PLAkaten - Ny ferielov/5

Deltidsansatte og ferie

Deltidsansatte optjener som fuldtidsansatte 2,08 feriedage pr. måneds

ansættelse. Hvis den deltidsansatte arbejder alle ugens dage, men blot
færre timer end en fuldtidsansat, er der ingen forskel i forhold til, hvordan
ferien afvikles. 

Der er alene forskel i forhold til ferieafviklingen, hvis den deltidsansatte

har arbejdsfrie dage. 

Det følger af ferieloven, at arbejdsfrie dage indgår i ferien med et

forholdsmæssigt antal. Det vil sige, at hvis en medarbejder har en ugentlig
fridag, skal der for hver uges ferie, holdes ferie på 4 arbejdsdage og én
fridag. 

En medarbejder, der har faste fridage enten ugentligt eller i et rul, vil altså
skulle holde en forholdsmæssig andel af disse fridage som feriedage. 

En måde at sikre den forholdsmæssige afholdelse af ferie på arbejdsfrie

dage er ved at benytte en omregningsfaktor. Omregningsfaktoren
beregnes som det antal normale arbejdsdage, der er i perioden for
medarbejdernes rul og dividere med det antal arbejdsdage, hvor
medarbejderen skulle have været på arbejde. 

En medarbejder, der har fri hver anden torsdag, og dermed arbejder 9 ud

af 10 arbejdsdage, vil altså skulle holde 10/9 feriedage (=1,11 feriedage),
når der placeres én feriedage, på en dag medarbejderen skulle have været
på arbejde. 

Det vil sige, at der ved afholdelse af én feriedag på en arbejdsdag

benyttes 1,11 feriedage i ferieregnskabet. 

Konkret betyder det: 

Når medarbejderen holder enkeltstående feriedage bruges der 1,11

 feriedage pr. feriedag.
Når medarbejderen holder en hel uges ferie i den uge, hvor fridagen
ligger, bruges der 4 x 1,11 feriedage = 4,44 feriedage.
Når medarbejderen holder en hel uges ferie i den uge, hvor fridagen
ikke ligger, bruges der 5 x 1,11 feriedage = 5,55 feriedage. 

Feriedage placeres altid på hverdage. Lørdage, søn- og helligdage, der

falder under ferien, og som under alle omstændigheder ville have været
fridage, må derfor ikke medregnes som feriedage. Det samme gælder for
overenskomstmæssige fridage, som er Grundlovsdag, juleaftensdag og
nytårsaftensdag. Vær opmærksom på at den omregningsfaktor, der
sædvanligvis benyttes, derfor kan være anderledes i forbindelse med
ferie, der afholdes i forbindelse med helligdage. 

I forhold til arbejdstiden på den enkelte feriedag, er en dag en dag i

ferielovens optik, og der skeles altså ikke til, om medarbejderen skulle
have arbejdet 4,6 eller 8 timer den pågældende feriedag. Det forudsættes
imidlertid, at de 25 dages ferie skal afspejle 25 dages arbejde.
Feriedagene fordeles på lange og korte dage på samme måde, som hvis
medarbejderen var på arbejde. 

Ovenstående gælder også ved afholdelse af 6. feriefridagsuge efter

overenskomsterne med HK/Privat og DSR/dbio. 

Ændringer i arbejdstiden
Hvis en medarbejders arbejdstid ændres, uanset om det er efter aftale
eller varslet, ændrer det ikke på, hvor mange feriedage og feriefridage den
pågældende medarbejder har ret til. Der vil fortsat være ret til 25
feriedage og 5 feriefridage pr. ferieår. Ændres der i antallet af arbejdsfrie
dage, vil omregningsfaktoren (se ovenfor) ændre sig. 

Det den ændrede arbejdstid har betydning for, er den løn, som
medarbejderen skal have udbetalt, når der afholdes ferie eller feriefridage.
Den løn der udbetales, når der holdes ferie, er den aktuelle løn, men i
forhold til det timeantal medarbejderen havde, da ferien/feriefridagene
blev optjent. 
En medarbejder der har arbejdet 37 timer om ugen, og ændrer arbejdstid
til 30 timer om ugen, og som har 5 optjente og uafholdte feriedage på
tidspunktet for ændring af arbejdstiden, vil - når de 5 feriedage holdes,
skulle have sin aktuelle løn udbetalt, men svarende til en arbejdstid på 37
timer om ugen. Samme princip gælder, hvis medarbejderen var gået op i
tid.