'

..
11

11

•
TINGBJERG •
'
FORKLARING TIL EN BYPLAN
STEEN EILER RASMUSSENS TEGNESTUE. AUGUST 1963.
- - - ---· - - - --- -- ~--·· ____, . - .,. .,. . . ~ . .. .
~
-
~
l
,....~ ~ ·-----~--------__;_------==="""'"....."...............------..-...--._"._....---~
 ET SOCIALT PROGRAM'
Ved projekteringen af Tingbjerg har man haft det mål for øje at skabe
et boligmilieu, som mennesker af alle aldersklasser skulle kunne trives
i. Man har arbejdet på at opnå en økonomisk og effektiv udnyttelse ikke
blot af bygningerne men også af arealerne imellem dem, for at få mest
muligt ud af området, der tænkes bebygget til den grænse Byggelovens
udnyttelsesgrad sætter. Og endelig har man bestræbt sig for at skabe
et rationelt og økonomisk byggeri, hvor man udnytter fordelene ved ens-
artede størrelser på rum og på bygningselementer, størrelser, der på
een gang er bestemt af funktionshensyn og af byggeteknik.

Det er et stort ansvar at planlægge en hel bydel, som mange år ud i

fremtiden vil komme til at virke ind på tusinder af menneskers daglige
liv. Især ma man tænke på dem, der får deres start i livet her, på
børnene, der på afgørende måde bliver præget af det sted, de vokser op.
TINGBJERG
De nye bydele kan have mange fortrin fremfor de gamle; der er ordne-
Bygherre: de forhold, mere lys og luft, bedre sanitet, friere plads for børns lege.
Foreningen Socialt Boligbyggeri Altså store fortrin, og dog mangler der ofte noget. Ved en undersøgel-
Samvirkende Boligselskaber
se af en række boligkvarterer fik jeg meget at vide om almindelige men-
Arkitekt: neskers indstilling og ønsker. Jeg besøgte blandt andre en umådelig re-
Professor Steen Eiler Rasmussen spektabel familie, der boede i Saxogade-kvarteret, hvor de havde indret-
Sven Friborg M. A. A.
Kai Lyngfeldt Larsen M. A. A. tet sig hyggeligt og ordentligt i en gårdlejlighed. De havde boet i nabo-
Professor Jens Chr. Thirstrup M. A. A. laget fra barndommen, men havde en overgang, mens deres børn var
Havearkitekt: små, prøvet at bo i et af Københavns yderkvarterer, hvor der var me-
Professor C. Th. Sørensen MDH re lys og luft. Men de var lykkelige, da de kunne komme tilbage til Ve-
Arne Levin MDH sterbro. Der var først og fremmest butiksgaden, Istedgade, hvor der al-
Ingeniør: tid var noget at se på, et stort udvalg, når man ville købe ind og mas-
Anker Henriksen & ser af mennesker. Overhovedet nød de at føle selve det bymæssige liv
Svend Agger, civilingeniører omkring sig, den menneskelige varme, hvor mange mennesker bor tæt
•• ~ .)J
A/S Dominia. ingeniørafdelingen. .. L • o• ". ', sammen •

2 3
I tyverne så man det som et ideal at bringe folk ud fra de alt for tæt
befolkede bykvarterer til bygninger placeret frit i store haveanlæg eller
parker i stedet for i en gade. I dag må man se det noget anderledes.
For vel er det vigtfgt at skaffe folk mere lys og åbenhed, og nok er det
dejligt med haveanlæg, men man må gøre sig klart, at et sted, hvor man-
ge mennesker bor sammen, ikke mere kan blive en landlig idyl, og at
beboerne slet ikke er indstillet på en landlig levemåde. De ønsker net-
op alle de bekvemmeligheder, som kun bylivet kan byde på. De kræver
ikke blot at kunne køre lige til gadedøren, men også at kunne stille vog-
nen fra sig der. Og det vil de allesammen kunne. Der må altså være så
meget hårdt befæstet område: kørebaner, fortove, kantsten, parkerings-
områder, at man ikke samtidig kan give stedet et rent parkmæssigt præg.
Haveanlæg fulde af parkerende vogne er hverken by eller land, bare ube-
hageligt kaotiske. Med nutidens store krav til parkering må man derfor
søge andre idealer end fritliggende huse i parkområder. Man må skabe
bydele, der ligesom de gamle købstæder er klart differentierede, så at
man på een gang kan få ingeniørmæssigt faste færdselsarealer og rene
haveanlæg for leg og rekreation, men så klart adskilt, at man undgår
enhver sammenblanding.
De nye bydele skal fremtræde som rigtige byer, hvor beboerne mærker
fordelene ved at være mange mennesker sammen, idet der er sørget for
det fællesskab, som man kan have i byen men ikke på landet: gode ind-
købsstrøg, mødesteder, pladser til fælles rekreation og sport, undervis-
ning for børn og voksne, børneinstitutioner og legepladser.
Det skulle altså gerne være sådan, at de mennesker, som flytter fra
byens gamle kvarterer ud til Tingbjerg her ikke blot skulle finde bedre
boliger men også mere menneskelige omgivelser. Og der skal sørges
for børnene, så at det lille folk, der ikke selv kan vælge, hvor de kom-
mer til at bo, kan få de bedst mulige betingelser for en sund åndelig
og legemlig vækst.
4 5
- -~
MENNESKESAMFUNDET TINGBJERG
I de angelsaksiske lande har man opstillet det som et ideal at fa stor-
byen uelt i s~kaldte neighbourhoods, "naboskaber", Neighbourhood-ideen
er en reaktion imod det nittende ~rhundredes uhyre boligområ ders ørk-
ner af ens gader og ens huse; de triste kvarterer, hvor den enkelte bo-
lig kun er et nummer mellem tusinder af andre, og hvor man synes, at
beboerne må have svært ved at føle noget tilhørsforhold til kvarteret.
Man vil gerne have den forskelsløse masse af huse sla et i stykker i min-
dre enheder, der hver skal være organiseret som en komplet lille by, et
samfund for sig. Især ønsker man at undg~ den store forskelsløse masse
af mennesker, der alle hører til samme sociale lag. Man hævder, at det
ville give helt andre muligheder for den enkelte, nå r han til daglig kom
sammen med mennesker, der havde andet arbejde og anden indstilling end
han selv. Det ville være nyttigt om åndens arbejdere lærte af h~ndens, i
stedet for at leve afsondret fra hinanden.
Virkeligheden vil nok forme sig noget anderledes end idealisterne har
tænkt sig. Erfaringen viser, at selv om folk fra forskellige befolknings-
lag og forskellige arbejdsområder bor dør om dør, får de ikke meget
samkvem af den grund. Alligevel er det vigtigt at undgå for stor ens-
artethed, Hvis en bebyggelse eller en del af en bebyggelse bliver en
slags ghetto for een bestemt, mindre anset, samfundsgruppe, kan det
volde stor skade for beboerne, ikke mindst børnene. Be>ligselskaberne
har erfaringer for den rent materielle skade på husene i en bydel med
et ensidigt d~rligt klientel. Det er noget man kan tage og føle p~. og
som kan opgøres i kroner og ører. Bliver den slags folk blandet med
beboere fra andre sociale lag, kan det have en vis opdragende virkning,
s å at de værste ødelæggelser undg~s. Man skal dog ikke tro, at voksne
mennesker rent psykisk ændrer sig meget ved at tvinges til at være sam-
men med andre. Men det kan betyde alt for børnene. l et demokratisk
samfund, hvor man tilstræber at give alle unge de samme muligheder
i livet, er det vigtigt, at børnene vokser op i et ikke for ensidigt mi-
lieu, og at skolen har et alsidigt sammensat elevmateriale. Det kan væ-
re demoraliserende for eleverne, hvis skolen får ord for at være et
overklasseinstitut. Og det er ikke mindre skadeligt, hvis børnene bliver
stemplet som proletarunger, som andre børn bør holde sig væk fra. Og-
s~ for byens børnehaver, legepladser, fritidshjem og ungdomsklubber er
det vigtigt at have et ikke for ensidigt klientel.
For børnenes og den opvoksende ungdoms skyld bør man alts~ tilstræbe
at skabe en bydel med en alsidigt sammensat befolkning, hvor s~ vidt
muligt alle byens forskellige sociale lag er repræsenteret, ogs~ forskel-
lige erhverv og forskellige aldersklasser. Det vil være afgørende for
hele ånden i kvarteret, der gerne skulle være lige langt fra den ked-
somhed, man kan finde i rigmændenes villakvarterer og den bissetone,
som kan præge andre forstadsområder.
Det må indrømmes, at det kan være svært at sikre en bydel en alsidigt
sammensat beboermasse. Men hvis man noget sted i verden skulle kunne
gøre det, måtte det vel være i Danmark. l mange lande har det af of-
fentligheden understøttede boligbyggeri et umiskendeligt præg af institu-
tion, og beboerne f~r et usynligt stempel på sig af at være en art fat-
tiglemmer. Sådan er det lykkeligvis ikke i Danmark, og det er vigtigt
for alle beboerne, at mhll heller ikke i fremtiden samler de d~rligst
stillede i særlige kvarterer. Det bliver en vigtig opgave at skaffe bo-
liger for beboere fra saneringskvarterer. Men for dem som for andre,
vil det være bedst, hvis de kommer' ud til et ikke for ensidigt sammen-
. ~- -·-=. -
. -...- - - ......
~--= _ .--=.,,.. -
 sat samfund. Det er derfor afgørende, at hverken hele bydelen eller en-
kelte blokke bliver helt domineret af folk fra saneringskvarterer. Ting-
bjerg har en s~ smuk beliggenhed og er så gunstigt placeret i forhold til
byens centrum, at man let skulle kunne få beboere af mange forskellige
professioner derud.
Tingbjerg må nødvendigvis få en noget anden befolkningssammensætning
end en mindre købstad, der netop har fordelen af at have mange af sam-
fundets lag repræsenteret. Man vil s~ledes ikke - som i visse provins-
byer - få en særlig kreds af embedsmænd og handelsmatadorer. Der vil
til gengæld heller ikke blive provinsbyens standsforskel og snobberi. Men
TINGBJERGS AFGRÆNSNING
der skulle gerne komme et bredt udsnit af det danske samfund med re-
Ne1ghbourhood-idealerne har vist sig svære at føre ud i livet. For det
præsentanter for både håndværk og liberale erhverv. Hvis man kunne ska-
første er det i almindelighed vanskeli gt at fastslå den rette størrelse på
be et milieu, der i ydre henseende var tiltrækkende, skulle man altså
den ideale byenhed, og for det andet er det ikke mindre vanskeligt in-
kunne få det befolket med borgere, der kunne arbejde aktivt med byde -
denfor en storbys område at give en sådan byenhed en afgrænsning,
lens trivsel.
som alle mennesker vil finde naturlig og rigtig. Men i tilfældet Ting-
Så længe der er bolignød, vil den aldersmæssige fordeling af beboerne bJerg kommer både størrelsen og afgrænsningen af sig selv, for byde -
blive noget ensidig. Der vil i begyndelsen komme mange yngre familier, len er på alle sider omgivet af grønne områder.
mange børn og mange unge mennesker, mens de midaldrende og ældre
Gamle byer var omkranset af mure eller volde, som man ganske vist
sandsynligvis vil blive svagere repræsenteret. Det vil skabe en række
havde bygget af nød og betryk som en beskyttelse i en urolig og krige ·
kommunale problemer; der vil således for en tid blive et ekstraordinært
risk verden. Men for byerne blev de til meget mere end en blot og bar
behov for skoler og institutioner for børn og ungdom. Men hvis man til-
teknisk foranstaltning. De kom til at stå som symboler på selve byens
fredsstiller de særlige behov, et d.dant ungdommeligt samfund har, og
væsen, nemlig det lukkede, harmonisk opbyggede samfund. Inden for
hvis man får beboerne til at føle sig solidarisk med deres bydel, skul-
murene havde gaderne og torvene karakter af sluttede rum, hvor byens
le man også kunne have fordele af ungdommelige beboere, der kan vir-
liv udfoldede sig. Gik man s~ ud gennem byportene fra alt det lukkede
ke som pionerer, der samtidig med at de bygger nye hjem op, også dan-
mødte man der en liflig kontrast i form af det åbne land, der bredte
ner en ny by. Flertallet af husene er bygget til familieboliger, der med
sig ud for en i skøn uberørthed. Den gamle by var som eet stort sam
deres nære kontakt med haver og legepladser skulle egne sig særligt for
let bygværk, fast og klart placeret i landskabet, mens den modet·ne by
unge familier med børn. Men der bliver et problem med at skaffe boli-
for det meste er så underlig flosset i kanten; formålsløs t kravler den
ger til unge mennesker, der endnu ikke har stiftet familie, og som ger-
ud til alle sider og makulerer landet . TingbJerg har imidlertid sa smuk
ne vil leve uafhængigt af forældrenes hjem. Det er ekstra stort i et om-
en beliggenhed som nogen gammel by . Til den ene side ligger et land-
råde, hvor alle boliger må være forholdsvis små.
skab med bakker og træer omkring store søer: Utterslev Mose, en na-
Den noget ensidige aldersfordeling med hældning hen mod ungdommen, turpark, der ogsll i fremtiden bliver mere fn for bebyggelse end )loget
skulle i nogen grad blive afbalanceret af boligerne for invalide- og al- sted ude på det rigtige land. Og Utterslev Mose suppleres af arealerne syd
dersrentenydere. Mindst ti procent af alle boliger indrettes for dem. for højderne ved Hyldegaard og Lundegaard i Gladsaxe , de bølgende områ
I begyndelsen vil man altså sandsynligvis få et samfund med forholdsvis der, der gennem fredning bevares i deres oprindelige form , helt fri for
mange helt unge og en del gamle. Det skulle slet ikke være noget dårligt bebyggelse. Under disse forhold har man fundet det rimeligt ut s •.yrke
milieu for børn at vokse op i. Man må da planlægge bebyggelsen, så at Tingbjergs karakter af et sluttet byområde og vise, at det er en lille
den kan tilfredsstille dette særligt sammensatte samfunds krav. Men den by for sig, ved klart at markere grænsen mod det grønne. Ved "Ter-
må også passe til en mere ligeligt sammensat beboermasse, som man rasserne" står bebyggelsen ud mod landskabets bløde linier som en lang
må tænke sig i tidens løb vil blive normal for Tingbjerg. krummet bymur, en menneskeskabt form, der omslutter byen på sit
"bJerg" . Mod syd danner Vestenceinten, der er byens gamle fæstning,
en lige så klar adskillelse. Mod vest, derimod, er grænsen mindre ty-
delig. Boligbebyggelsen, Blaagaards Seminarium og Fjernsynshuset ryk -
ker nær ind mod TingbJerg med huse af en helt anden karakter og en
særhg orientering. Hvis man her ikke holder de to bebyggelse r klart
adskilt, vil resultatet let blive meget disharmonisk. Derfor tænker man
sig Tingbjerg- bebyggelsen mod vest helt lukket af en lang ubrud{ længe
af rækkehuse , som ud mod den proJekterede parkstrimmel vil tegne sig
som. en stribe af haver med hække og træer under husenes lange tagli-
nie. Denne vestmur skulle gå helt op til det nordvestre hjørne. Her
tænkes en åbning i form af en udsigtsplads, hvor man under træer kan
se fra den lukkede by ud over det grønne.

Der har været planer om en vej, de r skulle gå umiddelbart vest for

Tingbjerg-o mrådet op til skæring med· Hareskov Parkvej. Men en sådan

6 7

.- . --
- -
. ~ --
 krydsning er meget lidt ønskelig. Ydermere kan vejen på grund af fred-
ningsbestemmelser ikke føres videre øst for parkvejen til forbindelse
med Grønnemose All!!, so\ledes som man oprindelig har tænkt, og da
den vil være bekostelig og vanskelig at etablere hen over sø- og sump-
området "Gyngemosen", foreslår man at den opgives, så at hele area-
let mellem Blaagaards Seminarium og Fjern~ynshuset på den ene side
og Tingbjerg på den anden kan udlægges som et grønt område med en
sø længst mod nord. Der vil være et behov for kolonihaver til en del
af etageboligerne, men man bør sikkert undgå at fylde området med
haver, da der også er behov for et stykke åbent land.
Det foreslås derfor, .at der anlægges en del kolonihaver i det grønne områ-
des sydøstre hjørne.
Mod vest vil man på den måde få Tingbjerg begrænset af den lange enetages
bebyggelse med haver, der ligger ud til et åbent grønt område. Langs ha-
verne tænkes anlagt en spadseresti med en alll!agtig beplantning af frugttræer.
Ser vi nu Tingbjerg som et stort sluttet område, der ligesom en gam-
mel by ligger med en fast begrænsning til alle sider, bliver byens ind-
gange af største vigtighed. Der bliver kun to, hvad der gør det let at
fastslå, hvor byens forskellige organer skal placeres i forhold til hin-
anden.
Det blev i betænkningen afgivet af Københavns Magistrats Trafikkommis-
sion af 1944 slået fast, at Tingbjerg skulle trafikeres ved en hurtigbus
til Rådhuspladsen. Den skulle føres ind fra runddelen ved Hareskovvej.
Der hvor den kom ind, fik man bydelens hovedadgang. Uheldigvis er
den korte forbindelsesvej fra runddelen til Tingbjergs hovedåre "Ruten"
endnu ikke blevet gennemført. I stedet har man etableret en smutvej
ved det nordøstre hjørne ud til Hareskovvejs hurtigbus. Den facadeløse
motorvej med sine klare færdselsretninger og midterrabat bliver på en
meget uheldig måde forringet ved denne sti, hvor der slet ingen færd-
selsskæring burde være, og bydelens hele plan bliver forrykket. Man
har fået en indgang netop der, hvor der i planen var regnet med mest
ro og afsondrethed, og hvor man derfor har placeret en børnehave og
andre børneinstitutioner. Det er for hele Tingbjergs trivsel vigtigt, at
adgangsforholdene snarest bliver bragt i orden, det vil sige, at vejen
fra rotunden ved Hareskovvej til Ruten bliver anlagt som en kørevej,
og at der føres en bus ind til Tingbjerg, samt endelig, at der bliver
lukket for stien i det nordøstre hjørne mellem Hareskovvej og Vinge-
gavl.
8 9
- - - - • -
TRAFIKFORHOLD.
Alle Københavns ældre forstæder er vokset op omkring byens store ud-
faldsveje. Det kunne være meget godt, dengang færdselen ikke var stør-
re, end at en radialåre godt kunne have karakter af en lokal strøggade,
der mere virkede samlende end adskillende på en bydel. Men med den
stigende trafik bliver det mere og mere uheldigt. Hovedårernes kapacitet
nedsættes, samtidig med at færdselsulykkernes tal stiger, og bydelene
bliver skåret helt i stykker af trafikken. Med den moderne trafik er
Tingbjergs placering ved siden af en stor udfaldsvej (Hareskovvej) helt
idE!el. Den gennemgående trafik, der har fjernere mål, kan føres uhin-
dret igennem på en facadeløs vej, mens Tingbjergs beboere får lov at
leve i fred lige ved den store færdselsåre og dog uberørt af den. Den
gade, der har fået navnet "Ruten" bliver Tingbjergs ind- og udgang og
Byen udelt ved siden samtidig den eneste færdselsåre inden for Tingbjerg-området, der kan
af hovedtrafikåren få nogen gennemgående trafik, nemlig mellem den nye bebyggelse vest
for Tingbjerg og knudepunktet ved Hareskovvej. Ruten bliver Tingbjergs
hovedåre. Den er sat i forbindelse med et stort vejslyng: Terrasserne,
Gavlhusvej og den vestlige grænsevej, som man kunne kalde Langhusvej.
Ad denne krans af veje kan en bus føres rundt til hele området, og fra
den fordeler færdselen til boligerne sig ad lokalveje ned til de mindste
adgangs stier.
Man skal udefra kunne komme kørende til enhver gadedør, og der skal
ved alle husene være rigelig parkeringsplads. Lige så vigtigt er det, at
Den store trafik man fra hver lejlighed har nem· adgang til arealer, der ligger helt ad-
deler byen skilt fra den kørende trafik, steder hvor man kan gå i fred, og hvor
småbørn kan lege i absolut sikkerhed.
Tingbjergs gadenet er stærkt differentieret, idet hver vej og hver gade
er udformet efter sin specielle placering og betydning inden for helhe-
den. De har ikke bare fået forskelligt profil af hensyn til den større
eller mindre trafik, som de er planlagt for. Man har også søgt at gi-
ve dem hver sin særlige karakter. Bebyggelsen selv bliver på grund af
byggeriets rationalisering meget ensartet. For at undgå en dræbende mo-
notoni over hele kvarteret, har man derfor søgt at gøre vejene så karak-
terfulde man kan, så at man umiddelbart kan føle deres funktion inden
for området. I det følgende er de beskrevet, idet de er opstillet efter
størrelse.
.-:-".L.- t •.-
 • • L
•
[
•
[
o

• •

RUTEN er, som allerede nævnt, kvarterets hovedfærdselsåre og hoved -

strøg. Den skal som allerede omtalt kunne tage nogen gennemgående
trafik og en buslinie. Den skal samtidig være hele bydelens store bu-
tiksstrøg. De to funktioner er tænkt klart adskilt. En sydlig stribe er
forbeholdt kørselen, en nordlig promenaden. Og imellem dem som et
g~nnemgangsled fra kørebane til spadserevej er parkeringspladsen place-
ret med plads for en dobbelt række vogne 1 hele gadens længde, sa at
folk, der kommer for at søge butikkerne, kan stille deres vogn fra sig.
Parkeringspladsen er tænkt noget forsænket i forhold til promenaden, så
man ikke får udblikket spærret af uendelige rækker af vogne, men ser
ud ~ dem, som man ser ud over småbåde, der er ankret op i en
havn.
Selve promenadat tænkes udformet som en all!; så at både de spadse-
rende og butikkerne bliver beskyttet mod syd-solens bagen. På grund af
Rutens karakter af færdselsgade og den deraf følgende store bredde, tæn-
kes der kun butikker på den ene side. Fodgængerne skal ikke fristes til
at krydse over gaden. Den anden side bliver altså en ren boligside.

Gennemgår man hele Rutens profil fra syd til nord, får man op mod
husene først en beplantning, derefter et 3 m bredt fortov. Så følger en
beplantning igen, der adskiller fortovet fra selve kørebanen, som ligger
i et noget andet niveau end fortovet. Kørebanen er 8 m bred og efter
den følger en 3 m rabat med træer og hæk, der adskiller kørebanen fra
parkeringspladsen, der er forsænket i forhold til kørebanen. Derefter
følger igen en rabat med beplantning, der tager højdeforskellen mellem
p;;rkeringspladsen og den hævede promenade. Så følger promenaden med
Promenade under træer med sine to rækker træer og - endelig rækken af butikker, der tænkes ud-
højhuset som afslutning formet med et skærmtag, som folk kan gå under i dårligt veJr.

lO 11

-- .. ----~ .....-·-

LANGHUSGADE bliver også en bred gade men af en helt anden karakter.
Mens Ruten er den store faste akse i anlægget, er Langhusgade den lan-
ge krumme åre, der fører uden om bebyggelsen mod et fjernt mål, som
man først ser lidt efter hdt, nemlig uds1gtsanlægget i Tingbjergs nord-
vestre hjørne. På den ene side begrænses den af treetages boligblokke
·p å den anden af enetages rækkehuse. Hver opgang i den treetages bebyg-
gelse har en facadelængde på 16,80 m. Det vil sige, at der ud for den
kan stå 6 vogne ved lige parkering og endda blive plads til en indgang,
altså en vogn for hver lejlighed. For at vogne der svinger ud fra par-
keringen ikke skal være til for stor gene for den gennemgående trafik,
l• er der placeret et urlbakningsareal på 2 m på hver side af kørebanen,
der er 8 m bred. Også på rækkehussiden er der lige parkering for vog-
ne, een for hvert rækkehus, ordnet i grupper på fire omgivet af hække.
Imellem disse grupper er der andre pladser som udvidelser af fortove-
ne, hvor der kan være legeplads eller siddeplads for beboere. På beg-
ge sider af gaden er der altså fortove, der mod de parkerende vogne
er beskyttet ved hække og hævet noget op over kørebanen.
Fliselagt fodgængersti mellem
husene
Plan af Langhusgade
12
--
GAVLHUSVEJ udføres i forlængelse af den allerede udførte del med en
kørebane, der er 8 m bred med lige parkering langs det nordlige for-
tov. Gavlhusvej får sit navn og sin særlige karakter af de lange stokke,
der støder deres gavle frem mod vejens nordside. Dertil kommer ha-
vernes store alleer, der også marcherer op mod vejen. På grund af
vejens lange krumning ser man gavle og alleer en efter en træde frem
i gadebilledet. Vejen falder jævnt fra det relative højdepunkt mod øst
ned mod den lavere liggende Langhusvej. Højdeforskellene mellem de
vandretliggende boligblokke, der falder en halv etage for hver blok, ud-
lignes ved hjælp af beplantede skra ninger op mod husene med trapper
til indgangene. For hvert af de sydlige husblokke er der en fodgænger-
gennemgang gennem huset til de syd for liggende områders beboelser
og haver.
Fra Ruten går der mod syd en række rene BOLIGVEJE udformet som
blinde veje med fortove langs husenes ~stside og med lige parkering
på den modsatte side op mod en støttemur, der begrænser et havean-
læg. Her skulle beplantningen, der ses op over og ud over støttemuren
medvirke til at give vejen en særlig karakter: husrækken på den ene si -
de, mur og træer på den anden, det hele sigtende mod den afsluttende
bygning for enden, der ligesom optager vejen i sig ved altangangenes
store åbninger. Lignende lokale boligveje fører fra Gavlhusvej mod
nord. De er dog ikke blinde veje men fører ud til den nordlige afskæ-
rende vej: Tingbjerg Ås.
Kvarterets indre, det der ligger inden for det store vejslyng Ruten,
Langhusvej, Gavlhusvej og Terrasserne, gennemskæres af to gader i
øst-vestlig retning og en i nord-sydlig.
13
. . - ~ ---. --:... .. - ~- ......

Omtrent i forlængelse af HÆKKEVOLD går en stor svagt buet gade,
som man kunne kalde ARKADERNE, fordi den følger en lang konkav
række huse med aldersrenteboliger, der har altangange mod gaden og
en arkaderække i stuen. Ligesom ved Hækkevold tænkes der plads til
lige parkering langs nordsiden af gaden. Der er kun bebyggelse og for-
tov langs sydsiden, og det formes som et hævet fortov med den omtalte
arkaderække. Bebyggelsen nord for Arkaderne er lutter nord- og syd-
gående stokke vinkelret på gaden. Adgangen til dem sker ad lokale
blinde veje med fortove langs husene og lige parkering overfor.
ARKADERNE forbindes med RUTEN ved en nord-sydgående vej langs
med skolegrunden. Langs dens vestside er der lige parkering. Denne
vej kommer til at danne hovedadgang for al kørende trafik til skolen og
dens sportsanlæg, og forsynes derfor også med parkeringsplads langs
selve skolen. Den forbindes med Langhusgade ved endnu en øst-vestgå-
ende vej.
Mens man i den østlige, allerede udførte del, har formet adgangen til
de overvejende nord-sydgående stokke som smalle gennemgående stræ-
der, har man i den kommende vestlige del, efter at trafikken og parke-
ringskravet nu er vokset s å stærkt, valgt at forme de nord-sydgående
adgangsveje som gennemgående fodgængerstier med parkeringsgårde,
der ikke tillader nogen gennemgående motortrafik. Man skulle derved
opnå at få parkeringsmuligheder ud for hver gadedør uden at få nogen
Plan af Arkaderne
uvedkommende trafik forbi.
14
o
BOLIGER PA TINGBJERG.
Alle boliger på Tingbjerg er placeret i treetages blokke med undtagelse
af boi1gerne i højhuset, invaliderenteboligerne ved Gavlhusvej og række-
husene langs Langhusvej. Der er mange fordeie ved den treetages be-
byggelse. Det er formentlig den billigste boligform i øjeblikket. Med
udnyttelsesgraden O, 5, som man skal overholde ved Tingbjerg, får man
passende store friarealer ved husene, og der bliver nem adgang til
dem for beboerne. Selv for børn er det nemt at komme ned i haveanlæg-
gene, og mødrene føler ikke, at børnene er længere væk, end at de let
kan have oversigt med dem og kalde dem op, når de ønsker det.
Det overvejende antal af boligblokke på Tingbjerg har facader henholds-
vis mod øst og vest. Det skulle passe meget godt til boligernes brug.
Man kan få saveværelser og køkkener mod øst og opholdsstuer mod
vest svarende til den tid af dagen, hvor de bliver mest benyttet. Al-
dersrenteboligerne er fortrinsvis lagt med sydfacader. Her må man
nemlig regne med, at beboerne ofte er hjemme midt på dagen og ger-
ne vil have sol i deres stuer, når de er der. Der er også enkelte an-
dre boligblokke med rene sydfacader. For deres vedkommende har man
søgt at få så få rum mod nord som muligt, så at der kun er trapper,
køkkener og enkelte kamre.
Der er ikke store spillerum for boligernes størrelse. Højderne er så
at sige normerede og m it være 280 cm fra overkant gulv til overkant
gulv. Kun for de øverste etagers vedkommende har man kunnet indføre
en variation ved at føre rummene helt op i taget, sådan at de pa mid-
ten kan få større høJde, end de temmelig lave rum man ellers er nødt
til at arbejde med. I det store og hele må man regne med,' at lejlighe-
dernes bruttoareal ikke må overstige 85 m 2 , hvad der også sætter me-
get snævre grænser for udformningen. Ved den allerede udførte del af
Tingbjerg havde man i mange tilfælde temmelig små husdybder. Af øko-
nomiske grunde har man ønsket dem noget større i den fremtidige be-
byggelse. En kortere facade betyder ikke blot en billiggørelse af selve
bygningen, men også en bedre udnyttelse af vejanlæg, af ledningsanlæg
og alle andre anlæg uden for huset. Men med de minimums størrelser,
der må regnes med ved en boligbebyggelse som denne, kan man kun få
en kortere facade ved at lægge nogle rum ind i midten af huset, og det
må blive toiletrummene, der i den første del af Tingbjerg som princip
var lagt ud til ydermur.
Inden man gik over til at tegne boligerne til den nye del af Tingbjerg,
blev der foretaget en undersøgelse af de allerede udførte boliger; hvor-
dan de blev benyttet, hvad folk mente om dem, hvilke forbedringer, der
kunne foretages, uden at ændre økonomien.
l den allerede udførte del af Tingbjerg var der stort set to boligtyper.
I den første lå de to værelser, nemlig opholdsstuen og soveværelset i
forlængelse af hinanden, den ene mod øst og den anden mod vest, og
forbundet ved en let væg med skydedøre, så at værelserne kunne sættes
i forbindelse med hinanden og bruges som eet stort rum. Ved den anden
type havde man som princip søgt at skaffe hvert rum mest mulig væg-
plads. Derfor var der kun een dør til hvert rum, og det var en dør
fra entreen. Her optrådte lejligheden altså som en række enkeltceller,
der ikke kunne sættes i forbindelse med hinanden. Boligundersøgelsen
viste nu, at der er en tendens til i de små lejligheder med deres få
rum at udstyre soveværelset også som et rum til dagophold. Endvidere
har man, hvor lejlighederne tillod det, benyttet sig af mulighederne til
at sætte de to værelser i forbindels'e med hinanden og ordne dem som
15

Sengene skal kunne anbringes
i forlængelse af hinanden
Traditionel sengeopstilling
16
en stor opholdsgruppe. Beboerne synes nok, det er en fordel, at man
kan komme til værelserne fra entreen, men der er dog ingen, der an-
ker over det, hvis adgangen til soveværelset kun sker gennem en daglig-
stue. Efter disse erfaringer har man i den nu projekterede del alle ste-
der forbundet de to værelser: opholdsstuen og soveværelset med hinan-
den enten ved en dobbeltdør eller som i den første del med et stort
skydedørs parti.
Trappe, køkken og toilet, der må regnes for at være de dele af lejlig-
heden, hvor der er mest støj, og hvor støjen forplanter sig mest fra
den ene etage til den anden er lagt sammen og lagt for sig selv for at
give mindst mulig gene til de øvrige rum.
Ved udformningen af lejlighedernes rum har man særligt taget to hen-
syn. Det ene er hensynet til rummets funktion og deraf følgende møble-
ring, det andet er hensyn til udførelsen af bygningen, hvor man tænker
sig at anvende gulvelementer der er 60 cm eller 120 cm brede og har
en længde, der er et multiplum af 30 cm. Sådanne elementer er fa-
briksvarer, som allerede bliver produceret. Hvis det ikke var tilfæl-
det, måtte man foretrække elementer, der havde bredder på 72 cm el-
ler ~ 44 cm. Alle rum skulle i deres dimensioner helst svare til hele
gulvelementer. De mindste rum bliver altaner, entreer og toiletrum.
For altanernes vedkommende viste det sig ved boligundersøgelsen, at
alle beboere gerne ville have altaner der var bredere end i den første
del, det vil sige mere end 110 cm brede. Til entreer er det ønskeligt
at have rum, der er ca, 130 cm brede, og den samme størrelse ville
passe til toiletrum med alle deres installationer. Hvis man nu arbejde-
de med gulvelementer på 72 eller 144 cm, ville man netop kunne få rum
på c a. 130 ems bredde. Et modul på 72 cm ville også passe til sove-
værelser. Et soveværelse skulle gerne have en længde der svarer til
to senge. Man m~ i fremtiden regne med senge, der er noget over de
to meter der nu sættes som norm, og man må ydermere have plads til
fodlister etc. Det vil sige, at et soveværelse helst skulle have en læng-
de på ca. 420 cm. Det ville passe til en modulstørrelse på 72 eller 144
cm, idet man med 6 eller 3 af disse moduler ville opnå de ønskede
størrelser som ydermere passer til kamre, der også · gerne skulle til-
lade to senge at stå i forlængelse af hinanden. Imidlertid har man ment,
at det ville være uvirkeligt at arbejde med elementer, som ikke fabri-
keres, og man har derfor tilrettelagt alle boligerne til elementer med
et modul på 60 cm på den ene led og 30 cm på den anden, hvad der
altså har givet noget mindre altaner, end man kunne ønske og også i
nogle tilfælde har givet mindre gunstige former på entreer og toiletrum.
SOVER UM.
De normale længder for soveværelser er bestemt af 7 elementer å 60
cm, altså 420 cm minus størrelsen på elementernes vederlag i murene,
hvilket giver omkring 405 cm, hvad der er lige i underkanten af, hvad
de bør være, når to senge skal kunne st:1 i forlængelse af hinanden.
Soveværelsernes bredde er som norm sat til 330 cm minus elementer -
nes vederlag, hvilket giver 314 cm, Værelser af denne størrelse skul-
le give gode møbleringsmuligheder, hvis dørene bliver rigtigt anbragt.
Den traditionelle soveværelsesbredde i Københavns ældre boligbyggeri
var 5 alen, svarende til 315 cm. Den tillod opstilling af dobbeltsenge
ud fra væggen og endda opstilling af skabe, barneseng eller andre
møbler ved den modstående væg. Med den omtalte værelselængde kan
man også stille senge i forlængelse af hinanden, og man har endelig
muligheden for at stille sengelejerne i vinkel som en sofagruppe ved
den indre væg. Boligundersøgelsen viste at vinkelopstillingen er en hyp -
Døren placeres så man også
kan stille sengene i vinkel
pigt anvendt møbleringsform i soverum, der også er udstyret til dagop.-
hold. Bredden af kamre skal være 240 cm minus pladernes vederlag.
Det betyder, at de bliver mellem 210 og 225 cm. Døre og vinduer bør
helst placeres asymmetrisk og overfor hinanden, så at der bliver plads
til to senge i forlængelse af hinanden langs den ene langvæg. Der vil
da tillige blive plads til bord, stole etc. i den øvrige del af kammeret.
KØKKENER.
I den allerede udførte del af Tingbjerg var køkkenerne nogle stærkt dif-
ferentierede rum, med en smallere del med skabe og arbejdsbord og
en bredere del med en fast indbygget spiseplads -niche med minimums-
mål. Skabene var meget detailleret indrettet med hylde- og skuffeplads
til de forekommende redskaber og spisegrejer. Boligundersøgelsen har
vist, at spisekøkkenerne i vid udstrækning benyttes som opholdsrum og-
s å uden for spisetider og madlavningsperioder. Skabsindretninger benyt-
tes kun i ringe omfang, helt som de var tænkt, og opbevaringspladsen
i skabene er større end der er brug for i en almindelig husholdning.
Ud fra disse erfaringer har man for den kommende del af Tingbjerg
søgt at finde frem til et køkken, der indeholder, hvad der er passende
for en normal husholdning, og som samtidig kan fremtræde som et til-
talende opholdsrum m~d gode møbleringsmuligheder. Det har ført til et
typekøkken, der er omtrent kvadratisk med køkkenbord og komfur langs
den ene væg og to skabe ved den modsatte væg anbragt, så at der dan-
nes en niche til spiseplads. Køkkenet er 5 x 60 cm dybt minus plader-
nes overlæg og 330 til 360 bredt også minus pladernes overlæg.
OPHOLDSSTUEN er mindre bunden af møbelstørrelser end soverummene.
Man har regnet med, at det spisebord, familien bruger i det daglige,
står i spisekøkkenet, og der kræves altså ikke nogen særlig spisebords-
gruppe i den store opholdsstue. Den skal give muligheder for forskelli-
ge møbelopstillinger, og først og fremmest være rummelig og have god
vægplads. Der er arbejdet med opholdsstuer på ca, 20m 2 (der kræves
18m2 ) og med i hvert fald een lang ubrudt væg. Alt efter lejlighedstypen
er dørene til det andet værelse anbragt henholdsvis i den anden langvæg
og i den korte væg vis a vis vinduesvæggen.
LEJLIGHEDERNE varierer efter størrelse, efter indgangsdørens place-
ring (østside eller vestside), efter altan eller ikke altan. For lejlighe-
der med to værelser og kammer og med indgangsdør i østsiden er der
udarbejdet to principielt forskellige lejligheds -typer. Socialt Boligbyg-
geri har ønsket lejligheder med altaner, og Samvirkende Boligselska-
ber har ønsket lejligheder uden. I det første tilfælde er løsningen ble-
B-type
vet en boligtype, B-typen, med et midterskillerum og med de to værel-
ser med altanen på den ene side af skillerummet og de øvrige rum på
17
 D 1 -type
L-type

Som en variant af denne type opstår typen D l, der har to værelser og

den anden. I det andet tilfælde er resultatet blevet L-typen med gennem- to kamre: soveværelse og kamre mod øst, opholdsstue med altan og spi-
g~ende tværskillerum og &e to hovedrum i forlængelse af hinanden p~ sekøkken mod vest.
tværs af husblokkenes længderetning. De fleste boliger gennemføres efter de omtalte typer eller som varian-
Ved B-typen ligger soveværelset til samme side som den store opholds- ter af dem.
stue i de fleste tilfælde mod vest - tilbagetrukket bag en indbygget al- Ud over de almindelige boliger bliver der boliger med særlige funktio-
tan. Begge rum har passende størrelser. Spisekøkken, bad og kammer ner, nemlig enrumsboliger for unge mennesker, rækkehusboliger for in-
ligger til den anden side, østsiden. validerentenydere og boliger for aldersrentenydere.
Ved L-typen ligger opholdsstue og soveværelse til hver sin side, altså
vest og øst, men danner en sammenhængende gruppe, der ved sin dyb-
de og den forskellige orientering opn~r en vis rigdom. Den frembyder
gode muligheder for en effektiv gennemluftning af lejligheden. Bredden
for disse værelser er m~ske lige smal nok til en opholdsstue, til gen-
gæld rigelig til et soveværelse, men benyttet sammen giver de to rum
gode muligheder for en varieret møblering, Man kan kun komme til
soveværelset fra opholdsstuen, men det skulle efter de erfaringer vi
har indhøstet ved boligundersøgelsen, ikke være nogen gene. Køkkenet
ligger til samme side som opholdsstuen altså almindeligvis mod vest,
men man må regne med det som et spisekøkken med køleskab, altså
som en opholdsstue nr. to, der bruges af hele familien om eftermidda-
gen. Man har p~ denne måde opholdsrum mod vest og soverum mod øst.
Lærlingelejlighed

Boliger for enlig unge - "lærlinge boliger" - foreslås indrettet i gavllej -

ligheder mod Gavlhusvej, og hvor man ellers kunne få dem anbragt. De
indbygges i en almindelig boligblok ved en opgang med en normal B-type
lejlighed til den ene side af trappen. l hver etage indrettes fire enkelte
værelser og dertil eet bad, eet W. C. og eet thekøkken, som de fire har
!. fællesskab.
Trappen stå r i nær forbindelse med knallertrum etc. med
særlig indgang.

F-type

I blokke med hovedindgang i samme side som den store opholdsstue,

alts~ mod vest, bliver lejligheder med to værelser og kammer efter
L-typen blot forandret, ved at skydedørsskillerummet flyttes, medens
lejligheder med altan bygges som F-typer med opholdsstue og sovevæ-
relse i forlængelse af hinanden.

18 19
 Kælkebakke
BEBOERNES TRIVSEL
Når mal). i et nyt boligkvarter sørger for at boliger, trafikfor hold, b u .
tikker, skoler etc. følger visse normer, tilfredsstiller visse krav, m !l.
man gøre sig klart, at alle disse enkeltforhold ikke er mål i sig selv.
De skal t1lsammen være midler til at skabe gode levevilkår for bebo-
Børnehave erne. Men er de tilstrækkelige eller skal der mere til? Undersøger man
. l
et moderne boligkvarter, vil man ofte finde, at selv om der er alt det,
der skal være efter de forskellige regler, s~ mangler der alligevel no-
get væsentligt. Med al pænhed, med alle venlige haveanlæg og ordentli-
Skol ge huse kan bydelen godt være trist og dødsenskedsommelig at bo i. Den
bliver et sted hvor folk nok bor, men de lever der ikke.
Man m~ sætte sig s om m~l at skabe menneskelige omgivelser, der kan
gøre det muligt for hver enkelt beboer at udfolde sig på den mest har-
moniske og rige m~de. Det kan JO være yderst forskelligt, hvad menne-
ske.r har evner og lyst tiL Men hvis de føler, at der ikke er betingel-
ser for at de kan udvikle sig, bliver de kuede. Nogle kan blive træge
og døde, andre kan søge afløb for deres kræfter i mere eller mindre
assoc1ale foretagender lige fra simpel ødelæggelse til romantiske gang-
stergruppers huseren -og al mulig ungdomskriminalitet.
Mennesket er først og fremmest et selskabeligt væsen, og for at den
enkelte skal kunne udvikle sig, må han føle sig i kontakt med andre, læ -
re af andre, påvirkes og påvirke andre. Det kan være sundt for den en-
kelte at drive hjemmegymnastik - ligesom det er sundt at børste tæn-
der - men ikke udviklende på samme måde som at gå op i en eller an-
den sag sammen med andre, hvor den ene kan give den anden impulser.
Det er derfor, at man må lægge s~ meget vægt på, at beboelserne skal
danne naboskaber, overskuelige byenheder, hvor beboerne kan føle sig
u hjemme, kende hinanden og leve i samfund med hinanden. Og man har
hævdet, at netop sådan en størrelse som den Tingbjerg f~r, nemlig en
Kirke
halv snes tusind indbyggere, skulle være gunstig, fordi den er tilstræk-

III
kelig til at bære visse samfundsdannende elementer: et større butiks-
centrum, en større skole, passende sportsarrangementer og en række
andre bymæssige institutioner, der tjener til at føre folk sammen .
. ~ Ser man nærmere p~ .det, vil man dog finde, at de naboskaber, menne-
sker lever i og føler sig fortrolig med, er af meget forskellig størrel-
Institution se. Barnet f. eks. , kender kun en stærkt begrænset kreds og kan kun
trives under mindre forhold, som det kan føle tryghed i. På den anden
side er der nogle voksne, der m~ søge deres ligemænd langt uden for
det naboskab, som en bydel som Tingbjerg kan danne.
Det er nu så viseligt indrettet, at barnets aktionsradius kun er lille,
mens den voksne ved hjælp af telefon og moderne trafikmidler let sætter
sig i forbindelse med selv fjernt boende venner.
i Hvis beboerne trives, vil byen altså i virkeligheden komme til at bestå
--i af en mængde større og mindre naboskaber. Det gælder da om at fa dem
til at fungere, så at hver person har følelsen af at leve i det rette na-
l l boskab nemlig et, der tilfredstiller hans eller hendes behov for sund livs
udfoldelse og kontakt med andre.
l I almmdelighed kan det siges, at den moderne by, sammenlignet med den
gamle er mere specialiseret og altså mindre varieret. Den gamle gav
ved Sin mangfoldighed beboerne flere oplevelser og flere muligheder for
aktivitet end den nye er i stand til. Hvad man således har mistet af mu-
li,gheder for en naturlig udfoldelse, må ofte erstattes ved noget mere be-
bevidst og kunstigt. Når det professionelle arbejde ikke længere giver udø-
veren den nødvendige motion eller interessante oplevelse, indfører man
gymnastik og sport i fritiden for derved at genoprette harmonien. Når

20 21
 r"''
børn ikke længere kan komme til at lege ved stranden i den frie natur, (' .. \

prøver man på at give dem en erstatning i form af sandlegepladser i ha-

veanlæg.
For alle aldersklasser findes der nu en række behov, som man mit tll-
fredsstille ved bevidste foranstaltninger, erstatninger· for noget, man har
mistet i den moderne by.
l
Gennemgår vi nu de enkelt aldersgruppers naturlige naboskaber og behov,
kan vi samtidig undersøge, hvorledes vi skal Ulfredstille deres krav til
livsudfoldelse.

Spædbarnet.
For den mindste samfundsborger, det spæde barn, er famili en hele det
naboskab, det kan opfatte og som det har brug for. For at spædbørnene
skal trives, må de føle tryghed hos moderen og faderen. Hvis forældre-
ne kan tage sig af dem uden at være trykket af bekymringer, er der Men fælles for hele området er, at husene overalt samler sig om be-
skabt betingelser for en god udvikling. Gode boligforhold er altså væsent- skyttede og lune områder, der kan udformes som venUge og lyse haver.
lige for spædbarnet og alt, hvad man gør for at familien skal kunne bo Der bør være andet og mere end legepladser med de obligatoriske red-
under gode og velordnede forhold, kommer spædbarnet tilgode. Det skal skaber. Professor C. Th. Sørensen har fremhævet, at børnene skal have
have let adgang til frisk luft. Til hver lejlighed bør der være en fransk adgang til de forskellige landskabsformer, som man kender fra landet.
dør eller en altan, hvor en vugge eller en barneseng kan stå beskyttet Under de bymæssige forhold må man ligesom stilisere og forenkle land-
og dog med stadig t1lgang af frisk luft. Der bør også være nem adgang skaberne, så at de kan rummes indenfor de snævre rammer, kan tåle
til en have eller en anden god udendørsplads, hvor man trygt kan place- det bymæssige slid og kan vedligeholdes uden for stor arbejdsindsats.
re en barnevogn. De landskabstyper, som han vil erstatte i et planlagt haveanlæg og give
For børn, hvis mødre må være væk fra hjemmet bestemte tider af da- børnene at lege i, er SANDSTRANDEN, ENGEN og LUNDEN. Sand-
gen, må der være vuggestuer, hvor forældrene kan vide deres små i stranden erstattes af sandlegepladsen, hvor man kan have alle slags le-
gode hænder.
ge med sand. Engen erstattes af græsplænen, hvor småbørn kan tumle
sig ubekymret. Og endelig skal de have adgang til en lund, det vil sige
Børnehavebarnet.
kunne gå i skygge under træer. Ved de forskellige haveanlæg på Ting-
Når børn har lært at gå, får de også behov for en større bekendtskabs-
bjerg har man med flid fundet steder, hvor træer vil kunne gro uden at
kreds end familien. De lærer stadig nye ting at kende, eksperimenterer
genere beboerne. Hvis de kommer for nær vinduerne, må man nemlig
med at håndtere dem, prøver med bolde, klodser, sand og sandforme
regne med klager og krav om fjernelse af skyggegiverne, hvis de skulle
etc. De skal kunne lege i det fr1 og hvad der 1sær er vigtigt: lege med
opnå den eftertragtede størrelse. På steder, der er tilstrækkeligt langt
andre børn.
fra husene, plantes der altså grupper af træer eller alleplantninger.
Det er tiden for den lille legeplads, der kan samle småbørn fra en hel
Hvor haveanlæggene ikke er skilt fra gaderne ved huse eller tætte hegn,
kreds af boliger. Afgørende er det, at den ligger beskyttet og er sådan
har man sørget for en terrænforskel og en beplantning, der kan lukke
placeret, at mødrene ved, at der ikke kan ske børnene noget der. Der-
fuldstændig, så at man ikke ser eller mærker, at der er en verden af vog
for ligger den bedst i en have afsondret fra trafikgaderne, et sted, som
ne udenfor.
børnene let kan gå til fra hjemmene uden at komme i berøring med kø-
I denne periode har børnene ogsit brug for børnehaven, hvor de træffer
rende færdsel. l mange tilfælde ville moderen selv helst have s it barn
jævnaldrende ligesom på den hjemlige legeplads. Her lærer de at beskæf-
legende lige under vinduet, så at hun kunne holde øje med det og følge,
tige sig på mange måder. Færdselsmæssigt ville det være bedst om alle
hvad det foretager sig og let kalde det op. Men de beboere, der ikke
småbørn kunne komme til deres børnehave ad beskyttede stier, hvor de
har småbørn på legepladsen, skal nok meget have sig frabedt at have
ikke kom i berøring med kørsel af nogen art. Det har man opnået i den
børnesterorner lige op i deres lejlighed. Disse krydsende hensyn fører
sydlige del af Tingbjerg, den der ligger syd for Ruten. Der kan man fra
til, at beboelsesblokkene samles om rolige haveanlæg, der kan ligge helt
hver bolig ikke blot gå til en småbørnslegeplads uden at komme ud på
afsondret fra gaderne og altså være trygge opholdssteder for små børn.
gaden, men også til en sti, der går langs Vestenceinten lige til børneha-
Men indenfor dem, lægges småbørnenes særlige legepladser excentrisk,
ven i det sydøstre hjørne (og til vuggestuen). Børn, der bor nord for
helst ved en ydergrænse på et sted, hvor støjen fra børnene vil være til
Gavlhusvej er ikke helt s å heldigt stillet, Men de kan dog ogsit komme
mindst gene for den omkringliggende bebyggelse.
til deres børnehave uden at krydse nogen større vej,
Haveanlæggene gennemføres imidlertid ikke efter noget fast skema, men
Inde midt i området indenfor den store "færdselsslynge" er der planlagt en
udformes forskelligt alt efter deres orientering og placering mellem be- Græsplænen er den stiliserede
eng som man kan tumle sig i børnehave ved "Arkaderne" og den store skole har sine børnehaveklasser.
boelsesbygningerne, Nogle steder ligger legepladserne således lige ud for
høje vaskekældre, så at mødrene, når de arbejder der, kan se børnene
fra arbejdspladserne.
Nogle steder er legepladserne anbragt i den sydlige, mere åbne del af
en karre, hvor lyden ikke slår så meget igen fra husene, nogle steder
endelig er de anbragt i alleer, fjernet fra husene.

22 23

-_--- . ... ~ .

Skolebarnet.
Sm~børnenes legeplads med sandkassen og andre legeredskaber bliver
ikke ved at øve sin tiltrækning. Ethvert barn skal n~ ud over det stadi-
um, hvor det er tilfreds med de primitive legeredskaber, N~et så vidt
føler de trang til at erobre en større verden end den enkelte karres om-
r~de, lære en større bekendtskabskreds at kende ned kammeraterne fra
den lille legeplads. De bevæger sig uden for den hjemlige karre og dens
MØDRE FølER SI C, TI?.VGGE have, og de kommer i skole og møder meget nyt og en mængde nye kam-
N~ROE KAN SE DE RES BØ~H
LEGE l SANDKASSEN .•.• merater.
Man har mange steder arbejdet med planer, der skulle sikre, at alle et
skoleoplands børn kunne g~ til skolen uden at komme i berøring med kø-
rende trafik. Det er vel et spørgsm~l, hvor rigtigt dette er set fra et
pædagogisk synspunkt. Børn skal ikke bestandig leve i en farefri verden,
hvor de ikke har noget ansvar for deres person. De må lære at færdes
i byen med dens færdsel, lære at se sig for, lære at tage hensyn. Dan-
ske børn begynder også tidligt at bevæge sig p~ cykel, vel at mærke p~
gaderne i den normale trafik, og det må anses for et vigtigt trin i deres
udvikling.
Med skolen åbner der sig et større naboskab, end både den lille legeplads
og børnehaven repræsenterer. Man mener almindeligt, at det er bedst for
småbørn ikke at komme under alt for store forhold, men at besøge en
lille skole kun for mindre børn.
Det ville være ideelt, om man kunne dække et område med en hel række
af sm~børnsskoler, hver med et tilsvarende opland. Det viser sig imid-
lertid vanskeligt at gennemføre i praksis. For Tingbjergs vedkommende
har man fra begyndelsen tænkt sig, at der skulle være en sm~børnsskole
sammen med den store skole inden for den store "vej slynge", een i det
nordøstre hjørne nord for Gavlhusvej og een i det sydvestre hjørne syd
for Ruten. Den allerede opførte skole er bygget under særlige forudsæt-
ninger, og det er et spørgsmål om man i fremtiden vil kunne opretholde
den som en småbørnsskole. Midterskolen er projekteret med en særlig
og helt isoleret småbørnsfløj, der har sm egen legeplads og sin egen ad-
gang. Og endelig er der afsat plads til en sm1børnsskole i den sydvest-
lige del.
Men skolen kan ikke give barnet alt det, som det har behov for, når det
er vokset fra sandkassen, Det trænger til nye lege, nye oplevelser, nye
erfaringer. I den gammeldags landsby eller købstad var der tusinde spæn-
dende ting for en livlig dreng eller pige. Deres lege var naturligt præget
af hvad de så, de voksne foretog sig. De legede far, mor og børn, de
legede med heste og vogne, med dukker, kort sagt de legede alt det, som
de havde set andre udføre som rigtigt arbejde. De kunne gå på opdagel-
ser i stalden og vognskuret, i værkstederne og p~ mange andre arbejds-
pladser. De kunne gemme sig på lofter, tumle sig i haver. Sammenlignet
med det et barn kunne opleve under den slags gammeldags forhold, er
det kun fattigt, hvad et moderne boligkvarter har at byde på.
Først og fremmest ser børnene slet ikke, at de voksne laver noget. De
ved ikke og forstår ikke, hvad de arbejder med, for det sker i en anden
bydel, i en anden og ukendt verden. I boligkvarteret sover og spiser man,
læser, hører radio, ser fjernsyn, lutter passive tidsfordriv. Det mest
aktive, de oplever er "at gå i butikker," der også er en almindelig leg,
og så er der tankpasseren og autoreparatøren. Det kan ikke give megen
næring til børns fantasi. Dertil kommer, at forældrene, til trods for den
stærkt forøgede fritid, nu synes at beskæftige sig mindre med deres børn
end tidligere. Forældre og børn har ikke rigtig noget interessefællesskab
at mødes p~.
24
•
Dertil kommer det for børnene uheldige forhold, at det moderne bolig-
kvarter er så rationaliseret og så gennemordentligt, at der ikke er plads
for tilfældigheder eller for steder, der kan byde p~ den særlige oplevel-
se. Hvert hjem er en minimumsbolig, hvor der ikke er steder man kan
gemme sig eller opleve noget spændende.
I de fleste hjem vil det knibe med at skaffe børnene et fristed, hvor de
kan udfolde sig. Uden for husene er hvert eneste område i et nyt bolig-
kvarter fastlagt til sit særlige formål og udstyret specielt dertil. Gaden
er indrettet til trafikken, og der er børn absolut uønskede. Og bag huset
ligger en have med velplejet græs og med buske og også med legeplads
for de mindste. Men der er ikke noget at gøre for foretagsomme børn i
skolealderen.
Det er altså en vigtig opgave at skaffe dem steder, hvor de kan f~ nogle
af de oplevelser og de muligheder for udfoldelse, alle børn havde i de
gamle byer. Man har prøvet med at lave mere komplicerede legepladser
med fantasifulde huse eller med hele skibe og andet morsomt og spæn-
dende som voksne kan udpønse. Men det viser s ig, at de kostbare anlæg
ikke ret længe bevarer deres tiltrækningskraft. Børnene vil meget hellere
have f. eks. en tom byggegrund, hvor de selv kan lave noget, end tage
1mod en legeplads med selv de mest kunstfærdige legehuse, hvis det he-
le er alt for færdigt. De vil gerne lave huler, og de vil bygge huse, de
vil tegne og male og tømre og snedkerere. Det er alderen, hvor de har
brug for fritidshjem og den slags legepladser, hvor legen kan besta 1 at
lave et eller andet. De har en mageløs fantasi tll ved hjælp af gammelt
kasseret skrammel at skabe noget, der ligner det, de voksne bruger. Og
det er de lykkelige for at lege med, meget mere end med de fineste ud-
førte legeindretninger.
De voksne kan for det meste ikke se, hvor dejligt det er. For dem er
og bliver det noget uordentligt skrammel, sjusket og grimt malet med
skrigende kulører. Der må alts~ nødvendigvis opstå en konflikt mellem
de voksnes trang til orden og børnenes behov for et vist kaos, hvor de
selv kan skabe det, de har lyst til og få afløb for deres foretagsomhed.
Derfor er det opgaven at skabe fristeder for de virkelystne, reservater
hvor de kan udfolde sig frit uden at genere de voksne - og uden at blive
generet af dem. Sådanne legepladser for børn i skolealderen behøver ik-
ke at ligge sll. nær ved boligen som småbørnslegepladserne.
Børnene er nu nået et trin, hvor de godt kan færdes alene p~ gaden til
fods eller på cykel. Deres "naboskab" er altså meget større end børne-
havebarnets, for de har en betydelig større aktionsradius. De kender børn
fra flere karreer. Afstandsspørgsmålet er ikke længere vigtigt. Støjpro-
blemet spiller nok heller ikke stå stor en rolle, hvis man kan skaffe dem
beskæftigelse, som de er ivrigt optaget af, for så støjer de ikke. Men
derimod er synsindtrykkat af legepladsen afgørende. For mange voksne
frembyder den, hvad der i servitutter kaldes "et ubehageligt skue".
I den allerede udførte del af Tingbjerg ligger der en sådan legeplads ved
~·-- den gade, der hedder "Hækkevold". Som navnet antyder var det oprinde-
ligt meningen, at der skulle have været en vold med hække omkring ste -
Snit i Hækkevold det, hvor børnene får lov til at bygge huse. Det skulle danne et grønt
hegn så højt, at man ikke udefra kunne se børnenes byggeri. Den bør
nu gennemføres, så man ikke fra gaden kan se legepladsens skure, som
mange mennesker synes skæmmer kvarteret.
For den fremtidige del af Tingbjerg, gælder det om at finde steder, hvor
man kan placere sådanne legepladser, der kan blive passende isoleret.
De må ikke ligge umiddelbart op til huse, og de må være omgivet af
volde, af mure eller af plankeværker, der hindrer indblik, ikke fordi
der skal foregå noget der ikke tåler dagens lys, men alts~ fordi mange
25
 vil synes, at sådanne legepladser virker skæmmende på kvarteret,
Da formålet med legepladsen er at befordre børnenes aktivitet og give
rum for deres skabertrang, stilles der ikke store krav til dens udstyr.
Den skal danne en neutral ramme om det liv, børnene selv skaber. Det
er ønskeligt, at der er en overdækket plads, hvor de kan søge ind i dår-
l i gt vejr, og der må i hvert fald være et aflukket hus til værktøj og til
redskaber.
Fritidshjemmene skal ligesom de her beskrevne legepladser, som man
har kaldet "pædagogiske legepladser" tilfre<jsstille børnenes skabertrang
og virkelyst. Men de virker ikke på helt samme måde, og de er også
forskelligt administreret. Fritidshjemmene er mstitutioner, hvor det er
forældrene der indmelder børnene, og fritidshjemmet har pligt til at fø-
re kontrol med at børnene er der til de aftalte tider. Forældrene vil
vide at de er i trygge hænder , Bår de selv ikke kan være hjemme. Ved
den pædagogiske legeplads derimod kan forholdene være mere frie. Der
er delte meninger om, hvor fr1e de kan og bør være. Men der er enig-
hed om, at man ikke kan overlade børnene helt til sig selv. For de kan
meget vel finde på at lave huler eller bygværker, der er for farlige for
dem selv og for andre. Man kan organisere legepladsen med dens hus
som en "børneklub" . I hvilken grad den, der leder klubben, skal hjælpe
børnene og lede dem i den ene eller anden retning, må vel komme an
på den enkelte, på lyst og talent til at omgås børnene.
I den allerede udførte del af Tingbjerg ligger fritidshjem og pædagogisk
legeplads side om side, og der er et vist samarbejde imellem dem.
Det har her vist sig praktisk og været til glæde for børnene.
Der bør indenfor legepladserne være stor fnhed både for børnene og for
pædagogernes udfoldelse, og der bør næppe lægges stive programmer.
Men ved planlægning er det rimeligt at undersøge, hvordan man kan gi-
ve plads for flest mulige af de forskellige former for sund aktivitet, der
kan blive tale om, Selv om hver legeplads skal åbne mulighed for mange
slags virksomheder og for mange improvisationer, vil man ikke kunne ha-
ve alle aktiviteter alle steder, idet nogle kræver særlige forhold for at
komme tll udfoldelse.
Det var ønskeligt, om børnene foruden at have gode muligheder for alle
slags bevægelseslege: boldspild, sjipning o. s. v. kunne få leJlighed lil for
det første at lave huler, for det andet at bygge huse, for de t tredie at
plante haver, for det fjerde at passe dyr, og for det femte at lave og
bruge køretøjer.
Huler øver en umådelig tiltrækning. At lave en hule er en pnmitiv må -
de at skabe sig sit eget private rum, samtidig med at der er noget spæn-
dende romantisk ved det. En mindre legeplads på flad mark er i midler-
tid 1kke egnet til hulelege. Der skal helst være skråninger, og der skal
være nogle jordmasser at arbejde med. Men ved et byggeri som Ting-
bjerg er det ikke så svært at skaffe jord, som det er at komme af med
de store opgravede jordmængder, uden for store bekostninger. Det vil
derfor være både økonomisk og formålstjenligt at forme et kunstigt bjerg
p!i området. Det kan kun gøres nord for bebyggelsen på den store trekant
ud mod Hareskovvej. Der er allerede gjort en begyndelse med den beplan-
tede kælkebakke. Det foreslås nu, at man fortsætter denne bakke, så at
der kan blive en stor legeplads i form af et helt bjerg, hvor der både
kan laves huler og rejses telte, og hvor der også kan være kælkebane
og bane for sæbekassekørere.
Bygning af huse og indretning af dem skulle der være mulighed for på
alle pædagogiske legepladser. Der behøver blot at være nogle byggema-
terialer til rådighed for børnene, så skal de nok selv om resten. Man
må imidlertid økonomisere med pladsen, og derfor kan en vis planlæg-
26
_, *' . --
~ l
\.. \
' ' \• ' •..· ' '""~"
l•
ning i form af en regulær udstykning i små parceller godt blive nødvendig.
Den skal ikke være der på forhånd men må komme som en del af legen.
Der kan derimod være et spørgsmål om, hvorvi dt man skal dræne og be-
fæste de områder, børnene skal bygge på. En alt for fugtig grund kan
være ødelæggende. Ikke mindst vil den gøre legepladsen meget upopulær
hos mødrene, der nødig vil have at børnene skal svines mere til end
højst nødvendigt under legen.
I reglen morer det ikke børn så meget at lave haver som at lave huse.
Men hvis de bygger deres eget hus, vil de også ofte gerne have noget
til at gro omkring det. Selvom det kan knibe med tålmodighed til at ven-
te på resultaterne af det, der bliver sået og plantet, så vil trylleriet
ved at arbejde med noget der gror dog fængsle mange børn i en bestemt
aider, og det er en mangel ved en bebyggelse, hvis de slet ikke har mu-
lighed for at beskæftige sig med havedyrkning. Man bør næppe regne med
haver på alle legepladserne, men kunne forsøgsvis udlægge een specielt
til dette formål med en passende udstykning i små lodder og med en jord
egnet til havebrug. Den vil antagelig blive som en kolonihaveområde i
meget lille udgave, og opførelse af lysthuse vll bllve noget væsentligt.
Det vil antagelig mest blive småpiger, der vil søge denne form for lege-
plads. Den tænkes lagt nær ved aldersrenteboligerne. De gamle har til
dels samme problem som børnene. De skal beskæftiges, uden at udføre
et professionelt arbejde. Det bør forsøges, om man kunne få et vist fæl-
lesskab istand, så børnene og nogle af aldersrentenyderne kunne hjælpe
hinanden. Dette ville være endnu mere ønskeligt, når det drejer sig om
pasning af dyr, I nye bydele er der i reglen ikke andre husdyr end hun-
de og nogle enkelte katte. Børnene er altså helt afskåret fra ethvert sam-
liv med dyr. De kommer til at mangle kendskab til en vigtig side af tilvæ-
relsen. Hvis man imidlertid slipper bybørn, der ikke kender til dyr løs
f. eks. på nogle kaniner kan de godt ødelægge dem enten ved for megen
kærlighed eller ved grusomhed. De må lære at omgås dem på en fornuf-
tig måde. Det er ikke sundt, hvis de blot betragter dem som legetøj.
Bedst er det, hvis de ser dem som husdyr, som de har et ansvar over-
for, og som også kan give et udbytte. At passe høns og samle æggene
er noget helt andet end at lege med kæledyr. P å den anden side er bør-
nene ikke blot ukyndige men også ustadige i deres interesser, og der må
27
x - -
l
 være nogen, der garanterer, at dyrene altid får den pasning, de skal ha-
ve. Det skulle nu ikke blive så vanskeligt, for i en kreds af aldersren-
tenydere vil der altid være nogle, der er fra landet, og som har forstand
på dyr og kærlighed til dem. Og man kan gøre en god gerning mod gamle
mennesker, hvis man kan g1ve dem visse, ikke for tunge pligter og an-
svar. Derved kommer de til at føle, at de har betydning, de får en me-
ning med tilværelsen. Man skulle altså nok kunne finde nogle, der kunne
have overtilsyn med og overansvar for en børneklubs dyrehold.
Det vil være imod de servitutter og andre rådigbedsindskrænkninger man
i almindelighed har i bymæssige boligkvarterer. Men der burde gøres en
undtagelse for en særlig inst1tution, der var isoleret fra bebyggelsen på
passende måde og indrettet, så at der ikke skulle kunne opstå gener.
Man kan tænke sig, at der blev givet tilladelse tll a t holde høns, duer,
kaniner, eventuelt geder og æsler.
Man ville også gerne et sted kunne give børnene muligheder for at lave
køretøjer og køre med dem. Der tænkes på sæbekassebiler o. lign. De ø-
ver en stor tiltrækning og er absolut uønskede i de voksnes verden, bå-
de på gadernes fortove og kørebaner og i karr~ernes haveanlæg. Som al-
lerede omtalt kan man tænke sig særlige baner indrettet på "bjerget"
Det var ønskeligt også at have et område med befæstede kørebaner på
flad jord, hvor børnene kunne have færdselskryds med færdselsregulering,
altså lege gadetrafik, men ikke på den rigtige gade. Men det vil være
vanskeligt at etablere, fordi børn, der efterligner de voksnes færdsel, og-
så vil efterligne de voksnes støjende adfærd. Og man kan næppe indenfor
Tingbjergs område anvise et sted, der er tilstrækkeligt isoleret til at
man kan indrette det til sådan børne -kørsel.
Sammenfattende kan man sige, at det er tanken at indrette en hel række
"pædagogiske legepladser", der alle skulle give muligheder for en række
af aktiviteter. Dertil skulle hver legeplads råde over et område indrettet
til en speciel legeform: huler eller byggeri eller haver eller dyr etc. Det
skulle give hele bydelen en rigdom af muligheder, ligesom den gammel-
dags købstad havde. At det bliver mere organiseret, og at f. eks. den,
der melder sig ind til den ene form for leg, ikke samtidig kan tage del
i det, der foregår på andre legepladser, er ulemper, der følger med den
særlige byform, men det bør dog ikke afholde en fra at prøve på at give
børnene de mange muligheder. Alternativet ville være at samle al børne-
aktiviteten på eet kæmpemæssigt legeområde helt uden for bebyggelsen.
Men det vil næppe være heldigt at gøre barnet til et nummer i et sådant
massesamfund af børn. Vi har anset det for vigtigt, at få de mange børn
delt op i mindre grupper, hvor de kan opnå et intimt kendskab til hinan-
den.
Udover de nævnte legepladser tilpasset efter børns behov for skabende
virksomhed vil der også være brug for steder egnet til uorganiseret sport
og leg, som ikke forudsætter voksnes opsigt. Sammenlignet med de gamle
købstæder og landsbyer har et boligkvarter som Tingbjerg den store fordel
at besidde anseelige græsarealer indenfor karreerne. De er gennemgående
så store, at der ikke skulle være noget i vejen for, at børn spillede bold
der, skød til måls med en fodbold o. lign. Men drenge vil let blive for
voldsomme og støjende og voksne beboere vil sandsynligvis protestere
mod de store græsplæners anvendelse p~ denne måde. Men heldigvis er
Tingbjerg da omgivet af parkområder med store græsarealer, hvor børn
frit kan lege med deres bolde. Det er vigtigt at have nogle steder, hvor
der kan løbes på skøjter, rulleskøjter om sommeren og isskøjter om vin-
teren. Og man m~ håbe, at der engang i fremtiden kan etableres et uden-
dørs svømmebassin. Der er plads til det nord for skolens svømmehal, og
det kan antagelig udnytte de samme tekniske anlæg for vandets rensning
og cirkulering.
28
Barnet er tilfreds bare det
ligner et skib
Den halvvoksne vil have en
rigtig båd
Den halvvoksne.
Det næste trin, der indt ræder ved noget forskellig alder, betegnes ved
en utilfredshed med blot at lege. Det er ikke længere nok at beskæftige
sig med noget der ligner eller forestiller livet, nu vil man prøve at le -
ve selve live t. I den forrige periode kunne en dreng have stor glæde af
at slå nogle brædder sammen til noget der bare mindede om et skib,
tilstrækkeligt til at man kunne ~ at det var det. Nu ser han med for-
agt på det som noget barnligt pjat, for nu vil han bygge en rigtig båd
eller kano, som hll.n kan søsætte og ro ud i. Det er perioden, hvor man
stræber efter at drive voksen sport, læse bøger for voksne, diskutere
som voksne, more sig som man tror voksne gør det, se film forbudt for
børn o. s. v. Det er en brydningsperiode med vældige kræfter, de kan fø-
re til en meget positiv udvikling, hvis der er d~ rette betingelser derfor.
Det er en rent ud imponerende indsats, der ydes af unge mennesker på
ungdomsskoler og kursus, på sportspladser og i ungdomsklubber. Men
der, hvor energien ikke ledes i de rette kanaler, får den oft e afløb på
en måde, der kan udarte til det samfundsfarlige, og det er det, man hø -
rer mest om. Alt ungdomsuvæsen og -kriminalitet er populært "stof".
De unge vil alt så ikke være som børn, og først og fremmest vil de ikke
behandles som børn, de bryder sig ikke om at blive irettesat og belært.
Det fører dem væk fra de voksne, som de efterligner og til jævnaldren-
de selskab og til stærke kammeratskaber. De vil gerne slutte sig sam -
men i foreninger, i "bander", i kliker, De har en stærk " social" trang
indenfor deres egen kreds, og kan samtidig være asociale i forhold til
det øvr ige samfund.
De halvvoksne er meget mobile. Efter endt skole kommer mange i lære
langt fra hjemmet, og afstande overvindes med lethed, Men når de slut-
ter sig sammen, så er det mest med unge fra deres eget milieu. Deres
naboskab er dog ikke s~ snævert som den mindre skoledrengs. Afstanden
indenfor et område som Tingbjerg betyder ikke noget for dem. Men de
har en tilbøjelighed til at anse de mennesker, der bor udenfor som frem-
mede. Det er ganske normalt, at en væsentlig del af de halvvoksnes ud-
vikling foregår udenfor forældrenes kreds, men indenfor bydelen.
På Tingbjerg kommer man til at st~ med e t meget stort kontingent af
ganske unge mennesker, der har en mængde fri tid, også ofte en del pen-
ge på lommen, en stæz:k trang til at foretage sig noget og behov for
samvær med jævnaldrende, og det skal ske indenfor Tingbjergs område.
Det er af største betydning, at man, samtidig med at man bygger boli -
gerne, tilvejebringer steder, hvor denne ungdom kan udfolde sig.
Det gør ikke så meget, om Idrætsparken øst for boligområdet ikke straks
får sine klubhuse og sportshaller færdige, blot der bliver fodboldbaner
til organiseret spil. Skolen i områdets midte har alle betingelser fo r at
kunne Ulfredsti lle en række af de unges behov, også udover skoletiden.
Ved Gavlhusskolen i omr.1dets nordøstre hJørne har der været et frugtbart
samarbejde mellem skole og ungdomsklub, ikke blot lokalemæssigt, men
også personal emæssigt. Man må håbe, at den nye T ingbjerg-skole også
kan fa s in betydning langt ud over barneskolen. Den s k ulle gerne blive
stedets kulturcentrum. Efter skoletid bliver der. plads for alle slags kur-
ser og møder, for sportsbegivenheder, udstillinger, foredrag, studiekredse,
koncerter og teater, og alle disse begivenheder skulle ikke mindst have
betydning for de helt unge.
I engelsktalende lande kalder man rådhuset for "town hall" eller " city
hall", udfra den - vel oprindeligt italienske id~ - at byens hus 1kke så
meget skal betragtes som en administrationsbygning som en samlingshal
for borgerne. I mange københavnske distrikter indtager skolen nu pladsen
som en sådan "town hall", og på Tingbjerg, der er et så afsluttet lille
29
 bysamfund, m& den kunne gøre det bedre end noget sted. Efter Borger-
repræsentationens ønske får skolen nu en hal, der er større end andre
skolers sportshaller. Den kan rumme en h&ndboldbane og dertil fire hund-
rede tilskuere. Den kan også ved hjælp af skydevægge omdannes, så at
der i midten bliver en teatersal til ca. 600 tilskuere og på hver side af
den en stor gymnastiksal. Det kan altså blive et sted både for koncerter
og teater, professionelt teater såvel som amatørteater. Denne hal med
sine omklædningsrum og bad kommer til at ligge ud til skolens store
idrætsområde i Tingbjergs midte. Men den åbner sig også mod Ruten,
bydelens hovedstrøg, hvorfra den gennem gårdene ses som den store sam-
lende bygning, hele byens hal.
Skolens svømmehal med et bassin på lO, 5 x 25 m bliver også et sam-
lingssted for unge fra hele Tingbjerg. Og skolens bibliot ek og værksteds-
lokaler vil have sine tilhængere. Idrætsparken og skolen vil kort sagt væ-
re centre for hele det "neighbourhood" der hedder Tingbjerg. Det er ste -
der, hvor de halvvoksne kan komme sammen med de voksne. Men, som
allerede omtalt, har de behov for steder, hvor de kan udfolde sig sam-
men med jævnaldrende. Dertil skal man have ungdomsklubber. De bør ik-
ke være for store, ikke større end at lederne kan kende alle medlemmer
og medlemmerne kan kende hinanden. Ved den første ungdomsklub ved
Gavlhusskolen har der meldt sig mange flere medlemmer end først be-
regnet. Når Tingbjerg bliver helt udbygget med skoler og idrætspark vil
behovet dog muligvis blive forholdsvis mindre. En ungdomsklub bør helst
ligge et sted, hvor den kan udfolde sig temmelig frit uden at genere om-
kringboende. Derfor er den første ungdomsklub lagt i den nordøstre ud-
kant og den næste foreslås lagt i den sydvestre.
I forstæderne er også danseskolerne med deres træningsaftener, der fun -
gerer som klubber, viglige mødesteder for de unge, steder hvor de mo-
rer sig ved at lære noget, træner sig til færdigheder og gør det i sel-
skab med andre.
Ungdommens problem er i høj grad et boligproblem. I de minimale lej-
ligheder tvin'!es de unge til at leve for tæt op ad forældre og søskende.
Derfor søger de ud. Det ville være heldigt for mange, hvis de kunne
komme til at bo på en mere uafhængig made. Når de begynder at stå på
egne ben, vil de gerne kunne bo for sig selv, hellere sammen med jævn-
aldrende end med "de gamle". På Tingbjerg vil man prøve på at imøde-
komme dette ønske ved at indrette lærli ngebellger, enkelte rum, der kan
lejes ud særligt til unge mennesker. Man tænker sig dem ikke samlet i
store institutioner, ikke i kollegier, men ganske simpelt som enkeltvæ-
relser placeret mellem andre boliger. Sådanne lærlingeboliger er projek-
teret i sydgavle ved Gavlhusvej ved opgange, hvor der til den ene side
er normale lejligheder og til den anden tre h fire enkeltværelser på hver
etage, fælles om bad og køkkenindretning. En af beboerne i lejlighederne
skal have et vist opsyn med de unge, der ellers må bo der under eget
ansvar ganske som andre lejere.
De er placeret, så at de kan have deres egne kælderrum til knallerter
og cykler med adgang fra gavlen. På den måde skulle de opnå en vis
isolation, samtidig med at de kom til at bo i normale boligblokke. De
vil have muligheder for et frugtbart samvær uden at behøve at danne or-
ganiserede, lovfæstede foreninger eller klubber.
Man bør overhovedet skabe muligheder for alle slags sociale grupper af
unge mennesker som spejdere og lign. og finde plads til dem efterhånden
som der viser sig behov derfor.
30
Den voksne.
Med hensy n til behov og naboskab er der to slags voksne, dem der har
deres arbe jde uden for boligområdet og dem, der har deres hverdag i
selve området.
De førs t e lev er ikke i et så klart afgrænset naboskab , som de b eboere
vi hidtil har betragtet . De har m ange af deres venner udenfor boligom -
rådet, de søger også mange af deres adspredelser på f jerner e liggende
steder. Ja for mange voksne er fritiden ikke rigtig anv endt, hvis den
ikke t ilbringes bort e fra hjemmet. De er ivrige efter a t skaffe sig tran-
sport m idl er, skaffe sig en bil, og selve k ørslen bliver en væsentlig op-
levelse for dem. De vil ikke blive stikkende i et p rovinsielt lille bolig -
område, men søger større omgivelser.
Når mange moderne boligbebyggelser virker så mærkeligt døde, sammen-
lignet med gamle tiders byer, er det altså ikke bare bebyggelsens skyld.
Livsformerne har ændret sig. De voksne søger bevidst bort fra hjemst e-
det, også når der ikke er noget i vejen med det, fordi de synes, a t de
bedst tilfredsst iller deres trang til aktivitet, ti l udvikling og opl evelse
ved at bevæge sig andre steder hen. Husmødre og andre, der har deres
arbejde i boligområdet føler sig vel mere knyttet til det, men de vil ger-
ne i f ritiden slå følge med de andre bort fra den daglige trommerum.
De voksnes store bevægelighed i vore dage skaffer dem væsentlige goder :
en større hori zont, muligheder for en afvekslende fritid, adgang til na -
t ur og friluftsliv, så vel som til alle de kulturgoder , byerne kan byde på.
Man kunne derfor mene, at de ikke havde andre behov i boligkvart eret
end et sted at bo og et sted a t have bilen, når den ikke anvendes til ud -
flugter. Men hvis bostedet for de voksne kun bliver et sådant startpunkt
for udflugter, vil det skille dem stærkt fra børnene og de unge, der fø-
ler sig mere knyttet til stedet, som foran beskrevet. Det vil splitte fa-
milierne.
Flertallet af de voksne i et nyt boligområde er jo familiefædre og fami-
liemødre, og anser man fami lielivet som noget væsent ligt for beboernes
trivsel, må man også gøre noget for at forældrene kan føle sig knyttet
t il deres børns bost ed. Ved siden af forde l ene ved den moderne t rafik,
der gør dem mindre stav nsbundne end i tidligere tider , bør de også ha-
ve fordelene ved at være knyttet til en sund og l evende lokalitet . Som
foran nævnt vil Idrætspark og skolens store hal med alle dens arrange-
m ·e nter være s t eder, hvor voksne, halvvoksne og børn kan gå samm en.
Endvidere vil kvarterets butiksst røg, især for de hjemmearbejdende vok-
sne være et vigtigt træk i byen, afgørende for deres trivsel på s t ed et.
Den skabertrang vi finder hos børn og unge mennesker aftager i regl en
med alderen og afløses af et behov for andre mere passive oplevel ser
bl. a. af lysten til at se og købe ting, til at besidde noget. Butiksstrøget
skal tilfredsstille noget af dette behov og samtidi g være et mødested,
hvor man kan se og ses. Det skal have noget ud o ver det nødvendigste,
man skal kunne se de nye frembr i ngelser, det skal være en fornøje l se
a t gå der. Det skal byde en d et, som man kan finde i en by. Der må
være cafeteria, der må være m ødelokaler.
Overhovedet må man i byplanen afsætte plads til alt, hvad der ka n vi r k e
samlende. Området må have s in kirke , der også har funktioner udover
31
 søndagen. Den er tænkt placeret for vestenden af Ruten, liggende for sig,
men synlig fra den store promenade, bygget som en afslutning på række-
husenes lange længe. Kirken er ikke længere den centrale bygning og slet
ikke den dominerende, men den er stadig en del af byen.
Tidligere gav kolonihaven vel familien den bedste rekreation, og vel at
mærke en, der kunne samle sm! og store. Kolonihaveforeningen var der-
til en vigtig samfundsdannelse. Nu er kolonihaven i byen trængt tilbage
dels af biler og rejser, dels af fjernereliggende sommerhuse. Men der
er dog stadig et sundt behov for kolomhaver. For at tillredstille det fo -
reslh kolonihaveområder udlagt i parkområdet vest for Tingbjerg.

Den gamle.
Gamle mennesker har ikke så let ved at bevæge Slg omkring. De lever
derfor - ligesom børnene - i et stærkt begrænset naboskab, og ligesom
børnene skal de nemt kunne komme i frisk luft og opholde sig på trygge Bestilling Bestilt: 15/sep/2015
steder fri for motortrafik. Den beskyttede gårdhave bliver derfor lige s! Magasin, Kalvebod Brygge :
vigtig for dem som for det lille barn. Men de har ikke den samme op- Danske Saml. fjernmagasin :
Eksemplarets opst: ?k-68/26 :
findsomme aktivitet, har ikke så let ved at beskæftige sig. Deres have
får en noget anden karakter, den skal indrettes som en opholdshave med
bænke og med blomster. Det er af betydning, at de gamle bliver place-
ret midt i en bydel med mennesker af alle aldersklasser, hvor de kan Beskrivelse: Foreløbig stregkode
have glæde af de lokale begivenheder og ikke føle sig som udenfor livet ?k-68/26
Rasmussen, Steen Eiler: Tingbjerg.
i byen. Som omtalt bør man søge a t beskæftige nogle af de gamle med 32 s.: III..
haver og husdyr, som de kan holde sammen med børnene. Der bør og:::å . - [Kbh.]., 1963.
sørges for hobbyværksteder og betingelser for klubber og foreninger. Forfatter:
I den vest for bebyggelsen beliggende park tænkes indpasset e t koloniha- Titel:
veområde, hvor de gamle kan få et stykke jord a t arbejde med. Haver- · Sider:
ne tænkes forsynet med et lille havehus og iøvrigt udstykket i mindre
størrelse end normalt, for at de kan være overkommelige at passe for
ældre mennesker.
Adgangen til området, der er beliggende i parkens sydlige del, sker
gennem de passager der er indpasset i rækkehusene ved Langhusvej og
videre ad parkstien langs trærækken i bebyggelsens vestskeL

Eksemplarstatus: Læsesalslån a

Bogstreg kode:

201 000305159
Noter:
Låner: Kim Lykke Jørgensen

Lånerstregkode:
I III
PID000241737
Lånerstatus: Studerende KU - Hum ,
Opfyldt: 15/sep/2015
Afhentnlngssted: Diamanten, Læsesal Vest
Bestil nr:
Ikke-stregkodet materiale! Slippen skal forblive i værket
1 8 SEP. 2015

32