Imam Ali De Troendes Leder

Imam Ali - De Troendes Leder 1. oplag, 2011 ISBN: 978-87-92634-04-7 Skrevet i samarbejde med: Imam Alsadiq Center Hejrevej 38, 2400 Kbenhavn NV. www.alsadiq.net Udgivet af: Imam al-Mahdi Bogfond www.almahdi.dk

Indholdsfortegnelse
Forord Takkeord Hvad siger ikke-muslimer om Imam Ali (fvmh)? Kapitel 1 Hans ungdom Fdsel i den Hellige Kaaba Imam Alis (fvmh) tidlige liv Den frste tjeneste gjort for islam Kapitel 2 gteskabet med Profetens datter (fvmd) Kapitel 3 Brn med Fatima (fvmh) Det frste barn, Imam Hassan (fvmh) Det andet barn, Imam Hussein (fvmh) Det tredje barn, Zaynab (fvmh) Det fjerde barn, Omm Kolthoom (fvmh) Det femte barn, Mohassin (fvmh) Kapitel 4 Muslimernes retmssige leder Udnvnelsen i Ghadir Khum Vigtigheden af troen p al-Imamah en af islams fem sjler Kapitel 5 Nogle glimt fra hans enestende adfrd Askese til den yderste grad Selvofring At oplre ved hjlp af handling fr ord
4

7 8 9 14 14 15 16 18 23 23 24 25 25 25 26 26 28 35 35 37 38

Altid retfrdig og plidelig Imam Alis (fvmh) hjlp til de forldrelse Imam Alis (fvmh) adfrd overfor gster Imam Alis (fvmh) uimodstelige tapperhed Imam Alis (fvmh) dle opfrsel over for sine fjender Andre historier Kapitel 6 En oprigtig slave af Allah Imam Alis (fvmh) udtalelser om Allah Imam Alis (fvmh) tilbedelse Imam Alis (fvmh) duaa Duaa Kumayl De Troendes Leders (fvmh) munajat i Kufas Moske Kapitel 7 Hans udtalelser I skildringen af verden Mennesket Tilbedelse og ulydighed over for Allah Islam og tro God moral og manerer Intellekt og viden Forberedelse til Dommedagen Kapitel 8 Hans omtale i den Hellige Koran 1) Renselsesverset (ayat al-Tathir) 2) Krlighedsverset (ayat al-Mawada) 3) Verset om gudsdommen (mubahala) 4) Verset om velsignelser (salawat) 5) Lederskabsverset (al-wilaya)
5

39 40 42 42 43 46 49 50 52 55 56 64 68 68 70 71 72 72 75 76 77 77 81 83 87 88

6) Verset om de vise (Ahlul-Dhekr) 7) Kapitel 76, Mennesket (al-Insan) Andre vers fra den Hellige Koran Kapitel 9 Hans omtale i de hellige beretninger Imam Ali (fvmh) er muslimernes autoritet Alis (fvmh) enestende karakter Kapitel 10 Profetens (fvmh) datter En eksemplarisk familie Fatimas (fvmh) sttte til Imam Ali (fvmh) Fatimas (fvmh) martyrdom Kapitel 11 Hans martyrdom Kapitel 12 Hans sidste ord Ziyarat Aminullah - en hilsen til De Troendes Leder (fvmh) Noter Imam Al-Mahdi Bogfonds andre udgivelser

89 92 95 100 102 103 110 110 111 120 126 129 131 133 156

Forord
I Allahs, den Ndiges, den Barmhjertiges Navn. Al taknemmelighed tilkommer Allah, den prisvrdige. Og m Allahs fred og velsignelser vre over Profeten Mohammad og hans ufejlbarlige efterkommere. Dette ydmyge vrk er sammensat af en 18-rig ung kvinde fra det muslimske samfund i Danmark, som er blevet inspireret af Imam Alis (fvmh) storslede personlighed. Formlet med bogen er at formidle et nuanceret men kortfattet billede af Imam Alis (fvmh) personlighed ved at beskrive hans liv, mission, adfrd og den hje status han har islam. Han var s ren og oprigtig fra barndommen, at han gjorde sig fortjent til at blive udvalgt som Allahs (swt) reprsentant p jorden efter Profetens (fvmh) bortgang, hvilket ogs var rsagen til, at han fik titlen: De Troendes Leder. Denne personlighed har ikke kun inspireret denne unge kvinde men mange andre, ogs ikke-muslimer, med sine ord, handlinger og forhold til de verdslige anliggender. Imam Ali (fvmh) er et hav af viden og inspiration til folk, der sger denne, og i denne bog er blot udvalgt en drbe af det, der er om og fra ham. Bogen er s vidt muligt struktureret p den mde, at den er opbygget efter hans livsforlb, idet den starter med at fortlle om den enestende begivenhed, hvor hans mor fr ren af at fde ham i selve den hellige Kaaba, dernst hans opvkst hos den hellige Profet og hans gteskab med Profetens enestende datter, Fatima al-Zahraa, hvorefter der fortlles om hans viden og undervisning og til sidst hans martyrdom. 6. juli, 2009 / 13. Rajab, 1430 AH 7

Takkeord
Frst og fremmest lovprist vre Allah, den Almgtige, for at give mig ren til at sammenstte denne mindre bog om mit forbillede og inspiration, De Troendes Leder, Ali (fvmh). Hernst takker jeg mine forldre og resten af min familie og bekendte, der har stttet mig hele vejen igennem med at frdiggre dette arbejde. Ikke mindst skylder jeg Imam Al-Sadiq Centeret en stor tak for deres anerkendelse og motivation, som var hovedrsagen til, at denne bog blev skrevet. Uden deres sttte, havde jeg aldrig turdet starte sdan et projekt. Sidst men ikke mindst takker jeg Imam Al-Mahdi Bogfond for deres store hjlp til at rette og trykke bogen samt enhver anden, der p en eller anden mde har bidraget til dette. Tusind tak til jer alle.

Hvad siger ikke-muslimer om Imam Ali (fvmh)?

Professor M.G. Reynolds siger i sin bog Book on Islam: Ali var s populr selv blandt ikke-muslimer, at alle jderne, zarathustrianister og de kristne i Kufa srgede, da han dde, isr deres kvinder og brn, som Ali personligt havde srget for, og de grd over ham, som man vil gre, (nr man mister) sin far. Sorg blev oplevet selv i Jerusalem, og Herren Biskop kunne heller ikke tilbageholde sine trer.1 Edward Gibbon2 siger til re for Imam Ali (fvmh): Han (Ali) forenede kvalifikationerne for en digter, en soldat og en helgen; hans visdom er stadig levende i en samling af moralske og religise udtalelser; og enhver modstander, i kampen med tungen eller svrdet, blev holdt nede af hans retorik og tapperhed. Fra den frste time i sin mission til de sidste ceremonier i sin begravelse blev apostlen (Mohammad (fvmh)) aldrig svigtet af en gavmild ven, som han gldede ved at kalde ham sin bror, sin wazir og den troende Aaron (Haroon) af en anden Moses. Vedrrende Imam Alis (fvmh) dd S. Ockley iagttager i sin kendte bog The History of the Saracens, at da Ali var ved at forlade sit hus den morgen, fr han blev drbt i moskeen til morgenbn, begyndte husstandens fugle at lave stor larm, og da n af Alis tjenestefolk forsgte at f dem til at holde op, sagde Ali: Lad dem vre, for deres skrig er kun jammerklager i frygt for min (snarlige) dd. Vedrrende Imam Ali (fvmh) i biblen Men Gud sagde: Nej, din kone Sara skal fde dig en sn, og du skal give ham navnet Isak. Med ham vil jeg oprette min pagt som en evig pagt for hans efterkommere. Men med hensyn til Ismael bnhrer jeg dig. Jeg vil velsigne ham og gre ham uhyre frugtbar og talrig. Tolv hvdinge3 skal han blive far til, og jeg vil gre ham til et stort folk.4

Dwight M. Donaldson skriver om begivenheden ved Haroon AlRashids hjortejagt: I lbet af Ommayyad-kaliffernes regeringstid var hans (Alis) velsignede begravelsessted ikke blevet afslret, og ligeledes forblev det sdan under abbasiderne epoke indtil Haroon Al-Rashids regeringstid. Men i r 175 efter hijrah5 (r 791), skete det, at Haroon gik ud for at jage. Dog sgte den hjort, som han jagede, tilflugt p et bestemt stykke hvet grund. Hvor meget han end prvede at f sine jagtdyr til at fange byttet, afviste de at g nr stedet. Han prvede at f sin hest til at g til dette sted, men hesten afviste ligeledes. Ved dette blev kaliffen grebet af refrygt, og han begyndte med det samme at stille sprgsml til naboskabet, og de bekendtgjorde for ham den kendsgerning, at denne grund var Ali sn af Abu Talibs grav, den hellige Profets ftter og svigersn. Haroon beordrede, at et gravkammer blev bygget over graven, og folk begyndte snart at bostte sig i dens omegn.6 Uddrag fra en lngere artikel om Imam Ali (fvmh) En af de personer, som har berettet om Imam Alis (fvmh) attributter, er George Jordac, der blandt andet skriver: Ali var kendt for sin fromhed. Jeg tror ikke, at Alis fromhed var et resultat af omstndighederne, som det var for andre fromme personer, der engagerede sig i tilbedelse p grund af deres svage sjle for at undslippe livets omskifteligheder eller som efterligning af deres forfdre Kendsgerningen er, at Alis fromhed var baseret p et solidt fodfste og var forbundet med det gensidige bnd, som findes i alle dele af skabelsen, og som har forbundet himlen og jorden med hinanden... Iflge Ali er essensen af fromhed: at ofre sit liv for sandhedens og retfrdighedens skyld. Han har sagt: Ens tro burde vre p et sdant niveau, at man br foretrkke sandheden over lgne, selvom sandheden kan medfre tab, og lgnene kan bringe en gevinst. Hans fromhed var af samme type som defineret af ham. Han led martyrdden p grund af denne sandfrdighed, og hvis det er muligt at give titlen martyr til levende personer, kan det siges, at selv mens han levede, var han en martyr for sandheden og retfrdighedens vej.

10

 Sdan en person sger ikke dette liv for verdslige fortjenester og flygtige fornjelser. Tvrtimod sger han det for at opn hj moral og for at opn efterlivet, som er forenelig med hans natur. Det er derfor, Ali valgte fromhed i denne verden og ikke sgte bermmelse og praleri. Han var oprigtig, nr det gjaldt hans fromhed, p samme mde som han var sandfrdig, hvad angr hans handlinger, ord og intentioner. Han var utilbjelig for livets fornjelser p samme mde, som han var upartisk, hvad angr lederskab og andre ting, som var meget begret af andre. Han levede med sine familiemedlemmer i en hytte, som ogs var hans regeringsplads. Hans lederskab var ikke i form af kongedmme, men i form af kalifat. Han spiste brd bagt af byg og tilberedt med mel, som var malet af hans hustru. Selvflgelig benyttede hans guvernrer og embedsmnd sig af den luksus, som blev tilgngelig fra Syrien, Egypten og Irak. Ofte lod han ikke sin hustru besvre sig med at male med kvrnet men tog sig selv af dette arbejde. Selvom han var De Troendes Leder, spiste han brd, som var s trt og hrdt, at det kunne brkkes ved at presse det med knene. Nr det blev meget koldt i lbet af vinteren, havde han intet tj for ssonen og stillede sig tilfreds med sit tynde sommertj. Mandighed var inkarneret i Ali i alle henseender og inkluderede enhver egenskab ndvendig for det. Storsindethed og tilgivelse er de ndvendige egenskaber i mandighed, som begge var inkarneret i hans personlighed. Det var derfor, han aldrig tnkte p at gre en person noget ondt, selvom vedkommende havde gjort ham ondt; og ikke undertrykte en person, selvom han vidste, vedkommende ville drbe ham For eksempel da kharijites udstyrede sig selv til krig, foreslog nogle af Alis tilhngere ham, at han skulle angribe dem (dvs. kharijites), fr de blev klar til at udkmpe en krig. Alligevel svarede Ali: Jeg vil ikke starte en krig, fr de begynder slaget selv Alis ord og handlinger var i overensstemmelse med hinanden. Han var ikke som de andre, der hengav sig i hj tale, som deres handlinger modbeviste. Han sagde disse ord omgende som flge af sin natur, der dannede grundlaget for hans karakter Ali var mere venlig over for folket end enhver anden, og han afholdt sig fra at gre nogen fortrd 11

Han havde dedikeret hele sit liv til at sttte de undertrykte og hjlpelse, s han kunne blive klar over deres rettigheder i forhold til tyrannerne, der mente sig berettiget til at bemgtige sig andres rettigheder p grund af del afstamning og racediskrimination. Ali modsatte sig Quraysh og kmpede mod dem, fordi de begrede kalifattet af hensyn til personlig fortjeneste og for at erhverve kalifatembedet, rigdom og lederskab. Han gav afkald p kalifatembedet og selv det jordiske liv og forlod alt, fordi han ikke kunne optrde som verdslige personer og ikke kunne g med til at give dem mulighed for at udnytte de svage og hjlpelse I sit testamente sagde han til sine snner Hassan og Hussein: Vr fjender af undertrykkerne og (vr) stttere til de undertrykte. Han sagde ogs: Vr fjender af undertrykkeren, selvom det er din nre slgtning og stt den undertrykte person, selvom han ikke er beslgtet med dig og er en fremmed. Han bestrbte sig altid p at straffe undertrykkerne og hjlpe folk af med deres svaghed. For at n dette ml brugte han sit hjerte, sin tunge, sit svrd og sit blod. Han forblev altid en hjlper af den undertrykte og fjende af undertrykkeren. Ved at flge denne gangsti hvilede han aldrig i sit liv... Man skal ikke blive overrasket over, at Ali var retfrdig. Det ville have vret overraskende, hvis han ikke havde vret retfrdig. Eksemplerne p hans retfrdighed, der er blevet berettet (i historierne om hans liv), er de mest vrdifulde formuer i den menneskelige historie, og mennesket burde vre stolt af dem... Engang s Ali sin rustning i en kristen mands besiddelse. Han tog ham til domstolen, s dommeren Shurayh kunne dmme sagen og sledes give en afgrelse omkring ejerskabet af rustningen. Da de viste sig foran dommeren, sagde Ali: Denne rustning er min. Jeg har hverken solgt eller forret den til nogen. Dommeren spurgte den anden person: Hvad siger du til den pstand, der er gjort af De Troendes Leder? Den kristne sagde: Denne rustning er min. Shurayh vendte sig mod Ali og sagde: Kan du komme med nogle vidner, som kan bevidne, at denne rustning tilhrer dig? Ali smilte og sagde: Shurayh har ret. Jeg kan 12

ikke komme med sdanne vidner. Dommeren gav en dom til fordel for den kristne, som tog rustningen og gik. De Troendes Leder blev ved med at se p ham bagfra. Efter at have get nogle f skridt vendte (den kristne mand) sig alligevel om og sagde: Jeg bevidner, at sdan en befaling ligner Profeternes befaling, fordi den, der er De Troendes Leder, har vist sig sammen med en person som mig ved domstolen, hvor dommeren ogs er hans underst. Og (alligevel) gav dommeren en dom mod ham (i overensstemmelse med loven). Derefter tilfjede han: Oh De Troendes Leder! Jeg svrger ved Allah (swt), at denne rustning er din, og min pstand var falsk Oprigtighed, tapperhed og frygtlshed er mgtige mnds egenskaber, og Ali var i besiddelse af dem. Oprigtighed, sandfrdighed, tapperhed og modighed og alle andre lignende kvaliteter er indbyrdes forbundne. Derfor udtrykte han ikke noget, som var imod hans virkelige hensigt og beslutsomhed. Han begik ikke bedrageri, selvom han udmrket vidste, at han kunne slippe af med den skade, som hans fjender forrsagede ham ved at gre dette Ali hadede stolthed og var helt fri for egoisme. Han hadede, at nogle af hans venner ophjede ham for meget, og p samme mde hadede han at f de titler, som han fik af sine fjender. Han har sagt: To slags mennesker er blevet fordrvet p grund af deres holdning til mig: tilhngerne, som ophjer mine egenskaber (i en overdreven grad), og de ondsindede fjender. Han viste hverken stolthed eller gjorde sig selv mere ydmyg uden grund; han foregav ikke at vre andet end den, som han var. Han var fri for skabagtigheder og hykleri. Det er svrt at finde en rlig mand som ham. Engang kbte han en sk med dadler og bar den hjemad. Nogle personer iagttog dette og tilbd frivilligt at bre skken for ham. Han fortalte dem benhjertigt, at familiens overhoved var ansvarligt for at bre den selv

13

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 1

Hans ungdom7

Fdsel i den Hellige Kaaba

I hele verdenshistorien er kun t menneske blevet fdt i Kaabaen. Hverken profeter eller andre guddommelige personligheder har vret velsignet med sdan en re. Det var en magels begivenhed, der hndte den 13. rajab, 23 r fr hijrah (omkring r 597 e.Kr.), hvor Imam8 Ali, sn af Abu Talib, profetens ftter (fvmd)9, blev fdt og oplyste verden med sit enestende lys. Abbas sn af Abdul Muttalib10 var en af dem, der var til stede ved Kaabaen og s, da Fatima datter af Asad kom gende mod Kaabaen i en tilstand af forlsningssmerte. Hun knlede foran det Hellige Hus (Kaabaen) og bad ydmygt til Gud. Det er berettet, at hun sagde: Oh Gud! Jeg tror p Dig og profeten (dvs. Abraham (fvmh)), som ved Din befaling byggede fundamentet til dette hus. Oh Gud! Jeg svrger ved profeten Mohammad (fvmh) og svrger ved det barn, der er i min mave, at Du gr denne fdsel ubesvret og nem for mig. Ikke lnge efter at hun rejste sig op, s man, at vggene til det Hellige Hus blev adskilt fra hinanden ved et hjtideligt mirakel. Fatima trdte ind i Kaabaen, hvorefter dens vgge lukkede sig om hende og igen fik deres normale position. Abbas og hans ledsagere flokkede sig omkring porten til det Hellige Hus, som var lst. De prvede forgves at bne den. Derefter opgav de, da de inds, at denne mirakulse og srlige begivenhed skyldtes en guddommelig vilje. Nyheden om denne mirakulse hndelse blev snart spredt vidt og bredt i Mekka. Ali blev fdt inde i Kaabaen med jnene lukket og kroppen i ydmyg underkastelse til Den Almgtige Skaber. Fatima forblev i Kaabaen i tre dage, hvorefter hun den fjerde dag gik ud med sit nyfdte barn i armene. Til sin store overraskelse s hun den hellige Profet (fvmh) vente udenfor for at modtage det nyfdte barn i sine ngstelige hnder. Lederskabet flte den underfundige berring af profetskabet; Ali bnede sine jne og hilste p den Guddommelige Profet (fvmh), idet han sagde: Assalamu alaika ya Rasolollah (Fred vre med dig, oh Allahs Sendebud). 14

Profeten Mohammad (fvmh) spurgte herefter Fatima datter af Asad, om hun havde valgt et navn til barnet. Hun fortalte ham, at mens hun sad inde i Kaabaen og blev plejet af himmelske kvinder, som hjalp hende i den ubesvrede fdsel af barnet, blev hun af en majesttisk stemme fortalt, at dette barn var blevet kaldt Ali, som betyder den eksalterede. Der er mange shiitiske kilder, som bekrfter sandheden af denne enestende begivenhed. Ligeledes findes der mange sunnimuslimske kilder, der siger det samme. For eksempel berettes det, at Alhakim alNisabouri har sagt: Beretningerne om, at Fatima bint Asad fdte Ali, m Allah (swt) bere hans ansigt, i Kaabaen, er mutawatir11.12 Ligeledes beretter Al-Hafedh al-Kenji al-Shafii p vegne af Ibn Alnajar af Alhakim al-Nisabouri, som sagde: De Troendes Leder, Ali sn af Abu Talib, blev fdt i Mekka i Guds Hellige Hus natten til fredag den trettende Rajab og der er ikke blevet fdt nogen fr eller efter ham i Guds Hellige Hus13

Imam Alis (fvmh) tidlige liv

Imam Ali (fvmh) tilhrte den samme klan som den hellige Profet (fvmh). De var fra Bani Hashim klanen fra stammen Quraysh. Hans moders navn var Fatima datter af Asad, og hun nedstammede fra profeten Ismael sn af Abraham (fvmd). Hans far var Abu Talib sn af Abdul Muttalib, som var onkel til den hellige Profet Mohammad (fvmd). Den hellige Profet (fvmh) havde et meget tt forhold til Imam Alis (fvmh) forldre. Da Profeten (fvmh) var forldrels og senere ogs mistede sin bedstefader, Abdul Muttalib, blev han passet og plejet af Abu Talib, indtil han blev voksen. Da Imam Ali (fvmh) senere blev fdt og af visse grunde ikke lngere kunne blive passet af sine egne forldre, tog Profeten (fvmh) ham til sig som 5-6-rig og passede ham som sin egen sn. Sledes voksede Imam Ali (fvmh) op i profetskabets hus og blev opdraget med Profetens (fvmh) krlighed og omsorg.

15

Det er berettet, at Imam Ali (fvmh) har sagt: Den hellige Profet (fvmh) bragte mig op i sine arme og lod mig spise af det, som han selv bed i. Jeg fulgte ham overalt som en kamelkalv, der flger sin mor. Hver dag viste sig en ny egenskab fra hans dle personlighed, og jeg accepterede det og fulgte det som lov.14 Ti rs selskab med den hellige Profet (fvmh) gjorde Imam Ali (fvmh) tt og uadskillelig med ham, idet han blev t med ham i karakter, viden, selvopofrelse, overbrenhed, modighed, venlighed, medlidenhed, talekunst og veltalenhed. Fra barnsben underkastede han sig Allah (swt) sammen med Profeten (fvmh). Imam Ali (fvmh) har udtalt: Jeg var den frste, der tilbad Gud sammen med Profeten. Det er berettet af al-Masudi: Ali fulgte Profetens fodspor gennem hele sin barndom. Gennem langt de fleste af dgnets timer fulgte og hjalp Imam Ali (fvmh) den hellige Profet (fvmh) samt beskyttede ham mod hans fjender. Han var s tt p Profeten (fvmh), at han var den frste, der fik fortalt benbaringerne, da de blev benbaret til Profeten (fvmh) dgnet rundt gennem rkeenglen Gabriel (fvmh). Han nedskrev dem straks og talte med Profeten (fvmh) om deres betydning.

Den frste tjeneste gjort for islam

Det er ikke til at betvivle, hvorvidt Imam Ali (fvmh) havde dedikeret hele sit liv til religionens tjeneste. Ikke nok med dette var han som tidligere nvnt den frste, der omfavnede islam som tirig og underkastede sig Allah (swt), da den hellige Profet (fvmh) i frste omgang kun pkaldte sine nrmeste tilhngere til den sande religion. Alligevel kan man ppege en anden situation i den muslimske historie, hvor Imam Ali (fvmh) atter engang gjorde sig bemrket med sin enestende handling. Det var, da Imam Ali (fvmh) fik lejlighed til at yde sin frste tjeneste for Guds sag, efter den Hellige Profet (fvmh) blev beordret af Allah (swt) til at prdike islam offentligt. Den hellige Profet (fvmh) havde i de frste tre r af sit profetskab 16

udelukkende prdiket islam til sin allernrmeste familie og var under absolut hemmelighed for resten af omverdenen, indtil han ved slutningen af det tredje r modtog en ordre om at prdike budskabet for sine nre slgtninge og formane dem. Han instruerede Ali (fvmh) til at forberede en middag og invitere Abdul Muttalibs snner og snnesnner. Omkring fyrre af dem deltog. Efter de ankom, og den beskedne middag blev serveret, rejste den hellige Profet (fvmh) sig, erklrede sin hellige status, lovede evige skatte i Paradiset til dem, der blev hans disciple, og afsluttede med at sige: Hvem af jer vil sttte mig i at bre denne byrde og vre min ljtnant og stedfortrder (wazir) som Aaron var til Moses? Forsamlingen forblev stumme af forblffelse, og ingen vovede at acceptere dette farlige embede, som blev tilbudt dem, indtil Ali, sn af Abu Talib (fvmd), rejste sig op og udbrd: Oh Profet! Jeg vil, selvom jeg er den yngste blandt de tilstedevrende. Oh Profet! Jeg vil vre din wazir. Ved dette lukkede Mohammad (fvmh) sin arm rundt om ham og pressede ham ind mod sit bryst og sagde: Se min bror og wazir og adlyd ham. Mange historikere er af den mening, at dette var en afgrende erklring ved en afgrende begivenhed; den frste og mgtigste tjeneste gjort for islams skyld. Hvis den hellige Profets (fvmh) anmodning var blevet efterladt ubesvaret, ville mlet om islams udbredelse vre faldet til jorden. Sledes fortsatte Imam Ali (fvmh) oprigtigt, tappert og delt til sit sidste ndedrag med at tjene og forsvare islam.

17

gteskabet med Profetens datter (fvmd)

Iflge utallige autentiske shiamuslimske beretninger havde den hellige Profet n datter ved navn Fatima al-Zahraa (fvmh), som overlevede barndommen. Hun var det tredje fuldkomne og ufejlbarlige menneske efter den hellige Profet selv og Imam Ali (fvmd). Fatima al-Zahraa (fvmh) var den vigtigste kvinde i sin tid, fr sin tid og efter sin tid. Det berettes ogs i sunnimuslimske bger, at den hellige Profet (fvmh) gav Fatima al-Zahraa (fvmh) titlen: Overhovedet for Verdens Kvinder. Den Almgtige Allah (swt) havde sknket hende et enestende sind og begavelse ledsaget af en ubeskrivelig sknhed, elegance og ynde for ikke at nvne hendes gode manerer og gudfrygtighed. Hun var den mest kyndige og hderlige kvinde i sin tid og er stadig forbilledet for mange, der nsker at blive en succesfuld datter, hustru, nabo eller nyttig samfundsborger. Historien nvner ikke ingen andre kvinder, som opnede sdan et hjt niveau af uddannelse, viden og sociale ynder, som Fatima al-Zahraa (fvmh) besad i en tid, der er kendetegnet ved samfundets uvidenhed og strke kvindeundertrykkelse. P grund af sin fortrffelighed kom der mange for at fri til hende hos den hellige Profet (fvmh).15 Det var bde mnd fra velhavende familier og kendte stammeherrer, hvor Abu Bakr og Omar var blandt de mange, som blev afvist af den hellige Profet (fvmh)15. Profeten (fvmh) ventede en ordre fra den Almgtige Allah om hvem, han skulle lade sin datter blive gift med. Sledes plejede han at svare: Hendes sag er efterladt til hendes Herre; nr som helst Han vil, vil hun gifte sig. Imam Ali (fvmh) nskede ogs selv at gte Fatima al-Zahraa (fvmh) men havde af to grunde skjult dette for Profeten (fvmh). Den frste grund var hans generthed over for Profeten (fvmh), og den anden grund var hans svre konomiske forhold. Han var p ingen mde rig og ejede hverken et hus eller et stykke jord. Dog gjorde han det til sidst. 18

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 2

Omm Salamah, Profetens (fvmh) hustru, omtaler i den flgende beretning denne hndelse, der skete i hendes hus: Han bankede p dren. Jeg spurgte: Hvem er det? Fr han kunne n at svare, sagde Allahs Sendebud til mig: Rejs dig, oh Omm Salamah! bn dren og bed ham komme ind. Sandelig er han en mand, som elsker Allah (swt) og Hans Sendebud, og ligeledes elsker de ham! S spurgte jeg: M min far og mor vre ofre for dig, oh Allahs Sendebud! Hvem er den person, du uden at have set omtaler sledes? Profeten svarede: Oh Omm Salamah! Han er min bror og ftter, og sandelig er han den mest elskede person hos mig! Omm Salamah fortstter: Jeg plagede mig mod dren, snublede over mit mert16 p vejen og faldt nsten. Da jeg bnede dren, s jeg Ali. Ved Allah! Han trdte ikke ind i huset, fr han var sikker p, at jeg var inde i mit kammer. Derefter kom han hen til Profeten og sagde: M Allahs fred, barmhjertighed og velsignelser vre over dig, oh Allahs Budbringer! Profeten svarede: Og fred vre med dig, oh Ali! Ali satte sig derefter foran ham og s ned i gulvet, som om han nskede at bede om noget men var for genert til at sige det. Profeten, som vidste, hvad han ville, sagde til ham: Oh Ali! Sandelig ved jeg, at du er kommet her med en anmodning. S fortl mig, hvad du har i sinde at anmode om.17 Men Ali forblev stille. S sagde Profeten: Mske er du kommet her for at anmode om Fatimas hnd i gteskab? Ja!18 svarede Ali. Jeg s Profetens ansigt lyse af glde og fryd. Oh Ali. M jeg fortlle dig en god nyhed? spurgte han. Ali svarede: Ja, m min far og mor vre dine ofre, oh Allahs Sendebud! Profeten sagde: Vr glad, oh Ali! Sandelig har Allah, den Almgtige, gjort dig og Fatima til mand og hustru i Himmelen, fr jeg vil vie jer her p Jorden. Det er ligeledes blevet berettet, at den hellige Profet (fvmh) sagde flgende, efter Imam Ali (fvmh) havde anmodet om Fatima al-Zahraas (fvmh) hnd: Oh Ali! Andre har anmodet om hendes hnd i gteskab tidligere, og jeg nvnte dem for hende men s uvilje og misfornjelse i hendes ansigt. Vent til jeg sprger hende om din anmodning. Sledes forlod den 19

hellige Profet Ali, der ventede p svaret, og gik hen til sin datter Fatima. Han sagde: Oh Fatima! Ali sn af Abu Talib er en person, hvis slgtning, fortjeneste og kvalitet af hans tro du kender. Jeg har sandelig bedt min Herre om at gre dig til hustruen af Hans bedste skabning og den mest elskede (person) hos Ham, og sandelig har Ali anmodet om dit gteskab, s hvad siger du? Hun forblev stille og vendte ikke sit ansigt om. Han s ej heller noget tegn p misbilligelse i hendes ansigt. Derfor sagde han: Allah (swt) er strst! Hendes tavshed er hendes accept!19 Det berettes, at Profeten (fvmh) dernst spurgte Imam Ali (fvmh): Ejer du noget, (som du kan betale som medgift) for at blive gift med Fatima? Imam Ali (fvmh) svarede: M mine forldre blive dine ofre. Ved Allah, ingen af mine forhold er holdt skjult fra dig; jeg ejer et svrd, skjold og en kamel, som jeg bruger til overrisling. benhjertet lyttede Profeten (fvmh) til Imam Ali (fvmd) og sagde: Ali, du kan ikke klare dig uden dit svrd, for du bliver ndt til at kmpe med det og forsvare dig selv mod Allahs (swt) fjender. Hvad angr din kamel, har du brug for den til at overrisle palmetrer og forsrge din familie, og du har brug for den som et transportmiddel. Men jeg accepterer skjoldet som en medgift fra dig; derfor slg det og giv mig pengene. Imam Ali (fvmh) havde fet dette skjold fra byttet fra slaget ved Badr. Det blev givet til ham af Profeten (fvmh), som kaldte det alhademah, alts det delggende, da det delagde alle svrd, som ramte det. Imam Ali (fvmh) solgte sledes skjoldet for omkring 500 dirhams og bragte pengene til Profeten (fvmh). De var alle enige, og dette blev medgiften for den mest hderlige og forherligede kvinde. Dette understreger, at en kvindes vrdi ikke bestemmes ud fra strrelsen af hendes medgift. Imam Alis og Fatima al-Zahraas (fvmd) gteskabsprocedure blev foretaget af den hellige Profet (fvmh) i moskeen, mens han sad p talerstolen under tilstedevrelsen af muslimerne. P denne mde bekendtgjorde han sammenfringen og havde vidner til gteskabskontrakten. Samtidigt specificerede han medgiftens strrelse for at tilskynde muslimerne til at flge denne skik i at bede om beskedne medgifter til gteskaber. Han sagde: 20

Undg overdrivelse i (strrelsen af) medgifter, da det skaber fjendskab (mellem jer). Ligeledes sagde han: De bedste kvinder i min nation er dem med lavest medgift. Profeten (fvmh) fortalte, hvor nskeligt det er i islam at bibeholde strrelsen af enhver medgift til samme vrdi som hans datters (svarende til omkring 500 dirhams dengang), og sledes gjorde han strrelsen af Fatima al-Zahraas medgift til standard for den rimelige medgift. Ahlulbayt, Profetens familie (fvmd), overskred aldrig strrelsen p medgiften, bde nr de selv skulle giftes eller gte deres snner og dtre. Pengene, som Imam Ali (fvmh) havde givet Fatima al-Zahraa (fvmh), blev af Profeten (fvmh) delt i tre dele: en tredjedel skulle bruges p de ting, som deres kommende hus behvede, en tredjedel skulle bruges p parfume og andre forsknnelser til brylluppet, og den sidste tredjedel skulle hjlpe Imam Ali (fvmh) med at betale for maden til de gster, der ville deltage i bryllupsceremonien. Medgiften blev hnet af flere fra Quraysh, som var misundelige over Imam Ali og Fatima al-Zahraas (fvmd) gteskab. Isr dem, der var blevet afvist af Fatima al-Zahraa (fvmh) og hendes far, henvendte sig til Profeten (fvmh) og sagde: Sandelig har du taget Ali som din svigersn med en afskyelig gte-skabsgave!20 Profeten (fvmh) svarede hertil: Det var ikke mig, som gav (Fatima til) Ali i gteskab, men snarere Allah (swt), som gjorde det ved opstigningsnatten nr Lotustret (i den syvende Himmel)21 P selve bryllupsdagen oplevede man flere overnaturlige begivenheder og mirakler, som fandt sted i lbet af fejringsceremonien. Nogle af dem er sgar blevet nvnt af sunnimuslimske lrde: Englen Gabriel steg ned og sagde til Profeten: Oh Moham21

mad! Allah (swt) sender dig Sine hilsner, og Han har beordret mig til at hilse Fatima og give hende et himmelsk klde som bryllupsgave!22 Efter brylluppet, da Fatima blev ledsaget til Alis hus, (som bruden) plejer at gre, gik Profeten foran hende, englen Gabriel gik ved hendes hjre side, Mikael gik ved hendes venstre side, og syv tusinde engle gik bag dem, mens de priste og forherligede Allah (swt) indtil daggry!23 Til brylluppets middag havde Imam Ali (fvmh) ikke inviteret bestemte folk til at deltage i festligheden. Da Imamen (fvmh) kendte mange mennesker, var det svrt for ham at udvlge nogle, som han nskede at invitere, og samtidig blive ndt til at ignorere andre, eftersom det ville g imod hans moral. Derfor deltog flere tusinde mennesker fra Medina, og selv landmndene fra byens forstad samlede sig til festmiddagen efter en ben invitation. Alle gster fik rigeligt at spise og fik endda noget med sig hjem. Til trods for alt dette var den lille mngde mad, som iflge beretningerne kun bestod af t fr og f kilo mel til brdlavning24, ikke spist op.25 Det er blevet berettet af Imam Ali (fvmh), som sagde: S fortalte Allahs Sendebud mig: Inviter, hvem det end behager dig til festmiddagen! Derefter gik jeg til moskeen og s den overfyldt med ledsagere, og fordi jeg ikke kunne lide at invitere en speciel gruppe og ignorere en anden gruppe, stillede jeg mig p en hj talerstol, hvede min stemme og sagde: Deltag i Fatimas bryllupsmiddag! Pludselig s jeg gruppe (af folk) efterfulgt af nye grupper komme til middagen, s jeg flte mig drligt tilpas p grund af det store antal deltagere og den lille mngde mad. Den hellige Profet, som havde flt, hvad jeg tnkte, sagde til mig: Oh Ali, jeg vil sandelig anmode Allah (swt) om Hans velsignelser! Senere spiste og drak de alle sammen og bad (Allah) om (at velsigne) os og gik igen. De var over 4.000 personer, men maden forblev tilbage, som den havde vret (i starten) og blev ikke mindre!26

22

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 3

Brn med Fatima (fvmh)

Sammen med Profetens datter (fvmd) fik Imam Ali (fvmh) i alt fem brn. Heraf var to dtre, Zaynab og Omm Kalthoom (fvmd), samt tre snner, Imam Hassan, Imam Hussein og Mohassin (fvmd).

Det frste barn, Imam Hassan (fvmh)

Imam Hassan (fvmh) var den fjerde Ufejlbarlige fra Profetens husstandsfolk (fvmd), og i rkken af de tolv Imamer var han den anden Imam. Iflge autentiske kilder blev Imam Hassan (fvmh) fdt den 15. ramadan i byen Medina r 3 efter hijrah (omkring r 624 e.Kr.). Han dde som 46rig i Medina tirsdag den 28. safar r 50 efter hijrah og blev begravet p det kendte begravelsessted i Medina ved navn Janatul-Baqi. Den dag, Imam Hassan (fvmh) blev fdt, var Profeten (fvmh) ikke til stede. Da han kom hjem, spurgte han, hvad de havde kaldt barnet, men Imam Ali (fvmh) svarede, at de ikke nskede at navngive barnet uden Profetens (fvmh) medbestemmelse. P samme vis svarede den hellige Profet (fvmh), at han heller ikke ville gre det, fr Allah den Almgtige gjorde det. Det er blevet berettet, at Guds rkeengel Gabriel nedsteg i samme jeblik og sagde: Oh Mohammad! Din Herre sender dig Sine hilsner og fortller dig: Alis position til dig er som Aarons position til Moses dog med den forskel, at der ingen profet er efter dig! Derfor skal du navngive din sn med navnet af Aarons sn. Derefter sagde Profeten: Og hvad hed Aarons sn, oh Gabriel? Gabriel svarede: Shobbar!27 Profeten sagde: Min tunge er arabisk. Gabriel sagde: S kald ham Hassan!28 Sledes blev Imam Hassan (fvmh) givet sit navn af Profeten (fvmh), som lste adhan29 i hans hjre re og iqamah30 i hans venstre re. P den syvende dag ofrede han (fvmh) to vddere, fra hvilken han gav jordemoderen et lr og en dinar. Derefter barberede han det nyfdte barns hoved og gav almisse svarende til hrets vgt i slv. Til sidst smurte han barnets hoved med khalou, som er en speciel parfume lavet af safran. 23

Det er berettet af Albaraa: Jeg s Profeten (fvmh) bre Imam Hassan p sine skuldre, mens han sagde: Oh Allah, jeg elsker ham derfor elsk ham.31 Det berettes ogs selv af sunnimuslimske historikere, at Profeten (fvmh) sagde flgende om Imam Hassan og hans bror Hussein (fvmd): Enhver, som elsker Hassan og Hussein, elsker mig. Og enhver, som hader dem, hader mig!32

Det andet barn, Imam Hussein (fvmh)

Der gik kun seks mneder efter Imam Hassans (fvmh) fdsel, fr Fatima al-Zahraa (fvmh) blev gravid igen. Sammen med Imam Ali (fvmh) ventede hun nu sin anden sn, som blev fdt i Medina tirsdag den 3. shaaban r 4 efter hijrah (omkring r 625 e.Kr.). Da han blev fdt, nedsteg rkeenglen p samme vis igen og beordrede Profeten (fvmh) denne gang at kalde barnebanet Hussein. Dette er den arabiske version af det gamle hebriske navn Shabbir, som Aarons anden sn var kaldt. Da Gabriel (fvmh) steg ned, ledsagede snesvis af engle ham for at lyknske den hellige Profet (fvmh) men ogs for at trste ham for Husseins (fvmh) forudsagte grusomme martyrdom. Profetens hustru, Asma, har berettet: S satte Allahs Sendebud Hussein p sit skd og begyndte at grde. Jeg sagde: M min far og mor vre dine ofre, oh Allahs Sendebud! Hvad fr dig til at grde? Han svarede: Min sn, oh Asma! Sandelig vil han blive drbt under hnderne af en gruppe tyranner.33 Imam Hussein (fvmh) blev drbt i det kendte slag ved Karbala den 10. muharram r 61 efter hijrah. Karbala er en mindre by, der ligger i Irak. Her blev han ogs begravet sammen med de andre af hans familiemedlemmer og ledsagere, som ligeledes mistede livet under fjendernes svrd. Om betydningen af at elske Imam Hussein (fvmh) har Profeten (fvmh) blandt sine mange udtalelser sagt flgende: Hussein er fra mig, og jeg er fra Hussein; Allah (swt) elsker enhver, der elsker Hussein!34 24

Det tredje barn, Zaynab (fvmh)

Zaynab (fvmh) var Imam Alis og Fatima al-Zahraas (fvmd) frste datter og tredje barn. Iflge autentiske kilder blev hun fdt den 5. jamad al-awal r 5 efter hijrah (omkring r 626 e.Kr.). Om hendes navngivning er det blevet berettet: Da hendes mor (Fatima) bragte hende til Imam Ali og sagde: Navngiv hende, svarede han: Jeg vil ikke gre det fr Allahs Sendebud. Dog var Profeten p en rejse p dette tidspunkt. Da han kom tilbage igen, bad Imam Ali ham navngive sin datter, men han sagde: Jeg vil ikke gre det fr min Herre! Derefter nedsteg englen Gabriel, bragte dem Allahs (swt) hilsner og sagde: Denne nyfdte piges navn er Zaynab. Sandelig har Allah (swt) valgt dette navn til hende!35 Zaynab (fvmh) dde den 25. rajab r 62 efter hijrah og er begravet i Damaskus i Syrien. I lbet af sit liv havde hun vret en strk sttte i familien og havde spillet markante roller i samfundet. Hendes storslede personlighed kom isr til udtryk under slaget ved Karbala og gjorde hende fortjent til titlen: Karbalas heltinde

Det fjerde barn, Omm Kolthoom (fvmh)

Omm Kolthoom (fvmh) blev modtaget med samme glde og forherligelse som sine andre sskende, da hun kom til verden r 6 efter hijrah (omkring r 627 e.Kr.). Ligesom sin sster Zaynab (fvmh) delte hun det hderlige slgtsforhold til den hellige Profet, Imam Ali og Fatima alZahraa (fvmd) ud over den fortrffelige opdragelse, hun ogs fik.

Det femte barn, Mohassin (fvmh)

Mohassin (fvmh) var Imam Alis og Fatima al-Zahraas (fvmd) femte og sidste barn. Han fik sit navn givet af Profeten Mohammad (fvmh), fr Profeten dde, mens han l i sin moders mave. Mohassin blev aldrig fdt p normal vis, da hans mor mistede ham ved spontan abort. Dette skete efter hendes hus blev angrebet, og hun blev af angreberne klemt sammen mellem dr og vg. Angrebet fandt sted f dage efter Profetens (fvmh) martyrdom36, hvor Mohassin var et 6 mneder gammelt foster.37 25

Muslimernes retmssige leder

Udnvnelsen i Ghadir Khum
Da den hellige Profet (fvmh) var p vej tilbage til Medina efter sin sidste pilgrimsrejse, halvfjerds dage fr sin bortgang, fik han pludselig en ny benbaring, da han havde net Khum-dammen (Ghadir Khum) nr Juhfa. Det skete den 18. dhul-hijjah r 10 efter hijrah (omrking r 632 e.Kr.). P dette tidspunkt havde Profeten (fvmh) tilkendegivet alle de guddommelige beordringer til sin nation, som var befalet ham af den Almgtige. Dog nedsendte Allah (swt) dette vers til ham, hvor Han sagde: {Oh du Sendebud, forkynd hvad der er benbaret dig fra din Herre, og hvis du ikke gr det, s har du ikke forkyndt Hans budskab. Og Allah (swt) vil beskytte dig mod menneskerne.}38 jeblikkeligt efter dette vers blev benbaret til den hellige Profet (fvmh), stoppede han rejsen ved Allahs (swt) ordre og bad pilgrimmene, som udgjorde flere end 120.00039 mennesker, om at samle sig ved Khumdammen. Herefter holdt han sin sidste universelle tale for at fuldbyrde sin mission. Han skulle netop give de sidste guddommelige instrukser, som fuldkommengjorde den sidste sande religion. Blandt andet sagde den hellige Profet til folkemngden: Det ser ud til, at tiden nrmer sig den dag, hvor jeg bliver kaldt tilbage af Allah (swt), og jeg skal sandelig besvare dette kald. Jeg vil efterlade hos jer de to tyngder. Holder I fast i dem, vil I aldrig fare vild efter mig. Den ene er mere hellig end den anden. Allahs (swt) bog (Koranen): et reb bundet fra himmelen til jorden; og min itrah, Ahlul-Bayt (husstandsfolk). S pas p, hvordan I behandler disse to efter mig. Disse to vil aldrig lade sig adskille, indtil de mder mig p Dommedagen. Ligeledes sagde den hellige Profet (fvmh): Allah, den Almgtige, er sandelig min Leder (mawla), og jeg er leder over de troende og har mere ret over dem, end de har over sig selv. S tog han Alis hnd og sagde: Ali er sandelig leder over dem, jeg er 26

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 4

leder over. Oh Allah, elsk de, som elsker ham, og vr fjende mod de, der viser ham fjendskab, (og bekrig de, som bekriger ham). Og han sagde ligeledes i samme tale: Sandelig har jeg kun tilkendegivet det, jeg er blevet beordret at tilkendegive til enhver, uanset om de er til stede eller er fravrende, (om de er) direkte vidner eller ikke, og om de allerede er fdt eller ikke. Sledes skal enhver, der er til stede, tilkendegive (denne prdiken) til de ikke-tilstedevrende, ethvert forldrepar skal tilkendegive det til deres brn, (og de skal fortstte med at gre det) indtil Dommedagen.40 Imam Mohammad al-Baqir (fvmh), den femte Imam og efterflger af den hellige Profet (fvmh) har senere sagt: Den sidste obligatoriske pligt, som Allah (swt) gav, var alwilayah (at flge den leder, som Allah (swt) har udvalgt). Herefter nedsendte Han verset: {I dag har Jeg fuldkommengjort jeres religion for jer og fuldendt Min nde over jer og valgt Islam som jeres religion.}41, efter Allahs Sendebud grundlagde den (pligten) i Juhfa-omrdet.42 Der er utallige flere autentiske beretninger, som bekrfter sandfrdigheden af denne hndelse.43 Denne meddelelse var den mest unikke i hele den hellige Profets (fvmh) mission p grund af benbaringen af vers 67 i kapitel 5 i den Hellige Koran fr hans tale. I denne benbaring advarede Allah (swt) Sit Sendebud (fvmh) om, at hvis han ikke videregav dette sidste budskab, s ville hele hans mission vre ugyldig: { Og hvis du ikke gr det, s har du ikke forkyndt Hans budskab}. Denne advarsel uden fortilflde beviser, at dette sidste budskab var Allahs (swt) vigtigste religise ordre til den muslimske nation. Budskabet var afgrende i sdan en grad, at den hellige Profet (fvmh) eftertrykkeligt krvede, at alle de, der direkte eller indirekte havde hrt prdikenen i Ghadir Khum, skulle tilkendegive det til andre folk, som ikke vidste besked om forpligtelsen, og at forldre skulle sige det videre til deres brn gennem generationerne. Sledes henvender denne prdiken sig til hele verdens muslimske generationer indtil Dommedagen. 27

Vigtigheden af troen p al-Imamah en af islams fem sjler

Fundamentet i islamisk tro er flgende fem sjler44. Dette fundament, kaldt Usol al-Deen, er afgrende for menneskets tankegang. For at vre muslim skal man anerkende troen p dem alle: 1) Troen p Allahs (swt) Enhed (Tawheed) 2) Troen p Allahs (swt) Retfrdighed (al-Adl) 3) Troen p Profetskabet (al-Nobuwa) 4) Troen p Lederskabet (al-Imamah) Dette er autoriteten af flgende tolv Imamer (fvmd) fra Profeten Mohammads (fvmh) afkom: 1. Ali, sn af Abu Talib, al-Murtadha 2. Hassan, sn af Ali, al-Mujtaba 3. Hussein, sn af Ali, al-Shahid 4. Ali, sn af Hussein, al-Sajjad 5. Mohammad, sn af Ali, al-Baqir 6. Jaffar, sn af Mohammad, al-Sadiq 7. Musa, sn af Jaffar, al-Kadhum 8. Ali, sn af Musa, al-Redha 9. Mohammad, sn af Ali, al-Jawad 10. Ali, sn af Mohammad, al-Hadi 11. Hassan, sn af Ali, al-Askari 12. Mohammad, sn af Hassan, al-Mahdi 5) Troen p Genoplivelsen og Dommedagen (al-Mead) For at kunne kende Allah (swt) og vre i stand til at underkaste sig Ham fuldstndigt er det ndvendigt, at man i frste omgang hengiver sig til Hans porte, som er Profeten Mohammad og Imamerne (fvmd). Sandelig skal man kende dem og anerkende den status, som Allah (swt) den Almgtige har sknket dem, fr ens tro bliver accepteret. Det er nvnt i adskillige beretninger, at Ahlul-Bayts (fvmd) wilayah (lederskab) er en forudstning for monoteisme: De, som tror p Allah (swt) og Hans tilbedelse, er kun dem, der kender Allah (swt) og Imamerne fra os Ahlul-Bayt. Ved Allah! De, der kender Allah (swt) og ikke kender os, Ahlul-Bayt, har anerkendt en anden end Allah (swt) og tilbedt en anden end Ham p en uhderlig mde.45 28

Engang blev Imam Hussein (fvmh) spurgt om betydningen af at kende Allah (swt), hvortil han svarede: At kende Allah (swt) er at kende sin tids Imam, hvis lydighed er obligatorisk for folket. Ikke mindst har bde shia- og sunnimuslimer berettet flgende fra Profeten Mohammad (fvmh), som sagde: Enhver, der dr og ikke kender sin tids Imam, vil d en Jahiliya46 dd. Jahilia henviser til den prislamiske epoke. Sledes siger Profeten (fvmh) i denne beretning klart og tydeligt, at den, der dr naturligvis efter at have accepteret religionen islam, da talen er rettet mod muslimer uden at have kendt sin tids leder, dr som en fra Jahilia-tiden, alts som ikkemuslim. Lederskabet (al-wilayah), eller troen p de Tolv Imamers autoritet (alImamah), udtrykker et tosidigt forhold mellem den ledende og folket. Hvis man ser p al-wilayah fra folkets perspektiv, s betyder det at adlyde lederen og at anerkende hans autoritet med hjertet, tungen og gennem handling. Fra lederens perspektiv betyder al-wilayah et ansvar om at give sine understter beskyttelse mod det onde, sjlelig hjlp, omsorg, sttte og vejledning. En guddommelig udvalgt leder vil vejlede sine tilhngere fra vildfarelse, spirituel delggelse, forseelser og synder svarende til det omfang, med hvilken de hver isr holder sig fast til ham og hans beordringer. At grundlgge al-wilayah har vret religionens ultimative ml og frugten af alle de anstrengelser, som den hellige Profet (fvmh) udvede gennem hele sin mission, for uden wilayah ville det vre umuligt for en universel religion at overleve s mange r til Dommedagen uden at blive forandret eller udslettet. Den, som underkaster sig Allahs (swt) reprsentant og holder fast ved ham, har sandelig anerkendt Allahs (swt) autoritet og lederskab, og p denne mde er man en sand monoteist i at adlyde Allah (swt). Det er berettet, at Imam Mohammad al-Baqir (fvmh) sagde: Islam er grundlagt p fem ting: bnnen, almissen, fasten, pil29

grimsrejsen, og al-wilayah. Ingen af dem blev opfordret (s bestemt), som al-wilayah blev opfordret. Alligevel accepterede folket de frste fire og forlod al-wilayah.47 Den gerning, hvor nogle folk afviste at underkaste sig de ledere, som Allah (swt) udvalgte, kan sammenlignes med Satans gerning. Han afviste p samme vis at underkaste sig Allahs (swt) stedfortrder48, Adam (fvmh), og som flge deraf blev han udstdt og udsat for Allahs (swt) forbandelse for evigt, som det er blevet nvnt i den hellige Koran49. Dette var til trods for, at han havde brugt flere tusinde r p at tilbede Ham. Det er blevet berettet, at Imam Redha (fvmh), den ottende Imam i rkken, sagde: Ligheden til de troende, der har accepteret lederskabet af De Troendes Leder (Imam Ali) p Ghadir-dagen, er englene, som knlede foran Adam (underkastede sig ham). Og ligheden til de, der vendte sig bort fra lederskabet af De Troendes Leder p Ghadir-dagen, er Djvelen (Iblis).50 Sledes vil man p Dommedagen blive spurgt, om man har anerkendt alwilayah, som den hellige Profet (fvmh) har opfordret os til at gre. Der er mange beretninger af den hellige Profet og Imamerne (fvmd), som forudsiger dette. Ligeledes er der vers i den Hellige Koran, der indikerer denne situation p Dommedagen: {Stands dem, thi de skal udsprges.}51 Blandt andet har al-Hafiz al-Wahidi kommenteret det ovenstende vers ved at sige: Den wilayah, som Profeten erklrede til Ali, vil vi blive tilspurgt p Dommedagen. Det er blevet fortalt, at det er den wilayah, som Allah (swt) mente i vers 37:24. Det betyder, at folk vil blive spurgt om Alis wilayah. De vil blive spurgt om de virkelig accepterede ham som deres wali (leder), som de blev pbudt af Profeten, eller om de forsmte at holde fast ved hans lederskab og ignorerede det.52 Det er ogs berettet af Ibn Abbas, at Allahs Sendebud (fvmh) sagde: 30

Den, som nsker at leve og d som mig og nsker at komme i Paradiset efter dden, skal anerkende Ali som leder (wali) efter mig og anerkende Imamen efter ham som leder (wali), og (vedkommende) skal flge resten af Imamerne efter mig, fordi de er mit husstandsfolk (AhlulBayt), og de er skabt fra min lerjord, og de er sknket samme viden og forstelse som mig. M Allahs (swt) vrede vre over de, der bengter deres egenskaber, og de, som ignorerer deres forhold og slgtskab med mig, for min forbn skal aldrig n dem.53 Imam Ali (fvmh) sagde selv p rsdagen for Ghadir-begivenheden: Allah (swt) accepterer ikke (et menneskes) tro, uden det har anerkendt lederskabet af den, som Han har krvet. Han srger ikke for midlerne, (der frer) til Hans lydighed, (for et menneske), fr det holder fast ved Hans reb og rebene af Hans bemyndigede folk. Sledes har Allah (swt) nedsendt til Sin Profet (fvmh) p Ghadir-dagen foran det strste tr dt, som forklarer Hans vilje over Sine oprigtige og udvalgte tjenere. Allah (swt) beordrede ham til at tilkendegive (budskabet) uden at blive bekymret om hyklerne eller bedragerne, (og Han) garanterede ham beskyttelse mod deres ondskab Ved Allah! Allah (swt) fuldkommengjorde Sin religion og frydede Profetens (fvmh) og de troendes jne. Nogle af jer bevidnede denne begivenhed, og andre fik hrt nyhederne om den. For de, der besidder tlmodighed, sluttede denne (udnvnelse) Allahs (swt) sknne ord. Man kan g dybere ind i definitionen af ordet leder, som p arabisk er mawla, og undersge, hvorvidt lederskabet, al-wilayah, dybest set kun refererer til politisk autoritet. Frst kan vi starte med en definition af den hellige Profet (fvmh), som sagde flgende, da han blev spurgt om meningen af den jeg er mawla af, er Ali mawla af: Allah (swt) er min mawla og har mere ret over mig, end jeg har over mig selv. Det bestrider jeg ikke. Og jeg er mawla af de troende og har mere ret over dem, end de har over sig selv. Det bengter de heller ikke. Derfor, den jeg er mawla af og har mere ret over, end vedkommende har over sig selv, og som ikke bengter det, er Ali ogs mawla af, og har mere ret over dem, end de har over sig selv. Og dette skal de heller ikke bengte.54 31

Det er berettet af al-Juwayni, som beretter fra Ibn Abbas, at Profeten (fvmh) sagde: Jeg er leder over alle profeter, og Ali er leder over alle efterflgere/kaliffer, og der vil vre tolv efter mig. Den frste af dem er Ali sn af Abu Talib, og den sidste er al-Mahdi.55 P samme mde er der utallige sunnimuslimske koran, arabisksprogs og litteraturlrde, der har fortolket ordet mawla som n, der har mere ret, det vil sige mere autoritet, over folket.56 Sprgsmlet er s, om profetens hensigt i Ghadir Khum kun var at videregive sin politiske magt. Nogle mennesker lner ubevidst definitionen af den sunnimuslimske forstelse af termen kalifat, som de tolker som en herskende efterflger. I s fald vil det ikke vre forsteligt, hvorfor vi i dag omkring 1400 r efter skulle bekymre os over, hvorvidt Imam Ali (fvmh) var den frste eller fjerde kalif, hvis den hellige Profets (fvmh) hensigt i Ghadir Khum i bund og grund var at gre Imam Ali (fvmh) til en politisk leder efter sin bortgang. Det ville tilmed slet ikke vre logisk at skndes om denne sag, da vi alle ved, at man alligevel ikke er i stand til at ndre noget s mange r efter. Dette synspunkt vil i sidste ende fre til den tro, at forskellen mellem shia- og sunnimuslimerne er begrnset til nogle sm historiske uenigheder, som ikke spiller nogen rolle i livet efter dden, og at begge parters tro i bund og grund er den samme. Ved at betragte sagen om efterflgerskab som vrende et sprgsml om politisk styre har man forklejnet Profetens (fmvh) og hans efterflgeres ml og bedrifter; for historiske optegnelser viser, at de p grund af mangel p oprigtige tilhngere ikke var i stand til at implementere deres ideelle guddommelige regering. Desuden forsgte de fleste Imamer (fvmd) at henvise dem, der satte sprgsmlstegn ved deres position, til Imam Mahdi (fvmh), som vil komme frem i slutningen af tiden og grundlgge Retfrdighedens Kongerige p jorden. Det er ligeledes interessant at lgge mrke til, at den hellige Profet (fvmh) nvnte titlerne wali og mawla om Imam Ali (fvmh) flere end 27 gange i sin prdiken, mens han anvendte ordet kalif tre gange. Selv ved 32

sunnimuslimers forstelse af ordet kalif (efterflger), som er begrnset til politisk styre, er det tydeligt, at den hellige Profet (fvmh) fremhvede spirituel lederskab i sin tale, som vil garantere frelse til de, der flger Imamen, og fre dem til paradiset. Verdslige anliggender fik aldrig fortrinsret hos Profeten (fvmh) eller hans efterflgere. Imam Ali (fvmh) sagde selv: Ved Allah (swt), denne verden er mere foragtelig i mine jne end et ben fra et svin i en spedalsk hnd.57 Anerkendelsen af Imam Alis (fvmh) autoritet Vi har nu gennemget diverse beretninger og koranvers om vigtigheden i at anerkendte al-wilayah eller lederskabet af Profetens (fvmh) retmssige efterflgere. P samme mde er der mange beretninger, som viser vigtigheden i at anerkende selve Imam Ali (fvmh) samt hvilke konsekvenser, det senere vil have, hvis man bengter Imam Alis (fvmh) autoritet. Det er berettet af den hellige Profet Mohammad (fvmh): Nr Allah (swt) samler de frste og de sidste (mennesker) p Dommedagen, og Serat al-Mustaqim58 bliver opsat over Helvedet, vil ingen kunne g over det, hvis vedkommende ikke har en frifindelse (baraa) med Ali sn af Abu Talibs wilayah.59 I denne beretning gres Imam Alis (fvmh) wilayah til en betingelse for, at Allah (swt) lader muslimerne g over Serat al-Mustaqim. Sledes understreges her vigtigheden af Imam Alis (fvmh) wilayah som en afgrende del af vores tro. Det er ligeledes blevet berettet, at den hellige Profet (fvmh) sagde til Imam Ali (fvmh): Oh Ali, du er opdeleren af paradiset og helvedet. Ingen kommer ind i paradiset uden at have anerkendt dig, og du har anerkendt ham. Ingen skal komme ind i helvedet, uden at han har afvist dig, og du har afvist ham. Oh Ali, du og dine efterkommere str p den hje plads (al-Aaraaf) p Dommedagen og genkender synderne ved deres mrker samt de troende ved deres tegn. Oh Ali, de troende ville ikke kunne blive skelnet

33

(fra hyklerne og de vantro), efter jeg er get bort, hvis det ikke var gennem dig (og deres tro p eller afvisning af dig). At Imamen (fvmh) er opdeleren af paradiset og helvedet indikerer, hvordan Imamen (fvmh) reprsenterer islam p sdan en perfekt og fuldkommen mde, at dt at anerkende og vre som ham er den eneste vej til paradiset, og dt at afvise hans personlighed den levende personifikation af Allahs (swt) nske til menneskeheden kun kan fre til helvedet, da man sledes vil d uden at have handlet efter Allahs (swt) samtlige befalinger. Derfor er det vigtigt at lre om Imamens (fvmh) liv og vre fortrolig med hans gerninger og udtalelser, s han bliver mere end blot en fjern historisk figur. Man burde ydermere bestrbe sig p at flge hans eksempel og hans lrdomme, eftersom de er i fuldstndig overensstemmelse med dt, den hellige Profet (fvmh) bragte fra Allah (swt). Den troendes succes i dette liv og i det hinsidige er, som selveste Profeten (fvmh) understreger, forbundet med vedkommendes anerkendelse af Imamen (fvmh). Det er blevet berettet, at Mohammad ibn Mansoor sagde: Vi var sammen med Ahmed Ibn Hanbal, da en mand spurgte ham: Hvad synes du om hadithen, hvor der fortlles, at Ali er opdeleren mellem Helvedet og Paradiset? Ahmed svarede: Hvorfor ngter I dette? Har Profeten ikke sagt til Ali: Oh Ali! Enhver, der elsker dig, er en troende; og enhver, der hader dig, er en hykler?De sagde: Jo (S) spurgte Ahmad: Hvor havner en troende henne? De svarede: Paradiset! Ahmed spurgte: Hvad med hykleren? De svarede: Helvedet! S sagde Ahmed: Jamen s er Ali, opdeleren p dommedagen.60

34

Nogle glimt fra hans enestende adfrd

Iflge historikere var Imam Ali (fvmh) sandelig en mand, der besad alle de sande islamiske og menneskelige dyder; en mand, som p trods af sin enorme rigdom og mgtighed var en sttte og en ledsager af de svageste; en mand, som ved sin usdvanlig storsindede og barmhjertige natur, fortsatte utrtteligt med at anstrenge sig for at grundlgge retfrdighed p verdensoverfladen og fordmme undertrykkelse. Til trods for hans status som De Troendes Leder og den muslimske nations Imam frte han et meget simpelt liv. Han boede hverken i store slotte eller overddige paladser, spiste ikke af det dejligste mad, tog fint tj p af silke eller bekymrede sig om andre fornjeligheder. Tvrtimod havde han sandelig indset vigtigheden af sin mission og havde for lngst anerkendt, at disse verdslige nydelser ikke ville fre ham til den evige lykke. Sledes havde han dedikeret sit liv til den Almgtige Allah efter at have anerkendt Ham som Skaberen af alt, udover Hvem ingen findes, og Som er den Retmssige til tilbedelse og lovprisning. Der er skrevet mange digte om Imam Alis (fvmh) dle karakterer, som beskriver hans unikke personlighed og enestende dyder. Man kan skrive side op og side ned om hans egenskaber og srprg uden at lbe tr for ord. Sledes har det vret begrnset, hvad der kunne medtages i denne kortfattede bog. I det flgende vil der blive inddraget nogle sm udvalgte anekdoter, som giver eksempler p Imam Alis (fvmh) adfrd og gode manerer over for andre mennesker.

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 5

Askese til den yderste grad

Imam Ali (fvmh) spiste og kldte sig p en sdan beskeden mde, at selv de fattige havde rd til bedre. Det var ikke, fordi han var fattig, men det var fordi, han ville fre et liv som den fattigste og bruge alle de penge, der sledes blev sparet, p de ndlidende. I det flgende citeres nogle historikere, der fortller om Imam Alis (fvmh) livsstil i den tidsperiode, han var herskeren over hele det Muslimske Imperium foruden Syrien. 35

Det er berettet af Suwaida ibn Ghaffla: En dag gik jeg hen for at se Imam Ali (fvmh) i Darul Imarah (guvernrens hus). Det var ved morgenmadstidspunktet, og foran ham stod et glas mlk og noget brd (lavet af byg). Brdet var trt og hrdt og indeholdt ikke smr eller olie. Det var ikke nemt at brkke det i mindre stykker. Imam Ali (fvmh) anstrengte sig for at brkke og bldgre det. Jeg vendte mig mod hans tjenestepige Fedha og sagde: Oh Fedha! Har du ingen medlidenhed med din gamle herre? Hvorfor giver du ham ikke noget mere bldt brd og tilfje det noget smr eller olie? Fedha svarede: Hvorfor skulle jeg have medlidenhed med ham, nr han aldrig har det med sig selv? Han har bedt om ikke at f tilfrt noget til sit brd, og selv skallerne skal ikke fjernes fra melet. Vi spiser selv meget bedre brd end dette, selvom vi er hans tjenestefolk. Da jeg hrte dette, sagde jeg til ham: Oh mester! Hav medlidenhed med dig selv. Se p din alder, dit ansvar, dit hrde arbejde og din mad. Han svarede: Oh Suwaida! Du har ingen anelse om, hvad den hellige Profet (fvmh) plejede at spise. Han spiste sig aldrig mt i tre efterflgende dage.61 Det er berettet af Abdullah ibn Zurarah: Jeg gik hen for at se Imam Ali (fvmh) p en Eid-dag (hjtid). Han inviterede mig til at spise morgenmad med ham. Jeg tog imod invitationen. En meget beskeden slags mad blev serveret for os. Jeg sagde til ham: Oh Herre! Du er sdan en rig mand og kalif. Jeg forventede, at en masse forskelligt ville blive serveret for os, men hvad ser jeg? Den mgtige Imam svarede: Ibn Zurarah, du har hrt om mgtige konger, der har frt et liv i luksus. Lad mig vre en hersker, der frer et liv som en fattig og ydmyg person en ydmyg arbejder.62 Det er berettet om Ibn Abi Rafe, der var en af Imam Alis (fvmh) ledsagere: Han gik hen til Imam Ali (fvmh) p en Eid-dag, og mens han sad der, blev en pose sat foran Imamen, som han troede indeholdt juveler. Imamen bnede posen. Den indeholdt trrede stykker brd, som han bldgjorde med vand. Ibn Abi Rafe spurgte ham om rsagen til at gemme sdan en slags mad, som selv en tigger aldrig ville bekymre sig om at stjle. Imamen smilte og svarede: Jeg lukker dem inde i posen, fordi 36

mine brn prver at udskifte dem med bldere brd, der indeholder olie eller smr. Ibn Abi Rafe sagde: Har Allah forbudt dig at spise en bedre slags brd? Han svarede: Nej, men jeg vil gerne spise den slags mad, som de fattigste i denne region har rd til mindst n gang om dagen. Jeg skal prve at forbedre dette, efter jeg har forbedret deres levestandard. Jeg vil gerne leve, fle og lide som dem.63 Det er berettet af Zayd ibn Wahab: Engang kom Imam Ali (fvmh) ud af sit hus, og der var syet lapper p hans tj. Ibn Nuaja, der var en kharijet og en fjende, men som havde fet tilladelse til at fre et fredeligt og bekvemt liv i Kufa af Imamen, hnede Imam Ali (fvmh) over den meget fattige og grove slags klde, han havde p. Han (Imamen) svarede: Lad g med de indvendinger, du har mod mit tj. Det er den slags, som den almindelige befolkning har rd til. Hvorfor kan du ikke lide deres liv og klder? Jeg vil forbedre min standard, efter jeg har formet at forbedre deres. Jeg vil fortstte med at leve ligesom dem. Sdan en slags klde fr en til at fle sig ydmyg og forsagt og til at opgive selvoptagethed, hovmodighed og arrogance.64

Selvofring
Det er ikke til at betvivle, at ethvert menneske finder sig selv og sit liv vrdifuldt og sjldent eller snarere aldrig vil lade sig selv ofre for andres skyld. Dette var dog ikke tilfldet med Imam Ali (fvmh), som elskede den hellige Profets (fvmh) sjl hjere end sin egen og aldrig var i tvivl n eneste stund, om han var klar til at ofre sig selv for at frelse hans liv. Der kom ogs en tid, hvor dette blev ndvendigt. Det var, da polyteisterne i Mekka inds, at de var i fare, efter Profeten Mohammad (fvmh) havde begyndt sin mission. De besluttede sig derfor at drbe Profeten. Sledes samlede de sig alle sammen i Dar un-Nadva og udvalgte en person fra hver familie til at udfre opgaven, s alle stammerne blev indblandet i drabet p Profeten Mohammad (fvmh). P denne mde ville ingen muslim blive i stand til at tage hvn over drabet senere. Den hellige Profet (fvmh) blev bekendt med denne sammensvrgelse gennem benbaring. Gud beordrede ham til at migrere fra Mekka i nattens mrke, mens han skulle lade en person sove p sin soveplads. Det skulle vre en person, der var klar til at ofre sit liv, og som var plidelig, sledes at han kunne 37

holde p hemmelighederne. Denne person kunne ikke vre andre end Imam Ali (fvmh), som han havde strk tillid til. Han fortalte ham: Gud har informeret mig om, at de vantro vil bryde ind i huset for at drbe mig i nat. Kan du sove i mit sted? Imam Ali (fvmh) indvilgede med et smil, da han vidste, Profetens (fvmh) liv ville blive frelst ved hans handling. Faktisk plejede Imam Ali (fvmh) senere at sige, at denne nats svn var den bedste nattesvn, han nogensinde havde fet. Da det blev aften, lagde Imam Ali (fvmh) sig i Profetens sovested, mens Profeten begav sig p flugt mod Medina. De vantro belejrede huset og havde forberedt sig p at angribe det med deres svrd og spyd. Lige s snart de fik ordrer til det, skyndte de sig ind i huset med svrd i hnderne. Dog opdagede de, at Imam Ali (fvmh) l i Profetens sovested. Da han vgnede fra sin svn, forholdt han sig roligt og viste hverken frygt eller lyst til angreb. De forlod herefter huset bde fortvivlede og forbavsede og sendte nogle riddere ud for at sge efter Profeten (fvmh). Ikke lnge efter kom de dog nedslede tilbage uden held med at f deres mission fuldfrt. Allah (swt) vrdsatte Imam Alis (fvmh) handling s hjt, at Han benbarede dette vers om begivenheden i den Hellige Koran: {Og blandt mennesker er der den, der vil slge sin sjl for at vinde Allahs velbehag. Og Allah er mild mod sine tjenere.}65

At oplre ved hjlp af handling fr ord

Tidligere var byen Kufa hovedstaden for den islamiske regering. Her plejede folk fra hele verden at samle sig for at f nytte af den viden og de lrdomme, som kunne opns p byens store islamiske universitet. En dag kom to mnd forbi hinanden i nrheden af byen. En af disse mnd var Imam Ali (fvmh), og den anden var en kristen mand, der ikke genkendte ham. Den kristne mand var p vej mod Kufas forstadsomrde, mens Imam Ali (fvmh) var p vej mod Kufas centrum. De blev enige om at ledsage hinanden noget af vejen og tale sammen, s de ikke blev trtte. Snart nede de et sted, hvor vejen delte sig i to, og hver isr skulle videre ad sin vej. Den kristne sagde farvel og fortsatte ad sin vej, men han opdagede, at hans muslimske 38

ledsager, hvis vej gik i den modsatte retning, bevgede sig hen mod ham. Han stoppede op og spurgte: Ville du ikke g til Kufa? Imam Ali (fvmh) gav et bekrftende svar. S sagde den kristne mand: Hvorfor kommer du s i denne retning? Imam Ali (fvmh) svarede: Jeg nsker at ledsage dig et vist stykke af vejen, fordi Profeten (fvmh) har sagt: Nr to personer flges sammen ad en vej (rejseledsagere), fr de en vis rettighed over hinanden. S nu, hvor du har en rettighed over mig, gr jeg sammen med dig et vist stykke af vejen, s jeg kan give dig din ret i denne verden. Derefter vil jeg g videre ad min egen vej. Den kristne mand blev meget fornjet over Imam Alis (fvmh) gerning, hvorefter han sagde: Det vil vre nyttigt for mig, at jeg ogs omfavner Islam, som har sdan en kultur og (sdanne) studerende. Hans forblffelse og forbavselse blev kun strre, da han opdagede, at hans ledsager ikke var en studerende inden for islam men derimod var selveste lederen over den islamiske nation. Sledes accepterede han denne tro, som var den Islam, der blev praktiseret under Imam Alis (fvmh) styre.

Altid retfrdig og plidelig

Den flgende historie viser et eksempel p hans anstrengelser og bekymringer i beskyttelse af Baytul Maal66 og hans retfrdige opfrsel i denne sag: En dag besgte Aqil sin bror Imam Ali (fvmh). Imamen tog imod sin gst med respekt og re. Med anmodning fra Imam Ali (fvmh) gav Imam Hassan en af hans egne skjorter og kapper til Aqil. Vejret var varmt, og Imam Ali sad sammen med Aqil p taget af Darul-Imarah (guvernrens hus). Mens Aqil forventede at blive tilbudt en farverig middag med forskellige retter, blev der derimod kun serveret ordinr mad. Derefter udtrykte Aqil sin anmodning og sagde: Jeg er dybt forgldet og skal vende hjem snart. Jeg vil gerne have, at du skal beordre, at min gld bliver betalt. Imam Ali (fvmh) sagde: Hvor meget skylder du? Aqil svarede: Et hundred tusinde dinars (slvmnter). Imam Ali (fvmh) sagde: Det er alt for meget, og han fortsatte: Jeg beklager, at jeg ikke kan betale al din gld; men nr det bliver tid til at give folk deres andele, vil jeg give dig s meget som muligt fra min egen andel. Aqil sagde: Din andel er ikke meget. Hvor meget vil du tage til dig selv, og hvor meget vil du give mig? Giv befalinger om, at de betaler min gld 39

fra statens skattekammer (Baytul Maal). Imam Ali (fvmh) sagde: Statens skattekammer er ikke min egen ejendom; jeg er vrge for folks velstand. Jeg kan ikke give dig penge fra skattekammeret. Da Aqil blev ved med at insistere, pegede Imam Ali (fvmh) p kbmndenes kasser, som var synlige oppe fra taget, eftersom man kunne se ud over hele basaren, og sagde: Jeg har et forslag til dig. Hvis du efterlever det, vil du vre i stand til at betale al din gld. Disse folk vil efterhnden vende tilbage til deres hjem, og denne plads vil blive tom for folk, men deres kasser, som er fulde, vil forblive her. S snart folk er get, kan du g ned og tmme deres kasser og betale din gld. Aqil sagde: Oh kre bror! Laver du sjov? Tilbyder du mig at stjle? Er jeg en tyv, der stjler folks velstand, mens de ligger og hviler i deres hjem? Imam Ali (fvmh) svarede: Hvilken forskel gr det, at du tager (pengene) fra statens skattekammer uretfrdigt eller stjler dem fra disse kasser? De er begge eksempler p tyveri. Derefter fortsatte han: Jeg har et andet forslag. Den gamle by Hera, som er centrum for kbmnd og rige folk, ligger tt p Kufa. Lad os g derhen om natten og stjle fra dem. Aqil sagde: Oh kre bror! Jeg beder dig om at give mig penge fra statens skattekammer, og du svarer mig med disse ord? Imam Ali (fvmh) sagde: Sandelig er det bedre at stjle fra t individ end at stjle fra hundred tusinde mennesker. Hvordan kan det vre, at dt at stjle fra en person er tyveri, mens dt at stjle fra offentligheden ikke er det? P denne mde viste Imam Ali (fvmh) sin bror fejlen i hans tnkemde ved at give ham simple eksempler, som han kunne forst, og selvom der er tale om hans egen bror, som har gld, kunne Imam Ali (fvmh) aldrig finde p at forsmme sit ansvar og g imod Allahs (swt) love ved at betale sin broders gld, selvom ingen kunne forhindre ham i det.

Imam Alis (fvmh) hjlp til de forldrelse

Selvom Imam Ali (fvmh) havde et stort ansvar som lederen af den muslimske nation, og ansvaret for at fortstte Profetens mission var plagt ham, tog han sig alligevel meget af de ndlidende i samfundet, isr enkerne og de forldrelse, netop som Allah (swt) har beordret sine tilhngere i den Hellige Koran. Hver aften, nr alle havde lagt sig til 40

at sove, tog han en sk om bag sin ryg fyldt med forskellige madvarer og delte maden ud til de fattige familier i byen. Familierne havde sledes vnnet sig til, at en fremmed hver aften bankede p deres hoveddr, hvorefter de ville kunne finde noget at spise lagt bag dren til dem. Mange af familierne troede af naivitet, at det var Gud, som sendte dem deres daglige levebrd ned med en helgen. Det var frst efter, at Imam Ali (fvmh) gik bort, at folk inds, at det var denne mgtige Imam, der havde srget for dem alle disse r uden hverken at forvente gengldelse eller tak af dem. Dette var den ene mde, hvorp Imam Ali (fvmh) hjalp folk med fuldstndig oprigtighed og hengivenhed til Allah (swt). Andre gange optrdte Imamen som en ordinr person for at oplre samfundets borgere samt de hovmodige herskere gennem sin egen ydmyge handling. En dag s Imam Ali (fvmh) en kvinde bre en lderbeholder (med vand) p sin ryg. Han tog lderbeholderen fra hende og lagde den p sin egen ryg. Da han spurgte til hendes vilkr, sagde hun, at Ali sn af Abu Talib havde sendt hendes mand til slagmarken, hvor han var blevet drbt. Nu var hun alene tilbage med sine brn og blev ndt til at arbejde for andre (for at tjene til fden). Imam Ali (fvmh) vendte hjem men havde ingen sindsro hele natten. Om morgenen tog han en kurv og fyldte den med noget kd, mel og dadler, som han kbte for at forre det til kvindens familie. Nogle venner foreslog at bre kurven for ham, men Imamen sagde: Vil I (ogs) bre de tunge laster for mig p Dommedagen? Da han nede kvindens hus, bankede han p dren. Hun spurgte: Hvem er du? Han svarede: Jeg er den mand, der bar lderbeholderen for dig. Nu har jeg bragt noget mad til brnene. Kvinden svarede: M Allah velsigne dig og dmme mellem os og Ali, hvorefter hun bnede dren. Da Imam Ali (fvmh) kom ind, sagde han: Jeg nsker at udfre nogle gode gerninger. Tillad mig enten at lte dejen og bage det eller at se efter brnene. Kvinden ville hellere selv lte dejen, s Imam Ali (fvmh) tilberedte kdet og gav brnene mad med sin egen hnd. Mens han puttede skeen i deres mund, sagde han til hver af dem: Min sn, tilgiv Ali, hvis han har forsmt sin pligt over for jer. Da dejen var klar, spurgte kvinden, om Imam Ali (fvmh) kunne lgge noget brnde i ovnen. Efter han havde gjort det, og flammerne rejste sig, satte han sit ansigt nr 41

ilden og sagde: Smag ildens hede. Dette er straffen til de, der forsmmer deres pligter over for de forldrelse og enkerne. Tilfldigvis kom en kvinde fra naboens hus ind. Da hun genkendte Imam Ali (fvmh), rbte hun p kvinden: Ve over dig, genkender du ikke denne mand, som hjlper dig? Han er De Troendes Leder! Enken kom frem og sagde med en skamfuld attitude: Forbandelse og skam vre over mig. Jeg beder om din undskyldning. Imamen sagde: Nej, jeg beder om din undskyldning, for jeg forsmte min pligt over for jer.67

Imam Alis (fvmh) adfrd over for sine gster

Engang besgte en far og hans sn Imam Ali (fvmh). Da de ankom, gav han dem en varm velkomst og srgede for husly til dem. Imam Ali (fvmh) holdt dem med selskab og startede en venlig konversation. Herefter blev det tid til frokost, hvor de spiste sammen. Efter maden blev spist, kom Qambar, Imamens tjenestemand, og bragte en balje og en kande fyldt med vand med sig for at vaske gsternes hnder. Imam Ali (fvmh) tog selv kanden og bad faderen om at strkke sine hnder frem, s han kunne hlde vand over dem. Hvordan er det muligt, at min herre tjener mig? Det burde vre omvendt, sagde gsten. Imam Ali (fvmh) svarede: Her er din bror i troen ivrig efter at tjene sin bror og opn Allahs tilfredshed. Hvorfor vil du forhindre ham i dette? Men gsten tvede. S sagde Imam Ali (fvmh): Som din herre beder jeg dig om at give mig ren af (at udfre) denne tjeneste. Da gsten indvilgede, sagde Imam Ali: Lad dine hnder blive vasket grundigt. Skynd dig ikke ved den tanke, at jeg vil blive lettet over at udfre denne opgave hurtigt. Da det blev snnens tur, bad Imam Ali (fvmh) sin egen sn Mohammad Ibn Hanafiyyah at holde kanden og vaske gstens hnder. Herefter sagde han til mandens sn: Jeg vaskede din faders hnder. Min sn vaskede dine hnder. Hvis din far ikke havde vret min gst i dag, ville jeg ogs selv have vasket dine hnder, men Allah kan godt lide at se, at faderen fr privilegium og prioriteres, nr en far og en sn er til stede samme sted.

Imam Alis (fvmh) uimodstelige tapperhed

Islam er en fredsreligion og kan ikke lide drab, plyndring og blodsudgydelse. Hvis man drber en anden uden nogen gyldig grund, har islam en streng straf at handle med. Dog hvis en fjende med normal intel 42

ligens og sund fornuft angriber muslimerne, vil selvforsvar, der er en form for jihad, blive ndvendig og uundvrlig. Profetens (fvmh) samtlige krige, i hvilke Imam Ali (fvmh) deltog, var selvforsvarskrige. Imam Ali (fvmh) var sdan en tapper og trofast kriger, der aldrig blev frustreret, ked af det eller trt af kampene og slagene. Han frygtede ingen andre end Gud. Sledes plejede han at sige: Ved Gud! Hvis jeg ser, at sandheden er p den ene side, og alle mennesker er p den anden side, vil jeg uden at bekymre mig eller lgge mrke til dem, der bebrejder mig, kmpe mod dem helt alene p sandhedens side.

Imam Alis (fvmh) dle opfrsel over for sine fjender

Nr et menneske er i den normale og naturlige tilstand, er det bedre i stand til at kontrollere sig selv og vre herre over sine egne handlinger. Sledes er det i stand til at holde sig fra at synde eller udfre drlige handlinger. Dog nr flammerne af vrede, raseri eller jalousi tndes, er det kun med besvr, at mennesket kan tnke grundigt og se situationen an ud fra Guds tilfredshed. Derfor bliver de fleste forbrydelser beget p de tidspunkter, hvor mennesket kommer ud over sin normale, naturlige sindstilstand. Imam Ali (fvmh) havde selv arbejdet sig op og var en sublim person, og sledes var hans opfrsel og adfrd forskellig fra andres. Under enhver tilstand holdt han sin opmrksomhed rettet og fokuseret mod Gud, og han tog afstand fra alt, der ikke havde Guds godkendelse, uanset om han var hjemme eller p slagmarken og bde ved gldelige tidspunkter, og nr han var vred. Det er bedre at betragte hans opfrsel og adfrd ved at se p den mde, han handlede p over for sine fjender p slagmarken. I det flgende vil der nvnes nogle krigssituationer fra de forskellige slag, som Imam Ali (fvmh) deltog i. Ved Khandaq-slaget havde Medinas folk (muslimerne) gravet en skyttegrav (khandaq) rundt omkring byen og havde fyldt den op med vand for at blokere fjendens vej. Amro ibn Abduwad, den kendte og tapre arabiske kriger fra fjendens hr, udfordrede muslimerne til duel. Han bad Profeten sende ham en ligemand, der turde kmpe mod ham. Tre gange 43

rbte Profeten op blandt muslimerne og lovede den, der tog denne udfordring op, paradiset, men hver gang var Imam Ali (fvmh) den eneste, der havde mod til at besvare Profetens kald. Tredje gang gav Profeten Imam Ali (fvmh) lov. Imam Ali (fvmh) begav sig herefter mod slagmarken. Med et hjerte fyldt med tro sagde han til Amro: Oh Amro, pral ikke meget af din tapperhed og manddom. Den, der har styrke og energi til at kmpe mod dig, str foran dig. Amro s p ham og sagde: Det er bedre, at du gr igen. Jeg kan ikke lide at drbe dig, da jeg var venner med din far. Imam Ali (fvmh) svarede: Ved Allah, jeg kan godt lide at drbe dig. Amro blev vred og steg af sin hest for at kmpe mod Imam Ali (fvmh). De kmpede mod hinanden, indtil det lykkedes Imam Ali (fvmh) med sit svrd at f Amro til at ligge ned p jorden med et slemt sr. Herefter satte Imam Ali (fvmh) sig p Amros bryst for at drbe ham. Dog spyttede Amro p Imam Alis (fvmh) ansigt af vrede og raseri. I det samme fjernede Imam Ali (fvmh) sig fra hans bryst og begynde at g lidt rundt p slagmarken. Snart efter kom han tilbage mod Amro igen. Amro spurgte ham: Hvad er meningen med, at du frst giver mig et effektivt slag og derefter efterlader mig fri? Imam Ali (fvmh) sagde: Oh Amro! Jeg bruger svrdet for Allahs skyld og ikke for min skyld. P det tidspunkt, hvor jeg s dig falde til jorden, og jeg satte mig p dit bryst, spyttede du p mit ansigt og gjorde mig vred. Havde jeg drbt dig i den tilstand, ville jeg ikke have fet nogen belnning, fordi jeg var vred.68 Derfor rejste jeg mig op fra din bryst og begyndte at g, s min vrede og mit voldsomme temperament blev klet ned, sledes at jeg kan gre mit arbejde udelukkende for Gud. Herefter drbte Imam Ali (fvmh) Amro oprigtigt for Guds sag. Det er berettet, at den hellige Profet (fvmh) derefter sagde: Alis ene slag p Khandaq-dagen er bedre end hele min nations tilbedelse til Dommedagen.69 Ydermere fortller Imam Alis (fvmh) enestende handlinger ikke blot om hans oprigtighed i sin tro og hans loyalitet over for den hellige Profet (fvmh), men de viser ogs, hvilken del mand, Imam Ali (fvmh) var; en mand med tapperhed, ydmyghed og tilgivende nd. 44

En anden personlighed, der ikke blot var en strk fjende af islam, men ogs meget fjendtlig over for den hellige Profet (fvmh) og Imam Ali (fvmh), blev kaldt Talha ibn Abi Talha. Hans anstrengelser for at skade dem og deres mission er en historisk kendsgerning. I slaget ved Uhud var han overbringeren for Qurayshs hr. Imam Ali (fvmh) traf ham til en duel og gav ham et strkt slag, s han vaklede og faldt. Herefter forlod Imam Ali (fvmh) ham og bevgede sig vk. Mange krigere blandt muslimerne gik over til ham og rdede ham til at drbe Talha, eftersom han var hans vrste fjende. Imam Ali svarede: Fjende eller ikke fjende, han kan ikke forsvare sig selv nu, og jeg kan ikke drbe en mand, der ikke er i stand til at forsvare sig. Hvis han overlever, er han velkommen til at leve s lnge, som hans liv varer. Under Kamel-slaget kom Imam Alis (fvmh) slave Qambar med noget at drikke til Imamen og sagde: Min mester! Solen er meget varm, og du har kmpet vedvarende. Tag et glas af denne kolde drik for at forfriske dig selv. Han s sig omkring og svarede: Hvordan kan jeg forfriske mig selv, nr hundreder af folk rundt om mig ligger srede og er ved at d af trst og skader? I stedet for at bringe noget koldt at drikke til mig, s tag nogle f mnd med dig og giv enhver af disse srede personer noget koldt at drikke. Qambar svarede: Min mester! De er alle vores fjender! Imam Ali (fvmh) sagde: Det er de muligvis ogs, men de er mennesker. G og tag dig af dem. I slaget ved Siffin nede Muawiyyah Eufrat-floden fr Imam Alis hr og tog position af floden. Da Imam Ali (fvmh) nede stedet, fik han at vide, at de ikke ville blive tilladt n drbe vand fra floden. Imam Ali (fvmh) sendte en meddelelse til Muawiyyah og sagde, at denne handling var imod menneskelighedens normer og islams lre. Muawiyyahs svar var:En krig er en krig, derfor kan man ikke acceptere menneskelighedens principper og islams doktriner. Mit eneste ml er at drbe Ali og at demoralisere hans hr, og denne ngtelse af vand vil fre mig til disse resultater hurtigt og nemt. Imam Ali (fvmh) beordrede sin sn Hussein at fortstte kampen og tage floden tilbage. Kampen fandt sted, og floden blev erobret. Derefter var det Muawiyyahs tur til at bnfalde om tilladelse til at hente vand fra floden. Hans sendebud ankom 45

til muslimernes hr, og Imam Ali (fvmh) tilbd dem at tage s meget vand, som de ville, og lige s ofte, de havde behov for det. Imamen fik herefter at vide af sine officerer, at disse var de samme folk, som havde afvist at give dem vand. Hvorfor skulle de s tillade dem fri brug af floden? Han svarede: De er mennesker, men alligevel har de handlet umenneskeligt. Nu kan jeg ikke flge deres eksempel og afvise mennesket mad og drikke, blot fordi vedkommende er min svorne fjende. I slaget ved Nahrawan kmpede Imam Ali (fvmh) ogs som enhver anden ordinr soldat. I lbet af dette slag udfordrede en mand ham til duel men tabte sit svrd under kampen. Han inds sin hblse situation ved at st foran Imamen uden noget vben i sin hnd. Imam Alis (fvmh) hnd var hvet til slag, men da han s modstanderen dirre af frygt, tog han sit svrd langsomt ned og sagde: Lb vk min ven, du er ikke i stand til at forsvare dig selv. Denne attitude gjorde manden modig, og han sagde: Oh Ali! Hvorfor drber du mig ikke? Det vil betyde en fjende mindre for dig. Ali svarede: Jeg kan ikke drbe en mand, der ikke kan forsvare sig selv. Du tiggede om dit liv, og det blev sparet. Modstanderen blev modigere og sagde: Jeg har fet at vide, at du aldrig har afvist en tigger. Nu tigger jeg dig om dit svrd. Vil du sknke mig det? Ali gav ham straks sit svrd. Modstanderen tog svrdet og sagde: Nu Ali! Hvem vil s bevogte dig og beskytte dig fra mit drbende slag? Ali svarede: Selvflgelig vil Allah forsvare mig, hvis Han vil det! Han har udnvnt min dd til at vre min bevogtende engel. Ingen kan skade mig, fr tiden er inde, og ingen kan beskytte mig, nr tiden kommer. Imam Alis storsind og handling pvirkede fjenden, s han kyssede bidslet tilhrende Imam Alis (fvmh) hest og sagde: Oh mester! Du er sandelig en mgtig mand. Du er ikke kun i stand til at frelse din fjendes sjl p en slagmark men endda give ham dit svrd. M jeg f den re at handle som din livvagt og kmpe for dig? Imam Ali svarede: Min ven! Kmp for sandhed og retfrdighed og kmp ikke for individer!

Andre historier
Foruden sin dle karakter og sit fredfyldte sind var Imam Ali (fvmh) ogs kendt for sin hjlpsomhed, nr folk spurgte ham om diverse ting, de ikke kunne klare p egen hnd. Og selv hvis deres sprgsml blev stillet 46

med det forml at udfordre hans evner og efterprve hans formen, svarede han sdvanligvis tilbage p en hflig mde. I det flgende vil der gives sm eksempler herp.

Viden om dyr

En dag blev Imam Ali (fvmh) spurgt af en jde: Du har sagt, at du har kendskab til alt i hele verden. Fortl mig derfor, hvilke dyr lgger g, og hvilke dyr fder deres unger. Imam Ali (fvmh) s smilende p ham og sagde: De dyr, hvis rer sidder p ydersiden af deres kroppe, fder deres unger, og de dyr, hvis rer sidder indvendigt, lgger g.

Imam Alis (fvmh) matematiske evner

1. Fordeling af 17 kameler Engang skrev en mand flgende testamente, da han var ved at d: Jeg har 17 kameler, og jeg har tre snner. Fordel mine kameler p en sdan mde, at min ldste sn fr halvdelen af dem, den mellemste sn fr en tredjedel af dem, og min yngste sn fr en niendedel af dem. Efter han dde, lste hans slgtninge dette testamente og blev meget forvirrede og prvede at vejlede hinanden i, hvordan man kunne dele 17 kameler i overensstemmelse med hans testamente. Efter lang tids overvejelse besluttede de, at der kun var n mand i Arabien, som kunne hjlpe dem. Det var Imam Ali (fvmh). Sledes besgte de Imam Ali (fvmh) og fremlagde deres problem for ham. Imam Ali (fvmh) sagde: Jeg skal nok fordele kamelerne i overensstemmelse med mandens testamente. Frst vil jeg dog lne en af mine kameler ud til mngden af kamelerne, s de bliver atten i alt (17+1=18). Nu kan jeg fordele dem, som manden nsker: Den ldste sn fr halvdelen af atten, som er 9. Den mellemste sn fr en tredjedel af atten, som er 6. Den yngste sn fr en niendedel af atten, som er 2. Nu er det totale antal kameler sytten: (9+6+2=17) Og jeg vil s tage min kamel tilbage igen. 2. De fem stykker brd Zarr, sn af Hubaysh, beretter denne historie: 47

To rejsende satte sig sammen p vej mod deres bestemmelsessted for at spise frokost. Den ene havde 5 stykker brd, og den anden havde 3 stykker brd. En tredje rejsende kom fordi, og da han blev inviteret til at spise sammen med dem, satte han sig ned. De rejsende brkkede hver af deres brdstykker i tre lige store dele. I alt fik de 24 dele og delte dem mellem sig, s de spiste 8 dele hver. Da den tredje rejsende ville videre efter at have spist, tog han 8 dirhams og gav dem til de to mnd, fr han gik. Da de modtog pengene, begyndte de to rejsende at skndes om, hvordan de skulle dele pengene mellem sig. Den mand, som havde haft fem stykker brd, forlangte 5 dirhams, mens den mand, som havde haft tre stykker brd, forlangte mindst halvdelen, det vil sige 4 dirhams. Da de ikke kunne blive enige, forelagde de Imam Ali (fvmh) deres sag, som var kaliffen i Arabien p det tidspunkt. Imam Ali (fvmh) bad manden med de tre stykker brd om at acceptere de tre dirhams, fordi manden med de fem stykker brd havde vret mere end retfrdig over for ham. Men dette afviste han stdigt. S sagde Imam Ali (fvmh): Egentlig burde du kun f n dirham. I havde 24 dele i alt. Dine 3 brdstykker blev delt i 9 dele, hvoraf du spiste 8 og gav et stykke til gsten. Din ven havde fem brdstykker, som blev delt i 15 dele, hvoraf han spiste 8 og gav 7 til gsten. Sledes fik gsten kun et stykke af dine brd og 7 af din vens, og derfor burde du f en dirham og din ven syv dirhams. 3. Et helt tal og ingen brk En dag kom en jde til Imam Ali (fvmh) og sagde til ham: Imam Ali, giv mig et tal, som altid vil give et helt tal, nr man dividerer det med et nummer fra 1 til 10. Imam Ali (fvmh) svarede: Tag antallet af dage i et r og gang det med antallet af ugens dage i en uge, og du vil f dit svar. Jden blev meget overrasket over det hurtige svar, men han ville ikke tro p det. Da han ville tjekke efter, blev han endnu mere forblffet, da han kom frem til dette resultat: Antallet af dage om ret er 360 i den arabiske kalender, og antallet af ugens dage er 7. Produktet af disse to tal giver 2520. Prv nu selv at tjekke efter ved at dividere 2520 med talene fra 1 til 10 for at se, om det i alle tilflde giver et helt tal. 48

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 6

En oprigtig slave af Allah

Allah (swt) siger i Sin Hellige Bog om Profeten Abraham (fvmh): {Og da Abraham sagde: Min Herre, vis mig, hvorledes Du giver liv til de dde. Han (Allah) sagde: Har du da ikke troet? Han (Abraham) sagde: Jo, men for at mit hjerte bliver beroliget.}70 Imens udtalte Imam Ali (fvmh): Hvis (Allahs) slr bliver fjernet fra mig, vil jeg ikke blive mere overbevist (om Hans eksistens) af det.71 Han (fvmh) sagde ogs: Selv hvis verdens samtlige syv regioner og alt, hvad der er under himlen, bliver tilbudt mig, for at jeg skal vre ulydig mod min Gud ved uretfrdigt at tage skallen af byg vk fra en myre, vil jeg ikke gre det. I mine jne er hele verden mindre vrd end et blad, der bliver presset i munden p en grshoppe. Hvem er denne oprigtige slave af Allah? Hvem er denne helhjertede troende, hvis tillid til Allahs eksistens er uden fortilflde, og hvis gudfrygtighed er uden grnser til en sdan grad, at hvis dt at tage skallen af byg vk fra en myre er ulydighed mod Allah, s vil han aldrig kunne finde p at gre det, sknt han ville blive tilbudt verdens samtlige syv kontinenter og alt, hvad der er under himlen? Hvem er denne slave, som siger i sin bn til Allah: Oh min Herre. Jeg har nok re ved at vre din slave; og jeg har nok stolthed over, at Du er min Gud. Du er, som jeg nsker, (derfor) gr mig til det, Du nsker.72 I dette kapitel vil der kastes et blik p Imam Alis (fvmh) forhold til og viden om Allah (swt). 49

Imam Alis (fvmh) udtalelser om Allah

Engang spurgte en af Imam Alis (fvmh) ledsagere ved navn Dheleb alYamanee ham om flgende: Har du set din Herre, oh De Troendes Leder? Han svarede: Vil jeg da tilbede det, som jeg ikke ser? S Spurgte Dheleb: Hvordan ser du ham? Herefter svarede han (fvmh): Ve dig, oh Dheleb! jnene ser Ham ikke ved direkte at overvre Ham, men hjerterne opfatter Ham gennem virkeligheden af den oprigtige tro. Han er kendt gennem de beviser, der peger p Ham. Han er beskrevet ved det, der tilkendegiver Ham. Han kan ikke sammenlignes med menneskerne, og Han kan ikke opfattes af sanserne. Oh Dheleb! Min Herre er nr alle ting uden at berre dem fysisk. Han er langt vk fra dem uden at vre adskilt. Han taler men uden behov for refleksion. Han er manifesteret, men ikke fysisk. Han har gjort sig tydelig, men uden at tillade synet (n Ham). Han er langt vk, men ikke gennem afstand. Han er nr men uden at opgive Sin hjhed. Han vil (noget) men uden bestrbelse. Han skaber men ikke (ved hjlp af) lemmer. Han opnr (det, Han vil) uden bedrageri. Han er subtil men kan ikke beskrives som vrende skjul. Han er stor men kan ikke beskrives som vrende arrogant. Han er mgtig i sin mgtighed, men Han kan ikke tilskrives en anseelig strrelse. Han er majesttisk i Sin herlighed. Han kan ikke beskrives som kraftig. Han er althrende men uden at have hreorganet (re). Han er altseende men uden at have synssansen. Han er barmhjertig men tilskrives ikke hjertets svaghed. Han fandtes fr alle ting, derfor kan intet hvdes at have fundet sted fr Ham. Og Han findes efter alle ting, derefter kan intet hvdes at finde sted efter Ham. Han findes i alle ting dog uden at vre indblandet i dem eller vre adskilt fra dem. Han eksisterer men uden behovet for eksistens. Han handler men uden tvang. Han beslutter Sig men uden behovet for bevgelse. Stederne indeholder Ham ikke, og Han er ikke betinget af tid. Attributter definerer Ham ikke. Behovet for at slumre pvirker Ham aldrig. Hans eksistens gik forud for tiden selv; Hans tilvrelse gik forud for ikke-eksistens. Hans evighed gik forud for alle begyndelser. Han var Herre, fr der fandtes noget at vre Herre over; og Han var Gud, fr der var noget at vre Gud over. 50

Han var alvidende, fr der var noget, der skulle vides; og althrende, fr der var noget, der skulle hres. Ansigterne overgiver sig foran Hans storslethed, hjerterne sklver af Hans frygt, og sjlene strber desperat efter at opn Hans fulde tilfredshed73 Det er blevet berettet fra Imam Sadiq (fvmh), som sagde: Ras al-Jaloot fortalte andre jder, at muslimer tror, Ali er den mest veltalende og intellektuelle af alle. (Han sagde): Flg mig, og jeg vil tage jer (med over) at besge ham, s jeg kan stille ham visse sprgsml, som vil vise, at han tager fejl! De gik for at se De Troendes Leder, Ali (fvmh), og Jaloot sagde: Jeg vil gerne stille dig sprgsml om en vis sag. Imamen svarede: Sprg hvad end du lyster. S fortsatte Jaloot: Hvornr kom Gud til at eksistere? Imamen svarede: Oh jde! Dette sprgsml vil vre i tilflde af en, som aldrig har eksisteret fr og derefter blev til. Vor Herre besidder en eksistens, der ingen grnser har. Hvordan kan noget have eksisteret fr Ham, mens Han altid har preksisteret Alle tings ende er i Hans magt, og efter alt er get til grunde, vil Han sledes forblive74 Det er blevet berettet, at Imam Ali (fvmh) engang hrte en person sige: Jeg svrger ved den Ene, Som skjuler Sig p den anden side af skrmene til hvilket Imamen udbrd: Desvrre! Den Almgtige Gud er for stor til at skjule sig bag noget, eller at noget skjuler sig for Ham. Ren er Han, Som ikke er begrnset til noget sted, og der er intet p jorden eller i himlene, som er skjult for Ham.75 Da Imam Ali (fvmh) blev spurgt om Allahs tawheed og retfrdighed, svarede han: Tawheed er, at du ikke forestiller dig Ham; og retfrdighed er, at du ikke anklager Ham.76 Engang blev Imam Ali stillet flgende sprgsml om Allahs Almgtighed: Er din Skaber i stand til at stte universet inde i et g uden hverken at gre universet mindre eller gget strre? Imamen svarede: Der er intet, vor Skaber ikke kan gre, men det, du sprger om, er ikke muligt praktisk set.77 51

Imam Ali (fvmh) siger i sin beskrivelse og lovprisning af Allah: Prist vre Allah, Hvis eksistens er bevist gennem Hans skabelse Sanserne kan ikke n Ham, og dkke kan ikke skjule Ham p grund af forskellen mellem Skaberen og det skabte, Begrnseren og det begrnsede, Forsrgeren og det forsrgede. Han er n, men ikke den frste i optlling; Han er Skaberen men ikke gennem aktivitet eller arbejde; Han er den althrende men ikke ved hjlp af fysiske organer; Han er den altseende men ikke ved at strkke sine jenlg Han er adskilt men ikke ved ml af afstand; Han er manifest men ikke sdan, at man kan se (Ham); og Han er skjult men ikke p grund af (kroppens) subtilitet. Han er adskilt fra ting, fordi Han overvlder dem, mens ting er adskilt fra Ham, da de er underlagt Ham Den, der beskriver Ham, begrnser Ham. Den, der begrnser Ham, nummererer Ham. Den, der nummererer Ham, ngter Hans evighed. Den, der siger hvordan, sger en beskrivelse af Ham. Den, der siger hvor, afgrnser Ham. Han er den alvidende, selv nr der ikke er noget at vide. Han er forsrgeren, selvom hvis der intet findes, som kan forsrges. Han er den strke, selvom hvis der ikke er noget, der kan overvldes.78

Imam Alis (fvmh) tilbedelse

Man skulle tilsyneladende tro, at der intet forhold er mellem tilbedelse og god moral, men i realiteten er der en meget dybtgende forbindelse. Roden til rettelse af moral er i virkeligheden selve tilbedelsen. En, der ikke udfrer religionens forpligtelser, kan aldrig fuldkommengre sin moral og omvendt. Den Almgtige Allah siger: {Forls det, som er blevet benbaret dig (oh Mohammad) af Bogen og oprethold bnnen (i dens rette form), thi bnnen holder visselig (mennesket) borte fra skndige tanker og benlyst ondt. Og Guds ihukommelse er visselig strkere (end alle andre tanker)}79 Alle ved intuitivt, at skndige tanker og forbudte gerninger er rdderne til alt ondt. Nr bnnen beskytter en fra disse, vil en persons moral uden tvivl blomstrer og hves til et hjere niveau. I ordet tilbedelse ligger betydningenat skabe en forbindelse mellem sig selv og Allah, 52

den Almgtige. Gennem tilbedelse opnr tilbederen Guddommelig Nde. Hvad kan man nu sige om fuldkommenheden af en persons moral, der er modtageren af Guddommelig Nde? Imam Ali (fvmh) skelner mellem tre niveauer for tilbedelse: 1. At tilbede p grund af ens lngsel efter belnning. Dette er forretningsmndenes tilbedelse. 2. At tilbede Allah p grund af frygt. Dette er slavernes tilbedelse. 3. At tilbede Allah p grund af hengivenhed og taknemmelighed. Dette er de fries tilbedelse samt det hjeste niveau for tilbedelse. Han plejede at sige i en af sine kendte bnner: Min Herre, jeg tilbeder Dig ikke p grund af frygt for Din ild; ej heller p grund af min lyst til Dit Paradis; men fordi jeg finder Dig vrdig til tilbedelse, tilbeder jeg Dig. Imam Alis (fvmh) tilbedelse udmrkes ogs ved hans fuldkomne fokus og koncentration under bnnen. Det fortlles, at i slaget ved Siffin havde et pilehoved gennemboret Imam Alis (fvmh) lr. Det var ikke muligt at trkke pilen ud p grund af den uudholdelige smerte, den forrsagede. Da Imam Hassan (fvmh) blev konsulteret om dette problem, bad han folket om blot at vente, indtil hans far stod op til bn, fr de fjernede pilen. Sledes blev pilen fjernet, mens Imam Ali (fvmh) tilbad Allah (swt) og var helt ubevidst om den utlelige smerte. Nr Imam Ali (fvmh) stillede sig op for at bede, ophrte verden med at eksistere for ham. Hele hans selv fordybede sig med Skaberen og hans forbindelse til Ham. Vi lser i den dle Koran80, hvordan nogle kvinder skar sig i hnderne uden at fle smerte, da Profeten Josef (fvmh) gik forbi dem. Hvis Profeten Josefs (fvmh) sknhed, der er en af den Almgtige Allahs skabelser, kan fjerne smerten, s tnk p Allahs egen sknhed. Kunne den ikke f Allahs oprigtige slaves smerter til at forsvinde? Der er ogs berettet en anden hndelse, som viser Imam Alis (fvmh) oprigtighed i sin tilbedelse af Allah (swt). Engang blev to store raske kameler forret til den hellige Profet (fvmh). Profeten (fvmh) spurgte 53

derefter sine ledsagere: Kan nogen blandt jer udfre en bn p to rakaat81 med fuldkommen oprigtighed og med fuldstndig ydmyghed, under hvilken I ikke kommer i tanke om noget verdsligt? Til den, der kan gre dette, vil jeg forre en af disse to kameler. Ingen af ledsagerne sagde noget, og der forblev stilhed. Den hellige Profet (fvmh) gentog sin udfordring anden og tredje gang, men alligevel besvarede ingen af hans ledsagere hans anmodning, og de flyttede sig ikke fra deres pladser. Efter dette stod Imam Ali (fvmh) op og accepterede denne udfordring og sagde: Oh Allahs Sendebud! Jeg kan udfre en bn p to rakaat, og i lbet af hele bnnen vil jeg ikke tnke p noget verdsligt, om Allah tillader det! Den hellige Profet sagde: Oh Ali! St op og udfr din bn, m Allah sende sine velsignelser over dig. Imam Ali (fvmh) begyndte herefter at bede sin bn. Da han var ved at afslutte sin bn, kom englen Gabriel (fvmh) ned til Profeten (fvmh) og hviskede til ham, at den Almgtige Allah befalede ham at give en af kamelerne til Ali. Den Hellige Profet (fvmh) sagde til Gabriel: Min betingelse var, at man ikke mtte f tanker om denne flygtige verden i lbet af bnnen. Kun herefter ville jeg give en af kamelerne; men da Ali var i sin tashahud (nr slutningen af bnnen), begyndte han at tnke ved sig selv, hvilken kamel han skulle vlge. Herefter sagde Gabriel (fvmh): Oh Allahs Sendebud! Sandelig tilkendegiver Allah Sine hilsner til dig, og Han siger, at Ali tnkte p, hvilken af de to kameler han skulle tage for at slagte den p Allahs mde og uddele kdet til de ndlidende og hjemlse for Allahs skyld. Sledes var hans tanker og intentioner om denne (materielle verden) for Allah og ikke af hensyn til sig selv eller sit eget gavn, ej heller var de om denne flygtige verden. I det samme begyndte den hellige Profet (fvmh) at grde, og han gav begge kameler til Imam Ali (fvmh), som slagtede dem begge og uddelte deres kd til de ndlidende folk. P denne mde var Imam Ali (fvmh) meget bevidst om at opfylde de fattiges behov, selv nr det gjaldt det tidspunkt, hvor han var i sin fulde koncentration i tilbedelsen af Allah (swt). Som det ogs er nvnt i den Hellige Koran om Imam Ali (fvmh), er det berettet af Abu Dhar al-Ghaffari, der var en af Profetens og Imam Alis (fvmd) trofaste led54

sagere, at han en dag var i moskeen for at bede fllesbn med den hellige Profet (fvmh), da en tigger pludselig kom og bad om almisse. Ingen besvarede hans indtrngende bn. Tiggeren lftede sine hnder op mod himlen og sagde: Oh Allah! Vr vidne til, at jeg kom til din Profets moske, og ingen gav mig noget. P dette tidspunkt bjede Imam Ali (fvmh) sig i bn (ruku), mens han gjorde tegn til tiggeren for at trkke dennes opmrksomhed til sin finger, hvorp han havde en ring. Tiggeren kom hen til Imamen og tog omgende ringen af hans finger, hvorefter han forlod stedet. Med andre ord ventede Imam Ali (fvmh) sledes ikke med at hjlpe, til han blev frdig med sin bn. Han var s opmrksom p at hjlpe de ndlidende, at stadig mens han tilbad Allah (swt), fortalte han med sin hndbevgelse tiggeren, at han skulle tage hans ring ud, slge den samt bruge pengene p det, der opfyldte hans behov. Profeten Mohammad (fvmh) hvede herefter sine hnder op mod himlen for at lse en bn for Imam Ali (fvmh), men han havde endnu ikke frdiggjort sin bn, da englen Gabriel (fvmh) benbarede det flgende vers: {Jeres wali (leder) er alene Allah, Hans Sendebud og de troende: de, som holder bn og betaler almisse, mens de bjer sig (i bn).}82

Imam Alis (fvmh) duaa

For at vedligeholde forbindelsen til den Almgtige Allah er det pbudt alle muslimer at bede de fem obligatoriske bnner hver dag. Dog er disse obligatoriske bnner ikke nok for den troende, som arbejder p at hve sin sjl for at opn en strre spiritualitet. Herudover skal man jvnligt recitere og lytte til Allahs Hellige Ord, den dle Koran, og de skaldte duaa eller munajat, som er fremsagte bnner, der bliver oplst uden ndvendigvis at vre knyttet til bestemte bevgelser. Vi har af Profeten og hans familie (fvmd) fet berettet mange af disse duaa, hvor isr Imam Alis barnebarn, Imam al-Sajjad, er kendt for sine enestende duaa og munajat, der er blevet samlet i forskellige bger, ssom Sahefatul Sajjadia. Han fik ogs tilnavnet Zaynul-Abedeen, der 55

kan oversttes til Den gode tilbeder. Mange af Imam Alis (fvmh) duaa er ogs blevet videreberettet og nedskrevet. Heraf er Duaa Kumayl (berettet af ledsageren Kumayl), duaa Mashlool (den lammes duaa), duaa Sabah (morgenduaa) m.m. blandt de mest kendte, der reciteres i lbet af ugen. Hans mange duaa er blevet samlet til en bog kaldt Sahifatul Alawiya. Disse duaa styrker ikke blot ens forbindelse til Allah, den Almgtige, men de er ogs fyldt med visdom og viden. De lrer os de islamiske love, teologi, sociologi, politik, moral, sdvaner m.m. De viser os for eksempel, hvad god moral er, og hvad drlig moral er. Desuden bliver samtalen til Allah (swt) skrevet sledes, at man virkelig fler en tt nrhed til Allah, og man kan virkelig mrke, at Han er til stede hos en og lytter til ens bnner uden den mindste tvivl. Rejsen i en hel ny og spirituel verden beskrives, hvor det gres klart, at det ikke er belnningen, man er ude efter, eller straffen, man vil flygte fra; det er ens krlighed og lngsel, der driver en. I det ene jeblik overvldes man af frygten for Allahs vrede og straf, men derefter bliver man sikret Allahs Barmhjertighed og Hengivenhed, der i det Hinsidige er bestemt til hans oprigtige slavere.

Duaa Kumayl
Kumayl ibn Ziyad var n af Imam Alis (fvmh) fortrolige ledsagere. Allama Majlesi83 (ra)84 beretter, at Kumayl var med til en forsamling i Basras moske, hvor Imam Ali (fvmh) holdt en tale. Imam Ali (fvmh) sagde: Enhver, som holder sig vgen i oprigtighed denne nat85 og reciterer Profeten Khidhers duaa, vil utvivlsomt f besvaret sine bnner. Da forsamlingen spredte sig, gik Kumayl til det hus, hvor Imam Ali (fvmh) opholdt sig, og bad ham om at lre ham Profeten Khidhers duaa. Imamen bad ham tage plads, notere og fstne i sin hukommelse den duaa, som han ville diktere for ham. Derefter anbefalede han Kumayl at recitere denne duaa hver torsdag aften (natten til fredag), n gang om mneden eller i det mindste n gang om ret, og han tilfjede: M Allah beskytte dig fra fjendernes ondskab og bedragernes planer. Oh Kumayl! Taget dit venskab og forstelse i betragtning sknker jeg dig den hder at betro dig denne duaa. 56

Duaaen lyder sledes: I Allahs Den Ndiges Den Barmhjertiges navn Oh Allah, velsign Mohammad og hans efterkommere. Oh Allah, jeg bnfalder Dig ved Din nde, som omfatter alle ting, og ved Din magt, med hvilken Du besejrede alle ting og lod alle ting underkaste sig, og ydmyg ved det blev alle ting, og ved Din gevaldighed, med hvilken Du overvandt alle ting, og ved Din majestt, som intet kan st imod, oh ved Din storslethed, som tog overhnd over alle ting, og ved Din autoritet, som er ophjet over alle ting, og ved Dit ansigt, der vil vedblive efter alle tings forsvinden, og ved Dine Navne, som tilkendegiver Din magt over alle ting, og ved Din viden, der gennemtrnger alle ting, og ved lyset af Dit ansigt, som belyser alle ting. Oh Du, der er lyset. Oh Du, der er den helligste. Oh Du, der eksisterede frend den frste. Oh Du, der vil eksistere efter den sidste. Oh Allah, tilgiv mig de synder, som krnker afholdenheden. Oh Allah, tilgiv mig de synder, der nedbringer ulykkerne. Oh Allah, tilgiv mig de synder, der ndrer de guddommelige favrer (til disfavrer). Oh Allah, tilgiv mig de synder, som hindrer bnnerne. Oh Allah, tilgiv mig de synder, som tilbageholder hbet. Oh Allah, tilgiv mig de synder, der nedkalder lidelserne. Oh Allah, tilgiv mig enhver synd, som jeg har beget, og enhver fejltagelse, som jeg har bedrevet. Oh Allah, jeg strber imod Dig igennem Din anrbelse, og jeg beder Dig om at g i forbn p min vegne, og jeg bnfalder Dig ved Din gavmildhed at nrme mig Dig og at bevilge mig at vre Dig taknemmelig og at inspirere mig til at ihukomme Dig. Oh Allah, jeg bnfalder Dig underdanigt, ydmygt og fyldt med refrygt at behandle mig med mildhed og medlidenhed og at gre mig fornjet og tilfreds med det, Du har tildelt mig, og at lade mig vre beskeden og fordringsls i alle forhold. Oh Allah, jeg bnfalder Dig som n, der passerer gennem ekstrem nd, som har brug for Dig for at f sine behov opfyldt, og som har ophjede hb om, hvad Du besidder. 57

Oh Allah, mgtig er Dit kongerige, og ophjet er Din vrdighed, og hemmelig er Din plan, Din autoritet er benbar, Din magt er sejrende, og Din styrke er fremherskende overalt, og det er ikke muligt at flygte fra Dit herredmme. Oh Allah, jeg kan ikke finde n, der bender mine synder, skjuler mine modbydelige handlinger eller ndrer mine onde gerninger til dyder udover Dig. Der er ingen andre Gud end Dig, ret og prist vre Du, jeg har fet min egen sjl til at lide, og jeg har haft dristigheden (til at synde) ved min uvidenhed og stolede p min svundne erindring om Dig og Dit ynde over for mig. Oh Allah, Min Herre, hvor mange af mine modbydelige gerninger har Du dog ikke skjult (fra offentlig stirren), hvor mange af mine bitre plager har Du dog ikke forarmet i hrdhed, og hvor meget af min snublen har Du ikke vrnet om, og hvor mange af mine afskyelige gerninger har Du ikke afvrget, og hvor mange af mine ufortjenstfulde priser har Du ikke spredt i omlb. Oh Allah, mine prvelser og lidelser er tiltaget, og min ondsindethed er forvrret, mine gode gerninger er aftaget, og mit g (af drlige gerninger) er blevet fast, og afsides hb holder mig tilbage fra at drage fordel (af gode handlinger), og verdenen har bedraget mig med dens fristelser, og mit eget jeg er blevet affekteret af forrderi og opsttelse. Derfor, min Herre, anrber jeg Dig ved Din herlighed ikke at lade mine synder og mine ugerninger lukke mine bnner ude fra at n Dit rige og ikke at bringe mig i unde ved at afslre det (skjulte), som Du har kendskab til, ej heller at fremskynde min gengldelse for de fejl og ugerninger beget af mig i hemmelighed, og som er flge af en ond karakter (jeg besidder), uvidenhed, umdeholden vellyst og min forsmmelighed. Oh Allah, jeg bnfalder Dig ved Din Storhed at have medlidenhed med mig i alle tilflde og vre velvillig over for mig i alle anliggender, min Gud, min Herre, har jeg andre end Dig, som jeg kan sge for at f fjernet mine onder, og som forstr mine problemer? 58

Min Gud, Du dekreterede en lov for mig, men i stedet adld jeg mine egne lave lyster, og jeg vgede ikke over mig selv imod min fjendes fristelser. Han lod mig narre med forfngelige hb, hvorved jeg kom p afveje, og skbnen hjalp ham i dette hensyn. Sledes overtrdte jeg nogle af de grnser, Du satte for mig, og jeg var ulydig mod nogle af Dine bud. Du har derfor en (retfrdig) sag imod mig i alle disse anliggender, og jeg har ingen pskud imod den dom, du vil afsige imod mig, jeg er derfor blevet (forsvarligt) forpligtet til Din dom og Dine plager. Men nu henvender jeg mig til Dig, min Herre, efter at vre blevet skyldig i forsmmelse og overtrdelse imod min sjl, undskyldende, angrende, snderknust, bnfalder indtrngende om tilgivelse og eftergivelse, bekender (min skyld), da jeg ikke kan finde en udvej fra det, som jeg har gjort, og ikke har en tilflugt, som jeg kan vende mig til, undtagen at sge Din accept for min undskyldning og sprge dig om at give mig adgang til det omrde, hvor Din rummelige nde vil hvile over mig. Oh Allah, godtag min undskyldning og hav medlidenhed med mine intense lidelser og frigiv mig fra mine tunge lnker (af onde gerninger). Min Herre, vr barmhjertig ved min krops svaghed, min huds sarthed og mine knoglers skrbelighed. Oh Du, der var grundlggeren til min skabelse og (harmonerede mig) mit srprg og (sikrede) min opvkst og velfrd (og srgede for) min nring, (jeg bnfalder Dig) at gengive Din gunst og Dine velsignelser over mig, som Du gjorde i starten af mit liv. Oh min Gud, min Herre, min Hersker. Vil Du mon se mig straffet i din ild til trods for min tro p Din enhed? Og til trods for den kendsgerning, at mit hjerte har vret fyldt med (ren) viden om Dig og nr min tunge gentagne gange har lovprist Dig, og (nr) min samvittighed har erkendt Dig sin krlighed og til trods for mine oprigtige tilstelser (om mine synder) og min ydmyge bnfaldelse, underdanigt gjort til Din guddommelighed? Nej, Du er langt mere velvillig og geners end at tilintetgre n, 59

som Du selv har forsynet og understttet, eller at fordrive (fra Dig selv) n, som Du har vrnet om, eller at forskrkke n, Du selv har givet ly, eller at forlade i lidelse n, Du har ernret og vret barmhjertig imod. Gid jeg havde vidst, oh min Herre, min Gud og min Hersker. Vil du da lade ilden brnde ansigter, som underdanigt bjede sig i fornedrelse for Din storhed, eller tunger, der oprigtigt befstede Din enhed og altid havde udtrykket taknemmelighed til Dig, eller hjerter, der havde vedkendt sig Din guddommelighed med overbevisning, eller sind, der akkumulerede s megen viden om Dig, til de underkastede sig Dig, eller lemmer, der strbte mod de steder, hvor du bliver tilbedt, for at tilbede Dig villigt og for at sge Din forladelse ydmygt? Den slags (sknselslshed) er ikke forventet af Dig, da det er fjernt fra Din nde, oh Du, der er geners. Oh Herre, Du er vidende om min svaghed over for at bre bare en af de mindre af denne verdens lidelser, dens flge og modgang, af de lidelser, der rammer beboerne af denne jord, sknt sdanne lidelser er momentane, kortvarige og forbigende. Hvordan kan jeg s bre gengldelsen og straffen fra det hinsides, som er umdelige og intensive lidelser af langvarige tidsrum og af bestandig varighed, og som aldrig bliver lettet for dem, der gr sig fortjent til det, da det vil vre resultatet af Din vrede og Din straf, som hverken himlene eller jorden kan modst og bre? Min Herre, hvordan kan jeg, (der er) en svag, ubetydelig, ydmyg, fattig og ndlidende skabning (af Dine), vre i stand til at bre dem? Oh min Gud, min Herre, min Konge og Hersker, over hvilke af disse anliggender skal jeg beklage mig til Dig, og over hvilken af dem skal jeg jamre og grde? For lidelserne og smerterne af straffen og deres heftighed eller for lngden af lidelserne og deres varighed? Derfor (min Herre), hvis Du vil henvise mig til (Helvedets) straffe i selskab med Dine fjender og flde mig med dem, der fortjente Din afstraffelse og skelne mellem mig og Dine venner og dem, der vil vre nr Dig, derp min Gud, min Herre og Hersker, sknt jeg tlmodigt bar Din 60

afstraffelse, hvordan vil jeg kunne bre at blive holdt vk fra Dig? Og selvom jeg tlmodigt mtte udholde branden af Din ild, hvordan kan jeg udholde ngtelsen af Din medlidenhed og sknsel? Hvordan kan jeg forblive i ilden, nr mit hb er Din tilgivelse? Oh min Herre, jeg svrger med sandhed ved Din re, hvis Du vil lade mig beholde min taleevne (i Helvedet), s vil jeg blandt dets beboere rbe jamrende op som rbet p dem, der har tro p Din venlighed og medlidenhed, og jeg vil begrde Dit (afsavn) med jammer som de, der er bervet (deres kreste), og jeg vil blive ved med at kalde: Hvor er Du, oh Ven af de troende, oh (Du, der er) det sidste hb og udvej for de, der anerkender Dig og tror p Din venlighed og medlidenhed, oh Du, der hjlper dem, der sger Din hjlp, og oh Du, der er Herren over universet. Min Herre, ret og prist er Du, ville Du (nske) at blive set (ignorerende) stemmen af en muslimsk slave, indesprret i (Helvedet) for hans ulydighed og fngslet i dets fordybninger for hans synder og ugerninger, som jamrer til Dig som n, der tror p Din nde, og kalder p Dig med sproget af dem, der tror p Din Enhed og sger at nrme sig Dig ved hjlp af guddommelighed? Min herre, hvordan kan han s forblive i pinsler, nr han forhbningsfuldt stoler p Din tidligere overbrenhed, medlidenhed og nde? Og hvordan kan ilden plage ham, nr han hber p Din nde og barmhjertighed, og hvordan kan dens brlende flammer forkulle ham, nr Du hrer hans stemme og ser hans tilstand? Og hvordan kan han modst dens brlende flammer, nr du kender hans skrbelighed? Og hvordan kan Helvedets vogtere true ham, nr han kalder p dig: Min Herre, og hvordan vil Du forlade ham deri, nr han har tillid til, at Din nde vil stte ham fri? Ak, dette er ikke, hvad vi tror om Dig, ej heller har Din velvilje sdan et omdmme, ej heller ligner det, hvad Du har tildelt dem, der troede p Din Enhed af venlighed og gavmildhed. 61

Jeg drager en sikker slutning, at hvis Du ikke havde dmt afstraffelse for dem, som ikke tror p Dig og ikke havde bestemt, at Dine fjender skal forblive i Helvedet, (s) ville du have gjort Helvedet koldt og fredfyldt, og der ville aldrig have vret bopl eller plads til nogen som helst i det; men helliggjort er Dine navne, Du har svoret at fylde det med de vantro blandt jinnerne og menneskerne i forening og at anbringe deri de arrogante for evigt. Men Du, ophjet vre Din pris, sagde tydeligt med Din delmodighed og velvilje, at en troende ikke er som en vantro, og de forenes ej heller. Min Herre og min Hersker, jeg bnfalder Dig derfor ved den evne, som Du har fastsat, og ved det dekret, som Du har afgjort og forordnet, og hvorved Du har fet overhnd over dem, Du har ptvunget det, at sknke mig i denne nat og i denne time tilgivelsen for alle de overtrdelser, som jeg har beget, for alle de synder, jeg har beget, for alle de modbydelige handlinger, som jeg har holdt hemmeligt og for alle de uvidenheder, som jeg har beget, i smug eller benlyst, i hemmeligholdelse eller udadtil, og for alle de onde gerninger (af mine), som Du har beordret de to dle skribenter86 at stadfste, og som Du har udnvnt til at optegne alle mine handlinger og til at vre vidner over mig sammen med mine lemmer, imens at Du var observatren over mig foruden dem og var vidne til de handlinger, som de ikke s, og som Du ved Din nde holdt i skjul og igennem Din venlighed tilslrede. Og jeg beder Dig om at gre min andel rigelig af alle de goder, som Du sknker; og af alle de fordele, som Du bevilger; og af alle de dyder, som Du tillod at blive kendt (af folk); og af alle de forsyninger, som Du udbreder; og af alle synder, som Du tilgiver og af alle de fejl, som Du dkker over, oh Herre, oh Herre, oh Herre. Oh min Gud, min Herre, min Konge og Herskeren over min frihed, oh Du, der kontrollerer min skbne og Du, som er vidende om mine lidelser og fattigdom, oh Du, der kender min armod og sult, oh Herre, oh Herre, oh Herre. Jeg bnfalder Dig ved Din pragt og Din hder, ved Dine i hjeste grad ophjede attributter og ved Dine navne at lade mig udnytte min tid, dag og nat, i din ihukommelse ved at engagere mig i at tjene Din (sag) og at lade mine gerninger vre acceptable for Dig i en grad, 62

der gr, at alle mine handlinger og ofringer bliver forvandlet til n vedvarende og uafbrudt anstrengelse, og at mit liv m tage form af uforandret og bestandig tjeneste for Dig. Oh min Hersker, oh Du, som jeg stoler p, oh Du, som jeg udtrykker mine piner til. Oh Herre, oh Herre, oh Herre. Styrk mine lemmer i Din tjeneste og stt mine hnders styrke for at udholde Din tjeneste og sknk mig iver i at frygte Dig og bestandigt at tjene Dig, s at jeg m fre mig selv hen imod Dig i markerne sammen med fortropperne, som er i de forreste rangklasser og at vre hurtig hen imod Dig blandt dem, som skynder sig imod Dig, og beder Dig indstndigt om at vre nr Dig som Dem, der oprigtigt drog imod Dig, og at frygte Dig som frygten af disse, der er overbeviste om Dig, og at slutte mig til menigheden af de troende, som er samlet nr Dig (og beskyttet af Dig). Oh Allah, enhver som tilsigter ondskab imod mig, lad ondskab ramme ham og skuf den, der lgger planer imod mig, og tilskriv mig en plads i Din nrvrelse sammen med de bedste af Dine slaver og den nrmeste bopl til Dig, for sandelig kan denne position kan ikke opns undtagen igennem Din nde, og behandl mig velvilligt, og igennem Din storhed sknk mig Din rundhndethed, og igennem Din nde vrn om mig og lad min tunge betone Din erindring og mit hjerte vre fyldt med Din krlighed og vr gavmild over mig ved Din fornemme og elegante besvarelse og lad mine ugerninger forekomme frre og tilgiv mig mine forseelser. Du har sandelig beordret Dine slaver at tilbede dig og pbudt dem at bnfalde Dig og har forsikret dem (om Din) besvarelse. Sledes, min Herre, ser jeg indtrngende imod Dig, og imod Dig, min Herre, har jeg derfor strakt mine hnder, ved Din hder, besvar mig mine bnner og lad mig opn mine nsker og ved Din gavmildhed, skuf ikke mine planer og beskyt mig fra mine fjenders ondskab, dem blandt jinnerne og menneskene, oh Du, der hurtigt bliver tilfreds, tilgiv den, der ikke ejer andet end bnnen til Dig, oh Du, hvis navn er en helbredelse (for alle sygdomme), og hvis ihukommelse er en sikker kur for alle 63

lidelser, og (oh Du, hvis) lydighed tilfredsstiller n; vr barmhjertig over den, hvis eneste kapital er hb, og hvis eneste armering er jammer, oh Du, der fuldkommengr alle gavmildheder, og som afholder alle ulykker. Oh Lyskilden, der oplyser dem, der er i forvirring, oh (Du) Alvidende, der ved uden (anskaffelse af) viden. Velsign Mohammad og Mohammads efterkommere og gr ved mig, hvad der smmer sig for Dig, og m Allahs velsignelser vre over Hans Apostel og de Retmssige Imamer af hans (Profetens) afkom og m overflod af Hans fred vre over dem.87

De Troendes Leders (fvmh) munajat i Kufas Moske

Oh Allah! Sknk Dine velsignelser over Mohammad og Mohammads afkom og forhast deres tilbagekomst. I Allahs navn, den Ndige, den Barmhjertige. Oh Allah, jeg bnfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, hvor rigdom og brn ikke vil vre til (nogen som helst) nytte, men kun de, som bringer Allah et sundt hjerte (vil blive frelst).}88 Og jeg bnfalder Dig om Din beskyttelse mod { den dag, nr en uretfrdig vil bide sig i fingrene og sige: h, gid jeg var slet ind p vejen sammen med Sendebuddet.}89 Og jeg bnfalder Dig om Din beskyttelse mod den dag, nr {synderne skal kendes p deres mrker, og de skal gribes i deres pandelokker og fdder.}90 Og jeg bnfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, nr en far ikke kan yde retfrdiggrelse for sin sn, og en sn ej heller kan trde i sin faders sted.}91 Og jeg bnfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, hvor de uretfrdiges undskyldninger ikke vil gavne dem, hvor forbandelsen vil ramme dem, og den onde bolig vil blive deres.}92 Og jeg bnfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, hvor ingen sjl 64

formr noget fra en anden, og p den dag tilkommer det Allah alene at befale.}93 Og jeg bnfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, hvor en mand flygter fra sin bror og sin mor og sin far, og sin gteflle og sine snner. P den dag vil enhver have nok at gre med sig selv til at vre ligegyldig (med andre).}94 Og jeg bnfalder Dig om Din beskyttelse mod den dag, nr {de vil se hinanden(s tilstand). Synderen ville nske, han kunne lskbe sig fra denne dags straf med sine egne brn og sin hustru og sin bror og sin slgt, som gav ham husly; og alle, der er p jorden, hvis blot han kunne redde sig (p denne mde). Nej visselig. Det er en flamme af ild, som drager huden fuldstndig af.}95 Oh min Herre, oh min Herre! Du er Mesteren, og jeg er slaven; og hvem andre end Mesteren kan vre barmhjertig mod slaven? Oh min Herre, oh min Herre! Du er Ejeren, og jeg er den ejede; og hvem andre end Ejeren kan vre barmhjertig mod den ejede? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Mgtige, og jeg er den ydmyge; og hvem andre end den Mgtige kan vre barmhjertig mod den ydmyge? Oh min Herre, oh min Herre! Du er Skaberen, og jeg er det skabte; og hvem andre end Skaberen kan vre barmhjertig mod den skabte? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Prgtige, og jeg er den elendige; og hvem andre end den Prgtige kan vre barmhjertig mod den elendige? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Strke, og jeg er den svage; og hvem andre end den Strke kan vre barmhjertig mod den svage? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Rige, og jeg er den fattige; og 65

hvem andre end den Rige kan vre barmhjertig mod den fattige? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den, der sknker os, og jeg er den ndlidende; og hvem andre end Ernren kan vre barmhjertig mod den ndlidende? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Levende, og jeg er den dde; og hvem andre end den Levende kan vre barmhjertig mod den dde? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Evige, og jeg er den dende; og hvem andre end den Evige kan vre barmhjertig mod den dende? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Vedvarende, og jeg er den midlertidige; og hvem andre end den Vedvarende kan vre barmhjertig mod den midlertidige? Oh min Herre, oh min Herre! Du er Forsrgeren, og jeg er den forsrgede; og hvem andre end Forsrgeren kan vre barmhjertig mod den forsrgede? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Gavmilde, og jeg er den nrige; og hvem andre end den Gavmilde kan vre barmhjertig mod den Nrige? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Frie, og jeg er den plagede; og hvem andre end den Frie kan vre barmhjertig mod den plagede? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Storslede, og jeg er den ubetydelige; og hvem andre end den Storslede kan vre barmhjertig mod den ubetydelige? Oh min Herre, oh min Herre! Du er Vejlederen, og jeg er den vildfarende; og hvem andre end Vejlederen kan vre barmhjertig mod den vildfarende? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Ndige, og jeg er den, der vises ndighed; og hvem andre end den Ndige kan vre barmhjertig 66

mod den, der vises ndighed? Oh min Herre, oh min Herre! Du er Myndigheden, og jeg er den, der bliver testet; og hvem andre end Myndigheden kan vre barmhjertig mod den, der bliver testet? Oh min Herre, oh min Herre! Du er Rdgiveren, og jeg er den forvirrede; og hvem andre end Rdgiveren kan vre barmhjertig mod den forvirrede? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Tilgivende, og jeg er synderen; og hvem andre end den Tilgivende kan vre barmhjertig mod synderen? Oh min Herre, oh min Herre! Du er Sejrherren, og jeg er den besejrede; og hvem andre end Sejrherren kan vre barmhjertig mod den besejrede? Oh min Herre, oh min Herre! Du er Gud (Rabb), og jeg er den, der har en Gud; og hvem andre end selveste Gud kan vre barmhjertig mod den, der har en Gud? Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Overlegne, og jeg er den underdanige; og hvem andre end den Overlegne kan vre barmhjertig mod den underdanige? (...) Oh min Herre, oh min Herre! Hav barmhjertighed over mig ved din venlighed; og vr tilfreds med mig ved Din genersitet og Din delmodighed og Din nde. Oh Du Gavmilde og Ndige. Oh Du Almgtige og Velgrer. Ved din barmhjertighed, Oh Du mest Venlige. Oh Allah! Sknk Dine velsignelser over Mohammad og Mohammads afkom, og forhast tilbagekomsten (af Imam Mahdi).

67

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 7

Hans udtalelser

Taha Hussein, den kendte gyptiske skribent, siger: Jeg har ikke hrt noget mgtigere end hans tale!, idet han refererer til Nahjul-Balaghah, som er en samling af Imam Alis (fvmh) taler, breve og visdomsord. Ligeledes vil man i indledningen til Sharh Nahjul-Balaghah af den store historiker Ibn Abi al-Haded Mutazali kunne lse, hvordan denne lrd indrmmer og priser Imam Alis (fvmh) fortjenester inden for alle videnskabens grene. Han siger: Hvad kan jeg sige om en mand, til hvem alle fortjenester er tilskrevet, og som er et perfekt forbillede for enhver nation, og med hvem enhver nsker at blive identificeret? Efter hans bortgang havde enhver, der opnede en fremtrdende plads, fet gavn af ham, fordi de fulgte ham i hans fodspor. Yderligere siger han: Se p veltalenheden, og hvordan ordene er placeret. Han manipulerer dem p sdan en mde for bde at give dem den ydre sknhed af veltalenhed og for at have vldig indflydelse p lseren. Sheikh al-Kulayni siger i sin bog al-Kafi: Hvis hele menneskeheden og jinn samledes for at beskrive konceptet af (Guds) enhed p samme mde, som Imam Ali (fvmh) beskriver det, vil det sandelig ikke lykkes dem. Imam Ali (fvmh) havde hverken uddannet sig p en skole eller fet undervisning af nogle specielt uddannede lrere. Han voksede dog op i selve profetskabets hus, hvor han blev belyst af Allah, den Almgtiges, guddommelige velsignelser og opdraget af den hellige Profet. I det flgende vil der blive citeret nogle f udvalgte udtalelser af ham, som ikke svarer til mere end blot nogle f drber fra store oceaner af viden.

I skildringen af verden
Eksemplet af verden er en slange, som er bld at rre udvendig, 68

men indvendig har den ddelig gift. Den uvidende vil blive charmeret af den, men den vise og fornuftige person vil undg den. Lev med din krop for denne verden, og arbejd med din tro for den nste. Sandelig er denne verden sandhedshuset for dem, der ser dybt og forsigtigt i den; et opholdssted for fred og hvile for dem, der forstr dens veje og humrtilstande; og det er det bedste arbejdssted for dem, der gerne vil skaffe belnninger til det hinsidige liv. Det er et sted at tilegne sig viden og visdom for dem, der gerne vil tilegne sig dette; et sted til tilbedelse for Guds venner og for engle. Det er et sted, hvor profeterne modtager benbaringer fra deres Herre. Det er et sted for dydige mennesker og helgener til at gre gode gerninger og til at blive tildelt belnninger for dem; kun i denne verden kan de handle med Guds tjenester og velsignelser; og kun mens de lever her, kan de drive byttehandel af deres gode gerninger med Hans velsignelser og belnninger Dens [verdens] udseende er tiltrkkende, og dens indre er delggende. Det er et bedrag, en forsvindende illusion og en bjet sjle. Nr dens foragtere begynder at kunne lide den, og de, der ikke er bekendt med den, fler sig tilfredse med den, vil den hve sig og lgge sine ben ned (med fryd), fange dem i sin flde, gre dem til mlet for sine pile og lgge rebet til dden rundt om deres halse, tage dem til de smalle grave og frygtelige pladser for at vise dem deres opholdssted og godtgrelsen af deres handlinger. Dette fortstter fra generation til generation Sandelig har denne verden vendt ryggen til og erklret sin bortrejse, mens den (nste) verden har vist sig frem og bekendtgjort sin fremkomst. I dag er forberedelsesdagen, mens i morgen er kaplbsdagen. Stedet at lbe mod er Paradiset, mens Helvedet er undergangsstedet. Er der ingen, der angrer, fr sin dd? Eller er der ingen, der udfrer dydige handlinger fr prvedagen? Vogt jer! Sandelig er I i hbenes dage, bag hvilke dden str. Enhver, der handler i lbet af hbenes dage fr ddens fremkomst, vil have gavn af sine handlinger, og hans dd vil ikke skade ham. Men for den, det 69

mislykkes at handle i lbet af hbenes periode fr ddens fremkomst, vil handlingerne vre et tab, og hans dd vil vre til skade for ham. Vogt jer! Og handl i lbet af en attraktionsperiode, som I vil handle i lbet af en frygtperiode. Vogt jer! Sandelig har jeg ikke set en begrer af Paradiset sovende, ej heller en ngstelig fra Helvedet sovende. Vogt jer! Den, som sandheden ikke gavner, skal lide skaden af det forkerte; og den, som vejledningen ikke holder fast, vil fres af vildfarelse bort mod delggelse

Mennesket
I mennesket er der et stykke kd, som er fastgjort til det. Det er hjertet. Det har visdom og ting modsat visdom. Hvis det ser en strle af hb, vil ivrighed ydmyge det; og nr ivrighed ges, vil begrlighed delgge det. Hvis skuffelse overvlder det, vil sorg drbe det. Hvis vrede oprejses i det, vil et alvorligt raseri udvikles. Hvis det er velsignet med glde, glemmer det at vre forsigtigt. Hvis det bliver ngsteligt, bliver det ligeglad. Hvis fred fylder det, bliver det forsmmeligt. Hvis det opnr rigdom, vil letheden(s frihed) fre det p det forkerte spor. Hvis vanskeligheder overgr det, vil utlmodighed gre det ydmygt. Hvis det oplever sult, vil nd overvlde det. Hvis det spiser meget, vil vgten af maven give det smerter. Sledes er enhver (form for) mangel skadeligt for det, og enhver (form for) overflod fordrvende for det. Folket ligner mere menneskerne fra deres tid, end (de ligner menneskerne) fra deres fdres tid. Tving ikke jeres brn til at handle som jer, for sandelig er de skabt i en tid, der er forskellig fra jeres. Mennesket er fjendtligt over for det, som det ikke forstr. Hvis du sklder et barn ud, giv det dernst noget plads til at vende sig bort fra sin forkerte handling, s du (p denne mde) ikke lader stdighed vre dets eneste udvej. Vrdien af et menneske er i overensstemmelse med dets mod; 70

dets sandfrdighed er i overensstemmelse med dets humrbalance; dets tapperhed er i overensstemmelse med dets selvrespekt; og dets kyskhed er i overensstemmelse med dets skamflelse. Hvor er det fornuftsstridigt at have en syg sjl og en pn krop. Folket sover, nr de er levende; de vgner kun, efter de er dde. Ved overvldende vanskeligheder bliver et menneskes storhed afslret. Et menneske uden sind er ikke et menneske; og et sind uden religion er vrre end et dyrs instinkt, mere skadeligt og mere farligt. Hengivenhed uden forstelse vil ikke bringe Guds velsignelser; det er nyttelst. Jeg undrer mig over det stolte menneske, som kun var en drbe sd den ene dag og vil blive til et lig i morgen. Jeg undrer mig over mennesket, der betvivler Allahs eksistens, selvom det ser Hans skabelser. Jeg undrer mig over ham, der har glemt dden, selvom han ser folk d. Jeg undrer mig over ham, der bengter det andet liv, selvom han har set det frste liv. Jeg undrer mig over ham, som bebor dette midlertidige opholdssted men ignorerer det evige opholdssted.

Tilbedelse og ulydighed over for Allah

Det mindste, Allah krver af jer, er, at I ikke benytter Hans velsignelser til at vre ulydige imod Ham. Vogt dig fra at vre ulydig mod Allah, nr du er alene; for sandelig er Den, der ser dig, ogs Den, der dmmer dig. Bnner (duaa) er nglen til guddommelig nde. Enhver udtalelse, hvor Gud ikke er nvnt, er en forfngelighed. Enhver stilhed, hvori der ikke er nogen tanker om Ham, er ligegyldighed. Enhver refleksion, hvori Han ikke tages til overvejelse, er et tidsfordriv. 71

Vr barmhjertige imod de svage blandt jer, thi det at vise barmhjertighed mod dem er midlerne, med hvilke Allah vil vise jer Nde. Fald ikke i fortvivlelse over forkerte handlinger, nr tilgivelsens dr i tilbagevendelse til Ham altid er ben. At rsonnere n time (om Allahs skabelse) er bedre end at tilbede 70 r.

Islam og tro
Jeg vil definere islam for jer p en mde, som ingen andre turde gre fr mig. Islam betyder lydighed over for Gud; lydighed over for Gud betyder at have oprigtig tro p Ham; sdan en tro betyder at vre overbevist om Hans magt; en overbevisning om Hans magt betyder at erkende og acceptere Hans Majestt; at acceptere Hans Majestt betyder at opfylde forpligtelserne givet af Ham; og opfyldelsen af forpligtelser betyder handlinger. Prist vre Allah, Som har grundlagt Islam og gjort det nemt for dem, der omfavner den, og har givet styrke til dens sjler mod enhver, der prver at overmande den. S vil Allah gre den (en kilde til) fred for dem, der holder fast ved den; sikkerhed for dem, der omfavner den; bevis for dem, der taler om den; vidne for dem, der kmper med dens hjlp; lys for dem, der sger lys fra den; forstelse for dem, der tilvejebringer den

God moral og manerer

Antnd jeres hjerter med hflig opfrsel, som I antnder et bl med brndsel. Storsind af natur bestr af ti egenskaber: gavmildhed, beskedenhed, oprigtighed, tillid, ydmyghed, selvagtelse, mod, overbrenhed, tlmodighed og taknemmelighed. Den, der gr godt, er bedre end godheden selv; og den, der gr ondt, er vrre end ondskaben selv. 72

Associer dig med folk med sdan (gode) manerer, at de vil grde efter dig, nr du dr, og lnges efter dig, nr du er levende. Hvis du kan klare dig uden en ting, forlad den s, og tag kun det, som du behver. Had det hos dig, som du hader hos andre. Nobilitet handler om godt intellekt og god opfrsel, ikke om slgt eller nedstamning Ethvert menneskes vrdi ligger i det gode, som vedkommende udver. Tolerance er gravpladsen for mangler. Forrd aldrig en, der stoler p dig; selvom vedkommende forrder dig. At gre en god gerning er et sprgsml om valg, men at se den igennem er en forpligtelse. Et selvrespekterende menneske begr aldrig utroskab. Hvis en person har en god opfattelse af dig, lad dennes opfattelse blive til virkelighed. At elske hinanden er halvdelen af visdom. At tie stille, nr man har noget klogt og brugbart at sige, er lige s drligt som at dele tbelige og ufornuftige tanker. Hvis du gerne vil fjerne ondskab fra andres sind, skal du i frste omgang selv opgive onde intentioner. Succes opns ved beslutsomhed; og beslutsomhed rettes af dmme73

kraften; og dmmekraften sikres ved at vrne om hemmelighederne. jnenes blindhed er bedre end sindets blindhed. Et menneske kan blive vrdsat gennem sin tale. Luk aldrig en dr, som du ikke er i stand til at bne igen. Tale er som medicin; en lille dosis vil helbrede, og overflod vil drbe. Lad gode gerninger vre dine ledsagere og lyster vre dine fjender. Den, der bringer historier til dig (om andre), bringer sandelig ogs tale om dig (til andre). At bifalde eller bidrage til en gruppes eller et partis handlinger er som selv at have udfrt gerningen. Et menneske, der deltager i syndige gerninger, gr sig selv ansvarligt for dobbelt straf; den ene for selv at udfre gerningen og den anden for at bifalde eller tilslutte sig den. Elsk jeres venner til en vis grad; for der vil muligvis komme en dag, hvor vilkrene vil ndre sig, og selvsamme person vil blive din fjende. Og had en fjende til en vis grad; for der vil muligvis komme en dag, hvor vilkrene vil ndre sig, og selvsamme person vil blive din ven. Oh folk! Det, som jeg frygter mest for jer, er to ting at handle i overensstemmelse med lyster og have udstrakte hb. Hvad angr at handle i overensstemmelse med lyster, vil (dette) forhindre en fra sandheden; og hvad angr at have udstrakte hb, vil (dette) lade en glemme den nste verden. I burde vide, at denne verden bevger sig hurtigt, og intet forbliver tilbage af den foruden de sidste partikler ligesom den sidste drbe i et kar, der tmmes af nogen. Vogt jer! Den nste verden nrmer sig, og ingen af dem har snner (det vil sige tilhngere). I burde blive snner af den nste verden og ikke snner af denne verden, fordi p Dommedagen vil enhver sn hnge fast ved sin mor. I dag er handlingernes 74

dag, og der er ingen beregning, mens i morgen er beregningsdagen, men der vil ikke vre nogen (mulighed for) handling.

Intellekt og viden
Intellektet er bedre end lyster, for intellektet gr dig til konge over din skbne, og lyster gr dig til slave af din skbne. Hold selskab med folk, der har intellekt, uanset om de er dine fjender eller dine venner, for sandelig er t intellekt anerkendt af et andet intellekt. Se ikke p den, der taler, men p det, der siges. Der er ikke en sygdom, der er mere delggende end mangel p intellekt Den mest uvidende af de uvidende er den, som snubler over samme sten to gange. Den, der har viden, men ikke handler (i overensstemmelse dermed), er som en bueskytte uden en streng til sin bue. Viden er bedre end velstand, thi viden vejleder dig, men du skal vejlede velstanden; velstanden formindskes, nr du bruger den, mens viden forges, nr du bruger den. Resultaterne af velstanden dr, idet velstanden forfalder, mens mennesket med viden opnr lydighed i sin levetid og et godt navn efter sin dd. Viden er en hersker, mens velstand bliver hersket over. Der er ingen mgtigere velstand end visdom; ingen mgtigere fattigdom end uvidenhed; ingen mgtigere arv end kultur; ingen mgtigere ven og hjlper end konsultation. Enhver, der nsker at blive en anfrer og en vejleder, skal uddanne sig selv, fr (han) kan uddanne andre. Fr han belrer andre om moral, skal han forbedre sin egen moral og karakter. Den, der uddanner sig selv 75

og forbedrer sin egen moral og karakter, er den person overlegen, der prver at belre og trne andre.

Forberedelse til Dommedagen

Og husk, I skal g over stien (al-Sirat), hvor skridtene vakler, fdderne snubler, og der er frygtelige farer ved hvert skridt. Oh Allahs skabelser (mennesker). Frygt Allah, som en vis mand vil frygte Ham. (En vis mand), hvis tanker (om nste verden) har ledet hans tanker om andre ting bort; hans frygt (for Allah) har forrsaget hans krop besvr og smerte; hans optagethed i natbnnen har gjort selv hans korte svn til opvgnen; hb (om evig godtgrelse) bevarer ham trstig om dagen; afholdenhed har dmpet hans lyster; og (versene til) ihukommelse af Allah lader hans tunge vre i konstant bevgelse. Han tager imod frygt fr farer. Han undgr ujvne veje til fordel for de jvne. Han flger de korteste ruter til at sikre sit ml. nsketnkning forvrider sig ikke i hans tanker, og uklarheder forblinder ikke hans jne. Han nyder dyb svn i korte perioder og tilbringer dagen glad ved (at se frem til) gode nyheder og fornjelser (om evige belnninger). At nvne efterlivet er lrdom og helbredelse og at nvne dette liv er sygdom og lidelse. Nr mennesket dr, vil folk sige: Hvad har det efterladt? Medens englene vil sige: Hvad har det udrettet?

76

Hans omtale i den Hellige Koran

Den Hellige Koran er den Almgtige Allahs benbarede ord til Sin sidste og mgtigste Profet Mohammad (fvmh). Det er en kilde til alle de guddommelige love, som har givet menneskeheden et perfekt system at leve efter. Enhver muslim er indforstet med, at man er forpligtet til at adlyde Koranens instrukser i sit daglige liv og er henvist til dem som vejledning. Talrige koranvers henviser ogs til Ahlul-Bayts (fvmh) hje status og instruerer og opfordrer muslimerne til at holde fast ved deres sti. Disse vers kan groft blive klassificeret p flgende vis: Der er eksempler p direkte henvisninger med direkte tilnavne som for eksempel ordet Ahlul-Bayt i renselsesverset (ayat al-Tathir), i slgtsverset (ayat al-Qurba) eller krlighedsverset (ayat al-Mawada). Andre gange laver versene indirekte henvisninger, som den Hellige Profet (fvmh) senere har fet forklaret betydningen af til sine ledsagere. Koranen indeholder ogs vers om forskellige hndelser og begivenheder, der relaterer til Ahlul-Bayt (fvmd). I mange tilflde fokuserer disse p Ahlul-Bayts (fvmd) fortjenester og dyder samt giver svar p lederskabssprgsmlet af det muslimske samfund. Enten referer versene til alle fra Ahlul-Bayt (fvmd) som i verset om gudsdommen (mubahala) eller det ottende vers i al-Dahr kapitlet, eller ogs bliver der refereret til Ahlul-Bayts (fvmd) medlemmer individuelt som i Wilayah-verset96, der henviser til Imam Ali (fvmh). I det flgende vil der kastes lys over nogle f af de mange vers, der omtaler den hje status og rang, som Profetens hellige familie (fvmd) var velsignet med af den Almgtige.

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 8

1) Renselsesverset (ayat al-Tathir)

{Allah nsker kun at afholde al urenhed fra jer, I Ahlul-Bayt, og rense jer fuldstndigt.}97 77

Alle shiamuslimske lrde er enige om, at ordet Ahlul-Bayt eller Profetens husstandsfolk i dette vers nedkom om disse fem personer: Profeten (som er en selvflge), Profetens datter, Fatima al-Zahraa, hendes gtemand, Ali, og deres to brn, Hassan og Hussein, men den indbefatter ogs de andre Imamer98, som blev fdt p et senere tidspunkt, fred vre med dem alle. Den kendte koranfortolker, al-Suyuti, citerer al-Tabaris beretning fra Omm Salamah, Profetens hustru, i sin bermte fortolkning, Dhor alManthur, at Profeten en dag bad sin elskede datter om at kalde p sin gtemand og deres to brn, Hassan og Hussein (fvmd). Da de kom, dkkede Profeten (fvmh) dem med en kappe fra Fadak og strg sin hnd over dem og sagde: Oh Allah! Disse er Mohammads familie derfor sknk Mohammads familie dine velsignelser og barmhjertighed, som Du sknkede Abrahams familie. Du er den Prisvrdige, den Herlige. Omm Salamah siger, at hun lftede kappen for at slutte sig sammen med dem, men Profeten (fvmh) tog den ud af hendes hnd og sagde: Du er (ogs) p det rette spor.99 En anden beretning fra Omm Salamah fortller, at Profeten engang l p en madras i hendes hus og var tildkket med en kbe fra Khaybar, da hans elskede datter Fatima (fvmh) trdte ind med en ret (i hnden) kaldt al-Khazira. Profeten bad hende om at kalde p sin gtemand og hendes to snner, Hassan og Hussein, fred vre med dem alle. Sledes kaldte hun p dem, og idet de alle sad sammen for at spise, benbarede Allah (swt) flgende vers for Profeten. {Allah nsker kun at afholde al urenhed fra jer, I Ahlul-Bayt, og rense jer fuldstndigt.}100 Efter dette dkkede Profeten dem alle med sin kappe og lftede sine hnder mod himmelen og sagde: Oh Allah! Dette er min familie og de nrmeste blandt mine slgtninge, hold urenheder fra dem og rens dem fuldstndigt. Omm Salamah fortller, at Profeten gentog dette tre gange, og efter hun stak sit hoved under kappen og spurgte, om hun var blandt dem, sagde han to gange med en afvisende hndbevgelse: Du er ogs blandt de retskafne.101 Alle de beretninger, som nvner de fem medlemmer fra Ahlul-Bayt 78

(fvmd) og erklrer udelukkelsen af den hellige Profets (fvmh) hustruer fra Ahlul-Bayt, blev enten fortalt af Aisha eller Omm Salamah. I de adskillige beretninger er det blevet formuleret p forskellige mder, hvordan Profetens hustruer er udelukket, men de giver stadig samme betydning. Andre eksempler herp er flgende: Jeg gik hen til dem og sagde: Er jeg et medlem af jer, Ahlul-Bayt? Allahs Sendebud sagde: Trd tilbage.102 Og mig? Men, ved Allah, han (Allahs Sendebud) var ikke enig og sagde: Du vil have en god ende (alts du vil d som en god person).103 Er jeg en del af Ahlul-Bayt? Allahs Sendebud sagde: Du er (fra) min familie, og disse er mit Ahlul-Bayt.104 Tl mig med dem. Allahs Sendebud sagde: Du er et medlem af min familie.105 Er jeg et medlem af Ahlul-Bayt? Allahs Sendebud sagde: Du er et medlem af min familie.106 Er jeg et medlem af Ahlul-Bayt? Allahs Sendebud sagde: Du er i din position, og du er god.107 Er jeg et medlem af Ahlul-Bayt? Allahs Sendebud sagde: Du vil sammen med dine naboer f en god afslutning.108 Er jeg et medlem af Ahlul-Bayt? Allahs Sendebud sagde: Du vil f en god afslutning, du er en profets hustru.109 Samme handling med tppet blev opfrt adskillige gange af den hellige Profet (fvmh) for p denne mde at bekrfte og gre det klart for alle, hvem det er, Allah (swt) hentyder til i den Hellige Koran.

79

Ibn al-Abbas beretter ligeledes: I lbet af ni mneder var jeg vidne til, at hver dag ved bntiden, fem gange om dagen, gik Allahs Sendebud til Ali, sn af Abi Talibs, dr, hvor han sagde: Assalamu aleikum wa Rahmatullah wa Barakattuh (Fred, velsignelser og barmhjertighed vre over jer) oh Ahlul-Bayt. Allah nsker kun at afholde al urenhed fra jer, I Ahlul-Bayt, og rense jer fuldstndigt! Salaat (bn)! M Allah vre barmhjertig ved jer.110 Dette er den mde, den Hellige Koran omtaler Ahlul-Bayt (fvmd) og benbarer deres ufejlbarlige personligheder, som er fjerne fra al form for urenhed, ulydighed, synder og mangler. Koranen lgger vgt p deres dle status og hje positioner for at tilskynde den muslimske nation til at flge dem og sge al form for hjlp hos dem efter Profetens (fvmh) bortgang, isr nr det glder informationer og vejledning angende guddommelige love og beslutninger. Talrige vers fra den Hellige Koran beviser disse kendsgerninger og efterlader sledes ingen tvivl om det, der angr Ahlul-Bayts (fvmd) bemyndigede ret til lederskabet efter Allahs Sendebud (fvmh). Profetens daglige vane, nr han stoppede ved sin datter Fatimas hus og henvendte sig til dem ved at sige: Ahlul-Bayt, betyder, at han praktisk forklarede renselsesverset fra Koranen til muslimerne. Profeten prvede at f den muslimske nations opmrksomhed rettet mod betydningen af Ahlul-Bayt, s de fulgte, elskede og adld dem. Hvis vi ser p, hvordan verset rent grammatisk er skrevet p arabisk {Innama yuridullahu leyudh-heba ankumu ur-rejsa Ahlal-Bayte wa yutdaherrakum tatd-hera}, er det allerede gjort klart for de arabisktalende, at der er blevet brugt hanknsbjning ved ordene ankum og yutdaherakum, som betyder jer og rense jer. De henviser sledes kun til Profeten, Fatima, Ali, Hassan og Hussein, hvor de fleste af dem er mnd. Hvis Allah (swt) talte til Profetens hustruer, skulle Koranen, der er et mestervrk i det arabiske sprog, have brugt hunknsbjning, ligesom den gr i frste del af verset (som ikke er taget med i ovenstende citat). Det vil sige, der skulle have stet ankunna og yutdaherakunna, fordi kvinderne vil vre flertallet. 80

2) Krlighedsverset (ayat al-Mawada)

{Sig: Jeg beder jer ikke om nogen ln for det foruden krlighed til mine nre slgtninge ...}111 Bde koranfortolkere og historikere fremhver, at da Profeten (fvmh) forklarede dette vers, sagde han, at ordet nre slgtninge her referer til hans Ahlul-Bayt. For eksempel siger den kendte lrd Fakhruddin Razi i sin fortolkningsbog al-Tafsir al-Kabir: Det er berettet, at afgudsdyrkerne samledes i et mde og sagde til hinanden: Vil Mohammad bede om belnning for det, han prdiker? Herefter benbarede Allah dette vers for Profeten som et svar. {Sig: Jeg beder jer ikke om nogen ln derfor, men om krlighed til mine nre slgtninge. Og dem, der handler godt, vil vi give dem mere godt i tilgift.}112 Al-Zamakhshari tilfjer: Det er ogs berettet, at Allahs Sendebud blev spurgt om flgende efter benbaringen af verset: Hvem er dine nre slgtninge, som vi skal elske? Han svarede: Ali, Fatima og deres to snner (Hassan og Hussein).113 Fakhruddin Razi siger i sin al-Tafsir al-Kabir efter at have citeret alZamakhsharis nvnte beretning: Mohammads slgt er de, hvis opfrsel er fuldstndig sammenflettet med hans egen (Profetens) og uden tvivl er ingen andre mere nr Profeten end Fatima, Ali, Hassan og Hussein. Det er en velkendt kendsgerning hos alle kder af beretninger, at disse er hans slgt. Muhibuddin Tabari citerer Ibn Abbas i sin bog Dhakhairul Uqba fi Manaqib Dhawi al-Qurba, som siger: Efter benbaringen af krlighedsverset spurgte folk Profeten om, hvem det var fra hans slgtninge, man var beordret at elske. Profeten svarede: Ali, Fatima, Hassan og Hussein.114 Det er berettet af Ibn Abbas: 81

Da Allahs ord blev benbaret: {Sig: Jeg beder jer ikke om nogen ln derfor, men om krlighed til mine nre slgtninge ...} blev Allahs Sendebud spurgt, hvem det var af hans slgtninge, som det blev obligatorisk for muslimerne at have krlighed til? Profeten svarede: Ali, Fatima og deres to snner (Hassan og Hussein).115 Den Hellige Profet (fvmh) har eftertrykkeligt udtrykt sin krlighed til sine Ahlul-Bayt (fvmd) og understreget deres hje position hos Allah (swt). Der er ingen tvivl om, at hans eneste overlevende barn, Fatima, blev intensivt elsket af sin far. Profetens (fvmh) kendte ord er et vidneudsagn til denne kendsgerning, nr han sagde: Fatima er en del af mig; det angrer mig, som angrer hende, og det fryder mig, som fryder hende.116 Og hun er en del af mig, og hun er mit hjerte og min sjl, som er mellem mine sider. Derfor har enhver, som irriterer hende, irriteret mig; og enhver, som irriterer mig, har sandelig irriteret Allah.117 Profeten (fvmh) har ikke kun befalet muslimerne at elske sin Ahlul-Bayt (fvmd) efter Allahs ordre, men han har ligeledes opfordret muslimerne at flge og adlyde dem efter sin bortgang. Sledes bliver det en pligt for alle, der pstr at vre en del af Profetens nation, at efterleve Profetens beretninger med hensyn til hans Ahlul-Bayt. Dette er en klar befaling fra Allah (swt) i den Hellige Koran: {Sig (Oh Mohammad til din nation): Hvis I elsker Allah, s flg mig. Allah vil elske jer}118 { og flg ham (Profeten), for at I m vre retledede.}119 { Lad da dem, der gr imod hans (Profetens) befaling, tage sig i agt.}120 {I har visselig et smukt eksempel i Allahs Udsending...}121 Allah (swt) lod Profeten (fvmh) selv med sin egen mund udtrykke tydeligt, at han ikke forlangte nogen belnning eller penge af folk for at sprede det 82

guddommelige budskab foruden krligheden til hans nrmeste slgtninge. P denne mde ville Allah (swt) gre det klart for muslimerne, at loyalitet mod Ahlul-Bayt (fvmd) og accept af deres lederskab er den eneste mde at opn fremgang og udvikling p i denne verden samt frelse i den nste verden. Samtidig giver Koranen os en smuk pmindelse om, at vi skal vre taknemmelige over Profetens opgave, som belyste os med islams budskab. Med andre ord betyder det, at vi vil blive anset som utaknemmelige stakler, der ikke fortjener at blive kaldt muslimer, hvis vi ikke hengiver os til Ahlul-Bayts (fvmd) sti.

3) Verset om gudsdommen (mubahala)

{Og den, der strides med dig herom, efter erkendelsen er kommet til dig, (til sdanne) skal du sige: Kom, lad os tilkalde vore snner og jeres snner, og vore kvinder og jeres kvinder, og os selv122 og jeres selv, og s bede hengivent og nedkalde Allahs forbandelse over lgnerne.}123 Dette vers omtaler en betydningsfuld begivenhed, som er berettet af mange historikere og koranfortolkere. Det er en begivenhed, som benbarede for muslimerne, hvor nr og kr Profetens efterkommere er hos Allah, den Eksalterede. Denne begivenhed, som klart markerer Ahlul-Bayts (fvmh) tydelige status, er kendt i den muslimske histories arkiver som mubahala, der betyder at bnfalde Allah om at nedsende sin forbandelse over lgnerne. Historikere og koranfortolkere har berettet denne begivenhed sledes: En delegation124 med 60 kristne fra Najran kom til islams Profet (fvmh) for at argumentere for legitimeringen af deres tro. Den hellige Profet (fvmh) fremsatte modargumenter til dem, som viste, at Jesus (fvmh), sn af Maria (fvmh), var et menneske og en profet, og at det var blasfemi at anse ham for at vre Guds sn, da Allah (swt) er hvet over alle menneskelige karakterer. De spurgte ham s, hvem faderen til Jesus var, siden han ikke skulle vre Guds sn. De troede, at siden Jesus var blevet fdt uden en far, ville den hellige Profet hjlpelst acceptere 83

Jesu far som vrende Gud selv. Som svar p dette sprgsml, blev dette vers benbaret: {Sandelig, med Jesus er det hos Allah ligesom med Adam. Han skabte ham af stv, og s sagde Han til ham: Bliv til, og han blev til.}125 Efter Profeten fuldkomment og overbevisende havde givet dem argumenterne, og de stadig insisterede p deres falske tro p Profeten Jesu (fvmh) guddommelighed, benbarede Allah (swt) dette mubahala-vers. Det var en udfordring til muslimerne og de kristne om, at de skulle bede og bnfalde Allah (swt) om at lade forbandelsen overvlde den gruppe, som insisterede p deres usandhed.126 Tidligt nste morgen, den 24. i mneden thul-hijjah i den muslimske mnekalender, mdte den hellige Profet (fvmh) i overensstemmelse med Allahs beordring op p aftalte mdested for mubahala. Profeten bar Hussein i sine arme og holdt Hassan i hans ene hnd som beordret i Koranen { Kom, lad os tilkalde vore snner }. Han blev efterfulgt af sin elskede datter Fatima { vore kvinder }, og efter hende gik Imam Ali {os selv}, som bar islams fane.127 Da de s, at Profeten blev ledsaget af sin nrmeste familie og blev overbeviste om, at Mohammad var sandfrdig, for ellers ville han ikke have turdet tage de kreste af sine slgtninge med, undgik de kristne mubahala-konfrontationen og accepterede at betale jizya (en form for skat) i stedet. Al-Zamakhshari siger i sin bog al-Kashshaf: (Da dette vers blev benbaret) bad Profeten de kristne om at lave en mubahala og anrbe Allah om at nedsende sin forbandelse over lgnerne. De kristne holdt en diskurs mellem sig den nat, hvor deres leder, Abdul Massih, (startede med) at fremfre sine synspunkter: Ved Gud! Oh kristne, I ved, at Mohammad er en Profet sendt af Gud, der har bragt jer det sidste budskab fra jeres Herre. Ved Gud, ingen nation turde nogensinde at udfordre en profet til mubahala, uden at sorg overgik dem. Det er ikke kun nationen selv, der vil omkomme, men deres snner vil ogs blive pvirket af forbandelsen. Ved at sige, at det er bedre at indg et kompromis med Profeten end at udfordre hans sandhed og (derefter) 84

g under, tilrdede Abdul Massih hans tilhngere at stoppe fjendtlighed og bevare deres religion ved at underkaste sig Profetens betingelser. (Han fortsatte):Derfor, hvis I insisterer (p en konfrontation), vil vi alle vre fortabte. Men hvis I gerne vil bevare jeres tro, skal I afvise (at have et opgr) og forblive, som I er. Derfor skab fred med manden (Profeten) og vend tilbage til jeres land. Al-Zamakhshari fortstter: Den nste dag kom Profeten hen til det udnvnte sted, mens han bar Hussein i sine arme, holdt Hassan i hans ene hnd og blev efterfulgt af sin datter Fatima med Ali gende bag hende. Man hrte (ham) sige (til sin Ahlul-Bayt): Nr jeg anrber Allah, skal I sige Amen. Paven fra Najran sagde til de kristne, da han s Profeten og hans Ahlul-Bayt: Oh kristne. Jeg ser nogle ansigter, som hvis Allah nsker det (for deres skyld), vil Han flytte bjergerne fra deres pladser. Accepter ikke deres udfordring til mubahala, for hvis I gr det, vil alle omkomme, og ingen kristne vil forblive p jorden til Opstandelsesdagen. De kristne tog rdet til sig og sagde til Profeten: Oh Abul Qasim (Profeten Mohammads epitet). Vi har besluttet os ikke at holde mubahala med dig. Du beholder din religion, og vi beholder vores. Profeten sagde til dem: Hvis I afviser at holde (mubahala), s underkast jer (dvs. accepter islam), og I vil modtage, hvad muslimer modtager, samt (skal) give (af skat), hvad muslimer giver. Ved at sige, at de ikke havde noget nske om at bekrige araberne, foreslog de kristne at lave en fredstraktat og undlade at forlade deres religion tvungent. Til gengld gik de med til at betale muslimerne en rlig skat ... Profeten (fvmh) accepterede forslaget og bemrkede: Ved den Ene, i Hvis hnd min sjl hviler. Dden lurede (sandelig) over folket fra Najran (hvis de blot havde turdet acceptere udfordringen til mubahala). De ville vre blevet omdannet til aber og svin, og dalen ville vre blevet sat i flammer. Allah ville have delagt Najran med dets folk, (og Han ville) ikke engang have sknet fuglene i trtoppene, og fr udgangen af ret ville alle kristne have vret dde.128 Al-Zamakhshari lgger vgt p Ahlul-Bayt i fortsttelsen af sine kom85

mentarer om mubahala-verset ved at citere flgende beretning fra Profetens hustru Aisha: Han nvnte dem, Ahlul-Bayt, fr han nvnte ordet (os) selv (i det Hellige Koranvers) for at lgge vgt p deres rang og nrhed (til Allah) og for at understrege deres prference over selvet, som kunne blive ofret for dem. Der er intet strkere bevis end dette p Kbens Folks (alts Ahlul-Bayts) fortjeneste. Dette er et bevis p sandfrdigheden bag Profetens mission, fordi ingen partisk har berettet, at de (kristne) turde acceptere (udfordringen til mubahala).129 Fakhruddin Razi har ogs nvnt en identisk beretning i sin bog, og efter at have sagt det, som al-Zamakhshari siger, tilfjer han: Lg mrke til, at alle fortolkere (af Koranen) og berettere (af Profetens beretninger) er enige om autenticiteten af denne beretning.130 Siden konfrontationen var mellem sandheden og falskheden, to direkte modstninger, krvede situationen, at troen blev reprsenteret af sine bedste tilhngere, p hvem hele islams monument hvilede. Ingen andre var kvalificerede til at ledsage Profeten (fvmh) til mubahala, som islams skbne skulle hvile p, end hans Ahlul-Bayt (fvmd). Den Almgtige Allah havde selv sknket dem renhedskappen tidligere i den Hellige Koran, og nu gjorde Han dem igen attraktive for alle, og Han beviste islams sandhed gennem dem. I virkeligheden oplyste Han muslimerne om, at fortsttelsen af den Guddommelige Mission ikke ville stoppe med Profeternes segl, men den ville fortstte gennem hans Ufejlbarlige efterkommere. Ingen af deres bnner ville blive ignoreret eller nogen af deres ord overhrt; selv bjergene ville bevge sig ved blot deres ytring, hvilket var forstet af selv de kristne. Der er nogle njagtige sproglige pointer i dette vers, som er vrd at bemrke. Denne gruppe (Ali, Fatima, Hassan og Hussein) er brugt som supplementer og Profeten som indehaveren i en genitiv betegnelse som vore snner, vore kvinder og os selv (p arabisk: vore selve). Havde Profeten ikke taget Fatima med sig, ville folk have troet, at vore kvinder betd Profetens hustruer; og at vore snner refererede til hans brn, det vil sige Fatima, selvom hun var hunkn; og os selv 86

kun angav ham selv. Men ved at tage disse fire personer med sig viste Profeten muslimerne, at det bedste eksempel p kvinder er Fatima, de bedste eksempler p snner er Hassan og Hussein, og at Ali er hans lige i hans sregenheder p nr profetskabet og p denne mde svarer p sprgsmlet om hans wilayah (lederskab) n gang for alle.

4) Verset om velsignelser (salawat)

{Sandelig sender Allah og Hans engle velsignelser over Profeten. Oh I troende, send (ogs I) velsignelser over ham og hils ham med fredshilsenen.}131 De tidligere vers fra den Hellige Koran benbarede, hvem Ahlul-Bayt (fvmd) er, karakteriserede deres rene personligheder og opfordrede muslimerne at elske dem. Dette vers refererer til hilsenen salawat, som en muslim er forpligtet til at sende over Profeten og hans efterkommere ikke mindst i de fem daglige bnner. Allah (swt) opfordrer muslimerne til at gre dette, efter Han siger, at han selv og hans engle velsigner Profeten (fvmh). Da den hellige Profet (fvmh) blev spurgt af nogle af sine tilhngere, hvordan man sender sine velsignelser over ham, svarede han: Sig: Oh Allah, send Dine velsignelser over Mohammad og over Mohammads efterkommere, som Du sendte Dine velsignelser over Abraham og over Abrahams efterkommere; og send Din nde over Mohammad og over Mohammads efterkommere, som Du sendte Din nde over Abraham og over Abrahams efterkommere. Du er den Prisvrdige, den Forherligede.132 Beretteren af den ovennvnte beretning siger i sin kommentar af verset: Det er et bevis fra Shafii-skolen, at ordrer betyder forplig133 telse ; sledes er det obligatorisk at sende sine velsignelser over Profeten (fvmh), i det mindste i sin tashahud (den afsluttende del af ens obligatoriske bn) hvis ikke andetsteds.134 Ydermere argumenterer han: 87

Hvis Allah og Hans engle sender deres velsignelser over ham (Profeten), hvilket behov er der s for vores velsignelser? Hvorefter han selv svarer p sprgsmlet: Nr vi sender velsignelser over ham (Profeten), er det ikke, fordi han har brug for dem, for han fr allerede Allahs velsignelser. Han har ikke engang brug for englenes velsignelser. Men nr vi sender dem, forherliger vi Allah. Det (at sende velsignelser) viser vores taknemmelighed over for Allah, s Han fr barmhjertighed med os og belnner os. Det er derfor, Profeten sagde: Den, der sender sine velsignelser over mig (n gang), vil Allah velsigne ti gange.135 Det er dog vrd at bemrke, at det ikke nytter noget at velsigne Profeten (fvmh) uden at nvne hans ufejlbarlige Husstandsfolk (fvmd). I mange beretninger har Profeten (fvmh) og Imamerne gjort os opmrksomme p det. I en beretning advarer Profeten Mohammad (fvmh) direkte folk om at sige den ikke-fuldstndige velsignelse. Nr han (fvmh) blev spurgt, hvad han mente, svarede han: Det er at velsigne mig uden at velsigne min familie (fvmd). Ahmad ibn Hanbal og Tirmidhi beretter, at Profeten (fvmh) har sagt: Den mest nrige person er den, der ikke sender velsignelser over mig, nr mit navn nvnes. Der er enighed blandt lrde om, at det er obligatorisk at sende velsignelser over Mohammad og hans familie (fvmd) i samtlige fem obligatoriske bnner. Udeladelsen vil tilmed gre bnnen ugyldig. Ved at lade dette vre en obligatorisk del af bnnen nsker Allah (swt) at lede muslimernes opmrksomhed mod vigtigheden af Ahlul-Bayt; det skal vre som en ubevidst og vedvarende pmindelse om, at det er dem, der er Mohammads (fvmd) retmssige arvinger.

5) Lederskabsverset (al-wilaya)
{Jeres wali (leder) er alene Allah, Hans Sendebud og de troende; de, som holder bn og betaler Zakat, mens de bjer sig (i bn).}136 88

Al-Zamakhshari siger flgende om dette vers i sin al-Kashshaf: Det er blevet berettet om Ali (fvmh), at der kom en tigger, som bad ham (om almisse), mens han knlede i bn, og han gav sin ring vk (i samme position). Det viste sig, den sad ls p hans lillefinger, for han gjorde ikke nogen stor indsats for at tage den af, som ville gre hans bn ugyldig. Hvis man sprger sig selv: Hvordan kan det vre, at den blev sagt til fordel for Ali (fvmh), nr formuleringen er skrevet i flertalsform? Jeg siger: Denne form er flertal, selvom dens ophavsmand er en enkel mand, fordi den skal tilskynde folk til at flge dette eksempel og opn en lignende belnning men ogs for at lede opmrksomheden mod (den kendsgerning), at de troende skal vre meget opmrksomme og godgrende mod de fattige i en sdan grad, at hvis situationen ikke kan blive udskudt til efter bnnen, s skal man ikke forsinke den.137 Wahidi siger i sin forklaring om grunden til benbaringen af dette vers: Den sidste del af dette vers henviser til Ali, sn af Abi Talib, fordi han gav en ring til en tigger, mens han var i ruku-stillingen i sin bn.138 I bogen Udnvnelsen i Ghadeer Khum siger forfatteren flgende som kommentar til verset: Verset hentyder til en handling, som fandt sted i den ydre verden, og som kom med i Koranen for at pointere denne handling og for at markere denne person. P en indirekte mde nsker dette vers at fortlle, at denne wali er en speciel wali, hvis autoritet er blevet sat op ved siden af Profetens autoritet, siden de er nvnt sammen. Det betyder, at den autoritet, som Allah (jwa) har, har Allah (jwa) givet Profeten Mohammad (fvmh), og efter ham er den givet videre til Imam Ali (fvmh), som verset siger.139

6) Verset om de vise (Ahlul-Dhekr)

{Sprg da Ahlul-Dhekr, hvis I ikke ved besked.}140 Sunnimuslimske lrde har berettet af Imam Ali (fvmh): Da dette vers blev benbaret, sagde Ali: Vi er Ahlul-Dhekr141 89

Ligeledes er det berettet fra Imam Baqir (fvmh), som sagde: Vi er Ahlul-Dhekr142 Og det er berettet fra Imam Sadiq (fvmh), som sagde: Al-Dhekr har to betydninger: den Hellige Koran og Mohammad; og vi er Ahlul-Dhekr ved begge definitioner.143 Under Imam Redhas (fvmh) levetid, som var den ottende Imam, herskede en abbasid fyrste kaldt Mammon over den muslimske verden. Imam Redha (fvmh) blev tvunget til at rejse vk fra sin hjemby Medina og sin familie og blev draget til Marw, som ligger i dagens Turkmenistan. En dag tilkaldte Mammon en rkke af de strste sunnimuslimske lrde fra Irak og Khorasan til en offentlig forsamling for at udfordre Imam Redha (fvmh) til en heftig diskussion. Det flgende er blot et lille uddrag af det, som Imamen (fvmh) sagde under diskussionen: Vi er AhlulDhekr, om hvem Allah den Ophjede, den Almgtige siger: {Sprg da Ahlul-Dhekr, hvis I ikke ved besked.} S sprg os, hvis (der er noget,) I ikke ved. De (sunnimuslimske) lrde sagde: Tvrtimod, Allah mente jderne og de kristne! Derefter sagde Hassans far (Imam Redha): og dette er muligt? S vil de invitere os til deres religion og sige, at den er bedre end religionen Islam. Derefter sagde Mammon: Har du en anden forklaring end deres, oh Hassans far? S sagde Hassans far: Ja, al-Dhekr er Allahs Sendebud, og vi er hans familie (ahl), og dette er meget tydeligt i Allahs Bog, den Ophjede, den Almgtige, hvor Han i kapitlet Skilsmisse siger: {Frygt da Allah, I, der er begavede med forstand, (og) som har troet. Allah har allerede sendt jer (Sin) formaning (Dhekr). (Nemlig) et Sendebud, som forelser jer Allahs klare tegn.} . Derfor er al-Dhekr Allahs Sendebud og vi er hans familie (ahl). Disse to dle vers befaler muslimerne at henvende sig til visse folk, der har et stort kendskab til alle de sprgsml, som bringer folk i fortvivlelse, s de kan skelne mellem den forkerte og sande sti. Allah (swt) har lrt og udvalgt disse folk til denne opgave. Deres viden er dybt rodfstet, og de kender Koranens fortolkning. Sledes er verset benbaret for at introducere Ahlul-Bayt (fvmd). Den hellige Profet (fvmh) har ved flere lejligheder ogs kaldt dem blandt andet Vejledningsimamerne, 90

Lyset til de, der befinder sig i mrke, Folket, der har kendskab og De, som Allah har sknket viden om Bogen. Disse beretninger er anerkendte, sande og berettet gentagne gange (mutawatir) af shia- samt nogle sunnimuslimske144 lrde og koranfortolkere, som bekrfter, at verset blev benbaret angende Ahlul-Bayt. Sledes skal det udelukkes, at Ahlul-Dhekr refererer til bogens folk, som er jder og kristne. Dette bekrftes isr af flgende argumenter: For det frste: Den dle Koran nvner en rkke vers, som siger, at jderne og de kristne forandrede Guds ord og skrev deres bger med deres egne hnder og pstod, at de var fra Gud. Koranen giver ogs eksempler p deres forkerte tro samt de dele af troen, hvor de forvrnger sandheden. P denne mde er det umuligt for Allah (swt) at introducere muslimerne til at henvende sig til dem om sprgsml, de ikke kender svaret p. For det andet: Det er berettet, at den hellige Profet (fvmh) sagde: Tro ikke p bogens folk og anse dem ej heller for at vre lgnere, men sig: Vi tror p Gud, og hvad der blev benbaret.145 For det tredje: Det er blevet berettet, at Ibn Abbas sagde: Oh Muslimer! Hvordan kan det vre, I sprger bogens folk, sknt jeres Bog, der er benbaret for Hans Profet, indeholder seneste informationer fra Allah, og I lser den. (Det er) en bog, som ikke er blevet forvrnget? Allah har benbaret for jer, at bogens folk med deres hnder har ndret det, der blev dem benbaret, og de har sagt: Dette er fra Allah for derved at opn nogle verdslige fordele.146 Ibn Abbas tilfjer: Er den viden, der er benbaret til jer, ikke tilstrkkelig til at forhindre jer i at sprge dem? Ved Allah, jeg har aldrig set nogen af dem sprge (jer muslimer) om det, der er blevet benbaret til jer. For det fjerde: Hvis man i dag sprger kristne (blandt bogens folk) om Jesu status, vil de pst, at Jesus er Guds sn, mens jderne vil anse dem for at vre lgnere og ngte at acceptere ham selv som en profet. 91

Foruden dette ngter bde jderne og de kristne at tro p islam og kalder islams profet en lgner. Der er sledes en meget stor uoverensstemmelse mellem de forskellige trosretninger og islam, og det vil sledes vre umuligt, at Allah (swt) beordrer muslimerne til at sprge dem, hvis de er i tvivl om noget.

7) Kapitel 76, Mennesket (al-Insan)

{I Allahs, den Ndiges, den Barmhjertiges navn 1. Er der (ikke) kommet en tid over mennesket, da det ikke var noget, der (var vrd at) nvnes? 2. Vi skabte sandelig mennesket af en blandet drbe for at prve, og Vi gjorde det hrende (og) seende. 3. Vi har sandelig vist det vejen, hvad enten det er taknemmeligt eller vantro. 4. Vi har sandelig beredt lnker og kder og en flammende ild til de vantro. 5. De retfrdige vil visselig drikke et bger, der er iblandt kamfer. 6. En kilde, hvoraf Allahs tjenere drikker: de fr den selv til at strmme frem. 7. De opfylder deres ofre, og de frygter en dag, hvis ulykke vil vre vidt udbredt. 8. Og de bespiser den fattige, den forldrelse og fangne af krlighed til Ham. 9. (Idet de siger:) Vi bespiser jer kun for (at vinde) Allahs velbehag. Vi nsker hverken belnning eller tak af jer. 10. Vi frygter sandelig fra vor Herre en streng og ulykkessvanger dag. 11. Derfor vil Allah frelse dem fra denne dags ulykke og lade dem mde (salighedens) strleglans og glde. 12. Og (Han) vil belnne dem for deres udholdenhed med Paradis og (klder af) silke. 13. Deri vil de lne sig tilbage p ophjede sder. De vil ikke dr mrke sol(varme) eller isnende (kulde). 14. Og dens skygger vil vre lavt over dem, og dens frugter vil vre helt nr. 15. Drikkekar af slv vil g rundt mellem dem og pokaler (der ligner) krystaller. 16. Krystal af slv, som de vil mle med (deres eget) ml. 17. Og der vil blive givet dem at drikke dr af en drik, iblandet ingefr. 18. (Fra) en kilde (deri) kaldet Salsabil. 19. Og evige ynglinge vil kredse om dem dr. Nr du ser dem, vil du mene, de er spredte perler. 20. Og nr du ser (det), vil du se velgerning(er) og et stort rige. 21. Over dem klder af grn silke og brokade. Og de vil vre smykket med armbnd af slv. Og deres Herre vil give dem at drikke en ren drik. 22. (Og der skal siges til dem:) Dette er sandelig jeres belnning, og jeres slid er blevet modtaget med erkendtlighed. 23. Vi har sandelig selv nedsendt 92

Koranen over dig. 24. Vent derfor tlmodigt p din Herres dom og adlyd ingen syndere eller vantro blandt dem. 25. Og ihukom din Herres navn om morgenen og om aftenen. 26. Og kast dig ned for Ham om natten, og lovpris Ham en lang (del af) nat(ten). 27. Sandelig, disse elsker det nrvrende (liv) og efterlader bag dem en tung dag. 28. Vi har selv skabt dem og gjort deres form strk. Og hvis Vi nskede, ville Vi bringe andre af samme slags i deres sted (og gre dem anderledes). 29. Dette er sandelig en formaning. Lad da den, der vil, sl ind p vejen til sin Herre. 30. Men I ville ikke, hvis det ikke havde behaget Allah (at sende jer retledning). Allah er sandelig Alvidende (og) Alvis. 31. Han lader den, der vil, indg i Sin barmhjertighed, og for de uretfrdige har Han beredt en smertelig straf.} Dette kapitel blev benbaret om Ahlul-Bayt efter en begivenhed, der hndte i Fatima al-Zahraas og Imam Alis (fvmd) hus over tre dage. Det er blevet berettet: En dag blev Hassan og Hussein syge, derfor gik deres morfar, Profeten Mohammad, sammen med Abu Bakr, Omar og nogle flere ledsagere for at besge dem. De sagde til Ali: Oh Hassans far. Du kunne lave en nedhr (offer), som vil helbrede dine snner. Ali svarede: Nr mine snner bliver raske igen, vil jeg faste tre dage som tak til Allah. Derefter sagde Fatima det samme, og Feddah147 sagde: Nr mine Herrer genvinder deres heldbred, vil jeg (ligeledes) faste tre dage som tak til Allah. Derefter gjorde Allah de to drenge raske igen. Det var et tidspunkt, hvor Profeten Mohammads efterkommere ingen mad eller penge havde. Sledes gik Ali til Shamoon, en jde fra Khaybar, og lnte f kilo byg fra ham. Da han kom tilbage igen, delte Fatima byggen i tre dele. Hun tog den frste del, malede den og bagte fem stykker brd af den, et stykke til hver (fastende) person. Da det blev aften og Ali kom hjem efter at have bedt (aftenbn) med Profeten, satte de sig sammen for at bryde deres faste med brdet. Pludselig var der en, som bankede p dren. En fremmed sagde: Fred vre med jer, oh Mohammads efterkommere. Jeg er en meget fattig muslim! Giv mig noget at spise, m Allah ligeledes forsrge jer med noget himmelsk mad. De gav ham alle deres stykker brd og njedes sledes 93

kun med vand den aften, efter at de havde fastet hele dagen. Nste dag fastede de for anden gang. Fatima tog den anden del af den lnte byg, malede den og bagte 5 andre stykker brd med den. Om aftenen, da Ali kom hjem efter at have bedt (aftenbn) med Profeten, satte de sig sammen for at bryde deres anden dags faste. Pludselig bankede det p dren, og en fremmed sagde: Fred vre med jer, oh Mohammads efterkommere! Jeg er et forldrelst barn fra al-Muhajiren148 min far blev drbt p Aqabah-dagen. Giv mig noget at spise, m Allah ligeledes forsrge jer med noget himmelsk mad. De gav ham alle deres stykker brd og havde intet at indtage udover vand. P den tredje dag fortsatte de med at faste. Senere p dagen tog Fatima den tredje portion af den lnte byg, malede den og bagte fem stykker brd med den. P denne tredje aften, da Ali kom hjem efter at have bedt (aftenbn) med Profeten, satte de sig for at bryde deres (sidste) faste. Pludselig bankede det p dren, og en fremmed sagde: Fred vre over jer, oh Mohammads efterkommere. Jeg er en slave. Giv mig noget at spise! M Allah ligeledes forsrge jer med noget himmelsk mad. De gav ham derefter alle deres stykker brd og havde intet at indtage udover vand. P den fjerde dag, efter at de havde gennemfrt deres nedhr og var frdige med deres tre dages faste, kom Ali hen til Profeten med Hassan i sin hjre hnd og Hussein i sin venstre hnd, mens de rystede af sult som sm fugle. Da Profeten s dem, sagde han: Oh Hassans far! Hvor er jeg ked af at se dig i denne tilstand. Lad os sammen g hen til min datter. De gik hjem, hvor de s hende i sit bedested, mens hendes mave var klistret til hendes ryg af sult, og hendes jne var svundet ind i hendes hoved. Da Allahs Sendebud s hende, sagde han: Oh Allah! Mohammads efterkommere er ved at d af sult. Pludseligt steg Gabriel ned og benbarede den Hellige Korans 76. kapitel for Profeten.149 Allah (swt) var s tilfreds med deres gavmildhed, at han lod deres handlinger blive benbaret i den Hellige Koran som en vejledning til muslimerne. Disse vers taler ikke kun om Ahlul-Bayts (fvmd) totale underkastelse af Allahs (swt) vilje, men den lader dem fremst som rene og fejlfrie personligheder, der er lovet agtelse og beundring blandt para94

disets beboere. Af deres profetiske karakterer vises ikke mindst det hje niveau af altruisme, beskedenhed, uselviskhed og barmhjertighed over for ndlidende. De fremvises som perfekte forbilleder, hvor enhver, der flger deres sti, vil opn frelse og blive samlet i deres fremtrdende selskab p Genopstandelsesdagen.

Andre vers fra den Hellige Koran

Allah (swt) siger i Sin Hellige Bog: { Du (oh Mohammad) er kun en advarer, og til ethvert folk er der en retleder.}150 Det er blevet berettet, at da dette vers blev benbaret, lagde den Hellige Profet sin hnd over sit bryst og sagde: Jeg er en advarer, og for ethvert folk er der en retleder. Herefter pegede han p Imam Ali (fvmh) og sagde: Du er vejlederen, Ali. Af dig vil de troende blive vejledt efter mig.151 I en lignende beretning sagde den Hellige Profet (fvmh): Jeg er advareren, og Ali er retlederen.152 Ligeledes siger Allah (swt) i Sin Hellige Bog: {Er da den, som er troende, lig den, som er oprrsk? De er ikke lige.}153 Alle autentiske bger nvner, at dette vers henviser til Imam Ali (fvmh) som en troende samt beskriver Walid ibn Uqba154 som en oprrsk. Ydermere siger Allah (swt) i Sin Hellige Bog: {den, der har et klart bevis fra sin Herre, og hvem et vidne fra Ham skal flge (for at bevidne hans sandhed)}155 Det er berettet, at ordene {der har et klart bevis fra sin Herre} henviser til Profeten Mohammad (fvmh), mens {et vidne fra Ham} henviste til Imam Ali (fvmh).156

95

{ Allah er visselig hans Hjlper samt Gabriel og de retfrdige blandt de troende ...}157 Alle frende lrde er enige om, at den retfrdige blandt de troende ikke er andre end Ali, sn af Abi Talib (fvmh).158 Og Allah (swt) siger ligeledes: { Og for at bevarende ren kunne bevare den.}159 Efter at have reciteret dette vers, vendte Profeten (fvmh) sig mod Imam Ali (fvmh) og sagde: Jeg bad Allah om at gre det dit re. Ali sagde: Jeg har aldrig glemt noget, som jeg har hrt fra Allahs Sendebud.160 Wahidi citerer i sin Asbab al-Nuzul en rkke berettere ved autoriteten af Buraida og siger om dette vers: Allahs Sendebud sagde til Ali: Allah har befalet mig at bringe dig tttere (p mig) og ikke holde nogen afstand fra dig og at undervise dig, s du bevarer det, (jeg lrer dig), da det er Allahs lfte at lade dig bevare det. Derefter blev dette vers benvaret: { Og for at bevarende ren kunne bevare den.} {Sandelig, den Ndige vil skabe krlighed (i deres hjerter), som tror og handler retfrdigt.}161 Det er ogs berettet, at den Hellige Profet engang sagde til Ali (fvmh): Oh Ali, sig: Oh Allah, sknk mig din pagt og bring min krlighed i de troendes hjerter. Herefter blev det nvnte vers benbaret om Ali.162 Allah (swt) siger ligeledes: {Sandelig, de, som tror og handler retfrdigt, er de bedste skabninger.}163 Efter benbaringen af dette vers sagde den Hellige Profet (fvmh) til sit Husstandsfolk (fvmd): Oh familie (ahl), disse er jer og jeres tilhngere.164

96

Allah (swt) siger ligeledes i den Hellige Koran: {Anser I det at give drikke til pilgrimmene og det at forvalte den Hellige Mosk som vrende det samme som (de gode gerninger udfrt af) den, der tror p Allah og den yderste dag og kmper for Allahs sag. De er ikke lige for Allahs syn, og Allah retleder ikke de uretfrdiges folk.}165 Alle frende lrde i islam som Tabari, Fakhruddin Razi, Suyuti, Nisaburi osv. har skrevet i deres fortolkning af dette vers, at Abbas sn af Abdul Muttalib og Talha sn af Shaiba engang pralede stolt foran Ali sn af Abu Talib om hver deres gerninger: De forsyner pilgrimme med vand og bevarer nglerne til den Hellige Kaaba. Som svar sagde Imam Ali til dem, at han havde bedt i retningen mod Kaaba seks mneder fr enhver anden (foruden Profeten), havde aldrig bukket sig i bn for andre end Allah (swt) og havde aldrig holdt op med at strbe mod Allahs vej. Det var herefter dette vers blev benbaret for Profeten (fvmh) som et bevis p Alis (fvmh) overlegenhed over alle andre muslimer.166 Allah (swt) siger ligeledes i den Hellige Koran: {Og blandt mennesker er der den, der vil slge sin sjl for at vinde Allahs velbehag. Og Allah er mild mod tjenerne.}167 Der er enighed blandt lrde om, at dette vers blev, som nvnt tidligere i denne bog, benbaret om Imam Ali (fvmh), da han beredvilligt sov i Profetens (fvmh) sted den nat, hvor Profeten efter Allahs vilje skulle udvandre fra Mekka til Medina.168 Den, som ville g med til at ofre sig selv for den Hellige Profet (fvmh), der var eftersgt af fjenderne, mtte i sidste ende have haft Profetens sikkerhed prioriteret over sin egen. Imam Alis (fvmh) oprigtighed i sin strben efter at opn den Almgtige Allahs samt Hans Profet Mohammads (fvmh) tilfredshed viser sig isr her, da han var villig til at gre alt for det selv at udstte sig for fare. Han havde et stort mod, idet han overgav sig frivilligt med den yderste ro i sindet til at sove under svrd, der var parate til at overfalde ham. Og uden tvivl var hans mod styrket af hans store tillid og tro p Guds beskyttelse. Det er blevet berettet, at Allah (swt) p udvandringens nat benbarede til 97

englene Gabriel og Michael: Jeg har grundlagt broderskab mellem jer to og har ordineret den enes liv lngere end den andens. Er I nu villige til at give det lngere liv til den anden? Men hver af dem foretrak det lngere liv til sig selv. Herefter sagde Allah (swt): Hvorfor flger I ikke Ali sn af Abu Talibs eksempel? Jeg har grundlagt broderskab mellem ham og Mohammad (fvmh). Han sover nu i Mohammads plads for at beskytte hans (Mohammads) liv ved at ofre sit eget. Nedstig nu begge p jorden og beskyt ham mod hans fjender. Herefter nedsteg begge engle. Gabriel stod ved Alis hoved og Michael nr hans fdder. Gabriel sagde hjt: Udmrket! Udmrket! Oh sn af Abu Talib. Der er ingen andre som dig, (som selveste) Allah praler af hos englene.169 Allah (swt) siger ydermere: {Han giver visdom til den, Han vil. Og den, der gives visdom, er visselig blevet givet mangfoldigt godt. Men ingen vil betnke det undtagen de forstandige.}170 I dette vers referer ordet visdom til den bedste tilegnelse af sand viden, med hvilken man kan handle fuldkomment og p den mest korrekte mde efter sin egen erkendelse. Her imens betyder sand viden spirituel eller guddommelig vejledning givet af Allah (swt). Det er berettet af mange sunnimuslimske lrde171, at dette vers blev benbaret om Imam Ali (fvmh). Det er ikke overraskende, at sdan en unik gave (at vre sknket visdom) er en inspiration (ilhaam), der er tildelt de Ufejlbarlige. Allah (swt) siger ligeledes: {Og hold fast ved Allahs reb [pagt] alle sammen, og lad jer ikke adsplittes}172 Foruden de shiamuslimske lrde er nogle sunnimuslimske lrde og korantolkere ogs enige om, at dette vers omhandler Ahlul-Bayt (fvmd). For eksempel er det blevet berettet fra Imam Sadiq (fvmh), som sagde: Vi er Allahs reb, om hvem Allah har sagt: Hold fast ved Allahs 173 reb 98

Ligeledes sagde den Hellige Profet (fvmh) under sin prdiken i Ghadeer Khum: Jeg vil snart kaldes bort og skal rejse fra jer. Men jeg vil efterlade hos jer de to tyngder. S lnge I holder fast ved dem, vil I aldrig vildledes: Allahs Bog og mine nrmeste af mit Husstandsfolk. De vil ikke adskilles, til de vender tilbage til mig (ved) bassinet (p Dommedagen). Derfor overvej, hvordan I vil behandle disse efter mig.174

99

Hans omtale i de hellige beretninger

Alis (fvmh) overlegenhed i viden
Imam Ali (fvmh) har sagt om sig selv: Sandelig har jeg fuldkommen viden om alle begyndelser, og jeg er anklaget for at skjule viden om slutningerne. Jeg er afslreren af alt det skjulte og de uforklarlige anliggender sandelig har jeg herredmme over alle ting, stort som smt, og min viden omfatter hele universet.175 Han har ligeledes sagt: Jeg kunne laste sytten kameler med fortolkning om kapitlet alFateha (et af de mindste kapitler i den Hellige Koran).176 Den hellige Profet (fvmh) sagde: Jeg er byen til viden, og Ali er dens port. Den, der sger viden, skal komme gennem dens port. Ali er den mest vidende i min nation efter mig.177 Visdom er blevet delt i 10 dele, og ni af disse har Ali, mens den sidste del er blevet delt blandt resten af folket.178 Imam Ali (fvmh) sagde i en af sine prdikener: Vi (de Ufejlbarlige Imamer) er profetskabets tr, det sikre bevaringssted for det guddommelige budskab, englenes nedstigningssted, minerne til viden og kilderne til visdom.179 Ibn Abi al-Hadeed siger i sin kommentering af denne prdiken: De hellige Imamer havde naturligvis denne egenskab, siden Allahs Profet har sagt: Jeg er byen til viden, og Ali er dens port. Derfor skal enhver, som sger viden, komme gennem porten.180 100

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 9

Hvis vi ser bort fra alle de andre kendsgerninger, der viser Imam Alis (fvmh) status, er disse nvnte beretninger tilstrkkelige eksempler p hans overlegenhed over andre. Han var den rette til at efterflge den hellige Profet som muslimernes leder. Nr det er en indrmmet kendsgerning, at Ali var den mest vidende af alle efter Profeten, er det meningslst og absurd, at en mindre vidende mand fik retten til at erstatte ham. Der er ikke en eneste person blandt ledsagerne, som blev sammenlignet med Ali (fvmh) i den viden, han besad. Det er blevet berettet af al-Kalbi, at den store lrd Abdullah Ibn Abbas sagde: Den Hellige Profets viden er fra Allahs viden; Alis viden er fra den hellige Profet. Min viden og alle ledsagernes viden er, sammenlignet med Alis, som en drbe i forhold til de syv have.181 Den hellige Profet har ligeledes sagt: Ali er den bedste dommer blandt jer alle.182 Dette er ogs berettet fra Omar sn af al-Khattab som sagde: Ali er den bedste dommer iblandt os.183 Ibn Abi al-Hadeed fortstter med at sige: Frdigheden for at blive en dommer krver mange slags videnskaber: Standarden af hans viden var s hj, at ingen kunne vre ham lig. I virkeligheden nrmede ingen sig ham. Sledes fik han ret til at sige: Vi er minerne til viden og kilderne til visdom. Flgelig havde ingen andre strre ret til at sige dette om sig selv efter den hellige Profet.184 Ibn Talha, som er forfatter til Durrul-Munazzam, siger: Man skal vide, at den Hellige Koran indeholder alle hemmeligheder og mysterier fra de guddommelige bger. Kapitlet al-Fateha indeholder alt det, som findes i den Hellige Koran. Verset Bismillah ar-Rahman ar-Rahim (I Allahs, den Ndiges, den Barmhjertiges Navn) indeholder alt det, som findes i kapitlet al-Fateha. Bet fra Bismillah indeholder alt det, som findes i Bismillah ar-Rahman ar-Rahim. Prikken under Bet (det arabiske b med prik) indeholder alt det, som findes i Bet 101

fra Bismillah. Imam Ali sagde: Jeg er prikken, som er under Bet fra Bismillah.185 Sledes er der enighed blandt muslimerne om, at Imam Ali (fvmh) besad en unik position blandt alle ledsagere, hvad angr hans viden af det usete, som han arvede fra profeterne. I en lngere prdiken sagde Imam Ali (fvmh): Sprg mig, fr I mister mig; for ved Allah, i Hvis hnd min sjl hviler, hvis I sprger mig om noget mellem nu og Dommedagen eller om gruppen, der vil vejlede hundred folk og ogs lade hundreder af folk fare vild, s vil jeg fortlle jer (det, og jeg vil ogs kunne fortlle jer), hvem det er, der er ved at bekendtgre deres march; hvem der gr i fronten, og hvem der gr bagerst; de faser, hvori deres ridedyr vil stoppe for hvil; deres sidste sted at opholde sig; og hvem af dem vil blive drbt, og hvem af dem vil d en naturlig dd186 I en anden prdiken sagde han: Sandelig er vores sag svr og kompliceret. Ingen kan holde det ud foruden en troende, hvis hjerte Allah har testet med tro. Vores beretninger vil ikke blive bevaret af andre end trovrdige hjerter og (mennesker med) fast forstelse. Oh folk! Sprg mig, fr I mister mig, for jeg er sandelig bekendt med Himmelens passager mere end Jordens passager187 Yderligere har Imam Ali (fvmh) sagt: Sprg om de usete og ukendte mysterier, for jeg er sandelig arvtageren af de hellige Profeters og Allahs Sendebuds viden.188

Imam Ali (fvmh) er muslimernes autoritet

Det er berettet, at den hellige Profet (fvmh) har sagt: Hvis menneskene vidste, hvornr Ali blev kaldt for De Troendes leder, s havde de ikke ngtet ham sin overlegenhed. Han blev kaldt for De Troendes Leder, imens Adam l imellem sjlen og kroppen.189 Allah (swt) sagde: Og da din Herre frembragte Adams brns 102

afkom af deres lnder og lod dem vidne mod sig selv: Er jeg ikke Jeres Herre? Englene svarede: Jo. Han sagde: Jeg er jeres Herre, Mohammad er jeres Profet, Ali er jeres leder.190 Den hellige Profet (fvmh) har ogs sagt: Den, som adlyder mig, adlyder Allah; og den, som ikke adlyder mig, adlyder ikke Allah; og den, som adlyder Ali, adlyder mig; og den, som ikke adlyder Ali, adlyder ikke mig.191 Det er ligeledes berettet, at den hellige Profet (fvmh) engang sagde: Der er iblandt jer en person, som vil kmpe for fortolkningen af den Hellige Koran, prcis som jeg kmpede for den. Menneskerne omkring Profeten stirrede p den hellige Profet og p hinanden. Abu Bakr og Omar var ogs iblandt dem, og Abu Bakr spurgte, hvorvidt han var den person. Profeten svarede nej, og dernst spurgte Omar, om det var ham, hvorefter Profeten sagde: Nej, det er sandelig n, som skal erstatte mig og g i mit fodspor, det er sandelig Ali.192 Ali er med den Hellige Koran, og den Hellige Koran er med Ali. De vil ikke lade sig adskille fra hinanden, indtil de vender tilbage til mig i paradiset.193 Den, som adlyder mig, adlyder Allah; og den, som er ulydig over for mig, er ulydig over for Allah; og den, som adlyder Ali, adlyder Allah; og den, som er ulydig over for Ali, er ulydig over for Allah.194 Ali har en ret over nationen, ligesom en faders ret over sin sn.195 Enhver, der adskiller sig fra Ali, har adskilt sig fra mig; og enhver, der adskiller sig fra mig, har adskilt sig fra Allah.196 Den hellige Profet (fvmh) har sagt til Imam Ali (fvmh): Du er sayed197 i denne verden og sayed i den nste verden. Den, du elsker, elsker jeg; og den, jeg elsker, elsker Allah ogs. Din fjende er min fjende, og min fjende er Allahs fjende; og ve den, der gr dig vred efter mig.198 103

Alis (fvmh) enestende karakter

Den hellige Profet (fvmh) har sagt: Sandelig, at kigge p Ali er tilbedelse (ibada).199 At elske Ali er tegn p tro (iman), og at hade Ali er hykleri.200 Ali er sandelig den bedste skabning. Den, som tvivler p dette, er vantro. 201 Den, der gr Ali fortrd, gr mig fortrd.202 Ali er med Koranen, og Koranen er med Ali203 Krlighed til Ali er tro, og had til Ali er hykleri.204 Ali er opdeleren mellem paradiset og helvedet.205 Ali er den mest elskede af Gud og Hans profet blandt alle skabninger.206 At nvne Ali er en form for tilbedelse, og at se p ham er en form for tilbedelse.207 De frste mennesker, der vil g ind i paradiset, vil vre Ali og Fatima.208 Renselsesverset blev benbaret for fem personer: mig selv, Ali, Hassan, Hussein og Fatima.209 Jeg elsker Fatima mere end dig, oh Ali, og du er mig mere kr end hende.210 Hvis hele menneskeheden samlede sig om Ali sn af Abu Talibs krlighed, havde Allah ikke skabt Ilden.211 Anas Ibn Malik beretter, at en dag sad den hellige Profet og skulle spise 104

fjerkr til middag, idet han bad Allah (swt) om flgende: Oh Allah bring mig Din mest elskede person for at spise med mig. Herefter kom Ali og spiste med den hellige Profet.212 Den hellige Profet sagde: Den, som forbander Ali, forbander mig; og den, som forbander mig, forbander Allah.213 Alis kd er sandelig mit kd, og Alis blod er sandelig mit blod.214 P dagen til slaget ved Khaybar sagde Profeten (fvmh): Ali elsker Allah og Hans sendebud, og Allah og Hans sendebud elsker Ali.215 Jeg grder over hadet i mange folks sjle til dig (oh Ali), som de frst vil udtrykke efter min dd.216 Profeten Mohammed (fvmh) sammenlignede Ali (fvmh) med de vrige profeter, idet han sagde: Den, der nsker at se Adam i sin viden og Noah i sin forstelse og Abraham i sin overbrenhed og Yahia, sn af Zakaraia, i sin askese og Moses, sn af Imran, i sin gribende (styrke), lad ham se Ali, sn af Abu Talib.217 Det, som vi kan forst fra denne beretning, er, at Imam Ali (fvmh) var bedre end de foregende profeter (fvmd), eftersom han besad deres unikke sregenheder; og den, der besidder et folks bedste unikke sregenheder, er bedre end dem. Ydermere er det blevet berettet: Den mest elskede kvinde hos profeten (fvmh) var hans datter Fatima (fvmh) og af mndene var det Ali (fvmh).218 Imam Sadiq (fvmh) beretter fra sine forfdre (fvmd), som har fortalt: Den Hellige Profet (fvmh) sagde til Ali (fvmh): Oh Ali, du er fra 105

mig, og jeg er fra dig. Din ven er min ven, og min ven er Allahs ven. Og din fjende er min fjende, og min fjende er Allahs fjende. Oh Ali, jeg er i krig med dem, der bekriger dig; og i fred med dem, der er i fred med dig. () Oh Ali, du er opdeleren mellem paradiset og helvedet. Ingen skal komme ind i paradiset uden at have anerkendt dig, og du har anerkendt ham! Og ingen skal komme ind i helvedet uden at have afvist dig, og du har afvist ham. Oh Ali, du og dit afkom skal vre p de hje pladser (al-Araaf) p Dommedagen, (hvor I vil) genkende synderne ved mrkerne (p deres ansigter) og de troende ved deres tegn. Oh Ali, de troende ville ikke have vret til at skelne (fra de ikke-troende) efter min bortgang, hvis det ikke havde vret for dig (og deres tro p eller afvisning af dig). Al-Tabari beretter af Ibn Rafe om slaget ved Khandaq: Da Ali sn af Abu Talib drbte (afgudsdyrkernes) fanebrer, s Allahs Sendebud en gruppering af Qurayshs afgudsdyrkere, hvorefter han sagde til Ali: Angrib dem. S angreb han dem og lod dem flygte hver til sit, og han drbte Amro ibn Abduwad Aljumhi. Dernst s Allahs Sendebud en (anden) gruppering af Qurayshs afgudsdyrkere, hvorefter han sagde til Ali: Angrib dem. S angreb han dem og lod dem flygte hver til sit, og han drbte Shaiba ibn Malik. S sagde Gabriel: Oh Allahs Sendebud, dette er sandelig trsten. Herefter sagde Allahs Sendebud: Han er fra mig, og jeg er fra ham. S sagde Gabriel: Og jeg er fra jer. [Beretteren] fortller, at de s hrte en stemme sige: Der er intet svrd som Zulfiqar, og der er ingen kriger som Ali.219 Om krligheden til Imam Ali (fvmh) berettes der blandt andet af Anas, sn af Malik, som sagde: Jeg hrte med mine to rer, at Sendebuddet sagde om Ali sn af Abu Talib: Den troendes tegn p Dommedagen er Ali sn af Abu Talibs krlighed.220 Ligeledes er det berettet af Ibn Abbas, som sagde: Profeten (fvmh) sagde: Jeg svrger ved Den, Der sendte mig med sandheden! Allah accepterer ikke fra Hans slave en eneste god gerning, fr Han sprger ham om Ali sn af Abu Talibs krlighed.221 106

Det er berettet af Imam Baqir (fvmh), den hellige Profets barnebarn, som sagde: Allah (swt) har sat Ali som en mand mellem Sig Selv og Sine tjenere. Den, der kender ham, er en troende; og den, der bengter ham, er en vantro; og den, der undervurderer ham, er vildledt; og den, der deler ham (Ali) med Sig (Allah), er polyteist (mushrik); og den, der kommer med hans lederskab (p Dommedagen), indtrder i paradiset.222 Ligeledes er det berettet af Anas ibn Malik fra Profeten (fvmh), som sagde: Jeg er lederen over alle profeterne og sendebuddene; og (jeg) er bedre end de ttteste engle (til Allah); og mine efterflgere er ledere over de (forrige) profeters og sendebuddes efterflgere; og mine slgtninge er bedre end de (forrige) profeters og sendebuddes slgtninge; og mine ledsagere, som tog min vej (sdvane), er bedre end de forrige profeters og sendebuddes ledsagere; og min datter, Fatima, er overhovedet for verdens kvinder; og de rene af mine hustruer, er de troendes mdre; og min nation er den bedste nation for menneskeheden; og jeg er den profet, der har flest tilhngere p Dommedagen Den, der elsker Ali og adlyder ham i dette liv, vil vende tilbage til mig i morgen, (nr vi dr), og han vil have den samme status som min i paradiset. Og den, der hader Ali og er ulydig mod ham, ser jeg ikke p Dommedagen, og de vil tage ham til helvedet.223

Almuakhat - broderskab mellem Imam Ali og Profeten (fvmd)

Denne beretning er en af Imam Alis (fvmh) mest bermte og anerkendte sregenheder, da han som den eneste har fet sit broderskab til den hellige Profet Mohammad (fvmh) anerkendt. Den hellige Profet (fvmh) gjorde sine ledsagere til brdre to og to, og han bestemte dette ved at udvlge de to, der lignede hinanden mest, og lod dem g sammen. Eksempelvis udnvnte han Abu Bakr og Omar til at vre brdre, og han udnvnte Ali (fvmh) til at vre sin egen bror. Hvilken re er det ikke at blive udnvnt til at vre den hellige Profets (fvmh) bror af ham selv? Og hvad fortller dette ikke om vedkommendes status hos Allah og nrhed til Profeten (fvmh)? 107

Det er berettet af Almuheb al-Tabari, som sagde: Og et af de strste beviser p Alis mgtige status i forhold til Allahs Sendebud (fvmh) er, hvad han gjorde i broderskab(ssagen). Han samlede dem, der lignede hinanden, og fjede (deres hjerter) til hinanden, hvor han gjorde Abu Bakr og Omar til brdre og Ali til sin egen, hvorved (han) fremhvede ham. Derfor hvilken stolthed og sregenhed er dette ikke.224 Ibn Ishaq sagde i sin bog Sirat ibn Ishaq: Allahs Sendebud gjorde sine ledsagere blandt al-Muhajiren og al-Ansar til brdre og sagde: Vr brdre i Allah(s jne) to (og to). S tog han Ali sn af Abu Talibs hnd og sagde: Denne er min bror, hvorefter Ali og Allahs Sendebud blev brdre.225 Zayd ibn Abi Awfa beretter: Allahs Sendebud gjorde sine ledsagere til brdre, og han gjorde Abu Bakr og Omar til brdre S sagde Ali: Min sjl gik bort, og min ryg blev brkket, da jeg s dig gre dette med dine ledsagere foruden mig, og hvis dette er p grund af din vrede over mig, s har du retten og retfrdigheden til det. S sagde Allahs Sendebud: Ved Den, Der sendte mig med sandheden, jeg har ikke ventet (med at udnvne) dig for andre end (at gre dig bror til) mig selv. Og du er i forhold til mig, som Aaron var for Moses bortset fra, at der ingen Profet er efter mig, og du er min bror og arving. Han (Ali) sagde: Hvad vil jeg arve fra dig, oh Allahs Sendebud? Han (Profeten) sagde: Hvad profeterne fr mig efterarvede. Han (Ali) sagde: Og hvad efterarvede profeterne fr dig? Han (Profeten) sagde: Deres Herres Bog og deres Profets sdvane, og du vil vre med mig i mit slot i paradiset med min datter Fatima, og du er min bror og min ledsager. Og s reciterede Allahs Sendebud (fvmh) verset: {Brdre, (siddende) p troner, over for hinanden.}226 Det berettes, at da Profeten (fvmh) var i sin sygdom, som han dde af, sagde han: Kald p min bror! S kom Abu Bakr, men Profeten (fvmh) ignorerede ham og sagde: Kald p min bror! S kom Othman, men 108

Profeten (fvmh) ignorerede ham. Herefter kom Ali (fvmh), og Profeten (fvmh) dkkede ham med sin kbe og talte til ham. Da Ali s gik ud derfra, blev han spurgt, hvad Profeten (fvmh) havde sagt til ham, og han svarede: Han lrte mig tusinde porte (af viden) fra hver port bnes tusinde porte.227

109

Kapitel 10
Imam Ali De Troendes Leder

Profetens (fvmh) datter

En eksemplarisk familie
Om Imam Alis gteskab med Fatima (fvmh) er det blevet berettet: I tilflde af, at Ali ikke var blevet fdt, s ville ingen have vret vrdig til at blive Fatimas gteflle.228 De mange beretninger, vi har om Imam Alis (fvmh) og Fatima al-Zahraas (fvmh) liv, viser, at de havde et ideelt gteskab; det var en forening af to mgtige sjle. Det var uden tvivl et fuldendt gteskab, da det blev indviet af selve den hellige Profet (fvmh) i overensstemmelse med Allahs vilje. Sledes voksede Fatima al-Zahraa op og blev opdraget i Profetskabets hus, hvorefter hun blev gift og flyttede til Lederskabets hus. Deres familieliv var en trosskole til de nste generationer, s folk kunne lre af dem og tage dem som eksempler. Hjemme havde gteparret sdant et samarbejde, at nr Ali (fvmh) fik fri fra sit arbejde uden for huset, plejede han at give en hjlpende hnd til Fatima (fvmh) hjemme i huset. P samme mde prvede Profetens datter (fvmh) ogs altid at gre Imam Ali (fvmh) glad. Hun stttede og hjalp ham med hans verdslige og religise foretagender og samarbejdede med ham i at opn sine hjtidelige ml. Begge frte de et familieliv i beskedenhed og ydmyghed dirigeret af deres trofaste krlighed og hengivenhed. Det er blevet berettet, at Imam Ali (fvmh) sagde efter Fatimas (fvmh) dd: Ved Allah, jeg gjorde aldrig Fatima vred eller tvang hende til at gre noget, (hun ikke kunne lide), indtil den dag hun dde; ej heller har hun nogensinde gjort mig vred eller vret ulydig mod mig. Snarere blev min depression og sorg glemt, nr jeg s p hende.229 110

Fatima al-Zahraa og Imam Ali (fvmd) forsmte heller aldrig deres brns opdragelse. Altid nr de skulle opdrage deres brn, formane dem eller rde dem, gjorde de det med hengivenhed og barmhjertighed. De viste dem vedvarende omsorg og krlighed og blev aldrig vrede over dem eller retledede dem p en hrd og desperat mde. Ligeledes blev brnene vist stor respekt, mens de var sm, s de voksede op med forstelsen for menneskets vrdighed indgroet i deres sjle mennesket er unikt og skal behandles med respekt og behandle andre med selvsamme respekt. For eksempel lrte de deres snner, Hassan og Hussein, p knap 2 og 3 r at g til moskeen hver aften med deres far, Imam Ali, for at lytte til profetens prdiken, og da de vendte tilbage, lavede Fatima en talerstol til dem hjemme, hvor hun en efter en lod dem sidde p den og fortlle, hvad de havde lrt, mens hun selv sad p gulvet og opmrksomt lyttede til dem. Sledes voksede brnene op og lrte at opfre sig med gode manerer, respekt og hflighed over for alle ved at tage deres forldre som unikke eksempler. Ligeledes var brnene stadig som sm i stand til at hjlpe med at videregive Profetens ord til folket samt lre og hjlpe andre ved brug af visdomsord og gennem eksemplarisk opfrsel.

Fatimas (fvmh) sttte til Imam Ali (fvmh)

Efter den hellige Profets (fvmh) dd, blev kalifatembedet indtaget af Abu Bakr. Sammen med sine tilhngere pstod han, at siden han blev enstemmigt valgt af muslimerne, var han den retmssige leder af den muslimske nation. Hvis man kaster lys tilbage p betydningen af kalifatet, indser man, at det er en forlngelse og fortsttelse af Profetskabet dog uden benbaring. Derp er det indlysende, at ligesom Profetskabet kun kan blive tildelt gennem Guddommelig specifikation, kan kalifatet p samme vis ikke blive tildelt nogen person udvalgt af samfundet. Desuden er denne konsensus, som Abu Bakr og hans tilhngere pstr at have opnet, ikke gyldig, da blandt andet al-Ansar (Profetens ledsagere blandt de indfdte i Medina), Bani Hashim-stammen, Ammar, Salman, Miqdad, Abu Dhar og mange andre af Profetens (fvmh) trofaste tilhngere modsatte sig valget af Abu Bakr til det Guddommelige embede, som tidligere var blevet sknket til Imam Ali (fvmh) af selve den 111

hellige Profet (fvmh) under Ghadeer-Khum begivenheden. Alligevel var det muligt for Abu Bakr at indtage magten og udrydde Alis (fvmh) og hans tilhngeres forsg p at genvinde hans retmssige embede.

Hvorfor stttede nogle sig til Abu Bakr?

Der kan citeres adskillige grunde, som kunne have motiveret muslimerne til at vlge Abu Bakr som deres leder. Det kan blandt andet skyldes, at nogle folk ville have rgret sig over at se, at bde Profetskabet og Imamah-embedet eller kalifatet blev indtaget af Bani Hashim-slgten. Desuden blev Imam Ali (fvmh) misundt for sine attributter, isr af Quraysh-stammen. De svaghjertede af dem kunne ikke holde ud at se, hvordan Imam Ali (fvmh) blev rost og hdret isr af den hellige Profet (fvmh) og hans oprigtige ledsagere. At han ogs skulle blive lederen over dem i s ung en alder kunne de slet ikke acceptere. Desuden ville han lede folket i overensstemmelse med Allahs retfrdighed, hvilket betd, at de som stammeledere og kendte personer ikke ville f nogen privilegier, men snarere ville de blive behandlet som resten af samfundets borgere. Det er ogs en kendt sag, at folk blev bestukket med penge og andre rigdomme for at give deres troskabslfte til Abu Bakr, mens de andre gange blev truet, hvis de ngtede at give deres samtykke.230 Dette var blot nogle f antagelser om, hvordan det lykkedes Abu Bakr at tilrane sig kalifatembedet. Efter han havde indtaget magten, var det dog uundgeligt for ham, at Ali (fvmh) ogs skulle afgive ham sit troskabslfte; det er naturligvis vigtigt for enhver slags kup at tvinge oppositionen til at erklre sin sttte til det nye regime. Men hvad skulle de stille op med Ali (fvmh), nu hvor han afviste at afgive sit troskabslfte til Abu Bakr? Kunne de sl ham? Han var jo den kendte helt, der var i stand til at tilintetgre arabernes helte, drbe deres tapre mnd og duellere med deres ulve! Var de i stedet i stand til at narre ham? Men Ali (fvmh) var jo den forsigtige og vise mand, der var bevidst om alt, hvad der foregik rundt om ham. De var dog under alle omstndigheder ndsaget til at tvinge troskabslftet fra ham.

112

Det andet, der bekymrede dem, var, hvad Fatimas (fvmh) indstilling ville vre, hvis Ali (fvmh) blev tvunget til at afgive sit troskabslfte til Abu Bakr? Med andre ord, hvad skulle der gres, hvis Fatima (fvmh) valgte at forsvare sin mand? Skulle de ignorere alle disse hindringer? Dette skabte et ulseligt problem for kuppets ledere, som brugte lang tid p at tnke over sagen. I mellemtiden havde Imam Ali (fvmh) indset, at det var nyttelst at anstrenge sig p at genvinde sine rettigheder. I stedet srgede han for, at den hellige Profets (fvmh) lig blev begravet med hjlp fra de f, som deltog i begravelsesceremonien. Herefter lukkede Imam Ali (fvmh) sig inde i sit hus og var optaget af at udfre de beskeder, han havde fet af Profeten (fvmh) i hans testamente. Han var s godt som afskrmet fra den ydre verden. Denne situation var ugunstig for kuplederne, fordi i Alis (fvmh) afvisning af at afgive troskabslfte til Abu Bakr l en dyb mening og en undskyldning for andre til at gre indvendinger imod Abu Bakrs indtagelse af magten.

Angrebet p Alis (fvmh) og Fatimas (fvmh) hus

Man kom sledes frem til, at det var ndvendigt at fre Ali (fvmh) til moskeen med tvang, uanset hvad dette ville koste isr i lyset af den kendsgerning, at han var mere bekymret over islams interesser end sine egne, hvilket altid havde vret gldende for Imam Ali (fvmh). Sledes blev en gruppe af mnd ledet af Qunfudh sendt til Alis (fvmh) hus. Da de ankom, blev de ngtet adgang til huset. Herefter vendte Qunfudh og hans mnd tilbage til moskeen og sagde til Abu Bakr og Omar: Vi blev ngtet adgang til huset Omar sagde: G tilbage, og hvis I bliver ngtet tilladelse igen, s kom ind (i huset) med tvang. Sledes vendte de tilbage igen og spurgte endnu en gang om tilladelse, men Fatima (fvmh) svarede: I m ikke komme ind i mit hus uden tilladelse. Da de hrte dette, gik de tilbage til Omar og fortalte ham, hvad Fatimas (fvmh) havde sagt. Dette gjorde Omar vred, og han sagde: Hvad har kvinder med denne sag at gre? Omar begav sig herefter selv ud for at tvinge Imam Ali (fvmh) til at komme ud af huset. Blandt andet beordrede han, at der blev sat ild til Fatimas (fvmh) hus. En mand gjorde indvendinger mod dette og sagde: Men Fatima er indenfor. Hvortil Omar svarede: Og hvad s? 113

Det er blandt andet blevet berettet: S sendte Abu Bakr Omar, sn af al-Khattab, med det forml at f alle de folk, som havde samlet sig i Fatimas og Alis hus, til at komme ud, og hvis nogen afviste at komme ud, s skulle han kmpe mod dem. Omar kom med ild i sin hnd for at antnde huset. I dette jeblik kom Fatima ud og sagde: Tr du, oh sn af al-Khattab? nsker du at stte ild til mit hus? Omar sagde: Afgiv troskabslfte til Abu Bakr og kom deltag i det, som strstedelen af nationen er enige om.231 De, som modsatte sig troskabslftet til Abu Bakr, var Ali, Abbas, Zubayr og Saad ibn Ubada. Af disse sad Ali og Abbas i Fatimas hus. P det tidspunkt sendte Abu Bakr Omar med denne befaling: Flyt dem, der er samlet i Fatimas hus, og hvis de afviser at komme ud, s drb dem. Omar tog ild med til dren, og Fatima sagde: Oh sn af al-Khattab! Er du ankommet for at stte ild til mit hus? Omar sagde: Jeg er kommet med den intention at f folk til at afgive troskabslfte til Abu Bakr, som andre har gjort.232 Omar, sn af al-Khattab, kom til Alis hus. Talha og Zubayr og nogle af al-Muhajiren233 var ogs i huset. Omar rbte: Ved Gud, enten kommer I ud for at afgive troskabslftet, eller jeg vil stte ild til huset. Zubayr kom ud med sit svrd trukket. Da han snublede (over noget), faldt svrdet fra hans hnd, og de hoppede over ham og overtog ham.234 Den akademiske og autoritative overstter, Ismail Poonawalla, skriver i sine fodnoter om begivenheden: Selvom det ikke str klart, ser det ud til, at Ali og hans gruppe fik kendskab til Saqifa235 vedrrende det, der var hndt derhenne. Desangende samledes hans tilhngere i Fatimas hus. Abu Bakr og Omar, der var fuld opmrksomme p Alis pstande og var bange for en trussel fra hans tilhngere, tilkaldte ham til moskeen, s han skulle afgive troskabslfte. Ali afviste (dette), og sledes blev huset omringet af en bevbnet gruppe ledet af Abu Bakr og Omar, som truede med at stte ild til det, hvis Ali og hans tilhngere afviste at komme ud og svrge troskab til Abu Bakr. Situationen udviklede sig voldeligt, og Fatima var rasende236 114

Det er blevet berettet af Ibn Khaziba fra Zayd ibn Aslam, som sagde: Jeg var en af dem, som gik sammen med Omar med fakler til Fatimas hus. Da Ali og hans mnd afviste at svrge troskab, sagde Omar til Fatima: Lad enhver, der er indenfor, komme ud. Ellers vil jeg antnde dit hus og dem, der befinder sig indenfor. Ali, Hassan, Hussein, Fatima og en gruppe af Profetens tilhngere og Bani Hashim var indenfor. Fatima sagde: Vil du stte ild til mit hus og mig og mine snner? Han sagde: Ja, ved Allah, hvis de ikke kommer ud og svrger troskabslfte til Profetens kalif.237 Fatimas hus blev sledes angrebet, og hun blev mast mellem dr og vg, sledes at det forrsagede hendes spontane abort af sin sn, der var opkaldt Mohassin af Profeten selv, fr han var get bort. Ved angrebet fik hun brkket sine ribben, og et sm i dren borede sig gennem hendes bryst. Ligeledes blev hun slet, uden der blev taget hensyn til hendes status eller hellighed. Fatima brast i grd og rbte: Oh far! Oh Allahs Profet! Hvor er det hurtigt efter din bortgang, at sorg og bekymringer er haglet ned over os under hnderne af sn af al-Khattab (Omar) og sn af Abu Quhafa (Abu Bakr). Hvor er det hurtigt, at de har ignoreret dine ord ved Ghadeer-Khum og din udtalelse om, at Ali i forhold til dig er, som Aaron (Harun) var til Moses. Iflge beretningerne blev Imam Ali (fvmh) herefter under alle omstndigheder tvunget til moskeen. Efter alt det, der var sket hende, prvede Fatima alligevel at flge efter sin mand. Imam Ali (fvmh) afviste at afgive sit troskabslfte i moskeen, hvorefter der blev sagt til ham: Ved Allah, du bliver drbt, hvis du ikke gr, som de andre har gjort. Imam Ali (fvmh) svarede: Vil I drbe en mand, som er en slave af Herren og en bror til Allahs Profet? Omar svarede: Vi erkender dig ikke som en bror til Herrens Profet! Fatima (fvmh) sagde herefter: nsker du at gre mig til enke? Ved Allah, hvis I ikke lader ham g fri, vil jeg afslre mit hoved, fl min trje, g til min faders grav og grde til min Herre S tog hun sine snners hnder, Hassan og Hussein, og gik mod sin faders grav. Da Imam Ali (fvmh) s situationens alvor, blandede han sig med det samme 115

og sagde til Salman: Forhindr Mohammads datter (i at n sin faders grav), for sandelig ser jeg, at udkanten af Medina bliver sunket ned i jorden. Salman fortller senere: Jeg var nr Fatima, da jeg, ved Allah, s fundamenterne af moskeens vgge blive hvet fra jorden til et punkt sledes, at hvis et menneske havde nsket at g under dem, ville det have vret i stand til at gre det. S sagde jeg: Min Frue, sandelig sendte Allah, den Eksalterede, din far for at vre en barmhjertighed (over folket), derfor bliv ikke rsagen til Hans vrede (over dem). Denne dle sttte, som Fatima gav sin mand, tvang Abu Bakr og Omar til at indse Alis (fvmh) sande personlighed. Fatima vendte frst hjem efter at have vret det mest hderlige eksempel p trofasthed over for sin gteflle. Der er utallige beretninger bde i sunni- og shiamuslimske bger, som beskriver hele denne hndelse. Nogle flere eksempler er som flgende: Det er berettet af Abu Mohammad, Abdullah ibn Muslim ibn Qutayba, som sagde: Da nyhederne nede Abu Bakr, at folket havde samlet sig i Alis hus og afviste at afgive troskabslfte, sendte han Omar efter dem. Omar rbte efter Akraan, som befandt sig i Alis hus, men han afviste at komme ud. Omar sagde s: Jeg svrger ved Ham, Som har kontrol over Omars liv! Hvis I, oh folk, ikke kommer ud af huset, vil jeg stte ild til det, og enhver indenfor vil omkomme. Folket sagde: Oh Abul Hafs (Omar), (men) Fatima (Profetens datter) er ogs indenfor i dette hus. Omar svarede: Jeg bekymrer mig ikke om dette; folket skal forlade Alis hus og afgive troskabslfte. Ali svarede: Jeg har svrget, at jeg ikke vil stte en fod uden for mit hus, frend jeg er frdig med at samle Koranen.238 Fatima kom hen til dren og sagde: Jeg har ingen tilknytning til de individer, som har sdan en moral som at forlade Allahs Sendebuds begravelse (dvs. Abu Bakr, Omar og co.), og for denne sag (lederskabet) udvalgte de sig selv (dvs. indtog retten til kalifatet) og konsulterede ikke engang os. De tog ogs det, som retmssigt var vores (jordstykket Fadak). 116

Omar gik derefter, og han begyndte at strides med Abu Bakr: Forlad de, som afviser at afgive troskabslfte, ikke (i fred). Herefter sendte Abu Bakr sin tjenestemand Qunfudh for at tilkalde Ali. Qunfudh kom hen til Ali og sagde: Allahs Sendebuds kalif tilkalder dig. Ali svarede (i sin kommentar til Abu Bakrs nye titel): Du er get mod Allahs Sendebuds ord. Qunfudh videregav disse ord til Abu Bakr, som efter at have hrt dette grd i et stykke tid. P trods af at han sendte sin tjener, kom Ali stadig ikke. Herefter blev Omar ledsaget af en gruppe mnd hen til Fatimas hus og begyndte at banke p dren. Da Fatima bnede dren, proklamerede hun hjlydt: Oh folk, efter Allahs Sendebuds bortgang, (gjorde) sn af al-Khattab Da folk hrte Fatimas stemme og hendes pine, forlod de stedet grdende og med (sdan en stor) sorg, at de frygtede, deres hjerter ville blive revet i stykker. Kun Omar og nogle andre forblev, resten gik tilbage. De tog Ali ud af hans hus med tvang og bragte ham hen til Abu Bakr og sagde: Afgiv ham troskabslfte. Omar sagde: Ved Allah, som kun er vrdig til tilbedelse, (gr det) ellers vil jeg sl din nakke (halshugge dig). Ali svarede: Vil du drbe en slave af Allah og Profetens bror? Omar svarede: Jeg accepterer, du er en slave af Allah, men ikke at du er Profetens bror (dvs. han anklager Ali for at lyve). Abu Bakr forblev stille, og Omar sagde: Hvorfor afkrver du ham ikke troskabslftet? Abu Bakr svarede: S lnge Fatima er p hans side, vil jeg ikke presse ham. Herefter gik Ali til Allahs Sendebuds grav, omfavnede den og grd hjt. Han sagde det til Profeten, som Aaron havde fortalt sin bror Moses, som det er skrevet i den Hellige Koran:{Oh min moders sn! Sandelig har folket anset mig for svag og nsker at drbe mig.}239240 (Efter noget tid) sagde Omar til Abu Bakr: Ledsag mig til at se Fatima, da vi har pdraget hende vrede. De ville begge se Fatima, s de gik hen til Ali, som tog dem over for at se hende. Han (Ali) lod dem sidde ned, men Fatima vendte sit hoved vk fra dem. De hilste begge p hende med fredshilsenen (salam), men hun svarede ikke. S sagde Abu Bakr: Elskede datter af Allahs Sendebud (fvmh). Jeg elsker dig mere end mine egne dtre, og jeg kan ikke tolerere kendsgerningen, at jeg forblev levende den dag, din far dde. Jeg kender din ophjede rang og sta117

tus, men jeg indvilgede ikke dit krav om ejendom, da Allahs Sendebud har sagt: Vores ejendomme vil ikke blive arvet, uanset om det, vi (profeterne) efterlader, er almisse (sadaqa). Fatima sagde: Hvis jeg husker jer begge p en beretning (hadith), som I er klar over, vil I s handle i overensstemmelse dermed? De svarede begge: Ja, fortl os. Hun sagde: Jeg vil gerne have jer til at svrge ved Allah, hvis I kan bevidne at have hrt denne beretning (af Profeten): Fatimas glde er min glde, og hendes vrede er min vrede. Enhver, som bevarer et venskab med Fatima, har bevaret et venskab med mig, og enhver, som gr hende ked af det, har gjort mig ked af det. De bekrftede begge at have hrt denne beretning fra Allahs Sendebud (fvmh). S sagde Fatima: Jeg bevidner foran Allah (swt) og Hans engle, at I (Abu Bakr og Omar) har gjort mig ked af det, I gjorde mig ikke glad, og jeg skal klage over dette til Allahs Sendebud, nr jeg mder ham. S sagde Abu Bakr: Jeg sger beskyttelse fra Allahs vrede og din faders (Profetens) vrede. P det tidspunkt blev Abu Bakrs jne fyldt med trer, og Fatima sagde: Jeg vil forbande jer i enhver af mine bnner. Abu Bakr forlod huset hysterisk og rbte ad den folkemngde, som havde samlet sig uden for huset: I folk har det (s) nemt og sover fredeligt sammen med jeres hustruer i nat, mens I har overvldet mig med en rdselsfuld krise (af samvittighed). Jeg har ikke brug for jeres troskabslfter. Tilbagekald troskabslftet, som er blevet givet til mig. Folket sagde: Oh Allahs Sendebuds kalif! Kalifatet kan ikke virke uden dig ved roret.241 Ibn Abi al-Hadeed citerer fra Jauharis bog, Kitab al-Saqifa, som beskriver hndelserne i Bani Saads Saqifa242: Bani Hashim og Ali var samlet i Alis hus. Zubayr var ogs med dem, siden han ans sig selv som en fra Bani Hashim. Ali plejede at sige: Zubayr var altid med os, indtil hans snner blev voksne. De lod ham vende sig mod os. Omar gik hen til Fatimas hus med en gruppe af mnd. Usayd og Salma var ogs med ham. Omar bad dem om at komme ud og svrge troskab. De afviste. Zubayr trak sit svrd og kom ud. Omar sagde: Grib fat i den hund. Salma ibn Aslam greb svrdet og smed den mod vggen. De slbte Ali til Abu Bakr. Andre fra Bani Hashim fulgte ham ogs og ventede p at se, hvad Ali ville gre. Ali sagde, han var Allahs tjener og den hellige Profets bror. Ingen lyttede til ham. De tog 118

ham til Abu Bakr, som bad ham afgive sit troskabslfte. Ali sagde: Jeg er den, der fortjener denne position mest, og jeg vil ikke svrge troskab til dig. Det er dig, som skal svrge troskab til mig. Du tog denne rettighed fra al-Ansar243 baseret p dit slgtsforhold til Profeten. Jeg protesterer p samme basis mod dig. Vr s retfrdig. Hvis du frygter Allah, accepter s min rettighed, ligesom al-Ansar accepterede din. Ellers skal du erkende, at du undertrykker mig med vilje. Omar sagde: Vi vil ikke give slip p dig, fr du har svrget troskab. Ali sagde: I har rottet jer godt sammen. I dag sttter du ham, s han i morgen giver kalifatet videre til dig. Jeg svrger ved Allah, at jeg ikke vil rette mig efter jeres anmodning om at afgive troskabslfte (til Abu Bakr). Han burde give mig troskabslfte. S vendte han sit ansigt mod folket og sagde: Oh Muhajiren!244 Frygt Allah. Tag ikke retten til autoritet fra Mohammads familie. Denne ret er blevet ordineret af Allah. Fjern ikke den retmssige person fra sin plads. Ved Allah, vi Ahlul-Bayt har strre autoritet i denne sag, end I har. Der er en mand blandt jer, som har viden om Allahs Bog (Koranen), Profetens sdvaner (sunna) og vores religions love. Jeg svrger ved Allah, at vi (Ahlul-Bayt) besidder alle disse ting. Derfor, flg ikke jer selv (eller jeres begr) for ikke at bevge jer vk fra sandheden. Ali vendte tilbage uden at afgive troskabslfte og afskrmede sig i sit hus, indtil Fatima dde. Herefter blev han tvunget til at afgive troskabslfte.245 Omar var skyld i Fatimas (fvmh) abort En sunnimuslimsk beretning fortller: Allah gav Fatima og Ali flgende fem brn: Hassan, Hussein, Zaynab, Omm Kolthoom og Mohassin, der blev drbt som flge af nationens undertrykkelse, og denne sygdom og smerte frte til Fatimas dd.246 Her giver beretteren nationen skylden for hendes drab uden at nvne grundlggeren af dette angreb. Vi ved fra de andre kilder, at det var Omar, som gav hende det ddelige slag. Omar myrdede bde Fatimas (fvmh) ufdte barn, Mohassin, og Fatima selv (fvmh), der dde f mneder senere som flge af sine skader. 119

Sprgsmlet er, hvad den islamiske straf vil vre for den, der kendes skyldig i Fatimas spontane abort. Hvis man lser i bogen Sharh Ibn alHadeed str der: Naqeeb Abu Jafer siger, at efter Jaber ibn Asood skrmte Zaynab og forrsagede, at hun fik en abort, erklrede Allahs Sendebud (fvmh) det tilladt (mubah) at udgyde hans blod. Havde Allahs Sendebud (fvmh) vret levende, ville han p samme mde erklre det tilladt at udgyde blodet af de folk, som afskrkkede Fatima i den grad, at hun fik en abort.247

Fatimas (fvmh) martyrdom

Da angrebet p Fatimas og Alis hus skete, overvrede deres brn hele det tragiske forlb. Bde da deres mor fik dren sparket ind i sig, s hun blev mast mellem dren og vggen; og da et udragende sm i dren gennemborede hendes bryst; da hun med det samme fik en abort og bad sin tjenestepige, Feddah, om hjlp; da hun blev slet p gaden, fordi hun ville flge efter sin mand; da faderen, Ali, blev slbt til moskeen af den voldelige, usympatiske gruppe mnd. Alt dette var brnene vidner til. P denne srgelige tid var Imam Hassan (fvmh) syv r, Imam Hussein (fvmh) var seks r, Zaynab (fvmh) var fem r, og Omm Kolthoom (fvmh) var fire r. Fatima al-Zahraa (fvmh) kunne godt fle, at dden var hende nr. Den hellige Profet (fvmh) havde allerede forudset, at hun ville vre den frste blandt hans nation, som ville d og forenes med ham ikke mere end f mneder efter hans egen martyrdom. Det er berettet, at Ali al-Helali fortalte: Jeg gik hen til Profeten, mens han l p sit ddsleje og s hans datter Fatima sidde nr hans hoved. Hun grd voldsomt, s Profeten s p hende og sagde: Oh min elskede datter! Hvad fr dig til at grde? Hun sagde: Jeg frygter tabet af dig. S sagde han: Oh min elskede! Ved du, at Allah, den Store og den Almgtige, s p jordens indbyggere, valgte din far og sendte ham med Sit Budskab; s kiggede Han endnu en gang, valgte din mand og benbarede for mig at gte dig med ham? 120

Oh Fatima! Vi er en familie, som Allah, den Store og den Almgtige, sandelig har givet syv gaver, som Han ikke har givet andre fr os og ej heller vil give nogen efter os: Jeg er den sidste af Profeterne og den mest berede hos Allah. Og min wasi248 er den bedste af alle Awseya og den mest elskede hos Allah, den Store og den Almgtige, og han er din gteflle. Og vor martyr er den bedste af alle martyrer, og den meste elskede hos Allah, og han er Hamzah, sn af Abdul Muttalib, din faders onkel. Og fra (vores slgtninge) er den, der har to vinger, som flyver med engle i den retning, han nsker, og han er din faders ftter og din gteflles bror. Og fra os er denne nations to brnebrn, som er dine snner Hassan og Hussein, og de er Mestrene over Paradisets Unge, og deres far er, ved Ham, Som sendte mig med Sandheden, bedre end dem. Oh Fatima! Ved Ham, Som sendte mig med Sandheden, denne nations Mahdi249 stammer fra dine snner. Nr verden er fyldt med uretfrdighed og kaos, og nr uenighed flger uenighed, og nr partierne er adskilte, og nr folk angriber hinanden, sledes at ingen ldre har barmhjertighed med de unge, og ingen unge har barmhjertighed med de ldre, vil Allah, den Store og den Almgtige, sende fra dine snner ham, som vil besejre fstningerne fra afvigelse og de tildkkede hjerter; og han vil reagere i overensstemmelse med religionen i slutningen af tiden, ligesom jeg reagerede i overensstemmelse med religionen i begyndelsen af tiden; og han vil fylde jorden med retfrdighed, netop som den vil vre fyldt med undertrykkelse. Oh Fatima! Bliv ikke srgmodig og grd ikke, for sandelig er Allah, den Store og den Almgtige, mere barmhjertig og medflende med dig, end jeg er, og dette er som flge af din plads og position i mit hjerte. Sandelig gtede Allah dig med din gteflde, og han er af den dleste afstamning og med den mest hderlige position; og han er den mest venlige mod menneskerne og den retfrdigste i lighed og den mest vidende inden for alle slags videnskaber. Og jeg har sandelig bedt min Gud, den Store og Almgtige, om, at du skal vre den frste, der forenes med mig (i Himmelen). (Sandelig) dde Fatima femoghalvfjerds dage efter Allahs Sendebuds ddsfald.250 121

Det er berettet af en af Profetens hustruer: I lbet af hans sygdom, efter hvilken han dde, tilkaldte Allahs Sendebud Fatima, sin datter, og hviskede i hendes re, s hun grd. S tilkaldte han hende igen og hviskede i hendes re, s hun grinte. S spurgte jeg hende: Hvad var det, Allahs Sendebud hviskede i dit re, der fik dig til at grde, og derefter igen hviskede i dit re, der fik dig til at grine? Hun sagde: Profeten fortalte mig, at han ville d af sin sygdom, s jeg grd. Derefter fortalte han mig, at jeg ville vre den frste fra hans familie til at forenes med ham, s jeg grinte.251 Fatima (fvmh) havde levet i en tragisk periode efter Profetens (fvmh) dd. Ikke nok med, at de angreb hendes hus, fratog hende sin ret til sin ejendom, Fadak, forbd de hende ogs at grde i sit hjem, s Imam Ali (fvmh) blev ndt til at bygge Baytul Ahzan (Sorghuset) til hende uden for byen. Dog var det separationen fra sin far og den efterflgende undertrykkelse af Imam Ali (fvmh) samt hans fratagne ret, der bekymrede hende mest. Da Profetens kone, Omm Salamah, engang spurgte hende om hendes tilstand, svarede Fatima (fvmh): Hvordan kan det vre, du (stadig) sprger mig, hvordan jeg har det, Omm Salamah, nr jeg er grebet af s megen sorg og lidelse? P den ene side har jeg mistet min far, Profeten (fvmh), og p den anden side (ser jeg med mine egne jne, at) der sker uretfrdighed mod hans efterflger (Ali sn af Abu Talib).252 Hun blev ved med at sttte sin tids Imam, som en trofast tilhnger, og bevarede sin oprigtige loyalitet over sin gteflle, som en hengiven hustru, indtil sidste momenter af hendes liv trods alt det, hun selv blev udsat for: Fatima grd fr sin dd. S spurgte De Troendes Leder hende: Oh min Frue! Hvad fr dig til at grde? Fatima svarede: Jeg grder over det, du vil trffe efter min dd. Ali sagde: Grd ikke; ved Allah, jeg anser det som let i Allahs sag.253

Hemmeligholdt begravelse

Det er blevet berettet, at Fatima (fvmh) havde nsket, at hendes begravelse skulle foreg om natten, s de, der foregav at vre muslimer men 122

havde vret skyld i hendes tragedie, ikke kunne deltage i begravelsen. Hun bad ogs om, at hendes gravsted skulle holdes skjult. Kort tid fr sin dd sagde hun til sin gteflde Imam Ali (fvmh): Oh ftter! Jeg ser mig selv nrme mig dden, og jeg ved, jeg snart skal forenes med min far. Jeg vil gerne fortlle dig om ting i mit hjerte. Ali sagde: Fortl mig det, du vil, oh Allahs Sendebuds datter! Han satte sig ved hendes hoved og bad alle andre om at forlade rummet. S sagde hun: Oh ftter! Du har aldrig kendt mig som en lgner, ej heller forrderisk, og jeg har aldrig vret uenig med dig i den tid, du har vret sammen med mig. Ali svarede: M Gud forbyde (dette ske). Du er, ved Allah, for kyndig, god, from, adelig og gudfrygtig til at beg disse bebrejdende handlinger. Sandelig er din adskillelse fra mig og tabet af dig meget hrdt for mig, men det er noget uundgeligt. Du har visselig, ved Allah, fornyet sorgen over Allahs Profets dd for mig, og din dd samt tabet af dig er bestemt pinefuldt. {Sandelig, vi tilhrer Allah, og til Ham vender vi tilbage.}254 Hvor smertefuld og hvor pinefuld og hvor bitter og hvor srgelig en ulykke. Dette er et tab, som ikke har nogen trst; og det er en katastrofe, som ingen ende har. De grd en stund, og Imamen holdt hendes hoved til sit bryst og sagde: Betro mig dit testamente, for sandelig vil du finde mig loyal; jeg vil gennemfre alle dine ordrer og prioritere dine nsker over mine. Fatima sagde: M Allah belnne dig for (det, du har gjort for) mig med den bedste belnning Oh ftter, jeg beder dig om ikke at lade dem, der gjorde mig uret, komme til min begravelse, for sandelig er de mine fjender og Allahs Sendebuds fjender. Og jeg beder dig ikke lade nogen af dem eller deres efterflgere udfre den Afddes Bn over mig, og at du begraver mig om natten, nr jnene hviler og falder i svn.255 Da ddsjeblikket nrmede sig, rejste Fatima (fvmh) sig op fra sit sovested, hvor hun havde ligget lnge p grund af sin sygdom og sine smerter. Hun badede sine brn og gav dem deres fine tj p, fr hun sendte dem ud. Herefter gik hun selv i bad og tog sit reneste tj p. I sit vrelse bredte hun sit bedetppe ud og satte sig p det med ansigtet vendt mod den Hellige Kaaba. Hun fortalte sin tjenestepige Asma, at hun ville stte sig til at lse hjt af den Hellige Koran, men s snart hendes stemme ikke ville kunne hres lngere, betd det, at hun havde forladt denne verden. 123

Da Asma ikke kunne hre Fatimas stemme efter en kort stund, begyndte hun at kalde flere gange bag vrelsets dr: Oh datter af den udvalgte Profet! Oh datter af Men der kom intet svar, og stilhed overvldede huset. Asma gik ind til Fatima og opdagede, at Fatima sandelig havde forladt denne verden. Efter et kort jeblik kom Hassan og Hussein (fvmd) hjem og spurgte: Hvor er vores mor? Asma nskede ikke, at brnene skulle ind i morens vrelse og se hende ligge dd, s hun forsgte at holde dem besftiget med andet. Derfor spurgte hun dem med det samme: Skal jeg tilberede noget mad til jer? De s p hende og sagde med forblffelse: ... Har du da nogensinde set os spise uden vores mor? De gik herefter ind i det vrelse, hvor deres mor l, og fandt hende dd. Ved dette vendte Imam Hassan (fvmh) sit ansigt mod Imam Hussein (fvmh) og sagde: M Allah trste dig ved vores mors dd!, hvorefter han lagde sin kind p sin mors kind. Imam Hussein (fvmh) lagde derimod sin kind mod Fatimas fdder og rbte grdende: Oh moder, tal til mig, jeg er din sn Hussein. P dette tidspunkt befandt Imam Ali (fvmh) sig i moskeen. Imam Hassan og Hussein (fvmd) gik derefter hen til ham for at give ham nyheden om deres mor. Det berettes, at da Imam Ali (fvmh) fik denne nyhed at vide, faldt han bevidstls om. Folk var endnu ikke kommet over nyheden om Profetens (fvmh) dd, fr de nu mistede endnu en stor personlighed. Denne gang var det hans egen elskede datter. Herom berettes i Bihar al-Anwar: Da Fatima dde, grd alle Medinas folk, og kvinderne fra Bani Hashim samledes i hendes hjem, hvor de skreg: Oh min Frue! Oh Datter af Allahs Sendebud! Mndene kom til Ali, der sad med Hassan og Hussein, og de grd alle. Sledes samledes folket, fldede trer og ventede p, at begravelsesceremonierne skulle begynde. Abu Dharr kom ud og sagde: G! Der er sket en udsttelse af (begravelses)ceremonierne, og de vil ikke blive holdt i aften. Sledes gik folket. Senere, da jnene hvilede, og en del af natten passerede, bragte Ali, Hassan, Hussein, Ammar, Megdad, Aqel, Zubayr, Abu Dharr, Salman, Boraydah og nogle af Bani Hashim hende ud, udfrte de Afddes Bn over hende samt begravede hende i nattens mrke. 124

S lavede Ali nogle falske grave, s hendes grav ikke kunne skelnes. Han jvnede ogs hendes grav med jorden og fladgjorde snavset p og rundt om den p en sdan mde, s den ikke kunne blive genkendt.256 Sledes handlede Imam Ali (fvmh) i overensstemmelse med hendes testamente. Han badede hende, viklede kefaan (ddsklder) omkring hende og begravede hende i nattens mrke. Hendes grav blev holdt hemmelig, og man ved stadig ikke i dag, hvor Fatima (fvmh) prcist blev begravet, men man formoder, at det muligvis m vre et sted i hendes hjemby Medina.257 Fatimas (fvmh) testamente og nske gr det klart og tydeligt for enhver, bde i dag og for fremtidens generationer, at Profetens datter (fvmd) blev udsat for undertrykkelse. Til sidste jeblik fr sin dd forblev Fatima (fvmh) trist og irriteret af sine undertrykkere. Bortgangen af Fatima al-Zahraa (fvmh) var sandelig et stort tab bde for hele familien men ogs for hele samfundet og menneskeheden. Fatima (fvmh) var og vil altid vre Overhovedet for verdens kvinder258, en menneskelig houri259 og en eksemplarisk kvinde for alle verdens kvinder, som spillede den perfekte rolle i alle livets aspekter: hun var Profetens (fvmh) elskede datter, Imam Alis (fvmh) hengivne hustru, Imamernes (fvmd) krlige mor og ikke mindst en loyal tilhnger af sin tids Imam. Hun var den bedste underviser, den tapre reformist, den modige kvinde som altid kmpede for retfrdighed for sig selv og for alle. Sledes satte Imam Ali (fvmh) sig ved hendes grav, lste med lav stemme et srgeligt digt op for hende, hvorefter han vendte sig mod Profetens (fvmh) grav og sagde: Oh Guds Profet! Jeg giver dig dt tilbage, som du har betroet mig. Oh Herre! Sprg Fatima, hvad der skete med os. Hun vil sandelig fortlle dig alt om det.

125

Kapitel 11
Imam Ali De Troendes Leder

Hans martyrdom

Efter slaget ved Nahrawan blev afsluttet, mdtes en gruppe Khawarij dagligt i Mekka og grd over deres afdde, som blev drbt i Nahrawan. En dag var Abdul Rahman ibn Muljim, Amro ibn Bakr Altamimi og Ibn Abdullah, som var nogle af de mest fremtrdende Khawarij, samlet for at diskutere deres folks tilstand. De kritiserede lederne, og derefter nvnte de Khawarij-folket fra Nahrawan (som Imam Ali (fvmh) havde bekmpet), sendte velsignelser over dem og sagde: Hvad skal vi gre, efter de er dde? De var vores brdre! Det var dem, som plejede at opfordre folket til at tilbede deres Herre Vi burde ofre vores liv og forsge at drbe vildledelsesimamerne for at gre landene fri for dem og tage hvn over vores brdre. Abdul Rahman ibn Muljim rejste sig og sagde: Jeg vil drbe Imam Ali. Ibn Abdullah ville ptage sig drabet af Muawiyah og Amro ibn Bakr Altamimi sagde: Jeg vil drbe Amro ibn Aas. De svor hinanden troskab i Allahs Navn om, at ingen af dem ville svigte deres opgave, indtil vedkommende enten drbte den person, han skulle drbe, eller selv blev drbt, mens han prvede. De tog deres svrd og smurte dem med ddbringende gift og forberedte sig p deres mission. De aftalte at udfre planen den 19. Ramadan. Herefter begav hver af dem sig til det sted, hvor de skulle udfre deres opgave den aftalte dato. To af dem opnede ikke deres ml, mens det lykkedes for Abdul Rahman ibn Muljim at drbe Imam Ali (fvmh). S snart Ibn Muljim kom til byen Kufah, hvor Imam Ali (fvmh) levede sammen med sin familie, kontaktede han sine venner men holdt sine intentioner hemmeligt, s de ikke fik noget at vide om hans mission. Der mdte han en utrolig flot kvinde kaldt Qataam bint Asshajinah. Bde hendes far og hendes bror var blevet drbt i slaget ved Nahrawan. Han blev ude af sig selv, da han mdte hende, og han glemte fuldstndigt alt om den mission, han var kommet for at fuldfre. I stedet blev han forlovet med hende. Dog sagde hun til ham: Jeg vil ikke gifte mig med dig, fr 126

du lindrer min sorg. Han sagde: Hvad vil lindre din sorg? Hun sagde: Drabet af Ali sn af Abu Talib. Han sagde: S meget som at drbe Ali? Jeg ved ikke, hvorfor du nvner ham, hvis det er mig, du vil have. Hun svarede: Jo (jeg vil fortlle dig grunden). Sigt efter hans pande, hvis det lykkes dig, s vil du have lindret mig s vel som dig selv, og (herefter vil) livet med mig vre behageligt. Hvis du dog bliver drbt, s vil det, Allah giver dig, vre bedre end denne verden... Han sagde: Ved Allah, jeg er ikke kommet til dette sted for andet end at drbe Ali. Derfor skal du f, hvad du har bedt om. Det er berettet i adskillige bger260, at Ibn Muljim engang under sit ophold i Kufa kom hen til Imam Ali (fvmh) og lste nogle digtvers op for at prise ham foran hans tilhngere. Han sagde: Du er den sande vejleder, fri for alle fejl og tvivl. Du er gavmild og venlig, og du er sn af de lvehjertede og tapre forfdre, som var enestende i deres tapperhed lige fra begyndelsen. Oh efterflger af Profeten! Allah har givet dig denne rang og sknket dig den dyd og storhed, som er (fremlagt) i den Hellige Koran... (Imam Alis) tilhngere blev meget forblffede over denne veltalenhed og brndende krlighed. Dog svarede Imam Ali (fvmh) tilbage med flgende digtvers: Jeg rder dig til at elske mig benhjertigt, selvom jeg ved, du er en af mine fjender.261 Ibn Muljim sagde: Mske har du hrt mit navn og hader det. Imamen svarede: Nej, det er ikke rigtigt. Jeg ved uden mindste tvivl, at du er en morder, og der vil ikke g lnge, fr du vil plette mit hvide skg med blod fra mit hoved. Ibn Muljim sagde: Hvis det er tilfldet, kan du drbe mig. Tilhngerne insisterede ogs p, at han skulle drbes. Dog sagde Imamen (fvmh): Det kan aldrig ske. Min religion tillader ikke straf fr udfrelse af synd. Jeg ved med sikkerhed, at du er en morder. Men religise befalinger glder for udfrte handlinger. Siden du endnu ikke har beget en uretfrdig handling, kan jeg ikke plgge dig nogen straf.262 Muligvis vil du selv angre efter eget valg. Snart blev det den 19. Ramadan r 40 efter hijrah. Denne morgen befandt Imam Ali (fvmh) sig som sdvanligt i Kufas moske i frd med at lede fllesbnnen. Da han kom ned i knlepositionen, nrmede Ibn Muljim sig ham og gav Imamen t ddeligt slag med sit forgiftede svrd. Det var 127

den morgen, bjerget af tro styrtede sammen og smuldrede bort, mens det fyldte den islamiske verden med sorg. Efter dette rbte Imam Ali (fvmh) med det samme: Ved Kaabaens Herre. Jeg har sejret. Englen Gabriel rbte derefter: Ved Allah, vejledningens sjler er blevet delagt. Ali, sn af Abu Talib, er blevet drbt! Efter denne tragiske begivenhed blev Imam Ali (fvmh) bret hjem med blodigt ansigt. Triste og bekymrede folk kom i massevis for at besge ham, og forldrelse brn bragte mlk til Alis (fvmh) hus, da de havde hrt, at mlk ville hjlpe en person, der var forgiftet. Imam Alis (fvmh) morder blev hurtigt taget til fange og leveret til Imam Hassan (fvmh), Imam Alis (fvmh) ldste sn. Ibn Muljim blev fngslet, om hvilket Imam Ali (fvmh) straks blev underrettet. Han (fvmh) sagde til sin sn: Oh sn! Denne mand er min morder og jeres fange. Srg for mad og drikke til ham og beg ej overgreb imod ham. Hvis jeg overlever, ved jeg, hvad jeg skal gre med ham; og hvis jeg dr, sl ham ikke med mere end t slag, (svarende til dt slag, han gav mig). Desvrre overlevede Imam Ali (fvmh) ikke mere end tre dage efter det ddelige slag. Han vendte tilbage til sin Herre den 21. Ramadan i en alder af 63 r. Hans hellige lig blev begravet i den hellige by Najaf i Irak.

128

Imam Ali De Troendes Leder

Kapitel 12

Hans sidste ord

Det flgende er nogle af de rd, som Imam Ali (fvmh) gav sine snner, Imam Hassan og Imam Hussein (fvmd), svel som sine tilhngere, hele den muslimske nation og de kommende generationer, da han l p sit ddsleje: Jeg rder jer til at frygte Allah og ikke g efter denne verden(s fornjelser), selvom den skulle g efter jer. Bliv ikke ked af det over noget, som I mister fra den. Sig sandheden og strb efter (Allahs) belnning. Bliv fjende af undertrykkerne og hjlperen til de undertrykte. Jeg rder jer og alle mine brn, min husstand og alle de, der modtager min besked, at frygte Allah og at velplanlgge jeres foretagender og bevare gode relationer mellem hinanden, for jeg har hrt jeres bedstefar sige: Gode relationer er bedre end (de ikke obligatoriske) bn og faste. (Frygt) Allah ved behandling af de forldrelses sager.263 Lad dem ikke sulte, ej heller tillad dem at bortkomme under jeres tilstedevrelse. (Frygt) Allah med hensyn til jeres naboer, for dette er jeres Profets tiltro til jer. Han blev ved med at bede os om at passe p dem til den grad, at vi troede, han ville gre dem til sine arvtagere (af vores arv). (Frygt) Allah med hensyn til den Hellige Koran. (Pas p), at ingen bliver bedre end jer til at flge dens grundstninger. (Frygt) Allah, hvad angr jeres bn, da det er jeres religions sjler. (Frygt) Allah, hvad angr jeres Herres Hus (Kaabaen). Lad aldrig stedet st tomt, s lnge I er levende, for hvis I gr, vil I ikke blive set p med respekt. 129

(Frygt) Allah, hvad angr jihad (anstrengelse). Kmp med jeres rigdomme, jeres liv og jeres tunger p Allahs vej. Hav indbyrdes forbindelser og udveksl gaver. Vogt jer for at vende jeres ansigter fra hinanden eller give afkald p hinanden. Stop ikke med at pbyde det gode og forbyde det onde for ikke at lade de ondsindede folk underkende jer, i s tilflde vil jeres bnner ikke blive besvaret (af Allah).

130

- en hilsen til De Troendes Leder (fvmh)264

Fred vre med dig! Oh Allahs trofaste p Sin Jord og Hans bevis for folket. Fred vre med dig! Oh de Troendes Leder. Jeg bevidner, at du bestrbte dig p Allahs vej en oprigtig strben, og at du handlede i overensstemmelse med Hans Bog (Koranen). Du efterlevede Hans Profets sdvaner, m Allahs velsignelser vre over ham og hans afkom, indtil Allah kaldte dig til Sit nrvr og efter Sit eget valg tog dit liv til Sig. Og (Han) phvilede dine fjender beviset udover de mange beviser, som du har over alle Hans skabelser. Oh Allah! Lad mig vre tilfreds med den skbne, (som Du har bestemt mig); fornjet med Dit dekret; ivrig efter at huske Dig og anrbe Dig; elske Dine udvalgte venner; elsket p Din Jord og i Din Himmel; tlmodig, nr Du sender plager ned over (mig); taknemmelig for Din overflod af gaver; opmrksom p Dine talrige velsignelser; lngselsfuld efter lykken ved at mde Dig. (Lad mig vre blandt de, der) fr strre gudfrygtighed for Din Belnningsdag; flger Dine venners sti; tager afstand fra Dine fjenders adfrd; er optaget fra denne verden med at prise og hdre Dig. Oh Allah! Hjerterne af dem, som fler ydmyghed foran Dig, er fyldt med krlighed. Stierne for dem, der nsker Dig, er fstnet. Tegnene for dem, der opsger Dig, er klare. Hjerterne af dem, som kender Dig, er tomme for andre end Dig. Lydene af dem, som kalder Dig til sig, ophjes af Dig, og svarernes porte er bne for dem. Bnnerne af den, som hvisker til Dig, er opfyldte. Angeren af den, som vender sig mod Dig, er modtaget. Trerne af den, som grder af frygten for Dig, er blevet behandlet barmhjertigt. Hjlp er tilgngelig for den, som kalder p hjlp fra Dig, og bistand er givet gavmildt til den, som leder efter den. Dine lfter til Dine tjenere er fuldbyrdet. Fejlene af den, som sger at formindske 131

Ziyarat Aminullah

dem, er formindsket. Gerningerne af udverne af gode gerninger, er bevaret hos Dig, og forsrgelsen til Dine skabelser er nedkommet. Lfterne om forgelser i forsrgelsen nr dem. Synderne af dem, som sger tilgivelse, er tilgivet. Dine skabningers behov er opfyldte. Belnningerne af de bnfaldende er tilgngelige i overflod hos Dig. Forgelseslfterne er vedvarende. Gavnlig mad er tilberedt for den sultne, og drikkene er fyldt for den trstige. O Allah, besvar mine bnner, og tag imod min lovprisning. Foren mig med mine venner, for Mohammad, Ali, Fatima, Hassan og Husseins (fvmd) skyld. Du er sandelig Herren over mine velsignelser, Hensigten med mine nsker, Mlet med mine hb i min endelige slutning og min faste bopl. O Allah, Du er min Gud, min Herre og min Hersker. Tilgiv vores beskyttere. Hold Dine fjender borte fra os, og afled dem fra at besvre os. Lad sandhedens ord blive klart benbaret og lad den st hjst, og lad sandhedens ord blive manifesteret, og gr den strst. (Og) lad ordet falskhed blive ngtet, og lad det vre lavt, Du er sandelig den som har magt over alle ting.

132

Noter
1 2 3

Book on Islam/Professor M.G. Reynolds: kapitel 3. Han var anset som vrende den mgtigste britiske historiker i sin tid.

De Tolv Hvdinge er profeten Mohammads (fvmh) tolv efterflgere, hvoraf Imam Ali (fvmh) er den frste.
4 5

Frste Mosebog: kapitel 17, vers 19-20.

Hijrah betyder udvandring og henviser til Profeten Mohammads (fvmh) udvandring fra Mekka til Medina. Denne udvandring markerer starten p den muslimske mnekalender.
6 7

The Shiite Religion/Dwight M. Donaldson.

Dele af dette kapitel er taget fra bogen: A brief history of fourteen infallibles udgivet af World Organization for Islamic Services. I denne bog bliver ordet Imam ikke brugt om personer, der blot er uddannet i islamisk lre og har fet autoritet til at kunne lede fllesbn etc. (skaldt sheikh). Det er snarere titlen givet de 12 srlige personer, der er udvalgt af Allah til at vre Hans stedfortrdere efter Profeten Mohammad (fvmd). Disse Imamer er: Imam Ali, Imam Hassan, Imam Hussein, Imam Sajjad, Imam Baqir, Imam Sadiq, Imam Kadhum, Imam Redha, Imam Jawad, Imam Hadi, Imam Askari og Imam Mahdi, fred vre med dem alle.
8

Fvmh/fvmd: Forkortelse for fred vre med ham/hende/dem. Dette skrives, efter en profet eller anden guddommelig person nvnes som respekt.
9 10 11

Abbas ibn Abdul Muttalib var Profetens (fvmh) onkel.

Det vil sige, der er enighed om, at hndelsen fandt sted, idet der er mange beretninger, der tyder p dette. Almustadrak ala Alsahhihain: bind 3, side 483. Andre sunnimuslimske kilder: Tathkirat Alkhawas/Ibn Aljawzi: side 7. Rawaeh Almustafa/Sadrul Dein Ahmad Albardwani: side 10. Kifaiat Altaleb/Mohamad ibn Yusuf Alqurashi Alshafei: del 7, side 260. Muruj Althahab/Almasodi: bind 2, side 2. Ithbat Alwasia: side 155. Siar Alkhulafaa/Abdul Hamid Khan Aldahlawi: bind 8, side 2. Insan Aluyoon/Alhalabi: bind 1, side 165. Matalib Alsauol/Ibn Talha Alshafei: side 11. Nuzhat Almajalis/Asafori Alshafei: bind 2, side 204. Al-Fosol alMuhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: side 14. Noor Alabsar/Mumen Alshalabangi Alshafei: side 73. Izalat Alikhfaa/Shah waliu Allah Ahmad Aldahwali.
12

133

13 14

Alkefaya/Al-Hafedh al-Kenji al-Shafii.

Se Nahjul-Balaghah, som er en samling af Imam Alis (fvmh) udtalelser, breve etc.

15 16

Majma al-Zawaed/al-Haythami. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 2, side 99.

Et kldesstykke som dkker hele kroppen fra hoved til t. Denne slags hijab tog de arabiske kvinder ofte p. Fatima al-Zahraa min Qabl al-Melad ela Bad al-Estesh-had/al-Hashimi: side 27.
17

Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 48. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 7, side 221 og 222.
18 19 20 21 22 23

Fatima al Zahraa min al Mahd ela al-Lahd/al-Qasweni: side 171. Man la Yahdhoroh al-Faqeh/al-Sodoq: bind 3, side 401. Bihar al-Anwar: bind 6. Nozhat al-Majalis/al-Safori: bind 2, side 226.

Akhbar al-Dowal wa Athar al-Owal/al-Qermani. Dorar al-Semtayn/al-Zarandi. Al-Fawaed al Majmoah/al-Shawkani. Lesan al-Mezan/al-Asqalani. Al-Majrohen/Ibn Habban. Mezan al-Etedal/Al-Dhahabi. Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/ al-Tabari. Tarekh Baghdad/al-Baghdadi. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi. Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 57. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 7, side 222. Al-Sunan al-Kobra/al-Nasai: bind 6, side 72. Tarekh Demashq/ Ibn Asakir: bind 17, side 336.
24 25 26 27 28 29 30 31

Fatima al-Zahraa min al-Mahd ela al-Lahd/al-Qasweni: side 192. Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 43 side 95. Shobbar er et hebrisk navn. Oversat til arabisk er navnet Hassan. Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 201 Kaldet til bn, som bliver lst i den nyfdtes hjre re. Respons til bnnekaldet, som bliver lst i den nyfdtes venstre re.

Sahih/Muslim: bind 5, side 36. Sahih/Al-Bukhari: bind 2, side 1281. Jami alUsul: bind 9, side 27, beretning 6552. Mokhtasar Tarekh Demashq/Ibn Asakir: bind 7, side 10. Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 208. Sharaf al-Nobowwah/Abu Sad.
32

134

33 34

Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 199.

Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 226. Musnad/Ahmad: beretning 3777.

35 36

Al-Hosayn wa Batalat Karbala/al-Moghneyah (fra en sunnimuslimsk kilde).

Profeten Mohammad (fvmh) gik bort den 28. safar r 11 efter hijrah, som svarer til omkring r 632 e.Kr.
37 38 39 40

Ls mere detaljeret om begivenheden i kapitlet Profetens (fvmh) datter. Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 67. Manaqib/Ibn al-Jawzi.

Resten af talen kan lses i flgende henvisninger: Aalam al-Wara: side 132133. Tadhkirat al-Khawas al-Ommah/Sibt Ibn al-Jawzi al-Hanafi. Al-Sirah alHalabiyyah/Noor al-Din al-Halabi: bind 3, side 383. Sahih/Tirmidhi: bind 2, side 298; bind 5, side 63. Sunan Ibn Maja: bind 1, side 12, 43. Khasaes/alNisai: side 4, 21. Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 2, side 129; bind 3, side 109110, 116, 371. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 1, side 84, 118, 119, 152, 330; bind 4, side 281, 368, 370, 372, 378; bind 5, side 35, 347, 358, 361, 366, 419 (berettet gennem 40 beretningskder). Fadail al-Sahaba/Ahmad ibn Hanbal: bind 2, side 563 og 572. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 103. Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: bind 12, side 49-50. Tafsir Dhor al-Manthur/ al-Hafiz Jalaluddin Suyuti: bind 3, side 19. Tarikh al-Khulafa/Suyuti: side 169 og 173. Al-Bidayah wal-Nihayah/Ibn Kathir: side 3, side 213; bind 5, side 208. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 4, side 114. Mushkil al-Athar/al-Tahawi: bind 2, side 307-308. Habib al-Siyar/Mir Khand: bind 1, del 3, side 144. Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 26. Al-Isaba/Ibn Hajar al-Asqalani: bind 2, side 509; bind 1, side 319; bind 2, del 1, side 57; bind 3, del 1, side 29; bind 4, side 14, 16 og 143. Tabarani, berettet p vegne af Ibn Omar, Malik Ibn al-Hawirath, Habashi Ibn Junadah, Jari, Sad ibn Abi Waqqas, Anas ibn Malik, Ibn Abbas, Amarah, Buraydah. Tarikh/al-Baghdadi: bind 8, side 290. Hilyatul Awliya/alHafiz Abu Nuaym: bind 4, side 23; bind 5, side 26-27. Al-Esteab/Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 462. Kanzul Ommal/al-Muttaqi al-Hendi: bind 6, side 154 og 397. Al-Mirqat: bind 5, side 568. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 172. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 68. Faydh al-Qadir/al-Manawi: bind 6, side 217. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi.
41 42

Den Hellige Koran: kapitel 5, sidste del af vers 3.

Al-Tafsir/Ali Ibn Ibrahim al-Qommi: bind 1, side 162, i sin kommentar af vers 5:3. al-Tafsir/al-Ayyashi: bind 1, side 292 i sin kommentar af vers 5:3. Bihar

135

al-Anwar/al-Majlesi: bind 37, side 112, beretning 5; bind 37, side 138, beretning 27. Dhor al-Manthur/al-Hafiz Jalaluddin al-Suyuti: bind 3, side 19. Tarikh/Khatib al-Baghdadi: bind 8, side 290, 596 p vegne af Abu Hurayra. Manaqaib/Ibn Maghazali: side 19. Tarikh Dimashq/Ibn Asakir: bind 2, side 75. Al-Itqan/alSuyuti: bind 1, side 13. Manaqib/Khawarazmi al-Hanfi: side 80. Al-Bidayah wal-Nihayah/Ibn Kathir: bind 3, side 213. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi alHanafi: side 115. Nuzul al-Quran/al-Hafiz Abu Nuaym p vegne af Abu Said Khudri.
43

Disse fem sjler er forskellige fra sunnimuslimers definition af islams fem sjler, som iflge dem er: trosbekendelse, bn, almisse, faste og pilgrimsfrd. I shiaislam skelner man mellem troens sjler, som er fundamentet af islamisk tro, og troens pligter, der er de obligatoriske tilbedelser ssom pilgrimsfrd, bn, almisse etc.
44 45 46

Usul al-Kafi: bind 1, side 181.

Usul al-Kafi: bind 1, side 277. Sharh al-Maqasid/al-Taftazani. Sahih/Muslim. Sunan/al-Bayhaqi. Majma al-Zawaed/al-Haythami. Meshakat al-Masabih/ al-Tibrizi. Selselat al-Ommal/al-Albani. Musnad/Ahmad ibn Hanbal. Musnad/ Abu Dawod Al-Tayalesi. Sahih/Ibn Haban. Al-Hilya/Abu Nuaim. Kanzul Ommal/al-Hendi. Fath al-Bari/Ibn Hajar al-Asqalani. Kitab al-Sunah/Ibn Abi Isam.
47 48

Al-Kafi: bind 2, side 18, beretning nr. 3.

{Da din Herre sagde til englene: Jeg vil stte en khalifah* p jorden! sagde de: Vil Du stte nogen dr, som skaber fordrv p den og udgyder blod, nr det dog er os, der lovsynger Dig og priser Dig hellig? Han sagde: Jeg ved, hvad I ikke ved!} Koranen 2:30 *Ordet khalifah kan oversttes som efterflger eller stedfortrder. {(Gud sagde): Nr Jeg har formet det og indblst noget af Min nde i det, s skal I falde ned og tilbede det! Da kastede englene sig ned, alle sammen, bortset fra Iblis*. Han var hovmodig og en af de vantro. Iblis!, sagde Han. Hvad hindrer dig i at kaste dig ned for det, som Jeg egenhndigt har skabt? Er du hovmodig, eller skulle du vre en hjerestende? Denne sagde: Jeg er bedre end ham. Du skabte mig af ild, men ham skabte Du af ler. G ud herfra!, sagde Han. Du skal vre bortstenet, og Min forbandelse skal vre over dig indtil dommens dag.} Koranen 38:72-78. *Iblis kaldes ogs satan eller djvel.
49 50

Iqbal al-Aamal: side 465.

136

51 52

Den Hellige Koran: kapitel 37, vers 24.

Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: kapitel 11, bind 1, side 229, citeret fra al-Wahidi og citeret fra al-Daylami p vegne af Abi Said al-Khudri. Faraed al-Semtayn/Hamawaini: sektion 14. Nudhum Durar al-Samtain/Jaml al-Din alZarandi. Al-Rashfah/al-Hadhrami: side 24. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nuaym: bind 1, side 84 og 86. Al-Mustadrak/ al-Hakim: bind 3, side 128. Jami al-Kabir/al-Tabarani. Al-Isaba/Ibn Hajar alAsqalani. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 155. Al-Manaqib/al-Kharazmi: side 34. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: side 149. Tarikh/Ibn Asakir: bind 2, side 95.
53

Shamsul Akhbar/al-Qurashi: side 38. Salwat al-Arifin/al-Husain Ibn Ismail al-Jurjani.

54 55 56

Tadhkirat al-Huffaz/Al-Dhahabi: bind 4, side 298.

Al-Wasit/Al-Wahidi. Nihayat al-Uqul/al-Akhfash Nahwi. Al-Kashf wal Bayan/al-Thalabi. Al-Qurtayan/Ibn Qutaybah: bind 2, side 164. Tafsir al-Kabir/ Fakhruddin Razi: bind 29, side 227. Ruhul Maani/al-Alusi: bind 27, side 178. Tafsir/al-Nasafi: bind 4, side 229. Tafsir/al-Tabari: bind 9, side 117. Sahih/alBukhari: bind 7, side 271. Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari: bind 2, side 435. Tafsir/Qazi Nasiruddin al-Baydawi: bind 2, side 497. Tafsir/al-Khazin al-Baghdadi: bind 4, side 229. Tanzil al-Ayat/Muhib al-Din al-Afandi. Sharh al-Mawaqif/al-Sharif al-Jurjani: bind 3, side 271. Sharh al-Sabah al-Muallaqah/al-Zuzani. Tafsir/Ibn Abbas. Dhor al-Manthur/al-Suyuti: bind 5, side 355. Tafsir/Abu al-Saud al-Hanafi. Den er berettet af mange flere, for eksempel: Yahya Ibn Zaid Kufi, Abu Ubaida Basri, Abu Zaid Ibn Aus Basri, Abu Bakr Anbari, Abul Hasan Rommani, Sad al-Din Taftazani, Shaba Uddin Khafaji, Hamzawi Maliki, Husain Ibn Masd, Abu Baqa Ukbari, Ibn Hajar al-Haythmai, Sharif Jurjani, Abdul Abbas Mubarrad, Abu Nasr Farabi og Abu Zakariya Khateeb Tarizi. Nahjul-Balaghah: 236. Ligeledes prdiken 3 (kendt som al-Shaqshaqiyya) for en lignende udtalelse.
57

Serat al-Mustaqim er navnet p den bro, der gr over helvedet og frer til Paradiset.
58

Al-Ferdaws/al-Dulaimi: bind 1, side 255. Al-Fawaed al-Majmua: side 381. Manaqeb Ali/Ibn al-Ghazali: side 140, 147 og 218, nr. 156, 173 og 289. AlRiath al-Nathera: bind 3, side 118, beretning nr. 1367. Yanabi al-Mawaddah/ al-Qunduzi: side 112. 60
59

137

Tabaqat al-Hanabilah: bind 1, side 320, af Abu Yala. Beretningen kan ogs lses i bogen Imam al-Sadiq wa al-Madhahib al-Arba.
60 61 62

Beretningen kan blandt andet lses i Musnad/Ahmad ibn Hanbal.

Beretningen kan blandt andet lses i Matalib Assual/Allama Kamaluddin Mohammad ibn Talha Shafii.
63 64

Musnad/Ahmad ibn Hanbal.

Musnad/Ahmad ibn Hanbal. Der berettes ogs i Kanzul Ommal/al-Hendi og Riyadh al-Nadirah/al-Tabari om, hvordan Imam Ali (fvmh) kbte to trjer fra Abu Niziyas forretning i Kufa, hvor den ene var af meget god kvalitet, mens den anden var billig og af groft stof. Han gav sin tjener Qambar den dyre og beholdt selv den billige. Ligeledes i Nahjul Balaghah, brev 45 og prdiken 207, kan man lse mere om Imam Alis (fvmh) bekldning og mad.
65 66

Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 207.

Baytul Maal kan oversttes til statens skattekammer. Her blev alle muslimernes penge bevaret og uddelt til de, som var berettiget til det.
67 68

Al-Amali/al-Mufid: side 467.

I en tilstand af vrede ville Imam Alis (fvmh) drabshandling motiveres af tanken om at gre hvn, fordi Amro spyttede p ham. Sledes ville hans handling ikke ske udelukkende for Allahs sag. Han valgte derfor at kle sig ned og tmme sin sjl for enhver form for had eller begr efter hvn, s hans gerning blev udfrt udelukkende for Allahs skyld. Maqtal Khawarizmi: side 45. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: side 95. Moaraj al-Nabuwwah: bind 4, side 130.
69 70 71

Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 261.

Almanaqeb/Alkhawarizmi: side 375, beretning nr. 395. Yanabi al-Mawaddah/ al-Qunduzi: side 65. Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: bind 7, side 253.
72 73

Mafateh al-Jenan: efter Imam Alis munajat al-mandhuma.

Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 4, side 27. Den findes ogs i Nahjul-Balaghah og al-Kafi.
74 75 76

Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 3, side 286. Al-Ershaad/al-Mofeed: bind 1, side 224.

Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 5, side 52. Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 4, side 143.

138

77 78 79 80

Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 4, side 143. Naghul-Balaghah: prdiken 151. Den Hellige Koran: kapitel 29, vers 45.

{Da hun nu hrte om deres listige tale, sendte hun bud til dem og beredte et mltid for dem og gav hver enkelt af dem en kniv og sagde (til Josef): Kom ud til dem. Da de s ham, fandt de, at han var (en person) af stor vrdighed, og skar sig i hnderne (af overraskelse)} Koranen: 12:31 Det er en bn, der svarer til den obligatoriske morgenbn, som omfatter to knl.
81 82 83

Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 55.

Allama al-Majlesi er samleren af Bihar al-Anwar, den strste samling af beretninger inden for islamisk historie. Forkortelse for rahmatullah alayh (m Allahs nde vre over hans sjl), som siges om en troende, der har forladt verden.
84 85 86

Denne nat var natten til d. 15. shabaan i den islamiske mnekalender.

De to engle, som sidder p hver af menneskets skulder og noterer vedkommendes gode og drlige gerninger ned. Oversttelsen er hentet fra www.islam-online.dk. P denne hjemmeside kan man lse oversttelser af flere duaa, og der er ogs mulighed for at hre denne duaa p arabisk med danske undertekster.
87 88 89 90 91 92 93 94 95 96

Den Hellige Koran: kapitel 26, vers 88- 89. Den Hellige Koran: kapitel 25, vers 27. Den Hellige Koran: kapitel 55, vers 41. Den Hellige Koran: kapitel 31, vers 33. Den Hellige Koran: kapitel 40, vers 52. Den Hellige Koran: kapitel 82, vers 19. Den Hellige Koran: kapitel 80, vers 34-37. Den Hellige Koran: kapitel 70, vers 11-16.

{Jeres wali er alene Allah, Hans Sendebud og de troende, de, som holder bn og betaler Zakat, mens de bjer sig (i bn).} Koranen 5:55.
97

Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 33. Den Hellige Koran: kapitel 82, vers 19.

139

I denne bog bliver ordet Imam ikke brugt om personer, der blot er uddannet i islamisk lre og har fet autoritet til at kunne lede fllesbn etc. (skaldt sheikh). Det er snarere titlen givet de 12 personer, der er udvalgt af Allah til at vre Hans stedfortrdere efter Profeten Mohammad (fvmd). De andre Imamer efter Imam Ali, Imam Hassan og Imam Hussein er: Imam Sajjad, Imam Baqir, Imam Sadiq, Imam Kadhum, Imam Redha, Imam Jawad, Imam Hadi, Imam Askari og Imam Mahdi, fred vre med dem alle.
98

Dette betyder, at Omm Salamah, Profetens (fvmh) hustru, ikke fik lov til at tilslutte sig den gruppe, Profeten (fvmh) havde omtalt som Mohammads familie og blive en del af Ahlul-Bayt (fvmd), men dette skyldtes ikke, hun ikke var p rette spor, alts at hun ikke var en troende muslim. Al-Tirmidhi beretter i Manaqib Ahlul-Bayt: bind 2, side 308, at Omar, sn af Abi Salamah, Profetens adobtivsn, fortalte: Verset {Allah nsker kun at afholde al urenhed fra jer, I Ahlul-Bayt, og rense jer fuldstndigt} blev benbaret i Omm Salamahs hus. S kaldte Profeten Fatima, Hassan, Hussein og Ali til sig, dkkede dem med et tppe og sagde: O Allah! Dette er mit husstandsfolk, derfor fjern al urenhed fra dem og rens dem fuldstndigt. Omm Salamah sagde: Er jeg iblandt dem, O Allahs Sendebud? Han sagde: Du er i din position. Du er udmrket.
99 100 101

Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 33.

Ghayat al-Maram. Beretningen er citeret af Abdullah ibn Ahmad ibn Hanbal gennem tre berettere fra Omm Salamah. Se ogs: Tafsir/al-Thalabi, al-Mizan fi Tafsir al-Quran/Tabatabai, og mange flere.
102 103

Tafsir al-Quran al-Azem/Ibn Kothayr: bind 3, side 486.

Tafsir al-Quran al-Azem/Ibn Kothayr: bind 3, side 485. Jami al-Bayan fi Tafsir al-Quran/al-Tabari: bind 22, side 8.
104 105

Al-Mostadrak/al-Naysabori: bind 2, side 451.

Tafsir al-Quran al-Azem/Ibn Kothayr: bind 3, side 486. Jami al-Bayan fi Tafsir al-Quran/al-Tabari: bind 22, side 8. Al-Mojam al-Kaber/al-Tabarani: bind 3, side 53. Motasar al-Mokhtasar/ Abu al-Mahasin al-Hanafi: bind 2, side 226. Sahih/Ibn Habban: bind 15, side 432.1 07 Al-Mojam al-Kaber/al-Tabarani: bind 9, side 25. Sunan/al-Tirmidhi: bind 5, side 351 og 663. Jami le Ahkam al-Quran/al-Qurtubi: bind 14, side 183. Jami al-Bayan fi Tafsir al-Quran/al-Tabari: bind 22, side 8. 108 Musnad/Ahmad: bind 6, side 292.
106

140

Al-Mojam al-Kaber/al-Tabarani: bind 3, side 54; bind 23, side 281. Motasar al-Mokhtasar/Abu al-Mahasin al-Hanafi: bind 2, side 267. Tafsir al-Quran alAzem/Ibn Kothayr: bind 3, side 485. Jami al-Bayan fi Tafsir al-Quran/alTabari: bind 22, side 7.
109

Dhor al-Manthur/Suyuti: bind 5, side 199. Andre har ogs fortalt lignende, men det er forskelligt, hvor lnge de var sammen med Profeten (fvmh) og s ham udfre denne handling. Nogle af dem beretter, at de bevidnede ham g til Fatimas (fvmh) dr og recitere renselsesverset hver dag i sytten mneder. For at lse nogle af de omtalte beretninger se de flgende sunnimuslimske kilder: AlEsteab/Ibn Abd al-Barr: bind 4, side 1542. Fadael al-Sahabah/Ibn Hanbal: bind 2, side 761. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 7, side 103. Al-Kona/al-Bukhari: bind 1, side 25. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 121, 168 og 169. Mezan al-Etedal/Al-Dhahabi: bind 4, side 47. Al-Mojam al-Kaber/al-Tabarani: bind 3, side 56; bind 22, side 200 og 402. Motasar al-Mokhtasar/Abu alMahasin al-Hanafi: bind 2, side 267. Mosanaf/Ibn Abi Shaybah: bind 6, side 388. Moshkel al-Athar/al-Tahawi: bind 1, side 338. Musnad/al-Homaydi: bind 1, side 173 og 367. Musnad/Abi Yala: bind 7, side 59. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 3, side 285. Musnad/al-Tayalisi: bind 1, side 274. Al-Mostadrak/ al-Naysabori: bind 3, side 172. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 5, side 521. Seyar Alam al-Nobala/al-Dhahabi: bind 2, side 134. Sunan/al-Tirmidhi: bind 5, side 352. Tabaqat al-Mohadethen be-Esbahan: bind 4, side 148. Tafsir al-Quran al-Azem/Ibn Kothayr: bind 3, side 484. Jami al-Bayan fi Tafsir al-Quran/alTabari: bind 22, side 6. Tahdheb al-Kamal/al-Mazzi: bind 33, side 259; bind 35, side 251.
110 111 112 113

Den Hellige Koran: kapitel 42, vers 23. Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: fortolkning af kapitel 42, vers 23.

Nr der i denne bog nvnes Ahlul-Bayt, refereres der til alle de fjorten Ufejlbarlige, alts Profeten, Fatima og de tolv Imamer (fvmd). Men under Profetens (fvmh) levetid var kun disse 4 nvnte personer fdt. Dhakaerul Uqba fi Manaqib Dhawi al-Qurba: side 25. Manaqeb/Ahmad ibn Hanbal.
114

Ghayat al-Maram/Allama Bahrani: afsnittet om fortolkningen af dettevers. Forfatteren referer til Ahmad ibn Hanbals Musnad, som ved autoritet af Said ibn Jubair citerer Ibn Abbas gennem en kde af berettere.
115

Jamial Sagher/al-Suyuti: bind 2, side 653. Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 188.
116

141

Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: side 139. Nor al-Absar/alShablanji: side 41 og 52. Nozhat al-Majalis/al-Safori: bind 2, side 228.
117 118 119 120 121 122

Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 31. Den Hellige Koran: kapitel 7, vers 158. Den Hellige Koran: kapitel 24, vers 63. Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 21.

Der er intet dansk ord, som svarer til det arabiske ord nafs, som er entalsformen af anfus. De ord, der nrmest beskriver betydningen af nafs, er selvet. I dette Koranvers bliver flertalsformen nvnt: {anfusana wa anfusakum} 123 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 61. 124 Betydningen af delegation er: Gruppe af udsendinge med officiel fuldmagt til at tale og trffe beslutninger p andres vegne. (Definition taget fra Politikkens Retskrivnings- og Betydningsordbog). Denne delegation bestod af tres riddere, hvoraf fjorten var ledere med autoritet til at tage beslutninger. Disse mnd omfattede Abdul Masih al-Aqib, som var en politisk leder; Assayyid al-Ayham, som var deres lrd og rejsesamt forsamlingsleder; og Abu Harithah ibn Alqama, som var deres patriark, prst og religise leder.
125 126 127

Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 59. Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: under forfatterens indledning.

Mange kendte berettere har bekrftet, at det var disse medlemmer fra AhlulBayt (fvmd), som Profeten (fvmh) tog med sig til mubahala-konfrontationen. Heriblandt kan nvnes Muslim (i sin Sahih) eller Tirmidhi (i sin Sahih) samt historikere som Tabari, Abul Fida, Ibn Kathir, Suyuti og andre. Et eksempel fra Muslims Sahih, bind 4, side 1285 (i den engelske udgave): ...Da det flgende vers blev benbaret: {Lad os tilkalde vore snner og jeres snner} kaldte Allahs Sendebud Ali, Fatima, Hassan og Hussein og sagde: Oh Allah, disse er min familie. Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: under forfatterens indledning. Al-Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari: fortolkning af kapitel 3, vers 61. 130 Al-Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari: fortolkning af kapitel 3. Det samme str i Tafsir al-Thaalibi, som citerer Mujahid og Kalbi. 131 Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 56. Al-Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari: fortolkning af kapitel 3. Det samme str i Tafsir al-Thaalibi, som citerer Mujahid og Kalbi.
128 129

142

Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi. Lignende beretning er fortalt af Suyuti i sin Dhor al-Manthur, som citerer Abdul-Razzaq, Ibn Abi Shaiba, Ahmad ibn Hanbal, Abd ibn Hamid, Bukhari, Muslim, Abu Dawud, Tirmidhi, Nisai, Ibn Maja, Ibn Mardawaya, som alle har berettet fra Kaab ibn Ujra.
132

Den kendte lrd Imam Shafii har konkluderet, at nr der er ordrer i Koranen eller i beretninger, s bliver det obligatorisk at handle efter dem, medmindre indholdet siger klart, at det blot er en nskelig handling eller en anbefaling.
133 134 135

Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: fortolkning af kapitel 33, vers 56.

Det er berettet, at Imam Sadiq (fvmh) sagde til en mand ved navn Ishaq ibn Farukh: Den, der velsigner Mohammad og Mohammads familie 10 gange, vil Allah velsigne 100 gange. Og den, der velsigner Mohammad og Mohammads familie 100 gange, vil Allah velsigne 1000 gange. Har du ikke hrt Allah sige: {Han er den, der sammen med sine engle velsigner jer for at bringe jer ud af mrket og ind i lyset. Han er barmhjertig mod de troende.} Koranen 33:43. Beretningen findes i: Usool/al-Kafi: bind 2, beretning 14.
136 137 138

Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 55. Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari.

Asbab al-Nuzul/al-Wahidi: kapitel 5, vers 55. Andre kildehenvisninger til sunnimuslimske lrde, der har berettet, at det er Imam Ali, der menes i dette vers: Tafsir al-Kabir/al-Thalabi: under vers 5:55. Tafsir al-Kabir/Ibn Jarir al-Tabari: bind 6, side 186, 288-289. Tafsir Jamiul Hukam al-Quran/Mohammad ibn Ahmad Qurtubi: bind 6, side 219. Tafsir al-Khazin: bind 2, side 68. Tafsir Dhor al-Manthur/Suyuti: bind 2, side 293-294. Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari: bind 1, side 505, 649. Asbab al-Nuzul/Jalaluddin Suyuti: bind 1, side 73, p vegne af Ibn Abbas. Sharh al-Tjrid/Allama Qushji. Ahkam al-Quran/al-Jassas: bind 2, side 542-543. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 5, side 38. Kanzul Ommal/alMuttaqi al-Hendi: bind 6, side 391. Al-Awsat/Tabarani. Andre lignende beretninger se: Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: bind 3, side 431. AlKashaf/al-Zamakhshari: bind 1, side 422. Dhor al-Manthur: bind 2, side 293. Akham al-Quran/al-Jassas: side 542. Al-Mujam al-Kabir: bind 7, 143

side 3, beretning nr. 6228. Asbab al-Nuzul/Suyuti: side 81. Majma al-Zawaed/ al-Haythami: side 80, beretning nr. 10978. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 13, side 165. Shawahed al-Tanzil: bind 1, side 209.
139 140 141

Ls mere: Udnvnelsen i Ghadir Khum/Loai al-Alami: side 22. Den Hellige Koran: kapitel 16, vers 43; kapitel 21, vers 7.

Jami al-Bayan fi Tafsir al-Quran/al-Tabari: bind 17, side 5. Jami le Ahkam al-Quran/al-Qurtubi: bind 11, side 272. Jami al-Bayan fi Tafsir al-Quran/al-Tabari: bind 14, side 109. Roh al-Maani/ al-Alosi: bind 14, side 147. Tafsir al-Quran al-Azem/Ibn Kothayr: bind 2, side 571.
142 143 144

Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: bind 1, side 119.

Se for eksempel: Tafsir al-Kabir/al-Thalabion: under fortolkningen af kapitel 16. Tafsir al-Quran/Ibn Kathir: bind 2, side 570. Tafsir/al-Tabari: bind 14, side 109. Tafsir Ruh al-Maani/al-Alusi: bind 14, side 134. Tafsir/al-Qurtubi: bind 11, side 272. Shawahid al-Tanzil/al-Hakim: bind 1, side 334. Ihqaq alHaqq/al-Tustari: bind 3, side 482. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: side 51 og side 140. (Beretningen om Imam Redha (fvmh): Oyon Akhbar al-Reda/alSadoq: bind 1, side 492. Koranen: 65:10-11)
145 146 147 148

Sahih/al-Bukhari: bind 3, side 163. Sahih/al-Bukhari: bind 8, side 208.

Fatima al-Zahraas (fvmh) elev og tjenestepige. Al-Muhajiren omfatter Profetens (fvmh) ledsagere blandt de udvandrende fra Mekka. 149 I al-Ghadir-leksikonet henvises til over 30 velkendte sunnimuslimske kilder (Al-Ghadir/al-Ameni: bind 3, side 107). Nogle af dem er: Bahjat al-Nofos/alHafiz al-Azdi: bind 4, side 225. Dhor al-Manthur/Suyuti: bind 6, side 299. AlEqd al-Fared/bn Abderrabbeh: bind 3, side 42. Faraed al-Semtayn/al-Hamoi. Fath al-Qader/al-Shawkani: side 338. Al-Fawaed/al-Hafiz al-Azdi. Al-Esabah/ al-Asqalani: bind 4, side 387. Al-Kashshaf/al-Zamakhshari: bind 2, side 511. Al-Kashf wa al-Bayan/al-Thalabi. Kefayat al-Talib/al-Kanji: side 210. AlManaqib/al-Kharazmi: side 180. Manaqib Fatima/al-Nisabori. Matalib al-Saol/ Abu Salim al Shafei: side 31. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 207. Roh al-Bayan/al-Borisawi: bind 10, side 268. Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: bind 3, side 257. Tadhkerat Khawas al-Ommah/Ibn al-Jawzi. Mafateh al-Ghayb/al-Razi: bind 8, side 276. Tafsir/al-Hafiz al-Esbahani. Tafsir al-Khazin/al-Baghdadi: bind 4, side 358. Tafsir/al-Baydawi: bind 2, side 571.

144

Zayn al-Fata fi Tafsir Sorat Hal Ata/al-Hafiz al-Asimi.

150 151

Den Hellige Koran: kapitel 13, vers 7.

Mustadrak al-Sahihayan: bind 3, side 129. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 157. Herudover har flgende givet en lignende beretning i deres fortolkning af verset: Tafsir/al-Tabari, Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi og Dhor al-Manthur/Suyuti. Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 129, og han siger, dette er en sand beretning. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 1, side 251. Majma al-Zawaed/alHaythami: bind 7, side 41. Dhor al-Manthur/Suyuti: under fortolkning af dette vers. Tafsir/al-Tabari: bind 13, side 72. Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: under fortolkning af verset. Nur al Absar/al Shablanjhi: side 70. Kanzul Haqaeq/alManawi: side 42.
152 153 154

Den Hellige Koran: kapitel 32, vers 18.

Tafsir/Ibn Jarir al-Tabari. Dhor al-Manthur/Suyuti. Al-Kashshaf/al-Zamakhshari. Asbab al-Nuzul/al-Wahidi: side 263. Tarikh Baghdad. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari.
155 156

Den Hellige Koran: kapitel 11, vers 17.

Dhor al-Manthur/Suyuti og Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi under deres fortolkning af dette verset, samt i Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 1, side 251.
157 158

Den Hellige Koran: kapitel 66, vers 4.

Dhor al-Manthur. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 1, side 237. Fath al-Bari/ Ibn Hajr Asqalani: bind 13, side 27. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 194.
159 160

Den Hellige Koran: kapitel 69, vers 12.

Tafsir/Ibn Jarir al-Tabari under sin fortolkning af verset. Se ogs: al-Kashshaf/al-Zamakhshari. Majma al-Zawaed/al-Haythami. Dhor al-Manthur/Suyuti. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 408. Asbab al-Nuzul/al-Wahidi.
161 162

Den Hellige Koran: kapitel 19, vers 96.

Al-Kashshaf/al-Zamakhshari. Dhor al-Manthur/Suyuti. Majma al-Zawaed/ al-Haythami: bind 9, side 125. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 207. Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 102.
163 164

Den Hellige Koran: kapitel 98, vers 7. Tafsir/Ibn Jarir Tabari. Suyuti tilfjer i sin bog Dhor al-Manthur, at hver

145

gang Ali (fvmh) kom forbi Profetens (fvmh) tilhngere, plejede de at sige den bedste blandt mnd er kommet. Se ogs: Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 96. Nur al-Absar/Shablanji: side 77 og 101.
165 166 167 168

Den Hellige Koran: kapitel 9, vers 18. Asbab al-Nuzul og Dhor al-Manthur. 167 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 207.

Ls mere i kapitlet Nogle glimt fra hans enestende adfrd om hans selvofring. Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: bind 2, side 189 (for den nvnte beretning). Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 4. Ghayatul Maryam: side 344-345. Tafsir/ Qurtubi: bind 3, side 347. Asadul Ghaba fe Marifatil Sahaba: bind 4, side 25. Tafsir Nisabori/Allama Nisabori: bind 1, side 281. Kifyatul Talib: side 114. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 88. Noorul Absar: side 86.
169 170 171

Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 269.

Shawahid al-Tanzeel (Allama Haskani): bind 1, side 106. Albidahiya Wannihayiah: bind 7, side 359 med en beretning fra den hellige Profet (fvmh).
172 173 174

Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 103. Tafsir al-Kabir/Thaalibi.

Musnad/Ahmed ibn Hanbal: bind 3, side 17; bind 3, side 26. Sahih/al-Tirmidhi: beretning nr. 874. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 1, side 47, beretning nr. 945. Ghayatul Maryam: side 242. Yanabi al-Mawaddah: side 118-119. AlSawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: bind 1, kapitel 11. Safinatul Biharij (skrevet af Allama Qommi fra Allama al-Zamakhsari): side 193. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi (fra Dhorul-Munazzam/Shafii): i begyndelsen af bogen.
175

Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi (fra Dhorul-Munazzam/Shafii): i begyndelsen af bogen.

176 177 178

Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 11 side 614.

Kanz al Ommal/al-Hendi: bind 6, side 154. Asadul Bilagha: bind 4, side 22; bind 1, side 22. Kitabul Sagheer: side 15. Manaqib/al-Khawarizmi: side 49. Dhakaerul Uqba: side 78. Musnad/Ahmed Hanbal: bind 1, side 140 og 185. Maqtal Hussain: bind 1, side 43.
179

Nahjul-Balaghah: prdiken 108.180

146

180 181

Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: bind 2, side 236.

Se blandt andet: Manaqeb/Maghazili Shafii. Matalib Assual/Mohammad ibn Talha. Faraed al-Semtayn/Hamwaini. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: kapitel 14. Al-Esteab/Ibn Abd al-Barr: bind 3, side 38. Matalib Assual/Mohammad ibn Talha: side 23. Mawaqif/Qazi Aiji: side 276.
182

Tarikhul-Khulafa/Suyuti: side 115. Hilyatul Auliya/Hafiz Abu Nuaim: bind 1, side 65. Asniul-Matalib/Mohammad Jazari: side 14. Tarikh-e-Kabir/Ibn Kathir: bind 7, side 359. Al-Esteab/Ibn Abd al-Barr: bind 4, side 38.
183 184 185 186 187

Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi. Nahjul Balaghah: engelsk udgave, prdiken 92.

Nogle lrde har forklaret Imam Alis (fvmh) udtalelse sledes, jordens passager betyder sprgsml om verdslige anliggender, og himlens passager betyder sprgsml om religise love. Matalib Assual/Mohammad ibn Talha al-Shafii. Manaqib/al-Khawarizmi. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi.
188 189 190 191

Det vil sige, at Adam endnu ikke var helt skabt. Ferdaws Alakhbar/Aldulaimi: bind 3 side 399.

Mustadrak ala al-Sahihayn/al-Hakim: bind 3, side 121 (Al-Hakim siger, at denne beretning er sand). Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: under manaqeb Ali ibn Abu Talib. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 167. Kunuz alHaqaeq/al-Manawi: side 63. Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 122, (hvori han siger, at denne beretning er sand p Bukhari og Muslims betingelser). Talkhis al-Mustadrak/al-Dhahabi, (hvori han ogs erklrer den sand p Bukhari og Muslims betingelser). Khasaes/al-Nisai: side 40. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 3, side 32-33. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 155. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 133.
192

Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 124. Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: kapitel 9, sektion 2, side 191 og 194. Al-Awsat og al-Saghir/al-Tabarani. Tarikh Khulafaa/Suyuti: side 173. Fayd al-Ghadir: bind 4, side 356. Kanzul Ommal: bind 6, side 153. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 134.
193 194

Mustadrak ala al-Sahihayn/al-Hakim: bind 3, side 121. Riyadh al-Nadirah/

147

al-Tabari: bind 2, side 167. Kunuz al-Haqaeq/al-Manawi: side 63. Sahih/Muslim: bind 2, side 361. Mustadrak ala al-Sahihayn/al-Hakim: bind 3, side 130. Musnad/Ahmad: bind 3, side 198. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 3, side 40.
195 196 197 198

Ibn Al-Maghazeli: side 45. Yanabi al-Mawaddah: side 181. Ordet sayed giver betydningen af en form for overmand.

Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 127, (hvori han siger, denne er en sand beretning p Bukhari og Muslims prmisser). Tarikh/al-Baghdadi: bind 4, side 41. Tahzib al-Tahzib/Ibn Hajar al-Asqalani: bind 1, side 12. Riyadh al-Nadirah/ al-Tabari: bind 2, side 166. Nur al-Absar/al-Shablanjhi: side 73. Marqata/Ali Ibn Sultan: bind 5, side 573. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nuaym: bind 5, side 59. Al-Esteab /Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 750. Mushkal al-Assar/al-Tahawi: bind 1, side 50. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 43. Kunuz al-Haqaeq: side 88. Musnad/Ahmad ibn Hanbal. Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 141 (Han siger, at denne er en sand beretning). Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nuaym: bind 5, side 58. Majma alZawaed/al-Haythami: bind 9, side 119. Riyad al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 219. Tarikh Bagdad/al-Khatib al-Bagdadi: bind 2, side 51. Kanzul Ommal/alHendi: bind 6, side 152. Fayd al Ghadir/al-Manawi: bind 6, side 299. Kunuz al-Haqaeq/al-Manawi: side 155. Al-Isaba/Ibn Hajar: bind 8, side 183.
199

Sahih/Muslim: under kitab al Iman. Sahih/al-Tirmithi: bind 2, side 301. Sunnan al Khubra/al-Nisai: bind 2, side 271. Khasaes/al-Nisai: side 27. Sahih Ibn Majha: side 12: under Fadael Ali. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 1, side 84, 95 og 128. Al-Tarikh/al-Bagdadi: bind 2, side 255; bind 8, side 417; bind 14, side 427. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nuaym: bind 4, side 185. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 393 (Al-Hamidi, Ibn Shiba, al-Adani, Ibn Abi Asem og Abu Hatem). Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 129. Riyadh alNadirah/al-Tabari: bind 2, side 214. Mushkal al-Athar/al-Tahawi: bind 1, side 80. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 43. Al-Esteab/Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 464. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 132. Manaqeb/Ahmad ibn Hanbal. Dhur al-Manthur/Suyuti. Ibn Mardawiya og Ibn Asaker i fortolkning af vers 30 i kaptilet Mohammad i den Hellige Koran. Al-Awsat/al-Tabarani. Kunuz al-Haqaeq/al-Manawi: side 63. Nur al-Absar/al-Shablanjhi: side 73.
200

Dette glder selvflgelig efter den hellige Profet (fvmh). Den sidste del findes i bl.a. flgende kilder: Tarikh Bagdad/al-Bagdadi: bind 3, side 192; bind 7, side 421. Tahzib al-Tahzib/Ibn Hajar: bind 9, side 419. Kunuz al-Haqaeq: side 92. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 220. Manaqeb/Ahmad ibn Hanbal.
201

148

Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 97. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 398. Majma al-Zawaed /Ibn Hajar: bind 9, side 116. Al-Awsat/al-Tabari. Al-Isaba/ Ibn Hajar: bind 4, side 217. Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 122, (hvor han siger, denne beretning er sand p Bukhari og Muslims prmisser). Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 3, side 483. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 4, side 113. Al-Isaba fi Tamyiz alSahaba/Ibn Hajar: bind 4, 1. del, side 304. Tarikh/Al-Bukhari. Sahih/Ibn Haban: under Fadael al-Sahaba. Al-Esteab/Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 342. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 152. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 165. Majma al-Zawaed/Al-Haythami: bind 9, side 129.
202

Al-Bukhari: bind 5, side 19. Muslim: bind 2, side 360. Al-Tirmidhi: bind 5, side 304. Mustadrak Al-Sahihain/al-Hakim: bind 3, side 109. Ibn Majah: bind 1, side 28. Musnad/Ahmad: bind 3, side 328.
203

Ibn Al-Maghazeli: side 67. Al-Khawarizmi: side 236. Faraed al-Semtayn. Yanabi al-Mawaddah.
204

Mustadrak Al-Sahihain/al-Hakim: bind 3, side 127. Kanzul Ommal: bind 5, side 30. Al-Tirmidhi. Ibn Maghazeli: side 80.
205

Kanzul Ommal: bind 5, side 33. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 211. Ibn Al-Maghazeli: 219.
206

Mustadrak al-Sahihain/al-Hakim: bind 3, side 123. Knazul Ommal: bind 6, side 156. Ibn Al-Maghazeli: side 240 og 278. Al-Khawarizmi: side 62.
207

Nur Al-Absar: side 52. Noget ligenende kan lses i Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 13, side 95.
208 209 210

Isaf Al-Raghibeen: side 116. Sahih/Muslim: under Fadael al-Sahaba.

Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 202. Muntakhab Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 5, side 97. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 5, side 522. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: bind 2, kapitel 56, side 79. Al-Sawaiq alMuhriqah/Ibn Hajar: kapitel 3, side 191.
211 212

Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 39, side 248.

Sahih/al-Tirmidhi: bind 2, side 299. Khasaes/al-Nisai: side 5. Osd al-Ghabah/ Ibn al-Athir: bind 4, side 30. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 61. Al-Masabih/ al-Bagawi. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 160. Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 130, (hvor han siger, beretningen er sand p Bukhari og Muslims prmisser). Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 125. Al-Awsat, alKabir og al-Saghir/al-Tabarani. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nuaym: bind 6,

149

side 339. Tarikh Bagdad/al-Bagdadi: bind 3, side 171. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 406. Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 121, (hvor han siger, denne er en sand beretning). Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 6, side 323. Khasaes/al-Nisai: side 34. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 401. Ibn Abi Shiba. Dhakaerul Uqba: side 66. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 166. Nur al-Absar/ al-Shablanjhi: side 99. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 129. AlSawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 117.
213

Tarikh Bagdad/al-Bagdadi: bind 2, side 204. Dhakaerul Uqba: side 92. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 111. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 154. Kunuz al-Haqaeq/al-Manawi: side 161.
214

Sahih/al-Bukhari: under al-Jihad wal Siyar. Sahih/Muslim: under al-Fadael. Sunan al Bayhaqi: bind 6, side 362, beretning nr. 13058. Hilyatul Awliya/alHafiz Abu Nuaym: bind 1, side 26. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 5, side 322. Khasaes/al-Nisai: side 6. Tabaqat/Ibn Sad: bind 2, side 80. Al-Esteab/ Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 450. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 5, side 284. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 185. Musnad/Ibn Dawoud: bind 10, side 320. Tarikh Bagdad/al-Bagdadi: bind 8, side 5. Sahih al-Tirmidhi: bind 2, side 300. Sahih/Ibn Majha: under al-Fadael. Al-Awasat/al-Tabarani. Majma alZawaed/al-Haythami: bind 9, side 124. Mustadrak ala al-Sahihayn: bind 3, side 38. Tahzib al-Tahzib/Ibn Hajar al-Asqalani: bind 7, side 337. Osd al-Ghabah/ Ibn al-Athir: bind 3, side 34.
215

Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 40. Tarikh/Ibn al-Jhawzi. Riyadh alNadirah/al-Tabari: bind 2, side 210. Manaqeb/Ahmad ibn Hanbal. Mustadrak ala al-Sahihayn /al-Hakim: bind 3, side 139. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 118.
216

Manaqeb/al-Maghazeli: side 72. Khasaes/al-Nisai: side 196, beretning nr. 103. Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 123. En lignende version findes i bl.a. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 1, side 160, beretning nr. 1377; al-Fadael: bind 2, side 64, beretning nr. 96.
217

Sahih/Tirmidhi: bind 2, side 319. Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 155 (hvor han siger, denne er en sand beretning). Al-Khasaes/al-Nisai: side 29. AlEsteab/Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 751. Tarikh/al-Bagdadi: bind 11, side 430. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 400. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 35. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 4, side 257. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 5, side 547. Al-Isaba/Ibn Hajar: bind 8, side 183. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 161. Al-Kashaf/al-Zamakshari.
218

150

Tarikh/al-Tabari: bind 2, side 65-66. Fathael al-Sahaba/Ahamad ibn Hanbal (berettet af Ibn Abbas). Seerat Ibn Hisham: bind 3, side 52 (berettet af Ibn abi Najih). Alrawdh Alanef/Alkhatami: bind 2, side 143. Manaqeb/al-Khawarezmi: side 104 (berettet af Mohamad ibn Ishaq). Altathkira/Ibn Aljawzi: side 16. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: side 190. Dhakaerul Uqba: side 74. Kitab Sefin/ Nasr Ibn Muzahem: side 257.
219 220 221 222 223 224 225 226

Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 39, side 229. Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 27, side 311. Al-Kafi/al-Kulayni: bind 1, side 437. Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 8, side 22. Riyadh al-Nadirah Alnathera fi Alashra Almubashara: side 212. Alsira Alnabawia/Ibn Sayed Alnas: bind 1, side 200-203.

Tarikh/Ibn Asaker: bind 6, side 201. Der er ogs mange andre beretninger, der fortller om denne begivenhed men med forskellige udtryk. Se for eksempel flgende sunnimuslimske kilder: Sunan/al-Tirmidhi: bind 2, side 213. Masabih/Albaghawi: bind 2, side 199. Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 14. Al-Istiab: bind 2, side 460. Taysir Alwusul: bind 3, side 271. Meshkat Almasabih fi Hamesh Almerqat: bind 5, side 569. Riyadh al-Nadirah: bind 2, side 167. Faraed al-Semtain: del 20. Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: side 22 og side 29. Tathkirat Alsibt: side 13 og 15, hvori han nvner at al-Tirmidhi erklrede beretningen for for at vre sand. Kifayat/Alkenji: side 82, (hvor han siger, at denne er en sand beretning). Alsira Alnabawia/Ibn Sayed Alnas: bind 1, side 200-203. Tarikh/Ibn Kathir: bind 7, side 335. Asna Almatalib/Aljazri: side 9. Matalib Assual: side 18. Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 73 og side 75. Tarikh Alkhulafaa/Suyuti: side 114. Al-Isaba/Ibn Hajar: bind 2, side 507. Almawaqef: bind 3, side 276. Sharh Almawaheb: bind 1, side 373. Tabaqat/ Alsharani: bind 2, side 55. Tarikh Alqarmani fi Hamish Alkamel: bind 1, side 216. Alsira Alhalabia: bind 1, side 23 og side 101. Hamish Alsira Alnabawia/ Zayni Dahlan: bind 1, side 325. Kifayat Alshanqiti: side 34. Imam Ali ibn Abu Talib/Abdel Fatah Abdul Maqsod: side 73. Manaqeb/Ahmad ibn Hanbal. Tarikh/Ibn Asaker: bind 6 side 201. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 390. Tarikh/Ibn Hisham: bind 2, side 123. Alfatawa Alhadithia: side 42. Tarikh/alBaghdadi: bind 12, side 268. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 1, side 230. Almahasen wal Masawi: bind 1, side 31. Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 111. Manaqeb/al-Khawarezmi: side 8. Shams Alakhbar: side 35. Mesbah Althalam: bind 2, side 56 (p vegne af Altabarani). Hilyatul Awliya/alHafiz Abu Nuaym: bind 1, side 67. Dhakaerul Uqba: side 91. Tarikh Baghdad:

151

bind 11, side 112. Khasaes/al-Nisai: side 32. Nuzhat Almajalis: bind 2, side 223. Jami al-Saghir/Suyuti: bind 2, side 140. Faith Alqadir/Almanawi: 355. Sunan/Ibn Majah: bind 1, side 57. Aluqd Alfarid: bind 2, side 275. Tarikh/ al-Tabari: bind 2, side 312. Matalib Assual: side 19. Kitab Sefin/Ibn Muzahem: side 133.
227 228 229 230

Musnad/Abu Yala: bind 1, side 200. Kanzul Haqaeq: side 124. Bihar al-Anwar/al-Majlesi.

For flere informationer og kildehenvisninger til sunnimuslimske bger ls: Fatima Overhovedet for verdens kvinder/Mustafa Husaini. Tareekh/Abu al-Fida Imad al-Din Ismail (oversttelse p urdu af Karremud Deen al-Hanafi): side 177-179.
231 232 233

Iqd al-Fareed/Ibn Abd Rabbah al-Malik: bind 3, side 283.

Al-Muhajiren omfatter Profetens (fvmh) ledsagere blandt de udvandrende fra Mekka. Eqd al-Fareed/Ibn Abd Rabbeh: bind 5, side 12. Tarekh/al-Tabari: bind 3, side 198.
234

Saqifa var det sted, Abu Bakr og hans tilhngere havde samlet sig og taget deres beslutninger. Stedet tilhrte Bani Saad stammen, derfor kaldes det ogs: Saqifat Bani Saad.
235

Ansab Ashraf/al-Baladhuri: bind 1, side 582-586. Tareekh Yaqubi: bind 2, side 116. Al-Imamah wal-Siyasah/Ibn Qutaybah: bind 1, side 19-20.
236 237 238 239 240 241 242

Kitab-e-Gharrar/Ibn Khaziba. Al-Imamah wal-Siyasa/Ibn Qutayba: bind 1, side 12. Den Hellige Koran: kapitel 7, vers 150. Al-Imamah wal-Siyasa/Ibn Qutayba: bind 1, side 13. Al-Imamah wal-Siyasa/Ibn Qutayba: bind 1, side 18-28.

Saqifa var det sted, Abu Bakr og hans tilhngere havde samlet sig og taget deres beslutninger. Stedet tilhrte Bani Saad stammen, derfor kaldes det ogs: Saqifat Bani Saad.
243 244

Al-Ansar omfatter Profetens (fvmh) ledsagere blandt de indfdte i Medina. Al-Muhajiren omfatter Profetens (fvmh) ledsagere blandt de udvandrende

152

fra Mekka.
245 246

Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: bind 1, side 134.

Muruj al-Nubuwah/al-Muhaddith Shah Abdul Haqq Dehlavi: kapitel 4, begivenhederne i r 2 efter hijrah, Tajweez Fatima.
247 248

Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: side 531 i Dhikr Badr.

En wasi er en profets efterkommer, som er valgt af Allah (swt) og udnvnt af profeten. En wasi er ikke selv en profet. Han kaldes ogs kalif. Flertal af wasi er awseya.
249 250

Det er den 12. og sidste Imam. Mahdi betyder Frelser.

Majma al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 165. Al-Mojam al-Awsat/alTabarani: bind 6, side 327. Al-Mojam al-Kaber/al-Tabarani: bind 3, side 57. Tarekh Demashq/Ibn Asakir: bind 42, side 130. Al-Ahad wa al-Mathani/al-Shaybani: bind 5, side 368. Dalael al Nubuwah/ Abu Naaym: bind 1, side 98. Fadhael al-Sahabah/Ibn Hanbal: bind 2, side 754. Fadhael al-Sahabah/al-Nisai: bind 1, side 77. Mojam al-Kaber/al-Tabarani: bind 22, side 417, 419 og 420. Mojam al-Mohaddethen/al-Dhahabi: bind 1, side 14. Mosanaf/Ibn Abi Shaybah: bind 3, side 388. Musnad/Abi Yala: bind 12, side 122. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 6, side 77, 240 og 282. Sahih/ al-Bukhari: bind 3, side 1327 og 1361. Sahih/Ibn Habban: bind 15, side 402. Sahih/Muslem: bind 4, side 1904. Seyar Alam al-Nobala/al-Dhahabi: bind 2, side 131. Al-Sunan al-Kobra/al-Bayhaqi: bind 5, side 95. Al-Tabaqat al-Kobra/ Ibn Sad: bind 2, side 247. Tahddheb al-Kamal/al-Mazzi: bind 35, side 253. Dhorreyah al-Tahirah/al-Dolabi: bind 1, side 100.
251 252 253 254 255 256 257

Manaqeb/Ibn Shahr Ashoob: bind 2, side 225. Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 43, side 218. Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 156. Fatima al-Zahraa min al-Mahd ela al-Lahd/al-Qazweni: side 609. Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 43, side 192.

Det er blevet berettet: Fatima fastsatte i sit testamente, at hun ville begraves om natten, og hendes nske blev gennemfrt. Derfor er det prcise sted for hendes grav hemmeligt og ukendt. Nogle folk tror, at hun blev begravet i sit hjem, andre tror, at hun blev begravet i al-Baqi, og andre igen tror, at hun blev begravet i moskeen : Tahddheb al-Asma/al-Nawawi: bind 2, side 353.

153

Arabisk: Sayedat Nesa al-Alamen. Ansab al-Ashraf/al-Baladheri: side 552. Al-Bedayah wa al-Nehayah/Ibn Kothayr: bind 2, side 61. Al-Esabah/alAsqalani: bind 7, side 604; bind 8, side 56. Al-Esteab/Ibn Abd al-Barr: bind 4, side 1895. Fadhael Sayedat al-Nesa/Ibn Shahen: side 5. Fath al-Bari/alAsqalani: bind 9, side 324. Al-Fath al-Kaber/al-Nabahani: bind 1, side 28 og 249. Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: side 127. Hilyatul Awliya/ al-Hafiz Abu Nuaym: bind 2, side 40 og 42. Jami al-Usul/Ibn al-Athir: bind 3, side 317. Jami al-Sagher/Suyuti: side 177. Al-Kamil/al-Jorjani: bind 5, side 152. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 13, side 95. Khasaes/al-Nisai: side 34. Khasaes al-Kobra/Suyuti: bind 2, side 265. Kefayat al-Talib/al-Kanji: side 275. Ketab al-Wafat/al-Nisai: bind 1, side 23. Masabeh al-Sunnah/al-Baghawi: bind 2, side 204. Motasar al-Mokhtasar/Abu al-Mahasin al-Hanafi: bind 2, side 247. Moshkel al-Athar/al-Tahawi: bind 1, side 48. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 6, side 282. Musnad/al-Tayalisi: bind 1, side 196. Mustadrak/al-Naysabori: bind 3, side 170. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 5, side 523. Sahih/al-Bukhari: bind 8, side 78. Sahih/Muslim: bind 7, side 143. Sahih/al-Tirmidhi: bind 5, side 660. Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 185. Seyar Alam al-Nobala/ al-Dhahabi: bind 2, side 126 og 130. Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: bind 9, side 193; bind 16, side 457. Sunan/al-Darimi: bind 1, side 37. Al-Sunan al-Kobra/al-Bayhaqi: bind 4, side 251. Tarekh Demashq/Ibn Asakir: bind 1, side 298. Tarekh al-Kholafa/Suyuti: side 114. Tabaqat al-Kobra/Ibn Sad: bind 2, side 248; bind 8, side 27. Dhakhaerul Uqba/al-Tabari: bind 42. Dhorreyah alTahirah/al-Dolabi: bind 1, side 102. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: 260.
258

Min datter Fatima er en Menneskelig Houri.: Esaf al-Raghiben/Ibn alSabban: side 188. Fayd al-Qader/al-Monawi: bind 4, side 422. Kanzul Ommal/ al-Hendi: bind 13, side 94. Mojam al-Shoyokh/al-Saydawi: bind 1, side 359. Al-Sawaiq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 160. Fatima blev skabt som en houri men i en menneskelig form.: Manaqib Ali ibn Abu Talib/Ibn al-Maghazili: side 296.
259 260 261

Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 4, side 25.

Ibn Hajar beretter, at Imamen (fvmh) svarede Ibn Muljim med flgende digtvers: Jeg nsker, at han lever, men han vil drbe mig. Denne, som udadtil (lader som om at vre min) ven, tilhrer Murad-klanen.: Al-Sawaiq alMuhriqah/Ibn Hajar: side 82. Thomas Carlyle fra England skriver i sin serie af forlsninger Om Helte, at Ali, sn af Abu Talib, blev drbt p grund af sin retfrdighed. Hvis han havde hvnet sig fr udfrelsen af synden, havde han sandelig overlevet dagen.
262

154

Dette har tit vret tilfldet med verdens magtindehavere, som omgende drber den person, som de formoder er deres fjende, selv hvis vedkommende er en nr slgtning.
263 264

Ikke en direkte oversttelse.

Ziyarat Aminullah er en autentisk hilsen berettet af den fjerde Imam, Ali al-Sajjad (fvmh). Den henvender sig til Imam Ali (fvmh), men den kan godt lses som hilsen til andre Imamer (fvmd).

155

Imam Al-Mahdi Bogfonds andre udgivelser

Hussein - Offeret for menneskeheden
Forfatter: Sayyid Muhammad Shirazi Udgivelsesr: 2010 Denne bog indeholder en samling af artikler om et fuldstndigt unikt individ, som gennem det bemrkelsesvrdige, han bragte, formede at ndre historiens forlb og den retning, som menneskeheden stod for. Han er ingen anden end Hussein (fvmh), barnebarnet af Islams Profet (fvmh), Mohammad, og den anden sn af Fatima og Ali (fvmd). Imam Hussein (fvmh) rejste sig mod tyranni og undertrykkelse og gav alt, hvad han ejede, heriblandt sit liv og sine mest elskede snners og brdres liv, svel som sine nrmeste allieredes liv, for at vkke masserne, reformere samfundet og berigtige den forvrngning, som har vret Islam til del. Artiklerne i dette vrk dkker nogle aspekter af mlene og hensigterne med Imam Husseins (fvmh) bevgelse; forskellen mellem hans strategi og hans broders, Imam Hassans (fvmh), strategi om at st ansigt til ansigt mod tyranni og diktatur; de eksempler, han satte, samt den lre, som kan uddrages af begivenheden i Karbala for fjorten rhundreder siden. Foruden udbyttet af Imam Husseins (fvmh) bevgelse bliver hans position ogs manifesteret igennem Profeten Mohammads (fvmh) mange beretninger og lrdomme. ISBN: 978-87-92634-00-9

Islamisk tro for alle

Forfatter: Sayyid Muhammad Shirazi Udgivelsesr: 2010
156

I denne bog diskuterer forfatteren Islams fem grundlggende principper, som er Tawheed (Guds Enhed), Adl (Guddommelig retfrdighed), Profetskab, al-Imamah (Lederskabet) samt Genopstandelsen. Det, som udmrker denne bog, er forfatterens mde at fremlgge de relevante sager p samt de simple eksempler, der gives, for at illustrere diskussionen. Dette autoritative vrk er ikke kun vigtigt for muslimer, men vil ogs vre interessant for ikkemuslimer, som sger at udforske Islam og dens doktrin. Denne letlselige bog vil ogs kunne bruges som opslagsvrk til religis uddannelse. ISBN: 978-87-92634-01-6

Bnnen - Religionens sjle

Forfatter: Unge Muslimer Gruppen Udgivelsesr: 2010 Denne bog er en komplet guide til den islamiske bn, bde til nybegyndere og vet. Man kan blandt andet lse om hvilke krav, der stilles for den bedende fr bn; hvilke krav der stilles for bnnens korrekthed og accept; hvordan de fem daglige obligatoriske bnner udfres; hvordan fredagsbnnen udfres; hvordan Ayat-bnnen udfres; hvordan natbnnen udfres; hvordan den forkortede bn udfres og hvornr; hvilke fejl ugyldiggr bnnen, og meget mere. ISBN: 978-87-92634-02-3

En spirituel guide til Ramadan

Forfatter: Foreningen Salam Udgivelsesr: 2010

157

Denne bog indeholder en kort introduktion til den muslimske hellige mned. Udover dette beskriver bogen de vigtigste tilbedelser, som kan udfres i lbet af de forskellige tidspunkter i Ramadan, ssom tilbedelserne ved daggry, i forbindelse med de obligatoriske bnner eller i Skbnens nat (Laylat-ul-Qadr) etc. Den indeholder ligeledes en rkke af de oplselige bnner og kapitler fra Koranen, der er anbefalet at lse, p det oprindelige sprog, arabisk, med den tilhrende translitteration og danske oversttelse. ISBN: 978-87-92634-03-0

Historien om Ashura
Forfatter: Mohammad Saeed Bahmanpour Udgivelsesr: 2011 Denne tegneserie er en illustration af hndelsen i Karbala, som p trods af dens simple sprog er skrevet udelukkende ud fra originale og autoriserede kilder. Mlet med tegneserien er at formidle en pragtfuld del af menneskets historie til de unges hjerter og sind. Den er skrevet af Dr. M. S. Bahmanpour, som er rektor p Islamic College of London, og oversat og udgivet af Imam Al-Mahdi Bogfond. ISBN: 978-87-92634-12-2

158

Han ( li forenede kvalifikationerne for en digter en A) , soldat og en helgen; hans visdom er stadig levende i en samling af moralske og religise udtalelser; og enhver modstander i kampen med tungen eller svrdet, blev , holdt nede af hans retorik og tapperhed. Edward Gibbon Ali var s populr selv blandt ikke-muslimer at alle , jderne, zarathustrianister og de kristne i Kufah srgede, da han dde, isr deres kvinder og brn, som Ali personligt havde srget for og de grd over ham, , som man vil gre, ( nr man mister sin far ) . Professor M.G. Reynolds Frdigheden for at blive en dommer krver mange slags videnskaber: Standarden af hans viden var s hj, at ingen kunne vre ham lig. I virkeligheden nrmede ingen sig ham. Sledes fik han ret til at sige: Vi er minerne til viden og kilderne til visdom. Ibn Abi al-Hadeed