Til workshop 2

1) Start med at læse case 1 og case 2. På baggrund af det stof vi gennemgik på workshoppens dag 1 samt
læsningen af de to cases, diskutér følgende. Skriv ½-1 s.

Hvad fungerede mindre godt ift. at skabe kontakt til klienten og hvad kunne psykologen have gjort
anderledes?

Hvad fungerede mindre godt ift. administration af tests (herunder testrækkefølgen) og hvad kunne
psykologen have gjort anderledes?

For Case 1 med Niels:

 Lidt for “lige på og hårdt” at starte med at spørge ind til akademiske præstationer
 Eventuelt kunne terapeuten i stedet starte med at etablere en basal kontakt, før der overgås til
konkrete test. Dette tænker vi især, da Niels i case 1 beskrives som meget stille og ikke en mand af
mange ord. Bare at få ham til at tale lidt måske nærmere med en semistruktureret interview
tilgang, for han kan få opbygget lidt tillid først og tryghed i relationen.
 Måske starte med at spørge ind til, hvad han tænker om at være der i dag, hvad han laver i sin fritid
(spil, mm.)
 eventuelt prøve tale om maling/kunst (interesser generelt), for bedre chance for at få dem til at
tale
 Måske har han følt sig for vurderet tidligt i samtalen? Mere løse spørgsmål først. 
 Testrækkefølge: Teste for depression/ angst? (Måske social-angst, eller OCD - bruger ærmet til at
lukke døren efter sig)

For case 2 Esben:

 Teste for ADHD (svært ved indlæring), ODD (nægter at gøre ting)
 Testrækkefølge: Præstationsbaserede test: Øveopgave (T giver svar), computeropgave (han
nægter)
 Måske er det for meget at bede om at spytte tyggegummi ud → etablere relation først?
 Få etableret den gode relation / alliancen først. 
 Spørge ind til interesser → få fokus på det positive, hvad han faktisk gider at lave.
 Indbyde til at han kan gøre noget han godt kan lide, snakke med ham imens. 
 Give ham valgmuligheder → gå væk fra den påbydende rolle → mere tilbydende rolle?
 Ikke sige: En række opgaver, ligesom dem han laver nede i skolen samt at det bare handler
om at gøre sit bedste, forlader forældrene lokalet → når hans problem er at afvise at lave
lektier. Generelt en forståelig måde at forklare det til et barn på, men måske for negativ en
association?

3)

Opgaven går ud på at besvare flg. spørgsmål:

a)  Hvad er z-scorer, hvordan udregnes de og hvad bruges de til ifm. testning?

b)  Hvad er percentil scorer og hvad bruges de til ifm. testning?

c)  Hvad er T-scorer (ikke at forveksle med en t-test), hvordan udregnes de og hvad bruges de til ifm.
testning?

Hvorfor skalerer man scores?

Forskellige testskalaer har forskellige gennemsnit og standardafvigelser, pga. disse skalaer

indeholder forskellige antal items af forskellig sværhedsgrad. Ved fortolkning af testscores er det
derfor umuligt at sige noget om, hvad en score på 30 fortæller om testpersonen, hvis ikke man
kender gennemsnittet og standardafvigelsen for scores på den givne test

For at gøre testscores lettere at fortolke er det derfor udbredt praksis at skalere testscores, dvs. at
konvertere testscores til en anden (standardiseret) skala 

Z-scores

 Der findes forskellige typer skalaer, som testscores kan konverteres til - herunder z-scores.
 Det er muligt at konvertere scores fra en test, der er normalfordelt, til en z-score. 
 Z-score er en standardiseret score, der har et gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på
1. 
 Z-scores udregnes ud fra denne formel: (testscore – gennemsnit for
testen)/standardafvigelsen for testen
 Fordelen ved at bruge z-score er, at det er muligt at fortolke en testpersons score mere
hurtigt + det er også lettere at sammenholde scores fra forskellige tests, når de alle
konverteres til z-score
 Forudsætter normalfordeling: hvis man konverterer scores fra en test, der ikke er normalt,
til z-score, så vil det ikke give et særligt præcist mål

Percentiler:
 Når man fortolker en persons score, så anvender man typisk percentiler: (p. 77f)
Percentiler (definition) = den procentdel af personer, som opnår en given X score eller
mindre på en given test
 Percentiler dannes ud fra normsamplen
 Eks.: hvis 20 % af normgruppen opnår en score på 12 eller mindre i en test så skal
det forstås som, at en testperson, der scorer 12 i testen, befinder sig i den nederste
20 % af populationen 

T-scores:
 T-scores er blevet udviklet fordi som alternativ til z-score, da nogle testere synes det var
irriterende/træls, at z-scores ofte er negative værdier pga. gennemsnittet på en z-score jo
er 0.
 T-scores har i stedet et gennemsnit på 50 og standardafvigelse på 10.
Stort set samme princip som ved z-scores – forudsætter også normalfordeling
 1. z-scorer
For 7 har vi en z-score på -2,324
For 10 har vi en z-score på -1,389
For 17 -> z score på 0,791
For 21 -> z score på 2,037

Fortolkning af resultaterne:

En test måler eksekutive funktioner - en score omkring gennemsnittet indikerer typisk (’som
gennemsnittet’) eksekutiv funktion, en score 1.5 SD over gennemsnittet er indikation på eksekutiv
dysfunktion, mens en score under gennemsnittet indikerer god eksekutiv funktion (en høj score er
altså ’skidt’ i denne sammenhæng). 

Gennemsnittet er ved 0 (altså z=0). 

En score på 17 og 21 er dårligere end gennemsnittet, hvorimod score på 7 og 10 er bedre
gennemsnittet. Konkret er scoren på 21 med en z-score på 2,037 mere end 1.5 SD over
gennemsnittet og har altså en eksekutiv dysfunktion. Ham som scorer 17 har en z-score som er
under gennemsnittet, men har ikke en eksekutiv dysfunktion.

Del 2: Percentil-scorer
Omregning af z-score til percentil:
For 7 har vi en z-score på -2,324 → 0,010 (1%)
For 10 har vi en z-score på -1,389 → 0,082 (8,2%)
For 17 -> z score på 0,791 → 0,786 (78,6%)
For 21 -> z score på 2,037 → 0,979 (97,9%)
Diskutér og rapportér, hvad de forskellige percentil-scorer fortæller om personens eksekutive
funktion, herunder, hvor en person med en given score ligger ift. personer i normgruppen. 

Percentiler (definition) = den procentdel af personer, som opnår en given X score eller min- dre på
en given test

 7, -2,324, 0,010 % af personer, som opnår denne score eller mindre

 10, -1,389 → 0,082% af personer, som opnår denne score eller mindre
 17, 0,791 → 0,786% af personer, som opnår denne score eller mindre
 21, 2,037 → 0,979% af personer, som opnår denne score eller mindre

Eks.: hvis 20 % af normgruppen opnår en score på 12 eller mindre i en testså skal det forstås som,
at en testperson, der scorer 12 i testen, befinder sig i den nederste 20 % af po- pulationen 

Bud på fortolkning:

Det vil sige, at ham som scorer 7 opnår en score, som kun 1% af befolkningen også kan. Ham som
scorer 10, han opnåede en score som kun 8,2% af befolkningen kan. På samme vis for de sidste to.
Det vil sige, at ham som nåede en score på 21 opnåede en score, som 97,9% af befolkningen vil
kunne opnå - dermed vil 97,9% kunne opnå denne score eller en mindre (som i denne kontekst
skal anses som en bedre score?).

Konverter z-score til t-score

T-score repræsenterer antallet af standard afvigelser (eller enheder af måling), som ens
score er over eller under gennemsnittet. 

T-scores har i stedet et gennemsnit på 50 og standardafvigelse på 10.

Stort set samme princip som ved z-scores – forudsætter også normalfordeling

The formula to convert a z score to a t score is: T = (Z x 10) + 50. Example question: A
candidate for a job takes a written test where the average score is 1026 and the standard
deviation is 209. The candidate scores 1100

7: -2,324 → 27 = omtrent 2 SD over gennemsnittet

10: -1,389 → 36 = omtrent 1,5 SD over gennemsnittet.

17: 0,791 → 58 = lidt under gennemsnittet

21: 2,037 → 70 = 2 SD under gns

Øvelse 6 
Diskutér hvad vi kan konkludere om problemstillingen udfra den information vi har og hvad vi evt.
mangler viden om.

 Ved indlæggelsen: Markant ændring i bevidstheden, herunder forvirring, desorientering,

og flere vage neurologiske symptomer (muskelsvaghed, svimmelhed og sære sensoriske
oplevelser).
 Under indlæggelsen fandt man intet at bemærke, om end hun beskrives som en vanskelig
og krævende patient, der bliver teatralsk, hvis hun ikke straks får sine ønsker opfyldt.
 Oplevet flere anfald efter sønnens fødsel
 Tiltagende træthed og apati
 På det seneste: Svimmelhed, hovedpine og hukommelsesproblemer
 Mistanke om depression

Mulige diagnoser:

 Cluster B: Borderline? Histrionisk? Ekstreme ytringer, “verdens bedste hospital”, splitting =

sort-hvid perspektiv, ekstreme handlinger (selvmordsforsøg”, vanskelig og krævende,
teatralsk. 
 Symptomer: “Kan overdrive sygdom for at få opmærksomhed” er tegn på
histrionisk → ikke fundet noget fysisk 
 Enkelte psykotiske episoder?
 Enkelte anfald?
 Depression
 Træt, apatisk, hukommelsesproblemer
 Neurokognitiv lidelse? 
 Imod: Men ikke fundet noget neurologisk
 For: Hukommelsesproblemer, træthed

Mangler viden om: 

 Hvilke hukommelsesproblemer?
 Hvilke sære sensoriske oplevelser?
 Hvilke former for anfald?
 Andre tegn på depression end apati og træthed?
 Hvordan fungerer hun derhjemme? 

 Hvorfor ikke arbejdet i 7-8 år?