Professional Documents
Culture Documents
Iø Noter
Iø Noter
Økonomisk politik............................................................................................................................................. 2
Hvad er økonomisk politik?.......................................................................................................................................3
Finanspolitik.................................................................................................................................................................3
Finanspolitiske instrumenter.................................................................................................................................3
Finanspolitisk multiplikator...................................................................................................................................3
Aktiv finanspolitik....................................................................................................................................................3
Passiv finanspolitik..................................................................................................................................................6
Keynes og finanspolitik...........................................................................................................................................6
Finanspolitik i DK....................................................................................................................................................6
EU og finanspolitik..................................................................................................................................................7
Pengepolitik...................................................................................................................................................................7
Pengepolitiske mål...................................................................................................................................................7
Pengepolitiske instrumenter..................................................................................................................................8
Kontraktiv pengepolitik (stram pengepolitik).....................................................................................................8
Ekspansiv pengepolitik (lempelig pengepolitik).................................................................................................9
Valutapolitik...............................................................................................................................................................10
Valutakurssystemer...............................................................................................................................................10
Flydende valutasystemer......................................................................................................................................11
Fastkurssystemer...................................................................................................................................................11
Penge- og valutapolitik i Danmark.........................................................................................................................12
Penge- og valutapolitik i eurozonen.......................................................................................................................13
Arbejdsmarkedspolitik..............................................................................................................................................13
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter.........................................................................................................13
To strategier til at få folk i arbejde.......................................................................................................................14
Arbejdsmarkedspolitik i DK.................................................................................................................................14
Indkomstpolitik (lønpolitik).....................................................................................................................................15
Indkomstpolitiske instrumenter..........................................................................................................................15
Indkomstpolitik i DK.............................................................................................................................................16
Miljøpolitik..................................................................................................................................................................16
Miljøpolitiske instrumenter..................................................................................................................................16
Udfordringer ved miljøpolitik..............................................................................................................................17
Makro- eller strukturpolitik.....................................................................................................................................18
Nationalregnskabet........................................................................................................................................ 22
BNP...............................................................................................................................................................................22
BNP som velstandsmål..........................................................................................................................................23
BNI...........................................................................................................................................................................23
Forsyningsbalancen..................................................................................................................................................23
Betalingsbalance........................................................................................................................................................24
Betalingsbalancens løbende poster.....................................................................................................................24
Kapitalposterne......................................................................................................................................................25
De finansielle poster..............................................................................................................................................25
Inflation.......................................................................................................................................................................25
Konsekvenser af høj og svingende inflation.......................................................................................................26
Årsager til inflation................................................................................................................................................26
Hvordan bekæmper man inflation?....................................................................................................................27
Prisdannelse..................................................................................................................................................... 28
Marked.........................................................................................................................................................................28
Efterspørgsel...............................................................................................................................................................29
Efterspørgslen kan illustreres med en efterspørgselskurve.............................................................................29
Efterspørgselsdeterminanter................................................................................................................................31
Udbud...........................................................................................................................................................................31
Udbuddet kan illustreres med en udbudskurve................................................................................................32
Hvad påvirker udbuddet?.....................................................................................................................................34
Markedsmekanismen................................................................................................................................................34
Ændringer i udbud og efterspørgsel....................................................................................................................35
Forbruger- og producentoverskud.........................................................................................................................36
Markedsfejl.................................................................................................................................................................37
Indgreb i prisdannelsen............................................................................................................................................37
Afgifter.....................................................................................................................................................................37
Priselasticitet..............................................................................................................................................................38
Økonomiske systemer...............................................................................................................................................39
Markedsøkonomi...................................................................................................................................................39
Planøkonomi...........................................................................................................................................................40
Blandingsøkonomi.................................................................................................................................................41
Arbejdsmarked og indkomst........................................................................................................................ 43
Arbejdsmarked...........................................................................................................................................................43
Arbejdsløshed.........................................................................................................................................................45
Den danske model..................................................................................................................................................46
Flexicurity...............................................................................................................................................................47
Arbejdsmarkedspolitik..........................................................................................................................................47
Indkomst......................................................................................................................................................................49
Forskellige indkomstbegreber..............................................................................................................................49
Nominel indkomst og realindkomst....................................................................................................................50
Forbrug vs. opsparing............................................................................................................................................50
Indkomstfordeling.................................................................................................................................................50
Ulighed og fattigdom.............................................................................................................................................51
Indkomstpolitik......................................................................................................................................................52
Konkurrenceevne............................................................................................................................................ 53
Hvad er konkurrenceevne?......................................................................................................................................53
Konkurrencefaktorer.................................................................................................................................................53
Priskonkurrenceevne.............................................................................................................................................53
Andre konkurrencefaktorer..................................................................................................................................54
Konkurrencestaten....................................................................................................................................................55
Strukturel (eller institutionel) konkurrenceevne..............................................................................................55
Porters diamant......................................................................................................................................................56
Den offentlige sektor i Danmark................................................................................................................. 58
Den offentlige sektors opgaver................................................................................................................................58
Den offentlige sektors indtægter.............................................................................................................................58
Den offentlige sektors udgifter................................................................................................................................60
Statens samlede økonomi.........................................................................................................................................60
Velfærdsstaten................................................................................................................................................. 61
Hvad er en velfærdsstat?..........................................................................................................................................61
Velfærdsmodeller.......................................................................................................................................................61
Den universelle.......................................................................................................................................................61
Den selektive...........................................................................................................................................................61
Den residuale..........................................................................................................................................................62
Konkurrencestat.........................................................................................................................................................62
Udfordringer for den universelle velfærdsstat.....................................................................................................63
Mulige løsninger på den universelle velfærdsstats udfordringer.....................................................................63
Kritik af den danske velfærdsstat...........................................................................................................................64
Handel og handelsteorier............................................................................................................................. 65
Frihandel.....................................................................................................................................................................65
WTO - World Trade Organization.......................................................................................................................66
Protektionisme............................................................................................................................................................66
Handelsteorier............................................................................................................................................................67
Sammendrag...........................................................................................................................................................67
Adam Smiths teori om absolutte fordele............................................................................................................68
David Ricardos teori om komparative fordele...................................................................................................68
Faktorudrustningsteori.........................................................................................................................................69
Linders efterspørgselsteori...................................................................................................................................70
Krugmans teori om stordriftsfordele..................................................................................................................70
Økonomisk globalisering.............................................................................................................................. 71
Hvad er økonomisk globalisering?.........................................................................................................................71
Globaliseringsbølger.................................................................................................................................................72
1. bølge (ca. 1870-1914).........................................................................................................................................72
Afglobalisering (ca. 1914-1950)............................................................................................................................73
2. bølge (ca. 1950-1980)........................................................................................................................................73
3. bølge: (1980-nu)................................................................................................................................................73
Fordele og ulemper ved økonomisk globalisering................................................................................................73
Globaliseringens konsekvenser............................................................................................................................74
Rodriks trilemma.......................................................................................................................................................75
EU og økonomi................................................................................................................................................. 76
Udviklingen i det økonomiske samarbejde............................................................................................................76
EU’s indtægter og udgifter.......................................................................................................................................78
Indtægter.................................................................................................................................................................78
Udgifter....................................................................................................................................................................78
Det indre marked.......................................................................................................................................................78
ØMU’en........................................................................................................................................................................79
Økonomisk politik......................................................................................................................................................80
Finanspolitik...........................................................................................................................................................80
Penge- og valutapolitik i Euroområdet...............................................................................................................81
Handelspolitik........................................................................................................................................................81
Landbrugspolitik....................................................................................................................................................82
Niveauer i økonomisk integration..........................................................................................................................83
Økonomiske skoler......................................................................................................................................... 84
Økonomisk liberalisme..............................................................................................................................................84
Keynesianisme............................................................................................................................................................84
Monetarisme...............................................................................................................................................................85
Keynesianisme vs monetarisme..............................................................................................................................86
De samfundsøkonomiske mål...................................................................................................................... 87
Hvad er et samfundsøkonomisk mål?....................................................................................................................87
Økonomisk vækst.......................................................................................................................................................87
Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed..................................................................................................................87
Lav stabil inflation.....................................................................................................................................................88
Balance på statens finanser.....................................................................................................................................88
Balance på betalingsbalancen.................................................................................................................................89
Bæredygtig udvikling................................................................................................................................................89
Omfordeling af velstand...........................................................................................................................................89
Samspil og målkonflikter..........................................................................................................................................90
Holdninger til økonomiske mål...............................................................................................................................90
Økonomisk politik
Indholdsfortegnelse
Finanspolitik
Når staten fører politik ift. statens indtægter og udgifter for at påvirke den
økonomiske udvikling, kaldes det finanspolitik.
Finanspolitiske instrumenter
Staten kan føre finanspolitik ved at justere på sine indtægter og udgifter.
Indtægter:
o Skatter (indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag osv.)
o Moms og afgifter (fx miljø eller cigaretafgifter).
Udgifter:
o Pension, dagpenge, SU, kontanthjælp osv.
o Det offentlige forbrug (offentligt ansatte, offentligt varekøb).
o Offentlige investeringer (sygehuse, motorveje, broer, mv.).
Effekten af finanspolitiske instrumenter afhænger bl.a. af størrelsen
på den finanspolitiske multiplikator.
Finanspolitisk multiplikator
Hvis staten øger sine udgifter fx ved at bygge et sygehus for 1 mia. kr. vil
det typisk øge indkomsten i samfundet mere pga. multiplikatoreffekten.
(Mekanismen er udfoldet i kompendiet om multiplikatoreffekten)
Det tal vi skal gange størrelsen af et finanspolitisk indgreb med for at få
den samlede virkning af indgrebet kaldes for den finanspolitiske
multiplikator.
Størrelsen på den finanspolitiske multiplikator afhænger af mange
faktorer, men særligt relevant er skat, opsparing og import. Jo mere af
indkomsten, der går til skat, opsparing og import, desto mindre af
indkomsten er med til at skabe indenlandsk efterspørgsel.
Aktiv finanspolitik
Når staten indfører ny lovgivning, der ændrer statens indtægter/ udgifter
for at påvirke den økonomiske udvikling, kaldes det aktiv finanspolitik.
Aktiv finanspolitik kan være både ekspansiv og kontraktiv.
Hvis staten sænker sine indtægter ved fx at sænke skatten vil det have følgende
effekt:
Hvis staten hæver sine indtægter ved fx at sætte skatten op, så vil det have
følgende effekter:
Passiv finanspolitik
Når staten lader den nuværende lovgivning, ift. indtægter og udgifter,
fortsætte uændret kaldes det passiv finanspolitik.
Automatiske stabilisatorer: En mekanisme, der automatisk dæmper
virkningen af lav- eller højkonjunktur. Dvs. stabiliserer økonomien.
o Eksempel: Dagpengesystemet.
I lavkonjunktur sikrer dagpengesystemet, at det øgede antal
arbejdsløse beholder en del af deres indtægt, hvilket gør, at
forbruget ikke falder helt så meget som det ellers ville.
o Eksempel: Indkomstskat
I højkonjunktur holder indkomstskatten forbruget nede, da en
del af af den voksende lønindkomst går til skat.
Keynes og finanspolitik
Keynes udformede de første teorier om aktiv finanspolitik.
Ifølge Keynes skal man føre finanspolitik for at mindske udsving i
økonomien (den såkaldte stabiliseringspolitik). I lavkonjunkturer skal der
altså føres ekspansiv finanspolitik for at undgå stor arbejdsløshed og i
højkonjunkturer skal man føre kontraktiv finanspolitik for at undgå
overophedning med stigende inflation og faldende konkurrenceevne.
Finanspolitik i DK
Folketinget bestemmer, hvilken finanspolitik, der skal føres i DK via
finansloven.
DK har frivilligt underlagt sig en række restriktioner fra EU:
o Underskuddet på statsbudgettet må ikke overstige 3 % af BNP.
o Den offentlige bruttogæld må højst udgøre 60 % af BNP.
o Det strukturelle underskud i den offentlige sektor må ikke overstige
½ % af BNP.
EU og finanspolitik
EU har lavet nogle restriktioner for at undgå at medlemslandene
misbruger finanspolitikken:
o Stabilitets- og vækstpagten (1999): Medlemslandenes offentlige
finanser skal over nogle år i gennemsnit være i balance eller vise
overskud. Eventuelle underskud på statsbudgettet må ikke overstige
3 % af BNP. EURO-landene kan få bøde, hvis de ikke overholder det.
o Sixpack-aftalen (2011): EU må kigge medlemslandene finanslov
igennem. Krav om at lande med stor gæld skal nedbringe den.
Bøderegler skærpet. Fokus på konkurrenceevne.
o Finanspagten (2013): Det strukturelle underskud i den offentlige
sektor må ikke overstige ½ % af BNP. Medlemslande med store
underskud skal udarbejde strukturreformer, der retter op på
underskud.
Kritik af EU: Medlemslandene får svært ved at føre ekspansiv
finanspolitik, EU har fået mere magt over medlemslandene,
opstramningerne er ikke nok til at forhindre flere kriser ifølge økonomer.
Flere økonomer mener, at EU bør føre finanspolitik for hele euroområdet.
Pengepolitik
Pengepolitik er en centralbanks handlinger med henblik på at påvirke
rente og pengemængde på de finansielle markeder.
Man skal tænke renten som ‘prisen på penge’.
Grundtanken er, at hvis renteniveauet er lavt, så vil investeringerne og
forbruget stige, fordi det bliver billigere at låne penge samt at man får
mindre afkast ved at have penge til at stå i banken. Omvendt vil et højt
renteniveau sænke investeringerne og forbruget, da det er dyrere at låne
penge og man får et større afkast ved at have pengene til at stå i banken.
Pengepolitiske mål
Centralbanker/ nationalbanker kan have forskellige mål. Typiske mål kan
være:
o At holde inflationen på et stabilt og ikke for højt niveau.
o Lav arbejdsløshed.
o At stabilisere indenlandske konjunkturer. Dvs. øge eller
mindske efterspørgslen.
o At fastholde en fastkurs mod en anden valuta.
En centralbank kan ikke nødvendigvis opfylde alle mål på en gang
(målkonflikt).
o Eksempel: DK fører fastkurspolitik over for euroen. Derfor kan
Nationalbanken ikke bruge pengepolitik til at stabilisere danske
konjunkturer, hvis de afviger fra eurozonens. Pengepolitik påvirker
nemlig både den indenlandske efterspørgsel og valutakursen.
Pengepolitiske instrumenter
Udlånsrente (korte rente)
o Udlånsrenten er den rente som bankerne betaler for at låne penge af
centralbanken, når de mangler likviditet. Hvis centralbanken hæver
eller sænker udlånsrenten vil bankerne typisk gøre det samme
overfor deres kunder ift. indlånsrenten. På den måde påvirker
centralbanken indirekte den rente som kunderne får i banken.
Indskudsbevisrenten (korte rente)
o Renten på indskudsbeviser er den rente som bankerne får for penge
(indskud) de har stående i centralbanken. Hvis indskudsbevisrenten
er høj, så vil bankerne sætte udlånsrenten op for kunderne og
omvendt, hvis den er lav. På den måde påvirker centralbanken
indirekte den rente som kunderne betaler i banken.
Åbne markedsoperationer (lange renter)
o Åbne markedsoperationer er centralbankens køb og salg af stats- og
virksomhedsobligationer for at påvirke obligationsrenterne.
o Når centralbanken køber obligationer, så øges pengemængden på
markedet. Samtidig bliver der færre obligationer på markedet,
hvilket får obligationskurserne til at stige. Når obligationskurserne
stiger, falder obligationsrenten. Hvis centralbanken til gengæld
ønsker at hæve renten, sælger den obligationer, hvilket mindsker
pengemængden på markedet og øger udbuddet af obligationer. Det
får obligationskurserne til at falde, og derfor stiger
obligationsrenten.
o Det kan være svært for centralbanker at påvirke de lange renter,
fordi der foretages mange (store) handler af obligationer af borgere.
Valutapolitik
Valutapolitik er den økonomiske politik et lands regering og centralbank
fører ift. landets valuta for at påvirke den økonomiske udvikling i
samfundet.
Der kan være forskellige formål med den valutapolitik et land fører, fx
o En lav og stabil inflation.
o At fjerne usikkerhed omkring investeringer i et lands valuta.
o Forbedring af konkurrenceevne ved fx at devaluere valutaen og
dermed forbedre betalingsbalancen.
Valutakurssystemer
En vigtig del af valutapolitikken er valget af valutakurssystem. Der er
overordnet 4 typer valutakurssystemer, men i praksis er det hovedsageligt
kun delvist flydende og delvist faste systemer, der anvendes:
Flydende valutasystemer
I flydende valutasystemer bestemmes valutakursen udelukkende
af udbud og efterspørgsel. Stigninger og fald i kursen skyldes altså
markedet.
o Appreciering: Når valutakursen stiger på markedet pga.
markedskræfterne.
o Depreciering: Når valutakursen falder på markedet pga.
markedskræfterne.
Fastkurssystemer
I fastkurssystemer kan centralbanken de- og revaluere valutaen.
Devaluering
Hvis en centralbank aktivt beslutter at nedskrive landets valuta ift.
omverden, så kaldes det en devaluering.
Devaluering kan bruges til at forbedre et lands konkurrenceevne eller til at
minimere statens gæld. En devaluering bliver ofte beskrevet som at tisse i
bukserne på en kold dag. Det varmer i starten, men på sigt er det rigtig
træls.
Fordele:
o Forbedret betalingsbalance.
o Fald i arbejdsløshed og øget BNP.
o Fald i statens gæld i egen valuta.
Ulemper:
o Øget inflation.
o Udlandsgæld øges.
o Uro på valutamarkedet og mindre tillid til valutaen.
Revaluering
Hvis en centralbank aktivt beslutter at opskrive landets valuta ift.
omverden, så kaldes det en revaluering.
Bruges hvis økonomien er ved at overophede. Anvendes sjældent.
Effekterne er modsatte af devaluering, dvs.
forværret betalingsbalance m.fl.
Arbejdsmarkedspolitik
Arbejdsmarkedspolitik føres med henblik på at påvirke efterspørgslen og
udbuddet på arbejdsmarkedet. Udarbejdes typisk af regeringen, men i
Danmark er der tradition for at arbejdsmarkedets parter deltager, jf. den
danske model.
Der kan være forskellige formål med arbejdsmarkedspolitik, fx:
o At få arbejdsmarkedet til at fungere mere effektivt.
o At sikre bedre overensstemmelse ml. udbud og efterspørgsel.
o At undgå strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer.
o At øge arbejdsudbuddet (nyt fokus pga. forsørgerbyrden).
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
Mobilitetsfremmende instrumenter
o Bruges til at udligne overskud og underskud af arbejdskraft på
arbejdsmarkedet.
o Geografisk bevægelighed øges af: Hjælp til flytning, hjælp til at
anskaffe bolig, skattefradrag til transport.
o Faglig bevægelighed øges af: Udbygning af efteruddannelser,
omskoling af folk, aktivering, opkvalificering.
o Jobcentre er med til at skabe bevægelighed gennem information om
jobs.
Instrumenter, der påvirker efterspørgslen af arbejdskraft
o Løntilskud til virksomheder kan øge incitamentet til at ansætte folk
man ellers ikke ville ansatte.
o Offentlige beskæftigelsesprojekter skaber efterspørgsel ved at det
offentlige selv opretter arbejdspladser.
Instrumenter, der påvirker udbuddet af arbejdskraft
o Stigning i pensionsalder øger udbuddet.
o Efterløn sænker udbuddet. Afskaffelsen af efterløn øger udbuddet.
o Ændringer i arbejdstiden. Kortere arbejdsuge sænker udbuddet,
mens en længere arbejdsuge øger udbuddet.
o Ændringer i beskatning af personer. Fx øge bundfradraget for at øge
incitamentet til at arbejde og dermed øge arbejdsudbuddet.
o Orlovsordninger (ferie, barselsorlov m.fl.) sænker udbuddet.
Instrumenter, der ændrer reglerne på arbejdsmarkedet
o Rådighedsregler: Hvem er til rådighed for arbejdsmarkedet, fx at
børn ikke må arbejde og hvornår må man sige nej til arbejde, fx hvis
der er lang transporttid.
o Arbejdsmiljøregler: Hvilke forhold er rimelige at arbejde under.
o Dagpengeregler: Hvilke forhold har arbejdsløse, hvilke krav stilles
der til arbejdsløse.
Arbejdsmarkedspolitik i DK
1970-1980: Passiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten sikrede
levestandarden gennem arbejdsløshedsunderstøttelse, men ellers overlod
det til de arbejdsløse at finde et arbejde.
1990-nu: Aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten er en aktiv medspiller
med både pisk og gulerod ift. at få folk i arbejde. Eksempelvis har staten:
o Forkortet dagpengeperioden fra 8 til 2 år.
o Gjort det sværere at sige nej til et arbejde.
o Øget aktiveringen.
o Sat efterlønsperioden ned.
o Sat pensionsalderen op.
Flexicurity-modellen: Indebærer at det er relativt nemt at hyre/fyre folk,
høj arbejdsløshedsunderstøttelse ved ledighed, stramme rådighedsregler
og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Modellen er blevet brugt til at
karakterisere det danske arbejdsmarked, men indenfor de senere år har
forringelser af dagpengene medført, at flere mener, at flexicurity-modellen
er svækket i DK.
Den danske model: Arbejdsmarkedets parter indgår frivillige
overenskomster om løn- og arbejdsvilkår. Staten blander sig ikke i
reguleringen af vilkår, så længe parterne selv kan løse problemerne.
Indkomstpolitik (lønpolitik)
Indkomstpolitik er statens økonomiske indgreb for at begrænse
lønstigninger.
Formål: At styrke erhvervslivets konkurrenceevne ved at reducere
lønomkostninger.
Effekt:
o Lønstigninger dæmpes →
o omkostninger dæmpes →
o prisstigninger/inflation dæmpes →
o konkurrenceevne forbedres →
o danske varer er billigere relativt til udlandet →
o øget eksport + fald i import →
o Øget beskæftigelse + øget BNP + forbedret betalingsbalance.
Indkomstpolitiske instrumenter
Lønstop: Staten vedtager et stop for lønstigninger. Sidst gennemført i DK i
1982.
Indgreb i overenskomsterne: Staten kan vedtage en lov, der gælder i stedet
for den gældende overenskomst og dermed fastsætte lønstigninger. Kan
kun finde sted, hvis arbejdsmarkedsparter ikke kan blive enige om en ny
overenskomst.
Henstillinger: Opfordring fra regeringen om løntilbageholdenhed.
Indkomstpolitik i DK
Lønvilkår aftales ml. arbejdsmarkedets parter (den danske model).
Staten prøver så vidt muligt at blande sig udenom. Direkte indgreb i
løndannelsen er meget sjældne, der bruges hovedsageligt henstillinger.
Miljøpolitik
Miljøpolitik er, når staten griber ind i samfundsudviklingen for at
begrænse forurening og fremme miljøet.
Miljø er et af de områder, hvor markedsmekanismen ikke selvstændigt kan
løse problemerne. I den frie konkurrence har virksomhederne incitament
til at holde deres omkostninger mindst mulige, hvilket kan føre til
forurening. Markedsmekanismen medfører altså negative eksternaliteter,
der påvirker miljøet. Dette kaldes også for markedsfejl. Disse
eksternaliteter er årsagen til, at staten må gribe i markedsmekanismen,
hvis miljøproblemerne skal løses.
Miljøpolitiske instrumenter
Administrative indgreb
Administrative indgreb regulerer forholdene for virksomheder og
husholdninger direkte vha. fastsættelse af regler, standarder, forbud og
udledningskvoter.
Regulationen vil typisk fastsætte en maksimalt tilladt mængde
forurenende stof som en virksomhed må udlede. Dvs. en absolut grænse
for forureningen. Men regulationen kan også bestå af forbud, fx er det
forbudt at anvende asbest i produktion i DK.
Administrative indgreb anvendes til at
o bekæmpe forurening.
o begrænse forbrug af vigtige ressourcer.
o få virksomheder til at anvende bestemte miljøvenlige teknologier.
Økonomiske instrumenter
Økonomiske instrumenter er kendetegnet ved, at de påvirker miljøet
indirekte ved at påvirke virksomheder og husholdningers adfærd.
Der findes forskellige økonomiske instrumenter:
o Miljøafgifter
Miljøafgifter påfører virksomheden eller husholdningen de
omkostninger som forureningen har påført samfundet.
Afgifter motiverer virksomheder og husholdninger til at
stoppe forurening for at få deres udgifter ned.
Virksomheder som med få omkostninger kan stoppe
forureningen mindsker forureningen, mens virksomheder
med store omkostninger betaler afgiften. Afgifter medfører
altså, at forureningsbekæmpelse sker der, hvor
omkostningerne er mindst.
o Tilskud
Tilskud belønner miljørigtig produktion. Fx kan staten give
tilskud til økologisk landbrug for at gøre økologiske fødevarer
mere konkurrencedygtige.
o Omsættelige forureningskvoter
Omsættelige kvoter adskiller sig fra administrativt fastsatte
kvoter ved at omsættelige kvoter kan købes og sælges ml.
virksomheder.
Et system med omsættelige forureningskvoter sikrer, at
forureningsbekæmpelse sker, der hvor omkostningerne er
mindst, da virksomheder hvor forureningsbekæmpelse
medfører høje omkostninger kan købe kvoter af virksomheder,
hvor omkostningerne er mindre.
Note: Sorte pile i figuren viser reale strømme (varer, arbejdskraft og tjenester),
mens blå pile viser pengestrømme. Vi har grupperet strømmene, så du kan se, at
hver ydelse har en modydelse, fx at virksomhederne får penge af
husholdningerne for de varer virksomhederne sælger til husholdningerne.
BNP
o BNP som velstandsmål
o BNI
Forsyningsbalancen
Betalingsbalance
o Betalingsbalancens løbende poster
o Kapitalposterne
o De finansielle poster
Inflation
o Konsekvenser af høj og svingende inflation
o Årsager til inflation
o Hvordan bekæmper man inflation?
BNP
Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værditilvæksten i et lands
samlede produktion i et givent år målt i kr. og øre. Dvs. værdien af de varer
og tjenester, der produceres fratrukket værdien af de råstoffer, der
anvendes i produktionen.
Hvad medregnes i BNP?
o Alle former for produktion med salg for øje.
o Den offentlige sektors produktion af varer og tjenester, fx
hospitalsindlæggelser og undervisning.
o Forskningsudgifter medregnes som investeringer.
Hvad medregnes ud fra estimater?
o Sort arbejde.
o Kriminalitet, fx narkohandel.
Hvad regnes ikke med i BNP?
o Hjemmeproduktion. Dvs det arbejde du laver derhjemme, fx
madlavning, rengøring og havearbejde.
BNP er et konstrueret tal, der afhænger af, hvad der bliver opfattet som
produktion.
BNP opgøres i markedspriser. Det betyder, at man tæller moms og afgifter
med i værdien af en vare.
BNP opgøres både i løbende priser (årets priser) og faste priser (dvs.
renset for inflation). Hvis man vil sammenligne BNP over flere år, så er det
bedst at bruge BNP i faste priser, så man kan se den reelle stigning i
produktionen.
BNP er så centralt et tal, at man nogle gange betegner væksten i BNP (målt
i faste priser) som den økonomiske vækst.
BNI
Bruttonationalindkomsten (BNI) udtrykker den samlede indkomst som et
lands indbyggere råder over i et givent år - uanset hvor indkomsten er
skabt.
BNI er BNP
o Plus løn, renter og udbytter tjent i udlandet af statsborgere.
o Minus løn, renter og udbytter tjent af udlændinge i landet.
Forsyningsbalancen
Forsyningsbalancen viser sammenhænge mellem de økonomiske begreber,
der indgår i nationalregnskabet.
Forsyningsbalancen kan udtrykkes som en ligning: Y + M = C + G + I + X
o Y = BNP
o M = Værdi af import
o C = Privat forbrug
o G = Offentlige udgifter
o I = Investeringer
o X = Værdi af eksport
Forsyningsbalancen kan deles op i en udbud- og en efterspørgselsside.
o Udbudssiden er Y + M. Udbudssiden viser det samlede udbud af
varer og tjenester.
o Efterspørgselssiden er C + G + I + X. Efterspørgselssiden udtrykker
de varer og tjenester, der efterspørges af husholdninger,
virksomheder, det offentlige og udlandet.
Nogle gange skrives forsyningsbalancen: Y = C + G + I + X - M. Det
skyldes, at man typisk er interesseret i, hvordan BNP påvirkes af fx
forbrug.
Forsyningsbalanceligningen kaldes også for nationalregnskabsligningen.
Betalingsbalance
Betalingsbalancen er et lands regnskab over de økonomiske transaktioner
med udlandet. Dvs. de indtægter og udgifter et land har til udlandet.
Betalingsbalancen består af tre delbalancer: De løbende poster,
kapitalposterne og de finansielle poster.
Saldoen på den samlede betalingsbalance summer altid til nul, men
delbalancerne kan hver for sig være i over- eller underskud.
Kapitalposterne
Kapitalposterne består af kapitaloverførsler af engangskarakter, fx
eftergivelse af gæld.
De finansielle poster
Betalingsbalancens finansielle poster er regnskabet over de
kapitalbevægelser, der udligner over- eller underskud på de løbende poster
og kapitalposterne.
Hvis de løbende poster og kapitalposterne er i underskud, så vil de
finansielle poster udligne dette ved at tage lån i udlandet eller formindske
valutareserven. De finansielle poster vil altså have et overskud.
Hvis de løbende poster og kapitalposterne er i overskud, så vil overskuddet
bruges til at erhverve udenlandske aktiver (fx udenlandske obligationer
eller aktier i udenlandske selskaber), afdrage på gæld til udlandet eller
forøge centralbankens valutareserve, så der kommer et tilsvarende
underskud på de finansielle poster.
Inflation
Inflation er et mål for hvor meget det gennemsnitlige prisniveau på et
bredt udsnit af varer vokser over tid.
o Hyperinflation er, når priserne stiger eksplosivt fra måned til
måned, fx med 30 %.
o Deflation er generelle og vedvarende prisfald. Deflation forekommer
sjældent, men kan skade samfundsøkonomien meget, da
forbrugerne udsætter deres forbrug i forventningen om lavere priser
i fremtiden.
Inflation måles typisk som den procentvise ændring i
forbrugerprisindekset. Forbrugerprisindekset består af priserne på typiske
varer og tjenester, fx sneakers, mælk og besøg ved frisøren. Priserne på de
enkelte varer og tjenester vægtes efter, hvor stor andel de udgør af det
samlede forbrug.
Lav og stabil inflation er et samfundsøkonomisk mål pga. de negative
konsekvenser ved høj inflation.
Marked
Efterspørgsel
o Efterspørgslen kan illustreres med en efterspørgselskurve
Ændringer i efterspørgselskurven
o Efterspørgselsdeterminanter
Udbud
o Udbuddet kan illustreres med en udbudskurve
Ændringer i udbudskurven
o Hvad påvirker udbuddet?
Markedsmekanismen
o Ændringer i udbud og efterspørgsel
Forbruger- og producentoverskud
Markedsfejl
Indgreb i prisdannelsen
o Afgifter
Priselasticitet
Økonomiske systemer
o Markedsøkonomi
o Planøkonomi
o Blandingsøkonomi
Marked
Et marked består af nogle udbydere (sælgere) og efterspørgere (købere),
som på en eller anden måde udveksler en bestemt type vare til en given
pris.
Varer er
o fysiske varer (mælk, sko, biler, mv.) eller
o serviceydelser (TV-streaming, boliglån, børnepasning mv. )
Eksempler på markeder
o Mælke-markedet:
Udbydere: Mælkeproducenter.
Købere: Mælkedrikkere.
Handles i supermarkeder og ved grossister.
o TV streaming-markedet:
Udbydere: Netflix, HBO, Viaplay, TV2 mv.
Købere: Folk der ser TV.
Handles typisk online.
Et marked dækker typisk over flere forskellige produkttyper:
o Mælk kan opdeles letmælk, minimælk, økologisk mælk osv.
o Streaming kan opdeles i HD, dansk fodbold, premier league mv.
Prisen er det beløb, som en enhed af godet bliver handlet til. Da der typisk
bliver handlet mange forskellige varetyper inden for et marked, er prisen
et gennemsnit af de handlede varetyper.
Prisdannelsen sker ud fra det samlede udbud og den samlede efterspørgsel
på markedet.
Efterspørgsel
Efterspørgsel er mængden af en given vare som folk (og virksomheder) i en
given periode er villige til at købe ved forskellige priser.
Figur 1.
Ændringer i efterspørgselskurven
Hvis efterspørgslen falder, så rykker kurven til venstre, da mængden af
varen folk er villige til at købe ved en given pris falder.
Figur 3. Når efterspørgslen falder, så falder mængden folk er villige til at købe
for 100 kr. fra 450 til 200.
Efterspørgselsdeterminanter
Den primære efterspørgselsdeterminant er prisen på varen. For de
fleste varer gælder at, jo dyrere varen er desto færre af varen er køberne
villige til at købe.
Hvor meget efterspørgsel, der er til et givet prisniveau afhænger bl.a. af:
o Husholdningens indkomst og formue. Jo flere penge man har,
desto mere vil man typisk betale for en vare (indkomsteffekt).
o Varens kvalitet. Jo højere kvaliteten er, desto mere vil man betale
for den.
o Smag og holdninger. Hvis varen ikke falder i ens smag, så vil
man ikke betale så meget for den.
o Prisen på andre varer, der kan erstatte varen. Hvis prisen på
tilsvarende varer er lavere, så falder efterspørgslen på varen. Det
kaldes substitutionseffekten.
Udbud
Udbud er den mængde af varer eller tjenester som producenterne er villige
til at afsætte til en given pris.
Virksomheder vil ofte have tendens til kun at udbyde deres produkt, hvis
markedsprisen overstiger virksomhedens produktionsomkostninger.
Udbuddet kan illustreres med en udbudskurve
Figur 5.
Ændringer i udbudskurven
Hvis udbuddet falder, så rykker kurven til venstre.
Figur 6.
Figur 7.
Markedsmekanismen
Prisen bestemmes i et samspil mellem udbud og efterspørgsel.
Ligevægtsprisen: Når udbud er lig efterspørgslen.
Markedsmekanismen: Prisen søger hen mod den pris, hvor udbud er lig
efterspørgsel (ligevægtsprisen). Kaldes også for markedskræfterne eller
den usynlige hånd.
Figur 8.
Hvis udbuddet er større end efterspørgslen vil varens pris falde, fordi
producenterne ikke kan få solgt deres varer. Producenterne vil derfor sætte
prisen ned. Det øger efterspørgslen og producenter med høje
omkostninger falder fra eller skærer den dyreste del af produktionen fra, fx
natarbejde, dyre lejede maskiner eller overarbejde. Bevægelsen fortsætter
indtil ligevægtsprisen er nået.
Hvis efterspørgslen er større end udbuddet vil varens pris stige, fordi
forbrugerne oplever mangel på varer, hvilket gør dem villige til at betale
mere for deres varer for at være sikre på at få dem. Nogle forbrugere
afskrækkes af den højere pris - efterspørgslen falder. Samtidig vil en højere
pris lokke ineffektive producenter på markedet - udbuddet stiger.
Bevægelsen fortsætter indtil ligevægtsprisen er nået.
Figur 9.
Forbruger- og producentoverskud
Forbrugeroverskud: Den pris forbrugerne er villige til at betale for varen
minus den pris de ender med at betale.
Producentoverskud: Producentoverskuddet er forskellen ml. hvad
producenterne tjener på en vare og hvad de er villige til at sælge varen for.
Indgreb i prisdannelsen
Staten påvirker markedet ved at
o Lave regler mod monopol- og karteldannelse samt begrænse
monopoler og kartellers indflydelse.
o Lave lovgivning for patenter, der beskytter virksomheders
rettigheder.
o Lave miljøpolitik og dermed miljøafgifter.
o Påvirke fordelingen af velstand gennem fx skatter og afgifter.
o Sætte en minimalpris for, hvad en vare minimum må koste for at
beskytte producenterne.
o Sætte en maksimalpris for, hvad en vare maksimalt må koste for at
beskytte forbrugerne.
o Indføre gratis ydelser, fx gratis lægehjælp. Når staten fastsætter
prisen til 0 kr., så sættes markedsmekanismen ud af funktion.
o Sætte produktionsstandarder, fx arbejdsmiljølov.
Afgifter
Afgifter påvirker prisdannelse ved at forskyde udbudskurven opad med
afgiftens størrelse.
Figur 12.
Priselasticitet
Priselasticitet fortæller, hvor meget en prisændring har betydning for
efterspørgslen efter en vare.
Priselasticitet bestemmes som den procentvise ændring i den efterspurgte
mængde, som følge af en prisstigning på 1%.
o Normalt falder efterspørgslen ved en prisstigning, så typisk er
priselasticiteten negativ.
o For nogle få, særlige varetyper gælder der dog at efterspørgslen efter
varen stiger, når prisen stiger. Dvs. her er der
en positiv priselasticitet.
Priselasticitetens størrelse:
o Hvis efterspørgslen ikke ændrer sig særlig meget, hvis prisen sættes
op, så kalder vi varen uelastisk.
o Hvis efterspørgslen falder meget, hvis prisen sættes op, så siger vi, at
varen er elastisk.
Priselasticiteten kan matematisk beregnes vha. formlen:
Økonomiske systemer
Der findes tre typer af økonomiske systemer: Markeds-, plan- og
blandingsøkonomi.
Markedsøkonomi og planøkonomi er to modpoler, der er inspireret af
forskellige ideologier. Markedsøkonomi er inspireret af liberalisme, mens
planøkonomi er inspireret af kommunisme. I realiteten er der meget få
lande, der har en rendyrket markeds- eller planøkonomi.
Størstedelen af verdens lande har en blandingsøkonomi, hvor dele af
økonomien er under offentlig kontrol, mens andre overlades til markedet.
Hvor en stor en del af økonomien, der er underlagt offentlig kontrol
varierer fra land til land.
Markedsøkonomi
Et økonomisk system, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer, hvad og
hvor meget der skal produceres samt til hvilken pris.
Karakteriseret af
o Fri prisdannelse. Prisen dannes ved udbud og efterspørgsel (som
beskrevet under markedsmekanismen).
o Fri konkurrence ml. virksomhederne om at få afsat deres
varer. De mest effektive virksomheder består, mens virksomheder
der ikke kan få solgt deres varer ophører.
o Privat ejendomsret. Virksomhederne er typisk ejet af private.
Indebærer at virksomhederne evt. kan gå konkurs.
o Lav eller ingen statslig indblanden og derfor lave skatter.
Styrker
o Lave priser: Priserne regulerer sig hurtigt jf. markedsmekanismen.
o Fleksibilitet: Let for virksomheder at hyre og fyre efter behov.
o Incitament: Borgere motiveres til at yde en ekstra indsats, fordi
skatten er lav.
o Innovation: Virksomheder vil forsøge at forbedre deres produkt for
at kunne sælge mere.
Svagheder
o Økonomisk ulighed: Nogle virksomheder vil have mere succes end
andre. Nogle vil derfor have højere profit, hvilket kan føre til
økonomisk ulighed.
o Forurening: Virksomheder producerer uden at tage hensyn til miljø
(markedsfejl).
o Risiko for konkurser og arbejdsløshed: Hård konkurrence på
markedet kan føre til konkurser og arbejdsløshed.
o Særlige behov: Virksomheder producerer kun produkter, der kan
give overskud. Hvis fx nogle typer medicin ikke giver overskud, så
bliver de ikke produceret.
Planøkonomi
Et økonomisk system, hvor staten bestemmer, hvad der skal produceres,
hvor meget der skal produceres og prisen.
Karakteriseret af
o Staten ejer virksomhederne. Det betyder, at der ikke er fri
konkurrence, da staten understøtter virksomheder med underskud.
o Staten laver en plan for produktionen, dvs hvad der skal
produceres. Deraf navnet planøkonomi. Udbudskurven er derfor
lodret.
o Staten vælger, hvad varerne skal koste.
Styrker
o Fuld beskæftigelse: Staten styrer produktionen og kan sikre alle et
arbejde.
o Bæredygtighed: Staten kan bestemme, at produktionen skal tage
hensyn til miljøet.
o Særlige behov: Staten kan producere ting uanset om det ville give
profit eller ej i en markedsøkonomi.
Svagheder
o Ressourcespild: Det er svært for staten at vide, hvad der skal
produceres - både fordi det er svært at spørge folk og fordi folk ikke
kender deres behov langt nok tid i forvejen. Det resulterer i, at der
bliver produceret for meget af nogle varer (spild) og for lidt af andre
varer (kødannelse). Men fordi prisen og udbuddet er fast, så opstår
der ikke ligevægt ml. udbud og efterspørgsel.
o Manglende innovation: Virksomhederne har ikke incitament til at
forbedre deres produkter, da der ikke er fri konkurrence.
o Manglende incitament: Lønnen fastlægges af staten. Man belønnes
derfor ikke, hvis man yder ekstra.
Kun ganske få lande, hvor der er planøkonomi i dag (bl.a. Nordkorea).
Blandingsøkonomi
Et økonomisk system, der er en kombination af markedsøkonomi og
planøkonomi. Dvs. at dele af økonomien er under offentlig kontrol, mens
andre overlades til markedet.
De fleste lande har en blandingsøkonomi, men forholdet mellem stat og
markedet varierer meget.
I DK træffer staten beslutninger om produktionen af velfærdsydelser. Det
er fx staten, der bestemmer, at sundhedsydelser er gratis, hvilket øger
efterspørgslen og danner kø (ventelister), men eftersom staten styrer
produktionen, så øges udbuddet ikke. Sundhedsvæsenet er altså et
eksempel på område, hvor markedsmekanismen er sat ud af drift.
Derudover laver staten regler og afgifter som også påvirker udbuddet på
markedet. Man kan sige, at staten skaber rammerne for
markedsøkonomien.
Holdning til synet ml. stat og marked afhænger af ideologisk
ståsted: Liberalister mener, at staten blande sig meget lidt i markedet,
mens socialister mener, at staten skal gribe ind i markedet for at sikre
lighed.
Styrker
o Delvist styret konkurrence: Staten sætter rammerne for
virksomheder via støtte, skat og/eller afgifter. Virksomhederne
konkurrerer, hvilket giver lave priser.
o Økonomisk sikkerhedsnet: Staten hjælper folk i tilfælde af
arbejdsløshed.
o Velfærdsstat: Staten sikrer en række gratis ydelser til borgerne, fx
gratis lægehjælp og uddannelse.
Svagheder
o Flaskehalse: Staten kan tilbyde befolkningen uddannelser som
virksomhederne ikke har brug for.
o Arbejdsløshed: Staten kan ikke sikre fuld beskæftigelse.
o Incitamentproblemer: Skatten er ofte høj, hvilket kan betyde, at folk
har mindre lyst til at yde en ekstra indsats.
o Balanceproblemer: Det er svært at finde den rette balance ml. plan-
og markedsøkonomi. Nogle af svagheder ved disse kan derfor også
opstå i en blandingsøkonomi.
Arbejdsmarked og indkomst
Indholdsfortegnelse
Arbejdsmarked
o Arbejdsløshed
o Den danske model
o Flexicurity
o Arbejdsmarkedspolitik
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
To strategier til at få folk i arbejde
Arbejdsmarkedspolitik i DK
Indkomst
o Forskellige indkomstbegreber
o Nominel indkomst og realindkomst
o Forbrug vs. opsparing
o Indkomstfordeling
o Ulighed og fattigdom
o Indkomstpolitik
Indkomstpolitiske instrumenter
Indkomstpolitik i DK
Arbejdsmarked
Arbejdsmarkedet er det samlede udbud af og efterspørgsel efter
arbejdskraft indenfor et geografisk område.
Prisen på arbejdskraft er lønnen.
o Løn er en udgift for virksomhederne, men en indtægt for
lønmodtageren. Lønmodtagere vil over tid gerne øge deres løn.
Virksomhederne ønsker at holde lønnen i ro, da høje
lønomkostninger påvirker virksomhedernes konkurrenceevne.Der
kan godt opstå konflikt om lønnens størrelse, da virksomheder og
lønmodtagere har modsatrettede interesser.
Efterspørgsel på arbejdskraft afhænger primært af prisen på arbejdskraft.
o Til et bestemt prisniveau afhænger efterspørgslen på arbejdskraft af,
hvor meget profit virksomhederne kan lave ved dette prisniveau.
Udbuddet af arbejdskraft kan måles som antallet af personer, der udbyder
deres arbejdskraft eller som det samlede antal udbudte arbejdstimer.
Udbuddet påvirkes af
o Arbejdstids- og ferieregler. I DK er en fuldtidsstilling normalt
37 t/ugen (maksimalt 48 t/ ugen) og arbejdstageren har ret til 5
ugers ferie. Det gør antallet af udbudte arbejdstimer mindre end hvis
arbejdsugen var længere.
o Lønniveauet:
Arbejdsløshed
Typer af arbejdsløshed
o Friktionsarbejdsløshed/ skiftearbejdsløshed: Når folk er ledige ml.
to jobs. Kort varighed.
o Hjemsendelsesarbejdsløshed: Når folk fyres midlertidigt, fordi der
midlertidigt ikke er mere arbejde, men ansættes igen efter en kort
periode ved den samme arbejdsgiver.
o Sæsonarbejdsløshed: Forekommer i brancher, hvor
arbejdsmængden er påvirket af årstiderne, fx har byggebranchen
højere ledighed om vinteren, da det er besværligt at bygge, når der er
frost.
o Konjunkturarbejdsløshed: Ledighed der opstår pga. lavkonjunktur.
Rammer alle delmarkeder, men ikke nødvendigvis lige hårdt.
o Strukturarbejdsløshed: Når antallet af arbejdsløse på enkelte
delmarkeder er større end den generelle arbejdsløshed pga.
strukturen på arbejdsmarkedet. Fx hvis der uddannes for mange
frisører eller hvis robotter overtager ufaglært arbejde. Hænger
sammen med mismatch.
Forskellige målinger af arbejdsløshed
o Nettoledighed: Arbejdsløse dagpengemodtagere + jobparate
kontantshjælpsmodtagere. Baseret på et register.
o Bruttoledighed: Alle nettoledige + dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Medregner kun folk, der er
medlem af en a-kasse eller har meldt sig ledige på jobcentret.
Baseret på et register. Bruttoledighed er ofte mere interessant end
nettoledigheden, da aktivering er en form for arbejdsløshed.
o AKU-ledighed: Måles via spørgeskema hver 3. måned. Spørger ca.
22.000 personer om de 1. er helt uden arbejde, 2. kan tiltræde et job
inden for to uger og 3. er aktivt jobsøgende. Medtager dem der
ønsker job uanset om de er meldt ledige på jobcentret.
AKU-ledighed er altså et større tal end bruttoledighed, da
nogle ledige ikke vil være meldt til jobcenteret (hvis man
modtager dagpengeydelse eller kontanthjælp og er ledig er det
et krav, at man er meldt til jobcenteret).
AKU-ledighed er interessant, da der er en del (især unge), der
er ikke er medlem af en a-kasse.
o Fælles for alle ovenstående ledighedsbegreber er, at antallet af ledige
omregnes til ‘fuldtidsledige’. Dvs. to personer, der hver har været
ledige i seks måneder giver tilsammen én fuldtidsledig.
Fuldtidsledige omregner antal berørte af ledighed til
helårsarbejdsløse. Fuldtidsledige bruges til at få overblik over, hvor
mange ressourcer, der går til spilde på et år.
o Den registrerede ledighedsprocent udregnes sådan her:
Flexicurity
Består af tre dele
o Flexibility i form af korte opsigelsesvarsler. Det gør det let for
virksomhederne tilpasse den mængde arbejdskraft de har brug for.
o Security i form af en forholdsvis høj arbejdsløshedsunderstøttelse,
hvis man bliver fyret. I DK vil det sige, at man har ret til dagpenge,
hvis man bliver fyret (og er medlem af en a-kasse).
o Aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten forsøger at øge individets
muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Fx ved at op-
eller omkvalificere ledige.
Flexicurity har tidligere været brugt til at beskrive det danske
arbejdsmarked, men det gælder i mindre grad i dag. Forringelsen af
dagpengereglerne (senest i 2010) har svækket security-delen. Samtidig
gælder de korte opsigelsesvarsler kun ikke-funktionærer, som der er færre
og færre af. Flexibility-delen er altså også svækket.
Arbejdsmarkedspolitik
Arbejdsmarkedspolitik føres med henblik på at påvirke efterspørgslen og
udbuddet på arbejdsmarkedet. Udarbejdes typisk af regeringen, men i
Danmark er der tradition for at arbejdsmarkedets parter deltager, jf. den
danske model.
Der kan være forskellige formål med arbejdsmarkedspolitik, fx
o At få arbejdsmarkedet til at fungere mere effektivt.
o At sikre bedre overensstemmelse ml. udbud og efterspørgsel.
o At undgå strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer.
o At øge arbejdsudbuddet (nyt fokus pga. forsørgerbyrden).
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
Mobilitetsfremmende instrumenter
o Bruges til at udligne overskud og underskud af arbejdskraft på
arbejdsmarkedet.
o Geografisk bevægelighed øges af: Hjælp til flytning, hjælp til at
anskaffe bolig, skattefradrag til transport.
o Faglig bevægelighed øges af: Udbyggelse af efteruddannelser,
omskoling af folk, aktivering, opkvalificering.
o Jobcentre er med til at skabe bevægelighed gennem information om
jobs.
Instrumenter, der påvirker efterspørgslen af arbejdskraft
o Løntilskud til virksomheder kan øge incitamentet til at ansætte folk
man ellers ikke ville ansatte.
o Offentlige beskæftigelsesprojekter skaber efterspørgsel ved at det
offentlige selv opretter arbejdspladser.
Instrumenter, der påvirker udbuddet af arbejdskraft
o Stigning i pensionsalder øger udbuddet.
o Efterløn sænker udbuddet. Afskaffelsen af efterløn øger udbuddet.
o Ændringer i arbejdstiden. Kortere arbejdsuge sænker udbuddet,
mens en længere arbejdsuge øger udbuddet.
o Ændringer i beskatning af personer. Fx øge bundfradraget for at øge
incitamentet til at arbejde og dermed øge arbejdsudbuddet.
o Orlovsordninger (ferie, barselsorlov m.fl.) sænker udbuddet.
Instrumenter, der ændrer reglerne på arbejdsmarkedet
o Rådighedsregler: Hvem er til rådighed for arbejdsmarkedet, fx at
børn ikke må arbejde og hvornår må man sige nej til arbejde, fx hvis
der er lang transporttid.
o Arbejdsmiljøregler: Hvilke forhold er rimelige at arbejde under.
o Dagpengeregler: Hvilke forhold har arbejdsløse, hvilke krav stiller vi
til arbejdsløse.
Arbejdsmarkedspolitik i DK
1970-1980: Passiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten sikrede
levestandarden gennem arbejdsløshedsunderstøttelse, men ellers overlod
det til de arbejdsløse at finde et arbejde.
1990-nu: Aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten er en aktiv medspiller
med både pisk og gulerod ift. at få folk i arbejde. Eksempelvis har staten:
o Forkortet dagpengeperioden fra 8 til 2 år.
o Gjort det sværere at sige nej til et arbejde.
o Øget aktiveringen.
o Sat efterlønsperioden ned.
o Sat pensionsalderen op.
Flexicurity-modellen: Indebærer at det er relativt nemt at hyre/fyre folk,
høj arbejdsløshedsunderstøttelse ved ledighed, stramme rådighedsregler
og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Modellen er blevet brugt til at
karakterisere det danske arbejdsmarked, men indenfor de senere år har
forringelser af dagpengene medført, at flere mener, at flexicurity-modellen
er svækket i DK.
Den danske model: Arbejdsmarkedets parter indgår frivillige
overenskomster om løn- og arbejdsvilkår. Staten blander sig ikke i
reguleringen af vilkår, så længe parterne selv kan løse problemerne.
Indkomst
Forskellige indkomstbegreber
Primær indkomst: Indkomst tjent gennem arbejde. Dvs. lønindkomst eller
indkomst fra selvstændig virksomhed.
Personlig indkomst: Primær indkomst + overførselsindkomst, såsom
pension, dagpenge, efterløn, sygedagpenge m.fl.
Samlet indkomst: Personlig indkomst + formueindkomst, fx
renteindtægter og aktieudbytter.
Den disponible indkomst: Den samlede indkomst minus indkomstskat.
Dvs. den indkomst som kan bruges på forbrug og opsparing.
Nominel indkomst og realindkomst
Nominel indkomst: Indkomst målt i kroner og øre. Gælder alle
ovenstående.
Købekraft: Den mængde varer og tjenester man kan købe for sin indkomst.
Realindkomst: Købekraften af den nominelle indkomst.
o Beregnes med følgende
formel:
Indkomstfordeling
Den samlede indkomst i samfundet fordeler sig forskelligt. Nogle har
mange penge, mens andre har få penge.
Indkomstfordelingen kan illustreres med en Lorenz-kurve.
Lorenz-kurven: Sammenhængen ml. procentandele af befolkningen og
deres procentandele af samfundets samlede indkomst. Jo tættere kurven
er på en ret linje, desto mere ligeligt er indkomsten fordelt. Desto større
arealet mellem kurven og den rette linjen, desto skævere er fordelingen af
indkomst.
Figur 2. Illustration af et eksempel på en Lorenz-kurve. Lorenz-kurven er tegnet
med grøn.
Ulighed og fattigdom
Gini-koefficienten: Bruges til at måle ulighed i indkomst. Jo højere gini-
koefficienten er, desto højere er uligheden. Beregnes ved at dividere
arealet ml. den rette linje og lorenz-kurven (det orange område i figur 2)
med hele arealet under den rette linje.
Medianindkomst: Den indkomst, der deler indkomstmodtagerne i to lige
store grupper. 50 % af indkomstmodtagerne vil ligge over og 50 % vil ligge
under medianindkomsten.
Absolut fattigdom: Ikke at have råd til at opfylde basale behov, fx mad og
husly.
Relativ fattigdom: Ikke at have råd til at leve et normalt liv i det samfund
man bor i. Dvs. fattig i forhold til flertallet i ens samfund.
Økonomisk ulighed: Forskelle i fordelingen af indkomst og formue ml.
mennesker. Økonomisk ulighed i form af ulighed i indkomst kan måles
med gini-koefficienten.
Livsindkomst: Den samlede indkomst over et liv. Udregnes typisk for
lønmodtagergrupper, fx ufaglærte, mekanikere eller læger.
Konsekvenser af ulighed
o Lav efterspørgsel. Opsparingskvoten er større for rige
mennesker. “Almindelige” mennesker forbruger mere af deres
indkomst. En mere ligelig fordeling af indkomst vil øge
efterspørgslen.
o Manglende social mobilitet. I ulige samfund er der lav grad af
social mobilitet.
Indkomstpolitik
Indkomstpolitik er statens økonomiske indgreb for at begrænse
lønstigninger.
Formål: At styrke erhvervslivets konkurrenceevne over for udlandet ved at
dæmpe løninflation.
Effekt:
o Lønstigninger dæmpes →
o omkostninger dæmpes →
o prisstigninger/inflation dæmpes →
o konkurrenceevne forbedres →
o danske varer er billigere relativt til udlandet →
o øget eksport + fald i import →
o Øget beskæftigelse + øget BNP + forbedret betalingsbalance.
Indkomstpolitiske instrumenter
Lønstop: Staten vedtager et lønsstop. Sidst gennemført i DK i 1982.
Indgreb i overenskomsterne: Staten kan vedtage en lov, der gælder i stedet
for den gældende overenskomst og dermed fastsætte lønstigninger. Kan
kun finde sted, hvis arbejdsmarkedsparter ikke kan blive enige om en ny
overenskomst.
Henstillinger: Opfordring fra regeringen om løntilbageholdenhed.
Indkomstpolitik i DK
Lønvilkår aftales ml. arbejdsmarkedets parter (den danske model).
Staten prøver så vidt muligt at blande sig udenom. Direkte indgreb i
løndannelsen er meget sjældne, der bruges hovedsageligt henstillinger.
Konkurrenceevne
Indholdsfortegnelse
Hvad er konkurrenceevne?
Konkurrencefaktorer
o Priskonkurrenceevne
Løn
Produktivitet
Valutakurser
o Andre konkurrencefaktorer
Konkurrencestaten
o Strukturel (eller institutionel) konkurrenceevne
o Porters diamant
Hvad er konkurrenceevne?
Man kan både tale om en virksomheds og et lands konkurrenceevne:
o En virksomheds konkurrenceevne er virksomhedens evne til at
sælge sine produkter og ydelser ift. andre virksomheder.
o Et lands konkurrenceevne dækker over, hvor gode et lands
virksomheder samlet set er til at konkurrere mod virksomheder i
andre lande.
Hvorfor vil lande gerne have en høj konkurrenceevne?
o En høj konkurrenceevne fører til økonomisk aktivitet og
beskæftigelse.
o En høj konkurrenceevne bidrager til en positiv udvikling
i betalingsbalancens løbende poster. Dvs. nedbringelse af
udlandsgæld eller øget udlandsformue.
Hvad afgør et lands konkurrenceevne?
o Tilfældigheder, fx landets råstoffer, opfindelser, krige, finanskriser,
politiske beslutninger og teknologiske fremskridt.
o Statens rolle. Staten kan opstille regler, lave investeringer eller
indkøb, der kan påvirke konkurrenceevnen.
Konkurrencefaktorer
Priskonkurrenceevne
Priskonkurrenceevne er en virksomheds eller et lands evne til at
konkurrere på prisen.
Prisen er den primære konkurrencefaktor.
Prisen afhænger af:
Løn
Lønnen er generelt set en af de største omkostninger ved produktionen af
en vare. Lave lønninger gør produktionsomkostningerne mindre for
virksomhederne, hvilket betyder, at prisen på produktet holdes nede.
Hvis danske lønomkostninger over tid stiger mere end udlandets, så
forværres priskonkurrenceevnen. Hvis lønomkostningerne stiger mindre
end udlandets, så forbedres priskonkurrenceevnen.
Produktivitet
Produktivitet fortæller hvor effektivt produktionsfaktorerne udnyttes, fx
maskiner og arbejdskraft.
Jo mere effektiv arbejdskraften er, desto lavere
bliver enhedsomkostningerne. Jo lavere enhedsomkostninger, desto lavere
kan prisen på varen sættes.
Hvis danske arbejdstagere er mere produktive end udenlandske
arbejdstagere, så forbedres priskonkurrenceevnen - og omvendt.
En høj produktivitet kan i nogle tilfælde opveje tabet af konkurrenceevne
ved en høj timeløn.
Der findes forskellige mål for produktivitet, fx hvor meget et land kan
Valutakurser
Hvis den danske krone deprecierer over for andre valutaer, så vil danske
varer være billigere relativt til udenlandske varer.
Fald i valutakursen over for andre valutaer styrker derfor
priskonkurrenceevne. Hvis den danske krone omvendt apprecierer over
for andre valutaer, så forværres den danske priskonkurrenceevne, da
danske varer bliver dyrere relativt til udenlandske varer.
Andre konkurrencefaktorer
Kvalitet. Folk vil typisk gerne give mere for varer af god kvalitet. Danske
fødevarer er fx kendt for deres høje kvalitet.
Design. Virksomheder som Georg Jensen og LEGO konkurrerer på
design.
Produktudvikling og forskning (innovation). At kunne udvikle nye
produkter har stor betydning for en virksomheds konkurrenceevne.
Danske medicinalfirmaer, såsom Novo Nordisk, er gode til at udvikle nye
produkter.
Markedsføring og salgsindsats. Hvor god en virksomhed er til at
sælge sine produkter og komme i kontakt med deres kunder har betydning
for deres konkurrenceevne.
Leveringsbetingelser. Det er vigtigt for kunder at få deres varer til
tiden. Man kan derfor konkurrere på leveringsbetingelser.
Konkurrencestaten
I takt med at samfundets institutioner har fået større betydning for
virksomhedernes muligheder for at begå sig internationalt
er konkurrencestaten blevet et centralt begreb.
Konkurrencestaten er en stat, der dyster med andre stater om at skabe de
bedst mulige forhold for virksomhederne og på den måde forbedre
konkurrenceevnen.
Konkurrencestaten kan bruge strukturpolitikken til at forbedre den
strukturelle konkurrenceevne.
Konkurrencestater (og virksomheder) kan bruge Porters diamant til at
analysere deres konkurrenceevne og dermed finde ud af, hvad de kan gøre
bedre.
Porters diamant
En model til at analysere et lands konkurrenceevne. Modellen fokuserer på
de faktorer et land selv kan påvirke.
Porters model indeholder 4 faktorer som kan forklare et lands
konkurrenceevne. Modellen forklarer, hvilke faktorer der kan give en
konkurrencefordel for et land over et andet land.
4 faktorer i modellen
o Produktionsforhold:
Arbejdskraft: Kvaliteten af arbejdskraften, fx
uddannelsesniveauet.
Infrastruktur: Kvaliteten af transportsystemet (motorveje,
jernbaner m.fl.) og kommunikationssystemet
(internetforbindelse, telefonnet m.fl.).
Kapitalressourcer: Virksomhedernes muligheder for at skaffe
billig kapital til at finansiere forskning og produktudvikling.
Vidensressourcer: Mængden og kvaliteten af videregående
uddannelse, forskningsinstitutioner, laboratorier m.fl.
Produktionsforhold er den vigtigste af de 4 faktorer.
o Efterspørgselsforhold
Størrelsen på hjemmemarkedet og hvor kritiske forbrugerne
er. Et stort og kritisk hjemmemarked stimulerer virksomheder
til innovation og produktforbedring.
Eksempel: I DK har forbrugerne relativt til andre lande i
højere grad fokus på klima og miljø. Det skaber
en efterspørgsel efter klimavenlige produkter.
o Beslægtede, støttende virksomheder og underleverandører
(industriblokke)
Velfungerende industriblokke skaber et miljø for udvikling.
Virksomhederne kan trække på samme infrastruktur og
tiltrække arbejdskraft til området.
Bidrager til specialisering.
Eksempel: IT-industrien i Silicon Valley.
o Virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering
Hvilken strategi har virksomhederne?
Er der indenlandsk konkurrence (rivalisering) på området?
Hård indenlandsk konkurrence tvinger virksomhederne til at
forbedre deres produkter og være effektive.
Eksempel: Hård konkurrence blandt japanske bilmærker, der
kæmper om hjemmemarkedet.
Den offentlige sektor i
Danmark
Indholdsfortegnelse
Hvis marginalskatten sættes op, dvs. en lavere marginal timeløn efter skat.
Hvad er en velfærdsstat?
Velfærdsmodeller
o Den universelle
o Den selektive
o Den residuale
Konkurrencestat
Udfordringer for den universelle velfærdsstat
Mulige løsninger på den universelle velfærdsstats udfordringer
Kritik af den danske velfærdsstat
Hvad er en velfærdsstat?
Velfærdsstat: En stat, der varetager funktioner, der skal fremme velfærden
for samfundets borgere og som fordeler velfærden.
Du kan læse mere om, hvad en velfærdsstat er i vores kompendium om
velfærdsstaten.
Velfærdsmodeller
Den universelle
Ydelserne er universelle, dvs. at de gælder for alle.
Velfærdsydelserne er høje og der er mange gratisydelser
Finansieres gennem skatter, der er forholdsvis høje.
Høj omfordeling.
Inspireret af socialdemokratisme.
Findes i bl.a. Danmark og Sverige.
Du kan læse mere om den universelle velfærdsmodel i vores kompendium
om velfærdsstaten.
Den selektive
Finansieres gennem obligatoriske forsikringer på arbejdsmarkedet.
Ydelser er til dem der er eller har været i arbejde. Dog enkelte ydelser til
alle, fx uddannelse.
Forventes at civilsamfund eller familie træder til, hvis nogen har brug for
hjælp.
Størrelsen på ydelser afhænger af, hvor længe man har været på
arbejdsmarkedet og hvor høj en løn man har tjent.
Omfordelingen er større end i residuale, men mindre end i universelle
velfærdsstater.
Inspireret af konservatisme.
Findes bl.a. i Tyskland og Frankrig.
Du kan læse mere om den selektive velfærdsmodel i vores kompendium
om velfærdsstaten.
Den residuale
Målrettede ydelser til dem, der ikke kan klare sig selv.
Velfærdsydelserne er små.
Lav omfordeling.
Finansieres gennem skatter. Dog er skatten typisk lav i residuale
velfærdsstater.
Inspireret af liberalismen.
Findes bl.a. i USA og Storbritannien.
Du kan læse mere om den residuale velfærdsmodel i vores kompendium
om velfærdsstaten.
Konkurrencestat
En konkurrencestat er en stat, der forsøger at øge sin konkurrenceevne
mest muligt.
Konkurrenceevnen øges via strukturpolitik ved fx at
o Øge udbuddet af arbejdskraft.
o Optimere befolkningens sundhed.
o Optimere befolkningens kompetencer.
o Se offentlige udgifter som investeringer.
o Forsøge at skabe øget konkurrence.
o Tiltrække arbejdskraft og virksomheder.
Nogle mener, at konkurrencestaten er ny form for velfærdsstat, fordi
konkurrencestaten prøver at løse problemer den universelle velfærdsstat
ikke kunne løse.
Nogle mener, at konkurrencestaten ikke er en velfærdsstat, fordi den ikke
har fokus på at skabe lighed eller et sikkerhedsnet for borgerne.
Nogle mener, at Danmark er ved at udvikle sig til en konkurrencestat.
Du kan læse mere om konkurrencestaten i vores kompendium om
velfærdsstaten.
Udfordringer for den universelle
velfærdsstat
Den demografiske udfordring: At der bliver flere ældre relativt til folk i den
arbejdsdygtige alder.
Indvandring: En stigning i antallet af indvandrere kan være en udfordring,
hvis de ikke kommer i arbejde.
Incitament til arbejde: Når velfærdsydelserne er høje vil nogle mene, at det
ikke kan betale sig at arbejde.
Globalisering:
o Arbejdskraftens mobilitet gør det sværere at holde på arbejdskraft i
landet. Den øgede internationale konkurrence kan medføre at
produktion flytter til lande med lavere lønniveau (outsourcing).
o Globaliseringen kan også medføre, at højtlønnede og
virksomhedsejere flytter til lande, hvor de skal betale mindre i skat.
o Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU kan være en
udfordring, da østeuropæiske arbejdere kan tilbyde deres
arbejdskraft billigere end danske arbejdere, hvilket forringer løn- og
arbejdsforhold (social dumping).
o Velfærdsturisme: At EU-borgere flytter til andre EU-lande
udelukkende for at få sociale ydelser. En bekymring, der har vist sig
at være ubegrundet, da EU-borgere bidrager positivt til statskassen.
Udgiftsspiral: Borgerne har stigende forventninger til offentlige ydelser og
er imod nedskæringer. Politikere vil derfor have en tendens til at udvide
velfærdsstaten og dermed gøre den dyrere.
Du kan læse mere om velfærdsstatens udfordringer i vores kompendium
om velfærdsstaten.
Frihandel
o WTO - World Trade Organization
Protektionisme
Handelsteorier
o Sammendrag
o Adam Smiths teori om absolutte fordele
o David Ricardos teori om komparative fordele
o Faktorudrustningsteori
o Linders efterspørgselsteori
o Krugmans teori om stordriftsfordele
Frihandel
Frihandel betyder, at lande ikke har handelshindringer. Dvs. handel uden
toldrestriktioner, kvoter eller støtteordninger.
De fleste økonomer er enige om, at frihandel mellem lande vil øge
velstanden for alle involverede lande.
Fordele ved frihandel
o Øget velstand.
o Lavere priser for forbrugerne.
o Flere valgmuligheder til forbrugerne.
o Stordriftsfordele. Stordriftsfordele betyder, at
produktionsomkostningerne falder, når virksomheden forøger
produktionen. Det skyldes, at startomkostninger falder, når de
fordeles ud på flere enheder.
o Handel giver adgang til ressourcer man ikke selv har.
o Landene specialiserer sig og producerer det de er bedst til.
o Ineffektive virksomheder udkonkurreres.
Niveauer af frihandel
o Frihandelsområde: En gruppe af lande, der har aftalt at fjerne told
og importbegrænsninger internt. Hvert land har sin oprindelige told
og importbegrænsninger over for lande, der ikke er med i aftalen. Fx
EFTA og NAFTA.
o Toldunion: En gruppe af lande, der har aftalt at fjerne told og
importbegrænsninger internt, men har fælles told eksternt. Fx EU.
o Fællesmarked: Toldunion med fælles aftaler for bevægelse af
mennesker, varer, tjenester og kapital, fx indre marked i EU.
WTO - World Trade Organization
WTO er en international organisation, der arbejder for at fremme
frihandel.
WTO fungerer som et forum for forhandlinger af handelsaftaler.
WTO træffer afgørelser i handelsstridigheder.
WTO bygger på 4 principper:
o Mestbegunstigelsesprincippet: Hvis et land givet et andet
medlemsland en indrømmelse, så er alle øvrige medlemslande
automatisk omfattet af aftalen, fx en toldnedsættelse.
o National behandling: Når først et produkt er kommet over grænsen,
så skal det behandles efter de samme regler som tilsvarende
produkter fremstillet i landet. Fx skal danske og italienske sko
behandles ens i DK. Man må altså ikke favorisere nationale
produkter.
o Princippet om ens produkter: To eller flere produkter af samme
kvalitet og funktion skal behandles ens. Fx skal dansk og norsk
snaps behandles ens.
o Gennemsigtighed: Beskyttelse af hjemlige erhverv bør kun ske
gennem toldsatser og ikke ved hjælp af importforbud, kvoter mv.
Der er store interesseforskelle mellem landene i WTO. Alle ønsker
frihandel, hvor de er stærke og protektionisme hvor modparten har sin
styrke.
WTO blev oprettet i 1955 på basis af GATT.
o GATT - General Agreement on Tariffs and Trade var en juridisk
aftale, der blev indgået i 1947 af en række lande. Handlede om
industrivarer. Formålet var at reducere toldsatser.
Protektionisme
Protektionisme er statens, et frihandelsområdes eller en toldunions
beskyttelse af erhvervslivet mod udenlandsk konkurrence ved hjælp af
forskellige handelshindringer.
Argumenter for protektionisme:
o Protektionisme beskytter udsatte erhverv i hjemlandet. Udsatte
erhverv er industrier, der har svært ved at klare sig i den
internationale konkurrence, fx landbrug eller stålproduktion.
o Protektionisme beskytter mod social dumping. Ved frihandel kan
lave lønninger i udlandet smitte af på hjemlandet.
o Protektionisme beskytter nystartede industrier, der endnu ikke har
opnået stordriftsfordele.
o Protektionisme kan øge et lands sikkerhed, hvis produktionen har
betydning for landets forsvar. I det tilfælde kan det være farligt at
være afhængig af handel med udlandet.
o Protektionisme beskytter mod overspecialisering, dvs. at et land har
specialiseret sig på få eksportvarer (monoeksport).
Overspecialisering gør landets økonomi mere sårbar over for
prisfald i disse eksportvarer (fx olie, tobak, kaffe).
Typer af handelshindringer:
o Embargo: Handelsforbud.
o Told: En form for skat på importerede varer, bl.a. for at gøre
indenlandsk produktion mere attraktiv for forbrugerne.
Styktold: En fast afgift pr. vareenhed.
Værditold: En fastsat procentdel af varens værdi.
o Statsstøtte/ subsidier: Tilskud fra staten, der gør det muligt at
reducere salgsprisen på vare. På den måde er staten med til at gøre
producenterne mere konkurrencedygtige.
o Importkvoter: Begrænsninger på, hvor meget man må importere fra
et andet land.
o Tekniske handelshindringer: Særlige krav til fx emballage, etiketter
og godkendelser for at kunne sælge varen i det pågældende land.
Særlige krav kan også skyldes miljø og sundhedsmæssige hensyn.
Handelsteorier
Handelsteorier kan bruges til at forklare, hvorfor lande handler med
hinanden og hvilke varer de handler med hinanden. Teorierne fortæller
også, hvorfor der er en gevinst ved at handle.
Nogle teorier anbefaler bestemte måder at handle på.
Sammendrag
Handelsteori TeoretikerHovedpointe Forklarer
Hvert land skal specialisere sig i de varer, hvor landet har
Absolutte fordele Adam Smith absolutte fordele. Når landene derefter handler, så vil begge Hvorfor lan
lande opnå øget velstand.
Komparative Hvert land skal specialisere sig i de varer, hvor landet har Hvorfor for
David
komparative fordele. Når landene derefter handler, så vil begge ilande og u
Ricardo
fordele lande opnå øget velstand. hinanden.
Faktorudrustnings- Heckscher Lande specialiserer sig i produktion og eksport af varer, der Hvilke vare
teori og Olin passer til de produktionsfaktorer landet har. sig i og eksp
Efterspørgsels- Lande vil handle mest med lande, hvor der er en lille Samhandel
Linder
forhold miljøafstand, da efterspørgslen er ens. hinanden.
Handelsteori Teoretiker Hovedpointe Forklarer
Ens lande handler for at opnå stordriftsfordele og for at Intraindust
Stordriftsfordele Krugman
forbrugerne får flere valgmuligheder. lande.
Faktorudrustningsteori
Teorien forklarer, hvilke varer lande vil specialisere sig i og eksportere.
Teorien udbygger Ricardos teori ved at inddrage alle produktionsfaktorer,
fx kapital, naturressourcer, teknologi og arbejdskraft.
Ifølge teorien vil lande specialisere sig i produktion og eksport af varer, der
passer til de produktionsfaktorer landet har. Teorien kan altså forklare,
hvilke varer lande vil specialisere sig i.
Eksempel
o Lande med billig arbejdskraft vil specialisere sig i varer, der kræver
meget arbejdskraft, fx tøjproduktion.
o Lande med meget kapital vil specialisere sig i kapitaltunge erhverv fx
medicinalindustrien.
Linders efterspørgselsteori
Teorien forklarer, hvorfor lande der ligner hinanden handler.
Ifølge Linder skyldes handel mellem ensartede lande, at der en lille
“miljøafstand” ml. landene. Miljøafstand er et mål for de forskelle, der er
mellem to lande, når man kigger på indkomstniveau, uddannelsesniveau,
kultur, religion, sprog, politisk system, livsstil mm.
Linders pointe er, at hvis der er en lille miljøafstand, så vil de efterspørge
de samme ting. Fx er samhandlen ml. DK og USA meget større end DK og
Polen på trods af, at Polen geografisk ligger tæt på DK. Linders
efterspørgselsteori vil forklare dette med, at den kulturelle afstand ml. DK
og USA er mindre end DK og Polen.
Globaliseringsbølger
Globaliseringen er drevet frem af:
o Teknologiske fremskridt: Udviklingen af
kommunikationsteknologi og transport gør transport og
kommunikation billigere. Det er også med til at gøre handel billigere
og nemmere.
o Politisk samarbejde: Verdens ledere indgår forpligtende aftaler
om at fjerne handelshindringer. Fx har GATT-aftalen
og WTO bidraget til at fjerne handelshindringer og opstille
spilleregler for frihandel, der har gjort det nemmere for lande at
handle med hinanden.
o Internationale kapitalbevægelser: Kapital og investeringer kan
krydse grænser.
3. bølge: (1980-nu)
Udviklingen af internet, computere og mobiltelefoner gør det muligt at
udveksle informationer hurtigt. Forbrugere kan indhente viden om
produkter og der kan handles på tværs af grænser.
WTO oprettes i 1995. WTO arbejder for at fremme frihandel.
Begrænsninger på handel med valuta og værdipapirer fjernes.
Finanssektoren globaliseres.
Globaliseringens konsekvenser
Den globale økonomiske vækst er steget og den globale
fattigdom er faldet.
Uligheden indenfor et land er blevet større. Globaliseringen gavner
ikke alle befolkningsgrupper. Ufaglærte oplever, at der er pres på deres
lønninger, da de skal konkurrere med billig udenlandsk arbejdskraft.
Mange ufaglærte jobs går tabt i vestlige lande på grund af outsourcing.
Den globale økonomi er blevet mere effektiv. Arbejdsdelingen
medfører, at produktionen er der, hvor den er mest effektiv, hvilket giver
lavere produktionsomkostninger og varepriser.
Globaliseringen medfører, at forbrugerne får et større udvalg af
varer.
Globaliseringen har øget konkurrencen mellem
virksomheder. Det har medført hurtigere innovation, fordi den øgede
konkurrence presser virksomheder til at være mere effektive. Nogle mener,
at den øgede konkurrence har medført et “race to the bottom”. “Race to the
bottom” betyder, at virksomheder lægger deres produktion i lande med
færrest mulige krav til miljø og arbejdsmiljø for at produktionen kan være
så billig som mulig. “Race to the bottom” medfører altså forringede
arbejdsvilkår for nogle arbejdere. Hvorvidt globaliseringen fører til et “race
to the bottom” er meget omdiskuteret.
Der er kommet flere multinationale
virksomheder. Globaliseringen har medført, at multinationale
virksomheder kan udbrede nye former for teknologi til et større marked.
Det har mindsket transaktionsomkostningerne og gjort det billigere og
lettere at handle og kommunikere på tværs af grænser. Udbredelsen af
teknologi har øget virksomhedernes omsætning og i nogle tilfælde gjort
den større end mange landes produktion. Dvs. at virksomheder i nogle
tilfælde har meget stor indflydelse. Det er et problem, da lederne af
multinationale virksomheder ikke er demokratisk valgt, selvom deres
beslutning kan få betydning for borgerne.
Verdens økonomier er bundet tættere sammen. Det gør det
nemmere at handle og den øgede handel har gjort landene rigere. Men det
betyder også, at økonomiske kriser bliver globale.
Der er flere udenlandske investeringer. Udenlandske investeringer
kan være attraktive, da de skaber jobs og tilfører viden udefra. På langt sigt
kan udenlandske investeringer være problematiske for et land, da alt
afkast ryger ud af landet.
Rodriks trilemma
Rodrik er kritisk overfor den økonomiske globalisering.
Rodriks trilemma består i, at Rodrik mener, at det er umuligt at opnå: 1.
økonomisk hyperglobalisering, 2. demokrati og 3. national
selvbestemmelse på samme tid, fordi kun to af tingene kan opnås
samtidigt.
Rodrik mener ikke, at vi skal “ofre” demokrati og national
selvbestemmelse for hyperglobalisering, og argumenter for en ny form for
“fornuftig globalisering”, som indfører regler for bl.a. international handel
og kapitalstrømme. Dvs. mulighed 3 i figuren.
Nogle fremtrædende kritikere mener, at Rodriks teori er forkert.
Figur 1.
EU og økonomi
Indholdsfortegnelse
Udgifter
Landbrug: Landbrugsstøtte og udviklingsprojekter i landområder.
Regional støtte: Økonomisk støtte til fattige, afsides eller småt befolkede
regioner.
Udenlandsk bistand: Udgifter til kommende medlemslande, udgifter til
EU’s naboer og udviklingssamarbejde i forskellige lande.
Administration: Hovedsageligt aflønning af ansatte i EU.
Research og innovation: Penge til forskning.
Uddannelse: Investeringer i uddannelse, herunder støtte til studerende
der vil læse i andre EU-lande.
Kriminalitet og grænsekontrol: Politisamarbejde på tværs af EU-lande,
forebyggelse af illegal immigration og udgifter til folk der søger asyl.
Andet: Fx kompensation til nye medlemslande og miljøprojekter.
ØMU’en
ØMU’en er en økonomisk-monetær union. Det vil sige et samarbejde om
økonomisk politik, euroen og oprettelsen af ECB.
3 faser
o 1. fase (1990) indebar at deltagende medlemslandene skulle
samordne deres økonomiske politikker. Det foregik ved, at landene
skulle overvåge hinandens økonomier for at sikre en ensartet
udvikling. Landenes centralbanker skulle også konsultere hinanden
ift den førte pengepolitik og landene skulle samarbejde om stabile
valutakurser.
o 2. fase (1994) indebar at deltagende medlemslandene skulle
arbejde for at leve op til konvergenskravene. Det Europæiske
Monetære Institut oprettes for at samordne den monetære politik.
o 3. fase (1999) indebar at deltagende medlemslandene låste deres
valutakurser fast og indførte euroen. Derudover oprettede man ECB.
Fordele
o Én valuta gør det lettere at handle og investere.
o Det er sværere at spekulere mod én stor valuta end én lille valuta fra
et enkelt land.
o Ingen vekselomkostninger.
o Lavere priser pga. øget gennemsigtig og konkurrence.
o Eurolandene kan skaffe likviditet i ECB.
Ulemper
o Eurolandene kan ikke føre selvstændig pengepolitik.
o Eurolandene kan ikke føre selvstændig valutapolitik.
o Det er sværere for det enkelte land at bestemme, hvilke
samfundsøkonomiske mål, der skal prioriteres.
o En fælles pengepolitik kan være uhensigtsmæssig, da eurolandene
kan have forskellige behov.
Økonomisk politik
Finanspolitik
EU-landene kan føre selvstændig finanspolitik, dog med visse
begrænsninger:
o Stabilitets- og vækstpagten (1999): Medlemslandenes offentlige
finanser skal over nogle år i gennemsnit være i balance eller vise
overskud. Eventuelle underskud på statsbudgettet må ikke overstige
3 % af BNP. EURO-landene kan få bøder, hvis de ikke overholder
det.
o Sixpack-aftalen (2011): EU må kigge medlemslandenes finanslov
igennem. Krav om at lande med stor gæld skal nedbringe den.
Bøderegler skærpet. Fokus på konkurrenceevne.
o Finanspagten (2013): Det strukturelle underskud i den offentlige
sektor må ikke overstige ½ % af BNP. Medlemslande med store
underskud skal udarbejde strukturreformer, der retter op på
underskud.
Formålet med restriktionerne er at undgå, at eurolandene fører ekspansiv
finanspolitik og opbygger et stort underskud.
Kritik af restriktionerne:
o Medlemslandene får svært ved at føre ekspansiv finanspolitik.
o EU har fået mere magt over medlemslandene.
o Restriktionerne er ikke nok til at forhindre flere kriser ifølge
økonomer.
Handelspolitik
EU har enekompetence på handelspolitikken. Det vil sige, at det er EU, der
laver handelsaftaler på vegne af medlemslandene og repræsenterer
medlemslandene i WTO. Medlemslandene kan altså ikke lave deres egne
frihandelsaftaler med lande udenfor EU.
o Fordel: EU har en større forhandlingskraft end de enkelte lande i
forhandlinger. Det er derfor muligt at lave mere gunstige aftaler.
o Ulempe: Det enkelte land mister suverænitet.
Handelsaftalerne gælder for alle medlemslande.
Det er Kommissionen, der forhandler handelsaftaler. I nogle tilfælde skal
medlemslandene godkende handelsaftalerne, hvis aftalen har indflydelse
på et politikområde som landene selv bestemmer over.
EU er en toldunion og har derfor fælles toldsatser.
Formålet med EU’s handelspolitik er at skabe økonomisk vækst og
europæiske arbejdspladser samt at give europæiske forbrugere billigere og
bedre produkter.
EU går som udgangspunkt ind for frihandel og mener, at frihandel fører til
øget velstand for de involverede parter. Dels fordi landene specialiserer sig
i den produktion de relativt set er bedst til. Dels fordi landene får større
markeder at afsætte deres varer på.
Landbrugspolitik
Landbrugspolitikken har været en central del af EU-samarbejdet siden
Rom-traktaten. En stor del af EU’s budget går til landbrugsstøtte.
Formålet med landbrugspolitikken er
o at sikre selvforsyning med landbrugsvarer.
o at sikre landmænd en rimelig levestandard. Landbruget er et
usikkert erhverv og priserne har været faldende over tid.
o at forbedre landbrugets produktivitet.
1960-1990: Landbrugspolitikken handlede om at sikre høje priser. Det
gjorde man ved at
o begrænse import af udenlandske landbrugsvarer vha. importkvoter
og told.
o opkøbe landbrugsvarer. Såkaldte støtteopkøb, hvor EU holder prisen
oppe ved at købe landbrugsvarer og dermed øge efterspørgslen.
o støtte eksporten af landbrugsvarer, fx vha. tilskud til landmændene.
Ovenstående landbrugspolitik gav landmændene incitament til at øge
deres produktion, så de kunne få mere i støtte, selvom der ikke var en øget
efterspørgsel fra forbrugerne. EU har derfor lavet en række ændringer til
landbrugspolitikken (2003 og 2013):
o EU støtteopkøber kun i tilfælde af kriser.
o Eksportstøtten er næsten væk.
o Landbrugsstøtten hænger ikke længere sammen med produktionen.
Landmanden får støtte uanset, hvor meget han producerer.
o Landbrugsstøtten er blevet reduceret.
o Øget fokus på miljø.
Fordele
o EU er selvforsynende ift. landbrugsvarer.
o Landmænd er sikret rimelige levevilkår og stabile priser.
o EU kan sætte krav til miljø til gengæld for støtte.
Ulemper
o En stor del af EU’s budget bliver brugt på relativt få landbrug.
o Støtten kan være konkurrenceforvridende inden for EU landbrug. Fx
hævder nogle, at den såkaldte hektarstøtte favoriserer store
landbrug.
o Priserne på fødevarer i EU ligger over verdensmarkedspriserne.
o EU’s høje toldsatser gør det svært for ulandenes landmænd at
konkurrere.
Økonomisk liberalisme
Keynesianisme
Monetarisme
Keynesianisme vs monetarisme
Økonomisk liberalisme
Teoretiker: Økonomen Adam Smith.
Når individer forfølger deres egne interesser, så vil markedet regulere sig
selv, så der opstår ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Det kalder
Smith “den usynlige hånd” - i dag kalder man det markedsmekanismen.
Markedskræfterne sikrer altså, at der udbydes de rigtige varer til den
rigtige pris. På den måde medvirker individerne til at varetage samfundets
interesser og øge nationens velstand, når de forfølger egne interesser.
Markedet virker bedst, hvis staten ikke griber ind. Smith mener derfor, at
statens rolle i samfundsøkonomien skal være så lille som mulig. Staten
skal kun varetage nødvendige funktioner såsom retsvæsen, politi, forsvar,
domstole og infrastruktur, der sikrer det frie marked.
At økonomien passer sig selv kaldes også laissez-faire økonomi.
Smith var fortaler for frihandel og så handel som et plussumsspil, hvor alle
lande opnår en gevinst ved samhandel.
Ifølge Smiths handelsteori kan lande forøge deres velstand via
arbejdsdeling og specialisering. Arbejdsdeling betyder, at produktionen af
en vare deles om i flere underopgaver, der varetages af forskellige
arbejdere. På den måde fører arbejdsdeling til specialisering, da man
bliver specialist, hvis man kun varetager én arbejdsfunktion.
Arbejdsdelingen skal ifølge Smith ikke kun være på den enkelte fabrik,
men også på samfundsplan og mellem lande. Jo større markedet er, desto
bedre kan man udnytte arbejdsdelingens fordele.
Den økonomiske liberalisme kan ses som en modreaktion til
merkantilisme:
o Handel: Merkantilismen så handel som en nulsumsspil, hvor et
lands gevinst var et andet lands tab.
o Statslig indblanding i markedet: Merkantilismen gik ind for høj
statslig indblanding i økonomien, fx protektionisme.
Keynesianisme
Teoretiker: John Maynard Keynes.
Keynesianismen opstod som en forklaring på den økonomiske krise i
1930’erne. Krisen ramte hårdt og blev ved og ved. Ifølge Keynes viste
krisen, at samfundsøkonomien ikke er selvregulerende på kort til
mellemlangt sigt - som den økonomiske liberalisme påstår.
Keynes mener, at efterspørgslen af varer og tjenester er drivkraften i
økonomien.
o En øget efterspørgsel øger produktionen og beskæftigelsen.
o Et fald i efterspørgslen fører på tilsvarende vis til faldende
produktion og øget arbejdsløshed.
o Keynes forklarede altså den høje arbejdsløshed i 30’erne med, at
efterspørgslen ikke var høj nok.
Efterspørgslen svinger, fordi husholdningernes forbrug og
virksomhedernes investeringer svinger. Det kan skyldes:
o at en høj rente gør det attraktivt for husholdningerne at spare, men
mindre attraktivt at låne.
o at usikkerhed om fremtiden påvirker husholdningernes og
virksomhedernes adfærd. Hvis man frygter dårligere tider vil man
typisk spare op fremfor at forbruge.
Et fald i efterspørgslen kan føre til en negativ spiral, fordi lavere lønninger
eller afskedigelser sænker efterspørgslen yderligere.
Keynes mener, at staten skal bruge finanspolitik aktivt til at påvirke
efterspørgslen:
o I lavkonjunktur skal efterspørgslen øges vha. ekspansiv
finanspolitik for på den måde at bekæmpe arbejdsløshed.
o I højkonjunkturer skal efterspørgslen dæmpes vha. kontraktiv
finanspolitik for at undgå for høj inflation. Denne form økonomisk
politik kaldes stabiliseringspolitik.
Monetarisme
Teoretiker: Milton Friedman.
Monetarismen opstod også som en forklaring af, hvad der skete i
1930’erne. Monetarister forklarer op- og nedture i samfundsøkonomien
med uhensigtsmæssige ændringer i pengemængden (pengepolitik).
o Hvis pengemængden øges for meget skabes der på langt sigt
inflation.
o Hvis pengemængden er for lav, så falder efterspørgslen i samfundet.
o Friedman forklarede altså den økonomiske krise i 1930'erne med en
for lav pengemængde.
Inflation skal holdes nede ifølge monetarister, da inflation forhindrer
markedsmekanismen i at fungere optimalt. Årsagen er, at høj inflation får
husholdninger og virksomheder til at forvente endnu højere inflation
næste år, hvilket får husholdninger til at kræve lønstigninger og
virksomhederne vil sætte priserne op. Monetarister mener derfor, at man
skal bekæmpe høj inflation, så husholdninger og virksomheder har stabile
forventninger til fremtiden.
Monetarister er kritiske over for, at staten forsøger at finjustere
økonomien, fx gennem aktiv finanspolitik, da de mener, at økonomisk
politik ofte først slår igennem, når konjunkturerne har ændret sig. Forsøg
på at justere økonomien vil derfor ofte påvirke økonomien negativt, fx ved
at øge inflationen.
Centralbankens opgave bør være at sikre en stabil pengeforsyning, hvor
pengemængden gradvist vokser. Hvis inflationen bliver meget høj kan den
dæmpes ved at sænke pengemængden.
Ifølge monetarister findes der en grænse for, hvor langt arbejdsløsheden
kan komme ned - den naturlige arbejdsløshed. Hvis man forsøger at presse
arbejdsløsheden under den naturlige arbejdsløshed medfører det inflation.
Monetarister er derfor kritiske over for at bruge økonomisk politik til at
sænke arbejdsløsheden.
Keynesianisme vs monetarisme
Keynesianisme Monetarisme
Staten skal føre aktiv finanspolitik for Staten bør afholde sig fra at føre aktiv finans- og
at stabilisere konjunkturerne. Dvs. pengepolitik til at udjævne konjunkturer.
Økonomisk politik ekspansiv finanspolitik i Centralbanken skal føre passiv pengepolitik, hvor
lavkonjunktur og kontraktiv den forfølger et fastsat mål om en given vækst i
finanspolitik i højkonjunktur. pengemængden.
Man skal Arbejdsløshed, da det dæmper Inflation, da det forhindrer markedsmekanismen
bekæmpe... efterspørgslen. i at virke optimalt.
Er økonomien
Nej, ikke på kort til mellemlangt sigt. Ja.
selvregulerende?
Statens rolle Staten skal regulere efterspørgslen. Så lille som mulig.
De samfundsøkonomiske mål
Indholdsfortegnelse
Økonomisk vækst
Økonomisk vækst er hovedmålsætningen indenfor økonomisk politik.
Økonomisk vækst giver samfundet mulighed for større forbrug og
investeringer, fx til uddannelse, fordi skatteprovenuet stiger og udgifterne
til arbejdssøgende falder pga. øget beskæftigelse. Økonomisk vækst er
afgørende for den langsigtede velstand.
Måles typisk som vækst i BNP.
Balance på betalingsbalancen
Balance på betalingsbalancen er et mål, da afbetaling af renterne på
udlandsgæld medfører, at penge der kunne være brugt indenlandsk går til
udlandet.
Når importen er større end eksporten, så er der underskud på
betalingsbalancen. Underskuddet skal finansieres af låntagning i udlandet
og længerevarende underskud vil skabe udlandsgæld. Når gælden skal
afvikles, så skal der både betales afdrag samt renter, hvilket forværrer
betalingsbalancen yderligere samt trækker penge ud af landet, der kunne
være brugt til forbrug eller investering indenlandsk.
Når eksporten er større end importen, så er der overskud på
betalingsbalancen.
Betalingsbalancen påvirkes bl.a. af
o Konjunkturforhold og beskæftigelsen: Når der er højkonjunktur
kommer flere i beskæftigelse. Flere får penge mellem hænderne som
de bruger på forbrug. En del af forbruget vil gå til import. Omvendt
vil en lavkonjunktur medføre et faldende forbrug og dermed en
mindre import.
o Konkurrenceevne: En høj konkurrenceevne øger eksporten, mens en
lav konkurrenceevne mindsker importen.
Bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling betyder, at fremtidige generationer ikke skal stilles
dårligere end den nuværende generation ift. miljø og klima. Det er et
samfundsøkonomisk mål, da fremtidens velstandspotentiale reduceres,
hvis naturressourcer opbruges, verden forurenes og klimaforandringerne
vokser.
Omfordeling af velstand
Omfordeling af velstand er et samfundsøkonomisk mål, da faldende
levestandard og voksende ulighed kan have en negativ effekt på
samfundet, væksten og individet. De politiske ideologier har forskellige
holdninger til i hvilken grad samfundet skal omfordele.
Tilhængere af høj omfordeling fremhæver
o At høj økonomisk lighed gavner alle, da det medvirker til et samfund
med lavere kriminalitet, større sundhed og højere grad af tillid.
o At ulighed er hæmmende for vækst, da ulighed begrænser social
mobilitet. Samfundet går altså glip af potentiel vækst.
Modstandere af høj omfordeling fremhæver
o At en stor omfordeling fjerner motivationen til at yde en ekstra
indsats, hvilket mindsker væksten. En vis ulighed er altså
nødvendigt for væksten.
o At mennesker har forskellige kvalifikationer og derfor skal belønnes
forskelligt. Ulighed vil derfor opstå naturligt.
Samspil og målkonflikter
Nogle mål bidrager til at nå andre mål, mens nogle mål modvirker
hinanden. Når opnåelsen af et mål modvirker et andet mål, så kaldes det
en målkonflikt.
Eksempel
o I en højkonjunktur, hvor inflationen er blevet høj, så vil man
sandsynligvis forsøge at mindske inflationen med kontraktiv
finanspolitik. Når man fører kontraktiv finanspolitik, så sænker
man efterspørgslen ved fx at hæve skatten. Når efterspørgslen falder,
så er der behov for en mindre produktion og dermed færre
medarbejdere. Kontraktiv finanspolitik vil altså få arbejdsløsheden
til at stige og den økonomiske vækst til at falde.
o Eksemplet viser, hvordan man ved at forfølge et mål, lav stabil
inflation, modvirker et andet mål, lav arbejdsløshed og økonomisk
vækst.
o Eksemplet viser også, at der er samspil ml. arbejdsløshed og
økonomisk vækst.