Fysik Formelsamling RC1

Fysik Formelsamling
Resume
En samling af ligninger, konstanter og tabelvrdier til faget fysik.
Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper
Grnbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever p alle
klassetrin. Formateret og redigeret til papir- og digital version.
Kilde
http://www2002159.thinkquest.dk
Copyright
Indhold, Kristian Thostrup og Kim Hansen (TEC Frederikshavn)
Design, Kasper G. Christensen (TEC Lyngby)
Klassetrin
1.G til 3.G HTX

Dato
[05-07-2008]
[FYSIK FORMELSAMLING]
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................ 4
SI-Enheder ..................................................................................................... 5
Tabelvrdier ................................................................................................. 6
Vand ..........................................................................................................................................................................6
Jorden og Solen ........................................................................................................................................................6
Andre Enheder ............................................................................................... 7

Konstanter ..................................................................................................... 8
Energi og Varme ............................................................................................ 9
Fysiske strrelser ......................................................................................................................................................9
Formel.......................................................................................................................................................................9
Mekanik ....................................................................................................... 10
Fysiske strrelser ....................................................................................................................................................10
SI Enheder ...............................................................................................................................................................10
Retlinjet bevgelse ................................................................................................................................................11
Retlinjet bevgelse med konstant hastighed ........................................................................................................11
Retlinjet bevgelse med konstant acceleration ....................................................................................................11
Bevgelse i homogent kraftfelt .............................................................................................................................12
Periodisk bevgelse ...............................................................................................................................................12
Harmonisk bevgelse ............................................................................................................................................13
Cirkelbevgelse med konstant fart........................................................................................................................13
Kraft og arbejde ......................................................................................................................................................14
Arbejde og energi ...................................................................................................................................................15
Effekt.......................................................................................................................................................................15
Std .........................................................................................................................................................................15
Tyngdekraft .............................................................................................................................................................16
Gravitation ..............................................................................................................................................................16
Elastisk kraft............................................................................................................................................................16
Gnidning .................................................................................................................................................................16
Tryk og densitet ......................................................................................................................................................17
Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen
Side 2
[05-07-2008]
Ideal gasser .............................................................................................................................................................17
Blger .......................................................................................................... 18
Harmonisk blge .....................................................................................................................................................18
Interferens ..............................................................................................................................................................18
Stende blger........................................................................................................................................................19
Bjning i gitter ........................................................................................................................................................19
Spejling og brydning ...............................................................................................................................................19
Atom og Kernefysik ..................................................................................... 20

Elektromagnetisk strling .......................................................................................................................................20
Absorption af ioniserende strling .........................................................................................................................20
Atomer, elektroner og strling ...............................................................................................................................21
Kernefysik ...............................................................................................................................................................21
Radioaktiv henfald ..................................................................................................................................................22
Kerners energiforhold.............................................................................................................................................22
Elektricitet og Magnetisme .......................................................................... 23

Resistorer ................................................................................................................................................................24
Resistansen af en homogen trd ............................................................................................................................24
Retlinjet bevgelse ................................................................................................................................................25
Strmforsyning .......................................................................................................................................................25
Kapacitorer .............................................................................................................................................................26
Elektrostatik ............................................................................................................................................................26
Magnetfelter...........................................................................................................................................................27
Side 3
[05-07-2008]
Forord
Nrvrende formelsamling er udarbejdet som led i et projekt i 1999, som var en del af de konkurrencer som
ThinkQuest lavede hvert r. Kim Hansen og mit projekt blev en online formelsamling i matematik og fysik som
skulle kunne bruges til og med A-niveau. Ideen var, at nr vi alligevel var p vej mod det papirlse samfund, s
hvorfor ikke lave en online formelsamling som alle kunne bruge. Vi var begge fascineret af internettets
muligheder, hvormed projektet faldt os naturligt. Vi vandt ikke denne konkurrence, men til gengld blev vores
online formelsamling en strre succes end vi havde forventet.
Siden som i flere r l p http://www2002159.thinkquest.dk viste sig at blive brugt hyppigt. Oftere og oftere kom
der mail i vores indbakke med rosende ord, forslag til ndringer og enkelte rettelser. Da ThinkQuest for lngst er
lukket ned, valgte jeg at integrer den p min hjemmeside www.kthostrup.dk hvor jeg havde mulighed for at
opdaterer den lidt. Der var ikke lngere adgang til ThinkQuest, og siden havde brug for enkelte tilretninger.
Siden er netop blevet lanceret p www.dinformelsamling.dk og www.formelsamlingen.com hvor den fremover vil
vre at finde. Ideen er, at matematik og fysikdelen skal opdateres af HTXer som har interesse i at supportere
opdateringer og vedligeholdelse af siden. En side som altid skal forblive gratis at benytte. Men det krver at der
er HTXer som melder sig under fanerne.
Som tiden er get, er bde Kim og jeg i gang med uddannelser, som er langt fra den tekniske matematik og fysik,
hvormed vores viden omkring de to omrder desvrre er svundet ud til fordel for anden viden. Det betyder at vi
har planer om at udvide formelsamlingen med konomiske formler, hvormed HHXer i fremtiden ogs vil kunne
gre brug af samlingen. Men det er kun et startskud til en lang udvikling. Siden skal vokse. Vi holder de strre
planer tt ind til kroppen, men kan kun anbefale at man flger med i udviklingen p siden.
Vores kilder til projektet var datidens tilgngelige opslagsvrker, som var udleveret i matematik og fysik, samt de
formler som vi kunne finde.
Vi er begge glade for, at Kasper Christensen har samlet vores formelsamling i et dokument, og har lavet en pn
opstning og et pnt design som prsenterer vores samling pnt. Vi hber at TEC Lyngby fr gavn og glde af
samlingen, som nu bde er p www.formelsamlingen.com og i dokumentform.
Denne publikation som udgives af Kasper Christensen, TEC Lyngby, med tilladelse af os, er gratis og m ikke
bruges eller distribueres kommercielt.
God fornjelse.
Frederikshavn 30. marts 2008
Kristian Thostrup
www.formelsamlingen.com
v/ www.kthostrup.dk
kristian@kthostrup.dk
Side 4
[05-07-2008]
SI-Enheder
Navn
Enhed
Forkortelse
Vrdi
Lngde
Meter
Grundenhed
Masse
Kilogram
kg
Grundenhed
Tid
Sekund
Grundenhed
Strmstyrke
Ampere
Grundenhed
Stofmngde
Mol
mol
Grundenhed
Temperatur
Kelvin
Grundenhed
Frekvens
Hertz
Hz
1 Hz = 1s^-1
Kraft
Newton
1 N = 1 kg*m/s^2
Tryk
Pascal
Pa
1 Pa = 1 N/m^2
Arbejde, energi
varmemngde
Joule
1 J = 1 N*m
Effekt
Watt
1 W = 1 J/s
Coulomb
1 C = 1 A*s
Elektrisk spnding,
spndingsfald,
elektromotorisk kraft
Volt
1 V = 1 J/C
Magnetisk fluxtthed
Tesla
1 T = 1 N/(A*m)
Kapacitans
Farad
1 F = 1 C/V
Resistans
Ohm
1 W = 1 V/A
Aktivitet
Becquerel
Bq
1 Bq = 1 s^-1
Absorberet dosis
Gray
Gy
1 Gy = 1 J/Kg
Dosiskvivalent
Sievert
Sv
1 Sv = 1 J/Kg
Elektrisk ladning
Side 5
[05-07-2008]
Tabelvrdier
Vand
1
Densitet ved 20*C
4,18
Specifik varmekapacitet ved 20*C

Fordampningsvarme ved 100*C
2,26 10
Isens smeltevarme ved 0*C
334
Molar masse
18

Jorden og Solen
Tyngdeaccelerationen i Danmark
9,82

Jordens masse
5,97 10
Jordens middelradius
6,37 10
Afstanden mellem Jorden og Solen
1,5 10
Solens masse
1,99 10
Side 6
[05-07-2008]
Andre Enheder
Navn
Enhed
Vrdi
Liter
1 10
1 3,156 10!
Atommasseenhed
1 " 1,66!
Ton
1 # 10
Bar
bar
1 $% 10& '%
Atmosfre
atm
1 %# 1,013 10&'%
Kilowatt-time
kWh
1 () 1,6 10
Elektronvolt
eV
1 *+ 1,602 10,
Energikvivalentet til 1 u
*-* ./012 1492 10 931,5 3*+
Side 7
[05-07-2008]
Konstanter
Navn
Enhed
Lysets fart i vakuum
Plancks konstant
6,63 10

Elementarladningen
1,602 10, 5
Avogadros konstant
NA
6,02 10
Gaskonstanten
Boltzmanns konstant
Vakuumpermeabiliteten
m0
Vakuumpermittiviteten
E0
Elektronens masse
me
9,11 10 5,49 10/
Protonens masse
mp
1,007276 "
Neutronens masse
mn
1,008665 "
Gravitationskonstanten
Vrdi
3 104
8,31

%#
0,821

1,381 10
1,257 10
+
6
8,85 10
6,67 10
7
8

Side 8
[05-07-2008]
Energi og Varme
Fysiske strrelser
Formel
: #
; 273
5
SI Enheder
E:
Energi
Joule
Q:
Varmemngde
Joule
A:
Arbejde
Joule
T:
Kelvin temperatur
Kelvin
t:
Celsius temperatur
C:
Varmekapacitet
J/K
c:
Specifik varmekapacitet
J/K
m:
Masse
kg
Kilogram
Beskrivelse
T er kelvintemperaturen, og t er celsinustemperaturen. Temperaturforskelle
har samme talvrdi p de to skalaer.
< 5 :
Q er den varmemngde, som tilfres et system, nr systemet har

varmekapaciteten C, og temperaturstigningen er DT.
5
C er varmekapaciteten af en mngde med massen m af et stof med den

specifikke varmekapacitet c.
<
Q er den varmemnde, som en stofmngde afgiver eller modtager, nr den

skifter tilstandsform (fordampe, forttter, smelter, strkner). L er stoffets
specifikke overgangsvarme (fordampningsvarme, smeltevarme), og m er
stofmngdens masse.
> < ; 6
DE er tilvksten i et systems energi, nr systemet tilfres varmemngden Q

og arbejdet A.
Side 9
[05-07-2008]
Mekanik
Fysiske strrelser
SI Enheder
t:
Tid
Sekund
s, x, y:
Stedkoordinat
Meter
v:
Hastighed, fart
m/s
a:
Acceleration
m/s^2
m:
Masse
kg
r:
Densitet
kg/m^3
p:
Impuls, bevgelsesmngde
kg*m/s
Fres:
Resulterende kraft
Newton
A:
Arbejde
Joule
P:
Effekt
Watt
Ekin:
Kinetisk energi
Joule
Epot:
Potentiel energi
Joule
T:
Omlbstid, periode
Sekund
F:
Frekvens
Hz
Hertz
w:
Vinkelhastigheden
s^-1
Kilogram
Side 10
[05-07-2008]
Retlinjet bevgelse
?
Hastigheden v er stedfunktionens differentialkvotient.

Hastigheden til tidspunktet to er
hldningskoefficienten for (t,s)-grafens tangent i
punktet (to,so).
@
@#
?.@@*

#
Accelerationen a er hastighedsfunktionens
differentialkvotient. Accelerationen til tidspunkt to er
hldningskoefficienten for (t,v)-grafens tangent i
punktet (to,vo).
@?
%
@#
%.@@*
Middelvrdien vmiddel af hastigheden i et interval

omkring et punkt er en tilnrmet vrdi for
hastigheden i punktet.
?
#
Middelvrdien amiddel af accelerationen i et interval

omkring et punkt er en tilnrmet vrdi for
accelerationen i punktet.
Retlinjet bevgelse med konstant hastighed

?#
Stedfunktionen for en bevgelse med konstant

hastighed v og begyndelsessted 0 m
Retlinjet bevgelse med konstant acceleration

1
% #
2
? %#
Hastighedsfunktionen for en bevgelse med konstant

accelerationa og begyndelseshastighed 0 m/s.
? 2%
Sammenhngen mellem hastighed v og steds for en

bevgelse med konstant acceleration a,
begyndelseshastighed 0 m/s og begyndelsessted 0 m.

1
% # ; ?0 # ; 0
2
? % # ; +0
? A ? 2 % B A 0C


acceleration a, og begyndelseshastighed e 0 m/s og
begyndelsessted 0 m.

acceleration a, begyndelseshastighed v 0 og
begyndelsessted s 0.
Hastighedsfunktionen for en bevgelse med konstant
acceleration a og begyndelsessted v 0.
Sammenhngen mellem hastighed og sted for en
bevgelse med konstant acceleration a,
begyndelseshastighed v 0 og begyndelsessted s0.
Side 11
[05-07-2008]
Bevgelse i homogent kraftfelt

D ?0 cosBHC #
1
I A % # ; ?0 sinBHC #
2
Stedkoordinaterne for en plan bevgelse med

konstant acceleration. Accelerationen har strrelsen a
og er rettet i y-aksens negative retning.
Begyndelseshastigheden er i x-aksens retning
v0*sin(a). Begyndelsesstedet er (0m, 0m).
?D ?0 cosBHC
?I A% # ; ?0 sin BHC
? L?D ; ?I
Hastighederne i henholdsvis x-aksens retning og yaksens retning for en plan bevgelse med konstant
acceleration. Accelerationen har strrelsen a og er
rettet i y-aksens negative retning.
Begyndelseshastigheden er i x-aksens retning
v0*cos(a), og i y-aksens retning v0*sin(a).
Farten i en plan bevgelse, nr hastigheden i x-aksens
retning er vx, og i y-aksens retning vy.
Periodisk bevgelse
M
N
1
:
2O
:
Sammenhngen mellem frekvensen f og perioden T

for en periodisk bevgelse.
Sammenhngen mellem vinkelhastigheden w og
perioden T for en periodisk bevgelse.
Side 12
[05-07-2008]
Harmonisk bevgelse
D 6 sin BN #C
? N 6 cos BN #C
% AN 6 sinBN #C AN D
Stedfunktionen for en harmonisk bevgelse. Det

strste udsving A kaldes amplituden. Bevgelsen kan
ogs beskrives ved en cosinusfunktion.
Hastighedsfunktionen for en harmonisk bevgelse
med stedfunktionen D 6 .-BP #C
Accelerationsfunktionen for en harmonisk bevgelse
med stedfunktionen D 6 .-BP #C.
Cirkelbevgelse med konstant fart

?
%
?
2O
N 2OMQ
:
4 O
N
4 O M Q
:

Strrelsen af farten i en cirkelbevgelse med radius r,

omlbstid T, konstant vinkelhastighed w og frekvens f.
Strrelsen af accelerationen i en cirkelbevgelse med
radius r, konstantfart v, vinkelhastighed w, mlbstid T
og frekvens f.
Side 13
[05-07-2008]
Kraft og arbejde
R?
Impulsen af en partikel med massen m og hastigheden

v.
@R
7 *
@#
Newtons anden lov.
7 * %
Den resulterende kraft er med tilnrmelse

middelvrdien af impulsndring pr. tidsenhed.
Fres er den resulterende kraft p en partikel med
massen m og acceleration a.
7 * 71 ; 72
Hvis to enkeltkrafter p en partikel har samme retning,

er strrelsen af den resulterende kraft summen af de
to enkeltkrfters strrelse.
Hvis krfterne er modsat rettede, er strrelsen af den
resulterende kraft differensen mellem de to
enkeltkrfters strrelse. Hvis krfterne ikke er
paralelle, bestemmes strrelsen og retning af den
resulterende kraft ved hjlp af krfternes
parallelogram.
R 7 * #
R er tilvksten i partiklens impuls, nr partiklen

pvirkes af en konstant resulterede kraft Fres i
tidsrummet.
6 7
A er det arbejde, som en konstant kraft F udfrer p en

partikel, der forskydes strkningen D s i kraftens
retning.
Det arbejde, som en varierende kraft F udfre p en
partikel under forskydning fra s1 og s2, kan beregnes
som arealet under (s,F)-grafen s=s1 tils=s2.
6 7 cos BHC
A er det arbejde, som en konstant kraft F udfre p en

partikel, der forskydes D s i en retning, der danner
vinklen a med kraftens retning.
Side 14
[05-07-2008]
Arbejde og energi
> .-
1
?
2
6 * > .6M*# A>R#
>* > .- ; >R#
6I@ * >
Den kinetiske energi af en partikel med massen m og

hastigheden v.
Den resulterende krafts arbejde er lig tilvksten af
partiklens kinetiske energi.
Nr en partikel forskydes i et konservativt kraftfelt, er
det arbejde, feltkraften udfrer p partiklen, lig minus
tilvksten af partiklens potentielle energi.
Den mekaniske energi er summen af den kinetiske
energi og den potentielle energi.
I et isoleret mekanisk system uden gnidning er den
mekaniske energi bevaret.
De ydre krfters arbejde p et system er lig tilvksten
af systemets energi.
Effekt
R
@6
@#
P er den effekt, hvormed arbejdet A udfres.

Effekten kan med tilnrmelse beregnes som P=D
A/DT.
' 7?
P er den effekt, hvormed kraften F udfrer arbejde p

en partikel, nr partiklen har hastigheden v i kraftens
retning.
' 7 ? cos BHC
P er den effekt, hvormed energien E omsttes.

Effekten kan med tilnrmelse beregnes som P=DE/Dt.
Std
1 "1 ; 2 "2 1 ?1 ; 2 ?2
Impulsbevarelsesstningen for et centralt std. Et std

er centralt, nr partiklerne bevger sig langs samme
rette linie fr og efter stdet.
1 "1 ; 2 "2 B1 ; 2C ?
Impulsbevarelsesstningen for et centralt, fuldstndig

uelastisk std. Et std er fuldstndig uelastisk, nr
partiklerne flges ad efter stdet.
< > .-
Q-vrdien for en proces er tilvksten af den kinetisk

energi under processen. Et sammenstd kaldes
elastisk, nr Q-vrdien for stdprocessen er 0 J.
Side 15
[05-07-2008]
Tyngdekraft
7
F er strrelsen af tyngdekraften p et legeme med

massen m et sted, hvor tyngdeaccelerationen er g.
>R# )
Epot er den potentielle energi af en partikel med

massen m i hjden h over nulpunktet i et homogent
tyngdefelt.
Gravitation
7S
3
>R# AS
3
F er strrelsen af gravitationskraften mellem to

partikler med masserne m og M i afstanden r fra
hinanden.
Epot er den potentielle energi af to partikler med
masserne m og M i afstanden r fra hinanden, som
pvirker hinanden med gravitationskraften.
Elastisk kraft
7 A D
En kraft er elastisk, hvis den er rettet mod et bestemt

punkt, ligevgtsstillingen, og dens strrelse er
proportional med afstanden x fra ligevgtsstillingen.
Konstanten k kaldes fjederkonstanten eller stivheden.

: 2OT

T er svingningstiden for en partikel med massen m, der

er pvirket af en elastisk kraft med fjederkonstanten k.
>R#
1
D
2
Epot er den potentielle energi af et elastisk system

med fjederkonstanten k, idet nulpunktet for den
potentielle energi er i ligevgtsstillingen.
Gnidning
7 7-
Strrelsen af gnidningskraften mellem faste, trre

flader, der bevger sig i forhold til hinanden. Fn er
strrelsen af normalkraften, og m er
gnidningskoefficienten.
Side 16
[05-07-2008]
Tryk og densitet
V
R

+
7
6
Densiteten V af et stof er massen pr. rumfangsenhed

Trykket p er kraften pr. arealenhed.
R ) @
R er trykbidraget fra en vske eller en gas med

densiteten d stykket h under overfladen.
7 +@
F er strrelsen af opdriften p et legeme, der

fortrnger rumfanget V af en vske eller en gas med
densiteten d.
6 #.M # AR +
A tilfrt er det arbejde, der tilfres et system ved en

proces, hvorunder systemets volumen vokser med DV,
mens trykket p er konstant.
Arbejdstilfrelsen ved volumendring fra V1 til V2, nr
trykket variere, kan beregnes af arealet under (V,p)grafen fra V=V1 til V=V2.
Ideal gasser
R + R0 +0

:
:0
Sammenhngen mellem trykket p, rumfanget V og

kelvintemperaturen T af en afsprret mngde af en
idealgas.
R+ -X:
Tilstandsligningen for en afsprret mngde af en

idealgas. n=m/M er stofmngden angivet i mol, M er
gassens molre masse, og R er gaskonstanten.
R+8 :
Tilstandsligningen for en afsprret mngde af en

idealgas, der indeholder N molekyler. k er Boltzmanns
konstant.
3
:
2
Ekin er middelvrdien af et et atoms kinetiske energi i

en n-atomig idealgas med kelvintemperaturen T.
> .-
Side 17
[05-07-2008]
Blger
Fysiske strrelser
SI Enheder
v:
Udbredelseshastighed
m/s
Meter / sekund
T:
Periode
Sekund
l:
Blgelngde
Meter
f:
Frekvens
Hz
Hertz
Harmonisk blge
:
1
M
? YM
T er perioden og f frekvensen for en harmonisk blge

v er udbredelseshastigheden, l blgelngden og f
frekvensen for en harmonisk blge.
Interferens
|'[| A |'6| Y
Betingelsen for konstruktiv interferens i punktet P

mellem to blger, der udsendes i fase fra punkterne A
og B.
1
|'[| A |'6| Y ; Y
2
Betingelsen for destruktiv interferens i punktet P

mellem to blger, der udsendes i fase fra punkterne A
og B.
Side 18
[05-07-2008]
Stende blger
|[|
Y
4
[[ ||
Y
2
I en stende blge findes punkter, hvor der hele tiden er destruktiv

interferens. Disse punkter kaldes knuder. Der findes ogs punkter, hvor
der hele tiden er konstruktiv interferens. Disse punkter kaldes buge. P
figuren er buge markeret med B og knuder med K.
Afstanden mellem en buge og den nrmeste knude er l/4, og afstanden
mellem to p hinanden flgende knuder eller buge er l/2.
Bjning i gitter
@ sinB\C Y
Nr strling falder vinkelret ind p gitterets plan, er der konstruktiv

interferens i de retninger, som danner vinklerne qm med den indfaldene
retning.
Spejling og brydning
.
sinB.C
-12
sinB$C
-12
?1
?2
i i er indfaldsvinklen, og s er spejlingsvinklen
i er indfaldsvinklen, og b er brydningsvinklen. Konstanten n12 er det
relative brydningsforhold for overgangen fra medium 1 til medium 2.
n12 er det relative brydningsforhold for overgang mellem to medier, nr
udbredelseshastigheden i de to medier er v1 og v2
Side 19
[05-07-2008]
Atom og Kernefysik
Fysiske strrelser
SI Enheder
A:
Aktivitet
Bq
Becquerel
k:
Halveringskonstanten

T:
Halveringstid
Sekund
l:
Blgekngde
Meter
f:
Frekvens
Hz
Hertz
A:
Neukleontal
Z:
Protontal
D:
Absorberet dosis
Gy
Gray
H:
Dosiskvivalent
Sv
Sievert
E:
Energi
Joule
m:
Masse
kg
Kilogram
f:
Tid
Sekund
Elektromagnetisk strling
YM
Elektromagnetisk strling (som fx synligt lys,

rntgenstrling, gammastrling) udbreder sig i vakuum
med lysets fart c.
> )M
E er energien af en foton med frekvensen
Absorption af ioniserende strling

]
>
^<]
Den absorberede dosis D er den energi, som den

ioniserede strling afstter pr. masseenhed.
H er dosiskvivalentent ved en bestrling, nr
strlingens kvalitetsfaktor er Q , og den absorberede
dosis er D .
Side 20
[05-07-2008]
Atomer, elektroner og strling

>-
13,61 *+
-
En er energien af et hydrogenatom i den n'te

stationre tilstand
) M >- A >
Et atom kan ndre energitilstand ved at udsende eller

absorbere en foton. De to hele tal n og m nummerer
atomets stationre energitilstande. Atomets laveste
energitilstand kaldes grundtilstanden. Andre
energitilstande kaldes exciterede tilstande.
> .- ) M A Al
Ekin er den maksimale kinetiske energi af elektroner,

som lsrives af strling med frekvensen f fra et metal,
som har lsrivelsesarbejdet Al. Den mindste frekvens
af strling, der kan lsrive elektroner, kaldes
grnsefrekvensen fo .
> .- ) M%D
)
Y.-
2 @ sinB\-C - Y
Ved nedbremsning af elektroner i et materiale kan der

udsendes rntgenstrking. f max er den strste
frekvens og l min den mindste blgelngde af den
udsendte rntgenstrling, nr elektronernes kinetiske
energi er Ekin. Figuren er en skitse af et
rntgenspektrum. Liniespektret skyldes fotoner, der
udsendes ved elektronovergange i det nedbremsede
materiale.
Efter diffraktionen af rntgenstrling i en krystal har
strlingintensiteten maksima i de retninger, som
danner vinklerne q n med gitterpladerne. d er
afstanden mellem gitterplanerne.
Kernefysik
&
,a
&
a a %- 235
6b;8
Forskellige mder, hvorp et neuklid kan angives.

Neukleonantallet A er antallet af neukleoner i en
kerne. Protontallet Z er antallet af protoner i kernen,
og neutrontallet N er antallet af neutroner i kernen.
A kaldes undertiden massetallet, idet A ofte er meget
nr talvrdi af kernens masse angivet i enheden u. Z
kaldes ogs atomnummeret.
Side 21
[05-07-2008]
Radioaktiv henfald
4
,a
!
&&5

8%

,:)
!
&[%
!

&[%

8*
8 80 * g2
:
; ^*
Eksempel p a henfald.
; * ; ?d
Eksempel p $ henfald
; * ; ?d
Eksempel p $ e henfald
!
&[%
;f
Eksempel p g-henfald
!
!

&[% er en exciteret tilstand af &[%
2
1 j
80 h i
2
lnB2C

Sammenhngen mellem halveringstid T og

henfaldskonstanten k
Sammenhngen mellem aktiviteten A og antallet af
radioaktive kerner N i en stofprve, der kun indeholder
kerner af t radioaktivt nuklioid med
henfaldskonstanten k .
@8
6 Ah i 8
@#
6 6 *
g2
N er antallet af kerner til tiden t af et radioaktivt

nuklid, og N 0 er antallet til tiden t =0 s
1 j
6 h i
2
A er aktiviteten til tiden t fra en stofmngde, der kun

indeholder t nuklid, og som til tiden t=0 s har
aktiviteten A 0 .
Kerners energiforhold
>
< > .-, *M#* A > .-, M A
kvivalsen mellem masse og energi.

Q -vrdien ved en kerneproces er tilvksten i kinetisk
energi. Dm er tilvksten i den samlede masse ved
kerneprocessen.
Side 22
[05-07-2008]
Elektricitet og Magnetisme
Fysiske strrelser
SI Enheder
I:
Strmstyrke
Ampere
U:
Spndingsfald
Volt
R:
Resistans
Ohm
e:
Resistivitet
W*m
Uo:
Elektromotorisk kraft
Volt
Up:
Polspnding
Volt
q,Q:
Elektrisk ladning
Coulomb
C:
Kapacitans
Farad
E:
Elektrisk feltstyrke
V/m
B:
Magnetisk fluxtthed
Tesla
E:
Energi
Joule
P:
Effekt
Watt
t:
Tid
Sekund
Side 23
[05-07-2008]
Resistorer
a Xl
Ohms lov. Karakteristikken for en resistor er en ret linie gennem

begyndelsespunktet. Hldningskoefficienten for (I,U)-grafen er resistorens
resistans.
X X1 ; X2 ; X3
Erstatningsresistansen for en seriekobling af resistor er summen af resistanserne af

de enkelte resistorer
1
1
1
1

;
;
X X1 X2 X3
Den reciprokke vrdi af erstatningsresistansen for en parallelkobling af resistorer

er summen af de reciprokke vrdier af resistanserne af de enkelte resistore.
Resistansen af en homogen trd

XV
1
6
X X B1 ; H #C
R er resistansen af en homogen trd med lngden l, tvrsnitsarealet A og

resistiviteten e.
R er resistansen af en trd ved celsiustemperaturen t, nr trdens resistans ved
temperaturen 0C er Ro, og a er materialets temperaturkoefficient for resistans ved
0C.
Side 24
[05-07-2008]
Retlinjet bevgelse
< l#
Q er den elektriske ladning, der i lbet af tidsrummet t strmmer igennem et

tvrsnit af en leder, hvor strmstyrken er I.
' al
P er den effekt, hvormed der omsttes elektrisk energi i en komponent, nr

spndingsfaldet over komponenten er U, og strmstyrken gennem den er I.
> al# a<
E er den elktriske energi, som omsttes i en komponent, nr spndingsfaldet

over den er U, og den gennemlbes af strmstyken I i tidsrummet t, eller nr
den passeres af den elektriske ladning Q.
a a1 ; a2 ; a3
Spndingsfaldet over en seriekobling af kobling af komponenter er summen af

spndingsfaldene over de enkelte komponenter
l3 ; l4 ; l5 l1 ; l2
For et forgreningspunkt i et kreslb glder, at summen af strmstyrkerne i de

grene, hvor strmmen lber ind mod forgreningspunktet, er lig summen af
strmstyrkerne i de grene, hvor strmmen lber bort fra forgreningspunktet.
Karateristikken for en komponent er en graf over sammenhngen mellem
spndingsfaldet U over komponenten og strmstyrken I gennem den. Bde
(I,U)-grafen og (U,I)-grafer anvendes. Figuren viser (U,I)-karakteristikken for en
diode.
X
a
l
' X l
Resistansen R af en komponent er forholdet mellem spndingsfaldet U over den

og strmstyrken I gennem den.
a
X
P er den effekt, hvormed der omsttes elektrisk energi i en komponent med

resistansen R, nr spndingsfaldet over den er U, eller strmstyrken gennem
den er I.
Strmforsyning
a BX. ; XIC l
aR a A X. l XI l
En strmforsyning eller et batteri kan opfattes som en elektromotorisk kraft Uo i

serie med en resistor med resistansen Ri, som kaldes strmforsyningens eller
batteriets indre resistans. Hvis strmforsyningen eller batteriet er tilsluttet et
kredslb, kaldes resistansen af dette kredslb den ydre resistans og betegnes Ry.
I er strmstyrken i kredslbet.
Polspndingen Up er spndingsfaldet over det ydre kredslb, som er tilsluttet
strmforsyningens eller batteriets poler. Ry er resistansen af det ydre kredslb,
og I er strmstyrken i det ydre kredslb.
Side 25
[05-07-2008]
Kapacitorer
>
< 5a
Q er strrelsen af den elektriske ladning i en kapacitor, nr

spndingsfaldet over kapacitoren er U, og dens kapacitans er C.
5 51 ; 52 ; 53
Erstatningskapacitansen C for en parallelkobling af kapacitorer er

summen af kapacitanserne af de enkelte kapacitorer i koblingen.
1
1
1
1

;
;
5 51 52 53
Den reciprokke vrdi af erstatningskapacitansen C for en seriekobling

af kapacitorer er summen af de reciprokke vrdier af kapacitanserne
af de enkelte kapacitorer.
1
1
1 <
5 a < a
2
2
2 5
>
a
@
5 >
E er energien i en opladet kapacitor.

E er strrelsen af den elektriske feltstyrke i plade mellemrummet af en
pladekapacitor, nr spndingsfaldet mellem pladerne er U, og
afstanden mellem dem er d.
6
@
C er kapacitansen af en pladekapacitor i vakum med pladearealet A og

pladeafstanden d.
Elektrostatik
7
1
m<

4 O >
F er strrelsen af den kraft, som to elektriske ladede partikler pvirker

hinanden med, nr partiklerne har de positive ladninger Q og q, og
afstanden mellem dem er r.
Elektrisk ladede partikler frastder hinanden, hvis deres ladning har
samme fortegn, og de tiltrkker hinanden, hvis ladningerne har
forskelligt fortegn.
7 m>
F er strrelsen af kraften p en partikel, som har den positive elektriske

ladning q, og som befinder sig i et punkt, hvor strrelsen af den
elektriske feltstyrke er E.
a >@
U er spndingsfaldet mellem to punkter i et homogen elektrisk felt,

hvor strrelsen af den elektriske feltstyrke er E, og d er afstanden i
feltliniernes retning mellem de to punkter.
> m a
DE er strrelsen af den elektriske energi, der omsttes, nr en partikel

men den positive elektriske ladning q flyttes gennem spndingsfaldet
U.
Side 26
[05-07-2008]
Magnetfelter
[

l

2O %
B er strrelsen af den magnetiske fluxtthed i afstanden a fra en lang lige leder,

nr strmstyrken i lederen er I.
Hjrehndsreglen: Grib med hjre hnd om lederen med tommelfingeren i
strmmens retning. De andre finger peger da i magnetsfeltes retning.
[
[
8l
2
8l

7 [l
B er strrelsen af den magnetiske fluxtthed i centrum af en flad cirkulr spole

med N vindinger, radius r og strmstyrken I.
B er strrelsen af den magnetiske fluxtthed inde i en lang spole med N vindinger
og lngden l, nr strmstyrken i spolen er I.
F er strrelsen af kraften p et ret lederstykke med lngden l, nr strmstyrken i
lederen er I, og lederstykket er vinkelret p feltlinierne i et hormogent magnetfelt.
Den magnetiske fluxtthed har strrelsen B. Kraftens retning er vinkelret p bde
lederstykket og feltlinierne.
Hjrehnds reglen: Hold hjre hnd tt langs lederen med fingerne i strmmens
retning, s magnetfeltliniernes retning er vinkelret ind i hndfladen. Kraftens
retning er da mod lillefingersiden.
7 [ l .-\
7 m?[
F er strrelsen af kraften p et lederstykke med lngden l, nr strmstyrken i

lederen er I, og lederstykket danner vinkelen q med feltlinierne i et hormogen
magnetfelt. Den magnetiske fluxtthed har strrelsen B. Kraftens retning er
vinkelret p bde lederstykket og feltlinierne.
F er strrelsen af kraften p en partikel med den positive ladning q, der bevger
sig med farten v vinkelret p feltlinierne i et magnetfelt. Strrelsen af den
magnetiske fluxtthed er B. Kraftens retning er vinkelret p bde partiklens
bevgelsesretning og feltlinierne.
Hjrehndsreglen: Hold hjre hnd med fingerne i partiklens bevgelsesretning, s
magnetfeltliniernes retning er ind i hndfladen. Kraftens retning er da mod
lillefingersiden, hvis partiklens ladning er positiv, og mod tommelfingersiden, hvis
partiklens ladning er negativ.
7 m ? [ .-\
F er strrelsen af kraften p en partikel med den positive ladning q, der bevger

sig med farten v i et magnetfelt. Strrelsen af den magnetiske fluxtthed er B.
Partiklen bevger sig i en retning, der danner vinklen q med feltlinierne. Kraftens
retning er vinkelret p bde partiklens bevgelsesretning og feltlinierne.
Side 27

Fysik Formelsamling RC1

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Fysik Formelsamling RC1

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Fysik Formelsamling

1.G til 3.G HTX

Andre Enheder ............................................................................................... 7

Ideal gasser .............................................................................................................................................................17

Atom og Kernefysik ..................................................................................... 20

Elektricitet og Magnetisme .......................................................................... 23

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

Densitet ved 20*C

Specifik varmekapacitet ved 20*C

Fordampningsvarme ved 100*C

Isens smeltevarme ved 0*C

Afstanden mellem Jorden og Solen

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

1 %#  1,013 10&'%

*-* ./012  1492 10  931,5 3*+

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

Lysets fart i vakuum

6,02 10  

9,11 10  5,49 10/

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

Q er den varmemngde, som tilfres et system, nr systemet har

C er varmekapaciteten af en mngde med massen m af et stof med den

Q er den varmemnde, som en stofmngde afgiver eller modtager, nr den

DE er tilvksten i et systems energi, nr systemet tilfres varmemngden Q

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

Hastigheden v er stedfunktionens differentialkvotient.

Middelvrdien vmiddel af hastigheden i et interval

Middelvrdien amiddel af accelerationen i et interval

Retlinjet bevgelse med konstant hastighed

Stedfunktionen for en bevgelse med konstant

Retlinjet bevgelse med konstant acceleration

Hastighedsfunktionen for en bevgelse med konstant

Sammenhngen mellem hastighed v og steds for en

Stedfunktionen for en bevgelse med konstant

Stedfunktionen for en bevgelse med konstant

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

Bevgelse i homogent kraftfelt

Stedkoordinaterne for en plan bevgelse med

Sammenhngen mellem frekvensen f og perioden T

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

Stedfunktionen for en harmonisk bevgelse. Det

Cirkelbevgelse med konstant fart

Strrelsen af farten i en cirkelbevgelse med radius r,

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

Impulsen af en partikel med massen m og hastigheden

Newtons anden lov.

Den resulterende kraft er med tilnrmelse

Hvis to enkeltkrafter p en partikel har samme retning,

R er tilvksten i partiklens impuls, nr partiklen

A er det arbejde, som en konstant kraft F udfrer p en

A er det arbejde, som en konstant kraft F udfre p en

Copyright | Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen

6 *  > .6M*#  A>R#

>*  > .- ; >R#

Den kinetiske energi af en partikel med massen m og

P er den effekt, hvormed arbejdet A udfres.

P er den effekt, hvormed kraften F udfrer arbejde p

'  7 ? cos BHC

P er den effekt, hvormed energien E omsttes.

Impulsbevarelsesstningen for et centralt std. Et std

1 "1 ; 2 "2  B1 ; 2C ?

1 %# 1,013 10&'%

- ./012 1492 10 931,5 3*+

6,02 10

9,11 10 5,49 10/

6 > .6M# A>R#

>* > .- ; >R#

' 7 ? cos BHC

1 "1 ; 2 "2 B1 ; 2C ?