EU

1
Hvad ved I om EU?

 Brug et minut til hver især at reflektere over, hvad I ved om EU.
 Snak i klassen om, hvad I kommer til at tænke på, når snakken falder på EU. I kan
bl.a. komme ind på:
o Hvad er EU?
o Hvad laver EU?
o Hvorfor har vi EU?
o Hvilke institutioner er der i EU?

Fred, handel og samarbejde

Egentlig er det ret besværligt at skulle have 27 lande til at arbejde sammen og blive
enige om fælles beslutninger. Og det kan være nærliggende at spørge, hvorfor landene
ikke bare passer sig selv og træffer deres egne beslutninger.
Men hvis man spørger tilhængerne af det europæiske samarbejde, hvad fordelene ved
EU-samarbejdet er, vil de sandsynligvis fremhæve to ting:

 Det europæiske samarbejde sikrer fred i Europa.

 Handel på tværs af landegrænser sikrer velstanden i EU-landene.

Det var da også fred og velstand, som var målet, da man oprettede det fællesskab, der
senere skulle blive til EU. Efter 2. Verdenskrig lå store dele af Europa i ruiner.
Hensigten var at sikre et fredeligt og rigt Europa i fremtiden.
I dag handler EU om meget mere end fred og handel. Emner som klima og miljø fylder
en hel del i EU-samarbejdet – og med god grund. Hvis vi skal gøre noget for at
bekæmpe forurening og løse problemerne med klimaforandringer, er det en kæmpe
fordel, hvis landene i EU arbejder sammen, for de enkelte lande kan ikke løse
problemerne alene.

Et fredeligt Europa
Krig og truslen om ødelæggelse
I dag er det næsten umuligt at forestille sig, at lande som Danmark, Tyskland, Frankrig
og Polen ville gå i krig mod hinanden. Men for bare 70 år siden blev 2. Verdenskrig

2
udkæmpet. Krigen lagde store europæiske byer i ruiner og kostede millioner af
menneskeliv.
Helt frem til 1989 var Europa delt op i et Øst- og et Vesteuropa. På hver side af grænsen
stod atomraketter klar til affyring, som kunne dræbe indbyggerne i alle Europas større
byer i løbet af få timer.

Se filmen EU - et fredens projekt på samfundsfag gyldendal

Afhængighed mindsker risikoen for krig

I dag ser Europa meget anderledes ud end for 70 år siden. Håndværkere fra Østeuropa
kan frit rejse til Vesteuropa for at arbejde, og danske unge kan studere i Storbritannien.
Legetøj fra Lego bliver bl.a. produceret på danskejede fabrikker i Tjekkiet og Ungarn.
I stedet for at føre krig mod hinanden er de europæiske lande begyndt at samarbejde.
Samarbejdet gør landene mere afhængige af hinanden og mindsker sandsynligheden for
krig. Det ville jo ikke være særlig gavnligt for Danmark, hvis Legos fabrikker i Ungarn
blev ødelagt i en krig.

Kul og stål baner vejen for et fredeligt samarbejde

Både 1. Verdenskrig (1914-1918) og 2. Verdenskrig (1939-1945) var gået hårdt ud over
Europa. Da 2. Verdenskrig sluttede, var et af de store spørgsmål, hvordan man kunne
undgå så altødelæggende krige i fremtiden.
I 1950 præsenterede den franske udenrigsminister Robert Schuman og hans medarbejder
Jean Monnet en plan for, hvordan man kunne binde landene tættere sammen og undgå,
at de førte krig mod hinanden.
Planen gik ud på, at man koblede landenes produktion af kul og stål sammen, hvilket
ville skabe en afhængighed landene imellem. Kul var den vigtigste energikilde, og stål
var en vigtig råvare i industrien – både til produktionen af krigsmateriel som kampvogne
og bomber, men også til produktion af fredelige maskiner som biler og mejetærskere.
Aftalen om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev underskrevet i 1952 af de seks
lande: Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Nederlandene og Luxembourg. Grundstenen
var nu lagt til det, der senere skulle blive til EU.

Samarbejde og afhængighed

 Diskuter, hvordan handel kan være med til at sikre fred. 

 Kom med andre eksempler på samarbejde mellem lande. 
 Hvilken afhængighed kan det skabe på godt og ondt?

Se filmen på https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm

3
 Handel over grænser

Let at handle med andre europæiske lande

Når man går ind i et supermarked i dag, kan man købe varer fra hele verden: vin fra
Sydafrika, æbler fra Argentina, hvidløg fra Kina og karry fra Indien.
Men langt de fleste af de varer, vi køber, kommer fra Europa. Og størstedelen af de
varer, Danmark eksporterer, går også til andre europæiske lande.
Handel mellem landene er en vigtig grundsten i det europæiske samarbejde. Allerede i
1957 underskrev de seks medlemslande Rom-traktaten. Den gik bl.a. ud på at oprette et
europæisk fællesmarked, så landene lettere kunne handle med hinanden.
I forbindelse med Rom-traktaten ændrede samarbejdet navn fra Kul- og Stålunionen til
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab – bedre kendt som EF.

Eksport til Storbritannien fik Danmark med i fællesskabet

Efter en folkeafstemning gik Danmark med i EF i 1973. Det samme gjorde
Storbritannien og Irland. Danmark eksporterede mange varer til Storbritannien, og det
var en vigtig grund til at gå med i det europæiske fællesskab.
Hvis Danmark ikke gik med, kunne vi risikere, at Storbritannien ville handle med et af
de andre medlemslande i stedet.

Det indre marked

I 1992 etablerede EF det indre marked, som gik ud på at gøre det lettere at handle
mellem medlemslandene. Det skulle være lige så let for en dansk virksomhed at sælge
sine produkter i Berlin og Madrid som i København og Viborg.
Hvis EU-landene blev ét stort marked, ville virksomhederne få alle borgerne i EF som
mulige kunder – men de ville naturligvis også skulle konkurrere med virksomheder fra
alle de andre medlemslande.

Fri handel skaber velstand

Ideen med det indre marked er, at alle bliver rigere, når man frit kan handle med
hinanden på tværs af landegrænser.

Sukker fra Letland og legetøj fra Danmark

4
Nogle gange kan man godt undre sig over, hvordan det kan passe, at landene bliver
rigere af at handle med hinanden. Ville det ikke være smartere, hvis danskerne købte
danske varer i stedet for at købe billigt kød fra Tyskland og grøntsager fra Spanien? Så
ville man også kunne skabe flere arbejdspladser i Danmark.
Hvis en dansk æbleproducent bliver udkonkurreret af billigere æbler fra andre
europæiske lande, kan det selvfølgelig godt virke som en bedre ide, at danskerne købte
danske æbler.
Men når man ser på det samlede regnestykke, er det en gevinst for alle landene, at man
handler med hinanden. Samtidig er det en gevinst for forbrugerne, fordi de kan købe
varen der, hvor den er billigst.
Tanken med det indre marked er, at hvis det er billigere at producere sukker i Letland
end i Danmark, skal danskerne købe sukker fra Letland. Så får den enkelte dansker mere
sukker for de samme penge. Til gengæld må vi så håbe, at borgerne i Letland vil købe øl
fra Carlsberg, tøj fra Jack & Jones og legetøj fra Lego.

Det indre marked gør det let for Lego at handle i hele EU. Hvis Lego sælger godt, kan det skabe flere danske
arbejdspladser og dermed give staten en højere skatteindtægt. På den måde medvirker det indre marked til at
skabe velstand i de enkelte medlemslande. ©  Lego Group

Fri bevægelighed
Ingen told på varer mellem EU-lande
For at kunne oprette det indre marked i Europa, måtte man først fjerne en masse
forhindringer for den frie handel.
En vigtig forhindring var tolden mellem landene. Told er en afgift, man betaler, når man
importerer en vare fra et andet land.
Hvis man vil importere sko fra Kina til Danmark, skal man betale told til den danske
stat. Hvis man derimod importerer skoene fra Spanien til Danmark, skal man ikke betale
told, fordi der ikke er told inden for EU.

EU er en toldunion
Når en gruppe lande fjerner handelshindringer som fx told, kalder man det en toldunion.

Et dyrt billigt digitalkamera

På nettet kan man finde ting som computere og digitalkameraer til langt billigere priser i
andre lande end i Danmark.
Det er nemt at købe en vare på nettet fra en butik i USA eller Hong Kong. Men det kan
ende med at blive dyrt, fordi man – udover fragt – også skal betale told.
Man skal også betale moms, som er en afgift, der lægges på alle varer, man køber. Men
det skal man også, hvis man køber varen i et EU-land.

5
Hvad koster varen?

 Beslut jer for en vare, som I vil købe på nettet i fx Hong Kong eller USA.
 Find ud af, hvor meget I vil spare på at købe varen på nettet, frem for at købe den
i en butik i Danmark eller i en europæisk netbutik. 
 Brug fx sitet Beregn din told til at finde ud af, hvad varen reelt kommer til at
koste, når der bliver lagt told oven i prisen.
 Diskuter, hvilke fordele og ulemper, der er ved, at EU er en toldunion.
o For forbrugerne
o For virksomhederne
o For EU-landene
o For lande uden for EU

De fire friheder
Det indre marked handler dog ikke alene om varer og om at kunne købe hinandens
produkter. Det handler også om, at der skal være fri bevægelighed for mennesker og
arbejdskraft inden for EU.
Der skal ikke være nogen forhindringer for, at en dansker flytter til Paris for at arbejde.
Der skal heller ikke være forhindringer for, at et italiensk firma får en kontrakt på at
bygge metro i København.
Grundideen med det indre marked er beskrevet med "de fire friheder", der blev
formuleret med Rom-traktaten i 1957.
Fri bevægelighed over grænser for:

 Arbejdskraft. Du kan arbejde, hvor du vil.

 Varer. Du kan frit købe og sælge varer i alle EU-landene.
 Tjenesteydelser. Du kan købe konsulentbistand eller håndværkerarbejde fra et
andet EU-land.
 Penge. Du kan flytte penge rundt mellem EU-landene. 

Fri bevægelighed

 Nævn eksempler på, hvor I oplever den frie bevægelighed inden for EU i jeres
hverdagsliv.

Fælles regler
Ens regler og standarder

6
Hvis virksomheder skal kunne handle på lige vilkår på et indre europæisk marked, er det
nødvendigt, at landene har ens regler.
Hvis en spansk virksomhed kan producere mange flere appelsiner, fordi det bruger et
sprøjtemiddel, som er forbudt i fx Portugal, skaber det ulige konkurrence mellem
virksomhederne.
De fælles regler er også med til at beskytte forbrugerne i hele EU. En læbestift eller en
spegepølse, der bliver solgt både i Italien og i Danmark, skal leve op til de samme
standarder for fx tilsætningsstoffer. Mange af reglerne i EU handler derfor om, hvilke
stoffer der må tilsættes forskellige typer af produkter.
Nogle mener, at EU's regler ikke er strenge nok. Men grundtanken er tydelig: Hvis det
indre marked skal fungere, og forbrugerne skal beskyttes, er det nødvendigt med fælles
regler.

Hormonforstyrrende stoffer i legetøj

© Colourbox
Ftalater (udtales "talater") er et stof, man tilsætter plastic for at gøre det blødt. Det kan
være smart, når man skal lave legetøj, sutter, el-ledninger o. lign. Men man har fundet ud
af, at ftalater måske kan være med til at forstyrre menneskers hormoner. Det kan i værste
fald betyde, at piger går for tidligt i puberteten, og at drenge får svært ved at blive fædre.
Derfor har EU lavet nogle fælles regler, så forbrugerne i hele EU er beskyttet mod
produkter, der indeholder ftalater.

Miljøbeskyttelse eller tekniske handelshindringer?

I mange år havde Danmark strengere regler end EU i forhold til børnelegetøj – og det må
landene også godt. I EU-reglerne er der nemlig en såkaldt "miljøgaranti", der siger, at

7
hvis det gælder om at beskytte miljøet, kan de enkelte lande godt vælge at have strengere
regler end resten af EU.
Problemet er bare, at noget, som ét land synes er miljøbeskyttelse, mener andre lande
måske er en teknisk handelshindring, fordi det hindrer den frie handel mellem landene,
og så kan EU kræve, at landet fjerner sine strammere regler.
Indtil 2002 var det i Danmark forbudt at sælge sodavand og øl på dåse, fordi vi i
Danmark mente, at vores eget pantsystem, hvor glasflasker blev genbrugt, var mere
miljøvenligt.
Det forbud blev fjernet, fordi EU mente, at det var en handelshindring. Siden da har man
kunnet købe øl og sodavand på dåse i Danmark.

I EU er der bl.a. fælles regler for, hvilke sprøjtegifte man må anvende på markerne.
Reglerne er både med til at beskytte forbrugerne og miljøet. Nogle gange har Danmark
strengere regler end resten af EU. En gang imellem må Danmark tillade nogle
sprøjtegifte alligevel, da det ellers kan opfattes som
konkurrenceforvridende. © Colourbox
Det store samarbejde om klimaet og miljøet

8
Når det handler om at begrænse mængden af sprøjtemidler i madvarer og beskyttelse af
miljøet, kan et lille land som Danmark ikke gøre den store forskel alene. Men hvis alle
landene i EU arbejder sammen, er der bedre muligheder for at løse problemerne.
Et eksempel er udledningen af CO2, der har betydning for hele verdens klima. Hvis
Danmark selv laver strenge regler for CO2-udledning, vil det ikke have nogen særlig
stor effekt, for Danmark dækker et meget lille areal på kloden.
Det vil også give problemer for danske virksomheder, som skal bruge penge på dyre
løsninger, der kan begrænse deres udledning af CO2. De skal måske sætte filtre på deres
skorstene eller investere i avanceret teknologi, der kan nedsætte deres energiforbrug.
Hvis man i stedet i EU kan blive enige om nogle fælles standarder, giver det ikke
virksomhederne så store problemer, for reglerne er jo de samme for alle andre
virksomheder i EU.
Samtidig kan de fælles standarder have en meget større effekt for miljøet, fordi det ikke
bare er Danmark, men alle landene i EU, der skal følge reglerne. Det kan altså være en
fordel for miljøet, at så mange lande som muligt har fælles regler, også selv om vi i
Danmark så må slække på vores strammere miljøregler.

Hvem skal sætte reglerne?

 Diskuter jeres egen holdning til, at Danmark nogle gange må slække på egne
regler for fx tilsætningsstoffer og sprøjtemidler for at følge EU's fælles regler. 
 Ville det være bedre, hvis Danmark kunne beholde sine strammere regler? 
o For danske forbrugere
o For danske virksomheder
o For hele EU
o For miljøet

Tidslinje over EU
Tidslinjen giver et overblik over, hvornår de forskellige lande blev medlem af EU, og
hvornår EU's traktater er blevet ændret.  

9
Tidsline over EU 1952 - 2013, © Gyldendal

Traktat
En traktat er en aftale mellem forskellige lande. De grundlæggende regler for
samarbejdet i EU er beskrevet i de forskellige traktater.
Man har ændret traktaterne efterhånden, som der kom flere lande til, eller fordi man ville
ændre reglerne, fx for hvordan Parlamentet skal deltage i beslutninger.
Den seneste traktat er Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 2009.

Sådan virker EU
Love, der gælder for 446 mio. mennesker

10
Lovgivningsprocessen i EU, EU laver love, som skal gælde for alle medlemslandene.
Hensigten med de forskellige institutioner i EU er, at beslutningerne bliver så
demokratiske som muligt.
Hvis man har sin mobiltelefon med på en ferie til Tyskland eller Sverige, gælder det om
at holde øje med, hvad man betaler for at ringe, sms’e og downloade data, for priserne
kan være meget højere end i Danmark.
Mobilpriser er et af de områder, hvor EU arbejder på at lave fælles regler, så man let og
billigt kan bruge sin mobil. Det er endda et af de nemmere områder, for det er ikke altid
lige let at lave love, der skal gælde for 446 mio. mennesker i 27 forskellige lande.
En af EU's grundlæggende værdier er, at samarbejdet skal være demokratisk. Det vil
sige, at folket skal bestemme. Men hvordan skal så mange mennesker og lande kunne
bestemme sammen? Og hvem laver egentlig lovgivningen i EU?
Demokratiet i EU
Effektivt og demokratisk

11
Når der skal laves love i EU, sættes hele det store maskineri som oftest i gang.
Kommissionen foreslår loven, Parlamentet godkender loven, og Ministerrådet vedtager
loven. © European Parliament
Når man skal tage beslutninger i fællesskab, og det skal være demokratisk, skal man tit
prøve at finde en balance mellem effektivitet og demokrati.
I skolen er det måske nemmest og hurtigst – dvs. mest effektivt – hvis læreren
bestemmer det hele. Men det er ikke særlig demokratisk, for så har eleverne ikke nogen
indflydelse.
Det ville nok også være mest effektivt, hvis der sad en diktator i EU, som bestemte det
hele. Men så ville EU ikke være demokratisk.

Demokrati tager tid

Demokrati tager tid, og det er ikke altid, at alle kan blive enige. Med en befolkning på
446 mio. er det næsten umuligt at få alle EU-landenes borgere til at være enige om alle
beslutninger. Derfor er der forskellige institutioner, som træffer beslutningerne i EU,
ligesom der er forskellige måder at tage beslutninger på.
Nogle gange sætter regeringscheferne for landene i EU sig sammen og træffer en
beslutning, som hurtigt kan føres ud i livet.

12
Men som regel sættes hele det store maskineri i gang, som involverer de forskellige EU-
institutioner. Det er en lang beslutningsproces, og derfor kan det godt tage flere år, før en
lov bliver vedtaget.

Institutionerne i EU
Ligesom Folketinget og regeringen i Danmark har bestemte opgaver, når der skal laves
love, har EU forskellige institutioner, som skal arbejde sammen, når der skal laves ny
regler.

De vigtigste institutioner i EU's lovgivningsproces er:

 Kommissionen
 Parlamentet
 Ministerrådet

De folkevalgte parlamentarikere har fået mere indflydelse

Igennem årene er EU ofte blevet beskyldt for ikke at være særlig demokratisk, fx fordi
Kommissionen – som foreslår ny lovgivning – ikke er valgt af folket. Men også fordi EU
laver love, som skal gælde i alle landene, og som nogle medlemslande måske ikke er
enige i.
De måder, man kan tage beslutninger på i EU, har udviklet sig gennem tiden, bl.a. har
Parlamentet fået mere magt. Det ser nogle som et skridt på vejen mod et mere
demokratisk EU. I Parlamentet sidder de politikere, der er direkte valgt af folket, og det
betyder, at de folkevalgte politikere har fået mere indflydelse.

Se nu filmen, Demokratiet i EU
Interview med de to tidligere EU-parlamentarikere Morten Messerschmidt og Dan
Jørgensen om demokratiet i EU.

Hvor meget skal landene selv bestemme?

Når flere forskellige lande indgår i et samarbejde, skal man også overveje, hvad det er
bedst at beslutte lokalt – altså i det enkelte land – og hvad der skal besluttes centralt –
altså for hele EU.

13
En af de helt store diskussioner, når det handler om EU, er, hvor
meget selvbestemmelse (suverænitet) de enkelte lande skal afgive til EU.

Forordninger og direktiver
Nå en lov er vedtaget i EU, skal den føres ud i livet i de enkelte lande. Hvordan, det sker,
afhænger af, hvilken type lov der er tale om. Lovene i EU er
enten direktiver eller forordninger.

 Forordninger er love, som gælder med det samme i hele EU. Derfor ser de ret
ens ud i alle medlemslandene.
 Direktiver er mere generelle regler fra EU. De enkelte lande må selv beslutte,
hvordan de vil lave love, som sikrer, at landet lever op til de krav, der stilles i
direktivet. Et direktiv kan derfor løses på meget forskellige måder i de enkelte
lande.

En EU-lov bliver til

Deling af magten

14
I alle demokratier er magten på en eller anden måde delt, så man ikke risikerer, at en
diktator, en lille gruppe mennesker eller et parti kommer til at bestemme det hele.
I EU er magten delt mellem de tre institutioner:

 Kommissionen kommer med forslag til nye love. Lovene skrives af de

embedsmænd, der er ansat i Kommissionen. 
 Parlamentet er med til at vedtage lovene og kan komme med ændringsforslag. 
 Ministerrådet skal i sidste ende vedtage lovforslaget.

Lovgivningsprocessen i EU, © Hanne Louise Nielsen/Gyldendal

Kommissionen

 HVEM: 27 kommissærer – en fra hvert medlemsland. Kommissæren er valgt af

sit lands regering.
 HVAD: Kommissionen laver forslag til ny lovgivning i EU og sørger for, at
lovene bliver ført ud i livet i medlemslandene.

15
  HVOR: Kommissionen har sit hovedkvarter i Bruxelles, hvor de fleste af de over
25.000 ansatte arbejder.

Parlamentet

 HVEM: 705 parlamentarikere, som er valgt af befolkningen i det land, de

kommer fra. Hvert medlemsland har et antal pladser i Parlamentet efter landets
størrelse.
 HVAD: Parlamentet godkender lovgivningen i EU.
 HVOR: Parlamentet mødes en gang om måneden i Strasbourg, men til daglig
arbejder europaparlamentarikerne i Bruxelles. Det betyder, at medlemmerne rejser
meget mellem de to byer.

Ministerrådet

 HVEM: Ministrene fra de forskellige lande. Der er forskellige ministerråd, alt

efter hvilken type sager det drejer sig om.
 HVAD: Ministerrådet vedtager lovgivning i EU. 
 HVOR: Ministerrådet mødes som regel i Bruxelles.

Kommissionen
Initiativet til nye love kommer fra Kommissionen

16
Udnævnelse til kommissionen, © Hanne Louise Nielsen/Gyldendal
Alle love, der vedtages i EU, starter i Kommissionen, som består af en kommissær fra
hvert af de 27 medlemslande.
Kommissionens vigtigste opgave er at tage initiativet, hvis der skal laves ny lovgivning.
De har nemlig initiativret.

Ideer til nye love

Det er kun Kommissionen, som har ret til at tage initiativ til nye love i EU. Men ideerne
kan komme mange steder fra.
De kan komme fra de grupper af embedsmænd, der arbejder under Kommissionen, eller
fra virksomheder og interesseorganisationer der foreslår, at man laver regler på et
område.
En interesseorganisation som Dyrenes Beskyttelse ønsker måske, at der skal være
strammere regler for transport af dyr inden for EU. En sodavandsfabrikant synes måske,
at det er noget pjat, at der skal være advarsler om koffeinmængden i energidrikke.
Så må de prøve at få EU-Kommissionen til at tage initiativ til at lave nogle regler på
området.

Kommissionen skriver lovforslaget

Når Kommissionen har taget initiativ til en ny lov, skal den også formulere, hvad der
helt konkret skal stå i lovforslaget.
Det er et stort arbejde, og derfor er det ikke den enkelte kommissær, der formulerer
lovforslaget, men nogle af de mange embedsmænd som arbejder i Kommissionen.

Overholder landene EU's love?

EU-Kommissionen har også en anden vigtig opgave: nemlig at holde øje med, om de
enkelte medlemslande overholder de love, EU har vedtaget.
Det er ikke altid lige let, for en lov kan ofte læses og forstås på forskellige måder. Derfor
kan det godt ske, at et land mener, at reglerne skal tolkes på én måde, mens andre lande

17
eller Kommissionen mener, at loven skal tolkes på en anden måde. Det har Danmark
bl.a. oplevet i en sag om tobakslovgivning.

Snus eller ej i Danmark

I 2001 vedtog EU et "tobaksdirektiv", som forbød salg af snus i alle medlemslandene.
Snus er en tobak, man tager i munden eller næsen, og den er meget brugt i Sverige.
Derfor lavede EU en undtagelse i lovgivningen, så det stadig var tilladt at købe snus i
Sverige, fordi det var en del at deres kulturelle tradition.
Den danske regering mente ikke, at forbuddet gjaldt i Danmark, og derfor har det været
tilladt at købe løs snus.
Kommissionen mener, at Danmark skal lave sine regler om. Hvis Danmark ikke ændrer
reglerne, risikerer vi, at Kommissionen lægger sag an imod Danmark ved EU-
Domstolen, som er den øverste dømmende myndighed i EU.

Kommissærerne skal arbejde for hele Europas bedste

De 27 kommissærer er ikke valgt direkte af folket, men bliver udpeget af regeringen i
det land, han eller hun kommer fra. EU-Kommissionen sidder for 4 år ad gangen.
Når man er blevet kommissær, skal man arbejde for, hvad der er bedst for Europa – og
ikke kun for, hvad der er bedst for ens eget land.

Formanden for Kommissionen

Ursula Gertrud von der Leyen, © EU-Kommissionen Kommissionen har en formand,

der fungerer som en slags regeringsleder. Han/hun udtaler sig på vegne af
Kommissionen og er dermed den, der bedst kan udtale sig på vegne af hele EU.
Den tyske politiker Ursula Gertrud von der Leyen blev i juli 2019 formand for EU-
kommissionen.

EU’s ”regering”
Kommissionen bliver nogle gange kaldt for ”EU's regering”, fordi dens opgaver minder
meget om dem, regeringerne i de enkelte lande har: at formulere lovgivning og sørge for,
at lovene bliver ført ud i livet.

18
Officielt har EU dog ikke nogen regering, da EU ikke er en stat, men en sammenslutning
af stater.

Parlamentet

Parlamentet godkender lovene

Når EU-Kommissionen har formuleret et forslag til en ny lov, skal den behandles i EU-
Parlamentet, som består af 705 parlamentarikere fra de forskellige medlemslande.
Parlamentets vigtigste opgave er at godkende lovgivningen i EU. Hvis et flertal af
Europa-parlamentarikerne ikke er enige i Kommissionens forslag, kan loven ikke blive
vedtaget.
Når der vedtages et nyt budget for EU, skal det også forbi parlamentet for at blive
godkendt.
EU-Parlamentet kan ikke selv opstille et lovforslag, men det kan komme med en
udtalelse, hvor det foreslår, at Kommissionen laver lovgivning på et område.

EU-Parlamentet, EU-Parlamentet består af 705 medlemmer. De er valgt direkte af

befolkningen i det land, de kommer fra. Derfor mener mange, at Parlamentet er den
mest demokratiske af EU's institutioner, © European Parliament

Til eksamen i Parlamentet

En anden opgave, Parlamentet har, er at godkende kommissærerne, når der hvert 4. år
indsættes en ny EU-Kommission.
Når de nye kommissærer er udpeget, skal de til ”eksamen” i EU-Parlamentet. Her skal
kommissærerne vise, at de ved noget om det område, de skal være kommissær for.
Parlamentet skal godkende kommissærerne. Hvis Parlamentet ikke kan godkende en
kommissær, skal der udpeges en ny til området.

19
Parlamentarikerne er valgt af folket

Valg til EU-parlamentet, © Hanne Louise Nielsen/Gyldendal

De parlamentarikere, som sidder i Parlamentet, er valgt af befolkningen i det land, de
kommer fra. Der er valg til EU-Parlamentet hver 5. år.
Valget foregår ligesom et folketingsvalg: Partierne opstiller kandidater, og folket går ned
og sætter kryds på en stemmeseddel ved den politiker, eller det parti, de ønsker skal
repræsentere dem i EU-Parlamentet.

Landene har forskellige antal parlamentarikere

Hvert land har et antal medlemmer i EU-Parlamentet alt efter landets størrelse.

 Danmark har 14 medlemmer. 

 Tyskland, som er det største land, har 96 medlemmer. 

Politiske grupper i Parlamentet

Politikerne, der sidder i Parlamentet, repræsenterer forskellige partier. Det er ligesom i
det danske Folketing, som også består af forskellige politiske partier.
Alligevel er de politiske grupper i EU anderledes end de danske partier. De er ikke et
parti i sig selv, men rummer politikere fra forskellige partier fra forskellige
medlemslande. Danske parlamentarikere sidder altså sammen med parlamentarikere fra
de andre EU-lande, som har samme politiske holdninger som dem selv.
En socialdemokrat fra Danmark sidder sammen med socialdemokrater fra
Storbritannien, Rumænien osv. En liberal politiker fra Grækenland sidder i samme
gruppe som liberale politikere fra Sverige, Ungarn osv.

20
Se filmen Organisering i europaparlamentet

Partigrupperne i Parlamentet

 Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater)

 Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet
 Renew Europe Group
 Gruppen De Grønne/Europæiske Fri Alliance
 Gruppen Identitet og Demokrati
 De Europæiske Konservative og Reformister
 Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre

Danske politikere i Parlamentet

 Undersøg, hvor mange medlemmer, der sidder i hver af de politiske grupper i EU.
 Undersøg, hvilke grupper de 14 parlamentarikere fra Danmark sidder i. 
 Sidder der danskere fra forskellige politiske partier i samme partigruppe i EU-
Parlamentet? Hvad kan i så fald være forklaringen på, at de sidder i samme
gruppe?
 Hvilken politisk gruppe sidder der flest danskere i? Har det nogen betydning?

Ministerrådet
Lovene vedtages i Ministerrådet
Når et lovforslag fra EU-Kommissionen har været igennem EU-Parlamentet, skal det
godkendes af Ministerrådet, før loven kan endeligt vedtages.
Ministerrådet består af ministre fra alle 27 EU-lande. Egentlig er der tale om flere
forskellige ministerråd, for det afhænger af, hvilket politisk område der laves lovgivning
om.
Hvis det handler om miljø, udgør miljøministrene Ministerrådet. Hvis det handler om
landbrug, er det landbrugsministrene, som mødes.

21
© Hanne Louise Nielsen/Gyldendal

Ministeren arbejder for sit lands interesser

Når ministrene mødes i Ministerrådet, repræsenterer de deres eget land. Det er med til at
sikre, at de enkelte landes interesser bliver tilgodeset i EU.
Den danske landbrugsminister vil arbejde for det, der er bedst for dansk landbrug.
Ministeren bestemmer dog ikke helt selv, hvad han vil stemme. Han skal repræsentere
den holdning, som flertallet i det danske Folketing har.
På samme måde vil ministrene fra de andre lande prøve at varetage netop deres lands
interesser. Derfor kan det være svært at finde regler, som alle kan være enige om.

Se filmen, arbejdet i EU’s ministerråd

Antallet af stemmer afhænger af landets størrelse

Når der skal vedtages lovgivning i Ministerrådet, prøver man at forhandle sig frem til en
løsning, som alle kan tilslutte sig. Hvis ministrene ikke kan blive enige, stemmer de om
det.
Hvert land har dog ikke lige mange stemmer. Det kommer an på, hvor stort et land man
repræsenterer. Danmark har syv stemmer, mens store lande som Frankrig og Tyskland
har 29 stemmer.
Der er bestemte regler for, hvornår der er flertal for et forslag. I de fleste tilfælde sker det
efter reglerne om ”kvalificeret flertal”.
Der er også nogle områder, hvor det er et krav, at alle landene skal være enige, fx hvis
det er noget, der handler om EU's udenrigspolitik.

22
Kvalificeret flertal

 Et flertal af landene skal stemme for

 Der skal være et flertal af stemmer i Ministerrådet
 De, der stemmer for, skal repræsentere over 65 % af EU's samlede befolkning.

Lav nu den afsluttende opgave 😊

23