NR.

10 MAI 2016

WWW.HVALBA.FO

WWW.EFTIRSKULIN.WORDPRESS.COM

KEYPIS

Eftirskli Froyum

Hvalba. Mynd: Rni Thomsen

RSA SAMUELSEN

Borgarstjri
Vga kommunu
------------------------------------

hevur leingi veri

tosa um at seta
stovn eftirskla
Froyum, men einki

er hent.
Vit froyingar hava gjgnum

rini sent alt ov ngv av okkara

ungdmi av landinum at tbgva
seg t aldrinum, t tey flestu
finna sr maka. Hetta hevur
frt vi sr, at ngv teirra ikki
eru vend heimaftur, men hava
fest rt uttanfyri landoddarnar.
Tbetur eru tbgvingar
mguleikarnir her landi bat
naar munandi seinnu rini, og
fleiri og fleiri hava mguleika at
nema sr tbgving, uttan at
vera noydd at fara av landinum.
Enn er t langt ml.
Eftirsklin eigur n trn.
T hann er komin, gevur hetta
okkara ungdmi mguleika fyri
at sleppa eftirskla Froyum.
Sklin kemur t ikki at fora
teimum, i ynskja at fara av
landinum at ganga eftirskla
at gera so.
Lati verur eisini upp fyri

mguleikanum, at ungdmar r
rum londum koma higar at at
nema sr eftirsklatbgving.
Hesi koma so at lra fr
oyska samfelagi, mli og
mentanina at kenna, eins og
fr
o yskan ungdm. Eisini
kemur froyski ungdmurin at
kenna hesar ungdmar og lra
um mentan teirra. Ta kann fra
vi sr frugtabrt samstarv
fram
t
ini, llum prtum at
frama.
Ta fyrstu tina, rtt var um
at seta eftirskla stovn Fr
oyum, var bert tosa um, at
sklin skuldi vera Hvalba. N
verur eisini tosa um, at hann
skal liggja Drelnesi.
Sjlva stasetingina gangi
eg ikki so hgt upp.
Fyri mr kundi hann ligi
Vga kommunu fyri ta. Ta

mest tdningarmikla er, at skl

in kemur, og ta ongant ov
skjtt.
T so, vit Froyum hava
eina avbjing av teirri mi
savnan, i fer fram her landi.
Havnin og miki annars er
vi at koma rasshaft av, at so
ngv flk vilja bgva har. Ta
kemur at ltta um trsti
miki, eins og ta kemur at
gagna Suuroynni, um eftirskl
in verur bygdur har.
eftirsklanum verur trvur
flki vi hgri tbgvingum til
at undirvsa, so hetta er funnin
fressur at fa fleiri suuroyingar
at venda heimaftur aftan lokna
tbgving.
At leggja eftirsklan Suur
oy er eisini eitt gott bo at bja
eitt sklatilbo til okkara ung
dmar eini av okkara vakrastu

oyggjum. Hetta ger eisini, at

ungdmurin hevur mguleika
at vera burturi fr barlvinum
eitt tarskei.
Ikki so, at barlvi er nkur
httan ella foring, men hetta
gevur ungdminum mguleika,
tttum sambandi vi skla
umh vrvi, lokals amf elagi
og vinnulvi at lra at kenna
okkara samfelag fr heilt rum
sjnarhornum, enn tey eru von
vi.
Ofta verur sagt, at ta er
sunt at fara onnur lond at lra
ara mentan, men mguleikin
m eisini veri okkara sam
felag at mennast saman vi
rum ungdmi.
Vit eiga eisini at tora at
bja okkum fram til onn
ur
lond. Her hugsi eg m.a. um
grnlendskan ungdm. Broyt

ingin at fara til Danmarkar hj

einum ungdmi r tjaaranum
Grnlandi er sera str. Ta er
meira hskandi fyri tey at koma
til Froya, her mentanin lkist
meira teirra heimligu mentan.
Skulu vit kunna bja ung
dmi r okkara grannalondum
hendavegin, er eisini hugavert
at hugsa breiari hpi vi at
hava vertsfamiljur, sum bja
sr til at taka sr av ungdmi
num vikuskiftum og frtum.
Latum okkum froyingar
taka lgvatak saman og seta
stovn eftirsklan og ta ongan
t ov skjtt. Ein eftirskla, har
nhugsan er hsti.

EFTIRSKLIN ynskir TRTTARHSKLANUM hjartaliga til lukku vi stovnanini

Samgonguskjali 2015 millum Javnaarflokkin, Tjveldi og Framskn 14. september 2015

EFTIRSKLI OG HSKLAR

- Ta hevur skund at seta stovn eftirskla og tbggja hsklar.

Karmar skulu skapast, so hesir kunnu virka ymiskum samstrvum.

NR. 10 | MAI 2016

www.eftirskulin.wordpress.com

www.hvalba.fo

Ta ga lvi m vera
mli og endamli
JGVAN PHILROW

Nmsfringur og formaur
Pdagogfelagnum

amfelagi uppalir
og lrir okkum at
vera strongd, at vera
ngd og elur fram

mistreysti
T samfelagi flytur sjn
eykuna yvir botnlinjuna, hvrt
vit eydnast ella ikki lvinum - og
t skipanir, dagstovnar, sklar
og anna flyta stt virksemi yvir
at hugsa effektivitet mun til
pengarnar, heldur enn hvat ein
staka barni fr burturr, t fara
vit at skapa okkum nakrar strri
samfelagsligar trupulleikar.
Hvat meini eg vi? J, vit
eru eftirhondini uppflska vi,
at alt skal vera effektivt, og ll
skulu fa sum mest burturr fyri
minst mguligt str ella bara fyri
minst. Hugtaki eitur enskum
New Public Managment. Ta
almenna skal renna skjtari,
megna meira og alt fyri minni.
Ta tykist ofta, sum ta
verur gloymt, at ta almenna
eisini er sklin, vggustovan,
barnagarurin og arir stovnar,
sum taka sr av menniskjum,
i einamest hava trv , at flk
hava t til tey, og serliga her
kann ta, at starvsflk skulu
renna skjtari, hava vandamikl
ar avleiingar.
Vit hoyra um, hvussu okkara
tbgvingarskipanir skulu vera
kappingarfrar vi umheimin,
hvussu vit sum einstaklingar
skulu vera kappingarfr - t
skal samfelagi tryggja, at ll
fa sum mest burturr, helst so
skjtt sum yvirhvur gjrligt.
Kanningar vera lagdar fram,
har inntkurnar hj javnaldrum
vera samanbornar mun til
tbgvingargongd, sum um
inntkan var skilabesta ambo
at stafesta, hvrt skipanir eru
skilagar ella ikki - og kanska
hevur hetta eisini ein vsan
tdning.

tbgvingarst og -lond
vera uppgjrd vi rankinglist
um, eitt n PISA og anna fyri
at meta, um skipanirnar eru
rttari lei. Alt t at bskapurin
og nkur lyklatl bskapinum
skulu ganga upp.
Hvat er ta ga lvi - ein
spurningur, i helst hevur ymisk
svar, alt eftir hvnn t spyr. T
tykjast ngv tekin vera um,
at fleiri og fleiri seta ta ga
lvi samband vi fggjarligt
rsarm. Er talan um vkstur
samfelagnum, verur bert hugt
eftir bskaparligum teknum. Er
bskaparvkstur, t smlast
politikararnir og klappa sr
sjlvum herarnar, men hend
ir ta vuta, er villur uppstand
ur, og so kappast skipanir um
at skerja treislur, ofta uttan
serligt fyrilit, uttan at hugsa um
avleiingar, serliga menniskja
ligar avleiingar. Viri hj ein
um menniskja liggur ofta at
vera til nyttu, og vera til nyttu
er ttt samankntt vi at hava
eitt starv, sum gevur t einstaka
meining.
T i endamli vi barna
runum verur at klra seg vl
framtini, og ta at klra seg
vl tykist merkja at hava eitt
starv vi ngvari ln heldur enn
eitt lv, sum gevur meining, so
setur ta krv til, hvussu sam
felagi skipar seg.
Dagstovnar og sklar skulu
t vera klekingarmaskinur, fram
um mentanarberandi stovnar.
Tr skulu tryggja, at brn ogna
sr so ngva vitan og frleikar
sum gjrligt so skjtt sum
gjrligt, soleiis at tey standa
seg betur kappingini um tey
gu ella vl lntu strvini.
Bskapurin skal kjast - t ta
er soleiis vit mta, hvrt vit liva
einum samfelagi menning.
rsliti gerst skjtt, at vit bert
skulu renna skjtari og skjtari
- og ta eru tekin um, at hetta
er veruliga gongdin, t vit sggja
hkkandi strongdarmtingar,
fleiri sjkrameldingar og eitt
strt tbo av sjlvs
menn
ingarskeium vi heitum sum
mindfulness, at lra at liva
ninum er vori ein handils
vra. Og sani mtrki, sum
er byrja, har vit skulu lra at
standa stinn og ikki lata okkum
rva vi.
Alt hetta er vi til at leggja
lunnar undir handils-ger
ing(kommersialisering) av
samfelagnum. Mtingar vera
gjrdar fyri at kanna, um ein

tgevari: Rit - Ritstj.: Tummas Dali - Uppseting:

Rit - Umbrting: Grafix 504251

Hvalba. Mynd: Rni Thomsen

stovnur framleiir nokk av h

gsku ella vitanarberarar,
held
ur enn um menniskjuni,
sum koma r skipanunum, eru
vl grunda lvinum. Skipanir
vera einshttaar, og fjlbroytni
verur s sum ein trupulleiki.
Sir Ken Robinson, ein enskur
skla
ser
fringur, viger
fyrilestrinum hj sr, Changing
Education Paradigms, trupul
leika rn ar vi einshttingini
(standardi
seringini) - t tann
natrliga avleiingin av hesum
er, at minni og minni rm er
fyri teimum, i ikki heilt passa
inn eina skipan, sum gerst
alsamt trengri. Lka so vl
sum ein rgrynna av tgvum
fr serfringum hpatali
vsa , at fjlbroyttir lruhttir
og umstur hava avgerandi
tdning fyri rtkuna hj mt
takaranum.
Vit tast ll vksturin har
skapsmlum, vksturin slar
lig
um trupulleikum, og seta
kanska ikki so ofta spurning
vi samfelagsskipanina, ella
um hesar skipanir eru partur
av trupulleikanum ella ein bati
mun til trupulleikan.
Spurningurin er kanska,
um vit kunnu vnta anna, t
i ll skulu vera meira lka,
renna skjtari, megna meir og
tola meir. Sjlvandi hevur ta
avleiingar.

At liva eigur at
vera eitt endaml
sjlvum sr

nmsfriliga yrkinum er evni

robust ella mtstufri hj
barninum, hvussu stinn tey eru,
eitt vikomandi evni, og vit vita,

at neyugt er at arbeia vi at
styrkja brnini, eisini kensluliga,
soleiis at tey megna tr av
bjingarnar, sum standa teim
um fyri framman lvinum. Sum
oftast tykist kjaki t at sngva
seg um, hvrt vit tora at lata
brnini megna nakrar kropsligar
avbjingar, at klatra, at ganga
slttum, og hvussu skjtt
teimum skal vera veitt hjlp,
t tey eru dottin. Hetta er eisini
partur av stra evninum at vera
mtstufrur, t lvsins dnir
bresta rundan um teg, men
ikki alt.
Fjlbroytni og ymiskleiki
tbgvingarskipanini tti heldur
at veri ein mtistokkur fyri
gskuni okkara lrustovnum,
heldur enn PISA. Hvussu vl
okkara samfelag kann mta
llum vi teirra ymisleika, bi
str
um og smum, teimum
skjtu og teimum seinru,
teimum bkligu og teimum
handaligu, og teimum, sum eru
vl fyri fleiri kjum. Hvussu
vl mta vit teimum, sum eru
einum aldudali ella aldutoppi?
Hvussu vi at hyggja at, hvussu
vit kunnu skipa okkum soleiis,
at vit mta og fjlga um ymis
leikan? T eitt er vist, skulu ll
gera ta sama, liva av t sama
og passa inn ta sama, so
verur ta eitt lti spennandi
sam
felag, og eg ivist eisini
strliga , hvrt fggjarligur fram
burur er mguligur.
Vit mugu tryggja fjlbroytni
vi at styrkja lru- og menn
ingars tovnar; fjlbroyttar
vggustovur, barnagarar og
skl
ar er leiin. Fjlbroyttar
tann htt, at nmsfringar

og lrarar sleppa at hava eitt

strri frlsi til sjlv at leggja
lruumhvrvi til rttis. Sam
stundis mugu vit arbeia vi
at styrkja og varveitta meira
av frlsa rminum hj brn
unum, soleiis at tey sjlv slep
pa at seta sn dm sna menn
ing og gerandisdag.
Froyar eru longu eitt heldur
mentanarligt einshtta (homo
gent) samfelag, og ta versnar
vi flytingini, fyrst til hvus
stain og sani av landinum.
tjaar
in minkar, og vit eru
undir strum mentanarligum
trsti fr umheiminum, mlsliga
og harvi eisini mentanarliga.
Sjlvandi koma nggjar
avbjingar, t i nggjar
mentanir koma til landi. Her
er ikki talan um at siga nei takk
til avbjingarnar ella virkan
uttanfr, men heldur at hugsa,
hvussu vit fa gagnntt nggju
mentanina, samstundis sum
vit brka og varveita ta gomlu
mentanina. So vl sum tja
arin kann lra av mistanum,
so gongur ta eisini hin vegin.
Vit eiga at varveita og
stimbra ta fjlbroytni, sum
er - fjlbroytni gevur okkum
eina styrki. Froyar hava leingi
veri sera skapandi mentan
ar
pallinum, tnleikur og list
annars hava veri partur av
samfelagnum langa t. Vit
mugu varveita hendan fjl
broytta si, eisini t mugu vit
varveita eitt fjlbroytt vggu
stovu-, barnagars- og skla
tilbo.
Eitt eftirsklatilbo Hvalba
Suuroynni eigur at vera eitt
krkomi hvi at styrkt bi

eitt fjlbroyttari sklatilbo, um

framt ein styrk av t fjlbroytta
mentanarlvinum. Ein hjlp hj
mistanum og rum at lra
av tjaaranum. Her hugsi eg,
at ta hevi gagna ngvum
at sloppi at uppliva og veri
vi rvsi felagsskapum enn
teimum, sum mistarki kann
bja, og kanska tiki ta vi
nor
ur um fjrin aftur. Tey
ungu, sum fa mguleikan at
ganga eftirsklan, Hvalba,
fa kanska nakrar nggjar av
bjingar og eitt ntt sjnarhorn
at sggja seg sjlvi r og fa
eyga , hvat gevur meining
fyri tey.
T i menniskju sleppa at
arbeia vi viurskiftum, sum
geva teimum meining, kist
ikki bara framleislan, men
eisini gskan, og harvi fa ll
meira burturr. T hevur eisini
ta tdning fyri samfelagi at
styrkja um fjlbroytni heldur
enn at einshtta.
So aftur til spurningin - hvat
er ta ga lvi? Snr ta seg
um fggjarligt rsarm ella um
okkurt heilt anna? Eg vil vi
llum hesum so pstanda, at
ta ga lvi snr seg ikki um
fggjarligt rsarm, men heldur
um at duga at stra lvsins ofta
buldruta havi. Duga at stra, t
ta leikar , og duga at stra,
t ta gongur vl. Ta snr seg
um at hava mguleikar at lra
um og arbeia vi t, sum gev
ur einstaklinginum meining til
veruni. Ella sum Sir Ken Robin
son sigur bkini Finding your
element ta snr seg um at
finna tav, hvat t dugir best.

EFTIRSKLIN nr. 10 er prentaur 2.000 eintkum, sum vera latin lesarum keypis

NR. 10 | MAI 2016

www.hvalba.fo

www.eftirskulin.wordpress.com

eftirskla Froyum til hvat?

RANNVEIG HOVGAARD
Lrari sandvk

um lrari merkir
t ofta, at teir eld
ru nmingarnir eru
sklatroyttir. Hetta
hoyra vit eisini um r granna
lond
um okkara, og alt fleiri
nmingar serliga Danmark
fara eftirskla.
Men hv skalt t fara eftir
skla? Er ta fyri at mennast
fakliga, at koma heimanifr ella
fyri at menna sjlvsliti?
Hesar spurningar eiga
leiarar fyri llum eftirsklum
at gera sr greitt, renn tey
bja ungum flki heimanifr.
Ein eftirskli er sermerktur
vi, at nmingarnir bgva
sklanum allar undirvsingar
dagar, og at teimum eisini stend
ur boi at vera har um viku
skiftini. Danmark eru fleiri enn
250 eftirsklar, har hvr einasti
hevur stt eykenni, ta kann
vera eftirskli vi denti lgdum
filmslist, tnleik, trtt, orblind
ni og mangt anna, men hvr
einasti ein hevur stt eykenni, og
tboi Danmark er sera strt.

Danmark byrjau eftir

sklarnir longu seinast 1800
talinum, t i Christen Kold og
N.F.S. Grundtvig alment tosau
um rvsi sklaskipan enn ta
kendu, sum t var Danmark.
Kold legi stran dent , at
trarfrlsi skuldi galda sklu
num. Hetta var vivirkandi til,
at hann ikki fekk arbeii sum
lrari ngv r.
1852 stovnai Kold fyrsta
frsklan Danmark, og hann
var vivirkandi til, at 100 fr
sklar Fjni og Slandi vru
stovnair. Kold var ngv virk
aur av Grundtvig, men ein
str
ur munur sjnarmium
teirra, var, hvussu gamlir nm
ingarnir skuldu vera fyri at fara
hskla ella eftirskla. Kold
helt fast vi, at best var at byrja
beint aftan fermingina, mean
Grundtvig helt, at best var at
ba, til tey vru 18 ra gomul.

Fyrsti danski
eftirsklin

Hin fyrsti eftirsklin Danmark

var stovnaur 1879, men
runum aftan komu fleiri eftir
sklar serliga Suurjtlandi,
sum t var undir Tsklandi, og
har tskt var tosa vanligu
sklunum. T var eitt gott hvi
hj danska minnilutanum at lata
brn sni fara eftirskla, har
danskt ml og donsk mentan
var hsti.
1920unum vru ngv
ung flk, sum fru eftirskla.
Hetta hekk uttan iva saman
vi, at strri sjlvsti ver

ur lati eftirsklunum hes

um tarskeiinum, so skl
arnir kunnu skapa stt egna
virisgrundarlag, og aftur
1980unum fara ngv ung
eftirskla, og er ta hesum
tarskeinum, at eftirsklarnir
fara at leggja dent serkunn
leika innan vs ki t.d. tnleik
ella trtt. renn hetta var
undirvsingin nrum eitt fram
hald av undirvsingini flka
sklanum.

Hskli Froyum

Froyum hava vit ein hskla.

Hugskoti aftan fyri hskla
rrsluna bi Danmark og
eisini Froyum var grundlagt
demokratisku menningini Dan
mark aftan 1848.
Ngvir froyingar fru til
Danmarkar hskla, men
1899 byrjai Froya Flka
hskli virki stt. Hesin sklin
hevur havt metaliga stran
tdning fyri samleikan hj fr
oyingum. fyrstuni var hetta ein
asti skli landinum, har gjlla
var undirvst froyskum mli,
bkmentum og sgu. r mni
heimbygd Sandvk hava
gvuliga ngv flk veri h
skla, og kom hetta at virka
lv teirra alt. Tey fingu serligan
huga fyri froyskum mli og
fyri froyskari sgu.

Froyskur eftirskli

Tankin um ein froyskan eftir

skla dmar mr vl, og mr
dm
ar serliga vl, at hann
skal vera Suuroynni. Sum

nevnt eru ta alt fleiri ung flk,

sum fara eftirskla oftast
Danmark heldur enn at
fara 10. flokk. Hj ungum
flki noranfyri kann ta vera
nstan sum at fara eitt
anna land at fara til Suuroyar
eitt r. Tey kunnu fara heim
um vikuskiftini, familjan kann
vitja, men kortini eru tey
heimanifr. Eg havi hoyrt fr
fleiri froyingum, sum bgva
uttanlands, at ta hevi veri
ein dreymur fyri tey, at brn
teirra kundu fari eftirskla
Froyum, so brn teirra tann
htt fingu neyvari kunnleika til
froyskt ml og froyska ment
an.
Ta er t sera tdningarmiki,
hvat ein froyskur eftirskli skal
hava at bja, og ta er eisini
av tdningi, at sklin ikki bjar
ta sama, sum t kanst fa vi
at fara SIT, sklan vi ir
ella hskla ella vi at fara
til Danmarkar. Ta m eisini
vera okkurt, sum ung flk r
rum londum kunnu fa glei
og gagn av.
Eg haldi, at nverandi 10.
flokkur Suuroynni skuldi ver
i ein partur av komandi eftir
sklanum, so ta bar til at tiki
10. flokk eftirsklanum, men
at dentur samstundis verur
lagdur ymiskar serfroyskar
lrugreinir, sum beinleiis blivu
skipaar ella lagaar til jst
hendan eftirsklan.
Hvat er so sermerkt fyri
Froyar og fyri Suuroynna?
Froyar eru sermerktar vi at

hava gvuliga ngv flk, sum

eru dugnalig innan tnleik.
Hvalbiar skla, har eg arbeii,
hava vit eitt neyvt samstarv vi
Musikksklan, og ta snist,
sum hetta hevur ga virkan
lrifrleikan hj nmingunum.
Okkara 3. flokkur er ein
royndarflokkur, har serliga
strur dentur verur lagdur
tnleik. Eg haldi, at eitt tilbo
froyska eftirsklanum kundi
veri tnleikur og sangur. Vit
hava eisini naka serfroyskt at
bja fram sum t.d. froyskan
dans, kvini, Kingosang, so
okkara tilbo vru eitt sindur
r
vsi enn tey, sum kunnu
fast tnleikaeftirsklum
Danmark.
Vit hava ngv dugnalig flk
Froyum innan handverk og
list, og jst hesum kinum
hava vit eisini naka, sum er
sermerkt froyskt, t.d. at binda,
at skapa burtur r t, sum er
froysku nttruni bi vi at
brka beinleiis tilfeingi, sum
er her, men eisini at fa blstur
til t.d. r froysku nttruni.
Fyrr hevur leirverkstaur veri
Hvalba, so t vita vit, at her
eisini er eitt ltuni brkt til
farsskoyti.
Vit hava eisini metaliga
dugnalig skrivandi flk, sum
kundu undirvst og skapt blstur
millum ung flk, sum hava hug
at royna seg bkmentaliga
kinum. Her kundu skiftandi
rithvundar vitja sklan og
undirvst styttri ella longri t.
Froyar eru ein fiskivinnutj

og gomul landbnarartj. Ta
hevi veri upplagt, at bja
hesa vitan fram einum eftir
skla. Ta hevi bori til, at
havt samstarv vi flakavirki, vi
trrarflk, vi bndur og so
lagt dent at brkt revnini til
at gjrt burturr bi til matna
og kldna.
Danska Efterskoleforening
en sigur blai snum fjr, at
nggj kanning vsir, at nm
ingar, sum hava tiki 10. flokk
eftirskla, hava strri sann
lkindi fyri at gjgnumfra eina
ungdmstbgving enn nm
ingar, sum ikki hava veri
eftirskla.
Uttan iva mennast tey ngv
vi at vera burturi heimanifr,
og uttan iva mennast tey eisini
ngv vi at vera einum hpi,
har neyugt er at taka atlit til
onnur, og har lrutilgongdin
er rvsi enn vanliga flka
sklanum.
Vnandi verur eftirsklin
Suuroynni veruleiki um ikki
so langa t. Mguleikarnir eru
teljandi, og vit Suuroynni
kunnu bara gleast um, at um
ikki alt ov langa t fara ung
flk r llum Froyum og eisini
r rum londum at sggjast
bar- og bygdarmyndunum
Suuroynni.

Hvalba. Mynd: Rni Thomsen

NR. 10 | MAI 2016

www.eftirskulin.wordpress.com

www.hvalba.fo

Det handler om dannelse

CHRISTIAN
HOUGAARD-JAKOBSEN

Forstander p Midtsjllands
Efterskole

Efterskoleformen
er noget srligt

Jeg har fet lov at fortlle om

noget helt srligt i det danske
uddannelsessystem: efterskol
en. For nogle r siden havde
vi p Midtsjllands Efterskole
besg af en delegation fra Fr
erne, der arbejdede p at eta
blere en efterskole der. I denne
artikel har jeg fet lov at skrive
om det, som vi fortalte delega
tionen den gang.
I artiklens frste del vil jeg
beskrive nogle af de generelle
ligheder og forskelle, der er p
efter- og folkeskolen. Derefter
vil jeg konkret beskrive den
efterskole, hvor jeg til daglig er
forstander; Midtsjllands Efter
skole. Hele artiklen kredser om
noget af det, vi finder vigtigst
hos os: tillid og fllesskab. Vi
omtaler det bl.a. som det gode
mde imellem unge og voksne.
Efterskoleformen er noget
srligt i det danske uddannel
sessystem. Den er faktisk noget
srligt i hele verden. Der er
ikke tradition i andre lande for
at drive skoler p samme mde,
som de danske hj- og efter
skoler fungerer. Der er mange
lighedspunkter imellem en helt,
almindelig dansk folkeskole og
en efterskole, men der er ogs
en rkke afgrende forskelle.

Efterskolen og
folkeskolen

Vi minder meget om hinanden

for s vidt, som det drejer sig
om at undervise eleverne i
klass
iske skolefag. De skal
have en solid faglig ballast,
som de kan anvende i deres
videre uddannelsesforlb. Vi
mind
er ogs om hinanden,
nr det handler om, at vi, som
undervisere, er strkt fagligt
for
b und
n e med stoffet og
hinanden som kollegaer. Der
er, ogs i efterskolen, en strk
professionstankegang.
Til gengld er vi forskellige
p helt grundlggende plan
er. For det frste er en efter
skole en selvejende, vrdi
br
e t institution med en
bestyrelse og en skolekreds
som verste myndighed.
Vrdigrundlaget har stor be
tyd
n
ing for dagligdagen, for
skolerne indretter sig i overens
stemmelse med dette. Det har
ogs indflydelse p rekrutter
ingen af medarbejdere og ikke
mindst elever.
For det andet er der kost
skoleformen til forskel. Eleverne
bor p skolen hele dgnet, og
det har stor betydning for den
dannelsesproces, der foregr

i lbet af et efterskoler. I en
kampagne fra Efterskoleforen
ingen blev det sagt, at et efter
skoler svarer til syv menneske
r. Der er noget om snakken.
Vi oplever meget ofte forldre,
der taler om, at de sendte en
umoden ung p efterskole og
nrmest fik en voksen hjem et
r senere. Dette beskrives i det
flgende.
Kostskoleformen betyder
ganske meget i vores relation
med eleverne. De oplever os
voksne i mange forskellige
situationer. Vi bliver alts mere
og andet end en lrerrolle, og
de fr et mere helstbt billede
af, hvem vi er som mennesker.
I deres folkeskoletid har de
mske haft et endimensionelt
bille
de af deres lrere. De
oplever f.eks., at vi har vores
famili
er med p skolen, nr
der skal spises aftensmad.
De oplever os, nr vi har dagog aftenvagter. Her opstr
mange gode snakke, hvor
det i lngden bliver svrt at
opretholde et forenklet billede
af, hvem den enkelte voksne
er. Dette kommer alle til gode i
den almindelige undervisnings
situation, for det fr pludselig
betydning, at det ikke bare er en
tilfldig lrer, der underviser,
men at det er en helt bestemt
voks
en med betydning, der
rkker ud over undervisningen,
og som man, som elev, har talt
med om livets stjernestunder
og kriser.
For det tredje har hver efter
skole sin srlige faglige profil.
Nogle er specialiserede skoler,
hvor man har intenst fokus p
n ting, f.eks. gymnastik, teat
er og musik eller fodbold. Andre
er skoler for elever med srlige
behov, f.eks. ordblinde. Andre
igen er skaldt al
men
dann
ende, brede skoler med et
mangfoldigt fagudbud. Dette
har betydning for, hvilke elever
man rekrutterer til sin skole.
Nogle vil gerne det meget
mlrettede, hvor man mder
andre unge, der brnder for
lige netop det, man selv er
strkt interesseret i. Andre
har brug for et fagligt lft f.eks.
fordi de lider af ordblindhed.
Helt andre vil derimod gerne
det bredt funderede, hvor man
mder mange forskellige typer,
og hvor man kan fordybe sig i
mange forskellige ting i lbet af
et skoler. Ogs det man ikke
p forhnd vidste, at man havde
interesse eller anlg for.
For det fjerde er kamme
ratskabseffekten af afgrende
betydning. Nr eleverne bor
samm
e n og skal have en
dagligdag til at fungere, bliver
venskabsrelationerne ander
ledes end derhjemme. P
efter
skolen er der ikke den
samme mulighed for at trkke

sig tilbage og lade op til en ny

dag p de arenaer, der ligger
uden for hjemmet. Her er alle
arenaerne samlet under samme
tag. Venskaberne, der dannes
p efterskolen, bliver sledes
meget intense og anderledes
fra noget andet, man har kendt
til. Samtidig bliver det af lige s
afgrende betydning, nr ting
ene ikke fungerer. Her er flels
erne blot intense med modsat
fortegn. P efterskolen oplever
eleverne, at der kun er os til at
lse de udfordringer og prob
lemer, der mtte opst; natur
ligvis med hjlp fra de voksne.
For det femte foregr der p
efterskolen et intergenerationelt
mde, hvor eleverne md
er mange forskellige voksne i
mange forskellige aldersgrupp
er. De vil sledes kunne mde
for
skellige voksne, de kan
spejle sig i. En af fordelene
ved at kunne betro sig til de
voksne p en efterskole er,
at denne relation ikke varer
ved. Nr efter
s koleret er
slut, drager eleverne ud mod
nye horisonter, og nye elever
fylder efterskolen op. Det
binder alts ikke p samme
mde, som nr man be
tror
sig til f.eks. sine forldre. Her
varer relationen ved, og der
for er der af og til ting, som
man, som ung, ikke involverer
sine forldre i. Eleverne har
imidlertid et stort behov for at
f et voksenperspektiv p disse
temaer, og det er der mulighed
for i lbet af et efterskoler.
Ydermere kan de f flere for
skellige perspektiver p det, nr
de taler med medarbejdere i
forskellige aldersgrupper.

Det er svrt
at beskrive
efterskoleformen
med ord

Det er ofte svrt for efterskole

folk prcist at beskrive, hvad
det srlige ved skoleformen
er. Ofte siger vi, at det skal op
leves, for at man rigtig forstr
det. Der er, isr i de senere r,
lavet forskelligt videnskabeligt
arbejde i og omkring efter
skoleformen, der forsger at
indkredse det specielle. Imidler
tid er der ogs ganske megen
sandhed i, at det er svrt at
ind
fange med ord, hvad et
efterskoleophold gr ved den
enkelte.
Nr det er bedst, bliver efter
skoleret til en begivenhed for
de unge, som de brer med sig
resten af livet. Her opstr ven
skaber for livet. Her lrer de
nye ting om sig selv, som de
ikke p forhnd vidste noget
om. Igennem mdet med andre
unge og voksne, der tr at
stte sig selv i spil, dannes de
til at kunne mestre det liv, der er
deres i gensidig afhngighed

af dem, som de er sat sammen

med.

Midtsjllands
Efterskole
pionernden, der
er langtidsholdbar

I slutningen af 1950erne samle

des en rkke folk fra forskellige
kirkelige organisationer, fordi
man ville lave en efterskole, der
skulle ligge midt p Sjlland.
Det viste sig, at der stod en
nyopfrt kommuneskole i den

lille landsby, Ebberup, hvor

elevgrundlaget ikke rakte til at
kunne fylde skolen.
Sognerdet forlangte
700.000,- kr. for skolen, men
frivilliggruppen havde kun
500.000,- kr. Det endte med,
at sognerdet gav en gave p
200.000,- kr. til efterskolepioner
erne, hvorefter de kunne betale
det, som sognerdet forlangte.
Der
m ed kunne efterskolen
starte op i 1960 i maj med de
frste efterskoleelever.

Idealet var at skabe en skole,

hvor der var vidt til vggene og
hjt til loftet. Denne formulering
bruger vi stadigvk p skolen.
Selvom omstndighederne og
vilkrene for at drive efterskole
er vsensforskellige fra den
gang, er det en vending, der
stadig er god og meningsgiv
ende.
I skolens frste r var ko
nom
ien stram, men opfind
somheden var tilsvarende stor,
s man lykkedes hurtigt og

NR. 10 | MAI 2016

www.hvalba.fo

www.eftirskulin.wordpress.com

e om det gode mde

dog hurtigt ud af at sige kylling,

nr der var skolens kaniner, der
var blevet tilberedt. Ellers ville
pigerne ikke spise det.

Faglig profil

igennem hrdt arbejde med at

etablere et elevgrundlag. Som
en af skolens profiler etablere
des landbrug som fag. Dette
havde flere fordele. For det
frste skabte det genkende
lighed, for mange af eleverne
kom selv fra landbrugsfamilier.
Derudover fik det pengene til
at rkke lngere i kkkenet,
fordi man dyrkede meget af det,
der blev spist. Samtidig var der
dyrehold, som ogs blev brugt i
kkkenet. I kkkenet fandt man

En anden vending fra skolens

frste pionerr, siger, at hvor,
der er nogen, der brnder, er
der et fag. Der udviklede sig
et mangfoldigt fagudbud, hvor
eleverne havde rig mulighed
for at fordybe sig i det allerede
kendte, men hvor de ogs
kunne mde det nye og
ukendte. I den srlige ramme,
som efterskolen udgr, blev det
pludselig legalt for drengene
at vlge klassiske pigefag og
omvendt. Ogs dette prger til
stadighed skolen.
I dag har skolen srlige pro
filfag inden for friluftsliv/natur
sport og idrt, musik og teater,
vrkstedsfag og endelig en
international profil med rejse
faget Verdensborger.
I friluftsliv og natursport er
eleverne meget udendrs og
lrer at beg sig i naturen.
Der sejles i kano, klatres i
trer, overnattes og de lr
er, hvordan man tnder bl
under alle vejrforhold. Idrts
fagene bruger skolens hal og
er ogs udendrs, nr der er
mulighed for det. Hvert r er
alle eleverne desuden p et
lb med overnatning, ligesom
de i maj mned er p friluftsture

imellem de skriftlige og mundt

lige prver.
I musik og teater arbejder
eleverne med det, de allerede
kan. Hvert r er der dog ogs
elever, som for frste gang i
deres liv stifter bekendtskab
med kreative udfoldelser inden
for disse fag. De kan lre at
spille sammen i band, vi har et
velfungerende rytmisk kor og
eleverne kan bruge deres fritid
i musiklokalet. Hvert r laver vi
en teater- og musikforestilling,
hvor alle elever er involverede.
Nogle er p scenen. Andre
bygger den. Nogle srger for
lyd og lys, imens andre laver
kostumer osv.
Vrkstedsprofilen dkker
over en meget bred fagrkke.
Der er trsljd og hndvrk,
smedje, tekstil, billedkunst,
mad, it og ikke mindst praktisk
ar
bejde p svel bygninger
som udendrsomrderne. Alle
elever mder ogs denne profil
ved forskellige lejligheder i lbet
af ret. Det er f.eks. hyggeligt
og lrerigt at grave kartofler op,
nr det er sson for det.
Skolens internationale
profil er et samarbejde med
Folkekirkens Ndhjlp, hvor
eleverne igennem et r arbejd
er med vores destination,
Betlehem, som tema. De
lrer om Mellemstens
historie med henblik p at for
st de nuvrende konflikter

i omrdet. De undervises i
kultur- og religionsmde. Der
arbejdes med NGO-arbejde og
fundraising. Endelig koncentre
rer de sig om formidling af deres
oparbejdede viden. Faget in
volverer desuden et besg fra
Betlehem p skolen, ligesom de
i forret er p en uges rejse til
Betlehem, hvor de skal se det,
som de er blevet undervist i.

De klassiske
skolefag

En vsentlig opgave er at
fre eleverne frem mod folke
skolens prver, der afslutter
grund
s kolen. Den boglige
undervisning er vigtig p vores
skole. Vi ynder at tale om, at vi
er en praktisk-kreativ og boglig
skole, og at begge ben er lige
vigtige at g p.
Vi har valgt at gre undervis
ningen niveaudelt i de tre klass
iske fag dansk, matematik og
engelsk. Her er eleverne inddelt
p hold efter niveau og ikke
efter klassetrin. De arbejder
sledes sammen med nogen,
som de fagligt kan spejle sig i.
Undervisningen leder frem mod
de samme prver, men under
visningsformen er forskellig.
P et hold, hvor der fagligt skal
samles op, drejer det sig i hj
grad om at opn sm sejre, at
opleve at det umulige bliver
muligt. Ofte ender det med,
at eleven udvikler sig meget

mere end hbet, og vi sender

hvert r elever i gymnasiet
fra sdanne hold. P de gym
nasieforberedende hold lgger
undervisningen op til en strre
grad af selvstndigt arbejde,
lige
som der forventes gode
studievaner.

Tillid og fllesskab
det handler om
det gode mde

P vores skole er tillid og flles

skab omdrejningspunkterne for
alt, hvad vi laver. Vi arbejder
hele tiden p, at eleverne
oplever sig som vrdi
fulde,
alene fordi de er til. Det enkelte
fag, praktisk-kreativ som bog
ligt, skal understtte dette.
Vi arbejder meget med rela
tioner. Det vre sig relationerne
eleverne imellem, men ogs
relationen imellem elev og med
arbejder. Derfor er alle elever
inddelt i kontaktgrupper med
en gruppelrer, som er den
primre voksen for eleven og
dennes familie.
Vi er meget optagede af, at
alle elever skal fle sig inklud
erede i fllesskaberne p skol
en. Vi omtaler det ofte som det
gode mde. Det opstr, nr vi
har blik for hinanden og handl
er derefter. Det opstr, nr vi
forstr og efterlever, at min fri
hed nogle gange begrnses
af hensynet til den anden. Det
kan vre en stor udfordring i

et teenageliv at leve op til den

ne fordring. Vores samtid har
fokus p det individuelle, p
mig og mine behov. Derfor er
det krvende at skulle have blik
for den andens behov og ikke
mindst at skulle fre dette ud i
praksis.
Det gode mde opstr, nr
vi forglemmer os selv i md
et med den anden eller det
andet. Det kan vre i en faglig
sammenhng, nr det mag
iske flow opstr, hvor vi er i
fuld samhrighed med det, vi
laver. Det kan vre igennem
en vsentlig samtale i Daglig
stuen om de store emner i til
vrelsen. Det kan ske, nr en
elev har brug for at tale med
en voksen, fordi livet gr ondt.
Det kan ogs hnde, nr vi alle
er samlet i Salen og er ndt til
at vende noget, fordi tingene
ikke fungerer optimalt, s vi i
fllesskab m finde en god
lsning.
Det handler kort sagt
om dannelse. I mdet med
hinanden, dannes vi, s vi bliver
i stand til at mestre det liv, der er
vores, i gensidig afhngighed
af dem, som vi er sat sammen
med. Dette kan leves ud p
mange forskellige mder p de
forskellige efterskoler. Formlet
med denne artikel har vret at
give et indblik i, hvordan vi gr
det p vores skole. Dette vre
hermed forsgt.

NR. 10 | MAI 2016

www.eftirskulin.wordpress.com

www.hvalba.fo

F upplivingar fyri lvi

trttarhsklanum Suuroy
GUDMUNDUR JOENSEN
LEIARI
TRTTARHSKLANUM
SUUROY

august fr froyski ung

dmurin atgongd til eitt
spildurntt tilbo, t fyrsta
hs klas keii byrjar
trttarhsklanum Suuroy.
trttarhsklanum Suur
oy er ein nggir mguleiki til tn,
sum ynskir spennandi og menn
andi trttarligar avbjingar.
trttarhsklin er tlaur
llum, ans trttarliga st
i.
trttarhsklanum
Suuroy frt t spennandi
trttarligar avbjingar, t kem
ur at lra nggj flk at kenna, t
kemur at gerast betur trttarflk
og kanska eisini lra ntt um
teg sjlvan, og hvat t megnar.
trttarsklin bjar fra

breytir (les meiri um tr ara

stani her Eftirsklablanum!),
og er talan um tilbo, sum rkka
breitt bi innan trtt, frluftslv
og avbjingar nttruni.
Kjarnin uppihaldinum
trttarhsklanum er, at vit
ynskja at geva tr eina uppliv
ing fyri lvi, samstundis sum t
mennist bi sum einstaklingur
og sum partur av einum felags
skapi og sum partur av sam
felagnum.
Eitt hsklauppihald merkir,
at t brt trttarhsklanum
hsklaskeinum.
Hetta fyrsta hsklaskeii,
sum byrjar mnadagin 15.
august 2016, er fimtan vikur,
umframt eina viku, har nm
ingar eru heima heystfrti.
Nmingar hava eisini fr
vikuskiftunum, men nkur viku
skifti eru eisini adventure-tiltk
skrnni.
Ein vanlig vika fevnir um
venjingar trttarbreytunum
og adventurebreytini. Har
umframt eru eisini onnur fak
skrnni, m.a. froyskt og enskt,
fysiologi og anatomi, fslu
lru, kostur og venjing.
trttarhsklin heldur til
Vgi, har karmarnir til trtt eru
framr gir.
Eiinum er ftbltsvllur

Grindabtar fyri vestan

og trttarhll, og inni Oyru

num er Pls Hll vi 50 m.
svimjihyli og venjingarmist.
Umframt nevndu karmar,
so verur nttran eisini ein

tandi karmur fyri dagarnar

trttarhsklan.
Nttran nrumhvrvinum
og Froyum sum heild verur
ein av pallunum fyri adventure

breytina og adventuredagarnar.
Tilmeldingin til heystskeii
2016 er byrja, og t kann mel
da teg til heimasuni www.his.
fo, freistin er 1. juli 2016 kl. 12.00.

heimasuni ber eisini til at

lesa meiri um trttarhsklan
Suuroy.

trttarhsklin Suuroy
vi fra spennandi breytum

trttarhsklin Suuroy
bjar t fra spennandi
breytir til heystskeii 2016,
sum byrjar mnadagin 15.
august 2016.
Tr fra breytirnar eru:
Svimjib reyt, ftbltsbreyt,
h o n db l t sb r e y t
og
adventurebreyt.
Breytirnar vera skipaar
sera gum krmum, har
hlisumsturnar eru topp,
og froyska nttran er ein av
tandi leikpallunum.
Breytirnar vera fyriskipaar
av flki, sum eru serkn innan
ki.

Svimjibreytin

Svimjibreytin trttar
h
sklanum er ein einstandandi
mguleiki at venja og gerast
betri svimjari besta umhvrvi
landinum. Karmarnir fyri svimj
ing vera ikki betur, enn teir eru

Pls Hll, fyrsta 50 m. svimji

hyli landinum.
Venjingin verur skipa
undir leislu av Jn Bjarnasyni,
sum er fremsti svimjivenjari
landinum, og einasti svimji
venjari Froyum, sum hevur
vant svimjara, sum hevur kapp
ast vi Olympisku leikirnar.
Samanrenningini av framr
gum krmum og bestu
umstum til svimjarar leggja
upp til strar menningarmgu
leikar fyri tann einstaka
svimjubreytini.

Ftbltsbreytin

Ftbltsbreytin trttarhskla
num snr seg um huga, vilja
og ambitin, alt skipa mun
til ta t persnliga vil na inn
an ftbltin. trttarkinum
Eiinum Vgi eru gir karmar
til ftbltsvenjing, bi gras
lkisvllinum og inni Vgs Hll.

Venjingin fevnir um bi
tekniska, taktiska og likamliga
venjing og verur skipa und
ir leislu av Jn Paula Olsen,
ein av okkara fremstu ftblts
venjarum, sum eisin hevur
drgvar royndir sum landslis
venjari og sum ftbltssplari.

Hondbltsbreytin

Hondbltsbreytin trttar
h
sklanum er fyri teg, sum vil
menna teg sum hndbltsleikara,
lagt til rttis mun til tnar ambi
tinir. Hondbltsvenjingin verur
skipa gum krmum Vgs
Hll. Skiftirm og arir hentleikar
eru ngjrdir 2016, so talan er
veruliga um gar karmar.
Venjingin verur skipa undir
leislu av Guri K. Mortensen,
sum telist millum royndastu
leikarar landinum. Umframt
royndir sum leikari, hevur Guri
drgvar royndir sum venjari,

bi hj besta linum hj VB
og ungdmsdeildini.
Guri K. Mortensen er
harumframt tbgving fysio
terapeaut.

Adventurebreytin

Umframt svimji-, ftbltsog hondbtlsbreyt, verur

eisin i ein Adventurebreyt
trttarhsklanum, sum
Petur Gotfredsson, sum er
einasti froyingur, sum er
tbgvin froskmaur donsku
specialstyrkini, Frm ands
korpset, kemur at standa fyri.
Adventurebreytin er ein sera
spennandi breyt, har nttran
er hvusleikpallur. Breytin
er tla breia skaranum, i
ynskir upplivingar, venjing og
summarfuglar bkin. Umframt
eitt virki adventure lv, vera
spennandi tiltk vi t.d. klintring,
fjallgongu, kamping og sigling.

Heystskeii 2016
trttarhsklanum

Heystskeii trttarhsklanum Suuroy

byrjar mnadagin 15. august 2016. Hetta fyrsta
skeii trttarhsklanum verur 15 vikur,
umframt at heystfrt er eina viku (vika 41).
Heystskeii endar vi htarhaldi
leygardagin 3. desembur, t trttarhsklin
bjar nmingum og avvarandi til htarhald
samband vi, at hetta fyrsta skeii endar.
Tilmeldingin til heystskeii trttarhsklanum
er byrja og fer fram heimasuni www.his.fo.
Seinasta freist at melda til er
frggjadagin 1. juli 2016 kl. 12.00.

trttarhsklin Suuroy

Breytin er skipa sum bland

av styrki- og konditinsvenjing,
um
f ramt virksemi, har ad
venture er felagsnevnarin.

Skrin Adventurebreytin
ver
u r laga viurskiftini
nttru og verinum, soleiis
at hesi eru visplarar.

NR. 10 | MAI 2016

www.hvalba.fo

Guri Krossl Mortensen

www.eftirskulin.wordpress.com

Jn Pauli Olsen

Petur Gotfredsson

Vlskikka starvsflkatoymi
trttarhsklanum

trttarhsklin Suuroy
bjar t fra breytir (les um
tr arastani blanum),
men harumframt verur
eisini undirvst froyskum og
enskum, og lrugreinunum
ana
tomi og fysiologi. Lru
greinin fslulra og kostur og
venjing verur eisini skrnni.
ll starvsflkatoyminum,
sum kemur at standa fyri
frlruni, eru fakliga vlskikk
air. Nianfyri er ein stutt lsing
av starvsflkunum, sum mynd
a trttarhsklan.
Leiari av trttarhsklanum
er 32 ra gamli Gumundur
Joensen. Gumundur hevur
havt eina lvslei innan trtt,
bi sum frtar-trttarmaur
og sum yrkistrttarmaur. Har
umframt hevur Gumundur eisini
trttarlei sni veri virkin bi
innan skling, svimjing, renning,
ftblt, kapprur og triathlon.
Gumundur hevur harum
framt royndir sum fyriskipari av
trttar- og rrslutiltkum.
Tr fra breytirnar vera
fyriskipaar av sera einum sera
sterkum fakligum toymi:

Svimjibreytin verur skipa

undir leislu av Jn Bjarnason
(f. 1970). Jn Bjarnason er
tbgving elite-svimjivenjari
(1999 og 2000) og hevur har
umframt eisini FINA-tbgving
(2001) sum venjari hj ung
dmum.
Jn Bjarnason er royndasti
svimji
venjari Froyum og
har
umframt eisini sera hgt
metum millum tlendskar
venjarar. Jn hevur vant bi
froysk og donsk landsli, felg
Froyum og Danmark, har
umframt hevur Jn veri venjari
til bi Oyggjaleikir, Norur
lendsk meistaraskap, Evropa
meistarskap, World Cup kapp
ingar, Heimsmeistaraskap og
Olympiskar leikir.
Jn Pauli Olsen (f. 1968)
skip
a r ftblsbreytina. Jn
Pauli hevur drgvar roynd
ir sum ftblts-venjari Fr
oyum og hevur m.a. vant li
Effodeildini (bestu mansdeild
ini), A-landslii hj kvinnum
og U-17 landslii hj kvinn
um. Jn Pauli hevur eisini
san 2013 stai odda fyri

ftbltinum trttarbreytini hj
Vgs Skla. renn Jn Pauli
gjrdist venjari, var hann sjlvur
ftbltssplari og hevur ngv
r splt bestu ftbltsdeildini
Froyum.
Hondbltsbreytin verur
skipa av Guri K. Mortensen
(f. 1982). Guri er tbgving
fysioterapeaut (2008) og hevur
san 2008 veri kntt at bi
ftblts- og hondbltsfelgum
sum fysioterapeaut, umframt
at vera fysioterapeaut hj
flogbltslandslinum smb. vi
Oyggjaleikir. Guri hevur eisini
tbgving sum ungdmsvenjari
og hevur eisini vant bi 1.
deild kvinnur hondblti og
ungdmsli.
Adventurebreytin verur
skipa undirleislu av Petur
Gotfredsson. Petur er 26 ra
gamal, fddur Froyum, men
hevur b Danmark strsta
partin av snum ungdmsrum.
Petur hevur alt veri virkin
innan ymsan trtt. Seinnu
rini hevur Petur veri virkin
Donska verjuni og er millum
anna tbgvin sergentur

danska herinum og froskmaur

hj Frmandskorpset og partur
av forsvarets specialstyrkekommando.
dag er Petur gvuliga virkin
innan funktionel-venjing, har
dentur verur lagdur at hava
ein kropp javnvg.

Arar lrugreinar

Lrugreinarnar froyskt, enskt,

anatomi og fysiologi, fslu
lra, og kostur og venjing vera
eisini skipaar av fakblkum
innan nevndu ki.
Lrugreinin froyskt, fr
oyskur skaldskapur og ml ver
ur skipa av Dagfinni Olsen (f.
1967), Dagfinn tbgvin lrari
Froya Lraraskla 1993.
Dagfinn hevur drgvar royndir
sum lrari og hevur umframt
at vera lrari froyska skla
verkinum san 1996 eisini veri
lrari eftirskla Danmark 3
r.
Enkst verur skipa av
Maritu G. Nielsen (f. 1984), sum
hevur loki prgv sum kandidat
ur enskum vi hjgrein
slarfri fr Universitetinum

trttarhsklin Suuroy
hevur heimsta Vgi
Leiari er Gumundur Joensen
Tlf. 282000
Teldupostur: gudmundur@his.fo
Heimasan: www.his.fo
Tilmeldingarskjali til heystskeii
2016 finnur t her: http://his.fo/
vaelkomin-a-his/tilmeldingarskjal/
Keypmannahavn (loki prgv
2014).
Fslulran verur skip
a av Beintu Mohr Leo (f.
1972). Beinta Mohr Leo er
tbgvin Ernrings- og hus
holdningskonom 3 r og so
varitbgving sum Kliniksur
dietistur, sum tk 1 r (loki
prgv 1998).Beinta hev
ur
drgvar royndir innan k
i.
Hevur m.a. undirvst Heilsu
skla Froya rnum 2000 til
2005. Beinta hevur san 2005

arbeitt Diabetes ambulatorium

Suuroyar Sjkrahsi
Fysiologi og anatomi verur
skipa av Jn Bjarnasyni og
Guri K. Mortensen.
Umframt hesi, so fr trttar
hsklin eisini vitjan av einari
r av flki vi spennandi bak
grund, sum koma at siga sna
sgu um trtt, venjing, kost,
svvn og motivatin.

Smttur vi Laks til nmingabir

NR. 10 | MAI 2016

www.eftirskulin.wordpress.com

www.hvalba.fo

Eftirskli er ein lga framtina

TRIN PETURSSON
NNKLETT
Landsnevndarlimur
Unga Tjveldi

gv ung hava havt

gar ltur eftir
sklum rum lan
di. Tey hava fingi
nggjar vinir og rvsi avbj
ingar og lrdm. N er ta upp
tina, at vit seta stovn ein
eftirskla Froyum, soleiis, at
froyski ungdmurin fr mgu
leika at skapa snar egnu sg
ur, vinalg og lrdm einum
eftirskla Froyum! Ein eftir
skli er ein tdningarmikil lga
drabarasta tilfeingi vit hava
Froyum nevniliga ungdmin.
Vit hoyra javnan, at froyski
ungdmurin flytur uttanlands
og vendir ikki heimaftur. Hetta
er ein veruligur trupulleiki fyri
Froyar og longdini eisini ein
beinleiis httan. Ta er serliga
eftir minmslestur, at froying

ar venda oyggjunum baki.

Ta hevur t kortini stran
tdning, at tey hava havt g
og fjlttta tilbo Froyum,
renn tey fara uttanlands at
lesa. Vit skulu gera alt fyri at
halda upp ungdmin Froy
um, so leingi sum gjrligt, t so
er strri mguleiki fyri, at tey
koma heimaftur. Til hetta krevst
fjlttta tilbo og gar um
stur. dag hava vit m.a. NmX,
sum er ein rvsi 10. floksskla
skipan, ftbltsflokkin Havn,
Hsarhaldssklan Klaksvk og
Froya Flkahskla. Ein eftir
skli hevi veri vi til at kt um
tilboini Froyum.
Sambrt einum liti fr
2015 um eftirskla fara umlei
120 ung av landinum hvrjum
ri eftirskla. Hetta bendir ,
at grundarlag er fyri at seta
stovn eftirskla Froyum.

Politiski viljin
er til staar

Fleiri politiskir flokkar lovau

renn vali, at eftirskli skuldi
byggjast. Samgonguskjali
millum Javnaarflokkin,
Tjveldi og Framskn greiir
soleiis fr um tdningin av
sklaskapi: "Gur sklaskapur
og lvslong lra eru grundin
undir einum framkomnum sam
felag. tbgving og gransking
vera t millum fremstu ml
samgongunnar. Frleikarnir at
taka lut flkarinum eiga

at vera styrktir fr barnsbeini

gjgnum skla og tbgving."
Hetta er ein stafestan
av, at samgongan metir, at
skla
s kapur, tbgving og
gransking hava stran tdn
ing. Samgongan hevur eisini
sett sr fyri at seta stovn ein
eftirskla og hevur skjalfest
fylgiskjalinum til sam
gongu
skjali, at eftirskli skal byggj
ast: Ta hevur skund at seta
stovn eftirskla og tbggja
hsklar. Karmar skulu skapast,
so hesir kunnu virka ymiskum
samstrvum.
Vkur or fr politikarum
eru t ikki alt samsvari vi
veruleikan. Vit skulu t fylgja vl
vi og halda teimum flkavaldu
oyrunum, soleiis at eftirskli
verur settur stovn undir hes
ari samgonguni. Er tlanin fyrst
veruliga byrja, so eri eg vsur
, at eftirsklin gerst veruleiki
innan ikki ov langa t.

Ein lga
ungdmin og ki

Semja er millum kommunur

Suuroy, at eftirsklin skal liggja
Hvalba.
Hetta eiga vit at vira.
Summi vilja vera vi, at her
er onki at bja ungdmi, men
hesum eri eg ikki samdur .
Oyggjarnar hava hvr sn htt
spennandi umhvrvi og mgu
leikar - dugir mann at gagnnta
teir.

Hvalba hevur, ja ll
Suuroyggin hevur spennandi
umhvrvi og rka sgu.
Eftirsklarnir Danmark, har
ngvir froyingar ganga, liggja
oftani avsis. Ta verur ikki
s sum ein trupulleiki, t ta
er sjlvt virksemi sklanum,
sum er ta avgerandi. Enda
mli vi einum eftirskla er
eisini nettupp, at nmingarnir
bgva sklanum.
Men eftirsklin m vera
lokkandi og sti vi eftirskl
ar uttanlands, t.v.s. vi einum
fjlbroyttum tboi av breytum
og lrugreinum. Neyugt er
eisini at leggja ngva orku at
koma samband vi mlblkin
beinanvegin, sum j er flka
sklanmingar.
Ta skal vera "kul" at ganga
eftirskla Froyum, og tey
ungu skulu vita um mguleikan.
Ein eftirskli er vi til at
menna ungdmin. Tey bgva
heimanfr eitt sklar. Tey
hitta onnur ung r llum landi
num og mguliga r rum
londum vi. Tey fa nggjar
royndir og skapa nggj sam
bond og vinalg.
Men eftirsklin er ikki bert
ein lga froyska ungdmin.
Hann er eisini ein lga ki,
har sklin verur bygdur og fr
oyska samfelagi sum heild.
Eftirsklin fer at skapa arbeis
plss og kt virksemi lokalki
num.

Meira enn ein

glsiligur
bygningur

Ta hevur tdning at hugsa

strt. Uttan strar hugsjnir og
grei ml hendir eingin menning
einum samfelagi. Soleiis er
eisini vi froyskum eftirskla.
Ta snr seg ikki bert um at
byggja ein glsiligan bygning.
Honum trvar innihald, gar
lrarar og ikki minst nmingar.
Vit su fjr, at hsklin Vgi
ikki bleiv til naka t umfarinum,
t at ov fir nmingar teknau
seg. N tykist tbetur at ganga
vl vi tilmeldingum.
T hevur ta stran tdning,
at t i eftirskli verur
stovnaur, verur fyrsta tin
brkt til at vitja froyskar flka
sklar runt landinum og kunna
um eftirsklan.
Sklin eigur eisini at vera
virkin alnetinum, bi vi
heimasu og teimum sosialu
milunum. Ta er so sanniliga
eisini her, at sklin kemur sam
band vi tey ungu. Eg ivist ikki ,
at trvur er einum froyskum
eftir
s kla, men hann skal
skipast vl, vera spennandi
og duga at marknaarfra seg.
Hvr 9. floks nmingur kennir
ikki til tilboini fr donskum eftir
sklum, um hvussu gott har er?
Hetta kunnu vit gera eins vl
Froyum!
Ta ber eisini til at hugsa
sr, at ungdmur r rum

londum ynskja at koma eftir

skla Froyum.
fyrstani eigur dentur at
vera lagdur at fa froyskan
ungdm eftirsklan, og sani
eigur mann at vka um stt virk
semi og bja ungdmum r
rum londum higar.
Ta er vl hugsandi, at flk
r okkara grannalondum kundu
veri huga at b Froyum
eitt r. Hetta kann eisini hava
vi sr, at tey flyta hendan
vegin seinni lvinum t.d. at lesa
Setrinum.
Ta hevi veri ein rvsi
avbjing hj teimum, men ein
serstakliga spennandi ein.
Landslagi, flki og um
hvrvi Froyum er naka
heilt serstakt. Hetta eiga vit at
brka til okkara fyrimun.
Vit skulu sggja mguleikar
heldur enn foringar.
Vit mugu eisini tryggja okk
um, at ta ikki kostar ov ngv
at ganga eftirsklanum, og at
froyska tilboi er kappingar
frt.
Eftirsklin skal vera fyri ll
og ikki bert tey, sum eiga ngv
an pening.
Ungdmurin er framtin. Vit
skulu skapa g og fjlttta
tilbo, soleiis at hesin blkur
trvist.
Eftirsklin er vi til at tryggja
hetta og er t ein lga froysku
framtina.

Suuroy m hava fleiri

sklatilbo eftir flkasklan
MARIUS KJRBK
Lrari Vgur

eg var spurdur,
um eg vildi skriva
Eftirsklablai,
hugsai eg fyrstu
a
tlgu at bera meg undan.
Kanska kundi eg siga, at eg
visti einki at siga um hatta.
Men skjtt fekk eg ein nggj

an tanka, og ta var, at n fekk

eg mguleika at gera vart vi
mna hugsan um sklaskap
oyggj okra. Ella kanska
manglandi sklamguleikar hj
okra ungu, mun til teir mongu
mguleikar, sum standa ungum
arastani landinum boi.
Landfast er eftirhondini mill
um fleiri skladeplar noranfyri.
Har kann ungdmurin bgva
heima og taka tbgvingar
av ll
u m mguligum slag.
Tey kunnu velja, um tey koyra
norureftir, suureftir, eystureftir
ella vestureftir. Allastani
koma tey til ein skladepil.
Og skladeplarnir hava fleiri
fr
um somu tbgvingar at
bja, og so hava teir harafturat
onkra sertbgving, soleiis at
tilboini eru rttiliga fjlbroytt
og geva teimum ungu valmgu

www.eftirskulin.wordpress.com

leikar. Hetta er alt sera gott.

Harafturat eru tey stru
arbeisplssini vi snum
mongu lruplssum eisini
fjlbygdu kjunum noranfyri.
Eg hugsi her um skrivstovulru
og handverkaralru og eisini
lruplss el og tkni vinnuni.

Suuroynni trvar
sklatilbo

Seta okur alt hetta upp mti

t e i mu m
mguleikunum,
sum okra ungu Suuroynni
stendur boi, so er ltt at
sggja, at her er strur munur,
um t hugsar um mguleikar,
har t kanst bgva heima
tbgvingartini.
Okra ungdmur Suuroy
kann velja antin at fara
studentaskla ella heilsuskla.
Longri er tann sgan ikki.
Ofta hugsi eg um studenta

sklan, sum uttan iva fr

ngvar nmingar, sum als ikki
ttu at gingi har, men skja
inn, t einki anna er. Ein og
hvr kann hugsa sr, hvrja
virkan ta man hava sti.
Eg kenni onkran, sum av ney
hevur tiki studentsprgv, men
ikki kann brka ta til naka,
t kanska vru hvrki evni ella
hugur til staar.

Hetta tykist mr marghttligt, t

skuldi ta komi upp tal at flutt
sklan, so kundi ta veri, t at
ynski vru um at fa meira lv
skladeplin Grnadali.
Ymsar grundir skulu eitast
at vera fyri at byggja eftirsklan
Drelnesi.
Men ongin av hesum grund
gevingum heldur veruleika
num.

Neyugt vi
eftirskla

tbyggja
Skladepilin

Eftirskli skal setast stovn

Froyum. Brei semja er um
ta. Hann skal vera Suur
oynni, og avgjrt er fyri langari
t sani, at hann skal vera
Hvalba, og stykki er fingi til
vega eisini.
Men knappliga hoyrist, at
n skal hann vera Drelnesi.

Suuroyingar eiga ikki bert at

krevja eftirkla bygdan n. Okur
eiga eisini at krevja skladepilin
tbygdan, so ungdmur okra
eisini fr vlmguleikar. Virkir
mugu onkursvegna stulast
at taka inn lrlingar, so hesin
mguleiki eisini er at finna
oynni.

NR. 10 | MAI 2016

Hetta er alneyugt, t sjlv

andi skulu tbgvingarmgu
leikar vera her oynni, eins og
ta eru arastani runt um
landinum.
Um suuroyingar kundu
stai saman um, hvar hesin
sklin skal vera, so hugsi eg, at
gongd hevi komi n.

Semja Hvalba

Kommunurnar hava eina semju

um eftirskla Hvalba, og tr
eiga t at vsa hesa semju og
koyra undir, so gongd kemur
bi vivkjandi eftirsklanum
og eisini rum tbgvingum,
so suuroyingar hava javnbj
is sklamguleikar vi onnur
Froyum.

www.hvalba.fo