Nr.

7 - 2012

EFTIRsklin
Blai er keypis!
froyingunum, i bgva uttanlands, hvdu veri hugair at komi til Froya eftirskla styttri ella longri t.Hetta hevi tryggja teimum ein mguleika at varveita tilknti til froyska samfelagi, froyska mli og mentanina. Kanska vildu nkur ennt valt at veri verandi Froyum eftir loknan eftirskla ella flutt aftur til Froya seinni. --------------------------Kristina Hfoss --------------------------Froyingar vi serligum avbjingum Ein blkur av froyingum, i hevur stran trv eftirskla, eru froyingar vi serligum avbjingum. dag eru ta ngv, i fara uttanlands styttri og longri tarskei, men vi rtta tilbonum Froyum vildi ikki veri neyugt at fari av landinum. Eins og fleiri dagstovnar og flkasklar dag hava tilbo til brn og ung vi serligum avbjingum, saman vi dagliga virkseminum, so kundi ein froyskur eftirskli eisini veri ein mennandi mguleiki fyri ung Froyum vi serligum avbjingum. Hetta vildi givi eftirsklanum eina nggja su afturat, i kundi veri tandi grundarlag undir virkseminum og vildi sera stran mun veri til glei fyri ngvar froyingar. Fr tlan til veruleika Eitt er at ynskja sr, at eftirsklin verur til veruleika. Naka anna er at gera hann til veruleika. Ngv fyrireikingararbeii er longu gjrt, men neyugt verur vi framhaldandi samstarvi millum fleiri partar og eisini fgging bi til lgur og rakstur - fyri at gera hesa tlan til veruleika. Hvrjir partar skulu luttaka hesum velst eitt n um, hvat slag av eftirskla talan verur um t fari verur gongd. Greitt ml og nggja spurnarkanning millum ung Fyrst stigi eigur at vera at ngreina endamli vi eftirsklanum og tryggja, at semja er um hetta millum teir partar, i hava vi sklan at gera. Fyri at tryggja, at mli verur ta rtta, og at vit fa ein nskapandi eftirskla, i innihaldsliga skapar huga millum so ngv froysk ung sum mguligt, tti nggj spurnarkanning veri gjrd millum froysk ung fyri at stafesta, hvat skal til fyri at tey hvdu valt at fari ein froyskan eftirskla. Vi greium endamli og vitan um trvin hj teimum ungu, skuldi veri klrt at sett saman innihaldi einum nskapandi froyskum eftirskla. Lati ikki nbygging stega eftirsklanum T umrur bygningar til eftirskla, so eru fleiri mguleikar hesum vivkjandi. Eftirsklin eigur ikki at ba eftir, at peningur verur tkur til nggjan bygning, men heldur byrja einum tkum verandi hli. T eftirsklin eftir fum rum hevur vst stt stra viri, er uttan iva munandi lttari at fa til vega neyugu fggingina til ein nggjan bygning. Men ein eftirskli skal eisini hava umstur til, at nmingar kunnu sova og bgva har, og t verur neyugt vi vsum lgum fyri at gera umsturnar gar fr byrjan. Vi eini greiari tlan fyri einum nskapandi froyskum eftirskla skuldi veri gir mguleikar at fingi neyugu fggingina til henda partin av verktlanini. Tdning fyri Froyar Ongin ivi er um, at ein eftirskli vildi veri vi til at gjrt froyskar tbgvingar meira fjltttaar og hugaverdar. T t kundu vit bja froyskum ungum ein mguleika afturat. Ein mguleika, sum tey dag bert fa uttanlands. Vit vita, at ta eisini eru fleiri ung, i eftir eftirskla tlondum eisini velja at fara minmssskla tlondum. Harvi minkar sambandi millum Froyar og hesi ungu munandi longu ungum rum. Naka, i kann virka teirra val, t umrur framtar heimsta. Verur valt at fara eftirskla Froyum, eru tlitini fyri, at vald verur ein minmstbgving Froyum heldur enn uttanlands - munandi strri. Harvi verur tilknti til Froyar eisini strri, og mguleikin fyri, at tey velja Froyar sum teirra framtar heim vl strri. T umrur eftirskla til froyingar vi serligum avbjingum, so kundi hetta hartil m.a. veri vi til, at fleiri familjur valdu at vera bgvandi Froyum, heldur enn at flyta uttanlands styttri og longri raml. N er tin komin til rslit! Flkatali Froyum er minkandi. Skulu vit venda hesi gongd er alneyugt, at okkara brn og ungu velja Froyar sum teirra heim framtini. Ein av mongum lium at gera Froyar til eitt enn meira hugavert sta at liva og skapa, hevi veri at sett stovn ein spennandi og nhugsandi eftirskla Froyum. Ta skal vera mn vn, at henda tlan verur til meira enn tos, og at vit sggja verulig rslit nrmastu framt. Kristina Hfoss Lgtingskvinna fyri Tjveldi

Nskapandi froyskan eftirskla - n!

N er nokk tosa. Tin er komin til, at vit seta stovn ein nskapandi froyskan eftirskla. Ung Froyum dag eru ngv ung, i fara uttanlands eftirsklar hvrjum ri. Orskirnar til, at hesi fara eftirskla, eru ngvar og fjltttaar. rvali av eftirsklum uttanlands er strt, og kunnu tey ungu velja sr eftirsklar, i serliga varpa ljs ta, i tey hava huga fyri. Fyri summi ung hevur ta eisini tdning at royna at bgva og ganga skla uttanlands, og fyri ngv er eftirsklin fyrsta stigi t um heimi, ein fyrsta roynd at standa egnum beinum. Hartil hevur ta stran tdning at skapa nggj sambond og fa nggjar vinir. Ein nskapandi froyskur eftirskli vi rtta innihaldinum vildi uttan iva tryggja, at ngv ung Froyum nddu flestu endaml sni vi einum ri eftirskla. Froyingar tlondum Umframt tey ungu Froyum kundi ein eftirskli Froyum eisini vent sr til froyingar tlondum. Ta er ikki hugsandi, at ein partur av teimum ungu

Siri Stenberg Helena Dam Neystab Munnligur fyrispurningur Sjlvandi skulu vit til Bjrn Kals hava ein eftirskla

Tra vi Keldu Arnarreiri

Hans Mols Mortensen Vivkjandi eykajttan til at fyrireika eftirskla Atlantsvintri Hvalba m aftur dagsskrnna! Suuroy

Torbjrn Jacobsen In tranqillo mors, in fluctu vita!

Hgni Hoydal Skrivligur fyrispurningur um eftirsklaverktlanina

Type 3 40% (16.677)

Type 1 33% (14.250)

Type 2 28% (11.807)

FROYAR
9

Bodil Christensen Efterskolepdagogik -selvtillid, selvvrd og selvagtelse

Capacent Epinion Efterskolernes effekt p unges uddannelse og beskftigelse

standa saman um eftirsklan

12

12

Mikkjal Srensen Er nakar vilji - er einki at ba eftir

Kri Rgvi Eftirsklin er samgongukrav mtt!

EFTIRSKLIN

www.eftirskulin.wordpress.com

Nr 7 -2012

Munnligur fyrispurningur
til Bjrn Kals, landsstrismann mentamlum

vivkjandi eftirsklaverktlanini Suuroynni

Vimerkingar Mli um eftirskla Suuroy tykist onkursvegna vera dotti burtur Mentamlarnum og politisku skipanini. Hetta er undrunarvert, t fyri fleiri rum sani hevur veri boa fr semju millum kommunurnar Suuroy og fr bum felagsskapunum fyri kommunur Froyum. Hartil er rgrynna av jaligum stuulsvttanum sttt og stugt veittar verktlanini. Bi tingi, dagligu fjlmilunum og ikki minst blanum Eftirsklin, sum reglugliga er givi t. Vinnulvsflk, lrarar, fakfelagsleiarar, nmsfringar, politikarar og huga annars, bi r Froyum og uttanlands, hava skrivliga vst allar teir fyrimunir, i ein eftirskli Suuroynni fer at hava. Fyri nmingar, fyri froyskan sklaskap, fyri lokalsamfelagi, fyri allar Froyar og fyri bskapin og samfelagi alt. Eitt uppskot til samtyktar fr Sjlvstrisflokkinum tingi um at fremja tlanina fekk eisini breia undirtku og semju tingi 2009. T er tdningarmiki at fa greina, hvussu vit koma vari vi mlinum, soleis at samstarvspartarnir tlanini vita tkiliga, hvr politiski viljin er. Vit eru t stu, at frflyting er landinum, og flkatali tskil minkar. Somuleiis vita vit, at yngri flk eru, t i tey flyta, minni eru tlitini til, at tey flyta heimaftur. Vi at hava g og mennandi tbgvingartilbo Froyum kunnu vit vera vivirkandi til at minka um hesa heppnu gongd. Lgtingi, 7. februar 2012 Siri Stenberg, lgtingskvinna

Siri Stenberg, lgtingskvinna Spurningar

1. Er landsstrismaurin sinnaur til tkiliga at fa gongd mli um eftirskla Suuroynni? 2. Hvr er orskin til, at mli um eftirsklan tykist stega upp, hast brei politisk semja hevur

veri um at fremja tlanina ? 3. Kann landsstrismaurin ngreina, hvussu ngv ung dag fara uttanlands eftirskla, og hvussu str gjld vera goldin fyri hetta ?

Fyrispurningurin fekk ga mttku

Landsstrismaurin metti verktlanina vera hugaverda og var sinnaur at fara eitt samskifti vi nevndina fyri eftirsklaverktlanina og mentanarnevnd lgtingsins um, hvussu vari kundi farast fram mlinum. Hann kundi t ikki lova naka tkiligt, men vsti gan vilja til samskifti vi verandi partar av verktlanini og til samr vi hesi at koma vari vi loysnum um, hvussu verktlanin kundi gerast veruleiki. Vst bleiv , at ta seinastu rini eru farin lei 80 nmingar r Froyum uttanlands eftirskla rliga. Gjaldi fyri hvnn nming var lei 40-50.000. Oraskifti var um hetta, og um alt ta stra tilfeingi, menniskjaliga og fggjarliga, sum fr av landinum. Vst var , hvussu hetta kundi virka frflytingina soleiis skilt, at tess yngri flk eru, t i tey fara, tess strri er vandin fyri, at tey ikki koma aftur. Trvurin eftirsklanum bleiv umrddur, og vst var , at ta ikki kundi stafestast, um allir hesir 80 nmingarnir hvdu ynskt at fari eftirskla Froyum. Hinvegin bleiv vst , at um tilboi fanst Froyum, kundi ta vl veri soleiis, at enn fleiri tku av, somuleiis sum fleiri froyingar uttanlands iva hvdu ynskt at sent brn sni eftirskla Froyum. Hetta fyri at kntt tey tttari at okkara samfelag, mli og mentan. Vst var eisini , at eftirsklatlanin kundi veri eitt nbrot froyskum sklaskapi og veri mennandi fyri lrarayrki. Alt alt eitt mennandi oraskifti, so spennandi verur at fylgja gongdini! Siri Stenberg, lgtingskvinna fyri Tjveldi

Sjlvandi skulu vit hava ein eftirskla

bja okkara ungu eftirskla Froyum. Bi til tess at menna teirra skapandi evni, mentanarliga tilvit og fakligu frleikar. Og at geva summum ein mguleika fyri einari nggjari byrjan, um alt ikki var til vildar fyrstu rini flkasklanum. Tankin um, at ein eftirskli Suri eisini kann hava altja atdrttarmegi, er sjlvandi eisini hugaverdur. Helena Dam Neystab (fyrrv. Landsstriskvinna) T eg tk vi starvinum sum landsstriskvinna mentamlum september 2008, var eitt av mlunum, sum undanfarnu landsstrisflk hvdu arbeitt vi, Eftirsklin Hvalba. Landi hevur sett karmarnar vi lgini um eftirsklar. Ein lg, i leggur upp til, at ta eru stigtakarar, sum skulu fara til verka. Lgtingslg nr. 83 fr 17. mai 2000 um Eftirsklar er sett, hvrjar treytir skulu vera loknar fyri at kunna fara undir at skipa ein eftirskla. Og setti eg mr fyri at halda meg til setingina samgonguskjalinum um, at arbeitt verur vari vi tlan um eftirskla. Grundin til hetta er sjlvandi, at vit eiga at kunna Eg hevi fleiri fundir vi umbo fyri stigtakararnar, Kommunusamskipan Froya og Froya kommunufelag. Tann 19. mai 2009 hevi eg fund vi allar kommunurnar Suuroynni og umbo fyri stigtakararnar, har eg greiddi teimum fr mnum tlanum vi einum sklareformi innan flkasklan, sum fyri Suuroynna kann skipast soleiis, at gir nmtans sklar kunnu vera til taks til eitt n ein nggjan eftirskla. Eg nevndi t, at stain fyri at byggja nggjan bygning til eftirskla, so kundi ein av verandi sklum veri nttur til eftirskla, og so bygt ein bygning til nmingabstair afturat. Hesir mnir tankar vstu seg tverri ikki at fa undirtku millum kommunurnar. Eg eri t framvegis fs at samrast vi allar kommunurnar Suuroy um spurningin um at finna einum eftirskla innivist Suuroynni, t.d. sambandi vi, at eg havi lagt eitt lgaruppskot fyri lgtingi um ein kommunureform. Eftirsklalgin setir, at virksemi hj eftirsklunum verur lutvst fggja vi stuli, sum landsstrismaurin og kommunurnar tvega. restandi fgging skal tvegast vi nmingagjaldi og/ella privatum stuli. Landskassans partur er: 1.Til allar rakstrartreislur, heruppi treislur til ln til sklaleiara, lrarar og onnur starvsflk, ljs og hita, leigu, vilkahald, undirvsingartilfar, trygging o.s.fr, vera latn mesta lagi 70% av kostnainum. 2.Til keyp av hsum, bygging ella um- og uppbygging av hsum til eftirskla vera eftir landsstrismansins gkenning sum rentu- og avdrttarfrtt ln latin mesta lagi 50% av virinum eftir virismeting. 3.Til keyp av innbgvi og undirvsingaramboum eftir landsstrismansins gkenning vera latin mesta lagi 50% av kostnainum stuli. Stigtakararnir eru bidnir um at skjalprgva teirra part av fggingini, men tverri havi eg enn ikki fingi vttan fyri t. Sum landsstriskvinna standi eg lgtinginum til svars fyri teimum avgerum eg taki. Lgtingi hevur lgini um eftirskla greitt sett, at stigtakararnir skulu uppfylla nkur heilt tkilig krv m.a. vivkjandi fgging, renn vit kunnu binda landskassan til at veita 50% sum rentu- og avdrttarfrtt ln. Eftirmeting Lat ongan iva vera um, at eg taki fult og heilt undir vi einum eftirsklatilboi til nmingar, i kundu hugsa sr eina rvsi undirvsing enn seinastu rini flkasklanum. Ta eiga vit at mia eftir at fa tvega. Eg haldi eisini, at ta er frlkt at leggja eitt slkt tilbo Suuroynni. Vinarliga Helena Dam Neystab (fyrrv. Landsstriskvinna) e.s.: Hesa grein sendi Helena okkum heysti 2011, t i blai upprunaliga var tla at koma t.

tgevari: Rit - Ritstj.: Tummas Dali - Uppseting: Rit - Umbrting: Lsing spf.

EFTIRSKLIN nr. 7 er prentaur 4.000 eintkum, sum vera latin lesarunum keypis.

Nr 7 - 2012

www.eftirskulin.wordpress.com

EFTIRSKLIN

Arnarreiri
hvussu dreingir og gentur klra seg flkasklanum og vari lestri? - Um ta er munur , hvnn tdning fr hetta fyri vari lestur?, skrivar: renn vit taka stu til lruhttir, differentiering og um, hvussu rmligur sklin ella lrarin skal vera, mugu vit fa lv kjaki um, hvnn tdning munurin kynunum hevur fyri lru. Bi gentur og dreingir gjalda sn prs fyri verandi sklaskipan, serliga t i hugsa verur um menningina, fr t tey eru brn til tey eru vaksin. dag fara fleiri gentur enn dreingir vari til bkligan lesna. Fleiri kvinnur enn menn fullfra eina tbgving. Fyri hvrja gentu serundirvsing eru trggir dreingir. Hetta vsir eina skeiva og hepna gongd. Trupulleikin liggur helst stirvnu skipanini, sum ikki tekur sti menningarstigi ella kyni hj nmingunum, og har ta bkliga alment verur s sum skli og ta handaliga og skapandi sum undirhald? Ta er ikki rtt at seta sklarnar upp mti hvr rum, t grundarlagi er hvr stt, og ikki er meiningin at sggja teir sum antin ella. T hevur eftirsklin tann fyrimun, at hann kann fleiri frum geva bi gentum og dreingjum eina frari, meiri fjltttaa og rvsi fyrireiking til lvi enn flkasklin. Hv eftirskla? kanning sum sni- og samskiftisvirki Stagis hevur gjrt, har tey tosa vi ung, sum tla sr eftirskla, vsir, at hesi ynskja, at eftirsklatin ger tey meir sjlvstug. Sjlvi halda tey, at ta hevur tdning, at ung eru sjlvstug og bgvin. Fleiri teirra halda eisini, at ta er avgjrdur fyrimunur eina t at bgva arastani enn heima. hugavert er at sggja, at hetta er jst ta, tey, sum longu hava veri eftirskla, siga seg hava lrt og fingi burturr. Vi sti teimum, sum longu hava skriva um egnar royndir Eftirsklablanum, er hetta eysnt. Vi mguleikanum fyri nggjum plssi felagsskapinum rvsi umhvrvi, vera tey ment sosialt, og fa ein upplagdan mguleika at menna sjlvsliti. Lvi saman vi nggjum vinum sklanum eftir sklat, tferum og vi framfrslum - fyri at nevna naka - gevur teimum rvsi upplivingar. Ofta fa tey strri hug at ganga skla og at fara vari skla. Hetta kann ikki anna enn hava ga virkan sjlvsmynd teirra. Ein rvsi skli gevur nggjar mguleikar. Sveima hgt, t sggja klrt Neyugt er, at vit oftari ltta okkum og sveima yvir skipanini, so vit betri eru fr fyri at sggja, hvat henni trvar. Lrdmur er ikki avmarkaur til tmar sklabonki. T er vert at peika tdningin av einum fjltttaum tilboi av sklaskapi. Tilboi dag er flkaskli og sani minm. einum ltlum landi, sum Froyum, er ta nttrligt, at ta ikki eru eins fjlttta tilbo og strum londum, men um tilboi gerst ov einsttta, er vandi fyri, at samfelagi eisini gerst ta. Vit skulu hava yvirblikk og gera eina tartlan fyri, hvat vit ynskja innan sklaskap. Strsta byrgdin liggur hj politisku skipanini, sum umsitur peningin, sum skal til. Hvat ynskja politikarar fyri froyskan sklaskap? Viljin er ikki alt ng miki. Um eftirsklin skal gerast veruleiki, so er neyugt, at politiska skipanin gevur seinasta skumpi, sani tryggja onnur hugsjnina verki. Arnarreiri Drini duga at brynja ungar snar til lvsins avbjingar. T i smu ungarnir eru klrir til sjlvstuga lvi og at lra lvsins treytir, er rnin sjlv fyrimynd og vsir teimum lvi flog um neyugt, gevur hon teimum eitt skump. Vitandi um, at mangir ungar ongant finna flogi, so er ynskiligt, at okkara ungu fa mguleika at royna veingir snar tryggum og rttum umhvrvi. Hetta kann eitt fjlttta sklatilbo tryggja. Hvrji tilbo eru, sum fyri ung kennast sum eitt vlkomi skump? Vit eiga iva at lra av eginleikum hj rnini at eygleia gjlla, tora at ltta okkum og royna nggjar leiir - at vera fyrimyndir styrki, vilja og ri. Tra vi Keldu, lrari
--------------------------Tra vi Keldu ---------------------------

Skjtt er hol pikka eggi, og ungin liggur nakin reirinum. Fjlga reiri er vikur karmur um nggja lvi. rnin hevur eitt vaki eyga, sveimar langt uppi yvir lvinum jrini, verjir reiri og kannar, hvar hon kann fa nsta bitan til ungar snar. T i smu ungar hennara eru klrir til sjlvstuga lvi og at lra lvsins treytir, er rnin sjlv fyrimynd og vsir teimum lvi flog um neyugt, gevur hon teimum eitt skump. Ungarnir Vlkomin er samfelagsbroytingin seinastu rini. Opna flkarisliga samfelagi gevur flki rtt og mguleika til at skapa eitt lv vi meining og innihaldi. ll skulu hava mguleika til flkaskla, minm og tbgving annars. T skal hetta sggjast ljsinum av, at persnligu krvini

vi hesum gerast strri, og at flk mugu vera vl brynja, um tey skulu megna hetta lv. Fr at vera heita reirinum til at flgva t samfelagsmguleikar og samfelagskrv, er str broyting. Um hetta skal eydnast, er neyugt vi fjlbroyttari og mlrttaari fyrireiking. Duga vit, sum rnin, at brynja okkara ungu? Lra at flgva Lvi innan sklagtt er tandi partur av hesi fyrireiking, sum sjlvsagt ikki bert eigur at vera fyrireiking til framtina, men eisini at gera tey fr fyri at liva og njta her og n. T i nmingar eru ymiskir, hava teir sjlvsagt ymiskan trv. T eiga tilboini eisini at vera ymisk. N. F. S. Grundtvig, sum sjlvur var vi at tgreina

donsku grund-lgina 1849, i gav dnum trarfrlsi, vildi fegin, at ungdmurin lrdi at liva eitt frlst og virki lv flkari. Hann vsti viri lvinum og tdningin at upplsa og menta tey ungu. Jst hetta kveikti eftirsklahugsanina. Hast hvr einstakur eftirskli dag hevur egi virisgrundarlag, sum vsir, hvussu nmsfriliga, samveru og lvsskoan verki skal tinnast, er endamli vi eftirsklum enn ta sama. Allir eftirsklar skulu liva upp til almennu lgarkrvini, men sani verur sklin bygdur egi virisgrundarlag. hesum liggur ymiskleikin. Hon og hann Ann E. Knudsen, sum var vi norurlendsku verktlanini: Er munur ,

lavur Rasmussen
(umboandi Arbeisblkin til frama fyri eftirskla Suuroy)

Gunnv vi Keldu
(umboandi Kommunusamskipan Froya )

sbjrn Djurhuus
(umboandi Kommunufelagi)

FROYAR
standa saman um eftirsklan

Herlvur Jakobsen
(umboandi Froya Lrarafelag)

Magna Thomassen
(umboandi Froya Sklaleiarafelag)

EFTIRSKLIN

www.eftirskulin.wordpress.com

Nr 7 -2012

Atlantsvintri Hvalba m aftur dagskrnna!

Um eftirsklatlanin Atlantic Adventure skal aftur politisku dagskrnna, mugu bi lands- og kommunupolitikarar og stigtakarar tosa vi einari rdd.
hugfloygd flk - naka, i sovorin skli kann fa fyri stt nrumhvrvi. tann mun, at teir nti nmingarnir Eftirsklanum hvdu luttiki felagslvinum Suuroy, hvdu nmingarnir veri ein styrkjandi innsprning alskyns virksemi fr trtti til flakavinnu og til list. verksetingin av eftirsklatlanini hevur t leingi lati seg ba, hast eitt uppskot fr Sjlvstrisflokkinum um at fremja tlanina fekk breia undirtku tingi 2009. Farna ABC-samgongan hj Kaj Leo Johannesen lt mli stranda millum grtnu stigtakararnar Suuroy, i lgdu tlanina yvir hendurnar t fggjarliga trongdu landsstriskvinnuni mentamlum, Helenu Dam Neystab, i segi seg ikki hava neyuga peningin til eina nbygging Hvalba (afturat parti av byggikostnai, skal Landsstri, sambrt lgini um eftirsklar, eisini taka sr stran part av rakstrinum av sklanum). Lgtingi hevur t formliga heitt Froya Landsstri um at samtarva vi stigtakarnar um at skipa ein eftirskla; og t mlti landstriskvinnan til eina bligari loysn; at geva eftirsklanum innivist einum av verandi sklabygningunum Suuroy, soleiis at einans ein barbygningur skal byggjast afturat til nmingabstair. Sjlvan sklabygningin vildi landsstriskvinnan gera tkan vi tlau umskipanini av flkasklunum oynni, og henda umskipan skuldi hava skap sum eitt sklasamstarv. Men ongar heitanir fr landsstriskvinnuni san mei mna 2009 hava t megna at fa sklastrini Suuroy at umskipa seg, og landsstriskvinnan segi seg rokna vi at ongin broyting verur, fyrr enn kommunurnar oynni eru lagdar saman. Hendan tlanin hj Helenu Dam Neystab er ikki tr vi ta, sum Lgtingi hevur vitiki, og afturat hesum er ta eisini heppi, um verktlanin ikki kann fremjast, fyrr enn Suuroyggin er savna eina kommunu, t ein og hvr suuringur veit, at hetta merkir, at stigtakararnir mugu brynja seg vi enn meiri toli, og froyskir ungdmar kunnu tryggir halda fram vi at bleggja drar flogferir til eftirsklar Danmark. Fyri stuttum bleiv ein nggj stjrn skipa Froyum, og samgonguskjalinum hj nggju samgonguni hj Kaj Leo Johannesen stendur, at privatsklar og eftirsklar skulu stulast og mennast. Hetta er lti tkiligt, men hast alt ng miki greitt til at vera sameiniligt vi, at eftirsklatlanin Hvalba skal halda fram. Ta er so alt naka. Landsstrismaurin mentamlum er n Bjrn Kals, og um hann er avgjrdur hesi tlan Lgtingsins, hevi veri best, um hann virkar fyri einari politiskari upprafesting av Eftirsklanum; at fa til vega neyugu pengarnar, so Eftirsklin kann byggjast snum tlaa og upprunaliga lki; og ikki royna sum undangongukvinna hansara at binda byggingina av einum serstakum eftirskla saman vi verksetingini av einum breiari politiskum mli sum kommunusamanlegging. At gera lgur gamlar bygningar fyri at spara pengar er ikki ein brkbar loysn fyri eftirsklaverktlanina. (Ein standseting kann lttliga gerast eins kostnaarmikil sum nbygging; og rsliti hevi heldur ikki stai mt vi teir tlendsku sklarnar, i Eftirsklin skal kappast vi.) Sjlvt skapi hj Eftirsklanum verur eisini avgerandi fyri dagligu sklagongdina og undirvsingina. Sum fyrireikararnir sjlvir siga, skulu nmsfrisligar avbjingar loysast vi arkitektoniskum umhugsni. Um henda hugaverda tlan skal vera mgulig, m ein nggjur skli byggjast. T skulu politikararnir Lgtinginum sjlvsagt haldast til teirra egnu samtyktir. Lti at ivast hj mr, at Suuroyggin hevi stai vl sterkari sameind einari kommunu enn teimum nverandi sjey smu, men hetta kjaki hoyrir heima fyri seg, og kommunupolitikarar Suuroynni skulu ikki lata seg soleiis bi htta til at leggja saman eina kommunu og samstundis spsast av av landsmyndugleikum, i hava teirra egnu politisku dagskr vi eini her-og-n lappaloysn fyri Eftirsklan. Lappaloysnir eru longu royndar Suuroynni, og hast tr sigast at skula vera fyribils, hava tr lyndi til at gerast sera drgvar sum vi Minmssklanum, i l tspreiddur um Suuroynna, soleiis, at nmingar og lrarar mangan mtti halda til vesaligum lntum hlum ratggju, mean politiska togtoganin, um jst hvar sklin skuldi liggja, helt fram. Fyrrverandi nmingar, eins og eg sjlvur, vita vl, hvussu lti brkbarar hesar fyribils-loysnirnar eru, og eg fari ikki at vimla tr fyri komandi ttarlium! Hendan greinin er einans ein millum allar tr, i hava stai hesum blai, sani ta fyrsta bleiv prenta 2007. Ein rgva av flki vi ngv meiri skili fyri og royndum vi sklaskapi og sklabygging, enn eg sjlvur havi - hava ll snt eftirsklatlanini Atlantic Adventure stran og skilvsan stuul. Greinirnar hesum blai umboa ein ovurstran vlvilja fr flkum alskyns yrkisgreinum og vi annars sameiniligum politiskum skoanum. Mean eg havi siti og lisi tr gjgnum, havi eg t lagt merki til eina tiliga frveru av greinum fr teimum, i vit kunnu kalla javnaarflk. Hetta er undrunarvert, san tosi gongur um at byggja ein eftirskla eini oyggj, har Javnaarflokkurin stendur so sterkur ta skuldi veri undarligt, um nkur vs javnaarflk ikki hava huga , at sklin verur bygdur. Mr kunnugt, er einasta atfinningin mti eftirsklatlanini Hvalba komin fr hvalbingum sjlvum. Einstakir bgvar mettu 2007 einum mtmlisskrivi til tverandi landsstriskvinnuna, Helenu Dam Neystab, at grna ki, har tlanin hj Hvalbiar kommunu og fyrireikarunum er at byggja sklan , tti heldur at veri fria fr sovornum rgvi, og mltu til at leggja Eftirsklan arastani bygdini. Ta passar ikki, at froyingar eru fantasileysir og ikki hava hugsjnir. Bara Suuroynni eru seinastu fu rini fleiri tk gjrd fyri at betra um umstunar innan list, tnleik, trtt og ungdmstriv. Saman vi Pakkhs 4, SALT og nggja ftbltsvllinum inni Trongisvgi og komandi svimjihylinum Vgi, skal Eftirsklin Hvalba vera vi til at draga fleiri flk til oynna og alt Froya land. Hetta krevur t, at serliga hvalbingar taka undir vi tlanini av heilum hjarta. Smkegl mugu loysast alt fyri eitt, soleiis at hvalbingar draga somu lnu. Harvi slepst undan einari ratggju langari togtogan lkt henni, i var millum Tvroyri og Vg um Minmssklan. Hetta fvitskuta skeldari seinkai byggiarbeiinum enn meir og gjrdi hendan sklan vl drari, enn hann annars hevi veri. Hesin sklin stendur n langt um leingi Hovsmegin Porkerishaga, og ikki omanfyri vatni inni Vgi, har mguleiki hevi veri fyri onkrum, i bara minti um eitt sklaumhvrvi. Hetta, t nakrir einstakir politikarar evstu ltu vildu hla eina seinastu fer togi. Eftirsklin Hvalba m ikki fa somu viriligu vifer. Best er at lra av sguni. Hans Mols Mortensen

-------------------------------Hans Mols Mortensen -------------------------------Hagtl vsa, at san sklari 2006/07 er tali av 9. floksnmingunum, i skja 10. flokk minka munandi. Umlei 120 av hesum froyska ungdmi leita sr av landinum til mongu eftirsklarnar, serliga Danmark, i hevur eina rka eftirsklamentan. hesum tum vi ungdmsarbeisloysi fara enn fleiri at skja inn sklar, og t er eingin grund til at halda, at hendan gongdin fer at minka komandi rini. Henda gongdin m ikki halda fram, og ein mti at minka um hesa dreningina av t tilfeingi, i ungdmurin er - og teimum pengunum, i fylgja vi teimum og enda donskum eftirsklakassum - er sjlvsagt at stovnseta ein froyskan eftirskla. Ikki vnta hava framskygdar kreftir Suuroy leingi hugsa ta sama, og hevur ein arbeisblkur ellivu r arbeitt mivst vi tlanini at byggja ein eftirskla Hvalba, og ta er ikki eiti upplyftandi lesnai, i hesi flkini hava lati r hondunum. Ta er greitt, at Eftirsklin kemur til at nkta trokandi trvir, i Froyar hava, bi sum land og flk. Her skulu nggj og rvsi arbeisplss skapast til tbgvin og

vit ll vita manglar froyska tjaaranum. Nmingar, i leingjast eftir avbjingum og upplivingum, i ikki vera funnin arastani, skulu koma r llum landinum og llum heiminum til Hvalbiar fyri at taka eitt annaleiis 10. floksprgv. Her skulu tey taka prvtku, i svarar til frfaringarroynd flkasklans, men fylgi einum av stigtakarunum til eftirsklan, skal Eftirsklanum eisini vera mguleiki fyri at lra at seta epli niur, at halda gs og at seta nt! Eftirsklin fer at rkka langt t heim, t ein sera spennandi skiftisskipan fyri ein part av nmingunum sklanum fer at seta ein altja dm sklagongdina. T verur feravinnan sjlvsagt eisini drigin upp virksemi hj sklanum; eisini teimum vikunum, t sklin er stongdur, t t verur lagt upp til anna virksemi, so sum skei og rstevnur. Eftirsklin fer at samansja froyskar nmingar r llum rkinum og draga umheimin tttari at Froyum og gera froyska mentan tkiliga fyri flk r llum heimshornum. Ta er gjrligt at yvirmeta, hvussu stran tdning ein

Nr 7 - 2012

www.eftirskulin.wordpress.com

EFTIRSKLIN

Skrivligur fyrispurningur fr Hgna Hoydal um eftirsklaverktlanina Suuroy

felagi, fyri allar Froyar og fyri bskapin og samfelagi alt. Eitt uppskot til samtyktar fr Sjlvstrisflokkinum tingi um at fremja tlanina fekk eisini breia undirtku og semju a tingi 2009. T er tdningarmiki at fa greina, hvrjar orskirnar eru til, at mli hast ta nrum er drukna vlvild framvegis er komi drag, og onki frttist fr t r Mentamlarnum. tingfundi 10. august 2011 var uttan atkvugreislu samtykt, at fyrispurningurin skal svarast. landi skal rafesta hesa verktlan, ella finna eina alternativa loysn, sum er bligari, og sum skjtari kann vera sett verk. fundinum var semja um at arbeia vari vi at greina fleiri grei viurskifti eitt n vitkur, fggjartlan og fggjarliga leiklutin hj kommununum. Avtala var, at eftirsklanevndin skuldi hava fund aftur vi Mentamlari um einar 3 vikur, men enn hevur eingin fundur veri. fundinum vi kommunurnar mai 2009 vsti eg eisini , at n bi landi og kommunurnar eru eini svrari fggjarligari stu, vnai eg at finna semju fundinum um eina alternativa loysn, sum er blgari, og sum bi landi og kommunurnar kunnu arbeia vari vi. Kommunurnar hildu, at ta fr at vera torfrt at vera vi einum tlkum kanningararbeii vi verandi kommunubygnai, og tr hildu fast vi ynski um ein eftirskla Hvalba. Ad. 2: uppruna uppskoti til samtyktar (lgtingsml nr. 12/2009) fr Sjlvsstrisflokkinum heysti 2009 stendur m.a., at Lgtingi tekur undir vi, at sklin samr vi kommunurnar Suuroynni verur skipaur verandi sklabygningum antin sum varandi loysn ella sum fyrsta stig leiini at tryggja eftirsklanum Suuroy nktandi og varandi karmar. sama htt, at mguleikar vera kannair at leiga neyug hli til gistingar og anna, so at farast kann undir virksemi sklans longu fr sklarsbyrjan 2010. Lgtingi broytti uppskoti til samtyktar, soleiis at Lgtingi heitir Froya Landsstri um at samstarva vi stigtakararnar um at skipa eftirskla Suuroy, og t sambandi at fyrireika og leggja fram neyugar lgarbroytingar. vimerkingunum til broytingaruppskoti sannar Mentanarnevndin: at fggjarliga megin hj landinum er gvuliga avmarka ltuni, og leita verur eftir sparingum hvrji konto. T m ta vera upp til eina gjlla viger landsstrinum, hvussu eftisklin skal koma inn rafestingarnar karminum, soleiis at peningur bi er til lgukostnain og til rakstur av sklanum. Av hesum lgtingsmli sst eisini, at Mentanarnevndin september 2009 hevur fingi skjl fr stigtakarunum, i vsa, at tlanin t var, at verandi skli Trongisvgi verur tvegaur og standsettur/umbygdur til eftirskla og eitt nmingaheim bygt upp til 80 nmingar. Talan verur um eftirskla, sum verur skipaur sum sjlvsognarstovnur smb. lgtingslg nr. 83, dagfest 17. mai 2000. Kommunufelgini bi velja nevndina fyri sjlvsognarstovnin. Eisini hava stigtkararnir sent Mentanarnevnd Lgtingsins avrit av umskn um bankafgging og lgu- og rakstrartlan. Mentamlari hevur ongant fingi nakra umskn ella nakra heitan fr stigtakarunum ella fr kommunufelgunum um hesa verktlan. Ad. 3: Sum vst , hevur Mentamlari ikki frtt aftur fr stigtakarunum ella kommunufelgunum, og t er eisini trupult at vita, hvrja vsa verktlan spyrjarin sipar til. Fyri einum ri sani svarai eg einum 52a fyrispurningi (nr. 13/2010) um, hvrji tkilig stig landsstriskvinnan hevur tiki, og hvrji tkilig stig landsstriskvinnan fer at taka mlinum um eftirskla Suuroy. svari mnum vsti eg , at fggjarliga gongdin landinum hevur frt vi sr, at eg sum landsstriskvinna mentamlum havi veri noydd til at fremja rafestingar og sparingar m.a. til tess at varveita tr upprafestingar tbgvingarkinum, sum eru framdar seinnu rini, og til tess at halda lv verandi virksemi mnum mlski. Sparingar hava gjrt, at ta higartil ikki hevur veri mguligt at arbeia mivst vi stovnsetan av eftirskla Suuroynni. Heldur ikki havi eg fingi nktandi svar fr stigtakaranum um skjalprgv fyri teirra part av fggingini til bygging av eftirskla Suuroy, og Mentamlari hevur ikki frtt nrri um nggjastu tlanina um eftirskla Trongisvgi. Sum vst omanfyri, sannai Mentanarnevnd lgtingsins, t mli um eftirskla Suuroynni var til vigerar november 2009, at fggjarliga megin hj landinum er gvuliga avmarka ltuni, at leita verur eftir sparingum hvrji konto, og t m eftisklin koma inn rafestingarnar karminum, soleiis at peningur bi er til lgukostnain og til rakstur av sklanum. Enn er onki broytt so mta, og t fggjarkarmi, sum Lgtingi hevur samykt, er peningur hvrki settur av til lgur ella rakstur av einum eftirskla Suuroy, og sambrt samtyktu jttanarkarmunum skulu rakstrartreislurnar mnum mlski komandi rini lkka einar 50 mi. kr. Mnar tlanir vi eftirskla Suuroy standa framvegis vi. Vi at umskipa flkasklaundirvsingina Suuroy strri eindir, koma gir nmtans sklar at vera til avlops. Ta er einki meira natrligt, enn at ein av hesum sklum verur nttur til eftirskla, og at ein barbygningur verur bygdur afturat til nmingabstair. fundi vi allar kommunurnar tann 19. mai 2009 var hesin spurningur vigjrdur, og heitti eg t kommunurnar at taka stig til neyuga sklasamstarvi og at boa Mentamlarnum fr, hvar eftirsklin kundi fingi innivist. Men kommunurnar vru ikki sinnaar at fara undir eitt tlkt sklasamstarv, og mnar royndir at sla fyri einum sklasamstarvi Suuroya hava higartil veri til fntis. Eg rokni vi, at ongin broyting verur fyrr enn kommunurnar oynni eru lagdar saman, og eg vni tann avgerin verur tikin hesi tingsetuni. Ad. 4: Vi sti hagtlum fr Studna um ferastuul til nmingar, i fara eftirskla Danmark, er talan um hesi nmingatl (2008/09: 84, 2009/10: 79, 2010/11: 74). Av hesum fara tey allarflestu 10. flokk. Danska eftirsklafelagi hevur upplst, at meal rliga sklagjaldi hj foreldrum/nmingum liggur um 48.000 kr. Ad. 5: Vsandi til svarini upp hinar spurningarnar er vist, hvrjar tkiligar tlanir stigtakararnir hava um at byggja eftirskla Suuroy, og hvussu hesin tlandi verur fggjaur. T meti eg ikki, at eg havi neyugu fortreytirnar fyri at seta upp eina tkiliga lgu- og rakstrartlan. Eftirsklalgin setir, at virksemi hj eftirsklunum verur lutvst fggja vi stuli, sum landsstrismaurin og kommunurnar tvega. restandi fgging skal tvegast vi nmingagjaldi og/ella privatum stuli. Landskassans partur er: 1.Til allar rakstrartreislur, heruppi treislur til ln til sklaleiara, lrarar og onnur starvsflk, ljs og hita, leigu, vilkahald, undirvsingartilfar, trygging o.s.fr, vera latn mesta lagi 70 % av kostnainum. 2.Til keyp av hsum, bygging ella um- og uppbygging av hsum til eftirskla vera eftir landsstrismansins gkenning sum rentuog avdrttarfrtt ln latin mesta lagi 50% av virinum eftir virismeting. 3.Til keyp av innbgvi og undirvsingaramboum eftir landsstrismansins gkenning vera latin mesta lagi 50 % av kostnainum stuli. Mli avgreitt

-----------------------------------Hgni Hoydal lgtingsmaur fyri Tjveldi ------------------------------------

Spurningar fr Hgna Hoydal

tingfundi 9. august 2011 boai formaurin fr omanfyrinevnda fyrispurningi, sum var soljandi: 1. Hvr er stan vivkjandi tlanini at byggja og reka eftirskla Suuroy? 2. Hvr er orskin til, at tlanin tykist vera stega upp Mentamlrnum, hast mli er fyrireika og hevur havt breia undirtku so mong r? 3. Hevur landstrisskvinnan framt nakrar atgerir ella tkilig stig til tess at fa verktlanina framda samgongu og tingi? 4. Kann landstrisskvinnan meta um, hvussu mong ung fara eftirskla uttanlands rliga, og hvussu str gjld vera latin fyri hetta? 5. Kann landsstriskvinnan leggja fram eina tkiliga lgu- og rakstrartlan fyri eftirskla Suuroy har gjld fr nmingum eru tikin vi? Vimerkingar Mli um eftirskla Suuroy tykist onkursvegna vera dotti burtur Mentamlarnum og politisku skipanini. Hetta er undrunarvert, t fyri fleiri rum sani hevur veri boa fr semju millum kommunurnar Suuroy og fr bum felagsskapunum fyri kommunur Froyum. Hartil er rgrynna av jaligum stuulsvttanum sttt og stugt veittar verktlanini. Bi tingi, dagligu fjlmilunum og ikki minst blanum Eftirsklin, sum reglugliga er givi t. Vinnulvsflk, lrarar, fakfelagsleiarar, nmsfringar, politikarar og huga annars bi r Froyum og uttanlands, hava skrivliga vst allar teir fyrimunir, i ein eftirskli Suuroynni fer at hava. Fyri nmingar, fyri froyskan sklaskap, fyri lokalsam-

Svar fr Helenu Dam Neystab, landsstriskvinnu

tingfundi 20. september Ad. 1: mnum svari upp 52 a fyrispurning nr. 26 tann 25. juni 2009 greiddi eg gjllari fr gongdini hesum mli og fr teimum fundum, i veri hvdu vi stigtakararnar. Tann 30. aprl 2009 vru stigtakararnir fundi vi Mentamlari, har teir greiddu fr, hvussu langt er komi vi fyrireikingunum til verktlanina. fundinum greiddu stigtakararnir m.a. fr, at ein sjlvsognarstovnur, sum kommunurnar skulu stovna, tlandi skal taka eitt ln vi 1. vertti bygninginum. Samanumtiki fekk Mentamlari hesa fyribils niurstu burturr fundinum: 1. at endaligar vitkur fyri sjlvsognarstovnin hvrki eru gjrdar ella gkendar, 2. eingin fggjartlan er gjrd, 3. eingin peningastovnur er spurdur um fgging, og at kommunurnar: *ikki seta nakran innskotspening sjlvsognarstovnin/verktlanina *ikki veita naka ln *ikki borga fyri nkrum lni *ikki binda seg til at fggja raksturin Talan tyktist sostatt vera um eina verktlan, sum landi fggjarliga at kalla einsamalt stendur aftanfyri.Vi verandi bskapartlitum var mett, at ta kundi gerast trupult hj kommunum at veita nmingastuul, og t var ikki hugsandi, at landi kom at standa vi allari byrgd fyri bi fgging og rakstri, hast intentinin lgini er ein onnur. Tann 19. mai 2009 var eg fundi vi stigtakararnar og borgmeistararnar Suuroynni. Endamli vi fundinum var m.a. at fa endaliga stafest fggjarliga leiklutin hj kommununum, soleiis at landsstri kennir allar fortreytir, og kann taka endaliga stu til, um

EFTIRSKLIN

www.eftirskulin.wordpress.com

Nr 7 -2012

In tranquillo mors, in fluctu vita !

lgur vegir, tunlar, ferjur, flogfr, samskifti, dagstovnar og serklassa lgan kensluml, - sklaskap. Ti intelligensurin hj arbeiarabrnunum slapp framat nmunum, og kvinnurnar komu t arbeismarknain, t hendi skarvslopi, sum flutti okkum fram ta vlferarsamfelagi, sum tey flestu okkara vilja varveita og rkja og menna. Onki kemur av ongum. Leiin til bkstavin hevur veri strvin hj mongum. Serliga ti lti var hildi um stavin, og ta onkrum bygdum var eitt mantra at halda hnt um menn og kvinnur, sum lrdu seg kynstri at lesa og ikki minst at skilja ta, sum litteratar av ymsum slagi hvdu lati r snum djpu hugagoymslum. Kristian Osvald Vider var tum gestur um okkara leiir. Hann og abbi vru vinmenn, og hann gisti alt Langanesi, ti hann var pastoralum rindum Glyvrum. Eysturoyar Saga hevur hann einum av ferum snum hitt ein eldri glyvramann. Bara ta, at sgan er sgd mnari t, sigur ikki so lti um tey fatiligu framtk, sum hendan tjin, flki, hevur megna. Hin gamli letur illa at. Vider endurgevur hann fyri at siga, at bkstavurin st millum hann og Evensen, t i hann fr at ganga til. Stavurin var honum ein snvingarsteinur, rlendur, ja, ein bgsteinur vegnum fram. sjlvum fermingardegnum var onki frgari, bkstavurin myrkti fyri honum. Evensen uggai hann, og segi, at heysinum bagdi onki, og so spurdi hann analfabetiska konfirmantin, um hann visti naka um harasta streym. T hesin 14 ra gamli flkti seg upp lavsvkumysingina, smltist Evensen, og lt hann sleppa gjgnum nlareyg-a.Hin gamli heldur fram: Eg reri san t og kendi meg frlsan sum fuglurin, og fr van. Men har ti hendi meg ta, sum hendir sv mangan. Eg fekk hug konuflki og einari, sum sndist mr fagrari enn allar arar. Eg vildi skriva til hennar, men t st bkstavurin aftur har millum mn og hennar. Eg s, at meg vantai eitthvat og fr tal vi Frrik prfasta (Frrikur Petersen, -tj) at bija hann hjlpa mr at fa studning til at mega komast ungmennasklan Fgrul. Men hann ba meg ikki vera bttan at fast vi slkt fjant: Fgrul miar alt mti sjlvstri, og ta leiir teg ikki til hins betra. Bkstavurin drepur, men andin lvgar, sigur skriftin - -. Hetta pastorala haldi fekk hann t ikki at gevast hondum. Hann tk sakina egnar hendur. Skddi seg vl og gekk til Leirvkar, og eftir at leirvkingar hvdu sett hann yvir um fjrin, kom hann tal vi Smun Skari, sum hann helt vera ein rttan mann. Eftir miki str og strev og eitt skei Hsklanum hj Smuni og Rasmusi og konum teirra hvarv tann bkstavurin, i hevi stai sum eitt dkt tjald millum hann og lvi sum ein foring. Hsklamenninir hvdu flutt hann inn vinnarabreytina. Omma mn, sum hevi gingi flkasklan Universitetinum Gtu, hj Gamla Lrara, Smun Paula r Konoy, var ikki lka illa tborin, t hon fr til Havnar at nema sr vitan og vsjn Hsklanum. Hon tk aftur og aftur hetta tarmli og segi, at hon hevi fingi eina rttiliga tjskaparliga veking hesa tina, sum ongant slknai aftur. Sjlvandi var ta avmarka, hvussu ngv fakligi frleikin mentist einum styttri hsklaskeii, hon helt mestu lruna vera, at hon har fann tav, hvussu lti hon grundini vitsti. Har kveiktist forvitni eftir at vita meira um ta kenda. Har kveiktist emotionella kenslan um

--------------------------Trbjrn Jacobsen ---------------------------

Mangur man hava klra sr nakkanum og spurt seg sjlvan, hvaani menningin samfelagnum er komin hesi seinastu strthundra rini. Ta finst bara eitt vanligt lop flkavkstrinum Fr-oyum, og ta er, t i vinnuliga undirstukervi flytir seg fr landi t sjgv. T tann stra vinnuliga metamorfosan flytur okkum r landbnaarsamfelagnum til fiskivinnusamfelagi. Flkatali tggjufaldast. r 5 til 50 tsund menniskju rundum tlum. Soleiis, sum tilfeingi higartil er hagreitt, er ikki rm fyri einum strri bgvaratali vi verandi nattrutilfeingi. Ta eigur t at vera ein mivs national tlan, at flkatali veksur, men ta krevur ein nggjan vinnuligan infrastruktur, og til ta finst bara eitt einasta tilfeingi, - ta er tann humana ressourcan. Skal naka koma burturr henni, er sklaskapur og gransking altja sti eitt alt avgerandi krav. Bskaparrki er mti okkum ltuni, men ta er andrri, at vddarnir veksa og rmkast. Hesi somu strt-hundra rini hevur ein annar infratrukturur, meira tkiligur, ligi latentur undir llum, sum hent er hesum landinum. Sum ein stugt rennandi djphavsstreymur hevur tjskaparrrslan flutt okkum fram

lei, fr einari rk ara, alt kveikjarin vegis til nsta mli. Hetta snr seg als ikki um partapolitikk. Hann er alt ov primitivur, karrur, mun til felags kensluna, tjskaparkensluna, i gongur sum ein geil gjgnum ll hjrtuni og heilarnar, sum hava tiki eksistentiellu avgerina at menna jst hendan partin av jararkltuni, sum vit hsast . Haani kom samleikin, endurreisnin av mlinum, sum sjlvt Svabo hevi mist mti um. Haani komu sklarnir, universiteti, sjmanssklarnir, fiskimrkini og andstan til hin glpska kontinentalkapitalin EEC fyrst sjeytirunum. Haani kom styrkin til eina samfingna fatan av okkum sjlvum. Hvini vru frls. Far tjir hava troytt tann frlsa sjgvin so ngv sum vit. Mangur mundi vera ivasamur um materialistiska grundarlagi undir tjini, serliga eftir at 200 fjringa fiskimarki var sett 1977. Tali av fiskimonnum minkai r fleiri tsund monnum til lei eitt tsund mans okkara t. Ta paradoksala er t, at samfelagi ong-ant sguni hevur ment seg so ngv sum jst hesi rini, sani ta stru avmarkingina, sum fleiri hildu fiski-marki vera. T er tann gi spurningurin, hvaani hendan menningin stavar? Svari er, undirstukervi llum mtum.

Sklaleiarafelag Froya
hevur skipa hugablk til frama fyri eftirskla Suuroy blkin eru hesi vald: Aslaug Olsen, forkv., fyrstilrari Hvalvkar Skla Emil S.H. Jacobsen, fyrstilrari Funningsfjarar skla Bjarni Heinesen, Vestmanna, fyrstilrari Kvvkar Skla

Nr 7 - 2012
froyskt ml og froyskan samleika. llum t, sum hon fekst vi og tosai um, definerai hon Froyar sum midepilin alheiminum. Hon var ein klk og visioner kona, sum hevi fata, at bara ein sterkur samleiki ber okkum gjgnum lvi her heimsins triu. Hsklamenninir hvdu gjrt munin. Lesa vit um samt teirra, um allar ftonglarnar, sum vru lagdir fyri teirra stremban Froyum at gagni, eisini fr politisku skipanini, so er ta at kalla skiljandi, at hi andin sigrai aktivu konservatismuni, sum stugt og stund vildi fyribeina teirra gesjefti. Eg vildi sagt, at skulu vit reisa standmyndir Froyum, so eiga teir bir Smun og RasRasmus at standa alrafyrstir fyrit trni. Helst skuldu tr stai Vaglinum, til viga minning um, at vit mega rtta okkum inn eftir egnum viurskiftum alt og stund, mia eftir hgstu mlum, annars bur ikki btur. Hetta var ein onnur t, vit hava flutt okkum. neyirnar eru, men tr eru rvsi. Jst hesum sama lumma gerst ein eftirskli hugaverdur. Ungdmarnir, sum komu r preindustrialiseraa samfelagnum hvdu ein heilt annan trv enn tey,

www.eftirskulin.wordpress.com
sum kanska eru vorin disillusionerai dnaarsamfelagnum ella vitanar- og samskiftissamfelagnum. Tann basali frleikin og kveikingin til at hugsa um tjina og sani seg sjlvan er avloyst av einum ttarlii, sum stendur og vegar , hvussu tey nstu 40-50 rini skulu fast at rigga einum alt meira turbulentum og flktum samfelag. Vit kenna ll hesar nmingarnar, institutionaliserau sklastovnunum, sum ikki vita sni livandi r, tey eru ikki avklra. Tey vassa alt ov ung r sklanum, ferin adrenalininum er ov hg, og t er tdningarmiki at ta finst ein upptkufunktin, sum loftar teimum vegis inn aftur eina skilaga rs. Havi uppliva hetta, bi hj mr sjlvum og mongum rum. Sjmanssklarnir hava veri gar toruveitir so mta. Sum Edmund Gari, sklastjri Strondum, plagdi at taka til: Vlsignair lati hesar mistrvandi dreingirnar, 6. ella 7. flokki, fara til skips, vi vissu koma teir heimaftur vi mjlkabtinum um eini 10 r, vi einum barometri undir arminum fr Froya Sjmansskla. Har funnu eg og so mangir arir froyingar eitt greitt mi og ml vi sklaskapi-

EFTIRSKLIN

num, og t bragdai. Hendan tin er eisini farin, n myndugleikin er farin at krevja minm fyri upptku. Ta hevur leingi veri tosa um ein eftirskla Froyum. Jst hesin sklin kann gerast ta verk, sum strstu neyir eru dag, n stovnsgeranin bara veksur t etablerau skipanini. Sjlvandi skal agin vera mikil, men umrandi er, at vsjnin ber yvir llum, at allur dogmatikkur og allur stavnsbundin tramanskapur verur tihstur. Ta rur um at reka skggini fr hvrjum rum fyri eygunum teimum ungu, soleiis at tey gerast heimsborgarar vi sti egnum samleika. tjarinnar samleika. Ga, men strongda hvdi, sum heilt ella partvst snvai vikomandi turbulensinum, skal hava eitt miki rvsi alternativ fyri at finna inn ta rttu og sna egnu ks, til frama fyri samfelagi og seg sjlvan. Hpurin av froyingum leita til eftirsklar rum londum, arir norurlendingar flyta millum lond, og einki er sjlvsagdari enn, at vit eisini hava eitt tilbo til okkara grannar og fyri tann skuld til allan heimin.

Ta hevur lkasum ligi luftini, at sklin skal stasetast Suuroy. Ta er ikki hin avgerandi spurningurin, ta rur fyrst og fremst um at fa ein eftirskla at virka Froyum. Einafer legi eg av mnum eintingum ein skla Tvroyri. Spdmarnir um kaos vru mangir og trivaligir, men eftir at hesin skli hevur virka 10 r, eru ringu vnirnar horvnar, og tey flestu vita dag, at Almanna- og Heilsusklin gjrdist ein dundrandi succes. Ivist heldur ikki , at ein eftirskli Suuroy fer at fa sama skosml um 10 r, ti hesin vnandi hevur virka eins leingi. Einafer spurdu teir Martin Luther, hvat hann hevi gjrt, um hann fekk at vita, at heimsins undirgangur var morgin, og hann svara, at so hevi hann planta eitt tr dag. N vnti eg ikki, at heimsins endi verur so skjtur okkum, men vivkjandi eftirsklanum vil eg siga: Seti spakin dag heldur enn morgin! In tranquillo mors, in fluctu vita ! - kyrrindum deyin, broddinum lvi ! Trbjrn Jacobsen

Tingml nr. 142/2011 Uppskot til eykajttanarlgtingslg fyri mars 2012-14

Vivj. eykajttan til at fyrireika eftirskla Suuroy

Lgaruppskot um eftirsklaverktlanina
Skoti verur upp, at seta 500.000 kr. av til at fyrireika eftirsklan Suuroy Vimerkingar: tlanin vi hesum uppskoti er at fa sett skjtul arbeii vi eftirsklaverktlanini Suuroynni. Fyri at koma vari arbeiinum er neyugt at ngreina og eftirmeta eftirsklaverktlanina, n so long t er gingin, san lgin bleiv samtykt. Peningurin, sum n verur umbiin, skal brkast til, at nevndin fyri eftirsklan og MMR kunnu gera eina tkiliga tlan, sum skal innihalda staseting, fgging og innihald, soleiis at ein ngreinilig tlan kann leggjast fyri Lgtingi til stutakan. Mli um eftirskla Suuroy tykist onkursvegna vera dotti burtur millum Mentamlarnum og politisku skipanini. Hetta er undrunarvert, t fyri fleiri rum sani hevur veri boa fr semju um hetta ml fr kommununum Suuroy og fr bum felagsskapunum fyri kommunur Froyum. Hartil er rgrynna av jaligum stuulsvttanum sttt og stugt veittar verktlanini. Bi tingi, fjlmilunum og ikki minst blanum Eftirsklin, sum reglugliga er givi t. svari upp munnligan fyrispurning 8. feb. 2012 vsti landsstrismaurin , at lei 80 nmingar rliga fara uttanlands eftirskla. Strt tilfeingi, menniskjaliga og fggjarliga, fer sostatt av landinum hvrjum ri. Sjlvsagt ber ikki til at siga, um hesi ll hvdu fari eftirskla Suuroynni, men hinvegin ber heldur ikki til at tiloka, at um tilboi var tilstaar, at ikki enn fleiri hvdu tiki av. Harumframt hvdu froyskir ungdmar, bsitandi uttanlands mguliga eisini komi higar eftirskla. Hetta fyri at kntt enn tttari bond til familju, okkara ml og mentan. Vinnulvsflk, lrarar, f a k f e l a g s l e i a r a r, nmsfringar, politikarar og huga annars, bi r Froyum og uttanlands, hava skrivliga vst allar teir fyrimunir, i ein eftirskli Suuroynni fer at hava. Fyri nmingar, fyri froyskan sklaskap, fyri lokalsamfelagi og fyri bskapin og samfelagi alt. Eitt uppskot til samtyktar fr Sjlvstrisflokkinum tingi um at fremja tlanina fekk eisini breia undirtku og semju tingi 2009. Vit eru t stu, at frflyting er landinum, og flkatali tskil minkar. Somuleiis vita vit, at yngri flk eru, t i tey flyta, verri eru tlitini til, at tey flyta heimaftur. Vi at hava g og mennandi tbgvingartilbo Froyum kunnu vit vera vi til at minka um hesa hepnu gongd. T er tdningarmiki at fa greina, hvussu vit koma vari vi mlinum soleiis, at samstarvspartarnir tlanini vita tkiliga, hvr politiski viljin er, og hvussu eftirsklaverktlanin kann gerast veruleiki. Hetta skal nevndin gera samri vi Mentamlari. Nevndin fyri eftirsklan er nliga vka, og umboini eru n: lavur Rasmussen (formaur) Herlvur Jakobsen (formaur Froya Lrarafelag) Magna Thomassen (formaur Sklaleiarafelagnum) Gunnv vi Keldu (Kommunusamskipan Froya) sbjrn Djurhuus (Kommunufelagi) Uppskotssetarar: Hgni Hoydal Kristina Hfoss Bjrt Samuelsen Gunvr Balle Pll Reynatgvu Siri Steenberg 28.02.2012

EFTIRSKLIN
verur er prentaur 4000 eintkum og latin lesarunum keypis!

EFTIRSKLIN

www.eftirskulin.wordpress.com

Nr 7 -2012

Efterskolepdagogik:
-selvtillid, selvvrd og selvagtelse
Hvori ligger det helt srlige ved efterskolens pdagogik? Det gives der et svar p i denne artikel. Litteraturhenvisningerne kan anbefales, hvis man vil vide mere.
Efterskolen er en kostskole Efterskolen er en kostskole. Efterskolens hverdag rummer svel en undervisningsdel som en fritidsdel. Det srlige ved efterskolen er netop, at her er man sammen dgnet rundt - man sover her, spiser her og tilbringer sin fritid og skoletid p samme sted og sammen med de samme mennesker. Det giver nogle andre opgaver for efterskolelreren end de opgaver, lreren har i folkeskolen. Enhver af disse opgaver har sit helt srlige problemfelt, hvor opdragelse af eleverne er en stadig igangvrende proces. Der er ikke mange frdige lsninger p problemerne. Det er altid en situationsbetinget afvejning af vrdier og virkelighed, der ligger bag de forskellige konfliktlsninger. Den situationsbestemte pdagogik krver tid og nrvr fra de implicerede parter (elever, lrer og ledelse), mens det ofte er nemmere at gre brug af konsekvenspdagogikkens mere kontante afregning. Det er her, efterskolen har sin styrke: Man kan afveje enhver situation, man kan vurdere konteksten og handle herudfra. Enhver undervisningssituation er en unik begivenhed. Ingen klasser, ingen lringsprocesser, ingen mennesker er fuldkommen identiske. Sdan lyder det fra Sten Nepper Larsens i en artikel i Uren pdagogik, og det er dette udgangspunkt, der glder, nr det er den situationsbestemte pdagogik, der tages i brug. Den situationsbestemte pdagogik m anvendes, nr eleverne (igen) har brudt nogle flles regler, nr der m tages srlige hensyn til de svage, de strke, til idrtseleverne, til elever med hjemve, til ja, til hver enkelt elev. Hvilke restriktioner skal tages i brug overfor Ronni, der altid kommer for sent til aftensmad, hvordan fr man Michelle til at gre (ordentligt) rent p fllesomrderne, og skal Sandra sendes hjem, fordi hun har rget cigaretter i bussen p vej til skolen? Der er nok af situationer, der skal afvejes med et pdagogisk blik. Ingen del af samfundet er udenfor pvirkningen fra de mange strukturndringer, der finder sted. Efterskoleelever er et stort udsnit af den almindelige ungdom, og nr de har valgt et r p efterskole, s giver det nogle muligheder for, at de kan arbejde med deres sociale kompetencer. De har valgt efterskolen for at vre en del af et fllesskab, men at vre en del af et fllesskab er ogs noget, man skal lre. Derfor er det en del af efterskolelrerens opgaver, at man ikke affinder sig med, at der er elever, der melder sig udenfor de flles opgaver. Selvflgelig har ikke alle elever lyst til det samme hver dag og altid men man m indrette sig efter andres behov og nsker i nogle situationer. Sdan er det at vre en del af et fllesskab . Efterskolens betydning Hvorfor nsker s mange unge s at blive en del af efterskolernes dannelsesprojekt? Hvorfor nsker de mange efterskoleelever at indg i et flles projekt i efterskolens hverdag? Det er der forskellige bud p, men et af de gode bud kommer fra Ulla Ambrosius Madsen, der har forsket i hvilken betydning efterskoleopholdet har haft for en strre gruppe tidligere efterskoleelever. Mille siger: Bare en ganske almindelig hverdag, med morgensamling, som vi forsgte at pjkke fra, sang, fortllinger s timerne, middagsmad som vi ikke ku li', postuddeling, valgfag, som man pjkkede fra for at kysse lidt med kresten, aftensmad, hvor man bare var skidesulten, men igen ikke ku li' maden, det ku' vi aldrig, stilletime som vi hadede, aftenkaffe og spil i billardstuen. Bare n dag. Efterskolens hverdag har forskellige funktioner i de unges dannelsesprojekter. De oplever rytmerne og rutinerne i organiseringen af hverdagen, de oplever, som Luhmann ville beskrive det, en reducering af kompleksiteten, der kan frigre nogle potentialer. Hverdagen er ikke fragmenteret og altid til diskussion og forhandling. Man har en struktur, der giver rum og plads til at leve sit liv indenfor de faste rammer. Hverdagslivet har fet en srlig betydning.

Bodil Christensen underviser p Lreruddannelsen i Aalborg og forfatter til Ny lrer i efterskolen P en eller anden mde, s hjlper det at komme ud et sted, hvor ingen har en forudindtaget holdning til dig. Hvor du kommer ud, og det er helt frisk, det er helt nyt, der er ingen, der kender dig og du kan egentlig skabe det billede, som du vil have folk til at have om dig. Hvor man derhjemme, der har man mske kendt dem man gik i skole med i 9-10 r, og har egentlig over de r dannet sig et indtryk af dem og har sat folk fast i en bs. Sdan er det ikke p en efterskole. Sdan lyder det fra Kristian, der er blevet interviewet om sit efterskoleophold i forbindelse med et strre forskningsprojekt i efterskoleregi. Hen ved 28.000 unge tager hvert r p efterskole i 9. og 10. klasse, og det er (nsten altid) en oplevelse for livet, nr de selv skal fortlle om det. Det kan vre svrt at forklare for forldre, kommuner og staten (der jo tilsammen (med forskellig procentsats) betaler de unges efterskoleophold), hvad det er, man fr for pengene, nr det blot formuleres s uklart som: det har vret det bedste r i mit liv; men nu foreligger der et forskningsprojekt, der (s godt som det nu lader sig gre) dokumenterer, hvilken betydning for unges dannelse et efterskoleophold har. Det er tre ting, der er vigtige. De venskabelige fllesskaber, hvorigennem elevernes selvtillid dannes, interessefllesskaber (musik, idrt, heste, naturfag med mere) hvorigennem elevernes selvvrd dannes og efterskolefllesskabet, hvor elevernes selvagtelse er i fokus. Tre vigtige omrder i unges dannelsesprojekt: selvtillid, selvvrd og selvagtelse. Frivillig tvang Det kan man lre noget om flere steder, (og ogs i folkeskolen); men det srlige i efterskolens mde at drive skole p, - ja det er det helt klassiske: Et forpligtende fllesskab, hvor den enkelte elev m underordne sig fllesskabets rammer. Man kan sige, at efterskoleeleverne frivilligt gr med til (nr de melder sig ind p skolen) at afgive en stor del af deres frihed. I et helt r skal de spise p bestemte tider, sove til en bestemt tid (og p vrelse med en eller flere, de ikke selv har nsket at bo sammen med), de gr frivilligt ind p at vre tvunget til at deltage i masser af ting, de ikke vidste, de gerne ville vre med til: rapelling, kkkenarbejde, cykelture, dragebygning, gymnastikopvisninger, fllessang, slkatten-af-tnden, morgenlb og meget andet. Dette strukturede samvr er i stor modstning til, hvorledes deres hverdag indtil da har fungeret. Individualisme og hvad-har-du-lysttil-pdagogik har ofte vret kodeordene for deres skolegang indtil da. Nu vlger de frivilligt at vre forholdsvis u-frie. Det giver uventede mder med nogen-der-er-vidt-forskellig-fra-mig-og-alligevelhelt-flinke, det giver et andet blik p de anderledes og dermed et andet selvbillede. Ogs uddannelsesdelen viser sig fra et nyt billede. Det undervisende samvr med mennesker (og alts ogs lrere) giver mange en helt anden tro p, at det er fornuftigt at lre noget og at yde en indsats. Det giver mening at lre noget, det bliver helt klassisk til folkelig oplysning. Ogs det vejledende samvr med voksne og kammerater i en flles hverdag giver efterskoleeleverne et demokratisk og ansvarsbevidst forhold til det flles bedste. Man kan ikke bare melde sig ud og pjkke fra hverken undervisning eller aftensmad. S bliver man jo bare hentet af kammerater eller lrere. Som Marco (med en vis selvindsigt siger): Nr der er s meget disciplin, s er det ogs motiverende. Og Sren siger det ligesdan: Herude er du tvunget til selv at g p lektiecafeen eller p vrelset og skrive den stil, du skal, eller lave den matematik, du skal, du bliver mere selvstndig.

Mille omtaler det som erfaringerne med en eventyrlig hverdag: Nr man har prvet det eventyrlige i hverdagen, s tror jeg faktisk, man bliver mere parat til og indstillet p at se vrdien og eventyret i alle de sm begivenheder, en hverdag gemmer p. Efterskolen som skoleform skal alts ikke vre s tilbageholdende med at stte faste rammer op for hverdagslivets udfoldelse. De faste rammer giver et frirum til selvdannelsen og identitetsdannelsen hos de unge. Der er simpelthen mere plads til det individuelle dannelsesprojekt, nr de ydre rammer er forudsigelige og faste. Det er ikke altid, denne rammefaststtelse trder i kraft uden konflikter. Individualiseringen trder tydeligt frem, nr der er flles regler og kollektive beskeder. At nogle beslutninger glder for alle, det betyder ikke ndvendigvis, at det glder for mig! synes mange efterskoleelever at tnke. Man tnker mere ud fra sig selv og ikke s meget ud fra fllesskabet, der er sket en ndring i retning af mere individuelle krav. Man kber ikke et argument om, at man skal indordne sig i fllesskabet, man er mere fokuseret p sig selv. Senmoderniteten slr igennem mange steder i efterskolen. Ikke blot i hverdagens normer og rutiner, men ogs i den mde, hvorp eleverne forholder sig til selve skoleopholdet. Der meldes om et langt strre frafald end for tyve r siden. Eleverne er blevet mere zappende i tilmeldingerne og har strre frafald. Man nsker som elev ikke at slippe det derhjemme, man vil have alle muligheder til at st bne. Man vil have det hele p en gang, bde det derhjemme og det p skolen, og det medfrer ofte, at man ikke engagerer sig ordentligt nogen af stederne. Sdan markerer en efterskoleforstander, hvordan den nye ungdomskultur slr igennem.

Efterskolens opgave Sledes kan efterskoleformen ingenlunde hvile i tryg forvisning om at have betydet meget for mange. Det er en fortsat og vedvarende opgave af balancere i feltet mellem samfundets krav, den aktuelle gruppe af unge, faglighed og fllesskab. Personlig dannelse og uddannelse er altid i et spndingsfelt. Derfor er det udfordrende at vre med i efterskolens hverdag, - uanset om man er leder, lrer, elev, bestyrelsesmedlem eller om man er engageret som forldre til efterskoleelever. Det er udfordrende, men det giver netop muligheden for, at eleverne kan tilegne sig (en vis grad af) selvvrd, selvtillid og selvagtelse. Birita Poulsen, Sand, skriver i Efterskolen august 2011: Jeg har fet s meget ud af det. Personlig er det helt vildt hvordan man udvikler sig. Jeg har fundet ud af meget om mig selv. Ikke at jeg helt ved, hvad jeg skal bagefter men jeg har fundet ud af, hvad jeg kan, og hvad jeg er god til. Og jeg er blevet klart mere selvstndig. Pludselig stod jeg og skulle rejse alene hjem, og her kan man ikke flygte fra problemerne. Isr ikke nr man kommer s langvejs fra. Litteratur: Christensen, Bodil: Ny lrer i efterskolen, Efterskoleforeningens forlag, 2004 Madsen, Ulla Ambrosius: Efterskolens betydning, Efterskoleforeningens forlag 2003 Rmer, Thomas Aastrup, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.): Uren Pdagogik, Forlaget KLIM, 2011 von Oettingen, Alexander, Christina Hvas Andersen, Niels Buur Hansen og Leo Komischke-Konnnerup: Dannelse der virker efterskolens pdagogik, Klim 2011 Bodil Christensen

Uddannelse i virkeligheden University College Nordylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedomrder: det sundhedsfaglige, det pdagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende p erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende p efter- og videreuddannelse og ca. 750 ansatte.

Nr 7 - 2012

www.eftirskulin.wordpress.com

EFTIRSKLIN

Efterskoleforeningen
Efterskolernes effekt p unges uddannelse og beskftigelse

1. Et efterskoleophold
kan knkke effekten af negativ social arv bidrager til, at flere unge fr en ungdomsuddannelse, nr vi ser p 10. klasseselever
Dette er nogle af de hovedkonklusioner, Capacent Epinion drager p baggrund af en registerbaseret analyse om den godt halve million unge, der har afsluttet 9. eller 10. klasse i perioden 1997-2006. Dette er en kort pixi-udgave af undersgelsen, mens selve rapporten og dermed det tekniske dokumentationsgrundlag for nedenstende konklusioner kan hentes her.

1.1 Flere skal gennemfre en ungdomsuddannelse

Flere unge skal gennemfre en ungdomsuddannelse Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at 95 % af en rgang i 2015 skal gennemfre en ungdomsuddannelse. Der er ligeledes politisk enighed om, at det er et problem, at andelen af unge, der gr i gang med en ungdomsuddannelse, er svagt faldende (andelen er sledes blot 80 %), og at der isr p erhvervsuddannelserne er et meget stort frafald.

Nr tallene for de unges tilmelding til ungdomsuddannelserne gres op, viser det sig, at 90 % af de elever der forlader efterskolernes 9. eller 10. klasse, har valgt enten en gymnasial ungdomsuddannelse (64,4 %), en erhvervsuddannelse (24,5 %), eller EGU/STU-uddannelser (1,4 %). Tilmeldingstallene afslrer imidlertid Hvordan klarer efterskoleeleverne sig? hverken, om eleverne rent faktisk gennemfrer den valgte uddannelse, om de flotte tal er udtryk for en positiv effekt af efterskoleopholdet eller for, at efterskolerne tiltrkker srligt uddannelsesmotiverede elever. Efterskoleforeningen har derfor bedt Capacent Epinion om at belyse disse sprgsml.

1.2 Data og undersgelsesmetode

Datagrundlag
1

Det bemrkes srskilt, at forlb p specialskoler er udeladt af datagrundlaget.

Datagrundlaget for analyserne er registerdata fra Danmarks Statistik for alle unge, der har afsluttet grundskolen med 9., 10. eller 11. klasse i perioden 1997-2006 - i alt 578.874 elever. 1 Alle tidligere undersgelser viser, at unges uddannelsesforlb og beskftigelsessituation pvirkes af, hvor den unge vokser op, af forldrenes civilstatus, uddannelsesniveau, beskftigelsessituation og konomiske formen, samt af karakteristika ved den unge selv ssom kn, etnicitet, faglig kunnen, motivation mv. Der er sledes generelt strst sandsynlighed for at f en videregende uddannelse, hvis den unge er af etnisk dansk herkomst og vokset op i et stabilt hjem, hvor forldrene har et hjt uddannelsesniveau og gode konomiske kr. Tilsvarende er der mindst sandsynlighed for at vre i beskftigelse eller under uddannelse, hvis forldrenes uddannelsesniveau, beskftigelsesstatus og indkomst er lav, og hvis der ydermere er tale om et skilsmissehjem og/eller et hjem omfattet af sociale foranstaltninger. P baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik har Capacent Epinion belyst effekten af efterskoleophold, kontrolleret for en lang rkke faktuelle baggrundsforhold vedr. de unges opvkstmilj. Registerdata muliggr dog ikke en tilsvarende kontrol for effekten af kulturelle, holdnings- og motivationsmssige forskelle blandt de unge. For en oversigt over den anvendte analysemodel, se afsnit 1.5.

Opvkstmiljets betydning

Er der en efterskoleeffekt?

Hvis forskellige baggrundsforhold ssom kn, forldres indkomst, forldres civilstatus, mv., er ensartede for afgangselever fra folkeskolen og efterskolen, m det som udgangspunkt forventes, at unge fra efterskoler opfrer sig tilnrmelsesvis ligesom folkeskoleelever og sledes trffer stort set de samme valg mht. ungdomsuddannelse, beskftigelse, osv. Er der derimod forskelle i valgene, vil man kunne tale om en positiv eller negativ efterskoleeffekt.

1.3 Efterskoleopholdet har en effekt!

Analysens hovedresultater Capacent Epinions undersgelse dokumenterer: At efterskoleopholdet ger sandsynligheden for, at afgangselever fra 10. klasse pbegynder og fuldfrer en ungdomsuddannelse uden afbrydelse, samt At de endvidere p langt sigt har strre sandsynlighed for at pbegynde en videregende uddannelse end en 10. klasses afgangselev fra folkeskolen. 1 1 Det bemrkes srskilt, at forlb p specialskoler er udeladt af datagrundlaget. Nok s interessant i relation til nsket om, at flere unge gennemfrer en ungdomsuddannelse, er det, at undersgelsen ogs dokumenterer: At efterskoleopholdet gr en positiv forskel for unge med en negativ social arv. Undersgelsen viser endvidere, at der er stor forskel p effekten i forhold til afgangselever fra 9. og 10. klasse, og at efterskolernes 9. klasse afgangselever ikke klarer sig s godt som folkeskolens.

1.3.1 Forskelle i forlb - forskellig elevsammenstning?

Hvilke unge tager p Det er oplagt at forestille sig, at den positive efterskoleeffekt er pvirket af, at isr efterskolens 10. klasse bestr af elever med en uddannelsesfremmende positiv social arv. Capacent Epinion har derfor belyst, hvad der karakteriserer unge, som vlger et efterskoleophold. Analysen viser her, at der kan sondres mellem tre efterskole? forskellige typer af efterskoleelever, som isr adskiller sig p de sociale baggrundsvariable (f.eks. forldrenes indkomst og uddannelsesniveau). Type 3 Figur 1.1 40% (16.677) Fordeling af 'efterskoletyper'. I modellen indgr data fra rgang 2004, 2005 og 2006. Type 1 33% (14.250) Den frste type kan karakteriseres som unge fra mindre 'strke' hjem og udgr ca. 33 procent af efterskoleeleverne. I denne gruppe har forldrene typisk en grundskoleuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Forldrenes indkomst ligger typisk under gennemsnittet, og der er en overreprsentation af skilte forldre. Boplen er som oftest vest for Storeblt. Den anden type kan navngives som unge fra 'elitehjem' og udgr ca. 28 procent af efterskoleeleverne. Forldrene til denne type har begge en videregende uddannelse, den samlede indkomst ligger over gennemsnittet, og boplen er som oftest i en strre by. Begge forldre er i arbejde, og der er en overreprsentation af forldre med lederstillinger p hje niveauer. Den tredje type er "den gyldne middelvej" og kan betegnes som unge fra 'stabile' hjem. Denne gruppe udgr ca. 40 procent af efterskoleeleverne. Forldrene til disse unge har typisk en erhvervsfaglig uddannelse som hjeste uddannelse, men nogle har ogs en mellemlang videregende uddannelse. Begge forldre er typisk i arbejde, og de har en middelindkomst.

Type 2 28% (11.807)

10

EFTIRSKLIN

www.eftirskulin.wordpress.com

Nr 7 -2012

Beskrivende statistik I forhold til en forventning om at uddanne sig, er de vigtigste forskelle mellem skoleformerne og internt mellem 9. og 10. klasse flgende: forfolkeskole- og efterskoleelever I folkeskolen har ca. 2 % i 9. klasse og 3 % i 10. klasse vret i kontakt med de sociale myndigheder. For efterskolens 9. og 10. klasse er de tilsvarende tal hhv. 13 % og 8 %. Andelen af hjem, hvor forldrene ikke bor sammen er i folkeskolens 9. klasse 35 % og i folkeskolens 10. klasse 39 %. I efterskolens 9. og 10. klasse er tallene hhv. 44 % og 34 %. Andelen af elever med ikke-vestlig etnisk oprindelse er i folkeskolens 9. klasse 10 %, i folkeskolens 10. klasse 13 %, og i efterskolens 9. og 10. 2 klasse hhv. 2 % og 1 %. Se http://www.uvm.dk/08/ 2 ungdomsuddannelser2008.pdf Andelen fra Vestdanmark (som gennemsnitligt har en lavere uddannelsesfrekvens end stdanmark) er i folkeskolens 9. klasse 50 % og i 10. klasse 59 %, medens der i efterskolen er hhv. 70 % og 69 %, som kommer fra Vestdanmark. 3 Se http://www.uvm.dk/08/ Piger, som typisk har en hjere uddannelsesfrekvens end drenge,3 udgr 48 % af folkeskolens 9. og 10. klasse, mens de i efterskolens 9. klasse ungdomsuddannelser2008.pdf udgr 53 % og i 10 klasse 52 %. I folkeskolens 9. klasse tjener 66 % af elevernes forldre tilsammen mere end mio. kr., og i folkeskolens 10. klasse udgr den tilsvarende gruppe 57 %. Tallene for elever i efterskolen er henholdsvis 69 % og 74 %. Skelner vi mellem skoleformer, s er det samlede billedet helt overordnet at, at nogle forhold taler for at efterskoleelever som gruppe betragtet har en uddannelsesfremmende social arv, mens andre forhold taler imod. Skelner vi bde mellen skoleformer og klassetrin, giver ovenstende karakteristik anledning til en forventning om, at uddannelsesfrekvensen vil vre strst blandt afgangselever fra folkeskolens 9. klasse og efterskolens 10. klasse. Det er interessant

at belyse, om nogle af de forventede mnstre bliver brudt.

1.3.2 Sandsynlighed for at pbegynde ungdomsuddannelse

Sandsynligheden for at pbegynde en ungdomsuddannelse er strst blandt 10. klasse efterskoleelever. Forskellen mellem vrige grupperinger er ikke stor, men den laveste sandsynlighed er blandt efterskoleelever fra 9. klasse.
85% Figur 1.2 Sandsynlighed for at pbegynde en ungdomsuddannelse, 2005 80% 75% 70% 65% 9. kl

Folkeskole Efterskole

10. kl Folkeskole Efterskole

1.3.3 Risiko for at afbryde ungdomsuddannelse

Risikoen for ikke at gennemfre en ungdomsuddannelse er strst blandt de elever, der gr ud af efterskolernes 9. klasse og folkeskolens 10. klasse, og mindst hvis man gr ud af folkeskolens 9. klasse eller efterskolens 10. klasse. Mnstret er det samme, hvis vi alene fokuserer p afbrydelse af en gymnasial ungdomsuddannelse. Ser vi derimod p afbrydelse af en erhvervsfaglig uddannelse, (hvor afbrydelsesfrekvensen er vsentlig strre), er andelen, der afbryder markant mindre blandt elever, der har gennemfrt 10. klasse og isr 10. klasse p en efterskole. Den er hjest blandt elever, som kun har gennemfrt 9. klasse - og isr hvis det er p en efterskole.
25% Figur 1.3 Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse, 2005 20% 15% 10% 9. kl

10. kl

Folkeskole Efterskole 50% Figur 1.4 Sandsynlighed for at afbryde en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, givet at man har pbegyndt en erhvervsuddannelse, 2005 45% 40% 35% 30% 9. kl 10. kl

1.3.4 Mnsterbrydning
Nr man sammenligner unge fra hjem, hvor begge forldre er i beskftigelse og unge fra hjem, hvor mindst en forlder er uden for beskftigelse, er det forventeligt, at sidstnvnte vil klare sig drligere i uddannelses- og beskftigelsesmssig henseende. I rapporten konkluderes det imidlertid, at dette ikke er tilfldet for elever, der har get p efterskole, men derimod kun for folkeskoleelever. For efterskoleelever, der har mindst en forlder uden for beskftigelse, glder flgende sledes: De har ikke mindre sandsynlighed for at pbegynde en ungdomsuddannelse end unge fra hjem, hvor begge forldre er i beskftigelse. De har ikke hjere risiko for at afbryde en ungdomsuddannelse end unge fra hjem, hvor begge forldre er i beskftigelse. De har ikke mindre sandsynlighed for at pbegynde en gymnasial uddannelse end unge fra hjem, hvor begge forldre er i beskftigelse.

9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 85% 80% Figur 1.5 Sandsynlighed for at pbegynde en gymnasial 75% uddannelse, 2005 70% 65% 9. kl

10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole

10. kl

Nr 7 - 2012

www.eftirskulin.wordpress.com

EFTIRSKLIN

11

Blandt efterskoleeleverne er sandsynligheden for at pbegynde en gymnasial uddannelse sledes nsten den samme, uanset om forldrene er i beskftigelse. Dette forhold ser vi ikke for folkeskoleelever, idet unge fra hjem, hvor forldrene ikke er i beskftigelse, er mindre tilbjelige til at pbegynde en ungdomsuddannelse. Dette gr sig isr gldende for 10. klasse folkeskoleelever. Derudover bemrkes det ogs, at sandsynligheden for, at den unge selv senere kommer i beskftigelse, ikke afhnger nvnevrdigt af, om forldrene er i beskftigelse. t forhold er forldrenes beskftigelse og betydningen heraf er, som beskrevet ovenfor, minimal for efterskoleelever. Derudover har vi undersgt betydningen af en rkke vrige baggrundsforhold, som typisk forventes at have indflydelse p den unges uddannelsesforlb. Det er her interessant at bemrke, at vi ser det samme billede som ovenfor, nr fokus er p andre baggrundsforhold end forldrenes beskftigelse - eksempelvis forldrenes uddannelsesniveau, indkomst samt hvorvidt den unge har vret i kontakt med sociale myndigheder. Man kan sledes konkludere, at negativ social arv betyder mindre, nr en ung har get p efterskole .

Negativ social arv betyder mindre for efterskoleelever

1.3.5 Fagligt niveau i gymnasiet

Gymnasialt karaktergennemsnit

Det konkluderes i rapporten, at det gymnasiale karaktergennemsnit afhnger af, om en ung person har get p efterskole. For den samlede gruppe af hhv. Folkeskole- og efterskoleelever glder sledes, at det har en positiv indvirkning p det gymnasiale karaktergennemsnit, hvis en ung person har afsluttet grundskolen p en efterskole.

1.3.6 Videre forlb i uddannelsessystemet

Videregende uddannelse

Nr vi ser lngere frem i livet, og sledes fokuserer p, om unge pbegynder en videregende uddannelse, glder det for unge, som afslutter grundskolen fra 10. klassetrin: at efterskolens 10. klasses afgangselever p langt sigt har strre sandsynlighed for at pbegynde en videregende uddannelse end folkeskoledimittender men samtidig at det tager lngere tid for den unge at trffe et uddannelsesvalg.

Folkeskole Efterskole 95% Figur 1.6 Sandsynlighed for at have pbegyndt en videregende uddannelse efter 8 r, grundskole afsluttet i 1998

90%

85%

9. kl 10. kl For unge, som afslutter grundskolen fra 9. klassetrin, glder omvendt at folkeskoles 9. klasses afgangselever p kort sigt har strre sandsynlighed for at pbegynde en videregende uddannelse end efterskoledimittender. Sandsynligheden for at pbegynde en videregende uddannelse er desuden stort set ens for efterskolens 9. og 10. klasse og folkeskolens 9. klasse, mens elever, der gik ud af folkeskolens 10. klasse skiller sig negativt ud fra de vrige tre elevgrupper.

1.4 Fortolkning af og forklaring p forskellene

Miljskifte som en del af forklaringen?

Capacent Epinions rapport fremlgger alene undersgelsesresultater, og indeholder ikke fortolkninger eller vurderinger af mulige rsagsforklaringer p de fundne sammenhnge. Efterskoleforeningen vurderer imidlertid, at n af de vsentlige forklaringer p ovenstende resultater er, at det for mange unge har stor betydning at foretage et miljskifte, fr de pbegynder en ungdomsuddannelse. Det pdagogiske milj p en kostskole giver nogle oplagte muligheder for personlig vejledning og for tilegnelse af nye sociale frdigheder og modning. Elever og lrere er p samme skole dgnet rundt, hvilket grundlggende ndrer relationen mellem elev og lrer. Kostskolemiljet er ogs et anderledes lringsrum, hvor undervisning og dannelse/personlig udvikling sker p tvrs af undervisnings- og samvrssituationer. PISA undersgelsen viser, at forldre generelt har en meget positiv vurdering af efterskolelrernes faglige kompetence og engagement og stor tilfredshed med undervisning og undervisningsmetoder i efterskolen. For de fleste elever frer dette til et positivt fagligt udbytte, men svel elever som forldre fremhver typisk ogs at den personlige kompetenceudvikling som sker p det tidspunkt, hvor den personlige identitetsdannelse for alvor tager fat, er en vsentlig positiv sideeffekt af et efterskoleophold.
Figur 1.7 Analyseoversigt

1.5 Effektundersgelsens analysemodel

Modellen viser, hvilke typer oplysninger/data, der indgr i analysen.

2. Kort om Capacent Epinion

Capacent Epinion er et specialiseret analyse- og konsulentfirma og en del af Capacent Danmark med en fast stab p i alt 300 medarbejdere samt 200 interviewere. Vi gennemfrer specialdesignede undersgelser af hj kvalitet, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. I samarbejde med kunden udarbejder vi altid det analysekoncept, som bedst belyser den aktuelle problemstilling. Vi indsamler data, analyserer data optimalt, Capacent Epinion Sndergade 1A, 1.-5. formidler resultater og rdgiver omkring anvendelsen af resultaterne. Vores ml er at prsentere analyseresultater i hjeste kvalitet, som er direkte 8000 rhus C anvendelige i beslutningsprocessen. +45 87 30 95 00 Denne pixi-udgave er udarbejdet p baggrund af rapporten Efterskolernes effekt p unges uddannelse og beskftigelse. Sfremt pixi-udgaven giver anledning til yderligere sprgsml, henvises lseren til rapporten. Capacent Epinion str naturligvis ogs til rdighed ved opklarende sprgsml.

12

EFTIRSKLIN

www.eftirskulin.wordpress.com

Nr 7 -2012
Blai er keypis!

Er nakar vilji er einki at ba eftir

livingar enn flkasklin og munandi lagaligari allar mtar hj froyskum nmingum at njta gott av. --------------------------Mikkjal Srensen -------------------------- meira enn tggju r hevur veri upp tal at seta skjtil at byggja eftirskla Suuroy. Eftir at ein fyrireikingarblkur borreiddi vi hugskotinum, eru skrivair teigar upp og teigar niur um tdningin av at seta ein tlkan skla stovn Froyum. Mong eru tey, sum hava givi stt kast til umtaluna av hesum hugskoti, og felags fyri ll hesi er, at ll eru tey samd um tdningin at av fa stovnsett ein eftirskla Froyum, og harafturat eru hvussu er ll samd um, at hann skal stasetast Suuroynni. Hendan jaliga hugbur til hesa verktlan kunnu okur ikki minst her Suuroy bert fegnast um. Bert alt gott kann sigast um skipanir vi eftirskla, og ikki er ta uttan orsk, at rgrynna av tlkum sklum eru m.a. llum grannalondum okkara. Ein eftirskli kann geva nmingunum rvsi uppHvr veit, um ikki ungflk hj froyskum tisetum fara at taka av mguleikanum at koma higar og vi t eisini fa kunnleika til froysk viurskifti og knta vinabond aftur til heimlandi. Harafturat er ivaleyst ein krkomin mguleiki hj tlendingum at koma higar at lra og uppliva. Innihaldsliga er bert hugflogi, sum kann seta mark fyri, hvat ein eftirskli kann bja. At eftirsklin verur Suuroynni fer at hava almikla jaliga virkan fyri alla oynna. Longu november mnaa 2009 samtykti lgtingi vi 26 atkvum fyri og ongari mti eitt uppskot um, at lgtingi heitir Froya Landsstri um at samstarva vi stigtakararnar um at skipa eftirskla Suuroy og t sambandi at fyrireika og leggja fram neyugar lgar-broytingar. Men hast 2 ra gomlu lgtingssamtyktina og hareftir fleiri fyrispurningar tingi, er einki hent mlinum. So seint sum 20. septembur fjr hevi Hgni Hoydal, lgtingsmaur fyrispurning tingi til Helenu Dam Neystab, landsstriskvinnu mentamlum, har hann spurdi, hvussu stan er vivkjandi byggjan av eftirskla Suuroy. Svari, sum tingi fekk fr landsstriskvinnuni, var alt anna enn nktandi vi partvst skeivum upplsingum. Landsstriskvinnan vsti m.a. ein fund, hon mei 2009 hevur havt vi borgarstjrarnar Suuroy. hesum fundi heitti hon kommunurnar um at taka stig til neyuga sklasamstarvi og at boa Mentamlarnum fr, hvar eftirsklin kundi fingi innivist. Men kommunurnar vru ikki sinnaar at fara undir eitt tlkt sklasamstarv, sigur landsstriskvinnan svari snum. Hetta er ikki rtt. Kommunurnar boau greitt fr, at tr vru sinnaar til at fara undir at fyrireika eitt sklasamstarv, Mikkjal Srensen borgarstjri men at hetta ikki skuldi tengjast upp mli um eftirskla. tsagnirnar hj landsstrinum ll hesi rini sambandi vi eftirsklan eru eftir mnum tykki ikki anna enn undanfrslur. Mentamlari kundi fyri langari t sani fara undir fyrireikingar til sklan vi m.a. at seta ein arbeisblk at koma vi liti um fggingarmguleikar, staseting og ikki minst innihald. Er ein vilji, er als eingin orsk at ba vi at taka tey fyrstu stigini.

Eftirsklin er samgongukrav mtt!

november 2009. Uppskoti var eftir broyting Mentanarnevndini einmlt samtykt vi 26 atkvum fyri Lgtingi tann 19. november 2009. Samtykta oringin var henda: Lgtingi heitir Froya Landsstri um at samstarva vi stigtakararnar um at skipa eftirskla Suuroy, og t sambandi at fyrireika og leggja fram neyugar lgarbroytingar. Sera rgvismiki tilfar er um verktlanina. Vsast kann hesi r rgvuni: Tingml nr. 12/2009 - Uppskot til samtyktar um eftirskla Suuroy Tingml nr. 130/2007 Uppskot um broyting lgtingslg um eftirsklar 52a fyrispurning nr. 26/2008 - Fyrispurningur um eftirsklar Froyum Skrivligan fyrispurning nr. S4/2011 Eftirskli Suuroy Grein eftir Kra Rgvi: http://sjalvstyri.fo/ Grein eftir Hein D. Poulsen: http://www.val.fo/Grein.aspx?id=1230 Bla nevnt Eftirsklin verur regluliga tgivi. Upprunaliga var tlan at byggja nggjan eftirskla Hvalba. Ikki skal standa at fa stuul til hesa verktlan fr Sjlvstrisflokkinum. Men praktiskt er helst tiloka at fa nakran eftirskla bygdan nstu rini, serliga n hinir flokkarnir hava avrtt almennu lgurnar komandi rini. T skuldi bori til at fingi raksturin lag, og til hetta fingi nakrar krnur jttaar at tillaga onkran av verandi sklabygningum. Frtt hevur veri um bi sklan Trongisvgi, sklan Porkeri og sklan Sumba sum hli at byrja vi. T skulu helst vitarnir koyrast ara bygd skla, t verur naka av treislum fyri ta kommununa. Hesar treislur eigur kommunan nkur r at fa endurgoldnar, sum frlur fer tann samanlagda Suuroyar kommuna at taka sr treisluna, i meira enn verur viga upp av gagnligu ringvirkningunum oynni av eftirsklanum. Mett verur, at eftirskli hesum tum er sera g arbeisskapandi lga, sum fer at tryggja virksemi, g strv tjaara, krkomin kenslutilbo til nminga, nbrot froyskari frlru, og ikki minst gott hvi at stula ga kommunala samstarvinum um at skipa eftirsklar Froyum. Helst verur hetta vl mttiki oynni, t hetta gevur hvi at fara undir virksemi uttan ta heilt stru lguna, og sani laga endaligu bygningsloysnina til gjrdar royndir. Naka av lgu skal helst gerast at laga sklan til, men neyvan ta stra. Drasti parturin av endaligari loysn verandi sklum hevi ivaleyst veri bparturin av sklanum, t talan er um kostskla. Men har ber til at vsa til virksemis Skladeplinum Suuroy, har nggj vinna hevur tiki seg upp at leiga t hsarmd til nminganna og tey lesandi. Sum frlur skal landi sjlvandi taka av landsjrini Suuroy og t sprenfulla bnaargrunninum og byggja tarsvarandi nmingaheim, men ltuni er ivaleys hsarmd og endalig hjartarmd tk Suri til nminganna at bgva . Tann lgan verur privat og gevur helst naka drari rakstur fyrstani, men bara ta riggar! Vi sklanum vera g fst strv at fa tjaara, slkt er sera tandi fyri hesi plss, ikki minst t vansin hj hjnum tjaara ofta er, at bara anna teirra fr avbjandi og vllnt starv, og tey t leita sr burtur, hast mangar vinnumguleikar nrhendis. Vi sklanum fst eisini tilbo til teirra, i antin hava mist hugin til bkligan lrdm ella vilja royna arar avbjingar ella vilja sleppa burtur r vandum umhvrvi. Eftirsklar eru ara stani so vl umtktir, at eftir flkatalinum skuldu Froyar havt llum frum trggjar slkar. Brei undirtka tingfundi tann 20. September var oraskifti um fyrispurning fr Hgna Hoydal um jst eftirsklan Suri. Hgni spurdi um tlanina, hv hon er stega, hvat landsstriskvinnan hevur gjrt, hvussu mong brn og vi teimum pengar fara av landinum eftirskla og eftir lgu- og rakstrartlan fyri slkan eftirskla. Landsstri svarai jaliga, men t at trvar var , at kommunurnar Suuroy skuldu greina fleiri grei viurskifti eitt n vitkur, fggjartlan og fggjarliga leiklutin hj kommununum. Avtala var, at eftirsklanevndin skuldi hava fund aftur vi Mentamlari, men enn hevur eingin fundur veri. Landsstriskvinnan nevndi eisini samtyktina, sum Sjlvstrisflokkurin legi fram (tingml 12/2009), men fltist eisini mentanarnevnd Lgtingsins fyri ikki at hava funni pengarnar. Hesa byrgd eru vit mong tingflk, i hava lova at taka okkum, t i fggjarlg skal smast fyri 2012 hvr so situr Tingi t! Oraskifti var annars sera jaligt, og ltil ivi er um, at til ber at fa raksturin gongd, um vit kunnu velja hesa vegis loysnina, at leggja verandi skla til, brka privatan bsta, koyra vitarnar bussi til tey st, i krevjast (ka trtt, bta trol, venja dans, hgga kol, baldra dkar, egna stampar ella hvat n verur partur av tilbonum). T i raksturin fyrst er komin lag, fer sklin ikki av oynni aftur, men t fer tvurin t til endamli bygda sklanum at snast sjnligt. Mong tingflk ntti hvi at taka undir vi eftirsklanum. Lgtingi er so, at neyugt er at bta rina minst 17 stykki, so lat meg ikki siga ov ngv, bara froyskur ungdmur og Suuroyggin fa lombini undan hesi tlan! Kri Rgvi lgtingsmaur og valevni Sjlvstrisfloksins

Kri Rgvi lgtingsmaur og valevni Sjlvstrisfloksins

Sjlvstrisflokkurin hevur skoti upp fyri Lgtinginum lg um eftirskla Suuroy, sonevnda verklagslg, sum heimilar landinum at brka pengar at at skipa fyri, at ein av verandi flkasklum Suuroy verur umbygdur og tillagaur at nta sum eftirskli fr sklarinum 2012. Landsstrismaur skal avra vi kommunurnar Suuroy, hvr av verandi sklum skal ntast, og leggja fram uppskot um vst tarskei at endurgjalda vikomandi kommunu fyri ktar treislur av sklabarnaflutningi. Sjlvstrisflokkurin hevur sum aalml stt komandi rini fleiri lestrarplss llum stigum. Minst tsund lestrarplss eyka er herrpi. Sjlvstrisflokkurin legi fram uppskot til samtyktar um eftirskla Suuroy tann 10.

Vim. fr Kra: "Greinin er skriva undan lgtingsvalinum; Kri tlai sr at rafesta eftirsklan, men veljarin rafesti rvsi."