Afdækning af Nyttighederne

– en af de korteste sammenfatninger
af den øjeblikkelige viden fra shāfi^iy-lærde

Forfattet af Shaykh Samir al-Qādi

Oversat af Shaykh Muhammad ash-Shāmi

 Kapitel om Tro

Afsnit: De vigtigste sager i Islam er vidnesbyrdet om, at der ikke er en anden gud end
Allah, og at Muhammad er Allahs sendebud, at opretholde bønnen, betale zakāh, faste
Ramadan og udføre Hadj-pilgrimsskab, hvis man magter det. Og de vigtigste sager
angående troen er, at tro på Allah, Hans engle, Hans skrifter, Hans sendebude,
dommedag og på skæbnebestemmelsen af godt og ondt.

Afsnit: Betydningen af Der er ingen anden gud end Allah er, at ingen magter at skabe
udover Allah, og det betyder, at ingen udover Allah fortjener at blive tilbedt. Og
betydningen af Muhammad er Allahs sendebud er, at Muhammad søn af Abdullāh søn af
Abdul-Muttalib, der stammer fra Hāshim-slægten, og som er qurashianer, er Allahs tjener
og sendebud sendt til alle mennesker og djin. Han var sandfærdig, i alt hvad han
meddelte, herunder gravens straf og lyksalighed, udspørgning af de to engle, Munkar og
Nakir, englene, profeterne, skrifterne, dommedagen, opstandelsen, samlingen,
regnskabet, belønningen, straffen, vægten, broen, forbønnen, helvedet, paradiset, det
evige ophold i dem begge, og at de troende ser Allah, være ophøjet, med deres øjne i det
hinsides, på en anderledes måde end en skabning ses, og uden at Allah er på et sted eller
i en retning. Han meddelte desuden, at profeterne er immune overfor vantro, store synder
samt små usle synder, både før og efter profetien, og at alle profeternes religion er Islam,
den første profet var Adam og den sidste Muhammad, må Allah ophøje og frede ham.

Afsnit: Den mægtigste pligt er troen på Allah og Hans sendebud, må Allah ophøje og
frede ham. Og den værste synd er vantro i enhver af dens former, og den værste vantro er
ateisme, og den groveste er frafald. Vantro inddeles i tre typer: tro, handling og udtalelse.
Og enhver af disse typer forgrenes i mange forgreninger.
Eksempler på den første type er at:
- tvivle på Allah, Hans sendebud eller Koranen
- fornægte én af Allahs egenskaber, som Han absolut er beskrevet med ifølge de
lærdes konsensus
- tilskrive Ham en egenskab, som Han absolut er fri for ifølge konsensussen –
såsom at være et legeme eller at sidde
 - benægte en profet eller nedgøre ham
- afvise evident religionsviden, man ikke er ubekendt med
- fornægte skæbnebestemmelsen
- agte at begå vantro i fremtiden
- tro på at Gud er i alt eller at tro på panteismen.
Eksempler på den anden type er at:
- knæle til et idol, solen, månen
- smide Koranen i affald, må Allah beskytte os derimod.
Eksempler på den tredje type er at:
- sige til en muslim, du vantro, hvis det ikke er for at sammenligne
- gøre grin ad et af Allahs navne, løfte, straf, når man ikke er ubekendt med, at et
sådant er tilskrevet Ham, være ophøjet
- nedgøre Islam, Kabaen, Koranen, en Islamisk regel, en profet eller en engel.

Afsnit: Det er en pligt for den, der har begået frafald, omgående at vende tilbage til
Islam ved at afstå fra årsagen til frafaldet samt sige trosbekendelsen. Hvis denne ikke
vender tilbage til Islam, da bliver pligten om officielt at påkræve dennes anger udløst.

Afsnit: Som konsekvens af frafald afbrydes ens faste og tayammum. Tilsvarende

afbrydes ægteskabet før samleje; og ægteskabet efter samleje, hvis man ikke er vendt
tilbage til Islam indenfor ^iddah-perioden. Den frafaldne kan ikke giftes; dyr denne slagter
er forbudt at indtage; og denne kan hverken arve eller arves. Tilsvarende er det forbudt at
bede for den frafaldne eller at begrave denne i en muslimsk gravplads.

Kapitel om Renhed

Afsnit: Tegnene på at have nået puberteten er én ud af tre:

1) at fylde 15 måneår;
2) at få udløsning eller sekretafgang ved orgasme – omfatter både drenge og piger;
3) at menstruere – gælder piger, tidligst som 9-årige.
 Afsnit: Renselse er tilladt med vand og med sten.
Betingelserne for at bruge sten er seks:
1) At der anvendes tre sten eller blot én med tre kanter, hvormed man aftørrer det
forurenede sted.
2) At det udskilte ikke er tørret ud
3) At det udskilte ikke er blevet separeret
4) At det udskilte ikke er blevet blandet med noget andet
5) At det udskilte ikke har overskredet indersiden1 af balderne eller penishovedet
6) At stenene er rene.

Afsnit: Wudū´s pligter er seks:

1) Hensigten – hvilket er at tilsigte handlingen, samtidigt med at man udfører handlingen.
Og hensigtens plads er i hjertet.
2) Vask af ansigtet
3) Vask af hænderne og underarmene inklusive albuerne
4) Strygning over noget af hovedet
5) Vask af fødderne inklusive anklerne
6) Overholdelse af rækkefølgen.

Afsnit: Wudū´ afbrydes ved fire tilfælde:

1) At der udskilles noget fra kønsdelen eller endetarmsåbningen, på nær sæd og
orgasme-sekret
2) Fravær af bevidsthed ved søvn eller andet, på nær at sove siddende med enden
stabiliseret
3) Hudkontakt med det modsatte køn, hvis det er uden barriere, og begge parter er
fremmede og tiltrækkende
4) Berøring af et menneskes kønsdel eller ringmuskel med håndfladen uden barriere.

Afsnit: Vand er enten en stor mængde eller en lille. En lille mængde er mindre end to
qullah (ca. 190 liter). Hvorimod en stor mængde er to qullah eller mere. En lille mængde
vand forurenes, ved at en urenhed falder deri, selvom vandet ikke forandres. Hvorimod en

1
De dele af balderne der sammenknyttes, når man står op.
stor mængde ikke forurenes, medmindre urenheden medfører, at vandets smag, farve
eller lugt forandres.

Afsnit: Seks ting udløser pligten for et bad:

1) At indføre penishovet i en skede eller endetarm
2) Sædudløsning eller sekretafgang ved orgasme
3) Menstruation
4) Efterfødselsblødning
5) Fødsel
6) Dødsfald

Afsnit: Badets pligter er to:

1) Hensigten
2) Afvaskning af hele kroppen med rensende (tahūr) vand.

Afsnit: 4 forbud gælder for den, hvis wudū´ er afbrudt: at bede; at kredse om Kabaen;
at røre Koranen; og at bære den.

Afsnit: 6 forbud gælder for den, der er djunub: at bede; at kredse om Kabaen; at røre
Koranen; og at bære den; at opholde sig i moskeen; og at fremsige noget fra Koranen.

Afsnit: 9 forbud gælder for den menstruerende: at bede; at kredse om Kabaen; at røre
Koranen; og at bære den; at fremsige noget fra Koranen; at faste; at indtræde i moskeen
eller at opholde sig deri; samt at lade ens ægtemand eller herre nyde, uden barriere, ens
kropsområde mellem navlen og knæene.

Afsnit: 3 forhold legitimerer tayammum: fravær af vand; sygdom; og behovet for

vandet til ens tørstige, beskyttede dyr.

Afsnit: Betingelserne for tayammum er 5:

1) At det udføres med ren, ubrugt jord
2) Jorden må ikke være blandet med mel eller deslige
3) Det skal udføres med to klap på jorden, for henholdsvis ansigtet og hænderne
inklusive underarmene
4) Ufritaget urenhed skal være fjernet
5) Og at det udføres, efter at bønnen er indtrådt, og det skal gentages for hver pligtig bøn

Afsnit: Tayammums pligter er 5:

Hensigten; førelse af hænderne sideløbende med hensigten; strygning på ansigtet;
strygning på hænderne og underarmene til albuerne; og endeligt rækkefølgen.

Afsnit: Tayammums afbrydelser er 3:

1) Alt som afbryder wudū´
2) Frafald
3) At nære mistanke om tilstedeværelse af vand, når ens tayammum skyldtes
vandfravær.

Afsnit: Urenheder inddeles i tre typer: stærk, svag og middel. Den stærke urenhed
forbindes med grise, hunde og deres afkom. Den svage urenhed betegner urin fra drenge,
der ikke har indtaget andet end mælk, og som ikke er fyldt to år. Middelurenhed betegner
de øvrige urenheder.

Afsnit: Et område, som er forurenet af en stærk urenhed, afrenses ved at vaske

området 7 gange, hvoraf den ene afvaskning forsynes med jord. Afvaskning, der fjerner
substansen, betegnes som én afvaskning, selvom afvaskningen var over flere omgange.
Den svage urenhed fjernes, ved at man bortfjerner dens substans og egenskaber, selv
hvis det skulle være via at sprøjte vand på den.
Middelurenheder opdeles i sanselige: hvor man er nødt til at bortfjerne farven, lugten og
smagen med vand. Og usanselige: som det er tilstrækkeligt blot at hælde vand over.

Afsnit: Minimumsperioden for menstruation er ét døgn, normperioden er 6 eller 7

døgn, og maksimumsperioden er 15 døgn.
Minimumsperioden for renhed mellem to menstruationer er 15 døgn, og der er ingen
maksimumsgrænse for renhed.
Minimumsgrænsen for efterfødselsblødning er en klat blod, normperioden er 40 døgn, og
maksimumsperioden er 60 døgn.

Kapitel om Bøn

Afsnit: Starttidspunktet for middagsbønnen er solens aftagen fra midten af himlen. Og

sluttidspunktet er, når en genstands skygge er blevet så lang som genstanden, eksklusive
kulminationsskyggen.
Starttidspunktet for eftermiddagsbønnen er, når middagsbønnens tid er slut, og
sluttidspunktet er indtil solnedgang.
Starttidspunktet for solnedgangsbønnen er solnedgang, og sluttidspunktet er indtil det
røde skærs forsvinden.
Starttidspunktet for natbønnen er det røde skærs forsvinden, og sluttidspunktet er indtil det
sande daggry.
Starttidspunktet for morgenbønnen er det sande daggry, og sluttidspunktet er indtil
solopgang.

Afsnit: Hvis man sover fra eller glemmer en af de fem bønner, så skal man indhente
den, dog har man ikke begået nogen synd. Hvis man derimod bevidst undlader en bøn, så
har man syndet, og man er pålagt at indhente bønnen omgående.

Afsnit: Betingelserne for bønnen er 8:

1) At rense sig for de to hadath
2) At rense sig for urenheder på tøjet, kroppen og bedestedet
3) At rette sig mod bederetningen
4) At bønnens tid er inde
5) At kende til bønnens pligtighed
6) Ikke at tro at en af bønnens søjler er ønskelig
7) At afstå fra afbrydelserne
8) At tildække det tildækningspligtige kropsområde som for mænd og slavinder er fra
navlen til knæene; og for den frie kvinde hele kroppen undtagen ansigtet og hænderne
 Afsnit: Bønnens søjler er 17:
1) Hensigten
2) Den indledende takbirah – at sige ”Allāhu akbar”
3) At stå op i de pligtige bønner, hvis man magter
4) At læse al-Fātihah med al-basmalah og tashdidāt samt at artikulere bogstaverne fra
deres udgangssted
5) At bukke
6) At være i ro i bukning, så længe som det tager at sige subhānallāh
7) At rette sig op
8) At være i ro stående
9) At knæle to gange
10) At være i ro i knælning
11) At sidde mellem de to knælninger
12) At være i ro mellem de to knælninger
13) At sidde for den afsluttende tashahhud og det efterfølgende
14) At læse den afsluttende tashahhud
15) At læse as-salāh ^alan-nabiy (bøn til Allah om at ophøje profeten, må Allah ophøje og
frede ham)
16) At sige As-salāmu alaykum
17) At overholde rækkefølgen

Afsnit: Bønnens afbrydelser er 14: at hadath finder sted; at der falder en urenhed på
én, medmindre den fjernes omgående uden bæring; at ens tildækningspligtige
kropsområde afsløres, og man ikke øjeblikkeligt tildækker det igen; bevidst at snakke, selv
det at sige to bogstaver eller ét betydningsbærende bogstav; bevidst at foretage noget
som bryder fasten; at indtage meget føde ved forglemmelse; at foretage tre bevægelser i
træk uopmærksomt; at udføre en grænseoverskridende bevægelse; bevidst at tilføje en
bevægelsessøjle; at overhale imamen med to bevægelsessøjler; eller sakke bagud med to
uden grund; at agte at afbryde bønnen; at lade afbrydelsen afhænge af noget; eller at tøve
med afbryde bønnen.
 Afsnit: Iblandt betingelserne for følgeskab er, at man som bedende ikke overhaler
imamen, hverken i ståsted eller fremsigelse af den indledende takbirah, og at man har
kendskab til imamens stillingsskifte.

Afsnit: Betingelserne for fredagsbønnens gyldighed er 6: At hele fredagsbønnen og

dens taler gennemføres i middagsbønnens tid; at de afvikles indenfor byens grænse; at
bønnen bedes i fællesskab; at de medvirkende er 40 personer, der er frie, af hankøn, har
nået puberteten og er indbyggere dér; at der ikke er en anden fredagsbøn, der overhaler
den eller pågår samtidigt; og at de to taler holdes inden bønnen.

Afsnit: Den døde muslim, som blev født levende, har krav på 4 ting: at blive vasket;
svøbt; bedt for; og begravet. Minimumskravet for vaskning er, at hele den dødes lig vaskes
med vand. Minimumskravet for svøbning er et klæde, der omslutter den døde, og ellers tre
stykker stof, hvis den døde ikke har givet til kende, at man skal undlade det.

Afsnit: Søjlerne for bøn-for-den-afdøde er 7: Hensigten; at sige Allāhu akbar fire

gange, at stå op, hvis man magter; at læse al-Fātihah; at læse bøn for profeten, må Allah
ophøje og frede ham, efter den anden ”Allāhu akbar”; bøn for den afdøde efter den tredje
”Allāhu akbar”; og at sige ”As-salāmu alaykum.”
Minimumskravet for graven er, at den er så dyb, at den skjuler den dødes lugt samt
beskytter denne mod rovdyr. Den fuldkomne grav er den, der er så dyb som højden på en
mand med armen rakt i vejret. Og det er en pligt at vende den afdøde mod bederetningen.

Kapitel om Zakāh

Afsnit: De ejendele, som det er pligtigt at betale Zakāh for, er kameler, kvæg, får,
geder, guld, sølv, afgrøder der frivilligt leves af, dadler, rosiner og handelsvarer. Man er
pålagt at betale 2,5% for guld, sølv og handelsvarer, dog 20% for rikāz.
Zakātul fitr er en pligt for enhver muslim, der har gennemlevet noget af Ramadan og
shawwāl. Man skal, for sig selv og for enhver muslim man har forsørgerpligt over, betale
fire gange to samlede, mellemstore håndfulde af hovednæringsmidlet i det pågældende
land. Det er forudsat, at man har råd til det efter at have dækket udgifterne til ens gæld,
tøj, logi, mad og mad for dem, man har forsørgerpligt over, på Eid-dagen og natten efter.
Zakāh betales til de folk, som er i ejendelenes område, herunder de ludfattige, fattige,
zakāh-indsamlere, mu ́ allafati qulūbuhum, fir-riqāb, al-ghārimin, fi sabi-lillāh og
pengeforlegne rejsende.

Kapitel om Faste

Afsnit: Det er en pligt at faste Ramadan, når én af følgende fem optræder:

1. Sha^bān måned er fuldendt med 30 dage
2. At se nymånen – gælder for den person der ser nymånen, selvom denne er storsyndig
3. At nymånen konstateres: gælder for den der ikke ser nymånen, men hvor en troværdig
(^adl) bevidner at have set den
4. At informeres, af en person man stoler på, om at han har set nymånen
5. At slutte sig til at det er Ramadan (idj-tihād) – gælder for eksempelvis en fange.

Afsnit: Betingelserne for fastens gyldighed er: at være muslim; forstandig; fri for
blødning som menstruation; og at forsikre sig om at tiden er egnet til faste.

Afsnit: Betingelserne for fastens forpligtelse er fire: at man er muslim; ansvarlig

(mukallaf); at man magter fasten; og at man opholder sig i området.

Afsnit: De to søjler for fasten er:

1. Hensigten om natten for hver dag – gælder den pligtige faste
2. Afståelse fra afbrydelserne, når man husker at man faster, og man ikke er tvunget eller
uvidende og undskyldt.
Den, der illegitimt afbryder en fastedag via samleje, er pålagt både at indhente
fastedagen og en bod.
 Afsnit: Fasten afbrydes ved frafald, menstruation, efterfødselsblødning, fødsel,
sindssygdom – selv ét øjeblik – og endelig ved bevidstløshed eller selvforskyldt beruselse,
hvis de to sidstnævnte varer hele dagen.

Kapitel om pilgrimsskab

Afsnit: Hadj- og ^Umrah-pilgrimsskab er pligt én gang i livet for muslimen, der har
nået puberteten, er forstandig, fri og er i stand til det i egen person eller gennem en anden,
fordi denne ikke selv magter det som følge af en kronisk sygdom eller alderdom.

Søjlerne for Hadj-pilgrimsskab er fem: Hensigten; ophold på ^Arafah; cirkulation om

Kabaen efter opholdet på ^Arafah; gang mellem as-Safa og al-Marwah; og kronragning
eller klipning.

Pligterne for Hadj-pilgrimsskab er seks: At hensigten udføres udenfor grænsen; at

overnatte i Muzdalifah i offernatten; at overnatte i Mina i tashriq-nætterne; at kaste
småsten på ^Aqabah-træfpunktet på offerdagen; at kaste småsten på de tre træfpunkter
(djimār); og afskedscirkulation.

Søjlerne for ^Umrah-pilgrimsskab er fem: Hensigten; cirkulation om Kabaen; gang

mellem as-Safa og al-Marwah; kronragning eller klipning; og at overholde denne
rækkefølge.

Afsnit: Forbud efter hensigten om pilgrimsskab er seks: Tildækning af hovedet og

iklædning af tøj sammensyet i enderne – dette gælder for mænd; tildækning af ansigtet og
at tage handsker på – dette gælder for kvinder; parfumering; smøring af håret og skægget;
fjernelse af hår og klipning af negl; samleje; og jagt.

Afsnit: Det er forbudt for en pilgrim og en ikke-pilgrim at jage vildt og at fælde træer i
de to Haram, og man pålægges en bod for at gøre det i Mekka.
 Kapitel om kontrakter

Afsnit: Den, der ønsker at købe, sælge, giftes eller indgå en lignende aftale eller
kontrakt, skal tilegne sig viden om deres gyldighedskrav. Hvad angår salgshandel gælder
følgende krav: et tilbud og accept; begge parter skal være voksne, forstandige, ikke-
umyndiggjort og tvangsfrie; og salgsvaren skal være noget, der er rent, nyttigt,
leveringsbart, ejet af sælgeren eller at sælgeren har formynderskab over varen eller
bemyndigelse til at sælge den, og at begge parter er bekendt med den konkrete vare.

Afsnit: Og ved salg af en fødevare for en anden af samme slags; sølv for sølv; eller
guld for guld, kræves kontant afregning, udveksling inden forsamlingen brydes og lighed i
rummål, hvis varen angives i rummål, eller i vægtmål, hvis den vejes. Og hvis man sælger
en fødevare for en anden slags fødevare eller sølv for guld, kræves kontant afregning og
udveksling inden forsamlingen brydes, men ikke lighed i mål.

Afsnit: Fortrydelsesretten under mødet gælder i alle slags salgshandler, og den

ophæves ikke, medmindre man frit vælger det, eller man fysisk bryder forsamlingen. Det
er legitimt for handelsparterne eller den ene af dem at stille krav om 3-dages
fortrydelsesret eller derunder, dog ikke i handel med fødevarer for fødevarer eller guld/sølv
for guld/sølv.
Hvis man opdager en fejl ved en købt vare, da har man straks returret.
Det er forbudt at sælge en købt vare inden varens modtagelse.
Det er forbudt at overbyde eller undersælge ens bror uden hans tilladelse, når han har
indgået en aftale om at købe eller sælge varen. Det er tilsvarende forbudt at overbyde eller
undersælge ham, efter handlens gennemførelse.
Endvidere er det forbudt at overbyde med det formål at forlede andre til at tro, at varen
er mere værd, end den egentlig er.
Og det er forbudt at adskille en slavinde fra sit barn, inden barnet har nået at-tamyiz.

Afsnit: Betingelserne for at giftes med en muslimsk kvinde er, at frieren skal være
muslim; at hun ikke er underlagt en venteperiode (^iddah) fra et ægteskab med en anden;
og at der er en værge, to vidner, et tilbud og accept. Og med ægteskabet følger en
medgift, som er en ret, der tilkommer hustruen.
Hvis en ægtemand giver sin hustru skilsmisse, da er det legitimt for ham at tage hende
tilbage til ægte i venteperioden uden at være nødsaget til en ny ægteskabskontrakt. Og
hvis han giver hende tre skilsmisser på én gang eller fordelt, da tælles det som tre
skilsmisser.

Kapitel om Hjertets pligter

Afsnit: Iblandt hjertets pligter er at tro på Allah, og på hvad Han har åbenbaret, og at
tro på Allahs sendebud, og på hvad han har viderebragt; at ophøje religionens ritualer og
symboler; at elske Allah, Hans tale, Hans sendebud, må Allah ophøje og frede ham,
ledsagerne, profetens folk (āl) samt de fromme muslimer; og at udvise tålmodighed med
forpligtelserne, afståelse fra synderne og med prøvelserne fra Allah.

Afsnit: Iblandt hjertets synder at tvivle på Allahs eksistens; at fornægte

skæbnebestemmelsen; at afsky ledsagerne, profetens folk (āl) eller de fromme; at føle sig
sikker mod Allahs straf, at nære håbløshed til Allahs benådning; at være arrogant; at være
uoprigtig; at mistænke Allah for ikke at benåde én; og at udvise misundelse.

Kapitel om Kropsdelenes synder

Afsnit: Der findes synder, der hører til andre kropsdele end hjertet, iblandt disse er
mavens som at konsumere ikke-halal kød, rente eller alkohol.
Iblandt øjets synder er, at man med lyst kigger på en fremmed kvindes ansigt eller
hånd, og generelt set det at kigge på en anden del af deres krop.
Iblandt tungens synder er bagtalelse; splidsåning; løgn; utugtsanklage; at jamre højlydt
(nadb); at jammerskrige (niyahah); og at fremsige et udtryk, der tilskynder til noget forbudt,
eller som demotiverer nogen fra at udføre en pligt.
 Iblandt ørets synder er at lytte til forbudte lyde, såsom at lytte til en fløjte eller lut eller
til bagtalelse, splidsåning eller en snak som andre skjuler for én.
Iblandt håndens synder er at dræbe; stjæle; at slå uden ret; at berøre en fremmed
kvinde med vilje og uden barriere, eller at gøre det med barriere og lyst; og at skrive hvad
der er forbudt at udtale.
Iblandt kønsorganets synder er hor; analsex; og at onanere med andet end ens
legitime partners hånd.
Iblandt fodens synder er at gå for at bedrive en synd; med strakt ben at rette fodsålen
mod koranen; og at skræve over nakken på folk, hvis de generes af det, medmindre man
gør det for at udfylde en tom plads.
Iblandt kroppens synder er at såre ens forældre dybt; at afbryde kontakten til en
slægtning; at sidde med en trosinnovatør eller en storsyndig for at holde ham med selskab
i sin store forsyndelse; for en mand at gå med guld eller sølv på nær én sølvring eller at
iklæde sig silke; for en mand at være med en fremmed kvinde i enrum; for en kvinde at
rejse uden en nær, mandlig slægtning eller lignende; og at sidde i en forsamling hvor der
syndes, hvis man ikke er lovligt undskyldt.

Kapitel om Anger

Afsnit: Det er en pligt for enhver ansvarlig (mukallaf) omgående at angre alle sine
synder, små som store. Anger betyder at fortryde, afstå fra og agte ikke at gentage
synden. Hvis synden indebærer, at man har forsømt en pligt, da indhenter man den, og
hvis den indebærer et retskrav andre har på én, da skal man opfylde kravet eller bede om
eftergivelse.