMEN OG
JULESALATENS FR
Frene hos den vilde julesalat
svver lnge gennem luften
ved hjlp af vinden.
Faldskrmens princip er det
samme som hos denne plante.
PROPELLEN OG
AHORNENS FR
Ahornens fr inspirerede Sir
Douglas Cayley, en af de frste
eksperter i luftfart.
UBDE OG BLKSPRUTTEN
Nr blksprutten vil dykke, fylder den de sm kamre
i sin krop med vand. Nr den vil stige op, pumper den
en speciel luftart, som den producerer, ind i disse sm
celler og tmmer dem for vandet. Den samme type
kamre, som dem i blksprutten, er anvendt i ubde,
hvor vand, som tages ind,
tmmes ud ved hjlp af
vandpumper.
TELESKOPET,
BIEN OG BIKAGEN
LYNLSEN OG FLUENS MUND
Lynlsen er frst blevet opfundet indenfor det sidste rhundrede. Fluerne har imidlertid brugt lynlssystemet i hundredtusinder af r - siden de blev skabt, til at lukke deres
underlber. Snablen bner sig ved spidserne og hjlper
sledes med at lukke den naturlige lynls.
SUGERRET OG
SOMMERFUGLEN
Sommerfuglens snabel er et
avanceret vrktj med talrige tekniske detaljer. I hvilestilling er snablen rullet sammen som et urs fjeder. Nr sommerfuglen vil spise aktiveres en speciel muskel i snablen. Nr
snablen foldes ud og har form som et rr, kan den suge
blomsternes nektar fra de dybeste blade. De sugerr, vi
bruger til drikkevarer, bygger p samme system.
ARKITEKTUR OG SPINDELVV
Dug-edderkoppens ttte spind forhindrer spindelvvet i
at blive revet i stykker. I vore dage er denne egenskab ved
spindelvvet blevet opdaget af civilingenirer, som bruger
samme system ved hjlp af pigtrd. Hadj Terminalen i
Jeddah Lufthavn og Mnchens Zoologiske Have er to
bygninger, som er konstrueret ud fra disse principper.
Bikager har vret modeller for

udformningen af teleskoper. Linsen i
et rumteleskop, som er udformet for
at opsamle rntgenstrler, der
udsendes af genstande i rummet, er
formet som sekskantede spejle, en
efterligning af bikuben.
Grunden til at der bruges sekskantede spejle er, at med denne form
spildes der ingen plads. Desuden
forstrker den sekskantede form
den generelle struktur. Samtidig
giver en gruppe, der er lavet af sekskanter, et bredt synsfelt og et
teleskop af hj kvalitet.
Det er interessant, at biernes jne i
millioner af r, lige siden de blev
skabt, har bestet af sekskantede
enheder, ligesom dette teleskop.
VDSKEN OG
DEN BL FOREL
Brandmndene i New York benytter en srlig substans i vandtankene p deres kretjer. Denne substans kaldes Yolioks og
svarer til den gelatineagtige substans, som den bl forel producerer. Denne substans ger vandets hastighed ude ved brandslangens mundstykke. Dette system ger vandets gennemstrmningsevne med 50%. Det slimlag, der dkker den bl forels skind, formindsker gnidningsmodstanden p samme mde og hjlper disse
fisk med at glide let gennem vandet trods en stor vandmodstand.
EIFFELTRNET OG DET MENNESKELIGE BENVV
SNORKLEN OG
MYGGELARVEN
Myggelarven, der
udvikles i vand, dkker
sit behov for ilt gennem
et luftrr, der nr vandoverfladen. Hrene
rundt om rret forhindrer
vand i at trnge ind i
rret, ligesom proppen
for enden af snorklen gr.
Maurice Koechlin, der var assistent for Eiffel, Eiffeltrnets arkitekt,

blev under udformningen af det bermte trn inspireret af femurbenet, det letteste og strkeste ben hos mennesket. Resultatet blev
en selv-ventilerende og strk struktur. Femur-benet, som var inspirationskilde for trnet, har form som et rr med tenformede indre
strukturer, dvs. at benet indsnvres p midten og udvider sig for
enderne. Denne struktur giver knoglerne fleksibilitet og lethed uden
at de mister det mindste af deres styrke. For bygninger, som konstrueres p denne mde, spares der byggematerialer og konstruktionens skelet vinder i fasthed og fleksibilitet.
ROBOTTEN OG ORMEN
Denne robot kan komme frem i gravede kanaler, som mennesket ikke kan bevge sig i, for at opdage vandudslip eller
lave mlinger.
DET FLSOMME TERMOMETER OG KROKUSBLOMSTEN

Denne plante bner sig, nr temperaturen nr et gunstigt niveau og lukker sig
igen, nr temperaturen falder. The Schott Company, som producerede termometre, der kunne mle forandringer helt ned til 0,001 C, efterlignede denne
blomsts temperaturflsomhed. (Foto: Bild Der Wissenschaft, Februar 1990)
LYSLEDENDE GLASKABLER OG
KORNETS ROD
Kornfrets rodskud kan lede dagslys ned til
rodens dybeste punkt, og det hjlper kornets
fr med at udvikle sig. Forskere har dog frst
for nylig opdaget, at kabler kan lede lys.
Optiske fibre, som har denne lysledende egenskab, bruges i vid udstrkning indenfor
mange omrder, fra trafiklys til computerens
dataoverfrsler.
MNCHENS
OLYMPISKE
STADION OG
SPINDELVVET
Ved konstruktionen
af tagdkningen p
Mnchens Olympiske
Stadion, blev
edderkoppens net, som den laver ved at
trkke spindelvv over grs og buske,
brugt som model.
MNCHENS OLYMPISKE STADION OG

GULDSMEDENS VINGER
Til trods for hvor tynd den er, er guldsmedens vinge
meget strk, fordi den bestr af omkring 1000 felter. P grund af denne opdelte struktur bliver dens
vinger ikke flet i stykker og kan modst lufttrykket.
Taget p Mnchens Olympiske Stadion er bygget
efter de samme principper (se det lille foto).
TRDINDUSTRIEN OG
EDDERKOPPEN
Videnskabsmnd arbejder
stadig p at efterligne
edderkoppens trd, som er
tynd og alligevel meget
strkere end stltrd af
samme tykkelse.
BYGNINGSKONSTRUKTIONER OG HALMSTR
Strets indre vvsstruktur gr det
fleksibelt og strkt. Den samme
konstruktionsteknik bruges i bygningskonstruktioner.
4. DEL: JORDEN
EN PLANET SKABT FOR MENNESKET
aterialisternes filosofi tilbyder en enkelt forklaring p ordenen

og balancen i universet: den er tilfldig. Iflge denne pstand
er hele universet skabt af tilfldighed.
Selv nr vi kun foretager en overfladisk undersgelse af universet,
ser vi imidlertid at denne pstand er fuldstndig urealistisk.
Tilfldighed leder kun til kaos. Men det er orden, snarere end kaos,
som hersker i universet. Denne orden beviser for os eksistensen og
den evige kraft hos Allah, Han som skabte universet af ingenting og
gav det form.
Nr vi udforsker universet, opdager vi talrige eksempler p orden.
Den jord, vi lever p, er kun et af disse. Med alle dens egenskaber, er
jorden skabt med utroligt fine balancer, der gr den egnet til levende
vsners overlevelse. Jordens afstand til solen, aksens hldning i forhold til dens bane, balancerne i atmosfren, omdrejningshastigheden
omkring jordens egen akse og omkring solen, havenes og bjergenes
indflydelse p jorden, de levende vsners egenskaber og samspillet
mellem dem er kun nogle f elementer i denne miljmssige balance.
Nr jorden sammenlignes med andre planeter, bliver det endnu
mere indlysende, at den er skabt specielt for mennesket. Vand er f.eks.
en sammenstning, som er meget sjlden i rummet. Vand i flydende
form findes kun p vor planet af alle solsystemets planeter. Desuden
er mere end 70% af jorden dkket af vand. Millioner af varianter af
levende vsner lever i dette materiale. At vand kan fryse, dets evne til
at tiltrkke og opbevare varme, eksistensen af meget store vandmasser i form af havene samt den jvne fordeling af varme p jorden er
alle srlige kendetegn for jorden. Ingen anden planet har en sdan flydende masse, der konstant bevger sig.
Jordens akse har en hldning p 23 grader i forhold til dens bane.
Jorden
207
rstidernes skiften afhnger af denne hldning. Hvis denne hldning

var blot en lille smule anderledes, end den er nu, ville temperaturforskellene mellem rstiderne betyde, at ekstremt og uudholdeligt varme
somre og ekstremt kolde vintre ville brede sig over jorden.
Jordens hastighed omkring sin akse er den mest passende for
levende vsner.
Nr vi betragter andre planeter i solsystemet, ser vi, at de ogs har
nat og dag. Da tidsforskellene imidlertid er meget strre end dem p
jorden, er temperaturforskellene p dag og nat meget store. De voldsomme vinde i andre planeters atmosfre findes ikke i jordens atmosfre p grund af den afbalancerede rotation.
De luftarter, som atmosfren bestr af, og den koncentration, de
findes i, er ekstremt vigtige ikke kun for menneskets eksistens, men
for eksistensen af alle levende vsner p jorden. Blandingen af atmosfrens luftarter i det prcist rette forhold, som er konstant, muliggres af samspillet mellem talrige fine balancer.
Hundredvis af punkter kan tilfjes listen over de ovenfor nvnte
egenskaber.
Den jord, vi lever p, er meget specielt konstrueret for at sikre
levende vsners overlevelse. Den er et produkt ikke af tilfldigheder,
men af en bevidst orden. Denne perfekte orden, som hersker i hele
universet, frer os til en enkelt konklusion: en Skaber med uendelig
kraft og visdom, det vil sige Allah, Han som er Besidderen af alle verdner, skabte dette univers.
DEN FINE BALANCE I ATMOSFREN

Der findes flgende basale luftarter i atmosfren: kvlstof (78%),
ilt (21%), argon (mindre end 1%) og kultveilte (0.03%). Luftarter i atmosfren kan opdeles i to grupper: de, som er reaktive og de, som er
nonreaktive. Analyser af reaktive luftarter viser, at de reaktioner, som
de indgr i, er essentielle for liv, mens de nonreaktive luftarter producerer blandinger, der er delggende for liv, nr de bliver aktive.
Argon og kvlstof er for eksempel inaktive luftarter. De kan indg i
208
meget f kemiske reaktioner. Hvis de havde vret i stand til let at

indg i reaktioner, som ilt, ville f.eks. havene ndres til salpetersyre.
P den anden side reagerer ilt med andre atomer, med organiske
blandinger, ja, endda med klipper. Disse reaktioner frembringer livets
mest grundlggende molekyler, som f.eks. vand og kultveilte.
Udover luftarternes reaktionsevne er deres koncentrationsmngde
ogs yderst afgrende for livet.
Lad os f.eks. undersge ilt. Ilt er den mest aktive luftart i vor atmosfre. Det hje iltindhold i vor atmosfre er et af de trk, der adskiller jorden fra andre planeter i solsystemet, hvor der ikke forefindes
selv den mindste smule ilt.
Hvis der var mere ilt i atmosfren, ville iltning foreg hurtigere og
klipper og metaller ville hurtigere blive nedbrudt. Som flge heraf ville
jorden blive nedbrudt og oplses, og dyr og mennesker ville st overfor en stor trussel. Hvis vi havde en lille smule mindre ilt, ville vejrtrkningen blive besvrligere og der ville blive produceret mindre
ozon. Forandringen i mngden af ozon ville vre delggende for
livet. Mindre ozon ville medfre, at solens ultraviolette strler nede
jorden med strre styrke og derved udslettede livet. Mere ozon ville
forhindre solens varme i at n jorden og derfor blive delggende.
Kultveilten m holdes i samme fine balance. Planter optager solens
strler ved hjlp af denne luftart, de blander den med vand og danner bikarbonat, der kan oplse klipper, og efterlader det i havene. De
nedbryder ogs denne luftart og frigiver ilt til atmosfren. P denne
mde frigives der hele tiden ilt, som er uundvrlig for levende vsner,
til atmosfren. Denne luftart hjlper ogs jorden med at vedligeholde
drivhuseffekten, som holder jordens temperatur konstant.
Hvis der var mindre kultveilte, ville mngden af planteliv p jorden og i havet blive reduceret, hvorved der blev mindre fde til dyrene. Der ville vre mindre bikarbonat i havene, som derfor ville blive
mere sure. En stigning af kultveilten i atmosfren ville fremskynde den
kemiske nedbrydning af landjorden og skabe en skadelig alkalirest i
havene. Desuden ville drivhuseffekten ges, hvorved temperaturen p
Jorden
209
jordens overflade ville stige og jordens liv ville

blive udslettet.
Som det kan ses, har atmosfrens eksistens
stor betydning for fortsttelsen af livet p jorden. En rkke astrofysiske forhold m sameksistere for at atmosfren kan bevares.
A)
Jordens overflade m indenfor
visse grnser bevare en bestemt
moderat temperatur:
1. Derfor m jorden holde en bestemt afstand til solen. Denne
afstand spiller en rolle i forhold til den mngde af varme-energi, der
nr jorden fra solen. En lille ndring af jordens afstand til solen hvad
enten det er nrmere eller fjernere ville medfre store ndringer i
mngden af den varme, der nr jorden fra solen. Beregninger viser, at
et 13 procents fald i den varmemngde, der nr jorden, vil medfre,
at jorden vil blive dkket af et 1.000 m tykt islag. En ubetydelig stigning ville medfre, at alle levende vsner blev brndt.
2. Temperaturen over hele jorden skal vre ensartet. For at opn
dette, skal jorden rotere om sin egen akse med en bestemt hastighed
(1.670 km/t ved kvator). Hvis jordens omdrejningshastighed overskrider en vis grnse, vil atmosfren blive ekstremt varm og luftmolekylernes hastighed, hvormed de bevger sig vk fra jorden ges, og vil
bevirke at atmosfren spreder sig ud i rummet og forsvinde.
Hvis jordens omdrejningshastighed bliver langsommere, vil den
hastighed hvormed luftmolekylerne bevger sig vk fra jorden falde
og p grund af tyngdekraften vil de ogs forsvinde, idet de vil blive
opsuget af jorden.
3. Hldningen af jordens akse p 23o27 forhindrer dannelsen af den
overskudsvarme mellem polerne og kvator, som ellers kunne vre en
hindring for dannelsen af atmosfren. Hvis denne hldning ikke havde
eksisteret, ville temperaturforskellen mellem polaromrderne og kvator ges enormt og umuliggre eksistensen af en egnet atmosfre.
210
B) Et lag er ndvendigt for at forhindre spredningen af opsamlet

varme.
For at holde jordens overfladetemperatur
p et konstant niveau, m temperaturfald forhindres, srligt om natten. Derfor er det ndvendigt med en sammenstning, der forhindrer varmetab fra atmosfren. Dette behov
imdekommes ved tilstedevrelsen af kultveilte i atmosfren. Kultveilte dkker jorden
som et tppe og forhindrer et varmetab ud i
rummet.
C) P jorden er der visse strukturer, der opretholder varmebalancen mellem polerne

og kvator.
Mellem polerne og kvator er der en varmeforskel p 120o C. Hvis
en sdan varmeforskel havde eksisteret p en mere jvn overflade,
ville der blive kolossale atmosfriske forstyrrelser og voldsomme storme med en hastighed p 1.000 km/t ville vende op og ned p jordkloden. P grund af disse storme ville atmosfrens balance hurtigt
blive delagt og atmosfren ville spredes.
Jorden er imidlertid ujvn og det forhindrer mulige kraftfulde luftstrmme, der kunne vre opstet p grund af varmeforskellen.
Ujvnhederne begynder med Himalaya, der ligger mellem det indiske
subkontinent og Kina. De fortstter i Taurusbjergene i Anatolien og
gennem bjergkder, der forbinder Atlanterhavet i vest med Stillehavet
i st, nr de Alperne i Europa. I havene fordeles overskudsvarmen fra
kvator mod nord og mod syd som flge af vskers egenskaber hvorved varmeforskellene balanceres.
Som det kan ses, er eksistensen af luft, et af de fundamentale livselementer, kun mulig gennem tilvejebringelsen af tusinder af fysiske
og kologiske balancer. Hvad mere er, s er tilvejebringelsen af disse
Jorden
211
forhold p vor planet i sig selv ikke tilstrkkeligt for fortsttelsen af

liv p jorden. Hvis jorden eksisterede i sin nuvrende tilstand med
sine geofysiske strukturer og sin bevgelse i rummet, men med en
anden placering i galaksen, ville balancen ogs blive forstyrret.
For eksempel ville en mindre stjerne end solen betyde, at jorden blev
ekstremt kold og en strre stjerne ville betyde, at den blev brndt.
Det er tilstrkkeligt at iagttage de dde planeter i rummet for at
forst, at jorden ikke er resultatet af tilfldige sammenfald. De forhold
som er ndvendige for livets eksistens er alt for komplicerede til at
vre skabt af sig selv og tilfldigt. Desuden er kun jorden, indenfor
dette solsystem, skabt specielt til at rumme liv.
KVLSTOFBALANCEN OG BAKTERIERNE
Kvlstoffets kredslb udgr et andet bevis for, at jorden er skabt
specielt til mennesker.
Kvlstof er et af de grundlggende elementer, der eksisterer i
vvet hos alle levende organismer. Sknt 78% af atmosfren bestr af
kvlstof, kan dyr og mennesker ikke optage det direkte. Det er bakteriernes hovedopgave at opfylde vort behov for kvlstof.
Kvlstoffets kredslb starter med luftarten kvlstof (N2) i luften.
Bakterier, som lever i visse planter, omdanner kvlstof i luften til
ammoniak (NH3). Andre bakterier derimod omdanner ammoniak til
nitrat (NO3). (Lyn spiller ogs en vigtig rolle ved omdannelsen af
kvlstof i luften til ammoniak).
I nste fase optager levende vsner, som producerer deres egen
fde, f.eks. grnne planter, kvlstoffet. Dyr og mennesker, som ikke
kan producere deres egen fde, kan kun f dkket deres behov for
kvlstof ved at spise disse planter.
Kvlstoffet i dyr og mennesker vender tilbage til naturen gennem
affringen og de dde kroppe, som nedbrydes af bakterier. Herved
rydder bakterierne ikke kun op, men de frigiver ogs ammoniak, som
er den vigtigste kilde til kvlstof. Mens en vis mngde ammoniak
omdannes til kulstof af visse bakterier og blandes med luften, omdan-
212
Kvlstof omdannes til

ammoniak gennem lyn og
oplses (med regn) i jorden
Kvlstof i luften
Dyr der planter.
Nitrat optages
af planter
Bakterier omdanner en vis mngde kvlstof til
ammoniak
Ammoniak (NH3)
Animalsk affring
og dde dyr
Dde planter
Bakterier bruger en vis
mngde nitrat,
som igen omdannes
til kvlstof
til nitrat (NO3)
Bakterier omdanner
ammoniak
Nedbrydes
Bakterier omdanner
aminosyrer til ammoniak
nes en anden del af andre bakterier til nitrat. Planterne optager dette,
og kredslbet fortstter.
Manglen p bakterier i bare dette kredslb ville betyde afslutningen p liv. Uden bakterier ville planter ikke kunne f dkket deres
behov for kulstof og de ville snart udd. Det er ikke muligt at tale om
liv p et sted, hvor der ikke eksisterer planter.
JORDENS VELBESKYTTEDE TAG: ATMOSFREN

Selvom vi normalt ikke er opmrksomme p dem, falder der
mange meteorer p jorden og p andre planeter. Grunden til at disse
meteorer, som laver kmpekratere, nr de rammer andre planeter,
ikke skader jorden er, et atmosfren udver meget strk modstandskraft p de faldende meteorer. Meteorer kan ikke kmpe imod denne
modstandskraft ret lnge og de bliver betydelig mindre, fordi de brnder. Sknt de er i stand til at forrsage store katastrofer, er denne fare
afvrget takket vre atmosfren.
I Koranen forklares denne egenskab ved skabelsen af atmosfren:
Jorden
213
Og Vi gjorde himlen til et beskyttet tag, men alligevel vender de

sig bort fra Vore tegn. (Sura al-Anbija: 32)
Et af de vigtigste tegn p at himlen er et velbeskyttet tag er det
magnetfelt, som omgiver jorden. Atmosfrens verste lag bestr af en
magnetisk zone, Van Allen bltet. Denne zone er skabt af egenskaberne ved jordens kerne.
Jordens kerne bestr af tunge magnetiske elementer som jern og
nikkel. Mere vigtigt er det dog, at kernen bestr af to forskellige strukturer. Den indre kerne er fast, mens den ydre kerne er flydende. Det
ydre lag flyder p toppen af det indre lag og skaber derved en magnetisk effekt p tunge metaller, som derefter skaber et magnetfelt. Van
Allen bltet, som er en forlngelse af denne magnetiske zone, nr de
ydre lag i atmosfren. Dette magnetiske felt beskytter jorden mod
mulige farer fra rummet.
En af de mest alvorlige farer er solvindene. Bortset fra varme, lys
og rntgenstrling sender solen en vind mod jorden, der indeholder
protoner og elektroner og som bevger med en hastighed af 1,5 billioner kilometer i timen.
Solvinde kan ikke passere gennem Van Allen blterne, som skaber
magnetiske felter i en afstand af 40.000 km fra jorden. Nr solvinden,
som en regn af partikler, mder dette magnetiske felt, oplses den og
Van Allens strleblter.

Det ydre Van Allen blte
Det indre Van Allen blte
Nyt blte
214
Magnetiske feltlinjer
Hvis atmosfren
ikke havde et
beskyttende skjold,
ville jorden vre
forsvarsls overfor
meteorbygerne.
flyder rundt om feltet.

Atmosfren opsuger de fleste af de rntgenstrler og ultraviolette
strler, der udsendes fra solen. Hvis ikke denne opsugning fandt sted,
ville liv p jorden vre umuligt.
De atmosfriske blter omkring os tillader kun at uskadelige strler, radioblger og synligt lys nr jorden. Hvis vor atmosfre ikke besad
en sdan uigennemtrngelighed, ville vi ikke kunne bruge radioblger
til kommunikation eller have dagslys, som er livets grundsten.
Ozonlaget, som omgiver jorden, forhindrer skadelige ultraviolette
strler fra solen i at n jorden. Ultraviolette strler fra solen er s energifyldte, at de ville drbe alt levende p jorden. For at gre liv p jorden muligt, udgr ozonlaget en anden speciel del af himlens velbeskyttede tag.
Ozon bestr af ilt. Molekylerne i luftarten ilt (O2) bestr af to iltatomer, mens molekylerne i luftarten ozon (O3) bestr af tre iltatomer.
Ultraviolette strler fra solen tilfrer iltmolekylet et iltatom mere for at
danne ozonmolekylet. Ozonlaget, som er skabt af de ultraviolette strler, standser farlige ultraviolette strler og udgr dermed en af de mest
fundamentale forudstninger for liv p jorden.
Kort sagt, hvis jordens kerne ikke havde evnen til at skabe magnetiske felter og atmosfren ikke havde den struktur og tthed, der gr,
at den kan filtrere farlige strler, ville liv p jorden vre udelukket. Det
er utvivlsomt umuligt for mennesket eller noget andet levende vsen
Jorden
215
at frembringe disse egenskaber. Det er indlysende, at Allah har skabt

disse beskyttende egenskaber, som er fundamentalt ndvendige for
menneskeligt liv, og at Han skabte himlen som et velbeskyttet tag.
At andre planeter mangler et sdant velbeskyttet tag, er et andet
tegn p at jorden er specielt skabt for mennesker. Kernen i for eksempel planeten Mars er fast og derfor er der ikke noget beskyttende magnetfelt omkring den. Da Mars ikke er s stor som jorden, har der ikke
udviklet sig et tryk, som er stort nok til at skabe den flydende del af
kernen. For at der kan skabes et magnetfelt omkring en planet er det
ikke nok, at den har den rette strrelse. Venus, for eksempel, har en
diameter, som er nsten den samme som jordens. Dens masse er kun
2% mindre end jordens og dens vgt er nsten den samme som jordens. P grund af trykket og andre forhold, er det uundgeligt, at der
skulle opst en metallisk flydende del i Venus kerne. Der er imidlertid intet magnetfelt omkring Venus p grund af Venus relativt langsomme rotation i forhold til jordens. Mens jorden fuldender rotationen
omkring sin akse p et dgn, bruger Venus 243 dgn.
Mnen og andre planeters strrelse samt deres afstand til jorden er
ogs vigtig for eksistensen af det magnetiske felt, der udgr jordens
velbeskyttede tag. Hvis en af disse planeter var strre end den er,
ville det medfre, at dens tyngdekraft var strre. En naboplanet med
en sdan strre tyngdekraft ville forandre hastigheden i jordens flydende og faste kerne og forhindre udviklingen af et magnetfelt, som
vi kender det i dag.
Kort sagt, at himlen har denne egenskab som et velbeskyttet tag,
forudstter, at mange variabler, som for eksempel strukturen i jordens
kerne, dens omdrejningshastighed, afstanden mellem planeterne og
planeternes masse samles i det mest passende punkt.
VANDETS KREDSLB OG LIVET

Hvert jeblik sendes millioner af kubikmeter vand fra havene til
atmosfren og derfra til jorden. Livet afhnger af dette enorme kredslb. Hvis vi havde forsgt at arrangere dette kredslb, ville det ikke
216
lykkes for os, om s vi havde brugt alverdens teknologi. Gennem fordampning fr vi vand, den frste og vigtigste betingelse for liv, uden
at skulle bruge ekstra energi. Hvert r fordamper der 45 millioner
kubikmeter vand fra havene. Det fordampede vand bres af vinden
ind over land i form af skyer. Hvert r bres der 3-4 millioner kubikmeter vand fra havene til land, og derved frem til os.
Enkelt sagt: Vandet, hvis kredslb vi ikke kontrollerer og uden hvilket vi ikke kan leve mere end nogle f dage, kommer til os p en
meget speciel mde.
Koranen minder os om, at dette er et af de klareste tegn og at mennesker skulle vre taknemmelige for det:
Ser I ikke vandet, som I drikker? Er det jer, der sender det ned
fra regnskyen eller er det Os, som sender det? Hvis Vi ville,
kunne Vi have gjort det bittert. Hvorfor er I da ikke taknemmelige? (Sura al-Waqiah: 68-70)
Forttning
Regn
Afgives til luften
Fordampning
Suges op af trerne
REGN SENDES NED I PASSENDE

MNGDER
I den tolvte strofe i Sura al-Zukhruf
beskrives vand som noget, der sendes ned
i et (bestemt) ml. Og Som sender vand
ned fra himlen efter et (bestemt) ml.
Sandelig, regnen falder p jorden i
aldrig svigtende mngder.
Det frste af de forhold, der vedrrer
regnen er den hastighed, hvormed den
falder. Hvis en genstand med samme vgt
og strrelse som en regndrbe, faldt fra en
hjde af 1.200 m, ville den accelerere hele
vejen og ramme jorden med en hastighed p 558 km/t. Regndrbers
gennemsnitshastighed er imidlertid kun 8-10 km/t.
Grunden til dette er, at regndrben har en speciel form, som ger
atmosfrens modstandskraft, hvorved den falder langsommere til jorden. Et blik p tallene herunder er tilstrkkeligt, til at forst den katastrofe jorden ville udsttes for, hver gang det regnede, hvis regndrberne havde en anden form eller atmosfren manglede modstandskraften.
Minimumshjden for skyer er 1.200 m. Den effekt, som skabes nr
en enkelt drbe regn falder fra den hjde, svarer til, at en genstand p
1 kg falder 15 cm. Der findes ogs regnskyer i en hjde af 10.000 m.
I dette tilflde ville effekten af en enkelt drbes fald svare til, at en
genstand p 1 kg faldt 110 m.
Det er beregnet, at p et sekund fordamper der omkring 16 millioner tons vand fra jorden. Dette tal svarer til den mngde vand, der falder p jorden p et sekund. P et r lber dette tal op i 505x1012 tons.
Vand cirkulerer konstant i et balanceret kredslb, i et (bestemt) ml.
DANNELSEN AF REGN
Frst efter opfindelsen af vejr-radaranlg blev det muligt at opdage de stadier, regn dannes i. Iflge disse anlg foregr dannelsen af
218
regn i tre stadier. Frste stadium: vinden dannes, andet stadium: skyer
dannes, tredje stadium: regndrber opstr.
Koranens beretning om dannelsen af regn viser store paralleller til
disse opdagelser:
Det er Allah, som sender vindene (frste stadium), s de driver
skyerne af sted. S spreder Han dem ud p himlen, som Han vil,
og Han lader dem lgge sig i lag (andet stadium). S ser du regnen strmme ud af deres midte (tredje stadium). Og nr Han lader
den falde over hvem Han vil af sine tjenere, s fryder de sig.
(Sura al-Rum: 48)
FRSTE STADIUM: Allah er det, Som sender vindene...

Utallige luftbobler, som er skabt af det skummende hav, brister
hele tiden og medfrer, at vandpartikler skydes mod himlen. Disse
partikler, som indeholder meget salt, bres af vinden op i atmosfren.
Disse partikler, som hedder aerosols luftbobler, fungerer som vandbeholdere. De danner skyer ved at samle det fordampede vand, som
stiger op fra havene som sm drber.
Fra havoverfladen brister hvert

jeblik utallige sm luftbobler,
som er dannet af havskummet,
og talrige vanddrber med et
hjt saltindhold, sendes op i
atmosfren. Vanddrberne
fres af sted med vinden og p
denne mde fyldes atmosfren
med 27 millioner tons salt om
dagen. Disse saltpartikler danner den kerne, hvorom regndrben senere dannes.
Vandpartikler omgiver
de saltkrystaller, der er
frt fra havet til skyerne og danner p denne
mde regndrber. Nr
drberne bliver tungere
end luften, begynder
de at falde fra skyerne
mod jorden som regn.
ANDET STADIUM: ... s de driver skyerne af sted. S spreder Han

dem ud p himlen, som Han vil, og Han lader dem lgge sig i lag.
Skyerne dannes af fordampet vand, som fortttes rundt om saltkrystaller eller stvpartikler i luften. Da vanddrberne i disse skyer er
meget sm (med en diameter p 0.01-0.02 mm), svver skyerne i luften og spreder sig over himlen. P denne mde dkkes himlen af
skyer.
TREDJE STADIUM: ... S ser du regnen strmme ud af deres
midte.
De vandpartikler, der omgiver saltkrystaller og stvpartikler, vokser
og danner regndrber, som falder fra skyerne mod jorden som regn,
nr de bliver tungere end luft.
DEN USALTEDE REGN

Koranen henleder vor opmrksomhed p, at regnen er usaltet:
Ser I ikke vandet, som I drikker? Er det jer, der sender det ned
fra regnskyen, eller er det Os, som sender det ned? Hvis Vi ville,
kunne Vi have gjort det bittert. Hvorfor er I da ikke taknemmelige? (Sura al-Waqiah: 68-70)
... og Vi har givet jer frisk vand at
drikke. (Sura al-Mursalat: 27)
Det er Ham, som sender vand ned
fra himlen til jer: af det drikker I og
af det (vokser) planterne, hvoraf
kvget der. Ved det lader Han
kornet gro for jer og oliven og daddelpalmer og druer og frugter af
enhver art. Sandelig, heri er der
visselig et tegn for folk, som vil
tnke efter. (Sura al-Nahl: 10-11).
Som vi ved. stammer regnvand

fra fordampning og 97% af fordampningen finder sted fra salte have.
Regnvand er imidlertid saltlst.
220
Grunden hertil findes i en anden fysisk lov, som Allah har oprettet.
Iflge denne lov vil vand, som fordamper, hvad enten det er fra salte
have, mineralske ser eller fra mudder, ikke indeholde noget fremmed
materiale. Det falder helt rent til jorden, efter Allahs bestemmelse: ...
Og vi sender rent vand ned fra himlen... (Sura al-Furqan: 48)
REGN, SOM SKNKER LIV TIL ET DDT LAND

I Koranen henleder mange strofer vor opmrksomhed p regnens
funktion som det element, der kan sknke liv til ddt land. ... Og
vi sender rent vand ned fra himlen, For at Vi kan sknke liv til
et ddt land med det og give det som drikke til kvg og mange
mennesker, som Vi har skabt. (Sura al-Furqan: 48-49)
Udover at fylde jorden med vand, som er et uomgngeligt behov
for levende vsner, har regnen ogs en frugtbargrende effekt.
Regndrber, som nr skyerne efter at vre fordampet fra havene,
indeholder visse stoffer, som vil sknke liv til et ddt land. Disse
livgivende
drber
kaldes
overfladespndingsdrber.
Overfladespndingsdrber dannes i det verste lag af havets overflade, som biologer kalder mikrolaget. I dette lag, som er tyndere end
1/10 mm, er der mange organiske rester fra den forurening, der skyldes mikroskopiske alger og animalsk plankton. Nogle af disse rester
udgres af elementer, som er meget sjldne i havvand, som for eksempel fosfor, magnesium, kalium og visse tungmetaller som for eksempel
kobber, zink, kobolt og bly. Disse livgivende drber fres op i luften
af vinden og efter et stykke tid falder de til jorden, inde i regndrberne. Fr og planter p jorden finder i disse regndrber talrige metalliske salte og elementer, som er afgrende for deres vkst. Denne tildragelse benbares i et andet vers:
Og Vi sender velsignet vand ned fra himlen, og Vi lader haver
og korn vokse frem. (Sura Qaf: 9)
De salte, der falder som regn er sm eksemplarer af visse almindelige gdningsstoffer (kalcium, magnesium, kalium og s videre),
som bruges for at ge frugtbarheden. De tungmetaller, som findes i
Jorden
221
disse luftbobler, udgr en anden pvirkning, der ger frugtbarheden ved udviklingen og frembringelsen af planter.
Kort sagt, regn er en vigtig gdningsart.
Ufrugtbart land kan f tilfrt alle de ndvendige elementer til plantevkst, i lbet
af et rhundrede, udelukkende gennem
den gdning, der falder med regnen. Ogs
skove kan udvikles og nres ved hjlp af
disse hav-baserede luftbobler.
P denne mde falder der hvert r 150
millioner tons gdning p den samlede
landoverflade. Fandtes der ikke naturlig
gdning, som denne, ville der vre meget lidt vegetation p jorden og
den kologiske balance ville svkkes.
VRDIEN AF KULDE OVENFRA

En af de mest interessante og vigtigste egenskaber ved vand er
den, at det i modstning til andre stoffer er lettere i sin faste form end
i sin flydende form det vil sige, at is er lettere end vand. Derfor starter havene med at fryse ovenfra, fordi det frosne lag er lettere end den
flydende del af vandet. P denne mde fjernes risikoen for at havene
fryser fuldstndigt til og dermed udslettes liv i havet. Det frosne lag,
som lfter sig, isolerer den flydende del, som forbliver nedenunder, fra
det kolde vejr ovenover.
Hvis is var tungere end vand (hvad der normalt kunne forventes),
ville havene begynder med at fryse fra bunden. I dette tilflde ville
den isolering, som blev omtalt ovenfor, ikke finde sted. Hele havet
ville fryse og livet i vandet ville blive udslettet. Da is fylder mere end
vand, ville de frosne have fylde mere og forrsage, at havoverfladen
stiger og breder sig ind over landjorden.
Endvidere er det meget vigtigt for liv, at vand er tungest ved +4o C.
Nr vandet i havet nr +4o C, synker det til bunds, fordi det er tungt. Af
222
den grund er bundvandet i de have, der er dkket af isbjerge, altid i en

flydende tilstand og har en temperatur p +4o C, som gr det muligt for
levende vsner at overleve. P samme mde er bunden af ser og floder, som om vinteren er dkket af et islag, ogs livsbevarende.
VANDETS LANGSOMME OPVARMNING OG AFKLING

En anden egenskab ved vand er dets langsomme fordampning og
afkling. Det er en kendt sag, at sand, som om sommeren hurtigt
opvarmes om dagen hurtigt kler af om aftenen. Havets temperatur
svinger kun to til tre grader mellem dag og nat. Grunden til dette er,
at havvandet p en eller anden mde bevarer sin temperatur under
pludselige temperatursvingninger og forsinker fordampningen og
afklingen.
Nr denne egenskab ved vand betragtes p verdensplan, ses det,
at vand, hvad enten det er i flydende form eller som damp, i havet
eller i atmosfren, spiller den vigtigste rolle for jordens temperatur. I
de egne af jorden, som udsttes for strk sol, forhindrer det vand,
som dkker jorden, overophedning ved at opsuge varmen. I de egne
af jorden, som ikke udsttes for s strk sol, fungerer havene og
andet vand som en slags radiator med den varme de indeholder.
Jorden
223
Derved forhindrer de, at temperaturen bliver for lav. P denne mde

holdes temperaturforskellen mellem dag og nat altid indenfor rimelige
grnser, som mennesker og andre levende vsner kan tle. Hvis
mngden af vand p jorden var mindre end landomrdernes strrelse, ville temperaturforskellene mellem nat og dag ges kraftigt og
omdanne jorden til en rken, hvor liv ville vre umuligt eller i det
mindste meget vanskeligt.
SKYERS VGT
Skyer kan vre utroligt tunge. For eksempel samles der i en
stormsky Cumulo-nimbus op til 300.000 tons vand.
Etableringen af en orden hvori en masse p 300.000 tons kan
svve p himlen er uden tvivl temmelig forblffende. Et vers i
Koranen henleder vor opmrksomhed p skyernes vgt:
Og det er Allah, der sender vindene med godt nyt om Sin Nde
(regn). Nr de tunge regnskyer har samlet sig - driver dem til et
ddt land. S lader Vi vandet strmme ned og lader alle slags
frugter vokse derved. P samme mde lader Vi de dde oprejse,
s I vil huske eller tnke jer om. (Sura al-Araf: 57)
VINDENE
Og vindenes skiftende retninger, er tegn for et folk, som bruger deres fornuft. (Sura al-Djathija: 5)
Vind bestr af de luftstrmme, der dannes mellem forskellige temperaturzoner. Skiftende temperaturer i atmosfren medfrer forskellige lufttryk, som konstant fr luften til at bevge sig fra hjtryk til lavtryk. Hvis forskellen mellem trykcentrene, det vil sige mellem temperaturer i atmosfren, er for stor, bliver luftstrmmene, det vil sige vinden, meget hrd. P denne mde opstr delggende vinde, som for
eksempel orkaner.
Det interessante er, at trods hjst afvigende temperaturzoner og
tryk, som for eksempel mellem kvator og polerne, er vor jord, takket vre forskellige barrierer og regulatorer, ikke hele tiden udsat for
de meget hrde vinde. Hvis den kmpe luftstrm, som ellers sand-
224
Jorden
225
synligvis ville vre blevet dannet mellem polerne og kvator, ikke var
blevet dmpet p de mder, som bliver beskrevet lngere fremme,
ville jorden vre blevet ndret til en dd planet, konstant udsat for
hrde storme.
I princippet bryder hjdeforskellene p jorden vindenes styrke. De
meget forskellige hjder medfrer dannelsen af varme og kolde frontsystemer. Nr disse frontsystemer ses p de lavereliggende bjergsider,
danner de nye vinde. Takket vre klinter ved havet, ndres p denne
mde det to-centrede frontsystem mellem kvator og polerne til et
multi-centret system, og vindene afbdes ved at blive kanaliseret i forskellige retninger. Korridorer hjlper vindene med at sprede luften
jvnt over jorden.
Hldningen p jordens akse spiller ogs en stor rolle ved afbjningen af vindene. Hvis hldningen af jordens akse havde stet prcis
lodret p dens bane, ville jorden hele tiden have lidt under voldsomme storme. Vor planets kvatorialakse hlder imidlertid i en vinkel p
23o27. Derfor er temperaturen i omrderne mellem de to poler ikke
altid den samme, men skifter i overensstemmelse med rstiderne.
Dette betyder, at lufttrykket bringes i balance og at vindens styrke derfor formindskes. Nr temperaturforskellen mellem kvator og de to
poler falder, bliver vindene varmere.
Endvidere findes der to luftlag rundt om planeten for at afbalancere temperaturforskellene. Ozonlaget og kultveiltelaget regulerer atmosfrens temperatur. Ozonlaget opsuger overfldige solstrler.
Kultveilte har derimod den modsatte funktion: Det tilbageholder den
ndvendige varme og forhindrer afkling.
Hele dette emne viser os, at menneskets liv afhnger af et stort
system, der bestr af uendeligt komplekse undersystemer. Hele universet er skabt for at muliggre liv.
226
5. DEL:
DEL: NYE
NYE VIDENSKABELIGE
VIDENSKABELIGE
5.
OPDAGELSER OG
OG KORANEN
KORANEN
OPDAGELSER
KORANENS VERS OG UNIVERSET

vers 88 i Sura Bani Israil omtaler Allah Koranens guddommelige natur: Sig: Hvis mennesker og djinner samledes for
at bringe denne Korans lige, s kunne de ikke bringe
dens lige, selv om de ogs hjalp hinanden. (Sura al-Isra: 88)
Allah gav Koranen til menneskene for 1400 r siden. Visse kendsgerninger, som kunne opdages med det 19. rhundredes teknologi, blev
slet fast af Allah i Koranen for 1400 r siden. Dette viser os helt enkelt,
at Koranen er et af de vigtigste beviser for erkendelse af Allahs eksistens.
I Koranen er der mange beviser p, at Koranen er fra Allah og at
menneskene aldrig kan skabe noget, der ligner den. Et af disse beviser er, at det, der beskrives i Koranens vers, eksisterer i vort univers:
Vi vil vise dem Vore tegn i Universet og i dem selv, indtil det
str dem klart, at dette er sandheden. Er det ikke tilstrkkeligt,
at din Herre er Vidne til alle ting. (Sura Fussilat: 53).
I overensstemmelse med verset svarer meget af den information,

der gives i Koranen, til forhold i den ydre verden. Allah har skabt alt
i universet og besidder derfor komplet viden om det. Han har ogs
benbaret Koranen. Som flge heraf vil en stor del af informationen og
analyserne i Koranen blive forstet og anerkendt af vise, samvittighedsfulde troende, som har indsigt.
Det skal imidlertid ikke glemmes, at Koranen ikke er en videnskabelig bog. Formlet med benbaringen af Koranen fastsls i disse vers:
Alif Lam Ra. (Dette er) en Bog, som Vi har benbaret dig
(Muhammad), s du kan fre menneskene ud af mrke (vildledelse og troen p flere guder) ind i lyset (troen p Guds Enhed),
p deres Herres befaling, til den rette vej. Den vej den
Almgtige og Prisvrdige viser. (Sura Ibrahim: 1)
En retledning og en pmindelse for de forstandige. (Sura
Ghafir: 54)
Nye Vdenskabelge Opdagelser Og Koranen
227
Kort sagt, Allah sender Koranen som en vejledning til de troende.

Den forklarer dem, hvordan de gr sig til tjenere af Allah og hvordan
de sger Hans velbehag.
Koranen giver imidlertid ogs visse fundamentale oplysninger om
bestemte emner som for eksempel skabelsen af universet, menneskets
fdsel, atmosfrens opbygning og balancen i himlene og p jorden. At
disse oplysninger stemmer overens med de nyeste videnskabelige
opdagelser er vigtigt af den grund, at det igen bekrfter, at Koranen
er Allahs ord: Vil de da ikke tnke omhyggeligt over Quranen?
Havde den vret fra nogen anden end Allah, ville de visselig
havde fundet mangen modsigelse i den. (Sura al-Nisa: 82). I
overensstemmelse med verset er der fuldstndig harmoni mellem
Koranens fremstillinger og den ydre verden.
P de flgende sider vil vi fstne os ved de ekstraordinre paralleller mellem Koranens oplysninger om universet og de videnskabelige oplysninger.
BIG BANG TEORIEN OG DET, DEN LRER OS

Sprgsmlene om hvordan det kantlse univers opstod, hvor langt
det rkker og hvordan lovene, der opretholder dets orden og balance, fungerer, har altid vret interessante.
Den generelle materialistiske holdning har gennem flere rhundreder, indtil tidligt i det 20. rhundrede vret, at universet havde uendelige dimensioner, at det havde eksisteret i al evighed og at det ville
fortstte med at eksistere evigt. Iflge dette synspunkt, en statiske
model af universet, havde universet hverken begyndelse eller ende.
Denne holdning, som udgjorde fundamentet for den materialistiske
filosofi, bengtede Skaberens eksistens og fastholdt at universet er en
konstant, stabil og uforanderlig samling af stof. Det 20. rhundredes
videnskabelige udvikling og teknologi vltede imidlertid sdanne primitive opfattelser som en statiske model af universet. I dag, ved begyndelsen af det 21. rhundrede, er moderne fysik, p grundlag af mange
eksperimenter, iagttagelser og beregninger, kommet til den konklusi-
229
on, at universet havde en begyndelse og at det var skabt af ingenting

og begyndte med en eksplosion.
Endvidere er det fastslet, at universet, i modstning til den materialistiske pstand, ikke er stabilt og konstant, men at det er i konstant
bevgelse, forandring og udvidelse. I dag tilslutter den videnskabelige verden sig disse kendsgerninger. Lad os nu se, hvordan disse meget
vigtige kendsgerninger er bragt til syne af den videnskabelige verden.
UNIVERSETS UDVIDELSE
I 1929, p California Mount Wilson Observatoriet, gjorde en amerikansk astronom ved navn Edwin Hubble en af de strste opdagelser i
astronomiens historie. Mens han iagttog stjernerne i et kmpe teleskop, fandt han ud af, at det lys, der udsendtes af dem bevgede sig
i den rde ende af farveskalaen og at dette farveskifte var mere udtalt,
jo lngere en stjerne bevgede sig vk fra jorden. Denne opdagelse
havde en opildnende effekt p den videnskabelige verden, fordi farveskalaen hos de lysstrler, der bevger sig hen imod observationspunktet, iflge de fysiske love, gr mod violet, mens farveskalaen hos
lysstrler, der bevger sig vk fra observationspunktet gr mod den
rde ende af farveskalaen. Hubbles observationer viste, at stjernernes
lys gr mod den rde ende af skalaen. Dette betyder, at de konstant
bevger sig vk fra os.
Inden lnge gjorde Hubble en anden meget vigtig opdagelse: stjerner og mlkeveje bevger sig ikke kun vk fra os, men ogs vk fra
hinanden. Den eneste konklusion der kan drages om et univers, hvor
alt bevger sig vk fra alt er, at det univers konstant udvider sig.
For bedre at forst dette, kan man sammenligne universet med
overfladen p en ballon, der blses op. Ligesom punkterne p overfladen af ballonen bevger sig vk fra hinanden, efterhnden som ballonen fyldes med luft, sledes bevger genstandene i rummet sig vk
fra hinanden, efterhnden som universet fortstter med at udvide sig.
Faktisk var dette i teorien blevet opdaget langt tidligere. Albert Einstein,
der betragtes som en af de navnkundigste videnskabsmnd i dette
230
rhundrede, konkluderede oprindeligt, p baggrund af sit arbejde med

Relativitetsteorien, at hans ligninger viste, at universet ikke var statisk.
For at kunne frembringe en statisk model af universet, da dette var
den dominerende opfattelse, ndrede han sine ligninger ved at tilfje
en konstant. Senere kaldte Einstein denne handling for den strste
fejltagelse i sin karriere.
Hvilken betydning har det faktum at universet udvider sig for dets
eksistens?
At universet udvider sig indebrer, at det er muligt, at det er opstet i et enkelt punkt. Beregninger viser, at dette enkelte punkt, som
indeholdt alt universets materiale, m have vret uden masse og af
uendelig tthed. Universet blev skabt ved en eksplosion i dette
enkelte punkt uden masse. Denne store eksplosion, som markerer
begyndelsen p universet, kaldtes The Big Bang og teorien blev
opkaldt efter den.
Det m tilfjes, at uden masse er et teoretisk udtryk, som benyttes til at beskrive dette forhold. Videnskaben kan kun definere begrebet om intethed, som ligger udenfor den menneskelige fatteevne,
ved at udtrykke det som et punkt uden masse.
Faktisk betyder et punkt uden masse intethed. Universet blev til
ud af intethed. Med andre ord: det blev skabt.
Denne vigtige kendsgerning, som frst mod slutningen af dette
rhundrede blev opdaget af den moderne fysik, blev forkyndt os i
Koranen for 1400 r siden:
Himlenes og jordens Skaber. (Sura al-Anam: 101).
Nr vi sammenligner udtalelsen i strofen med Big Bang teorien, ser
vi at der er slende overensstemmelse. Big Bang var imidlertid frst
lanceret som en videnskabelig teori i det 20. rhundrede
Universets udvidelse er et af de vigtigste beviser for, at det er skabt
af ingenting. Sknt dette ikke blev videnskabeligt opdaget frend i det
20. rhundrede, har Allah oplyst os om denne kendsgerning i Koranen,
som blev benbaret for 1400 r siden.
231
Med kraft har Vi konstrueret himlen. Sandelig, Vi er i stand til

at udvide Rummet i uendelighed. (Sura al-Dharijat: 47)
I 1948 fremsatte George Gamov en anden id vedrrende Big

Bang. Han fastslog, at efter universet blev dannet af en stor eksplosion, m der fra denne eksplosion have eksisteret et overskud af strling,
som forblev i universet. Desuden mtte denne strling have bredt sig
jvnt ud i universet.
Beviset for at denne strling m have eksisteret blev snart fundet.
I 1965 opdagede to forskere, Arno Penzias og Robert Wilson, disse blger ved en tilfldighed. Denne strling, som kaldes en kosmiske baggrundsstrling, syntes ikke at komme fra en bestemt kilde, men snarere at gennemstrmme hele rummet. Sledes inds man, at varmeblgerne, som strmmede ensartet i hele rummet, var rester af det
oprindelige stadium af Big Bang. Penzias og Wilson modtog
Nobelprisen for deres opdagelse.
I 1989 sendte NASA Cosmic Background Explorer satellitten (COBE)
ud i rummet for at undersge den kosmiske baggrundsstrling. Det tog
kun otte minutter for de flsomme scannere p denne satellit at bekrfte Penzias og Wilsons mlinger. COBE havde fundet resterne af den
store eksplosion, der fandt sted ved universets begyndelse.
Et andet vigtigt bevis for Big Bang var mngden af brint og helium i rummet. Ved de senere beregninger viste det sig, at brint-helium
koncentrationen i universet stemte overens med de teoretiske beregninger af brint-helium koncentrationen, som mtte vre tilbage efter
Big Bang. Hvis universet ikke havde nogen begyndelse og hvis det
havde eksisteret evigt, skulle dets hydrogen forekomster vre blevet
fuldstndig opsuget og omdannet til helium.
Alle disse uomgngelige beviser medfrte at Big Bang teorien blev
accepteret i den videnskabelige verden. Big Bang modellen blev det
standpunkt, som kosmologer nede til vedrrende oprindelsen og dannelsen af universet. Efter at have forsvaret steady-state teorien sammen
med Fred Hoyle i mange r, beskrev Dennis Sciama det standpunkt, de
til sidst havde net, da alle beviserne for Big Bang teorien var samlet.
232
Sciama fortalte at han havde deltaget i den hede debat mellem dem, der
forsvarede steady-state teorien og de, som havde afprvet denne teori
i hb om at kunne modbevise den. Han tilfjede, at han havde forsvaret steady-state teorien, ikke fordi hen mente, den var gyldig, men fordi
han hbede, den var det. Fred Hoyle stod fast trods alle hindringer,
efterhnden som beviser mod denne teori udviklede sig. Sciama fortsatte med at beskrive, at han i begyndelsen havde delt standpunkt med
Hoyle, men da beviserne begyndte at hobe sig op, mtte han indrmme at spillet var ovre og at steady-state teorien mtte opgives.
Professor George Abel fra University of California har ogs sagt, at
nye beviser viser, at universet formedes billioner af r tilbage, ved Big
Bang. Han indrmmer, at han ikke har andet valg end at acceptere Big
Bang teorien.
Med Big Bang teoriens sejr blev begrebet om den evige materie,
som udgjorde grundlaget for den materialistiske filosofi, kastet p
historiens mdding. Hvad var der s fr Big Bang og hvilken kraft
skabte universet ved hjlp af denne eksplosion, nr det ikke eksisterede fr? Dette sprgsml indebrer, med Arthur Eddingtons ord,
den (for materialisterne) filosofisk utilfredsstillende kendsgerning, at
der eksisterer en Skaber. Den bermte ateistiske filosof Anthony Flew
siger hertil:
Erfaringsmssigt er bekendelser gode for sjlen. Jeg vil derfor
begynde med at bekende, at den stratonicianske ateist m fle sig forlegen ved den nuvrende kosmologiske enighed. For det ser ud som
om kosmologerne leverer videnskabeligt bevis for det, som Skt.
Thomas hvdede ikke kunne bevises filosofisk; nemlig, at universet
havde en begyndelse. S lnge universet bekvemt kan opfattes som
vrende ikke kun uden afslutning men ogs uden begyndelse, er det
let at hvde at dets blotte eksistens og dets mest fundamentale egenskaber, skal accepteres som forklarende grundprincip. Sknt jeg
mener, at dette stadig er korrekt, er det hverken let eller behageligt at
fastholde denne holdning i lyset af Big Bang teorien.
Mange videnskabsmnd, som ikke er blinde ateister, har indrmmet
233
den Almgtige Skabers rolle i dannelsen af universet. Denne Skaber m

vre et vsen, som har skabt bde materien og tid og sted, men som
dog er uafhngig af disse. Den velkendte astrofysiker Hugh Ross siger:
Hvis tidens begyndelse er samtidig med universets begyndelse, som
tidslren siger, s m frembringelsen af universet skyldes et vsen,
der virker i en komplet uafhngig tidsdimension, som er fuldstndig
uafhngig af og eksisterende fr tidsdimensionen i kosmos. Denne
konklusion er overordentlig vigtig for vor forstelse af, hvem Gud er
og hvem eller hvad Gud ikke er. Den siger os, at Gud ikke er universet og at Gud heller ikke er indeholdt i universet.
Materien, tid og sted er skabt af den Almgtige Skaber, Som er uafhngig af alle disse begreber. Denne Skaber er Allah, som er Herren
over himlene og jorden. Allah har ladet os kende det videnskabelige
bevis for dette i Sin Bog, som Han har givet os for 1400 r siden som
det konkrete bevis p Hans eksistens.
FULDKOMMENHEDEN I UNIVERSET
Hvem har skabte de syv himle, den ene over den anden: Du kan
ikke se nogen mangel i den Perfektes skabervrk. Se igen finder du nogen fejl? Se igen og igen. Dit blik vil vende tilbage til
dig, ydmyget og opslidt. (Sura al-Mulk: 3-4)
Utallige billioner af stjerner og mlkeveje bevger sig i uafhngige baner og dog i total harmoni. Stjerner, planeter og satellitter drejer
bde om deres egen akse og omkring det system, de tilhrer.
Endvidere flyder mlkeveje, som bestr af 200-300 billioner af stjerner,
gennem hinanden. I lbet af denne overgangsfase, hvoraf nogle meget
bermte eksempler er iagttaget af astronomer, sker der ingen sammenstd, som kunne virke delggende p universets store orden.
Hastighederne i universet er vanskelige at begribe, nr de sammenlignes med vor jordiske mlestok. Strrelsesforholdene i rummet
er enorme, nr de sammenlignes med den mlestok, vi bruger p jorden. Stjerner og planeter med masser p billioner eller trillioner af
tons, mlkeveje og mlkevejsklynger, hvis strrelser i numeriske vr-
234
dier kun kan udtrykkes af matematikere, bevger sig i rummet med

kolossale hastigheder.
Jorden, for eksempel, roterer om sin egen akse med en hastighed p
bare 1670 km/t. Hvis vi husker, at den hurtigste hastighed, hvormed
man kan sende en kugle af sted, er ca. 1800 km/t, bliver det tydeligt,
hvor hurtigt jorden bevger sig, trods sin kmpemssige strrelse.
Jordens hastighed i dens bane omkring solen er omkring 60 gange
kuglens: 108.000 km/t. (Hvis det var muligt at fremstille et kretj, der
kunne bevge sig s hurtigt, ville det bevge sig rundt om jorden p
22 minutter.)
Disse tal angr imidlertid kun jorden. Solsystemet er endnu mere
forbavsende. Hastigheden for dette system befinder sig p et niveau,
der overskrider forstanden. Nr systemer i universet vokser i strrelse,
vokser ogs deres hastigheder. Solsystemet bevger sig rundt om mlkevejens kerne med en hastighed af 720.000 km/t. Hastigheden p
selve Mlkevejen, der omfatter omkring 200 billioner stjerner, er (i
rummet) p 950.000 km/t.
Disse overvldende hastigheder viser os, at vort liv p jorden leves
p en knivsg. Normalt ville det vre ret sandsynligt med store ulykker i et s komplekst system. Men Allah siger i verset, at i dette system
er der ingen mangler eller fejl. Universet, med alt, hvad der findes
i det, er ikke ladt i stikken og det fungerer i overensstemmelse med
den balance Allah har etableret.
BANER OG DET ROTERENDE UNIVERS

En af de vigtigste grunde til den storartede balance i universet er
utvivlsomt, at himmellegemerne flger bestemte baner eller kredse.
Sknt de indtil for nylig var ukendte, omtales disse baner i Koranen:
Og Han er Den, der skabte natten og dagen og solen og mnen.
Hver flydende i deres baner. (Sura al-Anbiya: 33)
Stjerner, planeter og satellitter drejer sig bde om deres egen akse
og indenfor det system, de tilhrer, og det store univers fungerer i en
236
hrfin balance, som tandhjulene i en maskine.

Banerne i universet er ikke begrnset til at omfatte visse himmellegemers bevgelse. Vort solsystem og dets mlkeveje udfolder lige s
livlig aktivitet omkring andre centre. Hvert r bevger jorden og solsystemet sig 500 millioner kilometer vk fra den placering, de havde
ret fr. Det er blevet beregnet p computer, at selv sm afvigelser i
himmellegemernes baner ville vende op og ned p hele systemet. Lad
os for eksempel se p, hvad en 3 millimeters afvigelse over eller under
jordens normale bane ville medfre:
Nr den roterer omkring solen, flger jorden en sdan bane, at den
for hver 18 miles kun afviger 2.8 millimeter fra sin lige kurs. Jordens
bane ndres aldrig, for selv en afvigelse p 3 millimeter ville medfre
katastrofale delggelser: Hvis afvigelsen var 2.5 mm i stedet for 2.8
mm, ville banen blive meget stor og alt ville fryse. Hvis afvigelsen var
p 3.1 mm ville vi blive brndt ihjel. (Bilim ve Teknik, juli 1983)
SOLEN
150 millioner km vk fra jorden, leverer solen uforstyrret den energi, vi behver.
I dette himmellegeme med dets umdelige krfter omdannes brintatomer konstant til helium. Hvert sekund omdannes 616 billioner tons
brint til 612 billioner tons helium. Den energi, der frigres under denne
proces, svarer til sprngningen af 500 millioner hydrogen bomber.
Livet p jorden er muligt p grund af energien fra solen. Den konstante balance p jorden og 99% af den energi, der er ndvendig for
livets besten, leveres af solen. Halvdelen af denne energi er synlig og
kommer i form af lys. Resten af energien findes i form af ultraviolette
strler, som er usynlige, og i form af varme.
En anden af solens egenskaber er dens periodiske udvidelse, som en
klokke. Dette gentages hver fem minutter og solens overflade bevger
sig 3 km nrmere jorden og vk fra den med en hastighed af 1.080 km/t.
Solen er kun en af de 200 billioner stjerner, som udgr
237
Mlkevejen. Sknt den er 325.500 gange strre end jorden, betragtes

den som en af de sm stjerner i universet. Den befinder sig i en afstand
af 30.000 lysr fra midten af Mlkevejen, som har en diameter p
125.000 lysr. (1 lysr = 9.460.800.000.000 km.)
SOLENS REJSE
Og solen lber i sin bestemte bane: dette er den Almgtiges,
den Alvidendes forordning. (Sura Ya Sin: 38)
Iflge astronomers beregninger bevger solen sig, p grund af vor

mlkevejs aktivitet, med en hastighed p 720.000 km/t mod solsystemets
toppunkt, et sted p den himmelske bane i nrheden af stjernen Vega.
(Dette betyder at den bevger sig omkring 720.000 x 24 = 17.280.000
km om dagen. Det samme gr vor jord, som er afhngig af den).
HIMLENES SYV LAG

Det er Allah, som har skabt de syv himle og af jorden det
samme antal. (Sura al-Talaq: 12)
I Koranen omtaler Allah de syv himle. Nr vi undersger sammenstningen af jordens atmosfre, opdager vi, at den er sammensat
af syv lag. I atmosfren deler grnseflader disse lag fra hinanden.
Iflge Encyclopedia Americana (9/188) befinder flgende lag sig,
afhngigt af temperaturen, ovenover hinanden.
Frste lag er TROPOSFREN: Dets tykkelse nr 8 km ved polerne og 17 km ved kvator. Dette lag indeholder store mngder skyer.
Afhngigt af hjden falder temperaturen 6,5 grader C pr. km. I en del
af dette lag, som kaldes tropopause, findes der hurtige luftstrmme
og temperaturen er konstant p 57 grader C.
Andet lag er STRATOSFREN: Det nr en hjde af 50 km. Her
opsuges ultraviolet lys, hvilket frigiver varme, som fr temperaturen til
at stige til 0 grader C. Under denne opsugning af de ultraviolette strler dannes ozonlaget, som er af vital betydning for jorden.
Tredje lag er MESOSFREN: Det nr en hjde af 85 km. Her falder temperaturen til 100 grader C.
238
Fjerde lag er THERMOSFREN: Temperaturen stiger, men noget

langsommere.
Femte lag er IONOSFREN: Luftarter i dette lag findes i ionisk
form. Da radioblger kastes tilbage af ionosfren er kommunikation
p jorden mulig.
Sjette lag er EXOSFREN: Da det befinder sig i en hjde af 500
til 1000 km, ndrer dets egenskaber sig i forhold til solens aktivitet.
Syvende lag er MAGNETOSFREN: I dette omrde ligger jordens
magnetiske felt og det ligner et stort tomrum. Kraftigt ladede sub-atomare partikler holdes tilbage i de omrder, der kaldes Van Allens
strlingsblter.
BJERGENE, SOM FORHINDRER JORDSKLV

Det er Allah, der har skabt himlene og jorden uden sttter, som
I kan se, og Han har anbragt bjerge solidt i jorden, s den ikke
sklver med jer, og Han har udbredt alle slags dyr p den.
(Sura Luqman: 10)
Har Vi ikke gjort jorden til et leje Og bjergene til plkke? (Sura
al-Naba: 6-7)
De informationer, som geologiske undersgelser af bjergene har

frembragt, stemmer fuldt overens med stroferne i Koranen. En af de
mest karakteristiske egenskaber ved bjergene er deres opsten p de
steder, hvor jordpladerne, som presses tt mod hinanden, mdes og
mden som bjergene derved reparerer disse. Bjergene kan sammenlignes med sm, der holder trstykker sammen.
Desuden forhindrer det pres, som bjergene udver p jordskorpen,
at presset fra magma aktiviteten i jordens centrum nr jordoverfladen
og derved knuser jordskorpen.
HAVENE, DER IKKE BLANDER SIG MED HINANDEN

Han har ladet de to have strmme (salt og ferskt), som mdes.
Mellem dem er der en barrierer, som de ikke kan overskride.
(Sura al-Rahman: 19-20)
239
I ovenstende vers understreges det, at to have mdes, men p grund

af en barriere, blandes de alligevel ikke. Hvordan er det muligt? Normalt
kan det forventes, at vandet fra de to have blander sig, nr de mdes og
at forholdet mellem salt og temperatur hos hvert af dem ville sge mod
udjvning. Virkeligheden er imidlertid en anden. Sknt for eksempel
Middelhavet og Atlanterhavet, det Rde Hav og det Indiske Ocean mdes
fysisk, blandes deres vand ikke. Grunden hertil er, at der er en barriere
mellem dem. Denne barriere kendes som overflade spnding.
JERNETS TO REGLER
Jern er en af de rigeste forekomster p jorden, og i revis har det
vret det metal med den strste betydning for mennesket. Flgende
vers refererer til jernet:
... Og Vi har sendt jernet ned, hvori der er en mgtig kraft og
andre former for nytte for menneskeheden,... (Sura al-Hadid: 25)
Dette vers omfatter to meget interessante matematiske regler. AlHadid (Jern) er Koranens 57. Sura. Den numerologiske vrdi af
bogstaverne i ordet Al-Hadid er (iflge det arabiske Abjad-system,
hvori hvert bogstav har en talvrdi) den samme: 57.
Den numerologiske vrdi (Abjad) af ordet Hadid (jern) alene,
uden den bestemte artikel al, er 26, og 26 er det kemiske grundstofnummer for jern.
240
6. DEL:
DEL: EVOLUTIONSBEDRAGET
EVOLUTIONSBEDRAGET
6.
dviklingslren er en filosofi og en forestilling om verden, som

skaber falske hypoteser, formodninger og fantasifulde forestillinger for at forklare livets oprindelse og eksistens ud fra
begrebet om blot og bar tilfldighed. Denne filosofis rdder gr s
langt tilbage som til antikken og oldtidens Grkenland.
Alle ateistiske filosoffer, der bengter skabelsen, tilslutter sig og
forsvarer direkte eller indirekte udviklingstanken. Det samme forhold
gr sig i dag gldende hos alle ideologier og systemer, som str i modstning til troen p Gud.
Evolutionstanken er i det sidste halvandet hundrede r blevet pakket ind i en videnskabelig forkldning for at blive retfrdiggjort. Sknt
den blev fremsat som en tilsyneladende videnskabelig teori omkring
midten af det 19. rhundrede, er den, trods alle anstrengelser fra sine
fortalere, endnu ikke blevet bekrftet af videnskabelige opdagelser
eller eksperimenter. Tvrtimod, den videnskabelighed, som teorien
er s afhngig af, har vist og fortstter med at vise, at teorien i virkeligheden ikke er noget vrd.
Laboratorieeksperimenter og sandsynlighedsberegninger har gjort
det fuldstndigt klart, at de aminosyrer, hvoraf livet udspringer, ikke
kan vre dannet ved en tilfldighed. Cellen, som iflge evolutionisterne sandsynligvis fremkom ved en tilfldighed under primitive og
ukontrollerede jordiske forhold, kan stadig ikke eftergres i selv de
mest raffinerede, hjteknologiske laboratorier i det 20. rhundrede.
Ikke en eneste overgangsform af arter, som ville kunne vise den
gradvise udvikling af avancerede organismer fra mere primitive, som
nydarwinismen pstr, er blevet fundet noget sted i verden, trods de
omhyggelige og langvarige undersgelser af fossilernes historie.
Idet de strbte efter at samle beviser for udviklingen, har evolutionisterne ufrivilligt selv bevist, at evolution overhovedet slet ikke kan
vre sket!
Evolutonsbedraget
241
Den person, som oprindeligt fremsatte udviklingsteorien, specielt i

den form, som forsvares i dag, var en engelsk amatrbiolog ved navn
Charles Robert Darwin. Darwin publicerede frste gang sine tanker i
en bog, der hed Arternes oprindelse gennem den naturlige udvlgelse i 1859. Darwin pstod i sin bog, at alle levende vsner havde en
flles forfader og at de udviklede sig fra den ene til den anden p
grundlag af en naturlig udvlgelse. De, som bedst tilpassede sig miljet videregav deres karaktertrk til de efterflgende generationer, og
ved akkumulering over lange tider, ndrede disse fordelagtige egenskaber fuldstndigt individerne i forhold til deres forfdre. Mennesket
var sledes det hjst udviklede produkt af den naturlige udvlgelse.
Kort sagt, oprindelsen til en art var en anden art.
Darwins fantasifulde tanker blev grebet og stttet af visse ideologiske og politiske kredse og teorien blev meget populr. Den vigtigste
rsag til dette var, at det generelle vidensniveau dengang endnu ikke
var tilstrkkeligt til at afslre at Darwins fantasifulde forestillinger var
falske. Da Darwin fremlagde sine formodninger, eksisterede genetikken, mikrobiologien og biokemien endnu ikke. Havde de gjort det,
ville Darwin let have opdaget at hans teori var fuldstndig uvidenskabelig og han ville derfor ikke have forsgt at fremstte sdanne
meningslse pstande: den information, der bestemmer arterne, eksisterer allerede i generne og det er umuligt for den naturlige udvikling
at skabe nye arter ved at ndre generne.
Mens ekkoet fra Darwins bog gav genlyd, opdagede en strigsk
botaniker, Gregor Mendel, i 1865 arvelighedslovene. Sknt den kun
var lidt kendt fr slutningen af rhundredet, fik Mendels opdagelse
stor betydning tidligt i 1900-tallet da arvelighedsforskningen opstod.
Noget senere opdagede man generne og kromosomernes struktur.
Opdagelsen af Dna-molekylet, i 1950erne, som omfatter den enkelte
organismes genetiske information, kastede udviklingslren ud i en stor
krise, da oprindelsen til de umdelige mngder information i Dnaet
ikke p nogen mde kunne forklares som en tilfldighed.
Ud over alle disse videnskabelige udbygninger, fandt man trods re-
242
lang forskning, ingen overgangsform, som

skulle kunne vise levende organismers
gradvise udvikling fra primitive til hjtudviklede arter.
Denne udvikling skulle have resulteret
i at Darwins teori forsvandt i historiens
skraldespand. Dette skete imidlertid ikke,
da visse kredse insisterede p at revidere,
forny og hve teorien til et videnskabeligt
niveau. Disse anstrengelser fr kun
mening, hvis vi indser, at bag teorien ligger der ideologiske intentioner frem for
videnskabelige hensyn.
Visse kredse, som troede p ndvendigheden af at fastholde en teori, der var
Charles Darwin
net til et ddt punkt, opstillede en ny
model, nydarwinismen. Iflge denne teori udviklede arterne sig som et
resultat af mutationer, dvs. mindre forandringer i generne, og de bedst
egnede overlevede gennem den naturlige udvlgelse. Da det imidlertid blev bevist, at de mekanismer, som nydarwinismen foreslog, ikke
var holdbare og at mindre forandringer ikke var tilstrkkelige ved dannelsen af levende vsner, fortsatte evolutionisterne med at sge efter
nye modeller.
De nede frem til en ny pstand, den afbrudt ligevgt, som ikke
hviler p et rationelt eller videnskabeligt grundlag. Iflge denne model
udviklede levende vsner sig pludseligt til andre arter uden overgangsform. Dette var en mde at beskrive skabelsen p, sknt evolutionisterne var uvillige til at indrmme dette. De prvede at skjule det
bag ubegribelige iscenesttelser. F.eks. sagde de, at historiens frste
fugl lige pludseligt og p uforklarlig vis sprang ud af et krybdyrg.
Den samme teori pstod ogs, at kddende landdyr var blevet til
kmpestore hvaler, idet de havde gennemget en pludselig og altomfattende forvandling.
Evolutonsbedraget
243
Disse pstande, som fuldstndigt modsiger alle genetikkens, biofysikkens og biokemiens regler, er liges videnskabelige som eventyr om
frer, der forvandles til prinser! Da de var bragt i nd af nydarwinismens krise tilsluttede visse udviklingsorienterede palontologer sig
denne teori, som var endnu mere slsom end selve nydarwinismen.
Det eneste forml med denne model var at levere en forklaring p
de huller i fossilernes historie, som den nydarwinistiske model ikke
kunne forklare. Det er imidlertid ikke srlig rationelt at forsge at forklare hullet i fossilernes historie med fuglenes udvikling ved at pst,
at lige pludseligt hoppede en fugl ud af et krybdyrg, da udviklingen fra en art til en anden, iflge evolutionisternes egen indrmmelse,
krver store og fordelagtige forandringer i den genetiske information.
Der er imidlertid ingen mutation overhovedet, der forbedrer den genetiske information eller fjer nyt til den. Mutationer bringer kun uorden
i den genetiske information. De store mutationer, som den afbrudte
ligevgts-model forestillede sig, ville kun medfre store svkkelser og
forringelser i den genetiske information.
Teorien om den afbrudte ligevgt var helt klart kun et fantasiprodukt. Trods denne indlysende sandhed tvede fortalerne for evolutionslren ikke med at hdre denne teori. Det faktum, at den udviklingsmodel, som Darwin havde foreslet, ikke kunne bevises af fossilernes historie, tvang dem til dette.
Darwin pstod, at arter gennemlber en gradvis udvikling, hvilket
ndvendiggr eksistensen af halv-fugle/halv-krybdyr eller halvfisk/halv-krybdyr. Trods evolutionisternes omfattende studier og de
hundrede og tusinder af opgravede fossiler blev der imidlertid ikke
fundet en eneste af disse overgangsformer.
Evolutionisterne greb til den afbrudte ligevgts-model i hb om at
tilslre denne store fossil-fiasko. Som vi fr har fastslet, er det meget
tydeligt, at denne teori er en fantasi, s den opslugte hurtigt sig selv.
Den afbrudte ligevgts-model blev aldrig fremfrt som en plidelig
model, men blev snarere brugt som en redning i de tilflde, der simpelthen ikke passede ind i den gradvise udviklings-model. Da evoluti-
244
onister i dag indser, at komplekse organer som for eksempel jne, vinger, lunger og hjerne tydeligt gendriver forestillingen om den gradvise
udvikling, er de p disse specielle omrder tvunget til at sge dkning
i den afbrudte ligevgts- models fantastiske fortolkninger.
Findes der noget fossil, der kan bekrfte evolutionsteorien?

Udviklingslrens teori argumenterer for at udviklingen fra en art til
en anden foregr gradvist, trin for trin, over millioner af r. Den logiske slutning man kan drage af en sdan pstand er, at afskyelige levende organismer, overgangsformer, skulle have levet i disse perioder
med forandring. Da evolutionister hvder at alle levende vsner
udviklede sig af hinanden, trin for trin, m antallet og variationen af
disse overgangsformer kunne gres op i millioner.
Hvis sdanne vsner virkelig havde levet, ville vi kunne se deres
jordiske rester alle vegne. hvis denne hypotese er korrekt, ville antallet af mellemliggende overgangsformer endda overstige antallet af
nulevende dyrearter og deres forstenede rester skulle findes i overflod
over hele jorden.
Siden Darwins tid har evolutionister ledt efter forsteninger og resultatet har for dem vret en knusende skuffelse. Intet sted i verden, hverken p landjorden eller i havets dybder, - er der nogensinde blevet fundet nogen overgangsform mellem to arter.
Darwin selv var ganske klar over fravret af sdanne overgangsformer. Det var hans store hb, at de ville blive fundet i fremtiden.
Trods sit hb, s han, at den strste forhindring for hans teori var de
manglende overgangsformer. Dette er grunden til at han i sin bog
Arternes Oprindelse skrev:
Hvis arterne er fremkommet af andre arter gennem fine overgange,
hvorledes kan det da vre, at vi ikke overalt ser utallige overgangsformer? Hvorfor er ikke hele naturen i uorden, i stedet for, som vi kan
se p arterne, at vre veldefineret? (...)
Da utallige overgangsformer iflge denne teori m have eksisteret,
hvorfor finder vi da ikke nogle af dem begravede i jordskorpen? (...)
Evolutonsbedraget
245
Et 320 millioner
r gammelt
kakerlak fossil.
Hvorfor finder vi ikke tt forbundne overgangsformer i overgangsregioner med overgangs livsomstndigheder? Denne vanskelighed
bekymrede mig i lang tid.1
Darwin havde ret i sin bekymring. Problemet bekymrede ogs

andre evolutionister. En bermt engelsk palontolog. Derek V. Ager,
indrmmer dette forvirrende faktum:
Det viser sig, at nr vi undersger fossilernes historie i detaljer, hvad
enten det er som orden eller arter, s finder vi om og om igen ikke
nogen gradvis udvikling, men den pludselige fremkomst af en gruppe
p bekostning af en anden.2
Klften i fossilernes historie kan ikke forklares med at der ikke er
opgravet nok fossiler og at disse manglende fossiler vil blive fundet en
dag. En anden evolutionist og palontolog, T. Neville George, forklarer dette:
Der er ikke lngere nogen grund til at undskylde fossil-historiens
utilstrkkelighed. P visse omrder er den blevet umdelig rig og
uhndterlig og opdagelserne kommer hurtigere end indordningen af
dem. () Fossilernes historie fortstter alligevel med hovedsageligt
at best af huller.3
Livet p jorden fremkom pludseligt og i

komplekse former
Nr jordens lag og fossilernes historie undersges, kan det ses at
levende organismer fremkom samtidigt. De ldste jordlag, hvori foss-
246
A 360-millionyear-old trilobite fossil
iler af levende vsner er fundet, er det kambriske lag, som har en

anslet alder p 520-530 millioner r.
Levende vsner, som er fundet i den kambriske periodes jordlag,
dukkede lige pludselig op i fossilernes historie, uden tidligere eksisterende forfdre.
Den utroligt brede variation indenfor levende organismer, som
bestod af et s stort antal komplekse vsner, fremkom s pludseligt,
at denne mirakulse begivenhed omtales som den kambriske eksplosion i den videnskabelige litteratur.
De fleste af de organismer, som blev fundet i dette lag, har yderst
avancerede organer, som for eksempel jne, eller systemer, der findes
i organismer med en hjt avanceret organisation, som for eksempel
glder, kredslb og s videre. Der findes intet tegn i fossil historien,
som antyder, at disse organismer havde forfdre. Richard Monestarsky,
redaktr af magasinet Earth Science, fastslr om denne pludselige
fremkomst af levende arter:
For en halv billion r siden fremkom pludseligt de bemrkelsesvrdigt komplekse former for dyr, som vi kender i dag. Dette
jeblik, lige i begyndelsen af jordens kambriske periode, for
omkring 550 millioner r siden, markerer den udviklingsmssige eksplosion, som fyldte havene med jordens frste komplekse vsner. Det store dyreliv, som findes i dag, eksisterede
allerede i den tidlige kambriske periode og var lige s forskelligartet, som det er i dag.4
Ude af stand til at finde svar p sprgsmlet om, hvordan jorden
Evolutonsbedraget
247
blev oversvmmet af tusinder af forskellige dyrearter pstod evolutionisterne, at der var en periode p 20 millioner r fr den kambriske
periode, hvor det ukendte skete. Denne periode kaldes den udviklingsmssige klft. Der er aldrig fundet beviser for den og selv i dag
er denne forestilling bekvemt tget og udefineret.
I 1984 blev der opgravet talrige komplekse hvirveldyr i Chengjiang,
p den centrale Yunnan hjslette i det bjergrige sydvestlige Kina.
Blandt disse var trilobiter, som nu er uddde, men som ikke var
mindre komplekse i strukturen end nutidens hvirveldyr.
Den svenske evolutionist og palontolog, Stefan Bengston, forklarer situationen sledes:
Hvis nogen begivenhed i livets historie ligner menneskets skabelsesberetning, er det denne pludselige forandring i havets liv, hvor flercellede organismer overtog den dominerende rolle i kosystemet og
evolutionen. Selvom den er forvirrende (og generende) for Darwin,
blnder denne begivenhed os stadig.5
Den pludselige fremkomst af disse komplekse levende vsner
uden forformer er ikke mindre forvirrende (og generende) for evolutionister i dag, end den var for Darwin for 135 r siden. I nsten halvandet hundrede r har de ikke bevget sig forbi det punkt, som kom
p tvrs for Darwin.
Som det kan ses, antyder de fossile fortegnelser, at levende vsner
ikke udviklede sig fra primitive til avancerede former, men i stedet
fremkom pludseligt og i en fuldendt form. Fravret af overgangsformer er ikke specielt for den kambriske periode. Ikke en eneste overgangsform, som kunne bevise den pstede udviklingsmssige fremkomst af hvirveldyr fra fisk til amfibiedyr, krybdyr, fugle og pattedyr
er nogensinde blevet fundet. I optegnelser over fossiler kommer
enhver levende art jeblikkeligt til syne i sin perfekte og fuldstndige
form.
Med andre ord, levende vsner fremkom ikke gennem en udvikling. De blev skabt.
248
De mest vrdsatte beviser for

udviklingslren viser sig at vre uholdbare
Et 410 millioner r gammelt Coelacanth fiskefossil (nederst). Evolutionister pstod, at
dette fossil reprsenterede den overgangsform, der beviste denne fisks overgang fra
vand til land. Det faktum at mere end fyrre levende eksempler af denne fisk er blevet
fanget i lbet af de sidste halvtreds r afslrer, at dette stadig er en ganske almindelig fisk og at den stadig lever. Et 135 millioner r gammelt Archaeopteryx fossil, den
pstede forfader til fuglene, som siges at have udviklet sig fra dinosaurer (til venstre). Undersgelser af fossilet viste tvrtimod, at det helt klart var en fugl, der kunne
flyve, men at den senere mistede denne evne.
Evolutonsbedraget
249
EVOLUTIONSTEORIENS FORFALSKNINGER
Bedraget i tegningerne
Fortegnelserne over fossiler udgr den primre kilde for dem, der
sger bevis for evolutionsteorien. Nr de undersges omhyggeligt og
uden fordomme, modbeviser fossilerne evolutionsteorien i stedet for at
sttte den. Evolutionisternes vildledende fortolkninger og deres fordomsfyldte offentliggrelse af fossilfortegnelser har imidlertid givet
mange mennesker det indtryk, at optegnelserne virkelig sttter evolutionsteorien.
Usikkerheden omkring visse fossile fund, har fet evolutionisterne
til at fortolke dem ud fra det, der tjener deres holdninger bedst. De fossiler, der opgraves, kan oftest ikke identificeres trovrdigt. De bestr
som regel af spredte usammenhngende ben-stumper. Af denne
grund er det let at fordreje de tilgngelige data og bruge dem efter for
godt befindende. Det er derfor ikke underligt, at rekonstruktioner (tegninger og modeller), skabt af evolutionister p grundlag af sdanne
fossile rester, er lavet for at bekrfte evolutionsteoretiske hypoteser.
Da mennesker let pvirkes af visuel information, er disse indbildte
rekonstruerede modeller anvendt for at overbevise dem om, at de
rekonstruerede vsner virkelig eksisterede i fortiden.
Evolutionsorienterede forskere tegnede menneskelignende fantasivsner, som regel kun ud fra en enkelt tand eller fra en kbe- eller
skulderdel, og prsenterede dem for offentligheden p en opsigtsvkkende mde, som om de var pviste led i den menneskelige
udvikling.
Disse tegninger har spillet en stor rolle i mange menneskers forestilling om det primitive menneske.
Studierne af knoglerester, kan kun afslre meget generelle karaktertrk hos det vsen, de vedrrer. Detaljerne er tilstede i det blde vv,
som hurtigt nedbrydes af tiden. Nr udseendet af det blde vv rekonstrueres teoretisk, er det kun fantasien, som stter en grnse for, hvad
der er muligt. Earnest A. Hooten fra Harvard University forklarer herom:
250
At forsge at genskabe de blde

dele er en temmelig risikabel opgave.
Lberne, jnene, rerne og nsetippen efterlader ingen holdepunkter i
den underliggende knogledel. Man
kan med lige stor lethed modellere en
chimpanses eller en filosofs trk p et
neandertal-kranium. Disse pstede
genskabelser af oldtidens mennesketyper, har meget lille videnskabelig
vrdi, om overhovedet nogen, og vil
sandsynligvis vildlede offentligheden...
St ikke din lid til rekonstruktioner.6
Studier, der er gjort for at

skabe falske fossiler
Da de var ude af stand til i fossilerne at finde plidelige beviser for
evolutionsteorien, har visse evolutioniNr offentligheden til stadighed ser veltegnede billeder af halvt menneske/
ster vovet at fremstillet deres egne.
halvt abelignende vsner i bger og
Disse anstrengelser, som endda har
andre udgivelser, bliver den overbevist
om, at mennesket udviklede sig fra aben
vret medtaget i encyklopdier under
eller et lignende vsen. Disse tegninger
overskriften udviklingsforfalskninger
er imidlertid rene forfalskninger.
er det mest sigende tegn p, at udviklingsteorien er en ideologi og filosofi,
som evolutionisterne har svrt ved at forsvare. To af de mest enestende og velkendte forfalskninger er beskrevet herunder.
Piltdown mennesket
Charles Dawson, en velkendt lge og amatr-palontolog fremsatte i 1912 den pstand, at han havde fundet et kbeben og en del
af et kranium i en hule i Piltdown omrdet, England. Selvom kraniet
Evolutonsbedraget
251
var menneskelignende, var kbebenet

tydeligt abelignende. Disse eksempler
blev kaldt
Piltdown mennesket. Man pstod,
at de var 500.000 r gamle og de blev
fremvist som absolut bevis for den
menneskelige udvikling. I mere end
40 r blev der skrevet mange
videnskabelige
artikler
om
Piltdown mennesket. Mange fortolkninger og tegninger blev fremForfalsket fossil:
Piltdown mennesket
stillet og fossilet blev fremlagt som
afgrende bevis for den menneskelige udvikling.
I 1949 undersgte videnskabsmnd endnu engang fossilet og konkluderede, at det var en bevidst forfalskning, som bestod af et menneskekranium og kbebenet fra en orangutang.
Ved at bruge fluor-metoden til at fastsl alderen, opdagede forskerne at kraniet kun var nogle f tusind r gammelt. Tnderne i
kben, som tilhrte en orangutang, var kunstigt nedslidte og de primitive redskaber, som meget bekvemt fandtes sammen med fossilerne, var grove forfalskninger, der var blevet tilslebet med stlredskaber.
I den detaljerede analyse, som gennemfrtes af Oakley, Weiner og
Clark, afslrede de i 1953 dette falskneri for offentligheden. Kraniet tilhrte en 500 r gammel mand og kbebenet tilhrte en nyligt dd
abe! Tnderne var derefter blevet specielt arrangeret i rkke og indsat i kben og leddene var filet til for at ligne et menneskes. Derefter
var alle disse dele blevet farvet med kalium-oplsning for at f dem til
at se gamle ud. (Denne farvning forsvandt i et syrebad.) Le Gros Clark,
som var medlem af den gruppe, der afslrede falskneriet, kunne ikke
skjule sin forbavselse:
Beviserne for kunstigt slid sprang jeblikkeligt n i jnene. De var
endda s tydelige, at man spurgte sig selv: Hvordan kunne de have
undget at opdage det tidligere?7
252
Dette billede blev tegnet p basis af en

enkelt tand og blev
offentliggjort i
Illustrated London
News den 24. juli
1922. Evolutionisterne
blev imidlertid vldigt
skuffede, da det blev
afslret, at denne
tand hverken tilhrte
et abelignende vsen
eller et menneske,
men en uddd griseart.
Nebraska mennesket
I 1922 bekendtgjorde Henry Fairfield Osborn, direktr for the
American Museum of Natural History, at han i det vestlige Nebraska, i
nrheden af Snake Brook, havde fundet en forstenet kindtand fra den
pliocene periode. Det blev pstet, at denne tand havde karaktertrk
fra bde mennesket og aben. I de vldige videnskabelige diskussioner, der begyndte, tolkede nogle tanden som hrende til
Pithecanthropus erectus, mens andre pstod, at den var tttere p det
moderne menneske. Dette fossil, som udlste en heftig debat, blev
kaldt Nebraska mennesket. Det fik ogs straks et videnskabeligt
navn: Hesperopithecus Haroldcooki.
Mange autoriteter gav Osborn deres sttte. P grundlag af denne
ene tand, blev der tegnet rekonstruktioner af Nebraska menneskets
hoved og krop. Nebraska mennesket blev endda tegnet med en hel
familie.
I 1927 blev der fundet andre dele af skelettet. Iflge disse nyligt
opdagede dele, tilhrte tanden hverken et menneske eller en abe. Det
stod klart, at den tilhrte en uddd art af den vilde amerikanske gris
Prosthennops.
Evolutonsbedraget
253
Havde mennesket og aben en flles forfader?

Iflge pstande fra udviklingsteorien havde mennesket og moderne aber flles forformer. Disse vsner udviklede sig gennem tiden og
nogle af dem blev til vore dages aber, mens en anden gruppe, som
fulgte en anden udviklingslinje, blev til det moderne menneske.
Evolutionister kalder den skaldte frste flles forfader til mennesket og aben for Australopithecus, hvilket betyder den sydafrikanske abe. Australopithecus, som ikke er andet end en gammel uddd
abeart, bestr af forskellige typer. Nogle af disse er kraftige, mens
andre er sm og spinkle.
Evolutionister kalder det nste trin i den menneskelige udvikling
for Homo, det vil sige menneske. Iflge evolutionisternes pstand
er de levende vsner i Homo-linjen hjere udviklet end
Australopithecus, og ikke srligt forskellige fra det moderne menneske. Det moderne menneske, Homo sapiens, siges at vre fra det sidste trin i udviklingen af denne art.
Faktum er, at dette vsen, som kaldtes Australopithecus, i dette fantasifulde manuskript, som evolutionisterne fremstillede, i virkeligheden
er uddde aber, og at vsnerne i Homo-linjen tilhrte forskellige menneskelige racer, som levede i fortiden og s forsvandt. Evolutionisterne
arrangerede forskellige abe- og menneske-fossiler i en rkke, fra den
mindste til den strste, for at skabe en model af den menneskelige
udvikling. Forskningen har imidlertid vist, at disse fossiler p ingen
mde rummer en udviklingsmssig proces og at nogle af disse pstede forformer til mennesket var aber, mens nogle af dem var mennesker.
Lad os nu undersge Australopithecus, som for evolutionisterne
str for det frste trin i den menneskelige udvikling.
Australopithecus: Uddde aber

Evolutionister pstr, at Australopithecus er det moderne menneskes mest primitive forfader. Det er en gammel art, med en hoved - og
kraniumstruktur, der ligner en nulevende abes, men som dog havde
mindre hjernekapacitet. Iflge evolutionisterne havde disse vsner et
254
meget vigtigt karaktertrk, som fremhver dem som menneskets forfader: de var tobenede.
Abers og menneskers bevgelser er fuldstndigt forskellige.
Mennesket er det eneste levende vsen, der bevger sig frit p to fdder. Visse andre dyr har en begrnset evne til at bevge sig p denne
mde, men de har bjede skeletter.
Iflge evolutionisterne havde disse vsner, ved navn
Australopithecus, evnen til at g i en foroverbjet frem for i en oprejst
stilling som menneskets. Selv denne begrnsede tobenede gangart var
tilstrkkelig opmuntring til at evolutionisterne fremstillede disse
vsner som menneskets forfader.
Det frste bevis, som gendrev evolutionisternes pstand om at
Australopithecus var tobenet, kom fra evolutionisterne selv.
Detaljerede undersgelser af Australopithecus fossiler tvang selv evolutionisterne til at indrmme, at disse s for abelignende ud. Charles E.
Oxnard, som udfrte detaljerede anatomiske studier af
Australopithecus fossiler i midten af 1970erne, sammenlignede skeletstrukturen hos Australopithecus med den moderne orangutangs:
En vigtig del af vore dages almene viden om den menneskelige
udvikling er baseret p studiet af tnder, kber og skulderdele hos
australopithecine fossiler. Disse antyder alle, at det ttte forhold mellem australopithecine og menneskelige udviklingslinjer ikke findes.
Alle disse fossiler er forskellige fra gorillaer, chimpanser og mennesket. Hvis man undersger dem som en gruppe, ligner australopithecine mere orangutangen.8
Hvad der virkelig generede evolutionisterne var opdagelsen af at
Australopithecus ikke kunne have get p to ben og med en foroverbjet kropsstilling. Fysisk ville det have vret meget ineffektivt for
Australopithecus, at bevge sig omkring p en sdan mde p grund
af det enorme energiforbrug, det ville krve. P grundlag af computer-simuleringer, som blev udfrt i 1996 af den engelske palontolog
Robin Crompton, pvistes det, at en sdan sammensat gangart var
umulig. Crompton nede flgende konklusion: Et menneske kan enten
Evolutonsbedraget
255
g oprejst eller p alle fire. En slags midtimellem gangart kan ikke

opretholdes i lngere perioder p grund af det enorme energiforbrug.
Dette betyder, at Australopithecus ikke bde kunne have vret tobenet og have haft en foroverbjet gangart.
Den formentlig vigtigste undersgelse, som pviste at
Australopithecus ikke kunne have vret tobenet, kom i 1994 fra den
anatomiske forsker Fred Spoor og hans team p Department of Human
Anatomy and Cellular Biology (afdelingen for menneskelig anatomi og
cellebiologi) p University of Liverpool, England. Denne gruppe udfrte undersgelser af tobenethed p fossile fund. Deres forskning omfattede undersgelser af den autonome balancemekanisme, som blev
fundet i rets sneglegang og deres resultater viste, at Australopithecus
ikke kunne have vret tobenet. Dette udelukkede enhver pstand om
at Australopithecus var menneskelignende.
Homo-linjen: Virkelige mennesker

Nste trin i forestillingen om den menneskelige udvikling er
Homo, dvs. den menneskelige linje. Disse levende vsner er mennesker, som ikke adskiller sig fra de nulevende mennesker, selvom de
har racemssige forskelle. Idet de overdrev disse forskelle, fremstillede evolutionisterne disse mennesker, ikke som en moderne menneskelig race, men som en anden art. Som vi snart skal se, er menneskene i Homo-linjen imidlertid ikke andet end almindelige racemssigt forskellige mennesker.
Iflge evolutionisternes fantasifulde model ser udviklingen af de
menneskelige arter sledes ud: Frst Homo erectus, derefter Homo
sapiens archaic og Neandertal manden, senere Cro-magnon manden
og til sidst det moderne menneske.
I modstning til evolutionisternes pstande er alle de arter, vi har
omtalt ovenfor, ikke andet end gte menneskelige vsner. Lad os frst
se p Homo erectus, som evolutionisterne kalder den mest primitive
menneskeart.
Det mest slende bevis p at Homo erectus ikke er en primitiv art,
256
er Turkana Drengen, et af de ldste Homo erectus fund. Det er antaget, at fossilet var af en 12-rig dreng, som ville vre blevet 1,83 m hj
som voksen. Det opretstende skelet er ikke anderledes end det
moderne menneskes. Dets hje og slanke skelet stemmer fuldstndigt
overens med dt hos mennesker, der i vore dage lever i tropiske omrder. Dette fossil er et af de vigtigste beviser for, at Homo erectus blot
er et andet eksempel p den moderne menneskelige race. Den udviklingsorienterede palontolog Richard Leakey sammenligner Homo
erectus og det moderne menneske p flgende mde:
Man kan ogs se forskelle p kraniets form, p ansigtets fremspring,
p brynenes form og s videre. Disse forskelle er sandsynligvis ikke
mere udtalte end dem, vi ser i dag hos moderne mennesker fra forskellige geografiske omrder. Sdanne biologiske varianter opstr, nr
befolkningsgrupper er geografisk adskilte i et betydeligt tidsrum.9
Leakey siger her, at forskellen mellem Homo erectus og os ikke er
strre end mellem afrikanere og eskimoer. Kraniets egenskaber hos
Homo erectus er et resultat af deres mde at spise p og af genetisk
udvandring og fordi de i lange perioder ikke blev blandet med andre
menneskeracer.
Et andet strkt bevis for at Homo erectus ikke er en primitiv art er,
at udgravede fossiler af denne art har vret 27.000 r gamle, ja, endda
30.000 r gamle. Iflge en artikel, som blev trykt i Time - der ikke er
et videnskabeligt tidsskrift, men som alligevel havde en overvldende
effekt p den videnskabelige verden blev der fundet 27.000 r gamle
Homo erectus fossiler p en Java. I Kow sumpen i Australien, blev
der fundet nogle 30.000 r gamle fossiler med Homo sapiens/ Homo
erectus karaktertrk. Alle disse fossiler viser, at Homo erectus fortsatte med at eksistere langt op mod vor tid og at de ikke var andet end
en menneskelig race, der har vret glemt af historien.
Oldtidens Homo sapiens og Neandertal manden

Oldtidens Homo sapiens er den direkte forlber for nutidsmenne-
Evolutonsbedraget
257
sket i evolutionslrens forestilling om udviklingen. Faktisk har evolutionisterne ikke meget at sige om disse mennesker, da der kun er sm
forskelle mellem dem og det moderne menneske. Visse forskere hvder endda, at der i vore dage lever eksemplarer af denne race og henviser til de australske aboriginals. Ligesom Homo sapiens har aboriginals ogs tykke fremstende jenbryn, en kbestruktur, der vender
indad og et kranie-rumfang, der er en smule mindre. Desuden er der
lavet vigtige opdagelser, som antyder, at lignende mennesker har levet
i Ungarn og i visse italienske landsbyer indtil for ikke s lnge siden.
Evolutionisterne gr opmrksom p fund, som er blevet udgravet
i Neander dalen i Holland og som kaldes Neandertal manden. Mange
samtidige forskere fastslr, at Neandertal manden er en underart af det
moderne menneske og kalder det Homo sapiens neanderthalensis.
Det str klart, at denne race levede sammen med det moderne menneske, p samme tid og i de samme omrder. Opdagelser viser, at
neandertalerne begravede deres dde, fremstillede musikinstrumenter
og havde et kulturelt slgtskab med de Homo sapiens, der levede i
samme periode. Fuldstndigt moderne kranie- og skeletstrukturer hos
neandertal fund efterlader ingen tvivl. En fremstende autoritet p
dette omrde, Erik Trinkaus fra New Mexico University skriver:
Detaljerede sammenligninger mellem skeletrester fra neandertalere
og fra moderne mennesker har vist, at der intet findes i neandertalerens anatomi, som p afgrende mde viser, at deres evner for
bevgelse, for manvrering, for intellektuel eller sproglig virksomhed
skulle vre underlegne i forhold til det moderne menneskes.10
Faktisk havde neandertalerne nogle udviklingsmssige fordele
frem for det moderne menneske. Neandertalerens kraniekapacitet var
strre end det moderne menneskes og de var kraftigere og mere muskulse, end vi er. Trinkaus tilfjer:
Et af neandertalernes mest karakteristiske trk er den ijnefaldende
svrhed i deres overkrop og deres lemmers knogler. Alle de bevarede knogler antyder en styrke, som sjldent opns hos moderne mennesker. Desuden er denne kraftighed ikke kun tilstede blandt voksne
258
hanner, som man kan forvente, men den er ogs tydelig hos voksne
hunner, hos de unge og selv hos brn.
For at vre helt prcis, s er neandertalerne en speciel menneskelig race, der med tiden blander sig med andre racer.
Alle disse faktorer viser, at de forestillinger om den menneskelige
udvikling, som evolutionister fandt p, er et fantasifuldt pfund og at
mennesket altid har vret et menneske og aber altid aber.
Kan livet opst ved tilfldigheder,

som udviklingslren hvder?
Udviklingsteorien fastholder at livet startede med en celle, som
blev skabt ved en tilfldighed og under primitive jordiske omstndigheder. Lad os derfor undersge sammenstningen i en celle ved hjlp
af simple sammenligninger, med den hensigt at vise, hvor irrationelt
det er, at tilskrive cellens eksistens en form, der p mange mder stadig bevarer sine mysterier, selv nr vi str ved det 21. rhundredes
natur-fnomener og tilfldigheder.
Med alle dens driftssystemer, kommunikationssystemer, transportog styringssystemer, er en celle ikke mindre kompleks end en by. Den
rummer kraftvrker, som producerer den energi, cellen forbruger,
fabrikker, der fremstiller de livsndvendige enzymer og hormoner, en
databank, hvori alle ndvendige oplysninger om det, der skal produceres, opbevares, komplekse transportsystemer og ledningssystemer,
til at fragte rmaterialer og produkter fra et sted til et andet, avancerede laboratorier og raffinaderier, der nedbryder de importerede rmaterialer i brugbare dele samt specielle cellemembran-proteiner, der kontrollerer indkommende og udgende materiale. Alt dette udgr kun en
lille del af det utroligt komplekse system.
Cellen, som i sin sammenstning og sine mekanismer er s kompleks, at den ikke kan fremstilles kunstigt i vore dages mest forfinede
laboratorier, er langt fra dannet under primitive jordiske omstndigheder. Selv ved brug af aminosyrer, cellens byggesten, er det ikke
Evolutonsbedraget
259
muligt at producere s meget som en enkelt organcelle, som for

eksempel et mitochondrie eller et ribosom, for slet ikke at tale om en
enkelt arbejdende celle. Den frste celle, som psts at vre blevet
dannet ved udviklingsmssige tilfldigheder, er liges meget et
pfund, der bygger p indbildning eller fantasi, som enhjrningen er.
Proteiner udfordrer tilfldet

Det er ikke kun cellen, som ikke kan blive dannet: dannelsen,
under naturlige forhold, af blot et enkelt protein ud af de tusinder af
komplekse proteinmolekyler, som udgr en celle, er umulig.
Proteiner er kmpemssige molekyler, som bestr af aminosyrer,
der er arrangeret i en speciel rkkeflge i bestemte mngder og strukturer. Disse molekyler udgr byggestenene i en levende celle. Den
simpleste bestr af 50 aminosyrer, men der findes proteiner, som bestr af tusindvis af aminosyrer. Fravret, tilfjelsen eller udskiftningen
af en enkelt aminosyre i proteinkden i en levende celle, som hver
isr har en speciel funktion, medfrer at proteinet bliver til en bunke
ubrugelige molekyler. Da udviklingsteorien var ude af stand til at pvise den tilfldige dannelse af aminosyrer, kollapsede den p det
punkt, som vedrrte dannelsen af proteiner.
Vi kan nemt demonstrere, med simple sandsynlighedsberegninger,
som enhver kan forst, at proteinernes funktionelle struktur ikke er
opstet ved en tilfldighed.
Der findes tyve forskellige aminosyrer. Hvis vi gr ud fra, at et gennemsnitligt proteinmolekyle bestr af 288 aminosyrer, findes der 10300
forskellige syrekombinationer. Af alle disse mulige kombinationer,
danner kun n det nskede proteinmolekyle. De andre aminosyrekder er enten fuldstndigt ubrugelige eller potentielt skadelige for
levende vsner. Med andre ord, sandsynligheden for en tilfldig dannelse af blot et enkelt proteinmolekyle, som vist ovenfor, er 1 til 10300.
Sandsynligheden for at denne ene mulighed skulle fremkomme
ud af et astronomisk antal, som bestr af et ettal fulgt af 300 nuller
260
er lig nul; det er umuligt. Desuden er et proteinmolekyle p 288

aminosyrer ret beskedent sammenlignet med kmpemssige proteinmolekyler, som bestr af tusindvis af aminosyrer. Nr vi anvender de
samme sandsynlighedsberegninger p disse kmpemssige proteinmolekyler, bliver selv ordet umuligt ikke tilstrkkeligt.
Hvis den tilfldige dannelse af blot et enkelt af disse proteiner er
umulig, er det billioner af gange mere umuligt for omkring en million
af disse proteiner at samle sig ved en tilfldighed og p en organiseret mde og derved danne en hel menneskecelle. Desuden bestr en
celle ikke kun af en samling proteiner. Udover proteiner indeholder en
celle ogs nukleinsyrer, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mange
andre kemiske stoffer, som f.eks. elektrolytter. Alle er arrangeret harmonisk og formet med specifikke proportioner, bde hvad angr struktur og funktion. Hver af dem fungerer som en byggesten eller som en
del, af et organ.
Som vi har set, er udviklingslren ude af stand til at forklare dannelsen af selv et enkelt protein ud af de millioner, som er i cellerne,
for slet ikke at tale om selve cellen.
Professor dr. Ali Demirsoy, en af de frende autoriter blandt evolutionisterne i Tyrkiet, diskuterer i sin bog Kalitim ve Evrim (Arv og
Udvikling) sandsynligheden for en tilfldig dannelse af CytochromeC, et af de livsndvendige enzymer:
Sandsynligheden for dannelsen af en Cytochrome-C kde er lig nul.
Det vil sige, at hvis livsprocessen har behov for en bestemt rkke, kan
man sige, at det er sandsynligt, at den i hele universet kun realiseres
en gang. Ellers skulle metafysiske krfter udenfor vor fatteevne have
grebet ind i dens dannelse. At acceptere dette passer ikke med videnskabernes mlstning. Vi m derfor se njere p den frste hypotese.11
Efter disse linjer indrmmer Demirsoy, at den sandsynlighed, som
han accepterede, udelukkende fordi den passede bedre til videnskabernes mlstning, er urealistisk:
Sandsynligheden for at skaffe den specielle Cytochrome-C aminosy-
Evolutonsbedraget
261
rekde er lige s lille, som muligheden for at en abe ved at trykke p

tilfldige taster p en skrivemaskine, ender op med at have skrevet
menneskehedens historie.12
Den rigtige rkke af de rigtige aminosyrer er ikke nok til at danne

et af de proteinmolekyler, som er tilstede i levende vsner. Hver
enkelt af de tyve forskellige typer aminosyrer, som er tilstede i dannelsen af proteiner, m desuden vre venstresnoet. Kemisk findes
der to forskellige slags aminosyrer, de venstresnoede og de hjresnoede. Forskellen p dem ligger i spejlsymmetrien mellem deres tredimensionale form, som svarer til forskellen p et menneskes hjre og
venstre hnd. Begge slags aminosyrer findes i lige stort antal i naturen
og de kan uden problemer binde sig til hinanden. Trods dette afslrer
videnskaben en forblffende kendsgerning: Alle proteiner, som er tilstede i levende vsner, er dannet af venstresnoede aminosyrer. Selv en
enkelt hjresnoet aminosyre, som knytter sig til en proteinkde, gr
kden ubrugelig.
Lad os for et jeblik antage, at livet opstod ved en tilfldighed,
som evolutionisterne pstr. I dette tilflde skulle de hjre- og venstresnoede aminosyrer, som opstod ved en tilfldighed, vre naturligt
tilstede i nogenlunde lige stort antal. Sprgsmlet om, hvordan proteiner kan udvlge lutter venstresnoede aminosyrer, og hvorledes ikke
engang en enkelt hjresnoet aminosyre er blevet involveret i livsprocessen, forblffer stadig evolutionister. I Britannica Science
Encyclopedia, som gldende forsvarer evolutionslren, antyder forfatterne, at aminosyrerne i alle levende organismer p jorden og byggestenene i komplekse sammenstninger som for eksempel proteiner
har samme venstresnoede asymmetri. De tilfjer, at dette svarer til at
kaste en mnt en million gange og altid f krone. I samme encyklopdi hvder de, at det ikke er ndvendigt at forst hvorledes molekyler bliver venstresnoede eller hjresnoede og at dette valg p fascinerende vis er knyttet til oprindelsen af liv p jorden.13
Det er ikke nok for aminosyrer at blive arrangeret i det korrekte
262
antal, den korrekte rkkeflge og i den ndvendige tredimensionale

form. Dannelsen af proteiner krver ogs, at aminosyre molekyler med
mere end n binding kun forbinder sig med hinanden gennem visse
bindinger. En sdan forbindelse kaldes en peptidbinding. Aminosyrer
kan danne forskellige bindinger med hinanden, men proteiner bestr
kun af aminosyrer, der knyttes sammen ved peptidbindinger.
Forskning har vist, at kun 50% af aminosyrerne, som kombineres
tilfldigt, danner en peptidbinding og at resten danner andre bindinger, som ikke er tilstede i proteiner. For at fungere rigtigt m hver
aminosyre, som danner et protein, forbinde sig med en anden aminosyre ved hjlp af en peptidbinding, da der kun kan vlges blandt de
venstresnoede. Det er helt sikkert, at der ikke findes en kontrol-mekanisme, som kan udvlge og fravlge de hjresnoede aminosyrer og
personligt srge for, at hver aminosyre danner en peptidbinding med
en anden.
Under disse omstndigheder fremstr sandsynligheden for at et
gennemsnitligt proteinmolekyle, som bestr af femhundrede aminosyrer, der arrangerer sig i de rigtige mngder og i den rigtige rkkeflge, samt sandsynligheden for at alle aminosyrer, som det bestr af, kun
er venstresnoede og kun kombineres ved peptidbindinger, som flger:
- Sandsynligheden for at befinde sig i den rigtige rkkeflge
= 1/20500
= 1/10650
- Sandsynligheden for venstre-snoning
= 1/2500
= 1/10150
- Sandsynligheden for sammenknytning ved en peptidbinding
= 1/2499
= 1/10150
TOTAL SANDSYNLIGHED = 1/10950 dvs. 1 ud af 10950
Som man kan se ovenfor, er sandsynligheden for dannelsen af et
Evolutonsbedraget
263
Sandsynligheden for at et gennemsnitligt proteinmolekyle, som

bestr af 500 aminosyrer, der er arrangeret i det korrekte forhold
og i den korrekte rkkeflge holdt sammen med sandsynligheden
for at alle dets aminosyrer kun er venstresnoede og kun forbinder
sig ved peptidbindinger er 1/ 10950. Vi kan skrive dette tal, som bestr af 950 nuller efter et 1-tal, sledes:
10950 =
100,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,
000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000
proteinmolekyle, der bestr af femhundrede aminosyrer et 1 tal divideret med et tal, der bestr af et 1-tal efterfulgt af 950 nuller, - et tal,
der er ubegribeligt for det menneskelige sind. Dette er kun en teoretisk sandsynlighed. I praksis har en sdan sandsynlighed 0 chancer for
at blive til virkelighed. Indenfor matematikken er en sandsynlighed,
der er mindre end 1/1050 statistisk lig med 0.
Medens usandsynligheden for dannelsen af et proteinmolekyle
bestende af femhundrede aminosyrer er s omfattende, kan vi skubbe sindets grnser til endnu strre usandsynligheder. I hmoglobinmolekylet, et livsvigtigt protein, er der 574 aminosyrer, som er et meget
strre antal end det, som ovennvnte protein er dannet af. Overvej nu
dette: I kun en ud af den billion af de rde blodlegemer i kroppen, er
der 280.000.000 (280 millioner) hmoglobin-molekyler. Ved at prve
sig frem metoden er jordens formodede alder ikke tilstrkkelig tid til
dannelsen af blot et enkelt protein, for slet ikke at tale om et rdt blodlegeme. Konklusionen p alt dette er, at evolutionslren falder i et
forfrdeligt hul af usandsynligheder allerede ved den fase, der
omhandler dannelsen af et enkelt protein.
264
At lede efter svar p livets udvikling

Helt p det rene med de drlige chancer for at livet blev dannet
ved en tilfldighed var evolutionisterne ude af stand til at levere en
rationel forklaring p deres standpunkt, s de begyndte at lede efter
mder, hvorp de kunne bevise, at chancerne ikke var s drlige.
De opstillede en rkke laboratorieforsg for at undersge sprgsmlet om, hvordan liv kunne udvikle sig af ikke-levende materiale. Det
mest kendte og mest respekterede af disse forsg er Miller Forsget
eller Urey-Miller Forsget, som blev udfrt af den amerikanske forsker Stanley Miller i 1953.
Med det forml at bevise, at aminosyrer kunne vre dannet ved et
tilflde, skabte Miller i sit laboratorium en atmosfre, som han formodede kunne have eksisteret p den oprindelige jord, (men som
senere viste sig at vre urealistisk). Den blanding, som han brugte til
denne oprindelige atmosfre bestod af ammoniak, metan, hydrogen
og vanddamp.
Miller vidste, at metan, ammoniak, vanddamp og hydrogen under
naturlige omstndigheder ikke ville reagere med hinanden. Han var
klar over, at han mtte tilfre energi til blandingen for at starte en reaktion. Han foreslog, at denne energi kunne vre kommet fra lyn i den
oprindelige atmosfre og, idet han stolede p denne antagelse, brugte han en kunstig elektrisk aflader i eksperimentet.
Miller opvarmede denne blanding af luftarter til 100oC i en uge, og
tilsatte elektrisk strm. Ved ugens slutning analyserede Miller de kemikalier, som var blevet dannet i kammeret og observerede, at tre af de
tyve aminosyrer, som danner grundlaget for proteiner, var blevet dannet.
Dette eksperiment udlste stor begejstring blandt evolutionisterne
og de fremlagde det som en fantastisk succes. Opmuntrede af tanken
om at dette eksperiment virkelig beviste deres teori, opstillede evolutionisterne nye scenarier. Miller havde antagelig bevist, at aminosyrer
kunne dannes af sig selv. Idet de stolede p dette, dannede de hurtigt
hypoteser om de efterflgende udviklingstrin. Iflge deres forestilling,
Evolutonsbedraget
265
samlede aminosyrer sig senere ved et tilflde i de rigtige kder for at

danne proteiner. Nogle af disse tilfldigt formede proteiner antog cellemembran-lignende former, som p en eller anden mde opstod og
dannede en primitiv celle. Med tiden samlede disse celler sig og dannede levende organismer. Det vigtigste holdepunkt for denne forestilling var Millers eksperiment.
Millers eksperiment var imidlertid ikke andet end en nskedrm og
er senere blevet erklret ugyldigt p mange omrder.
Ugyldigheden i Millers eksperiment

Der er get cirka et halvt rhundrede siden Miller udfrte sit eksperiment. Sknt det er blevet erklret ugyldigt p mange omrder
fremhver evolutionister stadig Miller og hans resultater som absolut
bevis for at liv kunne vre opstet spontant af ikke-levende materie.
Nr vi vurderer Millers eksperiment kritisk og uden skvhederne og
subjektiviteten i evolutionisternes holdning, er det imidlertid tydeligt,
at situationen ikke er s rosenrd, som evolutionisterne vil have os til
at tro. Miller havde sat sig det ml at bevise, at aminosyrer kunne dannes af sig selv under jordens primitive forhold. Visse aminosyrer blev
dannet, men eksperimentets udfrelse kom, som vi skal se, p mange
mder i konflikt med hans mlstning:
Miller isolerede aminosyrerne fra omgivelserne s snart de var
skabt, ved at bruge en mekanisme, der kaldes den kolde flde.
Havde han ikke gjort dette, ville forholdene i miljet, som aminosyrerne var dannet i, jeblikkeligt have delagt molekylerne.
Det er temmelig meningslst at antage, at visse bevidste mekanismer af denne art var indbygget i jordens oprindelige forhold, som
omfattede ultraviolet strling, tordenvejr, forskellige kemikalier og en
hj procentdel fri oxygen. Uden en sdan mekanisme ville enhver
aminosyre, som dannede sig, jeblikkeligt blive delagt.
Den oprindelige atmosfre, som Miller forsgte at efterligne i sit
eksperiment var ikke realistisk. Nitrogen og kuldioxid ville have vre
266
tilstede i den oprindelige atmosfre, men Miller s bort fra dette og

brugte i stedet metan og ammoniak.
Hvorfor? Hvorfor fastholdt evolutionisterne den pointe, at den primitive atmosfre indeholdt store mngder metan (CH4), ammoniak
(NH3) og vanddamp (H2O)? Svaret er enkelt: uden ammoniak er det
umuligt at fremstille aminosyrer. Kevin McKean omtaler dette i en artikel, der blev udgivet i Discover tidsskriftet:
Miller og Urey efterlignede jordens oprindelige atmosfre med en
blanding af metan og ammoniak. Iflge dem bestod jorden af en fuldstndig ensartet blanding af metal, klipper og is. I senere undersgelser ses det imidlertid, at jorden dengang var meget varm og at
den bestod af smeltet nikkel og jern. Den kemiske atmosfre skulle
derfor dengang mest have bestet af nitrogen (N2), kuldioxid (CO2) og
vanddamp (H2O). Disse er imidlertid ikke s velegnede ved dannelsen af organiske molekyler, som metan og ammoniak.14
Efter lang tids tavshed, indrmmede Miller selv, at de atmosfriske
betingelser han brugte i sit eksperiment ikke var realistiske.
En anden vigtig pointe, som afkrfter Millers eksperiment er, at
der var oxygen nok til at delgge alle aminosyrer i atmosfren p det
tidspunkt, da evolutionisterne troede, at aminosyrerne dannedes.
Oxygen-koncentrationen ville fuldstndigt have forhindret dannelsen
af aminosyrer. Denne situation ophver fuldstndigt Millers eksperiment, hvori han helt ignorerede oxygenet. hvis han havde brugt oxygen i eksperimentet, ville metan vre blevet spaltet i kuldioxid og vand
og ammoniakken ville vre blevet spaltet i nitrogen og vand.
Da der, p den anden side, endnu ikke eksisterede noget ozonlag
kunne der umuligt have levet organiske molekyler p jorden, da de var
fuldstndigt ubeskyttede mod kraftige ultraviolette strler.
Ud over at danne nogle f livsvigtige aminosyrer, udviklede
Millers forsg ogs mange organiske syrer med egenskaber, som er
fuldstndigt skadelige for levende vsners former og funktioner. Hvis
han ikke havde isoleret aminosyrerne, men havde efterladt dem i
samme milj som disse kemiske stoffer, ville delggelsen af dem eller
Evolutonsbedraget
267
deres nedbrydning til andre bestanddele gennem kemiske reaktioner

have vret uundgelig. Desuden dannedes et stort antal hjresnoede
aminosyrer. Alene eksistensen af disse aminosyrer modbeviste teorien,
endda med dens egne argumenter, da hjresnoede aminosyrer er ude
af stand til at fungere i sammenstningen af levende organismer og
gr proteiner ubrugelige, nr de indgr i deres bestanddele.
Konkluderende kan man sige, at de omstndigheder, hvorunder
aminosyrer blev dannet i Millers forsg, ikke kunne bruges, hvis liv
skulle dannes. De omgivelser de skabtes i, var en syreholdig blanding,
som delagde og iltede ethvert brugbart molekyle, der kunne vre
fremkommet.
Evolutionisterne selv gendriver faktisk evolutionsteorien, som de
sdvanligvis gr, ved at ophje eksperimentet til bevis. Hvis forsget
beviser noget, er det, at aminosyrer kun kan dannes i et kontrolleret
laboratoriemilj, hvor alle de ndvendige forhold er blevet skabt
prcist og bevidst. Det vil sige, at det, som forsget viser er, at det som
fr liv (endda aminosyrernes nsten-liv) til at opst ikke kan vre et
ubevidst tilflde, men en temmelig bevidst vilje med andre ord:
Skabelsen. Det er derfor hvert skridt i Skabelsen er et tegn, der for os
beviser Allahs eksistens og magt.
Det mirakulse molekyle: DNA

Udviklingsteorien har vret ude af stand til at levere en sammenhngende forklaring p eksistensen af de molekyler, som udgr cellens grundlag. Desuden har udviklingen indenfor genetikken og opdagelsen af nukleinsyrerne (DNA og RNA) skabt helt nye problemer for
udviklingsteorien.
I 1955 indvarsledes en ny ra i biologien af to Dna-forskere: James
Watson og Francis Crick. Mange videnskabsmnd vendte opmrksomheden mod genetikken. I dag, efter rs forskning, har videnskabsmnd stort set kortlagt Dnaets struktur.
Her er det ndvendigt med nogle meget grundlggende oplysninger om Dnaets form og funktion:
268
Dna-molekylet indeholder den menneskelige krops fuldstndige byggeplan.
Dna-molekylet, som findes i kernen af hver eneste af de 100 trillioner celler i kroppen, indeholder den menneskelige krops fuldstndige konstruktionsplan. Informationer vedrrende alle menneskets
karakteristika, fra dets fysiske fremtoning til strukturen i dets indre
organer, opbevares i Dnaet ved hjlp af et specielt kodningssystem.
Informationerne i DNA er kodede indenfor den rkkeflge af fire specielle baser, som dette molekyle bestr af. Disse baser kaldes A, T, G
og C, i overensstemmelse med forbogstaverne p deres navne. Alle de
strukturelle forskelle mellem mennesker afhnger af variationerne i
rkkeflgen af disse baser. Der er omkring 3.5 billioner nukleinsyrer,
dvs. 3.5 billioner bogstaver i et Dna-molekyle.
De Dna-data, der angr et specielt organ eller protein, opbevares i
specielle bestanddele, generne. For eksempel findes informationen om
jet i en rkke specielle gener, mens informationen om hjertet findes
i en helt anden rkke gener. Cellen producerer proteiner ved at bruge
informationen i alle disse gener. Aminosyrer, som bestemmer proteinets struktur, er bestemt af rkkeflgen af tre nukleinsyrer i Dnaet.
En vigtig detalje fortjener opmrksomhed. En fejl i rkkeflgen af
de nukleinsyrer, som et gen bestr af, gr genet fuldstndigt ubrugeligt. Nr vi husker, at der er 200 tusinde gener i den menneskelige
krop, bliver det tydeligere, hvor umuligt det er for millioner af nukleinsyrer tilfldigt at danne disse gener ved at samles i den rigtige rkkeflge. En evolutionsorienteret biolog, Frank Salisbury, kommenterer
denne umulighed sledes:
Evolutonsbedraget
269
Et middelstort protein kan indeholde omkring 300 aminosyrer. Dnagenet, som kontrollerer dette, har omkring 1000 nukleinsyrer i sin
kde. Da der er fire slags nukleinsyrer i en Dna-kde, vil en kde,
der bestr af 1000 bindinger kunne eksistere i 41000 former. Ved at
bruge lidt algebra (logaritmer), kan vi se, at 41000 = 10600. Ti ganget
med sig selv 600 gange giver tallet 1 fulgt af 600 nuller! Dette tal ligger helt udenfor vor fatteevne.15
Tallet 41000 er lig med tallet 10600. Vi fr dette tal ved at lgge 600
nuller til 1. Ligesom 10 med 111 nuller bagved angiver en trillion, er
et tal med 600 nuller sandelig et tal, der er svrt at forst.
Evolutionisten professor Ali Demirsoy var tvunget til at komme
med flgende indrmmelse om dette emne:
Faktisk er sandsynligheden for en tilfldig dannelse af et protein og
en nukleinsyre (DNA-RNA) ufattelig lille. Chancerne for fremkomsten
af en speciel proteinkde er astronomiske.16
Oveni alle disse usandsynligheder kommer, at DNA knap nok kan
indg i en reaktion p grund af dets dobbelt-strengede spiralform.
Dette gr det ogs umuligt at tro p, at det kan udgre udgangspunktet for liv.
Endvidere kommer, at DNA kun kan fordoble sig ved hjlp af visse
enzymer, som faktisk er proteiner, og frembringelsen af disse enzymer
kan kun foreg ved hjlp af de informationer, der er indkodet i DNA.
Da de begge er afhngige af hinanden, m de enten eksistere p samme
tid for at fordobles, eller en af dem m vre blevet skabt fr den anden.
Om dette emne siger den amerikanske mikrobiolog Jacobson:
De fuldstndige anvisninger vedrrende reproduktionen af planer, af
energi og for udvindingen af dele fra det omgivende milj, for vkstens rkkeflge, og for den mekanisme, der omstter instruktioner til
vkst alt dette mtte vre tilstede samtidigt i det jeblik (da livet
opstod). Denne kombination af begivenheder har syntes utroligt
usandsynlige og er ofte blevet tilskrevet guddommelig indgriben.17
Ovenstende citat blev skrevet to r efter afslringen af Dnaets
struktur af James Watson og Francis Crick. Trods alle videnskabelige
270
fremskridt, forblev problemet ulst for evolutionisterne. For at opsummere: behovet for DNA i reproduktionen, og ndvendigheden af tilstedevrelsen af visse proteiner til denne reproduktion og behovet for
at producere disse proteiner i overensstemmelse med informationen i
Dnaet, delagde fuldstndig evolutionisternes hypotese.
To tyske videnskabsmnd, Junker og Scherer, forklarede, at fremstillingen af hvert af de molekyler, der var ndvendige for en kemisk
reaktion, ndvendiggjorde bestemte forhold, og at sandsynligheden
for tilstedevrelsen af disse stoffer, som teoretisk besad meget forskellige egenskaber, var lig nul:
Indtil nu findes der ikke noget forsg i hvilket alle de ndvendige
molekyler for en kemisk udvikling er tilstede. Derfor er det afgrende
ndvendigt at fremstille forskellige molekyler p forskellige steder
under passende forhold og derefter flytte dem til et andet sted for at
stte reaktionen i gang, samtidig med at de beskyttes mod skadelige
bestanddele som f.eks. hydrolyse og lysreaktioner.18
Kort sagt, evolutionsteorien er ude af stand til at bevise de udviklingsstadier, som psts at finde sted p det molekylre plan.
For at opsummere hvad vi indtil nu har sagt, s kan hverken
aminosyrerne eller deres produkter, de proteiner, som udgr cellerne
hos levende vsner, nogensinde blive skabt i en skaldt primitiv
atmosfre. Desuden udgr sdanne faktorer som proteinernes utroligt komplekse struktur, deres hjresnoede og venstresnoede egenskaber og vanskelighederne ved at danne peptidbindinger blot elementer
i argumentet for, hvorfor de heller aldrig vil kunne dannes i noget
fremtidigt forsg.
Selv hvis vi blot et jeblik forudstter, at proteinerne p en eller
anden mde blev dannet tilfldigt, ville det stadig ikke give mening,
for proteiner er i sig selv intet: de kan ikke selv reproducere sig.
Proteinsyntesen er kun mulig med den information, der er indkodet i
DNA- og RNA-molekylerne. Uden DNA og RNA er det umuligt for et
protein at gendannes. De tyve forskellige aminosyrers specifikke rkkeflge, som er indkodet i DNA, bestemmer formen p hvert enkelt
Evolutonsbedraget
271
protein i kroppen. Som det er blevet gjort overvldende klart alle, som
har studeret disse molekyler, s er det umuligt for DNA og RNA at dannes ved en tilfldighed.
Skabelsens faktum
Med udviklingsteoriens sammenbrud p alle disse omrder
indrmmer fremstende personer indenfor mikrobiologien i dag, at
skabelsen er et faktum og de er begyndt at forsvare det synspunkt, at
alt er skabt af en bevidst Skaber som led i et ophjet vrk. Dette er et
faktum, som ingen mennesker kan ignorere. Videnskabsmnd, som er
i stand til at betragte deres arbejde med bent sind, har udviklet et
synspunkt, de kalder det intelligente design. Michael J. Behe, en af
foregangsmndene, fastslr, at han accepterer den fulde tilstedevrelse af Skaberen og beskriver ddvandet hos dem, der bengter dette
faktum:
Resultatet af disse gentagne anstrengelser for at undersge cellen
undersge livet p det molekylre niveau er et hjt, klart og gennemtrngende rb om formgivning. Resultatet er s entydigt og s
sigende, at det m regnes for en af de strste landvindinger i videnskabernes historie. Denne videnskabelige triumf skulle fremkalde
rbet Heureka fra titusinder af struber. Men ingen flasker er blevet
bnet, ingen hnder har klappet. I stedet omgiver en mrkvrdig,
pinlig tavshed cellens barske kompleksitet. Nr emnet kommer offentligt frem, begynder fdder at skrabe og vejrtrkningen bliver noget
anstrengt. Privat er mennesker lidt mere afslappede; Mange indrmmer klart det indlysende, men s ser de ned i jorden, ryster p hovedet og lader det blive ved det. Hvorfor tager den videnskabelige verden ikke grdigt sin opsigtsvkkende opdagelse til sig? Hvorfor
behandles iagttagelsen af en formgivning med intellektuelle handsker?
Dilemmaet bestr i, at mens den ene side af elefanten kaldes intelligent design, m den anden side af den kaldes Gud.19
I dag er mange mennesker ikke engang klar over, at de befinder
sig i en position, hvor de accepterer en mngde vildfarelser som sandhed i videnskabens navn i stedet for at tro p Allah. De, som ikke
272
synes, at stningen Allah skabte dig af intet er videnskabelig nok, er

i stand til at tro p, at de frste levende vsner opstod ved at lyn slog
ned i en ur-suppe for billioner af r siden.
Som vi har beskrevet det andre steder i denne bog, er naturens balancer s fine og s talrige, at det er fuldstndig irrationelt at pst, at de
udvikledes ved en kde af tilfldigheder. Ligegyldigt, hvor kraftigt de,
som ikke kan frigre sig fra denne irrationalitet, kmper, s er himlenes
og jordens tegn p Allah s fuldstndigt indlysende og ubestridelige.
Allah er Skaberen af himlene, jorden og alt der imellem.
Tegnene p Hans eksistens har omfattet hele universet.
... Ophjet er Du, vi har ingen viden udover

hvad Du har lrt os. Sandelig, Du er den
Alvidende den Alvise.
(Sura al-Baqarah: 32)
Evolutonsbedraget
273
1. Charles Darwin: The Origin of Species: By Means of Natural Selection or

the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life (London, Senate
Press, 1995, p. 134).
2. Derek A. Ager: The Nature of the Fossil Record (Proceedings of the British
Geological Association, vol. 87, no. 2, (1976), p. 133).
3. T. N. George: Fossils in Evolutionary Perspective (Science Progress, vol.
48, (January 1960), p. 1-3).
4. Richard Monestarsky: Mysteries of the Orient (Discover, April 1993, p. 40).
5. Stefan Bengston: Nature 354:765 (1990).
6. Earnest A. Hooton: Up From The Ape (New York: McMillan, 1931, p. 332).
7. Stephen Jay Gould: Smith Woodwards Folly (New Scientist, 5 April, 1979,
p. 44).
8. Charles E. Oxnard: The Place of Australopithecines in Human Evolution:
Grounds for Doubt (Nature, no. 258, p. 389).
9. Richard Leakey: The Making of Mankind (London, Sphere Books, 1981,
p. 116).
10. Eric Trinkaus: Hard Times Among the Neanderthals (Natural History, no.
87, December 1978, p. 10) R. L. Holoway: The Neanderthal Brain: What was
Primitive? (American Journal of Physical Anthropology Supplement, no. 12,
1991, p. 94).
11. Ali Demirsoy: Kalitim ve Evrim (Inheritance and Evolution) (Ankara:
Meteksan Yayinlari 1984, p. 61).
Meteksan Yayinlari 1984, p. 61).
13. Fabbri Britannica Science Encyclopaedia, (Vol. 2, no. 22, p. 519).
14. Kevin McKean: Bilim ve Teknik (no. 189, p. 7).
15. Frank B. Salisbury: Doubts about the Modern Synthetic Theory of
Evolution (American Biology Teacher, September 1971, p. 336).
Meteksan Publishing Co., 1984, p. 39).
17. Homer Jacobson: Information, Reproduction and the Origin of Life
(American Scientist, January, 1955, p. 121).
18. Reinhard Junker & Siegfred Scherer: Entstehung Gesichte Der
Lebenswesen (Weyel, 1996, p. 89).
19. Michael J, Behe: Darwins Black Box (New York: Free Press, 1996, pp.
232-233).

Til Forstandige Mennesker. Danish Dansk

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Til Forstandige Mennesker. Danish Dansk

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

E

t af formlene med benbaringen af Quran

Nr en person undersger hans egen krop eller en

HIMLENES OG JORDENS TEGN

Copyright: Harun Yahya 1999

Oversat til dansk af: IVIC Islamisk Videns- og InformationsCenter

1. Del: De fire dyr fremhvet i Koranen . . . . . . . . . . . . . .14

2. Del: Mennesket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55

3. Del: Tegnene i levende vsner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .108

Mysterierne ved dyrenes reproduktion . . . . . . . . . . . . . . .166

5. Del: Nye videnskabelige opdagelser og Koranen..............227

6.Del: Evolutionsbedraget........................................................ 241

det moderne samfund er menneskers indgang til Koranen

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

Evnen Tl At Kunne Se Allahs Tegn

Er Han, som skaber da lig den,

I Koranen opfordrer Allah mennesker med forstand, til at tnke over

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

Sandelig, Allah generer Sig ikke for at bruge en

1. DEL: DE FIRE DYR

SPECIELLE KLER TIL PARRING

MYGGENS USDVANLIGE EGENSKABER

Larvens ndedrtssystem fungerer ved at larven nder luft

at bruge de fine flere under sin bagkrop. Nr

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

Nr klkningsperioden er frdig, begynder larverne nsten samtidigt at komme ud af

De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen

Larven skifter hud endnu engang. Det sidste hamskifte er temmelig

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

HVORDAN MYG OPFATTER

De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen

Myggen har nsten 100 jne.

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

Puppen bnes i toppen. Den strste

De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen

frem og tilbage som en sav og gennemskrer huden ved hjlp af

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

"Alt hvad der er i himlene og p jorden lovpriser Allah, og Han er

et er velkendt for de fleste, at honning er en fundamental

FREMRAGENDE ORGANISATION I BISTADET

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

nrende kvaliteter. P lignende mde m temperaturen i bistadet

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

MAXIMAL OPBEVARINGS-FORHOLD VED MINIMAL

De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen

Bierne har i millioner af r brugt den sekskantede form til at bygge

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

Da bundfladen bestr af ligesidede kvadratiske voksplader, kan man

ANDRE KARAKTERISTISKE TRK VED

De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen

Og i jeres skabelse og i alt, hvad Han udbreder af

HVORDAN DE BESTEMMER RETNINGEN

De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen

at fortlle de andre bier om

TIL FORSTANDIGE MENNESKER

METODE TIL AT AFMRKE BLOMSTERNE

De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen

DEN MIRAKULSE HONNING

De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen

Let fordjelig: Da sukkermolekyler i honning kan omdannes til

De Fre Dyr, Fremhvet I Koranen

et er helt uden for tvivl, at alle

ET HOVED, SOM ER BESKYTTET MOD SAND:

FDDER, SOM ER TILPASSET ALLE SLAGS TERRN: