Den bearbejdede virkelighed(1990) og Avisreportagen(2001) Avisreportagen Faktion: - Sammenblanding af fakta- og fiktionselementer: Fakta formidles gennem fiktionens former og udtryk/virkemidler.

. Fiktivt indhold formidles gennem faktagenrens former og udtryk/virkemidler. - Faktion findes i alle medier, virkemidlerne, omfanget, formlet og effekten er forskellig. Den frste avisreportages karaktertrk o Baseret p journalistens research o Sanseindtryk og begivenheder berettes for lseren o Virkeligheden fortller ligesom sig selv. o Reporteren er i lserens sted. o Holdninger og argumenter er ikke det centrale, herimod lserens medleven, oplevelsestrang, nysgerrighed og hang til spnding. o Inspireret af den impressionistiske kunst overfrt til reportagen; o Er prget af feuilletjournalistikken(seriejournalistisk, strkker sig over flere gange) og den impressionistiske stil (DMG) Gengive nuet rt, ubearbejdet, som kunsternen opfatter det. In media res. Ikke oplyse om tid og sted. Ophobede scener uden begyndelse og slutning, og indbyrdes sammenhng. Op til lseren at skabe meningsfuld sammenhng og en samlet forstelse. Opsten: - Samfundsndringerne og pressens nye placering i samfundet (ca. 1900): o Arbejderklassen vokser. o Mere fritid, brug for underholdning. o Flere mennesker. o Uddannelsesniveauet steg. o Papirproduktionen bliver billigere. o Partipressen(aviserne skrev udelukkende for et parti helt op til 1960erne) omnibusavisen(avisen til alle) - Med omnibusavisen opstr eller kommer der mere; o Moderne reportage o Kronik o Interview o Nyhedsreportagen Reporterens objektivitet: - Myten om den objektive reporter opstr, eftersom man mener reporteren stter et spejl op for virkelighed og viser den for lseren, og da reporteren skal vre upartisk. - Bruddet med den objektive journalist kom i 70erne, da de forskellige partier mente aviserne systematisk pvirkede til en bestemt holdning, og pga. avisernes indbyrdes konkurrence.

Objektiv journalistik findes ikke da alt bunder i valg og fravalg, og den mest objektive journalistik er den som synliggr subjektiviteten. - Diskussioner om objektivitet overfor subjektivitet blev forstrket pga.: o Verdensndringer; verden var mere kompliceret (Vietnamkrigen, Murens fald), ikke entydig sandhed, flere fortolkninger og synsvinkler. New Journalism: - Opstod i 70erne; - Inspireret af moderne tendenser i amerikansk journalistik, blandede skildringen af den faktiske virkelighed med litterre virkemidler. - Synliggre jeget, som ofte bliver hovedperson, da man p den mde kan se det er subjektivt. - Peger tilbage til feuilletjournalistikken i form af selviscenesttelse. - Minder om modernismens kunst; Verden er splittet og usammenhngende. Verden er subjektiv, der findes ingen objektiv verden som man troede til at begynde med. Selv skabe mening og sandhed ved at berette om virkeligheden. Sandheden skabes derfor af den som beretter. Konsekvensen af de mange nye medier: - Nye medier opstr: de interaktive (internettet, mobil, radio) og de gamle medier (aviser) fr konkurrence. - De nye medier er underlagt nye produktionsformer, og krver derfor andre fortllerformer, som stiller nye krav til lseren. (hvem er afsender? tillid til budskaber?) - De traditionelle aviser og journalister bliver kritiseret for ikke at skildre virkeligheden kritisk: o De er blevet magthavernes talerr o Lnslaver, er ikke kritiske og draget af det de videreformidler, men det er blot et arbejde. o For meget underholdningsjournalistik, de skal slge flest aviser. - Nye krav til lseren: trovrdighed, hvad er sandheden, hvem er afsenderen Reportagegenren kendetegn: Tilblivelsesprocessen og formidlingssituationen er til syne i teksten. Opnr trovrdighed ved at henvise til kilden. Beskriver ofte hvordan reporteren er kommet hen til stedet, da stedet reportagen foregr ofte er forbeholdt visse mennesker og er svr at komme hen til. - Beskrivelse af det som foregr p stedet. - Reporteren tnker over formidlingen, det oplevede og hvordan de er i forhold til det oplevede; o Eksplicit (klart udtrykt) i teksten: fokuserer de p formidlingssituationen for at skabe trovrdighed, mens de gennem dramatik ger lserens fascination. Dette medfrer ogs illusion om autenticitet og nrvr i forhold til begivenhederne. o Implicit: refleksion over formidlingen fr tekstens tilblivelse. - Hvis reporteren ikke er i stand til at beskrive noget benytter de sig af symboler, henvisninger til film, litteratur osv. Nyhedstrekanten: - Konklusion frst, og derefter forudstninger, forklaringer og uddybning. Omvendt forhold mellem kronologi og tekstens disposition. -

Den omvendte trekant: uddybning frst og derefter konklusion.

Faktion: New journalism og den moderne reportage Definitionen p Sammenblanding af fakta og fiktionselementer faktion Faktion dkker det omrde, hvor: o Fakta formidles gennem fiktionens former og udtryk (virkemidler) o Fiktivt indhold formidles gennem faktagenrens former og udtryk (virkemidler) Faktion findes i alle medier virkemidler, omfang og forml er dog forskelligt Myte om den Myten om den objektive journalistik objektive o Ingen tror lngere p, at journalisten fremstiller verden, som den er journalistik vs. o Man kan tilstrbe objektivitet, men: Den mest objektive Al journalistik tager udgangspunkt i valg og fravalg form for journalistik Journalisten vlger, hvilken historie han vil skrive Han vlger, hvordan historien skal skrives er den, der synliggr Han vlger begivenhedernes rkkeflge subjektiviteten

Han vlger sproglig stil, stningsopbygning og ord

Konsekvenser for journalistikken (fx i new journalism og reportagen)

New journalism og den moderne reportage: o New journalism er en journalistisk genre, der inspireret af tendenser i amerikansk journalistik i 1960erne fra 1970erne i Danmark blandede skildringen af den faktiske virkelighed med litterre virkemidler o New journalism og den moderne reportage gr opmrksom p, at virkeligheden ses gennem en journalists jne og er vinklet ud fra hans personlige opfattelse
Understreger (mere eller mindre eksplicit) subjektiv vinkling Synliggr det fortllende jeg Journalisten er (til tider) den egentlige hovedperson (det egentlige hovedtema) i reportagen

Definitionen p reportagegenren o Konstitueret ved, at tilblivelsesprocessen og formidlingssituationen er til stede i teksten o Formidlingssituationen afdkkes for lseren for at fastholde trovrdighed og autenticitet o Man henviser til kilder o Man udstiller besvret og heldet i forhold til at finde og formidle historien udstiller afstanden mellem det oplevede og formidlingen af det
Ordene slr ikke til Ens viden er utilstrkkelig i forhold til at trnge ind til den fulde sandhed Man m benytte sig af symboler, henvisninger til film og litteratur

Den moderne journalists verdensopfattelse

Kan sandheden findes i den moderne informationsudbud, og hvad skal den nye reportage/new journalism ellers nytte ?

Den kan sammenlignes med den moderne kunstners. Som modernisterne str de midt i virkeligheden, men de opfatter den som splittet og usammenhngende. De iagttager omverdenen, men tror ikke, der findes en objektiv sandhed. Der kan imidlertid skabes en slags sandhed ved at berette om virkeligheden. Sandheden skabes af den, der beretter gennem selve beretningen og sproget De er netop en problematisering af, den mde hvorp virkeligheden konstrueres, ved at vise konstruktionens virkemidler, bliver modtageren, lseren, lytteren (avis, tv, Internet) til stadighed bevidstgjort hvorved manipulation sges undget De hvder dermed paradoksal at de gennem denne refleksion over virkelighedens tilblivelse reprsenterer en ny form for autenticitet og nrvr alts en ny gthed/sandhed (hvilket, de netop selv hvder, er en illusion)

Til analyse af reportage- og new journalism-tekster

Fire (fem) karakteristiske fiktionsteknikker (i faktionen):
Scene-p-scene-teknikken Bryder med den traditionelle opbygning af en nyhedshistorie den omvendte

 Brug af dialog

Synsvinkelteknikken

nyhedstrekant (Her serveres pointen/hjdepunktet/konklusionen frst, og derefter flger ofte en kronologisk gennemgang af baggrunden for begivenheden) Ophver kronologi til fordel for enkeltsituationer, scener, der tilsammen danner en helhed Giver mulighed for spring i tid og rum og mellem personer Minder om film og impressionismens noveller og romaner Journalisten indleder ofte med den scene, der er mest sigende eller fngende Idealet i new journalism er, at hvis man anvender dialog, s skal den vre s tt p den virkelige samtale som muligt I NJ er det ikke kun vigtigt, hvad der siges, men ogs hvordan det siges Dialogen er i hj grad med til at karakterisere personerne Bestr i, at journalisten lader andre (tredjepersoner) opleve og beskrive verden for sig Journalisten bevger sig ind i bevidstheden p n eller flere af personerne i sin artikel og gengiver virkeligheden, sledes som den opleves derfra Gr dermed op med opfattelsen om avisreportagens objektive fortller! Den journalistiske sandhed anses som en relativ strrelse, som afhnger af jnene, der ser. En dkkende beskrivelse af omverdenen krver derfor mere end en beskrivelse Realistisk gengivelse af ngne replikker er ikke nok til tilstrkkeligt at karakterisere mennesker og miljer Detaljer som adfrd, pkldning, boligindretning, valg af litteratur fortller en masse om, hvordan de er som mennesker, og om hvordan de nsker, at andre skal opfatte dem Gennem registrering af sdanne faktiske detaljer kan journalisten nuancere fremstillingen af sine personer (og deres personlighed) yderligere NJ gr sproget til genstand for eksperimenter. Det sker for at: o protestere mod stivnet journalistisk normalsprog o gre stoffet mere spndende og levende for lseren Af stilistiske virkemidler kan nvnes o Udbrud o Stningsindskud o Lydefterlignende ord/onomatopoetika o Billedsprog/utraditionelle orddannelser o Slang o Historisk prsens For NJ/nogen vil hvde: o NJ kan gre stoffet mere spndende, levende og nrvrende for lseren (bde intellektuelt og flelsesmssigt gre stoffet forsteligt) o Selvom der anvendes litterre virkemidler i NJ, kan artiklerne godt vre sande o Det, at man tydeligt markerer, at dette er et subjekts oplevelser og synsvinkel, gr det subjektive mere objektivt (tttere p fakta) end noget, som pstr om sig selv, at det er objektivt (traditionel journalistik) Imod NJ/nogen vil hvde: o NJ er i alt for hj grad produkt af journalistens frie fantasi alts blot fiktion (underforstet: virkeligheden kan beskrives (mere) objektivt, journalisten kan vre (mere) objektiv)

Brug af karakteriserende detaljer

Sproglige eksperimenter

Diskussion (forholdet mellem NJ og virkeligheden/objektivitet)

Generelle problemer med objektivitet Vr opmrksom p Selv om et massemedie i sin fysiske form er et neutralt transportmiddel for

Selvcensur

1. 2. 3. 4. 5.

Mediekonvergens

De ekstreme tilflde (alle nvnte er i frie, demokratiske lande!)

Mediernes grnser

Overvej derfor:

informationer, s er det frdige produkt med indhold en vare, der skal slges til medieforbrugere De fleste aviser, magasiner, blade og radio- og tv-stationer er finansieret af reklamer fra firmaer og organisationer, som vil prsentere eller slge deres vare eller budskab Udgivelserne kan vre bret af politiske, kulturelle, religise o.a. interesser forskellige mennesker i processen stter og udvlger de konomiske og praktiske rammer for formidlingen (udvlger, bearbejder og serverer nyheder og informationer): Ejere og direktrer skal have overskud, medarbejdere kommer med professionelle og/eller personlige holdninger, hensigter, fordomme Spindoktorer fremfrer deres klienters politik, virksomhed og sag p den mest gunstige mde Selvcensur er, nr en journalist bevidst eller ubevidst sorterer i historierne og vlger til og fra ud fra andre hensyn end almenvellet. Hvis journalisten: gr sig til en del af ejernes, udgivernes, annoncrernes og redaktrens interesse tnker ligesom magthaverne og ikke stiller kritiske sprgsml kun vlger sine kilder fra den verste del af magtpyramiden (politikere, erhvervsledere, embedsmnd), som alle er enige om samfundets grundlggende vrdier kun vlger kilder, som er enige med journalisten selv undlader at sge alle oplysninger, fordi dette vil delgge den gode historie Mediekonvergens er, nr to eller flere typer medier trkker p de samme medarbejdere, historier og rmateriale (Lyden fra et tv-indslag bliver ogs brugt i radioen. En version af billede og lyd lgges p en online-tjeneste) Nr n person skal hndtere teknikken i flere medier, og de r oplysninger ligger p en server til fri afbenyttelse ges risikoen for misbrug og misforstelser Ted Turner (USA), Rupert Murdoch (England, Australien), Leo Kirch (Tyskland), Silvio Berlusconi (Italien): Berlusconi: Ejer personligt strkt medieapparat. Har omsat sin kontrol med tv til direkte politisk magt. Via en kampagne i egne tv-stationer og sammen med et fransk reklamebureau skabte han i lbet af et par mneder et politisk parti, Forza Italia, og f r senere blev han valgt til prsident. Han har siden styret mange af de italienske medier stramt. Dem, han ikke selv ejer, har han stkket med love. Hvis det er medierne fineste opgave at kontrollere de tre statsmagter, hvem kontrollerer s medierne? 1) Straffeloven 27 om Freds- og rekrnkelse, 2) Medieansvarsloven Borgerne? Medierne indbyrdes? Hvor stammer nyheden fra? Hvem styrer nyheden? Hvem vlger den ud? Hvorfor gr de det? Hvilke holdninger og hensigter er der bag? Hvilke vilkr og omstndigheder er nyhederne produceret under?

Nyhedsmediernes idealer Idealer

Udvikling og idealer

De danske medier bygger p ytringsfrihed og demokratisk debat Journalister tilstrber objektivitet Journalister tilstrber en form for public service Journalister ser sig som den fjerde statsmagt: en vagthund, der p samfundets og borgernes vegne kontrollerer de tre andre statsmagter: Den lovgivende (folketinget), den udvende (regeringen (i praksis militret og politi)) og den dmmende (domstolene) dvs. at medierne bestrber sig p at afdkke og offentliggre politisk korruption og magtmisbrug, urimelige og uduelige beslutninger og drlig administration Hver gang nye teknologiske opfindelser har gjort det lettere at sprede viden og informationer og har givet den enkelte borger bedre adgang til massemedierne, har hbet vret, at den demokratiske debat og proces blev mere kvalificeret. Flere og flere kan f deres mening frem, fordi produktionsapparaterne er blevet billigere og medieudbuddet strre

Fremtiden? Traditionelt: journalister og redaktrer har en magtfuld position

Sin egen redaktr

Interaktive muligheder Nyhedsnarcissisme (Noa Redington, Information, 1.3.2007)

Nyhedens problem nu og i fremtiden

Traditionelt har journalister og redaktrer siddet og vogtet drene til en verden af eksklusive kilder, originale dokumenter, noter, undersgelser med mere. Journalisterne har ptaget sig ansvaret for at bestemme, hvilke nyheder og informationer, der er vigtige og relevante. Og de har ptaget sig at udvlge en bestemt vinkel og en masse valg og fravalg. De etablerede massemedier er ved at miste deres dominerende rolle som formidlere af nyheder og information, mens en lang rkke nye medier, nyhedstjenester og informationsvirksomheder vil erobre og opfinde nicher i det digitale mediemarked Lsere, lyttere, seere fr strre valgfrihed, nr myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, interessefllesskaber, grupper og enkeltpersoner gr deres oplysninger tilgngelige for alle. Mennesker, der nsker en srlig viden, behver ikke vente med at f den, til massemedierne fokuserer p denne. Med Internettet kan mediebrugerne deltage aktivt og blive medproducenter af nyhederne. Alle nyheder er hrt og set fr. Nyheden er derfor dd. Modtageren gr sig til centrum af nyhedsstrmmen. En nyhed er kun en nyhed, hvis den er interessant for modtageren. Med Internettet bliver det muligt for den enkelte (tidligere modtager af nyheder) i langt hjere grad at vre medskaber af nyheder (blogs, twitter, facebook osv.) I Internettets uendelige og mangeartede oplysninger er der ingen fllesnvner for nyhedsbegrebet eller god presseskik. Langt strstedelen af Internettet er ikke underlagt dansk lov (Straffe& Medieansvarslov) Selvom alle kan kommunikere via massemedierne, er det ikke sikkert, at der er nogen som ser, hrer eller lytter

Tekster: Jens Holses artikel Iraks elitestyrker svarer igen (Politiken, 27.3.2003) + sne Seierstad: Plys og porceln i Bagdad (Politiken, 16.3.2003) + om nyhedstrekanten fra Henning Olesens Ryd forsiden! (1990) Nyhedstrekanten: se udleverede tekst Analyse af de to artikler med udgangspunkt i skema for faktionens fiktionsteknikker
Tekst Nyhedstype/genre Den omvendte nyhedstrekant? Seierstads Plys og porceln i Bagdad New journalism (den moderne reportage) (faktion) Nej! Her er der tale om scene-p-scene-teknikken: Auktionarius, nogle naboer, en tnksom kvinde, Dubraid alSwab og hans datter Sera, og tilbage igen Ophver kronologi til fordel for enkeltsituationer, sener, der tilsammen danner en helhed. Springer (her) mellem personer. Holses Iraks elitestyrker svarer igen Traditionel nyhedsformidling (fakta) Ja! Teksten lses i liner orden (nsten da!) indtil lseren ikke nsker at lse mere. Teksten er bygget sledes op, at nyhedens konklusion og begivenhedens (forelbige) slutpunkt str anfrt frst! Forudstninger, forklaringer og uddybninger flger efter. Der er alts et omvendt forhold mellem begivenhedens kronologi og nyhedstekstens disposition. Nej! Kun gengivelser af officielle udtalelser.

Brug af dialog?

Brug synsvinkelteknikken?

af

Brug af karakteriserende detaljer?

Ja! Her efterstrbes idealet at gengive dialoger s tt p den virkelige samtale som muligt. Og: der er ikke kun vigtigt, hvad der siges, men ogs hvordan det siges: Du burde stryge din skjorte, mand, rber auktionarius. Folk ler, + Hvorfor vil I drbe os?. Det er ikke alle. Hermed er dialogen med til at karakterisere personerne! (personerne har humor trods situationen, eller nogle er meget skeptiske/bange trods journalistens benhed) Delvis: En kvinde stryger tnksomt fingeren, Som de fleste irakere tror Duraid, , Den ni-rige Sera sidder mut, ser demonstrativt vk. Journalisten lader (delvist) andre (tredjepersoner) opleve og beskrive verden for sig. Journalisten bevger sig (delvist) ind i bevidstheden p flere personer, og gengiver sledes (delvist) hvorledes verden opleves derfra. Pointen er her, at dette er et opgr med den objektive fortller. Den journalistiske sandhed anerkendes som relativ, og en dkkende beskrivelse af verden krver mere end en beskrivelse. Ja! Her gives mange detaljer om adfrd (Auktionarius vittigheder, befolkningens humor, grinende brn, pigen Sera, der kigger vk), en mand pkldning (skjorten, som skal stryges), indretning (varerne p markedet: spisestel med blt mnster i over hundrede dele). Dette siger netop ogs noget, om hvem disse mennesker er. Man nuancerer dermed de involveredes personligheder. De tilsyneladende overfldige detaljer er ikke overfldige, nr man skal indfange de involveredes personligheder.

Nej!

Nej!

Sproglige eksperimenter?

Ikke meget: overraskende ordvalg: Overskriften (rubrikken): Plys og porceln i Bagdad og overraskende og modstridende underoverskrifter (underrubrikker): Blandet udbud, konomisk skrump, Et barns angst. Overraskende let stemning i sproget: de vittige bemrkninger sidder lst, Auktionerne skd op som paddehatte, Flere gange forsger auktionarius at lokke med den blde sofa. Men her kan ogs nvnes, at artiklen er skrevet i nutid. Formlet kan vre at bringe lseren s tt som muligt p begivenhederne. Men det er selvflgelig ogs et udtryk for en fortller, som selv er en del af det fortalte.

Fortlleren

Diskussion af sandhedsbegrebet

Videnskabsteori

Er hele tiden indirekte tilstede: som sansende og udvlgende menneske! Og bliver direkte en del af det hele til sidste. Jeg dukker op. Og journalisten spiller tilmed en rolle i den beskrivende virkelighed. Ligesom forskeren pvirker sit forsg ved sin blotte tilstedevrelse, pvirker journalisten ogs den beskrevne virkelighed i forsget p at indfange den. Denne artikel ved som nvnt, at virkeligheden er en nuanceret strrelse. Artiklen forsger at videregive virkeligheden ved at vise, at virkeligheden netop kan ses fra flere forskellige vinkler, hvorfra den tager sig forskellig ud. Det bliver meget tydeligt, nr man ser p, hvilke oplysninger, den giver videre. Her er fokus p menneskers tanker og flelser (frygten og glden; det tragiske og det komiske; det hblse og de mange sjove ting, der er til salg) og indbyrdes relationer (auktionarius og tilskuerne, faren og datteren, de stovte mnd og deres kvarter). Pointen er ikke, at alt blot er relativt, at alle fremstillinger af virkeligheden er lige gyldige og ligegyldige. Pointen er, at man let gr glip af virkeligheden, hvis man gr den til noget objektivt. Der er mske netop en fare for at gre ting, hndelser, handlinger ligegyldige (og umenneskelige) ved at gre dem objektive. Videnskabsteoretisk kan man sige, at denne artikel forsger at forst, hvordan tingene i verden hnger sammen. (Vi nrmer os her den humanistiske/hermeneutiske metode)

Nej. Dog er overskriften (rubrikken) tvetydig. Svarer elitestyrkerne igen med vben, eller svarer de igen p, at de er blevet anklaget for at have slet deres egne ihjel? Men mske er det ikke med vilje og blot udtryk p manglende prcision. Artiklen er skrevet i datid. Nu er det nedskrevet efter at begivenhederne er fundet sted, men samtidig ligger der ogs en antydning af, at fortlleren/den objektive journalist (p tidslig afstand) kan overskue situationen. Er ikke med. Eller nsker ikke at vre med. Eller pstr indirekte ikke at vre med. Er blot medium for videregivelse af kendsgerninger. Denne artikel formidler fakta. Det hvder den i hvert fald selv indirekte. Det bliver meget tydeligt, nr man ser p, hvilke oplysninger, den giver videre. Nrmest alle oplysningerne indeholder tal, konventioner (love og regler), geografiske angivelser osv. alts indiskutable fakta. Her er ingen flelser. Det er faktisk lidt svrt at gennemskue, at det beskrevne er tragisk. Der beskrives dd og delggelse og uhyggelige fremtidsperspektiver. Men: Fortllestilen er helt ngtern. Videnskabsteoretisk kan man sige, at denne artikel forklarer, hvordan tingene i verden hnger sammen. (Vi nrmer os her den naturvidenskabelige metode)

Analyse af faktionstekst
Tekstanalyse (For)mlet med analyse og fortolkning: Hvad fortlles (det centrale i historien)? Hvordan fortlles det? Hvorfor fortlles der (hensigt)? 1) Hvad handler teksten om? Gr rede for: o Tid: hvornr og hvor lnge o Rum: sted og milj o Personer: Hoved- og bipersoner o Konflikt: hvilke modstningsforhold opstiller teksten 2) Tekstens montage/komposition Indledning hvorledes indledes teksten? o In medias res o Med prsentation af konflikten o Med konklusionen o Med prsentation af milj eller personer o Med prsentation af fortlleren o P anden vis Afslutning hvordan afsluttes teksten? o Med konklusionen o Med at der lgges op til et videre forlb o Med at konflikten udvider sig o Med at historien toner ud o Med at historien slutter, som den begyndte (ringkomposition) o P anden vis

3) Tidsforhold Hvordan fremstilles begivenhederne tidsmssigt? o Kronologisk o Anvendelse af flash back eller flash forward o Overensstemmelse mellem fortalt tid og fortlletid o P anden vis

4) Fortller og synsvinkel (Ml: at finde frem til journalistens opfattelse af sin egen rolle som formidler af netop denne begivenhed) 1. eller 3. persons-fortller Skjult eller synlig fortller En ngternt registrerende og refererende fortller En kommenterende og/eller analyserende fortller En deltagende og/eller selviscenesttende fortller Fortlles begivenhederne ud fra: o Journalistens synsvinkel o En af de involveredes synsvinkel o Skiftende synsvinkler

5) Fremstillingsformer (Ml: gennem valg af virkemidler opns bestemt virkning. Informativt eller spndende? Journalistens/tekstens hensigt ses i valg af virkemidler) Gengivelse af begivenhed o reporteren beskriver scenisk begivenheden, sdan som han selv har oplevet den Referat af begivenheden o reporteren gengiver begivenheden p grundlag af research og interview med involverede Rekonstruktion af begivenheden o Reporteren genskaber scenisk begivenheden p baggrund af research og interview med involverede Kommentar til begivenheden o Reporteren udtrykker eksplicit sin egen mening om begivenheden Analyse af begivenheden o Reporteren beskriver de faktorer, der ligger bag begivenheden

6) Sprog og stil (sproglige og stilistiske virkemidler er udtryk for valg, og disse peger p tekstens hensigt) Man kan undersge: o Om der er sammenhng mellem sprog og indhold o Hvordan stningsopbygningen er o Hvordan ordvalget er o Andet

7) Produktionsprocessen/formidlingssituationen (journalistens formidling af en historie bliver ofte en del af selve historien) Man kan undersge produktionsprocessen og/eller formidlingssituationen ved at undersge om: o Reporteren beskriver sin arbejdsproces o Reporteren beskriver sine egne problemer i forbindelse med sit arbejde med historien o Reporteren beskriver, hvordan historien nr frem til avis redaktionen

Fortolkning: 8) Vinkling/holdning (fremstillingen kan fremstilles, s den fremmer et bestemt forml, en hensigt) Hvilken vinkel har reporteren anlagt p historien, og hvordan kommer dette til udtryk? o Direkte. Gennem: kommentar beskrivelse analyse o Indirekte. Gennem: montagen fremstillingsformer valg af fortller og synsvinkel sprog g stil anvendelse af metaforer og symboler brug af intertekstualitet (reference til andre tekster) Vil fortlleren/journalisten fortlle noget mere end den konkrete begivenhed o Er der et overordnet tema i teksten o Er der en overordnet konflikt i teksten o Er der et budskab i teksten

Opsummerende Den gode historie Indeholder historien nogle af nyhedskriterierne? Sensation: Det usdvanlige, det uventede? Identifikation: konkretisering af historien, s lseren kan genkende sig selv, sit milj eller sin kultur Vsentlighed: Begivenhedernes betydning for lserens tilvrelse Konflikt: strid mellem personer eller interesser (fysiske, konomiske eller politiske konflikter) Aktualitet: Det, der netop er sket, og det, der kan forventes at blive almindeligt samtaleemne eller af andre grunde optager lseren her og nu