NATUREN OG UDVIKLINGSLÆREN

Af Sri Aurobindo Ghose.

Vi bringer her en lille afhandling af den for tre aar siden afdøde
indiske filosof og lærer, kendt over hele Indien og højt æret af alle.
Dette blads redaktør mødte ham for mange aar siden i Pondicherry i
Fransk Indien, hvor han boede til sin død som midtpunkt for en
»ashram«, der samlede elever og beundrere ikke bare fra Indien men
ogsaa fra Europa og Amerika. Han var en højt dannet mand, der talte
og skrev baade engelsk og fransk. Da jeg kendte ham udgav han et
tidsskrift ARYA paa begge disse sprog. Siden har han skrevet en
række afhandlinger af filosofisk og religiøst indhold foruden nogle
digtsamlinger. I sine senere aar levede han meget tilbagetrukket og
viste sig kun en gang om aaret for sine elever. J. H.
Videnskaben paastaar at vor jordiske existens er underlagt udvikling; men selv om
det forholder sig rigtigt, at de kendsgerninger som den støtter sig paa er paalidelige, saa
er de almindelige slutninger som den drager af dem, overordentlig skiftende. En tidlang
holder den sig til dem og gaar saa over til en ny almindelighed og dermed til en anden
teori om sammenhængen mellem tingene. Dette gøres endogsaa indenfor fysiken, hvor
man dog kan sikre sig at det er kendsgerninger man har at gøre med, og kan kontrollere
dem ved experimenter. I psykologien, som ogsaa her maa tages i betragtning, eftersom
der er tale om en udvikling i bevidstheden, er usikkerheden endnu større, den gaar fra en
teori til en ny, før den første er blevet ordentligt begrundet, og det hænder at flere
indbyrdes modstridende teorier strides om hegemoniet. Men paa den art flyvesand kan
ingen metafysisk bygning rejses.
Nedarvning, som er en af de vigtigste faktorer hvorpaa videnskaben støtter sig i sin
lære om livets udvikling, er utvivlsomt en kraft og en metode som typen eller arten
benytter for at kunne holde sig uforandret. Men den paastand, at den ogsaa er et værktøj
for en stadig og fremadskridende forandring, er mere end tvivlsom. Dens virkning er
snarere bevarende end evolutionær, det ser ud som om den altid kun med van skelighed
kan tilegne sig et nyt karakteristisk træk, som livskraften forsøger at paatvinge den. Alle
kendsgerninger viser, at en type kan variere indenfor sin art, men der foreligger intet
bevis for at den kan gaa videre end til det. Det er endnu ikke bevist, at en abeart kan
udvikle sig til menneske. Det ser snarere ud som om en type der ligner aberne, men som
har sine egne karakteristiske træk, der ikke tilhører aberne, har udviklet sig indenfor sin
egen naturlige retning, og er blevet til det vi betegner som det nuværende menneske. Det
er heller ikke bevist, at lavere staaende menneskeracer ud af sig har udviklet højere.
Racer med ringere egenskaber og muligheder er gaaet tilgrunde, men der foreligger intet
bevis for, at de har efterladt de nulevende menneskeracer som sine efterkommere. Dog
er det muligt at tænke sig, at en saadan udvikling indenfor typen kan have fundet sted.
 NATUREN OG UDVIKLINGSLÆREN 23-

Det kan indrømmes, at der kan have fundet en udvikling sted i naturen fra stof til liv og
fra liv til tænkning, men der findes intet bevis for at stof har udviklet sig til liv eller
livsenergi til tankeenergi. Alt hvad der kan siges er, at livet aabenbarer sig i stoffet og
tænkningen i det levende stof. Der foreligger ikke noget afgørende bevis for, at en
planteart skulde kunne udvikle sig til dyrisk liv, eller livløst stof til en levende
organisme. Og selv om man en dag opdagede at liv opstaar under bestemte kemiske
eller andre betingelser, saa vilde det dog dermed kun være bevist at livet viser sig under
bestemte fysiske betingelser, men ikke at bestemte kemiske bestanddele kan frembringe
liv eller har været aarsagen til at livløst stof har forvandlet sig til levende. Her som
overalt existerer hvert af tilværelsens trin i sig selv og ved sig selv og aabenbarer sig i
overensstemmelse med sin egen karakter og ved sin egen kraft, og de trin der ligger over
og under er ikke aarsag eller virkning men kun paa hinanden følgende stadier i naturens
sammenhængende trinfølge.
Hvis man saa spørger om hvorledes alle disse forskellige tilværelsestrin og arter faar
existens, saa maa man svare, at de kommer til aabenbaring i stoffet ved den
bevidsthedskraft som ligger i det, — ved den kraft der ligger i ideen, som bygger sine
egne former og arter, for at den iboende aand kan faa kosmisk existens. Den fysiske
frem- gangsmaade ifølge hvilken det i praxis sker, kan paa de forskellige trin og i de
forskellige stadier afvige betydeligt, skønt vi muligvis kan spore en fundamental lighed
i det der sker. Den skabende magt benytter maaske ikke bare en men mange forskellige
metoder og sætter samtidig flere kræfter igang. I stoffet sker det ved at skabe uendeligt
smaa dele, som er ladet med kolossal energi. Ved at de talmæssigt og efter en bestemt
plan forbindes, bevirkes fremkomsten af større smaadele paa
NATUREN OG UDVIKLINGSLÆREN