Opgaver om slægtens arveret

1. A dør og efterlader sig 3 børn og en formue på 300.000 kr. Hvem arver? Og hvor
meget?
- Alle tre børn er A’s livsarvinger som arver fra A. Tilmed arver børnene lige jf.
AL § 1, stk. 1. Dermed arver børnene 100.000 kr. hver.

2. A dør og efterlader sig 2 børn og et barnebarn, som er barn af A’s afdøde datter. A’s
formue er på 300.000 kr. Hvem arver? Og hvor meget?
- A’s 2 børn skal arve jf. AL § 1, stk. 1. Barnebarnet fra A’s afdøde datter skal
også arve fra A jf. AL § 1, stk. 2, 1 pkt. idet det afdødes barns børn træder i
dets sted og arver indbyrdes lige. Dermed arver de hver især 100.000 kr.

3. A dør og efterlader sig 2 børn og 2 børnebørn, som er børn af A’s afdøde datter. A’s
formue er på 300.000 kr. Hvem arver? og hvor meget?
- A’s 2 børn skal arve jf. AL § 1 stk. A’s 2 børn får hver især 100.000 kr. De 2
børnebørn træder i det afdødes barns sted jf, AL § 1, stk. 2, 1 pkt. og skal
tilsammen dele summen som deres mor oprindeligt skulle have haft. De skal
derfor have 50.000 kr. hver.

4. A dør og efterlader sig sin mor og far samt 2 helsøstre og en formue på 900.000 kr.
Hvem arver? Og hvor meget?
- Begge forældre er i live, og arver derfor lige jf. AL §, 2 stk. 1. De får en
formue på 450.000kr. hver.

5. A dør og efterlader sig sin mor samt 2 helsøstre og en formue på 900.000 kr. Hvem
arver? Og hvor meget?
- Arveladerens forældre arver lige jf. AL § 2, stk. 1. Dermed arver A’s mor
450.000 kr. Oprindeligt ville A’s far arve tilsvarende, men ud fra
oplysningerne antages, det at han ikke er i live. Såfremt den ene af
forældrene er døde, træder dennes livsarvninger i den pågældendes sted.
Det betyder, at A’s 2 helsøstre arver 225.000 kr. hver jf. AL § 2, stk. 2, 1 pkt.

6. A dør og efterlader sig en farfar, en farmor og en mormor og en formue på 900.000

kr. Hvem arver? Og hvor meget?
- A har ikke arvinger i 1. eller 2. arveklasse, hvorfor arven tilkommer
bedsteforældrene i 3. arveklasse jf. § 3, stk. 1, 1 pkt. ½ af arven tilfalder
bedsteforældrene på den ene side og ½ bedsteforældrene på den anden side
jf. AL § 3, stk. 1, 2 pkt. Dermed får A’s farfar 225.000 kr., og A’s farmor
225.000 kr., mens A’s mormor arver 450.000 kr.

7. A dør og efterlader sig en farfar og en faster (datter af farmor) og en formue på

900.000 kr. Hvem arver? Og hvor meget?
- A har ikke arvinger i 1. eller 2. arveklasse, hvorfor arven tilkommer
bedsteforældrene i 3. arveklasse jf. § 3, stk. 1, 1 pkt. A har kun én
bedsteforældre tilbage, farfar. Det må antages at A’s farmor er død, hvorfor
dennes livsarvinger træder i den pågældendes sted jf. AL § 3, stk. 2. Derfor
arver A’s farfar 450.000 kr., mens A’s faster arver tilsvarende 450.000 kr.
 - Jf, AL §3, stk.3 - Mellem forældrenes arvinger indbyrdes deles arven som
fastsat i § 2. Er der kun arvinger på den ene forælders side, arver disse
alene.
8. A dør og efterlader sig en moster og 2 kusiner, som er døtre af A’s afdøde farbror.
A’s formue er på 900.000 kr. Hvem arver? og hvor meget?
- A har ikke arvinger i 1. eller 2. arveklasse, hvorfor arven tilkommer 3.
arveklasse, som her er A’s moster og afdøde farbror.
- som udgangspunkt er det derfor at det fulde beløb tilfalder mosteren jf, AL 3
stk.2
Blandede opgaver
Opgave 1:
A dør og efterlader sig 3 børn, og en formue på 300.000kr. Ifølge A’s testamente skal
kattens værn arve mest muligt. Hvem arver og hvor meget?
- A efterlader sig 3 livsarvinger, som er legale arvinger til de efterladte midler jf. AL § 1.
A har af testamente bestemt at disse skal arve mindst muligt, hvorfor A’s livsarvinger
kun kan få tvangsarv jf. AL § 5, stk. 1. Tvangsarven udgør ¼ af livsarvingernes
arvelod på 300.000 kr. Dermed får hvert barn 25.000 kr. tilsvarende får kattens værn
225.000 kr.

Opgave 2:
A dør og efterlader sig sin mor samt 2 søstre og en formue på 900.000kr. Ifølge A’s
testamente skal kattens værn arve mest muligt. Hvem arver? hvor meget?

- Ingen tvangsarv - ingen ægtefælle eller livsarvingerne

- følge §5 stk. 1 kan arvelader ikke fratage ens livsarvinger en vis arvedel ved at
oprette testamente til fordel for andre. Dog er ens mor og 2 søskende ikke ens
livsarving, og kattens værn arver derfor 900.0000kr.

Opgave 3: A dør og efterlader en ægtefælle og 3 børn. A’s formue er på 3 mio., kr. og

ægtefællerne havde fuldstændigt særeje. Hvem arver og hvor meget?
- A’s ægtefælle arver halvdelen af A’s formue jf. AL § 9 stk.1. Den resterende halvdel
overgår til A’s børn, som deler resterende arv lige jf. AL § 1, stk. 1. Dermed får
ægtefællen 1,5 mio. kr, mens børnene hver især får 500.000 kr.
- Det følger modsætnings af AL §9 stk.1 at den anden halvdel af arven går til
livsarvingerne
Den afdødes særeje falder i arv!!!!!!

Opgave 4: A dør og efterlader sig en ægtefælle og 3 børn. A’s formue er på 3 mio. og

ægtefællerne havde deling formue. A’s ægtefælle ejer ingenting. Hvem arver? hvor meget?
- Ved delingsformue deler ægtefællerne deres formuer lige jf. ÆFL § 5, stk. 1, 2 pkt.
Dermed får A’s ægtefælle på dødsboskiftet 1,5 mio kr. De resterende 1,5 mio. kr skal
deles mellem ægtefællen og børnene. A’s ægtefælle arver halvdelen af de 1,5 mio.
kr. jf. AL § 9, mens de 3 børn deler den resterende halvdel lige jf. AL § 1, stk. 1.
Dermed får ægtefællen 750.000 kr. i arv, mens hvert barn får 250.000 kr. i arv.
Opgave 5: M dør og efterlader sig en delingsformue på 3 mio.kr. Ægtefællen H har en
delingsformue på 9 mio.kr Ægtefællerne har 3 fælles børn. Hvem er M’s arvinger? hvor
meget arver hver af arvingerne?

- Ved delingsformue deler ægtefællerne deres formuer lige jf. ÆFL § 5, stk. 1, 2 pkt.
Den samlede delingsformuen er på 12 mio. kr, som ligedeles på dødsboskiftet.
Dermed får M og H begge 6 mio. kr. i boslod. M’s 6 mio kr. skal deles mellem H og
parret 3 fælles børn. H arver halvdelen jf. AL § 9 stk.1 , mens de 3 børn deler den
resterende halvdel lige jf. AL § 1, stk. 1. Dermed får H samlet set 9 mio kr. i
forbindelse med M’s død. Børnene arver hver især 1 mio. kr.

Opgave 6: M dør og efterlader sig en delingsformue på 3mio.kr Ælgtefællen H har en

delingsformue på 9mio.krt.. Ægtefællerne har 2 fællesbørbm desuden har M et særbarn.
Hvem er M’s arvinger og hvor meget arver hver arving?
- Ved delingsformue deler ægtefællerne deres formuer lige jf. ÆFL § 5, stk. 1, 2 pkt.
Den samlede delingsformuen er på 12 mio. kr, som ligedeles på dødsboskiftet.
- Dermed får M og H begge 6 mio. kr. i boslod. M’s 6 mio kr. skal deles mellem H,
deres 2 fællesbørn og M’s særbarn. H arver halvdelen jf. AL § 9, ( dvs. 3 mio.kr)
hvorimod M’s særbarn og de 2 fællesbarn hver får ⅓ del af 3 mio. kr. jf. AL §1 stk.1
Dermed arver de hver især 1 mio.kr

H dør dagen efter M. Hvem er H’s arvinger? hvor meget arver hver af arvingerne?
- H har efter M’s død sammenlagt 9 mio. kr. H’s børn arver 9 mio. kr. som skal
ligedeles jf. AL § 1, stk. 1. M’s særbarn er ikke barn af H, hvorfor særbarnet ikke
arver fra H.

Opgave 7:
M dør og efterlader sig en delingsformue på 3 mio.kr og har et særeje på 6 mio.kr.
Ægtefællen H har en deling formue på 9 mio.kr. Ægtefællerne har 3 fælles børn. Hvem er
M’s arvinger? hvor meget arver hver arving?
- Eftersom M formue på 6 mio. er fuldstændigt særeje jf, ÆFL §12 stk.1 nr. 2, skal
M’s aktiver falder i arv uden for forudgående deling på skiftet jf, ÆFL §51 stk.1 nr. 1
- samlet har parret en delingsformue på 12 mio. kr. Disse 12 mio. kr. ligedeles ved M’s
død jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1 pkt. Eftersom den afdøde særeje falder med i arv skal der
deles 12 mio.kr. Det der som falder i arv er M’s boslod og M’s særeje. M arver
halvdelen af H’s 12 mio. kr. jf. AL § 9, stk. 1. H’s tilbageværende 6 mio. kr. skal
ligedeles mellem parrets 3 fællesbørn jf. AL § 1, stk. 1. Dermed får hvert barn 2 mio.
kr.

8. Ægtefællerne Adolf og Marie jensen levede i almindeligt formuefællesskab. Kort før sin
død i 2014 oprettede Adolf jensen et notartestamente ( , hvori han bestemte, at en
frimærkesamling till en værdi af 25.000 kr. skulle tilfalde hans gode ven Olsen, og at
100.000 kr. skulle tilfalde den lokale Sirdueforening, som han havde været ivrigt medlem af.
Ægtefællerne havde ikke livsarvinger, og Adolf Jensen ejede ingen aktiver, men skyldte
heller ikke noget væk. Delingsformuen blev på skiftet opgjort til 900.000 kr. Kan Olsen og
Sirdueforeningen få deres legater imod Maries protest?
Ved Adolfs død skal delingsformuen på 900.000 kr. ligedeles jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1 pkt.
Dermed tilfalder 450.000 kr. Marie og 450.000 kr. Adolf. Jf. AL § 9, stk. 2, arver arveladerens
ægtefælle alene såfremt arveladeren ikke efterlader sig livsarvninger. Adolf og Marie har
ingen børn, hvorfor Marie skal arve Adolf’s 450.000 kr. Dog har Adolf af formgyldige
testamenter truffet bestemmelser om sine aktiver. Jf. § 15, stk. 3 deles den del af boet. som
der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om. Af den grund tilfalder frimærkesamlingen
Adolfs gode ven hr. Olsen, mens 100.000 kr. tilfalder den lokale Sirdueforening. Marie arver
dermed kun 325.000 kr, idet Adolf ingen livsarvinger har.

● Ægtefælle → Tvangsarving → Foretag et skifte

● A = boslod 450.000kr. -- >Det er det som falder i arv
● 1/ 4 er tvangsarv jf, AL §10 → 112.500kr.
● ¾ er friarv → 337.500kr.
● Det siger at A ikke råder over nogle aktiver, og derfor kan ikke råde over
frimærkesamlingen.
● 100.000kr. tilfalder den lokale sirdueforening, mens tvangsarven tilfalder A ægtefælle
Marie

9.Ved M’s død i oktober 2014 efterlader han et fuldstændigt særeje på 1,6 mio. kr. Hans
ægtefælle, H, har et fuldstændigt særeje på 100.000 kr. M har oprettet et formgyldigt
testamente i februar 2008, hvorefter H skal arve mest muligt. Det bestemmes videre, at M’s
særbarn, S, skal arve et maleri af erik A. Frandsen, som M har købt for en særejearv, samt
S, at hvis værdien af maleriet er større end S’s arvelod, alligevel skal have maleriet mod at
betale det overskydende beløb kontant til boet. Hvordan skal boet deles, når det oplyses, at
M ikke har andre børn end S, og at både H og S ønsker maleriet af Erik A. Frandsen, der er
vurderet til 250.000 kr.?

- Maleriet er omfattet fuldstændig særeje jf, ÆFL §12 stk.1 nr.2, idet maleriet er købt
for særeje arv. M har gennem testamente truffet bestemmelser om at S skal arve
maleriet. Derfor kan § 13, stk. 2 ikke finde anvendelse jf. § 14. S arver maleriet, men
skal betale H det overskydende beløb kontant til boet. Jf. § 9, skal H arve halvdelen
af M’s arv, hvorfor H burde arve 125.000 kr. S skal jf. aftalen af testamente og § 7,
stk. 1, 1 pkt. derfor betale H 125.000 kr. jf, AL §50 stk. 2, 3pkt.
- Uden testamentet ville særbarnet have arvet 800.000kr, men efter testamente ville s
arve 200.000kr. jf, AL §5 stk. 1
- H får 1,4 mio kr.
- Såfremt S kan betale for 50.00kr. så kan maleriet frit testere til S.

Uge 47

Spørgsmål 1:
Kan H forlange at udtage halssmykket?
- Kvantitativ testationskompetence er friarv jf, AL §90
- Der er tale om nogle smykker, som H har brugt og derfor kan det udtages forlods
- H kan godt forlange at få halssmykket udtages, da den hverken står i misforhold til
ægtefællernes formueforhold eller er erhvervet til mindreårige børn jf, AL §11 stk.1.
 nr. 1 Selvom der på testamente er blevet oprettet at M’s søster “S” skulle have retten
til at udtage det, så står AL §11 stærkere end testamentet.

Spørgsmål 2:.
- 960.000kr. falder i arv efter A’s død
- 1
- Ægtefællen har ret til udtage så meget af boet til den pågældende beløbsgrænse der
reguleres årligt jf, AL §97 stk.1 jf, AL §11 stk.2 er beløbsgrænsen på 710.000kr., og
dermed kan H godt forlange det på skiftet. Ligeledes deles boet mellem 2 børn og x,
hvor ¼ er tvangsarv jf, AL §10 ud af det resterende beløb. Dermed får hvert barn
60.000kr. hver mens får x 130.000kr.
- Det vil sige ud af en samlet arv tvangsarv fra børne og ægtefællen

Spørgsmål 3
- Eftersom alt skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje falder i arv, kan man udtage
687.000kr efter M afgår ved døden.
- Kiss kan udtage få til at udtage smykkerne, halvdelen af hendes formue er
fuldstændig særeje, hvorfor det ikke deles. Eftersom kiss har smykker til en værdi af
12.000kr kan hun udtage dem forlods jf, AL §11 stk. 1, eftersom det ikke står i
misforhold til ægtefællerne økonomiske situation.
- Dette giver en samlet deling grundlag på 221.000+796.000= 1.023.000 / 2= 511.500kr. →
Det er som falder i arv
- Der falder 511.500kr. i arv efter Mads. LL kan udtage smykkerne forlods jf, AL §11
stk.2 - Ved H’s bodel er der

-
Spørgsmål 4:
I denne opgaver finder AL §15 ikke i anvendelse, fordi “Dør den længstlevende ægtefælle
efter at have arvet den førstafdøde ægtefælle i henhold til §9 stk.2, herunder i testamente,
deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger “, da den en af undtagelserne
omfatter at den længstlevende efterlader sig livsarvinger jf, AL §15 stk.1 nr. 4 hvorfor arven
deles lige mellem birgitte 2 børn, så de hver især får 450.000kr. hver

● Det som falder i arv 600.000 fra Sofus fuldstændig særeje og de 100.000kr.
livsforsikring summen - Dette giver en anledning til 700.000kr. som kan falde i arv. H
får 300.000kr. i arvelod samt 100.000kr. fra livforsikringsummen. Det giver anledning
til at H kan få et suppleringsarv på 200.000kr. jf, AL §11stk. 2 eftersom hun i forvejen
har 400.000kr.
● Der er 200.000kr. som skal deles efterfølgende hvortil AL §16 træder i anvendelse,
eftersom hun ikke medgår en del af undtagelse herunder:
○ Sophus datter:

Nu er boet på 900.00kr. efter LL død og Sophus datter

● Sophus har en datter
 ● 450.000kr. får S datter ( eftersom hun fik 100.000kr. efter FA død)

Birgitte har 2 børn

● 225.000kr. får hver dette

Spørgsmål 5:

Rigtige svar:
● S

● h’s far kan gyldigt bestemme, at arven skal til H skal være særeje jf, ÆFL §23 stk.1
og stk.3
● M var barnløs ved hans død i januar 2014. Hans hustru H arvede derfor hele hans formue jf,
AL §9 stk.2 H, som arver den længstlevende ægtefælle døde i efterfølgende. H’s formue
fordeles efter AL §15 stk.1 nr. 1-4 → Det betyder, at de 690.000kr, som falder i arv efter H
skal deles mellem H og M’s slægtsarvinger. H’s nærmeste slægtsarvinger er hendes brødre jf,
AL§2 stk.2 1 pkt. - De arver hver især 147.500kr. og tilsammen arver de 295.000kr.
● M’s nærmeste slægtning arv er S, som er hans nevø. jf, AL §15 stk.1 er betingelse
opfyldt og bestemmelsen kan derfor godt anvendes, og dermed kan S få medhold. S
arver dermed det resterende beløb 295.000kr.
●
Spørgsmål 6:

● M døde i januar 2013. Hans hustru arvede derfor hele hans formue jf, AL §9 stk.2, i
det hvis FA ikke efterlader sig livsarvinger arver ægtefællen alene.
● H er ikke omfattet af AL §15 stk.1 nr. 1-4 hvorfor arven på 420.000 deles mellem M
og H’s slægtsarvinger.
● H’s bror c arver halvdelen 210.000kr. mens H’s bror S arver den anden halvdel på
210.000kr.
● D efterlader sig en arv på 120.000kr, og eftersom D ingen livsarvinger efterlader sig
er det D’s forældre som arver jf, AL §2 stk.1 Eftersom D’s mor døde under ulykken
og ingen arvinger efterlader sig, er det alene D’s far som arver jf, AL §2 stk. 2, 2 pkt. (
120.000)
H efterlader sig 180.000kr.

Dette vil sige at H’s bror c i alt arver de 210.000kr, som er halvdelen af den samlet arv hvor
M’s bror ( D’s far) arver i alt 330.000kr

Spørgsmål 7
● Lea efter frederik, eftersom Frederik ikke efterlader sig nogen livsarvinger jf, AL §9 stk. 2 →
Efter Frederik dør arver Lea 90.000kr.

Arven efter Lea:

● Lea får oprettet et testamente, hvorefter Frederiks lillesøster sofie skal arve
200.000kr. Eftersom arven til sofie på 200.000kr. skal de resterende 400.000kr.
fordeles. jf.
 ● Resten af Lea’s formue fordeles efter AL §15 stk.1 jf, AL §15 stk.3, da hun arvede
efter AL §9 stk.2 efter M’s død, og da hun ikke omfattet af AL §15 stk.1 nr. 1-4
betyder det, at frederiks forældre er hans nærmest slægtarvinger jf, AL §2. Frederik
forældre arver derfor 200.000kr, som deles imellem dem jf, AL §2 stk.1, 2pkt.
● Lea’s mor er hendes nærmeste slægtsarvinger jf, AL §2 stk.2 og hun arver derfor
den anden del af Lea’s formue så de resterende 200.000kr.
● Den anden halvdel arver Margit og Fin på 200.000kr.

Opgave 1

.Kan H eller D udtage ringen? Betyder det noget at D er et særbarn til FA?
● Der er samlet delingsformue på 1 mio.kr, hvor de 500.000kr. vil lige deles ligeligt
mellem D og H jf, AL §9 stk.1 - Derfor får 250.000kr. til H jf., AL §9 stk. 1 og 250.000
kr. til D j.f., AL 1. stk. 1
● Da beløbsgrænsen i 2017 var på 740.000kr., og H får en samlet formue på
750.000kr. finder AL 11 stk. 2 ikke i anvendelse.
● Det står i misforhold til ægtefællernes formueforhold eftersom ringen har en værdi på
500.000kr.
● H udtager aktivet, fordi D arver 250.000kr. fordi D ikke har nok til udtage aktivet for
jf., AL §6 stk. 1 og derfor han H udtage jf. AL §12 stk.2, 1, pkt.

Opgave 1.2
● Den samlede delingsformue udgør 4.000.000kr, hvor 2 mio.kr falder i arv til H og D,
jf, AL §9 stk. 1 Det deles ligeligt imellem dem, hvilket vil sige de har et arvelod på
1.mio kr. hver. Eftersom smykket på 500.000kr. ikke står i misforhold til
ægtefællernes formueforhold jf, AL §11 stk.1 kan D få lov til at udtage smykket,
eftersom en særlivsarving har fortrinsret til at udtage smykket, hvis den pågældende
har en særlig edringsværdi tilknyttet til aktivet jf, AL §12 stk.2, 2 pkt.

Opgave 2
2.1
● De 900.000kr. deles mellem børnene, hvor børnene arver lige jf. AL §1 stk. , 2 pkt. A
kan godt udtage obligationerne jf, AL §6 stk.1, eftersom et ugift par falder intet i arv.
2.2
● B kan ikke udtage huset, fordi det overstiger hans arvelod jf., AL §6 stk. 1 - Bemærk
at §6 stk.1 giver udlægsret
2.3
● Hvis både B og C ønsker at den antikke bogreol, skal det gøres ved lodtrækning jf,
AL §6 stk.2, 1 pkt.
2.4
● Eftersom Bilen har en særlig erindringsværdi overfor B har B ret til udtage den jf, AL
§6 stk.2, 2 pkt.
2.5
● En ægtefælle, som efterlader sig aktiver, der er delings formue kan ved testamente
råde over aktiver som tilhørende den pågældende jf, AL §91 stk.1, 1 pkt. Dette giver
anledning til at M ved testamente kan bestemme at A kan råde over huset. Det vil
sige huset har en værdi på 460.000, hvorpå den samlede formue som falder i arv var
 på 900.000kr. Det vil sige at B og C vil have 440.000kr. efterfølgende hvis huset ved
testamente går til A
● Det vil sige ud af de 440.000kr. er der 220.000kr. tilbage til hver.

2.6
● §50 stk. 2 og §59

Opgave 3

3.1
● Det som falder i arv efter 750.000kr. Det vil sige at H får 375.000kr. og børnene fpår
● Hvis både H og C ønsker at udtage huset anvendes AL §13. Eftersom C er en
særlivsarving vil c på normal vis have fortrinsret jf., AL §13 stk. 2, 2 pkt., dog
omhandler udtagelsen om familiens fælles bolig, og dette er en undtagelse til hvad
en særlivsarving kan udtage jf, AL §13 stk.2, 2 pkt.
3.2
● C har retten til at udtage veteranbilen, eftersom bilen ikke står i misforhold til
ægtefællernes formueforhold jf, AL §11 stk.1 samt har en særlivsarving fortrinsret,
hvis det har en særlig erindringsværdi for den pågældende. Da der står i opgaven at
C har brugt den mange gange i forbindelse med FA, så kan C få lov til at udtage den
jf, AL §13 stk.2, 2 pkt.
3.3
● H har fortrinsret over for særbarnet C, da antikreolen er omfattet af AL 91 stk. 2 nr. 2,
eftersom det er en af undtagelserne som er omfattet jf., AL §12 stk. 2, 2 pkt. Derfor
har ægtefællen fortrinsretten jf., AL §12 stk. 2, 1 pkt.

Opgave 4

4.1
● Der er et samlet deling grundlag på 1.460.000. Det vil sige får hver især 730.000kr.
Det der så falder i arv efter FA er 730.000. Grunden til at antik reolen på 40.000kr.
ikke er medtaget fordi det er hans fuldstændig særeje jf. ÆFL §12 stk. 1 nr.2 og kan
derfor friholdes fra deling jf., ÆFL §51. Det som så falder i arv efter FA 730.000kr.
Derfor får H halvdelen på 365.000kr af jf. AL §9 stk. 1 Det vil sige børnene arver
121.667kr. Derfor kan H udtage for 385.000kr. og børnene arver 128.333kr. Derfor
kan C ikke få lov til at udtage huset

Ogave 5
● Det samlet deling formue på 1,5 mio kr. Det vil sige boslodden er på 750.000kr.
● M kan ikke gyldigt testere båden til H’s barn A jf, AL §91 stk.1.Det vil sige man kan
ikke råde over mere end boet svarer ti. Eftersom sejlbåden udgør en højere værdi af
800.000kr. som boet på 750.000kr udgør, kan M ikke gyldigt testere sejlbåden
endvidere, da det overstiger boets værdi.

Opgaver til uskiftet bo

Opgave 1
I hvilken omfang hæfter H og B for denne gæld?
● H hæfter for M’s gæld, da den LL bliver personlig ansvarlig over for FA forpligtelser jf,
AL §25 stk.1
● I dette tilfælde er gælden ( 400.000) oversteget boets værdi på ( 380.000) og derfor
kan H anmode skifteretten, at boet tages under behandling ved bobestyrer jf., AL §25
stk. 2, 1 pkt, hvis den FA bo var insolvent.

Opgave 2
Hvordan skal boet deles, når det oplyses, at værdien i det uskiftede bos aktiver efter gavens
givelse udgjorde 1,2 mio.kr., og at der ikke var gæld?

● H særbarn B kan kræve skifte straks med H, jf. AL §29 stk. 1 jf, AL §29 stk. 2 -Det
står i misforhold til boets værdi, eftersom boet er reduceret med ¼ af boets
“oprindelige” værdi.
● Vi kan udtage 400.000 kr. forlods efter AL §30 stk. 1 - Det vil sige 1.200.000 -
400.000 = 800.000 kr.
● Det vil sige LL får et boslod på 400.000 kr.
● Det vil sige at FA får et samlet boslod på 800.000 kr., eftersom FA får et boslod på
400.000 kr. plus tillægger vi misbruget på 400.000kr.
Arv efter H ( FA)
● Der tilfalder 800.000 kr. i arv efter H. Den første halvdel af arven tilfalder ægtefællen
jf. AL §9 stk. 1 - Det vil sige 400.000kr. og de resterende tilfalder B 400.000 kr. jf. ,
AL §1 stk. 1

● Boet bliver gjort til en værdi 1.2 mio kr. efter gaven er blevet givet til M’s kæreste.
Derfor kan H’s særbarn rejse et vederlagskrav på 400.000kr. jf, AL §30 stk. 1. Boet
skal deles ligeligt mellem M og B, hvor B så kan rejse et vederlagskrav på 400.000kr.

Opgave 3

Kvalitativt: Kan Harriet godt testere over aktivet jf., AL §24 stk. 2, 2 pkt.
● ¾ kan man testere over friarven modsætningsvis jf. AL §5 stk. 1

Kvantitavt:
● Arveloddet bliver 200.000 kr. til Benny og Axel
● Derfor kan Axel ikke medhold i hans påstand AL §24 stk. 2, 1 pkt. jf. AL §24 stk. 2,
2 pkt

Hvorledes skal boet deles?

● Ægtefællerne får boslod på 200.000 kr.
● Benny får 144.000 kr. ift. kobberstikket - fraviger vi mindst muligt kvantitativt for at
opretholde den kvalitative testation. Axel arver herved 56.000 kr.
● Tvangsarven til Benny og Axel på 25.000 kr. ( efter Harriet)

● M har 1 barn og arver alene 200.000 kr. j., AL §1 stk. 1

 ● Skifte ved Harriet død, så med falder der ingen arv til harriet jf. AL § 28 stk. 2

Opgave 4:
Kan H’s testamentariske disposition opretholdes?

Kvantativt:
Der falder 120.000 kr. i hver ægtefælles boslod. Der falder 120.000kr. efter H’s boslod.
Grunden til vi beregner tvangsarv er fordi der er tale om legale arvinger. B har ret til
tvangsarv på 15.000 kr. Dermed bliver friarven modsætningsvis § 5 stk. 1 på 90.000 kr. H vil
gerne testere flygel til A på 100.000 kr., hvor friarven på 90.000 kr. og tvangsarven på
15.000 kr medfører at A godt kan testere over aktivet. A kan godt få lov til at testere over
flygel det følger af §50 stk. 2, 2 pkt - fordi B’s ret til at overtage flygel går ind over hans
tvangsarv.

Kvalitativt:
● H har ret til efter AL § 24 stk.1 at råde over det uskiftet bo, så vidt det ikke strider
imod FA testamentariske bestemmelse jf. AL § 24 stk. 2., 2 pkt. i medfør af AL§9

Hvordan skal boet fordeles efter M?

● Arvemasse på 120.000kr. hvor S er hans eneste legale arving jf. AL §1 stk. 1 H for
dog ikke i arv eftersom LL ikke arver efter FA død når der skiftes ved LL’s død.
Derfor tilfalder der 120.000 kr.

Hvordan skal boet fordeles efter H?

● 120.000 kr. tilfalder i arvemasse efter H
● A får som sagt lov til at udtage flyglet på 100.000 kr.
● B arver 20.000kr. mindst muligt jf. udfyldningsregel, for at opretholde den kvalitative
testation
Opgave 5
Hvor stort er det uskiftet bo?
● Det er på 3.2 mio.kr.
Hvor meget arver Kattens værn?
● Kattens værn arver 800.000 kr. , da FA frit kan testere over ¾ del af sin arv.
● Det vil sige der 2.4 mio.kr tilbage
Hvem arver hvor meget?
● Eftersom FA valgte at testere ½ af sit boslod til Kattens værn straks efter sin død er
der nu ½ friarv og ½ tvangsarv af de tilbageværende 800.000kr, der senere falder i
arv efter FA. I det Fa testerede over ½ af sin boslod straks svarende til ¼ af det
samlede, er der nu i boet FA’s rest boslod på ½ = 2/8 af det oprindelige bo og Ll’s
boslod af det oprindelige bo. I alt indgår 6/8 af det oprindelige bo i uskiftede bo. Det
uskiftede bo kan herefter med fordel deles op i 6.-dele, når der nye delingsforhold
skal beregnes. “4”/ 6 af det “nye uskiftede bo udgøres af LL boslod, mens 2/6
udgøres af FA’s boslod. Af Fa’s boslod på 2/6 er halvdelen ⅙ af det samlede
uskiftede bo tvangsarv til Fa’s arvinger.
Hvor stort er det uskiftet bo ?
● 1.2 mio kr. falder i arv efter FA (2/6)
● 2.4 mio kr. falder i arv efter LL ( 4/6)
 ● Det vil sige, at ⅙ FA arv deler A og B lige. Det vil sige 300.000 kr. Eftersom A skulle
mindst muligt, så arver B resten af FA friarv ⅙ på 600.000 kr. Derfor ender B med
900.000 kr. hvor A ender med 300.000 kr.
● Det som falder i arv efter LL var 4/6, som var 2,4 mio. kr. hvor A og B hver især får
1,2 mio.kr hver jf., AL §1 stk. 1

Opgave 6 - SOM EKSEMPEL KIG PÅ SIDE 44!!!!

1.1
Det beholdne bo er 1.080.000 kr. Misbruget er 360.000 kr. FA efterlader sig desuden et
fællesbarn B. Der skiftes i LL’s levende live. Beregn boslodder samt arv til B og LL. Lav
kontrol regn stykket

det uskiftede bos nettoværdi 1.080.000

Fradrag af vederlagskrav -360.000

Netto til ligedeling 720.000

Boslodsberegning FA LL

360.000 360.000
+360.000

720.000 360.000

Arven efter FA ( 720.000) fordeles med ½ til LL ( 360.000) jf., AL §9 stk. 1 og resten til
deres fælles barn 360.000kr jf, AL §1 stk. 1. LL skulle således modtage sin boslod på
360.000kr. og sin arv efter FA på 360.000kr. dvs. i alt 720.000. Med en suppleringsarv
grænse på 680.000kr. ser det ikke ud til at LL har et yderligere krav. I tilfældet hvis LL havde
krav på suppleringsarv vil man tage suppleringsarven kravet og trække fra misbruget, og
derefter vil det svare til det krav LL vil have.

Kontrolregnstykke M H

Samlet bo 1.080.000

Det ophævet 360.000

misbrugskrav

Samlet deling 1.440.000

grundlag

Boslodder 720.000 720.000

1.2
Det beholdne bo er 270.000kr. Misbruget er 90.000kr. Fa efterlader sig LL og fællesbarnet
B. Der skiftes i LLs levende live. Beregn boslodder samt arv til B og LL. Lav kontrol
regnestykket

det uskiftede bos nettoværdi 270.000

Fradrag af vederlagskrav -90.000

Netto til ligedeling 180.000

Boslodsberegning FA LL

90.000 90.000
+90.000

180.000 90.000

Arven efter Fa ( 180.000) fordeles med ½ til LL ( 90.000) jf., AL §9 stk. 1. og resten til B på
90.000kr. LL skullle således modtage sin boslod på 90.000 og sin arv efter FA op 90.000kr.
dvs. i alt 180.000kr. Med en suppleringsarv grænse på 680.000, ser det ud til LL har et
yderligere krav. I dette tilfælde vil suppleringsarven være 500.000kr. Dog vil man trække
misbruget fra de 500.000 så ville LL have krav på 410.000kr. efter det. Dette beløb vil tages
fra den formodede arvelod til Fa’s livsarvinger på 90.000kr. Derfor står B uden noget tilbage,
hvilket svarer til B’s arv hvis LL ikke havde misbrugt det uskiftede bo. Det vil sige at Ll arver
det hele, eftersom 90.000kr. frafalder fællesbarnet.

1.3
Det beholdne bo er 800.000kr. Misbruget er 200.0000kr. FA efterlader sig LL og
fælelsbarnet B. Der skiftes i LL’s levende live. Beregn boslodder og arv til B og LL. Lav
kontrol regnestykket

det uskiftede bos nettoværdi 800.000

Fradrag af vederlagskrav -200.000

Netto til ligedeling 600.000

Boslodsberegning FA LL

300.000 300.000
+200.000

500.000 300.000

Arven efter Fa deles ½ til LL på 250.000kr. jf., AL §9 stk. 1 og resten får fællesbarnet B
250.000kr. LL skulle således modtage sin boslod på 300.000kr. og sin arv efter FA på
250.00, det vil sige i alt 550.000kr. Med en supplerignsarvsgrænse på 680.000kr. har LL et
krav. Derfor har LL IKKE et krav på 130.000 kr., da LL har misbrugt for 200.000kr. giver det
ikke anledning til at kunne få udbetalt yderligere. - Da de 200.000kr.
Det er meget vigtigt at gøre ægtefællen færdig før fællesbarnet eller særbarnet inddrages!!!!!

1.4
32 mio. kr. er misbruget. Det kan vi dække i beholdne bo.
LL arver ½ af FA boslod dvs. 12.000.0000 k. og B arver AL § stk. 1 dvs. 12.000.000 mio.kr. , men da
der ikke er nok penge i det beholdne bo, trækkes det resterende misbrug fra LL’s arvelod og derfor
med en arv på 10.000.000 kr. mens B arver 14.000.000 kr. → PÅ denne måde bliver livsarvinger
stillet som om misbruget aldrig havde fundet sted.

● Du dækker kravet i det uskiftede bo - Når der ikke er nok i beholdne bo reduceres
LL’s arvelod. - Det vigtigste ved denne form for opgave er at stille livsarvingen som
om misbruget aldrig havde fundet sted. Derfor ender LL’s med et arvelod på 10mio.kr
imens B ender med en 14 mio.kr.
OBS: Vederlagskravet skal dækkes i det beholdne bo. Hvis der ikke nok i det uskiftet bo så
dækker vi det ved LL arvelod.

Forklaring:
Kravet dækkes i det beholdne bo på 24.0000 jr. Der er et arvelod på 12.000 kr. til hver For at
stille som det ikke var sket, skal LL arvelod reduceres. For at se, hvad der skal reduceres til,
skal man kigge på, hvordan det ville se ud, hvis det ikke var sket. ( boet skulle have været
på 56 mio.kr. hvor de ville have fået en boslod på 28 mio. kr. - dvs. 28 mio.kr ville falde i arv
efter FA, hvor B og Larver 14.0000 kr. hver. FA livsarvinger ville arve 14 mio.kr. Når de 14
mio kr. er blevet dækket i det beholdne bo på 24 mio.kr, er der 10 mio. kr tilbage til LL. LL
arvelod reduceres således med 2 mio,kr for at stille B som det ikke var sket. Aå B arver 14
mio.kr og LL arver 10 mio kr., fordi B ville blive stillet somom misbruget ikke var sket

1.5
Det beholdne bo er -200.000kr. og Ll har et fuldstændig særeje på 500.000kr. Misbruget er
på 1 mio.kr. Fa efter sig LL og et fællesbarn B. Der skiftes i LL levende live. Beregn
boslodder samt ar til B og LL. Krav kontrol regn stykket

LL særeje = 500.000 kr.

LL særeje fratrækkes ½ af vederlagskravet, men da LL skal no til at betale forpligtelser, altså
passivet på 200.000kr. i boet, kan der kun trækkes 300.000 kr. fra særejet.
Halvdelen af det manglende beløb kan kræves efter Ll’s fuldstændig særeje jf, AL §30 stk. 1,
2pkt.

LL arver 1/ 2 af FA boslod jf. AL §9 stk. 1 dvs. 200.000 kr. og B arver ½ jf. AL §1 stk. 1 dvs.
200.000kr.

Kontrolberegning:
De ville have haft en nettoformue på 800.0000 ( 1.000.0000 -200.0000) og dermed bliver
boslodder på 400.000kr. hver
Vi kan kun få dækket 300.000kr. fordi man trækker

Rigtige svar.
Reduktionen af delings formuen er 800.000 kr.
Suppleringsarven er ikke relvant jf. AL §30 stk. 1
Kravet er 800.000 kr. fordi vi ikke deler det, som er under nul
Misburget er på 800.000 kr. fordi boet er negativt.
LL har særeje på 500.000 kr. og halvdelen af k´´isbruget kan tages derfra jf. AL §30 stk. 1, 2pkt. →
400.000- 500.000kr??

Der kun kan dækkes 300.000krfordi det beholdne særeje er 300.000 kr efter Ll har betalt for
underskuddet i det uskiftede bo. LL er ansv arlig for gælden i det uskiftede bo jf. AL §25 stk.
1

Side 142
Opgave 1
Hvilken afgørelse må skifteretten træffe vedrørende N’s to indsigelser imod testamentes
gyldighed?

Den første indsigelse ( A var L’s søn)

● En person kan jf., AL §64 stk.3 nr. 2 ikke være testamentsvidne, hvis testamentet
begunstiger den pågældende, hans ægtefælle, samlevede, beslægtede eller
besvorgede i op eller ned nedstigende linje, hvis hans søskende eller andre
nærtstående eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække
tvivl om den pågældende habilitets der beror på en konkret vurdering, om vidnet har
haft særlig interesse i begunstigelsen jf. AL §64 stk. 3 nr. 3
● Svigersøn kan derfor haft særlig interesse
Den anden indsigelse ( A og B havde underskrevet vidnepåtegnen efter at t havde
forladt lokalet)

● Eftersom et testamente skal oprettes skriftligt og underskrives og vedkendes under

samtidig tilstedeværelse af to vidner, der straks efter testators underskrivelse eller
vedkendelse af af testamentet skal skrives deres navne på testamente. jf. AL §64
stk.1, 1 pkt. A og B var til stede, da testator underskrev, hvor de efter T havde forladt
lokalet underskrev efterfølgende. Da det kun er et krav, at vidnerne skal være til
stede, når testor underskriver så holder denne indsigelse ikke vande.
● Testator behøver ikke nødvendigvis at være til stede, når vidnerne underskriver og
det er ej nogen gyldighedsbetingelse, at vidnerne påtegner sig testamentet i
hinandens nærværelse.
Opgave 2
● Kan det bevises, at testamentet er underskrevet eller vedkendt for en notar, er det
formgyldigt jf., AL §69, der kun for testamentets form gyldighed kræver, at kravene i
§63 stk.1 er opfyldt. Den der vil påberåbe sig testamentet har bevisbyrden herfor, at
det kan f.eks bevises ved en vidneforklaring fra notaren. Jens kan ikke få medhold i
at tilsidesætte testementets pga. formmangler, da Paulsen oprettede testamentet for
noateren og man må derfor må gå udfra at det blevet notaren er vedkendt med dens
indhold ligeså vel. Notaren skal i sin påtegning på testamentet afgive erklæring om,
hvorvidt testator er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente jf. aL §63 stk. 2 nr.
Notarens påtegning på et testamente oprettet i medfør til AL §63 skal anses som
bevis for de forhold, der er omfattet af attestation, medmindre særlig omstændiger
giver grund til at betvivle påtegnings rigtighed.
● Hvis der er en som vil rejse indsigelse mod testamentet jf. AL §79, som i dette
tilfælde er Jørgen har bevisbyrden
● Testamentet opretholdes hvis bevises ikke kan føres, da der ikke er holdepunkter for
at antage Paulsen ikke var i stand til at handle fornuftmæssigt over sine
efterladenskaber, kan Jørgen ikke få medhold
● Olsen får dermed medhold, hvor Jens og Jørgen ikke har mulighed for at få medhold
i deres påstande
● Vi ved dog ikke noget om Paulsen og hans helbredsmæssige tilstand, dog kan man i
princippet godt rejse tvivl herom?

Opgave 3
Hvorledes skal arven fordeles
● Da testor får et hjerteanfald meddeler han mundtligt hans husbestyrerinde at arven
skulle tilfalde Røde kors, medens skulle hans 15 årige søn skulle intet arve. Sønnen
underskrev “ til vitterlighed” dvs., at han har givet samtykke til dette. Eftersom sønnen
på 15 år sagtens kan råde over de ejendele han får tildelt jf., AL §62 stk.2 kan han
også give hans del væk, da en arving kan mod eller uden vederlag give afkald på
såvel forventet som falden arv jf., AL §42 stk. 1.

ELLER
* Aldolk er forhindret i at oprette et testamente, da han får et kraftigt hjerteanfald og må
derfor på en hvilken som helst måde oprette et nødtestamente jf. AL §65 Et testamente i
medfør af AL §65 er ugyldig, hvis det ikke anses for sikkert, at testamentet er udtryk for
testators beslutniing og er oprettet af denne jf. AL §72 nr. 1 Arven går til Adolf eneste legale
arving hans bror, da det ikke kan bevuses at testamentet er et udtryk for testators beslutning
og er oprettet af denne, da tilkendegivelsen kun kommer mundtligt fra Adolf og er nedskrevet
af et vidne.

Opgave 4
Kan de få medhold heri?
● Den barnløse og ugifte Jensen opretter et testamente d. 7 januar 2014 hvori han
indsætter sin nevø ole til at Ole skulle være hans eneste og universale arving. En af
vidnetestamenterne er Kontor elev Birthe christensen. Hun møder Ole i Februar 2014
og bliver gift 15. marts 2014.
 ● Birthe var vidne d. 7 januar, da testamentet blev oprettet. 1,5 måned senere gifter
Birthe sig med universal arvingen Ole. Det gør det ikke Birthe inhabil, men det vil
naturligvis influere på bedømmelsen af vidnets troværdighed.Det har afgørende
betydning er testamentet oprettelsestidspunktet, når man snakker om inhabilitet. ( s.
193)

Opgave 5
Er bæreposen et formgyldigt testamente?
● Den gamle dame skriver sin “sidste” vilje ned, da hun begår sig et sted, hvor der er
en tidsindstillet bombe der siges at skulle være til stede. Dette var dog ikke tilfældet,
for da politiet kommer viser det sig til at være et attrap. I nogle situationer vil det
praksis til ikke være muligt at oprette et ordinært testamente. Det beror på hindringer
på sygdom eller andet nødstilfælde kan arvelader i stedet oprette et nødtestamente
jf., AL §65 stk. 1. Da det så viser sig ikke at være en tikkende bombe i storcenteret,
så bortfaldr nødtestamentet, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at
oprette testamente efter AL §63 og §64 jf., AL §65 stk. 2

Eller
● En ældre dame ned kradser sin sidste vilje på en bærepose, fordi hun tror at hendes
sidste stund er kommet pga. en tidsindstillet bombe. Damen er opga. nødt tilfældet
forhindret i at oprette et testamente og kan derfor på hvilken som helst måde oprette
et testamente i medfør til AL §65 stk. 1. Det kræves ikke at testator er objektivt
forhindret, bare hun med føje fælger sig subjektivt forhindret er betingelsen opfyldt,
da den ældre dame dør 2 måneder senere pga. influenza er nødtestamente ikke
bortfaldet jf. AL §65 stk.2 og bæreposen er således et formgyldigt testamente jf. AL
§65 stk.1

Opgave 6
Kan der gives medhold heri?
● Der foreligger ensom død position. Da dispositionen ikke opfylder formkravene i AL,
kan der erklæres ugyldig, såfremt der rejses indsigelse af en hertil berettiget jf., AL
§79. Indsigelse mod et testamentes gyldighed kan rejses af enhver, som vil arve,
hvis testamentet erklæres ugyldigt jf., AL §79
● Gerd kan rejse indsigelse mod testamentet gyldig, hvilket medfører at testamentet bliver
ugyldigt. → Dermed kan Gerd få medhold i at kræve halvdelen af beløbet?

Opgave 7
Har Henrik mulighed nogen mulighed for at få de 100.00kr. imod den testamentariske
arvings vilje?
● Henrik har ikke mulighed for at få krav på de 100.00kr. imod den den testamentariske
arvings vilje, da penge legater ikke er omfattet af AL §66 stk. 1

Småopgaver til sidste instruktor ( uge 49)

Opgave 1.1
Hvordan skal boet deles når alle ønsker mest muligt?
● Boet udgør samlet 700.000kr. Det som falder i arv er 350.000kr. efter M afgår ved
døden i 2008. Det vil sige at ægtefællen H arver halvdelen ( 350.000) jf., AL §9 stk.
 1 Ligeledes arver særbørnene den anden halvdel jf., AL §1 stk. 1 Børnene arver lige
jf., AL §1 stk. 1, 2pkt. Det vil sige de får 175.000kr. hver.

Opgave 1.2
Hvordan skal arven fordeles, hvis det forudsættes at H’s økonomiske situation ikke har
ændret sig?
● Eftersom H afgår ved døden arver børnene lige jf., AL §1 stk.1 jf., AL §1 stk.1, 1 pkt.
Derfor arver 350.000kr. gver?

Opgave 2.1
FA levende slægtninge B og en søster, LL efterlader sig livsarvingerne A1 og A2?
● jf. AL §16 “Dør den LL ægtefælle efter at benyttet sin ret efter § 11 stk.2 deles boet
efter stk. 2-6”. Boet udgør 700.000kr. jf. AL §16 stk.2 er der livsarvinger for begge
ægtefæller, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger. Det vil sige B
får 350.000kr. hvor A1 og A2 får 175.000kr. hver

Opgave 2.2
● Eftersom M og H ikke har nogle livsarvinger længere, deles boet med halvdelen til
hver ægtefælles slægtsarvinger jf., AL §16 stk. 4, 1pkt.
Opgave 2.3
● Det uskiftede bo udgør 700.000kr.
● Da LL opretter et testamente, hvortil hun tilføjer at Sara hendes veninde skal arve
400.000kr. giver det ikke anledning til dette, da hun må må over så stor en del af
uskiftede bo, som ved ægtefælles død falder i arv efter denne. jf. AL §24 stk. 2, 1 pkt.
LL kan frit testere over ¾ af hendes egen arv, og derfor kan hun testere frit over
262.500kr. som hun testere frit til Sara. Derfor arver LL bror og FA niece resten jf.

Opgaver til udskiftet bo ( notat)

Spørgsmål 3A: Hvor meget falder i arv til Kræftens Bekæmpelse?
● Nettoformuedelingen 4.280.000
● Det vil sige at kræften bekæmpelse kan testere straks 1.605.000 kr. - ¾ dele af FA
arv.

Spørgsmål 3B: Hvor stort bliver det uskiftede bo?

Det uskiftede bo vil bestå af Ll’s boslod på 2.140.000 kr og tvangsarv på 535.000kr. =

2675.000kr. 2.675.000/ 4.280.0000= 5/8 af det samlede bo indgår i det uskiftede bo.

Opgaver til uge 49

Opgave 1
hvordan skal arven efter Mogens Krabbe fordeles, når alle ønsker mest muligt?
● Halvdelen af Mogens Krabbes arv skal testeres til Anders.

Fordeling af Mogens krabbe første halvdel af sin arv: ( 3/6)

 ● Mogens efterlader sig ingen livsarvinger, så han kan frit testere over sin arv. ½ af
hans arv skal hans bror Anders have, og hvis han dør, og hvis han dør så hans
arvinger efter loven frederikke intet arve. Gorm børn skal arve ⅓ af hans arv. Jeg
vælger, at arbejde med 6 dele, da det er nemmere at arbejde med. Anders skal arve
3/6 dele, men da han dør i en bilulykke, tilkommer hans 3/6 hans arvinger jf., AL §2,
stk. 2, 2 pkt. Ægtefællen ejer derfor ¼, hvor hans børn skal dele den ¼ dvs ⅛ arver
børnene hver jf. AL §§ 1 stk. 1, og 9 skt. 1
Fordeling af Mogens krabbe sidste halvdel af sin arv:
● Gorm børn skal arve 2/6 dele, dog er det en af grom børn som døde pga en
bilulykke. Ifølge AL §2 stk.2, 2 pkt. arver den afdødes børn efter hende og
ægtefællen jf., AL §9 stk. 1 De 2/6 dele skal således så et af GOrms børn arver ⅙
dele og det andet barn ⅙. Da ida er død, ejer hendes ægtefælle den ene halvdel af
⅙ hvorimod imod idas søn arver den anden halvdel af ⅙ D
● Der mangler at blive testeret over ⅙ , som derfor, som skrevet i testamentet, skal
fordlees efter loven. ifølge AL §2, stk.2, kommer mOgens 3 søskende til at arve ⅓ af
⅙ hver
Afgørende her at din argumentation for hvad det reelt set - Konkret fortolkning eller
udfyldningsreglen

Opgave 2
● Petersen formue udgjorde 1,2 mio.kr. Han havde sin eneste universalarving Søren.
● Petersen vil gerne afgive den lokale borgerforening hans friværdi på huset på
600.000 kr.
● Han vil gerne give hans gode ven Nielsen en fordring på 100.000kr.
● Petersen vil gerne afgive 300.000kr. til sin husbestyrerinde
● Universalarving har krav på ¼ af arven dvs. tvangsarven, derfor går denne fordeling
gennem testamentet ikke op, medmindre arvingen Søren giver afkald på sin arv.
● Petersen har ved sin testamentariske bestemmelse har formindsket sørens arv til
tvangsarv jf. AL §1 stk.1 hvilket er en ¼ af hans arvelod. Det vil sige at Søren skal
have 300.000 kr. for sin arvelod, hvorpå må Petersen frit testere over resten.
Eftersom petersen lover 1 mio.kr. væk, så er det ikke muligt for Petersen at testere til
dem alle 3.?+
Opgave 3
● Hvordan skal formuen deles?
● Formuen udgør 900.000kr.
● I 2004 oprettede T på et formgyldigt testamente, hvor han indsatte A som hans
universalarving. -B skulle intet arve, da hans økonomisk var godt kørende
● i 2012 oprettede han et kodicil, hvori Petersen bestemmer at V hans ven skulle være
hans eneste universalarving, hvorpå han optrådte som gudfar til V’s børn X og Y

Den ene løsning…

● Kodicil træder i stedet for testamentet ikrafttrædelsen.
● V er død, og han V er nedskrevet som universalarving. → den er blevet uvirksom, eftersom
han afgår ved døden.
● Børnene træder ikke i stedet for V, - da det aldrig har været sådan
● V arver ikke, fordi kodicil klart udtryk for at det ophævet, så bortfalder den
testamentariske bestemmelse.Det vil sige at X og Y er arveberettigede efter deres far
V afgik ved døden, og derfor skal de hver især få 450.000kr.
Det rigtige svar
● Da en kodicil er en testamentarisk disposition, der ændrer eller supplerer et af
testators tidligere oprettet testamente. - og den skal naturligvis være gyldig, hvis den
opfylder de almindelige krav til form, habilitet m.v. ved oprettelse af testamenter.
● Kodicil træder i stedet for testamentet ikrafttrædelsen.
● V er død, og han V er nedskrevet som universalarving. → den er blevet uvirksom, eftersom
han afgår ved døden.
● Børnene træder ikke i stedet for V, - da det aldrig har været sådan, der heller ikke
nogen lovhjemmel til det, det har været V’s personlige ret.
● V arver ikke, fordi kodicil klart udtryk for at det ophævet, så bortfalder den testamentariske
bestemmelse. → Det vil sige, at når V ikke arver, så arver A som universalarving, eftersom
man går ud for den testamentariske oprindelse.

Opgaver vedrørende bortfald af legatarer

Opgave 1:
Hvordan løses konflikten?
eks 1: Testamente skal arve 5.000 kr.
● Eftersom der intet peger retning af hvilken skakklub, som skal arve disse, går man ud
fra at de deler det lige. Der står intet i testamentet, som peget i retningen af hvilken
klub som omtales. Det vil sige, at de fordeles i stedet for at det bortfalder. Summen
fordeles lige.
●
Eks 2: Skakklubben skal arve min sølvpokal, der udsættes som vandrepræmie til
klubmestrene.
● Her vil det være, som Århus skakklub, som skal arve hans sølvpokal, eftersom han
har deltaget i klub turneringerne her. Derfor er der, hvor han haft muligt for vinde
denne. Hvis vi har intet at kunne fortolke udefra, så skal det bortfalde. Det skal være
noget konkret at fortolke på, så må denne testamentariske bestemmelse bortfalde.

Hvad kan naboen kræve i henhold til testamentet?

● Såfremt testator er insolvent bortfalder de hidtidige legat bestemmelser herom, derfor
kan naboen ikke få det A har testeret over.
● Der skal være noget at fordele ud fra, og eftersom boet er insolvent bortfalder dette. (
side 307)
● Legatet falder bort
● Vi skal altid have dækket kreditorerne
Hvorledes er legarens stilling?
● Er der legerede en genstand med affektionsværdi, dvs, en genstand, hvis værdi ikke
blot kan gøres op i penge, vil legatet falde bort, såfremt genstanden ikke findes i
boet- Derfor kan veteranbilen ikke falde i arv til B.
Vil B kunne få udleveret denne nyere Toyota Carina?
● Hvis testator har ombyttet eller legerede arkivet med et andet af samme art, skal der
nok ikke meget til, før man ved konkret fortolkning vil nå frem til at legataren skal
have tillagt det nye aktiv. I dette tilfælde kan toyata der blev lovet væk til B ikke
findes i A’s bo, men i stedet kan der findes ny en bil, som træder i stedet for. Derfor
 kan det nok begrundes med at B vil være berettiget til at få den nye bil, da A igennem
testamente har testeret det til B.
Kan B i denne anledning fremsætte krav?
● Har testator bortgivet det legerede til andre end legataren - legatet vil normalt falde
bort, og har testator solgt det legerede uden at genskaffe et tilsvarende aktiv, vil type
løsningen specielt i de tilfælde hvor det er foræret bort. nok være legatets bortfald. -
Derfor kan B uden videre ikke fremsætte et krav, eftersom aktivet er legeret til en
anden end den pågældende vil krævet falde bort.
A. Alm underhold- Kan B i denne situation fremsætte noget krav?
● Har testator bortgivet det legerede til andre end legataren - legatet vil normalt falde
bort, og har testator solgt det legerede uden at genskaffe et tilsvarende aktiv, vil type
løsningen specielt i de tilfælde hvor salgssummen er gået til forbrug - nok være
legatets bortfald - Derfor Kan B uden videre ikke fremsætte et krav, da aktivet
salgssum er blevet brugt til almindelig forbrug, og derfor bortfalder dette.
B. Køb af et farvefjernsyn, - Kan B i denne situation fremsætte noget krav?
● For genstands legater antes der at gælde den udfyldningsregel, at legatet falder bort,
såfremt det legterede ikke findes i boet og der tillægges ikke i stedet legataren et
pengebeløb svarende til genstandens værdi.
C. Indsat penge på en bankbog - Kan B fremsætte i denne situation fremsætte
nogle krav?
● B kan ikke fremsætte nogle krav, eftersom det er ikke er påført hans navn.Pas?
D. På en eller anden måde mærket pengene med B’s navn, enten ved at lægge
dem i en kuvert eller skrive B’s navn på en kontooversigt. Kan B i denne
situation fremsætte nogle krav?
● Er salgssummen i behold og f.eks lagt i en kuvert påført legatarers navn, kan dette i
reglen tages som udtryk, for at det afgørende for testator ikke primært har været, at
legataren fik det bestemt aktiv, men snarere ønsket om at tillægge ham værdien. Ved
konkret fortolkning kunne omfortolke genstands legatet til et sum legat. - Derfor kan
B i denne situation godt fremsætte et krav, eftersom pengene blev mærket på B’s
konto, hvor A hensigt har været at ønske at tillægge B værdien, og derfor bliver
genstandslegatet til et sumlegat i stedet for.
3.Det oplyses, at under skiftet at A i 2001 har overdraget bilen til B- Kan B i denne
situation fremsætte noget krav?
● Hvis den endelig årsag til at genstanden ikke findes i boet, er, at testator allerede har
udleveret den til legataren, vil legatet normalt anses for opfyldt, pg legataren
tillægges ikke yderligere et pengebeløb - Da B allerede har fået bilen, som blev
testeret til ham i 2001, så kan han ikke gøre et yderligere krav.
Opgaver vedrørende reduktionsproblemer
Opgave 1
Hvorledes skal midlerne fordeles?
○ I forbindelse med boopgørelsen kan det vise sig, at det ikke er tilstrækkelige
midler til udredelsen af samtlige legater. Det er der ikke dette tilfælde, da
testator har rådet over mere, end hvad han ejer / og eller har overskredet sine
kvalitative testationskompetence. - derfor er løsningen at et ellere flere sun/
genstands legatar falder bort, og/ eller at der skabes balance ved
forholdsmæssig reduktion af nogle eller alle sum legater.
○ Genstandslegater går forud for sumlegater. B for villaen
○ D skal have hans ridehest
 ○ E skal intet have
○ Hvor stort er legatet til F for at find ud hvad der går forholdsmæssigt til F og derfor få
F ⅚ dele af sum legatet på 36.000 kr. → 30.000 kr.
○ G skal ⅙ dele - 6.000 kr.

Opgave 2
Hvorledes skal midlerne fordeles?
● Da testator har rådet over mere, end hvad han ejer / og eller har overskredet sine
kvalitative testationskompetence. - derfor er løsningen at et ellere flere sun/
genstands legatar falder bort, og/ eller at der skabes balance ved forholdsmæssig
reduktion af nogle eller alle sum legater.
Derfor…
● A har et boslod på 800.000 kr. hvor han efterlader sig en ægtefælle. Ægtefællen skal
have en tvangsarv på 200.000 kr. jf, AL 10. Derfor er 600.000 kr. tilbage i boet, som
skal fordeles mellem B og D. Efter A skulle B arve 300.000 kr. og D skulle arve
900.000 kr., eftersom der ikke er nok i boet laver vi en forholdsmæssig reduktion,
hvor B skal have ¼ ift. hans sum legat på 300.000 kr, hvor B ender med at få
150.000 kr. Derefter får D ¾ ud af de samlede 600.000 kr, dvs. D får et sumlegat på
450.000 kr.

Opgave 3
Hvorledes skal midlerne fordeles?
● A har bestemt at deres rækkehus på 600.000 kr. skulle tilfalde C → C har ofte passeret
rækkehuset for ægtefællerne
● C bor i deres helårsisoleret kolonihavehus fra april til oktober hvert år. → Den maksimale
periode, man må bo i ved en kolonihaveforening er fra d.¼ til d. 1/11

Det rigtige svar: ( 308)

● A har testeret sit rækkehus til C. Testationen over rækkehuset er ugyldig, da A ikke har fået B
samtykke jf., AL § 91 stk. 2 → Da det er en fast ejendom, som tjener til familiens bolig
kræver det naturligvis samtykke fra anden ægtefælle, som i dette tilfælde er B.
● Kan ægtefællen udtage aktivet ?
○ Ja, det kan B udtage aktivet jf. AL §12 stk. 1.

Hvem får så kolonihaven? → Da det ikke er omfattet af AL §91 stk. 2 så kan de begge vil udtage det?

Situation 2:
● Situationen ville ikke være anderledes, da boslodden stadig udgør den samme, og
hvis C så skulle have kolonihavehuset i stedet for rækkehuset ud fra samme værdi vil
det ikke have været anderledes.

Opgave 4:
Hvordan skal miderne forledes?
● Da testor ikke direkte har taget stilling til, hvorledes der skal forholdet, såfremt der
ikke er tilstrækkelige midler i boet, må spørgsmålet være i første omgang afgøres
ved konkret fortolkning. Løsningen må sp blive, at et eller flere sum/ eller
genstandslegater falder bort, og at der skabes balance ved forholdsmæssig
reduktion af nogle eller alle sum legater. Da testator havde lovet B en bil på en værdi
 af 10.000kr. og C skal resten på opgørelsestidspunktet 100.000kr. - så må der ske
en forholdsmæssig reduktion af sum legatet på 100.000kr, eftersom
genstandslegater udredes før sumlegater. Det vil sige C kan få sin bil på 10.000kr. ?
Opgave 5
Hvordan skal midlerne forledes?
● I denne situation vil han benytte sig af udfyldningsreglen, eftersom legatarers ret går
forud for arvingernes. Dette betyder, at når A havde testeret sin villa væk til B, men
A’s mor ønsker at udtage samme aktiv får B ret til at udtage aktivet før moren.