Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde

Anders Dræby Sørensen, 2009

Faglig ramme for rådgivning og støtte i videregående

uddannelse

Udarbejdet af Anders Dræby Sørensen, DPU, 2009

Historisk set har centret siden sin etablering i 1997 udviklet sig som en institution, der beskæftiger
sig med specialpædagogiske rådgivning og støtte ud fra en idé om at yde læringsorienteret
inklusion i uddannelse og samfund for personer med studiemæssige vanskeligheder ud fra et
helhedssyn. I den forbindelse omfatter centrets arbejdsområde sammenhængende set centrets
specialpædagogiske praksis og praktiske genstandsfelt samt deres faglige rammer.

Faglige rammer
Idet forsknings-, udviklings- og undervisningsindsatsen skal tage udgangspunkt i en kvalificeret
redegørelse for centrets specialpædagogiske arbejdsområde må den først og fremmest
konstitueres omkring definitionen af de faglige rammer for centrets vision om at yde
læringsorienteret inklusion i uddannelse og samfund for personer med studiemæssige
vanskeligheder ud fra et helhedssyn.

De faglige rammer for centrets vision og virke kan defineres ved hjælp af de fire nøglebegreber
uddannelse, inklusion, læring og eksistens, der tilsammen afgrænser de faglige mål og idéer,
som centret bygger sin eksistensberettigelse på.

Nøglebegreberne uddannelse og inklusion henviser til, at Rådgivnings- og støttecentrets er

etableret omkring et mål om at styrke den specialpædagogiske rådgivnings- og støtteindsats
over for elever og studerende i uddannelsessystemet.

Baggrunden for dette mål består historisk set bl.a. i de senere årtiers politiske indsats for at
integrere og inkludere personer med handicap på lige fod med andre i
uddannelsessystemet og dermed forebygge nogle af de sociale udstødelsesmekanismer,
som disse personer ofte oplever. Nationalt er denne indsats et element i Dansk
Handicappolitik, som internationalt er knyttet til vedtagelsen af FN’s standardregler om lige
muligheder på FN’s generalforsamling den 20. december 1993. Med vedtagelsen af disse
regler har hensigten været at opstille nogle internationale rammer og mål for en global
handicappolitik, og reglerne har også været retningsgivende for udviklingen af EU’s
handicappolitik, der omfatter uddannelsesmæssig integration af personer med handicap.
Dette må ses i sammenhæng med en antagelse om, at uddannelsessystemet er en af de
Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde
Anders Dræby Sørensen, 2009

mest centrale veje til arbejdsmarkedet, selvforsørgelse og integration i samfundet. Ifølge

FN’s regler skal personer med handicap blandt andet sikres lige uddannelsesmuligheder og
tilstrækkelig tilgængelighed og støtteforanstaltninger i uddannelsessystemet. Samtidig er
det blevet fremstillet som en grundlæggende forudsætning, at den pågældende
ligebehandling og tilgængelighed kun kan virkeliggøres, når personerne med handicap får
deres kompenserende ydelser fra den sektor eller institution, som i øvrigt har ansvaret for
uddannelsen – lige som det gør sig gældende for studerende uden handicap. Dansk
Handicappolitik bygger tilsvarende på et grundlag, der består af princippet om
ligebehandling og integration samt princippet om sektoransvar. I forhold til området for de
videregående uddannelser udmøntede principperne sig i 2000 i Folketingets vedtagelse af
”Lov om specialpædagogisk støtte ved de videregående uddannelser” ifølge hvilken de
enkelte uddannelsesinstitutioner er ansvarlige for, at personer med handicap kan
gennemføre uddannelsen i lighed med andre. Den 13. december 2006 vedtog FN’s
generalforsamling en konvention om handicappedes rettigheder. I nærværende
sammenhæng er bestemmelserne i artikel 24 om uddannelse af særlig interesse.

En anden del af baggrunden for målet om at styrke den specialpædagogiske rådgivnings-

og støtteindsats består i den aktuelle politiske indsats for at forbedre uddannelsesniveauet
for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Nationalt set er denne indsats et
element i dansk integrationspolitik, som rummer et mål om at styrke
uddannelsestilknytningen for indvandrere og efterkommere med henblik på at styrke
medborgerskab og inklusion i det danske samfund.

Samlet set danner denne politiske og historiske baggrund grundlaget for Rådgivnings- og
støttecentret faglige fokus på inklusion i uddannelse for marginaliserings- og
eksklusionstruede personer, så disse personer kan deltage i samfundet uden at opleve
kulturelle, sociale eller organisatoriske barrierer.

Nøglebegreberne læring og eksistens henviser til, at Rådgivnings- og støttecentret fokuserer

på at skabe inklusion i uddannelse gennem helhedsorienteret udvikling af den enkelte
persons kompetencer og deltagelsesmuligheder.

Baggrunden for denne strategi er dels et ønske om at distancere den specialpædagogiske

indsats fra den negative forståelse af personer og persongrupper ud fra mangelidentiteter
og -essenser, der historisk, kulturelt, socialt og institutionelt set har ligget til grund for tidligere
tiders marginaliseringsmekanismer og eksklusionspraksisser. Med begrebet eksistens
Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde
Anders Dræby Sørensen, 2009

lægges der i stedet positivt vægt på, at det er det hele menneske med dets personlige
muligheder og ansvar, som er i fokus for ambitionen om at skabe inklusion i uddannelse.

Gennem den læringsorienterede position lægges fokus for ambitionen om at skabe

inklusion i uddannelse uddybende på at fremme den enkeltes studie- og
uddannelsesrelaterede læringsmuligheder og læringsproces, deltagelse i læringsmiljø på
uddannelsen og studie- og uddannelsesmæssige kompetenceudvikling. Mens en
behandlingsorienteret indsats lægger vægten på at skabe sundhedsfaglige betingelser for
helbredelse, og en social indsats lægger vægten på at skabe sociale betingelser for
velfærd, er målet med den læringsorienterede indsats specifikt at skabe mulighed for
inklusion i uddannelse ved at fascilitere de læringsmæssige forudsætninger for, at den
enkelte person kan udvikle og danne sig som en studie- og erhvervskompetent person, der
kan tage ansvar for egen deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarked.

Sammenspillet mellem disse 4 nøglebegreber danner en integrativ/tværvidenskabelig

ramme for centrets specialpædagogiske arbejde, hvor der især trækkes på pædagogik,
filosofi, psykologi, sprogvidenskab og sociologi i refleksion over og udvikling af den praksis
med målgruppen, som udgør indholdet i centrets specialpædagogiske arbejde.

Praktisk genstandsfelt
Den planlagte forsknings-, udviklings- og undervisningsindsats må ydermere konstitueres
omkring definitionen af centrets praktiske genstandsfelt. Derfor er det helt grundlæggende
indledningsvis at have identificeret og afgrænset dette genstandsfelt, som definerer det
specialpædagogiske arbejdsområdes ontologi og bestemmer arten af den gyldige empiri
og teori. Desuden består en væsentlig del af den konkrete forsknings-, udviklings- og
undervisningsindsats i en kvalificeret redegørelse for og formidling af karakteren af
genstandsfeltet.

Historisk set har centret udviklet sit specialpædagogiske arbejdsområde omkring en

afgrænset målgruppe af studerende med en afgrænset kollektion af fokuserede
problemstillinger, der siden centrets etablering er blevet udvidet og parallelt hermed har
gennemgået forskellige definitioner og omdefineringer.

Centret blev i 1997 etableret som et Studiecenter for synshandicappede, hvormed centrets
praktiske genstandsfelt blev defineret som synshandicap i overensstemmelse med den
internationale betegnelse disability. I 2001 blev centret som omtalt omdøbt til Studiecenter
for studerende med særlige behov og det praktiske genstandsfelt dermed omdefineret til
Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde
Anders Dræby Sørensen, 2009

særlige behov efter den betegnelse, der på daværende tidspunkt var gængs inden for det
danske uddannelsessystem. Denne betegnelse er i overensstemmelse med den
internationale term special needs, der bruges i klinisk diagnostik og funktionel
udviklingslære for at beskrive individer, som har særlige behov på grund af
funktionsnedsættelser, der kan være af psykisk eller fysisk karakter. I samme ombæring blev
centrets målgruppe udvidet fra at omfatte studerende med synshandicap til at omfatte de
studerende med særlige behov for vejledning, rådgivning og hjælpemidler som følge af en
psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der var tiltænkt i Lov om specialpædagogisk støtte
ved de videregående uddannelser. I 2005 blev centret omdøbt til Rådgivnings- og
støttecentret og nogenlunde samtidig blev det praktiske genstandsfelt omdefineret til
specifikke studievanskeligheder. Baggrunden for denne omdefinering var dels en ambition
om at kunne udvide målgruppen for den specialpædagogiske indsats fra at omfatte
studerende med en klinisk diagnosticerbar funktionsnedsættelse til at omfatte en bredere
målgruppe, som oplever vanskeligheder i forhold til optagelse på, gennemførelse af og
udslusning fra studiet på en videregående uddannelse. Dels var ambitionen med begrebet
specifikke studievanskeligheder at præcisere karakteren af genstandsfeltet, derved at der i
modsætning til generelle studievanskeligheder var tale om specifikt identificerbare
studievanskeligheder, som var forbundet med dokumenterbare begrundende tilstande i
form af en funktionsnedsættelse, anden etnisk baggrund end dansk eller tilsvarende.

Med nærværende plan lægges der op til en fremtidig definition af centrets praktiske
genstandsfelt som studiemæssige vanskeligheder. Baggrunden for denne omdefinering er
dels en ambition om at kunne lægge større afstand til den kliniske forståelsesramme og
sammenhængende tænkning i funktionelle mangeltilstande, der associeres med
begreberne særlige behov og specifikke vanskeligheder. Med begrebet studiemæssige
vanskeligheder lægges der således vægt på den enkelte persons subjektive oplevelse af
vanskeligheder i stedet for en objektiv mangeltilstand ved personen eller i relationen til
dennes studieomgivelser, hvilket åbner for en mere helhedsorienteret tilgang til det
menneske, der er i centrum for den specialpædagogiske indsats. Samtidig åbner begrebet
studiemæssige vanskeligheder for en udvidelse af målgruppen for den
specialpædagogiske indsats til at omfatte personer, der i en bredere forstand oplever
konkrete og afgrænsede vanskeligheder i forhold til den studiemæssige tilværelse,
herunder også i forhold til den overgang på arbejdsmarkedet, der rækker ud over selve
studieforløbet. Målgruppen for den specialpædagogiske indsats kan således beskrives som:

• Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til et fysisk handicap

Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde
Anders Dræby Sørensen, 2009

• Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til dysleksi (ordblindhed)

• Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til andre typer af
udviklingsforstyrrelser (ADHD, Asperger syndrom mv.)
• Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en psykisk lidelse
• Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en neurologisk
funktionsnedsættelse
• Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til anden etnisk baggrund
end dansk
• Studerende med studiemæssige vanskeligheder i forhold til udgangen på
arbejdsmarkedet
• Studerende med andre typer af studiemæssige vanskeligheder

Specialpædagogisk praksis
Endelig må den planlagte forsknings-, udviklings- og undervisningsindsats konstitueres
omkring den specialpædagogiske praksis i forhold til studerende med studiemæssige
vanskeligheder, der aktuelt har udviklet sig og fremtidigt er behov for på Rådgivnings- og
støttecentret.

På centret er der aktuelt udviklet læringsorienterede koncepter for den

specialpædagogiske praksis for især:

• Rådgivning
• Studiestøtte i akademisk-faglig praksis
• Læsepædagogisk studiestøtte til dyslektikere
• Kompenserende sprogundervisning for to-sprogede
• Erhvervsvejledning for personer med studiemæssige vanskeligheder
• Supervision af studiestøttepersoner

Koncepterne er alle sammen udviklet inden for de integrative/tværvidenskabelige rammer,

der konstitueres af de 4 nøglebegreber uddannelse, inklusion, læring og eksistens. Desuden
har centret udviklet en mangeårig praksis for IT-støtte og hjælpemidler; konsulentbistand til
undervisere og videnskabeligt personale, studieadministrative instanser og social- og
sundhedsfaglige instanser; supervision af professionelle omkring arbejdet med personer
med studiemæssige vanskeligheder; specialpædagogisk studievejledning omkring bl.a.
dispensationsmuligheder i forbindelse med prøver, individuelt tilrettelagte studieplaner,
Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde
Anders Dræby Sørensen, 2009

studieoptag og handicaptillæg til SU; samt støtte til studerende i forbindelse med kontakten
til sociale myndigheder og sundhedsvæsen.