Nr. 3. Mel. „-Lover den Herre, den mægtige Konge, med Ære.

Kian# Pris ham frem

2. 4.
Lovsy tiger H erren, som a l tin g miskundelig leder. L o v s y n g e r Herren, som bærer den evige Krone;
Som med de m æ gtige Hænder sin S k a b n in g omfreder! J o r d e r ig er kun hans Skammel, men Himlen h a n s Trone;
Tak ham, o Sjæl! Hans er al Magt,
S ty rk e og Glæde og Held, Æ r e og P r i s være b r a g t
Alt h a n d ig n a a d i g b e r e d e r ! Ham, om hvem Himlene tone!
3. 5.
L o v s y n g e r H e r r e n ! V e ls ig n e ls e kom f r a det høje, L o v sy n g da Herren, min Sjæl, med de himmelske Hære ;
Kom til vort Arbejd og sty rk e d e os i vor Møje; Hvad, som h a r A ande, ophøje h an s Navn og hans Ære!
S y n lig vi k a n Han er dig god,
Spore i S ta d og i L a n d Ak, gor ham a l d r i g imod!
F o r s y n e t s v a a g e n d e Øje. Amen, h an s Aand dig det lære! ,
Efter det Tyske; — Ev.-kr. Sbg.