Lysets brydning og totalrefleksion

Nanna Marie 11-x

Fysik rapport #1
Erik Vestergaard

11-x

Fysik 1

Nanna Marie

Lyset brydning og totalrefleksion

Forml: I denne rapport vil jeg undersge hvordan, lysets brydning og totalrefleksion opstr, jeg vil opstte et forsg, der viser, hvordan lyset bliver brudt, nr det gr igennem et medium til et andet. Derudover vil jeg redegre for, ved hjlp af et forsg og udregninger, hvordan totalrefleksion opstr.

Lysets brydning
Forml: Jeg vil undersge, hvad der sker nr lyset bliver brudt, og passerer fra et medium til et andet. I dette tilflde fra luft til glas. Det vil jeg gre ved hjlp af en simpel formel og nogle simple apparaturer. Teori: Man kan pvise at brydningen opstr, p grund af at lyset bevger sig, med forskellige hastigheder i gennem forskellige materialer. Dermed vil lyset blive brudt i forskellige hastigheder, og brydningen bliver synlig. Jeg vil i dette forsg bruge formlen, skrevet nedenfor, hvor i er indfaldsvinklen, b er udfaldsvinklen og n1 og n2 er de medium lyset passerer igennem. n sin(i) = 2 sin(b) n1 Apparatur: For at kunne udfre dette forsg, skal jeg bruge; en tyk glasklods, et stykke papir, en papplade, knappenle, blyant og en vinkelmler. Udfrelse: Papiret lgges oven p pappladen og glasklodsen placeres p papiret, der tegnes et omrids af glasklodsen. Derefter placeres to knappenle A og B, som vist p figur 1. Det er her hensigtsmssigt ikke at lave indfaldsvinklen for lille. Nu placeres knappenl C og D, for at placere disse kigger man igennem glasklodsen p langs og C placeres, s det ser ud som om de str p en ret linje, ligeledes placeres D. Nu lftes glasklodsen vk og lysets gang tegnes, dette gres ved at forbinde de fire punkter som vist p figur 1. Nu forlnges linjen gennem AB, er linjen parallel med linjen gennem CD, er
Figur 1: Her ses hvordan forsget ser ud nr glasklodsen er lftet vk. ABCD angiver hvor knappenlene er placeret.

11-x

Fysik 1

Nanna Marie

punkterne blevet sat fornuftigt, hvis linjen AB ikke er parallel med linjen CD, m nye punkter sttes. For at udregne denne glasklods brydningsindeks bruges formlen: n sin(i) = 2 sin(b) n1 Med vinkelmleren mles ind- og udfaldsvinkelen og de sttes ind i formlen, eftersom lyset her gr igennem luft inden det bliver brudt, ved vi ogs hvad n1 =1. sin(i) n2 sin(37) n2 0,6018 = = = 1,4797 1,4797 = n2 sin(b) n1 sin(24) 1 0,4067 Dermed er brydningsindekset p denne glasklods = 1,4797 Fejlkilder: Forsget er ikke s svrt at udfre, derfor er der heller ikke s mange fejlkilder, men der er to vsentlige fejlkilder; hvis man fr sat den frste knappenl (A, se figur 1), s der kommer til at vre en meget lille indfaldsvinkel, kan det blive kompliceret at mle vinklerne prcist og dermed er det svrt at beregne det rigtige brydningsindeks p glasset. Den anden vsentlige fejkilde kan vre at vinkelmleren er uprcis. Det kan resultere i ret store afvigelser, fra det faktiske brydningsindeks, dette vil jeg illustrere med en udregning hvor bde ind- og udfaldsvinkel afviger en smugle fra dem jeg har nje afmlt. Det nje afmlte resultat: n sin(37) 0,6018 = 2 = n 1,4797 = n2 sin(24) 1 0,4067 2 Resultatet med den uprcise vinkel mling: n sin(38) 0,6157 = 2 = n 1,4569 = n2 sin(25) 1 0,4226 2 I dette tilflde er der 0,023 til forskel, det virker umiddelbart som lidt, men kan med videre beregninger komme til at spille en stor rolle. Masse: (m) gram Molermasse: (M) Gram/mol Stofmngde: (n)

Konklusion: Dette forsg giver et rigtigt godt indblik i, hvordan man med f informationer, kan udregne lysets brydning, og giver et godt billede af hvor meget det faktisk kan brydes. Man skal huske at vre meget prcis, i sine mlinger, for resultatet kan variere meget, i forhold til eventuelle unjagtige mlinger. Jeg har tit undret mig over, hvordan det kan se

11-x

Fysik 1

Nanna Marie

ud som om, at ting der bde kan ses over og under, for eksempel, vandet ser ud som om det er skret over, men nu ved jeg det.

Total refleksion
Forml: I dette forsg vil jeg udregne grnsevinklen, og gre rede for begrebet totalrefleksion. Det vil jeg gre ved hjlp af et forsg, og nogle formler, samt min viden om lysets brydning som jeg tidligere har beskrevet. Jeg vil ogs bestemme en teoretisk vrdi, for ig, nr man har med et glasprisme med et brydningsindeks p 1,5 at gre.

Teori: Nr lys passerer et materiale og over i et andet, vil noget af lyset blive reflekteret, og noget andet blive brudt. Hvis lyset passerer fra vand til luft, alts fra et medium med et hjt brydningsindeks til et lavt brydningsindeks, kan det ske at nr indfaldsvinklen bliver brudt i en bestemt vinkel, vil udfaldsvinklen vre prcis 90 grader og dermed vil grnsevinklen opst. Man kan udregne grnsevinklen ved flgende formel: sin(ig ) sin(ig ) n2 n n = 2 = sin(ig ) = 2 sin(90) n1 1 n1 n1 Hvis vi tager udgangspunkt i at, lyskilden skal g gennem glas til luft, kan man indstte flgende tal. Brydningsindekset for glas antages til at vre 1,5: n 1 sin(ig ) = 2 sin(ig ) = sin(ig ) = 0,6667 ig = sin -1 (0,6667) ig = 41,8129 n1 1,5 Det vil sige, at alle indfaldsvinkler der er over 41,8129 vil blive totalreflekteret, i dette tilflde. Derfor vil der, nr indfaldsvinklen er strre end grnsevinklen opst totalrefleksion. For at danne totalrefleksion i forsget bruges et halvcirkelformet prisme, hvor der skydes en lysstrle ind. Dette gr, at i stedet for at lyset kommer fra luften og ind i glasset, kan lyset nu komme fra glasset og ud i luften, det vil sige lyset kan bevge sig igennem et medium med et hj brydningsindeks, til et medium med et lavt brydningsindeks. Grunden til at man skyder lyskilden ind p et halvcirkel formet prisme er at, den altid vil blive skudt ind med 90 graders vinkel i form af en tangent. Og dermed vil grnsevinklen opst. Apparatur: For at udfre dette forsg, skal der bruges flgende; en halvcirkel formet prisme, et drejbart bord med

11-x

Fysik 1

Nanna Marie

gradningsinddeling, en lyskilde og mrkt rum for at fremme sigtbarheden. Udfrelse: Det halvcirkelformede prisme fastgres, p det drejbare bord, med gradningsinddeling, og lyskilden skydes ind i det cirkelformede prisme. Nu drejes bordet s lyskilden bliver reflekteret langs diameteren p det halvcirkel formede prisme, og nu opstr den skaldte grnsevinkel for total refleksion. Grnsevinklen aflses. (se figur 2) Grnsevinklen for total refleksion indikerer at alle vinkler, der er hjere end grnsevinklen vil danne total refleksion. Drejes bordet mere vil total refleksion opst, lyset vil blive ved med at blive total reflekteret indtil indfaldsvinklen er 90 grader. (se figur 3)

Figur 3: Her ses totalrefleksion.

Fejlkilder: Lyskilden kan vre svr at se, det kan gre det vanskeligt at aflse hvor grnsevrdien ligger, og p den mde kan man have svrt ved at, prcist gre rede for hvor totalrefleksionen optrder.

Figur 2: Her ses hvordan lyskilden bliver skudt ind i glasprismet og reflekteres s grnsevinklen kan aflses.

Konklusion: Dette forsg har givet mig et godt billede af, hvordan lyset kan brydes og reflekteres p mange mder. Specielt spndende, syntes jeg det har vret at arbejde med total refleksion, fordi det bruges til data- og telekommunikation og til medicinske undersgelser.