Karakter-blad
Ivanhoe kan ikke finde sig til rette i verden,
Ivanhoe Jørgensen, 19 år
yndlingsfilm: 'Donnie Darko'
yndlingsplade: 'The Freewheelin Bob Dylan'
yndlingsbog: 'Kældermennesket' af Dostojevskij passer ham. Deres relation er med andre
yndlingsfarve: Gul
hverken med sig selv eller dem omkring
ham. Han ved ikke, hvad han vil med sit liv,
endsige, hvad livet vil med ham.
Han skriver prosa, men ikke specielt med
det formål for øje at blive udgivet – han har
bare mange ord og tanker og ideer, som har
brug for at komme ud.
Han bor på et værelse i et bofællesskab.
Bofællesskabet er ejet af den jævnaldrende
Erik, der er Ivanhoes negative modsætning.
Ivanhoe er fattig, hvor Erik er rig (pga. sine
velhavende forældre). Ivanhoe er socialt
kejtet, hvor Erik er populær og kan sno alle
pigerne om sin lillefinger. Ivanhoe er
sensibel, hvor Erik bare gør, hvad der
ord ikke givende – i hvert fald ikke for
Ivanhoe; Erik får da lidt glæde ud af
konstant at håne Ivanhoe.
Hvis man spørger Ivanhoe, hvad han gerne
vil her i livet, vil han ikke kunne svare særlig
præcist. Han vil sige noget i stil med, ”Jeg
vil gerne være fri”. Han ønsker ikke rigdom
eller hyldest. Han ønsker at være i stand til
at udtrykke sig selv så uafhængigt som
muligt. At finde en at dele dette liv med, er
ikke noget, der egentlig falder ham ind, for
han har aldrig været i nærheden af en pige.
De har altid fundet ham for genert og
mærkelig til rent faktisk at tage det skridt,
han ikke kunne.
En decideret speciel side af Ivanhoe, er at
han er overbevist om, at han ikke skal leve
særlig længe. Han ved bare, at han ikke
bliver meget ældre end han allerede er.
Derfor får han visioner af sin egen død, hvor
han, ved hjælp af 3 dansere, begår
selvmord i forskellige situationer. Det er
uklart for Ivanhoe, om det egentlig er de 3
dansere, der ”myrder” ham eller om han
selv egentlig er suicidal.
Spørgsmålet er så om han har ret.
 Karakter-blad
Cirkeline, 17 år
yndlingsfilm: 'Harold and Maude'
yndlingsplade: 'Blue For You' - Nina Simone
yndlingsbog: 'Trækopfuglens Krønike' af Murakami
yndlingsfarve: Blå
Cirkeline er en anti-løgner. Hun ser
igennem alt, hvad der i denne verden
forblommer livet. Men mængden af dette,
har ikke gjort hende bitter eller vred.
Tværtimod er hun åben over for alt, hvor
der findes sand værdi. Hun ser Ivanhoe
som en, der besidder dette.
Hun ser en dreng, der ikke er i stand til at
lyve for sig selv eller andre. En dreng, der
ikke er i stand til at forstille sig. En dreng,
der er fyldt med liv, selvom han endnu ikke
er i stand til at leve det. Og det drages hun
af.
Al Ivanhoes snak om sin, vist nok, snarligt
forestående død, hverken afskrækker
hende eller gør hende ked af det. Derimod
accepterer hun det som en del af Ivanhoe.
Hun tror ikke på det, men hun tror på, at
han tror på det.
Det er hendes håb, at hun kan give Ivanhoe
lidt af håbet tilbage i livet. Samtidig finder
hun Ivanhoe dybt fascinerende, fordi han er
så modsat hende selv og er sikker på, at
han kan lære hende noget. Det meste af
det, Cirkeline gør, går nemlig ud på at blive
stadig klogere på livet.
Hun er Ivanhoes positive modsætning, der
kan åbne livet op for Ivanhoe