tryk

" 2.aitrtrrfcuifcnnf [SAV]

t.overlrytisilkring (SAL)
ngvlatareni tukkttryk

regulatorens
P ot . regulerings -
omride

»Inieialf driltMrjk

Sul n. —»-kapacitet
Onoi
:
Paf Regulator enseTafganas tryk
Om|p .-Regulatorens Minimale kapacitet
OM«:Regulatorens Maksimale kapacitet

5
6*
indinb udløb
—•-,—glidestykke

ekammer
\V1 tf**
fyldes
B tømmes
C fyldt
D tom

r~t 11 11
:-&-
Kort t rul h o j n tilbagemeldinger

••'-i—W H
fKT1 KTTI
rF *
:h \ & J
11. '
IQ
J l T T r o ktdei C " " * \ L n k a g e k o n t r o f ,

r^i ' F71 ft?

Ira kidit&p ^ LU [s5
Rtul

Kuglthan rOHFiller . Apparatregulator

Forord

Til M6, Odense

Til MA, Holmen

God fornøjelse

Flemming
 Indholdsfortegnelse

Naturgas
Forbrænding 7
Anvendelse 7
Sammensætning 7
Fordele og ulemper 9
Dansk naturgas 13
Forbrænding af naturgas 15
Gasspecifikationer 19
Brændværdi
Densitet
Antændelsestemperatur
Forbrændingshastighed
Woppetal
Naturgasbrændere 25
Forblandingsprincippet
Diffusionsprincippet
Atmosfærisk gasbrænder
Gasblæseluftbrænder
Kapacitetsregulering
Brændereffekt
Indstilling
- gasvolumenstrøm
- gasvolumenstrøm
- 1-trinsbrændere
- 2-trinsbrændere
- modulerende brændere
Flammeovervågning 35
- ioniseringsprincip
- UV-princip
Tændelektroder 37
Beskrivelse af gasinstallation 39
MR. Måler- og regulerstation 39
Gasfilter
Sikkerhedsafspærringsventil
Reduktionsventil
Gasrampe 43
Gasfilter
Sikkerhedsafspærringsventil
Gasregulator
Gasmangelsikring
Gasovertryks sikring
Gaslukkeventiler
Tæthedskontrol
Luftmangelsikring
Forbrændingsluftventilator 51
Gasfyringsanlæggets kontrolautomat 53
Signaler
Koblinger
Regulering- og beskyttelsessystem på en 800 kW kedel 59
Temperatur- og effektregulering
Drifttermostaters funktionsområde
Beskrivelse afbrænderregulering
Starteprocedure
Omkobling, udkobling afbrændere
H. C. Ørsteds værkets gasfyringsanlæg, kedel 7 69
Dangas's udendørs gasinstallation
MR-station
Hovedgasrampe
Brændergasrampe
Gasbrænder
Tæthedskontrol
Brænderstart
Indholdsfortegnelse 99

4
Kritik modtages

S
 Gennemsnitlig sammensætning af dansk naturgas 1991
Methan CH 4 91,09 %vol.
Ethan C2H6 5,02 -
Propan C
3H8 1,83 -
I-Butan C4 H 10 0,35 -
N-Butan C4H10 0,50 -
l-Pentan C
6H12 0,143 -
N-Pentan C
5H12 0,095 -
Kuldioxid co 2 0,58 -
Nitrogen N2 0,31 -
Tungere kulbrinter c6 + 0,084 -

Skema 4.1: Sammensætning naturgas

6
Naturgasforbrænding
Forbrænding af gas
I Danmark anvendes følgende gasser til forbrænding
- bygas
- naturgas
- flaskegas
- biogas.
I dette afsnit vil kun naturgas blive beskrevet.
Naturgassens anvendelse
Naturgassen forbrændes i kedler til opvannning af vand, der cirkulerer i varmt-
vandsanlæg til f.eks. opvannning af boliger og fabrikker, samt til procesvand,
der anvendes til f.eks. vaskeprocesser. Kedelstørrelserne rækker fra små kedler,
-der anvendes til opvannning af villaer til støne kedler, der anvendes til opvarm-
ning af store beboelsesejendomme samt til de store kedler, der producerer
varmt vand på fjernvarmeværker.
Naturgassen forbrændes også i kedler på elkraft- og varmekraftværker, som
producerer damp, der som drivmiddel ledes til turbogeneratorer, der producerer
elektrisk effekt. Turbinernes spildedamp ledes som damp til procesvarmeveks-
lere eller fjernvarme varmevekslere.
Naturgassen anvendes ligeledes som brændsel i decentrale kraftvanneværker,
hvor gassen forbrændes i gasturbiner og gasmotorer, som driver elgeneratorer.
Forbrændingsprodukterne herfra ledes igennem afgasningskedler, hvor de afle-
verer varmeenergi i kedlen, hvorved der fremstilles overhedet damp, som ledes
til en dampturbine, der driver en elgenerator. Spildedampen fra dampturbinen
strømmer til en fjernvarmevekslere. Af gaskedlen har ofte en tilsatsfyring, dvs.,
at der indfyres og forbrændes naturgas i kedlen som supplement til energitilførs-
len fra gasturbinens forbrændingsprodukter.
Naturgassens sammensætning
På modstående side fremgår det af skema 6.1, hvorledes den danske naturgas er
sammensat.
Gasserne er hovedsageligt sammensat af kulstof, C og brint, H2, der under for-
brændingen oxyderes med atmosfærisk ilt til kuldioxid, C0 2 og vand, H20. Un-
der forbrændingen udvikles der varme.
Naturgassens har et højere indhold af brint og et lavere indhold af kulstof end
de andre anvendte brændsler, olie og kul, hvilket er årsag til en lavere emision
af C0 2 til atmosfæren, end den er ved olie- og kulfyring.
Samtidig indeholder naturgassen ikke svovl, hvilket betyder at der ikke sker en
forsuring af atmosfæren.

7
 Ultraviolet lys STRATOSFÆRE (12-50 km)

02 »0 + 0 34. r C F C - g a s s e r + 0 3 —- C/O + O3
Ozondannelse \ Ozonnedbrydning 1 _ „ rt
0 + O 2 — 03 l C/O + 0 - * C / + 0 2

"Drivhuseffekt" TROPOSFÆRE (0-12 km)

Sollys Kulbrinter l A
OXIDATION
H2S04 \ J !
HN0 3 N0 2 + 0 2 -*03+NO=*l SMOG
N0 2

Industri og Energisektor Trafik Landbrug Natur

Danmark »eksport« og »import« af luftbåren svovlforurening 1992

Udvalgte lande Eksport1 Import

tons S pet. tons S pet.
lait 101 200 100 48 000 100
Danmark 13 800 14 13 800 29
Sverige 11400 11 500 1
Norge 3 100 3 100 0
Finland 1 800 2 0 0
England 500 1 9 300 19
Forenede Tyskland 4 600 5 10 100 21
Holland 200 0 600 1
Belgien 100 0 900 2
Frankrig 800 1 1 200 3
Polen 5 300 5 2 600 5
Tidligere Tjekkoslovakiet 700 1 1 300 3
Europæisk del af tidl. USSR 11 900 12 300 t 1
Andet2 47 000 46 7 300 15
Anm. Tallene er foreløbige, og der kan således ske en korrektion før man får fastlagt de officielle tal.
1 »Eksport« benyttes her som betegnelse for emissionen, mens »import« angiver depositionen.
2 Kategorien »andet« omfatter bl.a Østersøen.
Kilde: EMEP, Technical Report no. 109 1993.

Fig. 8. Miljøforrening

8
Fordele og ulemper ved naturgasfyring
Fordele ved naturgasfyring
Naturgassen er som nævnt i indledningen mindre skadelig overfor miljøet end
olie og kul, da den ikke indeholder svovl. Se forurening af miljø på skema 8.
Dette betyder, at der i forbrændingsprodukterne ikke forefindes S0 2 , S0 3 og
H 2 S0 4 , og der vil således ikke finde en forsuring sted af den atmosfæriske luft.
Tilførsel af S0 2 , S0 3 og H2S04 til atmosfæren via forbrændingsprodukterne fra
olie og kul vil medføre:
- forringede åndedrætsforhold for mennesker og dyr
- fiskedød i sure søer
- skovdød
- forvitring/korrosion af bygningsværker.
Ved naturgasfyring undgår man de omkostriingsgivende processer, der i forbin-
delse med forbrænding af olie er følgende:
- opvarmning af olien for at opnå den rigtige viscositet af hensyn til en
tilstrækkelig god forstøvning
- god forstøvning af olien vha. højt tryk (evt. ved anvendelse af damp)
- forgasning af den forstøvede olie vha. varme fra forbrændings-
produkterne.
Ved naturgasfyring undgår man de omkostningsgivende processer, der i forbin-
delse med forbrænding af kulstøv er følgende:
- knusning (formaling) af kul til kulstøv i kulmøllen
- nedbringelse af kulstøvets fugtighed ved fordampning vha. varmluft i
kulmøllen og varme fra forbrændingsprodukterne i fyrrummet.
- forgasning af kulpartiklerne vha. varme fra forbrændingsprodukterne i
fyrrummet.
Samtidig er der ingen udsendelse af flyveaske med bl.a. skadelige tungmetaller.
Ligeledes er C0 2 dannelsen ved forbrænding af naturgas væsentlig mindre, end
den er ved forbrænding af olie og kul.
Dette skyldes, at der er et højere indhold af H2 og C, end det er tilfældet for
olie og kul.
Den lavere C0 2 emmision ved naturgassens forbrænding giver et reduceret bi-
drag til drivhuslagets tykkelse og dermed skadelige virkning.
Ulemper ved naturgasfyring
Naturgassen er farlig, idet den er giftig og eksplosiv.
Naturgassens giftighed
Naturgassen indeholder kulbrinter, der er en åndedrætsgift. Når gassens, ved
gasudsivning i kedelrummet, indåndes af betjeningspersonalet, kan personerne
blive bevistløse, hvorefter døden kan indtræffe.
9
 Tabel 10 Antændelsesgrænser

Gastype Antæ nd e I se stemp era- Nedre antændelses- Øvre antændelses- Males. flammehastig-
tur grænse gaskoncen- grænse gaskoncentra- hed (laminar luft)
tration u'on
[°cl I Vol. 96 J [Vol.%] [cm/s]

Brint H2 530 4,1 72,5 346

Kulilte CO 610 19,6 72,9 20
Methan CH4 645 5,1 13,5 43
Ethan C2H6 530 3,1 11,7 49
Propan C3Hg 510 2,5 9,3 47
n-Butan C4H10 490 2,0 7,6 45
N-Penian C5H,2 285 1,3 7,6 55
n-Hexan C6H14 240 1,2 7,4 48
B-gas (spaltegas)1* 450 - - 90
B-gas (butan/luft) 365 - - 45
B-gas (Propan/luft) 450 - - 47
N-gas 450 4 16 47
N-gas (Propan/luft) 540 - - 43
Butan (kommerciel) 365 - - • 45
Propan (Kommerciel) 450 - - 47
Tændingsforaoid for gaa (20UC,I013 mbar)

for . f e d " blanding —*4- * • ••'*•.\\-V l" ' '•/ • -•" ;.-'*' \
[ ,,', „T , - | . t . — l i — ^ L L L — , ; Tw øvre tændgrænse (

•"'•'*. ' : . ' . * ';••'.'• \ molekyler fra i

^
• • ' " • • . '."'•' * •'.' •": : . : ' '.-.:'•• • / * • brændbar gasart ;

U ••'•, '-•", '• '.''•.•'' "."' •'•' . '/fe nedre tændgrænse

•for . m a g e r " blanding—»J • • • ; • ' ' . /

10
Da naturgas er lugtfri, er der tilsat et odoriseringsstof (lugt- eller røbestof), såle-
des at en person med normal lugtesans kan lugte gassen fra en lækage, når gas-
koncentrationen i den atmosfæriske luft når op på 20 % af den nedre eksplosi-
onsgrænse, der ifølge skemaet på modstående side er 4 volumenprocent. Røbe-
stoffet er THT (tetrahydrotiophen), der indeholder 36%vægt svovl, og det skal
kunne lugtes ved en gaskoncentration i atmosfærisk luft på 0,8 volumenprocent.
Ligeledes kan der ved en ufuldstændig forbrænding af naturgas dannes CO, der
også er giftig. Det er således, at når den atmosfæriske luft indåndes, overføres
ilten, 02 igennem de tynde lungeblærer til blodet, hvor den bindes til hæmoglo-
binet. Blodet transporterer ilten og de fra føden optagne næringsstoffer ud i le-
gemet, hvor der sker en forbrænding, under hvilken der dannes kuldioxyd, C0 2 ,
som transporteres med blodet tilbage til lungerne, hvor det overføres til
udåndingsluften.
Hvis der er kulilte, CO tilstede i et rum, hvor mennesker opholder sig, vil de
indånde CO, som er en åndedrætsgift, sammen med den atmosfæriske luft. Blo-
dets hæmoglobin er meget mere villigt til at optage CO i forhold til 02 (ca. 200
gange), hvilket betyder, at der kun bringes ubetydelige mængder af 02 med blo-
det ud i legemet. Hjernen kan ikke undvære ilten ret længe. Dette betyder, at
døden indtræffer hurtigere. HGV = 35 ppm.

Naturgassens eksplosivitet
Naturgassen er eksplosiv, fordi den består af brint og kulbrinter, ligesom der
ved en ufuldstændig forbrænding dannes kulilte CO, der også er eksplosiv.
Naturgassen er eksplosiv i området 5 -15 pet (volumenprocent). Se tabel 10.
Pga. naturgassens farlighed er forbrændingsanlæggene udført med et omfatten-
de overvågnings- og sikkerhedsudstyr og bestemmelserne for indregulering,
drift og vedlighold er tilsvarende omfattende og strenge. Ligeledes er der meget
skrappe krav til el-installationerne i rummet.
Når gasinstallationen har en effekt, der er større end 120 kW, skal den person,
som har ansvaret for, og som arbejder med anlægget, være i besiddelse af et
cetifikat.
Dette certifikat kan udstedes til en maskinmester, som har gennemgået et kur-
sus (pt. 4 ugers varighed på Svendborg Maskinmesters Gasskole) og som bestå-
et den af ministeriet § 189 anordnede prøve vedrørende "Indregulering af stør-
rer gasfyrede anlæg".
Når maskinmesteren er i besiddelse af gascertifikatet, (praktiktid = 4 ugers kur-
sus), kan han/virksomheden opnå autorisation.

11
 ,••••"--, Q

Naturgasledntng
Gasbehandlingsanlæg
Naturgaslager

12
Dansk naturgas
Gassens vej fra havbundens undergrund
Den på dansk territorium udvundne naturgas udvindes i nordsøen af D.U.C,
Dansk Undergrunds Consortium, hvorfra den leveres (sælges) til D.O.N.G.,
Dansk Olie & Naturgas A/S og datterselskabet, Dansk Naturgas A/S (statsligt
aktieselskab).
Dansk Naturgas A/S videresælger gassen til 5 kommunalt ejede regionale dan-
ske gasselskaber, samt til kraftværker og større industrivirksomheder, der har
egen kraftcentral.
Desuden eksporteres naturgassen til Tyskland og Sverige.

Dansk Undergrunds Consortium D.U.C.

Gasfelterne i Nordsøen forefindes i undergrunden på gasform ved et tryk på
300 bar og en temperatur på 40 °C, og som råolie (kulbrinter på væskeform),
hvorfra der under produktionen fordamper gas, når trykket sænkes.
Naturgassen, som udvindes fra havbunden af D.U.C, renses på produktions-
platforme i Nordsøen for forureninger som vand og slam og for kondensat (kul-
brinter på væskeform), der ikke må forefindes i gastransmissionssystemet.
Naturgas og kondensat (råolie) føres i land igennem hver sin rørledning.
Se modstående side.

Dansk Naturgas
Gassen fra D.U.C. leveres til Dansk Naturgas via måler- og regulerstationer til
Dansk Naturgas anlæg i Nybro i Jylland, hvor gassen viderebehandles bl.a. ren-
ses for svovlbrinte H2S, der er meget giftigt og korroderende, hvorefter den le-
veres til forbrugerne og/eller lagres.
Dansk Naturgas ejer og driver søledningen fra gasfelterne i Nordsøen.
Designtrykket for søledningen er 138 bar, og driftstrykket varierer imellem 80
og 135 bar afhængig af den øjeblikkelige produktion og forbrug.
Gasbehandlingsanlægget er udført med et designtrykket på 88 bar.
Dansk Naturgas ejer og driver også transmissionsnettet på land (under bælter),
der fordeler gassen til de kommunalt ejede regionale gasselskaber, til kraftvær-
ker og større industrielle virksomheder, samt til Tyskland og Sverige.
Transmissionsnettet er udført med et designtrykket på 80 bar og trykket varierer
imellem 45 og 76 bar.
I Dangas transmissionssystem indgår anlæg for
- gasbehandling i Nybro i Jylland
- lagringsanlæg i Jylland i LI. Thorup og på Sjælland i Stenløse
- trykregulering og volumenmåling af gasmåling, der foregår i måler- og
regulerstationer, der er anbragt i forskellige steder i landet.

13
 Gasfyring

Mere varmeoverførsel ved

n konvektion til overhedere

og economisere, da røg-
temperaturen er højere

c: r
Mindre varmeoverførsel
ved stråling til fyrrummet <M + U>

Kulfyring

Mindre varmeoverførsel ved

konvektion til overhedere
og economisere, da røg-
temperaturen er lavere

Mere varmeoverførsel
ved stråling til fyrrummet
pga. flammer og glødende
aske
14
Måler- og regulerstationerne indeholder lirrieventilarrangementer, målingsud-
styr, reguleringsudstyr og et scraperarrangement.
For at forhindre, at trykket bliver højere end det tilladelige maksimale tryk i de
forskellige rørsystemer, er der i ledningssystemet anbragt hurtiglukkerventiler,
kaldet for "Slam Shut", der lukker, når gastrykket overstiger en fastlagt grænse.
Gassen til de kommunalt ejede regionale gasselskaber, til kraftværker og større
industrielle virksomheder, samt til Tyskland og Sverige foregå igennem 80 bar-
transmissionsledningen, som afsluttes i måler- og regulerstationer, i hvilke gas-
sen til danske kraftværker og større inddustrivirksomheder reduceres til 4 bar,
mens gassens tryk til de kommunalt ejede regionale gasselskaber reduceres til
19 eller 40 bar, som hersker i deres fordelingssystemer.
De kommunalt ejede regionale gasselskaber leverer naturgassen videre til deres
forbrugere igennem måler- og regulerstationer og videre igennem igennem di-
stributationssystemer (gadeledninger), hvor det maksimalt tilladte gastryk er 4
bar. Fra gadeledningerne føres stikledninger ind til de enkelte forbrugere, hvor
der normalt ved indføringen til bygnigerne sker en yderligere trykreduktion til
20 - 50 mbar.

Forbrænding af naturgas
I naturgasbrænderne blandes gassen og den atmosfæriske luft.
Når blandingen af gas og luft strømmer fra brænderen ind i fyrrummet, opvar-
mes den ved varmestråling fra de brændende gasser, og når temperaturen når op
på antændelsestemperaturen, antændes gasserne.
Når gassen er antændt, forbrænder dens kulstof og brint, hvorved der ved fuld-
stændig forbrænding dannes kuldioxid, vanddamp og varme. Varmen overføres
fra forbrændingsprodukter til kedlens hedeflader ved stråling og konvektion, vi-
dere igennem hedefladen (fast materiale) ved ledning og herfra igen videre til
vandet og dampen ved konvektion.
Naturgassens forbrænding i fyrrummet sker med en meget lidt lysende flamme,
der kun i mindre omfang afgiver varmestråling til fyrrummets hedeflade.
I modsætning til flammen ved gasfyring, er der en kraftigt lysende flamme ved
forbrænding af olie og kulstøv, som skyldes glødende aske- og kulstofpartikler.
Fra de glødende aske- og kulstofpartikler finder der er en kraftig varmestråling
sted til fyrrummets fordampervægge. Dette betyder, at der i den del af fyrrum-
met i de olie- og kulstøvfyrede kedler, hvor forbrændingen foregår, dvs. der,
hvor der er flammer og glødende aske, sker en væsentlig større varmeoverførsel
ved stråling til fordamperhedefladen, end der sker ved gasfyring.
Den mindre varmestråling fra naturgassernes forbrændingsprodukterne til hede-
fladen i den nedre del af fyrrummet er årsagen til, at forbrændingsprodukternes
temperatur på det sted, hvor flammen dør ud, er højere ved gasfyring, end den
er ved olie- og loilstøvsfyring. Se modstående side.
15
 Gennemsnitlig sammensætning af dansk naturgas 1991 |
Methan CH t 91.09 % v < „.

Ethan C:H, 5,02 -

Propan C,H a 1.83 -

I-Butan C 4 H 10 0.35 -

N-Butan C*H 10 0.50 -

l-Pentan C 5 H, 2 0,143 -
N-Pentan C S H,. 0.095 -

Kuldioxid CO, 0.58 -

Nitrogen N, 0,31 -

Tungere kulbrinter c9 + 0,084 •

Skema 16.1. Sammensætning af dansk naturgas

lu
-
20

- •

1 2
a
-—^v^
S? - ^COl
^o2
/CO: ^ ^ i

• ^

N ^^ ""•" — —
</
\° r>

0,4
I

luftunderskud
0,6
I
0,8
\ S 1.2 U
1
"co"

1,6 1,8
1

luftoverskud
2X

Belastning

•Lille

Luttunderskud 1 Luf tovenkud lufrovenkuds •

tallet

16
Derfor vil varmestrålingen i den øverste del af fyrrummet være større i natur-
gasfyrede kedler, end den er for olie- og kulstøvfyrede kedler. Da varmeover-
førsel ved konvektion også er meget temperaturafhængig, vil varmeoverførslen
fra forbrændingsprodukterne ved naturgasfyring i den øverste del af fyrrummet
og forreste del af tværtrækket, hvor overhederne er placeret, være større, end
det er tilfældet ved olie- og knlstøvsfyring.
Varmeoverførslen i det samlede omtalte hedefladeafsnit er dog nogenlunde ens
for gas og olie- og kulstøvsfyring, men omtalte forhold kan dog spille en rolle
på de kedler der er ombygget fra olie- eller kulstøv- til naturgasfyring.
I øvrigt er det således, at der fra den dannede C0 2 og HjO, der er tilstede i for-
brændingsprodukterne, også sker der en varmestråling til hedefladen, men i et
mindre omfang. Fra forbrændingsprodukterne 02 og N2 sker der ingen varme-
overførsel ved stråling til omgivelserne.

Luftoverskud ved naturgasforbrænding

Sammensætning af naturgas fra de danske Nordsøfelter fremgår af skema 16.1.
Luftoverskudskoefficienten ved naturgasfyring er 1,05 - 1,2 hvilket medføre at
forbrændingsprodukternes C02-procent ligger i området 10 - 11,5% ligesom
02-procenten ligger i området 1,2 - 4%.
Det er meget vigtigt at undgå, at der dannes CO ved en ufuldstændig forbræn-
ding. CO-indholdet i den tørre uforstyrrede røggas fra mindre centralvarmeked-
ler må ikke overstige 0,05% (500 ppm) ved alle belastninger, mens CO-indhol-
det på større industri- og kraftværkeskedler ikke må overstige ? ppm.
(Undersøges).
CO dannes under forbrændingen, hvis luftoverskudet er enten for lille eller
stort. Kurverne på modstående side viser, hvordan CO-indholdet vokser og
C02-indholdet formindskes ved et luftoverskud, som er mindre end det
optimale.
Ved et for højt luftoverskud vil røggasens indhold af C0 2 falde pga. fortyndin-
gen med atmosfærisk luft, ligeledes vil 02 indholdet forøges. Det skyldes, at der
dannes mindre C0 2 og mere CO.
Ved et for højt luftoverskud vil flammen blive "for kold" hvilket vil medføre at
forbrændingen vil blive ufuldstændig, således at noget af det kulstof, som ellers
ville forbrænde til C0 2 , i stedet for forbrænder til CO.
CO kan også dannes, hvis fyrrummets fordampervægge er for kolde. Disse for-
dampervægge "køles" af en blanding af vand og damp ved mætningstemperatu-
ren, svarende til damptrykket.
Betingelserne for at undgå dannelse af CO er således:
- at brænderne er konstrueret således, at naturgassen og forbrændings-
luften blandes intimt
- at luftoverskudet er rigtigt
- at afkølingen fra fyrrumsvæggen ikke er for kraftig.

17
 CO 2 %

No turgas-

20 25 30 35 40 45 50 55 60 65

Dugpunkt °c

, ftaggastemperatur "C
Mulig besparelte ved afkøling af rvggas
Udgangsbetingelser : Riggas -^ 130*C
20- n = 1,1
30-- f !u*t = 0'c

50-

60-
70-
80-
90-
100-
110-
120-
130- 1 r 1
1 1 1 1 1 1 F ' fc
10 11
% Besparelse

18
Når der anvendes en modulerende brænder (større anlæg) kan indholdet af for-
brændingsluft reguleret vha. en måling af 02-indholdet i forbrændingsprodukter-
ne. Der kan på denne måde korrigeres for de ændringer i forbrændingen, som
skyldes variationer i gaskvaliteter, variationer i forbrændingsluftens tryk og
temperatur, ændringer i skorstenstrækket og tilsmudsning afbrænderen.

Gasspecifikationer
Brændværdi
Naturgassens brændværdi angiver den varmeenergi (kJ), der udvikles ved for-
brænding af en normalkubikmeter gas (Nm3).
Naturgas brændværdi benævnes med h og angives i kJ/Nm3.
Rumfangsenheden er en nonnalkubikmeter Nm3, der henføres til 1013 bar (750
mm Hg) og 0 °C.
Brændværdien for naturgas angives, lige som det er tilfældet for olie, i den øvre
brændværdi hs og den nedre brændværdi \\, hvor forskellen på de to brændvær-
dier er kondensationsvarmen af det i brændslet forekommende vand, samt af
det vand, der damies ved forbrændingen af gassens brint.
Hvis en kedel er indrettet med en varmeveksler (economiser), der er indbygget i
kedlens røgoptræk og returvandet igennem economiseren til kedlen har så lav
en temperatur, at economiserens overfladetemperatur er lavere end røggasernes
vanddampdugpunkttemperatur, vil røggassens vanddampe kunne kondenseres
helt eller delvist. Herved overføres fordampnings varmen eller dele heraf som
nyttig vanrie til opvarmning af kedelvandet. Se kurverne på modstående side.
I dette tilfælde kan gassens øvre brændværdi, hs anvendes ved kedelberegnin-
ger.
Definitioner på naturgas brændværdier:
Gassens øvre brændværdi hs
Gassens øvre brændværdi hs er den varmeenergi, der udvikles ved en fuldstæn-
dig forbrænding under et konstant tryk, når gassen og forbrændingsluften før
forbrændingen har temperaturen 25 °C, og forbrændingsprodukterne efter for-
brændingen har temperaturen 25 °C.
Det forudsættes, at det under forbrændingen dannede vand er til stede på væ-
skeform. Se modstående side.
Gas nedre brændværdi h.
Gassens nedre brændværdi fy er den varmeenergi, der udvikles ved en fuldstæn-
dig forbrænding under et konstant tryk, når gassen og forbrændingsluften før
forbrændingen har temperaturen 25 °C, og forbrændingsprodukterne efter for-
brændingen har temperaturen 25 °C. Det forudsættes, at det under forbrændin-
gen dannede vand er til stede på dampform.
19
Brændværdi Øvre brændværdi Nedre brændværdi
hs MJ/m3n ^ MJ/m3n
Brint H2 12,7 10,8
Methan CH4 39,9 35,8
Ethan C2H6 70,3 64,3
Propan C3H8 101,2 93,1
Butan C4H10 133,7 123,0
Bygas 16,7 14,7
Naturgas 43,2 39,6
Flaskegas 105,0 95,9

Massefylde M d
Q
g/mol kg/m 3 luft = 1
Brint H? 2 0,09 0,07
Methan CH 4 16 0,717 0,555
Ethan C7H6 30 1,355 1,05
Propan C3H8 44 2,01 1,55
Butan C
4H10 58 2,70 2,09
Bygas 12 0,54 0,42
Naturgas 18 0,80 0,62
Flaskegas 49 2,18 1,7

20
Vanddampenes fordampningsvarme er 2242 kJ/kg H 2 0.
Den øvre brændværdi for den danske naturgas hs = ca. 43200 kJ/Nm3 *).
Den nedre brændværdi for den danske naturgas \\ = ca. 39600 kJ/Nm3 *).
*) Rumfangsenheden er en nonnalkubikmeter Nm3.
Til sammenligning er brændelsolies nedre brændværdi h, = ca. 40000 kJ/kg.
Som oftest er det sådan at der i forbindelse med olie- og kulfyring opgives og
anvendes den nedre brændværdi, men indenfor det gastekniske fagområde er
der tradition for at den øvre brændværdi opgives og anvendes, f.eks i forbindel-
se med gasbrænderens belastning. Se skemaet øverst på modstående side.

Massefylde - Densitet
Gassers massefylde, der er meget tryk- og temperaturafhængig, angiver som
- absolut massefylde, dvs. som masse pr. volumenenhed, eller
- relativ massefylde.
Absolut massefylde angives som regel med måleenheden kg/Nm3.
(1013mbabs.,0°C).
Gassens absolutte massefylde kan beregnes efter formlen:
8 = M / 22,4 [g/n
hvor
M er gassens molvægt
22,4 er gassens molvolumen ved 1013 mb abs. og 0 °C.
Relativ massefylde angiver forholdet imellem gassens og den atmosfæriske
lufts massefylder ved samme tryk og temperatur.
Gassens relative massefylde kan beregnes efter formlen:
d = M/29 (ubenævnt)
hvor
M er gassens molvægt
29 er massen for 1 kmol atmosfærisk luft ved 1013 mb abs. og 0 °C.
Se skemaet nederst på modstående side.
Gasser med en relativ massefylde mindre end 1 søger opefter imod loftet i et lo-
kale. Det gælder f.eks naturgas og bygas. Gasser med en relativ massefylde
større end 1 søger nedefter imod gulvet i et rum. Det gælder f.eks F-gas,
flaskegas.

Antændelsestemperatur og forbrændingshastighed
Antændelse og forbrænding af gas afhænger af
- gassens sammensætning
- blandingen af gas og luft
21
 Antændelsesgrænser
Brint H2 400°C
Methan CH 4 540°C
Ethan C2H6 515°C
Propan C3Hg 450°C
Butan C4H10 365°C
Bygas 450°C
Naturgas 540° C
Flaskegas 365°C

Forbrændingshastigheder ved 20°C og 1,013 bar

Max.forbrændings- Gaskc ncentration i Forbr.hastig- Støkiometrisk gas
hastighed cm/s vol.Vo i luftblan- hed ved stø- kone. i vol.% i
ding \ ed max.ha- kiometrisk gas- luftblanding
stighed kone. cm/s
Brint H 2 346 42 237 29
Methan CH, 43 10,1 42 9,5
Ethan C2H6 48 5,9 47 5,6
Propan C3H8 47 4,3 46 4,0
Butan C 4 H ]0 45 3,4 43 3,1
Bygas 90
Naturgas 43
Flaskegas 45

22
Antændelsestemperatur
Definition af gas/luftblandingens antændelsestemperatur:
Gas/luftblandingens antændelsestemperatur er den laveste temperatur, ved hvil-
ken gassen kan brænde, og forbrændingen foregå vedvarende.
Gas/luftblandingens antændelsestemperatur: Se skemaet på modstående side.
Forbrændingshastighed
Definition af gas/luftblandingens forbrændingshastighed:
Gas/luftblandingens forbrændingshastighed er den hastighed, hvormed forbræn-
dingen finder sted i gas/luftblandingen.
Gas/luftblandingens forbrændingshastighed: Se skemaet på modstående side.

Wobbetal
Wobbetallet for en naturgas anvendes til at udtrykke den varmeeffekt, der kan
udvikles mider fuldstændig forbrænding af gas, der tilledes kedlen igennem en
brænder.
Woppetallet angiver varmeeffekten, der udvikles i kJ pr. tilført normalkubikme-
ter gas, og det anvendes, når der skiftes fra en bestemt type gas til en anden.
Wobbetallet beregnes som regel på basis af gassens øvre brændværdi, og angi-
ves som Ws. Se side 20.
Woppetallet beregnes vha. formlen:
V?a = hJ Jd kJ/Nm3
hvor
hs er den øvre brændværdi i kJ/Nm3 (Normalkubikmeter)
d er gassens relative massefylde (ubenævnt).
Brænderens tilførte gasvolumenstrøm
I situationer, hvor der forekommer en lille trykdifferens over brænderens dyse,
kan der vha. Bernoullis strømnmgsligning udtrykkes følgende formel for den til-
førte gasvolumenstrøm Vv;
Vv, = k • A • /(2 • Ap) / 5g m7s
hvor
k er dysens kontraktionskoefficient
A er dysens gennemstrømningsareal i m2
Ap er gassens trykdifferens over dysen (= gastryk før dysen) i Pa (N/m2)
5g er gassens massefylde i kg/m3.

Brænderens varmeeffekt
Varmeeffekten, der udvikles som følge af forbrændingen af den igennem bræn-
deren fremførte gasvolumenstrøm, udtrykkes vha. formlen:
Qv = k A /(2AP)/5 •h.kJ/s

23
Beregning af woppetal

Ws = hs / Jd ) = 43,2 /Jo^2 = 54,8 MJ/m3 (1,013 bar abs., 0 °C)

Brændbare gasser inddeles i gastyper eller i "gasfamilier"

90
t
1. gasfamilie omfatter de traditio- 80 3. Gasfamtlie

nelle bygasser (B-gas), som dis- IV

60 H
tribueres fra gasværkerne. B-gas ,z.
50
har typisk en nedre brændværdi på L & 2. Gasfamilie
16 MJ/m n 3 og er normalt frem- 40
/
stillet på basis af kul, letbenzin, Ju X 5. Gaslamiliei
naturgas eller LPG. Den er kende- 20

tegnet ved at have et højt indhold 10

af brint.
n0 20 40 60 80 100 120
Øvre brændværdi H, (MJ/nO

2. gasfamilie omfatter naturgasser- ^ ' 9 u r ' -4

ne (N-gas), d.v.s. naturligt fore-
kommende gas med højt indhold af methan (CH4). Familien er opdelt i to grupper,
H og L.gruppe H indeholder 90 - 95% CH4 og gruppe L indeholder 80 - 85% CH 4 .
Den danske naturgas indeholder ca. 91,1% methan og tilhører derfor gruppe H. Til
eksempel er den nedre brændværdi for dansk naturgas ca. 39,2 MJ/m n 3 . Det
nominelle wobbetal for dansk naturgas er 53,6 MJ/m n 3 og det tilladte varia-
tionsområde er ± 5 % . Wobbetals-variationsområdet for naturgas-H er 48,2 - 57,9
MJ/m n3 (sefig 1.4)

3. gas familie omfatter flaskegas eller LPG (F-gas). Disse består hovedsageligt af
kulbrinterne propan (C3H8) og butan (C4H8). F-gas fremstilles ved råraffinering som
det sidste produkt i destillationsprocessen, men findes også som blandet gas ved
råolieforekomster. Den nedre brændværdi er typisk 93 MJ/m n 3 .

•r .r- ,r

CAS CAS-
JS 15 IS
/
/
FORBLANOINCSBRÆNOETR DIFFUS [ONSBRCNOER
IS IS IS

Fig. 24.2 Fig. 24.3

24
Da gassens massefylde kan udtrykkes ved formlen:
5g = s, • d kg/m 3
hvor
d er gassens relative massefylde
5, er atmosfærisk lufts massefylde i kg/ms.
kan der for brænderens varmeeffekt udtrykkes følgende formel:
Q ^ k - A - f ø - A p J / e , '(\l Jd) kJ/s
eller
Qv = k A /(2'Ap)/s, W kJ/s
hvor
k er dysens kontraktionskoefficient
A er dysens gennemstrømningsareal i m2
Ap er gassens trykdifferens over dysen (= gastryk før dysen) i Pa (N/m2)
8j er atmosfærisk lufts massefylde i kg/m3.
W er woppetallet i kJ/Nm3.
Af formlen ses det, at en brænders fremførte varmeeffekt er uændret, selvom
der forbrændes gasser med forskellig sammensætning, når blot gassernes wop-
petal er uændret. Ved skift til en gas med et ændret woppetal, kan der ved at
skifte brænder/dyse eller ved at ændre på gastrykket opnås den samme indfyre-
de varmeeffekt.

Naturgasbrændere
Forbrændingsprincipper
Forbrænding af gas sker efter to principper
- forblandingsprincippet
- diffusionsprincippet.
Forblandingsprincippet
I forblandingsbrændere (premix-brændere) blandes gas og luft inden blandingen
ledes ind i kedlens forbrændingsrum, hvor antændelsen finder sted. Flammerne
er blå og transperente og relativt korte, og temperaturen er relativt høj. Se fig.
24.2.
Diffusionsprincippet
Diffusionsbrændere (delayed-mix-brændere) leder gassen ind i kedlens for-
brændingsrum, hvor luften, der er tilstede, diffunderer ind i gassen, hvorefter
blandingen antændes. Flammerne er gule og stærkt lysende og relativt lange, og
temperaturen er relativt lav. Se fig. 24.3.
Ved almindeligt anvendte brændertyper sker forbrændingen som en mellemting
imellem de beskrevne principper.

25
 sekundær
brænderdbninger

primær
brænderrer venturi
luft

Fig. 26. 1 Atmosfærisk gasbrænder

Sekundoer luft

l u f t under tryk

Fig. 26. 2 Gas-blæseluftbrænder

26
Brændertyper
Krav til gasbrændere
Naturgasbrændere skal være konstrueret således, at de kan
- afpasse gasvolumenstrømmen til den øjeblikkelige kedelbelastning
- afpasse luffvolumenstrømmen til den øjeblikkelige gasmængde, således
at forbrændingen bliver fuldstændig med mindst mulig luftoverskud
- blande gas og luft intimt, således at der opnås en fuldstændig forbræn-
ding
- forme og stabilisere flammen.

Atmosfærisk gasbrænder
En skise af en atmosfærisk gasbrænder er vist i fig. 26.1. Gassen tilledes igen-
nem en dyse, og pga. ejektorvirkningen suges primærlugt ind i gassen, hvorefter
blandingen fordeles jævnt ind i fyrrummet igennem brænderrørets udstrøm-
ningshuller eller -slidser. Her antændes gas/luftblandingen, der brænder i flam-
mekernen, og under forbrændingen diffunderer sekundærluft ind i det ydre om-
råde af flammen. Primærluftandelen er ca. 60% af den samlede forbrændings-
luftmængde. Den maksimale effekt pr. brænder er 40 kW.

Gasblæseluftbrænder
Gasblæseluftbrænderen minder meget om højtryksoliebrænderen, og en skise af
en gasblæseluftbrænder er vist i fig. 26.2.
Gassen tilledes igemiem et brænderrør, og forbrændingsluften tilføres fra en
ventilator, som kan være sammenbygget med brænderen (monoblokbrænder),
eller forbrændingsluften kan tilledes fra en separat ventilator til et brænderregi-
ster med flere brændere monteret.
Blandingen af gas og luft finder sted i brænderhovedet, hvor gassen, ved et
tryk, der er højere end luftens tryk, blæses igennem dyser på tværs af luftstrøm-
men. En "blande- og læskive" (stauscheibe) er monteret efter dysen, og her
blandes gassen og luften yderligere, ofte ved at blandingen gives en rotation,
der giver en kortere flamme. Skiven danner "læ" for flammen. Flammen etable-
res først efter "blande- og læskiven".
Luftoverskudet er 5 - 20%, og vha. udformning af blandings vej ene og turbole-
ring af luften kan flammen dannes med en passende form. volumenstrømmen
reguleres vha. hastighedsregulering af ventilatoren samt vha. reguleringsspjæld
på ventilatorens suge- eller trykside.
I forbindelse med brænderarrangementet er der monteret en tændelektrode og
flammeindikator.
Når blandingen af gas og luft strømmer fra brænderen ind i fyrrummet opvar-
mes den ved varmestråling fra de brændende gasser, og når temperaturen når op
på antændelsestemperaturen, antændes gasserne.
27
I

Fig. 28 Gas-blæseluftbrænder

28
Brænderen skal være konstrueret således, at gas/luftblandingen ved limiimum
brænderkapacitet forlader brænderen med en mundingshastighed, som er pas-
sende højere end gas/luftblandingens forbrændingshastighed. Dette er nødven-
digt for at hindre flammen i at "slå tilbage" i brænderen.
I tilgangen til brænderen er der anbragt to magnetventiler, brændermagnetventi-
len og netmagnetventilen. Se tig. 28. pos. 18.
Når brænderen skal idriftssættes, startes ventilatoren, hvorved kedlens forbræn-
dingsside udluftes. Tændelektroden aktiveres, og efter ca. 2 sekunder åbnes der
for brænder- og netmagnetventilerae, hvorefter gassen strømmer ind i kedlen,
og flammen etableres. Flammeindikatoren overvåger flammen. Der afbrydes for
tændelektroden.

Kapacitetsregulering af gasblæseluftbrændere
Kapacitetsregulering af gasblæseluftbrændere foretages forskelligt for
- diskontuniert regulering: 1- og 2-trinsregulering, og
- kontuniert regulering, der også kaldes modulerende regulering.
Brændereffekten
Når brænderen er i drift, vil brændereffekten være afhængig af den indfyrede
gasvolumenstrøm, der udtrykkes af formlen:
Qv = k • A • /(2 • A p) / 8, • W m7s, hvor W = hs / Jd kJ/m3
For den monterede dyse er dysens kontraktionskoefficient k og dysens gennem-
strømningsareal A konstante størrelser.
For den anvendte gas er woppetallet W (kJ/m3) konstant. (5, regnes konstant)
Brændereffekten vil derfor kun være bestemt af gastrykdifferensen over dysen,
dvs. brænderens tilgangstryk ved de lave gastryk, der hersker over brænderen.
For en given er brænder er effekten er bestemt af gastrykket foran brænderen.
Indstilling af brænderens gasvolumenstrøm
Ved 1-trinsregulering af kedlens brænder, er brænderen, når kedlen er i drift,
skiftevis tændt og slukket. Varigheden af tænd- og slukperioderne er bestemt af
dampforbrugets størrelse, kedlens vandindhold og den indstillede differens på
en varmtvandskedels termostat eller en dampkedels pressostat. Brændereffek-
ten for den idriftsværende brænder er bestemt af gastrykket foran brænderen.
Ved 2-trinsregulering af kedlens brænder, er brænderen, når kedlen er i drift,
skiftevis tændt på høj eller lav effekt eller slukket. Varigheden af tændperioder-
ne på høj eller lav effekt og slukperioden er bestemt af dampforbrugets størrel-
se, kedlens vandindhold eller den indstillede differens på en varmtvandskedels
termostat og en dampkedels pressostat. Brændereffekten for den idriftsværende
brænder ved høj og lav effekt er bestemt af gastrykket foran brænderen.
Ved kontinuert regulering, er brændernes effekt variabel under deres hele drift-
speriode, fordi gasvolumenstrømmen igennem brænderne varieres ved at variere
gastrykket foran brænderne.
29
 BESPARELSE I % AF NATURGASSENS ØVRE BRÆNOVÆRO
C02 max = 12.3 naturgas
20
minimalt l u f t b e h o v =10.3m*/m 3
i n i m a l røggasmcengde = 8.55mym 3

c
8
>
CNI
O

0 1 2 3 k 5 6 7 8 9 10 11 12

C02 værdi
Fig. 30.1

<®<>^3H5
Fig. 30.2
1. Kuglehane
2. Gasfilter
3. Gasmangelsikring
4. GastryksregulatOF (apparatregulator)
5. On/off magnetventil
6. To-trins magnetventil
7. Spjældreguleringsmotor
8. Gasblæseluftbrænder (monoblok)
9. Luftspjæld
10. El-kontakter for indikation af spjældstilling m.v.

30
Brænderens forbrændingsluftvolumenstrøm
En støkeometriske forbrænding, der forekommer uden lunoverskud, har en
mftoverskudskoefficienten x = 0. Der dannes dannes ingen CO, og der forefin-
des ikke 02 i den tørre røggas. Under en støkeometriske forbrænding af dansk
naturgas er C02-indholdet 12,3% volumenprocent af den tørre røggas. Se Ost-
walds forbrændingstrekant i fig. 30.1.
Da naturgas ved en ufuldstændig forbrænding danner CO, der er giftigt og eks-
plosivt, skal den tilførte forbrændingsluftvolumenstrøm under alle belastnings-
forhold være så stor, at forbrændingen sker ved et passende højt luftoverskud.
For at undgå CO-dannelse i kedler, der har monteret gasblæseluftblæsere, skal
den tilførte forbrændingsluftvolumenstrøm afpasses således til gasvolumen-
strømmen, at lunoverskudskoefficienten ligger imellem 1,05 og 1,2. Ved den
nævnte luftoverskudskoefficient fremgår det af Ostwalds forbrændingstrekant,
at 0 2 - indholdet er 1,2 - 4% og C02-indholdet er 11,5 - 10%. Se fig. 30.1.
Indstilling af forbrændingsluftvolumenstrømmen foretages vha. målinger af for-
brændingsprodukternes 0 2 - og C02-indhold.
Indstilling af brænderens forbrændingsluftvolumenstrøm
Ved 1-trinsregulering af kedlens brænder, skal brænderen, når den er i drift, til-
føres en konstant forbrændingsluftvolumenstrøm, der svarer til gasvolumen-
strømmen, således at forbrændingen bliver fuldstændig med mindst mulig
luftoverskud.
Ved 2-trinsregulering af kedlens brænder, skal brænderen, når den er i drift, til-
føres en konstant forbrændingsluftvolumenstrøm, der svarer til gasvolumen-
strømmen, ved henholdsvis høj og lav brænder effekt.
Ved kontinuert regulering af kedlens brændere, skal brænderne, der er i drift
kontinuerligt, tilføres en variabelt forbrændingsluftvolumenstrøm, der svarer til
den varierende gasvolumenstrøm.

Indstilling af brændere
Indstilling af 1-trinsregulerede brændere
Ved 1-trinsregulering indreguleres gasvolumenstrømmen gennem brænderen
ved at indstille gastrykket ved tilgangen til brænderen vha. enten
- gasrampens regulator. Se fig. 30.2 pos. 4., eller *)
- brændermagnetventilens mængdeindstilling, eller Se fig. 30.2 pos. 5. *)
- reguleringsspjæld monteret i gasledningen foran brænderen. *)
*) Se den senere beskrivelse af gasrampen.
Forbrændingsluftvolumenstrømmen til brænderregisteret afpasses til gasvolu-
menstrømmen, således at der opnås en fuldstændig forbrænding ved et minimalt
luftoverskud. Forbrændingsluftvolumenstrømmen indstilles vha. et spjæld, der
normalt er monteret på ventilatorens sugeside.
Bemærk at alle indstillinger er faste og.skal fastlåses efter indreguleringen.
31
 -TT-

JJ_J

TJ^Qj

å
(Ol
< EP=SH
Fig. 32.1

•C roo
Fig. 32.2

1. Kuglehane
2. Gasfilter
3. Gasmangelsikring
4. Gastryksregulator (apparatregulator)
5. On/off magnetventil
6. To-trins magnetventil
7. Spjældreguleringsmotor
8. Gasblæseluftbraender (monoblok)
9. Luftspjæld
10. El-kontakter for indikation af spjældstilling m.v.

32
Bemærk at gastrykvariationer, variationer i fyrrumstrykket (skorstenstræk) til-
smudsning i luftkanaler og variationer i forbrændingsluftens temperatur kan ha-
ve indflydelelse på brændereffekten og gas/luftforholdet.
1-trins regulering anvendes til kedler, der producerer varmt vand (olie) og
damp, hvor der accepteres afvigelser i temperatur og tryk.
Når vandet temperatur eller dampens tryk ved afbrudt fyring bliver passende
lavt, vil en termostat eller pressostat give signal til fyringsanlæggets kontrolkas-
se, der indleder fyringsproceduren. Når temperatur eller tryk ved afbrudt fyring
bliver passende højt, vil termostaten eller pressostaten give signal til kontrol-
kassen, der afbryder fyringen.

Indstilling af 2-trinsregulerede brændere

Ved 2-trinsregulering indreguleres gasvolumenstrømmen gemiem brænderen
ved at indstille gastrykket ved tilgangen til brænderen vha. enten
-én 2-trins magnetventil, der kan indstilles til høj og lav gasvolumenstrøm
(Se rig. 32.1 pos. 6), eller
- to magnetventiler monteret parallelt, hvor den ene magnetventil er ind-
stillet til minimum brændereffekt, og den anden magnetventil er indstil-
let til maksimum brænder effekt. (Ikke vist).
Luftvolumenstrømmen skal indstilles således, at gas/luftforholdet er rigtigt ved
både høj og lav brænder effekt. (Se indstilling under 1-trinsregulering).
Forbrændingsluftvolumenstrømmen til brænderregisteret afpasses til gasvolu-
menstrømmen ved høj og lav effekt, vha. en påbygget spjældreguleringsmotor,
der styres af elektriske endestopkontakter. Arrangementet skal være udført så-
ledes, at gas- og volumenstrømmene ændres nogenlunde samtidigt under om-
skiftning imellem 1. og 2. trin, for at undgå en ustabil flamme under omsldfmin-
gen. Dette kan gøres ved f.eks. at montere et spjæld i gasledningen, som følger
luftspjældet. Denne reguleringsform kaldes 2-trin, glidende.

Indstilling af modulerede brændere

Gasvolumenstrømmen til brænderen reguleres modulerende ved at forøge eller
formindske gastrykket ved tilgangen til brænderen enten vha.
- gasrampens regulator. Se fig. 32. 2, pos. 6.1 såfald er gasspjældet pos.
7 ikke er monteret, eller
- et reguleringsspjæld monteret i gasledningen foran brænderen.
Se fig. 32.2, pos. 7.
Se den senere beskrivelse af gasrampen.
Forbrændingsluftvolumenstrømmen til brænderregisteret afpasses til gasvolu-
menstrømmen, således at der opnås en fuldstændig forbrænding ved et minimalt
luftoverskud. Forbrændingsluftvolumenstrømmen reguleres vha. en hastigheds-
regulering af ventilatoren samt vha. et spjæld, der normalt er monteret på venti-
latorens sugeside.
33
Skema 34.1 for sikkerhedstider

Max. indreg. brænderbelastning KkWn<J

*60 60-135 i135
Sikkerhedstid ved start IsekJ 5 3 2
Sikkerhedstid under drift [sekl 5 3 1

34
Flammeovervågning
Naturgas er i forhold til olie og kul meget eksplosivt, fordi det ved udstrømning
fra brænderen er på gasform. Når en gasbrænder skal antændes af en tændelek-
troden, og det ikke sker omgående, vil der i en periode strømme uforbrændt gas
og forbrændingsluft ind i fyrrummet. Når gassen herpå antændes, kan der pga.
forbrænding af en for stor gas/luftmængde på kort tid (forpufhing) ske en så stor
trykstigning i kedlens fyrrum, at kedlen kan tage skade. For at undgå denne si-
tuation, er fyringsanlægget udført således, at en flammeovervåger skal have in-
dikeret en stabil flamme inden der er gået 2 sekunder fra det øjeblik, hvor bræn-
dermagnetventilen åbner for gassen. Hvis flammeovervågeren ikke indikerer
flammen inden udløbet af denne tidsperiode, der kaldes for "Sikkerhedstiden
ved start afbrænder" - lukkes brænder- og netmagnetventilen omgående.
I mange driftssituationer er brændereffekten høj, og hvis flammen blæser ud un-
der drift, vil den store uforbrændte gas/volumenstrøm, der tilføres fyrrummet på
kort tid kunne give en måske endnu farlige situation, fordi denne gas vil antæn-
de (genantænde), når den et eller andet sted i fyrrummet opvarmes til antændel-
sestemperaturen. Der vil under forbrændingen (foipufhingen) af den omtalte gas
også her kunne opstå en så stor trykstigning, at kedlen kan beskadiges. Ved
flammesvigt under drift skal et signal om en manglende flamme ved brænderen i
mere end 1 sekund, benævnt "Sikkerhedstiden ved drift", bevirke, at brænder-
og netmagnetventilen lukkes omgående.

Sikkerhedstider
Sikkerhedstiden angiver det maksimale tidrum, der må tilledes gas, uden at der
er indikeret flamme.
Sikkerhedstiden ved "start afbrænder": 2 sekunder
Sikkerhedstiden ved "drift": 1 sekund.
Sikkerhedstiderne er afhængige af brænder effekten. Se skema 34.1.

Flammeovervågningsprincipper
Flammeovervågningen kan foretages efter
- ioniseringsprincippet
- ultravioletstrålingsprincippet.
Flammeovervågning efter ioniseringsprincippet
Ovei^ågning af en brænders flamme efter ioniseringsprincippet er den mest an-
vendte, fordi ioniseringsdetektoren indikerer brænderens flamme uden hensyn
til, hvor meget lys flammen selv udsender, ligesom ioniseringsdetektoren er
upåvirket overfor lys fra en anden lyskilde. Ioniseringsdetektorens signaler er
kun afhængig af flammens ioniseringsgrad.

35
 J-^L
O

c p
-o

Fig. 36.1 Ioniseringsprincip

/CATHOOC

Kvartsrør Tilledning

Fig. 36.2 UV-princip

36
Detektoren består af to elektroder. Den ene elektrode er en ioniseringsstav med
form som en strikkepind, som anbringes i flammen. Den anden elektrode er
brænderhovedet. Elektroderne er påtrykt en høj elektrisk spænding. Når bræn-
deren er i drift, vil den høje temperatur i flammen bevirke, at forbrændingspro-
dukterne ioniseres, hvorved der går en strøm imellem elektroderne. Demie
strøm/ikke strøm anvendes som signal til fyringsanlæggets kontrolautomat.
Sefig36.1.

Flammeovervågning efter UV-strålingsprincippet

UV-cellen (detektoren) skal være følsom overfor ultraviolet stråling men uføl-
som overfor infrarødstråling. Detektoren består derfor af et lukket kvartsrør, der
er fyldt med gas. (Almindeligt glas spærrer for gennemgang af UV-stråling).
Når detektoren påtrykkes en høj spænding og samtidig bestråles af ultraviolet
stråling, vil gassen i røret ioniseres, hvorved der går en strøm igennem røret.
Denne strøm/ikke strøm anvendes som signal til fyringsanlæggets kontrol- auto-
mat. UV-cellen anbringes, så den kan "se" flammen.
UV-celllen er følsom overfor ultraviolet stråling fra f.eks. elektrisk tænding og
ildfast materiale ved temperaturer liøjere end 1350 °C, hvorfor anvendelsen af
UV-detektorer er mindre udbredt end anvendelse af ioniseringsdetektorer.
Se fig. 36.2.

Tændgnistovervågning
Til overvågning af gnisten fra tændelektroden anvendes ofte en UV-detektor.
Hvis der under en brænders tændprocedure ikke etableres gnist i perioden inden
brændermagnetventilen skal åbne for at tillede gas til brænderen, vil kontro-
lautomaten afbryde tændproceduren og melde fejl.

Tændelektroder
Tændelektroderne er placeret foran brænderhovedet. Når tændingen af brænde-
ren skal foretages, påtrykkes elektroderne en høj spænding (højest 8000V i for-
hold til jord) fra sekundærsiden på en tændtransformer
Når tændtransformeren som følge af et signal fra kontrolautomaten sættes under
spænding, springer der gnister imellem tændelektroderne. Når gassen tilledes
fra brænderen, tænder gassen, og når flammen er etableret og "set" af flammein-
dikatoren, afbrydes for tændtransformeren.
Tændtransformerne er udført for intermitterende drift, således at den tilladelige
indkoblingstid er maksimum 1 minut indenfor en driftstid på 3 minutter.

37
Klassificering af gasblæseluftbrændere og deres armaturer
Bemærk: Gasreglementet klassificerer ikke brænderen udfra den maksimalt til-
ladelige driftseffekt, men ud fra den indregulerede driftseffekt (brændereffekt).

Gruppebetegnelse Indreguleret
Klassebetegnelse maks. driftstryk max.driftsbelastning
Klasse 0,1 under 100 mbar Gruppe 1 135-300 kW
Klasse 1 0,1 - 1 bar Gruppe 2 300-600 kW
Klasse 4 1 - 4 bar Gruppe 3 600-2000 kW
Gruppe 4 Større end 2000 kW
(Bern.: De angivne tryk er overtryk)

38. 1 Klassificering af gasblæseluftbrændere og deres armaturer

f7ætheds] T i/
|kanrrol_j'*
brænder
I -T- filfer „

ML TR

gasrampe

AV : Manuel afspærring, kuglehane - f c

TR : Trykregulator
GM : Gasmangelsikring
w
brænder-
ML : Målerstuts blæser
OT : Overtrykssikring
SAV: Sikkerhedsafspærringsventil
MV : Gaslukkeventil
TK : Tæthedskontrol
GR : Gasmængderegulering
1ZZZZZZZZZL husmur SM : Spjældmotor
LR : Luftregulering
LM : Luftmangelsikring
sHkledning Ra 38.2 M : Gasmåler
<4bar ° MA: Manometer

Fig. 38.3

38
Klassificering af gasblæseluftbrændere og deres armaturer
Brænderne og de armaturer, der indgår i gasinstallationen, er iht. gasreglemen-
tet klassificeret mht. til
- maksimalt driftstryk
- maksimalt indreguleret driftseffekt,
som det fremgår af oversigten på modstående side. Fig. 38.1.

Beskrivelse af en gasinstallation
En gasinstallation til en naturgasfyret kedel på 800kW vil bestå af en måler- og
regulerstation og en gasrampe.
I dette eksempel tænkes gassen leveret fra forsyningsselskabets fordelingsled-
ning til måler- og regulerstationen ved 4 bar (overtryk), der er det maksimale
gastryk, der må føres ind i bygninger. I stationen reduceres trykket til 100 mbar
(overtryk). Armaturerne på installationens tilgangsside, inklusiv reduktionsven-
tilen, klassificeres som en klasse 4-installation, mens armaturerne på MR-statio-
nens afgangsside udføres som en klasse 0,1-installation. Annaturerne i klasse
0,1-installationen er billigere pga. de lavere tryk, ligesom gasreglementets krav
er mindre for armaturer til lavere tryk.

Måler og regulerstation - IMR-station

En måler og regulerstation kaldes for en EMR-station.
I MR-stationen reduceres gastrykket (gasinstallationen nedklassificeres), og
gasforbruges måles aht. afregningen med forsyningsselskabet.
Gassen føres frem igennem forsyningsselskabets fordelingsledning til EVIR-sta-
tionen. Se fig. 38.2.
Ved indføringen i bygningen er der monteret en manuel betjent afspærringsha-
ne, "AV", der skal kunne betjenes uden for bygningen.
Indenfor i bygningen er der igen monteret en manuel betjent afspærringshane,
"AV". Herefter er monteret et gasfilter, "filter". Derpå er monteret en sikker-
hedsafspærringsventil, "SAV" og en reduktionsventil "TR" efterfulgt af en gas-
måler "M", og tilsidst en betjent afspærringshane "AV".
Gasfilter
I filteret fjernes de urenheder, der kan være trængt ind i transmissions- og for-
delingssystemet i forbindelse med f.eks. reparationer på dette. Hvis urenheder-
ne ikke fjernes, kan de være årsag til driftsforstyrrelser i de efterfølgende arma-
turer. Se fig. 38.3.
Sikkerhedsafspærringsventil, SAV
Sikkerhedsafspærringsventilen lukker automatisk, hvis gastrykket efter redukti-
onsventilen overstiger 80 mbar, som er indstillingstrykket for reduktionsventilen
"TR". "SAV"-ventilernes målebælg er via et udvendigt rør i forbindelse med
gasrøret efter trykreduktionsventilen..
39
 Bafutungsfader StwllgliodgenAuM Belastungsfeder

Genåusa der
Regeleinhchtung
Hebelsystem
mit Stellglied Sperrfeder

Fig. 40.1

tryk

• 2.overtrykssikring (SAV)
'i Lovertrykssikring (SAL)
regulatorens lukketryk

regulatorens
regulerings-
område

*-kapacitet
Qmin. Qmax.

Paf • Regulatorens afgangstryk

Qmin :Regulatorens minimale kapacitet
0max : Regulatorens maksimale kapacitet

Fig. 40.2

40
Reduktionsventilen, TR
Reduktionsventilen reducerer gastrykket fra 4 bar til 80 mbar, og holder dette
tryk tilnærmet konstant uanset størrelsen på det øjeblikkelige gasflow til ked-
lens brændere.
Sikkerhedsafspærringsventilen og reduktionsventilen er i dette eksempel et
sammenbygget armatur.

Sammenbygget SAV / TR-armatur

Gassen strømmer igennem den nederste flangetilslutning ind i sikkerhedsaf-
spærringsventilen og videre imod venstre igennem reguleringsventilen og opef-
ter ud af den øverste flangetilslutning. Se fig. 40.1.
Det reducerede gastryk på SAV-RV-armaturets afgangsside måles på undersi-
den af reguleringsventilens målebælg (Fuhler) og på undersiden af sikkerhedsaf-
spærringsventilens målebælg (Messwerk mit Rasthebelsystem).
Gassens afgangstryk (sætpunktet) indstilles på reguleringsventilens "Sollwerte-
insteller", hvis fjeder (Belastungsfeder) påvirker målebælgen (Fuhler Membra-
ne) i nedadgående retning. I dette tilfælde tænkes det, at sætpunktet er 80 mbar.
Hvis der strømmer mere gas igennem brænderen ind i kedlen, formindskes tryk-
ket på undersiden af reguleringsventilens målebælg, og vha. vægtannssystemet
(Steligleid) åbnes reduktionsventilen mere for at undgå en yderligere reduktion
af trykket (P-regulering).
Hvis det reducerede gastryk overskrider sikkerhedsafspærringsventilens indstil-
lingstryk, f.eks. 120 mbar, der indstilles af indstillingsfjederen (Belastungsfe-
der), vil trykket på undersiden af ventilens målebælg blive så højt, at kraften på
målebælgen overvinder kraften fra indstillingsfjederen. Herved vil målebælgens
spindel bevæges opefter, hvorved den mister sit indgreb i ventilglideren, som af
fjederen (Sperrfeder) bevæges imod venstre, således at der lukkes for gennem-
strømning af gassen. Bemærk at gastrykket på tilgangssiden virker i ventilens
lukkeretning.
Sikkerhedsafspærringsventilen kan, når gastrykket igen er lavere end indstil-
lingstrykket, åbnes ved at trække ventilglideren til højre (med en tang) indtil
målebælgens spindel igen er i indgreb med ventilglideren. Det er et krav, at
ventilen skal resettes manuelt.
Reguleringsventilens karakteristik, der viser regulatorens afgangstryk som funk-
tion af gasvolumenstrømmen, ses i fig. 40.2. Bemærk at gastrykket stiger ret
meget, når gasvolumenstrømmen reduceres meget. Det skyldes, at gastrykket
virker opefter på målebælgen. Den viste karakteristik viser, at regulatoren er
god til at lukke tæt, når gasbrænderen er ude af drift. Hvis ventilen - efter at ha-
ve været i drift igennem en længere periode - ikke længere er i stand til at lukke
tæt, når brænderen er udkoblet, vil afgangstrykket stige, hvorved sikkerhedsaf-
spærringsventilen vil lukke.

41
 Målekammer Målekammer
A tømmes A tom
B fyldes B fyldt
C tom C fyldes
D fyldt D tømmes
^Mdlehus
indløb udløb
gi ides tykke

Målekammer Målekammer
A fyldes A -fyldt
B tømmes B tom
C fyldt C tømmes
D tom D fyldes

Fig. 42.1

["Tætheds! IIV
TK
Ikontroy
brænder
T
<M
AY
filter m
Turer—, ^
E M - K -
ML TR GM ML OT
-^i—L^
MA MV MV GR

•• gas rampe

broender-
AV : Manuel afspærring, kuglehane blæser
TR : Trykregulator
GM: Gasmangelsikring
ML : Målerstuts
OT : Overtrykssikring
SAV: Sikkerhedsafspærringsventil
MV : Gaslukkeventil
7ZZZZZZZZZ2 husmur TK : Tæthedskontrol
GR : Gasmængderegulering
SM : Spjældmotor
stikledning LR : Luftregulering
< 4 bar LM : Luftmangelsikring
M : Gasmåler
MA: Manometer

Fig. 42.2

42
For at undgå denne lukning er der i reguleringsventilens målebælg indbygget en
overblæsningsventil, der, når trykket er steget til 30 mbar over indstillingstryk-
ket, overblæser gas fra undersiden af målebælgen til rummet over bælgen. Fra
rummet over målebælgen er tilsluttet en forbindelse til det fri (atmosfæren).
Gasmåler
Måleren måler det leverede gasvolumen aht. til afregning med forsynings-
selskabet.
Måleren kan være en bælgmåler, som den er vist i fig. 42.1.
Virkemåden kan ses ved at iagttage de 4 situationer, der er tegnet.
Det målte volumen er målt under de herskende tryk og temperaturer, der aht. til
afregningen omregnes til normalkubikmeter.
På større industriinstallationer anvendes som oftest tryk og temperatur målere
udført efter turbineprincippet.

Gasrampen
Navnet "gasrampe" er navnet på en række af annaturer, der gør det muligt at af-
spærre og regulere gassen. Se fig. 42.2.
Gasrampen forsyner en gasblæseluftbrænder på 800 kW.
Som første armatur i gasrampen er der monteret en manuelt afspærringshane
"AV" efterfulgt af et filter. Herefter er monteret en målerstuts "ML". (Der er an-
bragt flere målerstutse til prøvemålinger). Derpå følger en trykregulator "TR",
en gasmangelsikring "GM", en gasovertryks sikring "OT" og to gaslukkeventiler
"MV", der er udført som magnetventiler, en netmagnetventil og en brænder-
magnetventil med en tæthedskontrol for magnetventilerne anbragt imellem sig.
Tilsidst en anbragt et gasreguleringsspjæld "GR".

Manuel afspærringshane
Den manuel afspærringshane "AV" er almindeligvis udført som en kuglehane
med en drejevinkel på 90°. Gasrampen kan vha. hanen afspærres fra DVIR-stati-
onen, når der skal udføres eftersyn og reparation på gasrampens armaturer. En
udluftningshane- eller- ventil monteret efter afspærringshanen kan udlufte gøre
gasrampen trykløs ved at udlufte den til atmosfæren igennem et rør, der er ført
til det fri.
Filter
Der en monteret et filter til fjernelse af urenheder som rust, svejseperler og tæt-
ningsmaterialer, der kan være årsag til driftsforstyrrelser i de efterfølgende
armaturer.

43
 1) Trykudligning til atmosfæren
2) Tilgangstryk
3) Reduktionsventil
4) Indstillingsfjeder
5) Gummimembran
6) Afgangstryk (indstillingstryk)

Fig44.1

På figuren angiver:
1) Regulator-
underdel
2) Ventiisæde
3) Ventiltæt-
ning
4) Ventil-taller-
ken
5) Nedre af-
standsstyk-
ke
6) Udlignings-
membran
7) Øvre af-
standsstyk-
ke
00 CD

Trykfølerør
Arbajdsma iljran
10) Beskyttel-
sesmembran
11) Membran-
tallerken
12) Trykindstil-
lingsfjeder
13) Spindel 15) Indstillingsspindel
14) Topdæksél m 16) Beskyttelsesmøtrik
18) Dæksel

Fig44.2
44
Gastrykregulator
Gastrykregulatorens opgave er at holde gastrykket konstant foran brænderen,
således at trykvariationer i den foranliggende gasinstallation ikke griber forstyr-
rende ind i reguleringen af gasvolumenstrømmen til brænderen. Demie regule-
ring foretages af gasre giileringsspj ældet, der er monteret umiddelbart foran
denne.
Ved indregulering af brænderkapaciteten indstilles gastrykregulatoren til at hol-
de det gastryk, som er nødvendigt for at tilføre brænderen fuldlast- gasvolumen-
strømmen. Gastrykregulatoren må aldrig indstilles således, at gasrampens mak-
simalt tilladte gastryk overskrides.
Konstruktion og virkemåde
På fig. 44.1, der viser en principskitse afreguleringventilen, strømmer gassen
igennem den venstre tilslutning "2" til rummet ovenover ventilen "3" og videre
igennem ventilen og den højre tilslutning imod brænderen.
Rummet "6" på undersiden af målemembranen "5" er igennem trykudlignings-
ledningen "7" i forbindelse med reguleringsventilens afgangsside, således at
trykket under målemembranen svarer til trykket på reguleringsventilens
afgangsside.
Når gasvolumenstrømmen igennem gasrampen forøges som følge af en opregu-
lering af brændereffekten, formindskes trykket på gasregulatorens afgangsside.
Dette medfører, at trykket på undersiden af målemembranen "5" formindskes
tilsvarende igennem udligiiingsledningen "7". Den formindskede trykkraft på re-
guleringsmembranen er årsag til at ventilen "3" bevæges nedefter og åbner mere
for gemiemstrømning af gas igennem reguleringsventilen. Dette er årsag til, at
tryket ikke falder yderligere. (P-regulering). På moderne reguleringsventiler er
variationerne i ragulatorens afgangstryk små.
Indstillingtrykket kan ændres ved at ændre spændingen af fjederen "4" vha. af
en indstillingsskrue, der ikke er vist.
På oversiden af målemembranen holdes atmosfæretryk igennem udligningshul-
let "1". For at hindre gasudstrømniiig til fyrrummet i tilfælde af en utæt måle-
membran, er edr monteret en sikkerhedsmembran (ikke vist).
På fig. 44.2 er vist en samlingstegning af en gastrykregulator.

Gasmangelsikring
Gasmangelsikringen "GM" er monteret på en stuts efter gasregulatoren, og den
skal beskytte imod, at luft fra forbrændingsventilatoren trænger ind i
gararmaturrækken.
Når gassens tryk reduceres så meget, at trykket falder under 50% af indstil-
lingsværdien for gasregulatoren, afgives et signal til reguleringsudkobling, der
medfører, at der afbrydes for gasfremføringen til brænderne ved at lukke for
net- og brændermagnetventilerne.
Gasmangelsikringen er en gaspressostat.
45
 1) Tryktilslutning (til plus-kammer) 6) trykindstillingsskrue
2) Testnippel 7) Fjeder
3) Membran 8) Indstillingsskala
4) tryktilslutning (til minuskam- 9) El-tilslutning
mer) -evt. udluftning 10) Omskifterkontakt
5) Lukkeskrue

A . - C O M - fælles '
B - NO - n o r m a l - &ben 5 ?
C - NC - n o r m a l - l u k k e t > . T -S

COM

Fig. 46.1

1 Forbrændingsluftblæser 8 Luftmangelsikring (pressostat)

2 Luftreguleringsspjæld 9 Tændelektroder
3 Brænderhoved (flammerør) 10 Gaslukkeventiler
4 Blandeskive (stauscheibe) 11 Gastryksregulator
5 Gasreguleringsspjæld 12 Gasmangelsikring (pressostat)
6 Servomotor 13 Gasfilter
7 Kurvebånd for luftregulering 14 Afspærringshane

Fig. 46.2
46
Gasovertrykssikring
Gasovertrykssikringen "OT" er monteret på en stuts ved siden af gasmangelsik-
ringen, og den skal beskytte brænderen og kedelen imod overfyring. En stigning
i gastrykket foran brænderen er årsag til en forøgelse i den indfyrede effekt på
ca. 5%.. Hvis gastrykket under drift overstiger gasregulatorens indstillingstryk
med 10 %, afgives signal til sikkerhedsudkobling, der medfører, at der afbrydes
for gasfremføringen til brænderne ved at lukke for net- og brændermagnetventi-
lerne. Bemærk at gasovertrykssikringen ikke til formål at beskytte gasrampens
armaturer, der er beskyttet af MR-stationens SAV-armatur.
Gasovertrykssikringen og gasmangelsikringen er pressostater, som giver signa-
ler til fyringsanlæggets kontrolautomat. Pressostaterne er vist på fig. 46.1.
Endvidere er der på gasrampen anbragt stutse til montering af manometre til
måling af gasrampetryk og brændertryk.

Gaslukkeventileme
Gaslukkeventilernes hovedformål er at åbne og lukke for gassen til brænderne
Gaslukkeventileme modtager deres signaler fra fyringsanlæggets kontrolauto-
mat (kontrolkasse).
På gasramper med brændere, hvis indfyrede effekt er højere end 600 kW, skal
der af sikkerhedsmæssige grunde være monteret 2. stk. gaslukkeventiler i serie.
For at kontrollere, at gaslukkeventileme er tætte, foretages der en automatisk
tæthedskontrol af ventilerne.
Gaslukkeventilen nærmest brænderen kaldes for brændermagnetventilen, mens
gaslukkeventilen fjernest fra brænderen kaldes for netmagnetventilen.
Magnetventilerne skal være godkendt til gasfyring.
Magnetventilers funktion forudsættes kendt, og deres konstruktion og virkemå-
de vil ikke blive omtalt her.
Fig. 46.2 viser gasrampen til en gasblæseluftbrænder med netmagnetventilen
og brændermagnetventilen vist i pos. 10.

Tæthedskontrol af kedlens gasrampe

Tæthedskontrollen på kedlens gasrampe foretages for at undgå, at der i de peri-
oder brænderne er ude af drift, siver gas ind i kedlen igennem brænderne pga.
utætheder i gasrampernes hurtiglukkerventiler.
Tæthedskontrollen foretages i forbindelse med brænderens udkobling.
Tæthedskontrol af gasrampen foregår som en
- tæthedsprøve af netmagnetventilen
- tæthedsprøve af brændermagnetventilen.
47
 rfærhed7] T K
[kanrroJJ1*
brænder

AV ML TR

-gas rampe

AV : Manuel afspærring, kuglehane

TR : Trykregulator
GM: Gasmangelsikring
ML : Målerstuts brcender-
OT : Overtrykssikring blæser
SAV: Sikkerhedsafspærringsventil
MV : Gaslukkeventil
TK : Tæthedskontrol
GR : Gasmængderegulering
SM : Spjældmotor
LR : Luftregulering
;;;/;; A;; ;'/•;//•/;//} h»smtir
LM : Luftmangelsikring
M : Gasmåler
MA: Manometer
stikledning
S 4 bar

Fig. 48.1

1 Forbrændingsluftblæser 8 Luftmangelsikring {pressostat)

2 Luftreguleringsspjæld 9 Tændelektroder
3 Brænderhoved (flammerør) 10 Gaslukkeventiler
4 Blandeskive (stauschelbe) 11 Gastryksregulator
5 Gasreguleringsspjæld 12 Gasmangelsikring (pressostat)
6 Servomotor 13 Gasfilter
7 Kurvebånd for luftregulering 14 Afspærringshane

Fig. 48.2

48
Tæthedskontrol af gaslukkeventilerne i kedlens gasrampe
Tæthedsprøve af netmagnetventilen
Netmagnetventilen er placeret som "MV" til venstre for tæthedskontrollen på
fig. 48.1 og som pos. 10 (til venstre) på fig. 48.2. På fig. 48.2 er tæthedskon-
trollen ikke vist.
1. Netmagnetventilen er lukket.
2. Brændermagnetventilen er lukket.
3. Gasrampen imellem net- og brændermagnetventilerne udluftes et kort
øjeblik til atmosfæren, ved at den fjernbetjente ventil imellem gasaf-
blæsningsledningen imellem magnetventileme (ikke vist) åbnes, hvor-
efter den lukkes igen.
Der hersker nu atmosfæretryk imellem magnetventilerne.
4. Trykket i gasrampen imellem magnetventileme måles i en kort periode.
Hvis trykket ikke stiger - anses netmagnetventilen for at være tæt
Tæthedsprøve af brændermagnetventilen
Brændermagnetventilen er placeret som "MV" til højre for tæthedskontrollen på
fig. 48.1, og pos. 10 (til højre) på fig. 48.2.
1. Netmagnetventilen åbnes i et kort øjeblik, hvorefter den lukkes. Her-
ved fyldes gasrampen imellem magnetventilerne med gas ved et tryk
svarende til trykket i gasrampen efter reguleringsventilen
2. Trykket i gasrampen imellem magnetventileme måles i en kort periode
Hvis trykket ikke falder - anses brændermagnetventilen for at være tæt
Hvis den automatiske tæthedskontrol godkender både net- og
brændermagnetventilens tætheder, frigives et signal herom til fy-
ringsanlæggets kontrolautomat.
Tæthedskontrol kan foretages efter andre metoder end her beskrevet.

Luftmangelsikring
For at sikre at forbrændingsluftvolumenstrømmen til gasbrænderen ikke kom-
mer under et vist minimum, hvorved der vil udvikles giftigt og eksplosionsfarlig
CO, er der monteret en luftmangelsikring "LMS", der når luftvolumenstrømmen
bliver lavere end 70 % af mindste belastning, giver signal fyringsanlæggets kon-
trolautomat, således at der foretages en fejludkobling.

49
*n>^5
1. Kuglehane
2. Gasfilter
3. Gasmangelsikring
4. Gastryksregulator
5. Magnetventil
6. Magnetventil
7. Gasspjæld
8. Reguleringsmotor
9. Kurvebånd
10. Luftspjæld
11. Brænderhus

5 4

•Arm tit gosspjæld

Arm tit luftspjceld

50
Start af forbrændingsluftventilatoren
Når forbrændingsluftventilatoren sættes i drift, er det i første omgang for at ud-
lufte kedlen. Dette kaldes at forskylle kedlens forbrændingsrum. Forskylningsti-
den varer normalt fra 30 - 150 sekunder, og skal vare sålænge, at kedlens for-
brændingsrum og efterfølgende røgveje udluftes tilstrækkeligt til, at gas, der
eventuelt kan være tilstede i røgvejene, er udluftet til atmosfæren igemiem
skorstenen.
Under udluftningen af kedlens røgveje, skal luftspjældet være indstillet således,
at den leverede forbrændingsvolumenstrøm, svarer til den maksimalt indstillede
brændereffekt.
Signalet til indstillingen af forbrændingsluftventilatorens luftspjæld til "maksi-
mum luft"-stilling sendes af kontrolautomaten til en skridtregulator, som er en
elektrisk spjældmotor, som via et gear drejer en kamskive, som igen via en rulle
og vægtarmsforbindelser bevæger luftspjældet. Når skridtregulatorens kamskive
har bragt spjældet i "maksimum luft"-stilling, vil kamskiven påvirke en mi-
kroswitch, der giver en tilbagemelding til kontrolautomaten om spjældstillingen.
For fyringsanlæg uden automatisk tæthedskontrol er forskylningsvolumen: 5
gange kedlens røgvolumen.
For fyringsanlæg med automatisk tæthedskontrol er forskylningsvolumen: 3
gange kedlens røgvolumen.
Inden forbrændingsluftventilatoren frigives til start skal kontrolautomaten have
"sikret sig"
- at gasrampens gasovertrykssikring "OT" melder: "Normalt gastryk"
- at gasrampens gasmangelsikring melder: "Normalt gastryk"
- at gasrampens tæthedskontrol melder: "Net- og brændermagnetventilen
er tætte"
- at ventilatorens luftmangelsikringen melder: "Ingen tryk på forbræn-
dingsluften" (Kontrolautomaten er programmeret til at acceptere denne
tilstand inden starten af forbrændingsluftventilatoren).
Forbrændingsluftventilatoren startes.
Når forskylningen er tilendebragt, modtager spjældmotoren signal fra kontro-
lautomaten om at bevæge forbrændingsluftventilatorens luftspjæld til "start"-
stilling. Når skridtregulatorens kamskive har bragt spjældet i "start"-stilling, vil
kamskiven påvirke en mikroswitch, der giver en tilbagemelding til kontrolauto-
maten om spjældstillingen.
Med luftspjældet i "start"-stilling, vil forbrændingsluftvolumenstrømmen svare
til brænderens lavlasteffekt.
Kontrolautomaten frigiver herefter brænderen til start.
Når flammen er etableret opreguleres gas- og forbrændingsluftvolumenstrøm-
men, således at den svarer til den ønskede brændereffekt.

51
 é e øø

Kontrolkasse
-m- tilbagemeldinger

9 <f
f 1 IV-
Pi I MJ J1
1 fiejet

-IOTVSV-
. Lækagekan t r o l ø .
1 '1 -- ^ t r o tie

term o-*0OT
~nu L|K
Rejet

•tx*—G> HV„ MVBH

Kuglehane Filter
V-' Apparat regulator

Reguleringskreds
• Sikkerhedskreds

52
Gasfyringsanlæggets kontrolautomat
Et gasfyringsanlæg kontrolleres og overvåges af en kontrolautomat (kontrol-
kasse).
På fig. 52.1 ses en principskitse for en stor vanntvandskedel, som har en 2-trins
gasblæseluftbrænder.
Regulering af brændereffekten: fuldlast - dellast - stop foretages vha. signaler
som kontrolautomaten modtager fra to termostater KT\ (dellast) og KT2, (fuld-
last), som er anbragt på kedlen.

Kontrolautomatens modtagne signaler

Kontrolautomaten
- modtager signaler fra kedlens reguleringsmekanismer
- lavlasttermostat, "KT/' om en ønsket min.brændereffekt
- fuldlasttermostat, "KT2" om en ønsket max. brændereffekt
- modtager signaler fra kedlens beskyttelsesmekanismer
- overtrykssikring (for højt damptryk)
- tørkogssikring (for lav vandstand)
- fødevandstryksikring
Bemærk, at de ovenfor kedelbeskyttelsesmekanismer i fig. 52 er benævnt
underet: "Sikk. term".
- modtager signaler fra fyringsanlæggets beskyttelsesmekanismer
- tæthedskontrol
- gasovertrykssikring "OT"
- gasmangessikring "GM"
- flammeovervåger "ION"
- luftmangelsikring "LM"
Ud fra "status" på signalerne giver den signaler til fyringsanlæggets elementer.

Kontrolautomatens afgivne signaler

Kontrolautomaten styrer fyringsanlæggets
- tæthedskontrol
- netmagnetventil "MVn
- brændemagnetventil"MVBI" (lavlast)
- brændemagnetventil"MVBI1" (fuldlast)
- forbrændingsluftventilator "Blæser"
- skridtregulator for gas- og forbrændingsluftspjæld "Spj. motor".

53
 Kugtehan
Filter Apporatregulator

* * * * Reguleringskreds
• • » n Sikkerhedskreds

54
Kontrolautomatens udkoblingermuligheder
Kontrolautomaten kan foretage følgende udkoblinger
- reguleringsudkobling
- sikkerhedsudkobling
- fejludkobling.

Kontrolautomatens ud- og indkobling af brænderen

Reguleringsudkobling af brænderen
Reguleringsudkobling af fyringsanlægget sker ved modtagelse af et signal fra
et af signal fra kedlens reguleringsmekanismer
-driftspressostat, eller
-driftstennostat.
Genstart af brænderen efter reguleringsudkobling
"Brænderen genstartes" når der modtages signal fra kedlens driftspressostat el-
ler -termostat.
Sikkerhedsudkobling af brænderen
Sikkerhedsudkobling af fyringsanlægget sker ved modtagelse af et signal fra
kedelanlæggets beskyttelsesmekanismer:
- overtrykssikring (for højt damptryk)
- tørkogssikring (for lav vandstand)
- fødevandssvigt
gasrampens beskyttelsesmekanismer
- gasovertrykssikring
Genstart af brænderen efter sikkerhedsudkobling
Betingelse for, at "Brænderen kan genstartes" er, at fejlen er lokaliseret og ud-
bedret, og at beskyttelsesmekanismen er "Reset".
Herefter igangsættes startproceduren.
Fejludkobling afbrænderen
Fejludkobling af fyringsanlægget sker ved modtagelse af et signal fra et af
fyringsanlæggets beskyttelsesmekanismer:
- flammefejl ved start eller drift - signal fra flammeovervåger,
- forbrændingsluftsvigt - signal fra luftmangelsikring.
Fejludkobling bevirker
- at brænder- og netmagnetventilerne lukker
- at forbrændingsluftventilatoren standses
- at kontrolautomaten går i spærrestilling, og at dens "røde" lampe lyser.
55
 Reset

ø i å a a ø
:&
Kontrolkasse TW
"" tilbagemeldinger
ff * ? 1
I—Hj-
Pi j , . . Lækag«kontrol
" " < fra kedel

term A ny
Reset

Kuglehone T-1^ MVBII

Fil rer Apparat regulator

-•- Reguleringskreds
-»- Sikkerhedskreds

56
Genstart af brænderen efter fejludkobling
Betingelse for at "Brænderen kan genstartes" er, at fejlen er lokaliseret og ud-
bedret, og at beskyttelsesmekanismen er "Reset", samt at kontrolautomaten
"Resettes", således at dens programværk kan køre til startstilling.
Herefter igangsættes startproceduren.
Bemærk!
Et fejlsignal fra den gasrampens automatiske tæthedskontrol bevirker, at kon-
trolautomaten ikke frigiver brænderne til start.
Kontrolautomatens "røde" lampe lyser ikke.
Tæthedskontrollens "røde" lampe lyser.
Følgende iværdsættes.
Brænder- og netmagnetventilen tætnes.
Tæthedskontrollen "resettes".
En tæthedskontrol gennemføres.
Startproceduren igangsættes.

RESUME
Betingelse for brænderens genstart efter udkobling
Genstart af brænderen efter reguleringsudkobling
Betingelse for, at "Brænderen kan genstartes" er
- signal om fortsat fyring fra kedlens drifttermostat eller -pressostat

Genstart af brænderen efter sikkerhedsudkobling

Betingelse for, at "Brænderen kan genstartes" er,
- at fejlen er udbedret
- at den udkoblede sikkerhedsmekanisme er "Reset" af operatøren.

Genstart af brænderen efter fejludkobling

Betingelse for, at "Brænderen kan genstartes efter fejl" er,
- at fejlen er udbedret
- at den udkoblede sikkerhedsmekamsme er "Reset" af operatøren.
- at kontrolautomaten er "Reset"

57
 ø a a m i *

Kontrolkasse

»» * *
KT1 KT7
y JSJLf'

Uroender

i
Sikk.
term */rjT
h
Riset
T

Kuglehont V - ^ MVB]]
Filter Apporatregutotor

Reguleringskreds
Sikkerhedskreds

HH KT2

Vorm&\tek{
Forbrugsvand

^ BrawdaretttW
Kontrol-
Lou/Høj
automat
WQ» ni/ GH
ér j
ØM---

58
Regulerings- og beskyttelsessystemet på en 800 kW kedel
I det følgende beskrives et fyringsanlæg på en 800 kW gasfyret, varmtvands-
kedel.
Kedlens temperatur- og effektregulering
Kedlen er en varmtvandskedel, der er monteret med en 2-trinsregnleret gasblæ-
seluftbrænder, som vha. gasfyringsanlæggets kontrolautomat kan omkobles
imellem høj og lav effekt, samt tændes og slukkes.
Til regulering af brænderens høj effekt, (højlast) og laveffekt, (lavlast), er der i
gasledningen til brænderen monteret to magnetventiler i parallel.
Kedlen har påmonteret to driftstermostater, en lavlasttermostat "KTl" og en
høj lasttermostat "KT2", der sender signaler til fyringsanlæggets kontrolautomat,
der styrer brændereffekten, således at kedelvandets temperatur holdes indenfor
de indstillede grænser under den varierende varmebelastning.
Kedlens temperaturforhold ved 2-trins brænderregulering
Når fyringsanlægget er 2-trinsreguleret, vil to driftstermostater dele det indstil-
lede temperaturreguleringsområde imellem sig, således
- at det nedre temperaturområde reguleres af termostaten, "KT2"
- at det øvre temperaturområde reguleres af termostaten, "KTl".
Temperaturreguleringsområdet for varmtvandskedlen dækker 80 - 90 °C.
Temperaturreguleringsområdet er opdelt i
- et nedre temperaturområdet, 80 - 85 °C, der reguleres af termostaten,
"KT2", dækker kedlens høj lastområde
- et øvre temperaturområdet, 85 - 90 °C, der reguleres af termostaten,
"KTl", dækker kedlens lavlastområde.
Kedlens belastningsforhold
Kedlens effektproduktion (varmeproduktion) afhænger af forbruget, der varie-
rer.
Ved et højt varmeforbrug befinder kedlen sig i "højlastområdet".
Ved et lavt varmeforbrug befinder kedlen sig i "lavlastområdet".
Temperaturforhald/variationer under drift i højlastområdet, 80 - 85 °C
I kedlens høj lastområde vil der pga. det store varmeforbrug (vandforbrug)
- ske en temperaturstigning, når brænderen er i drift med en høj effekt
- ske et temperaturfald, når brænderen er i drift med en lav effekt.
Temperaturforhold/variationer under drift i lavlastområdet, 85 - 95 °C
I kedlens lavlastområde vil der pga. det lave varmeforbrug (vandforbrug)
- ske en temperaturstigning, når brænderen er i drift med en lav effekt
- ske et temperaturfald, når brænderen slukket.

59
 kW
forbrugere ; ' , J . , *-'» " ' " ' ; >l >J 9 "J

>„)...< i i i . r li—• r j i. IIIII; i •! ' A,..,.,.„.„,-

"c 4 VandUmperalur

Lavlastomrdcte

Hcjlaslomrdde

W . 6t-OLncie.re.ffe.kt

W„.+ .%. w ——— -rj - r*ew — • in ui. lll.LB *IIM

Høj b r o e n e l e r t f K k t

W B) S ^ r J ™ - ^ W JJWr^-
T^
^ii>»>i,bvy^in,
lov brørtiarttWil
ffttj M U ; tuf
. - •- • •ttttjt* •• r-ff ^ P~~
KT-I
K72

Termoslat ON Nlarme s l a t Off

60
Driftstermostaternes funktionsområde
Højlasttermostaten "KT2"
Højlasttennostaten "KT2" vil,
- ved faldende vandtemperatur, når termostatens nedre indstillingsgrænse
(80 °C) passeres, sende et signal til kontrolautomaten, således at brænde-
ren omkobles fra laveffektbrænder til højeffektbrænder.
- ved stigende vandtemperatur, når termostatens øvre indstillingsgrænse
(85 °C) passeres, sende et signal til kontrolautomaten, således at brænde-
ren omkobles fra højeffektbrænder til laveffektbrænder.
Lavlasttermostaten " K U "
Lavlasttermostaten "KT1" vil
- ved stigende vandtemperatur, når termostatens øvre indstillingsgrænse
(90 °C) passeres, sende et signal til kontrolautomaten, således at brænde-
ren slukkes.
- ved faldende vandtemperatur, når termostatens nedre indstillingsgrænse
(85 °C) passeres, sende et signal til kontrolautomaten, således at brænde-
ren tændes som laveffektbrænder. Se starteproceduren senere i afsnittet.

Beskrivelse af brænderreguleringen
Beskrivelse af brænderreguleringen i højlastområdet
I kedlens høj lastområde er brænderen i drift med enten
- høj effekt, hvorunder både brændermagnetventilen "MVB11" og brænder-
magnetventilen "MVB1" er åbne og forbrændingsluftspj ældet er indstillet i
høj laststillingen, eller
- lav effekt, hvorunder kun brændermagnetventilen "MVB11" er åben og for-
brændingsluftspjældet er indstillet i lavlaststillingen.
I kedlens høj lastområde, når varmebelastningen på kedlen (forbrugereffekten)
er højere end den varmeeffekt, som modtages fra kedelvandet fra forbrændings-
siden med brænderen i drift som laveffektbrænder, vil temperaturen falde på ke-
delvandet, og når den passerer under højlasttermostaten "KT2" 's nederste ind-
stillingsgrænse, modtager kontrolautomaten et signal om dette, hvorved bræn-
deren omstilles fra laveffektbrænder til højeffektbrænder. Det sker ved, at
brændermagnetventilen "MVB11" åbner, således at begge brændermagnetventiler
er åbne, og forbrændingsluftspjældet bevæges til højlaststillingen.
I kedlens høj lastområde, når vannebelasrriingen på kedlen (forbrugereffekten)
er lavere end den varmeeffekt, som modtages fra kedelvandet fra forbrændings-
siden med brænderen i drift som høj lastbrænder, vil vandtemperaturen stige, når
brænderen er i drift.

61
 KW Mvrneeftkl
'l forbrugere
?HT. m " ••r* » BJi ->J

nf i.. ' T> i . r i ) i i. i i i i i. j i "J ~

"c 4 Vandtemperatur
( hedltn

LavLastømrdde

HcyLaslomrade

™i«+M&

^Termoslok ON \Ttrmotlot OfiF

62
Når temperaturen overskrider øverste indstillingsgrænse på høj lasttermostaten
"KT2", vil et signal fra denne få kontrolautomaten til at omkoble brænderen til
laveffektbrænder.
Herved bliver varmeeffekten fra laveflektbrænderen igen mindre end varmeef-
fekten til forbrugerne, og kedelvandstemperaturen vil falde, og når den passerer
under høj lasttermostaten "KT2" 's nederste indstillingsgrænse, kobler kontro-
lautomaten igen brænderen om fra laveffektbrænder til højeffektbrænder.
Bemærk:
I kedlens høj lastområde, vil reguleringen foregå som trinregulering med
brænderen koblet som skiftevis højeffekt- og laveffektbrænder.

Beskrivelse af brænderreguleringen i lavlastområdet

I kedlens lavlastområde er brænderen enten
- i drift med lav effekt, hvorunder kun brændermagnetventilen "MVB]" er
åben og forbrændingsluftspjældet er indstillet i lavlaststillingen, eller
- slukket med netmagnetventilen "MVN" og brændermagnerventilerne
"MVB11" og "MVB1M lukkede og og forbrændingsluftspjældet i lukket
stilling.
Med brænderen i drift som laveffektbrænder, vil vandtemperaturen stige ved et
lavt varmeforbrug (vandforbrug), og når vandtemperaturen overskrider lavlast-
termostaten "KT1" 's øverste indstillingsgrænse, modtager kontrolautomaten et
signal om dette, hvorved brænderens slukkes, og fyringsanlægget bringes til
startstilling.
Som et led i denne procedure udføres den tidligere omtalte tæthedskontrol.
Med en slukket brænder falder kedlens vandtemperatur, og når denne passerer
lavlasttermostaten "KT1" 's nederste indstillingsgrænse, modtager kontrolauto-
maten et signal om dette, hvorefter brænderen tændes på lav effekt.
Startsekvensen beskrives senere i dette afsnit.
Bemærk:
I kedlens lavlast område, vil reguleringen foregå som on/ojf regulering med
brænderen indstillet som lavlast/lav effektbrænder.

63
 TT
i' i i i i » »•

Kontrolkasse 'il/ tilbagemeldinger

9 <f 1 <9
y
r r
n li i-( r a ),f<]ei j

VF™L_w
tJl
TI X
fieift

Kuglehane ^LX
Fit rer Apparatregulafor

- — ~ Reguleringskreds
—-— Sikkerhedskreds

rrithe"dii TK

brander
-T-
<Sl—Q-1-
AV
filter—,

ML TR
rEiflla
GM ML OT MA MV MV GR

-gas rampe

brænder-
blæser

s/ss/s^///s/sss/s; husmur

stikledning
5 4 bar

64
Beskrivelse af regulering af 800 kW kedlen
Startprocedure for brænderen
Forudsætning:
Brænderen er slukket, og forbrændingsluftventilatoren er standset.
Kedlens vandtemperatur er lavere end fuldlasttermostaten "KTB11" 's nedre ind-
stillingsgrænse, således at fuldlasttermostaten "kalder" på "max. brænder-
effekt".
Startprocedure for brænderen
1. Kontrolautomaten modtager signalet: "Start brænder".
Inden kontrolautomaten frigiver brænderen til start, skal den have
"sikret sig",
- at ingen af mekanismerne i kedlens beskyttelsessystem melder fejl:
Overtryks sikring, tørkogs sikring ogfødevandstryksikring er vist på
side 64, øverste tegning, benævnt som "Sikk. term.",
- at gasrampens gasovertrykssikring "OT" melder: "Normalt gastryk".
(Bemærk, at "OT" indgår som serieforbindelse i kedlens beskyttel-
s es sy stem),
- at gasrampens gasmangelsikring "GM" melder: "Normalt gastryk".
- at gasrampens tæthedskontrol melder: "Net- og brændermagnetventi-
len er tætte".
- at ventilatorens luftmangelsikring "LM" melder: "Ingen tryk på
forbrændingsluften".
(Kontrolautomaten er programmeret til at acceptere denne tilstand
inden starten af forbrændingsluftventilatoren).
2. Kontrolautomaten sender signal til forbrændingsluftspjældets skridtregula-
tor "Spj. motor", som indstiller luftspjældet i: "Fuldt åben stilling".
(aht. forbrændmgsrummets udluftning).
Skridtregulatoren meldes tilbage: "Luftspjældet i "Fuldt åben stilling".
3. Kontrolautomaten sender signal til forbrændingsluftventilatoren: "Start".
Luftmangelsikring "LM" melder: "Normalt tryk på forbrændingsluften".
Udluftningstiden er programmeret til at vare 30 -120 sekunder.
4. Kontrolautomaten sender signal til forbrændingsluftspjældets skridtregula-
tor, som indstiller luftspjældet i: "Startstilling", (lavlast/startlast).
Skridtregulatoren meldes tilbage: "Luftspjældet i "Startstilling".
5. Gnistelektroden "ION" tændes i 2 - 5 sekunder. "
6. Brændemagnetventil"MVBI" (lavlast) åbnes.
7. Flammeindikatoren melder: "Flamme til stede".
8. Gnistelektroden afbrydes.
7. Skridtregulatoren
- bevæger forbrændingsluftspjældet i "Fuldlaststilling", og
- åbner brændermagnetventil "MVBII" (fuldlast), vha. signal
fra kurveskivens rnikroswitch).
Kontrolautomaten overvåger kedel- og fyringsanlægget under fuldlastdriften.
65
 fieset
TT
1 1 1 1 o~
• # ;
Kontrolkasse
"" tilbagemeldinger

W 9 9 9
y
: B i Æ- ^ , . o kedel
I Hesel
^ T

- . LiskageKon t r o l ,

o* 9 9 »

ferm ^ COT
—fe* GIH
fra kedel6c
V LU
T T

Kuglchant
Filrer Apporarregulalor

* • • Reguleringskreds

» - m Sikkerhedskreds

[tætheds]™
Ikontrolj'*
brænder
T V4
AV ML TR GM ML OT MA MV

-gasrampe

brænder-
blæser

*t»jjfytt/»;/f/j, husmur

stikledning
< 4 bar

66
Reguleringssystemets omkobling og udkobling af brændere
Driftsforhold under fuldlastbrændereffekt
Under fyringen med den omtalte fuldlastbrændereffekt (brændermagnetventiler-
ne "MVB11" og "MVB1" er åbne), hvor brændereffekten er større end forbrugets
maksimale varmeeffekt, vil kedlens vandtemperatur stige. På et tidspunkt pas-
serer kedelvandets temperatur den øvre indstillingsgrænse for fuldlasttermosta-
ten, "KTU", hvorved denne sender et signal til kontrolautomaten om omkobling
fra fuldlast- til lavlastbrændereffekt ("MVB11" skal lukkes).
Proceduren for omkobling fra lavlast til højlastbrænder effekt.
1. Kontrolautomaten sender signal til forbrændingsregulatorens skridtregu
lator, som bevæger luftspjældet fra 'fuldlaststilling".til "lavlast"-stilling.
2. Skridtregulatorens kurveskive ændrer signalet på den mikroswitch, der
styrer brændermagnetventilen "MVB11"
3. Brændermagnetventilen "MVB11" lukker.
Driftsforhold under lavlastbrændereffekt
Hvis det antages, at forbrugets øjeblikkelige varmeeffekt er højere end lavlast-
brændereffekten, vil kedlens vandtemperatur falde. På et tidspunkt passerer ke-
delvandets temperatur den nedre indstillingsgrænse for fuldlasttermostaten,
"KT n ", hvorved denne sender et signal til kontrolautomaten om omkobling fra
lavlastbrændereffekt til høj lastbrænder effekt. ("MVB]1" skal åbnes).
Proceduren for omkobling fra lavlast til høj lastbrænder effekt.
1. Kontrolautomaten sender signal til forbrændingsregulatorens skridtregu-
lator, som bevæger luftspjældet fra "lavlast-stilling".til "fuldlast"-stilling.
2. Skridtregulatorens kurveskive ændrer signalet på den mikroswitch, der
styrer brændermagnetventilen "MVB11"
3. Brændermagnetventilen "MVB]j" åbner.
Hvis det antages, at forbrugets øjeblikkelige varmeeffekt er lavere end lavlast-
brændereffekten, vil kedlens vandtemperatur stige yderligere. På et tidspunkt
passerer kedelvandets temperatur den øvre indstillingsgrænse for lavlasttermo-
staten, "KTj", hvorved denne sender et signal til kontrolautomaten om omkob-
ling fra lavlastbrændereffekt til "stop brænder". ("MVB1" skal lukkes).
Proceduren for udkobling fra lavlastbrændereffekt til "stop brænder".
1. Kontrolautomaten sender signal til brændermagneWentilenMVB1, der
lukker.
Forbrændingsluftventilatoren kan være i drigt i en fortere periode for at
efterskylle kedlens røgveje.
2. Kontrolautomaten sender signal til forbrændingsluftventilatoren, som
standses.
3. Kontrolautomaten sender signal til forbrændingsregulatorens skridtregu-
lator, som bevæger luft spjældet fra "lavlast-stilling" .til "lukke-stilling.
4. Kontrolautomaten sendes signal til tæthedskontrollen, som afprøver net-
og brændermagnetventilernes tæthed.
67
 AFBL2
HL2 f HL3
HAFBL '.

ir V6 •
-IX- - ^ -04- 2 a( 8 brce.nck.ft
Venstre BBH3
brænder- Højre brænd er- O
KacJtL 7-
gasrampe gasrampe
(2 brændere) (2 brændere)

HL1 SAV3 RY2 GOTS

L r U i a tGMTS
rMlb AFBL1
AliJJJLJ

Ti] ? 7 1- t"
N
BBH2 i GF2
•XI- tfth
Hovedgasrampe

Til kedel 3 og 4

-IXJ-
HL BBH1
Underjordisk
V6
4 bar gasledning

MV2 V4 W
Ml
V3
-cxi- N
SAVl SAV2 RV1.1 V5

MR station

-tftl 1

i M-
V3 MV2 V4
M SAVl SAV2 RV1.2
-txi-
V5
Ml
W

MVI GF1 t V2 THQ

<R>
-^ (?) D^l-
OCP
L—E^- •i^l—L DANGAS5 udendørs
gasinstallation

Fra DONGS5 80 bar distributationsnet

68
H. C. Ørstedværkets gasfyringsanlæg
Beskrivelse af gasfyringsanlægget på H.C. Ørstedsværkets kedel 7.
I det følgende er H. C. Ørstedværket forkortet til HCV.
Naturgassen føres frem til HCV igennem DONG's 80 bars underjordiske distri-
butionsnet (rørinstallation), der afsluttes af en udendørs gasinstallation, er ejet
og drevet af DANGAS.
Oversigt over naturgassens strømning fra DONGS's transmissionsnet til HCV's
kedel 7.
Inden naturgassen strømmer fra DONGS's transmissionsnet ind i kedlen via
brænderne, passerer gassen igennem en
- Udendørs gasinstallation
- MR-station, (måler og regulerstation), hvor gassens tryk
reduceres, og det til HCV leverede gasvolumen måles
- fordelerstation, hvor naturgassen fordeles imellem kedel 7
og kedlerne 3 og 4
- hovedgasrampe, hvor gassens tryk bl.a. reduceres
- brændergasrampe, hvor gassen måles og trykket reguleres.
Se tegning på modstående side.
Herfra strømmer naturgassen til brænderne, hvor den blandes med forbræn-
dingsluften, inden den strømmer ind i kedlen, hvor den antændes og
forbrændes.
Da naturgassen er et meget farlig brændsel, fordi den er meget eksplosiv og gif-
tig, indgår der i brændselsinstallationen væsentligt flere armaturer, end der gør i.
de tidligere beskrevne brændselsanlæg for olie og kul.
I det kommende afsnit beskrives de nævnte gasinstallationer.

DANGAS's udendørs gasinstallation

Den udendørs gasinstallation, hvortil naturgassen fremføres fra DONG's 80
bars distributionssystem, består af
- en underjordisk placeret motorbetjent afspærringsventil "MVI"
- en underjordisk placeret manuel afspærringsventil, "VI"
- et overjordisk placeret gasfilter "GF1", og
- en underjordisk placeret manuel afspærringsventil "V2"
Herfra føres gassen videre til en indendørs MR-station.

69
 AFBL2
HL2 | HL3
HAFBL '

—tX~
r <&
r f
-I C^C3—
V6
-rxJ-
•
Venstre 2. a( S hmnckrt
BBH3
Højre brænder-
brænder-
gasrampe gasrampe KadtL 7 •
(2 brændere) (2 brændere)

HL1 SAV3 RV2 GOTS GMTS AFBLl

BBH2 N
2 GF2 D P
-X- -55—
Hovedgasrampe

Til kedel 3 og 4

-{XI—
HL BBHi
Underjordisk
V6
4 bar gasledning

MV2 V4 W
M 1
V3
-cx—,—<§>= IAJ
SAVl SAV2 RV1.1 V5

MR station

SAVl SAV2 RV1.2

MVI GF3 V2 rur?

-^
L—EÆQ-
© C*3-
-C*3 l DANGAS8 udendørs
gasinstallation
r QCP

Fra DONGS5 80 bar distributationsnet

70
Den motorbetjente afspærringsventil "MVI"
Den først nævnte motorbetjente afspærringsventil "MVI" er fjernbetjent, såle-
des at den kan lukkes fjernstyret fra HCV's kontrolrum.
Ligeledes lukkes ventilen lukkes automatisk hvis gasvolumenstrømmen igen-
nem MR-stationens måler overstiger 70000Nm3/h (f.eks. i forbindelse med et
rørbrud), eller hvis der forekommer et svigt i spændingsforsyningen til anlæg-
get. Endelig kan ventilen betjenes af f.eks. brandvæsnet fra et nødstop placeret
ved udendørsstationens hegn. Elforsyningen hertil er uafhængig af elforsynin-
gen til MR-stationen. Lukketiden for ventilen er ca. 20 sekunder.
Ventilen åbnes manuelt af Dangas.
Se tegningen på modstående side.

Afspærringsventilen "VI"
Afspærringsventilen "VI" er en manuelt betjent ventil, der anvendes ved efter-
syn og reparation.

Gasfflteret"GFl"
Gasfilteret "GF1" er et sandfilter, der fjerner f.eks rustpartikler, der kan skade
målere og regulatorer.
Gasfiltret har håndbetjente afspærringsventiler på til- og afgangssiden. Filtret er
forsynet med en By-Pass-forbindelse med 2 håndbetjente afspærringsventiler
anbragt i serie.
Der er opstillet en brandmur imellem filtret og offentlig vej. Den udendørs ga-
sinstallation er indhegnet.
I forbindelse med den udendørs gasintallation er der et arrangement for afblæs-
ning af gassen imellem denne og MR-stationen.
Den 80 bars underjordiske rørinstallation og gasarmaturerne er konstrueret til et
maksimalt driftstryk på 80 bar. Konstruktionssikkerhedsfaktoren er 2. Lednin-
gen er coated med PE-belægning og katodisk beskyttet imod korrosion. Lednin-
gen er dækket med min. 1 meter jord.

MR-stationen
MR-stationen er udlagt for 56.000 Nm3/h ved 35 bar som er jrt minimumtryk i
DONG's 80 bars transrmssionsledning.
I MR-stationen
- reduceres gastrykket fra transmissionsnettets tryk på 35 - 80 bar til et
tryk på 4 - 5 bar, og
- måles det til HCV leverede gasvolumen aht. afregningen med naturgas-
gasselskabet.
MR-stationen er delt imellem DANGAS og HCV.
Pen første del af MR-stationen er eget og drevet af DANGAS
71
 V6
Underjordisk
4 bar gasledning

MV2 V4 w
V3 Ml
-1X3- ty IA r^5i
U* SJ
rC!*
^ NJ
i£i
I^S/

S AVI SAV2 RV1.1 V5

MR station

V2 Thf}

Fig. 72.1
DANGAS5 udendørs V QZP

gasinstallation

Fig. 72.2
I turbinemåleren accelereres gasstrømmen i et ''strømningsstyr", hvorefter
gassen strømmer igennem turbinehjulets løbeskovle, hvorved dette drejes
rundt. I "afgangssektionen" decellereres gassen igen. Turbinehjulet driver
en tæller for det målte gas volumen.
72
DANGAS's indendørs gasinstallation i MR-stationen
Ved gastilgangen til den indendørs MR-station deles gasinstallationen via et T-
stykke i to identiske installationer, en nordre og en søndre gasstreng.
I hver af de to parallelle gasstrenge, der er dimensioneret til HCV-kedlernes
samlede maksimale kapacitet, er der monteret
- en håndbetjent afspærringshane "V3"
- en gasflowmåler "Ml"
- tryk og temperaturtransducere "p og t", som leverer tryk- og tempera-
turmålinger til gasflowmåleren anvender signalerne således, at det
målte gasvolumen kan vises i Nm3 (normalkubikmeter)
- en motorbetjent afspærrings ventil "MV2"
- en udligningsrørforbindelse.
Sefig. 70.1ogfig. 72. 1.
MR-stationens armaturer er udlagt for 56.000 Nm3/h ved 35 bar, som er et mi-
nimumtryk i DONG's 80 bars transmissionsledning, hvor trykket varierer som
en følge af et varierende forbrug hos DONG's kunder (bla. Sverige).
Den manuelt betjente afspærringsventil "V3"
Den først anbragte manuelt betjente afspærringshane "V" er en kuglehane, som
anvendes ved eftersyn og reparation.
Gasmåleren "Ml"
Gasmåleren "Ml" er af turbinehjulstypen, og den måler det leverede gasflow til
HCV. Da gassen måles ved varierende tryk og temperaturer, foretages der som
nævnt tryk- og temperaturmålinger efter gasflowmåleren, der anvender signaler-
ne til beregning af det leverede gasvolumen, således at det kan vises i Nm3.
Efter afgangen fra gasvolumenmåleren i den søndre gasstreng er der etableret
en overstrøirmingsrørforbindelse, således at gassen, efter at den har strømmet
igennem denne måler, kan strømme igennem måleren i den nordre gasstreng.
Dette gør det muligt at kontrollere de to måleres visning i forhold til hinanden.
I overstrømningsrørforbindelsen er der monteret en motor og manuelt betjent
afspærringsventil, der betjenes af Dangas. Se fig. 72.2.
Den motorbetjente afspærringsventil "MV2"
Den motorbetjente afspærringsventil "MV2", der er det sidste armatur i DAN-
GAS's installation, kan betjenes fra DANGAS's kontrolrum, og ventilstillingen
er vist i HCV's kontrolrum.
Efter de motorbetjente afspærringsventiler "MV2" er der monteret en udlig-
ningsrørforbindelse, således at gassen kan ledes til HCV's nordre eller søndre
gasinstallation, uanset hvilken af Dangas's gasinstallationer der er i anvendelse.
Fra DANGAS "s gasinstallationen strømmer gassen ind i HCV's gasinstallation i
MR-stationen.
73
 MV2
i'i i J. V4
r-* W
ry i
V3
I 00-
SAV1 SAV2 RV1.1 V5

MR station

'—cx— : —<Q>r-
V3 MI MV2 V4 f
&- J^
SAVl SAV2 RV1.2 V5
W

MVI GF1 1 V2

"T
$3
k^sl
(T) C*}
WJ r
OCP
c s ^ J DANGAS5 udendørs
gasinstallation

Fra DONGS' 80 bar distributationsnet

Fig. 74.1

Gas streng

Gis/vind

vekila

Sekundær-
©
0 p varmn ingskreds

Fjcmvvme retur
^emvinmt frem

Primær opvarmningskreds

Fig. 74.2
74
HCVs indendørs gasinstallation i IMR-stationen
HCV's gasinstallation består i fortsættelsen af DANGAS-installationen af de to
parallelle gasstrenge, hvor der i hver en monteret
- en manuel betjent afspærringshane "V4"
- en varmeveksler "VV" til opvarmning af naturgassen
- to sikkerhedsafspærringsventiler "SAV1" og "SAV2",
- en gastrykreduktionsventil "RV1".
- en manuelt betjent afspærringshane "V5"
Sefig. 74.1

Den manuelt betjente afspærringshane "V4"

Den manuelt betjente afspærringshane "V4" anvendes ved eftersyn og
reparationer.
Varmeveksleren "VV"
Varmeveksleren "VV" til opvarmning af naturgassen er en vandopvarmet rør-
varmeveksler. Der anvendes rørvarmevekslere, fordi gassens tryk kan blive så
højt som 80 bar. Varmeveksleren opvarmer naturgassen, inden den drøvles fra
driftstrykket i 80 bar transmissionssystemet til ca. 4 bar. Denne opvannning af
gassen foretages, fordi gassens temperatur under drøvlingen falder med ca. 0,5
°C for hver 1 bar gassen drøvles.
Ved et tryk på f.eks. 64 bar og en temperatur på 20 °C inden drøvlingen og et
tryk på 4 bar efter drøvlingen vil gastemperaturen uden opvarmning blive -10
°C. Dette vil medføre, at der afsættes is udvendig på armaturgrupppen, fordi
den atmosfæriske luft afkøles under dens dugpunkttemperatur og frysepunkt-
temperatur, og hvis naturgassen imod sædvane skulle indeholder vanddampe,
vil de kondenseres og danne isbelægninger i bl.a. trykreduktionventilerne, hvor-
ved der vil forekomme driftsforstyrrelser. Driftsforstyrrelser vil også kunne
forekomme, hvis temperaturen efter drøvlingen af naturgassen skulle blive så
lav, at de letteste kulbrinter kondenserer. I dette tilfælde vil det være tilstedevæ-
relsen af væskepartikler i gassen, der vil kunne afstedkomme driftsforstyrrelser.
Bl.a. vil der i trykreduktionventilerne kunne forekomme rykvise bevægelser un-
der gassens trykregulering, hvorved brændernes flammen i kedlen vil pulsere og
måske slukkes. Gassen opvarmes derfor i varmevekslerne inden trykreduktio-
nen, til en temperatur, der er så høj, at der opnås en gastemperatur på 20 °C ef-
ter drøvlingen.
På gas/vandvarmeveksleren vandside cirkuleres der vand, som er tilsat glucol,
aht. frostsikring af varmeveksleren. Dette vand opvarmes i en anden varme-
veksler (pladevarmeveksler), der gennemløbes af vand fra HCV's fjernvarme-
net. Denne varmeveksler er en plade varme veksler, da trykket på vandsiden er
lavt, ca. 4- 6 bar. Se fig. 74.2.
75
 SAV-. Luk

RV-M S<ni: 3,7bor

^W/tf i a h . a S S

Oversigtsskema for en sammenbygget SAV-gastrykreguleringsventil

Fig. 76.1

Tegning af en sammenbygget SAV-gastrykreguleringsventil

(Fabrikanten har lovet en bedre tegning)
76
Vand/glucolblandingen cirkuleres igennem varmevekslerne vha. en cirkulations-
pumpe, der på afgangsside har anbragt en reguleringsventil, hvis åbningsgrad er
bestemt af gastemperaturen efter trykreguleringsventilen.
For at forhindre beskadigelse på vandsiden af varmevekslerne er der i vandtil-
og afgangen til rørvarmeveksleren anbragt ventiler, der lukker i tilfælde af rør-
sprængning i rørvarmeveksleren, således at gas under højt tryk (80 bar) ikke
kan trænge over i plade varme veksleren.

Sikkerhedsafspærringsventilerne "SAV1" og "SAV2"

Fra varmeveksleren strømmer gassen igennem to sildterhedsafspærringsventiler
"SAVI" og "SAV2", der er anbragt i serie, hvorefter den strømmer igennem
den reduktionsventil, der drøvler gassen, således at trykket reduceres fra
driftstrykket i 80 bar transmissionssystemet til ca. 4 bar. ((3,8 - 3,6 bar).
De to sikkerhedsafspærringsventiler (SAV-ventiler) lukker automatisk, hvis
gastrykket efter reduktionsventilen overstiger 4,2 bar. SAV-ventilernes måle-
bælg via et udvendigt rør i forbindelse med 4 bar gasrøret efter trykreduktions-
ventilen. Se oversigtsskema i fig. 76.1.
Den første af SAV-ventileme "SAVI" han også nødlukkes i tilfælde af et for
stort gasflow igennem gasmålerne. Dette kan forekommen i forbindelse med et
rørbrud. Lukningen af SAV-ventilen sker vha. et elektrisk signal fra målerne.
Den anden af SAV-ventileme "SAV2" han nødlukkes fra HCV's kontrolrum.
SAV-ventileme kan kun åbnes manuelt fra MR-stationen.

Gastrykreduktionsventilen "RV1"
Gastrykreduktionsventilen "RV1" reducerer som nævnt gastrykket til ca. 4 bar,
og holder dette tryk tilnærmet konstant uanset størrelsen på det øjeblikkelige
gasflow. Se en sammenbygget SAV- og gastrukreguleringsventil på fig. 76.2.
Årsagen til, at der i MR-stationen forefindes to parallelle gasinstallationer, er, at
man ønsker højeste grad af driftssikkerhed. Hvis der forekommer fejl på den
idriftværende gasstreng, vil den anden streng omgående føre gas frem til kedler-
ne. Normalt vil kun den ene gasstreng være i fiinktion, mens den anden gastreng
er Stand-By.
I den idriftsværende gasstreg har gastrykreguleringsventilen "RV1.1" en sæt-
punktindstilling på 3,7 bar. Reguleringsventilen er en direkte virkende P-regula-
tor med et P-bånd på 0,2 bar, således at trykket varierer imellem 3,8 og 3,6 bar.
Reservegasstrengens reguleringsventil "RV1.2" har et sætpunkt på 3,5 bar med
et P-bånd, der også er på 0,2 bar, således at trykket varierer imellem 3,6 og 3,4
bar.

77
 Puring af gasledning.

Når der skal arbejdes på en gasledning eller gasinstallation, skal systemet

være purget (renset) for gas.
Dette gøres for at undgå et gas/luft blandingsforhold som, ved en antæn-
delse, kan give en eksplosion. For naturgas er eksplosionsgrænserne i luft
i volumen procent: nedre grænse 5%, øvre grænse 15%.
For at sikre sig dette, bruger man en inaktiv gasart f.eks. nitrogen
(kvælstof). Man bruger en inaktiv gasart både før man fylder gas på en
ledning ( al luft fjernet 02 = 0 ) og når man tømmer en rørledning for gas
(gasdetektor viser 0).

Puring, med nitrogen for gas, fra M/R- til L/R-station. (tegning nr. 3 -

Der bør være 2 mand med eksplosionssikre radioer til at gøre dette, 1 i
M/R-stationen og 1 ved L/R-stationen.
først lukkes og låses 2 stk. afspærringsventiier nr. 1 i begge reduktionsram-
per. De bør først bevæges nogle gange op og i, for at få evt urenheder på
tætningsfladerne væk.
Derefter monteres den armerede slange, hvorpå der er en sikkerhedsventil
og et manometer, til nitrogenbatteriet, og til den ene studs med ventil 20.
Ventil 20 åbnes og ventilen på nitrogenbatteriet åbnes så trykket på mano-
meteret er ca. 13,5 bar. Dette tryk efterjusteres efterhånden som nitrogenen
påfyldes.
Når dette er gjort gives der, over radioen klarmelding til manden ved L/R-
stationen. Han har forinden sikret sig at en afspærringsventilerae GI og
hurtiglukker G2 er åbne, og at alle 3 tilgangsledninger er åbne.
Derefter tages låsen af ventilleringsventil GVl og proppen i afblæsningsrø-
ret skrues ud. Nu åbnes lidt for GVl og gassen begynder at blæse af fra
afblæsningsrøret Man kan åbne helt for GVl når trykket falder. Man skal
lukke for ventil G5.
Ved hjælp af en transportabel gasdetektor, kan man kontrollere om der er
gas ved studsen i afblæsningsrøret.
efter ca. 2 timer, og med et forbrug på ca. 2 nitrogenbatterier, skulle gas-
dektoren vise ca. 5 % ~ 0 % gas (100% visning på gasdektoren ~ 5 % gas i
luften ~ nedre eksplosionsgrænse). Når første nitrogenbatteri er tømt, skal
man sætte det andet batteri til den anden studs nr. 20.
Når gasdektoren viser at nitrogen har fortrængt al gassen, lukkes og låses
for afspærringsventil GI (husk at åbne for G5 igen og luk GVl).
Der gives besked til manden i M/R-stationen om at lukke for nitrogen på-
fyldningen.
-_„ -Nu kan nitrogentrykket tagesafrørsystemet og kan nu, uden fare for eks-
plosion, påbegynde arbejdet.

Kopi af en anvisning til "Puring" af en gasledning.

78
Hvis trykket af en eller årsag efter trykreduktionsventileme bliver lavere end
3,7 bar, vil trykreguleringsventilen i reservegasstrengen begynde at åbne, for at
hindre at kedlernes fyringsanlæg underforsynes med gas.

Gaslækage
I MR-stationen er mellemrummet imellem flangerne omsvøbt med tape i hvil-
ken der er prikket et lille hul. I tilfælde af, at der er en gaslækage i flangesam-
menspændingen, vil gassen lække til rummet igennem hullet, og når den strøm-
mer igennem det lille hul er gaskoncentrationen i den atmosfæriske luft større,
hvilket gør det nemmere at spore en selv lille gaslækage ved hullet med en bær-
bar gasindikator.
Umiddelbart inden gasafgangen fra MR-stationen strømmer gassen igennem en
manuelt betjent afspærringsventil "V5", hvorefter de to gasinstallationer samles
til én gasledning

Røbestof
Naturgassen tilsættes et røbestof, inden den forlader MR-stationen.
Røbestoffet THR (odoriseringsmidlet) er tetrahydrothiophen, der doseres til na-
turgassen vha. en pumpe "ODP".
Der tilsættes ca. 15mg/Nm3, således at gassen lugter som bygas.
Odoriseringen foretages af DANG AS, der modtager en alarm ved utilsigtet stop
af odoriseringen.
Overvågning af gasudslip i MR-stationen foretages vha. gasindikatorer, der gi-
ver alarm til kontrolrummet, når gaskoncentrationen er 10% af LOL (Lower
Eksplosive Limit. Samtidig startes en ventilation af MR-stationen vha. ventila-
torer, og et blåt blink på taget aktiveres.
Da naturgassen odoriseres efter MR-stationen, kan en gaslækage ikke lugtes i
MR-stationen, hvorfor personale, der arbejder der, skal medbringe en bærbar
gasindikator.
Elinstallationer er iht. stærkstrømsreglementet udført som gastætte installa-
tioner.
Taget på MR-stationens bygning er konstrueret således at det virker som "eks-
plosionsdæksel" for bygningen, idet det "letter" ved et overtryk i bygningen på
3 kPa, mens bygningskonstruktionen iøvrigt er konstrueret til at modstå et over-
tryk på 5 kPa.
På modstående side er kopieret en anvisning til "Puring" af en gasledning.

79
 AFBL2
HU [" * HL3
BAFBL '

-PXJ i1ø M2
f V6
-CxJ-
-a
Venstre
brænder-
BBH3
Højre brænder- •
KadtL 7
gasrampe gasrampe
(2 brændere) (2 brændere)

HL1 SAV3 RV2 GOTS GMTS AFBL1

BBH2 N
i GF2 • D
> ^ & -

Hovedgasrampe

Til kedel 3 og 4

-00—
HL BBH1
Underjordisk
V6
4 bar gasledning

MV2 V4 W
Ml
V3
-CX1-
H SAVl SAV2 RV1.1
HX-
V5

MR station

-C&—,

<^Jrfy]—*-U^J—fjv -txj-
va MI MV2 V4 SAVl SAV2 RV1*2 V5
W

MV* GFl 2: V2 TH^

- ^ — ( D — ^^~3 _ J DANGAS5 udendørs ^ OCP

L—E^O-
gasinstallation

Fra DONGS5 80 bar distributationsnet

80
Underjordisk gastransmissionsledning
Fra MR-stationen føres naturgassen igennem en ca. 175 meter lang underjor-
disk rørinstallation til HCV's kedelhus. Ledningen er, ligesom det var tilfældet
med DONG-gasledriingen, coated med PE-belægning og katodisk beskyttet
imod korrosion. Ledningen er dækket med min. 1 meter jord.
Hvor rørledningen dukker op over jorden ved kedelhuset er der monteret en
håndbetjent nødlukkeafspærringsventil "V6", som kan betjenes i tilfælde af
utæt, rørbrud, brand ol.
Gasledningen er ved opføringen ved kedelhuset beskyttet af to 3 meter høje be-
tonmure, der beskytter ledningen og ventilen imod påkørsel.
Herfra føres gassen igennem et lodret rør til kedelhusets tag til en fordelings-
central, der er anbragt indendørs i et såkaldt "Penthouse".
Den underjordiske 4 bar gasledning kan afblæses manuelt vha. en håndafspær-
ringsventil, som er anbragt i MR-stationen.

Fordelingscentralen
I fordelingscentralen fordeles gassen som nævnt imellem kedel 7, 3 og 4.
Naturgassen til kedel 7 strømmer igennem
- en håndbetjent kuglehane "BBH1"
- fjernbetjent hurtiglukkerventil "HL"

Den håndbetjente kuglehane "BBH1"

Den håndbetjente kuglehane "BBH1" er udformet som et Block- and Bleed-af-
spærringsmiddel, dvs., at den giver en dobbelt tæthed, idet kuglen, når hanen er
i lukket stilling, skaber tæthed imellem kuglen og ventilhuset ved både til- og
afgangen. Samtidig er kuglen hul, og hanen er forsynet med en stuts, som gør
det muligt at sætte et N2 til kuglens hulhed ved et overtryk i forhold til trykket
på naturgassen. Dette vil hindre, at der ikke kan sive gas igennem en lukket,
utæt hane frem imod kedlens gasramper, med en risiko for en gaseksplosion.
Hurtiglukkerventilen (sikkerhedsafspærringsventilen) "HL", er er en fjernbetjent
en el/pneumatisk ventil.
Hurtiglukkerventilen "HL" kan lukkes ved et tryk på en nødstopknap, der er an-
bragt i kontrolrummet og automatisk af kedlens gasdektorer, hvis gaskoncentra-
tionen bliver højere end 25% af LEL (Lower Eksplosive Limet).
Åbningen af ventilen efter "Shut Down" kan foretages fra kontrolrummet, men
normalt foretages åbningen manuelt fra "Penthouse"

81
 AFBU
H U "'f " H U
HAFBL '
M2 V6
—CXr- -C*CJ- 2 a ( S Iratndtfe -
BBH3
-CD
K a d t L ?•
gas rampe
(2 brændere)

AFBU
HL2 BU
HAFBL '
V6
-X-J—--<&- -C*3- -tX>- 2 at 8 hrttiidwe-
BBH3 O
KadtL 7-
gasrampe
(2 brændere)

ELI 5AV3 OV7 GOTS

VJTVIO GMTS
trlVlii ATBLl
A * D

BBH2
-{XI-
tJ
GF2
<6j- fiiint
Hovedgas rampe

AFBU
HAJFBL ' au V ' HU
v«
-c**- 2 af i) hmAdtSf
BBB3

gas rampe KadtL *

(2 brændere)

AFBU
H U "|" ' H U
HAFBL '
V6
—CX- -«&- Hel- -Cx3- 2 or s UruicUst
BBS3
KadtL 7
gas rampe
(2 brændere)

HL1 SAV3 GOTS GMTS • AFBL1

N
BBH2 » GF2
—X - j\T- &>
Hovedgas rampe

MV2 V4 W .
V3 Ml

TI fe—c&i fWl 55i—(R)—Éé—

SAVl SAV2 RVl.l vs
MR station

82
Åbningen for gassens fremløb til kedlen efter en "Shut Down" foretages nor-
malt således:
- 1. Block- and Bleedhanen "BBH1" lukkes
- 2. Hurtiglukkerventilen "HL" åbnes
- 3) Block- and Bleedventilen åbnes langsomt, således at gasledningen til
blok 7's kedel fyldes langsomt. Herved undgås et pludseligt trykfald
i gasledningen til kedel 3 og 4, som kunne årsage en pulserende
flamme med et evt. driftsstop.
Der gives iøvrigt alarm, hvis gaskoncentrationen bliver højere end 10% af LEL.
Samtidig gives alarm i kontrolrummet, og et blåt blink anbragt på taget sættes
igang.
Tilledningen afgås til HCV's andre gasfyrede kedler foregår igennem lignende
installationer.
Fra fordeliiigscentralen strømmer gassen videre frem til kedel 7, hvor den først
passerer igemiem gashovedrampen og dernæst igemiem gasbrænderrampen til
brænderne.

Gasramper
Navnet "gasrampe" er navnet på en række af armaturer, der gør det muligt at af-
spærrer, regulere og måle på gassen.
Der er to gashovedramper på kedel 7. Hver af gashovedramperne leverer gas til
to brænderramper, der igen leverer gas til to brændere, dvs., at der leveres gas
til ialt 8 brændere.
Se tegningen på modstående side.

83
 i,
HL1 SAV3 RV2 GOTS GMTS AFBU
BBH2 N
* GF2 D D
-X- <&

Hovedgasrampe

Til kedel 3 og 4

-IX—
HL BBH1
Underjordisk
V6 4 bar gasledning

Hovedgasrampe
Fig. 84.1

Gas til
brænder
1
T„-I,* • Tryktransmitter Afblæsnings-
\ for gastæthedskontrol ventil A2 (ses ikke)
Manuel-
afbiæsningshane

Manuel-
afspærrings
ventil

Manuel-
afspærrings-
L
Gas fra ventil (SH) ventil
hovedledning Temperatur-
transmitter

Hovedgasrampe (Pos. angivelser passer ikke - skal rettes til. - prøv selv!)
Fig 84.2

84
Kedlel 7's hovedgasrampe
Hovedgasrampen anvendes til at rense gassen for mekaniske urenheder, samt til
at reducere MR-stationens gastryk fra ca. 4 bar til det til kedelbelastningen sva-
rende driftstryk. Trykket ved afgangen fra gashovedrampen må højest være 1,2
bar svarende til 100 % kedelbelastning).
I hovedgasrampen er der monteret
- en håndbetjent kuglehane (Block and Bleed) "BBH2"
- en stuts med kuglehane til N2 tilsætning
- et filter "GF2"
- en hurtiglukkerventil "HLl"
- en sikkerhedsafspærringsventil (SAV-ventil) "SAV3"
- en gastrykreguleringsventil "RV2".
- en gasovertrykssikring "GOTS"
- en gasmangelsikring "GMTS"
- stutse til mekanisk og elektronisk måling af gastrykket
- stutse med pressostater til måling af gastrykket
- en stuts med fjernbetjent ventil "AFBL1" til afblæsning af "gas
over tag" i forbindelse med en tæthedskontrol af gasrampen.
Sefig. 85. l o g 2.

Den manuelt betjente Block- and Bleed-ventil "BBV2"

Det første armatur i hovedgasrampen er en manuelt betjent afspærringskugleha-
ne, der er udformet som en Block- and Bleed-ventil "BBV2", som det var tilfæl-
det med den Block- and Bleed-ventil, der var anbragt i "Pent House".
Stutsen herefter gør det muligt at tilsætte N2 i forbindelse med gennemskylning
af gasrampen for at fjerne gas inden der foretages reparationer, ligesom N2 kan
tilsættes i forbindelse med trykprøvning og som spærremiddel (tætning imod
gasmdstrømning i gasrampen.

Filteret "GF2"
Filteret "GF2" fjerner urenheder, der kan beskadige eller forårsage driftsforstyr-
relser på de efterfølgende armaturer. .......

Hurtiglukkerventilen "HLl"
Hurtiglukkerventilen "HLl" er en el/pneumatiske ventil, der åbner og lukker
ved brændere "i drift" og "ude afdrift" og lukker ved "Shut Down". Samtidig
anvendes hurtiglukkerventilen "HLl" i brændergasrampen i forbindelse med
den tæthedskontrol, der skal foretages af hovedgasrampen i forbindelse med
start af brændere.
Dette forklares senere under afsnittet af "gasrampernes tæthedsprøve".
85
 HLl SAV3 RV2 GOTS GMTS AFBLl ^
N
BBH2 , GF2 Q D
-fxj- ts^
t} Hovedgasrampe

Tryktransmitter
for gastæthedskontrol Gasmangelsikring
Manuel-
afblæsningshane For tryktransmitter Gasovertrykssikring
Afblæsnings Digitalt-
ventil Al manometer

r GAS TIL GASRAMPE

SAV-
ventil Hurtig-
Gasmængde/tryk- lukker- Filter
reguleringsventil ventil
N2 påfyldning

L
G A S FRA TAG

86
Sikkerhedsafspærringsventilen "SAV3"
Sikkerhedsafspærringsventilen "SAV3" lukker, hvis den efterfølgende gastryk-
reguleringsventil "RV2" ikke reducerer gastrykket til under 1,5 bar. *)
Gastrykreguleringsventilen "RV2"
Gastrykreguleringsventilen "RV2", anvendes til at indregulere gastrykket imel-
lem 0,1 og 1,2 bar, således at gasvolumenstrømmen igennem gasbrænderne
svarer til dampproduktionen ved det ønskede damptryk, dvs., at brændernes
driftstryk varierer imellem 0,1 og 1,3 bar. *)
Gasovertrykssikring "GOTS"
Gasovertrykssikringen "GOTS" er monteret på en stuts efter gastrykregule-
ringsventilen, og når gassens tryk overstiger 20 % af indstillingsværdien *), af-
gives et signal, som er årsag til at der afbrydes for gasfremføringen ved at lukke
for hurtiglukkerventilerae "HL1" på gashovedrampen samt for hurtiglukkerven-
tilerne "HL2" og "HL3" på gasbrænderrampen.
Gasmangelsikring "GMS"
Gasmangelsikriiigen "GMS" er monteret på en stuts efter gasovertrykssikringen
"GOTS", og når gassens tryk reduceres så meget, at trykket falder under 50%
af indstillingsværdien *), afgives et signal, som bevirker, at der afbrydes for
gasfremføringen ved at lukke for hurtiglukkerventilerne "HL1", "HL2" og
"HL3".
Videre er der anbragt stutse, hvortil der er tilsluttet mekaniske og elektroniske
manometre og transducere til måling af gastrykket, således at signaler om gas-
trykket kan anvendes som tilbageføringssignal til brændselsreguleringskredsens
3-punktregulering, alarmer og visning aftryk.
Afblæsningsventil "AFBL1"
Til slut er der monteret en stuts med en fjernbetjent ventil "AFBL1" , der an-
vendes til "Gasudluftning over taget" i forbindelse med gasrampens
"tæthedsprøve".
Gassen ledes fra hovedgasrampen til to brændergasrampen.

*) Indstillingstryk for gashovedrampens armaturer:

Gasovertrykssikringen "GOTS" giver signal til "Shut Down" ved et tryk over
1,56 bar. (20% over brændernes maksimale driftstryk på 1,3 bar).
Sikkerhedsafspærringsventilen "SAV3" lukker, hvis trykket efter gastrykre-
guleringsventilen "RV2" overstiger 1,5 bar.
Gastrykreguleringsventilen "RV2" regulere gastrykket imellem 0,1 og 1,3
bar, som er driftstrykområdet for brænderne.
Gasmangelsikringen "GMS" giver signal til "Shut Down" ved et tryk under
0,05 bar, der er 50% af det laveste gasdriftstryk for brænderne (0,1 bar).
87
 Gas til
Starthjælpe- brænder
ventil (SH) Afblæsnings-
ventil ' (ses ikke),

Gasrampe

H3 Hurtjgukkerventil
Manuel- Flov/måler
afspærrings-
ventil

Hurtig-
Gasmængde/tryk- lukker-
reguleringsventil ventil Hurtiglukker-
ventil J
Tryktransmitter placeret i
Penthouse

UfT

L
CAS FflA TAC

Hovedledning

88
Kedel T s brændergasramper
Hver af de to brændergasramper, som kedel 7 er udstyret med, leverer gas til to
brændere.
Brændergasrampen anvendes til at måle det til brænderne fremførte
gasvolumen.
I brændergasrampen er der monteret
- en håndbetjent kuglehane "BB3 V" (Block and Bleed)
- en stuts med håndbetjent ventil "HAFBL" til atmosfæren
- en gasmåler "M2".
- en hurtiglukkerventil "HL2"
- en stuts med fjernbetjent ventil "AFBL2" til afblæsning af "gas over
tag" i forbindelse med tæthedskontrollen af gasrampen
- en hurtiglukkerventil "HL3"
- en manuel afspærringsventil "V6".
Den manuelt betjente Block- and Bleed-ventil "BBV3"
Det første armatur i brændergasrampen er en manuelt betjent afspærringskugle-
hane "BB3V", der er udformet som en Block- and bleed-ventil i lighed med de
tidligere beskrevne ventiler.
Afblæsnings- og N2 tilsætningsventil "HAFBL"
Efter Block- and bleed-ventil er der monteret en stuts med en manuelt betjent
ventil "HAFBL", der anvendes til afblæsning af gas over taget samt til
N2-tilsætning.
Gasmåleren "M2"
Gasmåler "M2", anvendes til at give:
1. - tilbageføringssignal til brændselsreguleringskredsens 3-punktregulering.
2. - signal til beregning af forbrændingsluftvolumet svarende til gasvolumen-
strømmen
3. - målinger til beregning af varmebalancer og gasforbrug.
Hurtiglukkerventilen "HL2"
Hurtiglukkerventilen "HL2" er en el/pneumatiske ventil, der åbner og lukker
ved brænder "i drift" og "ude af drift". Samtidig indgår hurtiglukkerventilen
"HL2" i forbindelse med den tæthedskontrol, der skal foretages af hovedgas-
rampen i forbindelse med start afbrændere.
Ligeledes anvendes "HL2" i forbindelse med den tæthedskontrol, der skal fore-
tages af brændergasrampen i forbindelse med start afbrændere.
Dette forklares senere under afsnittet af "gasrampernes tæthedsprøve".

89
 'Én brænderstation = 2 brændere

2. galleri -

1. galleri —- . . i

Venstre rotation Højre rotation

Horisontalt orienteret dysehuller Gaslanse

Hullerne er orienteret
med en vinkel på 60°
med radius og giver
herved flammen en
roterende bevægelse

en- ——^"^

Tegning af gasbrænderen

Udtnksm s kani sme

for undlan^e

, Udtncksmekanisme
for oliebrænder

Gasdyse — -
OH
ff7^^--!-

90
Afblæsningsventil "AFBL2"
Den fjernbetjente ventil "AFBL2" , der anvendes til ''Gasudluftning over taget"
i forbindelse med gasrampens "tæthedsprøve".
Hurtiglukkerventilen "HL3"
Hurtiglukkerventilen "HL2" er en el/pneumatiske ventil, der åbner og lukker
ved brænder "i drift" og "ude afdrift".
Samtidig indgår hurtiglukkerventilen "HL2" i forbindelse med den tæthedskon-
trol, der skal foretages af brændergasrampen i forbindelse med start afbrænde-
re. Dette forklares senere under afsnittet af "gasrampernes tæthedsprøve".
Tilslut er monteret en manuel afspærringsventil "V6".
Herfra ledes gassen igennem et fordelingsstykke til de to brændere. Imellem
fordelingsstykker og brænderne er der monteret rørkompensatorer, der begræn-
ser materialespændingerne ved temperaturvariationer.

Kedel 7's brænderne

Kedel 7 har 3 gallerier med hver 4 brændere, ialt 12 brændere.
På nederste og mellemste galleri er der monteret 2 x 4 kombinerede naturgas-
og oliebrændere. På øverste galleri er der monteret 4 oliebrændere.
Kun gasbrænderne beskrives her.
Gasbrænderen
Gasbrænderen er konstrueret efter flerlanseprincippet, og består af et tilgangs-
rør, der er forbundet til et cirkelformet rør, fra hvilket der udgår 6 gaslanser, der
er rettet ind i kedlens fyrrum. Gaslanserne roterer, og der er skabt tæthed vha.
pakdåser.
I hver af gaslanserne er der en slidse og nogle huller igennem hvilken gassen
strømmer ind i fyrrummet.
Forbrændingsluften tilføres som primær- og sekundærluft, der fordeles således,
at der i flammens begyndelse finder en understøkeometrisk forbrænding sted,
hvilket giver en minimal NOx dannelse.
Primærluften tilledes igennem en fast turbolatorring.
Primærluftvolumenstrømmen reguleres vha. et spjæld. Ved "brænderstop" står
spjældet i "rniiiimumstilling", der svarer til, at det er 30 mm åbent. Derved vil
brænderen være kølet af luft, således at den ikke tager skade af varmestrålingen
fra idriftværende brændere.
Under brænderens drift er det dette spjæld, der fordeler primær- og
sekundærluften.
Sekundærluften strømmer igennem en indstillelig turbolator, som giver luften en
strømning, der giver en god blanding med den brændende primærluft/gasblan-
ding, og dermed sikrer en fuldstændig forbrænding af gassen.
Sekundærluftens turbolator indstilles under driften vha. signaler fra målinger af
forbrændingsluftvolumenstrørnmen og primærluftspjældets stilling

91
 HH SAV3 RV2 GOTS GMTS AFBL1
BBH2
-iXr
N
i GF2
^h
O
LLi
Hovedgasrampe

Til kedel 3 og 4
f HX!-
HL BBH1
Underjordisk
V6 4 bar gasledning

Hovedgasrampe

Gas til
brænder

Tryktransmitter Afblæsnings-
Tryktransmitter for gastæthedskontrol ventil A2 (ses ikke)
Manuel-
afblæsnings hane

Manuel-
afspærrings
ventil

Manuel-"
[ Gas fra ventil (SH)
afspærrings-
ventil
hovedledning • Temperatur-
transmitter

Hovedgasrampe (Pos. angivelser passer ikke - skal rettes til. - prøv selv!)

92
Tæthedskontrol af kedlens gasramper
Formål med tæthedskontrollen.
Tæthedskontrollen på kedlel 7's hovedgasramper og brændergasramper foreta-
ges for at sikre at hurtiglukkerne er tætte inden brænderne sættes i drift.
Inden tæthedskontrollen skal foretages skal kedlens forbrændingsrum udluftes i
4 - 8 minutter. Dette svarer til, at det udluftede volumen er 3 gange kedlens
samlede volumen på forbrændingssiden.

Tæthedskontrol af hovedgasrampen
Tæthedskontrol af hovedgasrampen foregår som en
- tæthedsprøve af hovedgasrampens hurtiglukkerventil "HL1", og en
- tæthedsprøve af brændergasrampens hurtiglukkerventil "HL2".
Tæthedsprøve af hovedgasrampens hurtiglukkerventil "HL1":
1. Hurtiglukkerventilen "HL" i "Penthouse" er åben.
2. Hurtiglukkerventilen "HL1" på hovedgasrampen er lukket.
3. Hurtiglukkerventilen "HL2" på brændergasrampen er lukket.
4. Den fjernbetjente ventil i hovedgasrampens gasafblæsningsledning til
atmosfæren åbnes i ? sek. vha. en timer, hvorefter den lukkes igen.
Trykket er efter udluftningen til atmosfæren lig med atmosfæretrykket.
5. Trykket i hovedgasrampen efter reguleringssiden imellem "HL1" og
"HL2" måles i 30 sek.
a) Hvis trykket ikke stiger over 0,3 bar overtryk, anses hurtiglukker ven-
tilen MHL1" på hovedgasrampen for at være tæt.
Bemærk, at sikkerhedsafspærringsventilen ("SAV3") er åben, da trykket ikke
overstiger det tryk på 1,5 bar, som den er indstillet til at lukke ved, samt at
gasreguleringsventilen også er åben, fordi gasrampen været afblæst til
atmosfæren.

Tæthedsprøve af brændergasrampens hurtiglukkerventil "HL2":

6. Hurtiglukkerventilen "HL1" på hovedgasrampen åbnes i 5?? sek,
hvorefter den lukkes. Herved fyldes gasrampen på reguleringssiden
med gas indtil et tryk på 1,3 bar.
7. Trykket i hovedgasrampen efter reguleringssiden måles i 20? sek.
b) Hvis trykket ikke falder under 1,0 bar overtryk, anses hurtiglukkerven-
tilen "HL2" på brændergasrampen for at være tæt.

Hvis betingelserne under punkt a) og b) er opfyldt er hovedgasrampens

tæthedsprøve udført med et tilfredsstillende resultat, og hovedgasrampen
anses for at være tæt.

93
 AFBL2
HL2 T HL3
HAFBL
V6 -o
-Cxj- 1 ^ > H^kr- -CXJ- 2 a f 8 hm.odi.fi
Venstre
brænder-
BBH3
Højre brænder- •
KadtL 7-
gasrampe gasrampe
(2 brændere) (2 brændere)

SAV3 GOTS GMTS AFBL1

HL1 RV2
O
BBH2 GF2
Ah -S--' T 1 r~
-Xt
t} Hovedgasrampe

Gasiil
Starthjaelpc- brænder
ventil (SH) Afblæsnings-
ventil " (ses ikke)

' Gasrampe

H3 Hurtigukkervcntil

Hurtig-
Gasmængde/tryk- lukker-
reguleringsventil ventil Hurtiglukkcr-
yentil ]
Tryktransmitter placeret i
Penthouse

LE.

L
C A S FRA TAC

Hovedledning

94
Tæthedskontrol af brændergasrampen
Tæthedskontrol af brændergasrampen foregår som en
- tæthedsprøve af brændergasrampens hurtiglukkerventil "HL2", og en
- tæthedsprøve af brændergasrampens hurtiglukkerventil "HL3":
Tæthedsprøve af brændergasrampens hurtiglukkerventil "HL2":
1. Hurtiglukkerventilen "HL" i "Penthouse" er åben.
2. Hurtiglukkerventilen "HL1" på hovedgasrampen er åben, således at
der er gastryk, 1,3 bar på tilgangssiden af hurtiglukkerventil "HL2". *)
3. *) Hurtiglukkerventilen "HL2" på brændergasrampen er lukket.
4. *) Hurtiglukkerventilen "HL3" på brændergasrampen er lukket.
5. Den fjernbetjente ventil i brændergasrampens gasafblæsningsledning
til atmosfæren åbnes i ? sek, hvorefter den lukkes igen.
6. Trykket i gasrampen efter reguleringssiden måles i 22?? sekunder.

c) Hvis trykket ikke stiger over 0,3 bar anses det, at hurtiglukkerventilen
"HL2" på brændergasrampen er tæt.

Tæthedsprøve af brændergasrampens hurtiglukkerventil "HL3":

7. Hurtiglukkerventilen "HL1" på hovedgasrampen holdes åben , således
at der er gastryk, 1,3 bar på tilgangssiden af hurtiglukkerventil "HL2".
8. Hurtiglukkerventilen "HL2" på brændergasrampen åbnes i 5? sekun-
der, hvorefter den lukkes. Herved fyldes brændergasrampen på regule-
ringssiden med gas indtil et tryk på 1,2 bar.
9. Trykket i brændergasrampen efter reguleringssiden måles i 20 sek.

d) Hvis trykket ikke falder under 1,0 bar overtryk anses det, at hurtigluk-
kerventilen "HL3" på brændergasrampen er tæt.

Hvis betingelserne under punkt c) og d) er opfyldt er hovedgasrampens

tæthedsprøve udført med et tilfredsstillende resultat, og brændergasram-
pen anses for at være tæt.

Herefter frigives brænderne til start.

95
96
Opstart af fyring
Hovedgasbrænderne, der har naturgas som brændsel, antændes vha. tændbræn-
dere, der har flaskegas som brændsel.
Tændbrænderne antændes vha. en gnist, der opstår imellem 2 tændelektroder.
Betingelse for åbning af gas til tændbrænderne
1. Hovedgasbrænderne er fastlåst i stilling: "Drift".
2. Udlufrrimgen/forskylningen af kedelanlæggets forbrændingsside er
tilendebragt.
Den nødvendige forbrændingsluftvolumenstrøm er tilstede ("IMS")
3.Tæthedskontrollerne på kedlens gasramper er afsluttet med resultatet:
Alle ventilerne "HU", "HL2" eller "HL3" er tætte.
4.
4. Forbrændingsluftventilatorens spjæld er i stillingen: "Tændstilling".
Tændingen skal indledes inden tiden for godkendelse af udluftningen/forskyl-
ningen er udløbet.
Antændelse/tænding af tændbrænderne:
1. Aktiver tændelektroderne.
Når "Fortændingstiden", dvs. tiden fra tændelektroderne aktiveres til
der åbnes for tændgassen er gået (3-5 sekunder):
2. Åben ventilerne til tændbrænderne "TBl" og "TB2"
Hvis der ikke efter åbning af ventilerne "TBl" og "TB 2"fremkommer flamme-
signal fra tændbrænderne indenfor "Sikkerhedstiden for start af tændbrænde-
re" også kaldet "1. sikkerhedstid", (2 eller 3 sekunder), foretages der en fejl-
udkobling. Beskrives senere i afsnittet.
Tændingskontrolsystemet må ikke forlænge sikkerhedstiden.

Betingelse for åbning af gas til hovedbrænderne

1 .Der er fra luftmangelsikringen "LMS" IKKE signal om luftmangel,
2. Der er flammesignal fra tændbrænderen.

Til de studerende.
Den videre antændelse er voldsom kompliceret!
Jeg "holder" her - for at få check på resten - og så skriver jeg det der mangler.
De bedste hilsener
Flemming
97
98
Stikordsregister for Naturgas
Antændelsestemperatur 23
Anvendelse 7
Atmosfærisk gasbrænder 27
Beskyttelsessystem 59
Brænder
- atmosfærisk gasbrænder 27
- brændennagnetventil 47
- effekt 29
- forbrændingsprincipper 25
- 1-trinsbrændere 31
- 2-trinsbrændere 33
- gasblæseluftbrænder 27
- gasvolumenstrøm 23
- indstilling 29
- krav 27
- modulerende brændere 33
- typer 27
- varmeeffekt 23
- 1-trinsbrændere 31
- 2-trinsbrændere 33
Brændennagnetventil 47
Brændværdi 19
CO 11
C02 17
Dansk naturgas 13
Densitet 21
Diffusionsprincip 25
Driftstermostat 61
Eksplosivitet 11
Flammeovervågning -•35
Forblandingsprincip 25
Forbrænding 15
Forbrændingshastighed 23
Forbrændingsluftventilator 51
Forbrændingsluftvolumenstrøm 31
Forurening 9
Gasblæseluftbrænder 27
Gasfilter 39 43
Gasinstallation 39
Gaslukkeventil 47
Gasmangelsikring 45
Gasmåler 43
Gasovertrykssikring 47
Gasrainpe 43
Gastrykregulator 45
Gasvolumenstrøm 23 29
Giftighed 9
Indstilling
- forbrændingsluftvolumenstrøm 31
- gasvolumenstrøm 31
- modulerende brændere 33
- 1-trinsbrændere 31
- 2-trinsbrændere 33
Kontrolautomat 53
Luftmangelsikring 49
Luftoverskud 17
Massefylde 21
MR-egulerstation 39
Måler 43
Måler- og regulerstation 39
Netmagnetventil 47
Reduktionsventil 41
Regulering
- brændereffekt 29
- 800 kW kedel 59
Sammensætning 7
SAV 3-9
Sikkerhedstider 35
Sikkerhedsafspæmngsventil SAV 39 41
Trykregulator 45
Tændelektroder 37
Tæthedskontrol 47
Woppetal 23

100