Har vi de rigtige forventninger omkring Fitness, træning, selvbillede, ’tansformationer’ og lignende?

Eller ødelægger vores urealistiske forventninger vores egen selvtillid og derved motivation?

Baggrunden for at skrive dette oplæg, er at jeg nu har været træner rigtig længe. Faktisk har jeg været
træner i mere eller mindre 14 (snart 15) år. Ja, det løber op, når man starter som 14-årig ;)

Og selvom det altid har været en ting med urealistiske forventninger er det kun noget jeg de sidste 3-4 år
har set have en meget negativ indvirkning på mine klienter eller potentielle klienter.

Alle der har været trænere, bare et lille stykke tid, har prøvet at have klienter eller potentielle klienter vide
præcis hvad de vil ”transformere” sig til. Og det er SUPER! Den dårlige nyhed omkring er bare, at hun viser
dig et billede på sin telefon af en kendt person, der overhovedet ikke ligner hende på nogen parametre,
plus du ved hvilken og hvor stor en indsats det kræver at få den slags resultater. Oven i hatten, fortæller
hun dig, at hun har tid til to 30-minutters sessioner om ugen, og ikke vil gå på kompromis med hendes
nuværende livsstil…

Den er hård...

Men den anden historie er ENDNU hårdere, og måske en vi næsten alle kender fra os selv (ved i hvert fald
jeg gør). Arbejdet med en klient et stykke tid og hun er for sej! Hun kommer til sine træninger, hun
planlægger sin mad og køber ind efter planen. Hun får fantastiske resultater (tilmed hurtige også), men
alligevel... er hun ikke tilfreds, nogensinde. ”Jeg er bare ikke hvor jeg gerne vil være” siger hun (eller jeg,
eller måske endda dig selv). Jo mere jeg tænker over det, er det fordi hendes mål konstant flytter sig, uden
hun når at sætte pris på alt det hun har opnået og stadig gør.

Det kan være frustrerende og nedslående. For både træner og klient. For nogen så meget, at de stopper
deres proces helt! Demotiverende, slået ud ”fejlet”. Forfærdeligt!