ISLAMISKE KONCEPTER

Kunsten bag sociale forhold

Skrevet af Al-Balagh Foundation Oversat og redigeret af Imam Al-Mahdi Bogfond

Titel: Kunsten bag sociale forhold Forfatter: Al-Balagh Foundation Udgiver: Imam al-Mahdi Bogfond Bogomslag: Sayed Dion Rezaei Frste oplag: 1433 e.H ./2012 Antal tryk: 1000 Kommentar: Koranvers er blevet oversat ved hjlp af den danske koranoversttelse af Ellen Wulff

Kunsten bag sociale forhold

Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ................................................................................................ 6 KAPITEL 1 HVORDAN KAN MAN BLIVE EFFEKTIV BLANDT FOLK I SAMFUNDET? .............................................................................. 18 1. AT SMILE................................................................................................................ 19 2. AT GIVE HNDEN ................................................................................................. 21 3. AT HILSE MED FREDSHILSNEN ......................................................................... 21 4. OMFAVNELSE........................................................................................................ 23 5. NAVNGIVNING ...................................................................................................... 23 6. AT VISE INTERESSE FOR DET, SOM ANDRE SIGER ........................................ 24 7. FORTL FOLK, AT DU ELSKER DEM ................................................................ 26 8. SIG TAK................................................................................................................... 27 9. FIND EN UNDSKYLDNING TIL FOLKS ADFRD.............................................. 28 10. VRDST OG RESPEKTR DINE MEDMENNESKER ..................................... 30 11. FIND DET GODE HOS DIT MEDMENNESKE...................................................... 32 12. VR TIL GAVN FOR DIT MEDMENNESKE........................................................ 34 13. SM GERNINGER KAN OGS HAVE EN STOR EFFEKT OG BETYDNING...... 36 KAPITEL 2 HVORDAN KAN VI FORTSTTE MED AT VRE SOCIALE? ................................................................................................... 38 1. HILSEMANERER ................................................................................................... 38 2. TALEMANERER I TELEFON ................................................................................ 41 3. TAKKEMANERER.................................................................................................. 43 4. VENSKABSMANERER........................................................................................... 44 5. GAVEMANERER .................................................................................................... 48

6.

VISITMANERER..................................................................................................... 51 At besge de syge.........................................................................................53 At besge ens naboer .................................................................................56 7. VELKOMST- OG AFSKEDSMANERER ................................................................ 58 Nr en person skal rejse ...........................................................................59 Og nr personen kommer tilbage ........................................................60 8. MANERNE BAG AT KONDOLERE ....................................................................... 61 9. LYKNSKNINGSMANERER (AT SIGE TILLYKKE) ........................................... 64 10. MANERER I FORBINDELSE MED MODTAGELSE AF GSTER ...................... 65 11. GADEMANERER .................................................................................................... 66 12. MANERERNE OVER FOR DEM, DER ER LDRE END EN SELV..................... 69 ANDRE MANERER.......................................................................................................... 71 KAPITEL 3 HVAD DELGGER FORHOLD OG SKADER DEM? . 73 1. HN......................................................................................................................... 74 2. REKRNKELSE ................................................................................................. 74 3. GENAVNE ............................................................................................................ 74 4. MISTANKE ............................................................................................................. 75 5. SNAGE..................................................................................................................... 75 6. BAGTALERI............................................................................................................ 75 7. SLADDER ................................................................................................................ 76 8. KRNKELSE AF RE .......................................................................................... 77 9. FJENDTLIGHED, MISBRUG, HYKLERI OSV. ...................................................... 78 10. AT TLLE ANDRES DRLIGE HANDLINGER................................................... 78 11. OPLSNING AF FORHOLD................................................................................... 79 KAPITEL 4 HVAD ER DE PRAKTISKE FAKTORER BAG EN SUND, RETSKAFFEN OG ATTRAKTIV PERSONLIGHED? .......... 81 1. HOLD P DIN VREDE, SOM DU HOLDER P FLASKEHALSEN P EN FYLDT FLASKE ................................................................................................ 81

2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

TAG HJERTELIGT IMOD DIN BROR, OG DU VIL F ADGANG TIL HANS HJERTE ........................................................................................................ 82 EN FORNUFTIG MDE AT KRITISERE P BNER EN FORSEGLET HEMMELIGHED BAG EVNEN AT KUNNE ACCEPTERE KRITIK...................... 83 AT BNE EN SAMTALE ELLER EN DISKUSSION ER EN KUNST, DER SKAL GRES P DEN KORREKTE MDE .................................................. 84 DEN BEDSTE LRE I KUNSTEN BAG SOCIALE FORHOLD ER AT GENGLDE DET ONDE MED DET GODE ........................................................... 84 DU SKAL IKKE ADSKILLE DIG FRA ANDRE. VR SOM EN AF DEM, OG DU VIL OPN KRLIGHED............................................................................ 85 VR RETFRDIG MOD FOLK, GIV DEM DERES RETTIGHEDER OG OPLFT DEM OG BLIV SELV OPLFTET ........................................................... 86 JEG LRTE FRA LIVET, AT NEGATIVITET KRER I RING ............................. 87 DEN BEDSTE HANDLING I GUDS SYN ER AT OPFYLDE EN TROENDES BEHOV ............................................................................................... 87

Indledning
I Allahs navn, den Ndige, den Barmhjertige

Hvis vi skulle stte et stort skilt ved begyndelsen af dette emne, burde vi finde et bedre forslag end blot det flgende: O min sn! Betragt dig selv som en skala mellem dig selv og andre. Elsk for din nste, hvad du elsker for dig selv; og had for din nste, hvad du hader for dig selv. Undertryk ikke, ligesom du ikke nsker at blive undertrykt; udv godt mod andre, som du nsker for dig selv; had dt for andre, som du hader for dig selv. Acceptr folk, ligesom de accepterer dig; sig ikke det, du ikke ved, selv hvis du har en anelse viden om det; og sig ikke dt til andre, som, du hader, bliver sagt til dig.

Meget kort fortller dette skilt os: Gr dig selv til en mlestok mellem dig selv og andre folk; noget positivt for dig virker som noget positivt hos andre, og p samme mde vil alt det negative for dig ogs vre negativt hos andre. At hre dette fr os uden tvivl til at tage rdet til os, men hvad vil vi f ud af det?

1. At praktisere denne lrestning vil gre os retfrdige, og retfrdighed er hovedmlet hos menneskeheden. Der er intet bedre eller vigtigere end retfrdighed mellem folk. Med disse ord vil du ikke vente p, at retfrdigheden skal n dig fra andre, men du vil snarere arbejde p at blive den frste person, der praktiserer den. Helt naturligt tiltrkker godhed ogs godhed, og retfrdighed opfordrer til retfrdighed. 2. At praktisere denne vrdifulde lrestning vil ndre livet fra at vre et sted fyldt med vold og bombeeksplosioner til et sted fyldt med sknhed og vkst. Med andre ord vil det forvandles til et lille paradis.

Nr jeg fr skabt et forhold til nogle personer, for eksempel sskende, venner eller andre mennesker, vil jeg huske vedkommende ved glde og ulykke. Jeg vil kunne forst, hvad der gr vedkommende ked af det ved at tnke p dt, der gr mig ked af det. P samme vis kan jeg sige, at nr jeg ved, hvad der gr vedkommende glad ved at tnke p dt, der gr mig selv glad, og jeg udver denne handling, kan jeg gennem min handling vre blandt de mennesker, som omdanner livets trhed til paradis og glde.

Desuden er denne teori ikke blot islamisk, men den er ogs forbundet direkte med menneskelighedsflelsen. Sledes er islam hvilket er tydeligt - menneskelig i sin natur inden for alle dens lrdomme. Det er i virkeligheden ikke kun islam men alle de guddommelige religioner, der tror og flger sdanne moralske og sociale principper. Selv nogle psykologer og sociologer opfordrer det i deres genoptrningsprocesser og menneskelige forhold. James Bander, lederen for instituttet Civil Institute for Human relations i New York, har sagt: Den frste teori beskrevet af filosoffer er det synspunkt, som kommer til udtryk i den eviggldende udtalelse: Elsk for din bror, hvad du elsker for dig selv. Den er taget fra den teori, som hjlper med at tiltrkke folk og anser den som det frste og vigtigste skridt i at opn en tiltrkkende personlighed. Forfatteren til bogen Hvordan man tiltrkker venner1 af Dayel Carnigy har sagt: Vis din bekymring over for andre efter bedste evne, for det er vksten af din velstand, der vil tiltage, hver gang du bruger af den.

Oprindelig titel: How to attract friends

Sprgsmlet er s: Er mden til at opn en islamisk og social personlighed praktisk alts via adfrd og handlinger? Den personlighed, som lader dig elske og blive elsket; den personlighed, du elsker, og som andre ogs elsker. Med al enkelhed kan vi sige: Ja Men! Ordet men vender i de fleste tilflde tingene p hovedet, men i vores tilflde er men blot en pmindelse, som gr os opmrksomme p, at ordet ja krver en speciel anstrengelse for at kunne opn sit nske p en god og korrekt mde. Det er fordi, at kunsten bag sociale forhold er som enhver anden kunst: man kan ikke bare opn det, men det krver snarere handlinger og anstrengelser at kunne lre kunsten. Det er muligt, at vi i det frste trin vil finde det svrt, men med tiden vil det blive en nydelse en social og spirituel fornjelse. En dag vil du kunne opleve dig selv bne hjerter hos dine nrmeste, som vil sige til dig: Jeg er parat til at lade dig komme ind i mit hjerte Jeg er parat til det!

Ved dette vil du kunne opleve, at folks lste hjerter vil blive bnet til dig, nr de begynder at se og fle oprigtigheden af din krlighed og respekt til dem, for der er ikke noget, som tiltrkker krlighed mere

end selve krligheden; hjerter mere end andre hjerter; venlighed mere end tilsvarende venlighed; eller gode forhold mere end tilsvarende gode forhold. En erfaren filosof har sagt: Den, som besidder et intellekt, bliver misundt af mange folk; men den, som besidder et hjerte, har mange venner.

Det er enstemmigt accepteret af folk, at mennesket er et socialt vsen, der tiltrkker og er tiltrkkende til den grad, at hvis det lever alene i en periode, vil det blive vildt. I begge tilflde i medgang eller modgang har mennesket brug for en person, som ledsager det, og som er villig til at deles med ham/hende om glden ved de gldelige tidspunkter og p samme vis om ulykken ved de srgelige tidspunkter.

Det er muligt, at vores venner sommetider kan skabe nogle problemer til os, men vi kan gennem visdom, tlmodighed og forsigtighed finde en mde at tiltrkke dem mod os p, og derefter ved vi, hvordan vi kan gre dem vores venner. Det er berettet fra en af USAs tidligere prsidenter, Abraham Lincoln, at en dag hrte en kvinde ham rose sine fjender, hvorefter hun spurgte ham med en overraskende tone: Du er ved at rose de

fjender, som arbejder efter at delgge dig? Han sagde: Er jeg ikke ved at delgge dem, nr jeg gr dem mine venner? 2

Fr ham (Lincoln) havde Profeterne (fvmd) og deres leder, den hellige Profet Mohammad (fvmh&f), brugt denne metode til at bryde fjendskabet hos deres fjender og gre dem til deres egne venner. Ligeledes blev denne skik fulgt af de hellige Imamer fra Ahlulbayt, Profetens husstandsfolk (fvmd), og andre helgener. De lod deres fjender omvende sig og blive deres venner og ledsagere.

Dette er minsandten en mgtig menneskelig teori for den, der mder det onde med godhed og derved lader det onde ryste som et slagtet dyr, indtil det nder sin sidste vejrtrkning ud. Den lader den venlige persons vrdier stige og giver ham eller hende titlen som den venlige og den tilgivende. Dette er sandeligt en del Allahs lrdom, som bliver obligatorisk for os muslimer at handle efter.

Hvordan delgger man sine fjender ved at skabe venskab til dem? Svaret er enkelt: ved at gre sine fjender til sine egne venner, s mindskes risikoen for, at de vil skade en. Derfor har man delagt sine fjender.

Det er berettet fra den hellige Profet (fvmh&f), at han i denne henseende sagde: Handl godt over for den, som besidder godhed, svel som over for den, som mangler (godhed); for selvom de ikke er blandt dem, som handler godt, er du en af de godgrende.

Sledes vil denne type moral fjerne os fra flelsen af misundelse og ondskab til at vre som de, der er krlige og udver godhed mod andre. Misundelse og ondskab skaber en delggelsestilstand, mens det andet er leve og vksttilstanden.

Hvis vi, i betragtning af dette, gerne vil vre vidner til et specifikt samfunds udvikling og vkst, skal vi se p dets sociale forhold. Hvis de etiske principper og de gode manerer styrer forholdene mellem folket, vil vi kunne vurdere, at samfundet er ved at bevge sig mod udvikling og vkst. Ligeledes vil dets folk, hvis de respekterer lovene og teorierne bag social udvikling p samme mde, som en trafikant respekterer lovene og bestemmelserne for trafikken, have succes til at opn udvikling og civilisation.

Det er forkert at tnke, at disse moralske love og bestemmelser begrnser mennesket og dets handlinger i samfundet, eller at de indeholder den modsatte betydning til frihed. Vejskilte er naturligvis til at beskytte liv, formindske risikoen for uheld og smertefulde hndelser svel som at bevare den generelle sikkerhed men de er ikke til for at stoppe folks bevgelser. P samme mde er moralske love ogs ment til at beskytte samfundet svel som dets udvikling.

Det er sledes indlysende, at vi er sociale vsner, og dette er netop dt, som er blevet understreget i mange beretninger fra den Hellige Profet (fvmh&f): Den, som blander sig med folk og lider deres genvordigheder3, er bedre end den, som hverken blander sig med folk eller lider deres genvordigheder.

I andre beretninger bliver der sagt: Bland dig med folket, s du fuldbyrder din tro At holde sig vk fra folket er et skridt mod fjendskab.

Genvordigheder: problemer, sorger, bekymringer

Mange steder opfordrer islam muslimer til at skabe et oprigtigt og strkt forhold til det islamiske samfund svel som til andre folk fra forskellige religioner og trosskoler p den betingelse, at vi kan beskytte vores religions lrdomme, moraler, principper og regler.

En person, som gemmer sig vk fra folk, lever i isolation, kaster sine problemer over andre, anser (sine problemer) for at vre meget store og uudholdelige og lider af deres konsekvenser, nsker i realiteten slet ikke at leve og har ikke engang modet til at tnde et eller to lys i stedet for at forblive i mrket og fornrme andre. Profeten Moses (fvmh) sagde, idet han talte til sin Herre: O Herre! Beskyt mig fra folks tunger. Han svarede: O Moses! Du beder mig om noget, som Jeg ikke engang gjorde til Mig selv.

Herudover kan vi f meget nytte af moralen i den historie, der fortller om faren, snnen og deres sel.4
4

Denne fortlling handler om en far, som var taget ud sammen med sin sn og deres sel. I starten lod faderen sin sn sidde p slets ryg, mens han gik og trk det. Dog blev de mdt af frustrerende blikke, hvor folk brokkede sig over, hvordan en sn kan sidde p et sel og lade sin gamle far g. S skiftede faderen og snnen plads, s det var faderen, der sad p slet, og

Dt, som vil lade folk acceptere dig og lade dig blive venner med dem, er din retfrdighed og gode morale og vice versa. En dag kom en beduin fra Bani Tamin-stammen hen til den Hellige Profet (fvmh&f) og sagde: Giv mig et rd Blandt Profetens (fvmh&f) rd var dette: Elsk folk, s de elsker dig. Den hellige Profet (fvmh&f) sagde ogs: Forflg ikke folk med din velstand, forflg dem med dine gode vaner.

Derfor opfordrer islam til, at vi inviterer folk til vores religion uden brug af vores tunger. De egenskaber, som lader islams sande principper blive udbredt og kendt, er fromhed, gode sociale forhold, rlighed, oprigtighed og retfrdighed. Alle disse mder til udbredelse
snnen, der gik ved siden af. Dog blev de igen mdt af frustrerende blikke, hvor folk brokkede sig over, hvordan en far kan vre s hjertels og selv sidde p et sel, mens han lader sin sn g ved siden af. Faderen foreslog s, at de begge red p slet. Igen blev de mdt af frustrerende blikke, hvor folk brokkede sig over, hvor umenneskelige faderen og snnen var, at de kunne tillade sig ride p det stakkels sel begge to. Faderen foreslog s, at de begge gik ved siden af slet, men igen blev de mdt at frustrerende blikke, hvor folk brokkede sig over, hvor dumme faderen og snnen var, siden de begge gik, mens de havde et sel til rdighed. Sledes snakkede og brokkede folk sig uanset, hvad faderen og snnen gjorde, og det blev aldrig muligt at tilfredsstille dem alle.

har sdan en fantastisk effekt, som ord aldrig kan opn. Der er flere eksempler p jder (fra Mekka), som accepterede islam efter at have vret blevet pvirket af Imam Alis (fvmh) gode moral, som kom fra den Hellige Profet (fvmh&f): Handlinger taler hjere end ord.

Desvrre inspireres nogle af vores unge sommetider af visse drlige eksempler og ordsprog, som frer til, at de mister deres sociale respekt og folks hensyn. Iblandt de drlige eksempler er: At opfre sig som andre er en fryd, som er en udtalelse sagt af en ja-siger5, som altid fastslr: Jeg er fra folk, og jeg er en af dem. Den hellige Profet (fvmh&f) forbd muslimerne at vre ja-sigere, som ikke kan skelne mellem det gode og forkerte.

Blandt det grundlggende inden for denne kunst (kunsten at have sociale forhold) er at vre et forbillede for andre til at handle godt. Hvis du gerne vil tage nogle folk som venner, tag de, som er blevet vejledt af Allah: de, som besidder god moral. Allah siger i den Hellige

At vre en ja-siger er, at man altid er med, nr ens venner laver noget, uanset hvad det er. En ja-siger kan ogs kaldes en medlber eller en nikkedukke.
5

Koran: {Det er dem, som Gud har retledet, flg derfor deres retledning!} (6:90) Det er berettet, at Muawiyyah sn af Wahhab har sagt: Jeg spurgte Imam Jaffar Al-Sadiq
6

(fvmh): Hvordan skal vi behandle vores folk

samt de folk, der ikke flger vores vej? Han svarede: Se p dine Imamer, som du har fulgt, og gr, som de gr. Ved Allah! De besger de deres syge, og de deltager i deres begravelser, de bevidner for og imod dem, og de giver dem deres tillid.

Fra disse instrukser kan vi prve at besvare flgende sprgsml: 1. Hvad angr en tiltrkkende islamisk personlighed, hvordan kan man blive effektiv blandt folk i samfundet? 2. Med udgangspunkt i teorien om moral, hvordan kan vi fortstte med at vre sociale? 3. Med udgangspunkt i den negative del af et forhold, hvilke faktorer er det, som delgger forhold og skader dem?

Den sjette efterflger af den Hellige Profet (fred vre med ham og hans familie)

4. Med udgangspunkt i gode forbilleder, hvad er de praktiske faktorer bag en sund, retskaffen og attraktiv personlighed, som forbedrer gode relationer til andre?

Disse sprgsml vil blive diskuteret i bogens 4 kapitler

Kapitel 1 Hvordan kan man blive effektiv blandt folk i samfundet?

God moral og sunde forhold kan sagtens blive et flles og alment sprog i verden, mens man sjldent vil kunne finde samfund, der hader sandheden og retfrdighed eller elsker tyveri, uretfrdighed og

aggression. Selv hvis du finder et samfund som dette, vil det vre et tilbagestende og primitivt samfund, som lever uden for

menneskeligheds- og civilisationsdomnet; et samfund, der afviger fra det normale og aldrig kan tages i betragtning.

Sledes er alle prdikener, regler, anbefalinger og rd i forskellige religioner de samme eller tt p hinanden (hvad angr sociale relationer og moral), da mennesket er ens, selvom der kan forekomme visse forskelle. Kilderne til alle disse budskaber er ogs ens, selvom deres lrdomme er forskellige; og deres ml er ogs ens, nemlig at lre folk god moral. Derfor er det ikke overraskende at se, at hensigten med det sidste guddommelige Budskab var det, som er berettet af den hellige Profet (fvmh&f): Jeg er sandelig blevet sendt for at fuldkommengre god moral. Derfor skal vi gre vores bedste for at praktisere disse moralske love i alle vores handlinger.

I det flgende vil der blive nvnt forskellige mder, hvorp man kan opn social respekt og hensyn: 1. At smile: Dette er en magisk ngle, med hvilken man kan bne folks hjerter. Denne skinnende og tiltrkkende gerning, som fugter vores lber og lyser vores ansigter op, fremsiger flgende

smukke ord: Jeg elsker dig. Jeg vil have dig til at vre min ven. Jeg vil gerne skabe et godt forhold til dig af krlighed og hengivenhed. Dette er charmerende, fordi den anden part, uanset om vedkommende kan lide det eller ej, vil svare igen p samme venlige mde eller endnu bedre. Det er berettet af den Hellige Profet (fvmh&f): At smile til din bror er en almisse. Den generelle moralske lov siger: Smil og verden vil smile til dig. Nr du smiler, bruger du 30 dele af dit ansigt, mens du bruger 74, nr du rynker brynene (ved vrede)! Hvorfor lader du din krop lide over det, som ikke gavner, eller over det, som frer til noget skadeligt?! Denne lov siger ogs: Ansigtets dele er de bedste afslrer af menneskets flelser. Det smilende ansigt er den bedste kilde til at tiltrkke andre og skabe et venskab og forhold med dem. Det er bedre end en gave forret af nogen.

Hvad vil nrighed s gavne?

Smil til alle, om de er unge eller gamle. P denne mde vil du minsandten motivere andre til at smile og sprede en varm og venskabelig atmosfre omkring dem. I denne henseende siger et velkendt kinesisk ordsprog: Den, der ikke er god til at smile, burde ikke bne nogen forretning, for smilet er en succesfuld slger. 2. At give hnden: Det er sdan et stort hjerteligt udtryk af krlighed givet af den, der trykker hnden, til den, hvis hnd bliver trykt; sandelig er det et flles krlighedssprog, som ikke behver nogen tolk. Hver gang du lgger din hnd i din vens hnd, vil I begge mrke flelsen af krlighed og hengivenhed.

Det er berettet i en beretning, som tilskynder hndtryk, at hver gang to personer trykker hnden, vil deres synder forsvinde p samme mde, som trrede blade falder af et tr. Imam Mohammed al-Baqir (fvmh) sagde: Nr to mennesker mdes og trykker hnd, vil Allah vende sig til dem, og deres synder vil falde, ligesom nr bladene falder af et tr. 3. At hilse med fredshilsnen: Hilsen mellem folk er et udtryk for krlighed og hengivenhed, men den islamiske hilsen

Assalamu aleikum (fred vre med jer) er fyldt med endnu mgtigere betydninger. Det er et udtryk for fred, som hele verden ser efter.

Fra dette kan vi forst hvilken betydning der ligger i denne beretning: Den Almgtige Allah elsker de, der starter en hilsen. Hver gang du forger din hilsen til den, du mder, uanset om du kender vedkommende eller ej, ger du blomsterne af krlighed og fred p folks veje og tilfrer deres hjerter fred og ro. Det bedste for et menneske er, at andre fler sig sikre og har fredssind hver gang, de mder vedkommende. Hvilken god handling er det ikke, nr fred bliver udvekslet med fred, og at hilsner besvares med det, der er endnu bedre? Med udgangspunkt i generelle moralske love har en digter engang skrevet: I enhver time i lbet af dagen Kan du forre noget som en gave. Det kan vre et smil, Det kan vre et hndtryk. Og det kan vre et ord; Gennem hvilken du styrker folks beslutsomhed.

4. Omfavnelse: Hvis et smil er en ngle til et strlende mde, og hilsner er en kilde til ro, og hndtryk er en hilsen fra et hjerte til et andet, s er omfavnelse en kilde til at udtrykke det, som smil, hilsner og hndtryk ikke er i stand til at udtrykke. Det er berettet, at den Hellige Profet (fvmh&f) omfavnede Jaffar al-Tayyar (Imam Alis bror) og kyssede hans ansigt. Ligeledes er det berettet, at hans barnebarn Imam Jaffar Al-Sadiq (fvmh) har sagt: Den bedste og mest fuldkomne hilsen for den, som er hjemme, er hndtryk; og den bedste og mest fuldkomne hilsen for den, som er rejsende, er omfavnelse. Der er ingen forskel, om han skal ud at rejse eller er kommet tilbage hjem fra rejsen. 5. Navngivning: Navnet er vores ledsager, som kan efterlade sin effekt p os positivt eller negativt. Det er i betragtning af dette, at islam tilskynder os til at kalde folk med deres bedste navne. Hvis vedkommende vil have, at vi skal kalde ham eller hende med deres fornavn, skal vi gre dette; og hvis de nsker, at vi bruger deres efternavn, skal vi kalde dem med det. Det er godt selv at tilfje flere vendinger med navnene for at vise vores respekt til dem.

Det siges i de moralske love: Hvis du nsker, at folk skal elske dig, kald dem med deres navne, for et menneskes navn er dt, som det betragter for at vre mest vrdifuldt. Nr du taler til en person og kalder vedkommende med hans eller hendes navn, respekterer du personen, hvilket vedkommende vil takke dig for. Men nr du glemmer personens navn, vil han eller hun anse det for at vre respektlshed. 6. At vise interesse for det, som andre siger. Dette er en god vane, som udtrykker krlighed og respekt til den, der taler. Det vil ogs lette for den, man taler med, at sige alt det, som han eller hun har i sine tanker uden afbrydelse. En beretning fra Profeten (fvmh&f) beordrer os til ikke at afbryde den, der taler, for det er en form for respektlshed. Den hellige Profet (fvmh&f) har sagt: Enhver, som afbryder sin muslimske bror, mens han taler, (er som en,) der har skrammet hans ansigt. Det er fordi, at den, der taler, forlanger, at alle rer skal vende sig til det, som han eller hun siger. Nr personen har afsluttet sin tale, har du retten til at sprge, uddybe eller fortlle din mening om det.

Udover den kendsgerning, at nr man forstyrrer en person, der taler, mister man muligheden for at hre, hvad personen havde i hjertet, s srer det ogs personens flelser til den grad, at han eller hun vil misforst det. De fleste af de talende respekterer dem, som lytter til dem, selvom deres tale ikke er af meget vigtighed. Imam Ali (fvmh) har sagt rosende om en person, som var god til at lytte: Tidligere havde jeg en bror i troen, () han var mere ivrig efter at lytte end at tale. Det er sagt i den generelle moralske lov, at: Den bedste talende er den, der lytter opmrksomt til andre. Den, der kun taler om sin egen personlighed, og som ikke tnker p andre end sig selv, er egoist. En person med sdan en vane er en uvidende ledsager, som trkker sig selv mod skam. Hvis du gerne vil opn effektivitet i din tale, og folk skal elske dig, skal du vre en god lytter og tilskynde den anden part til at udtrykke sig. En af filosofferne har sagt: Jeg har aldrig lrt noget, mens jeg taler.

7. Fortl folk, at du elsker dem: Det vil vre svrt for dig at vide, at jeg elsker dig, medmindre jeg fortller dig det. Du vil muligvis kunne finde ud af det gennem min daglige opfrsel over for dig, men du vil aldrig kunne finde ud af, hvor dybt jeg elsker dig, hvis ikke jeg fortller dig det direkte eller udtrykker det med smukke ord, flelser, oprigtighed eller ved at forre dig en vrdifuld gave, etc.

Det er en del af den islamiske moral, at hvis du elsker nogen, burde du afslre det og ikke holde det skjult fra vedkommende for at lade personen selv mrke, at du elsker ham eller hende, og man br gre alt for at genglde denne krlighed. Uden tvivl har krlige ord opnet nskelige resultater, som ikke kan blive udtrykt. Det er blevet berettet, at Imam Jaffar Al-Sadiq (fvmh) har sagt: Hvis du elsker nogen, s fortl det, for dette vil gre dit forhold strkt. Det er ogs god moralsk opfrsel at gre det din vane at berette til andre, hvad du har hrt eller lst af venlige og gode ting. Glem ikke din hflige opfrsel, som udtrykker oprigtighed! Giv andre gode og oprigtige vurderinger af alle de tjenester, som de har gjort for dig,

vre det materielt eller spirituelt, for det er en af faktorerne, som bringer tillid og strk krlighed i hjerterne. Forskellen mellem vurdering og ros er, at der er oprigtighed i vurdering, mens ros sommetider kun er overdrivelser og kan fre til delggelse. 8. Sig tak: Et vurderings- og takkeord er et godt og smukt udtryk, som viser, at du stter pris p det, der gres for dig. Sledes er det obligatorisk at takke de, der udver godhed. I en beretning siges flgende: Enhver, som ikke takker sit medmenneske, har ikke takket Skaberen. Den Almgtige Allah har forbundet det at takke Ham med det at takke Hans skabninger. I et vers fra den Hellige Koran opfordrer Allah Sine skabninger til at takke Ham p lige fod med at takke deres forldre, hvor Han igen her viser vigtigheden i at takke den, der udver godt, uanset om det er ens Herre, ens far eller mor: {Vr taknemmelig mod Mig og mod dine forldre!}7 Det er berettet: At takke (til den grad), som overskrider grnsen, er ros; og at takke langt mindre end, hvor grnsen gr, kan forekomme vaklende.

Koranen (31:14)

Blandt takkemetoderne er at ppege det specielle ved de ting, som er vrd at takke. Du burde vide, at en personlig tak til enhver oprigtigt hjlpende person, er mere gavnlig end den generelle tak, som alle og enhver kan udtrykke. Sandelig er alle takkeformer, opmuntring og gode ord, som udtrykker taknemmelighed og vurdering for ikke at glemme, nr man beder Allah om at give en person succes og belnninger nogle mder til at takke andre, som Vi br rette os efter, hvis vi gerne vil skabe gode menneskelige forhold til og mellem folket. Det siges ogs i de generelle moralske love: Brug noget tid af din dag p at takke folk. Det er fordi, din tak til dem er en del af det milj, som omringer dem, og det viser din bekymring over dem, og p samme vis spiller det sin rolle i den menneskelige sundhedstilstand.

9. Find en undskyldning til folks adfrd Der findes intet bedre i hjertet og intellektet end at finde en undskyldning for de fejl, andre har gjort mod dig, for dette vil fjerne fejlens tyngde og give dig selvtillid svel som at lre dig,

hvordan man kan handle med andre fredeligt. Sg ogs deres undskyldning, nr du begr en fejl. Det er blevet berettet i en beretning fra Profeten (fvmh&f): Giv din bror 70 undskyldninger. Hvis du ikke kan finde en undskyldning til ham, skab er en undskyldning til ham.8 Imam Ali (fvmh) har sagt: Betragt ikke det ord, som du hrer fra nogen, som ondt, s lnge du kan finde noget godt i det.

Dette viser, hvor vigtigt det er, at man altid tager udgangspunkt i det bedste og mest positive, nr man tnker om andre eller skal forst andre, og at man opgiver alle mulige negative fortolkninger. Selv hvis man opbruger alle muligheder, og der ikke forbliver noget positivt alternativ, skal vi prve at finde en undskyldning til at fjerne al skam fra vores medmenneske.
8

Et simpelt eksempel p at finde en undskyldning til andre kan vre, nr man for eksempel en dag mder en, man kender, p gaden og bliver skuffet over, at vedkommende ignorerer en eller i hvert fald ikke hilser tilbage, men kun gr forbi. I stedet for at tnke ondt om denne person og vlge selv at ignorere vedkommende nste gang, kan man med sig selv give denne person en undskyld og for eksempel sige: Jamen han s mig jo bare mig ikke. eller Det er ok, hun hrte mig ikke. Jeg kan tale lidt hjere nste gang.

Det er ogs af en del af den moralske adfrd, at man prver at opn styrken til at kunne fjerne flelsen af skam og manglende evne hos ens medmenneske, fordi ordene du har beget en fejl er den hurtigste vej til at skabe fjendskab. Hvis man nsker at gre en person opmrksom p, at han eller hun har beget en fejl, skal man gre det uden at sre vedkommendes flelser. 10. Vrdst og respektr dine medmennesker: Der er sandelig en stor forskel mellem de, der vurderer andre og lader dem fle, at de er vigtige for samfundet og ikke fratager dem deres rettigheder, samt de, der gr andre deres kilde til latter og hn. Den frste gruppe tiltrkker folk, mens den anden gruppe lader folk trkke sig tilbage fra en. Den Almgtige Allah har forbudt dette, idet Han siger: {Folk skal ikke gre nar ad andre folk, for mske er disse bedre end dem selv! Og heller ikke kvinder ad andre kvinder, for mske er disse bedre end dem selv!}9

Det er ogs blevet berettet:

9

Koranen (49:11)

Den Almgtige Allah har skjult sine mest fromme tilbedere imellem Sine (andre) tjenere.

Denne beretning forklarer os, hvorfor det er en mulighed, at det menneske, som vi driller, kan vre en meget mgtigere og overlegen tjener i Allahs jne end os selv. Sledes er denne beretning, som lrer os, hvor godt vi skal behandle andre mennesker, ikke kun en moralsk beretning, men den giver os ogs en lektie om kunsten i og bag sociale forhold og deres vrdier. Imam Jaffar Al-Sadiq (fvmh) sagde: Hvis du ser en person, der er ldre end dig, br du sige: Han har overhlet mig i (at udfre) gode gerninger. Og hvis du ser en person, som er yngre end dig, skal du sige: Jeg har overhlet ham i at synde. Og hvis du ser en med samme alder som dig, s sig: Jeg er vidende om mig selv, men jeg har ingen viden om ham.

I hvert tilflde burde du vurdere dig selv med mindre vigtighed og tnke bedre om andre. Er der en moralsk lrdom, som tilskynder dens tilhngere at g s langt bedre end islams moralske lre? Det siges i de moralske love: Dril og grin ikke af andre, men lad dem snare fle, at du bekymrer dig for dem. Hvis du nsker, at folk

skal elske dig, s vis dem din bekymring, s det vil give dem mere hb. Lad dem fle deres vigtighed. Find noget hos dem og tal om det! delg ikke den smukke tilstand. Det er rigtigt, at folk er forskellige, men du vil altid kunne finde noget godt i dem hvis ikke i deres ydre, s i deres indre. Ligesom du nsker lykke og respekt for dig selv, lad andre, som er dine brdre i menneskeheden, ogs fle det samme. Mennesket, inklusivt dig, mig og resten, er af natur frst flsomme og dernst rationelle. 11. Find det gode hos dit medmenneske : Kast et blik rundt omkring p dine omgivelser og se p folket. Se p dem omhyggeligt. Du kan aldrig finde en, som slet ikke har noget godhed i sig selv de folk, som du fra frste blik fornemmer mangler den. Hvis vi kan opdage de gode sider hos folk, kan vi trkke dem til vores side.

Det er blevet berettet, at en dag kom profeten Jesus (fvmh) og en af hans tilhngere forbi en dd og rdden hund. Manden sagde: Denne hund lugter drligt. Men Jesus (fvmh) s kun p hundens hvide tnder og sagde: Denne hund har hvide tnder. Sledes s Jesus

(fvmh) p det positive i hunden, selv om det er svrt at kunne se noget tiltrkkende i den.

Da Imam Musa al-Khadhim (fvmh) ville bebrejde Safwan al-Jammal (en af sine ledsagere) for at udlne sine kameler til Haroon Rashid, den abbasidiske tyran, startede han med at henvende sig mildt til ham og sagde: O Safwan! Alt ved dig er godt bortset fra n ting!, som var, at han udlnte kamelerne til Haroon. Vi ser, hvordan Imam alKhadim (fvmh) brugte en god mde at afvise hans gerning p. Frst fortalte han Safwan, at han var tilfreds med ham og hans egenskaber, og frst derefter fortalte han ham, hvad han havde gjort forkert. Da Safwan hrte, at han havde gjort noget forkert, fik han flelsen af skam og spurgte straks: Hvad er det, o min herre?, idet han ville prve at rette op p det og ogs fje det til sine gode egenskaber.

Det er blevet udtalt af en psykolog: Vi br huske, at vi har flles kendetegn ved siden af vores forskelligheder, og det er, at enhver af os har gode og overlegne egenskaber.

Andre har sagt: Hvis du gerne vil afvise noget, s betragt det med fortrolighed og fryd.

Det er berettet, at Profeten Mohammad (fvmh&f) har sagt: M Allah velsigne den, der vejleder mig mod mine mangler. Vejledning kan ikke opns uden at vre ben over for at f sine mangler at vide. 12. Vr til gavn for dit medmenneske : Den person, som er bedst til at vkke folks krlighed og respekt til sig, er den, der gavner dem. Det siges i en beretning: Det bedste menneske er det, der gavner folk.

Jo mere man gavner folk, jo strre bliver folks krlighed og respekt til en.

Abdul-Aziz al-Qaratisi har berettet fra Imam Al-Sadiq (fvmh), at han en dag sagde til ham: O Abdal-Aziz! Troen (imaan) er som en stige, der har ti trin. Derfor skal den, der str p andet trin ikke sige til den, der str p frste trin,

at han ikke er noget vrd, indtil han nr op til den tiende. Tru ikke den, der er under dig; for s vil den, der er over dig, true dig. Hvis du ser en under dig, skal du (hellere) prve at lfte ham op p en mild mde. Lad ham ikke gre noget, som krver mere end hans evne, for s vil du delgge ham; og den, der delgger en troende, vil selv st til ansvar for det.

Det er blandt ndvendighederne for et godt venskab at finde en retskaffen ven, som vil st ved din side med al sin oprigtighed og er gavnlig bde spirituelt og materielt. Der skal ikke vre nogen nrighed eller stolthed (mellem jer); venskabet skal ske udelukkende for Guds skyld.

For at kunne tiltrkke din ven til dig skal du prve at hve ham til din standard. Det siges og understreges af de, der har erfaringer inden for uddannelsesomrdet, at: Overdriv ikke med at rose dine vrdier, for det er muligt, at de personer, du tror, er dig underlegne bliver dig overlegne. Og mske vil det, du er stolt over, ikke vre noget vrd i andres jne.

Derfor har nogle psykologer sagt: Opmuntring gr folk succesfulde, og du kan f en til at elske, hvad du vil have ham til at gre, hvis du arbejder p at opn, hvad du vil have fra ham. 13. Sm gerninger kan ogs have en stor effekt og

betydning
Det er af vores flles natur, at vi kun bekymrer os meget om strre sager. Vi har en tendens til at glemme sm sager eller tillgge dem mindre betydning.

Hvad angr den Almgtige Allahs udtalelse i den Hellige Koran (om Profeten Yousef (fvmh)): {Du er sandelig en af dem, der handler godt.}10, er det berettet fra Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh): Han plejede at udvide forsamlingerne, udlne til de fattige og hjlpe de ndlidende. Det er ogs blevet berettet af Imamen (fvmh), at han har sagt: Han er ikke fra os, som ikke kan kontrollere sig selv ved ulykkestidspunkterne; som ikke forbedre sit forhold til sin ven; som er uenig med den, der er uenig med ham og heller ikke flger den, der flger ham; som ikke er tt p den, der kommer tttere p ham; og

10

Koranen (12:36)

som ikke spiser med den, der spiser med ham. Alt dette er betragtet i tilknytning til at forbedre et forhold og lade krlighedstret vokse samt gre gavn af dets frugter og blomster.

Kapitel 2 Hvordan kan vi fortstte med at vre sociale?

Efter vi er blevet bekendte med nogle moralske love gennem beretninger fra Profeten (fvmh&f) og udtalelser fra eksperter og psykologer, kan vi g videre til det nste sprgsml om, hvordan man kan fortstte med at vre social.

Moral spiller en vigtig rolle i kunsten bag sociale forhold. Det er godt at nvne, fr vi gr videre, at ingen moral er endelig eller afgrende. Uanset i hvilket henseende det er, s er det muligt, nr vi taler om kunst, at enhver af os vil kunne tilfje noget.

1. Hilsemanerer
A- Blandt etiketterne for at hilse er, at den, der krer, burde hilse p den, der er p bar fod; en, der gr forbi, burde hilse p den, der er stende; en lille gruppe burde hilse p en strre gruppe; de yngre burde hilse p de ldre; en mand burde hilse p en kvinde; et barn burde hilse p sine forldre; den, der indtrder et sted, burde hilse

p de tilstedevrende11. Kunsten bag de sociale forhold, som vi har lrt af den Hellige Profet (fvmh&f) og hans lrdomme, fortller os dog, at vi altid skal strbe efter at vre de frste til at sige den islamiske fredshilsen Assalamu aleikum, for han plejede at vre den frste, der hilste. B- Vi br bruge den islamiske fredshilsen Assalam alaikum for at vise vores identitet. Det er ikke korrekt af os som muslimer at

11

Der er to punkter, som skal sls fast: I islam er det ikke obligatorisk at hilse, men det er meget anbefalet og nsket. Det er dog obligatorisk at svare tilbage, hvis der bliver hilst p en med fredshilsenen: Salam. Det er endda obligatorisk at svare tilbage med samme hilsen eller en, der er bedre. For eksempel, hvis man bliver hilst med denne hilsen: Assalamu aleikum wa rahmatullah ( M fred og Allahs Nde vre over jer), skal man svare tilbage mindst p samme stil. Dette vil uddybes yderligere i teksten. Det andet punkt er, at det selvflgelig er tilladt (nr man taler om islamiske love inden for jurisprudens), at man ikke flger denne etikette til at hilse, men denne rkkeflge er den mest hflige og anbefalede mde i islam. Dog betyder det ikke, at man som voksen skal vre hovmodig og ikke at hilse p de yngre, eller man som forldre ikke skal hilse p sine brn tvrtimod skal man som voksen opfre sig som et forbillede for brnene og vnne dem til at hilse i hjemmet og uden for hjemmet og med tiden lre dem de gode manerer. Sidst men ikke mindst skal vi lre af Profeten (fvmh&f) og den mde, han altid startede med at hilse brn som voksne, sknt han var en Profet og havde sdan en hj status i samfundet.

bruge andre folks hilsner, mens vi har vores egne, som er smukke og perfekte.

C- Vi br byde vores venner og besgende velkommen med hele vores hjerte, s de kan mrke, at de betyder noget for os. Det er ikke pnt at rkke dem ens ene hnd, mens ens anden hnd ligger i lommen, eller at njes med at hilse mens man sidder i sin bil, eller mens man hviler sig p en vg eller et tr.

D- Vi br besvare hilsnerne p bedste vis. Det er en del af den islamiske moral, at man ikke blot besvarer godhed med godhed, men at man snarere besvarer godhed med det, der er endnu bedre: { Nr nogen hilser p jer, skal I svare med en smukkere hilsen eller besvare den (med samme svar).}12 Det bedste svar p Assalamu alaikum (fred vre med jer) er Wa aleikum assalam wa rahmatullahi wa barakatuh (Og m fred og Allahs Nde samt velsignelser vre over jer)

12

Koranen: (4:86).

E- Det er tilladt at hilse p det andet kn med de islamiske hilsner og vise dem ens respekt og bekymring, men det er ikke tilladt at give hinanden hnden. Islam betragter dette forbud som en del af den islamiske rbarhed og sikkerhed.

2. Talemanerer i telefon
Det er sandt, at man ikke kan se ens ven, mens man taler til vedkommende, ej heller kan han eller hun se en, men dette betyder ikke, at man ikke skal vnne sig til telefoniskikken. Blandt disse er:

A- Man br hilse den person, man taler med, og vise vedkommende sin bekymring og krlighed, som hvis man talte til ham eller hende ansigt til ansigt.

B- Man br introducere sig selv, nr man ringer til nogen, for nogle stemmer kan ligne hinanden, og for ikke at stte den person, man ringer til, i en pinlig situation, skal man prsentere sig selv ved at fortlle ens navn med det samme, efter man har hilst.

C- Man br sikre sig, at dt nummer, man ringer til, er korrekt, og at dt tidspunkt, man ringer p, er det mest passende. Man br straks ringe tilbage, hvis opkaldet afbrydes uden, at det var meningen, s man undgr misforstelser.

D- Alt efter hvem det er, man ringer til, skal man tale respektfuldt og hfligt til den grad, det er passende.

E- Hvis man i telefonsvareren siger, at man vil ringe tilbage igen, s skal man gre det, da det er den troendes vane, at vedkommende opfylder sine lfter.

F- Man br i det mindste ringe i anledning af de forskellige hjtideligheder og begivenheder for at give sine hilsner og lyknske sine venner og familie og helst s tit som muligt, selvom det er bedst, at man besger dem i stedet for kun at ringe.

G- Hvis ens venner eller naboer gerne vil lne ens telefon, br man forlade dem alene, indtil de er frdige. Det kan jo vre,

at de har noget at sige, som de helst ikke vil have, andre bliver bekendt med.

H- Man br ikke svare de, der forstyrrer en, med strenge ord. Man br altid bruge milde ord, som vil lade dem tnke over deres adfrd og selv f drlig samvittighed. Dette vil lade dem holde sig fra at gre det igen.

3. Takkemanerer
Vi har tidligere nvnt, at belnningen for godhed er godhed, og at gengldelsen for noget smukt er noget smukt eller det, der er bedre. Derfor vil det slet ikke vre acceptabelt, at man genglder godhed med ondskab eller ved ikke at vise nogen form for vrdsttelse.

Der er bestemte mder at takke p, og blandt dem er:

A- Man br ikke udstte tidspunktet for at takke de, der har gjort noget godt til en.

B- Nr man takker den, der har gjort noget godt til en, skal man samtidigt sige, at man nsker at kunne genglde denne tjeneste i fremtiden. Dette er en almindelig mde at takke p, som styrker venskabsforholdet og opmuntrer hinanden til at gre mere godt.

C- Dt at takke er ikke specificeret til en bestemt gruppe folk, men det er snarere noget, som skal gres for alle de, der gr noget godt for dig, uanset hvilken slags gerning det er. Ligesom at man takker sin far, mor, bror, sster, gteflle, ven, lrer og direktr, skal man ligeledes ogs takke postbuddet, arbejderen, tjeneren, drbneren, den, der pudser sko, og andre.

4. Venskabsmanerer
Beretningerne fra Profeten (fvmh&f) opfordrer os til at handle med godhed over for vores venner og familier og at prioritere dem hjere end os selv. De br ikke opleve korruption eller bedrageri fra vores side. Vi br vre venlige over for dem og i hvert fald ikke vise dem noget tegn p nrighed. Vi br holde p deres hemmeligheder bde i

deres tilstedevrelse, samt nr de ikke er til stede; og vi br ikke lade nogen snyde dem. Vi br rdgive dem og opfordre dem til at adlyde Allah; og vi br hjlpe dem med at overkomme deres forkerte handlinger og synder.

Alt dette er blevet sammenfattet i denne udtalelse: Vr en kilde af barmhjertighed til dem, ikke en strafkilde.

Ikke desto mindre har kammeratskab nogle skikke, som burde blive respekteret. Nogle af disse skikke er:

A- Vi m ikke bedrage eller snyde vores venner lige meget hvad og i hvilken som helst sag. Vi br snarere vre rlige og oprigtige over for dem i ethvert anliggende.

B- Vi m ikke lyve over for dem. I stedet for br vi vre sandfrdige og oprigtige. Der er intet bedre end at finde en ven, som er sandfrdig og oprigtig i alle omrder af ens kammeratskab.

C- Vi br ikke gre noget for at nedvrdige dem uanset omstndighederne. At nedvrdige ens bror eller ens ven er ligesom at nedvrdige sig selv, fordi ens vens eller brors position er ens egen position. I stedet for at nedvrdige dem br du arbejde med henblik p at fuldkommengre deres personlighed. Dette er det bedste for et venskab og den mest elskvrdige i Allahs og Hans Budbringers (fvmh&f) syn.

D- Hvis du bor med din ven, br du vre mild over for ham med dit valg af passende ord og flelser, som viser krlighed og hengivenhed. Det siges, at mildhed reducerer ensomheden. Den hellige Koran forklarer dette p en meget smuk mde: {Og snk din vinge [alts vre blid] for de troende!}13

Du br lade dig selv vre underlegen i dit forhold til din bror, men det skal gres af krlighed og ikke skam.

Blandt de nskelige handlinger er, at I beskftiger jer med ting, der ikke er forbudte; at du ikke tvinger din mening ned
13

Koranen (15:88).

over din ven, som har en anden mening end dig; at du ikke lader ham hre noget andet end godt, fordi der er ondskab i drlige ord, og godhed er en form for undertrykkelse af ondskab; og at du br takke ham for hans godhed. Kammeratskab br

E- Den hellige Profet (fvmh&f) sagde: bygges p trofasthed.

Det vil sige, at vi ikke skal afslre vores venners hemmeligheder, medmindre vi har deres tilladelse.

F- Hvis flere end to venner mdes, og de stter sig samme sted, er det ikke passende, at den ene person hvisker noget til n af vennerne, som han ikke vil have, de andre skal hre. Sdanne handlinger vil gre de andre kede af det, selvom dt, man hvisker om, ikke vedrrer dem. Men hvis man gr det, vil de sikkert fle, at man ikke betragter dem som vrende oprigtige eller trovrdige.

5. Gavemanerer
En gave kan skabe en stor effekt p den person, som den gives til. Nr du forrer et menneske en gave, uden at tnke p dens materielle vrdi men p dens egentlige betydning, giver du vedkommende en besked om din krlighed og hengivenhed. Hvis man giver en gave til en person, vil det gre vedkommende glad, og personen vil huske denne gerning, da det ogs er gavegiverens ret at f gengldt denne gave af modtageren (ikke ndvendigvis med en fysisk gave men med tak osv.)

Der tilskrives manerer i at give en gave, da den er et udtryk for en flelse, der nsten aldrig kan udtrykkes i ord.

A- Vi br vre forsigtige, nr vi vlger gaven, fordi et menneskes valg, som det siges, er et tegn p dets intellekt. Gaven kan vre lav i kvantitet men hj i kvalitet og vrdi. De bger, som din ven elsker, kan vre den bedste gave for ham end noget andet.

B- Ligesom nogle siger, at der ved bestemte lejligheder skal gives gaver, kan der ogs vre andre tidspunkter, hvor der

skal forres en gave uden nogen speciel lejlighed, fordi ens intention er at forbedre et venskab - hvilket i sig selv er en god anledning. Ikke desto mindre har valget af en srlig anledning til at forre en gave, for eksempel i forbindelse med et bryllup, kb af hus eller tilbagevendelsen fra en rejse, en stor effekt p folks forhold. Det er blevet berettet: Giv gaver, s vil du blive elsket.

C- At pakke en gave med flot og attraktivt gavepapir er et udtryk for lykke og gode nsker, der vil lade gaven udtrykke mere end ord.

D- Den, som forrer en gave, skal se p gavens praktiske nytte, fr den bliver givet. Dette skyldes, at nogle gaver har en kort holdbarhedsperiode, mens andre har en lang

holdbarhedsperiode, eller nogle har en begrnset nytte, mens andre har en ubegrnset nytte.

E- Det er ikke godt at afvise en gave eller at se ned p den. Selv hvis den er lille i vrdi, m vi takke dem, der forrer den til os, og acceptere den med respekt. Det fortlles, at en dag

forrede en elev agurker som en gave til sin lrer. Lreren spiste en og fandt den bitter. Han tog den anden, og den var ogs bitter, men lreren spiste det hele uden at tilbyde de andre studerende at spise med ham. De studerende blev overraskede over deres lrers handling. Eleven, der forrede gaven, var lykkelig p grund af den gave, han havde givet sin lrer. Efter han gik ud, henvendte lreren sig til resten af de studerende og sagde: Mske blev I overrasket over det, jeg gjorde, men agurkerne var bitre. Hvis jeg bd jer p dem, ville I ikke spise dem, derefter ville den, der forrede mig gaven, ikke vre glad. Det er derfor, jeg holdt det for mig selv og ikke inviterede jer.

F- Nr man har modtaget en gave fra en person, er det ikke godt at give den vk til en anden. Som det siges, kan en gave ikke gives to gange. Den, der har forret gaven, nsker, at den bliver din personlige ejendel. Hvad kan du fortlle ham, nr han ser den samme gave i en andens hnd? Det kan sre ham.

6. Visitmanerer
En ting, der spiller en stor rolle i at styrke et forhold, er at besge hinanden, hvilket er opfordret i mange beretninger. Det er blevet berettet, at nr nogen besger deres bror, er det som om, man har besgt Allah og Hans Sendebud (fvmh&f). De manerer, man skal huske, nr det glder at aflgge besg, er flgende:

A- At lave aftaler og angive en bestemt tid fr aflgning af besget. Det er ikke godt at bryde aftalen, som er lavet, eller at ankomme for sent, medmindre der er sket noget, man ikke kunne gre for. I et sdant tilflde skal du huske at undskylde til den, du skal besge, s vedkommende ikke venter p dig.

B- Hvis du besger en ven eller en bror uden en forudgende aftale, og han undskylder for ikke at vre i stand til at sidde sammen med dig med det samme af en eller anden grund, han kender bedst, (som man siger: Ejeren af huset ved bedre, hvad der foregr i det), s bliv ikke vred og fl dig ikke fornrmet. Det er snarere hans ret, som skal respekteres.

C- Det er godt at aftale, hvor lang tid man har tnkt sig at besge nogen, da det kan vre, den anden person har en anden aftale eller har andet at lave. P denne mde vil det vre en byrde for vedkommende, hvis man lader afslutningen af besget vre uden nogen grnse.

D- Hvis du indtrder din vens hus, skal du ikke vre nysgerrig og videbegrlig omkring de ting, der vedkommer huset, familien eller noget helt tredje, som ikke vedrrer dig. Det kunne vre, at din vrt ikke nsker, at du skal vide alt, hvad der foregr i hans hus. Det betyder, at du skal beskytte dine jne og tunge.

E- Det er godt at understrege, hvad formlet er med besget og at drfte det med det samme, nr du ankommer. Lad ikke dit besg vre en lejlighed til at tale for meget og tilbringe undvendig tid.

Der findes forskellige former for besg, og de har hver isr deres egne manerer og moral. Udover besget til venner, er der ogs besget

til de syge eller ens nabo. Her beskrives de manerer, der tillgges det at besge andre:

At besge de syge En af de ting, der hjlper den syge med at blive helbredt hurtigt og formindske vedkommendes smerter, er at f besg og fle sig elsket. Det er p grund af dette, islam opfordrer denne slags besg og fremlgger nogle etiketter for det:

A- Begrns lngden af besget. At forlnge tiden kan vre trttende for den syge, der har brug for meget tid til hvile, undtagen hvis han er den, der anmoder om det.

B- Begrns dit besg til kun at hre fra den syge eller fra dem, som er ttte p ham, om hans tilstand og om lgens anvisninger. Tal ikke om dig selv. At tale om den syges tilstand vil vre en form for lettelse for ham.

C- Nr du besger den syge, skal du prve at tage noget med som gave. Det kunne vre blomster eller noget, der er attraktivt

for ham og p denne mde hjlper ham igennem hans ophold p hospitalet.

En dag mdte Imam Jaffar Al-Sadiq (fvmh) nogle af hans ledsagere p vejen. Han spurgte dem: Hvor skal I hen? De sagde: Vi skal besge en syg ven. Han spurgte dem: Er der nogen af jer, der har taget et ble, kvde, citron eller parfume med til den syge? De svarede: Ingen af os har (medbragt) sdanne ting. Der sagde han: Vidste I ikke, at den syge person vil f det bedre, nr noget bliver bragt til ham. Vi br vide, at alle de nvnte ting i denne beretning blot er forslag til gaver, men vi kan forre gaver til den syge, som vi fler, er af stor betydning for vedkommende.

D- Mens man er p besget, skal man nske den syge god bedring og bede for, at han fr en hurtig helbredelse, og at han belnnes for de smerter, han udholder. Man br forsge at hve hans ndelighed, formindske hans smerter og give ham hb om beskyttelse mod alt, der kan delgge hans helbred igen. Ligeledes skal man forsge at styrke hans tlmodighed ved at recitere nogle vers fra den Hellige Koran, beretninger

fra Profeten og hans familie (fvmd) og oplse nogle vise ordsprog.

E- At rre den syges pande, der lider af hovedpine og feber, og at lgge ens hnd i hans hnd vil lade ham fle, at man elsker og bekymrer sig for ham. Imam Ali (fvmh) sagde: Blandt fuldkommenhederne ved besget til en syg person er at lgge ens hnd i den syges hnd eller p hans pande.

F- Vi skal overholde de love og regler, der er gldende i hospitalet, som er blevet vedtaget for de syges bedste. Hvis vi finder den syge sovende, skal vi ikke vkke ham. Vi skal bare efterlade en besked hos dem, som er tt p ham, at vi nsker ham god bedring. Vi kan sprge, om de har brug for noget, s vi kan gre vores bedste til at hjlpe.

At besge ens naboer Hvad angr naboer, har Allah, den Almgtige, sagt: {I skal vre gode imod jeres forldre og slgtninge, forldrelse og fattige; imod den nabo, der er beslgtet, og den nabo, der ikke er beslgtet.}14

Imam Ali (fvmh) har sagt i sit testamente angende den mde, man skal behandle sine naboer: (Frygt) Allah med hensyn til jeres naboer, for de er jeres Profets tiltro til jer. Han blev ved med at bede os om at passe p dem til den grad, at vi troede, han ville gre dem til sine arvtagere (af vores arv).

Din nabo er ikke blot den familie, hvis hus er tttest p jeres. Dine naboer er de mennesker, der bor i dit omrde, by eller samfund. De manerer, der forbindes med socialiseringen med sine naboer, er flgende:

14

Koranen: (4:36)

A- At kende naboen. Det er ikke en god ting at leve med en nabo uden at kende ham, hilse p ham eller besge ham uanset om vedkommende er muslim eller ej.

B- At favorisere naboen. En nabo br bevare sin nabos sikkerhed. Man m ikke sre naboen eller nogle af hans familiemedlemmer. Hvis nogle gode ting sker med dem, skal man lyknske dem, og p samme vis skal man trste dem, hvis der sker dem noget slemt. Man br ikke hve sin stemme eller radioens og tvets lyd, hvis det vil forstyrre ens nabo. Hvis naboen har brug for ens hjlp, skal man hjlpe og forsge at bevare deres sikkerhed i deres fravr.

C- Gensidig hjlp; en nabo skal forsge at hjlpe sin nabo i alt, hvad der er behov for, s lnge man har mulighed for at hjlpe.

D- Lad naboen fle sig elsket. Prv at give dem indtrykket af, at man bekymrer sig for dem, og at man godt kan lide dem ved at byde dem velkommen i ens hjem og selv besge dem. Man kan ogs veksle gaver med dem og sprge efter hinanden.

7. Velkomst- og afskedsmanerer
Blandt de rd, Profeten Luqman (fvmh) gav sin sn, er: Nr du rejser med nogen, sg rd til dine problemer hos dem. Hng ikke med hovedet. Smil til dem. Del det, du ejer, med dem. Besvar deres anmodning om hvad som helst, hvis de henvender sig til dig. Hvis de har brug for din hjlp, hjlp dem. Tal ikke meget; vr i en vedvarende tilstand af tilbedelse. Vr geners med alt, hvad du besidder af dyr, vand eller noget andet. Hvis de gr dig til et vidne over sandheden, s vr deres vidner; og giv dem din mening, hvis de sger dine rd. Mufadhal sn af Umar har berettet: Jeg gik til Abu Abdullah, og han sagde til mig: Hvem er sammen med dig? Jeg svarede: Det er en af mine brdre. Han sagde: Hvad gjorde han? Jeg sagde: Siden jeg kom ind, har jeg ikke vidst, hvor han er. Der sagde han: Vidste du ikke, at den, der flger en troende fyrre trin, vil Allah sprge ham om den troende p dommens dag?

Nr en person skal rejse Blandt de manrer, der er forbundne til det at tage afsked, er:

A- At passere den Hellige Koran over den rejsendes hoved.

B- At omfavne ham og lse p hans hjre skulder: {} {Sandelig m Han, som har ordineret Koranen til dig, bringe dig sikkert tilbage (til dit) hjem}15 Og p hans venstre skulder: {} {Men Allah er den bedste beskytte, og han er den Mest Barmhjertige af de barmhjertigste.}16 C- At bede for hans sikkerhed

15 16

Koranen: (28: 85) Koranen: (12:64)

D- Hvis det er muligt, br man ledsage ham til det sted, hvor han vil starte rejsen. Det vil gre ham glad, hvis man er til stede p banegrden eller lufthavnen. E- Undg at fortlle ham om dine behov, eller hvad du nsker, han kbte til dig, medmindre han beder dig om at gre det. F- Efter personen er rejst, prv at sprge om hans tilstand via hans slgtninge eller ved at ringe til ham, hvis det er muligt, og besvar ogs hans breve, hvis han har sendt dig nogle.

Og nr personen kommer tilbage Blandt de manrer, der er forbundne til det at tage imod en rejsende, er: A- Tag imod ham og byd ham velkommen p det sted, han ankommer, hvis det er muligt. B- Omfavn ham hjerteligt og tak Allah for, at han er vendt sikkert tilbage. Vis glde over hans tilbagevenden. Det fortlles i en beretning: Den bedste og komplette hilsen til den person, som

er hjemme, er at give ham hnden. Og den bedste og komplette hilsen til en rejsende er omfavnelse. C- Besg ham i hans hus og tag en gave med for at vise din glde over hans hjemkomst.

8. Manerne bag at kondolere

Kunsten bag sociale forhold gr ikke kun ud p, at vi skal vre sammen med folk p de tidspunkter, hvor vi er lykkelige, men snarere krver det ogs, at vi er sammen med dem p de tidspunkter, hvor modgang finder sted. Mske er der behov for sttte og en trster. Blandt de manerer, der er forbundet med kondolence, er: A- At deltage i en begravelse med den afddes familie. At g i en trist stemning giver en besked om, at man fler sig som en del af den afddes familie. B- Man br fremsige flgende stninger, der pminder en om troen p Allah:

)( Lailaha Illallah Der er ingen anden Gud, end Allah )( La hawla wa la quwata illa billah (Der er ingen vilje eller styrke udover med Allahs tilladelse.) )) Inna lillahi wa inna ilayhi Rajiun (Vi er fra Allah, og til Ham vender vi tilbage) Man br ogs holde p ligkisten og hele tiden sge Allahs tilgivelse for den afdde. C- Man br deltage i fllesbnnen for den afdde og lse kapitlet Al-Fatihah(det indledende kapitel i Koranen) for den afdde. D- Man skal ledsage den afdde til hans sidste hvilested og ogs trste hans/hendes familie og de prrende med sympatiske ord og bede dem om at vre tlmodige.

E- Man br deltage i ceremonien, hvor der bliver lst AlFatihah og duaa (bnner) for den afdde. F- Man br sttte og hjlpe den afddes familie med alt, hvad man kan gre, og trste dem for tabet. G- Hvis man befinder sig langt vk fra det sted, hvor ens ven dr, kan man vise ens medflelse til hans familie via telefon, brev eller internet. Der er forskellige flles og velkendte udtryksmder at vise sin medflelse med, som afhnger af foks kultur og sdvane. Blandt dem er () Adhamma allahu ujurakum. (M Allah forge jeres belnninger) () Inna lillahi wa inna ilayhi Rajiun; (Vi er fra Allah, og til Ham vender vi tilbage)

9. Lyknskningsmanerer (at sige tillykke)

Blandt de rettigheder, som vores ven har over os, er at blive lyknsket med enhver form for succes og gldelig begivenhed, han har opnet i livet, og ligeledes er det vores ret over ham, at han gr det samme for os. Lyknskningen til hinanden er uden tvivl en af de ting, som styrker venskabet mellem venner. Blandt de manerer, der er forbundet til lyknskningen for succes, er at nske yderligere succes for personen og at give ham gaver for at vise ens glde p hans vegne. At lyknske ham, der er velsignet med et nyfdt barn, er ogs blandt de gode manerer, og ligeledes at takke Allah for barnets og dets mors sikkerhed. Man br ogs bede Allah om at lade barnet vre i sikkerhed hos sine forldre og at gre det (barnet) blandt de sande troende. Blandt lyknskningsmanererne for gteskab er at hbe p parrets sikkerhed, forstelse af hinanden, og at de fr raske og troende brn. Man skal ligeledes forre de passende gaver.

10. Manerer i forbindelse med modtagelse af gster

At underholde en gst er noget kendt og godt i islam. Det betragtes som en af de gode vaner. Det er siges i en beretning: Enhver, som tror p Allah og Dommedagen, skal underholde sine gster. De manerer, der er forbundet ens mde at underholde sine gster p f.eks. til en fest, gster i anledning af et gteskab, kb af hus eller aftensmad i Ramadan-mneden, er: A- Giv gsten en varm velkomst og lad ham sidde ned et passende sted eller overlad valget op til ham. B- Giv gsten frihed til at vlge, hvad der skal tales om. C- Lad gsten selv bestemme, hvad han vil lave, fx at spise frst, at tale eller diskutere et emne, at lse bger/blade, at se tv etc. D- Man br ikke vre langsom med at bringe maden (hvis gsten er inviteret til middag). E- Hvis din gst beslutter sig for at sove i dit hus, br du klargre et dejligt sted for ham at sove i, vise ham qibla (bederetningen), og hvor toilettet er. Sprg om hans tilladelse, hvis

du nsker at komme ind i rummet, som han sover i. Kort sagt, forsg at give din gst fornemmelsen af, at det er hans eget hus, som en digter siger: O min gst! hvis du besger os, vil du opdage, at vi er gster, og du er ejeren af huset.

11. Gademanerer
Det faktum, at vi ikke kender de fleste mennesker, der gr p gaden, betyder ikke, at vi skal glemme alt om vores moral i forhold til vores medmennesker p gaden. Vi skal opfre os med god moral bde over for dem, vi kender, og over for dem, vi ikke kender for dem, vi kender, for at styrke vores forhold til dem, og for dem, vi ikke kender, for at behandle dem p en menneskelig mde. Islam har prsenteret nogle etiketter, som glder, nr man er p gaden. Her er nogle: A- Snk dine blikke, mens du gr p gaden. Ansigtet br vende mod den retning du gr, og vend dig ikke for meget om.

B- Det kan ske, at noget forstyrrer dit temperament p gaden. Dog skal du p gaden opfre dig, som du opfrer dig i dit eget hus. Din forpligtelse vil altid forblive din forpligtelse, og din personlighed og moral skal altid vre den samme, hvor end du er. Sledes er det din pligt at beskytte dig selv med respekt og bevare en stabil personlighed alle steder. C- Hvis du finder noget skadeligt p gaden (fx bananskrald, som man kan trde p og herefter falde ned og sl sig), s fjern det, fordi de mennesker, som gr p gaden, er ogs dine sskende enten sskende i religionen eller sskende i menneskeheden. Det er berettet af Profeten (fvmh&f): Tv ikke med at gre noget godt, selvom det handler om at fjerne skadelige ting p vejen. D- Spred fred ved at hilse p alle mennesker dem, du kender og dem, du ikke kender da du p denne mde spreder sikkerhed og ro p gaden. E- Blokr ikke vejen med noget, fordi gaden er for alle og ikke kun for dig.

F- Det faktum, at gaden er for alle, betyder ogs, at det ikke er godt at spytte p den eller smide affald og skrald p jorden, fordi svineriet p gaden kan skade vores sundhed; inklusiv dit eget helbred. Smid dit affald i de srlige steder, som er egnet til dit skrald. G- Hjlp dem, der har brug for din hjlp. Hvis du fx ser nogen tabe noget, hjlp dem med at samle det op; eller hvis du ser nogen have problemer med deres cykel eller andet

transportmiddel, hjlp dem eller hent hjlp til dem, hvis du kan. Giv din hjlp til dem, der har brug for det og isr dem, som i hj grad har behov for det. Det kan nemlig ske, at du selv en dag har brug for hjlp og ville nske, andre kunne hjlpe dig. H- Hvis du parkerer din bil et srligt sted p gaden, s lad vr med bevidst at frembringe stjende lyde. Start ikke bilen skdelst for at beskytte dit helbred og andres.

12. Manererne over for dem, der er ldre end en selv

Forholdet med dem, der er ldre uanset om det er vores forldre eller vores lrere har deres egne specielle manerer. Islam pbyder muslimske unge at respektere dem. Det er berettet: Blandt respekten for den Almgtige Allah er respekten for de ldre. Hvis en ldre person stammer fra en respekteret familie, er der to typer af respekt, som man skal vise: henholdsvis respekt for hans alder og respekt for hans fortjenester. Som forholdet med brn krver barmhjertighed, indlring, tilgivelse og tlmodighed, har forholdet med de ldre ligeledes sit eget grundlag: A- Diskutr ikke med dem. Du m ikke hvne dig p dem, hvis de siger noget forkert til dig. Drej i stedet for deres opmrksomhed mod deres fejltagelser p en bedre mde, som Imam Hassan og Hussein (fvmd) gjorde: Da de var brn, mdte de en dag en gammel mand, som udfrte den rituelle afvaskning p en forkert mde foran dem. P en indirekte p lrte de ham den korrekte mde at gre det p. I stedet for at henvende sig til ham, bad de ham dmme, hvem af dem kunne udfre afvaskningen korrekt. Da han s dem udfre

afvaskningen, inds han, de gjorde det korrekt, og at det var ham, der ikke udfrte afvaskningen korrekt. B- Overhal ikke en ldre, nr I gr sammen, og sid ikke ned, fr han stter sig ned. Du br give ham plads, nr I mdes, og du skal respektere ham, lige meget hvem han er. C- Tnk p hans tjenester til dig og storheden i hans godhed til dig, hvilket krver respekt. Vi br beskytte de ldre, og det er isr forldrene. Dette udtrykkes meget godt i Koranen: {Og Vi har plagt mennesket godhed til dets forldre.}17 Det samme skal vi ligeledes gre for vores lrere, som er vores anden far eller mor. Faktisk gr vores lrere sig fortjente til respekt bde mundtligt og praktisk. Den hellige Profet (fvmh&f) sagde: At sidde med kyndige religise mnd omkring sig er en re bde i denne verden og i det hinsides Profeten Luqman sagde: O min sn! Sid ned med lrde () fordi Allah, den Almgtige, genopliver hjerter med

visdommens lys, som Han genopliver jorden med kraftig regn

17

Koranen: (29:8)

fra himlen. Det er ogs godt ikke at tage deres tjenester for givet svel som at flge deres rd og beskytte dem.

Andre manerer
Listen over sociale manerer, som omfatter kunsten bag sociale forhold er en lang liste, men her er nogle diverse gode manerer: A- Nr du lner en bog, skal du ikke skrive noget i den men beskytte den mod skade og returnere den til sin ejer med respekt og tak. Hvis noget slemt er sket den, betal da for skaden. B- Prv at overholde de love og retningslinjer, der er fastlagte, nr man krer i bil, er p indkbscentre, biblioteker og markeds- og forretningscentre. C- Bed om tilladelse, fr du bruger noget, som ikke tilhrer dig. D- Vr ikke forsinket med at besvare breve, som er sendt til dig, fordi breve er hilsner. De har brug for et svar, selvom du mske kun vil fortlle, at du har modtaget brevet.

E- Undg rygning indendrs, da det ikke er godt, hvis andre ogs er til stede og de indnder rgen fra cigaretten. Det skader mere den ikke-rygende end den, der ryger det er bekrftet af en medicineksperter. F- Det er godt at undskylde straks efter at have beget en fejltagelse, uanset hvor lille den er. Ligeledes skal man ogs undskylde, hvis man kommer for sent til en aftale, og der br man ogs komme med en rimelig god undskyldning. G- Formaning er hjerternes sbe. Pmind og forman din bror men ikke om alt. Imam Ali al-Hadi (as) skrev et brev til nogle af sine tilhngere, hvor han sagde: Pmind () og fortl, at hvis Allah vil nogen noget godt, s formaner Han dem frst. Er formaning ikke bedre end at bagtale folk tusinde gange?

Kapitel 3 Hvad delgger forhold og skader dem?

Der er ingen tvivl om, at kunsten bag sociale forhold krver forstelse af to ting sammen: at kende de faktorer, der styrker forholdet, og at kende de faktorer, der delgger og skader det. Hvis man kender det frstnvnte, kan man fokusere p det, s man styrker og forbedrer sit forhold, og ved at kende det sidstnvnte, kan man bedre undg de ting, der delgger de sociale relationer og skaber problemer mellem folk. Kort sagt br hver enkelt af os vre som et spejl for sin ven; de ser vores positive og negative sider, og vi ser ogs deres positive og negative sider. Herefter kan vi hjlpe hinanden med at rette op p ens fejl via god formaning. I det flgende vil der prsenteres eksempler p drlig adfrd i hb om, at vi kan beskytte os selv fra dem og undg dem i vores liv: Den Hellige Koran omtaler disse punkter mange steder og med forskellige udryk:

1. Hn: At latterliggre andre og tro, at vi er bedre end dem. At glemme, at de muligvis er bedre end os p mange andre omrder. Den Almgtige Allah siger: {Folk skal ikke gre nar ad andre folk, for mske er disse bedre end dem selv! Og heller ikke kvinder ad andre kvinder, for mske er disse bedre end dem selv!}18 2. rekrnkelse: At behandle nogen p en nedvrdigende mde er blandt de mest frastdende opfrsler. Det er som at se en svaghed i din bror og derefter latterliggre ham foran andre, hvilket vil gre ham ked af det. Islam opfordrer mennesket at dkke over andres handicap. Allah, den Almgtige, siger: {I skal ikke se skvt til jeres egne.}19 3. genavne: At kalde vores brdre med navne, som srer deres flelser, er at hne deres personlighed. Islam plgger os at kalde vores brdre med de mest elskelige navne. Allah, den Almgtige, siger: {Og giv ikke hinanden genavne.}20

18 19

Koranen: (49:11) Koranen: (49:11) 20 Koranen: (49:11)

4. Mistanke: At mistnke din brors adfrd er det modsatte af, hvad beretningerne fra Profeten og hans familie (fvmd) fortller os, vi skal gre. Man br ikke se p andres handlinger med andet end godhed i sine tanker. Allah, den Almgtige, siger: {I, der tror! Undg for mange lse formodninger! Nogle lse formodninger kan vre en synd.}21 Den hellige Profet (fvmh&f) sagde ogs: Jeg har advaret dig imod mistanke, fordi mistanke er den mest lgnagtige tale. 5. Snage: Ligesom mistro vil fre en mod mistanke, vil snagen ligeledes fre en mod forhadte handlinger, nemlig nr man snager i andres privatliv for at lede efter deres fejl og afslre deres hemmeligheder. Allah, den Almgtige, siger: {I m ikke snage.}22 6. Bagtaleri: Det er f.eks. bagtaleri, nr man taler bag ens brors ryg for at nedgre ham eller fortlle, at man er uenig med vedkommendes adfrd. Hvis han virkelig er, som man siger bag hans ryg, er det bagtaleri, og hvis han ikke er det, er det

21 22

Koranen: (49:12) Koranen: (49:12)

opspind. Bagtaleri er den handling, en kujon begr, nr han ikke kan st ansigt til ansigt foran den person, han bagtaler. Det er en vrre handling end den, som begs af de, som prver at finde svagheder hos andre for at nedgre dem. Allah, den Almgtige, siger: {Og I m ikke bagtale hinanden! Ville nogen af jer bryde sig om at spise sin brors kd, nr han var dd? Det finder I afskyeligt.}23 7. Sladder: At videresige det, vi hrer fra en person til en anden for at delgge deres forhold, er en drlig vane og en synd. I stedet for at gre noget for at styrke forholdet mellem mennesker, forsger man med denne type vane at skabe misforstelser imellem dem. Sledes siger Allah, den

Almgtige: {Adlyd ingen forsmdelig, der bander og svrger, ingen bagtaler, der bringer sladder til torvs.}24. Det er ogs berettet: Den, der bringer nogens ord til dig, vil tage dine ord til andre. Den Hellige Profet (fvmh&f) sagde ogs: Vil I have, at jeg fortller jer om de mest onde personer blandt jer? De sagde: Ja! O Allahs
23 24

Koranen: (49:12) Koranen: (68: 10-11)

Sendebud, s sagde han: Det er dem, der bagtaler og delgger forholdene mellem mennesker. 8. Krnkelse af re: Alle de ovennvnte punkter er metoder til at krnke en troendes re p, og som det beskrives af beretninger fra Profeten og hans familie (fvmd) er det vrre end at krnke selveste Kaabaens hellighed. Med alt dette sagt er der stadig nogle mennesker, som gr deres bedste for at krnke en troendes re for at gre hans sociale position lavere. Allah, den Almgtige, siger: {De, som helst ser skamlsheden brede sig blandt dem, der tror, de har en pinefuld straf i vente, i denne verden svel som i den hinsidige.}25 Det er berettet: Bevg dig ikke uden at have beskedenhed mellem dig og din bror (). Bevar den, for hvis man ikke har den, er det som om, man mangler sin (flelse af) generthed. Det er ikke en dyd at sre, vanre, nedvrdige eller skade en troende. Den hellige Profet (fvmh&f) sagde: Hvem end, der srer en troende, srer mig, og hvem end, der srer mig, srer Allah.

25

Koranen: (24:19)

9. Fjendtlighed, misbrug, hykleri osv.: Blandt de faktorer, som delgger broderskab og venskab, er netop fjendskab, fjendtlighed og misbrug (af hinanden), som er mere kontroversiel end de andre i det omfang, at den Hellige Profet (fvmh&f) sagde: Enhver, der misbruger en mand, vil f en lavere personlighed, og han vil miste sin vrdighed. Der er ogs flere delggende faktorer, ssom ondskab, sknderier og rygtefortlling, som er en form for bagvaskelse, bagtaleri, nedgrelse og gensidigt had, som bryder broen mellem forhold. Det er blevet berettet: I gensidigt had er der et barberblad ikke til hr men til religion. Som den endelige faktor, der er altdelggende, har vi hykleri. Imam Ali (fvmh) sagde: Hvem end udvider grnserne i en diskussion eller et sknderi, er en lovovertrder; og hvem end, der forkorter dem, er en undertrykt. Der er ingen mde, hvorp en skndende person kan vre dydig. 10. At tlle andres drlige handlinger: Dette er en handling med intention om at afslre folks drlige sider og forberede et nederlag til dem. Det er tt p den handling, som

bliver udfrt af professionelle efterretningstjenester, som spionerer folk og afslrer deres fejl og hemmeligheder. Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh) sagde: Hvem end, som tller hans troende kammerats drlige handlinger med henblik p at nedvrdige ham og delgge hans personlighed, vil finde sig en bopl i helvedets ild. Iflge nogle beretninger er denne adfrd som hykleri. 11. Oplsning af forhold : Nogle gange kan et forhold mellem venner brydes midlertidigt; og dette er naturligt, nr nogen af os holder sig stdigt til sin egen mening. Men hvis forholdet nr sdan et stadie, er det ikke godt at vente til, at ens forhold bliver helt delagt, for det er blandt de ting, der skubber personen vk fra islam og tager troen vk fra den troende. Den hellige Profet (fvmh&f) sagde: Hvis to muslimer oplser deres forhold og lader det vre i tre dage uden at lse deres konflikt, er de ude af islam (). Og den, der begynder at tale med den anden, vil vre den frste, der indtrder Paradiset p Dommedagen. Den moralske lov siger: Vr ikke flelsesmssig, skndes ikke, pres ikke p og forvr ikke din stilling. Stop et sknderi

for at afholde dig fra det. Ordene du har ikke ret er den hurtigste mde at skabe fjendskab p. Accepter dine fejl, nr du laver dem. Kritisr ikke som den ulykkelige person gr, der oplser hjerter og nedbryder sjle. Det er kilden til elendighed.

Kapitel 4 Hvad er de praktiske faktorer bag en sund, retskaffen og attraktiv personlighed?

De faktorer, der kan nvnes, er mange. Den moralske lov, som blev nvnt tidligere, er ikke bare en rkke slogans og rd, som kom fra himlen. Snarere kommer de af mennesker, som har erfaret, hvordan sociale forhold opbygges og nedbrydes. Her er nogle eksempler, som hjlper mennesker med at tnke fornuftigt:

1. Hold

din

vrede,

som

du

holder

flaskehalsen p en fyldt flaske

Det er blevet: Anas har fortalt: Jeg var med den Hellige Profet (fvmh&f), mens han var ifrt et langt klde, der havde en tyk ende. Kldet tiltrak en beduin, som sagde: O Mohammad! Lg noget af Allahs rigdomme fra din hnd p disse to kameler, fordi du vil ikke tilkendegive mig din rigdom eller din fars rigdom. Den hellige Profet (fvmh&f) var stille et stykke tid og sagde derefter: Rigdommen er Allahs, og jeg er Hans tjener. Derefter forsatte han: O Beduin! Har din handling mod mig vejledt dig videre? Beduinen svarede nej. Profeten spurgte hvorfor, og beduinen svarede: Fordi du ikke tilbagebetaler ondt med ondt. S grinte Profeten (fvmh&f) og

beordrede sine ledsagere til at stte byg p beduinens ene kamel og dadler p den anden.

2. Tag hjerteligt imod din bror, og du vil f adgang til hans hjerte
Det er blevet berettet af Imam Hassan Al-Askari (fvmh), som sagde: En dag kom to troende, en far og en sn, hen til De Troendes Leder (Imam Ali) (fvmh). Han stod op og tog hjerteligt imod dem og lod dem sidde ved hans side. Derefter bad han om mad til dem. Efter de havde spist, kom De Troendes Leders tjener, Qanbar, ind med et vaskefad, en kande af tr og et viskestykke, s de kunne vaske deres hnder. De Troendes Leder (fvmh) tog kanden og vaskede mandens hnder, selvom manden var imod det, men De Troendes Leder insisterede p, at han skulle vaske hans hnder. Derefter tog Mohammad sn af Hanafiyyah (Imam Alis sn) kanden fra ham. De Troendes Leder (fvmh) sagde: h min sn! Hvis hans sn kom til mig alene uden sin far, ville jeg have vasket hans hnder, men Allah, den Almgtige, nsker ikke at se en far og sin sn samme sted blive behandlet ens. Men da (husets) far har hldt vand p farens hnder, burde (husets)

sn hlde vand p snnens. S hldte Mohammad sn af Hanafiyyah vand p snnens hnder.

3. En fornuftig mde at kritisere p bner en forseglet hemmelighed bag evnen at kunne acceptere kritik
Det er blevet berettet: En dag mdte Imamerne Hassan og Hussein (fvmd) en gammel mand, som ikke vidste, hvordan man udfrte den rituelle afvaskning (p den korrekte mde). De diskuterede med hinanden, og herefter sagde den ene (Imam) til den anden: Du ved ikke, hvordan man udfrer den rituelle afvaskning. S gik de tttere mod den gamle mand og sagde: O gamle mand! Vr en dommer imellem os, for vi vil udfre afvaskningen, og du skal fortlle os, hvis afvaskningen er rigtig. De optrdte med deres afvaskning og spurgte ham, hvem der havde gjort det rigtigt. Begge deres afvaskninger var korrekte. Da manden s p deres mde at gre det p, lrte han det selv.

4. At bne en samtale eller en diskussion er en kunst, der skal gres p den korrekte mde
Det er blevet berettet, at Mohammad sn af Hanafiyyah sendte engang et brev til sin bror Imam Hussein (fvmh). I dette brev skrev han: O min bror! Ali er min og din far! I dette forhold er hverken jeg dig overlegen, eller du er mig overlegen (alts vi har samme position). Din mor, Fatima, er datter af Allahs Sendebud. Hvis min mor ejer al guldet i denne verden, vil hun ikke vre lig din mor i dyder. Efter du lser dette brev, besg mig og gr mig tilfreds. Naturligvis har du mere ret til at blive foretrukket over mig. M fred og Allahs nde og Hans velsignelser vre over dig. Efter at have lst dette brev besgte Imam Hussein (fvmh) sin bror og gjorde ham glad.

5. Den bedste lre i kunsten bag sociale forhold er at genglde det onde med det gode
Det er blevet berettet: En mand stoppede Imam Sajjad (fvmh) og sagde nogle skldsord til ham, men Imam Sajjad (fvmh) sagde ikke noget tilbage til ham. Efter han gik, sagde Imamen til sine ledsagere: Hrte I, hvad manden sagde? Jeg vil have jer til at flge mig og vidne mit svar til ham. De tilsluttede sig ham, og s sagde han: {De,

som undertrykker deres vrede og tilgiver menneskene; Gud elsker dem, der handler retskaffent.}26. Da de hrte ham sige dette, sagde de: Han vil ikke sige noget til ham. De forsatte, indtil de nede mandens hus. Imamen sagde til dem: Fortl ham, at det er Ali sn af Hussein. Manden kom fjendtligt ud og tnkte, at Imamen kom for at genglde, hvad han havde gjort mod ham. Imamen sagde til ham: O min bror! Du stoppede mig og sagde sdan noget til mig. Hvis jeg er som det, du sagde til mig, vil jeg sge Allahs tilgivelse for det, og hvis det, du sagde, ikke passer om mig, m Allah da tilgive dig. Efter manden hrte dette, begyndte han at kysse Imamens ansigt og sagde: Snarere sagde jeg ting, der passede mere om mig selv og ikke dig.

6. Du skal ikke adskille dig fra andre. Vr som en af dem, og du vil opn krlighed
Det er blevet berettet: En dag var den Hellige Profet Mohammad (fvmh&f) p en rejse. Han beordrede, at et fr skulle blive slagtet. Da sagde en mand: O Allahs Sendebud! Jeg vil vre ansvarlig for at slagte det, og en anden sagde: Jeg vil tage skindet af det, og en tredje sagde: Jeg vil koge det. S sagde den Hellige Profet
26

Koranen: (3:134)

(fvmh&f.): Jeg vil hente brnde til at koge det p. Da sagde de: O Allahs Sendebud! Vi er nok personer til at gre alt dette (derfor ingen grund til at anstrenge dig selv). Han sagde: Jeg ved, at I vil gre det, men jeg hader at vre anderledes end jer, fordi Allah, den Almgtige, hader at se Hans tjenere adskille sig fra Hans andre tjenere. S stod Profeten op og bragte brnde til madlavning.

7. Vr retfrdig

mod folk, giv dem deres

rettigheder og oplft dem og bliv selv oplftet

Det er blevet berettet: Sawadah sn af Qais sagde til den Hellige Profet (fvmh&f): O Allahs Sendebud! Da du kom tilbage fra Taif, bd jeg dig velkommen. Mens du sad p din kamel med en stok i hnden og skulle til at f kamelen til at g videre, ramte stokken min mave. Den hellige Profet (fvmh&f) sagde, at manden skulle komme frem og tage hvn for det. Sawadah bad den Hellige Profet (fvmh&f) at fjerne sine klder fra maven, og Profeten (fvmh&f) gjorde det. Efter dette spurgte Sawadah ham: Tillader du mig at kysse din mave? Profeten (fvmh&f) tillod ham til at gre dette. S sagde Sawadah: M Allah beskytte mig fra Helvedets ild for at ville hvne mig p Guds sendebud S sagde den Hellige Profet (fvmh&f): O

Sawadah sn af Qais! Vil du tilgive mig, eller vil du tage hvn? Han svarede: Nej, jeg vil tilgive dig! O Allahs Sendebud. Herefter sagde Profeten (fvmh&f): O min Herre! Tilgiv Sawadah sn af Qais, ligesom han tilgav dit Sendebud, Mohammad!

8. Jeg lrte fra livet, at negativitet krer i ring

Det er blevet berettet: De Troendes Leder, Imam Ali (fvmh), hrte en mand sklde Qanbar (hans tjener) ud, og Qanbar ville svare ham. De Troendes Leder (fvmh) kaldte p ham og sagde: Vr tlmodig, Qanbar! Lad den vre, der talte grimt til dig, s vil du gre Allah tilfreds og mishage djvlen og straffe din fjende. Jeg svrger ved Ham, som skabte kornene og brisen, at der er intet fra en troende, der behager Herren mere end tlmodighed, og mishager djvlen mere end ikke at svare tilbage og straffer en dum person mere end stilhed.

9. Den bedste handling i Guds syn er at opfylde en troendes behov

Det er blevet berettet: En dag kom en mand hen til Imam Jaffar alSadiq (fvmh) og klagede over, at han ikke kunne betale sin husleje. Imamen (fvmh) kaldte p Safwan al-Jammal (en af hans kammerater)

og sagde: Hjlp din bror med at opfylde sine behov. Herefter tog han med manden for at hjlpe ham. Derefter kom Safwan tilbage til Imam al-Sadiq (fvmh), og Imamen spurgte ham, hvad han havde gjort for at hjlpe manden. Safwan svarede: Allah har opfyldt hans behov. Derefter sagde Imamen (fvmh): At opfylde ens brors behov er bedre end at kredse rundt omkring Kaabaen i syv dage.

Al pris og taknemmelighed tilkommer Verdenernes Herre Al-Balagh Foundation

Oversat og redigeret af Imam Al-Mahdi Bogfond