“Den gode” og “ den dårlige” psykologistuderende

• En konstruktion af italesættelser?

Bachelorprojekt
Indholdsfortegnelse

Abstract ……………………………………………………………………………………

Indledning ………………………………………………………………………………..

Problemformulering ………………………………………………………………………

Forskningsinteresse ….…………………………………………………………………….

Genstandsfelt ………………………………………………………………………………

Projektet videnskabsteoretiske tilgang ………………………………………………………

Opsamling af socialkonstruktionismens konkrete rolle i projektet ……………………

Metodologiske overvejelser og valg ………………………………………………………..

Introduktion til diskursanalyse og operationalisering af begreber ……………………

Analys ……………………………………………………………………………………..

• Den faglige og den sociale studerende ……………………………………………

• Hvorfor frivilligt- og studierelevant arbejde?……………………………………
• Karakterernes betydning for subjektspositioneringer …………………………
• Faktorer der spiller ind i positionen som “den gode studerende” …………….
• De studerendes valg i forhold til strukturen på psykologistudiet ……………..
• Positive og negative følelser udløst af eksamensperioden ……………………….

Diskussion …………………………………………………………………………………
• Ove Kaj Pedersen - Konkurrencestaten ………………………………………..

Konklusion og afsluttende refleksioner …………………………………………………

Litteraturliste ………………………………………………………………………….

Bilag ……………………………………………………………………………………..
• Transskriptioner:
• Ida …………………………………………………………………….
• Ane ……………………………………………………………
• Lotte ……………………………………………………………
• Malte ……………………………………………………………
• Interviewguide …………………………………………………………………………
Abstract
The purpose of this project is to examine how psychology students characterize “the good” and “the
bad” students. With interviews as our main source of data we have made a qualitative study of the
statements of four psychology students. Our theoretical basis of science is social constructivism, which
is why we have used discourse analysis. The project focuses on how psychology students use language
to position themselves in relation to the dominant discourse at the University. We found it interesting
how the students construct themselves and their own positioning through each other.
These observations inspired us to analyze the statements of the participants using the theory of power
by Michel Foucalt. The concept of power created an understanding that various discourses were either
inclusive or exclusive. Furthermore, we used the concept of positioning by Bronwyn Davies and Rom
Harris. The project is based on an understanding that the way in which psychology students use
language helps to create and construct subject positions. The purpose of the project is not to generalize
but instead to draw attention to/to create focus on existing discourses and statements.

Indledning

Aldrig har der været så mange ansøgere til de videregående uddannelser i Danmark som i 2021
(Uddannelses- og forskningsministeriet, 2021), hvilket medfører en større konkurrence om
studiepladserne. Befolkningen bliver altså bedre og bedre uddannet, dette kan bl.a betragtes som en
naturlig del af et øget karakterkrav. Det kan udledes fra en artikel af TV2 samfund, at blandt andet
psykologistudiet ligger i top ti over danske uddannelser med den højeste adgangskvotient i 2021, som
ligger på et karaktergennemsnit på 10,8 (Bjerg, Magnus og Nuh, Said, 2021). De studerende skal forud
for optag på disse uddannelser erhverve sig høje karakterer for at leve op til de høje adgangskvotienter,
hvorfor dette præstationsniveau kan fremstå som måden, hvorpå man er en “god studerende” og derfor
kan være svær at slippe efter optag på uddannelsen.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens udtaler i en tale på Uddannelses- og

Forskningspolitisk Topmøde på DTU, at det skal være ambitiøst at læse på universitetet, men at der
lige nu er en voksende gruppe, hvor presset ikke bliver en positiv drivkraft, men noget der spænder ben
for de universitetsstuderende (Uddannelses- og forskningsministeriet, 2019). Halsboe-Jørgensen udtaler
i talen, at det vi skal se på for at løse problemet, er blandt andet optagelsessystemet, underviserne,
studiekulturen og dermed de fællesskaber, der skabes heri (ibid). Halsboe-Jørgensens tale åbner op for
en dybere undren, om der er sket en skævvridning i forståelsen af kravet om ‘at leve op til’
uddannelsessystemets høje karakterkrav til individet.

Projektets ærinde er at undersøge diskurser på psykologistudiet, og dermed hvilke subjektpositioner de

studerende taler sig frem i. Vi interesserer os derfor for at undersøge, hvilke hegemoniske
interventioner de studerende opnår og hvilke af disse forståelser, som er dominerende hos den enkelte.
Derfor undersøger vi et indefra perspektiv gennem kvalitative interviews af studerende på uddannelsen
i ønsket om at forstå deres selvfølgelige tænke- og handlemåder lidt mindre selvfølgeligt.
Psykologistudiet er netop en uddannelse med en høj adgangskvotient, og derfor vil vi se nærmere på
skillelinjen mellem “den gode studerende” og “den dårlige studerende” på netop denne uddannelse.

Problemformulering

Hvordan italesætter psykologistuderende “den gode studerende” og ”den dårlige studerende” på

psykologistudiet?

Forskningsinteresse

Forskningsinteressen for projektet er bl.a. skabt i kølvandet af en undersøgelse lavet af Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA), som har undersøgt et perspektiv på studerendes trivsel: de belyser
studerendes følelser i relation til studiet (Danmarks Evalueringsinstitut, 2019). Rapporten viser, at de
studierelaterede følelser hænger sammen med vigtige aspekter af studielivet (ibid: 5). I en
trivselsundersøgelse lavet af Dansk Psykologi Forening fra 2018 kan det udledes, at indre og ydre
præstationspres og konkurrence er signifikant forbundet med mindre trivsel og et højere stressniveau
blandt de psykologistuderende. Ydermere har en høj arbejdsbyrde og en manglende kontrol herover
samme indflydelse. Det kan udledes af undersøgelsen, at en stor del af de psykologistuderende oplever
en udpræget følelse af at være bagud, uafhængigt af hvor mange timer de reelt bruger på studiet
(Trivselsundersøgelse, 2018: 16). Undersøgelsen viser, at 40,5% af de psykologistuderende har et højt
stressniveau, som er signifikant forbundet med bekymringer omkring økonomi, ydre krav i form af høj
arbejdsbyrde, indre og ydre præstationspres og konkurrence særligt i forhold til at tilegne sig de rette
kompetencer til det gode CV samt en følelse af ikke at kunne stoppe op og tage det roligt med studiet,
når behovet for det kommet (ibid: 6).

Vi kan med ovenstående undersøgelser se en række forhold, som strukturerer sammenhængen mellem
dårlig trivsel på studiet, højt stressniveau og ydre krav. Vi arbejder videre med disse strukturer i vores
analyse af positionerne som “den gode studerende” og “den dårlige studerende”.

Genstandsfelt

Vores genstandsfelt er diskursen på psykologistudiet. Projektets perspektiv er de studerendes oplevelse

af, hvem “den gode studerende” og “den dårlige studerende” er, og hvordan de positionerer sig i
forhold til disse kategorier. Ordet “god” er lig med det, at leve op til de krav og forventninger, der
bliver stillet til den studerende, og ordet “dårlig” er dermed, når man ikke lever op til disse krav og
forventninger. Begrebet diskurs henter vi fra socialkonstruktionismens forståelsesramme. Vi forstår
derfor diskurs, som en gruppe af ytringer inden for samme diskursive formation dvs. diskurs afgør
betingelserne for subjektets konstruktionsarbejde, ud fra de muligheder der ligger i kulturen (Hansen,
Nanna og Christensen, Gerd, 2015:19). “Den gode studerende” og “den dårlige studerende” får sin
mening gennem diskurserne, hvorfor diskursbegrebet sætter rammerne for, hvordan vi kan tale og
dermed også tænke. Begrebet handler om italesættelser og fungerer som sociale praksisser (Jørgensen,
Marianne Winther og Philipsen, Louise, 1999: 124). Vi forstår derfor, at dette konstruktionsarbejde
foregår gennem diskurs, hvilket gør subjekter til konstituerende og konstitueret af diskurs.
Projektets videnskabsteoretiske tilgang

Følgende afsnit vil introducere og behandle projektets videnskabsteoretiske forankring. Vi undersøger

italesættelser, hvorfor projektet er funderet i socialkonstruktionismen. Vores forståelse af viden er, at
den skabes i proces gennem social udveksling (Gergen, Kenneth J., 1985: 266). Gergen skriver i sin
artikel fra 1985, at “the objective criteria for identifying such “behaviors,” “events,” or “entities'' are
shown to be either highly circumscribed by culture, history, og social context or altogether
nonexistent”. Forståelsen af verden er derfor et produkt af den sociale udveksling mellem mennesker i
en given kultur. Den psykologistuderendes måde at positionere sig i henhold til “den gode studerende”
og “den dårlige studerende” er derfor interessant i lyset af et socialkonstruktionistisk ståsted, da
forståelsesprocessen er et resultat af personer i aktiv relation med hinanden (ibid: 267).

Socialkonstruktionismen fremhæver sproget som det grundlæggende element, da man her ikke forstår
noget uden om sproget. I positionen som socialkonstruktionister bliver det derfor interessant, at se hvad
der skabes gennem sproget (Christensen, Gerd, 2012: 71). Man kan sige at diskursen fører til
videnskabens interessefelt, og her skelnen mellem væsentligt og uvæsentligt. I forlængelse af dette
forstås videnskaben, som det der konstruerer sandheder. Der gøres i socialkonstruktionismen op med
essentialismen, altså den tanke, at ting og individer rummer en essens eller en kerne (ibid: 72).
Identiteten ses altså som en process, der er flydende og socialt konstitueret og konstituerbar. Denne
identitet er dermed også kontekstafhængigt og divergerende i forskellige sociale sammenhænge.
Sproget og italesættelser siger noget om en given kulturs forståelse af verden: “conceptions of
psychological process differ markedly from one culture to another” (ibid). Dermed tænkes diskurser
som formende for subjektet, hvorfor fokus her ligger på konstruktionsprocesser (ibid).

Vores fundament for analysestrategien findes i Michel Foucaults forståelse af relationen mellem
historie, sprog og individ. I nedenstående stykke vil vi derfor beskrive Foucaults teori om magt/viden
og subjektet, da hans forståelse er grundlæggende for denne måde at tænke på. Først og fremmest
definerer Foucault diskurs som ‘det, der tales om’ og ‘de sagte ting’, der definerer et vidensfelt
tilsammen (Foucault, Michel, 1983: 18). I forlængelse af det, er vi interesseret i at anvende Foucaults
magtbegreb. Hans magtbegreb skal forstås som produktivt. Magt bliver derfor en del af det sociale, da
det konstituerer diskurser, subjekter og viden, en produktiv magt filtrerer altså alle sociale relationer.
Hans magt/viden begreber forudsætter hinanden gensidigt (Jørgensen og Philipsen, 1999: 23), hvorfor
viden må forstås i relation til, at diskurser er med til at producere subjektpositioner ud fra den viden vi
har (ibid: 23). Dette leder til projektets subjektetforståelse: at subjekter skabes i diskurs (ibid: 24). Magt
skaber altså subjektpositioner gennem italesættelser, mere om dette i projektets operationaliserings
afsnit.

Opsamling af socialkonstruktionismens konkrete rolle i projektet

Projektet retter sig altså mod de studerendes positionering i studielivet og den måde det bliver italesat
gennem interviewene. Af den grund er det netop interessant at se, hvordan de psykologistuderende taler
om sig selv, om hinanden og studielivet. Vi betragter, hvad der skabes gennem subjektet som sandt og
falsk. (Gergen, 1985: 267). Denne forståelse af produktions- og betydningsforhold trækker på Foucault,
som kort sagt mener, at vores tænkning er kulturelt formet, derfor blandt andet influeret af interesser,
regler, tabuer samt indlejret i institutioners praksisser. Vi har altså brug for en historisk bevidsthed om
vores nuværende forhold for konceptualisering (Foucault, 1993: 209 ).

Ved at analysere det der omtales og opfattes som ”naturligt”, kan det afsløres og vises som historisk og
menneskeskabt - og dermed foranderligt. Gergens afvisning af muligheden for at opnå én Sandhed om
fænomeners væsen, umuliggører dog ikke vores interesse i at opnå en forståelse af de lokale Sandheder
inden for et fællesskab, som i dette projekt er psykologistudiet (Hansen og Christensen, 2015: 24).

Metodologiske overvejelser og valg

Følgende afsnit vil præsentere og uddybe de metodiske overvejelser og valg, vi har gjort os før, under
og efter vores empiriindsamling. Undersøgelsen omfatter 4 kvalitative interviews. Disse perspektiver
giver mulighed for at undersøge de forskellige subjektpositioner, som opstår på psykologistudiet, samt
hvordan fænomener italesættes af de psykologistuderende, når de trækker på tilgængelige diskursive
ressourcer.

Vi har valgt at benytte os af en semistruktureret interviewstruktur for at skabe de bedste forudsætninger

for at gøre samtalen fri og åben, men samtidig lade vores interviewguide danne ramme for interviewene
(se bilag 5 for interviewguide). Vi er bevidste om, at vi ikke kan tage os selv ud af ligningen.
Interviewpersonerne vil altid blive påvirket af os i interviewsituationen, baseret på
socialkonstruktionismens grundlæggende idé, at intet af det, vi regner for virkeligt, kan forstås friholdt
af den sociale kontekst, hvori det indgår (Hansen og Christensen, 2015: 13).

I vores udarbejdelse af empiri til projektet har vi inddraget 4 studerende og deres personlige liv, hvilket
betyder, at vi har måtte gøre os overvejelser om de etiske principper, som er gældende i dette arbejde
(Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, 2009: 86). Det har været væsentligt at tage stilling til principper
som fortrolighed og samtykke. For at imødekomme dette har vi gjort vores interviewpersoner
opmærksomme på, at vores ærinde med interviewene er at inddrage dem i vores bachelorprojekt - og
fået samtykke til dette. Af samme grund har vi valgt at anonymisere hele materialet og dermed også
alle deltagerne, som vi har givet følgende navne: Ida, Lotte, Ane og Malte. Vi har anonymiseret vores
interviewpersoner og behandlet materialet fortroligt for at beskytte deres identitet.

Introduktion til diskursanalyse og operationalisering af begreber

Vi vil i det følgende operationalisere den strategiske tilgang til vores socialkonstruktionistiske analyse.
Analysen tager sit udgangspunkt i den måde, hvor de studerende taler om sig selv og andre
(Christensen, 2012: 73). Diskursanalyse kan ikke benyttes løsrevet fra ontologiske og epistemologiske
præmisser for metodologiske måder at gribe forskning an på samt sprogets rolle i konstruktionen af den
sociale verden, hvorfor den hænger uløseligt sammen med den socialkonstruktionistiske
videnskabsteori. Diskursanalysen skal bidrage til vores interesse i at belyse, hvordan noget bliver
umuliggjort eller muliggjort på psykologiuddannelsen i kraft af måder, hvorpå de studerende italesætter
deres studieliv, dvs. hvordan forholdet mellem “den gode studerende” og “den dårlige studerende” tales
frem (ibid: 44).
Vi har valgt at kombinere elementer fra forskellige diskursanalytiske perspektiver med inspiration fra
Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips’ bog: Diskursanalyse som teori og metode (1999).
Jørgensen og Phillips kommer med deres bud på, hvordan man kan opdele diskursanalyse i tre
hovedretninger. De beskriver bl.a. Ernesto Leclau og Chantel Mouffes diskursteori og Jonathan Potter
og Margaret Wetherells diskurspsykologi, som vi har fundet brugbare at anvende i projektet.

Det interessante ved at benytte diskurspsykologi er deres fokus på individets håndtering af diskursen i
hverdagssituationen og deres empiriske fokus på det aktive sprogbrug (Jørgensen og Phillips, 1999:25:
16). Vi benytter os af Potter og Wetherells fokus på konstruktion af selvet og ‘den Anden’, ved at
undersøge, hvad folk gør med deres tale samt de diskursive ressourcer, som trækkes på i disse
praksisser (ibid: 123). Potter og Wetherells beskriver, hvordan vi må forstå selvet: “There is not 'one'
self waiting to be discovered or uncovered but a multitude of selves found in the different kinds of
linguistic practices articulated now, in the past historically and cross-culturally.”(Potter, Jonathan og
Wetherell, Margaret, 1987: 102). Det vigtige aspekt er netop konstitutionen af subjekter og identitetet,
da selvet opfattes som et diskursivt subjekt. Vi kan altså undersøge “den gode studerende” og “den
dårlige studerende” ud fra italesættelser, fordi projektet bygger på en tanke om, at de studerende bruger
diskurser aktivt som ressourcer (ibid: 103).

Med diskursteorien for øje kan man sige, at diskurserne på psykologistudiet er i evig kamp med
hinanden om at fastlåse sprogets betydninger på deres måde, hvorfor nøglebegrebet “diskursiv kamp”
er interessant at anvende (Laclau, Ernesto og Mouffe, Chantal, 1985: 122). Diskurs kan aldrig forstås
som en lukket enhed, da den konstant dannes i kontakten med andre diskurser. Diskurserne, som
repræsenterer forskellige måder at forstå og tale om den sociale verden på, kæmper derfor hele tiden
mod hinanden for at opnå hegemoni (ibis: 93). I relation til dette forholder vi os også til antagonisme.
Vi bruger begreberne til at forstå de psykologistuderendes subjektpositionering dvs. kampen om
betydningsdannelse. Begrebet antagonisme betegner den konflikt subjektet oplever, når forskellige
identiteter udelukker eller gensidigt står i modsætning til hinanden (ibid: 122). Hegemoni defineres
som enighed inden for en bestemt diskurs, altså den dominerende forståelse. Hegemonisk intervention
fungerer som en fastlåsning på tværs af diskurser, som antagonistisk kolliderer. Dvs. at én diskurs igen
alene dominerer og personen ikke længere står i en konflikt mellem to identiteter (ibid: 121).

Foucaults tankegang hjælper os til at tydeliggøre, hvad der igennem italesættelser bestemmer, hvad der
er korrekt og ukorrekt på studiet. Og dermed også hans vidensbegrebet, som kan sige noget om det
sande og forkerte (Jørgensen og Phillips, 1999: 25). Nærværende analyse fokuserer på diskurs som ‘de
sagte ting’ ud fra forholdet mellem inklusion og eksklusion, og måden hvorpå dette skaber betydning
for de studerende (Christensen, Gerd og Hamre, Bjørn, 2018: 124). Gennem analyse af de diskursive
processer kan vi se, hvad de psykologistuderende tillægger som værende sandt eller falsk i relation til
subjekt positioneringen af “den gode studerende” og “den dårlige studerende” (Foucault, Michel,
1983:212).

Måden hvorpå de psykologistuderende bruger sproget, er med til at skabe og konstruere

subjektpositioner. Positioneringsbegrebet henter vi fra Bronwyn Davies og Rom Harris artikel om
Positioning: The discursive Production of selves. Begrebet skal forstås på grundlag af et immanent syn,
hvor sproget kun eksisterer ud fra de konkrete kontekster, som det bruges i (Davies, Bronwyn og
Harris, Rom, 1990: 43). Mennesker positioneres altså gennem diskursive praksisser, hvorfor
positionering også skal forstås som et dynamisk koncept. Positionering ud fra diskurser kan ikke
reduceres til ren adoption af bestemte rammer, selvom disse rammer typisk hænger sammen med
bestemte diskurser - og derfor medfølger mulige positioner som subjektet kan positionere sig ud fra
(ibid: 54). Paradigmet anerkender både at diskursen er kraftfuld og konstituerer diskursive praksisser
samt, at mennesket er i stand til at tage valg i forhold til disse praksisser. Den konstruerende kraft af
diskursiv praksis ligger derfor i dens etablering af subjektpositioner (ibid: 46). De forskellige diskurser
som individet møder, giver derfor subjektet flere positioner at tale ud fra.

Analyse

I denne del vil vi analysere vores empiri ud fra ovenstående teori. Vi vil se på, hvilke subjektpositioner
der bliver konstrueret, samt på hvad de studerende taler frem som det “gode” og det “dårlige”.
Derudover har vi fundet det interessant at fremanalysere, hvilke “rigtige” og ”forkerte” handleområder
de har i deres repertoire. Ud fra vores empiri har vi kunnet se nogle gennemgående temaer i deres
italesættelser i relation til positionen som “den gode studerende”. Derfor er analysen struktureret ud fra
disse temaer i forhold til positioneringen som “den gode studerende” og “den dårlige studerende”.

Den faglige og sociale studerende

Trivselsundersøgelsen lavet af Dansk Psykologi Forening udleder, som tidligere nævnt, at den høje
arbejdsbyrde og følelse af at være bagud med læsning, forberedelse etc. på psykologistudiet er
forbundet med mindre trivsel og højere stressniveau. Der bliver lagt stor vægt på, at studiet er
selvstændigt i vores interviews. Derfor tyder det på, at de studerende selv må regulere på, hvordan de
skal forholde sig til, hvor meget de investerer i det store pensum, de sociale arrangementer, som
tilbydes gennem studiet, og deres privatlivs plads i alt dette. Vi vil i det følgende dykke ned i de
studerendes italesættelser af dem selv og de andre på studiet. Der analyseres ud fra, hvordan de taler sig
selv frem som “den gode studerende” og “den dårlige studerende” i relation til det faglige og sociale.
Fokus er på de elementer, som de studerende italesætter som værende vigtige i positionerne. Ida udtaler
følgende:

Ida: (…) jeg har også nogle gange kigget lidt på andres studier og tænkt “ah det har nogle
fordele i forhold til work-loade… altså arbejdsmængde”, det kan man jo også med studiet
psykologi selv regulere på, fordi det er så selvstændigt, men jeg tror, at jeg har følt, for at kunne
gøre det tilfredsstillende, så har det krævet en hvis mængde, som der måske nødvendigvis ikke
har været på andre studier. Så derfor har jeg nogle gange sammenlignet, når jeg synes, jeg har
lidt hovedpine og nogle andre måske ikke skal læse den samme mængde. Men det er jo samtidig
et valg, som jeg har været enormt glad for. Jeg vil ikke have valgt anderledes i dag, men derfor
tror jeg da stadig, at man sådan kigger lidt til andre sider og tænker, hvordan ens liv ville have
været, hvis man havde læst det. (Bilag: 1, 9)
Ida vil “ikke have valgt anderledes i dag”, selvom psykologistudiet til tider giver hende hovedpine.
Hun siger, at hun nogle gange sammenligner sig med andre studier, og det at nogle andre måske ikke
læser den samme mængde som hende selv. Hun benytter sig af adverbiet “måske” i sammenligningen
med ‘de Andre’. Det tyder på, at hun har en hvis afstandstagen til denne sammenligning. Med adverbiet
måske får sammenligningen en lav grad af sandhedsværdi i relation til, at hun markerer meget tydeligt,
at hun ikke fortryder sine valg. Ida er en studerende, som bruger meget energi på læsning og taler i
citatet studiet frem som værende “så selvstændigt”. Til trods for at hun sammenligner sig i forhold til
læsemængden på andre studier, så siger hun også, at studiet er meget selvstændigt, og at det er “et valg,
som jeg samtidig har været enormt glad for”. Det viser, at Ida står ved, at hun til tider får hovedpine af
arbejdsmængden og har lyst til at gøre det tilfredsstillende, selvom det forudsætter, at hendes liv måske
ville have været anderledes, hvis hun havde valgt et andet mindre krævende studie. Denne hegemoni
omkring hendes identitet som værende den fagligt “gode studerende” kommer særligt til udtryk, når
hun siger, at hun er “enormt glad” og “ville ikke have valgt anderledes”.

Desuden er det interessant, at hun sidst i citatet siger, “man” kigger lidt til andre sider og hvis “man”
havde læst noget andet. Ved at hun benytter sig af pronomenet “man”, distancerer hun sig fra
positionen, som den studerende der faktisk ikke er helt glad for sit studie. Hun taler i citatet sig selv
frem, som en der prioriterer at læse dvs. en studerende, som har fokus på fagligheden. Dette kommer til
udtryk, idet hun italesætter, hvor meget energi hun selv har og bruger på læsning: “jeg har følt, for at
kunne gøre det tilfredsstillende, så har det krævet en hvis mængde”. Citatet siger noget om, at hun
positionerer sig som en faglig studerende, som står ved, at det kræver en “hvis mængde”, at kunne gøre
studiet tilfredsstillende, her refererer hun til læsemængden. Ida italesætter tidligere i interviewet, at hun
“har brugt rigtig meget tid på det her studie”. Interessant for følgende citat er bl.a., hvordan hun
konstruerer sig selv og ‘de Andre’ gennem denne faglige praksis:

Ida: Jeg har brugt rigtig meget tid på det her studie. Helt vildt meget tid. Det er både fordi jeg er
blevet fanget af det, men nok også ud fra de krav, som vi har talt om (...) jeg læser meget mere
end 37 timer om ugen. Også så meget, at der er nogle, som siger der på holdet, at det nytter ikke
noget, at nogen læser det så godt og andre de læser det mindre godt. (...) men jeg har bare været
helt optaget af det. Jeg har virkelig virkelig bare blevet bidt af det. (Bilag: 1, 8)

For citatet er pointen blandt andet, at de studerende griber fagligheden på studiet forskelligt an.
Muligvis fordi det er så selvstændigt og at man selv kan regulere på det, som Ida beskriver. Hun siger,
at nogen “læser det så godt” og “andre de læser det mindre godt”, denne italesættelse bekræfter, at hun
positionerer sig selv som en “god studerende” ud fra det at leve op til kravene og bruge “helt vildt
meget tid” på studiet. Hun italesætter både, at det er et problem, at hun læser så meget, hvorfor hun
ekskluderes fra denne måde at gribe studiet an på, og må forsvare sige selv ved at sige “jeg har bare”
og “jeg har virkelig virkelig bare”.
Samtidig italesætter hun også et tydeligt skel mellem to typer: dem som læser meget, hvor hun selv er
inkluderet i denne subjektposition, og den anden type, som læser mindre godt. Her positionerer hun de
andre som nogle, der lever mindre godt op til positionen som ‘den faglige studerende’, hvorfor de
eksluderes fra denne position. Med disse italesættelser, positionerer hun sit subjekt i forhold til denne
antagonisme, hvorfor den sande subjektpositionering for Ida er en hegemoni som fagligt engageret.
“Den gode studerende” italesættes derfor som fagligt engageret.
Vores informant Lotte italesætter også sig selv i relation til fagligheden, men også med fokus på det at
være social. Vi vil argumentere for, hvordan hun i citatet italesætter disse identiteter som en antagoni,
der gensidigt udelukker hinanden:

Lotte: ... man kan jo godt mærke, når nogle lige siger, amen nu har de lige læst. Det er mest ift.
det der med at læse ik’. Altså den der samvittighed igen, hvis man ved at nogle af dem fra
studiegruppen, eller nogle af de andre piger har brugt alt deres tid på at læse, og jeg netop så
lige har lavet noget andet eller et eller andet, hehe. Der kan man godt nogle gange sådan lige
sammenligne. Altså sådan “fuck ja, nu skal jeg jo også lige få læst alt det der inden i morgen”
(...) Men igen så har vi ret forskellige studieliv. Nogle bor lige op og ned af uni, (...) så det er jo
deres første prioritet (...) Og der prøver jeg at lade vær, det kan jeg aldrig måle mig med - og
hun vil jo også alt det vilde og store og phd og alt det der. Der er også bare nogle gange, hvor
nogle af dem som jeg hænger ud med, de er virkelig også fagligt dygtige - og som gerne vil alt
det og hele den vej. Det prøver jeg at finde ro i, at der kan jeg ikke sammenligne mig. Altså
fordi det ville være helt dumt, for ellers så hehe, det ville ikke være godt at gøre det. (Bilag: 3,
24)

Lotte taler sin egen subjektposition frem som en studerende, der netop kan navigere i ‘lidt af det hele’,
altså hele studielivet. Hun italesætter, at “det er mest i forhold til det med læsningen ik” at hun
sammenligner sig med sin studiegruppe. Samtidig siger hun også sidst i citatet, at hun prøver at finde ro
i, at hun ikke kan sammenligne sig, fordi de har “ret forskellige liv”. På den her måde konstruerer hun
sig selv som en “god studerende” ved bevidst ikke at sammenligne sig med dem, som hun “hænger ud
med”, som “virkelig også er fagligt dygtige - og som gerne vil alt det og hele den vej”. Lotte
konstruerer her ‘de Andre’, som dem hvor studiet er deres første prioritet, og som bruger alt deres tid
på at læse. Det er interessant at bemærke, hvordan Lotte italesætter og konstruerer ‘den Anden’
studerende i citatet, da den i høj grad minder om Ane.

Lotte står i en diskursiv kamp mellem to identiteter: på den ene side den fagligt engagerede, som
hendes medstuderende og Ane, og på den anden side den socialt engagerede. Disse
konstruktionsmuligheder udelukker gensidigt hinanden, hvilket Lotte også italesætter ved at sige, “der
kan jeg ikke sammenligne mig”. Hun positionerer til dels sig selv som “den dårlige” faglige studerende,
ved at tale sin egen identitet ned og de andre studerende op i forhold til denne position. Lotte tager
afstand til positionen ved at sige, “det ville være helt dumt”. Ud fra hendes italesættelser, fremstår hun i
interviewet som en studerende, der også laver andet end at studere - og dermed handler hendes
identitet, som studerende, om andet end at bruge tid på det faglige. Denne betragtning bliver bekræftet
senere i interviewet, da vi spørger hende om, hvor lang tid hun bruger om dagen på studiet. Her svarer
hun:

Lotte: Jeg skulle bruge mere, det tror jeg faktisk (...) fordi når jeg så kommer hjem, så holder
jeg typisk fri faktisk. Fordi så synes jeg, ligesom at man har været i skole og så har man fri (…).
(Bilag 3, 18).

Lotte italesætter, at hun “skulle bruge mere” tid på læsning. Igen italesætter hun sige selv som dårlig i
forhold til den faglige position. Det er altså en antagoni, hun gentagende gange italesætter: På den ene
side burde hun bruge mere tid på studiet, og på den anden side vælger hun typisk at holde fri. Dette
indikerer dog, at hun kommer til en hegemonisk intervention, da hun endnu engang fastlåser sin
identitet, som værende den studerende, der også prioriterer det sociale. I følgende citat italesætter hun
igen denne hegemoni:

Lotter: .... Og jeg er virkelig også glad for det, for ellers havde jeg heller ikke valgt det. Det
fylder og det er en stor del af mit liv, men det er ikke hele mit liv. (Bilag: 3, 24)

De studerendes italesættelser peger imidlertid på, at “den gode studerende” både kan være en
studerende, som er fagligt engageret eller mere socialt engageret alt efter hvilken hegemoni, som
dominerer hos den enkelte. Dvs. hvad de tillægger som vigtige og sande for dem selv og deres identitet.
“Den dårlige studerende” er derfor ikke en position, som den enkelte indtager bevidst i denne
sammenhæng, men nærmere noget den studerende tager afstand fra og gennem ´de sagte ting´
positionerer ‘den Anden’ som.

Hvorfor frivilligt- og studierelevant arbejde?

I følgende afsnit vil vi fremanalysere de studerendes italesættelser omkring, den rolle studiejob og
frivilligt arbejde spiller for dem. I forhold til dette er det interessant at se på, hvordan de positionerer
sig som “den gode studerende” og “den dårlige studerende” gennem deres sprogbrug i relation til dette
emne. Alle fire informanter italesætter vigtigheden af at have enten frivilligt og eller studierelevant
arbejde udover studiet. Følgende interview uddrag er et eksempel på dette:

Ane: (...) Vi snakker også om det her… altså det har også fyldt meget, det her med øhm.. Før
vi havde studierelevante job, hvor vigtigt det var. Der var en del pres, hvis man ikke havde det
endnu, allerede på første semester, hvor tutorerne anbefalede det. (Bilag: 2, 15)

Ud fra citatet er Ane her i en position, hvor hun har fået et studierelevant arbejde og dermed opnået en
af de “vigtige” ting ved at være en “god studerende”. Ydermere siger hun “der var en del pres, hvis
man ikke havde det endnu”, her italesætter hun altså implicit, at hvis man ikke havde fået det endnu,
var man altså ekskluderet fra positionen, om at have styr på sit studieliv i og med, at der var en del
“pres” omkring at få frivilligt- og studierelevant arbejde. Hun gør altså studiejobbet til en måde at
positionere sig selv på, som en af dem der “selvfølgelig” fik et studierelevant arbejde, fordi der var et
press omkring dette og derfor måtte være det “rigtige” at opnå. Det er ud fra Anes italesættelser
omkring frivilligt- og studierelevant arbejde., at det tillægges betydning, som noget vigtigt.
Betydningen omkring vigtigheden af dette forstår Ane som det korrekte og sande at prioritere. Gennem
hendes sprogbrug siger hun som nævnt også implicit det forkerte og ukorrekte, altså måden man er en
“dårlig studerende” på, hvis man ikke prioriterer at have frivilligt- og studierelevant arbejde og ikke
bliver presset over det. Nedenstående citat viser Maltes forståelse af dette:

Malte: Jeg tror, grunden til at jeg har fået et studiejob er for at få noget erfaring til mit
efterfølgende voksenliv. Det har fyldt rigtig meget, den der tanke omkring om, man kan finde
ud af at bruge det, man lærer og gøre brug af det i den virkelige verden - og så selvfølgelig at
det ville hjælpe mig på længere sigt at have haft noget studierelevant på cv’et. (Bilag: 4, 30)
Her italesætter Malte sit individuelle behov for at tilegne sig både frivilligt- og studierelevant arbejde.
som en del af sit studieforløb for at “få noget erfaring”. Malte italesætter, at det er vigtigt for ham at
kvalificere sig til voksenlivet og dermed tage ansvar for sit eget studieliv, ved at bruge det man lærer i
den virkelige verden. Dette er altså Maltes måde at positionere sig selv som “den gode studerende” ved
at forbinde det at have et studierelevant arbejde med noget positivt. Her viser han, at det er noget som
han har gjort sig tanker omkring og valgt bevidst. Derudover ytrer han, “og så selvfølgelig at det ville
hjælpe mig på længere sigt”. Dette siger noget om, at Malte også positionerer sig selv som en
studerende, der tænker langtidssigtet og dermed bruger det studierelevante arbejde til at bane vej ind i
“voksenlivet”. I forlængelse af dette er Anes svar på, om hun har tid til et studierelevant arbejde også
relevant at se nærmere på:

Ane: Hmm altså det hjælper, at der kun er de her to små fag på det her semester, men jeg
skal da også ærligt indrømme, at jeg nok arbejder lidt for meget i forhold til tiden, jeg bruger
på studiet. (Bilag: 2, 14-15)

Her er det tydeligt, hvordan Ane er aktiv i egen subjektivering i og med, at hun er bevidst omkring valg
og prioritet af studierelevant arbejde frem for studiet i sig selv. Ud fra hendes italesættelser, tillægger
hun altså det studierelevante arbejde positive egenskaber. Det er dermed et element, som kan være med
til at positionere hende som “den gode studerende”. Italesættelserne omkring relevansen af
studierelevant arbejde blandt tutorerne og i studiegrupperne har altså gjort indtryk på Ane og fastlåst en
bestemt sandhedsforståelse af det korrekte og rigtige. Det tyder altså på, at hun har positioneret sig ud
fra ‘de sagte ting‘ og på den måde inkluderet sig i diskursen. Ud fra Anes ytring: “jeg skal da også
ærligt indrømme, at jeg nok arbejder lidt for meget i forhold til tiden jeg bruger på studiet.”, kommer
hendes forståelse af, hvordan man er studerende også til syne. “Jeg må ærligt indrømme” er et tegn på,
at hun er indforstået med, at vi implicit deler en selvfølgelig diskurs omkring, at “den gode studerende”
er den, som kan navigere i både studierelevant arbejde og studiet. Ane er dermed lidt tvetydig i hendes
italesættelse, da hun personligt har positioneret sig selv, som en der arbejder for meget i forhold til sit
studie, men samtidigt har taget dette valg bevidst. Hun oplever her et antagonistisk forhold mellem to
identiteter, da de to indentiteter stiller modstridende krav til hendes handlinger på samme tærren. Ud
fra hendes italesættelser kan man se en form for antagonisme, som fører til hegemoni, i det hun har
fastlåst en identitet om at prioritere arbejdet på trods af, at der også er nogle diskurser omkring, at “den
gode studerende” er den, som kan navigere i det hele. Dette paradigme anerkender både, at diskursen er
kraftfuld og konstituerer diskursive praksisser, samt at Ane er i stand til at tage valg i forhold til disse
praksisser, som ikke udelukker hendes positionering som en “god studerende”.

Karakterernes betydning for subjektpositioneringer

Psykologistudiet er som tidligere nævnt i top ti over højeste adgangskvotienter i 2021. Dette indebærer
et højt præstationsniveau gymnasietiden igennem for at opnå bestemte karaktere, som bunder ud i et
højt gennemsnit. Det er derfor interessant at kigge nærmere på de studerendes italesættelser og dermed
positionering i forhold til karakterernes betydning. Vi vil åbne emnet op med følgende citat:

Ane: (…) altså det er jo sådan, at der er et meget højt snit for at komme ind, så jeg vidste
allerede da jeg startede på gymnasiet, at jeg skulle gå all in og klare det godt for at kunne
 komme ind (...) Jeg prøver at slippe den der “få gode karaktere mentalitet”, så jeg er motiveret
af det, som jeg rent faktisk synes er spændende at arbejde med. (Bilag: 2, 11)

Ud fra dette citat får man et indblik i, hvilken rolle karaktere har fyldt for Ane gennem hendes
gymnasietid. Det handlede altså om at “skulle gå all in”. Hun udtaler, at det er en “mentalitet”, som
hun prøver at slippe på psykologistudiet, da hun hellere vil være motiveret af, at det er spændende og
ikke med målet om at få høje karaktere. Hun siger, at hun “prøver at slippe den”, dette viser at Ane
positionerer sig som en studerende, der ikke vil lade sig drive af karakterer, men har taget et aktivt valg
om ikke at tillægge det samme værdi som i gymnasiet. Her tyder det på, at det er en mentalitet, som
hun har svært ved at slippe på universitetet, hvorfor vi var interesseret i Anes italesættelser omkring
karakterernes rolle på psykologistudiet nu. Derfor spurgte vi, om karakterer fylder meget på nuværende
studie, hvortil Ane svarede følgende:

Ane: Det kommer meget an på, hvem du spørger, fordi jeg prøver ikke at lade det fylde, men
jeg kan godt mærke, at når jeg er i eksamensperiode, så kan jeg godt ende tilbage i samme mode
fra gymnasiet, men hvor jeg prøver at minde mig selv om, at de er ligegyldige, og det mere
handler om erfaring, om du har haft et frivilligt arbejde eller et studierelevant arbejde undervejs,
så du kan blive en god psykolog. Men der er jo også andre som… øh, de skal ikke have noget
under 10. (Bilag: 2, 14)

Vi har ligeledes spurgt Ida, som ytrer:

Ida: Mh så tror jeg, det er egne tanker omkring karakter. Altså jeg kan huske, at i introtalen, der
helt tilbage, der sagde institutlederen, “nu har I klaret det værste, nu er I kommet ind, så nu kan
I godt slappe af” agtigt. Som jo egentlig var meget sådan en, “tag det roligt, ikke mere karakter
race”, men jeg tror alligevel, fordi dem der er kommet ind har haft en eller anden strategi
gennem gymnasiet, den tror jeg forfølger mange sidenhen. (Bilag: 1, 5-6)

I begge citater kommer karaktere til udtryk, som noget man ikke skal lade fylde for meget: “så kan jeg
godt ende tilbage i samme mode fra gymnasiet, men hvor jeg prøver at minde mig selv om at de er
ligegyldige og det mere handler om erfaring” - Ane og “dem der er kommet ind har haft en eller anden
strategi gennem gymnasiet, den tror jeg forfølger mange sidenhen” - Ida. De forklarer altså begge en
form for mode og strategi, som de benyttede sig af eller havde i gymnasiet, for at kunne opnå et
bestemt karaktergennemsnit. Dette mode eller denne strategi er ud fra deres italesættelser ikke længere
noget, som de vil praktisere på psykologistudiet. Dette kan skyldes en diskurs, der blev konstrueret
allerede i introtalen, hvor Ida nævner, at der blev hentydet til, at de nu kunne tage det roligt og ikke
længere skulle være i et “karakter race”. Dette er et udtryk for, at de begge har konstrueret en
subjektposition som den studerende, der ikke længere går så meget op i karakter, fordi det er blevet
legitimeret i denne kontekst. Ud fra Ida og Anes italesættelser tillægger de i denne subjektpositionen i
stedet værdi i erfaringen evt. ved at have haft studierelevant job eller frivilligt arbejde. Dette er netop
det, som fremstår vigtigt “så du kan blive en god psykolog” - Ane. Man kan sige, at karaktererne
fremtræder dobbelt betydet, da begge samtidig nævner, at karaktere stadig er noget som fylder på
studiet:
 Ida: Så på den måde kan jeg godt føle, at karaktere kan fylde noget, fordi det bliver et billede
på, hvor godt man har forstået stoffet, eller hvor veltilpas oplevelsen har været. (...) Men det er
ikke et pres udefra. Jeg føler egentlig heller ikke, at den er mellem folk, det er ikke sådan at folk
debatterer det meget. Jeg tror mere, det er en følelse i en selv. Eller sådan har jeg i hvert fald
haft det. Jeg vil gerne forstå det, fordi jeg vil gerne være en god psykolog agtigt. (Bilag: 1, 5-6)

I citatet understreger Ida, at karaktere fylder, da det er et billede på, hvor godt man har forstået stoffet.
Hun italesætter samtidig at karaktere ikke er noget, der bliver talt om og derfor ikke fremgår som et
pres. Gennem denne italesættelse om, at det ikke er noget som “folk debatterer”, tyder det på, at
karakter ikke er blandt ‘det, der tales om’ og derfor den enkelte studerendes eget ansvar at navigere og
positionere sig i denne antagonisme omkring karakterernes betydning. Ane repræsenterer en position i
forhold til forståelsen af, hvordan man bliver en god psykolog nemlig at “det mere handler om
erfaring, om du har haft et frivilligt arbejde eller et studierelevant arbejde undervejs”. Ida
repræsenterer en anden position “... på den måde kan jeg godt føle, at karaktere kan fylde noget, fordi
det bliver et billede på hvor godt man har forstået stoffet (...) Jeg vil gerne forstå det, fordi jeg vil gerne
være en god psykolog agtigt”. På den ene side fylder karaktere kun som en gammel vane og mentalitet
fra gymnasiet, og på den anden side fylder karaktere, fordi det bliver et tegn på, hvor godt man har
forstået stoffet. Begge positioner og forståelser kæmper mod hinanden for at opnå hegemoni hos den
enkelte - samt sandheden omkring, hvordan man bliver en god psykolog.

Lotte: (…) I og med at jeg godt ved, at nogle har haft høje snit for at kunne komme ind, så øhm
så kan man jo nok ikke helt komme uden om, at det har en betydning for folk - det har været en
så stor del af gymnasielivet, at skulle få de der høje karaktere ik. Men det er faktisk ikke noget,
der bliver snakket særlig meget om. (Bilag: 3, 21)

I interviewet med Lotte udtaler hun, at karaktere har en betydning for “folk”. Hun er altså åben
omkring, at det stadig fylder en del på studiet, men distancerer sig selv fra den studerende, der ikke tør
tale om det. Emnet ‘karakter’ fremstår som noget tabubelagt qua ovenstående citater fra Ane og Ida og
i lyset af Lottes, da hun først nævner, at karakter er noget som fylder og derefter siger, at “det er faktisk
ikke noget, der bliver snakket særlig meget om”. Vi blev derfor nysgerrige på dette tabu og spurgte
mere uddybende ind til det:

I: Oplever du, at der er nogle tabubelagte emner på studiet?

Lotte: (…) Mmh skulle det så måske lidt være karakter i virkeligheden. Eller ikke tabubelagt,
men det er måske sådan lidt ehm. Jeg føler faktisk, det er noget man skal være lidt modig, hvis
man spørger ind til, men jeg ved ikke, om det er decideret tabubelagt… det er det måske ikke.
Mh nej jeg kan faktisk ikke rigtig komme i tanke om noget, som skulle være sådan rigtig
tabubelagt i virkeligheden. (Bilag: 3, 24)

Denne italesættelse viser tydeligt, hvordan Lotte ikke rigtig står ved hendes første udmeldelse omkring
karaktere som tabubelagt emne. Hun udtaler, at karaktere er noget “man skal være modig” for at spørge
ind til. Ud fra denne italesættelse danner der sig et indtryk af, at der er noget mere rigtig ved ikke at tale
om karakter. “Det rigtige” opstår ud fra den herskende diskurs, blandt de studerende, omkring at det er
mere korrekt ikke at gå op i sine karaktere. I stedet er det korrekte at præstere for sin egen skyld, fordi
værdien og fokusset ligger i, at det er den individuelle erfaringen der opnåes ved at læse og ved at have
studiejobs, som skal være det motiverende og drivende for “den gode studerende”.

Ud fra de studerendes italesættelser konstruerer de derfor karakterer som et tabubelagt emne, men vil
samtidig ikke være ved, at det er tabubelagt. Herigennem kommer inklusion- og eksklusionsbegreberne
også til syne, da subjekterne bakker hinanden op i at karaktere ikke skal styre en, samt ikke tales om,
hvilket derfor bliver det inkluderende. De taler om sig selv, som dem der forsøger ikke at lade
karaktere fylde, men “der er jo også andre som… øh, de skal ikke have noget under 10”- Ane. Ved at
italesætte ‘de Andre’ kan Ane tage afstand til dette og vælge en anden subjektposition, som den
studerende der ikke taler om karakterer, fordi hun ikke lader det fylde. Det ukorrekte, og dermed det
ekskluderende, fremstår derfor her, som dem der har behov for at tale om det, da man her skal være
“modig”. Endnu en pointe for analysestykket er, at vi på baggrund af citaterne kan se den diskursive
magt som afgørende for, hvad der betragtes som viden, altså at man ikke længere skal tillægge så
meget værdi i karakterer.

Faktorer der spiller ind i position som “den gode studerende”

I ovenstående afsnit, blev det tydeliggjort, hvordan Lotte, Ida og Ane positionerer sig i forhold til
karakter. Alle udtrykte på hver deres måde, at de positionerede sig som studerende, der ikke bruger alt
deres energi på at opnå gode karakterer. Dog ses det ud fra deres italesættelser, at det var deres
karakterer, som kategoriserede dem som “de gode studerende” i gymnasietiden, hvilket følgende citat
viser:

Ane: (...) så det fyldte enormt meget, og det gik da også ud over mit sociale liv. Jeg husker også mest
gymnasiet for, at det bare handlede om at skulle stræbe efter karakter…. høje karakterer. (Bilag: 2, 11)

I og med at Ane nævner “det gik da også ud over mit sociale liv”, kan det tyde på, at hun tillægger det
sociale liv en større betydning på psykologistudiet end i gymnasiet. Det kan derfor fremstå, som noget
hun ikke vil risikere at ofre igen, da det for Ane er en mindst lige så vigtig faktor i positionen som “den
gode studerende” som det faglige. For at undersøge Anes forståelse af det sociales betydning for
hendes position nu, spurgte vi yderligere ind til dette:

I: Hvad bruger du mest tid på i din hverdag?

Ane: Lige nu bruger jeg faktisk mest tid på arbejde og frivilligt arbejde, og så er jeg også glad
for at dyrke crossfit og så mit sociale liv, så ja... Der er en del. (Bilag: 2, 16)

Her fremgår det, at der er en del elementer, som Ane tillægger værdi i at prioritere for at leve op til
positionen, som den studerende der kan navigere ‘i det hele’. Ud fra hendes svar kommer det til udtryk,
at det faktisk er hele hendes liv uden om studiet, som hun bruger mest tid på lige nu. I relation til dette,
er det tydeligt at se, at Ane også positionerer sig i forhold til ‘den faglige’ og ‘den sociale’ studerende,
som vi nævnte i første analysepunkt. Det der ligger uden om selve studiet fremstilles, som det hun
bruger mest tid på. I samme kontekst spurgte vi Lotte ind til studiemiljøet på psykologistudiet:
 Lotte: (..) jeg har faktisk et rigtig godt studiemiljø. Jeg har fået skabt mig nogle gode venskaber,
hvilket betyder ret meget (...) Vi er en studiegruppe på fire, som holder virkelig tæt sammen, og
har gjort det siden start, som bor lige omkring hinanden. Og så har jeg nogle piger, som jeg
vinterbader lidt med. Det er en anden studiegruppe, hvor de kun studerer sammen, men vi slår
os sådan lidt sammen socialt. Øhm og det er også fire piger. Så jeg har faktisk et ret godt
studiemiljø. Det er jeg faktisk sindssygt heldig med, fordi jeg ved at der er nogle, som det har
været sindssygt svært for. Også bare det med studiegruppe, som slet ikke har fået det op og
køre… (Bilag: 3, 19)

Her italesætter Lotte, at hun har et godt studiemiljø, hvor hun har skabt sig gode venskaber. I og med at
hun udtaler “jeg ved at der er nogle, som det har været sindssygt svært for”, tyder det på, at det er noget
flere stræber efter at opnå, men ikke alle helt lykkes med. Lotte tillægger det sociale fællesskab stor
værdi og udtrykker også, at hun er bevidst om, hvor heldig hun er “det er jeg faktisk sindssyg heldig
med ”. I nedenstående udtrykker Lotte, hvad der er vigtigt for hende at prioritere i hendes positionering:

I: Det virker også til, at du prioriterer mange andre ting i dit liv også end bare dit studie?

Lotte: Det er virkelig rigtigt. Altså helt vildt. Absolut. Det gør jeg nemlig. Og det er også
derfor, det er så vigtigt for mig at sige, at jeg holder også fri. Jeg holder også fridage. Haha
jeg læser ikke 5 timer på alle mine fridage. Øh fordi det er mega vigtigt for mig - og nemlig
også derfor, at jeg nogle gange siger til mig selv “nu vil jeg gerne på den her weekendtur” -
og så kan det godt være, at man ikke får siddet og læst alt. Men det er også okay for mig,
bare at forstå det - og få forståelsen og hovedessensen af noget - og så ikke få læst alt ned til
mindste detalje. Men der er nogle, som gør det på en anden måde, de bruger nok en del mere
tid på at læse, end jeg lige vælger at gøre. (Bilag: ?)

Her positionerer hun sig som både ’social’ og ’faglig’ på samme tid. Hun trækker altså på hendes
repertoire i sin udtalelse om, hvordan hun ikke bruger sine fridage på at læse i 5 timer. Man kan altså
sige, at hun ud fra denne italesættelse legitimerer sin måde at være studerende på, ved at grine lidt.
“haha” fremstår, som om hun gør grin med dem, der måske læser 5 timer på deres fridage. Her
konstruerer hun altså den ‘rigtige’ studieform, som “bare at forstå det og få forståelsen og
hovedessensen af noget”. Foucault definerer viden som vedrørende forholdet mellem sandt og falskt og
magtforholdet mellem inklusion og eksklusion. Med det kan man forstå den måde, hvorpå Lotte
positionerer sig som det korrekte subjekt igennem diskursens magt/viden komplekser, som inkluderer
nogle måder at være på og ekskluderer andre.

I: Men skal der lidt et aktivt valgt til, for at man fungerer godt i den måde at studere på?

Lotte: Ja. Ja det skal der. Der er faktisk en del som har sagt til mig, at de siger at jeg laver en
del andre ting. Det er nok ikke noget, jeg selv tænker så meget over, altså det tager
selvfølgelig rigtig meget af min tid at læse. Men det er rigtigt nok, jeg har også brug for at
lave nogle andre ting end bare studiet, som betyder i virkeligheden endnu mere for mig - men
som også giver energi og lyst og alt muligt, til at læse og til at synes det er sjovt. Men det er
nemlig rigtigt. (Bilag: 3, 25)
De studerende defineres altså inden for kategorier, hvor der skelnes mellem “det korrekte” og “det
ukorrekte”, og “det gode” og “det dårlige”, hvor Lotte og Ida ser det korrekte i at have et godt og
socialt studiemiljø, som handler om andet end “bare studiet”. Det korrekte italesættes altså ved at være
den studerende, som både lever op til det faglige krav, men samtidig lever op til det sociale og sine
interesser uden for studiet. Særligt Lotte udtrykker gentagende gange, at hun har “brug for at lave
nogle andre ting end bare studiet, som betyder i virkeligheden endnu mere” for hende. Hun udtrykker
også, at der er en anden studiegruppe, hvor de “kun” studerer sammen. Denne italesættelse kan også
ses som en markør for melidenhed i forhold til målet om at skabe gode venskaber gennem studiet, og at
man derfor ikke mestrer den mere “korrekte” måde at håndtere det at have en studiegruppe på. I samme
kontekst udtaler Lotte følgende:“(...) Men der er nogle som gør det på en anden måde, de bruger nok
en del mere tid på at læse end jeg lige vælger at gøre”. Dette indikerer, at hun godt ved, at man kan
være studerende på forskellige måder og derfor tydeligt italesætter, at de vælger at gøre tingene
forskelligt. Ergo hun positionerer sig bevidst i forhold til den måde, som hun fungerer bedst på. ‘De
Andre’ fremstår som nogle der positionerer sig anderledes, hvorfor de ekskluderes fra det at være en
’god social studerende’.

Det kommer også til udtryk, at der her skelnes mellem os og ‘de Andre’. Derigennem bliver der
etableret et skel mellem det, som inkluderes og det som ekskluderes. I ovenstående citater italesættes
det sjældent positivt at bruge al sin tid på studiet og læsning, og derfor som noget ‘de Andre’ gør. Dette
kommer til udtryk, i måden hvorpå Ane og Lotte fortæller om dem selv og dermed tydeliggør
forskellene mellem dem selv og ‘de Andre’. Ud fra deres italesættelser falder ‘de Andre’ uden for, fordi
de “gør det på en anden måde”. Man kan altså tydeligt se, hvordan de to positioner, som “den gode” og
“den dårlige” er adskilt. Vi vil med det argumentere for, at de studerende indtager deres pladser i et
system, som er omhyggeligt struktureret og italesat. De laver altså forskellige konstruktionsmuligheder,
som kæmper om betydningsdannelsen af deres identitet som studerende.

Den studerendes valg i forhold til strukturen på psykologistudiet

I følgende afsnit vil vi fremanalysere, hvordan strukturen på psykologistudiet skaber divergerende

identiteter, som er i diskursiv kamp. I lyset af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-
Jørgensens tale, som præsenteres i opgavens indledning, er det interessant at undersøge de studerendes
italesættelser af studieordningen og strukturen på psykologistudiet. Hun mener netop, at de studerende
bliver presset af, at det skal være ambitiøst at læse på universitetet. Samt at stressede studerende udgør
et samfundsproblem, som bunder i studerendes tårnhøje forventninger til dem selv.

Ud fra vores fire studerendes italesættelser, tyder det på, at psykologistudiet også er ambitiøst, og at de
studerende positionerer sig forskelligt, når det kommer til dette. I interviewene fortæller de om deres
overvejelser, omkring hvordan de forholder sig til studiets struktur, og hvordan de navigerer i studiets
ambitiøse struktur og deres egne forventninger. Her fremtræder det, at der er to dominerende diskurser,
som kæmper om betydningsdannelsen hos de studerende. Dels at studerende følger studieordningen
slavisk, som det mest logiske og trygge. Dels at den studerende vælger at rykke rundt på strukturen,
bl.a. ved at udskyde fag eller trække fag ned fra kandidaten, for at det ikke bliver så hårdt. Følgende
interview uddrag af Ane præsenterer hendes positionering inden for denne diskurs.

I: Kan du fortælle om dine overvejelser omkring dine studieår ift. at følge studieordningen?

Ane: Øhm.. Ja, fordi nu har jeg jo gjort det her med at udskyde mine fag, så der har jeg jo ikke
fulgt studieordningen slavisk (...) Så jeg har faktisk ikke sådan travlt med at blive færdig, jeg
tænker måske også at holde et halvt års pause nu her og så begynde min kandidat efter sommer.
Hvor jeg også overvejer at ændre lidt i rækkefølgen, men det er måske også mest, om jeg vil
slutte af med speciale eller slutte af med praktik, det er nok det, jeg overvejer at bytte lidt om
på.

I: Er du åben for at ændre lidt i studieordningen, så den kan passe mere til din struktur?

Ane: Ja og det har jeg også et indtryk af, at det er meget populært, i hvert fald på bachelordelen,
og der er også rigtig mange, som har gjort, som jeg har gjort og trukket et fag ned fra
kandidaten, så den første del af kandidaten ikke bliver så hårdt, så det er egentlig meget sådan
populært at gøre. (Bilag: 2, 12)

Som det her fremstilles, er det muligt at anlægge den dominerende hegemoni hos Ane. Hun starter
citatet ud med at pointere, at hun har udskudt sine fag og “jo ikke” har fulgt studieordningen slavisk.
Hun tager på den måde afstand til diskursen om at følge den slavisk, som værende den eneste mulighed
for at gribe studiet korrekt an på. Hun italesætter muligheden for at holde en pause, ændre i
rækkefølgen og trække fag ned fra kandidaten, som en positiv måde at gribe studiet an på. Hun siger, at
“det er meget populært” og at “rigtig mange” har gjort, som hun gør. Ane inkluderer sig i denne
hegemoni, ved at legitimere sine valg ud fra konstruktionen af ‘den Anden’. Hun italesætter sig selv
som “den afslappet studerende”, som ikke har travlt, og ser det som en god mulighed at ændre på
strukturen, så “kandidaten ikke bliver så hård”. Denne diskursive praksis legitimeres gennem
konstruktionen af ‘den Anden’, hvorfor Ane inkluderes i denne måde at gribe studiet an på. Anes
italesættelse bekræfter Foucaults pointe om, at magt er produktiv og filtrerer alle sociale relationer. I
dette citat bruger hun diskursen aktivt som ressource. Hendes positionering i diskursen italesættes
positivt, hvorfor “den gode studerende” for Ane og ‘den Anden’ godt kan være en afslappet studerende,
som udskyder fag, tager pauser undervejs og ønsker at gøre det lidt mindre hårdt, hvis muligheden er
der.

Vi kan her forstå de studerendes forventninger til dem selv i relation til “den gode studerende” - og
“den dårlige studerende” kan forstås i relation til ikke at leve op til sine egne forventninger. Det
indikerer Ane ved at sige “... jeg har faktisk ikke sådan travlt med at blive færdig”, det tyder på, at hun
sætter sine forventninger på et niveau, så hun kan leve op til dem.

Et andet eksempel er den studerende Ida, som italesætter at hun “er blevet fristet nogle gange”, men
forbinder denne forståelse med at være risikosøgende og sikker på, at man “hapser den sidste eksamen,
som man har i første hug”. Det indikerer, at hun i højere grad forbinder denne diskurs med utryghed,
og derfor ikke er en subjektposition for hende, idet hun italesætter: “så føler jeg mig for tryg i at følge
det”. Magten kan stadig ses som produktiv, men den fungerer i højere grad som ekskluderende i dette
tilfælde, hvilket også kommer til udtryk gennem ordet “fristet”. Hun skabes altså i den diskurs, som
hun møder blandt hendes medstuderende. Ida er ikke en ‘risikosøgende studerende’, hvorfor hendes
forventninger til hendes selv blandt andet er at undgå, “at komme i problemer i sidste ende”.

For nedenstående citat kan man bemærke, at hun tillægger andre værdier sandhed. Hun er derfor ikke
inkluderet i samme diskurs, som Ane for eksempel er, og som Ida italesætter, er den dominerende
forståelse hos flere af hendes medstuderende:

I: Kan du fortælle om dine overvejelser omkring dine studieår ift. at følge studieordningen?

Ida: Ja, jeg har fulgt studieordningen fuldstændig slavisk. Jeg tror, at jeg har det sådan, at når
der er et program, der er lagt ud, som nogle har sagt ‘go for’, så føler jeg mig for tryg i at følge
det. Men der spredte sig sådan i slutningen af bacheloren en stemning, fordi man som
studerende begyndte at få øjnene op for, at der er mange måder, man sådan kan gøre studiet lidt
nemmere ved at udskyde nogle fag, stoppe lidt op og dykke mere ned i det der meget store
pensum. Så på den måde må jeg sige, at jeg er blevet fristet nogle gange af at høre om alle dem
omkring mig, som har taget nogle valg. Men jeg har nu valgt at tage studieordningen slavisk
(...) Man skal være lidt mere risikosøgende, kan man måske sige, eller lidt mere risikovillig. Det
kræver jo, at man er ret meget sikker på, at man så hapser den sidste eksamen, som man har i
første hug for ikke at komme i problemer i sidste ende. (Bilag: 1, 2)

At følge studieordningen slavisk er for Ida forbundet med tryghed, og som tidligere nævnt noget, som
hun tillægger værdi for sin identitet og forventninger til sig selv. Det korrekte og sande for Ida ville
derfor ikke være at positionere sig som ‘den risikosøgende studerende’. Hun italesætter, at hun har
været fristet, som kan tyde på, at hun har stået i en antagonisme mellem disse identiteter. Dog er
pointen her, at Ida står ved sine valg og ikke italesætter sig selv som i konflikt mellem to identiteter.
Det tyder på, at hun har gjort op med, at hun i denne position bedst muligt kan være “den gode
studerende” ved at følge “et program der er lagt ud, som nogle har sagt ‘go for” dvs. være “den gode
trygge studerende”.

Den studerende Malte italesætter et andet forhold til det at følge strukturen “der ligesom er lagt op til”:

Malte: Umiddelbart har jeg ikke gjort mig så mange tanker omkring at ville ændre det. Jeg har
ikke tænkt så meget over at ville ændre det, der ligesom er lagt op til, fordi jeg synes, det lyder
fornuftigt, det vi skal igennem og strukturen i det. (Bilag: 4, 28)

Malte italesætter både, at han egentlig ikke har tænkt så meget over det, samt at han synes strukturen
lyder fornuftig. Han lyder, som en der har et afslappet og logisk forhold til strukturen, fordi han “synes
det lyder fornuftigt det vi skal igennem og strukturen i det”. Han benytter sig af ordene umiddelbart
og fornuftigt, som indikerer, at han på den ene side ikke har gjort sig særlig mange refleksioner over
det, og på den anden side, at hans valg bygger på en logisk forståelse. Han ytrer flere gange, at han ikke
har gjort sig så mange tanker om at ændre på strukturen. Dette kan være et udtryk for, at han godt ved,
at der er mulighed for det, og derfor er åben overfor det, men at det ikke er den dominerende forståelse.
Han positionerer sig derfor ud fra en fornuftig og logisk tilgang til studiet, men holder muligheden for
at ændre på strukturen åben, ved gentagende gange at understrege det. Vi kan forstå denne italesættelse,
som hans måde at positionere sig selv i forhold til egne forventninger. Han holder altså muligheden for
at ændre på strukturen åben, på trods af, at han siger strukturen lyder fornuftig.

For analysen er pointen, at der på psykologistudiet er herskende og anerkendte diskurser, som både
skaber rum for eksklusion og inklusion, dvs. flere positioneringsmuligheder som subjektet kan
positionere sig ud fra. Både Ane, Ida og Malte italesætter deres egne valg som værende korrekte for
dem. Deres forskellige positioneringer skal ses som produktive i den forstand, at de gennem magt
konstituerer og reproducerer hver deres diskurs. Eksemplerne skal ydermere give læseren en forståelse
for, hvordan disse italesættelser, er med til at positionere den enkelte i diskursive processer - samt den
enkeltes forståelse af dem selv i forhold til de andre studerende. Vi vil argumentere for, at der er mange
sandheder blandt de studerende og derfor også flere forståelser af, hvordan man er “den gode
studerende”.

Positive og negative følelser udløst af eksamensperioden

Blandt de psykologistuderende som vi har interviewet, tyder det på, at eksamensperioden for flere af
dem beskrives som motiverende og som noget de trives godt i. Det er interessant at kigge på måden,
hvorpå de italesætter sig selv, i relation til dette tema, i lyset af trivselsundersøgelsen fra Dansk
Psykologi Forening og undersøgelsen fra EVA. Vi har særligt ønsket at fremanalysere deres
studierelaterede følelser, da det som nævnt kan udledes, at de er signifikant forbundet med de
studerendes trivsel på studiet. Under vores interviews var det påfaldende, hvordan eksamensperioden
omtales positivt, på trods af, at de studerende også italesætter forskellige negative følelser, som den
igangsatte i dem. Vi spurgte Malte om, hvordan han trives i en eksamensperiode:

Malte: Ja, haha, det er lidt forskelligt. Jeg er sådan en type, som er vildt dårlig til at få sat mig
ned og koncentrere mig om at læse op, nogle gange, så det kan godt være en rigtig stressende
periode for mig, men det motiverer mig, at jeg skal bruge det til, at skulle bruge det på
arbejdsmarkedet senere. (Bilag: 4, 29)

For citatet er det interessant, at Malte først og fremmest italesætter, at han “er sådan en type, som er
vildt dårligt til at få sat mig ned og koncentrere mig om at læse op”. Her siger han implicit, at det er
noget man burde være god til. Dog siger han også, at det kun er “nogle gange”, at han er sådan en type,
hvilket kan være et udtryk for, at han ikke vil tale sig selv op, men sætter sine forventninger på et
niveau, så han ikke bliver skuffet over egen præstation. Han siger, at perioden er “rigtig stressende” for
ham, men at han også motiveres af, at han kan bruge det på arbejdsmarkedet. Det tyder på, at det at han
kan blive stresset over eksamensperioden, ikke er legitimt for hans position i sig selv, men bliver det
gennem hans italesættelse af “men det motiverer mig”. For citatet kan vi betragte, hvordan Maltes
positionering, i forhold til hans konstruktion af sig selv i eksamensperioden, er dynamisk. Det at
eksamensperioden er motiverende, kan forstås som en positiv følelse, som skaber mening og værdi for
ham. Dette inkluderer ham i positionen som “den gode studerende”, som bliver motiveret af sit studie.
Hvorimod positionen som den stressede studerende, som er dårlig til at koncentrere sig ekskluderer
ham fra denne position.

Lotte positionerer sig også som en bestemt type i relation til eksamensperioden: “jeg bliver aldrig
sådan en, som synes det er fedt at gå til eksamen, jeg hader det”. Denne kommentar kan sige noget om,
at det er vigtigt for hende, at tydeliggøre og tage afstand til. Dog positionerer hun sig også, som en der
godt kan lide at få øvet pensum rigtig meget:

Lotte: (...) for egentlig så trives jeg nok… jeg kan meget godt lide at mærke, at der er noget som
sidder fast. Altså jeg kan meget godt lide det der med, at man får det øvet rigtig meget og at det
er sådan lidt intenst, men samtidig, når det så er sagt, så synes jeg det er vildt frygteligt. Jeg
synes det er ubehageligt, at man bliver så stresset og at man… at der er så meget pensum. Men
jeg bliver aldrig sådan en, som synes det er fedt at gå til eksamen, jeg hader det. (Bilag: 3, 20)

Hun italesætter først hendes positive følelser i relation til denne periode fx. at hun “kan meget godt lide
at mærke, at der er noget som sidder fast” og at hun godt kan lide “at det er sådan lidt intenst”. På den
anden side italesætter hun i samme kontekst også en hel del negative følelser, som perioden udløser at
“det er vildt frygteligt”, “ubehageligt” og “at man bliver så stresset”. Hun legitimerer sin position som
“den gode studerende”, som egentlig trives godt i eksamensperioden, ved først at udtrykke alt det
positive, og derefter alt det som måske ikke er så legitimt for denne position. Lotte fremtræder i citatet,
som en der er i en antagoni mellem positive og negative følelser i relation til eksamensperioden. Vi har
fremhævet Lotte flere gange i analysen, som en studerende der ønsker, at italesætte sig som en der kan
navigere i ‘lidt af det hele’, men som i sidste ende prioriterer ‘det sociale’ over ‘det faglige’ - fordi det
er vigtigt for hende. Vi vil argumentere for, at hun ud fra dette citatet også konstruerer sig selv, som en
der vil ‘lidt af det hele’, måske fordi det forventes, at hun også lever op til positionen som en der kan
lide det faglige, for at være en “god studerende”. Dog slutter hun citatet af med at tage afstand til
positionen, som en studerende der udelukkende trives godt i eksamensperioden. Denne kamp om
betydningsdannelse ender ud i en hegemonisk intervention, hvor Lotte fastlåser sin identitet i typen,
som synes det er ubehageligt, stressende og som hader at gå til eksamen. Denne hegemoni ekskluderer
hende fra diskursen om “den gode studerende”, som en der forbinder eksamensperioden med
udelukkende positive følelser.

Ane skiller sig ud i forhold til Malte og Lotte. Ane italesætter eksamensperioden som intens ”men det
kan jeg egentlig meget godt lide”. Vi bemærker, at hun ikke positionerer sig ud fra de negative følelser,
som kan være forbundet til denne periode. Hun finder værdi i at “det er selvfølgelig meget intenst i de
der eksamensperioder”, og konstruerer sig selv som en studerende, der finder motivation i intensitet,
da det skaber mulighed for at få styr på tingene, fordi hun også prioriterer at arbejde en del, som
tidligere beskrevet i analysen:

Ane: Jeg har det egentlig meget godt i den periode, fordi jeg føler ligesom, at det er i den
periode, hvor jeg får rigtig godt styr på det hele, der får man sig jo sat ordentligt ind i tingene,
hvis man nu lige har haft lidt travlt på arbejde, så har man jo ikke lige fået så godt styr på det,
som man jo gerne ville. Så jeg synes, at det er meget rart at få styr på det hele, så man forstår
det i dybden og hvordan man kan anvende det. Så det er selvfølgelig meget intenst i de der
eksamensperioder, men det kan jeg egentlig meget godt lide. (Bilag: 2, 13-14)

Når Ane starter ud med at sige “jeg har det egentlig meget godt i den periode”, kan det lyde som om, at
det kommer lidt bag på hende selv. Eksamensperioden skaber mulighed for, at hun kan have travlt med
arbejde og samtidig blive “sat ordentligt ind i tingene”. Hun siger i forlængelse af dette, at hun “jo
gerne” vil have styr på tingene. Netop dette indikerer, at den dominerende forståelse for hende er at
“den gode studerende” får sat sig ordentlig ind i tingene og derfor kan navigere i ‘lidt af det hele’. Hun
virker afslappet i forhold til hendes prioriteter. Hun italesætter blot eksamensperioden som en periode,
der skaber mulighed for at leve op til egne forventninger til hende selv som studerende. Vi kan betragte
dette som Anes hegemoni, altså den dominerende forståelse hos hende. Det at hun arbejder meget, og
måske ikke har så godt styr på pensum undervejs i semesteret, gør hende derfor ikke til en “dårlig
studerende”. Det tyder på, at hun konstruerer sin subjektposition ud fra denne hegemoni, hvor
eksamensperioden er en positiv mulighedsbetingelse for at være “den gode studerende”.

For Idas svar til samme interviewspørgsmål er det interessant at bemærke, hvordan hun knytter
negative følelser til eksamensperioden, som et resultat af at være ny på studiet. Hun argumenterer for,
at med den rette strategi så er eksamensperioderne “blevet mere håndterbare”:

Ida: I en eksamensperiode? Uuuh altså de første semestre synes jeg var ret barske, fordi man
lige var landet og eksamensformen var ret intens (...) fordi man lige var startet, så var det ret
overvældende, og der brugte jeg rigtig meget krudt i eksamensperioden til at vende mig til at
læse på universitetet egentlig, tror jeg generelt. Men så over tid er det som om, at jeg har
opbygget nogle strategier, eller har fundet nogle måder, som jeg synes fungerer - og har for
eksempel lavet et ark, som jeg så hver gang kan bruge, som hjælper mig med at finde
hovedpointerne i alle teksterne. Så over tid synes jeg at eksamensperioderne er blevet mere
håndterbare (...). (Bilag: 1, 4)

Ida italesætter her hendes udvikling over tid. Hun positionerer sig, som sådan en type der synes, at det
var overvældende at starte på universitetet, hvorfor fx eksamensperioden var barsk. Hun forbinder det
at have fundet sig en strategi, som har gjort denne periode mere håndterbar, med positive følelser. På
den måde fremstår hun, som en hvis dominerende forståelse af det at være en “god studerende” hænger
sammen med at have styr på tingene. Hun udtrykker selverkendelse ligesom Malte, Ane og Lotte ved,
at hun tydeliggør, at hendes identitet er kontekstafhængig.

De studerende italesætter alle eksamensperioden som en periode, der giver noget til deres position som
studerende. Det tyder på, at det er vigtigt for dem alle at understreget, hvad denne periode skaber af
positive følelser i dem. De har det til fælles, at de positionerer sig i forhold til deres egen dominerende
forståelse af, hvad “den gode studerende” er. Ydermere italesætter de også den side af dem selv, som
kan stå i kontrast til det at være en “god studerende” dvs. “den dårlige studerende”. Dog er der ingen af
dem, som tillader at italesætte sig selv i positionen som en entydig “dårlige studerende”. Magten i
denne situation er det, som gør de studerende til subjekter, som må konstruere sig i forhold til hvordan
de er “den gode studerende”. Deres italesættelser indikerer en bundethed overfor deres egne identiteter,
som består af samvittighed og selverkendelse. Dette kommer til udtryk ved, at de studerende
positionerer sig selv ud fra de diskursive ressourcer, som de møder i deres studieliv. Erkendelsen
omkring, hvordan den studerende trives i eksamensperioden, skabes altså i den sociale proces, og
udspringer dermed ikke fra den enkelte. Både Ane, Lotte, Malte og Idas italesættelser indikerer, at de
konstruerer dem selv som studerende ud fra de erkendelser og den virkelighed, som skabes på studiet.

Diskussion
I følgende afsnit vil vi diskutere analysens resultater og fund i forhold til vores teori. Dette kan netop
give forklaringer på de tendenser og diskurser, som kommer til syne – og ikke gør. Derudover vil vi
diskutere styrker og svagheder ved projektets metode og tilgang: Kunne vi have undersøgt materialet
anderledes, og hvilken betydning ville det have haft for resultaterne? Ydermere vil vi belyse
resultaterne med Ove Kaj Pedersens teori om konkurrencestatens menneskesyn.

Gennem analysen finder vi, at der udspiller sig en overordnet forhandling mellem en positionering som
“den gode studerende” og “den dårlige studerende”. Vi vil i det følgende diskutere, hvad der på
baggrund af vores fund kan skubbe de studerendes positionering i den ene eller anden retning - som
enten inkluderet eller ekskluderet.

Subjektposition som “den gode studerende” og “den dårlige studerende”

En positionering som en “god studerende” har vi i analyserne fundet italesat, som en der lægger vægt
på at blive en god psykolog. Vi ser forskellige forhandlinger omkring, hvordan man bliver en god
psykolog og dermed også forskellige forståelser af, hvordan man er “den gode studerende” og “den
dårlige studerende”. Man kan sige, at disse specifikke omstændigheder giver mulighed for, at den
studerende kan påtage sig forpligtelser, som hører til deres egen forståelse af subjektpositionen som
“den gode studerende”. De normer som er forbundet hertil som blandt andet studiejobs, socialt
fællesskab, gode karakter, at forstå stoffet i dybden og privatlivet er faktorer, som de studerende
positionerer sig ud fra. Her taler de typisk egenskaber frem, som er medvirkende til at positionere dem
som “den gode studerende”. Egenskaber ved dem selv som måske ikke lever op til andre
medstuderendes egne forventninger, tager den enkelte aktivt afstand fra. Dette så vi fx i interviewet
med Lotte, som sammenligner sig med sine medstuderendes faglighed, men tager afstand til det samt
legitimerer sin egen position ved at sige “det kan jeg aldrig måle mig med” eller Ida, som på den anden
side siger, at hun bruger enormt meget tid på at læse, men aktivt tager stilling til det og legitimerer
denne position ved at sige “jeg har virkelig virkelig bare blevet bidt af det”. Med et eksempel som dette
forstår vi de studerendes italesættelser, som deres måde at positionerer sig og dermed tydeliggøre, hvad
“den gode studerende” er for dem - dermed også hvad de enkeltvis ser som en “dårlig studerende”.
Gennem deres italesættelser ser vi, at de tillægger forskellige normer værdi, som bliver sandhed for
dem og deres studieliv. Ydermere udgangspunktet for hvilke muligheder de konstruerer deres egen
subjektposition ud fra.

Den enkelte fremhæver altså sig selv så godt som muligt inden for forventningernes grænse, hvorfor
nogle lægger mere vægt på det faglighed og andre det sociale. Det tyder på, at personlighed og
faglighed hænger uløseligt sammen, som noget deltagerne positionerer deres identiteter ud fra.
Analysen igennem ser vi mange forhandlinger om, hvordan de kan etablere en subjektposition som
“den gode studerende”. “Den gode studerende” og “den dårlige studerende” er altså et produkt af den
produktive magt, som er på spil i de sociale relationer på psykologistudiet. Det er i sammenligningen
med hvor faglig, social eller motiveret de andre er, at den studerende konstruerer sin forståelse af sig
selv.

Gennem vores analyse bliver det ydermere belyst, hvordan de studerende kategoriserer hinanden. Her
kommer det til udtryk, at de ofte overdriver de forskelle, der er på ‘os’ og ‘de Andre’. I analysen
identificerede vi bl.a., at de studerende i nogle tilfælde italesatte, at de forsøgte at dæmpe deres
forventninger ift. det faglige på universitetet og forsøgte at prioritere det sociale i stedet. Deres
opdeling af det faglige og sociale vidner om en forståelse af studielivet som opdelt i to positioner, som
man kan være mere eller mindre god til.

Den ene position er den, der kan navigere ‘i det hele’, og den anden er den, som går ‘all in’ på det
faglige og tilsidesætter det sociale. Vi oplevede, at det kun er dem, som kan navigere ‘i det hele’, som
har udtalt sig om dette. Det kan tyde på, at det er denne position, som de studerende konstruerer som
værende mest legitim og positiv at identificere sig med i positionen som “den gode studerende”. Et af
vores fund gennem analysen beror sig altså på, at den faglige studerende ser dette som den rigtige
position som værende “den gode studerende,” og den sociale studerende, ser dette som værende “den
gode studerende”. Man skal måske være lidt mere modig, for at fremstille sig selv som fagligt god - og
som en der prioriterer det sociale lidt fra, da det kan tyde på, at den studerende helst skal holde denne
position for sig selv. Det er ikke helt godt nok ‘kun’ at være fagligt engageret.

Endnu et fund er, at måden, hvorpå man er “den gode studerende” og “den dårlige studerende”, ikke
italesættes direkte, men noget de studerende bliver til gennem deres forståelse af, hvad der er mest
rigtig og forkert at gøre. De siger ikke, at de selv er dygtige, gode eller dårlige, men italesætter
nærmere deres forventninger til dem selv og i relation til andre. Pointen er, at det fremstår tabubelagt at
snakke om sig selv som enten god eller dårlig, hvorfor “den gode studerende” og “den dårlige
studerende” bliver til i den enkelte studerendes egen positionering inden for diskursernes rammer.

Tilgang- og metodediskussion

I forhold til empirien er det relevant at diskutere selve interviewformen, som vi har været en aktiv del
af. Vores aktive rolle fremgår, idet vi har spurgt de studerende indtil emner, som vi var interesseret i at
høre om. På trods af at vi anvender socialkonstruktionismen som videnskabsteoretisk position, er der
elementer af projektet, som ikke hører herunder. Vi afviger eksempelvis fra denne position ved at
spørge ind til tabubelagte emner på studiet. Med dette uddybende spørgsmål kan man sige, at vi
overskrider den socialkonstruktionistiske forskningstilgang, da vi på den måde konstruerer selve det, at
der er noget tabubelagt og dermed pålægger dem denne konstruktion af noget tabubelagt. Vi
konstruerer altså en virkelighed, hos deltageren, omkring, at der er nogle tabubelagte emner på
psykologistudiet, som de dermed konstruerer videre på ved at italesætte “karaktere”. Gennem sproget
skaber vi som socialkonstruktionister dermed en mulig ændring i deres virkelighed. Vi vil derfor
argumentere for, at en svaghed for vores tilgang med socialkonstruktionismen er, at vi har skulle tage
afstand fra at tænke, hvad der er på spil, men kun undersøge, hvordan de studerende italesættelser er.
Her begrænses vi til kun at kunne undersøge deres italesættelser - og må tage afstand fra alt, der har at
gøre med, hvad de ‘egentlig’ gør i praksis. Projektet berører nemlig ikke, hvad der ‘egentlig’ sker i
praksis på psykologistudiet, men hvordan de studerende forstår sig heri. Vi analyserer udelukkende
interviews, og kan derfor ikke sige noget om informanternes egentlige handlinger og praksisser, da
dette ville have krævet observationsstudier. Vi tager udgangspunkt i, at verdenen kan forstås gennem
sprog og derfor gennem de psykologistuderendes italesættelser, dvs. måden, hvorpå vi mennesker
bruger sproget, det skaber og konstruerer subjektpositioner. Hvorfor interviews i denne sammenhæng
er en styrke for projektet.
Diskursanalysen er i projektet blevet brugt til at undersøge det specifikke ved de studerendes
italesættelser, hvor vi her i diskussionen nu vil bevæge os til det mere generelle. Dette generelle niveau
kan give os en bredere kulturel forståelse af dilemmaerne. Dette har vi fundet interessant at belyse med
Ove Kaj Pedersens teori om konkurrencestatens menneskesyn, som fra 1990’erne har domineret
udviklingen i den politiske kultur og dermed også menneskesynet i Danmark (Pedersen, Ove Kaj,
2011: 171). Pedersen udtrykker at “med politisk kultur forstås noget mere generelt, nemlig hvilken
flerhed af værdier der i en bestemt periode karakteriserer et lands institutioner - politisk såvel som
socialt” (ibid: 169). I lyset af socialkonstruktionismen betragter vi konkurrencestaten som et
forklarings- og diskussion redskab til at forstå de psykologistuderendes opfattelse af, hvad der definerer
en “god studerende”.
Den politiske kultur er blevet almindeliggjort gennem skolesystemet, som et instrument med formålet
om at gøre et bestemt sæt værdier almengyldige og derfor som en selvfølge for alle (ibid: 170). Den
politiske kultur i Danmark har dermed ændret sig fra velfærdsstaten til konkurrencestaten (ibid). Dette
er interessant for vores emne, da synet på subjektet er gået fra, at man i velfærdsstaten så personen som
uerstattelig til konkurrencestatens syn på subjektet som egennyttigt. I denne sammenhæng skriver
Pedersen: “Elever skal bibringes en forståelse af, at det at lære skal sidestilles med at arbejde” (ibid:
157). De studerende er altså skolet til at tænke på arbejde og fremtid - hvorfor læring dermed handler
om klare mål.

Italesættelser som et produkt af konkurrencestatens menneskesyn

Vi mener, det er interessant og relevant at diskutere vores analyse op mod Pedersens teori. I hans teori
konstruerer han konkurrencestaten, som fører til et ændret menneskesyn og dermed også ændringer i de
værdier, som vi kender fra velfærdsstaten: “Skolens opgave er blevet at udvikle den enkelte til “soldat”
i nationernes konkurrence” (ibid: 172). I lyset af dette ændrede menneskesyn, som tog sit indpas i
90’erne, hvor deltagerne i vores projekt er født, synes vi, det giver mening at diskutere deres
italesættelser herudfra. For er den studerende forståelse og konstruktion af ”den gode studerende” og
“den dårlige studerende” et resultat af konkurrencestatens menneskesyn?

Analysen har flere gange vist, at de studerende ikke helt vil være ved, at de går op i fagligheden. Til
trods for at det tydeligvis er et gentagende emne, som de positionerer sig ud fra. Der er en tendens til, at
de italesætter sig selv “dårligere”, end hvad de måske er, for at kunne leve op til egne forventninger.
Med Pedersens konstruktion af konkurrencestaten kan man sige, at de studerende er vokset op i et
samfund, hvor identitet og faglighed hænger sammen. Hvorfor der er ‘langt at falde’, hvis man ikke
lever op til egne forventninger. Når de studerende lever op til deres italesættelser omkring deres
studieliv, så siger det, i lyset af denne tankegang, også noget om, hvem og hvordan de er personligt
(ibid: 191). Denne person kaldes ‘den opportunistiske person’ i Pedersens teori, for hvem faglighed og
færdigheder er adgangen til at skabe sig selv (ibid: 190). De studerende, som vi møder i projektet, er
altså vokset op i et samfund, hvor mennesker ses som ‘egennyttige’. Det tyder på at motivation for at
lære og ‘blive til noget’, skal komme fra personen selv. Den enkelte skal fra folkeskolen uddannes til at
lade sig drive af fremtiden og det kommende arbejdsliv. Det er blandt andet interessant, at de
studerende kobler både negative og positive følelser til eksamensperioden. De positive følelser handler
netop om temaer, som styrker dem til fremtiden, som om det er en ‘selvfølgelighed’ de deler:
 Ida: “jeg har opbygget nogle strategier”.

Ane: “der er rart at få styr på det hele, så man forstår det i dybden og hvordan man kan
anvende det”.

Lotte: “jeg kan godt lide det der med, at man får øvet rigtig meget”.

Malte: “det motiverer mig, at jeg skal bruge det til, at skulle bruge det på arbejdsmarkedet
senere”.

Måden hvorpå de studerende positionerer sig, lever på mange måder op til Pedersens konstruktion af
‘den opportunistiske person’. Man kan diskutere, om de studerende italesætter sig selv og deres
studieliv ud fra tanken om, at de ikke er noget i dem selv, men at “nu er personen blevet bærer af en
interesse, noget ved sig selv” (ibid) som Pedersen beskriver. Analysen har vist, at vi har med
reflekterede og selvstændige psykologistuderende at gøre, hvorfor de også lever op til
konkurrencestatens menneskesyn, at faglighed er adgang til at blive dannet - hvorfor “den gode
studerende” må italesætte sig selv sådan.

Konklusion og afsluttende refleksioner

Nærværende bachelorprojekt har undersøgt italesættelser fra psykologistuderende med et formål om at

besvare projektets problemformulering:

Hvordan italesætter psykologistuderende “den gode studerende” og ”den dårlige studerende” på

psykologistudiet?

Projektets interesse udsprang på baggrund af de indledende undersøgelser, som beskrevet i vores

‘forskningsinteresse’ afsnit. Med afsæt i disse undersøgelser har formålet med projektet været at
undersøge, hvordan diskurser og normer for “den gode studerende” får betydning for, hvordan de
studerende konstruerer og italesætter deres identiteter for at leve op til denne position. Med
udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk tilgang anvendte vi bl.a. Ernesto Leclau og Chantel Mouffes
diskursteori og Jonathan Potter og Margaret Wetherells diskurspsykologi til at analysere empirien med
en forståelse af de psykologistuderende som i forhandling og socialt konstrueret.

Gennem analysen blev det identificeret, at måden den studerende placerer sig selv afhænger af, om
subjektet har en bestemt diskursforståelse. Denne forståelse udlægger dermed en prioritering inden for
de forskellige områder at være studerende på. Man kan sige, at diskursen og normerne har magten til at
definere, hvad der er ’godt’, og hvad der stræbes efter. Derfor kan de studerende bruge denne magt til
ligeledes at undertrykke eller kategorisere positionen som værende “en dårlig studerende”. Sproget kan
derfor ses som et middel i de diskursive kampe, da sproget de studerende benytter viser hvilke normer
og værdier, der eksisterer på psykologistudiet.
Analysen belyser, hvordan de studerende i vores empiri abonnerer på diskursive forståelser og normer i
samfundet og den kultur, de er opvokset i. De studerende italesættelser kan, ud fra Ove Kaj Pedersens
teori om konkurrencestaten, vise et konkurrencestyret selv, som forsøger at leve op til og navigere i alle
de positioner, som kan være med til at definere dem som “den gode studerende”. Deres
selvrepræsentation viser, at selvet balancerer mellem de forskellige diskurser, der er på
psykologistudiet. De studerendes italesættelser omhandler målet om selvrealisering og stræben efter
bestemte former for positionering. Man kan derfor sige, at den politiske kultur påvirker diskursen og
normen blandt de studerende på universiteterne.

Overordnet set kan vi konkludere at de positioneringer, der finder sted blandt de studerende, ikke kan
betragtes som noget universelt eller rent indre, men konstrueres ud fra de subjektpositioner, der er
disponible på psykologistudiet. Disse subjektpositioner er indlejret i de diskurser, der er tilgængelige på
studiet. Vi finder hermed, at positionerne som “den gode studerende” og “den dårlige studerende” ikke
forhandles frit, men forhandles inden for en gældende diskurs, som skaber rammerne for, hvad der
legitimeres som “den gode studerende”. Vi kan dermed konstatere, at “den gode studerende” er den,
der kan navigere i forventninger og krav både fra omgivelserne og dem selv.

Litteraturliste

Bjerg, Magnus. & Nuh , Said . (2021, 28 . Juli). Her er adgangskravene til alle danske uddannelser. Tv
2, SAMFUND. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-07-30-overblik-her-er-adgangskravene-til-alle-de-
danske-studier

Børne- og undervisningsministeriet. Studieoptag 2021. ug.dk. URL: https://www.ug.dk/kot-tal

(Accessed: 25-10-2021)

Christensen, Gerd . & Hamre, Bjørn . (2018). At tænke med Foucault (Bd. 1). Forlaget UP - Unge
Pædagoger.

Davies, Bronwyn & Harré, Rom (1990). Positioning. The discursive Production of Selves,
Journal for the Theory of Social Behavior, Vol. 20, issue 1, s. 43-63.
Danmarks Evalueringsinstitut , EVA. (2019). Studierelaterede følelser på videregående uddannelser
(978-87-7182-331-8). Danmarks Evalueringsinstitut. https://www.eva.dk/videregaaende-
uddannelse/studierelaterede-foelelser-paa-videregaaende-uddannelser (Accessed: 25-11-2021)

Foucault, Michel (1983). The Subject and power - In Beyond structuralism and hermeneutics, edited by
H. Dreyfus and P. Rebinow, 208-226. The University of Chicago Press, 1983.

Gergen, Kenneth J. (1985). The Social Constructionist Movement in Modern Psychology. I: American
Psychologist

Hansen, Nanna Koch og Christensen, Gerd (2015). Introduktion til socialkonstruktionisme.

Videnskabsteori og praksis. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo Forlag og forfatterne.

Halsboe-Jørgensens, Ane . (2019, 2. Oktober). Ingen mirakler uden bøvl. Uddannelses- og

forskningsministeriet. https://ufm.dk/ministeriet/ministeren/taler/ingen-mirakler-uden-
bovl?fbclid=IwAR0NpSM4UMcK0x1iYvgy2vALJr_H0nZWdTOtGeGJz5uZW-0xDYjmOKenAKQ
(Accessed: 23-11-2021)

Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999). Diskursanalyse som teori og metode. 1.
udgave. Roskilde Universitetsforlag.

Kjer Welander , T . & Vinkel Hansen, L. (2021, 13. Oktober). Ansøgere og optagne fordelt på køn,
alder og adgangsgrundlag. Uddannelses- og forskningsministeriet. Lokaliseret den 7. December 2021
på:https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-
uddannelser/grundtal-om-sogning-og-optag/ansogere-og-optagne-fordelt-pa-kon-alder-og-
adgangsgrundlag (accessed: 07-12-2021)

Kvale, Steinar. & Brinkmann, Svend. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk (2. udg., Bd. 1).
Hans Reitzels Forlag. (Originalværk udgivet 2008)

Laclau, Ernesto and Mouffe, Chantal (1985). ”Hegemony and socialist strategy”. Verso

Luhmann, Niklas. (2011, 01. Marts). Inklusion og eksklusion. Distinktion: Scandinavian Journal of
Social Theory, 2002, 121-139. 10.1080/1600910X.2002.9672817

Lund Zafiri, Julie (2018). Trivselsundersøgelse 2018 - Hvordan trives de danske psykologistuderende?.
Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykologforenings Studentersektion.

Potter, Jonathan og Wetherell, Margaret (1987). Discourse and social psychology: Beyond attitudes
and behaviour. London, UK: SAGEpublications

Uddannelses- og forskningsministeriet (2021, 13. Oktober). Tal og fakta om søgning og optagelse på

de videregående uddannelser: Opgørelser over søgnings- og optagelsestal for de videregående
uddannelser:
https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser
(Accessed: 30-12-2021)