Professional Documents
Culture Documents
Tegn og forkortelser:
â: langt a
Â: langt A
î: langt i
Î: langt I
û: langt u
Û: langt u
A
’Abd - betyder slave eller tjener og bruges i mange drenge- og mandsnavne i den islamiske
verden som f.eks. ’Abdallah, ’Abd al-Rahmân, ’Abd al-Rahîm og ’Abd al-Qâdir.
Ablaq - Et arabisk ord, der betyder ’’spraglet’’. Bruges i islamisk kunst og arkitektur for den
kreative og udsmykkende brug af sten, marmor eller gips, hvor to modsatte farver bruges
skiftevis.
Adab - Betegnelse for ’’belles lettres’’, dva. regler for, hvorledes man bør opføre sig. Nogle
almindelige omgangsformer:
1. Hilsner
2. Hilseformer, f.eks. håndtryk og kærlige klem
3. Den rette måde at bede om tilladelse til at gå ind i en andens hus
4. Den rette måde at sidde, gå og sove på.
'Adâlah – Retfærdighed.
’Adhâb al-qabr - Straffen ved graven. Efter muslimsk tradition forenes kroppen med sjælen
efter begravelsen, hvorefter den afdøde bliver udspurgt af to engle, Munkar og Nakîr.
A.H. - Forkortelse for Anno Hegirae. Den islamiske kronologi tager udgangspunkt i 622, det år
hvor Muhammad udvandrede til Medina (se Hidjra). År 1 A.H. begynder det år, Muhammad
ankom til Medina, og i bøger skrevet af muslimer er det almindeligt at angive tiden efter
Hidjra-kronologien.
Ahad – Islamisk betyder dette ’’En Alene, unik, ingen som Gud’’.
Ahl al-bait/Ahlulbayt - ’’Husets Folk’’, i den islamiske overlevering, er det Muhammad (som er
overhoved), ’Ali, Fatimah, Hassan og Hossayn, samt de 10 efterfølgende imamer. Termen
benyttes i Koranen (Kapitel 33 Vers 33 (både Shi’â og Sunni bakker op om dette i deres
bøger).
Ahl al-Kitâb - ’’Bogens Folk’’, Koranens betegnelse for jøder, kristne og zoroaster. De kaldes
sådan, fordi de efter islamisk opfattelse har modtaget en guddommelig bog (arabisk:kitâb) fra
den ene sande Gud Allâh.
Ajr – Belønning.
Akhirah eller Âkhira – Det evige liv efter døden / Det Hinsides.
Al-Hamdu li-llâh - ’’Priset være Gud’’ – et almindeligt udbrud blandt muslimer, der navnlig
anvendes, når man bliver positivt overrasket eller ønsker at udtrykke glæde og
taknemmelighed.
Allah eller Allâh – Det muslimske navn for Gud i det arabiske sprog. Dette begreb er singulært,
det har intet flertal, ej heller associeret med maskulint, feminint eller intetkønspersonlighed.
Allâhs Sendebud - I den islamiske trosbekendelse Shahâda betegnes Muhammad som Allâhs
Sendebud, Rasûl Allâh.
Allâhu Akbar - Betyder ’’Gud er større’’ og er et udtryk, der blandt andet indgår i kaldet til bøn.
Udsagnet er også meget benyttet i det daglige sprog, hvor det ofte bruges, når der skal gives
udtryk for forundring eller overraskelse.
Amanah – Tiltro.
Ameen – En bøn, der betyder ’’Oh Allah, accepter vor anråbelse’’.
al Amîn - Betyder ’’den troværdige’’ et navn profeten Muhammad var kendt under i sin
ungdom.
Amîr - Arabisk betegnelse for en hersker eller en hærleder. Imam Ali (as) er den eneste Islams
historie, der blev skænket denne titel af Profeten Muhammad (sa). Amîr al-mu´minîn, de
troendes fyrste og undertiden også titlen amir al-umarâ´, hærledernes hærleder.
al-Andalus - De arabiske geografiske optegnelser for Den Iberiske Halvø, dvs. Spanien og
Portugal. Al-Andalus var fra 711 og frem til 1492 en del af det arabisk-islamiske kalifat.
Apostel - Efter islamisk opfattelse har Allâh med mellemrum sendt apostle til menneskeheden
med forskellige åbenbaringer. Koranen bruger flere forskellige betegnelser for apostle bl.a.
nabi, hawârî, rasûl og mursal. Muhammad betegnes i den islamiske trosbekendelse som Allâhs
sendebud – hans rasûl. Jesus betragtes på linie med bl.a. Abraham, Noah, Moses og Johannes
Døberen.
’Aqîda - Troslære.
’Ashûrâ - Egentlig ’’den tiende’’, en betegnelse der referer til den 10. Muharram, den første
måned i den islamiske måneår. ’Ashûrâ er betegnelsen på den dag, hvor Shi’â-muslimerne ved
afholdelse af forskellige ceremonier mindes drabet på den tredje Imam Hossayn – ’Alis og
Fâtimas søn, der den 10. Muharram blev dræbt af den Sunni-muslimske Kalif Yazid ved
Kerbalah i Irak.
Astaghfirullâh – Et islamisk udtryk, som betyder ‘’Jeg søger tilgivelse hos Allâh’’.
’Awrah – En del af kroppen, som bør dækkes foran alle, med undtagelse til ægtefællen.
B
Bâb - Betyder port eller dør.
Bait al-Harâm - ’’Det Hellige Hus’’, muslimernes betegnelse for moskeen i Mekka i hvis gård
Ka’baen ligger.
Barakah – Er et arabisk term, som betyder spirituel visdom og velsignelse fra Allâh.
Barzakh – Barriere, der deler mellem livet på jorden og livet i det hinsides. Denne barriere kan
ikke krydses, bortset fra døden.
Bay’ah – I islamisk terminologi, betyder ordet ’’det, at give troskabsløfte til en leder’’.
Bid'ah - I Islam, er Bid'ah en enhver form for innovation i de religiøse anliggender; som, at
opfinde en ny måde at tilbede Allâh (swt) på, samt opfinde nye ritualer, som ikke har fundet
sted i Ahlul Bayts (as) tid; endvidere, kan en innovation også være, at man fjerner noget fra
Islam, som har været essentiel i Profetens (sa) levevis.
Bismillâh - Teknisk betegnelse for udsagnet ’’I Allâhs den nådiges den barmhjertiges navn’’.
Mange muslimer indleder taler og breve med denne formel.
Burâq - Navnet på det dyr, hvorpå Muhammad gennemførte sin natlige færd til Jerusalem.
C
Chador - Persisk betegnelse for det klædningsstykke muslimske kvinder benytter, når de
bevæger sig uden for hjemmet.
D
Dadjdjâl - I den islamiske tradition betegnelse på personer, der forsøger at vildlede de
troende. Begrebet er identisk med den kristne traditions brug af Antikrist.
Dâ’î Propagandist – en der udspreder da’wa.
Dâr al-harb - I islamisk ret betegnelsen for de områder, der ikke er en del af dâr al-islâm.
Dâr al-islâm - I islamisk ret betegnelsen for de områder, hvor det islamiske retssystem al-
sharîa danner udgangspunktet for opretholdelse af lov og orden. Det betyder i praksis, at et
geografisk område udmærket kan være en del af dâr al-islâm, selvom flertallet af områdets
indbyggere ikke er muslimer.
Da’wa - Betyder egentlig ’’et råb, et kald’’ nemlig om Guds hjælp. Er i dag en teknisk
betegnelse for det oplysningsarbejde, forskellige muslimske organisationer gør for at udbrede
kendskabet til Islâm.
Dhabh - Arabisk for slagtning, nemlig slagtning af dyr efter de anvisninger, islamisk ret
foreskriver.
Dhanb - Koranens betegnelse for synd. En person der begår Dhanb, kaldes for Mudhneb.
Dhimma - Beskyttelse. Islamisk ret giver kristne og jøder beskyttelse, fordi de er ahl al-kitâb
(herunder, betegnes disse som Dhimmi). Dhimma giver kristne og jøder i det muslimske
samfund ret til at opretholde egne religiøse og retslige traditioner uden indblanding fra det
omgivende muslimske samfunds side. I islamisk ret er modydelsen for Dhimma og indre
selvstyre betalingen af Djizya, en kopskat.
Dhulfiqar – Imam Ali (as)’s sværd. Dhulfiqar kan betyde: Den tveæggede eller nogle gange
fortolket som ’’skarp forskel mellem sandt og falskt’’.
Dîn - I den islamiske tradition defineres Islâm som både Dîn og Mu’âmalât, dvs. både tro i
ordets snævre betydning som troen på Gud men også som de handlinger, den troende
forventes at efterleve i sit sociale samvær med andre.
Djâhiliyya - I den islamiske overlevering betegnelse på tiden før Islâm – uvidenhedens tid eller
barbariets tid.
Djanâba - I islamisk ret betegnelse for det at være religiøst uren, f.eks. efter samleje.
Djinn - I Koranen betegnelse på dæmoner, der er skabt af ild. Djinn er både gode og onde.
Djizya - I islamisk ret betegnelsen på den skat kristne og jøder skal betale til det islamiske
samfund for at opnå indre selvstyre, Dhimma.
Dunya – I Islamisk terminologi, betyder ordet Dunya ’’denne verden’’ – med dets verdslige
anliggender og ejendomme – i modsætning til andre spirituelle riger, eller det hinsides.
E
Eid – Eid er højtideligheden efter Ramadan, hvor muslimerne fejrer Ramadan-månedens faste.
Her kan muslimerne udføre anbefalede handlinger, hvor det indebærer, at man forstærker
familiebåndene, skaber kærlighed blandt hinanden, besøger de bortgående og udøver
forskellige anråbelser til Gud, der ofte sker efter ritualiserede muslimske forskrifter.
F
Fadjr - Betyder morgengry.
Faqîh - Muslimsk retslærd, specialist i Fiqh.
Fard - Flertal farâ´id/furud. Udtrykker det der er pligt for en muslim efter islamisk ret og
teologi.
Fasiq - er en arabisk term, der henviser til én der overtræder den islamiske lovgivning.
Desuagtet, er det forbeholdt beskrivelsen af de personer, der åbenlyst er skyldige i
overtrædelsen af den islamiske lovgivning og/eller én i vis moralske beskaffenhed forekommer
korrupt.
Furqân - Ordet betegner det, der adskiller det gode fra det onde.
Ghîba – Bagtalelse.
H
Hadd - Ordet betyder grænse og i Koranen brugt for en række strafferetslige bestemmelser,
det islamiske samfund bør eksekvere i forbindelse med hor, utugt, løgnagtig udbredelse af
anklage for utroskab, frafald fra islam, tyveri og indtagelse af vin.
Hadîth/(flertal) Ahadîth - Udtalelse eller beretning fra Profeten (fvmh). Disse er hovedkilder til
Islamisk lov.
Hâdjdjî - Betegnelse på en person, der har gennemført hadjdj, pilgrimsfærden til Mekka.
Halâl - er et arabisk ord, som betyder ’’tilladt’’. Det henviser til alt, som er tilladt under
Islamisk lov.
Harâm - er et arabisk ord, som betyder ’’forbudt’’. Det henviser også til alt, som er forbudt
under Islamisk lov.
Harb – Krig.
Hijrah – Profetens (fvmh) udvandring fra Mekka til Medinah. Det muslimske kalender
påbegynder fra denne periode.
Hilâl - Teknisk betegnelse for nymåne. Det muslimske år er et måneår, og derfor har
nymånens tilsynekomst altid været vigtig for den rigtige placering af bl.a. den fest, der
afholdes efter fasten – den holdes nemlig, når nymånen kan ses efter Ramadanen.
Hira – Navnet på et område nær Mekka, hvor Profeten Mohammad (fvmh) brugte i ensomhed
og tilbedelse. I Hira fik Profeten (fvmh) Den Hellige Korans første åbenbaring.
I
’Ibâdât - Teknisk betegnelse for de religiøse pligter, det er pålagt muslimen at efterfølge.
Idhn - Tilladelse.
Idjmâ’ - Konsensus. Teknisk begreb i islamisk ret, hvor det udtrykker den overensstemmelse
eller den enighed, de retslærde har i synet på et givet forhold.
Idjtihâd - Det at anstrenge sig. Begrebet har samme rod som djihâd og udtrykker den
anstrengelse, de retslærde gør sig, når de forsøger at udvikle leveregler for den konkrete
livsførelse, eller når de forholder sig analytisk til et abstrakt eller et teologisk spørgsmål. Også
her anstrenger de sig for at konkretisere indeholder af Islâm. De retslærde, der udøver idjtihâd
betegnes under ét som mudjtahidûn.
Iftâr - Betegnelsen på det måltid, der under Ramadanen afslutter den enkelte fastedag.
Ihsân - Det at gøre godt eller at udøve en handling op den rette måde.
Imân - Tro eller trosindhold. I islamisk teologi bruges to begreber til at forklare det forhold, at
Islam af mange muslimer tolkes som et altomfattende livstolkningssystem: Islam er Imân
(tro) og Mu’âmalât (handlinger).
Imâm – Leder.
Imâmah – Lederskab.
In Shâ´a Allâh - betyder ‘’om Allâh vil’’. Talemåden er meget udbredt i hele den islamiske
verden. Alle aftaler indgås med ordet ’’om Allâh vil’’.
Iqâma - Det at stå, rejse sig. Teknisk term for en del af den liturgi, der fremsiges når bønnen
skal afholdes. Medens Adhân lyder fra minareten, kundgøres Iqâma inde i moskéen.
Islâh - Ordet bruges i Koranen i betydningen ’’at arbejde, at virke for fred’’, ’’at opmuntre folk
til enighed’’.
Islam - Ordet er arabisk og betyder fred, harmoni, hengivelse. Det oversættes i Vesten ofte
med ’’underkastelse’’ – et ord, der på alle europæiske sprog har en negativ betydning.
’Isma - Betyder ufejlbarlighed (En person, der har ’Isma kaldes for Ma’soom).
Isnâd - Betegnelsen på den række af personer, der har overleveret en tradition, en Hadîth om
Muhammads Sunna, hans sædvane.
Al-Isrâ - Betegnelse for Muhammads nattefærd fra Mekka til Jerusalem på al-Burâq.
Istinshâq - Teknisk betegnelse for det at suge vand gennem næsen. Betragtes som en del af
den rituelle renselse (wudû´) før bøn (er ikke obligatorisk).
K
Ka’baen - En bygning beliggende i gåden på den store moske i Mekka.
Kafir - Er et arabisk ord, der betyder, en person der nægter sandheden. Den bliver brugt, til at
beskrive en ikke-Muslim (ateist, vantro, ikke-troende) eller en person der frafalder Islâm. Der
er stor debat mellem de muslimske lærde, om hvorvidt kristne og jøder også indgår under
betegnelsen vantro/kufr.
Kalâm - Betegner i Islâm den skolastiske teologi. Skolastikere betegnes mutakallimûn. Kalâm
betyder også ’’ord’’ eller ’’tale’’, og Koranen betragtes som Guds ord: Kalâm Allâh.
Khutba - Betegnelse på den tale hvormed imamerne i den islamiske verden indleder
fredagsbønnen over middag, og hvor de gør deres synspunkter gældende om aktuelle emner.
Khutba’en kan også rumme udlægninger af dele af Koranen eller kan behandle episoder i
Islâms historie.
La’n – Forbandelse
Madrasa - En uddannelsesinstitution, der gennem middelalderen ofte blev opført i tilknytning til
en moske eller et palads.
Mahr - Brudepris
Mahram – Er en person, som man ikke kan blive gift med. Dette term håndterer også sagen
omkring Hijâb.
Mardji’ al-Taqlîd - I Shi’â-Islâm betegnelsen på det forbillede den enkelte Shi’â-muslim skal
vælge blandt tidens ledende Shi’â-muslimske lærde.
Mawla – Herre.
Minbar - En stol eller et sæde, hvorfra imamen om fredagen afholder sin Khutba.
Miswâk - Tandstik.
Mu´adhdin - Betegnelsen på den person, der tidligere kaldte til bøn fra minareterne.
Mubah - er et islamisk arabisk term, der betegner en handling, som hverken er forbudt eller
anbefalet, men som er neutralt.
Munafiq - Er en arabisk term, der beskriver en religiøs vantro, der udadtil praktiserer Islâm,
mens han/hun gemmer deres Kufr bag facaden.
Mu’min - Er en arabisk islamisk term der ofte bliver henvist i Koranen, som betyder ''troende'',
og betegner en Muslim der har en fuldendt underkastelse til Allâhs vilje, og har den religiøse
tro rodfæstet i hjertet.
Murtad/Irtidâd - er almindeligt defineret, som at afvise Islâm, i ord eller gerning af en person,
der førhen var Muslim.
Musallâ - Betegnelse på et rum indrettet til bøn eller for det bedetæppe, hvor muslimen
forretter sine tidebønner.
Muslim - Er en tilhænger af Islam. Bogstavelig talt, betyder ordet ''en der underkaster sig
[Allâh]"
Mustahab - som ordret betyder ’’anbefalet’’; et islamisk term der henviser til handlinger, hvis
godkendelsesstatus i Islamisk lov, falder mellem Mubah og Wajib. At udføre
Mustahab/anbefalelsesværdige handlinger giver store belønninger, skønt handlingens
tilsidesættelse ikke resulterer i straf.
N
Nabî - Profet.
Nabîdh - Vin, dvs. gæret saft fra dadler, rosiner, honning eller hvede.
Nadhîr - En advarer.
Al-Nâr - Det arabiske ord for ild og i Koranen ofte benyttet om helvede.
Naseeha – Råd.
Niyya - Hensigt, intention. Betegnelsen for det løfte muslimen giver forud for bøn.
Noor – Lys.
Nubuwwah – Profetskab.
Q
Qadar - Skæbne eller mål.
Qibla - Bederetning.
Qiyâm - Det at stå, teknisk betegnelse for en del af den daglige tidebøn.
Qiyâmah – Dommedag.
R
Rabb - Et meget benyttet ord i Koranen for Allâh.
Rasûl - Sendebud.
Ribâ - Åger.
Risâla - Budskab
Sabr – Tålmodighed.
Sadaqa - Et ord der ofte bruges i Koranen for almisse som synonym for Zakât.
(saws) – Salla’Allahu ’Alayhi Wa Sallam – Må Allahs fred og velsignelser være over ham.
Sayyid/Sayyida – Efterkommere af Ahlul Bayt (as)
Sudjûd - Teknisk betegnelse for berøring af jorden med panden under bøn.
T
Tafsîr - Teknisk betegnelse for den litterære genre, hvor Koranen kommenteres og den
betydning forklares.
Talâq - Skilsmisse.
Thawâb – velsignelsesbelønning
U
Umm al-mu´minîn - Betyder ’’de troende moder’’ – en betegnelse der bruges for Profetens
hustruer.
W
Wajib/Fard - disse termer er synonymer, og de stammer begge fra det arabiske sprog, som
betegner religiøse gerninger og (bogstavelig talt) betyder ’’obligatoriske handlinger’’.
Waseelah eller Tawassul – er tæthed, eller måden hvorpå man nærmer sig noget. I Islamisk
terminologi, er ordet bindende med ’’at nærme sig Allah’’, man bruger nogen/noget (ie.
Waseelah) til at nærme sig Ham, denne proces kaldes Tawassul.
Wudû - Teknisk betegnelse for den rituelle afvaskning muslimen foretager før afholdelse af sin
bøn.
Z
Zinâ´ - I Koranen betegnelsen for hor og utugt.