The American Way eller den danske model?

Danske studierejser til USA under Marshall-planens tekniske bistand 1948-1955

Det 20. rhundrede er blevet kaldt det amerikanske rhundrede og med god grund: USA var verdens strste konomiske, politisk/militre, videnskabelige og kulturelle magt. Danmarks nre tilknytning til USA efter Anden Verdenskrig, fik stor betydning, ikke blot politisk og sikkerhedsmssigt, men p alle omrder var den amerikanske indflydelse enorm. USA satte standarden for moderne teknologi, forbrug og populrkultur, selvom det amerikanske forbillede ogs p mange mder var omstridt. Selvom USA ogs fr 1945 var blevet anset som fremtidsmodel for Europa, s blev dette forhold endnu tydeligere efter krigen. Hvor de europiske industrier var nedslidte og delagte, s havde den amerikanske haft mulighed for at udvikle sig uforstyrret under krigen. Marshall-planen 1947-52 understregede USAs overlegenhed. En del af den amerikanske hjlp beskftigede sig med genopbygningen den europiske infrastruktur, energiforsyning og muliggjorde import af fdevarer, rvarer, maskiner og andre basale forndenheder fra USA. En anden del af den amerikanske hjlp skulle genskabe den europiske konomi efter amerikansk model og sigtede p at pvirke europiske beslutningstagere og indflydelsesrige samfundsgrupper. En hjrnesten i denne indsats var den tekniske bistand, som blev givet til mange forskellige aktiviteter, der havde til forml at hjne produktiviteten i Vesteuropa. I Danmark stttede den tekniske bistand bl.a. aktiviteter som at invitere amerikanske konsulenter til landet, udstilling af amerikanske produkter, oplysning og propaganda, men den vigtigste post var sttten til studierejser til eksperthold, der skulle studere forholdende i USA. Afhandling har taget udgangspunkt i disse studierejser til USA for derigennem at kunne undersge betydningen af et vigtigt aspekt af den amerikanske indflydelse i efterkrigstidens Danmark. Det overordnede sprgsml i afhandlingen har vret: Hvordan pvirkede de af den tekniske bistand finansierede studierejser til USA danske virksomheder og organisationer inden for landbrug, industri, fagbevgelse og detailhandel, og hvad blev resultatet? For at besvare dette sprgsml bygger afhandlingen p et omfattende arkivmateriale fra de implicerede danske og amerikanske myndigheder, de deltagende organisationer og virksomheder og ikke mindst p de mange rapporter og rejseberetninger, som blev udgivet om studierejserne. For at stte rejsernes reception i perspektiv er relevante danske fagtidsskrifter blevet gennemget systematisk for at flge interessen for rejserne og mere generelt for USA. Rejserne, der fandt sted i perioden 1948 til 1955, behandlede mange forskellige emner lige fra produktionsmetoder i landbrug og industri, over arbejdsmarkedsforhold til markedsanalyser og

moderne husholdning. Alle rejserne havde dog det overordnede forml at bibringe danskerne en forstelse for den amerikanske produktivitet, som var rsagen til den hje amerikanske levestandard. Det srligt interessante ved studierejserne under den tekniske bistand er, at de giver et unikt indblik i en proces, der indeholder flere sider af det, der er blevet beskrevet som amerikaniseringen af Europa efter 1945. P den ene side fandtes der et klart amerikansk nske om at pvirke Europa i amerikansk retning, og gennem Marshall-planen og den tekniske bistand havde amerikanerne et godt diplomatisk redskab til direkte at gennemfre initiativer p omrdet. P den anden side s afspejlede studierejserne ogs et tydeligt nske blandt mange europiske politikere, erhvervs- og fagforeningsledere om at hente ny viden i det USA, som mange ans for at vre foran Europa. De danske myndigheder og den amerikanske administration af Marshall-planen udviklede efter en lidt usikker start et godt samarbejde omkring den tekniske bistand. Fra politisk side fandt produktivitetspolitikken - isr gennem Handelsministeriets Produktivitetsudvalg 1950-1960 - strst opbakning fra Socialdemokratiets side. De borgerlige partier stttede dog efterhnden ogs indsatsen for at ge produktiviteten, og den amerikanske mission i Kbenhavn noterede sig en holdningsndring hos den borgerlige regering allerede i efterret 1951. Under den tekniske bistand opfordrede Marshall- administrationen til, at landene oprettede et produktivitetscenter, der skulle koordinere de forskellige initiativer for at ge produktiviteten. I Danmark blev det Handelsministeriets Produktivitetsudvalg. Set i sammenligning med de vrige europiske lande forlb arbejdet i Handelsministeriets Produktivitetsudvalg forbilledligt. Centeret skulle sammensttes efter den amerikanske korporative model med reprsentanter for arbejdsmarkedets parter og staten. I modstning til i mange andre lande gav denne sammenstning ikke anledning til protest eller problemer. Det var dog ikke et udtryk for amerikanske tilstande, men svarede godt til dansk tradition. Under den tekniske bistands frste tid var der flere overvejelser i Udenrigsministeriet og Produktivitetsudvalget om, hvordan man kunne holde amerikanerne lidt p afstand og srge for, at arbejdet for at hjne den danske produktivitet blev gennemfrt p danske prmisser. Der blev dog efterhnden lngere imellem disse forbehold, og de lokale Marshall-folk fik ros for deres gode arbejde og indlevelse i danske forhold. Den amerikanske Marshall-mission fremhvede ogs det gode samarbejde med danskerne og isr Produktivitetsudvalget og oversatte dygtigt de danske nsker bl.a. med hensyn til studierejser, s de kom til at opfylde de amerikanske krav. Dette var ikke blot et tegn p, at missionen populrt sagt havde gone native, men var ogs et udtryk for de modstninger, der fandtes internt i den amerikanske administration med de mere progressive og liberale lokale missioner og State Department modsat den konservative kongres isr efter 1952/53.

De danske deltagere p studierejserne og de emner, der blev studeret, adskilte sig ikke

vsentligt fra det generelle billede af den tekniske bistand i Vesteuropa. Landbrug, industri, arbejdsmarked og handel var de felter, der ofredes strst opmrksomhed p under studierejserne. I alt deltog 1191 delegerede p 256 forskellige studierejser i perioden 1949-1955. Andelen af studierejser inden for landbrug l dog hjt og afspejlede det danske landbrugs vigtige position i konomien og ikke mindst i forhold til valutaindtjeningen. Antallet af delegerede inden for industri og landbrug var stort set lige store efterfulgt af handels- og arbejdsmarkedsomrdet. De militre aspekter af den tekniske bistand fik stort set ingen betydning, og l i god trd med den danske tilbageholdenhed overfor at bruge for mange ressourcer p militr oprustning. De delegerede blev i hj grad rekrutteret fra toppen af de deltagende virksomheder og organisationer. Srligt for rejserne under den tekniske bistand var dog, at deltagelsen af de forskellige eksperter og ledere blev suppleret med deltagelsen af ganske almindelige arbejdere, som skulle legitimere produktivitetspolitikken overfor andre arbejdere bde generelt og p den enkelte arbejdsplads. Receptionen af de amerikanske forhold blandt de ekspertgrupper, der tog til USA var

generelt positiv, dog uden at vre ukritisk. Langt de fleste af rapporterne fra studierejserne indeholdt en rkke anbefalinger til ndringer i Danmark, men der blev ogs lbende taget forbehold for at ikke alle principper, som passede til et stort land med et stort marked, uden videre ville kunne overfres til Danmark. Der var igen tvivl om, at de forskellige deltagere p rejserne fremhvede srlige bidder af den amerikanske model som passede srligt godt til deltagernes egen dagsorden, men rejserne var ogs samtidig udtryk for en stor interesse for USA og en overbevisning om, at fremtiden l p den anden side af Atlanten. Beretningerne i studierapporterne bar generelt prg af, at de delegerede ikke blev prsenteret for USA som sdan, men for den nje udvalgte og p forhnd fortolkede udgave af landet som Marshall- administrationen prsenterede, og af at de forskellige grupper af deltagere kunne bruge forskellige dele af den amerikanske inspiration og derfor s forskellige Amerikaer p deres rejser. Dette blev isr tydeligt i de til tider modstridende opfattelser af rsagerne til den amerikanske produktivitet, som arbejdsgivere og fagforeningsfolk tilkendegav. Selvom det Amerika, som de delegerede beskrev, indeholdt mange metaforiske elementer bde positive og negative, s er det imidlertid ikke det samme som at sige at pvirkningen fra USA ikke var reel, og rejserne var et led i en udvikling man kan karakterisere som amerikanisering. Studierejserne var et led i overfrslen af bde helt praktiske og hndgribelige ting som maskiner, svejseteknikker, standardiseringer i tekstilindustrien og varer i farvestrlende emballage p selvbetjeningsbutikkernes hylder, men bidrog ogs til mindre hndgribelige forandringer. Rejserne var frst og fremmest med til at bekrfte USA som periodens ubestridte model for fremtiden. Sverige fungerede som et slags nrt mini-USA, og de nordiske lande var vigtige som

referenceramme og sammenligningsgrundlag i danske fagtidsskrifter, men USA var fremskridtets originalmodel og epicenter. Rejsernes kumulative effekt br ikke undervurderes. De blev hurtigt kendte i den faglige debat og fremstod ofte som et hele. Rejserne bidrog ogs til en holdningsndring i forhold til produktivitet, som helt sikkert ikke alene stammede fra rejseberetningerne, der blot var en (dog ikke uvigtig) del af en stor interesse for USA i Marshall-plan-rene, der kulminerede i 1951 det samme r som det strste antal rejser fandt sted. Dette fremgr p trods af flere afvigelser tydeligt, nr man ser p den samlede udvikling i omtalen af USA i danske fagtidsskrifter. Fagbevgelse og industri skiftedes til at agere overraskede over hinandens indrmmelser p produktivitetsomrdet. Industrien forlod en opfattelse af, at manglende resultater p produktivitetsomrdet skyldtes dovenskab og slendrian, og fagbevgelsen lagde i stigende grad vgt p tekniske lsninger og moderne virksomhedsledelse som vejen til at opn en hjere levestandard for arbejderklassen frem for den traditionelle klassekamp. En udvikling der i vrigt havde paralleller i flere af de andre europiske deltagerlande. De danske industriledere, der besgte USA i 1951, hftede sig ved, at den amerikanske industri indeholdt mange mellemstore virksomheder, der i strukturen mindede om de danske, og det var herfra man kunne hente ideer og inspiration. De danske industriledere blev dermed til dels tiltrukket af andre elementer af den amerikanske produktion end eksempelvis de tyske fabrikanter. De helt store industrigiganter blev nrmere betragtet som eksotiske interessantheder, og Amerika kunne andet end mastodontfabrikkernes gennemautomatiserede samlebnd. Fagbevgelsen, der nsten var mere industribegejstrede end industrien selv, tog ogs Amerika til sig. P trods af sin entusiasme for amerikansk produktivitet var det dog fagbevgelsen, der tydeligst formulerede et alternativ til the American way, nemlig den danske model, der betd at en hj levestandard ogs indebar bedre sociale vilkr, end man fandt i USA. Marshall-administrationens indsats overfor fagbevgelsen var gennemsyret af ideologi, og det samme var fagbevgelsens Amerika-reception. Det var dog ikke lngere den klassiske klassekamp, der prgede billedet, men USA leverede elementer til en socialdemokratisk vision om fremskridt, konomisk vkst og velstand for alle. Det var ikke konkrete amerikanske metoder i forbindelse med, hvordan man skulle drive fagbevgelse og indg aftaler p arbejdsmarkedet som fagforeningsfolkene hftede sig ved. Det vidste man godt i forvejen. Det var industrien, der p konkret vis burde tage ved lre af det amerikanske eksempel. Udviklingen inden for landbruget og detailhandelen var i hjere grad end de vrige omrder prget af protest i den faglige debat. Det var samtidig her rejserne p sigt bebudede de strste forandringer og her moderniseringsprocesserne gik strkest. Produktiviteten i landbruget er i dag 40 gange hjere end i 1948, mod kun 6 gange hjere inden for industrien, og det var ikke blot produktionsmetoder,

der ndrede sig, men livsformer. En lignende udvikling blev stillet i udsigt for de sm nringsdrivende i detailhandelen, hvor den amerikanske model for mange ville betyde et farvel til egen forretning til fordel for strre, frre og mere upersonlige butikker. For at blive i datidens sprogbrug s ville de amerikanske tilstande betyde industrialisering p begge omrder. I forhold hertil var den amerikanske models konsekvens for industrien langt mindre omfattende eftersom industrien af gode grunde allerede var industrialiseret. Selvom den tekniske bistand var et program, der var blevet ivrksat og delvist finansieret af amerikanere, s var rejserne i vid udstrkning et udtryk for hvad man kan kalde selvamerikanisering. Langt strstedelen af deltagerne opsgte selv den amerikanske inspiration og havde inden afrejsen en positiv opfattelse af, at der var noget de kunne lre p den anden side af Atlanten. En ganske stor del af deltagerne ville givet have besgt USA, selvom den tekniske bistand ikke havde eksisteret, og grundlaget for amerikaniseringsprocessen l ikke primrt i USA's diplomatiske indflydelse i Europa, men i den strukturelle magt som landet besad i kraft af sit konomiske og teknologiske forspring. Bistanden havde alligevel havde en betydning for det konkrete forlb. Frst og fremmest tilfrte den Amerika-inspirationen en helt srlig tolkning, hvilket betd at alle deltagerne forholdt sig til den hje amerikanske produktivitet, hvilket gav rejserne et skr af et hjere forml. Nr de deltagende virksomheder nskede at efterligne det amerikanske forbillede og indfrte selvbetjening, tidsstudier og nye maskiner, s kunne det siges ikke blot at vre for egen vindings skyld, men for at tjene samfundets og hele befolkningens interesse. I forlngelse heraf var den tekniske bistands krav om, at rejsernes resultater skulle formidles ogs af stor betydning og gav formentligt deltagerne strre gennemslagskraft end de ellers ville have haft. I den moderniseringsproces, der foregik i Danmark i 1950erne, stod inspirationen fra USA i centrum, afhandlingens resultater understreger at moderniseringen af efterkrigstidens Danmark ikke forlb efter en lige fremskridtets snor, men foregik i en evig forhandling mellem forskellige alternativer, hvori sammenligningen mellem the American way og den danske model var et af de centrale elementer.