Ivanhoe Jørgensens Sidste Dage, 7.

draft
af
Bo C. Plantin

Copyright 2009
1 INT. BUS - DAG 1
IVANHOE (19) sidder i en bus, der kører gennem byen.
Ivanhoe er en smukt, ungt menneske med et klassisk
længselsfuldt blik. Han tilhører typen, der ikke gør noget
ved håret inden han går ud af døren om morgenen. Hans tøj
interesserer ham ikke, så det er gammelt og slidt. Hans
ansigt udtrykker tydeligt den spleen, der er i ham; han kan
ikke skjule den, og ville heller ikke gøre det, hvis han
ellers vidste hvordan.
Men han sidder altså på et sæde i en bus.
Der er ikke andre i bussen end ham og 2 ældre damer, ÆLDRE
DAME 1 & ÆLDRE DAME 2.
De to ældre damer sidder et par sæder bag Ivanhoe og taler.
Ivanhoe sidder og stirrer tomt ud af vinduet.
ÆLDRE DAME 1
Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre med
ham. Han sidder bare og laver
ingenting.
ÆLDRE DAME 2
Havde han ikke en kone eller
kæreste eller sådan noget?
ÆLDRE DAME 1
Jo, men hun skred da. Hvad havde
han regnet med?
ÆLDRE DAME 2
Ja. Det ka man jo godt forstå.
ÆLDRE DAME 1
Jeg mener, en ung mand uden
ambitioner og uden planer. Hvad
skal man dog med sådan en?
Ivanhoe sukker dybt. Han prøver tydeligvis på ikke at høre,
hvad de to ældre damer taler om.
ÆLDRE DAME 1 (fortsæt.)
Og nu, så ja, så sidder han bare
der og glor ud af vinduet.
ÆLDRE DAME 2
Jeg kigger osse tit ud af vinduet.
Dem over for har lige fået en lille
ny.

(FORTSÆTTELSE)
FORTSÆTTELSE: (2) 2.

ÆLDRE DAME 1
Ja, det var de osse lige ved.
Heldigvis gik det ikke så galt.
Ivanhoe knytter øjnene hårdt sammen og lægger den højre side
af ansigtet op til vinduet og presser den venstre hånd ind
mod venstre øre.
Vi hører Ivanhoes åndedræt. Han prøver at kontrollere det.
Tempoet skifter til ekstrem slo-mo.
Ind træder 3 kvindelige DANSERE klædt i hvide catsuits med
hvidt hår redt stramt tilbage.
DANSER 1 har en pistol lavet af pap.
DANSER 2 har et papstykke, der forestiller et stykke
hjernemasse.
DANSER 3 har et papstykke, der forestiller et stykke
hjerneskal.
Danser 2 og Danser 3 lægger deres papstykker ind mod
bagsiden af Ivanhoes hoved, under hinanden.
Danser 1 åbner Ivanhoes mund og putter løbet af pap-pistolen
i munden på ham.
Ivanhoe kigger op på Danser 1.
Danser 1 trykker på aftrækkeren.
Ivanhoes hoved gør et ryk, som blev han virkelig skudt.
Danser 2 og Danser 3 danser deres papdele hen på de 2 ældre
damer, så de bliver "oversprøjtet" af Ivanhoes hjerne og
hovedskal.
De to ældre damer lægger ikke mærke til noget.
ÆLDRE DAME 2
(Siges i slo-mo) Og dem inde
ved siden af de har fået en
hund.
Vi vender tilbage til normalt tempo, og Ivanhoe ’vågner’.
Ivanhoe kigger sig omkring. Danserne er væk.
ÆLDRE DAME 1
Nå!

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (3) 3.

ÆLDRE DAME 2
Ja, jeg har osse klaget, kan jeg
godt sige dig.
Lyden af de gamle damers snak fortoner sig.
IVANHOE (V.O.)
Mit navn er Ivanhoe. Ivanhoe
Jørgensen. Og jeg har et problem.
INTERVIEWER (O.S.)
Og hvad er så det?

2 INT. LYST VÆRELSE - DAG 2

Ivanhoe hænger frit midt i et helt hvidt lokale.
Intervieweren, en kvinde, kommer ikke, hverken i denne scene
eller nogen af de følgende, ind i billedet.
IVANHOE
Jeg lever ikke.
INTERVIEWER (O.S.)
Du virker da ellers rimelig levende
på mig.
IVANHOE
Men det er jeg altså ikke.
INTERVIEWER (O.S.)
Du føler dig død indeni, er det det
du mener?
IVANHOE
Bingo.
INTERVIEWER (O.S.)
Det er ikke unormalt at ha det
sådan i din alder.
IVANHOE
Det er som om jeg er låst fast. Som
om jeg ikke rigtigt kan noget. Som
om det hele er lige meget.
INTERVIEWER (O.S.)
Og derfor vil du gerne dø.
IVANHOE
Nejnej, det er bare som om, at det
skal jeg. Snart.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 4.

INTERVIEWER (O.S.)
Hvor længe har disse tanker stået
på?

3 INT. IVANHOES VÆRELSE - NAT 3

Der står en gammeldags skrivemaskine på et gammelt, slidt
skrivebord. Ved siden af skrivemaskinen ligger et par ark
papirer med tekst på.
På væggen over skrivebordet hænger en plakat med et billede
af Ray LaMontagne.
IVANHOE (V.O.)
Det kan jeg ikke huske. I lang tid,
tror jeg. Det gik op for mig, at
alting var tomt. Hysterisk og
overfladisk.
Ivanhoe sidder ved skrivebordet foran skrivemaskinen og
kigger op på Ray.
På en lille gammeldags ølkasse står en rejsepladespiller, og
ved siden af, på gulvet, står en masse vinylplader.
Derudover er der kun en seng og en bunke tøj på gulvet i
værelset.
Uden for døren kan vi høre, hvad der lyder som en ret vild
fest i resten af lejligheden; pigehyl og pumpende rytmer.
INTERVIEWER (V.O.)
Hvordan er alting hysterisk og
overfladisk?
IVANHOE (V.O.)
F.eks.: Min mor var forelsket i
Ivanhoe. Ham ridderen, der hjalp
Richard Løvehjerte. Så det valgte
hun at jeg sku hedde. Ivanhoe. Jeg
tror nu mere hun var forelsket i
ham der Anthony Andrews, der
spillede Ivanhoe i den der film, de
viser hvert år til jul. Så hvorfor
jeg ikke hedder Anthony eller Anton
eller Tonny, ved jeg ikke. Ivanhoe,
at kalde sit barn for Ivanhoe er
sgudda noget af det mest hysteriske
og overfladiske, man kan forestille
sig.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 5.

INTERVIEWER (V.O.)
Gør det dig ked af det? At alting
er tomt og meningsløst?
IVANHOE (V.O.)
Nææe...
Ivanhoe sukker og rejser sig og går ud af sit værelse.

4 INT. ENTREEN - BOFÆLLESSKABET - NAT 4

Der er fest i lejligheden. Piger går frem og tilbage mellem
værelserne.
Ivanhoe går ned gennem entreen.
Køkkenet er proppet med piger i sort tøj med sort hår, der
står og ryger og snakker og drikker.
Ivanhoe kigger på dem. Der er ikke nogen, der bemærker ham.

5 INT. STUEN - BOFÆLLESSKABET - NAT 5

Ivanhoe træder ind.
Her er der osse fyldt med piger i sort tøj med sort hår.
De danser allesammen til noget rædselsfuldt dance-musik. De
er helt vilde.
Ivanhoe betragter dem.
Tempoet skifter til ekstrem slo-mo.
De 3 Dansere fra 1. scene træder frem omkring Ivanhoe.
Danser 1 og 2 har en stol af pap.
Danser 3 har en reb-løkke af pap.
Danser 1 og 2 danser stolen ind midt i stuen, midt imellem
festdeltagerne, der ikke bemærker noget.
De 3 dansere danser stiller sig op foran Ivanhoe og går i
gang med at danse ham over mod stolen igennem mængden af
dansende piger.
De får ham op på stolen, mens de putter løkken om halsen på
ham.
Der er stadig ikke nogen, der bemærker Ivanhoe eller
danserne.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 6.

Ivanhoe kigger ned på Danser 3, der kigger koldt tilbage og

sparker stolen væk under Ivanhoe.
Ivanhoe hænger og dingler. Hans arme strækker sig op over
hans hoved, hvor han holder pap-reb-løkken op mod loftet.
Små spasmer går gennem hans krop, som så ebber ud indtil han
bare hænger og svinger stille frem og tilbage.
ERIK (O.S.)
(Siges i slo-mo) Hvad fanden
laver du, Jørgensen?
Vi vender tilbage til normalt tempo, og Ivanhoe ’vågner’.
Han står stadigvæk i døren og kigger på de dansende piger.
Ved siden af ham står ERIK (20).
Erik, der er helt gulerodsbrun, er, ud over bukser, klædt i
en pink t-shirt, der er revet op foran, så den viser hans
brystkasse. Og der er mindst et ton voks i hans hår.

6 INT. LYST VÆRELSE - DAG 6

Ivanhoe sidder i stolen.
INTERVIEWER (O.S.)
Men du har ikke prøvet at gøre det?
Rigtigt, mener jeg.
IVANHOE
Det ved jeg ikke. Nej, det var ikke
det, jeg ville, mener jeg. Det’
bare sådan nogle visioner.

7 INT. STUEN - BOFÆLLESSKABET - NAT 7

Ivanhoe kigger på Erik.
ERIK
Hvorfor er du kommet ud af dit hul?
IVANHOE
Ikke for noget. Jeg tænkte bare,
jeg måske trængte til...
ERIK
Trængte til hvad?

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 7.

IVANHOE
Det ka jeg ikke huske. Et glas
vand, tror jeg...
Erik ryster på hovedet.
En pige, EMILIA (17) kommer frem ved siden af Erik.
Hun er, ligesom alle de andre piger, klædt helt i sort og
har sort hår. Hun har nogle fuldstændig fabelagtige øjne,
som hun, helt lynende, sender i retning af Ivanhoe.
EMILIA
Hej, Ivanhoe.
ERIK
Tal ikke til det. Så begynder det
bare at snakke.
Beat.
ERIK (fortsæt.)
(mumler til Ivanhoe)
Gimp.
Erik trækker Emilia med ind på dansegulvet. Hun kigger over
skulderen på Ivanhoe.
Erik og Emilia går ind mellem alle pigerne og går i gang med
at danse. Erik tydeligvis er meget populær blandt tøserne.
Ivanhoe vender sig og går mod sit værelse igen.

8 INT. IVANHOES VÆRELSE - NAT 8

Ivanhoe kommer ind på sit værelse.
Der er en pige derinde. CIRKELINE (17).
Cirkeline ligner det, en hunkøns-enhjørning ville ligne,
hvis det var et menneske. Hun stråler med andre ord af hvidt
lys, skønhed, renhed og visdom. Hun er ikke klædt i sort
eller har sort hår.
Og Ivanhoe kigger på hende, som var hun en enhjørning.
Hun sidder på hug og kigger på hans plader.
Hun opdager Ivanhoe og smiler.

(FORTSÆTTELSE)
FORTSÆTTELSE: (2) 8.

CIRKELINE
Hej, Ivanhoe.
Hun kigger videre i pladesamlingen.
IVANHOE
Hej, Cirkeline.
CIRKELINE
Jeg troede slet ikke du var her. Er
du lige kommet hjem?
Ivanhoe ryster på hovedet.
CIRKELINE (fortsæt.)
Har du siddet herinde hele tiden?
Ivanhoe nikker.
Beat.
Hun går over til hans skrivebord og kigger på de ting, der
ligger der.
CIRKELINE (fortsæt.)
Er det ikke mærkeligt, at vi begge
to hedder noget virkelig lamt 70’er
tv noget? Det kom jeg til at tænke
på forleden dag. Vores forældre har
virkelig været kollektivt tumpede.
Hun åbner en skuffe i skrivebordet og tager en tegning op og
kigger på den.
IVANHOE
Selvom Ivanhoe er egentlig en
semi-fiktionel figur fra det
attende århundrede.
CIRKELINE
Du ved så meget om så mange ting,
Ivanhoe.
IVANHOE
Njaej, det er jo bare mit navn,
sådan.
CIRKELINE
Men alligevel.
Hun går over og sætter sig på Ivanhoes seng. Hun tager en
bog, der ligger der og kigger i den.
Han kigger på hende. Hun kigger på ham. Han kigger væk.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (3) 9.

Hun lægger bogen fra sig og går over til ham og stiller sig
helt tæt på ham.
CIRKELINE (fortsæt.)
Kommer du ikke med ind og danser
med mig?
IVANHOE
Jeg skal lige noget.
CIRKELINE
Nå, men så bagefter. Vil du så
danse med mig?
IVANHOE
Jo. Jo, det skal jeg nok.
Beat.
CIRKELINE
Er der noget i vejen?
IVANHOE
Er der ikke altid noget i vejen?
CIRKELINE
Jo, på en måde er der.
Hun tager hans hånd og giver ham en high-five.
Hun træder ud fra Ivanhoes værelse og vender sig om.
CIRKELINE
Jeg venter på dig.
Hun smiler til ham og går mod stuen.
Ivanhoe kigger efter hende og lukker døren.

9 INT. IVANHOES VÆRELSE - DAG 9

Det er tidlig morgen. Ivanhoe ligger under dynen og sover.
Solen skinner ind. Udenfor kan vi høre børn, der leger,
biler, der kører, fugle, der fløjter.
Ved siden af ligger Cirkeline oven på sengen med alt tøjet
på.
Ivanhoe slår øjnene op. Han ser at Cirkeline ligger der. Han
kigger på hende.
Hun åbner øjnene. Han lukker sine.

(FORTSÆTTELSE)
FORTSÆTTELSE: (2) 10.

Hun rømmer sig.

Beat.
CIRKELINE
Jeg ved altså godt, du er vågen.
Ivanhoe åbner sine øjne og kigger på hende.
CIRKELINE
Jeg håber ikke det gør noget, men
jeg kom herind og sov, da festen
døde.
Ivanhoe smiler lidt og ryster på hovedet.
CIRKELINE
Hvad er det med dig, Ivanhoe?
IVANHOE
Hvad mener du?
CIRKELINE
Ka du slet ikke li’ mig?
IVANHOE
Hvad mener du?
CIRKELINE
Det jeg siger.
IVANHOE
Jeg kan da...meget godt li’ dig.
CIRKELINE
Det lyder ikke særlig godt.
IVANHOE
Nej. Sådan er jeg. Ikke særlig god.
Beat.
IVANHOE (fortsæt.)
Til noget som helst.
CIRKELINE
Det passer ikke.
IVANHOE
Hvad passer ikke?
Beat.

(FORTSÆTTELSE)
FORTSÆTTELSE: (3) 11.

CIRKELINE
Du er god til mange ting. De der
noveller, du har skrevet er rigtig
gode f.eks.
IVANHOE
Har du læst dem?
CIRKELINE
Jeg kiggede på nogle af dem i nat,
mens du sov.
Beat.
CIRKELINE (fortsæt.)
Jeg synes du er rigtig sød,
Ivanhoe. Altså, rigtig meget.
Beat.
CIRKELINE (fortsæt.)
Har du slet ikke noget at sige til
det?
IVANHOE
Du er osse rigtig meget sød,
Cirkeline.
CIRKELINE
Æææj, så sir du bare det samme som
mig.
IVANHOE
Som jeg sagde: Jeg er ikke særlig
god.
CIRKELINE
Nej, det er du ikke. Men du er
rigtig meget sød. Rigtig, rigtig
meget.
Cirkeline giver Ivanhoe et kys på kinden og rejser sig op.
CIRKELINE (fortsæt.)
Det ku være dejligt, hvis du
ringede til mig.
Hun tager en jakke på og samler sin taske op.
Hun kigger på ham.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (4) 12.

IVANHOE
Det skal jeg nok.
Cirkeline går ud af døren.
Ivanhoe kigger efter hende, mens hun går ned gennem entreen
mod hoveddøren.
Hun åbner den, vender sig om og sender et smil til Ivanhoe.
Så går hun ud og lukker døren efter sig.
Pludselig træder Erik frem i entreen lige foran Ivanhoes
dør. Han har kun et par meget små underbukser på.
Han kigger hovent på Ivanhoe og vender sig om, bøjer sig
lidt fremover og slår en kæmpe skid.
Så går han ned gennem entreen.
INTERVIEWER (V.O.)
Nå! Hun lyder da ret sød, hende
Cirkeline.

10 INT. LYST VÆRELSE - DAG 10

IVANHOE
Jaja, det er hun da også.
INTERVIEWER (O.S.)
Men...?
IVANHOE
Altså, bare fordi der lige er en
pige. Det løser jo ikke alverdens
problemer vel?!
INTERVIEWER (O.S.)
Gør det ikke? Det troede jeg, det
gjorde.
IVANHOE
Nej, for helvede.
INTERVIEWER (O.S.)
Så hvad gjorde du så?
IVANHOE
Ikke noget. Man ka da heller ikke
bare sådan ringe til en pige, bare
sådan.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 13.

INTERVIEWER (O.S.)
Nogle ville jo vælge at se pigen,
som en slags åbning, som en dør ud
til livet, som du ku gå igennem.
Ivanhoe kigger på Intervieweren og ryster på hovedet.

11 EXT. TOGSTATION - DAG 11

Ivanhoe står på perronen og kigger på de andre folk, der
også står og venter på toget. Vinden hiver ham i håret.
INTERVIEWER (V.O.)
Så du ringede ikke til hende?
IVANHOE (V.O.)
Nej.
INTERVIEWER (V.O.)
(sukker dybt)
Du er din egen værste fjende,
Ivanhoe.
IVANHOE (V.O.)
Fortæl mig noget, jeg ikke ved.
Ivanhoe kigger hen ad skinnerne. Et godt stykke dernede
kommer der et tog. På skiltet over perronen, står der ’Pas
på. Gennemkørende tog.’
Toget kommer nærmere, med virkelig høj fart. Skinnerne piber
fra vibrationen.
Ivanhoe lukker øjnene.
Tempoet skifter.
De 3 Dansere opstår rundt om Ivanhoe.
Danserne holder fast i 3 pinde, hvorpå der hænger en
pap-front af Ivanhoe, som de læner op af foran ham, så vi
ikke kan se ham.
Lige som toget farer ind på perronen danser/svinger danserne
Ivanhoe-pap-fronten ud foran toget, så den splintrer og
flyver ad helvedes til.
Ivanhoe giver et lille ryk fremad.
CIRKELINE (O.S.)
(Siges i slo-mo) Følger du
efter mig?

(FORTSÆTTELSE)
FORTSÆTTELSE: (2) 14.

Vi vender tilbage til normalt tempo, og Ivanhoe ’vågner’.

Han vender sig om, og midt på perronen står Cirkeline og
smiler til ham.
CIRKELINE
I stedet for at ringe til mig, så
følger du efter mig, mener jeg.
Ivanhoe smiler fåret.
CIRKELINE (fortsæt.)
Det er da ret sødt...
IVANHOE
Tjae...
CIRKELINE
Eller du er her måske ikke for min
skyld?
IVANHOE
Hvad laver du her?
Cirkeline peger ned mod nogle bygninger, der ligger lidt væk
fra togstationen.
CIRKELINE
Jeg går dernede.
IVANHOE
Går?
CIRKELINE
Ja, du ved. Studerer.
IVANHOE
Nåe.
CIRKELINE
Så, gør du?
IVANHOE
Hvilket?
CIRKELINE
Følger efter mig?
IVANHOE
Nej!

(FORTSÆTTELSE)
FORTSÆTTELSE: (3) 15.

CIRKELINE
Nå. Det var da ærgeligt.
Beat.
CIRKELINE (fortsæt.)
Du ringede aldrig.
IVANHOE
Jeg har jo ikke dit telefonnummer.
CIRKELINE
Jeg skrev det på det papir, der var
i din skrivemaskine.
Beat.
CIRKELINE (fortsæt.)
Men den kigger du måske ikke så
meget på for tiden?
Ivanhoe trækker på skuldrene.
Beat.
CIRKELINE (fortsæt.)
Ka du virkelig slet ikke li mig?
IVANHOE
Hvorfor blir du ved med at spørge
om det?
CIRKELINE
Fordi jeg ka li dig, selvfølgelig.
IVANHOE
Nåja, sådan rigtig, rigtig meget.
CIRKELINE
Laver du grin med mig?
IVANHOE
Nejnej, overhovedet ikke. Jeg er
bare...
CIRKELINE
Hvad?
Beat.
IVANHOE
Når det næste tog kommer, så hopper
jeg ud foran det.

(FORTSÆTTELSE)
FORTSÆTTELSE: (4) 16.

Cirkeline griner.
CIRKELINE
Er der ikke noget med, at man ikke
må lave sjov med sådan noget?
Ivanhoe griner.
IVANHOE
Det er selvfølgelig lidt synd for
togføreren. Men min far er
togfører, så det er sådan en slags
hævn over ham.
CIRKELINE
Så ville det være perfekt. Det
svin!
Beat.
CIRKELINE (fortsæt.)
Nej, undskyld. Din far er sikkert
sød.
Ivanhoe ryster på hovedet.
De kigger på hinanden. Smiler.
Cirkeline griner let.
CIRKELINE (fortsæt.)
Det er min heller ikke.
Beat.
IVANHOE
Hmm...
CIRKELINE
Hvad?
IVANHOE
Det har jeg ikke fortalt nogen før.
CIRKELINE
At din far er et røvhul?
IVANHOE
...ja...
De smiler til hinanden igen.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (5) 17.

IVANHOE (fortsæt.)
Jeg ka osse li dig.
CIRKELINE
Hvorfor?
IVANHOE
Det ved jeg ikke endnu.
CIRKELINE
Så må vi jo hellere finde ud af
det.
De smiler til hinanden.

12 INT. TOG - DAG 12

Ivanhoe og Cirkeline sidder i toget ved siden af hinanden.
De kigger ud af vinduet.
Cirkelines hånd bevæger sig hen mod Ivanhoes.
Så tager de hinanden i hånden. Fletter fingre.
De kigger ikke på hinanden.

13 INT. IVANHOES VÆRELSE - NAT 13

Ivanhoe og Cirkeline sidder nøgne over for hinanden på
sengen.
Deres hår er rodet, og de ser glade ud.
CIRKELINE
Tænker du tit på det? Det med at
dø?
IVANHOE
Nej. Altså, et par gange om ugen,
måske.
CIRKELINE
Men hvorfor.
IVANHOE
Det ved jeg ikke.
CIRKELINE
Jo, du gør.
Beat.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 18.

IVANHOE
Det føles lissom om, at inde i mig
er der en stor sæk fuld af
potentiale, men der er nogen der
har sat en stor lås på den sæk og
jeg kan ikke få den op.
Beat.
IVANHOE (fortsæt.)
Jeg hader det ord. Potentiale.
Cirkeline nikker.
Beat.
IVANHOE (fortsæt.)
Jeg gør ikke de ting, jeg vil, for
jeg tror ikke, jeg kan finde ud af
dem.
CIRKELINE
Hvem sir du ikke kan finde ud af
dem?
IVANHOE
Det ved jeg ikke. Alle. Ingen. Selv
dem, der skulle være mine venner
opfører sig som om jeg er lavet af
luft.
CIRKELINE
Jeg synes ikke du er lavet af luft.
Cirkeline giver Ivanhoe et kys.
De kigger på hinanden.
Ivanhoe smiler - et helt rigtigt smil for første gang.

14 EXT. LANGELINIE - DAG 14

Ivanhoe står ved kajen og kigger ud over vandet. Bag ham
kører folk frem og tilbage i bil og på cykel.
Solen skinner. Mågerne skriger. En færge er ved at lægge ud.

Han går tættere hen mod kanten og kigger ned i det sorte
vand.
Et par, MAND (34) og KVINDE (32), kommer cyklende.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 19.

KVINDE
Men hvorfor vil du ikke?
MAND
Det har jeg jo sagt. Så har man
pludselig et fuldtidsjob i 18 år.
KVINDE
Men det er jo det smukkeste
fuldtidsjob, man kan forestille
sig.
MAND
Folk der får børn burde skydes.
KVINDE
Du skal nok blive overtalt. Det kan
jeg, sådan noget.
De cykler videre, så vi ikke længere kan høre deres samtale.
Tempoet skifter til ekstrem slo-mo.
Rundt om Ivanhoe opstår de 3 Dansere igen. Denne gang har de
ingen papting med sig. Derimod lægger de deres hænder på
Ivanhoes skuldre og fører ham hen mod vandet.
Ivanhoe tager et lille skridt fremad, så hans fødder stikker
ud over kanten.
Så åbner han øjnene. Gisper (lyden er i ekstrem slo-mo).
Han kigger på de 3 Dansere, der alle smiler koldt tilbage
til ham.
Ivanhoe river sig løs og skubber, i nærmest en bevægelse,
alle 3 Dansere ud over kanten.
Vi vender tilbage til normalt tempo, og Ivanhoe ’vågner’.
Han kigger sig omkring, smiler.

15 EXT. GADE - DAG 15

Ivanhoe løber hurtigt ned gennem gaden.
Folk springer til side for ham.
Han griner.
 20.

16 EXT. PARK - DAG 16

Ivanhoe løber gennem parken.
Han krydser ind over en fodboldbane, hvor en kamp er i gang.
Folk råber efter ham. Han sparker bolden over til en
spiller. Bolden ryger forbi ham og ind i målet.
Ivanhoe løber videre.

17 EXT. SANKT HANS TORV - DAG 17

Ivanhoe løber over pladsen.
Folk sidder og drikker kaffe. De kigger efter ham.
Han løber ud foran en bil, der lige når at bremse.
Ivanhoe stopper op og kigger ind i førekabinen.
Han smiler stort og sætter så i løb igen.

18 INT. CIRKELINES VÆRELSE - NAT 18

Ivanhoe og Cirkeline danser helt vildt til noget hektisk
musik.
De har kun undertøj på.
De har skrevet nogle store, sorte tal med tusch på deres
nøgne rygge, som deltog de i en besynderlig
dansekonkurrence.
De smiler og griner og har det sjovt.
Musikken stopper et øjeblik.
De stopper med at danse og står forpustet og smågriner og
kigger på hinanden.
Så kommer der et nyt nummer, og de begynder at danse igen.
Uden for vinduet er solen ved at stå op.
INTERVIEWER (V.O.)
Har du haft flere vision siden da?
 21.

19 INT. LYST VÆRELSE - DAG 19

Ivanhoe smiler.
IVANHOE
Nej.
INTERVIEWER (O.S.)
Så den der ene pige gjorde altså en
forskel.
IVANHOE
Ja, det gjorde hun vel.
INTERVIEWER (O.S.)
Du havde forandret dig.
Ivanhoe smiler.
INTERVIEWER (O.S.) (fortsæt.)
Du havde det bedre.
IVANHOE
Alting var pludselig...rigtigt.

20 INT. BOFÆLLESSKABET - STUEN - AFTEN 20

Erik og Emilia sidder i sofaen og ser fjernsyn.
De ser ud, som om de keder sig.
Erik har en lyseblå silkeslåbrok omkring sig. Håret sidder
som det skal. Huden har den rigtige nuance.
Emilia sidder i en hvid t-shirt, American Apparel jersey
boys og thigh highs.
Ivanhoe træder frem i døren med overtøj på. Han har en
guitar på ryggen. Han stiller sig døråbningen.
Han kigger på dem. De kigger på ham.
Emilia smiler til ham.
EMILIA
Hej, Ivanhoe.
ERIK
Ska du nu til at spille guitar?
Ivanhoe kigger på ham. Smiler.
Erik griner.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 22.

ERIK (fortsæt.)
Det ka du sgudda ikke finde ud af.
Beat.
ERIK (fortsæt.)
Jeg gider altså ikke høre på noget
larm inde fra dig af. Det er min
lejlighed, så det er mig, der...
IVANHOE
Det er dig, der hvad?
Erik kigger på Ivanhoe. Ivanhoe kigger igen.
Beat.
Emilia kigger på Erik, så tilbage på Ivanhoe.
EMILIA
Aj, er du god til det?
Hun rejser sig op.
Ivanhoe smiler til hende.
Han gør bevægelse til at gå, men stopper så.
IVANHOE
Nåja, Erik. Jeg er ikke hjemme i
morgen, og der kommer nogle med et
trommesæt. Gider du lige sørge for,
at det kommer ind på mit værelse?
Erik kigger på Ivanhoe.
IVANHOE (fortsæt.)
Så sir vi det.
Ivanhoe går.
Emilia følger efter Ivanhoe.
Erik sidder alene tilbage og kigger op på den tomme
døråbning.

21 INT. BOFÆLLESSKABET - ENTREEN - AFTEN 21

Ivanhoe går ned mod sit værelse med guitaren på ryggen.
Emilia kommer småløbende efter ham.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 23.

EMILIA
Hey, Ivanhoe.
Ivanhoe vender sig og kigger på hende.
EMILIA (fortsæt.)
Inviterer du mig ikke ind?
Hun nikker mod døren ind til hans værelse.
Beat.
Hun smiler og glipper med øjnene.
EMILIA (fortsæt.)
Så ku du synge en sang og kigge på
mine ben imens.
Ivanhoe smiler til hende.
Han vender sig om og går ind på sit værelse.
Emilia smiler.
Han lukker døren i hovedet på hende.

22 INT. IVANHOES VÆRELSE - DAG 22

Solen skinner ind på Ivanhoe og Cirkeline, der spiller
musik.
Ivanhoe spiller på guitaren, mens Cirkeline sidder bag
trommesættet og fyrer den af.
De synger derudaf.

23 INT. IVANHOES VÆRELSE - NAT 23

Der er mørkt i værelset. Guitaren og trommesættet står som
silhouetter i månelyset.
Ivanhoe og Cirkeline ligger i sengen.
De ligger helt tæt og kigger på hinanden.
De kærtegner hinandens ansigt.

De kysser.
Fornemmelsen er den fuldendte forening.
Vi er helt tæt på.

(FORTSÆTTELSE)
 FORTSÆTTELSE: (2) 24.

Vi kan ikke høre dem, men vi kan se på deres mundbevægelser,

at de siger, at de elsker hinanden.
Beat.

24 INT. PARK - DAG 24

Ivanhoe og Cirkeline ligger på et tæppe med lukkede øjne.
Solen skinner.
Cirkeline vågner. Hun strækker sig.
Hun kigger på Ivanhoe.
Hun kigger rundt på folk omkring dem. Folk med børn. Drenge
der spiller fodbold. Par der griller.
Hun kigger på Ivanhoe igen. Hun rækker ud og rører ham på
kinden.
Hun gisper og trækker hurtigt hånden tilbage igen.
Hun holder ham på halsen og for at tage hans puls. Så på
håndledet.
Ivanhoe er død. Med et lille smil på læberne.
Cirkeline kigger på ham med et sørgmodigt udtryk.
Men så tegner der sig osse et lille smil på hendes læber.
Hun lægger sig ned igen ved hans side og holder om ham.
INTERVIEWER (V.O.)
Nå. Det var da en lidt ærgerlig
slutning på det hele.

25 INT. LYST VÆRELSE - DAG 25

Ivanhoe sidder og smiler.
IVANHOE
Hvorfor det? Jeg mødte Cirkeline,
og vi havde nogle virkelig
fantastiske dage sammen.
Beat.
INTERVIEWER (O.S.)
Men er du slet ikke ked af, at du
er død nu? Du ku jo ha haft mange,
mange år sammen med Cirkeline.

(FORTSÆTTELSE)
FORTSÆTTELSE: (2) 25.

Ivanhoe trækker på skuldrene.

IVANHOE
Hvem sir at 4 dage er mindre værd
en 40 år?
INTERVIEWER (O.S.)
Tjoe.
Ivanhoe smiler.
IVANHOE
Det var jo åbenbart ikke meningen,
at jeg sku leve så længe, men i det
mindste nåede jeg at leve før jeg
døde. Det bør være nok for enhver.
Ivanhoe kigger smilende ud på os.
SLUT