Arbejdsplanlægning – organistoverenskomsten

Indledning .................................................................................................................. 1
1. Definitioner ............................................................................................................. 2
2. Fastsættelse af ansættelsesbrøken.............................................................................. 3
2.1. Fastsættelse af ansættelsesbrøken ved brug af vejledningen på it-skrivebordet ........... 4
2.2. Fastsættelse af ansættelsesbrøken uden brug af vejledningen på it-skrivebordet.......... 5
3. Planlægningsterminer ............................................................................................... 6
4. 5-dages ugen........................................................................................................... 6
4.1. Fridagenes længde .............................................................................................. 7
4.2. Færre eller ingen arbejdsfri weekender .................................................................. 8
4.3. Samling af de løse fridage .................................................................................... 8
4.4. Fravigelse fra 5-dages uge ................................................................................... 8
4.5. Inddragelse af den faste eller løse fridag ................................................................ 9
5. Arbejdsfri weekender .............................................................................................. 10
6. Rådighedsforpligtelse .............................................................................................. 10
6.1. Rådighed ved egen kirke .................................................................................... 10
6.2. Rådighed ved andre kirker ................................................................................. 12
6.3. Vikariering til akut sygdom ................................................................................. 13
6.4. Rådighedstillægget............................................................................................ 15
7. 11-timers reglen .................................................................................................... 15
8. 30 timers grænsen ................................................................................................. 16
8.1. Tjeneste-planlægning ........................................................................................ 17
Eksempel ............................................................................................................... 17
Fridagenes længde................................................................................................ 17
11-timersreglen.................................................................................................... 17
Opgørelse af de 30 timer ....................................................................................... 18
8.2. Overskridelse af 30 timers grænsen..................................................................... 19
9. Merarbejde ............................................................................................................ 19
10. Rammetid (kun for deltidsansatte) .......................................................................... 20
11. Særligt om de 5 særlige feriedage........................................................................... 22
12. Særligt om flexjob ................................................................................................ 23
13. Planlægning i praksis ............................................................................................ 23
13.1. Processen for arbejdsplanlægningen .................................................................. 23
Eksempel 1: En deltidsansat organist, der betjener 3 kirker........................................... 24
Eksempel 2: En fuldtidsansat organist, der samarbejder/vikarierer i nabokirken ............... 27

Indledning
Med overenskomstdækningen for organister er der sket væsentlige ændringer i reglerne for
arbejdstid for organister. De nye regler betyder en række nye rettigheder for organisten og
menighedsrådene.

Organisten har blandt andet fået ret til:

udbetaling af timer, hvis denne har tjeneste, der overstiger en fastsat ramme per uge,
at indberette merarbejde for et kvartal, hvorefter menighedsrådet vurdere, om der skal
ske honorering for merarbejde
at kende de tjenester, der kan planlægges, 1 måned i forvejen
5-dages uge
2 arbejdsfri weekender i kvartalet uanset ansættelsesbrøk

Side 1 af 32
Menighedsrådet har blandt andet fået ret til at:
oprette og nedlægge organiststillinger
fastsætte ansættelsesbrøken (normeringen) for organiststillingen ved at definere
indholdet af stillingen og de timer, der medgår til opgaven
stille krav til hvor og hvornår organisten udfører de planlagte opgaver, herunder
forberedelsen, hvis menighedsrådet finder behov for det.

En af de væsentlige ændringer, der er for organisten og andre kirkefunktionærer er, at de får

en mere forudsigelig arbejdstid. Hvor det tidligere var sådan, at de principielt altid stod til
rådighed for arbejdet, så er det fremover sådan, at det skal oplyses, hvornår de har opgaver,
der kan planlægges, og dels skal det defineres, hvornår de står til rådighed for opgaver, der
ikke kan planlægges.

Overenskomsten medfører derfor, at menighedsrådet skal fortælle organisten, hvornår

arbejdskraften kan benyttes. Denne oplysning bliver så præstens rammer for, hvornår denne
kan gøre brug af organisten og den øvrige betjening i kirken.

Denne ændring har været en forudsætning ved overenskomstforhandlingerne og

menighedsrådet kan derfor forvente, at præsten fremover lægger de kirkelige handlinger, når
kirkebetjeningen er til rådighed. Det har samtidig været en forudsætning, at overgangen til 5-
dagesuge er udgiftsneutral. Det forudsættes altså, at menighedsrådet kan lægge deres
aktiviteter sådan, at de kan løses med den samme mængde personaleressourcer, som de kan
inden overgangen til 5-dagesuge.
Ved menighedsråd, hvor der kun er ansat en organist, kan det dog i praksis betyde, at antallet
af ugedage, hvor der finder aktiviteter sted indskrænkes, når udgiftsneutraliteten skal
opretholdes.
Et alternativ til at indskrænke antallet af ugedage, hvor der er aktiviteter, kan være at
indregne færre opgaver i de faste stillinger, så disse får en lavere ansættelsesbrøk. Derved kan
de frigjorte lønmidler bruges på at løse opgaven på anden vis.

I det nedenstående er de nye regler gennemgået og det er beskrevet, hvordan

menighedsrådet kan gennemføre arbejdsplanlægningen, så den overholder bestemmelserne i
overenskomsten.

1. Definitioner
I det følgende er defineret nogle navne på de nye emner, der er i overenskomsten. Navnene
vil blive anvendt i de efterfølgende afsnit.

Navn Definition af emne Paragraf

Tjeneste/have tjeneste Den tid, der medgår til en aktivitet fra denne
begynder til den slutter. Dvs. inklusiv pålagt
mødetid forud for tjenesten men eksklusiv
selvvalgt mødetid før tjenesten, forberedelse og
oprydning mv.
Tjeneste indeholder fastlagte aktiviteter, som
indgår i månedsplanlægningen.
Tjenester indeholder ikke møder, som organisten
selv aftaler eller accepterer som led i udførelse af
sine opgaver.
Rammetid De dage og tidspunkter, hvor en deltidsansat kan 11, stk. 2, 3.
have tjeneste punktum

Side 2 af 32
Rådighed ved egen De dage og tidspunkter, hvor organisten står til 11, stk. 3
kirke rådighed ved egen kirke for opgaver, der ikke
kan planlægges. Egen kirke kan godt være flere
kirker under samme ansættelsesmyndighed
Rådighed ved andre De dage og tidspunkter, hvor organisten står til 11, stk. 8
kirker rådighed ved andre kirker for opgaver, der ikke
kan planlægges (kirker ved en anden
ansættelsesmyndighed).
Rådighed til akut Perioderne de 2 dage, hvor organisten skal stå til 11, stk. 5
sygdom rådighed for vikariering pga. akut sygdom og
barns første og anden sygedag
Rådighedstillæg Obligatorisk tillæg som organisten får for Protokollat 1, §
forpligtelsen til at stå til at stå til rådighed, delvis 4 og Protokollat
merarbejdsbetaling, betaling for forskudt tid mv. 2, § 5
30 timers grænsen Øverste tidsmæssige grænse for: 11, stk. 6 og
- tjenester i egen og andre kirker stk. 5, 3.
- perioder på mindre end 4 timer mellem 2 punktum
tjenester
- rådighed til akut sygdom
- rådighed ved andre kirker.
(nedsættes forholdsmæssigt ved deltid)
Overskridelse af 30 Ugentlig overskridelse af 30 timers grænsen 11, stk. 7
timers grænsen (nedsættes forholdsmæssigt ved deltid)
Merarbejde Arbejdstimer der ligger ud over den aftalte 13, stk. 2
ansættelsesbrøk set over 1 kvartal.
Fast fridag En fast ugentlig dag, hvor organisten har fri 12, stk. 1.
Løs fridag En anden ugentlig dag, hvor organisten også har 12, stk. 2, 1.
fri. punktum
Arbejdsfri weekend Weekender, hvor 2 af de løse fridage placeres på 12, stk. 2, 2.
sammenhængende lørdage og søndage. punktum

2. Fastsættelse af ansættelsesbrøken
Med de nye overenskomster er det menighedsrådet, der frit fastsætter opgaverne og
ansættelsesbrøken for de enkelte stillinger. De tidligere kendte opmålingssystemer er endeligt
afskaffet, ligesom stifterne og provstierne ikke har nogle opgaver i forbindelse med oprettelse
og nedlæggelse af stillinger eller beregning af ansættelsesbrøken.

Landsforeningen af Menighedsråd har på it-skrivebordet via www.menighedsraad.dk stillet et

værktøj til rådighed til støtte for menighedsrådenes beslutning om normering i
organistfunktionen. Værktøjet er udarbejdet i samarbejde med DOKS og FPO. Værktøjerne
tager udgangspunkt i, at stillingen beregnes på baggrund af de tjenester, som organisten
faktisk varetager.

Det betyder, at opgaver, som organisten ikke varetager, ikke indregnes i ansættelsesbrøken.
Det er f.eks. opgaver, der ligger i organistens arbejdsfrie weekender eller på organistens faste
eller løse fridag. Løse fridage og arbejdsfrie weekender er ikke arbejdstid, men ligger udenfor
de 1924 timer, som en fuldtidsansat organist lønnes for.
Vær opmærksom på, at organisten ikke har ret til betalt frokost.

Side 3 af 32
2.1. Fastsættelse af ansættelsesbrøken ved brug af vejledningen på it-
skrivebordet

Værktøjet på it-skrivebordet via www.menighedsraad.dk er dels en beskrivelse af forskellige

opgaver en organist kan have og omstændigheder, som menighedsrådet kan bruge til at
vurdere, hvor meget tid, der skal afsættes til de enkelte opgaver. Der er også et regneark til
støtte for udregningen. Opgørelsen af timer er baseret på en opgørelse af netto-tiden for
organistjobbet eller organistfunktionen som helhed. Netto-timer er de faktuelle arbejdstimer,
som organisten præsterer. Den fremkomne netto-tid omregnes derefter til brutto-tid, altså
løntimer.

Når der anvendes en netto-tids-opgørelse betyder det, at der for den enkelte organist, skal
tages højde for, at der ikke udføres tjeneste i de 8 arbejdsfri weekender, hvor organisten har
fri. Og at disse tjenester skal løses af en anden organist eventuelt en vikar. Det samme gør sig
gældende for organistens 5 ferieuger og 1 uges særlig ferie.

Har et menighedsråd med 1 kirke og 1 organist f.eks. en gudstjeneste hver søndag, skal der i
en nettotids-opgørelse kun regnes med tjenester i 52 søndage – 8 arbejdsfri weekender – 5
ferieuger – 1 særlig ferieuge = 38 søndage årligt til den faste organist.

I forbindelse med udarbejdelse af den fælles vejledning, er det aftalt, at beregningsgrundlaget

er, at en organist har fuld tid, når denne har 1.680 arbejdstimer. Denne aftale forudsætter så,
at al ferie afvikles, og at organisten holder sine særlige feriedage.

For nyansatte, der ikke har optjent de særlige feriedage vil denne blot arbejde en uge mere og
dermed mere end sin normering. Til gengæld vil menighedsrådet ikke have brug for en vikar i
den uge, hvor organisten ellers ville have været fraværende på grund af afholdelse af særlige
feriedage.

Det samlede afløsnings/vikar-behov bliver således som udgangspunkt i organistens 5 ferieuger

og 1 uges særlig ferie samt 8 arbejdsfrie weekender. Dette er uanset organistens
ansættelsesbrøk.

Eksempel: Fastsættelse af arbejdstidsbrøken for en deltidsansat organist

En deltidsansat organist, der arbejder ved 3 menighedsråd har følgende opgaver:

Højmesser/gudstjenester søndage, helligdage, juleaftensdag og nytårsaftensdag

Kirkelige handlinger
1 Pizzagudstjeneste, 1 aftensgudstjeneste, Allehelgensaften, andagt ved Hellig 3
kongers vandring og 1 sogneaften årligt
Tjeneste ved 2 plejehjem hver 14 dag
Sogneeftermiddag månedligt
1 standardkor
deltagelse i konfirmandundervisningen

Ansættelsen er på 20 timer ugentligt efter menighedsrådets skøn. Menighedsrådene har

vurderet følgende:
Der er sædvanligt 62 højmesser/gudstjenester på søndag og helligdage i 1 kirke.
Aktiviteten er nedsat til 2x62 for de 3 kirker til sammen og tjenesterne fordeles ligeligt.
Juleaftensdag er der dog tjeneste i alle kirker. 2x62+1 højmesse/gudstjeneste = 123
gudstjenester/højmesser:

Side 4 af 32
Organisten deltager ikke søndagens højmesse i 8 friweekender og 6 ferie/særlige ferieuger.
Der er 2 højmesser hver søndag. Der indregnes derfor 123 – (2x14) = 95
højmesser/gudstjenester i stillingen:

Antal á timer I alt Fastsættelse

Højmesser ved 3 kirker 95 5,00 475,00 Som beskrevet ovenfor
Pizza-gudstjeneste 1 3,00 3,00 Tjenesten varer 45 minutter
Aftensgudstjeneste 1 5,00 5,00 Som en gudstjeneste
Lokal sogneaften 1 4,00 4,00 Aftenen varer 3 timer
Andagt ved hellig 3 konger 1 1,50 1,50 andagten varer 20 minutter
Allehelgens aften 1 5,00 5,00 Som en gudstjeneste
Plejehjemsgudstjeneste 22 5,00 110,00 25 stk - 3 under ferie/særlig ferie
Begravelser/bisættelser 27 2,00 54,00 30 stk - 3 under ferie/særlig ferie
Vielser 15 2,50 37,50
Kirkekor, standardkor 1 150,00 150,00
Sogneeftermiddage 8 3,00 24,00 10 stk - 2 under ferie/særlig ferie
Konfirmander 1 25,00 25,00 Skøn over det samlede tidsforbrug
Vedligeholdelse af instrumenter 1 35,00 35,00
I alt, nettotimer (arbejdstimer) 929,00
I alt, bruttotimer (løntimer) 1.063,93
Ugentligt løntimetal 20,46
Afrundet 20,00

Det ugentlige timetal afrundes til hele timer pr. uge, da overenskomsten har en bestemmelse
om, at beskæftigelsesgraden angives som løntimer pr. uge og i hele timer.

Omregningen fra nettotid (arbejdstimer) til bruttotid (løntimer) sker sådan:

Årlige bruttotimer = årlige nettotimer / 1.680 x 1.924

Ugentlige løntimer = årlige bruttotimer / 52 uger
De ugentlige løntimer skal afrundes nedad eller opad til hele timer.

Detaljeringsgraden i de enkelte opgaver og tidsforbruget til de enkelte opgaver skal kun

bruges til at fastsætte ansættelsesbrøken. Når det er sket, så er arbejdstidsbrøken fastlagt til
at løse de samlede opgaver. Der er således ikke tale om, at organisten i eksemplet kun har 5
timer til at løse opgaverne i forbindelse med pizza-gudstjenesten, men at der er 20 timer
ugentligt til at løse alle opgaverne.

2.2. Fastsættelse af ansættelsesbrøken uden brug af vejledningen på it-

skrivebordet

Den fælles vejledning, som Landsforeningen har lavet med FPO og DOKS er en metode til at
fastsætte ansættelsesbrøken. Der er ingen pligt til at vurdere de enkelte opgaver så konkret,
som vejledningen lægger op til. Menighedsrådet kan f.eks. i stedet vælge, at tilbyde en stilling
med et indhold, der er beskrevet i mere generelle områder.

Samme deltidsansatte organist kan f.eks. have en stilling på 20 timer, hvor organisten skal
varetage følgende opgaver:
1. Højmesser og andre gudstjenester 450-500 timer
2. Gudstjenester på 2 plejehjem 95-120 timer
3. Kirkelige handlinger i de 3 kirker 75-100 timer

Side 5 af 32
 4. Kirkekor 130-160 timer
5. Konfirmandundervisning og andre opgaver 80-100 timer

Hvis den fælles vejleding ikke følges, er organistens årlige arbejdstimetal 1.924 timer ved fuld
tid. Herfra skal fradrages timer til 5 uges ferie og eventuelt timer til særlige feriedage.

3. Planlægningsterminer
Organisten kan have forskellige forpligtelser i sin stilling. De forpligtelser, der kan planlægges,
skal kendes mindst 1 måned i forvejen. Det er:
Planlagte tjenester ved egen kirke. Det er f.eks. gudstjenester, særlige arrangementer,
faste møder, træffetid på organistkontoret (hvis et sådant findes og træffetid ønskes),
kor, konfirmandundervisning og vielser
Planlagte tjenester ved andre kirker (samme)
Rådighed ved egen kirke til tjenester, der ikke kan planlægges
Rådighed ved andre kirker til tjenester, der ikke kan planlægges
Dage og tidspunkter for rådighed til akut sygdom
Placeringen af de løse fridage

Alt andet skal organisten ikke kende en måned før. Det er f.eks.:
Anvendelsen af rådighed ved egen eller andre kirker. Dette skal kendes 48 timer i
forvejen
Anvendelse af rådighed til akut sygdom. Dette skal kendes samme dag kl. 9.
Tjenstlige møder eller samtaler
Møder som led i forberedelsen og efterbehandlingen af de kirkelige aktiviteter

Derudover planlægger organisten som udgangspunkt selv sit arbejde. Dvs. den tidsmæssige
tilrettelæggelse af og gennemførelse af planlægning af aktiviteter, forberedelse, opvarmning,
oprydning, tilsyn med instrumenter mv.

Hvis menighedsrådet ønsker det, har de dog ret til planlægge mere af organistens arbejdstid
end det, som efter overenskomsten skal være planlagt.

Menighedsrådet kan f.eks. vælge at fastlægge den fulde arbejdstid. Dvs. at kræve fuldt
fremmøde af organisten i 37 timer hver uge plus tid til frokost. Det kan f.eks. være kl. 8-15.30
alle dage og onsdage kl. 19-21.
Konsekvensen af en sådan planlægning er, at organisten skal bruge tiden mellem tjenesterne
til forberedelse, og at organistens indenfor den fastslagte arbejdstid vil være til rådighed for
uplanlagte aktiviteter ved egen kirke. Rådighed ved andre kirker og rådighed ved akut sygdom
skal fortsat beskrives særskilt, hvis forpligtelsen består.

4. 5-dages ugen
Organisten har ret til 5-dages uge. 5-dages ugen opstår ved, at organisten har en fast ugentlig
fridag og en løs fridag. Det er menighedsrådet, der efter en drøftelse med organisten,
fastlægger, hvornår den løse fridag lægges.
Den løse fridag kan lægges som forskellige ugedage afhængig af aktiviteterne ved kirken. Men
kan også planlægges som en supplerende ”fast” fridag. Hvis det f.eks. passer menighedsrådet
godt, at organisten altid har fri mandag og fredag, så kan den faste fridag lægges mandag og
den løse fridag altid på en fredag. Undtagelsen er så de 8 arbejdsfri weekender årligt, hvor den

Side 6 af 32
løse fridag flyttes til lørdage og søndage, og helligdage som falder på fredage, hvor den løse
fridag planlægges til en anden dag i ugen.

Udgangspunktet er, at hver enkelt uge er 5-dages uge. Der er 2 undtagelser.

Undtagelse 1: De løse fridage samles 2 gange i kvartalet til en arbejdsfri weekend. Hvis
organisten har fast fridag om mandagen, så kan konsekvensen f.eks. blive, at organisten
arbejder således i forbindelse med den ene arbejdsfrie weekend:

Mandag Fri
Tirsdag-fredag Arbejde
Lørdag-søndag Fri
Mandag Fri
Tirsdag-søndag Arbejde
Mandag Fri

Undtagelse 2: Menighedsrådet og organisten kan fravige grundreglen ved aftale.

Det kan aftales, at organisten slet ikke har arbejdsfri weekender eller har færre arbejdsfri
weekender end 8 om året. En sådan aftale vil betyde, at organkisten kan have flere
weekendtjenester, som kan indregnes i ansættelsesbrøken, hvorved ansættelsesbrøken øges
og menighedsrådets udgifter til vikarer tilsvarende nedsættes. Hvis menighedsrådet har
mange weekender uden tjeneste – eller 2 organister, der deler weekender mellem sig -, vil en
sådan aftale naturligvis være noget mindre interessant for menighedsrådet.
Det kan også aftales, at organisten holder sine løse fridage samlet eller som 2 eller flere
længerevarende friperioder i kvartalet. Friperioderne kan så lægges på tidspunkter, hvor der er
lavt aktivitetsniveau.

For at undgå eventuel senere uenighed om det aftalte kan det anbefales, at en aftale med
organisten om fravigelse af hovedreglen er skriftlig og indeholder opsigelsesbestemmelser.
F.eks. kan det aftales, at den kan opsiges af én af parterne med mindst 2 måneders varsel, til
et kvartals udløb. På den måde vil menighedsråd, der bruger kvartalet som
planlægningsperiode, have 1 måned til at tilrette planlægningen for det kommende kvartal.

4.1. Fridagenes længde

Hvis en fridag varer 36 timer og ligger mellem kl. 17 dagen før fridagen og kl. 8 dagen efter
fridagen, så opfylder den overenskomstens krav om længde. Tidsrummet fra kl. 17 dagen før
fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen er 39 timer langt.
Hvis fridagen ikke kan ligge i dette tidsrum skal den være mindst 40 timer lang.

Eksempel:
En fridag kan først starte kl. 23 dagen før fridagen. Det betyder, at den først kan slutte
kl. 15 dagen efter fridagen. Den bliver 40 timer lang.
En fridag kan starte kl. 20 dagen før fridagen. Det betyder, at den kan slutte kl. 8
dagen efter fridagen. Den bliver 36 timer lang.
En fridag kan starte kl. 21 dagen før fridagen. Det betyder, at den først kan slutte kl.
13 dagen efter fridagen, fordi der kun er 35 timers fri i perioden mellem kl. 17 dagen
før fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen. Denne fridag bliver derfor 40 timer lang.

Det betyder, at menighedsrådet ikke skal planlægge en sogneaften, der slutter efter kl. 20
dagen før organistens fridag, hvis det samtidigt ønsker, at organisten skal arbejde først på
dagen, dagen efter fridagen.

Side 7 af 32
Aftenarrangementer kan således have stor betydning for placeringen af den løse fridag, idet
fridagen mest hensigtsmæssigt kan placeres på et tidspunkt, hvor aftenarrangementerne får
mindst mulig indflydelse på, hvordan andre tjenester kan lægges. Som det ses, har
aftenarrangementet og den efterfølgende løse fridags længde betydning for, hvornår arbejdet
kan påbegyndes dagen efter den løse fridag.

Omvendt kan den faste fridag have betydning for placeringen af aftenarrangementer, idet et
aftenarrangement lige før en fast fridag har betydning for, hvornår arbejdet kan påbegyndes
dagen efter den faste fridag.

Forskellen på den løse og den faste fridag er, at den løse fridag blot skal kendes med 1
måneds varsel, men den faste fridag ligger fast og kun kan inddrages, hvis den falder på en
helligdag.

For at de faste og løse fridage får mindst mulig indflydelse på arbejdsplanlægningen kan
menighedsrådet overveje, om det konkret kan være en fordel – afhængig af
omstændighederne og mulighederne - at lægge fridagene i sammenhæng. Jo flere
arbejdsdage, menighedsrådet kan skabe i sammenhæng, jo mindre indflydelse får fridagen på
tjenesternes placering.

4.2. Færre eller ingen arbejdsfri weekender

I de tidligere regler havde organisten krav på friweekends i forhold til sin ansættelsesbrøk,
hvilket betød mellem 3 og 6 friweekends årligt. Med overenskomstens weekendregler, har alle
– også deltidsansatte – ret til 8 arbejdsfri weekender om året. Det har som nævnt betydning
for ansættelsesbrøken således, at den bliver lavere. Hvis organisten er den eneste organist ved
menighedsrådet, og menighedsrådet har aktiviteter i alle weekender, vil menighedsrådets
behov for vikarer stige tilsvarende med den lavere ansættelsesbrøk.

Hvis er der driftsmæssige behov for det, kan menighedsrådet og organisten aftale, at
organisten holder færre eller ingen arbejdsfri weekender. Det vil betyde en forhøjelse af
ansættelsesbrøken og tilsvarende færre udgifter til menighedsrådet til vikarer.

4.3. Samling af de løse fridage

Der kan være situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at lægge flere løse fridage
sammen. Det kan f.eks. være i forbindelse med istandsættelse af kirken eller organistens
ønske om en sammenhængende friperiode ”betalt” af løse fridage. En sådan samling af løse
fridage til længerevarende perioder vil også kunne ske udgiftsneutralt indenfor
arbejdsplanlægningen. Det forudsætter f.eks. en anden fastansat organists tilstedeværelse
eller en periode med lav aktivitet.
Fridagene kan ikke samles og udskydes til afholdelse i senere kvartaler. Dette kan heller ikke
ske, selvom det er aftalt med organisten.

4.4. Fravigelse fra 5-dages uge

Menighedsrådet og organisten kan ikke aftale, at reglen om 5-dages uge fraviges, så

organisten i stedet har 6-dages uge.

Side 8 af 32
Det betyder, at organisten, skal fordele sit arbejde over weekenden og 3 andre dage i ugen.
For en fuldtidsansat organist vil det betyde, at en del tjeneste må udføres lørdage og søndage
for at undgå lange arbejdsdage på de resterede 3 arbejdsdage.

Med mindre menighedsrådet har fastlagt hele organistens arbejdstid, har organisten har frihed
til at planlægge sit eget arbejde, og menighedsrådet behøver ikke føre kontrol med dette. Hvis
organisten selv tilrettelægger sit arbejde, så nogle tjenester eller forberedelse mv. i realiteten
sker over en 6-dages uge, så er der ikke krav om, at menighedsrådets skal forhindre dette,
hvis de er klar over, at det sker.
Det forudsættes dog, at menighedsrådet fortsat planlægger organistens arbejde på en 5-dages
uge.

4.5. Inddragelse af den faste eller løse fridag

Den faste fridag kan inddrages, hvis den falder på en helligdag, hvor organisten skal have
tjeneste. Fridagen skal i stedet gives en anden dag i samme uge. Inddragelsen skal ske med 1
måneds varsel. Det betyder, at menighedsrådet i månedsplanen skal skrive, at der tjeneste for
organisten på f.eks. 2. påskedag, hvis denne ellers har fast fridag om mandagen.

Det er muligt at aftale med organisten, at fridagen placeres i en anden uge.

Derudover kan den faste fridag ikke inddrages.

Den løse fridag kan ikke inddrages. Menighedsrådet må gerne spørge en medarbejder, der har
fast eller løs fridag, om denne vil påtage sig tjeneste den pågældende dag. Samtidig bør det
aftales, hvordan dette skal kompenseres.

Ved alle aftaler skal menighedsrådet blot være opmærksomt på arbejdsmiljølovens regler om
hviletid og fridøgn om, at der indenfor 7 døgn skal gives et fridøgn i forlængelse af en daglig
hvileperiode. Den daglige hvileperiode er på 11 timer (11 timers reglen).

Hvis organisten således får inddraget sin faste fridag, og den ikke kan gives i samme uge, så
skal der blot indenfor 7 døgn være en periode, der er 24 + 11 = 35 timer lang for at
arbejdsmiljølovens bestemmelser er overholdt. Det gælder for 7 på hinanden følgende døgn

Følgende vil derfor være i overensstemmelse med reglerne om hviletid og fridøgn:

Man tir Ons tor fre lør søn man tir ons tor fre lør søn man
Fast Løs Inddraget Løs Fast
fridag Fridag fast fridag fridag
fridag

Forudsætning: Perioden fra torsdag aften til lørdag morgen er mindst 35 timer

Mens følgende ikke vil være i overensstemmelse:

Man tir ons tor fre lør søn man tir ons tor fre lør søn man
Fast Løs Inddraget Løs Fast
fridag Fridag fast fridag fridag
fridag

Side 9 af 32
5. Arbejdsfri weekender
Arbejdsfri weekender opstår som beskrevet ved, at løse fridage flyttes til sammenhængende
lørdage og søndage. Organisten har ret til at få 2 arbejdsfrie weekender i kvartalet. Det er
menighedsrådet, der planlægger, hvornår organisten holder sine arbejdsfri weekender. Det
sker efter en drøftelse med den enkelte organist. Menighedsrådet kan således bede organisten
oplyse, hvornår denne helst vi have sine løse fridage placeret og derefter lægge dem under
hensyntagen til dette og til arbejdet ved kirken. Hensynet til arbejdet ved kirken kan betyde,
at menighedsrådet vil søge at lægge arbejdsfri weekender i weekender, hvor der er begrænset
eller ingen tjeneste.

Når der gives en arbejdsfri weekend skal den have en længde af 60 timer. Da to døgn er 48
timer, skal der altså ikke lægges tjeneste i yderligere 12 timer i forlængelse af disse 2 døgn for
at opfylde betingelse for en arbejdsfri weekend. Hvis organisten skal møde mandag kl. 8.00,
så skal sidste tjeneste altså slutte senest kl. 20 fredag aften.

Hvis organisten har løs eller fast fridag mandag eller fredag, vil betingelsen om længden på
den arbejdsfri weekend altid være opfyldt. Det betyder, at et arrangement godt kan slutte kl.
23 torsdag, hvis fredag er løs eller fast fridag i tilknytning til den arbejdsfri weekend.

Længden af den faste eller løse fridag på 40 (eller 36 timer) og længden af en arbejdsfri
weekend på 60 timer skal ikke regnes sammen til 100 (96) timer. Bestemmelserne er blot med
til at sikre, at der er frihed i et vist tidsrum, og det er rigeligt givet ved 3 på hinanden følgende
fridage.

6. Rådighedsforpligtelse
Organistens rådighedsforpligtelse er delt op i 3 dele: Rådighed ved egen kirke, rådighed ved
andre kirker og rådighed til akut sygdom. De 3 kan godt overlappe hinanden. Hvis
menighedsrådet planlægger med overlapning af de forskellige rådighedsforpligtelser, så bør
menighedsrådet samtidig tage stilling til, hvordan prioriteringen er mellem de 3. Enten ved at
beslutte, hvad der har højst prioritet eller ved at beslutte, at ”først til mølle” princippet gælder.
I det sidste tilfælde vil det reelt kun have betydning for rådighed ved egen kirke og rådighed
ved andre kirker, da anvendelsen af denne tid skal kendes 48 timer i forvejen. Rådighed til
akut sygdom vil således ofte komme som sidste prioritet.

6.1. Rådighed ved egen kirke

Organisten er forpligtet til at stå til rådighed for opgaver, der ikke kan planlægges.
Forpligtelsen kan være på 4 timer dagligt på arbejdsdage. Dvs. 20 timer ugentligt for en
fuldtidsorganist.
Vielser kendes som udgangspunkt mere end 1 måned i forvejen, de skal derfor ikke dækkes af
rådighed ved egen kirke. De opgaver, der skal dækkes af rådighed ved egen kirke er
begravelser og bisættelser, vielser og kirkelige velsignelser indkommet med kort varsel.

Rådighed ved egen kirke nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse på deltid. Det er den
samlede rådighedstid på 20 timer, der nedsættes forholdsmæssigt. Det betyder, at en
deltidsansat organist kan have rådighed ved egen kirke i op til 4 timer dagligt. Det vil så blot
være færre dage, organisten kan have rådighed ved egen kirke.

Side 10 af 32
Rådighed ved egen kirke er som udgangspunkt en udelt periode med rådighed. Hvis der er
særlige driftsmæssige grunde til at opdele rådighed ved egen kirke, eller det af hensyn til
organisten kan være hensigtsmæssigt, så kan rådighed ved egen kirke opdeles. Der skal være
driftsmæssige begrundelser for opdelingen, og det er ikke tilstrækkeligt, at menighedsrådet
eller præsten blot ønsker at kunne tilbyde bisættelse/begravelse både kl. 9.00 kl. 11.00, kl.
13.00 og kl. 15.00 alle dage. Det er forudsætningsvis sådan, at præsten må lægge de
uplanlagte kirkelige handlinger, når kirkebetjeningen er til rådighed.

Rådighedstiden kan være den samme hver dag. Den kan også lægges forskelligt på de
forskellige ugedage eller forskelligt fra uge til uge. Det kan komme an på de lokale forhold, om
det passer bedst, at det er forskelligt fra dag til dag, fra uge til uge eller altid fast.
Hvis præsten f.eks. gerne vil have mulighed for både at kunne tilbyde kirkelige handlinger
formiddag og eftermiddag, så kan der lægges en rådighedsforpligtelse, der er 2 dage ugentligt
om formiddagen og 2 dage ugentligt om eftermiddagen.

Eksempel på rådighed ved egen kirke:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

8-9 Fast Løs fridag.
9-10 fridag Menigheds-
10-11 råd og
11-12 organist
12-13 har aftalt,
13-14 at
14-15 organisten
15-16 har 0
16-17 arbejdsfri
17-18 weekender,
og at den
18-19
løse fridag
19-20
altid er
20-21
fredag
21-22
22-23

Hvis menighedsrådet vælger at ugeplanen, som eksempelvis den ovenstående, altid ligger
fast, behøver præst og menighedsråd ikke orientere sig i planen hver uge. Der vil dog normalt
altid være afvigelser fra en fast plan i forbindelse med søgnehelligdage og arbejdsfri
weekender.

Alternativt kan rådighedstiden være fast hver dag. f.eks. fra 11-15 eller 10-14.
f.eks.:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

8-9 Fast
9-10 fridag
10-11
11-12
12-13
13-14
14-15
15-16

Side 11 af 32
Når den løse fridag placeres i det dette eksempel, så vil den tilsidesætte rådighedsforpligtelsen
ved egen kirke og overenskomstens bestemmelse om, at rådighed ved egen kirke højst må
være 20 timer (for en fuldtidsansat) vil være holdt.
Hvis den løse fridag ikke placeres i samme uge, så skal rådighed ved egen kirke reduceres ved
at rådighed ved egen kirke fjernes den ene af dagene.

Uanset om menighedsrådet planlægger med skiftende tidspunkter for rådighed ved egen kirke
eller en fast plan, så vil det altid være nødvendigt, at de kirkefunktionærer, der har
kirketjeneste sammen, har rådighed på samme tidspunkt. Da organistens rådighed ved egen
kirke kan være kortere end de øvrige kirkefunktionærers rådighedstid, vil placeringen af
rådighedstiden for de øvrige kirkefunktionærer i et vist omfang blive afhængig af placeringen
af organistens rådighed ved egen kirke.

Opdeling af rådighed ved egen kirke vil i ovenstående eksempler f.eks. blive relevant, hvis der
midt i den periode, hvor organisten har rådighed ved egen kirke er et fast kalendermøde eller
en fast planlagt aktivitet som f.eks. en gudstjeneste på et plejehjem. Der kan også være den
situation, at organisten af personlige grunde er nødt til at gå til fast behandling eller træning,
der mest hensigtsmæssigt kan ligge (eller kun kan ligge) indenfor det, der i dag er organistens
rådighed ved egen kirke. I sådanne tilfælde vil rådighed ved egen kirke kunne deles.

6.2. Rådighed ved andre kirker

Organisten kan på lignende vis være forpligtet til at stå til rådighed for opgaver, der ikke kan
planlægges, ved andre kirker. Der er ikke samme grænse på 4 timer dagligt svarende til 20
timer ugentligt for denne forpligtelse.
Grænsen for rådighed ved andre kirker ligger i, at den tælles med i 30 timers grænsen, hvor
organisten skal betales for en overskridelse. Se afsnittet om 30-timers grænsen.

Rådighed ved andre kirker er en forpligtelse, der udløser tjenester afhængig af, om der også er
andre organister, der dækker de pågældende kirker. Rådighed ved andre kirker vil derfor i det
væsentligste kun have relevans i forbindelse med fravær af organisten ved en anden kirke. Det
kan f.eks. være i samarbejder mellem menighedsråd om at dække hinanden ind under
ferieperioder og andet planlagt fravær.

Eksempel:
2 menighedsråd har hver deres organist. Begge menighedsrådene oplever problemer med at få
kvalificeret vikardækning ved ferier og i arbejdsfrie weekender. Menighedsrådene aftaler
derfor, at de vil dække hinandens aktiviteter ved ferie og arbejdsfrie weekender. Det betyder
at de 2 organisters arbejde planlægges, så de ikke har arbejdsfrie weekender på samme tid,
og at deres ferie holdes/lægges forskudt. Samtidig indgås aftale om placering af gudstjenester
i de perioder, hvor der kun er een organist og der indgås aftale med de berørte præster om
placering af kirkelige handlinger i samme perioder. Menighedsrådene indregner
vikarforpligtelsen i ansættelsesbrøken for organisterne. Menighedsrådene lægger begge en
plan, hvor der er rådighed ved andre kirker i de perioder, hvor den anden organist er
fraværende.

Bruges rådighed ved andre kirker derudover, kan rådigheden blive et dyrt bekendtskab i
arbejdsplanlægningen, hvor menighedsrådet måske ikke får andet end, at organisten står til
rådighed.
Det anbefales derfor, at menighedsrådet overvejer nøje, på hvilke vilkår de vil indgå aftale om
rådighed ved andre kirker.

Side 12 af 32
6.3. Vikariering til akut sygdom

Organisten kan pålægges at stå til rådighed for vikariering ved akut opstået sygdom. Samtidig
fastlægger menighedsrådet, hvilke opgaver organisten skal løse, hvis der opstår sygdom for en
anden organist/andre organister. Forpligtelsen kan kun pålægges 2 dage om ugen. Dvs. hvis
sygdom opstår på andre dage, kan organisten ikke forpligtes til at vikariere.
Bestemmelsen er i det væsentligste kun relevant, hvor der er mange menighedsråd/organister
om at dække tjenesterne i flere kirker. Ved et samarbejde, hvor der indgår f.eks. 6 organister,
vil disse således kunne dække hinanden ved akut opstået sygdom.

Eksempel:
6 menighedsråd har hver deres organist. Menighedsrådene ønsker at sikre kvaliteten i de
kirkelige handlinger ved akut sygdom så godt som muligt. Det gør de ved at dække hinanden
ved akut sygdom tirsdag-lørdag. Søndag har menighedsrådene gudstjeneste på samme
tidspunkt, så det giver ikke mening at dække hinanden der.
Menighedsrådene aftaler med hinanden og de berørte præster, at rådighed ved egen kirke
lægges fra 8.30-12.30 for 3 af organisterne og fra 12.30-16.30 for de andre 3 organister. De
organister, der har rådighed ved egen kirke fra 8.30-12.30 har 1-2 dage ugentligt rådighed til
akut sygdom fra 12.30-16.30. De organister, der har rådighed ved egen kirke fra 12.30-16.30
har 1-2 dage om ugen rådighed til akut sygdom fra 8.30-12.30.
Alle organisterne har fast fridag om mandagen.
En uge-plan for de 6 organister ser således ud:

Rådighed ved egen kirke

Vikariering ved sygdom

Organist 1
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
7.30-8.30
8.30-9.30
9.30-10.30
Fast fridag

10.30-11.30
Løs fridag

11.20-12.30
12.30-13.30
13.30-14.30
14.30-15.30
15.30-16.30
16.30-17.30

Organist 2
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
7.30-8.30
8.30-9.30
9.30-10.30
Fast fridag

10.30-11.30
Løs fridag

11.20-12.30
12.30-13.30
13.30-14.30
14.30-15.30
15.30-16.30
16.30-17.30

Side 13 af 32
Organist 3
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
7.30-8.30
8.30-9.30
9.30-10.30 Fast fridag
10.30-11.30

Løs fridag
11.20-12.30
12.30-13.30
13.30-14.30
14.30-15.30
15.30-16.30
16.30-17.30

Organist 4
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
7.30-8.30
8.30-9.30
9.30-10.30
Fast fridag

10.30-11.30

Løs fridag
11.20-12.30
12.30-13.30
13.30-14.30
14.30-15.30
15.30-16.30
16.30-17.30

Organist 5
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
7.30-8.30
8.30-9.30
9.30-10.30
Fast fridag

10.30-11.30
Løs fridag

11.20-12.30
12.30-13.30
13.30-14.30
14.30-15.30
15.30-16.30
16.30-17.30

Organist 6
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
7.30-8.30
8.30-9.30
9.30-10.30
Fast fridag

10.30-11.30
Løs fridag

11.20-12.30
12.30-13.30
13.30-14.30
14.30-15.30
15.30-16.30
16.30-17.30

Side 14 af 32
Planlægningen i eksemplet betyder, at menighedsrådene planlægger med de kendte tjenester
ved egen kirke i den modsatte del af dagen end hvor deres organist har rådighed ved egen
kirke. Da dette sætter nogle begrænsninger for tidspunktet for andre aktiviteter, så kan
menighedsrådene i eksemplet overveje, om de også vil samarbejde om andre aktiviteter end
at dække hinanden ved sygdom.
I eksemplet starter tidsrummet for aktiviteter, der ikke kan planlægges meget tidligt og slutter
meget sent. Hvis man i eksemplet vil reducere tidsrummet, så det ikke dækker
ydertidspunkterne men f.eks. 9.30-15.30, så kan det ske ved at nedsætte rådighed ved egen
kirke til 3 timer og rådighed til akut sygdom til tilsvarende 3 timer. Så længe
rådighedsforpligtelserne er lige lange, så vil arbejdsplanlægningen for de omfattede organister
være ens.

Strækker sygdommen sig ud over 1 måned, kan tjenesterne fra den fraværende organist
indregnes i planen for de øvrige organister. Menighedsrådene kan tage stilling til, om der er
opgaver, der ikke skal løses i perioden, hvor der vikarieres ved sygdom. Eventuelt merarbejde
honoreres efter reglerne om det.

Rådighed til akut sygdom i vagtplanen indregnes i 30 timers grænsen.

Rådighed til akut sygdom er en forpligtelse, der måske ikke udløser nogle tjenester. Rådighed
til akut sygdom kan derfor blive et dyrt bekendtskab i arbejdsplanlægningen, hvis
menighedsrådet ikke får andet end, at organisten står til rådighed for akut sygdom.
Menighedsrådet kan ved brug af rådighed til akut sygdom indskrænke denne tidsmæssigt, så
den ikke dækker hele dagen for den organist, der vikarieres for, men den mest
betydningsfulde del, f.eks. den anden organist rådighed ved egen kirke. Dette er gjort i
eksemplet ovenfor.

6.4. Rådighedstillægget

Organister får altid rådighedstillæg. Rådighedstillægget betaler for:

fleksibel arbejdstilrettelæggelse det vil blandt andet sige, at organisten skal stå til
rådighed for arbejde, der ikke kan planlægges
forpligtelse til merarbejde
betaling for merarbejde i op til 20 timer i kvartalet
ulempen ved arbejde i forskudt tid
forpligtelsen til vikariering ved akut sygdom
tjeneste ved flere kirker og/eller flere menighedsråd

Rådighedstillægget reduceres forholdsmæssigt ved deltid.

7. 11-timers reglen
11-timer reglen kommer fra arbejdsmiljølovgivningen og er ikke ny. Reglen betyder, at der
skal være 11 timer mellem tjenesten på 2 arbejdsdage i forlængelse af hinanden. Reglen kan
fraviges ved kollektiv overenskomst og i organistoverenskomsten er det aftalt, at 11-times
reglen kan fraviges, så hviletiden kan nedsættes til 8 timer. Det kan ske maksimalt 6 gange på
et år og højst 1 gang på en uge.
11-timers reglen har betydning ved sene aftenarrangementer kombineret med tidlige møder
næste morgen.

Side 15 af 32
8. 30 timers grænsen
30 timers grænsen er en bestemmelse, der betyder, at organisten skal have udbetalt timeløn
for de timer, som grænsen overskrides med.

Grænsen på de 30 timer indeholder:

planlagte tjenester ved egen kirke
planlagte tjenester ved andre kirker
perioder mellem planlagte tjenester, hvis disse er mindre end 4 timer
rådighed ved andre kirker
rådighed til akut sygdom

Menighedsrådet må gerne overskride 30 timers grænsen i planlægningen. Overskridelsen

medfører blot en overenskomstmæssig betaling, og betalingen er således den eneste hindring
for at overskride grænsen. Det betyder, at hvis der i en uge eller en periode er konkret behov
for at overskride grænsen, så kan menighedsrådet pålægge det mod betaling efter
overenskomstens bestemmelser.

Hvis nogle af elementerne i regnestykket overlapper, så tælles de kun med 1 gang i

opgørelsen af 30 timers grænsen.

Hvornår er noget så en tjeneste, som indgår i beregningen af 30 timers rammen?

Tjeneste eller at have tjeneste er den tid, der medgår til en aktivitet fra denne begynder til
den slutter. Tjeneste indeholder pålagt mødetid forud for tjenesten men ikke selvvalgt mødetid
før tjenesten, forberedelse og oprydning mv.
Tjenester indeholder heller ikke kirkelige handlinger, som følge af rådighedstiden eller møder,
som organisten selv aftaler eller accepterer som led i udførelse af sine opgaver.
Herunder er givet en række eksempler, der kan give et fingerpeg.

Opgave/aktivitet Indgår/indgår ikke i

30 timers rammen
Gudstjeneste/højmesse eller planlagt vielse fra den starter til den Indgår
slutter
Organisten vælger at møde 45 minutter før gudstjeneste for at varme Indgår ikke
op med koret
Pålagt fremmødetid 15 minutter før gudstjeneste Indgår
Oprydning mv. efter gudstjeneste Indgår ikke
Månedligt kalendermøde Indgår
Ugentligt kor torsdag eftermiddag fra 15-17 Indgår
Forberedelse til og opgaver i forbindelse med koret, som organisten Indgår ikke
selv tilrettelægger eller er med til at tilrettelægge
Selvplanlagt planlægningsmøde om koncerter med Indgår ikke
sognemedhjælperen
Tilsyn med instrumenter herunder møde med orgelkonsulent eller Indgår ikke
tilstedeværelse sammen med eksterne orgelstemmere
Gennemførelse af koncerter Indgår
Planlægning af eller øvning til koncerter Indgår ikke
Deltagelse i konfirmandundervisning Indgår
Fremvisning af orgel for konfirmander efter egen aftale med præsten Indgår ikke
Fremmøde ved menighedsmøder og sogneaftner Indgår
Forberedelse til menighedsmøder og sogneaftner Indgår ikke

Side 16 af 32
8.1. Tjeneste-planlægning

Planlagt tjeneste og tidsrum under 4 timer mellem planlagte tjenester indgår i opgørelse af 30
timers grænsen. Hvis der er 4 timer eller mere mellem de planlagte tjenesterne, så tæller
tidsrummet mellem disse ikke med i opgørelsen af 30 timers grænsen. En uhensigtsmæssig
planlægning kan altså koste ganske meget, hvis det udløser betaling for overskridelse af
grænsen.

Det er menighedsrådet, der laver den langsigtede planlægning og dermed fastsætter de

aktiviteter, der skal oplyses med 1 måneds varsel, herunder rådighed ved egen kirke, rådighed
ved andre kirker og rådighed til akut sygdom.
I denne planlægning kan menighedsrådet tage højde for, at tjenesterne ikke udløser unødig
betaling for overskridelse fa 30 timers grænsen.

Eksempel

Et eksempel på opgørelse af 30 timers grænsen ses i det følgende. Menighedsrådet har lavet
en aftale med nabokirken om, at de 2 organister, som menighedsrådene har tilsammen skal
dække kirkelige handlinger hele dagen ved begge kirker. Det gør de ved, at organisten ved det
ene menighedsråd har rådighed ved egen kirke, hvorefter der er rådighed ved andre kirker.
Tidspunkterne er omvendt placeret for den anden organist.
Samtidig har menighedsrådene aftalt, at der er rådighed ved akut sygdom for begge
organister. Menighedsrådene har valgt tirsdag og onsdag. Præsterne ved så, at der kan
gennemføres tjenester hele dagen disse 2 dage også selvom der er sygdom. Menighedsrådene
har lagt rådighed til akut sygdom for den ene organist i det tidsinterval, hvor den anden
organist har rådighed ved egen kirke.

Det er sådan, at tjenester i rådighed ved andre kirke skal kendes med mindst 48 timer og
tjeneste ved akut sygdom skal kendes senest samme dag kl. 9.00.

Menighedsrådet har besluttet, at hvis der kommer flere opgaver i samme tidsrum, er
prioriteringen 1. tjenester ifølge vagtplan, 2. den første tjeneste, der planlægges ved egen
eller andre kirker, 3. vikariering ved akut sygdom.

En konkret uge ser for organisten sådan ud:

Fejl! Ugyldig kæde.

Fridagenes længde
I eksemplet ses, at den løse fridags længde holder grænserne på 36 eller 40 timer. Der er fri
fra dagen før fridagen kl. 17 og der er møde igen dagen efter fridagen kl. 10. Fridagen er på
41 timer. Hvis sogneaftenen havde ligget om torsdag ville organisten først kunne møde lørdag
kl. 14. Altså 40 timer efter torsdag kl. 22, da der ikke i eksemplet er 36 timer mellem torsdag
kl. 22 og lørdag kl. 8.00.

11-timersreglen
I eksemplet er der præcist 11 timer mellem tjenesten til sogneaftenen onsdag og
konfirmandundervisningen torsdag morgen. Hvis konfirmandundervisningen havde ligget kl. 8-
9, så ville hviletiden kun havde været 10 timer. Det ville også have været i overensstemmelse
med overenskomsten, da hviletiden må nedsættes til 8 timer 1 gang om ugen. Der vil dog kun
være 5 gange tilbage i kalenderåret til at gøre det igen.

Side 17 af 32
Opgørelse af de 30 timer
I eksemplet er regnet i hele time for at lette overskueligheden. I den faktiske opgørelse skal
regnes i faktisk fremmøde.

Tirsdag Tjeneste Der er tjeneste med møde og kor. Det tællet med hver 2 4 timer
timer.
Tid mellem Der er mere end 4 timer mellem de 2 tjenester, så 0 timer
tjenester mellemtiden tæller ikke med
Rådighed Rådighed til akut sygdom tæller med 4 timer. 4 timer
til akut
sygdom
Rådighed Rådighed ved andre kirker er 4 timer 4 timer
ved andre
kirker
Onsdag Tjeneste Der er 3 timers planlagt tjeneste om aftenen som 3 timer
sogneaften.

Tid mellem Der er kun 1 planlagt tjeneste, så der er ingen tid mellem 0 timer
tjenester tjenester, der tæller med
Rådighed Rådighed til akut sygdom er 4 timer. 4 timer
ved skut
sygdom
Rådighed Der er rådighed ved andre kirker på 4 timer. 4 timer
ved andre
kirker
Torsdag Tjeneste Der er konfirmandundervisning, gudstjeneste på 4 timer
plejehjem og kor, der tilsammen varer 4 timer.
Tid mellem Der er mindre end 4 timer mellem 1 timer
tjenester konfirmandundervisningen og plejehjemsgudstjenesten,
så tiden på 1 time tæller med. Der er 4 timer eller mere
mellem konfirmandundervisningen og koret senere på
dagen, så mellemtiden her tæller ikke med
Lørdag Tjenester Der er en vielse, der tæller med 1 time 1 timer
Tid mellem Der er kun 1 planlagt tjeneste, så der er ingen tid mellem 0 timer
tjenesterne tjenester, der tæller med
Søndag Tjenester Der er 2 gudstjenester, der tæller med 1 time hver 2 timer
Tid mellem Der er kun 1 time mellem gudstjenesterne, så tiden 1 timer
tjenester imellem tæller også med
I alt 32 timer

30 timers grænsen er således overskredet. Noget af det, der ”koster” i eksemplet er rådighed
til akut sygdom og rådighed ved andre kirker. Hvis organisten ikke havde haft disse
forpligtelser ville der skulle fratrækkes 4x4=16 timer i eksemplet. Organisten vil dermed ligge
langt under 30 timers grænsen.

I perioder, hvor organisten ikke har rådighed ved andre kirker eller rådighed ved akut sygdom
skal der derfor være enten ganske mange planlagte aktiviteter eller mange aktiviteter med
mindre en 4 timers mellemrum for at grænsen på 30 timer overskrides.

Side 18 af 32
8.2. Overskridelse af 30 timers grænsen

Hvis grænsen på de 30 timer overskrides skal organisten have betaling for de timer, der
overskrider 30. Betalingen er organistens sædvanlige timeløn inklusiv pension men eksklusiv
rådighedstillæg og pension heraf.
Det er menighedsrådets ansvar, at overenskomsten holdes, og betalingen sker med
førstkommende lønudbetaling. Det er ikke organistens pligt at gøre opmærksom på, at
grænsen er overskredet.

Grænsen på de 30 timer nedsættes forholdsmæssigt ved deltid.

9. Merarbejde
Merarbejde er arbejde ud over den aftalte ansættelsesbrøk. Det betyder, at deltidsansatte
også kan honoreres for merarbejde.

Godtgørelse af merarbejde forudsætter, at menighedsrådet og organisten på forhånd har

aftalt, at en bestemt opgave eller bestemte opgaver i en periode er så omfattende, at det kan
udløse merarbejde. Det kan f.eks. være, hvis organisten har påtaget sig en opgaver, der ikke
er indregnet i ansættelsesbrøken eller hvis organisten påtager sig opgaver i forbindelse med
andres fravær.

Merarbejde opgøres over 1 kvartal. Det betyder, at arbejdstiden kan fordele sig anderledes
mellem opgaver eller på andre opgaver end forudsat i normeringen, uden der er tale om
merarbejde. Merarbejde opstår først, når der faktisk er arbejdet mere end ansættelsesbrøken.
Det gælder også, selvom organisten har udført flere opgaver end indregnet i
ansættelsesbrøken. At en konkret opgave har taget meget længere tid at gennemføre end
forventet udløser altså ikke i sig selv merarbejde.

Det udløser heller ikke merarbejde, at organisten bruger mere tid på opgaverne, fordi denne
selv ønsker en højere kvalitet end menighedsrådet efterspørger, ligesom det heller ikke
udløser merarbejde, fordi organisten ikke er særlig effektiv eller dygtig og derfor skal bruge
mere tid på opgaven, end det generelt må forudsættes.

Merarbejde opgøres kvartalsvis på baggrund af en skriftlig indberetning fra organisten af alle

opgaver, der er udført, og hvor lang tid, der er medgået til det, herunder også forberedelse.

Menighedsrådet er ikke bundet af organistens timeopgørelse, men kan selvstændigt vurdere,

om og i givet fald hvor mange timer, der skal godtgøres for afhængig af omstændighederne.

Menighedsrådet kan i vurderingen yderligere lægge vægt på, om der allerede er sket
honorering for overskridelse af 30 timers grænsen, og nogle af de samme opgaver indgår i
merarbejdsopgørelsen.

Vurderingen er således både et kvantitativt og et kvalitativt skøn.

Organisten får gennem rådighedstillægget betaling for de første 20 timers merarbejde i

kvartalet. Hvis menighedsrådet vurderer, at der er tale om merarbejde og har fastsat, hvor
stort dette er, så skal der derfor fradrages 20 timer, inden organisten godtgøres for
merarbejdet.

Side 19 af 32
Merarbejdet godtgøres så vidt muligt som afspadsering 1:1. Hovedreglen er, at afspadseringen
skal have fundet sted inden udgangen af det kvartal, hvor merarbejdet er opgjort. Merarbejdet
er opgjort, når menighedsrådet har truffet beslutning om, om og i givet fald hvor meget
merarbejde, der godtgøres. Eventuel afvikling skal findes sted inden udløbet af kvartalet efter
menighedsrådet har truffet beslutning om merarbejdets størrelse.

Bestemmelsen har ingen frister for, hvornår organisten skal indberette sit merarbejde. Da
overenskomsten ikke stiller krav om det, anbefales det, at menighedsrådet laver lokale
retningslinier for, hvornår organisten skal indlevere sin redegørelse for merarbejdet, hvis
organisten ønsker at gøre det. Retningslinier kan forhindre, at organisten kan vente meget
længe med at indberette sit merarbejde med de følger, der giver for usikkerhed i
menighedsrådets planlægning og budgetter.

I særlige tilfælde kan afspadseringen udsættes i op til et år efter merarbejdet er opgjort.

Afspadseringen aftales mellem menighedsrådet og den ansatte. Hvis der ikke er enighed, så
kan menighedsrådet varsle afspadseringen med 14 dages varsel. Bliver organisten syg inden
afspadseringen begynder, så er afspadseringen ikke holdt.

Kan afspadseringen ikke holdes, så udbetales merarbejdet 1:1 med organistens timeløn
inklusiv eget pensionsbidrag men eksklusiv rådighedstillæg og pension heraf.

Hvis organisten og menighedsrådet gentagne kvartaler efter hinanden drøfter eventuelt

merarbejde med efterfølgende indberetning fra organisten, så kan menighedsrådet overveje at
se nærmere på opgaveløsningen, planlægningen og indholdet i stillingen.

10. Rammetid (kun for deltidsansatte)

Rammetiden er de dage og tidspunkter, hvor tjenesterne kan placeres for en deltidsansat.
Dette tidsrum skal defineres for at de deltidsansatte skal have mulighed for at skaffe sig en
fuldtidsindtægt ved at påtage sig andet arbejde. De deltidsansatte skal derfor vide, hvornår
arbejdet kan placeres – og dermed, hvornår de ikke har pligt til at kunne møde til tjeneste.

Rammetiden betyder, at alle tjenester og rådighedsperioder skal ligge indenfor rammetiden.

Rammetiden for den deltidsansattes arbejde vil som udgangspunkt være større end
ansættelsesbrøken, da tidspunkterne for tjenesternes placering kan ændre sig. Der skal blot
være mulighed for, at den deltidsansatte kan supplere sin indtægt med anden beskæftigelse.
Når rammetiden er fastlagt, er det ikke sikkert, at menighedsrådet let kan ændre den igen, så
jo mere menighedsrådet kan forudse, hvordan organisten over et år – og i fremtiden - vil
kunne komme til at arbejde, jo færre vanskeligheder kan menighedsrådet få med den
fremtidige planlægning.

Grunden til, at rammetiden måske ikke kan ændres er, at organisten kan have påtaget sig
arbejde på det tidspunkt, hvor menighedsrådet ønsker at ændre rammetiden til. Ændringen vil
derfor efter en konkret vurdering kunne have væsentligt betydning for organisten. Har en
sådan ændring væsentligt betydning, kan rammetiden først ændres, efter der er gennemført
en egentlig opsigelse med tilbud om genansættelse på de ændrede vilkår.

Rammetiden kan altid ændres, hvis organisten er enig, og hvis organisten ønsker en større
rammetid, end menighedsrådet fastlægger, så er der ikke noget til hindring for, at rammetiden
kan udvides med det, organisten ønsker.

Side 20 af 32
Rammetiden angives i organistens ansættelsesbrev og indeholder 3 elementer.
1. helligdage herunder juleaftensdag og nytårsaftens dag
2. særlige arrangementer, som menighedsrådet har
3. de ugedage og tidspunkter, som organisten kan forvente at skulle arbejde

Alle dele anføres i ansættelsesbrevet.

I stedet for at angive de særlige arrangementer kan menighedsrådet vælge de ugedage og

tidspunkter, som arrangementerne placeres på. Hvis der er tale om aftensarrangementer, og
menighedsrådet placerer disse på forskellige dage, så kan en placering på ugedage og
tidspunkter dog blive ganske omfattende for en deltidsansat. F.eks. hvis menighedsrådet
lægger rammetid på alle aftner i ugen. I stedet kan menighedsrådet så beskrive, hvilke
arrangementer, der er tale om, og indføje dette i ansættelsesbrevet.

Der er grænser for, hvor hyppigt de særlige arrangementer kan forekomme, uden at de skal
indarbejdes i de ugedage og tidspunkter, som organisten kan forventes at arbejde. En
tommelfingerregel er, at hvis menighedsrådet har et antal særlige arrangementer med en lav
frekvens – f.eks. årligt eller halvårligt, så kan de indgå under punkt 2. Hvis menighedsrådet
omvendt har en aftensgudstjeneste torsdag kl. 20 den sidste torsdag i hver måned, så skal
arrangementet indgå under punkt 3.

De særlige arrangementer under punkt 2 varsles med mindst 1 måneds varsel i arbejdsplanen.
Ofte vil menighedsrådet og organisten dog kende tidspunktet tidligere end det.

Menighedsrådet må gerne spørge en deltidsansat om denne vil påtage sig tjeneste udenfor
rammetiden efter punkt 3. Det kan samtidig aftales, hvordan den deltidsansatte kompenseres
for dette.

Deltidsansatte organister har oftest tjeneste lørdage til vielser og eventuelt til
begravelser/bisættelser og søndage til højmesser/gudstjenester. Tidspunkter til disse tjenester
skal derfor indgå i rammetiden efter punkt 3.

Eksempel på rammetid for en deltidsansat organist på 20 timer:

Organisten har fast fri om mandagen og det er aftalt, at den løse fridag som udgangspunkt
placeres om fredagen. Dette afviges, når der er arbejdsfri weekender og helligdage.

Rammetiden indeholder:

1. alle helligdage, juleaftensdag og nytårsaftens dag

2. 1 årlige pizzagudstjeneste, 1 årlig aftensgudstjeneste, 1 årlig sogneaften, Allehelgens
aften (31. oktober), 1 andagt i forbindelse med hellig tre kongers vandring.
3. følgende dage og tidspunkter:

Side 21 af 32
 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
8-9
9-10
10-11
11-12
12-13
13-14
14-15
15-16
16-17
17-18
18-19
19-20
20-21
21-22
22-23

I eksemplet er den rammetid, der kommer fra de dage og tidspunkter, som organisten skal stå
til rådighed, samlet 32 timer. Organisten er ansat på 20 timer.
Dagene og tidspunkterne er fastlagt på baggrund af de aktiviteter, organisten i eksemplet
deltager i. Det er konfirmationsforberedelse (tirsdag morgen), plejehjemsgudstjenester
(tirsdag og onsdag formiddag, hver 14 dag skiftevis på de 2 plejehjem), kor (torsdag
eftermiddag), kalendermøder (torsdag morgen sidste torsdag i måneden), sogneeftermiddag
(første onsdag i måneden om eftermiddag), gudstjenester og kirkelige handlinger.

I eksemplet vil organisten være forpligtet til at møde på f.eks. 2. påskedag og store bededag
selvom de falder på hhv. en mandag og en fredag. Det vil blot betyde at den faste og den løse
fridage flyttes til en anden dag i samme uge – for begges vedkommende med 1 måneds
varsel.

I eksemplet har menighedsrådet valgt at indregne tid til, at organisten deltager i

konfirmationsforberedelsen, og den ligger i planen med 2 timer tirsdag morgen. Skulle det ske,
at konfirmationsforberedelsen året efter flyttes til onsdag eller fredag, ligger det udenfor
organistens ramme. Menighedsrådet må derfor drøfte med organisten, om rammen kan flyttes.
Hvis rammen ikke kan flyttes må menighedsrådet beslutte, om de vil:
pålægge organisten andre opgaver i de timer, der er i normeringen
opsige organisten og tilbyde beskæftigelse med en anden ramme
opsige organisten og tilbyde beskæftigelse på et lavere timetal

11. Særligt om de 5 særlige feriedage

Med 5-dages ugen får organisten også 5 særlige feriedage på i alt 37 timer i stedet for tidligere
6 særlige feriedage på i alt 37 timer.

Afholdelsen af de særlige feriedage skal – ligesom ferien - afspejle en almindelig uge. dvs.
dage med tjenester og dage uden tjenester. Hvis den særlige ferie holdes i enkeltdage, så skal
menighedsrådet være opmærksomme på, at disse ikke altid lægges på dage, hvor der er
planlagte tjenester.

Hvis de særlige feriedage ikke holdes, skal de udbetales. Til gengæld arbejder organisten flere
timer end der indgår i normeringsberegningen, og menighedsrådet får derfor ikke brug for at
indkalde en vikar på de dage, hvor organisten ellers ville være fraværende.

Side 22 af 32
12. Særligt om flexjob
Ved ansættelse på flexjob er det ofte sådan, at organisten aflønnes med fuld tid og arbejder på
deltid. I forbindelse med arbejdsplanlægning følger organisten i flexjob reglerne for
fuldtidsansatte.
Arbejdstidsreglerne for deltidsansatte er lavet for, at den deltidsansatte kan tage andet
arbejde på de tidspunkter af ugen, hvor denne ikke står til rådighed for menighedsrådet. Dette
hensyn er ikke aktuelt for en organist i flexjob.

13. Planlægning i praksis

13.1. Processen for arbejdsplanlægningen

Arbejdsplanlægningen starter med at menighedsrådet beslutter, hvilke organist-ydelser de

ønsker. Det er både:
indholdsmæssigt, altså opgavernes indhold
eventuelle aftaler med andre menighedsråd om dækning af organisttjeneste ved ferie
og andet kendt fravær (rådighed ved andre kirker)
eventuel beslutning om, at yde dække andre organister ved akut sygdom (rådighed
ved akut sygdom)
geografisk udførelse, altså i egne/egne og andre kirker, plejehjem, fængsel mv.
tidsmæssig placering af opgaverne

Herefter er det vigtigt at vide, hvad praksis er for placeringen af de kirkelige handlinger, der
ikke kan planlægges. Det kan være, at menighedsrådet bør drøfte med præsten, om den
tidligere praksis skal ændres. Det er menighedsrådet, der afgør, om arbejdsplanlægningen kan
og skal tage højde for placeringen af de kirkelige handlinger i uændret form.

Herefter bør menighedsrådet drøfte med organisten, om denne ønsker alle 8 arbejdsfri
weekender eller der ønskes færre eller ingen arbejdsfri weekender. Opgavernes placering,
rammetidens placering (for deltidsanssatte), rådighedstidens placering og placering af løs
fridag kan også drøftes.

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at planlægningen laves, så alle de kirkefunktionærer, der
skal have tjeneste sammen, har den samme plan. Menighedsrådet fastsætter således
rådighedstiden og rammetiden (for deltidsansatte), så der er sammenhæng mellem planerne
for alle kirkefunktionærer.

Overenskomsternes bestemmelser sætter nogle grænser for, hvornår kirkebetjeningen kan

være til stede, og det betyder, at præsten må lægge de aktiviteter, der ikke kan planlægges,
og hvor der skal bruges betjening i kirken, indenfor den plan, som menighedsrådet har lavet.

Herefter udarbejdes en plan over gudstjenester og andre planlagte aktiviteter. Planen kan med
fordel laves for 1 kvartal ad gangen, da der skal planlægges 2 arbejdsfri weekender i kvartalet.
Hvis der er et fast mønster i planen, kan den eventuelt laves som en løbende plan.

Når rådighedstid, rammetid og kendte aktiviteter er fastlagt, så planlægger organisten resten

af sit arbejde og fører eventuelt egne planlagte møder ind i planen. Organisten kan også

Side 23 af 32
indføre ønsker til placering af løse fridage og arbejdsfri weekender. Denne del af planen
godkendes af menighedsrådet.
Organistens ønsker om placering af løse fridage og arbejdsfri weekender bør indhentes så
tidligt, at menighedsrådet ikke risikerer, at de ikke kan varsle den løse fridag med 1 måneds
varsel, som overenskomsten kræver.

Det anbefales, at menighedsrådet laver en retningslinie for alle kirkefunktionærer om, at de

skal indlevere deres ønsker om arbejdsfrie weekender og placering af løs fridag for det
kommende kvartal i god tid. f.eks. senest d. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

Planen kan konkret være en kalender, der hænger i sognehuset eller ligger et andet
tilgængeligt sted. Kirkeministeriet arbejder (december 2009) på et værktøj til planlægning, der
er bygget op i kalenderprogrammet i Outlook.

Hvis menighedsrådet laver en plan for et kvartal eller et år ad gangen, kan tjenesterne fortsat
ændres med 1 måneds varsel, hvis der bliver behov for det.
Det betyder også, at hvis en organist mere end 1 måned før vil være sikker på at have en
bestemt fridag, så skal der bruges ferie eller særlig ferie på den dag. Der er særlige regler for,
hvordan ferie eller særlig ferie kan ændres.

Rækkefølgen i planlægningen – for samtlige kirkefunktionærer - for overgang til overenskomst

bliver så:

1. beslutning om, hvilke kirkefunktionær ydelser, herunder organistydelser, der ønskes og

eventuelle aftaler med andre menighedsråd
2. overblik over praksis for placering af de kirkelige handlinger
3. drøftelse med kirkefunktionærerne om de ønsker alle 8 arbejdsfrie weekender.
Drøftelse med de deltidsansatte om placering af rammetiden.
4. plan for placering af de kendte aktiviteter (tjenester, rådighedstid og rammetid) for
mindst den måned, planlægningen laves for og eventuelt for længere tid f.eks. et
kvartal. den første planlægning efter den nye overenskomst finder for mange
menighedsråd nok sted i december 2009. Planen for februar skal kendes 1 måned i
forvejen, så første planlægning bør som minimum dække januar og februar.
5. præsten informeres om planen
6. kirkefunktionæren kommer med ønsker til placering af løse fridage og arbejdsfrie
weekender for planperioden
7. planen offentliggøres. f.eks. som en kalender, der udleveres og hænges op.

I Vejledning i arbejdsplanlægning for gravere m.fl. kan ses et eksempel på en tidslinie for
planlægningen af 2. kvartal, ligesom der er et eksempel på den fælles planlægning for 1.
kvartal for 3 kirkefunktionærer, der har kirketjeneste sammen, herunder en organist omfattet
af overenskomst for organister.

Eksempel 1: En deltidsansat organist, der betjener 3 kirker

I vejledningen ovenfor er der stiftet bekendtskab med en 20 timers ansat organist, der har
følgende aktiviteter:

Side 24 af 32
Opgave/aktivitet Der falder på I tidsrummet
Højmesser Søndage 8.00-15
Normalt kl. 8:30,
11 eller 14
1 pizza-gudstjeneste Forskellige dage Forskellige
tidspunkter
1 aftensgudstjeneste Forskellige dage Forskellige
tidspunkter
1 lokal sogneaften Forskellige dage 19-22
Andagt ved Hellig tre konger Forskellige dage Formiddag
Allehelgensaften 31. oktober 19-22
Plejehjemsgudstjenester, på 2 Tirsdage og onsdage 10-12
plejehjem skiftevis hver 14
dag.
Begravelser og bisættelser I tidsrummet for rådighed ved Fastlægges i
egen kirke eksemplet
nedenfor
Vielser Lørdage 11-17
Kirkekor, standard Torsdage 15-17
Konfirmander Tirsdage 8-10
Lokal sogneeftermiddag Onsdag. Første onsdag i 15-17
måneden
Kalendermøder Torsdag. Sidste torsdag i 8-10
måneden

Organisten vikarierer ikke ved akut sygdom og står ikke til rådighed for andre kirker.

For at dække de kendte aktiviteter, som fastlægges med 1 måneds varsel, skal der fastsættes
en ramme indenfor hvilken, det kan ske. I eksemplet er der kun regnet med hele timer.
Rammetiden indeholder:

1. alle helligdage, juleaftensdag og nytårsaftens dag

2. 1 årlige pizzagudstjeneste, 1 årlig aftensgudstjeneste, 1 årlig sogneaften, Allehelgens
aften d. 31. oktober, andagt ved Hellig tre kongers vandring
3. følgende dage og tidspunkter:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

8-9
Løs fridag, der som udgangspunkt lægges

9-10
10-11
11-12
12-13
13-14
Fast fridag

fredage

14-15
15-16
16-17
17-18
18-19
19-20
20-21
21-22
22-23

Side 25 af 32
Rammetiden efter punkt 3 er 32 timer i eksemplet. Alle tjenester skal ligger indenfor
rammetiden. Det gælder både tjenester, der kendes 1 måned i forvejen, rådighedstid og
tjenester, der ikke kan planlægges.

Rådighed ved egen kirke på 20 timer ugentligt nedsættes forholdsmæssigt med

ansættelsesbrøken og er dermed 20 timer x 20/37 = 10,81 timer

En tilfældig uge i organistens arbejdsliv kunne se sådan ud, inden præsten giver besked om
bisættelser og begravelser. Bisættelser og begravelser placeres indenfor rådighed ved egen
kirke:

Tjeneste
Rådighed ved egen kirke

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

8-9 Konfirman-

Løs fridag, der som udgangspunkt lægges

9-10 der Gudstj.
10-11
Plejehjem
11-12
12-13
13-14
Fast fridag

fredage
14-15 Gudstj.
15-16 Vielse
Kor
16-17
17-18
18-19
19-20
20-21
21-22
22-23

Der er brugt 10 timers rådighed ved egen kirke fordelt på 4 dage.

For den deltidsansatte organist nedsættes 30 timer grænsen forholdsmæssigt med

ansættelsesbrøken og er dermed 30 timer x 27/37 = 16,22 timer

I denne konkrete uge er der brugt 10 timer af 30 (16,22) timers rammen, hvilket alene
fremkommet gennem de faktiske tjenester. Tid mellem tjenesterne forekommer i eksemplet
kun søndag, og der er tidsrummet mellem tjenesten ikke under 4 timer og tæller derfor ikke
med.

Både 11 timers reglen og reglen om fridøgnets længde på 40 (eller 36) timer er holdt.

En anden uge i organistens arbejdsliv kunne se sådan ud:

I den sidste uge i oktober falder også d. 31. oktober, Allehelgens aften, hvor menighedsrådet
vil lave et arrangement hvor de fejrer Luthers teser med både en gudstjeneste og et foredrag
over i alt 2 timer fra 20-22.

Menighedsrådet har valgt ikke at flytte organistens løse fridag, selvom det senes sluttidspunkt
betyder, at fridagen skal have en længde af 40 timer. Organisten kan således først have
tjeneste igen fra lørdag kl. 14 dagen efter fridagen (lørdag).

Side 26 af 32
Der er ingen vielser den pågældende uge, så menighedsrådet stiller organisten til rådighed for
bisættelser/begravelser nogle timer lørdag. Menighedsrådet vil gerne give pårørende mulighed
for så mange ugedage til en bisættelse/begravelse som muligt.
Tjeneste
Rådighed ved egen kirke

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

8-9 Kalender-

Løs fridag, der som udgangspunkt lægges

9-10 møde Gudstj.
10-11
Plejehjem
11-12
12-13
13-14
Fast fridag

fredage
14-15 Gudstj.
15-16
Kor
16-17
17-18
Pizza-gudstj.
18-19
19-20
20-21
Allehelgen
21-22
22-23

Der er brugt 10 timers rådighedstid fordelt på 4 dage.

I denne konkrete uge er 30 (16,22) timers rammen overskredet, da den er på 17 timer.

Timerne kommer fra:
12 timer, der alene fremkommer gennem de faktiske tjenester.
Tid mellem tjenesterne forekommer i eksemplet torsdag og søndag. Torsdag er tiden
mellem kalendermødet og koret 4 timer eller derover og tæller derfor ikke. Tiden
mellem kor og Allehelgen er kun 3 timer, så det tæller med. Søndag er tiden mellem de
2 gudstjenester 4 timer eller derover, så de tæller ikke med. Tiden mellem sidste
gudstjeneste og pizza-gudstjenesten er 2 timer, så de tæller med. Det er 5 timer i alt.

Både 11 timers reglen og reglen om fridøgnets længde på 40 (eller 36) timer er holdt. Lørdag
kan der på grund af fridøgnets længde ikke lægges tjenester inden kl. 14. Heller ikke selvom
det er indenfor rammen.

Eksempel 2: En fuldtidsansat organist, der samarbejder/vikarierer i

nabokirken

Et menighedsråd har 2 kirker og en organist ansat på fuldt tid. I den ene kirke er der
gudstjenester hver søndag og i den anden hver 2. søndag. På alle helligdage, juleaftens dag og
nytårsaftensdag er der gudstjeneste begge steder.
Menighedsrådet har mange særlige arrangementer som børne- og ungdomsgudstjenester,
café, syng-med-aften, koncerter med udefra kommende musikere mv.

Menighedsrådet prioriterer, at rådighed ved egen kirke er fast. Menighedsrådet ved, at det har
betydning for, hvornår de andre aktiviteter kan ligge, men de mener omvendt, at det letter
planlægningen af de andre kirkefunktionærers rådighedstid.

Side 27 af 32
Menighedsrådet har lavet en aftale med nabo-menighedsrådet om, at deres respektive
organister samarbejder om løsningen af opgaverne. Organisterne kan derfor indbyrdes aftale
en anden arbejdsfordeling så længe de kan blive enige om det. Derudover har
menighedsrådene aftalt, at organisterne vikarierer for hinanden ved ferier og arbejdsfri
weekender.

De 2 organisters arbejde planlægges derfor, så de ikke har arbejdsfrie weekender på samme

tid, og at deres ferie holdes/lægges forskudt. Samtidig indgås aftale om placering af
gudstjenester i de perioder, hvor der kun er een organist og der indgås aftale med de berørte
præster om placering af kirkelige handlinger i samme perioder. Menighedsrådene har
indregnet vikarforpligtelsen i ansættelsesbrøken for organisterne.

Organisten har fast fridag mandag. Menighedsrådet har fastsat rådighed ved egen kirke til at
ligge fat i tidsrummet 10-14 hver dag.

En uge i samme organists liv, hvor den anden organist havde ferie kunne se sådan ud:

Rådighed ved andre kirker

Rådighed ved egen kirke

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

8-9
9-10
10-11
11-12
12-13
13-14
Fast fridag

14-15
15-16
16-17
17-18
18-19
19-20
20-21
21-22
22-23

Placering af den ugentlige fridag reducerer rådighed ved egen kirke med 4 timer, så rådighed
ved egen kirke bliver på 20 timer, som er maksimum for en fuldtidsansat organist.

Tjenester, der kan planlægges så som vielser, koncerter, møder, gudstjenester mv. ved egen
og den anden kirke lægges ind i planen med mindst 1 måneds varsel. Præsten ved det andet
menighedsråd har i perioden, hvor den anden organist er på ferie mulighed for at lægge
bisættelser/begravelser kl. 10-11 og 15-17.
Menighedsrådet havde, hvis de ville, også kunnet lægge rådighed ved andre kirker på samme
tidspunkt som rådighed ved egen kirke.

Når aktiviteterne lægges ind, vil organisten i uger, hvor den anden organist har ferie,
antageligt have flere tjenester end normalt. Ugen kunne f.eks. se sådan ud:

Side 28 af 32
Side 29 af 32
Et kvartal i samme organists liv kunne se sådan ud:
1. Der er fri fra kl. 20 dagen før fridagen til kl. 8. dagen efter fridagen. Det er præcist 36 timer, så
fridagen er givet. Hvis tjenesten dagen før fridagen havde stoppet kl 21 i stedet for kl. 20, så havde det
været nødvendigt, at fridagen var 40 timer lang og dermed først sluttede kl. 13 dage efter fridagen.
2. Hviletiden er 11 timer alle dage undtagen mellem tirsdag aften og onsdag morgen. Her er
hvilketiden fra kl. 22 tirsdag og til kl. 8 onsdag og dermed kun 10 timer. Hviletiden må nedsættes til 8
timer 1 gang om ugen og højst 6 gange om året. Under forudsætning af, at hviletiden kun nedsættes
højst 5 gange yderligere det samme år, så er planen for ugen ok hvad angår hviletid.
3. Der er brugt 15 timer på planlagte tjenester i løbet af ugen. Der er brugt 4 timer på tidsrum af
kortere varighed end 4 timer mellem planlagte tjenester. Der er brugt 9 timer på rådighed ved andre
kirker. Det er sammenlagt 15+4+9=28 timer. 30 timers grænsen er således ikke overskredet.
4. Rådighed ved egen kirke er ikke over 4 timer pr. dag. Samtidig er rådighed ved egen kirke i hele
ugen samlet 17 timer. Rådighed ved egen kirke er således ikke for lang. Planlagte tjenester, der
ligger, hvor rådighed ved egen kirke ellers ville have ligget, tæller ikke med i rådighed ved egen kirke.
Hvis der ønskes en større anvendelse af rådighed ved egen kirke kunne rådigheden i eksemplet være
udvidet f.eks. efter vielserne lørdag eller mellem de 2 første gudstjenester søndag.
Svar:
4. Er rådighed ved egen kirke for lang?
3. Hvor mange timer er der brugt indenfor 30 timers grænsen?
2. Er hviletiden mindst 11 timer hver dag?
b. eller 40 timer
a. enten 36 timer indenfor kl. 17 dagen før fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen
1. Passer fridagens længde med, at den skal være?:
Spørgsmål til læseren:
22-23
Syng med 21-22
Syng med 20-21
Plejehjem 19-20
Café 18-19
Café 17-18
16-17
Børne gudstj Vielse 15-16
14-15

Løs fridag
Fast fridag

Gudstj Vielse 13-14

12-13
Gudstj 11-12
10-11
Gudstj Møde Plejehjem 9-10
Møde Konfirmand 8-9
Søndag Lørdag Fredag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag
Rådighed ved egen kirke
Rådighed ved andre kirker
Tjeneste
Der er lagt 2 arbejdsfri weekender ind. De adskiller sig fra de weekender, hvor den anden
organist har arbejdsfrie weekender.
Organisten holder 1 uges ferie i februar i uge 7. Der samme gør den anden organist i uge 8.

Det er forudsat, at:

a. cafeen er fast hver onsdag fra 17-19
b. organisten har tjeneste på plejehjem onsdag hver anden uge fra 9-10 og hver anden
uge fra 19-20
c. syng med er første tirsdag i hver måned fra 19-21
d. der er kalendermøde 8-9 hver anden fredag kl. 8-9
e. gudstjenesterne planlægges for et kvartal ad gangen med 2 i ulige uger og 1 i lige uger
f. også gudstjenesterne i anden kirke i den uge, hvor den anden organist har ferie og
arbejdsfrie weekender. Det sidste er i uge 4 og 12 i eksemplet
g. vielserne kendes

Derudover har menighedsrådet følgende arrangementer i deres kalender:

h. Børnegudstjeneste søndag kl. 15
i. Ungdomsgudstjeneste onsdag kl. 19
j. Andagt ved hellig tre kongers vandring
k. 2 koncerter, som organisten spiller
l. Sogneaften en gang om måneden

Side 30 af 32
 Side 31 af 32
Tjeneste
Rådighed ved andre kirker
Rådighed ved egen kirke
Januar Februar Marts
Uge 52 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31
f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o t f l s mt o
8-9 d d d d d
9-10 b e b e f b e f b e b e e
10-11 e j f e f
11-12 e e e e e e
12-13 e
Arbjedsfri weekend

Arbjedsfri weekend
13-14
Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag

Fast fridag
Løs fridag

Løs fridag

Løs fridag

Løs fridag
løs fridag

løs fridag

løs fridag
14-15

Ferie
15-16 h g
16-17
17-18 a a a a a a a a a a a a
18-19 a a a a a a a a a a a a
19-20 c b l k b c i b l b c b k b l
20-21 c l k c l c k l
21-22 l l l
22-23
I uger, der ligger efter en arbejdsfri weekend, er der reduceret i rådighed ved egen kirke i det
omfang, det et nødvendigt for ikke at overskride grænsen på 20 timer ugentligt.

Arbejdsfri weekender er lagt, når der er 1 gudstjeneste søndag ved eget menighedsråd.

I eksemplet er der ikke nogle uger, der:

udløser betaling for overskridelse af 30 timers grænsen
har forkortet hviletid mellem 2 dage
må tage højde for et fridøgn på 40 timer
kræver vikar ud over, hvad der er aftalt med nabosognet om ferie og arbejdsfri
weekender

Side 32 af 32