Analyse af taler 1.

Talens opbygning

Klassisk retorisk opbygning for en mundtlig fremstilling Exordium: Anslag. Anslaget skal indeholde en appel til modtageren, sledes at de finder det motiverende at skulle lytte til oplgget. Anslaget br vkke tilhrernes interesse og vre som en appetitvkker. I skal alts indlede et mundtligt oplg, ligesom I skal begynde jeres danske stile (humor, et postulat, et sprgsml, et godt citat, som flges op osv.). Anslaget har en meget vigtig funktion i forhold til resten af talen, idet det er her, man prsenterer og iscenestter sig selv som en trovrdig person. Selve anslagets forml er at skabe en positiv kontakt til sit publikum og vinde deres sympati og interesse for det, man vil sige. Narratio: Indledning. Hvad er motivationen for oplgget? Man prsenterer temaet ultrakort og forklarer, hvorfor er det relevant. Narratio er dr, hvor man giver en klar, kortfattet og prcis beskrivelse af sagen, som man selv ser den. Man giver her en orientering om det synspunkt, man siden hen i Confirmatio vil pldere for. Det skal vre klart og prcist for ikke at forstyrre den opmrksomme lytning af det flgende. Partitio: (fortl dem, hvad du vil sige) Forklar kort din disposition for sagsforholdet, som flger under Confirmatio (dette punkt er isr vigtigt ved faglig formidling, i en festtale vil man typisk undlade at give overblik over talens indhold). Confirmatio: (fortl dem det) oplggets hoveddel - Her udfolder du talens hovedpunkter. Hvis du har et Partitio, br hoveddelen flge disse punkter. En hovedregel er, at man som lytter ikke kan holde styr p mere en 5 hovedpunkter, og derfor er det vigtigt at ordne stoffet i f, men relevante hovedpunkter. Conclusio: (fortl dem, hvad du har sagt) Her samler man op p sine pointer og efterlader publikum/modtageren i den rette stemning!

Giv indledende et overblik over talens opbygning, idet du angiver side og linjenummerering, og sammenfat med f ord, hvad der er karakteristisk for de enkelte afsnit talen inddeles i.

2. Talens sproglige virkemidler

Gennemg talen systematisk, idet I undersger de enkelte dele af kompositionen, og noterer srlige sproglige virkemidler. Gr brug af nedenstende om stilistiske figurer, og st disse i spil i forhold til de iagttagelser, I gr jer. Giv jer god tid vr grundige! Noter ogs gerne andre aspekter i talen, som I lgger mrke til i jeres gennemgang. 2.1 Stilfigurer Der findes mange stilistiske figurer, som er gode at kende, nr man skal lave en sproglig analyse af en tekst. Gentagelsesfigurer (mder at skabe gentagelse p) Anafor Gentagelse i begyndelsen af flere stninger eller led. Anvendes bl.a. til at skabe dramatisk stigning i lyrik og som retorisk kneb i taler. Eks: Og jeg sprger Dem alle, som her er tilstede jeg sprger Dem med hele den alvor, som. Epifor Gentagelse i slutningen af flere stninger eller led. Epiforen er ikke s udbredt som anafor. Symploke Rammegentagelse. Bestr i at anafor og epifor kobles, sledes at vi fr det samme led i begyndelsen og slutningen af et hele. Symploke kan ogs anvendes som kompositionsprincip (opbygningsprincip). Derved opstr en rammefortlling. Epanastrofe Gentagelse af et leds slutning i begyndelsen af nste led hvorved der opstr en kde-eller guirlandevirkning. Denne stilfigur anvendes ofte ogs som kompositionsprincip. Det vil sige at et tema f.eks. kort introduceres i et afsnit hvorefter det genoptages og videreudbygges i nste.

Modstningsfigurer Antitese Kontrast. Sammenstilling eller modstilling af led med betydningsmssig modstning. Rent logisk fordrer antitesen at de modstillede led har en flles akse, for ellers kan alt siges at vre modstninger. Krlighed contra had er antitetiske omkring aksen flelse. Dramatiske figurer

Udrb Kan best af udrbsord eller andre former for udrb. I litteraturen finder vi eks. udrb som O eller h. Apostrofe Direkte henvendelse eller pkaldelse af en person eller ting. Virker ofte hjtidelig. I ldre litteratur finder vi ofte apostrofen som en lserhenvendelse: Hjrede Lsere Den anvendes ligeledes ofte retorisk som middel til inddragelse af publikum. Retoriske sprgsml Det retoriske sprgsml er nrt beslgtet med apostrofen. Det appellerer til modtageren om et svar, men er ofte blot en tilkendegivelse af talerens/stemmens egen holdning. Svaret gives ofte af taleren/stemmen selv eller sprgsmlet str ubesvaret hen. Retoriske sprgsml er meget anvendt i argumenterende tekster. Gradation Stigning. Bruges til forstrkning. Der skabes via sproglige virkemidler en effekt af stigning i teksten.

2. 2 Billedsprog Sammenligning: Sproglig overfring fra realplan til billedplan. Sammenligningsleddet er eksplicit/synligt: Min elskede er som en rose Metafor: Sproglig overfring fra realplan til billedplan: Min elskede er en rose Besjling: Ting og fnomener indgydes sjl. Glad smiler mnen til sin sky Personificering: Abstrakte begreber tillgges menneskelige egenskaber. Friheden sejrer, krligheden brister Symbol: Et ord eller en genstand forbindes med en mening af en bestemt gruppe mennesker/lsere og bliver derved et symbol. Man skelner mellem konventionelle (dde) og tekstetablerede (nye/levende) symboler. Konventionelle symboler er f.eks.: fredsdue, korset, rd rose. Tekstetablerede symboler opstr i kraft af deres funktion i en given tekst. Eksempelvis bliver Jukeboksen hos Klaus Rifbjerg et symbol p den moderne verdens hektiske liv og larm.

3. APPELFORMER Appelform Appellerer til Kendetegn Logos Rationel stillingtagen. Fornuften, forstanden, hovedet. Holder sig til sagen. Bestrber sig p at virke objektiv Etos Modtagers tillid til afsender Afsenders trovrdighed er vigtig. Appellen er ikke bundet til en bestemt situation, men til en mere generel opfattelse af afsender. Ordvalget og stilen skal passe til afsenders image og srge for, at modtager ikke ndrer opfattelse af afsender (hvis image er positivt) eller srge for at skabe et positivt image. Skal stemme overens med afsenders personlighed. Handler mere om det indre end det ydre. Hvis modtager har tillid til afsender. Hvis modtager ikke har tillid til afsender. Patos Flelser og stemninger i situationen. Fx ophidselse, vrede, glde, medlidenhed og munterhed. Hjertet. Vkker de spontane flelser hos modtageren. Skal afstedkomme en bestemt reaktion hos modtager (latter, bifald eller lignende). Vrdiladet ordvalg. Understatement kan dog ogs have en positiv effekt. Kan foreg nonverbalt.

Ordvalg og stil

Neutralt ordvalg. Anonym stil.

Optrden

Behersket, afdmpet

Flelsesladet, der skal gerne skabes en intimitet mellem taler og tilhrere (fx. ved latter, grd, vrede).

Fordel Ulempe

Klarhed og stringens Kedsommelig

Eksempel

Et brev fra kommunen. I en reklame fx demonstration af produktets funktioner.

Nr Hans Otto Bisgaard reklamerer for Tryg forsikring. Ham stoler seeren p!

Kan virke underldig, useris, udokumenteret, fordi den taler til de spontane flelser i stedet for til forstanden. Mange af Benettons reklamer eller indslag fra Rdet for strre frdselssikkerhed.

Appelformer - Mder hvorp man kan vinde tilslutning til et synspunkt. - Glder ikke blot et argument eller den argumenterende del af en tekst, men siger noget om hele tekstens udtryk, ogs det ikke-skrevne. Hvem er tekstens afsender? Hvordan bliver teksten fremfrt kun skriftligt eller som en tale? I hvilken forbindelse bliver teksten fremfrt? De tre appelformer kan fint optrde sammen, men ofte vil n af formerne vre mest dominerende.