Indholdsfortegnelse

Økonomisk politik............................................................................................................................................. 2
Hvad er økonomisk politik?.......................................................................................................................................3
Finanspolitik.................................................................................................................................................................3
Finanspolitiske instrumenter.................................................................................................................................3
Finanspolitisk multiplikator...................................................................................................................................3
Aktiv finanspolitik....................................................................................................................................................3
Passiv finanspolitik..................................................................................................................................................6
Keynes og finanspolitik...........................................................................................................................................6
Finanspolitik i DK....................................................................................................................................................6
EU og finanspolitik..................................................................................................................................................7
Pengepolitik...................................................................................................................................................................7
Pengepolitiske mål...................................................................................................................................................7
Pengepolitiske instrumenter..................................................................................................................................8
Kontraktiv pengepolitik (stram pengepolitik).....................................................................................................8
Ekspansiv pengepolitik (lempelig pengepolitik).................................................................................................9
Valutapolitik...............................................................................................................................................................10
Valutakurssystemer...............................................................................................................................................10
Flydende valutasystemer......................................................................................................................................11
Fastkurssystemer...................................................................................................................................................11
Penge- og valutapolitik i Danmark.........................................................................................................................12
Penge- og valutapolitik i eurozonen.......................................................................................................................13
Arbejdsmarkedspolitik..............................................................................................................................................13
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter.........................................................................................................13
To strategier til at få folk i arbejde.......................................................................................................................14
Arbejdsmarkedspolitik i DK.................................................................................................................................14
Indkomstpolitik (lønpolitik).....................................................................................................................................15
Indkomstpolitiske instrumenter..........................................................................................................................15
Indkomstpolitik i DK.............................................................................................................................................16
Miljøpolitik..................................................................................................................................................................16
Miljøpolitiske instrumenter..................................................................................................................................16
Udfordringer ved miljøpolitik..............................................................................................................................17
Makro- eller strukturpolitik.....................................................................................................................................18

Det økonomiske kredsløb............................................................................................................................. 19

Nationalregnskabet........................................................................................................................................ 22
BNP...............................................................................................................................................................................22
BNP som velstandsmål..........................................................................................................................................23
BNI...........................................................................................................................................................................23
Forsyningsbalancen..................................................................................................................................................23
Betalingsbalance........................................................................................................................................................24
Betalingsbalancens løbende poster.....................................................................................................................24
Kapitalposterne......................................................................................................................................................25
De finansielle poster..............................................................................................................................................25
 Inflation.......................................................................................................................................................................25
Konsekvenser af høj og svingende inflation.......................................................................................................26
Årsager til inflation................................................................................................................................................26
Hvordan bekæmper man inflation?....................................................................................................................27

Prisdannelse..................................................................................................................................................... 28
Marked.........................................................................................................................................................................28
Efterspørgsel...............................................................................................................................................................29
Efterspørgslen kan illustreres med en efterspørgselskurve.............................................................................29
Efterspørgselsdeterminanter................................................................................................................................31
Udbud...........................................................................................................................................................................31
Udbuddet kan illustreres med en udbudskurve................................................................................................32
Hvad påvirker udbuddet?.....................................................................................................................................34
Markedsmekanismen................................................................................................................................................34
Ændringer i udbud og efterspørgsel....................................................................................................................35
Forbruger- og producentoverskud.........................................................................................................................36
Markedsfejl.................................................................................................................................................................37
Indgreb i prisdannelsen............................................................................................................................................37
Afgifter.....................................................................................................................................................................37
Priselasticitet..............................................................................................................................................................38
Økonomiske systemer...............................................................................................................................................39
Markedsøkonomi...................................................................................................................................................39
Planøkonomi...........................................................................................................................................................40
Blandingsøkonomi.................................................................................................................................................41

Arbejdsmarked og indkomst........................................................................................................................ 43
Arbejdsmarked...........................................................................................................................................................43
Arbejdsløshed.........................................................................................................................................................45
Den danske model..................................................................................................................................................46
Flexicurity...............................................................................................................................................................47
Arbejdsmarkedspolitik..........................................................................................................................................47
Indkomst......................................................................................................................................................................49
Forskellige indkomstbegreber..............................................................................................................................49
Nominel indkomst og realindkomst....................................................................................................................50
Forbrug vs. opsparing............................................................................................................................................50
Indkomstfordeling.................................................................................................................................................50
Ulighed og fattigdom.............................................................................................................................................51
Indkomstpolitik......................................................................................................................................................52

Konkurrenceevne............................................................................................................................................ 53
Hvad er konkurrenceevne?......................................................................................................................................53
Konkurrencefaktorer.................................................................................................................................................53
Priskonkurrenceevne.............................................................................................................................................53
Andre konkurrencefaktorer..................................................................................................................................54
Konkurrencestaten....................................................................................................................................................55
Strukturel (eller institutionel) konkurrenceevne..............................................................................................55
Porters diamant......................................................................................................................................................56
Den offentlige sektor i Danmark................................................................................................................. 58
Den offentlige sektors opgaver................................................................................................................................58
Den offentlige sektors indtægter.............................................................................................................................58
Den offentlige sektors udgifter................................................................................................................................60
Statens samlede økonomi.........................................................................................................................................60

Velfærdsstaten................................................................................................................................................. 61
Hvad er en velfærdsstat?..........................................................................................................................................61
Velfærdsmodeller.......................................................................................................................................................61
Den universelle.......................................................................................................................................................61
Den selektive...........................................................................................................................................................61
Den residuale..........................................................................................................................................................62
Konkurrencestat.........................................................................................................................................................62
Udfordringer for den universelle velfærdsstat.....................................................................................................63
Mulige løsninger på den universelle velfærdsstats udfordringer.....................................................................63
Kritik af den danske velfærdsstat...........................................................................................................................64

Handel og handelsteorier............................................................................................................................. 65
Frihandel.....................................................................................................................................................................65
WTO - World Trade Organization.......................................................................................................................66
Protektionisme............................................................................................................................................................66
Handelsteorier............................................................................................................................................................67
Sammendrag...........................................................................................................................................................67
Adam Smiths teori om absolutte fordele............................................................................................................68
David Ricardos teori om komparative fordele...................................................................................................68
Faktorudrustningsteori.........................................................................................................................................69
Linders efterspørgselsteori...................................................................................................................................70
Krugmans teori om stordriftsfordele..................................................................................................................70

Økonomisk globalisering.............................................................................................................................. 71
Hvad er økonomisk globalisering?.........................................................................................................................71
Globaliseringsbølger.................................................................................................................................................72
1. bølge (ca. 1870-1914).........................................................................................................................................72
Afglobalisering (ca. 1914-1950)............................................................................................................................73
2. bølge (ca. 1950-1980)........................................................................................................................................73
3. bølge: (1980-nu)................................................................................................................................................73
Fordele og ulemper ved økonomisk globalisering................................................................................................73
Globaliseringens konsekvenser............................................................................................................................74
Rodriks trilemma.......................................................................................................................................................75

EU og økonomi................................................................................................................................................. 76
Udviklingen i det økonomiske samarbejde............................................................................................................76
EU’s indtægter og udgifter.......................................................................................................................................78
Indtægter.................................................................................................................................................................78
Udgifter....................................................................................................................................................................78
 Det indre marked.......................................................................................................................................................78
ØMU’en........................................................................................................................................................................79
Økonomisk politik......................................................................................................................................................80
Finanspolitik...........................................................................................................................................................80
Penge- og valutapolitik i Euroområdet...............................................................................................................81
Handelspolitik........................................................................................................................................................81
Landbrugspolitik....................................................................................................................................................82
Niveauer i økonomisk integration..........................................................................................................................83

Økonomiske skoler......................................................................................................................................... 84
Økonomisk liberalisme..............................................................................................................................................84
Keynesianisme............................................................................................................................................................84
Monetarisme...............................................................................................................................................................85
Keynesianisme vs monetarisme..............................................................................................................................86

De samfundsøkonomiske mål...................................................................................................................... 87
Hvad er et samfundsøkonomisk mål?....................................................................................................................87
Økonomisk vækst.......................................................................................................................................................87
Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed..................................................................................................................87
Lav stabil inflation.....................................................................................................................................................88
Balance på statens finanser.....................................................................................................................................88
Balance på betalingsbalancen.................................................................................................................................89
Bæredygtig udvikling................................................................................................................................................89
Omfordeling af velstand...........................................................................................................................................89
Samspil og målkonflikter..........................................................................................................................................90
Holdninger til økonomiske mål...............................................................................................................................90
Økonomisk politik
Indholdsfortegnelse

 Hvad er økonomisk politik?

 Finanspolitik
o Finanspolitiske instrumenter
o Finanspolitisk multiplikator
o Aktiv finanspolitik
 Ekspansiv finanspolitik (lempelig finanspolitik)
 Kontraktiv finanspolitik (stram finanspolitik)
o Passiv finanspolitik
o Keynes og finanspolitik
o Finanspolitik i DK
o EU og finanspolitik
 Pengepolitik
o Pengepolitiske mål
o Pengepolitiske instrumenter
o Kontraktiv pengepolitik (stram pengepolitik)
o Ekspansiv pengepolitik (lempelig pengepolitik)
 Valutapolitik
o Valutakurssystemer
o Flydende valutasystemer
o Fastkurssystemer
 Devaluering  
 Revaluering
 Penge- og valutapolitik i Danmark
 Penge- og valutapolitik i eurozonen
 Arbejdsmarkedspolitik
o Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
o To strategier til at få folk i arbejde
o Arbejdsmarkedspolitik i DK
 Indkomstpolitik (lønpolitik)
o Indkomstpolitiske instrumenter
o Indkomstpolitik i DK
 Miljøpolitik
o Miljøpolitiske instrumenter
 Administrative indgreb  
 Økonomiske instrumenter
o Udfordringer ved miljøpolitik
 Makro- eller strukturpolitik
Hvad er økonomisk politik?
 Økonomisk politik er statens redskaber til at påvirke den økonomiske
udvikling i et land. Der findes forskellige slags økonomisk politik.
 Det er vigtigt at forstå, at staten i markedsøkonomier (i modsætning til
planøkonomier) ikke kan kontrollere økonomien, men kun påvirke den.

Finanspolitik
 Når staten fører politik ift. statens indtægter og udgifter for at påvirke den
økonomiske udvikling, kaldes det finanspolitik.

Finanspolitiske instrumenter
 Staten kan føre finanspolitik ved at justere på sine indtægter og udgifter.
 Indtægter:
o Skatter (indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag osv.)
o Moms og afgifter (fx miljø eller cigaretafgifter).
 Udgifter:
o Pension, dagpenge, SU, kontanthjælp osv.
o Det offentlige forbrug (offentligt ansatte, offentligt varekøb).
o Offentlige investeringer (sygehuse, motorveje, broer, mv.).
 Effekten af finanspolitiske instrumenter afhænger bl.a. af størrelsen
på den finanspolitiske multiplikator.

Finanspolitisk multiplikator
 Hvis staten øger sine udgifter fx ved at bygge et sygehus for 1 mia. kr. vil
det typisk øge indkomsten i samfundet mere pga. multiplikatoreffekten.
(Mekanismen er udfoldet i kompendiet om multiplikatoreffekten)
 Det tal vi skal gange størrelsen af et finanspolitisk indgreb med for at få
den samlede virkning af indgrebet kaldes for den finanspolitiske
multiplikator.
 Størrelsen på den finanspolitiske multiplikator afhænger af mange
faktorer, men særligt relevant er skat, opsparing og import. Jo mere af
indkomsten, der går til skat, opsparing og import, desto mindre af
indkomsten er med til at skabe indenlandsk efterspørgsel.

Aktiv finanspolitik
  Når staten indfører ny lovgivning, der ændrer statens indtægter/ udgifter
for at påvirke den økonomiske udvikling, kaldes det aktiv finanspolitik.
Aktiv finanspolitik kan være både ekspansiv og kontraktiv.

Ekspansiv finanspolitik (lempelig finanspolitik)

 Når staten sænker sine indtægter eller hæver sine udgifter for at øge den
samlede efterspørgsel i samfundet, kaldes det ekspansiv eller lempelig
finanspolitik.
 Anvendes typisk under lavkonjunktur, men anvendes også i nogle lande af
politikere uden for lavkonjunktur, hvis de ønsker genvalg.
 Effekter af ekspansiv finanspolitik
o Forventede kortsigtede effekter:
 Positive: Øget efterspørgsel, BNP og beskæftigelse.
 Negative: Forringet betalingsbalance og (for) høj inflation.
o Langsigtede effekter: Meget svære at måle og blandt økonomer er
der forskellige holdninger til effekterne:
 Nogle mener, at ekspansiv finanspolitik ikke har effekt på
langt sigt pga. crowding out. Dvs. at de positive effekter på sigt
fortrænges af negative effekter.
 Andre mener, at ekspansiv finanspolitik kan have positiv
effekt på langt sigt, hvis det forhindrer langtidsarbejdsløshed.

Eksempler på ekspansiv finanspolitik

 

Eksempel 1: Sænkelse af statens indtægter

Hvis staten sænker sine indtægter ved fx at sænke skatten vil det have følgende
effekt:

 Skatten sænkes → forøger husstandenes disponibel indkomst → øger

forbruget → øger efterspørgslen → stigende produktion → øget BNP +
fald i arbejdsløshed.
o Faldet i arbejdsløsheden vil øge den disponible
indkomst yderligere, hvilket forøger forbruget osv.
(multiplikatoreffekten).
 Negative effekter:
o Øget forbrug → øget import → forringet betalingsbalance.
o Øget efterspørgsel → stigende priser → inflation.

Eksempel 2: Statens udgifter stiger 

Hvis staten øger sine udgifter ved fx at bygge en bro, så vil det have følgende
effekt: 

 Øget efterspørgsel efter materialer og medarbejdere → øget produktion

og faldende arbejdsløshed →øget BNP.
o Den faldende arbejdsløshed fører også til højere disponibel
indkomst → øget forbrug → øget efterspørgsel osv.
(multiplikatoreffekten).
 Negative effekter:
o Øget forbrug → øget import → forringet betalingsbalance.
o Øget efterspørgsel → stigende priser → inflation.

Kontraktiv finanspolitik (stram finanspolitik)

 Når staten sænker sine udgifter eller hæver sine indtægter for at sænke
den samlede efterspørgsel i samfundet, så kaldes det kontraktiv eller
stram finanspolitik.
 Bruges til at sænke efterspørgslen i samfundet. Dvs. modvirke negative
konsekvenser ved højkonjunktur.
 Effekter af kontraktiv finanspolitik
o Forventede kortsigtede effekter:
 Negative effekter: Fald i efterspørgsel, produktion og
beskæftigelse.
 Positive effekter: Fald i inflation og
forbedret betalingsbalance.
o Langsigtet effekt: Svær at måle og der er uenighed blandt økonomer
 Nogle mener, at kontraktiv finanspolitik ikke har en effekt på
langt sigt, da den negative effekt ophæves på sigt. Det kaldes
crowding in.
 Andre mener, at kontraktiv finanspolitik har en negativ effekt
på langt sigt, da arbejdsløsheden kan bide sig fast.

Eksempler på kontraktiv finanspolitik

 

Eksempel 1: Staten hæver sine indtægter

Hvis staten hæver sine indtægter ved fx at sætte skatten op, så vil det have
følgende effekter:

 Den disponible indkomst falder → fald i forbrug → fald i efterspørgsel →

fald i produktion → øget arbejdsløshed → fald i BNP.
 Multiplikatoreffekten gentager sig, da øget arbejdsløshed fører til fald i
disponibel indkomst.
  Positive effekter:
o Presset på lønninger falder og priserne stabiliseres.
o Fald i forbrug → importen falder → forbedret betalingsbalance.

Eksempel 2: Staten sænker sine udgifter

Hvis staten sænker sine udgifter ved fx at sænke overførselsindkomsterne, så vil

det have følgende effekter:

 Den disponible indkomst for folk på overførselsindkomst falder → fald i

forbrug → fald i efterspørgsel → fald i produktion → øget
arbejdsløshed → fald i BNP.
 Multiplikatoreffekten gentager sig, da øget arbejdsløshed fører til fald i
disponibel indkomst.
 Positive effekter:
o Presset på lønninger falder →  priserne stabiliseres.
o Fald i forbrug → importen falder → forbedret betalingsbalance.

Passiv finanspolitik
 Når staten lader den nuværende lovgivning, ift. indtægter og udgifter,
fortsætte uændret kaldes det passiv finanspolitik.
 Automatiske stabilisatorer: En mekanisme, der automatisk dæmper
virkningen af lav- eller højkonjunktur. Dvs. stabiliserer økonomien.
o Eksempel: Dagpengesystemet.
 I lavkonjunktur sikrer dagpengesystemet, at det øgede antal
arbejdsløse beholder en del af deres indtægt, hvilket gør, at
forbruget ikke falder helt så meget som det ellers ville.
o Eksempel: Indkomstskat
 I højkonjunktur holder indkomstskatten forbruget nede, da en
del af af den voksende lønindkomst går til skat.

Keynes og finanspolitik
 Keynes udformede de første teorier om aktiv finanspolitik.
 Ifølge Keynes skal man føre finanspolitik for at mindske udsving i
økonomien (den såkaldte stabiliseringspolitik). I lavkonjunkturer skal der
altså føres ekspansiv finanspolitik for at undgå stor arbejdsløshed og i
højkonjunkturer skal man føre kontraktiv finanspolitik for at undgå
overophedning med stigende inflation og faldende konkurrenceevne.

Finanspolitik i DK
  Folketinget bestemmer, hvilken finanspolitik, der skal føres i DK via
finansloven.
 DK har frivilligt underlagt sig en række restriktioner fra EU:
o Underskuddet på statsbudgettet må ikke overstige 3 % af BNP.
o Den offentlige bruttogæld må højst udgøre 60 % af BNP.
o Det strukturelle underskud i den offentlige sektor må ikke overstige
½ % af BNP.

EU og finanspolitik
 EU har lavet nogle restriktioner for at undgå at medlemslandene
misbruger finanspolitikken:
o Stabilitets- og vækstpagten (1999): Medlemslandenes offentlige
finanser skal over nogle år i gennemsnit være i balance eller vise
overskud. Eventuelle underskud på statsbudgettet må ikke overstige
3 % af BNP. EURO-landene kan få bøde, hvis de ikke overholder det.
o Sixpack-aftalen (2011): EU må kigge medlemslandene finanslov
igennem. Krav om at lande med stor gæld skal nedbringe den.
Bøderegler skærpet. Fokus på konkurrenceevne.
o Finanspagten (2013): Det strukturelle underskud i den offentlige
sektor må ikke overstige ½ % af BNP. Medlemslande med store
underskud skal udarbejde strukturreformer, der retter op på
underskud.
 Kritik af EU: Medlemslandene får svært ved at føre ekspansiv
finanspolitik, EU har fået mere magt over medlemslandene,
opstramningerne er ikke nok til at forhindre flere kriser ifølge økonomer.
Flere økonomer mener, at EU bør føre finanspolitik for hele euroområdet.

Pengepolitik
 Pengepolitik er en centralbanks handlinger med henblik på at påvirke
rente og pengemængde på de finansielle markeder.
 Man skal tænke renten som ‘prisen på penge’.
 Grundtanken er, at hvis renteniveauet er lavt, så vil investeringerne og
forbruget stige, fordi det bliver billigere at låne penge samt at man får
mindre afkast ved at have penge til at stå i banken. Omvendt vil et højt
renteniveau sænke investeringerne og forbruget, da det er dyrere at låne
penge og man får et større afkast ved at have pengene til at stå i banken.

Pengepolitiske mål
  Centralbanker/ nationalbanker kan have forskellige mål. Typiske mål kan
være:
o At holde inflationen på et stabilt og ikke for højt niveau.
o Lav arbejdsløshed.
o At stabilisere indenlandske konjunkturer. Dvs. øge eller
mindske efterspørgslen.
o At fastholde en fastkurs mod en anden valuta.
 En centralbank kan ikke nødvendigvis opfylde alle mål på en gang
(målkonflikt).
o Eksempel: DK fører fastkurspolitik over for euroen. Derfor kan
Nationalbanken ikke bruge pengepolitik til at stabilisere danske
konjunkturer, hvis de afviger fra eurozonens. Pengepolitik påvirker
nemlig både den indenlandske efterspørgsel og valutakursen.

Pengepolitiske instrumenter
 Udlånsrente (korte rente)
o Udlånsrenten er den rente som bankerne betaler for at låne penge af
centralbanken, når de mangler likviditet. Hvis centralbanken hæver
eller sænker udlånsrenten vil bankerne typisk gøre det samme
overfor deres kunder ift. indlånsrenten. På den måde påvirker
centralbanken indirekte den rente som kunderne får i banken.
 Indskudsbevisrenten (korte rente)
o Renten på indskudsbeviser er den rente som bankerne får for penge
(indskud) de har stående i centralbanken. Hvis indskudsbevisrenten
er høj, så vil bankerne sætte udlånsrenten op for kunderne og
omvendt, hvis den er lav. På den måde påvirker centralbanken
indirekte den rente som kunderne betaler i banken.
 Åbne markedsoperationer (lange renter)
o Åbne markedsoperationer er centralbankens køb og salg af stats- og
virksomhedsobligationer for at påvirke obligationsrenterne.
o Når centralbanken køber obligationer, så øges pengemængden på
markedet. Samtidig bliver der færre obligationer på markedet,
hvilket får obligationskurserne til at stige. Når obligationskurserne
stiger, falder obligationsrenten. Hvis centralbanken til gengæld
ønsker at hæve renten, sælger den obligationer, hvilket mindsker
pengemængden på markedet og øger udbuddet af obligationer. Det
får obligationskurserne til at falde, og derfor stiger
obligationsrenten.
o Det kan være svært for centralbanker at påvirke de lange renter,
fordi der foretages mange (store) handler af obligationer af borgere.

Kontraktiv pengepolitik (stram pengepolitik)

  Når centralbanken hæver renten for at sænke efterspørgslen eller styrke
den nationale valuta, så kaldes det kontraktiv eller stram
pengepolitik.
 Forventede effekter af kontraktiv pengepolitik
o Efterspørgslen, BNP, beskæftigelsen og inflationen falder.
o Betalingsbalancen forbedres.
o Landets valuta styrkes.
 Årsager til at bruge kontraktiv pengepolitik
o Bruges til at sænke efterspørgslen i en højkonjunktur, hvis
økonomien er ved at overophede.
o Bruges til at mindske inflation.
o Bruges til at styrke landets valuta, hvis den er blevet for svag ift. den
valuta man fører fastkurspolitik overfor.

Eksempel på kontraktiv pengepolitik

 

Hvis centralbanken hæver renten, så vil det påvirke efterspørgslen og landets

valuta. Vi ser på de to effekter hver for sig.

En hævet rente sænker efterspørgslen

 Renten hæves → efterspørgslen på penge falder → boligbyggerier,

investeringer og forbrug falder → efterspørgslen falder → produktionen
falder → arbejdsløsheden stiger + BNP falder → den disponible indkomst
falder pga. øget arbejdsløshed → efterspørgslen falder yderligere.
 Positive effekter
o Mindre disponibel indkomst → fald i import → forbedring af
betalingsbalancen.
o Øget arbejdsløshed → mindre pres på lønninger → fald i inflation.

En hævet rente styrker landets valuta

 Renten hæves → attraktiv at have penge stående i fx danske banker og

obligationer → øget efterspørgsel på danske kroner → kronekursen stiger.

Ekspansiv pengepolitik (lempelig pengepolitik)

 Når et lands centralbank sænker renten for at hæve efterspørgslen eller
svække den nationale valuta kaldes det ekspansiv eller lempelig
pengepolitik.
 Forventede effekter af ekspansiv pengepolitik
o Efterspørgslen, BNP, beskæftigelsen og inflationen stiger.
 o Betalingsbalancen forværres.
o Landets valuta svækkes.
 Årsager til at bruge ekspansiv pengepolitik
o Bruges i lavkonjunktur til at øge efterspørgslen og dermed forkorte
lavkonjunkturen.
o Bruges til at svække national valuta, hvis den er blevet for stærk ift.
den valuta man fører fastkurspolitik overfor.

Eksempel på ekspansiv pengepolitik

 

Hvis centralbanken sænker renten så vil det påvirke efterspørgslen og landets

valuta. Vi kigger på de to effekter hver for sig.

En sænket rente øger efterspørgslen

 Sænkning af rente → øget efterspørgslen efter penge → forbruget +

investeringer stiger → efterspørgslen stiger → produktionen stiger →
faldende arbejdsløshed + øget BNP → den disponible indkomst øges for
dem, der har fået arbejde → efterspørgslen stiger yderligere.
 Negative effekter:
o Øget forbrug → øget import → forværret betalingsbalance.
o Lav arbejdsløshed → pres på lønninger → prisstigninger/ inflation
→ forværret konkurrenceevne → fald i eksport → forværret
betalingsbalance.

En sænket rente svækker landets valuta

 Sænkning af rente → mindre attraktiv at sætte penge i danske banker eller

obligationer → efterspørgslen på den danske krone bliver mindre →
kronekursen falder.

Valutapolitik
 Valutapolitik er den økonomiske politik et lands regering og centralbank
fører ift. landets valuta for at påvirke den økonomiske udvikling i
samfundet.
 Der kan være forskellige formål med den valutapolitik et land fører, fx
o En lav og stabil inflation.
o At fjerne usikkerhed omkring investeringer i et lands valuta.
o Forbedring af konkurrenceevne ved fx at devaluere valutaen og
dermed forbedre betalingsbalancen.
Valutakurssystemer
 En vigtig del af valutapolitikken er valget af valutakurssystem. Der er
overordnet 4 typer valutakurssystemer, men i praksis er det hovedsageligt
kun delvist flydende og delvist faste systemer, der anvendes:

Kursen bestemmes udelukkende Centralbanken deltager ikke i Ingen

Flydende
af efterspørgsel og udbud. kursfastsættelsen. syste
Delvist Kursen bestemmes hovedsageligt af udbud og
Centralbanken griber sjældent ind. USA,
flydende efterspørgsel.
Landet har forpligtet sig til moderate Centralbanken sikrer, at kursen holder sig
Delvist fast DK
kurssvingninger. indenfor grænserne. 
Færø
Totalt fast Kursen er fastlåst én eller flere valutaer. Centralbanken garanterer en fast kurs.
samm

 Valutakursen påvirkes af konjunkturer

o Hvis et valutakursområde, fx USA, har et større økonomisk opsving
end et andet valutakursområde, fx eurozonen, så vil det typisk få
dollaren til at stige ift. euroen. Og omvendt hvis USA er i en større
økonomisk krise end eurozonen.
 En centralbank kan påvirke valutakursen ved at efterspørge eller udbyde
valuta (kaldes intervention) eller ved at påvirke de pengepolitiske renter.
 Valutakursen påvirkes af renten. En lavere rente svækker valutaen, mens
en højere rente styrker valutaen. Valutakursen påvirkes derfor af
pengepolitik.

Flydende valutasystemer
 I flydende valutasystemer bestemmes valutakursen udelukkende
af udbud og efterspørgsel. Stigninger og fald i kursen skyldes altså
markedet.
o Appreciering: Når valutakursen stiger på markedet pga.
markedskræfterne.
o Depreciering: Når valutakursen falder på markedet pga.
markedskræfterne.

Fastkurssystemer
 I fastkurssystemer kan centralbanken de- og revaluere valutaen.

Devaluering  
  Hvis en centralbank aktivt beslutter at nedskrive landets valuta ift.
omverden, så kaldes det en devaluering.
 Devaluering kan bruges til at forbedre et lands konkurrenceevne eller til at
minimere statens gæld. En devaluering bliver ofte beskrevet som at tisse i
bukserne på en kold dag. Det varmer i starten, men på sigt er det rigtig
træls.
 Fordele:
o Forbedret betalingsbalance.
o Fald i arbejdsløshed og øget BNP.
o Fald i statens gæld i egen valuta.
 Ulemper:
o Øget inflation.
o Udlandsgæld øges.
o Uro på valutamarkedet og mindre tillid til valutaen.

Revaluering
 Hvis en centralbank aktivt beslutter at opskrive landets valuta ift.
omverden, så kaldes det en revaluering.
 Bruges hvis økonomien er ved at overophede. Anvendes sjældent.
 Effekterne er modsatte af devaluering, dvs.
forværret betalingsbalance m.fl.

Penge- og valutapolitik i Danmark

 DK fører fastkurspolitik overfor euroen. Fastkurspolitikken medfører, at 1
euro altid koster ml. 7,29 kr. og 7,63 kr. DK kan altså ikke bruge
pengepolitik til at påvirke efterspørgslen, da det også vil påvirke kursen.
DK har frasagt sig muligheden for at de- eller revaluere.
 Nationalbanken følger ofte Den Europæiske Centralbanks (ECB) rente.
 Nationalbanken sikrer, at valutakursen holder sig indenfor +/- 2,5 %
gitteret vha. intervention (køb og salg af valuta) samt ved at påvirke den
korte rente (ekspansiv eller kontraktiv pengepolitik).
o Hvis kronekursen er for lav vil Nationalbanken købe kroner som
betales med udenlandsk valuta, primært euro. Det får efterspørgslen
efter kroner til at stige, hvilket får kursen op. Hvis interventionen
ikke er nok, så vil Nationalbanken sætte renten op (kontraktiv
pengepolitik) og derved få kursen op.
o Hvis kronekursen er for høj vil Nationalbanken sælge kroner og
modtage udenlandsk valuta, primært euro. Det får efterspørgslen
efter kroner til at falde, hvilket får kursen ned. Hvis interventionen
ikke er nok, så vil Nationalbanken sænke renten (ekspansiv
pengepolitik) og derved få kursen ned.
  ECB har et inflationsmål på max 2 % om året. Det er implicit også DK’s
mål, da vi har bundet os op på euroen.
 DK har valgt et fastkurssamarbejde med EU, fordi vi handler meget med
eurolandene. En fastkurs gør handel lettere.

Penge- og valutapolitik i eurozonen

 Eurolandene udgør en monetær union, hvilket betyder, at de har én valuta,
euroen, og fører fælles valutapolitik. Euroen er delvist flydende.
 En monetær union kræver også én fælles centralbank. ECB er EU’s
centralbank.
 For at få lov til at træde ind i euroen skal man
overholde konvergenskravene.
 Euroen er pt. officiel valuta i 19 af 27 EU-lande og disse lande udgør
tilsammen eurozonen.
 Eurolandenes pengepolitik føres af ECB. Eurolandene har altså fælles
pengepolitik og har ikke mulighed for at føre selvstændig pengepolitik,
fordi de har fælles valuta. Samarbejdet om pengepolitik i EU sker i ESCB,
som består af alle 27 medlemslandes nationalbanker og ECB.
 ECB’s pengepolitiske målsætning er en stabil inflation på max 2 % om året.
 Problemer ved fælles pengepolitik: Hvis medlemslandene har forskellige
konjunkturer vil pengepolitikken ramme skævt. Et eksempel kan være,
hvis der er en økonomisk krise i Grækenland, der kræver ekspansiv
pengepolitik samtidig med at Finland har højkonjunktur og gerne vil have
kontraktiv pengepolitik.

Arbejdsmarkedspolitik
 Arbejdsmarkedspolitik føres med henblik på at påvirke efterspørgslen og
udbuddet på arbejdsmarkedet. Udarbejdes typisk af regeringen, men i
Danmark er der tradition for at arbejdsmarkedets parter deltager, jf. den
danske model.
 Der kan være forskellige formål med arbejdsmarkedspolitik, fx:
o At få arbejdsmarkedet til at fungere mere effektivt.
o At sikre bedre overensstemmelse ml. udbud og efterspørgsel.
o At undgå strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer.
o At øge arbejdsudbuddet (nyt fokus pga. forsørgerbyrden).

Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
 Mobilitetsfremmende instrumenter
 o Bruges til at udligne overskud og underskud af arbejdskraft på
arbejdsmarkedet.
o Geografisk bevægelighed øges af: Hjælp til flytning, hjælp til at
anskaffe bolig, skattefradrag til transport.
o Faglig bevægelighed øges af: Udbygning af efteruddannelser,
omskoling af folk, aktivering, opkvalificering.
o Jobcentre er med til at skabe bevægelighed gennem information om
jobs.
 Instrumenter, der påvirker efterspørgslen af arbejdskraft
o Løntilskud til virksomheder kan øge incitamentet til at ansætte folk
man ellers ikke ville ansatte.
o Offentlige beskæftigelsesprojekter skaber efterspørgsel ved at det
offentlige selv opretter arbejdspladser.
 Instrumenter, der påvirker udbuddet af arbejdskraft
o Stigning i pensionsalder øger udbuddet.
o Efterløn sænker udbuddet. Afskaffelsen af efterløn øger udbuddet.
o Ændringer i arbejdstiden. Kortere arbejdsuge sænker udbuddet,
mens en længere arbejdsuge øger udbuddet.
o Ændringer i beskatning af personer. Fx øge bundfradraget for at øge
incitamentet til at arbejde og dermed øge arbejdsudbuddet.
o Orlovsordninger (ferie, barselsorlov m.fl.) sænker udbuddet.
 Instrumenter, der ændrer reglerne på arbejdsmarkedet
o Rådighedsregler: Hvem er til rådighed for arbejdsmarkedet, fx at
børn ikke må arbejde og hvornår må man sige nej til arbejde, fx hvis
der er lang transporttid.
o Arbejdsmiljøregler: Hvilke forhold er rimelige at arbejde under.
o Dagpengeregler: Hvilke forhold har arbejdsløse, hvilke krav stilles
der til arbejdsløse.

To strategier til at få folk i arbejde

 Opkvalificeringsstrategi: At forbedre de lediges kvalifikationer, så de
matcher arbejdsmarkedet.
o Bruger opkvalificering, jobtræning, aktivering, uddannelsesorlov
m.fl. som instrumenter.
 Stramningsstrategi: Øge incitamentet til at søge arbejde.
o Bruger stramning af dagpengeregler/rådighedsregler, sænkning af
mindsteløn og dagpengesatsen, øgede krav til arbejdsløse m.fl. som
instrumenter.

Arbejdsmarkedspolitik i DK
  1970-1980: Passiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten sikrede
levestandarden gennem arbejdsløshedsunderstøttelse, men ellers overlod
det til de arbejdsløse at finde et arbejde.
 1990-nu: Aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten er en aktiv medspiller
med både pisk og gulerod ift. at få folk i arbejde. Eksempelvis har staten:
o Forkortet dagpengeperioden fra 8 til 2 år.
o Gjort det sværere at sige nej til et arbejde.
o Øget aktiveringen.
o Sat efterlønsperioden ned.
o Sat pensionsalderen op.
 Flexicurity-modellen: Indebærer at det er relativt nemt at hyre/fyre folk,
høj arbejdsløshedsunderstøttelse ved ledighed, stramme rådighedsregler
og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Modellen er blevet brugt til at
karakterisere det danske arbejdsmarked, men indenfor de senere år har
forringelser af dagpengene medført, at flere mener, at flexicurity-modellen
er svækket i DK.
 Den danske model: Arbejdsmarkedets parter indgår frivillige
overenskomster om løn- og arbejdsvilkår. Staten blander sig ikke i
reguleringen af vilkår, så længe parterne selv kan løse problemerne.

Indkomstpolitik (lønpolitik)
 Indkomstpolitik er statens økonomiske indgreb for at begrænse
lønstigninger.
 Formål: At styrke erhvervslivets konkurrenceevne ved at reducere
lønomkostninger.
 Effekt:
o Lønstigninger dæmpes →
o omkostninger dæmpes →
o prisstigninger/inflation dæmpes →
o konkurrenceevne forbedres →
o danske varer er billigere relativt til udlandet →
o øget eksport + fald i import →
o Øget beskæftigelse + øget BNP + forbedret betalingsbalance.

Indkomstpolitiske instrumenter
 Lønstop: Staten vedtager et stop for lønstigninger. Sidst gennemført i DK i
1982.
 Indgreb i overenskomsterne: Staten kan vedtage en lov, der gælder i stedet
for den gældende overenskomst og dermed fastsætte lønstigninger. Kan
 kun finde sted, hvis arbejdsmarkedsparter ikke kan blive enige om en ny
overenskomst.
 Henstillinger: Opfordring fra regeringen om løntilbageholdenhed.

Indkomstpolitik i DK
 Lønvilkår aftales ml. arbejdsmarkedets parter (den danske model).
 Staten prøver så vidt muligt at blande sig udenom. Direkte indgreb i
løndannelsen er meget sjældne, der bruges hovedsageligt henstillinger.

Miljøpolitik
 Miljøpolitik er, når staten griber ind i samfundsudviklingen for at
begrænse forurening og fremme miljøet.
 Miljø er et af de områder, hvor markedsmekanismen ikke selvstændigt kan
løse problemerne. I den frie konkurrence har virksomhederne incitament
til at holde deres omkostninger mindst mulige, hvilket kan føre til
forurening. Markedsmekanismen medfører altså negative eksternaliteter,
der påvirker miljøet. Dette kaldes også for markedsfejl. Disse
eksternaliteter er årsagen til, at staten må gribe i markedsmekanismen,
hvis miljøproblemerne skal løses.

Miljøpolitiske instrumenter
Administrative indgreb  
 Administrative indgreb regulerer forholdene for virksomheder og
husholdninger direkte vha. fastsættelse af regler, standarder, forbud og
udledningskvoter.
 Regulationen vil typisk fastsætte en maksimalt tilladt mængde
forurenende stof som en virksomhed må udlede. Dvs. en absolut grænse
for forureningen. Men regulationen kan også bestå af forbud, fx er det
forbudt at anvende asbest i produktion i DK.
 Administrative indgreb anvendes til at
o bekæmpe forurening.
o begrænse forbrug af vigtige ressourcer.
o få virksomheder til at anvende bestemte miljøvenlige teknologier.

Økonomiske instrumenter
 Økonomiske instrumenter er kendetegnet ved, at de påvirker miljøet
indirekte ved at påvirke virksomheder og husholdningers adfærd.
  Der findes forskellige økonomiske instrumenter:
o Miljøafgifter
 Miljøafgifter påfører virksomheden eller husholdningen de
omkostninger som forureningen har påført samfundet.
 Afgifter motiverer virksomheder og husholdninger til at
stoppe forurening for at få deres udgifter ned.
 Virksomheder som med få omkostninger kan stoppe
forureningen mindsker forureningen, mens virksomheder
med store omkostninger betaler afgiften. Afgifter medfører
altså, at forureningsbekæmpelse sker der, hvor
omkostningerne er mindst.
o Tilskud
 Tilskud belønner miljørigtig produktion. Fx kan staten give
tilskud til økologisk landbrug for at gøre økologiske fødevarer
mere konkurrencedygtige.
o Omsættelige forureningskvoter
 Omsættelige kvoter adskiller sig fra administrativt fastsatte
kvoter ved at omsættelige kvoter kan købes og sælges ml.
virksomheder.
 Et system med omsættelige forureningskvoter sikrer, at
forureningsbekæmpelse sker, der hvor omkostningerne er
mindst, da virksomheder hvor forureningsbekæmpelse
medfører høje omkostninger kan købe kvoter af virksomheder,
hvor omkostningerne er mindre.

Udfordringer ved miljøpolitik

 Det er svært at vurdere en given forurenings virkning på miljøet. Dels fordi
det er svært at måle, men også fordi der kan være forsinkelse på
forureningens påvirkning af miljøet.
 Nogle miljøafgifter kan ramme socialt skævt, da en afgift medfører en
stigning i pris, der er ens for alle. Det betyder, at folk med lave indkomster
skal bruge en større del af af deres indkomst på varen. Det kaldes en
degressiv afgift, da afgiften udgør en mindre del af indkomsten, desto
højere indkomsten er. Afgift på el er fx en degressiv afgift.
 Miljøpolitik kan forringe konkurrenceevnen. Afgifter øger
virksomhedernes omkostninger, hvilket får dem til at sætte prisen på
varerne op. Det forringer landets konkurrenceevne, hvis ikke andre lande
har tilsvarende afgifter.
 Miljø- og klimaproblematikker er grænseoverskridende. Det kræver derfor
internationalt samarbejde, hvis miljøpolitikken skal have en reel effekt.
Men det er svært at lave internationale aftaler. Lande har forskellige
interesser og har derfor svært ved at blive enige.
  Miljøafgifter er et usikkert skattegrundlag. Hvis de virker efter hensigten,
så vil skatteindtægten bliver mindre over tid, når forbruget af den
forurenende varer reduceres. Miljøafgifter er derfor svære at budgettere.

Makro- eller strukturpolitik

 Overordnet set findes der to typer økonomisk politik: Makro- og
strukturpolitik.
o Makropolitik er økonomisk-politiske indgreb, der påvirker
samfundsøkonomien. Kaldes også konjunkturpolitik, da
makropolitik bruges til at udjævne konjunkturer. Har typisk kort til
mellemlangt sigt, da effekterne forsvinder over tid.
 Formål: At sikre en stabil økonomisk udvikling.
 4 typer makropolitik: Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik
og indkomstpolitik.
o Strukturpolitik er økonomiske indgreb, der på lang sigt ændrer
strukturerne i samfundsøkonomien.
 Formål: At sikre økonomisk vækst ved at forbedre
produktionen i samfundet.
 De vigtigste former for strukturpolitik
 Arbejdsmarkedspolitik.
 Skattepolitik: Politiske indgreb, der påvirker
opkrævningen af skatter og afgifter. Fx hvis man ændrer
skattesystemet fra progressiv til proportionel
beskatning.
 Erhvervspolitik: Økonomisk-politiske indgreb, der
påvirker vilkårene for virksomheder i de enkelte
erhverv. Fx ved at skabe en bedre infrastruktur, der gør
det lettere for virksomhederne at drive forretning.
 Uddannelses- og forskningspolitik: Indgreb, der
påvirker uddannelser og forskning. Fx uddanne flere
ingeniører og færre humanister, fordi man forventer
bedre jobmuligheder i de sektorer.
Det økonomiske kredsløb
 Model over strømme af varer, tjenester og penge ml. samfundets vigtigste
økonomiske aktører.

Note: Sorte pile i figuren viser reale strømme (varer, arbejdskraft og tjenester),
mens blå pile viser pengestrømme. Vi har grupperet strømmene, så du kan se, at
hver ydelse har en modydelse, fx at virksomhederne får penge af
husholdningerne for de varer virksomhederne sælger til husholdningerne.

 Modellen illustrerer, at de forskellige dele af økonomien påvirker

hinanden. Enhver indtægt er også en udgift og omvendt. Fx er skat en
udgift for husholdningerne, men en indtægt for den offentlige sektor.
 Modellen kan både bruges til at forstå, hvordan økonomien hænger
sammen samt hvordan ændringer i en del af økonomien påvirker andre
dele.
 Fem økonomiske aktører: Husholdninger, virksomheder, offentlig sektor,
banker og udlandet.
o Husholdninger
  Sælger deres arbejdskraft til virksomhederne og den offentlige
sektor.
 Modtager løn fra virksomhederne og den offentlige sektor.
 Aktionærer køber aktier i virksomhederne.
 Modtager profit fra virksomheder (hvis de er aktionærer).
 Køber varer af virksomhederne.
 Importerer varer fra udlandet.
 Betaler skat og afgifter til den offentlige sektor.
 Modtager overførselsindkomster fra den offentlige sektor.
 Modtager tjenesteydelser fra den offentlige sektor (fx gratis
skolegang og lægehjælp).
 Låner penge af bankerne.
 Sparer penge op i bankerne.
o Virksomheder
 Modtager arbejdskraft fra husholdningerne.
 Udbetaler løn til husholdningerne.
 Sælger varer til husholdningerne og den offentlige sektor.
 Modtager kapital fra husholdninger (aktionærer).
 Udbetaler profit til husholdninger (aktionærer).
 Importerer råvarer og maskiner fra udlandet.
 Eksporterer varer til udlandet.
 Betaler skat og afgifter til den offentlige sektor.
 Modtager tjenesteydelser fra den offentlige sektor (fx
infrastruktur, love, regler).
 Låner penge af bankerne.
 Sparer penge op i bankerne.
 Investerer i nyt produktionsudstyr til sig selv.
o Offentlig sektor
 Modtager arbejdskraft fra husholdningerne.
 Udbetaler løn og overførselsindkomst til husholdningerne.
 Leverer tjenesteydelser til husholdningerne og
virksomhederne.
 Modtager skatter og afgifter fra husholdninger og
virksomheder.
 Køber varer fra virksomheder.
 Sparer op i bankerne.
 Låner penge af bankerne.
o Banker (Finansiel sektor)
 Låner penge til den offentlige sektor, virksomheder og
husholdninger.
 Bliver brugt til at spare op af den offentlige sektor,
virksomheder og husholdninger.
o Udlandet
 Eksporterer varer til husholdningerne.
 Eksporterer råvarer og maskiner til virksomhederne.
 Importerer varer fra virksomhederne.
Nationalregnskabet
Indholdsfortegnelse

 BNP
o BNP som velstandsmål
o BNI
 Forsyningsbalancen
 Betalingsbalance
o Betalingsbalancens løbende poster  
o Kapitalposterne  
o De finansielle poster
 Inflation
o Konsekvenser af høj og svingende inflation
o Årsager til inflation
o Hvordan bekæmper man inflation?

BNP
 Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værditilvæksten i et lands
samlede produktion i et givent år målt i kr. og øre. Dvs. værdien af de varer
og tjenester, der produceres fratrukket værdien af de råstoffer, der
anvendes i produktionen.
 Hvad medregnes i BNP?
o Alle former for produktion med salg for øje.
o Den offentlige sektors produktion af varer og tjenester, fx
hospitalsindlæggelser og undervisning.
o Forskningsudgifter medregnes som investeringer.
 Hvad medregnes ud fra estimater?
o Sort arbejde.
o Kriminalitet, fx narkohandel.
 Hvad regnes ikke med i BNP?
o Hjemmeproduktion. Dvs det arbejde du laver derhjemme, fx
madlavning, rengøring og havearbejde.
 BNP er et konstrueret tal, der afhænger af, hvad der bliver opfattet som
produktion.
 BNP opgøres i markedspriser. Det betyder, at man tæller moms og afgifter
med i værdien af en vare.
 BNP opgøres både i løbende priser (årets priser) og faste priser (dvs.
renset for inflation). Hvis man vil sammenligne BNP over flere år, så er det
 bedst at bruge BNP i faste priser, så man kan se den reelle stigning i
produktionen.
 BNP er så centralt et tal, at man nogle gange betegner væksten i BNP (målt
i faste priser) som den økonomiske vækst.

BNP som velstandsmål

 BNP er et mål for indkomst, da al produktion skaber en indkomst. Derfor
kan BNP bruges som et mål for velstand. Man antager, at høj indkomst
skaber høj velstand.
 BNP pr. indbygger bruges, når man skal sammenligne landes
velstandsniveau. En fordel ved at bruge BNP pr. indbygger er, at vi kan se,
at et land fx Kina kan have et meget højt BNP, men stadig være et relativt
fattigt land, idet der er mange indbyggere.
 Det kan være svært at sammenligne forskellige landes BNP pr. indbygger,
fordi BNP for alle lande af sammenlignelighedsgrunde opgøres i dollars ud
fra den valutakurs landets valuta har overfor dollaren. Man kan derfor
opgøre BNP pr. indbygger i købekraftsparitet. En købekraftsparitet tager
højde for forskellige leveomkostninger i de forskellige lande. På den måde
tages der højde for, hvad købekraften er i de forskellige lande.
 Problemer ved BNP som velstandsmål er bl.a.:
o Krig og naturkatastrofer kan medføre “høj” produktion.
o I BNP indgår moms og afgifter. Et land med høje afgifter vel derfor
have et højere BNP sammenlignet med andre lande på et tilsvarende
velstandsniveau.
o BNP pr. indbygger skjuler, at indkomsten kan være skævt fordelt.
o Mange ulande har høj hjemmeproduktion, hvilket gør det svært at
sammenligne BNP mellem i- og u-lande.

BNI
 Bruttonationalindkomsten (BNI) udtrykker den samlede indkomst som et
lands indbyggere råder over i et givent år - uanset hvor indkomsten er
skabt.
 BNI er BNP
o Plus løn, renter og udbytter tjent i udlandet af statsborgere.
o Minus løn, renter og udbytter tjent af udlændinge i landet.

Forsyningsbalancen
 Forsyningsbalancen viser sammenhænge mellem de økonomiske begreber,
der indgår i nationalregnskabet.
  Forsyningsbalancen kan udtrykkes som en ligning: Y + M = C + G + I + X
o Y = BNP
o M = Værdi af import
o C = Privat forbrug
o G = Offentlige udgifter
o I = Investeringer
o X = Værdi af eksport
 Forsyningsbalancen kan deles op i en udbud- og en efterspørgselsside.
o Udbudssiden er Y + M. Udbudssiden viser det samlede udbud af
varer og tjenester.
o Efterspørgselssiden er C + G + I + X. Efterspørgselssiden udtrykker
de varer og tjenester, der efterspørges af husholdninger,
virksomheder, det offentlige og udlandet.
 Nogle gange skrives forsyningsbalancen: Y = C + G + I + X - M. Det
skyldes, at man typisk er interesseret i, hvordan BNP påvirkes af fx
forbrug.
 Forsyningsbalanceligningen kaldes også for nationalregnskabsligningen.

Betalingsbalance
 Betalingsbalancen er et lands regnskab over de økonomiske transaktioner
med udlandet. Dvs. de indtægter og udgifter et land har til udlandet.
 Betalingsbalancen består af tre delbalancer: De løbende poster,
kapitalposterne og de finansielle poster.
 Saldoen på den samlede betalingsbalance summer altid til nul, men
delbalancerne kan hver for sig være i over- eller underskud.

Betalingsbalancens løbende poster  

 Betalingsbalancens løbende poster er et regnskab over betalinger til og fra
udlandet for varer og tjenester.
 Betalingsbalancens løbende poster består af 4 delbalancer
o Handelsbalancen viser regnskabet for vareeksport og vareimport.
o Tjenestebalancen viser regnskabet for eksport og import af tjenester.
Det kan fx være søtransport.
o Løbende overførsler, fx ulandsbistand og EU-overførsler. Det er
poster, hvor der ikke er en modydelse.
o Løn- og formueindkomst, fx fra danske firmaer, der producerer i
udlandet.
 Når man i daglig tale snakker om over- eller underskud på
betalingsbalancen, så er det betalingsbalancens løbende poster man
snakker om.
 o Når importen er større end eksporten, så er der underskud på
betalingsbalancens løbende poster. Underskuddet bliver finansieret
af låntagning i udlandet og længerevarende underskud vil skabe
udlandsgæld. Når gælden skal afvikles, så skal der både betales
afdrag og renter, hvilket forværrer betalingsbalancen yderligere samt
trækker penge ud af landet, der kunne være brugt til forbrug eller
investering indenlandsk.
o Når eksporten er større end importen, så er der overskud på
betalingsbalancen. Overskud over længere tid kan føre til en
udlandsformue.
 Det samfundsøkonomiske mål om balance på betalingsbalancen handler
om de løbende poster.
 Betalingsbalancens løbende poster påvirkes af
o Efterspørgslen: En høj efterspørgslen fører til øget import, mens en
lav efterspørgsel fører til fald i importen.
o Konkurrenceevne: En høj konkurrenceevne øger eksporten, mens en
lav konkurrenceevne mindsker importen.
 Betalingsbalancens løbende poster kan forbedres ved
o At mindske importen, fx via kontraktiv finans- eller pengepolitik.
o At forbedre konkurrenceevne via strukturpolitik og dermed øge
eksporten.

Kapitalposterne  
 Kapitalposterne består af kapitaloverførsler af engangskarakter, fx
eftergivelse af gæld.

De finansielle poster
 Betalingsbalancens finansielle poster er regnskabet over de
kapitalbevægelser, der udligner over- eller underskud på de løbende poster
og kapitalposterne.
 Hvis de løbende poster og kapitalposterne er i underskud, så vil de
finansielle poster udligne dette ved at tage lån i udlandet eller formindske
valutareserven. De finansielle poster vil altså have et overskud.
 Hvis de løbende poster og kapitalposterne er i overskud, så vil overskuddet
bruges til at erhverve udenlandske aktiver (fx udenlandske obligationer
eller aktier i udenlandske selskaber), afdrage på gæld til udlandet eller
forøge centralbankens valutareserve, så der kommer et tilsvarende
underskud på de finansielle poster.

Inflation
  Inflation er et mål for hvor meget det gennemsnitlige prisniveau på et
bredt udsnit af varer vokser over tid.
o Hyperinflation er, når priserne stiger eksplosivt fra måned til
måned, fx med 30 %.
o Deflation er generelle og vedvarende prisfald. Deflation forekommer
sjældent, men kan skade samfundsøkonomien meget, da
forbrugerne udsætter deres forbrug i forventningen om lavere priser
i fremtiden.
 Inflation måles typisk som den procentvise ændring i
forbrugerprisindekset. Forbrugerprisindekset består af priserne på typiske
varer og tjenester, fx sneakers, mælk og besøg ved frisøren. Priserne på de
enkelte varer og tjenester vægtes efter, hvor stor andel de udgør af det
samlede forbrug.
 Lav og stabil inflation er et samfundsøkonomisk mål pga. de negative
konsekvenser ved høj inflation.

Konsekvenser af høj og svingende inflation

 Inflation udhuler pengenes købekraft. De stigende priser betyder, at
man kan købe mindre for sine penge.
 Inflation forværrer konkurrenceevnen. Hvis priserne i DK stiger
hurtigere end i udlandet, så vil danske varer være relativt dyrere end
udenlandske varer. Det medfører fald i eksporten.
 Inflation omfordeler fra opsparer til låntager. Folk med
opsparinger vil opleve, at deres opsparing er mindre værd, når priserne
stiger. Omvendt vil låntagere opleve, at muligheden for at tilbagebetale
deres lån, fordi inflationen udhuler gælden. Det kan få låntagere til at tage
større og mere risikable lån.
 Inflation skaber usikkerhed.Husholdninger og virksomheder skal
hele tiden forholde sig til nye priser. Arbejdere vil forhandle løn oftere og
kræve højere lønstigninger for at sikre sig mod inflation, hvilket øger
inflationen yderligere. Folk er mere tilbageholdende ift. forbrug, da de ikke
ved, hvad fremtiden bringer.

Årsager til inflation

 Efterspørgselsinflation: Hvis efterspørgslen stiger hurtigere
end udbuddet kan følge med, så vil priserne stige. Efterspørgselsinflation
kan opstå, hvis der er fuld beskæftigelse og det derfor ikke er muligt at øge
udbuddet. Efterspørgselsinflation kan også opstå pga. ekspansiv
finanspolitik.
 Omkostningsinflation: Hvis produktionsomkostningerne stiger, så vil
virksomhederne typisk sætte priserne op. Det kan fx være lønstigninger,
 der kan være årsag til omkostningsinflation. Inflation og lønudvikling
følges til en vis grad ad. Der kan være forskellige årsager til lønstigninger,
fx stærke fagforeninger, mangel på arbejdskraft pga. højkonjunktur eller
mismatchproblemer.
 Importeret inflation: Hvis priserne stiger i udlandet vil det typisk føre
til inflation. Det skyldes to ting:
o 1. Importerede varer tæller med i forbrugerprisindekset.
o 2. Stigende priser på udenlandske råvarer og maskiner, der indgår i
produktionen af danske produkter øger produktionsomkostningerne
på danske produkter.
 Forventet inflation: Hvis forbrugerne har vænnet sig til, at priserne og
lønningerne stiger, så opstår der en forventning om, at det gør sig
gældende i fremtiden. Arbejdere vil derfor kræve højere lønninger, da de
forventer prisstigninger. Virksomhederne vil sætte priserne op, fordi de
forventer lønstigninger. Denne type inflation opstår pga. andre typer
inflation.
 Pengemængdeinflation:Monetaristiske økonomer mener, at en øget
pengemængde på kort sigt øger produktionen, fordi pengene omsættes til
forbrug og renten falder. Det gør det attraktivt til at låne til forbrug og
investeringer, hvilket øger efterspørgslen. Den øgede efterspørgsel vil føre
til inflation. På langt sigt vil en øget pengemængde kun medføre øget
inflation, da produktionen falder tilbage til sit oprindelige leje. Det
skyldes, at produktionen ikke styres af pengemængden, men derimod af
teknologisk udvikling, arbejdsmarkedets strukturer mm.
 Negativt udbudschok: Når udbuddet pludselig falder, mens
efterspørgslen er den samme. Det får priserne til at stige. Fx hvis OPEC
bliver enige om at halvere olieproduktionen.

Hvordan bekæmper man inflation?

 Afhænger af, hvilken type inflation.
 Efterspørgselsinflation bekæmpes ved at dæmpe efterspørgslen
via kontraktiv finans- eller pengepolitik.
 Omkostningsinflation kan bekæmpes ved at modvirke lønstigninger via
kontraktiv indkomstpolitik eller ved at gøre arbejdsmarkedet mere
fleksibelt vha. arbejdsmarkedspolitik.
 Importeret inflation kan modvirkes med valutapolitik. En revaluering gør
den udenlandske valuta billigere, hvilket sænker priserne på importvarer.
Alternativt kan kontraktiv pengepolitikbruges til at styrke hjemlandets
valuta.
 Pengemængdeinflation skal ifølge monetaristiske økonomer bekæmpes
ved at stigningen i pengemængden svarer til stigningen i BNP.
Prisdannelse
Indholdsfortegnelse

 Marked
 Efterspørgsel
o Efterspørgslen kan illustreres med en efterspørgselskurve
 Ændringer i efterspørgselskurven
o Efterspørgselsdeterminanter
 Udbud
o Udbuddet kan illustreres med en udbudskurve
 Ændringer i udbudskurven
o Hvad påvirker udbuddet?
 Markedsmekanismen
o Ændringer i udbud og efterspørgsel
 Forbruger- og producentoverskud
 Markedsfejl
 Indgreb i prisdannelsen
o Afgifter
 Priselasticitet
 Økonomiske systemer
o Markedsøkonomi
o Planøkonomi
o Blandingsøkonomi

Marked
 Et marked består af nogle udbydere (sælgere) og efterspørgere (købere),
som på en eller anden måde udveksler en bestemt type vare til en given
pris.
 Varer er
o fysiske varer (mælk, sko, biler, mv.) eller
o serviceydelser (TV-streaming, boliglån, børnepasning mv. )
 Eksempler på markeder
o Mælke-markedet:
 Udbydere: Mælkeproducenter.
 Købere: Mælkedrikkere.
 Handles i supermarkeder og ved grossister.
o TV streaming-markedet:
 Udbydere: Netflix, HBO, Viaplay, TV2 mv.
 Købere: Folk der ser TV.
  Handles typisk online.
 Et marked dækker typisk over flere forskellige produkttyper:
o Mælk kan opdeles letmælk, minimælk, økologisk mælk osv.
o Streaming kan opdeles i HD, dansk fodbold, premier league mv.
 Prisen er det beløb, som en enhed af godet bliver handlet til. Da der typisk
bliver handlet mange forskellige varetyper inden for et marked, er prisen
et gennemsnit af de handlede varetyper.
 Prisdannelsen sker ud fra det samlede udbud og den samlede efterspørgsel
på markedet.

Efterspørgsel
 Efterspørgsel er mængden af en given vare som folk (og virksomheder) i en
given periode er villige til at købe ved forskellige priser.

Efterspørgslen kan illustreres med en

efterspørgselskurve

Figur 1.

 Efterspørgselskurven viser den samlede mængde af varen som alle købere

på markedet vil købe til forskellige priser.
 Kurven viser, at efterspørgslen falder, når prisen stiger.
 Vi kan se, at kurven bliver stejl ved en lille mængde og flader ud ved en
stor mængde. Årsagen til at kurven flader ud er, at der er et maksimum
for, hvor stor en mængde af en vare man ønsker, selv hvis varen er gratis.
 For simpelhedens skyld tegner økonomer ofte efterspørgselskurven som
en ret linje, da det er bevægelserne på midten af kurven som er
interessante at analysere.
Figur 2.

Ændringer i efterspørgselskurven
 Hvis efterspørgslen falder, så rykker kurven til venstre, da mængden af
varen folk er villige til at købe ved en given pris falder.

Figur 3. Når efterspørgslen falder, så falder mængden folk er villige til at købe
for 100 kr. fra 450 til 200.

 Hvis efterspørgslen stiger, så rykker kurven til højre, da mængden af varen

folk er villige til at købe ved en given pris stiger.
Figur 4. Når efterspørgslen stiger, så stiger mængden folk er villige til at købe for
100 kr. fra 400 til 650.

Efterspørgselsdeterminanter
 Den primære efterspørgselsdeterminant er prisen på varen. For de
fleste varer gælder at, jo dyrere varen er desto færre af varen er køberne
villige til at købe.
 Hvor meget efterspørgsel, der er til et givet prisniveau afhænger bl.a. af:
o Husholdningens indkomst og formue. Jo flere penge man har,
desto mere vil man typisk betale for en vare (indkomsteffekt).
o Varens kvalitet. Jo højere kvaliteten er, desto mere vil man betale
for den.
o Smag og holdninger. Hvis varen ikke falder i ens smag, så vil
man ikke betale så meget for den.
o Prisen på andre varer, der kan erstatte varen. Hvis prisen på
tilsvarende varer er lavere, så falder efterspørgslen på varen. Det
kaldes substitutionseffekten.

Udbud
 Udbud er den mængde af varer eller tjenester som producenterne er villige
til at afsætte til en given pris.
 Virksomheder vil ofte have tendens til kun at udbyde deres produkt, hvis
markedsprisen overstiger virksomhedens produktionsomkostninger.
Udbuddet kan illustreres med en udbudskurve

Figur 5.

 For simpelhedens skyld tegnes udbudskurven som en ret linje, men

ligesom efterspørgselskurven er den mere buet i virkeligheden.
 Kurven viser, at mængden som producenterne er villige til at afsætte
stiger, når prisen stiger.

Ændringer i udbudskurven
 Hvis udbuddet falder, så rykker kurven til venstre.
Figur 6.

 Hvis udbuddet stiger, så rykker kurven til højre.

Figur 7.

 Når prisen stiger, stiger udbuddet fordi

o Det nu kan betale sig for producenter at udvide deres produktion og
på længere sigt vil nye producenter med høje omkostninger starte
produktionen. Ved en lav pris kan kun de mest effektive producere
med fortjeneste.
o En stigende produktion på et tidspunkt vil fordyre de sidst
producerede varer. Ved højere pris kan en dyrere merproduktion
altså betale sig.
Hvad påvirker udbuddet?
 Udbuddet påvirkes bl.a. af
o Produktionsomkostningerne. Hvis
produktionsomkostningerne stiger vil virksomhedernes fortjeneste
blive mindre. De udbyder derfor færre varer - udbudskurven rykker
til venstre. Hvis produktionsomkostninger falder, fx hvis
produktionen bliver mere effektiv, så kan der udbydes flere varer til
alle priser - udbudskurven rykker til højre.
o Prisen på lignende produkter. Hvis prisen på lignende
produkter stiger vil nogle virksomheder omlægge deres produktion,
fx fra chokolade til kakao. Det betyder, at udbuddet af chokolade
bliver mindre.
o Afgifter. Hvis staten pålægger varen en afgift bliver udbuddet
mindre.

Markedsmekanismen
 Prisen bestemmes i et samspil mellem udbud og efterspørgsel.
 Ligevægtsprisen: Når udbud er lig efterspørgslen.
 Markedsmekanismen: Prisen søger hen mod den pris, hvor udbud er lig
efterspørgsel (ligevægtsprisen). Kaldes også for markedskræfterne eller
den usynlige hånd.

Figur 8.

 Hvis udbuddet er større end efterspørgslen vil varens pris falde, fordi
producenterne ikke kan få solgt deres varer. Producenterne vil derfor sætte
prisen ned. Det øger efterspørgslen og producenter med høje
omkostninger falder fra eller skærer den dyreste del af produktionen fra, fx
 natarbejde, dyre lejede maskiner eller overarbejde. Bevægelsen fortsætter
indtil ligevægtsprisen er nået.
 Hvis efterspørgslen er større end udbuddet vil varens pris stige, fordi
forbrugerne oplever mangel på varer, hvilket gør dem villige til at betale
mere for deres varer for at være sikre på at få dem. Nogle forbrugere
afskrækkes af den højere pris - efterspørgslen falder. Samtidig vil en højere
pris lokke ineffektive producenter på markedet - udbuddet stiger.
Bevægelsen fortsætter indtil ligevægtsprisen er nået.

Ændringer i udbud og efterspørgsel

 Hvis efterspørgslen stiger rykkes efterspørgselskurven til højre. Det skaber
en ny ligevægtspris ved en højere pris (350) og mængde (20).
Markedsmekanismen sikrer, at en øget efterspørgsel mødes af et øget
udbud, da den højere ligevægtspris lokker flere producenter til samt får
nuværende producenter til at øge deres produktion.

Figur 9.

 Hvis udbuddet stiger rykker udbudskurven til højre. Det skaber en ny

ligevægtspris ved en lavere pris (250) og en større mængde (18). Den
lavere pris vil øge efterspørgslen og få mindre effektive producenter til at
falde fra.
Figur 10.

Forbruger- og producentoverskud
 Forbrugeroverskud: Den pris forbrugerne er villige til at betale for varen
minus den pris de ender med at betale.
 Producentoverskud: Producentoverskuddet er forskellen ml. hvad
producenterne tjener på en vare og hvad de er villige til at sælge varen for.

Figur 11. Kilde: Wikipedia / public domain

Markedsfejl
 Markedsfejl er forskellige forhold, der medfører, at prisdannelsen ikke
skaber efficiens på markedet. Markedsefficiens betyder, at der produceres
nøjagtig det antal varer forbrugerne efterspørger ved ligevægtsprisen og at
varerne produceres så effektivt som muligt.
 Eksempler på markedsfejl
o Markedsmagt: Et efficient marked forudsætter, at der er mange
udbydere. Hvis der få udbydere (oligopol) eller kun én udbyder
(monopol), så er der tale om en markedsfejl.
o Asymmetrisk information: Et efficient marked forudsætter, at
udbydere og efterspørgere har alle informationer om de nuværende
priser på markedet. Hvis udbydere og efterspørgere har forskellig
information, så er informationen asymmetrisk.
o Eksternalitet: En eksternalitet er, når produktion eller forbrug
medfører tredjeparter økonomiske fordele eller ulemper som de ikke
kompenseres eller betaler for. Fx er det en eksternalitet, når
virksomheders forurener og samfundet skal betale for oprydningen
af forureningen. Her er det virksomhedens produktion, der påfører
samfundet en økonomisk ulempe.

Indgreb i prisdannelsen
 Staten påvirker markedet ved at
o Lave regler mod monopol- og karteldannelse samt begrænse
monopoler og kartellers indflydelse.
o Lave lovgivning for patenter, der beskytter virksomheders
rettigheder.
o Lave miljøpolitik og dermed miljøafgifter.
o Påvirke fordelingen af velstand gennem fx skatter og afgifter.
o Sætte en minimalpris for, hvad en vare minimum må koste for at
beskytte producenterne.
o Sætte en maksimalpris for, hvad en vare maksimalt må koste for at
beskytte forbrugerne.
o Indføre gratis ydelser, fx gratis lægehjælp. Når staten fastsætter
prisen til 0 kr., så sættes markedsmekanismen ud af funktion.
o Sætte produktionsstandarder, fx arbejdsmiljølov.

Afgifter
  Afgifter påvirker prisdannelse ved at forskyde udbudskurven opad med
afgiftens størrelse.

Figur 12.

 Årsag: Afgiften øger omkostningerne for virksomheder, der producerer

varen, hvilket får dem til at sætte prisen op.
 Lad os sige, at afgiften er på 5 kr. og varen koster 15 kr. før afgiften. Hvis
virksomhederne skulle have samme indtjening pr. vare, så skulle de sætte
prisen op til 20 kr. Ved en pris på 20 kr. vil udbuddet være større end
efterspørgslen. Når udbuddet er større end efterspørgslen, så falder prisen.
Den nye ligevægt er i stedet på 18 kr. Ved den nye ligevægt tjener
virksomhederne altså mindre (13 kr. pr. vare) og forbrugerne betaler mere
(18 kr. pr. vare). Det betyder, at både forbrugeroverskuddet (gule område)
og producentoverskuddet (grønne område) bliver mindre.
 Vi kan også se, at mængden er faldet efter afgiften er blevet indført. Det
skyldes, at efterspørgslen er blevet mindre pga. prisstigningen. Afgifter
øger altså prisen og sænker mængden.
 En afgift er en indirekte skat, hvilket betyder, at en del af tabet i forbruger-
og producentoverskuddet bliver en indtægt til staten (det lyseblå område).
 En del af det tidligere forbruger- og producentoverskud går tabt (det
orange område).

Priselasticitet
 Priselasticitet fortæller, hvor meget en prisændring har betydning for
efterspørgslen efter en vare.
  Priselasticitet bestemmes som den procentvise ændring i den efterspurgte
mængde, som følge af en prisstigning på 1%.
o Normalt falder efterspørgslen ved en prisstigning, så typisk er
priselasticiteten negativ.
o For nogle få, særlige varetyper gælder der dog at efterspørgslen efter
varen stiger, når prisen stiger. Dvs. her er der
en positiv priselasticitet.
 Priselasticitetens størrelse:
o Hvis efterspørgslen ikke ændrer sig særlig meget, hvis prisen sættes
op, så kalder vi varen uelastisk.
o Hvis efterspørgslen falder meget, hvis prisen sættes op, så siger vi, at
varen er elastisk.
 Priselasticiteten kan matematisk beregnes vha. formlen: 

o ep < -1 er varen priselastisk.

o ep mellem 0 og -1 er varen uelastisk.
o ep ca. -1 er varen neutralelastisk.
 Hvad afhænger elasticiteten af?
o Varens type. Eksempelvis er nødvendighedsvarer (fx medicin) ofte
uelastiske, mens dyrere varer (fx biler, iPhones, TV) typisk er
priselastiske.
o Mulighed for erstatning. Hvis varen let kan erstattes af andre
varer, så vil den typisk være priselastisk. Hvis varen ikke kan
erstattes, så vil den typisk være uelastisk.

Økonomiske systemer
 Der findes tre typer af økonomiske systemer: Markeds-, plan- og
blandingsøkonomi.
 Markedsøkonomi og planøkonomi er to modpoler, der er inspireret af
forskellige ideologier. Markedsøkonomi er inspireret af liberalisme, mens
planøkonomi er inspireret af kommunisme. I realiteten er der meget få
lande, der har en rendyrket markeds- eller planøkonomi.
 Størstedelen af verdens lande har en blandingsøkonomi, hvor dele af
økonomien er under offentlig kontrol, mens andre overlades til markedet.
Hvor en stor en del af økonomien, der er underlagt offentlig kontrol
varierer fra land til land.

Markedsøkonomi
  Et økonomisk system, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer, hvad og
hvor meget der skal produceres samt til hvilken pris.
 Karakteriseret af
o Fri prisdannelse. Prisen dannes ved udbud og efterspørgsel (som
beskrevet under markedsmekanismen).
o Fri konkurrence ml. virksomhederne om at få afsat deres
varer. De mest effektive virksomheder består, mens virksomheder
der ikke kan få solgt deres varer ophører.
o Privat ejendomsret. Virksomhederne er typisk ejet af private.
Indebærer at virksomhederne evt. kan gå konkurs.
o Lav eller ingen statslig indblanden og derfor lave skatter.
 Styrker
o Lave priser: Priserne regulerer sig hurtigt jf. markedsmekanismen.
o Fleksibilitet: Let for virksomheder at hyre og fyre efter behov.
o Incitament: Borgere motiveres til at yde en ekstra indsats, fordi
skatten er lav.
o Innovation: Virksomheder vil forsøge at forbedre deres produkt for
at kunne sælge mere.
 Svagheder
o Økonomisk ulighed: Nogle virksomheder vil have mere succes end
andre. Nogle vil derfor have højere profit, hvilket kan føre til
økonomisk ulighed.
o Forurening: Virksomheder producerer uden at tage hensyn til miljø
(markedsfejl).
o Risiko for konkurser og arbejdsløshed: Hård konkurrence på
markedet kan føre til konkurser og arbejdsløshed.
o Særlige behov: Virksomheder producerer kun produkter, der kan
give overskud. Hvis fx nogle typer medicin ikke giver overskud, så
bliver de ikke produceret.

Planøkonomi
 Et økonomisk system, hvor staten bestemmer, hvad der skal produceres,
hvor meget der skal produceres og prisen.
 Karakteriseret af
o Staten ejer virksomhederne. Det betyder, at der ikke er fri
konkurrence, da staten understøtter virksomheder med underskud.
o Staten laver en plan for produktionen, dvs hvad der skal
produceres. Deraf navnet planøkonomi. Udbudskurven er derfor
lodret.
o Staten vælger, hvad varerne skal koste.
 Styrker
 o Fuld beskæftigelse: Staten styrer produktionen og kan sikre alle et
arbejde.
o Bæredygtighed: Staten kan bestemme, at produktionen skal tage
hensyn til miljøet.
o Særlige behov: Staten kan producere ting uanset om det ville give
profit eller ej i en markedsøkonomi.
 Svagheder
o Ressourcespild: Det er svært for staten at vide, hvad der skal
produceres - både fordi det er svært at spørge folk og fordi folk ikke
kender deres behov langt nok tid i forvejen. Det resulterer i, at der
bliver produceret for meget af nogle varer (spild) og for lidt af andre
varer (kødannelse). Men fordi prisen og udbuddet er fast, så opstår
der ikke ligevægt ml. udbud og efterspørgsel.
o Manglende innovation: Virksomhederne har ikke incitament til at
forbedre deres produkter, da der ikke er fri konkurrence.
o Manglende incitament: Lønnen fastlægges af staten. Man belønnes
derfor ikke, hvis man yder ekstra.
 Kun ganske få lande, hvor der er planøkonomi i dag (bl.a. Nordkorea).

Blandingsøkonomi
 Et økonomisk system, der er en kombination af markedsøkonomi og
planøkonomi. Dvs. at dele af økonomien er under offentlig kontrol, mens
andre overlades til markedet.
 De fleste lande har en blandingsøkonomi, men forholdet mellem stat og
markedet varierer meget.
 I DK træffer staten beslutninger om produktionen af velfærdsydelser. Det
er fx staten, der bestemmer, at sundhedsydelser er gratis, hvilket øger
efterspørgslen og danner kø (ventelister), men eftersom staten styrer
produktionen, så øges udbuddet ikke. Sundhedsvæsenet er altså et
eksempel på område, hvor markedsmekanismen er sat ud af drift.
Derudover laver staten regler og afgifter som også påvirker udbuddet på
markedet. Man kan sige, at staten skaber rammerne for
markedsøkonomien.
 Holdning til synet ml. stat og marked afhænger af ideologisk
ståsted: Liberalister mener, at staten blande sig meget lidt i markedet,
mens socialister mener, at staten skal gribe ind i markedet for at sikre
lighed.
 Styrker
o Delvist styret konkurrence: Staten sætter rammerne for
virksomheder via støtte, skat og/eller afgifter. Virksomhederne
konkurrerer, hvilket giver lave priser.
 o Økonomisk sikkerhedsnet: Staten hjælper folk i tilfælde af
arbejdsløshed.
o Velfærdsstat: Staten sikrer en række gratis ydelser til borgerne, fx
gratis lægehjælp og uddannelse.
 Svagheder
o Flaskehalse: Staten kan tilbyde befolkningen uddannelser som
virksomhederne ikke har brug for.
o Arbejdsløshed: Staten kan ikke sikre fuld beskæftigelse.
o Incitamentproblemer: Skatten er ofte høj, hvilket kan betyde, at folk
har mindre lyst til at yde en ekstra indsats.
o Balanceproblemer: Det er svært at finde den rette balance ml. plan-
og markedsøkonomi. Nogle af svagheder ved disse kan derfor også
opstå i en blandingsøkonomi.
Arbejdsmarked og indkomst
Indholdsfortegnelse

 Arbejdsmarked
o Arbejdsløshed
o Den danske model
o Flexicurity
o Arbejdsmarkedspolitik
 Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
 To strategier til at få folk i arbejde
 Arbejdsmarkedspolitik i DK
 Indkomst
o Forskellige indkomstbegreber
o Nominel indkomst og realindkomst
o Forbrug vs. opsparing
o Indkomstfordeling
o Ulighed og fattigdom
o Indkomstpolitik
 Indkomstpolitiske instrumenter
 Indkomstpolitik i DK

Arbejdsmarked
 Arbejdsmarkedet er det samlede udbud af og efterspørgsel efter
arbejdskraft indenfor et geografisk område.
 Prisen på arbejdskraft er lønnen.
o Løn er en udgift for virksomhederne, men en indtægt for
lønmodtageren. Lønmodtagere vil over tid gerne øge deres løn.
Virksomhederne ønsker at holde lønnen i ro, da høje
lønomkostninger påvirker virksomhedernes konkurrenceevne.Der
kan godt opstå konflikt om lønnens størrelse, da virksomheder og
lønmodtagere har modsatrettede interesser.
 Efterspørgsel på arbejdskraft afhænger primært af prisen på arbejdskraft.
o Til et bestemt prisniveau afhænger efterspørgslen på arbejdskraft af,
hvor meget profit virksomhederne kan lave ved dette prisniveau.
 Udbuddet af arbejdskraft kan måles som antallet af personer, der udbyder
deres arbejdskraft eller som det samlede antal udbudte arbejdstimer.
 Udbuddet påvirkes af
o Arbejdstids- og ferieregler. I DK er en fuldtidsstilling normalt
37 t/ugen (maksimalt 48 t/ ugen) og arbejdstageren har ret til 5
 ugers ferie. Det gør antallet af udbudte arbejdstimer mindre end hvis
arbejdsugen var længere.
o Lønniveauet:

Hvis lønnen stiger

Arbejdstager tænker...                                               Arbejdsudbud Effekt

Jeg får mere ud af at arbejde ekstra Øges Substitution
Jeg får samme indkomst ved kortere arbejdstid Sænkes Indkomst

Hvis lønnen falder

Arbejdstager tænker... Arbejdsudbud Effekt

Det er billigere at holde fri Sænkes Substitution
Jeg må arbejde mere for at opretholde min indkomst Øges Indkomst

Figur 1. Illustration af udbuddet af arbejdskraft. Op til en vis grænse vil højere

løn føre til et øget udbud (substitionseffekt). Når lønnen over denne grænse vil
højere løn føre til et mindre udbud (indkomsteffekt).

 Arbejdsmarkedet kan inddeles i delmarkeder efter fag og/ eller geografisk

placering, fx sygeplejersker i Nordjylland.
 Arbejdsstyrken: Antallet af personer, der enten har et arbejde eller som
søger arbejde.
 Erhvervsfrekvens: Andelen af befolkningen i alderen 15-64 år (den
erhvervsaktive alder), der er en del af arbejdsstyrken. Man kan både se på
erhvervsfrekvensen for hele befolkningen eller for en bestemt
befolkningsgruppe, fx mænd.
 Beskæftigelsen: Fortæller hvor mange i befolkningen i den erhvervsaktive
alder, der er i arbejde.
  Fuld beskæftigelse: Når alle der ønsker at have et arbejde har et arbejde.
Dvs. arbejdsløshed = 0. I realiteten vil der altid være midlertidige
arbejdsløse, fx fordi de skifter job. I praksis er fuld beskæftigelse derfor,
når arbejdsløshedsprocenten er på omkring 3-4 %.
 Mismatch: Når udbuddet af arbejdskraft ikke matcher efterspørgslen på
arbejdskraft, fx hvis der er mange arbejdsløse arkitekter og stor mangel på
læger.
 Flaskehalse: Når efterspørgslen er større end udbuddet indenfor et
fagområde. Dvs. når der er mangel på arbejdskraft indenfor et fagområde,
fx mangel på tømre. Flaskehalse kan føre til løn- og prisstigninger.
 Udfordringer for arbejdsmarkedet
o Den teknologiske udvikling: Nogle typer jobs vil i fremtiden
overtages af maskiner, hvilket vil betyde øget arbejdsløshed blandt
ufaglærte medmindre nye jobs er opstået eller de omskoles til andre
typer jobs.
o Globaliseringen: Arbejdskraftens mobilitet gør det sværere at holde
på arbejdskraft i landet.
 Outsourcing: Den øgede internationale konkurrence kan
medføre, at produktion flytter til lande med lavere lønniveau.
 Social dumping: Østeuropæiske arbejdere tilbyder deres
arbejdskraft billigere end danske arbejdere, hvilket forringer
løn- og arbejdsforhold.

Arbejdsløshed
 Typer af arbejdsløshed
o Friktionsarbejdsløshed/ skiftearbejdsløshed: Når folk er ledige ml.
to jobs. Kort varighed.
o Hjemsendelsesarbejdsløshed: Når folk fyres midlertidigt, fordi der
midlertidigt ikke er mere arbejde, men ansættes igen efter en kort
periode ved den samme arbejdsgiver.
o Sæsonarbejdsløshed: Forekommer i brancher, hvor
arbejdsmængden er påvirket af årstiderne, fx har byggebranchen
højere ledighed om vinteren, da det er besværligt at bygge, når der er
frost.
o Konjunkturarbejdsløshed: Ledighed der opstår pga. lavkonjunktur.
Rammer alle delmarkeder, men ikke nødvendigvis lige hårdt.
o Strukturarbejdsløshed: Når antallet af arbejdsløse på enkelte
delmarkeder er større end den generelle arbejdsløshed pga.
strukturen på arbejdsmarkedet. Fx hvis der uddannes for mange
frisører eller hvis robotter overtager ufaglært arbejde. Hænger
sammen med mismatch.
 Forskellige målinger af arbejdsløshed
 o Nettoledighed: Arbejdsløse dagpengemodtagere + jobparate
kontantshjælpsmodtagere. Baseret på et register.
o Bruttoledighed: Alle nettoledige + dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Medregner kun folk, der er
medlem af en a-kasse eller har meldt sig ledige på jobcentret.
Baseret på et register. Bruttoledighed er ofte mere interessant end
nettoledigheden, da aktivering er en form for arbejdsløshed.
o AKU-ledighed: Måles via spørgeskema hver 3. måned. Spørger ca.
22.000 personer om de 1. er helt uden arbejde, 2. kan tiltræde et job
inden for to uger og 3. er aktivt jobsøgende. Medtager dem der
ønsker job uanset om de er meldt ledige på jobcentret.
 AKU-ledighed er altså et større tal end bruttoledighed, da
nogle ledige ikke vil være meldt til jobcenteret (hvis man
modtager dagpengeydelse eller kontanthjælp og er ledig er det
et krav, at man er meldt til jobcenteret).
 AKU-ledighed er interessant, da der er en del (især unge), der
er ikke er medlem af en a-kasse.
o Fælles for alle ovenstående ledighedsbegreber er, at antallet af ledige
omregnes til ‘fuldtidsledige’. Dvs. to personer, der hver har været
ledige i seks måneder giver tilsammen én fuldtidsledig.
Fuldtidsledige omregner antal berørte af ledighed til
helårsarbejdsløse. Fuldtidsledige bruges til at få overblik over, hvor
mange ressourcer, der går til spilde på et år.
o Den registrerede ledighedsprocent udregnes sådan her:

o Personer berørt af ledighed: Alle der i løbet af ét år har været ledig i

mindst én time. Bruges til at se, hvor mange der på et år har oplevet
arbejdsløshed i kortere eller længere tid.
 Høj arbejdsløshed påvirker staten negativt:
o Samfundet går glip af den værdi de arbejdsløse kunne producere.
Dvs. BNP bliver lavere end det kunne have været.
o De offentlige finanser belastes, fordi der skal udbetales dagpenge og
kontanthjælp.

Den danske model

 Bygger på tre dele
o Overenskomster
 En overenskomst er en frivillig aftale om løn, arbejdstid og
andre arbejdsvilkår såsom barsel, pension og sygdom.
 Overenskomster aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Dvs.
repræsentanter for arbejdstagerne (fagforeninger og
fagforbund) og arbejdsgiverne (arbejdsgiverforening). At
overenskomster er frivillige betyder, at de indgås ml.
arbejdsmarkedets parter og ikke via lovgivning.
 Staten blander sig ikke i overenskomster medmindre 1.
Parterne ikke kan nå til enighed eller 2. Overenskomsten
omhandler offentligt ansatte, da staten i så fald indgår som
arbejdsgiver.
o Høj organisationsgrad
 For at der kan indgås overenskomster, så kræver det en høj
organisationsgrad. Dvs. at både arbejdstagere og arbejdsgivere
er medlemmer af hhv. fagforeninger og
arbejdsgiverforeninger.
o Trepartssamarbejde
 Staten samarbejder med arbejdsmarkedets parter. Lovforslag
som påvirker arbejdsmarkedet sendes i høring hos parterne
før Folketinget vedtager dem.
 Arbejdsmarkedets overordnede rammer aftales gennem
trepartssamarbejdet.
 Den danske model medfører, at der ikke findes en lovgivningsmæssig
mindsteløn i DK, fordi der er tradition for at arbejdsvilkår aftales gennem
overenskomster og ikke lov. Danmark står her i modsætning til de fleste
andre EU-lande, som har en lovgivningsmæssig mindsteløn.

Flexicurity
 Består af tre dele
o Flexibility i form af korte opsigelsesvarsler. Det gør det let for
virksomhederne tilpasse den mængde arbejdskraft de har brug for.
o Security i form af en forholdsvis høj arbejdsløshedsunderstøttelse,
hvis man bliver fyret. I DK vil det sige, at man har ret til dagpenge,
hvis man bliver fyret (og er medlem af en a-kasse).
o Aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten forsøger at øge individets
muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Fx ved at op-
eller omkvalificere ledige.
 Flexicurity har tidligere været brugt til at beskrive det danske
arbejdsmarked, men det gælder i mindre grad i dag. Forringelsen af
dagpengereglerne (senest i 2010) har svækket security-delen. Samtidig
gælder de korte opsigelsesvarsler kun ikke-funktionærer, som der er færre
og færre af. Flexibility-delen er altså også svækket.

Arbejdsmarkedspolitik
  Arbejdsmarkedspolitik føres med henblik på at påvirke efterspørgslen og
udbuddet på arbejdsmarkedet. Udarbejdes typisk af regeringen, men i
Danmark er der tradition for at arbejdsmarkedets parter deltager, jf. den
danske model.
 Der kan være forskellige formål med arbejdsmarkedspolitik, fx
o At få arbejdsmarkedet til at fungere mere effektivt.
o At sikre bedre overensstemmelse ml. udbud og efterspørgsel.
o At undgå strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer.
o At øge arbejdsudbuddet (nyt fokus pga. forsørgerbyrden).

Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
 Mobilitetsfremmende instrumenter
o Bruges til at udligne overskud og underskud af arbejdskraft på
arbejdsmarkedet.
o Geografisk bevægelighed øges af: Hjælp til flytning, hjælp til at
anskaffe bolig, skattefradrag til transport.
o Faglig bevægelighed øges af: Udbyggelse af efteruddannelser,
omskoling af folk, aktivering, opkvalificering.
o Jobcentre er med til at skabe bevægelighed gennem information om
jobs.
 Instrumenter, der påvirker efterspørgslen af arbejdskraft
o Løntilskud til virksomheder kan øge incitamentet til at ansætte folk
man ellers ikke ville ansatte.
o Offentlige beskæftigelsesprojekter skaber efterspørgsel ved at det
offentlige selv opretter arbejdspladser.
 Instrumenter, der påvirker udbuddet af arbejdskraft
o Stigning i pensionsalder øger udbuddet.
o Efterløn sænker udbuddet. Afskaffelsen af efterløn øger udbuddet.
o Ændringer i arbejdstiden. Kortere arbejdsuge sænker udbuddet,
mens en længere arbejdsuge øger udbuddet.
o Ændringer i beskatning af personer. Fx øge bundfradraget for at øge
incitamentet til at arbejde og dermed øge arbejdsudbuddet.
o Orlovsordninger (ferie, barselsorlov m.fl.) sænker udbuddet.
 Instrumenter, der ændrer reglerne på arbejdsmarkedet
o Rådighedsregler: Hvem er til rådighed for arbejdsmarkedet, fx at
børn ikke må arbejde og hvornår må man sige nej til arbejde, fx hvis
der er lang transporttid.
o Arbejdsmiljøregler: Hvilke forhold er rimelige at arbejde under.
o Dagpengeregler: Hvilke forhold har arbejdsløse, hvilke krav stiller vi
til arbejdsløse.

To strategier til at få folk i arbejde

  Opkvalificeringsstrategi: At forbedre de ledige kvalifikationer, så de
matcher arbejdsmarkedet. Bruger opkvalificering, jobtræning, aktivering,
uddannelsesorlov m.fl. som instrumenter.
 Stramningsstrategi: Øge incitamentet til at søge arbejde. Bruger stramning
af dagpengeregler/rådighedsregler, sænkning af mindsteløn og
dagpengesatsen, øgede krav til arbejdsløse m.fl. som instrumenter.

Arbejdsmarkedspolitik i DK
 1970-1980: Passiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten sikrede
levestandarden gennem arbejdsløshedsunderstøttelse, men ellers overlod
det til de arbejdsløse at finde et arbejde.
 1990-nu: Aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor staten er en aktiv medspiller
med både pisk og gulerod ift. at få folk i arbejde. Eksempelvis har staten:
o Forkortet dagpengeperioden fra 8 til 2 år.
o Gjort det sværere at sige nej til et arbejde.
o Øget aktiveringen.
o Sat efterlønsperioden ned.
o Sat pensionsalderen op.
 Flexicurity-modellen: Indebærer at det er relativt nemt at hyre/fyre folk,
høj arbejdsløshedsunderstøttelse ved ledighed, stramme rådighedsregler
og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Modellen er blevet brugt til at
karakterisere det danske arbejdsmarked, men indenfor de senere år har
forringelser af dagpengene medført, at flere mener, at flexicurity-modellen
er svækket i DK.
 Den danske model: Arbejdsmarkedets parter indgår frivillige
overenskomster om løn- og arbejdsvilkår. Staten blander sig ikke i
reguleringen af vilkår, så længe parterne selv kan løse problemerne.

Indkomst
Forskellige indkomstbegreber
 Primær indkomst: Indkomst tjent gennem arbejde. Dvs. lønindkomst eller
indkomst fra selvstændig virksomhed.
 Personlig indkomst: Primær indkomst + overførselsindkomst, såsom
pension, dagpenge, efterløn, sygedagpenge m.fl.
 Samlet indkomst: Personlig indkomst + formueindkomst, fx
renteindtægter og aktieudbytter.
 Den disponible indkomst: Den samlede indkomst minus indkomstskat.
Dvs. den indkomst som kan bruges på forbrug og opsparing.
Nominel indkomst og realindkomst
 Nominel indkomst: Indkomst målt i kroner og øre. Gælder alle
ovenstående.
 Købekraft: Den mængde varer og tjenester man kan købe for sin indkomst.
 Realindkomst: Købekraften af den nominelle indkomst.
o Beregnes med følgende
formel: 

 Disponibel realindkomst: Købekraften af den disponible indkomst.

 Forbrugerprisindeks: Viser udviklingen i det samlede prisniveau.
Udregnes af Danmarks Statistik månedligt. Vægter prisstigninger, dvs.
stigninger i husleje vægter højere end stigninger i prisen på tændstikker.

Forbrug vs. opsparing

 Forbrugskvote: Forbrugets andel af den disponible indkomst. Bruges bl.a.
til vurdere effekten af en bestemt finanspolitik.
 Opsparingskvote: Opsparingens andel af den disponible indkomst.
 Størrelsen på forbrugskvoten og opsparingskvoten kan påvirke effekten af
et finanspolitisk tiltag. Fx hvis opsparingskvoten er stor, så vil effekten
af ekspansiv finanspolitik blive mindre.

Indkomstfordeling
 Den samlede indkomst i samfundet fordeler sig forskelligt. Nogle har
mange penge, mens andre har få penge.
 Indkomstfordelingen kan illustreres med en Lorenz-kurve.
 Lorenz-kurven: Sammenhængen ml. procentandele af befolkningen og
deres procentandele af samfundets samlede indkomst. Jo tættere kurven
er på en ret linje, desto mere ligeligt er indkomsten fordelt. Desto større
arealet mellem kurven og den rette linjen, desto skævere er fordelingen af
indkomst.
Figur 2. Illustration af et eksempel på en Lorenz-kurve. Lorenz-kurven er tegnet
med grøn.

 Omfordeling: At fordele indkomsten mere ligeligt i samfundet.

 Staten omfordeler indkomst ved at opkræve skatter, afgifter og moms, ved
at tildele overførselsindkomster og give borgerne adgang til offentlige
goder.
 Politikere har forskellige holdninger til omfordeling.
o Venstreorienterede politikere ønsker traditionelt en høj grad af
lighed og går derfor ind for omfordeling.
o Højreorienterede politikere mener i mindre grad, at staten skal
omfordele.

Ulighed og fattigdom
 Gini-koefficienten: Bruges til at måle ulighed i indkomst. Jo højere gini-
koefficienten er, desto højere er uligheden. Beregnes ved at dividere
arealet ml. den rette linje og lorenz-kurven (det orange område i figur 2)
med hele arealet under den rette linje.
 Medianindkomst: Den indkomst, der deler indkomstmodtagerne i to lige
store grupper. 50 % af indkomstmodtagerne vil ligge over og 50 % vil ligge
under medianindkomsten.
 Absolut fattigdom: Ikke at have råd til at opfylde basale behov, fx mad og
husly.
 Relativ fattigdom: Ikke at have råd til at leve et normalt liv i det samfund
man bor i. Dvs. fattig i forhold til flertallet i ens samfund.
  Økonomisk ulighed: Forskelle i fordelingen af indkomst og formue ml.
mennesker. Økonomisk ulighed i form af ulighed i indkomst kan måles
med gini-koefficienten.
 Livsindkomst: Den samlede indkomst over et liv. Udregnes typisk for
lønmodtagergrupper, fx ufaglærte, mekanikere eller læger.
 Konsekvenser af ulighed
o Lav efterspørgsel. Opsparingskvoten er større for rige
mennesker. “Almindelige” mennesker forbruger mere af deres
indkomst. En mere ligelig fordeling af indkomst vil øge
efterspørgslen.
o Manglende social mobilitet. I ulige samfund er der lav grad af
social mobilitet.

Indkomstpolitik
 Indkomstpolitik er statens økonomiske indgreb for at begrænse
lønstigninger.
 Formål: At styrke erhvervslivets konkurrenceevne over for udlandet ved at
dæmpe løninflation.
 Effekt:
o Lønstigninger dæmpes →
o omkostninger dæmpes →
o prisstigninger/inflation dæmpes →
o konkurrenceevne forbedres →
o danske varer er billigere relativt til udlandet →
o øget eksport + fald i import →
o Øget beskæftigelse + øget BNP + forbedret betalingsbalance.

Indkomstpolitiske instrumenter
 Lønstop: Staten vedtager et lønsstop. Sidst gennemført i DK i 1982.
 Indgreb i overenskomsterne: Staten kan vedtage en lov, der gælder i stedet
for den gældende overenskomst og dermed fastsætte lønstigninger. Kan
kun finde sted, hvis arbejdsmarkedsparter ikke kan blive enige om en ny
overenskomst.
 Henstillinger: Opfordring fra regeringen om løntilbageholdenhed.

Indkomstpolitik i DK
 Lønvilkår aftales ml. arbejdsmarkedets parter (den danske model).
 Staten prøver så vidt muligt at blande sig udenom. Direkte indgreb i
løndannelsen er meget sjældne, der bruges hovedsageligt henstillinger.
Konkurrenceevne
Indholdsfortegnelse

 Hvad er konkurrenceevne?
 Konkurrencefaktorer
o Priskonkurrenceevne
 Løn
 Produktivitet
 Valutakurser
o Andre konkurrencefaktorer
 Konkurrencestaten
o Strukturel (eller institutionel) konkurrenceevne
o Porters diamant

Hvad er konkurrenceevne?
 Man kan både tale om en virksomheds og et lands konkurrenceevne:
o En virksomheds konkurrenceevne er virksomhedens evne til at
sælge sine produkter og ydelser ift. andre virksomheder.
o Et lands konkurrenceevne dækker over, hvor gode et lands
virksomheder samlet set er til at konkurrere mod virksomheder i
andre lande.
 Hvorfor vil lande gerne have en høj konkurrenceevne?
o En høj konkurrenceevne fører til økonomisk aktivitet og
beskæftigelse.
o En høj konkurrenceevne bidrager til en positiv udvikling
i betalingsbalancens løbende poster. Dvs. nedbringelse af
udlandsgæld eller øget udlandsformue.
 Hvad afgør et lands konkurrenceevne?
o Tilfældigheder, fx landets råstoffer, opfindelser, krige, finanskriser,
politiske beslutninger og teknologiske fremskridt.
o Statens rolle. Staten kan opstille regler, lave investeringer eller
indkøb, der kan påvirke konkurrenceevnen.

Konkurrencefaktorer
Priskonkurrenceevne
  Priskonkurrenceevne er en virksomheds eller et lands evne til at
konkurrere på prisen.
 Prisen er den primære konkurrencefaktor.
 Prisen afhænger af:

Løn
 Lønnen er generelt set en af de største omkostninger ved produktionen af
en vare. Lave lønninger gør produktionsomkostningerne mindre for
virksomhederne, hvilket betyder, at prisen på produktet holdes nede.
 Hvis danske lønomkostninger over tid stiger mere end udlandets, så
forværres priskonkurrenceevnen. Hvis lønomkostningerne stiger mindre
end udlandets, så forbedres priskonkurrenceevnen.

Produktivitet
 Produktivitet fortæller hvor effektivt produktionsfaktorerne udnyttes, fx
maskiner og arbejdskraft.
 Jo mere effektiv arbejdskraften er, desto lavere
bliver enhedsomkostningerne. Jo lavere enhedsomkostninger, desto lavere
kan prisen på varen sættes.
 Hvis danske arbejdstagere er mere produktive end udenlandske
arbejdstagere, så forbedres priskonkurrenceevnen - og omvendt.
 En høj produktivitet kan i nogle tilfælde opveje tabet af konkurrenceevne
ved en høj timeløn.
 Der findes forskellige mål for produktivitet, fx hvor meget et land kan

producere pr. person pr. time eller 

Valutakurser
 Hvis den danske krone deprecierer over for andre valutaer, så vil danske
varer være billigere relativt til udenlandske varer.
 Fald i valutakursen over for andre valutaer styrker derfor
priskonkurrenceevne. Hvis den danske krone omvendt apprecierer over
for andre valutaer, så forværres den danske priskonkurrenceevne, da
danske varer bliver dyrere relativt til udenlandske varer.

Andre konkurrencefaktorer
 Kvalitet. Folk vil typisk gerne give mere for varer af god kvalitet. Danske
fødevarer er fx kendt for deres høje kvalitet.
  Design. Virksomheder som Georg Jensen og LEGO konkurrerer på
design.
 Produktudvikling og forskning (innovation). At kunne udvikle nye
produkter har stor betydning for en virksomheds konkurrenceevne.
Danske medicinalfirmaer, såsom Novo Nordisk, er gode til at udvikle nye
produkter.
 Markedsføring og salgsindsats. Hvor god en virksomhed er til at
sælge sine produkter og komme i kontakt med deres kunder har betydning
for deres konkurrenceevne.
 Leveringsbetingelser. Det er vigtigt for kunder at få deres varer til
tiden. Man kan derfor konkurrere på leveringsbetingelser.

Konkurrencestaten
 I takt med at samfundets institutioner har fået større betydning for
virksomhedernes muligheder for at begå sig internationalt
er konkurrencestaten blevet et centralt begreb.
 Konkurrencestaten er en stat, der dyster med andre stater om at skabe de
bedst mulige forhold for virksomhederne og på den måde forbedre
konkurrenceevnen.
 Konkurrencestaten kan bruge strukturpolitikken til at forbedre den
strukturelle konkurrenceevne.
 Konkurrencestater (og virksomheder) kan bruge Porters diamant til at
analysere deres konkurrenceevne og dermed finde ud af, hvad de kan gøre
bedre.

Strukturel (eller institutionel) konkurrenceevne

 Strukturel konkurrenceevne er en virksomheds eller et lands evne til at
konkurrere med udlandet baseret på landets strukturelle forhold.
Kaldes strukturel konkurrenceevne, da det er samfundets evne til at skabe
strukturer, der gør det lettere at konkurrere, der påvirker
konkurrenceevnen. Kaldes også institutionelkonkurrenceevne, da det er
indretningen af samfundets institutioner, der påvirker virksomhedernes
evne til at konkurrere.
 Strukturelle forhold kan fx være
o Politisk system. Ustabile politiske forhold, fx mange regeringsskift
eller manglende tillid til regeringen, kan skade konkurrenceevnen.
o Tillid. Både til andre mennesker og til samfundsinstitutioner. Det
er lettere at foretage økonomiske transaktioner, hvis der er høj tillid.
o Offentlig sektor. Her kan både regler for SU, arbejdsløshed,
børnepasning spille ind.
 o Arbejdsmarkedet. Regler, der gør det nemmere at hyre og fyre
medarbejder, gør virksomhederne mere effektive.
o Infrastruktur. God infrastruktur gør det nemmere at fragte varer.
 Strukturpolitik kan bruges til at forbedre den strukturelle
konkurrenceevne.
 Den strukturelle konkurrenceevne og konkurrencefaktorerne overlapper.
Priskonkurrenceevne og de andre konkurrencefaktorer er noget man kan
konkurrere på nu og her. Mens strukturel konkurrenceevne handler mere
om de politiske forhold og det lange sigt. Forbedring af den strukturelle
konkurrenceevne vil også påvirke konkurrencefaktorerne på sigt. Fx vil
forbedring af infrastrukturen i form af en ny havn forbedre
leveringsbetingelserne.

Porters diamant
 En model til at analysere et lands konkurrenceevne. Modellen fokuserer på
de faktorer et land selv kan påvirke.
 Porters model indeholder 4 faktorer som kan forklare et lands
konkurrenceevne. Modellen forklarer, hvilke faktorer der kan give en
konkurrencefordel for et land over et andet land.

 4 faktorer i modellen
o Produktionsforhold:
 Arbejdskraft: Kvaliteten af arbejdskraften, fx
uddannelsesniveauet.
  Infrastruktur: Kvaliteten af transportsystemet (motorveje,
jernbaner m.fl.) og kommunikationssystemet
(internetforbindelse, telefonnet m.fl.).
 Kapitalressourcer: Virksomhedernes muligheder for at skaffe
billig kapital til at finansiere forskning og produktudvikling.
 Vidensressourcer: Mængden og kvaliteten af videregående
uddannelse, forskningsinstitutioner, laboratorier m.fl.
 Produktionsforhold er den vigtigste af de 4 faktorer.
o Efterspørgselsforhold
 Størrelsen på hjemmemarkedet og hvor kritiske forbrugerne
er. Et stort og kritisk hjemmemarked stimulerer virksomheder
til innovation og produktforbedring.
 Eksempel: I DK har forbrugerne relativt til andre lande i
højere grad fokus på klima og miljø. Det skaber
en efterspørgsel efter klimavenlige produkter.
o Beslægtede, støttende virksomheder og underleverandører
(industriblokke)
 Velfungerende industriblokke skaber et miljø for udvikling.
Virksomhederne kan trække på samme infrastruktur og
tiltrække arbejdskraft til området.
 Bidrager til specialisering.
 Eksempel: IT-industrien i Silicon Valley.
o Virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering
 Hvilken strategi har virksomhederne?
 Er der indenlandsk konkurrence (rivalisering) på området?
Hård indenlandsk konkurrence tvinger virksomhederne til at
forbedre deres produkter og være effektive.
 Eksempel: Hård konkurrence blandt japanske bilmærker, der
kæmper om hjemmemarkedet.
Den offentlige sektor i
Danmark
Indholdsfortegnelse

 Den offentlige sektors opgaver

 Den offentlige sektors indtægter
 Den offentlige sektors udgifter
 Statens samlede økonomi

Den offentlige sektors opgaver

 Holdningen til hvilke opgaver den offentlige sektor skal varetage hænger
sammen med politisk ståsted.
o Socialister ønsker eksempelvis en stor offentlig sektor,
hvorimod liberalister ønsker en lille offentlig sektor.
 I Danmark er der bred politisk enighed om at statens opgaver er (i højere
eller mindre grad) at:
o Regulere samfundsøkonomien, fx gennem finanspolitik.
o Udligne sociale forskelle i samfundet (omfordeling).
o Forsyne befolkningen med offentlige goder, såsom politi,
sundhedsvæsen og skoler.
o Modvirke markedsfejl, fx monopoldannelse.
o Regulere borgernes adfærd indenfor bestemte områder, fx via
cigaretafgifter for at begrænse rygning.
 Den offentlige sektor består af staten, regionerne, kommunerne,
selvejende institutioner (fx gymnasier) og fonde (fx ATP).
o Staten har ansvar for forsvar, politi, domstole, motorveje,
universiteter, forskning, miljø m.fl.
o Regionerne har ansvaret for sundhedsvæsenet, regional udvikling,
trafik og nogle miljøopgaver.
o Kommunerne har ansvaret for folkeskoler, veje, parker, kloak,
kontanthjælp, pension, hjemmepleje, børnehaver, jobcentre m.fl.
 Størrelsen på den offentlige sektor kan måles på forskellige måder. En
typisk metode er at se på de offentlige udgifter som andel af BNP. I DK er
det ca. 51 %.

Den offentlige sektors indtægter

 Den offentlige sektors indtægter består af skatter og afgifter.
 Formålet med indtægterne er primært at finansiere de offentlige udgifter.
Nogle afgifter har dog også til formål at påvirke borgernes eller
erhvervslivets adfærd. Fx afgift på el, CO2, alkohol, fedt, sukker og tobak.
 OBS! Skatter og afgifter - bliver bredt set bare kaldt “skatter”.
 Typer af indtægter
o Direkte skatter
 Indkomstskat: Betales til staten, kommunen og Folkekirken
(hvis man er medlem).
 Kommuneskatten er ca. 25 %, men varierer fra
kommune til kommune.
 Skatten til staten afhænger af indkomst. Indkomst
under ca. 50.000 kr. (personfradrag) skal der ikke
betales skat af. Indkomst ml. ca. 50.000-500.000 kr.
skal der betales ca. 12 % i skat (bundskat). Indkomst
over 500.000 kr. skal der betales yderligere 15 % skat
(topskat). Skattesatserne reguleres årligt. Du kan læse
de nyeste satser på Skats hjemmeside.
 Kirkeskatten ligger på omkring 1 %.
 Ejendomsværdiskat og ejendomsskat.
 Selskabsskat.
 Pensionsafkastskat.
 Arbejdsmarkedsbidrag: Alle med erhvervsindkomst skal betale
8 % af deres indkomst.
o Indirekte skatter 
 Moms.
 Energi- og miljøafgifter.
 Andre afgifter fx, registreringsafgift, afgifter på tobak og
alkohol, m.fl.
 Skatternes fordelingsvirkning
o Progressiv skat: Skatten udgør en større procentandel af
indkomsten, jo højere indkomsten er. Indkomstskatten til staten er
progressiv.
o Proportionel skat: Skatten udgør samme procentandel uanset
indkomst. Kirkeskat, kommuneskat og arbejdsmarkedsbidrag er
proportionelle.
o Degressiv skat: Skatten udgør en mindre del af indkomsten, jo
højere indkomsten er. Afgifter er typisk degressive, da forbrug udgør
en større andel af indkomsten for de laveste indkomster.
 Fastsættelse af indkomstskatten
o Kan man bare sætte skatten op, hvis man gerne vil øge det
offentliges udgifter? Det er der ikke enighed om.
  Lafferkurve: Ifølge økonomen Laffer, så findes der en optimal
skattesats, der giver flest mulige skatteindtægter. En skattesats
over den optimale sats vil øge incitamentet til at lade være
med at betale skat, hvilket vil få skatteprovenuet til at falde.
Lafferkurven er en parabelformet kurve. Det er en ren
teoretisk model.
 Nogle mener, at folks arbejdsvillighed påvirkes af skatten:

Hvis marginalskatten sænkes, dvs. en højere marginal timeløn efter skat.

Arbejdstager tænker... Arbejdsudbud Effekt

Jeg får mere ud af at arbejde ekstra Øges Substitution
Jeg får samme indkomst ved kortere arbejdstid Sænkes Indkomst

Hvis marginalskatten sættes op, dvs. en lavere marginal timeløn efter skat.

Arbejdstager tænker... Arbejdsudbud Effekt

Det er billigere at holde fri Sænkes Substitution
Jeg må arbejde mere for at opretholde min indkomst Øges Indkomst

Den offentlige sektors udgifter

 Formål med udgifter
o Omfordeling: Den offentlige sektor fordeler indkomsten i samfundet
mere ligeligt ved at tildele overførselsindkomster og give borgerne
adgang til offentlige goder. Modvirker på den måde også fattigdom.
o Forsikringsfunktion: Gennem overførselsindkomster og gratis
serviceydelser er borgerne sikret ved fx arbejdsløshed.
o Omsorgsfunktion: Funktioner, der før blev klaret af civilsamfundet
varetages nu af den offentlige sektor, fx ældrepleje.
o Investering i fremtiden: Udbetaling af SU sikrer et højt
uddannelsesniveau, hvilket øger velstanden i samfundet.
 Typer af udgifter
o Social beskyttelse: Udgifter til alderdom (fx pension), familier og
børn (fx børnepenge og vuggestuer), arbejdsløshed (fx
kontanthjælp) m.fl.
 Nogle velfærdsydelser tildeles efter objektive kriterier, fx
folkepension til alle over 65 år, mens andre kræver en
individuel vurdering, fx førtidspension.
o Sundhedsvæsenet.
o Undervisning: Folkeskolen, ungdomsuddannelser og videregående
uddannelse.
 o Sikkerhed: Forsvar, politi, brandvæsen, domstole og fængsler.
o Offentlige tjenester: Bistand til udlandet, grundforskning, skatte- og
finansvæsen, offentlige faciliteter såsom gadebelysning, radio- og
TV-udsendelser, støtte til religiøse organisationer, miljøbeskyttelse
m.fl.
o Økonomiske anliggender: Landbrug, fiskeri, transport,
kommunikation, handel, arbejdsmarkedet m.fl.

Statens samlede økonomi

 Statsregnskabet: Regnskab for samtlige af statens indtægter og udgifter for
det forløbne år. Inklusiv opgørelse af statens aktiver og passiver.
 DAU-saldoen: Statens budgetterede indtægter fratrukket drifts-, anlægs-
og udlånsudgifter. Bruges som mål for statsbudgettets påvirkning på
samfundsøkonomien.
 Den offentlige saldo: Viser det offentliges over- eller underskud. Opgøres
som forskellen ml. de offentlige indtægter og udgifter. Benyttes af EU til at
sammenligne landenes finanser.
 DAU-saldoen og den offentlige saldo opgøres efter to forskellige
regnskabsprincipper og kan ikke sammenlignes.
 Hvis staten har underskud, så finansieres det ved, at staten udsteder
statsobligationer og låner på den måde penge af borgere og virksomheder i
både ind- og udland.
 Styring af de offentlige indtægter og udgifter
o Størrelsen på indtægter og udgifterne besluttes af politikere i
Folketinget - og i mindre grad i regionsrådene og
kommunalbestyrelserne.
o Statens budgetterede indtægter og udgifter fremgår af finansloven.
o Kommuner og regioner er underlagt stramme retningslinjer fra
staten.
o EU-samarbejdet giver en del økonomiske begrænsninger.
 EU og de offentlige finanser
o Stabilitets- og vækstpagten: Underskud på den offentlige saldo må
ikke overstige 3 % af BNP og den offentlige bruttogæld må højst
udgøre 60 % af BNP.
o Finanspagten: Det strukturelle underskud i den offentlige sektor må
som hovedregel ikke overstige ½ % af BNP. Medlemslande med
store underskud skal udarbejde strukturreformer, der retter op på
underskud.
Velfærdsstaten
Indholdsfortegnelse

 Hvad er en velfærdsstat?
 Velfærdsmodeller
o Den universelle
o Den selektive
o Den residuale
 Konkurrencestat
 Udfordringer for den universelle velfærdsstat
 Mulige løsninger på den universelle velfærdsstats udfordringer
 Kritik af den danske velfærdsstat

Hvad er en velfærdsstat?
 Velfærdsstat: En stat, der varetager funktioner, der skal fremme velfærden
for samfundets borgere og som fordeler velfærden.
 Du kan læse mere om, hvad en velfærdsstat er i vores kompendium om
velfærdsstaten.

Velfærdsmodeller
Den universelle
 Ydelserne er universelle, dvs. at de gælder for alle.
 Velfærdsydelserne er høje og der er mange gratisydelser
 Finansieres gennem skatter, der er forholdsvis høje.
 Høj omfordeling.
 Inspireret af socialdemokratisme.
 Findes i bl.a. Danmark og Sverige.
 Du kan læse mere om den universelle velfærdsmodel i vores kompendium
om velfærdsstaten.

Den selektive
 Finansieres gennem obligatoriske forsikringer på arbejdsmarkedet.
 Ydelser er til dem der er eller har været i arbejde. Dog enkelte ydelser til
alle, fx uddannelse.
  Forventes at civilsamfund eller familie træder til, hvis nogen har brug for
hjælp.
 Størrelsen på ydelser afhænger af, hvor længe man har været på
arbejdsmarkedet og hvor høj en løn man har tjent.
 Omfordelingen er større end i residuale, men mindre end i universelle
velfærdsstater.
 Inspireret af konservatisme.
 Findes bl.a. i Tyskland og Frankrig.
 Du kan læse mere om den selektive velfærdsmodel i vores kompendium
om velfærdsstaten.

Den residuale
 Målrettede ydelser til dem, der ikke kan klare sig selv.
 Velfærdsydelserne er små.
 Lav omfordeling.
 Finansieres gennem skatter. Dog er skatten typisk lav i residuale
velfærdsstater.
 Inspireret af liberalismen.
 Findes bl.a. i USA og Storbritannien.
 Du kan læse mere om den residuale velfærdsmodel i vores kompendium
om velfærdsstaten.

Konkurrencestat
 En konkurrencestat er en stat, der forsøger at øge sin konkurrenceevne
mest muligt.
 Konkurrenceevnen øges via strukturpolitik ved fx at
o Øge udbuddet af arbejdskraft.
o Optimere befolkningens sundhed.
o Optimere befolkningens kompetencer.
o Se offentlige udgifter som investeringer.
o Forsøge at skabe øget konkurrence.
o Tiltrække arbejdskraft og virksomheder.
 Nogle mener, at konkurrencestaten er ny form for velfærdsstat, fordi
konkurrencestaten prøver at løse problemer den universelle velfærdsstat
ikke kunne løse.
 Nogle mener, at konkurrencestaten ikke er en velfærdsstat, fordi den ikke
har fokus på at skabe lighed eller et sikkerhedsnet for borgerne.
 Nogle mener, at Danmark er ved at udvikle sig til en konkurrencestat.
 Du kan læse mere om konkurrencestaten i vores kompendium om
velfærdsstaten.
Udfordringer for den universelle
velfærdsstat
 Den demografiske udfordring: At der bliver flere ældre relativt til folk i den
arbejdsdygtige alder.
 Indvandring: En stigning i antallet af indvandrere kan være en udfordring,
hvis de ikke kommer i arbejde.
 Incitament til arbejde: Når velfærdsydelserne er høje vil nogle mene, at det
ikke kan betale sig at arbejde.
 Globalisering:
o Arbejdskraftens mobilitet gør det sværere at holde på arbejdskraft i
landet. Den øgede internationale konkurrence kan medføre at
produktion flytter til lande med lavere lønniveau (outsourcing).
o Globaliseringen kan også medføre, at højtlønnede og
virksomhedsejere flytter til lande, hvor de skal betale mindre i skat.
o Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU kan være en
udfordring, da østeuropæiske arbejdere kan tilbyde deres
arbejdskraft billigere end danske arbejdere, hvilket forringer løn- og
arbejdsforhold (social dumping).
o Velfærdsturisme: At EU-borgere flytter til andre EU-lande
udelukkende for at få sociale ydelser. En bekymring, der har vist sig
at være ubegrundet, da EU-borgere bidrager positivt til statskassen.
 Udgiftsspiral: Borgerne har stigende forventninger til offentlige ydelser og
er imod nedskæringer. Politikere vil derfor have en tendens til at udvide
velfærdsstaten og dermed gøre den dyrere.
 Du kan læse mere om velfærdsstatens udfordringer i vores kompendium
om velfærdsstaten.

Mulige løsninger på den universelle

velfærdsstats udfordringer
 Nedskæringsstrategi: Skære i velfærdsstatens udgifter. Kan gøres ved
o At indføre brugerbetaling på nogle ydelser.
o At skære ned for offentlige tilskud, fx tilskud til ikke livsnødvendig
medicin.
o At lade civilsamfundet overtage funktioner.
 Udvidelsesstrategi: Udvide den danske arbejdsstyrke. Kan gøres ved
o At få unge hurtigere på arbejdsmarkedet.
o At øge indvandringen af højt kvalificeret arbejdskraft.
o At øge motivationen til at arbejde ved at skære i kontanthjælp og
dagpenge.
 o At få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, fx ved at forhøje
pensionsalderen og afskaffe efterlønnen.
 Effektiviseringsstrategi: Gøre den offentlige sektor mere effektiv. Kan
gøres ved
o At udlicitere offentlige serviceområder til det private, hvis det
private kan udføre opgaven mere effektivt. Dvs. at private
virksomheder overtager opgaver som det offentlige før varetog, fx
ældrepleje.
o At opstille effektiviseringskrav til den offentlige sektor, fx 2 % om
året.

Kritik af den danske velfærdsstat

 Nogle mener, at høje overførselsindkomster gør, at det ikke kan betale sig
at arbejde samt at et højt skatteniveau fjerner motivationen til at tage
uddannelse, starte en virksomhed og gøre en ekstra indsats.
 Du kan læse mere om den danske velfærdsstat i vores kompendium om
velfærdsstaten.
Handel og handelsteorier
Indholdsfortegnelse

 Frihandel
o WTO - World Trade Organization
 Protektionisme
 Handelsteorier
o Sammendrag  
o Adam Smiths teori om absolutte fordele
o David Ricardos teori om komparative fordele
o Faktorudrustningsteori
o Linders efterspørgselsteori
o Krugmans teori om stordriftsfordele

Frihandel
 Frihandel betyder, at lande ikke har handelshindringer. Dvs. handel uden
toldrestriktioner, kvoter eller støtteordninger.
 De fleste økonomer er enige om, at frihandel mellem lande vil øge
velstanden for alle involverede lande.
 Fordele ved frihandel
o Øget velstand.
o Lavere priser for forbrugerne.
o Flere valgmuligheder til forbrugerne.
o Stordriftsfordele. Stordriftsfordele betyder, at
produktionsomkostningerne falder, når virksomheden forøger
produktionen. Det skyldes, at startomkostninger falder, når de
fordeles ud på flere enheder.
o Handel giver adgang til ressourcer man ikke selv har.
o Landene specialiserer sig og producerer det de er bedst til.
o Ineffektive virksomheder udkonkurreres.
 Niveauer af frihandel
o Frihandelsområde: En gruppe af lande, der har aftalt at fjerne told
og importbegrænsninger internt. Hvert land har sin oprindelige told
og importbegrænsninger over for lande, der ikke er med i aftalen. Fx
EFTA og NAFTA.
o Toldunion: En gruppe af lande, der har aftalt at fjerne told og
importbegrænsninger internt, men har fælles told eksternt. Fx EU.
o Fællesmarked: Toldunion med fælles aftaler for bevægelse af
mennesker, varer, tjenester og kapital, fx indre marked i EU.
WTO - World Trade Organization
 WTO er en international organisation, der arbejder for at fremme
frihandel.
 WTO fungerer som et forum for forhandlinger af handelsaftaler.
 WTO træffer afgørelser i handelsstridigheder.
 WTO bygger på 4 principper:
o Mestbegunstigelsesprincippet: Hvis et land givet et andet
medlemsland en indrømmelse, så er alle øvrige medlemslande
automatisk omfattet af aftalen, fx en toldnedsættelse.
o National behandling: Når først et produkt er kommet over grænsen,
så skal det behandles efter de samme regler som tilsvarende
produkter fremstillet i landet. Fx skal danske og italienske sko
behandles ens i DK. Man må altså ikke favorisere nationale
produkter.
o Princippet om ens produkter: To eller flere produkter af samme
kvalitet og funktion skal behandles ens. Fx skal dansk og norsk
snaps behandles ens.
o Gennemsigtighed: Beskyttelse af hjemlige erhverv bør kun ske
gennem toldsatser og ikke ved hjælp af importforbud, kvoter mv.
 Der er store interesseforskelle mellem landene i WTO. Alle ønsker
frihandel, hvor de er stærke og protektionisme hvor modparten har sin
styrke.
 WTO blev oprettet i 1955 på basis af GATT.
o GATT - General Agreement on Tariffs and Trade var en juridisk
aftale, der blev indgået i 1947 af en række lande. Handlede om
industrivarer. Formålet var at reducere toldsatser.

Protektionisme
 Protektionisme er statens, et frihandelsområdes eller en toldunions
beskyttelse af erhvervslivet mod udenlandsk konkurrence ved hjælp af
forskellige handelshindringer.
 Argumenter for protektionisme:
o Protektionisme beskytter udsatte erhverv i hjemlandet. Udsatte
erhverv er industrier, der har svært ved at klare sig i den
internationale konkurrence, fx landbrug eller stålproduktion.
o Protektionisme beskytter mod social dumping. Ved frihandel kan
lave lønninger i udlandet smitte af på hjemlandet.
o Protektionisme beskytter nystartede industrier, der endnu ikke har
opnået stordriftsfordele.
 o Protektionisme kan øge et lands sikkerhed, hvis produktionen har
betydning for landets forsvar. I det tilfælde kan det være farligt at
være afhængig af handel med udlandet.
o Protektionisme beskytter mod overspecialisering, dvs. at et land har
specialiseret sig på få eksportvarer (monoeksport).
Overspecialisering gør landets økonomi mere sårbar over for
prisfald i disse eksportvarer (fx olie, tobak, kaffe).
 Typer af handelshindringer:
o Embargo: Handelsforbud.
o Told: En form for skat på importerede varer, bl.a. for at gøre
indenlandsk produktion mere attraktiv for forbrugerne.
 Styktold: En fast afgift pr. vareenhed.
 Værditold: En fastsat procentdel af varens værdi.
o Statsstøtte/ subsidier: Tilskud fra staten, der gør det muligt at
reducere salgsprisen på vare. På den måde er staten med til at gøre
producenterne mere konkurrencedygtige.
o Importkvoter: Begrænsninger på, hvor meget man må importere fra
et andet land.
o Tekniske handelshindringer: Særlige krav til fx emballage, etiketter
og godkendelser for at kunne sælge varen i det pågældende land.
Særlige krav kan også skyldes miljø og sundhedsmæssige hensyn.

Handelsteorier
 Handelsteorier kan bruges til at forklare, hvorfor lande handler med
hinanden og hvilke varer de handler med hinanden. Teorierne fortæller
også, hvorfor der er en gevinst ved at handle.
 Nogle teorier anbefaler bestemte måder at handle på.

Sammendrag  
Handelsteori TeoretikerHovedpointe Forklarer
Hvert land skal specialisere sig i de varer, hvor landet har
Absolutte fordele Adam Smith absolutte fordele. Når landene derefter handler, så vil begge Hvorfor lan
lande opnå øget velstand.
Komparative  Hvert land skal specialisere sig i de varer, hvor landet har Hvorfor for
David
komparative fordele. Når landene derefter handler, så vil begge ilande og u
Ricardo
fordele lande opnå øget velstand. hinanden.
Faktorudrustnings- Heckscher Lande specialiserer sig i produktion og eksport af varer, der Hvilke vare
teori og Olin passer til de produktionsfaktorer landet har. sig i og eksp
Efterspørgsels- Lande vil handle mest med lande, hvor der er en lille Samhandel
Linder
forhold miljøafstand, da efterspørgslen er ens. hinanden.
Handelsteori Teoretiker Hovedpointe Forklarer
Ens lande handler for at opnå stordriftsfordele og for at Intraindust
Stordriftsfordele Krugman
forbrugerne får flere valgmuligheder. lande.

Adam Smiths teori om absolutte fordele

 Teorien forklarer
o hvorfor lande handler.
o hvorfor lande specialiserer sig.
 En absolut fordel vil sige, at et land kan producere en vare billigere end
andre lande, fordi landet er mere produktivt.
 Ifølge Smith vil arbejdsdeling og specialisering gøre lande mere produktive
og give dem absolutte fordele. Det vil sige, at lande bliver mere produktive,
hvis lande producerer de varer, som landene er mest effektive til at
producere.
 Smith mener, at handel ml. lande vil give gevinst for begge lande, hvis
landene specialiserer sig i det de er bedst til. Frihandel vil altså give øget
produktion og velstand.
 Ifølge Smith vil man opnå den bedste kvalitet og den laveste pris på
produkter, hvis alle lande specialiserer sig.
 Eksempel
o Vi forestiller os en verden med kun 2 lande: DK og Sverige.
o I DK kan en vindmøllearbejder lave 60 vindmøller om året og en
arbejder i bilbranchen kan lave 40 biler om året. I Sverige kan en
vindmøllearbejder lave 20 vindmøller og en arbejder i bilbranchen
kan lave 80 biler om året. Samlet set produceres der altså 80
vindmøller og 120 biler.
o DK har en absolut fordel ved vindmølleproduktion, mens Sverige
har absolut fordel ved bilproduktion.
o Hvis landene ikke handler, så vil danskere skulle købe dyre biler og
svenskere købe dyre vindmøller.
o Hvis landene handler med hinanden, så vil de specialisere sig i det
de er bedst til. Det skyldes, at svenskerne vil købe billige danske
vindmøller og dermed øge efterspørgslen. Omvendt vil danskerne
købe billige svenske biler. For at følge med efterspørgslen vil
danskerne omlægge bilproduktion til vindmølleproduktion og
omvendt fro Sverige.
o Når landene handler vil der produceres 120 vindmøller og 160 biler
samlet set. Den samlede produktion stiger altså, selvom der bruges
den samme arbejdskraft pga. effektiviseringen ved specialisering.
 Smiths teori er en modreaktion på merkantilisme.

David Ricardos teori om komparative fordele

  Teorien forklarer
o handel ml. forskellige lande.
o hvorfor lande handler sammen selv, hvis det ene land har absolutte
fordele på begge områder.
o hvorfor lande vælger at specialisere sig, selvom de har absolutte
fordele på alle områder.
 Teorien er en udbygning af Smiths teori.
 Ifølge Ricardo vil handel ml. lande gavne begge lande, hvis landene
specialiserer sig på områder, hvor de har komparative fordele.
 Et land har en komparativ fordel, hvis omkostningen ved at producere en
vare er lavere end i det andet land.
 Eksempel
o Vi forestiller os en verden med kun 2 lande, DK og Frankrig, der
handler med hinanden.
o I DK kan en mejeriarbejder producere 20 kg ost om året og en
vinproducent kan lave 20 liter vin om året. I Frankrig kan en
mejeriarbejder lave 30 kg ost om året, mens en vinproducent kan
lave 60 liter vin. Frankrig har altså absolutte fordele på begge varer.
Samlet set produceres der 50 kg ost og 80 liter vin de to lande
imellem.
o Frankrig har relative fordele som vinproducent, fordi Frankrig er
mest effektive til at producere vin. Omkostningen ved at omlægge en
mejeriarbejder til vinproducent er kun 30 kg ost, mens
omkostningen ved at omlægge fra vin til ost er 60 liter vin. Frankrig
vælger derfor at specialisere sig i at producere vin.
o DK er mindst dårlig til at lave ost og vælger derfor at specialisere sig
i at lave ost.
o Når landene specialiserer sig, så vil DK kunne producere 40 kg ost
og Frankrig kan producere 120 liter vin. Produktionen er altså steget
pga. specialisering og handel.

Faktorudrustningsteori
 Teorien forklarer, hvilke varer lande vil specialisere sig i og eksportere.
 Teorien udbygger Ricardos teori ved at inddrage alle produktionsfaktorer,
fx kapital, naturressourcer, teknologi og arbejdskraft.
 Ifølge teorien vil lande specialisere sig i produktion og eksport af varer, der
passer til de produktionsfaktorer landet har. Teorien kan altså forklare,
hvilke varer lande vil specialisere sig i.
 Eksempel
o Lande med billig arbejdskraft vil specialisere sig i varer, der kræver
meget arbejdskraft, fx tøjproduktion.
 o Lande med meget kapital vil specialisere sig i kapitaltunge erhverv fx
medicinalindustrien.

Linders efterspørgselsteori
 Teorien forklarer, hvorfor lande der ligner hinanden handler.
 Ifølge Linder skyldes handel mellem ensartede lande, at der en lille
“miljøafstand” ml. landene. Miljøafstand er et mål for de forskelle, der er
mellem to lande, når man kigger på indkomstniveau, uddannelsesniveau,
kultur, religion, sprog, politisk system, livsstil mm.
 Linders pointe er, at hvis der er en lille miljøafstand, så vil de efterspørge
de samme ting. Fx er samhandlen ml. DK og USA meget større end DK og
Polen på trods af, at Polen geografisk ligger tæt på DK. Linders
efterspørgselsteori vil forklare dette med, at den kulturelle afstand ml. DK
og USA er mindre end DK og Polen.

Krugmans teori om stordriftsfordele

 Teorien forklarer, hvorfor to næsten ens lande handler med hinanden med
stort set de samme varer (intraindustry trade).
 Krugman kommer med to forklaringer på intraindustriel handel
o For nogle varer bliver produktionen først rentabel, når den opnår en
vis størrelse. Jo større produktionen bliver, desto lavere bliver
enhedsomkostningerne. Ens lande handler derfor med hinanden for
at få et større marked, der muliggør en større produktion,
dvs. stordriftsfordele.
o Folk kan godt lide at kunne vælge mellem forskellige varianter. Det
giver derfor mening, at DK fx importerer Marabou fra Sverige og at
Sverige importerer Toms fra DK. Det giver forbrugerne forskellige
chokolader at vælge imellem. Lande handler altså med de samme
slags varer pga. forbrugerpræferencer. Forbrugerpræferencer
forklarer også, hvorfor der ikke opstår monopoler i alle brancher
pga. stordriftsfordele. Årsagen er, at forbrugere godt kan lide at have
valgmuligheder.
Økonomisk globalisering
Indholdsfortegnelse

 Hvad er økonomisk globalisering?

 Globaliseringsbølger
o 1. bølge (ca. 1870-1914)
o Afglobalisering (ca. 1914-1950)  
o 2. bølge (ca. 1950-1980)
o 3. bølge: (1980-nu)
 Fordele og ulemper ved økonomisk globalisering
o Globaliseringens konsekvenser
 Rodriks trilemma

Hvad er økonomisk globalisering?

 Økonomisk globalisering er den proces, hvor øget bevægelighed af varer,
tjenester, kapital og arbejdskraft fører til, at verdens økonomier bliver
mere afhængige af hinanden.
 En af hovedårsagerne til den økonomiske globalisering er, at handel gør de
deltagende parter rigere.
 Økonomisk globalisering er bl.a. kendetegnet af
o Øget frihandel. Dvs. at lande, virksomheder og forbrugere kan
handle på tværs af landegrænser med kun få eller ingen
handelshindringer, såsom told.
o At vareproduktionen opsplittes (arbejdsdeling). Dvs.
virksomheder opsplitter de forskellige arbejdsprocesser og placerer
dem i det land, hvor der er bedst forhold. Fx kan selve produktionen
outsources til et land med lave lønninger, mens lageret placeres i et
land med store transportveje og idéudviklingen placeret i land med
en højtuddannet arbejdskraft.
o Økonomisk interdependens. Dvs. at begivenheder i andre
landes økonomi påvirker økonomien i ens eget land. Fx vil en
lavkonjunktur i ét land påvirke alle lande, der handler med landet,
hvilket kan føre til, at lavkonjunkturen spreder sig.
o Mobil arbejdskraft. Fx findes der i DK en såkaldt beløbsordning,
der gør det muligt for højt specialiseret arbejdskraft at få
opholdstilladelse.
o Øget konkurrence, da virksomheder ikke kun konkurrerer
indenlandsk.
 o Flere internationale investeringer og øget handel med
valuta. Det har medført, at de globale kapitalmarkeder er blevet
mere afhængige af hinanden.
o Multinationale virksomheder. Dvs. virksomheder som opererer
i flere lande. En stor del af verdenshandlen består af multinationale
virksomheder, der indkøber varer fra deres datterselskaber og
underleverandører.

Globaliseringsbølger
 Globaliseringen er drevet frem af:
o Teknologiske fremskridt: Udviklingen af
kommunikationsteknologi og transport gør transport og
kommunikation billigere. Det er også med til at gøre handel billigere
og nemmere.
o Politisk samarbejde: Verdens ledere indgår forpligtende aftaler
om at fjerne handelshindringer. Fx har GATT-aftalen
og WTO bidraget til at fjerne handelshindringer og opstille
spilleregler for frihandel, der har gjort det nemmere for lande at
handle med hinanden.
o Internationale kapitalbevægelser: Kapital og investeringer kan
krydse grænser.

Første bølge Anden bølge Tredje bølge

 
Ca. 1870-1914 Ca. 1950-1980 1980-nu
Jernbaner,
Fly, fjernsyn,
dampskibe,
Teknologi containerskibe, Internet, mobiltelefon, moderne computere.
elektricitet,
satellitter.
telegraf.
GATT blev
Storbritannien
oprettet og
fjernede
indførte
Politik handelshindringer WTO blev oprettet.
spilleregler for
og arbejdede for
frihandel. IMF
frihandel.  
blev oprettet.
Mange lande Kontrol med
Internationale
omlagde deres handel med Begrænsninger på handel med valuta og værdipapirer fjernes
kapital-
pengevæsen til valuta og global.
bevægelser
guldfod. værdipapirer.

1. bølge (ca. 1870-1914)

  Jernbaner og dampskibe blev udbredt, hvilket gjorde transporten af varer
hurtigere.
 Flere lande, med briterne i front, gik over til frihandel og fjernede
handelshindringer.
 I perioden omlagde mange lande deres pengevæsen til guldfod, dvs. at
man kunne veksle et lands valuta til en bestemt mængde guld. Det fjernede
meget af usikkerheden om at handle med andre valutaer.

Afglobalisering (ca. 1914-1950)  

 Globaliseringen blev mindre pga. verdenskrigene og den økonomiske krise
i 30’erne.
 30’erne var præget af handelskrige mellem verdens lande. En handelskrig
er en økonomisk konflikt, der opstår pga. øget protektionisme. Flere lande
forsøgte at beskytte den indenlandske produktion vha. handelshindringer
såsom høje toldsatser.

2. bølge (ca. 1950-1980)

 Udviklingen af fly og containerskibe reducerede kraftigt transporttiden og
transportomkostningerne.
 Efter verdenskrigene ønskede landene øget frihandel. GATT blev oprettet
for at nedbringe told og indføre spilleregler for frihandel, så man undgår
30’ernes handelskrige. Dog har landene stadig stor grad af selvstændighed,
da landene må bruge handelshindringer til at beskytte udsatte erhverv og
føre kontrol med handlen med valuta. Det betyder, at det er en behersket
globalisering, hvor landene stadig kan styre deres økonomi uden hensyn til
globale finansinteresser.
 Handel med valuta og værdipapirer var under kontrol. Der var
begrænsninger på de globale kapitalbevægelser.

3. bølge: (1980-nu)
 Udviklingen af internet, computere og mobiltelefoner gør det muligt at
udveksle informationer hurtigt. Forbrugere kan indhente viden om
produkter og der kan handles på tværs af grænser.
 WTO oprettes i 1995. WTO arbejder for at fremme frihandel.
 Begrænsninger på handel med valuta og værdipapirer fjernes.
Finanssektoren globaliseres.

Fordele og ulemper ved økonomisk

globalisering
  Mange mennesker har en holdning til økonomisk globalisering, og vil
derfor gerne tale om fordele og ulemper. Hvis man er imod økonomisk
globalisering vil et typisk argument være, at ulemperne overstiger
fordelene og at økonomisk globalisering derfor bør bremses. Men det er
svært at kategorisere konsekvenserne af økonomisk globalisering som
fordele eller ulemper, da konsekvenserne af økonomisk globalisering er
meget komplekse. Det kan bl.a. ses ved, at en konsekvens både kan være
en fordel og en ulempe.
 Nedenfor giver vi dig eksempler på nogle af de konsekvenser den
økonomiske globalisering har haft. Vi inddrager både de positive og de
negative aspekter.

Globaliseringens konsekvenser
 Den globale økonomiske vækst er steget og den globale
fattigdom er faldet.
 Uligheden indenfor et land er blevet større. Globaliseringen gavner
ikke alle befolkningsgrupper. Ufaglærte oplever, at der er pres på deres
lønninger, da de skal konkurrere med billig udenlandsk arbejdskraft.
Mange ufaglærte jobs går tabt i vestlige lande på grund af outsourcing.
 Den globale økonomi er blevet mere effektiv. Arbejdsdelingen
medfører, at produktionen er der, hvor den er mest effektiv, hvilket giver
lavere produktionsomkostninger og varepriser.
 Globaliseringen medfører, at forbrugerne får et større udvalg af
varer.  
 Globaliseringen har øget konkurrencen mellem
virksomheder. Det har medført hurtigere innovation, fordi den øgede
konkurrence presser virksomheder til at være mere effektive. Nogle mener,
at den øgede konkurrence har medført et “race to the bottom”. “Race to the
bottom” betyder, at virksomheder lægger deres produktion i lande med
færrest mulige krav til miljø og arbejdsmiljø for at produktionen kan være
så billig som mulig. “Race to the bottom” medfører altså forringede
arbejdsvilkår for nogle arbejdere. Hvorvidt globaliseringen fører til et “race
to the bottom” er meget omdiskuteret.
 Der er kommet flere multinationale
virksomheder. Globaliseringen har medført, at multinationale
virksomheder kan udbrede nye former for teknologi til et større marked.
Det har mindsket transaktionsomkostningerne og gjort det billigere og
lettere at handle og kommunikere på tværs af grænser. Udbredelsen af
teknologi har øget virksomhedernes omsætning og i nogle tilfælde gjort
den større end mange landes produktion. Dvs. at virksomheder i nogle
tilfælde har meget stor indflydelse. Det er et problem, da lederne af
 multinationale virksomheder ikke er demokratisk valgt, selvom deres
beslutning kan få betydning for borgerne.
 Verdens økonomier er bundet tættere sammen. Det gør det
nemmere at handle og den øgede handel har gjort landene rigere. Men det
betyder også, at økonomiske kriser bliver globale.
 Der er flere udenlandske investeringer. Udenlandske investeringer
kan være attraktive, da de skaber jobs og tilfører viden udefra. På langt sigt
kan udenlandske investeringer være problematiske for et land, da alt
afkast ryger ud af landet.

Rodriks trilemma
 Rodrik er kritisk overfor den økonomiske globalisering.
 Rodriks trilemma består i, at Rodrik mener, at det er umuligt at opnå: 1.
økonomisk hyperglobalisering, 2. demokrati og 3. national
selvbestemmelse på samme tid, fordi kun to af tingene kan opnås
samtidigt.
 Rodrik mener ikke, at vi skal “ofre” demokrati og national
selvbestemmelse for hyperglobalisering, og argumenter for en ny form for
“fornuftig globalisering”, som indfører regler for bl.a. international handel
og kapitalstrømme. Dvs. mulighed 3 i figuren.
 Nogle fremtrædende kritikere mener, at Rodriks teori er forkert.

Figur 1.
EU og økonomi
Indholdsfortegnelse

 Udviklingen i det økonomiske samarbejde

 EU’s indtægter og udgifter
o Indtægter
o Udgifter
 Det indre marked
 ØMU’en
 Økonomisk politik
o Finanspolitik
o Penge- og valutapolitik i Euroområdet
o Handelspolitik
o Landbrugspolitik
 Niveauer i økonomisk integration

Udviklingen i det økonomiske

samarbejde
 Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1951)
o EU startede som et kul- og stålfællesskab mellem Frankrig, Italien,
Holland, Luxembourg og Tyskland.
o Formålet var at sikre freden i Europa. Dette skulle opnås ved at
knytte landene sammen om et økonomisk samarbejde om de
vigtigste industrier på daværende tidspunkt. Ved at samarbejde om
produktionen af kul og stål gjorde man det også sværere at opruste
til krig, da kul og stål er afgørende for at bygge krigsmaskiner.
 Rom-traktaten (1957)
o De 6 lande valgte at udvide samarbejdet yderligere og dannede med
Rom-traktaten Det Europæiske Fællesskab (EF).
o Traktaten består af to aftaler
 Det Europæiske Økonomiske Fællesskab: Oprettelse af
fællesmarked med hensigt om fri bevægelighed for varer,
personer, tjenesteydelser og kapital og en toldunion.
Samarbejde om landbrug og transport.
 Det Europæiske Atomfællesskab: Samarbejde omkring
atomkraftværker.
o Flere lande bliver optaget i EF i de efterfølgende år. DK bliver
optaget i 1973.
 Den Europæiske Fællesakt (1986)
o Rom-traktaten gøres mere håndfast. Der fastsættes en dato
(31.12.1992) for gennemførsel af det indre marked.
 Maastricht-traktaten (indgået i 1991, vedtaget i 1993)
o EF bliver til EU.
o Traktaten indeholder en plan for dannelsen af en økonomisk-
monetær union (ØMU’en), der skulle føre til fælles valuta.
o DK stemte oprindeligt imod, men stemte ja efter at have fået fire
forbehold.
 Amsterdam-traktaten (1997)
o Schengen-samarbejdet bliver en del af EU. Samarbejdet betyder
fælles grænser og dermed ikke grænsekontrol mellem landene.
 Den Økonomiske og Monetære union oprettes (1999)
o Samarbejde om økonomisk politik for eurozonen.
o Den Europæiske Central Bank (ECB) oprettes.
o Valutakurserne for eurozonen blev låst fast.
o Euro blev indført i 2002.
 Stabilitets- og vækstpagten (1999)
o Medlemslandenes offentlige finanser skal over nogle år i gennemsnit
være i balance eller vise overskud - så landene er rustet til
lavkonjunktur.
o Eventuelle underskud på statsbudgettet må ikke overstige 3 % af
BNP. Det lægger en dæmper på landenes muligheder for at føre
ekspansiv finanspolitik. EURO-landene kan få bøder, hvis de ikke
overholder det.
 Sixpack-aftalen (2011)
o EU må kigge medlemslandenes finanslov igennem. Krav om at lande
med stor gæld skal nedbringe den. Bøderegler skærpet  - et land får
en bøde medmindre der er et flertal imod.
o Fokus på konkurrenceevne - EU vurderer, hvordan landene
præsterer på områder som lønomkostninger, valutakurs,
arbejdsløshed, huspriser, betalingsbalance.
 Finanspagten (2013)
o Det strukturelle underskud i den offentlige sektor må ikke overstige
½ % af BNP. Medlemslande med store underskud skal udarbejde
strukturreformer, der retter op på underskud.
 Bankunion (2014)
o Bankunion skal sikre, at banksektoren i euroområdet ikke kommer i
alvorlige problemer som under finans- og gældskrisen.
o Dækker alle lande i euroområdet, men de resterende medlemslande
må gerne deltage.
o Består af tre elementer:
 Fælles regler for bankerne.
  Fælles tilsyn med bankerne.
 Fælles afvikling af bankerne.

EU’s indtægter og udgifter

Indtægter
 EU’s indtægter stammer hovedsageligt fra tre kilder
o BNI-indtægt: EU-landene betaler en procentsats af deres BNI til EU.
BNI-indtægt er den primære indtægtskilde.
o Momsbaseret indtægt: EU-landene betaler en procentsats af deres
momsindtægt til EU.
o Told og afgifter: Al indtægt fra told går til EU. EU har også en række
afgifter, fx sukkerafgift.
 EU opkræver ikke skat ligesom medlemslandene. EU har heller ikke
indflydelse på skatten i medlemslandene, men har dog nogle skatteregler
mhp. at sikre konkurrence og undgå skattely og skattesnyd.

Udgifter
 Landbrug: Landbrugsstøtte og udviklingsprojekter i landområder.
 Regional støtte: Økonomisk støtte til fattige, afsides eller småt befolkede
regioner.
 Udenlandsk bistand: Udgifter til kommende medlemslande, udgifter til
EU’s naboer og udviklingssamarbejde i forskellige lande.
 Administration: Hovedsageligt aflønning af ansatte i EU.
 Research og innovation: Penge til forskning.
 Uddannelse: Investeringer i uddannelse, herunder støtte til studerende
der vil læse i andre EU-lande.
 Kriminalitet og grænsekontrol: Politisamarbejde på tværs af EU-lande,
forebyggelse af illegal immigration og udgifter til folk der søger asyl.
 Andet: Fx kompensation til nye medlemslande og miljøprojekter.

Det indre marked

 Oprettet i 1986.
 Det indre marked blev oprettet for
o at gøre det nemmere for landene at handle med hinanden.
o at øge konkurrencen og på den måde sikre lave priser.
o at gøre det muligt for virksomheder at høste stordriftsfordele.
 Består af 4 friheder
 o Fri bevægelighed for varer: Varer kan sælges i alle lande og skal
ikke kontrolleres ved grænsen. Varer behøver kun at blive godkendt i
et EU-land. Handelshindringer er i stort omfang fjernet.
o Fri bevægelighed for kapital: Man kan frit investere og spare op,
hvor man har lyst uden at spørge om lov i sit hjemland.
o Fri bevægelighed for arbejdskraft: Alle EU-borgere kan frit
søge og tage arbejde i andre EU-lande.
o Fri bevægelighed for tjenesteydelser: Det er muligt at købe
tjenesteydelser af firmaer i andre EU-lande og en virksomhed kan
frit slå sig ned i et andet EU-land. Man skal blot overholde regler om
løn og arbejdsvilkår i det land, hvor der arbejdes.
 EU har fjernet handelshindringer på to måder
o Teknisk harmonisering: EU laver ensartede regler og krav til
produkterne. Ca. 50 % af varer, der handles på det indre marked er
omfattet harmoniserede regler.
o Gensidig anerkendelse: Et EU-land må som udgangspunkt ikke
forbyde, at varer eller ydelser sælges i landet, hvis varerne lever op
til de krav, der er i varernes hjemland. Gensidig anerkendelse gælder
for de varer, der ikke er omfattet teknisk harmonisering. NB. EU-
landene kan indføre nationale regler for at beskytte miljøet eller
mennesker og dyrs liv og sundhed.
 Fordele ved det indre marked
o Frihandel fører til specialisering og økonomisk vækst for alle
involverede parter.
o Besparelser i produktion: Den tekniske harmonisering betyder, at
virksomhederne ikke skal omstille deres produktion til hvert enkelt
lands særlige krav. Man kan altså nøjes med at producere én variant
af et produkt.
o Stordriftsfordele pga større marked.
o Øget konkurrence gør virksomhederne mere effektive og sænker
priserne.
o Forbedret konkurrenceevne pga besparelser i produktion og mere
effektive virksomheder.
o Større marked giver forbrugerne et større udvalg.

ØMU’en
 ØMU’en er en økonomisk-monetær union. Det vil sige et samarbejde om
økonomisk politik, euroen og oprettelsen af ECB.
 3 faser
o 1. fase (1990) indebar at deltagende medlemslandene skulle
samordne deres økonomiske politikker. Det foregik ved, at landene
skulle overvåge hinandens økonomier for at sikre en ensartet
 udvikling. Landenes centralbanker skulle også konsultere hinanden
ift den førte pengepolitik og landene skulle samarbejde om stabile
valutakurser.
o 2. fase (1994) indebar at deltagende medlemslandene skulle
arbejde for at leve op til konvergenskravene. Det Europæiske
Monetære Institut oprettes for at samordne den monetære politik.
o 3. fase (1999) indebar at deltagende medlemslandene låste deres
valutakurser fast og indførte euroen. Derudover oprettede man ECB.
 Fordele
o Én valuta gør det lettere at handle og investere.
o Det er sværere at spekulere mod én stor valuta end én lille valuta fra
et enkelt land.
o Ingen vekselomkostninger.
o Lavere priser pga. øget gennemsigtig og konkurrence.
o Eurolandene kan skaffe likviditet i ECB.
 Ulemper
o Eurolandene kan ikke føre selvstændig pengepolitik.
o Eurolandene kan ikke føre selvstændig valutapolitik.
o Det er sværere for det enkelte land at bestemme, hvilke
samfundsøkonomiske mål, der skal prioriteres.
o En fælles pengepolitik kan være uhensigtsmæssig, da eurolandene
kan have forskellige behov.

Økonomisk politik
Finanspolitik
 EU-landene kan føre selvstændig finanspolitik, dog med visse
begrænsninger:
o Stabilitets- og vækstpagten (1999): Medlemslandenes offentlige
finanser skal over nogle år i gennemsnit være i balance eller vise
overskud. Eventuelle underskud på statsbudgettet må ikke overstige
3 % af BNP. EURO-landene kan få bøder, hvis de ikke overholder
det.
o Sixpack-aftalen (2011): EU må kigge medlemslandenes finanslov
igennem. Krav om at lande med stor gæld skal nedbringe den.
Bøderegler skærpet. Fokus på konkurrenceevne.
o Finanspagten (2013): Det strukturelle underskud i den offentlige
sektor må ikke overstige ½ % af BNP. Medlemslande med store
underskud skal udarbejde strukturreformer, der retter op på
underskud.
  Formålet med restriktionerne er at undgå, at eurolandene fører ekspansiv
finanspolitik og opbygger et stort underskud.
 Kritik af restriktionerne:
o Medlemslandene får svært ved at føre ekspansiv finanspolitik.
o EU har fået mere magt over medlemslandene.
o Restriktionerne er ikke nok til at forhindre flere kriser ifølge
økonomer.

Penge- og valutapolitik i Euroområdet

 Eurolandene udgør en monetær union, hvilket betyder, at de har én valuta,
euroen, og fører fælles valutapolitik. Euroen er delvist flydende.
 En monetær union kræver også én fælles centralbank. ECB er EU’s
centralbank.
 For at få lov til at træde ind i euroen skal man
overholde konvergenskravene.
 Euroen er pt. officiel valuta i 19 af 27 EU-lande og disse lande udgør
tilsammen euroområdet.
 Eurolandenes pengepolitik føres af ECB. Eurolandene har altså fælles
pengepolitik og har ikke mulighed for at føre selvstændig pengepolitik,
fordi de har fælles valuta. Samarbejdet om pengepolitik i EU sker i ESCB,
som består af alle 27 medlemslandes nationalbanker og ECB.
 ECB’s pengepolitiske målsætning er en stabil inflation på max 2 % om året.
 Problemer ved fælles pengepolitik: Hvis medlemslandene har forskellige
konjunkturer vil pengepolitikken ramme skævt. Et eksempel kan være,
hvis der er en økonomisk krise i Grækenland, der kræver ekspansiv
pengepolitik samtidig med at Finland har højkonjunktur og gerne vil
have kontraktiv pengepolitik.
 Euroområdet har også lavet en bankunion, der skal sikre, at banksektoren
i euroområdet ikke kommer i så alvorlige problemer som under finans- og
gældskrisen.

Handelspolitik
 EU har enekompetence på handelspolitikken. Det vil sige, at det er EU, der
laver handelsaftaler på vegne af medlemslandene og repræsenterer
medlemslandene i WTO. Medlemslandene kan altså ikke lave deres egne
frihandelsaftaler med lande udenfor EU.
o Fordel: EU har en større forhandlingskraft end de enkelte lande i
forhandlinger. Det er derfor muligt at lave mere gunstige aftaler.
o Ulempe: Det enkelte land mister suverænitet.
 Handelsaftalerne gælder for alle medlemslande.
  Det er Kommissionen, der forhandler handelsaftaler. I nogle tilfælde skal
medlemslandene godkende handelsaftalerne, hvis aftalen har indflydelse
på et politikområde som landene selv bestemmer over.
 EU er en toldunion og har derfor fælles toldsatser.
 Formålet med EU’s handelspolitik er at skabe økonomisk vækst og
europæiske arbejdspladser samt at give europæiske forbrugere billigere og
bedre produkter.
 EU går som udgangspunkt ind for frihandel og mener, at frihandel fører til
øget velstand for de involverede parter. Dels fordi landene specialiserer sig
i den produktion de relativt set er bedst til. Dels fordi landene får større
markeder at afsætte deres varer på.

Landbrugspolitik
 Landbrugspolitikken har været en central del af EU-samarbejdet siden
Rom-traktaten. En stor del af EU’s budget går til landbrugsstøtte.
 Formålet med landbrugspolitikken er
o at sikre selvforsyning med landbrugsvarer.
o at sikre landmænd en rimelig levestandard. Landbruget er et
usikkert erhverv og priserne har været faldende over tid.
o at forbedre landbrugets produktivitet.
 1960-1990: Landbrugspolitikken handlede om at sikre høje priser. Det
gjorde man ved at
o begrænse import af udenlandske landbrugsvarer vha. importkvoter
og told.
o opkøbe landbrugsvarer. Såkaldte støtteopkøb, hvor EU holder prisen
oppe ved at købe landbrugsvarer og dermed øge efterspørgslen.
o støtte eksporten af landbrugsvarer, fx vha. tilskud til landmændene.
 Ovenstående landbrugspolitik gav landmændene incitament til at øge
deres produktion, så de kunne få mere i støtte, selvom der ikke var en øget
efterspørgsel fra forbrugerne. EU har derfor lavet en række ændringer til
landbrugspolitikken (2003 og 2013):
o EU støtteopkøber kun i tilfælde af kriser.
o Eksportstøtten er næsten væk.
o Landbrugsstøtten hænger ikke længere sammen med produktionen.
Landmanden får støtte uanset, hvor meget han producerer.
o Landbrugsstøtten er blevet reduceret.
o Øget fokus på miljø.
 Fordele
o EU er selvforsynende ift. landbrugsvarer.
o Landmænd er sikret rimelige levevilkår og stabile priser.
o EU kan sætte krav til miljø til gengæld for støtte.
 Ulemper
 o En stor del af EU’s budget bliver brugt på relativt få landbrug.
o Støtten kan være konkurrenceforvridende inden for EU landbrug. Fx
hævder nogle, at den såkaldte hektarstøtte favoriserer store
landbrug.
o Priserne på fødevarer i EU ligger over verdensmarkedspriserne.
o EU’s høje toldsatser gør det svært for ulandenes landmænd at
konkurrere.

Niveauer i økonomisk integration

 Frihandelsområde: Gruppe af lande som har fjernet told og andre
handelshindringer landene imellem, mens hvert enkelt land har bevaret
nationale toldsatser og restriktioner overfor tredjelande.
 Toldunion: Gruppe af lande med gensidig toldregulering indadtil og fælles
toldregler udadtil.
 Fællesmarkeder: Toldunion med fælles aftaler for bevægelse af
mennesker, varer, tjenester og kapital, fx indre marked i EU.
 Økonomisk og monetær union: Fællesmarked med fælles valuta og
centralbank.
 Politisk union: En fuldt integreret økonomisk union med fælles
økonomiske politikker. Det enkelte land har derfor ikke længere mulighed
for at bruge økonomisk politik til at ændre konjunkturerne. Kræver
suverænitetsafgivelse.
Økonomiske skoler
Indholdsfortegnelse

 Økonomisk liberalisme
 Keynesianisme
 Monetarisme  
 Keynesianisme vs monetarisme

Økonomisk liberalisme
 Teoretiker: Økonomen Adam Smith.
 Når individer forfølger deres egne interesser, så vil markedet regulere sig
selv, så der opstår ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Det kalder
Smith “den usynlige hånd” - i dag kalder man det markedsmekanismen.
Markedskræfterne sikrer altså, at der udbydes de rigtige varer til den
rigtige pris. På den måde medvirker individerne til at varetage samfundets
interesser og øge nationens velstand, når de forfølger egne interesser.
 Markedet virker bedst, hvis staten ikke griber ind. Smith mener derfor, at
statens rolle i samfundsøkonomien skal være så lille som mulig. Staten
skal kun varetage nødvendige funktioner såsom retsvæsen, politi, forsvar,
domstole og infrastruktur, der sikrer det frie marked.
 At økonomien passer sig selv kaldes også laissez-faire økonomi.
 Smith var fortaler for frihandel og så handel som et plussumsspil, hvor alle
lande opnår en gevinst ved samhandel.
 Ifølge Smiths handelsteori kan lande forøge deres velstand via
arbejdsdeling og specialisering. Arbejdsdeling betyder, at produktionen af
en vare deles om i flere underopgaver, der varetages af forskellige
arbejdere. På den måde fører arbejdsdeling til specialisering, da man
bliver specialist, hvis man kun varetager én arbejdsfunktion.
Arbejdsdelingen skal ifølge Smith ikke kun være på den enkelte fabrik,
men også på samfundsplan og mellem lande. Jo større markedet er, desto
bedre kan man udnytte arbejdsdelingens fordele.
 Den økonomiske liberalisme kan ses som en modreaktion til
merkantilisme:
o Handel: Merkantilismen så handel som en nulsumsspil, hvor et
lands gevinst var et andet lands tab.
o Statslig indblanding i markedet: Merkantilismen gik ind for høj
statslig indblanding i økonomien, fx protektionisme.
Keynesianisme
 Teoretiker: John Maynard Keynes.
 Keynesianismen opstod som en forklaring på den økonomiske krise i
1930’erne. Krisen ramte hårdt og blev ved og ved. Ifølge Keynes viste
krisen, at samfundsøkonomien ikke er selvregulerende på kort til
mellemlangt sigt - som den økonomiske liberalisme påstår.
 Keynes mener, at efterspørgslen af varer og tjenester er drivkraften i
økonomien.
o En øget efterspørgsel øger produktionen og beskæftigelsen.
o Et fald i efterspørgslen fører på tilsvarende vis til faldende
produktion og øget arbejdsløshed.
o Keynes forklarede altså den høje arbejdsløshed i 30’erne med, at
efterspørgslen ikke var høj nok.
 Efterspørgslen svinger, fordi husholdningernes forbrug og
virksomhedernes investeringer svinger. Det kan skyldes:
o at en høj rente gør det attraktivt for husholdningerne at spare, men
mindre attraktivt at låne.
o at usikkerhed om fremtiden påvirker husholdningernes og
virksomhedernes adfærd. Hvis man frygter dårligere tider vil man
typisk spare op fremfor at forbruge.
 Et fald i efterspørgslen kan føre til en negativ spiral, fordi lavere lønninger
eller afskedigelser sænker efterspørgslen yderligere.
 Keynes mener, at staten skal bruge finanspolitik aktivt til at påvirke
efterspørgslen:
o I lavkonjunktur skal efterspørgslen øges vha. ekspansiv
finanspolitik for på den måde at bekæmpe arbejdsløshed.
o I højkonjunkturer skal efterspørgslen dæmpes vha. kontraktiv
finanspolitik for at undgå for høj inflation. Denne form økonomisk
politik kaldes stabiliseringspolitik.

Monetarisme  
 Teoretiker: Milton Friedman.
 Monetarismen opstod også som en forklaring af, hvad der skete i
1930’erne. Monetarister forklarer op- og nedture i samfundsøkonomien
med uhensigtsmæssige ændringer i pengemængden (pengepolitik).
o Hvis pengemængden øges for meget skabes der på langt sigt
inflation.
o Hvis pengemængden er for lav, så falder efterspørgslen i samfundet.
o Friedman forklarede altså den økonomiske krise i 1930'erne med en
for lav pengemængde.
  Inflation skal holdes nede ifølge monetarister, da inflation forhindrer
markedsmekanismen i at fungere optimalt. Årsagen er, at høj inflation får
husholdninger og virksomheder til at forvente endnu højere inflation
næste år, hvilket får husholdninger til at kræve lønstigninger og
virksomhederne vil sætte priserne op. Monetarister mener derfor, at man
skal bekæmpe høj inflation, så husholdninger og virksomheder har stabile
forventninger til fremtiden.
 Monetarister er kritiske over for, at staten forsøger at finjustere
økonomien, fx gennem aktiv finanspolitik, da de mener, at økonomisk
politik ofte først slår igennem, når konjunkturerne har ændret sig. Forsøg
på at justere økonomien vil derfor ofte påvirke økonomien negativt, fx ved
at øge inflationen.
 Centralbankens opgave bør være at sikre en stabil pengeforsyning, hvor
pengemængden gradvist vokser. Hvis inflationen bliver meget høj kan den
dæmpes ved at sænke pengemængden.
 Ifølge monetarister findes der en grænse for, hvor langt arbejdsløsheden
kan komme ned - den naturlige arbejdsløshed. Hvis man forsøger at presse
arbejdsløsheden under den naturlige arbejdsløshed medfører det inflation.
Monetarister er derfor kritiske over for at bruge økonomisk politik til at
sænke arbejdsløsheden.

Keynesianisme vs monetarisme
  Keynesianisme Monetarisme
Staten skal føre aktiv finanspolitik for Staten bør afholde sig fra at føre aktiv finans- og
at stabilisere konjunkturerne. Dvs. pengepolitik til at udjævne konjunkturer.
Økonomisk politik ekspansiv finanspolitik i Centralbanken skal føre passiv pengepolitik, hvor
lavkonjunktur og kontraktiv den forfølger et fastsat mål om en given vækst i
finanspolitik i højkonjunktur. pengemængden.
Man skal Arbejdsløshed, da det dæmper Inflation, da det forhindrer markedsmekanismen
bekæmpe... efterspørgslen. i at virke optimalt.
Er økonomien
Nej, ikke på kort til mellemlangt sigt. Ja.
selvregulerende?
Statens rolle Staten skal regulere efterspørgslen. Så lille som mulig.
De samfundsøkonomiske mål
Indholdsfortegnelse

 Hvad er et samfundsøkonomisk mål?

 Økonomisk vækst
 Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
 Lav stabil inflation
 Balance på statens finanser
 Balance på betalingsbalancen
 Bæredygtig udvikling
 Omfordeling af velstand
 Samspil og målkonflikter
 Holdninger til økonomiske mål

Hvad er et samfundsøkonomisk mål?

 Et samfundsøkonomisk mål er en betegnelse for et samfundsmæssigt mål
et land gerne vil opnå. Fx er “lav arbejdsløshed”, “udligning af sociale
forskelle” og “økonomisk vækst” eksempler på samfundsøkonomiske mål.
 Hvad et lands samfundsøkonomiske mål er, er en politisk beslutning.
 I DK er der tradition for at have følgende 7 samfundsøkonomiske mål, som
typisk kaldes de samfundsøkonomiske mål. Der kan dog afhængig af
politisk ståsted være forskellige holdninger til prioriteringen af målene.

Økonomisk vækst
 Økonomisk vækst er hovedmålsætningen indenfor økonomisk politik.
Økonomisk vækst giver samfundet mulighed for større forbrug og
investeringer, fx til uddannelse, fordi skatteprovenuet stiger og udgifterne
til arbejdssøgende falder pga. øget beskæftigelse. Økonomisk vækst er
afgørende for den langsigtede velstand.
 Måles typisk som vækst i BNP.

Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed

 Lav arbejdsløshed er et samfundsøkonomisk mål, da arbejdsløshed har en
række omkostninger:
o Arbejdsløshed giver et økonomisk tab for samfundet, da man går
glip af den produktion de arbejdsløse kan producere.
 o Arbejdsløshed øger statens udgifter, da der skal betales dagpenge
eller kontanthjælp.
o Arbejdsløshed mindsker statens indtægter, da skatteindtægterne
falder, når arbejdsløsheden stiger.  Det skyldes, at arbejdsløse ikke
genererer en indkomst, som kan beskattes.
o Arbejdsløshed påvirker individet negativt. Kan føre til stress,
depression, fattigdom, kriminalitet.
 Beskæftigelsen påvirkes både af konjunktur- og strukturforhold. I
lavkonjunktur falder beskæftigelsen, da efterspørgslen er lav.
Strukturforhold er fx regler for arbejdstid, pensionsalder og mismatch.

Lav stabil inflation

 Lav stabil inflation er et mål, fordi høj inflation har omkostninger:
o Opsparinger bliver mindre værd, da man kan købe mindre for sine
penge.
o Inflation kan føre til en forringet konkurrenceevne, hvis inflation er
højere end i udlandet, da priserne så vil stige hurtigere i hjemlandet.
Det vil medføre fald i eksporten og skade betalingsbalancen.
o Inflation medfører øget usikkerhed. Husholdninger og virksomheder
skal hele tiden forholde sig til nye priser. Arbejdere vil forhandle løn
oftere og kræve højere lønstigninger for at sikre sig mod inflation,
hvilket øger inflationen yderligere. Folk er mere tilbageholdende ift.
forbrug, da de ikke ved, hvad fremtiden bringer.

Balance på statens finanser

 Balance på statens finanser er et samfundsøkonomisk mål, da det er
vigtigt, at staten har råd til at betale sine udgifter. Staten kan godt have
underskud i kortere perioder. Det er balance over tid, der er målet.
 Hvis udgifterne overstiger indtægterne, så vil der opstå et underskud, der
skal finansieres. Med andre ord: Staten skal optage gæld. Staten vil typisk
finansiere underskuddet ved at udstede obligationer. Dvs. ved at låne af
indenlandske sektor eller udlandet. Gælden skal dog på et tidspunkt
tilbagebetales med renter, hvilket kræver overskud på statens finanser. Det
kan derfor være nødvendigt at hæve skatterne eller skære ned på de
offentlige udgifter for at betale gælden af. Ofte vil det være fremtidige
generationer, der afdrager gælden. Offentlig gæld kan derfor påvirke
fordelingen af velstand ml. generationer.
 Hvis indtægterne overstiger udgifterne, så vil der opstå et overskud.
Overskuddet kan bruges til at afvikle gæld eller øge statens udgifter, fx
bygge en bro.
  Statens finanser påvirkes af væksten i samfundet og af beskæftigelsen. Når
der er højkonjunktur og høj beskæftigelse, så stiger skattegrundlaget og
dermed statens indtægter. Når der er lavkonjunktur og høj arbejdsløshed,
så falder skattegrundlaget og flere er på passiv indkomst. Statens
indtægter falder altså samtidig med at udgifterne stiger.
 Nogle økonomer mener, at man gerne må have underskud i nogle år for at
stimulere samfundsøkonomien gennem fx finanspolitik (Keynesianisme).
 Andre økonomer mener, at statsbudgettet skal balancere og at der ikke
skal være underskud (Monetarisme).

Balance på betalingsbalancen
 Balance på betalingsbalancen er et mål, da afbetaling af renterne på
udlandsgæld medfører, at penge der kunne være brugt indenlandsk går til
udlandet.
 Når importen er større end eksporten, så er der underskud på
betalingsbalancen. Underskuddet skal finansieres af låntagning i udlandet
og længerevarende underskud vil skabe udlandsgæld. Når gælden skal
afvikles, så skal der både betales afdrag samt renter, hvilket forværrer
betalingsbalancen yderligere samt trækker penge ud af landet, der kunne
være brugt til forbrug eller investering indenlandsk.
 Når eksporten er større end importen, så er der overskud på
betalingsbalancen.
 Betalingsbalancen påvirkes bl.a. af
o Konjunkturforhold og beskæftigelsen: Når der er højkonjunktur
kommer flere i beskæftigelse. Flere får penge mellem hænderne som
de bruger på forbrug. En del af forbruget vil gå til import. Omvendt
vil en lavkonjunktur medføre et faldende forbrug og dermed en
mindre import.
o Konkurrenceevne: En høj konkurrenceevne øger eksporten, mens en
lav konkurrenceevne mindsker importen.

Bæredygtig udvikling
 Bæredygtig udvikling betyder, at fremtidige generationer ikke skal stilles
dårligere end den nuværende generation ift. miljø og klima. Det er et
samfundsøkonomisk mål, da fremtidens velstandspotentiale reduceres,
hvis naturressourcer opbruges, verden forurenes og klimaforandringerne
vokser.

Omfordeling af velstand
  Omfordeling af velstand er et samfundsøkonomisk mål, da faldende
levestandard og voksende ulighed kan have en negativ effekt på
samfundet, væksten og individet. De politiske ideologier har forskellige
holdninger til i hvilken grad samfundet skal omfordele.
 Tilhængere af høj omfordeling fremhæver
o At høj økonomisk lighed gavner alle, da det medvirker til et samfund
med lavere kriminalitet, større sundhed og højere grad af tillid.
o At ulighed er hæmmende for vækst, da ulighed begrænser social
mobilitet. Samfundet går altså glip af potentiel vækst.
 Modstandere af høj omfordeling fremhæver
o At en stor omfordeling fjerner motivationen til at yde en ekstra
indsats, hvilket mindsker væksten. En vis ulighed er altså
nødvendigt for væksten.
o At mennesker har forskellige kvalifikationer og derfor skal belønnes
forskelligt. Ulighed vil derfor opstå naturligt.

Samspil og målkonflikter
 Nogle mål bidrager til at nå andre mål, mens nogle mål modvirker
hinanden. Når opnåelsen af et mål modvirker et andet mål, så kaldes det
en målkonflikt.
 Eksempel
o I en højkonjunktur, hvor inflationen er blevet høj, så vil man
sandsynligvis forsøge at mindske inflationen med kontraktiv
finanspolitik. Når man fører kontraktiv finanspolitik, så sænker
man efterspørgslen ved fx at hæve skatten. Når efterspørgslen falder,
så er der behov for en mindre produktion og dermed færre
medarbejdere. Kontraktiv finanspolitik vil altså få arbejdsløsheden
til at stige og den økonomiske vækst til at falde.
o Eksemplet viser, hvordan man ved at forfølge et mål, lav stabil
inflation, modvirker et andet mål, lav arbejdsløshed og økonomisk
vækst.
o Eksemplet viser også, at der er samspil ml. arbejdsløshed og
økonomisk vækst.

Holdninger til økonomiske mål

 Der er forskellige politiske og økonomiske holdninger til de
samfundsøkonomiske mål.
 Politiske holdninger
o Liberalister
  Vil mene, at økonomien er selvregulerende og skal passe sig
selv uden statslig indgriben.
 Vil prioritere økonomisk vækst, stabil inflation og balance
på betalingsbalancen og statens finanser.
o Socialister
 Mener at markedet skaber ulighed, hvilket man ønsker at
modvirke. Staten er derfor nødt til at gribe ind i markedet.
 Mener at staten skal passe på de svage. Vil derfor typisk
prioritere omfordeling og lav arbejdsløshed.
 Økonomiske skoler
o Monetaristiske økonomer mener, at økonomien er selvregulerende
og anbefaler, at staten ikke blander sig i økonomien. Vil typisk mene,
at man skal bekæmpe inflation.
o Keynesianske økonomer mener, at man gerne må føre økonomisk
politik for at sikre økonomisk vækst. Vil typisk mene, at man skal
bekæmpe arbejdsløshed.