DEN

ISLAMISKE
KUNDSKABS
SERIE
En serie af religiøse
lektioner for unge

Del IV
 INDHOLD
KAPITLET OM TROEN Side
1. De to vidnesbyrd - Trosbekendelsen 5
2. Den første pligt- Kendskab til Allah og Hans sendebud 8
3. Den rette tro og retskaffenhed 11
4. Islam er alle profeters religion 13
5. Profeternes egenskaber, må Allah ophøje deres rang 15
6. Forskellen mellem profeterne og sendebuddene 17
7. Forskellen på et mirakel og trolddom 20
8. Troen på alt hvad vore mester Muhammad kom med 22
9. Belønning og straf 24
10. Lyksaligheden i det hinsides 26

KAPITLET OM TILBEDELSERNE SIDE

1. Typer af vand 29
2. Hvordan man bliver ren fra særlige urenheder 32
3. Betingelserne for renselse 34
4. Istindjaa` 36
5. Al-Wuduu`, dens pligter og sunan 39
6. Al-Wuduu`s afbrydelser og makruhaat 42
7. Kaldet til bøn (Adhaan og Iqaamah) 44
8. De forpligtede bønner og deres tider 47
9. Betingelserne for bønnens gyldighed 49
10. Bønnens søjler 51
11. Bønnens sunan 56
12. Bønnens afbrydelser 60
13. Bønner med højtlæsning og lavmælt læsning 63
-2-
 14. Fællesbøn (Salaat al-djamaa^ah) 66
15. Fredagsbøn (Salaat al-djumu^ah) 68
16. Bønnen for den forsinkede 71
17. Afvikling af bøn 74
18. Fasten i den velsignede Ramadaan måned 76
19. Az-zakaat 79

KAPITLET OM DEN ISLAMISKE MORAL SIDE

1. Uoprigtighed (Rijaa`) 83
2. Bagtale (Ghibah) 86
3. Sandfærdighed og løgnagtighed 89
4. Tyveri og hæderlighed 91
5. Ondskab mod forældre (^Uquq) 93
6. At pleje slægtskabsbånd 95
7. Oprigtig broderkærlighed 98

-3-
KAPITLET
OM
TROEN

-4-
 1
De to vidnesbyrd
- Trosbekendelsen
De to vidnesbyrd er:

”Jeg bevidner, at der er ingen anden Guddom end Allah

Og bevidner, at Muhammad er Allahs sendebud’’,
må Allah ophøje hans rang

Det er en pligt for den, der vil indtræde i religionen Islam,

straks at sige Trosbekendelsen med tungen med den hensigt at
indtræde i Islam samt at tro på den i hjertet.

Betydningen af ”Jeg bevidner, at der er ingen anden Guddom

end Allah”, er:

Jeg tror i mit hjerte og erklærer med tungen, at ingen tilbedes med
rette undtagen Allah. Det vil sige, at ingen fortjener den yderste
grænse for ydmyghed og hengivenhed undtagen Allah, være
ophøjet.

Betydningen af ”Jeg bevidner, at Muhammad er Allahs

sendebud”, er: Jeg tror i mit hjerte og erklærer med tungen, at vor
mester Muhammad, søn af ^Abdullaah, søn af ^Abdel Muttalib,
-5-
søn af Hachem, søn af ^Abdi Manaf fra stammen Quraish er Guds
skabning og sendebud. Han er sendt til samtlige skabninger; det
være sig mennesker, djin, arabere såvel som ikke-arabere. Han
tilhørte Quraish-stammen, som er den ærværdigste af de arabiske
stammer. Han var født i Makkah og fik sin profeti der.

Han emigrerede til Al-Madinah, og blev begravet der. Han er den

sidste og bedste af profeterne og sendebuddene, må Allah ophøje
deres rang.

Man skal tro på alt, hvad profeten Muhammad har fortalt og

overbragt fra Allah.

Imam Dhun-Nun Al-Misriy sagde:

“Hvad du end forestiller dig i din fantasi,

så er Allah forskellig fra det”

-6-
 Spørgsmål
1. Hvad skal den, der vil indtræde i religionen Islam,
straks gøre?
2. Hvad er betydningen af ”Jeg bevidner, at der er ingen
anden Guddom end Allah”?

3. Hvad betyder ”Ingen tilbedes med rette undtagen

Allah”

4. Hvad er betydningen af ” Jeg bevidner, at Muhammad

er Allahs sendebud”?

5. Hvor var Allahs sendebud født? Og hvor fik han sin

profeti?

6. Hvor emigrerede han til? Og hvor blev han begravet?

7. Hvilken stamme tilhørte han? Og hvem var han sendt

til?

-7-
 2
Den første pligt
- Kendskab til Allah og Hans sendebud

Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

ُ‫فا ْعلَ ْم أنـَّه ال إلَهَ إال هللا‬

Hvilket betyder:
”Vid at der er ingen anden Guddom end Allah”.
(Surat Muhammad, v. 19)

Den første pligt, der hviler på mennesket, er at have kendskab til

Gud og kendskab til om profeten, må Allah ophøje hans rang.

Kendskab til Gud, være ophøjet, opnås, ved at man lærer,

hvad er forstandsmæssigt nødvendigt for Gud, hvad er
forstandsmæssigt umuligt for Gud, og hvad er forstandsmæssigt
muligt for Ham.

Gud skal nødvendigvis være beskrevet med de fuldkomne

egenskaber, som er passende for Ham, som fx: viden, magt og
vilje. Det er umuligt for Gud at være beskrevet med uvidenhed,
magtesløshed og samtlige af skabningers egenskaber. Det er
muligt for Gud at skabe skabningerne og at tilintetgøre dem.

-8-
Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, sagde:

“Den bedste handling

er troen på Allah og Hans sendebud”
(Berettet af Al-Bukhaariy)

Imam Al-Ghazaaliy sagde:

”Tilbedelsen er ugyldig, så længe man ikke har kendskab til

Den, man tilbeder”.

Kendskab til profeten indebærer, at man lærer om, hvad er

forstandsmæssigt nødvendigt for ham, hvad er forstandsmæssigt
umuligt for ham, og hvad er forstandsmæssigt muligt for ham.

Profeten skal være beskrevet med sandfærdighed,

troværdighed, mod, intelligens og at videregive budskabet. Det er
umuligt for ham at være beskrevet med løgnagtighed, snyderi,
dårskab, fejhed, vantro, store synder samt små usle synder.

Alt dette gælder både før og efter, at han blev profet.

Desuden er det for eksempel muligt for ham: At spise, at drikke,

at sove og at blive gift.

Alt dette gælder også for alle andre profeter.

-9-
De nødvendige egenskaber for Gud:

1. Eksistens 8. Viden
2. Ènehed 9. Hørelse
3. Evighed 10. Syn
4. Uophørlighed 11. Liv
5. Uafhængighed 12. Tale
6. Magt 13. Uforlignelighed
7. Vilje

Spørgsmål
1. Hvad er den første pligt, der hviler på mennesket?
2. Hvorledes opnås kendskab til Allah?
3. Hvad er forstandsmæssigt nødvendigt for Allah?
4. Hvad er forstandsmæssigt umuligt for Allah? Og hvad
er forstandsmæssigt muligt for Ham, være ophøjet?
5. Hvad sagde Imam Al-Ghazaaliy?
6. Hvorledes opnås kendskab til sendebuddet?
7. Hvad er forstandsmæssigt nødvendigt for profeterne?
8. Hvad er forstandsmæssigt umuligt for profeterne?
9. Hvad er forstandsmæssigt muligt for profeterne?
10. Hvad er de nødvendige egenskaber for Allah?

- 10 -
 3
Den rette tro og retskaffenhed
Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

‫مت لِغَ ٍد‬ ٌ ‫الذين ءامنوا اتَّـ ُقـوا هللاَ ولْتَـ ْنظُْر نَـ ْف‬
ْ ‫س ما قَ َّد‬ َ ‫اي أيـُّها‬
Hvilket betyder:

’’I rettroende, frygt Allah og lad ethvert ego se sig for, hvad
det har forberedt til dommedagen’’.
(Surat Al-Hashr, v.18)

Allah, være ophøjet, befalede i dette vers de rettroende at være

retskafne.

Retskaffenhed er, at man udfører alle pligterne, og afstår fra

synderne.

Den første og bedste pligt er troen på Allah og Hans sendebud.

Derefter kommer bønnen, fasten og lignende sager.

Den største, farligste og værste synd er at fornægte Gud, være

ophøjet. Denne synd tilgiver Gud ikke for den, der dør med det i
behold. Alle andre synder – for eksempel at stjæle, drikke alkohol
og at få nytte af riba – er noget, som Gud tilgiver, for hvem Han
vil blandt Sine rettroende skabninger.

- 11 -
De der dør som rettroende er af to typer:

 Nogle dør som retskafne, og de straffes hverken i graven eller

på dommedagen.
 Andre dør som storsyndige, såsom dem, der forsømte de
forpligtede bønner, drak alkohol og spiste svinekød. Af dem
vil nogle, blive tilgivet af Allah, være ophøjet, og de indtræder
paradiset uden straf, omend deres status er lavere end de
retskafnes. Andre af de syndige muslimer straffes i helvedet
for et stykke tid, men indtræder så paradiset derefter og
forbliver der for evigt.

Spørgsmål
1. Hvad er retskaffenhed?
2. Hvad der den første og bedste pligt?
3. Hvad er den største og værste synd? Hvad er den synd,
som Gud ikke tilgiver for den, der dør med det i behold?
4. I hvor mange typer opdeles de, der dør som
rettroende?
5. Hvordan vil tilstanden for de rettroende, der døde som
retskafne, være?
6. Hvordan vil tilstanden for de rettroende, der døde som
storsyndige, være?
7. Nævn nogle af de store synder.
- 12 -
 4
Islam er alle profeters religion
Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:
ِ ِ ‫إِ َّن ال ّد‬
ُ ‫ين عن َد هللا ا ِإل‬
‫سالم‬ َ
Hvilket betyder:
’’Den godkendte religion hos Allah er islam’’.
(Surat Aal ^Imraan, v. 19)

Islam er den eneste accepteret religion hos Allah, og

lyksaligheden i det hinsides opnås ved at følge den.

Allah, være ophøjet, sendte profeterne, som var nogle udvalgte og

sandfærdige mænd, for at lære menneskene om den islamiske tro
og dens nytte for deres verdslige og religiøse liv.

Alle profeter var muslimer, de troede på, at Allah er den Ene,

Der ingen partner har i Sin guddommelighed. Den første profet var
Adam, og den sidste var Muhammad, må Allah ophøje deres rang.
Dog var der forskelle i lovgivningerne hos nogle profeter. Et
eksempel herpå er, at i Jesus’ og Moses’ lovgivninger skulle de
rettroende bede to gange i døgnet; men i Muhammads lovgivning
skal de rettroende bede fem gange i døgnet.

- 13 -
 Spørgsmål
1. Hvad er den godkendte religion? Nævn et vers fra koranen,
der bekræfter det.
2. Hvorfor sendte Allah profeterne?
3. Hvem er profeterne? Og hvem er den første og den
sidste af dem?
4. Hvad er alle profeters religion? Hvad troede de alle på?
5. Har der været forskelle i lovgivningerne hos nogle profeter?
Giv et eksempel.

- 14 -
 5
Profeternes egenskaber,
må Allah hæve deres rang

Allah, være ophøjet, sagde om profeterne:

‫مني‬ َّ َ‫وُكالً ف‬
َ َ‫ضلنا َعلى العال‬
Hvilket betyder:
”Enhver af dem har Gud ophøjet over skabningerne”.
(Surat Al-an^aam, v. 86)

Profeterne er de bedste skabninger, og de er de bedste

mennesker. Allah, være ophøjet, sendte dem for at viderebringe til
folk det, der gavner dem i deres religion og i deres liv.

Profeterne er beskrevet med god moral og smukke egenskaber.

Blandt deres gode moral er, at de alle er sandfærdige, kloge,
troværdige, modige og ærbare.

Ingen af dem var løgnere, dumme eller forræderiske og ingen af

dem var nederdrægtige eller kujoner.

Profeterne rammes ikke af frastødende sygdomme som for

eksempel, at der kommer orme ud af deres kroppe eller lignende.
De bliver heller ikke udsat for sindssygdomme.
- 15 -
Alle profeterne, må Allah ophøje deres rang, er beskrevet med:

 Sandfærdighed, så løgnagtighed er umuligt for dem.

 Klogskab, så dårskab er umuligt for dem.
 Troværdighed, så svig og bedrageri er umuligt for dem.
 Ærbarhed, så usselhed og nederdrægtighed er umuligt for
dem.
 Mod, så fejhed er umuligt for dem.

Spørgsmål

1. Hvem er de bedste skabninger? Nævn et vers fra

koranen, der bekræfter det.

2. Nævn nogle af profeternes gode moral.

3. Hvilke sygdomme kan profeterne ikke udsættes for?

4. Hvilke egenskaber er profeterne beskrevet med? Og

hvad er umuligt for dem?

- 16 -
 6
Forskellen mellem
profeterne og sendebuddene,
må Allah hæve deres rang

Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

‫ين‬‫ر‬‫نذ‬‫وم‬ ‫ين‬‫ر‬‫ش‬ِ ‫ث هللا النَّبيني مب‬

ّ َ ‫ع‬‫ـ‬‫ب‬ ‫ـ‬‫ف‬
َ ‫ة‬
ً ‫د‬ ِ ً‫َكا َن النَّاس أ َُّمة‬
‫واح‬
َ ُ َُ ّ ُ ََ ُ
Hvilket betyder:
’’Menneskene var én nation (rettroende). Så sendte Allah
profeterne med gode varsler og som advarende’’.
(nemlig efter at gudsfornægtelsen var opstået blandt menneskene)
(Surat Al-Baqarah, v. 213)

Alle sendebud er profeter, mens ikke alle profeter er sendebud.

Et sendebud er en profet, som af Allah, være ophøjet, fik åbenbaret
en ny lovgivning, hvilket vil sige nye regler. Sendebuddet fik de
nye regler for at lære dem videre til de folk, han blev sendt til.

En profet er et menneske, som fik en åbenbaring om at følge

lovgivningen for sendebuddet lige før ham. En profet fik altså ikke
åbenbaret en ny lovgivning.

De lærde sagde, at ethvert sendebud er en profet, men ikke enhver

profet er et sendebud.
- 17 -
 Profeterne og sendebuddene videregav budskabet til
menneskene. Af samme grund er antallet af profeterne meget stort,
hvorimod antallet af sendebuddene er 313.

I Al-Qur`an er der nævnt 25 profeter. Disse er:

Profetens navn på Profetens navn Profetens navn på Profetens navn

arabisk på dansk arabisk på dansk

1. Adam Adam 2. Idris Enoch

3. Nuuh Noah 4. Huud Hud

5. Salih Salih 6. Ibrahim Abraham

7. Isma^il Ismael 8. Ishaq Isak

9. Ya^qoub Jakob 10. Luut Lot

11. Youssuf Josef 12. Ayyoub Job

13. Sju^aib Shuaib 14. Musa Moses

15. Haroun Aron 16. Dhul Kifl Ezekiel

17. Dawoud David 18. Sulaimaan Salomon

19. Ilias Elias 20. Iljasa^ Elisha

21. Younus Jonah 22. Zakaria Zakarias

23. Yahya Johannes 24. ^Issa Jesus

25. Muhammad Muhammad

(Må Allah hæve deres rang)

- 18 -
 Spørgsmål
1. Nævn et vers fra koranen, der omtaler forpligtelsen af
troen på sendebuddene.
2. Hvad er forskellen mellem profeter og sendebud?
3. Hvad er et sendebud og hvad er en profet?
4. Hvad er profeternes og sendebuddenes opgave?
5. Nævn navnene på de profeter, der er nævnt i koranen.

- 19 -
 7
Forskellen på
et mirakel og trolddom
Allah, være ophøjet, skabte mennesket og gav det en forstand,
så det kan skelne mellem det gode og det dårlige. Og Allah sendte
sine profeter for at vejlede menneskene til den rette vej. Men mange
mennesker er stædige mht. at tage imod det rette, således bruger de
ikke deres forstand til det, den er skabt til.

Allah, være ophøjet, udrustede alle sine beærede profeter med

mirakler. Et mirakel er en overnaturlig hændelse, som strider med
det, mennesker er vant til. Miraklet udføres kun af profeterne, og
det stemmer overens med deres udsagn, således at intet menneske
kan modstå dem eller efterligne dem i det.

Eksempler på mirakler er, at vandet løb ud fra profeten

Muhammads beærede fingre, og at profeten Moses’ stok blev til en
slange.

Et mirakel er ikke trolddom, for trolddom er noget enhver kan

oplæres- og øver sig i. Trolddom kan efterlignes med en anden
lignende trolddom. Det er muligt, at en anden troldmand kan udøve
en større og stærkere trolddom.
- 20 -
 Derfor troede Faraos troldmænd på, at Moses var et sendebud
sendt af Gud, da hans stok blev forvandlet til en ægte slange, der
slugte troldmændenes reb og stokke, efter at tilskuerne bildtes ind,
at rebene var blevet til slanger. Troldmændene vidste udmærket, at
dette ikke var trolddom.

At udøve trolddom hører til de store synder.

Spørgsmål
1. Hvorfor gav Allah mennesket en forstand?
2. Hvorfor sendte Allah profeterne?
3. Hvad udrustede Allah Sine beærede profeter med? Hvad
er et mirakel?
4. Hvem udføres mirakler af? Kan det modstås eller
efterlignes?
5. Nævn et mirakel, der er sket for profeten Muhammad,
må Allah ophøje hans rang, og et andet for vor mester
Moses.
6. Hvad er forskellen mellem et mirakel og trolddom?
7. Hvad er reglen for at udøve trolddom?

- 21 -
 8
Troen på alt hvad vor mester
Muhammad kom med
Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

‫وما ََنا ُك ْم َع ْنهُ فانْـتَهوا‬

َ ُ‫سول فَ ُخ ُذوه‬
ُ ‫الر‬
َّ ‫َوما ءاات ُك ُم‬
Hvilket betyder:
’’Tag da imod alt, hvad sendebuddet viderebragte til jer, og
afstå fra alt, hvad han har forbudt jer’’.
(Surat Al-Hashr, v. 7)

Allah, være ophøjet, beordrede os i dette vers til at følge

profeten Muhammad i alt, hvad han befalede os og til at afstå fra
alt, hvad han har forbudt os. Profeten Muhammad, må Allah ophøje
hans rang, var sandfærdig i alt, hvad han fortalte og viderebragte
fra Gud.

Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

‫َوما يَـ ْن ِط ُق عن اهلََوى إِ ْن ُه َو إال َو ْح ٌي يُـ ْو َحى‬

Hvilket betyder:
’’Og han (Muhammad) taler ikke af egen drift, men det er
sandelig en åbenbaring, som åbenbares (af Gud)’’.
(Surat An-Nadjm, v. 3-4)
- 22 -
 Alt hvad profeten har fortalt, er sandt og rigtigt, hvad enten det
drejede sig om sager, der vedrører det legitime eller illegitime, eller
fortællinger om de forrige profeters historier, eller om hvad der ville
ske i fremtiden, både i dette liv og i det hinsides.

Blandt det profeten Muhammad har fortalt om er dommedag,

regnskab, belønning, straf, paradis, helvede og meget andet.

Spørgsmål
1. Nævn et vers fra koranen, der opfordrer til at følge
profeten, må Allah ophøje hans rang.

2. Nævn et vers fra koranen, der beviser, at sendebuddet,

må Allah ophøje hans rang, var sandfærdig i alt, hvad han
fortalte og viderebragte fra Gud.

3. Nævn nogle af de ting, som profeten har fortalt om?

- 23 -
 9
Belønning og straf
Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

‫إِ َّن األَبْـ َر َار لَِفى نَ ِع ٍيم َوإِ َّن الْ ُف َّج َار لَِفى َج ِح ٍيم‬
Hvilket betyder:
’’De retskafne vil være i lyksalighed, og de storsyndige vil
være i helvede (på Dommedag)’’.
(Surat Al-Infitaar, v. 13)

Man skal tro på, at Allah, være ophøjet, på dommedagen vil

belønne de rettroende muslimer for hvad, de har gjort af gode
gerninger, og at Han vil stille de ikke-rettroende til regnskab, for
hvad de har gjort af ondskab. Desuden vil Allah straffe de af de
syndige muslimer, Han vil.

Belønningen er det, som den rettroende får på dommedagen af

hvad, der glæder ham. For eksempel at drikke fra profetens sø
(Hawd), at passere broen (i sikkerhed) og at indtræde paradiset til
evige lyksaligheder.

Straffen er det, som på dommedagen generer og plager

skabningen og gør ham dybt ked af det. For eksempel udsættes de
ikke-rettroende for solens hede, og de indtræder i helvede til den
- 24 -
evige tortur og straf. Nogle syndige muslimer, der dør uden at
angre, og som ikke bliver tilgivet af Allah, vil også indtræde
helvedet i en periode. Når denne periode er over, vil de komme ud
af helvedet og indtræde paradiset, fordi de trods alt døde som
rettroende.

Spørgsmål
1. Nævn et vers fra koranen, der omtaler belønning og straf
på dommedagen.

2. Hvad betyder troen på belønning og straf?

3. Hvad er dommedagen?

4. Hvad er belønning? Giv et eksempel på det.

5. Hvad er straf? Give et eksempel på det.

6. Hvad sker der for nogle af de syndige muslimer på

dommedagen?

- 25 -
 10
Lyksaligheden i det hinsides
Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:
ِ ‫الص‬
ِ ‫اِل‬ َّ ‫ءامنوا َو َع ِملوا‬
ِ ‫َّات الن‬
‫َّعيم‬ ُ ‫ات َهلُ ْم َجن‬ َ ‫إِ َّن‬
َ ‫الذين‬
Hvilket betyder:
’’De, der var rettroende og som gjorde gode gerninger (i dette
liv), vil få lyksalighedens haver (på dommedagen)’’.
(Surat Luqman, v. 8)

Allah, være ophøjet, lovede sine rettroende skabninger, der

udførte alle forpligtelserne og afstod fra synderne, brede haver i
paradiset, hvori der er en vedvarende lyksalighed, der ikke slutter
eller tilintetgøres. I paradiset er der store floder; en flod af mælk, en
af honning, en af vand, og en af ikke-berusende vin (Khamr), der
ikke er som vin i dette liv. I paradiset er der også dejlige dufte,
smukke træer og store slotte.

Alle de rettroende i paradiset har samme alder – 33 år. Selv de,

der døde som småbørn eller ældre mennesker, får den alder. De alle
har smukke skikkelser og former, og de har samme højde som vor
mester Adam.

- 26 -
Alle, der kommer i Paradis, dør ikke, de bliver ikke syge, plages
ikke, de bliver ikke triste, ældes ikke og de bliver ikke trætte.

Paradiset er over de syv himle, og har tronen som sit loft og er

forbeholdt de troende. Hverken paradiset eller dets folk vil
tilintetgøres.

Spørgsmål
1. Nævn et vers fra koranen, der bekræfter at Allah har
beredt lyksalighedens haver til de rettroende.

2. Hvad har Gud lovet de retskafne?

3. Nævn nogle af paradisets lyksaligheder?

4. Hvilken alder har paradisets folk?

5. Hvilken højde har paradisets folk?

6. Hvor ligger paradis? Hvad er dets loft?

- 27 -
 KAPITLET
OM
TILBEDELSERNE

- 28 -
 1
Typer af vand
Vand kan opdeles i forskellige typer:

1. Rent og rensende vand (tahur), som er vand, der er både rent

(taahir) og egnet til renselse (mutahhir).

2. Rent vand (taahir), som ikke er egnet til renselse.

3. Urent vand (nadjis).

Tahur vand: Er vand, der er rent (taahir) i sig selv, og som er egnet
(mutahhir) til at rense, hvilket vil sige, at det er egnet til at gøre
andre ting rene (taahir). Man må altså godt bruge det til pligtbad
(ghusul), wuduu´ og fjernelse af særlige urenheder (nadjaasah). For
eksempel kan det være regnvand, havvand, flodvand, brøndvand og
kildevand.

Rent (taahir) vand, som ikke er egnet til renselse (mutahhir):

For eksempel kan det være brugt (musta^mal) vand, som er vand,
der har været brugt enten til pligtbad, wuduu´ eller til at fjerne
nadjaasah, forudsat at ingen af dets egenskaber –farve, lugt, smag-
er forandret efter at nadjaasah er fjernet. Sådan noget vand er rent
(taahir) i sig selv; men det er ikke egnet til at rense andre legemer.
Hvis vi samler vandet op efter pligtbad eller wuduu´ eller fjernelse
- 29 -
af urenheder, kan det vand ikke bruges til disse formål igen, med
mindre der var en stor mængde af det. Man må derimod for
eksempel godt bruge det til at vaske tøj med, hvis tøjet ikke er urent
(nadjis).

Urent (nadjis) vand: Er en mindre mængde vand, som der er faldet

noget ”ikke-fritaget nadjaasah” i (se mere i kapitel 2). Vandet er
urent, også selvom ingen af dets egenskaber forandrer sig.

Der kan også være tale om en stor mængde vand, som der er
faldet nadjaasah i. Hvis en eller flere af vandets egenskaber – lugt,
farve eller smag forandrer sig, så bliver vandet urent. Hvis en stor
mængde vands egenskaber derimod ikke forandres, bliver vandet
ikke urent (nadjis).

En stor mængde vand er lig med ca. 194 liter vand eller mere. En
lille mængde vand er mindre end 194 liter.

- 30 -
 Spørgsmål
1. I hvor mange typer opdeles vand?

2. Hvad er tahur vand? Giv et eksempel på det.

3. Hvad er brugt vand (musta^mal)?

4. Kan vi anvende taahir vand som ikke er mutahhir til

Wuduu´ eller pligtbad (ghusul)?

5. Kan vi anvende taahir vand, som ikke er mutahhir til at

vaske beskidt tøj, med nadjaasah på og uden nadjaasah på?

6. Hvad er reglen, hvis der falder noget ikke-fritaget

nadjaasah i en lille mængde vand?

7. Hvornår bliver en stor mængde vand nadjis?

8. Hvad betegnes som en stor mængde vand og en lille

mængde vand?

- 31 -
 2
Hvordan man bliver ren (taahir) fra
særlige urenheder (nadjasaat)
De særlige urenheder (an-nadjasaat) er af to typer:

1. Den materielle urenhed (an-nadjasah al- ^ajnijjah)

2. Den immaterielle urenhed (al-nadjasah al-hukmijjah)

Den materielle urenhed (an-nadjasah al-^ajnijjah) er den urenhed,

hvis substans, smag, lugt eller farve kan sanses. Et eksempel herpå
er en bloddråbe på tøjet. Man fjerner den ved at hælde rent og
rensende vand på den, indtil selve urenheden og dens egenskaber er
fjernet.

Den immaterielle urenhed (an-nadjasah al-hukmijjah) er den

urenhed, hvis egenskaber af farve, smag eller lugt ikke kan sanses.
Et eksempel herpå er en urindråbe på tøjet, hvor den er tørret ind,
så selve urenheden er væk, og egenskaberne ikke kan sanses mere.
Urenheden fjernes her ved at hælde rent og rensende vand over
stedet.

Urenheder fra en hund eller en gris fjernes ved at vaske stedet med
rent og rensende vand syv gange, hvoraf den ene er blandet med

- 32 -
rensende jord (turaab tahur). Et eksempel herpå er, hvis savl af en
hund eller en gris rammer et menneskes hånd, tøj eller tallerken.

Nogle typer urenheder er fritaget. For eksempel urinstrint, som

ikke kan ses med det blotte øje – hvis det falder i vand, vil vandet
forblive rent. Hvis det, som ikke har blod der flyder fra sig, såsom
fluer og stikmyg, falder i noget vand og dør deri, så er det også
fritaget, og vandet bliver ikke urent.

Spørgsmål
1. Hvad er den materielle nadjaasah? Giv et eksempel derpå.
2. Hvordan fjernes den materielle nadjaasah fra det tilsmudsede
sted?

3. Hvad er den immaterielle nadjaasah? Giv et eksempel derpå.

4. Hvordan renses et sted, der er tilsmudset med immaterielle
nadjaasah?
5. Hvordan renses et sted, der er tilsmudset med nadjaasah fra en
hund eller en gris?
6. Giv et eksempel på en nadjaasah fra en hund.
7. Findes der noget nadjaasah, der er fritaget? Giv eksempel.
8. Bliver vand nadjis, hvis der falder fritaget najaasah deri?

- 33 -
 3
Betingelserne for renselse
(tahaarah)
Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

‫ين‬‫ر‬‫ه‬ِ ‫ط‬
َ ‫ت‬
ُ ‫ال‬ ‫ب‬ ِ
‫ُي‬ُ ‫و‬ ‫ابني‬‫ـو‬
َّ ‫ت‬
َّ ‫ال‬ ‫ب‬
ُّ ُِ َ‫إِ َّن هللا‬
‫ُي‬
َ ّ ُ ََ
Hvilket betyder:
”Allah elsker dem, der angrer og dem, der udfører tahaarah”.
(Surat Al-Baqarah, v. 222)

Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, sagde:

”At-tuhur udgør en væsentlig del af Islam”.

(Berettet af Muslim)

Betydningen af at-tuhur er renselse (tahaarah) ved pligtbad

(ghusul), wuduu´ og fra de særlige urenheder (nadjasaat).

At-taharah har nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at

den er gyldig. De er:

1. Islam: Man skal være muslim; at-tahaarah godkendes ikke fra

en ikke-troende.
2. At-tamjjiz. Det er den alder, hvor barnet kan forstå stillede
spørgsmål og give svar, og hvor det selv kan spise, drikke og

- 34 -
 undgå de særlige urenheder (nadjasaat). Det er ofte 6 til 7
årsalderen, men for nogle børn kan det være tidligere.
3. At der ikke er nogle hindringer til stede, der gør at vand ikke
kan trænge ind til den vaskede del af kroppen. Såsom maling,
fedt og neglelak.
4. vandets rinden: Vandet skal løbe frit ned eller hen over den
vaskede del. Hvis man gør sin hånd våd og stryger med den
over ansigtet eller armene ved wuduu´, er det ikke gyldigt.
5. Vandet skal være rent (taahir) og rensende (mutahhir). Det må
altså ikke være urent (nadjis) eller brugt til tahaarah.

Spørgsmål
1. Nævn et vers fra koranen, der omtaler tahaarah.
2. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, der omhandler
tahaarah.
3. Hvad betyder At-Tuhur?
4. Nævn betingelserne for at-tahaarah.
5. Hvad er At-tamjjiz?
6. Giv et eksempel på en forhindring, der gør at vand ikke kan
trænge ind til den vaskede del af kroppen.
7. Hvad menes der med vandets rinden?

- 35 -
 4
Istindjaa´
-At rense sig selv efter toiletbesøg

Det er en pligt at udføre renselse (Istindjaa´) efter udgangen af

alt fugtigt nadjis fra de to eliminatoriske udgange – kønsorgan og
anus. Hvis der kommer urin eller afføring ud fra et menneske, er det
pålagt ham at udføre Istindjaa´ før bønnen, således at hans bøn
bliver gyldig. Renselse er ikke pligtig efter tarmluft.

Istindjaa´ udføres enten med vand eller med et fast, skrabende og

rent materiale, der ikke er ærværdigt. At det er skrabende betyder,
at det kan fjerne urenheder (selve substansen), såsom ved brug af
toiletpapir eller sten. Et ærværdigt materiale kan eksempelvis være
et stykke papir med religiøst indhold.

Istindjaa´ med vand udføres ved at hælde rensende (mutahhir)

vand over det tilsmudsede område, indtil stedet bliver rent.

Istindjaa´ med andet end vand – såsom sten – udføres derimod ved
at tørre udgangen mindst 3 gane indtil stedet er aftørret. Hvis stedet
ikke er aftørret efter de 3 gange, tilføjes flere gange. Færre end tre
aftørringer er ikke nok.

- 36 -
 Nyttig viden
Det er sunnah (ønskeligt) for den, der skal ind på toilettet at sige,
lige inden denne indtræder:

Bismil-laah, Allahumma inni a^oudhu bika

minal-khubthi wal khabaa`ith
Jeg søger beskyttelse med Allahs navn. O Gud, jeg opsøger Din
beskyttelse mod mandelige såvel kvindelige djævle
Og når man går ud fra toilettet kan man sige:

Ghufraanak, al-Hamdu lil-laahil ladhi adh-haba ^annil adha

wa ^aafaani
Jeg beder om Din tilgivelse, lovprisning til Gud, Som tog
skaden væk fra mig og gjorde mig rask.

- 37 -
 Spørgsmål
1. Hvornår skal man udføre Istindjaa´? Og hvad er de to
eliminatoriske udgange?

2. Er det pligt at udføre Istindjaa´ efter tarmluft?

3. Hvad kan man udføre Istindjaa´ med?

4. Hvad betyder et skrabende materiale? Give et eksempel på

det.

5. Hvordan udføres Istindjaa´ med vand?

6. Hvis man udfører Istindjaa´ med andet end vand, som

eksempelvis sten, hvor mange gange skal man mindst tørre
udgangen?

7. Hvad gør man, hvis stedet ikke er aftørret efter de 3 gange?

8. Hvad er sunnah at sige for den, der skal ind på toilettet?

9. Hvad er sunnah at sige, når man er gået ud fra toilettet?

- 38 -
 5
Al-wuduu´
dens pligter og sunan
Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

ِ َّ ‫اي أيـُّها الذين ءامنوا إذا قُمتم إىل‬

َ ‫الصالة فا ْغ ِسلوا‬
‫وجوه ُكم وأيديَ ُكم إىل‬ ُْْ َ َ
ِ ِ
‫ني‬ ُ ‫وام َسحوا بِرؤوس ُكم‬
ِ ‫وأرجلَ ُكم إىل الكعب‬ ْ ‫الَراف ِق‬
Hvilket betyder:
”I troende, når I rejser jer op for at bede, så vask jeres
ansigter samt hænder og arme til og med albuerne, stryg jeres
hoveder, og vask jeres fødder til anklerne”
(Surat Al-Maa’idah, v. 6)

Al-wuduu´ har 6 søjler:

1. At udføre hensigten i hjertet ved vask af ansigtet. Man siger

for eksempel i sit hjerte: Jeg har til hensigt at udføre wuduu´
(Nawajtul-wuduu´).
2. At vaske hele ansigtet fra hårgrænsen til hagespidsen og fra
øre til øre.
3. At vaske hænderne og armene fra fingerspidserne til og med
albuerne.
4. At stryge på hovedet med en våd hånd.
- 39 -
 5. At vaske fødderne til og med anklerne.
6. At overholde denne rækkefølge.

Blandt al-wuduu´s sunan (ønskværdige ting) er:

1. At sige ”Bismillaah”
2. At børste tænder med siwaak
3. At vaske hænderne allerførst
4. At skylle munden
5. At skylle næsen
6. At stryge på hele hovedet med en våd hånd
7. At stryge indersiden og ydersiden af ørerne med nyt vand
8. At massere mellem fingrene og tæerne
9. At starte med højre
10. At vaske hver del tre gange
11. At massere
12. At vaske hver kropsdel inden den forrige er tørret
13. Ikke at bruge meget vand

- 40 -
 Spørgsmål
1. Nævn verset fra koranen, der omtaler forpligtelsen af al-
wuduu´?

2. Hvor mange søjler har al-wuduu´? Nævn dem.

3. Hvornår udfører man hensigten til al-wuduu´?

4. Hvad er minimumskravet ved vask af ansigtet?

5. Hvad er minimumskravet ved vask af hænderne og

armene?

6. Hvad er minimumskravet ved vask af fødderne?

7. Hvad betyder rækkefølgen i al-Wuduu´?

8. Nævn nogle af al-Wuduu´s sunan.

- 41 -
 6
Al-wuduu´s afbrydelser og
makruhat (uønskværdige ting)
Blandt det der afbryder al-wuduu´ er:

1. At noget kommer ud af de to eliminatoriske udgange –

kønsorgan og anus , såsom urin, afføring, tarmluft eller orme.
2. At berøre et menneskes kønsdel eller endetarmsåbning med
indersiden at den bare håndflade.
3. Søvn. Undtagen hvis man sover siddende med enden fast
anbragt på underlaget, så der ikke er mellemrum. Døs (at man
er søvnig) afbryder ikke al-wuduu`. Døs er når tale kan høres
men ikke forstås, og hvor man ikke drømmer.
4. At miste forstanden, selv kun for et øjeblik. Den, hvis forstand
forsvinder ved en sindssygdom eller ved bevidstløshed, får
afbrudt sin wuduu´.

Makruhaat (uønskværdige ting) ved al-wuduu´:

 At starte med venstre i stedet for højre

 At vaske mere end tre gange
 At bruge alt for meget vand
 At udtale noget, der ikke indebærer noget godt.
 At udelade fremsigelsen af ”Bismillaah”

- 42 -
 Spørgsmål
1. Nævn nogle af al-wuduu´s afbrydelse?

2. Hvad er de to eliminatoriske udgange?

3. Hvad er døs? Afbryder døs al-wuduu´?

4. Hvad betyder det at miste forstanden?

5. Nævn nogle af al-wuduu´s makruhaat

- 43 -
 7
Kaldet til bøn
Al-Adhaan og Al-Iqaamah

Når tiden er indtrådt for en bøn, er det sunnah (ønskeligt), at en

blandt muslimerne kalder højt til, at man udfører bøn. Det første
kald hedder Adhaan. Kalderen (Al-Mu´adh-dhin) stiller sig på et
højt sted og retter front mod al-Qiblah. Han skal have taharaah, når
han gør det. Han råber:

Allaahu akbar, Allaahu akbar, Allaahu akbar, Allaahu akbar

Ash-hadu allaa ilaaha illallaah, Ash-hadu allaa ilaaha illallaah
Ash-hadu anna Muhammadar rasuulullaah
Ash-hadu anna Muhammadar rasuulullaah
Hajja ^alas salaat, Hajja ^alas salaat
Hajja ^alal falaah, Hajja ^alal falaah
Allaahu akbar, Allaahu akbar
laa ilaaha illallaah
Betydningen af udtrykkene er:
Allah er større end alle andre i status (siges 4 gange)
Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah (2 gange)
Og jeg bevidner, at Muhammad er Guds sendebud (2 gange)
Kom til bønnen (2 gange)
Kom til succes (2 gange)
Allah er større end alle andre i status (2 gange)
Der er ingen anden guddom end Allah (1 gang)
- 44 -
I kaldet til morgenbøn tilføjer kalderen, efter han siger Hajja ^alal-
falaah for anden gang:

Assalaatu khajrun minan-nawm

assalaatu khajrun minan-nawm
Bønnen er bedre end søvn (2 gange)

Det er sunnah for tilhørerne at gentage alle linjerne efter kalderen,

undtagen når han siger Hajja ^alas-salaat og Hajja ^alal falaah.
Her skal de sige:

La hawla walaa quwwata illa billah

Ingen magter at undgå en synd undtagen med Allahs beskyttelse,
og ingen har styrke til at adlyde Allah undtagen med Allahs hjælp.

Al-Iqaamah - Det andet kald

Når kalderen er færdig med adhaan, og folk har samlet sig for
at udføre bønnens forpligtelse, kan en af dem stå op og kalde folk
til at rejse sig for at påbegynde bønnen. Han siger ud i ét stræk:

Allaahu akbar, Allaahu akbar

Ash-hadu allaa ilaaha illal-laah
Ash-hadu anna Muhammadar rasuulul-laah
Hajja ^alas-salaati, Hajja ^alal-falaah
Qad qaamatis-salaatu, qad qaamatis-salaat
Allaahu akbar, Allaahu akbar
laa ilaaha illal-laah
- 45 -
 Allah er større end alle andre i status (2 gange)
Jeg bevidner, at der er ingen anden guddom end Allah
Og jeg bevidner, at Muhammad er Guds sendebud
Kom til bønnen
Kom til succes
Bønnen er foreliggende (2 gange)
Allah er større end alle andre i status (2 gange)
Der er ingen anden guddom end Allah

Det er også sunnah (ønskeligt) efter både Al-Adhaan og Al-

Iqaamah, at sige as-salaatu ^alan nabiy.

Spørgsmål
1. Når tiden for en bøn er indtrådt, hvad er så sunnah at gøre
inden man beder?
2. Kan du udtrykkene i al-Adhaan udenad? Reciter dem?
3. Hvad tilføjer kalderen i kaldet til morgenbøn?
4. Hvad er sunnah at sige, når man hører kaldet til bønnen?
5. Kan du udtrykkene i al-Iqaamah udenad? Reciter dem?
6. Hvad er sunnah for både kalderen og tilhørerne at sige efter
både adhaan og iqaamah?

- 46 -
 8
De forpligtede bønner
og deres tider
Der er fem forpligtede bønner hvert døgn. De er:

1. Morgenbøn (As-Subh)
2. Middagsbøn (Adh-Dhuhr)
3. Eftermiddagsbøn (Al-^Asr)
4. Solnedgangsbøn (Al-Maghrib)
5. Natbøn (Al-^Ishaa´)

Tiderne for disse bønner er:

1. Morgenbønnens tid begynder, når det sande daggry oprinder,

og den slutter med solopgang. Det sande daggry er et vandret
hvidt lys, der ses langs den østlige horisont.
2. Middagsbønnens tid begynder, når solen begynder at aftage
mod vest, efter at den har nået sit højeste punkt på himlen
(kulmination). Og den slutter, når tiden for eftermiddags-
bønnen indtræder.
3. Eftermiddagsbønnens tid begynder, når skyggen af en
genstand bliver lige så lang som genstandens længde plus dens
kulminationsskygge (for den dag). Og dens tid slutter, når
solnedgangsbønnen indtræder.

- 47 -
 4. Solnedgangsbønnens tid begynder, når solen er gået helt ned.
Og den slutter, når natbønnens tid er inde.
5. Natbønnens tid begynder, når det røde skær i den vestlig
horisont er helt væk. Og den slutter, når morgenbønnen
indtræder.

Det er en pligt at udføre disse bønner inden for deres

tidsintervaller, så man må ikke fremskynde eller udsætte en bøn
uden en gyldig grund.

Spørgsmål
1. Hvad er de forpligtede bønner hvert døgn?
2. Hvornår begynder tiden for morgenbøn og hvornår slutter
den?
3. Hvad er det sande daggry?
4. Hvornår begynder tiden for middagsbøn og hvornår slutter
den?
5. Hvornår begynder tiden for eftermiddagsbøn og hvornår
slutter den?
6. Hvornår begynder tiden for solnedgangsbøn og hvornår
slutter den?
7. Hvornår begynder tiden for natbøn og hvornår slutter den?

- 48 -
 9
Betingelserne for bønnens gyldighed
Betingelserne for at en bøn er gyldig er det, som den bedende
skal opfylde, før han kan starte på bønnen. De er:

1. Islam. Bønnen er kun gyldig fra en muslim.

2. At-tamjjiz. Det er den alder, hvor barnet kan forstå stillede
spørgsmål og give svar.
3. Al-wuduu´. Man skal have udført afvaskning, ellers er ens bøn
ugyldig.
4. At-Taharah. Den bedendes tøj, krop og bedested skal være fri
for alle ikke-fritagne nadjaasah.
5. At tildække al-^awrah. En mand skal tildække området
mellem navle og knæ. En kvinde skal tildække hele kroppen
undtagen ansigtet og hænderne.
6. At man véd, at bønnens tid er begyndt. Man skal være helt
sikker på, at den pågældende bøns tid er indtrådt.
7. At man retter front mod al-Qiblah, dvs. den ærede Ka^bah i
Makkah.
Bønnen er ugyldig for den, der forsømmer en eller flere af disse
betingelser.

- 49 -
 Spørgsmål
1. Hvad er betingelserne for bønnens gyldighed?

2. Nævn betingelserne for bønnens gyldighed.

3. Hvad er At-Tamjjiz?

4. Er bønnen gyldig uden wuduu´?

5. Er bønnen gyldig, hvis der var ikke-fritagne nadjaasah på

den bedendes tøj?

6. Hvad er henholdsvis mandens og kvindens ^awrah?

7. Hvad betyder det, at man ved at bønnens tid er indtrådt?

8. Hvad er al-Qiblah?

9. Hvad er dommen for bønnen, hvis man forsømmer en eller

flere af dens betingelser?

- 50 -
 10
Bønnens søjler
Bønnen har en række søjler og et antal sunan (ønskværdige
ting). Søjlerne er ting, der er en del af bønnen og som den er ugyldig
foruden. Derimod er bønnen gyldig uden sunan, men den som
undlader sunan mister belønning for disse.

Bønnen har 17 søjler. Disse er:

1. Hensigten. Det er at agte i hjertet at udføre bønnen, samtidig

med at man siger den indledende takbirah (Allaahu akbar).
Man kan for eksempel sige i hjertet: Jeg beder adh-dhuhr -
middagsbønnen

2. Takbiratul ihraam (den indledende takbirah). Det er den

første takbirah i bønnen. Man siger Allaahu akbar, mindst så
højt, at man kan høre sig selv.

3. At stå oprejst i de forpligtede bønner, hvis man kan. Dvs.

det er en betingelse i de pligtige bønner, at man står op.

4. At læse Al-faatihah med al-basmalah og samtlige

geminationer (shaddah). Den skal læses sammenhængende
uden lange pauser, og bogstaverne skal udtales fra de rette
steder.
- 51 -
5. Ar-rukuu^ – at bukke sig. Man skal bukke sig således, at ens
håndflader kan nå knæene.

6. Tuma´ninah – at have ro, således at alle knogler er stille

samtidigt mindst lige så lang tid, som det tager at sige
”subhaanallaah”.

7. I^tidaal – at rette sig op til opretstående stilling efter

bukningen.

8. Tuma´ninah – at have ro under stående stilling.

9. As-Sudjud – at knæle to gange. Der er syv steder på kroppen,

der skal være i berøring med underlaget under knælningen: En
del af sin utildækkede pande, håndfladerne, knæene og
undersiden af tæerne.

10. Tuma´ninah – at have ro under knælning.

11. At sidde mellem de to knælninger.

12. Tumaninah – at have ro, når man sidder.

13. Den sidste sidden – dvs. at sidde for at læse den sidste
tashah-hud og det, der kommer efter.

14. Den sidste tashah-hud. Den korteste version er:

- 52 -
 At-tahijjaatu lillaah
salaamun ^alajka ajjuhan nabijju
wa rahmatullaahi wa barakaatuh
salaamun ^alajna wa ^ala
^ibaadil-laahis saalihin
Ashhadu allaa ilaaha illallaah
Wa anna Muhammadar rasuulul-laah.
Betydningen af udtrykkene er

Alle hilsner tilhører Allah

Fred vær over dig, O profet
Samt Allahs nåde og velsignelser.
Må sikkerhed hvile på os og på
Allahs retskafne skabninger.
Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah
og at Muhammad er Allahs sendebud.
15. Assalaatu ^alan-nabijj. Den korteste version er:

Allahumma salli ^ala Muhammad

Vorherre, ophøj rangen af Muhammad

16. As-salaam – den korteste version er at sige ”As-salaamu

^alaikum”.

17. At overholde rækkefølgen. Hvis man for eksempel knæler

med vilje før bukningen, bliver ens bøn afbrudt.

- 53 -
 Nyttig viden
Den bedste version for at-tashah-hud er:

At-tahijjaatul-mubaarakaatus-salawaatut-tajjibaatu lillaah

As-salaamu ^alajka ajjuhan nabijju

wa rahmatullaahi wa barakaatuh

as-salaamu ^alajna wa ^ala

^ibaadil-laahis saalihin

Ashhadu alla ilaaha illal-laah

Wa ashhadu anna Muhammadar rasuulul-laah.

Betydningen af udtrykkene er

Alle hilsner, velsignede gode gerninger samt bønner tilhører Allah

Fred vær over dig, O profet
Samt Allahs nåde og velsignelser.
Må sikkerheden hvile på os og på
Allahs retskafne skabninger.
Jeg bevidner, at der ikke er anden guddom end Allah
og jeg bevidner at Muhammad er Allahs sendebud.

- 54 -
 Spørgsmål
1. Er bønnen gyldig uden søjlerne?
2. Hvor mange søjler har bønnen?
3. Nævn kortfattet bønnens søjler?
4. Hvad er hensigten? Hvornår udfører man den?
5. Hvad er takbiratul ihraam?
6. Er hensigten en hjertelig eller en mundtlige handling?
7. Skal den indledende takbirah udføres med tungen eller i
hjertet?
8. Hvad betyder det at stå oprejst i de forpligtede bønner, hvis
man kan?
9. Hvad er Ar-rukuu^?
10. Hvad er Tuma´ninah? Og hvor længe skal den holdes?
11. Hvad er I^tidaal?
12. Hvordan udføres As-Sudjud?
13. Hvad er den korteste version af At-Tashah-hud?
14. Hvad er den bedste version af At-Tashah-hud?
15. Hvad er den korteste version af Assalaatu ^alan-nabijj?
16. Hvad er den korteste version af As-Salaam?
17. Hvad er rækkefølgen?

- 55 -
 11
Bønnens sunan
(ønskværdige ting)
Bønnen har mangfoldige sunan, og selvom man undlader dem,
vil ens bøn stadig være gyldig. Men hvis man udføre dem, vil man
få en stor belønning af Allah. Derfor bør den bedende være flittig
med dem.

Blandt disse sunan er:

1. At sætte højre hånd på venstre håndled og at holde dem over

navlen og under brystet.

2. At læse den indledende du^aa´, før man læser al-faatihah i den

første rak^ah.

3. At læse en kort surah efter al-faatihah i de første to rak^ah

(dette gælder dog ikke al-ma´mum1 i de bønner, hvor man
læser højt).

4. At sige Allaahu akbar (takbirah) ved overgang fra en

bevægelsessøjle til en anden, undtagen når man retter sig op
efter bukning, for der siger man sami^al-laahu liman hamidah

1
Den der følger den, der leder bønnen.
- 56 -
 (Allah bønhører dem, som lovpriser Ham). Derimod er den
indledende takbirah (Takbiratul ihraam) en søjle i bønnen.

5. At sige: Subhaana rabbial-^adhiim 3 gange, mens man er i

bukning (Priset være min Herre, Den Mægtige).

6. At sige: Sami^al-laahu liman hamidah, mens man rejser sig

fra bukningen (Allah bønhører dem, som lovpriser Ham).

7. At sige: Rabbana wa lakal hamd, når man har rettet sig op fra
bukningen (Vor Herre, Dig tilkommer lovprisning).

8. At sige: Subhaana rabbial- ´a ^la, 3 gange mens man knæler

(Priset være min Herre, Den Ophøjede).

9. At sige: Allahum-maghfir lii war-hamni wah-dini wa ^aafini

war zuqni, når man sidder mellem de to knælninger (Min
Herre, tilgiv mig, vær nådig med mig, vejled mig, hold mig
rask og giv mig alt, hvad jeg har brug for).

10. Den første tashahhud, når man har fuldført to rak^ah af

adh-dhuhr, al-^asr, al-maghrib og al-^isha´.

11. At læse as-salaat al-Ibraahimijjah helt ud efter den sidste

tashahhud.

Allahumma Salli ^ala Muhammadin wa ^ala ´aali

Muhammad Kama Sallajta ^ala Ibraahima wa ^ala ´aali
Ibraahim Innaka Hamidum Madjid.

- 57 -
Vor Herre, ophøj rangen for Muhammad og for Muhammads
retskafne følgere og slægt, ligesom Du ophøjede rangen for
Abraham og for Abrahams retskafne følgere og slægt. Du er
Hamid (Den, Der fortjener at blive priset) og Madjid (Den
Ophøjede).

Allahumma baarik ^ala Muhammadin wa ^ala ´aali

Muhammad Kama baarakta ^ala Ibraahima wa ^ala ´aali
Ibraahim Innaka Hamidum Madjid.

Vor Herre, velsign Muhammad og Muhammads retskafne

følgere og slægt, ligesom Du velsignede Abraham og
Abrahams retskafne følgere og slægt. Du er Hamid (Den, Der
fortjener at blive priset) og Madjid (Den Ophøjede).

12. At tilføje: Wa rahmatullaah i as-salaam. Man siger:

As-salaamu ^alajkum wa rahmatullaah (Må Allah skænke
jer fred og nåde)

13. At sige: As-salaamu ^alajkum for anden gang.

14. At dreje hovedet mod højre og venstre, når man siger

as-salaamu ^alajkum.

- 58 -
 Spørgsmål
1. Hvor er det sunnah at sætte hænderne efter takbiratul
ihraam?
2. Hvad er sunnah at læse inden man læser al-faatihah i den
første rak^ah?
3. Hvad er sunnah at læse efter al-faatihah? Og I hvilke
raka^aat?
4. Hvad er sunnah at gøre ved overgang fra en bevægelsessøjle
til en anden?
5. Hvad er sunnah at sige i bukning og i knælning?
6. Hvad er sunnah at sige, mens man rejser sig fra bukningen
og når man har rettet sig op fra bukningen?
7. Hvad er sunnah at sige, når man sidder mellem de to
knælninger?
8. Hvad er sunnah at tilføje i as-salaam?
9. Hvilken gang er fremsigelsen af ”As-salaamu ^alajkum”
sunnah og hvilken af de to tashahud er sunnah?
10. Hvor er det sunnah at dreje hovedet, når man siger as-
salaamu ^alajkum?

- 59 -
 12
Bønnens afbrydelser
Der er nogle ting, der afbryder bønnen og som det er vigtigt at
kende til, for at kunne undgå dem.

Blandt disse afbrydelser er:

1. Bevidst tale. Det vil sige, hvis den bedende fremføre en

almindelig menneskelig tale – med blot et betydningsbærende
bogstav eller to ikke-betydningsbærende bogstaver – med
vilje, og mens han husker, at han er i gang med at bede, da vil
det gøre hans bøn ugyldig. Derimod vil lovprisning til Allah
ikke afbryde bønnen.

2. At spise eller drikke. Hvis den bedende spiser eller drikker

noget med vilje, mens han husker, at han er i gang med at bede,
bliver hans bøn afbrudt. Dette gør sig gældende selv hvis det
kun er så lidt som et sesamfrø eller en vanddråbe.

3. At udføre mange bevægelser. Den, der foretager sig mange

bevægelser, som for eksempel at udføre tre bevægelser i træk,
ugyldiggør sin bøn.

4. At udføre en voldsom bevægelse. Som for eksempel at

hoppe.
- 60 -
5. At foretage blot én bevægelse for at lege. For eksempel at
række tungen eller bevæge øjenbrynene for at lege.

6. Bevidst at tilføje en ekstra bevægelsessøjle. For eksempel at

knæle tre gange inden for den samme rak^ah.

7. Ændring af hensigten. Som for eksempel at udføre en hensigt

om at afbryde bønnen, tøve med at afbryde bønnen eller lade
hensigten om at afbryde bønnen være afhængig af en
hændelse. Såsom at sige i sig selv: ’’Hvis der bankes på døren,
vil jeg afbryde bønnen og åbne’’. Her bliver bønnen afbrudt
øjeblikkeligt.

8. At den bedendes tahaarah afbrydes. For eksempel ved at

tarmluft kommer ud.

- 61 -
 Spørgsmål
1. Nævn nogle af bønnens afbrydelser.
2. Hvad betyder bevidst tale?
3. Afbryder lovprisning til Allah bønnen?
4. Hvad er dommen for den, der spiser eller drikker med vilje,
mens han husker, at han er i gang med at bede, selv når det
er lidt?
5. Giv et eksempel på hvad ”mange bevægelser i bønnen” er.
6. Giv et eksempel på en voldsom bevægelse.
7. Giv et eksempel på en bevægelse for at lege.
8. Giv et eksempel på at tilføje en bevægelsessøjle.
9. Hvad betyder det at ændre hensigten?
10. Giv et eksempel på, at ”den bedendes tahaarah afbrydes”.

- 62 -
 13
Bønner med højtlæsning
og lavmælt læsning
Bønner med højtlæsning er: Morgenbønnen,
solnedgangsbønnen og natbønnen. I disse bønner læser man højt i
de to første rak^ah, ved fremlæsningen af al-faatihah, når man siger
aamin, samt når man læser en kort surah. Alt dette gælder, når man
enten beder alene eller som imam. I middagsbønnen og
eftermiddagsbønnen læser man lavmælt.

Hvis man forsømmer en bøn, så skal man afvikle den. Er den en

bøn, som læses højt, og man afvikler den i en tid for en bøn, som
læses lavmælt, afvikles den også ved lavmælt læsning. Et eksempel
herpå er at afvikle morgenbønnen i middagsbønnens tid.

Hvis man derimod afvikler en bøn, som læses højt, i en tid for
en bøn, som læses højt, afvikles den også ved højtlæsning. Et
eksempel er at afvikle solnedgangsbønnen i natbønnens tid.

Hvis man afvikler en bøn, som læses lavt, i en tid for en bøn, som
læses højt, afvikles den tillige ved højtlæsning. Såsom at afvikle
eftermiddagsbønnen i solnedgangsbønnens tid.

- 63 -
 Nyttig viden
Hvis al-ma´mum hører al-imam2 i en bøn, som læses højt, sige:

ِ
َ ‫َح َك ِم ا ِْلَاك ِم‬
‫ني‬ ْ ‫اَّللُ ِِب‬
َّ ‫س‬ َ ‫أَلَْي‬
Alaysal-laahu bi-ahkamil haakimin
Hvilket betyder:
”Er Gud ikke den Allerviseste”
(Surat At-tin, v. 8)

Da siger al-ma´mum:

Balaa wa ana ^ala dhaalika minash-shaahidin

Jo, og jeg er blandt vidnerne derpå

Selv hvis al-ma´mum var i gang med at læse al-faatihah, siger han
blot ”balaa” (jo) hvorefter han fortsætter med at læse al-faatihah.

Når al-imam er færdig med at læse al-faatihah, siger al-ma´mum:

Aamin, sammen med imamen. Hører al-ma´mum et vers som
omtaler profeten Muhammad, siger han: Allahumma salli ^alajh.

Hvis en person derimod hilser på den bedende, så skal han ikke

svare: wa ^alajkum assalaam. Hvis han svarer tilbage, bliver hans
bøn afbrudt. Hans bøn afbrydes også, hvis han siger til en, der nyser:
yarhamukal-laah (Må Allah være nådig med dig).

2
Lederen af bønnen.
- 64 -
 Spørgsmål
1. Hvilke af de fem bønner læses højt?
2. Når man beder alene hvad, læser man så højt ved
højtlæsningsbønner?
3. Hvilke af de fem bønner læses lavmælt?
4. Hvad skal man gøre, hvis man forsømmer en af de fem
bønner?
5. Skal den, der afvikler en bøn, som læses højt, i en tid for en
bøn, som læses lavmælt, læse højt eller lavmælt? Give et
eksempel.
6. Skal den, der afvikler en bøn, som læses lavmælt, i en tid for
en bøn, som læses højt, læse højt eller lavmælt? Give et
eksempel.

- 65 -
 14
Fællesbøn
(Salaat al-jamaa^ah)
Muslimerne beder hver dag, i moskeen fem gange i fællesskab. I
fællesbøn er der nogle regler, som man skal være omhyggelig med.
Blandt disse er:

1. At den bedende står bag ved al-imam samt at man først siger
den indledende takbirah (Allaahu akbar) efter imamen.
2. At udføre hensigten om, at bede i fællesskab. Man siger for
eksempel i hjertet: jeg beder den pligtige middagsbøn i
fællesskab.
3. At man som ma´mum i en bøn, som skal læses lavt, læser al-
faatihah og den korte surah lavmælt. I en bøn, som læses højt,
læser man kun al-faatihah lavmælt, og man lytter til imamens
læsning. Hvorimod imamen læser al-faatihah, aamin og den
korte surah højt, samt samtlige takbiraat, og når han siger:
sami^al-laahu liman hamidah.
4. At sige: ”Aamin” sammen med imamen, efter denne har sagt:
”Ghajril maghdubi ^alajhim wa lad-daallin”.
5. At man følger efter imamen og ikke gør noget før ham, således
bukker man først når imamen bukker sig, retter sig op først når
imamen har gjort det og knæler først, når imamen er begyndt
på det.

- 66 -
6. Hvis man beder bag en imam, og der ingen andre er end en
selv, står man til højre og lidt bag ved imamen. Hvis der
kommer en tredje, går man et skridt tilbage, så man danner en
række med denne.
7. At man ikke siger assalamu ^alajkum før imamen. Gør man
det, er ens bøn gjort ugyldig.

Spørgsmål
1. Hvor skal man som ma´mum stå? Og hvornår siger man
takbiratul ihraam?
2. Hvilken hensigt skal den, der vil bede bagved en imam,
udføre?
3. Hvornår siger al-ma´mum ”Aamin”?
4. Hvornår bukker al-ma´mum og hvornår retter han sig op?
5. Hvornår siger al-ma´mum: assalamu ^alajkum? Og hvad er
dommen for hans bøn, hvis han bevidst gør dette før
imamen?

- 67 -
 15
Fredagsbøn
(Salaat al-djumu^ah)
Fredagsbøn er en personlig pligt for muslimske mænd med
tilhørende regler, for eksempel skal de have nået puberteten og være
ved deres forstand. Desuden skal de opholde sig et sted, hvor der
afholdes fredagsbøn, og at disse ikke har en lovmæssig
undskyldning til at holde sig fra at deltage. Dette er forudsat, at der
var minimum fyrre fastboende mænd i boliger. Hvis der var færre
end 40 fastboende, eller hvis de boede i telte, så er fredagsbøn ikke
en pligt for disse, der hvor de er.

En lovmæssig undskyldning kan være, at man er så syg, at det

vil være anstrengende at tage til fredagsbønnen.

Fredagsbøn består af to rak^aat, hvori imamen læser højt, og den

afløser middagsbønnen om fredagen.

Blandt betingelserne for den er:

1. At den bedes, når tiden for middagsbønnen er indtrådt.

2. At der inden bønnen holdes to taler, som finder sted efter at

tiden for middagsbønnen er indtrådt. Talerne skal mindst høres
af de førnævnte 40 fastboende.
- 68 -
 3. At den bedes i fællesskab mindst af de 40. Hvis der er færre
end 40 fastboende til stede, skal de ikke bede fredagsbøn, men
middagsbøn.

4. At den skal bedes på ét sted i det samme område. Dog

undtagen hvis det er besværligt at samle alle et sted, for så er
det tilladt at holde mere end en enkelt fredagsbøn i det omfang,
det er nødvendigt.

Søjlerne for de to taler

1. At lovprise Allah
2. At bede Allah om at hæve rangen af vor mester Muhammad
3. At opfordre til retskaffenhed ved for eksempel at sige:
’’Jeg opfordrer jer til at være gudfrygtige’’.

Disse tre søjler skal taleren udføre både i første og anden tale.
4. Et betydningsbærende vers fra Al-Qur`an, selv et kort vers
som: Qul huwallaahu ahad (Sig: Allah er Den Udelelig). Det
er bedst, at det læses i den første tale.
5. At bede til Gud for de rettroende i den anden tale.
Den, der går glip af at bede fredagsbønnen, skal bede
middagsbønnen, da den ikke kan afvikles senere som fredagsbøn.

- 69 -
 Spørgsmål
1. Hvem er fredagsbøn en pligt for?

2. Hvor mange rak^ah har fredagsbønnen?

3. Nævn nogle af betingelserne for fredagsbønnen.

4. Hvad er søjlerne for de to taler?

5. Hvad skal den, der går glip af at bede fredagsbønnen, gøre?

Hvorfor?

- 70 -
 16
Bønnen for den forsinkede
Profeten, må Allah ophøje hans rang, opfordrede os til fællesbøn,
og han gjorde rede for dens forrang frem for enkeltmandsbøn. Han
sagde:

”Fælles bøn er 27 gange bedre end enkeltmandsbøn”.

(Berettet af Al-Bukhaariy og Muslim)

Hvem er den forsinkede

Den forsinkede er den, der slutter sig til en fællesbøn efter at
imamen allerede er begyndt, så at der ikke er nok tid til at kunne
læse al-faatihah under imamens opretstående stilling. Man er også
forsinket, hvis imamen var i en anden søjle, såsom bukningen,
knælningen eller tashahhud. Man opnår belønning for fællesbøn
ved at nå noget af bønnen med imamen.

Hvad gør den forsinkede

Han går i gang med bønnen ved at fremsige takbiratul ihraam og
straks derefter at følge imamen i det, som denne er i gang med.

 Hvis imamen var i slutningen af al-faatihah, begynder al-

ma´mum med at læse den. Når imamen går ned til bukning,

- 71 -
 afbryder al-ma´mum sin læsning og bukker sig sammen med
imamen. Forpligtelsen af at læse resten af al-faatihah
bortfalder for al-ma´mum.

 Hvis imamen var i bukningen, så bukker al-ma´mum sig, og

hvis han når at have ro mens imamen var i bukningen mindst
så længe, som det tager at sige: Subhaanal-laah, tælles det som
en rak^ah for ham. Hvis man ikke når at have ro i bukningen
sammen med imamen, så skal al-ma´mum udføre en ekstra
rak^ah efter at imamen siger as-salaamu ^alajkum.

 Hvis imamen var nået længere end bukningen som for

eksempel knælning eller tashahhud, så skal al-ma´mum følge
ham, men det tælles ikke som en rak^ah for ham. Dvs. al-
ma´mum skal udføre en rak^ah, efter at imamens salaam.

 Hvis al-ma´mum går i gang med bønnen, mens imamen læser

den sidste tashahhud, skal al-ma´mum følge ham. Så snart
imamen siger as-salamu ^alajkum, skal al-ma´mu rejse sig op
og udføre samtlige bønnens rak^aat.

Den indledende takbirah (Takbiratul ihraam) skal siges mens man

står oprejst, selv hvis den bedende gerne vil nå at bede sammen med
en anden bedende, der for eksempel er i bukningen.

- 72 -
 Spørgsmål
1. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, som omtaler
fællesbøns forrang.

2. Hvem er den forsinkede i bønnen?

3. Hvordan opnås belønningen for fællesbøn?

4. Hvad gør den forsinkede, der indtræder bønnen, mens

imamen er i slutningen af al-faatihah?

5. Hvad gør den forsinkede, der indtræder bønnen, mens

imamen er i bukningen?

6. Hvad gør den forsinkede, der indtræder bønnen, mens

imamen har rejst sig fra bukningen eller er i knælning?

7. Hvad gør den forsinkede, der indtræder bønnen, mens

imamen er i gang med at læse den sidste tashahhud?

- 73 -
 17
Afvikling af bøn
Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, sagde:

”Lad den, der sover over en bøn eller glemmer den, bede den når
han husker den. Der er ingen bod for det andet end dette”.
(Berettet af Al-Bukhaariy)

Den, der sover over en bøns tid, så han først vågner efter den er
udtrådt, skal afvikle denne bøn. Glemmer en muslim at udføre en
bøn og husker den, efter at dens tid er forbi, så skal man afvikle den.

Hvis man har forsømt så mange bønner, at man ikke kender det
præcise antal derpå, så skal man begynde at afvikle disse bønner,
indtil man skønner, at de alle er afviklet.

Den fuldkomne rettroende viser ikke ligegyldighed med at afvikle

de bønner, der hviler på ham. Denne skynder sig at afvikle dem og
sjusker ikke med det på grund af travlhed med penge, børn, handels
anliggender eller lignende.

Det er ønskeligt at afvikle de forsømte bønner i rækkefølge, så man

afvikler morgenbøn, middagsbøn og så videre. Dør man uden at
have fuldført afviklingen af alle de bønner, der hviler på en, men

- 74 -
var begyndt at afvikle dem flittigt, og man havde til hensigt at
fuldføre dem, da vil Allah ikke straffe vedkommende for det.

Kvinden må ikke bede under menstruation eller efterfødsels-

blødninger. Hun skal heller ikke afvikle bønnerne fra disse
perioder. Dog er hun forpligtet til at afvikle de mistede dage af
fasten under menstruation eller efterfødsels-blødninger.

Spørgsmål
1. Hvad er beviset for, at man skal afvikle de forsømte bønner?
Nævn udtalelsen.
2. Hvad skal den, der sover over en bøns tid og som først
vågner efter den er udtrådt, gøre?
3. Hvad skal den, der glemmer at bede en bøn, gøre?
4. Hvad skal den, der har forsømt så mange bønner, at man ikke
kender det præcise antal derpå, gøre?
5. Hvis man er forpligtet til at afvikle en morgenbøn og en
middagsbøn, hvad skal man så starte med at afvikle?
6. I hvilke tilfælde skal en kvinde ikke bede? Er hun forpligtet
til at afvikle disse bønner?
- 75 -
 18
Fasten i den velsignede
Ramadaan-måned
Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

‫نات ِم َن اهلُدى‬
ٍ ِ‫اس وبي‬
ّ ِ ّ‫دى للن‬
ِِ
ً ‫َش ْه ُر َرَمضا َن الّذي أُنْ ِز َل فيه ال ُق ْرآ ُن ُه‬
َّ ِ ‫قان فَمن َش ِه َد‬ ِ ‫وال ُفر‬
ُ‫صمـْه‬ ‫ْي‬
‫ل‬
َُ َ‫ـ‬‫ف‬
َ ‫ر‬‫ه‬ْ ‫الش‬ ‫م‬
ُ ‫ك‬
ُ ‫ن‬
ْ ‫م‬ َْ ْ
Hvilket betyder:
”Ramadan, måneden hvori Al-Qur’an er nedsteget, som ret-
ledning for menneskene og med klare tegn på retledningen, og
det rette. Lad da den, der er vidne til denne måned, faste den’’
(Surat al-Baqarah, v. 185)
Fastemåneden
Fasten er en mægtig tilbedelse, som Allah har pålagt muslimerne at
udføre i måneden Ramadaan hvert år. Via den opnår man stor
belønning fra Allah, være ophøjet.

Definitionen af fasten
At faste betyder, at afholde sig fra at spise, drikke og alt andet, der
afbryder fasten fra daggry til solnedgang. Dette gør man med en
bestemt hensigt. Man kan for eksempel sige i sit hjerte:

- 76 -
”Jeg har til hensigt at faste i morgen, som udførelse af Ramadan
forpligtelsen i år, i tro og ønske om at få belønning af Allah”.
Fastens afbrydelser
Fasten afbrydes blandt andet af:
1. Bevidst at spise eller drikke, selv når det er lidt, mens man
husker, at man faster. Hvis man spiser eller drikker noget i
forglemmelse, vil fasten ikke afbrydes, heller ikke når det er
en frivillig faste. Beviset herpå er, at profeten, må Allah ophøje
hans rang, sagde:
”Lad den fastende, som spiser eller drikker i forglemmelse
fuldføre sin faste, da det er Allah, der har bespist ham og
givet ham drikke”.
(Berettet af Al-Bukhaariy)
2. Bevidst at kaste op ved fx at stikke fingeren i halsen. Hvis
man ufrivilligt kaster op, afbrydes fasten ikke.
3. Næse- og øredråber. Det afbryder fasten, når væsken når ind
i kroppens hulrum, mens dråber i øjet ikke afbryder fasten.

I nogle tilfælde er det tilladt at undlade fasten, såsom:

1. Hvis man er syg til en grad, at man frygter at tage skade af

fasten.
2. Hvis man er på en lang og tilladt rejse, såsom at rejse fra
København til Odense.
3. Hvis en kvinde har menstruation eller efterfødselsblødninger,
må hun ikke faste. Dog skal hun afvikle efter Ramadaan.

- 77 -
 Spørgsmål
1. Nævn et vers fra koranen, der omtaler forpligtelsen af fasten
af Ramadaan.
2. Hvad er fasten?
3. Definer tiden for fasten?
4. Hvad er bedst at sige ved udførelse af hensigten til fasten?
5. Nævn nogle af fastens afbrydelser.
6. Hvad er reglen for ens faste, hvis man spiser eller drikker
noget i forglemmelse? Hvorfor?
7. Hvad er reglen, hvis man kaster op ufrivilligt?
8. Hvad er reglen for næse-, øre- og øjendråber?
9. Hvem må undlade fasten i Ramadaan?
10. Hvad gør den kvinde, der har menstruation eller
efterfødselsblødninger under fasten? Og hvad er hun pålagt?

- 78 -
 19
Az-zakaat
Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur`an:

َّ ‫الصال َة وآتوا‬
‫الزكا َة‬ َّ ‫وأقيموا‬
Hvilket betyder:
”Udfør bønnen og betal az-zakaat”.
(Surat an-nur, v. 56)
Allah har pålagt muslimen at give en bestemt del af det, denen
ejer, når betingelserne derfor er opfyldt.

Az-zakaat skal gives til de fattige og trængende muslimer samt

til andre typer, som lovgivningen har omtalt.

Blandt de typer, som zakaat gives til, er:

 De fattige (Al-Fuqaraa´). Det er dem, der ikke engang kan få

dækket halvdelen af deres nødvendige behov

 De trængende (Al-masaakin). Det er dem, som ikke kan få

dækket al deres fulde behov, men blot halvdelen deraf.

 Zakaat-arbejdere (Al-^Aamilina ^alajha). Det er de ulønnede

folk, som er anvist til at indsamle og videregive Zakaah.

- 79 -
  Al-mu´allafatu qulubuhum. Det er nye muslimer, hvis
tilknytning endnu ikke er stærk.

 Al-ghaarimin: det er de gældstyngede muslimer, som har

svært ved at betale deres ikke-forbudte gæld tilbage.

 Ibnis-sabil. Det er den rejsende, som er havnet et sted og ikke

har råd til at nå sin destination.

Zakatul fitr
Enhver ansvarlig (mukallaf) muslim skal betale zakaatul fitr i
Ramadaan eller på dagen for højtiden ”^Eidul fitr”. Denne skal give
både for sig selv, sin kone, sine små børn samt sine fattige forældre.

Der skal for hver person gives 1 saa^ af hovednæringsmidlet i det

pågældende land til en fattig muslim eller andre af dem, der må
modtage zakaat. 1 saa^ er lig med 4 gange 2 samlede mellemstore
håndfulde.

- 80 -
 Spørgsmål
1. Nævn et vers fra koranen, der beordrer til at betale zakaat.

2. Hvem er de fattige?

3. Hvem er de trængende?

4. Hvem er de Al-^Aamilina ^alajha?

5. Hvem er de Al-mu´allafatu qulubuhum?

6. Hvem er de Al-ghaarimin?

7. Hvem er de Ibnis-sabil?

8. Hvor meget skal der betales i zakaatul fitr?

9. Hvad er 1 saa^?

- 81 -
KAPITLET
OM DEN
ISLAMISKE
MORAL

- 82 -
 1
Uoprigtighed
(Rijaa`)
Profeten Muhammad, må Allah ophøje hans rang, sagde:

”Iblandt det, jeg frygter allermest for jer, er den lille shirk (ash-
shirk al-asghar3). De sagde: ”Hvad er den lille shirk?” Profeten
svarede: ”Uoprigtighed”.
(Berettet af Ahmad Ibn Hanbal)
Uoprigtighed er at udføre de gode handlinger søgende
menneskenes anerkendelse, dvs. for at blive rost af dem.

Oprigtighed er at udføre de gode handlinger, med en hensigt om at

søge belønning fra Gud alene.

Profeten Muhammad, må Allah ophøje hans rang, sagde:

”Handlingerne gengældes i overensstemmelse med hensigterne”

(Berettet af Al-Bukhaariy og Muslim)

Betydningen er, at lydighedshandlinger kræver en korrekt og

oprigtig hensigt for at være gyldige.

3
Ash-shirk er at føje partner til Allah. Ash-shirk al-asghar er derimod, at man når man udfører
tilbedelse og søger belønning fra andre end Allah.
- 83 -
Så hvis en muslim, der er nået puberteten, beder for at folk skal rose
ham, vil forpligtelsen bortfalde4, men han begår en stor synd med
sin uoprigtighed, og han får ingen belønning for sin bøn.

Ligeså hvis han faster med den hensigt, at folk skal sige, at han er
en asketisk og retskaffen tilbeder, vil han være uoprigtig. Fastens
forpligtelse bortfalder for ham; men denne begår en stor synd og får
ingen belønning for sin faste.

Således vil den, der udfører en hvilken som helst lydighedshandling

med den hensigt at få menneskenes ros, begå en stor synd, nemlig
uoprigtighed. Og man får ingen belønning for denne handling.

Når en muslim udfører en lydighedshandling som bøn, faste eller

lignende, så skal denne udelukkende søge belønning af Gud derfor.

4
Bønnen er gennemført, dog uden belønning
- 84 -
 Spørgsmål
1. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, hvori han advarer
imod uoprigtighed.

2. Hvad er uoprigtighed (rijaa´)?

3. Hvad er oprigtighed?

4. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, der opfordrer til

oprigtighed. Hvem har berettet den?

5. Hvad betyder denne udtalelse?

6. Hvad gælder der for en muslim, som er nået puberteten, og

som beder eller faster for at folk skal rose ham?

7. Hvad kalder man en sådan synd?

8. Vil dennes handling være gyldig?

9. Hvad bør en muslim have i sinde, når denne udfører gode

handlinger?

- 85 -
 2
Bagtale
(Ghibah)
Profeten Muhammad, må Allah ophøje hans rang, sagde:

”Ved I, hvad bagtalelse er?” De svarede: ”Allah og Hans

sendebud ved bedst”. Han sagde: ”Det er at omtale din bror med
noget, han ikke bryder sig om”. De spurgte: ”Hvad nu hvis det
var sandt?” Han sagde: ”Hvis det var sandt, så har du bagtalt
ham (Ghibah), men hvis det ikke var sandt, så har du både
bagtalt ham og løjet om ham (Buhtaan)”.

(Berettet af Muslim)

Profeten Muhammad, må Allah ophøje hans rang, har i denne

udtalelse defineret to af tungens synder, nemlig ”bagtalelse
(Ghibah)” og ”bagtalelse med løgn (Buhtaan)”.

Al-Ghibah er at omtale din muslimske bror med noget sandt, som

denne ikke bryder sig om, i hans fravær. For eksempel når en
muslim siger om en anden muslim: ”Han er enøjet”, og hvis den
anden ikke bryder sig om at blive kaldt sådan. Den, der kaldte ham
”enøjet”, begik en synd for den forbudte bagtale.

- 86 -
Al-Buhtaan er, at omtale din muslimske bror med noget usandt,
som han ikke bryder sig om, i hans fravær. For eksempel når en
muslim siger om en anden muslim: ”Han er en løgner”, og den
anden ikke lyver. Den, der kaldte ham for ”løgner”, begik en synd
for bagtalelse med løgn, som er større end synden for bagtalelse.

Muslimen må ikke skade eller såre andre, og han bør have god
moral. Hvis han finder en fejl hos en anden, skal han tie om det og
ikke afsløre ham blandt folk.

Både Ghibah og Buhtaan fører til slagsmål, skænderier og splid

mellem venner og slægtninge. Undgå at falde i disse synder.

Derimod er sand omtale af en person for at advare folk mod ham

tilladt ifølge muslimske lærdes enighed. Dette er endda en pligt, da
det hører til det at forbyde det onde. Eksempelvis at advare mod en,
der snyder folk med salg af madvarer eller mod en, der snyder folk
i de religiøse anliggender.

- 87 -
 Spørgsmål
1. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, hvori han advarer
imod ghibah og buhtaan.

2. Hvad er al-ghibah? Giv et eksempel på det.

3. Hvad er al-buhtaan? Giv et eksempel på det.

4. Hvilken synd er større, ghibah eller buhtaan?

5. Hvad er dommen for at omtale en person, der snyder folk i

deres verdslige eller religiøse anliggender?

- 88 -
 3
Sandfærdighed
og løgnagtighed
Profeten Muhammad, må Allah ophøje hans rang, sagde:

”Sandfærdighed fører til gudfrygtighed, og gudfrygtighed fører

til paradiset. Individet vil blive ved med at tale sandt, indtil denne
bliver nedskrevet af englene som sandfærdig. Løgnagtighed
fører til storsyndighed, og storsyndighed fører til helvedet.
Individet vil blive ved med at lyve, indtil denne bliver nedskrevet
af englene som løgnagtig”.
(Berettet af Al-Bukhaariy og Muslim)

I denne beærede udtalelse har profeten, må Allah ophøje hans rang,

opfordret os til at sige sandheden og advaret os mod at lyve.

Løgnagtighed er tale, der strider mod de faktiske forhold, og det er

forbudt både i alvor og i spøg. Hvis en muslim bevidst siger noget,
der strider med sandheden, vil han begå en synd for løgnagtighed.
For eksempel når en person siger: ”Jeg vandt over den og den”,
selvom han i virkeligheden ikke har vundet over nogen.

Hvis løgnagtighed volder en muslim skade eller gør ham fortræd,

vil det være en stor synd. Derfor bør du vænne din tunge til at sige
sandheden og at undgå løgnagtighed, for løgnagtighed er en dårlig
- 89 -
og grim vane. Mange mennesker har for vane at lyve og bliver
derfor anset af folk som løgnere, utroværdige og ikke til at stole på.

Husk at profeten Muhammad, må Allah ophøje hans rang, aldrig

nogensinde har løjet i hele sit liv, derfor var han kendt blandt sit
folk for ”den sandfærdige og troværdige’’. Det samme gør sig
gældende for alle profeter, ingen af dem har nogensinde løget.

Spørgsmål
1. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, hvori han opfordrer
til sandfærdighed og advarer imod løgnagtighed.

2. Hvad er løgnagtighed? Hvad er dommen for den?

3. Hvad er dommen for løgnagtighed, når den volder en

muslim skade?

4. Hvad var profeten, må Allah ophøje hans rang, kendt for

blandt sit folk?

- 90 -
 4
Tyveri og hæderlighed
Profeten, må Allah ophøje hans rang, sagde:

’’Allah har forbandet den, der stjæler’’.

(Berettet af Al-Bukhaariy og Muslim)

Tyveri er at borttage en anden persons ejendom i det skjulte og

uden hans samtykke. Det er forbudt, og det er en farlig
samfundssygdom. Hvis en muslim tilegner sig penge, der tilhører
en anden på ulovligvis ved tyveri, falder han i en synd, fordi Allah
har forbudt mennesket at borttage andres værdier uden deres
samtykke.

Hvis et svagt menneske ser andres penge, kan vedkommende blive

fristet til at tage noget af det. Han vil måske sige i sig selv: ”Jeg
tager kun en lille del, ejeren er meget rig, og han vil ikke belastes
at have mistet den sum penge”.

Det kan også være han siger: ”Pengekassen står åben, jeg tager,
hvad jeg vil, ingen vil få noget at vide”. Eller sige: ”Mine venner
har nyt tøj, hvorfor stjæler jeg ikke for at købe tøj og sko som
deres”.

- 91 -
Mennesket skal overvåge sig selv og være advaret mod satans
hvisken med fristelser. Satan arbejder ihærdigt på at få mennesket
til at begå syndighed, uret og at borttage andres værdier
uretmæssigt. Dette kan også føre til skandale, fængsel og lignende,
ud over den straf man fortjener i det hinsides.

Spørgsmål
1. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, der forbyder tyveri.

2. Hvad er tyveri?

3. Hvad er dommen for at tilegne sig en anden person ejendom

uden hans samtykke?

4. Hvis en person var svag og ikke gudfrygtig og ser andres

penge ligge frit fremme, hvad kan han blive fristet til?

5. Hvis man borttager andres værdier eller gør nogen uret,

hvilke konsekvenser kan det fører til?

- 92 -
 5
Ondskab mod forældre
(^Uquq)
Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, sagde:

”Ingen, der er ond mod sine forældre, vil indtræde paradiset”.

(Berettet af Al-Bukhaariy)

Betydningen af ’’at de ikke vil indtræde paradiset’’ er her, at de

ikke indtræder paradiset med de første.

Ondskab mod forældre er, at man skader sine forældre eller blot en
af dem meget groft, såsom at slå dem, bande ad dem eller forbande
dem. Dette hører til de store synder.

Til det at være ond mod sine forældre hører også, at man hjælper
sin far med at begå uret mod sin mor. Eller at bistå sin mor i at begå
uret mod sin far, dette er også syndigt og hører til de store synder.

At være ond mod ens egen mor er en større synd end at være ond
mod ens far. Ligeledes vil man opnå større belønning af at være god
mod sin mor end at være god mod sin far.

Hvis en muslim adlyder sin far og mor, når de beordrer ham til
noget, som ikke er syndigt, får han stor belønning af Gud, være
- 93 -
ophøjet, under forudsætning af, at det bliver gjort med en oprigtig
hensigt

Det er blevet berettet om ^Abdullah Ibn ^Omar, at han så en mand,

som bar sin mor på ryggen. Manden sagde til Ibn ^Omar: ”Jeg har
udført en pilgrimsfærd med min mor på ryggen, tror du, jeg har
gengældt hende, hvad hun fortjener?” Ibn ^Omar sagde til ham:
”Ikke for en enkelt ve”, dvs. ikke for en eneste af fødselsveerne
hun led, da du blev født.

Sørg for at ære dine forældre indenfor de lovlige grænser og undgå

den grimme synd, det er at vise ondskab mod dine forældre.

Spørgsmål
1. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, der forbyder
ondskab mod forældrene. Hvem har berettet den?
2. Hvad betyder udtrykket: ’’at de ikke vil indtræde
paradiset’’?
3. Hvad er ondskab mod forældrene? Giv et eksempel derpå.
4. Hvilken synd er størst, er det ondskab mod moren eller mod
faren?
5. Hvad er mere belønningsværdigt, er det at ære moren eller
at ære faren?
- 94 -
 6
At pleje slægtskabsbånd
En af ledsagerne spurgte profeten Muhammad, må Allah ophøje
hans rang: ”Fortæl mig om en handling, der fører mig til
paradiset”. Profeten svarede:

”Bespis de fattige, hold kontakten til dine slægtninge og bed om

natten, mens folk sover, så kommer du trygt i paradiset”
(Berettet af Ibn Hibban).

Profeten bekræfter i denne udtalelse, at den, der følger denne

vejledning, kommer i paradiset uden straf. En af vejledningerne er
at vedligeholde slægtskabsbånd.

Ens slægtninge er familiemedlemmer både fra fars og mors side.

Disse må man ikke bryde kontakten til. Profeten, må Allah ophøje
hans rang, sagde:

“Ingen afbryder kommer i Paradis”

(Berettet Al-Bukhaariy)

Betydningen er, at den, der ikke holder kontakten med sine

slægtninge, ikke indtræder paradiset med de første.

At pleje slægtskabsbånd vil sige, at man besøger de af ens

slægtninge, som man kan, og at man skriver til dem, som man ikke
- 95 -
kan besøge. Man skal også være god og hjælpsom mod de af dem,
som har brug for det.

Man må ikke afbryde kontakten til slægtningene, således at man

holder sig fra at besøge dem i Ramadaan, ^eid, ved lykkelige eller
sørgelige begivenheder eller i øvrigt. Der må ikke gå så længe, at
ens slægtninge føler sig afvist. Den, der ikke vedligeholder kontakt
med sine slægtninge, kaldes for: Afbryder

At besøge de slægtninge, som ikke besøger dig, er ikke

nedværdigende eller ydmygende, men en god sag og en
lydighedshandling for Allah, være ophøjet.

Sørg for at besøge dine slægtninge, kom tæt på dem med kærlighed
og venlighed samt vær en hjælp for dem til at udføre de gode
handlinger.

- 96 -
 Spørgsmål
1. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, må Allah ophøje
hans rang, der opfordrer til at pleje slægtskabsbånd.

2. Hvem er ens slægtninge?

3. Hvad er reglen for at afbryde kontakten til nogen af

slægtningene?

4. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, må Allah ophøje

hans rang, der omtaler afbrydere. Hvem har berettet den?

5. Hvad betyder denne udtalelse?

6. Hvad betyder det, at man plejer slægtskabsbånd?

- 97 -
 7
Oprigtig broderkærlighed
Allahs sendebud, må Allah ophøje hans rang, sagde, at Allah, være
ophøjet, sagde:

‫الْ ُمتَ َحابُّو َن ِبَالَِل َهلُ ْم َمنَابِ ُر ِم ْن نُوٍر يَـ ْوَم الْ ِقيَ َام ِة‬
Hvilket betyder:
’’De, der elsker hinanden for Min skyld, får høje stole
af lys på dommedagen”.
Det er også blevet berettet i en autentisk udtalelse:

”Der er syv typer af mennesker, som Allah vil beskygge med

tronens skygge den dag, hvor der ikke findes nogen anden
skygge end dens”.
Og blandt de omtalte typer nævnes ”To mennesker, der elsker
hinanden oprigtigt for Gud”.
Broderkærlighed for Guds skyld er, at en muslim ønsker for
sin muslimske bror det, som han ønsker for sig selv af godhed.
Således at han ikke snyder ham hverken i handling eller tale. Hvis
han ser ham gøre noget godt, bliver han glad. Ser han ham gøre
noget ondt, forskønner han ikke denne handling for ham og tier ikke

- 98 -
derom, så længe han magter at få sin muslimske bror ud af denne
ondskab. Snarere rådgiver og irettesætter han ham.

Et eksempel herpå er, at han får at vide, at hans muslimske bror er

stoppet med at bede. I dette tilfælde råder han ham til at genoptage
det og advarer ham mod den fare, der er ved at afstå fra bønnen. Ser
han en dårlig vane hos ham, råder han ham og hjælper ham væk fra
den. Hvis han ser sin bror være uvidende i religionen, vejleder han
ham og viser ham nogen, der kan undervise ham det rette.

Allah, være ophøjet, vil belønne de, der besidder broderlig

kærlighed for Guds skyld – som profeten Muhammad, må Allah
ophøje hans rang, har fortalt os – med at være siddende på høje
stole af lys under tronens skygge på dommedag, inden de indtræder
i paradiset. Folk, selv martyrerne og profeterne, vil blive betaget af
dem. På trods af at profeterne har højere rang, vil de blive betaget
og glade på deres vegne.

Denne inderlige broderkærlighed gør, at disse mennesker samles

om godhed og retskaffenhed og ikke om syndighed og ondskab.
Lydighed mod Gud samler dem og holder dem væk fra verdslige
anliggender og søgen efter personlige fordele. De hverken snyder
eller svigter hinanden. De fører ikke hinanden i ondskab,
vildledning eller uretfærdighed. De elsker hinanden med den
hensigt om kun at få belønning af Gud. Sørg for at være en af dem.
- 99 -
 Spørgsmål
1. Nævn en qudsi-udtalelse, der omtaler dyden ved at besidde
broderkærlighed til hverandre.

2. Nævn en udtalelse fra Allahs sendebud, må Allah ophøje

hans rang, der omtaler dyden ved de, der besidder
broderkærlighed til hverandre.

3. Hvad er broderkærlighed for Guds skyld?

4. Hvor vil de, der har broderkærlighed til hverandre, befinde

sig på dommedag, inden de indtræder i paradiset?

5. Hvad samles de, der besidder broderkærlighed til hverandre,

om?

- 100 -